ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 266

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

51. årgang
21. oktober 2008


Informationsnummer

Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Kommissionen

2008/C 266/01

Meddelelse i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) ( 1 )

1

2008/C 266/02

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5300 — Gores Group LLC/Siemens Enterprise Communications) ( 1 )

7

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Kommissionen

2008/C 266/03

Euroens vekselkurs

8

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2008/C 266/04

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

9

 

V   Udtalelser

 

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

 

Det Europæiske Lægemiddelagentur

2008/C 266/05

Indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på etablering af en liste over kontraktansatte til vikariater (EMEA, London)

12

2008/C 266/06

Ansættelse ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (London)

14

 

PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

 

Kommissionen

2008/C 266/07

Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger

15

 

PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Kommissionen

2008/C 266/08

Statsstøtte — Spanien — Statsstøtte C 22/08 (ex N 222/07 og N 242/07) — Støtte til El Pozo Alimentación, SA — Opfordring til at fremsætte bemærkninger i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2

16

 

2008/C 266/09

Meddelelse til læserne(se omslagets tredje side)

s3

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Kommissionen

21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/1


Meddelelse i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (»konsortier«)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 266/01)

Kommissionen opfordrer hermed i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 (1) interesserede parter til at fremsende deres bemærkninger til vedlagte udkast til Kommissionens forordning (EF) om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler på området søtransport. Bemærkningerne (med reference HT.1065) bør fremsendes senest en måned efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Reference HT.1065

Kontor COMP/F1, kontoradresse J70 2/55

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 01 28

E-mail: COMP-GREFFE-ANTITRUST@ec.europa.eu

»FORELØBIGT UDKAST

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. (XXX)

af (XXX)

om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (»konsortier«)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 af 25. februar 1992 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (2), særlig artikel 1,

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning (3),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EØF) nr. 479/92 giver Kommissionen beføjelse til ved en forordning at anvende traktatens artikel 81, stk. 3, på visse aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis mellem rederier (konsortier) angående fælles drift af linjeskibsfart, som, i kraft af det samarbejde de afføder mellem de deltagende rederier, kan begrænse konkurrencen inden for fællesmarkedet og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og som derfor kan falde ind under forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1.

(2)

Kommissionen har bragt denne beføjelse i anvendelse, da den vedtog Kommissionens forordning (EF) nr. 823/2000 af 19. april 2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (4), en forordning, der udløber den 25. april 2010. På grundlag af Kommissionens erfaringer hidtil kan det konkluderes, at en gruppefritagelse for konsortier fortsat er berettiget, da det har vist sig, at den fungerer tilfredsstillende til fordel for såvel transportører som brugere. Forordningen bør imidlertid tilpasses for at fjerne henvisninger til den ophævede forordning (EF) nr. 4056/86, der indeholder gruppefritagelsen for linjekonferencer, og som gjorde det muligt for linjerederier at fastsætte priser og kapacitet. Med tilpasningen indføres tillige ændringer for at skabe større sammenhæng mellem forordning (EF) nr. 823/2000 og andre gældende gruppefritagelsesforordninger for horisontalt samarbejde under behørig hensyntagen til den nuværende markedspraksis på linjeskibsfartsmarkedet.

(3)

Der findes en lang række forskellige former for konsortieaftaler på markedet. Med henblik på denne forordnings anvendelse bør der ved en konsortieaftale forstås en eller en række særskilte, men indbyrdes forbundne aftaler, der regulerer parternes drift af fælles farter. Aftalernes retlige form synes mindre betydningsfuld i forhold til det underliggende økonomiske forhold, som er, at parterne udbyder en ydelse i fællesskab.

(4)

Forordningen bør derimod ikke omfatte de konkurrencebegrænsende aftaler, som konsortier eller et eller flere konsortiemedlemmer måtte indgå med andre rederier. Den bør heller ikke finde anvendelse på konkurrencebegrænsende aftaler mellem forskellige konsortier, der opererer i den samme trafik, eller mellem medlemmer af sådanne konsortier.

(5)

Gruppefritagelsen bør begrænses til de aftaler, som med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i artikel 81, stk. 3.

(6)

Konsortier som defineret i nærværende forordning bidrager generelt til at øge produktiviteten og forbedre servicekvaliteten inden for linjeskibsfart, fordi de fremmer en rationalisering af de deltagende rederiers virksomhed og kan føre til stordriftsfordele med hensyn til brug af skibe og havneanlæg. De bidrager også til at fremme den tekniske og økonomiske udvikling ved at lette og tilskynde til øget brug af containere samt en mere effektiv udnyttelse af skibskapaciteten. Et af de væsentligste træk ved et konsortium, hvis formål består i at etablere og drive fælles farter, er, at det foretager kapacitetstilpasninger i forhold til skiftende udbud og efterspørgsel. Uberettiget produktionsnedskæring og fælles fastsættelse af fragtrater eller markedsopdeling eller kundefordeling fører derimod næppe til større effektivitet. Konsortieaftaler, der indebærer sådan virksomhed, bør derfor udelukkes fra forordningens anvendelsesområde, uanset parternes markedsstyrke.

(7)

En rimelig andel af de fordele, der følger af den forbedrede effektivitet, bør overføres til transportbrugerne. Brugerne af de søtransportydelser, der udbydes af konsortierne, kan drage fordel af den med konsortierne forbundne produktivitetsforbedring. Disse fordele kan bl.a. bestå i øget anløbsfrekvens eller bedre fordeling af denne, samt i større kvalitet og mere varieret udbud af transportydelser som følge af brug af mere moderne skibe og havne- eller andre anlæg.

(8)

Brugerne vil imidlertid kun kunne drage reelle fordele heraf i det omfang, hvor der hersker tilstrækkelig konkurrence på de farter, inden for hvilke konsortierne opererer. Dette krav i artikel 81, stk. 3, bør anses for at være opfyldt, når et konsortium forbliver under en given markedsandel og dermed kan formodes reelt eller potentielt at være udsat for effektiv konkurrence fra rederier uden for konsortiet. I vurderingen af markedsandele bør der tages hensyn til såvel den direkte trafik mellem konsortiets anløbshavne som til enhver konkurrence fra andre linjetransportydelser fra havne, der kan besejles i stedet for de af konsortiet benyttede havne, samt i givet fald konkurrencen fra andre transportformer.

(9)

Forordningen bør ikke fritage aftaler, der indeholder konkurrencebegrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå de mål, der ligger til grund for fritagelsen. De aktiviteter, som er nævnt i artikel 4, bør derfor ikke falde ind under forordningens anvendelsesområde.

(10)

Hertil kommer, at fritagelsen bør være betinget af opfyldelsen af visse betingelser. Konsortieaftaler skal navnlig indeholde bestemmelser, der sikrer ethvert medlemsrederi ret til at træde ud af konsortiet med rimeligt varsel. For stærkt integrerede konsortier og/eller konsortier med store investeringer bør der dog kunne gælde længere varsler i betragtning af de store investeringer, der er foretaget til konsortiets oprettelse, og den omfattende reorganisering, de må foretage ved et medlems udtræden. Det er rimeligt, at konsortier søger at sikre nye investeringer foretaget i eksisterende farter. Muligheden for, at parterne i en konsortieaftale kan forpligte sig ved en klausul om »ikke-udtræden« af konsortiet, bør derfor også gælde, når parterne i en eksisterende konsortieaftale er enedes om at foretage betydelige nye investeringer, og omkostningerne ved disse nye investeringer berettiger en ny klausul om »ikke-udtræden«.

(11)

Der bør desuden stilles betingelse om, at konsortierne og deres medlemmer ikke på samme linjefart anvender forskellige priser og vilkår udelukkende på grundlag af godsets oprindelses- eller bestemmelsesland og derved skaber fordrejninger i trafikken inden for Fællesskabet til skade for bestemte havne, afskibere, transportører eller speditører, medmindre der er en økonomisk begrundelse for at anvende sådanne priser eller vilkår.

(12)

Til gruppefritagelsen bør tillige knyttes visse forpligtelser. Transportbrugerne bør således til enhver tid kunne få indsigt i vilkårene for de søtransportydelser, der udbydes af konsortiemedlemmerne i fællesskab. Der bør fastsættes bestemmelser om en procedure for regulære konsultationer mellem konsortiet og transportbrugerne om de med aftalerne forbundne aktiviteter. Formålet med denne forordning er desuden at præcisere, hvad der skal forstås ved »regulære konsultationer«, og fastlægge de vigtigste trin i denne konsultationsprocedure.

(13)

Sådanne konsultationer vil kunne sikre, at markedet for søtransportydelser kan fungere mere effektivt under hensyntagen til brugernes behov. Der bør derfor indrømmes fritagelse for visse former for konkurrencebegrænsende praksis, som disse konsultationer kan resultere i. Sådanne konsultationer bør imidlertid begrænses til vilkårene for og kvaliteten af de linjetransportydelser, konsortiet eller dets medlemmer tilbyder, og som er fritaget i henhold til denne forordning.

(14)

Markedsandelsloftet, udelukkelsen af visse former for adfærd fra fritagelsen samt de øvrige betingelser og forpligtelser i tilknytning dertil vil sædvanligvis kunne sikre, at de aftaler, der er omfattet af gruppefritagelsen, ikke giver de pågældende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af den pågældende trafik.

(15)

I konkrete tilfælde, hvor aftaler, der falder ind under denne forordning, alligevel har virkninger, der er uforenelige med artikel 81, stk. 3, kan Kommissionen inddrage gruppefritagelsen.

(16)

Denne forordning er ikke til hinder for anvendelse af traktatens artikel 82.

(17)

Forordning (EF) nr. 823/2000 udløber, og der bør derfor vedtages en ny, der fornyer gruppefritagelsen —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder kun anvendelse på konsortier i det omfang, de driver international linjeskibsfart til eller fra en eller flere havne i Fællesskabet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»konsortium«: en aftale eller en række særskilte, men indbyrdes forbundne aftaler, indgået mellem mindst to rederier, der på et eller flere trafikområder driver regelmæssig international linjeskibstrafik med transport udelukkende af gods, hovedsagelig i containere, med det formål at etablere et samarbejde om fælles farter, som tager sigte på at forbedre de ydelser, de enkelte medlemmer hver for sig kan tilbyde uden at deltage i et konsortium, med det formål at rationalisere deres virksomhed gennem tekniske, driftsmæssige og/eller kommercielle arrangementer

2)

»linjefart«: godstransport i regelmæssig skibsfart på en eller flere faste ruter, som foregår efter en forud bekendtgjort fartplan, og som tilbydes enhver transportbruger, der kan benytte sig heraf mod betaling, også på lejlighedsvist grundlag

3)

»servicearrangement«: et kontraktarrangement indgået mellem en eller flere transportbrugere og et individuelt konsortiemedlem eller et konsortium, i henhold til hvilket en bruger til gengæld for at forpligte sig til at lade en vis godsmængde transportere inden for et givet tidsrum modtager en individuel forpligtelse fra konsortiemedlemmet eller konsortiet til at levere en ydelse af en bestemt, individualiseret kvalitet, som er særligt afpasset efter brugerens behov

4)

»transportbruger«: enhver virksomhed (f.eks. afskiber, modtager, speditør osv.) eller dennes repræsentative organisationer, der har indgået eller tilkendegivet at ville indgå aftale med et konsortium (eller et konsortiemedlem) om transport af gods

5)

»konsortiedriftens begyndelse«: den dato, hvor det første skib sejler i konsortiedriften, eller — såfremt der er foretaget betydelige nye investeringer — den dato, hvor det første skib sejler under betingelser direkte affødt af denne betydelige nye investering

6)

»betydelig ny investering«: en investering, der resulterer i bygning, køb eller langfristet befragtning af et eller flere nye skibe, der er specielt udformet til og af afgørende betydning for konsortiedriften, og som udgør mindst halvdelen af de samlede investeringer, som konsortiemedlemmerne har foretaget i forbindelse med konsortiedriften.

KAPITEL II

FRITAGELSER

Artikel 3

Fritagne aftaler

1.   I henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, og de i denne forordning fastsatte betingelser erklæres traktatens artikel 81, stk. 1, uanvendelig på de aktiviteter, som er nævnt i stk. 2, og som udøves inden for rammerne af konsortier som defineret i denne forordnings artikel 1 og 2.

2.   Erklæringen om uanvendelighed gælder udelukkende for følgende aktiviteter:

a)

aktiviteter i forbindelse med fælles drift af linjeskibsfart, der omfatter en eller flere af nedennævnte aktiviteter:

i)

koordinering og/eller fælles fastsættelse af fartplaner og anløbshavne

ii)

udveksling, salg eller krydsbefragtning af lastrum eller »slots« på skibe

iii)

pooling af skibe og/eller havneanlæg

iv)

et eller flere fælles driftskontorer

v)

tilrådighedsstillelse af containere, chassiser og andet udstyr og/eller leje, leasing eller køb af sådant udstyr

vi)

brug af et elektronisk dataudvekslingssystem og/eller et fælles dokumentationssystem

b)

kapacitetstilpasninger i forhold til skiftende udbud og efterspørgsel

c)

fælles drift eller brug af havneterminaler og ydelser i tilknytning hertil (f.eks. lægter- og stevedore-ydelser)

d)

enhver anden aktivitet i tilknytning til de under litra a)-c) nævnte aktiviteter, som er nødvendige for disse.

3.   Følgende skal i særdeleshed betragtes som værende tilknyttede og nødvendige aktiviteter som omhandlet i stk. 2, litra d):

a)

konsortiemedlemmers pligt til i den pågældende trafik at benytte skibe tildelt konsortiet og til at afstå fra at befragte lastrum på skibe tilhørende tredjeparter

b)

konsortiemedlemmers pligt til at afstå fra at tildele eller bortfragte lastrum til andre rederier i den pågældende trafik, medmindre det sker med de andre konsortiemedlemmers forudgående samtykke.

Artikel 4

Aftaler udelukket fra fritagelsen

Fritagelsen efter artikel 3 gælder ikke for aftaler, der direkte eller indirekte, alene eller kombineret med andre faktorer, som parterne har afgørende indflydelse på, har til formål at:

a)

fastsætte priser for salg af linjetransportydelser til tredjemand

b)

begrænse kapacitet eller salg, bortset fra de kapacitetstilpasninger, der er nævnt i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra b)

c)

opdele markeder eller kunder.

KAPITEL III

BETINGELSER FOR FRITAGELSE

Artikel 5

Betingelser med hensyn til markedsandel

1.   For at være omfattet af fritagelsen efter artikel 3 skal konsortier, på hvert af de markeder, de opererer på, have en markedsandel på under 30 % målt i forhold til den transporterede godsmængde (fragttonnage eller TEU).

2.   For at fastslå, om dette loft er overholdt:

a)

sammenlægges markedsandelene for de rederier, der såvel enkeltvis som inden for et konsortium tilbyder ydelser på det samme givne marked

b)

sammenlægges markedsandelene for konsortier, der opererer på det samme givne marked, og som er indbyrdes forbundne ved deres medlemskab.

3.   Fritagelsen efter artikel 3 fortsætter med at gælde, når den i stk. 1 fastsatte markedsandel overskrides med ikke mere end en tiendedel i to på hinanden følgende kalenderår.

4.   Ved overskridelse af de i stk. 1 og 3 fastsatte grænser fortsætter fritagelsen efter artikel 3 med at gælde i en periode på seks måneder regnet fra udgangen af det kalenderår, hvori grænsen blev overskredet. Denne periode forlænges til tolv måneder, når overskridelsen beror på, at et rederi uden for konsortiet har trukket sig ud af markedet.

Artikel 6

Andre betingelser

For at være omfattet af fritagelsen efter artikel 3 skal samtlige følgende betingelser være opfyldt:

a)

konsortiet skal give hvert konsortiemedlem mulighed for at indgå servicearrangementer ved en individuel kontrakt

b)

konsortieaftalen skal give medlemsrederierne mulighed for at træde ud af konsortiet uden nogen økonomisk eller anden form for sanktion, som f.eks. påbud om at ophøre med at sejle i den eller de pågældende farter, uanset om der åbnes mulighed for at genoptage sejladsen efter udløbet af et vist tidsrum. Denne ret til at træde ud kan være forbundet med et opsigelsesvarsel på højst seks måneder. Konsortieaftalen kan dog indeholde en bestemmelse om, at den varslede opsigelse tidligst kan finde sted efter en indledende periode på højst atten måneder efter konsortieaftalens ikrafttræden eller efter ikrafttrædelsen af aftalen om at foretage en betydelig ny investering i den fælles konsortiedrift. Såfremt aftalens ikrafttræden ligger forud for konsortiedriftens begyndelse, er varigheden af den periode, hvor aftalen ikke kan opsiges, højst 24 måneder efter aftalens ikrafttræden eller ikrafttrædelsen af en forpligtelse til at foretage betydelige nye investeringer i den fælles konsortiedrift. I stærkt integrerede konsortier, hvor der er foretaget omfattende investeringer, fordi medlemmerne har måttet købe eller befragte skibe med henblik på konsortiets oprettelse, må opsigelsesvarslet også højst være på seks måneder, men aftalen kan indeholde en bestemmelse om, at en sådan opsigelse tidligst kan finde sted efter en indledende periode på 30 måneder efter konsortieaftalens ikrafttræden eller efter ikrafttrædelsen af aftalen om at foretage en betydelig ny investering i den fælles konsortiedrift. Såfremt aftalens ikrafttræden ligger forud for konsortiedriftens begyndelse, er varigheden af den indledende periode højst 36 måneder efter aftalens ikrafttræden eller ikrafttrædelsen af en forpligtelse til at foretage betydelige nye investeringer i den fælles konsortiedrift

c)

hverken konsortiet eller konsortiemedlemmerne må udøve diskrimination mod bestemte havne, brugere eller transportører inden for fællesmarkedet ved for transport af identiske varer inden for aftaleområdet at anvende forskellige priser og vilkår for forskellige afsender- eller modtagerlande eller for forskellige afskibnings eller modtagerhavne, medmindre disse forskelle i priser eller vilkår er økonomisk begrundet i forskelle i transportomkostningerne.

KAPITEL IV

FORPLIGTELSER

Artikel 7

Forpligtelse til at konsultere transportbrugerne

1.   Til fritagelsen efter artikel 3 knyttes forpligtelserne i denne artikels stk. 2 og 3.

2.   Mellem transportbrugerne eller deres repræsentative organisationer og konsortiet skal der foregå regulære konsultationer med henblik på at finde løsninger på alle væsentlige spørgsmål — undtagen rent driftsmæssige spørgsmål af mindre betydning — i forbindelse med vilkårene for og kvaliteten af de linjetransportydelser, konsortiet eller dets medlemmer tilbyder.

3.   Disse konsultationer skal finde sted, når som helst en af de ovennævnte parter anmoder herom.

4.   Konsultationerne skal finde sted, førend den foranstaltning, konsultationen vedrører, iværksættes, medmindre der foreligger force majeure. Er konsortiemedlemmerne i en force majeure-situation nødsaget til at iværksætte en beslutning, før konsultationer har fundet sted, skal der, hvis der fremsættes anmodning herom, afholdes konsultationer herom senest ti arbejdsdage efter anmodningen. Medmindre der foreligger force majeure som ovenfor omhandlet, hvilket i så fald skal anføres i meddelelsen om den pågældende foranstaltning, må der ikke finde nogen offentlig bekendtgørelse af denne foranstaltning sted, før konsultationerne er gennemført.

5.   Konsultationerne er en proces, der omfatter følgende trin:

a)

konsortiet skal give transportbrugeren eller dennes repræsentative organisationer fyldestgørende skriftlige oplysninger om det spørgsmål, der er genstand for konsultationen, før denne finder sted

b)

parterne udveksler dernæst deres synspunkter skriftligt og/eller mundtligt på møder, hvor repræsentanterne for konsortiemedlemmerne og for de deltagende transportbrugere eller disse repræsentative organisationer har de fornødne beføjelser til at nå til enighed, og parterne skal hver især bestræbe sig på at nå frem til en sådan enighed

c)

i tilfælde af, at parterne til trods for deres gensidige bestræbelser herpå ikke har kunnet nå til enighed, skal de anerkende og officielt bekendtgøre den manglende enighed. Hver af parterne kan underrette Kommissionen herom

d)

der kan fastsættes en rimelig frist for, hvornår konsultationerne skal være afsluttet, så vidt muligt efter fælles overenskomst mellem parterne. Medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, eller parterne er enige herom, skal denne frist være på mindst en måned.

6.   Transportbrugerne skal efter anmodning og mod rimeligt gebyr kunne få oplyst vilkårene for de linjetransportydelser, konsortiet og dets medlemmer tilbyder, herunder også vilkårene i forbindelse med disse ydelsers kvalitet og enhver ændring heri, og disse vilkår skal være fremlagt til gennemsyn uden gebyr på konsortiemedlemmernes eller konsortiets samt alle agenters kontorer.

Artikel 8

Andre forpligtelser knyttet til fritagelsen

Ethvert konsortium, der ønsker at være omfattet af denne forordning, skal efter simpel anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstats kompetente myndigheder kunne godtgøre, at det opfylder betingelserne og forpligtelserne i artikel 5 til 7 ovenfor. Med henblik herpå skal den anmodende myndighed fastsætte en tidsfrist, der mindst er på tre måneder.

KAPITEL V

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 9

Tavshedspligt

1.   De oplysninger, som modtages i medfør af artikel 8, må kun anvendes til gennemførelse af denne forordning.

2.   Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder samt disses embedsmænd og andre ansatte må ikke videregive de oplysninger, de er kommet i besiddelse af under anvendelse af denne forordning, og som pr. definition er underlagt tavshedspligt.

3.   Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggørelse af generelle oplysninger eller undersøgelser, der ikke indeholder angivelse af bestemte virksomheder eller virksomhedssammenslutninger.

Artikel 10

Inddragelse i konkrete tilfælde

1.   I overensstemmelse med artikel 29 i forordning (EF) nr. 1/2003 (5) kan Kommissionen inddrage gruppefritagelsen i konkrete tilfælde, hvis den konstaterer, at en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis, som er fritaget efter nærværende forordnings artikel 3, alligevel har visse virkninger, der er uforenelige med traktatens artikel 81, stk. 3, og navnlig når:

a)

konsortiemedlemmerne på det marked, hvor konsortiet driver virksomhed, reelt eller potentielt ikke er udsat for effektiv konkurrence fra rederier, der står uden for konsortiet

b)

forbrugerne ikke får en rimelig andel i de fordele, konsortiet afføder, navnlig hvis konsortiet gentagne gange har tilsidesat konsultationspligten i denne forordnings artikel 7.

2.   Når aftaler, vedtagelser inden for virksomhedssammenslutninger eller samordnet praksis, som omhandlet i stk. 1 i et konkret tilfælde, har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 81, stk. 3, på en medlemsstats område, eller på en del af dette område, der frembyder alle de særskilte geografiske markedskarakteristika, kan konkurrencemyndigheden i denne medlemsstat inddrage den pågældende gruppefritagelse for dette område.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 26. april 2010.

Den anvendes indtil den 25. april 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.«.


(1)  EFT L 55 af 29.2.1992, s. 3.

(2)  EFT L 55 af 29.2.1992, s. 3.

(3)  […]

(4)  EFT L 100 af 20.4.2000, s. 24.

(5)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.


21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/7


Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.5300 — Gores Group LLC/Siemens Enterprise Communications)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 266/02)

Den 19. september 2008 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5300. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Kommissionen

21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/8


Euroens vekselkurs (1)

20. oktober 2008

(2008/C 266/03)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3424

JPY

japanske yen

136,45

DKK

danske kroner

7,4538

GBP

pund sterling

0,77165

SEK

svenske kroner

9,919

CHF

schweiziske franc

1,5299

ISK

islandske kroner

305

NOK

norske kroner

8,787

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

24,986

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

268,27

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,7091

PLN

polske zloty

3,5766

RON

rumænske lei

3,6545

SKK

slovakiske koruna

30,465

TRY

tyrkiske lira

2,0331

AUD

australske dollar

1,936

CAD

canadiske dollar

1,59

HKD

hongkongske dollar

10,4133

NZD

newzealandske dollar

2,179

SGD

singaporeanske dollar

1,9853

KRW

sydkoreanske won

1 768,61

ZAR

sydafrikanske rand

13,5213

CNY

kinesiske renminbi yuan

9,1685

HRK

kroatiske kuna

7,1792

IDR

indonesiske rupiah

13 215,93

MYR

malaysiske ringgit

4,7279

PHP

filippinske pesos

64,3

RUB

russiske rubler

35,2765

THB

thailandske bath

46,017

BRL

brasilianske real

2,8329

MXN

mexicanske pesos

17,1693


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/9


Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

(2008/C 266/04)

Sag nr.: XA 219/08

Medlemsland: Danmark

Region: Danmark

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Kartoflens muligheder

Retsgrundlag: Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), cf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004.

Artikel 15, stk. 2, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1857/2006

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb, der ydes til virksomheden: 500 000 DKK

Maksimal støtteintensitet: 44 %

Gennemførelsesdato: Den 30. juni 2008 eller tidligst når Kommissionens registrering af støtteordningen under forordning (EF) nr. 1857/2006 foreligger

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Den 31. december 2008

Målet med støtten: En analyse af danskernes forbrug af og holdning til kartoflen og andre former for tilbehør samt udarbejdelse af en strategi for generisk markedsføring af kartoflen. Støtten ydes i henhold til artikel 15, stk. 2, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1857/2006.

Udgifterne omfatter markedsanalyse, markedsføringsplan, trykning af rapport og rejseudgifter

Berørt(e) sektor(er): Landbrugssektoren

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Kartoffelafgiftsfonden

Grindstedvej 55

DK-7184 Vandel

Websted: www.kartoffelafgiftsfonden.dk/Regnskab_budget/Budget08_1.pdf

Andre oplysninger: —

Sag nr.: XA 225/08

Medlemsstat: Spanien

Region: Castile-La Mancha

Støtteordningens benævnelse: Ayudas para el asesoramiento en sanidad vegetal

Retsgrundlag: Orden de 15-04-2008, de la Consejería de Agricultura, por la que se establecen las bases reguladoras de las ayudas para el asesoramiento en sanidad vegetal y se convocan para la campaña 2008

Forventede årlige udgifter til ordningen eller samlet individuel støtte til virksomheden: 1 300 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: 75 % af udgifterne til rådgivning

Gennemførelsesdato: Fra offentliggørelsen af registreringsnummeret på ansøgningen om fritagelse på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Den 31. december 2013

Målet med støtten: Støtte til teknisk rådgivning inden for plantesundhed og mere specifikt udarbejdelse og forbedring af plantesundhedsplaner og den tekniske rådgivning på området, optimering af anvendelsen af plantesundhedsprodukter ved at kombinere behandlinger og bekæmpelsesteknikker med henblik på plantebeskyttelse, overholdelse af bestemmelserne for fødevaresikkerhed og fødevarehygiejne for at opnå sundere produkter. Støtten ydes i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006, navnlig gennem rådgivning til små og mellemstore landbrugsvirksomheder, der gives af producentsammenslutninger, delvis som kompensation for disses udgifter i forbindelse med rådgivningen i form af personale- og uddannelsesudgifter, indkøb af materiale, dokumentation og udstyr

Berørt(e) sektor(er): Landbrugsproducenter i primærsektoren af regionens hovedafgrøder

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Consejería de Agricultura

C/ Pintor Matías Moreno, no 4

E-45004 Toledo

Websted: Foreløbigt link:

http://www.jccm.es/agricul/agricultura_ganaderia/sanidad_vegetal/ayudas/CLM_Ayudas%20ASV-Para_UE.pdf

Efter offentliggørelse:

http://www.jccm.es/cgi-bin/docm.php3

Toledo, den 26. maj 2008

La Secretaria General Técnica

Rosa Natividad ZAMBUDIO

Sag nr.: XA 226/08

Medlemsstat: Spanien

Region: Valencia

Virksomhed, der modtager en individuel støtte: Asociación de Ganaderos de Caprino de Raza Murciano-Granadina de la Comunidad Valenciana

Retsgrundlag: Resolución de la Consellera de Agricultura, Pesca y Alimentación, que concede la subvención basada en una línea nominativa descrita en la ley 15/2007 de presupuestos de la Generalitat

Forventede årlige udgifter: 12 000 EUR i 2008

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: Fra datoen for offentliggørelse af registreringsnummeret på ansøgningen om fritagelse på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Den individuelle støttes varighed: 2008

Målet med støtten: Plan for fremme og bevarelse af gederacen Murciano-Granadina gennem føring af stambøger (artikel 16), uddannelse af producenter samt udbredelse af racen og kendskabet til racen (artikel 15). Som støtteberettigede udgifter betragtes: udgifter til planlagte tjenesteydelser, udgifter til nødvendige forbrugsvarer i forbindelse med mælkekontrol og analyser, udgifter til tjenesteydelser, der leveres af en tredjepart (vedligeholdelse af software, føring af stamkort, analyser af prøver og teknisk bistand til producenter) og udgifter til uddannelsesplanen for producenter

Berørt(e) sektor(er): Gedeproducenter i Comunidad Valenciana, som bl.a. opdrætter geder af racen Murciano-Granadina

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Conselleria de Agricultura, Pesca y Alimentación

Amadeo de Saboya, no 2

E-46010 Valencia

Andre oplysninger: Teksten til beslutningen om ydelse af støtte vedlægges

Websted: http://www.agricultura.gva.es/especiales/ayudas_agrarias/pdf/AMURVAL.pdf

Valencia, den 2. juni 2008

La directora general de Producción Agraria

Laura Peñarroya FABREGAT

Sag nr.: XA 233/08

Medlemsstat: Italien

Region: Provincia Autonoma di Trento

Støtteordningens navn: Iniziative per la valorizzazione dell'Agricoltura

Retsgrundlag:

1.

L.P. 4 del 28 marzo 2003«Sostegno dell'economia agricola, disciplina dell'agricoltura biologica e della contrassegnazione di prodotti geneticamente non modificati» articoli 47 e 49

2.

Deliberazione della Giunta provinciale di Trento n. 1010 del 18 aprile 2008, modificata con deliberazione n. 1390 del 30 maggio 2008

Forventede årlige udgifter til ordningen: Det årligt afsatte beløb er på 1 500 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: Ordningen træder i kraft fra offentliggørelsen af fritagelsesansøgningens identifikationsnummer på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Støtteordningens varighed: Der kan ydes støtte indtil den 31. december 2013

Målet med støtten:

a)

Udvikle og forbedre effektiviteten og det faglige niveau i Trento-provinsens landbrug og øge de økologiske produkters handelsværdi.

b)

Der henvises til artikel 10 og artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006 om fritagelse

Berørt(e) sektor(er): Landbrugssektoren

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Provincia Autonoma di Trento

Dipartimento Agricoltura e Alimentazione

Servizio Vigilanza e promozione delle attività agricole

Via G.B. Trener, 3

I-38100 Trento

Websted: http://www.delibere.provincia.tn.it/scripts/gethtmlDeli.asp?Item=9&Type=FulView

http://www.delibere.provincia.tn.it/scripts/gethtmlDeli.asp?Item=76&Type=FulView

http://www.delibere.provincia.tn.it/scripts/viewAllegatoDeli.asp?Item=76

Sag nr.: XA 235/08

Medlemsstat: Italien

Region: Regione Autonoma Valle d'Aosta

Støtteordningens benævnelse: Incentivi per servizi di assistenza tecnica finalizzata all'utilizzo delle risorse alimentari locali, quali prati e pascoli, e all'impiego di tecniche e di mezzi di produzione rispettosi dell'ambiente e attenti al benessere animale, purché essa non rientri nella normale gestione aziendale

Retsgrundlag: Legge Regionale 4 settembre 2001, n. 21 «Disposizioni in materia di allevamento zootecnico e relativi prodotti» e successive modificazioni e integrazioni (in particolare, l'articolo 2 comma 1 lettera c) e comma 1bis, l'articolo 3 e l'articolo 6 comma 1 lettera a) e deliberazione della Giunta regionale del 13 giugno 2008, n. 1814 «Precisazioni in merito alla concessione degli incentivi previsti per il settore della zootecnia dalle Leggi Regionali 4 settembre 2001, n. 21 e 22 aprile 2002, n. 3, e successive modificazioni e integrazioni»

Forventede årlige udgifter til ordningen: 6 800 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: 100 % af støtteberettigede udgifter

Gennemførelsesdato: Fra offentliggørelsen af registreringsnummeret på ansøgningen om fritagelse på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordningens varighed: Der kan ydes støtte under denne ordning indtil den 31. december 2013 og i 6 måneder herefter

Målet med støtten: Det tilsigtes gennem dette støttetiltag at yde bedrifter en teknisk bistand med henblik på at udnytte de lokale næringskilder, såsom enge og græsgange, og anvende miljø- og dyrevenlige produktionsteknikker og -metoder, forudsat de ikke allerede indgår i bedriftens normale driftspraksis.

Støtten ydes i form af subventionerede tjenesteydelser og omfatter ikke direkte betalinger til producenter. Disse tjenesteydelser udføres af avlersammenslutninger, diverse organer eller direkte af regionsforvaltningens ansvarlige tjenester.

Støtten kan opnås af alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser. Producentsammenslutningers eventuelle tilrettelæggelse af tjenesteydelserne forudsætter ikke medlemskab af disse organisationer for at få adgang til tjenesterne, og bidragene fra ikke-medlemmer til sammenslutningens eller organisationens administrationsudgifter er begrænset til udgifterne i forbindelse med den ydede tjeneste.

Udgifter i forbindelse med følgende aktiviteter anses for støtteberettigede:

Henvisning til fællesskabslovgivningen: artikel 15, stk. 1, stk. 2, litra a), b), c) og f), stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1857/2006.

Det påpeges, at der er en direkte henvisning til denne artikel, og således indirekte til alle betingelserne heri, i artikel 2, stk. 1, litra a), i lov nr. 21/2001

Berørt(e) sektor(er): Opdræt af arter anført i regionallov nr. 17 af 26. marts 1993 om oprettelse af regionsregistret over kvæg og dyreavlere (kvæg, får, geder, svin og heste) og andre husdyrarter

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Regione Autonoma Valle d'Aosta

Assessorato Agricoltura e Risorse naturali

Dipartimento Agricoltura

Direzione investimenti aziendali e sviluppo zootecnico

Loc. Grande Charrière, 66

I-11020 Saint-Christophe (Aosta)

Websted: http://www.regione.vda.it/gestione/sezioni_web/allegato.asp?pk_allegato=1348

Saint-Christophe

Il Coordinatore del Dipartimento Agricoltura

Emanuele DUPONT


V Udtalelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Det Europæiske Lægemiddelagentur

21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/12


Indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på etablering af en liste over kontraktansatte til vikariater (EMEA, London)

(2008/C 266/05)

Agenturet er ansvarligt for at koordinere vurderingen og overvågningen af human- og veterinærmedicinske lægemidler i Den Europæiske Union (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 — EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1). Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) blev oprettet i januar 1995. Det har et tæt samarbejde med Europa-Kommissionen, de 27 EU-medlemsstater, EØS-EFTA-landene og mange andre grupper i den offentlige og private sektor. Arbejdet i agenturet finder sted i et inspirerende multikulturelt miljø.

Yderligere oplysninger om EMEA og dets aktiviteter findes på Internettet. Vores webadresse er http://www.emea.europa.eu

EMEA ønsker at oprette en liste over kandidater, der er interesserede i midlertidig ansættelse som kontraktansatte. Jobprofilerne offentliggøres i et separat dokument, der er tilgængeligt på EMEA's websted.

De udvalgte kandidater vil blive optaget på en reserveliste og kan blive tilbudt midlertidig ansættelse som kontraktansatte på kontrakter af mellem tre måneders og fem års varighed i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968) (1) og EMEA's almindelige gennemførelsesbestemmelser for procedurerne for ansættelse og anvendelse af kontraktansatte ved EMEA (2).

Medarbejdere kan ansættes midlertidigt til erstatning for EMEA's midlertidigt ansatte (der er fraværende på grund af barselsorlov, fædreorlov, familieorlov, forældreorlov, langvarig sygdom m.m.) eller for at arbejde på specifikke kortfristede projekter, såfremt der foreligger den fornødne finansiering. Ansættelse som kontraktansat kan under ingen omstændigheder føre til en kontrakt som midlertidigt ansat, med mindre kandidaten består en prøve efter en yderligere udvælgelsesprocedure. Kontraktansatte kan kun få forlænget deres kontrakt én gang.

Tjenestestedet er Canary Wharf, London.

Kandidater skal være statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, eller i Island, Norge eller Liechtenstein, og være i besiddelse af deres borgerlige rettigheder.

Kandidater skal have opfyldt deres forpligtelser i henhold til de gældende love om værnepligt og skal opfylde de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende hverv.

De udførlige betingelser og stillingsbeskrivelse kan hentes ned fra EMEA's websted:

http://www.emea.europa.eu/htms/general/admin/recruit/recruitnew.htm

Ansøgningen skal indgives elektronisk på det skema, som findes på EMEA's websted.

Fristen for indgivelse af ansøgninger er den 2. december 2008 indtil midnat.

Der gøres opmærksom på at systemet, på grund af det store antal ansøgninger EMEA modtager ved udløbet af fristen for indsendelse af ansøgninger, kan have problemer med at behandle den store mængde data. Det tilrådes derfor at indsende ansøgningen i god tid inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du ønsker at blive informeret elektronisk om ledige stillinger, kan du registrere dig online på http://www.emea.europa.eu/ under »Online Mailing Service«.


(1)  http://ec.europa.eu/civil_service/docs/toc100_en.pdf

(2)  http://www.emea.europa.eu/pdfs/general/admin/recruit/42125407en.pdf


21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/14


Ansættelse ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (London)

(2008/C 266/06)

Agenturet har ansvaret for at koordinere vurderingen og overvågningen af human- og veterinærmedicinske lægemidler i Den Europæiske Union (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 — EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1). Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) blev oprettet i januar 1995. Det har tæt kontakt til Europa-Kommissionen, de 27 EU-medlemsstater, EØS- og EFTA-landene og mange andre grupper inden for den offentlige og den private sektor.

Du kan indhente yderligere oplysninger om EMEA og agenturets aktiviteter via internettet. Vores webadresse er: http://www.emea.europa.eu

Det Europæiske Lægemiddelagentur agter gennem en udvælgelsesprøve at oprette en ansættelsesreserve for følgende stilling:

EMEA/AD/272 — Sektionsleder, tilsyn (AD9)

EMEA/AD/273 — Systemadministrator: webservere & middle-tier (AD6)

EMEA/AD/274 — Systemadministrator: telefoni, Unified Communications og virtuel mødeinfrastruktur (AD5)

EMEA/AST/275 — Assistent: biblioteks-, dokumentstyrings- og publikationssektionen (AST3)

EMEA/AD/276 — Fuldmægtig, filemaker-udvikler (AD6)

EMEA/AD/277 — Fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler før godkendelse, sektionen for lægemidlers sikkerhed og virkning, centralnervesystembehandlingsområdet (AD8)

EMEA/AST/278 — Assistent, arkiv- og mailroomstyring, administrationsafdelingen (AST3).

De udvalgte ansøgere opføres på en reserveliste og kan afhængigt af budgetsituationen blive tilbudt en femårig kontrakt, som kan forlænges, i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968).

Tjenestestedet er London.

Ansøgeren skal være statsborger i en medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber eller i Island, Norge eller Liechtenstein og være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder.

De udførlige betingelser og stillingsbeskrivelsen kan downloades fra EMEA's hjemmeside:

http://www.emea.europa.eu/htms/general/admin/recruit/recruitnew.htm

Ansøgningen skal indgives elektronisk på det skema, som findes på EMEA's websted.

Fristen for indgivelse af ansøgninger er den 2. december 2008 indtil midnat.

Der gøres opmærksom på at systemet, på grund af det store antal ansøgninger EMEA modtager ved udløbet af fristen for indsendelse af ansøgninger, kan have problemer med at behandle den store mængde data. Det tilrådes derfor at indsende ansøgningen i god tid inden fristen.

Hvis du ønsker at modtage elektronisk meddelelse om nyopslåede stillinger, kan du registrere dig online på: http://www.emea.europa.eu/ under »Online Mailing Service«.


PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Kommissionen

21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/15


Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger

(2008/C 266/07)

1.

Kommissionen skal meddele, at medmindre der indledes en fornyet undersøgelse efter følgende procedure, udløber nedennævnte antidumpingforanstaltninger på de i tabellen angivne tidspunkter, jf. artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1).

2.   Procedure

Producenter i Fællesskabet kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse. Anmodningen skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade.

Skulle Kommissionen beslutte at foretage en fornyet undersøgelse af de pågældende foranstaltninger, vil importørerne, eksportørerne, repræsentanterne for eksportlandet og producenterne i Fællesskabet få lejlighed til at uddybe, afvise eller fremsætte bemærkninger til de spørgsmål, der er indeholdt i anmodningen om fornyet undersøgelse.

3.   Tidsfrist

Producenterne i Fællesskabet kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse på ovennævnte grundlag til Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel (Kontor H-1), N-105 04/92, B-1049 Bruxelles (2), på et hvilket som helst tidspunkt efter denne meddelelses offentliggørelse, men ikke senere end tre måneder før den i nedenstående tabel angivne dato.

4.

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96.

Vare

Oprindelses- eller eksportland(e)

Foranstaltninger

Reference

Udløbsdato

Regnbueørreder

Færøerne

Antidumpingtold

Rådets forordning (EF) nr. 437/2004 (EUT L 72 af 11.3.2004, s. 23)

12.3.2009

Tilsagn

Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2003 (EUT L 232 af 18.9.2003, s. 29), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 117/2004 (EUT L 17 af 24.1.2004, s. 4)


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  Fax (32-2) 295 65 05.


PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Kommissionen

21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/16


STATSSTØTTE — SPANIEN

Statsstøtte C 22/08 (ex N 222/07 og N 242/07) — Støtte til El Pozo Alimentación, SA

Opfordring til at fremsætte bemærkninger i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2008/C 266/08)

Ved brev af 20. maj 2008, der er gengivet på spansk på siderne efter dette resumé, meddelte Kommissionen Spanien, at den har besluttet at indlede proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for nævnte støtte.

Interesserede parter kan senest en måned efter datoen for offentliggørelsen af dette resumé og nævnte brev fremsætte bemærkninger til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektorat for Landbrug

Direktorat H — Landbrugslovgivning

Kontor H.2 — Konkurrencevilkår

Rue de la Loi, 130 5/94A

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 76 72

Bemærkningerne vil blive meddelt Spanien. Den part, der afgiver bemærkningerne, kan skriftligt og med begrundelse af anmodningen anmode om at forblive anonym.

RESUMÉ

Ved brev af 16. og 17. april 2007 meddelte de spanske myndigheder Kommissionen, at de påtænker at yde støtte til virksomheden El Pozo Alimentación, SA, der er en stor virksomhed i agrolevnedsmiddelsektoren. Ifølge støtteforanstaltning N 222/07 skal der gennemføres investeringer med henblik på at udvide og forbedre anlæggene i Alhama de Murcia (Murcia), der skal udføre en komplet tilvirkning af kød, mens støtteforanstaltning N 242/07 indebærer opførelse af en bygning på samme sted, hvor der skal fremstilles kødprodukter, der er skåret i skiver og emballeret. Kommissionen har besluttet at behandle de to anmeldelser samtidigt og betragte dem som én støtteforanstaltning. Da det drejer sig om investeringer med henblik på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i én og samme virksomhed og på næsten identiske vilkår, bør foranstaltningerne slås sammen for at vurdere de faktiske økonomiske virkninger for virksomheden.

Kommissionen har besluttet at indlede undersøgelsesproceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, over for nævnte foranstaltninger, fordi de tildeler virksomheden statsstøtte, hvis forenelighed med traktatens artikel 87 er tvivlsom.

Foranstaltningen skal undersøges på baggrund af de sektorrelevante konkurrenceregler, der gælder på anmeldelsestidspunktet. Det drejer sig i dette tilfælde om EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (1). I rammebestemmelsernes punkt 43 er det fastsat, at Kommissionen kun vil godkende investeringsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter med 750 ansatte og derover og en omsætning på 200 mio. EUR og derover, hvis den opfylder alle betingelserne i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (2) i de områder, der er regionalstøtteberettigede. Ifølge de af de spanske myndigheder fremsendte oplysninger har den pågældende virksomhed mere end 1 000 ansatte, så disse betingelser er opfyldt.

I punkt 38 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 præciseres det, at det er vigtigt at sikre, at regionalstøtte får en tilskyndende virkning, så der gennemføres investeringer, der ellers ikke ville være gennemført i de støtteberettigede områder. I den forbindelse er der fastsat en række uomgængelige betingelser for, at Kommissionen kan godkende en individuel støtte. De spanske myndigheder har meddelt Kommissionen, at investeringerne er blevet påbegyndt. De har dog ikke fremsendt en kopi af den støtteansøgning, som modtageren har indsendt. De har heller ikke fremsendt kopi af den skriftlige meddelelse fra den myndighed, der er ansvarlig for administrationen af ordningen, til modtageren, som skulle opfylde betingelserne for enten den individuelle støtte eller ad hoc-støtten. Kommissionen er derfor ikke i stand til at konstatere, om alle betingelser vedrørende den tilskyndende virkning er overholdt, og den skal derfor på nuværende tidspunkt sætte spørgsmålstegn ved støtteberettigelsen af det anmeldte projekt.

I punkt 51 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 er det endvidere fastsat, at udgifter til forundersøgelser og konsulentbistand i tilknytning til investeringen ikke kan tages i betragtning, for så vidt angår store virksomheder. Myndighederne bekræfter imidlertid i anmeldelsesformularen, at disse udgifter er medregnet i det foreliggende tilfælde. Da det drejer sig om en stor virksomhed, skal Kommissionen på nuværende tidspunkt sætte spørgsmålstegn ved støtteberettigelsen af disse udgifter.

BREVETS ORDLYD

»Tras haber examinado la información facilitada por las autoridades de su país en relación con las dos medidas arriba indicadas, la Comisión comunica a España por la presente su decisión de abrir el procedimiento dispuesto en el artículo 88, apartado 2, del Tratado CE.

I.   PROCEDIMIENTO

(1)

Por cartas de 16 y 17 de abril de 2007, registradas el día 18 del mismo mes, la Representación Permanente de España ante la Unión Europea notificó a la Comisión, de conformidad con el artículo 88, apartado 3, del Tratado, los proyectos de medidas arriba mencionados. La Comisión recibió información complementaria por cartas de 21 de junio, 13 de agosto y 24 de octubre de 2007 y de 18 de enero y 17 de marzo de 2008, esta última registrada el día 28 de ese mes.

(2)

El beneficiario de las dos ayudas es la empresa “El Pozo Alimentación, SA”. La ayuda N 222/07 contempla la realización de inversiones para la ampliación y mejora de las instalaciones en las que se efectúa un tratamiento completo de la carne. La otra ayuda, N 242/07, se destina a la construcción, en el mismo emplazamiento que esas instalaciones, de un edificio para la fabricación y envase de productos cárnicos cocidos, en lonchas.

(3)

La Comisión ha decidido tratar las dos ayudas conjuntamente y considerarlas como una sola. En efecto, dado que se trata de inversiones para la transformación y comercialización de productos agrícolas en una misma empresa y en condiciones prácticamente idénticas, ambas ayudas deben sumarse para conocer su impacto económico real en la empresa.

(4)

La notificación hace referencia a una medida que ya se comunicó en su día y fue autorizada por la Comisión, pero que no llegó a ejecutar España (N 750/02) (3). La ayuda ahora notificada, sin embargo, debe ser considerada como una nueva ayuda ya que las modificaciones ahora introducidas transforman esa medida en una nueva ayuda. Así, por ejemplo, el presupuesto que se contemplaba en la ayuda N 750/02 se aumenta ahora alrededor de un 100 %.

II.   DESCRIPCIÓN

(5)

Se trata de la notificación de una ayuda individual directa para la sociedad “El Pozo Alimentación, SA” (en lo sucesivo denominada “El Pozo”), que es una gran empresa del sector agroalimentario, con más de 1 000 trabajadores, situada en Alhama de Murcia (Murcia).

(6)

Los productos a los que pretenden destinarse las inversiones son los de carne de porcino y sus derivados (charcutería) y los de carne de pavo. El proyecto subvencionado, cuyas obras tendrán una duración de dos años, contempla la ampliación de las instalaciones dedicadas a la fabricación de productos despiezados, elaborados y presentados en pequeñas bandejas para su venta directa al consumidor en supermercados, grandes superficies, galerías comerciales e hipermercados.

(7)

Las inversiones, que consisten en la creación de nuevos edificios y la adquisición de equipos, tienen como objetivos concretos los siguientes:

[…] (4) (los corchetes en el texto indican secreto profesional),

[…],

mejorar las condiciones medioambientales […],

construir un edificio destinado a la fabricación y envase de productos cárnicos […],

[…] la calidad y la trazabilidad de los productos.

(8)

Las instalaciones, que compondrán un centro de tratamiento completo de carnes, tendrán una capacidad de sacrificio y producción equivalente a […] cerdos por hora. El cuadro que figura a continuación, facilitado por las autoridades españolas, muestra los productos/servicios objeto de las inversiones y el impacto de éstas en términos de producción.

Productos/Servicios

Cantidad (toneladas)

Antes de la inversión

Después de la inversión

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

(9)

Según las autoridades españolas, con el nuevo edificio destinado a la fabricación y envase de productos cárnicos […], la producción de los cuatro tipos de productos que presenta la empresa […] pasará de […] toneladas antes de la inversión a […] después de ella.

(10)

Según dichas autoridades, la ayuda excluye la compra de equipos de segunda mano y de activos inmateriales.

(11)

Se cubre, en cambio, el 50 % del coste de los estudios preparatorios que se realicen y de los servicios de asesoría que se consulten en relación con las inversiones.

(12)

También se incluye en los gastos subvencionables el coste de adquisición de activos —distintos de los terrenos y edificios— que sean objeto de arrendamiento financiero. Este último establece la obligación de comprar los activos —que no sean terrenos ni edificios— antes de la expiración del contrato. De esta forma, los bienes deberán ser propiedad del beneficiario en el momento de realizar las inversiones. Así mismo, las inversiones deben mantenerse durante un periodo mínimo de 5 años;

(13)

La ayuda consistirá en un solo pago que se hará efectivo al final del proyecto, una vez que la empresa pruebe de la debida forma la ejecución de las inversiones y el cumplimiento de todas las demás condiciones legalmente exigibles. Las inversiones deberán mantenerse durante un plazo mínimo de cinco años.

(14)

Según las autoridades españolas, se prevé la creación de 1 065 nuevos empleos como resultado de este proyecto. La empresa, además, mantendrá los 1 855 puestos de trabajo que existen hoy en Alhama de Murcia.

(15)

Dichas autoridades han explicado que, para evitar que haya acumulación de ayudas o que se sobrepase la intensidad de ayuda autorizada, el beneficiario debe presentar una declaración con todas las ayudas solicitadas y, en su caso, obtenidas para este mismo proyecto. La medida, según han explicado, no puede acumularse con otras ayudas de minimis.

(16)

Las autoridades españolas presentan como base jurídica de la ayuda las disposiciones siguientes:

Ley no 50/85, de 27 de diciembre, de incentivos regionales para la corrección de desequilibrios económicos interterritoriales,

Real Decreto no 1535/87, de 11 de diciembre, por el que se aprueba el Reglamento de desarrollo de la Ley no 50/85 de incentivos regionales para la corrección de desequilibrios económicos interterritoriales,

Real Decreto no 488/88, de 6 de mayo, de delimitación de la Zona de Promoción Económica de Murcia (modificado por Real Decreto no 1331/2001 y por Real Decreto no 178/2007).

(17)

El presupuesto de la ayuda, que corre a cargo del Ministerio de Economía, se eleva a 15 129 528 EUR, es decir, el 7,24 % de la inversión total necesaria, que asciende a 208 934 268 EUR.

(18)

Según la carta de las autoridades españolas fechada el 24 de octubre de 2007, el Ministerio de Economía no había pagado hasta ese momento ninguna ayuda en espera de que la Comisión adoptara una decisión. Sin embargo, la carta de 18 de enero de 2008 de dichas autoridades indicó que, en respuesta a la solicitud de ayuda de la empresa, se habían iniciado ya las inversiones previstas en el proyecto.

(19)

Las autoridades españolas consideran que la ayuda entra en el ámbito de aplicación de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013 y que se concede en virtud de un régimen de ayudas regionales ya autorizado por la Comisión (ayuda estatal N 38/87). En su opinión, por tanto, son aplicables aquí las normas de ese régimen.

III.   VALORACIÓN

(20)

Los artículos 87 y 88 del Tratado se aplican a todos los productos agrícolas que figuran en su anexo I y que están sujetos a una organización común de mercados (todos los productos agrícolas, salvo las patatas distintas de las de fécula, la carne de equino, la miel, el café, el alcohol de origen agrícola, el vinagre derivado de alcohol y el corcho) de conformidad con el reglamento que regula cada una de esas organizaciones. Por disposición del artículo 21 del Reglamento (CEE) no 2759/75 del Consejo, por el que se establece la organización común de mercados en el sector de la carne de porcino (5), y del artículo 19 del Reglamento (CEE) no 2777/75 del Consejo, por el que se establece la organización común de mercados en el sector de la carne de aves de corral (5), ambos artículos del Tratado son aplicables en uno y otro sector (6).

1.   Artículo 87, apartado 1, del Tratado

(21)

Según lo dispuesto en el artículo 87, apartado 1, del Tratado, son “incompatibles con el mercado común, en la medida en que afecten a los intercambios comerciales entre Estados miembros, las ayudas otorgadas por los Estados o mediante fondos estatales, bajo cualquier forma, que falseen o amenacen falsear la competencia, favoreciendo a determinadas empresas o producciones”.

(22)

De acuerdo con la jurisprudencia existente, son contrarias a las normas de competencia y están sujetas a la aplicación del artículo 87 (7) las ayudas estatales en las que concurran las circunstancias siguientes: que la ventaja sea concedida por un Estado o con recursos estatales; que la medida afecte a la competencia y al comercio entre los Estados miembros; que la medida ofrezca a sus destinatarios alguna ventaja que aligere la carga normal de su presupuesto; y que la medida presente un carácter específico o selectivo, favoreciendo a determinadas empresas o producciones y falseando así o amenazando falsear la competencia.

(23)

Es necesario, pues, en primer lugar, que la ventaja sea concedida directa o indirectamente por medio de recursos estatales y que sea imputable a un Estado (8). La ayuda aquí examinada consiste en una transferencia directa de recursos públicos destinada a la empresa privada “El Pozo Alimentación, SA”. La Comisión considera por tanto que en este caso se cumple el criterio relativo a los “recursos estatales”.

(24)

La ayuda debe también afectar a la competencia y a los intercambios entre los Estados miembros. Según la jurisprudencia constante en esta materia, los intercambios comerciales se consideran afectados si la empresa beneficiaria ejerce una actividad económica que es objeto de comercio entre los Estados miembros, lo que es el caso de la empresa El Pozo, que opera, en efecto, en dos sectores muy expuestos a la competencia, es decir, el de la carne de porcino y el de la carne de aves de corral y sus derivados. Además, el comercio de productos agrícolas entre la Unión Europea y España es muy importante (9). Debe señalarse, en este sentido, la existencia en el sector agrario de una intensa competencia entre los productores de los Estados miembros cuyos productos son objeto de intercambios intracomunitarios, así como la plena participación de los productores españoles en esa competencia. Se deduce así que la medida examinada puede afectar a esos intercambios por favorecer a un operador de un Estado miembro en detrimento de los de los otros Estados miembros. Así pues, dado que la medida tiene un efecto directo e inmediato en los costes de producción de los productos agrícolas que fabrica El Pozo en España, la Comisión considera que la medida afecta a la competencia y al comercio entre los Estados miembros.

(25)

En cuanto al hecho de que la medida ofrezca a sus beneficiarios una ventaja, debe señalarse que, según una jurisprudencia constante, la noción de ayuda es más general que la de subvención, dado que comprende no sólo las prestaciones positivas, como lo son las propias subvenciones, sino también ciertas intervenciones estatales que, pudiendo adoptar diversas formas, aligeran la carga normal del presupuesto de una empresa y que, por este motivo, pese a no constituir subvenciones en sentido estricto, son de la misma naturaleza y producen los mismos efectos que ellas (10). De ello se desprende que toda medida por la que las autoridades públicas de un Estado conceden a una empresa una ayuda que conlleva una transferencia de recursos estatales coloca al beneficiario en una situación financiera más favorable que la de las otras empresas y constituye así una ayuda estatal según los términos del Tratado CE. De concedérsele la ayuda, El Pozo se encontraría efectivamente en una situación financiera más favorable que la de sus competidores, motivo por el cual la Comisión considera que en este caso se cumple también el criterio referente a la “ventaja”.

(26)

La medida debe, por último, otorgar una ventaja selectiva en beneficio exclusivo de algunas empresas o sectores de actividad. El artículo 87 se refiere, en efecto, a las ayudas que falsean o amenazan falsear la competencia “favoreciendo a determinadas empresas o producciones” (11). Dado que la medida examinada viene a beneficiar únicamente a El Pozo, la Comisión estima que también aquí se cumple el criterio relativo a la “selectividad”.

(27)

A la vista de los argumentos arriba expuestos, la Comisión considera que la medida proyectada en favor de El Pozo implica una ventaja que sólo se concede a esa empresa —y de la que no pueden beneficiarse otros operadores— y que por ello falsea o amenaza falsear la competencia, favoreciendo a determinadas empresas o producciones y pudiendo afectar así al comercio entre los Estados miembros. La Comisión llega por tanto en esta fase a la conclusión de que la medida examinada entra en el ámbito de aplicación del artículo 87, apartado 1, del Tratado.

2.   Examen de la compatibilidad de la ayuda

(28)

El Tratado establece en su artículo 87 una serie de excepciones al principio general de incompatibilidad con él de las ayudas estatales.

(29)

Parece, en esta fase, que la ayuda examinada no reviste un carácter social ni se destina a reparar los perjuicios causados por desastres naturales o por otros acontecimientos de carácter excepcional y no puede, por tanto, acogerse a las excepciones dispuestas en las letras a) y b) del apartado 2 del artículo 87. La ayuda no pretende tampoco fomentar la realización de un proyecto importante de interés común europeo ni poner remedio a una perturbación grave de la economía de un Estado miembro y no puede por tal motivo ampararse en la excepción que dispone la letra b) del apartado 3 del mismo artículo 87. Por último, dado que la ayuda tampoco se destina a promover la cultura y la conservación del patrimonio, no es posible aplicarle la excepción que recoge la letra d) del apartado 3 de dicho artículo.

(30)

El artículo 87, apartado 3, letra a) prevé, no obstante, que pueden considerarse compatibles con el mercado común las ayudas destinadas a favorecer el desarrollo económico de una región en la que el nivel de vida sea anormalmente bajo o en la que exista una grave situación de subempleo.

(31)

Así mismo, según el artículo 87, apartado 3, letra c), pueden considerarse “compatibles con el mercado común las ayudas destinadas a facilitar el desarrollo de determinadas actividades o de determinadas regiones económicas, siempre que no alteren las condiciones de los intercambios en forma contraria al interés común”. Para poder acogerse a esta excepción, las ayudas deben contribuir al desarrollo del sector beneficiario.

2.1.   Aplicabilidad de las Directrices agrarias 2007-2013

(32)

La medida notificada en 2007 es una ayuda a la inversión destinada a una empresa de transformación de productos agrícolas incluidos en el anexo I del Tratado. Son aplicables, por tanto, las normas de competencia sectoriales que estaban vigentes en el momento de la notificación. Se trata en este caso de las Directrices comunitarias sobre ayudas estatales al sector agrario y forestal 2007-2013 (12).

(33)

Dado que la empresa beneficiaria no entra en la categoría de PYME ni ejerce sus actividades en el ámbito de la producción primaria de productos agrícolas, no resulta aplicable a este caso el Reglamento (CE) no 1857/2006 sobre la aplicación de los artículos 87 y 88 del Tratado a las ayudas estatales para las pequeñas y medianas empresas dedicadas a la producción de productos agrícolas y por el que se modifica el Reglamento (CE) no 70/2001 (13).

2.2.   Condiciones generales de las Directrices agrarias 2007-2013

(34)

El punto 43 de las Directrices agrarias dispone que la Comisión autorice las ayudas a la inversión destinadas a empresas que se dediquen a la transformación y comercialización de productos agrícolas y que tengan 750 empleados o más y un volumen de negocios igual o superior a 200 millones EUR, siempre que tales ayudas cumplan todas las condiciones establecidas en las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013 (14) y se concedan en regiones que puedan optar a ayudas regionales. Según la información transmitida por las autoridades españolas, la empresa El Pozo tiene más de 1 000 trabajadores y le son por tanto aplicables las condiciones de esas Directrices. Su examen se recoge en el punto 2.2.1 de la presente carta.

(35)

El punto 44, además, prevé que la Comisión declare compatibles con el Tratado las ayudas destinadas a la adquisición de material de ocasión, siempre que dichas ayudas se concedan a pequeñas y medianas empresas. En el caso que nos ocupa, la Comisión observa que la compra de material de segunda mano está excluida de los gastos subvencionables.

(36)

El punto 46, por su parte, establece que la notificación de las ayudas a la inversión destinadas a la transformación y comercialización de productos agrícolas debe ir acompañada de la documentación necesaria para demostrar que esas ayudas se destinan a objetivos claramente definidos en función de necesidades estructurales y territoriales y de desventajas estructurales. Las autoridades españolas se han remitido a este respecto a la Decisión adoptada por la Comisión en el marco de la ayuda estatal N 626/06 en relación con el mapa español de ayudas regionales 2007-2013, mapa este en el que se recoge la región de Murcia (15).

(37)

El punto 47, por último, dispone que, cuando una organización común de mercado en la que se apliquen regímenes de ayuda directa financiados por el Fondo Europeo Agrícola de Garantía (FEAGA) imponga restricciones a la producción o limitaciones a la ayuda comunitaria a nivel de agricultores, explotaciones o empresas de transformación, no se financie con ayudas estatales ninguna inversión que pueda aumentar la producción por encima de esas restricciones o limitaciones. La Comisión observa que en los sectores considerados no existen tales restricciones o limitaciones.

(38)

Por otro lado, no parece que ninguna otra regla fijada por las Directrices agrarias permita que se base en ella la compatibilidad de las ayudas aquí examinadas con el mercado común. Los puntos 15 y 16 de las Directrices agrarias prevén que las ayudas, para ser compatibles con el mercado común deben tener un factor de incentivación. Una ayuda concedida de forma retroactiva a una actividad ya realizada por el beneficiario no puede considerarse que contenga el necesario factor de incentivación. La ayuda solo puede concederse para actividades realizadas después de que una solicitud de ayuda haya sido convenientemente presentada a la autoridad competente de que se trate y la solicitud haya sido aceptada por la autoridad competente en cuestión de forma que obligue a dicha autoridad a conceder la ayuda.

2.2.1.   Condiciones particulares de las Directrices de finalidad regional 2007-2013

(39)

Por tratarse de una empresa que ejerce sus actividades en el sector de la transformación de productos agrícolas y que cuenta con más de 750 empleados, la Comisión debe comprobar que la ayuda respeta todas las condiciones establecidas en las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013. Las condiciones aplicables a las ayudas a la inversión de finalidad regional se recogen en los puntos 33 a 75 de esas Directrices.

(40)

La ayuda parece respetar el punto 10 de las Directrices de finalidad regional: en efecto, la ayuda parece concederse en el marco de un régimen multisectorial coherente que tiene como finalidad el desarrollo regional.

2.2.1.1.   Forma de la ayuda

(41)

En lo que respecta a la forma de la ayuda, según los puntos 33 y 34 de las Directrices, son ayudas regionales a la inversión aquéllas que se conceden para un proyecto de inversión inicial, es decir, una inversión en activos materiales e inmateriales consistentes en la creación de un nuevo establecimiento, la ampliación de un establecimiento existente, la diversificación de la producción de un establecimiento para dar salida a nuevos productos o la transformación radical del proceso de producción global de un establecimiento ya existente. Quedan por tanto excluidas de esta definición las inversiones de sustitución que no cumplan ninguna de esas condiciones. De acuerdo con el punto 36, la ayuda debe calcularse en función del coste de las inversiones materiales e inmateriales derivado del proyecto de inversión inicial, o bien en función de los costes salariales (estimados) correspondientes a los empleos directos creados por el proyecto de inversión. El punto 37 prevé la posibilidad de que la ayuda adopte diversas formas, entre ellas, la de una subvención.

(42)

La Comisión comprueba que la ayuda examinada respeta esas condiciones por ser una subvención que se concede para un proyecto de inversión inicial (en este caso, la ampliación de un establecimiento existente y la transformación radical del proceso de producción global de un establecimiento que ya existe en la empresa El Pozo) y por calcularse en función del coste de las inversiones materiales derivado del proyecto de inversión inicial.

(43)

Los puntos 39 y 40 disponen que, cuando la ayuda se calcula en función del coste de las inversiones materiales e inmateriales, para garantizar que la inversión, además de ser viable y sólida, respete los límites de ayuda aplicables, es necesario que el beneficiario haga una contribución financiera de al menos el 25 % de los costes subvencionables, bien con sus propios recursos o bien con los obtenidos por financiación externa con exclusión de toda ayuda pública. Asimismo, para garantizar que la inversión prevista haga una contribución efectiva y sostenida al desarrollo regional, es preciso que la ayuda quede supeditada, por sus propias condiciones o por su método de pago, al mantenimiento de la inversión en la región durante un plazo mínimo de cinco años desde su finalización.

(44)

La Comisión considera que tales condiciones se cumplen en este caso, ya que, de acuerdo con la información ofrecida por las autoridades españolas, el beneficiario hace una contribución financiera superior al 25 % de los costes subvencionables. Dichas autoridades, además, se han comprometido a que la inversión se mantenga durante el plazo mínimo de cinco años.

(45)

El punto 41 dispone que el nivel de las ayudas se defina por su intensidad en relación con los costes de referencia. Según ese mismo punto, todas las intensidades de ayuda deben calcularse en equivalente de subvención bruto (ESB). La intensidad de ayuda en equivalente de subvención bruto es el valor actualizado de la ayuda, expresado como porcentaje del valor actualizado de los costes de inversión subvencionables. Cuando las ayudas se notifican a la Comisión individualmente, el equivalente de subvención bruto debe calcularse en la fecha de la notificación.

(46)

En el caso de esta ayuda individual, su intensidad en ESB, que es del 7,24 % de la inversión total, se calculó en la fecha de la notificación.

2.2.1.2.   Efecto incentivador

(47)

Por lo que se refiere al efecto incentivador, las autoridades españolas han explicado que la ayuda se concede en el marco de un régimen de ayudas regionales autorizado por la Comisión [ayuda estatal N 38/87 — “Régimen general de ayudas regionales” (16)] y que son aplicables por tanto las normas de ese régimen.

(48)

La Comisión señala a este respecto que, según el punto 45 de las Directrices agrarias, en el caso de las empresas del sector de la transformación y comercialización de productos agrícolas, es necesario que las ayudas a la inversión cuyo importe real supere los 12 millones EUR, o cuyos gastos subvencionables sobrepasen los 25 millones, se notifiquen específicamente a la Comisión de conformidad con el artículo 88, apartado 3, del Tratado.

(49)

En el caso que nos ocupa, el importe real de la ayuda supera los 15 millones EUR, y es por ello por lo que las autoridades españolas han notificado la medida como ayuda individual.

(50)

El punto 194 de las Directrices agrarias prevé que la Comisión aplique estas directrices a las nuevas ayudas estatales con efectos desde el 1 de enero de 2007. La ayuda individual que aquí se examina fue notificada en abril de 2007 y, por tratarse de una ayuda nueva, debe examinarse en el marco de las disposiciones que estaban en vigor en el momento de la notificación.

(51)

Las autoridades españolas sostienen, por el contrario, que las disposiciones aplicables son las del régimen N 38/87, incluidas las “Normas transitorias sobre el efecto incentivador, establecidas por carta de la Comisión Europea de 12 de junio de 2006 relativa a las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013”, elaboradas por los servicios de la Comisión (17).

(52)

Sobre esta cuestión, la Comisión desea recordar que, ya antes de la entrada en vigor de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional 2007-2013, las ayudas a la inversión para empresas del sector de la transformación y comercialización de productos agrícolas habían estado en todo momento sujetas a las normas sectoriales agrarias y, más concretamente, a las anteriores “Directrices comunitarias sobre ayudas estatales al sector agrario” (18). De hecho, las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional adoptadas en 1998 (19) no se aplicaron nunca a las empresas de ese sector. Dichas empresas, en cambio, sí están sujetas desde 2007 a las nuevas Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional, aunque sólo en la medida que disponen las nuevas Directrices agrarias.

(53)

No puede considerarse, por tanto, que sean aplicables al caso examinado unas normas transitorias referentes a unas directrices que no eran aplicables en ese momento al sector agrario. En este sentido, el único objeto de la carta de los servicios de la Comisión era el paso de las antiguas a las nuevas Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional, y por ello dicha carta no puede extrapolarse al sector agrario, en el que, por lo demás, no está previsto ningún dispositivo transitorio en relación con el efecto incentivador.

(54)

Además, las normas contenidas en la carta de la Comisión eran aplicables únicamente a los regímenes en los que las decisiones de concesión de la ayuda se hubiesen adoptado no después del 30 de junio de 2007, circunstancia esta que no se da en el caso examinado.

(55)

Por otra parte, la carta que envió la Comisión a las autoridades españolas en el marco de la ayuda N 38/87 subrayaba en su último apartado la necesidad de que el Gobierno español tuviera en cuenta que la aplicación de ese régimen se mantendría sujeta a la normativa y a las limitaciones del Derecho comunitario aplicables a determinados sectores industriales y agrarios.

(56)

Por último, por lo que se refiere a la ayuda N 750/02 en favor del mismo beneficiario, ayuda que fue notificada y autorizada por la Comisión y que ahora se ha modificado, la Comisión ha procedido a su examen en el marco de las Directrices comunitarias adoptadas en 2000 para las ayudas estatales al sector agrario.

(57)

La Comisión considera por tanto que, en lo que atañe al efecto incentivador, la única disposición de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013 que es aplicable en este caso es su punto 38, y ello como resultado de la remisión que hace el punto 43 de las Directrices agrarias 2007-2013.

(58)

Según el punto 38 arriba mencionado, es importante garantizar que las ayudas regionales tengan un verdadero efecto incentivador en la realización de inversiones que de otro modo no se destinarían a las regiones asistidas. Dicho punto establece a este respecto dos condiciones sine qua non para que una ayuda individual pueda ser autorizada por la Comisión:

A.

que el beneficiario haya presentado una solicitud de ayuda; y

B.

en el caso de las ayudas concedidas en el marco de un régimen, que la autoridad competente que lo administre haya confirmado por escrito al beneficiario que, a reserva de una verificación más completa, el proyecto cumple en principio las condiciones de subvencionabilidad establecidas por el régimen antes de iniciarse las obras, precisando que esa confirmación queda sujeta a la autorización de la Comisión (todos los regímenes de ayuda deben mencionar expresamente ambas condiciones, A y B); o

en el caso de las ayudas ad hoc, es necesario que la autoridad competente haya remitido una carta de intenciones en la que indique su propósito de conceder la ayuda antes del inicio de las obras, siempre que la Comisión proceda efectivamente a su autorización.

En caso de que las obras (la construcción o el primer compromiso firme de encargar los equipos) den comienzo antes de que se cumplan esas dos condiciones, la totalidad del proyecto pierde el derecho a la ayuda.

(59)

Como ya antes se ha indicado, las autoridades españolas comunicaron por carta de 24 de octubre de 2007 que el Ministerio de Economía no había pagado hasta ese momento ninguna ayuda en espera de que la Comisión adoptara una decisión. Sin embargo, por otra carta de 18 de enero de 2008, indicaron que, tras haberse recibido una solicitud de ayuda del beneficiario, habían comenzado ya las inversiones previstas en el proyecto.

(60)

La naturaleza de la ayuda notificada es importante en este caso, dado que las condiciones referentes al efecto incentivador varían según se trate de una ayuda individual enmarcada en un régimen o bien de una ayuda ad hoc. Según las autoridades españolas, la ayuda en este caso se enmarca en un régimen de ayudas regionales autorizado por la Comisión (ayuda estatal N 38/87). La Comisión, sin embargo, no tiene la certidumbre de que ese régimen se haya ido ajustando —con la adopción de las medidas oportunas— a las sucesivas modificaciones a las que se ha sometido la normativa de las ayudas estatales del sector agrario desde la autorización de aquel régimen en 1987.

(61)

En efecto, las autoridades españolas no han apoyado sus argumentos con justificantes que permitan a la Comisión comprobar que la medida es ciertamente una ayuda individual enmarcada en un régimen antiguo, pero adaptado sucesivamente con la introducción en él de las modificaciones oportunas. En ausencia de esos justificantes, la Comisión ha de considerar que la medida constituye una ayuda ad hoc.

(62)

La Comisión observa, además, que las inversiones han dado comienzo ya. Sin embargo, las autoridades españolas no le han enviado copia de la solicitud de ayuda presentada por el beneficiario, ni tampoco de la comunicación escrita que la autoridad administradora del régimen debería haber remitido al beneficiario (cumpliendo así las condiciones previstas para las ayudas individuales o las establecidas para las ad hoc). Esa documentación es indispensable para que la Comisión pueda verificar la compatibilidad del proyecto de ayuda con el punto 38 de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013.

(63)

La Comisión no puede por tanto comprobar el cumplimiento de todas las condiciones referentes al efecto incentivador al que se refiere el citado punto 38 y debe, por tal motivo, cuestionar en esta fase el derecho a recibir ayuda del proyecto notificado.

2.2.1.3.   Límites máximos de las ayudas en el caso de las grandes empresas

(64)

Según el punto 44 de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional, en el caso de las regiones cubiertas por el artículo 87, apartado 3, letra a), del Tratado, la Comisión considera que la intensidad de las ayudas regionales no debe superar el 30 % de ESB cuando se trate de regiones con un PIB por habitante inferior al 75 % de la UE de los 25, o de regiones ultraperiféricas cuyo PIB por habitante sea superior a ese porcentaje o de regiones de efecto estadístico, en este último caso hasta el 1 de enero de 2011.

(65)

De acuerdo con la decisión adoptada por la Comisión en el marco de la ayuda estatal N 626/06 relativa al mapa español de ayudas regionales 2007-2013, la región de Murcia entra en la categoría de región de efecto estadístico y tiene, por tanto, autorizada hasta el 1 de enero de 2011 una intensidad de ayuda igual al 30 % de ESB. Esta condición se cumple aquí ya que la intensidad de la ayuda en ESB se sitúa en el 7,24 % de la inversión total necesaria.

2.2.1.4.   Gastos subvencionables

(66)

El punto 50 de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional dispone que los gastos en terrenos, edificios e instalaciones/maquinaria podrán recibir ayudas a la inversión inicial. Sin embargo, de acuerdo con el punto 51, en el caso de las grandes empresas es preciso excluir de las ayudas el coste de los estudios preparatorios y de los servicios de consultoría relacionados con la inversión.

(67)

Las autoridades españolas han explicado que los costes subvencionables son los correspondientes a los edificios y a los equipos y maquinaria, y que en la ayuda no se incluyen activos inmateriales. Sin embargo, en el formulario de notificación, dichas autoridades afirman que la medida incluye hasta un 50 % el coste de los estudios preparatorios y de los servicios de consultoría referentes a la inversión que tengan lugar efectivamente.

(68)

La Comisión considera, pues, en esta fase que la inclusión del coste de esos estudios y servicios no respeta las condiciones establecidas para las ayudas.

(69)

El punto 53 establece que los gastos de adquisición de activos en alquiler que no sean terrenos ni edificios sólo pueden tomarse en consideración si el contrato adopta la forma de un arrendamiento financiero y estipula la obligación de comprar el bien a la expiración de aquél. En el caso de los terrenos y edificios en alquiler, y si se trata de una gran empresa, el contrato debe prolongarse un plazo mínimo de cinco años a partir de la fecha prevista para la finalización del proyecto de inversión.

(70)

Las autoridades españolas han explicado que los gastos subvencionables incluyen los costes de adquisición de activos —distintos de terrenos y edificios— que son objeto de arrendamiento financiero. Además, según han informado, el arrendamiento financiero estipula la obligación de comprar los activos —que no sean terrenos ni edificios— antes de la fecha de expiración del contrato. De esta forma, los bienes tendrán que ser propiedad del beneficiario en el momento en que hayan de justificarse las inversiones. Dichas autoridades han indicado también que las inversiones deberán mantenerse durante un período mínimo de cinco años.

(71)

La Comisión no dispone de la información necesaria para comprobar si se cumplen todas las condiciones a las que sujeta los gastos subvencionables el punto 51 de las Directrices sobre las ayudas de Estado de finalidad regional para el período 2007-2013. Debe, por ello, poner en duda la posibilidad de incluir esos costes en la ayuda.

2.2.1.5.   Acumulación de ayudas

(72)

Los límites máximos de intensidad de ayuda que se contemplan en el punto 2.2.1.3 se aplican a la totalidad de la ayuda, incluso en caso de intervención simultánea de varios regímenes de finalidad regional o en caso de combinación con una ayuda ad hoc, y ello independientemente de que las ayudas procedan de fuentes locales, regionales, nacionales o comunitarias.

(73)

Según el punto 74 de las Directrices, si un Estado miembro establece que las ayudas estatales de un régimen pueden acumularse con las de otros regímenes, dicho Estado debe precisar, en cada uno de esos regímenes, el método por el que vaya a garantizar el cumplimiento de las condiciones antes mencionadas. Además, el punto 75 excluye la posibilidad de que las ayudas regionales a la inversión se acumulen con ayudas de minimis destinadas a los mismos gastos subvencionables con el fin de eludir las intensidades máximas de ayuda que disponen las Directrices de finalidad regional.

(74)

Las autoridades españolas han explicado que, para excluir la posibilidad de que se acumulen ayudas o de que se sobrepase la intensidad de ayuda autorizada, el beneficiario debe presentar una declaración con todas las ayudas que se hayan solicitado y, en su caso, concedido para el proyecto. Han indicado también que la ayuda no puede acumularse con otras ayudas de minimis. La Comisión considera así que esta condición se cumple.

IV.   CONCLUSIÓN

(75)

Por los motivos arriba expuestos y en lo que atañe especialmente al cumplimiento del efecto incentivador y a la subvencionabilidad de ciertos gastos, la Comisión no puede en esta fase comprobar la compatibilidad de la medida en el marco del artículo 87 del Tratado.

(76)

Así pues, tras haber examinado la información facilitada por las autoridades españolas, la Comisión ha decidido abrir frente a la ayuda notificada el procedimiento que dispone el artículo 88, apartado 2, del Tratado CE.

(77)

Habida cuenta de las consideraciones que preceden, la Comisión, actuando en el marco del artículo 88, apartado 2, del Tratado CE, invita a España a que, en el plazo de un mes a partir de la fecha de recepción de la presente, le envíe sus observaciones así como cualquier otra información que sea de utilidad para la evaluación de la medida considerada. Invita, asimismo, a las autoridades de su país a que transmitan sin demora una copia de esta carta al beneficiario potencial de la ayuda.

(78)

La Comisión recuerda a España el efecto suspensivo del artículo 88, apartado 3, del Tratado CE y se remite al artículo 14 del Reglamento (CE) no 659/1999 del Consejo, que dispone que, en los casos de ayudas ilegales, pueda exigirse al beneficiario su devolución (“recuperación”).

(79)

La Comisión comunica también a España que informará de esta medida a los interesados publicando la presente carta en el Diario Oficial de la Unión Europea


(1)  EUT C 319 af 27.12.2006.

(2)  EUT C 54 af 4.3.2006.

(3)  Carta C(2003) 59 de 15 de enero de 2003.

(4)  Secreto commercial.

(5)  DO L 282 de 1.11.1975.

(6)  Las disposiciones de los reglamentos citados están derogadas por el artículo 201, apartado 1, letra c), del Reglamento (CE) no 1234/2007 del Consejo, de 22 de octubre de 2007, por el que se crea una organización común de mercados agrarios y se establecen disposiciones especificas para determinados productos agrícolas (reglamento único para las OCM) con efecto a partir del 1 de julio de 2008. El artículo 180 de ese reglamento prevé la aplicación de los artículos 87 y 88 CE a estos productos.

(7)  Sentencia del Tribunal de 24 de julio de 2003, asunto C-280/00, Altmark, Rec. I-07747.

(8)  Asunto C-303/88, Italia contra Comisión, Rec. I-1433, apartado 11; asunto C-482/99, Francia contra Comisión, Rec. I-4397, apartado 24; asunto C-126/91, GEMO, apartado 24.

(9)  Cabe señalar a modo de ejemplo que en 2005 el importe de las exportaciones de productos agrícolas de España con destino a otros países de la Unión Europea alcanzó 16 553 millones de euros y que el importe de las importaciones se situó en 12 002 millones (Fuente: Eurostat).

(10)  Sentencia del Tribunal de 15 de junio de 2006, asunto C-939/04 y C-41/05, Air Liquide Industries Belgium.

(11)  Sentencia del Tribunal de Primera Instancia de 13 de septiembre de 2006, asunto T-210/02, British Aggregates.

(12)  DO C 319 de 27.12.2006.

(13)  DO L 358 de 16.12.2006.

(14)  DO C 54 de 4.3.2006.

(15)  Carta a las autoridades españolas C(2006) 6684 final de 20 de diciembre de 2006.

(16)  Carta a las autoridades españolas SG(87) D/6759 de 1 de junio de 1987.

(17)  Carta de la DG COMP D/54908.

(18)  DO C 28 de 1.2.2000.

(19)  DO C 74 de 10.3.1998.


21.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 266/s3


MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.

Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.