16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/1

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/2

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/6

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/10

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/12

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/16

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/17

1.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion udgør en fusion som omhandlet i fusionsforordningen (EØF) nr. 4064/89.

2.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en fællesskabsdimension som omhandlet i forordningen.

3.

Et flertal af det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at de relevante produktmarkeder i den foreliggende sag er som følger:

Et mindretal af medlemmerne af det Rådgivende Udvalg er uenige i punkt 3a.

4.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at markedet for musik indspillet på fonogrammer er nationalt.

5.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at markedet for digitalt indspillet musik er nationalt.

6.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den påtænkte fusion ikke vil føre til en dominerende stilling, som i væsentlig grad ville hæmme den reelle konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det i EØS-landene på markedet for musik indspillet på fonogrammer.

7.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den påtænkte fusion ikke vil føre til en dominerende stilling, som i væsentlig grad ville hæmme den reelle konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det i EØS-landene på markedet for digitalt indspillet musik.

8.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den påtænkte fusion ikke vil føre til en dominerende stilling eller en styrkelse af en samlet dominerende stilling, som i væsentlig grad ville hæmme den reelle konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det i EØS-landene på markedet for musik indspillet på fonogrammer.

9.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den påtænkte fusion ikke vil føre til en dominerende stilling eller en styrkelse af en fælles dominerende stilling, som i væsentlig grad ville hæmme den reelle konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det i EØS-landene på markedet for digitalt indspillet musik.

10.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer er enige med Kommissionen i, at den påtænkte fusion bør erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

11.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer finder, at Kommissionen har taget hensyn til Retten i Første Instans' kendelse i Impala-sagen.

12.

Det Rådgivende Udvalgs medlemmer henstiller til, at dets udtalelse bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/18

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/19

1.

Sony er aktiv på verdensplan inden for musikindspilning og -udgivelse, erhvervs- og forbrugerelektronik og underholdning. Bertelsmann er en international medievirksomhed, der beskæftiger sig med musikindspilning, fjernsyns- og radioproduktioner samt udsendelser, udgivelse af bøger, magasiner og aviser, trykke- og medietjenester samt bog- og musikklubber.

2.

Den genanmeldte fusion omfatter oprettelse af et joint venture for musikoptagelse, Sony BMG, som er oprettet efter Kommissionens godkendelsesbeslutning af 19. juli 2004. Bertelsmann har bidraget med sin verdensomspændende virksomhed inden for optaget musik, det fuldt ud ejede datterselskab Bertelsmann Media Group (»BMG«). Sony har bidraget med sin virksomhed inden for musikoptagelse, der bortset fra Japan omfatter samtlige lande, og som tidligere blev drevet af Sony Music Entertainment.

3.

Den 9. januar 2004 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EØF) nr. 4064/98 anmeldelsen af det planlagte joint venture for musikindspilning mellem Sony og BMG. Den 19. juli 2004 erklærede Kommissionen, at operationen var forenelig med fællesmarkedet. Bertelsmann og Sony kontrollerer nu sammen Sony BMG, der nu er et selvstændigt fungerende joint venture. Ifølge de anmeldende parter blev fusionen gennemført gradvis, og processen var tilendebragt i 2006.

4.

Den 13. juli 2006 annullerede De Europæiske Fællesskabers Ret i Første instans Kommissionens beslutning (2). Den 31. januar 2007 modtog Kommissionen en opdatering af den oprindelige anmeldelse. Efter at have undersøgt anmeldelsen konkluderede Kommissionen den 1. marts 2007, at den anmeldte transaktion falder ind under forordning (EØF) nr. 4064/89, og at den havde alvorlige betænkeligheder ved transaktionens forenelighed med fællesmarkedet og EØS-traktaten.

5.

Ved en beslutning af 22. marts 2007 i henhold til artikel 11, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 4064/89 blev de anmeldende parter bedt om at fremlægge yderligere oplysninger. Parterne fremsendte de ønskede oplysninger den 26. juni 2007, og dermed begyndte tidsplanen for fase II at løbe igen.

6.

Begge parter beskæftiger sig med at finde og udvikle kunstnere (dette kaldes A&R: artist and repertoire) og efterfølgende markedsføring og salg af musikoptagelser. Sony BMG beskæftiger sig ikke med beslægtede aktiviteter som musikudgivelse, -fremstilling eller -distribution. Sonys og BMG's virksomhed på disse områder ligger fortsat hos modervirksomhederne eller er frasolgt.

7.

De anmeldende parter betragter det relevante produktmarked som markedet for optaget musik (dvs. opdagelse og udvikling af kunstnere samt reklame, salg og markedsføring af optaget musik) for alle musiktyper. Man finder det ikke meningsfuldt at underopdele kategorierne (international pop, klassisk musik eller opsamlingsalbummer).

8.

På efterspørgselssiden gælder det, at slutbrugerne træffer deres indkøbsbeslutninger ud fra en række kriterier, herunder musiktype (genre), international eller national, nyudgivelse eller fra katalog, enkelt kunstner eller opsamlingsalbummer, single eller album, og eventuelle reklamekampagner i forbindelse med musikken. På udbudssiden gælder det, at pladeselskaberne kan underskrive kontrakt med kunstnerne og sælge plader på tværs af genrerne. Visse uafhængige selskaber har dog specialiseret sig i bestemte genrer. Markedsundersøgelsen viser, at samtlige stilarter og genrer samlet indgår i et omfattende marked, der styres af forskellige musikalske standarder og indflydelser. De fleste musikforretninger sælger vidt forskellige slags musik. Det er derudover vanskeligt at finde en klar og konsekvent definition af kategorier og genrer, da de alle har visse lighedspunkter (producenter, salgssteder, kunder, kontraktordninger), hvilket viser, at det ikke er relevant at sondre mellem forskellige markeder. Hvad angår opsamlingsalbummer, er der konsensus om, at de udgør et særskilt marked set fra efterspørgselssiden, men udbyderne (pladeselskaberne) er delt i dette spørgsmål. På grundlag af disse overvejelser kan Kommissionen konkludere, at det relevante produktmarked for musik indspillet på fonogram omfatter samtlige fysiske CD-albummer, uanset genre, og uanset om der er tale om opsamling eller en enkelt kunstners værk.

9.

Digital musik leveres enten online via internet eller mobilnet til forbrugeren i forskellige former, herunder download (af enkelte musiknumre, albummer og ægte ringetoner (true tones) til mobiltelefon), abonnementtjenester og streaming. Da Sony BMG overvejende beskæftiger sig med engrossalg, idet virksomheden udsteder licenser fra sit katalog til udbydere af digital musik, er det engrosmarkedet for digital musik, som er det relevante marked.

10.

Som i tidligere beslutninger, har Kommissionen konkluderet, at der er et nyt, men særskilt marked for onlinemusik, herunder streaming og download. Mens digitale musiktjenester i et vist omfang konkurrerer med salg af musik indspillet på fonogram, kan det udledes af markedsundersøgelsen, at markedet for musik på fonogram kun delvis kan forventes at blive erstattet af digitalsalg. Fra slutbrugerens synspunkt kan digital musik derfor nærmere betragtes som et supplement til musik på fonogram end som et alternativ. Fra udbudssiden er de digitale musiktjenesters struktur forskellig fra detailsalg af musik på fonogram, hvad organisationen angår, da der findes særskilte divisioner for fonogrammusik og digitalmusik inden for de store pladeselskaber, så man kan håndtere den digitale musiks særlige værdikæde i forhold til markedet for musik indspillet på fonogram. Desuden gælder det, at tekniske og kommercielle betingelser, som er aftalt mellem udbyderne af digitale musiktjenester, adskiller sig fra betingelserne på fonogrammarkedet. Desuden adskiller markedsføringsudgifterne og -strukturen på det digitale marked sig i høj grad fra markedet for musik på fonogram. Både hvad angår udbuds- og efterspørgselssiden, kan det derfor konkluderes, at engrosmarkedet for licens til digital (online/mobil) musik er forskelligt fra markedet for musik optaget på fonogram. Kommissionen har ladet det stå åbent, hvorvidt mobil musik kan være et andet marked end onlinemusik på grund af manglende substituerbarhed på efterspørgselssiden, især for slutbrugernes vedkommende.

11.

De anmeldende parter finder, at musikindspilning er af national karakter, da prisfastsættelsen (herunder rabatter) og salg af indspillet musik overvejende foregår på nationalt plan. Desuden er der væsentlig efterspørgsel efter indfødte kunstnere i medlemsstaterne, og det er i et vist omfang en lokal sag at finde og udvikle nye kunstnere. Parterne påpeger ligeledes, at da kun få større kunder er internationalt aktive, gennemføres markedsføringen overvejende nationalt, og de forskellige pladeselskabers markedsandel svinger blandt de forskellige medlemsstater. Derudover er mange uafhængige selskaber kun aktive i en enkelt eller nogle få medlemsstater.

12.

Som i tidligere beslutninger har Kommissionen fundet, at det relevante geografiske marked både har nationale og internationale kendetegn. Resultaterne af markedsundersøgelsen tyder stadig på, at der er tale om nationale markeder. Især gælder det, at det nationale repertoire (dvs. alt andet end det angloamerikanske) kun kan tiltrække et større publikum i hjemlandet eller i lande med det samme sprog, og at prisfastsættelsen sker forskelligt i hvert enkelt land — hvilket de anmeldende parter også har anført — og at markedsføring sker på nationalt plan. Ud fra disse betragtninger kan Kommissionen konkludere, at det relevante geografiske marked for musik indspillet på fonogram er nationalt.

13.

Det geografiske omfang af distributionen af digital musik kunne betragtes som rækkende ud over det nationale, da internettet er grænseoverskridende og giver forbrugerne adgang til musik uanset tid og sted. Ifølge markedsundersøgelsen tyder det imidlertid på, at markedet stadigvæk er nationalt, hvilket stemmer overens med beslutningen fra 2004. På engrosplan udstedes licenserne overvejende af pladeselskaberne til udbydere af onlinemusik til brug i et bestemt (nationalt) område. På detailplan viser markedsundersøgelsen, at der er forskelle i struktur, efterspørgsel, udvikling og dynamik på det digitale marked mellem medlemsstaterne, hvilket understøtter, at der er tale om nationale markeder. Markedet for licenser til digital musik kan derfor betragtes som nationalt.

14.

Selv om musikbranchen allerede inden fusionen i 2004 var koncentreret, ligger Sony BMG's markedsandel under et niveau, der kan betragtes som enedominans på et af de nationale markeder. Fusionen har heller ikke ført til konkurrenceproblemer i forbindelse med markedsafskærmning af detailsælgere af digital musik, producenter af bærbare musikafspillere eller uafhængige pladeselskaber. Det digitale marked kan især give de uafhængige pladeselskaber mulighed for at nå ud til kunderne uden at skulle være afhængige af distribution og traditionelle detailhandlere.

15.

I markedsundersøgelsen blev der fokuseret på, om fusionen har ført til, at en kollektiv dominerende stilling er opstået eller blevet styrket på engrosmarkedet for musiklicenser til udbydere af digital musik. Da online/mobile udbydere af musik skal have licenser med alle store selskaber, så de kan tilbyde et repertoire, der er så dækkende som muligt, har man undersøgt, om fusionen mellem Sony og BMG på et allerede koncentreret marked kan gøre det muligt eller væsentligt lettere for de store markedsdeltagere samlet at dominere engroslicensudstedelsen på det digitale musikmarked.

16.

Hemmelig stiltiende samordning kan normalt betragtes som uforenelig med det digitale markeds dynamiske og ustabile natur. Udviklingen på det digitale marked er usikker, da forretningsmodellerne er forskellige og i stadig udvikling. Mens det digitale marked ofte tiltrækker nye deltagere, er efterspørgselen særdeles koncentreret, da Apples onlinemusiktjeneste iTunes er førende inden for detailsalg af musik på alle nationale markeder, hvilket giver iTunes en vis markedsstyrke på indkøbssiden. Den prisfastsættelsesstrategi, som iTunes har indført på det digitale marked — og som er blevet efterlignet af de fleste andre udbydere af musiktjenester — er at sælge alle slags musik til en standardpris pr. musiknummer, hvilket i væsentlig udstrækning begrænser de store selskabers mulighed for at differentiere prisfastsættelsen på detailplan.

17.

Ved markedsundersøgelsen er det blevet undersøgt, om betingelserne for, at der kan konstateres en kollektiv dominerende stilling, er opfyldt på markedet for digital musik.

18.

I undersøgelsen har man især overvejet, om den gældende prisfastsættelsesmodel for detailhandel direkte eller indirekte kan udgøre et grundlag for de store selskabers samordning af deres virksomhed. Hvad angår de store selskabers mulighed for at overvåge, om vilkårene for en sådan samordning overholdes, er det blevet undersøgt, i hvilket omfang de store selskaber har ensrettet deres prisniveau i deres kontrakter med udbydere af digital musik, og — hvor der kunne konstateres en vis grad af ensretning af engrospriserne — hvorvidt dette måtte forventes at skyldes samordning eller snarere konkurrencefaktorer som de store digitale detailhandleres forhandlingsmagt, eller det forhold, at de digitale markeder er forholdsvis nye. Kommissionens undersøgelse tyder på, at de store selskaber enkeltvis prøver at maksimere deres fortjenester på den digitale musik. De store selskaber arbejder med differentierede priser, prisstrukturer og forskellige forretningsmodeller, og denne differentiering bliver stadig større.

19.

Det fremgår af undersøgelsen, at prisstrukturen og -aftalerne for engrossalg er blevet stadig mere forskelligartede og komplekse i de seneste 3 år. Denne øgede kompleksitet skyldes udviklingen i forhandlingerne mellem de større selskaber og de digitale detailhandlere, hvilket fører til mere individuelt tilpassede kontrakter, som afspejler detailhandlernes markedsstilling og de tjenester, som de tilbyder. Disse prisstrukturer revideres og genforhandles ligeledes oftere. Desuden ses der i stigende grad en sofistikeret differentiering mellem indholdskategorierne. Der er derudover stigende differentiering mellem de kontrakter, der indgås med digitale detailhandlere på nationalt plan, i takt med at de store selskabers lokale ledelse i de forskellige medlemsstater får mere indflydelse på kontraktforhandlingerne. Specifikt gælder det, at markedsundersøgelsen har afsløret en række elementer, der i vid udstrækning begrænser de store selskabers mulighed for at opdage afvigelser fra en stiltiende samordning af engrosprisfastsættelsen på grundlag af sådanne konstaterede detailpriser. Generelt er der en tendens til en mere sofistikeret prisfastsættelse på engrosplan, f.eks. i) rabatter og prisfastsættelse efter mængde, ii) todelt prisfastsættelsessystem, iii) forudbetaling, iv) forskellige brugsbegrænsninger samt v) »indholdspakker«.

20.

Ud over disse elementer blev det undersøgt, om den konstaterede prisensretning i sig selv er tilstrækkelig til, at onlinemarkedssegmentet kan betragtes som gennemsigtigt. Ved at analysere de større selskabers tidligere prisdata og kontrakter med detailforhandlere af digital musik har Kommissionen vurderet, i hvilket omfang de store selskaber anvender et ensrettet prisniveau i deres kontrakter med udbyderne af digital musik i de 15 medlemsstater, der er blevet undersøgt. Denne undersøgelse giver oplysninger om gennemsigtigheden og udviklingen i prisstrukturerne, mulig ensretning mellem de store selskaber med hensyn til pris og andre kontraktbetingelser og om, hvorvidt fusionen har påvirket disse kontraktbetingelser.

21.

Hvad angår de forskellige markedssegmenter, findes den mest udtalte prisvariabilitet inden for abonnementstjenester, streaming, kopibeskyttet musik og annoncebaserede musiktjenester, for hvilke der er udviklet en bred vifte af forretningsmodeller. For disse produkter gælder det, at engrosprisfastsættelsen og øvrige kontraktbetingelser ikke er gennemsigtige, og der er ingen ensretning mellem de store selskaber. Der er også væsentlig prisvariabilitet for mobilapplikationer (ægte ringetoner, musiknumre og videoer downloadet til mobiltelefon). Der er ingen samlet konvergens for de store selskabers prisfastsættelsesniveau, da de fleste af disse anvender forskellige satser for de forskellige udbydere af mobil musik inden for samme land. For det andet gælder det for den enkelte udbyder af mobil musik, at de fleste store selskaber anvender særdeles forskellige priser. For det tredje sker der i stigende grad prisdifferentiering på grundlag af omsætning.

22.

Hvad angår onlinedownloads, er der en høj grad af prisdifferentiering for musiknumre og albummer til mellempris og høj pris. Hvad angår standarddownloads (musiknumre og albummer) blev der konstateret tre kategorier af detailhandlere med forskellige grader af prisvariabilitet. Hvad angår flertallet af digitale musikudbydere i samtlige medlemsstater, der er blevet vurderet, er der temmelig markante forskelle på engrospriserne for en given udbyder af musiktjenester, og disse forskelle kan variere efter tid. For en anden kategori af udbydere af musiktjenester er der en mere udtalt grad af prislighed, da de gældende engrospriser viser udsving på mellem 10 % og 15 %. Det gælder ligeledes for disse udbydere af musiktjenester, at graden af prisensretning varierer betydeligt mellem de forskellige udbydere i alle de medlemsstater, der er blevet vurderet. Der er ingen konsekvens i det prisniveau, som de forskellige store selskaber anvender over for en given detailhandler, og disse niveauer kan ændre sig med tiden, så den dyreste af de store deltagere for en udbyder af musiktjenester bliver den billigste for den pågældende udbyder inden for to år. Sådanne konstateringer tyder ikke på, at der kan være tale om stiltiende hemmelig samordning.

23.

Der kan konstateres en vis prisensretning for musiktjenesten iTunes. Mens visse af de store selskaber har forsøgt at overtale Apple til at acceptere differentierede priser (med henblik på at øge prisen for meget efterspurgte titler og omvendt), da iTunes blev lanceret i Europa, har Apple efter sigende afvist at opgive sin politik med ensartet prisfastsættelse. På grundlag af den meget stærke efterspørgselsposition, som iTunes har fået (med f.eks. over 80 % af en af de store markedsdeltageres indtægter fra downloads i 2006 i Det Forenede Kongerige, Irland, Østrig og Belgien), lader iTunes' forhandlingsmagt til at have en væsentlig indflydelse på priserne. I Det Forenede Kongerige, som er det mest avancerede marked i EØS, anvender iTunes UK desuden den samme prisfastsættelsesstruktur med samme pris for alle (dog til højere priser end i euroområdet), mens visse af de store selskaber anvender engrospriser, der afviger væsentligt fra andre store selskabers. Det kan ikke forklares, at visse store selskaber som led i en hemmelig samordning skulle gå med til at anvende en lavere engrospris end de andre store selskaber, især i betragtning af at disse prisforskelle blev opretholdt af de store selskaber, som har indgået nye kontrakter med iTunes.

24.

Den anden betingelse for at kunne fastslå, at der foreligger kollektiv dominans, er, at der skal være en form for afskrækkelsesmekanisme i tilfælde af afvigelser. I markedsundersøgelsen er der ikke tegn på, at der foreligger en troværdig gengældelsesmekanisme, der kan tvinge de store selskaber til at holde sig inden for rammerne af en hemmelig samordning. At de store selskabers engrospriser kan variere betydeligt i forskellig retning, uden at andre større selskaber tilsyneladende reagerer, tyder ikke på, at der er tale om et gennemsigtigt marked, hvor fravigelse hurtigt opdages, og hvor der kan gøres gengæld med henblik på at sikre, at den stiltiende hemmelige samordning igen overholdes. Derudover har de forskellige store selskaber i det seneste år reelt anvendt mere forskelligartede kortsigtede og langsigtede strategier end tidligere. Undersøgelsen har ikke leveret nogen forklaring på, hvordan sådanne ensidige handlinger fra visse store selskaber skulle kunne være i overensstemmelse med en hemmelig samordning, eller hvordan disse handlinger, som påvirker en væsentlig del af det digitale marked, skulle kunne gennemføres uden gengældelse.

25.

Hvis en samordning skal kunne opretholdes, må de forventede resultater ved samordningen ikke kunne bringes i fare som følge af reaktioner udefra, f.eks. ved at nuværende og fremtidige konkurrenter ikke deltager i samordningen, eller af forbrugernes reaktion. Hvad angår potentielle konkurrenter, udøver de uafhængige pladeselskaber kun ringe konkurrencepres på de store selskaber. For kundernes vedkommende har iTunes opnået en forholdsvis stærk forhandlingsposition over for de store selskaber, hvad angår downloads (og virksomheden har med held modsat sig differentiering af engrosprisen for de enkelte musiknumre). Omvendt viser markedsundersøgelsen tydeligt, at en digital udbyder skal have adgang til alle de store selskabers repertoirer for at kunne imødekomme efterspørgslen efter hitlistenumre. Da der ikke findes nogen erstatning for hitlistemateriale, påvirker denne afhængighed musikudbydernes markedsstyrke.

26.

Det kan konkluderes, at der er en magtbalance mellem de store musikselskaber, der kan spille ud med deres uundværlige indhold og iTunes (og i stigende grad en række stærke deltagere som telekomoperatører). Under hensyntagen til, at køberen har væsentlig mere magt end på det fysiske marked, kan kunderne på det digitale marked i et vist omfang bringe eventuelle fordele, som de store selskaber måtte få ved samordning i fare.

27.

Selv om der med fusionen er blevet færre konkurrenter, har markedsundersøgelsen ikke leveret beviser for, at fusionen har gjort stiltiende samordning mulig eller lettere. Derudover viser kontrakt- og prisoplysningerne, at fusionen ikke har medført nogen samlet stigning i engrosprisen for materiale fra BMG eller Sony.

28.

På grundlag af ovenstående har fusionen hverken ført til eller vil føre til, at en kollektiv dominerende stilling skabes eller styrkes blandt de fire tiloversblevne store selskaber på markedet for licenser til digital musik i nogen af EØS-landene, som ville føre til væsentlige hindringer for den reelle konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf.

29.

Markedet for indspillet musik i samtlige berørte lande kendetegnes ved tilstedeværelsen af fire store musikselskaber (Sony BMG, Universal Music Group, Warner Music Group og EMI), som samlet tegner sig for 80 % af markedet, og en stor gruppe bestående af væsentlig mindre, uafhængige musikselskaber. Universal er det største selskab foran Sony BMG, EMI og Warner. Sony BMG's markedsandel gør det ikke muligt for selskabet at opnå enedominans på noget relevant marked.

30.

Følgende samordningsteorier, hvori det hævdes, at de store musikselskaber kan begrænse de uafhængige musikselskabers adgang til detailhandelen på grundlag af ikke-prismæssige aspekter af markedet for indspillet musik, er blevet analyseret og afvist. Desuden er det ikke entydigt, at disse forhold ville begrænse konkurrencen mellem de store selskaber.

—   Adgang til hyldeplads: Markedsundersøgelsen har bekræftet, at hits fra uafhængige musikselskaber får samme betingelser som hits fra store selskaber. Detailhandlerne tildeler selv hyldeplads på grundlag af deres egen vurdering af et albums salgspotentiale.

—   Adgang til medier: De fleste succesrige radioer udsender musik på grundlag af en liste. Alle musikselskaber konkurrerer om at blive optaget på disse lister, da regelmæssig udsendelse af et musiknummer er en faktor, der understøtter salget. De fleste konkurrenter udtalte, at tv- eller radiostationer ikke udpræget begunstigede virksomheder fra deres egen koncern, når de traf beslutning om tildeling af spilletid til musiktitler. Endelig steg den samlede udsendelsestid for uafhængige musikselskaber i 10 ud af de 15 EØS-lande, der blev analyseret, i perioden 2003-2005.

—   Hitlisteregler: Selv om hitlisterne kan øge gennemsigtigheden ved at give regelmæssige oplysninger til alle markedsiagttagere om, hvordan konkurrenternes CD'er klarer sig, har Kommissionens undersøgelse ikke afsløret eksempler på, at de store selskaber bruger hitlistereglerne som en mulighed for at nægte de uafhængige pladeselskabers kunstnere adgang til hitlisterne. Derudover har Kommissionen bemærket, at CD'er i 12 lande skal have en minimumspris for at kunne komme på hitlisten. Den finder dog, at disse priser er for lave til at forhindre konkurrence mellem musikselskaberne, der kan fastsætte forskellige priser, og de store selskaber kan bruge prisen som grundlag for en samordning.

—   Udsendelsesdatoer: Sony BMG erkender, at det beslutter, hvornår dets album skal udsendes ud fra, hvornår dets konkurrenter udsender deres album. Udsendelsesdatoerne offentliggøres ligeledes ofte og er derfor ofte gennemsigtige og står i forbindelse med bestemte begivenheder (f.eks. julesalget). Imidlertid udskydes udsendelsesdatoerne ofte, og de store selskabers adfærd i denne forbindelse kan næppe betegnes som hemmeligt aftalt. Der lader derimod mere til at foreligge en konkurrencebestemt situation, hvor hvert selskab forsøger at optimere sine udsendelsesdatoer.

—   Udsendelses- og indspilningsrettigheder: Alle de store selskaber har et søsterselskab, der beskæftiger sig med musikudgivelse, bortset fra Sony BMG, da Bertelsmann i 2007 solgte sin udgivelsesdivision til Universal. Sony/ATV er et joint venture inden for udgivelse mellem Sony og Michael Jackson, der har en betydelig lavere markedsandel end konkurrenterne. Derudover kunne Kommissionen i sin undersøgelse konkludere, at da der findes forvaltningsselskaber (ophavsretsselskaber), kan udgiverne ikke udøve markedsstyrke inden for indspillet musik.

—   Kulturel mangfoldighed: Ifølge markedsundersøgelsen er der intensiv konkurrence mellem alle pladeselskaberne om at finde og skrive kontrakt med nye kunstnere. Ganske vist har de store pladeselskaber skåret i antallet af kunstnere, som de har kontrakt med, men denne nedskæring fulgte efter det drastiske fald i efterspørgselen og begyndte før fusionen mellem Sony og BMG. De lokale kunstneres andel af pladesalget er steget væsentligt i de fleste EØS-lande i de seneste år. De lokale kunstneres stigende andel sælges både gennem traditionelle detailkanaler og over internettet, og sidstnævnte fungerer som et samlingspunkt, hvor både kendte og ukendte kunstnere kan udstille og sælge deres musik direkte til slutbrugerne uden at skulle anvende de traditionelle detailkanaler. Det kan derfor konkluderes, at fusionen mellem Sony og BMG ikke har nogen negativ indflydelse på den kulturelle mangfoldighed, for så vidt angår skabelse, indspilning, distribution og forhandling.

31.

Følgende koordinationsteorier, som i givet fald ville betyde, at de større musikselskaber foretager samordning for at stabilisere nettoengrospriserne for fysiske CD-albummer på et niveau, der er hævet over konkurrencen, er blevet analyseret og afvist.

32.

Det er blevet påstået over for Kommissionen, at de større markedsdeltageres budgetter skulle kunne bruges som et udgangspunkt for en kontrol af deres gennemsnitlige årlige rabatter eller som et signal til samtlige detailhandlere (og derigennem til konkurrenterne), og at den stiltiende samordning, der fandt sted i et givet år, ville blive gentaget året efter.

33.

Kommissionen har konstateret, at pladeselskaberne ikke udarbejder budgetter for særskilte kunder. Det skal påpeges, at detailhandlerne har oplyst, at de ikke bliver underrettet om, hvor store rabatbudgetter pladeselskaberne har tildelt dem. Kommissionen har også konstateret, at musikselskabernes budgetter er fortrolige dokumenter, og undersøgelsen har ikke leveret beviser for, at disse budgetter omdeles blandt de større markedsdeltagere, eller at de på anden vis kan anvendes til samordning. Derudover vurderer Kommissionen, at budgetter ganske vist bruges til prognosticering af salg og rabatter, men at de ikke er velegnede til at kontrollere rabatter, der ydes til regelmæssige kunder (f.eks. pr. måned eller uge). Endelig gælder det, at månedlige budgetter på grund af usikkerheden om bl.a. salgsprognoserne ofte overskrides, og Kommissionen har ikke fundet tegn på manglende rabatter mod slutningen af budgetperioderne eller gengældelsesforanstaltninger efter konstateret og regelmæssig afvigelse fra budgetterne, hvilket ikke stemmer overens med en teori om, at der skulle foreligge stiltiende hemmelige aftaler.

34.

I henhold til teorien om, at der skulle ske samordning for hver enkelt album, skulle de større markedsdeltagere så til stadighed overvåge tusindvis af albummer fra konkurrenterne. Markedsundersøgelsen viste, at det er muligt for de store selskaber at indsamle oplysninger om et begrænset antal specifikke albummer ved at holde kontakt med detailhandelen, men det virker særdeles usandsynligt, at pladeselskaberne skulle kunne indhente udtømmende og nøjagtige oplysninger om priserne på alle deres konkurrenters albummer, eller for den sags skyld om deres albummer på hitlisterne. Markedsundersøgelsen har heller ikke kunnet underbygge påstanden om, at de store selskaber rent faktisk forsøger at indhente sådanne oplysninger systematisk. Derudover udvikler maksimumpriser, kampagnerabatter og detailpriser sig konstant, og der kræves daglig eller som minimum ugentlig overvågning for at kunne indsamle så betydelige mængder oplysningselementer. En sådan database ville være særdeles omkostningstung og ville efter al sandsynlighed være langt fra komplet.

35.

Det er blevet antydet overfor Kommissionen, at der kunne foreligge en skadeteori, hvorefter alle store pladeselskaber koordinerer deres almindelige prisfastsættelsespolitik. En sådan teori ville indebære, at alle store selskaber fulgte samme prisfastsættelsesmønstre, hvilket kræver en vis fleksibilitet, så albumpriserne kan svinge i henhold til efterspørgslen. I henhold til denne teori skulle de store selskaber opnå en stabil og forudsigelig forretningsramme, da prisfastsættelsen for sammenlignelige nye titler eller for sammenlignelige katalogtitler i det store hele ville være den samme. Dermed sikredes det ligeledes, at prisudviklingen på albummer følger ensartede regler. Konkurrenterne vil kunne opdage en afvigelse fra den almindelige prisfastsættelse, så snart den bliver systematisk og gælder for en stor albumkategori.

36.

Kommissionen finder, at det er uhensigtsmæssigt at betegne denne teori som et eksempel på samordnede handlinger på markedet for indspillet musik, især fordi en sådan teori ville give forskellige store selskaber betydeligt spillerum til at udvikle adskillige alternative prisfastsættelsesordninger, som ikke adskiller sig fra egentlig konkurrence.

37.

De store selskaber har størstedelen af deres omsætning i form at hitlistealbummer i de første uger efter udgivelsesdatoen. Derfor ville en samordning blandt de store selskaber af priserne på hitlistealbummer i den indledende periode efter udgivelsesdatoen dække en væsentlig del af de store selskabers virksomhed og indtægter. Analysen, som først blev udført på overordnet plan, herunder alle involverede markeder, har afdækket en række svagheder i denne teori, som ikke stemmer overens med tanken om, at der skulle foreligge hemmelige stiltiende aftaler. Ved bedømmelse heraf skal der især tages stilling til følgende spørgsmål:

38.

Hvis det skal kunne bevises, at der foreligger en kollektivt dominerende stilling, skal samordningen desuden opfylde Airtours-kriterierne: tilstrækkelig gennemsigtighed til at opdage afvigelser, troværdige gengældelsesforanstaltninger og kundernes eller konkurrenternes manglende mulighed for at bringe samordningen i fare.

39.

De offentliggjorte forhandlerpriser er kun delvis gennemsigtige, og Kommissionen har konstateret, at de ikke overvåges systematisk af de store selskaber. I de fleste lande er forhandlerpriserne ikke længere offentligt tilgængelige. De oplyses i reklamematerialet til detailhandlerne. Disse detailhandlere kunne teoretisk dele disse oplysninger med andre pladeselskaber, men markedsundersøgelsen har ikke afdækket beviser for, at dette sker systematisk. I visse lande er forhandlerpriserne eller -koderne også tilgængelige på websteder, som pladeselskaber og detailhandlere har adgang til. Parterne har imidlertid oplyst, at de ikke gør brug af sådanne websteder. Imidlertid indrømmer mange detailhandlere, at de delvis anvender oplysninger om prisfastsættelse fra et stort selskab, når de skal forhandle med andre store selskaber. Selv om det således burde være muligt for Sony BMG at indsamle oplysninger om forhandlerpriser fra kontakter med detailhandelen, vil sådanne oplysninger formentlig være ufuldstændige og af tvivlsom pålidelighed. Det kan derfor ikke fastslås, at forhandlerpriserne kan anvendes som grundlag for en samordningsteori.

40.

Rabatterne er endnu mindre gennemsigtige. De forhandles direkte og bilateralt mellem hvert enkelt stort selskab og hver enkelt kunde. Selv om detailhandlerne bruger kommercielle oplysninger fra et stort selskab, når de forhandler med konkurrenterne, indrømmer et flertal af detailhandlerne, at de store selskaber ikke kender hinandens rabatter. Kontrakter mellem store selskaber og detailhandlerne indeholder generelt forskellige bestemmelser om rabatstrukturer og -satser. Det kan hævdes, at standardrabatter til kunderne er meget stabile fra år til år og er lettere at holde øje med. Kommissionens undersøgelse har imidlertid også vist, at det ikke var muligt at udlede noget fast og forudsigeligt mønster for, hvordan de store selskaber anvender kampagnerabatter og niveauet for disse rabatter blandt de forskellige detailhandlere (for både nye albummer og katalogalbummer). Disse kampagnerabatter kan desuden kun delvis konstateres på detailplan, da kampagnerabatter kan have til formål at få detailhandlerne til at opbygge lagre eller udstille disse albummer mere synligt. De gives ikke systematisk videre til slutbrugeren, og anvendelsen af disse rabatter kan således ikke overvåges systematisk. Deres størrelse er endnu vanskeligere at observere. Det kan konkluderes, at rabatternes begrænsede gennemsigtighed gør det meget vanskeligt at foretage overvågning som led i en stiltiende aftale.

41.

Med hensyn til muligheden for at udregne nettoengrosprisen for et CD-album ud fra detailprisen har markedsundersøgelsen vist, at detailhandlernes bruttofortjeneste efter udsendelse af et nyt album påvirkes af en lang række faktorer og derfor ikke er regelmæssig. Selv ved nye udgivelser, hvor detailhandlernes bruttofortjeneste er mere stabil, har undersøgelsen vist, at gennemsigtigheden er for lav til, at man kan udregne nettoengrosprisen for konkurrenternes albummer tilstrækkelig nøjagtigt. Dette viser, at omvendt udregning er meget vanskelig for albummer i almindelighed, hvilket et flertal af detailhandlerne har bekræftet.

42.

Afslutningsvis tyder undersøgelsen på, at gennemsigtigheden med hensyn til offentliggjorte forhandlerpriser, rabatter og bruttofortjenester på detailpriserne ikke er tilstrækkelig til at konstatere, om de andre store selskaber overholder en eventuel prisfastsættelsespolitik, der er aftalt i fællesskab for samtlige albummer eller for den sags skyld i perioden efter en nyudgivelse.

43.

De to eneste former for gengældelsesforanstaltninger, som er blevet nævnt over for Kommissionen, er udelukkelse af det afvigende selskab fra fælles udsendelser af opsamlingsalbummer eller andre fælles aktiviteter og afbrydelse af stiltiende samordnet praksis med hensyn til priser og udsendelse af albummer. Kommissionen har ikke i nogen af de påvirkede lande kunnet konstatere initiativer, der kan betragtes som gengældelse i form af udelukkelse fra opsamlingsaftaler eller aktiviteter, der var beregnet som gengældelse for konkurrencemæssig adfærd. Selv om truslen om at anvende troværdige gengældelsesforanstaltninger i sig selv kan være en tilstrækkelig afskrækkelsesmekanisme, bekræfter manglen på sådanne beviser i tilfælde, hvor der ikke har kunnet konstateres harmonisering svarende til samordning, at sådanne mekanismer ikke kan betragtes som troværdige gengældelsesforanstaltninger.

44.

De uafhængige pladeselskaber lader ikke reelt til at være i stand til at reagere på eller spolere det forventede resultat af samordnet praksis blandt de store selskaber. Derimod lader der til at være tilstrækkelige — og stigende — muligheder for, at en væsentlig del af kunderne kan destabilisere de store selskabers samordning ved at mindske indkøb af og reklamering for deres produkter. Det er derfor usandsynligt, at en samordning (som Kommissionen ikke har fundet tegn på i sin markedsundersøgelse) kan opretholdes under disse omstændigheder.

45.

Markedsundersøgelsen har således ikke frembragt beviser for, at der skulle ske samordning med hensyn til fastsættelse af forhandlerpriser. Analysen af rabatstabiliteten antyder, at en væsentlig del af salget — selv med fuld indsigt i forhandlerpriserne — ikke følger et enkelt og stabilt rabatmønster, der kan udledes af en markedsdeltager med betydelig viden på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger. Forhandlerpriserne er kun delvis gennemsigtige, og meget tyder på, at det ikke er muligt at udregne nettoengrosprisen fra detailprisen med tilstrækkelig sikkerhed.

46.

Kommissionens undersøgelse har vist, at fusionen hverken har ført til eller vil føre til, at der skabes eller styrkes en kollektiv dominerende stilling blandt de fire tiloversblevne store selskaber på markedet for musik indspillet på fonogram i nogen af EØS-landene, som ville føre til væsentlige hindringer for den reelle konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf.

47.

Det konkluderes i beslutningen, at den påtænkte fusion ikke i væsentlig grad vil hæmme den reelle konkurrence ved at skabe eller styrke en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Fusionen erklæres derfor forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i henhold til fusionsforordningens (forordning (EØF) nr. 4064/89) artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57.

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/29

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/30

1.

Den 7. april 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Autogrill SpA (»Autogrill«, Italien), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele World Duty Free Limited (»WDF«, Det Forenede Kongerige), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5123 — Autogrill/World Duty Free sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/31

1.

Den 8. april 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Arrow Electronics, Inc. (»Arrow«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Logix SA (»Logix«, Frankrig), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5099 — Arrow Electronics/Logix sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

16.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/s3