12.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/3

Meddelelse i henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder om tarifering af varer i toldnomenklaturen

(2008/C 317/03)

En bindende tariferingsoplysning ophører med at være gyldig fra dags dato, hvis den ikke længere er forenelig med fortolkningen af toldnomenklaturen på grund af følgende internationale toldforanstaltninger:

De af Toldsamarbejdsrådet godkendte ændringer til de forklarende bemærkninger til Det Harmoniserede System og samlingen af tariferingsudtalelser (CCC dokument NC1310 — referat af 41. session i Komitéen for Det Harmoniserede System):

ÆNDRINGER TIL DE FORKLARENDE BEMÆRKNINGER, DER SKAL FORETAGES I HENHOLD TIL ARTIKEL 8-PROCEDUREN I HS-KONVENTIONEN OG TARIFERINGSUDTALELSERNE FRA VERDENSTOLDORGANISATIONENS HS-KOMITÉ

(41. SESSION I HS-KOMITÉEN I MARTS 2008)

Dokument NC1310

Ændringer til de forklarende bemærkninger til nomenklaturen, der er knyttet som bilag til HS-konventionen

17.01	N/13
28.01 Almindelige bemærkninger	N/5
28.14	N/16
29.16	N/8
Kap. 29 Liste II	N/8
30.02	N/11
33.01	N/12
41.01	N/14
4101.20 Underposition forklarende bemærkninger	N/14
57.02	N/23
84.36	N/26
85.08	N/26
90.06	N/29
90.21	N/28
90.25	N/15
90.27	N/15

Tariferingsudtalelser godkendt af HS-Komitéen

0210.99/1	N/17
0902.20/1	N/18
1517.90/3	N/19
2208.90/3	N/20
3504.00/1	N/21
3907.20/3	N/22
6110.30/1	N/24
6211.33/1	N/25
8504.40/2-5	N/27
9503.00/4	N/30
9503.00/7	N/30

Oplysninger om indholdet af disse foranstaltninger kan fås ved henvendelse til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (rue de la Loi/Wetstraat 200, B-1049 Bruxelles) eller downloades fra generaldirektoratets websted:

http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/customs/customs_duties/tariff_aspects/harmonised_system/index_en.htm

12.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/6

Den Europæiske Unions retningslinjer for gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område

(2008/C 317/06)

Indledning

Disse retningslinjer, der ligger i forlængelse af Rådets retningslinjer for konsulær beskyttelse af EU-borgere i tredjelande af 16. juni 2006 (fodnote: dok. 10109/2/06 rev 2) og dok. 10715/07, som er godkendt af PSC, sigter mod at gennemføre konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 18. juni 2007, der har til formål »at styrke det konsulære samarbejde mellem EU-medlemsstaterne via gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område«. Det fremgår af disse konklusioner, at »i tilfælde af en større konsulær krise og med forbehold af medlemsstaternes primære ansvar for at beskytte deres egne statsborgere vil den ledende stat bestræbe sig på at sikre, at alle Den Europæiske Unions borgere får bistand, og sørge for koordinationen mellem medlemsstaterne på stedet«.

Disse retningslinjer er udarbejdet som led i gennemførelsen af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 20 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, samt de samarbejdsopgaver, der er omhandlet i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union. Medlemsstaten påtager sig rollen som ledende stat frivilligt med deltagelse og aktiv støtte fra alle medlemsstater. Under alle omstændigheder fortsætter de øvrige EU-medlemsstater med at overvåge situationen for deres statsborgere på stedet, udveksle efterretninger og situationsanalyser og levere de nødvendige forstærkninger og supplerende ressourcer.

I overensstemmelse med dok. 10715/07, som er godkendt af PSC, vil medlemsstaterne efter udløbet af den igangværende forsøgsperiode, der navnlig har til formål at tilrettelægge nye øvelser, på grundlag af de konkrete erfaringer undersøge muligheden for at formalisere denne ramme ved en juridisk afgørelse.

4.	Disse retningslinjer er på ingen måde til hinder for andre former for samarbejds- eller koordinationsinitiativer på grund af de særlige situationer, der kan opstå i tilfælde af en større krise i tredjelande med følger for det konsulære arbejde.

5.	Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende og er udelukkende rettet til medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet. Disse retningslinjer offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Erklæring fra den ledende stat

1.1.	En medlemsstat, der ønsker at påtage sig opgaven som ledende stat i et tredjeland, meddeler det via COREU-nettet. Dette ønske meddeles de missioner og kontorer, der findes i tredjelandet, på et lokalt koordinationsmøde.

1.2.	Hvis to medlemsstater ønsker at påtage sig opgaven som ledende stat i et tredjeland sammen, meddeler de dette i fællesskab via COREU-nettet. Når der er mere end én ledende stat, skal ansvaret fordeles på den mest hensigtsmæssige måde, og koordinationsopgaverne defineres klart.

1.3.	Hvis en anden medlemsstat ikke fremsætter indvendinger via COREU-nettet inden 30 dage, eller indtil medlemsstaten via COREU-nettet tilkendegiver, at den ikke ønsker at være ledende stat, erklæres den pågældende medlemsstat for den ledende stat i det pågældende tredjeland.

1.4.

En liste over tredjelande, hvor en medlemsstat påtager sig rollen som ledende stat, ajourføres af Generalsekretariatet for Rådet, så snart der er givet meddelelse om en erklæring vedrørende den ledende stat eller om, at en medlemsstat ikke ønsker at være ledende stat. Denne liste offentliggøres på SITCEN's konsulære websted og sendes regelmæssigt til medlemsstaterne.

1.5.

I tilfælde af en større krise i tredjelande med følger for det konsulære arbejde, hvor ingen stat har erklæret sig for ledende stat, kan en eller flere medlemsstater straks påtage sig denne opgave, hvis de meddeler det via COREU-nettet eller på en anden hensigtsmæssig måde. Medlemsstaterne kan afslå tilbuddet fra den ledende stat i overensstemmelse med punkt 2.2.

2. Den ledende stats opgaver

2.1.

Den ledende stat påtager sig følgende opgaver:

Hvis der ikke foreligger en krisesituation, koordinerer den ledende stat via sin akkrediterede chef for missionen eller kontoret i tredjelandet og i samarbejde med den stat, der varetager det lokale formandskab for Den Europæiske Union, de mest relevante forberedelsesforanstaltninger. Den ledende stat udarbejder en evakueringsplan for de omfattede personer, jf. punkt 3.1, og underretter medlemsstaternes repræsentationer og Kommissionens delegation herom.

I tilfælde af en større krise med følger for det konsulære arbejde iværksætter den ledende stat bistandsforanstaltningerne til fordel for de omfattede personer, jf. punkt 3.1. Den ledende stat orienterer de medlemsstater, der er berørt af krisen, om udviklingen i situationen. På stedet skal chefen for den ledende statsmission eller kontor lette samarbejdet i felten mellem de medlemsstater, der har sendt ekstra personel, finansielle midler, udstyr og lægehjælpshold i overensstemmelse med punkt 5.2. Chefen for den ledende statsmission eller kontor har også til opgave at koordinere og afvikle operationer med bistand, samling og eventuelt evakuering til et sikkert sted med støtte fra de andre berørte medlemsstater.

2.2.

Når den ledende stat skønner det nødvendigt at evakuere de bistandsberettigede personer, jf. punkt 3.1, underretter den de berørte medlemsstater lokalt og i hovedstæderne. De berørte medlemsstater underretter så igen den ledende stat om deres nationale holdning til evakueringen og om, hvorvidt de ønsker at modtage bistand fra den ledende stat på området. Hvis medlemsstaten giver afkald på denne bistand, påtager den sig selv at beskytte sine statsborgere og eventuelle andre personer, som er berettiget til konsulær bistand. Dens statsborgere og eventuelle andre personer, som er berettiget til konsulær bistand, kan i medfør af princippet om ikke-forskelsbehandling fortsat modtage bistand fra den ledende stat. Den ledende stat hæfter ikke for de eventuelle følger af medlemsstatens beslutning om at give afkald på bistand fra den ledende stat.

2.3.

De bistandsberettigedes deltagelse i evakueringen er frivillig. I tilfælde af en evakuering ophører den ledende stats ansvar, når de evakuerede ankommer til det sted, som den ledende stat har udpeget som sikkert. Den ledende stat har ikke til opgave at transportere de evakuerede til et andet end det udpegede sikre sted.

2.4.	Såfremt den ledende stat i modsætning til andre stater finder, at det endnu ikke er hensigtsmæssigt at foretage evakuering, skal den i videst muligt omfang medvirke ved og bistå med koordinering af de bistandsaktioner, der iværksættes af de andre medlemsstater.

3. Bistandsberettigede

3.1.	Enhver person, der kan komme i betragtning til konsulær bistand fra sin medlemsstat, kan anmode om bistand fra den ledende stat.

4. Udveksling af oplysninger (1)

4.1.

For at den ledende medlemsstat kan sikre, at dens opgave som fastsat i punkt 2.1 afvikles på en hensigtsmæssig måde, meddeler medlemsstaterne de oplysninger, der er strengt nødvendige (»need-to-know«) for udførelsen af denne opgave, jf. navnlig bilag I, II og III i retningslinjerne af 16. juni 2006.

4.2.	Den ledende stat forpligter sig til kun at anvende disse oplysninger i forbindelse med opgaver, der påhviler den i dens egenskab af ledende stat.

4.3.	Disse oplysninger meddeles lokalt af de akkrediterede chefer for missionerne eller kontorerne i tredjelandet til chefen for den ledende stats mission eller kontor efter regler, der fastsættes i fællesskab.

4.4.	Såfremt en medlemsstat ikke har udnævnt nogen akkrediteret chef for missionen eller kontoret i tredjelandet, sender den de nødvendige oplysninger til den ledende stat efter regler, der fastsættes i fællesskab.

4.5.	Manglende eller ufuldstændige oplysninger fra en medlemsstat til den ledende medlemsstat indvirker negativt på den ledende stats mulighed for at udføre sin opgave, jf. punkt 2.1. I så fald udfører den ledende stat bistandsmissionen i overensstemmelse med de oplysninger, den råder over.

5. Bidrag til den ledende stats opgave

5.1.	Under hensyn til princippet om europæisk solidaritet og om, at det primært er medlemsstaterne, der skal sikre beskyttelsen af deres statsborgere, bidrager medlemsstaterne til en hensigtsmæssig afvikling af den ledende stats opgave.

5.2.

Den ledende stat kan på grundlag heraf appellere til de andre medlemsstater om frivilligt at stille logistiske og menneskelige ressourcer til rådighed i tilfælde af en krise. Repræsentanter for medlemsstaterne kan yde støtte til den ledende stat lokalt inden for rammerne af nationale kriseberedskabshold. Den ledende stat kan ligeledes støtte sig til instrumenter som Fællesskabets civilbeskyttelsesordning, Generalsekretariatet for Rådets krisestyringsstrukturer samt logistisk støtte fra Europa-Kommissionens lokale delegation. Den ledende stat og den pågældende kommissionsdelegation aftaler i planlægningsfasen, hvilken rolle Kommissionen skal spille. Kommissionens ansatte påtager sig ikke konsulært arbejde.

5.3.	Den ledende stat forelægger medlemsstaterne en balance over de udgifter, den har afholdt, og over de udgifter, som de bidragydende stater, der er omhandlet i punkt 5.2, har afholdt.

5.4.

Den ledende stat kan anmode medlemsstaterne om at tilbagebetale de udgifter, der er afholdt som led i udførelsen af dens opgave. Hvis der anmodes om tilbagebetaling, bidrager medlemsstaterne til de udgifter, som udførelsen af den ledende stats opgave har medført, i forhold til det antal personer, der har modtaget bistand. Dette bidrag fremkommer efter fradrag af eventuelle udgifter som omhandlet i punkt 5.2. Medlemsstaterne kan opnå tilbagebetaling af udgifterne fra de personer, der har modtaget bistand, på grundlag af tilsagn om tilbagebetaling, som den ledende stat så vidt muligt har indhentet på tidspunktet for bistandsoperationen i overensstemmelse med afgørelse 95/533/EF om de diplomatiske og konsulære repræsentationers beskyttelse af Den Europæiske Unions borgere.

5.5.

Hvis modtageren af bistand fra den ledende stat kræver skadeserstatning for en skade, vedkommende har lidt under en bistandsmission udført af den ledende stat, rådfører den ledende stat og modtagerens medlemsstat sig med hinanden og overvejer supplerende foranstaltninger i overensstemmelse med deres interne lovgivning og procedurer samt folkeretten.

6. Formidling

6.1.	Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at orientere enhver person, som de vil kunne yde konsulær bistand, om disse retningslinjer, navnlig via rejsevejledningswebsiderne.

(1) Med hensyn til behandling af personoplysninger, der er indsamlet og registreret med henblik på gennemførelse af disse retningslinjer, finder de relevante EU-forskrifter anvendelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

12.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/9

Euroens vekselkurs (1)

11. december 2008

(2008/C 317/07)

1 euro=

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3215
JPY	japanske yen	120,67
DKK	danske kroner	7,4503
GBP	pund sterling	0,88690
SEK	svenske kroner	10,5800
CHF	schweiziske franc	1,5737
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,2065
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,965
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	264,45
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7092
PLN	polske zloty	3,9865
RON	rumænske lei	3,9138
SKK	slovakiske koruna	30,175
TRY	tyrkiske lira	2,0504
AUD	australske dollar	1,9889
CAD	canadiske dollar	1,6383
HKD	hongkongske dollar	10,2417
NZD	newzealandske dollar	2,3990
SGD	singaporeanske dollar	1,9704
KRW	sydkoreanske won	1 800,54
ZAR	sydafrikanske rand	13,3991
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,0540
HRK	kroatiske kuna	7,1818
IDR	indonesiske rupiah	14 602,58
MYR	malaysiske ringgit	4,7138
PHP	filippinske pesos	63,130
RUB	russiske rubler	36,7912
THB	thailandske bath	46,345
BRL	brasilianske real	3,1663
MXN	mexicanske pesos	17,5615

(1)

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

12.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/10

Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer for statsstøtte, der supplerer fællesskabsfinansiering til iværksættelse af motorveje til søs

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 317/08)

INDLEDNING

I hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« fra 2001 (1) præsenteredes begrebet »motorveje til søs« som højkvalitetstransporttjenester baseret på nærskibsfart. Motorveje til søs består af infrastruktur, faciliteter og tjenester, der strækker sig over mindst to medlemsstater. Formålet med motorveje til søs er at flytte en væsentlig del af godstransporten fra vejtransport til søtransport. En vellykket indførelse af disse vil bidrage til at nå to af de vigtigste mål for den europæiske transportpolitik, nemlig en reduktion af belastningen af vejene og en reduceret miljøvirkning fra godstransport. I midtvejsevalueringen af hvidbogen (2) påpeges det stigende problem med belastning af vejene, som koster Fællesskabet omkring 1 % af BNP, og den trussel, som drivhusgasudledningerne fra transport udgør for fremskridtene hen imod Kyoto-målene; desuden bekræftes betydningen af motorveje til søs.

SUPPLERENDE STATSSTØTTE TIL »MOTORVEJE TIL SØS«-PROJEKTER UNDER MARCO POLO II

I kapitel 10 i EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren (3) tillades det, at der på visse betingelser kan ydes støtte til oprettelse af nye eller forbedrede nærskibsfartsforbindelser med en varighed på højst tre år og en maksimal intensitet på 30 % af driftsomkostningerne og 10 % af investeringsomkostningerne.

Det andet »Marco Polo«-program (herefter benævnt Marco Polo II), som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1692/2006 af 24. oktober 2006 om det andet »Marco Polo«-program for EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo II) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1382/2003 (4), er et af de to fællesskabsfinansieringsinstrumenter, der direkte og udtrykkeligt støtter motorveje til søs, som udgør den ene af de fem foranstaltninger, der støttes med henblik på at undgå trafik eller flytte trafik væk fra landevejene. Under Marco Polo II ydes der hovedsagelig støtte til den del af motorveje til søs, der vedrører tjenester. Denne støtte tildeles efter årlige indkaldelser af forslag fra aktører i branchen. Den tildelte finansielle støtte begrænses af de tilskud, der er til rådighed under Marco Polo-programmet. Finansieringen af motorveje til søs kan også ske gennem regionalpolitikken.

I henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1692/2006 er »motorveje til søs-projekter« inden for rammerne af Marco Polo II-programmet på visse betingelser berettiget til EF-tilskud med en maksimal intensitet på 35 % af de samlede udgifter til etablering og drift af transporttjenesten og en maksimal varighed på 60 måneder som fastsat i bilag I, punkt 1, litra a) og 2, litra a) i kolonne B.

I artikel 7 i forordning (EF) nr. 1692/2006 hedder det følgende: EF-tilskud til projekter, der er omfattet af programmet, er ikke til hinder for, at der til samme projekter kan ydes offentlig støtte på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, for så vidt en sådan støtte er forenelig med de i traktaten fastsatte statsstøtteregler og ikke overskrider de samlede grænser, der er fastsat for hver type projekt i bilag I.

Ifølge artikel 7 i forordning (EF) nr. 1692/2006 kan medlemsstaternes myndigheder derfor supplere EU-finansieringen ved at bevilge deres egne finansielle ressourcer til projekter, som er udvalgt i henhold til de kriterier og procedurer, der er fastlagt i denne forordning, og inden for de lofter, der er fastsat i forordningen. Målet med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1692/2006 er, at virksomheder, som er interesseret i et projekt, skal kunne regne med et forudfastsat beløb i offentlig finansiering uanset dets oprindelse. Det kan nemlig godt være tilfældet, at de finansielle ressourcer fra EU, der tildeles efter forordning (EF) nr. 1692/2006, ikke er tilstrækkelige til at sikre alle de udvalgte projekter den størst mulige støtte. Hvis et stort antal acceptable projekter forelægges i et givet år, kan en række projekter rent faktisk få tildelt begrænsede beløb i EU-finansiering. Mens det forhold, at man har et stort antal udvalgte projekter, kunne være et tegn på succes for Marco Polo II, vil denne succes blive bragt i fare, hvis de involverede virksomheder skulle trække deres tilbud tilbage eller blive afskrækket fra at fremsætte fremtidige tilbud som følge af manglen på den nødvendige offentlige finansiering til igangsætning af de relevante tjenester. Det er endvidere vigtigt for potentielle tilbudsgivere, at der i forvejen fastsættes et beløb for offentlig finansiering, som man kan regne med.

På denne baggrund har Kommissionen bemærket, at der blandt de interesserede parter og medlemsstaternes myndigheder er tvivl om sidstnævntes mulighed for at yde supplerende statsstøtte til Marco Polo II-projekter, der ligger ud over det, der er tilladt for nærskibsfart i henhold til kapitel 10 i EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren. Betingelserne for støtteberettigelse under retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren adskiller sig nemlig en smule fra betingelserne under Marco Polo II. I retningslinjerne fastsættes en maksimal intensitet på 30 % af driftsomkostningerne (35 % af de samlede udgifter under Marco Polo II) og en maksimal varighed på tre år (i forhold til fem år under Marco Polo II). Sådanne forskelle har formentlig forvirret potentielle tilbudsgivere i forbindelse med motorveje til søs-projekter.

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den maksimale varighed og intensitet for statsstøtte og EU-finansiering til projekter, som er udvalgt i henhold til forordningen, bør være den samme. Derfor vil Kommissionen på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), i mangel af EU-finansiering, eller i et omfang, der ikke er dækket af EU-finansiering, tillade statsstøtte til igangsætning af »motorveje til søs-projekter« under Marco Polo II med en maksimal intensitet på 35 % af driftsomkostningerne og en maksimal varighed på fem år (5). Det samme gælder for projekter, der udvælges under Marco Polo II, men hvor finansieringen i sidste ende tilvejebringes via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (6) eller Samhørighedsfonden (7).

Igangsætningsstøtte til driftsomkostninger må ikke overstige ovennævnte varighed og intensitet, uanset finansieringskilden. Støtten kan ikke kumuleres med kompensation for offentlig tjeneste. Kommissionen gør også opmærksom på, at de samme støtteberettigede omkostninger ikke kan få fordel af to fællesskabsfinansieringsinstrumenter.

10.	Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om statsstøtte, som de planlægger at yde på grundlag af den foreliggende meddelelse til projekter, der udvælges under forordning (EF) nr. 1692/2006.

SUPPLERENDE STATSSTØTTE TIL »MOTORVEJE TIL SØS«-PROJEKTER UNDER TEN-T

11.

Artikel 12a i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (8) omhandler oprettelse af »motorveje til søs«, som samler godstransportstrømme på logistiske søtransportruter på en sådan måde, at det vil forbedre eksisterende søtransportforbindelser eller etablere nye rentable, regelmæssige og hyppige søtransportforbindelser til godstransport mellem medlemsstaterne med henblik på at mindske den trafikale overbelastning af vejnettet og/eller forbedre forbindelserne til periferiområder og -stater samt øområder og østater. Det transeuropæiske net af motorveje til søs skal bestå af faciliteter og infrastrukturer, der berører mindst to havne beliggende i to forskellige medlemsstater.

12.

Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet vedrører Fællesskabets støtte til udvikling af infrastruktur, herunder i forbindelse med motorveje til søs. Andet led i artikel 12a, stk. 5, i beslutning nr. 1692/96/EF indeholder imidlertid en mulighed for, at der med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 kan ydes fællesskabsstøtte til igangsætningsstøtte til et projekt. Denne støtte kan ydes, hvis det skønnes nødvendigt for at gøre projektet finansielt levedygtigt. Det kan nemlig ske, at det tilbudsgivende konsortium af havne og operatører lider igangsætningstab inden for iværksættelsesperioden for motorveje til søs-tjenester.

13.

Igangsætningsstøtte under Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet er begrænset til »behørigt begrundede anlægsomkostninger«, og skal forstås som investeringsstøtte. Dette kan omfatte afskrivning af skibe anvendt på ruten (9). I henhold til Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet er igangsætningsstøtte begrænset til to år med en maksimal intensitet på 30 %.

14.

Inden for rammerne af TEN-T-projekter kan medlemsstaterne tilvejebringe finansielle ressourcer i det omfang, hvor der ikke er mulighed for fællesskabsfinansiering. I tilfælde af igangsætningsstøtte til skibsfartstjenester henvises der imidlertid i andet led i artikel 12a, stk. 5, i beslutning nr. 1692/96/EF til traktatens statsstøttebestemmelser. Medlemsstaterne kan derfor tilvejebringe supplerende støtte i det omfang, hvor der ikke er mulighed for fællesskabsfinansiering, men de skal i den forbindelse overholde reglerne om statsstøtte. For så vidt angår nærskibsfart, er der givet retningslinjer for anvendelsen af statsstøttereglerne i kapitel 10 i retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren; sidstnævnte gælder derfor for supplerende statsstøtte. EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren tillader imidlertid støtte til investeringer med en maksimal intensitet på 10 % i løbet af tre år. Hvis et motorvej til søs-projekt udvælges som TEN-T-projekt, men ikke får den maksimale fællesskabsstøtte til investeringer, dvs. 30 % i løbet af to år, kan det derfor ske, at den offentlige støtte ikke vil nå det størst mulige beløb, hvis den nationale statsstøtte ikke må overstige de 10 % over tre år, som er tilladt efter EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Forskellen i den maksimale varighed af de to ordninger (to år under beslutning nr. 1692/96/EF og tre år under EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) kan endvidere give anledning til usikkerhed og forvirring. For at skabe klarhed og for at give mulighed for en forudfastsat offentlig støtte til virksomheder, der deltager i et motorvej til søs-projekt under TEN-T, bør den maksimale intensitet og varighed for supplerende statsstøtte, der ydes af medlemsstaterne, være den samme som den maksimale intensitet og varighed for fællesskabsfinansiering.

15.

På baggrund af ovenstående vil Kommissionen på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), i mangel af fællesskabsfinansiering til igangsætningsstøtte eller til den del, der ikke er omfattet af fællesskabsfinansiering, tillade statsstøtte til investeringer med en maksimal intensitet på 30 % og en maksimal varighed på to år til projekter, der er i overensstemmelse med artikel 12a i beslutning nr. 1692/96/EF, og som er udvalgt i overensstemmelse med proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (10). Det samme gælder, når medlemsstaterne beslutter at finansiere projektet via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden.

16.

Igangsætningsstøtte til investeringer må ikke overstige ovennævnte varighed og intensitet, uanset finansieringskilden. Den kan ikke kumuleres med kompensation for offentlig tjeneste. I dette tilfælde gør Kommissionen ligeledes opmærksom på, at de samme støtteberettigede omkostninger ikke kan få fordel af to fællesskabsfinansieringsinstrumenter.

17.	Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om statsstøtte, som de planlægger at yde på grundlag af nærværende meddelelse til projekter, der udvælges i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007.

ANVENDELSE

18.	Kommissionen anvender de retningslinjer, der er omhandlet i denne meddelelse, fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) KOM(2001) 370.

(2) KOM(2006) 314 endelig: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — »Hold Europa i bevægelse — Bæredygtig mobilitet på vores kontinent — Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken«.

(3) Meddelelse K(2004) 43 fra Kommissionen (EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3).

(4) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 1.

(5) Det skal bemærkes, at den betingelse, der er indeholdt i bilag I, punkt 2, litra b), i Marco Polo II-forordningen (om grænserne for finansiering baseret på den godsmængde, der rent faktisk overflyttes fra vejtransport), gælder for EU-finansiering, men ikke for supplerende statsstøtte, der er omhandlet i denne meddelelse.

(6) Forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1).

(7) Forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 79).

(8) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.

(9) Vademecum af 28. februar 2005 udarbejdet i forbindelse med indkaldelsen af forslag til TEN-T 2005; punkt 4.3 (igangsætningsstøtte i relation til anlægsomkostninger).

(10) EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.

12.12.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/13

STATSSTØTTE — FRANKRIG

Statsstøtte C 31/08 (ex N 681/06) — Statsstøtte til redning af selskabet »Volailles du Périgord«

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2008/C 317/09)

Ved brev af 16. juli 2008, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtte.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det brev, der er gengivet efter resuméet, sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Direktorat M. Landbrugslovgivning

Kontor M.2. Konkurrencevilkår

Rue de la Loi 130 5/94A

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 76 72

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Frankrig. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

Ved e-mail af 13. oktober 2006 meddelte Frankrig Kommissionen, at det agtede at yde redningsstøtte til kommanditaktieselskabet (SNC) »Volailles du Périgord«, der ejes 100 % af familien Gaye, og som med 236 ansatte i 2006 var den største arbejdsgiver i Terrasson-området. I 2006 havde selskabet en årsomsætning på ca. 52 mio. EUR. På tidspunktet for Kommissionens beslutning beskæftigede selskabet sig med slagtning af høns og kalkuner. Efter at være ramt af fugleinfluenza var selskabet strukturelt underskudsgivende i 2007.

Kommissionen godkendte denne støtte ved brev K(2007) 3564 af 19. juli 2007. Støttens varighed var fastsat til seks måneder. Støtten beløb sig til en million EUR i form af tilbagebetalingspligtige forskud. Renten var Kommissionens referencesats på tidspunktet for tildelingen af forskuddet.

I forbindelse med anmeldelsen af redningsstøtten forpligtede de franske myndigheder sig til senest seks måneder efter godkendelsen af redningsstøtten at forelægge Kommissionen en omstruktureringsplan, en likvidationsplan eller dokumentation for, at forskuddet var fuldstændig tilbagebetalt.

Ved brev K(2007) 3564 af 19. juli 2007 besluttede Kommissionen at anse støtten for at være forenelig med fællesmarkedet i medfør af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

Kommissionen gennemgik støtten på grundlag af de retningslinjer, der var gældende på tidspunktet for anmeldelsen, dvs. EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (2000/C 28/02) og EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2004/C 244/02).

Ifølge punkt 25, litra a), i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder skal støtten bestå af likviditetsstøtte i form af lånegarantier eller lån, som ydes til en rentesats, der mindst svarer til de satser, der gælder for lån til sunde virksomheder, og især til de referencesatser, som Kommissionen fastsætter. Ethvert lån skal tilbagebetales, og enhver garanti skal ophæves senest seks måneder efter udbetalingen af den førte rate til virksomheden.

Den godkendte støtte skulle tage form af et tilbagebetalingspligtigt forskud til en årlig rentesats svarende til Kommissionens referencesats på tidspunktet for tildelingen af forskuddet (4,62 % fra den 1. juli 2007). De franske myndigheder havde anført, at lånet ville blive tilbagebetalt senest seks måneder efter den første låneudbetaling til virksomheden. I overensstemmelse med punkt 25, litra c), i retningslinjerne, hvor det hedder, at en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller dokumentation for, at lånet er fuldstændig tilbagebetalt, skal forelægges Kommissionen senest seks måneder efter godkendelsen af redningsstøtten, eller, såfremt der er tale om ikke-anmeldt støtte, senest seks måneder efter den første gennemførelse af en redningsstøtteforanstaltning, havde den franske regering forpligtet sig til at forelægge Kommissionen en omstruktureringsplan, en likvidationsplan eller dokumentation for, at lånet var fuldstændig tilbagebetalt, senest seks måneder efter Kommissionens godkendelse af redningsstøtten.

Fristen på seks måneder udløb den 19. januar 2008, uden at Kommissionen havde modtaget de krævede dokumenter. Kommissionen mindede Frankrig om dets tilsagn ved brev af 7. maj 2008. De franske myndigheder har til dato hverken fremsendt nogen omstruktureringsplan, likvidationsplan eller dokumentation for, at lånet er tilbagebetalt.

Frankrig har undladt at indsende de dokumenter, der kræves ifølge punkt 27 i retningslinjerne.

Af alle disse grunde mener Kommissionen på nuværende stadium, at det er sandsynligt, at den godkendte statsstøtte til selskabet »Volailles du Périgord« er blevet ulovligt forlænget ud over fristen på seks måneder, og den tvivler på, at den pågældende foranstaltning er forenelig med fællesmarkedet.

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med punkt 27 i retningslinjerne 2004/C 244/02 besluttet at indlede proceduren i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan al ulovlig udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

BREVETS ORDLYD

»Par la présente, la Commission a l'honneur d'informer la France qu'après avoir examiné les informations sur l'aide citée en objet, elle a décidé d'ouvrir la procédure prévue à l'article 88, paragraphe 2, du traité CE.

1. PROCÉDURE

(1)

Par e-mail du 13 octobre 2006, enregistré le jour même, la Représentation permanente de la France auprès de l'Union européenne a notifié la mesure citée en objet à la Commission, conformément à l'article 88, paragraphe 3, du traité. Des renseignements complémentaires ont été envoyés par courriers électroniques du 21 mars 2007 et du 31 mai 2007, enregistrées le jour même.

(2)	Par lettre C(2007) 3564 du 19 juillet 2007 la Commission a autorisé l'aide susmentionnée. La durée de cette aide a été fixée à six mois.

(3)

Lors de la notification de l'aide au sauvetage les autorités françaises se sont engagées à ce qu'un plan de restructuration, un plan de liquidation ou la preuve que l'avance a été intégralement remboursée soit soumis à la Commission au plus tard six mois après l'autorisation de l'aide au sauvetage par la Commission. Ce délai a expiré le 19 janvier 2008 sans que la Commission ait reçu un des documents requis.

(4)

Par lettre du 7 mai 2008 la Commission a demandé à la France de produire les documents requis dans les plus brefs délais et a annoncé qu'à défaut elle sera obligée d'ouvrir la procédure prévue à l'article 88, paragraphe 2 du traité, en conformité avec le point 27 des lignes directrices communautaires concernant les aides d'État au sauvetage et à la restructuration d'entreprises en difficulté (1).

(5)	La France a omis de communiquer un plan de restructuration ou un plan de liquidation ou la preuve que l'avance a été remboursée intégralement jusqu'à ce jour.

2. DESCRIPTION DE LA MESURE

2.1. Intitulé de l'aide

(6)	Aide au sauvetage de la société “Volailles du Périgord”.

2.2. Durée

(7)

Six mois.

2.3. Budget

(8)	1 million d'euros.

2.4. Bénéficiaires

(9)	Société en nom collectif (SNC). La société a été créée en 1910. Selon les informations fournies par les autorités françaises lors de la notification le 13 octobre 2006 et des courriers électroniques du 21 mars 2007 et du 31 mai 2007, elle est détenue à 100 % par la famille Gaye.

(10)	La société employait début 2006 236 salariés et réalisait un chiffre d'affaires annuel de quelque 52 millions d'euros. Selon les informations fournies en 2006, elle est le premier employeur de la zone de Terrasson.

(11)

Selon les informations fournies, Volailles du Périgord est active dans l'abattage de poulets et dindes. La société vend la majeure partie de ses produits aux grandes et moyennes surfaces (GMS) en France (dont 60 % sous sa marque propre “Le Croquant” et 40 % sous marques de distributeurs). 70 % de ses produits sont vendus comme découpes, le reste comme volailles entières et prêtes à cuire. Le poulet constitue 46 % de ses produits vendus (dont 80 % en label rouge). L'export de la société est marginal.

(12)	La Société SNC Volailles du Périgord avait connu une croissance rapide au cours de la décennie 1990-2000 et atteignait en 2001/2002 avec quelques 280 salariés et 50 millions d'euros de chiffres d'affaires un résultat d'exploitation de 1,8 million d'euros.

(13)

Selon les mêmes informations cette croissance avait été pourtant mal contrôlée, en raison, notamment, d'un management sous dimensionné et d'une orientation commerciale vers le Hard Discount. D'après les autorités françaises, ces fragilités se sont exprimées pleinement à l'occasion du retournement de conjoncture qui a eu pour effet que la société était devenue structurellement déficitaire.

(14)

Les pertes d'exploitation cumulées sur les trois exercices 2002/2003-2004/2005 s'étaient élevées à 5,3 millions d'euros. La direction de l'entreprise avait réagi en agissant sur la productivité, en maîtrisant mieux la masse salariale et le recours au personnel extérieur et en comprimant des services et charges externes. D'après ces mêmes informations, ces mesures prises avaient permis un résultat d'exploitation équilibré pour le dernier semestre 2005. Parallèlement, les actionnaires avaient injecté 3 millions d'euros en comptes courants pour soutenir la trésorerie.

(15)

La crise de la grippe aviaire a fortement frappé l'entreprise déjà fragile. Le chiffre d'affaires net a baissé de quelques 5 millions d'euros sur l'exercice 2005/2006 par rapport à l'exercice précédent. La perte de l'exploitation s'est élevée à quelques 168 000 EUR. D'après les informations fournies par les autorités françaises, la trésorerie a continué à se dégrader en raison de la perte et de l'accroissement des stocks de volailles congelées. Le stock en volailles congelées s'élevait au 30 juillet 2006 à quelques 0,9 million d'euros, soit presque 12 % de l'actif total.

(16)

Dans leur e-mail du 21 mars 2007, les autorités françaises ont indiqué que la société avait pu se financer depuis le 1er semestre 2006 par un recours au découvert bancaire qui, au 28 février 2007, s'était élevé à 1 986 460 EUR. Selon les informations fournies dans le même courrier électronique, ce découvert avait été consenti dans l'attente du versement de l'aide au sauvetage. En cas de non versement de cette aide, il serait devenu exigible et aurait entraîné la déclaration de cessation de paiements et le dépôt de bilan de la société.

(17)	Selon le plan de trésorerie pour le deuxième semestre 2007 le besoin en trésorerie de la société avait atteint quelques 1,2 millions d'euros au mois de juillet et devait, selon les prévisions, légèrement baisser pendant la seconde moitié de l'année 2007.

2.5. Base juridique

(18)	Circulaire du ministre de l'agriculture et de la pêche DPEI/SDEPA/C2006-4019 du 15 mars 2006.

2.6. Description de l'aide

(19)	L'aide de 1 million d'euros devait être apportée par des avances remboursables et versées, pour partie, par l'État (850 000 EUR) et, pour partie, par le Conseil régional d'Aquitaine (150 000 EUR).

(20)	Les autorités françaises ont confirmé que le taux d'intérêt appliqué serait le taux de référence de la Commission applicable à l'époque de l'attribution de l'avance.

3. APPRÉCIATION

(21)

La Commission a examiné l'aide à la lumière des lignes directrices applicables à la date de la notification, c'est-à-dire les lignes directrices de la Communauté concernant les aides d'État dans le secteur agricole 2000/C 28/02 (2) et les lignes directrices communautaires concernant les aides d'État au sauvetage et à la restructuration d'entreprises en difficulté 2004/C 244/02 (3).

(22)	Par lettre C(2007) 3564 du 19 juillet 2007 elle a décidé de considérer l'aide comme compatible avec le marché commun en application de l'article 87, paragraphe 3, point c) du traité.

(23)

Selon le point 25(a) des lignes directrices communautaires concernant les aides d'État au sauvetage et à la restructuration d'entreprises en difficulté les aides doivent consister en des aides de trésorerie sous forme de garanties de crédits ou de crédits, soumis à un taux au moins comparable aux taux observés pour des prêts à des entreprises saines, et notamment aux taux de référence adoptés par la Commission. Tout prêt doit être remboursé et toute garantie doit prendre fin dans un délai de six mois au maximum à compter du versement de la première tranche à l'entreprise.

(24)	L'aide approuvée devait prendre la forme d'une avance remboursable soumise à un taux d'intérêt annuel égal au taux de référence de la Commission applicable au moment de l'attribution de l'avance (4,62 % à partir du 1er juillet 2007).

(25)

Les autorités françaises ont indiqué que le prêt serait remboursé dans les six mois à compter du premier versement de sommes prêtées à l'entreprise. En conformité avec les dispositions du point 25 c) des lignes directrices, qui prévoient que soit un plan de restructuration, soit un plan de liquidation soit la preuve que le prêt a été intégralement remboursé soit soumis à la Commission au plus tard six mois après l'autorisation de l'aide au sauvetage ou, dans le cas d'une aide non notifiée, à compter de la première mise en œuvre de la mesure en question, le gouvernement français s'était engagé à ce qu'un plan de restructuration, un plan de liquidation ou la preuve que l'avance a été intégralement remboursée soit soumis à la Commission au plus tard six mois après l'autorisation de l'aide au sauvetage par la Commission.

(26)

Le délai de six mois a expiré le 19 janvier 2008 sans que la Commission ait reçu les documents requis. La Commission a rappelé à la France son engagement par lettre du 7 mai 2008. Jusqu'à ce jour les autorités françaises n'ont envoyé ni un plan de restructuration, ni plan de liquidation, ni preuve que l'avance a été intégralement remboursée.

(27)	La France a donc omis de communiquer les documents requis par le point 27 des lignes directrices.

4. CONCLUSION

Pour l'ensemble de ces raisons, à ce stade, la Commission pense qu'il est probable que l'aide d'État approuvée accordée à la société “Volailles du Périgord” ait été illégalement prolongée au-delà du délai de 6 mois, et a des doutes sur la compatibilité de la mesure en cause avec le marché commun.

En conséquence, la Commission à décidé d'ouvrir la procédure formelle d'examen au sens de l'article 88, paragraphe 2, du traité CE et du Règlement (CE) no 659/1999 du Conseil.

(28)

La Commission invite la France, dans le cadre de la procédure de l'article 88, paragraphe 2, du traité CE, à présenter ses observations et à fournir des informations sur la situation actuelle de la société “Volailles du Périgord” et à fournir soit un plan de restructuration, soit un plan de liquidation ou la preuve que le prêt a été intégralement remboursé, dans un délai d'un mois à compter de la date de réception de la présente.

(29)	Elle invite vos autorités à transmettre immédiatement une copie de cette lettre au bénéficiaire de l'aide.

(30)	La Commission rappelle à la France l'effet suspensif de l'article 88, paragraphe 3, du traité CE et se réfère à l'article 14 du règlement (CE) no 659/1999 du Conseil qui prévoit que toute aide illégale pourra faire l'objet d'une récupération auprès de son bénéficiaire.

(31)

Par la présente, la Commission avise la France qu'elle informera les intéressés par la publication de la présente lettre et d'un résumé de celle-ci au Journal Officiel de l'Union Européenne. Elle informera également les intéressés dans les pays de l'AELE signataires de l'accord EEE par la publication d'une communication dans le supplément EEE du Journal officiel, ainsi que l'autorité de surveillance de l'AELE en leur envoyant une copie de la présente. Tous les intéressés susmentionnés seront invités à présenter leurs observations dans le délai d'un mois à compter de la date de cette publication.«

(1) JO C 244 du 1.10.2004, p. 2.

(2) JO C 28 du 1.2.2000.

(3) JO C 244 du 1.10.2004.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 317

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	51. årgang 12. december 2008

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2008/C 317/01	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse	1

2008/C 317/02	Kommissionens meddelelse om forespørgsel om og registrering af stoffer, som lovligt blev bragt i omsætning før den 1. juni 2008, men ikke har status af indfasningsstof, i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) ( 1 )	2

2008/C 317/03	Meddelelse i henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder om tarifering af varer i toldnomenklaturen	3

2008/C 317/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5317 — IBM/ILOG) ( 1 )	5

2008/C 317/05	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5241 — American Express/Fortis/Alpha Card) ( 1 )	5

	V Udtalelser
	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2008/C 317/09	Statsstøtte — Frankrig — Statsstøtte C 31/08 (ex N 681/06) — Statsstøtte til redning af selskabet Volailles du Périgord — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2	13

2008/C 317/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5324 — Centrica/Segebel) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	17

2008/C 317/11	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5385 — Avnet/Abacus) ( 1 )	18

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Rådet
2008/C 317/06	Den Europæiske Unions retningslinjer for gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område	6

	Kommissionen
2008/C 317/07	Euroens vekselkurs	9

2008/C 317/08	Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer for statsstøtte, der supplerer fællesskabsfinansiering til iværksættelse af motorveje til søs ( 1 )	10


2008/C 317/12	Meddelelse til læserne(se omslagets tredje side)	s3


	(1) EØS-relevant tekst