20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-247/06) (1)

(Traktatbrud - direktiv 85/337/EØF - visse projekters indvirkning på miljøet - varmeanlæg - energiproduktion - delvis forbrænding af farlige produkter)

(2008/C 327/02)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved T. Harris, I. Rao og J. Maurici, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, sammenholdt med punkt 9 i bilag I, i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40) som ændret ved direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EFT L 73, s. 5) — tilladelse til et varmeanlæg med henblik på energiproduktion gennem delvis forbrænding af farligt affald uden vurdering af dets indvirkning på miljøet — bortskaffelse og nyttiggørelse af affald.

Konklusion

1)	Forbundsrepublikken Tyskland frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 190 af 12.8.2006.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. november 2008 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-155/07) (1)

(Annullationssøgsmål - afgørelse 2006/1016/EF - fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet - valg af retsgrundlag - artikel 179 EF - artikel 181 A EF - forenelighed)

(2008/C 327/03)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved R. Passos, A. Baas og D. Gauci, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz, M. Sims og D. Canga Fano, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Aresu og F. Dintilhac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation — Rådets afgørelse 2006/1016/EF af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (EUT L 414, s. 95) — valg af retsgrundlag — artikel 181 A EF — afgørelse, der i det væsentlige vedrører udviklingslande — nødvendigheden af at anvende et dobbelt retsgrundlag — artikel 179 EF og 181 A EF

Konklusion

1)	Rådets afgørelse 2006/1016/EF af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet annulleres.

Virkningerne af afgørelse 2006/1016 opretholdes for de af Den Europæiske Investeringsbanks finansieringstransaktioner, der aftales, indtil en ny afgørelse, der er vedtaget med rette hjemmel, dvs. både artikel 179 EF og 181 A EF, træder i kraft inden for en frist på tolv måneder fra datoen for denne doms afsigelse.

3)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger med undtagelse af de omkostninger, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har afholdt.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. november 2008 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-203/07 P) (1)

(Appel - projekt om skabelse af en fælles diplomatisk repræsentation i Abuja (Nigeria) - Den Hellenske Republiks betaling af skyldige beløb - modregning i det beløb, som Kommissionen skal udbetale til det regionale operationelle program for det græske fastland)

(2008/C 327/04)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved P. Mylonopoulos, S. Trekli og Z. Stavridi, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved I. Zervas og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 17. januar 2007 i sag T-231/04, Grækenland mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning om modregning ved inddrivningen af beløb, som Grækenland skyldte på grund af dets deltagelse i Abouja I og Abouja II-projekterne med henblik på opførelse af fælles ambassade-kompleks for Den Europæiske Unions lande i Abouja (Nigeria)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. november 2008 — Trespa International BV mod Nova Haven- en Vervoerbedrijf NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Antwerpen, Belgien)

(Sag C-248/07) (1)

(Gennemførelsesforordningen til EF-toldkodeksen - artikel 291 og 297 - adgang til toldlempelse - særligt anvendelsesformål - begrebet »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre til overgang til fri omsætning« - begrebet »overdragelse af varer inden for Fællesskabet« - begrebet »erhverver«)

(2008/C 327/05)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Trespa International BV

Sagsøgt: Nova Haven- en Vervoerbedrijf NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van beroep te Antwerpen — fortolkning af artikel 1a, 291 og 297 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1) — begrebet »overdragelse af varer inden for Fællesskabet«, »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre til overgang til fri omsætning« og »erhververen«

Konklusion

Artikel 291, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 89/97 af 20. januar 1997, skal fortolkes således, at begrebet »den person, der indfører varerne eller lader dem indføre«, der er anført i bestemmelsen, henviser til den person, til hvem varerne er bestemt, og som har til hensigt at anvende dem til det foreskrevne særlige formål, uanset om han selv foretager toldangivelsen eller herved lader sig repræsentere som omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Nævnte begreb omfatter ikke denne persons repræsentant over for toldmyndighederne, idet der ses bort fra de tilfælde, hvor den pågældende person anses for at handle i eget navn og for egen regning i henhold til artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 2913/92 og derfor skal betragtes som importør.

Artikel 297, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 89/97, skal fortolkes således, at der ikke er tale om overdragelse af varer inden for Det Europæiske Fællesskab, når varerne indføres til Belgien og derefter transporteres til Nederlandene i et tilfælde, hvor den befuldmægtigede person handler for den endelige importørs regning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre. Den omstændighed, at varerne er importeret til og toldangivet i Belgien og derefter transporteres til Nederlandene, er uden betydning for fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger en overdragelse som omhandlet i denne bestemmelse. Ved overdragelse skal erhververen være i besiddelse af en bevilling meddelt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 291.

3)	Artikel 297, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 89/97, skal fortolkes således, at begrebet »erhververen«, der er anvendt heri, omfatter en toldagent, der forestår toldformaliteter for importørens regning.

(1) EUT C 170 af 21.7.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. november 2008 — Kollektivavtalsstiftelsen TRR Trygghetsrådet mod Skatteverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Regeringsrätten, Sverige)

(Sag C-291/07) (1)

(Moms - stedet for afgiftspligtige transaktioner - fiskalt tilknytningsmoment - tjenesteyder etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor aftageren er etableret - afgiftspligtig person - tjenesteydelser, der leveres til en national stiftelse, der både driver økonomisk virksomhed og anden virksomhed)

(2008/C 327/06)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Regeringsrätten

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kollektivavtalsstiftelsen TRR Trygghetsrådet

Sagsøgt: Skatteverket

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Regeringsrätten — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra e), og artikel 21, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) samt artikel 56, stk. 1, litra c), og artikel 196 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national stiftelse, der både driver økonomisk virksomhed og anden virksomhed, og som i forbindelse med virksomhed, der falder uden for direktivets anvendelsesområde, benytter sig af konsulentbistand fra en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat

Konklusion

Artikel 9, stk. 2, litra e), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 1999/59/EF af 17. juni 1999, og artikel 56, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den, der køber konsulentbistand, som præsteres af en afgiftspligtig person, der er etableret i en anden medlemsstat, og som både driver økonomisk virksomhed og virksomhed, der falder uden for disse direktivers anvendelsesområde, skal anses for en afgiftspligtig person, uanset at købet kun sker for sidstnævnte virksomhed.

(1) EUT C 183 af 4.8.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. november 2008 — Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS mod Ministère de l'ecologie, du développement et de l'aménagement durables (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État, Frankrig)

(Sag C-381/07) (1)

(Forurening af vandmiljøet - direktiv 2006/11/EF - artikel 6 - farlige stoffer - udledninger - forudgående tilladelse - fastsættelse af emissionsnormer - erklæringsordning - fiskeopdræt)

(2008/C 327/07)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association nationale pour la protection des eaux et rivières — TOS

Sagsøgt: Ministère de l'ecologie, du développement et de l'aménagement durables

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF af 15. februar 2006 vedrørende forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (EUT L 64, s. 52) — krav om en forudgående tilladelse, der fastsætter emissionsnormer, for enhver udledning i vandområder, som kan indeholde et farligt stof — foreneligheden af nationale regler, som erstatter den forudgående tilladelse med en simpel erklæringsordning for fiskeopdræt, der imidlertid er forbundet med en henvisning til de gældende miljøkvalitetskrav og en ret for den kompetente administrative myndighed til at gøre indsigelse mod åbning af driften eller til at pålægge grænseværdier for udledning for det berørte anlæg

Konklusion

Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF af 15. februar 2006 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, kan ikke fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne — når der i henhold til denne artikel er fastsat programmer til nedbringelse af forureningen af vandressourcerne omfattende miljøkvalitetskrav — for visse anlæg, der ikke anses for særlig forurenende, at indføre en erklæringsordning ledsaget af en henvisning til disse krav og en ret for den administrative myndighed til at gøre indsigelse mod åbning af driften eller til at pålægge grænseværdier for udledning for det berørte anlæg.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. november 2008 — Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-405/07 P) (1)

(Appel - artikel 95, stk. 5, EF - direktiv 98/69/EF - foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer - national undtagelsesbestemmelse, der foregriber nedsættelsen af Fællesskabets grænseværdi for partikelemission fra visse nye dieseldrevne køretøjer - Kommissionens afslag - specificiteten af problemet - forpligtelse til at udvise omhu og begrundelsespligt)

(2008/C 327/08)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Kongeriget Nederlandene (ved D.J.M. de Grave og C.M. Wissels, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia, H. van Vliet og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 27. juni 2007 i sag T-182/06, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning 2006/372/EF af 3. maj 2006 om udkast til nationale bestemmelser om grænseværdier for dieseldrevne køretøjers partikelemission, som Kongeriget Nederlandene har givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 5, EF (EUT L 142, s. 16)

Konklusion

1)	Dommen af 27. juni 2007 afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen (sag T-182/06), ophæves.

2)	Beslutning 2006/372/EF, truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 3. maj 2006, om udkast til nationale bestemmelser om grænseværdier for dieseldrevne køretøjers partikelemission, som Kongeriget Nederlandene har givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 5, EF, annulleres.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/6

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. november 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-95/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/9/EF - manglende udpegelse af myndigheder med ansvar for at inspicere laboratorierne og verificere de forsøg, som de udfører, med henblik på at vurdere, om de opfylder kravet om god laboratoriepraksis)

(2008/C 327/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og P. Oliver, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/9/EF af 11. februar 2004 om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP) (EUT L 50, s. 28) — manglende udpegelse af myndigheder med ansvar for at inspicere laboratorierne og verificere de forsøg, som de udfører, med henblik på at vurdere, om de opfylder kravet om god laboratoriepraksis.

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/9/EF af 11. februar 2004 om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP), idet det ikke har oprettet myndigheder, der kan foretage kontrol af iværksættelsen af princippet om god laboratoriepraksis.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 116 af 9.5.2008.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/6

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 6. oktober 2008 — Société Roquette Frères mod Direction générale des douanes et droits indirects og Recette principale de Gennevilliers de la Direction générale des douanes et des droits indirects (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Nanterre, Frankrig)

(Sag C-466/06) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - fælles markedsordning for sukker - isoglucose - fastsættelse af basismængder for tildeling af produktionskvoter - isoglucose fremstillet som mellemprodukt - artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81 - artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999 - artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000 - artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) 1260/2001 - artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2002 - artikel 1 i forordning (EF) nr. 1739/2003 - produktionskvoter - gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen - medregning af sukkermængder, der er indeholdt i forarbejdede produkter - fastsættelse af det overskud, der kan udføres - fastsættelse af det gennemsnitlige tab)

(2008/C 327/10)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Nanterre

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société Roquette Frères

Sagsøgte: Direction générale des douanes et droits indirects og Recette principale de Gennevilliers de la Direction générale des douanes et des droits indirects

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de grande instance de Nanterre — gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81, artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999, artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000, artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2002 og artikel 1, i forordning (EF) nr. 1739/2003 — fælles markedsordning for sukker — produktionskvoter for isoglucose — (ikke) medregning af isoglucose anvendt som mellemprodukt — gyldigheden af forordning (EØF) nr. 1443/82 og forordning (EF) nr. 314/2002 — beregningsmetode for afgifter af isoglucoseproduktion

Konklusion

Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2000 af 29. september 2000 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2000/01 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne, artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1745/2002 af 30. september 2002 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne eller artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2003 af 30. september 2003 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2003/04 af garantimængden i forbindelse med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien i forbindelse med præferenceimport.

Gennemgangen af artikel 5, stk. 5, første afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 af 8. juni 1982 om gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen for sukker, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 392/94 af 23. februar 1994, og artikel 6, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker, alt efter omstændighederne som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1140/2003 af 27. juni 2003, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden heraf.

(1) EUT C 154 af 1.7.2006.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Treviso (Italien) den 18. august 2008 — Anklagemyndigheden mod Luigi Pontini, Emanuele Rech, Dino Bonora, Giovanni Forato, Laura Forato, Adele Adami og Ivo Colomberotto

(Sag C-375/08)

(2008/C 327/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Treviso

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anklagemyndigheden

Tiltalte: Luigi Pontini, Emanuele Rech, Dino Bonora, Giovanni Forato, Laura Forato, Adele Adami og Ivo Colomberotto.

Præjudicielt spørgsmål

Er modtagelsen af støtte til udnyttelse af foderarealer i henhold til fællesskabsretten, særligt Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 (1) af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, underordnet tilstedeværelsen af et bevis for ejendomsretten eller andre retlige grundlag, der berettiger anvendelsen af dette areal?

(1) EFT L 160, s. 21.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 18. august 2008 — Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl mod Comune di Milano

(Sag C-376/08)

(2008/C 327/12)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl

Sagsøgt: Comune di Milano

Præjudicielle spørgsmål

Er de nationale bestemmelser i artikel 36, stk. 5, i lovdekret nr. 163 af 12. april 2006, som ændret ved lovdekret nr. 113 af 31. juli 2007, til hinder for en korrekt anvendelse af artikel 4 i direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004, for så vidt følgende fastsættes:

—

Når der foreligger en deltager i en virksomhedssammenslutning, udelukkes et hermed forbundet retssubjekt automatisk, alene fordi det antager en bestemt retlig form, nemlig fast virksomhedssammenslutning, i stedet for en anden, i det væsentlige identisk retlig form som sammenslutning for kooperativer, produktion og arbejde samt håndværksvirksomheder?

—

Samtidig udelukkes automatisk en virksomhed, såfremt en fast virksomhedssammenslutning deltager og ligeledes har angivet, at den deltager på vegne af andre virksomheder og i tilfælde af tilslag vil overdrage arbejderne til andre virksomheder, alene på den formelle baggrund, at den er en del af virksomhedssammenslutningen.

Er de nationale bestemmelser i artikel 36, stk. 5, i lovdekret nr. 163 af 12. april 2006, som ændret ved lovdekret nr. 113 af 31. juli 2007, til hinder for en korrekt anvendelse af artikel 43, 49 og 81 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt følgende fastsættes:

—

(1) EUT L 134, s. 114.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d'appello di Roma (Italien) den 12. september 2008 — Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod Tiziana Bruno og Massimo Pettini

(Sag C-395/08)

(2008/C 327/13)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d'appello di Roma

Parter i hovedsagen

Appellant: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

Indstævnte: Tiziana Bruno og Massimo Pettini

Præjudicielle spørgsmål

Er den italienske lovgivning (dvs. artikel 7, stk. 1, i lov nr. 638/83), hvorefter der for bidragsbetinget erhvervelse af pension ikke tages hensyn til perioder, hvori der ikke er udført »vertikalt« deltidsarbejde, forenelig med direktiv 97/81/EF (1), navnlig dettes § 4 om forbuddet mod forskelsbehandling?

Er den nævnte italienske lovgivning, som ubestrideligt udgør en væsentlig hindring for adgangen til deltidsarbejde af »vertikal« karakter, forenelig med direktivet, navnlig dettes § 1 — hvorefter den nationale lovgivning skal lette udviklingen af deltidsarbejde, samt § 4 og 5 — som pålægger medlemsstaterne at afskaffe hindringer af juridisk eller administrativ karakter, der begrænser adgangen til deltidsarbejde?

Kan § 4 om det principielle forbud mod forskelsbehandling ligeledes udvides til at omfatte de forskellige typer deltidskontrakter henset til, at alle kalenderårets uger ved »horisontalt« deltidsarbejde, hvor det samlede antal beskæftigelsestimer med bidragspligt i kalenderåret lægges til grund ifølge den nationale lovgivning, tages i betragtning, til forskel fra situationen med »vertikalt« deltidsarbejde?

(1) Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS — Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT 1998 L 14, s. 9).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d'appello di Roma (Italien) den 12. september 2008 — Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod Daniela Lotti og Clara Matteucci

(Sag C-396/08)

(2008/C 327/14)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d'appello di Roma

Parter i hovedsagen

Appellant: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

Indstævnte: Daniela Lotti og Clara Matteucci

Præjudicielle spørgsmål

(1) Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS — Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT 1998 L 14, s. 9).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/9

Sag anlagt den 17. september 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-401/08)

(2008/C 327/15)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (1), idet de kompetente østrigske myndigheder ikke i forhold til alle virksomheder omfattet af dette direktivs artikel 9 har udarbejdet eksterne beredskabsplaner.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge artikel 11, stk. 1, litra c), i direktiv 96/82/EF skal medlemsstaterne i forhold til alle de af dette direktivs artikel 9 omfattede virksomheder sikre, at de hertil udpegede myndigheder udarbejder en ekstern beredskabsplan for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomheden. Disse eksterne beredskabsplaner skal ikke kun indeholde oplysninger om afhjælpende foranstaltninger på og uden for virksomhedens område, men også underrette offentligheden om uheldet og den hensigtsmæssige adfærd. Ydermere skal også eksempelvis oplysninger til andre medlemsstaters beredskabs- og redningstjenester i tilfælde af et større uheld, der kan få følger på tværs af grænserne, optages i de eksterne beredskabsplaner.

Med nærværende søgsmål nedlægges der påstand om, at det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat artikel 11, stk. 1, litra c), i direktiv 96/82/EF, idet den ikke i forhold til alle virksomheder omfattet af dette direktivs artikel 9 har udarbejdet eksterne beredskabsplaner.

(1) EFT 1997 L 10, s. 13.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Naumburg (Tyskland) den 18. september 2008 — Investitionsbank Sachsen-Anhalt — Anstalt der Norddeutschen Landesbank — Girozentrale mod Distriktsrevisoren ved Landgericht Magdeburg for Landeskasse i delstaten Sachsen-Anhalt

(Sag C-404/08)

(2008/C 327/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Naumburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Investitionsbank Sachsen-Anhalt — Anstalt der Norddeutschen Landesbank — Girozentrale

Sagsøgt: Distriktsrevisoren ved Landgericht Magdeburg for Landeskasse i delstaten Sachsen-Anhalt

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 86, stk. 1, EF sammenholdt med artikel 81, stk. 1, litra a) og d), samt stk. 2, EF fortolkes således, at delstaten Sachsen-Anhalts beslutning om i henhold til § 6, stk. 1, i Investitionsbank-Begleitgesetz af 18. december 2003 (Gesetz- und Verordnungsblatt Land Sachsen-Anhalt nr. 47/2003, s. 371) at fritage den investeringsbank, som delstaten har oprettet, for betaling af retsomkostninger, er ugyldig?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, spørges: Skal de fællesskabsretlige konkurrenceregler efter artikel 86, stk. 2, første punktum, EF fortolkes således, at investeringsbanken kun kan indrømmes fritagelse for betaling af retsomkostninger, således som delstaten Sachsen-Anhalt er begunstiget af, hvis den varetager myndighedsopgaver i henhold til § 6 i Verordnung über die Errichtung der Investitionsbank Sachsen-Anhalt (GVBl. LSA 2004, s. 20) (bekendtgørelse af 30. december 2003 om oprettelse af Investitionsbank Sachsen-Anhalt) som ændret ved ændringsbekendtgørelse af 2. december 2006 (GVB1. LSA s. 534)?

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Naumburg (Tyskland) den 18. september 2008 — Investitionsbank Sachsen-Anhalt — Anstalt der Norddeutschen Landesbank — Girozentrale — Distriktsrevisoren ved Landgericht Magdeburg for Landeskasse i delstaten Sachsen-Anhalt

(Sag C-409/08)

(2008/C 327/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Naumburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Investitionsbank Sachsen-Anhalt — Anstalt der Norddeutschen Landesbank — Girozentrale

Sagsøgt: Distriktsrevisoren ved Landgericht Magdeburg for Landeskasse i delstaten Sachsen-Anhalt

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 86, stk. 1, EF sammenholdt med artikel 81, stk. 1, litra a) og d), samt stk. 2, EF fortolkes således, at delstaten Sachsen-Anhalts beslutning om i henhold til § 6, stk. 1, i Investitionsbank-Begleitgesetz af 18. december 2003 (Gesetz- und Verordnungsblatt des Landes Sachsen-Anhalt nr. 47/2003 s. 371) at fritage den investeringsbank, som delstaten har oprettet, for betaling af retsomkostninger (gebyrer og udlæg) er ugyldig, fordi den tilsidesætter forbuddet mod konkurrencehindrende foranstaltninger?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, spørges:Skal de fællesskabsretlige konkurrenceregler efter artikel 86, stk. 2, første punktum, EF fortolkes således, at investeringsbanken kun kan indrømmes fritagelse for betaling af retsomkostninger, således som delstaten Sachsen-Anhalt er begunstiget af, hvis den varetager myndighedsopgaver i henhold til § 6 i Verordnung über die Errichtung der Investitionsbank Sachsen-Anhalt (GVBl. LSA 2004, s. 20) (bekendtgørelse af 30. december 2003 om oprettelse af Investitionsbank Sachsen-Anhalt) som ændret ved ændringsbekendtgørelse af 2. december 2006 (GVBl. LSA s. 534)?

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 22. september 2008 — Swiss Caps AG mod Haupzollamt Singen

(Sag C-411/08)

(2008/C 327/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Swiss Caps AG

Sagsøgt: Haupzollamt Singen

Præjudicielle spørgsmål

Skal de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur, punkt 5 (bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 — den kombinerede nomenklatur (KN)) (1), fortolkes således, at kapselhylstre, der består af stivelsesgranulat, og som indeholder materialer til kosttilskud, skal anses for emballagematerialer eller pakningsgenstande?

2)	Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Skal pos. 1515 i den kombinerede nomenklatur fortolkes således, at stivelsesgranulatkapselhylstre, der indeholder 580 mg. hvedekimsolie, bestemmer varens karakter således, at varen udelukkes fra pos. 1515 i den kombinerede nomenklatur?

(1) EFT L 256, s. 1.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/11

Appel iværksat den 22. september 2008 af Lafarge SA til prøvelse af dom afsagt den 8. juli 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-54/03, Lafarge SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-413/08 P)

(2008/C 327/19)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Lafarge SA (ved avocats A. Winckler, F. Brunet, E. Paroche og H. Kanellopoulos)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 8. juli 2008 i sag T-54/03 ophæves, og følgelig — idet appellantens påstande i første instans tages til følge — annulleres i henhold til artikel 229 i EF-traktaten, artikel 61 i statutten for Domstolen og artikel 17 i Rådets forordning nr. 17/62 (1), nu artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003 (2), Europa-Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 (3), for så vidt som den pålægger appellanten en bøde.

—	subsidiært annulleres dommen afsagt af Retten den 8. juli 2008 i sag T-54/03 delvis, og følgelig — idet appellantens påstande i første instans tages til følge — nedsættes den bøde, som blev pålagt af Kommissionen i beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort seks anbringender gældende til støtte for sin appel:

Med det første anbringende har det appellerende selskab principalt anført, at Retten har gengivet de faktiske omstændigheder, som den skulle vurdere, fejlagtigt, for så vidt som den fastslog, at Kommissionen med rette kunne lægge en hævdet overordnet ulovlig udveksling af oplysninger, som førte til en begrænsning af konkurrencen og en stabilisering af markedet for gipsplader, til grund for at fastslå, at de omhandlede overtrædelser forelå.

Med det andet anbringende har appellanten henvist til en tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrde, princippet om uskyldsformodningen og det heraf afledte »in dubio pro reo«-princip, for så vidt som Retten fastslog, at Kommissionen havde godtgjort, at appellanten havde deltaget i en samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse, selv om der ikke forelå beviser, der kunne godtgøre tilstedeværelsen og varigheden af en sådan overtrædelse.

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat begrundelsesforpligtelsen og ligebehandlingsprincippet, idet den tog Kommissionens synspunkt, hvorefter en række beviser blev fundet tilstrækkelige til at godtgøre, at der forelå en overtrædelse for appellanten, til følge, selv om disse beviser var blevet fundet utilstrækkelige til at godtgøre, at den samme overtrædelse forelå for et konkurrerende selskab.

Med det fjerde anbringende har appellanten anført, at Retten har tilsidesat proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, for så vidt som den ikke ændrede udgangsbeløbet for den pålagte bøde, som Kommissionen havde fastsat uden at tage hensyn til Lafarges omsætning og markedsandele i forhold til konkurrenternes.

Med det femte anbringende har appellanten foreholdt Retten, at den har begået flere retlige fejl og tilsidesat sin begrundelsesforpligtelse, for så vidt som den har fastslået, at Kommissionen med rette kunne forhøje den bøde, som appellanten blev pålagt, på grund af recidiv, selv om der hverken fandtes retlig hjemmel eller retskraftig dom til grund for en sådan forhøjelse. Herved har Retten tilsidesat såvel det almindelige strafferetlige legalitetsprincip som retssikkerhedsprincippet og princippet om god retspleje.

Med det sjette anbringende har appellanten endelig gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen med rette kunne forhøje udgangsbeløbet for bøden med henvisning til den afskrækkende virkning, selv om den burde have taget hensyn til bødens endelige størrelse ved vurderingen af, om den skulle forhøjes eller ej af hensyn til den afskrækkende virkning.

(1) Rådets forordning nr. 17/62 af 7.2.1962, F/første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 (EFT 13, s. 204).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(3) Kommissionens beslutning af 27.11.2002 i sag COMP/E-1/37.152, Gipsplader (EUT 2005 L 166, s. 8).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 23. september 2008 — Yasar Erdil mod Land Berlin

(Sag C-420/08)

(2008/C 327/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Yasar Erdil

Sagsøgt: Land Berlin

Præjudicielt spørgsmål

Kan en tyrkisk statsborger, som har den retlige status, som følger af artikel 7, stk. 1, andet led, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, og som har levet på Forbundsrepublikken Tysklands område, siden han blev født i 1989, påberåbe sig den særlige udsendelsesbeskyttelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38/EF (1) af 29. april 2004?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77. (Berigtigelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF; EUT L 229, s. 35).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 26. september 2008 — Enviro Tech (Europe) Ltd mod État belge

(Sag C-425/08)

(2008/C 327/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Enviro Tech (Europe) Ltd

Sagsøgt: État belge

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål 1:

—	Er direktiv 2004/73/EF (1), idet det klassificerer nPB som et meget brandfarligt stof (R11) på grundlag af en eneste test foretaget ved -10 °C, foreneligt med rammedirektivet 67/548/EØF (2), og navnlig dets bilag V, punkt A.9, der fastlægger metoderne for bestemmelse af flammepunkter?

—

Er direktiv 2004/73/EF, idet det klassificerer nPB som reproduktionstoksisk stof i kategori 2 (R60), dels uden klar dokumentation fra tilpassede dyreforsøg for de observerede skader til at nære stærk formodning om, at menneskets udsættelse for stoffet kan resultere i skader på afkommet hos mennesker, dels på grundlag af tests, der alene viser skader hos dyr udsat for en koncentration på 250 PPM, dvs. elleve gange den maksimale eller fyrre gange den gennemsnitlige nPB-koncentration, som mennesket udsættes for i forbindelse med anvendelse af produktet, foreneligt med rammedirektivet 67/548/EØF, og navnlig dets bilag VI, punkt 4.2.3?

—

Er direktiv 2004/73/EF, idet det klassificerer nPB som meget brandfarlig stof (R11) og skadeligt for reproduktionen i kategori 2 (R 60) efter forsigtighedsprincippet, og uden at metoderne og kriterierne fastsat i bilag V og VI til direktiv 67/548/EØF overholdes, foreneligt med rammedirektivet 67/548/EØF, og navnlig dets bilag V og VI?

—

Er direktiv 2004/73/EF, idet det klassificerer nPB som meget brandfarligt stof (R11) og skadeligt for reproduktionen i kategori 2 (R60) på grundlag af tests, der er forskellige fra dem, der er udført på konkurrerende produkter, bl.a. klorholdige halogener, og i strid med proportionalitetsprincippet, foreneligt med rammedirektivet 67/548/EØF?

Spørgsmål 2

—

I tilfælde af, at direktiv 2004/73/EF ikke er foreneligt med direktiv 67/548/EØF, skulle Kongeriget Belgien da have afholdt sig fra i national ret at gennemføre klassificeringen af nPB som foreskrevet ved direktiv 2004/73/EF, eller set bort fra denne klassificering, selv om det følger af artikel 2 i direktiv 2004/73/EF, at »[m]edlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. oktober 2005«?

(1) Kommissionens direktiv 2004/73/EF af 29.4.2004 om 29. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EUT L 152, s. 1).

(2) Rådets direktiv 67/548/EØF af 27.6.1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (dansk specialudgave: serie I kapitel 1967, s. 211).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af VAT and Duties Tribunals, London (Det Forenede Kongerige) den 29. september 2008 — Terex Equipment Ltd mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

(Sag C-430/08)

(2008/C 327/22)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunals, London (efter anmodning fra Edinburgh Tribunal Centre)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Terex Equipment Ltd

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)	Tillader toldkodeksen (1), navnlig artikel 78, revision af angivelsen med henblik på at berigtige toldprocedurekoden, og skal HMRC i bekræftende fald rette angivelsen og afklare situationen?

2)	Blev varerne i den foreliggende sag retsstridigt unddraget toldtilsyn som omhandlet i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, jf. gennemførelsesforordningens artikel 865 (2)?

3)	Opstod der i bekræftende fald toldskyld ved indførsel i henhold til toldkodeksens artikel 203?

Såfremt der ikke opstod toldskyld ifølge toldkodeksens artikel 203, opstod der da toldskyld i medfør af dens artikel 204, henset til

i)	konklusionen om »åbenbar forsømmelighed« i punkt 34-43 og

ii)	spørgsmålet om, hvorvidt HMRC undlod at opfylde toldkodeksens artikel 221, stk. 3, idet myndigheden undlod rettidigt at meddele, at der var opstået toldskyld i henhold til artikel 204

Under forudsætning af at:

i)	en afklaring som omhandlet i toldkodeksens artikel 78 ikke er mulig, og

ii)	der bestod en toldskyld, og

iii)	der forelå en særlig situation som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 899

var det da muligt for retten at fastslå, at der ikke var tale om åbenbar forsømmelighed, således at der kan ske fritagelse for toldskylden i henhold til toldkodeksens artikel 239?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af VAT and Duties Tribunals, London (Det Forenede Kongerige) den 29. september 2008 — 1) FG Wilson (Engineering) Ltd og 2) Caterpillar EPG Ltd mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

(Sag C-431/08)

(2008/C 327/23)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunals, London (efter anmodning fra Northern Ireland Tribunal Centre)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FG Wilson (Engineering) Ltd og Caterpillar EPG Ltd

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)	Blev varerne i den foreliggende sag retsstridigt unddraget toldtilsyn som omhandlet i toldkodeksens (1) artikel 203, stk. 1, jf. gennemførelsesforordningens (2) artikel 865?

2)	Opstod der i bekræftende fald toldskyld ved indførsel i henhold til toldkodeksens artikel 203?

3)	Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, tillader toldkodeksen, navnlig dens artikel 78, stk. 3, at der foretages en revision af angivelsen med henblik på at korrigere toldprocedurekoderne; har HMRC i så fald pligt til at revidere angivelsen og afklare situationen?

Såfremt situationen ikke kan afklares ifølge toldkodeksens artikel 78, at der var opstået toldskyld i henhold til toldkodeksens artikel 203, og at det er ubestridt, at der forelå en særlig situation som omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 899, kunne den forelæggende ret da efter omstændighederne og de deraf følgende konstateringer konkludere, at der ikke var tale om åbenbar forsømmelighed, således at der kunne ske fritagelse for toldskylden i medfør af toldkodeksens artikel 239 og kravet om betaling af toldskyld skulle tilbagekaldes? Det ønskes navnlig oplyst, om de kompetente myndigheder ved vurderingen af, om den erhvervsdrivende har udvist åbenbar forsømmelighed, kan tage hensyn til, at afgiftsmyndighedens egen manglende omhu og sagsbehandling var medvirkende årsag til de fejl, der førte til, at toldskylden opstod?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 6. oktober 2008 — F. Gielen mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-440/08)

(2008/C 327/24)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F. Gielen

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 43 EF fortolkes således, at bestemmelsen ikke udelukker anvendelsen af en bestemmelse i en medlemsstats skattelovgivning vedrørende overskud, som en statsborger fra en anden medlemsstat (en udenlandsk skattepligtig person) har opnået fra en del af vedkommendes virksomhed, som drives i førstnævnte medlemsstat, hvis denne bestemmelse, når den fortolkes på en bestemt måde, sondrer mellem indenlandske og udenlandske skattepligtige personer, hvilket — isoleret set — er i strid artikel 43 EF, men den omhandlede udenlandske skattepligtige person har mulighed for at vælge at blive behandlet som en indenlandsk skattepligtig person og af egne årsager ikke valgt at gøre dette?

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen) den 7. oktober 2008 — Elektrownia Pątnów II sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Skarbowej w Poznaniu

(Sag C-441/08)

(2008/C 327/25)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Elektrownia Pątnów II sp. z o.o.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Poznaniu

Præjudicielle spørgsmål

Skal afgiftsmyndighederne i lyset af fællesskabsretten (særligt bestemmelserne i direktiv 69/335/EØF (1)), når de opkræver kapitaltilførselsafgift af kapitaludvidelser, tage hensyn til dispositioner, der vedrører den samme kapitalandel, og som før Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union var underlagt kapitaltilførselsafgifter?

Finder særligt mekanismen i artikel 5, stk. 3, andet led, i direktiv 69/335/EØF anvendelse, når konverteringen af et lån, der er ydet et kapitalselskab, som omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 2, litra c), finder sted efter tiltrædelsen, og dette lån allerede tidligere i henhold til den nationale lovgivning, der var gældende indtil tiltrædelsen, blev beskattet efter principperne i den polske lov om afgift af civilretlige dispositioner?

(1) EFT 1969 II, s. 405.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/15

Appel iværksat den 8. oktober 2008 af Região autónoma dos Açores til prøvelse af dom afsagt den 1. juli 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-37/04, Região Autónoma dos Açores mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-444/08 P)

(2008/C 327/26)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Região autónoma dos Açores (ved solicitors M. Renouf og C. Bryant, samt H. Mercer, QC)

De andre parter i appelsagen: Rådet for den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kongeriget Spanien, Seas at Risk VZW, WWF — Verdensnaturfonden og Stichting Greenpeace Council

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 1. juli 2008 i sag T-37/04 ophæves.

—	Søgsmålet i sag T-37/04 antages til realitetsbehandling.

—

Annullation af artikel 3 og 11 i bilaget til Rådets forordning nr. 1954/2003 (1) for så vidt som de a) bestemmer, at fiskeriindsatsen efter forordningen alene skal fastsættes på grundlag af målarten og ICES-området/CECAF-afsnittet, og ikke også på grundlag af den anvendte form for fiskeredskaber, uanset om der er tale om faststående redskaber eller trukne redskaber, og b) udelukker dybhavsarter (dvs. de demersale arter, der er omfattet af forordning nr. 2347/2002 (2)) fra anvendelsesområdet for artikel 3 og 11 i Rådets forordning nr. 1954/2003.

—

Annullation af artikel 15 i Rådets Forordning 1954/2003 for så vidt som ophævelsen af forordning nr. 685/95 (3) og forordning nr. 2027/95 (4) a) i) fratager Fællesskabet kompetencen til at fastlægge fiskeriindsatsen ikke kun på grundlag af målarterne og ICES-området/CECAF-afsnittet, men også på grundlag af den anvendte form for fiskeredskaber og ii) ophæver den fastlæggelse af fiskeriindsatserne, der blev indført ved forordning nr. 2027/95; b) i) ophæver kompetencen til at fastlægge en maksimal årlig fiskeriindsats pr. område i relation til de dybhavsarter (dvs. de demersale arter, der er omfattet af forordning nr. 2347/2002) og ii) ophæver den fastlæggelse af den årlige maksimale fiskeriindsats, der blev indført ved forordning nr. 2027/95; c) ophæver forbuddet mod adgang for fartøjer, der fører spansk flag, til farvandene omkring Azorerne med henblik på fiskeri efter tun eller fisk af tunfamilien.

—	Annullation af artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1954/2003 for så vidt som bestemmelsen ikke opretholder forbuddet mod adgang for fartøjer, der fører spansk flag, til farvandene omkring Azorerne med henblik på fiskeri af tun eller fisk af tunfamilien.

—	Sagen hjemvises til Retten, dersom Domstolen måtte finde, at sagen ikke er moden til påkendelse.

—	Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Região autónoma dos Açores for førsteinstansen og under appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremført syv anbringender til støtte for appellen af den ovennævnte dom fra Retten i Første Instans.

For det første, at Retten i Første Instans begik en retlig fejl, idet den fandt, at den beskyttelse, som appellanten indrømmes i henhold til artikel 229, stk.2, EF ikke er tilstrækkelig til at fastslå, at appellanten er individuelt berørt af de omtvistede bestemmelser.

For det andet, at Retten i Første Instans med urette fastslog, at kun medlemsstater og ikke regionale myndigheder har ret til at varetage deres områdes almene interesser.

For det tredje, at Retten i Første Instans begik en retlig fejl, idet den undlod at sondre mellem miljømæssige og økonomiske hensyn.

For det fjerde, at Retten i Første Instans begik en retlig fejl, idet den fandt, at de omtvistede bestemmelser ikke ville have en skadelig indvirkning på fiskebestanden og havmiljøet ved Azorerne og som følge heraf for fiskerisektorens overlevelsesevne i dette område.

For det femte, at Retten i Første Instans begik en retlig fejl, idet den fandt, at virkningen af de omtvistede for appellantens lovgivende og udøvende magt ikke bevirkede, at appellanten var individuelt berørt af bestemmelserne.

For det sjette, at Retten i Første Instans begik en retlig fejl, idet den fandt, at appellantens søgsmål måtte afvises, idet det ikke var andre effektive retsmidler tilgængelige for appellanten.

For det syvende, at Retten i Førte Instans begik en retlig fejl, idet den undlod at tage hensyn til faktorer, som appellanten havde påberåbt sig, dels kumulativt, dels separat.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4.11.2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95, EUT L 289, s. 1.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16.12.2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande, EFT L 351, s. 6.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 685/95 af 27.3.1995 om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet, EFT L 71, s. 5.

(4) Rådets forordning (EF) nr. 2027/95 af 15.6.1995 om indførelse af en forvaltningsordning for fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet, EFT L 199, s. 1.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 9. oktober 2008 — Société Solgar Vitamin's France, Valorimer SARL, Christian Fenioux, L'Arbre de Vie SARL, Société Source Claire, Nord Plantes EURL, Société RCS Distribution og Société Ponroy Santé — intervenient: Syndicat de la Diététique et des Compléments Alimentaires mod Ministre de l'Économie, des Finances et de l'Emploi, Ministre de la Santé, de la Jeunesse et des Sports og Ministre de l'Agriculture et de la Pêche

(Sag C-446/08)

(2008/C 327/27)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société Solgar Vitamin's France, Valorimer SARL, Christian Fenioux, L'Arbre de Vie SARL, Société Source Claire, Nord Plantes EURL, Société RCS Distribution og Société Ponroy Santé

Sagsøgt: Ministre de l'Économie, des Finances et de l'Emploi, Ministre de la Santé, de la Jeunesse et des Sports og Ministre de l'Agriculture et de la Pêche

Præjudicielle spørgsmål

Skal direktiv 2002/46/EØF af 10. juni 2002 (1), særligt artikel 5, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at selv om det principielt tilkommer Kommissionen at fastlægge maksimums- og minimumsmængder for vitaminer og mineraler i kosttilskud, har medlemsstaterne fortsat kompetence til at vedtage lovgivning på området, så længe Kommissionen ikke har vedtaget den påkrævede fællesskabsretsakt?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

skal medlemsstaterne da også, hvis de ved fastsættelsen af maksimumsmængder har pligt til at overholde EF-traktatens artikel 28 og 30, lade sig inspirere af de i direktivets artikel 5 opstillede kriterier, herunder kravet om en videnskabelig risikovurdering, baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, i en sektor, der fortsat er karakteriseret ved en vis usikkerhed?

Kan en medlemsstat fastsætte maksima, når det er umuligt, som i tilfældet med fluor, for hver forbrugergruppe og hvert område præcist at sætte tal på den tilførsel af vitaminer og mineraler, som hidrører fra andre kostkilder, bl.a. fra vandkilder? Kan medlemsstaten i sådanne tilfælde, stillet over for velkendte risici, fastsætte en grænse på 0 uden at anvende beskyttelsesproceduren i artikel 12 i direktivet af 10. juni 2002?

Hvis det ved fastsættelsen af maksimumsindholdet er muligt at tage hensyn til de forskellige forbrugergruppers varierende grad af følsomhed i overensstemmelse med selve ordlyden af direktivets artikel 5, stk. 1, litra a), kan en medlemsstat da også tage hensyn til, at en foranstaltning for den del af befolkningen, som er særlig udsat for risiko, for eksempel en velegnet mærkning, vil kunne afholde denne gruppe fra at anvende et næringsstof, som kan være gavnlig for den i mindre mængder? Kan denne hensyntagen til en varierende følsomhed føre til, at dette maksimumsindhold tilpasset en skrøbelig befolkningsgruppe, bl.a. børn, anvendes på hele befolkningen?

I hvilket omfang kan der fastsættes maksima, hvis der på grund af manglende bevis for en sundhedsrisiko ikke er sikre maksimumsgrænser? Mere generelt i hvilket omfang, og på hvilke betingelser, vil afvejningen af de kriterier, som skal tages i betragtning, kunne føre til at fastsætte maksima, der ligger væsentligt under de sikre maksimumsværdier, som er tilladt for disse næringsstoffer?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10.6.2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183, s. 51).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea hovrätt (Sverige) den 13. oktober 2008 — Otto Sjöberg mod Åklagaren

(Sag C-447/08)

(2008/C 327/28)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea hovrätt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Otto Sjöberg

Sagsøgt: Åklagaren

Præjudicielle spørgsmål

1)	Kan forskelsbehandling på grundlag af nationalitet under visse omstændigheder godkendes på nationale spille- og lotterimarkeder med henvisning til tvingende almene hensyn?

Såfremt den restriktive politik, som føres på et nationalt spille- og lotterimarked, forfølger flere formål, og et af dem er finansiering af sociale aktiviteter, kan dette da anses for en ekstra fordel som følge af den gennemførte restriktive politik? Såfremt svaret på dette spørgsmål er benægtende, spørges: Kan den restriktive politik alligevel anses for lovlig, såfremt formålet med finansieringen af sociale aktiviteter ikke anses for at være hovedformålet med den restriktive politik?

Kan staten påberåbe sig tvingende almene hensyn som begrundelse for en restriktiv spillepolitik, såfremt statsligt kontrollerede spilleselskaber markedsfører spil og lotterier, hvis provenu tilfalder staten, og såfremt et blandt flere af formålene med denne markedsføring er at finansiere sociale aktiviteter? Såfremt svaret på dette spørgsmål er benægtende, spørges: Kan den restriktive politik alligevel anses for lovlig, såfremt finansieringen af sociale aktiviteter ikke skønnes at være hovedformålet med markedsføringen?

Kan et totalforbud mod markedsføring af spil og lotterier, som afholdes i en anden medlemsstat af et spilleselskab, der er etableret dér, og som kontrolleres af denne medlemsstats myndigheder, anses for at være proportionalt med formålet om at kontrollere og føre tilsyn med spillevirksomheden, når der samtidig ikke findes restriktioner for markedsføring af spil og lotterier afholdt af spilleselskaber, som er etableret i den medlemsstat, der fører den restriktive politik? Hvad bliver svaret på spørgsmålet, såfremt formålet med en sådan ordning er at begrænse spillemarkedet?

Har en arrangør af spil, som har fået tilladelse til at drive spillevirksomhed i en stat, og som kontrolleres dér af rette myndighed, ret til at markedsføre sine tilbud om spil i andre medlemsstater ved f.eks. at reklamere i aviser, uden først at skulle ansøge rette myndighed i disse stater om tilladelse? Såfremt svaret på dette spørgsmål er bekræftende, spørges: Betyder det, at en medlemsstats regulering, hvorefter man straffer fremme af deltagelse i lotterier afholdt i udlandet, udgør en restriktion af etableringsfriheden og den frie bevægelighed af tjenesteydelser, som aldrig vil kunne anses for lovlig under påberåbelse af tvingende almene hensyn? Har det nogen betydning for svaret på det første spørgsmål, at den medlemsstat, hvori arrangøren af et spil er etableret, påberåber sig samme almene hensyn, som påberåbes af den stat, hvori arrangøren ønsker at markedsføre sin spillevirksomhed?

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea hovrätt (Sverige) den 13. oktober 2008 — Anders Gerdin mod Åklagaren

(Sag C-448/08)

(2008/C 327/29)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea hovrätt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anders Gerdin

Sagsøgt: Åklagaren

Præjudicielle spørgsmål

1)	Kan forskelsbehandling på grundlag af nationalitet under visse omstændigheder godkendes på nationale spille- og lotterimarkeder med henvisning til tvingende almene hensyn?

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikratias (Grækenland) den 17. oktober 2008 — Panagiotis I. Karanikolas, Valsamis Daravanis, Georgios Kouvoukliotis, Panagiotis Ntolou, Dimitrios Z. Parisis, Konstantinos Emmanouil, Ioannis Anasoglou, Pantelis A. Beis, Dimitrios Chatziandreou, Ioannis A. Zaragkoulias, Triantafyllos K. Mavrogiannis, Sotirios Th. Liotakis, Vasilios Karampasis, Dimitrios Melissidis, Ioannis V. Kleovoulos, Dimitrios I. Patsakos, Theodoros Fournarakis, Dimitrios K. Dimitrakopoulos og Synetairismos Paraktion Alieon Kavalas mod Ministeriet for Landdistriktsudvikling og Fødevarer og Nomarchiaki Aftodioikisi Dramas-Kavalas-Xanthis

(Sag C-453/08)

(2008/C 327/30)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikratias

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Panagiotis I. Karanikolas, Valsamis Daravanis, Georgios Kouvoukliotis, Panagiotis Ntolou, Dimitrios Z. Parisis, Konstantinos Emmanouil, Ioannis Anasoglou, Pantelis A. Beis, Dimitrios Chatziandreou, Ioannis A. Zaragkoulias, Triantafyllos K. Mavrogiannis, Sotirios Th. Liotakis, Vasilios Karampasis, Dimitrios Melissidis, Ioannis V. Kleovoulos, Dimitrios I. Patsakos, Theodoros Fournarakis, Dimitrios K. Dimitrakopoulos og Synetairismos Paraktion Alieon Kavalas

Sagsøgte: Ministeriet for Landdistriktsudvikling og Fødevarer og Nomarchiaki Aftodioikisi Dramas-Kavalas-Xanthis

Andre procesdeltagere: Alievtikos Agrotikos Synetairismos gri-gri nomou Kavalas, med benævnelsen »MAKEDONIA«, og Panellinia Enosi Plioktiton Mesis Aliias (PEPMA)

Præjudicielle spørgsmål

1)	Kan en medlemsstat i henhold til artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1626/1994 vedtage yderligere foranstaltninger bestående i et absolut forbud mod at anvende fiskeredskaber, som det i princippet ifølge forordningens bestemmelser er tilladt at anvende?

Er det i henhold til forordningens bestemmelser tilladt i en medlemsstats territorialfarvand i Middelhavet at anvende fiskeredskaber, som ikke henhører under de redskaber, det i henhold til forordningens artikel 2, stk. 3, og artikel 3, stk. 1 og 1a, i princippet er forbudt at anvende, og som det ifølge en national bestemmelse i en medlemsstat blev forbudt at anvende før forordningens ikrafttrædelse?

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/19

Sag anlagt den 21. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-458/08)

(2008/C 327/31)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den med hensyn til levering af byggeydelser i Portugal stiller de samme betingelser, som den stiller med hensyn til etablering.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den portugisiske lov om adgang til og udøvelse af byggevirksomhed (Decreto-Lei nr. 12/2004) betinger udøvelse af byggevirksomhed i Portugal af en tilladelse.

Ingen virksomhed kan i Portugal foretage byggeri-, genopbygnings-, udvidelses-, ombygnings-, reparations-, bevarings-, retablerings-, rengørings-, restaurerings-, nedrivnings- og generelt nogen som helst former for byggerirelaterede arbejder uden en forudgående tilladelse fra de portugisiske myndigheder.

Den portugisiske bestemmelse, hvorefter det er forbudt for virksomheder, herunder virksomheder i Fællesskabet, at levere byggeydelser i Portugal uden forudgående tilladelse om adgang til byggeindustrien fra de portugisiske myndigheder, udgør en tilsidesættelse af artikel 49 EF.

Betingelserne for adgang til at udøve byggevirksomhed i den portugisiske lovgivning er etableringsbetingelser. Den portugisiske lovgivning sondrer ikke mellem etablering og midlertidige levering af tjenesteydelser.

En byggevirksomhed, som er etableret i en anden medlemsstat, skal for at levere tjenesteydelser i Portugal opfylde samtlige betingelser for etablering, hvilket i praksis indebærer, at byggevirksomheden ikke har andre udveje end at etablere sig i Portugal. Dette krav udgør en alvorlig restriktion for den fri udveksling af tjenesteydelser.

Betingelserne om virksomhedens varighed udgør også en restriktion for den fri udveksling af tjenesteydelser, som umuliggør midlertidig levering af byggeydelser.

De begrundelser, den portugisiske stat har fremført som begrundelse for de pågældende restriktioner, er hverken beviste eller anerkendelsesværdige.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/19

Sag anlagt den 21. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-460/08)

(2008/C 327/32)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Roset og D. Triantafyllou)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgernes påstande

—	Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF, idet den i sin lovgivning har bibeholdt kravet om græsk statsborgerskab for at kunne beklæde stillingerne som kaptajn og førstestyrmand på alle skibe, som sejler under græsk flag.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kravet er ikke berettiget i henhold til artikel 39, stk. 4, EF, da kaptajner og førstestyrmænd ikke reelt og vedvarende udøver offentlig myndighed.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/20

Sag anlagt den 27. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-463/08)

(2008/C 327/33)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og M.A. Rabanal Suárez, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/36/EF udløb den 20. oktober 2007.

(1) EUT L 225. s. 22.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/20

Sag anlagt den 27. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Estland

(Sag C-464/08)

(2008/C 327/34)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Simonsson og K. Saaremäel-Stoilov, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen underretning herom.

—	Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 15. juni 2007.

(1) EUT L 310, s. 28.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/20

Sag anlagt den 29. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-465/08)

(2008/C 327/35)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Karanasou-Apostolopoulou og H. Støvlbæk)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/36/EF udløb den 20. oktober 2007.

(1) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/21

Sag anlagt den 30. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Cypern

(Sag C-466/08)

(2008/C 327/36)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Karanasou-Apostolopoulou og H. Støvlbæk)

Sagsøgt: Republikken Cypern

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Cypern tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/36/EF udløb den 20. oktober 2007.

(1) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāta Administratīvo lietu departaments (Letland) den 23. oktober 2008 — Alstom Power Hydro mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-472/08)

(2008/C 327/37)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāta Administratīvo lietu departaments

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alstom Power Hydro

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 18, stk. 4, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 (1) fortolkes således, at den er til hinder for, at der indføres en national bestemmelse, hvorefter retten til at få tilbagebetalt for meget betalt merværdiafgift (differencen mellem den beregnede afgift og den forudbetalte afgift) forældes efter tre år?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 23).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. november 2008 — Neoperl Servisys mod KHIM (HONEYCOMB)

(Sag T-256/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om HONEYCOMB som EF-ordmærke - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 327/39)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Neoperl Servisys AG (Reinach, Schweiz) (ved avocat H. Börjes-Pestalozza)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. juli 2006 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1388/2005-4) vedrørende ansøgningen om registrering af ordmærket HONEYCOMB som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Neoperl Servisys AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 261 af 28.10.2006.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. november 2008 — Group Lottuss mod KHIM — Ugly (COYOTE UGLY)

(Sag T-161/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om COYOTE UGLY som EF-figurmærke - ældre EF-ordmærke COYOTE UGLY - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 327/40)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Group Lottuss Corp., SL (Barcelona, Spanien) (ved avocats J. Grau Mora, A. Angulo Lafora, M. Ferrándiz Avendaño og J. Arribas García)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Laporta Insa, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Ugly, Inc. (Cornwall, New York, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz, solicitors M. Blair og C. Balme)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. marts 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (forenede sager R 165/2006-2 og R 194/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Ugly, Inc. og Group Lottuss Corp., SL.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Group Lottuss Corp., SL bærer alle sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Harmoniseringskontorets omkostninger og fire femtedele af de omkostninger, Ugly, Inc. har afholdt.

3)	Ugly bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af Harmoniseringskontorets omkostninger.

(1) EUT C 155 af 7.7.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/23

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. november 2008 — Calzaturificio Frau mod KHIM — Camper (gengivelse af en stiliseret bue med fuldt optrukken yderside)

(Sag T-304/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af gengivelse af en stiliseret bue med en fuldt udfyldt flade som EF-figurmærke - ældre EF-figurmærke, der gengiver en stiliseret bue - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 327/41)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Calzaturificio Frau SpA (San Giovanni Ilarione, Italien) (ved avocat A. Rizzoli)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Montalto og L. Rampini, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Camper SL (Inca, Spanien) (ved avocat I. Temiño Ceniceros)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. juni 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 768/2006-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Camper, SL og Calzaturificio Frau SpA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Calzaturificio Frau SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 235 af 6.10.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/23

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. november 2008 — Speiser mod Parlamentet

(Sag T-390/07 P) (1)

(Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - formaliteten - udlandstillæg - rent bekræftende afgørelse - for sent indgivet klage)

(2008/C 327/42)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Michael Alexander Speiser (Neu-Isenburg, Tyskland) (ved avocat F. Theumer)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet (først ved A. Lukošiūtė og N. Lorenz, derefter ved A. Lukošiūtė og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 10. september 2007 i sag F-146/06, Speiser mod Parlamentet (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Appellen forkastes

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen.

(1) EUT C 297 af 8.12.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/23

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 25. september 2008 — Regione Siciliana mod Kommissionen

(Sag T-363/03) (1)

(Annullationssøgsmål - EFRU - ophævelse af støtte - tilbagesøgning af udbetalte beløb - regionalt eller lokalt organ - ikke direkte berørt - afvisning)

(2008/C 327/43)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Regione Siciliana (Italien) (ved avvocato dello Stato A. Cingolo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. de March og L. Flynn, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2003) 2890 endelig udg. af 13. august 2003 om ophævelse af støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som sagsøgeren fik tildelt ved Kommissionens beslutning K(90) 2363 025 af 14. december 1990 til et infrastrukturprojekt på Sicilien, samt om tilbagesøgning af de af Kommissionen udbetalte beløb i medfør af denne støtte. For det andet påstand om annullation af Kommissionens debetnota nr. 3240504102 af 26. september 2003 og for det tredje annullation af enhver sammenhængende eller forudgående retsakt.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Regione Siciliana betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 304 af 13.12.2003.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2008 — Stephens mod Kommissionen

(Sag T-139/04) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - mellemdom - ufornødent at træffe afgørelse)

(2008/C 327/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kelvin Willian Stephens (Bruxelles, Belgien) (ved avocat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 14. april 2003 om ændring af sagsøgerens indplacering i lønklasse, for så vidt som sagsøgeren herved på tidspunktet for sin ansættelse indplaceres i lønklasse A6, løntrin 1, for så vidt som datoen for afgørelsernes økonomiske virkninger fastsættes til den 5. oktober 1995, og for så vidt som sagsøgerens karriere med hensyn til lønklasse ikke er blevet genoprettet herved, og en påstand om annullation af afslaget på sagsøgerens klage, dels en påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sagens samlede omkostninger.

(1) EUT C 168 af 26.6.2004.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 29. september 2008 — Powderject Research mod KHIM (POWDERMED)

(Sag T-166/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om POWDERMED som EF-ordmærke - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2008/C 327/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Powderject Research Ltd (Oxford, Det Forenede Kongerige) (ved barrister A. Bryson og solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. april 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1189/2005-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket POWDERMED som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Powderject Research Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 190 af 12.8.2006.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/25

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2008 — Austrian Relief Programm mod Kommissionen

(Sag T-235/06) (1)

(Annullationssøgsmål - Fællesskabets finansiering af en operation til forbedring af levevilkårene i ex-Jugoslavien for at begunstige flygtninges og fordrevne personers tilbagevenden - Obnova-programmet - voldgiftsklausul - debetnota - påstand ikke taget til følge)

(2008/C 327/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Austrian Relief Programm — Verein für Not- und Katastrophenhilfe (Innsbruck, Østrig) (ved avocat C. Leyroutz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Šimerdová, som befuldmægtiget, bistået af avocat R. Bierwagen)

Sagens genstand

Påstand om annullation af debetnota af 4. maj 2006, hvorved Kommissionen fremsatte krav om, at sagsøgeren tilbagebetalte de beløb, der var udbetalt til gennemførelse af en aftale vedrørende Fællesskabets finansiering af operationen »Republika Srpska 1998: Forbedring af levevilkårene for at begunstige flygtninges og fordrevne personers tilbagevenden« (aftale nr. RE/YOU/03/04/98), er indgået som led i Obnova-programmet.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Austrian Relief Programm — Verein für Not- und Katastrophenhilfe betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 261 af 28.10.2006.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/25

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 20. oktober 2008 — BOT Elektrownia Bełchatów m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-208/07) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - Polens nationale plan for tildeling af emissionskvoter for perioden fra 2008 til 2012 - Kommissionens beslutning om ikke at rejse indsigelse på visse betingelser - medlemsstaternes beføjelser med hensyn til deres egen fordeling af emissionskvoter - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

(2008/C 327/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: BOT Elektrownia Bełchatów S.A. (Rogowiec, Polen), BOT Elektrownia Turów S.A. (Bogatynia, Polen), BOT Elektrownia Opole S.A. (Brzezie, Polen), Elektrownia »Kozienice« S.A. (Świerże Górne, Polen), Elektrownia Połaniec S.A. — Grupa Electrabel Polska (Połaniec, Polen), Elektrownia »Rybnik« S.A. (Rybnik, Polen), Elektrownia Skawina S.A. (Skawina, Polen), Elektrownia »Stalowa Wola« S.A. (Stalowa Wola, Polen), Południowy Koncern Energetyczny S.A. (Katowice, Polen), Zespół Elektrowni Dolna Odra S.A. (Nowe Czarnowo, Polen), Zespół Elektrowni Ostrołęka S.A. (Ostrołęka, Polen) og Zespół Elektrowni Pątnów-Adamów-Konin S.A. (Konin, Polen) (ved avocats B. Krużewski, M. Ciemiński, J. Młot-Schönthaler, N. Dodoo og S. Boullart)

Sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgerne: Elektrociepłownia »Będzin« S.A. (Będzin, Polen), Zespół Elektrociepłowni Bydgoszcz S.A. (Bydgoszcz, Polen), Zespół Elektrociepłowni Bytom S.A. (Bytom, Polen), Elektrociepłownia Białystok S.A. (Białystok, Polen), Elektrociepłownia »Gorzów« S.A. (Gorzów, Polen), Elektrociepłownia Kalisz-Piwonice S.A. (Kalisz, Polen), Elektrociepłownia »Kraków« S.A. (Krakow, Polen), Dalkia Łódź S.A. (Łódź, Polen), Dalkia Poznań Zespół Elektrociepłowni S.A. (Poznań, Polen), Elektrociepłownia Tychy S.A. (Tychy, Polen), Zespół Elektrociepłowni Wrocławskich Kogeneracja S.A. (Wrocław, Polen), Elektrociepłownie Wybrzeże S.A. (Gdańsk,Polen), Elektrociepłownia Zabrze S.A. (Zabrze, Polen) og Elektrociepłownia »Zielona Góra« S.A. (Zielona Góra, Polen) (ved avocats B. Krużewski, M. Ciemiński, J. Młot-Schönthaler, N. Dodoo og S. Boullart)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 1295 endelig udg. af 26. marts 2007 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Polen har fremlagt for perioden 2008-2012 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

BOT Elektrownia Bełchatów S.A., BOT Elektrownia Turów S.A., BOT Elektrownia Opole S.A., Elektrownia »Kozienice« S.A., Elektrownia Połaniec S.A. — Grupa Electrabel Polska, Elektrownia »Rybnik« S.A., Elektrownia Skawina S.A., Elektrownia »Stalowa Wola« S.A., Południowy Koncern Energetyczny S.A., Zespół Elektrowni Dolna Odra S.A., Zespół Elektrowni Ostrołęka S.A. og Zespół Elektrowni Pątnów-Adamów-Konin S.A. bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har afholdt.

Elektrociepłownia »Będzin« S.A., Zespół Elektrociepłowni Bydgoszcz S.A., Zespół Elektrociepłowni Bytom S.A., Elektrociepłownia Białystok S.A., Elektrociepłownia »Gorzów« S.A., Elektrociepłownia Kalisz-Piwonice S.A., Elektrociepłownia »Kraków« S.A., Dalkia Łódź S.A., Dalkia Poznań Zespół Elektrociepłowni S.A., Elektrociepłownia Tychy S.A., Zespół Elektrociepłowni Wrocławskich Kogeneracja S.A., Elektrociepłownie Wybrzeże S.A., Elektrociepłownia Zabrze S.A. og Elektrociepłownia »Zielona Góra« S.A. bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 183 af 4.8.2007.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/26

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 30. oktober 2008 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-257/07 R II)

(Særlige rettergangsformer - veterinærkontrol - forordning (EF) nr. 999/2001 - udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier - forordning (EF) nr. 746/2008 - begæring om udsættelse af gennemførelse - fumus boni juris - uopsættelighed - interesseafvejning)

(2008/C 327/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, R. Loosli-Surrans, A.-L. During og G. de Bergues, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Nolin og A. Bordes, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved C. Gibbs og I. Rao, derefter ved I. Rao, som befuldmægtigede, bistået af barrister T. Ward)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 746/2008 af 17. juni 2008 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EUT L 202, s. 11), for så vidt som den i kapitel A i bilag VII indsætter punkt 2.3, litra b), nr. iii), punkt 2.3, litra d), og punkt 4.

Konklusion

Anvendelsen af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 746/2008 af 17. juni 2008 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier udsættes indtil domsafsigelsen i hovedsagen, for så vidt som den i kapitel A i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 indsætter punkt 2.3, litra b), nr. iii), punkt 2.3, litra d), og punkt 4.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/26

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 18. marts 2008 — Aer Lingus Group mod Kommissionen

(Sag T-411/07 R)

(Foreløbige forholdsregler - kontrol med fusioner - forbud mod en anmeldt fusion - artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 - begæring om foreløbige forholdsregler med henblik på, at Kommissionen træffer foranstaltninger over for den anden part i den forbudte fusion - foranstaltning, som er uforenelig med kompetencefordelingen mellem institutionerne - Kommissionens beføjelser - anordning af foreløbige forholdsregler over for en intervenient - begæring om at udsætte transaktionen - formaliteten - spørgsmål om begæringen forekommer umiddelbart berettiget (prima facie) - uopsættelighed - alvorligt og uopretteligt tab - skadens indtræden afhængig af fremtidige, usikre begivenheder - utilstrækkelig begrundelse - afvejning af alle implicerede hensyn)

(2008/C 327/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aer Lingus Group plc (Dublin, Irland) (ved solicitor A. Burnside og advokaterne B. van de Walle de Ghelcke og T. Snels)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis, E. Gippini Fournier og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Ryanair Holdings plc (Dublin, Irland) (ved solicitors J. Swift, QC, V. Power, A. McCarthy og D.W. Hull, advokat G.M. Berrisch)

Sagens genstand

Begæring om anordning af foreløbige forholdsregler, hvorved Kommissionen for det første tilpligtes at træffe visse foranstaltninger vedrørende Ryanair Holdings plc's aktier i sagsøgerens selskab, eller subsidiært og for det andet, at der anordnes forholdsregler med tilsvarende virkning over for Kommissionen eller Ryanair Holdings plc, og for det tredje, at der anordnes udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning af 11. oktober 2007 K(2007) 4600 endelig udg. om afslag på sagsøgernes ansøgning om, at der iværksættes en procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT 2004 L 24, s. 1), og at der træffes foreløbige foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 8, stk. 5.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/27

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 20. oktober 2008 — Imperial Chemical Industries mod KHIM (FACTORY FINISH)

(Sag T-487/07) (1)

(Processuelt stridsspørgsmål - EF-varemærker - repræsentation ved en advokat)

(2008/C 327/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Imperial Chemical Industries plc (London, Det Forende Kongerige) (ved barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Anmodning, indgivet i henhold til artikel 114 i Rettens procesreglement, om at anerkende W. Johnston som sagsøgerens repræsentant i denne sag.

Konklusion

1)	Anmodningen om, at Retten anerkender W. Johnston som repræsentant for Imperial Chemical Industries plc, forkastes.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 51 af 23.2.2008.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/27

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 24. september 2008 — Van Neyghem mod Kommissionen

(Sag T-105/08 P) (1)

(Appel - personalesag - frifindelse i første instans - ansættelse - almindelig udvælgelsesprøve - ikke adgang til den mundtlige prøve - åbenbart, at appellen er ugrundet)

(2008/C 327/51)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kris Van Neyghem (Vissenaken, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 13. december 2007 i sag F-73/06, Van Neyghem mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Kris Van Neyghem bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i denne sag.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/28

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 17. september 2008 — Melli Bank mod Rådet

(Sag T-332/08 R)

(Særlige rettergangsformer - forordning (EF) nr. 423/2007 - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran - Rådets afgørelse - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed - intet alvorligt og uopretteligt tab)

(2008/C 327/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved R. Gordon, QC, barrister M. Hoskins, solicitors T. Din, S. Gadhia og D. Murray)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og E. Finnegan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af punkt 4 i tabel B i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29), for så vidt som Melli Bank er opført på listen over juridiske personer, enheder og organer, hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosset.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/28

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 15. oktober 2008 — Bank Melli Iran mod Rådet

(Sag T-390/08 R)

(2008/C 327/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bank Melli Iran (Teheran, Iran) (ved avocat L. Defalque)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop, E. Finnegan og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af punkt 4 i tabel B i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29), for så vidt som Bank Melli Iran er opført på listen over juridiske personer, enheder og organer, hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosset.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/28

Appel iværksat den 10. september 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 8. juli 2008 af Personaleretten i sag F-76/07, Birkhoff mod Kommissionen

(Sag T-377/08 P)

(2008/C 327/54)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers)

Den anden part i appelsagen: Gerhard Birkhoff (Weitnau, Tyskland)

Appellantens påstande

—	Dommen afsagt den 8. juli 2008 af Personaleretten i sag F-76/07, Birkhoff mod Kommissionen, ophæves.

—	Indstævnte tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Personaleretten og appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen vedrører Personalerettens dom af 8. juli 2008 i sag F-76/07 hvorved Personaleretten annullerede afgørelsen truffet af Afregningskontoret i forbindelse med en klage over afslaget på at godtgøre udgifterne til erhvervelsen af en ny rullestol to år efter den sidste erhvervelse af en ny rullestol med den begrundelse, at der ikke er behov for at erstatte rullestolen.

Kommissionen har til støtte for appellen for det første gjort gældende, at der i den appellerede dom, i strid med gældende fællesskabsret, er foretaget en ny definition af den rådgivende læge og Lægerådets skønsbeføjelse, idet kun uafhængige, lægelige organer ifølge dommen har en sådan skønsbeføjelse.

For det andet underkender dommen enhver betydning af Lægerådets udtalelser, som i praksis er væsentlig ved undersøgelsen af udgifternes nødvendighed, idet det heri bemærkes, at dette organ kun spiller en rådgivende rolle og dets udtalelser ikke offentliggøres. Dette er i strid med fast retspraksis vedrørende sygeforsikringsordningen for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber af 22. marts 2004. Hertil kommer, at disse udtalelser blot udgør en afkræftelig formodning vedrørende udgifternes nødvendighed.

Desuden har Kommissionen anført, at de faktiske omstændigheder er blevet fordrejet, eller at der er begået en fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder og tvistens genstand, og at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten i dommen, idet en væsentlig del af klageafgørelsen er blevet erklæret ikke-eksisterende.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/29

Sag anlagt den 15. september 2008 — Ellinika Nafpigeia mod Kommissionen

(Sag T-391/08)

(2008/C 327/55)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Ellinika Nafpigeia (Skaramangas, Grækenland) (ved dikigori I. Drosos, K. Loukopoulos, A. Chiotellis, Ch. Panagoulea, P. Tzioumas, A. Balla, V. Voutsakis og X. Gousta)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1, stk. 2, artikel 2, artikel 3, artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk. 2, artikel 9, artikel 11, artikel 12, artikel 13, artikel 14, artikel 15, artikel 16, artikel 18 og artikel 19 i den anfægtede beslutning af 2. juli 2008 om den »statsstøtte nr. C 16/2004 (ex NN 29/2004, CP 71/2002 og CP 133/2005), som Grækenland har ydet selskabet Ellinika Nafpigeia A.E.« annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren (herefter »ENAE«) har anfægtet 12 af de 16 foranstaltninger, som er fastsat i Kommissionens beslutning K(2008) 3118 endelig udg. af 2. juli 2008 om statsstøtte nr. C 16/2004 (ex NN 29/2004, CP 71/2002 og CP 133/2005) og anført ni anbringender til støtte for sit søgsmål.

Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har anvendt artikel 298 EF, skønt det i den anfægtede beslutning er anerkendt, at ENAE er et militært skibsværft.

Med det andet annullationsanbringende har sagsøgeren anført, at artikel 296 EF ikke blev anvendt eller blev anvendt fejlagtigt i den anfægtede beslutning.

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at der i den anfægtede beslutning er anlagt et åbenbart fejlskøn, eller at beslutningen er utilstrækkeligt begrundet, idet det antages, at ENAE's kreditværdighed formindskedes fra 1997 indtil juni 1999, og at ENAE derefter ikke var kreditværdig. I den anfægtede beslutning 1) er ENAE's kreditværdighed ikke blevet vurderet i forhold til selskabets egenskab som militærindustriel enhed, 2) blev der uberettiget sået tvivl om ENAE's økonomiske oplysninger og den sikkerhedsstillelse, selskabet kunne have ydet for at få finansiering fra en hvilken som helst privat bank, 3) blev der uberettiget set bort fra eller fejlagtigt vurderet den interesse, som Elliniki Trapeza Viomichanikis Anaptixis (herefter »ETVA«) som hovedaktionær i ENAE havde i værdien og afkastet af denne erhvervsmæssige deltagelse.

Med det fjerde annullationsanbringende vedrørende urigtig anvendelse af støtten i form af slettelse af gæld på 160 mio. EUR har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke i godkendelsesbeslutning C 10/1994 blev opstillet betingelser, og at beslutningen ikke blev anvendt urigtigt, samt subsidiært, at ENAE ikke blev tildelt det samlede ovennævnte beløb, og at ikke-tildelte beløb ikke kan kræves tilbage. Endvidere finder artikel 296 anvendelse både ved vurderingen af, om der foreligger støtte, og ved beregningen af den støtte, som skal tilbagesøges. Endelig er tilbagesøgningen af støtten ifølge sagsøgeren i strid med proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om støttemodtagerens berettigede forventning.

Med det femte annullationsanbringende vedrørende urigtig anvendelse af lukningsstøtten på 29,5 mio. EUR, som blev godkendt i 2002, som følge af at kompensationsbetingelsen vedrørende en begrænsning af sagsøgerens reparationskapacitet angiveligt ikke blev opfyldt, har sagsøgeren anført, at godkendelsesbeslutning N 513/2001 er blevet anvendt fejlagtigt.

Med det sjette og syvende annullationsanbringende vedrørende urigtig anvendelse af investeringsstøtten på 22,9 mio. EUR og ETVA's tilsyneladende ulovlige deltagelse i udvidelsen af aktiekapitalen ved gennemførelsen af denne investering, har sagsøgeren gjort gældende, at godkendelsesbeslutning N 401/1997 er blevet anvendt fejlagtigt, at artikel 87, stk. 1, er blevet tilsidesat, idet Kommissionen fejlagtigt lagde til grund, at foranstaltning E10 udgjorde ulovlig statsstøtte, at princippet om den berettigede forventning er blevet tilsidesat, og at artikel 296 EF ikke er blevet anvendt.

Med det ottende annullationsanbringende vedrørende de lån og de garantier, sagsøgeren modtog i perioden 1997-2001, og foruden det allerede fremførte under tredje annullationsanbringende vedrørende en fejlagtig vurdering af sagsøgerens kreditværdighed, har sagsøgeren anført følgende: 1) fejlagtig anvendelse af kriteriet om den markedsøkonomiske private investor, 2) fejlagtig anvendelse af artikel 87, stk. 2, EF, artikel 3 i forordning (EF) nr. 1540/1998 (1) og artikel 4 i direktiv 90/684/EØF (2), 3) tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og åbenbart fejlskøn med hensyn til ENAE's kreditværdighed efter selskabets fuldstændige privatisering i juni 2002 i forbindelse med beregningen af det beløb, som skal tilbagesøges for de pågældende foranstaltninger, idet den anfægtede beslutning ikke har nedsat den anvendelige referencerentesats, og 4) faktisk fejl i forbindelse med de lån og garantier, som ETVA ydede sagsøgeren, idet der i den anfægtede beslutning ikke tages hensyn til, at de pågældende foranstaltninger ikke indeholder statsstøtteelementer efter ETVA's privatisering.

Med det niende annullationsanbringende vedrørende ulovlig støtte af de civile aktiviteter gennem ENAE's militære aktiviteter har sagsøgeren påberåbt sig: 1) tilsidesættelse af artikel 296 EF, artikel 298 EF og artikel 88, stk. 1, EF, 2) fejlagtig anvendelse af kriteriet om den private investor for så vidt angår militærkontrakter, og 3) manglende begrundelse og fejlagtig vurdering med hensyn til fastlæggelsen af de beløb, som skal tilbagesøges.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29.6.1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien (EFT L 202, s. 1).

(2) Rådets direktiv 90/684/EØF af 21.12.1990 om støtte til skibsbygningsindustrien (EFT L 380, s. 27).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/30

Sag anlagt den 15. september 2008 — Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt mod Kommissionen

(Sag T-396/08)

(2008/C 327/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt (ved Rechtsanwälte T. Müller-Ibold og T. Graf)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning (K(2008) 3178 endelig udg.) af 2. juli 2008 vedrørende støtteforanstaltning C 18/2007 annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende annullationssøgsmål er rettet mod Kommissionens beslutning K(2008) 3178 endelig udg. af 2. juli 2008 vedrørende støtteforanstaltning C 18/2007, for så vidt som en stor del af den anmeldte uddannelsesstøtte, som Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt havde til hensigt at yde til fordel for kurerfirmaet DHL, erklæres for uforenelig med fællesmarkedet.

Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt støtter sig konkret på følgende søgsmålsgrunde:

Sagsøgeren kritiserer for det første, at Kommissionens nægter at godkende en stor del af den anmeldte støtte med den begrundelse, at uddannelsesstøtten ikke er »nødvendig« for gennemførelsen af de omhandlede uddannelsesforanstaltninger. Ved at indføre en generel prøvelse af, om en foranstaltning i det konkrete tilfælde er nødvendig, som en betingelse for godkendelsen af en anmeldt støtte tilsidesætter Kommissionen den bindende virkning af forordning (EF) nr. 68/2001 (1) og krænker ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Forordningens prøvelseskriterier er også bindende for støtte, som overstiger fritagelsestærsklen.

Kommissionens antagelse, hvorefter godkendelsen af den anmeldte uddannelsesstøtte kræver, at støtten er nødvendig, er også urigtig ud fra et retligt synspunkt, fordi den uretmæssigt ser bort fra de positive virkninger på markedet, der opstår som følge af de uddannelsesforanstaltninger, som støttes ved den anmeldte uddannelsesstøtte. Sådanne virkninger på markedet er i sig selv tilstrækkelige til, at den anmeldte uddannelsesstøtte skal anses for forenelig med fællesmarkedet.

For det tredje konkluderer Kommissionen med urette, at støtten ikke har den nødvendige tilskyndelsesvirkning for valget af Leipzig/Halle som hjemsted. Uddannelsesstøtten er nemlig nødvendig, eftersom støtten var medbestemmende for DHL's valg af lokaliteten Leipzig/Halle, og DHL ellers ikke ville have udført uddannelsestjenester i Leipzig/Halle. I øvrigt er Kommissionens påstand om, at der også ville opstå lignende uddannelsesudgifter, hvis man havde valgt alternative lokaliteter, ikke korrekt.

For det fjerde har Kommissionen anvendt usaglige kriterier ved prøvelsen af, om støtten er nødvendig. Navnlig har Kommissionen anvendt subjektive kriterier, der går videre end at prøve, hvad der er objektivt nødvendigt. Endvidere baserer Kommissionen sin prøvelse på retlige forskrifter om uddannelsesforanstaltninger, hvilket er til væsentlig ugunst for medlemsstater, der har et system med et retligt fastlagt uddannelsesindhold.

For det femte er den anfægtede beslutning utilstrækkeligt begrundet.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12.1.2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (EFT L 10, s. 20); ændret ved forordning (EF) nr. 363/2004 (EUT L 63, s. 20) og forordning (EF) nr. 1976/2006 (EUT L 368, s. 85).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/31

Sag anlagt den 22. september 2008 — MIP Metro mod KHIM — CBT Comunicación Multimedia (Metromeet)

(Sag T-407/08)

(2008/C 327/57)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved Rechtsanwälte J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: CBT Comunicación Multimedia, SL (Getxo, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 12. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 387/2007-1) annulleres, idet den er uforenelig med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94, og ansøgningen om registrering af EF-varemærket 37 405 29 »metromeet« afslås.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med indsigelses- og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: CBT Comunicación Multimedia, SL

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Metromeet« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35 og 41 — ansøgning nr. 3 740 529

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke »METRO« og det nationale ordmærke »meeting metro« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35 og 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på indsigelsen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der er risiko for forveksling af de omtvistede varemærker.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/31

Sag anlagt den 30. september 2008 — Sacem mod Kommissionen

(Sag T-422/08)

(2008/C 327/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société des auteurs, compositeurs et éditeurs de musique (Sacem) (Neuilly-sur-Seine, Frankrig) (ved avocat H. Calvet)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 i sagen COMP/C2/38.698 — CISAC annulleres, for så vidt som den (i) i dens artikel 1 fastslår sagsøgerens tilsidesættelse af artikel 81 i EF-traktaten og af artikel 53 i EØS-aftalen ved i dens gensidige repræsentationsaftaler at have anvendt de medlemsrestriktioner, der følger af artikel 11 (II) i CISAC's standardkontrakt, eller anvendt af disse medlemsrestriktioner de facto og (ii) som følge heraf i dens artikel 4, stk. 1, pålægger sagsøgeren straks at bringe denne tilsidesættelse til ophør, hvis dette ikke allerede er sket og at underrette Kommissionen om alle de foranstaltninger, der træffes med henblik herpå.

—

Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 i sagen COMP/C2/38.698 — CISAC annulleres, for så vidt som den (i) i dens artikel 3 fastslår sagsøgerens tilsidesættelse af artikel 81 i EF-traktaten og af artikel 53 i EØS-aftalen ved at have koordineret de territoriale afgrænsninger på en måde, der begrænser rækkevidden af en licens til det nationale område for hvert forvaltningsselskab, og (ii) som følge heraf i dens artikel 4, stk. 2, pålægger den inden for en frist på 120 dage regnet fra meddelelsen af beslutningen at bringe denne tilsidesættelse til ophør og inden for samme frist at underrette Kommissionen om alle de foranstaltninger, der træffes med henblik herpå.

—	Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 i sagen COMP/C2/38.698 — CISAC annulleres, for så vidt som den pålægger sagsøgeren fremover at afholde sig fra at foretage enhver handling eller adfærd, hvis formål eller virkning er identisk eller tilsvarende.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde (sag COMP/C2/38.698 — CISAC) vedrørende en samordnet praksis, som omhandler betingelserne for forvaltning af rettighederne til offentlig fremførelse af musikværker og forvaltningsselskabernes udstedelse af den tilsvarende licens, og som foreligger ved de medlemsrestriktioner, som anvendes i aftaler om gensidig repræsentation, således som de er fastsat i International Confederation of Societies of Authors and Composers' standardkontrakt (CISAC's standardkontrakt) eller anvendes i praksis.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren først og fremmest gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar samt væsentlige formforskrifter:

—

ved i den anfægtede beslutning at lægge til grund, at sagsøgeren har deltaget i en påstået samordnet praksis, selv om klagepunktsmeddelelsen til sagsøgeren var baseret på teorien om netværkseffekter; det var følgelig ikke muligt for sagsøgeren at forsvare sig vedrørende deltagelsen i en påstået samordnet praksis,

—

ved ikke at begrunde opretholdelsen af klagepunktet over for sagsøgeren vedrørende medlemsrestriktionerne i de gensidige repræsentationsaftaler indgået mellem europæiske ophavsretsselskaber eller de facto anvendt af disse selskaber over for sagsøgeren, selv om sagsøgeren godtgjorde, at selskabet havde ophævet klausulerne, og at det ikke anvendte dem,

—	ved ikke at definere den aktivitet, der er omfattet af den anfægtede beslutning, angående den tilsidesættelse, der vedrører en påstået samordnet praksis og således ikke at definere rækkevidden af pålægget i beslutningen.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 81 EF og artikel 53 i EØS-aftalen:

—	ved at fastslå, at sagsøgeren gennem medlemsrestriktionen har foretaget en tilsidesættelse, selv om sagsøgeren godtgjorde, at selskabet havde ophævet klausulerne, og at det ikke anvendte dem,

—

ved at foretage et åbenbart urigtigt skøn vedrørende radio- og tv-udsendelse via satellit, idet ophavsretsselskaberne hver især var bemyndiget til at give tilladelse til operatører af radio- og tv-virksomhed for flere områder dækkende hele »fodaftrykket« fra den satellit, der anvendes ved sending af deres programmer,

—	ved at foretage en urigtig definition af markedet,

—	ved at fastslå, at sagsøgeren har deltaget i en påstået samordnet praksis uden at føre bevis herfor.

—	ved at fastslå, at der forelå en samordnet praksis, selv om den påståede samordning mellem ophavsretsselskaberne ikke kunne begrænse konkurrencen,

—

ved over for ophavsretsselskaberne at forbyde »enhver handling eller adfærd, der har et identisk eller tilsvarende formål eller virkning« som den påståede samordnede praksis, der førte til de territoriale afgrænsninger i de gensidige repræsentationsaftaler, og ved at påstå, at det stod hvert selskab frit for bilateralt at fastsætte rækkevidden af de gensidige repræsentationsaftaler, som de havde indgået, idet disse modsigelser krænker retssikkerheden.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/32

Sag anlagt den 30. september 2008 — KODA mod Kommission

(Sag T-425/08)

(2008/C 327/59)

Processprog: dansk

Parterne

Sagsøger: KODA (København, Danmark) (ved advokaterne K. Dyekjær og J. Borum)

Sagsøgt: Kommission for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande

—	Annullere Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 — COMP/C2/38.698 CISAC i sin helhed, eller

—	subsidiært, annullere Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 — COMP/C2/38.698 CISAC i sin helhed for så vidt angår KODA, eller

—	annullere artikel 3 og artikel 4, stk. 2 og 3 af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 — COMP/C2/38.698 CISAC; eller

—	subsidiært, annullere artikel 3 og artikel 4, stk. 2 og 3 af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 — COMP/C2/38.698 CISAC for så vidt angår KODA; eller

—	mere subsidiært, annullere artikel 3 og artikel 4, stk. 2 og 3 af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 — COMP/C2/38.698 CISAC for så vidt angår fremførsel via kabel; og

—	tilpligte Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste påstande

Sagsøgeren har i nærværende sag nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 end. af 16. juli 2008 i sag COMP/C2/38.698 — CISAC, hvorved Kommissionen lagde til grund, at sagsøgeren havde overtrådt artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 ved i sine gensidige repræsentationsaftaler eller i praksis at have indføjet medlemsbegrænsninger (artikel 1) og ekslusivitetsklausuler (artikel 2) og ved at have samordnet de territoriale afgrænsninger på en måde, der begrænser en licens til hvert forvaltningsselskabs nationale område ved licenseringen af rettigheder til offentlig fremførsel af musikværker via internet, satellit og kabel (artikel 3).

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort gældende, at:

—	den anfægtede beslutning lider af en væsentlig formalitetsmangel, idet klagepunktsmeddelelsen på et centralt punkt afviger fra den endelige beslutning;

—

den anfægtede beslutning beror på en fejlagtig retsanvendelse, idet i) det ikke er bevist at sagsøgerens inkludering af territoriale afgrænsninger i sine gensidige repræsentationsaftaler for internet, satellit og kabel er resultatet af en samordnet praksis med de andre EØS-forvaltningsselskaber, og idet ii) de territoriale afgrænsninger ikke er konkurrencebegrænsende.

Subsidiært gør sagsøgeren gældende, at en overtrædelse ikke er påvist i den anfægtede beslutning for så vidt angår licensering af rettigheder via kabelviderespredning.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/33

Sag anlagt den 1. oktober 2008 — AKM mod Kommissionen

(Sag T-432/08)

(2008/C 327/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Staatlich genehmigte Gesellschaft der Autoren, Komponisten und Musikverleger reg. Gen. mbH (AKM) (Wien, Østrig) (ved Rechtsanwälte H. Wollmann og F. Urlesberger)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	I henhold til artikel 231, stk. 1, EF annulleres Kommissionens beslutning for så vidt angår AKM.

—	I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, tilpligtes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet vedrører Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 i sag COMP/C2/38.698 — CISAC, hvori Kommissionen fastslog, at en samordnet praksis i forbindelse med den gensidige tildeling af musikalske ophavsrettigheder imellem forvaltningsselskaber, som tilhører International Confederation of Societies of Authors and Composers (forvaltningsselskabernes internationale paraplyorganisation — »CISAC«), er uforenelig med artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at beslutningen annulleres, i det omfang Kommissionen deri har fastslået, at AKM ved at anvende de i artikel 11, stk. 2, i CISAC-standardkontrakten omhandlede medlemsbegrænsninger i sine gensidige aftaler eller ved at anvende de facto-medlemsbegrænsninger samt ved at samordne de territoriale begrænsninger af licenser har overtrådt artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53, og i det omfang Kommissionen har pålagt AKM at bringe denne overtrædelse til ophør.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort følgende anbringender gældende:

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig redegørelse for de faktiske omstændigheder hvad angår AKM's anvendelse af medlemsbegrænsninger. Kommissionen har ikke fremlagt nogen beviser, som bekræfter AKM's faktiske anvendelse af en sådan begrænsning. Tværtimod mener sagsøgeren, at Kommissionen har undladt at tage hensyn til beviser for, at AKM forfølger en »politik om åbent medlemskab«. Desuden har Kommissionen overset, at de tidligere gældende medlemsklausuler i AKM's gensidige aftaler i hvert fald stiltiende blev fraveget, og at de ikke længere indgår i de af AKM indgåede gensidige aftaler.

Artikel 3 i Kommissionens beslutning, hvori Kommissionen foreholder AKM, at det »har overtrådt artikel 81 i traktaten og artikel 53 i EØS-aftalen ved at samordne de territoriale afgrænsninger på en måde, der begrænser en licens til hvert forvaltningsselskabs nationale område«, er desuden i strid med beslutningsgrundene. I afgørelsen mangler navnlig en afgrænsning af hver enkelt spredningsform (satellit, internet og kabel), som Kommissionen sigter til i sine betragtninger.

Endvidere er de eksisterende territoriale afgrænsninger af licenser i AKM's gensidige aftaler ikke resultatet af en samordnet praksis. Som bevis for eksistensen af en bevidst samordnet praksis har Kommissionen i realiteten kun støttet sig på den omstændighed, at de europæiske forvaltningsselskabers gensidige aftaler rent faktisk følger et ensartet system. Denne parallelle adfærd kan dog uden videre forklares ud fra den historisk betingede markedsstruktur og den retlige ramme for forvaltningsselskabers virksomhed.

I øvrigt er Kommissionens beslutning i strid med princippet om retsakters klarhed, da det ikke af beslutningens artikel 4, stk. 2, klart fremgår, hvad der menes med opfordringen til at »revidere« visse aftalebestemmelser.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/34

Sag anlagt den 30. september 2008 — Agapiou Joséphidès mod Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

(Sag T-439/08)

(2008/C 327/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kalliope Agapiou Joséphidès (Nicosia, Cypern) (ved avocat C. Joséphidès)

Sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse, truffet den 1. august 2008 af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, hvorved organet, under kontrol af Kommissisonen, afslog sagsøgerens begæring af 3. marts 2008 om aktindsigt i bestemte sagsakter i sag nr. 07/0122 vedrørende støtte tildelt University of Cyprus til et Jean Monnet-ekspertisecenter, annulleres.

—	Afgørelse K(2007) 3749 truffet den 8. august 2008 af Kommissisonen vedrørende en konkret beslutning om tilsagn om støtte inden for rammerne af programmet Livslang læring, herunder dets delprogram Jean Monnet, annulleres.

—	Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i nedlagt påstand om annullation dels af afgørelsen truffet den 1. august 2008 af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, hvorved sagsøgeren meddeltes afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende støtte tildelt University of Cyprus til et Jean Monnet-ekspertisecenter, dels af afgørelsen K(2007) 3749 truffet den 8. august 2008 af Kommissisonen vedrørende en konkret beslutning om tilsagn om støtte inden for rammerne af programmet Livslang læring, herunder dets delprogram Jean Monnet, for så vidt som University of Cyprus indstilledes til støttetildeling med henblik på oprettelse af et Jean Monnet-ekspertisecenter.

Til støtte for påstanden om annullation af organets afgørelse af 1. august 2008 har sagsøgeren gjort gældende, at organet har krænket sagsøgerens personlige rettighed — som navnlig følger af princippet om gennemsigtighed omhandlet i artikel 1, stk. 2, TEU og artikel 6 TEU, i artikel 255 EF og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — til aktindsigt i bestemte akter, for så vidt som sagsøgerens navn — uden dennes samtykke — er blevet brugt af tredjemand (University of Cyprus) i en administrativ sagsakt vedrørende ansøgning for egen vindings skyld. Sagsøgeren har hævdet under disse omstændigheder at have ret til at forvisse sig om det nøjagtige indhold og/eller rigtigheden af de personlige oplysninger såvel som til brugens formål og kontekst.

Desuden har sagsøgeren anført, at direktøren for organet ikke var kompetence til at træffe afgørelse vedrørende sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i dokumenterne, og at afgørelsen af 1. august 2008 er truffet i strid med forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) såvel som Kommissionens forretningsorden.

For så vidt som Retten måtte anse direktøren for organet for at have været kompetent til at træffe den anfægtede afgørelse, gør sagsøgeren dog gældende, at afgørelsen er truffet i strid med adskillige bestemmelser i forordning nr. 1049/2001, navnlig artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 15, stk. 1. Efter sagsøgerens opfattelse har organet også fortolket flere andre af forordningens bestemmelser fejlagtigt, bl.a. artikel 4, stk. 4, artikel 4, stk. 5, artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 2, og foretaget en urigtig anvendelse af princippet om gennemsigtighed og af begrebet »en mere tungtvejende offentlig interesse«. Sagsøgeren har ligeledes fremført et anbringende om manglende overholdelse af begrundelsespligten i forbindelse med den anfægtede afgørelse.

Til støtte for påstanden om annullation af Kommissisonens afgørelse K(2007) 3749 truffet den 8. august 2008 har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissisonen har begået en fejl ved at undlade at kontrollere, om der var indhentet samtykke fra sagsøgeren til at lade dennes personlige oplysninger figurere i den ansøgningsformular, som University of Cyprus har indgivet til Kommissionen. Efter sagsøgerens opfattelse burde Kommissionen have konstateret en materiel mangel ved det forelagte forslag og have tilbagekaldt sin afgørelse eller truffet andre fornødne foranstaltninger.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig vurdering af kriterierne for at anse den af University of Cyprus indgivne ansøgning for berettiget.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT L 145, s. 43.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/34

Sag anlagt den 1. oktober 2008 — 1-2-3.TV mod KHIM — Zweites Deutsches Fernsehen og Televersal Film- und Fernseh-Produktion (1-2-3.TV)

(Sag T-440/08)

(2008/C 327/62)

Stævningen er affattet på: tysk

Parter

Sagsøger: 1-2-3.TV GmbH (Unterföhring, Tyskland) (ved Rechtsanwälte V. von Bomhard, A. Renck, T. Dolde og E.Nicolás Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Zweites Deutsches Fernsehen (Mainz, Tyskland) og Televersal Film- und Fernseh-Produktion GmbH (Hamburg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1076/2007-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: 1-2-3.TV GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »1-2-3.TV« for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 — ansøgning nr. 3 763 133

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Zweites Deutsches Fernsehen og Televersal Film- und Fernseh-Produktion GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke »1, 2 ODER 3 ZDF-ORF-SFDRS« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 9, 12, 14, 16, 18, 21, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 32, 35, 38, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvis taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der henset til de forskellige helhedsindtryk ikke er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/35

Sag anlagt den 6. oktober 2008 — Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt mod Kommissionen

(Sag T-443/08)

(2008/C 327/63)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt (ved Rechtsanwalt U. Soltész)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 23. juli 2008 annulleres i medfør af artikel 231, stk. 1, EF for så vidt som Kommissionen deri fastslår, at

a)	de foranstaltninger om kapitalindskud, som Tyskland har iværksat med henblik på anlæggelsen af en ny sydlig start- og landingsbane og hertil hørende lufthavnsanlæg i Leipzig/Halle lufthavn, udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF og

b)	denne »statsstøtte« beløber sig til 350 mio. EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne anfægter konstateringerne i den første del af artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2008) 3512 endelig udg. af 23. juli 2008 (C 48/2006, ex N 227/2006) om Tysklands foranstaltninger til fordel for DHL og Leipzig/Halle lufthavn, som fremstiller Tysklands kapitalindskud i Leipzig/Halle lufthavn som statsstøtte til lufthavnen, der beløber sig til 350 mio. EUR.

Sagsøgerne har fremsat syv anbringender til støtte for deres påstande.

Sagsøgerne gør for det første gældende, at reglerne om støtte allerede er uanvendelige, fordi lufthavnen for så vidt angår udbygningen af regional lufthavnsinfrastruktur ikke er en virksomhed som omhandlet i disse regler.

For det andet er Leipzig/Halle lufthavn GmbH et statsligt selskab med et enkelt formål (»single purpose vehicle«), som benytter sig af en privatretlig organisationsform, hvorfor, hvilket er almindeligt anerkendt, det ikke kan anses for støttemodtager, for så vidt som staten udstyrer det med de nødvendige midler for at opfylde sine opgaver.

For det tredje er den anfægtede beslutning i sig selv selvmodsigende, eftersom Leipzig/Halle lufthavn GmbH både behandles som støttemodtager og støttegiver i beslutningen.

For det fjerde er det i strid med forbuddet mod at tillægge nye retsforskrifter tilbagevirkende kraft, kravet om retssikkerhed, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet at anvende de i 2005 offentliggjorte retningslinjer (1) på faktiske forhold, som ligger forud for retningslinjernes offentliggørelse. Efter sagsøgernes opfattelse fandt udelukkende Kommissionens retningslinjer fra 1994 (2) anvendelse.

Sagsøgerne anfører hertil, at de nye retningslinjer er i strid med primær fællesskabsret, da det er sagligt ukorrekt og i sig selv selvmodsigende at anvende disse retningslinjer, når driften af en lokal lufthavn ikke kan anses for virksomhedsdrift. Retningslinjerne fra 2005 undergiver også opførelsen af lufthavne reglerne om støtte, mens denne aktivitet i de hidtidige retningslinjer fra 1994 udtrykkeligt var undtaget fra reglerne om støttes anvendelsesområde. I betragtning af det diametralt modsatte indhold i de gamle og de nye retningslinjer samt den manglende ophævelse af reglerne fra 1994 er det uklart, hvilken retlig bedømmelse man har ønsket at undergive finansieringen af lufthavnsinfrastrukturer.

For det sjette gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen tilsidesatte de processuelle regler, da den ikke anvendte bestemmelserne i forordning (EF) nr. 659/1999 (3) om bestående støtte på kapitalindskuddet, som Kommissionen kvalificerede som statsstøtte.

For det syvende undergraver retningslinierne fra 2005 kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen, da Kommissionen strækker sin kompetence ud over de rammer, som er fastsat i EF-traktaten ved at udvide fortolkningen af begrebet »virksomhed« i artikel 87, stk. 1, EF og ved igennem denne udvidede fortolkning også at undergive processer, der er underlagt medlemsstaternes forvaltningsbeføjelser, fællesskabsinstitutionernes kontrol.

(1) Meddelelse fra Kommissionen — EF-retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne, EUT C 312, s. 1.

(2) Meddelelse fra Kommissionen — Anvendelse af artikel 92 og 93 i EF-traktaten og artikel 61 i EØS-aftalen i forbindelse med statsstøtte i luftfartssektoren, EFT C 350, s. 7.

(3) Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/36

Sag anlagt den 2. oktober 2008 — S.L.V. Elektronik mod KHIM — Jiménez Muñoz (LINE)

(Sag T-449/08)

(2008/C 327/64)

Stævningen er affattet på: tysk

Parter

Sagsøger: S.L.V. Elektronik (Übach-Palenberg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt C. König)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Angel Jiménez Muñoz (Gelida, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 18. juli 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 759/2007-4) annulleres, for så vidt som den giver afslag på registrering af det ansøgte varemærke nr. 003316908 for »netdrevne lamper, apparater og anlæg til belysning, lysteknik til scener; elektriske lamper; dele til førnævnte varer«, og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) tilpligtes at betale sagens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: S.L.V. Elektronik GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: figurmærket »LINE« for varer og tjenesteydelser i klasse 11 — ansøgning nr. 3 316 908

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Angel Jiménez Muñoz

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: de nationale figur- og ordmærker »Line« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 37 og 38

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet der mellem de omhandlede varemærker ikke foreligger nogen risiko for forveksling. Appelkammeret støttede sig endvidere ikke på det ansøgte varemærke, men på en tegning, som ikke er identisk med varemærket.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/36

Sag anlagt den 6. oktober 2008 — Mitteldeutsche Flughafen og Flughafen Leipzig/Halle mod Kommissionen

(Sag T-455/08)

(2008/C 327/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Mitteldeutsche Flughafen AG (Leipzig, Tyskland) og Flughafen Leipzig/Halle GmbH (Leipzig, Tyskland) (ved Rechtsanwalt M. Núñez-Müller)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens beslutning (K(2008) 3512 endelig udg.) af 23. juli 2008 annulleres i medfør af artikel 231, stk. 1, EF for så vidt som Kommissionen deri fastslår, at

a)	de foranstaltninger om kapitalindskud, som Tyskland har iværksat med henblik på anlæggelsen af en ny sydlig start- og landingsbane og hertil hørende lufthavnsanlæg i Leipzig/Halle lufthavn, udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF og

b)	denne »statsstøtte« beløber sig til 350 mio. EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har fremsat otte anbringender til støtte for deres påstande.

For det tredje er den anfægtede beslutning i sig selv selvmodsigende, eftersom Leipzig/Halle lufthavn GmbH både behandles som støttemodtager og støttegiver i beslutningen.

Endelig er den anfægtede beslutning i sig selv selvmodsigende og tilsidesætter endvidere begrundelsespligten efter artikel 253 EF.

(1) Meddelelse fra Kommissionen — EF-retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne, EUT C 312, s. 1.

(2) Meddelelse fra Kommissionen — Anvendelse af artikel 92 og 93 i EF-traktaten og artikel 61 i EØS-aftalen i forbindelse med statsstøtte i luftfartssektoren, EFT C 350, s. 7.

(3) Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/37

Sag anlagt den 6. oktober 2008 — EuroChem MCC mod Rådet

(Sag T-459/08)

(2008/C 327/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) (Moskva, Rusland) (ved lawyers P. Vander Schueren og B. Evtimov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 af 8. juli 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (1) annulleres, for så vidt som der herved pålægges sagsøgeren, selskabets produktionsdatterselskaber, og de i betragtning 23, litra a) og c), artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2, stk. 2, litra a), til den anfægtede forordning anførte forbundne selskaber en antidumpingtold.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to annullationsanbringender. Det andet anbringende er opdelt i tre klagegrunde.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Rådet og Kommissionen tilsidesatte artikel 11, stk. 3, i grundforordningen (2), og/eller tilsidesatte en væsentlig formforskrift, ved at afvise på eget initiativ at indlede en interimsundersøgelse af skaden og skadesmargenresultaterne parallelt med udløbsundersøgelsen, og følgelig anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da de konkluderede, at der var en sandsynlighed for fornyet skade i forbindelse med udløbsundersøgelsen.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Rådet og Kommissionen foretog en urigtig fastsættelse af den normale værdi for sagsøgeren i interimsundersøgelsen, hvilket førte til den kunstige forhøjelse heraf, og at de foretog en urigtig sammenligning med eksportprisen og derfor med urette konkluderede, at der forelå dumping, hvorved de tilsidesatte grundforordningens artikel 1 og 2, idet de foretog en række åbenbart urigtige skøn og tilsidesatte grundlæggende fællesskabsretlige principper.

Sagsøgeren har nærmere bestemt gældende, at Rådet og Kommissionen foretog urigtig retsanvendelse og tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 5, og disses retlige sammenhæng, fastsat i grundforordningens artikel 1-2, idet de bortså fra en væsentlig del af sagsøgerens produktionsomkostninger, der blev anset for upålidelige, og/eller idet de de facto anvendte en metode til fastlæggelse af den væsentligste del af sagsøgerens normale værdi, der ikke var støttet på markedsøkonomi.

Efter at den havde besluttet at justere gasprisen, tilsidesatte Kommissionen grundforordningens artikel 2, stk. 5, andet punktum, og/eller foretog et åbenbart urigtigt skøn samt angav en utilstrækkelig begrundelse, idet den foretog justering af gasprisen på grundlag af gasprisen inden for Fællesskabet i Waidhaus i Tyskland, og idet den undlod at foretage yderligere nedsættelser.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Rådet og Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 10, og foretog en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, idet de fra sagsøgerens eksportpris fratrak det første salg til en uafhængig kunde, generelle og administrative omkostninger og provision vedrørende forbundne selskaber, der er sammenhængende dele af den økonomiske enhed, der udgøres af sagsøgeren og selskabets integrerede salgsafdeling.

(1) EUT L 185, s. 1.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/38

Sag anlagt den 13. oktober 2008 — Winzer Pharma mod KHIM — Alcon (OFTAL CUSI)

(Sag T-462/08)

(2008/C 327/67)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Dr. Robert Winzer Pharma GmbH (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt S. Schneller)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alcon, Inc. (Hünenberg, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 17. juli 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1471/2007-1) og afgørelse truffet den 16. juli 2007 af Indsigelsesafdelingen (sag B 809 899) annulleres.

—	Der gives afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 003679181 »Ophtal Cusi«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Alcon Cusì, S.A. (nu Alcon, Inc.)

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »OFTAL CUSI« for varer i klasse 5

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Dr. Robert Winzer Pharma GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:»Ophtal« (nr. 489 948) for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da der på grund af ligheden mellem de omtvistede varemærker er risiko for forveksling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/39

Sag anlagt den 19. oktober 2008 — Imagion mod KHIM (DYNAMIC HD)

(Sag T-463/08)

(2008/C 327/68)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Imagion AG (Trierweiler, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Blatzheim)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. august 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 488/2008-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »DYNAMIC HD« for tjenesteydelser i klasse 35, 38, 41, 42, 45 (ansøgning nr. 6 092 241)

Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da ordmærket »DYNAMIC HD« hverken er beskrivende eller mangler fornødent særpræg.

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94, da det ansøgte varemærke har opnået særpræg som følge af brug.

—	Tilsidesættelse af begrundelsespligten.

—	Tilsidesættelse af princippet om ligebehandling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/39

Sag anlagt den 15. oktober 2008 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-465/08)

(2008/C 327/69)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning om at foretage modregning af skyldige beløb med Kommissionens fordringer, BUDG/C3 D(2008) 10.5-3956, annulleres.

—	Kommissionens tilpligtes at betale Den Tjekkiske Republik det modregnede beløb på 9 354 130,93 EUR med tillæg af morarenter.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål i henhold til artikel 230 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har Den Tjekkiske Republik nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning om at foretage modregning af skyldige beløb med Kommissionens fordringer, BUDG/C3 D(2008) 10.5-3956. Ved vedtagelsen af den anfægtede beslutning handlede Kommissionen i henhold til artikel 73, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), som ændret. Ved den anfægtede beslutning modregnede Kommissionen sine tilbagebetalingsfordringer på Den Tjekkiske Republik i beløb fra de revolverende fonde under Phare-programmet T9106, CS9203 og CZ9302 for 9 354 130,93 EUR. Kommissionens krav blev modregnet i Den Tjekkiske Republiks krav på mellemliggende betalinger til to operationelle programmer finansieret af strukturfondene på 10 814 475,41 EUR. Den Tjekkiske Republik kræver således at det modregnede beløb udbetales.

2.	Den anfægtede beslutning er ugyldig, da Kommissionen tilsidesatte sine beføjelser ved vedtagelsen heraf, idet den nævnte beslutning blev truffet på urigtigt retsgrundlag.

Selv om det blev antaget, at forordning nr. 1605/2002 finder anvendelse i den givne situation, er den anfægtede beslutning ugyldig, da den blev truffet i strid med de betingelser for modregning, der er fastsat i forordningen, nærmere bestemt Kommissionens forordning nr. 2342/2002 (2), som gennemfører forordning nr. 1605/2002 og fastsætter proceduren for modregning.

4.	Endelig er den anfægtede beslutning ugyldig, da den ikke indeholder nogen begrundelse.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/40

Sag anlagt den 23. oktober 2008 — Kommissionen mod Eurgit og Cirese

(Sag T-470/08)

(2008/C 327/70)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved avvocato M. Moretto samt A.M. Rouchaud-Joët og N. Bambara, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Associazione dei giuristi italiani per le Comunità europee — Eurgit (Rom, Italien) og Vania Cirese (Rom, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	EURGIT samt Vania Cirese tilpligtes in solidum at tilbagebetale hovedstolen på 7 412 EUR med morarenter ifølge den legale belgiske rentesats fra den 11. november 2002 indtil fuldstændig betaling af det skyldige beløb.

—	Eurgit og Vania Cirese tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 238 med henblik på, at Eurgit og Vania Cirese in solidum tilpligtes at tilbagebetale 7 412 EUR med morarenter. Det krævede beløb svarer til Kommissionens forskud til Eurgit med henblik på gennemførelse af projekt nr. 97/GR/098, som blev finansieret inden for rammerne af GROTIUS-programmet for tilskyndelse og udveksling for aktørerne inden for retsvæsenet.

Kommissionen har herved gjort gældende, at støttemodtageren i henhold til punkt 7 i »erklæring afgivet af modtageren af et finansielt bidrag« forpligter sig til efter anmodning at tilbagebetale de uberettiget udbetalte beløb, når formålet med udgifterne ikke er egnet til at berettige anvendelsen af det modtagne tilskud.

Eftersom Eurgit ikke inden for den fastsatte frist har retfærdiggjort anvendelsen af de af Kommissionen forudbetalte beløb, påhviler det utvivlsomt sagsøgte og den, der handlet i sagsøgtes navn og for dennes regning, at tilbagebetale det forudbetalte beløb.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/40

Sag anlagt den 4. november 2008 — Media-Saturn mod KHIM (BEST BUY)

(Sag T-476/08)

(2008/C 327/71)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Media-Saturn-Holding GmbH (Ingolstadt, Tyskland) (ved Rechtsanwalt K. Lewinsky)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 28. august 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0591/2008-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger og at refundere klagegebyret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Best Buy« for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 17, 20, 21, 22, 27, 28, 35, 37, 38, 40, 41 og 42 (ansøgning nr. 5 189 550)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da det ansøgte varemærke har et minimum af fornødent særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/43

Sag anlagt den 17. oktober 2008 — Cerafogli mod ECB

(Sag F-84/08)

(2008/C 327/81)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Maria Concetta Cerafogli (Frankfurt, Tyskland) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om, at Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af forskelsbehandling på grund af sin fagforeningsvirksomhed.

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske tab svarende, dels til forskellen mellem den af sagsøgeren oppebårne løn og lønnen i lønklasse (»band«) H, løntrin 54, fra 2004 og frem til 2007, dvs. 23 supplerende løntrin, og dels til tildelingen af en bonus på 3 500 EUR årligt for årene 2001, 2002 og 2003.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale et beløb på 157 000 EUR, subsidiært et beløb på 45 000 EUR, i godtgørelse for den ikke-økonomiske skade.

—	Om fornødent annulleres afgørelse af 25. juni 2008 om afslag på anmodningen om en forudgående administrativ undersøgelse og afgørelse af 7. august 2008 om afslag på klagen, idet disse afgørelser har sammenhæng med nærværende søgsmål.

—	Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/43

Sag anlagt den 22. oktober 2008 — Voslamber mod Kommissionen

(Sag F-86/08)

(2008/C 327/82)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dietrich Voslamber (Freiburg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt L. Thielen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse af 9. juli 2008 om afslag på sagsøgerens ansøgning om dækning som hovedsygeforsikring for sin ægtefælle.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelsen truffet af Kommissionens generaldirektorat ADMIN.B den 9. juli 2008 over for sagsøgeren annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens ægtefælle har ret til dækning som hovedforsikring gennem den fælles sygeforsikringsordning.

—	Sagsøgeren forbeholdes ret til at anføre yderligere anbringender til støtte for sit søgsmål.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/43

Sag anlagt den 20. oktober 2008 — Schuerings mod Fondation européenne pour la formation

(Sag F-87/08)

(2008/C 327/83)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gisela Schuerings (Nice, Frankrig) (ved avocat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Fondation européenne pour la formation

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen truffet af Fondation européenne pour la formation om at afskedige sagsøgeren, og Fondation européenne pour la formation tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 23. oktober 2007 om afskedigelse af sagsøgeren, truffet af Fondation européenne pour la formation.

—	Om fornødent annullation af den udtrykkelige afgørelse truffet af Fondation européenne pour la formation den 10. juli 2008 om afslag på sagsøgerens klage, indbragt i henhold til artikel 46 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	Fondation européenne pour la formation tilpligtes at betale 125 000 EUR i erstatning for det økonomiske tab.

—	Fondation européenne pour la formation tilpligtes at betale 50 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

—	Fondation européenne pour la formation tilpligtes at betale sagens omkostninger.

20.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/44

Sag anlagt den 20. oktober 2008 — Vandeuren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

(Sag F-88/08)

(2008/C 327/84)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Monique Vandeuren (Pino Torinese, Italien) (ved avocat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen truffet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut om at afskedige sagsøgeren, samt om, at Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts afgørelse af 23. oktober 2007 om afskedigelse af sagsøgeren.

—	Om fornødent annullation af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts udtrykkelige afgørelse af 10. juli 2008 om afslag på sagsøgerens klage indbragt i henhold til artikel 46 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut tilpligtes at betale 125 000 EUR i erstatning for det økonomiske tab.

—	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut tilpligtes at betale 50 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

—	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 327

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	51. årgang 20. december 2008

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2008/C 327/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 313 af 6.12.2008	1