31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/1

1.

RIA-Rådet besluttede i juni 2007 at indlede drøftelser med det formål på europæisk plan at udvikle anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) på det retlige område, især ved oprettelsen af en europæisk portal.

2.

Anvendelsen af disse nye teknologier bidrager til at rationalisere og forenkle de retlige procedurer. Anvendelsen af et elektronisk system på dette område gør det muligt at forkorte procesfristerne og nedsætte driftsomkostningerne til fordel for borgerne, virksomhederne, de praktiserende jurister og justitsforvaltningerne. Adgangen til retsvæsenet bliver derved lettere.

3.

Ifølge Kommissionens undersøgelser (1) er ca. 10 mio. personer i øjeblikket involveret i en grænseoverskridende civilretlig procedure. Dette tal vil sandsynligvis stige på grund af øget personbevægelse inden for EU's område.

4.

Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) har i det sidste halvandet år haft mange drøftelser for at opfylde de forskellige mandater, som Rådet har givet den i den periode. I denne forbindelse har visse medlemsstater udviklet pilotprojekter og især et projekt med henblik på udarbejdelse af en europæisk e-justice-portal.

5.

Kommissionen offentliggjorde den 2. juni 2008 en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg med titlen »På vej mod en EU-strategi for e-justice« (2).

6.

Europa-Parlamentet har indledt drøftelser om e-justice. En initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet forventes vedtaget inden udgangen af 2008.

7.

Rådet opfordrede på samlingen den 5.-6. juni 2008 Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) til under hensyntagen til Kommissionens meddelelse (3) at behandle aspekterne vedrørende etablering af en koordinations- og forvaltningsstruktur, der kan udvikle en lang række projekter i stor skala og inden for rimelige tidsfrister inden for elektronisk retspleje, og til at indlede drøftelser om oprettelse af et flerårigt arbejdsprogram.

8.

Det Europæiske Råd hilste på mødet den 19.-20. juni 2008 et initiativ velkommen, der tager sigte på »gradvis etablering af en ensartet e-justice-portal for EU inden udgangen af 2009«.

9.

Udviklingen af elektronisk retspleje skal tage hensyn til følgende tre forhold:

10.

Inden drøftelserne startede i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice), var spørgsmålet allerede blevet behandlet i EU, bl.a. for at sikre adgang til oplysninger fra EU (de europæiske institutioners websteder). Mere specifikke drøftelser har fundet sted eller er i gang, enten som led i gennemførelsen af retsakter vedtaget af Rådet på det civilretlige område (det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område) eller strafferetlige område (f. eks. det europæiske retlige netværk på det strafferetlige område eller sammenkobling af europæiske strafferegistre) eller på grundlag af initiativer truffet af jurister (f.eks. det europæiske netværk for testamenteregistre), eller inden for en anden ramme som f.eks. etableringen af et netværk af European Business Registers, der er sammenkoblet ved hjælp af EBR, og ejendomsregistre, der er sammenkoblet ved hjælp af Eulis.

11.

Disse initiativer skal derfor indarbejdes i det flerårige program for e-justice i samråd med dem, der har ansvaret for gennemførelsen af dem.

12.

Det europæiske e-justice-system skal udformes med respekt for princippet om retsvæsenets uafhængighed.

13.

Ud fra et teknisk synspunkt skal e-justice dog tage hensyn til den mere generelle e-forvaltning (4). Projekterne vedrørende sikre infrastrukturer og bekræftelse af dokumenters ægthed har allerede givet solide erfaringer, og disse bør udnyttes. Der skal i fuldt samarbejde med Kommissionen udformes en EU-ramme for driftskompatibilitet i forbindelse med programmet Idabc (5). Arbejdet i EU med projekterne e-signature og e-identity (6) er særdeles relevant på det retlige område, hvor bekræftelse af dokumenters ægthed er af afgørende betydning.

14.

Det flerårige program skal derfor fastlægges på baggrund af disse forhold. Programmet skal tage sigte på at levere en løsning, ikke blot på kort sigt men også på mellemlang og lang sigt, så det bliver muligt ved brug af ikt at fremme udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

15.

Spørgsmålene vedrørende elektronisk retspleje er ikke begrænset til nogle bestemte retlige områder. De vedrører mange områder inden for civilret, strafferet og forvaltningsret. Elektronisk retspleje er således et horisontalt spørgsmål i forbindelse med europæiske procedurer med en grænseoverskridende karakter.

16.

Den europæiske dimension af e-justice-projektet bør fremhæves. E-justice bør derfor benævnes europæisk e-justice.

17.

Det står naturligvis medlemsstaterne frit for, under overholdelse af de traktatfæstede kompetencer, indbyrdes at etablere projekter, der kan henhøre under e-justice, men ikke nødvendigvis under europæisk e-justice. Sådanne projekter skal dog kun kunne opnå europæisk status, især fællesskabsfinansiering, på særlige betingelser.

18.

I betragtning af den horisontale dimension, som europæisk e-justice har, skal Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) spille en koordinerende rolle med at behandle de tekniske spørgsmål, der rejses under drøftelserne i andre af Rådets instanser. Derimod skal det lovgivende arbejde udføres af Rådets relevante arbejdsgrupper, som f.eks. i COPEN-regi eller i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål.

19.

Et elektronisk retsplejesystem bør være tilgængeligt for borgerne, de økonomiske operatører, de praktiserende jurister og de retlige myndigheder, som vil få gavn af de eksisterende moderne teknologier. Der skal fastsættes tre kriterier:

20.

Europæisk e-justice vil kunne fremme etableringen af et europæisk retligt område ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. I den forbindelse skal projekter, der udvikles inden for rammerne af europæisk e-justice, potentielt omfatte alle EU's medlemsstater.

21.

Projekterne skal fremme gennemførelsen af retsakter, som Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union allerede har vedtaget på det retlige område, uden dog at udelukke andre projekter, der vil kunne bidrage til etableringen af et europæisk retligt område.

22.

Endvidere forventes europæisk e-justice at kunne blive et arbejdsredskab for de praktiserende jurister og de retlige myndigheder ved at tilvejebringe en platform og individuelle funktioner til effektiv og sikker udveksling af oplysninger.

23.

Det er afgørende, at udviklingen af europæisk e-justice tjener de europæiske borgere direkte og giver dem ekstra fordele, især via portalen. I valget af projekter eller i den rækkefølge, hvori de afvikles, bør det derfor sikres, at borgerne hurtigt og konkret kan drage fordel af europæisk e-justice's redskaber. Der bør derfor snarest iværksættes en række projekter i overensstemmelse med bilaget med forbehold af andre projekter, der vil kunne tilføjes efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i denne handlingsplan.

24.

Alle projekter, der gør de europæiske borgere i stand til at kende deres rettigheder bedre, opfylder dette formål. Det samme skal gælde projekter, der gør det muligt for borgerne at udøve disse rettigheder (retshjælp, mægling, oversættelse, etc.).

25.

Drøftelserne i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) og meddelelsen fra Kommissionen gør det muligt klart at definere funktionerne i det fremtidige europæiske e-justice-system. Følgende tre væsentlige funktioner bør etableres:

26.

Disse oplysninger vedrører navnlig europæisk lovgivning og retspraksis (7), f.eks. vedrørende medlemsstaterne.

27.

Den europæiske e-justice vil også give adgang via sammenkoblinger til oplysninger, der forvaltes af medlemsstaterne inden for rammerne af en offentlig retlig instans (f.eks. sammenkobling af databaserne for medlemsstaternes strafferegistre, med forbehold af reglerne for dette projekts funktion).

28.

Dematerialisering af de grænseoverskridende retslige og udenretslige procedurer (f.eks. e-mægling) omfatter bl.a. elektronisk kommunikation mellem en domstol og de berørte parter, især med henblik på gennemførelsen af de retsakter, der er vedtaget af Rådet (8).

29.

Forenkling af og tilskyndelse til kommunikation mellem medlemsstaternes retlige myndigheder, især i forbindelse med de retsakter, der vedtages i det europæiske retlige område, er af særlig stor betydning (f.eks. ved videokonference eller via et sikret elektronisk netværk).

30.

Den ensartede e-justice-portal, som Det Europæiske Råd gerne ser på plads ved udgangen af 2009, er blevet indgående drøftet i Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice). En gruppe af medlemsstater har gennemført et pilotprojekt inden for denne ramme. Det er vigtigt, at gennemførelsen af portalen kommer til at ligge i forlængelse af det arbejde, der hidtil er gjort inden for rammerne af dette pilotprojekt.

31.

Portalen giver adgang til hele det europæiske e-justice-system, dvs. til europæiske og nationale websteder med oplysninger og/eller til tjenester. Portalen forventes dog ikke kun at komme til at bestå af en række forbindelser.

32.

Den gør det muligt gennem en ensartet autentifikationsprocedure at give jurister adgang til de forskellige funktioner, der er forbeholdt dem, hvor de får tilpassede adgangsrettigheder. Det vil kunne være hensigtsmæssigt også at få en sådan autentifikationsmulighed for ikke-jurister.

33.

Endvidere giver den adgang til nationale funktioner ved hjælp af en brugervenlig flersproget grænseflade, der gør dem forståelige for europæiske borgere.

34.

Indholdet af de funktioner, der er adgang til gennem portalen, samt forvaltningen heraf, afhænger selvfølgelig af de valg, som Rådet foretager både med hensyn til europæiske e-justice-funktioner og de nærmere bestemmelser for forvaltningen.

35.

Etableringen af et europæisk e-justice-system indebærer, at en række horisontale tekniske spørgsmål, der er identificeret især i Rådets rapport af 5. juni 2007 (9), skal løses.

36.

På justitsministrenes uformelle møde i januar 2007 i Dresden udtrykte de fleste ministre ønske om, at der oprettes et decentralt system på europæisk plan, der forbinder de eksisterende systemer i medlemsstaterne med hinanden.

37.

Der bør sørges for størst mulig kompatibilitet mellem medlemsstaternes forskellige tekniske og organisatoriske ordninger for retlige anvendelser og samtidig størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne. Det er imidlertid nødvendigt at opnå enighed om standardiserede formater og kommunikationsprotokoller, der tager hensyn til de eksisterende europæiske eller internationale standarder på området, og som muliggør en interoperabel, effektiv, sikker og hurtig udveksling med de laveste omkostninger.

38.

En væsentlig forudsætning for, at elektronisk retspleje kan anvendes effektivt på tværs af landegrænserne, er, at der udvikles standarder eller grænseflader for anvendelsen af autentifikationsteknologier og komponenter af elektroniske signaturer. Dette krav er i hvert fald grundlæggende for europæiske e-justice-funktioner, der omfatter mere end blot at stille retlige oplysninger til rådighed for offentligheden. Man bør derfor fortsat undersøge de forskellige lovgivningsmæssige krav, der gælder i medlemsstaterne, samt de teknologier, disse benytter. På grundlag af de indsamlede resultater og erfaringer vil der kunne tages stilling til indførelsen af en elektronisk udveksling af dokumenter mellem medlemsstaterne, der er så sikker som muligt ud fra et juridisk synspunkt.

39.

I forbindelse med oprettelsen af europæiske e-justice-tjenester, der muliggør kommunikation af oplysninger mellem retlige myndigheder eller mellem retlige myndigheder og borgerne eller fagfolk, bør disse oplysninger udveksles inden for sikre rammer. Der kan også i den sammenhæng tages hensyn til det forberedende arbejde, som er udført som led i Idabc.

40.

Da sådanne oplysninger for det meste er af personlig karakter ifølge europæisk lovgivning, er det absolut nødvendigt at sikre, at principperne i denne lovgivning overholdes.

41.

Da der er 23 forskellige sprog i Den Europæiske Unions institutioner og et ønske om at give borgerne i Europa en brugervenlig adgang til det europæiske e-justice-system, må der træffes målrettede foranstaltninger med hensyn til oversættelse og tolkning på dette område.

42.

I den forbindelse vil det være illusorisk at tro, at det kan være en tilstrækkelig løsning blot at give en borger lettere adgang til et e-justice-websted i en anden medlemsstat; en sådan adgang vil nemlig stort set være nytteløs på grund af sprogbarrieren.

43.

Denne sproglige udfordring vil kunne tages op, især med automatiske oversættelsessystemer, bl.a. vedrørende oversættelse af indholdet af de formularer, der anvendes i de europæiske instrumenter, og ved oprettelse af netværk for nationale oversættelsesressourcer.

44.

Der bør desuden skabes en arbejdsmetode, der gør det muligt at sikre en stringent oversættelse til EF-institutionernes 23 officielle sprog af de juridiske termer, der benyttes i medlemsstaternes retsregler, idet der tages fuldt hensyn til de semantiske spørgsmål.

45.

Alle disse aspekter kræver fastlæggelse af en procedure, der gør det muligt at vælge de tekniske standarder, der kan anvendes for at muliggøre interoperabilitet mellem medlemsstaternes systemer, samt fastlæggelse — således som det er kutyme for projekter i forbindelse med ikt — af fordelingen mellem

46.

En sådan struktur bør utvivlsomt bestå dels af ikt-eksperter, dels have oversættelseskapacitet. Følgende muligheder, der eventuelt kan supplere hinanden, kan overvejes:

47.

Gennemførelsen af europæisk e-justice kræver tilvejebringelse af betydelige finansielle midler, der primært skal bruges til

48.

De finansielle programmer vedrørende det civilretlige og strafferetlige område kan mobilisere op til 45 mio. EUR i 2008 og 2009. Dette beløb bør forhøjes kraftigt i de kommende år. De øvrige disponible beløb på De Europæiske Fællesskabers budget, der umiddelbart kan tildeles europæisk e-justice, bør også fastlægges nøje.

49.

I øvrigt bør der, således som Kommissionen foreslår det, snarest muligt indføres ét horisontalt program, der dækker både det civilretlige og det strafferetlige område. De budgetmæssige ressourcer bør forhøjes kraftigt for at dække behovene på nationalt plan og på fællesskabsplan i forbindelse med oprettelsen af europæisk e-justice. Det vil også være nødvendigt, at de nuværende udvælgelseskriterier i de civilretlige og de strafferetlige programmer bliver tydeliggjort og harmoniseret for at tage hensyn til kriterierne for europæisk e-justice som defineret i punkt III i dette dokument.

50.

Europæiske e-justice-projekter som defineret i denne handlingsplan, der ikke er dækket af punkt 49, vil kunne opnå den finansiering, der måtte være fastlagt i andre disponible fællesskabsprogrammer, for så vidt de opfylder de betingelser, der er fastsat i sådanne programmer.

51.

Udarbejdelsen af en flerårig handlingsplan forudsætter;

52.

Det betyder, at Rådet under overholdelse af de enkelte institutioners autonomi og i overensstemmelse med artikel 5 og 7 i EF-traktaten skal træffe en række afgørelser om de spørgsmål, der omhandles i dette dokument, navnlig

53.

I den forbindelse påpeger formandskabet, at de få erfaringer med eksisterende e-justice-systemer (lancering af webstedet for det europæiske retlige netværk på det strafferetlige område og sammenkobling af strafferegistre) viser, at et initiativ fra en eller flere medlemsstater ofte har været afgørende for lanceringen af projekter.

54.

Ud over en vis udviklingsfase gør deltagelsen af et større antal medlemsstater dog arbejdet mere komplekst. Det bliver derfor nødvendigt at tilføje en europæisk dimension til udarbejdelsen, forvaltningen og udviklingen af projektet.

55.

De forskellige tekniske aspekter, der er blevet gennemgået ovenfor, viser i øvrigt, at visse opgaver af horisontal karakter vil vinde ved at blive forvaltet på europæisk plan. Der kan i øvrigt forventes betydelige stordriftsfordele, når antallet af disponible e-justice-tjenester stiger.

56.

Formandskabet foreslår, at programmet e-justice benævnes europæisk e-justice.

57.

Under hensyntagen til de aspekter, der er omhandlet i denne handlingsplan, og for at give mulighed for at gennemføre et flerårigt program for gennemførelse af europæisk e-justice foreslår formandskabet, at der indføres følgende samlede arbejdsstruktur:

58.

Rådet skal i overensstemmelse med de retningslinjer, der fastlægges i denne handlingsplan, stå for opfølgningen af iværksættelsen af det flerårige program. Den træffer alle de nødvendige beslutninger med henblik på at nå de mål, der er fastsat i denne handlingsplan. Den skal navnlig på baggrund af kriterierne i punkt III og i snævert samarbejde med Kommissionen udarbejde en liste over nye projekter, som foreslås af gruppen, medlemsstaterne (litra c)) eller Kommissionen.

59.

Kommissionen foretager på eget initiativ eller på Rådets anmodning de undersøgelser, den finder passende.

60.

Rådet kan fastlægge projekternes funktionsspecifikationer.

61.

For så vidt angår den finansielle støtte fra Fællesskabet tager Europa-Kommissionen under overholdelse af de gældende procedurer fuldt ud hensyn til de retningslinjer og afgørelser, som Rådet har truffet.

62.

Europa-Kommissionen stiller en projekttilsynsstruktur til rådighed for Rådet, som har til opgave

63.

Med forbehold af reglerne i litra a) kan medlemsstaterne eventuelt ved hjælp af disponibel finansiel støtte fra Fællesskabet foreslå og iværksætte nye europæiske e-justice-projekter i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som Rådet har defineret i fuldt samråd med Kommissionen, navnlig med hensyn til at overholde de tekniske standarder og indføre flersprogede grænseflader.

64.

Gruppen vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice) foretager i første halvår 2010 en evaluering af det arbejde, som projekttilsynsstrukturen har gennemført, og forelægger eventuelt Rådet passende forslag med henblik på at forbedre dens funktion.

65.

Det flerårige program i bilaget vil blive ajourført regelmæssigt, efterhånden som arbejdet skrider frem.

66.

Coreper/Rådet skal godkende denne handlingsplan for europæisk e-justice.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/13

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/14

1.

I henhold til forordning (EØF) nr. 574/72 sker omregningen til en given valuta af beløb udtrykt i en anden valuta til den kurs, der i løbet af den i stk. 2 fastsatte referenceperiode beregnes af Kommissionen på grundlag af det månedlige gennemsnit af de referencekurser for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

2.

Referenceperioden er:

Omregningskurserne for valuta vil blive offentliggjort i andet nummer af Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) i februar, maj, august og november.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/16

1.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

2.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en fællesskabsdimension som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

3.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at med henblik på at vurdere denne transaktion, må følgende relevante produktmarkeder afgrænses:

4.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at det relevante geografiske marked med henblik på vurdering af denne transaktion er:

5.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den påtænkte fusion må forventes at hæmme den effektive konkurrence betydeligt på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, for så vidt angår følgende markeder:

6.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den påtænkte fusion ikke forventes at hæmme den effektive konkurrence betydeligt på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, for så vidt angår følgende markeder:

7.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at tilsagnene er tilstrækkelige til at fjerne de væsentlige konkurrencehindringer på følgende markeder:

8.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at under forudsætning af, at partnerne overholder deres tilsagn, og i betragtning af de samlede tilsagn, hæmmer den foreslåede fusion ikke betydeligt den effektive konkurrence på fællesmarkedet eller på en væsentlig del heraf.

9.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion bør erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen.

10.

Det Rådgivende Udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/19

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/21

(1)

Frieslands Foods har 9 417 medlemmer (2007) og sælger mælkeprodukter til forbrugere i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika og ingredienser til professionelle og industrielle kunder i hele verden.

(2)

Campina er et mejerikooperativ med 6 885 landmænd som medlemmer (2007), med aktiviteter inden for friske mælkeprodukter, ost, smør, frisk og langtidsholdbare smagstilsatte drikke samt emulsioner i forskellige lande i Europa, Nord- og Sydamerika og Asien.

(3)

Den 12. juni 2008 modtog Kommissionen en formel anmeldelse i henhold til artikel 4 i EF-fusionsforordningen, hvorved kooperativerne Zuivelcoöperatie Campina U.A., i det følgende benævnt »Campina«, og Zuivelcoöperatie Friesland Foods U.A., i det følgende benævnt »Friesland Foods«, fusionerer ved en fusion i retlig forstand. I det følgende benævnes Campina og Friesland Foods samlet »de anmeldende parter«.

(4)

Efter at have behandlet anmeldelsen vedtog Kommissionen den 17. juli 2008 en beslutning, hvori den konkluderede, at transaktionen er omfattet af EF-fusionsforordningen og rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, og Kommissionen indledte en procedure efter artikel 6, stk. 1, litra c), i EF-fusionsforordningen.

(5)

Den 3. oktober 2008 blev der sendt en klagepunktsmeddelelse til de anmeldende parter, jf. artikel 18 i EF-fusionsforordningen. Friesland Foods og Campina besvarede klagepunktsmeddelelsen den 17. oktober 2008. Den 21. oktober 2008 fandt en mundtlig høring sted på de anmeldende parters anmodning.

(6)

Den 28. oktober 2008 tilbød de anmeldende parter at afgive tilsagn for at gøre den foreslåede fusion forenelig med fællesmarkedet. Disse tilsagn blev ændret, og den endelige version af dem blev indgivet til Kommissionen den 27. november 2008.

(7)

Mælkesektoren omfatter en række indbyrdes relaterede produktmarkeder, der afspejler det brede sortiment af mælkebaserede slutprodukter. Den typiske forretningsmodel for mejerier, navnlig mejerikooperativer, er at bruge den rå mælk fra landmændene til at fremstille en række forskellige mælkeprodukter. Det fælles råmateriale, nemlig rå mælk, betyder, at priserne på mælkeprodukter følger nogenlunde samme udvikling.

(8)

Rå mælk består af forskellige ernæringsmæssige dele: fedt, protein, laktose (= mælkesukker) og mineraler. I nogle mælkeprodukter er det kun de ikke-fedtholdige dele (især protein og laktose), der anvendes. Andre produkter, navnlig smør og fløde, bygger på mælkefedt. Mange nøgleprodukter, såsom ost og mælk, indeholder en blanding af fedtholdige og ikke-fedtholdige dele. Nogle produkter — især fløde, kærnemælk og valle — er egentlig biprodukter fra fremstillingen af de primære mælkeprodukter, såsom konsummælk og ost.

(9)

For så vidt angår det relevante produktmarked, bekræftede markedsundersøgelsen, at økologisk rå mælk og konventionel rå mælk på efterspørgselssiden ikke er substituerbare for mejerierne. På udbudssiden har landmænd, der fremstiller økologisk mælk, ikke noget incitament til at lægge produktionen om til konventionel rå mælk i betragtning af det pristillæg, de får, og de investeringer, de har foretaget, for at fremstille økologisk rå mælk. Det er muligt for en landmand, der fremstiller konventionel mælk, at gå over til at fremstille økologisk mælk, men det forudsætter betydelige investeringer i græsområder (som bruges i større omfang) og i gennemsnit en overgangsperiode på 2 år. Man er derfor nået til den konklusion, at køb af konventionel og økologisk rå mælk udgør to forskellige produktmarkeder.

(10)

Med hensyn til det relevante geografiske marked (for både konventionel og økologisk rå mælk) har det vist sig, at parternes aktiviteter kun overlapper i Nederlandene. De mængder, der transporteres årligt af Campina fra Tyskland og Belgien til Nederlandene, er forsvindende små i sammenligning med den samlede mængde rå mælk, som de anmeldende parter køber i Nederlandene (over 8 000 mio. kg pr. år). Fusionen menes derfor ikke at have betydelig indflydelse på markedet for køb uden for Nederlandene, og vurderingen har fokuseret på Nederlandene.

(11)

Med hensyn til det relevante produktmarked er konklusionen den, at der må skelnes mellem friske og langtidsholdbare almindelige mælkeprodukter. Hver kategori kan igen opdeles i økologiske og konventionelle produkter.

(12)

Inden for konventionelle og økologiske friske almindelige mælkeprodukter er frisk mælk, frisk kærnemælk, yoghurt naturel og creme særskilte relevante produktmarkeder på grund af manglende substitutionsmuligheder på kunde- og leverandørsiden. Creme vil blive behandlet i afsnittet om friske mælkedesserter. Med hensyn til frisk mælk tilhører frisk kærnemælk, yoghurt naturel, produkter af eget mærke og mærkevarer samme produktmarked i foregående led. Muligheden for at opdele i detailsektor/foodservicesektor står åben for konventionelle almindelige friske mælkeprodukter, mens økologiske friske mælkeprodukter til foodservice- og detailsektoren tilhører samme marked.

(13)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er man nået til den konklusion, at et sådant marked er nationalt i foregående led for (økologisk og konventionel) frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel.

(14)

Eftersom den eneste overlapning i langtidsholdbare mælkeprodukter er langtidsholdbar mælk, og der hverken er substitutionsmuligheder på efterspørgsels- eller udbudssiden, er det relevante produktmarked langtidsholdbar mælk uden skelnen mellem produkter af eget mærke og varemærker. Muligheden for at opdele distributionskanalen i detailsektor/foodservicesektor står åben. Det relevante geografiske marked er større end det nationale og omfatter Belgien, Nederlandene og Tyskland.

(15)

Med hensyn til det relevante produktmarked bør særskilte produktmarkeder for salget af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail (supermarkeder, hypermarkeder og lavprismarkeder) afgrænses. Der skelnes ikke yderligere mellem salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost (Gouda/Maasdam/Edam, naturel/skorpefri, 15 dage gammel ost naturel/anden ost naturel) og salget af ost af hollandsk type til moderne former for detail (Gouda/Maasdam/Edam, naturel/skorpefri), da det ikke ville have nogen væsentlig indflydelse på konkurrencevurderingen.

(16)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er markederne for salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail (herunder alle mere indsnævrede segmenter undtagen skorpefri) af nationalt omfang, mens markederne for salget af skorpefri ost af hollandsk type (herunder alle mere snævre segmenter) til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne forme for detail er større og omfatter mindst Nederlandene og Tyskland.

(17)

Det er konstateret, at det relevante produktmarked for smør i første omgang bør opdeles i særskilte markeder for henholdsvis bulksmør og pakkesmør. Bulksmør tilhører et andet marked end bulkplantefedt. Det kan desuden opdeles i smør (82 % fedtindhold), ikke-fraktioneret smørolie (eller smørolie med et fedtindhold på 99,8 %) og fraktioneret smørolie (eller fraktioneret smør sorteret efter smeltepunkt). Med hensyn til pakkesmør tilhører smør og plantefedt forskellige markeder, og markedet for pakkesmør inddeles yderligere i pakkesmør til detailsektoren og pakkesmør til foodservicesektoren. Der er ikke taget stilling til, om mærkevarer og pakkesmør af eget mærke tilhører samme marked, da en skelnen ikke ville have nogen indflydelse på konkurrencevurderingen.

(18)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er markederne for bulksmør, fraktioneret smørolie og ikke-fraktioneret smørolie EØS-omspændende. Det relevante geografiske marked for pakkesmør omfatter mindst Nederlandene, Belgien og Tyskland. Spørgsmålet om, hvorvidt det relevante geografiske marked for pakkesmør er EØS-omspændende, står åbent, da det ikke vil få afgørende betydning for konkurrencevurderingen.

(19)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der forskellige markeder for forædlet yoghurt og kvark afhængigt af distributionskanalen. Spørgsmålet om, hvorvidt der bør skelnes mellem forædlet yoghurt på den ene side og kvark på den anden side, mellem sundhedsanprisning/manglende sundhedsanprisning og mellem egne mærker eller mærkevarer, kan stå åbent, da det ikke vil få indflydelse på konkurrencevurderingen. Da Friesland Foods ikke er aktive i sundhedssegmentet, er yoghurt og kvark med sundhedsanprisning ikke drøftet yderligere.

(20)

For så vidt angår det relevante geografiske marked, er markedet nationalt i foregående led for forædlet yoghurt og kvark til foodservicesektoren og større end det nationale marked i foregående led for forædlet yoghurt og kvark til detailsektoren.

(21)

På dette marked blev der indledningsvist skelnet mellem friske smagstilsatte mælkedrikke og langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke.

(22)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der særskilte relevante produktmarkeder for sundhedsanpriste friske smagstilsatte mælkedrikke og friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning, som kan opdeles yderligere i levering af mærkevarer og produkter af eget mærke og efter distributionskanal (detailsektor/foodservicesektor). Da den foreslåede fusion ikke ville kunne hæmme den effektive konkurrence på markedet for friske smagstilsatte mælkedrikke med sundhedsanprisning, og markedet for egne mærker ikke ville blive påvirket, fokuseres der i konkurrencevurderingen på markedet for friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning, som er mærkevarer.

(23)

Med hensyn til langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke blev det konstateret, at mælkedrikke med chokoladesmag og mælkedrikke med frugtsmag tilhører særskilte produktmarkeder. Der er ingen grund til at konstatere, hvorvidt udbud af langtidsholdbare mælkedrikke, som enten er af eget mærke eller er mærkevarer, tilhører forskellige produktmarkeder. Man behøver heller ikke opdele distributionskanalen i detail- og foodservicesektor.

(24)

For så vidt angår det relevante geografiske marked, er dette marked nationalt for foregående led for friske smagstilsatte mælkedrikke uden sundhedsanprisning. Med hensyn til langtidsholdbare smagstilsatte mælkedrikke blev det konstateret, at det geografiske område på et marked, som omfatter produkter af eget mærke og mærkevarer, er større end det nationale og omfatter Belgien, Nederlandene og Tyskland. Hvis produktmarkedet i foregående led begrænses til mærkevarer ud fra den betragtning, at der er stor forskel på mærker i de enkelte landene, er disse markeder nationale.

(25)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der særskilte relevante produktmarkeder for frisk creme, grød og portionsdesserter. Det er ikke nødvendigt at adskille creme i produkter af eget mærke/varemærker. Det er ikke nødvendigt at afgøre, om markedet bør opdeles efter distributionskanal, da det ikke ville have indflydelse på konkurrencevurderingen.

(26)

Det relevante geografiske marked for markederne for creme og grød er nationalt.

(27)

Det er konstateret, at det relevante produktmarked for fløde i første omgang bør opdeles i særskilte markeder for henholdsvis fløde og sprayflødeskum. Med hensyn til fløde skelnes der mellem fløde af animalsk oprindelse og fløde af plantefedt og, inden for hvert af disse segmenter, mellem fløde solgt via detailsektorens, foodservicesektorens eller industriens salgskanaler. Markedet for fløde af animalsk oprindelse omfatter både fløde med lav og høj fedtprocent. Inden for markedet for fløde af animalsk oprindelse er der ikke skelnet mellem frisk fløde og langtidsholdbar fløde, da det ikke ville have nogen indflydelse på konkurrencevurderingen. Spørgsmålet om forskellen mellem mærkevarer og fløde af eget mærke står ligeledes åbent, da det ikke ville have indflydelse på den endelige konklusion om virkningerne af transaktionen. Eftersom parternes aktiviteter ikke overlapper hinanden på markedet for fløde af plantefedt, fokuseres der i vurderingen på fløde af animalsk oprindelse.

(28)

Med hensyn til sprayflødeskum findes der to relevante produktmarkeder: sprayflødeskum solgt til detailsektoren og sprayflødeskum solgt til foodservicesektoren. Detailmarkedet for sprayflødeskum omfatter både mærkevarer og produkter af eget mærke, mens spørgsmålet om at skelne mellem mærkevarer og produkter af eget mærke kan stå åbent for foodservicesektorens vedkommende, da det ikke ville have indflydelse på konkurrencevurderingen.

(29)

Det relevante geografiske marked for fløde solgt til foodservicesektoren, detailsektoren og industrien og for sprayflødeskum solgt til detailsektoren og foodservicesektoren rækker videre end de nationale grænser og omfatter mindst Nederlandene, Belgien og Tyskland.

(30)

Med hensyn til det relevante produktmarked er der særskilte relevante produktmarkeder for kaffemælk og kaffefløde. Det er ikke nødvendigt at opdele disse produkter i mærkevarer og produkter af eget mærke. Distributionskanalen bør opdeles i detailsektor/foodservicesektor.

(31)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er de relevante geografiske markeder for kaffemælk og kaffefløde større end det nationale og omfatter Nederlandene, Belgien og Tyskland.

(32)

Med hensyn til det relevante produktmarked er flydende emulsioner og spraytørrede emulsioner adskilte produktmarkeder. Derudover tilhører forskellige kategorier af spraytørrede emulsioner, såsom flødepulver, skum og topping, særskilte produktmarkeder. Eftersom Campina ikke er aktiv inden for fedtstofkoncentrater og indkapslede olier med højt næringsindhold, og Friesland Foods ikke er at finde i segmentet for stabilisatorer til dej, tages der ikke stilling til den præcise produktmarkedsafgrænsning for disse tre produkter.

(33)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er markederne for flødepulver, skum, topping og stabilisatorer til dej EØS-omspændende.

(34)

Med hensyn til det relevante produktmarked udgør laktose til levnedsmidler og laktose til farmaceutisk brug to særskilte relevante produktmarkeder. Med hensyn til laktose til farmaceutisk brug er hjælpestoffer, såsom stivelse, mannitol og mikrokrystallinsk cellulose, ikke reelle alternativer for kunder og udøver derfor ikke konkurrencepres. Eftersom transaktionen ikke vil føre til konkurrenceproblemer hverken på markedet for laktose til farmaceutisk brug eller til eventuelle snævrere markeder for laktose til farmaceutisk brug til direkte kompression og vådgranulering, såfremt disse afgrænses, foretages denne adskillelse ikke. Endelig bør der afgrænses et særskilt relevant produktmarked for laktose til tørpulverinhalatorer. Med hensyn til laktose til tørpulverinhalatorer bør der afgrænses et særskilt relevant marked for sofistikeret og mindre sofistikeret laktose til tørpulverinhalatorer.

(35)

Med hensyn til det relevante geografiske marked er det, for så vidt angår laktose til levnedsmidler, ikke nødvendigt at drage en konklusion, da der ikke opstår konkurrenceproblemer, uanset hvordan det relevante geografiske marked afgrænses. Med hensyn til laktose til farmaceutisk brug og laktose til tørpulverinhalatorer lod man afgrænsningen af det geografiske marked stå åben. På det verdensomspændende marked ville den fusionerede enheds stilling både med hensyn til laktose til farmaceutisk brug og laktose til tørpulverinhalatorer stort set være den samme som på et EØS-omspændende marked. Transaktionen ville ikke hæmme den effektive konkurrence på det verdensomspændende marked og på det EØS-omspændende marked for laktose til farmaceutisk brug og til tørpulverinhalatorer, uanset hvordan markederne afgrænses geografisk.

(36)

Der blev foretaget en grundig analyse af, hvordan de mælkemarkeder, der er berørt af fusionen, er opbygget og fungerer. Resultatet viste, at fusionen sandsynligvis ikke vil hæmme den effektive konkurrence på markedet for langtidsholdbar mælk, økologiske friske almindelige mælkeprodukter, bulksmør og pakkesmør, fløde og sprayflødeskum, kaffefløde, spraytørrede emulsioner, laktose til levnedsmidler, laktose til farmaceutisk brug og laktose til tørpulverinhalatorer.

(37)

Den foreslåede fusion ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markedet for køb af rå mælk, friske almindelige mælkeprodukter, ost, forædlet yoghurt, friske smagstilsatte mælkedrikke, langtidsholdbare mælkedrikke, frisk creme og grød.

(38)

Med hensyn til køb af rå mælk ville fusionen sammenbringe de to største købere af rå mælk i Nederlandene, som stort set [70-80 %] ville få kontrol over markedet.

(39)

Konkurrenceproblemet består ikke i, at den fusionerede enhed ville kunne udøve markedsindflydelse i foregående led og sænke den pris, landmændene får for mælken. Det består snarere i, den nye operatør i kraft af sin markedsindflydelse på efterfølgende led ville kunne øge fortjenesten og dermed betale landmændene en højere pris. Den fusionerede enhed ville derved blive i stand til at tiltrække flere landmænd og fastholde og/eller styrke sit forsyningsgrundlag. En sådan situation ville gøre det vanskeligere at få adgang til og/eller udvide på de primære efterfølgende led, hvor hollandsk rå mælk er en forudsætning for at kunne konkurrere effektivt.

(40)

Ved friske mælkeprodukter forstås friske almindelige mælkeprodukter (frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel), forædlet yoghurt og kvark, friske smagstilsatte mælkedrikke, frisk creme og grød.

(41)

Den foreslåede transaktion ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt som følge af, at der ville blive skabt en dominerende stilling på markedet for frisk mælk, frisk kærnemælk og yoghurt naturel i Nederlandene, som er en væsentlig del af fællesmarkedet, uanset at dette marked ville blive yderligere opdelt efter distributionskanal. Konklusionen byggede blandt andet på parternes høje kombinerede markedsandel, på det forhold, at de blev betragtet som hinandens nærmeste konkurrenter, at det ville være vanskeligt for kunderne at skifte til andre leverandører, og at det ville være vanskeligt for kunderne at udvide produktionen i tilfælde af en prisstigning.

(42)

Af samme årsager som anført ovenfor ville den anmeldte fusion hæmme den effektive konkurrence betydeligt som følge af, at der ville blive skabt en dominerende stilling på markedet for forædlet yoghurt og kvark i Nederlandene, som leveres til foodservicesektoren, og på markedet i Nederlandene for friske smagstilsatte mælkedrikke med sundhedsanprisninger, der er mærkevarer, opdelt efter distributionskanal i detail- og foodservicesektoren.

(43)

Med hensyn til markedet for friske desserter ville den anmeldte fusion sandsynligvis hæmme den effektive konkurrence betydeligt på i) markedet for frisk creme i Nederlandene og ii) markedet for grød i Nederlandene, som udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, uanset om det er nødvendigt at opdele disse markeder yderligere efter distributionskanal. Også i dette tilfælde byggede konklusionen blandt andet på parternes markedsposition, på det forhold, at de blev betragtet som hinandens nærmeste konkurrenter, og at det derfor var vanskeligt for kunder at skifte til alternative leverandører.

(44)

Fusionen ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markederne for salg af ost af hollandsk type til specialiserede engrosforhandlere af ost (herunder ved en snævrere opdeling i naturel, Gouda og 15 dage gammel ost) og til moderne former for detail (herunder ved en snævrere opdeling i naturel og Gouda) i Nederlandene. Hvert af disse markeder udgør en væsentlig del af fællesmarkedet.

(45)

Med hensyn til salg til specialiserede engrosforhandlere af ost bygger denne vurdering bl.a. på parternes store markedsandele ([40-70 %]), den tætte konkurrence mellem parterne, de begrænsede muligheder, som de specialiserede engrosforhandlere af ost har for at skifte til alternative nationale eller udenlandske leverandører, de begrænsede udsigter til adgang og udvidelse i nærmeste fremtid samt det forhold, at alle de udligningsfaktorer, parterne har fremført (f.eks. mindre efterspørgsel og stigende genindførsel/salg af ost, som oprindeligt var tiltænkt eksport i tilfælde af prisstigninger, påstået afhængighed af engrosforhandleres lagrings- og modningskapacitet) ikke er tilstrækkelige til at forhindre de fusionerende parter i at hæve priserne.

(46)

Med hensyn til salg til moderne former for detail bygger denne vurdering bl.a. på parternes store markedsandele ([60-70 %]), den tætte konkurrence mellem parterne, den ringe grad af konkurrence mellem parterne og de specialiserede engrosforhandlere af ost, de begrænsede muligheder inden for moderne former for detailhandel for at skifte til alternative nationale eller udenlandske leverandører, de begrænsede udsigter til adgang og udvidelse i nærmeste fremtid samt det forhold, at alle de udligningsfaktorer, parterne har fremført (f.eks. købekraft, stigende genindførsel/salg af ost, som oprindeligt var tiltænkt eksport og øget brug af skorpefri ost i tilfælde af prisstigninger) ikke er tilstrækkelige til at forhindre de fusionerende parter i at hæve priserne.

(47)

Der blev ikke konstateret konkurrenceproblemer på markederne for salg af Maasdam og skorpefri ost af hollandsk type (snævrere opdelinger inklusive) til specialiserede engrosforhandlere af ost og moderne former for detail i Nederlandene.

(48)

Med hensyn til markedet for langtidsholdbare mælkedrikke vil den anmeldte fusion sandsynligvis hæmme den effektive konkurrence på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag, der er mærkevarer, i Nederlandene, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag, der er mærkevarer, i Nederlandene, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag, der er mærkevarer, i Belgien, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag, der er mærkevarer, i Belgien, på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med chokoladesmag, hvad enten det er produkter af eget mærke eller mærkevarer, i Nederlandene, Belgien og Tyskland og på markedet for langtidsholdbare mælkedrikke med frugtsmag, hvad enten det er produkter af eget mærke eller varemærker, i Nederlandene, Belgien og Tyskland, uanset at disse markeder opdeles yderligere efter distributionskanal.

(49)

Denne konklusion bygger på, at det er konstateret, at de fusionerende selskaber bl.a. har store markedsandele, betragtes som tætte konkurrenter og ejer stærke mærkevarer. Det fremgik endvidere af markedsanalysen, at kunder sandsynligvis ikke vil skifte, og at nye adgange til markedet er usandsynlige.

(50)

For at imødegå de påpegede konkurrenceproblemer, der opstår som følge af transaktionen, har Campina og Friesland Foods foreslået tilsagn, jf. artikel 8, stk. 2, i EF-fusionsforordningen. De første tilsagn blev afgivet den 28. oktober 2008 og suppleret den 5. november 2008 for at få Kommissionens accept af transaktionen. Tilsagnspakken består af afhændelse af aktiviteter inden for frisk mælk, ost, langtidsholdbare mælkedrikke og adgang til rå mælk.

(51)

Kommissionen har efterfølgende foretaget en markedstest af tilsagnene. Resultatet af den første markedstest viste, at der var behov for væsentlige forbedringer. Derfor indgav parterne den 19. november en revideret tilsagnspakke, som afhjalp de svagheder, der var påpeget i den første tilsagnspakke med hensyn til afhændelse af aktiviteter inden for frisk mælk, ost og langtidsholdbare mælkedrikke. Kommissionen nærede dog stadig tvivl om, hvorvidt den manglende adgang til rå mælk ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt i efterfølgende led for så vidt angår friske almindelige mælkeprodukter og ost af hollandsk type i Nederlandene generelt og dermed resultere i manglende levedygtighed for de afhændede aktiviteter i efterfølgende led i særdeleshed. Markedstesten af anden tilsagnspakke bekræftede, at der var behov for forbedringer på dette område.

(52)

Følgelig afgav parterne den 27. november 2008 en endelige tilsagnspakke.

(53)

På ovenstående baggrund omfatter den endelige tilsagnspakke:

(54)

Alle Friesland Foods' aktiviteter vedrørende frisk mælk i Nederlandene, dvs. produkterne frisk mælk, frisk kærnemælk, yoghurt naturel, forædlet yoghurt og kvark, frisk creme, grød, friske smagstilsatte mælkedrikke, frisk fløde og økologiske friske almindelige mælkeprodukter, i det følgende benævnt »den afhændede virksomhed vedrørende friske produkter«.

(55)

En eksklusiv femårig tilladelse, der kan fornys, til at anvende Friesche Vlag-mærket i Nederlandene for den nuværende Friesland Foods portefølje for friske produkter, efterfulgt af en varig »blackoutperiode«.

(56)

Ejerskabet af Campinas Melkunie-mærke og ejerskabet af alle Friesche Vlag-undermærker og alle varemærker, der er specifikke for Friesland Foods Fresh' produkter (med undtagelse af Friesche Vlag-mærket selv) er omfattet af afhændelsen.

(57)

Afhændelse af Campinas Bleskensgraaf produktionsanlæg og udtagelse af et salgsteam og andre ansatte inden for forskning og udvikling, planlægning og logistik samt generel støtte fra den fusionerede enheds salgsorganisation, i det følgende benævnt »den afhændede virksomhed vedrørende ost«.

(58)

Med hensyn til langtidsholdbare mælkedrikke afhændelse af Campinas mærke Choco Choco i chokoladesmagssegmentet og afhændelse af frugtsmagsmærket Yogho Yogho i Nederlandene.

(59)

Den afhændede virksomhed omfatter bl.a. alle materielle og immaterielle aktiver (herunder intellektuelle ejendomsrettigheder), som bidrager til den nuværende transaktion. Endvidere er alle licenser, tilladelser og autorisationer, der er udstedt af en statslig organisation, omfattet, hvilket også gælder samtlige af den afhændede virksomheds kontrakter, lejekontrakter, forpligtelser og kundeordrer samt dens kunder, kreditter og andre dokumenter. Personalet er også omfattet.

(60)

Tre elementer har til formål af sikre adgangen til rå mælk for konkurrenter i efterfølgende led, herunder den afhændede virksomhed. For det første er der en overgangsaftale om levering, som sikrer rå mælk til begge produktionsanlæg. Ifølge denne overgangsaftale om levering kan den afhændede virksomhed få rå mælk fra den fusionerede enhed til den »garanterede pris« (som er den pris, den fusionerede enhed garanterer sine landmænd) minus 1 %.

(61)

For det andet vil der efter den periode, der er omfattet af overgangsaftalen om levering, blive oprettet en fond (Dutch Milk Fund, DMF) for at sikre, at der er adgang til en maksimummængde rå mælk på 1,2 mia. kg pr. år. Den vil bygge på et system med trækningsrettigheder for konkurrenter i efterfølgende led. Den afhændede virksomhed vedrørende friske produkter og den afhændede virksomhed vedrørende ost vil have privilegerede trækningsrettigheder som anført i de forbedrede tilsagn, dvs. op til den mængde, der repræsenterer den afhændede virksomheds samlede produktionskapacitet. Prisen på rå mælk gennem denne ordning vil ligeledes være den »garanterede pris« minus 1 % i de første fem år.

(62)

For det tredje skal der skabes strukturelle ændringer. Den fusionerede enheds udgangsbarrierer for landmænd vil blive sænket for at sikre i) anskaffelse af rå mælk uafhængigt af den fusionerede enhed og ii) muligheden for, at den afhændede virksomhed i efterfølgende led kan etablere en langsigtet strukturel løsning på problemet med at skaffe rå mælk. Det består af en udgangsbetaling (opstartsbetaling) på 5 EUR pr. 100 kg, som betales til alle medlemmer, der udgår af den fusionerede enhed, indtil et antal medlemmer, som tegner sig for en mængde på 1,2 mia. kg rå mælk, har forladt FrieslandCampina.

(63)

Af de ovennævnte grunde konkluderes det i beslutningen, at den planlagte transaktion ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det.

(64)

Fusionen måtte derfor erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen efter EF-fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/28

Sächsische Aufbaubank — Förderbank

Pirnaische Straße 9

01069 Dresden

DEUTSCHLAND

Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit

Referat 36, Verwaltungsbehörde des EU-Programms „Grenzübergreifende Zusammenarbeit“

Wilhelm Buck Straße 2

01097 Dresden

DEUTSCHLAND

Minister für Ernährung und Ländlichen Raum des Landes Baden-Württemberg

Postfach 10 34 44

70029 Stuttgart

DEUTSCHLAND

Bayerischen Staatsminister für Landwirtschaft und Forsten

Postfach 22 00 12

80535 München

DEUTSCHLAND

Senatsverwaltung für Gesundheit, Umwelt und Verbraucherschutz

Brückenstr. 6

10179 Berlin

DEUTSCHLAND

Minister für Ländliche Entwicklung, Umwelt und Verbraucherschutz des Landes Brandenburg

Postfach 60 11 50

14411 Potsdam

DEUTSCHLAND

Senator für Wirtschaft und Häfen der Freien Hansestadt Bremen

Postfach 10 15 29

28015 Bremen

DEUTSCHLAND

Senator für Wirtschaft und Arbeit der Freien und Hansestadt Hamburg

Postfach 11 21 09

20421 Hamburg

DEUTSCHLAND

Minister für Umwelt, ländlichen Raum und Verbraucherschutz des Landes Hessen

Postfach 31 09

65021 Wiesbaden

DEUTSCHLAND

Minister für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz des Landes Mecklenburg-Vorpommern

Postfach

19048 Schwerin

DEUTSCHLAND

Minister für Ernährung, Landwirtschaft, Verbraucherschutz und Landesentwicklung des Landes Niedersachsen

Postfach 2 43

30002 Hannover

DEUTSCHLAND

Minister für Umwelt und Naturschutz, Landwirtschaft und Verbraucherschutz des Landes Nordrhein-Westfalen

Postfach

40190 Düsseldorf

DEUTSCHLAND

Minister für Wirtschaft, Verkehr, Landwirtschaft und Weinbau des Landes Rheinland-Pfalz

Postfach 3269

55022 Mainz

DEUTSCHLAND

Minister für Umwelt des Saarlandes

Postfach 10 24 61

66024 Saarbrücken

DEUTSCHLAND

Sächsischen Staatsminister für Umwelt und Landwirtschaft

Postfach

01076 Dresden

DEUTSCHLAND

Ministerin für Landwirtschaft und Umwelt des Landes Sachsen-Anhalt

Postfach 37 62

39012 Magdeburg

DEUTSCHLAND

Minister für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein

Postfach 5009

24062 Kiel

DEUTSCHLAND

Minister für Landwirtschaft, Naturschutz und Umwelt des Freistaates Thüringen

Postfach 90 03 65

99106 Erfurt

DEUTSCHLAND

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/31

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/32

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/33

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/34

—

emne nr. 8:

Prioriteret TEN-T nr. 21 om motorveje til søs. Det maksimale beløb, der er til rådighed for de udvalgte forslag i 2009, er 30 mio. EUR

—

emne nr. 9:

Projekter om intelligente transportsystemer for vejtrafik. Det maksimale beløb, der er til rådighed for de udvalgte forslag i 2009, er 100 mio. EUR

—

emne nr. 10:

Projekter om European Rail Traffic Management Systems (ERTMS — det europæiske system til styring af jernbanetrafik). Det maksimale beløb, der er til rådighed for de udvalgte forslag i 2009, er 240 mio. EUR.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/35

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/36

1.

Den 23. marts 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved General Motors Corporation (»GM«, USA) gennem opkøb af aktier og aktiver erhverver kontrol over Delphi Corporations (USA) samlede aktiviteter vedrørende styresystemer (»Delphi Steering Business«), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5500 — General Motors/Delphi Steering Business sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/37

—

direkte på ministeriets websted (www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmes venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE (Reg CE 510/2006)«.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/41

a)

Organoleptiske: kraftig gul krumme og gyldenbrun overflade, tæt og svampet konsistens, sød smag og karakteristisk smøraroma.

b)

Morfologiske: afhængigt af vægten skelnes der mellem tre typer af Sobaos:

c)

Præsentationsmåde: Sobao Pasiego fremstår i en firkantet papirbageform, hvor de foldede kanter giver den de karakteristiske vinger

—

produktets egenskaber: Sobao Pasiego har særlige egenskaber, der sammenfattes i afsnit 4.2 og 4.5 og skyldes de særlige forarbejdningskrav

—

kontrol, der sikrer sporbarheden og dermed Sobaos oprindelse.

—

sobaos fremstilles og pakkes udelukkende på virksomheder, der er opført i registret »Registro de Obradores de la Indicación Geográfica Protegida«

—

producenterne skal underkastes en vurdering, inden de kan blive opført i registret, og herefter regelmæssige vurderinger, for at de fortsat kan stå opført i kontrolorganets register

—

sobaos skal fremstilles i henhold til den metode, der er beskrevet i afsnit 4.5

—

kun Sobaos, der har opfyldt alle kontrolprocedurens krav, kan markedsføres med oprindelsesgarantien og være mærket med etikette og kontroletikette

—

kontrolorganet foretager kontrol og regelmæssige vurderinger af fremstillingsmetoden og markedsføringen af produktet

—

kontrolorganet anvender forordningens sanktioner, hvis det konstateres, at kravene ikke er overholdt

—

test af produktet omfatter analyse af fysiske og kemiske, organoleptiske og mikrobiologiske egenskaber.

1)

Sobao Pasiego fremstilles af følgende ingredienser: smør (26 % ± 3), sukker (26 % ± 4) (saccharose), friske æg (19 % ± 6) og hvedemel (26 % ± 4). Øvrige ingredienser: dextrose, glucose og salt (0,3 % ± 0,3). Eventuelt kan tilsættes reven citronskræl, anis eller rom.

2)

Tilsætningsstoffer. Det er tilladt at anvende følgende tilsætningsstoffer:

Styrkelsesmiddel: (1,5 % ± 1.5), konserveringsmiddel: kaliumsorbat højst 1,5 gram pr. kilogram dej, smøraroma og fugtighedsbevarende middel.

1)

Fremstilling af dejblandingen.

2)

Dosering.

3)

Bagning.

4)

Afkøling.

5)

Emballering: Forsendelse og transport fra fremstillingsvirksomheden sker i passende færdigpakninger eller emballage, der er behørigt mærket og forsynet med etiketter.

6)

Opbevaring: Det er ikke tilladt at opbevare produktet ved nedfrysning.

—

Navnet på den geografiske betegnelse: »Sobao Pasiego«

—

Angivelsen »Indicación Geográfica Protegida« (»Beskyttet geografisk betegnelse«) dvs. »IGP« (»BGB«).

—

logoet for den geografiske betegnelse

—

kontrolnummeret fra kontrolorganet

—

kontrolorganets navn.

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/45