ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 259

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

50. årgang
31. oktober 2007


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Revisionsretten

2007/C 259/01

Revisionsrettens årsberetning om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter i regnskabsåret 2006, med Kommissionens svar

1

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Revisionsretten

31.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 259/1


Image

I medfør af artikel 248, stk. 1 og 4, i EF-traktaten og artikel 116 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond

vedtog Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber på mødet den 27. september 2007

Årsberetningen om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter i regnskabsåret 2006

Beretningen, med Kommissionens svar til Rettens bemærkninger, er sendt til dechargemyndigheden og til de øvrige institutioner.

(2007/C 259/01)

 


Årsberetning om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter

INDHOLD

1-5

Indledning

6-11

Kapitel I — Gennemførelsen af 6., 7., 8. og 9. EUF

6-8

Finansiel gennemførelse

9

Godkendelse af 10. EUF

10-11

Kommissionens årsberetning om den finansielle forvaltning af EUF

12-55

Kapitel II — Revisionserklæring om EUF

I-VI

Revisionsrettens erklæring om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) for regnskabsåret 2006

12-55

Oplysninger til underbygning af revisionserklæringen

12-13

Revisionens omfang og art

14-18

Regnskabernes rigtighed

19-55

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

RETTENS BEMÆRKNINGER

KOMMISSIONENS SVAR

INDLEDNING

1.

Retsgrundlaget for De Europæiske Udviklingsfonde (EUF) er de internationale konventioner eller aftaler (1), som Den Europæiske Unions medlemsstater har indgået med en række stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), og Rådets afgørelser om associering af oversøiske lande og territorier (OLT).

2.

Kommissionen er sammen med AVS-staterne ansvarlig for forvaltningen af hovedparten af EUF's udgifter. EUF's investeringsfacilitet har Den Europæiske Investeringsbank (2) (EIB) siden 1. april 2003 været eneansvarlig for forvaltningen af. Denne facilitet er hverken omfattet af Rettens revisionserklæring eller Europa-Parlamentets dechargeprocedure (3)  (4).

3.

Bortset fra midlerne til de instrumenter, der nu forvaltes af EIB alene, var den finansielle tildeling til hver enkelt af de fire EUF, der var under gennemførelse i 2006, primært fordelt på følgende områder:

a)

programmerbar bistand (5), der finansierer gennemførelsen af udviklingsprojekter (ca. 50 % af tildelingerne)

b)

programmerbar bistand (5) til budgetstøtte til modtagerstaterne (knap 25 % af tildelingerne)

c)

ikke-programmerbar bistand til særlige samarbejdsområder som for eksempel humanitær bistand og katastrofebistand, eksportindtægtsstøtte (Stabex og Sysmin eller — i dag — FLEX) eller finansieringsbidrag, som for eksempel risikovillig kapital (6) og støtte til gældslettelse (lidt over 25 % af tildelingerne).

4.

Efter programmeringsfasen frigøres EUF's midler i to tempi. Efter at Kommissionen har modtaget en anmodning fra en AVS-stat, vedtager den i egenskab af ledende anvisningsberettiget finansieringsafgørelser (der bogføres som finansielle forpligtelser) efter samstemmende udtalelse fra EUF-Udvalget (7) (der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne). Dernæst fastsætter Kommissionen og AVS-staten bestemmelserne om, hvordan den nationale anvisningsberettigede (8) i det pågældende land skal gennemføre disse afgørelser, inden for rammerne af finansieringsaftalerne, eller om, hvordan Kommissionen selv direkte skal gennemføre dem. Den nationale anvisningsberettigede indgår kontrakter (der bogføres som specifikke retlige forpligtelser) og anviser betalinger. Kommissionen kontrollerer disse anvisninger og foretager betalingerne i overensstemmelse med procedurerne for gennemførelsen af EUF.

5.

Budgetstøtten indgår ikke i denne forvaltningsordning. Kommissionen er her den eneste anvisningsberettigede. Finansieringsaftalerne er retlige forpligtelser og giver anledning til betalinger uden indgåelse af specifikke retlige forpligtelser. Efter at have sikret sig, at Cotonou-aftalens og finansieringsaftalens betingelser er opfyldt, foretager Kommissionen en første overførsel af midler til modtagerlandenes budgetter. Når midlerne er overført, indgår de i AVS-staternes budgetter, og de anvendes og revideres i henhold til modtagerlandenes egne love og procedurer. Sammen med de vigtigste andre internationale bidragydere vurderer Kommissionen forbedringerne af den offentlige finansforvaltning i disse lande og resultaterne heraf i form af mindskelse af fattigdommen. Kommissionen sikrer sig, at betingelserne i finansieringsaftalen er opfyldt, før den udbetaler efterfølgende trancher.

KAPITEL I — GENNEMFØRELSEN AF 6., 7., 8. OG 9. EUF

Finansiel gennemførelse

6.

I 2006 blev 6., 7., 8. og 9. EUF gennemført sideløbende. Der kan indgås forpligtelser for den enkelte EUF i en femårsperiode, men der er ikke nogen tidsfrist for at afholde betalinger. 21 år efter at 6. EUF trådte i kraft, besluttede EUF's anvisningsberettigede at afvikle fonden den 31. juli 2006. På afviklingstidspunktet var der udbetalt 7 339 millioner euro, dvs. 99,3 % af de 7 391 millioner euro, der var afsat til projekter. Restbeløbet på 52 millioner euro blev overført til 9. EUF.

7.

Tabel 1 og 2 viser den kumulative udnyttelse af EUF's midler og den finansielle gennemførelse. Figur I og II viser de kumulative midler og afgørelser fordelt på bistandsområder. I 2006 androg de specifikke forpligtelser eksklusive annulleringer 3 073 millioner euro mod 2 652 millioner euro i 2005. Nettobetalingerne (9) androg 2 762 millioner euro, mod 2 489 millioner euro året før. Udbetalingsgraden — udtrykt som forholdet mellem nettobetalinger og nye finansielle forpligtelser — var 102 %, mod 82 % året før, hvad der er udtryk for, at udbetalingerne steg i 2006. Uudnyttede forpligtelser lå stabilt på 10 300 millioner euro, eller 25 % af de samlede midler, der var indgået forpligtelser for.

6.-7.

Kommissionen har på linje med Monterrey- og Paris-dagsordnerne gjort en betydelig indsats for at øge bistanden og gøre den mere effektiv. 2006 var et vældigt godt år for gennemførelsen af EUF med rekord mange kontrakter og betalinger, en væsentlig reduktion af gamle og sovende forpligtelser, afvikling af 6. EUF og fremskridt i retning af afvikling af 7. EUF med tiden. Målet er at få disponeret over alle 9. EUF's ressourcer inden udgangen af 2007, hvilket skulle give et beløb på 10,5 mia. EUR til gennemførelse i 2005-2007, og det er det højeste niveau overhovedet i EUF's historie.

På kvalitetssiden indførte Kommissionen i 2006 100 % dækning fra kvalitetssikringsgruppens side af EUF-finansieringsforslag i både identifikations- og vurderingsfaserne. Resultatorienterede tilsynsførende overvågede over 1 000 EUF-projekter og fandt i almindelighed, at projekterne gav de forventede eller bedre resultater. Der blev gennemført 13 evalueringer af bistand til AVS-staterne, og resultaterne heraf vil blive indarbejdet i programmeringsprocessen og udformningen af fremtidige programmer.

Kommissionen vil arbejde videre på at forbedre gennemførelsen af EUF og følge op på Rettens henstillinger i denne forbindelse.

8.

Betalingerne i sektorerne for uddannelse, sundhed, vand og basal sanitet androg 836 millioner euro i 2006, dvs. 29 % af de samlede udgifter. Med 663 millioner euro (23 %) i 2006 er også transport-, kommunikations- og energisektorerne modtagere af store EUF-midler. To andre stadigt voksende finansielle instrumenter er ikke-øremærket direkte budgetstøtte og sektorbestemte støtteprogrammer, med samlede afholdte udgifter i 2006 på 638 millioner euro (23 %). Kommissionen har fastsat frister for en gradvis afvikling af Stabex-instrumentet, hvor indgåelsen af kontrakter og de deraf følgende betalinger skal være afsluttet ved udgangen af henholdsvis 2008 og 2010.

Tabel 1 — Den kumulative udnyttelse af EUF's midler pr. 31. december 2006

(millioner euro)

 

Stillingen pr. udgangen af 2005

Budgetgennemførelsen regnskabsåret 2006

Stillingen pr. udgangen af 2006

Samlet beløb

Udnyttelsesgrad (11)

6. EUF

7. EUF

8. EUF

9. EUF

Samlet beløb

6. EUF

7. EUF

8. EUF

9. EUF

Samlet beløb

Udnyttelsesgrad (11)

A —

MIDLER  (10)

44 455,0

 

–76,1

– 126,7

– 265,3

621,7

153,7

7 338,7

10 654,9

11 050,3

15 564,6

44 608,6

 

B —

UDNYTTELSE

 

1. Finansielle forpligtelser

38 727,3

87,1 %

–76,1

– 126,7

– 265,3

3 186,7

2 718,7

7 338,7

10 654,9

11 050,3

12 402,0

41 445,9

92,9 %

 

2. Specifikke retlige forpligtelser

32 965,3

74,2 %

–38,3

–6,3

202,5

2 914,8

3 072,6

7 338,7

10 522,7

10 449,6

7 726,9

36 037,9

80,8 %

 

3. Betalinger  (11)

28 402,7

63,9 %

5,0

159,2

736,8

1 860,9

2 761,9

7 338,7

10 244,1

9 122,0

4 459,9

31 164,7

69,9 %

C —

Udestående betalinger (B1-B3)

10 324,5

23,2 %

 

 

 

 

 

0,0

410,8

1 928,3

7 942,1

10 281,3

23,0 %

D —

Disponibelt beløb (A-B1)

5 727,7

12,9 %

 

 

 

 

 

0,0

0,0

0,0

3 162,6

3 162,7

7,1 %

Kilde: Revisionsretten på grundlag af EUF's beretninger om den økonomiske forvaltning og årsopgørelserne pr. 31. december 2006.

Tabel 2 — Finansiel gennemførelse i regnskabsårene 2002-2006

(millioner euro)

 

2002

2003

2004

2005

2006

1. Finansielle forpligtelser

1 768,4

3 395,8

2 375,2

3 035,1

2 718,7

2. Specifikke retlige forpligtelser

2 142,9

2 742,7

2 746,3

2 652,0

3 072,6

3. Betalinger

1 852,7

2 179,5

2 197,8

2 489,1

2 761,9

Kilde: Revisionsretten på grundlag af EUF's beretninger om den økonomiske forvaltning og årsopgørelserne pr. 31. december 2006.

Godkendelse af 10. EUF

9.

Omfanget af EF's bistand til AVS-staterne inden for rammerne af AVS-EF-partnerskabsaftalen er for perioden 2008-2013 fastsat til 21 966 millioner euro. Dermed udviser 10. EUF en stigning på 62 % i forhold til 9. EUF. Som det fremgår af Kommissionens årsberetning om den finansielle forvaltning af den 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) i 2006 (12), kan eventuelle forsinkelser af ratificeringen af 10. EUF og af vedtagelsen af den finansforordning, der skal finde anvendelse, ud over fristen den 1. januar 2008 indebære en alvorlig risiko for, at godkendelsen af nye foranstaltninger i AVS-staterne bliver forsinket, hvad der vil kunne indvirke på kontinuiteten i de EUF-finansierede aktiviteter (13).

9.

Kommissionen er allerede opmærksom på den risiko, som Retten peger på. Som eksempel kan nævnes, at budgetstøtteprogrammerne for visse lande, som udløber i 2008, er blevet forlænget på basis af disponible midler fra 9. EUF.

Kommissionens årsberetning om den finansielle forvaltning af EUF

10.

I henhold til finansforordningen for den 9. EUF (14) skal Kommissionen hvert år forelægge en beretning om den finansielle forvaltning af EUF. Retten gennemgik denne beretning for at vurdere, om den giver en pålidelig redegørelse for gennemførelsen af målene, den finansielle situation og begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på årets aktiviteter. Rettens gennemgang omfattede efterprøvelse af de fremlagte finansielle datas pålidelighed samt opfølgning på Rettens tidligere bemærkninger og dechargemyndighedens anbefalinger.

11.

Beretningen om den finansielle forvaltning giver en pålidelig redegørelse for gennemførelsen af målene, den finansielle situation og begivenheder, der har haft væsentlig indflydelse på de aktiviteter, der har fundet sted i 2006. Men de fremlagte oplysninger om Stabex er upålidelige, især på grund af det komplekse system til gennemførelse af foranstaltningen. Samarbejdskontoret EuropeAid (herefter: »EuropeAid«) er klar over dette og har planer om en revision af Stabex-midlerne i 2007.

KAPITEL II — REVISIONSERKLÆRING OM EUF

Revisionsrettens erklæring om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) for regnskabsåret 2006

I.

Den Europæiske Revisionsret (Retten) har revideret 6., 7., 8. og 9. EUF's regnskaber og de underliggende transaktioner for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2006. Disse regnskaber omfatter årsopgørelserne, beretningerne om den økonomiske forvaltning og de årsopgørelser og oplysninger, der forelægges af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (15). I henhold til de finansielle bestemmelser skal Retten afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for så vidt angår den del af EUF's midler, som Kommissionen står for den økonomiske forvaltning af (16). Retten har revideret regnskaberne i overensstemmelse med de retningslinjer og standarder, der er fastlagt for dens revision. Disse er udarbejdet på grundlag af de almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder og tilpasset, så der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med EUF. Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for at afgive følgende erklæring.

II.

Det er Rettens opfattelse, at beretningerne om den økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2006 og årsopgørelserne pr. 31. december 2006 giver et retvisende billede af 6., 7., 8. og 9. EUF's indtægter og udgifter i regnskabsåret og af deres finansielle stilling ved regnskabsårets udgang.

Uden at der dermed tages forbehold i ovenstående revisionserklæring, skal Retten gøre opmærksom på:

a)

at Kommissionen endnu ikke har påvist validiteten af de antagelser, der ligger til grund for skønnet over hensættelser til imødegåelse af endnu ikke modtagne fakturaer

b)

den for høje ansættelse af garantibeløbet i noterne til årsopgørelserne.

III.

Ud fra resultaterne af sin revision mener Retten, at når der ses bort fra det forhold, der påpeges i punkt IV, er de transaktioner, der ligger til grund for regnskabsårets indtægter, tildelinger, forpligtelser og betalinger, som helhed betragtet lovlige og formelt rigtige.

IV.

Rettens revision afslørede en væsentlig forekomst af fejl, der indvirkede på de underliggende transaktioner, som delegationerne havde godkendt.

V.

For så vidt angår budgetstøtte, og uden at der i øvrigt dermed tages forbehold i ovenstående revisionserklæring, viste Rettens revision, at Kommissionens afgørelser om udbetalinger ikke formelt og struktureret nok viser, at der er overensstemmelse med Cotonou-aftalen.

VI.

Selv om Kommissionen har gjort fremskridt med sine overvågnings- og kontrolsystemer, viser Rettens revision, at nogle af systemerne bør forbedres, og at der bør udvikles en samlet kontrolstrategi, så det sikres, at overvågnings- og kontrolaktiviteterne gennemføres mere produktivt og effektivt. Retten noterer sig, at Kommissionen tager fat på mange af de emner, Retten tager op i sine beretninger, og den glæder sig over, at Kommissionen reagerer så positivt på dens anbefalinger.

27. september 2007

Hubert WEBER

Formand

Den Europæiske Revisionsret

12, rue Alcide De Gasperi, L-1615 Luxembourg

Oplysninger til underbygning af revisionserklæringen

Revisionens omfang og art

12.

Rettens formål med det revisionsarbejde, den udfører med henblik på at kunne afgive erklæring om EUF-regnskabernes rigtighed, er at skaffe sig tilstrækkelig sikkerhed til, at den kan drage en konklusion om, i hvor høj grad alle EUF's indtægter, udgifter, aktiver og passiver er registreret korrekt, og om årsregnskabet giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Bemærkningerne i revisionserklæringens punkt II om regnskabernes rigtighed er baseret på revision af de konsoliderede årsopgørelser (17) og den konsoliderede beretning om den økonomiske forvaltning af 6., 7., 8. og 9. EUF (18). Revisionen omfattede en række revisionshandlinger, hvis sigte det var på grundlag af test at efterprøve dokumentationen for såvel beløb som forhold. Den omfattede en vurdering af de anvendte regnskabsprincipper, af væsentlige skøn foretaget af ledelsen og af den samlede opstilling af det konsoliderede regnskab.

13.

Bemærkningerne om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i revisionserklæringens punkt III-V er baseret på:

a)

en evaluering af overvågnings- og kontrolsystemerne i EuropeAids centrale tjenestegrene og i fem delegationer (i Cameroun, Gabon, Jamaica, Mozambique og Sierra Leone), som dækkede otte lande

b)

revision i hver enkelt af de besøgte delegationer af en stikprøve af transaktioner, der var udvalgt på statistisk grundlag, og som dækkede alle områder undtagen budgetstøtte. Retten reviderede i alt 78 betalinger og 18 specifikke retlige forpligtelser. Denne proces omfattede undersøgelser på stedet af 21 projekter vedrørende 57 transaktioner

c)

revision af budgetstøtten til to af de besøgte lande (Mozambique og Sierra Leone)

d)

revision af 12 betalinger og to specifikke retlige forpligtelser, der var godkendt af EuropeAids centrale tjenestegrene

e)

revision af 40 transaktioner, som EuropeAids centrale tjenestegrene allerede havde foretaget efterfølgende kontrol af

f)

gennemgang af den årlige aktivitetsrapport og erklæring fra generaldirektøren for EuropeAid og proceduren for udarbejdelsen af dem.

Regnskabernes rigtighed

14.

Dette er andet år, hvor Kommissionen har skullet udarbejde EUF-årsopgørelserne efter periodiseringsprincipperne.

15.

EUF's overgang til det regnskabssystem, Kommissionen allerede bruger til registrering af budgetudgifter, blev udsat fra begyndelsen af 2007 til begyndelsen af 2008, for at give EuropeAid mulighed for at gøre sit regnskabssystem kompatibelt med ABAC, det regnskabssystem, Kommissionen anvender til det almindelige regnskab. Med udsættelsen blev der også taget højde for de tekniske og organisatoriske problemer, der måtte opstå, når der tages et nyt system i brug i alle AVS-delegationerne. Det regnskabssystem, der bruges i dag, har ikke alle de funktioner, som en produktiv og effektiv rapportering af økonomiske oplysninger efter periodiseringsprincippet kræver. Regnskabsoplysningerne skal derfor hvert år justeres manuelt efter periodiseringsprincippet, hvad der gør regnskabskontrollen mindre effektiv. Desuden muliggør regnskabssystemet ikke en særskilt angivelse af den finansielle indvirkning af udsving i valutakurserne, og oplysningen kan heller ikke udtrækkes manuelt (19).

15.

Problemerne med regnskabssystemet (OLAS) forventes løst med indførelsen af ABAC FED i 2008.

Justeringerne efter periodiseringsprincippet af kasseregnskabsdataene sker manuelt med brug af aggregerede tal fra det aktuelle regnskabssystem, og registreringen sker derfor under samme kontrol som kasseregnskabsoplysningerne.

Det nye ABAC-system vil gøre det muligt at identificere den finansielle indvirkning af udsving i valutakurserne.

Antallet af kontrakter i lokal valuta anses ikke for at være af betydning set i relation til det samlede antal indgåede kontrakter. Kommissionen mener derfor ikke, at disse potentielle valutakursudsving har betydning for regnskabet som helhed.

16.

I aktivitetsrapporten for 2005 gav generaldirektøren for budget udtryk for et forbehold foranlediget af, at der ikke er adgang til det nye regnskabssystem, fordi det gør det vanskeligere at gennemføre kontroller og dermed kan bevirke, at EUF's regnskab ikke fremstår rigtigt. Selv om det nye regnskabssystem stadig ikke er implementeret og regnskabsopstillingen stadig kræver manuelle korrektioner, trak generaldirektøren for budget sit forbehold tilbage i aktivitetsrapporten for 2006.

16.

Det forbehold, der for første gang blev taget i aktivitetsrapporten for 2004, blev opretholdt i 2005 foranlediget af tvivl om, hvorvidt det lokale it-system (OLAS) ville være i stand til at producere et første sæt helt periodiserede regnskaber. Der blev desuden indført yderligere datakvalitetskontrolmekanismer i årsafslutningsperioden, og Revisionsretten afgav en positiv revisionserklæring om regnskaberne for 2005.

17.

Årsopgørelserne omfatter en hensættelse til imødegåelse af omkostninger, der er påløbet i den periode, rapporten dækker, men som der pr. årets udgang ikke var modtaget fakturaer for. Hensættelsen, hvis omfang er skønnet statistisk på grundlag af en række antagelser, er på 1 924 millioner euro svarende til 92 % af de samlede passiver. Kommissionen har ikke dokumenteret validiteten af de antagelser, skønnet bygger på.

17.

Det statistiske grundlag for denne henlæggelse er hypotesen om, at omkostningerne i forbindelse med igangværende kontrakter er lineære igennem successive regnskabsår. Kommissionens antagelser må siges at holde stik, fordi den globale gennemførelsessats for kontrakterne (83 %) har været konstant igennem de forskellige regnskabsår. Det vil desuden blive kontrolleret på mellemlang sigt. Der er endvidere foretaget en afpudsning og forbedringer på grundlag af henstillinger fra et internationalt revisionsfirma.

18.

Indlæsningsfejl (20) indvirker på pålideligheden af en række oplysninger, der bruges ved udarbejdelsen af årsregnskabet, navnlig vedrørende garantier. Garantierne anført i note 1.12 til årsopgørelserne andrager i alt 723 millioner euro pr. udgangen af 2006. Rettens revision viste dog både, at nogle eksisterende bankgarantier ikke var registreret, og at nogle registrerede garantier allerede var udløbet eller var blevet frigivet. Nettoeffekten af disse fejl skønnes at være, at beløbet er ansat 5,8 % for højt. Retten noterer sig, at Kommissionen bestræber sig meget på at forbedre registreringen af garantier.

18.

Igennem 2006 har Kommissionen gjort sig store bestræbelser på at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som indlæses i regnskabssystemet. Ved den årlige regnskabsafslutning er der foretaget yderligere kontrol med henblik på opstillingen af årsregnskaberne. Indvirkningen på årsregnskaberne er derfor begrænset og anses ikke for at være af betydning.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Substansrevision af transaktioner

Forpligtelser

19.

I henhold til Cotonou-aftalen (21) skal finansieringsaftalen udarbejdes mellem Kommissionen og den eller de berørte AVS-stater senest 60 dage efter, at Kommissionen har truffet afgørelse. Rettens revision viste, at mange finansieringsaftaler ikke var undertegnet af modtagerlandet inden for denne frist.

19.

Kommissionen og modtagerlandene har ikke brudt 60-dagesreglen i Cotonou-aftalen, da denne regel gælder udarbejdelsen af finansieringsaftaler og ikke deres undertegnelse. Fristen for undertegnelse af finansieringsaftaler er den 31. december i år n+1 (artikel 54, stk. 2, i finansforordningen for 9. EUF). Kommissionen er faktisk i næsten alle tilfælde påpasselig med ikke blot at udarbejde finansieringsaftaler inden for 60 dage efter Kommissionens afgørelse men også at få dem undertegnet.

20.

Retten konstaterede en række fejl i specifikke retlige forpligtelser vedrørende en FN-organisations overholdelse af udbudsbestemmelserne om offentlighed og dokumentation og vedrørende de bankgarantier, der efter bestemmelserne skal stilles vedrørende kontrakter (4 fejl, som indvirker på 4 af de 78 reviderede transaktioner).

20.

Tre tilfælde vedrørte forlængelse af garantier for kontrakter, der stod for at blive afsluttet, og restrisikoen var derfor ubetydelig.

I det sidste tilfælde reguleres forbindelserne mellem Kommissionen og De Forenede Nationer ved en rammeaftale (FAFA), som indeholder særlige procedurebestemmelser.

Betalinger vedrørende projekter

21.

Rettens revision af betalinger anvist af EuropeAids centrale tjenestegrene afslørede ingen fejl.

22.

Rettens revision af betalinger anvist af delegationer viste en væsentlig forekomst af fejl (12 fejl, som indvirker på 10 af de 78 reviderede transaktioner), som indvirker på beløbet for de reviderede underliggende transaktioner, og hovedsagelig vedrører:

udgifternes støtteberettigelse: betalinger afholdt uden for den tilladte periode, betaling af moms og anvendelse af uhensigtsmæssige udbudsprocedurer (3 fejl, som indvirker på 3 af de 78 reviderede transaktioner)

betaling af forkerte beløb, navnlig på grund af regnefejl, men i nogle tilfælde, fordi der var anmeldt mængder uden bund i virkeligheden (6 fejl, som indvirker på 6 af de 78 reviderede transaktioner)

omkostninger uden de nødvendige bilag (3 fejl, som indvirker på 3 af de 78 reviderede transaktioner).

22.

De fleste fejl, som Retten har påvist, vedrører betalinger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne og forskrifterne, enten på grundlag af en revisionsrapport eller en opgørelse fra hovedkontrahenten under overholdelse af de almindelige forskrifter. Desuden attesterer revisionsrapporten de pågældende analyserede projekt-/kontraktudgifters lovlighed og formelle rigtighed.

En transaktion er af Retten blevet betegnet som en fejl med den begrundelse, at revisionsrapporten ikke forelå ved afregningen af forskuddet. De andre fejl er regnefejl uden større betydning.

23.

De fleste fejl skyldes, at de tilsynsførendes eller revisorernes kontrol var utilstrækkelig (jf. punkt 32 og 36). Resten af fejlene er tegn på svagheder ved nogle kontroller, delegationerne udførte, før betalingerne blev anvist (jf. punkt 34). Nogle fejl i forskudsbetalinger vil formodentlig blive korrigeret ved en efterfølgende eller den endelige betaling. Trods de allerede omtalte mangler ville planlagte revisioner måske have afsløret og korrigeret nogle andre fejl. Restfejlene er stadig væsentlige uanset sådanne eventuelle fremtidige korrektioner.

23.

De fleste tilfælde, som fremhæves, vedrører betalinger foretaget på basis af revisionsrapporter og hovedkontrahentens opgørelser, som vil kunne korrigeres senere ved de endelige betalinger.

Kommissionen skønner, at fejlniveauet i de andre tilfælde er uden større betydning.

24.

Rettens revision viste også andre tilbagevendende fejl, som kan indvirke på beløbet for de underliggende transaktioner. Det drejede sig navnlig om overholdelse af bestemmelserne om eksterne revisioner og bilag (6 fejl, som indvirker på 6 af de 78 reviderede transaktioner). Retten påviste også fejl, som ikke indvirker på de underliggende transaktioners beløb, som f.eks. at kontraktændringer er blevet anvendt for tidligt, og at den finansielle støtte fra EUF ikke er blevet synliggjort (12 fejl, som indvirker på 12 af de 78 reviderede transaktioner).

24.

Kommissionen bestræber sig på at gennemføre udviklingsbistanden på en effektiv måde under overholdelse af formalia og under hensyntagen til forholdene i marken.

Budgetstøtte

25.

I henhold til Cotonou-aftalen skal der kun ydes budgetstøtte, såfremt forvaltningen af de offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv (22). Kommissionen fortolker denne betingelse dynamisk (23). Den mener, at de svagheder, som indvirker på forvaltningen af de offentlige finanser på det tidspunkt, hvor finansieringsafgørelsen træffes, ikke er til hinder for lanceringen af et budgetstøtteprogram, hvis viljen til reformer er der, og hvis reformerne bedømmes til at være tilfredsstillende.

26.

Rettens revision i Sierra Leone viste, at Kommissionen ikke kan godtgøre, at den har efterlevet ovennævnte bestemmelser i Cotonou-aftalen, navnlig i betragtning af dens »dynamiske fortolkning«. Kommissionen har tendens til at træffe afgørelse om udbetalinger på grundlag af indikatorer, der tentativt forudsiger fremtidige fremskridt. Det er tvivlsomt, om disse forudsigelser er helt pålidelige. I øvrigt gør de indikatorer, der er udformet til måling af fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser, det ikke i alle tilfælde muligt klart at påvise fremskridt. Nogle af de oplysninger, der blev brugt til at holde fremskridtene op imod den fælles handlingsplan, var overdrevent optimistiske, og de data, der blev lagt til grund, var ikke blevet kontrolleret godt nok, navnlig i lyset af, at der ikke blev aflagt offentlige regnskaber. Da Rettens revision fandt sted (24), var der ikke offentliggjort statslige regnskaber siden regnskaberne for regnskabsåret 2001. Gennemsigtighed og ansvarlighed lader sig ikke bevise, hvis der ikke i rette tid aflægges årsregnskab, idet årsregnskabet bidrager afgørende til forvaltningen af de offentlige udgifter. Det er derfor ikke sikret, at Cotonou-aftalen bliver overholdt.

26.

Opstilling af statslige regnskaber er et af kendetegnene ved et robust system til forvaltning af de offentlige finanser (PFM). Der træffes afgørelse om udbetaling af den faste rate inden for rammerne af en alsidig overvågning, som består i en resultatvurdering (dvs. kontrol på basis af de generelle betingelser i finansieringsaftalen med en vurdering på grundlag af rapporter fra regeringen og andre offentlige instanser) og diverse analyser inden for det overordnede system til forvaltning af de offentlige finanser (25). Regeringen forelægger hvert år donorerne en situationsrapport for at orientere dem om fremskridt med gennemførelsen af PFM-reformer. Kommissionen gør brug af alle andre oplysninger til at bedømme den seneste relevante udvikling i PFM-reformerne, inden der træffes afgørelse om udbetaling.

Afgørelsen om udbetaling af den faste rate baseredes på i) oplysninger om opstillingen af de statslige regnskaber, som forekom realistiske på tidspunktet og ii) en vurdering af fremskridt med resten af reformprogrammet.

MDBS-donorernes (Multi Donor Budget Support) dialog om og opfølgning af spørgsmålet om opstilling af statslige regnskaber har givet visse resultater. I juni 2007 blev forsinkelserne med de endelige statslige regnskaber endelig indhentet.

Under hensyntagen til resultaterne med styrkelse af Sierra Leones PFM-system og den udtømmende analyse, som delegationen har foretaget, skønner Kommissionen, at den har undersøgt de disponible oplysninger tilstrækkeligt grundigt og har handlet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Cotonou-aftalen.

27.

Rettens revision i Mozambique gav bevis for, at delegationens overvågning af implementeringen af reformerne af forvaltningen af de offentlige finanser er af god standard. Finansieringsaftalen viser rimelig klart sammenhængen mellem de påpegede svagheder ved forvaltningen af de offentlige finanser, de gennemførte eller planlagte foranstaltninger og betingelserne for udbetaling af finansiel EUF-bistand. Men den viser ikke tilstrækkelig formaliseret og struktureret, at modtagerlandet har et langsigtet reformprogram, der egner sig til at tage fat på alle de væsentlige svagheder ved forvaltningen af de offentlige finanser. De præstationsindikatorer, der bruges, giver ikke mulighed for en fuldstændig vurdering af, hvor effektive reformerne af systemet til forvaltning af de offentlige finanser er. I øvrigt blev der ikke lagt vægt nok på korruptionsbekæmpelse. Kontakten og dialogen mellem bidragyderne, herunder Kommissionen, og det overordnede revisionsorgan er blevet bedre på det sidste. Kontakten til Europa-Parlamentet havde ikke udviklet sig tilsvarende, selv om det ville have været hensigtsmæssigt.

27.

De PFM-indikatorer, som udviklingspartnerne, også EF, har benyttet i forbindelse med PRBS, skal i hovedsagen muliggøre tilsyn med, hvilken retning PFM-reformen tager og i hvilket omfang, og de er derfor for det meste procesindikatorer.

Kommissionen mener, at der i finansieringsaftalen redegøres i tilstrækkeligt detaljeret form for reformprogrammet til at afhjælpe PFM-svagheder, men Kommissionen erkender, at med en udbredt anvendelse af PEFA-vurderingsredskabet vil analysen af PFM blive mere formaliseret og bedre struktureret.

Hvad angår spørgsmålet om fokus på korruption, har den resultatvurderingsramme (PAF), som alle de 19 deltagende donorer benytter, på det seneste omfattet 3 indikatorer vedrørende korruption. Da spørgsmål vedrørende korruption i øvrigt skal ses i en meget bredere kontekst og ikke kun vedrører budgetstøtte, men også er relevant for al udviklingsbistand, beskæftiger EF sig i sit udviklingsprogram også med retslige anliggender med opmærksomheden mere rettet mod korruption.

Aktivitetsrapporten fra generaldirektøren for EuropeAid

28.

Aktivitetsrapporten fra generaldirektøren for EuropeAid fremlægger de politiske resultater, kvaliteten af tjenestegrenenes forvaltning og de vigtigste kontrolresultater. Den afspejler også Kommissionens opfølgning på Revisionsrettens, den interne revisionstjenestes (IAS's) og EuropeAids interne revisionsfunktions (IAC's) anbefalinger.

29.

Generaldirektøren for EuropeAid erklærede, at han havde fået rimelig sikkerhed for, at kontrolprocedurerne gav den nødvendige garanti for, at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige. Rettens revision viser imidlertid, at fejlfrekvensen bør nedbringes ved, at overvågnings- og kontrolsystemerne styrkes.

29.

Det eksisterende overvågnings- og kontrolsystem har gjort, at generaldirektøren kan give en rimelig garanti for, at EuropeAids transaktioner i 2006 er lovlige og formelt rigtige.

Kommissionen er helt enig i, at der endnu er plads til forbedringer.

Overvågnings- og kontrolsystemerne

Samlet kontrolstrategi

30.

Mange aktører udfører talrige kontroller for at sikre, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige. Støttemodtagere, tilsynsførende, AVS-stater, delegationer og EuropeAids centrale tjenestegrene udfører kontroller af transaktionerne, før de bliver godkendt. Efterfølgende kommer delegationernes, EuropeAids centrale tjenestegrenes og den interne revisionsfunktions (IAC's) overvågning og efterprøvelse. Som understreget af Retten ved flere lejligheder (26) har EuropeAid stadig ikke udviklet en samlet kontrolstrategi med henblik på at sikre en produktiv og effektiv implementering af disse forskellige kontrolaktiviteter. EuropeAid agter at udarbejde denne kontrolstrategi i 2007.

30.

Kommissionens tjenestegrene er helt klar over, at der er behov for at have og anvende en kontrolstrategi, som er omkostningseffektiv. I den anvendte kontrolstrategi indgår der således revisions-, evaluerings-, vurderings-, overvågnings- og tilsynsaktiviteter.

Der blev således som anbefalet i Rettens udtalelse nr. 2/2004 og efter principperne i denne udtalelse foretaget en mangelvurdering i juli 2005, som blev fulgt op af en bredt anlagt handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, som Kommissionen vedtog i januar 2006.

Støttemodtagere

31.

Små enheder, som forvalter programoverslag (27), og de partnere, som aftalerne om tilskud er indgået med, har enkle kontrolsystemer, og de har ikke altid et hensigtsmæssigt regnskabssystem til registrering af projektudgifter.

31.

Ifølge den praktiske vejledning i programoverslag skal de organisationer, som forvalter programmer, have et egnet regnskabssystem til at registrere udgifter og adskille opgaverne mellem regnskabsføreren og den anvisningsberettigede. Der tilrettelægges regelmæssig træning for at styrke forvaltningskapaciteten.

Tilsynsførende

32.

I forbindelse med store kontrakter om bygge-og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser udpeges der en ekstern tilsynsførende til at lede og/eller overvåge udførelsen af opgaven. Rettens revision har vist, at kvaliteten af de tilsynsførendes kontroller er meget varierende (jf. punkt 23).

32.

Den eksisterende overvågningsordning i bygge- og anlægskontrakterne udgør en integrerende del af kontrolsystemet og følger reglerne i de generelle forskrifter (afgørelse 3/90). Kommissionen har i væsentlig grad forbedret systemet på den måde, at den tilskynder til, at udformningen og overvågningen af bygge- og anlægsarbejder varetages af samme enhed. De tilsynsførendes opgørelser kontrolleres af delegationerne. Opgørelserne bliver desuden først endelige og kan korrigeres ved den endelige overtagelse.

AVS-stater

33.

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at få udvidet kapaciteten i de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger med tilbud om faglig bistand, udstyr og videreuddannelse, for at de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger skulle kunne kontrollere EUF's udgifter effektivt. Resultaterne svinger, navnlig fordi AVS-staterne ikke har engageret sig nok i sagen. Det betyder, at mange delegationer kun i begrænset omfang kan forlade sig på de kontroller, de nationale anvisningsberettigedes forvaltninger udfører, hvad der giver en større arbejdsbyrde.

33.

Der tilrettelægges regelmæssigt uddannelseskurser i AVS-staterne til at styrke forvaltningskapaciteten. Der blev afholdt 21 kurser i 2006 om EUF's finansielle procedurer og kontraktindgåelsesprocedurer.

Delegationerne

34.

Den enkelte betaling anvises efter en procedure med tjeklister over de kontroller, der skal gennemføres, og godkendelse fra fem forskellige personer. En del af de fejl, som Retten afdækkede, burde have været afsløret og korrigeret på dette stadium (jf. punkt 23), hvad der viser, at der er svagheder ved kvaliteten af nogle af de kontroller, der er udført. Forholdet forværres af, at der ikke er delegationspersonale nok i marken til at overvåge de tilsynsførendes arbejde.

34.

Kommissionen har som Retten nævner organiseret finansielle kredsløb og brugen af standard-tjeklister for hver transaktion. Det bidrager til en harmonisering og en forbedring af delegationernes kontrol ved efterprøvning af betalingstransaktioner.

Dekoncentrationen af forvaltningen af bistand skal medvirke til, at delegationen gør sig mere gældende i marken.

35.

Revisioner af udgifterne, som for det meste udføres af private revisionsfirmaer, er et centralt element i Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer. De udføres normalt ved udgangen af en forpligtelses implementeringsperiode med henblik på afvikling af udgiftsforpligtelser og afslutning af projekter. De skal ikke munde ud i en vurdering af systemerne, og de bidrager ikke til at forebygge systematiske fejl. Desuden var det i den oprindelige årlige revisionsplan for 2006 planlagt, at delegationerne skulle iværksætte 649 revisioner (28), men da det kom til stykket, bestilte delegationerne væsentlig færre revisioner end planlagt (29), til dels fordi de kun har begrænset kapacitet til at iværksætte revisioner og følge op på dem.

35.

Ekstern revision er en af komponenterne i EuropeAids interne kontrolsystem som led i en række efterprøvninger af transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.

Hvor det er nødvendigt iværksættes revisionerne på et tidligt stadium i projektgennemførelsen for at skaffe oplysninger om, hvordan kontraktpartnernes forvaltnings- og kontrolsystem fungerer.

Blandt de trufne foranstaltninger kan nævnes det nyformulerede mandat og dertil hørende vejledning, som burde få positive virkninger med hensyn til en rettidig gennemførelse af den årlige revisionsplan.

36.

De revisioner, delegationerne foranstalter, udføres ikke på grundlag af standardrevisionsmandater med klart udstukne revisionsmål og væsentlighedsbetragtninger. Kvaliteten af de eksterne revisioner er derfor uens, og udformningen af revisionsberetningernes erklæring og supplerende oplysninger varierer meget. Det begrænser den sikkerhed, som denne potentielt rige kilde kan bidrage med til den samlede kontrolstruktur.

36.

De elementer, som Retten nævner, udgør allerede en del af de standardrevisionsteknikker og -metoder, som anvendes af revisionsfirmaer, der foretager revision af eksterne bistandoperationer.

EuropeAid har indført standardrevisionsmandater med klart udstukne revisionsmål og væsentlighedsbetragtninger. Konklusionerne harmoniseres dermed bedre og hjælper til at optimere dette kontrolredskabs bidrag.

EuropeAids centrale tjenestegrenes overvågning

37.

EuropeAids centrale tjenestegrenes overvågning af gennemførelsen af EUF omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, herunder risikoanalyse, gennemgang af beretningerne om forvaltningen, undersøgelse af en stikprøve af beretninger om ekstern revision og analyse af den ledelsesinformation, der ligger i regnskabssystemet.

38.

EuropeAid har inkorporeret risikostyring i proceduren for udarbejdelse af den årlige forvaltningsplan (AMP) for at påvise risici på et stade, hvor der kan træffes forebyggende foranstaltninger. Der er oprettet et risikoregister, der omfatter en handlingsplan til forebyggelse af kendte risici. Det overvåges og ajourføres jævnlig. Men risikostyringen på delegationsniveau foretages ofte på en formel måde, hvilket begrænser dens bidrag til EuropeAids risikoanalyse. Det er en selvevaluering baseret på forlods definerede risici, som ikke udføres på grundlag af samarbejde, og som der ikke følges op på med vedtagelse af en handlingsplan.

38.

Delegationerne foretager en årlig risikoselvevaluering på basis af en harmoniseret og målrettet metode, ved hvilken man kan fastslå større risici og tilsvarende afhjælpende foranstaltninger i relation til målene i den årlige forvaltningsplan (AMP), såvel som konsolidering af resultaterne på centralt plan. Hvert af de geografiske direktorater modtager resultaterne af denne evaluering.

I instrukserne til udarbejdelsen af EuropeAids årlige forvaltningsplan for 2007 angives det udtrykkeligt, at der skal tages hensyn til resultaterne af den sidste risikoanalyse i delegationerne (som er vedlagt instrukserne).

Delegationerne vil blive opfordret til at varetage risikostyringen på et samarbejdsgrundlag.

39.

Risikoen for ikke-støtteberettigede projektudgifter anses for væsentlig. Den handling, der er udarbejdet til imødegåelse af denne risiko, er koncentreret om aktiviteter, der er udformet til at afsløre forekomster af ikke-støtteberettigede udgifter, herunder eksterne revisioner. Handlingen omfatter slet ikke aktiviteter, som kan reducere eller udelukke ikke-støtteberettigede udgifter. Alligevel noterer Retten sig, at der med denne handlingsplan tages hensyn til EuropeAids samlede formaliserede kontrolstrategi.

39.

Den årlige risikoselvvurdering er en risikovurdering på højt niveau, som supplerer andre og mere detaljerede risikoanalyser, der foretages f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige revisionsplan (AAP). Den fokuserer på den tilbageværende risiko under hensyntagen til de allerede eksisterende kontrolmekanismer og andre afbødende foranstaltninger.

Der fokuseres hovedsagelig på anliggender, som indvirker på forvaltningen i almindelighed af den eksterne bistand, herunder delegationerne. EuropeAid skal formalisere den overordnede kontrolstrategi inden udgangen af 2007.

40.

Det væsentligste redskab til overvågning af delegationerne er de rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR), som delegationerne hvert halve år udarbejder om forvaltningen. De er en tilbagevendende informationskilde, som de dekoncentrerede delegationer kan bruge til at sende EuropeAids centrale tjenestegrene de vigtigste oplysninger om deres interne struktur, projektgennemførelse og eksterne revisioner. EAMR-modellerne er ganske vist blevet forbedret i 2006, men Rettens revision viste, at delegationernes rapporteringspraksis ikke er konsekvent, og kun giver begrænsede oplysninger om resultaterne af de eksterne revisioner og opfølgningen på dem.

40.

Overvågningen af delegationernes dekoncentrerede forvaltning omfatter en lang række aktiviteter og redskaber, herunder EAMR (rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande), i hvilke delegationerne rapporterer tilbage til de centrale tjenestegrene om gennemførelsen af den årlige revisionsplan. Delegationerne opfordres også til at fremhæve nøgleelementer vedrørende transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, særlig når det gælder anliggender, som berører mere end et enkelt projekt og er af almindelig interesse for de centrale tjenestegrene. EAMR er dog ikke et redskab til at foretage en komplet analyse af alle konstateringer i alle revisionsrapporterne, som indgår i løbet af rapporteringsperioden.

41.

Som Retten allerede har påpeget i sine to seneste årsberetninger, er der ingen centraliseret ledelsesinformation om dækningen og resultaterne af revisioner iværksat på initiativ af delegationerne. Det betyder, at disse revisioner giver meget mindre sikkerhed, end de kunne have givet, hvis der havde være indført et solidt ledelsesinformationssystem. Der er ganske vist udviklet et it-redskab, CRIS-Audit, til overvågning af revisioner og analyse af revisionsresultaterne, men det leverer stadig ikke de forventede resultater, fordi det ikke er fuldt udviklet, og de nødvendige data ikke indlæses i systemet. Der er planlagt en ændring af CRIS-Audit, men den prioriteres ikke højt i dag.

41.

EuropeAid har udviklet passende redskaber til at foretage disse revisioner, idet flere andre mekanismer bidrager til kvalitetskontrol af dem og til konsolidering og brug af systemrevisionsresultaterne.

Planlægningen og opfølgningen af revisionsresultaterne varetages i begge tilfælde af de anvisningsberettigede tjenestegrene i Bruxelles eller i delegationerne.

EuropeAid agter at forbedre CRIS-Audit yderligere på basis af de indhøstede erfaringer som et supplerende redskab til det aktuelle system.

42.

I 2006 tog man fat på en første gennemgang af en stikprøve af revisionsberetninger, men stikprøven er ikke repræsentativ, og gennemgangen fandt sted længe efter, at beretningerne blev udarbejdet. Kvalitetskontrollen af de revisioner, delegationerne foranstalter, er endnu ikke tilstrækkelig. Derfor vil konklusionerne i en eventuel feedback-rapport måske ikke være helt relevante, og de vil næppe føre til afdækning af særlig vigtige forhold.

42.

Efter et pilotprojekt i 2006 vil kvalitetskontrollen af revisioner blive styrket i løbet af 2007 efter en mere systemisk metode.

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol

43.

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol omfatter kontrolbesøg, hvor det efterprøves, hvordan delegationernes interne kontrolsystemer fungerer, efterfølgende kontroller og eksterne revisioner iværksat på initiativ af EuropeAids centrale tjenestegrene.

44.

I 2006 aflagde EuropeAids centrale tjenestegrene to kontrolbesøg i delegationer, som omfattede en undersøgelse af, hvordan overvågnings- og kontolsystemerne var opbygget og fungerede. Kontrolbesøgene var veltilrettelagt og resulterede i praktiske anbefalinger til forbedringer af kontrolsystemerne. EuropeAid er i færd med at udvikle en standardmetodologi for disse kontrolbesøg. Selv om Retten i årsberetningen for regnskabsåret 2005 (30) anbefalede, at der blev aflagt flere kontrolbesøg end i 2005 (31), blev der aflagt færre, og langt færre end oprindelig planlagt (32).

44.

Kommissionen har undersøgt, om delegationerne fungerer godt, og om de har kapacitet til at varetage en dekoncentreret forvaltning af projekterne. 2006/07 er at betragte som en overgangsperiode, hvor der er foretaget målrettede kontrolbesøg, hvis positive aspekter fremhæves af Retten. Der vil blive fastlagt en standardmetodologi, nu hvor dekoncentrationen fungerer efter hensigten.

45.

EuropeAid har gennemgået en række aspekter ved sit system til efterfølgende kontrol af transaktioner. Kontrollernes dækning blev reduceret, og deres omfang udvidet lidt. Aspekter vedrørende retlige forpligtelser og detaljerede bilag for udgifter vedrørende arbejdsprogrammer ligger imidlertid stadig uden for kontrollens omfang. Kontrollerne vedrørende 2006 blev udført rettidigt og registreret med et netop indført system, hvad der var en væsentlig forbedring i forhold til i 2005. Som nævnt i årsberetningen for regnskabsåret 2005 (30) er det begrænset, hvor meget den efterfølgende kontrol af transaktioner kan bidrage til den samlede sikkerhed, for så vidt angår systemerne og procedurerne samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Rettens revision af en stikprøve af transaktioner, der var kontrolleret efterfølgende, viste også, at kontrollerne, i nogle tilfælde, ikke havde været ordentligt dokumenteret, og at nogle fejl ikke var blevet afsløret.

45.

En vurdering af tilbageværende risiko og samspil med andre komponenter i kontrolsystemet skal begge ligge til grund for oprettelsen af et transaktionsbaseret system for efterfølgende kontrol og definitionen af dets komponenter. Transaktionsbaseret efterfølgende kontrol giver en ekstra sikkerhed for vurderingen af de elementer, som er genstand for en sådan kontrol.

Kontrollen omfatter betalinger, tilbagesøgninger og afvikling af forfinansieringstransaktioner foretaget af Kommissionen. De juridiske forpligtelser overses imidlertid ikke, da alle disse transaktioner foregår inden for rammerne af den kontrakt, som begge parter har underskrevet. Undersøgelsen af hver transaktion indebærer, at der skal foretages en systematisk kontrol af de gældende kontraktbetingelser.

Håndbogen i transaktionsbaseret efterfølgende kontrol angiver klart, hvilken dokumentation der er påkrævet for hver udvalgt transaktionstype.

46.

Revisioner iværksat på initiativ af EuropeAids centrale tjenestegrene underkastes en streng kvalitetskontrol, og resultaterne af beretningerne undersøges og sammenholdes for at blive anvendt til metodologiske forbedringer og indkredsning af problemstillinger, der kan være af betydning også ud over det reviderede projekt. Disse revisioner afslører en fejlfrekvens, som svarer til Rettens revisionsresultater. Da der ikke foreligger dokumentation for den risikoanalyse, som har dannet grundlag for udtagningen af projekter til revision, kan EuropeAid imidlertid ikke påvise, at det har udtaget alle egnede emner til revision.

46.

Den årlige revisionsplan ledsages af et notat pr. direktorat med en beskrivelse af kriterierne for udvælgelse af revisionsemner samt resultaterne af analysen.

Kommissionen bestræber sig på at forbedre dokumentationen af risikoanalysen, men egentlig viser resultaterne af de eksterne revisioner, særlig risikobaserede, at dette kontrolredskab er effektivt med hensyn til afsløring af fejl og bekræfter gyldigheden af de risikokriterier, der er benyttet ved udarbejdelsen af den årlige revisionsplan.

47.

De revisionsmandater, der i dag udstikker rammerne for de eksterne revisioner, der iværksættes på initiativ af EuropeAids centrale tjenestegrene, inddrager ikke væsentlighedsbetragtninger og giver ikke vejledning i stikprøveudtagning. Det kan medføre, at ens fejl behandles forskelligt, og at der opstår en forventningskløft mellem tilrettelæggerne og brugerne af resultaterne af revisionen. Mange af de revisioner, der blev afsluttet i 2006, havde et lovlig begrænset omfang. Der er for nylig blevet vedtaget nye standardmandater for sådanne revisioner.

47.

De revisionsfirmaer, som EuropeAid arbejder sammen med, anvender internationale revisionsstandarder. Det nye mandat definerer klart væsentlighedskriteriet.

De begrænsninger af revisionens omfang, som Retten peger på, var sager med projekter, som var underkastet en risikoanalyse, og de udgør ofte en del af en tidligere årlig revisionsplan. En af de mulige konsekvenser af et risikovurderet program er, at resultaterne kan indikere en begrænsning af revisionens omfang. Opgavestyringen tilfaldt desuden ofte de centrale tjenestegrene i afventning af den komplette etablering af revisionsfunktionen i delegationen.

Intern revision

48.

EuropeAids interne revisionsfunktions (IAC's) primære formål er at vurdere og evaluere det interne kontrolsystem. IAC udfører sin opgave effektivt. I 2006 afsluttede IAC revisioner af EuropeAids risikostyringssystem og af procedurerne for køb af varer og tjenesteydelser. Desuden gennemførtes der en opfølgning på kontrolsystemsrevisioner i tre delegationer (33). IAC's konklusioner stemmer generelt overens med Rettens revisionsresultater.

49.

Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS) foretog en vurdering af EuropeAids interne revisionsfunktions selvevaluering. Den samlede konklusion var positiv, men IAS fremsatte en række anbefalinger vedrørende de ansattes kvalifikationer og uddannelse, kvalitetssikring, dokumentation af planlægning og revisionsarbejde samt IAC's funktion som bidragyder til et effektivt etikprogram.

50.

IAS fulgte op på en dybtgående revision gennemført i 2003 for at undersøge, hvor langt EuropeAid var nået med at implementere anbefalingerne herfra, og konkluderede, at de fleste af anbefalingerne var blevet implementeret, og at man var i gang med at gennemføre resten af dem.

51.

IAS udførte også revision af implementeringen af den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA), som EuropeAid og ECHO har indgået med De Forenede Nationer (FN). Betalinger afholdt i 2006 til FN-organisationer andrager 4,8 % af de samlede udgifter. Den samlede konklusion på revisionen er, at implementeringen af kontrolmekanismerne både på projekt- og på FN-organisations-niveau bør gøres mere effektiv og føres videre, men det anerkendes, at der er sket fremskridt, og at de fleste af de relevante emner tages op til behandling. En institutionel gennemgang af FN-organer, som blev iværksat på initiativ af EuropeAid, og som var udformet til at vurdere, om de strategier og procedurer, der er indført, ruster disse organer godt nok til at fungere som tilsynsførende med EUF's midler, konkluderede, at de interne kontrolsystemer i tre tilfælde ud af ti kunne bedømmes som generelt tilfredsstillende. For de øvrige organisationers vedkommende måtte undersøgelsen af nogle afgrænsede aspekter udsættes, fordi der manglede nogle relevante oplysninger, da evalueringen fandt sted. Kommissionen arbejder for tiden på at nå til enighed med FN om mandater for efterprøvelsesarbejde.

51.

EuropeAid har udarbejdet et udkast til mandat (de såkaldte »Common Guidelines«) efter det tredje årlige møde i FN-EF-arbejdsgruppen om rammeaftalen for finansiering og administration mellem EU og FN (FAFA) (jf. de operationelle konklusioner af dette møde i april 2006). Dette udkast blev først forelagt FN i september 2006. Der er forhandlinger i gang med FN om fire emner med udspring i de foreslåede retningslinjer.

Konklusioner og anbefalinger

52.

Rettens revision afslørede en væsentlig forekomst af fejl, der indvirker på beløbene for de underliggende transaktioner, delegationerne har godkendt, og som AVS-staternes, delegationernes og EuropeAids centrale tjenestegrenes overvågnings- og kontrolsystemer ikke havde afsløret. Uanset hvordan der måtte blive korrigeret fremover, er de resterende fejl stadig betydelige. Det viser, at der er behov for at fortsætte bestræbelserne på at forbedre udformningen og/eller implementeringen af nogle af disse systemer. Tabel 3 giver et overblik over Rettens vurdering af EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer.

52.

Kommissionen mener, at den påviste type fejl i første række vedrører betalinger på basis af revisionsrapporter eller opgørelse fra tilsynsførende i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne og forskrifterne. Kommissionen bemærker også, at det tilbageværende fejlniveau er uden betydning.

Som Retten påpeger bl.a. i tabel 3, har Kommissionen i år forbedret delegationernes indberetning, den efterfølgende kontrol, opfølgningen af revisionerne og tilbagesøgningsprocedurerne.

Kommissionen agter at arbejde videre på disse forbedringer, navnlig ved en bedre harmonisering af præsentationen af kontrolstrategien.

Tabel 3 — Vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne

System

Central intern kontrol

Samlet vurdering

Procedurer og håndbøger

Risikoanalyse og forvaltning

Ledelsesrapportering

Kontrol, før transaktioner godkendes

Kontrolbesøg

Efterfølgende kontrol

Eksterne revisioner

Intern revision

Kvalitet

Kvantitet

Kvalitet

Kvantitet/implementering af revisionsplanen

Opfølgning på individuelle revisionsresultater/Effektive tilbagesøgningsprocedurer

De centrale tjenestegrenes samlede kontrol af revisioner bestilt af delegationerne

EuropeAids centrale tjenestegrene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delegationerne

 

 

 

 

I/V

I/V

I/V

 

 

 

I/V

 

 

Forklaring:

 

Tilfredsstillende

 

Delvis tilfredsstillende

 

Utilfredsstillende

I/V

Ingen vurdering: Vurdering ikke relevant eller ikke foretaget

53.

EuropeAid er gået i gang med at afhjælpe de mangler, Retten nævnte i årsberetningen for regnskabsåret 2005. En række aspekter ved systemet til efterfølgende kontrol af transaktioner er blevet ændret, og støtten til det operationelle personale og finanspersonalet i delegationerne og i de centrale tjenestegrene er blevet forbedret. EuropeAid har udviklet nye revisionsmandater for eksterne revisioner, men den centrale overvågning af eksterne revisioner iværksat på initiativ af delegationerne bør forbedres. Desuden er antallet af kontrolbesøg stadig begrænset, og EuropeAids risikoanalyse involverer ikke delegationerne i tilstrækkelig grad, og den tager heller ikke ordentligt fat på iboende risici og risici forbundet med kontrollen af transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.

54.

Retten bifalder EuropeAids bestræbelser på at udvikle en kontrolstrategi for at sikre, at de forskellige involverede aktørers mange overvågnings- og kontrolaktiviteter implementeres produktivt og effektivt. I denne sammenhæng bør følgende anbefalinger overvejes:

54.

Kommissionens tjenestegrene er helt klar over, at der er behov for at have og anvende en kontrolstrategi, som er omkostningseffektiv. I den anvendte kontrolstrategi indgår der således revisions-, evaluerings-, vurderings, overvågnings- og tilsynsaktiviteter.

a)

Kontrolstrategien bør fastlægges og være operationel senest ved udgangen af 2007. Som allerede påpeget af Retten (34) bør strategien omfatte klare og konsekvente mål, sikre koordinering og fastlægge kontroltype og -intensitet. Dette må nødvendigvis indebære en afvejning af omkostningerne ved de forskellige kontroller mod de opnåede fordele, under hensyntagen til, hvilke risici for fejl der kan accepteres i de underliggende transaktioner. Kontrolstrategien bør omfatte en velstruktureret og -dokumenteret risikoanalyse, hvor delegationerne inddrages i et formaliseret, ægte samarbejde.

a)

Kommissionen deler Revisionsrettens synspunkt. Den har udarbejdet en handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, som sigter mod at finjustere en fælles, koordineret tilgang med dertil hørende redskaber for alle Kommissionens tjenestegrene.

b)

Forvaltningen af projekter finansieret af arbejdsprogrammer bør have bedre støtte. Det bør involvere en udvidelse af de delegationsansattes tilstedeværelse i marken, støtteregnskabssystemer og uddannelse. Flere revisioner på et tidligt stade i projektimplementeringen ville også hjælpe med til at kontrollere og, om fornødent, højne kvaliteten af de kontrolsystemer, støttemodtagerne har implementeret.

b)

Kommissionen vil fortsat arbejde på at forbedre kvaliteten af projekter, som forvaltes på basis af programoverslag. Med henblik herpå har Kommissionen udarbejdet en ny praktisk vejledning, og der afholdes med regelmæssige mellemrum specifikke uddannelseskurser i AVS-staterne. Spørgsmålet om harmonisering af regnskabsaspekterne vil blive undersøgt sammen med delegationerne.

c)

Ved de kontroller, delegationerne udfører, før de anviser betalinger, bør betalingsanmodningerne studeres grundigere, og der bør i højere grad fokuseres på, at udgiften har bund i virkeligheden og er støtteberettiget og nøjagtig. Kvaliteten af de tilsynsførendes arbejde bør kontrolleres bedre.

c)

Delegationernes kontrol foregår efter bestemmelserne i finansforordningen om den anvisningsberettigedes afregning af udgifter på basis af dokumentation for kreditors adkomst på grundlag af en erklæring om de faktiske leverancer og det udførte arbejde eller anden dokumentation.

Kommissionen vil fortsat arbejde på at styrke kvaliteten af delegationernes og de nationale anvisningsberettigedes kontrol med øje på, hvad en supplerende kontrol kommer til at koste i forhold til fordelene derved.

d)

Kvaliteten af de eksterne revisorers kontroller bør højnes gennem en sikring af, at de nye mandater omfatter en klar præcision af formålet med revisionen, af den væsentlighedstærskel, der skal bruges, af stikprøveudtagningen og af arten af de revisionshandlinger, der skal gennemføres, samt vejledning i, hvordan fejl skal behandles, og hvordan konklusioner skal rapporteres. Disse standardmandater bør også finde anvendelse på alle eksterne revisioner iværksat på initiativ af delegationerne.

d)

Det nye mandat er vedtaget og underbygger yderligere de elementer af revisionsarbejdet, som Retten nævner.

e)

Den centrale kontrol af de eksterne revisioner, delegationerne får iværksat, bør forbedres, så resultaterne kan blive meddelt effektivt til alle relevante niveauer i forvaltningen. Dette bør styrkes ved, at der senest ved udgangen af 2007 stilles et forvaltningssystem til rådighed, der indeholder oplysninger om revisionen og giver nemmere adgang til relevante resultater af revisionen.

e)

Den centrale kontrol af de eksterne revisioner vil blive yderligere styrket i løbet af 2007. EuropeAid er i gang med en informationsbehovsvurdering med henblik på at indkredse hovedprioriteterne for udviklingen af et informationssystem. Den umiddelbare prioritet skal dog fortsat være migrationen til ABAC-FED.

f)

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol af delegationerne bør effektiveres ved, at der aflægges flere kontrolbesøg.

f)

Der vil blive fastlagt en standardmetodologi for kontrol i delegationerne, nu hvor dekoncentrationen fungerer efter hensigten.

55.

Med hensyn til budgetstøtte har Retten tidligere anbefalet, at Kommissionens erklæring om, at Cotonou-aftalens artikel 61, stk. 2, er opfyldt, standardiseres og struktureres bedre. Det bør fremgå af erklæringen, hvorfor den er nået til den konklusion, at modtagerlandet er slået ind på en tilfredsstillende kurs, og at de svagheder ved forvaltningen af de offentlige finanser, der er konstateret i vurderingen af udgangssituationen, er taget i betragtning (35). Kommissionen anvender den »dynamiske fortolkning« så konsekvent i Sierra Leone, at der ikke er sikret overensstemmelse med Cotonou-aftalen. Retten skal derfor gentage, hvad den tidligere har bemærket, og anbefale følgende:

55.

 

a)

at overensstemmelse med Cotonou-aftalen benchmarkes mod nogle basale krav som f.eks., at der i rette tid foreligger offentliggjorte og reviderede regnskaber. En klar og formel præsentation af de konklusioner, der drages, forudsætter, at parametrene for den »dynamiske fortolkning« fremlægges eksplicit, så det kan vurderes, om udbetalingsafgørelserne er velfunderede

a)

Kommissionen anser dette for at være en gentagelse af en tidligere henstilling (særberetning nr. 2/2005, punkt 85), og den gentager, at den i almindelighed er enig heri og peger på de forventede positive virkninger af de reviderede retningslinjer for generel budgetstøtte. Kommissionen noterer sig, at den eventuelle risiko på kortere sigt ved dens dynamiske fortolkning af artikel 61, stk. 2, altid skal ses i forhold til det ultimative mål, og den skal i den sammenhæng henvise til de særlige omstændigheder i svage stater.

b)

at Kommissionen — med henblik på at anføre sine konklusioner struktureret — sikrer, at de data, udbetalingsafgørelserne baseres på, i højere grad bygger på begivenheder, der allerede har fundet sted, end på forudsigelser af, hvad fremtiden vil bringe

b)

Kommissionen er enig.

c)

at de indikatorer, der anvendes, gør det muligt klart at påvise fremskridt i forvaltningen af de offentlige finanser. Dette kan opnås ved, at der medtages indikatorer, der kan måles over tid og sammenholdes fra én periode til den følgende, i modsætning til indikatorer, som hviler på resultaterne af en enkeltstående begivenhed.

c)

Kommissionen er enig, men understreger, at nogle reformer kan udformes og gennemføres ret hurtigt, medens andre tager flere år.

Tabel 4 — Opfølgning på centrale bemærkninger i revisionserklæringen

 

Rettens bemærkning

Foranstaltning

Rettens analyse

Kommissionens svar

1.

Kommissionen bør i sin handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol udvikle sin samlede kontrolstrategi.

(Årsberetningen for regnskabsåret 2005, punkt 40)

Kommissionen har stadig ikke nået sit erklærede mål, som er at udvikle en samlet kontrolstrategi med henblik på at sikre en produktiv og effektiv implementering af disse forskellige kontrolaktiviteter. EuropeAid agter at formulere denne kontrolstrategi i 2007.

Der bør fastlægges en kontrolstrategi, der bør være operationel senest ved udgangen af 2007.

Se Kommissionens svar på punkt 30.

2.

Delegationernes finanskontrol bør strammes op, så den forebygger og afslører fejl. Udgiftskontrollerne bør i højere grad sigte mod at verificere, at varer faktisk er blevet leveret og bygge- og anlægsarbejde faktisk udført. En sådan kontrol kræver en intensiveret overvågning af projekterne med flere besøg og stedlige kontroller i hele projekternes løbetid.

(Årsberetningen for regnskabsåret 2005, punkt 41)

EuropeAid traf ingen særlige foranstaltninger. Antallet af fejl, Rettens revision af individuelle betalinger afslørede, støtter bemærkningen om, at delegationernes finanskontrol bør strammes op.

Ved de kontroller, delegationerne udfører, før de anviser betalinger, bør betalingsanmodningerne studeres grundigere, og der bør i højere grad fokuseres på, at udgiften har bund i virkeligheden og er støtteberettiget og nøjagtig. Kvaliteten af de tilsynsførendes arbejde bør kontrolleres bedre.

Der foretages så vidt muligt kontrol på stedet, men en sådan kontrol kan ikke være systematisk på grund af de mange projekter og de begrænsede ressourcer. Af denne grund foretages en del af kontrollerne af eksterne firmaer. Kommissionen bestræber sig på at føre regelmæssig kontrol med de tilsynsførendes arbejde og mener, at de eksisterende kontrolsystemer fungerer tilfredsstillende.

3.

Delegationernes ledelsesrapportering, som er formaliseret i rapporterne om forvaltningen af bistanden til tredjelande (External Assistance Management Reports (EAMR)) kunne godt blive mere effektiv, for feedbacken med støtte og instruktioner til delegationerne kommer ikke altid i rette tid.

(Årsberetningen for regnskabsåret 2005, punkt 31)

EuropeAids centrale tjenestegrene reagerede mere formålstjenligt på EAMR og gav mere detaljeret feedback i rette tid.

Den foranstaltning, der er truffet, er tilfredsstillende.

 

4.

Antallet af kontrolbesøg i delegationerne med undersøgelser af, hvordan overvågnings- og kontrolsystemerne er oprettet og fungerer, er begrænset.

(Årsberetningen for regnskabsåret 2005, punkt 32 og 42)

Kontrolbesøgene er vel tilrettelagt og munder ud i praktiske anbefalinger til forbedring af kontrolsystemerne. Men selv om der var planlagt flere kontrolbesøg i 2006 end i 2005, blev der gennemført færre.

EuropeAids centrale tjenestegrenes kontrol af delegationerne bør styrkes ved, at antallet af kontrolbesøg forøges.

Kommissionen har undersøgt, om delegationerne fungerer godt, og om de har kapacitet til at varetage en dekoncentreret forvaltning af projekterne. 2006/07 er at betragte som en overgangsperiode, hvor der er foretaget målrettede kontrolbesøg, hvis positive aspekter fremhæves af Retten. Der vil blive fastlagt en standardmetodologi, nu hvor dekoncentrationen fungerer efter hensigten.

5.

Omfanget af den efterfølgende kontrol af transaktioner er begrænset, og det er derfor begrænset, hvor meget den kan bidrage til den samlede sikkerhed, for så vidt angår systemerne og procedurerne samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. I øvrigt er den meget forsinket.

(Årsberetningen for regnskabsåret 2005, punkt 33 og 42)

EuropeAid nåede igennem arbejdspuklen og gennemgik nogle aspekter ved metoden. Kontrollens dækning blev reduceret, og omfanget udvidet lidt. Omfanget af den efterfølgende kontrol af transaktioner omfatter imidlertid stadig ikke aspekter vedrørende retlige forpligtelser og detaljerede bilag for udgifter vedrørende arbejdsprogrammer.

EuropeAid bør overveje at udvide omfanget af den efterfølgende kontrol af transaktioner til aspekter vedrørende retlige forpligtelser og detaljerede bilag for udgifter vedrørende arbejdsprogrammer.

Elementerne i den efterfølgende kontrol af transaktionerne bygger på en vurdering af den tilbageværende risiko og samspillet med de andre komponenter i kontrolsystemet. Transaktionsbaseret efterfølgende kontrol giver en ekstra sikkerhed for vurderingen af de elementer, som er genstand for en sådan kontrol (se også Kommissionens svar på punkt 45).

6.

Den centrale overvågning af gennemførelsen af og opfølgningen på de revisioner, delegationerne og EuropeAids centrale tjenestegrene får iværksat, bør stadig forbedres.

(Årsberetningen for regnskabsåret 2005, punkt 37)

It-værktøjet CRIS-Audit blev ikke ændret. Der er stadig ikke nogen central ledelsesinformation om dækningen og resultaterne af den revision, der iværksættes på delegationernes initiativ.

Den centrale kontrol af de eksterne revisioner, delegationerne får iværksat, bør forbedres, så resultaterne kan blive meddelt effektivt til alle relevante niveauer i forvaltningen. Dette bør styrkes ved, at der senest ved udgangen af 2007 stilles et forvaltningssystem til rådighed, der indeholder oplysninger om revisionen og giver nemmere adgang til relevante resultater af revisionen.

Det aktuelle system for planlægning og central overvågning af eksterne revisioner leverer de nødvendige oplysninger til EuropeAids risikoanalyse og revisionsstrategi. EuropeAid agter at forbedre CRIS-Audit yderligere på basis af de indhøstede erfaringer som et supplerende redskab til det aktuelle system. Kommissionen har i mellemtiden gjort rapporteringsformatet for den årlige revisionsplan for 2007 mere detaljeret.


(1)  Yaoundé I-konventionen går tilbage til 1964. Den nyeste aftale (Cotonou-aftalen) er fra 23. juni 2000 og blev ændret i Luxembourg den 25. juni 2005.

(2)  Den oprindelige tildeling til 9. EUF var på 13 800 millioner euro, og EIB er ansvarlig for forvaltningen af 2 200 millioner euro heraf.

(3)  Jf. artikel 96, 103 og 112 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1). Retten havde i sin udtalelse nr. 12/2002 om forslaget til denne forordning (EFT C 12 af 17.1.2003) understreget, at disse bestemmelser begrænser Europa-Parlamentets dechargebeføjelser.

(4)  En trepartsaftale mellem EIB, Kommissionen og Retten (jf. artikel 112 i ovennævnte finansforordning af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond) fastsætter reglerne for Rettens revision af disse transaktioner.

(5)  Den programmerbare bistand fastlægges inden for rammerne af de nationale vejledende programmer (NVP) og de regionale vejledende programmer (RVP) samt projekter og programmer, der finansieres internt i AVS.

(6)  Under 6., 7. og 8. EUF iværksættes disse foranstaltninger stadig af EIB på Kommissionens ansvar.

(7)  Udtalelsen fra EUF-Udvalget er nødvendig for projekter eller programmer med en værdi på over 8 millioner euro eller på over 25 % af det vejledende programs værdi. For projekter til under 8 millioner euro skal der gives EUF-Udvalget en forudgående orientering.

(8)  Sædvanligvis er det AVS-statens finansminister, der fungerer som national anvisningsberettiget.

(9)  Nettobetalingerne er samlede betalinger minus tilbagesøgte beløb.

(10)  Oprindelig tildeling til 6., 7., 8. og 9. EUF, renter, diverse midler og overførsler fra tidligere EUF.

(11)  I % af midlerne.

Kilde: Revisionsretten på grundlag af EUF's beretninger om den økonomiske forvaltning og årsopgørelserne pr. 31. december 2006.

(12)  KOM(2007) 240 endelig af 27.4.2007, s. 3.

(13)  I henhold til artikel 1, stk. 3 og 4, i den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 (EUT L 247 af 9.9.2006) vil der ikke længere blive disponeret over restbeløb fra 9. EUF eller fra tidligere EUF'er og ikke længere kunne disponeres over midler, der er frigjort fra projekter under 9. EUF eller fra tidligere EUF'er efter den 31. december 2007.

(14)  Artikel 96 og 102.

(15)  I overensstemmelse med artikel 96, stk. 1, artikel 100 og 101 samt artikel 125, stk. 2, i finansforordningen for den 9. Europæiske Udviklingsfond; konkret er der tale om dels balancerne og de dertil knyttede opgørelser, som opstilles af regnskabsføreren, dels forvaltningsregnskabet, der omfatter tabellerne, som er udarbejdet af den ledende anvisningsberettigede i samråd med regnskabsføreren. Disse opgørelser forelægges for hver enkelt af de fire EUF og i samlet konsolideret form. Rettens erklæring dækker ikke de årsopgørelser og oplysninger, der forelægges af EIB (jf. fodnote 14).

(16)  I overensstemmelse med ovennævnte finansforordnings artikel 103, stk. 3; sammen med samme finansforordnings artikel 1 medfører dette, at erklæringen ikke dækker den del af 9. EUF's midler, som EIB forvalter på eget ansvar.

(17)  Jf. artikel 100 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. EUF: Årsopgørelserne omfatter balancen, opgørelsen over det økonomiske resultat, pengestrømsanalysen og oversigten over EUF's fordringer.

(18)  Jf. artikel 101 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. EUF: Beretningerne om den økonomiske forvaltning omfatter oversigter, der viser tildelingerne, forpligtelserne og betalingerne.

(19)  Denne oplysning er et krav i henhold til IPSAS 4 — Virkningerne af valutakursændringer.

(20)  F.eks. kontrakttype, kontraktdatoer, betalinger fejlagtigt registreret som forskud og oplysninger om garantier.

(21)  Artikel 17, stk. 2, i bilag IV til aftalen.

(22)  Artikel 61, stk. 2, litra a).

(23)  Jf. punkt 28 og 29 i særberetning nr. 2/2005 om budgetstøtten over EUF til AVS-landene (EUT C 249 af 7.10.2005).

(24)  November 2006.

(25)  PEFA-vurdering, kontrol med de offentlige udgifter (Public Expenditure Reviews), vurdering af landets økonomiske ansvarlighed osv.

(26)  Jf. Udtalelse nr. 2/2004 fra Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber om indførelse af »én enkelt revisionsmodel« (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet) (EUT C 107 af 30.4.2004) og årsberetningen om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2005 (EUT C 263 af 31.10.2006, s. 224, punkt 40).

(27)  Offentlige eller halvoffentlige organer eller tjenester i den eller de berørte stater eller den juridiske person, som er ansvarlig for at gennemføre foranstaltningen.

(28)  Tallene vedrører den årlige revisionsplan vedrørende AVS-landene og omfatter revisioner af såvel udgifter over EUF som udgifter over det almindelige budget.

(29)  Da der mangler centralt forvaltede data om udførelsen af revisioner, delegationerne har bestilt, er det vanskeligt at fastslå det nøjagtige omfang af dette fænomen, selv om en gennemgang af 49 rapporter fra delegationerne om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR-rapporter) viste, at kun seks delegationer rapporterede, at de havde gennemført deres årlige revisionsplan fuldstændigt. Mindst seks delegationer havde slet ikke kunnet udføre nogen af revisionerne i deres årlige revisionsplan for 2006, og mange delegationer rapporterede lave gennemførelsesgrader.

(30)  EUT C 263 af 31.10.2006.

(31)  Der blev aflagt 10 kontrolbesøg i 2005.

(32)  Jf. Kommissionens svar til punkt 42 c) i Rettens årsberetning om 6., 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter (EUT C 263 af 31.10.2006).

(33)  Den Dominikanske Republik, Kenya og Madagaskar.

(34)  Jf. udtalelse nr. 2/2004.

(35)  Særberetning nr. 2/2005, punkt 85.


Image