26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/1

1)

De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (»FN-konventionen«), der blev vedtaget af Generalforsamlingen på 61. samling i december 2006, bekræfter ikke blot, at handicap er et menneskeretsanliggende og et juridisk anliggende, men har også til formål at sikre, at handicappede kan udøve menneskerettigheder på lige fod med andre

2)

ifølge erklæringen om handicappede, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, skal Fællesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 95 i traktaten tage hensyn til handicappedes behov

3)

Rådet vedtog i december 2003 konklusioner om opfølgningen af det europæiske handicapår og tilsluttede sig, at omfattende social inddragelse og fuld opnåelse af lige muligheder for handicappede indgår i målene for EU's handlingsplan vedrørende handicap for 2004-2010

4)

EU's handlingsplan vedrørende handicap for 2004-2010 fremhæver tre operationelle mål: fuld gennemførelse af direktivet om lighed i beskæftigelsen (1), vellykket integration af handicapspørgsmål i de relevante fællesskabspolitikker og fremme af adgang for alle

5)

de grundlæggende principper, der skal sikre en effektiv udøvelse af handicappedes menneskerettigheder og frihedsrettigheder på lige fod med andre i henhold til FN-konventionen, er følgende: værdighed og personlig uafhængighed, ikke-forskelsbehandling, fuld og effektiv deltagelse og integration i samfundet og på beskæftigelsesområdet, respekt for forskelle, lige muligheder, lige adgang, lighed mellem mænd og kvinder og fuld udøvelse af alle menneskerettigheder for børn

6)

på det første uformelle ministermøde om handicapspørgsmål den 11. juni 2007 var der enighed om, at FN-konventionen er et væsentligt skridt i retning af fremme, beskyttelse og fuld udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle handicappede. Ministrene lovede at videreudvikle politikkerne for at sikre fuld gennemførelse af konventionen og opfordrede Europa-Kommissionen til at sørge for, at de nye prioriteter i EU's handlingsplan vedrørende handicap bidrager til en effektiv gennemførelse af FN-konventionen

7)

i resolutionen om opfølgningen af Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) (2), der blev vedtaget i december 2007, opfordrede Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at fortsætte processen hen imod undertegnelse, indgåelse og ratificering af FN-konventionen

1)

Kommissionens meddelelse om handicappedes forhold i EU: EU-handlingsplanen for 2008-2009, der i konkrete vendinger beskriver EU's engagement med hensyn til at sikre, at handicappede behandles som borgere og aktive samfundsøkonomiske aktører, der bidrager til opbygningen af et bæredygtigt og sammenhængende Europa, der tilbyder lige muligheder for alle. Foranstaltningerne i denne plan tager sigte på at opfylde handicappedes individuelle og forskelligartede behov

2)

de resultater, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af anden fase af EU's handlingsplan vedrørende handicap (2006-2007), som fremhæver værdighed, grundlæggende frihedsrettigheder, beskyttelse mod forskelsbehandling, rimelighed og social samhørighed. Det er nu almindelig anerkendt, at mainstreaming er nøglen til at fremme handicapspørgsmål, og handlingsplanen vedrørende handicap tilskyndede derfor til aktiviteter og bedre adgang til sociale tjenester samt fremme af adgang til varer og tjenesteydelser

3)

Kommissionens offentlige høring om nye foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på andre områder end beskæftigelsesområdet

4)

de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskab efter undertegnelsen af FN-konventionen

5)

konvergensen mellem EU's handlingsplan vedrørende handicap og FN-konventionen

1)

at handicappede ofte stadig er dårligt stillede og marginaliserede, især på beskæftigelsesområdet. Utilstrækkelig adgang til arbejdsmarkedet kan betyde, at handicappede bliver sårbare i samfundet og udsættes for alvorlige risici for forskelsbehandling, fattigdom og social udstødelse

2)

at selv om arbejdsløsheden blandt handicappede stadig er høj i nogle medlemsstater, er beskæftigelsesfrekvensen stigende i andre medlemsstater. Dette beviser, at både den nationale og den europæiske indsats er stadig mere effektiv og bør fortsættes og forbedres

3)

at analyser af de nyeste data bekræfter, at handicap og aldring er tæt forbundet. Antallet af ældre, herunder ældre handicappede, er stigende, og der er voksende behov i Fællesskabet for adgang til varer, tjenesteydelser og infrastrukturer. Sektoren for sociale ydelser bliver stadig større, og hvis den aldrende befolknings behov skal dækkes, skal der også skabes nye jobs

4)

at den kumulative virkning af køn og handicap betyder, at handicappede kvinder ofte er udsat for mange forskellige former for forskelsbehandling, er mindre uafhængige, har ringere adgang til uddannelse, videreuddannelse, beskæftigelse og sundhedstjenester, og derfor ofte har større risiko for udstødelse, fattigdom og misbrug

1)

at EU's handicapstrategi fremhæver betydningen af lige adgang til integrerende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, som er afgørende for, at handicappede kan deltage fuldt ud i samfundet og forbedre deres livskvalitet

2)

at adgang til bygninger, transport og informations- og kommunikationsteknologier (ikt) både i byområder og landdistrikter er afgørende for virkeliggørelsen af et samfund, der giver reel adgang til lige rettigheder, tilbyder borgerne reel selvstændighed og midler til at føre et uafhængigt og aktivt økonomisk og socialt liv. En sådan adgang er intet mindre end hjørnestenen i et samfund med plads til alle, som bygger på ikke-forskelsbehandling

3)

at der er behov for handicapstatistikker for at give et billede af handicappedes generelle forhold i Europa. Sådanne statistikker og forskningsdata gør det muligt at udforme kvalificerede handicappolitikker og gennemføre dem på de forskellige forvaltningsniveauer

4)

at medlemsstaterne bør anerkende, at handicappede og deres organisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan spiller en vigtig rådgivende rolle, når der skal træffes afgørelse om handicapspørgsmål, og at de også kan bidrage til gennemførelsen af sådanne afgørelser

1)

at styrke bestræbelserne på at forhindre og bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap, både på arbejdsmarkedet og andre steder, og fremme adgangen til både arbejdsmarkedet og til varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med rammestrategien for ikke-forskelsbehandling

2)

snarest muligt at forelægge et forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af FN-konventionen og gennemføre konventionen på de områder, der henhører under Fællesskabets kompetence

3)

at støtte en effektiv gennemførelse af FN-konventionen på de forskellige forvaltningsniveauer, navnlig når konventionen er indgået af Fællesskabet og ratificeret af medlemsstaterne, bl.a. ved at øge bevidstheden og ved at finansiere aktiviteter under eksisterende fællesskabsprogrammer såsom Progressprogrammet (3)

1)

at handicappede i fuldt omfang nyder godt af deres menneskerettigheder, ved at:

2)

tilgængelighed for handicappede:

3)

at der påbegyndes en EU-handicapstrategi som efterfølger for den nuværende EU-handlingsplan vedrørende handicap for 2004-2010, bl.a. ved at:

1)

fortsætte deres koordinationsbestræbelser, så de kan formidle deres behov til de politiske beslutningstagere og påvise og analysere politiske løsningsmuligheder

2)

deltage i udviklingen og gennemførelsen af EU-handlingsplanen vedrørende handicap og FN-konventionen sammen med Kommissionen og medlemsstaterne

1)

opretholde en dialog (herunder med handicappede og deres organisationer, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter) for at kunne forstå hinandens behov og skabe konsensusløsninger

2)

udnytte de muligheder, de gennem deres deltagelse i EU's Gruppe på Højt Plan vedrørende Handicapspørgsmål har for at få handicapspørgsmål integreret i EF's politikker

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/5

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Spaniens opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2007-2010 (2).

(2)

Spanien har oplevet en lang periode med en vedvarende vækst på gennemsnitlig 3,75 % i de sidste tolv år, hvilket er et godt stykke over euroområdet (ca. 2 %). Vedvarende lave rentesatser og en dynamisk befolkningsudvikling har sørget for en stærk indenlandsk efterspørgsel og jobskabelse samt en hidtil uset vækst i boligsektoren.

Endvidere har en række arbejdsmarkedsreformer reduceret den strukturelle arbejdsløshed betydeligt. Parallelt hermed er der opstået eller vedvarer en række ubalancer, som f.eks. en udvidelse af underskuddet over for udlandet og et inflationsspænd over for euroområdet, mens væksten i produktiviteten forblev lav. Hvad angår de offentlige finanser har der siden midten af 1990'erne foregået en vellykket udgiftsbaseret konsolideringsproces, som har forbedret den offentlige saldo fra et underskud på omkring 6 % af BNP til en stilling tæt på balance i 2000 og et pænt overskud siden 2005. De samlede skatteindtægter er steget med ca. 4,25 procentpoint af BNP siden midten af 1990'erne takket være et vækstmønster med et vigtigt skattemæssigt element. Fremover kan befolkningens aldring have en negativ indvirkning på de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, hovedsagelig som følge af et stigende pres fra pensionsudgifterne.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i det reale BNP at falde fra 3,8 % i 2007 til 3,1 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (3) forekommer dette scenario at være gunstigt igennem programperioden. I 2008 forventes inflationspresset, lavere vækstforventninger og udviklingen i boligsektoren at trykke de disponible indtægter og medføre en lavere BNP-vækst end fremskrevet i programmet. Den vækstsammensætning, der præsenteres i programmet, er ligeledes positiv, navnlig for så vidt angår tilpasningskursen i boligbygningssektoren. Mens programmet forventer et fald i investeringerne i boliger, fremskrives der i Kommissionens prognose fra efteråret 2007 en begrænsning i sektoren allerede fra 2008, hvilket medfører en stagnation af de samlede investeringer i 2009. Takket være en lavere import vil nettoeksportens bidrag til væksten imidlertid kunne forbedres i forhold til programmet. Endelig ser det ud til, at programmets inflationsfremskrivninger ligger i den lave ende i lyset af de seneste oplysninger om levnedsmiddel- og oliepriserne.

(4)

For 2007 anslås det offentlige overskud til 1,8 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2007 i forhold til et mål på 1 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Halvdelen af forskellen kan forklares ved den positive basiseffekt fra 2006. Den anden halvdel skyldes den højere end forventede vækst i indtægter i 2007, som imidlertid blev delvis opvejet af en højere end budgetteret vækst i udgifterne. De seneste oplysninger antyder muligheden af et bedre slutresultat på over 2 % af BNP som følge af indtægter, der var endnu højere end forventet i 2007, især fra direkte skatter, hvilket afspejler den store dynamiske udvikling i virksomhedernes overskud. De bedre end forventede budgetresultater i 2006 blev anvendt til at forfølge mere ambitiøse budgetmål end dem, der var fastsat i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra slutningen af 2006, om end der blev registreret visse kommunale og regionale udgiftsoverskridelser. Rådet noterer sig, at budgetgennemførelsen i 2007 stort set var i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Inden for den overordnede målsætning om at fastholde makroøkonomisk og budgetmæssig stabilitet tager den seneste opdatering af stabilitetsprogrammet sigte på at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, som er en afbalanceret stilling i strukturelle termer (dvs. i konjunkturkorrigerede termer ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), med en betydelig margen. Det nominelle offentlige underskud skal efter planen falde fra 1,8 % af BNP i 2007 til 1,2 % af BNP i 2008 for derefter at forblive stabilt. Forværringen i 2008 skyldes en mindre stigning i udgiftskvoten og et fald i indtægtskvoten på 0,5 procentpoint af BNP. De direkte skatter forventes at falde med 0,25 procentpoint af BNP i 2008 som følge af lavere økonomisk vækst og de løbende virkninger af skattereformen fra 2007. Efter 2008 antages indtægts- og udgiftskomponenterne at forblive stort set stabile. Den primære saldo skal efter planen falde fra et anslået overskud på 3,4 % af BNP i 2007 til 2,7 % i 2008 for derefter at forblive stort set stabil. Den strukturelle saldo beregnet efter den i fællesskab aftalte metode forventes at falde en smule fra 2,25 % i 2007 til 1,75 % i 2008 og at stige til omkring 2 % i 2009 og 2010. I forhold til det forrige program præsenterer den nye opdatering — på basis af det bedre end forventede 2007-resultat — noget bedre målsætninger for 2008 og 2009 på en stort set tilsvarende makroøkonomisk baggrund.

(6)

Risiciene for budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret i 2008, men resultaterne kunne blive værre end fremskrevet i 2009 og 2010. I 2008 kunne virkningen af en eventuelt lavere økonomisk vækst stort set blive opvejet af den positive basiseffekt af højere indtægter i 2007 end anslået i programmet. De positive makroøkonomiske antagelser for 2009 og 2010 vil imidlertid ikke blive opvejet af andre faktorer, hvilket tyder på en risiko for lavere budgetoverskud. Fremskrivningerne for skatteindtægterne kunne især vise sig at være optimistiske på baggrund af mindre stigende virksomhedsoverskud og et mindre optimistisk boligmarked. Spanien har på den anden side gode tidligere resultater med budgetkonsolidering.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning med en stor margen igennem programperioden. Den finanspolitik, der fremgår af programmet, er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i hele perioden. Rådet noterer sig, at den også er i overensstemmelse med de budgetpolitiske retningslinjer for 2008, som Eurogruppen vedtog i april 2007. Den fremskrevne svækkelse af det strukturelle overskud i 2008 kan ikke anses for at medføre en procyklisk stilling, men afspejler til dels et fald i skatteindtægterne som en procentdel af BNP som følge af en opbremsning af økonomien og det svækkede boligmarked.

(8)

Spanien ser ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Den langsigtede budgetmæssige virkning af befolkningens aldring ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet, hovedsagelig som følge af en forholdsvis stor stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP i de kommende årtier. Budgetstillingen i 2007, der viste sig som et stort primært overskud og en lav og faldende gældskvote, bidrager til at opveje de fremskrevne langsigtede budgetvirkninger af en aldrende befolkning. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til fuldt ud at dække det fremtidige udgiftspres. Fastholdelse af store primære overskud på mellemlang sigt og gennemførelse af yderligere foranstaltninger med henblik på at dæmpe den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter vil bidrage til at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Stabilitetsprogrammet er fuldt ud i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Opdateringen indeholder især en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi samt tilstrækkelige oplysninger om de direkte budgetvirkninger i forbindelse med nogle af de reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, f.eks. F&U, uddannelse og infrastruktur.

(10)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og retningslinjerne for euroområdets medlemsstater på det budgetpolitiske område, der er udstedt inden for rammerne af Lissabon-strategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet næsten alle obligatoriske data, og det har visse huller i og de fakultative data (4).

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/9

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5037. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/10

(1)

Rådet har ved afgørelse af 18. september 2006 (2) udnævnt medlemmerne af bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for tidsrummet fra den 18. september 2006 til den 17. september 2009.

(2)

Tre pladser som medlem af centrets bestyrelse i kategorien arbejdstagerrepræsentanter er blevet ledige, efter at Mar Rodrigues Torres, Jeff Maes og Jean-Claude Quentin er trådt tilbage.

(3)

Tre pladser som medlem af centrets bestyrelse i kategorien arbejdsgiverrepræsentanter er blevet ledige, efter at George Pantelides, Samo Hribar-Milic og Anthony Thompson er trådt tilbage.

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/12

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/13

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/14

1.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked i beslutningsudkastet.

2.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at der er tale om aftaler og/eller samordnet praksis, som omhandlet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1.

3.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at der er tale om fire komplekse og vedvarende overtrædelser.

4.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at formålet og/eller følgen af aftalerne og/eller den samordnede praksis var at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på fællesmarkedet.

5.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, aftalerne og/eller den samordnede praksis har haft en væsentlig indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.

6.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om beslutningsudkastets adressater.

7.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om overtrædelsernes varighed og forældelsesfristerne.

8.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om metoden for beregningen af bøder.

9.

Det rådgivende udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

10.

Det rådgivende udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle de øvrige spørgsmål, der blev rejst under drøftelserne.

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/15

—

Svarfrist

De fleste af klagepunktsmeddelelsens adressater anmodede om forlængelse af svarfristen (to måneder, efter at der var givet aktindsigt i form af dvd). Jeg fastsatte nye frister for de pågældende virksomheder mellem 21. og 27. februar 2006 under hensyntagen til vægten af de argumenter, der var fremført til støtte for de fremsatte anmodninger.

—

Udarbejdelse af en enkelt klagepunktsmeddelelse og organisering af Kommissionens sagsakter

De relevante tjenestegrene i Kommissionen besluttede at fremsende én klagepunktsmeddelelse til alle de virksomheder, der var impliceret i sagen. Denne klagepunktsmeddelelse indeholdt afsnit om alle de lande, der var omfattet af undersøgelsen uden hensyntagen til, om den pågældende virksomhed var impliceret i samtlige lande eller i alle de former for praksis, der er beskrevet. Kommissionen besluttede endvidere at give alle klagepunktsmeddelelsens adressater indsigt i akterne vedrørende samtlige lande eller samtlige former for praksis (bortset fra forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger). Parterne fik mulighed for at fremlægge deres synspunkter over for høringskonsulenten, inden der blev indrømmet aktindsigt.

United Technologies Corporation, Schindler, OTIS og ThyssenKrupp anførte, at Kommissionen burde have sendt specifikke og separate klagepunktsmeddelelser til adressaterne, som var baseret på deres deltagelse i de forskellige nationale karteller og burde have organiseret sagen på en anden måde, da Kommissionen havde hævdet, at der var tale om særskilte nationale overtrædelser og ikke et paneuropæisk kartel. De var af den opfattelse, at virksomheder, der kun var anklaget for at have deltage i overtrædelsen i ét land, udelukkende burde have indsigt i akter vedrørende det pågældende land. De fandt endvidere, at de af klagepunktsmeddelelsens adressater, der deltog i et kartel i et andet land, ikke havde nogen legitim interesse i at se alle dokumenterne i sagen. Andre parter havde den modsatte opfattelse.

Jeg fandt i den forbindelse, at den relevante tjenestegren i Kommissionen har en vis skønsmæssig beføjelse til at foretage en samlet undersøgelse af de overtrædelser, som den anser for at være forbundet med hinanden. Jeg meddelte parterne, at hvis der var objektive grunde til, at den relevante tjenestegren i Kommissionen mente, at en samlet og indgående analyse af den konkurrencebegrænsende adfærd nødvendiggjorde en undersøgelse på forskellige geografiske markeder samtidig, tilsluttede jeg mig dette synspunkt. Efter en omhyggelig gennemgang af, hvorledes undersøgelsen var blevet gennemført, af de påståede overtrædelsers karakter og de involverede virksomheder, konkluderede jeg, at der var fyldestgørende grunde til at antage, at de påståede overtrædelser på de forskellige omhandlede markeder i tilstrækkeligt omfang var forbundet med hinanden til, at der kunne gennemføres en fælles undersøgelse. På baggrund af de specifikke elementer i sagen fandt jeg, at den pågældende tjenestegren i Kommissionen havde handlet på en hensigtsmæssig måde ved at holde fast ved en fælles undersøgelse efter den foreløbige konklusion, ifølge hvilken der var tale om fire separate nationale karteller.

Med hensyn til aktindsigt finder jeg, at EF's konkurrencelovgivning og EF-domstolenes retspraksis sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af virksomhederne følsomme oplysninger, og forsikrede virksomhederne om, at der under hele proceduren ville blive ydet særlig beskyttelse, hvis de kunne dokumentere, at videregivelse af en oplysning ville medføre betydelig og alvorlig skade. Dette princip blev overholdt i denne sag.

—

Indsigt i flere dokumenter

KONE anmodede om indsigt i flere dokumenter, bl.a. et mere omfattende resumé af informantens meddelelse til Kommissionen, som havde givet anledning til de første kontrolundersøgelser, samt endvidere et internt kommissionsdokument vedrørende forberedelse af kontrolundersøgelser i Tyskland. Der blev anmodet om disse dokumenter for at bevise, at der skulle indrømmes KONE fuld immunitet i henhold til Kommissionens samarbejdsmeddelelse.

Med hensyn til informantens meddelelse er Kommissionen strengt forpligtet til at beskytte meddelerens identitet imod risikoen for gengældelse (1). Navnlig i de tilfælde, hvor store virksomheder er genstand for undersøgelser i forbindelse med påståede overtrædelser af konkurrencelovgivningen, har Kommissionen pligt til at beskytte informanter mod de alvorlige gengældelsesforanstaltninger, som de kan blive udsat for, hvis deres identitet afsløres. Medens jeg var i stand til at udvælge nogle få passager, der efter min opfattelse kunne oplyses til KONE uden at bringe informantens identitet i fare, og som KONE derefter fik indsigt i, støttede jeg ellers den pågældende tjenestegrens beslutning om, at der i denne sag ikke skulle indrømmes indsigt i informantens meddelelse.

Hvad angår anmodningen vedrørende interne dokumenter gives der ifølge retspraksis og Kommissionens meddelelse om indsigt i sagsakter principielt ikke indsigt i sådanne dokumenter. Jeg var af den opfattelse, at det forhold, at en virksomhed hævder, at interne dokumenter kan være nyttige ved forberedelsen af dens forsvar, ikke kan være tilstrækkeligt til at forpligte Kommissionen til at give indsigt i sådanne dokumenter. Ellers ville reglen om, at der ikke gives indsigt i sådanne interne oplysninger, blive tilsidesat, og den legitime interesse i at holde Kommissionens interne drøftelser hemmelige ville blive alvorligt undermineret. Jeg finder, at det er Kommissionens tjenestegrenes opgave at fastslå og, på behørigt begrundet anmodning, høringskonsulentens opgave at kontrollere, om Kommissionens interne dokumenter indeholder faktuelt bevismateriale, der er af afgørende betydning for en parts forsvar. Efter en nærmere undersøgelse konstaterede jeg, at det ikke var tilfælde i den foreliggende sag. Der blev derfor ikke indrømmet aktindsigt.

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/18

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om grundbeløbet for bøderne i sagen om overtrædelser på markedet for elevatorer og rulletrapper i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene.

2.

Det rådgivende udvalg er i sagen om overtrædelser på markedet for elevatorer og rulletrapper enigt med Kommissionen i forhøjelsen af grundbeløbet for bøderne for ThyssenKrupp AG og dets datterselskaber i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene på grund af skærpede omstændigheder.

3.

Det rådgivende udvalg er i kartelsagen på markedet for elevatorer og rulletrapper i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene enigt med Kommissionen i nedsættelsen af bøderne på grundlag af Kommissionens meddelelse fra 2002 om bødefritagelser, bødenedsættelser eller belønning for samarbejde i kartelsager.

4.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om de endelige bøder for overtrædelser på markedet for elevatorer og rulletrapper i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene.

5.

Det rådgivende udvalg henstiller, at dens udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/19

1.

Beslutningen var rettet til KONE Belgium SA, KONE GmbH, KONE Luxembourg SARL, KONE BV Liften en Roltrappen, KONE Corporation (herefter »KONE«), Mitsubishi Elevator Europe BV, NV OTIS SA, Otis GmbH & Co. OHG, General Technic-Otis SARL, General Technic SARL, Otis BV, Otis Elevator Company, United Technologies Corporation (herefter »Otis«), Schindler SA/NV, Schindler Deutschland Holding GmbH, Schindler SARL, Schindler Liften BV, Schindler Holding Ltd (herefter »Schindler«), ThyssenKrupp Liften Ascenseurs NV/SA, ThyssenKrupp Aufzüge GmbH, ThyssenKrupp Fahrtreppen GmbH, ThyssenKrupp Ascenseurs Luxembourg SARL, ThyssenKrupp Liften BV, ThyssenKrupp Elevator AG og ThyssenKrupp AG (herefter »ThyssenKrupp«).

2.

Adressaterne deltog i fire særskilte, men indbyrdes forbundne og vedvarende overtrædelser af traktatens artikel 81 i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene vedrørende elevatorer og rulletrapper. Hver af de fire overtrædelser dækkede hele den pågældende medlemsstats territorium.

3.

Kommissionen iværksatte i starten af 2004 undersøgelsen på eget initiativ (»ex-officio«), efter at den havde modtaget en række oplysninger. Efter tre runder kontrolundersøgelser (Belgien og Tyskland i januar 2004; Belgien, Tyskland og Luxemburg i marts 2004 og Nederlandene i april 2004) samt en række anmodninger om samarbejde i henhold til samarbejdsmeddelelsen fra 2002 blev det bekræftet, at der eksisterede karteller i Belgien, Tyskland, Luxemburg og Nederlandene. Overtrædelserne omfattede både nye installationer og serviceydelser, bortset fra i Tyskland, hvor bevismaterialet tydede på, at kartellerne kun omfattede nye installationer.

4.

Alle fire karteller havde visse fællestræk, f.eks.:

5.

Klagepunktsmeddelelsen blev fremsendt til parterne i oktober 2005. Adressaterne for meddelelsen anmodede ikke om en mundtlig høring.

6.

De overtrædelsesperioder, der er omhandlet i beslutningen, er følgende:

7.

Nedenstående overtrædelser blev begået i en eller flere af eller alle de omhandlede medlemsstater:

Et andet vigtigt element i overtrædelserne var udveksling af kommercielt vigtige og fortrolige (interne) markeds- og virksomhedsinformationer, bl.a. udbudsmønstre og priser. Deltagerne mødtes regelmæssigt for at aftale ovennævnte restriktioner, og de kontrollerede, at disse blev overholdt på de nationale markeder. Der er bevis for, at virksomhederne var klar over, at deres adfærd var ulovlig, og at de tog forholdsregler for ikke at blive opdaget; de ansatte mødtes ofte på barer eller restauranter, de rejste ud på landet eller endog til udlandet, og de benyttede mobiltelefonkort, der var betalt på forhånd, for at undgå at blive opsporet.

8.

Overtrædelsernes omfang, indvirkning på markedet og geografiske rækkevidde må betegnes som værende meget alvorlig.

9.

Virksomhederne blev inddelt i forskellige kategorier alt efter deres relative betydning på markederne for at tage hensyn til deres specifikke vægt og hermed hver enkelt virksomheds reelle indvirkning på markedet.

10.

Som grundlag for at sammenligne en virksomheds relative betydning på de omhandlede markeder fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at tage de enkelte virksomheders omsætning i henholdsvis hele Belgien, hele Tyskland, hele Luxembourg og hele Nederlandene. Sammenligningerne blev foretaget på grundlag af disse nationale omsætninger i det sidste hele overtrædelsesår, 2003, for alle de pågældende virksomheder med hensyn til alle de fire overtrædelser bortset fra Schindler i Tyskland, hvor 2000, nemlig det år, da virksomheden meldte sig ud af kartellet, var referenceåret.

11.

Hvad angår overtrædelsen i Belgien blev Schindler og KONE begge placeret i første kategori, Otis i anden og ThyssenKrupp i tredje kategori. Hvad angår overtrædelsen i Tyskland blev KONE, Otis og ThyssenKrupp placeret i én kategori. Schindler, hvis ulovlige adfærd var begrænset til rulletrapper, og som meldte sig ud af kartellet i 2000, blev placeret i en særskilt kategori. Hvad angår overtrædelserne i Luxembourg, blev Otis og Schindler begge placeret i første kategori og Kone og ThyssenKrupp blev begge placeret i anden kategori. Hvad angår overtrædelserne i Nederlandene blev KONE placeret i første kategori, Otis i anden og Schindler i tredje kategori. ThyssenKrupp og Mitsubishi blev begge placeret i fjerde kategori.

12.

Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at anvende en multiplikationsfaktor for at fastsætte bøderne på et niveau, der sikrede, at de havde en tilstrækkeligt afskrækkende virkning.

13.

Som følge af deres respektive omsætning på verdensplan er ThyssenKrupp og Otis langt de største aktører i forhold til de øvrige adressater. I overensstemmelse med Kommissionens tidligere beslutninger fandt den det derfor hensigtsmæssigt at multiplicere de respektive bøder til ThyssenKrupp og Otis.

14.

De individualiserede multiplikationsfaktorer blev også anvendt afhængigt af de enkelte overtrædelsers varighed.

15.

ThyssenKrupp blev anset for at have begået overtrædelser gentagne gange, da to enheder, der kontrolleredes af Krupp og/eller Thyssen (inden disse to virksomheder fusionerede i 1999), allerede havde været genstand for en af Kommissionens tidligere beslutninger om kartelaktiviteter i Alloy Surcharge  (1). Det forhold, at virksomhederne havde gentaget samme type adfærd inden for samme eller andre aktivitetsområder, viser, at de første bøder ikke har tilskyndet dem til at ændre adfærd. Det er en skærpende omstændighed, der begrunder en forhøjelse af grundbeløbet for bøden til ThyssenKrupp.

16.

KONE, Otis, ThyssenKrupp og Schindler indsendte anmodninger i henhold til samarbejdsmeddelelsen. De samarbejdede med Kommissionen i forskellige undersøgelsesfaser med henblik på at opnå en favorabel behandling i henhold til denne meddelelse.

17.

Otis indrømmedes bødefritagelse i henhold til punkt 8(a) i samarbejdsmeddelelsen vedrørende et kartel i Nederlandene, da Kommissionen blev sat i stand til at gennemføre kontrolundersøgelser i Nederlandene.

18.

Hvad angår overtrædelserne i Belgien og Luxembourg satte det bevismateriale, som KONE havde fremlagt, Kommissionen i stand til at konstatere en overtrædelse af artikel 81 i traktaten. KONE var derfor berettiget til bødefritagelse i forbindelse med overtrædelserne i Belgien og Luxembourg.

19.

Det bevismateriale, der blev fremlagt af Otis vedrørende kartellerne i Belgien og Luxembourg, repræsenterede en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, som Kommissionen allerede var i besiddelse af, og forbedrede Kommissionens mulighed for at bevise overtrædelsen. Otis var den første virksomhed, som opfyldte punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen, og fik indrømmet en bødenedsættelse på 40 % for begge overtrædelser. KONE's fremlæggelse af bevismateriale vedrørende kartellet i Tyskland samt ThyssenKrupp's fremlæggelse af bevismateriale vedrørende kartellet i Nederlandene repræsenterede ligeledes en betydelig merværdi som anført i samarbejdsmeddelelsen. Disse to virksomheder var de første, der opfyldte punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen i forbindelse med de respektive karteller, og Kommissionen indrømmede KONE en bødenedsættelse på 50 % i forbindelse med overtrædelsen i Tyskland og ThyssenKrupp en bødenedsættelse på 40 % i forbindelse med overtrædelsen i Nederlandene.

20.

Det bevismateriale, som Otis fremlagde vedrørende kartellet i Tyskland, repræsenterede en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, som Kommissionen allerede var i besiddelse af, og forbedrede Kommissionens mulighed for at bevise overtrædelsen i Tyskland. Otis var den anden virksomhed, som opfyldte punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen, og fik indrømmet en bødenedsættelse på 25 % for overtrædelsen i Tyskland. Med hensyn til overtrædelsen i Belgien repræsenterede ThyssenKrupps fremlæggelse af bevismateriale ligeledes en betydelig merværdi som anført i samarbejdsmeddelelsen. ThyssenKrupp var den anden virksomhed, der opfyldte punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen, og fik indrømmet en bødenedsættelse på 20 % i forbindelse med overtrædelsen i Belgien.

21.

Det bevismateriale, som Schindler fremlagde vedrørende kartellet i Tyskland, repræsenterede en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, som Kommissionen allerede var i besiddelse af, og forbedrede Kommissionens mulighed for at bevise overtrædelsen i Tyskland. Schindler var den tredje virksomhed, der opfyldte punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen, og fik indrømmet en bødenedsættelse på 15 % for overtrædelsen i Tyskland.

22.

Nedenstående virksomheder overtrådte traktatens artikel 81 ved at fordele udbud og andre kontrakter mellem hinanden i Belgien, Tyskland Luxembourg og Nederlandene med det formål at dele markeder og fastsætte priser, indgå aftaler om en kompensationsmekanisme i nogle tilfælde, udveksle oplysninger om salgsmængder og priser og deltage i regelmæssige møder og andre kontakter for at aftale og gennemføre ovennævnte begrænsninger.

I Belgien:

I Tyskland:

I Luxembourg:

I Nederlandene:

23.

For de ovenfor omhandlede overtrædelser blev der pålagt følgende bøder:

I Belgien:

I Tyskland:

I Luxembourg:

I Nederlandene:

24.

Ovennævnte virksomheder skal omgående bringe disse overtrædelser til ophør i det omfang, dette ikke allerede er sket. De skal afstå fra enhver handling eller adfærd som beskrevet i denne sag og fra enhver handling eller adfærd med samme eller tilsvarende formål eller virkning.

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/25

1.

Kommissionen skal meddele, at medmindre en fornyet undersøgelse indledes efter følgende procedure, udløber nedenstående antidumpingforanstaltninger på den i tabellen anførte dato, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (1).

4.

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (3).

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/s3