ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 75

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

52. årgang
31. marts 2009


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Rådet

2009/C 075/01

Flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice

1

 

Kommissionen

2009/C 075/02

Euroens vekselkurs

13

2009/C 075/03

De Europæiske Fællesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring — Omregningskurser for valuta i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

14

2009/C 075/04

Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser på dets møde den 5. december 2008 om et udkast til beslutning i sag COMP/M.5046 — Friesland Foods/Campina — Rapporterende medlemsstat: Sverige

16

2009/C 075/05

Endelig rapport i sagen COMP/M.5046 — Friesland Food/Campina

19

2009/C 075/06

Resumé af Kommissionens beslutning af 17. december 2008 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen — Sag COMP/M.5046 — Friesland Foods/Campina) (anmeldt under dokumentnummer K(2008) 8459)  ( 1 )

21

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2009/C 075/07

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

28

2009/C 075/08

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Udbud vedrørende ruteflyvning i overensstemmelse med forpligtelse til offentlig tjeneste ( 1 )

31

2009/C 075/09

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Udbud vedrørende ruteflyvning i overensstemmelse med forpligtelse til offentlig tjeneste ( 1 )

32

 

V   Udtalelser

 

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

 

Kommissionen

2009/C 075/10

Indkaldelse af forslag i henhold til det årlige arbejdsprogram for støtte til transeuropæiske transportnet (TEN-T) for 2009 (Kommissionens afgørelse K(2009) 2179)

33

2009/C 075/11

Indkaldelse af forslag i henhold til det flerårige arbejdsprogram 2009 for støtte til transeuropæiske transportnet (TEN-T) for perioden 2007-2013 (Kommissionens afgørelse K(2009) 2178)

34

2009/C 075/12

Indkaldelse af forslag i henhold til arbejdsprogrammet for støtte til transeuropæiske transportnet (TEN-T) som omhandlet i den europæiske økonomiske genopretningsplan (Kommissionens afgørelse K(2009) 2183)

35

 

PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Kommissionen

2009/C 075/13

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5500 — General Motors/Delphi Steering Business) ( 1 )

36

 

ØVRIGE RETSAKTER

 

Kommissionen

2009/C 075/14

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

37

2009/C 075/15

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

41

 

Berigtigelser

2009/C 075/16

Berigtigelse til opfordring til at fremsætte bemærkninger til en statsstøtteforanstaltning vedrørende beskatning af koncerninterne forsikringsselskaber i Liechtenstein, jf. artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (Denne tekst erstatter og ophæver teksten, der blev offentliggjort i EUT C 72 af 26.3.2009, s. 50)

45

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Rådet

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/1


FLERÅRIGE HANDLINGSPLAN FOR 2009-2013 VEDRØRENDE EUROPÆISK E-JUSTICE

(2009/C 75/01)

1.   INDLEDNING

1.

RIA-Rådet besluttede i juni 2007 at indlede drøftelser med det formål på europæisk plan at udvikle anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) på det retlige område, især ved oprettelsen af en europæisk portal.

2.

Anvendelsen af disse nye teknologier bidrager til at rationalisere og forenkle de retlige procedurer. Anvendelsen af et elektronisk system på dette område gør det muligt at forkorte procesfristerne og nedsætte driftsomkostningerne til fordel for borgerne, virksomhederne, de praktiserende jurister og justitsforvaltningerne. Adgangen til retsvæsenet bliver derved lettere.

3.

Ifølge Kommissionens undersøgelser (1) er ca. 10 mio. personer i øjeblikket involveret i en grænseoverskridende civilretlig procedure. Dette tal vil sandsynligvis stige på grund af øget personbevægelse inden for EU's område.

4.

Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) har i det sidste halvandet år haft mange drøftelser for at opfylde de forskellige mandater, som Rådet har givet den i den periode. I denne forbindelse har visse medlemsstater udviklet pilotprojekter og især et projekt med henblik på udarbejdelse af en europæisk e-justice-portal.

5.

Kommissionen offentliggjorde den 2. juni 2008 en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg med titlen »På vej mod en EU-strategi for e-justice« (2).

6.

Europa-Parlamentet har indledt drøftelser om e-justice. En initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet forventes vedtaget inden udgangen af 2008.

7.

Rådet opfordrede på samlingen den 5.-6. juni 2008 Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) til under hensyntagen til Kommissionens meddelelse (3) at behandle aspekterne vedrørende etablering af en koordinations- og forvaltningsstruktur, der kan udvikle en lang række projekter i stor skala og inden for rimelige tidsfrister inden for elektronisk retspleje, og til at indlede drøftelser om oprettelse af et flerårigt arbejdsprogram.

8.

Det Europæiske Råd hilste på mødet den 19.-20. juni 2008 et initiativ velkommen, der tager sigte på »gradvis etablering af en ensartet e-justice-portal for EU inden udgangen af 2009«.

II.   UDVIKLING AF ELEKTRONISK RETSPLEJE PÅ EUROPÆISK PLAN

9.

Udviklingen af elektronisk retspleje skal tage hensyn til følgende tre forhold:

1.   Det hidtidige arbejde med e-justice

10.

Inden drøftelserne startede i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice), var spørgsmålet allerede blevet behandlet i EU, bl.a. for at sikre adgang til oplysninger fra EU (de europæiske institutioners websteder). Mere specifikke drøftelser har fundet sted eller er i gang, enten som led i gennemførelsen af retsakter vedtaget af Rådet på det civilretlige område (det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område) eller strafferetlige område (f. eks. det europæiske retlige netværk på det strafferetlige område eller sammenkobling af europæiske strafferegistre) eller på grundlag af initiativer truffet af jurister (f.eks. det europæiske netværk for testamenteregistre), eller inden for en anden ramme som f.eks. etableringen af et netværk af European Business Registers, der er sammenkoblet ved hjælp af EBR, og ejendomsregistre, der er sammenkoblet ved hjælp af Eulis.

11.

Disse initiativer skal derfor indarbejdes i det flerårige program for e-justice i samråd med dem, der har ansvaret for gennemførelsen af dem.

2.   E-forvaltning

12.

Det europæiske e-justice-system skal udformes med respekt for princippet om retsvæsenets uafhængighed.

13.

Ud fra et teknisk synspunkt skal e-justice dog tage hensyn til den mere generelle e-forvaltning (4). Projekterne vedrørende sikre infrastrukturer og bekræftelse af dokumenters ægthed har allerede givet solide erfaringer, og disse bør udnyttes. Der skal i fuldt samarbejde med Kommissionen udformes en EU-ramme for driftskompatibilitet i forbindelse med programmet Idabc (5). Arbejdet i EU med projekterne e-signature og e-identity (6) er særdeles relevant på det retlige område, hvor bekræftelse af dokumenters ægthed er af afgørende betydning.

14.

Det flerårige program skal derfor fastlægges på baggrund af disse forhold. Programmet skal tage sigte på at levere en løsning, ikke blot på kort sigt men også på mellemlang og lang sigt, så det bliver muligt ved brug af ikt at fremme udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

3.   En horisontal tilgang

15.

Spørgsmålene vedrørende elektronisk retspleje er ikke begrænset til nogle bestemte retlige områder. De vedrører mange områder inden for civilret, strafferet og forvaltningsret. Elektronisk retspleje er således et horisontalt spørgsmål i forbindelse med europæiske procedurer med en grænseoverskridende karakter.

III.   HANDLINGSPLAN

1.   Anvendelsesområde

16.

Den europæiske dimension af e-justice-projektet bør fremhæves. E-justice bør derfor benævnes europæisk e-justice.

17.

Det står naturligvis medlemsstaterne frit for, under overholdelse af de traktatfæstede kompetencer, indbyrdes at etablere projekter, der kan henhøre under e-justice, men ikke nødvendigvis under europæisk e-justice. Sådanne projekter skal dog kun kunne opnå europæisk status, især fællesskabsfinansiering, på særlige betingelser.

18.

I betragtning af den horisontale dimension, som europæisk e-justice har, skal Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) spille en koordinerende rolle med at behandle de tekniske spørgsmål, der rejses under drøftelserne i andre af Rådets instanser. Derimod skal det lovgivende arbejde udføres af Rådets relevante arbejdsgrupper, som f.eks. i COPEN-regi eller i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål.

19.

Et elektronisk retsplejesystem bør være tilgængeligt for borgerne, de økonomiske operatører, de praktiserende jurister og de retlige myndigheder, som vil få gavn af de eksisterende moderne teknologier. Der skal fastsættes tre kriterier:

a)   En europæisk dimension

20.

Europæisk e-justice vil kunne fremme etableringen af et europæisk retligt område ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. I den forbindelse skal projekter, der udvikles inden for rammerne af europæisk e-justice, potentielt omfatte alle EU's medlemsstater.

b)   Støtte til opbygning af det europæiske retlige område

21.

Projekterne skal fremme gennemførelsen af retsakter, som Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union allerede har vedtaget på det retlige område, uden dog at udelukke andre projekter, der vil kunne bidrage til etableringen af et europæisk retligt område.

22.

Endvidere forventes europæisk e-justice at kunne blive et arbejdsredskab for de praktiserende jurister og de retlige myndigheder ved at tilvejebringe en platform og individuelle funktioner til effektiv og sikker udveksling af oplysninger.

c)   En konstruktion, der skal tjene de europæiske borgere

23.

Det er afgørende, at udviklingen af europæisk e-justice tjener de europæiske borgere direkte og giver dem ekstra fordele, især via portalen. I valget af projekter eller i den rækkefølge, hvori de afvikles, bør det derfor sikres, at borgerne hurtigt og konkret kan drage fordel af europæisk e-justice's redskaber. Der bør derfor snarest iværksættes en række projekter i overensstemmelse med bilaget med forbehold af andre projekter, der vil kunne tilføjes efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i denne handlingsplan.

24.

Alle projekter, der gør de europæiske borgere i stand til at kende deres rettigheder bedre, opfylder dette formål. Det samme skal gælde projekter, der gør det muligt for borgerne at udøve disse rettigheder (retshjælp, mægling, oversættelse, etc.).

2.   Europæisk e-justice's funktioner

25.

Drøftelserne i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) og meddelelsen fra Kommissionen gør det muligt klart at definere funktionerne i det fremtidige europæiske e-justice-system. Følgende tre væsentlige funktioner bør etableres:

a)   Adgang til oplysninger på det retlige område

26.

Disse oplysninger vedrører navnlig europæisk lovgivning og retspraksis (7), f.eks. vedrørende medlemsstaterne.

27.

Den europæiske e-justice vil også give adgang via sammenkoblinger til oplysninger, der forvaltes af medlemsstaterne inden for rammerne af en offentlig retlig instans (f.eks. sammenkobling af databaserne for medlemsstaternes strafferegistre, med forbehold af reglerne for dette projekts funktion).

b)   Dematerialisering af procedurerne

28.

Dematerialisering af de grænseoverskridende retslige og udenretslige procedurer (f.eks. e-mægling) omfatter bl.a. elektronisk kommunikation mellem en domstol og de berørte parter, især med henblik på gennemførelsen af de retsakter, der er vedtaget af Rådet (8).

c)   Kommunikation mellem retlige myndigheder

29.

Forenkling af og tilskyndelse til kommunikation mellem medlemsstaternes retlige myndigheder, især i forbindelse med de retsakter, der vedtages i det europæiske retlige område, er af særlig stor betydning (f.eks. ved videokonference eller via et sikret elektronisk netværk).

3.   Europæisk e-justice-portal

30.

Den ensartede e-justice-portal, som Det Europæiske Råd gerne ser på plads ved udgangen af 2009, er blevet indgående drøftet i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice). En gruppe af medlemsstater har gennemført et pilotprojekt inden for denne ramme. Det er vigtigt, at gennemførelsen af portalen kommer til at ligge i forlængelse af det arbejde, der hidtil er gjort inden for rammerne af dette pilotprojekt.

31.

Portalen giver adgang til hele det europæiske e-justice-system, dvs. til europæiske og nationale websteder med oplysninger og/eller til tjenester. Portalen forventes dog ikke kun at komme til at bestå af en række forbindelser.

32.

Den gør det muligt gennem en ensartet autentifikationsprocedure at give jurister adgang til de forskellige funktioner, der er forbeholdt dem, hvor de får tilpassede adgangsrettigheder. Det vil kunne være hensigtsmæssigt også at få en sådan autentifikationsmulighed for ikke-jurister.

33.

Endvidere giver den adgang til nationale funktioner ved hjælp af en brugervenlig flersproget grænseflade, der gør dem forståelige for europæiske borgere.

34.

Indholdet af de funktioner, der er adgang til gennem portalen, samt forvaltningen heraf, afhænger selvfølgelig af de valg, som Rådet foretager både med hensyn til europæiske e-justice-funktioner og de nærmere bestemmelser for forvaltningen.

4.   Tekniske aspekter

35.

Etableringen af et europæisk e-justice-system indebærer, at en række horisontale tekniske spørgsmål, der er identificeret især i Rådets rapport af 5. juni 2007 (9), skal løses.

a)   Et decentralt teknisk system

36.

På justitsministrenes uformelle møde i januar 2007 i Dresden udtrykte de fleste ministre ønske om, at der oprettes et decentralt system på europæisk plan, der forbinder de eksisterende systemer i medlemsstaterne med hinanden.

b)   Standardisering af informationsudvekslingerne

37.

Der bør sørges for størst mulig kompatibilitet mellem medlemsstaternes forskellige tekniske og organisatoriske ordninger for retlige anvendelser og samtidig størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne. Det er imidlertid nødvendigt at opnå enighed om standardiserede formater og kommunikationsprotokoller, der tager hensyn til de eksisterende europæiske eller internationale standarder på området, og som muliggør en interoperabel, effektiv, sikker og hurtig udveksling med de laveste omkostninger.

c)   Autentifikationsmekanismer

38.

En væsentlig forudsætning for, at elektronisk retspleje kan anvendes effektivt på tværs af landegrænserne, er, at der udvikles standarder eller grænseflader for anvendelsen af autentifikationsteknologier og komponenter af elektroniske signaturer. Dette krav er i hvert fald grundlæggende for europæiske e-justice-funktioner, der omfatter mere end blot at stille retlige oplysninger til rådighed for offentligheden. Man bør derfor fortsat undersøge de forskellige lovgivningsmæssige krav, der gælder i medlemsstaterne, samt de teknologier, disse benytter. På grundlag af de indsamlede resultater og erfaringer vil der kunne tages stilling til indførelsen af en elektronisk udveksling af dokumenter mellem medlemsstaterne, der er så sikker som muligt ud fra et juridisk synspunkt.

d)   Systemets sikkerhed og databeskyttelse

39.

I forbindelse med oprettelsen af europæiske e-justice-tjenester, der muliggør kommunikation af oplysninger mellem retlige myndigheder eller mellem retlige myndigheder og borgerne eller fagfolk, bør disse oplysninger udveksles inden for sikre rammer. Der kan også i den sammenhæng tages hensyn til det forberedende arbejde, som er udført som led i Idabc.

40.

Da sådanne oplysninger for det meste er af personlig karakter ifølge europæisk lovgivning, er det absolut nødvendigt at sikre, at principperne i denne lovgivning overholdes.

5.   Sproglige aspekter

41.

Da der er 23 forskellige sprog i Den Europæiske Unions institutioner og et ønske om at give borgerne i Europa en brugervenlig adgang til det europæiske e-justice-system, må der træffes målrettede foranstaltninger med hensyn til oversættelse og tolkning på dette område.

42.

I den forbindelse vil det være illusorisk at tro, at det kan være en tilstrækkelig løsning blot at give en borger lettere adgang til et e-justice-websted i en anden medlemsstat; en sådan adgang vil nemlig stort set være nytteløs på grund af sprogbarrieren.

43.

Denne sproglige udfordring vil kunne tages op, især med automatiske oversættelsessystemer, bl.a. vedrørende oversættelse af indholdet af de formularer, der anvendes i de europæiske instrumenter, og ved oprettelse af netværk for nationale oversættelsesressourcer.

44.

Der bør desuden skabes en arbejdsmetode, der gør det muligt at sikre en stringent oversættelse til EF-institutionernes 23 officielle sprog af de juridiske termer, der benyttes i medlemsstaternes retsregler, idet der tages fuldt hensyn til de semantiske spørgsmål.

6.   Nødvendigheden af en arbejdsinfrastruktur

45.

Alle disse aspekter kræver fastlæggelse af en procedure, der gør det muligt at vælge de tekniske standarder, der kan anvendes for at muliggøre interoperabilitet mellem medlemsstaternes systemer, samt fastlæggelse — således som det er kutyme for projekter i forbindelse med ikt — af fordelingen mellem

a)

tilsyn med indførelsen, dvs. beslutningstagning med hensyn til det europæiske e-justice-systems struktur og funktion og med hensyn til de projekter, der skal iværksættes. Denne funktion kan nogle gange kræve arbejde af juridisk karakter, som det fremgår af det arbejde, der er iværksat vedrørende sammenkobling af strafferegistre

b)

projekttilsyn, dvs. gennemførelse af de forskellige tjenester under europæisk e-justice, såsom udarbejdelse af flersprogede brugergrænseflader i fuldt samarbejde med medlemsstaterne og udvikling af systemerne. Desuden dækker projekttilsynet hele vedligeholdelsen af systemet.

46.

En sådan struktur bør utvivlsomt bestå dels af ikt-eksperter, dels have oversættelseskapacitet. Følgende muligheder, der eventuelt kan supplere hinanden, kan overvejes:

a)

en eller flere medlemsstater tilbyder at forvalte en sådan struktur i fuldt samråd med de øvrige medlemsstater i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice)

b)

denne funktion varetages af Europa-Kommissionen efter nærmere fastlagte bestemmelser

c)

der oprettes et europæisk agentur. Der er flere forskellige metoder afhængigt af dimension og grad af selvstændighed. Der er imidlertid tale om en mulighed, som det tager lang tid og er komplekst at iværksætte, og som kun kan overvejes på mellemlang sigt, eventuelt efterhånden som arbejdet skrider frem.

7.   Finansiering

47.

Gennemførelsen af europæisk e-justice kræver tilvejebringelse af betydelige finansielle midler, der primært skal bruges til

a)

på nationalt plan at tilskynde til oprettelse af e-justice-systemer og dermed lette indførelsen af det europæiske e-justice, og

b)

at gøre det muligt at gennemføre projekter på europæisk plan, herunder oprettelse og udvikling af den europæiske e-justice-portal.

48.

De finansielle programmer vedrørende det civilretlige og strafferetlige område kan mobilisere op til 45 mio. EUR i 2008 og 2009. Dette beløb bør forhøjes kraftigt i de kommende år. De øvrige disponible beløb på De Europæiske Fællesskabers budget, der umiddelbart kan tildeles europæisk e-justice, bør også fastlægges nøje.

49.

I øvrigt bør der, således som Kommissionen foreslår det, snarest muligt indføres ét horisontalt program, der dækker både det civilretlige og det strafferetlige område. De budgetmæssige ressourcer bør forhøjes kraftigt for at dække behovene på nationalt plan og på fællesskabsplan i forbindelse med oprettelsen af europæisk e-justice. Det vil også være nødvendigt, at de nuværende udvælgelseskriterier i de civilretlige og de strafferetlige programmer bliver tydeliggjort og harmoniseret for at tage hensyn til kriterierne for europæisk e-justice som defineret i punkt III i dette dokument.

50.

Europæiske e-justice-projekter som defineret i denne handlingsplan, der ikke er dækket af punkt 49, vil kunne opnå den finansiering, der måtte være fastlagt i andre disponible fællesskabsprogrammer, for så vidt de opfylder de betingelser, der er fastsat i sådanne programmer.

IV.   FORMANDSKABETS FORSLAG

51.

Udarbejdelsen af en flerårig handlingsplan forudsætter;

a)

at der med henblik på gennemførelsen af europæiske e-justice-funktioner og under overholdelse af finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget bliver fastlagt de opgaver, der skal udføres, deres prioritering og så vidt muligt de frister, der skal overholdes. En vis smidighed er imidlertid nødvendig for at sikre en god tilpasning til udviklingen i denne sektor

b)

at opgaverne fordeles mellem Rådet, medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og en struktur for gennemførelse/koordination af visse tekniske opgaver, som skal fastlægges. Denne fordeling skal også omfatte de nærmere bestemmelser for udvælgelsen af fremtidige projekter

c)

at der fastlægges en metode til at sikre en nøje overvågning og en evaluering af gennemførelsen af handlingsplanen.

52.

Det betyder, at Rådet under overholdelse af de enkelte institutioners autonomi og i overensstemmelse med artikel 5 og 7 i EF-traktaten skal træffe en række afgørelser om de spørgsmål, der omhandles i dette dokument, navnlig

a)

om den arbejdsstruktur, der skal indføres på EU-plan for at gennemføre projekterne for den europæiske e-justice og kontrollere deres iværksættelse og udvikling

b)

om overdragelsen af opgaverne til de forskellige aktører: Rådet, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

53.

I den forbindelse påpeger formandskabet, at de få erfaringer med eksisterende e-justice-systemer (lancering af webstedet for det europæiske retlige netværk på det strafferetlige område og sammenkobling af strafferegistre) viser, at et initiativ fra en eller flere medlemsstater ofte har været afgørende for lanceringen af projekter.

54.

Ud over en vis udviklingsfase gør deltagelsen af et større antal medlemsstater dog arbejdet mere komplekst. Det bliver derfor nødvendigt at tilføje en europæisk dimension til udarbejdelsen, forvaltningen og udviklingen af projektet.

55.

De forskellige tekniske aspekter, der er blevet gennemgået ovenfor, viser i øvrigt, at visse opgaver af horisontal karakter vil vinde ved at blive forvaltet på europæisk plan. Der kan i øvrigt forventes betydelige stordriftsfordele, når antallet af disponible e-justice-tjenester stiger.

1.   En europæisk e-justice

56.

Formandskabet foreslår, at programmet e-justice benævnes europæisk e-justice.

2.   Mod skabelsen af en arbejdsstruktur

57.

Under hensyntagen til de aspekter, der er omhandlet i denne handlingsplan, og for at give mulighed for at gennemføre et flerårigt program for gennemførelse af europæisk e-justice foreslår formandskabet, at der indføres følgende samlede arbejdsstruktur:

a)   Tilsyn med indførelsen

58.

Rådet skal i overensstemmelse med de retningslinjer, der fastlægges i denne handlingsplan, stå for opfølgningen af iværksættelsen af det flerårige program. Den træffer alle de nødvendige beslutninger med henblik på at nå de mål, der er fastsat i denne handlingsplan. Den skal navnlig på baggrund af kriterierne i punkt III og i snævert samarbejde med Kommissionen udarbejde en liste over nye projekter, som foreslås af gruppen, medlemsstaterne (litra c)) eller Kommissionen.

59.

Kommissionen foretager på eget initiativ eller på Rådets anmodning de undersøgelser, den finder passende.

60.

Rådet kan fastlægge projekternes funktionsspecifikationer.

61.

For så vidt angår den finansielle støtte fra Fællesskabet tager Europa-Kommissionen under overholdelse af de gældende procedurer fuldt ud hensyn til de retningslinjer og afgørelser, som Rådet har truffet.

b)   Projekttilsyn

62.

Europa-Kommissionen stiller en projekttilsynsstruktur til rådighed for Rådet, som har til opgave

i)

at tilvejebringe de tekniske betingelser for det europæiske e-justice-system efter proceduren i punkt 58

ii)

på anmodning af Rådet og i snævert samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af disponibel finansiel støtte fra Fællesskabet at gennemføre de europæiske e-justice-projekter, som er fastlagt i det flerårige handlingsprogram, eller supplerende projekter,

iii)

inden udgangen af 2009 at etablere en første version af den europæiske e-justice-portal efter de principper, der er fastlagt i pilotprojektet i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) inden for rammerne af de afgørelser, som Rådet skal træffe. Med udgangspunkt i denne første version indfører portalen gradvis yderligere funktioner, der udformes som led i de specifikke pilotprojekter.

Med henblik på også at inddrage medlemsstaternes og Kommissionens kompetencer nedsætter Kommissionen en gruppe af tekniske eksperter, som omfatter dem, der er udpeget af medlemsstaterne, der på regelmæssige møder vil kunne overvåge de igangværende projekter og beslutte, hvilke tekniske valg der skal foretages.

Desuden underretter Kommissionen Rådet om, hvordan arbejdet skrider frem, og om de spørgsmål, som ekspertgruppen har drøftet, således at medlemsstaterne får mulighed for at følge udviklingen og berige arbejdet med deres metodologiske og teknologiske fremskridt.

c)   Medlemsstaterne

63.

Med forbehold af reglerne i litra a) kan medlemsstaterne eventuelt ved hjælp af disponibel finansiel støtte fra Fællesskabet foreslå og iværksætte nye europæiske e-justice-projekter i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som Rådet har defineret i fuldt samråd med Kommissionen, navnlig med hensyn til at overholde de tekniske standarder og indføre flersprogede grænseflader.

3.   Revision

64.

Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) foretager i første halvår 2010 en evaluering af det arbejde, som projekttilsynsstrukturen har gennemført, og forelægger eventuelt Rådet passende forslag med henblik på at forbedre dens funktion.

4.   Et flerårigt program

65.

Det flerårige program i bilaget vil blive ajourført regelmæssigt, efterhånden som arbejdet skrider frem.

V.   KONKLUSIONER

66.

Coreper/Rådet skal godkende denne handlingsplan for europæisk e-justice.


(1)  10285/08 ADD 1 JURINFO 45 JAI 305 JUSTCIV 119 COPEN 118 CRIMORG 87.

(2)  10285/08 JURINFO 45 JAI 305 JUSTCIV 119 COPEN 118 CRIMORG 87.

(3)  Der bør tages højde for, at Europa-Parlamentet har indledt drøftelser om e-justice.

(4)  E-forvaltning er defineret som anvendelsen af ikt på alle administrative procedurer.

(5)  http://ec.europa.eu/idabc/ Preliminary Study on mutual recognition of e-Signatures for e-Government applications (2007) og eID Interoperability for PEGS (2007).

(6)  Standardisation aspects of e-Signature — (2007)

http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/docs/esignatures/e_signatures_standardisation.pdf

(7)  Der vil blive etableret en forbindelse til EUR-Lex og til N-Lex.

(8)  Forordning (EF) nr. 1896/2006; forordning (EF) nr. 861/2007.

(9)  Dok. 10393/07 JURINFO 21 af 5. juni 2007.


BILAG

HANDLINGSPLAN

Bilag til den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice

Indledning

Projekterne er knyttet til en projekttype alt efter, hvilken af følgende kategorier de hører ind under:

støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område

sammenkobling af nationale registre

tværgående problematik

udveksling af god praksis.

Projekt

Status

Nødvendige foranstaltninger

Ansvar for foranstaltningen

Tidsplan

Bemærkninger

Projekttype

E-justice-portal

En prototype af portalen udarbejdet af en gruppe medlemsstater

DIM-systemet udarbejdet af visse medlemsstater inden for Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice)

Autentifikation og identification

Gruppe af medlemsstater og Kommissionen

2009-2011

Igangsættelse af portalen i 2008 og åbning for offentligheden i december 2009 (jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008)

Igangværende drøftelser

Webstederne fastlægges afhængigt af de støtteberettigede projekter og de kriterier, der vedtages af Rådet

Tværgående problematik

Prototypen blev åbnet for medlemmerne af Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) i april 2008

Sikkerhed

Flersproget grænseflade og oversættelse

Tekniske standarder

Kommissionen i fuldt samarbejde med den gruppe medlemsstater, der deltager i pilotprojektet

Senere forbedring og udbygning af portalen takket være gennemførelsen af andre projekter

Dematerialiseret kommunikation mellem retlige myndigheder via et sikret netværk-Arbejde i gang under Idabc-programmet og i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice)

Feasibility-undersøgelse foretages af Kommissionen

Sammenkobling af strafferegistre

Som led i et pilotprojekt sammenkobling i 2006 af strafferegistre i ES, BE, DE og FR, udvidet i januar 2008 til CZ og LU

Udarbejdelse af referenceimplementering med henblik på at lette nye medlemsstaters adgang til sammenkobling

Rådet (arbejdet om ECRIS-udkastet følges af Gruppen vedrørende Samarbejde i Kriminalsager) og Kommissionen (udarbejdelse af referenceimplementering og EU-samfinansiering)

Referenceimplementeringen stilles til rådighed i løbet af 2009

Hidtil er arbejdet blevet fulgt af Gruppen vedrørende Samarbejde i Kriminalsager

Sammenkobling af registre og støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område

Dette projekt er i øjeblikket operationelt mellem 6 medlemsstater; 14 medlemsstater er for øjeblikket partnere i projektet

Politisk enighed i RIA-Rådet i juni 2007 om udkastet til rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra medlemsstaternes strafferegistre

Generel indstilling fra Rådet af 24. oktober 2008 til udkastet til afgørelse om det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), der skal danne grundlag for et elektronisk format for udveksling af oplysninger mellem de 27 medlemsstater

Indførelse af EU-samfinansiering med henblik på forberedelse af sammenkoblingen af nationale strafferegistre

Samfinansiering i gang

Europæisk betalingspåbudsprocedure

Forordning af 30. december 2006, der giver mulighed for at anvende elektronisk form

Fortsættelse af debat om og arbejde med prototypen

Udarbejdelse af dynamiske formularer

Gruppe af medlemsstater, derefter Kommissionen

2009-2011

 

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område

Prototype til den automatiske procedure, som visse medlemsstater har udarbejdet

Indgivelse af ansøgning elektronisk

Gruppe af medlemsstater, derefter Kommissionen

Undersøgelse indledt af Kommissionen

Kommissionen

Retshjælp

Rådets direktiv af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp

Indarbejdelse af oplysninger om portalen

Onlineansøgning og onlinebevilling af retshjælp: indledning af feasibilityundersøgelse

Kommissionen

2009-2013

 

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område

Europæisk småkravsprocedure

Forordning af 11. juli 2007, der giver mulighed for at anvende elektronisk form

Kommissionen indleder en feasibility-undersøgelse

Kommissionen

2009-2013

 

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område

Udarbejdelse af dynamiske formularer

Gruppe af medlemsstater og Kommissionen

Indgivelse af ansøgning elektronisk

Gruppe af medlemsstater, derefter Kommissionen

Oversættelse

Pilotprojekt: Eurovoc

Det automatiske oversættelsessystem SYSTRAN har været anvendt siden 1976

Spørgeskema udsendt på østrigsk initiativ

Arbejde med semantisk interoperabilitet og skemaer (til støtte for forståelsen)

Gradvis udarbejdelse af et komparativt juridisk flersproget glossar

Finansiering af oversættelsesmotorer, som er tilpasset det retlige område for alle europæiske sprogpar

Sammenkobling af juridiske oversætteres og tolkes databaser

Udarbejdelse af et juridisk glossar

Udarbejdelse af semantiske sammenligningstabeller på de forskellige områder

Kommissionen (Publikationskontoret)

2009-2013

 

Tværgående problematik

Kommissionen (Oversættelsestjenesten)

2009-2013

Gruppe af medlemsstater, derefter Kommissionen

2009-2013

Kommissionen og medlemsstaterne

SEMIC-UE

2009-2013

Bedre anvendelse af videokonferenceteknologier

Brochure udarbejdet under det slovenske formandskab

Færdiggøre og lægge brochuren online på portalen

Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne

2008-2009

Inddrage begge retlige netværk i arbejdet

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område og udveksling af bedste praksis

Brugervejledning under udarbejdelse

Færdiggøre og lægge brugervejledningen online på portalen

Senest ved udgangen af 2009

Udsendelse af et spørgeskema om udstyr til videokonference og de retlige betingelser for dets anvendelse

Lægge ajourført information online om videokonferenceudstyr ved domstole og de retlige betingelser for dets anvendelse

Medlemsstaterne

Forvalteren af det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område

Forvalteren af det europæiske retlige netværk på det strafferetlige område

Online senest i løbet af 2009

Udarbejdelse af et reservationssystem: evaluering af dets gennemførlighed og relevans

Udarbejdelse af et online-reservations-system

Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne

Indledning i 2009

Mægling

Direktiv af 21. maj 2008, som skal være gennemført inden 21. maj 2011

Indarbejdelse af oplysninger om portalen

Indledning af feasibilityundersøgelse

Kommissionen

2011-2013

Tidsplanen for arbejdet afhænger af datoen for direktivets gennemførelse

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det europæiske retlige område

Elektronisk underskrift (1)

Arbejdet er indledt (IDABC) (2)

 

Kommissionen

2009-2011

IDABC-projektet gennemføres af GD SANCO

Tværgående problematik

Forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter (ad elektronisk vej)

Rådets forordning af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

Feasibility-undersøgelse

Kommissionen

2010-2011

 

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det retlige område

Onlinebetaling af retsomkostninger

Muliggøre onlinebetaling af retsomkostninger

Indledning af arbejdet

Medlemsstaterne

2011-2013

 

Støtte til instrumenter, der er vedtaget med henblik på udvikling af det retlige område

Sammenkobling af konkursregistre

Prototype, der omfatter data fra konkursregistre i visse medlemsstater

Tilføjelse af data fra konkursregistre i andre medlemsstater

Skabe en flersproget brugergrænseflade

Udarbejdelse af et juridisk og semantisk glossar

Gruppe af medlemsstater, derefter Kommissionen

Fortsættelse i 2009 på medlemsstaternes initiativ. Indarbejdelse i portalen

 

Sammenkobling af nationale registre

Sammenkobling af ejendomsregistre (integration af EULIS)

Arbejde udført af EULIS

Første fase: Etablering af et link til Eulis' websted

Anden fase: Overvejelse af muligheden for delvis indarbejdelse af Eulis i portalen

Autentifikation af brugeren via portalen

Kommissionen

2009-2010

Kobling til drøftelserne i andre af Rådets instanser

Sammenkobling af nationale registre

Sammenkobling af handelsregistre (integration af EBR)

Arbejde udført af EBR

Første fase: Etablering af et link til EBR's websted

Anden fase: Overvejelse af muligheden for delvis indarbejdelse af EBR i portalen

Autentifikation af brugeren via portalen

Kommissionen

2009-2010

Kobling til drøftelserne i andre af Rådets instanser

Sammenkobling af nationale registre

Sammenkobling af testamenteregistre

Pilotprojekt: faktisk sammenkobling mellem Frankrig og Belgien

Fastslå mulighederne for samarbejde med ARERT (CNUE)

Feasibility-undersøgelse foretages af Kommissionen

RIA-Rådet og ARERT (CNUE)

2011-2013

Kobling til det kommende instrument om arv, som Kommissionen skal fremlægge i 2009

Sammenkobling af nationale registre

Uddannelse af praktiserende jurister

Drøftelser om e-learning i EJTN

Udvikling af værktøjer til e-learning

Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere

2010-2012

 

Udveksling af god praksis

Retligt forum oprettet af Kommissionen

Organisering af årlige møder i det retlige forum om emner inden for e-justice

Kommissionen

Drøftelser om forskellige nationale praksis i en begrænset gruppe

Uddannelse i anvendelse af videokonference

Medlemsstaterne på nationalt plan og efter behov på europæisk plan gennem Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere


(1)  Jf. ligeledes arbejdet med autentifikation og identifikation som nævnt ovenfor under projektet vedrørende e-justice-portalen.

(2)  Uden at tilsidesætte den autonomi, som det europæiske e-justice-projekt skal have.


Kommissionen

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/13


Euroens vekselkurs (1)

30. marts 2009

(2009/C 75/02)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3193

JPY

japanske yen

127,93

DKK

danske kroner

7,4488

GBP

pund sterling

0,92910

SEK

svenske kroner

10,9662

CHF

schweiziske franc

1,5159

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

8,9510

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

27,469

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

308,65

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,7096

PLN

polske zloty

4,7260

RON

rumænske lei

4,2238

TRY

tyrkiske lira

2,2352

AUD

australske dollar

1,9386

CAD

canadiske dollar

1,6533

HKD

hongkongske dollar

10,2250

NZD

newzealandske dollar

2,3448

SGD

singaporeanske dollar

2,0055

KRW

sydkoreanske won

1 848,04

ZAR

sydafrikanske rand

12,8433

CNY

kinesiske renminbi yuan

9,0893

HRK

kroatiske kuna

7,4850

IDR

indonesiske rupiah

15 244,51

MYR

malaysiske ringgit

4,8560

PHP

filippinske pesos

63,980

RUB

russiske rubler

44,8913

THB

thailandske bath

47,257

BRL

brasilianske real

3,0608

MXN

mexicanske pesos

19,1611

INR

indisk rupee

67,9640


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/14


DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

Omregningskurser for valuta i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

(2009/C 75/03)

Artikel 107, stk. 1, 2 og 4, i forordning (EØF) nr. 574/72

Referenceperiode: januar 2009

Anvendelsesperiode: april, maj og juni 2009

01-2009

EUR

BGN

CZK

DKK

EEK

LVL

LTL

HUF

PLN

RON

SEK

GBP

NOK

ISK

CHF

1 EUR =

1

1,95580

27,1693

7,45194

15,6466

0,704329

3,45280

279,859

4,23002

4,23537

10,7264

0,918193

9,21640

1,49347

1 BGN =

0,511300

1

13,8917

3,81017

8,00010

0,360123

1,76542

143,092

2,16281

2,16554

5,48441

0,469472

4,71235

0,763609

1 CZK =

0,0368062

0,0719856

1

0,274278

0,575892

0,0259237

0,127084

10,3005

0,155691

0,155888

0,394798

0,0337952

0,339221

0,0549688

1 DKK =

0,134193

0,262455

3,64594

1

2,09967

0,0945162

0,463343

37,5551

0,567640

0,568358

1,43941

0,123215

1,23678

0,200413

1 EEK =

0,0639116

0,124998

1,73644

0,476266

1

0,0450148

0,220674

17,8862

0,270347

0,270689

0,685542

0,0586832

0,589036

0,0954499

1 LVL =

1,41979

2,77683

38,5748

10,5802

22,2149

1

4,90226

397,341

6,00575

6,01334

15,2293

1,30364

13,0854

2,12041

1 LTL =

0,289620

0,566439

7,86878

2,15823

4,53157

0,203988

1

81,0526

1,22510

1,22665

3,10658

0,265927

2,66926

0,432538

1 HUF =

0,00357323

0,00698853

0,0970824

0,0266275

0,0559090

0,00251673

0,0123377

1

0,0151148

0,0151340

0,038328

0,00328092

0,0329324

0,00533651

1 PLN =

0,236406

0,462362

6,42298

1,76168

3,69894

0,166507

0,816261

66,1601

1

1,00126

2,53578

0,217066

2,17881

0,353064

1 RON =

0,236107

0,461778

6,41487

1,75946

3,69427

0,166297

0,815230

66,0766

0,998737

1

2,53258

0,216792

2,17606

0,352618

1 SEK =

0,093228

0,182335

2,53294

0,694729

1,45870

0,0656631

0,321897

26,0906

0,394356

0,394854

1

0,0856012

0,859226

0,139233

1 GBP =

1,08910

2,13005

29,5900

8,11587

17,0406

0,767081

3,76043

304,793

4,60690

4,61272

11,6821

1

10,0375

1,62653

1 NOK =

0,108502

0,212209

2,94793

0,808552

1,69769

0,0764212

0,374636

30,3653

0,458966

0,459547

1,16384

0,0996259

1

0,162044

1 ISK =

0,00609146

0,0119137

0,165501

0,0453932

0,0953106

0,00429039

0,0210326

1,70475

0,0257670

0,0257996

0,0653394

0,00559313

0,0561414

1

0,00909739

1 CHF =

0,669583

1,30957

18,1921

4,98969

10,4767

0,471606

2,31194

187,389

2,83235

2,83593

7,18222

0,614806

6,17115

1

1.

I henhold til forordning (EØF) nr. 574/72 sker omregningen til en given valuta af beløb udtrykt i en anden valuta til den kurs, der i løbet af den i stk. 2 fastsatte referenceperiode beregnes af Kommissionen på grundlag af det månedlige gennemsnit af de referencekurser for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

2.

Referenceperioden er:

januar måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. april

april måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. juli

juli måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. oktober

oktober måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. januar.

Omregningskurserne for valuta vil blive offentliggjort i andet nummer af Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) i februar, maj, august og november.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/16


Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser på dets møde den 5. december 2008 om et udkast til beslutning i sag COMP/M.5046 — Friesland Foods/Campina

Rapporterende medlemsstat: Sverige

(2009/C 75/04)

1.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

2.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en fællesskabsdimension som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

3.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at med henblik på at vurdere denne transaktion, må følgende relevante produktmarkeder afgrænses:

a)

køb af rå mælk opdelt i køb af konventionel rå mælk og køb af økologisk rå mælk

b)

friske almindelige mælkeprodukter opdelt i frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel

c)

langtidsholdbare almindelige mælkeprodukter

d)

økologiske friske almindelige mælkeprodukter

e)

ost af hollandsk type til henholdsvis specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail

f)

bulksmør opdelt i smør, fraktioneret smørolie og smørolie, der ikke er fraktioneret, samt pakkesmør til salg til foodservice- og detailsektoren

g)

forædlet yoghurt og kvark solgt til foodservicesektoren

h)

friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsansprisning, der er mærkevarer, opdelt i salg til foodservice- og detailsektoren

i)

langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke opdelt i langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag og langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag

j)

frisk creme og grød opdelt i salg til foodservice- og detailsektoren

k)

fløde opdelt i salg til foodservicesektoren, industrien og detailhandelen

l)

sprayflødeskum, herunder også af vegetabilsk oprindelse, opdelt i salg til foodservice- og detailsektoren

m)

kaffemælk opdelt i salg til foodservice- og detailsektoren og kaffefløde opdelt i salg til foodservice- og detailsektoren

n)

spraytørrede emulsioner opdelt i flødepulver, skum og topping

o)

laktose til levnedsmidler

p)

laktose til farmaceutisk brug opdelt i farmaceutisk laktose og laktose til tørpulverinhalatorer (DPI).

4.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at det relevante geografiske marked med henblik på vurdering af denne transaktion er:

a)

nationalt (Nederlandene) for alle markeder for køb af rå mælk

b)

nationalt (Nederlandene) for alle markeder for friske almindelige mælkeprodukter

c)

større end det nationale (inklusive Belgien, Tyskland og Nederlandene) for langtidsholdbare almindelige mælkeprodukter

d)

nationalt (Nederlandene) for økologiske friske almindelige mælkeprodukter

e)

nationalt (Nederlandene) for alle markeder for ost af hollandsk type (undtagen skorpefri ost)

f)

EØS-omspændende for alle markeder for bulksmør og større end det nationale marked (inklusive mindst Belgien, Tyskland og Nederlandene) for alle markeder for pakkesmør

g)

nationalt (Nederlandene) for forædlet yoghurt og kvark solgt til foodservicesektoren

h)

nationalt (Nederlandene) for alle markeder for friske smagstilsatte mælkeprodukter uden sundhedsanprisning, der er mærkevarer

i)

nationalt (Nederlandene og Belgium) eller alternativt større end det nationale (inklusive Belgien, Tyskland og Nederlandene) for alle markeder for langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke

j)

nationalt (Nederlandene) for alle markeder for frisk creme og grød

k)

større end det nationale (inklusive mindst Belgien, Tyskland og Nederlandene) for alle markeder for fløde

l)

større end det nationale (inklusive mindst Belgien, Tyskland og Nederlandene) for alle markeder for sprayflødeskum

m)

større end det nationale (inklusive Belgien, Tyskland og Nederlandene) for alle markeder for kaffemælk og kaffefløde

n)

EØS-omspændende for alle markeder for spraytørrede emulsioner

o)

EØS-omspændende eller verdensomspændende for laktose til levnedsmidler

p)

EØS-omspændende eller verdensomspændende for alle markeder for laktose til farmaceutisk brug.

5.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den påtænkte fusion må forventes at hæmme den effektive konkurrence betydeligt på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, for så vidt angår følgende markeder:

a)

køb af konventionel rå mælk i Nederlandene

b)

alle markeder for friske almindelige mælkeprodukter i Nederlandene

c)

alle markeder for ost af hollandsk type i Nederlandene

d)

forædlet yoghurt og kvark solgt til foodservicesektoren i Nederlandene

e)

alle markeder for friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning, der er mærkevarer, i Nederlandene

f)

alle markeder for langtidsholdbare mælkedrikke i Nederlandene og Belgien eller alternativt i et større område, inklusive Belgien, Tyskland og Nederlandene

g)

alle markeder for frisk creme og grød i Nederlandene.

6.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den påtænkte fusion ikke forventes at hæmme den effektive konkurrence betydeligt på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, for så vidt angår følgende markeder:

a)

køb af konventionel økologisk rå mælk i Nederlandene

b)

langtidsholdbare almindelige mælkeprodukter

d)

økologiske friske almindelige mælkeprodukter

d)

skorpefri ost

e)

alle markeder for bulksmør og pakkesmør

f)

alle markeder for fløde

g)

alle markeder for sprayflødeskum

h)

alle markeder for kaffemælk og kaffefløde

i)

alle markeder for spraytørrede emulsioner

j)

alle markeder for laktose til levnedsmidler

k)

alle markeder for laktose til farmaceutisk brug (inklusive DPI).

7.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at tilsagnene er tilstrækkelige til at fjerne de væsentlige konkurrencehindringer på følgende markeder:

a)

køb af konventionel rå mælk i Nederlandene

b)

alle markeder for friske almindelige mælkeprodukter i Nederlandene

c)

alle markeder for ost af hollandsk type i Nederlandene

d)

forædlet yoghurt og kvark solgt til foodservicesektoren i Nederlandene

e)

alle markeder for friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning, der er mærkevarer, i Nederlandene

f)

alle markeder for langtidsholdbare mælkedrikke i Nederlandene og Belgien eller alternativt i et større områder, inklusive Belgien, Tyskland og Nederlandene

g)

alle markeder for frisk creme og grød i Nederlandene.

8.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at under forudsætning af, at partnerne overholder deres tilsagn, og i betragtning af de samlede tilsagn, hæmmer den foreslåede fusion ikke betydeligt den effektive konkurrence på fællesmarkedet eller på en væsentlig del heraf.

9.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion bør erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen.

10.

Det Rådgivende Udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/19


Endelig rapport (1) i sagen COMP/M.5046 — Friesland Food/Campina

(2009/C 75/05)

INDLEDNING

Den 12. juni 2008 modtog Kommissionen anmeldelse af en planlagt fusion (2), hvorved kooperativerne Zuivelcoöperatie Campina U.A. og Zuivelcoöperatie Friesland Foods U.A., i det følgende benævnt »parterne«, fusionerer ved en fusion i retlig forstand.

Kommissionen indledte den 17. juli 2008 en procedure, da fusionen gav anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt den var forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen (3).

PROCEDURE

Forlængelse af frist

Kommissionen forlængede proceduren med fem arbejdsdage i fase II med parternes samtykke (4)

Klagepunktsmeddelelse og svar

Kommissionen fremsendte en klagepunktsmeddelelse den 3. oktober 2008. Den kom i klagepunktsmeddelelsen til den foreløbige konklusion, at transaktionen ville give anledning til alvorlige problemer for konkurrencen på følgende 14 markeder: salg af frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel; salg af friske mælkedrikke uden sundhedsanprisning, der er mærkevarer, og som er opdelt efter distributionskanaler i detail- og foodservicesektoren; salg af forædlet yoghurt og kvark i foodservicesektoren; salg af frisk creme og grød (under ét »friske mælkeprodukter«); salg af langtidsholdbare mælkedrikke; salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere og til moderne former for detailhandel; køb af konventionel rå mælk (for så vidt som dette har tilknytning til konkurrenceproblemer i efterfølgende markedsled); og salg af laktose til farmaceutisk brug og til tørpulverinhalatorer (DPI).

Parterne besvarede klagepunktsmeddelelsen den 17. oktober 2008.

Aktindsigt

Partnerne fik aktindsigt den 6. oktober 2008.

Efterfølgende fik de ved flere lejligheder adgang til dokumenter, der var blevet føjet til sagen efter modtagelse af klagepunktsmeddelelsen.

Deltagelse af tredjeparter

Følgende tredjeparter fik adgang til proceduren efter at have indgivet begrundede anmodninger til mig: Superunie C.I.V. B.A., Albert Heijn B.V., Arla Foods AmbA og CBC Co., Ltd.

Mundtlig høring

Der var en mundtlig høring den 21. oktober 2008. Heri deltog parterne, to ud af de fire deltagende tredjeparter (Albert Heijn B.V. og Arla Foods AmbA) og 11 medlemsstater. Parternes bemærkninger betød, at Kommissionen foretog yderligere undersøgelser.

Tilsagn

Allerede inden høringen havde parterne afgivet udkast til tilsagn, som omfattede friske mælkeprodukter. På et statusmøde med parterne efter høringen meddelte Kommissionen dem, at udkastet til tilsagn ikke ville kunne imødegå alle de indsigelser, der var gjort i klagepunktsmeddelelsen. For at give parterne mulighed for at fremsætte et brugbart forslag til tilsagn forlængede Kommissionen proceduren med én arbejdsdag med parternes samtykke (4).

Parterne fremsatte derefter et første sæt bindende tilsagn, som senere blev suppleret. Tilsagnspakken består hovedsageligt af afhændelsen af aktiviteter vedrørende friske mælkeprodukter, ost, langtidsholdbare mælkeprodukter og adgang til rå mælk. Den efterfølgende markedstest viste, at der var behov for væsentlige forbedringer. Parterne indgav følgelig en revideret tilsagnspakke.

Den anden markedstest viste, at der stadig var behov for forbedringer, for så vidt angår køb af rå mælk, for at sikre konkurrence i de efterfølgende markedsled for friske mælkeprodukter og ost.

Den 27. november 2008 indgav parterne en endelig tilsagnspakke.

Med hensyn til tilsagnene udtrykte parterne over for mig deres bekymring for, at Kommissionen havde tilsidesat deres ret til at forsvare sig. Kommissionen skulle tilsyneladende have krævet, at de gav et tilsagn om markedet for køb af rå mælk, hvilket der efter deres mening ikke var grundlag for i klagepunktsmeddelelsen.

I den forbindelse kan jeg konstatere, at Kommissionen hverken i udkastet til beslutning eller tidligere i klagepunktsmeddelelsen når til den konklusion, at den fusionerede enheds stærke position på markedet for køb af rå mælk i sig selv ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt. Problemerne for konkurrencen skyldes snarere parternes øgede markedsindflydelse på efterfølgende markedsled. De tilsagn, som parterne har foreslået med hensyn til køb af rå mælk, tjener sammen med tilsagnene vedrørende friske mælkeprodukter og ost til at sikre, at den effektive konkurrence i disse efterfølgende markedsled genskabes ved at give købere af de afhændede forretninger og konkurrenter i efterfølgende markedsled mulighed for at sikre passende forsyninger af rå mælk på et varigt grundlag. Når problemerne vedrørende efterfølgende markedsled er afhjulpet, vil problemerne på markedet for køb af rå mælk også automatisk være det.

Jeg kan forstå, at Kommissionens tjenestegrene efterfølgende på et statusmøde behandlede visse spørgsmål i tidligere meddelelser, der kunne give anledning til misforståelser, og bekræftede over for parterne, at problemet på markedet for køb af rå mælk vedrører hindringer for adgang til og/eller ekspansion på efterfølgende markedsled, og at tilsagnene vedrørende adgang til rå mælk derfor er nødvendige for at håndtere konkurrenceproblemer i efterfølgende markedsled.

Parterne har ikke drøftet spørgsmålet yderligere med mig.

UDKAST TIL BESLUTNING

Kommissionen er i sit udkast til beslutning nået til den konklusion, at de tilsagn, der blev afgivet den 27. november 2008, sikrer, at den foreslåede fusion ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markedet for salg af frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel; salg af friske mælkedrikke uden sundhedsanprisning, der er mærkevarer, opdelt efter distributionskanaler i salg til detail- og foodservicesektoren; salg af forædlet yoghurt og kvark i foodservicesektoren; salg af frisk creme og grød (sammen med alle tidligere nævnte markeder kaldet »friske mælkeprodukter«); salg af langtidsholdbare mælkedrikke; salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere og til moderne former for detailhandel; og derfor heller ikke for køb af rå mælk.

Kommissionen har i modsætning til sin tidligere vurdering fastslået, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, for så vidt angår laktose til farmaceutisk brug og laktose til DPI. Den er nået til den overordnede konklusion, at den foreslåede fusion kan erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, forudsat at de tilsagn, der er anført i bilaget til beslutningen, opfyldes fuldt ud.

Bortset fra ovenstående bemærkninger fra parterne, har jeg ikke modtaget andre bemærkninger fra dem eller tredjepart. I lyset heraf i og i betragtning af ovenstående observationer er jeg af den opfattelse, at denne sag ikke kræver særlige bemærkninger med hensyn til retten til at blive hørt.

Bruxelles, den 12. december 2008.

Michael ALBERS


(1)  I henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21).

(2)  I overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (»EF-fusionsforordningen«).

(3)  Jf. artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 139/2004.

(4)  I overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, andet afsnit.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/21


RESUMÉ AF KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 17. december 2008

om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen

Sag COMP/M.5046 — Friesland Foods/Campina)

(anmeldt under dokumentnummer K(2008) 8459)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75/06)

Den 17. december 2008 vedtog Kommissionen en beslutning i en fusionssag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, særlig artikel 8, stk. 2. En ikke-fortrolig version af hele beslutningen på sagens autentiske sprog og på Kommissionens arbejdssprog findes på webstedet for Generaldirektoratet for Konkurrence på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/comm/competition/index_en.html

I.   PARTERNE

(1)

Frieslands Foods har 9 417 medlemmer (2007) og sælger mælkeprodukter til forbrugere i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika og ingredienser til professionelle og industrielle kunder i hele verden.

(2)

Campina er et mejerikooperativ med 6 885 landmænd som medlemmer (2007), med aktiviteter inden for friske mælkeprodukter, ost, smør, frisk og langtidsholdbare smagstilsatte drikke samt emulsioner i forskellige lande i Europa, Nord- og Sydamerika og Asien.

II.   TRANSAKTIONEN

(3)

Den 12. juni 2008 modtog Kommissionen en formel anmeldelse i henhold til artikel 4 i EF-fusionsforordningen, hvorved kooperativerne Zuivelcoöperatie Campina U.A., i det følgende benævnt »Campina«, og Zuivelcoöperatie Friesland Foods U.A., i det følgende benævnt »Friesland Foods«, fusionerer ved en fusion i retlig forstand. I det følgende benævnes Campina og Friesland Foods samlet »de anmeldende parter«.

III.   RESUMÉ

(4)

Efter at have behandlet anmeldelsen vedtog Kommissionen den 17. juli 2008 en beslutning, hvori den konkluderede, at transaktionen er omfattet af EF-fusionsforordningen og rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, og Kommissionen indledte en procedure efter artikel 6, stk. 1, litra c), i EF-fusionsforordningen.

(5)

Den 3. oktober 2008 blev der sendt en klagepunktsmeddelelse til de anmeldende parter, jf. artikel 18 i EF-fusionsforordningen. Friesland Foods og Campina besvarede klagepunktsmeddelelsen den 17. oktober 2008. Den 21. oktober 2008 fandt en mundtlig høring sted på de anmeldende parters anmodning.

(6)

Den 28. oktober 2008 tilbød de anmeldende parter at afgive tilsagn for at gøre den foreslåede fusion forenelig med fællesmarkedet. Disse tilsagn blev ændret, og den endelige version af dem blev indgivet til Kommissionen den 27. november 2008.

IV.   BEGRUNDELSE

(7)

Mælkesektoren omfatter en række indbyrdes relaterede produktmarkeder, der afspejler det brede sortiment af mælkebaserede slutprodukter. Den typiske forretningsmodel for mejerier, navnlig mejerikooperativer, er at bruge den rå mælk fra landmændene til at fremstille en række forskellige mælkeprodukter. Det fælles råmateriale, nemlig rå mælk, betyder, at priserne på mælkeprodukter følger nogenlunde samme udvikling.

(8)

Rå mælk består af forskellige ernæringsmæssige dele: fedt, protein, laktose (= mælkesukker) og mineraler. I nogle mælkeprodukter er det kun de ikke-fedtholdige dele (især protein og laktose), der anvendes. Andre produkter, navnlig smør og fløde, bygger på mælkefedt. Mange nøgleprodukter, såsom ost og mælk, indeholder en blanding af fedtholdige og ikke-fedtholdige dele. Nogle produkter — især fløde, kærnemælk og valle — er egentlig biprodukter fra fremstillingen af de primære mælkeprodukter, såsom konsummælk og ost.

A.   DE RELEVANTE MARKEDER

1.   Køb af rå mælk

(9)

For så vidt angår det relevante produktmarked, bekræftede markedsundersøgelsen, at økologisk rå mælk og konventionel rå mælk på efterspørgselssiden ikke er substituerbare for mejerierne. På udbudssiden har landmænd, der fremstiller økologisk mælk, ikke noget incitament til at lægge produktionen om til konventionel rå mælk i betragtning af det pristillæg, de får, og de investeringer, de har foretaget, for at fremstille økologisk rå mælk. Det er muligt for en landmand, der fremstiller konventionel mælk, at gå over til at fremstille økologisk mælk, men det forudsætter betydelige investeringer i græsområder (som bruges i større omfang) og i gennemsnit en overgangsperiode på 2 år. Man er derfor nået til den konklusion, at køb af konventionel og økologisk rå mælk udgør to forskellige produktmarkeder.

(10)

Med hensyn til det relevante geografiske marked (for både konventionel og økologisk rå mælk) har det vist sig, at parternes aktiviteter kun overlapper i Nederlandene. De mængder, der transporteres årligt af Campina fra Tyskland og Belgien til Nederlandene, er forsvindende små i sammenligning med den samlede mængde rå mælk, som de anmeldende parter køber i Nederlandene (over 8 000 mio. kg pr. år). Fusionen menes derfor ikke at have betydelig indflydelse på markedet for køb uden for Nederlandene, og vurderingen har fokuseret på Nederlandene.

2.   Almindelige mælkeprodukter

(11)

Med hensyn til det relevante produktmarked er konklusionen den, at der må skelnes mellem friske og langtidsholdbare almindelige mælkeprodukter. Hver kategori kan igen opdeles i økologiske og konventionelle produkter.

(12)

Inden for konventionelle og økologiske friske almindelige mælkeprodukter er frisk mælk, frisk kærnemælk, yoghurt naturel og creme særskilte relevante produktmarkeder på grund af manglende substitutionsmuligheder på kunde- og leverandørsiden. Creme vil blive behandlet i afsnittet om friske mælkedesserter. Med hensyn til frisk mælk tilhører frisk kærnemælk, yoghurt naturel, produkter af eget mærke og mærkevarer samme produktmarked i foregående led. Muligheden for at opdele i detailsektor/foodservicesektor står åben for konventionelle almindelige friske mælkeprodukter, mens økologiske friske mælkeprodukter til foodservice- og detailsektoren tilhører samme marked.

(13)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er man nået til den konklusion, at et sådant marked er nationalt i foregående led for (økologisk og konventionel) frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel.

(14)

Eftersom den eneste overlapning i langtidsholdbare mælkeprodukter er langtidsholdbar mælk, og der hverken er substitutionsmuligheder på efterspørgsels- eller udbudssiden, er det relevante produktmarked langtidsholdbar mælk uden skelnen mellem produkter af eget mærke og varemærker. Muligheden for at opdele distributionskanalen i detailsektor/foodservicesektor står åben. Det relevante geografiske marked er større end det nationale og omfatter Belgien, Nederlandene og Tyskland.

3.   Ost af hollandsk type

(15)

Med hensyn til det relevante produktmarked bør særskilte produktmarkeder for salget af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail (supermarkeder, hypermarkeder og lavprismarkeder) afgrænses. Der skelnes ikke yderligere mellem salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost (Gouda/Maasdam/Edam, naturel/skorpefri, 15 dage gammel ost naturel/anden ost naturel) og salget af ost af hollandsk type til moderne former for detail (Gouda/Maasdam/Edam, naturel/skorpefri), da det ikke ville have nogen væsentlig indflydelse på konkurrencevurderingen.

(16)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er markederne for salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail (herunder alle mere indsnævrede segmenter undtagen skorpefri) af nationalt omfang, mens markederne for salget af skorpefri ost af hollandsk type (herunder alle mere snævre segmenter) til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne forme for detail er større og omfatter mindst Nederlandene og Tyskland.

4.   Smør

(17)

Det er konstateret, at det relevante produktmarked for smør i første omgang bør opdeles i særskilte markeder for henholdsvis bulksmør og pakkesmør. Bulksmør tilhører et andet marked end bulkplantefedt. Det kan desuden opdeles i smør (82 % fedtindhold), ikke-fraktioneret smørolie (eller smørolie med et fedtindhold på 99,8 %) og fraktioneret smørolie (eller fraktioneret smør sorteret efter smeltepunkt). Med hensyn til pakkesmør tilhører smør og plantefedt forskellige markeder, og markedet for pakkesmør inddeles yderligere i pakkesmør til detailsektoren og pakkesmør til foodservicesektoren. Der er ikke taget stilling til, om mærkevarer og pakkesmør af eget mærke tilhører samme marked, da en skelnen ikke ville have nogen indflydelse på konkurrencevurderingen.

(18)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er markederne for bulksmør, fraktioneret smørolie og ikke-fraktioneret smørolie EØS-omspændende. Det relevante geografiske marked for pakkesmør omfatter mindst Nederlandene, Belgien og Tyskland. Spørgsmålet om, hvorvidt det relevante geografiske marked for pakkesmør er EØS-omspændende, står åbent, da det ikke vil få afgørende betydning for konkurrencevurderingen.

5.   Forædlet yoghurt og kvark

(19)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der forskellige markeder for forædlet yoghurt og kvark afhængigt af distributionskanalen. Spørgsmålet om, hvorvidt der bør skelnes mellem forædlet yoghurt på den ene side og kvark på den anden side, mellem sundhedsanprisning/manglende sundhedsanprisning og mellem egne mærker eller mærkevarer, kan stå åbent, da det ikke vil få indflydelse på konkurrencevurderingen. Da Friesland Foods ikke er aktive i sundhedssegmentet, er yoghurt og kvark med sundhedsanprisning ikke drøftet yderligere.

(20)

For så vidt angår det relevante geografiske marked, er markedet nationalt i foregående led for forædlet yoghurt og kvark til foodservicesektoren og større end det nationale marked i foregående led for forædlet yoghurt og kvark til detailsektoren.

6.   Smagstilsatte mælkedrikke

(21)

På dette marked blev der indledningsvist skelnet mellem friske smagstilsatte mælkedrikke og langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke.

(22)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der særskilte relevante produktmarkeder for sundhedsanpriste friske smagstilsatte mælkedrikke og friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning, som kan opdeles yderligere i levering af mærkevarer og produkter af eget mærke og efter distributionskanal (detailsektor/foodservicesektor). Da den foreslåede fusion ikke ville kunne hæmme den effektive konkurrence på markedet for friske smagstilsatte mælkedrikke med sundhedsanprisning, og markedet for egne mærker ikke ville blive påvirket, fokuseres der i konkurrencevurderingen på markedet for friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning, som er mærkevarer.

(23)

Med hensyn til langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke blev det konstateret, at mælkedrikke med chokoladesmag og mælkedrikke med frugtsmag tilhører særskilte produktmarkeder. Der er ingen grund til at konstatere, hvorvidt udbud af langtidsholdbare mælkedrikke, som enten er af eget mærke eller er mærkevarer, tilhører forskellige produktmarkeder. Man behøver heller ikke opdele distributionskanalen i detail- og foodservicesektor.

(24)

For så vidt angår det relevante geografiske marked, er dette marked nationalt for foregående led for friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning. Med hensyn til langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke blev det konstateret, at det geografiske område på et marked, som omfatter produkter af eget mærke og mærkevarer, er større end det nationale og omfatter Belgien, Nederlandene og Tyskland. Hvis produktmarkedet i foregående led begrænses til mærkevarer ud fra den betragtning, at der er stor forskel på mærker i de enkelte landene, er disse markeder nationale.

7.   Friske mælkedesserter

(25)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der særskilte relevante produktmarkeder for frisk creme, grød og portionsdesserter. Det er ikke nødvendigt at adskille creme i produkter af eget mærke/varemærker. Det er ikke nødvendigt at afgøre, om markedet bør opdeles efter distributionskanal, da det ikke ville have indflydelse på konkurrencevurderingen.

(26)

Det relevante geografiske marked for markederne for creme og grød er nationalt.

8.   Fløde

(27)

Det er konstateret, at det relevante produktmarked for fløde i første omgang bør opdeles i særskilte markeder for henholdsvis fløde og sprayflødeskum. Med hensyn til fløde skelnes der mellem fløde af animalsk oprindelse og fløde af plantefedt og, inden for hvert af disse segmenter, mellem fløde solgt via detailsektorens, foodservicesektorens eller industriens salgskanaler. Markedet for fløde af animalsk oprindelse omfatter både fløde med lav og høj fedtprocent. Inden for markedet for fløde af animalsk oprindelse er der ikke skelnet mellem frisk fløde og langtidsholdbar fløde, da det ikke ville have nogen indflydelse på konkurrencevurderingen. Spørgsmålet om forskellen mellem mærkevarer og fløde af eget mærke står ligeledes åbent, da det ikke ville have indflydelse på den endelige konklusion om virkningerne af transaktionen. Eftersom parternes aktiviteter ikke overlapper hinanden på markedet for fløde af plantefedt, fokuseres der i vurderingen på fløde af animalsk oprindelse.

(28)

Med hensyn til sprayflødeskum findes der to relevante produktmarkeder: sprayflødeskum solgt til detailsektoren og sprayflødeskum solgt til foodservicesektoren. Detailmarkedet for sprayflødeskum omfatter både mærkevarer og produkter af eget mærke, mens spørgsmålet om at skelne mellem mærkevarer og produkter af eget mærke kan stå åbent for foodservicesektorens vedkommende, da det ikke ville have indflydelse på konkurrencevurderingen.

(29)

Det relevante geografiske marked for fløde solgt til foodservicesektoren, detailsektoren og industrien og for sprayflødeskum solgt til detailsektoren og foodservicesektoren rækker videre end de nationale grænser og omfatter mindst Nederlandene, Belgien og Tyskland.

9.   Kaffefløde

(30)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der særskilte relevante produktmarkeder for kaffemælk og kaffefløde. Det er ikke nødvendigt at opdele disse produkter i mærkevarer og produkter af eget mærke. Distributionskanalen bør opdeles i detailsektor/foodservicesektor.

(31)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er de relevante geografiske markeder for kaffemælk og kaffefløde større end det nationale og omfatter Nederlandene, Belgien og Tyskland.

10.   Spraytørrede emulsioner

(32)

Med hensyn til det relevante produktmarked er flydende emulsioner og spraytørrede emulsioner adskilte produktmarkeder. Derudover tilhører forskellige kategorier af spraytørrede emulsioner, såsom flødepulver, skum og topping, særskilte produktmarkeder. Eftersom Campina ikke er aktiv inden for fedtstofkoncentrater og indkapslede olier med højt næringsindhold, og Friesland Foods ikke er at finde i segmentet for stabilisatorer til dej, tages der ikke stilling til den præcise produktmarkedsafgrænsning for disse tre produkter.

(33)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er markederne for flødepulver, skum, topping og stabilisatorer til dej EØS-omspændende.

11.   Laktose

(34)

Med hensyn til det relevante produktmarked udgør laktose til levnedsmidler og laktose til farmaceutisk brug to særskilte relevante produktmarkeder. Med hensyn til laktose til farmaceutisk brug er hjælpestoffer, såsom stivelse, mannitol og mikrokrystallinsk cellulose, ikke reelle alternativer for kunder og udøver derfor ikke konkurrencepres. Eftersom transaktionen ikke vil føre til konkurrenceproblemer hverken på markedet for laktose til farmaceutisk brug eller til eventuelle snævrere markeder for laktose til farmaceutisk brug til direkte kompression og vådgranulering, såfremt disse afgrænses, foretages denne adskillelse ikke. Endelig bør der afgrænses et særskilt relevant produktmarked for laktose til tørpulverinhalatorer. Med hensyn til laktose til tørpulverinhalatorer bør der afgrænses et særskilt relevant marked for sofistikeret og mindre sofistikeret laktose til tørpulverinhalatorer.

(35)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er det, for så vidt angår laktose til levnedsmidler, ikke nødvendigt at drage en konklusion, da der ikke opstår konkurrenceproblemer, uanset hvordan det relevante geografiske marked afgrænses. Med hensyn til laktose til farmaceutisk brug og laktose til tørpulverinhalatorer lod man afgrænsningen af det geografiske marked stå åben. På det verdensomspændende marked ville den fusionerede enheds stilling både med hensyn til laktose til farmaceutisk brug og laktose til tørpulverinhalatorer stort set være den samme som på et EØS-omspændende marked. Transaktionen ville ikke hæmme den effektive konkurrence på det verdensomspændende marked og på det EØS-omspændende marked for laktose til farmaceutisk brug og til tørpulverinhalatorer, uanset hvordan markederne afgrænses geografisk.

B.   VURDERING AF KONKURRENCEN

1.   Indledning

(36)

Der blev foretaget en grundig analyse af, hvordan de mælkemarkeder, der er berørt af fusionen, er opbygget og fungerer. Resultatet viste, at fusionen sandsynligvis ikke vil hæmme den effektive konkurrence på markedet for langtidsholdbar mælk, økologiske friske almindelige mælkeprodukter, bulksmør og pakkesmør, fløde og sprayflødeskum, kaffefløde, spraytørrede emulsioner, laktose til levnedsmidler, laktose til farmaceutisk brug og laktose til tørpulverinhalatorer.

(37)

Den foreslåede fusion ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markedet for køb af rå mælk, friske almindelige mælkeprodukter, ost, forædlet yoghurt, friske smagstilsatte mælkedrikke, langtidsholdbare mælkedrikke, frisk creme og grød.

2.   Køb af rå mælk

(38)

Med hensyn til køb af rå mælk ville fusionen sammenbringe de to største købere af rå mælk i Nederlandene, som stort set [70-80 %] ville få kontrol over markedet.

(39)

Konkurrenceproblemet består ikke i, at den fusionerede enhed ville kunne udøve markedsindflydelse i foregående led og sænke den pris, landmændene får for mælken. Det består snarere i, den nye operatør i kraft af sin markedsindflydelse på efterfølgende led ville kunne øge fortjenesten og dermed betale landmændene en højere pris. Den fusionerede enhed ville derved blive i stand til at tiltrække flere landmænd og fastholde og/eller styrke sit forsyningsgrundlag. En sådan situation ville gøre det vanskeligere at få adgang til og/eller udvide på de primære efterfølgende led, hvor hollandsk rå mælk er en forudsætning for at kunne konkurrere effektivt.

3.   Friske mælkeprodukter

(40)

Ved friske mælkeprodukter forstås friske almindelige mælkeprodukter (frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel), forædlet yoghurt og kvark, friske smagstilsatte mælkedrikke, frisk creme og grød.

(41)

Den foreslåede transaktion ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt som følge af, at der ville blive skabt en dominerende stilling på markedet for frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel i Nederlandene, som er en væsentlig del af fællesmarkedet, uanset at dette marked ville blive yderligere opdelt efter distributionskanal. Konklusionen byggede blandt andet på parternes høje kombinerede markedsandel, på det forhold, at de blev betragtet som hinandens nærmeste konkurrenter, at det ville være vanskeligt for kunderne at skifte til andre leverandører, og at det ville være vanskeligt for kunderne at udvide produktionen i tilfælde af en prisstigning.

(42)

Af samme årsager som anført ovenfor ville den anmeldte fusion hæmme den effektive konkurrence betydeligt som følge af, at der ville blive skabt en dominerende stilling på markedet for forædlet yoghurt og kvark i Nederlandene, som leveres til foodservicesektoren, og på markedet i Nederlandene for friske smagstilsatte mælkedrikke med sundhedsanprisninger, der er mærkevarer, opdelt efter distributionskanal i detail- og foodservicesektoren.

(43)

Med hensyn til markedet for friske desserter ville den anmeldte fusion sandsynligvis hæmme den effektive konkurrence betydeligt på i) markedet for frisk creme i Nederlandene og ii) markedet for grød i Nederlandene, som udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, uanset om det er nødvendigt at opdele disse markeder yderligere efter distributionskanal. Også i dette tilfælde byggede konklusionen blandt andet på parternes markedsposition, på det forhold, at de blev betragtet som hinandens nærmeste konkurrenter, og at det derfor var vanskeligt for kunder at skifte til alternative leverandører.

4.   Ost af hollandsk type

(44)

Fusionen ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markederne for salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost (herunder ved en snævrere opdeling i naturel, Gouda og 15 dage gammel ost) og til moderne former for detail (herunder ved en snævrere opdeling i naturel og Gouda) i Nederlandene. Hvert af disse markeder udgør en væsentlig del af fællesmarkedet.

(45)

Med hensyn til salg til specialiserede engrosforhandlere af ost bygger denne vurdering bl.a. på parternes store markedsandele ([40-70 %]), den tætte konkurrence mellem parterne, de begrænsede muligheder, som de specialiserede engrosforhandlere af ost har for at skifte til alternative nationale eller udenlandske leverandører, de begrænsede udsigter til adgang og udvidelse i nærmeste fremtid samt det forhold, at alle de udligningsfaktorer, parterne har fremført (f.eks. mindre efterspørgsel og stigende genindførsel/salg af ost, som oprindeligt var tiltænkt eksport i tilfælde af prisstigninger, påstået afhængighed af engrosforhandleres lagrings- og modningskapacitet) ikke er tilstrækkelige til at forhindre de fusionerende parter i at hæve priserne.

(46)

Med hensyn til salg til moderne former for detail bygger denne vurdering bl.a. på parternes store markedsandele ([60-70 %]), den tætte konkurrence mellem parterne, den ringe grad af konkurrence mellem parterne og de specialiserede engrosforhandlere af ost, de begrænsede muligheder inden for moderne former for detailhandel for at skifte til alternative nationale eller udenlandske leverandører, de begrænsede udsigter til adgang og udvidelse i nærmeste fremtid samt det forhold, at alle de udligningsfaktorer, parterne har fremført (f.eks. købekraft, stigende genindførsel/salg af ost, som oprindeligt var tiltænkt eksport og øget brug af skorpefri ost i tilfælde af prisstigninger) ikke er tilstrækkelige til at forhindre de fusionerende parter i at hæve priserne.

(47)

Der blev ikke konstateret konkurrenceproblemer på markederne for salg af Maasdam og skorpefri ost af hollandsk type (snævrere opdelinger inklusive) til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail i Nederlandene.

5.   Langtidsholdbare mælkedrikke

(48)

Med hensyn til markedet for langtidsholdbare mælkedrikke vil den anmeldte fusion sandsynligvis hæmme den effektive konkurrence på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag, der er mærkevarer, i Nederlandene, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag, der er mærkevarer, i Nederlandene, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag, der er mærkevarer, i Belgien, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag, der er mærkevarer, i Belgien, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag, hvad enten det er produkter af eget mærke eller mærkevarer, i Nederlandene, Belgien og Tyskland og på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag, hvad enten det er produkter af eget mærke eller varemærker, i Nederlandene, Belgien og Tyskland, uanset at disse markeder opdeles yderligere efter distributionskanal.

(49)

Denne konklusion bygger på, at det er konstateret, at de fusionerende selskaber bl.a. har store markedsandele, betragtes som tætte konkurrenter og ejer stærke mærkevarer. Det fremgik endvidere af markedsanalysen, at kunder sandsynligvis ikke vil skifte, og at nye adgange til markedet er usandsynlige.

6.   De anmeldende parters tilsagn

(50)

For at imødegå de påpegede konkurrenceproblemer, der opstår som følge af transaktionen, har Campina og Friesland Foods foreslået tilsagn, jf. artikel 8, stk. 2, i EF-fusionsforordningen. De første tilsagn blev afgivet den 28. oktober 2008 og suppleret den 5. november 2008 for at få Kommissionens accept af transaktionen. Tilsagnspakken består af afhændelse af aktiviteter inden for frisk mælk, ost, langtidsholdbare mælkedrikke og adgang til rå mælk.

(51)

Kommissionen har efterfølgende foretaget en markedstest af tilsagnene. Resultatet af den første markedstest viste, at der var behov for væsentlige forbedringer. Derfor indgav parterne den 19. november en revideret tilsagnspakke, som afhjalp de svagheder, der var påpeget i den første tilsagnspakke med hensyn til afhændelse af aktiviteter inden for frisk mælk, ost og langtidsholdbare mælkedrikke. Kommissionen nærede dog stadig tvivl om, hvorvidt den manglende adgang til rå mælk ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt i efterfølgende led for så vidt angår friske almindelige mælkeprodukter og ost af hollandsk type i Nederlandene generelt og dermed resultere i manglende levedygtighed for de afhændede aktiviteter i efterfølgende led i særdeleshed. Markedstesten af anden tilsagnspakke bekræftede, at der var behov for forbedringer på dette område.

(52)

Følgelig afgav parterne den 27. november 2008 en endelige tilsagnspakke.

(53)

På ovenstående baggrund omfatter den endelige tilsagnspakke:

(54)

Alle Friesland Foods' aktiviteter vedrørende frisk mælk i Nederlandene, dvs. produkterne frisk mælk, frisk kærnemælk, yoghurt naturel, forædlet yoghurt og kvark, frisk creme, grød, friske smagstilsatte mælkedrikke, frisk fløde og økologiske friske almindelige mælkeprodukter, i det følgende benævnt »den afhændede virksomhed vedrørende friske produkter«.

(55)

En eksklusiv femårig tilladelse, der kan fornys, til at anvende Friesche Vlag-mærket i Nederlandene for den nuværende Friesland Foods portefølje for friske produkter, efterfulgt af en varig »blackoutperiode«.

(56)

Ejerskabet af Campinas Melkunie-mærke og ejerskabet af alle Friesche Vlag-undermærker og alle varemærker, der er specifikke for Friesland Foods Fresh' produkter (med undtagelse af Friesche Vlag-mærket selv) er omfattet af afhændelsen.

(57)

Afhændelse af Campinas Bleskensgraaf produktionsanlæg og udtagelse af et salgsteam og andre ansatte inden for forskning og udvikling, planlægning og logistik samt generel støtte fra den fusionerede enheds salgsorganisation, i det følgende benævnt »den afhændede virksomhed vedrørende ost«.

(58)

Med hensyn til langtidsholdbare mælkedrikke afhændelse af Campinas mærke Choco Choco i chokoladesmagssegmentet og afhændelse af frugtsmagsmærket Yogho Yogho i Nederlandene.

(59)

Den afhændede virksomhed omfatter bl.a. alle materielle og immaterielle aktiver (herunder intellektuelle ejendomsrettigheder), som bidrager til den nuværende transaktion. Endvidere er alle licenser, tilladelser og autorisationer, der er udstedt af en statslig organisation, omfattet, hvilket også gælder samtlige af den afhændede virksomheds kontrakter, lejekontrakter, forpligtelser og kundeordrer samt dens kunder, kreditter og andre dokumenter. Personalet er også omfattet.

(60)

Tre elementer har til formål af sikre adgangen til rå mælk for konkurrenter i efterfølgende led, herunder den afhændede virksomhed. For det første er der en overgangsaftale om levering, som sikrer rå mælk til begge produktionsanlæg. Ifølge denne overgangsaftale om levering kan den afhændede virksomhed få rå mælk fra den fusionerede enhed til den »garanterede pris« (som er den pris, den fusionerede enhed garanterer sine landmænd) minus 1 %.

(61)

For det andet vil der efter den periode, der er omfattet af overgangsaftalen om levering, blive oprettet en fond (Dutch Milk Fund, DMF) for at sikre, at der er adgang til en maksimummængde rå mælk på 1,2 mia. kg pr. år. Den vil bygge på et system med trækningsrettigheder for konkurrenter i efterfølgende led. Den afhændede virksomhed vedrørende friske produkter og den afhændede virksomhed vedrørende ost vil have privilegerede trækningsrettigheder som anført i de forbedrede tilsagn, dvs. op til den mængde, der repræsenterer den afhændede virksomheds samlede produktionskapacitet. Prisen på rå mælk gennem denne ordning vil ligeledes være den »garanterede pris« minus 1 % i de første fem år.

(62)

For det tredje skal der skabes strukturelle ændringer. Den fusionerede enheds udgangsbarrierer for landmænd vil blive sænket for at sikre i) anskaffelse af rå mælk uafhængigt af den fusionerede enhed og ii) muligheden for, at den afhændede virksomhed i efterfølgende led kan etablere en langsigtet strukturel løsning på problemet med at skaffe rå mælk. Det består af en udgangsbetaling (opstartsbetaling) på 5 EUR pr. 100 kg, som betales til alle medlemmer, der udgår af den fusionerede enhed, indtil et antal medlemmer, som tegner sig for en mængde på 1,2 mia. kg rå mælk, har forladt FrieslandCampina.

V.   KONKLUSION

(63)

Af de ovennævnte grunde konkluderes det i beslutningen, at den planlagte transaktion ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det.

(64)

Fusionen måtte derfor erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen efter EF-fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/28


Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

(2009/C 75/07)

Sag nr.: XA 271/08

Medlemsstat: Forbundsrepublikken Tyskland

Region: Freistaat Sachsen

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Gemeinsames Umsetzungsdokument zum Programm Ziel 3/Cíl 3 zur Förderung der grenzübergreifenden Zusammenarbeit 2007-2013 zwischen dem Freistaat Sachsen und der Tschechischen Republik im Rahmen des Ziels »Europäische territoriale Zusammenarbeit«

Retsgrundlag: Beihilfen werden nach Maßgabe

des gemeinsamen Programmdokuments (Operationelles Programm CCI-Code: 2007CB163PO017),

des Gemeinsamen Umsetzungsdokumentes und

der Verordnung (EG) Nr. 1857/2006 der Kommission vom 15. Dezember 2006 über die Anwendung der Artikel 87 und 88 EG-Vertrag auf staatliche Beihilfen an kleine und mittlere in der Erzeugung von landwirtschaftlichen Erzeugnissen tätige Unternehmen und zur Änderung der Verordnung (EG) Nr. 70/2001,

in der jeweils geltenden Fassung, gewährt.

Die Förderung wird darüber hinaus nach Maßgabe der §§ 23 und 44 der Haushaltsordnung für den Freistaat Sachsen (Sächsische Haushaltsordnung — SäHO, SächsGVBl. 2001, S. 154) sowie der hierzu ergangenen Verwaltungsvorschriften des Sächsischen Staatsministeriums der Finanzen, in der jeweils geltenden Fassung, mit den im Umsetzungsdokument normierten abweichenden bzw. besonderen Regelungen gewährt

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden: 1 mio. EUR om året

Maksimal støtteintensitet: 50 %

Gennemførelsesdato: Efter Kommissionens offentliggørelse af resuméet

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil den 31. december 2013

Formål: Støtten har følgende særlige formål:

udformning og gennemførelse af grænseoverskridende økonomiske og økologiske aktiviteter i det saksisk-tjekkiske støtteområde gennem udvikling af fælles strategier for en bæredygtig territorial udvikling

bæredygtig forøgelse af regionens konkurrenceevne i europæisk sammenhæng

målrettet udnyttelse af støtteområdets udviklingspotentiale gennem et effektivt grænseoverskridende samarbejde.

Til det formål anvendes følgende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1857/2006:

artikel 5: bevarelse af traditionelle landskaber og bygninger, især i forbindelse med foranstaltninger vedrørende turistinfrastrukturen (nr. 2.2.2.1 i gennemførelsesdokumentet) og vedrørende klima-, skov-, natur- og landskabspleje (nr. 2.3.1.1 i gennemførelsesdokumentet), undtagen foranstaltninger til gennemførelse af NATURA 2000

artikel 15: teknisk bistand i landbrugssektoren, særlig i forbindelse med foranstaltninger til fremme af økonomiske og videnskabelige samarbejdsnet (nr. 2.2.1.1 a)-c) i gennemførelsesdokumentet) og til fremme af miljøbevidsthed, miljøuddannelse og miljøforvaltning (nr. 2.3.1.3 b) og c) i gennemførelsesdokumentet).

Bestemmelserne i artikel 5 og 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006 gælder også for udgifternes støtteberettigelse

Berørt(e) sektor(er): Landbrug (dyrkning af etårige planter, dyrkning af flerårige planter, drift af planteskoler, dyrehold, blandet landbrug, tjenesteydelser på landbrugsområdet)

Navn og adresse på den støttetildelende myndighed:

Sächsische Aufbaubank — Förderbank

Pirnaische Straße 9

01069 Dresden

DEUTSCHLAND

Internetadresse: http://www.ziel3-cil3.eu/servlet/PB/show/1042655_l1/Umsetzungsdok_DE.pdf

Andre oplysninger:

Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit

Referat 36, Verwaltungsbehörde des EU-Programms „Grenzübergreifende Zusammenarbeit“

Wilhelm Buck Straße 2

01097 Dresden

DEUTSCHLAND

Thomas TREPMANN

Referatsleiter

Sächsisches Staatsministerium für Umwelt und Landwirtschaft

Sag nr.: XA 373/08

Medlemsstat: Forbundsrepublikken Tyskland

Region: Hele landet

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Grundsätze für eine nationale Rahmenrichtlinie zur Gewährung staatlicher Zuwendungen zur Bewältigung von durch widrige Witterungsverhältnisse verursachte Schäden in der Landwirtschaft

Retsgrundlag: Grundsätze für eine nationale Rahmenrichtlinie zur Gewährung staatlicher Zuwendungen zur Bewältigung von durch Naturkatastrophen oder widrige Witterungsverhältnisse verursachte Schäden in Landwirtschaft, Binnenfischerei und Aquakultur

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden: 10 mio. EUR

Maksimal støtteintensitet: Henholdsvis 80 % og 90 % i ugunstigt stillede områder

Gennemførelsesdato: Tidligst fra det tidspunkt, hvor sammenfatningen af støtteordningens indhold offentliggøres på nettet

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil den 30. juni 2014

Formål: Artikel 11: Støtte i forbindelse med tab i landbruget som følge af ugunstige vejrforhold.

Støtte i forbindelse med tab som følge af a) naturkatastrofer i landbruget eller i forbindelse med tab inden for b) fastlandsfiskeri og akvakultur er genstand for særskilte anmeldelsesprocedurer:

Berørte sektorer: Alle delsektorer i landbruget.

Støttemodtagerne er virksomheder, som uanset den valgte retlige form er små eller mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om mikrovirksomheder, og hvis aktiviteter omfatter primær produktion af landbrugsprodukter, herunder biavl og græsningsskifte

Navn og adresse på den støttetildelende myndighed:

Minister für Ernährung und Ländlichen Raum des Landes Baden-Württemberg

Postfach 10 34 44

70029 Stuttgart

DEUTSCHLAND

Bayerischen Staatsminister für Landwirtschaft und Forsten

Postfach 22 00 12

80535 München

DEUTSCHLAND

Senatsverwaltung für Gesundheit, Umwelt und Verbraucherschutz

Brückenstr. 6

10179 Berlin

DEUTSCHLAND

Minister für Ländliche Entwicklung, Umwelt und Verbraucherschutz des Landes Brandenburg

Postfach 60 11 50

14411 Potsdam

DEUTSCHLAND

Senator für Wirtschaft und Häfen der Freien Hansestadt Bremen

Postfach 10 15 29

28015 Bremen

DEUTSCHLAND

Senator für Wirtschaft und Arbeit der Freien und Hansestadt Hamburg

Postfach 11 21 09

20421 Hamburg

DEUTSCHLAND

Minister für Umwelt, ländlichen Raum und Verbraucherschutz des Landes Hessen

Postfach 31 09

65021 Wiesbaden

DEUTSCHLAND

Minister für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz des Landes Mecklenburg-Vorpommern

Postfach

19048 Schwerin

DEUTSCHLAND

Minister für Ernährung, Landwirtschaft, Verbraucherschutz und Landesentwicklung des Landes Niedersachsen

Postfach 2 43

30002 Hannover

DEUTSCHLAND

Minister für Umwelt und Naturschutz, Landwirtschaft und Verbraucherschutz des Landes Nordrhein-Westfalen

Postfach

40190 Düsseldorf

DEUTSCHLAND

Minister für Wirtschaft, Verkehr, Landwirtschaft und Weinbau des Landes Rheinland-Pfalz

Postfach 3269

55022 Mainz

DEUTSCHLAND

Minister für Umwelt des Saarlandes

Postfach 10 24 61

66024 Saarbrücken

DEUTSCHLAND

Sächsischen Staatsminister für Umwelt und Landwirtschaft

Postfach

01076 Dresden

DEUTSCHLAND

Ministerin für Landwirtschaft und Umwelt des Landes Sachsen-Anhalt

Postfach 37 62

39012 Magdeburg

DEUTSCHLAND

Minister für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein

Postfach 5009

24062 Kiel

DEUTSCHLAND

Minister für Landwirtschaft, Naturschutz und Umwelt des Freistaates Thüringen

Postfach 90 03 65

99106 Erfurt

DEUTSCHLAND

Internetadresse: http://www.bmelv.de/SharedDocs/downloads/04-Landwirtschaft/Foerderung/Beihilfen/Beihilfe__Naturereignisse.html

Andre oplysninger: Statslige tilskud, som hurtigst muligt bør nå frem til de berørte, støtter virksomhedernes krisestyring. Tidligere var der forsinkelser med fastlæggelsen af kompensationsordninger og Europa-Kommissionens godkendelse af disse. Disse principper for nationale tilskudsordninger er forelagt for at sikre, at støtten kan ydes hurtigt i tilfælde af akutte problemer.

Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013. Det anbefales deri, at medlemsstaterne i tide — dvs. før en mulig begivenhed — opretter støtteordninger vedrørende tab som følge af usædvanlige naturbegivenheder, således at ydelsen af støtten ikke forsinkes af EF-støtteretlige godkendelsesprocedurer.

Det drejer sig altså om en profylaktisk ordning, der er rettet mod en begivenhed, som kunne indtræde i fremtiden. Ved vurderingen af det samlede årlige beløb inden for rammerne af ordningen er der taget hensyn til erfaringerne fra oversvømmelserne i 2002 (Elben og Donau) og 2005 (Donau og tilløb, navnlig i det bayerske alpeforland og alpeområdet) samt tørken i 2003


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/31


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning i overensstemmelse med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75/08)

Medlemsstat

Italien

Ruter

Mellem Cuneo Levaldigi — Rom Fiumicino og Rom Fiumicino — Cuneo Levaldigi

Kontraktens løbetid

24 måneder (fra den 4. august 2009 til den 3. august 2011)

Frist for fremsættelse af bud

62 dage efter datoen for offentliggørelse af denne bekendtgørelse

Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste stilles til rådighed

E.N.A.C. (Ente Nazionale per l'Aviazione Civile)

Direzione centrale regolazione economica

Direzione trasporto aereo

Viale del Castro Pretorio 118

00185 Roma

ITALIA

www.enac-italia.it

E-mail: osp@enac.rupa.it


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/32


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning i overensstemmelse med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75/09)

Medlemsstat

Italien

Ruter

Pantelleria — Trapani og retur, Pantelleria — Palermo og retur, Lampedusa — Palermo og retur, Lampedusa — Catania og retur

Kontraktens løbetid

12 måneder (fra den 25. august 2009 til den 24. august 2010)

Frist for fremsættelse af bud

2 måneder fra offentliggørelsen af denne bekendtgørelse

Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste stilles til rådighed

Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC)

Direzione centrale regolazione economica

Direzione trasporto aereo

Viale del Castro Pretorio 118

00185 Roma

ITALIA

www.enac-italia.it

E-mail: trasporto.aereo@enac.rupa.it


V Udtalelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Kommissionen

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/33


Indkaldelse af forslag i henhold til det årlige arbejdsprogram for støtte til transeuropæiske transportnet (TEN-T) for 2009

(Kommissionens afgørelse K(2009) 2179)

(2009/C 75/10)

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi og Transport, indkalder hermed forslag med henblik på at yde tilskud til projekter i overensstemmelse med de prioriteringer og mål, der er beskrevet i det årlige arbejdsprogram for støtte til transeuropæiske transportnet for 2009.

Det maksimale beløb, der er til rådighed som led i denne indkaldelse af forslag for 2009, er 80 mio. EUR.

Sidste frist for indgivelse af ansøgninger er den 15. maj 2009.

Den fulde tekst til forslagsindkaldelsen findes på adressen:

http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/ten_t_ea/call_for_proposals_2009_en.htm


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/34


Indkaldelse af forslag i henhold til det flerårige arbejdsprogram 2009 for støtte til transeuropæiske transportnet (TEN-T) for perioden 2007-2013

(Kommissionens afgørelse K(2009) 2178)

(2009/C 75/11)

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi og Transport, indkalder hermed forslag i henhold til det flerårige arbejdsprogram for transeuropæiske transportnet (TEN-T) for perioden 2007-2013 med henblik på at yde tilskud til:

emne nr. 8:

Prioriteret TEN-T nr. 21 om motorveje til søs. Det maksimale beløb, der er til rådighed for de udvalgte forslag i 2009, er 30 mio. EUR

emne nr. 9:

Projekter om intelligente transportsystemer for vejtrafik. Det maksimale beløb, der er til rådighed for de udvalgte forslag i 2009, er 100 mio. EUR

emne nr. 10:

Projekter om European Rail Traffic Management Systems (ERTMS — det europæiske system til styring af jernbanetrafik). Det maksimale beløb, der er til rådighed for de udvalgte forslag i 2009, er 240 mio. EUR.

Sidste frist for indgivelse af ansøgninger er den 15. maj 2009.

Den fulde tekst til forslagsindkaldelsen findes på adressen:

http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/ten_t_ea/call_for_proposals_2009_en.htm


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/35


Indkaldelse af forslag i henhold til arbejdsprogrammet for støtte til transeuropæiske transportnet (TEN-T) som omhandlet i den europæiske økonomiske genopretningsplan

(Kommissionens afgørelse K(2009) 2183)

(2009/C 75/12)

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi og Transport, indkalder hermed forslag med henblik på at yde tilskud til projekter i overensstemmelse med de prioriteringer og mål, der er beskrevet i arbejdsprogrammet for støtte til transeuropæiske transportnet som omhandlet i den europæiske økonomiske genopretningsplan.

Det maksimale beløb, der er til rådighed som led i denne indkaldelse af forslag for 2009, er 500 mio. EUR.

Sidste frist for indgivelse af ansøgninger er den 15. maj 2009.

Den fulde tekst til forslagsindkaldelsen findes på adressen:

http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/ten_t_ea/call_for_proposals_2009_en.htm


PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Kommissionen

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/36


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5500 — General Motors/Delphi Steering Business)

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 75/13)

1.

Den 23. marts 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved General Motors Corporation (»GM«, USA) gennem opkøb af aktier og aktiver erhverver kontrol over Delphi Corporations (USA) samlede aktiviteter vedrørende styresystemer (»Delphi Steering Business«), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

GM: fremstilling og salg af motorkøretøjer

Delphi Steering Business: fremstilling og salg af styresystemer og halvakselkomponenter til motorkøretøjer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5500 — General Motors/Delphi Steering Business sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


ØVRIGE RETSAKTER

Kommissionen

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/37


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2009/C 75/14)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»RISO DEL DELTA DEL PO«

EF-Nr.: IT-PGI-0005-0712-15.07.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse

»Riso del Delta del Po«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype [jf. bilag II]

Kategori 1.6 — Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet — Ris

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Riso del Delta del Po«

Betegnelsen »Riso del Delta del Po« betegner udelukkende frugten af ris af undersorten »Japonica«, der markedsføres under kategorien »Gruppo Superfino« og omfatter sorterne Carnaroli, Volano, Baldo og Arborio.

Riso del Delta del Po har et stort, krystallinsk og kompakt riskorn med et højt proteinindhold, der kan fremstå som hvide eller brune ris.

Dets store absorptionsevne, dets beskedne tab af stivelse og gode kogefasthed samt dets organoleptiske egenskaber, herunder den fine aroma og smag, gør risen til den foretrukne til tilberedning af de bedste risotto-retter.

For at kunne overgå til forbrug skal alle sorterne af Riso del Delta del Po have et proteinindhold på over 6,60 % af tørstoffet og kogt ris en klæbrighed (i g/cm), der er højere end en fastlagt værdi afhængig af sorten: Baldo > 4,5; Carnaroli > 1,5; Volano > 3,0; Arborio > 3,5.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Ikke relevant

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Ikke relevant

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

På grund af de særlige forhold, som kendetegner dyrkningen af risen, skal produktionsfasen finde sted i det geografiske område, der er angivet i afsnit 4.

Sorten Carnaroli kræver særlig lerholdig jord og kan kun dyrkes på jord med en pH-værdi på over 7,5.

Såningen kan finde sted i vand ved udspredning eller på tør, bearbejdet jord, der umiddelbart efter sættes under vand.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Tørringen skal foregå i tørringsanlæg, der ikke efterlader rester af brændstof eller fremmede lugte på risenes skaller. Det er tilladt at anvende tørringsanlæg med indirekte eller direkte varme, hvis de drives af gas og LPG.

Vandindholdet i den uafskallede ris må ikke overstige 14 %.

Den industrielle forarbejdning skal foregå i virksomheder og efter procedurer, der sikrer, at Riso del Delta del Po bevarer de i afsnit 3.2 beskrevne egenskaber.

Risen pakkes i kasser eller sække a 0,5 kg, 1 kg, 2 kg, 5 kg beregnet til levnedsmiddelbrug. Den kan også vakuumpakkes eller pakkes i kontrolleret atmosfære.

Beholderne skal være forseglet således, at indholdet ikke kan fjernes, uden at pakningen brydes.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

På beholderne skal betegnelsens logo, som mindst skal måle 40 × 30 mm, være anbragt, med tydeligt læsbare bogstaver (mindst 5 mm i højden) betegnelsen »Riso del Delta del Po« efterfulgt af »Indicazione Geografica Protetta« eller forkortelsen »I.G.P.«.

På emballagen skal sortens navn (»Arborio«, »Carnaroli«, »Volano«, »Baldo«) være angivet.

På emballagen skal også fremgå navn eller firmanavn og pakkevirksomhedens adresse.

Alle andre angivelser end »Riso del delta del Po« — Indicazione Geografica Protetta må kun fremgå med en skrift, der højst er en tredjedel af størrelsen af den skrift, der er anvendt til »Riso del Delta del Po«.

Det officielle logo for produktet »Riso del Delta del Po« består af en hvid oval form med en grøn kant. I den øverste halvdel af ovalen står ordene »RISO DEL DELTA DEL PO« og i den nederste halvdel »INDICAZIONE GEOGRAFICA PROTETTA«, i begge tilfælde med store bogstaver i grøn farve.

I midten af logoet er der en bredere, grøn oval, hvor der med hvid farve er anbragt typiske symboler fra Po-deltaet (til venstre stiliserede tagrør og til højre fugle), og i midten er der i gul farve afbildet en kvindefigur med et risbundt.

Image

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det typiske dyrkningsområde for Riso del Delta del Po ligger i den yderste østlige del af Po-sletten mellem regionerne Veneto og Emilia Romagna på jord, der er dannet af Po-flodens aflejringer og medførte materiale. Området er afgrænset af mod øst Adriaterhavet, mod nord af Adige-floden og mod syd af den sejlbare kanal Ferrara-Porto Garibaldi.

I Veneto dyrkes Riso del Delta del Po i provinsen Rovigo i kommunerne: Ariano nel Polesine, Porto Viro, Taglio di Po, Porto Tolle, Corbola, Papozze, Rosolina og Loreo.

I Emilia Romagna omfatter dyrkningsområdet i provinsen Ferrara følgende kommuner: Comacchio, Goro, Codigoro, Lagosanto, Massa Fiscaglia, Migliaro, Migliarino, Ostellato, Mesola, Jolanda di Savoia og Berra.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Miljøbetingede faktorer

Jordbundens egenskaber, det tempererede klima og havets nærhed er de vigtigste faktorer, som har indflydelse på og kendetegner produktionen af Riso del Delta del Po i dette område. Jorden i området er yderst velegnet til dyrkning af ris, der er den eneste afgrøde, som kan dyrkes på jorder, der konstant er delvist oversvømmet.

Po-slettens oversvømmede jorder, som er dannet ved flodens aflejringer ved ud-mundingen, er særlig frugtbare på grund af deres høje indhold af mineraler, især kalium, hvilket betyder, at der ikke er behov for tilførsel af kaliumgødninger.

Jordene har endvidere trods varierende jordbundsstruktur et højt saltindhold (E.C. over 1 mS/cm) på grund af et meget højt grundvandsspejl.

Den særlige geografiske beliggenhed tæt på havet bevirker også tilstedeværelsen af et mikroklima, som er særlig gunstigt for dyrkning af ris på grund den konstante tilstedeværelse af lette vinde og dermed relativt lav fugtighed, små temperaturudsving både om vinteren, hvor temperaturen sjældent falder til under 0 °C, og om sommeren, hvor temperaturen i de sidste tredive år aldrig har været over 32 °C, og en jævnt fordelt nedbør i løbet af året, som ikke overstiger 700 mm/år. Disse særlige klimatiske forhold begrænser udbredelsen af sygdomsfremkaldende svampe og mindsker dermed behovet for anvendelse af fungicider.

Historiske og menneskelige faktorer

Få århundreder efter udbredelsen af risplanten på Po-sletten (1450) findes de første beretninger om dyrkning af ris i Polesine, især i området omkring Po-deltaet. Dyrkning af risplanten var nemlig tæt forbundet med jordforbedring, eftersom den gjorde det muligt at fremskynde anvendelsen af de saltholdige jorde, så de kunne indgå i sædskiftet, hvilket en lov fra Den Venetianske Republik dateret 1594 vidner om. I slutningen af 1700-tallet påbegyndte venetianske patriciere systematisk at dyrke ris i de jordforbedrede områder.

I dag dyrkes Riso del delta del Po på 9 000 ha rismarker. Risdyrkningens betydning ses i den lokale kultur og regionens sociale udvikling. Risen er i mange år blevet pakket og markedsført af mange virksomheder under navnet »Riso del Delta del Po« og er på grund af dens særlige organoleptiske egenskaber, som adskiller den fra andre ristyper, der produceres i Italien, kendt og værdsat overalt i Italien. Endelig er risens omdømme også forbundet med de traditionelle messer og folkefester, som hvert år afholdes i området, såsom de berømte »Giornate del riso del Delta del Po« i Jolanda di Savoia (FE) og Porto Tolle-messen.

5.2.   Produktets egenart

Til de særlige egenskaber ved Riso del Delta del Po hører et højt proteinindhold, kernens størrelse, stor absorptionsevne, ringe tab af stivelse og høj kvalitet, som giver en god kogefasthed.

Den har endvidere en fin smag og aroma, som adskiller den fra ris, der ikke er dyrket i brakvandsområder.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Tilstedeværelsen af saltrester i de jordforbedrede arealer såvel som de særlige egenskaber ved det vand, der anvendes til dyrkningen, og det høje grundvandsspejl bibringer risen de organoleptiske og handelsmæssige egenskaber, som gør, at den ikke lader sig forveksle med andre produkter og er yderst værdsat på markedet.

De oversvømmede jorders høje mineralindhold, især af kalium, fremmer udviklingen af en ris med et højt proteinindhold og meget stor kogefasthed.

Jorderne har endvidere trods varierende jordbundsstruktur et højt saltindhold (E.C. over 1 mS/cm), som giver risen en fin aroma og smag.

Den konstante brise fra havet, som bevirker en stærkt reduceret fugtighed i rismarkernes mikroklima, mindsker kraftigt behovet for anvendelse af fungicider og gør det muligt at producere ris af høj kvalitet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Den ansøgende myndighed har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Riso del Delta del Po« i Den Italienske Republiks officielle tidende.

Den konsoliderede udgave af produktionsbestemmelserne kan ses på webstedet:

www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm?txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop,%20Igp%20e%20Stg

eller

direkte på ministeriets websted (www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmes venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE (Reg CE 510/2006)«.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/41


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2009/C 75/15)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SOBAO PASIEGO«

EF-Nr.: ES-PGI-005-0478-28.06.2005

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger i varespecifikationen til orientering.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Subdirección General de Calidad Diferenciada y Agricultura Ecológica, Dirección General de Industria y Mercados Alimentarios, Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino — España

Adresse:

Paseo de la Infanta Isabel, no 1

28071 — Madrid

ESPAÑA

Tlf:

+34 913475394

Fax:

+34 913475410

E-mail:

2.   Sammenslutning:

Navn:

Asociación de Fabricantes de Sobaos Pasiegos y Quesadas de Cantabria

Adresse:

C/ Augusto González de Linares, 8 — bajo

39006- Santander

ESPAÑA

Tlf:

+34 942290572

Fax:

+34 942290573

E-mail:

afasque@viaflavia.com

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed (X) Andre ( )

Producenter af »sobaos« og »quesadas«.

3.   Produktets art:

Kategori 2.4 — Brød, wienerbrød, kager og andet bagværk samt konfekturevarer

4.   Varespecifikation:

(Resumé af kravene omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn

»Sobao Pasiego«

4.2.   Beskrivelse

Sobao Pasiego fremstilles af en nedslået dej, der består af hvedemel, smør, sukker og æg såvel som en række ingredienser og tilsætningsstoffer i mindre mængder, med følgende kendetegn:

Tekniske karakteristika

a)

Organoleptiske: kraftig gul krumme og gyldenbrun overflade, tæt og svampet konsistens, sød smag og karakteristisk smøraroma.

b)

Morfologiske: afhængigt af vægten skelnes der mellem tre typer af Sobaos:

store Sobaos med en vægt mellem 130 og 180 gram, middel med en vægt mellem 40 og 80 gram og lille med en vægt mellem 20 og 40 gram.

c)

Præsentationsmåde: Sobao Pasiego fremstår i en firkantet papirbageform, hvor de foldede kanter giver den de karakteristiske vinger

Fysiske og kemiske egenskaber:

Produktet har følgende fysiske og kemiske egenskaber, der skal ligge inden for de angivne intervaller:

Vandindhold (15 %-20 %), protein (4 %, ingen øvre grænse), fedt med saltsur hydrolyse (24 %-32 %), glucose (45 %, ingen øvre grænse), askeindhold (højst 1,70 %, ingen nedre grænse). Vandaktivitet (0,7 %-0,9 %).

Mikrobiologiske egenskaber:

skal opfylde kravene i levnedsmiddellovgivningen (Reglamentación técnico sanitaria).

4.3.   Geografisk område

Det afgrænsede geografiske område omfatter følgende kommuner i Cantabrien: Anievas, Arenas de Iguña, Astillero (El), Bárcena de Pie de Concha, Camargo, Cartes, Castañeda, Cieza, Corrales de Buelna (Los), Corvera de Toranzo, Entrambasaguas, Liérganes, Luena, Marina de Cudeyo, Medio Cudeyo, Miengo, Miera, Molledo, Penagos, Piélagos, Polanco, Puente Viesgo, Reocín, Ribamontán al Mar, Ribamontán al Monte, Riotuerto, San Felices de Buelna, San Pedro del Romeral, San Roque de Riomiera, Santa Cruz de Bezana, Santa María de Cayón, Santander, Santillana del Mar, Santiurde de Toranzo, Saro, Selaya, Suances, Torrelavega, Vega de Pas, Villacarriedo, Villaescusa og Villafufre.

4.4.   Bevis for oprindelse

Elementer, der beviser, at Sobaos har oprindelse i det pågældende geografiske område:

produktets egenskaber: Sobao Pasiego har særlige egenskaber, der sammenfattes i afsnit 4.2 og 4.5 og skyldes de særlige forarbejdningskrav

kontrol, der sikrer sporbarheden og dermed Sobaos oprindelse.

Følgende aspekter bør tages i betragtning:

sobaos fremstilles og pakkes udelukkende på virksomheder, der er opført i registret »Registro de Obradores de la Indicación Geográfica Protegida«

producenterne skal underkastes en vurdering, inden de kan blive opført i registret, og herefter regelmæssige vurderinger, for at de fortsat kan stå opført i kontrolorganets register

sobaos skal fremstilles i henhold til den metode, der er beskrevet i afsnit 4.5

kun Sobaos, der har opfyldt alle kontrolprocedurens krav, kan markedsføres med oprindelsesgarantien og være mærket med etikette og kontroletikette

kontrolorganet foretager kontrol og regelmæssige vurderinger af fremstillingsmetoden og markedsføringen af produktet

kontrolorganet anvender forordningens sanktioner, hvis det konstateres, at kravene ikke er overholdt

test af produktet omfatter analyse af fysiske og kemiske, organoleptiske og mikrobiologiske egenskaber.

Efter at have været underkastet de relevante vurderinger og kontroller giver det i afsnit 4.7 nævnte kontrolorgan tilladelse til at anvende de nummererede etiketter eller kontroletiketter.

4.5.   Produktionsmetode

1)

Sobao Pasiego fremstilles af følgende ingredienser: smør (26 % ± 3), sukker (26 % ± 4) (saccharose), friske æg (19 % ± 6) og hvedemel (26 % ± 4). Øvrige ingredienser: dextrose, glucose og salt (0,3 % ± 0,3). Eventuelt kan tilsættes reven citronskræl, anis eller rom.

2)

Tilsætningsstoffer. Det er tilladt at anvende følgende tilsætningsstoffer:

Styrkelsesmiddel: (1,5 % ± 1.5), konserveringsmiddel: kaliumsorbat højst 1,5 gram pr. kilogram dej, smøraroma og fugtighedsbevarende middel.

Fremstillingen af Sobaos omfatter følgende arbejdsgange:

1)

Fremstilling af dejblandingen.

2)

Dosering.

3)

Bagning.

4)

Afkøling.

5)

Emballering: Forsendelse og transport fra fremstillingsvirksomheden sker i passende færdigpakninger eller emballage, der er behørigt mærket og forsynet med etiketter.

6)

Opbevaring: Det er ikke tilladt at opbevare produktet ved nedfrysning.

4.6.   Tilknytning

Historiske faktorer

Ifølge forskellige forfattere (García Lomas og Vega Ruiz) var Sobao en enkel form for kage fremstillet af brøddej (for at udnytte rester), sukker og smør. Den ældre type Sobao forbedredes siden med æg, reven citronskal og anis eller rom.

Det store fremskridt i fremstillingen af Sobao skete, da brøddejen erstattedes af hvedemel af bedre kvalitet, og mængderne af de øvrige ingredienser ændredes. Frembringelsen af den nye Sobao (den moderne Sobao) tillægger García Lomas i sin bog »Los Pasiegos« (1986) Eusebia Hernández Martín. Han begrunder det i et brev fra en søn af kokken, som indeholder følgende oplysninger: »Jeg vidste naturligvis, at det var min nu afdøde mor, der opfandt den nuværende »sobao«, dvs. den, der er baseret på mel og ikke som tidligere på brøddej. Dette hændte i år 1896, samme år som hun giftede sig med min far, Joaquín Laso. Hun var på det tidspunkt 19 år og døde i en alder af 25 år, dvs. i 1902, i Vega. Hun efterlod sig tre sønner og en datter, hvoraf jeg er den ældste og født i 1897«.

Endelig skal det nævnes, at J. Calderón Escalada i 1946 i en undersøgelse af ord, der ikke var optaget i »Diccionario de la Lengua Española«, men som anvendtes i de højtliggende dale i Santander-provinsen, medtager udtrykket »Sobau« og definerer det således: »Kage fremstillet af mel, æg, sukker og smør, der bages i ovnen i en specielt foldet papirform, og som bruden skænker sine veninder på bryllupsdagen«.

Produktets nuværende omdømme: I Gran Enciclopedia de Cantabria beskrives Sobao som »et mindst 100 år gammelt produkt, der nyder stor popularitet«.

I den spanske fortegnelse over traditionelle produkter (Inventario Español de Productos Tradicionales), som offentliggøres af Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación (MAPA), hedder det om Sobao Pasiego, at den er »et af Cantabriens mest karakteristiske produkter, har sin oprindelse i Vega de Pas og nu er kendt i hele Spanien«.

Menneskelige faktorer

Det er takket være bagernes kunnen og faglige dygtighed, at Sobao Pasiego i tidens løb har bevaret sine typiske egenskaber i hele det beskyttede område.

Sobao symboliserer foreningen af hvede og smør, æg og sukker, hvor regionens kulturelle kendetegn, der repræsenteres af smørret, flyder sammen til et bagværk.

Sammenhæng mellem det geografiske område og produktets typiske egenskaber eller omdømme

Sammenhængen mellem Sobao Pasiego og det geografiske område ligger først og fremmest i produktets omdømme og de typiske egenskaber som beskrevet i afsnit 4.2, som er et resultat af den traditionelle fremstillingsmetode.

Sobao Pasiego er et typisk produkt for Pas-området, og det bekræftes af mange kilder, herunder de allerede nævnte. Det er menneskelige faktorer, der i årenes løb har medvirket til at gøre produktet kendt. Dets omdømme er blevet skabt og overleveret gennem generationer, den faglige kunnen er blevet en del af Pas-områdets kulturarv, og det er herfra, at produktets navn er afledt og kendt.

Produktets kendthed og gode omdømme har betydet, at et produkt, som i århundreder traditionelt blev fremstillet i hjemmet i forbindelse med bestemte festlige lejligheder (bryllupper, fester, markeder osv.), er blevet en af grundpillerne i den lokale økonomi, hvor over 90 % af den regionale produktion af Sobaos er koncentreret.

Udvidelsen af produktionen og dermed den større anerkendelse af Sobao Pasiego fandt sted i midten af forrige århundrede, da bagerne i Vega de Pas-området begyndte at bevæge sig mod de mere udviklede kommunikationsveje for at øge afsætningen. Samtidig var der en tilstrømning mod de store befolkningscentre for på denne måde at fremme såvel handelen i disse områder og transporten til andre dele af regionen.

Pas-området har i øvrigt traditionelt været kendetegnet ved fremstilling af mælkeprodukter som ost, is, smør osv. på grund af de meget gunstige klimatiske betingelser for mælkeproduktion. Netop smør er en af hovedingredienserne i Sobao Pasiego. Det bibringer navnlig produktet dets særlige kendetegn og adskiller det fra lignende bagværk, hvor der anvendes andre former for fedtstof, f.eks. margarine, ved fremstillingen. Således bidrager det geografiske område også her til Sobao Pasiegos omdømme og særlige kendetegn.

At Sobao Pasiego er meget kendt og har et godt omdømme viser en nylig forbrugerundersøgelse i forskellige områder i Spanien. Af den fremgår det, at ni ud af ti adspurgte kender produktet, og over 73 % nævner produktets gode omdømme. Kendskabet til produktets oprindelse er også stor, eftersom over 80 % af de adspurgte forbinder Sobao med Cantabrien, og på trods af, at det er en lille region, stedfæster over 35 % den til Pas-området.

4.7.   Kontrolorgan

Navn:

Oficina de Calidad Alimentaria de Cantabria (ODECA)

Adresse:

C/Héroes del 2 de Mayo, 27

39600 Muriedas (Cantabria)

ESPAÑA

Tlf:

+34 942 26 98 55

Fax:

+34 942 26 98 56

E-mail:

odeca@odeca.es

Art og egenskaber: Offentlig myndighed

4.8.   Mærkning

Udover de obligatoriske oplysninger i henhold til den almindelige lovgivning skal følgende oplysninger fremgå:

Navnet på den geografiske betegnelse: »Sobao Pasiego«

Angivelsen »Indicación Geográfica Protegida« (»Beskyttet geografisk betegnelse«) dvs. »IGP« (»BGB«).

Alle disse oplysninger skal være samlet i samme synsfelt, fremgå med synlige, læsbare og uudslettelige bogstaver og være større end de øvrige oplysninger på etiketten.

På samme etiket eller på en kontroletiket, der i forvejen er godkendt af kontrolorganet, skal følgende oplysninger være placeret, således at de ikke skjuler de mærkningsoplysninger, der skal fremgå i henhold til den almindelige lovgivning:

logoet for den geografiske betegnelse

kontrolnummeret fra kontrolorganet

kontrolorganets navn.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


Berigtigelser

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/45


Berigtigelse til opfordring til at fremsætte bemærkninger til en statsstøtteforanstaltning vedrørende beskatning af koncerninterne forsikringsselskaber i Liechtenstein, jf. artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

(Denne tekst erstatter og ophæver teksten, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 72 af 26. marts 2009, s. 50 )

(2009/C 75/16)

»Opfordring til at fremsætte bemærkninger til en statsstøtteforanstaltning vedrørende beskatning af koncerninterne forsikringsselskaber i Liechtenstein, jf. artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

Ved beslutning nr. 620/08/COL af 24. september 2008, som gengives på det autentiske sprog efter dette resumé, har EFTA-Tilsynsmyndigheden indledt proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (herefter protokol 3). Liechtensteins myndigheder er blevet underrettet herom ved fremsendelse af en kopi af beslutningen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden opfordrer hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter til senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsætte eventuelle bemærkninger vedrørende den omhandlede foranstaltning til:

EFTA-Tilsynsmyndigheden

Registreringskontoret

Rue Belliard 35

1040 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Bemærkningerne vil blive videresendt til Liechtensteins myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

Sagen blev indledt af tilsynsmyndigheden, der den 14. marts 2007 fremsendte en anmodning om oplysninger til Liechtensteins myndigheder.

Ved lov af 18. december 1997 om ændring af Liechtensteins skattelov (1) indførte Liechtensteins myndigheder særlige skatteregler, der skulle gælde for koncerninterne forsikringsselskaber.

I henhold til artikel 82a), stk. 1, i skatteloven betaler koncerninterne forsikringsselskaber en kapitalskat på 1 % af selskabets egenkapital. For kapital på over 50 mio. reduceres satsen til 7,5 % og for kapital på over 100 mio. til 0,5 %. Den normale kapitalskat er 2 %.

Artikel 82a) sammenholdt med artikel 73 i loven indebærer, at koncerninterne forsikringsselskaber ikke betaler nogen indkomstskat.

I medfør af artikel 88d)3) i skatteloven er aktier eller andele i koncerninterne forsikringsselskaber fritaget for kuponskat, som normalt udgør 4 %.

Tilsynsmyndigheden var indledningsvis af den opfattelse, at koncerninterne forsikringsselskaber er virksomheder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. De udfører tjenesteydelser for en virksomhedsgruppe eller en særlig begrænset virksomhedsgruppe. Udbud af forsikringer er en tjenesteydelse, som principielt er en økonomisk aktivitet. En koncernintern forsikringsvirksomhed indtjener normalt indtægter af de tjenesteydelser, den udbyder. Det forhold at tjenesteydelsen blot ydes til en kunde eller en begrænset kundegruppe betyder ikke, at det ikke er en økonomisk aktivitet.

Fritagelse for indkomstskat og den reducerede kapitalskat opfylder også, efter tilsynsmyndighedens foreløbige opfattelse, de øvrige betingelser, hvorefter foranstaltningerne skal betragtes som statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Fuldstændig eller delvis skattefritagelse medfører dræning af statens ressourcer. Der indrømmes virksomhederne fordele, da de befries for byrder, som de normalt burde bære. De pågældende virksomheder udbyder tjenesteydelser, som er genstand for samhandel mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen. Foranstaltningerne er selektive, da de kun gælder for en nærmere bestemt virksomhedsgruppe. Tilsynsmyndigheden mener ikke, at denne selektivitet kan anses for at være en logisk følge af skattesystemet.

Lignende betragtninger gælder for kuponskatten. Der er dog den forskel, at kuponskatten er en kildeskat. Fritagelsen for kuponskatten indebærer derfor fordele for ejerne af de koncerninterne forsikringsselskaber. Disse ejere er normalt (store) virksomheder. Denne type virksomheder er derfor de direkte støttemodtagere. Endvidere kan de koncerninterne forsikringsvirksomheder anses for at have en indirekte fordel af fritagelsen for kuponskatten De vil være mere attraktive for investorerne og foranstaltningen medfører derfor, at kapital bliver lettere tilgængelig.

Støtteforanstaltninger, der falder ind under EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, er generelt uforenelige med EØS-aftalen, medmindre de er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i aftalens artikel 61, stk. 2 eller 3. Ifølge tilsynsmyndighedens foreløbige udtalelse er der tilsyneladende ikke nogen af ovennævnte undtagelsesbestemmelser, der finder anvendelse på beskatning af koncerninterne forsikringsselskaber i Liechtenstein. Da foranstaltningerne er truffet, efter at Liechtenstein har tiltrådt EØS-aftalen, skal eventuel uforenelig støtte normalt kræves tilbagebetalt.

Konklusion

På baggrund af ovennævnte betragtninger har tilsynsmyndigheden indledt den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY DECISION

No 620/08/COL

of 24 September 2008

to initiate the procedure provided for in Article 1(2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement with regard to the taxation of captive insurance companies according to the Liechtenstein Tax Act

(Liechtenstein)

THE EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY (2),

Having regard to the Agreement on the European Economic Area (3), in particular to Article 61 to 63 and Protocol 26 thereof,

Having regard to the Agreement between the EFTA States on the Establishment of a Surveillance Authority and a Court of Justice (4), in particular to Article 24 thereof,

Having regard to Article 1(2) of Part I and Article 4(4) and 6 of Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement (5),

Having regard to the Authority's Guidelines (6) on the application and interpretation of Articles 61 and 62 of the EEA Agreement, and in particular the chapter dealing with the application of State aid rules to measures relating to direct business taxation (7),

Having regard to the Authority's Decision of 14 July 2004 on the implementing provisions referred to under Article 27 of Part II of Protocol 3 (8),

Whereas:

I.   FACTS

1.   Procedure

By letter dated 14 March 2007 (Event No 393563), the Authority sent a request for information to the Liechtenstein authorities, inquiring about various tax derogations for certain company types under the Liechtenstein Tax Act. The Liechtenstein authorities replied by letter dated 30 May 2007 (Event No 423398).

By letter dated 12 July 2007 (Event No 428102), the Authority requested more information. In this letter the Authority also informed the Liechtenstein authorities that if the Authority found that the preferential taxation in favour of captive insurance companies constituted State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement, this aid might constitute unlawful aid within the meaning of Article 1(f) in Part II of Protocol 3. The Authority informed the Liechtenstein authorities that unlawful aid might be subject to recovery according to Article 14 in Part II of Protocol 3.

The Liechtenstein authorities provided a response by letter dated 29 August 2007 (Event No 437041). On 31 October 2007, the case was discussed by the Authority and the Liechtenstein authorities. The Liechtenstein authorities submitted further information by letter dated 3 December 2007 (Event No 456325). The Liechtenstein authorities presented further information in another meeting with the Authority on 18 December. The Authority requested further information on 20 December 2007 (Event No 458438). The Liechtenstein authorities responded by letter dated 1 February 2008 (Event No 463410). Further clarifications were submitted by the Liechtenstein authorities by email.

2.   Scope of this decision

The current investigation only concerns the treatment of captive insurance companies under the Liechtenstein Tax Act (Gesetz über die Landes- und Gemeindesteuern, hereinafter: “the Tax Act”) (9). Other tax measures referred to by the Authority in its letter of 14 March 2007 are not covered by the present procedure.

3.   Description of the Liechtenstein taxes on companies

3.1.   General provisions

3.1.1.   Income and capital tax

Part 4, heading A — The company taxes (“Die Gesellschaftssteuern”) — Sections 73 to 81 of the Tax Act comprises two taxes relating to companies:

a business income tax (Ertragssteuer). According to Section 77 of the Tax Act this tax is assessed on the entire annual net income. Taxable net income is the entire revenues minus company expenditures (including write-offs and other provisions). The income tax rate depends on the ratio of net income to taxable capital and lies between 7,5 % and 15 % (10). This tax rate may be increased by 1 percentage point to, at most, 5 percentage points depending on the relation between dividends and taxable capital. The maximum income tax is therefore 20 %,

a capital tax (Kapitalsteuer). According to Section 76 of the Tax Act the basis for this tax is the paid-up capital stock, joint stock, share capital, or initial capital as well as the reserves of the company constituting company equity. Taxes are assessed at the end of the company's business year (generally on 31 December). The tax rate for the capital tax is 2 ‰.

Pursuant to Section 73 of the Tax Act, legal persons operating commercial businesses in Liechtenstein pay income and capital taxes. Foreign companies operating a branch in Liechtenstein are also subject to the income and capital tax, see Section 73(e) of the Tax Act.

3.1.2.   Coupon tax

Part 5 of the Tax Act concerns the so-called coupon tax. According to Section 88(a)(1) of the Tax Act, Liechtenstein levies a tax on coupons. Further details are given in Section 88(b)-(e). The coupon tax is levied on the coupons of securities (or documents equal to securities) issued by “a national”. This notion covers any person who has the place of residence, domicile or statutory seat in Liechtenstein. It also covers undertakings that are registered in the public register of Liechtenstein.

The coupon tax applies to companies the capital of which is divided into shares, and it is levied at the rate of 4 % on any distribution of dividends or profit shares (including distributions in the form of shares).

The coupon tax is a withholding tax, which falls on the investor as the ultimate tax payer (Steuerträger), but is withheld on the level of the company. According to Section 88(i) of the Tax Act, the person liable to pay for a coupon is liable to pay the tax (11). Section 88(k) of the Tax Act stipulates that the sum paid out for a coupon must be reduced by the amount of the tax levied on such coupons (12). Thus, as the Liechtenstein authorities have confirmed, ultimately it is the investor entitled to payment of the coupon tax the one bearing the financial burden of the tax.

3.2.   Special tax provisions concerning captive insurance companies

3.2.1.   The introduction of specific legislation on captive insurance companies

By virtue of Act of 18 December 1997 on the amendment of the Liechtenstein Tax Act (13), the Liechtenstein authorities introduced special tax rules applicable to captive insurance companies. Section 82(a) and 88(d)(3) were introduced into the Tax Act with effect from 1998 onward and still apply today. The Liechtenstein authorities have stated that the provision was introduced in order to establish and develop the captive insurance sector as a new field of economic activity in Liechtenstein.

Captive insurance companies are however not defined in the Tax Act. There is a reference in Article 82(a) according to which captive insurance companies are “[i]nsurance companies in accordance with the definition of the Insurance Supervision Law, which exclusively engage in captive insurance (“Eigenversicherung”)”. In general, the notion of a captive insurer describes a subsidiary company formed to insure or reinsure the risks of its parent and or associated group companies. According to Article 2(b) of Directive 2005/68/EC, the so-called Reinsurance Directive (14), “captive reinsurance undertaking means a reinsurance undertaking owned either by a financial undertaking other than an insurance or a reinsurance undertaking or a group of insurance or reinsurance undertakings to which Directive 98/78/EC applies, or by a non-financial undertaking, the purpose of which is to provide reinsurance cover exclusively for the risks of the undertaking or undertakings to which it belongs or of an undertaking or undertakings of the group of which the captive reinsurance undertaking is a member.

According to the Liechtenstein authorities, approximately 13 captive insurance companies have profited from the specific tax regime. Currently, 11 out of these 13 companies still fall under Section 82(a) of the Tax Act.

3.2.2.   Income and capital tax

Part 4, heading B of the Tax Act — Special company taxes (“Besondere Gesellschaftssteuern”) — Sections 82 to 88 of the Tax Act contains special tax provisions for certain company forms such as insurance companies, holding companies, domiciliary companies and investment undertakings. Section 82(a) of the Tax Act refers to captive insurance companies.

Pursuant to Article 82(a) paragraph 1 of the Tax Act, “[i]nsurance companies in accordance with the definition of the Insurance Supervision Law, which exclusively engage in captive insurance (“Eigenversicherung”), pay a capital tax of 1 ‰ on the company's own capital, cf. Section 82(a)(1) of the Tax Act. For the capital exceeding 50 million the tax rate is reduced to 0,75 ‰ and for the capital in excess of 100 million to 0,5 ‰ (15).

In other words, instead of paying the normal 2 ‰ capital tax, captive insurance companies are only obliged to pay 1 ‰ hereof, and this rate is even further reduced for amounts exceeding CHF 50 and CHF 100 million.

By virtue of paragraph 2 of Article 82(a) of the Tax Act, insurance companies which engage in captive insurance and ordinary insurance activities for third parties are nevertheless liable to regular capital and income tax according to Sections 73 to 81 of the Tax Act for that part of their activities which concerns third party insurance.

As Article 82(a) of the Tax Act constitutes a lex specialis with respect to Article 73 of the same Act, it can a contrario be concluded that captive insurance companies do not pay income tax (16).

In conclusion, captive insurance companies only pay a reduced capital tax as described in Section 82(a)(1) of the Tax Act and no income tax.

3.2.3.   Coupon tax

By virtue of Article 88(d)(3) of the Tax Act, shares or parts of captive insurance companies are exempted from payment of the coupon tax.

4.   Comments by the Liechtenstein authorities

The Liechtenstein authorities underline that captive insurance companies as such do not profit from the tax exemption. The tax exemptions only apply to those parts of the insurance companies dealing with the captive insurance. In contrast, income and capital tax are fully levied for the part which concerns third party insurance.

From that, the Liechtenstein authorities draw the following conclusions: Firstly, that a captive insurance company is not a financial vehicle designed to generate profits, but is limited to managing internal risks. For that reason, the captive insurance company does not exercise any economic activity and does not constitute an undertaking within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement. There is no market for captive insurance companies as this kind of activity can only be offered to the respective parent and its group members.

Secondly, no advantage would be involved as the activity is limited to the administration of risks and holding funds. Third, in certain countries — like Germany — the income generated by a captive insurance company is taxed at the level of the parent company. In other words, if the company was also taxed in Liechtenstein, there would be a double taxation problem, so the non-taxation in Liechtenstein does not lead to an advantage. It is further argued that the taxation of captive insurance companies is a result of the nature and general scheme of Liechtenstein taxation. The generation of profits is not the primary objective of captive insurance companies. The Liechtenstein authorities also point to EU Member States which offer a favourable regulatory environment for captive insurance companies.

Fourthly, the tax benefits are not selective as there is no preferential treatment of undertakings which find themselves in a comparable factual and legal situation with others. In the view of the Liechtenstein authorities captive insurance activities cannot be compared to the activities of other insurance companies.

In any event, there would be no distortion of competition as the captive insurance companies do not compete with other insurers for business. Article 5(1) of the EU Merger Regulation establishes that intra group turnover must not be taken into account in assessing whether a transaction reaches a Community dimension. In the opinion of the government, this illustrates that internal transactions do not affect competition.

II.   ASSESSMENT

1.   The presence of State aid

Article 61(1) of the EEA Agreement reads as follows:

“Save as otherwise provided in this Agreement, any aid granted by EC Member States, EFTA States or through State resources in any form whatsoever which distorts or threatens to distort competition by favouring certain undertakings or the production of certain goods shall, in so far as it affects trade between Contracting Parties, be incompatible with the functioning of this Agreement.”

1.1.   Income and capital tax

1.1.1.   Presence of State resources

The aid measures must be granted by the State or through State resources.

Whereas the capital tax rate in Liechtenstein is currently set at 2 ‰, captive insurance companies are subject to a reduced capital tax of 1 ‰ (0,75 ‰ for the capital exceeding CHF 50 million and 0,5 ‰ for the capital in excess of CHF 100 million). Moreover, captive insurance companies are further fully exempted from payment of income tax.

The granting of a full or partial tax exemption involves a loss of tax revenues for the State which is equivalent to consumption of State resources in the form of fiscal (tax) expenditure (17). The State in Liechtenstein foregoes revenues corresponding to the non-payment of income tax and the payment of a reduced capital tax rate.

For these reasons, the Authority considers that the special provisions on income and capital tax applicable to captive insurance companies are granted through State resources.

1.1.2.   Favouring certain undertakings or the production of certain goods

1.1.2.1.   Undertaking

According to the European Court of Justice, the notion of an undertaking in the sense of Article 87 EC, which corresponds to Article 61(1) of the EEA Agreement, encompasses “every entity engaged in an economic activity, regardless of the legal status of the entity and the way in which it is financed (18). Even economic activities without profit motives can constitute economic activities where the entities carrying out the activity are competing with other profit seeking undertakings (19).

In general, captive insurance companies provide various kinds of insurance services to a limited and defined group of entities seeking insurance coverage and not to the public at large. They are in this sense “captive”. Often there may be a large corporation that establishes such a company to provide it with insurance coverage instead of alternatively requesting insurance on the general market for such services. In addition to provide insurance for the parent company the captive insurer may also provide insurance to other undertakings in the same company group. It may also provide insurance to undertakings which are not in the same ownership group but which are affiliated for example through a vertical relationship. It may also be that various independent undertakings go together and establish a captive insurance company. This could be the case for example for various cooperative undertakings, housing associations or companies in the same branch of industry seeking insurance coverage for certain specific risks.

For their services the captive insurance companies would need to charge premiums, establish an adequate capital base, fulfil solvency requirements and other requirements according to EEA and national legislation. In their business activity they would, as other insurance companies, seek reinsurance or they may themselves be reinsurance undertakings.

In its decision on an aid scheme for captive insurance companies in Åland, the Commission took the view that captive insurance companies were offsetting the risks on the insurance market through internal reinsurance. In that respect, reinsurance of subsidiaries did not constitute a separate insurance market since subsidiaries could normally be insured by other companies operating on the open market. (20) Liechtenstein has not pointed to factual differences compared to the situation in Finland, but merely argues that the Commission is wrong in its assessment.

Providing insurance is a service, which in principle is an economic activity. Even in cases where a captive insurance company only offers its insurance services against remuneration to a parent company, in which case the service is not delivered on an open market, the service in question would still be a financial service. A captive insurance company is set up as any other company and would normally charge for the services it provides. A captive insurance company would thus earn an income for services it provides which is an element that indicates that the activity is of an economic nature.

The company deciding to buy its services from a captive insurance company would presumably only do so if that is more economically advantageous than buying the service from other insurance companies. The captive insurance company is therefore subject to competitive pressure from the market in its delivery of its services since, if its prices would increase, the buyer of the service would turn elsewhere for the procurement of the service. The fact that the service may, in many cases, be delivered to only one customer does not remove it from being an economic activity provided on a market. Many companies in different markets have only one buyer of its service, which does not mean that they are not undertakings for the purposes of EEA competition law. Services or goods are provided on the market even if the purchaser may be only one.

Moreover, the Liechtenstein authorities have not claimed that Liechtenstein law prohibits a captive insurer to provide services to several different companies belonging to the same group, being in some way affiliated or being completely independent of each other. Indeed, Liechtenstein law does not seem to limit the captive insurance companies to supply its services to only one buyer, the parent company, or for that matter a group of companies receiving the captive services. As far as the Authority understands, the captives insurance companies are free to offer their services to any other company. The only limitation is that for tax purposes, services offered to other entities will be subject to normal taxation. The captive insurance companies are thus free to offer their services on the market, in addition to providing insurance to its parent company or a closed circle of companies. The aid scheme in question therefore benefits undertakings that perform an economic activity in competition on the market.

Finally, the aid may also potentially benefit the groups to which the captive insurance companies belong. Such groups will normally be undertakings.

For these reasons, in the preliminary view of the Authority, captive insurance companies are undertakings in the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

1.1.2.2.   Advantage

The measure confers the captive insurances falling under Section 82(a) of the Tax Act an advantage by relieving them of charges (non-payment of income tax and only a reduced payment of a capital tax) that would normally be borne from their budgets.

The payment of taxes is an operating cost related to purchases in the normal course of an undertakings' economic activity, which is normally borne by the undertaking itself. In general, a lower rate of taxation than what normally would be due or an exemption from paying taxes confers an advantage on the eligible companies. They are granted an advantage because the operating costs which those undertakings will have to put up with are reduced in accordance with the amount of exempted tax rate.

The preliminary view of the Authority is therefore that the special tax rules applicable to captive insurance companies which fully or partially exempt them from taxes therefore entail the granting of an economic advantage. The same rules could also constitute an advantage to the groups to which they belong.

1.1.2.3.   Selectivity

For a measure to be aid it must be selective in that it favours “certain undertakings or the production of certain goods”.

Section 82(a) of the Tax Act lists captive insurance companies as eligible to profit from a lower capital tax rate than the generally applicable rate which other undertakings, including third party insurers, are subject to. Similarly, the captive companies benefit from a full exemption from income tax.

As the Tax Act provides for a further tax reduction for those captive companies which have capital exceeding CHF 50 million or CHF 100 million respectively, an additional tax advantage is granted to larger captive companies.

For these reasons, the Authority preliminary considers that the tax rules in favour of captive insurance companies are materially selective.

A specific tax measure can nevertheless be justified by the logic of the tax system if it is consistent with it (21). Measures intended partially or wholly to exempt firms in a particular sector from the charges arising from the normal application of the general system may constitute State aid if there is no justification for this exemption on the basis of the nature and logic of the general system (22). Therefore, even if being materially selective, the specific tax rules applicable to captive insurance companies will not be selective in the sense of Article 61(1) of the EEA Agreement if the rule is justified by the nature and general scheme of the Liechtenstein tax system.

For this assessment, the Authority must consider whether the special tax rules applicable to captive insurance companies meet the objectives inherent in the tax system itself, or whether it pursues other objectives not enshrined therein. The Authority must analyse the national tax system of Liechtenstein irrespective of whether captive insurance companies enjoy similar tax advantages in other EEA States.

According to constant case law, it is for the EFTA State that has introduced a differentiation between undertakings in relation to charges to show that it is actually justified by the nature and general scheme of the system in question (23).

The Liechtenstein authorities have stated that this tax concession was introduced in order to establish and develop the captive insurance sector as a new field of economic activity in Liechtenstein. In the view of the Authority, this is an economic purpose not inherent to taxation which therefore does not fall within the logic of a tax system (24).

The Liechtenstein authorities have however argued that taxation of captive insurance companies would lead to double taxation of the same earnings. They quote the example of the profits of captive insurance companies being taxed in Germany, which might lead to a double taxation if the same profits were taxed in Liechtenstein.

The avoidance of double taxation is nowhere reflected in the Liechtenstein Tax Act or in the history of its introduction. To the contrary, in the Authority's view, the following aspects indicate that the logic behind the tax exemptions neither has the effect nor the purpose of avoiding double taxation. First, the reduced tax is not limited to situations where a double taxation would occur. Second, the tax is not reduced to zero where the taxation in another State would exceed the normally applicable tax rate in Liechtenstein. Third, the captive insurance companies are partially exempted from the general capital tax in Liechtenstein simply because they carry out their specific services in the given organisational form. Fourth, the particular capital taxation for captives is digressive in nature as the tax rate decreases when the taxable capital exceeds certain thresholds. In the Authority's view, had the purpose of introducing a differentiated taxation for captive insurance companies been to avoid double taxation, degressivity would not seem to be the appropriate tool to achieve such an objective.

At this stage of the procedure, the Authority cannot see that the various tax exemptions can be considered to be inherent in the nature and general scheme of the Liechtenstein tax system. The preliminary view of the Authority is therefore that these measures are selective in the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

1.1.3.   Distortion of competition and effect on trade between Contracting Parties

In order to fall under Article 61(1) of the EEA Agreement, the measure must distort or threaten to distort competition and affect trade between the Contracting Parties.

For a measure to distort competition it is sufficient that the recipient of the aid competes with other undertakings on markets open to competition and that the measure concerned affects intra-Community trade by financially strengthening the position of an undertaking compared with other undertakings competing in intra-Community trade (25).

The grant of a tax reduction to captive insurance companies strengthens and reinforces their position towards other companies offering insurance services in the European Economic Area. As the Commission pointed out in the above mentioned Åland decision, the insurance market is an open market and companies belonging to a group can normally insure their risks with non-affiliated insurers (26).

Since the insurance services which the eligible companies carry out are activities which are the subject of trade between the Contracting Parties, intra-EEA trade is equally deemed to be affected (27). In addition, trade is deemed to be affected as the measure could also benefits the groups to which the captive insurers belong, which may be active in markets open to cross-border competition.

1.2.   Coupon tax

1.2.1.   Presence of State resources

As mentioned above, the aid measures must be granted by the State or through State resources.

The granting of a tax exemption involves a loss of tax revenues for the State which is equivalent to consumption of State resources in the form of fiscal (tax) expenditure (28). By exempting shares or parts of captive insurance companies from payment of coupon tax, the State in Liechtenstein foregoes revenues corresponding to the non-payment of coupon taxes.

Thus, the coupon tax exemption is granted through State resources.

1.2.2.   Favouring certain undertakings or the production of certain goods

First, the aid measure must confer on the beneficiaries advantages that relieve them of charges that are normally borne from their budget. Second, the aid measure must be selective in that it favours “certain undertakings or the production of certain goods”.

The measure confers the investors in captive insurance companies an advantage by relieving them of charges (non payment of coupon tax) they would normally be subject to. By exempting shares or parts of captive insurance companies from payment of the coupon tax, the Liechtenstein legislation makes it more attractive to invest in captive insurance companies than in other undertakings, where their investments are subject to payment of coupon tax. Therefore, investors in captive insurance companies are granted an advantage. A lower rate of taxation than what normally would be due or an exemption from paying taxes confers an advantage to the undertakings investing in captive insurance companies (29).

The preliminary view of the Authority is therefore that the exemption from payment of coupon tax applicable to shares or parts of captive insurance companies entails the granting of an economic advantage to the undertakings owning them.

As mentioned above, this tax exemption also grants an indirect advantage to the captive insurance companies which become more attractive for investors and thus makes capital more easily accessible for the former (30).

Second, the measure is selective since it only concerns undertakings that have created or invested in a captive insurance company as well as the insurance companies themselves. As the European Commission held in its decision regarding the treatment of captive insurance companies in Åland (31), the creation of this type of companies requires an economic strength and is therefore normally undertaken mainly by large companies or groups of companies. Normally, the group needs to be large enough to generate a turnover that will allow the captive insurance company to generate a high enough turnover to cover the fixed costs and obtain a profit. The measure therefore favours larger companies to the detriment of companies which cannot afford the establishment of captive insurance companies.

For these reasons, the Authority preliminary considers that the exemption from coupon tax on dividends and profit shares from captive insurance companies is materially selective.

As mentioned above, a specific tax measure can nevertheless be justified by the logic of the tax system if it is consistent with it (32).

The arguments presented above in relation to income and capital tax applies equally to the exemption from coupon tax.

At this stage of the procedure, the Authority is therefore of the preliminary opinion that the exemption from payment the coupon tax is selective in the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

1.2.3.   Distortion of competition and effect on trade between Contracting Parties

In order to fall under Article 61(1) of the EEA Agreement, the measure must distort or threaten to distort competition and affect trade between the Contracting Parties.

For a measure to distort competition it is sufficient that the recipient of the aid competes with other undertakings on markets open to competition and that the measure concerned affects intra-Community trade by financially strengthening the position of an undertaking compared with other undertakings competing in intra-Community trade (33).

In addition to the reasons mentioned above under Section II.1.1.3, the Authority notes that the undertakings that own captive insurance companies are normally large companies or groups of companies that naturally compete offering goods and/or services in the European Economic Area.

The Authority's preliminary view is that the exemption from paying a coupon tax distorts competition and has an effect on trade between the Contracting Parties within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

1.3.   Conclusion

Against the background of the above, the Authority is of the preliminary view that the special tax rules applicable to captive insurance companies in Liechtenstein constitute State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

2.   Procedural requirements

Pursuant to Article 1(3) of Part I of Protocol 3, “the EFTA Surveillance Authority shall be informed, in sufficient time to enable it to submit its comments, of any plans to grant or alter aid. […]. The State concerned shall not put its proposed measures into effect until the procedure has resulted in a final decision”.

The special rules regarding the capital, income and coupon taxes applicable to captive insurance undertakings were introduced into the Tax Act in 1998, i.e. after the entry into force of the EEA Agreement. The Liechtenstein authorities did not notify this amendment of the Tax Act to the Authority. The Authority therefore draws the preliminary conclusion that the Liechtenstein authorities have not respected their obligations pursuant to Article 1(3) of Part I of Protocol 3.

3.   Compatibility of the aid

Support measures caught by Article 61(1) of the EEA Agreement are generally incompatible with the functioning of the EEA Agreement, unless they qualify for a derogation in Article 61(2) or (3) of the EEA Agreement.

The derogation of Article 61(2) is not applicable to the aid in question, which is not designed to achieve any of the aims listed in this provision. Nor does Article 61(3)(a) or Article 61(3)(b) of the EEA Agreement apply to the case at hand.

The aid in question is not linked to any investment in production capital. It just reduces the costs which companies would normally have to bear in the course of pursuing their day-to-day business activities and is consequently to be classified as operating aid. Operating aid is normally not considered suitable to facilitate the development of certain economic activities or of certain regions as provided for in Article 61(3)(c) of the EEA Agreement. Operating aid is only allowed under special circumstances (e.g. for certain types of environmental or regional aid), when the Authority's Guidelines provide for such an exemption. None of these Guidelines apply to the aid in question.

The Authority therefore doubts that the special tax rules applicable to captive insurance companies can be justified under the State aid provisions of the EEA Agreement.

4.   Conclusion

Based on the information submitted by the Liechtenstein authorities, the Authority cannot exclude the possibility that the tax rules applicable to captive insurance companies (full exemption from payment of income and coupon tax and partial exemption from payment of capital tax) constitute State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

Furthermore, as stated above, the Authority has doubts that these measures can be regarded as compatible under the State aid provisions of the EEA Agreement, in particular Article 61(3)(c) thereof.

Consequently, and in accordance Article 4(4) of Part II of Protocol 3, the Authority is obliged to open the procedure provided for in Article 1(2) of Part I of Protocol 3. The decision to open proceedings is without prejudice to the final decision of the Authority, which may conclude that the measures in question are compatible with the functioning of the EEA Agreement.

In light of the foregoing considerations, the Authority, acting under the procedure laid down in Article 1(2) of Part I of Protocol 3, invites the Liechtenstein authorities to submit their comments within one month of the date of receipt of this Decision.

The Authority further requests the Liechtenstein authorities to provide all documents, information and data needed for assessment of the compatibility of the above-mentioned aid measure, within the same deadline.

It invites the Liechtenstein authorities to forward a copy of this decision to the potential aid recipients of the aid immediately.

The Authority would like to remind the Liechtenstein authorities that, according to Article 14 in Part II of Protocol 3, any incompatible aid unlawfully put at the disposal of the beneficiaries will have to be recovered, unless this recovery would be contrary to the general principal of law. At this stage of the procedure, the Authority considers that neither Liechtenstein nor the beneficiaries of the aid measure under assessment can validly argue the existence of legitimate expectations. According to the case law of the Court of Justice, a diligent trader should himself be able to verify that new aid has been put into effect in accordance with the applicable procedural rules, notably Article 88 EC, corresponding to Article 1 in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement. For that reason, the beneficiary of new aid, granted in contravention of that provision, can only in exceptional circumstances claim that he had legitimate expectations barring the repayment of the aid (34).

HAS ADOPTED THIS DECISION:

Article 1

The EFTA Surveillance Authority has decided to open the formal investigation procedure provided for in Article 1(2) of Part I of Protocol 3 against Liechtenstein regarding the tax derogations in favour of captive insurance companies introduced in 1998.

Article 2

The Liechtenstein authorities are invited, pursuant to Article 6(1) of Part II of Protocol 3, to submit their comments on the opening of the formal investigation procedure within one month from the notification of this Decision.

Article 3

This Decision is addressed to the Principality of Liechtenstein.

Article 4

Only the English version is authentic.

Done at Brussels, 24 September 2008.

For the EFTA Surveillance Authority

Per SANDERUD

President

Kurt JAEGER

College Member«


(1)  Lov af 18. december 1997 om ændring af Liechtensteins skattelov, Gesetzblatt 1998, nr. 36.

(2)  Hereinafter referred to as the Authority.

(3)  Hereinafter referred to as “the EEA Agreement”.

(4)  Hereinafter referred to as “the Surveillance and Court Agreement”.

(5)  Hereinafter referred to as “Protocol 3”.

(6)  Guidelines on the application and interpretation of Articles 61 and 62 of the EEA Agreement and Article 1 of Protocol 3, adopted and issued by the Authority on 19 January 1994, published in the Official Journal of the European Union (hereinafter referred to as OJ L 231, 3.9.1994, p. 1) and EEA Supplement No 32 of 3 September 1994, p. 1. Hereinafter referred to as the State Aid Guidelines. The updated version of the State Aid Guidelines is published on the Authority's website:

http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(7)  This Chapter was introduced with Authority's Decision No 149/99/COL of 30 June 1999, published in OJ L 137, 8.6.2000, p. 26 and EEA Supplement No 26 of 8 June 2000, p. 11.

(8)  Decision 195/04/COL of 14 July 2004 published in OJ C 139, 25.5.2006, p. 57 and EEA Supplement No 26 of 25 May 2006, p. 1 as amended by Decision 319/05/COL of 14 December 2005 published in OJ C 286, 23.11.2006, p. 9 and EEA Supplement No 57 of 23 November 2006, p. 31.

(9)  Liechtensteinisches Landesgesetzblatt 1961, Nr. 7, with subsequent amendments.

(10)  The net profit is set in relation to the taxable capital. The tax rate is then set at half the percentage which the net profit constitutes of the taxable capital. However, there is a minimum level of 7,5 % and a maximum ceiling of 15 %, see Section 79(2) of the Tax Act.

(11)  Article 88(i) of the Tax Act reads: “[s]teuerpflichtig ist der Schuldner des Coupons oder der steuerbaren Leistung”.

(12)  Article 88(k) of the Tax Act reads: “Der Betrag, mit dem der Coupon eingelöst wird, oder die steuerbare Leistung ist bei der Auszahlung, überweisung, Gutschrift oder Verrechnung ohne Rücksicht auf die Person des Glüabigers um die Steuer zu kürzen.”

(13)  By virtue of Act of 18 December 1997 on the amendment of the Liechtenstein Tax Act, Law Gazette 1998, No 36.

(14)  Incorporated into the EEA Agreement by OJ Decision No 59/2006 of 2 June 2006. It entered into force on 1 June 2007.

(15)  Translation made by the services of the Authority.

(16)  See also letter of 30 May 2007 from the Liechtenstein authorities.

(17)  See point 3(3) on the Authority's State Aid Guidelines to Business Taxation.

(18)  Joined Cases C-180/98 to C-184/98 Pavlow [2000] ECR I-6451, paragraph 75.

(19)  Case C-222/04 Cassa di Resparmio di Firenze SpA [2006] ECR I-289 paragraph 123; see also Commission Decision of 16 September 1997 on State aid for Gemeinnützige Abfallverwertung GmbH (OJ L 159, 3.6.1998, p. 58).

(20)  Commission Decision of 10 July 2002 on the aid scheme implemented by Finland for Åland Islands captive insurance companies, OJ 2002, L 329/22, paragraph 45.

(21)  Case E-6/98 Norway v EFTA Surveillance Authority, [1999] EFTA Court Report, p. 76, paragraph 38; Joined Cases E-5/04, E-6/04 and E-7/04 Fesil and Finnfjord, PIL and Others and Norway v EFTA Surveillance Authority, [2005] EFTA Court Report, p. 117, paragraphs 84-85; Joined Cases T-127/99, T-129/99 and T-148/99 Territorio Histórico de Alava et a v Commission [2002] ECR II-1275, paragraph 163, Case C-143/99 Adria-Wien Pipeline [2001] ECR I-8365, paragraph 42; Case T-308/00 Salzgitter v Commission [2004] ECR II-1933 paragraph 42, Case C-172/03 Wolfgang Heiser [2005] ECR I-1627, paragraph 43.

(22)  Case E-6/98 Norway v EFTA Surveillance Authority, cited above, paragraph 38; Joined Cases E-5/04, E-6/04 and E-7/04 Fesil and Finnfjord, PIL and others and Norway v EFTA Surveillance Authority, cited above, paragraphs 76-89; Case 173/73 Italy v Commission [1974] ECR 709, paragraph 16.

(23)  Case E-6/98 Norway v EFTA Surveillance Authority, mentioned above, paragraph 67, Case C-159/01 Netherlands v Commission, ECR [2004] I-4461, paragraph 43.

(24)  See for a similar argumentation, Commission Decision of 17 February 2003 on the State aid implemented by the Netherlands for international financing activities paragraph 95.

(25)  Case T-214/95 Het Vlaamse Gewest v Commission [1998] ECR II-717, Case 730/79 Philip Morris v Commission [1980] ECR 2671, paragraph 11.

(26)  Commission Decision of 10 July 2002 on the aid scheme implemented by Finland for Åland Islands captive insurance companies, published on OJ L 329, 5.12.2002, p. 22, paragraphs 44 and 46.

(27)  Commission Decision of 10 July 2002 on the aid scheme implemented by Finland for Åland Islands captive insurance companies, cited above, paragraph 47.

(28)  See point 3(3) on the Authority's State Aid Guidelines to Business Taxation.

(29)  In case of investors which are private persons, the grant of a tax exemption does not constitute State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement.

(30)  Commission Decision of 21 January 1998 on tax concessions under § 52(8) of the German Income Tax Act, published on OJ L 212, 30.7.1998, p. 50. Case C-156/98 Germany v Commission ECR [2000] I-6857, paragraph 26.

(31)  Commission Decision of 10 July 2002 on the aid scheme implemented by Finland for Åland Islands captive insurance companies, published on OJ L 329, 5.12 2002, p. 22.

(32)  Case E-6/98 Norway v EFTA Surveillance Authority, cited above, paragraph 38; Joined Cases E-5/04, E-6/04 and E-7/04 Fesil and Finnfjord, PIL and others and Norway v EFTA Surveillance Authority, cited above, paragraphs 84-85; Joined Cases T-127/99, T-129/99 and T-148/99 Territorio Histórico de Alava et a v Commission [2002] ECR II-1275, paragraph 163, Case C-143/99 Adria-Wien Pipeline [2001] ECR I-8365, paragraph 42; Case T-308/00 Salzgitter v Commission [2004] ECR II-1933 paragraph 42, Case C-172/03 Wolfgang Heiser [2005] ECR I-1627, paragraph 43.

(33)  Case T-214/95 Het Vlaamse Gewest v Commission [1998] ECR II-717, Case 730/79 Philip Morris v Commission [1980] ECR 2671, paragraph 11.

(34)  Cf. Case C-169/95 Spain v Commission [1997] ECR I-135, paragraph 51; Case C-24/95 Alcan Deutschland [1997] ECR I-1591, paragraph 25; and Case T-55/99 Confederación Española de Transporte de Mercancías (CETM) [2000] ECR II-3207, paragraph 121 to 131.