18.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/1

RÅDETS UDTALELSE

af 10. marts 2009

om Danmarks opdaterede konvergensprogram, 2008-2015

(2009/C 63/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

(1)	Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Danmarks opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2008-2015.

(2)

Efter et længere opsving har Danmarks økonomiske opbremsning i 2008 været hurtig og markant, og den skyldes hovedsagelig afkølingen på boligmarkedet og den stigende finansielle uro. Desuden vil en svækket efterspørgsel, både den indenlandske og den internationale, skærpe afmatningen yderligere. Med de forværrede eksterne vilkår vil det blive en særdeles stor udfordring at sikre finansiel stabilitet og en behersket korrektion på boligmarkedet. På kort og mellemlang sigt vil afmatningen og den forventede udvikling i priserne på finansielle aktiver og energi have en stor negativ indvirkning på de offentlige finanser.

Det nedadgående pres forventes især på indtægter fra pensionsbeskatningen og selskabsskatten og i forbindelse med det forventede fald i udvindingen af olie og gas i Nordsøen. På baggrund af et finanspolitisk sundt udgangspunkt indebærer det budget, der blev vedtaget for 2009, en diskretionær finanspolitisk ekspansion på omkring 1 procentpoint af BNP, inklusive permanente indkomstskattesænkninger på 0,5 % af BNP. Presset på den danske krone og drænet på valutareserverne tvang Danmarks Nationalbank til at hæve rentesatserne i oktober 2008. Sammen med ECB's sænkning af rentesatserne førte dette til en udvidelse af det pengepolitiske rentespænd over for euroen. Danmarks Nationalbank sænkede derefter de pengepolitiske rentesatser i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, i overensstemmelse med ECB's rentesænkninger, og foretog yderligere sænkninger, hvilket har resulteret i en gradvis indsnævring af spændet. Spændet er imidlertid stadig højt, idet det ligger på 1 procentpoint i forhold til 0,35 procentpoint før krisen.

(3)

På baggrund af det grundlæggende makroøkonomiske scenario forventes væksten i det reale BNP at falde fra 0,2 % i 2008 til – 0,2 % i 2009 for derefter igen at stige til 0,7 % i 2010 og ligge på gennemsnitlig 1,7 % i resten af programperioden. Opsvinget i 2011-2012 afspejler tekniske antagelser om, at outputgabet og ledighedsgabet lukkes i 2012, som beregnet af de danske myndigheder ved hjælp af nationale metoder. Den tilgrundliggende antagelse er, at kapacitetsudnyttelsen gradvis stiger til et normalt niveau, understøttet af et begyndende opsving i udlandet samt lave rentesatser. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på positive vækstantagelser. I 2009 forekommer afmatningen i den indenlandske efterspørgsel at være undervurderet i lyset af den seneste udvikling. Fra 2011 og fremefter forekommer væksten at ligge i den høje ende i lyset af den historiske produktivitetsvækst og den anslåede potentielle vækst. Inflationen forventes at falde betydeligt i 2009 til 1,3 % og svinge omkring et niveau lige under 2 % i resten af programperioden. Årsagen til svingningerne er uklar, men den fremskrevne udvikling i BNP-deflatoren forekommer realistisk.

(4)

I Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventes det offentlige overskud for 2008 at blive 3,1 % af BNP, hvilket er tæt på det mål på 3 % af BNP, der blev fastlagt i den foregående opdatering af konvergensprogrammet. Som følge af arbejdsmarkedets forsinkede reaktion på konjunkturnedgangen forblev væksten i beskæftigelsen og lønningerne solid i størstedelen af året, hvilket resulterede i højere indkomstskatteindtægter og lavere sociale udgifter end forventet. I mellemtiden har finanskrisen ført til markant lavere indtægter fra pensionsbeskatningen og selskabsskatten. Udgifterne oversteg endvidere fremskrivningen på grund af højere udgifter til forbrug i produktionen og en engangsoverførsel af kapital til husholdningerne som led i 2007-reformen af pensionsbeskatningen.

(5)

For 2009 forventes der i programmet et balanceret offentligt budget i forhold til et fremskrevet underskud på 0,3 % af BNP i Kommissionens foreløbige prognose, hvilket er ensbetydende med et negativt udsving på 3 procentpoint af BNP. De automatiske stabilisatorer tegner sig for ca. 1 procentpoint af det samlede fald. Foruden den diskretionære finanspolitiske ekspansion på ca. 1 procentpoint af BNP, inklusive indkomstskattesænkninger på 0,5 procentpoint af BNP, forventes faldet i priserne på energi og finansielle aktiver at reducere især de volatile indtægter med omkring 1,5-5 procentpoint af BNP i forhold til normalniveauet. Samtidig med at der fremskrives et strukturelt overskud, bekræfter ændringen i den strukturelle saldo — der er baseret på den konjunkturkorrigerede saldo genberegnet af Kommissionens tjenestegrene ved hjælp af den i fællesskab aftalte metode og på Kommissionens definition af engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, og som anslås til ca. 2,5 procentpoint af BNP — at den finanspolitiske stilling (3), selv om den er betydeligt berørt af et fald i de volatile indtægter, er udpræget ekspansiv.

(6)

Der forventes en yderligere forværring af den samlede saldo i 2010, til dels som følge af de automatiske stabilisatorer, men hovedsagelig som følge af endnu en planlagt engangsoverførsel af kapital til husholdningerne som led i 2007-reformen af pensionsbeskatningen. Programmet tager sigte på fortsat at nå den mellemfristede målsætning om strukturelle overskud, dvs. konjunkturkorrigerede eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på mellem 0,75 og 1,75 % af BNP indtil 2010. Efter 2010 reviderer Danmark sin mellemfristede målsætning i nedadgående retning til en strukturel saldo som et minimum, som det planlægger fortsat at nå indtil 2015. Den mellemfristede målsætning overholder minimumskravet om et underskud på omkring 0,5 % af BNP og afspejler i tilstrækkelig grad gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle vækst på lang sigt. Det nye mål vurderes derfor at være passende og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Det fremskrives i programmet, at den offentlige saldo igen vil udvise et mindre overskud i 2011. Dette afhænger i høj grad af de tekniske antagelser om, at outputgabet og ledighedsgabet lukkes i 2012 og derved resulterer i en konjunkturbestemt indtægtsstigning. Målene er baseret på et scenario, hvor der kræves uspecificerede strukturreformforanstaltninger for at forbedre den offentlige saldo permanent med 0,7 % af BNP hen imod 2015 for at sikre finanspolitisk holdbarhed ifølge den nationale metode. Igennem programperioden forventes det strukturelle overskud, beregnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode, at falde med ca. 3,5 procentpoint af BNP, men at holde sig på den positive side. Foruden de finansielle stabilitetsforanstaltninger, der blev truffet i efteråret 2008, og som er nærmere beskrevet i opdateringen, medfører kreditpakken af 18. januar 2009 midlertidige indskud af hybrid kapital på op til 100 mia. DKK (5,5 % af BNP) fra midten af 2009, hvilket vil have en omgående indvirkning på gældsudviklingen i opdateringen og en potentiel indvirkning på den offentlige saldo i programperioden.

(7)

De budgetresultater, der fremskrives i programmet, er forbundet med adskillige usikkerhedsfaktorer. Risikoen for fald som følge af positive vækstantagelser og usikkerhed med hensyn til de foranstaltninger, der skal realisere de nødvendige strukturreformer, udlignes ikke — trods de hidtil positive budgetmæssige resultater — af muligheden for stigninger i tilknytning til potentielt højere indtægter i tilfælde af højere energipriser og lavere rentesatser. De foranstaltninger, der er truffet til at tackle den finansielle stabilitet, medfører endvidere en betydelig stigning i risikoeksponeringen.

(8)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen er mindre end gennemsnittet for EU, bl.a. takket være den nylige pensionsreform. Budgetstillingen i 2008 som fremskrevet i programmet — med et stort strukturelt overskud — bidrager desuden til nedbringelsen af bruttogælden. Fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt vil bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden af de offentlige finanser, som i øjeblikket ligger på et meget lavt niveau.

(9)

Som det fremgår af landets hidtidige budgetresultater har Danmark nydt godt af en forholdsvis stærk finanspolitisk ramme, som er bemærkelsesværdig ved dens brede dækning og dens klare og gennemsigtige finanspolitiske regler. Udgifterne til det offentlige forbrug har imidlertid haft en tendens til at overskride målene. En række nylige initiativer, herunder økonomiske sanktioner, kunne styrke kommunernes incitament til at overholde de vedtagne mål. Der er endvidere truffet en række foranstaltninger til at sætte større fokus på omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter. Det vil dog være nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at bremse væksten i udgifterne i overensstemmelse med regeringens mål.

(10)

Med henblik på at støtte den finansielle stabilitet har de danske myndigheder vedtaget en række foranstaltninger, herunder en ændring af lovgivningen for pensions- og livsforsikringssektoren, loven om finansiel stabilitet fra oktober 2008 og ovennævnte kreditpakke. Med loven om finansiel stabilitet indføres der en ubegrænset statsgaranti for simple kreditorer indtil den 30. september 2010, hvor de deltagende banker dækker krav på indtil 35 mia. DKK (2 % af BNP), og staten dækker eventuelle krav ud over dette beløb. Fra den 1. oktober 2010 er der planlagt en indskydergaranti på 750 000 DKK. Kreditpakken skal tackle det stigende pres på penge- og realkreditinstitutternes solvens med henblik på at bidrage til en normalisering af udlånspolitikken.

(11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, fortsatte Danmark gennemførelsen af en diskretionær finanspolitisk ekspansion på omkring 1 procentpoint af BNP med vedtagelsen af 2009-budgettet, herunder permanente foranstaltninger, som øger incitamentet til at tage arbejde (indkomstskattesænkninger) og styrker vækstpotentialet (investeringer i FoU). En del af ekspansionen skyldes store lønstigninger i den offentlige sektor. En grøn transportinfrastrukturplan, som blev vedtaget den 29. januar 2009, forventes at give et yderligere finanspolitisk incitament på 5 mia. DKK (0,25 % af BNP) fordelt over 2009 og 2010. Disse foranstaltninger er relateret til den mellemfristede reformdagsorden under Lissabonstrategien som gennemgået af Kommissionen den 28. januar 2009.

(12)

På grundlag af oplysningerne i det opdaterede program forventes den strukturelle saldo at forværres med 2,5 procentpoint i 2009 og yderligere 1 procentpoint i resten af programperioden. Faldet afspejler til dels lavere indtægter fra særlig volatile og kortvarige kilder. I betragtning af det finanspolitisk sunde udgangspunkt og de stærke automatiske stabilisatorer, der er i spil, forekommer den planlagte ekspansive finanspolitiske kurs at være en tilstrækkelig reaktion på det økonomiske tilbageslag. Budgetfremskrivningerne viser, at Danmarks finanspolitiske stilling igennem hele programperioden er i fuld overensstemmelse med kriterierne i stabilitets- og vækstpagten.

(13)	Opdateringen af programmet indeholder alle de obligatoriske data og de fleste af de fakultative data (4).

Den samlede konklusion er, at i den nuværende situation og som følge af den gunstige finanspolitiske stilling anses den overordnede finanspolitiske kurs for at være tilstrækkelig i betragtning af den diskretionære finanspolitiske ekspansion på ca. 1 procentpoint af BNP i 2009 og i betragtning af de forholdsvis stærke automatiske stabilisatorer. I programmet forventes et fald i det offentlige overskud på ca. 3 procentpoint af BNP i 2009 og ca. 1,25 procentpoint yderligere i 2010. Programmets vækstantagelser er positive. Finanspolitikken tager sigte på fortsat at nå den mellemfristede målsætning, der er i overensstemmelse med målsætningen om holdbare offentlige finanser på lang sigt i hele programperioden, hvorved der fastholdes en tilstrækkelig sikkerhedsmargen i forhold til referenceværdien. Efter en periode med store budgetoverskud, som er blevet understøttet af en forholdsvis stærk finanspolitisk ramme, er den offentlige bruttogæld faldet til et lavt niveau.

På baggrund af ovenstående vurdering opfordres Danmark til at:

i)	gennemføre de finanspolitiske planer for 2009, herunder de stimulerende foranstaltninger, i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten

ii)	udarbejde de nødvendige strukturreformforanstaltninger, især med sigte på at styrke arbejdskraftudbuddet, for at nå budgetmålene i de sidste år af programperioden.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

		2007	2008	2009	2010	2011	2012	2015
Realt BNP (% ændring)	KP dec. 2008	1,6	0,2	– 0,2	0,7	1,9	1,7	1,6
	KOM jan. 2009	1,6	– 0,6	– 1,0	0,6	—	—	—
	KP dec. 2007	2,0	1,3	1,1	0,5	—	—	—
HICP-inflation (%)	KP dec. 2008	1,7	3,6	1,3	2,1	1,4	1,8	1,8
	KOM jan. 2009	1,7	3,6	1,6	1,9	—	—	—
	KP dec. 2007	1,7	2,4	1,6	1,9	—	—	—
Outputgab (5) (% af potentielt BNP)	KP dec. 2008	1,4	0,0	– 1,4	– 1,8	– 1,2	– 0,8	– 0,5
	KOM jan. 2009 (6)	1,8	– 0,1	– 2,1	– 2,4	—	—	—
	KP dec. 2007	1,0	0,3	– 0,4	– 1,5	—	—	—
Nettolångivning/låntagning vis-a-vis resten af verden (% af BNP)	KP dec. 2008	0,7	1,7	1,8	2,3	2,6	2,6	1,8
	KOM jan. 2009	0,7	1,7	1,5	1,5	—	—	—
	KP dec. 2007	1,7	1,3	1,9	2,2	—	—	—
Offentlige indtægter (8) (10) (% af BNP)	KP dec. 2008	54,5	53,2	51,2	51,5	52,1	51,8	51,5
	KOM jan. 2009	55,4	54,8	52,8	53,4	—	—	—
	KP dec. 2007	53,4	52,9	52,0	51,7	—	—	—
Offentlige udgifter (8) (10) (% af BNP)	KP dec. 2008	49,9	50,2	51,2	52,8	51,8	51,7	51,6
	KOM jan. 2009	50,9	51,6	53,1	54,9	—	—	—
	KP dec. 2007	49,6	49,8	50,0	50,5	—	—	—
Offentlig saldo (10) (% af BNP)	KP dec. 2008	4,5	3,0	0,0	– 1,2	0,3	0,1	– 0,1
	KOM jan. 2009	4,5	3,1	– 0,3	– 1,5	—	—	—
	KP dec. 2007	3,8	3,0	2,0	1,2	—	—	—
Primær saldo (% af BNP)	KP dec. 2008	6,1	4,2	1,5	0,2	1,6	1,3	0,7
	KOM jan. 2009	6,1	4,5	1,2	0,0	—	—	—
	KP dec. 2007	5,2	4,2	3,0	2,1	—	—	—
Konjunkturkorrigeret saldo (5) (% af BNP)	KP dec. 2008	3,6	3,0	0,9	0,0	1,1	0,6	0,2
	KOM jan. 2009	3,3	3,2	1,0	0,1	—	—	—
	KP dec. 2007	3,1	2,8	2,3	2,2	—	—	—
Strukturel saldo (7) (9) (% af BNP)	KP dec. 2008	3,7	4,0	2,6	1,7	1,3	0,6	0,2
	KOM jan. 2009	3,3	3,8	1,1	0,9	—	—	—
	KP dec. 2007	3,5	3,4	2,5	2,5	—	—	—
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	KP dec. 2008	26,3	30,3	27,9	26,3	25,4	24,6	22,6
	KOM jan. 2009	26,3	30,3	28,4	27,0	—	—	—
	KP dec. 2007	25,6	21,6	19,2	18,6	—	—	—
Konvergensprogram (KP), Kommissionens foreløbige prognoser fra januar 2009 (KOM) og beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/economy_finance/about/activities/sgp/main_da.htm

(2) Vurderingen tager navnlig hensyn til Kommissionens prognose fra januar 2009, men bygger også på andre oplysninger, der er blevet tilgængelige siden da.

(3) Forskelle i definitionen af engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger betyder, at skønnene for den strukturelle saldo ikke umiddelbart kan sammenlignes med Kommissionens prognose fra januar 2009.

(4) Bl.a. tallene for de samlede indtægter og de samlede udgifter og nogle delkomponenter svarer ikke til de harmoniserede definitioner, hvilket vanskeliggør vurderingen. Blandt de fakultative data mangler der endvidere nærmere oplysninger om stock-flow-tilpasningen.

(5) Outputgab og konjunkturkorrigerede saldi i henhold til programmerne som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmerne.

(6) Baseret på en skønnet potentiel vækst på henholdsvis 1,8 %, 1,4 %, 1,0 % og 0,9 % i perioden 2007-2010.

(7) Konjunkturkorrigeret saldo ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger udgør – 1,0 % af BNP i 2008, – 1,7 % i 2009 og 2010 og – 0,2 % i 2011, alle underskudsformindskende/overskudsforøgende, ifølge det seneste program, og – 0,5 % af BNP i 2008, – 0,2 % i 2009 og – 0,8 % i 2010, alle underskudsformindskende/overskudsforøgende, ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009.

(8) Programmets data for indtægter og udgifter adskiller sig fra de data, der er indberettet til Eurostat i henhold til den harmoniserede metode (jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1500/2000), som Kommissionens prognose er baseret på. Forskellen vedrører først og fremmest behandlingen af offentligt salg af varer og tjenesteydelser og behandlingen af forbrug af anlægskapital. Saldoen påvirkes imidlertid ikke.

(9) Ud fra den genberegnede konjunkturkorrigerede saldo, baseret på oplysningerne i programmet, og den definition af engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der anvendes af Kommissionens tjenestegrene, vil den strukturelle saldo udgøre 3,6 % af BNP i 2008, 1,1 % i 2009 og 0,9 % i 2010.

(10) For 2007 adskiller tallene sig fra dem, der blev indberettet til Eurostat i oktober 2008 som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De anvendte tal afspejler nyere, reviderede data offentliggjort af Danmarks Statistik, som endnu ikke er valideret af Eurostat.

Kilde:

Konvergensprogram (KP), Kommissionens foreløbige prognoser fra januar 2009 (KOM) og beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

18.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/6

RÅDETS UDTALELSE

af 10. marts 2009

om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2008-2012

(2009/C 63/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

(1)	Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram for perioden 2008-2012.

(2)

Estlands økonomi er i øjeblikket ramt af et alvorligt tilbageslag. I løbet af 2008 bidrog adskillige eksterne faktorer, herunder især forværringen af den globale finanskrise og svigtende eksterne efterspørgsel, til at rette op på eksterne og interne ubalancer, men øgede samtidig til den igangværende tilpasning af den indenlandske efterspørgsel og forstærkede den økonomiske afmatning. Lønstigninger, der langt oversteg væksten i produktiviteten, også i den offentlige sektor, medvirkede til tabet af omkostningskonkurrenceevne i de foregående år med høj vækst, og arbejdsmarkedets tilpasning til nedgangen skete med forsinkelse. Løntilbageholdenhed synes dog at have vundet indpas siden udgangen af 2008. Inden for rammerne af landets currency board-arrangement blev de monetære vilkår og kreditvilkårene skærpet i 2008 som følge af en forværring af landets risikoprofil og et fortsat fald i den reale effektive valutakurs. De offentlige finansier er blevet forværret markant efter seks år med nominelle overskud, og underskuddet for 2008 forventes at ligge på omkring 2 % af BNP med udsigt til en yderligere forværring i 2009 og 2010. På grund af de justeringsbehov, som skyldes landets ubalancer, vil myndighederne indlede en finanspolitisk konsolidering for at begrænse den finanspolitiske forværring, lette justeringsprocessen og medvirke til at fastholde markedets tillid.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes der et fald i det reale BNP på 2,2 % i 2008 og et yderligere fald på 3,5 % i 2009. Herefter forventes væksten i BNP at stige til 2,6 % i 2010 og nå op på en gennemsnitlig vækst på 4,9 % i 2011 og 2012. Vurderet i forhold til de i øjeblikket tilgængelige informationer (2) er dette scenario baseret på positive forventninger til væksten i 2009 og 2010, hvor væksten på eksportmarkederne vurderes optimistisk, men hvor der ikke tages fuldstændig hensyn til de seneste oplysninger, der peger på en yderligere nedgang i de økonomiske indikatorer og indikatorerne for tilliden. Programmets skøn for inflationen forekommer realistiske, og faldet i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på verdensmarkedet kan få priserne til at falde yderligere. Ifølge scenariet vil den eksterne balance blive forbedret i noget langsommere tempo end i den foreløbige prognose, som Kommissionens tjenestegrene fremlagde i januar 2009, som følge af mere gunstige forventninger med hensyn til den indenlandske efterspørgsel og anderledes forventninger til de eksterne priser.

(4)

I Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 er underskuddet på de offentlige finanser anslået til 2 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på et overskud på 1,3 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Nedgangen skyldes især et markant fald i indtægterne sammenlignet med de oprindelige prognoser, hvilket skyldes en betydelig forværring af den makroøkonomiske situation sammenholdt med antagelserne i den seneste opdatering af konvergensprogrammet. Indtægtsnedgangen blev i et vist omfang opvejet af lavere udgifter i forhold til det tidligere mål efter vedtagelsen medio 2008 af et restriktivt tillægsbudget med udgiftsstramninger over en bred kam.

(5)

Målet for underskuddet på de offentlige finanser i 2009 er 1,7 % af BNP sammenholdt med et anslået underskud på 3,2 % af BNP i den foreløbige prognose for januar fra Kommissionens tjenestegrene. Finanspolitikken på kort sigt sigter mod at genoprette markedets tillid og mindske afstanden til traktatens referenceværdi i tråd med myndighedernes mål at indføre euroen. Udgiftsvæksten på det oprindelige budget for 2009 forventedes at overstige den nominelle vækst i BNP, især på grund af en stigning i pensionerne som følge af den gældende pristalsregulering. Vedtagelsen af et restriktivt tillægsbudget i februar 2009 tager sigte på at bringe væksten i udgifterne stort set på linje med den forventede nominelle økonomiske vækst. Budgetstrategien for 2009 omfatter også en række indkomstforøgende foranstaltninger og udskydelse til 2010 af planlagte skattenedsættelser. Samlet forventes den finanspolitiske stilling målt som ændringen i den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) fortsat at være restriktiv, herunder det tillægsbudget, der blev vedtaget i februar 2009, og som indebærer en fiskal stramning på 3 % af BNP i 2009 ifølge de nationale myndigheders overslag.

(6)

Programmets budgetstrategi på mellemlang sigt er at opnå et strukturelt overskud og dermed opnå et bedre resultat end den nuværende mellemfristede målsætning defineret som et strukturelt afbalanceret budget (3). Det samlede underskud på de offentlige finanser forventes at falde til 1 % af BNP i 2010 og vende til et overskud på 0,1 % af BNP i 2011 og 0,2 % af BNP i 2012. Det forventes, at justeringen vil være udgiftsbaseret, idet udgiftsvæksten (sammen med understøttende foranstaltninger) vil være mindre end væksten i BNP i alle år fra og med 2010. Indtægterne forventes at ville stige noget igen, efter at økonomien er vendt og under hensyntagen til de skattelettelser, som er vedtaget for 2010-2012.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med visse risici, især i 2009 og 2010, idet det makroøkonomiske scenario er baseret på favorable vækstantagelser. Risiciene bliver dog formindsket af, at der for nylig er vedtaget et restriktivt tillægsbudget. Forventningen om atter at få overskud på de offentlige finanser fra 2011 og fremefter kan også være vanskelig at opfylde, da programmet ikke indeholder oplysninger om foranstaltninger, der understøtter den udgiftsbaserede finanspolitiske konsolidering.

(8)

De langsigtede budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring er blandt de laveste i EU, og de skulle ifølge programmet fortsætte, også når der tages højde for virkningerne af den nylige ændring af indeksreguleringen af pensionerne. Bruttogældens nuværende niveau er meget lavt i Estland, og en fastholdelse af sunde offentlige finanser — i overensstemmelse med budgetplanerne i programperioden — vil bidrage til at begrænse de i øjeblikket små risici for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(9)

De budgetpolitiske rammer er baseret på reglen om forudgående nominel balance eller overskud på de offentlige finanser. Selv om der ikke findes nogen juridisk understøttelse af denne regel, er den normalt blevet respekteret i årene før den nuværende nedgang. I de senere år har regeringerne tilpasset gennemførelsen af regelen ved at tage bedre højde for konjunkturforholdene, idet nogle budgetter på toppen af konjunkturen er blevet vedtaget med forudgående overskud. Imidlertid er rammerne for udgiftsplanlægningen fortsat svage, idet oprindelige udgiftsmål systematisk er blevet hævet ved tillægsbudgetter med baggrund i højere indtægter end forventet i tidligere økonomisk gode perioder. En styrkelse af udgiftsrammerne på mellemlang sigt og af udgiftseffektiviteten vil derfor være særlig vigtig under den nuværende økonomiske nedgang og vil kunne være med til at afbøde virkningerne af de aftagende indtægter på de offentlige finanser. Ifølge konvergensprogrammet agter regeringen at gå over til budgettering baseret på resultater eller periodevis budgettering i form af pilotprojekter med henblik på at styrke budgetprocessen på mellemlang sigt.

(10)

Med henblik på at styrke den finansielle sektor har Estlands myndigheder hævet garantien for indskud i kroon fra et niveau svarende til 20 000 EUR til 50 000 EUR og øget indskudsgarantiprocenten til 100 %. Begge foranstaltninger trådte i kraft den 9. oktober 2008. Endvidere blev en pakke af lovgivningsforslag, som skal gøre krisestyringen mere fleksibel ved at indføre en hasteprocedure for statsindgreb, forelagt parlamentet i december 2008.

(11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, har Estland som et land med betydelige interne og eksterne ubalancer tilrettelagt sin budgetpolitik på at rette op på disse ubalancer. Under hensyntagen til risikoen for budgetresultatet og vanskelighederne ved at sikre ny finansiering på acceptable vilkår på grund af markedets ønske om at undgå risici er den overordnede restriktive finanspolitiske linje, som er planlagt for 2009 og 2010, således et tilfredsstillende skridt. Med hensyn til det nationale reformprogram har de estiske myndigheder vedtaget en række strukturreformer med neutrale eller kortsigtede budgetvirkninger, herunder især foranstaltninger til støtte for arbejdsmarkedet og investeringerne, hvorimod der har været lagt mindre vægt på foranstaltninger, der støtter industrien og husholdningernes købekraft. To foranstaltninger til støtte for arbejdsmarkedet er vedtagelsen af den moderniserede arbejdsmarkedslov og den igangværende reform af loven om offentlig forvaltning for at øge fleksibiliteten på markedet og samtidig øge arbejdsløshedsunderstøttelsen og udvide gruppen af modtagere for at skabe større tryghed. Disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med reformdagsordenen på mellemlang sigt og den landespecifikke henstilling, som Kommissionen foreslog den 28. januar som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(12)

Den finanspolitiske linje forventes at være restriktiv i 2009-2011 og svagt ekspansiv i 2012. Selv om sikkerhedsmarginen mod normale konjunkturudsving overholdes i alle år fra 2009, kan dette som følge af den alvorlige økonomiske nedgang være utilstrækkeligt til at hindre en overskridelse af tærsklen på 3 % i 2009 og 2010. Risiciene for budgetresultatet bliver dog formindsket af, at det restriktive tillægsbudget blev vedtaget i februar 2009. På grund af de eksisterende risici vil en tilbagevenden til overskud muligvis ikke blive opnået i 2011 som forventet i programmet. Desuden skal tilpasningen understøttes af foranstaltninger. I forbindelse med Estlands medlemskab af ERM II og behovet for at forbedre omkostningskonkurrenceevnen vil en begrænsning af den tidligere høje lønvækst være berettiget.

(13)	Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

Den overordnede konklusion er, at Estland står over for en alvorlig økonomisk tilbagegang efter nogle år med en vækst, der har været højere end den potentielle vækst, men samtidig planlægger en restriktiv finanspolitisk kurs fra 2009 til 2011, som er et passende skridt i lyset af de eksisterende ubalancer. Den økonomiske tilbagegang forværres af den globale finansielle krise og har dæmpet efterspørgslen udefra. En svækket omkostningskonkurrenceevne, især som følge af en lang periode med højere vækst i lønningerne end i produktiviteten, hindrer også en tilbagevenden til en bæredygtig vækstkurs. De offentlige finanser blev kraftigt forværret i 2008 og udviste et underskud efter seks år med overskud. Ifølge programmet vil der også være underskud på de offentlige finanser i 2009 og 2010, om end det mindskes gradvist. På grund af de makroøkonomiske risici og mangelen på informationer om udgiftsbaseret konsolidering i 2010 er budgetresultaterne behæftet med visse risici, og det samlede underskud kan nå op over tærsklen på 3 % i 2009 og 2010. Risiciene for budgetresultatet bliver dog formindsket af, at det restriktive tillægsbudget blev vedtaget i februar 2009.

På baggrund af ovenstående vurdering og i betragtning af behovet for at sikre en holdbar konvergens og en problemfri deltagelse i ERM II opfordres Estland til:

i)	at gennemføre konsolideringen af de offentlige finanser på kort sigt, sørge for at holde det offentlige underskud under 3 % af BNP og træffe de nødvendige foranstaltninger for at understøtte konsolideringen på mellemlang sigt

ii)	at føre en forsigtig lønpolitik i den offentlige sektor for at støtte tilpasningen af økonomien og forbedre konkurrenceevnen

iii)	at styrke den mellemfristede budgetramme, især ved at forbedre udgiftsplanlægningen og effektiviteten.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

		2007	2008	2009	2010	2011	2012
Realt BNP (% ændring)	KP nov. 2008	6,3	– 2,2	– 3,5	2,6	4,8	5,0
	KOM jan. 2009	6,3	– 2,4	– 4,7	1,2	—	—
	KP nov. 2007	7,4	5,2	6,1	6,7	7,0	—
HICP-inflation (%)	KP nov. 2008	6,7	10,6	4,2	2,8	3,0	3,2
	KOM jan. 2009	6,7	10,6	3,2	2,7	—	—
	KP nov. 2007	6,6	8,6	5,6	3,6	3,5	—
Outputgab (5) (% af potentielt BNP)	KP nov. 2008	8,0	0,9	– 5,7	– 5,9	– 3,9	– 1,7
	KOM jan. 2009 (6)	9,0	2,1	– 5,4	– 6,4	—	—
	KP nov. 2007	2,7	0,1	– 1,2	– 1,5	– 1,3	—
Nettolångivning/låntagning vis-a-vis resten af verden (% af BNP)	KP nov. 2008	– 16,9	– 10,5	– 5,1	– 5,0	– 4,7	– 4,7
	KOM jan. 2009	– 17,1	– 8,8	– 4,2	– 2,6	—	—
	KP nov. 2007	– 14,0	– 9,9	– 8,2	– 7,8	– 7,4	—
Offentlige indtægter (% af BNP)	KP nov. 2008	38,2	36,2	38,9	37,8	36,5	35,2
	KOM jan. 2009	38,2	36,5	38,2	38,4	—	—
	KP nov. 2007	37,2	38,2	38,2	37,4	36,3	—
Offentlige udgifter (% af BNP)	KP nov. 2008	35,5	38,2	40,6	38,8	36,4	35,0
	KOM jan. 2009	35,5	38,5	41,4	41,6	—	—
	KP nov. 2007	34,6	36,9	37,2	36,5	35,5	—
Offentlig saldo (% af BNP)	KP nov. 2008	2,7	– 1,9	– 1,7	– 1,0	0,1	0,2
	KOM jan. 2009	2,7	– 2,0	– 3,2	– 3,2	—	—
	KP nov. 2007	2,6	1,3	1,0	0,9	0,8	—
Primær saldo (% af BNP)	KP nov. 2008	2,9	– 1,8	– 1,5	– 0,8	0,3	0,4
	KOM jan. 2009	2,9	– 1,8	– 3,0	– 2,9	—	—
	KP nov. 2007	2,7	1,4	1,1	1,0	0,8	—
Konjunkturkorrigeret saldo (5) (% af BNP)	KP nov. 2008	0,3	– 2,2	0,0	0,8	1,3	0,7
	KOM jan. 2009	– 0,1	– 2,6	– 1,6	– 1,3	—	—
	KP nov. 2007	1,8	1,3	1,4	1,3	1,2	—
Strukturel saldo (7) (% af BNP)	KP nov. 2008	– 0,1	– 2,4	– 0,1	0,4	1,2	0,7
	KOM jan. 2009	– 0,4	– 2,8	– 1,6	– 1,3	—	—
	KP nov. 2007	1,2	0,8	1,4	1,3	1,2	—
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	KP nov. 2008	3,5	3,7	3,7	3,5	3,0	2,8
	KOM jan. 2009	3,5	4,3	6,1	7,6	—	—
	KP nov. 2007	2,7	2,3	2,0	1,8	1,6	—
Konvergensprogram (KP), Kommissionens foreløbige prognoser fra januar 2009 (KOM) og beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/economy_finance/about/activities/sgp/main_da.htm

(2) Vurderingen tager navnlig hensyn til Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009, men bygger også på andre oplysninger, der er blevet tilgængelige siden da.

(3) Regeringen har meddelt, at den vil revidere og præcisere den mellemfristede målsætning, der tilstræber et strukturelt overskud.

(4) Især mangler der antagelser om den effektive nominelle valutakurs. Desuden er antagelser om rentesatserne i euroområdet benyttet; dette kan dog være berettiget, da der i Estland ikke findes tilstrækkeligt repræsentative indikatorer for EEK-rentesatsen.

(5) Outputgab og konjunkturkorrigerede saldi i henhold til programmerne som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmerne.

(6) Baseret på en skønnet potentiel vækst på henholdsvis 4,6 %, 4,1 %, 3,7 % og 3,5 % i perioden 2007-2010.

(7) Konjunkturkorrigeret saldo, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger udgør 0,4 % af BNP i 2007, 0,2 % i 2008, 0,1 % i 2009, 0,4 % i 2010 og 0,1 % i 2011; alle foranstaltninger er underskudsformindskende ifølge det seneste program. Engangsforanstaltninger for perioden 2009-2011 betragtes ikke som sådanne ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra januar.

Kilde:

Konvergensprogram (KP), Kommissionens foreløbige prognoser fra januar 2009 (KOM) og beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

18.3.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/20

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2009/C 63/09)

Kommissionen har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »grundforordningen«) (1), hvori det hævdes, at visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land«) importeres til dumpingpriser og derved forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

1. Klagen

Klagen blev indgivet den 2. februar 2009 af Smiths Detection Group Limited (i det følgende benævnt »klageren«), der tegner sig for en stor del (i dette tilfælde over 80 %) af Fællesskabets samlede produktion af visse systemer til scanning af fragt.

2. Varen

Den vare, der påstås indført til dumpingpriser, er systemer til scanning af fragt, der bygger på anvendelse af neutronteknologi, af røntgenstråler med en røntgenkilde på 250 KeV eller derover eller af alfa-, beta- eller gammastråler, henhørende under KN-kode ex 9022 19 00, ex 9022 29 00, ex 9027 80 17 og ex 9030 10 00 og motorkøretøjer, der er udstyret med sådanne systemer, henhørende under KN-kode ex 8705 90 90, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Disse KN-koder angives kun til orientering.

3. Påstand om dumping

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsatte klageren den normale værdi for Folkerepublikken Kina på grundlag af prisen og den beregnede normale værdi i et land med markedsøkonomi, jf. punkt 5.1, litra c). Påstanden om dumping er baseret på en sammenligning mellem den således beregnede normale værdi og eksportpriserne på den pågældende vare ved eksport til Fællesskabet.

På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig.

4. Påstand om skade

Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina er steget generelt målt i markedsandele.

Det påstås, at mængderne af og priserne på den importerede vare blandt andet har haft en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens markedsandel, salgsmængder og prisniveau, og at dette har haft betydelige negative følger for EF-erhvervsgrenens samlede resultater og især fortjeneste.

5. Procedure

Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EF-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5.

5.1. Procedure for fastsættelse af dumping og skade

Ved undersøgelsen vil det blive fastslået, om den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina importeres til dumpingpriser, og om denne dumping har forvoldt skade.

a) Spørgeskemaer

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den sende spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til andre kendte producenter i Fællesskabet, til eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, til alle kendte importører/brugere og til myndighederne i det pågældende eksportland.

b) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

Alle interesserede parter opfordres hermed til at tilkendegive deres synspunkter, indgive andre oplysninger end besvarelserne af spørgeskemaet og fremlægge dokumentation herfor. Disse oplysninger og dokumentationen herfor skal være Kommissionen i hænde inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii).

Kommissionen kan endvidere høre interesserede parter, hvis de anmoder herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres. Anmodningen skal indgives inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii).

c) Valg af land med markedsøkonomi

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), påtænkes det at vælge USA som et egnet land med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Interesserede parter anmodes om at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg inden udløbet af den særlige frist i punkt 6, litra b).

d) Anmodning om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling

For de eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, der hævder og fremlægger tilstrækkeligt bevis for, at de arbejder på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), vil den normale værdi blive fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Eksportører/producenter, som agter at fremsætte behørigt begrundede krav, skal gøre det inden for den særlige frist i punkt 6, litra c). Kommissionen vil sende de nødvendige formularer til alle de eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, der er nævnt i klagen, samt til myndighederne i Folkerepublikken Kina. Ansøgeren kan desuden anvende denne formular til at anmode om individuel behandling, dvs. at virksomheden opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

5.2. Procedure for vurdering af Fællesskabets interesser

Hvis det kan godtgøres, at der forekommer dumping og forvoldes skade som følge heraf, vil der i henhold til grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Fællesskabets interesser at indføre antidumpingforanstaltninger. Med henblik herpå kan Kommissionen sende spørgeskemaer til kendte EF-virksomheder, importører, deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og forbrugerorganisationer. Disse parter, herunder dem, som Kommissionen ikke er bekendt med, kan give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen inden for den generelle frist i punkt 6, litra a), nr. ii), forudsat at de kan godtgøre, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den pågældende vare. De parter, der har handlet i overensstemmelse med foregående punktum, kan inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii), anmode om at blive hørt, idet de skal angive de særlige årsager til, at de bør høres. Der gøres opmærksom på, at oplysninger, der indgives i henhold til grundforordningens artikel 21, kun tages i betragtning, hvis de på indgivelsestidspunktet underbygges med faktuelle oplysninger.

6. Frister

a) Generelle frister

i) For anmodning om et spørgeskema eller andre formularer

Alle interesserede parter bør anmode om et spørgeskema eller andre formularer så hurtigt som muligt og senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii) For at give sig til kende og indsende besvarelser af spørgeskemaer og eventuelle andre oplysninger

Medmindre andet er angivet, skal alle interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter og indgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 40 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Der gøres opmærksom på, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte frist.

iii) Høringer

Alle interesserede parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.

b) Særlig frist for valg af et land med markedsøkonomi

Parter i undersøgelsen kan udtale sig om det hensigtsmæssige i at vælge USA, der som nævnt i punkt 5.1, litra c), påtænkes anvendt som land med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Deres bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

c) Særlig frist for fremsættelse af anmodning om markedsøkonomisk status og/eller individuel behandling

Behørigt dokumenterede krav om markedsøkonomisk status, jf. punkt 5.1, litra d), og/eller om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

7. Skriftlige indlæg, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance

Alle indlæg og anmodninger fra interesserede parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance, som interesserede parter videregiver som fortroligt materiale, skal forsynes med påtegningen »Limited« (2) og skal i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 2, være ledsaget af et ikke-fortroligt sammendrag, som skal forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«.

Kommissionens adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/092

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

8. Manglende samarbejde

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

9. Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 9, blive afsluttet senest 15 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1, kan der ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end 9 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

10. Behandling af personoplysninger

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

11. Høringskonsulent

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige indlæg. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade).

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 6 i WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).

(3) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 63

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 18. marts 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Rådet
2009/C 063/01	Rådets udtalelse af 10. marts 2009 om Danmarks opdaterede konvergensprogram, 2008-2015	1

2009/C 063/02	Rådets udtalelse af 10. marts 2009 om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2008-2012	6

	Kommissionen
2009/C 063/03	Meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af visse beløb, som er fastsat i genforsikringsdirektivet	11

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 063/04	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse	12

2009/C 063/05	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	14

2009/C 063/06	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	16

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 063/07	Euroens vekselkurs	18

	V Udtalelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Kommissionen
2009/C 063/08	Indkaldelser af forslag i henhold til arbejdsprogrammet for særprogrammet Mennesker 2009 under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration	19

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Kommissionen
2009/C 063/09	Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Folkerepublikken Kina	20

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 063/10	Meddelelse fra Kongeriget Nederlandenes Økonomiministerium i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter	23

Godkendelsesdato	27.2.2009
Sag nr.	N 71/09
Medlemsstat	Det Forenede Kongerige
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Temporary aid in the form of loan guarantees
Retsgrundlag	The Industrial Development Act 1982 Regional Development Agencies Act 1998 Science and Technology Act 1965 Energy Act 2004 Environmental Protection Act 1990 Employment and Training Act 1973 Civil Aviation Act 1982 Local Government Act 2000 Government of Wales Act 2006, Section 60 Welsh Development Agency Act 1975, Section 1 The Industrial Development (Northern Ireland) Order 1982 The Industrial Development (Northern Ireland) Act 2002 Article 3 of the Energy Efficiency (Northern Ireland) Order 1999 Enterprise and New Towns (Scotland) Act 1990, as amended on 1 April 2001, by Scottish Statutory Instrument 2001 No 126 Local Government in Scotland Act 2003, section 20
Foranstaltningstype	Individuel støtte
Formål	Løsning af et alvorligt problem i økonomien
Støtteform	Garanti
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse: 8 000 mio. GBP
Støtteintensitet	—
Varighed	1.3.2009-31.12.2010
Økonomisk sektor	Ikke sektorspecifik
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	All eligible guarantee granting authorities in UK
Andre oplysninger	—

Godkendelsesdato	22.12.2008
Sag nr.	N 655/08
Medlemsstat	Tyskland
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Nord LB
Retsgrundlag	—
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	Løsning af et alvorligt problem i økonomien
Støtteform	Garanti
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse: 10 000 mio. EUR
Støtteintensitet	—
Varighed	22.12.2008-22.6.2009
Økonomisk sektor	Finansieringsvirksomhed
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Länder Niedersachsen und Sachsen-Anhalt
Andre oplysninger	—

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2942
JPY	japanske yen	128,10
DKK	danske kroner	7,4544
GBP	pund sterling	0,92650
SEK	svenske kroner	11,0265
CHF	schweiziske franc	1,5327
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,8315
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,513
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	299,68
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7075
PLN	polske zloty	4,4900
RON	rumænske lei	4,2968
TRY	tyrkiske lira	2,2111
AUD	australske dollar	1,9624
CAD	canadiske dollar	1,6495
HKD	hongkongske dollar	10,0327
NZD	newzealandske dollar	2,4410
SGD	singaporeanske dollar	1,9839
KRW	sydkoreanske won	1 835,14
ZAR	sydafrikanske rand	12,9218
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,8487
HRK	kroatiske kuna	7,4543
IDR	indonesiske rupiah	15 530,40
MYR	malaysiske ringgit	4,7562
PHP	filippinske pesos	62,410
RUB	russiske rubler	44,7465
THB	thailandske bath	46,365
BRL	brasilianske real	2,9523
MXN	mexicanske pesos	18,3950
INR	indisk rupee	66,5350

Indkaldelsens titel	Indkaldelsens nr.
Stipendier inden for Europa	FP7-PEOPLE-2009-IEF
Internationale modtagelsesstipendier	FP7-PEOPLE-2009-IIF
Internationale rejsestipendier	FP7-PEOPLE-2009-IOF

X	Y
169310,00	540380,00	A
172746,50	545447,70	B
191011,06	542944,63	C
191014,60	536077,60	D
194993,70	536115,50	E
195000,90	535125,60	F
197154,31	535082,00	G
196904,99	521474,81	H
204982,97	512000,00	I
185485,00	512000,00	J
185485,00	513404,00	K
173675,00	513404,00	L
168787,74	519217,28	M
168859,85	530854,87	N
173400,00	538260,00	O
177000,00	538700,00	P
176816,91	539788,00	Q
173200,00	539600,00	R
172400,00	541400,00	S
170500,00	540400,00	T


	(1) EØS-relevant tekst