Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 — Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation

(2008/C 86/01)

1.   INDLEDNING

Uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for økonomiske og sociale forandringer. Den fleksibilitet og sikkerhed, som er nødvendig for at opnå flere og bedre job, afhænger af, at det sikres, at alle borgere tilegner sig nøglekompetencer og ajourfører deres kvalifikationer gennem hele livet (1). Livslang læring fremmer kreativitet og innovation og sætter borgerne i stand til at deltage fuldt ud i det økonomiske og sociale liv.

Derfor satte Rådet ambitiøse mål for sig selv i arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. De understøtter igen overholdelsen af Lissabonretningslinjerne for beskæftigelse og vækst. Disse mål kan kun nås ved hjælp af en vedvarende og langsigtet indsats. Fremskridtene kommer uundgåeligt til at ske ujævnt. Rådet og Kommissionen udarbejder en fælles rapport hvert andet år for at kortlægge de opnåede resultater og dirigere indsatsen i retning af de områder, som viser sig at være mere vanskelige.

I dette bidrag til den tredje fælles rapport (2) peges der på betydelige fremskridt og udfordringer inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformerne. Der er behov for en særlig indsats inden for følgende områder:

2.   DER ER GJORT FREMSKRIDT PÅ EN RÆKKE FORSKELLIGE OMRÅDER

Europa har gjort fremskridt på en række forskellige områder. Dette betyder ikke, at fremskridtene er ensartede, eller at indsatsen kan nedtrappes. Det tempo, hvormed reformerne gennemføres, udgør stadig en betydelig udfordring. De fleste lande har dog gennemført eller er ved at gennemføre reformer inden for nedennævnte områder.

2.1.   Strategier for livslang læring og kvalifikationssystemer

Størstedelen af landene har udarbejdet eksplicitte strategier for livslang læring (4), som beskriver de nationale politiske prioriteringer og forbindelserne mellem de forskellige sektorer (5).

De fleste af disse indeholder en helhedspræget vision for livslang læring, der dækker uddannelse og erhvervsuddannelse af alle typer og på alle niveauer. Nogle af dem fokuserer dog på systemer for formel uddannelse og erhvervsuddannelse eller på udvikling af specifikke faser i forløbet for livslang læring.

Der er tegn på, at dokumentationsgrundlaget for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker styrkes (6). Dette er nødvendigt for systemernes overordnede sammenhæng og for en optimal fordeling af ressourcerne. Visse landes prioritering af fleksible læringsforløb og mulighederne for at skifte mellem forskellige dele af systemet styrker også sammenhængen.

Referencerammer for kvalifikationer og validering af ikke-formel og uformel læring

De fleste lande (5) er i færd med at udvikle nationale referencerammer for kvalifikationer, som har sammenhæng med etableringen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (7). Der er med dem også ved at komme et nyt fokus på læringsresultater.

Der er ligeledes ved at blive etableret systemer for validering af ikke-formel og uformel læring, om end dette arbejde går langsommere (5). Udfordringen består nu i at bevæge sig fra eksperimenter til fuld anvendelse i de nationale kvalifikationssystemer, herunder forbedret adgang til videregående uddannelse og adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelseskvalifikationer for lavtuddannede og ældre eller arbejdsløse arbejdstagere.

I Portugal blev der oprettet et landsdækkende net af centre for anerkendelse, validering og certificering af kompetencer (RVCC) i 2000. På nuværende tidspunkt er næsten 250 000 voksne i færd med at gennemgå valideringsprocessen. Centrene vurderer og validerer kompetencer, som vedrører specifikke kvalifikationer. Certificeringsprocessen omfatter en undersøgelse ved en ekstern jury og om nødvendigt supplerende uddannelse.

2.2.   Førskoleuddannelse

Betydningen af førskoleuddannelse anerkendes i stigende omfang i hele Europa. Førskoleuddannelsens muligheder for at bidrage til både effektivitet og lige muligheder afspejles i udviklingen af nye tilgange og politikker. Revision af undervisningens indhold (8), kapacitetsopbygning blandt lærerne (9), udvidelse af den obligatoriske skolegang til at omfatte dele af førskoleniveauet (10), kvalitetsvurderinger (11) og øgede investeringer, f.eks. gennem flere ansatte inden for førskoleuddannelse (12), er alt sammen ved at vinde indpas.

Der er blevet gennemført vellykkede pilotprojekter og forsøg i en række lande. Udfordringen består nu i at gå fra pilotprojekter til en generel indførelse, der understøttes af investeringer, navnlig i højtkvalificeret personale.

Mellem 2000 og 2005 steg andelen af 4-årige, der går i skole, i EU 27 med ca. 3 procentpoint til over 85 (13).

2.3.   Videregående uddannelse: en fremtrædende plads på Lissabon-dagsordenen

Moderniseringen af den videregående uddannelse er af afgørende betydning for videntrekanten og for Lissabon-strategien. Forvaltning, finansiering og tiltrækningskraft er blevet gjort til genstand for øget opmærksomhed på både europæisk og nationalt plan. Disse emner supplerer Bolognareformerne.

Der er blevet konstateret store fremskridt med hensyn til at øge universiteternes uafhængighed. Dette omfatter større økonomisk uafhængighed og nye ordninger for ansvarlighed. Nye former for inddragelse af de berørte parter er under afprøvning. Det gælder navnlig forvaltning af videregående uddannelsesinstitutioner, men også udvikling af læseplaner (14) eller definition af læringsresultater (15).

En gruppe af videregående uddannelsesinstitutioner er i færd med at udarbejde et kompendium vedrørende bedste praksis for modernisering af universiteter for de politiske beslutningstagere og offentligheden som sådan.

2.4.   Uddannelse og erhvervsuddannelse i en bredere politisk sammenhæng på EU-plan

Langt størstedelen af medlemsstaterne lægger stor vægt på uddannelse, erhvervsuddannelse og kvalifikationsudvikling i deres nationale Lissabonreformprogrammer for 2005-2008. Dette afspejler deres betydelige bidrag til gennemførelse af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse.

Der er blevet gjort fremskridt over en bred front med hensyn til at skabe sammenhæng mellem de operationelle programmer under strukturfondene og de prioriterede områder under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Dette har været særligt tydeligt inden for de områder, hvor der er vedtaget indikatorer og benchmarks.

Der er også blevet gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af europæiske referenceredskaber til støtte for reformerne. I 2006 og 2007 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet henstillinger inden for områderne nøglekompetencer, mobilitetens kvalitet og kvalitetssikring inden for videregående uddannelse, og de er nu nået til enighed om den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

Generelt har Kommissionen og medlemsstaterne også gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af de foranstaltninger, der bebudedes i Sproghandlingsplanen 2004-2006 (16).

3.   OMRÅDER, HVOR DER IKKE ER GJORT TILSTRÆKKELIGE FREMSKRIDT

3.1.   Gennemførelse af livslang læring

Gennemførelsen er stadig den største udfordring, når det gælder strategierne for livslang læring. Der er behov for institutionernes store engagement samt koordination og partnerskab med alle relevante berørte parter. En vedvarende indsats kan omsætte hensigterne til politikker, som igen giver resultater. Passende ordninger for formidling og øgede investeringer er af afgørende betydning. Der er stadig meget, der skal gøres.

Den positive tendens inden for offentlige udgifter til uddannelse i perioden 2000-2003 synes at være stoppet i 2004.

De samlede offentlige udgifter til uddannelse som procentdel af BNP steg i EU mellem 2000 (4,7 %) og 2003 (5,2 %), men faldt så til 5,1 % i 2004. Der er stadig enorme forskelle på udgiftsniveauet mellem de forskellige lande (mellem 3,3 % af BNP i Rumænien og 8,5 % i Danmark). De private udgifter til uddannelse som procentdel af BNP er steget lidt siden 2000, men stigningen aftog i 2004 (13).

Mens de områder, som EU gør til genstand for benchmarks, i et vist omfang afspejles i nationale mål, er det ikke alle lande, der har fastsat sådanne mål (5).

3.2.   Grundlæggende kvalifikationer for alle

Kort skolegang, gennemførelse af en uddannelse på gymnasialt niveau og nøglekompetencer er fortsat områder, hvor der er store problemer. Der er ikke sket tilstrækkelige fremskridt siden 2000 til, at EU's benchmarks kan nås inden 2010. I visse lande er forholdene rent faktisk blevet ringere mellem 2000 og 2006. I mange lande lå andelen af personer med kort skolegang stadig meget højt, over 20 % i 2006. For så vidt angår personer med ringe læsefærdigheder er situationen forværret i stedet for forbedret.

I Europa er der alt for mange unge, der forlader uddannelsessystemet uden de kvalifikationer, som er nødvendige for, at de kan deltage i vidensamfundet og få en let overgang til beskæftigelse (17). De risikerer social udstødelse. Derudover bliver de tidligt i livet i praksis udelukket fra deltagelse i livslang læring.

Kort skolegang: det er stadig hver sjette blandt de unge (15,3 %) i aldersgruppen 18-24 i EU-27, som forlader skolen med en uddannelse, der højst er på folkeskoleniveau, og som ikke senere deltager i nogen form for uddannelse eller erhvervsuddannelse. Udviklingen skal gå hurtigere, hvis EU's benchmark på 10 % skal nås senest i 2010.

Hvad angår gennemførelse af en uddannelse på gymnasialt niveau har udviklingen været langsom, men støt. Den er blevet forbedret lidt de senere år, men er ikke tilstrækkelig til opfyldelse af målet for 2010 (mindst 85 % af de 22-årige skal mindst have en uddannelse på gymnasialt niveau).

Mens EU's benchmark er at formindske andelen i EU af 15-årige med ringe læsefærdigheder med 20 % i 2010 sammenlignet med 2000, er denne andel rent faktisk steget mellem 2000 og 2006 (13).

Indvandrere og dårligt stillede grupper med anden kulturel baggrund klarer sig dårligere på de områder, der gøres til genstand for benchmarks, i de fleste lande (18). De skal gøres til genstand for særlig opmærksomhed. Hvis de integreres i førskoleuddannelsen, forbedres deres sprogindlæring og deres udsigt til en vellykket skolegang.

Initiativerne vedrørende kort skolegang og socioøkonomisk ulighed skal suppleres. Fritidsaktiviteter (f.eks. inden for kultur og sport), lokale partnerskaber, bedre inddragelse af forældrene, håndtering af forældrenes læringsbehov og forbedring af både elevernes og lærernes trivsel i skolen ville hjælpe.

3.3.   Læreruddannelse

Det element blandt skolens egne ressourcer, som har størst betydning for elevernes resultater, er kvaliteten af lærernes uddannelse (19).

Lærere og undervisere står over for udfordringer i form af klasser, som i stigende grad præges af uensartethed, et krav om nye kompetencer og behovet for at tage et stort hensyn til individuelle læringsbehov. Det medfører yderligere opgaver, at skolerne i stigende grad bliver uafhængige.

Store grupper af ældre lærere skal erstattes i den nærmeste fremtid. Erhvervets tiltrækningskraft skal derfor øges.

Lærerne får dog ofte ikke den uddannelse, som de har behov for, inden for rammerne af de eksisterende ordninger for læreruddannelse. Det gælder navnlig efter- og videreuddannelse for lærere. Efteruddannelse for lærere er obligatorisk i 11 medlemsstater.

3.4.   Videregående uddannelse: ekspertise, partnerskab og finansiering

Landene er blevet mere opmærksomme på at styrke universiteternes rolle inden for forskning og innovation, og partnerskaber mellem universiteter og virksomheder er blevet mere udbredte. Mange lande har dog stadig en stor opgave foran sig i den forbindelse (20).

Foranstaltninger, som har til formål at opnå topkvalitet på de videregående uddannelsesinstitutioner, bør fokusere på både uddannelse, forskning og videnoverførsel. I øjeblikket fokuseres der ikke så ofte på undervisning. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (21), som der er blevet fremsat forslag om, vil give inspiration til forandringer blandt uddannelses- og forskningsinstitutionerne, idet det bliver en referencemodel for integration af uddannelse, forskning og innovation.

I Tyskland har forbunds- og delstatsregeringerne iværksat et initiativ vedrørende topkvalitet, som indebærer, at der i perioden 2006-2011 afsættes ekstra 1,9 mia. EUR til fremme af førende forskning på universiteter, der udvælges i konkurrence med hinanden. Initiativet omfatter tre aktionslinjer: videregående uddannelsesinstitutioner, klyngedannelse mellem universitetsforskning, forskning uden for universiteter og erhvervslivet, samt helhedsstrategier for forskningsuniversiteter i topklasse.

Det er stadig en udfordring af få øget investeringerne, herunder investeringerne fra private kilder. Samtidig skal der sikres retfærdig adgang til en bred vifte af studie- og forskningsprogrammer. En række regeringer har redskaber, der skal stimulere private investeringer, som f.eks. skatteincitamenter (22), offentlig-private partnerskaber eller sponsoreringsordninger (23), og visse lande har indført undervisnings- eller indskrivningsgebyrer eller øget disse (24).

De offentlige udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner i EU, herunder uddannelse og forskning, udgjorde 1,1 % af BNP for EU-27 i 2004. De lå på mellem 0,6 % (Malta) og 2,5 % (Danmark). De samlede udgifter ligger dog langt under niveauet i USA. Dette skyldes hovedsagelig, at de private investeringer i USA er mere end syv gange højere. Udgifterne pr. studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i USA var mere end dobbelt så høje som EU's gennemsnit (25).

Mens der er blevet gjort fremskridt med hensyn til at øge universiteternes uafhængighed og ansvarlighed, foreligger der ikke mange tegn på, at universiteternes personale og ledere støttes i at tage denne udfordring op.

3.5.   Voksnes deltagelse i livslang læring

Udviklingen inden for voksnes deltagelse i livslang læring går ikke længere hurtigt nok til, at EU's benchmark kan nås. Der er stadig behov for en større indsats for at øge befolkningens kvalifikationsniveau og opnå fleksibilitet og sikkerhed på hele arbejdsmarkedet.

Udviklingen i retning af at nå EU's benchmark (12,5 %) gik stort set tilfredsstillende indtil 2005 (26). I 2006 deltog imidlertid gennemsnitligt 9,6 % af europæerne i aldersgruppen 25-64 i uddannelse og erhvervsuddannelse, hvilket er lidt mindre end i 2005. Det samlede tal skjuler dog en alvorlig ulighed: voksne med et højt uddannelsesniveau er mere end seks gange så tilbøjelige til at deltage i livslang læring som lavtuddannede.

Lav deltagelse i livslang læring blandt ældre arbejdstagere og lavtuddannede er i særlig grad et problem, hvis deltagelsen allerede er lav i befolkningen som helhed (27). Ydermere er kvalifikationsniveauet navnlig lavt blandt indvandrere. Tendenserne i befolkningens sammensætning og på arbejdsmarkedet vil medføre en øget efterspørgsel efter højtkvalificerede arbejdstagere og færre muligheder for personer med et lavt kvalifikationsniveau. Der er behov for mere opmærksomhed på uddannelse af disse grupper.

3.6.   Erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, kvalitet og relevans

Der er behov for en større indsats for at forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet og tiltrækningskraft. Dette er en nøgleprioritet i Københavns-processen (28).

En række lande har oprettet avancerede og helhedsorienterede kvalitetssikringssystemer (29), mens andre stadig er i udviklingsfasen (30).

Den mere udbredte anvendelse af tilgange, som er baseret på læringsresultater i erhvervsuddannelsesprogrammerne og kvalifikationer, øger erhvervsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Det fornyede fokus på lærlingeuddannelse, samarbejde mellem skole og virksomheder, og læring på arbejdspladsen er endnu et positivt element. Der kan dog kun konstateres begrænsede fremskridt med hensyn til udarbejdelse af prognoser for behovet for kvalifikationer.

Erhvervsuddannelserne lider i visse tilfælde under, at de er dårligt integreret i resten af uddannelsessystemet. Forbedret integration kan bidrage til at mindske frafaldet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, da det er uddannelsen på de lavere niveauer, der giver de nøglekompetencer, der er nødvendige for deltagelse i erhvervsuddannelse. Selv om visse medlemsstater (31) har gjort livslang vejledning til en politisk topprioritet, skal styrkelse af vejledningen af voksne stadig vises særlig opmærksomhed. Der er også behov for yderligere fremskridt med hensyn til at lette overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse.

3.7.   Tværnational mobilitet

Der er blevet gjort store fremskridt med hensyn til indførelse og brug af Europass (32). Ikke desto mindre foregår den tværnationale udveksling af studerende stadig hovedsagelig inden for rammerne af EU-programmer. De fleste nationale foranstaltninger vedrører videregående uddannelse. Det ligger især tungt med mobiliteten på erhvervsuddannelsesområdet.

Mobilitet er obligatorisk på Luxembourgs universitet. Alle på bachelor-studiet skal gennemføre en del af deres studier i udlandet.

4.   VEJEN FREM

4.1.   Gennemførelse af livslang læring for at opnå effektivitet og lige muligheder

Der er stadig betydelige mangler med hensyn til sammenhængen og helheden i strategierne for livslang læring. Det er nu gennemførelsen, der er udfordringen. I mange tilfælde er gennemførelsen kun lige blevet påbegyndt. Strategiernes troværdighed forudsætter, at de kædes sammen med politiske foranstaltninger. Troværdigheden afhænger også af myndighedernes evne til at målrette ressourcerne, og deres evne til at mobilisere nationale institutioner og berørte parter på alle niveauer gennem læringspartnerskaber.

Forbedring af vidensgrundlaget

Kendskabet til den økonomiske og sociale betydning af uddannelsespolitikker skal styrkes (33). Hensynet til både effektivitet og lige muligheder bør understøtte udviklingen af det europæiske og nationale forskningsgrundlag for politik og praksis inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Peer learning-aktiviteter og erfaringsudveksling mellem de politiske beslutningstagere og de berørte parter er en vigtig kilde til knowhow og bør støttes. Overvågningen af udviklingen og gennemførelsen af strategier for livslang læring bør fortsætte og munde ud i en vurdering af fremskridtene i den fælles rapport 2010.

Bæredygtig finansiering

Finansieringens omfang, effektivitet og bæredygtighed er stadig af afgørende betydning. Mange lande eksperimenterer med nye instrumenter og med incitamenter for private investeringer. Dette omfatter en målrettet indsats over for enkeltpersoner, familier og arbejdsgivere. Disse bestræbelser skal styrkes.

Forbedring af kvalifikationsniveauet

Øgede investeringer i undervisning i en tidlig alder giver de bedste resultater med hensyn til både effektivitet og lige muligheder (34). Tilegnelse af nøglekompetencer i en tidlig alder er et effektivt redskab til at etablere grundlaget for fremtidig læring, hvilket fremmer lige muligheder med hensyn til resultater og forbedrer det generelle kvalifikationsniveau. Overgangen til arbejdsmarkedet vil blive lettet, og mangel på kvalifikationer undgås.

Der er en løbende efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Større optag til videnskabelige og tekniske studier skal derfor fortsat være genstand for opmærksomhed.

Erhvervsuddannelsernes image, status og tiltrækningskraft skal dog styrkes. For at lette adgangen til grundlæggende erhvervsuddannelse, mobilitet og tilbagevenden til uddannelsessystemet bør der udvikles fleksible og modulopbyggede strukturer. Alle borgere bør have adgang til integrerede ordninger for livslang vejledning. Der er behov for særlig opmærksomhed i forbindelse med læring for voksne.

Løsning af problemerne vedrørende socioøkonomisk ulighed

Uddannelse og erhvervsuddannelse kan bidrage til løsning af problemerne vedrørende denne ulighed, men kan også bidrage til opretholdelse af socioøkonomisk ulighed. Uligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse medfører store omkostninger. Der er ofte tale om skjulte, men ikke desto mindre reelle omkostninger. Sikring af lige muligheder med hensyn til adgang, deltagelse, behandling og resultater skal derfor fortsat prioriteres højt.

Udnyttelse af indvandrernes potentiale

De europæiske samfunds stadig mere forskelligartede karakter skaber yderligere udfordringer for uddannelses- og erhvervsuddannelsestilbuddene. Indvandrernes resultater, deltagelse og uddannelsesniveau er typisk ringere end gennemsnittet. Selv om dette til en vis grad kan forklares ved hjælp af faktorer som socioøkonomisk baggrund og sprog, er der også dokumentation for, at selve uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne ikke lever op til disse udfordringer og selv kan bidrage til problemet (35). Denne situation kræver særlig opmærksomhed med henblik på at fremme indvandrernes økonomiske og sociale unddragelse og den tværkulturelle dialog.

Undervisning af høj kvalitet

Lærerne har behov for bedre faglig uddannelse og efter- og videreuddannelse. Dette vil forbedre resultaterne på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Det er også af stor betydning at inddrage lærere og undervisere i innovation og reformer. Kommissionen har redegjort for udfordringerne (36). Den er også i færd med at gennemføre en offentlig høring om skolerne (37). Udfordringerne kan passende tages op inden for rammerne af arbejdsprogrammet.

4.2.   Innovation og kreativitet: uddannelse som nøgleelement i videntrekanten

Uddannelse er et grundlæggende element i videntrekanten og således også af afgørende betydning for at fremme vækst og beskæftigelse. Universiteterne står centralt i videntrekanten. Ekspertisecentre, som fokuserer på undervisning, forskning og videnoverførsel spiller ligeledes en meget betydningsfuld rolle. Der skal gøres en langt større indsats for at sætte videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i stand til at indgå i partnerskaber.

Et bredt kvalifikationsgrundlag i befolkningen er en forudsætning for forskning og innovation. Ekspertise og nøglekompetencerne, især på iværksætterområdet, kreativitet og evne til at lære at lære skal udvikles på alle niveauer i alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. Både skoler og erhvervsuddannelser kan yde et væsentligt bidrag til at fremme innovation. Erhvervsuddannelse af høj kvalitet kan f.eks. bidrage til innovation på arbejdspladsen.

4.3.   Bedre forvaltningspraksis: bedst mulig udnyttelse af resultaterne af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

Arbejdsprogrammet giver resultater på europæisk og nationalt plan. Udviklingen af europæiske referenceredskaber, klyngernes arbejde og peer learning-aktiviteterne giver input til og støtter landenes reformer. Udfordringer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og udvikling af menneskelige ressourcer har en fremtrædende placering i de fleste medlemsstaters nationale Lissabonreformprogrammer. Effektiviteten af den åbne koordineringsmetode inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, dens betydning og det politiske engagement, som den er genstand for, kan styrkes yderligere. Både på nationalt og europæisk plan bør opmærksomheden i særlig grad rettes mod:

For at sikre, at de vedtagne prioriteringer under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 afspejles fuldt ud i de nationale politikker, bør det tilstræbes, at de specifikke aktioner, der peges på i den fælles rapport 2006, gennemføres.

Der bør være mekanismer for gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og strategierne for livslang læring. Der er behov for tæt koordinering med de ansvarlige for den bredere socioøkonomiske politik, herunder navnlig Lissabonreformerne og de nationale strategier for social inddragelse.

De nationale mål og indikatorer bør videreudvikles. I den forbindelse bør der tages hensyn til målsætninger og benchmarks på europæisk plan. Politikker og praksis bør være præget af den viden, der er til rådighed, og af evalueringer. De fælles principper, retningslinjer og anbefalinger, der er vedtaget på europæisk plan, giver referencepunkter for udformningen af nationale reformer.

4.4.   Forberedelse på tiden efter 2010

Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 giver praktisk støtte til medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformer. Der er blevet gjort betydelige fremskridt siden programmets lancering i 2002. Det tager dog nogen tid, før uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformerne bærer frugt. En række store udfordringer er stadig tilbage, og nye udfordringer er dukket op. Dette arbejde, herunder samarbejde inden for rammerne af Bologna- og Københavnsprocessen, skal fortsættes og endog gøres mere effektivt. Overvejelserne om en ajourført strategisk ramme for europæisk samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet bør derfor påbegyndes nu. Da uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for strategien for beskæftigelse og vækst, skal disse elementer nøje inddrages i den fremtidige udvikling af Lissabonprocessen.

(1)  Kommissionens meddelelse: »Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed« (KOM(2007) 359).

(2)  Rapporten er hovedsageligt baseret på en analyse af nationale rapporter og resultaterne set i forhold til en række indikatorer og benchmarks. Jf. bilag 2 og SEK(2007) 1284 »Progress towards the Lisbon objectives in education and training. Indicators and benchmarks 2007«. Der trækkes også på resultaterne af den åbne koordineringsmetode inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig brugen af EU's referenceværktøjer og peer learning-aktiviteter til støtte for medlemsstaternes reformer og tilsvarende udvekslinger, der gennemføres som en del af Københavns- og Bolognaprocessen. Den første fælles rapport, jf. Rådets dokument 6905/04 EDUC 43. Den anden fælles rapport, jf. EUT C 79 af 1.4.2006, s. 1.

(3)  Kommissionens meddelelse: »Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer« (KOM(2006) 481).

(4)  Rådet vedtog, at medlemsstaterne skulle have sammenhængende og helhedsprægede strategier for livslang læring på plads senest i 2006 (Rådets resolution om livslang læring fra juni 2002, den fælles rapport 2004 og Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005).

(5)  Jf. bilag 1.

(6)  Vlaanderen, Tyskland, Estland, Grækenland, Ungarn, Det Forenede Kongerige, Bulgarien, Cypern, Spanien, Irland og Tyrkiet fremstiller det som en forudsætning for deres strategier. Jf. også SEK(2007) 1098 »Towards more knowledge-based policy and practice in education and training«.

(7)  KOM(2006) 479.

(8)  Tyskland, Danmark og Grækenland.

(9)  Den Tjekkiske Republik.

(10)  Cypern, Danmark, Grækenland og Polen.

(11)  Spanien, Litauen, Kroatien og Norge.

(12)  Østrig, Vlaanderen, Cypern, Tyskland, Danmark, Grækenland, Spanien, Ungarn, Malta, Nederlandene, Polen, Sverige, Slovakiet, Det Forenede Kongerige, Kroatien, Island og Norge.

(13)  Jf. bilag 2.

(14)  Cypern.

(15)  Bulgarien, Luxembourg, Sverige og Tyrkiet.

(16)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen »Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed«« 2004-2006 KOM(2007) 554 endelig/2.

(17)  Kommissionens meddelelse »Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv« KOM(2007) 498.

(18)  SEK(2007) 1284, s. 50 og 75.

(19)  Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, KOM(2007) 392.

(20)  Der kan findes god praksis i de nordiske lande og Det Forenede Kongerige.

(21)  KOM(2006) 604 endelig/2.

(22)  Spanien, Sverige, Slovenien, Slovakiet og Tyrkiet.

(23)  Østrig, Frankrig, Ungarn, Irland, Luxembourg, Letland og Det Forenede Kongerige.

(24)  Østrig, Tyskland, Irland, Nederlandene, Slovenien, Det Forenede Kongerige og Kroatien.

(25)  SEK(2007) 1284, s. 67.

(26)  Når udviklingen stort set var tilfredsstillende, skyldes det dog ændrede undersøgelsesmetoder i en række lande, som fik udviklingen til at se urealistisk gunstig ud. Jf. bilag 2.

(27)  SEK(2007) 1284, s. 81.

(28)  Rådets konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Rådets dokument 14474/06 af 30. oktober 2006.

(29)  Østrig, Tyskland, Danmark, Finland, Irland, Sverige og Norge.

(30)  Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Malta og Slovenien.

(31)  Frankrig, Italien.

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2241/2004/EF af 15. december 2004 (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).

(33)  Jf. SEK(2007) 1098.

(34)  KOM(2006) 481, s. 5.

(35)  SEK(2007) 1284, s. 51.

(36)  Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, KOM(2007) 392.

(37)  SEK(2007) 1009 »Skoler i det 21. århundrede«.

Indledning af procedure

(Sag COMP/M.4942 — Nokia/Navteq)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/02)

Den 28. marts 2008 har Kommissionen besluttet at indlede procedure i ovennævnte sag, efter at den har fundet, at den anmeldte fusion rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet. Indledningen af proceduren åbner anden fase af undersøgelsen af den anmeldte fusion. Dette har ingen indflydelse på den endelige afgørelse i sagen. Beslutningen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra c) i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

Kommissionen opfordrer andre interesserede parter til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

For at blive taget i betraktning fuldt ud, bør bemærkningerne være Kommissionen i hænde senest femten dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne med angivelse af sag COMP/M.4942 — Nokia/Navteq, kan sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med posten til følgende adresse:

Euroens vekselkurs (1)

4. april 2008

(2008/C 86/03)

1 euro=

(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

INDKALDELSE AF FORSLAG — GD EAC/14/08

Samarbejdsprogram på uddannelsesområdet under ICI — Samarbejde om højere uddannelse og erhvervsuddannelse mellem Den Europæiske Union og Australien, Japan, New Zealand og Republikken Korea (1)

(2008/C 86/04)

1.   MÅL OG BESKRIVELSE

Det overordnede mål med denne indkaldelse af forslag er at fremme gensidig forståelse og samarbejde befolkningerne imellem i EU's medlemsstater og partnerlandene Australien, Japan, New Zealand og Republikken Korea, herunder et bedre kendskab til hinandens sprog, kulturer og institutioner, og forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i EU og partnerlandene. Indkaldelsen af forslag angår tilskud til følgende aktion:

Fælles mobilitetsprojekter under ICI

Under denne aktion ydes der tilskud til internationale projekter med henblik på udvikling af læseplaner, der involverer kortvarig mobilitet mellem EU og ICI-partnerlandene, der ikke direkte eller nødvendigvis står i forbindelse med dobbelte eller fælles studieprogrammer.

Partnerskaber, der ansøger om tilskud til sådanne projekter, skal bestå af højere læreanstalter eller erhvervsuddannelsesinstitutioner fra EU og det relevante partnerland. Udvalgte konsortier skal skabe rammerne for mobilitet, således at EU-studerende typisk kan tilbringe et semester ved en institution i et partnerland og vice versa og samtidig få fuld anerkendelse for studieperioden i udlandet fra hjeminstitutionen. Støtten omfatter mobilitetsstipendier til studerende, undervisere og administrativt personale (»fakultetspersonale«).

2.   KRAV TIL ANSØGERNE

I forbindelse med denne indkaldelse af forslag kan anmodninger om tilskud indsendes af videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Støtteberettigede ansøgere skal være etableret i en af de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union.

3.   BUDGET OG PROJEKTVARIGHED

Det budget, der er til rådighed til samfinansiering af projekter, anslås til 2,5 mio. EUR. Det forventes, at der ydes tilskud til 4-5 projekter mellem EU og Australien, 2-3 projekter mellem EU og Japan, 1 projekt mellem EU og New Zealand og 1-2 projekter mellem EU og Korea.

Det maksimale finansieringsbeløb, der ydes af EU, er på 425 000 EUR for 3-årige fælles mobilitetsprojekter, der involverer mindst 4 EU-partnerinstitutioner. Varigheden for fælles mobilitetsprojekter er på 3 år.

4.   ANSØGNINGSFRIST

Ansøgninger skal indsendes til Kommissionen senest den 6. juni 2008.

5.   YDERLIGERE OPLYSNINGER

Forslagsindkaldelsen i sin fulde ordlyd og ansøgningsskemaerne findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/education/programmes/calls/callg_en.html

Yderligere oplysninger kan fås ved skriftlig henvendelse til: eac-3C-cooperation@ec.europa.eu

(1)  I alfabetisk rækkefølge.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5128 — Nordic Capital/TietoEnator)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/05)

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5118 — P7S1/United Internet/Maxdome JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/06)

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.

Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (1)

(Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Valenciennois-tilladelsen«)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 86/07)

Ved ansøgning af 2. oktober 2007 har selskabet Gazonor, hvis hovedsæde er beliggende på adressen Avenue de la fosse 2, F-62420 Billy-Montigny, ansøgt om en eksklusiv tilladelse til i en periode på fem år at efterforske flydende eller gasformige kulbrinter — benævnt »Valenciennois-tilladelsen« — på et ca. 423 km2 stort areal, som omfatter en del af departementet Nord.

Perimeteren for det område, som omfattes af denne tilladelse udgøres af udsnit af meridianer og breddeparalleller, som mødes i de punkter, som defineres i nedenstående tabel ved deres geografiske koordinater, idet nulmeridianen går gennem Paris:

Indgivelse af ansøgninger og tildelingskriterier

Ansøgerne, der indgav den oprindelige ansøgning, og konkurrerende ansøgere skal overholde de betingelser, som er fastsat ved artikel 4 og 5 i dekret nr. 2006-648 af 2. juni 2006 om udvindingsrettigheder og rettigheder til underjordisk oplagring (den franske statstidende Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).

Interesserede virksomheder kan indsende en ansøgning i konkurrence hermed inden for en tidsfrist på 90 dage regnet fra dagen for offentliggørelsen af denne meddelelse efter den fremgangsmåde, der er angivet i »Meddelelse om opnåelse af udvindingsrettigheder for kulbrinter i Frankrig«, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 374 af 30. december 1994, s. 11, og fastsat ved dekret nr. 2006-648 om udvindingsrettigheder og rettigheder til underjordisk oplagring. Konkurrerende ansøgninger stiles til ministeren for minedrift på nedenstående adresse.

Den oprindelige ansøgning og de konkurrerende ansøgninger vurderes på grundlag af kriterierne for tildeling af udvindingsrettigheder, jf. artikel 6 i det nævnte dekret, og der træffes afgørelse senest den 24. oktober 2009.

Betingelser og krav vedrørende udøvelse og ophør af aktiviteten

Ansøgerne henvises til artikel 79 og 79.1 i loven om minedrift »code minier« og dekret nr. 2006-649 af 2. juni 2006 vedrørende minedrift, underjordisk oplagring og tilsynet med miner og underjordisk oplagring »travaux miniers, aux travaux de stockage souterrain et à la police des mines et des stockages souterrains« (Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ministère de l'écologie, du développement et de l'aménagement durables (direction générale de l'énergie et des matières premières, direction des ressources énergétiques et minérales, bureau de la législation minière), 61 boulevard Vincent Auriol, Télédoc 133, F-75703 Paris Cedex 13, (tlf. (33) 144 97 23 02, fax (33) 144 97 05 70).

De ovennævnte regler og love findes på internetadressen:

http://www.legifrance.gouv.fr

(1)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.