12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/1

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 91/01)

Godkendelsesdato

28.1.2008

Sag nr.

N 331/07

Medlemsstat

Tyskland

Region

Thüringen

Titel (og/eller modtagerens navn)

Richtlinie zur Förderung von innovativen, technologieorientierten Verbundprojekten, Netzwerken und Clustern (Verbundförderung)

Retsgrundlag

Entwurf der Richtlinie zur Förderung von innovativen, technologieorientierten Verbundprojekten, Netzwerken und Clustern (Verbundförderung); Thüringer Landeshaushaltsordnung; Thüringer Verwaltungsverfahrensgesetz

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Forskning og udvikling, regionaludvikling

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 19,5 mio. EUR

Samlet forventet støtteydelse: 117 mio. EUR

Støtteintensitet

100 %

Varighed

Indtil 31.12.2013

Økonomisk sektor

Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Thüringer Aufbaubank

Gorkistraße 9

D-99084 Erfurt

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato

31.1.2008

Sag nr.

N 356/07

Medlemsstat

Finland

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Tuki t&k-hankkeisiin

Retsgrundlag

Valtionavustuslaki, 688/2001; Laki yritystuen yleisistä ehdoista, 786/1997

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Forskning og udvikling, små og mellemstore virksomheder (SMV), regionaludvikling

Støtteform

Direkte støtte

Lavtforrentede lån

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 300 mio. EUR

Samlet forventet støtteydelse: 1 800 mio. EUR

Støtteintensitet

80 %

Varighed

1.2.2008-31.12.2013

Økonomisk sektor

Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Tekes

PL 69 (Kyllikinportti 2)

FI-00101 Helsinki

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato

31.1.2008

Sag nr.

N 397/07

Medlemsstat

Frankrig

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Aides de l'ADEME à la recherche, au développement et à l'innovation

Retsgrundlag

Délibération du Conseil d'administration de l'ADEME: «Aides de l'ADEME à la recherche, au développement et à l'innovation»

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Forskning og udvikling, miljøbeskyttelse

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 50 mio. EUR

Samlet forventet støtteydelse: 300 mio. EUR

Støtteintensitet

80 %

Varighed

Indtil 31.12.2013

Økonomisk sektor

Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Agence de l'Environnement et de la Maîtrise de l'Énergie (ADEME)

F-49004 Angers cedex 01

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato

31.1.2008

Sag nr.

N 532/07

Medlemsstat

Østrig

Region

Tirol

Titel (og/eller modtagerens navn)

Richtlinie der Tiroler Zukunftsstiftung zur Förderung von Wissenschaft, Forschung und Entwicklung

Retsgrundlag

Richtlinie der Tiroler Zukunftsstiftung zur Förderung von Wissenschaft, Forschung und Entwicklung

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Forskning og udvikling, regionaludvikling, små og mellemstore virksomheder (SMV)

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 0,5-2,00 mio. EUR

Samlet forventet støtteydelse: 9 mio. EUR

Støtteintensitet

45 %

Varighed

Indtil 31.12.2013

Økonomisk sektor

Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Tiroler Zukunftsstiftung

Kaiserjägerstraße 4a

A-6020 Innsbruck

Andre oplysninger

—

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/4

Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner på institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 91/02)

1. INDLEDNING

I de senere år er der opstået offentlig-private partnerskaber (OPP'er) på mange forskellige områder. Dette samarbejde, der som oftest er langsigtet, er kendetegnet ved, at den private part, der deltager i forskellige faser af det pågældende projekt (tilrettelæggelse, udførelse og drift), får tildelt en rolle og påtager sig risici, der traditionelt påhviler det offentlige, og ofte medvirker til finansieringen af projektet.

Efter fællesskabsretten står det myndighederne frit for enten selv at udøve en økonomisk aktivitet eller at overdrage den til tredjeparter, f.eks. enheder med deltagelse af både offentlig og privat kapital, oprettet som led i et offentlig-privat partnerskab. Men beslutter offentlige organer sig for at inddrage tredjeparter i økonomiske aktiviteter under forhold, der har karakter af offentlige kontrakter eller koncessioner, så skal gældende fællesskabsret på det pågældende område overholdes. Formålet med disse bestemmelser er at gøre det muligt for alle interesserede økonomiske aktører at afgive tilbud på de offentlige aftaler og koncessioner på et retfærdigt og gennemskueligt grundlag, som det er formålet med det indre marked i EU, for således at hæve kvaliteten af denne type projekter og mindske deres omkostninger i kraft af skærpet konkurrence (1).

Den offentlige høring om grønbogen om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner (2) har vist (3), at der var et reelt behov for at tydeliggøre anvendelsen af disse regler over for de såkaldte institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er). Ved et IOPP forstår Kommissionen et samarbejde mellem offentlige og private parter, som danner en enhed med både offentlig og privat kapitaldeltagelse, og som gennemfører offentlige kontrakter eller udnytter koncessioner (4). Udover bidraget med kapital eller andre aktiver består det private bidrag til et IOPP i aktiv deltagelse i udførelsen af de opgaver, der tillægges den offentlig-private enhed, og/eller ledelsen af den offentlig-private enhed. Hvis en privat bidragyder derimod nøjes med at indskyde kapital i en offentlig virksomhed, bliver der ikke tale om et IOPP. Den situation handler denne meddelelse altså ikke om.

Det, der opfattes som en juridiske uklarhed omkring private parters deltagelse i IOPP'er, kan blive en hindring for denne måde at organisere sig på. Hvis der er risiko for, at en kontrakt om at oprette en organisation senere viser sig at stride mod fællesskabsretten, kan både myndigheder og private miste lysten til at danne IOPP'er.

Europa-Parlamentet har i en resolution af 26. oktober 2006 (5) om offentlig-private partnerskaber noteret sig, at aktørerne ønsker klarhed om, hvordan lovgivningen om offentlige kontrakter anvendes på oprettelse af offentlig-private virksomheder i forbindelse med tildeling af en kontrakt eller en koncession, og opfordret Kommissionen til hurtigst muligt at tilvejebringe den fornødne afklaring.

I denne meddelelse kaster Kommissionen lys over, hvad der efter dens opfattelse må lægges til grund, når Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og koncessioner (6) skal anvendes på dannelsen og driften af IOPP'er (7). Meddelelsens formål er at øge retssikkerheden og særlig at imødegå de jævnligt opdukkende betænkeligheder med hensyn til, hvordan fællesskabsretten anvendes over for private parters deltagelse i IOPP'er, idet nogle er bange for, at de gør sådanne ordninger lidet tiltrækkende, eller endda umulige. Denne meddelelse er et led i den vejledning, Kommissionen har påtaget sig at tilvejebringe på området tjenesteydelser af almen interesse, jf. meddelelsen om tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse (8) af 20. november 2007.

Denne meddelelse skaber ingen nye regler. Den afspejler Kommissionens forståelse af EF-traktaten, direktiverne om offentlige kontrakter og domspraksis fra De Europæiske Fællesskabers Domstol (EF-Domstolen). Det bør bemærkes, at det under alle omstændigheder i sidste instans er EF-Domstolen, der skal fortolke fællesskabsretten.

2. DANNELSE AF ET IOPP

2.1. Principperne

På fællesskabsplan er der ingen særlige regler om dannelse af IOPP'er. Men ligebehandlingsprincippet og de særlige udtryk herfor, nemlig forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet samt artikel 43 EF om etableringsfrihed og artikel 49 EF om fri udveksling af tjenesteydelser, finder anvendelse på offentlige kontrakter og koncessioner, når en myndighed overdrager varetagelsen af en økonomisk aktivitet til en tredjepart (9). De principper, der kan udledes af artikel 43 og 49 EF, handler ikke kun om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, men mere specifikt også om gennemskuelighed, gensidig anerkendelse og proportionalitet (10). I de tilfælde, hvor direktiverne om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter (11) (»direktiverne om offentlige kontrakter«) finder anvendelse, gælder der præcise bestemmelser.

Den omstændighed, at en privat enhed og en ordregiver (12) samarbejder i en offentlig-privat enhed, kan ikke begrunde nogen afvigelse fra reglerne om offentlige kontrakter og om koncessioner, når der tildeles offentlige kontrakter eller koncessioner til denne private eller offentlig-private enhed. EF-Domstolen har konstateret (13), at den omstændighed, at en privat virksomhed ejer en andel af kapitalen i et selskab, som den pågældende ordregivende myndighed også ejer en andel af, under alle omstændigheder udelukker, at der kan foreligge en »intern« (in-house) relation (som bestemmelserne om offentlige kontrakter principielt ikke gælder for) mellem den ordregivende myndighed og dette selskab (14), også selv om den private virksomheds andel kun er en minoritetsandel.

2.2. Oprettelse

I praksis etableres et IOPP sædvanligvis på en af følgende måder:

—	Der oprettes en ny virksomhed, hvis kapital ejes i fællesskab af ordregiveren og den private part — eller i visse tilfælde af flere ordregivere og/eller private parter — og en offentlig kontrakt eller koncession tildeles denne nyoprettede offentlig-private enhed.

—	En privat part indskyder kapital i en offentlig virksomhed, der findes i forvejen, og som gennemfører offentlige kontrakter eller udnytter koncessioner, der er opnået tidligere, mens forholdet mellem ordregiver og virksomhed var virksomhedsinternt.

Uanset hvordan IOPP'et er oprettet, forpligter fællesskabsrettens bestemmelser om offentlige kontrakter og koncessioner ordregiveren til at følge en retfærdig og gennemskuelig fremgangsmåde, når den udvælger en privat part, der som led i sin deltagelse i den offentlig-private enhed yder leverancer, bygge-/anlægsarbejder eller tjenesteydelser (15), og når den tildeler en offentlig kontrakt eller en koncession til en offentlig-privat enhed (16). Hvorom alting er, må ordregiverne ikke »gennemføre foranstaltninger til sløring af tildelingen af offentlige tjenesteydelseskontrakter til halvoffentlige virksomheder« (17).

I denne forbindelse mener Kommissionen, at det er upraktisk at gennemføre en udvælgelsesprocedure to gange (først for at udvælge den private part til IOPP'et, og dernæst en til for at tildele den offentlige kontrakt eller koncessionen til den offentlig-private enhed).

En mulighed for at oprette et IOPP i overensstemmelse med principperne i fællesskabsretten uden at få problemer med dobbeltprocedurer er at gå frem på følgende måde: Den private part udvælges ved en gennemskuelig procedure med konkurrence, hvis genstand er både den offentlige kontrakt eller den koncession (18), der skal tildeles den offentlig-private enhed, såvel som det driftsmæssige bidrag, den private part skal yde til udførelsen af disse opgaver, og/eller dennes administrative bidrag til forvaltningen af den offentlig-private enhed. Udvælgelsen af den private part ledsages af dannelsen af IOPP'et og tildelingen af den offentlige kontrakt eller koncessionen til den offentlig-private enhed.

2.3. Udvælgelse af private parter til IOPP'er

2.3.1. Retsgrundlag

Hvis den opgave, der tildeles en offentlig-privat enhed, er en offentlig kontrakt, der fuldt ud er underlagt direktiverne om offentlige kontrakter, skal proceduren for udvælgelse af den private part følge disse direktivers bestemmelser. Hvis der er en koncessionskontrakt om bygge- og anlægsarbejder eller en offentlig kontrakt, der delvis er omfattet af direktiverne, gælder de grundlæggende regler og principper, der kan udledes af EF-traktaten, ved siden af de relevante direktivbestemmelser. Hvor der er tale om tjenesteydelser, som optræder i direktiv 2004/18/EF, bilag II B, finder EF-traktatens grundlæggende principper efter artikel 43 og 49 anvendelse, såfremt kontrakterne kan anses for at have en vis interesse for virksomheder i en anden medlemsstat end den pågældende ordregivers (19). Er der endelig tale om en tjenesteydelseskoncession eller en offentlig kontrakt, der ikke henhører under direktiverne om offentlige kontrakter, skal den private part udvælges under overholdelse af EF-traktatens principper.

En del af den retspraksis, der henvises til i dette dokument, vedrører offentlige kontrakter, der er omfattet af alle direktivernes bestemmelser. Men da denne retspraksis ofte bygger på EF-traktatens principper, kan den også være relevant for anvendelsen af fællesskabsretten i andre situationer, som f.eks. koncessioner eller kontrakter, der ikke eller kun delvis er omfattet af de nærmere bestemmelser i direktiverne om offentlige kontrakter (20).

2.3.2. Udbudsprocedure

Når dannelse af et IOPP indebærer, at der skal indgås en offentlig kontrakt, der fuldt ud er underlagt direktiv 2004/18/EF, med en offentlig-privat enhed, kan det forekomme, at de procedurer for offentlige og begrænsede udbud, direktivet fastlægger, ikke er fleksible nok til at rumme sådanne konstruktioners finansielle og juridiske kompleksitet. Med henblik på sådanne situationer er der i direktiv 2004/18/EF indført en ny fremgangsmåde — den »konkurrenceprægede dialog« (21) — hvis mål er på en gang at sikre konkurrencen mellem økonomiske aktører og at tage hensyn til ordregivernes behov for at drøfte alle aspekter af kontrakten med hver ansøger (22).

Offentlige kontrakter, der fuldt ud er underlagt direktiv 2004/18/EF kan kun undtagelsesvis indgås ved udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse (23). Til gengæld kan ordregiverne altid benytte udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse, når de udsteder koncessioner eller indgår offentlige kontrakter, der ikke er fuldt ud underlagt direktiv 2004/18/EF.

2.3.3. Oplysninger om projektet

Når den opgave, der skal løses ved dannelse af et IOPP, er omfattet af direktiverne om offentlige kontrakter eller af EF-regler om enkeltsektorer med bestemmelser om offentlige kontrakter (24), er der særlige regler om offentliggørelse af oplysninger (25). Hvad angår andre kontrakter og koncessioner på tjenesteydelser, medfører EF-traktatens principper om gennemskuelighed og ligebehandling (26), at de potentielle tilbudsgivere skal have adgang til relevante oplysninger om ordregiverens plan om at oprette en offentlig-privat enhed og overdrage den en offentlig kontrakt eller en koncession. Denne adgang til relevante oplysninger kan bedst sikres ved offentliggørelse af en meddelelse, som potentielt interesserede parter har tilstrækkelig adgang til, inden den private part udvælges.

2.3.4. Tilladte udvælgelses- og tildelingskriterier og krav om deres gennemskuelighed

Kommissionen er af den opfattelse, at fællesskabsretten forpligter ordregiveren til at offentliggøre de udvælgelses- og tildelingskriterier, der afgør, hvem der bliver den private part i IOPP'et. Der må ikke anvendes diskriminerende kriterier. Det gælder efter Kommissionens opfattelse ikke kun for de offentlige kontrakter, der fuldt ud er underlagt direktiverne om offentlige kontrakter (27), men også for andre offentlige kontrakter og koncessioner. Udvælgelsen af bydende eller kandidater til deltagelse i proceduren og udvælgelsen af tilbud skal ske på grundlag af disse kriterier, og ordregiveren skal følge procedurereglerne og de fundamentale krav, som er fastsat fra starten (28).

Direktiverne om offentlige kontrakter fastsætter særlige forpligtelser, hvad angår den private parts personlige forhold, f.eks. ansøgerens personlige situation, økonomiske og finansielle formåen, ret til at udøve det pågældende erhverv samt tekniske og/eller faglige formåen (29). Disse kriterier kan også anvendes ved koncessioner og offentlige kontrakter, som ikke fuldt ud er underlagt direktiverne om offentlige kontrakter.

Hvad angår sociale tjenesteydelser af almen interesse, indeholder Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument »Frequently asked questions concerning the application of public procurement rules to social services of general interest« (30) en række præciseringer af, hvilke udvælgelses- og tildelingskriterier der kan benyttes.

2.3.5. Særlige forhold med hensyn til vedtægter og aktionæraftale og med hensyn til den offentlige kontrakt eller koncessionen

Principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling indebærer en gennemskuelighedsforpligtelse, der består i at sikre, at enhver potentiel tilbudsgiver kan drage fordel af en passende grad af offentlighed, der gør det muligt at åbne markedet for tjenesteydelserne for konkurrence (31). Når der skal oprettes et IOPP, betyder denne forpligtelse efter Kommissionens opfattelse, at ordregiveren skal anføre de grundlæggende oplysninger om følgende i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne: Den offentlige kontrakt og/eller den koncession, der skal tildeles den kommende offentlig-private enhed, dennes vedtægter, aktionæraftalen og alle de andre forhold, der styrer på den ene side kontraktforholdet mellem ordregiveren og den private part og på den anden side forholdet mellem ordregiveren og den kommende offentlig-private enhed. Hvis ordregiveren anvender konkurrencepræget dialog eller udbud med forhandling, kan det forekomme, at en del af disse oplysninger ikke skal fastlægges på forhånd. Disse elementer kan identificeres under dialogen eller forhandlingerne med ansøgervirksomhederne. Indkaldelsen af tilbud bør indeholde oplysninger om den forventede varighed af den offentlige kontrakt, der skal gennemføres, eller den koncession, der skal udnyttes af den offentlig-private enhed.

Efter Kommissionens opfattelse kræver gennemskuelighedsprincippet, at udbudsmaterialet tydeligt angiver mulighederne for fornyelse eller ændring af den offentlige kontrakt eller af den koncession, som den offentlig-private enhed får tildelt, og mulighederne for tildeling af nye opgaver. Det bør i udbudsmaterialet mindst oplyses, hvor mange af disse muligheder der er, og hvilke betingelser der gælder for dem. Disse oplysninger skal være tilstrækkelig detaljerede til, at der kan opstå en fair og effektiv konkurrence.

Kontrakten mellem ordregiveren og den private part bør straks fra begyndelsen definere, hvilken fremgangsmåde der skal følges, hvis den offentlig-private enhed ikke får tildelt nogen yderligere opgave, og/eller hvis de opgaver, at den skal varetage, ikke fornyes. Efter Kommissionens opfattelse bør vedtægterne udformes sådan, at den private part senere kan skiftes ud. Da den private part ikke på forhånd kan udelukkes fra en ny udbudsrunde, skal ordregiveren i så fald være særlig opmærksom på pligten til gennemskuelighed og til ligebehandling af alle tilbudsgivere.

3. EFTER DANNELSEN AF ET IOPP

EF-Domstolen har konstateret, at selskaber, der åbnes for privat kapital, selvom det kun er delvis, ikke kan betragtes som »interne« forvaltningsstrukturer i de lokale eller regionale myndigheder, der ejer dem (32). Heraf følger, at de regler, der gælder for offentlige kontrakter og koncessioner, hvad enten de følger af EF-traktaten eller af direktiverne om offentlige kontrakter, skal overholdes, når offentlig-private enheder får tildelt andre offentlige kontrakter eller koncessioner end dem, der er udbudt i konkurrence inden for rammerne af den procedure, der er gået forud for dannelsen af det pågældende IOPP. IOPP'erne bevarer med andre ord deres oprindelige aktivitetsområde og kan principielt ikke opnå nye offentlige kontrakter eller koncessioner uden gennem en udbudsrunde, i overensstemmelse med fællesskabsretten om offentlige kontrakter og koncessioner.

Da IOPP'et normalt er dannet med henblik på at præstere en tjenesteydelse gennem en forholdsvis lang periode, bør der være mulighed for at tilpasse sig ændringer i den økonomiske, juridiske eller tekniske omverden. Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og koncessioner hindrer ikke, at der tages hensyn til en sådan udvikling, når blot principperne om ligebehandling (33) og gennemskuelighed (34) overholdes. Når den ordregivende myndighed af bestemte grunde ønsker, at visse betingelser i tildelingen skal kunne justeres, efter at tilbudsgiveren er valgt, er han således forpligtet til, at anføre udtrykkeligt i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet, at der er en sådan tilpasningsmulighed, og hvordan den bringes i anvendelse, og til at skitsere, inden for hvilke rammer procedurerne skal forløbe, således at alle de virksomheder, der er interesserede i at deltage i udbuddet, har kendskab til det fra starten og dermed står på lige fod i det øjeblik, de udformer deres tilbud (35).

Enhver ændring af grundlæggende kontraktbestemmelser, der ikke er forudset i udbudsmaterialet, kræver en ny udbudsrunde (36). Efter EF-Domstolens opfattelse er en kontraktbestemmelse navnlig grundlæggende, når den ville have gjort det muligt for tilbudsgiverne at afgive et væsentligt anderledes tilbud, hvis den havde været annonceret i udbudsmaterialet eller udbudsbekendtgørelsen (37). Som eksempler på grundlæggende kontraktbestemmelser kan nævnes bestemmelser om, hvad det er for et bygge-/anlægsprojekt eller en tjenesteydelse tilbudsgiverne skal levere, eller om, hvilke afgifter brugerne af den leverede ydelse skal betale.

Der mindes om, at for så vidt angår offentlige kontrakter, der fuldt ud er underlagt direktiverne, og koncessioner på bygge-/anlægsarbejder, er der i den afledte ret anført nærmere bestemte exceptionelle situationer, hvor supplerende arbejder eller tjenesteydelser, der ikke er nævnt i det oprindelige projekt, kan tildeles direkte uden udbud i konkurrence (38).

Efter fællesskabsretten har en offentlig-privat enhed samme ret som enhver anden økonomisk aktør til at deltage i offentlige udbud (39). Det gælder også for udbud, der er nødvendiggjort af en større ændring eller forlængelse af offentlige kontrakter eller koncessioner, der i forvejen er tildelt en offentlig-privat enhed af den ordregiver, som har oprettet enheden. I sådanne tilfælde skal ordregiveren være særlig opmærksom på pligten til gennemskuelighed og ligebehandling af alle tilbudsgivere. Der skal træffes særlige foranstaltninger for at sikre et skarpt skel mellem de personer hos ordregiveren, der tilrettelægger udbuddet og afgør, hvem opgaven skal overdrages til, og dem, der administrerer IOPP'et, og for at hindre enhver videregivelse af fortrolige oplysninger fra ordregiveren til den offentlig-private enhed.

(1) Europa-Parlamentet har i denne forbindelse fastslået, at overholdelsen af disse regler »kan være et effektivt instrument til at undgå uhensigtsmæssige konkurrencebegrænsninger, som samtidig giver det offentlige mulighed for selv at definere og kontrollere betingelserne med hensyn til kvalitet, tilgængelighed, sociale standarder og miljømæssige forpligtelser« (Europa-Parlamentets beslutning om grønbogen om forsyningspligtydelser (P5_TA(2004)0018), punkt 32).

(2) KOM(2004) 327 af 30. april 2004.

(3) »Meddelelse om partnerskaber mellem den offentlige og private sektor og om fællesskabsretten om offentlige kontrakter og koncessioner« — KOM(2005) 569 endelig af 15. november 2005, side 9.

(4) I medlemsstaterne anvendes der i den forbindelse forskellige terminologier og modeller (f.eks. Kooperationsmodell, og joint ventures og halvoffentlige selskaber).

(5) P6_TA(2006)0462, afsnit 35.

(6) Ved »koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder« forstås en kontrakt med samme karakteristika som offentlige bygge- og anlægskontrakter bortset fra, at vederlaget for det arbejde, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller i denne ret sammen med betaling af en pris. Ved »koncessionskontrakt om tjenesteydelser« forstås en kontrakt med samme karakteristika som offentlige tjenesteydelseskontrakter bortset fra, at vederlaget for den tjenesteydelse, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelsen eller i denne ret sammen med betaling af en pris (se direktiv 2004/18/EF, artikel 1, stk. 3 og 4, EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).

(7) Denne meddelelse dækker ikke offentlige tjenesteydelsesaftaler og -koncessioner, som er omfattet af artikel 5, stk. 2 til 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).

(8) KOM(2007) 725 af 20. november 2007. Se også arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: »Frequently asked questions concerning the application of public procurement rules to social services of general interest«, SEC(2007) 1514, ledsagedokument til meddelelsen af 20. november 2007.

(9) Sag C-458/03, Parking Brixen, Sml. 2005, s. I-8612, præmis 61.

(10) Kommissionens fortolkningsmeddelelse om koncessioner i EU-lovgivningen (EFT C 121 af 29.4.2000, s. 6).

(11) Direktiv 2004/18/EF (se fodnote 6) og direktiv 2004/17/EF (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1).

(12) I denne meddelelse forstås ved »ordregiver« både ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF og ordregivere som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2004/17/EF.

(13) Sag C-26/03, Stadt Halle, Sml. 2005, s. I-1, præmis 49.

(14) Ifølge Domstolen (sag C-410/04, ANAV, Sml. 2006, s. I-3303, præmis 30 ff.) er det ikke kun en tredjeparts faktiske deltagelse med kapital i en offentlig virksomhed, som kan udelukke at virksomheden betragtes som intern, men allerede en ordregivende enheds vilje til på et senere tidspunkt at give den private sektor adgang til at indskyde kapital i et datterselskab. Mao. er intern tildeling af en offentlig kontrakt eller en koncession til en offentlig virksomhed forbudt, hvis der foreligger en hensigt om at åbne dennes kapital for private enheder i den periode, hvor aftalen skal gennemføres. Derimod mener Kommissionen ikke, at den blotte teoretiske mulighed af, at en privat enhed kan indskyde kapital i en ordregivende myndigheds datterselskab, giver grund til at sætte spørgsmålstegn ved den interne karakter af forholdet mellem ordregiver og datterselskab.

(15) En retfærdig og gennemskuelig procedure for den private part i et IOPP sikrer, at målet om fri og fair konkurrence holdes for øje, og at ligebehandlingsprincippet respekteres, bl.a. ved at forhindre, at den private virksomhed, der har kapital indskudt i IOPP'et, får utilbørlige fordele frem for sine konkurrenter. Hvis et IOPP oprettes efter en retfærdig og gennemskuelig procedure for udvælgelse af den private part i denne offentlig-private enhed, opfyldes de krav, EF-Domstolen har stillet i Stadt Halle-sagen, præmis 51, se fodnote 13.

(16) Ordregiverne kan tildele offentlige kontrakter, der er omfattet af direktiv 2004/17/EF, uden udbud, hvis de går til ordregivernes egne »tilknyttede virksomheder«, jf. definitionen i dette direktivs artikel 23.

(17) Sag C-29/04, Kommissionen mod Østrig, Sml. 2005, s. I-9705, præmis 42.

(18) Hvis det pågældende IOPP etableres ved den private parts deltagelse i en eksisterende offentlig virksomhed, kan genstanden for proceduren for udvælgelse af den private part være at overdrage gennemførelsen af de offentlige kontrakter eller udnyttelsen af de koncessioner, som den offentlige virksomhed hidtil har taget sig af alene.

(19) Sag C-507/03, Kommissionen mod Irland [2007], præmis 32, endnu ikke offentliggjort i Samlingen.

(20) Retningslinjer for tildeling af sådanne kontrakter findes i Kommissionens fortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne (EUT C 179 af 1.8.2006, s. 2). Nogle medlemsstater og Europa-Parlamentet har anlagt sag ved Førsteinstansretten for at få denne meddelelse annulleret. Ved udsendelsen af denne meddelelse var sagen stadig under behandling.

(21) Artikel 29 i direktiv 2004/18/EF.

(22) Betragtning 31 i direktiv 2004/18/EF.

(23) Artikel 30 og 31 i direktiv 2004/18/EF.

(24) F.eks. Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet (EFT L 15 af 23.1.1993, s. 33).

(25) Artikel 41 ff. i direktiv 2004/17/EF og artikel 35, 36 og 58 i direktiv 2004/18/EF.

(26) Sag C-324/98, Telaustria, Sml. 2000, s. I-10745, præmis 60 og 61.

(27) Sag C-19/00, SIAC Constructions, Sml. 2001, s. I-7725, præmis 41-45. Sag C-31/87, Bentjees, Sml. 1988, s. 4635, præmis 29 ff.

(28) Selvom udbudsbetingelserne giver kandidaterne mulighed for at tilføre de af ordregiveren foreslåede løsninger tekniske forbedringer (hvad der tit vil være tilfældet for IOPP'er), skal disse ændringer være af begrænset omgang, og de må ikke berøre projektets fundamentale krav.

(29) Artikel 45 til 48 i direktiv 2004/18/EF og artikel 54 i direktiv 2004/17/EF.

(30) Se fodnote 8.

(31) Sag C-324/98 Telaustria (jf. fodnote 26), præmis 62. Sag C-458/03 Parking Brixen (jf. fodnote 9), præmis 49.

(32) Sag C-231/03, Coname, Sml. 2005, s. I-7287, præmis 26. Sag C-410/04 ANAV (jf. fodnote 14), præmis 32.

(33) Jf. bl.a. de forenede sager C-285/99 og C-286/99, Lombardini et Mantovani, Sml. 2001, s. I-9233, præmis 37, og sag C-315/01, GAT, Sml. 2003, s. I-6351, præmis 73.

(34) Jf. bl.a. sag C-92/00, HI, Sml. 2002, s. I-5553, præmis 45, og sag C-470/99, Universale-Bau et autres, Sml. 2002, s. I-11617, præmis 91.

(35) Sag C-496/99 P, Kommissionen mod CAS Succhi di Frutta SpA, Sml. 2004, s. I-3801, præmis 118.

(36) Sag C-337/98, Kommissionen mod Frankrig, Sml. 2000, s. I-8377, præmis 50.

(37) Sag C-496/99 P, Kommissionen mod CAS Succhi di Frutta SpA (se fodnote 35), præmis 116.

(38) Artikel 31 og 61 i direktiv 2004/18/EF og artikel 40, stk. 3, litra f) og g), i direktiv 2004/17/EF. Efter Kommissionens opfattelse kan de her omhandlede undtagelser også finde anvendelse på kontrakter, der ikke er omfattet af direktiverne, herunder tjenesteydelseskoncessioner (se konklusionerne fra generaladvokaten Jacobs i sag C-525/03, Kommissionen/Italien, præmis 46 til 48). Principielt mener kommissionen, at ændringer af de grundlæggende bestemmelser i en tjenesteydelseskoncession, der ikke er nævnt i udbudsbetingelserne, kun kan accepteres, når de er nødvendige pga. en uforudset begivenhed, der ikke kan tilregnes nogen af kontraktsparterne, eller når de er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed (artikel 46 EF).

(39) Betragtning 4 i direktiv 2004/18/EF opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at det forhold, at et offentligretligt organ afgiver tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure, ikke forårsager konkurrenceforvridning i forhold til private tilbudsgivere.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/13

Oversigt over udnævnelser foretaget af Rådet

(Januar, februar og marts 2008) (det sociale område)

(2008/C 91/05)

Udvalg	Mandatets ophør	Offentliggørelse i EUT	Efterfølger for	Tilbagetræden/Udnævnelse	Medlem/Suppleant	Kategori	Land	Udnævnt person	Tilhørsforhold	Dato for Rådets afgørelse
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Myria ANDREOU	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Cypern	Agni PAPAGEORGIOU	Ministry of Interior	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Adolfo LOURO ALVES	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Portugal	Ana Paula FERNANDES	Minstério do Trabalho e da Solidariedade Social	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Sinikka HYYPPÄ	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Finland	Mirkka MYKKÄNEN	Ministry of the Interior	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Tuomo KURRI	Tilbagetræden	Suppleant	Regeringer	Finland	Wivi-Ann WAGELLO-SJÖLUND	Ministry of the Interior	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Peter KOPPE	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdstagere	Nederlandene	Caroline RIETBERGEN	FNV	10.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Guy BAILEY	Udnævnelse	Medlem	Arbejdsgivere	Det Forenede Kongerige	—	CBI	10.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Ojārs BRAŽA	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdstagere	Letland	Zanda GRUNDBERGA	Free Trade Union Confederation of Latvia	17.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Marina PAŅKOVA	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Letland	Ilona KIUKUCĀNE	Latvian Employers' Confederation	17.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed	13.9.2008	C 242 af 7.10.2006	Eduards FILIPPOVS	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Letland	Inese STEPIŅA	Latvian Employers' Confederation	17.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring	21.3.2009	C 92 af 27.4.2007	Eleni PAROUTI	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Cypern	Andreas KYRIAKIDES	Ministry of Health	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring	21.3.2009	C 92 af 27.4.2007	H. ZUNDERMAN	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Nederlandene	V. SANNES	Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring	21.3.2009	C 92 af 27.4.2007	J.A.M.M. PIJNENBURG	Udnævnelse	Suppleant	Regeringer	Nederlandene	—	Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring	21.3.2009	C 92 af 27.4.2007	Tim QUIRKE	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Irland	Anne McMANUS	Department of Social and Family Affairs	17.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2010	L 64 af 2.3.2007	Ulrich BECKER	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Tyskland	Michael KOLL	Bundesministerium für Arbeit und Soziales	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2010	L 64 af 2.3.2007	Malcolm DARVILL	Tilbagetræden	Medlem	Regeringer	Det Forenede Kongerige	Stuart BRISTOW	Health and Safety Executive	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2010	L 64 af 2.3.2007	Jason BATT	Tilbagetræden	Suppleant	Regeringer	Det Forenede Kongerige	Robin FOSTER	Health and Safety Executive	18.2.2008
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2010	L 64 af 2.3.2007	Claus Peter WEBER	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Tyskland	Harald KIHL	RAG AG	17.3.2008
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2010	L 64 af 2.3.2007	Nina GLOBOČNIK	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Slovenien	Maja SKORUPAN	Independent legal advisor	17.3.2008
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	30.11.2010	C 282 af 24.11.2007	Michal BONI	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Polen	Malgorzata RUSEWICZ	PKPP	18.2.2008
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	7.11.2010	C 271 af 14.11.2007	Malcolm DARVILL	Tilbagetræden	Suppleant	Regeringer	Det Forenede Kongerige	Stuart BRISTOW	Health and Safety Executive	18.2.2008
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	31.5.2010	C 128 af 9.6.2007	Barbara CASHEN	Udnævnelse	Suppleant	Regeringer	Irland	—	Gender Equality Division	12.2.2008
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	31.5.2010	C 128 af 9.6.2007	Jesper BRASK FISCHER	Tilbagetræden	Suppleant	Regeringer	Danmark	Jakob JENSEN	Permanent Representation of Denmark	17.3.2008

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/17

Euroens vekselkurs (1)

11. april 2008

(2008/C 91/06)

1 euro=

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,5833
JPY	japanske yen	159,83
DKK	danske kroner	7,4590
GBP	pund sterling	0,80170
SEK	svenske kroner	9,4120
CHF	schweiziske franc	1,5808
ISK	islandske kroner	116,46
NOK	norske kroner	7,9415
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,025
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	252,73
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6966
PLN	polske zloty	3,4336
RON	rumænske lei	3,6290
SKK	slovakiske koruna	32,414
TRY	tyrkiske lira	2,0680
AUD	australske dollar	1,7024
CAD	canadiske dollar	1,6139
HKD	hongkongske dollar	12,3320
NZD	newzealandske dollar	1,9913
SGD	singaporeanske dollar	2,1510
KRW	sydkoreanske won	1 545,62
ZAR	sydafrikanske rand	12,4255
CNY	kinesiske renminbi yuan	11,0934
HRK	kroatiske kuna	7,2626
IDR	indonesiske rupiah	14 539,44
MYR	malaysiske ringgit	4,9906
PHP	filippinske pesos	65,549
RUB	russiske rubler	37,1340
THB	thailandske bath	49,980
BRL	brasilianske real	2,6774
MXN	mexicanske pesos	16,6983

(1)

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/18

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 91/07)

Sag nr.

XT 30/08

Medlemsstat

Det Forenede Kongerige

Region

Yorkshire & Humber

Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed

Training Aid support to Yorkshire and Humber enterprises

Retsgrundlag

RDA ACT 1998

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 7 mio. GBP

Maksimal støtteintensitet

I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-7

Iværksættelse

1.3.2008

Varighed/ophør

28.2.2011

Formål

Generel uddannelse

Økonomiske sektorer

Alle sektorer berettiget til uddannelsesstøtte

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Yorkshire Forward Regional Development Agency

2 Victoria Place

Leeds

West Yorkshire LS11 5AE

United Kingdom

Sag nr.

XT 32/08

Medlemsstat

Italien

Region

Liguria

Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed

Azioni di formazione professionale — annualità 2007-2008 — rivolte ai lavoratori occupati delle imprese localizzate sul territorio regionale, inclusi i titolari di PMI, cofinanziate dal Fondo Sociale Europeo, così come previste in particolare nell'ambito degli Assi I, III e IV del Programma Operativo per l'Obiettivo 2 «Competitività regionale e occupazione» Fondo sociale europeo — Regione Liguria 2007-2013

Retsgrundlag

Legge regionale n. 52 del 5 novembre 1993 e successive modifiche.

Regolamento (CE) n. 1083/2006 del Consiglio, dell'11 luglio 2006, recante disposizioni generali sul Fondo europeo di sviluppo regionale, sul Fondo sociale europeo e sul Fondo di coesione e che abroga il regolamento (CE) n. 1260/1999.

Regolamento (CE) n. 1081/2006 del Parlamento europeo e del Consiglio, del 5 luglio 2006, relativo al Fondo sociale europeo e recante abrogazione del regolamento (CE) n. 1784/1999.

Regolamento (CE) n. 1828/2006 della Commissione, dell'8 dicembre 2006, che stabilisce modalità di applicazione del regolamento (CE) n. 1083/2006 del Consiglio recante disposizioni generali sul Fondo europeo di sviluppo regionale, sul Fondo sociale europeo e sul Fondo di coesione e del regolamento (CE) n. 1080/2006 del Parlamento europeo e del Consiglio relativo al Fondo europeo di sviluppo regionale.

Programma Operativo Obiettivo 2 «Competitività regionale e occupazione» della Regione Liguria, Fondo Sociale Europeo per il periodo 2007-2013 approvato dalla Commissione europea con decisione 2007/5474/CE del 7 novembre 2007.

Disposizioni Attuative Fondo Sociale Europeo, P.O. Obiettivo 2 «Competitività regionale e occupazione», approvate con deliberazione della Giunta Regionale n. 1178 del 12 ottobre 2007.

Decreto del dirigente n. 4100 del 19 dicembre 2007.

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 13,75 mio. EUR

Maksimal støtteintensitet

I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-7

Iværksættelse

27.2.2008

Varighed/ophør

31.12.2008

Formål

Generel uddannelse; særlig uddannelse

Økonomiske sektorer

Alle sektorer berettiget til uddannelsesstøtte

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Regione Liguria

Settore: Sistema Regionale della Formazione e dell'Orientamento

Via Fieschi, 15

I-16121 Genova

Sag nr.

XT 33/08

Medlemsstat

Slovakiet

Region

1.	Regióny Západné Slovensko (územie Trnavského, Nitrianskeho a Trenčianskeho kraja), Stredné Slovensko (územie Žilinského a Banskobystrického kraja) a Východné Slovensko (územie Košického a Prešovského kraja).

2.	Región vymedzený územím Bratislavského kraja

Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed

Schéma štátnej pomoci „Vzdelávanie a adaptabilita zamestnancov“

Retsgrundlag

Legislatíva ES:

—

nariadenie Komisie (ES) č. 68/2001 z 12. januára 2001 o uplatňovaní článkov 87 a 88 Zmluvy o založení ES o štátnej pomoci na vzdelávanie (Ú. v. ES L 10, 13.1.2001) v znení nariadenia Komisie (ES) č. 363/2004 z 25. februára 2004, ako aj v znení nariadenia Komisie (ES) č. 1976/2006 z 20. decembra 2006,

—	nariadenie Komisie (ES) č. 70/2001 z 12. januára 2001 o aplikácii článkov 87 a 88 Zmluvy o založení ES na štátnu pomoc malým a stredným podnikom (Ú. v. ES L 10, 13.1.2001),

—	nariadenie Európskeho parlamentu a Rady (ES) č. 1083/2006, ktorým sa ustanovujú všeobecné ustanovenia o Európskom fonde regionálneho rozvoja, Európskom sociálnom fonde a Kohéznom fonde,

—	nariadenie Európskeho parlamentu a Rady (ES) č. 1081/2006 o Európskom sociálnom fonde.

Legislatíva SR:

—	zákon č. 231/1999 o štátnej pomoci v znení neskorších predpisov,

—	zákon č. 453/2003 Z. z. o orgánoch štátnej správy v oblasti sociálnych vecí, rodiny a služieb zamestnanosti a o zmene a doplnení niektorých zákonov,

—	zákonom č. 5/2004 Z. z. o službách zamestnanosti a o zmene a doplnení niektorých zákonov v znení neskorších predpisov

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 3 135 mio. SKK

Maksimal støtteintensitet

I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-7

Iværksættelse

29.2.2008

Varighed/ophør

30.6.2008

Formål

Generel uddannelse; særlig uddannelse

Økonomiske sektorer

Alle sektorer berettiget til uddannelsesstøtte

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny SR

Špitálska ul. 4-6

SK-816 43 Bratislava

Sag nr.

XT 34/08

Medlemsstat

Slovakiet

Region

1.	Regióny Západné Slovensko (územie Trnavského, Nitrianskeho a Trenčianskeho kraja), Stredné Slovensko (územie Žilinského a Banskobystrického kraja) a Východné Slovensko (územie Košického a Prešovského kraja).

2.	Región vymedzený územím Bratislavského kraja

Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed

Schéma štátnej pomoci na vzdelávanie doplnená podľa dodatku č. 2 k pôvodnej schéme XT 76/04, ktorá sa týmto mení

Retsgrundlag

Legislatíva ES:

—

—	nariadenie Komisie (ES) č. 70/2001 z 12. januára 2001 o aplikácii článkov 87 a 88 Zmluvy o založení ES na štátnu pomoc malým a stredným podnikom (Ú. v. ES L 10, 13.1.2001),

—	nariadenie Európskeho parlamentu a Rady (ES) č. 1083/2006, ktorým sa ustanovujú všeobecné ustanovenia o Európskom fonde regionálneho rozvoja, Európskom sociálnom fonde a Kohéznom fonde,

—	nariadenie Európskeho parlamentu a Rady (ES) č. 1081/2006 o Európskom sociálnom fonde.

Legislatíva SR:

—	zákon č. 231/1999 o štátnej pomoci v znení neskorších predpisov,

—	zákon č. 453/2003 Z. z. o orgánoch štátnej správy v oblasti sociálnych vecí, rodiny a služieb zamestnanosti a o zmene a doplnení niektorých zákonov,

—	zákon č. 5/2004 Z. z. o službách zamestnanosti a o zmene a doplnení niektorých zákonov v znení neskorších predpisov

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 33 mio. SKK

Maksimal støtteintensitet

I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-7

Iværksættelse

1.2.2008

Varighed/ophør

30.6.2008

Formål

Generel uddannelse; særlig uddannelse

Økonomiske sektorer

Alle sektorer berettiget til uddannelsesstøtte

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny SR

Špitálska ul. 4-6

SK-816 43 Bratislava

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/23

Offentliggørelse af medlemsstaternes afgørelser om at udstede eller tilbagekalde licenser i henhold til artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (1) (2)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 91/09)

Udstedte licenser

Kategori A: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der ikke opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92

ØSTRIG

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Transped Aviation GmbH

Gewerbepark 1

A-6300 Wörgl

Flypassagerer, post, fragt

23.1.2008

Amerer Air GesmbH

Flughafenstr. 22

A-4063 Hörsching

Flypassagerer, post, fragt

15.1.2008

JetAlliance Flugbetriebs GmbH

Waldstraße 14

A-2522 Oberwaltersdorf

Flypassagerer, post, fragt

29.1.2008

Mjet GmbH

Tegetthoffstraße 7

A-1010 Wien

Flypassagerer, post, fragt

6.2.2008

DJT Aviation GmbH & Co. KG

Flyrtagweg 5

A-8043 Graz

Flypassagerer, post, fragt

27.2.2008

Kategori B: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92

TYSKLAND

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Usedomer Gluggesellschaft mbH

Am Flugplatz

D-17449 Peenemünde

Flypassagerer, post, fragt

14.8.2007

AFIT GmbH Advanced Flight Instruction and Theory

Grosshesseloher Str. 5

D-82049 Pullach

Flypassagerer, post, fragt

23.2.2008

ØSTRIG

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Pink Aviation Services Luftverkehrsunternehmen

Endersstraße 79/4

A-1238 Wien

Flypassagerer, post, fragt

17.1.2008

SPANIEN

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Orionair, S.L.

c/Encinas del Paular, 6

E-28224 Pozuelo de Alarcón

Flypassagerer, post, fragt

7.3.2008

Taxi Fly Group, S.A.

Avda. Diagonal, 468, 6o A

E-08006 Barcelona

Flypassagerer, post, fragt

13.3.2008

GRÆKENLAND

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Life Line Aviation Ltd

3, Doukissis Plakentias Str.

GR-15234 Athens

Flypassagerer, post, fragt

25.1.2008

Tilbagekaldte licenser

Kategori B: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92

TYSKLAND

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Excellent Air AG

Hüttruper Heide 71-81

D-48268 Greven

Flypassagerer, post, fragt

7.2.2008

ØSTRIG

Luftfartsselskabets navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

DJT Aviation GmbH & Co. KG

Flyrtagweg 5

A-8043 Graz

Flypassagerer, post, fragt

27.2.2008

Ændring af licensindehaverens navn

Kategori A: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der ikke opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92

ØSTRIG

Nye navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

Amerer Air GesmbH

Flughafenstr. 22 (Flughafenstr. 1)

A-4063 Hörsching

Flypassagerer, post, fragt

23.1.2008

Majestic Executive Aviation AG

(Transped Aviation GmbH — Kat B)

Landstraßer Hauptstraße 140

A-1030 Wien

Flypassagerer, post, fragt

23.1.2008

Mjet GmbH

(Mjet Aviation GmbH)

Tegetthoffstraße 7

A-1010 Wien

Flypassagerer, post, fragt

6.2.2008

Kategori B: Licenser udstedt til luftfartsselskaber, der opfylder de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7, litra a), i forordning (EØF) nr. 2407/92

TYSKLAND

Nye navn

Luftfartsselskabets adresse

Berettiget til befordring af

Afgørelse gyldig fra og med

ACH Hamburg Fluggesellschaft mbH & Co KG Stuttgart

(ACH Hamburg Fluggesellschaft mbH & Co)

Bilser Str. 9

D-22297 Hamburg

Flypassagerer, post, fragt

20.2.2008

Heli Transair International GmbH

(Heli Transair GmbH)

Flugplatz

D-63329 Egelsbach

Flypassagerer, post, fragt

23.3.2008

(1) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.

(2) Meddelt til Kommissionen før den 31. august 2005.

12.4.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/26

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2008/C 91/10)

Denne offentliggørelse giver ret til indsigelse mod ændringsansøgningen i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Kommissionen i hænde inden seks måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»STEIRISCHER KREN«

EF-Nr.: AT/PGI/005/0249/04.09.2002

BOB ( ) BGB ( X )

Denne sammenfatning indeholder de vigtigste oplysninger fra varespecifikationen og tjener til information.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Österreichisches Patentamt

Adresse:

Dresdner Straße 87

A-1200 Wien

Tlf.

(43-1) 53 42 40

Fax

(43-1) 53 42 45 35

E-mail:

info@patentamt.at

2. Sammenslutning:

Navn:

Landesverband Steirischer Gemüsebauern

Adresse:

Hamerlinggasse 3

A-8010 Graz

Tlf.

(43-316) 80 50 16 11

Fax

(43-316) 80 50 16 20

E-mail:

garten@lk-stmk.at

Sammensætning:

Producenter/forarbejdningsvirksomheder ( X ) Andet ( )

3. Produktets art:

Klasse 1.6: Grøntsager, uforarbejdet og forarbejdet

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Produktets navn: »Steirischer Kren«

4.2. Varespecifikation: »Steirischer Kren« (kren (peberrod) fra Steiermark) er en plante i korsblomstfamilien (latinsk betegnelse: Amoracia rusticana). Synonym er betegnelsen »Meerrettich«. Af planten anvendes peberrodsstænglerne, som fremkommer ved dyrkningen, som frisk vare og delvist de tynde siderødder (især i forarbejdede produkter).

Beskrivelse af den uforarbejdede kren fra Steiermark:

Karakteristisk for kren fra Steiermark er blandt andet dens udseende med glatte, ensartede stængler med et kun let bøjet hoved og få fine rødder. Dens gennemsnitlige fulde længde er 25-30 cm (i handlen findes den ganske vist også udskåret i stykker), og stængeldiameteren er ca. 3 cm.

Kren fra Steiermark er først og fremmest værdsat på grund af den krydrede skarpe smag, som ofte fremhæves i forbindelse med prøvesmagninger og beskrivelser. Endvidere er kren fra Steiermark kendetegnet ved en stærk vækst og ved, at den ikke bliver bitter.

Beskrivelse af den forarbejdede kren fra Steiermark:

Friskrevet kren fra Steiermark bliver enten konserveret i en skånsom proces, således at den i udseende og smag kan sidestilles med friskrevet peberrod, eller den rives og blandes med tilsætningsstoffer, som giver den konsistens (cremet) og konserverer den. I begge tilfælde udbydes den i forskellige emballager (tuber, dåser, glas osv.). Produktets skarpe og krydrede smag sikres ved, at der kun anvendes kren fra Steiermark. I forarbejdningen bruges foruden stænglerne også siderødderne.

4.3. Geografisk område: Steirischer Kren dyrkes i den sydlige del af Steiermark i distrikterne Radkersburg, Feldbach, Leibnitz, Deutschlandsberg, Voitsberg, Graz-Umgebung, Weiz, Hartberg og Fürstenfeld (linjen Hartberg-Weiz-Graz-Voitsberg). Området er afgrænset af Wechselbundesstraße (nuværende betegnelse B 54) og Packerbundesstraße (nuværende betegnelse B 70).

4.4. Bevis for oprindelse: Landesverband Steirischer Gemüsebauern (LSG) fører et producentregister, som også omfatter en liste over krendyrkere. Det er kun producenter, som er opført på denne liste i registeret, der har ret til at udbyde »Steirischer Kren BGB« som uforarbejdet råvare eller til at levere denne til virksomheder med henblik på salg eller forarbejdning. LSG har i denne forbindelse sammen med de aftagende virksomheder oprettet arbejdsgruppen »Kren g. g. A.«. Sporing af et mærket produkts oprindelse sker via oplysninger om dyrkningskontrakter og arealfortegnelser ved gentagen indhentning af oplysninger fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (Invekos). Via producenternes fortegnelser (arealoversigter, høstudbytte- og salgsoplysninger) kan oprindelsen for kren fra Steiermark til enhver tid dokumenteres.

Ved en udvidelse af dyrkningen eller ved opstart af dyrkning skal oprindelsen af de såkaldte »Fechser« (udvalgte siderødder til stiklinger) dokumenteres, og der må kun anvendes stiklinger fra registrerede producenter af kren fra Steiermark. En undersøgelse hos Austrian Research Center vedrørende skelnen mellem kren fra Steiermark og udenlandsk kren ved hjælp af isotopundersøgelse førte til gode identificeringsresultater for kren fra Steiermark i forhold til referenceprøver af anden oprindelse. Ved hjælp af denne metode vil det fremover i tvivlstilfælde hurtigt kunne fastslås, om peberroden kommer fra Steiermark eller ej.

4.5. Fremstillingsmetode:

Dyrkningen:

Stiklingerne (udvalgte siderødder) udplantes om foråret på den dertil forberedte mark i rækker med en afstand på 70 cm ved hjælp af en passende maskine, der planter peberrodsstiklingerne i en afstand på 10 til 15 cm næsten horisontalt (i nogle af de andre produktionslande plantes stiklingerne også vertikalt).

For at undgå, at der dannes uønskede stængler med flere hoveder, afdækkes stiklingehovederne fra juni, og alle sideskud bortset fra de stærkeste brækkes af. Senere afdækkes stænglerne, og sideskud og siderødder fjernes ved afrivning eller afskæring ned til den nederste rodkrans. I fugtige år gentages dette arbejde efter ca. en måned. Dette foregår den dag i dag som anstrengende manuelt arbejde. Herved bliver det muligt at høste glatte, ensartede stængler med let bøjet hoved sent på efteråret (november) og tidligt på foråret (februar/marts), som netop er det udseende, der kendetegner kren fra Steiermark.

Høsten foregår ved hjælp af optagere. Hermed løftes rødderne op af jorden og lægges på jordoverfladen. De høstede krenstængler renses og udbydes frisk mest foliepakket, sommetider også udskåret i stykker. Peberrodsstænglerne kan lagres uvasket ved – 2 °C, så de kontinuerligt kan udbydes til salg.

Dyrkningsområdet i Steiermark er p.t. ca. 300 ha. Den årlige produktion ligger på 3 000 til 4 000 tons.

Forarbejdet kren fra Steiermark tilberedes således:

Både krenstænglerne og de tyndere siderødder bruges til videre forarbejdning, dog udelukkende (100 %) udvalgte, kontrollerede og håndsorterede råvarer fra det anførte dyrkningsområde. Råvarer, som ikke straks forarbejdes, kan lagres i kølerum ved – 2 °C.

Krenstænglerne pudses skånsomt, vaskes og håndsorteres for at fjerne rødder af dårlig kvalitet. Herefter rives krenstænglerne og blandes enten med konsistensgivende og konserverende tilsætningsstoffer (eddike, olie, citronsyre, svovl) for at bevare krenens særlige aroma og skarphed, eller friskrevet kren konserveres med en naturlig skånsom metode (tilsætning af E 223, konserveringsmiddel) og kan i flere måneder sidestilles med friskrevet kren. Til sidst foretages steril affyldning på glas, tuber eller tønder.

4.6. Tilknytning:

Historie og ry:

Kren fra Steiermark har haft et godt ry i mere end 140 år. Markdyrkningen i Steiermark udviklede sig efter 1940 fra distriktet Radkersburg. Siden 1967 har Landesverband Steirischer Gemüsebauern organiseret dyrkningen på kontrakt, hvilket også har muliggjort eksport af »Steirischer Kren«. I mere end 40 år er kren fra Steiermark også blevet konserveret i økonomisk betydelige mængder.

Landbrugerne i Steiermark har i stort omfang bidraget til udvikling af dyrknings- og høstteknikkerne på dette område. I 1976 blev der f.eks. tildelt et patent vedrørende en pakningsproces for krenrødder. I Steiermark er der også udviklet en speciel optager til høst af kren, og en virksomhed i Steiermark modtog endda den største teknologipris, der uddeles i Steiermark, nemlig »Fast Forward Award«, for sin proces til konservering af friskrevet kren.

En lang række medieindslag bekræfter både, hvor populær kren fra Steiermark er, og hvor stor økonomisk betydning krendyrkningen og krenforarbejdningen har for regionen. I krendyrkningsområdet i Steiermark serveres uforarbejdet kren normalt til forskellige middagsretter i gæstgiverier.

Klima- og jordforhold:

Det illyriske klima i Steiermark betyder, at der i vækstsæsonen er høj luftfugtighed, forholdsvis store nedbørsmængder og meget varmt. Den gennemsnitlige årlige temperatur ligger på 9,5 °C, og den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på 880 mm. Den mellemsvære jord (brun jord med stort lerindhold) i krendyrkningsområdet giver en god dræning og dermed ideelle vækstbetingelser.

Ved hjælp af disse forhold og årtiers avlsarbejde med stiklinger (udvælgelse af Fechser!) i Sydsteiermark fremkom kren fra Steiermark med den fortræffelige smag og det karakteristiske udseende, som for sagkyndige allerede rent optisk gør det muligt at skelne den fra krenstængler af anden oprindelse. Forbrugerne sætter pris på den og efterspørger den først og fremmest på grund af dens krydrede skarpe smag.

Forarbejdet kren:

Ved at anvende kren fra Steiermark med dens karaktergivende egenskaber adskiller de forarbejdede produkter sig fra andre forarbejdede produkter, fordi den krydrede og skarpe smag bevares ved hjælp af de skånsomme forarbejdningsmetoder.

4.7. Kontrolorgan:

Navn:

Amt der Steiermärkischen Landesregierung, Fachabteilung 8 B

Adresse:

Paulustorgasse

A-48010 Graz

Tlf.

(43-316) 877 35 28

Fax

(43-316) 877 55 89

E-mail:

susanne.reissner@stmk.gv.at

4.8. Mærkning: —

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 91

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	51. årgang 12. april 2008

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2008/C 091/01	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	1

2008/C 091/02	Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner på institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er) ( 1 )	4

2008/C 091/03	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	10

2008/C 091/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4932 — Leoni/Valeo CSB) ( 1 )	12

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Rådet
2008/C 091/05	Oversigt over udnævnelser foretaget af Rådet (Januar, februar og marts 2008) (det sociale område)	13

	Kommissionen
2008/C 091/06	Euroens vekselkurs	17

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2008/C 091/07	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte ( 1 )	18

2008/C 091/08	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder ( 1 )	22

2008/C 091/09	Offentliggørelse af medlemsstaternes afgørelser om at udstede eller tilbagekalde licenser i henhold til artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber ( 1 )	23

	V Udtalelser
	ØVRIGE RETSAKTER
	Kommissionen
2008/C 091/10	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	26