ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 45A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

52. årgang
24. februar 2009


Informationsnummer

Indhold

Side

 

V   Udtalelser

 

ADMINISTRATIVE MEDDELELSER

 

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

2009/C 045A/01

Meddelelse om opslag vedrørende stillingen som direktør (M/K) i Direktoratet for Personale og Interne Tjenester — Opslag i henhold til Tjenestemandsvedtægtens artikel 29, stk. 1 og 2

1

DA

 


V Udtalelser

ADMINISTRATIVE MEDDELELSER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

24.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 45/1


MEDDELELSE OM OPSLAG

vedrørende stillingen som

DIREKTØR (M/K)

i Direktoratet for Personale og Interne Tjenester

Opslag i henhold til Tjenestemandsvedtægtens artikel 29, stk. 1 og 2 (1)

(2009/C 45 A/01)

 

1.   LEDIG STILLING: AD 14

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium træffer som ansættelsesmyndighed afgørelse om besættelse af denne stilling på forslag af generalsekretæren.

2.   STILLINGSBESKRIVELSE

Ledelse af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Direktorat for Personale med direkte referat til vicegeneralsekretæren, der har ansvaret for generelle anliggender og personale. Direktoratet råder over 70 medarbejdere, og direktøren bidrager til den strategiske udvikling af direktoratet.

Arbejdsopgaverne består i:

tilrettelæggelse, koordinering og forvaltning af samt tilsyn og kontrol med arbejdet i de forskellige tjenester, der udgør Direktoratet for Personale og Interne Tjenester

ansættelse, karriere, uddannelse, praktikantophold

personalestøttetjenester (herunder arbejdsvilkår, læge- og socialtjenesten, individuelle rettigheder og lige muligheder)

interne tjenester og personalearkiv

strategisk udvikling og gennemførelse af en dynamisk personalepolitik

deltagelse i opfølgning af det arbejde, der foregår i de interinstitutionelle udvalg og i institutionens egne udvalg, samt forhandling med forskellige personalerepræsentanter

bistå ansættelsesmyndigheden med udarbejdelse af generalsekretariatets organisationsplan

overvåge gennemførelsen af samarbejdsaftalen med Regionsudvalget på de kompetenceområder, der hører til stillingen, samt deltage i samarbejdsudvalget, samt overvåge og samordne de ydelser, som EØSU's og Regionsudvalgets fælles tjenestegrene leverer

repræsentere institutionen i administrationschefkollegiet

varetage de nødvendige interinstitutionelle kontakter, herunder navnlig med de forskellige tjenester under EØSU's og Regionsudvalgets generalsekretariater

udøve de beføjelser, som er tillagt ansættelsesmyndigheden, og som er overdraget direktøren af generalsekretæren i overensstemmelse med artikel 72 i EØSU's forretningsorden

forvalte direktoratets finansressourcer (udøve de funktioner som anvisningsberettiget, som er overdraget direktøren af EØSU's generalsekretær)

deltage i EØSU-sekretariatets direktionskomité — medvirker i den forbindelse ved udarbejdelsen og ajourføringen af udviklingsplanen og iværksættelsen af afgørelser

deltage i præsidiets møder.

3.   KVALIFIKATIONSKRAV

a)   Generelle krav

Være statsborger i en af EU's medlemsstater, medmindre ansættelsesmyndigheden har givet bemyndigelse til en undtagelse fra denne regel, og ikke være frataget sine borgerlige rettigheder.

Have opfyldt sine forpligtelser i henhold til de for vedkommende gældende love om værnepligt.

Opfylde de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende hverv. Kandidaternes opmærksomhed henledes på de begrænsninger, der i Tjenestemandsvedtægten er fastlagt for bibeskæftigelse, offentlige hverv og interessekonflikter (artikel 11, 11a, 12b, 13 og 15).

Opfylde de fysiske krav, der stilles for at bestride det pågældende hverv.

b)   Særlige betingelser

Uddannelsesniveau svarende til et fuldt universitetsstudium af mindst fire års varighed — fortrinsvis inden for personaleforvaltning eller et beslægtet område — afsluttet med eksamensbevis eller et uddannelsesniveau svarende til et fuldt universitetsstudium af mindst tre års varighed tillige med mindst et års relevant erhvervserfaring.

Mindst 15 års postuniversitær erhvervserfaring på et niveau, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder mindst fem år i en lederstilling.

Indgående kendskab til EU's forskellige aktivitetsområder og institutioner.

Egnethed til at udvikle og opretholde interinstitutionelle kontakter på et højt niveau.

Evne til at varetage de pågældende opgaver efter de særlige arbejdsmetoder, der kendetegner et rådgivende organ i De Europæiske Fællesskaber.

Godt kendskab til generelle administrationsspørgsmål, personaleforvaltning og Vedtægten samt tjenesteretlige og administrative procedurer.

Stor egnethed til at motivere et team og dokumenteret erfaring med forvaltning af personaleressourcer

Kendskab til udviklingen af en social personalepolitik.

Evne til at oprette databaser til personaleforvaltning vil være en fordel.

Godt kendskab til EU-institutionernes budgetcyklus.

Indgående kendskab til et officielt EU-sprog og godt kendskab til mindst to andre officielle EU-sprog. Af tjenstlige grunde er et godt kendskab til fransk eller engelsk i høj grad ønskeligt.

God kommunikationsevne.

Integritet og faglig etik.

4.   ANSØGNING

Tjenestemandsansatte i EØSU (lønklasse AD 14 eller forfrembare i lønklasse AD 13), som ønsker at ansøge om stillingen, skal indgive et curriculum vitæ og udfylde det hertil beregnede ansøgningsskema, som fås fra CESnet (Human Resources, Vacancy notices) eller fra Gerardus Nijborg, chef for ansættelses- og uddannelsesafdelingen. Ansøgningen stiles til Martin Westlake, generalsekretær, kontor JDE 4190.

Andre ansøgninger skal ledsages af et brev, hvori ansøgeren redegør for baggrunden for, at han/hun søger stillingen, vedlagt et detaljeret curriculum vitæ tillige med dokumentation for uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer samt, for EU-tjenestemænd, officiel dokumentation for indplacering (kategori, lønklasse og anciennitet i lønklassen) samt for tjenestemandsstatus. Ansøgningerne stiles til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs generalsekretær, Martin Westlake, Kontor JDE 4190, rue Belliard 99, 1040 Bruxelles (Sendes anbefalet eller afleveres personligt med kvittering for modtagelsen. Sendes endvidere i elektronisk form til info.vacances.emploi@eesc.europa.eu).

5.

SIDSTE FRIST FOR INDGIVELSE AF ANSØGNING: 27. marts 2009

6.   BEMÆRKNINGER

Ansættelsesmyndigheden undersøger i første række mulighederne for at besætte den ledige stilling ved forflyttelse, forfremmelse eller overførsel fra en anden institution.

EØSU følger en ligestillingspolitik og udelukker enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller overbevisning, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

Stillingen vil blive besat, forudsat at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed.


(1)  Artikel 29, stk. 2.: »Ved ansættelse af højtstående tjenestemænd (generaldirektører eller tilsvarende i lønklasse AD 16 eller AD 15 og direktører eller tilsvarende i lønklasse AD 15 eller AD 14) samt i særlige tilfælde for ansættelse til stillinger, der kræver specielle kvalifikationer, kan ansættelsesmyndigheden anvende en anden procedure end udvælgelsesproceduren.«