9.5.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/1

Meddelelse Fra Kommissionen — Drikkevareemballage, pantordninger og fri bevægelighed for varer

2009/C 107/01

1. INDLEDNING

Emballage har en vigtig social og økonomisk funktion. Det er en vigtig del af moderne varehåndtering. Før eller senere bliver emballage også en del af affaldsstrømmen. I 2006 blev der genereret omkring 81 millioner tons emballageaffald i EU. For at begrænse miljøpåvirkningen og for at reducere den endelige bortskaffelse af emballage er der i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (1) fastsat foranstaltninger til at forebygge produktion af emballageaffald, og desuden foranstaltninger beregnet på genbrug, genanvendelse og genvinding af affaldet. Dette direktiv pålægger medlemsstaterne at sikre, at der findes systemer for indsamling, genbrug af brugt emballage og genvanvendelse eller genvinding af emballageaffald for at kanalisere det til de mest hensigtsmæssige affaldshåndteringsalternativer. Med henblik herpå forudses der i første række foranstaltninger med sigte på at forebygge produktion af emballageaffald, og man oplister, som andre grundlæggende principper, genbrug af emballage, genvinding og andre former for genanvendelse af emballageaffald.

Nationale genbrugssystemer for emballage fungerer med flere typer af emballage. Nogle af disse systemer fungerer meget godt, især for transportemballage, såsom kasser og paller, men også for drikkevareemballage i hotel-, restaurant- og cateringsektoren. På andre områder kan offentlig intervention dog være nødvendig for at fremme genbrugssystemer, uanset deres faktiske kommercielle levedygtighed. I denne henseende er størstedelen af debatten i EU koncentreret om forbrugernes drikkevareemballage (der tegner sig for omkring 20 % af den samlede emballage efter vægt) (2).

Mens lovgivningsmæssige styreforanstaltninger, der træffes på nationalt plan med henblik på at indføre systemer til genbrug af drikkevareemballage, kan tjene miljømæssige mål, har de også potentiale til at splitte det indre marked op. For markedsaktører, der er involveret i aktiviteter i flere medlemsstater gør disse systemer det ofte vanskeligere at udnytte forretningsmuligheder i det indre marked. I stedet for at sælge det samme produkt i samme emballage på forskellige markeder er de forpligtet til at tilpasse deres emballage til kravene i de enkelte medlemsstater, hvilket normalt fører til yderligere omkostninger.

Den harmoniserende virkning af direktiv 94/62/EF, der også tager sigte på at sikre et velfungerende indre marked, er fortsat begrænset på dette område. I stedet skal direktivets bestemmelser ses i lyset af de generelle fællesskabsretlige principper og forpligtelser i henhold til EF-traktaten (navnlig artikel 28-30, 81, 82, 86 og 90).

Direktiv 94/62/EF har medført en betydelig grad af konvergens mellem genvindingssatser for medlemsstaterne, og notifikationsproceduren i forbindelse med direktiv 98/34/EF (3) har gjort det muligt at løse mange spørgsmål vedrørende det indre marked, inden den foreslåede lovgivning blev vedtaget og ville have skabt problemer i praksis. Men målsætningerne om at sikre et velfungerende indre marked og mindske handelshindringerne er endnu ikke nået fuldt ud for alle typer af emballage. Tidligere erfaringer og løbende sager viser, at vedtagelsen af ensidige foranstaltninger i forskellige medlemsstater stadig volder problemer. Især overtrædelsesprocedurer i drikkevaresektoren har vist, at nationale foranstaltninger kan føre til konkurrenceforvridning, og i nogle tilfælde en opdeling af det indre marked, hvilket er i strid med hensigten for direktiv 94/62/EF.

I sin 2006-rapport om gennemførelsen af direktiv 94/62/EF (4) forpligtede Kommissionen sig til yderligere at vurdere behovet for en afklaring på dette område. Denne meddelelse betragtes som et ikke-lovgivningsmæssige skridt i denne retning og er bestemt til at føre til større gennemsigtighed i de gældende retlige rammer på EU-plan ved at beskrive nogle positive og negative tiltag fra et EU-synspunkt.

Denne meddelelse søger især at støtte de pågældende erhvervsdrivende og medlemsstaternes myndigheder, der beskæftiger sig med drikkevareemballage og drikkevareemballageaffald, ved at give dem et omfattende og opdateret overblik over principperne i EF-retten og den afledte ret. Den afspejler Kommissionens fortolkning af direktivet, traktatens bestemmelser og retspraksis ved EF-Domstolen.

Kommissionen vil fortsat nøje overvåge den korrekte gennemførelse af de nuværende principper og er forpligtet til at reagere på eventuelle foranstaltninger, som kan tænkes at forstyrre et velfungerende indre marked, og som ikke er berettigede af miljøhensyn.

2. FRI BEVÆGELIGHED FOR VARER OG KRAV TIL DRIKKEVAREEMBALLAGER

2.1. Problemet med kvoter for drikkevareemballager

I de senere år har nogle medlemsstater har sat visse måltal (kvoter) for antallet af genanvendelige beholdere til visse drikkevarer. Der er ingen indvendinger mod kvoter af denne art, så længe de definerer generelle politiske mål. Men disse kvoter kan være bundet til visse særlige forpligtelser i tilfælde af overskud eller mangler. Disse forpligtelser vil kunne give anledning til problemer for det indre marked, bl.a. fordi der er involveret yderligere omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelse af genbrugssystemer og transportafstande, og importører af drikkevarer derfor normalt bruger betydeligt mere engangsemballage end de indenlandske producenter.

Hvis sådanne kvoter fører til kvantitative restriktioner, dvs. forbud mod markedsføring af yderligere produkter i en bestemt drikkevareemballage, når kontingentet er nået, ville dette svare til en handelshindring i strid med EF-traktatens artikel 28 (5).

Kommissionen mener endvidere, at nationale bestemmelser, der skaber en direkte sammenhæng mellem andelen af genbrugsemballage, der anvendes til særlige drikkevarer, og behovet for at indføre et pant- og retursystem for engangsemballage skal betragtes med særlig forsigtighed fra det indre markeds synsvinkel. En kvasi-matematisk mekanisme, der afhænger af den eksisterende kvote, risikerer at blive påvirket af en kortsigtet udvikling, som ikke afspejler den generelle tendens. Under sådanne omstændigheder kan en direkte forbindelse til disse tal i den nationale bestemmelser være for ufleksibel og gøre det umuligt at skabe den nødvendige troværdighed, navnlig for de berørte virksomheders planlægning af kommercielle beslutninger. Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt jævnligt at undersøge udviklingen i sektoren for emballering, og baseret på denne vurdering, at træffe beslutning om enhver foranstaltning, der skønnes nødvendig for at fremme genbrugssystemer eller til at øve indflydelse på emballageopdelingen.

2.2. Forbud mod drikkevareemballage

Direktiv 94/62/EF fastsætter de væsentlige krav der gælder for sammensætningen af emballage. I henhold til artikel 18 i nævnte direktiv må medlemsstaterne ikke hindre markedsføring på deres område af emballage, der opfylder bestemmelserne. Det følger heraf, at det ikke er tilladt medlemsstaterne at forbyde markedsføring af visse typer af drikkevareemballage, der er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen (6). I denne henseende tager direktivet sigte på de to mål om at beskytte miljøet og sikre et velfungerende indre marked, for eksempel ved fastsættelse af væsentlige krav til emballage og grænseværdier for tungmetaller i emballage.

Nationale bestemmelser, der begrænser mængden af produkter, der kan indføres i en bestemt type drikkevareemballage, ville også være i strid med bestemmelsen om fri bevægelighed i artikel 18 i direktivet (7).

2.3. Forudgående godkendelse af drikkevareemballage

Nationale systemer, der gør markedsføring af varer betinget af en forudgående tilladelse, begrænser adgangen til markedet i den importerende medlemsstat og må derfor betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i henhold til EF-traktatens artikel 28 (8). Desuden ville i det konkrete tilfælde af drikkevareemballage enhver markedsadgangsbegrænsning for drikkevareemballage, som opfylder de væsentlige krav i direktivet, være i strid med direktivet og EF-traktatens artikel 28. Dette kan endog være rigtigt, hvor tilladelseskravet er baseret på en frivillig aftale mellem den pågældende branche og medlemsstaten, i betragtning af at medlemsstaten ved at deltage i eller fremme en sådan konvention støtter resultatet og risikerer at overtræde sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, som forbyder enhver markedsadgangsbarriere for drikkevareemballage i overensstemmelse med direktivet. Drikkevareemballage markedsført i en anden medlemsstat anses for at opfylde de væsentlige krav i direktivet, og handel med dem på det indre marked kan derfor ikke hindres.

3. FRI BEVÆGELIGHED FOR VARER OG FORVALTNINGSSYSTEMER FOR DRIKKEVAREEMBALLAGE

3.1. Genbrug, genanvendelse og genvinding af drikkevareemballage

Ved »genbrugs« drikkevareemballage forstås en særlig beholder, som er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, og som genpåfyldes til samme formål, som den først blev bragt på markedet (9). Genbrugt drikkevareemballage navngives ofte »genpåfyldelig«.

Direktiv 94/62/EF etablerer ikke et tydeligt hierarki mellem genbrug af emballage og genanvendelse af emballageaffald (10). I direktivets betragtning 8 hedder det imidlertid, at »indtil der foreligger videnskabelige og teknologiske resultater vedrørende genanvendelsesprocesser, betragtes genbrug og genindvinding som de foretrukne processer med hensyn til miljøbelastning«.

Bortset fra dette giver artikel 5 i direktiv 94/62/EF medlemsstaterne mulighed for, i overensstemmelse med traktaten, at tilskynde til systemer for genbrug af emballage, der kan genbruges på en miljømæssigt fornuftig måde. Hermed fremhæver artikel 5 en mulighed, som medlemsstaterne kan udnytte, som de finder bedst. Ved at fastsætte en sådan politik skal medlemsstaterne overholde ikke blot de krav, der udspringer fra direktivets bestemmelser, men også de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i traktaten, især om fri bevægelighed for varer (11).

3.2. Globale indsamlingssystemer til drikkevareemballage

Håndteringen af emballage og emballageaffald kræver, at medlemsstaterne opretter ordninger for tilbagelevering, indsamling og genanvendelse. Disse systemer har et dobbelt formål: for det første tilbagelevering og/eller indsamling af brugt emballage og emballageaffald, og for det andet genbrug af indsamlet emballage eller genanvendelse af emballageaffald (12). Når det drejer sig om drikkevareemballage, påvirkes valget mellem genbrug og genanvendelse af, om emballagerne er genpåfyldelige eller ej.

Traditionelt er genpåfyldningssystemer kombineret med betaling af pant for at sikre, at en stor del af emballagen returneres til genpåfyldning. Disse pant- og retursystemer drives ofte på frivillig basis af de pågældende aftapningsvirksomheder. De etablerer enten deres egen ordning for de produkter, de distribuerer eller samler ressourcerne med andre producenter ved hjælp af fælles emballage og kasser. Frivillige ordninger af denne art for genpåfyldning er sjældent omfattet af lovgivningen. Ikke desto mindre har nogle få medlemsstater vedtaget bestemmelser til at fastsætte visse fælles parametre. Disse parametre er normalt begrænset til almindelige regler, såsom en fælles pantsats. Fra det indre markeds synsvinkel er det usandsynligt, at frivillige systemer skaber handelshindringer, da de er baseret på frivillige beslutninger truffet af den pågældende branche. Men hvis medlemsstaterne vælger en lovgivningsramme for sådanne systemer til genpåfyldning, skal de mindst overholde betingelserne i artikel 7 i direktiv 94/62/EF, som er:

—	Kravene skal gælde for importerede varer på ikke-diskriminerende vilkår, og

—	Konkurrenceforvridning skal undgås.

Fra et forretningsmæssigt synspunkt skal det bemærkes, at genpåfyldningsordninger for det meste bruges af indenlandske aftappere, da de kræver en vis omsætning af emballage, og at omkostningerne normalt stiger med afstanden mellem aftapper og salgssteder.

For ikke-genpåfyldelig emballage er det de globale indsamlingssystemer, som fortsætter med at dominere. Men nogle medlemsstater har også indført obligatoriske pantordninger for engangs-drikkevareemballage. Fællesskabsretten overlader det for øjeblikket til hver medlemsstat at vælge mellem et pant- og retursystem på den ene side og et globalt emballagesystem til indsamling på den anden side, eller til at vælge en kombination af de to systemer afhængigt af produkttype, med det forbehold, at de systemer, der vælges, bør være designet til at kanalisere emballage til det mest hensigtsmæssige affaldshåndteringsalternativ og udgør en del af en politik, der omfatter al emballage og emballageaffald (13).

Men dette valg skal stadig være i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 94/62/EF og de relevante bestemmelser i traktaten:

—	Systemet skal være åbent for deltagelse fra erhvervsdrivende i de berørte sektorer og for deltagelse fra de kompetente offentlige myndigheder.

—

Det valgte system skal også gælde for importerede varer på ikke-diskriminerende betingelser, herunder de nærmere vilkår og eventuelle afgifter for adgang til systemet. Hvad sidstnævnte angår, bør medlemsstaterne undgå aftaler, der fører til uberettiget fordobling af deltagelsesafgifter på forskellige niveauer for den samme service, der ydes, hvilket specielt risikerer at hæmme de små virksomheder.

—	Systemet må ikke skabe uberettigede handelshindringer og dermed være i strid med EF-traktatens artikel 28-30.

—	Systemet må ikke forvride konkurrencen, som beskrevet i EF-traktatens artikel 81, 82 og 86.

3.3. Obligatoriske pantordninger som handelshindring

At lade ikke-genpåfyldelig drikkevareemballage være omfattet af et obligatorisk pant- og retursystem skaber handelshindringer, da disse systemer gør det umuligt at sælge det samme produkt i samme emballage i mere end én medlemsstat. I stedet kan producenter eller forhandlere blive nødt til at ændre mærkningen eller etiketteringen af de importerede varer og bære de ekstra omkostninger i forbindelse med drift af tilbagetagningssystem, tilbagebetaling af beløb betalt i form af pant og eventuel afvejning af disse beløb mellem distributører. I disse tilfælde kræver sådanne systemer, selv om de ikke rent faktisk forbyder import af drikkevarer i engangsemballager, betydelige ændringer og investeringer og hindrer dermed adgangen for importerede drikkevarer til markedet (14).

Den omstændighed, at de kan betragtes som en handelshindring, forhindrer dog ikke disse nationale bestemmelser i at være begrundede i hensynet til beskyttelse af miljøet. Ifølge Domstolen kan et pant- og retursystem øge andelen af tom emballage, der returneres, og samtidig føre til en mere målrettet sortering af emballageaffald. Desuden kan det bidrage til at forebygge henkastning, da det giver forbrugerne et incitament til at returnere tomme emballager (15). Endelig, for så vidt de nationale bestemmelser tilskynder de pågældende producenter eller forhandlere til at benytte sig af genbrugsemballage, bidrager det til en generel reduktion i mængden af affald, der skal bortskaffes, hvilket er et generelt mål i miljøpolitikken.

I praksis betyder dette, at medlemsstaterne har lov til at indføre obligatoriske pantordninger, hvis dette, på grundlag af den enkelte medlemsstats skøn, anses for nødvendigt af hensyn til miljøet.

Hvis en medlemsstat vælger et obligatorisk pant- og retursystem, skal den alligevel overholde visse krav for at sikre en rimelig balance mellem miljømålene og det indre markeds behov. I betragtning af den ekstra byrde for importerede produkter skal sådanne systemer tage hensyn til den specifikke situation og bruge midler, som ikke går ud over, hvad der er nødvendigt til det planlagte formål.

På grundlag af direktiv 94/62/EF og proportionalitetsprincippet i henhold til EF-traktatens artikel 28-30 har Domstolen fastlagt en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes i forbindelse med udformningen af systemet.

3.3.1. Overgangsperiode

En overgang fra et affaldshåndteringssystem til et andet kræver god og grundig forberedelse af alle centrale aktører, i betragtning af at denne fase er afgørende for markedets aktører, da usikkerheden om den retlige og faktiske stilling kan skabe ustabilitet på markedet. Overgangen til det nye system skal ske uden afbrydelse og uden at forringe de berørte virksomheders muligheder til rent faktisk at deltage i det nye system, så snart det bliver operationelt. Det betyder, at elementer af systemet skal udvikles og sættes på plads, fremstillingslinjer og distributionskæder skal tilpasses, og forbrugerne skal informeres. Det tager tid og kræfter. Derfor skal producenter og distributører have en tilstrækkelig lang overgangsperiode at sætte dem i stand til at tilpasse sig kravene i det nye system, før pant- og retursystemet træder i kraft. I tilfælde af en fuldstændig omstilling, der kræver et nyt system, der skal udvikles fra begyndelsen, blev en periode på seks måneder mellem den juridiske meddelelse og ikrafttrædelsen anset for utilstrækkelig (16). Under sådanne omstændigheder synes en periode på mindst et år nødvendig.

På den anden side kan fremtidige ændringer, når et pant- og retursystem er etableret, gøres til genstand for en kortere frist end den, der gives ved den første etablering. Alt i alt skal det krævede tidsbehov vurderes af de nationale myndigheder fra sag til sag, når de fastsætter de specifikke overgangsperioder.

3.3.2. Design af systemet: loyalt, åbent og gennemsigtigt

De driftsmæssige betingelser, der skal opfyldes af et obligatorisk pantsystem for ikke-genpåfyldelig emballage er en anden vigtig funktion. Nogle af disse parametre stammer fra artikel 7 i direktiv 94/62/EF; andre blev udviklet af Domstolen i sin retspraksis vedrørende EF-traktatens artikel 28.

Der bør indføres et landsdækkende system, som dækker hele det område, der berøres af et obligatorisk pantsystem. Dette betyder imidlertid ikke, at der kun findes én operatør. Flere leverandører vil også være muligt, så længe systemerne er forenelige med hinanden og ikke eksklusive. Formålet med et landsdækkende system er at stille et tilstrækkeligt antal returpunkter til rådighed, således at forbrugerne kan udnytte pantordningen uafhængigt af det oprindelige købssted. Dette styrker forbrugernes accept af en sådan ordning, letter tilbagevenden af tom emballage og øger utvivlsomt mængden af indsamlet emballage. Tidligere erfaringer har vist, at manglen på et landsdækkende system fører til vækst af individuelle løsninger i detailhandelen (de såkaldte »ø-løsninger«), hvilket betyder et kludetæppe af forskellige retursystemer, der ikke er forenelige med hinanden. Desuden tillader ø-løsninger ofte, at detailhandlerne kræver, at deres leverandører skal tilpasse emballagen til deres egne proprietære krav, hvilket påtvinger leverandørerne ekstra omkostninger. Dette vil sandsynligvis forværre den negative effekt på det indre marked. Set i denne sammenhæng er et landsdækkende system af primær betydning (17).

Ethvert obligatorisk pant- og retursystem skal være åbent for deltagelse af alle erhvervsdrivende i den pågældende sektor. Det gælder også for importerede varer på ikke-diskriminerende vilkår. Dette omfatter de detaljerede operationelle arrangementer i et system samt gebyrer eller priser, som organisationen, der kører systemet, pålægger. Formålet med disse garantier er at undgå at skabe en uberettiget hindring for samhandelen eller fordreje konkurrencen.

Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker forskelsbehandling mellem de produkter, der er undtaget, og dem, der er omfattet af pant, og at enhver differentiering er baseret på objektive kriterier. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at differentiering i princippet bør være baseret på det materiale, der anvendes til beholdere, og ikke på indholdet af drikkevarerne, begrundet i, at indholdet i sig selv ikke har nogen forbindelse med emballagens miljøpræstationer.

Medlemsstaterne kan vælge mellem selv at oprette et sådant system og overlader opgaven til den pågældende branche (f.eks. producenter og distributører). Ikke desto mindre fritager den sidstnævnte mulighed ikke medlemsstaten for sin forpligtelse til at sikre et ordentligt brugbart system. I denne henseende bærer medlemsstaten ansvaret for resultatet. Det kræver en aktiv indsats fra de nationale myndigheder. For at gennemføre denne garantifunktion kan medlemsstaterne fastsætte rammer for særlige træk ved systemet i administrative bestemmelser eller kan gøre krav på visse overvågnings- eller kontrolopgaver i forhold til den organisation, der er ansvarlig for systemet.

3.3.3. Bedste praksis-løsninger

For at tage fat på nogle af de ovennævnte spørgsmål kan medlemsstaterne overveje at gøre brug af følgende praktiske løsninger:

Mærkning: For at gøre det lettere for forbrugerne at identificere drikkevarer eller drikkevareemballager, der er omfattet af et pant- og retursystem, kan det anses for nyttigt at mærke de pågældende produkter, f.eks. med et fælles logo (18). Men den beskrevne fordel for forbrugeren kan give anledning til yderligere omkostninger for producenten eller distributøren, hvis etiketten skal være tilpasset de særlige krav på det nationale marked. En sådan forpligtelse til at ændre emballagen kan potentielt udgøre en handelshindring i henhold til EF-traktatens artikel 28 (19). For at afveje de modstridende involverede interesser — dvs. forbrugeroplysning og let adgang til markedet — bør alle disse krav til mærkning begrænses til det nødvendige minimum. I tilfælde af et obligatorisk pantmærke ville det være nyttigt at give producenterne let adgang til udformnings- og trykningsspecifikationer med henblik på at lette deres anvendelse. Desuden kan klistermærkater leveres til importører af små mængder, hvilket vil tillade små distributører at supplere den oprindelige mærkning med en sådan ekstra mærkat, i stedet for at tvinge dem til at ændre hele mærkningen. Endelig anbefales det, at der ikke stilles krav om, at drikkevarer kun må mærkes med ét logo, men at det tillades at anvende andre logoer, der er i brug i andre medlemsstater. Dette ville gøre det muligt for producenterne at bruge det samme mærkat i flere medlemsstater. Naturligvis kan parallelmærkning af emballagen med flere pantgarantiordningslogoer under særlige omstændigheder begrænses på grund af hensynet til forebyggelse af svindel. For en yderligere mærkningsmetode, nemlig EAN-koder, der anvendes på produkter, gælder lignende overvejelser. Behovet for landespecifikke EAN-koder bør undgås, da disse koder også vil kunne gøre landespecifikke emballager nødvendige, som igen risikerer at være en hindring for den grænseoverskridende handel.

Clearingsystem: Et clearingsystem vil bidrage til at sikre en nivellering af de forskellige mængder af pantemballage, der indsamles og returneres blandt de involverede aktører. Det er tilrådeligt at gøre systemet let tilgængeligt, uanset i hvilken medlemsstat producenten eller distributøren er hjemmehørende.

Fritagelse for små virksomheder: Medlemsstaterne kan reducere nogle af de operationelle forpligtelser vedrørende pantordninger for deltagende små virksomheder, f.eks. baseret på de minimis-betragtninger. For at give et eksempel: Små kiosker har måske ikke tilstrækkeligt lagerareal for at kunne opfylde deres tilbagetagningsforpligtelser. Derfor kan det blive anset for rimeligt at give dem visse undtagelser. Men det er tilrådeligt at vurdere, om en sådan fritagelse ikke vil påvirke den overordnede kvalitet og funktion af pant- og retursystemet som sådant, eller vil føre til diskriminerende anvendelse af betingelserne herfor.

Nem import/eksport: Obligatoriske pant- og retursystemer gør adgangen til markedet for importerede varer mere vanskelig, da de kræver en løbende genoparbejdning af den pågældende vare. Samtidig kan de hindre eksport, da det kan vise sig vanskeligt at markedsføre sådanne produkter i en anden medlemsstat, når de er specielt designet til pant- og retursystemet i den medlemsstat, hvor de første gang blev markedsført. Nogle af disse handelsvanskeligheder er helt sikkert et uundgåeligt resultat af sådanne systemer, da de er relateret til situationen i en bestemt medlemsstat og ikke til situationen i hele EU. Medlemsstaterne bør dog undgå eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser, som ville gøre eksport, reimport eller parallelimport af drikkevarer næsten umulige på grund af særlige håndteringskrav til emballagen.

3.4. Ingen konkurrenceforvridning

Artikel 7 i direktiv 94/62/EF kræver, at medlemsstaterne skal undgå konkurrenceforvridning, når de opretter pant-, indsamlings- og genanvendelsesordninger. Hvor opgaven med at oprette sådanne systemer er overgivet til private enheder, bør de nationale myndigheder undgå, at disse systemer potentielt bruges til at hæmme adgangen til markedet for nye konkurrenter. Passende garantier bør gives i de lovgivningsmæssige rammer. Det skal understreges, at den private virksomhed frem for alt tager ansvaret for ethvert misbrug af en dominerende stilling eller konkurrencebegrænsende adfærd i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82. Alligevel opfordres medlemsstaterne til at screene design og drift af pant- og retursystemet for enhver potentiel risiko for, at det kunne fremme sådanne misbrug.

4. ALTERNATIVE METODER

4.1. Afgiftsbaserede systemer

Artikel 15 i direktiv 94/62/EF fremhæver medlemsstaternes beføjelser til i mangel af harmoniserede bestemmelser at vedtage økonomiske instrumenter til at fremme målene for miljøpolitikken. Sådanne instrumenter bør bl.a. respektere forureneren betaler-princippet samt de forpligtelser, der følger af traktaten.

Medlemsstaterne kan overveje at anvende nationale skattebaserede systemer som en form for sådanne økonomiske instrumenter og som en alternativ måde til at opnå en bestemt kurs hen imod en bæredygtig emballage. Omkostningerne ved at drive nationale miljøbegrundede skattesystemer er ofte lavere end de ekstra omkostninger forbundet med obligatoriske pantsystemer som beskrevet ovenfor. Ikke desto mindre er emballagebeskatning ikke neutral for så vidt angår virkninger på det indre marked. Sådanne afgifter kan, hvis de er relateret til det specifikke materiale, der anvendes, forårsage, at materialer udskiftes, da de forskellige materialer i drikkevareemballage normalt reelt kan erstatte hinanden. Desuden, da sådanne afgifter ofte lægges over på prisen, øger de detailprisen og kan dermed påvirke forbrugernes valg.

På denne baggrund skal medlemsstaterne sikre, at nationale afgifter er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 90. Formålet med denne bestemmelse er at sikre den fuldstændige neutralitet af interne skatter i forbindelse med den konkurrencemæssige situation for indenlandske varer og varer, der importeres fra en anden medlemsstat (20). Det forhindrer medlemsstaterne i at anvende national beskatning, der begunstiger indenlandske erhvervsdrivende på bekostning af deres konkurrenter i andre medlemsstater, der producerer lignende eller konkurrerende produkter. Dette princip om ikke-diskrimination skal overholdes, både i lovgivningen og i virkeligheden. Kommissionen vil evaluere eventuelle uoverensstemmelser i de nationale systemer for beskatning med EF-traktatens artikel 90 fra sag til sag.

Heroverfor står, at en differentiering mellem ens produkter er tilladt, hvis det er begrundet i mål for de økonomiske, sociale eller miljømæssige politikker, som er forenelige med kravene i EF-traktaten og EU's afledte ret, og hvis de nærmere regler er sådan, at enhver form for forskelsbehandling undgås (21). Det følger af dette kriterium, at medlemsstaterne kan vedtage skattemæssige ordninger, som skelner mellem produkter af samme art på grundlag af objektive kriterier, såsom arten af de anvendte råvarer eller produktionsprocesser (22).

I den aktuelle situation kan differentieringskriterier betragtes som objektive, hvis de afspejler de miljømæssige konsekvenser af det anvendte materiale. Sådanne miljømæssige kriterier skal anvendes på en ensartet måde. Når skatter opkræves, fordi der er tale om engangsemballage, skal differentieringer i henhold til dens indhold, en faktor, der i sig selv er uafhængig af de miljømæssige virkninger af emballagen, betragtes med særlig forsigtighed.

Ovenstående betragtninger gælder for hele beskatningssystemet, herunder skattenedsættelser. Enhver præferencebehandling skal uden forskelsbehandling udvides til at omfatte produkter fra andre medlemsstater, der opfylder de samme betingelser.

4.2. Frivillige ordninger

Frivillige eller fabrikanternes egne retursystemer anvendes ofte i tilfælde af genbrugsemballager, fordi det i disse situationer er meget i producenternes interesse at indsamle en stor del af den emballage, der anvendes, således at »genpåfyldningscyklussen« kan fungere. Fra det indre markeds synspunkt udgør sådanne ordninger ikke handelshindringer. Medlemsstaterne kan dog fastsætte visse parametre med henblik på at sikre interoperabilitet, adgang og forbrugerbeskyttelse.

5. KRAV TIL MEDLEMSSTATERNE OM NOTIFIKATION

Direktiv 98/34/EF (23) indeholder en notifikationsprocedure på området for tekniske standarder og forskrifter for at forhindre vedtagelsen af nationale standarder og tekniske forskrifter, der skaber nye handelshindringer på det indre marked. Ifølge dette direktiv har medlemsstaterne pligt til på udkaststadiet at meddele tekniske forskrifter til Kommissionen. Denne procedure giver Kommissionen og medlemsstaterne mulighed for at analysere udkast til tekniske forskrifter fra (andre) medlemsstater, før de er vedtaget, hvilket gør det muligt ved kilden at fjerne eventuelle hindringer for den frie bevægelighed for varer.

Notifikationsforpligtelsen gælder for udkast til tekniske forskrifter. Ifølge artikel 1, nr. 11, i direktivet omfatter en teknisk forskrift tekniske specifikationer og andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, herunder de administrative bestemmelser, der obligatorisk skal overholdes.

Ifølge artikel 1, nr. 3), i direktivet er en teknisk specifikation en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt som kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed eller dimensioner, herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering. Udtrykket »teknisk specifikation« dækker ligeledes fremstillingsmetoder og processer vedrørende landbrugsprodukter og produkter bestemt til konsum.

Ifølge artikel 1, nr. 4), i direktivet er et »andet krav« et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som pålægges et produkt af bl.a. forbruger- eller miljøbeskyttelseshensyn, og som vedrører produktets livscyklus efter markedsføring, såsom betingelser for anvendelse, genanvendelse, genbrug eller bortskaffelse, når disse betingelser kan influere betydeligt på sammensætningen af produktet, dets natur eller afsætningen af det.

Nationale bestemmelser vedrørende håndtering af emballageaffald eller forsøg på at indføre et retur- eller genbrugssystem for emballagen, eller endda separat indsamling af bestemte produkter, kan forventes at indeholde bestemmelser, der falder ind under kategorien »andet krav«, og skal derfor meddeles Kommissionen i henhold til notifikationsproceduren i direktiv 98/34/EF.

Derved gælder notifikationspligten for tekniske forskrifter, som er obligatoriske, de jure eller de facto, herunder frivillige aftaler, som de offentlige myndigheder er kontraherende part i.

Hertil kommer, at artikel 16 i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald bestemmer, at medlemsstaterne skal meddele Kommissionen udkastene til de foranstaltninger, de agter at vedtage inden for rammerne af direktiv 94/62/EF, inden de vedtages, så det kan fastslås, om de er i overensstemmelse med direktiv 94/62/EF.

Derfor udvider artikel 16 notifikationspligten, da foranstaltninger, der ikke er tekniske forskrifter i henhold til direktiv 98/34/EF, men falder inden for rammerne af direktiv 94/62/EF, også skal være meddelt af medlemsstaterne til Kommissionen. Foranstaltninger, der indeholder tekniske forskrifter, skal meddeles i henhold til både direktiv 94/62/EF og direktiv 98/34/EF.

For at sikre en problemfri drift af disse notifikationsprocedurer, blev en »one-stop-shop« oprettet for disse udkast til foranstaltninger. De meddeles gennem 98/34-proceduren og vil blive analyseret efter denne procedure.

I praksis meddeler medlemsstaterne regelmæssigt deres udkast til lovgivning, og især udkast til lovgivning om pant-, retur- og indsamlingsordninger, under direktiv 98/34/EF. Dette har givet Kommissionen et indblik i de nationale initiativer og har ført til oprettelsen af et veritabelt diskussionsforum (herunder med deltagelse fra industrien) og forhindret problemer på forhånd og dermed undgået bekostelige og kontroversielle overtrædelsesprocedurer, som først kan iværksættes, efter at foranstaltningen er trådt i kraft.

6. KONKLUSION

Denne meddelelse indeholder forskellige retlige aspekter, gennem hvilke regulerende foranstaltninger inden for drikkevareemballage kan have konsekvenser for et virkeligt indre marked. Medlemsstater, der handler med henblik på bedre lovgivning, opfordres til at være bevidst om disse aspekter, når de anmelder og forebyggende gennemgår nationale foranstaltninger med henblik på, så meget som muligt, at lette den fri bevægelighed af varer og sikre interoperabilitet mellem nationale systemer.

For sit vedkommende vil Kommissionen fortsat overvåge udviklingen i sektoren for drikkevareemballage og, hvis det er nødvendigt, kontrollere, i hvilket omfang yderligere skridt på lovgivningsmæssigt eller ikke-lovgivningsmæssigt niveau, herunder en gennemgang af denne meddelelse, bør træffes.

(1) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994), senest ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/20/EF af 9. marts 2005 (EUT L 70 af 16.3.2005).

(2) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og virkningerne heraf for miljøet og et velfungerende indre marked, 6. december 2006, KOM(2006) 767 endelig, side 8.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998), senest ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006).

(4) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og virkningerne heraf for miljøet og et velfungerende indre marked, 6. december 2006, KOM(2006) 767 endelig.

(5) Sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 62; jf. også sag 302/86 Kommissionen mod Danmark, Sml. 1988 I, s. 4607.

(6) Se generaladvokat Colomers forslag til afgørelse i sag C-246/99 Kommissionen mod Danmark, præmis 40, samt hans forslag til afgørelse i sag C-233/99, præmis 24 (begge sager blev slettet af Domstolens register uden dom). Dette berører ikke en medlemsstats ret til at indgive en undtagelsesanmodning i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som er opstået efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(7) Sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 62.

(8) Se f.eks. sag C-432/03 Kommissionen mod Portugal, Sml. 2005 I, s. 9665, præmis 41.

(9) Jf. artikel 3, nr. 5), i direktiv 94/62/EF (»Definitioner«).

(10) Sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 33; sag C-463/01 Kommissionen mod Tyskland, Sml. 2004 I, s. 11705, præmis 40. Det nyligt reviderede affaldsrammedirektiv (2008/98/EF), hvortil emballagedirektivet er lex specialis, opregner en prioriteret rækkefølge i affaldsforebyggelse, forvaltningslovgivning og politik (forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, andre former for genbrug som energiudnyttelse og bortskaffelse), hvor og for så vidt som denne rækkefølge resulterer i den bedste samlede miljøbelastning. Dette kan kræve specifikke affaldsstrømme med afvigelse fra denne rækkefølge, hvis det er berettiget ud fra en livscyklustankegang om de samlede virkninger af produktion og håndtering af affald under hensyntagen til bl.a. teknisk gennemførlighed, økonomisk levedygtighed og miljøbeskyttelse.

(11) Sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 36.

(12) Artikel 7, stk. 1, i direktiv 94/62/EF.

(13) Sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 42.

(14) Sag C-463/01 Kommissionen mod Tyskland [2004] Sml. I, s. 11705, præmis 61 og 62.

(15) Sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 77.

(16) Sag C-463/01 Kommissionen mod Tyskland, Sml. 2004 I, s. 11705, præmis 81.

(17) Jf. sag C-309/02 Radlberger Spitz, Sml. 2004 I, s. 11763, præmis 46.

(18) Mærknings- og identifikationssystemer i henhold til artikel 8 i direktiv 94/62/EF er i øjeblikket begrænset til beslutning 97/129/EF af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, der vedrører emballagematerialer. Mærkning af emballager, der falder ind under et pant- og retursystem, er imidlertid ikke omfattet af harmoniserede fællesskabsbestemmelser.

(19) Sag C-315/92 Clinique Laboratoires, Sml. 1994 I, s. 317, præmis 19.

(20) Jf. sag C-167/05 Kommissionen mod Sverige, præmis 40.

(21) Jf. sag C-221/06 Stadtgemeinde Frohnleiten, Sml. 2007 I, s. 9643, præmis 56; sag C-213/96 Outokumpu Oy, Sml. 1998 I, s. 1777, præmis 30.

(22) Sag C-90/94 Haahr Petroleum, Sml. 1997 I, s. 4085, præmis 29.

(23) Citeret i fodnote nr. 3.

9.5.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/12

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

2009/C 107/04

Støtte nr.: XA 2/09

Medlemsstat: Danmark

Region: Danmark

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Tilskud til certificerede partier af sædekorn og markfrø.

Retsgrundlag: Bekendtgørelsen nr. 1360 af 19. december 2008 om tilskud til certificerede partier af sædekorn og markfrø udstedt med hjemmel i Finansloven for finansåret 2009.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden: Kr. 10 000 000

Maksimal støtteintensitet: 50 pct.

Gennemførelsesdato: Bekendtgørelse om tilskud til certificerede partier af sædekorn og markfrø træder i kraft 1. januar 2009, fra hvilken dato der kan udbetales støtte under ordningen.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Ordningen finansieres ved bevilling på finansloven for finansåret 2009. Der kan derfor i overensstemmelse med bevillingen alene udbetales støtte under ordningen fra 1. januar 2009 til og med 31. december 2009.

Målet med støtten: Målet med støtten er at yde tilskud til landbrugsvirksomheder (bedrifter), som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter, til delvis dækning af omkostningerne ved obligatoriske kontrolforanstaltninger i forbindelse med certificering af sædekorn og markfrø. Støtten ydes i henhold til KF 1857/2006 artikel 14 (2), litra e.

Berørte sektorer: Landbrugssektoren fsv. angår markfrø og sædekorn

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Plantedirektoratet

Skovbrynet 20

DK-2800 Kgs. Lyngby

DANMARK

Websted: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1360&s32=2008

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: XA 19/09

Medlemsstat: Nederlandene

Region: Provincie Fryslân (Friesland)

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Subsidie agrarische bedrijfsverplaatsing en daaraan gerelateerde investeringskosten

Retsgrundlag:

—	Kadersubsidieverordening pMJP Fryslân 2009

—	Subsidieverordening pMJP Fryslân 2009, Hoofdstuk 1.1.3 Subsidie agrarische bedrijfsverplaatsing en daaraan gerelateerde investeringskosten

—	Wet inkomstenbelasting 2001, art. 3.54

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Anslåede årlige udgifter: 600 000 EUR.

Anslåede udgifter i 2009-2013: 3 mio. EUR.

Maksimal støtteintensitet: Inden for rammerne af artikel 4 og 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 ydes der støtte til små og mellemstore landbrugere i form af:

Investeringerne tager navnlig sigte på:

—	nedbringelse af produktionsomkostningerne

—	forbedring og omstilling af produktionen

—	forbedring af kvaliteten

—	bevarelse og forbedring af det naturlige miljø eller forbedring af hygiejneforhold eller dyrevelfærdsnormer.

De støtteberettigede udgifter kan omfatte:

—	udgifter til opførelse, erhvervelse eller forbedring af fast ejendom

—	udgifter til køb eller leje med købsforpligtelse af maskiner og udstyr, herunder edb-programmel, op til aktivets markedsværdi

—	generalomkostninger i forbindelse med ovennævnte udgifter såsom honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og erhvervelse af patenter og licenser.

Alle små og mellemstore landbrugsvirksomheder i det pågældende område, som opfylder betingelserne, kan være berettiget til støtte og kan indsende en ansøgning.

Der ydes ingen støtte til kriseramte landbrugsbedrifter.

Der ydes ingen støtte i strid med forbud eller restriktioner, som er fastsat i Rådets forordninger om de fælles markedsordninger, heller ikke hvis sådanne forbud og restriktioner kun tager sigte på EF-støtte.

Der ydes ingen støtte til:

—	køb af produktionsrettigheder, dyr og etårige planter

—	udplantning af etårige planter

—	dræningsarbejder eller kunstvandingsmateriel eller kunstvandingsarbejder, medmindre sådanne investeringer medfører en nedsættelse af det hidtidige vandforbrug på mindst 25 %

—	simple genanskaffelsesinvesteringer.

Der ydes ingen støtte til køb af arealer.

Støtten til punkterne 1-4 må tilsammen højst udgøre 400 000 EUR.

Gennemførelsesdato: Gennemførelsen starter efter den i artikel 18, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 omhandlede offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, dog først efter provinsrådets godkendelse og heller ikke før offentliggørelsen af en beslutning om ikrafttrædelsen af beslutningen af 3. september 2007 om tilpasning af gennemførelsesbeslutningen om indkomstbeskatning 2001, Stb. 2007, 328.

Støtteordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: Indtil den 31. december 2013.

Målet med støtten: Flytning af landbrugsbedrifter i offentlighedens interesse, nemlig forbedring af den fysiske struktur i landbruget, forbedring af natur, landskab, vand eller miljø og dermed forbundne investeringer.

Landbrugsbedrifterne sælger deres lokaliteter og al dertil hørende landbrugsjord på den gamle lokalitet til Bureau Beheer Landbouwgronden (BBL) eller en regional myndighed til den pris, der gælder på det frie marked (repræsentativ markedsværdi), og køber en ny lokalitet og landbrugsjord med henblik på at fortsætte landbrugsvirksomheden et andet sted. De støtteberettigede omkostninger er:

100 % af de faktisk påløbne flytteomkostninger bestående i adskillelse, flytning og genopførelse af eksisterende faciliteter samt udgifter til rådgivning, planlægning og undersøgelser med henblik på genetableringen og den skattemæssige opgørelse i forbindelse med flytningen af bedriften. Udgifter til rådgivning, planlægning og undersøgelser omfatter: notaromkostninger, tinglysningsomkostninger, omkostninger til rådgivning i forbindelse med flytningen såsom udgifter til mæglere, regnskabsførere, arkitekter osv. Flytningen af driftsbygningerne har imidlertid også skattemæssige konsekvenser for de pågældende landbrugere. Landbrugere, som i forbindelse med flytningen af deres bedrift indstiller deres virksomhed i skattemæssig henseende, skal nemlig betale skat af skjulte reserver og lignende vedrørende deres (tidligere) gård. For landbrugerne udgør dette en udgiftspost, der er direkte og uløseligt forbundet med flytningen af deres bedrift. Herved har de pågældende landbrugere i mange tilfælde ikke råd til at flytte, hvorved landbrugsbedrifterne forbliver på deres gamle lokalitet (f.eks. i nærheden af sårbare naturområder). Med denne støtteordning ydes der støtte på op til 100 % af de påløbne omkostninger (i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1857/2006).

40 % af stigningen i de pågældende faciliteters værdi efter flytningen, hvis flytningen resulterer i, at landbrugeren får mere moderne faciliteter, på den betingelse, at landbrugeren bidrager med mindst 60 % af udgifterne i forbindelse hermed (i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1857/2006).

40 % af udgifterne i forbindelse med forøgelse af produktionskapaciteten, hvis flytningen medfører en forøget produktionskapacitet, på den betingelse, at landbrugeren bidrager med mindst 60 % af udgifterne i forbindelse hermed (i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1857/2006).

40 % af investeringerne i forbindelse med flytningen under forudsætning af, at der inden for en frist på to år, efter at dokumentet er attesteret hos notaren, indgives en ansøgning (i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1857/2006).

Støtten udgør aldrig mere end 400 000 EUR pr. bedrift.

Berørte sektorer: Alle små og mellemstore landbrugsvirksomheder med produktion af produkter, der er opført i EF-traktatens bilag I.

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Provincie Fryslân (Friesland)

Sneekertrekweg 1

Leeuwarden

Postbus 20120

8900 HM Leeuwarden

NEDERLAND

Websted: www.fryslan.nl/regelgevingeuropa

brugernavn: europa

password: regelgeving

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: XA 22/09

Medlemsstat: Italien

Region: Commissariato di Governo per l’Emergenza brucellosi negli allevamenti bufalini in provincia di Caserta e zone limitrofe (Regeringskontor for beredskab ved brucellose i bøffelbedrifter i provinsen Caserta og tilstødende områder)

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Indennizzi connessi con l’attuazione del Piano Operativo per fronteggiare il rischio sanitario connesso alla diffusione della brucellosi negli allevamenti bufalini nel territorio della provincia di Caserta e zone limitrofe (støtte til bekæmpelse af brucellose i bøffelbedrifter i provinsen Caserta og tilstødende områder).

Retsgrundlag: Decreto del Presidente del Consiglio dei Ministri 3 agosto 2007 og Decreto del Presidente del Consiglio dei Ministri 4 luglio 2008

Ordinanza del Presidente del Consiglio dei Ministri 21 Dicembre 2007 n. 3634 ændret ved Ordinanza del Presidente del Consiglio dei Ministri 28 maggio 2008 n. 3675

Decreto Commissariale n. 4 del 6 maggio 2008 og Decreto Commissariale n. 10 del 31 luglio 2008;

Decreto Commissariale n. 21 del 22 ottobre 2008

Decreto Commissariale n. 49 del 28 novembre 2008

Decreto ministeriale 27 dicembre 2007

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden:

—	støtte i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a) og b), i ministerpræsidentens afgørelse (OPCM) nr. 3634/2007 til et samlet beløb af 37 000 000 EUR i form af engangsstøtte

—	støtte i henhold til artikel 3, stk. 1, litra c), i ministerpræsidentens afgørelse (OPCM) nr. 3634/2007 til et samlet beløb af 4 600 000 EUR i form af engangsstøtte

Maksimal støtteintensitet: 100 % af det lidte tab

Gennemførelsesdato: Støtten kan tildeles fra datoen for offentliggørelse af ansøgningens registreringsnummer på Kommissionens generaldirektorat for landbrug og udvikling af landdistrikters websted.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil undtagelsestilstanden ophører den 31. december 2008 i henhold til ministerpræsidentens dekret af 3. august 2007 med senere ændringer. Støtten kan dog også tildeles efter denne dato til nedslagtning af inficerede dyr eller til genetablering af bedriftens husdyrbestand. Der kan under alle omstændigheder ikke tildeles støtte senere end fire år efter, at begivenheden er indtruffet.

Målet med støtten: Artikel 10, stk. 2

støtte i henhold til lov nr. 615 af 9. juni 1964 med senere ændringer og tilføjelser, til nedslagtning, der udføres i henhold til den italienske sundhedsministers bekendtgørelse af 14. november 2006, minus eventuelle indtægter fra salg af kødet

yderligere støtte, der tager højde for markedsværdien på datoen for udstedelse af bekendtgørelsen (21. december 2007), som det fremgår af ISMEA-bulletinen, minus den støtte, der er ydet i henhold til lov nr. 615 af 9. juni 1964 med senere ændringer og tilføjelser, samt eventuelle indtægter fra salg af kødet

indkomsttab som følge af karantæneforpligtelser og vanskeligheder i forbindelse med genetablering af bestanden.

Støtten forudsætter, at modtageren indgiver en ansøgning, og støtten ydes derefter formelt, når de administrative myndigheder har kontrolleret og godkendt ansøgeren. Hver modtager får angivet det præcise beløb, der ydes i støtte, samt måden, hvorpå beløbet er fastsat. Der udbetales støtte, indtil budgetmidlerne, jf. OPCM nr 3634/2007, er udtømt.

Berørt(e) sektor(er): Husdyrsektoren

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse — websted: Commissariato di Governo per l’Emergenza brucellosi negli allevamenti bufalini in provincia di Caserta e zone limitrofe

Støtteordningens fulde tekst og den fornødne dokumentation findes på webstedet: http://www.sito.regione.campania.it/agricoltura/brucellosi/brucellosi.html

Andre oplysninger: Den socioøkonomiske undtagelsestilstand i provinsen Caserta og de tilstødende områder kan om nødvendigt forlænges yderligere med endnu et dekret fra ministerpræsidenten, for at gribe ind over for den sundhedsrisiko, som en omfattende udbredelse af brucellose i bøffelbedrifter medfører.

Støtte nr.: XA 28/09

Medlemsstat: Frankrig

Region: Bourgogne

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Aide Régionale Jeune Agriculteur HCF (Hors Cadre Familial)

Retsgrundlag: Code général des collectivités territoriales (den franske generelle lovgivning for lokale myndigheder), særlig artikel L 1511-2.

Circulaire DGFAR/SDEA/C2008-5002 (16.1.08)

Délibération du Conseil régional de Bourgogne.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 400 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: Støtte på mellem 3 375 EUR og 13 500 EUR pr. landbrugsbedrift

Gennemførelsesdato: 2009

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: indtil 2013

Målet med støtten: Denne støtteordning er omfattet af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006.

Støttens målsætning er at tilskynde til etableringen af landbrugere uden for de familiemæssige rammer og ledsage denne med anvendelse af følgende kriterier:

personer under 40 år, der etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder

personer, der har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og faglig kompetence i overensstemmelse med EU's lovgivning

personer, der forelægger en forretningsplan for udviklingen af deres landbrugsaktiviteter

personer, der er medlem af den gensidige socialforsikringskasse for landbruget (mutualité sociale agricole (MSA)).

Støtten ydes direkte til landbrugeren.

Støtten er forskellig fra den, der vil kunne blive ydet i medfør af sag XA 25/07 (program til oprettelse og udvikling af lokale initiativer: PIDIL).

Berørt(e) sektor(er): landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Conseil régional de Bourgogne

Direction de l’agriculture et du développement rural

17, boulevard de la Trémouille

BP 1602

21035 Dijon cedex

FRANCE

Websted: http://www.cr-bourgogne.fr/documents/gda/2008-12/jeune_agriculteur.doc

Støtte nr.: XA 32/09

Medlemsstat: Frankrig

Region: Bourgogne

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Conseil aux Agriculteurs

Retsgrundlag: Code Général des collectivités territoriales (den franske generelle lovgivning for lokale myndigheder), særlig artikel L 1511-2

Délibération du Conseil régional de Bourgogne.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 600 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: 80 % af de støtteberettigede udgifter (udarbejdelse, dokumentation, kommunikation) til rådgivning vedrørende:

energi, landbrugsaffald, integreret produktion, udnyttelse af produktionen inden for rammerne af en regionalplan

landbrugsudstyr

spredning af aktiviteter

produktionsmåder inden for rammerne af branchemæssige kollektive fremgangsmåder (sundhed, genetik, reduktion af råvarebrug)

Gennemførelsesdato: 2009

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: indtil 2013

Målet med støtten: Denne støtteordning falder ind under artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006.

Rådgivningen er begrænset i tid og vedrører ikke landbrugsbedriftens normale drift.

Denne støtte finansierer de særlige omkostninger ved de nævnte forskellige aktioner, som fællesorganisationerne inden for landbruget afholder. I overensstemmelse med stk. 3 og 4 i artikel 15 i landbrugsfritagelsesforordningen ydes støtten ikke til landbrugerne, og enhver støtteberettiget person har ret til at få adgang til fællesorganisationernes aktioner uden at dette er betinget af medlemskab af disse fællesorganisationer.

Berørt(e) sektor(er): alle sektorer inden for landbrugsproduktion

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Conseil régional de Bourgogne

Direction de l’agriculture et du développement rural

17, boulevard de la Trémouille

BP 1602

21035 Dijon cedex

FRANCE

Websted: http://www.cr-bourgogne.fr/documents/gda/2008-12/conseils_agriculteurs_agroequipt.doc

http://www.cr-bourgogne.fr/documents/gda/2008-12/conseils_agriculteurs_amelioration_modes_production.doc

http://www.cr-bourgogne.fr/documents/gda/2008-12/conseils_agriculteurs_diversification.doc

http://www.cr-bourgogne.fr/documents/gda/2008-12/conseils_agriculteurs.doc

9.5.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/18

Kortfattede oplysninger fra medlemsstaterne om statsstøtte, der ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

2009/C 107/05

Støtte nr.: XA 34/09

Medlemsstat: Frankrig

Region: Département de Saone-Et-Loire

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Aide relative aux pertes entraînées par la fièvre catarrhale ovine (FCO) dans les élevages ovins et caprins de Saône-et-Loire.

Retsgrundlag:

—	Art L 1511-2-3-5 du Code général des collectivités territoriales,

—	Arrêté du 15 décembre 2008 du ministère de l’agriculture et de la pêche modifiant l’arrêté du 1er avril 2008 définissant les zones réglementées relatives à la fièvre catarrhale ovine,

—	Délibération du Conseil général de Saône et Loire du 20 novembre 2008

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 200 000 EUR

Maksimal Støtteintensitet: 100 %

Støtten, der ydes af Département de Saône et Loire, beløber sig til mellem 25 og 75 EUR per dyr, der er dødt eller er blevet slagtet som følge af katarralsk feber, alt efter dyr (handyr, hundyr, stambogsført eller ej).

Den maksimale støtteintensitet for den samlede offentlige støtte er på 100 %.

I kontrollen af støtteintensiteten vil der blive tage højde for beløb modtaget under forsikringsordninger.

Støtten tildeles bedrifter, der opfylder samtlige følgende betingelser:

bestandene skal have været ramt af udbrud af katarralsk feber i 2007 og 2008,

bedriften skal være berettiget til fåre- og gedetilskud,

bedriften skal have opnået erstatning af den franske stat for døde eller slagtede dyr,

bedriften skal forpligte sig til at udskifte bestanden. Perioden for køb løber fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2009.

Gennemførelsesdato: Når Europa-Kommissionen har kvitteret for modtagelse og tidligst den 16. februar 2009.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: 2009, med forbehold af udviklingen i den europæiske lovgivning og med forbehold af afsatte midler

Målet med støtten: Denne støtte er erstatning til de fåre- og gedeavlere, hvis bestande er blevet ramt af katarralsk feber, så de kan købe nye dyr for at gendanne det antal af avlsdyr, der eksisterede før sygdommens udbrud.

Denne støtte er strengt begrænset til tab forårsaget af katarralsk feber, hvor sygdomsudbruddet er blevet anerkendt af de franske sundhedsmyndigheder. Støtten er en del af det offentlige regionale program.

I henhold til artikel 10. stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006, er de ovennævnte udgifter berettiget til støtte fra departementet.

Berørt(e) Sektor(er): Får og geder

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Monsieur Le President Du Conseil General De Saone-Et-Loire

Direction de l’Equipement rural et de l’agriculture

Service des Affaires Agricoles

Espace Duhesme – 18 rue de Flacé

71026 Macon Cedex 9

FRANCE

Websted: http://www.cg71.fr/jahia/webdav/site/internet_cg71/shared/Missions/Agriculture/Aides%20exemptees%20CE/Texte_integral_FCO.pdf

Støtte nr.: XA 43/09

Medlemsstat: Spanien

Region: Den selvstyrende region Asturien

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Asturiens sammenslutning af opdrættere af fåreracen Xalda (ACOXA) (Asociación de Criadores de Oveya Xalda de Asturias (ACOXA))

Retsgrundlag: Convenio de colaboración entre el Gobierno del Principado de Asturias y la Asociación de Criadores de Oveya Xalda de Asturias (ACOXA) para el desarrollo del programa de conservación de la raza autóctona asturiana Oveya Xalda durante el trienio 2009-2011

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Det højeste støttebeløb, der kan gives i hvert regnskabsår, hvor samarbejdsaftalen gælder, er:

Maksimal støtteintensitet: Den maksimale støtteintensitet, som tildeles de enkelte dele af det handlingsprogram, som støttemodtager skal gennemføre, er:

Gennemførelsesdato: Fra datoen for offentliggørelse af registreringsnummeret for ansøgningen om fritagelse på Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters websted.

Støtteordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil den 31. december 2011.

Målet med støtten: Gennemførelse af programmet for bevarelse af den lokale fårerace Xalda.

Følgende artikler i forordning (EF) nr 1857/2006 finder anvendelse:

Artikel 15 »Teknisk bistand i landbrugssektoren«. Støtteberettigede omkostninger: udgifter til tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammer for opdrættere, konsulenttjenester leveret af tredjemand, tilrettelæggelse af og deltagelse i fora for videnudveksling, konkurrencer og udstillinger, formidling af videnskabelige oplysninger og udgifter til udgivelse af publikationer.

Artikel 16 »Støtte til husdyrsektoren« Støtteberettigede udgifter: udgifter til stambogsføring.

Berørt(e) sektor(er): Fåreopdræt

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Consejería de Medio Rural y Pesca del Principado de Asturias

C/Coronel Aranda, s/n, 4a planta

E-33071 Oviedo (Asturias)

ESPAÑA

Websted: Samarbejdsaftalen foreligger i sin fulde ordlyd på www.asturias.es på URL-adressen:

http://www.asturias.es/Asturias/descargas/CONVENIOS%20GANADERIA/ACOXA%2009%20convenio.pdf

Andre oplysninger: —

Luis Miguel ALVAREZ MORALES

El director general de ganadería y agroalimentación

Støtte nr.: XA 48/09

Medlemsstat: Estland

Region: Estland

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Põllumajandusloomade aretustoetus

Retsgrundlag:

1)	Maaelu ja põllumajandusturu korraldamise seaduse § 3 lg 2 p 2, § 7 lg 1 p 3, § 11 (RTI, 18.7.2008, 33, 202)

2)	Põllumajandusministri 18.1.2005.a määrus nr 6 »Põllumajandusloomade aretustoetuse saamiseks esitatavad nõuded ning toetuse taotlemise ja taotluse menetlemise kor«.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden: 20 000 000 EKK om året

Maksimal støtteintensitet: op til 70 %

Gennemførelsesdato:

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Fra den 15. februar 2009 til den 31. december 2011.

Målet med støtten: Husdyrsektoren.

Støtten ydes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EF) nr. 1857/2006.

Der kan ydes støtte til stambogsførelse, udførelse af præstationstests og vurdering af genetisk værdi.

Støtten ydes i form af subsidierede tjenesteydelser og indebærer ingen direkte betalinger til producenterne.

Berørt(e) sektor(er): Opdræt af hornkvæg, heste, får og fjerkræ (NACE-kode A104).

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet

Narva mnt 3

Tartu 51009

EESTI/ESTONIA

Netsted: http://www.agri.ee/siseriiklikud-toetused

Andre oplysninger: Denne meddelelse ændrer meddelelse XA 93/08.

Støtte nr.: XA 58/09

Medlemsstat: Spanien

Region: Den selvstyrende region Asturien

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Laboratorio Interprofesional Lechero y Agroalimentario de Asturias (L.I.L.A.)

Retsgrundlag: Convenio de colaboración entre el Principado de Asturias y el Laboratorio Interprofesional Lechero y Agroalimentario de Asturias (L.I.L.A.) suscrito el 7 de abril de 2008 para la realización de los análisis de control lechero oficial. Adenda al citado Convenio de colaboración de 27 de enero de 2009.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Det højeste støttebeløb, der vil blive bevilget i regnskabsåret 2009, er 420 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: Op til 70 % af udgifterne til de aktiviteter, som gennemføres af støttemodtager

Støtteordningens eller den individuelle støttes varighed: december 2009

Målet med støtten: Gennemførelse og anvendelse af officielle mælkekontrolanalyser i Asturien som et grundlæggende værktøj for genetisk evaluering af avlsdyr af kvægarter eller -racer til mælkeproduktion. Sådanne analyser er et vigtigt element i ethvert program til forbedring af husdyr.

Støtten er baseret på følgende artikel i forordning (EF) nr 1857/2006:

Artikel 16 »Støtte til husdyrsektoren«. Støtteberettigede omkostninger: udgifter til tester med henblik på at fastslå husdyrs genetiske kvalitet eller udbytte.

Berørt(e) sektor(er): Opdræt af malkekvæg

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Consejería de Medio Rural y Pesca del Principado de Asturias

C/Coronel Aranda, s/n, 4a planta

E-33071 Oviedo (Asturias)

ESPAÑA

Websted: Samarbejdsaftalen kan læses på hjemmesiden www.asturias.es på følgende URL-adresse:

http://www.asturias.es/portal/site/Asturias/menuitem.fe57bf7c5fd38046e44f5310bb30a0a0/?vgnextoid=959f4749be187110VgnVCM10000097030a0aRCRD&vgnextchannel=d2907989c258f010VgnVCM100000b0030a0aRCRD&i18n.http.lang=es

Andre oplysninger: —

Luis Miguel ALVAREZ MORALES

El Director General de Ganadería y Agroalimentación

Støtte nr.: XA 59/09

Medlemsstat: Det Forenede Kongerige

Region: England — Cornwall

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Caradon Hill Area Heritage Project

Retsgrundlag: Ved National Heritage Act 1980 blev der oprettet en fond ved navn National Heritage Memorial Fund (NHMF) som ændret ved National Heritage Act 1997 og National Lottery Act 1993 og 1998.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden:

(GBP)
Dato	Beløb
År 1 — marts 2009-februar 2010	184 845,00 GBP
År 2 — marts 2010-februar 2011	87 828,00 GBP
År 3 — marts 2011-februar 2012	90 177,00 GBP
I alt	362 850,00 GBP

Maksimal støtteintensitet: Støtteintensiteten i forbindelse med tekniske støtteforanstaltninger kan udgøre op til 100 %, jf. artikel 15 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006.

Den maksimale støtteintensitet i forbindelse med foranstaltninger til bevarelse af traditionelle landskaber kan udgøre op til 100 %, når støtten ydes til bevarelse af uproduktive kulturværdier, jf. artikel 5, stk. 2. Det maksimale støttebeløb reduceres dog i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, når støtten er produktiv.

Gennemførelsesdato: Ordningen iværksættes den 18. marts 2009.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Ordningen iværksættes den 18. marts 2009 og vil løbe i tre år. Den lukkes for nye ansøgninger den 1. marts 2012, og arbejdsopgaverne skal være udført senest den 17. marts 2012. Sidste udbetaling vil finde sted den 1. september 2012.

Målet med støtten: Bevarelse og forbedring af områder med stor naturmæssig, historisk og geologisk/mineralogisk betydning og hjælp til den langsigtede forvaltning af disse områder. Denne foranstaltning er i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr 1857/2006. Den maksimale støtteintensitet reduceres i overensstemmelse med artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr 1857/2006, når støtten er produktiv.

Program 2 — »Historic Environment Programme«

Alle foranstaltningerne under dette program finder sted på landbrugsarealer, er omfattet af denne anmeldelse og er i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr 1857/2006. Programmet omfatter følgende foranstaltninger:

Udføre og/eller muliggøre arbejder med det formål at udbedre skader på og forskønne vigtige historiske områder og landskabstræk

Forslagene omfatter bekæmpelse af bregnekrat og reparation af historiske skel på landbrugsarealer.

Program 4 — »Land Management & Access Programme«

Dette program angår både landbrugsarealer og andre arealer. De eneste dele af ordningen, der finder sted på landbrugsarealer, og som er omfattet af denne anmeldelse, er angivet nedenfor og er i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr 1857/2006.

Rekonstruktion af Cornwalls historiske hække/mure, der udgør et vigtigt landskabstræk

Konsolidering af arkæologiske monumenter

Fjernelse af krat omkring arkæologiske monumenter.

Ordningen tilskynder også til erhvervelse af relevante færdigheder, herunder især oplæring i bevarelsesteknikker, et program bestående af workshopper beregnet til deling af færdigheder, vejledning og feedback samt skræddersyede uddannelsestilbud til jordejere, landmænd, almindelige borgere og entreprenører i projektområdet. Denne foranstaltning er i overensstemmelse med artikel 15 i Kommissionens forordning (EF) nr 1857/2006.

Program 1 — »Natural Environment Programme«

De projekter, der falder ind under dette program, vil bestå i at etablere et samarbejde med jordejere og landmænd for at fremme og understøtte de bedste former for praksis med hensyn til bevarelse af levesteder og arter. Der blive gennemført forskellige rådgivnings- og undervisningsarrangementer, som vil være åbne for alle landmænd og jordejere i projektområdet.

Hele dette program vil blive gennemført på landbrugsarealer og er i overensstemmelse med artikel 15.

Program 5 — »Interpretation, Education & Training Programme«

Dette program gennemføres på såvel landbrugsarealer som andre arealer. De eneste dele af ordningen, der finder sted på landbrugsarealer, og som er omfattet af denne anmeldelse, er angivet nedenfor og er i overensstemmelse med artikel 15.

Ukrudtsbekæmpelse

Bevidsthed om arkæologiske fænomener.

Program 3 — »Mining Heritage Project«

Dette projekt gennemføres på andre arealer end landbrugsarealer og falder ind under NN 11/2002.

Berørt(e) sektor(er): Ordningen gælder for små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter.

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Cornwall County Council County Hall

Treyew Road

Truro

Cornwall

TR1 3AY

DET FORENEDE KONGERIGE

Den for støtteordningen ansvarlige myndighed:

Cornwall County Council

County Hall

Treyew Road

Truro

Cornwall

TR1 3AY

DET FORENEDE KONGERIGE

Ordningen forvaltes af:

Caradon Hill Area Heritage Project

Luxstowe House

Liskeard

Cornwall

PL14 3DZ

DET FORENEDE KONGERIGE

Websted: http://www.cornwall.gov.uk/index.cfm?articleid=6835

Andre oplysninger: De dele af denne ordning, der ikke berører landbrugssektoren, falder ind under NN 11/2002 og er derfor i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Nærmere oplysninger om, hvad der kan ydes støtte til, og om reglerne for ordningen findes på ovenstående websted.

9.5.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/23

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 107/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»MARRONE DI COMBAI«

EF-Nr.: IT-PGI-0005-0565-08.11.2006

BGB (X) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Marrone di Combai«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype [jf. bilag II]:

Kategorì 1.6.:

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Marrone di Combai«:

Produktet »Marrone di Combai« er en økotype, der er udviklet i de typiske omgivelser for Trevisos Foralper. Produktet har ved markedsføringen følgende morfologiske og handelsmæssige kendetegn:

Ellipseform, affladet spids. Hilum har en regelmæssig, behåret kant og meget tydelige striber. Skallen har en lysebrun til mørkebrun farve, der aldrig er mat, med tydelige striber, og som let skal kunne skilles fra hinden. Hinden er lysebrun og dækker den spiselige del, har ikke særlig dybe og kun enkelte indbøjninger, hvilket betyder, at den ved afskalningen let fjernes fra kødet. Frøet, som der normalt kun er ét af pr. frugt og har en lav procent delte frugter, består af én del med overfladiske fuger. Kødet har en melet tekstur og en hvidlig farve. Ved kogning bliver det sprødt og smagfuldt.

Ved markedsføringen skal frugterne være i god stand med hensyn til plantesundhed og opfylde følgende krav:

Klasse »Ekstra«:

store frugter:

50-80 frugter pr. kg,

højst 4 vægtprocent frugter med insektangreb i hinden

højst 3 vægtprocent frugter med spor af larveangreb på skallen.

Klasse I:

81-105 frugter pr. kg

højst 6 vægtprocent frugter med insektangreb i hinden

højst 5 vægtprocent frugter med spor af larveangreb på skallen.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

For at garantere produktets oprindelse og kontrollen med produktet, skal produktionen finde sted inden for produktionsområdet, jf. punkt 4.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Behandlingen, der består af den såkaldte curatura-opbevaringsproces, kan også finde sted uden for det geografiske område, jf. punkt 4, men for at bevare produktets kvalitet, skal den finde sted senest 24 timer efter høsten.

Alternativt kan produktet opbevares i kølerum i højst 3 dage ved en temperatur mellem 0,5 og 2 °C og en luftfugtighed på mellem 95 og 98 %. Herefter skal produktet underkastes curatura-opbevaringsprocessen.

Curatura-behandlingen består i, at frugterne lægges i vand ved rumtemperatur i 5-7 dage; vandet fornys halvvejs i forløbet. Alternativt kan frugterne lægges i vand med en temperatur på 45-48 °C i 45 minutter, hvorefter de hurtigt lægges i koldt vand, indtil de er fuldstændig afkølet. Herefter bliver frugterne tørret med varmluftstørringsmaskine og ventilatorer eller udbredt på træriste og vendt hver dag, indtil de er fuldstændigt tørret.

Produktet markedsføres i følgende emballagetyper: jutesække á 1, 2, 3, 5 og 25 kg. Net af plastmateriale á 1, 2, 3, 5 og 25 kg. Kurve og trækasser á mindst 1 kg og højst 5 kg. Emballagen lukkes ved hjælp af en mekanisk klipsemaskine, der anbringer metalklammer, ved syning med nylontråd ved hjælp af en symaskine eller ved tilbinding med blytråd. Forseglingen sker på en sådan måde, at etiketten med logoet fastgøres på emballagen. Kurve og kasser emballeres med cellofan og forsegles med blytråd, således at logoet er meget synligt.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Kontrolorganet efterprøver, at produktet kan identificeres ud fra et anbragt mærke med logoet, der bærer indskriften »Marrone di Combai« med en skriftstørrelse, der er tydeligt større end alle øvrige indskrifter. På etiketten eller på beholderne kan følgende oplysninger være angivet: producentens eller pakkevirksomhedens navn og mærke, nettovægt ved pakning og klasse, oplysninger om næringsstoffer og ernæringsmæssige forhold, produktionsår, oplysninger om korrekt opbevaring og anvendelse af produktet. Logoet forestiller en stiliseret kastanje omkranset af en stiliseret kapsels pigge. Det er anbragt i en mørkebrun firkant (lysebrun — Pantone 465U, mørkebrun — Pantone 4625U). Dimensioner: logoet kan have følgende dimensioner: 65 mm x 102 mm, 33 mm x 51 mm, 17 mm x 25 mm og 8 mm x 12 mm.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område for produktion af »Marrone di Combai« omfatter følgende kommuner i provinsen Treviso: Cison di Valmarino, Cordignano, Follina, Fregona, Miane, Revine Lago, Sarmede, Segusino, Tarzo, Valdobbiadene og Vittorio Veneto.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Det afgrænsede område, jf. punkt 4, ligger på Foralpernes bakker.

Området, hvor »Marrone di Combai« produceres, er et typisk bjergområde (Foralperne). I geologisk henseende består det af formationer af flintholdige kalkbjergarter med karstmorfologi og bakkeformationer med dybe indsnit, stejle skrænter og omfattende jorddegeneration på grund af overlejringen af hårde og faste klipper. Disse overfladeforhold har stor betydning for klimaet: fordelingen af kæden af Foralperne og bakkerne danner en barriereeffekt mod østenvindene, mens de giver fri passage for de nordlige luftstrømme og derved modvirker de årlige temperaturudsving i forhold til sletten. Den rigelige nedbør, som fordeler sig efter et jævndøgnsbaseret nedbørsmønster og det fuldstændige fravær af tåge, som forekommer i alle de øvrige områder af Po-sletten i Veneto-området, er med til at give området dets særpræg og gør det yderst velegnet til produktion af »Marrone di Combai« BGB.

5.2. Produktets egenart:

Sensoriske analyser gennemført med testpanel har vist en positiv sammenhæng mellem frugtkødets karakteristiske egenskaber, især dets bløde konsistens, og den generelle bedømmelse af frugten. Udover de faktorer, som er bestemmende for de berøringsmæssige sanseindtryk, fremkom der en særlig aromatisk profil, som værdsættes for de tydelig udtalte krydrede, blomster- og græsagtige smagsnuancer i det markedsførte produkt. De kvantitative værdier, som udtrykkes med indikatorer, der er specifikt fastlagt med henblik på den sensoriske analyse, har vist høje værdier for aromaintensitet, aromaens varighed, sødme, men derimod meget lave værdier for egenskaber, der vurderes negativt i den generelle bedømmelse af frugten, hvad angår sammensnerpende smag og bitterhed. De særlige aromatiske kendetegn ved »Marrone di Combai« beror på dyrkningsområdets karakteristiske jordbundsforhold og afspejler den tætte relation mellem plante, jordbund og dyrkningsmiljø.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Ansøgningen om registrering af BGB »Marrone di Combai« er ud over produktets særlige karakteristiske egenskaber baseret på dets omdømme.

Tilstedeværelsen af kastanjetræet og kastanjefrugtens særlige kvalitative egenskaber i området for »Marrone di Combai« er bekræftet af talrige historiske vidnesbyrd helt tilbage fra det 12. århundrede. De viser, at ikke alene miljømæssige, men også menneskelige faktorer er afgørende ved karakteriseringen af produktet, eftersom kastanjetræet altid udgjort en vigtig del af eksistensgrundlaget for indbyggerne i disse bakkeområder. Blandt de forskellige historiske vidnesbyrd er der et, dateret den 18. september 1665, som også fremhæver de sociale og fællesskabsmæssige aspekter ved kastanjehøsten: hele lokalbefolkningen, også kvinder og børn, deltog i høstningen af frugterne, der blev reguleret gennem tildeling af andele efter husstandenes sammensætning.

I nyere tid har »Marrone di Combais« ry og omdømme udbredt sig fra Veneto til hele Italien. Det skyldes især festivaler og landsbyfester, herunder for eksempel »Festa dei Marroni di Combai«, der siden 1945 har været en vigtig årlig lokal og national begivenhed.

Produktets særlige egenskaber er tæt forbundet med det geografiske produktionsområde.

Produktionsområdets geologiske beskaffenhed, især tilstedeværelsen af formationer af flintholdige kalkbjergarter med karstmorfologi og bakkeformationer med dybe indsnit og stejle skrænter, betyder, at der ikke forekommer stagnerende vand, og at der er optimal dræning af dyrkningsarealerne, hvilket frembringer et blødt og sødmefuldt frugtkød samt en høj aromaintensitet, en god fasthed og ingen sammensnerpende smag og bitterhed.

Endelige indvirker bakkernes barriereeffekt mod østenvindene og tilstedeværelsen af nordlige luftstrømme, som mindsker de årlige temperaturudsving i forhold til sletten og forhindrer dannelse af tåge, positivt på plantesundheden og udviklingen af planterne og gør det muligt at frembringe et sundt produkt af høj kvalitet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Denne forvaltning har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen »Marrone di Combai« i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana (det italienske statstidende) nr. 273 af 23. november 2005.

Den konsoliderede udgave af produktionsspecifikationen kan ses:

—	på webstedet www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm?txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop%20Igp%20e%20Stg eller

—	direkte på ministeriets websted (www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE (Reg CE 510/2006)«.

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.107.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 107

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 9. maj 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 107/01	Meddelelse Fra Kommissionen — Drikkevareemballage, pantordninger og fri bevægelighed for varer	1

2009/C 107/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion — (Sag COMP/M.5347 — Mapfre/Salvador Caetano/JV'S) ( 1 )	10

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3425
JPY	japanske yen	133,36
DKK	danske kroner	7,4486
GBP	pund sterling	0,89070
SEK	svenske kroner	10,5120
CHF	schweiziske franc	1,5142
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,6415
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,650
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	277,75
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7091
PLN	polske zloty	4,3510
RON	rumænske leu	4,1335
TRY	tyrkiske lira	2,0833
AUD	australske dollar	1,7702
CAD	canadiske dollar	1,5582
HKD	hongkongske dollar	10,4044
NZD	newzealandske dollar	2,2531
SGD	singaporeanske dollar	1,9676
KRW	sydkoreanske won	1 668,53
ZAR	sydafrikanske rand	11,2542
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,1583
HRK	kroatiske kuna	7,3582
IDR	indonesiske rupiah	13 915,01
MYR	malaysiske ringgit	4,7216
PHP	filippinske pesos	63,185
RUB	russiske rubler	43,5980
THB	thailandske bath	46,800
BRL	brasilianske real	2,8066
MXN	mexicanske pesos	17,5465
INR	indiske rupee	66,1620

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 107/03	Euroens vekselkurs	11

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2009/C 107/04	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	12

2009/C 107/05	Kortfattede oplysninger fra medlemsstaterne om statsstøtte, der ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	18

	V Udtalelser
	Kommissionen
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
2009/C 107/06	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	23