6.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 5. december 2008

om et forslag til direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og om tilsyn med en sådan virksomhed

(CON/2008/84)

(2009/C 30/01)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 30. oktober 2008 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (1) (i det følgende benævnt »direktivforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelser fremgår af artikel 105, stk. 4, første led, sammenholdt med artikel 105, stk. 2, fjerde led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, da direktivforslaget vedrører grundlæggende opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), nemlig at formulere og gennemføre Fællesskabets pengepolitik (2) og at fremme betalingssystemernes smidige funktion. ECB kompetence er desuden baseret på traktatens artikel 105, stk. 5, som tildeler ESCB opgaven at bidrage til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

Formålet med direktivforslaget er at åbne markedet for udstedelse af elektroniske penge gennem udstedere af elektroniske penge, der er undergivet en lempeligere tilsynsordning end den, der finder anvendelse på kreditinstitutter. ECB kan støtte revurderingen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, da det må erkendes, at direktiv 2000/46/EF ikke ganske er i tråd med markedets forventninger med hensyn udstedelse af elektroniske penge (3). Samtidig har ECB væsentlige betænkeligheder vedrørende forslaget om at ændre den retlige definition på udsteder af elektroniske penge fra »kreditinstitut« til »finansieringsinstitut«, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (4). Dette kan have vidtrækkende konsekvenser for gennemførelse af pengepolitikken. På lignende måde vækker direktivforslaget betænkeligheder i tilsynsmæssig henseende, idet det lemper tilsynsordningen for udstedere af elektroniske penge samtidig med, at det udvider anvendelsesområdet for deres aktiviteter. De ovennævnte betænkeligheder er nærmere forklaret nedenfor.

Særlige bemærkninger

1. Den juridiske status for udstedere af elektroniske penge

1.1.

For at kunne vurdere konsekvenserne af direktivforslaget er det nødvendigt først at forstå den juridiske status for udstedere af elektroniske penge. I denne sammenhæng definerer direktiv 2006/48/EF, artikel 4, stk. 1, litra b), udstedere af elektroniske penge som kreditinstitutter som omhandlet i direktiv 2000/46/EF. Ifølge direktiv 2000/46/EF, artikel 1, stk. 3, litra a), defineres udsteder af elektroniske penge som »et foretagende og enhver anden juridisk person, der udsteder betalingsmidler i form af elektroniske penge, bortset fra et kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, første afsnit, litra a), i direktiv 2000/12/EF [nu direktiv 2006/48/EF]«. Artikel 17, stk. 1, i direktivforslaget fjerner udstedere af elektroniske penge fra ovennævnte definition af kreditinstitut og omklassificerer dem som »finansieringsinstitutter« i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv 2006/48/EF. Under hensyn til arten af de aktiviteter, som udstedere af elektroniske penge har tilladelse til at udøve i henhold til direktivforslaget, er udstedere af elektroniske penge imidlertid forsat i juridisk henseende identiske med kreditinstitutter. Denne konklusion bygger på en analyse af definitionen af kreditinstitut i medfør af direktiv 2006/48/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), hvorefter et »kreditinstitut« er »et foretagende hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning«.

1.2.

»et foretagende«

Udtrykket »foretagende« genfindes i traktatens konkurrenceregler (5). Medens udtrykket ikke er defineret i traktaten, er dets betydning almindeligvis anvendt i fællesskabslovgivning, da udtrykket omfatter enhver fysisk og juridisk person, som er beskæftiget med erhvervsmæssig (6) eller økonomisk virksomhed, uafhængig af den juridiske status, eller af, hvorledes den er finansieret (7). Artikel 2, stk. 1, i direktivforslaget definerer udsteder af elektroniske penge som »en juridisk person, der har opnået tilladelse til at udstede elektroniske penge …«. Det betyder, at den første del af kravet om at være »et foretagende«, som krævet i definitionen af kreditinstitut, således er opfyldt. Desuden må en udsteder af elektroniske penge, der udsteder elektroniske penge og udbyder betalingstjenester i almindelighed som angivet i artikel 8 i direktivforslaget, klart siges at udøve både en erhvervsmæssig og økonomisk virksomhed.

1.3.

»hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning«.

Som bemærket af De Europæiske Fællesskabers Domstol, »det er ubestridt, at kreditinstitutters hovedvirksomhed er at modtage indlån fra offentligheden samt at yde lån« (8). Opmærksomheden henledes på den kumulative karakter af de to aspekter af denne virksomhed, dvs. nødvendigheden af de er tilstede samtidig, for at et kreditinstitut falder inden for anvendelsesområdet, som angivet i direktiv 2006/48/EF. Det er tilstrækkeligt, hvis et foretagende i henhold til sine vedtægter er berettiget til at udføre de to arter virksomhed, men det er ikke nødvendigt, at det også faktisk udøver begge samtidig eller endog overhovedet faktisk udøver dem (9). Det afgørende i denne forbindelse er, om institutionen er retligt berettiget til at udøve de pågældende transaktioner. Disse elementer er nærmere analyseret nedenfor.

1.4.	»modtage indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler«

1.4.1.

Artikel 8, stk. 2 og 3, i direktivforslaget forbyder udstedere af elektroniske penge at modtage indlån. Medens direktiv 2006/48/EF ikke definerer indlån, er udtrykket »indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler« i nævnte direktiv fortolket vidt af Domstolen, som har anført, at »udtrykket« andre tilbagebetalingspligtige midler »ikke kun tager sigte på finansielle instrumenter, som ifølge deres art skal tilbagebetales, men også tager sigte på finansielle instrumenter, som ikke er af en sådan art, men for hvilke der er indgået en aftale om tilbagebetaling af det indbetalte beløb« (10). Det er uden betydning, om sådanne midler modtages i form af indlån eller i andre former, som f.eks. »kontinuerlig udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer« (11), som nævnt i forløberen for direktiv 2006/48/EF. Dvs. at »enhver modtagelse af pengemidler kan således udgøre virksomhed med modtagelse af indlån (i videre betydning), hvis det indebærer tilbagebetaling af de modtagne pengemidler. I denne forbindelse er det ligegyldigt, om kravet om tilbagebetaling allerede består på det tidspunkt, da midlerne modtages (og udgør et »afgørende« element af transaktionen), eller om denne forpligtelse først opstår som følge af skabelsen af en kontraktmæssig fordring« (12). En rigtig fortolkning af modtagelse af indlån »må bero på spørgsmålet om omfanget af de opsparingsformer, som skal beskyttes, og fortolkningen af typeegenskaberne for »udlånsvirksomhed« set i lyset af de risici, som anses for vigtige i forbindelse med beskyttelse af muligheden for tilbagebetaling af indlån. Resultatet er en tendens til en vid fortolkning af såvel virksomhed med modtagelse af indlån som kredit« (13).

1.4.2.

I lyset af ovenstående bør nævnes, at betragtning 8 i direktiv 2000/46/EF udtaler, at »modtagelse af midler fra offentligheden til gengæld for elektroniske penge, der medfører indestående på en konto i det udstedende institut, udgør modtagelse af indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales«. I henhold til direktivforslaget vil sådanne midler ikke længere udgøre indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. I bemærkningerne til direktivforslaget gives der ingen begrundelse for denne ændring, men det synes dog at være led i en almindelig tendens om at tilpasse direktiv 2000/46/EF til direktiv 2007/64/EF (14). Som allerede anført i udtalelse CON/2006/21 af 26. april 2006 om et forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked (15), anser ECB modtagelse af midler på denne måde som modtagelse af indlån. Grunden hertil er, at midlerne kan holdes i en ikke nærmere angivet periode, og at udstederen er berettiget til at forrente de således modtagne midler. Særligt med hensyn til ydelse af rente har Domstolen anerkendt, at »når et kreditinstitut, der er datterselskab af et udenlandsk selskab, forsøger at komme ind på markedet i en medlemsstat, er en af de mest effektive metoder således at konkurrere på rentesatsen for indlån på anfordringskonti … Den hindring, som det omtvistede forbud [et forbud mod at yde renter på anfordringskonti] medfører for udøvelsen og udviklingen af kreditinstitutters virksomhed gennem disse datterselskaber, er så meget desto mere alvorlig, fordi det er ubestridt, at kreditinstitutters hovedvirksomhed er at modtage indlån fra offentligheden samt at yde lån« (16).

1.4.3.

Endelig er det afgørende i forbindelse med en argumentation om, at udstedere af elektroniske penge forsat vil modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, at de midler, som betales til udstedere af elektroniske penge, er genindløselige i henhold til artikel 5 i direktivforslaget, hvorefter de nævnte midler skal betales tilbage til pariværdi efter anmodning fra indehaveren.

1.5.

»fra offentligheden«

For så vidt angår modtagelse af indlån, må institutionen udøve virksomhed med modtagelse af indlån »fra offentligheden«. Der foreligger ingen praksis fra Domstolen, som direkte angår udtrykket »offentligheden«, som det anvendes i definitionen af kreditinstitutter i direktiv 2006/48/EF, men adskillige retsvidenskabelige forfattere har givet udtryk for deres opfattelse vedrørende forståelsen af udtrykket »offentligheden« i definitionen af »kreditinstitut«, som fastlagt i direktiv 77/780/EØF, artikel 1, første led, der er gentaget ordret i direktiv 2006/48/EF, direktiv 4, stk. 1, litra a). Det er anerkendt, at »På tidspunktet for vedtagelsen af det første bankdirektiv var hovedformålet med forsigtighedstilsynet med kreditinstitutter at beskytte indskydere og sparere … Følgelig udgjorde et foretagende, som optog sine midler på interbank markedet fra kreditinstitutter eller fra andre professionelle markedsdeltagere — som f.eks. institutionelle investorer og forsikringsselskaber — ikke kreditinstitutter« (17). Derfor udgør »Institutioner, som kun er aktive på interbank markederne … ikke kreditinstitutter i henhold til fællesskabslovgivningen, fordi de ikke modtager midler fra offentligheden« (18). Heraf ses det, at udtrykket »offentligheden« omfatter fysiske og juridiske personer, som anses for havende behov for beskyttelse under loven, hvorimod de enheder, der ikke behøver en sådan beskyttelse, såsom dem der udelukkende finansierer sig på interbank markederne, ikke anses for at falde ind under udtrykket »offentligheden«. Derfor vil enhver fysisk eller juridisk person bortset fra et kreditinstitut eller finansieringsinstitut blive betegnet »offentligheden« i definitionen af kreditinstitut. I forbindelse med udstedere af elektroniske penge betragtes indehavere af elektroniske penge faktisk som »offentligheden«, hvorfra udstedere af elektroniske penge modtager midler.

1.6.

»at yde kredit for egen regning«

I henhold til direktiv 2000/46/EF, artikel 1, stk. 5, litra a), er de tilladte aktiviteter for udstedere af elektroniske penge begrænset og udelukker særligt »enhver form for ydelse af kredit« . Da virksomhed som kreditinstitut omfatter såvel modtagelse af indlån og ydelse af kredit, kunne det gøres gældende, at udstedere af elektroniske penge i dag ikke opfylder begge kriterier for modtagelse af indlån og ydelse af kredit og kun anses som kreditinstitutter på grund af definitionen i direktiv 2006/48/EF. Men uanset forbudet i direktivforslaget mod, at udstedere af elektroniske penge modtager indlån, vil de reelt fortsætte med at modtage sådanne indskud og andre midler, der skal tilbagebetales. Desuden vil de fortsat opfylde andre kriterier på ydelse af kredit. Mere specielt vil udstedere af elektroniske penge i henhold til artikel 8, stk. 1 i direktivforslaget have tilladelse til at yde kredit, når de tilbyder visse arter af betalingstjenester (19). Det skal dog medgives, at udstedere af elektroniske penge, der ønsker at yde sådan kredit, alene kan gøre dette på grundlag er særlige betingelser (20).

1.7.

Definitionen af »kreditinstitut« i direktiv 2006/48/EF angår arten af den virksomhed, der udøves, derimod ikke arten af den enhed, som udfører den (21). Det synes herved klart, at uanset at udstedere af elektroniske penge ophører med at være kreditinstitutter i medfør af direktivforslaget, og uanset forbuddet heri mod, at udstedere af elektroniske penge modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, vil de i virkeligheden fortsat modtage sådanne indlån. Mere specielt vil modtagne midler kunne besiddes i en ubegrænset periode, indtil indehaveren anmoder om, at de genindløses, og udstedere af elektroniske penge kan betale rente af de modtagne midler. Desuden vil de fortsat opfylde andre kriterier på virksomhed som kreditinstitut. Fra et retligt synspunkt synes udstedere af elektroniske penge som defineret i direktivforslaget derfor at have egenskaber, der i højere grad ligner kreditinstitutters end det er tilfældet i dag, idet aktivitet med modtagelse af indlån forbliver uændret og begrænset ydelse af kredit vil blive tilladt i fremtiden. På denne baggrund bør det bemærkes, at i forbindelse med udviklingen af definitionen af »kreditinstitut« har nogle forfattere givet udtryk for, at »der bør være en fælles holdning på dette område for at undgå konkurrencefordrejning, der ville forekomme, hvis foretagender, der grundlæggende var identiske og udøvede samme virksomhed eller i det mindste ganske tilsvarende virksomhed, blev underlagt administrativ kontrol i ét land, men fritaget herfor i et andet land« (22). Fra et centralbanksynspunkt udgør udstedere af elektroniske penge en del af den penge-udstedende sektor, og lige konkurrencevilkår bør fortsat sikres med kreditinstitutter, som defineret i direktiv 2006/48/EF (23).

2. Pengepolitik

2.1.

I henhold til ESCB statuttens artikel 19.1 »ECB kan kræve, at kreditinstitutter, der er etableret i medlemsstaterne, holder mindstereserver på konti hos ECB, og de nationale centralbanker for at opfylde målende for den monetære politik«. I lyset af deres juridiske status som kreditinstitut er udstedere af elektroniske penge underlagt reservekrav i Eurosystemet (24) som nærmere specificeret i forordning ECB/2003/9 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (25). Mindstereserver er et vigtigt mål for gennemførelse af pengepolitikken, dvs. styring af korte renter, som alene kan pålægges kreditinstitutter. Definitionen af kreditinstitut som indeholdt i direktiv 2006/48/EF er derfor af betydning for ECB og de nationale centralbanker.

2.2.

Såfremt udstedere af elektroniske penge ophører med at være omfattet af definitionen af kreditinstitut, som foreslået i artikel 17, stk. 1, i direktivforslaget, vil det have vidtrækkende konsekvenser fra et centralbanksynspunkt. Da elektroniske penge er substitutter for betalingsmidler, som udbudt af banker (f.eks. i form af hævekorttransaktioner), ville sådanne betalinger kunne udbydes af udbydere af elektroniske penge, som ikke længere er underlagt krav om mindstereserver. Forskellig behandling af forskellige betalingsmidler, som i mange henseender, er ganske ens, bør undgås.

2.3.

Derudover ville ændringer af balancen mellem elektroniske penge og bankkonti kunne få indflydelse på banker likviditetsstilling og kunne vanskeliggøre gennemførelsen af pengepolitikken. Medens den hidtidige mængde af elektroniske penge er for ringe til at skabe problemer i denne sammenhæng, er der en mulighed for, at der kan ske en hastig stigning i beholdningerne af elektroniske penge i fremtiden, således som det forudses i den konsekvensanalyse, der ledsager direktivforslaget, som følge af den lempelse i reguleringen, som ville ske for udstedere af elektroniske penge med vedtagelsen af direktivforslaget. Virkningerne af at omklassificere udstedere af elektroniske penge som finansieringsinstitutter, som defineret i direktiv 2006/48/EF, artikel 4, stk. 5, ville være, at de ikke længere ville være underkastet reservekrav i henhold til ESCB statutten, artikel 19.1. I dette tilfælde, og såfremt elektroniske penge erstatter kontante midler i betydelig grad, ville likviditetsvilkårene for banksektoren efter ECB's opfattelse blive væsentlig påvirket. Gennemførelsen for Eurosystemets pengepolitik ville følgelig blive vanskeligere og resultaterne mere usikre.

2.4.

Sammenfattende taler pengepolitiske hensyn stærkt for, at udstedere af elektroniske penge fortsat bør være klassificeret som kreditinstitutter, i modsætning til hensigten i direktivforslaget. Det er herved ECB's opfattelse, at betænkelighederne vedrørende pengepolitik som angivet ovenfor langt opvejer begrundelsen bag direktivforslaget om at tilpasse grundlaget for reguleringen af udstedere af elektroniske penge til det, der som defineret i direktiv 2007/64/EF, artikel 4, stk. 4 gælder for betalingsinstitutter, der ikke er omfattet af definitionen af kreditinstitut (26).

2.5.

ECB kan tilslutte sig, at artikel 5 i direktivforslaget i vidt omfang bibeholder kravet om genindløselighed, som er indeholdt i direktiv 2000/46/EF, artikel 3. Genindløselighed er et centralt spørgsmål set fra et centralbanksynspunkt. Udstedere af elektroniske penge må derfor være retligt forpligtede til at genindløse elektroniske penge i centralbankpenge til pariværdi på anmodning af indehaveren af de elektroniske penge. Kun ved at sikre, at indehaveren af elektroniske penge kan omveksle værdien af elektroniske penge til sedler og kontopenge, kan tilliden til elektroniske penge som et effektivt og pålideligt alternativ til sedler og mønter bevares. Ud fra et pengepolitisk synspunkt er indløsningskravet nødvendigt for bl.a. at bevare elektroniske penges funktion som regningsenhed, at fastholde prisstabilitet ved at undgå ubegrænset udstedelse af elektroniske penge samt at sikre kontrol med likviditetsforholdene og de af ESCB fastsatte korte renter.

2.6.

Som beskrevet ovenfor bør udstederes indløsning af de af dem udstedte elektroniske penge over for indehaverne ske enten i form af lovligt betalingsmiddel eller, med samtykke fra den pågældende indehaver, kanaliseret gennem en bank i form af en uigenkaldelig betalingsoverførsel til kreditering på en bankkonto tilhørende indehaveren af de elektroniske penge. Indløsningsbetalingen bør være i samme valuta som de elektroniske penge (27). ECB bemærker herved, at artikel 5, stk. 1, i direktivforslaget indebærer, at indehaveren af elektroniske kan anmode om indløsning når som helst »til pengeværdien af elektroniske penge«. Denne bestemmelse afspejler ikke indholdet af direktiv 2000/46/EF, artikel 3, stk. 1, hvorefter indehaveren kan vælge mellem at blive indløst til pariværdi i mønter og sedler eller ved overførsel til en konto. ECB foreslår af hensyn til retlig klarhed og for at sikre en konsekvent gennemførelse af bestemmelsen i medlemsstaternes nationale lovgivning, at artikel 5, stk. 1, i direktivforslaget ændres i overensstemmelse hermed, således at indehavere af elektroniske penge frit kan vælge den indløsningsmetode, som de foretrækker.

3. Tilsynsgrundlaget

3.1.

Direktivforslagets artikel 8, stk. 1, udvider betydeligt rækkevidden af de aktiviteter, som udstedere af elektroniske penge vil være berettiget til at udøve, i forhold til direktiv 2000/46/EF, artikel 1, stk. 5, hvorefter elektroniske pengeudstederes virksomhed udover udstedelse af elektroniske penge er begrænset til levering af nært forbundne tjenester af finansiel eller anden art, med udelukkelse af enhver form for ydelse af kredit. Direktivforslaget udvider de tilladte aktiviteter til: i) at udbyde de betalingstjenester, der er anført i bilaget til direktiv 2007/64/EF, hvilket omfatter ydelse af visse former for kredit; ii) at drive betalingssystemer; iii) at udøve andre forretningsaktiviteter end udstedelse af elektroniske penge. Samtidig med liberaliseringen af listen af tilladte aktiviteter lempes tilsynsordningen, bl.a. ved en væsentlig nedsættelse af kapitalkravene og afskaffelse af de bestående investeringsbegrænsninger i artikel 5 i direktiv 2000/46/EF. ECB forstår, at hovedbegrundelsen for denne afgørende ændring er hensigten om at tilpasse og i sidste ende at integrere regelsystemet for udstedere af elektroniske penge i direktiv 2007/64/EF. Som følge heraf svarer den foreslåede tilsynsordning og tilpasset til de bestemmelser, der gælder for betalingsinstitutter i henhold til direktiv 2007/64/EF, til den foreslåede ændring af definitionen af udstedere af elektroniske penge. På denne baggrund bør følgende aspekter tages i betragtning.

3.2.

For det første, er det ECB's opfattelse, at bortset fra retten for udstedere af elektroniske penge og kreditinstitutter til at udstede elektroniske penge, er forskellen mellem udstedere af elektroniske penge og betalingsinstitutter uklar. Dette betyder, at vurderingen af risici og tilsvarende sikkerhed bliver en krævende opgave fra et tilsynsperspektiv. Mere konkret opstår vanskeligheden ikke blot, fordi udstedere af elektroniske penge kan besidde midler, som faktisk ligner indlån og andre midler, der skal tilbagebetales, men også fordi udstedere af elektroniske penge kan yde kredit, der er finansieret ved penge, der er modtaget fra offentligheden. Derudover vanskeliggøres en tilpasning af udstedere af elektroniske penge til betalingsinstitutter af behovet for at skelne mellem betalingstjenester baseret på betalingskonti og betalingstjenester vedrørende elektroniske penge baseret på centraliserede konti.

3.3.

For det andet, vil den foreslåede ændring i definitionen af udsteder af elektroniske penge ikke begrænse de risici, som er forbundet med deres aktiviteter. Omvendt beskæftiger den konsekvensanalyse, der ledsager direktivforslaget, sig ikke med de risici, der kan være forbundet med den udvidede række af aktiviteter, som udstedere af elektroniske penge kan udøve.

3.4.

For det tredje, finder ECB, at der stadig mangler klare beviser for det angivne misforhold mellem sikkerhedskravene og de faktiske risici, som er forbundet med udstedere af elektroniske penge aktiviteter. Der er ud fra ovennævnte betragtninger et klart behov for yderligere vurdering af de eventuelle risici, der er forbundet med den nye »juridiske status« for udstedere af elektroniske penge med henblik på at sikre en hensigtsmæssig regulering og tilsynsmæssig behandling af disse.

3.5.

For det fjerde, som allerede nævnt ovenfor, bør det understreges, at artikel 5 i direktiv 2000/46/EF om investeringsbegrænsninger ikke er afspejlet i direktivforslaget. De forholdsvis snævre muligheder, som direktiv 2000/46/EF giver udstedere af elektroniske penge med hensyn til opnåelse af gevinst ved udstedelse af elektroniske penge, er lempet i direktivforslaget. Den foreslåede ændring kan vise sig positiv med hensyn til branchens fremtidige vækst. De betydelige likviditets- og kreditrisici, som udstedere af elektroniske penge kan stå overfor, hvis der åbnes mulighed for investering i alle arter af aktiver, må imidlertid tage i betragtning. En afbalanceret løsning kunne her opnås ved at skabe en mere fleksibel ordning for investeringsbegrænsninger, end det aktuelt er tilfældet i direktiv 2000/46/EF. En fuldstændig liberalisering af de bestående investeringsbegrænsninger, som det forekommer i direktivforslaget, ville nødvendiggøre en ændring, der indførte yderligere tilsynsmæssige garantier.

3.6.

Endelig hæver direktivforslaget grænseværdierne for kundelegitimationskrav i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (28). Disse grænseværdier svarer imidlertid ikke til dem, der gælder i direktiv 2007/64/EF. En væsentlig hævning af de bestående grænseværdier ville gøre det lettere at bevare anonymitet i betalingstransaktioner og udvide risikoen for hvidvaskning og finansiering af terrorisme, som er forbundet med udstedelse af elektroniske penge, især ved erhvervelse af en stor mængde af forudbetalte kort.

4. Statistik

Udstedere af elektroniske penge udgør i deres nuværende form en del af apporteringspopulationen af de monetære finansielle institutioner (MFI'er) til brug for ECB's monetære og finansielle statistik, i henhold til forordning ECB/2001/13 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (29). Det bemærkes, at selvom udstedere af elektroniske penge ikke længere vil være defineret som kreditinstitutter, vil de være omfattet af den statistiske definition af MF'er i henhold til forordning ECB/2001/13, bilag 1, del I, afsnit I, nr. 1.2, hvorefter andre residente finansielle institutioner end kreditinstitutter er underlagt indberetningskrav, bl.a. afhængig af graden af substituerbarhed mellem de instrumenter, de udsteder, og indskud placeret i kreditinstitutter. Grunden hertil er, at udstedere af elektroniske penge fortsat vil modtage midler, der svarer til indlån på anfordring, fra andre MF'er og foretage investeringer i værdipapirer for egen regning.

5. Supplerende retlige og tekniske kommentarer:

5.1.

Artikel 1, stk. 3, i direktivforslaget bestemmer, at det ikke finder anvendelse på tjenester baseret på instrumenter, der bl.a. er inden for et »begrænset net af tjenesteudbydere«. ECB anerkender, at den femte betragtning kunne anvendes til støtte for en fortolkning, hvorefter instrumenter inden for et begrænset netværk af tjenesteudbydere »kun kan benyttes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forretning eller forretningskæde eller til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester«. Den pågældende bestemmelse burde dog præciseres yderligere, idet udstedelse af elektroniske penge inden for et netværk af f.eks. to store forretningskæder ville kunne udgøre en undtagelse med henblik på udstedelse af et betydeligt beløb i elektroniske penge.

5.2.

Artikel 1, stk. 4, i direktivforslaget undtager på visse betingelser operatører af mobiltelefoner fra dets anvendelsesområde. ECB forstår, at undtagelsen gælder i tilfælde, hvor mobiltelefonoperatøren handler som mellemmand uden at tilføje nogen »iboende værdi« til varer eller tjenester, således som det udtales i femte betragtning, sidste punktum, i direktivforslaget. ECB skal anbefale, at den femte betragtning af hensyn til retlig klarhed udbygges med vejledning om f.eks. erhvervelse af ringetoner eller vejrudsigter ville være omfattet af undtagelsen.

5.3.

Definitionen af elektroniske penge i artikel 2, stk. 2, er formuleret meget bredt og dækker de fleste kontotyper. Den fastlægger, hvad der almindeligvis anses som elektroniske penge, hvilket også omfatter bankkonti og betalingskonti, idet bogføring og lagring af midler i dag sker elektronisk, uafhængig af hvilken type konto, der er tale om. Henvisningen til betalingstransaktioner som defineret i direktiv 2007/64/EF tilføjer endnu et bredt begreb til definitionen, idet betalingstransaktioner ikke er begrænset til traditionelle betalingsmidler, men også dækker overførsel og hævning af midler. Denne generelle definition af elektroniske penge ville indebære, at traditionelle bankkonti samt betalingskonti ville blive anset som elektroniske penge. ECB anbefaler derfor, at det præciseres, at alle midler, der modtages, kun kan anvendes til elektronisk overførsel af midler fra indehaveren af elektroniske penge til dennes betalingsmodtagere.

5.4.	Med forbehold af ECB's generelle opfattelse som udtrykt ovenfor vedrørende den retlige status af modtagne midler som værende reelle indlån, synes artikel 8, stk. 2, i direktivforslaget allerede at dække indholdet af artikel 8, stk. 3, og dette stykke kan derfor udgå.

5.5.

Direktivforslagets Artikel 11, stk. 1, angår Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger. Særligt giver litra c), et retligt grundlag herfor for så vidt angår foranstaltninger for »at tage hensyn til den teknologiske udvikling og markedsudviklingen«, som ECB finder er formuleret for bredt, ubegrænset i omfang og med mulighed for ikke at opfylde kravet i artikel 11, stk. 2, hvorefter gennemførelsesforanstaltninger »skal have til formål at ændre ikke-væsentlige dele« af direktivet.

Ændringsforslag

Såfremt ovennævnte råd skulle føre ændringer i forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 5. december 2008.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB

(1) KOM(2008) 627 endelig udg.

(2) I denne sammenhæng er ECB's kompetence i medfør af artikel 5 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB statutten«) også af betydning, idet direktivforslaget har indvirkning på indsamling af statistik til at formulere og gennemføre euroområdets pengepolitik.

(3) EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39.

(4) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. Jf. artikel 4, stk. 1, og 5 i direktiv 2006/48/EF.

(5) Jf. Usher, J.A., The Law of Money and Financial Services in the EC, 2nd edition, Clarendon Press, Oxford, 2000, s. 116.

(6) Kommissions beslutning 86/398/EØF af 23. april 1986 vedrørende en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/31.149 — Polypropylen) (EFT L 230 af 18.8.1986, s. 1).

(7) Sag C-41/90 Höfner and Elser v Macroton [1991] Saml. s. 1979; sag T-319/99 Federación Nacional de Empresas de Instrumentación Científica, Médica, Técnica y Dental (FENIN) v Commission of the European Communities [2003] Saml., s. 357.

(8) Præmis 16 i sag C-442/02, Caixa-Bank France v Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie [2004] Saml. 8961.

(9) Jf. Clarotti, P., »The Harmonization of Legislation relating to Credit Institutions«, Common Market Law Review, Vol. 19, No. 2, Kluwer Law International, 1982, s. 249 and Verheugd, P., »Definition of credit institution«, Banking and EC Law Commentary, M. van Empel and R. Smits eds, Kluwer Law International, Deventer, 1992, s. 17.

(10) Jf. præmis 17 i sag C-366/97, Massimo Romanelli [1999] Saml. 855.

(11) Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om koordinering af lovgivningen, betragtning 5 (EFT L 322 af 17.12.1977, s. 30).

(12) Jf. Alexander Bornemann, »Abridged Opinion on the Concept of the Credit Institution in the Directives of the European Community Relating to Bank Regulation and Supervision«, s. 11. Tilgængelig som PDF-file på:

http://www.money-advice.net/media.php?id=234

(13) Ibid.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).

(15) EUT C 109 af 9.5.2006, s. 10.

(16) Jf. præmis 14 og 16 i sag C-442/02, Caixa-Bank France v Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie [2004] Saml. 8961.

(17) Jf. Verheugd, P., »Definition of credit institution«, Banking and EC Law Commentary, M. van Empel and R. Smits eds, Kluwer Law International, Deventer, 1992, p. 23.

(18) Dassesse, M., Isaacs, S., and Penn, J., EC Banking Law, 2nd edition, Lloyd's of London Press, 1994, s. 19.

(19) De betalingstjenester, som udstedere af elektroniske penge har tilladelse til at udføre, er de der er nævnt i punkt 4, 5 og 7 i bilaget til direktiv 2007/64/EF: i) gennemførelse af betalingstransaktioner, når midlerne er dækket af en betalingstjenestebrugers kreditlinje til gennemførelse af direkte debiteringer, gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort og kredittransaktioner; ii) udstedelse og/eller indløsning af betalingsinstrumenter; iii) mobile betalinger, hvor operatøren af telekommunikationen handler som mellemmand ved salg af varer og tjenesteydelser.

(20) Artikel 8, stk. 1, litra b) i direktivforslaget henviser til direktiv 2007/64/EF, artikel 16, stk. 3 og 5, hvilket indebærer, at a) kreditten kun er accessorisk og alene ydet i forbindelse med udførelse af en betalingstransaktion; b) kreditten tilbagebetales inden for en frist, som ikke overstiger 12 måneder; c) kreditten ikke må ydes med brug af midler, som er modtaget eller besiddes for at udføre en betalingstransaktion; d) egenkapital for udstedere af elektroniske penge til enhver tid skal være tilstrækkelig og til enhver tid og efter tilsynsmyndighedernes opfattelse er passende i forhold til den samlede kredit, der ydes; og e) ikke berører anden relevant fællesskabslovgivning eller national lovgivning om betingelser for kreditydelse til forbrugere.

(21) Jf. Usher, J.A., The Law of Money and Financial Services in the EC, 2nd edition, Clarendon Press, Oxford, 2000, s. 116.

(22) Jf. Clarotti, P, »The Harmonisation of Legislation relating to Credit Institutions«, Common Market Law Review, Vol. 19.2, Kluwer Law International, 1982, s. 248.

(23) Denne opfattelse er i overensstemmelse med den anbefaling, som er fremsat i »Report on electronic money«, udgivet af ECB i august 1998, hvor det gøres gældende, at det anvendelige bankdirektiv på daværende tidspunkt burde ændres for at sikre, at ELMI ville blive omfattet af definitionen af kreditinstitutter. Yderligere oplysninger findes på ECB's websted: www.ecb.europa.eu.

(24) Eurosystemet består af ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen.

(25) EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.

(26) Jf. afsnit 5.1 i ECB's udtalelse CON/2006/21, hvori ECB udtrykker en præference for, at betalingsinstitutter dækkes af definitionen af kreditinstitutter, idet det udtales, at såfremt betalingsinstitutter er berettiget til at have indeståender, som både i økonomisk og juridisk betydning er indlån, uanset de ikke begrebsmæssigt set er betegnet således i direktivforslaget, vil graden af risiko dog være lige så stor som for kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge. Graden af sikkerhed/sikkerhedsniveuaet bør derfor være det same, som der gælder for kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge. Det følger heraf, at betalingstjenester helst bør være begrænset til kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge Dette ville sikre tilstrækkelig beskyttelse af kundemidler og sund finansiel aktivitet og er derfor ECB's foretrukne løsning.

(27) Se nærmere »Report on electronic money« og ECB's udtalelse CON/1998/56 af 19. januar 1999 efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union i henhold til artikel 105, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 4, litra a), i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank om 1) et forslag fra Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at etablere og udøve virksomhed som e-pengeinstitut og tilsyn med en sådan virksomhed, og 2) et forslag fra Kommissionen til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/780/EØF om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

(28) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

(29) EUT L 333 af 17.12.2001, s. 1.

BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Rådet

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Artikel 2, stk. 2, i direktivforslaget

2. »elektroniske penge«: en pengeværdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af midler, og som tjener til at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2007/64/EF, og som accepteres af andre fysiske eller juridiske personer end udstederen

2. »elektroniske penge«: en pengeværdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af midler, og som alene tjener til at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2007/64/EF, overføre midler ved hjælp af elektroniske midler fra indehaveren af elektroniske penge til dennes betalingsmodtagere, og som accepteres af andre fysiske eller juridiske personer end udstederen

Begrundelse — Se afsnit 5.3 i udtalelsen

Ændringsforslag 2

Artikel 5, stk. 1, i direktivforslaget

1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge når som helst og til pariværdi indløser pengeværdien af elektroniske penge efter anmodning fra indehaveren.

1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge når som helst og til pariværdi indløser, i sedler eller mønter eller ved overførsel til en konto, pengeværdien af elektroniske penge efter anmodning fra indehaveren.

Begrundelse — Se afsnit 2.6 i udtalelsen

Ændringsforslag 3

Artikel 8, stk. 3, i direktivforslaget

3. Udstedere af elektroniske penge må ikke erhvervsmæssigt tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2006/48/EF.

[udgår]

Begrundelse — Se afsnit 5.4 i udtalelsen

Ændringsforslag 4

Artikel 17 i direktivforslaget

Artikel 17

Ændring af direktiv 2006/48/EF

1. Artikel 4 affattes således:

Nr. 1, litra b) erstattes af følgende:

»1)	«kreditinstitut»: et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.«

Nr. 5 erstattes af følgende:

»5)	«finansieringsinstitut»: et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2 til 12 og i nr. 15 på listen i bilag I«.

2. Følgende nr. 15 tilføjes til bilag I:

»15.	Udstedelse af elektroniske penge«.

[udgår]

Begrundelse — Se afsnit 1.2 og 4 i udtalelsen

(1) Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår. Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd.

6.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/10

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

(2009/C 30/02)

Vedtagelsesdato

10.12.2008

Sag nr.

NN 60/05

Medlemsstat

Spanien

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Medidas urgentes para paliar los daños producidos en el sector agrario por los incendios e inundaciones de 2004

Retsgrundlag

Real Decreto Ley no 6/2004 y Ley no 2/2005, por las que se adoptan medidas urgentes para reparar los daños causados por los incendios e inundaciones acaecidos en las Comunidades Autónomas de Aragón, Cataluña, Andalucía, La Rioja, Comunidad Foral de Navarra y Comunidad Valenciana

Foranstaltningens art

Ordning

Formål

At yde landbrugere kompensation for produktionstab som følge af brande og oversvømmelser i 2004

Støtteform

Direkte støtte

Budget

I alt 2,5 mio. EUR

Støtteintensitet

80 % af tabsværdien

Varighed

Engangsstøtte

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Ministerio de Medio Ambiente, Medio Rural y Medio Marino

Calle Alfonso XIII, no 62, 2a planta

E-28071 Madrid

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

8.12.2008

Sag nr.

N 675/07

Medlemsstat

Den Tjekkiske Republik

Region

–

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Ekologické zemědělství a biopotraviny

Retsgrundlag

Zákon č. 242/2000 Sb., o ekologickém zemědělství,

zákon č. 137/2006 Sb., o veřejných zakázkách

Foranstaltningens art

Ordning

Formål

Reklame for økologiske produkter

Støtteform

Subsidierede tjenesteydelser

Budget

48 mio. CZK (ca. 1,92 mio. EUR) i alt

8 mio. CZK (ca. 320 000 EUR) om året

Støtteintensitet

Højst 100 %

Varighed

Fra datoen for Kommissionens godkendelse til 31. december 2013

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Ministerstvo zemědělství České republiky

Těšnov 17

CZ-117 05 Praha 1

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

11.12.2008

Sag nr.

NN 5/08

Medlemsstat

Det Forenede Kongerige

Region

Scotland

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Shetland Animal Health Scheme 2003-2007

Retsgrundlag

Local Government in Scotland Act 2003; Zetland Council (ZCC) Act 1974

Foranstaltningens art

Udryddelse af dyresygdomme

Formål

Udryddelse af dyresygdomme

Støtteform

Subsidierede tjenesteydelser

Budget

I alt 167 025,93 GBP (ca. 200 000 EUR)

Støtteintensitet

100 %

Varighed

26. november 2003 — 30. september 2007

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Shetland Islands Council

6 North Ness Business Park

Lerwick ZE1 0LZ

United Kingdom

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

8.12.2008

Sag nr.

NN 16/08 (ex N 518/07)

Medlemsstat

Spanien

Region

Castilla y León

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Ayuda a «Primayor Elaborados, S.L.U.»

Retsgrundlag

«Informe favorable de la Comisión Delegada para Asuntos Económicos de la Comunidad Autónoma de Castilla y León sobre la formalización de una pignoración de depósito por “Ade Financiación, S.A.” a favor de la sociedad “Primayor Elaborados, S.L.U.” para llevar a la Junta de Gobierno de la Comunidad Autónoma de Castilla y León la concesión de la ayuda»

Foranstaltningens art

Individuel støtte

Formål

Redningsstøtte til kriseramt virksomhed

Støtteform

Garanti

Budget

2 324 000 EUR

Støtteintensitet

—

Varighed

Seks måneder

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Ade Financiación, S.A.

Junta de Castilla y León

Calle San Lorenzo no 24

E-47001 Valladolid

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

17.12.2008

Sag nr.

N 587/08

Medlemsstat

Litauen

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Pagalba palūkanoms už kreditus (išskyrus žemei pirkti) kompensuoti

Retsgrundlag

—	Lietuvos Respublikos žemės ūkio ir kaimo plėtros įstatymas (Žin., 2002, Nr. 72-3009);

—	Lietuvos Respublikos Vyriausybės 1997 m. rugpjūčio 22 d. nutarimas Nr. 912 „Dėl Žemės ūkio paskolų garantijų fondo“ (Žin., 1997, Nr. 79-2009; 2003, Nr. 57-2542; 2005, Nr. 78-2825; 2005, Nr. 105-3874; 2007, Nr. 105-4306; 2008, Nr. 53-1976);

—

Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministro 2007 m. balandžio 12 d. įsakymas Nr. 3D-160 „Dėl dalies palūkanų už investicinius kreditus, paimtus nuo 2007 m. gegužės 1 d. ir suteiktus su UAB Žemės ūkio paskolų garantijų fondo garantija, kompensavimo taisyklių patvirtinimo“ (Žin., 2007, Nr. 45-1705; 2008, Nr. 39-1441; 2008, Nr. 88-3553);

—

Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministro 2007 m. balandžio 12 d. įsakymas Nr. 3D-159 „Dėl dalies palūkanų už investicinius kreditus, paimtus nuo 2007 m. gegužės 1 d. ir suteiktus be UAB Žemės ūkio paskolų garantijų fondo garantijos, kompensavimo taisyklių patvirtinimo“ (Žin., 2007, Nr. 45-1704; 2008, Nr. 41-1525; 2008, Nr. 88-3552)

Foranstaltningens art

Støtte til investeringer i den primære landbrugsproduktion

Formål

Udvikling af en sektor

Støtteform

Rentetilskud

Budget

54 mio. LTL i alt

Støtteintensitet

Højst 40 %

Varighed

Indtil 31.12.2013

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministerija,

Gedimino pr. 19

LT-01103 Vilnius

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

6.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/14

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(2009/C 30/03)

Vedtagelsesdato

10.12.2008

Sag nr.

N 135/08

Medlemsstat

Tyskland

Region

—

Støtteordning

Promotion Fund Law (Absatzfondsgesetz)

Retsgrundlag

—	Gesetz über die Errichtung eines zentralen Fonds zur Absatzförderung der deutschen Land- und Ernährungswirtschaft (Absatzfondsgesetz)

—	Verordnung über die Beiträge nach dem Absatzfondsgesetz

Foranstaltningens art

Støtteordning

Formål

Salgsfremmende foranstaltninger og reklame

Støtteform

Tilskud

Budget

610 mio. EUR

Støtteintensitet

Højst 100 %

Varighed

2008-2013

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Absatzförderungsfonds der deutschen Land- und Ernährungswirtschaft

Schertberger Straße 14

D-53177 Bonn

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

10.12.2008

Sag nr.

N 379/08

Medlemsstat

Italien

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Regime dei contratti di filiera e di distretto (Decreto del Ministro delle Politiche Agricole e Forestali recante criteri, modalità e procedure per l'attuazione dei contratti di filiera in attuazione della legge n. 289 del 27 dicembre 2002, articolo 66, commi 1 e 2)

Retsgrundlag

—	Decreto n. 2850 del 21 aprile 2008 di attuazione dell'articolo 4, comma 2, del decreto interministeriale recante condizioni di accesso ai finanziamenti del fondo rotativo per il sostegno alle imprese e gli investimenti in ricerca

—

Legge 27 dicembre 2002, n. 289, recante disposizioni per la formazione del bilancio annuale e pluriennale dello Stato (legge finanziaria 2003), pubblicata nella Gazzetta Ufficiale n. 305 del 31 dicembre 2002 — Supplemento Ordinario n. 240 ed in particolare gli articoli 60 e 61, relativi al «Finanziamento degli investimenti per lo sviluppo» e al «Fondo per le aree sottoutilizzate ed interventi nelle medesime aree», e il comma 1 dell'articolo 66, relativo al sostegno della filiera agroalimentare

—	Decreto del Ministro delle Politiche Agricole e Forestali del 1o agosto 2003, relativo a criteri, modalità e procedure per l'attuazione dei contratti di filiera; pubblicato nella Gazzetta Ufficiale del 29 settembre 2003, n. 226, e successive modificazioni

—	Decreto 3 febbraio 2004 di modifica del Decreto del Ministro delle Politiche Agricole e Forestali 1o agosto 2003, relativo a criteri, modalità e procedure per l'attuazione dei contratti di filiera

—	Decreto del Ministro delle Politiche Agricole e Forestali del 20 marzo 2006, recante disposizioni per l'attuazione dei contratti di filiera, pubblicato nella Gazzetta Ufficiale del 12 aprile 2006, n. 86

—	Decreto del Ministro delle Politiche Agricole alimentari e Forestali n. 452 del 3 luglio 2007, recante modifica al decreto 1o agosto 2003, relativo a criteri, modalità e procedure per l'attuazione dei contratti di filiera, pubblicato nella Gazzetta Ufficiale del 24 luglio 2007, n. 170

—	Circolare 2 dicembre 2003 attuativa del Decreto 1o agosto 2003 del Ministro delle Politiche Agricole e Forestali recante criteri, modalità e procedure per l'attuazione dei contratti di filiera, pubblicata nella Gazzetta Ufficiale dell'8 gennaio 2004, n. 5

—	Decreto 22 novembre 2007 del Ministro delle Politiche Agricole alimentari e Forestali di concerto con il Ministro dell'Economia e delle Finanze e con il Ministro dello sviluppo economico, recante condizioni di accesso ai finanziamenti del fondo rotativo

Foranstaltningens art

Støtteordning

Formål

Støtte til investeringer (i landbrugsbedrifter, flytning af landbrugsbygninger, beskyttelse og forbedring af miljøet, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter), støtte til fremme af produktion og afsætning af kvalitetslandbrugs-produkter, ydelse af teknisk bistand (konsulenttjeneste, uddannelse, tilrettelæggelse af og deltagelse i fora, konkurrencer, udstillinger og messer) i landbrugssektoren, støtte til reklame for landbrugsprodukter, støtte til forskning og udvikling

Støtteform

Direkte støtte og lempelige lån

Budget

Samlet budget på 800 mio. EUR

Støtteintensitet

Forskellige satser (mellem 20 og 100 % afhængigt af støtteforanstaltningen)

Varighed

Fra Kommissionens godkendelse til 31.12.2013

Erhvervssektorer

Landbrug og fødevareindustri

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali

Via XX Settembre, 20

I-00187 Roma

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

17.12.2008

Sag nr.

N 517/08

Medlemsstat

Letland

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Atbalsts kartupeļu gaišās gredzenpuves ierobežošanai un apkarošanai

Retsgrundlag

—	Ministru kabineta 2007. gada 29. maija noteikumi Nr. 365 “Kartupeļu gaišās gredzenpuves apkarošanas un ierobežošanas kārtība”

—	“Atbalsts kartupeļu gaišās gredzenpuves ierobežošanai un apkarošanai” projekts

Foranstaltningens art

Støtteordning

Formål

Forebyggelse af og kompensation for plantesygdomme

Støtteform

Direkte støtte og subsidierede tjenesteydelser

Budget

4 750 000 LVL (ca. 6 800 000 EUR)

Støtteintensitet

Højst 100 %

Varighed

Indtil 30.12.2013

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Zemkopības ministrija

Republikas laukums 2

LV-1981 Rīga

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

17.12.2008

Sag nr.

N 526/08

Medlemsstat

Nederlandene

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Aanpassing van de heffing waaruit onderzoek en ontwikkeling in de pluimveesector en de preventie van ziekten van pluimvee worden gefinancierd voor 2009

Retsgrundlag

Wet op de bedrijfsorganisaties (artikel 126), Instellingsbesluit Productschap Pluimvee en Eieren (artikelen 6 en 8), Concept Verordening van het Productschap Puimvee en Eieren betreffende algemene bepalingen voor heffingen 2009, Concept Verordening van het Productschap Puimvee en Eieren tot wijziging van de verordening bestemmingsheffingen legsector 2009, Ontwerpverordening van het Productschap Puimvee en Eieren tot wijziging van de verordening bestemmingsheffingen pluimveevlees sector 2009 en de ontwerpverordening van het Productschap Pluimvee en Eieren tot wijziging van de verordening bestemmingsheffingen legsector (2009-I)

Foranstaltningens art

Skattelignende afgift

Formål

Foranstaltningen vedrører tilpasning af den skattelignende afgift for forskning og udvikling og forebyggelse og udryddelse af fjerkræsygdomme

Støtteform

Skattelignende afgift, støtte til forskning og udvikling

Budget

4,56 mio. EUR om året, 32 mio. EUR for perioden 2007-2013

Støtteintensitet

100 %

Varighed

2009-2013

Erhvervssektorer

Landbrug, fjerkræ og æg

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Productschappen Vee, Vlees en Eieren

Louis Braillelaan 80

Postbus 460

2700 AL Zoetermeer

Nederland

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

4.12.2008

Sag nr.

N 544/08

Medlemsstat

Letland

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Atbalsts, lai kompensētu zaudējumus, kas radās augļu dārzos bakteriālās iedegas rezultātā

Retsgrundlag

—	Augu aizsardzības likums;

—	2004. gada 30. marta Ministru kabineta noteikumi Nr. 218 “Augu karantīnas noteikumi”;

—	“Kārtība, kādā piešķir kompensāciju par fitosanitāro pasākumu izpildi” projekts

Foranstaltningens art

Udryddelse af plantesygdomme

Formål

Plantesygdomme og angreb af skadegørere

Støtteform

Direkte støtte og subsidierede tjenesteydelser

Budget

I alt 1 750 000 LVL (ca. 2 490 040 EUR)

Støtteintensitet

Højst 100 %

Varighed

Indtil 30.12.2013

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Lauku atbalsta dienests

Republikas laukums 2

LV-1981 Rīga

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

6.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/18

Meddelelse fra Kommissionen om formel anerkendelse af, at en række af fællesskabsrettens retsakter på landbrugsområdet er blevet forældet

(2009/C 30/04)

Liste over retsakter, der skal udgå af gældende EU-ret

(Korn)

Kommissionens forordning (EF) nr. 752/2004

EUT L 118 af 23.4.2004, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1194/2004

EUT L 228 af 29.6.2004, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1274/2004

EUT L 241 af 13.7.2004, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1364/2004

EUT L 253 af 29.7.2004, s. 16.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1757/2004

EUT L 313 af 12.10.2004, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2005

EUT L 24 af 27.1.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1058/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1059/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1060/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 18.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1061/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 24.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1062/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 30.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1063/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 36.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1064/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 42.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1065/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 48.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1066/2005

EUT L 174 af 7.7.2005, s. 54.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1164/2005

EUT L 188 af 20.7.2005, s. 4.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1165/2005

EUT L 188 af 20.7.2005, s. 7.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1166/2005

EUT L 188 af 20.7.2005, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1374/2005

EUT L 219 af 24.8.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1375/2005

EUT L 219 af 24.8.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1376/2005

EUT L 219 af 24.8.2005, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1377/2005

EUT L 219 af 24.8.2005, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1381/2005

EUT L 220 af 25.8.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1382/2005

EUT L 220 af 25.8.2005, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1383/2005

EUT L 220 af 25.8.2005, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1384/2005

EUT L 220 af 25.8.2005, s. 27.

Kommissionens forordning (EF) Nr. 1438/2005

EUT L 228 af 3.9.2005, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1516/2005

EUT L 244 af 20.9.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1572/2005

EUT L 253 af 29.9.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1573/2005

EUT L 253 af 29.9.2005, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/2005

EUT L 259 af 5.10.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2005

EUT L 259 af 5.10.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1695/2005

EUT L 272 af 18.10.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1696/2005

EUT L 272 af 18.10.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1809/2005

EUT L 291 af 5.11.2005, s. 4.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1845/2005

EUT L 296 af 12.11.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1862/2005

EUT L 299 af 16.11.2005, s. 35.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1909/2005

EUT L 305 af 24.11.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2005

EUT L 317 af 3.12.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 25/2006

EUT L 6 af 11.1.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2006

EUT J L 6 af 11.1.2006, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 27/2006

EUT L 6 af 11.1.2006, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 28/2006

EUT L 6 af 11.1.2006, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 80/2006

EUT L 14 af 19.1.2006, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 256/2006

EUT L 46 af 16.2.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2006

EUT L 46 af 16.2.2006, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 362/2006

EUT L 61 af 2.3.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 807/2006

EUT L 147 af 1.6.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 835/2006

EUT L 152 af 7.6.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 836/2006

EUT L 152 af 7.6.2006, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 935/2006

EUT L 172 af 24.6.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 936/2006

EUT L 172 af 24.6.2006, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 990/2006

EUT L 179 af 1.7.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2006

EUT L 218 af 9.8.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1414/2006

EUT L 267 af 27.9.2006, s. 16.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1415/2006

EUT L 267 af 27.9.2006, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1421/2006

EUT L 269 af 28.9.2006, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1482/2006

EUT L 276 af 7.10.2006, s. 51.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1483/2006

EUT L 276 af 7.10.2006, s. 58.

(Svinekød)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1012/2001

EUT L 140 af 24.5.2001, s. 37.

Kommissionens beslutning 2004/832/EF

EUT L 359 af 4.12.2004, s. 62.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1900/2004

EUT L 328 af 30.10.2004, s. 69.

Kommissionens beslutning 2005/362/EF

EUT L 118 af 5.5.2005, s. 37.

(Æg, fjerkrækød)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2334/98

EFT L 291 af 30.10.1998, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 293/1999

EFT L 36 af 10.2.1999, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 872/2003

EUT L 125 af 21.5.2003, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1081/2004

EUT L 204 af 9.6.2004, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2004

EUT L 237 af 8.7.2004, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1499/2004

EUT L 275 af 25.8.2004, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2102/2004

EUT L 365 af 10.12.2004, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 106/2005

EUT L 20 af 22.1.2005, s. 14.

(Mælk)

Kommissionens forordning (EF) nr. 671/95

EFT L 70 af 30.3.1995, s. 2.

Kommissionens forordning (EF) nr. 100/1999

EFT L 11 af 16.1.1999, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2003

EUT L 64 af 7.3.2003, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1447/2003

EUT L 206 af 15.8.2003, s. 7.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1471/2003

EUT L 211 af 21.8.2003, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1904/2003

EUT L 280 af 30.10.2003, s. 20.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2332/2003

EUT L 346 af 31.12.2003, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 664/2004

EUT L 104 af 8.4.2004, s. 106.

Kommissionens forordning (EF) nr. 815/2004

EUT L 153 af 30.4.2004, s. 17.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1233/2004

EUT L 234 af 3.7.2004, s. 7.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1519/2005

EUT L 244 af 20.9.2005, s. 13.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1962/2005

EUT L 315 af 1.12.2005, s. 13.

Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2006

EUT L 142 af 30.5.2006, s. 4.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1285/2006

EUT L 235 af 30.8.2006, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1452/2006

EUT L 271 af 30.9.2006, s. 40.

(Ris)

Kommissionens forordning (EF) nr. 443/98

EFT L 56 af 26.2.1998, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 784/2003

EUT L 115 af 9.5.2003, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1365/2004

EUT L 253 af 29.7.2004, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 87/2006

EUT L 15 af 20.1.2006, s. 26.

Kommissionens forordning (EF) nr. 88/2006

EUT L 15 af 20.1.2006, s. 28.

Kommissionens forordning (EF) nr. 313/2006

EUT L 52 af 23.2.2006, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2006

EUT L 52 af 23.2.2006, s. 14.

(Vin)

Kommissionens beslutning 89/228/EØF

EFT L 94 af 7.4.1989, s. 38.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1014/90

EFT L 105 af 25.4.1990, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1518/1999

EFT L 177 af 13.7.1999, s. 7.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2728/2000

EFT L 316 af 15.12.2000, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 442/2001

EUT L 63 af 3.3.2001, s. 52.

Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2001

EUT L 115 af 25.4.2001, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1203/2001

EUT L 163 af 20.6.2001, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1232/2001

EUT L 168 af 23.6.2001, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1367/2002

EUT L 198 af 27.7.2002, s. 30.

Kommissionens forordning (EF) nr. 81/2004

EUT L 12 af 17.1.2004, s. 40.

Kommissionens forordning (EF) nr. 709/2004

EUT L 111 af 17.4.2004, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 819/2004

EUT L 153 af 30.4.2004, s. 91.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1895/2004

EUT L 328 af 30.10.2004, s. 60.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1990/2004

EUT L 344 af 20.11.2004, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2119/2004

EUT L 367 af 14.12.2004, s. 8.

Kommissionens beslutning 2005/716/EF

EUT L 271 af 15.10.2005, s. 45.

Kommissionens forordning (EF) nr. 360/2005

EUT L 57 af 3.3.2005, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 680/2005

EUT L 110 af 30.4.2005, s. 18.

Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2005

EUT L 126 af 19.5.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 761/2005

EUT L 127 af 20.5.2005, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 762/2005

EUT L 127 af 20.5.2005, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1530/2005

EUT L 246 af 22.9.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1643/2005

EUT L 263 af 8.10.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1758/2005

EUT L 285 af 28.10.2005, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 117/2006

EUT L 21 af 25.1.2006, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2006

EUT L 104 af 13.4.2006, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 944/2006

EUT L 173 af 27.6.2006, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/2006

EUT L 282 af 13.10.2006, s. 13.

(Sukker)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1489/1999

EFT L 172 af 8.7.1999, s. 27.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1531/2000

EFT L 175 af 14.7.2000, s. 69.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1708/2000

EFT L 195 af 1.8.2000, s. 34.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1430/2001

EUT L 192 af 14.7.2001, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1667/2001

EUT L 223 af 18.8.2001, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1158/2003

EUT L 162 af 1.7.2003, s. 24.

Kommissionens forordning (EF) nr. 443/2004

EUT L 72 af 11.3.2004, s. 52.

Kommissionens forordning (EF) nr. 737/2004

EUT L 116 af 22.4.2004, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 919/2004

EUT L 163 af 30.4.2004, s. 90.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2004

EUT L 232 af 1.7.2004, s. 17.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004

EUT L 246 af 20.7.2004, s. 23.

Kommissionens forordning (EF) nr. 221/2005

EUT L 39 af 11.2.2005, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1306/2005

EUT L 208 af 11.8.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1307/2005

EUT L 208 af 11.8.2005, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1308/2005

EUT L 208 af 11.8.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1648/2005

EUT L 266 af 11.10.2005, s. 17.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1649/2005

EUT L 266 af 11.10.2005, s. 20.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1650/2005

EUT L 266 af 11.10.2005, s. 23.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1651/2005

EUT L 266 af 11.10.2005, s. 26.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1652/2005

EUT L 266 af 11.10.2005, s. 29.

Kommissionens forordning (EF) nr. 22/2006

EUT L 5 af 10.1.2006, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 863/2006

EUT L 160 af 14.6.2006, s. 14.

(Oksekød)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2730/1999

EFT L 328 af 22.12.1999, s. 37.

Kommissionens forordning (EF) nr. 980/2000

EFT L 113 af 12.5.2000, s. 27.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1174/2000

EFT L 131 af 1.6.2000, s. 30.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1596/2000

EFT L 182 af 21.7.2000, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1713/2000

EFT L 196 af 2.8.2000, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 977/2003

EUT L 141 af 7.6.2003, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2234/2003

EUT L 339 af 24.12.2003, s. 27.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2340/2003

EUT L 346 af 31.12.2003, s. 31.

Kommissionens forordning (EF) nr. 276/2004

EUT L 47 af 18.2.2004, s. 16.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2004

EUT L 230 af 30.6.2004, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1202/2004

EUT L 230 af 30.6.2004, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1204/2004

EUT L 230 af 30.6.2004, s. 32.

Kommissionens forordning (EF) nr. 715/2005

EUT L 121 af 13.5.2005, s. 48.

Kommissionens forordning (EF) nr. 992/2005

EUT L 168 af 30.6.2005, s. 16.

(Tobak)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1373/1999

EFT L 162 af 26.6.1999, s. 47.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1045/2000

EFT L 118 af 19.5.2000, s. 18.

Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2003

EUT L 93 af 10.4.2003, s. 18.

Kommissionens forordning (EF) nr. 888/2003

EUT L 127 af 23.5.2003, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1245/2003

EUT L 174 af 12.7.2003, s. 3.

Kommissionens beslutning 2004/148/EF

EUT L 49 af 19.2.2004, s. 47.

Kommissionens beslutning 2004/543/EF

EUT L 240 af 10.7.2004, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 479/2004

EUT L 78 af 16.3.2004, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1084/2004

EUT L 207 af 10.6.2004, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2004

EUT L 258 af 5.8.2004, s. 10.

Kommissionens beslutning 2005/129/EF

EUT L 43 af 15.2.2005, s. 28.

Kommissionens forordning (EF) nr. 299/2005

EUT L 51 af 24.2.2005, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 760/2005

EUT L 127 af 20.5.2005, s. 4.

(Frugt og grøntsager)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2264/69

EFT L 287 af 15.11.1969, s. 3.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2159/89

EFT L 207 af 19.7.1989, s. 19.

Kommissionens beslutning 91/229/EØF

EFT L 100 af 20.4.1991, s. 35.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2382/95

EFT L 244 af 12.10.1995, s. 40.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1599/97

EFT L 216 af 8.8.1997, s. 63.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1647/98

EFT L 210 af 28.7.1998, s. 59.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2717/98

EFT L 342 af 17.12.1998, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 921/1999

EFT L 114 af 1.5.1999, s. 46.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/1999

EFT L 135 af 29.5.1999, s. 33.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001

EUT L 268 af 9.10.2001, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2387/2001

EUT L 323 af 7.12.2001, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 851/2002

EUT L 135 af 23.5.2002, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 902/2002

EUT L 142 af 31.5.2002, s. 20.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2379/2002

EUT L 358 af 31.12.2002, s. 108.

Kommissionens forordning (EF) nr. 686/2004

EUT L 106 af 15.4.2004, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2004

EUT L 162 af 30.4.2004, s. 54.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1074/2004

EUT L 198 af 5.6.2004, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1077/2004

EUT L 203 af 8.6.2004, s. 7.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2004

EUT L 230 af 30.6.2004, s. 39.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1431/2004

EUT L 264 af 11.8.2004, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1743/2004

EUT L 311 af 8.10.2004, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1894/2004

EUT L 328 af 30.10.2004, s. 57.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2165/2004

EUT L 371 af 18.12.2004, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 218/2005

EUT L 39 af 11.2.2005, s. 5.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1034/2005

EUT L 171 af 2.7.2005, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1197/2005

EUT L 194 af 26.7.2005, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1317/2005

EUT L 210 af 12.8.2005, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1319/2005

EUT L 210 af 12.8.2005, s. 13.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1981/2005

EUT L 318 af 6.12.2005, s. 4.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1982/2005

EUT L 318 af 6.12.2005, s. 8.

Kommissionens forordning (EF) nr. 210/2006

EUT L 36 af 8.2.2006, s. 34.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1449/2006

EUT L 271 af 30.9.2006, s. 33.

(Produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2077/85

EFT L 196 af 26.7.1985, s. 28.

Kommissionens beslutning 89/198/EØF

EFT L 73 af 17.3.1989, s. 54.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2053/89

EFT L 195 af 11.7.1989, s. 11.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2054/89

EFT L 195 af 11.7.1989, s. 14.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2252/92

EFT L 219 af 4.8.1992, s. 19.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 558/93

EFT L 58 af 11.3.1993, s. 50.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1905/94

EFT L 194 af 29.7.1994, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/95

EFT L 141 af 24.6.1995, s. 28.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/95

EFT L 150 af 1.7.1995, s. 91.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2315/95

EFT L 233 af 30.9.1995, s. 70.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2382/95

EFT L 244 af 12.10.1995, s. 40.

Kommissionens beslutning 97/795/EF

EFT L 323 af 26.11.1997, s. 37.

Kommissionens forordning (EF) nr. 956/97

EFT L 139 af 30.5.1997, s. 10.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/1999

EFT L 192 af 24.7.1999, s. 33.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2279/1999

EFT L 279 af 29.10.1999, s. 26.

Kommissionens forordning (EF) nr. 961/2002

EUT L 148 af 6.6.2002, s. 18.

Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2004

EUT L 68 af 6.3.2004, s. 12.

Kommissionens forordning (EF) nr. 634/2004

EUT L 100 af 6.4.2004, s. 19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1074/2004

EUT L 198 af 5.6.2004, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 220/2005

EUT L 39 af 11.2.2005, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1035/2005

EUT L 171 af 2.7.2005, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1101/2005

EUT L 183 af 14.7.2005, s. 64.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2005

EUT L 210 af 12.8.2005, s. 21.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1439/2005

EUT L 228 af 3.9.2005, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1471/2005

EUT L 234 af 10.9.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 392/2006

EUT L 65 af 7.3.2006, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 939/2006

EUT L 172 af 24.6.2006, s. 13.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1178/2006

EUT L 212 af 2.8.2006, s. 6.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2006

EUT L 219 af 10.8.2006, s. 7.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1207/2006

EUT L 219 af 10.8.2006, s. 9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2006

EUT L 225 af 17.8.2006, s. 22.

(Andet)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/91

EFT L 253 af 10.9.1991, s. 14.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2154/96

EFT L 289 af 12.11.1996, s. 2.

Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2001

EFT L 27 af 30.1.2001, s. 15.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2004

EUT L 237 af 8.7.2004, s. 11.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1819/2005

EUT L 293 af 9.11.2005, s. 3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 3393/93

EFT L 306 af 11.12.1993, s. 32.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 30

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 6. februar 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Den Europæiske Centralbank
2009/C 030/01	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. december 2008 om et forslag til direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og om tilsyn med en sådan virksomhed (CON/2008/84)	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 030/02	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	10

2009/C 030/03	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse	14

2009/C 030/04	Meddelelse fra Kommissionen om formel anerkendelse af, at en række af fællesskabsrettens retsakter på landbrugsområdet er blevet forældet	18

2009/C 030/05	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	23

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 030/06	Euroens vekselkurs	24

	V Udtalelser
	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 030/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5465 — Orkla/Sapa) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	25

2009/C 030/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5459 — Alcoa/Elkem) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	26


2009/C 030/09	Meddelelse til læserne(se omslagets tredje side)	s3

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2829
JPY	japanske yen	115,04
DKK	danske kroner	7,4511
GBP	pund sterling	0,878
SEK	svenske kroner	10,6265
CHF	schweiziske franc	1,4919
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,779
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	28,248
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	294,99
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7032
PLN	polske zloty	4,6485
RON	rumænske lei	4,279
TRY	tyrkiske lira	2,1032
AUD	australske dollar	1,9772
CAD	canadiske dollar	1,5807
HKD	hongkongske dollar	9,9472
NZD	newzealandske dollar	2,5033
SGD	singaporeanske dollar	1,9325
KRW	sydkoreanske won	1 770,63
ZAR	sydafrikanske rand	12,7571
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,7708
HRK	kroatiske kuna	7,3952
IDR	indonesiske rupiah	14 962,46
MYR	malaysiske ringgit	4,6372
PHP	filippinske pesos	60,72
RUB	russiske rubler	46,601
THB	thailandske bath	44,845
BRL	brasilianske real	2,9559
MXN	mexicanske pesos	18,5251
INR	indisk rupee	62,426