22.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/1

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 25. maj 2007»Skabelse af lige muligheder for alle unge — fuld deltagelse i samfundet«

(2007/C 314/01)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

Der tager følgende i betragtning:

(1)	Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) (1) har til formål at fremhæve værdien af et retfærdigt samfund baseret på social sammenhængskraft og at fremme en bred debat om, hvordan deltagelsen af dårligt stillede grupper og grupper, som er udsat for forskelsbehandling, kan forbedres.

(2)

Rådet bekræftede i sin resolution af 18. maj 2004 (2), at de sociale rammebetingelser, som unge vokser op under, har direkte indflydelse på, om de politiske strategier og foranstaltninger til fremme af lige muligheder og social og erhvervsmæssig integration lykkes, og at vilkår, som unge sædvanligvis ikke selv har noget ansvar for, ofte hindrer deres deltagelse i samfundet, begrænser deres evne til at udøve deres borgerlige rettigheder og er i skærende modstrid med princippet om lige muligheder.

(3)

Rådet understregede den 18. maj 2004 (3), at unge spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af racisme, fremmedhad og antisemitisme samt intolerance og alle former for forskelsbehandling i relation hertil og i bestræbelserne på at fremme kulturel mangfoldighed, gensidig respekt, tolerance og solidaritet.

(4)

Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet i 2005 den europæiske ungdomspagt som led i den fornyede Lissabon-strategi med henblik på — ved hjælp af horisontale politiske bestræbelser — at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse for unge, deres mobilitet samt erhvervsmæssige integration i samfundet og i den forbindelse især rette opmærksomheden mod unge med færre muligheder.

(5)

Det Europæiske Råd beskrev på forårsmødet i 2006 social sammenhængskraft og fremme af lige muligheder for alle som værende af afgørende betydning for reformerne af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne i overensstemmelse med Lissabon-processen og fandt, at foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske ungdomspagt bør prioriteres.

(6)	Social inklusion er en vigtig prioritet for »Aktive unge«-programmet (4), og der er derfor indført en strategi for at give adgang til programmets aktiviteter, især for unge med en mindre gunstig uddannelsesmæssig, socioøkonomisk, kulturel eller geografisk baggrund og for handicappede unge.

(7)

Rådet afgrænsede i sit bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde 2007 fire nøgleprioriteter for den fortsatte gennemførelse af den europæiske ungdomspagt, dvs.: støtte til unge i overgangen mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsliv, behov for individuelle veje til integration, nødvendigheden af sammenhængende lokale og regionale gennemførelsesstrategier for pagten og større vægt på en ungdomsdimension i den samlede gennemførelse af Lissabon-strategien.

(8)

Det Europæiske Råd opfordrede på forårsmødet i 2007 Kommissionen til at forelægge en interimsrapport i efteråret 2007 med henblik på dens forslag til integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2008-2011). Det opfordrede til en styrket livscyklusstrategi med hensyn til arbejde for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne blev enige om at videreudvikle politikker, der styrker unges rolle, herunder deres overgang fra skole til arbejdsliv, som aktive deltagere i økonomien og arbejdsmarkedet, så deres potentiale for at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i vore samfund kan udnyttes fuldt ud.

(9)

Inden for rammerne af den strukturerede dialog mødtes unge og repræsentanter for ungdomsorganisationer i april 2007 i Köln i forbindelse med det tyske formandskabs ungdomsarrangement og indkredsede en række politiske prioriteter og tilsagn med henblik på at styrke lige muligheder og forbedre deltagelse i samfundet i form af en handlingsplan,

NOTERER SIG, at

lige muligheder for deltagelse i samfundet må betyde, at alle unge har ret til adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, til boliger, »godt arbejde« og alle relevante områder af det sociale sikringssystem og/eller beskæftigelsesordninger i henhold til national lovgivning og praksis i overensstemmelse med fællesskabsretten og til deltagelse i de sociale og politiske diskussions- og beslutningsprocesser, som vedrører dem, og ikke mindst til en sund og selvstændig livsstil med fritid til at dyrke deres interesser

det europæiske år for lige muligheder for alle søger at gøre borgerne i Den Europæiske Union opmærksom på deres ret til ligebehandling og at sætte gang i en debat om fordelene ved mangfoldighed såvel for samfundet som for den enkelte. For at de unge kan udøve deres rettigheder, har de behov for individuelt tilpasset information og støtte til deres indsats mod alle former for forskelsbehandling. Denne information og støtte skal ikke kun komme fra deres familier, men også fra samfundet som helhed — især uddannelsessystemet, fra dem, der er aktive på ungdomsområdet, ngo'er og medierne samt fra alle niveauer af forvaltningen og de nationale organer til bekæmpelse af forskelsbehandling

de politikker på nationalt plan og EU-plan, som sigter mod bedre social og erhvervsmæssig integration af unge, skal tage hensyn til de særligt mange problemer i dårligt stillede by- og landdistrikter og erkende, at ungdomspolitikkerne skal presse på for en målrettet og tværsektoriel indsats for at sikre lige muligheder for unge, der vokser op i sådanne områder

4.	for at gøre lige fremtidsudsigter til en realitet for unge med færre muligheder er det nødvendigt med specifikke foranstaltninger for at fremme udviklingen af deres individuelle potentiale og overvinde stereotyper og fordomme i samfundet

for at gennemføre politikker, der respekterer ligheden mellem generationerne, er det nødvendigt at fjerne de strukturelle hindringer for lige muligheder og for de unges deltagelse i samfundet. Dette bidrager også til at bekæmpe forskelsbehandling af de unge, ikke blot på grund af alder, men også, som det ofte er tilfældet, forskelsbehandling på flere forskellige grundlag.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

1.	at fremme de forskellige former for struktureret dialog med unge og tage behørigt hensyn til resultaterne af denne dialog på alle niveauer

at forbedre sammenhængen mellem foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske ungdomspagt, der har til formål både at sikre vedvarende inklusion af unge, og at sikre, at sådanne foranstaltninger faktisk når ud til deres målgrupper, især til unge med færre muligheder, ved at tage hensyn til deres behov, baggrund og motivation

3.	at bestræbe sig på ligeledes under høring af arbejdsmarkedets parter at udvikle en velafbalanceret tilgang for unge for så vidt angår »flexicurity«, lette overgangen fra skole til arbejdsliv, undgå arbejdsløshed og usikre arbejdsvilkår samt bidrage til at forene familie-, privat- og arbejdsliv

at fremhæve ungdomspolitiske mål via den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og social inklusion og komme med tilsvarende bidrag, eventuelt til arbejdet i Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget, for at styrke ungdomsdimensionen og fremme social inklusion af unge og gøre fattigdomsrisikoen mindre

at fremhæve betydningen af de fire prioriteter i den åbne koordinationsmetode på ungdoms-området — deltagelse, information, frivillige aktiviteter og større forståelse for og viden om unge — for en vellykket inklusionspolitik og styrke virkningen af den åbne koordinationsmetode ved udformningen af politikker for lige muligheder og bedre social og erhvervsmæssig integration

at udvide kendskabet til unge kvinders og mænds livskvalitet i Europa, navnlig med hensyn til deres leve- og arbejdsvilkår, holdninger, værdier og bekymringer samt mulighederne for bedre deltagelse i samfundet, og i den forbindelse gøre brug af eksisterende forskning, procedurer og oplysninger, herunder syvende rammeprogram for forskning, med henblik på at gøre sådanne oplysninger og konklusioner mere meningsfulde og sammenlignelige

at udnytte »Aktive unge«-programmet fuldt ud for at skabe mange og omfattende muligheder for ikke-formel og uformel læring med henblik på at give flest mulige unge en chance for at erhverve de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for et aktivt medborgerskab og for en selvstændig og sund livsstil

i overensstemmelse med Rådets resolution af 19. maj 2006 (5) at udvide mulighederne for ikke-formel og uformel læring samt for frivilligt engagement og forbedre anerkendelsen af de resultater og den erfaring, der opnås; især bør mulighederne for tværkulturel læring styrkes, så værdier som gensidig respekt, forskellighed, ligestilling, menneskelig værdighed og solidaritet fremmes. Med dette for øje bør unge opfordres til at deltage i forberedelsen og gennemførelsen af det europæiske år for interkulturel dialog (2008)

i samarbejde med ungdomsorganisationer, de unge selv og andre interessenter på det ungdomspolitiske område at finde frem til, hvordan man mere aktivt kan inddrage alle unge i de diskussions- og beslutningsprocesser, der vedrører dem, og i den forbindelse fremme nye former for deltagelse for unge i dårligt stillede by- og landdistrikter

10.	at tage større hensyn til problemer, der optager unge, i politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og bistå de unge og deres organisationer med at bekæmpe forskelsbehandling, ulighed, social udstødelse og intolerance

11.	at fremme sportens og kulturens sociale dimension som en social integrationsfaktor til at bekæmpe forskelsbehandling og skabe større tolerance blandt de unge

12.	at tage hensyn til alle unges ret til lige muligheder og deltagelse i samfundet ved udviklingen af EU's strategi for børns rettigheder

13.	at sikre, at der ved evalueringen og opfølgningen af det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) tages hensyn til de unge og et ungdomspolitisk fokus på alle niveauer, det være sig på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

i sine tilsagn om lige muligheder og bedre erhvervsmæssig og social integration at videreudbygge det tætte samarbejde mellem dens relevante tjenester for at styrke ungdomsdimensionen i politikkerne for social inklusion og inden for rammerne af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse

2.	at forelægge Rådet oplysninger om de ungdomsrelaterede analyser om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt, der regelmæssigt foretages som led i evalueringen af de nationale reformprogrammer.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

at lette udviklingen af lokale og/eller regionale strategier som led i den forsatte gennemførelse af den europæiske ungdomspagt. Disse strategier bør omfatte alle relevante interessenter, arbejdsmarkedets parter og de unge selv og bidrage til at indføre individuelle støtteforanstaltninger for at fremme kvalificeret, let tilgængelig vejledning og rådgivning om overgangsfaserne mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse samt passende vilkår for at forene familie-, privat- og arbejdsliv

at prioritere de problemer, der optager unge, i de nationale reformprogrammer og de centrale politikker, der påvirker de unges livskvalitet, bl.a. ved at forbedre det tværsektorielle samarbejde mellem ungdomspolitik og andre relevante politikområder (uddannelse, økonomi og beskæftigelse, familie-, social-, sundheds- og sportspolitik, politik for børns rettigheder, politik for ligestilling mellem mænd og kvinder, kulturpolitik samt boligpolitik og regional og lokal planlægningspolitik)

at fortsætte bestræbelserne på yderligere at reducere antallet af unge, som forlader skolen i utide, gennem passende incitamenter og tiltag, især ved at træffe særlige foranstaltninger for at fuldstændig deltagelse i uddannelse kan blive til virkelighed for unge med færre muligheder og ved at fremme kvaliteten af uddannelse og erhvervsuddannelse og gøre disse mere attraktive

4.	at udnytte midlerne under de europæiske strukturfonde, især Den Europæiske Socialfond, til at udforme og stille foranstaltninger til rådighed i overensstemmelse med den europæiske ungdomspagt med henblik på at gennemføre pagten, navnlig på lokalt og regionalt plan

5.	i overensstemmelse med princippet om den strukturerede dialog at udvikle eller udvide unges deltagelse i planlægningsprocessen vedrørende et socialt rum i dårligt stillede by- og landdistrikter og formidle deres konklusioner og erfaringer ved hjælp af den åbne koordinationsmetode.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 771/2006/EF af 17. maj 2006 om det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) — mod et retfærdigt samfund (EUT L 146 af 31.5.2006, s. 1).

(2) Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om social integration af unge (dok. 9601/04 af 18. maj 2004).

(3) Erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om racisme og intolerance i relation til unge (dok. 9405/04 af 18. maj 2004).

(4) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.

(5) Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om anerkendelse af værdien af ikke-formel og uformel læring på det europæiske ungdomsområde (EUT C 168 af 20.7.2006, s. 1).

22.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/4

RÅDETS HENSTILLING

af 6. december 2007

om håndbogen for politi og sikkerhedsmyndigheder vedrørende samarbejde ved større arrangementer med en international dimension

(2007/C 314/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til Sikkerhedshåndbog til brug for politiet i forbindelse med internationale arrangementer såsom Det Europæiske Råds møder og Håndbog om samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at undgå terrorhandlinger under De Olympiske Lege og andre lignende sportsbegivenheder, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	Den Europæiske Unions mål er bl.a. at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde.

(2)	Medlemsstaterne er ofte værter for større arrangementer med en international dimension.

(3)

De retshåndhævende myndigheder i en medlemsstat, der skal stå for et større arrangement med en international dimension, er nødt til at garantere for sikkerheden omkring arrangementet for så vidt angår både aspektet vedrørende den offentlige orden og aspektet vedrørende terrorbekæmpelse. Afhængig af arrangementets art (politisk, sportsligt, socialt, kulturelt eller andet) kan det ene aspekt være mere relevant end det andet og kan høre ind under andre myndigheder, men begge aspekter skal tages med i betragtning.

(4)	Det er vigtigt, at de kompetente myndigheder kan anvende et praktisk redskab som vejledning eller inspirationskilde på grundlag af erfaringerne og god praksis fra tidligere arrangementer.

(5)	Håndbogen bør revideres og ajourføres i det omfang, det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med fremtidige erfaringer og den videre udvikling af bedste praksis,

HENSTILLER HERMED, AT MEDLEMSSTATERNE:

1.	styrker samarbejdet, især det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder for at sørge for den offentlige sikkerhed ved større arrangementer med en international dimension, der afholdes i Den Europæiske Unions medlemsstater

2.	med henblik herpå sørger for, at håndbogen for politi og sikkerhedsmyndigheder vedrørende samarbejde ved større arrangementer med en international dimension i bilaget stilles til rådighed for de relevante kompetente myndigheder.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2007.

På Rådets vegne

Alberto COSTA

Formand

BILAG

HÅNDBOG FOR POLITI OG SIKKERHEDSMYNDIGHEDER VEDRØRENDE SAMARBEJDE VED STØRRE ARRANGEMENTER MED EN INTERNATIONAL DIMENSION

I.	INDLEDNING

I.1.

Formål

I.2.	Grundprincipper

II.	INFORMATIONSSTYRING

II.1.

Kontaktpunkter

II.1.1

Permanente kontaktpunkter

II.1.2

Arrangementsspecifikke kontaktpunkter

II.2.

Informationsudveksling

II.3.

Trusselsvurdering og risikoanalyse

III.	STYRING AF ARRANGEMENTET

III.1.

Ansvarsområde for de involverede myndigheder og tjenester i arrangørmedlemsstaten

III.2.

Opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed

III.2.1

Offentlig orden og sikkerhed

III.2.2

Håndtering af strafbare handlinger

III.2.3

Terrortrusler

III.3.

Operativt samarbejde med andre medlemsstater

III 3.1

Grænseoverskridende samarbejde

III.3.2

Operativ assistance

III.3.3

Forbindelsesofficerer

III.3.4

Observatører

III.3.5

Finansielle ordninger og udstyr

III.3.6

Kommunikationsplan

III.4.

Mediestrategi

III.5.

Instruktion, uddannelse og øvelser

IV.	EVALUERING

IV.1.

Evaluering i tilknytning til arrangementerne

IV.2.

Strategisk evaluering

BILAG A

Standardformular til anmodning om forbindelsesofficerer eller andre former for operativ assistance

BILAG B

Risikoanalyse vedrørende potentielle demonstranter og andre grupperinger

BILAG C

Standardformular til udveksling af oplysninger om enkeltpersoner, der udgør en terrortrussel

BILAG D

Standardformular til udveksling af oplysninger om grupper, der udgør en terrortrussel

BILAG E

Referencedokumenter

BILAG F

Permanente kontaktpunkter vedrørende den offentlige orden

I. INDLEDNING

I.1. Formål

Denne håndbog er tænkt som et praktisk redskab, der kan benyttes som vejledning eller inspirationskilde for retshåndhævende myndigheder i Europa, som har ansvaret for sikkerheden ved større arrangementer med en international dimension (såsom De Olympiske Lege eller andre store sportsbegivenheder (1), store sociale arrangementer eller politiske møder på højt plan, f.eks. G8-topmøder) Principperne i håndbogen bør således kun følges, hvor det er hensigtsmæssigt og nyttigt og i fuld overensstemmelse med national lovgivning. De bør desuden ikke berøre arrangementer, der er fastsat i bilaterale aftaler eller aftalememoranda.

Håndbogen er et levende dokument, der vil blive ændret og tilpasset ud fra de indhøstede erfaringer og udviklingen af bedste praksis (se afsnit IV.2 Strategisk evaluering).

Sikkerhedshåndbog til brug for politiet i forbindelse med internationale arrangementer såsom Det Europæiske Råds møder og Håndbog om samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at undgå terrorhandlinger under De Olympiske Lege og andre lignende sportsbegivenheder er blevet indarbejdet i den foreliggende udgave af håndbogen. De retshåndhævende myndigheder, der skal stå for et større arrangement med en international dimension, er nødt til at garantere for sikkerheden omkring arrangementet for så vidt angår både aspektet vedrørende den offentlige orden og aspektet vedrørende terrorbekæmpelse. Afhængig af arrangementets art (politisk, sportsligt, socialt, kulturelt eller andet) kan det ene aspekt være mere relevant end det andet og kan høre ind under andre myndigheder, men begge skal tages med i betragtning.

I.2. Grundprincipper

Opretholdelsen af lov og orden bør bygge på principperne om legalitet, proportionalitet og mådehold, således at en begrænset indgriben foretrækkes. Politiet bør overalt, hvor det er muligt, udvise en deeskalerende optræden med hovedvægt på dialog, forhandlingsstrategi for forvaltning af det offentlige rum og partnerskab.

De retshåndhævende myndigheder i de medlemsstater, der er ansvarlige for sikkerheden ved større arrangementer med en international dimension, navnlig politiske arrangementer, skal søge at sikre, at menneskerettighederne, navnlig retten til frit at give udtryk for meninger og til at deltage i fredelige forsamlinger i henhold til Europæisk konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres fuldt ud. Indblanding fra personer eller grupper, hvis mål eller handlinger indebærer vold eller anden optræden af kriminel karakter, skal, så vidt det overhovedet er muligt, forhindres.

Selv om værtsmedlemsstaten har det primære ansvar for sikkerheden ved arrangementet, har alle andre medlemsstater og Den Europæiske Unions (EU's) kompetente organer i betragtning af arrangementets internationale karakter ansvar for at yde assistance og støtte med henblik på skabelsen af denne sikkerhed.

II. INFORMATIONSSTYRING

II.1. Kontaktpunkter

II.1.1. Permanente kontaktpunkter

I henhold til Rådets fælles aktion 97/339/RIA af 26. maj 1997 vedrørende samarbejde om offentlig sikkerhed og orden (2) skal der oprettes mindst et kontaktpunkt i hver medlemsstat.

Kontaktoplysninger og andre relevante oplysninger vedrørende det eller de permanente kontaktpunkter meddeles Generalsekretariatet for Rådet (jf. bilag F for adressen på Generalsekretariatet for Rådet) med henblik på videresendelse til medlemsstaterne. Eventuelle relevante ændringer vedrørende en medlemsstats permanente kontaktpunkt eller kontaktpunkter, meddeles på samme måde.

Hvert permanent kontaktpunkt bør kunne opfylde følgende krav:

—	døgnvagt (i fornødent omfang før, under og efter et arrangement)

—	de ansatte skal have tilstrækkelige sprogkundskaber og kendskab til mindst ét andet af EU-institutionernes sprog

—	permanent operationelle kommunikationskanaler og informationsstrukturer, herunder telefon, fax og e-mail, der om nødvendigt er krypteret, og internetadgang

—	tilstrækkelig oversættelseskapacitet til at udveksle oplysninger.

II.1.2. Arrangementsspecifikke kontaktpunkter

Hver medlemsstat udpeger et eller flere arrangementsspecifikke kontaktpunkter for hvert større arrangement med en international dimension. Afhængig af den nationale lovgivning eller de nationale strukturer kan der være sammenfald mellem dette eller disse kontaktpunkter og det eller de permanente kontaktpunkter. Hvert arrangementsspecifikt kontaktpunkt bør kunne opfylde ovennævnte normer.

Arrangørmedlemsstaten giver de øvrige medlemsstaters permanente kontaktpunkter (jf. bilag F) nærmere oplysninger om det eller de arrangementsspecifikke kontaktpunkter. Hver medlemsstat informerer derefter arrangørmedlemsstaten om sit eller sine kontaktpunkter for det pågældende arrangement.

Det eller de arrangementsspecifikke kontaktpunkters opgaver kan bl.a. bestå i at lette:

—	indsamling og analyse af oplysninger både på nationalt plan og fra andre medlemsstater, tredjelande, relevante EU-organer og andre informationskilder

—	kvalitetskontrol med hensyn til form og indhold

—	etablering af pålidelige og effektive kommunikationskanaler til relevante hovedaktører i ind- og udland — helst sikre linjer

—	udveksling af oplysninger gennem eksisterende sikre kommunikationskanaler

—	udveksling af oplysninger i samarbejde med andre medlemsstater, tredjelande, relevante EU-organer og andre internationale institutioner

—	videregivelse af behandlede oplysninger til deres respektive sikkerhedstjenester, politimyndigheder og andre tjenester, sådanne tjenester i arrangørlandet og myndigheder og tjenester i andre medlemsstater og relevante EU-organer, alt efter hvad der er relevant

—	udarbejdelse af trusselsvurderinger og risikoanalyser om potentielle demonstranter og andre grupperinger for arrangørmedlemsstaten

—	observation og evaluering af arrangementet samt opfølgning af det.

II.2. Informationsudveksling

Medlemsstaterne bør straks fremsende de oplysninger, som deres nationale myndigheder finder relevante for sikkerheden ved et arrangement i en anden medlemsstat, til den tilsvarende myndighed i den pågældende medlemsstat. Når medlemsstaterne fremsender oplysninger, bør de være opmærksomme på deres forpligtelser med hensyn til oplysningernes fortrolighed.

Udvekslingen af oplysninger bør foregå gennem eksisterende kommunikationskanaler og -strukturer. Udvekslingen af oplysninger, herunder personoplysninger, bør foregå under nøje overholdelse af de bestemmelser i den nationale lovgivning og i folkeretten og traktater, der finder anvendelse i det konkrete tilfælde (3).

De involverede medlemsstaters kontaktpunkter bør lette denne udveksling af oplysninger.

Når de indsamlede oplysninger er blevet behandlet, bør de fremsendes til de relevante myndigheder og tjenester. Kontakter mellem sikkerhedstjenester, politimyndigheder og andre tjenester i forskellige medlemsstater kan koordineres og organiseres af de respektive kontaktpunkter.

Kontaktpunktet eller kontaktpunkterne i arrangørmedlemsstaten bør lette indsamlingen, analysen og udvekslingen af relevante oplysninger om arrangementet med andre medlemsstater, tredjelande og relevante EU-organer eller andre internationale institutioner. Oplysningerne kan bl.a. omfatte:

—	oplysninger og efterretninger, der er indhentet inden arrangementet, og som vil kunne få indflydelse på arrangementets afvikling eller opretholdelsen af lov og orden og sikkerheden generelt

—	personer, der er involveret i terrororganisationer, terrorhandlinger eller andre alvorlige kriminelle aktiviteter, der kan have en indirekte forbindelse til terrorisme

—

trusselsniveauet for fremtrædende personligheder (stats- og regeringschefer, parlamentsmedlemmer, andre VIP'er osv.), idrætsudøvere, besøgende/tilskuere og arrangementssted. Foruden værtsmedlemsstaten, der har det primære ansvar, bør alle andre medlemsstater hver især bidrage med relevante oplysninger om disse personer

—	andre oplysninger om EU-medlemsstaters eller tredjelandes mål og interesser i arrangørlandet, så de bedre kan beskyttes

—	oplysninger og efterretninger vedrørende potentielle demonstranter og andre grupperinger

—

oplysninger, der er indhentet, eller som der er anmodet om under arrangementet, og som vedrører personer, der mistænkes for at have overtrådt straffeloven, herunder navn, fødselsdato, bopæl, baggrund, omstændighederne ved anholdelsen og/eller nøjagtig beskrivelse af den lovovertrædelse, der er begået

—	oplysninger om gældende lovgivning og politiets retshåndhævelsesstrategi (i andre medlemsstater eller tredjelande)

—	hændelses- og evalueringsrapporter og bidragene hertil.

II.3. Trusselsvurdering og risikoanalyse

Det er af afgørende betydning for sikkerheden, at der i god tid foretages en passende vurdering af truslerne (vedrørende terrorisme, den offentlige orden, organiseret kriminalitet og andet) mod det internationale arrangement. Ud over den specifikke vurdering af den relevante trussel bør der foretages en analyse, der omfatter indsamling, evaluering og formidling af sikkerhedsrelevante oplysninger om en given specifik situation.

Ud over de efterretninger, som arrangørlandet selv råder over, skal oplysninger og evalueringer fra andre medlemsstater udgøre grundlaget for analysen. Så tidligt som muligt inden det internationale arrangement bør hvert enkelt kontaktpunkt forsyne kontaktpunktet i arrangørlandet med en permanent trusselsvurdering, dvs. vedrørende enkeltpersoner eller grupper, der forventes at rejse til arrangementet, og som anses for at udgøre en potentiel trussel mod opretholdelsen af den offentlige orden og/eller sikkerheden (f.eks. kendte potentielle demonstranter og andre grupperinger). Vurderingen bør sendes både til arrangørmedlemsstaten og til andre berørte lande — dvs. transit- eller nabolande.

Analysen kan være struktureret som vist i analyseskemaet i bilag B, C og D. Hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, bør arrangørlandet underrettes herom. Medlemsstaterne bør så hurtigt som muligt sende disse til arrangørlandet med passende midler ved brug af eksisterende sikre kommunikationskanaler.

Europol kan i henhold til sit mandat og konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) (4) bidrage med relevante oplysninger og analyse samt udarbejde generelle trusselsvurderinger på grundlag af bidrag fra medlemsstaterne. Disse oplysninger bør være til rådighed så tidligt som muligt. Hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, kan arrangørlandet underrettes herom.

Passende, nødvendige og hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger bør vælges ud fra trusselsvurderingen, der skal omfatte sandsynligheden for potentiel skade, og risikoanalysen.

Derfor bør det ansvarlige arrangørland, eventuelt med støtte fra andre medlemsstater og EU's kompetente organer, udarbejde en ajourført trusselsvurdering og risikoanalyse senest seks måneder inden det pågældende arrangement. Efterhånden som arrangementet nærmer sig, bør oplysningerne ajourføres regelmæssigt. Der bør fremsendes én analyse i hver af de sidste tre måneder forud for arrangementet og om fornødent på ugebasis forud for arrangementet. Sådanne vurderinger og analyser bør formidles til de bidragende lande og organer.

Under begivenheden bør der udsendes daglige situationsrapporter. Rapporterne bør baseres på oplysninger fra værtslandet, andre medlemsstater og EU's kompetente organer. Vurderingen af risikoniveauet bør være baseret på de mest ajourførte oplysninger fra det besøgende politi eller arrangementets kontaktpunkter. Rapporterne bør være så omfattende, som det er muligt på grundlag af de foreliggende oplysninger.

III. STYRING AF ARRANGEMENTET

III.1. Ansvarsområde for de involverede myndigheder og tjenester i arrangørmedlemsstaten

Arrangørmedlemsstatens kompetente myndigheder bør udarbejde en overordnet operativ plan, der skal danne grundlag for alle yderligere detailplaner. De bør også udarbejde et sæt planer for både de strategiske og de overordnede operative aspekter og den konkrete gennemførelse på stedet (taktik). Planlægningsproceduren bør begynde så tidligt som muligt.

Forud for et arrangement bør arrangørmedlemsstaten sikre, at alle involverede myndigheder og tjenester har en klart defineret rolle, og at deres respektive ansvarsområder er meddelt alle relevante parter.

Arrangørmedlemsstaten kan fremlægge et samlet oversigtsskema over alle involverede processer og hovedaktører (dvs. tilrettelæggelse af mødet, sikkerhed, opretholdelse af lov og orden, retlige tjenester, sociale og forebyggende tjenester, sundhedstjenester, offentlig transport og andre infrastrukturspørgsmål). Et sådant skema kan være nyttigt til at visualisere planlægningsrammerne og sikre, at alle nødvendige processer er dækket.

Der kan nedsættes en projektgruppe til at koordinere arrangementet bestående af repræsentanter for alle de involverede myndigheder og tjenester. Gruppen bør mødes regelmæssigt inden, under og efter selve arrangementet for at sikre en sammenhængende og koordineret beslutningsproces. En af gruppens vigtigste opgaver bør være at sikre effektive kommunikationskanaler mellem alle myndigheder og tjenester.

De ansvarlige myndigheder og tjenester bør sikre, at der er de nødvendige materielle, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre de tildelte opgaver effektivt, kvalificeret og hurtigt. En database med alle tilgængelige ressourcer og tilsvarende kontaktpunkter vil være et særdeles nyttigt redskab for arrangørmedlemsstaterne.

Politimyndighederne i arrangørlandet bør sikre, at alle nødvendige aftaler og ordninger vedrørende politiets arbejde er på plads med den praktiske arrangør af arrangementet. Arrangøren er hovedansvarlig for arrangementet, og alt efter, hvilken slags arrangement det drejer sig om, bør der opstilles en liste over de krav, der skal opfyldes. Aftalerne kan bl.a. omfatte:

—	områder, hvor der ikke må forekomme uroligheder (mødelokaler, hoteller)

—	kontrol ved indgangen og eventuelt perimetersikring samt ansvaret for hver af disse opgaver

—	arrangørens sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. intern videoovervågning

—	komplet og løbende ajourført udveksling af oplysninger om delegerede og andre deltagere i arrangementet (navn, funktion, opholdets varighed, indkvartering, transport osv.)

—	aftaler vedrørende VIP'er og hotelsikkerhed.

III.2. Opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed

III.2.1. Offentlig orden og sikkerhed

De kompetente myndigheder i arrangørmedlemsstaten bør ud fra grundprincipperne i afsnit I.2 udarbejde en klar samlet strategi for politiets optræden ved internationale arrangementer. Den samlede strategi kan f.eks. omfatte følgende punkter:

—	politiets optræden skal være præget af, at fredelige demonstrationer sikres beskyttelse

—	politiet bør ved hjælp af dialog og et troværdigt beredskab bevare initiativet og derved begrænse eller forhindre optøjer og mere omfattende uroligheder

—	politiet bør efter eget skøn, og når det er hensigtsmæssigt, optræde diskret og med en høj tolerancetærskel over for fredelige forsamlinger og demonstrationer

—	anholdelser med henblik på strafforfølgning eller midlertidig tilbageholdelse osv. bør foretages i overensstemmelse med national lovgivning

—	politiet bør generelt koncentrere sin indsats om grupperinger, der planlægger at anstifte uroligheder eller udviser ønske herom

—	samarbejde med andre medlemsstater, tredjelande, EU-organer og internationale institutioner inden for relevante områder, såsom grænseområder bør fremmes.

En medlemsstat, der står for mere end ét arrangement på sit eget område, bør sikre, at politiet så vidt muligt følger samme retshåndhævelsesstrategi ved de forskellige arrangementer. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan strategien også koordineres med andre medlemsstater.

De kompetente myndigheder i arrangørmedlemsstaten bør på et tidligt tidspunkt tage initiativ til en dialog med enkeltpersoner og grupper (bl.a. aktivistgrupper og demonstranter), lokale myndigheder, relevante infrastrukturtjenester, den lokale befolkning og andre hovedaktører for at sikre, at forsamlinger og lovlige demonstrationer forløber fredeligt. Dialogen bør bygge på et fælles ansvar. Den bør indledes på et tidligt tidspunkt i forberedelserne og anvendes som redskab før, under og efter arrangementet.

Etablering af et konstruktivt netværk præget af gensidig respekt vil tjene til at forhindre eventuelle uroligheder og fungere som et mæglingsinstrument i tilfælde af konfrontation.

Der bør etableres dialogstrukturer eller -team på nationalt plan, der i forberedelsen og gennemførelsen af deres opgaver bør tage hensyn til de forskellige kulturer i de forskellige medlemsstater (5).

Der bør etableres kommunikationskanaler mellem de kompetente myndigheder og de forskellige organisationer, medborgersammenslutninger og repræsentanter for demonstranterne. De, der organiserer demonstrationerne, og alle relevante parter kan navnlig informeres om:

—	praktiske spørgsmål — dvs. indkvartering og logistik

—	relevant gældende lovgivning om demonstrationer, ytringsfrihed, civil ulydighed osv.

—	politiets retshåndhævelsesstrategi i spørgsmål, hvor der kan udøves et skøn, og instrukser vedrørende politiets magtanvendelse

—	politiets og andre relevante myndigheders kontaktpunkter.

Det skal overvejes at formidle disse oplysninger på forskellige sprog (f.eks. via foldere og websteder). Besøgende fra udlandet kan modtage oplysningerne via de respektive kontaktpunkter.

III.2.2. Håndtering af strafbare handlinger

De retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne bør i henhold til gældende lovgivning og de erklærede strategier bestræbe sig på at optræde systematisk i kriminalefterforskningen af lovovertrædelser begået i forbindelse med voldelige demonstrationer eller andre uroligheder under et større arrangement.

Enhver defineret og bevisligt strafbar handling bør principielt og i nøje overensstemmelse med national lovgivning medføre strafforfølgning i arrangørlandet eller via de kompetente retsmyndigheder i et andet land. Hvis det ikke er muligt straks at træffe retshåndhævelsesforanstaltninger i arrangørmedlemsstaten, bør de andre medlemsstater gøre alt, hvad de kan, for at identificere og retsforfølge deres egne statsborgere i henhold til national lovgivning, foreliggende beviser og omstændighederne i hver enkelt sag.

Arrangørmedlemsstaten bør træffe foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at foretage anholdelse og efterforskning i forbindelse med strafbare handlinger, og at der er tilstrækkelige faciliteter til varetægtsfængsling. Det tilrådes at planlægge ud fra den værst tænkelige situation med et stort antal lovovertrædere.

De retshåndhævende myndigheder bør derfor være indstillet på at klare et større arbejdspres og for eksempel have passende kapacitet til at:

—	træffe hurtige afgørelser om anvendelse af varetægtsfængsling

—	træffe hurtige afgørelser om efterforskningsaktioner, der kræver dommerkendelse

—	behandle et stort antal straffesager

—	besvare henvendelser fra andre medlemslande.

III.2.3. Terrortrusler

Da EU og nogle af dens medlemsstater er vigtige aktører i international politik, er EU og dens medlemsstater sandsynlige mål for politisk eller religiøst motiverede internationale terrorister. Bortset fra, at internationale terrorister kan angribe EU eller dens medlemsstater ved større arrangementer, er der mulighed for angreb fra terrorgrupper eller -organisationer, der befinder sig på EU's eller dens medlemsstaters område.

Sådanne terrorangreb kan rette sig mod selve arrangementet, VIP'er, EU's politikere, medlemsstaternes nationale delegationer eller offentligheden, der deltager i arrangementet. Internationale mediers tilstedeværelse er vigtig set fra gerningsmændenes synspunkt, da det giver dem en platform for præsentation af gruppens eller organisationens ideologi.

Oplysninger og efterretninger om terrorgrupper og -organisationer er afgørende for forebyggelse af terrorangreb, og de bør til enhver tid være til rådighed. Det er derfor vigtigt for arrangørmedlemsstaten og dens retshåndhævende myndigheder at udveksle oplysninger og efterretninger både generelt og med specifik relevans for det pågældende arrangement. De retshåndhævende myndigheder bør træffe afgørelse om, hvilke terrorgrupper, organisationer og enkeltpersoner, — der kunne være relevante, og søge i deres egen database, alt efter det pågældende arrangement. Derudover bør alle andre medlemsstater uafhængigt af hinanden bidrage med relevante oplysninger om disse grupper, organisationer og enkeltpersoner.

Udvælgelsen af egnede, nødvendige og passende sikkerhedsforanstaltninger bør baseres på trusselsvurdering og risikoanalyse.

III.3. Operativt samarbejde med andre medlemsstater

III.3.1. Grænseoverskridende samarbejde

Det bliver nødvendigt med grænseoverskridende samarbejde, når arrangørmedlemsstaten og de berørte lande gennemfører en fleksibel fælles grænsekontrol for at intensivere politiindsatsen i grænseområdet, så den tilpasses den konkrete situation eller trussel. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør der gennemføres fælles eller koordineret forebyggende patruljering og kontrol.

For medlemsstater, der anvender de relevante dele af Schengen-reglerne, kan artikel 23-31 i Schengen-grænsekodeksen (6) om midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser være et nyttigt middel til at hindre enkeltpersoner eller grupper, der skønnes at udgøre en potentiel trussel mod opretholdelsen af den offentlige orden og/eller sikkerheden, i at rejse til det sted, hvor arrangementet afholdes.

Der bør derfor træffes forberedelser til de ændringer, der er nødvendige for en hurtig og effektiv gennemførelse af eventuelle udsendelsesforanstaltninger.

III.3.2. Operativ assistance

Arrangørmedlemsstaten kan i overensstemmelse med national lovgivning (7) anmode andre medlemsstater om operativ assistance i form af politi- eller efterretningsfolk med henblik på et bestemt arrangement. Der bør så tidligt som muligt fremsættes en detaljeret anmodning om operativ assistance med en begrundelse for anmodningen. En standardformular til det brug findes i bilag A.

Afhængigt af, hvilken form for assistance der anmodes om, bør de udpegede politi- eller efterretningsfolk have den viden og erfaring, der er nødvendig for at løse de pågældende opgaver.

Eventuel operativ assistance fra udenlandske politi- eller efterretningsfolk bør indgå i den operative planlægning hos de kompetente myndigheder i arrangørlandet. Udenlandske politi- eller efterretningsfolk bør således:

—	i størst muligt omgang indgå i den operative informationsstruktur

—	briefes om de operative planer og relevante strategier, herunder instrukser om magtanvendelse osv., på et af deres arbejdssprog

—	have mulighed for at gøre sig bekendt med lokaliteterne og den politistyrke, der er indsat, osv. forud for arrangementet

—	deltage i alle relevante briefingmøder (dvs. af relevans for deres opgave og forudsat at briefingen finder sted på et sprog, de forstår), og

—	hvor det er hensigtsmæssigt deltage aktivt i politiindsatsen på stedet.

Arrangørlandets kompetente myndigheder er ansvarlige for de udenlandske politi- eller efterretningsfolks fysiske sikkerhed. De udenlandske politi- eller efterretningsfolk er ansvarlige for, at de ikke gennem deres optræden forårsager unødige konflikter, farlige situationer eller uberettigede risici.

Når udenlandske politi- eller efterretningsfolk indsættes på stedet, bør de til enhver tid referere til og — som regel — være under tilsyn af medlemmer af værtslandets kompetente myndigheder, som er tilstrækkeligt briefet om operationsplanen og kan kommunikere på et sprog, som de udenlandske kolleger forstår. Kommunikationskanalerne mellem udenlandske politi- eller efterretningsfolk, kontakten eller kontakterne i værtslandet, ledelsen af de indsatte politistyrker og andre hovedaktører bør være effektive og fuldt funktionsdygtige under arrangementet og i fornødent omfang også før og efter arrangementet.

III.3.3 Forbindelsesofficerer (8)

Den enkelte medlemsstat, EU eller andre kompetente organisationer kan på arrangørmedlemsstatens anmodning udpege forbindelsesofficerer for et arrangement, når det er relevant. En anmodning om forbindelsesofficerer bør fremsættes så tidligt som muligt og ikke senere end seks uger før arrangementet. En standardformular til det brug findes i bilag A.

Interesserede medlemsstater kan anmode arrangørmedlemsstaten om at måtte sende en forbindelsesofficer.

Forbindelsesofficerer kan udveksles i henhold til bilaterale ordninger mellem arrangørmedlemsstaten og andre involverede medlemsstater.

Forbindelsesofficeren bør udpeges senest to uger før et arrangement, og samarbejdet bør indledes ved samme lejlighed. Arrangørlandet bør i tæt samarbejde med de andre medlemsstater og via deres respektive kontaktpunkter træffe afgørelse om udpegelsen af forbindelsesofficerer og deres opgaver.

Forbindelsesofficeren kan, alt efter vedkommendes kvalifikationer, udstationeres ved et kontaktpunkt i værtslandet for at varetage kommunikationen med sit hjemland, og arrangørmedlemsstaten stiller i så fald passende kommunikationsmidler til rådighed.

Forbindelsesofficerer bør have en rådgivende og assisterende funktion. Forbindelsesofficerer fra udlandet bør være ubevæbnede og ikke have nogen officielle politibeføjelser i værtslandet (9). Afhængigt af deres specifikke opgave bør forbindelsesofficerer have passende erfaring i opretholdelsen af lov og orden eller terrorbekæmpelse og navnlig have:

—	indgående kendskab til deres nationale organisation og myndigheder

—	erfaring i at opretholde lov og orden ved store arrangementer

—	adgang til alle nyttige informationskilder i hjemlandet, herunder politiets og andre relevante kilders oplysninger om ekstremistiske og andre relevante grupperinger

—	den nødvendige baggrund for at organisere en national efterretningsindsats forud for og under et arrangement og at analysere de relevante oplysninger

—	grundigt kendskab til det eller de arbejdssprog, som arrangørmedlemsstaten har valgt.

Forbindelsesofficerer bør straks ved ankomsten melde deres ankomst til det kontaktpunkt, de er tilknyttet, for at få præciseret tildelte opgaver og mandat. Arrangørmedlemsstaten tilrettelægger denne akkrediteringsproces.

III.3.4. Observatører

Medlemsstaterne kan med arrangørmedlemsstatens samtykke sende observatører med det formål at indhente erfaringer vedrørende sikkerheden og opretholdelsen af lov og orden ved internationale arrangementer med henblik på kommende arrangementer i deres lande. En observatør kan på anmodning bidrage til den evaluering, som arrangørmedlemsstaten foretager.

Observatører bør i videst muligt omfang have tilladelse til at deltage i planlægnings-, briefing- og koordineringsmøder og i den operative indsats og andre aktiviteter for at få størst muligt udbytte af besøget. Observatører bør straks ved ankomsten melde deres ankomst til det kontaktpunkt, de er tilknyttet. Arrangørmedlemsstaten tilrettelægger denne akkrediteringsproces.

III.3.5. Finansielle ordninger og udstyr

Arrangørmedlemsstaten bør normalt afholde udgifterne til kost og logi for indbudt udenlandsk personale, der rejser til dens område. Rejseudgifter afholdes normalt af hjemlandet.

Alle udgifter vedrørende observatører, som udsendes til arrangørmedlemsstaten, bør afholdes af det udsendende land. Arrangørmedlemsstaten bør — om muligt — stille de nødvendige kommunikationsmidler og andre faciliteter til rådighed for observatørerne.

Arrangørmedlemsstaten kan arrangere assistance fra andre medlemsstater vedrørende midlertidig tilrådighedsstillelse af udstyr og andre ressourcer, om muligt gennem bilaterale/multilaterale aftaler.

III.3.6. Kommunikationsplan

Der bør ved hjælp af en detaljeret kommunikationsplan sikres en tilstrækkelig strøm af oplysninger mellem politiet og andre tjenester. Alle involverede parter i arrangørmedlemsstaten bør udvikle en fælles kommunikationsstrategi for at undgå overlapning eller udsendelse af mangelfulde oplysninger.

For at undgå problemer med manglende viden (f.eks. sprogkundskaber) bør forbindelsesofficerer og andet personel integreres i kommunikationsplanen.

Andre tjenester (f.eks. brandvæsen, redningstjenester) bør også integreres i kommunikationsplanen.

III.4. Mediestrategi

For at sikre en korrekt og rettidig mediedækning af internationale arrangementer bør der foreligge en forud fastlagt strategi for forbindelserne til medierne før, under og efter et arrangement.

Medierne bør have den størst mulige frihed til at dække arrangementet, så retten til fri meningsytring sikres i overensstemmelse med Europæisk konvention om beskytttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Mediestrategien bør tage sigte på åbenhed og gennemsigtighed.

Det anbefales, at der udpeges ét enkelt kontaktpunkt for medierne for at sikre en koordineret mediedækning. I god tid inden arrangementet bør arrangørmedlemsstaten udarbejde en overordnet mediestrategi, der bl.a. skal omfatte:

—	udpegelse af et kontaktpunkt for medierne, som henviser medierne til de relevante talsmænd

—	udpegelse af hver enkelt talsmands kompetenceområde

—	den information, der skal gives offentligheden om politiforanstaltninger og de skridt, der vil blive taget i tilfælde af uroligheder.

III.5. Instruktion, uddannelse og øvelser

Udviklingen af det europæiske ITE-program (instruction, training and exercise — instruktion, uddannelse og øvelser)(ITE) bygger på internationale strategiske aftaler og procedurer og arbejdsmetoder, der er udviklet i fællesskab. Ved at deltage i ITE-aktiviteter kan medarbejdere, hold, organisationer og lande forberede sig på arrangementer som dem, der er beskrevet i denne håndbog (10).

Større arrangementer som defineret i denne håndbog involverer internationale og grænseoverskridende aspekter og kræver:

—	udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende arrangementet: informationsstyring

—	kendskab til, hvordan politiet er organiseret i arrangørmedlemsstaten

—	tilegnelse af erfaringer om større arrangementer og udveksling af oplysninger herom: seminarer om indvundne erfaringer og casestudies.

Ovenstående elementer kan bruges som input i den løbende ajourføring og forbedring af denne håndbog.

Det europæiske Politiakademi (CEPOL) har en rolle at spille i udvikling, design og praktisk gennemførelse af ITE. Hvor det er muligt, bør ITE-aktiviteter integreres i de eksisterende CEPOL-processer og -produkter.

IV. EVALUERING

IV.1. Evaluering i tilknytning til arrangementerne

Arrangørmedlemsstaten bør tage initiativ til en evaluering af sikkerhedsindsatsen under arrangementet og andre relevante faktorer. Alt nøglepersonel bør opfordres til at bidrage til evalueringen, som bør tage udgangspunkt i den forudgående planlægning af arrangementet. Arrangørmedlemsstaten kan i evalueringsprocessen anvende evalueringer fra andre medlemsstater; men dette bør aftales på forhånd.

Arrangørmedlemsstaten bør samle en evalueringsrapport snarest muligt efter arrangementets afslutning. Er der forekommet nogen form for hændelser, bør evalueringsrapporten også omfatte en hændelsesrapport.

Efter arrangementer bør der foretages en debriefing, og der bør udarbejdes en samlet evalueringsrapport og relevante sikkerhedsaspekter. Rapporten bør udtrykkeligt nævne eventuel forstyrrelse af den offentlige orden (eller at der ikke er forekommet sådan forstyrrelse), terrortrusler og -hændelser, strafbare handlinger, involverede grupperinger og indvundne erfaringer.

Rapporten og/eller de indvundne erfaringer bør danne grundlag for ITE-processen (se afsnit III.5). CEPOL bør sikre gennemførelsen af de internationale erfaringer fra ITE-programmet. De enkelte medlemsstater er ansvarlige for gennemførelsen på nationalt plan. CEPOL sender rapporten til de nationale politiakademier.

Rapporten sendes via det eller de arrangementsspecifikke kontaktpunkter til de relevante EU-organer og andre involverede eller på anden måde interesserede lande eller organer for at sikre, at erfaringer og anbefalinger stilles til rådighed for fremtidige arrangører af større arrangementer med en international dimension.

IV.2. Strategisk evaluering

Den kompetente gruppe i Rådet bør afholde et ekspertmøde, når der er behov for det, for at udveksle erfaringer og bedste praksis.

Deltagerne bør være overordnede politifolk, der har erfaring med opretholdelse af lov og orden ved større arrangementer med en international dimension. Et af emnerne på ekspertmødet bør være videreudvikling og tilpasning af denne håndbog ud fra erfaringerne fra de seneste arrangementer.

BILAG A

STANDARDFORMULAR TIL ANMODNING OM FORBINDELSESOFFICERER ELLER ANDRE FORMER FOR OPERATIV ASSISTANCE

1.	Den ønskede type assistance (forbindelsesofficer, »spotter«, mægler eller andet)

2.	Arrangement(er)

Periode

4.	Udstationeringssted

5.	Beskrivelse af opgaver (så detaljeret som muligt)

6.	Sprogkundskaber (arrangementets arbejdssprog)

7.	Andre specifikke kvalifikationer (kendskab til særlige grupper, erfaring med mægling osv.)

Opgaver inden ankomsten

—	kommunikation med hjemlandet

—	indsamling af bestemte typer oplysninger

—	andre opgaver.

9.	Kommunikationsmidler (mobiltelefon, internet)

10.	Andet nødvendigt udstyr

11.	Svar bedes venligst sendt senest den:

BILAG B

RISIKOANALYSE VEDRØRENDE POTENTIELLE DEMONSTRANTER OG ANDRE GRUPPERINGER

1.	Navn på kendt gruppe, der sandsynligvis vil demonstrere eller på anden måde påvirke arrangementet

2.	Sammensætning, antal medlemmer

3.	Særlige kendetegn (påklædning, logoer, flag, sloganer eller andre ydre kendetegn)

4.	Gruppens art (voldelig — risiko for uroligheder?)

5.	Demonstrationsmetoder og/eller aktivistmetoder

Gruppens interne organisation

—

ledelse

—	kommunikationsmidler

—	andre oplysninger om struktur.

7.	Forbindelser til andre grupper (i ind- eller udland)

Medlemmer, der tidligere har været involveret i relevante hændelser

—	hændelsens karakter

—	sted (land)

—	individuelt eller som led i en gruppe

—	domme i forbindelse med ovenstående i henhold til national lovgivning.

Adfærd

—	over for politiet og politiets indsats

—	over for den lokale befolkning

—	brug af våben

—	forbrug af alkohol eller narkotika

—

maskering

—	adfærdsmønster ved forskellige typer arrangementer.

10.	Forbindelser og holdning til medierne (mediestrategi, talsmand osv.)

11.	Websteder og opslagstavler osv.

12.	Valg af rejserute

13.	Transportmidler

14.	Valg af indkvartering

15.	Opholdets varighed

16.	Oplysninger fra forbindelsesofficerer i tredjelande om eventuelle demonstranter eller aktivister fra disse lande

17.	Andre relevante oplysninger

18.	Kilder til oplysningerne og analyse af oplysningernes nøjagtighed og pålidelighed

BILAG C

BILAG D

BILAG E

REFERENCEDOKUMENTER

—	Konvention om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2)

—	Rådets fælles aktion 97/339/RIA af 26. maj 1997 vedrørende samarbejde om offentlig orden og sikkerhed (EFT L 147 af 5.6.1997, s. 1)

—	Protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union (EFT C 340 af 10.11.1997, s. 93)

—	Nice-traktaten, erklæring om stedet for Det Europæiske Råds møder (EFT C 80 af 10.3.2001, s. 85)

—	Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1)

—

Rådets resolution af 4. december 2006 vedrørende en ajourført håndbog med henstillinger for det internationale politisamarbejde og foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe med international dimension, som mindst en medlemsstat deltager i (EUT C 322 af 29.12.2006, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1)

—	Traktat mellem Kongeriget Belgien, Kongeriget Nederlandene og Storhertugdømmet Luxembourg af 8. juni 2004 om grænseoverskridende politiindsatser

—

Aftale mellem Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Republikken Østrig om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig migration (Prüm-aftalen) (Rådets dokument nr. 16382/06)

—	Håndbog i konfliktstyring (Rådets dokument nr. 7047/01)

—	Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 13. juli 2001 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre arrangementer, som kan forventes at give anledning til lignende problemer (Rådets dokument nr. 10916/01)

—	Checkliste vedrørende eventuelle foranstaltninger ved Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer (Rådets dokument nr. 11572/01)

—	Strategisk information vedrørende Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer — Risikoanalyse (Rådets dokument nr. 11694/01)

—	Konklusionerne fra undergruppen EUCPN JAI 82 af 27. november 2001 (Rådets dokument nr. 14917/01)

—	Sikkerhedshåndbog til brug for politiet i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer (Rådets dokument nr. 12637/02)

—	Sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre arrangementer, som kan forventes at give anledning til lignende problemer — Internationalt samarbejde i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Laeken (Rådets dokument nr. 9029/02)

—	Håndbog vedrørende sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer (Rådets dokument nr. 9069/02)

—	Sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder (Rådets dokument nr. 11836/02)

—	Håndbog om samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at undgå terrorhandlinger under De Olympiske Lege og andre lignende sportsbegivenheder (Rådets dokument nr. 5744/04)

—	Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi (Rådets dokument nr. 14469/05)

—	Europol-støtte til medlemsstaterne — Store internationale sportsbegivenheder (Europol sag nr. 2570-50r1)

BILAG F

PERMANENTE KONTAKTPUNKTER VEDRØRENDE DEN OFFENTLIGE ORDEN

(artikel 3, litra b), i fælles aktion 97/339/RIA)

Ajourføringer sendes til pcwp@consilium.europa.eu

Service

Adresse

Telefon

Fax

E-mail

Federal Police PCN/DAO

Fritz Toussaint 47

B-1050 Brussels

(32-2) 642 63 80

(32-2) 646 49 40

dga-dao@skynet.be

Ministry of the Interior, Crisis Centre

Hertogstraat 53

B-1000 Brussels

(32-2) 506 47 11

(32-2) 506 47 09

Directorate for International Operational Police Cooperation

Ministry of the Interior

(359) 22 82 28 34

(359) 29 80 40 47

NCB@mvr.bg

Police Presidium of the Czech Republic

International Police Co-operation Division

Strojnická 27

PO Box 62/MPS

CZ-Praha 7

(420) 974 83 42 10

(420) 974 83 47 16

sirene@mvcr.cz

Danish National Police

Polititorvet 14

DK-1780 København V

(45) 33 14 88 88

(45) 33 32 27 71

NEC@politi.dk

Bundeskriminalamt

Thaerstr. 11

D-65193 Wiesbaden

(49) 61 15 51 31 01

(49) 61 15 51 2141

@bka.bund.de

Bundesministerium des Innern

Lagezentrum

Alt-Moabit 101

D-10559 Berlin

(49) 301 86 81 10 77

(49) 301 86 81 2926

poststelle@bmi.bund.de

Central Law Enforcement Police

Ädala 4E

EE-10614 Tallinn

(372) 612 39 00

(372) 612 39 90

julgestuspolitsei@jp.pol.ee

Ministry of Public Order

International Police Cooperation Division

Kanellopoulou 4

GR-10177 Athens

(30) 210 69 77 56 23

(30) 21 06 92 40 06

registry@ipcd.gr

Dirección general de la policía, Comisaría general de seguridad ciudadana, Centro nacional de coordinación

C/Francos Rodríguez 104

E-28039 Madrid

(34) 913 22 71 90

(34) 913 22 71 88

cgsc.cgeneral@policia.es

Ministère de l'intérieur

Direction Générale de la Police Nationale

Cabinet «Ordre Public»

11 rue des Saussaies

F-75008 Paris

(33) 140 07 22 84

(33) 140 07 64 99

Office of Liaison and Protection Section,

An Garda Siochána

Dublin 8

Ireland

(353) 16 66 28 42

(353) 16 66 17 33

gdalp@iol.ie

Ministero dell'interno

Dipartimento della Pubblica Sicurezza

Ufficio Ordine Publico

Piazza del Viminale 1

I-00184 Roma

(39) 06 46 52 13 09

(39) 06 46 52 13 15

(39) 06 46 53 61 17

cnims@interno.it

Ministry of Justice and Public Order

Police Headquarters

—	European Union and International Police Cooperation Directorate

CY-Nicosia, 1478

(357) 22 80 89 98 (24h)

357) 22 80 80 80 (24h)

(357) 22 30 51 15

(357) 22 80 86 05 (24h)

euipcd@police.gov.cy

—	Operations Office of the Cyprus Police Headquarters

(357) 22 80 80 78

(357) 99 21 94 55

(357) 22 80 85 94

operations.office@police.gov.cy

Operative Control Bureau of Public Security Department

Central Public Order Police Department

State Police

Brīvības iela 61

LV-1010 Riga

(371) 707 54 30

(371) 707 53 10

(371) 727 63 80

armands.virsis@vp.gov.lv

vpdd@vp.gov.lv

Lithuanian Criminal Police Bureau

International Liaison Office

Liepyno 7

LT-08105 Vilnius

(370-5) 271 99 00

(370-5) 271 99 24

office@ilnb.lt

Direction Générale de la Police Grand-Ducale

Direction des Opérations

Centre d'Intervention National

L-2957 Luxembourg

(352) 49 97 23 46

(352) 49 97 23 98

cin@police.etat.lu

International Law Enforcement Cooperation Centre

National Police

Teve utca 4-6

H-1139 Budapest

(36-1) 443 55 57

(36-1) 443 58 15

intercom@orfk.police.hu

Malta Police Force

Police General Headquarters

M-Floriana

(356) 21 22 40 01

(356) 21 25 21 11

(356) 21 23 54 67

(356) 21 24 77 94

cmru.police@gov.mt

Ministry of the Interior and Kingdom Relations, National Crisis Centre

PO Box 20011

2500 EA The Hague

The Netherlands

(31) 704 26 50 00

(31) 704 26 51 51

(31) 703 61 44 64

ncc@crisis.minbzk.nl (24h) (NL/EN)

Federal Ministry of the Interior

Directorate General for Public Safety

Operations and Crisis Coordination Centre

Minoritenplatz 9

A-1014 Wien

(43) 15 31 2 6 32 00

(43) 15 31 2 6 37 70 (24h)

(43) 15 31 2 6 31 20 (24h)

(43) 15 31 26 10 86 12 (e-fax, 24h)

ekc@bmi.gv.at (24h)

General Headquarters of Police

Crises Management and Anti Terrorism Bureau

ul. Puławska 148/150

PL-02-624 Warszawa

(48-22) 601 36 40

(48-66) 763 13 25

(48-22) 601 32 37

ncbwarsaw@policja.gov.pl

contact point concerning counter-terrorism

Division on Combating Terrorist Acts

Central Bureau of Investigation

National Police Headquarters

(48-22) 601 32 75

(48-22) 601 42 93

counterterror@policja.gov.pl

Ministério da Administração Interna

Gabinete Coordenador de Segurança

Av. D. Carlos I- 7o

P-1249-104 Lisboa

(351) 213 23 64 09

(351) 213 23 64 25

gsc@sg.mai.gov.pt

International Police Cooperation Centre (IPCC)

Calea 13 Septembrie 1-5

RO-Bucharest

(40) 213 16 07 32

(40) 213 12 36 00

ccpi@mai.gov.ro

Operational Anti-Terrorist

Coordination Centre (Romanian Information Service)

Bulevardul Libertatii 14-16

RO-Bucharest

(40) 214 02 35 98

(40) 213 45 10 66

ipct@dcti.ro

International Police Cooperation Sector in Criminal Police Directorate

Štefanova 2

SLO-1000 Ljubljana

(386) 14 72 47 80

(386) 12 51 75 16

interpol.ljubljana@policija.si

Prezídium Policajného zboru

Úrad medzinárodnej policajnej spolupráce

Pribinova 2

SK-812 72 Bratislava

(421) 961 05 64 50

(421) 961 05 64 59

spocumps@minv.sk

Helsinki Police Department

Operational Command Centre

Pasilanraitio 13

FI-00240 Helsinki

(358-9) 189 40 02

(358-9) 189 28 21

johtokeskus@helsinki.poliisi.fi

National Criminal Police, International Police Cooperation Division (IPO)

POB 12256

S-10226 Stockholm

(46) 84 01 37 00

(46) 86 51 42 03

ipo.rkp@polisen.se

Home Office

Public Order Unit

2 Marsham Street

London SW1P 4DF

POB 8000

London SE 11 5EN

United Kingdom

(44) 20 70 35 35 09

(44) 20 70 35 18 10

Christian.Papaleontiou@homeoffice.gsi.gov.uk

David.Bohannan@homeoffice.gsi.gov.uk

Serious Organised Crime Agency International Crime

(44) 20 73 28 81 15

(44) 20 73 28 81 12

london@soca.x.gsi.gov.uk

(1) Der findes henstillinger for det internationale politisamarbejde i forbindelse med internationale fodboldkampe i en særskilt håndbog: Jf. Rådets resolution vedrørende en ajourført håndbog med henstillinger for det internationale politisamarbejde og foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe med international dimension, som mindst en medlemsstat deltager i (EUT C 322 af 29.12.2006, s. 1).

(2) EFT L 147 af 5.6.1997, s. 1.

(3) Artikel 46 i Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengen-konventionen) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19) og artikel 26 i aftalen mellem Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Republikken Østrig om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig migration (Prüm-aftalen).

(4) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2.

(5) Elementerne på s. 3 i undergruppen EUCPN JAI 82 af 27. november 2001.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).

(7) Herunder artikel 26 i Prüm-aftalen.

(8) Jf. afsnit II, punkt 1, litra c) i konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer den 13. juli 2001 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre arrangementer, som kan forventes at give anledning til lignende problemer.

(9) Artikel 2 i fælles aktion 97/339/RIA.

(10) Ansvaret for ITE-aktiviteter ved større arrangementer ligger hos den medlemsstat, hvor arrangementet finder sted. Det vil sige, at medlemsstaterne selv har ansvaret for at sikre, at ITE-aktiviteter styres effektivt, og denne håndbog indeholder derfor ingen yderligere retningslinjer eller instruktioner herom.

22.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/24

Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 25. maj 2007 om de fremtidige perspektiver for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område

(2007/C 314/07)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM HENVISER TIL

(1)	Rådets anmodning om (1), at den generelle ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som blev vedtaget i 2002, evalueres i 2009

(2)

den første drøftelse om de fremtidige perspektiver for den europæiske ungdomspolitik, som fandt sted på samlingen i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 16. februar 2007 på grundlag af et fælles oplæg fra det tyske, portugisiske og slovenske formandskab og med henblik på evalueringen af samarbejdsrammen

(3)	arbejdet i Europa-Kommissionens Kontor for Europapolitisk Rådgivning (2), som understreger betydningen af at investere i de unges trivsel, sundhed, uddannelse, arbejdsmarkedsintegration og aktive medborgerskab

(4)

Europa-Kommissionens midtvejsrapport til Det Europæiske Råd på forårsmødet i 2007 med titlen Status over den sociale virkelighed (3), som fremhæver spørgsmålet om en ligelig fordeling mellem generationerne på baggrund af globaliseringen og de demografiske ændringer og baner vejen for en åben debat om de sociale spørgsmål og udfordringer, der også grundlæggende vil påvirke de unges sociale situation i Europa

(5)	Rådets opfordring (4) til at fremme en struktureret dialog med de unge med henblik på at øge de unges og deres organisationers inddragelse på alle planer i udformningen og gennemførelsen af de politikker, der vedrører dem, og dermed fremme deres aktive medborgerskab

(6)	den europæiske ungdomspagt, der blev godkendt af Det Europæiske Råd på forårsmødet i 2005, som fastlægger prioriterede indsatsområder, hvor der kræves større inddragelse af de unge og af alle relevante aktører i ungdomspolitikken,

1.	GØR OPMÆRKSOM PÅ, at i overensstemmelse med den europæiske ungdomspagt kræver en effektiv og bæredygtig udformning af ungdomspolitikken på de relevante politikområder en virkelig tværsektoriel tilgang, og at Rådet agter at yde et vigtigt bidrag til fastlæggelsen og gennemførelsen heraf.

GØR YDERLIGERE OPMÆRKSOM PÅ, at der under hensyn til de demografiske ændringer, der kan observeres i alle medlemsstaterne, hvor antallet af unge som andel af den samlede befolkning vil falde yderligere i de kommende tiår, er stadig større brug for en tværsektoriel strategi med henblik på at udvikle bæredygtige politikker med en ligelig fordeling mellem generationerne, som fordeler både muligheder og de nødvendige byrder ligeligt mellem alle aldersgrupper, og som sætter de unge i stand til at opnå et niveau af selvstændighed, der modsvarer deres alder og behov.

NOTERER SIG, at den åbne koordinationsmetode og den europæiske ungdomspagt er de vigtigste redskaber til at udvikle de europæiske ungdomspolitikker. Af hensyn til effektivitet, sammenhæng og synlighed bør der udvikles initiativer med henblik på at sikre, at disse redskaber for fremtiden kan indgå i et bedre samspil og således styrke hinanden gensidigt. Enhver forøgelse af den rapporteringsindsats, der for øjeblikket kræves af medlemsstaterne, bør undgås.

4.	UNDERSTREGER betydningen af programmet Aktive unge (5) for øget europæisk samarbejde på det ungdomspolitiske område og af de europæiske strukturfondes bidrag til gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt på nationalt, regionalt og lokalt plan samt den åbne koordinationsmetode.

HILSER initiativer fra Kommissionen VELKOMMEN, der fremhæver unges rolle som en grundlæggende ressource for samfundets fremtidige organisering i Den Europæiske Union og dens medlemsstater ved at fremme en tilgang til udformningen af ungdomspolitikken, der virkelig er tværsektoriel, styrke den strukturerede dialog med de unge og fremme de unges selvstændighed og aktive medborgerskab.

6.	GIVER UDTRYK FOR deres vilje til at bidrage til at udvikle, videreføre og følge op på sådanne initiativer og søger støtte fra Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, idet de tager hensyn til de relevante regionale og lokale aktørers rolle.

6a.

AGTER med vedtagelsen af disse konklusioner at bidrage med en række relevante forslag om fremtidige tematiske og strukturelle perspektiver til en indgående drøftelse om de fremtidige perspektiver for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område og til evalueringen samarbejdsrammen i 2009.

FINDER i den forbindelse følgende spørgsmål særlig relevante:

Det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område bærer en del af ansvaret for at forbedre de unges livskvalitet i Europa ved hjælp af særlige ungdomspolitiske instrumenter, men også ved bedre mainstreaming af ungdomsdimensionen i og tværsektoriel samordning med de relevante politikområder. Dette samarbejde kan styrkes med henblik på:

—

at forbedre de unges sociale inklusion og lette deres overgang til selvstændighed og således imødegå de demografiske udfordringer, især ved:

—	at give alle unge mulighed for at tilegne sig de nødvendige grundlæggende færdigheder og kompetencer

—	at lette overgangen mellem uddannelse og erhvervsuddannelse og beskæftigelse

—	at kombinere fleksibilitet, herunder den øgede mobilitet, der kræves af de unge, og sikkerhed (»flexicurity«)

—	at fremme de unges iværksætterpotentiale og

—	om nødvendigt at fremme politikker, der giver de unge endnu en chance, som bringer dem tilbage på sporet med henblik på at opbygge deres humankapital for fremtiden

—	at forbedre levevilkårene i multikulturelle samfund ved at fremme de unges interkulturelle færdigheder

—	at fremme respekten for menneskerettighederne og værdier som tolerance, gensidig respekt, mangfoldighed, ligestilling og solidaritet og bekæmpe alle former for diskrimination

—	at forbedre de unges trivsel, hvilket indebærer at sætte dem i stand til at leve sundt

—	at fremme de unges kulturelle og kreative engagement

—	at støtte de unge ved at sikre en bedre forening af arbejdsliv, familieliv og privatliv, så de, hvis de ønsker det, kan stifte familie og deltage fuldt ud i uddannelse og erhvervsuddannelse eller træde ind i arbejdslivet samtidig

—	at forbedre de socioøkonomiske vilkår, som unge i ugunstigt stillede by- og landområder lever under.

Det er af største betydning at udvikle ungdomspolitikken på tværs af sektorerne og i nært samarbejde med de unge, de personer, som er aktive på ungdomsområdet, og ungdomsorganisationerne. Blandt andre forslag, der skal udvikles, bør de eksisterende instrumenter for den strukturerede dialog — som f.eks. formandskabets ungdomsarrangementer og den europæiske ungdomsuge — anvendes til at danne ramme for uformelle fora, som inddrager aktører fra Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets relaterede politikområder. Der bør sørges for, at repræsentanter for de unge lige fra begyndelsen inddrages i udviklingen og gennemførelsen af sådanne fora, idet der især bør tages hensyn til unge under dårlige sociale, kulturelle eller økonomiske forhold.

Der bør udarbejdes forslag til et styrket tværsektorielt samarbejde i Rådet og dets organer, som omfatter ungdomsområdet.

En regelmæssig europæisk ungdomsrapport om de unges situation i Europa vil kunne bidrage til at analysere og skærpe opmærksomheden omkring de unges bekymringer og livskvalitet samt udviklingen af ungdomspolitikkerne i Europa. Som led i den strukturerede dialog bør de unge yde et aktivt bidrag til rapporteringen. Rapporterne bør betragtes som synlige incitamenter til indledning af debatter i forhold til deres tematiske prioriteter.

For at undgå yderligere rapporteringsforpligtelser bør dette gøres ved at anvende de oplysninger, der er indsamlet gennem rapporteringsforløbet under den åbne koordinationsmetode, eventuelt suppleret med relevante data og strukturerede eksempler på god praksis fra medlemsstaterne, ungdomsorganisationerne og forskningsområdet.

For at forbedre kontinuiteten, sammenhængen og synligheden på ungdomsområdet bør samarbejdet mellem tre formandskaber på grundlag af 18-månedsprogrammerne udnyttes bedst muligt. I overensstemmelse med Rådets forretningsorden (6) vil dette indebære rettidigt samarbejde med de følgende tre formandskaber og Kommissionen, således at de tematiske prioriteter på grundlag af en dagsorden, der er vedtaget i Rådet, er klart fastlagt for de følgende tre år.

Formandskaberne bør især være opmærksomme på den indbyrdes forbindelse mellem de enkelte skridt i den strukturerede dialog med de unge og at sikre, at de spørgsmål, der drøftes med de unge, kan følges op.

Der bør på tværs af grænserne etableres en ramme, som kan lette udvekslingen af god praksis mellem lokale og regionale ungdomspolitiske aktører, med særlig vægt på »peer learning« i forbindelse med lokale gennemførelsesstrategier for den europæiske ungdomspagt. Resultaterne af en sådan udveksling bør gøres let tilgængelige for alle berørte parter, og de bør systematisk evalueres og udnyttes — også som led i ungdomsministrenes bidrag til at nå Lissabon-målene.

Udveksling af god praksis bør støttes af et sæt retningslinjer for planlægning, strukturering og evaluering. Det bør overvejes at udvikle en prisuddelingsordning for at skærpe opmærksomheden omkring fremragende eksempler på vellykket gennemførelse af lokale strategier og øge bevidstheden om det arbejde, der sker på ungdomsområdet i europæisk sammenhæng.

(1) Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om varetagelse af unges interesser i Europa — gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab (EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5).

(2) http://ec.europa.eu/dgs/policy_advisers/publications/index_fr.htm

(3) KOM(2007) 63 endelig.

(4) Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om gennemførelse af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker for at fremme aktivt europæisk medborgerskab (EUT C 297 af 7.12.2006, s. 6).

(5) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.

(6) EUT L 285 af 16.10.2006, s. 47.

22.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/28

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 93/42/EØF

(EØS-relevant tekst)

(Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet)

(2007/C 314/09)

Europæisk standardiseringsorganisation (1)	Standardens reference og titel (Referencedokument)	Reference for erstattet standard	Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) (Anm. 1)
CENELEC	EN 60118-13:1997 Høreapparater — Del 13: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Produktstandard for høreapparater (IEC 60118-13:1997)	INGEN	—
CENELEC	EN 60118-13:2005 Elektroakustik — Høreapparater — Del 13: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) (IEC 60118-13:2004)	EN 60118-13:1997 Anm. 2.1	1.2.2008
CENELEC	EN 60522:1999 Bestemmelse af den permanente filtrering i røntgenrør (IEC 60522:1999)	INGEN	—
CENELEC	EN 60580:2000 Elektromedicinsk udstyr — Dosimetre, bestrålingsflade (IEC 60580:2000)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-1:1990 Elektromedicinsk udstyr — Del 1: Generelle sikkerhedskrav (IEC 60601-1:1988)	INGEN	—
	tillæg A1:1993 til EN 60601-1:1990 (IEC 60601-1:1988/A1:1991)	Anm. 3	—
	tillæg A2:1995 til EN 60601-1:1990 (IEC 60601-1:1988/A2:1995)	Anm. 3	—
	tillæg A13:1996 til EN 60601-1:1990	Anm. 3	Udløbsdato (1.7.1996)
CENELEC	EN 60601-1-1:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 1-1: Almindelige sikkerhedskrav — Sideordnet standard: Sikkerhedskrav til elektromedicinske systemer (IEC 60601-1-1:2000)	EN 60601-1-1:1993 + A1:1996 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.12.2003)
CENELEC	EN 60601-1-2:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 1-2: Generelle sikkerhedskrav — Kollateral standard: Elektromagnetisk kompatibilitet — Bestemmelser og prøvninger (IEC 60601-1-2:2001)	EN 60601-1-2:1993 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.11.2004)
CENELEC	tillæg A1:2006 til EN 60601-1-2:2001 (IEC 60601-1-2:2001/A1:2004)		1.3.2009
CENELEC	EN 60601-1-3:1994 Elektromedicinsk udstyr — Del 1: Almindelige krav til sikkerhed — 3. Tillægsbestemmelser for strålingsbeskyttelse af diagnostisk røntgenudstyr (IEC 60601-1-3:1994)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-1-4:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 1-4: Almindelige krav til sikkerhed — Sideordnet standard: Sikkerhedskrav til programmerbare elektromedicinske systemer (IEC 60601-1-4:1996)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1999 til EN 60601-1-4:1996 (IEC 60601-1-4:1996/A1:1999)	Anm. 3	Udløbsdato (1.12.2002)
CENELEC	EN 60601-1-6:2004 Elektromedicinsk udstyr — Del 1-6: Almindelige krav til sikkerhed — Tillægsbestemmelser: Brugbarhed (IEC 60601-1-6:2004)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-1-8:2004 Elektromedicinsk udstyr — Del 1-8: Generelle sikkerhedskrav — Kollateral standard: Generelle krav, prøvninger og vejledninger for alarmsystemer i elektromedicinsk udstyr og elektromedicinske systemer (IEC 60601-1-8:2003)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2006 til EN 60601-1-8:2004 (IEC 60601-1-8:2003/A1:2006)	Anm. 3	Udløbsdato (1.1.2007)
CENELEC	EN 60601-2-1:1998 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-1: Særlige sikkerhedskrav til elektronacceleratorer i området 1 MeV til 50 MeV (IEC 60601-2-1:1998)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2002 til EN 60601-2-1:1998 (IEC 60601-2-1:1998/A1:2002)	Anm. 3	Udløbsdato (1.6.2005)
CENELEC	EN 60601-2-2:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-2: Særlige sikkerhedskrav til udstyr til højfrekvenskirugi (IEC 60601-2-2:1998)	EN 60601-2-2:1993 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.8.2003)
CENELEC	EN 60601-2-2:2007 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-1: Særlige sikkerhedskrav til Særlige sikkerhedskrav til udstyr til højfrekvenskirurgi (IEC 60601-2-2:2006)	EN 60601-2-2:2000 Anm. 2.1	1.10.2009
CENELEC	EN 60601-2-3:1993 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige sikkerhedskrav til udstyr til kortbølgeterapi (IEC 60601-2-3:1991)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1998 til EN 60601-2-3:1993 (IEC 60601-2-3:1991/A1:1998)	Anm. 3	Udløbsdato (1.7.2001)
CENELEC	EN 60601-2-4:2003 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-4: Særlige krav til sikkerhed af hjertedefibrillatorer (IEC 60601-2-4:2002)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-5:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-5: Særlige sikkerhedskrav til ultralydudstyr til fysioterapi (IEC 60601-2-5:2000)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-7:1998 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-7: Særlige sikkerhedskrav til højspændingsgeneratorer til røntgendiagnostik (IEC 60601-2-7:1998)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-8:1997 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige sikkerhedskrav til røntgenterapiudstyr fra 10 kV til 1 MV (IEC 60601-2-8:1987)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1997 til EN 60601-2-8:1997 (IEC 60601-2-8:1987/A1:1997)	Anm. 3	Udløbsdato (1.6.1998)
CENELEC	EN 60601-2-10:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-10: Særlige sikkerhedskrav til nerve- og muskelstimulatorer (IEC 60601-2-10:1987)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2001 til EN 60601-2-10:2000 (IEC 60601-2-10:1987/A1:2001)	Anm. 3	Udløbsdato (1.11.2004)
CENELEC	EN 60601-2-11:1997 Elektromedicinsk udstyr Del 2-11: Særlige sikkerhedskrav til terapiudstyr med gammakilder (IEC 60601-2-11:1997)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2004 til EN 60601-2-11:1997 (IEC 60601-2-11:1997/A1:2004)	Anm. 3	Udløbsdato (1.9.2007)
CENELEC	EN 60601-2-12:2006 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-12: Særlige sikkerhedskrav for lungeventilatorer — Ventilatorer til kritisk behandling (IEC 60601-2-12:2001)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-13:2006 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-13: Særlige krav til sikkerhed og væsentlige egenskaber for anæstesisystemer (IEC 60601-2-13:2003)	EN 740:1998 + A1:2004 + AC:1998 Anm. 2.3	—
CENELEC	tillæg A1:2007 til EN 60601-2-13:2006 (IEC 60601-2-13:2003/A1:2006)	Anm. 3	1.3.2010
CENELEC	EN 60601-2-16:1998 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-16: Særlige sikkerhedskrav til hæmodialyse, og hæmodiafiltrerings- og hæmofiltreringsudstyr (IEC 60601-2-16:1998)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-17:2004 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-17: Særlige krav til sikkerheden af automatisk styret afterloading-udstyr til braky-terapi (IEC 60601-2-17:2004)	EN 60601-2-17:1996 + A1:1996 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.3.2007)
CENELEC	EN 60601-2-18:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige krav til sikkerhed af udstyr til brug ved endoskopi (IEC 60601-2-18:1996)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2000 til EN 60601-2-18:1996 (IEC 60601-2-18:1996/A1:2000)	Anm. 3	Udløbsdato (1.8.2003)
CENELEC	EN 60601-2-19:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige krav til kuvøser (IEC 60601-2-19:1990)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1996 til EN 60601-2-19:1996 (IEC 60601-2-19:1990/A1:1996)	Anm. 3	Udløbsdato (13.6.1998)
CENELEC	EN 60601-2-20:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-20: Særlige krav til transportkuvøser (IEC 60601-2-20:1990 + A1:1996)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-21:1994 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige krav til strålevarmere til spædbørn (IEC 60601-2-21:1994)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1996 til EN 60601-2-21:1994 (IEC 60601-2-21:1994/A1:1996)	Anm. 3	Udløbsdato (13.6.1998)
CENELEC	EN 60601-2-22:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige sikkerhedskrav til diagnostisk og terapeutisk udstyr (IEC 60601-2-22:1995)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-23:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-23: Særlige sikkerhedskrav, herunder væsentlige funktionskrav, til transkutant partialtrykovervågningsudstyr (IEC 60601-2-23:1999)	EN 60601-2-23:1997 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.1.2003)
CENELEC	EN 60601-2-24:1998 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-24: Særlige sikkerhedskrav til infusionspumper og styreenheder (IEC 60601-2-24:1998)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-25:1995 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-25: Særlige sikkerhedskrav for elektrokardiografer (IEC 60601-2-25:1993)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1999 til EN 60601-2-25:1995 (IEC 60601-2-25:1993/A1:1999)	Anm. 3	Udløbsdato (1.5.2002)
CENELEC	EN 60601-2-26:2003 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-26: Særlige bestemmelser for elektroencefalografer (IEC 60601-2-26:2002)	EN 60601-2-26:1994 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.3.2006)
CENELEC	EN 60601-2-27:1994 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige sikkerhedskrav for udstyr til elektrokardiografisk overvågning (IEC 60601-2-27:1994)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-27:2006 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-27: Særlige sikkerhedskrav og essentielle egenskaber for udstyr til elektrokardiografisk overvågning (IEC 60601-2-27:2005)	EN 60601-2-27:1994 Anm. 2.1	1.11.2008
CENELEC	EN 60601-2-28:1993 Elektromedicinsk materiel — Del 2: Særlige sikkerhedskrav for røntgenkilder og røntgenrørsenheder til medicinsk diagnose (IEC 60601-2-28:1993)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-29:1999 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-29: Særlige sikkerhedskrav til simulatorer til stråleterapi (IEC 60601-2-29:1999)	EN 60601-2-29:1995 + A1:1996 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.4.2002)
CENELEC	EN 60601-2-30:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-30: Særlige sikkerhedskrav, herunder væsentlige krav til ydeevne til overvågningsudstyr for automatisk, periodisk, ikke-invasiv blodtryksovervågning (IEC 60601-2-30:1999)	EN 60601-2-30:1995 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.2.2003)
CENELEC	EN 60601-2-31:1995 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-31: Særlige sikkerhedskrav til udvendige pacemakere med indbygget strømforsyning (IEC 60601-2-31:1994)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:1998 til EN 60601-2-31:1995 (IEC 60601-2-31:1994/A1:1998)	Anm. 3	Udløbsdato (1.1.2001)
CENELEC	EN 60601-2-32:1994 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige krav til sikkerhed af tilbehør til røntgenudstyr (IEC 60601-2-32:1994)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-33:2002 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-33: Particular requirements for the safety of magnetic resonance equipment for medical diagnosis (IEC 60601-2-33:2002)	EN 60601-2-33:1995 + A11:1997 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.7.2005)
CENELEC	tillæg A1:2005 til EN 60601-2-33:2002 (IEC 60601-2-33:2002/A1:2005)	Anm. 3	1.11.2008
CENELEC	EN 60601-2-34:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-34: Særlige sikkerhedskrav, herunder væsentlige krav til ydeevne, til invasiv blodtryksovervågning (IEC 60601-2-34:2000)	EN 60601-2-34:1995 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.11.2003)
CENELEC	EN 60601-2-35:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige krav til tæpper, puder og madrasser anvendt til opvarmning i medicinsk brug (IEC 60601-2-35:1996)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-36:1997 Elektromedicinsk udstyr — Del 2: Særlige sikkerhedskrav. Ekstrakorporalt induceret lithotripsi (IEC 60601-2-36:1997)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-37:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-37: Særlige sikkerhedskrav til medicinsk ultralydsdiagnostisk- og overvågningsudstyr (IEC 60601-2-37:2001)	INGEN	—
	tillæg A1:2005 til EN 60601-2-37:2001 (IEC 60601-2-37:2001/A1:2004)	Anm. 3	1.1.2008
	tillæg A2:2005 til EN 60601-2-37:2001 (IEC 60601-2-37:2001/A2:2005)	Anm. 3	1.12.2008
CENELEC	EN 60601-2-38:1996 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-38: Særlige krav til elektrisk drevne hospitalssenge (IEC 60601-2-38:1996)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2000 til EN 60601-2-38:1996 (IEC 60601-2-38:1996/A1:1999)	Anm. 3	Udløbsdato (1.1.2003)
CENELEC	EN 60601-2-39:1999 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-39: Særlige sikkerhedskrav til peritonealt dialyseudstyr (IEC 60601-2-39:1999)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-40:1998 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-40: Særlige sikkerhedskrav til elektromyografer og evoked response-udstyr (IEC 60601-2-40:1998)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-41:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-41: Særlige sikkerhedskrav til belysning ved operationer og ved diagnose (IEC 60601-2-41:2000)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-43:2000 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-43: Særlige sikkerhedskrav til røntgenudstyr i henhold til interventionelle procedurer (IEC 60601-2-43:2000)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-44:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-44: Særlige sikkerhedskrav til CT-skannere (IEC 60601-2-44:2001)	EN 60601-2-44:1999 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.7.2004)
CENELEC	tillæg A1:2003 til EN 60601-2-44:2001 (IEC 60601-2-44:2001/A1:2002)	Anm. 3	Udløbsdato (1.12.2005)
CENELEC	EN 60601-2-45:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-45: Særlige sikkerhedskrav til røntgenudstyr samt røntgengenerator til mammografi og stereotaksitilsatse (IEC 60601-2-45:2001)	EN 60601-2-45:1998 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.7.2004)
CENELEC	EN 60601-2-46:1998 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-46: Særlige sikkerhedskrav til operationsborde (IEC 60601-2-46:1998)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-47:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-47: Særlige sikkerhedskrav og væsentlig ydelse af ambulatorie-elektrokardiografiske systemer (IEC 60601-2-47:2001)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-49:2001 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-49: Særlige sikkerhedskrav for multifunktions-overvågningsudstyr (IEC 60601-2-49:2001)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-50:2002 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-50: Særlige sikkerhedskrav til lysbehandlingsudstyr til spædbørn (IEC 60601-2-50:2000)	INGEN	—
CENELEC	EN 60601-2-51:2003 Elektromedicinsk udstyr — Del 2-51: Særlige sikkerhedskrav, inklusiv essentiel ydeevne, for optagende og analyserende enkeltkanals og multikanals elektrocardiografer (IEC 60601-2-51:2003)	INGEN	—
CENELEC	EN 60627:2001 Billeddiagnostisk røntgenudstyr — Karakteristika af rastre til almindelig brug og til mammografi (IEC 60627:2001)	INGEN	—
CENELEC	EN 60645-1:2001 Elektroakustik — Audiologisk ustyr — Del 1: Rentone audiometre (IEC 60645-1:2001)	EN 60645-1:1994 Anm. 2.1	Udløbsdato (1.10.2004)
CENELEC	EN 60645-2:1997 Audiometre. — Del 2: Udstyr til taleaudiometri (IEC 60645-2:1993)	INGEN	—
CENELEC	EN 60645-3:1995 Audiometre — Del 3: Auditive prøvningssignaler af kort varighed til audiometriske og neurotoologiske formål (IEC 60645-3:1994)	INGEN	—
CENELEC	EN 60645-4:1995 Audiometre — Del 4: Udstyr til udvidet højfrekvensaudiometri (IEC 60645-4:1994)	INGEN	—
CENELEC	EN 61217:1996 Strålingsbehandlingsudstyr — Koordinater, bevægelser og skalaer (IEC 61217:1996)	INGEN	—
CENELEC	tillæg A1:2001 til EN 61217:1996 (IEC 61217:1996/A1:2000)	Anm. 3	Udløbsdato (1.12.2003)
CENELEC	EN 61676:2002 Elektromedicinsk udstyr — Dosimetriske instrumenter til brug i ikke-invasiv måling af røntgenrørsspænding i diagnostisk radiologi (IEC 61676:2002)	INGEN	—
CENELEC	EN 62083:2001 Elektromedicinsk udstyr — Sikkerhedskrav til dosiplanlægningssystemer (IEC 62083:2000)	INGEN	—
CENELEC	EN 62220-1:2004 Elektromedicinsk udstyr — Digitale karakteristika af røntgenbilleddannende udstyr — Del 1: Bestemmelse af detektiv quantum-udbyttet (IEC 62220-1:2003)	INGEN	—

Amn. 1:

Sædvanligvis vil datoen for ophør af overenstemmelse være datoen for tilbagetrækning (»dow«), der er fastsat af den europæiske standardiserings organisation, men brugeres opmærksomhed henledes på, at dette i sjældne tilfælde ikke er tilfældet.

Amn. 2.1:

Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav.

Anm. 2.3:

Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter, der falder ind under den nye standards anvendelsesområde, medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. Formodningen om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav gælder fortsat for produkter, der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde.

Amn. 3:

Når det drejer sig om tillæg, er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, dennes eventuelt tidligere tillæg, og det nye kaldet tillæg. Den erstattede standard (kolonne 3) består derfor af EN CCCCC:YYYY og dennes eventuelt tidligere tillæg, men uden det nye tillæg. På den angivne dato ophører den erstattede standard med at vise overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivet.

Eksempel: For EN 60601-1:1990 gælder følgende:

CENELEC

EN 60601-1:1990

Elektromedicinsk udstyr

Del 1: Generelle sikkerhedskrav

(IEC 60601-1:1988)

[Referencestandarden er EN 60601-1:1990]

INGEN

[Der findes ikke en erstattet standard]

—

Tillæg A1:1993 til EN 60601-1:1990

(IEC 60601-1:1988/A1:1991)

(Referencestandarden er EN 60601-1:1990

+ A1:1993 til EN 60601-1:1990)

Note 3

(Den erstattede standard er EN 60601-1:1990)

—

Tillæg A2:1995 til EN 60601-1:1990

(IEC 60601-1:1988/A2:1995)

(Referencestandarden er EN 60601-1:1990

+ A1:1993 til EN 60601-1:1990

+ A2:1995 til EN 60601-1:1990)

Note 3

(Den erstattede standard er EN 60601-1:1990

+ A1:1993)

—

Tillæg A13:1996 til EN 60601-1:1990

(Referencestandarden er EN 60601-1:1990

+ A1:1993 til EN 60601-1:1990

+ A2:1995 til EN 60601-1:1990

+ A13:1996 til EN 60601-1:1990)

Note 3

(Den erstattede standard er EN 60601-1:1990

+ A1:1993

+ A2:1995)

Udløbsdato

(1.7.1996)

(1) CEN: rue de Stassart/De Stassartstraat 36, B — 1050 Bruxelles, tlf. (32-2) 550 08 11, fax (32-2) 550 08 19 (http://www.cenorm.be)

CENELEC: rue de Stassart/De Stassartstraat 35, B — 1050 Bruxelles, tlf. (32-2) 519 68 71, fax (32-2) 519 69 19 (http://www.cenelec.org)

ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia Antipolis, tlf. (33) 492 94 42 12, fax (33) 493 65 47 16 (http://www.etsi.org)

22.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/46

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 314/16)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»ARROZ DEL DELTA DEL EBRO« ELLER »ARRÒS DEL DELTA DE L'EBRE«

EF-nr.: ES/PDO/005/0336/11.03.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Subdirección General de Sistemas de Calidad Diferenciada. Dirección General de Alimentación. Secretaría General de Agricultura, Pesca y Alimentación del Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación

Adresse:

Paseo Infanta Isabel, 1

E-28071 Madrid

Tlf.

(34) 913 47 53 94

Fax

(34) 913 47 54 10

E-mail:

sgcaproagro@mapya.es

2. Sammenslutning:

Navn:

Consejo Regulador de la Indicación Geográfica Protegida «Arroz del Delta del Ebro»

Adresse:

C/Prim 92 de Amposta

E-43870 Amposta (Tarragona)

Tlf.

(34) 977 70 10 20 — 977 48 77 77

Fax

(34) 977 70 01 90 — 977 48 77 78

E-mail:

info@arrossaires.com

Sammensætning:

Producenter/forarbejdere ( X ) andet ( )

3. Produktets art:

Kategori: 1.6 — Korn

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006).

4.1. Navn: »Arroz del Delta del Ebro« eller »Arròs del Delta de l'Ebre«.

4.2. Beskrivelse: Hvid ris af arten Oryza sativa L. af sorterne »Bahía«, »Tebre«, »Sénia«, »Fonsa«, »Bomba« og »Montsianell«, handelsklasse »Ekstra«.

De mest dyrkede sorter er »Bahía«, »Sénia« og »Tebre«, der er meget lig hinanden med hensyn til egenskaber.

Særlige karakteristika for riskorn af hovedsorten (Bahía):

De forskellige sorters grundkarakteristika:

Alle disse sorter er kendetegnet ved ensartethed for kogningens og kornenes vedkommende og er velegnede til at indgå i det lokale køkken, da kornene i modsætning til andre ristyper, såsom langkornet ris, har en stor evne til at optage smag.

Sorterne har en høj stivelseskoncentration i kornets såkaldte »perleformede« midte, som er årsag til, at risen optager smag fra de øvrige ingredienser og farves.

Alle sorter, der beskyttes med BOB Arroz del Delta del Ebro, har ved afsendelsen karakteristika svarende til klassen »ekstra«, og kornene skal være sunde, uden svamp, råd, insekter og parasitter, rene, uden fremmed lugt og/eller smag, tørre, med et fugtighedsindhold på maksimalt 15 %, og uden rester af sølvhinder.

4.3. Geografisk område: Produktions- og forarbejdningsområdet for ris med den kommende BOB Arroz del Delta del Ebro er Ebro-deltaet, der udgør en del af distrikterne Baix Ebre og Montsià i Tarragona-provinsen.

Produktionsområdet omfatter arealer i kommunerne Deltebre og Sant Jaume d'Enveja og også arealer i Ebro-deltaet i kommunerne L'Aldea, Amposta, L'Ampolla, Camarles og Sant Carles de la Ràpita, der er egnede til ris dyrkning.

Forarbejdnings- og rensningsområdet omfatter de kommuner, der indgår i produktionsområdet indtil hovedvej 340, undtagen i kommunen Amposta, hvor grænsen går til motorvej A7. Risen består af de godkendte sorter og kommer fra bedrifter, som ligger i produktionsområdet og er opført i kontrolorganets register.

4.4. Bevis for oprindelse: Risen skal komme fra plantager, der er optaget i kontrolorganets register, og som er beliggende i produktionsområdet. Den skal være af de godkendte sorter. Den er underlagt et kontrolsystem svarende til betingelserne i varespecifikationen og oplagres og emballeres i virksomheder, der er opført i kontrolorganets register for emballerings- og afsætningsvirksomheder. Den ris, der opfylder kravene ved kontrollen igennem hele produktions- og pakningsprocessen og kravene ved de fysisk-kemiske og organoleptiske analyser, markedsføres med den beskyttede oprindelsesbetegnelse og etiket, kontroletiket eller eventuelt kvalitetsmærke, som er nummereret og udstedt af kontrolorganet.

4.5. Produktionsmetode: Risdyrkningen omfatter følgende faser: såning, spiring, skydning, strækning, aksdannelse, blomstring og modning af kornet.

Såningen finder sted fra midten af april til begyndelsen af maj, med 35-38 kg/jornal (160-175 kg/ha) uden »sammenpresning« og 45-50 kg/jornal (205-228 kg/ha) med »sammenpresning« og også afhængigt af sorterne, og markerne står derefter oversvømmede med 5-10 cm vand.

Spiringen sker efter 15-20 dage, og planten vokser sammen med ukrudt, alger og vild ris. Fra det tidspunkt foretages der en behandling med udvalgte herbicider for at udrydde denne uønskede vegetation, der ville konkurrere med planten. For vild ris foretages der, hvis forholdene er sådan, at den let kan vokse, inden såningen en behandling, som forhindrer dette.

Ud over den grundgødskning, der foretages før såningen, foretages der i juni en supplerende overfladegødskning med nitrogen.

Fra midten af juni til midten af juli foregår skydningen, og i denne fase forøges vandniveauet til 15-20 cm med en stadig fornyelse af vandet.

I begyndelsen af september sænkes vandniveauet, og der tages fat på høsten, som kan vare indtil de første ti dage i oktober. Høsten begynder, når kornet har den fornødne modningsgrad, som angivet af Consejo Regulador, og risen høstes ideelt, når kornet har en fugtighed på mellem 18 og 21 %.

Når risen er bragt i hus, og før den lagres i siloer, tørres kornet ved hjælp af specialtørremaskiner, indtil det har en fugtighed på maksimalt 14-15 %.

Mens risen er oplagret i siloerne inden forarbejdningen, indblæses der med mellemrum kølig luft med en temperatur på helst 5 °C (køleanlæg) eller rumtemperatur for at bevare risen i bedste stand.

Når risen skal forarbejdes, udtages den fra siloerne, og der foretages forinden en udskillelse af urenheder og skaller ved hjælp af stenkværne eller gummivalser. Derefter passerer risen skalbordssorterere, hvor korn, der fortsat har skal eller skaldele, udskilles, så de kan gennemgå en ny afskalningsproces.

Når skallen er fjernet, udgør de hele korn såkaldt afskallet ris eller »cargo«, undertiden også kaldet fuldkornsris. Når sølvhinden er fjernet, slibes risen ved anvendelse af slibesten og bliver dermed til hvid ris.

Derefter adskilles hele og brudte (halve) korn, kimen eller kimdele og andre biprodukter, og selve forarbejdningen er dermed afsluttet.

Den sidste operation består i udskillelse af korn med fejl (grønne eller røde) ved sortering efter farve. Der kan foretages en allersidste sortering (ved luftindsprøjtning og vibration) inden emballeringen.

Emballeringen foregår på automatiske anlæg i de forskellige typer emballage, der er godkendt for denne BOB. Hver emballage indeholder samme sort ris, af kvaliteten »ekstra«. For at garantere produktets sporbarhed skal emballagen følge alle kontrolforanstaltninger og krav i varespecifikationen.

4.6. Tilknytning:

Historisk:

Ris hørte oprindelig hjemme i Sydøstasien, det gamle Kina, hvorfra den for over 3 000 år siden bredte sig til resten af Asien og Mellemøsten. Senere kom den via Middelhavet til Spanien omkring det ottende århundrede under det muhamedanske herredømme, og den har fået sit nuværende navn fra det arabiske ord »al-ruzz«.

Dyrkningen af ris i området Delta del Ebro foregår på traditionel vis og hænger nøje sammen med den fysiske og geologiske dannelse og udvikling af Ebro-deltaet. De særlige karakteristika for dette område har medvirket til at udbrede kendskabet til og efterspørgslen efter denne ris hos forbrugerne, som hurtigt forbinder den med dens oprindelse.

Der er mange skrevne henvisninger til forbindelsen mellem den traditionelle risdyrkning og området Delta del Ebro. Bl.a. kan nævnes Geografía de Catalunya af Lluís Solé y Sabaris (1958), hvor det siges, at»i det 15. århundrede hører vi om nogle forsøg på risdyrkning i Delta del Ebro«, men den nåede først sit højeste i det 19. århundrede. I samme bog hedder det et andet sted »… i deltaet, der anvendtes til sæsongræsning for kvæg, kunne der takket være kanalen Canal de la Derecha, som anlagdes i Xerta i anden halvdel af det 19. århundrede, foretages oversvømmelser med ferskvand og indføres risdyrkning, som er blevet stadig mere udbredt, således at de saltholdige arealer er blevet afsaltet, og der samtidig er opnået en tilfredsstillende afgrøde«.

En af de tidligste henvisninger stammer fra 1697, hvor cisterciensermunke fra Benifassar-klostret, som ejede ejendomme i området, foretog et forsøg med risdyrkning i oversvømmelses- og tørvemoseområdet i Carrova. Trods gode resultater fortsatte risdyrkningen ikke i de følgende år, fordi der manglede et kanalsystem til oversvømmelse af arealerne.

Omkring 1857 kom vandet fra Canal de la Derecha til Amposta, og det blev muligt at dyrke ris i større udstrækning.

I 1872 påbegyndtes bygning af Canal de la Izquierda, som fuldførtes den 5. maj 1912. I 1907 dannede jordbesidderne i det nordlige delta eller delta izquierdo en Comunidad de Regantes-Sindicato Agrícola del Ebro (sammenslutning af ejere med vandingsret). De to kanaler gjorde det muligt at omdanne området til et landbrugsområde med en stor forøgelse af risdyrkningsarealet.

Naturmæssigt:

— Højde- og jordbundsforhold:

Udviklingen af risdyrkning i Ebro-deltaet hænger sammen med både klima- og jordbundsforholdene og grundvandets saltholdighed og niveau. Deltaet er et meget fladt område. 60 % af arealet ligger mindre end en meter over havet (enkelte steder er der arealer, som ligger under havets overflade); 30 % af arealet har en højde på mellem en og to meter, og kun 10 % har en højde på over to meter.

Jordarealerne er dannet ved aflejringer, og der er en meget udtalt lagdeling, hvorfor det er vanskeligt at udpege en bestemt karakteristisk jordtype for deltaet som helhed. Overfladejorden har en floddyndtekstur af forskellig dybde. Den er velegnet til dyrkning, og dannelsen af den hænger nøje sammen med vandingen og opfyldningen. De højeste områder har en jordbund med en ret fin tekstur.

I de laveste områder mærkes påvirkningen fra havet. Når det stormer, aflejrer havet enorme mængder sand over flodens aflejringer. Undersøgelser har vist, at der i disse områder findes fine dyndlag mellem meget større sandlag med en gennemgående ensartet tekstur og mættet med meget saltholdigt grundvand. I områder med dårlig dræning eller stadige lateralinfiltrationer er der opsamlet organisk materiale, så der er dannet betydelige mængder tørv. Mellem den højtliggende, lavtliggende og tørveholdige jord findes resten, som udgør et større areal. Jorden her er en blanding af ler, dynd og sand i varierende forhold afhængigt af afstanden til floden og havets nærhed.

— Klima:

Deltaet ligger i et klimatisk område, hvor påvirkningen fra Middelhavet er altdominerende. Meteorologisk set kan klimaet betragtes som et maritimt Middelhavsklima, dvs. varmt og tørt. Vintrene er milde uden for store kuldegrader, med lidt nedbør og for luftstrømmenes vedkommende dominerende tørre vinde fra N-NV. Somrene er varme, med subtropiske temperaturer, rolige atmosfæriske forhold, vedholdende tørke og fugtige vinde fra S-SØ. Nedbøren er ikke overvældende stor, og den er uregelmæssig og har tendens til at være koncentreret i overgangssæsonerne (efterår og forår). Luftfugtigheden er betydelig hele året.

— Hydrografi:

Områdets hydrografi begrænser sig til Ebro-floden. Det forhold, at vandet til overrisling udelukkende kommer fra Ebro, spiller en afgørende rolle for produktionens ensartethed og samtidig for dens forskellighed i forhold til produktionen i andre områder. Overrislingsvandet er af meget god kvalitet, bl.a. takket være den ringe koncentration af befolkning og industri ved Ebro-flodens bredder. Vandingskanalerne og -nettene forvaltes af de respektive vandingsforeninger (Comunidades de Regantes og Sindicatos de Riego).

Afslutningsvis og sammenfattende kan det siges, at produktets karakteristika er ensartede med hensyn til kvalitet, eftersom der nok er en hovedsort, men de forskellige sorter med undtagelse af »Bomba« frembyder ensartede karakteristika for slutproduktets vedkommende. Variation skyldes ikke udelukkende sorten, men også det geografiske område, miljøforholdene, klimaet, vandet og modningsprocessen, og som helhed kan det siges, at der er stor ensartethed i hele området.

De særlige naturforhold i området har indflydelse på risens karakteristika. Klima- og jordbundsforholdene, saltholdigheden og den høje grundvandsstand bevirker, at ris er den eneste afgrøde, der dyrkes i området. Markerne i deltaet er meget velegnede til dyrkning af ris og giver nogle af de højeste udbytter i verden med deres beliggenhed ved 40° nordlig bredde og isotermen 19 °C.

Risen fra dette område er i høj grad værdsat af forbrugerne på grund af dens perlemorshvide farve, dens smag og dens tekstur, som hænger sammen med karakteristikaene for sorterne og det geografiske område, hvor de dyrkes. Den værdsættes også for sine egenskaber ved tilberedning med en klæbrighed på 7,3 og en vandoptagelse på 1,93 g vand pr. g ris og dens deraf følgende høje evne til at optage smag i de forskellige retter, den anvendes til.

4.7. Kontrolorgan:

Navn:

Calitax

Adresse:

Tuset, 10

E-08006 Barcelona

Tlf.

(34) 932 17 27 03

Fax

(34) 932 18 51 95

E-mail:

—

Kontrolorganet opfylder ifølge de ansvarlige myndigheder standard EN-45011.

4.8. Mærkning: Etiketterne, kontroletiketterne og generelt kvalitetsmærkerne nummereres og udstedes af kontrolorganet og påsættes af registrerede virksomheder således, at de ikke vil kunne anvendes igen.

Obligatorisk angivelse på disse: Denominación de Origen Protegida »Arroz del Delta del Ebro« eller »Arròs del Delta de l'Ebre«, nummer og oplysninger som fastlagt i den relevante lovgivning.

(1) (g vand/g ris).

(2) ifølge skala: 9 = meget god; 7 = god; 5 = normal; 3 = mangelfuld.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 314

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	50. årgang 22. december 2007

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Rådet
2007/C 314/01	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 25. maj 2007Skabelse af lige muligheder for alle unge — fuld deltagelse i samfundet	1

	HENSTILLINGER
	Rådet
2007/C 314/02	Rådets henstilling af 6. december 2007 om håndbogen for politi og sikkerhedsmyndigheder vedrørende samarbejde ved større arrangementer med en international dimension	4

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2007/C 314/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4848 — Basell/Lyondell) ( 1 )	22

2007/C 314/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4860 — HRE/DEPFA) ( 1 )	22

2007/C 314/05	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4969 — DZ Equity Partner/Welle Holding/PAIDI Möbel) ( 1 )	23

2007/C 314/06	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4806 — DSB/First/Öresundståg) ( 1 )	23

	V Udtalelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Kommissionen
2007/C 314/11	GR-Elliniko: Ruteflyvning — Udbud af kontrakter om ruteflyvning på tre ruter, hvor der er pålagt forpligtelse til offentlig tjeneste, udstedt af Den Hellenske Republik i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d) i forordning (EØF) nr. 2408/92	37

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2007/C 314/12	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4959 — Goldman Sachs/MatlinPatterson/Bankenservice Kassel) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	40

2007/C 314/13	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4986 — EQT V/Securitas Direct) ( 1 )	41

	ØVRIGE RETSAKTER
	Rådet
2007/C 314/14	Bekendtgørelse til de personer, grupper og enheder, der er medtaget på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (jf. bilaget til Rådets afgørelse 2007/871/FUSP af 20. december 2007)	42

	Kommissionen
2007/C 314/15	Offentliggørelse af ansøgning om annullering i henhold til artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	44

2007/C 314/16	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	46

	Berigtigelser
2007/C 314/17	Berigtigelse til indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende posten som medlem af det videnskabelige udvalg i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) (EUT C 307 af 18.12.2007)	52

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Rådet
2007/C 314/07	Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 25. maj 2007 om de fremtidige perspektiver for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område	24

	Kommissionen
2007/C 314/08	Euroens vekselkurs	27

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2007/C 314/09	Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 93/42/EØF ( 1 )	28

2007/C 314/10	Frankrigs ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem Ajaccio, Bastia, Calvi og Figari på den ene side og Marseille, Nice og Paris (Orly) på den anden ( 1 )	36

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,438
JPY	japanske yen	163,27
DKK	danske kroner	7,4624
GBP	pund sterling	0,7236
SEK	svenske kroner	9,4453
CHF	schweiziske franc	1,6612
ISK	islandske kroner	91,73
NOK	norske kroner	8,034
BGN	bulgarske lev	1,9558
CYP	cypriotiske pund	0,585274
CZK	tjekkiske koruna	26,448
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	254,04
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6968
MTL	maltesiske lira	0,4293
PLN	polske zloty	3,625
RON	rumænske lei	3,4965
SKK	slovakiske koruna	33,599
TRY	tyrkiske lira	1,7172
AUD	australske dollar	1,6613
CAD	canadiske dollar	1,4356
HKD	hongkongske dollar	11,2184
NZD	newzealandske dollar	1,8786
SGD	singaporeanske dollar	2,0935
KRW	sydkoreanske won	1 352,58
ZAR	sydafrikanske rand	10,1045
CNY	kinesiske renminbi yuan	10,5975
HRK	kroatiske kuna	7,306
IDR	indonesiske rupiah	13 556,75
MYR	malaysiske ringgit	4,8166
PHP	filippinske pesos	59,619
RUB	russiske rubler	35,563
THB	thailandske bath	43,62


	(1) EØS-relevant tekst