20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/1

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

De seneste år har Østrig gennemgået en periode med en robust økonomisk vækst, der har overgået den gennemsnitlige vækst i andre lande i euroområdet. Privatforbruget har været trægt, så væksten har primært været eksport- og investeringsdrevet. Vedvarende løntilbageholdenhed har bidraget til at fastholde prisstabilitet og styrke konkurrenceevnen over for udlandet.

Udviklingen på det østrigske arbejdsmarked har været positiv med en arbejdsløshedsprocent, der er blandt de laveste i EU, og en beskæftigelsesgrad på over Lissabonstrategiens mål på 70 %. Beskæftigelsesgraden blandt ældre arbejdstagere er imidlertid fortsat noget lavere end EU-gennemsnittet. Med en offentlig gæld på over 60 % af BNP har det offentlige underskud været faldende siden 2005, men sikringen af et budget, der udviser balance, er blevet udskudt gentagne gange. En varig konsolidering af de offentlige finanser vil også afhænge af en grundig revision af de finanspolitiske forbindelser mellem de forskellige niveauer af den offentlige forvaltning, da de nuværende er meget komplicerede og for uigennemsigtige.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at aftage fra 3,4 % i 2007 til i gennemsnit 2,5 % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser. I betragtning af den seneste udvikling i fødevare- og oliepriser vil inflationen kunne blive noget højere end beregnet i programmet, men en vedholdende løntilbageholdenhed burde bidrage til at fastholde økonomiens høje grad af konkurrencedygtighed.

(4)

I 2007 udgjorde det offentlige underskud 0,7 % af BNP i henhold til den seneste opdatering af stabilitetsprogrammet, hvilket skal sammenholdes med målet på 0,9 % af BNP i den forrige opdatering. Denne forbedring i forhold til det tidligere mål kan især tilskrives en konjunkturudvikling, der blev bedre end forventet, og som resulterede i, at indtægterne overskred budgetplanerne og delvis kompenserede for en større stigning i de offentlige udgifter end planlagt. Navnlig indtægterne fra indkomstskat og selskabsskat samt beskatningen af kapitalafkast resulterede i større offentlige indtægter end planlagt. Rådet noterer sig, at alt i alt kan gennemførelsen af budgettet i 2007 også anses for at have været i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Det primære mål med den mellemfristede budgetstrategi er at realisere den mellemfristede målsætning om en strukturel saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) i balance senest i 2010. Den samlede offentlige saldo forventes at svinge fra et underskud på 0,7 % af BNP i 2007 til et overskud på 0,4 % af BNP i 2010, idet tilpasningen vil være koncentreret i slutningen af perioden. Der forventes en noget mindre forbedring af det primære overskud i programperioden, nemlig en forbedring på 0,9 procentpoint af BNP. Det strukturelle underskud (beregnet efter den i fællesskab aftalte metode) vil blive formindsket med omkring 1 procentpoint af BNP mellem 2007 og 2010 (3). Konsolideringen hviler i stor udstrækning på nedskæringer, navnlig på det sociale område, og gevinsten fra gennemførelsen af administrative reformer. Sammenholdt med det forrige program, ifølge hvilket det forventedes, at den mellemfristede målsætning ville være næsten realiseret i 2009, forventes der i den seneste opdatering en mindre forsinkelse af den planlagte tilpasning trods en kraftigere vækst i 2007. Den offentlige bruttogæld, der anslås at ligge på knap 60 % af BNP og dermed overholde traktatens referenceværdi i 2007, forventes at falde yderligere med 4,5 procentpoint i programperioden.

(6)

De risici, der knytter sig til programmets budgetfremskrivninger, synes stort set at være afbalanceret for så vidt angår 2008, men for så vidt angår 2009 og 2010 kan budgetresultaterne blive dårligere end forventet til trods for plausible makroøkonomiske antagelser. Programmet indeholder således ikke tilstrækkelige oplysninger om de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte den betydelige udgiftsbegrænsning i programperiodens sidste to år, skønt besparelser på dagpengeområdet og pensionsområdet i kølvandet på pensionsreformen fra 2004 skulle bidrage til at mindske udgiftstrykket. Det er også uklart, hvordan der i forbindelse med fastsættelsen af udgiftsmålene er taget højde for den planlagte stigning i udgifterne til uddannelse, F&U og infrastrukturer i programperioden, og den forventede effektivitetsgevinst inden for den offentlige forvaltning er fortsat usikker.

Endelig er der i programmet bebudet skattenedsættelser i 2010, men det indeholder ingen oplysninger om, hvordan de vil blive finansieret. De risici, der knytter sig til fremskrivningen af gældskvoten, synes i det store og hele at være i balance, idet der på den ene side er risiko for større underskud end forventet, hvilket kan gøre det vanskeligt at følge den tilpasningskurs, der er beskrevet i programmet, men på den anden side kan det nominelle BNP blive større end forventet.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2010 som planlagt i programmet. Gennem hele programperioden vil der imidlertid være en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP i en situation med normale makroøkonomiske udsving. I 2008 er det i programmet angivne tilpasningstempo i retning af den mellemfristede målsætning utilstrækkeligt, og det bør hæves betydeligt for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, der fastslår, at den årlige forbedring af den strukturelle saldo bør udgøre mere end 0,5 % af BNP i økonomiske opgangstider. Rådet noterer sig også, at tilpasningstempoet i 2008 heller ikke er i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007. Efter 2008 skulle den planlagte tilpasning blive understøttet af særlige udgiftsbesparende foranstaltninger.

(8)

Østrig ser ud til at stå over for en lav risiko med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser. De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er mindre end i EU som gennemsnit, idet pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP forventes at falde på lang sigt. Den i programmet beregnede budgetstilling i 2007 er bedre end udgangspunktet i det foregående program, og det bidrager til at dæmpe de forventede langsigtede budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning. Desuden vil fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt som planlagt i henhold til programmet bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Stabilitetsprogrammet synes at være i fuld overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Med hensyn til foranstaltninger med direkte følger for budgettet vil der ifølge både stabilitetsprogrammet og gennemførelsesrapporten finde et kursskifte sted på udgiftsområdet, nemlig i retning af vækststimulerende udgiftskategorier såsom F&U, infrastruktur og uddannelse. Tilsvarende indeholder gennemførelsesrapporten oplysninger om reformer inden for den offentlige forvaltning og på sundhedsområdet samt oplysninger om indførelsen af nye mellemfristede budgetrammer, der alle udgør centrale elementer i den budgetmæssige konsolideringskurs, der beskrives i stabilitetsprogrammet.

(10)

Eftersom den strukturelle tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning forekommer utilstrækkelig, er programmets budgetstrategi kun delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som indgår i de integrerede retningslinjer, og de finanspolitiske retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle de obligatoriske data og de fleste af de fakultative data (4).

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/5

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Sloveniens opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2007-2010.

(2)

Sloveniens generelt stærke BNP-vækst igennem hele det sidste årti toppede i det første år, hvor landet var medlem af euroområdet. I 2007 blev der imidlertid også registreret en markant stigning i inflationen som følge af udviklingen i råvarepriserne kombineret med mangel på konkurrence i nogle sektorer med heraf afsmittende virkninger på lønudviklingen, som indebærer risici i 2008.

På baggrund af den stærke økonomiske vækst i perioden op til EU-medlemskabet og deltagelsen i euroområdet blev der gjort gode fremskridt med konsolideringen af de offentlige finanser. Fremover vil der blive behov for at forbedre arbejdsproduktiviteten, fastholde overensstemmelsen mellem lønningerne med produktiviteten og fortsætte de finanspolitiske bestræbelser på at skabe makroøkonomisk stabilitet, herunder en lavere inflation. Hvis denne eksportorienterede økonomis konkurrenceevne skal bevares, bør den seneste acceleration i inflationen bremses. De offentlige finansers langsigtede holdbarhed vil desuden forblive en udfordring i lyset af de betydelige forventede budgetvirkninger af aldringen, medmindre der gennemføres yderligere pensionsreformer. Det er vigtigt at fortsætte strukturreformerne, særlig vedrørende arbejds- og produktmarkederne, for at understøtte den igangværende økonomiske indhentningsproces. I denne forbindelse er det også nyttigt at foretage en yderligere omlægning af de offentlige udgifter i retning af vækststimulerende udgiftskategorier og samtidig tackle budgetstivheden og forbedre effektiviteten af udgifterne.

(3)

Det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, viser, at væksten i det reale BNP vil aftage fra 5,8 % i 2007 til 4,6 % i 2008 og 4,1 % i 2009 og derefter stige til 4,5 % ved udgangen af programperioden. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket foreliggende oplysninger (2) ser dette scenario ud til at være baseret på plausible vækstantagelser, selv om risiciene for 2008, der skyldes det eksterne miljø, er blevet større siden udarbejdelsen af stabilitetsprogrammet. Efter den uventede stigning i inflationen i 2007 er programmets fremskrivninger af inflationen betydeligt højere end i sidste års scenario. De ser dog ud til at være for lave for 2008 i betragtning af den seneste udvikling i fødevare- og energipriser. De sekundære virkninger af den stærke stigning i inflationen i 2007 såvel som lønstigningerne i den offentlige sektor, der smitter af på den private sektor, vil kunne medføre et større inflationsspænd over for resten af euroområdet. Hvis dette varer ved, kan det resultere i en mindre gunstig udvikling i konkurrenceevnen end antaget i programmet.

(4)

I Kommissionens prognoser fra efteråret 2007 er underskuddet på de offentlige finanser i 2007 beregnet til 0,7 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 1,5 % af BNP i programmet. Forskellen forklares hovedsagelig af en positiv basiseffekt fra resultatet for 2006 og en højere nominel BNP-vækst i 2007 end fremskrevet. Stadig i henhold til 2007-opdateringen af programmet blev indtægtsudviklingen, der var mere positiv end planlagt, delvis udlignet af en udgiftsvækst, der var højere end planlagt i 2006-programmet. De nyeste data, opgjort på et kassegrundlag, tyder på et bedre resultat for 2007, muligvis et lille overskud. Alt i alt var budgetgennemførelsen i 2007 i overensstemmelse med Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om stabilitetsprogrammet fra 2006 (3), som havde opfordret Slovenien til at fremskynde opfyldelsen af den mellemfristede budgetmålsætning ved at udnytte de økonomiske opgangstider, bl.a. budgetresultatet i 2006, der var bedre end forventet. Rådet noterer sig, at budgetgennemførelsen i 2007 også er i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Hovedformålet med den mellemfristede budgetstrategi i opdateringen er at respektere den mellemfristede målsætning, der er et strukturelt underskud (dvs. et konjunkturkorrigeret underskud uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) på 1 % af BNP, med en voksende margen over programperioden, idet der dog er planlagt en vis lempelse for 2008. Denne ændring i forhold til programmets mål om at nå den mellemfristede målsætning senest i 2009 skyldes ovennævnte resultat i 2006, som var bedre end forventet (hvilket først og fremmest afspejler den højere nominelle BNP-vækst), der betød, at den mellemfristede målsætning stort set allerede var blevet opfyldt i 2006. Sammenlignet med 2006-programmet er det samlede underskud, der er planlagt i 2007-opdateringen, omkring 0,5 procentpoint af BNP lavere gennem programperioden, hvilket skal ses på baggrund af en bedre udgangsposition.

Underskuddet er planlagt til at vokse til 0,9 % af BNP i 2008 og forventes derefter gradvis elimineret, idet den største tilpasning er planlagt til at finde sted i det sidste år. Efter samme mønster er det primære overskud fremskrevet til at ligge lige over 1 % af BNP i 2010. Den planlagte konsolidering er et resultat af udgiftsbegrænsningen, der, undtagen i 2008, mere end udligner det gradvise fald i indtægtskvoten. Det fremskrevne fald i de primære udgifter i programperioden udgør 2,25 procentpoint af BNP. Selv om det er bredt baseret, afspejler det navnlig en begrænset udvikling i de sociale udgifter, der udgør 1/3 af den samlede konsolidering. Det gradvise fald i indtægtskvoten (på 1,75 procentpoint), der i høj grad hænger sammen med den igangværende skattereform, skyldes først og fremmest de indirekte skatter, mens der regnes med en lille stigning i den direkte skattebyrde.

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret i 2008, hvorimod budgetresultaterne antagelig ikke vil opfylde de mål, der er opstillet for programperiodens sidste år. I 2008 vil muligheden for en positiv basiseffekt som følge af, at budgetresultatet i 2007 muligvis er bedre end forventet, opveje risikofaktorerne i forbindelse med den aktuelle forringelse af det eksterne miljø. Derefter er der visse risici i forbindelse med gennemførelsen af budgetstrategien, der navnlig skyldes den betragtelige planlagte reduktion af udgifterne sidst i programperioden kombineret med det faktum, at ikke alle underliggende foranstaltninger er forklaret tilstrækkeligt detaljeret. I et vist omfang kan disse risici vurderes mindre alvorligt på baggrund af Sloveniens gode resultater i de seneste år, der tyder på, at resultaterne kan blive bedre end forventet.

(7)

I lyset af denne risikovurdering synes den budgetpolitiske kurs i programmet at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede målsætning i hele programperioden, men med en mulig mindre margen end planlagt i de sidste år i perioden. Den lille forringelse af den strukturelle saldo, der forventes i 2008, kan vise sig at blive procyklisk, selv om de nedadgående risici fra det eksterne miljø er steget. Dette vil ikke være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. På baggrund af det aktuelle stærke inflationspres synes det desuden at være berettiget at føre en strammere finanspolitik end den, der er planlagt for 2008. Rådet noterer sig, at dette også ville være i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007, hvori der opfordres til, at finanspolitikken for 2008 omhyggeligt udformes med henblik på at undgå at forstærke de makroøkonomiske uligevægte. Efter 2008 er finanspolitikken i programmet i overensstemmelse med pagten.

(8)

Slovenien ser ud til at stå over for en høj risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed. Budgetstillingen i 2007 som skønnet i programmet forblev stort set uændret sammenlignet med 2006 og er kun lige tilstrækkelig til at stabilisere gældskvoten på lang sigt, før budgetvirkningen af en aldrende befolkning medregnes. Denne virkning er noget større end gennemsnittet for EU, hvilket først og fremmest afspejler en stærkere stigning i pensionsudgifterne. Høje primære overskud på mellemlang sigt og navnlig supplerende foranstaltninger, der sigter på at dæmpe den stærke stigning i aldersrelaterede udgifter, ville bidrage til at reducere risiciene for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Stabilitetsprogrammet synes at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. De to dokumenter indeholder navnlig en redegørelse for de vigtigste reformforanstaltninger, som er ved at blive gennemført, bl.a. den omfattende skattereform, infrastrukturinvesteringer og ændringer af ordningen for sociale overførsler. Programmet indeholder ikke en detaljeret kvalitativ vurdering af den samlede virkning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Selv om det ikke sker systematisk, er der dog givet oplysninger om den direkte budgetvirkning i forbindelse med de påtænkte store reformer, og der er taget hensyn til oplysningerne i budgetfremskrivningerne.

(10)

Budgetstrategien i programmet er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der indgår i de integrerede retningslinjer og retningslinjerne for eurolandene på det budgetpolitiske område, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien. Den omfatter navnlig ikke væsentlige nye foranstaltninger til at understøtte reformen af pensionssystemet med henblik på at sikre langsigtet holdbarhed.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

i)

at sigte på en stærkere budgetstilling i 2008 og årene derefter end planlagt i programmet for derved at undgå en procyklisk politik på baggrund af, at budgetresultatet i 2007 sandsynligvis er bedre end forventet

ii)

at være parat til at træffe yderligere foranstaltninger for at dæmpe inflationspresset og samtidig supplere den anbefalede finanspolitik med passende tiltag på løn-, arbejdsmarkeds- og konkurrenceområdet

iii)

at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved bl.a. at gennemføre yderligere reformer af pensionssystemet i betragtning af den fremskrevne stigning i de aldersrelaterede udgifter.

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/10

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Irlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

Efter mere end ti år med stigende økonomisk vækst er indkomsten pr. indbygger i den irske økonomi blandt de højeste i EU. Denne udvikling blev oprindelig understøttet af en stærk vækst i eksporten og på det seneste af en hurtig stigning i den indenlandske efterspørgsel. I denne periode er de offentlige finanser forbedret betydeligt, hvilket har muliggjort et imponerende fald i den offentlige gældskvote.

Økonomien står nu over for en overgang til en periode med lavere vækst, som er karakteriseret ved en forringelse af konkurrenceevnen som følge af den seneste negative produktivitets- og prisudvikling, der skærpes som følge af den nære tilknytning til den amerikanske og britiske økonomi. På nationalt plan afspejler opbremsningen i væksten en tilbagevenden til mere holdbare aktivitetsniveauer i boligbygningssektoren, svækkede aktivværdier og stigende arbejdsløshed. Denne udvikling kunne udgøre et problem for de offentlige finanser, til trods for deres stort set stærke stilling, som følge af det forventede fald i skatteindtægter og forventningerne om større udgifter til forbedring af de offentlige tjenester efter en længere periode med budgetoverskud. Udsigterne for de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt gør det desuden endnu mere nødvendigt at finde en løsning på deres langsigtede holdbarhed som følge af befolkningens aldring.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i det reale BNP at falde fra 4,8 % i 2007 til 3,5 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario at være plausibelt. Det afspejler hovedsagelig en stor tilpasning i boligsektoren, som i et vist omfang opvejes af et fortsat opsving i nettoeksporten. Programmets inflationsfremskrivning synes at være ret lav i 2008 i betragtning af den seneste udvikling i levnedsmiddel- og energipriserne, men plausibel derefter. Udsigterne for inflationen og konkurrenceevnen i programmets ydre år understøttes af en forbedring i produktiviteten og det mindre løntryk som følge af afmatningen på arbejdsmarkedet. Stabilitetsprogrammet forventer også et fald i underskuddet over for udlandet, hvilket er i overensstemmelse med en svækkelse af den indenlandske efterspørgsel.

(4)

For 2007 anslås det offentlige overskud til 0,5 % af BNP i stabilitetsprogrammet fra december 2007 i forhold til et mål på 1,2 % af BNP i den forrige opdatering og 0,9 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2007. Denne nedadgående revision afspejler uventet høje udgifter og faldende indtægter, som begge blev delvis opvejet af en positiv basiseffekt i 2006. Resultatet for så vidt angår statens udgifter i nominelle værdier var stort set i overensstemmelse med budgetplanerne, men væksten i udgifterne i den samlede offentlige sektor var højere end planlagt, især de løbende udgifter til varer og tjenesteydelser samt kapitaltilskud. Indtægtsnedgangen afspejlede især forværringen på boligmarkedet. I Rådets udtalelse om den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (3) hed det, at »den mellemfristede budgetstilling er sund … Ikke desto mindre ville det være klogt at bevare et råderum i tilfælde af et omslag i det nuværende vækstmønster, der har været drevet af en stærk udvikling i boligsektoren«. Budgetresultatet for 2007, som medførte en betydelig reduktion af det strukturelle overskud, reducerede råderummet for 2008. Rådet noterer sig, at selv om den strukturelle saldo fortsat var bedre end den mellemfristede budgetmålsætning, betyder udgiftsoverskridelser i 2007, at budgetgennemførelsen muligvis ikke er helt i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Til trods for svækkelsen af budgetstillingen i 2007 blev den mellemfristede målsætning, som er en afbalanceret stilling i strukturelle termer (dvs. i konjunkturkorrigerede termer ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), nået med en stor margen. Den strategi, der er skitseret i programmet, indebærer en svækkelse af den strukturelle saldo i 2008. Beregnet efter den i fællesskab aftalte metode forventes det strukturelle overskud på 0,5 % af BNP i 2007 at blive til et underskud på omkring 0,5 % af BNP i 2008 og at forværres gradvis i de efterfølgende år til et underskud på 0,75 % af BNP i 2010.

Den nominelle saldo forventes at falde fra et overskud på 0,5 % af BNP i 2007 til et underskud på ca. 1 % i resten af programperioden. Med udgangspunkt i det værre end forventede resultat i 2007 (0,75 procentpoint af BNP) og på en svagere makroøkonomisk baggrund er de nominelle budgetmål for 2008-2009 helt klart lavere end i den forrige opdatering (1,75 procentpoint af BNP). For 2008 forventer programmet, at indtægtskvoten falder yderligere, idet skatterne yder et mindre bidrag til væksten, mens udgifterne forventes at stige som følge af de udgiftsbeslutninger, der blev truffet i 2007 og årene forinden, samt dem, der blev bebudet i finansloven for 2008. Budgetfremskrivningerne for 2009 og 2010 omfatter eksplicit ufordelte hensættelser på henholdsvis 0,4 % og 0,8 % af BNP. I 2009 og 2010 forventes indtægtskvoten fortsat at falde, om end mindre hurtigt, mens udgiftskvoten stort set forventes at stabiliseres i 2009 for derefter at falde i 2010. Til trods for det svækkede økonomiske og finanspolitiske miljø, forventes investeringsudgifterne at stige som procentdel af BNP i programperioden, hvilket burde øge økonomiens langsigtede produktivitetspotentiale.

(6)

Risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret i 2008. I de efterfølgende år mangler der imidlertid oplysninger om, hvilke brede foranstaltninger der vil blive truffet for at holde væksten i udgifterne under den nominelle vækst i BNP, navnlig for så vidt angår offentlige lønninger og sociale overførsler, som begge er steget betydeligt i de seneste år som procentdel af BNP. Endvidere er der også usikkerhedsmomenter på indtægtssiden i forbindelse med tidligere tilsagn om at reducere skatte- og socialbidragssatserne. Selv om medtagelsen af hensættelser i budgetfremskrivningerne kunne afspejle en forsigtig planlægning, kan det ikke udelukkes, at de kan anvendes til fremtidige indtægtsformindskende og/eller udgiftsforøgende foranstaltninger. Heroverfor står det forhold, at Irlands budgetresultater normalt har været bedre end fremskrevet i de seneste stabilitetsprogrammer.

(7)

I betragtning af denne risikovurdering er budgetpolitikken i programmet måske ikke tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning efter 2008. Selv om den mellemfristede budgetmålsætning stort set skulle blive nået i 2008, kan den finanspolitiske stilling derefter medføre, at den strukturelle saldo bevæger sig bort fra den mellemfristede budgetmålsætning, hvilket ikke ville være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten — og Rådet noterer sig, at dette heller ikke ville være i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007 — medmindre de margener, der er planlagt i programmet som hensættelser, forbliver uudnyttede, hvilket indebærer en betydelig bedre skattemæssig stilling og/eller større udgiftstilbageholdenhed end vist i programmet. Skulle dette være tilfældet, bør den strukturelle indsats styrkes for at fastholde den mellemfristede målsætning og være i overensstemmelse med pagten.

(8)

Irland ser ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring ligger et godt stykke over gennemsnittet i EU, hovedsagelig som følge af en forholdsvis høj fremskrevet stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier, som delvis påvirkes af pensionssystemets indkøring. Bruttogældskvoten ligger dog et godt stykke under 60 % af BNP i 2007, og for at forudfinansiere en del af de fremtidige pensionsudgifter akkumuleres der aktiver i den nationale pensionsreservefond. Selv om budgetstillingen i 2007 som anslået i programmet er værre end i det forrige program, bidrager den dog til at opveje den fremskrevne langsigtede budgetvirkning af den aldrende befolkning. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dække det fremtidige udgiftspres. Udviklingen i den strukturelle saldo som fremskrevet i programmet indtil 2010 kunne desuden udgøre en større risiko for de offentlige finansers holdbarhed. Fastholdelse af store primære overskud på mellemlang sigt og gennemførelse af yderligere foranstaltninger med henblik på at dæmpe den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter vil derfor bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Stabilitetsprogrammet ser ud til at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Stabilitetsprogrammet indeholder ikke detaljerede oplysninger om, hvordan der i programmet tages hensyn til den budgetmæssige virkning af de foranstaltninger, der er beskrevet i gennemførelsesrapporten. I begge dokumenter peges der imidlertid på den centrale rolle, som stabilitets- og vækstpagten spiller som ramme for en holdbar finanspolitik i Irland, mens gennemførelsen af den nationale udviklingsplan 2007-2013 (for investeringer, navnlig i infrastruktur) i begge dokumenter fremhæves som regeringens vigtigste prioritet.

(10)

Programmets budgetstrategi er i det store og hele i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der udgør en del af de integrerede retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse huller i de obligatoriske og de fakultative data (4).

i)

at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2008 og i årene derefter gennem en stram kontrol med udgifterne

ii)

i betragtning af den store fremskrevne stigning i de aldersrelaterede udgifter at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at gennemføre yderligere pensionsreformer.

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/15

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Danmarks opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2007-2010 (2) og indeholder oplysninger om udviklingen frem mod 2015.

(2)

I de seneste år har den danske økonomi været karakteriseret ved en stærk real BNP-vækst, en betydelig beskæftigelsesfremgang, høj kapacitetsudnyttelse, lav inflation og en stabil valutakurs inden for ERM II.

I det sidste år er kapacitetsbegrænsninger imidlertid begyndt at hæmme den økonomiske aktivitet, og der har vist sig tegn på stigende pris- og løninflation. Balancen over for udlandet viser fortsat overskud, men konsekvensen for konkurrenceevnen af det stigende omkostningspres og manglen på arbejdskraft vækker mere og mere bekymring. De offentlige finanser er stadig stærke med stabile offentlige overskud og en fortsat reduktion af gælden. Hovedudfordringen for finanspolitikken i den nuværende situation er at fastholde en forsigtig finanspolitisk kurs for at undgå, at presset på arbejdsmarkedet øges yderligere. Det er også en udfordring at sikre, at udgiftsrammerne respekteres, særlig i tider med høje indtægter, men det er ikke desto mindre vigtigt i betragtning af regeringens ambitioner om at sikre en holdbar finanspolitik.

(3)

Det anføres i programmet, at den danske økonomi befinder sig omkring toppen af en højkonjunktur og nu må imødese en periode med mere beskeden vækst. Derfor forventes den reale BNP-vækst at falde fra 2 % i 2007 til 1 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (3) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser i 2008 og forsigtige antagelser derefter som følge af den underliggende antagelse i opdateringen om et positivt outputgab (beregnet efter en national metode) (4), der vil blive lukket hen imod 2011. Programmets fremskrivninger af løn- og prisinflationen synes at være lavt sat — navnlig for 2009 — på baggrund af det indenlandske lønpres og de globale tendenser. Prisstabiliteten skulle imidlertid være sikret gennem hele programperioden.

(4)

For 2007 er det offentlige overskud beregnet til 4,0 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2007, hvilket skal sammenholdes med det mål på 2,8 % af BNP, der blev sat i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Denne overopfyldelse af målet afspejler en betydelig positiv basiseffekt fra 2006 som følge af, at væksten i beskæftigelsen og indtægterne fra olie- og gasrelaterede aktiviteter i Nordsøen blev højere end forventet.

I programmet regnes der med et overskud på 3,8 % af BNP, men i lyset af de seneste oplysninger (5) vil indtægterne antagelig blive 0,5 procentpoint af BNP højere end forventet, og overskuddet vil dermed sandsynligvis blive opjusteret tilsvarende (til omkring 4,5 % af BNP).

(5)

Med udgangspunkt i målsætningen om finanspolitisk holdbarhed er hovedmålet i budgetstrategien at fastholde høje, omend hurtigt faldende overskud (fra 3,8 % af BNP i 2007 til 3,0 % i 2008 og yderligere til 1,2 % i 2010) (6) i en situation med aftagende konjunkturer. Den mellemfristede målsætning for budgetstillingen opjusteres (7) med 0,25 procentpoint af BNP til et strukturelt overskud (dvs. konjunkturkorrigerede overskud ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) på mellem 0,75 % og 1,75 % af BNP. Den mellemfristede målsætning vil blive opfyldt fuldt ud gennem hele programperioden. Kursen i overskuddet er stort set den samme som i forrige opdatering, men udgangspunktet starter fra et højere overskud på baggrund af en stort set sammenlignelig makroøkonomisk situation. Strategien bygger på en fastholdelse af skattestoppet (8) og en tilbageholdende udgiftspolitik og visse skattenedsættelser. Den tilbageholdende udgiftspolitik udmøntes i årlige rammer for realvæksten i det offentlige forbrug (fra 1,75 % i 2008 til 1 % i 2009-2010) og et loft over de nominelle offentlige forbrugsudgifter på 26,5 % af (konjunkturrenset) BNP i 2015. Den strukturelle saldo beregnet efter den i fællesskab aftalte metode forventes at ligge stort set uændret på 3,5 % i 2007-2008 og at falde til 2,5 % i 2009-2010 (9). Programmet viser lavere overskud hen imod 2015, når virkningerne af befolkningens aldring forventes at sætte ind, og indtægterne fra Nordsøaktiviteterne forudses at falde.

(6)

Budgetresultaterne vil muligvis blive bedre end forudsat i programmet, særlig i betragtning af at resultatet for 2007 er bedre end forventet som anført ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget den 5. februar 2008. Den hidtidige gode udvikling med store overskud, der ofte er blevet opjusteret som følge af positive indtægtsoverraskelser, og de forsigtige makroøkonomiske udsigter fra 2009 udligner den risiko, der er forbundet med en noget løsere overholdelse af vækstrammen for det offentlige forbrug.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering giver budgetpolitikken i programmet mulighed for at opfylde den mellemfristede målsætning med en bred margen igennem hele programperioden som forudsat i programmet. Den finanspolitik, der fremgår af programmet, er stort set i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i hele programperioden.

(8)

Danmark ser ud til at stå over for en lav risiko med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser. Den langsigtede budgetvirkning af, at der bliver flere ældre, er mindre end gennemsnittet for EU, bl.a. takket være pensionsreformen i Velfærdsaftalen (10). Budgetstillingen i 2007 som skønnet i programmet — med et stort strukturelt overskud — bidrager desuden til nedbringelsen af bruttogælden. Fastholdelse af store primære overskud på mellemlang sigt vil yderligere begrænse eventuelle risici for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Konvergensprogrammet synes at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Både programmet og gennemførelsesrapporten bygger på den økonomiske strategi »Mod nye mål — Danmark 2015«, som regeringen fremlagde i august 2007. Der er klart taget hensyn til finanseffekten af de vigtigste reformforanstaltninger såsom den påtænkte energistrategi og den såkaldte »kvalitetsfond« til investeringer i den offentlige service (hovedsagelig sundhedsvæsenet, skoler og daginstitutioner og ældreplejen).

(10)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle de obligatoriske data og de fleste af de fakultative data (11).

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/19

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Litauens opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2007-2010 (2).

(2)

Litauen har i de seneste par år oplevet en periode med kraftig vækst, som især er skabt af den indenlandske efterspørgsel. De pengepolitiske forhold har været favorable som følge af den høje grad af euroisering inden for rammerne af currency board-arrangementet i ERM II.

Uden tilstrækkelige foranstaltninger til begrænsning af for stor indenlandsk låntagning har en hurtig udvidelse af kreditmulighederne støttet af udviklingen af det finansielle system sat gang i det private forbrug og investeringerne i fast ejendom. Der er imidlertid opstået kapacitetsproblemer, da udvandring og høj økonomisk vækst har ført til mangel på arbejdskraft, og denne situation er blevet forværret af misforholdet mellem efterspørgslen og udbuddet af kvalifikationer, lav arbejdsmarkedsdeltagelse og øgede omkostninger. Stadigt stigende lønvækst ud over produktivitetsfremgangen fører til øget inflation og faldende konkurrenceevne. Selv om eksporten fortsat klarer sig godt, er underskuddet over for udlandet steget kraftigt, efterhånden som den indenlandske efterspørgsel har ført til høj vækst i importen, og sårbarheden over for udlandet er øget. I denne situation er finanspolitikken ikke blevet sat ind over for den stigende makroøkonomiske ubalance: der er fortsat underskud på statens finanser, og uden et bindende mellemfristet udgiftsloft er uventede merindtægter systematisk blevet brugt. Skattebegunstigelser og skattefritagelser har bidraget til boomet på ejendomsmarkedet og således øget overophedningen, selv om det nu viser sig, at den igangværende stramning af kreditvilkårene fremmer den nødvendige tilpasning. En strammere finanspolitik og strukturelle reformer på arbejdsmarkedet og inden for uddannelsessystemet, der kan styrke udbudssiden yderligere, vil i betydelig grad kunne bidrage til at rette op på interne og eksterne ubalancer og tiltrække udenlandske investeringer og derved sikre en bæredygtig genoprettelsesproces. Dette er især vigtigt, da Litauen kun råder over et begrænset antal politiske instrumenter som følge af de begrænsninger, der ligger i pengepolitikken.

(3)

Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at nå op på 9,8 % i 2007, hvorefter den falder drastisk til 5,3 % i 2008 og 4,8 % i gennemsnit om året i resten af programperioden. Den indenlandske efterspørgsel forventes at aftage, men vil fortsat være drivkraften i væksten. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (3) forekommer dette scenario at være forsigtigt. Dette gælder især i 2008 på baggrund af den nylige ekspansive udvikling. Nogle uoverensstemmelser, bl.a. mellem forværringen af betalingsbalancestillingen og det kraftige fald i den indenlandske efterspørgsel, forklares ikke i programmet.

Ifølge programmet forventes inflationen at stige fra 5,8 % i 2007 til 6,5 % i 2008 og derefter falde til 5,1 % i 2009 og 3,6 % i 2010 med meget ringe udvikling hen mod konvergens. På baggrund af tendensen i fødevarepriserne, planlagte forhøjelser af gaspriserne (som erkendes eksplicit i programmet og anslås til 1,5 % i 2008, men ikke er indarbejdet i inflationsfremskrivningen for 2008) og lønstigninger langt ud over produktivitetsvæksten, hvilket understreger faren for at forværre løn- og prisspiralen, er det klart, at prognoserne er meget usikre. Hvis ubalancen over for udlandet forværres, således som det forventes i programmet, vil økonomiens sårbarhed over for udlandet blive øget. Imidlertid kan den seneste udvikling i priser og lønninger, som antyder en risiko for forringet konkurrencedygtighed, i sig selv resultere i en forværring af underskuddet over for udlandet.

(4)

For 2007 er det offentlige underskud anslået til 0,9 % af BNP i den seneste opdatering af konvergensprogrammet og er således på linje med det mål, der blev sat i den forrige opdatering trods en udvikling i 2006, som var meget bedre end forventet. Den gunstige basisvirkning på ca. 0,6 % af BNP blev opvejet af en engangsforanstaltning af samme størrelse (4). Som det skete i nogle af de foregående år, blev ekstraindtægter som følge af en økonomisk vækst, der var højere end forventet, brugt i 2007, navnlig af socialforsikkringsfonden og til national medfinansiering af EU-støttede projekter. Budgetgennemførelsen i 2007 harmonerede ikke med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den tidligere opdatering af konvergensprogrammet (5), idet de økonomiske opgangstider og det lavere end forventede underskud i 2006 ikke førte til et mere krævende mål for underskuddet i 2007. Selv om den mellemfristede målsætning for et strukturelt underskud (dvs. et konjunkturkorrigeret underskud ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) på 1 % af BNP blev nået i 2006, var der desuden tale om en afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2007 på ca. 0,25 % af BNP.

(5)

Hovedmålet i den mellemfristede budgetstrategi er at fremme makroøkonomisk stabilitet gennem en strammere finanspolitik. Sammenlignet med den tidligere opdatering er målåret for gennemførelsen af den mellemfristede målsætning blevet udskudt et år fra 2008 til 2009 trods et stort set uændret makroøkonomisk scenario. Med gængse analysemetoder tyder informationerne i programmet imidlertid på, at den mellemfristede målsætning kan nås i 2008. Programmet sigter mod en gradvis forbedring af de offentlige finansers saldo fra et underskud på 0,9 % af BNP i 2007 til et overskud på 0,8 % i 2010. Den strukturelle saldo beregnet efter den i fællesskab aftalte metode forventes forbedret fra et underskud på 1,25 % af BNP i 2007 til et overskud på 1 % i 2010 med hovedparten af justeringen koncentreret på perioden efter 2008. På basis af en relativ kraftig økonomisk vækst forventes tilpasningen opnået gennem en stigning i indtægternes andel af BNP, der er større end stigningen i udgifternes andel af BNP (3,9 procentpoint mod 2,2 procentpoint). Trods yderligere nedsættelser af den direkte beskatning forventes indtægterne at vokse som følge af større tilførsel af EU-midler, forhøjelsen af visse afgiftssatser og en betydelig forbedring af skatteopkrævningen. På udgiftssiden vil stigningen skyldes betydelig højere sociale ydelser og øgede offentlige investeringer — sidstnævnte især med støtte fra EU. Vedtagelsen i november 2007 af loven om finanspolitisk disciplin havde til formål at tilvejebringe en fast strategi for finanspolitisk tilbageholdenhed. Loven, som træder i kraft i begyndelsen af 2008, fastslår, at de offentlige finanser skal forvaltes, så der opnås budgetstillinger tæt på balance eller i overskud, og sigter mod at indføre udgiftstilbageholdenhed med henblik herpå. Imidlertid er loven fokuseret på den årlige opstilling og gennemførelse af budgettet og indfører ikke en egentlig fremadrettet mellemfristet budgetramme, hvilket der er behov for.

(6)

Budgetresultatet kan blive værre end forventet i programmet. Trods den meget forsigtige forventning i programmet med hensyn til den nominelle og reale vækst i produktionen fra og med 2008 synes forventningen til stigningen i indtægterne at være sat meget højt: selv med et mere gunstigt scenario for makroøkonomisk vækst synes indtægtsprognosen optimistisk, især under hensyntagen til virkningen af yderligere nedsættelser af den direkte beskatning og tiltroen til forbedret skatteopkrævning. Programmet gør ikke i tilstrækkelig grad rede for den betydelige stigning i forholdet mellem ikke-skattemæssige indtægter og BNP, der til dels har relation til EU-midler, og de forventede resultater af forbedret skatteopkrævning forekommer optimistiske. Endvidere indebærer de mange udgiftsforøgende foranstaltninger og behovet for en styrkelse af den mellemfristede ramme for planlægning og kontrol af de offentlige finanser en risiko for, at udgifterne vil fortsætte med at overstige tidligere fastsatte lofter. Hvis den økonomiske afdæmpning viser sig at være alvorlig eller langvarig og medfører et drastisk fald i indtægtsvæksten, vil dette lægge et større pres på budgettet.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være utilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2009, således som det er planlagt i programmet. Der kan navnlig indtræde en forværring af den strukturelle saldo i 2008 som følge af de planlagte indtægtsnedsættende og udgiftsforøgende foranstaltninger, men Litauen, som i øjeblikket oplever kraftig vækst, bør tilstræbe at nå op over målet på 0,5 % af BNP hvad angår den årlige strukturelle forbedring. Det i programmet forudsete tempo for justeringen i retning mod den mellemfristede målsætning bør derfor styrkes, især i 2008, for at blive i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Efter den forventede opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning er den finanspolitiske linje, der er angivet i programmet, også i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I betragtning af det vedvarende eksterne og interne pres vil en strammere finanspolitik end den i øjeblikket planlagte være på sin plads.

(8)

Litauen synes ikke at stå i nogen særlig risikofyldt situation hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser. Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring er mindre end gennemsnittet for EU, idet der vil være en begrænset stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier, bl.a. som følge af de allerede vedtagne pensionsreformer. Det nuværende niveau for bruttogælden er meget lavt, og den oprindelige budgetstilling som forudset i programmet, der er bedre en budgetstillingen i det tidligere program, vil bidrage til at begrænse risikofaktorerne for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

(9)

Konvergensprogrammet synes i nogen grad at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i konvergensprogrammet, synes at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. De igangværende pensions-, sundheds- og skattereformer fremhæves særligt i begge programmer. Oplysningerne i begge programmer om de direkte budgetomkostninger i forbindelse med reformerne af sundheds- og uddannelsessektorerne er utilstrækkelige, medens konvergensprogrammet indeholder mere detaljerede oplysninger om andre reformområder. Der savnes imidlertid en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi.

(10)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer med hensyn til budgetpolitik, som er udstukket i forbindelse med Lissabonstrategien. Den planlagte finanspolitiske linje bidrager imidlertid ikke tilstrækkeligt til forbedring af den makroøkonomiske stabilitet og kontrollen med inflationspresset.

(11)

Ved sin indtræden i ERM II afgav Litauen en række tilsagn med hensyn til finanspolitik, den finansielle sektor og strukturpolitikkerne. Ser man på fremskridtene i retning mod at indfri disse tilsagn, har myndighederne ikke i tilstrækkelig grad strammet den finanspolitiske linje, og selv om der er truffet foranstaltninger for at forbedre udlånskvaliteten, har indsatsen for at begrænse kreditvæksten været begrænset. Trods den hastige økonomiske vækst i de seneste år har regeringen ikke opnået balance på budgettet, budgetmålene har været uambitiøse og uventede ekstraindtægter er generelt blevet brugt. Den mellemfristede budgetstrategi må styrkes. Med henblik på at bremse kreditvæksten er der opretholdt høje krav til reserver, der har fortsat været en effektiv finansiel overvågning, og kravene til tvungne reserver er blevet udvidet; imidlertid har den direkte virkning heraf været begrænset. De inflationsbekæmpende initiativer, som regeringen annoncerede i marts og december 2007, var skridt i den rigtige retning, men har hidtil kun ført til få konkrete foranstaltninger og har haft en begrænset virkning på inflationen. En række strukturelle reformer er i gang, men der kræves yderligere bestræbelser inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet og for at tiltrække investeringer.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (6).

i)

tilstræbe væsentlig bedre budgetresultater i og efter 2008 end forudset i programmet, især ved at begrænse væksten i udgifterne, undlade at bruge uforudsete ekstraindtægter og styrke de mellemfristede udgiftslofters bindende karakter

ii)

tackle inflationspresset, bl.a. ved at fremme en lønfastsættelse på linje med den samlede produktivitetsfremgang og vedtage strukturelle foranstaltninger, som kan fjerne flaskehalsene på arbejdsmarkedet.

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/24

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Den Tjekkiske Republiks opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

Den Tjekkiske Republik oplever en periode med høj vækst, som forventes at tage af på mellemlang sigt. Det seneste stærke fald i arbejdsløsheden skyldes hovedsagelig konjunkturbestemte faktorer. Der ser stadig ud til at være strukturelle stivheder på arbejdsmarkedet, således som det fremgår af det store antal ledige job, den manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og de regionale skævheder i arbejdsløsheden, som må tackles ved hjælp af den fremtidige beskæftigelsespolitik.

Det stabiliseringsprogram, der blev vedtaget i 2007, ser ud til at være et skridt i den rigtige retning, men der vil være behov for yderligere foranstaltninger for at fortsætte den finanspolitiske konsolidering. Der består især fortsat risici med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt som følge af den aldrende befolkning og pensions- og sundhedssystemernes nuværende tilstand. En rigtigt udformet pensionsreform kan også have en positiv indvirkning på den potentielle vækst. Selv om der tages hensyn til de gode resultater, Den Tjekkiske Republik har nået indtil nu, vil inflationspresset stige som følge af stigninger i den indirekte beskatning og stigende internationale råvarepriser.

(3)

Det anslås i konvergensprogrammet, at væksten i BNP vil ligge på omkring 6 % i 2007 og falde til omkring 5 % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på plausible antagelser. I Kommissionens prognose fra efteråret 2007 forventes væksten i det private forbrug fortsat at være stærk på baggrund af høje lønstigninger i den private sektor og stigende beskæftigelse, mens den vil falde fra det høje niveau i 2007 i forbindelse med regeringens planlagte finanspolitiske konsolidering. Både konvergensprogrammet og Kommissionens efterårsprognose forventer en stærk stigning i inflationen i 2008 som følge af stigninger i den indirekte beskatning og stigende råvarepriser, som kan få indvirkning på den nominelle konvergens.

(4)

For 2007 anslås det offentlige underskud i Kommissionens efterårsprognose og i konvergensprogrammet til 3,4 % af BNP, hvilket er 0,6 procentpoint under det mål, der blev sat i den forrige opdatering. De seneste oplysninger om budgetgennemførelsen viser imidlertid, at 2007-resultatet kan blive betydelig bedre end forudset i det nuværende program: De seneste oplysninger tyder på, at det samlede underskud i 2007 kan blive på omkring 2 % af BNP. Det lavere anslåede budgetresultat skyldes hovedsagelig basiseffekten af en højere indtægtskvote i 2006 end forventet i det forrige konvergensprogram samt en vis udgiftstilbageholdenhed i 2007 og en dynamisk vækst i indtægterne som følge af en stærkere vækst i det nominelle BNP end forventet. Et lavere underskud i 2007 i forhold til budgetresultatet i 2006 er i overensstemmelse med opfordringen i Rådets udtalelse af 10. juli 2007 om den forrige opdatering af konvergensprogrammet (3) til at begrænse budgetforværringen i 2007.

(5)

Det vigtigste mål for budgetstrategien i programmet er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 og derefter fortsætte konsolideringen i retning af opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning, som er et strukturelt underskud på 1 % af BNP, i 2012. Det offentlige underskud forventes at falde fra 3,4 % af BNP i 2007 til 2,9 % af BNP i 2008, 2,6 % af BNP i 2009 og 2,3 % af BNP i 2010. Det primære underskud følger en lignende kurs, idet det indsnævres fra 2,3 % af BNP i 2007 til 1,1 % af BNP i 2010. Konsolideringen vil hovedsagelig være udgiftsdrevet. Det forventede fald i indtægtskvoten (som delvis skyldes indførelsen af en enkelt skattesats i 2008) vil blive mere end opvejet af et fald i udgiftskvoten. Sidstnævnte er forholdsvis bredt baseret, men påvirker især de sociale ydelser; de offentlige investeringer er den eneste udgiftskategori, som efter planen vil stige som andel af BNP. På grundlag af det bedre end forventede resultat i 2006 er målene for de offentlige finanser forbedret i forhold til målene i det forrige konvergensprogram. Det seneste overslag, som viser et lavere samlet underskud i 2007, tyder på, at disse mål skulle kunne nås uden problemer.

(6)

Resultatet for 2008 kunne være bedre end forventet, mens risiciene for budgetresultaterne er neutrale fra 2009 og derefter. På den ene side har Den Tjekkiske Republik traditionelt opnået underskud, der er lavere end planlagt, og det seneste overslag for 2007 er betydeligt bedre end planlagt i programmet, hvilket kan betyde en positiv basiseffekt i 2008. Selv om der sker et stort antal skattemæssige ændringer, hvilket gør det vanskeligt at opstille forudsigelser, forekommer programmets skattemæssige overslag forsigtige. På den anden side forudsætter den tilstræbte konsolidering en betydelig udgiftstilbageholdenhed, herunder løntilbageholdenhed i den offentlige sektor og nedskæringer i antallet af offentligt ansatte, mens udgiftslofterne er blevet overskredet i de foregående år. Der er endnu ikke udarbejdet passende konsolideringsforanstaltninger efter 2008:

(7)

I lyset af denne risikovurdering, navnlig på baggrund af det bedre end forventede resultat i 2007, synes budgetstillingen i programmet at være forenelig med en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008 som henstillet af Rådet. Dette afhænger af fortsat udgiftstilbageholdenhed og nøje overvågning af den finanspolitiske virkning af skattereformerne i stabiliseringsprogrammet. Inden for programperioden vil der imidlertid ikke blive nået en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bør tempoet i tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning, der fremgår af programmet, styrkes og understøttes med foranstaltninger for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Selv om Den Tjekkiske Republik har oplevet en periode med stærk vækst, indebærer budgetmålet for 2010 således, at der skal ske en betydelig tilpasning i 2011-2012 for at nå den mellemfristede målsætning senest i 2012.

(8)

Den Tjekkiske Republik ser ud til at stå over for en høj risiko med hensyn til holdbarheden af de offentlige finanser. Den oprindelige budgetstilling i programmet er ikke tilstrækkelig høj til at stabilisere gældskvoten på lang sigt. Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet og påvirkes bl.a. af en betydelig stigning i pensionsudgifterne som en andel af BNP samt en stor stigning i sundhedsudgifterne. Gennemførelse af strukturreformforanstaltninger på bl.a. pensions- og sundhedsområdet med det formål at dæmme op for den store stigning i de aldersrelaterede udgifter vil bidrage til at reducere risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Selv om de indledende skridt er taget til at reformere sundhedssystemet, mangler der stadig en fast tidsplan for reformen af pensionssystemet.

(9)

Konvergensprogrammet ser ud til at være nogenlunde i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Det nationale reformprogram indeholder en række foranstaltninger, der er truffet med det formål at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, øge omfanget og kvaliteten af uddannelse og forskning og gøre det mere attraktivt at være i beskæftigelse. Mens konvergensprogrammet ikke indeholder systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, synes programmets budgetfremskrivninger at tage hensyn til de virkninger, som reformerne i gennemførelsesrapporten om det nationale reformprogram har på de offentlige finanser.

(10)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som indgår i de integrerede retningslinjer for budgetpolitikken, der blev udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien som følge af de begrænsede foranstaltninger med hensyn til reform af pensions- og sundhedssystemet.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle de obligatoriske data og de fleste fakultative data (4).

i)

udnytte budgetresultatet for 2007, der sandsynligvis bliver bedre end forventet, til at bringe 2008-underskuddet ned under referenceværdien på 3 % af BNP med en større margen ved fortsat at udvise udgiftstilbageholdenhed

ii)

udnytte den høje vækstrate i økonomien til at styrke tempoet i tilpasningenmed henblik på hurtigst muligt at opbygge en sikkerhedsmargen mod overskridelse af referenceværdien og fremskynde opfyldelsen af den mellemfristede budgetmålsætning

iii)

i betragtning af den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at gennemføre de nødvendige pensions- og sundhedsreformer.

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/28

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Maltas første stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

Den 1. januar 2008 blev Malta medlem af euroområdet og havde på det tidspunkt en vækst i BNP, der havde udviklet sig positivt siden 2004. De svage økonomiske resultater i begyndelsen af dette årti skyldtes delvis eksterne faktorer, som Malta er særlig udsat for, da landet er en lille, åben økonomi og er afhængigt af sektorer som turisme og elektronikindustri, der har vist sig ustabile.

Interne strukturelle svagheder har også bidraget til den langsomme vækst i BNP. Produktiviteten faldt i gennemsnit med ca. 1 % om året mellem 2001 og 2003. Desuden førte den voldsomme stigning i lønningerne til en stærk stigning i enhedsarbejdsomkostningerne og som følge heraf til tab af konkurrenceevne over for udlandet. Siden 2004 har økonomien klaret sig bedre, hovedsagelig som følge af gunstige konjunkturer, men også på grund af løntilbageholdenhed og et opsving i produktiviteten. På det finanspolitiske område fulgte medlemskabet af euroområdet efter en periode med betydelig konsolidering — gælden udtrykt som procent af BNP havde været faldende siden 2005 — samt fremskridt i retning af lavere inflation. I denne nye sammenhæng udgør en udvidelse af råderummet for finanspolitikken, som kan opnås ved at videreføre den budgetmæssige konsolidering og gennem udgiftsreformer, nemlig inden for de hurtigt stigende sundhedsudgifter, en udfordring for Maltas evne til at tilpasse sig asymmetriske forstyrrelser. Sådanne udgiftsreformer vil endvidere forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt samt give mulighed for en omdirigering af udgifter til vækstforøgende kategorier og dermed bidrage til at øge produktiviteten. Højere produktivitet vil sammen med fortsat løntilbageholdenhed kunne bidrage til at øge konkurrenceevnen — endnu en udfordring, som den maltesiske økonomi står over for, navnlig på baggrund af medlemskabet af euroområdet.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes det reale BNP at vokse med 3,5 % i 2007, at svækkes i 2008 og derefter stige til 3,4 % inden udgangen af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser for 2007. For perioden 2008-2010 synes fremskrivningerne for væksten i BNP at være gunstige, hovedsagelig som følge af det store bidrag fra eksporten, der fremskrives i programperiodens yderår. Den deraf følgende forbedring af den eksterne vare- og tjenestebalance på 3,3 procentpoint af BNP senest i 2010, der fremskrives i programmet, synes at være optimistisk.

Programmets inflationsfremskrivninger forekommer realistiske og er i overensstemmelse med Kommissionens prognose fra efteråret 2007. Muligheden for yderligere stigninger i lønningerne i den offentlige sektor, som kan resultere i samlede lønstigninger, der langt overstiger produktivitetsgevinsterne, kan imidlertid medføre en mindre positiv udvikling i Maltas konkurrenceevne end angivet i stabilitetsprogrammet.

(4)

For 2007 anslås det offentlige underskud til 1,8 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2007 og til 1,6 % i stabilitetsprogrammet i forhold til et mål på 2,3 % af BNP i den sidste opdatering af konvergensprogrammet. Uden engangsforanstaltninger (hovedsagelig bestående af salg af jord, der traditionelt registreres som negative udgifter) er underskudsresultatet for 2007 imidlertid stort set i overensstemmelse med målet i konvergensprogrammet fra 2006 til trods for en gunstig basiseffekt fra 2006. Indtægtskvoten ligger betydeligt under forventningerne hovedsagelig som følge af en lavere end forventet absorbering af EU-midler. Som følge deraf er udgiftskvoten for 2007 også lavere end planlagt i konvergensprogrammet fra 2006. Eftersom den strukturelle tilpasning i 2007 nu synes at ligge under 0,5 procentpoint af BNP i forhold til ca. 1 procentpoint som planlagt i den sidste opdatering af konvergensprogrammet, er budgetgennemførelsen ikke i overensstemmelse med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om det forrige program (3) til »fortsat at gøre tilfredsstillende fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning som foreskrevet i programmet«.

(5)

Ligesom i den sidste opdatering af konvergensprogrammet er det vigtigste budgetmål, der er beskrevet i stabilitetsprogrammet, at videreføre den finanspolitiske konsolidering igennem programperioden med det overordnede mål at nå den mellemfristede budgetmålsætning om en afbalanceret stilling i strukturelle termer (dvs. konjunkturkorrigeret uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) senest i 2010. Den offentlige saldo vil efter planen blive forbedret fra et underskud på 1,6 % af BNP i 2007 til et overskud på 0,9 % af BNP senest i 2010. Med det fremskrevne fald i rentebyrden forventes det primære overskud at stige til 3,8 % af BNP senest i 2010. Den strukturelle saldo ventes forbedret med 2 procentpoint af BNP i perioden 2007-2010. Den nominelle tilpasning skal nås gennem et fald i den primære udgiftskvote på over 3,5 procentpoint af BNP, hvilket mere end opvejer et fald i indtægtskvoten på 1,5 procentpoint af BNP. Der vil i mindre udstrækning end i de seneste år blive grebet til underskudsformindskende engangsforanstaltninger. Udgiftstilbageholdenheden er forholdsvis generel med særlig vægt på aflønning af ansatte. Det markante fald i de indirekte skatter som andel af BNP i yderårene forklares ikke i programmet, mens det antages, at omkostningerne ved 2008-ændringerne i personskattesystemet mere end dækkes af højere indtægter fra andre direkte skatter. På baggrund af et stort set uændret makroøkonomisk scenario er budgetmålene for 2008 og 2009 i stabilitetsprogrammet mindre ambitiøse end i 2006-opdateringen — ca. 0,25 procentpoint af BNP — hvilket afspejler en mindre tilpasningsindsats i 2008. Den offentlige bruttogæld, der anslås at falde til ca. 63 % af BNP i 2007, hvilket stadig er over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, forventes at falde yderligere med næsten 10 procentpoint igennem programperioden.

(6)

Budgetresultaterne kunne blive værre end fremskrevet i programmet. Antagelsen om, at ændringerne i personskattesystemet vil blive dækket af andre, typisk svingende indtægtsposter, såsom kapitalindkomstskat og udbytteskat, udgør en risiko for 2008. Der kan også ske et udgiftsskred i forbindelse med f.eks. beslutningen om at subsidiere priserne på forsyningsydelser uden kompenserende foranstaltninger.

Desuden kan store lønstigninger til ansatte i sundhedssektoren udløse lignende krav i resten af den offentlige sektor. I 2009 og 2010 kunne resultaterne blive værre end forventet som følge af det gunstige makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmets fremskrivninger (selv om skattefremskrivningerne for disse år synes forsigtige og antager, at der ikke er planlagt nogen diskretionære skattesænkninger), og også som følge af manglen på oplysninger om foranstaltninger, der understøtter konsolideringsprocessen, navnlig for så vidt angår den planlagte fortsatte tilbageholdenhed inden for de offentlige lønninger. I betragtning af disse negative risici for budgetmålene vil udviklingen i gældskvoten sandsynligvis være mindre gunstig end fremskrevet i programmet, især efter 2008. Til gengæld har udgiftskvoten i de seneste år konstant været lavere end planlagt i programmerne. Endvidere har Malta gode erfaringer med at nå sine mål for det offentlige underskud, og resultaterne har normalt været bedre end planlagt.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes senest i 2010 som planlagt i programmet. Fra 2008 skulle der imidlertid være en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af referenceværdien på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving. Den planlagte konsolidering er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, som foreskriver en årlig forbedring i den strukturelle saldo på 0,5 % af BNP som benchmark og en større indsats, forudsat at Malta fortsat oplever økonomisk fremgang. I betragtning af ovenstående risici bør det tempo i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, imidlertid støttes med foranstaltninger, navnlig i årene 2009 og 2010. På baggrund af ovennævnte risici for gældsfremskrivningerne ser gældskvoten endelig ud til at falde tilstrækkeligt i retning af referenceværdien igennem programperioden og vil ligge under den i 2009.

(8)

Malta ser ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Den langsigtede budgetmæssige virkning af befolkningens aldring ligger betydeligt under EU-gennemsnittet, idet pensionsudgifterne som andel af BNP er faldende på lang sigt. Pensionsreformen fra 2006, som både tager sigte på at hæve pensionsalderen og øge pensionernes størrelse, vil dog formentlig medføre højere udgifter på længere sigt. Bruttogældens nuværende niveau ligger desuden stadig over traktatens referenceværdi. Budgetstillingen i 2007 som anslået i programmet, som er bedre end udgangsstillingen i det forrige program, bidrager til at opveje de fremskrevne langsigtede budgetvirkninger af en aldrende befolkning. En forbedring af budgetstillingen, herunder ved at forbedre effektiviteten og fleksibiliteten af de offentlige udgifter — ligesom inden for de hurtigt stigende sundhedsudgifter, der også er påvirket af konsekvenserne af aldringen — vil bidrage til at reducere risiciene for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Stabilitetsprogrammet synes i en vis grad at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Især programmets budgetfremskrivninger tager hensyn til virkningerne for de offentlige finanser af de foranstaltninger, der er skitseret i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Især den vigtigste foranstaltning, der præsenteres i stabilitetsprogrammet, dvs. en yderligere revision af personskattesystemet, er i overensstemmelse med det nationale reformprogram. Sundhedsreformen — et centralt område inden for de offentlige finanser, som er anført i det nationale reformprogram — behandles imidlertid ikke i stabilitetsprogrammet. Programmet angiver desuden ikke tydeligt, hvordan udgifterne vil blive viderekanaliseret til vækstfremmende kategorier, især i de ydre år af programperioden.

(10)

Budgetstrategien i programmet er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, som udgør en del af de integrerede retningslinjer, og retningslinjerne for euroområdets medlemsstater på det budgetpolitiske område, som er udstedt inden for rammerne af Lissabon-strategien. Programmet planlægger især ikke et tilstrækkeligt fremskridt med hensyn til reformen af sundhedssektoren, således som Rådet opfordrede til i sin henstilling.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse huller i både de obligatoriske og de fakultative data (4).

i)

fortsætte den finanspolitiske konsolidering som planlagt i programmet med henblik på at nå den mellemfristede budgetmålsætning senest i 2010 og sikre, at gældskvoten reduceres i overensstemmelse hermed ved at præcisere, hvilke foranstaltninger der kan støtte den planlagte konsolidering, især på udgiftssiden

ii)

forbedre effektiviteten og fleksibiliteten af de offentlige udgifter, herunder ved at fremskynde udformningen og gennemførelsen af en omfattende reform af sundhedssektoren.

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/33

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2007-2010 (2).

(2)

I de seneste år har Grækenland udvist høje vækstrater på grundlag af et stærkt privatforbrug og dynamisk investeringsaktivitet, mens beskæftigelsesvæksten har accelereret mærkbart. Der er imidlertid stadigvæk et relativt større inflationsspænd over for resten af euroområdet, hvilket til trods for væsentlig produktivitetsvækst fører til tab af konkurrenceevne.

De store og stigende eksterne ubalancer, der delvis kan forklares med en af de højeste investeringskvoter i EU, som kan påvirke de økonomiske resultater, hvis de fortsætter på mellemlang sigt. På denne baggrund kan finanspolitikken spille en afgørende rolle med stabilisering af økonomien, forbedring af effektiviteten og reducering af risiciene for overophedning og stigende eksterne ubalancer. Der er siden 2004 gjort markante fremskridt med at konsolidere de offentlige finanser på en holdbar måde. På det grundlag er det afgørende at styre de løbende primære udgifter, at forhindre en procyklisk finanspolitik og at øge det offentliges udgiftseffektivitet, hvis man vil sikre den finanspolitiske disciplin yderligere og forbedre de offentlige finanser. Da det offentlige gældsniveau stadig ligger højt, afhænger de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt af, om der kan opnås og opretholdes sunde budgetstillinger, om de igangværende reformer af sundhedssystemet og gennemføres omfattende reformer af pensionssystemerne (3).

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at holde sig på gennemsnitlig ca. 4 % i programperioden. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (4) forekommer dette scenario at være baseret på gunstige vækstantagelser, navnlig i den sidste del af programperioden. Især gælder det, at væksten i det private forbrug og investeringer ifølge stabilitetsprogrammets fremregninger fortsat ligger gunstigt på baggrund af forholdsvis høj beskæftigelsesvækst og en optimistisk vurdering af konsekvenserne af visse gennemførte foranstaltninger, som anden fase af skattereformen, herunder en yderligere reduktion af personskatterne, der blev vedtaget i 2006, investeringsfremmeloven og hurtigere gennemførelse af projekter med deltagelse af både det offentlige og det private.

Derudover kan udviklingen i lønomkostningerne føre til inflationstryk på trods af løntilbageholdenheden i den offentlige sektor, mens konkurrenceevnen kan falde mere end forudset i programmet. Ifølge de seneste oplysninger kan der komme risikoelementer, der presser inflationsfremskrivningen i opadgående retning.

(4)

I programmet er det offentlige underskud for 2007 anslået til at stige til 2,7 % af BNP i (i forhold til 2,5 % i 2006) sammenlignet med underskudsmålet på 2,2 % af BNP i den forudgående opdatering (5). Denne afvigelse på 0,5 procentpoint af BNP afspejler ud over en lille negativ basiseffekt også en udgiftsoverskridelse på omkring 0,25 procentpoint af BNP og et underskudsforøgende nettoresultat af engangsforanstaltninger på 0,3 procentpoint af BNP (6). Det endelige underskud er i prognosen fra Kommissionens tjenestegrene fra 2007 sat til 2,9 % af BNP, hvilket er 0,25 procentpoint højere end i programmet og er baseret på en forsigtigere vurdering af skatteindtægterne. Den forventede mindskning af det strukturelle offentlige underskud (dvs. det konjunkturkorrigerede underskud minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) med ca. 0,5 procentpoint af BNP i 2007, modsvarer delvis opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den foregående opdatering (7), som var at »styrke tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning«. Rådet noterer sig, at gennemførelsen af 2007-budgettet heller ikke i fuld overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Formålet med den budgetstrategi, der er skitseret i programmet, er at øge den finanspolitiske konsolidering i retning af den mellemfristede strategi med en balanceret budgetstilling i strukturelle termer, ved at det strukturelle underskud mindskes med over 0,5 procentpoint af BNP per år i overensstemmelse med Rådets henstilling af 27. februar om den forudgående opdatering af stabilitetsprogrammet, som var at »styrke tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning«. Især gælder det, at den mellemfristede målsætning efter planen skal nås før det år, der er fastsat i den forudgående opdatering (2012), dog uden for programperioden (2010). Ifølge programmet skal budgetstillingen nominelt være i balance senest i 2010, sammenholdt med et underskud på 2,75 % af BNP i 2007. Det primære overskud er beregnet til at stige til 3,75 % af BNP i 2010 fra 1,25 % i 2007. Den planlagte tilpasning er overvejende indtægtsbaseret og skyldes dels gennemførelsen af diskretionære foranstaltninger inden for indirekte beskatning og ejendomsskatter, dels et forbedret skattesystem og en optrappet kamp mod skatteunddragelse og svig. Selv om de generelle udgifter kun falder marginalt som en del af BNP, skifter deres sammensætning efter planen, så sociale udbetalinger kun stiger med 1 procentpoint af BNP, hvilket stort set modsvares af et faldende forbrug i produktionen. Under hensyn til de mekaniske konsekvenser af den seneste BNP-revision, ligger budgetmålet i programmet stort set på linje med målet i den forudgående opdatering for 2008 og bedre for 2009 på baggrund af generelt sammenlignelige makroøkonomiske betingelser. Den offentlige bruttogæld, der anslås at ligge på 93,4 % af BNP i 2007, hvilket ligger klart over traktatens referenceværdi på 60 %, forventes at falde med over 10 procentpoint i programperioden.

(6)

Budgetresultatet kan blive værre end forventet i programmet. Stigningen i skatteindtægter for 2008 er baseret på let gunstige forudsætninger og afspejler en mulig optimistisk vurdering af bestræbelserne på at undgå skatteunddragelse og svig. Effektiv gennemførelse af indtægtsforøgende diskretionære foranstaltninger i 2008 og påtænkte reformer, der skal forbedre de institutionelle rammer omkring og gennemsigtigheden af budgetproceduren på grundlag af resultater/programbudgettering på flerårig basis, forventes at generere positive effekter på budgetresultatet på mellemlang sigt, selv om de nøjagtige budgetmæssige virkninger er svære at måle. For 2009 og 2010 underbygger programmet ikke budgetmålene med tilsvarende foranstaltninger, men forudsætter et gunstigt makroøkonomisk klima. På baggrund af disse risici for budgetmålene, der bliver alvorligere som følge af usikkerheden om betragtelige stock flow-tilpasninger i fremtiden, kan udviklingen i gældskvoten blive mindre gunstig end i programmet, især efter 2008.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen måske ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes umiddelbart efter programperioden, således som det er planlagt i programmet. Desuden er der muligvis ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP ved normale makroøkonomiske udsving før 2010. I opdateringen er der planlagt en tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning på over 0,5 procentpoint af BNP per år i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, et højere tal end i den forudgående opdatering. I lyset af de risici, der er nævnt ovenfor, bør tilpasningen imidlertid fra 2009 og fremefter underbygges af foranstaltninger. Rådet noterer sig, at da den strukturtilpasning, der er planlagt for 2008, er større end i den forudgående opdatering, er planerne for 2008 i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007. Der bør dog træffes foranstaltninger i forbindelse med de ovennævnte konstaterede risici. Endelig synes gældskvoten i betragtning af disse risici at falde tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i programperioden. Den ligger imidlertid langt over referenceværdien på 60 % i hele opdateringsperioden. Derudover går tilpasningen langsommere, og den afhænger af ambitiøse underskudsmål.

(8)

Grækenland lader til at stå over for en høj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. De budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring på lang sigt kan ikke vurderes nøjagtigt, eftersom der ikke foreligger fremskrivninger af pensionsudgifterne. De vil dog med stor sandsynlighed ligge klart over EU-gennemsnittet. I henhold til de senest tilgængelige oplysninger fra 2002-opdateringen af stabilitetsprogrammet forventes der på lang sigt en betydelig stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP. Budgetstillingen i 2007 ifølge skønnet i programmet, som ligger på linje med udgangspositionen i det forrige program, udgør en risiko for holdbarheden af de offentlige finanser, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger væsentligt over traktatens referenceværdi. Hvis den skal nedbringes, kræves der store primære overskud i en lang periode. En konsolidering af de offentlige finanser som planlagt, fortsættelse af de igangværende reformer af sundhedssystemet og en reform af pensionssystemet med henblik på at begrænse den betydelige forventede stigning i aldersrelaterede udgifter vil sammen hjælp med at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(9)

Stabilitetsprogrammet er delvis i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram (NRP). Mens stabilitetsprogrammets foranstaltninger inden for de offentlige finanser stemmer overens med foranstaltningerne i NRP, indeholder stabilitetsprogrammet kun en delvis kvalitativ vurdering af NRP's generelle konsekvenser for den mellemfristede finansielle strategi. Ifølge programmet er både de fleste foranstaltninger og initiativer, der er planlagt for 2008, herunder i gennemførelsesrapporten for NRP, og de relevante budgetbestemmelser medtaget i finansloven for 2008. Der gives imidlertid ingen systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser ved de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og bortset fra 2008 tager programmets budgetfremskrivninger ikke direkte hensyn til de følger, som foranstaltningerne i rapporten om gennemførelsen af det nationale reformprogram vil få for de offentlige finanser.

(10)

Programmets budgetstrategi er overvejende i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og de finanspolitiske retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabon-strategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet visse mangler i de krævede og frivillige data (8). På visse centrale punkter afviger det desuden fra den model, der er angivet i adfærdskodeksen (9).

i)

sikre den planlagte tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning, mindske gældskvoten og anvende eventuelle budgetmæssige gevinster til at fremskynde konsolideringsprocessen, så den mellemfristede målsætning kan nås inden for programperioden

ii)

fortsætte de igangværende reformer af skattesystemet og fortsætte forbedringen af budgetproceduren ved at yderligere at forøge gennemsigtigheden, fastlægge den mellemfristede budgetramme og indføre konkrete metoder til at overvåge, kontrollere og forbedre de primære udgifters effektivitet

iii)

i betragtning af gældsniveauet og den forventede stigning i udgifterne forbundet med befolkningens aldring at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at opfylde den mellemfristede målsætning, fortsætte de igangværende reformer af sundhedssystemet og reformere pensionssystemet. Der bør snarest muligt udarbejdes opdaterede langfristede fremskrivninger af udgifterne forbundet med befolkningens aldring.

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/38

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M4687. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/38

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32008M5034. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/39

20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/40