5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/1

1.

Initiativet fra 14 medlemsstater med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA (1) blev offentliggjort i EU-Tidende den 27. februar 2008.

2.

Den tilsynsførende er ikke blevet hørt om dette initiativ. Han afgiver derfor denne udtalelse på eget initiativ, lige som han udtalte sig om initiativet med henblik på Rådets afgørelse om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (Prümaftalen), og om initiativet med henblik på Rådets afgørelse om gennemførelse af førnævnte rådsafgørelse (2). Den tilsynsførende finder, at nærværende udtalelse bør nævnes i præamblen til Rådets afgørelse, ligesom hans udtalelse er nævnt i en række retsakter, der er vedtaget på forslag af Kommissionen.

3.

Selv om en medlemsstat eller en gruppe medlemsstater, der tager initiativ til en lovgivningsforanstaltning efter afsnit VI i EU-traktaten, ikke er retligt forpligtet til at høre den tilsynsførende, udelukker de gældende regler heller ikke, at han høres. Den tilsynsførende beklager, at medlemsstaterne ikke har hørt ham i dette tilfælde, eftersom en væsentlig del af dette initiativ vedrører behandling af personoplysninger og betingelserne herfor.

4.

Han beklager ligeledes, at initiativet ikke er ledsaget af en konsekvensanalyse (3). Dette er et nødvendigt element, der øger gennemsigtigheden og mere generelt kvaliteten af lovgivningsprocessen. Det er ikke let for EU-borgerne at forstå, hvorfor dette element er et normalt led i lovgivningsprocessen, når det er Kommissionen, der fremsætter forslag, men ikke når det er medlemsstaterne, der tager initiativet.

5.

I det foreliggende tilfælde kunne ledsagedokumenterne have indeholdt en begrundelse for, hvorfor det haster så meget med at ændre afgørelse 2002/187/RIA. Det skal i den forbindelse understreges, at initiativet er taget med henblik på at vedtage en retsakt, lige inden Lissabontraktaten træder i kraft. Denne traktat vil medføre en ændring af Eurojusts status, bl.a. fordi EU-traktatens søjlestruktur afskaffes.

6.

Som en sidste indledende bemærkning vil den tilsynsførende gerne minde om, at de 14 medlemsstater har forelagt endnu et initiativ, der hænger nøje sammen med det foreliggende initiativ, med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om det europæiske retlige netværk (4). Den tilsynsførende agter ikke at afgive udtalelse om sidstnævnte initiativ, da det har mindre betydning i relation til beskyttelse af personoplysninger. De oplysninger, der formidles inden for det europæiske retlige netværk — som foreslået i artikel 8 i det pågældende initiativ — fokuserer normalt ikke på personoplysninger.

7.

Initiativet har ifølge sine betragtninger til formål at forbedre Eurojusts operationelle effektivitet yderligere. Dette formål skal ses i den kontekst, at videreudviklingen af Eurojust betragtes som et logisk skridt fremad for denne organisation. Det Europæiske Råd anmodede allerede i Haagprogrammet (5) i november 2004 Kommissionen om at overveje den videre udvikling af Eurojust. Kommissionen forelagde i oktober 2007 Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om Eurojusts og det europæiske retlige netværks rolle i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU (6). Det konkluderes i denne meddelelse, at det er nødvendigt at ændre Eurojustafgørelsen for at gøre det muligt for Eurojust at udvikle sit samarbejdspotentiale og yderligere bekræfte sin rolle som en vigtig aktør i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i Europa.

8.

Den tilsynsførende minder også om, at artikel 85 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten) vil udvide Eurojusts retsgrundlag sammenlignet med det nuværende grundlag i EU-traktatens artikel 31, stk. 2. Artikel 85 i Lissabontraktaten nævner bl.a. iværksættelse af efterforskning af straffesager. Og i artikel 86 hedder det, at Rådet kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust.

9.

I meddelelsen fremhæves det positive resultat for så vidt angår det operative samarbejde inden for Eurojust. Antallet af sager, der behandles af Eurojust, er i kraftig stigning. Det bemærkes imidlertid også, at denne udvikling kræver præcisering og styrkelse af de nationale Eurojustmedlemmers og kollegiets beføjelser. Meddelelsen underbygger manglerne ved den nuværende ramme, der ikke sikrer de nationale medlemmer og kollegiet tilstrækkelig autoritet.

10.

Den tilsynsførende forstår, at det er nødvendigt at forbedre Eurojusts retlige ramme for at gøre den mere effektiv. Eurojust er en organisation i udvikling. Dens rolle i efterforskning af straffesager og retsforfølgning bliver stadig større, og det bør den også blive, så Eurojust etableres som en vigtig aktør på dette område.

11.

Det understreges i meddelelsen, at det er helt grundlæggende, at der er adgang til oplysninger. Det er ud fra den synsvinkel logisk, at en lang række af ændringsforslagene i initiativet vedrører Eurojusts informationssituation (7). Denne udtalelse fra den tilsynsførende vil især fokusere på dette spørgsmål, eftersom det involverer indsamling, lagring og udveksling af personoplysninger. Det er i den sammenhæng også vigtigt, at anden del af meddelelsen fokuserer på forbindelserne mellem Eurojust og de andre aktører i det strafferetlige samarbejde. En forbedring af disse forbindelser er også af overordentlig stor betydning i initiativet og vil være et vigtigt element i denne udtalelse.

12.

Den tilsynsførende noterer sig, at initiativet indeholder bestemmelser af særlig interesse i relation til indsamling, lagring og udveksling af personoplysninger:

13.

Disse bestemmelser udvider mulighederne for indsamling, lagring og udveksling af personoplysninger og indebærer derfor yderligere risici for beskyttelsen af personoplysninger. Selvfølgelig kan risici ikke altid undgås, eftersom de gældende regler skal gøre det muligt for Eurojust at udføre sine operative aktiviteter på en effektiv måde. Når der fastsættes nye bestemmelser, der udvider mulighederne for databehandling, bør EU-lovgiveren imidlertid finde en god balance mellem de forskellige involverede samfundshensyn og samtidig tage højde for proportionalitetsprincippet.

14.

Dette kræver under alle omstændigheder, at disse bestemmelser fastsættes på grundlag af en analyse af manglerne ved de eksisterende bestemmelser og den effektivitet, der forventes opnået med de nye bestemmelser. Det er også derfor beklageligt, at initiativet ikke ledsages af dokumenter med en sådan analyse, hvilket dog ikke betyder, at meddelelsen ikke giver mange nyttige oplysninger. Men for eksempel gives der ingen forklaring på, hvorfor det skulle være nødvendigt at udskifte de udtømmende lister i artikel 15 med åbne lister.

15.

Kravet om forklaring er endnu mere relevant i lyset af den komplekse virkelighed, som Eurojust opererer i. På det nuværende stadium af europæisk integration hører efterforskning af straffesager og retsforfølgning under national ret. De nationale love på dette område er baseret på mangeårige retstraditioner og er meget forskelligartede. Eurojust har til opgave at lette den optimale koordinering af arbejdet med efterforskning og retsforfølgning, når det omfatter mere end en medlemsstat, med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder (8).

16.

Herudover overlader afgørelse 2002/187/RIA det i vid udstrækning til de nationale regeringers skøn, hvordan de vil udføre deres opgaver i relation til Eurojust, f.eks. hvilken stilling de vil give de nationale medlemmer.

17.

Dette har forskellige konsekvenser. For det første synes der at være gode grunde til at begrænse medlemsstaternes skønsbeføjelse for at sikre, at Eurojust kan fungere effektivt. Den foreslåede artikel 2, stk. 2, øger de ressourcer, som medlemsstaterne mindst skal stille til rådighed for de nationale medlemmer. Endvidere tager den nye artikel 9a sigte på at styrke de nationale medlemmers stilling. Medlemsstaterne skal tildele dem visse beføjelser.

18.

For det andet skal der tages hensyn til, at Eurojust udveksler oplysninger inden for meget forskellige retssystemer med forskellige retlige (og forfatningsmæssige) krav til anvendelsen af og adgangen til disse oplysninger. Disse krav må ikke bruges til at begrænse Eurojusts beføjelser til at indsamle, lagre og udveksle oplysninger eller til at sørge for, at de vedbliver med at være begrænsede, men i et så komplekst miljø bør alle potentielle konsekvenser vurderes og overvejes nøje i forvejen.

19.

Lissabontraktaten har tre vigtige konsekvenser i relation til dette initiativ:

20.

Det er et spørgsmål, om det ikke vil være bedre at vente med at vedtage den ændring af den lovgivningsmæssige ramme for Eurojust, der foreslås i initiativet, til Lissabontraktaten er trådt i kraft.

21.

Den tilsynsførende finder, at der er nogle overbevisende argumenter, der taler for at afvente Lissabontraktatens ikrafttræden. Det er tale om følgende argumenter:

22.

Ifølge artikel 14 i afgørelse 2002/187/RIA kan Eurojust behandle personoplysninger inden for rammerne af sin kompetence og for at udføre sine opgaver. Denne artikel indeholder endvidere en henvisning til Europarådets konvention 108 (12) og nogle generelle databeskyttelsesprincipper, og den fastsætter, at Eurojust skal udarbejde en fortegnelse over efterforskningsoplysninger og kan oprette midlertidige analysedatabaser, som ligeledes indeholder personoplysninger.

23.

Initiativet foreslår ikke at udskifte henvisningen til konvention 108 med en henvisning til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (13), og det henviser heller ikke på anden måde til denne rådsrammeafgørelse (14). Af konsekvenshensyn anbefaler den tilsynsførende at tilføje en sådan henvisning i artikel 14 i afgørelse 2002/187/RIA. En sådan henvisning er så meget desto vigtigere, som Eurojust udveksler personoplysninger med nationale myndigheder, der vil være bundet af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger efter dens ikrafttræden i medlemsstaterne.

24.

Det foreslås i initiativet at udskifte henvisningen til »fortegnelse« med en henvisning til »sagsforvaltningssystem«. Den tilsynsførende støtter denne ændring, da den giver et bedre billede af praksis i Eurojust. Den gør det klart, at bestemmelserne om og restriktionerne for behandling af personoplysninger skal gælde for sagsforvaltningssystemet som sådant og ikke blot for fortegnelsen.

25.

Det foreslås i initiativet at erstatte de begrænsede lister over personoplysninger, der kan behandles i medfør af artikel 15, stk. 1 og 2, af lignende, men åbne lister. Ordet »kun« slettes, og i artikel 15, stk. 1, tilføjes »f.eks.«. Når der ses bort fra et lille tilfælde af inkonsekvens i initiativet (hvorfor kun tilføje »f.eks.« i artikel 15, stk. 1?) er den tilsynsførende af den opfattelse, at denne ændring ikke bør vedtages i EU-retten. Den betyder nemlig, at listens art ændres, hvilket har negativ indvirkning på databeskyttelsen og retssikkerheden, uden at der foreligger en tilstrækkelig begrundelse (15).

26.

Den tilsynsførende forstår ikke, hvorfor der er brug for denne ændring, især ikke fordi listen over oplysninger allerede er ret omfattende. Hvis der mangler en specifik datakategori, vil det være bedre at medtage denne kategori i selve afgørelsen. Initiativet er en god anledning til at gøre dette, således som det fremgår af den foreslåede tilføjelse af en kategori (litra l)) i artikel 15, stk. 1.

27.

Denne tilføjelse vedrører telefonnumre, oplysninger i køretøjsregistre, data i relation til telefon- og e-mail-trafik, dna-oplysninger og fotografier, alle i forbindelse med personer, der er genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning for visse former for kriminalitet. Den tilsynsførende forstår, at det er nødvendigt at behandle sådanne oplysninger, men rejser en række specifikke punkter, der kræver afklaring.

28.

Ifølge syvende betragtning i initiativet er det også nødvendigt at forstærke Eurojusts kapacitet til at arbejde sammen med eksterne partnere, såsom Europol, OLAF og Frontex og tredjelandes myndigheder.

29.

Endvidere indeholder artikel 26 nogle nye bestemmelser om forbindelserne og tæt samarbejde med andre partnere såsom det europæiske retlige netværk, Det Fælles Situationscenter (SitCen), Interpol og Verdenstoldorganisationen. Det følger af teksten til initiativet, at dette samarbejde under alle omstændigheder kan omfatte udveksling af personoplysninger. I den forbindelse bemærkes følgende:

30.

Hvad angår samarbejdet med Europol indeholder initiativet flere nye elementer, der hovedsagelig vedrører Eurojusts stilling i relation til Europols analysedatabaser (18). Artikel 9a, stk. 1, litra c), som foreslået giver Eurojusts nationale medlemmer beføjelse til at udføre opgaver i forbindelse med analysedatabaser i Europol. Forslaget til artikel 26, stk. 1a, er af særlig betydning, eftersom det hedder heri, at medlemsstaterne sikrer, at kollegiet reelt er i stand til at åbne en sådan analysedatabase, og at det kan deltage i dens funktion. Dette forslag er grundlæggende af en helt ny karakter, eftersom det markerer afslutningen på en situation, hvor Europols og Eurojusts retlige rammer holder de to organisationer fuldt adskilt. De samarbejder f.eks. efter aftale, men har ikke direkte adgang til hinandens systemer.

31.

Forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) indeholder ikke nogen bestemmelse, der svarer til artikel 26, stk. 1a, og som giver Eurojust adgang til og mulighed for deltagelse i Europols analysedatabaser (19). Tværtimod indeholder artikel 14 i det pågældende forslag nøje begrænsninger med hensyn til deltagelse i og analyse af disse databaser. Det hedder således i artikel 14, stk. 2, af kun analytikere har beføjelse til at registrere data i den pågældende database og til at ændre oplysningerne, og at alle deltagerne i analysegruppen kan hente oplysninger i databasen.

32.

Dette fører til to modstridende retlige forpligtelser. På den ene side bør Europol begrænse deltagelsen i og analysen af disse databaser til analytikere/deltagere i en analysegruppe. På den anden side har medlemsstaterne i henhold til EU-retten pligt til at give Eurojust adgang til og mulighed for at deltage i databaserne. Det er ikke indlysende, hvilken af disse forpligtelser der bliver den fremherskende. Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt, at Rådet ændrer en af de to retsakter inden den endelige vedtagelse. De to retsakter bør være forenelige med hinanden.

33.

Der er i den forbindelse også et fundamentalt spørgsmål, der skal besvares. Er det nødvendigt for Eurojusts kollegium at deltage aktivt i Europols arbejde, eller vil det være tilstrækkeligt, hvis Eurojust anmoder Europol om at åbne en analysedatabase og/eller efter anmodning modtager oplysninger fra Europol? Det er sådan, situationen ser ud for øjeblikket i henhold til aftalen mellem de to organisationer.

34.

Den tilsynsførende er af den opfattelse, at det under de nuværende omstændigheder og i mangel af en klar og offentlig begrundelse bør overvejes, om det ikke vil være nok at fortsætte med de bestående ordninger, forudsat at:

En sådan løsning vil også være i databeskyttelsens interesse. Europols og Eurojusts beføjelser med hensyn til behandling af personoplysninger (hvem skal være registerfører, og hvem skal være registeransvarlig?) vil vedblive med at være klart adskilt, hvilket også er nyttigt i lyset af de forskellige datatilsynssystemer med forskellige fælles tilsynsorganer (Eurojusts fælles kontrolinstans består af dommere) (21).

35.

Dette fører også til samarbejde med tredjelandes myndigheder. De allerede eksisterende ordninger i henhold til artikel 27 i Rådets afgørelse 2002/187/RIA vil blive suppleret med en artikel om forbindelsesanklagere/-dommere udstationeret i tredjelande (artikel 26a) og en artikel om anmodninger om retligt samarbejde fra tredjelande (artikel 27a).

36.

Den tilsynsførende bifalder disse nye bestemmelser, men anmoder om, at der lægges særlig vægt på databeskyttelsesniveauet i tredjelande, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, i afgørelse 2002/187/RIA. Den tilsynsførende anbefaler, at man benytter sig af denne ændring af Rådets afgørelse, der yderligere udvider omfanget af udvekslingen med tredjelande, til at indsætte en procedure i Rådets afgørelse for vurdering af, om beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt. Denne vurdering bør foretages af Eurojusts kollegium med den fælles kontrolinstans' godkendelse.

37.

Afgørelse 2002/187/RIA indeholder omfattende bestemmelser for at sikre overholdelsen af de databeskyttelseskrav, der gælder for Eurojust. Artikel 17 omhandler den databeskyttelsesansvarlige i Eurojust, mens der ved artikel 23 oprettes en fælles kontrolinstans, der som kollegium skal overvåge Eurojusts aktiviteter.

38.

Initiativet indeholder ingen grundlæggende ændringsforslag til disse bestemmelser, der ser ud til at fungere udmærket. Der foreslås blot en lille tilføjelse i artikel 23, stk. 10, hvorefter sekretariatet for den fælles kontrolinstans kan trække på ekspertisen i det sekretariat, der er oprettet ved Rådets afgørelse 2000/641/RIA (22).

39.

Den tilsynsførende hilser denne tilføjelse velkommen, da den kan skabe konsekvens i databeskyttelsestilsynet på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager (den nuværende søjle 3). Udnyttelse af erfaringerne i relation til andre EU-organer og store informationssystemer kan kun medføre en yderligere forbedring af kvaliteten af beskyttelsen.

40.

Der er et andet spørgsmål om konsekvens, der også fortjener opmærksomhed. Artikel 38 i forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) omhandler Europols personale (23). Ifølge artikel 38, stk. 1, er direktøren, vicedirektører og personale i Europol omfattet af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (og lignende bestemmelser). Samtidig hedder det i artikel 38, stk. 5a, at Europol skal anvende bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 på behandling af personoplysninger om Europols personale. Dette omfatter den tilsynsførendes overvågning af anvendelsen af denne forordning.

41.

Den tilsynsførende anbefaler, at Rådet benytter samme fremgangsmåde i forbindelse med Eurojust og tilføjer en tilsvarende bestemmelse om behandling af personoplysninger om Eurojusts personale. Endnu en grund til at benytte denne fremgangsmåde er, at det overhovedet ikke er klart, om den fælles kontrolinstans har beføjelse til at overvåge behandlingen af personoplysninger om Eurojustpersonale. Artikel 23, stk. 1, i afgørelse 2002/187/RIA omtaler således specifikt overvågningen af de i artikel 14-22 i afgørelsen omhandlede Eurojustaktiviteter, men dette omfatter ikke nødvendigvis Eurojusts administrative oplysninger som f.eks. personaleoplysninger.

42.

En sådan fremgangsmåde er så meget desto nyttigere, som Lissabontraktatens ikrafttræden, der bringer søjlestrukturen til ophør, muligvis kan betyde, at Eurojust bliver omfattet af forordning (EF) nr. 45/2001, men under alle omstændigheder vil betyde, at den bliver omfattet af Lissabontraktatens artikel 16, stk. 2, hvorefter EU-lovgiveren skal fastsætte regler for alle EU-organers behandling af personoplysninger.

43.

Endelig anerkender initiativet den fælles kontrolinstans' rådgivende rolle. En række beslutninger kan kun træffes efter høring af den fælles kontrolinstans. Dette hilses helt afgjort velkommen. På nogle punkter kan denne rolle endog styrkes ved at fastsætte, at Eurojusts kollegium ikke blot skal høre den fælles kontrolinstans, men også følge dens råd (jf. punkt 29 og 36 ovenfor).

44.

Den tilsynsførende beklager, at medlemsstaterne ikke har hørt ham, eftersom en væsentlig del af dette initiativ vedrører Eurojusts behandling af personoplysninger og betingelserne herfor.

45.

Initiativet burde have været ledsaget ikke blot af en begrundelse, men også af en konsekvensanalyse; begge er nødvendige elementer, der fremmer gennemsigtigheden og mere generelt kvaliteten af lovgivningsprocessen. Disse dokumenter kunne have givet en begrundelse for, hvorfor det haster så meget med at ændre afgørelse 2002/187/RIA.

46.

Den tilsynsførende forstår, at det er nødvendigt at forbedre Eurojusts retlige ramme for at gøre den mere effektiv. Eurojust er en organisation i udvikling. Han bemærker følgende:

Det er også af disse grunde nødvendigt at fastsætte nye regler på grundlag af en analyse af manglerne ved de eksisterende regler og den effektivitet, der forventes opnået med de nye regler.

47.

Der er i udtalelsen nævnt fire argumenter til fordel for at vente, indtil Lissabontraktaten er trådt i kraft:

48.

Der bør henvises til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Listerne over personoplysninger, der kan behandles i henhold til artikel 15, stk. 1 og 2, bør fortsat være lukkede lister. Der er brug for præciseringer for så vidt angår de nye dataelementer, der tilføjes i artikel 15, stk. 1, litra l).

49.

Den tilsynsførende er imod udveksling af personoplysninger mellem Eurojust og Verdenstoldorganisationen.

50.

Hvad angår forbindelsen med Europol bør det overvejes at lade den fortsætte efter de nuværende ordninger, forudsat at:

51.

Hvad angår samarbejdet med tredjelandes myndigheder anbefales det, at man benytter sig af denne ændring af Rådets afgørelse, der yderligere udvider omfanget af udvekslingen med tredjelande, til at indsætte en procedure i Rådets afgørelse for vurdering af, om beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt.

52.

Den tilsynsførende udtrykker tilfredshed med den tilføjelse, der foreslås i artikel 23, stk. 10, hvorefter sekretariatet for den fælles kontrolinstans kan trække på ekspertisen i det sekretariat, der er oprettet ved afgørelse 2000/641/RIA.

53.

Den tilsynsførende anbefaler, at der indsættes en bestemmelse svarende til artikel 38, stk. 5a, i forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol), så det slås fast, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger om Eurojusts personale.

54.

Bestemmelserne om den fælles kontrolinstans' rådgivende rolle er velkomne og kan endog styrkes på nogle punkter.

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/9

1.

Kommissionen sendte den 19. marts 2008 den tilsynsførende forslaget til direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet (i det følgende benævnt »forslaget«) til høring i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 (1).

2.

Forud for vedtagelsen af forslaget hørte Kommissionen uformelt den tilsynsførende om udkastet til forslag, som den tilsynsførende hilste velkommen, da det gav ham lejlighed til at fremkomme med en række forslag til udkastet til forslag, før det blev vedtaget af Kommissionen. Den tilsynsførende er glad for at se, at en betydelig del af hans forslag afspejles i forslaget.

3.

Forslaget udgør en foranstaltning, der er truffet med den overordnede målsætning at mindske antallet af dræbte, kvæstelser og materielle skader som følge af trafikulykker, hvilket er et vigtigt mål i EU's trafiksikkerhedspolitik. I den forbindelse har forslaget til formål at indføre et system til fremme af grænseoverskridende håndhævelse af sanktioner for nærmere angivne trafikovertrædelser. Det er blevet anført, at der begås et stort antal trafikovertrædelser, som forbliver ustraffet, når de finder sted i et andet land end overtræderens bopælsland.

4.

For at bidrage til en ikke-diskriminerende og mere effektiv håndhævelse over for personer, der overtræder færdselsloven, påtænkes der i forslaget indført et system med grænseoverskridende informationsudveksling mellem medlemsstaterne.

5.

Da forslaget omhandler udveksling af personoplysninger vedrørende formodede overtrædere, har det direkte følger for databeskyttelse.

6.

Den tilsynsførendes udtalelse vil analysere legitimiteten og nødvendigheden af foranstaltningerne i kapitel II. Kvaliteten af de oplysninger, der indsamles i forbindelse med formålet, vil blive behandlet i kapitel III. Kapitel IV vil fokusere på de registreredes rettigheder og vilkårene for at udøve dem. Endelig vil betingelserne for videregivelse af oplysninger via elektroniske net og de sikkerhedsmæssige aspekter i den forbindelse blive analyseret.

7.

Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger (2) fastsætter som et af hovedprincipperne, at oplysninger skal indsamles og behandles til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Endvidere skal behandlingen være nødvendig af hensyn til dette formål (3) Formålets legitimitet kan blive evalueret på baggrund af kriterierne i direktivets artikel 7, litra e)-f), dvs. navnlig udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller at den registeransvarlige forfølger en legitim interesse.

8.

Det kan ikke drages i tvivl, at en nedbringelse af antallet af trafikdræbte er et legitimt formål, der kan betegnes som værende i samfundets interesse. Spørgsmålet er snarere, hvorvidt de påtænkte foranstaltninger er et egnet redskab til at nå dette mål om at nedbringe antallet af trafikdræbte. Med andre ord indeholder forslaget konkrete elementer, der fastslår nødvendigheden af et sådant informationsudvekslingssystem under hensyntagen til den indvirkning, som det vil få for de pågældende personers ret til privatlivets fred?

9.

I begrundelsen hedder det (4), at den eksisterende politik — Kommissionens henstilling om kontrol på området trafiksikkerhed af 21. oktober 2003 (5) — ikke er tilstrækkelig til at nå målet om at halvere antallet af trafikdræbte (6). Denne erklæring bygger på stigningen i antallet af dræbte siden 2004 og på statistikker om andelen af ikke-bosiddende trafikanter, som overskrider hastighedsbegrænsningerne. Det tyder på, at ikke-bosiddende trafikanter oftere overtræder hastighedsbegrænsningerne end bosiddende trafikanter (7).

10.

De i konsekvensanalysen omhandlede statistikker viser også, at der er en forbindelse mellem antallet af kontroller og antallet af ulykker, hvilket fører til den konklusion, at håndhævelsen tilsyneladende er effektiv som et væsentligt redskab til at nedbringe antallet af trafikdræbte (8).

11.

Den tilsynsførende konstaterer også, at denne foranstaltning, der er truffet på fællesskabsplan, ikke griber ind i — men supplerer — de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan, for således at forbedre håndhævelsen i de lande, hvor dette er et prioriteret område.

12.

Den tilsynsførende er tilfreds med, at elementerne i begrundelsen og i præamblen i forslaget er tilstrækkeligt detaljerede og velbegrundede til at understøtte forslagets lovlighed og nødvendigheden af den påtænkte dataudveksling.

13.

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46/EF skal personoplysninger være tilstrækkelige og relevante og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og de formål, hvortil de senere behandles.

14.

Forslagets anvendelsesområde er begrænset til specifikke alvorlige overtrædelser, der anses for at være hovedårsagen til dødelige ulykker, dvs. hastighedsovertrædelser, manglende brug af sikkerhedssele, spirituskørsel og fremkørsel mod rødt lyssignal.

15.

Tre af disse overtrædelser (hastighedsovertrædelser, fremkørsel mod rødt lyssignal og manglende brug af sikkerhedssele) kan konstateres og viderebehandles automatisk eller uden direkte kontakt med føreren, hvilket gør det nødvendigt på et senere stadium at identificere den registrerede via grænseoverskridende informationsudveksling. Med hensyn til spirituskørsel skal konstateringen af overtrædelsen ske i nærvær at håndhævelsesmyndigheder, som i princippet kan fastslå overtræderens identitet med det samme. Grunden til, at grænseoverskridende informationsudveksling ikke desto mindre er nødvendig i det tilfælde, forklares nærmere i direktivets præambel: for at følge op på overtrædelser, kan det være nødvendigt at kontrollere registreringsoplysningerne for køretøjet selv i tilfælde, hvor køretøjet er blevet standset; dette gælder navnlig i forbindelse med spirituskørsel.

16.

Den tilsynsførende er tilfreds med, at informationsudvekslingen begrænses til de fire omhandlede overtrædelser, idet der tages hensyn til deres andel af det samlede antal dødsulykker og behovet for at få yderligere identifikationsoplysninger med henblik på håndhævelsen.

17.

Den tilsynsførende tilslutter sig også, at listen over overtrædelser er udtømmende, og at enhver tilføjelse af andre overtrædelser på denne liste kan kun ske som følge af yderligere overvågning fra Kommissionens side og ved en revision af direktivet. Dette er på linje med kravene til retssikkerheden.

18.

Ret til oplysninger om, indsigt i og berigtigelse af personoplysninger er indeholdt i forslaget, navnlig i artikel 7. Den måde, hvorpå registrerede informeres om deres rettigheder, afhænger af formatet for bødetilkendegivelsen.

19.

Det er derfor vigtigt, at den bødetilkendegivelse, der er omhandlet i artikel 5, og som der redegøres nærmere for i bilag 2, omfatter alle relevante oplysninger til den registrerede på et sprog, som vedkommende forstår.

20.

Tilkendegivelsen omfatter i den nuværende udgave de fleste af oplysningerne vedrørende den registreredes rettigheder. Disse oplysninger findes imidlertid i slutningen af »svarblanketten« i tilkendegivelsen. Den tilsynsførende finder det mere hensigtsmæssigt, at der gives klare oplysninger i begyndelsen af formularen vedrørende den præcise beskaffenhed af den registeransvarlige, med andre ord: den nationale myndighed, der er ansvarlig for håndhævelsen af sanktioner.

21.

Det hedder i artikel 5, stk. 5, i forslaget, at ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet ændres efter forskriftsproceduren i Rådets afgørelse 1999/468/EF om de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Den tilsynsførende undrer sig over, hvilke bestemmelser i direktivet, der kan betragtes som ikke-væsentlige. For at undgå, at modellen til bødetilkendegivelse senere ændres for så vidt angår den del, der omhandler fysiske personers rettigheder, anbefaler den tilsynsførende, at forslagets artikel 5, stk. 2, suppleres, således at fysiske personers rettigheder, herunder til oplysninger om den registeransvarliges identitet, fastlægges på en stabil måde.

22.

Artikel 5, stk. 2, kunne suppleres således: »Bødetilkendegivelsen indeholder navnet på den myndighed, der er ansvarlig for håndhævelsen af sanktioner, og formålet med tilkendegivelsen, en beskrivelse af den pågældende overtrædelse (…), indehaverens muligheder for at anfægte grundlaget for bødetilkendegivelsen og for at anke (…), samt den procedure, der skal følges (…). Disse oplysninger gives på et sprog, som modtageren kan forstå«.

23.

Med hensyn til den registreredes mulighed for at få adgang til vedkommendes oplysninger og eventuelt anfægte behandlingen af dem, hilser den tilsynsførende det velkommen, at der er fastlagt en mulighed i forslaget for, at vedkommende kan udøve sine rettigheder over for en myndighed, der er beliggende i vedkommendes bopælsland. Fremme af grænseoverskridende håndhævelse i forbindelse med overtrædelser bør ikke medføre, at der lægges hindringer i vejen for, at de registrerede kan udøve deres rettigheder, eller at det bliver for vanskeligt.

24.

I begrundelsen (9) nævnes muligheden for at bruge et allerede bestående EU-informationssystem til overførsel af oplysninger, der er nødvendige for håndhævelsen.

25.

For så vidt kun angår den tekniske infrastruktur (10) har den tilsynsførende ikke nogen indvendinger mod at bruge et allerede bestående system, når dette begrænser de finansielle eller administrative byrder og ikke indvirker på de aspekter af projektet, der vedrører privatlivets fred. Interoperabilitet bør imidlertid ikke give mulighed for dataudveksling med andre databaser. Der erindres om, at der ikke bør foretages nogen sammenkobling af databaser uden et klart og legitimt grundlag (11).

26.

Den tilsynsførende understreger også, at formålet med nettet er at åbne mulighed for informationsudveksling mellem nationale myndigheder, og ikke at oprette en central database over trafikovertrædelser. Centralisering og genanvendelse af oplysninger er ikke omfattet af forslagets anvendelsesområde.

27.

Den tilsynsførende noterer sig, at artikel 3, stk. 3, i forslaget indeholder en beskyttelse med henblik på at undgå videregivelse af oplysninger om overtrædelser. Kun de medlemsstater, hvor overtrædelsen blev begået, har ret til at behandle de relevante oplysninger om den pågældende person. Den fysiske persons bopælsland, som er ansvarlig for videregivelsen af identifikationsdata, formodes ikke at opbevare disse oplysninger eller genanvende dem til andre formål. Den tilsynsførende ser derfor med tilfredshed på forslagets bestemmelse om, at intet andet land end overtrædelsesstaten må opbevare disse oplysninger.

28.

Kommissionen vedtager fælles regler i overensstemmelse med forslagets artikel 4, herunder de tekniske procedurer for elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne. Efter den tilsynsførendes opfattelse skal disse regler omfatte fysiske og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre misbrug af oplysningerne. Den tilsynsførende står til rådighed med henblik på en yderligere høring for så vidt angår udarbejdelsen af detaljer vedrørende disse regler.

29.

Den tilsynsførende finder, at forslaget giver tilstrækkelig begrundelse for oprettelsen af systemet til grænseoverskridende informationsudveksling, og at det på passende måde afgrænser kvaliteten af de oplysninger, der skal indsamles og overføres.

30.

Han ser også med tilfredshed på den i forslaget omhandlede prøvelsesprocedure og navnlig muligheden for adgang til personoplysninger i den registreredes bopælsland.

31.

Den tilsynsførende fremsætter følgende henstilling for at forbedre teksten med hensyn til information af registrerede: den måde, hvorpå registrerede informeres om, at de har særlige rettigheder, afhænger af formatet for bødetilkendegivelsen. Det er derfor vigtigt, at artikel 5 omfatter alle de oplysninger, der er relevante for den registrerede, på et sprog, som vedkommende forstår. Der er foreslået en mulig affattelse i punkt 22 i udtalelsen.

32.

I forbindelse med sikkerhed har den tilsynsførende ikke nogen indvendinger mod at bruge en allerede bestående infrastruktur til informationsudveksling — for så vidt dette begrænser finansielle eller administrative byrder, men han insisterer på, at dette ikke bør føre til interoperabilitet med andre databaser. Den tilsynsførende ser med tilfredshed på den begrænsning, der findes i forslaget, hvorefter oplysningerne ikke kan anvendes af andre medlemsstater end den, hvor overtrædelsen blev begået.

33.

Den tilsynsførende står til rådighed med henblik på yderligere høring for så vidt angår de fælles regler, som Kommissionen skal udarbejde vedrørende de tekniske procedurer for elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne, og navnlig for så vidt angår sikkerhedsaspekterne af disse regler.

3)

Forslagets retlige aspekter, »proportionalitetsprincippet«.

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/13

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5333. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/13

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5376. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/14

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/15

—

navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

—

virksomhedens samlede omsætning i euro i perioden fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008

—

det samlede antal ansatte

—

en udførlig beskrivelse af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare

—

mængden i ton og værdien i euro af importen til og videresalget på markedet i Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina i perioden fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008

—

navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder (7), der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, samt nøjagtig angivelse af disse virksomheders aktiviteter

—

alle andre relevante oplysninger, som kunne være nyttige for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven.

i)

De oplysninger, der er nævnt i punkt 5.1, litra a), nr. i), skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, da Kommissionen påtænker at høre berørte parter, som har erklæret sig rede til at indgå i en stikprøve, om den endelige udtagning af denne senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii)

Alle andre oplysninger, der er relevante for udtagningen af stikprøven, jf. punkt 5.1, litra a), nr. ii), skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

iii)

Besvarelser af spørgeskemaerne fra parter, der indgår i stikprøven, skal være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter, at de har fået meddelelse om, at de indgår i stikprøven.

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 04/92

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 65 05

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/19

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/21

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/23

1.

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1), kan Kommissionen — når den agter at vedtage en beslutning, hvorefter en overtrædelse kræves bragt til ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de betænkeligheder, som Kommissionen har, og som den har underrettet de pågældende virksomheder om i sin foreløbige vurdering — ved beslutning gøre disse tilsagn bindende for virksomhederne. En sådan beslutning kan vedtages for en bestemt periode, og i beslutningen konkluderes det, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind. I henhold til artikel 27, stk. 4 i samme forordning offentliggør Kommissionen et kortfattet resumé af sagen og hovedindholdet af de afgivne tilsagn. Interesserede parter kan fremsætte bemærkninger hertil inden for en tidsfrist, som fastsættes af Kommissionen.

2.

Den 15. oktober 2008 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering i henhold til artikel 9, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1/2003 vedrørende de påståede overtrædelser, som RWE AG, Essen og dets datterselskaber har begået på det tyske gasmarked (»RWE«).

3.

Ifølge den foreløbige vurdering har RWE en dominerende stilling på markedet for gastransport inden for sit distributionsområde. I den foreløbige vurdering udtrykkes der betænkeligheder over, at RWE kan have misbrugt sin dominerende stilling som omhandlet i artikel 82 i EF-traktaten, især ved at nægte at levere gas til tredjeparter og ved at udvise en adfærd, der sigter på at reducere avancerne for RWE's konkurrenter i de senere led på markedet for gasleverancer (»margenklemme«).

4.

RWE er ikke enig i Kommissionens foreløbige vurdering. Virksomheden har alligevel tilbudt at afgive tilsagn i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder. Hovedelementerne i de afgivne tilsagn kan sammenfattes således:

5.

RWE afhænder sine nuværende tyske gasdistributionsaktiviteter til en egnet køber. Denne transaktion må ikke give anledning til, at der umiddelbart opstår konkurrencemæssige betænkeligheder. RWE afgav navnlig tilsagn om at afhænde:

6.

RWE forpligter sig endvidere til i en begrænset periode på op til fem gasår efter salgets afslutning at stille de hjælpetjenester, der er nødvendige for driften af transmissionsnettet, til rådighed for køber, f.eks. levering af gasfleksibilitetstjenester.

7.

Der stilles de medarbejdere og det ledelsespersonale, der er nødvendig for driften af transmissionsnettet, til rådighed.

8.

Tilsagnene offentliggøres i fuldt omfang på tysk på Generaldirektoratet for Konkurrences websted:

http://ec.europa.eu/comm/competition/index_da.html

9.

Kommissionen agter, med forbehold af markedstesten, at vedtage en beslutning i henhold til artikel 9, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1/2003, hvorved de tilsagn, der er sammenfattet ovenfor og offentliggjort i fuldt omfang på Generaldirektoratet for Konkurrences websted, erklæres for bindende.

10.

I overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003, opfordrer Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de afgivne tilsagn. Kommissionen anmoder i den forbindelse interesserede parter om at kommentere, hvorvidt de aktiver og rettigheder, som RWE tilbyder at overføre til køberen (se nærmere beskrivelse i oversigt 1-6) er tilstrækkelige til at sikre virksomhedens rentabilitet og, hvis visse elementer mangler, at give en detaljeret beskrivelse af disse elementer. Disse bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Interesserede parter anmodes også om at indsende en ikke-fortrolig udgave af deres bemærkninger, hvor forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger er slettet og efter omstændighederne erstattet af en ikke-fortrolig udgave eller af ordet »forretningshemmeligheder« eller »fortroligt«. Der vil blive taget hensyn til berettigede anmodninger om fortrolig behandling.

11.

Bemærkningerne, med angivelse af referencen COMP/B-1/39.402 — RWE's afskærmning, kan sendes til Kommissionen pr. e-mail (COMP-GREFFE-ANTITRUST@ec.europa.eu), pr. fax. ((32-2) 295 01 28), eller pr. brev til følgende adresse:

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/25

Malt — fremstillet af toradet forårsbyg. Malten skal opfylde følgende krav:

Vand — fra byens vandforsyningsnet. Humle — fra sorterne Žatecký poloraný červeňák og Magnum anvendes i form af granulat eller som ekstrakt. Sorterne har længe været anvendt på grund af deres egenskaber og deres indvirkning på slutproduktets — dvs. øllets — smag og aroma. Begge disse to sorter bibringer »Brněnské pivo« eller »Starobrněnské pivo« deres karakteristiske, fine bitterhed.

5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/s3