24.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 103/1

I-IV

1-7

1-3

4-6

7

8-12

13-38

15-27

17-19

20-21

22-25

26-27

28-38

31-33

34-37

38

39-48

39-42

43-48

43-44

45

46

47

48

I.

En bindende tariferingsoplysning (BTO) er en afgørelse om toldklassificering, som toldmyndighederne i en medlemsstat meddeler skriftligt på anmodning af en økonomisk aktør. Den er retligt bindende for alle toldmyndigheder i Den Europæiske Union over for indehaveren i op til seks år fra udstedelsesdatoen.

II.

BTO-systemet fremmer en ensartet anvendelse af toldpolitikken, hvilket er et krav både i henhold til toldunionen og fra Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) side, og er også med til at sikre, at der opkræves korrekt told. Proceduren foregår ved, at en vare tildeles en toldklassificering, som er gyldig i hele EU. De økonomiske aktører og toldstederne er således sikre på toldklassificeringen af de varer, som de økonomiske aktører har til hensigt at indføre (eller udføre).

III.

Retten undersøgte Kommissionens forvaltningsrolle og anvendelsen af BTO-systemet i seks medlemsstater. Generelt fandt Retten, at systemet var godt udformet. Kommissionen forvaltede generelt systemet tilfredsstillende, og de seks reviderede medlemsstater havde i vidt omfang fulgt lovgivningen om BTO. Ikke desto mindre fremgår det af de vigtigste resultater, der er anført nedenfor, at der er behov for at forbedre systemets generelle funktionsmåde:

IV.

De vigtigste anbefalinger efter Rettens revision er:

1.

Ved indførsel eller udførsel af en vare skal en økonomisk aktør (1) udfylde en angivelse til toldmyndighederne. Denne angivelse skal omfatte en toldtarifkode, som klassificerer varen præcist i henhold til dens art. I praksis svarer denne kode (2) til den procent i importafgifter (eller eksportrestitutioner), der skal betales, og til de krav og restriktioner (3), der gælder for indførsel (eller udførsel) af denne vare. Den økonomiske aktør er ansvarlig for, at den kode, der er anført i angivelsen, er korrekt.

2.

Det kan være vanskeligt at fastsætte den korrekte toldtarifkode, f.eks. i forbindelse med innovative produkter med ny teknologi eller produkter, der er sammensat af mange elementer. For at få juridisk sikkerhed kan den økonomiske aktør, inden han importerer (eller eksporterer) en vare, anmode toldmyndighederne om en officiel klassificering. Denne klassificering kaldes en bindende tariferingsoplysning (BTO) og er en skriftlig afgørelse, der sendes til den økonomiske aktør.

3.

BTO-proceduren har været gældende i hele Fællesskabet siden 1993. Ordningen forsyner de økonomiske aktører, som modtager en BTO, med tariferingsafgørelser, som er retligt bindende for toldmyndighederne over for indehaveren af BTO’en i hele EU i op til seks år. Den bidrager til at løse problemet med potentielt afvigende toldpositioner for samme vare, og bidrager samtidig til en harmonisering af toldunionens funktion.

4.

De specifikke bestemmelser om BTO er fastsat i EF-toldkodeksens artikel 12 (4) og i artikel 5-14 i gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen (5). De almindelige bestemmelser om BTO-afgørelser og oplysninger er også fastsat i toldkodeksens artikel 6-11. I 2004 udsendte Kommissionen en administrativ vejledning til det europæiske bindende tariferingssystem og dets brug (6).

5.

BTO-systemet for toldklassificering gør samhandelen og fortoldningen lettere. Det hjælper Den Europæiske Union med at opfylde sine forpligtelser i medfør af artikel X i GATT-aftalen ved at bidrage til at sikre, at samme vare behandles ensartet i alle medlemsstater.

6.

I 2006 blev der udstedt mere end 46 000 BTO’er, og over 167 000 BTO’er var stadig gyldige i midten af juli 2007 (stillingen pr. medlemsstat vises i bilag I).

7.

I figur 1 vises BTO-systemet som et flowchart. Når en økonomisk aktør indgiver en BTO-anmodning, skal de nationale toldmyndigheder forvisse sig om, at betingelserne for udstedelse af BTO’en er opfyldt, og hvis det er tilfældet, udstede den. De skal også indlæse såvel BTO-anmodningen som den udstedte BTO i EBTI-3-databasen (7), som Kommissionen forvalter, og som er det centrale element i systemet. Kun de nationale myndigheder og Kommissionen har adgang til anmodningerne i denne database, mens de udstedte BTO’er er offentligt tilgængelige på internettet (8). Hvis en BTO ophører med at være gyldig (dvs. ugyldiggøres), kan den økonomiske aktør under visse betingelser anmode om en »toleranceperiode« (9) på op til yderligere seks måneder, hvor han fortsat kan anvende BTO’en til import (og eksport). Men for at få indrømmet en »toleranceperiode« skal den økonomiske aktør have indgået bindende kontrakter om køb eller salg af den pågældende vare på grundlag af sin BTO før vedtagelsen af den foranstaltning (10), der gjorde BTO’en ugyldig.

8.

BTO-systemet skal være med til at sikre en ensartet anvendelse af toldpolitikken, hvilket er et krav i henhold til toldunionen, og dermed også bidrage til at sikre, at der opkræves told (11).

9.

Revisionsmålene var:

10.

Revisionen omfattede en analyse og en vurdering af Kommissionens og medlemsstaternes overvågnings- og kontrolforanstaltninger og en gennemgang af BTO-systemet kombineret med test af 185 importtransaktioner med BTO for at kontrollere, om reglerne var fulgt.

11.

Retten udførte revision i følgende af Kommissionens tjenestegrene: GD TAXUD, GD BUDGET og OLAF.

12.

Revisionen i medlemsstaterne omfattede procedurerne for udstedelse og forvaltning af BTO i Danmark, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Slovenien og Det Forenede Kongerige, der til sammen tegner sig for 63,8 % af de BTO’er, der blev udstedt i EU i 2005 (12). Revisionen omfattede også en analyse af de kontroller, toldmyndighederne havde udført ved import, og de økonomiske operatørers anvendelse af BTO. BTO-sager og importangivelser med BTO blev gennemgået. I alt blev 340 sager undersøgt i løbet af revisionen (13).

13.

Det konstateredes, at BTO-systemet generelt var godt udformet, og at lovgivningen i det store og hele blev fulgt i de besøgte medlemsstater.

14.

Under revisionen konstateredes der dog svagheder (jf. bilag II), som — selv om de ikke er grundlæggende — skal afhjælpes. Svaghederne er delt op efter de to hovedområder i BTO-systemet:

15.

Den enhed i GD TAXUD, der er ansvarlig for toldklassificering, administrerer BTO på fællesskabsniveau. Den laver udkast til lovgivning, leder Toldkodeksudvalgets »Gruppe for Told- og Statistiknomenklaturen«, forvalter EBTI-3-databasen og afholder passende kurser for instruktører i medlemsstaterne.

16.

Generelt set konstaterede Retten, at Toldkodeksudvalget gør det muligt at løse problemer med inkonsekvente tariferinger, selv om der blev konstateret forsinkelser (punkt 17-19). EBTI-3-databasen indeholder oplysningerne om BTO, og adgangen til dem er tilfredsstillende. På de kurser, Kommissionen afholder, får deltagerne den fornødne viden om systemets centrale elementer, som de så kan formidle videre til slutbrugerne. Men Kommissionen bør forbedre sin overvågning (punkt 20-25). Lovgivningen, suppleret med Kommissionens administrative vejledning, er god nok, men bør styrkes på to områder (punkt 26 og 27).

17.

Når forskellige medlemsstater udsteder indbyrdes afvigende BTO’er (14), gør man i første omgang et forsøg på at løse problemet bilateralt. Hvis det ikke lykkes, skal Kommissionen, på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat, sætte sagen på dagsordenen for det næste møde i Toldkodeksudvalget (15). I overensstemmelse med de procedurer, der anvendes i Toldkodeksudvalget, skal Kommissionen hurtigst muligt og senest seks måneder efter mødet træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af nomenklaturen. Det er vigtigt, at problemer med afvigende BTO’er løses hurtigst muligt, således at de pågældende varer får tildelt den korrekte toldklassificering, og så den dermed forbundne risiko for, at der opkræves ukorrekt told, begrænses.

18.

Mellem 2004 og 2006 blev der indbragt 156 sager for Toldkodeksudvalget vedrørende klassificeringen i BTO. Selv om en ensartet anvendelse af nomenklaturen er den vigtigste motivation for Toldkodeksudvalget, når det skal løse klassificeringsspørgsmål, konstateredes følgende situationer:

19.

Kommissionen anser den nuværende frist på seks måneder for urealistisk og har foreslået en ændring af artikel 9 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, således at fristen for gennemførelse af en foranstaltning skulle løbe fra det møde, hvor foranstaltningen blev vedtaget. Men det vil kunne forlænge den periode, hvor der kan foreligge divergerende fortolkninger af toldklassificeringen af importerede eller eksporterede varer i forskellige medlemsstater.

20.

Medlemsstaterne er finansielt ansvarlige for tab af traditionelle egne indtægter, som skyldes administrative fejl, som de har begået, uanset omfanget af forsømmelsen (16). Men Kommissionen har ikke systematisk behandlet spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat, der har udstedt en BTO med en forkert toldposition, skal holdes finansielt ansvarlig.

21.

Ifølge EBTI-3-databasen havde medlemsstaterne i 2005 ugyldiggjort 1 080 BTO’er på grund af en ukorrekt toldklassificering og 1 134 i 2006. Det er imidlertid ikke alle ugyldiggjorte BTO’er, som nødvendigvis får finansielle konsekvenser. Der findes ikke et pålideligt skøn over, hvor mange toldangivelser der er påvirket af en ugyldiggjort BTO, og heller ikke over, hvor stort et beløb i told der er tale om. Årsagen hertil er, at de økonomiske aktører, der har en BTO, ikke er forpligtede til at angive det, når de importerer varer (jf. punkt 26).

22.

En søgning i EBTI-3-databasen gør det muligt for Kommissionen at finde ud af, om BTO-anmodninger, BTO-afgørelser og annullerede (17) eller ugyldiggjorte BTO’er er blevet indlæst med det samme. Kommissionen har dog ikke til fulde udnyttet EBTI-3-databasens muligheder til at overvåge medlemsstaternes datainput (det er for eksempel muligt at kontrollere, hvor lang tid der går mellem BTO’ens ikrafttrædelse og indtastningen i databasen) (18). Hvis der var blevet gjort mere systematisk brug af databasen, ville nogle af forsinkelserne — specielt medlemsstaternes langsomme opdatering af databasen — være blevet konstateret og afhjulpet tidligere.

23.

Hvis medlemsstaterne indlæste præcise oplysninger i EBTI-3-databasen, og hvis de muligheder, databasen giver, blev udnyttet bedre, ville både medlemsstaterne og Kommissionen bedre kunne overvåge BTO-anmodningerne og BTO-afgørelserne i andre medlemsstater. Kommissionen har tilrettelagt kurser i brug af databasen baseret på det princip, at Kommissionen oplærer instruktører fra medlemsstaterne, der så underviser brugerne i deres medlemsstat. Denne viden er dog ikke i alle tilfælde blevet formidlet videre til det operationelle niveau i medlemsstaterne.

24.

Den tesaurus, der indeholder de termer, der bruges i EBTI-3-databasen, er ikke blevet opdateret. Det begrænser EBTI-3-databasens brugbarhed, da nogle af de relevante nøgleord ikke er medtaget.

25.

Den offentlige EBTI-3-databases brugerinterface er ikke blevet oversat fuldt ud til sprogene i de medlemsstater, som har tiltrådt Unionen siden 2004. Det begrænser anvendelsen af den i disse lande.

26.

Da modtageren af en BTO ikke er retligt forpligtet til at fremlægge sin BTO, når han angiver varer til indførsel (eller udførsel), fremlægges den sjældent. Hvis der ikke fremlægges en BTO, er det i praksis vanskeligt for toldmyndighederne at finde ud af, om klarereren virkelig har en BTO for varerne. Derfor har Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt noget pålideligt skøn over værdien eller omfanget af de indførsler, der er omfattet af en BTO.

27.

BTO-modtagere anmoder kun sjældent om en »toleranceperiode« (19). Men når der indrømmes en sådan frist, har toldmyndighederne svært ved at overvåge, at det højst er den mængde varer, der er omfattet af bindende kontrakter, og som dermed kan omfattes af »toleranceperioden«, som importeres med BTO’en. Varerne kan nemlig fortsat indføres til en hvilken som helst medlemsstat, uden at importøren er forpligtet til at angive, at der er indrømmet en »toleranceperiode«.

28.

Alle de seks medlemsstater, Retten aflagde revisionsbesøg i, havde oprettet en særlig enhed til at tage sig af BTO’er. Retten fandt, at den vejledning, de gav de økonomiske aktører, var i overensstemmelse med de relevante bestemmelser og den administrative vejledning.

29.

På grundlag af de 155 undersøgte BTO-sager konkluderer Rettens revisorer, at behandlingen af de økonomiske aktørers anmodninger og udstedelsen af BTO’er er tilfredsstillende. Nogle toldkontroller var dog ikke blevet registreret (punkt 31), og der blev ikke altid truffet rettidige eller hensigtsmæssige foranstaltninger (punkt 32-37). Nogle medlemsstater tager så godt som ikke BTO i betragtning i deres kontroller (punkt 38).

30.

Retten udvalgte 185 importangivelser for at kontrollere, om de økonomiske aktører anvender BTO’erne korrekt, eller om de forsøger at klassificere varer, som de har en BTO for, under andre toldkoder. Der blev ikke fundet bevis for sådanne fejl.

31.

Ifølge Kommissionens vejledning skal toldmyndighederne kontrollere, om den oplysningssøgende har indgivet BTO-anmodninger for de samme varer i andre medlemsstater, og om der er afvigende BTO'er. I tre af de reviderede medlemsstater blev der i de fleste tilfælde enten ikke foretaget kontrol (20), eller kontrollerne var overhovedet ikke dokumenteret (21). Disse kontroller er af afgørende betydning for at hindre »BTO-shopping«, hvor en økonomisk aktør anmoder om en BTO for en og samme vare i forskellige medlemsstater for at kunne bruge BTO'en med den mest fordelagtige tarifering i hele EU.

32.

Toldmyndighederne i medlemsstaterne skal med det samme indlæse BTO-anmodninger og udstedte BTO’er i EBTI-3-databasen (22). I tre af de besøgte medlemsstater (23) var indlæsningen af BTO-anmodninger og udstedte BTO’er i EBTI-3-databasen systematisk forsinket. I en medlemsstat (24) blev afviste BTO-anmodninger ikke indlæst i databasen, end ikke når årsagen til, at de var blevet afvist, var »BTO-shopping«. Når BTO-anmodninger og udstedte BTO’er ikke indlæses i databasen, er det ikke praktisk muligt at hindre, at andre medlemsstater udsteder divergerende BTO’er for tilsvarende varer.

33.

I lovgivningen er der ikke specifikt fastsat tidsfrister for, hvornår BTO’en skal udstedes. I Kommissionens retningslinjer anbefales det, at den udstedes senest tre til fire uger efter anmodningen. Fire af de reviderede medlemsstater (25) overholdt ikke denne anbefaling. I tre medlemsstater (26) blev de oplysningssøgende ikke informeret, når toldmyndighederne havde modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for, at de kunne nå frem til en afgørelse (27).

34.

En BTO annulleres, hvis den bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger fra den oplysningssøgende (28). En BTO skal gøres ugyldig, hvis Den Europæiske Union træffer en ny lovgivningsmæssig foranstaltning, der bevirker, at den ikke længere er i overensstemmelse med de fastsatte retsregler, hvis BTO’en ikke længere er forenelig med fortolkningen af toldnomenklaturerne, eller hvis den tilbagekaldes eller ændres (29).

35.

De toldmyndigheder, der har udstedt BTO’en, skal underrette Kommissionen om annulleringen eller ugyldiggørelsen hurtigst muligt (30). I to af de reviderede medlemsstater (31) blev det konstateret, at registreringen af annulleringer eller ugyldiggørelser i EBTI-3-databasen var forsinket. I en anden medlemsstat (32) var ca. 3 000 ugyldiggjorte eller annullerede BTO’er stadig registreret som gyldige i EBTI-3-databasen på grund af interfaceproblemer mellem det nationale it-system og EBTI-3-databasen. Hvis oplysninger om ugyldiggørelse eller annullering af en BTO ikke sendes til EBTI-3-databasen med det samme, kan toldmyndighederne og de økonomiske aktører tro, at disse BTO’er stadig er gyldige og kan anvendes af modtagerne.

36.

I to tilfælde, hvor en medlemsstat havde konstateret afvigende BTO’er (24), begyndte samrådet med de to andre berørte medlemsstater (33) i juni 2005 og varede indtil udgangen af maj 2006 med den ene af disse medlemsstater (34). Hverken i lovgivningen eller i Kommissionens vejledning er der fastsat en frist for, hvor lang tid medlemsstaterne har til at svare i sådanne tilfælde.

37.

I en medlemsstat (32) var en BTO blevet tilbagekaldt i stedet for at blive annulleret. Samme medlemsstat havde 13 gange indrømmet toleranceperioder i 2006. Der var ingen oplysninger om disse toleranceperioder i EBTI-3-databasen.

38.

Når en importør angiver en BTO i sin importangivelse, kan denne krydskontrolleres med BTO’en som led i toldmyndighedernes kontrol af tariferingen. Det er en yderligere fordel ved BTO-systemet og styrker kontrollen i medlemsstaterne. I to af de besøgte medlemsstater (35) var der intet bevis for, at BTO’er blev kontrolleret på denne måde.

39.

Rettens revision har bekræftet, at systemet med bindende tariferingsoplysninger generelt er godt udformet. BTO er et nyttigt redskab, som giver de økonomiske aktører sikkerhed for toldklassificeringen af de varer, de overvejer at indføre (eller udføre). Det virker befordrende på en ensartet toldklassificering i EU, hvilket er et WTO-krav og et væsentligt led i Det Europæiske Fællesskabs toldunion.

40.

Når en BTO udstedes i overensstemmelse med den fælles toldtarif og anvendes korrekt og effektivt, er det med til at sikre, at det korrekte beløb i traditionelle egne indtægter fastlægges for de varer, der er omfattet af den bindende tariferingsoplysning.

41.

Selv om Kommissionen generelt har forvaltet systemet korrekt, blev der konstateret svagheder, navnlig for så vidt angår overvågningen. Specifikke forbedringer er nødvendige for at styrke systemets generelle funktionsmåde og for at sikre, at det virker helt efter hensigten. Lovgivningen ville blive styrket, hvis de økonomiske aktører var forpligtet til at anføre deres BTO i importangivelserne.

42.

Bestemmelserne om BTO anvendes i vidt omfang i de reviderede medlemsstater, selv om der ved revisionen påvistes adskillige mangler, der kan indvirke på de traditionelle egne indtægter.

43.

Toldkodeksudvalget skal finde en løsning på klassificeringsspørgsmål, når medlemsstaterne ikke kan nå til enighed efter bilaterale drøftelser. Den nuværende udvalgsprocedure kan medføre, at tidsfristen i artikel 9 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen overskrides og dermed forlænge den periode, hvor der kan forekomme inkonsekvent toldklassificering (jf. punkt 17-19).

44.

Kommissionen bør foretage følgende forbedringer:

45.

Medlemsstaterne holdes ikke systematisk ansvarlige for tab som følge af udstedelsen af ukorrekte BTO’er. Det problem bør der gøres noget ved (jf. punkt 20 og 21).

Kommissionen bør evaluere den fulde finansielle effekt af udstedelsen af en ukorrekt BTO og holde medlemsstaterne økonomisk ansvarlige for alle tab af traditionelle egne indtægter i relation hertil.

46.

Den centraliserede EBTI-3-database, som Kommissionen forvalter, bør opdateres og indeholde alle BTO-anmodninger og -afgørelser, således at BTO-systemet bliver effektivt i hele EU. Databasen er det vigtigste redskab i systemet, men nogle af dens potentielle fordele går tabt (jf. punkt 22-25).

Kommissionen bør:

47.

Ved revisionen konstateredes der adskillige svagheder i lovgivningen (jf. punkt 26, 27 og 36):

48.

Selv om de reviderede medlemsstater generelt havde anvendt retsreglerne korrekt, blev der konstateret nogle svagheder (jf. punkt 31-38).

Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til