21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2008 — Interboves GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg (Tyskland))

(Sag C-277/06) (1)

(Direktiv 91/628/EØF - eksportrestitutioner - beskyttelse af dyr under transport - transport med skib mellem to forskellige steder i Fællesskabet - køretøj, der indskibes uden aflæsning af dyrene - hvileperiode på 12 timer - forpligtelse)

(2009/C 69/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Interboves GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af kapital VII, punkt 48, nr. 7, litra a) og b) i bilaget til Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (EFT L 340, s. 17) — nødvendigheden af at fastsætte en hvileperiode på 12 timer efter søtransport af kvæg mellem to punkter i Fællesskabet på en lastbil uden at kvæget omledes

Konklusion

—

Punkt 48, nr. 7, litra a), i bilaget til Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995, skal fortolkes således, at det fastsætter de almindelige bestemmelser for transport med skib, herunder transport med ro-ro-færge, som fast og direkte forbinder to forskellige steder i Fællesskabet ved hjælp af køretøjer, der indskibes uden aflæsning af dyrene, med undtagelse af hvileperioder, som dyrene får efter udskibningen i henhold til punkt 48, nr. 7, litra b), i bilaget, når der er tale om denne type fartøjer.

—

I overensstemmelse med denne sidstnævnte bestemmelse afhænger det forhold, at der foreligger en forbindelse mellem landevejstransporten før og efter den faste og direkte transport med ro-ro-færge, som forbinder to forskellige steder i Fællesskabet ved hjælp af køretøjer, der indskibes uden aflæsning af dyrene, af, om den maksimale varighed på 28 timer af transport med ro-ro-færge som omhandlet i punkt 48, nr. 4, litra d), i bilaget til direktiv 91/628 er overskredet.

—

Hvis varigheden af den transport med ro-ro-færge, som fast og direkte forbinder to forskellige steder i Fællesskabet ved hjælp af køretøjer, der indskibes uden aflæsning af dyrene, er mindre end den maksimale periode på 28 timer, kan landevejstransporten påbegyndes umiddelbart efter ankomsten til bestemmelseshavnen. For at beregne varigheden af denne periode skal der henses til varigheden af den landevejstransport, der gik forud for transporten med ro-ro-færge, medmindre en hvileperiode på mindst 24 timer i henhold til punkt 48, nr. 5, i bilaget til direktiv 91/628 har neutraliseret varigheden af den landevejstransport, der gik forud for transporten med skib. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den i tvisten i hovedsagen omhandlede forsendelse opfylder disse betingelser.

(1) EUT C 212 af 2.9.2006.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 29. januar 2009 — Consiglio Nazionale degli Ingegneri mod Ministero della Giustizia og Marco Cavallera (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-311/06) (1)

(Anerkendelse af eksamensbeviser - direktiv 89/48/EØF - godkendelse af eksamensbeviser - ingeniør)

(2009/C 69/03)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Consiglio Nazionale degli Ingegneri

Sagsøgte: Ministero della Giustizia og Marco Cavallera

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato — fortolkning af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) — spørgsmål om anvendelse på en italiensk statsborger optaget i det spanske ingeniørregister efter anerkendelse af den pågældendes afgangsbevis fra ingeniøruddannelsen, idet ingeniøren dog aldrig har udøvet sit fag i Spanien; under sagen ansøges der om optagelse i det italienske ingeniørregister på grundlag af det kvalifikationsbevis, som giver adgang til erhvervsudøvelse, og som er udstedt i Spanien

Konklusion

Bestemmelserne i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed kan ikke påberåbes med henblik på at få adgang til et lovreguleret erhverv i en værtsmedlemsstat, såfremt vedkommende er indehaver af et bevis udstedt af en anden medlemsstats myndighed, som ikke attesterer en uddannelse henhørende under denne medlemsstats uddannelsessystem og ikke er baseret på en eksamen eller erhvervserfaring opnået i nævnte medlemsstat.

(1) EUT C 249 af 14.10.2006.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. januar 2009 — Gerhard Schultz-Hoff mod Deutsche Rentenversicherung Bund (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Düsseldorf og House of Lords (Tyskland og Det Forenede Kongerige))

(Forenede sager C-350/06 og C-520/06) (1)

(Arbejdsvilkår - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - ret til årlig betalt ferie - sygeorlov - årlig ferie, som falder sammen med sygeorlov - godtgørelse for en årlig betalt ferie, der ikke er holdt ved udløbet af arbejdskontrakten på grund af sygdom)

(2009/C 69/04)

Processprog: tysk og engelsk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Düsseldorf og House of Lords

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Gerhard Schultz-Hoff (sag C-350/06) og Stringer m.fl. (sag C-520/06)

Sagsøgte: Deutsche Rentenversicherung Bund (sag C-350/06) og Her Majesty's Revenue and Customs (sag C-520/06)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Landesarbeitsgericht Düsseldorf og House of Lords — fortolkning af artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9) — retten til en årlig betalt ferie er undergivet følgende betingelser: faktisk tilstedeværelse på arbejdspladsen, bevarelse af arbejdsdygtigheden under ferien, og at ferien ikke kan holdes efter en bestemt dato i det følgende år — ret for en arbejdstager, som har sygeorlov på ubestemt tid, til at tage ferie inden for den periode, sygeorloven varer — ret for en arbejdstager, som afskediges inden for den periode, hvor han har sygeorlov, til en godtgørelse for den ferie, han ikke har holdt inden for referenceåret

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter en arbejdstager, som er på sygeorlov, ikke er berettiget til at holde en årlig betalt ferie i løbet af den periode, hvor han har sygeorlov.

Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder ved udløbet af referenceperioden og/eller en overførselsperiode, der er fastsat ved national ret, selv når arbejdstageren har haft sygeorlov i hele eller en del af referenceperioden og været uarbejdsdygtig indtil arbejdsforholdets ophør og derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie.

Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter der ikke ved arbejdsforholdets ophør udbetales nogen finansiel godtgørelse for årlig betalt ferie, som ikke er holdt, til en arbejdstager, som har haft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden og/eller overførselsperioden, og som derfor ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie. Også beregningen af denne finansielle godtgørelse skal foretages på grundlag af arbejdstagerens normale løn, som han fortsat skal have udbetalt under den hvileperiode, som svarer til den årlige betalte ferie.

(1) EUT C 281 af 18.11.2006.

EUT C 56 af 10.3.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. november 2008 — Heemskerk BV, Firma Schaap mod Productschap Vee en Vlees (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene))

(Sag C-455/06) (1)

(Forordning (EF) nr. 615/98, nr. 1254/1999 og nr. 800/1999 - direktiv 91/628/EØF - eksportrestitutioner - beskyttelse af kvæg under transport - kompetence for en forvaltningsmyndighed i en medlemsstat til i strid med den erklæring, som er afgivet af embedsdyrlægen, at afgøre, at det transportmiddel, som er anvendt til transport af dyr, ikke er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne - kompetence for domstolene i medlemsstaterne - prøvelse af egen drift af anbringender med grundlag i fællesskabsretten - national regel om forbud mod reformatio in pejus)

(2009/C 69/05)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Heemskerk BV, Firma Schaap

Sagsøgt: Productschap Vee en Vlees

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse -College van beroep voor het bedrijfsleven — fortolkning af artikel 2, stk. 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 af 18. marts 1998 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportrestitutioner for så vidt angår kvægs velfærd under transport (EFT L 82, s. 19), artikel 33, stk. 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160, s. 21), Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (EFT L 340, s. 17) og af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 102, s. 11) — spørgsmålet, om forvaltningsmyndighed i en medlemsstat har kompetence til at beslutte, i modstrid med embedsdyrlægens erklæring, at transportmidlet ikke er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne — vurdering på grundlag af kriterierne i den pågældende medlemsstat eller i den stat, der er flagstat for det skib, hvormed dyrene transporteres — medlemsstaternes retters kompetence

Konklusion

Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 af 18. marts 1998 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportrestitutioner for så vidt angår kvægs velfærd under transport, navnlig artikel 1 og artikel 5, stk. 3 og 7, skal fortolkes således, at den nationale myndighed, som er kompetent til at udbetale eksportrestitutioner, er beføjet til at afgøre, at en dyretransport ikke er blevet udført i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995, selv om embedsdyrlægen i medfør af den nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, har attesteret, at transporten var i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Som grundlag for denne konklusion skal den kompetente myndighed basere sig på objektive oplysninger vedrørende dyrenes velfærd, der rejser tvivl om pålideligheden af de dokumenter, som er fremlagt af eksportøren, idet denne i givet fald har bevisbyrden for, at de oplysninger, som den kompetente myndighed påberåber sig til støtte for, at direktiv 91/628, som ændret ved direktiv 95/29, ikke er blevet overholdt, er irrelevante.

2)	Når et skib er godkendt af flagmedlemsstaten til transport af dyr for et bestemt areal, skal den kompetente myndighed i eksportmedlemsstaten basere sig på denne godkendelse ved vurderingen af, om fællesskabsbestemmelserne vedrørende dyrs velfærd under transport er blevet overholdt.

Betingelsen om, at »dyrevelfærdsbetingelserne i fællesskabsforskrifterne overholdes«, der er indeholdt i artikel 33, stk. 9, i Rådets forordning (EØF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, skal fortolkes således, at når det er godtgjort, at fællesskabskravene vedrørende lastetætheden i kapitel VI, punkt 47, afsnit B, i bilaget til direktiv 91/628, som ændret ved direktiv 95/29, ikke er blevet overholdt under transporten af dyrene, må det i princippet konkluderes, at disse bestemmelser er blevet tilsidesat med hensyn til alle de levende dyr, som er transporteret.

4)	En national domstol er ikke efter fællesskabsretten forpligtet til af egen drift at anvende en bestemmelse i fællesskabsretten, når anvendelsen heraf ville medføre, at den tilsidesatte princippet om forbuddet mod reformatio in pejus, som gælder efter den relevante nationale ret.

(1) EUT C 20 af 27.1.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-150/07) (1)

(Traktatbrud - for sen betaling af egne indtægter - forfaldne morarenter - bogføringsregler - ATA-proceduren)

(2009/C 69/06)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Wilms og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, J.A. Anjos og C. Guerra Santos, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, artikel 6, stk. 2, artikel 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) — nægtelse af at betale morarenter i tilfælde af for sen betaling af egne indtægter i forbindelse med ATA-proceduren — bogføringsregler.

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har nægtet at betale morarenter til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som følge af for sen indbetaling af egne indtægter i forbindelse med ATA-proceduren.

2)	I øvrigt frifindes Den Portugisiske Republik.

3)	Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdele af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

4)	I øvrigt bærer Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sine egne omkostninger.

(1) EUT C 117 af 26.5.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/5

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 9. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-230/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/22/EF - elektronisk kommunikation - fælleseuropæisk alarmnummer - lokalisering af den kaldende part - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2009/C 69/07)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og M. Shotter, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved C.M. Wissels, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 26, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51)

Konklusion

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet det ikke i det omfang det er teknisk muligt, har sikret sig, at lokaliseringsoplysninger om den kaldende part ved opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« stilles til rådighed for beredskabsinstanserne.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. januar 2009 — Sony Music Entertainment (Germany) GmbH mod Falcon Neue Medien Vertrieb GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof (Tyskland))

(Sag C-240/07) (1)

(Ophavsretsbeslægtede rettigheder - fonogramfremstilleres rettigheder - reproduktionsretten - spredningsretten - beskyttelsestiden - direktiv 2006/116/EF - rettigheder for statsborgere i tredjelande)

(2009/C 69/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sony Music Entertainment (Germany) GmbH

Sagsøgt: Falcon Neue Medien Vertrieb GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (EUT L 372, s. 12) — anvendelse af beskyttelsestiden på et værk, der aldrig har været beskyttet i den medlemsstat, hvori der gøres krav på beskyttelse, og hvis indehaver ikke er statsborger inden for Fællesskabet

Konklusion

Den beskyttelsestid, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder, finder i henhold til direktivets artikel 10, stk. 2, anvendelse, selv om det pågældende emne ikke på noget tidspunkt har været beskyttet i den medlemsstat, hvor beskyttelsen kræves.

Artikel 10, stk. 2, i direktiv 2006/116 skal fortolkes således, at den i dette direktiv fastsatte beskyttelsestid finder anvendelse i tilfælde, hvor det pågældende værk eller emne den 1. juli 1995 var beskyttet som sådan i mindst én medlemsstat efter denne medlemsstats nationale lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder, og hvor indehaveren af sådanne rettigheder til dette værk eller dette emne, som er statsborger i et tredjeland, på denne dato nød beskyttelse i medfør af den pågældende nationale lovgivning.

(1) EUT C 170 af 21.7.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 29. januar 2009 — Hauptzollamt Hamburg-Jonas mod Josef Vosding Schlacht-, Kühl- und Zerlegebetrieb GmbH & Co. m.fl. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Forenede sager C-278/07 — C-280/07) (1)

(Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser - artikel 3 - tilbagesøgning af eksportrestitution - fastlæggelse af forældelsesfristen - uregelmæssigheder begået forud for forordning nr. 2988/95's ikrafttræden - forældelsesregel, der udgør en del af en medlemsstats almindelige civilret)

(2009/C 69/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Sagsøgte: Josef Vosding Schlacht-, Kühl- und Zerlegebetrieb GmbH & Co. (sag C-278/07), Vion Trading GmbH (sag C-279/07), og Ze Fu Fleischhandel GmbH (sag C-280/07)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, og artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1) — fastlæggelse af den forældelsesfrist, som finder anvendelse på uregelmæssigheder begået inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 2988/95 og som medfører tilbagesøgning af en eksportrestitution

Konklusion

Den i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser fastsatte forældelsesfrist finder anvendelse på administrative foranstaltninger, såsom tilbagesøgning af en eksportrestitution, der uberettiget er oppebåret af eksportøren på grund af uregelmæssigheder, som sidstnævnte har begået.

I situationer som dem, der foreligger i hovedsagerne, skal den i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95 fastsatte forældelsesfrist:

—	finde anvendelse på uregelmæssigheder, der er begået inden denne forordnings ikrafttræden

—	begynde at løbe fra den dato, på hvilken den omhandlede uregelmæssighed blev begået.

3)	Længere forældelsesfrister, som medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95, kan følge af almindelige bestemmelser, der eksisterede før denne forordnings vedtagelse.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. januar 2009 — Hauptzollamt Hamburg-Jonas mod Bayerische Hypotheken- und Vereinsbank AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-281/07) (1)

(Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser - artikel 3 - tilbagesøgning af en eksportrestitution - fejl begået af den nationale administration - forældelsesfrist)

(2009/C 69/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Sagsøgt: Bayerische Hypotheken- und Vereinsbank AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1) — anvendelse af forældelsesfristen i forordning nr. 2988/95 i tilfælde af tilbagesøgning af en eksportrestitution, der er udbetalt som følge af en fejl begået af de nationale myndigheder, uden at den pågældende erhvervsdrivende har begået nogen uregelmæssighed

Konklusion

Forældelsesfristen på fire år i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser finder ikke anvendelse på en procedure om tilbagesøgning af en eksportrestitution, som uretmæssigt er udbetalt til en eksportør på grund af en fejl begået af de nationale myndigheder, såfremt eksportøren ikke har gjort sig skyldig i nogen uregelmæssighed som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 27. januar 2009 — Hein Persche mod Finanzamt Lüdenscheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanshof — Tyskland)

(Sag C-318/07) (1)

(Frie kapitalbevægelser - indkomstskat - fradrag for gaver til almennyttige institutioner - fradragsretten begrænset til gaver til indenlandske institutioner - naturaliegaver - direktiv 77/799/EØF - gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter)

(2009/C 69/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hein Persche

Sagsøgt: Finanzamt Lüdenscheid

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanshof — fortolkning af artikel 5, stk. 3, EF og artikel 56 EF samt af Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (EFT L 336, s. 15) — nationale bestemmelser, hvorefter det er en betingelse for at indrømme en skattefordel, indført for gaver til institutioner med almennyttige formål, at giveren har hjemsted på det nationale område — anvendeligheden af EF-traktatens regler om frie kapitalbevægelser på gaver in natura, i form af artikler til daglig brug, skænket af en statsborger i en medlemsstat til institutioner med almennyttige formål, beliggende i en anden medlemsstat

Konklusion

Når en skattepligtig ansøger om skattefradrag i en medlemsstat for gaver skænket til institutioner, der er etableret og anerkendt som almennyttige i en anden medlemsstat, er sådanne gaver omfattet af traktatens bestemmelser om de frie kapitalbevægelser, selv om de skænkes som naturaliegaver i form af genstande til daglig brug.

Artikel 56 EF er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, som med hensyn til gaver skænket til institutioner, der er anerkendt som almennyttige, kun indrømmer skattefradrag for gaver, der skænkes til institutioner etableret på det nationale område, uden at den skattepligtige gives mulighed for at godtgøre, at en gave ydet en institution, der er etableret i en anden medlemsstat, opfylder nævnte lovgivnings betingelser for at indrømme et sådant skattefradrag.

(1) EUT C 247 af 20.10.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. januar 2009 — STEKO Industriemontage GmbH mod Finanzamt Speyer-Germersheim (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-377/07) (1)

(Selskabsskat - overgangsbestemmelser - fradrag for værdiforringelse af kapitalandele i ikke-hjemmehørende selskaber)

(2009/C 69/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: STEKO Industriemontage GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Speyer-Germersheim

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 56 EF — selskabsskat — overgangsbestemmelser for året 2001, der afskærer et selskab fra at fradrage værditabet på selskabets udenlandske kapitalandele

Konklusion

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, hvor et hjemmehørende kapitalselskab i et andet kapitalselskab besidder kapitalandele, som ikke overstiger 10 %, skal artikel 56 EF fortolkes således, at den er til hinder for, at et forbud mod at fradrage fald i fortjenesten i forbindelse med sådanne kapitalandele træder i kraft tidligere for så vidt angår kapitalandele i ikke-hjemmehørende end hvad angår kapitalandele i hjemmehørende selskaber.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. januar 2009 — Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS og Association OABA mod Ministère de l'écologie, du développement et de l'aménagement durables (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-473/07) (1)

(Forurening og skader - direktiv 96/61/EF - bilag I - punkt 6.6, litra a) - intensiv fjerkræavl - definition - begrebet »fjerkræ« - det maksimale antal dyr pr. anlæg)

(2009/C 69/13)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS og Association OABA

Sagsøgt: Ministère de l'Écologie, du Développement et de l'Aménagement durables

Procesdeltager: Association France Nature Environnement

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26) — direktivets materielle anvendelsesområde — anlæg til intensiv fjerkræavl med mere end 40 000 pladser (undergivet en godkendelsesordning) [punkt 6.6, litra a), i bilag I til direktivet] — begreberne »fjerkræ« og »pladser« — er vagtler, agerhøns og duer omfattet af direktivet? — kan det i bekræftende fald tillades, at der anvendes nationale regler, som vægter antallet af dyr pr. plads ud fra arterne?

Konklusion

Begrebet »fjerkræ« i punkt 6.6, litra a), i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at det omfatter vagtler, agerhøns og duer.

Punkt 6.6, litra a), i bilag I til direktiv 96/61, som ændret ved forordning nr. 1882/2003, er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der indebærer, at tærsklerne for godkendelse af anlæg til intensiv fjerkræavl beregnes på grundlag af en ordning med dyreækvivalenter, som tager udgangspunkt i en vægtning af dyr pr. plads ud fra arterne, med henblik på en hensyntagen til det kvælstof, som de forskellige fugle reelt udskiller i afføringen.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Polen

(Sag C-492/07) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/21/EF - elektroniske kommunikationsnet og - tjenester)

(2009/C 69/14)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Nijenhuis og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 2, litra k) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) — definition af abonnent

Konklusion

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), og særligt artikel 2, litra k), heri vedrørende definitionen af begrebet »abonnent«, idet den ikke korrekt har gennemført dette direktiv.

2)	Republikken Polen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. januar 2009 — Migrationsverket mod Edgar Petrosian, Nelli Petrosian, Svetlana Petrosian, David Petrosian og Maxime Petrosian (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen — Sverige)

(Sag C-19/08) (1)

(Retten til asyl - forordning (EF) nr. 343/2003 - en medlemsstats tilbagetagelse af en asylansøger, som har fået afslag på asyl, og som befinder sig i en anden medlemsstat, hvor han har indgivet en ny ansøgning om asyl - begyndelsestidspunktet for fristen for overførsel af asylansøgeren - overførselssag, der er genstand for et sagsanlæg, der kan have opsættende virkning)

(2009/C 69/15)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Migrationsverket

Sagsøgte: Edgar Petrosian, Nelli Petrosian, Svetlana Petrosian, David Petrosian og Maxime Petrosian

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kammarrätten i Stockholm, Migrationsöverdomstolen — fortolkning af artikel 20, stk. 1, litra d), og artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1) — en medlemsstats tilbagetagelse af en asylansøger, som befinder sig i en anden medlemsstat, og som dér har indgivet en ny ansøgning om asyl — tidspunktet for hvornår fristen for overførsel af asylansøgeren starter

Konklusion

Artikel 20, stk. 1, litra d), og artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at når et sagsanlæg ifølge den anmodende medlemsstats lovgivning kan tillægges opsættende virkning, løber fristen for gennemførelse af overførslen først fra afsigelsen af den retlige afgørelse, hvormed overførselssagen realitetsbehandles, og som ikke længere udgør nogen hindring for gennemførelse af overførslen, og ikke allerede fra vedtagelsen af den foreløbige retsafgørelse, hvormed overførslen udsættes.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/10

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 12. december 2008 — Aktieselskabet af 21. november 2001 mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og TDK Kabushiki Kaisha (TDK Corp.)

(Sag C-197/07 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 5 - renommé - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - ansøgning om registrering af ordmærket »TDK« som EF-varemærke - indsigelse rejst af indehaveren af de nationale og EF-ord- og firgurmærker »TDK« - afslag på registrering)

(2009/C 69/16)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Aktieselskabet af 21. november 2001 (ved advokat C. Barrett Christiansen)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og TDK Kabushiki Kaisha (TDK Corp.) (ved barrister A. Norris)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 6. februar 2007 i sag T-477/04, Aktieselskabet af 21. november 2001 mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et søgsmål indledt af ansøgeren om ordmærket »TDK« for varer i klasse 25 til prøvelse af afgørelse R 364/2003-1, truffet den 7. oktober 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere det nævnte ordmærke inden for rammerne af en indsigelsessag rejst af indehaveren af de nationale og EF-ord- og figurmærker »TDK«

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Aktieselskabet af 21. november 2001 betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/11

Domstolens kendelse af 11. september 2008 — Coats Holding Ltd og J&P Coats Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-468/07 P) (1)

(Appel - procesreglementets artikel 19 - konkurrence - karteller - bøde - påstand om nedsættelse af den af Retten fastsatte bøde)

(2009/C 69/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Coats Holding Ltd og J&P Coats Ltd (ved solicitors W. Sibree og C. Jeffs)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007 i sag T-36/05, Coats Holding og Coats mod Kommissionen, hvorved Retten delvis annullerede Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/F-1/38.338 — PO/Needles) om aftaler om opdeling af markederne for sy- og besætningsartikler og en geografisk opdeling af markedet og fastsatte bøden pålagt sagsøgerne til 20 mio. EUR — påstand om nedsættelse af bøden

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Coats Holding Ltd og J&P Coats Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 297 af 8.12.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/11

Domstolens kendelse af 25. november 2008 — Territorio Energia Ambiente SpA (TEA) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-500/07 P) (1)

(Appel - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - begyndelsestidspunkt - søgsmål med påstand om, at Retten afgiver en erklæring vedrørende det personelle anvendelsesområde for en beslutning fra Kommissionen - Domstolen åbenbart inkompetent)

(2009/C 69/18)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Territorio Energia Ambiente SpA (TEA) (ved avvocati E. Coffrini og F. Tesauro)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini og G. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 17. september 2007 i sag T-175/07, Territorio Energia Ambiente SpA (TEA) mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en principal påstand om, at sagsøgeren ikke var omfattet af Kommissionens beslutning 2003/193/EF af 5. juni 2002 om skattefritagelser og lån på lempelige vilkår, som Italien har indrømmet til fordel for offentlige forsyningsværker med offentlig aktiemajoritet (EUT 2003 L 77, s. 21) og en subsidiær påstand om, at sagsøgeren ikke har modtaget nogen ulovlig støtte, og som følge heraf om annullation, i det omfang det er nødvendigt, af denne beslutning.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Territorio Energia Ambiente SpA (TEA) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/12

Domstolens kendelse af 25. november 2008 — S.A.BA.R. SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-501/07 P) (1)

(Appel - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - begyndelsestidspunkt)

(2009/C 69/19)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: S.A.BA.R. SpA (ved avvocati E. Coffrini og F. Tesauro)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini og G. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 17. september 2007 i sag T-176/07, S.A.BA.R. mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning af 5. juni 2002, hvorved den støtteordning (sag C-27/99 ex NN 69/98) i form af skattefritagelser og lån på lempelige vilkår, som Italien har indrømmet til fordel for offentlige forsyningsværker med offentlig aktiemajoritet, som er indeholdt i den italienske lovgivning, blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet (EUT 2003 L 77, s. 21).

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	S.A.BA.R. SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/12

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 17. oktober 2008 — AGC Flat Glass Europe SA, tidligere Glaverbel SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-513/07 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 3 - figurmærke, der gengiver en glasoverflades tekstur - afslag på registrering - bevis for fornødent særpræg opnået ved brug - den tilsigtede kundekreds og det område, der skal tages i betragtning)

(2009/C 69/20)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: AGC Flat Glass Europe SA, tidligere Glaverbel SA (ved Rechtsanwalt T. Koerl)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007 i sag T-141/06, Glaverbel mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål vedrørende afgørelse R-986/2004 — 4 truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) den 1. marts 2006, der afviste klagen over undersøgerens afgørelse, der afslog registrering af et figurmærke, der gengiver en glasoverflades tekstur, for visse varer i klasse 19 og 21.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	AGC Flat Glass Europe SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 51 af 23.2.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/13

Domstolens kendelse af 28. november 2008 — Philippe Combescot mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-525/07 P) (1)

(Appel - tjenestemænd - karriereudviklingsrapport - omsorgspligt - psykisk chikane - erstatning for skade - appellen skal delvist afvises og delvist forkastes)

(2009/C 69/21)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Philippe Combescot (ved avvocati A. Maritati og V. Messa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall, som befuldmægtiget, og avocat S. Corongiu)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007 i sag T-249/04, Combescot mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i sagen med påstand dels om anerkendelse af, at appellantens overordnede havde udvist retsstridig adfærd, at appellanten havde ret til bistand og annullation af appellantens karriereudviklingsrapport for perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2002, dels om betaling af erstatning for den skade, som var blevet påført appellanten.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	P. Combescot betaler appelsagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/13

Domstolens kendelse af 28. november 2008 — Philippe Combescot mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-526/07 P) (1)

(Appel - tjenestemænd - karriereudviklingsrapport - omsorgspligt - psykisk chikane - erstatning for skade - appellen skal delvist afvises og delvist forkastes)

(2009/C 69/22)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Philippe Combescot (ved avvocati A. Maritati og V. Messa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall, som befuldmægtiget, og avocat S. Corongiu)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007 i sag T-250/04, Combescot mod Kommissionen, hvorved Retten alene anerkendte en ikke-økonomisk skade og derfor frifandt Kommissionen for påstandene dels om anerkendelse af, at afgørelsen om at udelukke appellanten fra at deltage i udvælgelsesprøven til udnævnelse af en chef for Kommissionens delegation i Colombia var retsstridig, annullation af nævnte udvælgelsesprøve og annullation af afgørelsen om besættelse af den nævnte stilling, dels om betaling af erstatning for den skade, som appellanten hævdede, at være blevet påført.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	P. Combescot betaler appelsagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/14

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 9. december 2008 — Enercon GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-20/08 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - tredimensionelt varemærke, som består af varens form - forordning nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1 - særpræg ved varemærket - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

(2009/C 69/23)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Enercon GmbH (ved Rechtsanwälte R. Böhm og U. Sander)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. november 2007 i sag T-71/06, Enercon mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag, hvori der var nedlagt påstand om annullation af en afgørelse truffet den 30. november 2005 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret om afslag på en klage over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere et tredimensionelt varemærke, der forestiller navkassebeklædningen på en vindenergikonverter, for varer i klasse 7 — fornødent særpræg af et tredimensionelt varemærke, der består af vareformen

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Enercon GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 79 af 29.3.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/14

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 13. november 2008 — Miguel Cabrera Sánchez mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Industrias Cárnicas Valle SA

(Sag C-81/08 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b), risiko for forveksling - blandet ord- og figurmærke - indsigelse rejst af indehaveren af et ældre varemærke)

(2009/C 69/24)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Miguel Cabrera Sánchez (ved abogado J. Calderón Chavero)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. García Murillo, som befuldmægtiget) og Industrias Cárnicas Valle SA

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 13. december 2007 i sag T-242/06, Cabrera Sánchez mod KHIM — Industrias Cárnicas Valle SA, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. juni 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 790/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Cabrera Sánchez og Industrias Cárnicas Valle SA.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Cabrera Sánchez betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 128 af 24.5.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/15

Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 27. november 2008 — Monika Vollkommer mod Finanzamt Hannover-Land I (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Niedersächsisches Finanzgericht — Tyskland)

(Sag C-156/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - sjette momsdirektiv - artikel 33, stk. 1 - begreb »omsætningsafgifter« - afgift på erhvervelse af fast ejendom)

(2009/C 69/25)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Niedersächsisches Finanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Monika Vollkommer

Sagsøgt: Finanzamt Hannover-Land I

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Niedersächsisches Finanzgericht — fortolkning af artikel 33, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) og af artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — medregning af fremtidige bygge- og anlægsarbejder, som er undergivet omsætningsafgift, i beregningsgrundlaget for afgiften på erhvervelse af fast ejendom (»Grunderwerbsteuer«), hvis erhvervelsen omfatter såvel erhvervelse af byggegrund som nævnte bygge- og anlægsarbejder

Konklusion

Artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder, at en medlemsstat i forbindelse med erhvervelsen af en ubebygget grund medregner fremtidige bygge- og anlægsarbejder i det beskatningsgrundlag, som anvendes til beregningen af afgifter på erhvervelse af fast ejendom såsom »Grunderwerbsteuer«, som er fastsat i tysk ret, og således også pålægger en transaktion, som er undergivet merværdiafgift i medfør af det nævnte direktiv, disse andre afgifter, forudsat at sidstnævnte ikke har karakter af omsætningsafgifter.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/15

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 3. oktober 2008 — Crocefissa Savia, Monica Maria Porcu, Ignazia Randazzo, Daniela Genovese og Mariangela Campanella mod Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca, Direzione Didattica II Circolo — Limbiate, Úfficio Scolastico Regionale per la Lombardia, Direzione Didattica III Circolo — Rozzano, Direzione Didattica IV Circolo — Rho, Istituto Comprensivo — Castano Primo, Istituto Comprensivo A. Manzoni — Rescaldina (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Milano — Italien)

(Sag C-287/08) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - manglende tilknytning til fællesskabsretten - Domstolen åbenbart inkompetent)

(2009/C 69/26)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Crocefissa Savia, Monica Maria Porcu, Ignazia Randazzo, Daniela Genovese og Mariangela Campanella

Sagsøgte: Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca, Direzione Didattica II Circolo — Limbiate, Úfficio Scolastico Regionale per la Lombardia, Direzione Didattica III Circolo — Rozzano, Direzione Didattica IV Circolo — Rho, Istituto Comprensivo — Castano Primo, Istituto Comprensivo A. Manzoni — Rescaldina

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale ordinario di Milano — fortolkning af artikel 6, stk. 2, EU og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 — ret til en retfærdig rettergang — national lovgivning, der har tilbagevirkende kraft, og som ændrer ansættelseskontraktens vilkår vedrørende aflønning

Konklusion

De Europæiske Fællesskabers Domstol har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Tribunale ordinario di Milano har forelagt ved beslutning af 16. juni 2008.

(1) EUT C 236 af 13.9.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/16

Sag anlagt den 25. september 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-424/08)

(2009/C 69/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet de kompetente tyske myndigheder ikke har udarbejdet eksterne beredskabsplaner for alle virksomheder, der er omfattet af direktivets artikel 9.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I artikel 11, stk. 1, litra c), i direktiv 96/82/EF forlanges det af medlemsstaterne, at de sikrer, at de kompetente myndigheder for alle virksomheder, der er omfattet af direktivets artikel 9, udarbejder en ekstern beredskabsplan for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomheden. Disse eksterne beredskabsplaner skal ikke blot indeholde oplysninger om afhjælpende foranstaltninger på virksomhedens område, såvel som uden for virksomhedens område men også underrette offentligheden om uheldet og den hensigtsmæssige adfærd. Desuden skal eksempelvis også oplysninger til andre medlemsstaters beredskabs- og redningstjenester i tilfælde af et større uheld, der kan få følger på tværs af grænserne, optages i de eksterne beredskabsplaner.

Med det foreliggende søgsmål nedlægges der påstand om, at det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat artikel 11, stk. 1, litra c), i direktiv 96/82/EF, idet den ikke har udarbejdet eksterne beredskabsplaner for alle virksomheder, der er omfattet af direktivets artikel 9.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Tübingen (Tyskland) den 15. oktober 2008 — FGK Gesellschaft für Antriebsmechanik mbH mod notar Gerhard Schwenkel

(Sag C-450/08)

(2009/C 69/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Tübingen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FGK Gesellschaft für Antriebsmechanik mbH

Sagsøgt: Notar Gerhard Schwenkel

Procesdeltager: Formanden for Landgericht Tübingen

Præjudicielt spørgsmål

Skal Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (1) (som affattet ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10.6.1985) fortolkes således, at gebyrer, som en tjenestemandsansat notar opkræver for oprettelse af notarialdokumenter for en retshandel, der er omfattet af direktivet, udgør afgifter i direktivets forstand, når efter de relevante nationale retsforskrifter også tjenestemandsansatte notarer kan drive notarvirksomhed og selv være fordringshaver for de derfor opståede gebyrer, og staten som følge af et generelt afkald ikke oppebærer nogen andel af attestationsgebyrer for dispositioner, der er omfattet af direktivet?

(1) EFT 1969 II, s. 405.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 23. oktober 2008 — Don Bosco Onroerend Goed BV mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-461/08)

(2009/C 69/29)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Don Bosco Onroerend Goed BV

Kassationsindstævnt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra g), sammenholdt med artikel 4, stk. 3, litra a) (1), fortolkes således, at levering af en bygning, der med henblik på at blive erstattet af en nyopført bygning delvist er blevet revet ned, er afgiftspligtig?

Er det af betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, om det er sælger eller køber, der har givet nedrivningen af bygningen i opdrag og lader udgifterne hertil fakturere til sig selv, i den forstand, at leveringen kun er afgiftspligtig, hvis det er sælger, der har givet nedrivningen i opdrag og lader nedrivningsudgifterne fakturere til sig selv?

3)	Er det af betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, om det er sælger eller køber af bygningen, der har udarbejdet planerne for nybyggeriet, i den forstand, at leveringen kun er afgiftspligtig, hvis det er sælger, der har udarbejdet planerne for nybyggeriet?

4)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er enhver levering, der finder sted efter det tidspunkt, hvor nedrivningsarbejdet faktisk er påbegyndt, eller efter et senere tidspunkt, særligt efter det tidspunkt, hvor nedrivningen er væsentligt fremskredet, da afgiftspligtig?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/17

Sag anlagt den 6. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-477/08)

(2009/C 69/30)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og M. Adam, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet den ikke fuldt ud har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller ikke fuldt ud har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for direktivets gennemførelse udløb den 20. oktober 2007.

(1) EUT L 255, s. 22.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/17

Appel iværksat den 18. november 2008 af Fornaci Laterizi Danesi SpA til prøvelse af kendelse afsagt den 9. september 2008 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-224/08, Fornaci Laterizi Danesi SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-498/08 P)

(2009/C 69/31)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Fornaci Laterizi Danesi SpA (ved avvocati M. Salvi, L. de Nora, M. Manganiello og P. Rivetta)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Kendelse afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) den 9. september 2008, der blev forkyndt ved telefax af 12. september 2008, ophæves, og sagen hjemvises til Retten i Første Instans til realitetsbehandling.

—	Subsidiært i tilfælde af, at sagen ikke hjemvises til Retten i Første Instans, gives der medhold i de af sagsøgeren for første instans nedlagte påstande.

—	Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Fejlagtige retlige forudsætninger, ukorrekt begrundelse, urigtig anvendelse af den omhandlede retsforskrift, mangelfuld undersøgelse (artikel 230, stk. 5, artikel 249 EF og 254 EF, også sammenholdt med artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen) den 28. november 2009 — Telekomunikacja Polska S.A., Warszawa, mod Prezesowi Urzędu Komunikacji Elektronicznej

(Sag C-522/08)

(2009/C 69/32)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Appellant: Telekomunikacja Polska S.A.

Indstævnte: Formanden for Urząd Komunikacji Elektronicznej

Præjudicielle spørgsmål

Kan medlemsstaterne ifølge fællesskabsretten fastsætte forbud for alle virksomheder, som udfører tjenesteydelser inden for telekommunikation, mod at gøre indgåelsen af en kontrakt om præstation af tjenesteydelser betinget af, at der modtages en anden tjenesteydelse (kombineret salg)? Navnlig spørges, om en sådan foranstaltning ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålene med de direktiver, som er omfattet af tele-pakken (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.3.2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7.3.2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.3.2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (3) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (4)).

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den nationale tilsynsmyndighed da i betragtning af fællesskabsretten kompetent til at påse overholdelsen af det forbud, som er fastsat i artikel 57, stk. 1, nr. 1, i Prawo telekomunikacyjne (lov om telekommunikation) af 16. juli 2004 (Dz. U. 2004, nr. 171, position 1800 med ændringer)?

(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

(2) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

(3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichthof (Østrig) den 4. december 2008 — Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH & Co. KG mod »Österreich«-Zeitungsverlag GmbH

(Sag C-540/08)

(2009/C 69/33)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichthof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH & Co. KG

Sagsøgt:»Österreich«-Zeitungsverlag GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 (herefter »direktivet om urimelig handelspraksis«) (1) — eller andre bestemmelser i dette direktiv — til hinder for en national lovgivning, hvorefter det er ulovligt at annoncere, tilbyde eller yde vederlagsfri tilgift til periodiske tryksager samt annoncere vederlagsfri tilgift til andre varer eller tjenesteydelser med undtagelse af tilfælde, der er opregnet udtømmende, uden at det fra sag til sag skal efterprøves, hvorvidt denne handelspraksis har en vildledende, aggressiv eller på anden måde urimelig karakter, også når denne lovgivning ikke kun tjener til beskyttelsen af forbrugere, men også tjener andre formål, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde såsom opretholdelsen af et alsidigt presseudbud og beskyttelsen af svagere medkonkurrenter?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Er den med købet af en avis forbundne mulighed for at deltage i en præmiekonkurrence en urimelig handelspraksis som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktivet om urimelig handelspraksis, alene fordi denne mulighed for deltagelse, i hvert fald for en del af den pågældende kundekreds, udgør om ikke den eneste så den udslagsgivende grund til at købe avisen?

(1) EUT L 149, s. 22.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) den 11. december 2008 — British American Tobacco (Germany) GmbH mod Hauptzollamt Schweinfurt

(Sag C-550/08)

(2009/C 69/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: British American Tobacco (Germany) GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Schweinfurt

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 2, første afsnit, første led, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (1) […] fortolkes således, at punktafgiftspligtige ikke-fællesskabsvarer, som er henført under proceduren for aktiv forædling i henhold til artikel 84, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 (toldkodeksen), også anses for at være omfattet af en suspensionsprocedure, hvis de først efter indførsel af ikke-punktafgiftspligtige varer under proceduren for aktiv forædling fremstilles af disse, således at der i overensstemmelse med betragtning 15 til direktiv 92/12/EØF ikke er grund til at anvende et ledsagedokument i henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF ved omsætning heraf?

2)	Hvis det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 15, stk. 4, i direktiv 92/12/EØF fortolkes således, at det også kan dokumenteres, at de punktafgiftspligtige varer er overgået til modtageren, på anden måde end ved hjælp af det i artikel 18 i direktiv 92/12/EØF nævnte ledsagedokument?

(1) EFT L 76, s. 1.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/19

Appel iværksat den 16. december 2008 af Powerserv Personalservice GmbH, tidligere Manpower Personalservice GmbH, til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. oktober 2008 i sag T-405/05, Powerserv Personalservice GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-553/08 P)

(2009/C 69/35)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Powerserv Personalservice GmbH, tidligere Manpower Personalservice GmbH (ved Rechtsanwältin B. Kuchar)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Manpower Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom, der blev afsagt af Retten i Første Instans den 15. oktober 2008, sag T-405/05, ophæves, og EF-varemærke nr. 76 059 erklæres ugyldigt for alle varer og tjenesteydelser.

—	Den appellerede dom, der blev afsagt af Retten i Første Instans den 15. oktober 2008, sag T-405/05, ophæves, for så vidt som det deri anføres, at EF-varemærke nr. 76 059 har opnået fornødent særpræg — hvilket ikke er bevist — og sagen hjemvises til Retten.

—	Under alle omstændigheder pålægges Harmoniseringskontoret og varemærkeindehaveren at bære deres egne omkostninger og at betale appellantens omkostninger i sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer, for Retten i Første Instans og for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er rettet mod Retten i Første Instans' dom, hvorved Harmoniseringskontoret blev frifundet i en sag, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 22. juli 2005 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (herefter »KHIM«), og hvori EF-varemærket »MANPOWER« blev erklæret ugyldig. Retten udtalte, at EF-varemærket »MANPOWER« for de registrerede varer kun var beskrivende i Det Forenede Kongerige, i Irland, i Tyskland og i Østrig, og tiltrådte appelkammerets afgørelse, hvorefter det omhandlede varemærke i de medlemsstater, hvor det var beskrivende, havde fået fornødent særpræg ved brug.

Appellanten har gjort følgende anbringender gældende: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker.

I modsætning til Rettens opfattelse er tegnet »MANPOWER« — således som Harmoniseringskontorets appelkammer rigtigt fandt — også beskrivende i Nederlandene, i Sverige, i Danmark og i Finland, samt derudover i alle øvrige medlemsstater, der tilhørte Fællesskabet før den 1. maj 2004. Hvis Retten havde taget hensyn til den omstændighed, at 47 % af de omhandlede personer i Fællesskabet — i henhold til en statistik fra Europa-Kommissionen — taler engelsk, ville den være kommet frem til den konklusion, at ordmærket »MANPOWER« ud over i Tyskland og Østrig også er beskrivende i andre EU-lande, og navnlig i Nederlandene, i Sverige, i Finland og i Danmark. Også med hensyn til de andre stater, der tilhørte Fællesskabet før den 1. maj 2004, har Retten ikke taget hensyn til, at den relevante del af den samlede befolkning i alle disse medlemsstater på grund af sin obligatoriske skoleuddannelse har tilstrækkelige engelskkundskaber til at forstå grundlæggende vokabularier som ordene »MAN« og »POWER« efter deres indhold, og således også til at genkende ordet »MANPOWER« som beskrivende med hensyn til varemærkeindehaverens varer og tjenesteydelser. Retten har imidlertid ikke givet nogen begrundelse for, at den er af den opfattelse, at befolkningen uden for Det Forenede Kongerige og Irland ikke har blot et elementært kendskab til det engelske sprog. Den har tværtimod tilmed truffet afgørelse i strid med sin hidtidige praksis, hvorefter også hele befolkningen uden for Det Forenede Kongerige og Irland tillægges et vist elementært kendskab til det engelske sprog i forbindelse med opfattelsen af et varemærke.

I forbindelse med beviset for det særpræg, der er opnået ved brug, har Retten for så vidt begået en retlig fejl derved, at den har udvidet det relevante publikum i sammenligning med appelkammerets afgørelse, uden at bedømme de foreliggende beviser vedrørende det opnåede særpræg på ny. Selv hvis man er enig med Retten i, at beviset for varemærkets opnåede særpræg alene skal føres med hensyn til Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og Østrig, skulle den — i betragtning af de udvidede omsætningskredse — have annulleret appelkammerets afgørelse på dette punkt og have hjemvist sagen til appelkammeret. Retten har også retligt fejlagtigt bekræftet Appelkammerets opfattelse vedrørende en »Spillover-effekt« af den eventuelle indarbejdelse af det omhandlede ordmærke fra Det Forenede Kongerige til Irland, selv om en »afsmitning« af et varemærkes opnåede særpræg hverken kan antages i forholdet fra en medlemsstat til en anden, eller i forholdet fra en vare eller tjenesteydelse til en anden vare eller tjenesteydelse.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 19. december 2008 — Müller Fleisch GmbH mod Land Baden-Württemberg

(Sag C-562/08)

(2009/C 69/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Müller Fleisch GmbH

Sagsøgt: Land Baden-Württemberg

Procesdeltager: Der Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 1, sammenholdt med bilag III, kapitel A, Afsnit I, i forordning (EF) nr. 999/2001 (1), som affattet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 (2), fortolkes således, at den er til hinder for den udvidelse af pligten til at undersøge alt kvæg over 24 måneder, der følger af BSE-undersøgelsesbekendtgørelsen af 1. december 2000 (BGBl I, s. 1659), som ændret ved bekendtgørelse af 25. januar 2001 (BGBl I, s. 164)?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22.5.2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, EFT L 147, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22.6.2001 om ændring af bilag III, bilag X og bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår epidemiologisk overvågning og undersøgelser for transmissible spongiforme encephalopatier, EFT L 173, s. 12.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo de Granada (Spanien) den 18. december 2008 — Carlos Sáez Sánchez og Patricia Rueda Vargas mod Junta de Andalucía og medsagsøgte Manuel Jalón Morente m.fl.

(Sag C-563/08)

(2009/C 69/37)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Contencioso-Administrativo de Granada

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Carlos Sáez Sánchez og Patricia Rueda Vargas

Sagsøgt: Junta de Andalucía og Manuel Jalón Morente m.fl.

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 2, stk. 3 og 4, i Ley estatal 16/1997 af 25. april 1997 om apoteksvæsenet, for så vidt som de fastsætter territoriale og demografiske grænser for etableringen af apoteker, i strid med artikel 43 EF, eftersom denne ordning til begrænsning af antallet af apoteker er uforholdsmæssig, ja endog kontraproduktiv i forhold til formålet om at sikre det omhandlede område en passende forsyning med lægemidler?

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/21

Appel iværksat den 18. december 2008 af SGL Carbon AG til prøvelse af dom afsagt den 8. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-68/04, SGL Carbon AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-564/08 P)

(2009/C 69/38)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: SGL Carbon AG (ved Rechtsanwälte M. Klusmann og K. Beckmann)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt den 8. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-68/04 (SGL Carbon AG mod Kommissionen) ophæves.

—	Den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i artikel 2 i den anfægtede kommissionsbeslutning af 3. december 2003, nedsættes forholdsmæssigt.

—	Subsidiært hjemvises retstvisten til fornyet behandling ved Retten i Første Instans.

—	Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for den foreliggende sag er den af Retten i Første Instans afsagte dom, hvorved Kommissionen blev frifundet i den sag, appellanten havde anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning 2004/420/EF af 3. december 2003 vedrørende et kartel på markedet for elektriske og mekaniske kul- og grafitprodukter.

Appellanten har til støtte for appellen fremført to anbringender, hvorved den har påberåbt sig henholdsvis Rettens tilsidesættelse af fællesskabsretten og rettergangsfejl.

Med det første anbringende har appellanten påberåbt sig, at Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke har taget hensyn til appellantens argumenter i første instans om, at der ved fastsættelsen af den markedsvolumen, der dannede grundlag for beregningen bøden, med urette var medregnet koncernintern omsætning. Appellanten har endvidere påberåbt sig, at den uberettigede forhøjelse af det beløb, der blev lagt til grund med hensyn til appellanten, var i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet samt med artikel 253 EF.

Med det andet anbringende har appellanten påberåbt sig et urigtigt skøn ved fastsættelsen af det beløb, der blev lagt til grund for bøden med hensyn til appellanten, der gik ud over Rettens skønsmargen. Retten har derved også tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet. Retten har tilsidesat sin egen praksis til skade for sagsøgeren uden at fremføre en retlig begrundelse herfor med hensyn til spørgsmålet om godkendelse af bøder efter en fast sats på grundlag af kategorier af markedsandele. Mens Retten i tilsvarende tidligere afgørelser har anset kategorier af markedsandele eller »opdelinger« på højest 5 % for forholdsmæssige, har den i det foreliggende tilfælde lagt kategorier af markedsandele på 10 % til grund, hvilket er til betydelig ulempe for appellanten, idet denne virksomhed er grupperet i den laveste ende af sin kategori.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Assen (Nederlandene) den 22. december 2008 — 1. Combinatie Spijker Infrabouw/de Jonge Konstruktie, 2. van Spijker Infrabouw BV og 3. de Jonge Konstruktie BV mod Provincie Drenthe

(Sag C-568/08)

(2009/C 69/39)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Assen

Parter i hovedsagen

Sagsøger:

1.	Combinatie Spijker Infrabouw/de Jonge Konstruktie,

2.	van Spijker Infrabouw BV og

3.	de Jonge Konstruktie BV

Sagsøgt: Provincie Drenthe

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1 og 6, i direktiv 89/665/EØF (1) fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er blevet iagttaget, hvis den retsbeskyttelse, der skal ydes af nationale domstole i tvister om udbudsprocedurer, der er omfattet af fællesskabsbestemmelserne, begrænses af, at modstridende beslutninger kan træffes i et system, hvor både forvaltningsdomstole og civile domstol kan have kompetence med hensyn til den samme beslutning og dens konsekvenser?

b)	Er det i denne forbindelse tilladt, at forvaltningsdomstolen er begrænset til at foretage en bedømmelse af og træffe afgørelse om udbudsproceduren, og i givet fald hvorfor og/eller under hvilke betingelser?

Er det i denne forbindelse tilladt, at Algemene wet bestuursrecht, der som regel regulerer adgangen til at anlægge søgsmål for forvaltningsdomstolen, udelukker en sådan adgang i forbindelse med afgørelser om indgåelse af en kontrakt mellem den ordregivende myndighed og en af de bydende, og i givet fald hvorfor og/eller under hvilke betingelser?

d)	Har besvarelsen af spørgsmål 2 betydning i denne sammenhæng?

Skal artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1 og 6, i direktiv 89/665/EØF fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er blevet iagttaget, hvis den eneste procedure for opnåelse af en hurtig afgørelse er kendetegnet ved den omstændighed, at den grundlæggende er rettet mod en hurtig foreløbig forholdsregel, at der ikke finder nogen udveksling af synspunkter mellem advokater sted, som regel kun forekommer skriftlig bevisførelse, og de retlige bevisregler ikke finder anvendelse?

b)	Hvis ikke, er dette også gældende, hvis dommen ikke fører til den endelige afgørelse af retsstillingen og ikke indgår i en proces, der fører til en endelig afgørelse?

c)	Vil det gøre en forskel i denne sammenhæng, hvis dommen kun er bindende for parterne i sagen, mens andre parter kan have interesse?

3)	Er det foreneligt med direktiv 89/665/EØF, at en domstol under en procedure om foreløbige forholdsregler instruerer den ordregivende myndighed i at træffe en afgørelse om udbud, der senere i en procedure for en ordinær domstol antages at være i strid med fællesskabsbestemmelser om udbud?

a)	Hvis svaret på det foregående spørgsmål er benægtende, skal den ordregivende myndighed da anses for ansvarlig, og hvis ja, i hvilken forstand?

b)	Gælder det samme, hvis spørgsmålet besvares bekræftende?

c)	Hvis denne myndighed er forpligtet til at betale erstatning, fastsætter fællesskabsretten da kriterier for fastsættelsen og vurderingen af denne erstatning, og hvis ja, hvilke kriterier?

d)	Hvis den ordregivende myndighed ikke kan anses for at være ansvarlig, kan der da i henhold til fællesskabsretten udpeges en anden ansvarlig og på hvilket grundlag?

5)	Hvis det viser sig at være umuligt eller yderst vanskeligt i henhold til national lovgivning og/eller ved hjælp af svarene på ovenstående spørgsmål at pålægge et ansvar, hvad skal den nationale domstol gøre?

(1) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21.12.1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 22. december 2008 — Internetportal und Marketing GmbH mod Richard Schlicht

(Sag C-569/08)

(2009/C 69/40)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Internetportal und Marketing GmbH

Sagsøgt: Richard Schlicht

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 21, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet.eu og dets funktioner samt principperne for registrering (1) fortolkes således, at en rettighed som omhandlet i denne bestemmelse også foreligger,

når et varemærke, uden at der foreligger hensigt om at bruge det for varer eller tjenesteydelser, alene er blevet erhvervet med det formål i den første delperiode af den trinvise registrering at kunne ansøge om registreringen af et domæne, som svarer til en — fra det tyske sprog hentet — generisk betegnelse?

når det varemærke, der ligger til grund for domæneregistreringen, og som svarer til en — fra det tyske sprog hentet — generisk betegnelse, fraviger domænet i den forstand, at varemærket indeholder specialtegn, som udgik i domænenavnet, uanset at specialtegnene kunne være blevet transskriberet, og uanset at den omstændighed, at specialtegnene udgik, har ført til, at domænet adskiller sig fra varemærket på en måde, så det udelukker risikoen for forveksling?

2.	Skal artikel 21, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 874/2004 fortolkes således, at der kun foreligger en berettiget interesse i de i artikel 21, stk. 2, litra a)-c) nævnte tilfælde?

Hvis dette spørgsmål besvares benægtende:

Foreligger der også en berettiget interesse som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 874/2004, når domæneindehaveren vil anvende domænet, som svarer til en — fra det tyske sprog hentet — generisk betegnelse, til en internetportal omkring temaet for den generiske betegnelse?

Hvis spørgsmål 1 og 3 besvares bekræftende:

4.	Skal artikel 21, stk. 3, i forordning (EF) nr. 874/2004 fortolkes således, at kun de faktiske omstændigheder i litra a)-e) begrunder, at der foreligger ond tro som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 874/2004?

Hvis dette spørgsmål besvares benægtende:

Foreligger der også ond tro som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 874/2004, når domænet under den første delperiode af den trinvise registrering blev registreret på grundlag af et varemærke, som svarer til en — fra det tyske sprog hentet — generisk betegnelse, og domæneindehaveren kun erhvervede varemærket med henblik på at kunne søge domænet registreret under den første delperiode af den trinvise registrering og dermed komme før andre interesserede parter og i givet fald også før indehavere af rettigheder til tegnet?

(1) EUT L 162, s. 40.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/23

Sag anlagt den 29. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-582/08)

(2009/C 69/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 169, 170 og 171 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) og artikel 2, stk. 1, i trettende momsdirektiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter- foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (2), idet det har nægtet tilbagebetaling af indgående afgift for visse transaktioner gennemført af afgiftspligtige personer, som ikke har hjemsted på Det Europæiske Fællesskabs område.

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at trettende momsdirektivs artikel 2, stk. 1, ikke kan fortolkes således, at den udelukker tilbagebetaling af moms opkrævet af varer og tjenesteydelser, som anvendes i forbindelse med de forsikrings- og finansielle transaktioner, som er nævnt i sjette momsdirektivs artikel 17, stk. 3, litra c) (3). Ifølge Kommissionen udgør Det Forenede Kongeriges lovgivning for så vidt som den ikke giver afgiftspligtige personer, som ikke har hjemsted på Det Europæiske Fællesskabsområde, ret til tilbagebetaling, en tilsidesættelse af fællesskabsretten.

(1) EUT L 347, s. 1.

(2) EFT L 326, s. 40.

(3) EFT L 145, s. 1. Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 2. januar 2009 — Centre d'exportation du livre français (CELF), Ministre de la culture et de la communication mod Société internationale de diffusion et d'édition

(Sag C-1/09)

(2009/C 69/42)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Centre d'exportation du livre français (CELF), Ministre de la culture et de la communication

Sagsøgt: Société internationale de diffusion et d'édition

Præjudicielle spørgsmål

Kan den nationale ret udsætte spørgsmålet om pligten til at tilbagebetale statsstøtten, indtil Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har udtalt sig ved en endelig afgørelse om støttens forenelighed med fællesmarkedsreglerne, når Kommissionens første afgørelse, som erklærede denne støtte forenelig, er blevet annulleret af Fællesskabets retsinstanser?

Kan en sådan situation, når Kommissionen tre gange har erklæret støtten for forenelig med fællesmarkedet, inden disse afgørelser blev annulleret af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, udgøre en ekstraordinær omstændighed, som kan føre den nationale ret til at begrænse pligten til at tilbagesøge støtten?

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/24

Sag anlagt den 9. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-6/09)

(2009/C 69/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/60/EF udløb den 15. december 2007. På tidspunktet for anlæggelsen af denne sag havde sagsøgte endnu ikke truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke meddelt dem til Kommissionen.

(1) EUT L 309, s. 15.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/24

Sag anlagt den 9. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-7/09)

(2009/C 69/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/86/EF af 24. oktober 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår krav til sporbarhed, indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og visse tekniske krav til kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller idet det under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/86/EF udløb — med undtagelse af dets artikel 10 — den 1. september 2007. På tidspunktet for dette søgsmåls anlæggelse havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke givet Kommissionen meddelelse herom.

(1) EUT L 294, s. 32.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/25

Sag anlagt den 9. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-8/09)

(2009/C 69/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/17/EF udløb den 1. november 2006. På tidspunktet for sagens anlæg havde sagsøgte endnu ikke vedtaget de fornødne gennemførelsesforanstaltninger eller havde under alle omstændigheder ikke meddelt disse til Kommissionen.

(1) EUT L 38, s. 40.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/25

Sag anlagt den 9. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-9/09)

(2009/C 69/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (1) idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/23/EF udløb den 7. april 2006. På tidspunktet for sagens anlæg havde sagsøgte endnu ikke vedtaget de fornødne gennemførelsesforanstaltninger eller havde under alle omstændigheder ikke meddelt disse til Kommissionen.

(1) EUT L 102, s. 48.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/25

Sag anlagt den 12. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-15/09)

(2009/C 69/47)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og L. Jelínek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (1), idet den ikke har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 21. december 2007.

(1) EUT L 373, s. 37.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/26

Sag anlagt den 14. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-17/09)

(2009/C 69/48)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 sammenholdt med afsnit III-VI i Rådets direktiv 92/50EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (1), idet Stadt Bonn og Müllverwertungsanlage Bonn GmbH har indgået en offentlig tjenesteydelsesaftale vedrørende håndtering af bioaffald og grønt affald uden afholdelse af en EU-udbudsprocedure.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for nærværende søgsmål er en tjenesteydelsesaftale mod vederlag vedrørende bortskaffelse af bioaffald og grønt affald indgået mellem Stadt Bonn og Müllverwertungsanlage Bonn GmbH (herefter »MVA GmbH«) på den ene side og den private affaldshåndteringsvirksomhed EVB Entsorgung und Verwertung Bonn GmbH & Co. KG (herefter »EVB«) på den anden side. MVA GmbH er et kommunalt selskab, i hvilket Stadtwerke Bonn GmbH — et af Stadt Bonn 100 % ejet datterselskab — ejer 93,46 % af kapitalen og Stadt Bonn direkte ejer de resterende 6,54 %. I henhold til denne aftale forpligter EVB sig til dels at indsamle, forsortere og levere husholdningsaffald til behandling i MVA GmbH, dels at behandle bioaffald og grønt affald fra Stadt Bonns område i selskabets komposteringsanlæg mod et årligt vederlag på 6 mio. DEM.

Selv om den omhandlede affaldshåndteringsaftale er en offentlig tjenesteydelsesaftale som omhandlet i artikel 1, litra a), i direktiv 92/50/EØF, er den blevet indgået direkte med EVB uden afholdelse af en formel udbudsprocedure, og uden at der er foretaget EU-udbud. Genstanden for aftalen er levering af tjenesteydelser inden for affaldsbortskaffelse som omhandlet i kategori 16 i bilag I A til nævnte direktiv og overskrider for så vidt tærskelværdien for, at direktivet finder anvendelse, betydeligt.

I modsætning til forbundsregeringens opfattelse kan det ikke være afgørende, om aftalen ud over komposteringsydelser også omfatter andre ydelser, som Stadt Bonn, henholdsvis MVA GmbH har givet EVB i opdrag. Det er derimod afgørende, at der ved aftalen stiftes retligt bindende forpligtelser for EVB over for Stadt Bonn til at levere komposteringsydelser mod vederlag. Det kan i øvrigt heller ikke hævdes, at komposteringsydelserne udgør et fuldkommen ubetydeligt accessorisk aspekt af aftalen, eftersom disse ydelser er et af de centrale elementer i det koncept, som parterne har forhandlet sig frem til, og økonomisk betragtet udgør en betydelig del af omfanget af de udvekslede ydelser.

Kommissionen kan heller ikke tilslutte sig forbundsregeringens anbringende om, at Stadt Bonn på grundlag af artikel 11, stk. 3, litra b), i direktiv 92/50/EØF var berettiget til at indgå en aftale om komposteringsydelser ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Ifølge Domstolens praksis skal den nævnte direktivbestemmelse fortolkes snævert, og bevisbyrden for, at der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder, som begrunder en undtagelse, påhviler den, der påberåber sig sådanne omstændigheder. Da forbundsregeringen ikke nærmere har godtgjort, at EVB havde eneret til at gennemføre de omhandlede komposteringsydelser, og på hvilket retligt grundlag en sådan eneret beror, kan det ikke antages, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i artikel 11, stk. 3, litra b), i direktiv 92/50/EØF var opfyldt.

(1) EFT L 209, s. 1.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/27

Sag anlagt den 14. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-18/09)

(2009/C 69/49)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Simonsson og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, særligt artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (1), idet det har opretholdt Ley 48/2003, de 26 de noviembre, de régimen económico y de prestación de servicios de los puertos de interés general (lov 48/2003 af 26.11.2003 om den økonomiske ordning for havne af almen interesse samt tjenesteydelser leveret af sådanne havne), særligt dennes artikel 24, stk. 5, og artikel 27, stk. 1, 2 og 4, som fastsætter en ordning med nedsættelse af, henholdsvis fritagelse for havneafgifter.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Spansk lovgivning fastsætter for så vidt angår havneafgifter en række afgiftsfritagelser og -nedsættelser. Disse fritagelser og nedsættelser afhænger af skibenes afgangs- eller bestemmelseshavn og indebærer, at der anvendes gunstigere afgiftssatser for det første for skibstrafik mellem spanske øgrupper eller med Ceuta og Melilla, for det andet for skibstrafik mellem disse havne og havne inden for Den Europæiske Union og for det tredje mellem havne inden for Den Europæiske Union. Dette indebærer ifølge Kommissionen, at nævnte lovgivning er diskriminerende.

Kongeriget Spanien, som har påberåbt sig den særlige geografiske situation for de omhandlede havne, har hverken begrundet foranstaltningens nødvendighed eller dens forholdsmæssighed. Selv om Kongeriget Spanien har forpligtet sig til at ændre den omhandlede lovgivning, er Kommissionen ikke blevet underrettet om vedtagelsen af nogen lov, hvorved tilsidesættelsen bringes til ophør.

(1) EFT L 378, s. 1.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 19. januar 2009 — Djurgården-Lilla Värtans Miljöskyddsförening mod AB Fortum Värme samägt med Stockholms stad

(Sag C-24/09)

(2009/C 69/50)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta domstolen

Parter i hovedsagen

Appellant: Djurgården-Lilla Värtans Miljöskyddsförening

Indstævnte: AB Fortum Värme samägt med Stockholms stad

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer bestemmelsen i artikel 10a i VVM-direktivet (1) — hvoraf fremgår, at den berørte offentlighed på visse betingelser skal have ret til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af en afgørelse — tillige et krav om, at den berørte offentlighed skal have ret til at appellere en domstols afgørelse i en sag om tilladelse i en situation, hvor den berørte offentlighed har haft mulighed for at deltage i domstolens behandling af spørgsmålet om tilladelse og haft lejlighed til at udtale sig i den forbindelse?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal artikel 1, stk. 2, artikel 6, stk. 4, og artikel 10a i VVM-direktivet fortolkes således, at der kan stilles forskellige nationale krav, når det gælder den berørte offentlighed, som er omhandlet i artikel 6, stk. 4, på den ene side og artikel 10a på den anden side, med den virkning at en lokalt etableret miljøbeskyttelsesforening, som har ret til at deltage i den beslutningsproces, som er nævnt i artikel 6, stk. 4, vedrørende projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i det område, hvor foreningen har sit virke, ikke — eftersom den har færre medlemmer end et i national ret angivet minimum — har en sådan ret til at appel, som omhandlet i artikel 10a i VVM-direktivet?

Indebærer bestemmelsen i artikel 15a i IPPC-direktivet (2) — hvoraf fremgår, at den berørte offentlighed på visse betingelser skal have ret til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af en afgørelse — et krav om, at den berørte offentlighed skal have ret til at appellere en domstols afgørelse i en sag om tilladelse i en situation, hvor den berørte offentlighed har haft mulighed for at deltage i domstolens behandling af spørgsmålet om tilladelse og haft lejlighed til at udtale sig i den forbindelse?

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende: Skal artikel 2, nr. 14, og artikel 15a i IPPC-direktivet fortolkes således, at der i national ret kan opstilles krav vedrørende adgangen til klage og domstolsprøvelse, med den virkning at en lokalt etableret miljøbeskyttelsesforening, som har ret til at deltage i beslutningsprocessen, vedrørende projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i det område, hvor foreningen har sit virke, ikke — eftersom den har færre medlemmer end et i national ret angivet minimum — har en sådan ret til at appel, som omhandlet i artikel 15a i IPPC-direktivet?

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2) Rådets Direktiv 96/61/EF af 24.9.1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/28

Sag anlagt den 21. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-28/09)

(2009/C 69/51)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver, A. Alcover San Pedro og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 og 29 EF, idet den har indført et kørselsforbud for lastbiler med en samlet vægt på over 7,5 tons, som transporterer bestemte godsarter, på en del af motorvej A12.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Indførelsen af et sektoralt kørselsforbud for lastbiler, der er lastet med bestemte godsarter, med en samlet vægt på over 7,5 tons på motorvej A12 er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion og den er således ikke forenelig med artikel 28 og 29 EF. Den omtvistede foranstaltning er hverken passende eller nødvendig for at tilføre luftkvaliteten på motorvej A12 en ved fællesskabsretten påbudt forbedring, da den ikke er formålsbestemt og på ingen måde tager højde for mindre begrænsende foranstaltninger, som f.eks. faste hastighedsbegrænsninger eller emissionsafhængige kørselsforbud. Derudover har sagsøgte ikke henvist til egnede alternativer til transport på vejen.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/28

Sag anlagt den 30. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-42/09)

(2009/C 69/52)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Lozano Palacios og E. Vesco, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/45/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF (1), iden det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/45/EF udløb den 20. oktober 2007.

(1) EUT L 255, s. 160.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/29

Appel iværksat den 29. januar 2009 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt den 19. november 2008 af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) i sag T-404/05, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-43/09 P)

(2009/C 69/53)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved Charalambos Méïdanis og M. Tassopoulou)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen tages til følge.

—	Dommen afsagt den 19. november 2008 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-404/05, Den Hellenske Republik mod Kommissionen, som er genstand for denne appel, ophæves i sin helhed.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans har i sin dom af 19. november 2008, som denne appel vedrører, frifundet Kommissionen. Den Hellenske Republik har til støtte for appellen af nævnte dom påberåbt sig tre anbringender.

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten i Første Instans har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten for så vidt angår Kommissionens kompetence ratione temporis til at pålægge den pågældende finansielle korrektion, og at dommen indeholder en usammenhængende begrundelse.

Det andet anbringende er støttet på argumentet om, at Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten for så vidt angår en tilsidesættelse af princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft hvad angår overholdelsen af offentliggørelsesforanstaltninger, og at dens dom i denne forbindelse indeholder en usammenhængende begrundelse.

Det tredje anbringende er støttet på en tilsidesættelse af det fællesskabsretlige proportionalitetsprincip.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/29

Sag anlagt den 30. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-44/09)

(2009/C 69/54)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og M. Karanasou-Apostolopoulou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådes direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/113/EF udløb den 21. december 2007.

(1) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 10. februar 2009 — Deutsche Post og DHL International mod Kommissionen

(Sag T-388/03) (1)

(Statsstøtte - beslutning om ikke at rejse indsigelser - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - formaliteten - alvorlige vanskeligheder)

(2009/C 69/79)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Deutsche Post AG (Bonn, Tyskland) og DHL International (Diegem, Belgien) (ved avocats J. Sedemund og T. Lübbig)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Kreuschitz og M. Niejahr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2003) 2508 endelig udg. af 23. juli 2003 om ikke at rejse indsigelser ved afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 3, EF vedrørende forskellige foranstaltninger vedtaget af de belgiske myndigheder til fordel for La Poste SA, det belgiske offentlige postvæsen

Konklusion

Kommissionens beslutning K(2003) 2508 endelig udg. af 23. juli 2003 om ikke at rejse indsigelser ved afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 3, EF vedrørende forskellige foranstaltninger vedtaget af de belgiske myndigheder til fordel for La Poste SA, det belgiske offentlige postvæsen, annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler Deutsche Post AG's og DHL Internationals omkostninger.

(1) EUT C 35 af 7.2.2004.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 28. januar 2009 — Centro Studi Manieri mod Rådet

(Sag T-125/06) (1)

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler - udbudsprocedure om den samlede drift af en vuggestue - beslutning om at benytte sig af Kontoret for »Infrastruktur og Logistiks« (OIB) tjenesteydelser og tilbagekalde en udbudsprocedure)

(2009/C 69/80)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Centro Studi Antonio Manieri Srl (Rom, Italien) (ved avocats C. Forte, M. Forte og G. Forte)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro, P. Mahnič og M. Balta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første en påstand om annullation af Rådets beslutning, offentliggjort ved generalsekretærens skrivelse af 16. januar 2006, om tilbagekaldelse af udbudsproceduren 2003/S 209-187862 vedrørende den samlede drift af en vuggestue, for det andet en påstand om annullation af tilslaget i forbindelse med Kontoret for »Infrastruktur og Logistiks« (OIB) bud for driften af de samme tjenesteydelser, og for det tredje en påstand om erstatning

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Centro Studi Antonio Manieri Srl bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

(1) EUT C 131 af 3.6.2006.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. februar 2009 — Omya mod Kommissionen

(Sag T-145/06) (1)

(Konkurrence - fusioner - anmodning om oplysninger - artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 139/2004 - spørgsmålet, om de anmodede oplysninger er nødvendige - proportionalitet - rimelig frist - magtfordrejning - tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning)

(2009/C 69/81)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Omya AG (Oftringen, Schweiz) (ved solicitors Ch. Ahlborn og C. Berg, avocat C. Pinto Correia og J. Flynn, QC)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved V. Di Bucci, X. Lewis, R. Sauer, A. Whelan og F. Amato, derefter ved V. Di Bucci, X. Lewis, R. Sauer og A. Whelan, som befuldmægtigede )

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 8. marts 2006, truffet i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1), og med påstand om berigtigelse af de oplysninger, som er fremlagt under behandlingen af sag COMP/M.3796 (Omya/J.M. Huber PCC).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Omya AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. februar 2009 — Iride og Iride Energia mod Kommissionen

(Sag T-25/07) (1)

(Statsstøtte - energisektoren - godtgørelse for irreversible omkostninger - beslutning om en støttes forenelighed med fællesmarkedet - støttemodtagende virksomheds forpligtelse til forudgående at tilbagebetale en tidligere støtte, der er erklæret ulovlig - statsmidler - fordel - begrundelsespligt)

(2009/C 69/82)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Iride SpA (Torino, Italien) og Iride Energia SpA (Torino) (ved avocats L. Radicati di Brozolo, M. Merola og C. Bazoli)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini og G. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/941/EF af 8. november 2006 om Den Italienske Republiks påtænkte statsstøtte C 11/06 (ex N 127/05) til AEM Torino (EUT L 366, s. 62) i form af tilskud bestemt til at tilbagebetale irreversible omkostninger i energisektoren, for så vidt som den dels fastslår, at der er tale om statsstøtte, dels stiller som betingelse for støttens forenelighed for fællesmarkedet, at AEM Torino tilbagebetaler den ulovlige støtte, der tidligere blev tildelt i forbindelse med ordningen til fordel for de såkaldte »kommunale« virksomheder.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Iride SpA og Iride Energia SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 24.3.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 28. januar 2009 — Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-74/07) (1)

(EFRU - nedsættelse af finansiel støtte - ændring af finansieringsplan uden Kommissionens godkendelse - maksimale finansieringssatser for særlige foranstaltninger - begrebet betydelig ændring - artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 - begrundelsespligt - annullationssøgsmål)

(2009/C 69/83)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Blaschke, som befuldmægtigede, bistået af avocat C. von Donat)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Wilms og L. Flynn, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 7271 af 27. december 2006 vedrørende nedsættelse af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til det operationelle program inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Interreg II i regionerne Saarland, Lothringen og Westfalen

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.4.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 28. januar 2009 — Volkswagen mod KHIM (TDI)

(Sag T-174/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om TDI som EF-ordmærke - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 1, litra c), og stk. 3, artikel 7, i forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 62, stk. 2, i forordning nr. 40/94 - artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/94)

(2009/C 69/84)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved avocats S. Risthaus, H.-P. Schrammek, C. Drzymalla og R. Jepsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. marts 2007 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1479/2005-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket TDI som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Volkswagen AG bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, Harmoniseringskontoret har afholdt.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. februar 2009 — Bayern Innovativ mod KHIM — Life Sciences Partners Perstock (LifeScience)

(Sag T-413/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket LifeScience - det ældre EF-figurmærke Life Sciences Partners - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2009/C 69/85)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bayern Innovativ — Bayerische Gesellschaft für Innovation und Wissenstransfer mbH (Nürnberg, Tyskland) (ved avocats A. Beschorner, B. Glaser og C. Thomas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Life Sciences Partners Perstock NV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. august 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1545/2006-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Life Sciences Partners Perstock NV og Bayern Innovativ — Bayerische Gesellschaft für Innovation und Wissenstransfer mbH

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Bayern Innovativ — Bayerische Gesellschaft für Innovation und Wissenstransfer mbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 8 af 12.1.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/37

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 17. december 2008 — Fox Racing mod KHIM — Lloyd IP (SHIFT)

(Sag T-74/06) (1)

(EF-varemærker - ufornødent at træffe afgørelse)

(2009/C 69/86)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fox Racing, Inc. (Morgan Hill, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Laporta Insa, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Lloyd IP Limited (Penrith, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor R. Elliot)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse R 1180/2004-1 truffet den 8. december 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende en indsigelsessag mellem Lloyd IP Limited og Fox Racing, Inc.

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgtes omkostninger.

3)	Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 108 af 6.5.2006.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/38

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 15. januar 2009 — Ziegler mod Kommissionen

(Sag T-199/08 R)

(Særlige rettergangsformer - konkurrence - betaling af bøde - bankgaranti - begæring om udsættelse af gennemførelse - ikke uopsættelighed)

(2009/C 69/87)

Processprog: fransk.

Parter

Sagsøger: Ziegler SA (Bruxelles, Belgien) (ved avocats J.-L. Lodomez og J. Lodomez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet og O. Beynet, derefter ved A. Bouquet og N. von Lingen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning K(2008) 926 endelig udg. af 11. marts 2008 om en procedure i henhold til […] artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.543 — internationale flyttetjenesteydelser)

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/38

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 10. december 2008 — Canon Communications mod KHIM — Messe Düsseldorf (MEDTEC)

(Sag T-262/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2009/C 69/88)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Canon Communications LLC (Los Angeles, De Forenede Stater) (ved avocats M. Mak og E. Zietse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Messe Düsseldorf GmbH (Düsseldorf, Tyskland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 817/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Messe Düsseldorf GmbH og Canon Communications LLC.

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Sagsøgeren og den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer deres egne omkostninger samt betaler halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af sagsøgte.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/38

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 14. november 2008 — Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto mod Kommissionen

(Sag T-401/08 R)

(Særlige rettergangsformer - kommissionsbeslutning, hvorved det påbydes, at en samordnet praksis vedrørende forvaltning af ophavsrettigheder bringes til ophør - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2009/C 69/89)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto ry (Helsinki, Finland) (ved avocat H. Pokela)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Paasivirta, F. Castillo de la Torre og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af artikel 3 og artikel 4, stk. 2 og 3, i Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 — CISAC), for så vidt den angår sagsøgeren.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/39

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 14. november 2008 — Artisjus mod Kommissionen

(Sag T-411/08 R)

(2009/C 69/90)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Artisjus Magyar Szerzői Jogvédő Iroda Egyesület (Budapest, Ungarn) (ved avocats Z. Hegymegi-Barakonyi og P. Vörös)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/39

Appel iværksat den 12. januar 2009 af Georgi Kerelov til prøvelse af dom afsagt den 29. november 2007 af Personaleretten i sag F-19/07, Kerelov mod Kommissionen

(Sag T-60/08 P)

(2009/C 69/91)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Georgi Kerelov (Pazardzhik, Bulgarien) (ved avocat A. Kerelov)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 29. november 2007 i sag F-19/07, Kerelov mod Kommissionen, ophæves

—	Appellanten gives medhold i de påstande, som han nedlagde for Personaleretten

—	Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Med appellen har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Personaleretten den 29. november 2007 i sag F-19/07, Kerelov mod Kommissionen, hvorved Kommissionen blev frifundet for appellantens påstande om annullation af de af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/43/06 trufne afgørelser om ikke at opføre ham på reservelisten og om at udelukke ham fra udvælgelsesprøven samt om, at Kommissionen tilpligtes at udbetale ham en fast godtgørelse.

Til støtte for appellen har appellanten gjort ti anbringender gældende vedrørende:

—	Tilsidesættelse af principperne om forvaltning af den administrative proces vedrørende bevisforhold, idet Personaleretten havde vendt bevisbyrden om.

—	Tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet, idet Personaleretten ikke havde givet appellanten en tilstrækkelig lang frist til at tage stilling til de nye dokumenter, der indgik i sagens akter.

—	Tilsidesættelse af princippet om procedurens offentlige karakter, idet Personaleretten ikke havde afholdt et nyt retsmøde som følge af indgivelsen af nye dokumenter.

—	Tilsidesættelse af pligten til upartiskhed, idet Personaleretten ikke traf de nødvendige foranstaltninger for at oplyse sagen.

—	En retlig fejl, idet Personaleretten fandt, at retten til at udelukke en ansøger tilkom udvælgelseskomitéen og ikke direktøren for De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO).

—

En retlig fejl, idet Personaleretten fandt, at forbuddet for kontakt mellem deltagerne i en udvælgelsesprøve og medlemmerne af udvælgelseskomitéen blev bragt til ophør på tidspunktet for offentliggørelsen af reservelisten i Den Europæiske Unions Tidende og ikke på tidspunktet for afslutningen af komitéens arbejde.

—

Tilsidesættelse af princippet om materiel forvaltningsret ved at bekræfte komitéens beslutning af 2. februar 2007 om at udelukke appellanten fra udvælgelsesprøven, for så vidt som:

—	den pågældende beslutning ikke har indgået i sagens akter i sin oprindelige version;

—	den pågældende beslutning ikke indeholdt tilstrækkeligt præcise grunde til at give adressaten mulighed for at få kendskab til de nøjagtige faktiske omstændigheder, der lå til grund for beslutningen; og

—	udvælgelseskomitéen ikke havde opfordret appellanten til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, der blev foreholdt ham, nemlig fremsendelsen af to breve til komitéen.

—	En undersøgelse af egen drift af alle andre tilsidesættelser af retsregler, som Personaleretten eventuelt har begået.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/40

Appel iværksat den 12. januar 2009 af Georgi Kerelov til prøvelse af kendelse afsagt den 12. december 2007 af Personaleretten i sag F-110/07, Karelov mod Kommissionen

(Sag T-100/08 P)

(2009/C 69/92)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Georgi Kerelov (Pazardzhik, Bulgarien) (ved avocat A. Kerelov)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	Personalerettens kendelse af 12. december 2007 i sag F-110/07, Kerelov mod Kommissionen, ophæves

—	Appellanten gives medhold i de påstande, som han nedlagde for Personaleretten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Med appellen har appellanten nedlagt påstand om ophævelse at kendelse afsagt af Personaleretten den 12. december 2007 i sag F-110/07, Kerelov mod Kommissionen, hvorved den af appellanten anlagte sag med påstand om annullation af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontors afgørelse om ikke at tilstille sagsøgeren oplysninger og dokumenter vedrørende udvælgelsesprøve EPSO/AD/46/06, blev afvist.

Til støtte for appellen har appellanten gjort en række anbringender gældende vedrørende:

—	Tilsidesættelse af princippet om den administrative proces, idet Personaleretten fandt, at stævningen manglede retlige anbringender, uden dog af egen drift at gennemføre en undersøgelse af lovligheden af den anfægtede beslutning i første instans uden at begrænse sig til appellantens anbringender.

—

Tilsidesættelse af »retten til domstolsprøvelse« og princippet om Rettens upartiskhed, idet Personaleretten afviste appellantens søgsmål uden at give ham mulighed for at berigtige sit søgsmål på et tidspunkt, hvor appellanten ikke længere kunne anlægge et nyt korrekt søgsmål, idet søgsmålsfristen var udløbet.

—	Tilsidesættelse af principperne om retten til at blive hørt ved en domstol og om processens offentlige karakter, idet der ikke er blevet afholdt et retsmøde.

—	Tilsidesættelse af princippet om en retfærdig rettergang, idet Personaleretten ikke har hørt appellanten om årsagen til sagens afvisning.

—	Tilsidesættelse af artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i Personalerettens procesreglement, idet Personaleretten reelt indførte en »regel om krystallisering af indlæg i sagen« ved at fastslå, at stævningen ikke indeholdt retlige anbringender.

—	En undersøgelse af egen drift af alle andre tilsidesættelser af retsregler, som Personaleretten eventuelt har begået.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/40

Appel iværksat den 29. oktober 2008 af Radu Duta til prøvelse af dom afsagt den 4. september 2008 af Personaleretten i sag F-103/07, Duta mod Domstolen

(Sag T-475/08 P)

(2009/C 69/93)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Radu Duta (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat F. Krieg)

Den anden part i appelsagen: De Europæiske Fællesskabers Domstol

Appellantens påstande

—	Appellen admitteres.

—	Appellanten gives medhold.

—	Følgelig ændres EU-Personalerettens dom af 4. september 2008, og appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

—	De anfægtede afgørelser annulleres følgelig af de ovenfor anførte grunde.

—	Om fornødent hjemsendes sagen til den kompetente myndighed med henblik på, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med den afsagte dom.

—	Indstævnte tilpligtes at betale 1 100 000 EUR (en million og et hundrede tusind euro) i erstatning.

—	Om fornødent udmeldes en sagkyndig med henblik på opgørelse af appellantens tab.

—	Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

—	Det tages til efterretning, at appellanten udtrykkeligt henviser til sine påstande i første instans, der er vedlagt som bilag til nærværende appelskrift, og som må anses for en integrerende del heraf.

—	Det tages desuden til efterretning, at appellanten udtrykkeligt forbeholder sig alle tilgodehavender, rettigheder, midler og retsskridt, herunder bl.a. at forelægge sagen for Menneskerettighedsdomstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med nærværende appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 4. september 2008, afsagt i sag F-103/07, Duta mod Domstolen, hvorved Retten afviste den sag, sagsøgeren havde anlagt med påstand dels om annullation af det memorandum, hvorved det meddeltes ham, at han ikke ville blive tilbudt en stilling som referendar, dels om erstatning for det hævdede tab.

Appellanten har anført, at han har anlagt sagen i retsbevarende øjemed for at bevare sine rettigheder i forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Han har hverken angivet, præcist hvilke forhold der kritiseres i den dom, som han har påstået ophævet, eller hvilke juridiske argumenter der mere specifikt ligger til grund for denne påstand.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/41

Sag anlagt den 24. december 2008 — Syndicat des thoniers méditerranéens m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-574/08)

(2009/C 69/94)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Syndicat des thoniers méditerranéens (Marseille, Frankrig), Jean-Luc Buono, Gérard Buono, Marc Carreno, Roger Louis Paul Del Ponte (Balaruc les Bains, Frankrig), Serge Antoine Di Rocco (Frontignan, Frankrig), Jean Louis Donnarel, Jean-François Flores, Jean Louis Etienne Jalabert (Sigean, Frankrig), Jean Gérald Lubrano (Marseille, Frankrig), Gérald Jean Lubrano (Balaruc les Bains, Frankrig), Jean Lubrano, Jean Lucien Lubrano, Fabrice Marin, Robert Marin, Hervé Marin, Nicolas Marin, Sébastien Marin, Jean-Marc Penniello, Serge Antoine José Perez (Sorède, Frankrig) (ved avocat C. Bonnefoi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Fastlæggelse af Kommissionens ansvar for følgerne af gennemførelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.

—

Fastsættelse af en erstatning, som står i rimeligt forhold til følgerne af denne ansvarsfastlæggelse. Erstatningen fastsættes på grundlag af de vedlagte beviser, der på nuværende tidspunkt endnu ikke er bekræftet. Erstatningen er angivet i EUR:

—	Buono Jean-Luc og Gérard 323 053 eller 564 956 (før eller efter skat)

—	Carreno Marc 1 EUR som symbolsk erstatning

—	Del Ponte Roger 518 707 eller 703 707 (før eller efter skat)

—	Di Rocco Serge 388 047 eller 634 207 (før eller efter skat)

—	Donnarel Jean-Louis 351 685

—	Flores Jean-François 1 EUR som symbolsk erstatning

—	Jalabert Jean Louis Etienne 144 643

—	Lubrano Jean og Lubrano Jean Lucien 212 358

—	Lubrano Jean-Gérald 237 160 eller 474 320 (før eller efter skat)

—	Lubrano Gérald 213 588

—	Marin Fabrice og Marin Robert 466 665 eller 610 820 (før eller efter skat)

—	Marin Hervé, Marin Nicolas, Marin Robert, Marin Sébastien 1 EUR som symbolsk erstatning

—	Penniello Jean-Marc 624 000

—	Perez Serge Antoine 54 645.

—	Fastlæggelse af erstatning til STM for ikke-økonomisk skade med et beløb, som står i forhold til ansvarsfastlæggelsen, dvs. et samlet beløb på 30 000 EUR, som skal anvendes til information af medlemmerne om fællesskabslovgivningen på fiskeriområdet.

—	Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne, omkostningerne til advokatbistand, til forkyndelse ved stævningsmand og alle de omkostninger til post, kontormateriel og fotokopi, som måtte være nødvendige i forbindelse med den foreliggende sag, og som vil blive dokumenteret senere.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, som er fiskere, og deres fagforening kræver erstatning for det tab, som de gør gældende at have lidt som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 (1), og hvorefter der er forbudt at fiske efter tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra notfartøjer, der fører græsk, fransk, italiensk, cypriotisk eller maltesisk flag, eller som er registreret i en af disse medlemsstater.

Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøgerne en række anbringender og argumenter gældende:

—	Tilsidesættelse af adfærdskodeksen for god forvaltningsskik, som er bilagt Kommissionens forretningsorden, eftersom Kommissionen, trods et løfte herom, ikke afholdte et møde med Syndicat des thoniers méditerranéens.

—	Manglende erstatning til sagsøgerne, som rammes af et fiskeriforbud, selv om deres kvote endnu ikke er udtømt.

—	De foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget, udgør ikke blot en risiko, der hører til den omhandlede sektor, og som sagsøgerne må leve med uden nogen form for erstatning.

—	Manglende bevis på, at de vedtagne foranstaltninger var nødvendige, eftersom de blev vedtaget på grundlag af matematiske fremskrivninger, som ikke har nogen bevismæssig karakter.

—	De vedtagne foranstaltninger blev ikke vedtaget på grundlag af en alvorlig fare.

—	Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, eftersom den omhandlede forordning, hvormed fiskeri efter tun forbydes, blev vedtaget meget hurtigt, og idet bestemmelserne, hvormed fiskeriperioderne blev påbegyndt, blev annulleret.

—	Tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2), navnlig retten til arbejde og ejendomsretten.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12.6.2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet (EUT L 155, s. 9).

(2) EFT 2000 C 364, s. 1.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/42

Sag anlagt den 29. december 2008 — Perusahaan Otomobil Nasional mod KHIM — Proton Motor Fuel Cell (PM PROTON MOTOR)

(Sag T-581/08)

(2009/C 69/95)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Perusahaan Otomobil Nasional Sdn. BHD (Shah Alam, Malaysia) (ved lawyers J. Blind, C. Kleiner og S. Ziegler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Proton Motor Fuel Cell GmbH (Starnberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 9. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1675/2007-1) annulleres, der gives medhold i indsigelse nr. 501 306 for alle varer og tjenesteydelser, og der gives afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 2 296 408.

—	Harmoniseringskontoret — og eventuelt — den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger og de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Proton Motor Fuel Cell GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »PM PROTON MOTOR« for varer og tjenesteydelser i klasse 7, 9 og 42 — ansøgning nr. 2 296 408

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Perusahaan Otomobil Nasional Sdn. BHD

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 198 564 af ordmærket »PROTON« for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37; EF-varemærkeregistrering nr. 1 593 201 af figurmærket »PROTON« for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37; varemærkeserien »PROTON«, der som varemærke er registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 1 322 343 for tjenesteydelser i klasse 37; figurmærket »PROTON«, der som varemærke er registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 2 27 660 for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37; ordmærket »PROTON DIRECT«, der som varemærke er registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 2 182 057 for varer i klasse 12; registrering af ordmærket »PROTON« i Benelux, Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Portugal og Spanien.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og indsigelsen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret med urette vurderede, at der ikke var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke konkluderede, at det i indsigelsessagen påberåbte varemærke er velkendt i Det Forenede Kongerige.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/43

Sag anlagt den 30. december 2008 — Carpent Languages mod Kommissionen

(Sag T-582/08)

(2009/C 69/96)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carpent Languages SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved avocat P. Goergen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—	Følgelig annulleres afgørelsen om at afvise sagsøgerens bud.

—	Afgørelsen om at tildele kontrakten til det private selskab med begrænset hæftelse ADIE TECHNICS annulleres.

—	Subsidiært, såfremt Retten ikke skulle tage påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse til følge, tilpligtes Kommissionen at betale sagsøgeren 200 000 EUR (tohundrede tusinde EUR) i skadeserstatning.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens afgørelse om at afvise Carpents bud indgivet som led i udbudsbekendtgørelse for del nr. 4 i kontrakten med titlen »Flere rammekontrakter vedrørende tjenesteydelser med planlægning af møder og konferencer« (JO 2008, S 58-77561), samt afgørelsen om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for det tab, den anfægtede beslutning angiveligt har forårsaget.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig tre anbringender:

—

Der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten for så vidt som Kommissionen hverken har præciseret den tilslagsmodtagende tilbudsgivers opnåede point eller fordelene ved det tilslagsmodtagende bud i forhold til sagsøgerens bud. Endvidere har Kommissionen ikke præciseret, hvilket af sagsøgerens to sagseksempler ikke havde opnået et tilstrækkeligt antal point.

—

Der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn for så vidt som evalueringsudvalget havde givet et af sagsøgerens sagseksempler mindre end 70 point på trods af, at sagsøgeren i overensstemmelse med udbudsbetingelserne udførligt havde angivet den tilgang, den ville følge for at levere de udbudte tjenesteydelser, de midler, den ville tilknytte de forskellige opgaver, arbejdskalenderen samt et omkostningsoverslag.

—	Der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling som fastsat i finansforordningens artikel 89, stk. 1, idet tilslagsmodtageren ikke opfyldte udvælgelseskriterierne vedrørende den tekniske kapacitet.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/43

Sag anlagt den 22. december 2008 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-589/08)

(2009/C 69/97)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis, P. Katsimani og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse om at afvise sagsøgerens bud og tildele kontrakterne til tilslagsmodtageren annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af den pågældende udbudsprocedure, svarende til 920 000 EUR, der kan forhøjes til 1 700 000 EUR alt efter CITL-projektets endelige værdi.

—	Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger, som afholdt af sagsøgeren, endog i tilfælde af afsigelse af frifindelsesdom.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved nærværende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at afvise Evropaïkis bud i det åbne udbud ENV.C2/FRA/2008/0017 vedrørende »Emissionshandelsordningen — CITL/CR« (1) og om tildeling af kontrakten til tilslagsmodtageren. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for det påståede tab som følge af udbudsproceduren.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender:

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen flere gange har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af sagsøgerens tre bud på de tre dele i udbuddet.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet, hvorved den har tilsidesat væsentlige bestemmelser, der afspejler disse principper, såsom finansforordningens artikel 92 og 100 (2). Sagsøgeren hævder endvidere, at den ordregivende myndighed tilsidesatte sin pligt til at give en tilstrækkelig begrundelse for sin afgørelse. Sagsøgeren hævder også, at Kommissionen undlod at give selskabet yderligere oplysninger, som det anmodede om efter tilslagsafgørelsen vedrørende tilslagsmodtagerens fordele. Sagsøgeren anfører ydermere, at den ordregivende myndighed anvendte kriterier, som ikke var offentliggjort på forhånd og således var ukendte for tilbudsgiverne.

(1) EUT 2008/S 72-096229.

(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s 1).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/44

Sag anlagt den 5. januar 2009 — Dornbracht mod KHIM — Metaform Lucchese (META)

(Sag T-1/09)

(2009/C 69/98)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG (Iserlohn, Tyskland) (ved Rechtsanwälte P. Mes, C. Graf von der Groeben, G. Rother, J. Bühling, A. Verhauwen, J. Künzel, D. Jestaedt og M. Bergermann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Metaform Lucchese SpA (Monsagrati, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 3. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1152/2006-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »META« for varer i klasse 9, 11, 20 og 21 (ansøgning nr. 3 081 271)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Metaform Lucchese SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket »METAFORM« for varer i klasse 6, 11, 20, 21 og 24 (EF-varemærke nr. 1 765 361), det italienske figurmærke (varemærke nr. 587 108) og det internationale figurmærke (varemærke nr. 603 054) ligeledes for varer i klasse 6, 11, 20, 21 og 24

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da der ikke er risiko for forveksling mellem de to varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/45

Sag anlagt den 2. januar 2009 — Lind mod Kommissionen

(Sag T-5/09)

(2009/C 69/99)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Brigit Lind (Greve, Danmark) (ved advocate I. Anderson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionen tilpligtes at betale 50 000 EUR eller et andet efter Domstolens skøn passende beløb til sagsøgeren personligt for det chok og den sorg, som hun oplevede i forbindelse med sin brors lidelser og retsstridige dødsfald som følge af, at Kommissionen umotiveret og ulovligt har nægtet at gennemtvinge gennemførelsen af bestemmelserne i direktiv 96/29 om lægekontrol for så vidt angår de tidligere Thule-arbejdere, som blev udsat for strålingsfare i Thule.

—

Kommissionen tilpligtes at betale 250 000 EUR eller et andet efter Domstolens skøn passende beløb til boet efter John Erling Nochen, som sagsøgeren repræsenterer, for svie og smerte, herunder bevidstheden om afkortning af livet, i perioden fra 2006 og indtil hans død i 2008 som følge af, at Kommissionen umotiveret og ulovligt har nægtet at gennemtvinge gennemførelsen af bestemmelserne i direktiv 96/29 om lægekontrol for så vidt angår de tidligere Thule-arbejdere, som blev udsat for strålingsfare i Thule.

—	Kommissionen tilpligtes at betale rimelige udgifter og udlæg, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren rejst krav om erstatning uden for kontraktforhold for det tab, hun hævder at have lidt som følge af broderens død, som angiveligt er forårsaget af, at Kommissionen ulovligt har nægtet at efterkomme Europa-Parlamentets beslutning [vedtaget på plenarmøde] (1) og at gennemtvinge Danmarks anvendelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (2) i sagen om de arbejdstagere, herunder sagsøgerens broder, der var involveret i atomulykken i Thule, Grønland.

(1) Europa-Parlamentets betænkning om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) (2006/2012 (INI)).

(2) EFT L 159, s. 1.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/45

Sag anlagt den 12. januar 2009 — Hansen mod Kommissionen

(Sag T-6/09)

(2009/C 69/100)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bent Hansen (Aarslev, Danmark) (ved advocate I. Anderson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 800 000 EUR eller et andet efter Domstolens skøn passende beløb for hidtidig, nuværende og fremtidig svie, smerte og forringet livskvalitet på grund af alvorlig svækkelse af hans helbred som følge af, at Kommissionen umotiveret og ulovligt har nægtet at gennemtvinge iværksættelse af lægekontrol angående strålingsbetingede sygdomme og tilstande i henhold til direktiv 96/29 for så vidt angår tidligere Thule-arbejdere.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren eller behandlingsstedet eller behandleren de fremtidige omkostninger ved de lægelige behandlinger og medicinske behandlinger til lindring og/eller behandling hans svækkede helbred, jf. den første påstand ovenfor, som han ikke kan få gennem sin medlemsstats offentlige sundhedsvæsen

—	Kommissionen tilpligtes at betale rimelige udgifter og udlæg, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren rejst krav om erstatning uden for kontraktforhold for det tab, han hævder at have lidt som følge af, at Kommissionen angiveligt ulovligt har nægtet at efterkomme Europa-Parlamentets beslutning [vedtaget på plenarmøde] (1) og af at gennemtvinge Danmarks anvendelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (2) i sagen om de arbejdstagere, herunder sagsøgeren, der var involveret i atomulykken i Thule, Grønland.

(1) Europa-Parlamentets betænkning om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) (2006/2012 (INI)).

(2) EFT L 159, s. 1.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/46

Sag anlagt den 12. januar 2009 — Schunk mod KHIM (cylinderformet del af en centrérpatron)

(Sag T-7/09)

(2009/C 69/101)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schunk GmbH & Co. KG Spann- und Greiftechnik (Lauffen am Neckar, Tyskland) (ved Rechtsanwältin C. Koppe-Zagouras)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens/Sagsøgernes påstande

—	Afgørelse truffet den 31. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag 1109/2007-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: en anden form for varemærke, der udgør den cylinderformede del af en centrérpatron for varer i klasse 7 og 8 (ansøgning nr. 3098894)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da det ansøgte varemærke har det fornødne særpræg. Det ansøgte varemærke har desuden særpræg som følge af brug jf. artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/46

Sag anlagt den 13. januar 2009 — Gruber mod KHIM (Run the globe)

(Sag T-12/09)

(2009/C 69/102)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Alexander Gruber (Ulm, Tyskland) (ved Rechtsanwälte T. Kienle og M. Krinke)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet den 6. november 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1779/2007-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Run the globe« for tjenesteydelser i klasse 41 (ansøgning nr. 5 154 521)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da det ansøgte varemærke har fornødent særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L, s. 1)

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/47

Sag anlagt den 15. januar 2009 — Storck mod KHIM (formen på en chokolademus)

(Sag T-13/09)

(2009/C 69/103)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: August Storck KG (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwälte P. Goldenbaum, T. Melchert og I. Rohr)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 12. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 185/2006-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: et tredimensionalt varemærke, der forestiller en chokolademus for varer i klasse 30 (ansøgning nr. 4 490 447).

Undersøgerens afgørelse: afslag på registrering.

Appelkammerets afgørelse: afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da det ansøgte varemærke har det fornødne særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/47

Sag anlagt den 16. januar 2009 — Vanhecke mod Parlamentet

(Sag T-14/09)

(2009/C 69/104)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Frank Vanhecke (Brügge, Belgien) (ved advocaten R. Tournicourt og B. Siffert)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets anfægtede beslutning af 18. november 2008, som blev meddelt sagsøgeren den 30. november 2008, hvorved sagsøgerens parlamentariske immunitet blev ophævet, annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved skrivelse til formanden for Europa-Parlamentet anmodede den belgiske justitsminister om, at sagsøgerens parlamentariske immunitet blev ophævet. Ifølge sagsøgeren blev anmodningen indgivet på begæring fra anklagemyndigheden i byen Dendermonde, som ville rejse tiltale mod sagsøgeren på baggrund af indholdet af en artikel offentliggjort i en lokal partiavis i byen Sint-Niklaas, som sagsøgeren var ansvarshavende redaktør for.

Europa-Parlamentet besluttede efterfølgende at ophæve sagsøgerens parlamentariske immunitet.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål først og fremmest gjort gældende, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling. Ifølge sagsøgeren følger det heraf, at en anmodning om ophævelse af et medlem af Europa-Parlamentets immunitet udelukkende kan fremsættes af det organ, der i henhold til national lovgivning har beføjelser til at begære ophævelse af immuniteten for et medlem af den nationale lovgivende forsamling. Følgelig skal en anmodning om iværksættelse af proceduren for ophævelse af den parlamentariske immunitet indgives til justitsministeren af den centrale anklagemyndighed, som det forefindes i niveau med Hof van beroep (appelret), og ikke som i den foreliggende sag ved en lokal offentlig anklagemyndighed organiseret lokalt.

Det andet anbringende vedrører beslutningstagningen i Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender. Sagsøgeren har gjort gældende, at de udvalgsmedlemmer, som traf beslutning om begæringen om ophævelse af sagsøgerens parlamentariske immunitet, enten skulle være til stede ved høringen, hvor sagsøgeren fremsatte sine synspunkter, eller skulle have en sand og præcis betænkning til rådighed, som fremlagde den fulgte argumentation. Sagsøgeren har gjort gældende, at det ikke var tilfældet.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af tavshedspligten. Han har i den forbindelse gjort gældende, at udvalgsformandens betænkning før Udvalget om Retlige Anliggenders afstemning allerede var tilgængelig for pressen.

For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7 i Europa-Parlamentets forretningsorden, eftersom debat i plenarsamlingen blev umuliggjort.

For det femte har sagsøgeren gjort gældende, at begrundelsen var utilstrækkelig for så vidt som den anfægtede beslutning blot henviser til betænkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender.

For det sjette har sagsøgeren anfægtet Udvalget om Retlige Anliggenders argumentation, for så vidt som »det ikke indgår i en MEP's hverv at være ansvarlig udgiver af et nationalt partiblad«. Det er sagsøgerens opfattelse, at en af en politikers opgaver er at give udtryk for og udbrede en politisk opfattelse, og at det særligt er en del af et Europa-Parlamentsmedlems opgaver at udgive og være ansvarlig udgiver af politiske skrifter.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/48

Sag anlagt den 15. januar 2009 — Euro-Information mod KHIM (EURO AUTOMATIC CASH)

(Sag T-15/09)

(2009/C 69/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Européenne de traitement de l'Information (Euro-Information) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocat A. Grolée)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 18. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 70/2006-4) vedrørende afslag på registrering af EF-varemærket EURO AUTOMATIC CASH nr. 4 114 864 for samtlige varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 37, 38 og 42, annulleres.

—	Der foretages registrering af det ansøgte EF-varemærke EURO AUTOMATIC CASH nr. 4 114 864 for alle varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgers omkostninger i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret og nærværende sag i henhold til procesreglementets artikel 87.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »EURO AUTOMATIC CASH« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 37, 38 og 42 — ansøgning nr. 4 114 864

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, for så vidt som det ansøgte varemærke ikke er beskrivende og har fornødent særpræg.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/48

Sag anlagt den 16. januar 2009 — Eurotel mod KHIM — DVB Project (DVB)

(Sag T-21/09)

(2009/C 69/106)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Eurotel SpA (Milano, Italien) (ved avvocato F. Paola)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: DVB Project

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og EF-figurmærket »DVB«erklæres følgelig ugyldigt, idet det klart strider mod ordlyden og formålet med artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d) i varemærkeforordningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »DVB« (registreringsnummer nr. 2.75.771) for produkter og tjenesteydelser i klasse 9 og 38.

Indehaver af EF-varemærket: DVB project.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Eurotel SpA.

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Den part, der har indgivet ugyldighedsbegæring, har ikke gjort rettigheder over mærket gældende, men har påstået, at det pågældende varemærke er beskrivende og generisk.

Annullationsafdelingens afgørelse: Afvisning af ugyldighedsbegæringen.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), c), og d), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/49

Sag anlagt den 20. januar 2009 — Katjes Fassin mod KHIM (et pandaansigts form)

(Sag T-22/09)

(2009/C 69/107)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Katjes Fassin GmbH & Co. KG (Emmerich am Rhein, Tyskland) (ved Rechtsanwalt T. Schmitz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1299/2006-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et tredimensionelt varemærke, som i chokolade gengiver et pandaansigt for varer i klasse 30 (ansøgning nr. 4 505 161)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da det ansøgte varemærke har fornødent særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/49

Sag anlagt den 19. januar 2009 — Johnson & Johnson mod KHIM — Simca (YourCare)

(Sag T-25/09)

(2009/C 69/108)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Johnson & Johnson GmbH (Düsseldorf, Tyskland) (ved lawyer A. Gérard)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Simca Srl (Cesano Boscone (MI), Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 6. november 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 175/2008-1) annulleres.

—	Indsigelsen tages til følge og varemærkeansøgning nr. 4 584 587 afslås med hensyn til figurmærket »YourCare«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Den anden part i sagen for appelkammeret.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »YourCare« for varer i klasse 3, 8 og 21.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøgeren

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering nr. 2 913 574 af ordmærket »Young care« for varer i klasse 3 og 5, den tyske varemærkeregistrering nr. 30 416 018 af figurmærket »bebe young care« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 21 og 44, og den tyske varemærkeregistrering nr. 30 414 452 af ordmærket »Young Care« for varer i klasse 21.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed og EF-varemærkeansøgningen afslået.

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse ophævet.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret fejlagtigt vurderede, at der ikke var risiko for forveksling af de omhandlede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 74, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret ikke tog hensyn til beviser vedrørende faktum, som ansøgeren havde fremlagt.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/50

Sag anlagt den 20. januar 2009 — Easycamp mod KHIM — Oase Outdoors (EASYCAMP)

(Sag T-29/09)

(2009/C 69/109)

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Easycamp BV (Amersfoort, Nederlandene) (ved lawyer C. Beijer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Oase Outdoors ApS (Give, Danmark)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 853/2007-1 og R 916/2007-1) annulleres.

—	Sagsøgeren tillades fortsat at kunne bruge EF-varemærket — ansøgning nr. 3 188 943 for tjenestydelser i klasse 43.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Easycamp.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »EASYCAMP« for tjenesteydelser i klasse 39, 41 og 43.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den anden part i sagen for appelkammeret.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket »easycamp«, registreret i Danmark under nr. 199 903 355, for varer i klasse 18, 20, 22, 24, 25 og 28, figurmærket »easycamp«, registreret i Tyskland under nr. 39 910 614 for varer i klasse 18, 20, 22, 24, 25 og 28, figurmærket »easycamp«, registreret som Benelux-varemærke under nr. 944 316 for varer i klasse 18, 20, 22, 24, 25 og 28, figurmærket »easycamp«, registreret i Det Forenede Kongerige under nr. 2 191 370 for varer i klasse 18, 20, 22, 24, 25 og 28, og det ikke-registrede tegn »easycamp« anvendt i Danmark og Det Forenede Kongerige.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagerne.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fejlagtigt fastslog, at der var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/50

Sag anlagt den 21. januar 2009 — Baid mod KHIM (LE GOMMAGE DES FACADES)

(Sag T-31/09)

(2009/C 69/110)

Stævningen er affattet på: fransk

Parter

Sagsøger: Baid SARL (Paris, Frankrig) (ved avocat M. Grasset)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 30. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 963/2008-1) annulleres og omgøres således, at der gives sagsøgeren medhold i søgsmålet ved Harmoniseringskontoret, og anmodningen om det ansøgte varemærke imødekommes som følge heraf.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »LE GOMMAGE DES FACADES« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 19 og 37 — ansøgning nr. 6 071 641

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94, da det ansøgte varemærke ikke er beskrivende, af artikel 7, stk. 3, i den nævnte forordning, da det ansøgte varemærke har opnået fornødent særpræg ved brug, og af forordningens artikel 73, da den anfægtede afgørelse for en stor dels vedkommende er baseret på henvisninger til internetsider.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/51

Appel iværksat den 26. januar 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 4. november 2008 af Personaleretten i sag F-18/07, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-32/09 P)

(2009/C 69/111)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—

Under alle omstændigheder

(A.1)

ophæves den appellerede kendelse fuldt ud og uden undtagelse.

(A.2)

fastslås det, at søgsmålet i første instans kunne antages til realitetsbehandling.

—

Principalt

(B.1)

appellanten gives fuldt ud og uden undtagelse medhold i den påstand, han havde nedlagt for førsteinstansen.

(B.2)

indstævnte tilpligtes at godtgøre samtlige sagsøgerens sagsomkostninger såvel i førsteinstans som i appelsagen.

—

Subsidiært

(B.3)

hjemsendes sagen til fornyet behandling i Personaleretten i en anderledes sammensætning

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 4. november 2008 i sag F-18/07, L. Marcuccio mod Kommissionen, hvorved retten afviste appellantens søgsmål [som åbenbart uantagelig til realitetsbehandling].

Til støtte for påstandene har appellanten fremsat følgende anbringender:

—	Fuldstændig mangel på begrundelse for udsagnet vedrørende kvalifikationen af notatet af 11. oktober 2005 som nævnt i den appellerede kendelses præmis 3 og af ansøgningen efter vedtægtens artikel 90 og den følgende anvendelse i den foreliggende sag af bestemmelserne i vedtægtens artikel 90

—	Fuldstændig mangel på begrundelse for udsagnet vedrørende den dato, hvor notatet af 11. oktober 2005 nåede frem til indstævnte, og den dato, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet.

—	Generelt er Personalerettens bemærkninger vedrørende den omstændighed, at søgsmålet angiveligt skulle være åbenbart uantageligt til realitetsbehandling, retsstridige.

Fuldstændig mangel på begrundelse og undersøgelse af sagen vedrørende datoen for fremsendelse af svar på en ansøgning og formelle fejl derved, at forpligtelsen til ikke at tage hensyn til nævnte svar, fordi det var fremsendt for sent er blevet tilsidesat.

—	Tilsidesættelse af princippet om en retfærdig rettergang i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i artikel 47 i den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/51

Sag anlagt den 26. januar 2009 — Procaps mod KHIM — Biofarma (PROCAPS)

(Sag T-35/09)

(2009/C 69/112)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Procaps, SA (Barranquilla, Colombia) (ved abogado M. Vidal-Quadras Trias de Bes)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Biofarma SAS (Neuilly sur Seine, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 24. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 867/2007-4), meddelt parterne den 25. november 2008, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Procaps

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PROCAPS« (varemærkeansøgning nr. 3 519 394) for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 35, 39, 40 og 44

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Biofarma SAS

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale og internationale ordmærke »PROCAPTAN« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Delvist afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/52

Sag anlagt den 30. januar 2009 — El Corte Inglés mod Kommissionen

(Sag T-38/09)

(2009/C 69/113)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, S.A. (Madrid, Spanien) (ved abogados P. Muñiz og M. Baz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er rettet mod Kommissionens beslutning K(2008) 6317 endelig udg. af 3. november 2008, hvorved det fastslås, at der skal ske efteropkrævning af importafgifter, og at der ikke foreligger et særligt tilfælde, som begrunder fritagelse for disse afgifter (sag REM 03/07).

Sagsøgeren indførte tekstilvarer fra Jamaica. Indførslen var omfattet af en præferenceordning i henhold til EU-AVS-partnerskabsaftalen, forudsat varerne var ledsaget af et EUR.1-varecertifikat udstedt af de kompetente jamaicanske myndigheder. Et sådant certifikat var vedlagt som dokumentation for varernes jamaicanske oprindelse. En undersøgelse foretaget af OLAF på Jamaica førte imidlertid til den konklusion, at varerne ikke havde præferenceoprindelse i Jamaica, hvorfor de ikke kunne undergives en præferencebehandling.

Som svar på sagsøgerens anmodning om fritagelse for afgiftsskylden i henhold til artikel 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, blev det fastslået i den anfægtede beslutning, at de jamaicanske myndigheder ikke havde begået nogen fejl som omhandlet i nævnte forordnings artikel 220, stk. 2, litra b), og at sagsøgeren ikke befandt sig i en særlig situation som følge af en urigtig fremstilling af de faktiske omstændigheder fra eksportørernes side.

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede beslutning er ugyldig af følgende grunde:

—

Der er sket en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter under den administrative procedure, som førte til vedtagelsen af den anfægtede beslutning. Konkret tilsidesætter den anfægtede beslutning princippet om god forvaltningsskik, og sagsøgerens ret til forsvar er blevet groft tilsidesat, eftersom der ikke foreligger nogen sagsakter vedrørende den sagsbehandling, som førte til den anfægtede beslutning.

—

Den anfægtede beslutning beror på et fejlagtigt skøn, idet det i beslutningen konkluderes, at sagsøgeren ikke befandt sig i en særlig situation. Der er således tale om en særlig situation i den foreliggende sag, eftersom

—	de jamaicanske myndigheder vidste eller burde have vidst, at varerne ikke kunne undergives præferencebehandling, uanset at eksportørerne havde afgivet urigtige oplysninger, og

—	de jamaicanske myndigheder groft havde tilsidesat deres forpligtelser.

—	Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at påse, at EU-AVS-partnerskabsaftalen anvendes korrekt.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/52

Sag anlagt den 28. januar 2009 — A. Loacker mod KHIM — Editrice Quadratum (QUADRATUM)

(Sag T-42/09)

(2009/C 69/114)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: A. Loacker SpA (Renon, Italien) (ved avvocati V. Bilardo, C. Bacchini og M. Mazzitelli)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Editrice Quadratum SpA (Milano, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Editrice Quadratum SpA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Quadratum«, registreringsansøgning nr. 4653481, bl.a. for varer i klasse 30.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: A. Loacker SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »LOACKER QUADRATINI« for visse varer i klasse 30.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Medhold i EF-varemærkeansøgerens klage

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), samt af artikel 73 og 74 i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/53

Sag anlagt den 3. februar 2009 — Cachuera mod KHIM — Gelkaps (Ayanda)

(Sag T-43/09)

(2009/C 69/115)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: La Cachuera, SA (Misiones, Argentina) (ved abogado E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Gelkaps GmbH (Pritzwalk, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at søgsmålet til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) er indgivet inden for fristen og på behørig vis, og den nævnte afgørelse annulleres efter en passende sagsbehandling, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Gelkaps GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »AYANDA« (registreringsansøgnings nr. 3.315.405) for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 28, 29, 30, 32 og 44

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: La Cachuera

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De spanske figur- og ordmærker »AMANDA« for varer i klasse 30

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/54

Sag anlagt den 12. december 2008 — Di Prospero mod Kommissionen

(Sag F-99/08)

(2009/C 69/119)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Rita Di Prospero (Uccle, Belgien) (ved avocats S. Rodriguez og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EPSO's afgørelse om at give sagsøgeren afslag på at deltage i udvælgelsesprøven EPSO/AD/117/08.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO) afgørelse om at give sagsøgeren afslag på at deltage i udvælgelsesprøven EPSO/AD/117/08.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/54

Sag anlagt den 2. februar 2009 — Fares mod Kommissionen

(Sag F-6/09)

(2009/C 69/121)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Soukaïna Fares (Berchem-Sainte-Agathe, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om indplacering af sagsøgeren i ansættelsesgruppe III, lønklasse 8.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af den 17. oktober om afslag på sagsøgerens klage af 21. juni 2008, hvorved han anmodede om annullation af afgørelsen om hans indplacering i ansættelsesgruppe III, lønklasse 8 og om indplacering i lønklasse 9 med virkning fra samme dato.

—	Om fornødent annulleres også den oprindelige afgørelse om indplacering af sagsøgeren i ansættelsesgruppe III, lønklasse 8.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/55

Sag anlagt den 30. januar 2009 — Faria mod KHIM

(Sag F-7/09)

(2009/C 69/122)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marie-Hélène Faria (Muchamiel, Spanien) (ved avocat L. Levi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af bedømmelsen af sagsøgeren for perioden fra den 1. oktober 2006 til den 30. september 2007 samt om, at sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det skade, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Bedømmelsen af sagsøgeren for perioden fra den 1. oktober 2006 til den 30. september 2007 annulleres.

—	Om fornødent annulleres afgørelsen af 17. oktober 2008 om afslag på sagsøgerens klage.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt, efter ret og rimelighed opgjort til 100 000 EUR.

—	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 69

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 21. marts 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2009/C 069/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 55 af 7.3.2009	1