27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/1

1.

Den 7. marts 2007 tilsendte Kommissionen den tilsynsførende meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning på arbejdsprogrammet for en bedre gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet (3). I overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EF) nr. 45/2001 forelægger den tilsynsførende hermed sin udtalelse.

2.

Meddelelsen gentager betydningen af direktiv 95/46/EF (4) som en milepæl i forbindelse med beskyttelsen af personoplysninger og behandler direktivet og dets gennemførelse i tre kapitler: før, nu og i fremtiden. Den centrale konklusion på meddelelsen er, at direktivet ikke bør ændres. Direktivets gennemførelse bør forbedres yderligere ved hjælp af andre politiske virkemidler, hvoraf de fleste ikke skal være bindende.

3.

Denne udtalelse fra den tilsynsførende følger meddelelsens opbygning. Og hvad vigtigere er, så er den tilsynsførende enig i Kommissionens centrale konklusion om, at direktivet ikke bør ændres.

4.

Den tilsynsførende indtager imidlertid også denne holdning af pragmatiske hensyn. Den tilsynsførende tager udgangspunkt i følgende:

5.

Disse udgangspunkter er af afgørende betydning, da man må huske på, at direktivet fungerer i en dynamisk sammenhæng. For det første er Den Europæiske Union under forandring: den frie informationsstrøm mellem medlemsstaterne — og mellem medlemsstaterne og tredjelande — er blevet vigtigere og vil blive en endnu mere betydningsfuld realitet. For det andet ændrer samfundet sig. Informationssamfundet er under udvikling og får i stigende grad karakter af overvågningssamfund (5). Dette medfører et stigende behov for effektiv beskyttelse af personoplysninger, så den nye virkelighed kan håndteres på en måde, der er fuldt ud tilfredsstillende.

6.

Den tilsynsførende vil i sin vurdering af meddelelsen især komme ind på følgende perspektiver, som er relevante i forbindelse med disse ændringer:

7.

Første beretning om gennemførelsen af databeskyttelsesdirektivet af 15. maj 2003 indeholdt et arbejdsprogram for bedre gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet med en liste over ti initiativer, der skulle gennemføres i 2003 og 2004. Meddelelsen beskriver, hvordan de enkelte aktionspunkter er blevet gennemført.

8.

På grundlag af analysen af det arbejde, der er udført under arbejdsprogrammet, giver meddelelsen en positiv vurdering af de forbedringer, der er opnået med hensyn til direktivets gennemførelse. Kommissionens vurdering, der er sammenfattet i overskrifterne i meddelelsens kapitel 2 (»situationen i dag«), går i grove træk ud på, at: det går fremad med gennemførelsen, men i visse medlemsstater er direktivet endnu ikke korrekt gennemført; der er stadig en række forskelle, men de holder sig i de fleste tilfælde inden for direktivets råderum, og de udgør under alle omstændigheder ikke noget større problem for det indre marked. Direktivets juridiske løsninger har vist sig at være indholdsmæssigt dækkende for så vidt angår sikring af den grundlæggende ret til databeskyttelse, samtidig med at der er taget højde for den teknologiske udvikling og hensynet til samfundsinteresser.

9.

Den tilsynsførende kan tilslutte sig hovedlinjerne i denne positive vurdering. Navnlig anerkender den tilsynsførende den betydelige indsats, der er gjort inden for datastrømme på tværs af grænserne: konstatering af, om tredjelande sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, nye standardkontraktbestemmelser, vedtagelse af bindende virksomhedsregler, overvejelserne om en mere ensartet fortolkning af direktivets artikel 26, stk. 1, og bedre anmeldelse i henhold til direktivets artikel 26, stk. 2, går alt sammen i retning af at gøre det lettere at videregive personoplysninger internationalt. Imidlertid har Domstolens retspraksis (6) vist, at der fortsat skal gøres en indsats på dette vigtige område for at følge med udviklingen både på det teknologiske område og på retshåndhævelsesområdet.

10.

Det fremgår også af meddelelsen, at håndhævelse og oplysning er centrale spørgsmål, når en bedre gennemførelse skal fremmes, og at det er værd at gå videre med dem. Desuden er udveksling af bedste praksis og harmonisering inden for anmeldelse og bestemmelser om information vellykkede eksempler på, hvordan bureaukratiet og virksomhedernes udgifter kan reduceres.

11.

Endvidere bekræfter analysen af de hidtidige resultater, at der ikke kan opnås forbedringer uden at inddrage en bred vifte af berørte parter. Kommissionen, databeskyttelsesmyndighederne og medlemsstaterne er centrale aktører i forbindelse med de fleste af de iværksatte aktionspunkter. Den rolle, som private spiller, får imidlertid stadig større betydning, navnlig når der er tale om fremme af selvregulering og europæiske adfærdskodekser eller udvikling af privatlivsfremmende teknologier.

12.

Der er adskillige grunde til at støtte Kommissionen i dens konklusion om, at der under de nuværende omstændigheder og på kort sigt ikke bør tages initiativ til et forslag om at ændre direktivet.

13.

Kommissionen angiver grundlæggende to forhold til støtte for denne konklusion. For det første er direktivets potentiale ikke udnyttet fuldt ud. Det er stadig muligt at forbedre direktivets gennemførelse på medlemsstaternes område betydeligt. For det andet siger den, at der, selv om direktivet giver medlemsstaterne et vist råderum, ikke foreligger noget bevis for, at forskellene inden for dette råderum udgør et større problem for det indre marked.

14.

På grundlag af disse to forhold når Kommissionen frem til følgende konklusion. Den redegør for, hvad direktivet bør gøre, idet den lægger vægt på at skabe tillid, og erklærer derpå, at direktivet er referencepunkt, teknologineutralt og stadig giver velfunderede og hensigtsmæssige løsninger (7).

15.

Den tilsynsførende ser med tilfredshed på formuleringen af denne konklusion, men mener, at konklusionen kan gøres stærkere, hvis den baseres på yderligere to forhold:

16.

Fysiske personers grundlæggende ret til at få deres personoplysninger beskyttet anerkendes i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og er bl.a. omhandlet i Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. Direktivet er kort sagt en ramme med hovedelementerne til beskyttelse af denne grundlæggende rettighed, idet det præciserer og udvider de rettigheder og frihedsrettigheder, der er omhandlet i konventionen (8).

17.

En grundlæggende rettighed tager sigte på at beskytte borgerne under alle omstændigheder i et demokratisk samfund. Hovedelementerne i en sådan grundlæggende rettighed bør ikke uden videre ændres på grund af samfundsudviklingen eller en siddende regerings politiske præferencer. F.eks. kan trusler mod samfundet fra terrororganisationer føre til et andet resultat i bestemte tilfælde, fordi der kan være behov for større indgreb i en persons grundlæggende rettighed, men de må aldrig anfægte de væsentlige elementer i selve rettigheden eller fratage eller i urimeligt omfang begrænse en privatpersons mulighed for at udøve rettigheden.

18.

Det andet karakteristiske træk ved direktivet er, at det lægger op til at fremme den frie informationsstrøm i det indre marked. Denne anden målsætning kan også anses for at være grundlæggende på et indre marked, der bliver stadig mere udviklet uden indre grænser. Harmonisering af de væsentlige nationale retsforskrifter er et af vigtigste redskaber til at sikre det indre markeds oprettelse og funktion. Den er en udmøntning af medlemsstaternes gensidige tillid til hinandens nationale retssystemer. Også af disse grunde bør ændringer overvejes grundigt. Ændringer kunne påvirke den gensidige tillid.

19.

Et tredje karakteristisk forhold ved direktivet er, at det skal ses som en generel ramme, som specifikke retsakter baseres på. Disse specifikke retsakter omfatter både gennemførelsesforanstaltninger til den generelle ramme og specifikke rammer for specifikke områder. Direktiv 2002/58/EF (9) om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation er en sådan specifik ramme. Ændringer i samfundsudviklingen bør så vidt muligt føre til ændring af gennemførelsesforanstaltningerne eller de specifikke retlige rammer, men ikke af den generelle ramme, som de bygger på.

20.

Efter den tilsynsførendes opfattelse er konklusionen om ikke at ændre direktivet nu også en logisk følge af de overordnede principper om god forvaltning og lovgivningspolitik. Forslag til lovgivning — uanset om de indebærer nye indsatsområder for Fællesskabet eller ændrer de eksisterende lovgivningsmæssige ordninger — bør kun forelægges, hvis der er ført tilstrækkeligt bevis for deres nødvendighed og proportionalitet. Der bør ikke forelægges forslag til lovgivning, hvis det samme resultat vil kunne opnås med andre, mindre vidtgående midler.

21.

Under de nuværende omstændigheder er der ikke ført bevis for nødvendigheden og proportionaliteten af at ændre direktivet. Den tilsynsførende erindrer om, at direktivet opstiller en generel ramme for databeskyttelse i henhold til fællesskabsretten. Den skal på den ene side sikre beskyttelse det enkelte menneskes rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger og på den anden side sikre fri udveksling af personoplysninger i det indre marked.

22.

En sådan generel ramme bør ikke ændres, før den er gennemført fuldt ud i medlemsstaterne, medmindre det klart fremgår, at direktivets målsætning ikke kan nås inden for de nuværende rammer. Efter den tilsynsførendes opfattelse har Kommissionen — under de nuværende omstændigheder — ført tilstrækkeligt bevis for, at direktivets potentiale ikke er udnyttet fuldt ud (jf. kapitel III i denne udtalelse). Desuden er der ikke noget bevis for, at målsætningen ikke vil kunne nås inden for de nuværende rammer.

23.

Det skal sikres, at principperne om databeskyttelse også i fremtiden yder fysiske personer effektiv beskyttelse under hensyntagen til den dynamiske sammenhæng, som direktivet fungerer i (jf. punkt 5 i denne udtalelse), og perspektiverne i udtalelsens punkt 6: bedre gennemførelse, samspillet med teknologien, global beskyttelse af privatlivets fred og kompetence, databeskyttelse og retshåndhævelse samt en reformtraktat. Denne nødvendighed af at anvende principperne for databeskyttelse fuldt ud er bestemmende for fremtidige ændringer af direktivet. Den tilsynsførende erindrer endnu en gang om, at det på længere sigt forekommer uundgåeligt at ændre direktivet.

24.

Med hensyn til substansen i eventuelle fremtidige foranstaltninger skal den tilsynsførende allerede nu fremhæve nogle forhold, som han finder nødvendige i enhver fremtidig databeskyttelsesordning i Den Europæiske Union. Der er bl.a. tale om følgende forhold:

25.

Meddelelsen kommer — i forbindelse med udfordringerne ved ny teknologi — ind på den igangværende revision af direktiv 2002/58/EF og det mulige behov for mere specifikke regler for at løse nogle af de databeskyttelsesproblemer, som nye teknologier som f.eks. internettet og RFID giver anledning til (10). Den tilsynsførende ser med tilfredshed på denne revision og de videre foranstaltninger, selv om de efter den tilsynsførendes opfattelse ikke kun bør vedrøre den teknologiske udvikling, men tage hensyn til hele den dynamiske sammenhæng og på lang sigt også inddrage direktiv 95/46/EF. Der er desuden behov for større fokus i denne forbindelse. Desværre har meddelelsen en løs ende:

Den tilsynsførende foreslår, at Kommissionen redegør nærmere for disse forhold.

26.

Inden der foretages nogen som helst ændringer i fremtiden, skal direktivets nuværende bestemmelser være gennemført fuldt ud. En fuldstændig gennemførelse begynder med, at direktivets juridiske krav efterkommes. Meddelelsen nævner (11), at visse medlemsstater ikke har inkorporeret en række af direktivets betydningsfulde bestemmelser, og peger i den forbindelse særlig på bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes uvildighed. Det er Kommissionens opgave at føre tilsyn med overholdelsen og, når den finder det relevant, at anvende sine beføjelser i henhold til EF-traktatens artikel 226.

27.

Kommissionen påtænker at udarbejde en fortolkningsmeddelelse om nogle af bestemmelserne, særlig de bestemmelser, som kan føre til iværksættelse af formelle overtrædelsesprocedurer i medfør af EF-traktatens artikel 226.

28.

Direktivet indeholder desuden andre mekanismer til at forbedre gennemførelsen. Navnlig er artikel 29-Gruppens opgaver, der er beskrevet i direktivets artikel 30, udformet med henblik herpå. Meningen er, at de skal stimulere gennemførelsen i medlemsstaterne på et højt og harmoniseret databeskyttelsesniveau, der går videre end det, der strengt taget er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne i henhold til direktivet. I forbindelse med udførelsen af denne opgave har gruppen i årenes løb frembragt et stort antal udtalelser og andre dokumenter.

29.

Efter den tilsynsførendes opfattelse omfatter fuldstændig gennemførelse af direktivet disse to elementer:

Den tilsynsførende fremhæver, at de to elementer bør holdes klart adskilt på grund af forskellene med hensyn til juridiske konsekvenser og de dermed forbundne ansvarsforhold. Som tommelfingerregel bør Kommissionen påtage sig det fulde ansvar for det første element, hvorimod gruppen bør være den primære aktør i forbindelse med det andet element.

30.

En anden og mere præcis sondring bør gøres med hensyn til de redskaber, der kan anvendes for at opnå en bedre gennemførelse af direktivet. De omfatter bl.a.:

31.

Den tilsynsførende foreslår Kommissionen, at den, når den udarbejder sine politikker på grundlag af den foreliggende meddelelse, klart viser, hvordan den vil anvende disse forskellige redskaber. Kommissionen bør i den forbindelse også sondre klart mellem sine egne ansvarsområder og gruppens ansvarsområder. Desuden er det en selvfølge, at et godt samarbejde mellem Kommissionen og gruppen under alle omstændigheder er en betingelse for et vellykket resultat.

32.

Udgangspunktet er, at direktivets bestemmelser er teknologineutralt formuleret. Meddelelsen kæder den vægt, der lægges på teknologineutralitet, sammen med en række teknologiske udviklinger, herunder internettet, adgang til tjenesteydelser, der udbydes i tredjelande, RFID og kombinationen af lyd- og billeddata med automatisk genkendelse. Den sondrer mellem to former for indsats. For det første specifik vejledning om anvendelsen af databeskyttelsesprincipper i et teknologisk miljø under forandring, hvor arbejdsgruppen og dens internetgruppe (13) spiller en vigtig rolle. For det andet kan Kommissionen selv foreslå sektorspecifik lovgivning.

33.

Den tilsynsførende hilser denne tilgang velkommen som et første vigtigt skridt. På længere sigt kan det imidlertid blive nødvendigt med andre og mere grundlæggende skridt. Den foreliggende meddelelse kunne benyttes som en anledning til at indlede en sådan langsigtet tilgang. Den tilsynsførende foreslår, at der som opfølgning på meddelelsen påbegyndes en drøftelse om denne tilgang. Som mulige led i en sådan tilgang kan nævnes følgende punkter:

34.

For det første fungerer teknologisamspillet på to måder. På den ene side kan nyudviklet teknologi gøre det nødvendigt at ændre de retlige rammer for databeskyttelsen. På den anden side kan behovet for effektiv beskyttelse af det enkelte menneskes personoplysninger kræve nye begrænsninger eller passende sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af visse teknologier, hvilket er en endnu mere vidtrækkende konsekvens. Imidlertid vil ny teknologi også kunne anvendes effektivt og udnyttes på en måde, der beskytter privatlivet.

35.

For det andet kan det blive nødvendigt med visse specifikke begrænsninger, hvis statslige institutioner anvender ny teknologi i forbindelse med udførelsen af deres offentlige opgaver. Et godt eksempel herpå er de drøftelser om interoperabilitet og adgang, der finder sted på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i forbindelse med Haag-programmets gennemførelse (14).

36.

For det tredje er der en tendens til, at biometrisk materiale som f.eks. — men ikke udelukkende — dna-materiale anvendes i langt større omfang. De specifikke udfordringer i forbindelse med anvendelsen af personoplysninger, der stammer fra dette materiale, vil muligvis kunne få konsekvenser for lovgivningen om databeskyttelse.

37.

For det fjerde må det erkendes, at selve samfundet er under forandring og i stigende grad får karakter af overvågningssamfund (15). Det er nødvendigt med en grundlæggende debat om denne udvikling. I en sådan debat bliver de centrale spørgsmål, om denne udvikling er uundgåelig, om det er den europæiske lovgivers opgave at gribe ind i udviklingen og sætte begrænsninger for den, om og hvordan den europæiske lovgiver vil kunne træffe effektive foranstaltninger, osv.

38.

Perspektivet vedrørende global beskyttelse af privatlivets fred og vedrørende kompetence spiller kun en begrænset rolle i meddelelsen. Det eneste, der er påtænkt i denne forbindelse, er, at Kommissionen vil fortsætte med at følge og bidrage til internationale fora for at sikre, at der er overensstemmelse mellem medlemsstaternes tilsagn og deres forpligtelser i henhold til direktivet. Desuden opregner meddelelsen en række aktiviteter, der gennemføres med henblik på forenkling af kravene til internationale overførsler (jf. kapitel III i denne udtalelse).

39.

Den tilsynsførende beklager, at dette perspektiv ikke har fået en mere fremtrædende rolle i meddelelsen.

40.

For øjeblikket er der med direktivets kapitel IV (artikel 25 og 26) ud over de generelle regler om databeskyttelse indført en særlig ordning for videregivelse af oplysninger til tredjelande. Denne særlige ordning er blevet opbygget over en årrække for at nå frem til en rimelig balance mellem beskyttelse af de fysiske personer, hvis oplysninger skal videregives til tredjelande, og bl.a. de krav, den internationale handel stiller, samt virkeligheden i de globale telekommunikationsnet. Ikke alene Kommissionen og gruppen (16), men også f.eks. Det Internationale Handelskammer, har gjort en stor indsats for at få systemet til at virke ved hjælp af konstateringer vedrørende et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, standardkontraktbestemmelser, bindende virksomhedsregler m.m.

41.

Med hensyn til systemets anvendelse i forbindelse med internettet har Domstolens dom i Lindqvist-sagen (17) været særlig vigtig. Domstolen gør opmærksom på, at oplysninger på internettet kan indhentes overalt, og konkluderer, at en operation, der består i at lægge personoplysninger ud på en internetside, selv om disse således gøres tilgængelige for personer i tredjelande, der har de tekniske muligheder for at få adgang hertil, ikke i sig selv udgør videregivelse til et tredjeland.

42.

Dette system, der er en logisk og nødvendig konsekvens af Den Europæiske Unions territoriale begrænsninger, yder ikke en europæisk registreret fuld beskyttelse i et netværkssamfund, hvor de fysiske grænser får mindre betydning (jf. eksemplerne i nærværende udtalelses punkt 6): oplysninger på internettet kan indhentes overalt, men den europæiske lovgiver har ikke kompetence overalt.

43.

Udfordringen kommer til at bestå i at finde frem til praktiske løsninger, der forener behovet for beskyttelse af de europæiske registrerede med de territoriale begrænsninger, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater har. Den tilsynsførende har allerede — i sine bemærkninger til Kommissionens meddelelse om en strategi for den eksterne dimension af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed — opfordret Kommissionen til at spille en proaktiv rolle i indsatsen for at fremme beskyttelse af personoplysninger på internationalt plan ved at støtte bilaterale og multilaterale tiltag med tredjelande og et samarbejde med andre internationale organisationer (18).

44.

Sådanne praktiske løsninger omfatter bl.a.:

45.

Ingen af disse løsninger er nye. Der er imidlertid behov for en vision om, hvordan disse metoder reelt kan anvendes på den mest effektive måde, og hvordan det kan sikres, at databeskyttelsesstandarderne — der i Den Europæiske Union betegnes som grundlæggende rettigheder — også vil være effektive i et globalt netværkssamfund. Den tilsynsførende opfordrer Kommissionen til at begynde at udvikle en sådan vision i samarbejde med de mest relevante interessenter.

46.

I meddelelsen lægges der stor vægt på hensynet til samfundets interesser, især for så vidt angår sikkerhed. Der redegøres for direktivets artikel 3, stk. 2, og Domstolens fortolkning af denne bestemmelse i PNR-dommen (19) samt direktivets artikel 13, blandt andet i relation til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Endvidere understreges det i meddelelsen, at når Kommissionen tager hensyn både til behovet for foranstaltninger, der garanterer sikkerhed, og til indiskutable grundlæggende rettigheder, sikrer den, at personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). Dette udgangspunkt finder også anvendelse på den transatlantiske dialog med USA.

47.

Efter den tilsynsførendes opfattelse er det vigtigt, at Kommissionen så klart gentager EU's forpligtelser i henhold til artikel 6 i EU-traktaten med hensyn til at respektere de grundlæggende rettigheder, således som de er sikret i EMRK. Denne udtalelse er endnu vigtigere nu, hvor Det Europæiske Råd har besluttet, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i henhold til reformtraktaten bør have juridisk bindende karakter. Artikel 8 i charteret præciserer, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.

48.

Det er almindeligt kendt, at retshåndhævelseskrav om i stigende grad at anvende personoplysninger i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet — for ikke at tale om bekæmpelse af terrorisme — indebærer en risiko for at sænke niveauet for beskyttelse af borgerne, endda under det niveau, der er garanteret i artikel 8 i EMRK og/eller Europarådets konvention nr. 108 (20). Disse betænkeligheder var et vigtigt element i den tilsynsførendes tredje udtalelse om forslaget til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde, der blev afgivet den 27. april 2007.

49.

Det er i denne forbindelse afgørende, at beskyttelsesstandarden i direktivet danner grundlag for beskyttelsen af borgerne, også set i relation til retshåndhævelseskrav. EMRK og konvention nr. 108 fastlægger et minimumsbeskyttelsesniveau, men giver ikke de nødvendige præcisioner. Ud over dette var der behov for yderligere foranstaltninger for at yde borgerne passende beskyttelse. Disse behov var en af hovedgrundene til direktivets vedtagelse i 1995 (21).

50.

Lige så afgørende er det, at denne beskyttelsesstandard sikres effektivt i alle situationer, hvor personoplysninger behandles i retshåndhævelsesøjemed. Selv om meddelelsen ikke omhandler databeskyttelse under tredje søjle, behandler den med rette den situation, hvor oplysninger, der er indsamlet (og behandlet) til kommercielle formål, anvendes i retshåndhævelsesøjemed. Dette er en situation, der er ved at blive mere almindelig, da politiets arbejde er stadig mere afhængigt af tilgængeligheden af oplysninger, som tredjeparter er i besiddelse af. Direktiv 2006/24/EF (22) kan ses som det bedste eksempel på denne tendens: dette direktiv forpligter udbydere af elektronisk kommunikation til at lagre oplysninger, som de har indsamlet (og lagret) til kommercielle formål, (i længere tid) med henblik på retshåndhævelse. Efter den tilsynsførendes opfattelse bør det fuldt ud sikres, at personoplysninger, der er indsamlet og behandlet inden for rammerne af direktivets anvendelsesområde, beskyttes på behørig vis, når de anvendes til formål i samfundets interesse, og navnlig til sikkerhedsformål eller bekæmpelse af terrorisme. I nogle tilfælde kan de sidstnævnte formål dog falde uden for direktivets anvendelsesområde.

51.

På baggrund af disse bemærkninger henstilles følgende til Kommissionen:

52.

I meddelelsen berører Kommissionen forfatningstraktatens — enorme — indvirkning på databeskyttelsesområdet. Traktaten — nu reformtraktaten — vil få afgørende betydning på dette område. Traktaten kommer til at markere afslutningen på søjlestrukturen, bestemmelsen om databeskyttelse (nuværende artikel 286 i EF-traktaten) vil blive præciseret, og EU's charter om grundlæggende rettigheder, som omfatter en bestemmelse om databeskyttelse i artikel 8, vil blive et bindende instrument.

53.

Mandatet til regeringskonferencen (RK) lægger særlig vægt på databeskyttelse. Punkt 19, litra f), omhandler grundlæggende tre elementer: For det første vil de generelle regler om databeskyttelse ikke berøre specifikke regler, der vedtages i afsnittet om FUSP (nuværende anden søjle) for det andet vil der blive vedtaget en erklæring om beskyttelse af personoplysninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager (nuværende tredje søjle) og for det tredje vil der blive vedtaget specifikke formuleringer i de relevante protokoller om individuelle medlemsstaters stilling (dette element vedrører hovedsagelig Det Forenede Kongeriges særlige stilling med hensyn til politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager).

54.

Det er det andet element (erklæringen), der bør præciseres på RK. Følgerne af afskaffelsen af søjlestrukturen og den eventuelle anvendelse af direktivet på politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager skal tages op til behørig overvejelse for at sikre den bredest mulige anvendelse af databeskyttelsesprincipperne i direktivet. Dette er ikke det rette sted at gå nærmere ind på dette spørgsmål. Den tilsynsførende har fremlagt forslag til erklæringen i en skrivelse til formanden for RK (25).

55.

I meddelelsen henvises der til en række redskaber og foranstaltninger, der kan anvendes til en bedre gennemførelse af direktivet i fremtiden. Den tilsynsførende ønsker at knytte nogle bemærkninger til dem, samtidig med at der også undersøges muligheder for andre supplerende instrumenter, der ikke er omtalt i meddelelsen.

56.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt med specifikke lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan. Sektorspecifikke bestemmelser kan navnlig være nødvendige for at tilpasse direktivets principper til spørgsmål, som visse teknologier giver anledning til, som det var tilfældet i forbindelse med direktiverne om beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Anvendelse af specifik lovgivning bør overvejes omhyggeligt på områder som f.eks. anvendelse af RFID-teknologi.

57.

Det mest effektive redskab, der er omhandlet i meddelelsen er overtrædelsesproceduren. Meddelelsen peger på et specifikt område, der giver anledning til bekymring, nemlig databeskyttelsesmyndighedernes uvildighed og deres beføjelser, og den omhandler kun i generelle vendinger andre områder. Den tilsynsførende deler det synspunkt, at overtrædelsesprocedurerne er et væsentligt og uomgængeligt instrument, hvis medlemsstaterne ikke sørger for en fuldstændig gennemførelse af direktivet, navnlig idet det tages i betragtning, at der er gået næsten ni år siden fristen for direktivets gennemførelse, og at den strukturerede dialog, der var fastlagt i arbejdsprogrammet, allerede har fundet sted. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt endnu ikke indbragt nogen sag for Domstolen vedrørende overtrædelse af direktiv 95/46/EF.

58.

En sammenlignende undersøgelse af alle tilfælde, hvor der er mistanke om forkert eller ufuldstændig gennemførelse (26), samt en fortolkningsmeddelelse kan sikkert forbedre sammenhængen i Kommissionens rolle som traktaternes vogter. Udarbejdelsen af disse instrumenter, der vil kunne kræve en vis tid og energi, bør imidlertid ikke forsinke iværksættelsen af overtrædelsesprocedurer på de områder, hvor Kommissionen allerede klart har identificeret en forkert gennemførelse eller praksis.

59.

Derfor opfordrer den tilsynsførende Kommissionen til fortsat at arbejde for en bedre gennemførelse af direktivet gennem iværksættelse af overtrædelsesprocedurer, hvor dette er nødvendigt. I den forbindelse vil den tilsynsførende gøre brug af sine interventionsbeføjelser ved Domstolen for om nødvendigt at intervenere i overtrædelsesprocedurer vedrørende gennemførelsen af direktiv 95/46/EF eller vedrørende andre juridiske instrumenter på området beskyttelse af personoplysninger.

60.

Meddelelsen omtaler ligeledes en fortolkningsmeddelelse, i hvilken Kommissionen vil gøre rede for sin opfattelse af de af direktivets bestemmelser, hvis gennemførelse har vist sig at være problematisk, og som derfor kan føre til overtrædelsesprocedurer. Den tilsynsførende hilser det velkommen, at Kommissionen i denne forbindelse vil tage hensyn til arbejdsgruppens fortolkningsarbejde. Det er således af afgørende betydning, at der tages behørigt hensyn til gruppens holdning ved udarbejdelsen af den kommende fortolkningsmeddelelse, og at gruppen høres på passende vis, således at man kan inddrage dens erfaringer i anvendelsen af direktivet på nationalt plan.

61.

Endvidere bekræfter den tilsynsførende, at han står til rådighed for Kommissionen med rådgivning om alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Dette gælder også for de instrumenter, som f.eks. Kommissionens meddelelser, der ikke er bindende, men som tager sigte på at fastlægge Kommissionens politik på området beskyttelse af personoplysninger. For at den tilsynsførende reelt kan udøve sin rådgivende rolle i forbindelse med meddelelser, bør høringen finde sted inden fortolkningsmeddelelsen vedtages (27). Den rådgivende rolle, som både Artikel 29-Gruppen og den tilsynsførende har, vil give meddelelsen en merværdi samtidig med, at Kommissionen bevarer sin uvildighed med hensyn til at træffe uafhængige beslutninger om formelt at indlede overtrædelsesprocedurer vedrørende direktivets gennemførelse.

62.

Den tilsynsførende hilser det velkommen, at meddelelsen kun vil omhandle et begrænset antal artikler, og derved gøre det muligt at fokusere på mere følsomme spørgsmål. I denne forbindelse henleder den tilsynsførende Kommissionens opmærksomhed på følgende spørgsmål, der fortjener særlig opmærksomhed i fortolkningsmeddelelsen.

63.

Andre, ikke-bindende instrumenter bør proaktivt fremme overholdelsen af databeskyttelsesprincipperne, navnlig i det nye teknologiske miljø. Disse foranstaltninger bør bygge på begrebet »privacy by design« (»indbygget databeskyttelse«), der sikrer, at de nye teknologiers arkitektur udvikles og opbygges under behørigt hensyn til databeskyttelsesprincipperne. Fremme af teknologiske produkter, der sikrer privatlivets fred, bør være et afgørende element i en kontekst, hvor allestedsnærværende informationsbehandling er under hastig udvikling.

64.

Tæt knyttet hertil er behovet for at udvide viften af interessenter i forbindelse med håndhævelsen af databeskyttelseslovgivningen. På den ene side støtter den tilsynsførende den grundlæggende rolle, som databeskyttelsesmyndighederne spiller i forbindelse med håndhævelsen af direktivets principper under fuld udnyttelse af deres beføjelser samt af koordinationsmulighederne i Artikel 29-Gruppen. En mere effektiv håndhævelse af direktivet er også et af målene i »London-initiativet«.

65.

På den anden side understreger den tilsynsførende, at det er hensigtsmæssigt at fremme privat håndhævelse af databeskyttelsesprincipper via selvregulering og konkurrence. Virksomhederne bør tilskyndes til at gennemføre databeskyttelsesprincipperne og konkurrere om at udvikle produkter og tjenester, der sikrer privatlivets fred, som et middel til at udvide deres markedsposition ved bedre at imødekomme forventningerne hos de forbrugere, der lægger vægt på beskyttelse af privatlivets fred. Et godt eksempel i denne forbindelse er datasikkerhedsmærkninger, der kan knyttes til produkter og tjenester, der har gennemgået en certificeringsprocedure (29).

66.

Den tilsynsførende vil også gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på andre redskaber, der — selv om de ikke er omhandlet i meddelelsen — kunne vise sig at være nyttige med henblik på en bedre gennemførelse af direktivet. Eksempler på sådanne redskaber, der vil hjælpe databeskyttelsesmyndighederne med bedre at håndhæve databeskyttelseslovgivningen, er følgende:

67.

Endelig henviser den tilsynsførende til andre instrumenter, der ikke er omhandlet i meddelelsen, men som enten kunne ses som en fremtidig ændring af direktivet eller medtages i anden horisontal lovgivning, navnlig:

68.

Forskellige institutionelle aktører har ansvarsområder, der vedrører direktivets gennemførelse. Tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne har i henhold til artikel 28 i direktivet til opgave at påse overholdelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet i medlemsstaterne. Ved artikel 29 nedsættes der en gruppe bestående af tilsynsmyndigheder, mens artikel 30 opregner dens opgaver. I henhold til artikel 31 bistår et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, Kommissionen i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger på EF-plan (komitologiudvalg).

69.

Behovet for en bedre afgrænsning af de forskellige aktørers ansvarsområder eksisterer navnlig i forbindelse med (aktiviteterne i) gruppen. Artikel 30, stk. 1, opregner gruppens fire opgaver, der kan sammenfattes som en gennemgang af direktivets anvendelse på nationalt plan med henblik på at sikre ensartethed og afgivelse af udtalelser om udviklinger på EF-plan: beskyttelsesniveauet, lovgivningsmæssige forslag og adfærdskodekser. Denne liste viser gruppens omfattende ansvarsområde på databeskyttelsesområdet, der kommer yderligere til udtryk ved de dokumenter, som gruppen har udarbejdet i løbet af årene.

70.

I henhold til meddelelsen har gruppen »en nøglefunktion i arbejdet med at sikre en bedre og mere ensartet gennemførelse«. Den tilsynsførende tilslutter sig fuldt ud denne udtalelse, men skønner også, at det er nødvendigt at præcisere nogle specifikke elementer i disse ansvarsområder.

71.

For det første efterlyser meddelelsen et større bidrag fra gruppens side, da de nationale myndigheder bør bestræbe sig på at bringe den nationale praksis i overensstemmelse med den fælles linje (30). Den tilsynsførende hilser hensigten med denne udtalelse velkommen, men advarer mod sammenblanding af ansvarsområder. Det er i henhold til artikel 211 i EF-traktaten Kommissionens opgave at overvåge overholdelsen i medlemsstaterne, herunder tilsynsmyndighedernes overholdelse. Gruppen kan som uafhængigt rådgivende organ ikke holdes ansvarlig for de nationale myndigheders anvendelse af dens udtalelser.

72.

For det andet skal Kommissionen være klar over sine forskellige roller i gruppen, da den ikke kun er medlem af gruppen, men også varetager sekretariatsfunktionen. Ved udøvelsen af rollen som sekretariat skal den støtte gruppen på en måde, så denne kan udføre sit arbejde i fuld uafhængighed. Dette betyder ret beset to ting: Kommissionen skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed og sekretariatet skal fungere under gruppens og dens formands instrukser for så vidt angår indholdet og omfanget af gruppens aktiviteter samt arten af det, den producerer. Mere generelt sagt bør Kommissionens aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af dens andre opgaver i henhold til EF-retten ikke indvirke på dens varetagelse af sine sekretariatsopgaver.

73.

For det tredje kunne Kommissionen, selv om gruppens valg af prioriteter er op til gruppen selv, oplyse, hvad den forventer af gruppen, og hvordan den synes, at de ressourcer, der er til rådighed, bedst kan anvendes.

74.

For det fjerde beklager den tilsynsførende, at meddelelsen ikke klart angiver rollefordelingen mellem Kommissionen og gruppen. Han opfordrer Kommissionen til at forelægge et papir for gruppen, hvori dette angives. Den tilsynsførende har følgende forslag til spørgsmål, der skal medtages i dette papir:

75.

Den tilsynsførende er enig i Kommissionens centrale konklusion om, at direktivet ikke bør ændres på kort sigt. Denne konklusion kunne styrkes ved, at den også baseres på direktivets art og på EU's lovgivningspolitik.

76.

Den tilsynsførende tager udgangspunkt i følgende:

77.

Hovedelementerne i forbindelse med fremtidige ændringer er følgende:

78.

Den tilsynsførende foreslår, at Kommissionen redegør nærmere for følgende: en tidsplan for aktiviteterne i meddelelsens kapitel 3, en tidsfrist for en efterfølgende beretning om direktivets anvendelse, et mandat for måling af gennemførelsen af de planlagte aktiviteter, samt en angivelse af, hvordan man skal komme videre på længere sigt.

79.

Den tilsynsførende hilser tilgangen til teknologi velkommen som et vigtigt første skridt og foreslår, at der indledes drøftelser om en langsigtet tilgang, herunder en grundlæggende debat om udviklingen af et overvågningssamfund. Han hilser også den igangværende revision af direktiv 2002/58/EF velkommen og det mulige behov for mere specifikke regler for at løse nogle af de databeskyttelsesproblemer, som nye teknologier som f.eks. internettet og RFID giver anledning til. Disse foranstaltninger bør tage hensyn til hele den dynamiske sammenhæng og på lang sigt også inddrage direktiv 95/46/EF.

80.

Den tilsynsførende beklager, at perspektivet vedrørende global beskyttelse af privatlivets fred og vedrørende kompetence kun spiller en begrænset rolle i meddelelsen, og efterlyser praktiske løsninger, der forener behovet for beskyttelse af de europæiske registrerede med de territoriale begrænsninger, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater har, såsom: videreudvikling af en global ramme for databeskyttelse, videreudvikling af den særlige ordning for videregivelse af oplysninger til tredjelande, internationale aftaler om kompetence eller tilsvarende aftaler med tredjelande, investeringer i mekanismer til global overholdelse af normer og bestemmelser, herunder anvendelse af bindende virksomhedsregler i multinationale selskaber.

Den tilsynsførende opfordrer Kommissionen til at påbegynde udviklingen af en vision om dette perspektiv i samarbejde med de mest relevante interessenter.

81.

Med hensyn til retshåndhævelse henstiller den tilsynsførende til Kommissionen:

82.

Fuldstændig gennemførelse af direktivet betyder, 1) at det skal sikres, at medlemsstaterne fuldt ud opfylder deres forpligtelser i henhold til europæisk ret, og 2) at andre, ikke-bindende redskaber, som vil kunne bidrage til et højt og harmoniseret databeskyttelsesniveau, bør anvendes i fuldt omfang. Den tilsynsførende anmoder Kommissionen om tydeligt at angive, hvordan den vil anvende de forskellige instrumenter, og hvordan den skelner mellem sine egne ansvarsområder og gruppens ansvarsområder.

83.

Med hensyn til disse instrumenter henstiller den tilsynsførende følgende:

84.

Den tilsynsførende opfordrer Kommissionen til at forelægge gruppen et papir, der klart angiver rollefordelingen mellem Kommissionen og gruppen, og som omfatter følgende spørgsmål:

85.

Følgerne af reformtraktaten skal nøje overvejes for at sikre den bredest mulige anvendelse af databeskyttelsesprincipperne i direktivet. Den tilsynsførende har fremlagt forslag i en skrivelse til formandskabet for RK.

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/13

1.

Forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) blev af Kommissionen forelagt den tilsynsførende med henblik på en udtalelse i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001/EF. Den tilsynsførende finder, at denne udtalelse bør nævnes i præamblen til rammeafgørelsen (3).

2.

Formålet med forslaget er ikke at foretage en større ændring af Europols mandat eller aktiviteter, men hovedsagelig at give Europol et nyt og mere fleksibelt retsgrundlag. Europol blev oprettet i 1995 på grundlag af en konvention mellem medlemsstaterne som fastsat i TEU, artikel K.6 (nu: artikel 34) (4). Ulempen ved sådanne konventioner med hensyn til fleksibilitet og effektivitet er, at det er nødvendigt, at alle medlemsstaterne ratificerer, hvilket kan tage flere år, således som de seneste erfaringer har vist. Som det fremgår af begrundelsen for dette forslag, er de tre protokoller, der ændrer Europol-konventionen og som blev vedtaget i 2000, 2002 og 2003 endnu ikke trådt i kraft ved udgangen af 2006 (5).

3.

Imidlertid indeholder forslaget også væsentlige ændringer med henblik på at forbedre Europols funktion. Det udvider Europols mandat og indeholder adskillige nye bestemmelser med det formål at lette Europols arbejde yderligere. Set i dette perspektiv får udvekslingen af data mellem Europol og andre (som f.eks. organer i Det Europæiske Fællesskab/Den Europæiske Union, myndigheder i medlemsstater og tredjelande) større betydning. Ifølge forslaget skal Europol bestræbe sig på at sikre, at Europols databehandlingssystemer er kompatible med medlemsstaternes systemer og systemerne i Det Europæiske Fællesskabs/Den Europæiske Unions organer (artikel 10, stk. 5, i forslaget). Det indeholder endvidere forslag om, at de nationale enheder skal have direkte adgang til Europols system.

4.

Desuden har Europols egenskab af organ under afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (tredje søjle) konsekvenser for, hvilken databeskyttelseslovgivning, der skal anvendes, da forordning (EF) nr. 45/2001 kun gælder for behandling, der udføres som led i udøvelsen af aktiviteter, der hører under fællesskabsrettens anvendelsesområde, og derfor principielt ikke gælder for Europols databehandling. Kapitel V i forslaget indeholder specifikke regler om databeskyttelse og datasikkerhed, som kan betragtes som en lex specialis, der giver supplerende regler ud over en lex generalis, de generelle retlige rammer for databeskyttelse. Imidlertid er disse generelle retlige rammer for tredje søjle endnu ikke vedtaget (se endvidere punkt 37-40).

5.

Endelig skal det nævnes, at en række andre ændringer vil bringe Europols stilling bedre i overensstemmelse med de øvrige organer i Den Europæiske Union, der er oprettet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Selv om dette ikke grundlæggende ændrer Europols stilling, kan det betragtes som en første opmuntrende udvikling. Europol vil blive finansieret via fællesskabsbudgettet og Europols personale vil blive underlagt vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber. Dette styrker Europa-Parlamentets kontrol (på grund af dets rolle i budgetproceduren) og De Europæiske Fællesskabers Domstols kontrol (i forbindelse med tvister om budgettet og personalespørgsmål). Den tilsynsførende vil have kompetence med hensyn til behandling af personoplysninger vedrørende Fællesskabernes personale (se endvidere punkt 47).

6.

Denne udtalelse gennemgår først de væsentlige ændringer (nævnt under punkt 3), dernæst gældende lovgivning om databeskyttelse (under 4) og endelig de stadig flere ligheder mellem Europol og fællesskabsorganerne (under 5).

7.

Udtalelsen vil specielt fokusere på den stigende betydning af udvekslingen af data mellem Europol og de øvrige organer i Den Europæiske Union, som for de flestes vedkommende er underlagt den tilsynsførendes tilsyn. I denne forbindelse kan artikel 22, 25 og 48 i forslaget særligt nævnes. Situationen er så kompleks, at det giver anledning til betænkeligheder, både med hensyn til princippet om formålsbegrænsning og med hensyn til gældende databeskyttelseslovgivning og kontrol i tilfælde, hvor forskellige kontrolinstanser har kompetence til at føre kontrol med de forskellige europæiske instanser, alt efter hvilken søjle de hører til. En anden kilde til betænkelighed er kompatibiliteten mellem Europols informationssystem og andre informationssystemer.

8.

De lovgivningsmæssige rammer for dette forslag ændrer sig hurtigt.

9.

For det første indgår dette forslag i en række lovgivningsaktiviteter inden for politisamarbejde og retligt samarbejde, der har til formål at forbedre mulighederne for lagring og udveksling af personoplysninger til retshåndhævelsesformål. Nogle af disse forslag er vedtaget af Rådet — som for eksempel Rådets rammeafgørelse af 18. december 2006 om udveksling af oplysninger og efterretninger (6) — medens andre forslag stadig er til behandling.

10.

Det vejledende princip for disse lovgivningsaktiviteter er princippet om oplysningernes tilgængelighed, der blev indført som et vigtigt nyt lovprincip i Haag-programmet i november 2004. Det indebærer, at oplysninger, der er nødvendige for at bekæmpe kriminalitet, uden hindringer bør kunne passere de indre grænser i EU.

11.

Tilgængelighedsprincippet er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Yderligere lovforanstaltninger er nødvendige for give politi og retsmyndigheder mulighed for effektivt at udveksle oplysninger. Det instrument, der er valgt for at lette denne udveksling, omfatter i nogle tilfælde oprettelse eller forbedring af et informationssystem på europæisk plan. Europols informationssystem er et sådant system. Den tilsynsførende har i forbindelse med Schengen-informationssystemet behandlet en række grundlæggende problemstillinger vedrørende sådanne systemer og vil også behandle nogle af disse problemstillinger i forbindelse med dette forslag. Disse problemstillinger omfatter betingelserne for at give adgang til systemet, sammenkobling og kompatibilitet samt gældende regler for databeskyttelse og overvågning (7).

12.

Endvidere bør forslaget gennemgås i lyset af den seneste udvikling som for eksempel det initiativ, som det tyske formandskab for Den Europæiske Union har taget til at indarbejde Prüm-aftalen i EU's retsorden.

13.

For det andet er (som tidligere nævnt) rammerne for databeskyttelse i tredje søjle — en nødvendig betingelse for udveksling af personoplysninger — stadig ikke vedtaget. Tværtimod har forhandlingerne i Rådet om forslaget til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager vist sig at være temmelig vanskelige. Det tyske formandskab for Rådet har meddelt, at der vil blive forelagt en ny tekst (8) med væsentlige ændringer i forhold til tilgangen i Kommissionens forslag.

14.

For det tredje er der en direkte sammenhæng mellem forslaget og udviklingen med hensyn til traktaten om en forfatning for Europa. Artikel III-276 i forfatningstraktaten er tænkt som et vigtigt skridt i en proces, hvor Europols rolle og opgaver på den ene side gradvis udvides, og hvor Europol på den anden side gradvis kommer til at indgå i de europæiske institutionelle rammer. Som angivet i begrundelsen for nærværende forslag, udtrykker ovennævnte artikel den opfattelse af Europols fremtid, som lå til grund for forfatningstraktaten. Nærværende afgørelse overtager en del af denne opfattelse under hensyntagen til usikkerheden om, hvorvidt og hvornår bestemmelserne i forfatningstraktaten vil træde i kraft.

15.

Artikel 4 og 5 samt bilag I i forslaget fastlægger Europols mandat. Mandatet er nu udvidet til også at omfatte kriminalitet, der ikke er nøje knyttet til organiseret kriminalitet, svarende til den liste over grov kriminalitet, der er indeholdt i Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre (9). En yderligere udvidelse af Europols rolle ligger i, at Europols databaser nu vil omfatte oplysninger og efterretninger, der fremsendes af private organer.

16.

Med hensyn til den første udvidelse, er den et logisk skridt i udviklingen af politisamarbejdet i straffesager. Den tilsynsførende erkender, at dette medfører en bedre harmonisering af de retlige instrumenter, der har til formål at lette politisamarbejdet. Harmoniseringen er nyttig, ikke kun fordi den forbedrer betingelserne for et bedre samarbejde, men også fordi den fremmer borgernes retssikkerhed og giver mulighed for en mere effektiv kontrol af politisamarbejdet, eftersom anvendelsesområdet for alle de forskellige instrumenter udvides til at omfatte de samme kategorier af kriminalitet. Den tilsynsførende går ud fra, at denne udvidelse af mandatet er foreslået under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

17.

Med hensyn til den anden udvidelse ligger den i forlængelse af den seneste udvikling i politisamarbejdet, hvor anvendelsen af data, der er indsamlet af private firmaer i forbindelse med retshåndhævelse, får større og større betydning. Den tilsynsførende erkender, at der kan være behov for en sådan anvendelse. Navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og andre former for grov kriminalitet kan det være nødvendigt af hensyn til retshåndhævelsen at have adgang til alle relevante oplysninger, herunder oplysninger i private parters besiddelse (10). Arten af oplysninger og efterretninger fra private parter nødvendiggør imidlertid, at der træffes supplerende sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. for at sikre oplysningernes korrekthed, da der er tale om personoplysninger, der er indsamlet i handelsøjemed i en kommerciel sammenhæng. Det bør også sikres inden fremsendelsen til Europol, at oplysningerne er lovligt indsamlet og behandlet i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv 95/46/EF, og at Europol kun får adgang til dem i henhold til en række veldefinerede betingelser og begrænsninger: der bør kun gives adgang fra sag til sag til nærmere beskrevne formål, og det skal ske under retligt tilsyn i medlemsstaterne (11). Den tilsynsførende foreslår derfor, at disse betingelser og begrænsninger indgår i afgørelsen.

18.

Artikel 6 i Europol-konventionen har en restriktiv tilgang til behandling af Europols datasamlinger. Denne behandling er begrænset til tre dele: Europols informationssystem, arbejdsdatabaserne og et indekssystem. I artikel 10, stk. 1, i forslaget erstattes denne tilgang med en generel bestemmelse, der giver Europol lov til at behandle oplysninger og efterretninger i det omfang, det er nødvendigt for, at det kan opfylde sine målsætninger. Af artikel 10, stk. 3, i forslaget fremgår det imidlertid, at behandling af personoplysninger uden for Europols informationssystem og arbejdsdatabaser er omfattet af en række betingelser, som Rådet efter høring af Europa-Parlamentet fastlægger i en afgørelse. Den tilsynsførende er af den opfattelse, at denne bestemmelse er affattet tilstrækkelig præcist til at beskytte den registreredes legitime interesser. Der bør i artikel 10, stk. 3, tilføjes en passus om høring af databeskyttelsesmyndighederne, inden Rådet vedtager en sådan afgørelse, som foreslået i punkt 55.

19.

Europol har i henhold til artikel 10, stk. 2, mulighed for at »behandle personoplysninger med henblik på at fastslå, om oplysningerne er relevante for organisationens opgaver«, hvilket synes at være i modstrid med proportionalitetsprincippet. Teksten er ikke særlig præcis og indeholder i praksis en risiko for behandling i forbindelse med alle mulige, ikke-definerede formål.

20.

Den tilsynsførende forstår, at Europol har brug for at kunne behandle personoplysninger på et tidspunkt, hvor deres relevans for udførelsen af en opgave endnu ikke er fastlagt. Det bør imidlertid sikres, at behandling af personoplysninger, hvis relevans endnu ikke er blevet vurderet, udelukkende begrænser sig til selve vurderingen af deres relevans, at vurderingen foregår inden for en rimelig tidsperiode, og at oplysningerne, så længe deres relevans ikke er fastlagt, ikke behandles i retshåndhævelsesøjemed. Enhver anden løsning ville ikke blot krænke de registreredes rettigheder, men også svække retshåndhævelsens effektivitet.

Den tilsynsførende foreslår derfor med henblik på at opfylde proportionalitetsprincippet, at der i artikel 10, stk. 2, tilføjes en bestemmelse om, at det er påbudt at lagre data i separate databaser, indtil det er fastslået, at de har relevans for udførelsen af en af Europols specifikke opgaver. Desuden skal den periode, hvori disse data må behandles, være nøje afgrænset, og den må under ingen omstændigheder overskride seks måneder (12).

21.

I henhold til forslagets artikel 10, stk. 5, skal det tilstræbes, at databehandlingssystemerne er kompatible med medlemsstaternes databehandlingssystemer og de systemer, der anvendes af fællesskabs- og EU-organerne. Denne tilgang er den modsatte af Europol-konventionens tilgang (art. 6, stk. 2), der forbyder samkøring med andre databehandlingssystemer.

22.

Den tilsynsførende var i sine bemærkninger til Kommissionens meddelelse om kompatibilitet mellem europæiske databaser (13) ikke enig i, at kompatibilitet først og fremmest er et teknisk spørgsmål. Er databaserne teknisk set kompatible — hvilket betyder, at det er muligt at få adgang til og udveksle data — vil der være et pres for reelt at anvende denne mulighed. Dette medfører en række specifikke risici i forbindelse med princippet om formålsbegrænsning, fordi oplysningerne let kan anvendes til et andet formål end det, de blev indsamlet til. Den tilsynsførende insisterer på, at en række strenge betingelser og garantier skal være opfyldt, når der reelt sker en samkøring med en database.

23.

Den tilsynsførende anbefaler derfor, at der i forslaget tilføjes en bestemmelse om, at samkøring kun må ske, når der er truffet afgørelse om betingelser og garantier for denne samkøring, navnlig for så vidt angår nødvendigheden af samkøringen og de formål, personoplysningerne vil skulle anvendes til. Denne afgørelse bør træffes efter høring af den tilsynsførende og den fælles kontrolinstans. En sådan bestemmelse kunne knyttes til forslagets artikel 22 om forbindelserne med andre organer og agenturer.

24.

Hvad angår artikel 11, stk. 1, noterer den tilsynsførende sig, at den nugældende begrænsning af en national enheds adgang til personoplysninger om eventuelle kriminelle, der (endnu) ikke har begået en strafbar handling, er udgået. Denne begrænsning findes p.t. i konventionens artikel 7, stk. 1, og indebærer en indskrænkning af den direkte adgang til de nærmere detaljer omkring de pågældendes identitet.

25.

Der er efter den tilsynsførendes opfattelse ikke grundlag for en så substantiel ændring. Disse særlige sikkerhedsforanstaltninger for denne personkategori er tværtimod helt på linje med tilgangen i Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Den tilsynsførende anbefaler, at der træffes flere sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til adgang til oplysninger om personer, der (endnu) ikke har begået en strafbar handling, og at man alle omstændigheder ikke svækker den beskyttelse, Europol-konventionen giver.

26.

I henhold til tekstændringerne i artikel 21, stk. 3, i Europol-konventionen (14), skal det hvert år undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse er foretaget. Artikel 20, stk. 1, i forslaget foreskriver imidlertid først en sådan undersøgelse senest tre år efter registreringen. Den tilsynsførende er ikke overbevist om, at der er behov for denne ekstra fleksibilitet, og henstiller derfor, at der i forslaget indsættes et krav om en årlig undersøgelse. Endnu vigtigere er det at ændre forslaget, således at der indføres en bestemmelse om, at spørgsmålet om lagring skal undersøges med jævne mellemrum og ikke kun én gang efter tre år.

27.

Artikel 21 er en almindelig bestemmelse, der giver Europol ret til at foretage datasøgning og indhente data i andre nationale og internationale informationssystemer. En sådan adgang bør kun tillades fra sag til sag og være undergivet strenge betingelser. Artikel 21 indeholder imidlertid hjemmel for en alt for bred adgang, hvilket ikke er nødvendigt for Europols opgaver. Den tilsynsførende henviser i den forbindelse til sin udtalelse af 20. januar 2006 om adgang til søgning i VIS for de myndigheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed (15). Den tilsynsførende henstiller, at teksten til forslaget ændres i overensstemmelse hermed.

28.

Det er vigtigt at huske på, at bestemmelsen, for så vidt som den vedrører adgang til de nationale databaser, omfatter mere end videregivelse af oplysninger mellem Europol og nationale enheder, der bl.a. er omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forslaget. Denne adgang vil ikke kun være reguleret af bestemmelserne i denne rådsafgørelse, men også af national lovgivning om adgang til og brug af oplysningerne. Den tilsynsførende er tilfreds med, at det i artikel 21 hedder, at den strengeste bestemmelse skal anvendes. Desuden er vigtigheden af at kunne videregive personoplysninger mellem Europol og nationale databaser, herunder at Europol får adgang til disse databaser, en yderligere grund til vedtagelse af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, som giver et passende niveau af beskyttelse.

29.

I henhold til artikel 24, stk. 1, skal to betingelser være opfyldt, hvis der skal videregives oplysninger til de offentlige myndigheder i tredjelande og internationale organisationer: a) videregivelse kan kun ske, hvis det er nødvendigt i de enkelte tilfælde for at forebygge kriminalitet, og b) det sker på grundlag af en international aftale, der sikrer, at den eksterne instans yder en tilstrækkelig høj databeskyttelse. Ifølge artikel 24, stk. 2, kan der gøres en undtagelse i særlige tilfælde under hensyn til databeskyttelsesniveauet i den instans, der modtager oplysningerne. Den tilsynsførende har forståelse for behovet for disse undtagelser og understreger, at reglerne for undtagelserne skal følges meget nøje, sagerne skal vurderes enkeltvis, og der skal være tale om helt specielle omstændigheder. Affattelsen af artikel 24, stk. 2, afspejler på tilfredsstillende vis disse betingelser.

30.

Artikel 29 omhandler retten til adgang til personoplysninger Dette er en af den registreredes grundlæggende rettigheder, der er knæsat i artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og sikret i Europarådets konvention 108 af 28. januar 1981 og anbefaling R(87) 15 fra Europarådets Ministerkomité af 17. september 1987. Denne ret skal ses i sammenhæng med princippet om, at enhver behandling af personoplysninger skal udføres rimeligt og lovligt, og formålet er at beskytte den registreredes væsentlige interesser. Betingelserne i artikel 29 begrænser imidlertid denne rettighed på en måde, der i lyset af ovenstående ikke kan accepteres.

31.

Overordnet hedder det i artikel 29, stk. 3, at en anmodning om adgang — fremsat i en medlemsstat i henhold til artikel 29, stk. 2 — vil blive behandlet i overensstemmelse med artikel 29 og de love og administrative procedurer, der gælder i den medlemsstat, hvor anmodningen fremsættes. Dette kan medføre, at den nationale lovgivning indskrænker adgangsrettens anvendelsesområde og substans, og pålægger proceduremæssige begrænsninger. Det vil være et utilfredsstillende resultat. En anmodning om adgang til personoplysninger kan f.eks. også fremsættes af personer, hvis oplysninger ikke er behandlet af Europol. Det er afgørende, at adgangsretten udvides til også at omfatte disse anmodninger. Det må derfor sikres, at nationale love, der resulterer i en mere begrænset adgangsret, ikke finder anvendelse.

32.

Den tilsynsførende mener, at henvisningen til den nationale lovgivning i artikel 29, stk. 3, bør udgå og erstattes med harmoniserede bestemmelser om anvendelsesområde, substans og procedure, helst i Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger eller om nødvendigt i Rådets afgørelse.

33.

Endvidere er der i artikel 29, stk. 4, opregnet en række grunde til at nægte adgang til personoplysninger, hvis en registreret ønsker at udøve sin ret til egenacces til personoplysninger, som er behandlet af Europol. I henhold til artikel 29, stk. 4, skal adgang nægtes, hvis en sådan adgang »kan skade« visse specifikke interesser. Denne affattelse er meget bredere, end artikel 19, stk. 3, i Europol-konventionen, der kun giver mulighed for at afslå udlevering, »hvis det er nødvendigt for«.

34.

Den tilsynsførende henstiller, at den strengere affattelse i Europol-konventionen bibeholdes. Det må også sikres, at den registeransvarlige er forpligtet til at begrunde afslaget, så der kan ske en effektiv kontrol af anvendelsen af denne undtagelse. Dette princip er udtrykkeligt nævnt i anbefaling R(87) 15 fra Europarådets Ministerkomité. Ordlyden i Kommissionens forslag kan ikke accepteres, eftersom den ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til adgangsrettens grundlæggende karakter. Der kan kun afviges fra denne ret, hvis det er nødvendigt for at beskytte en anden væsentlig interesse, dvs. hvis adgangen ville være til skade for denne anden interesse.

35.

Sidst, men ikke mindst, er retten til adgang stærkt begrænset af den høringsordning, der er fastlagt i artikel 29, stk. 5. Denne ordning gør adgangen betinget af, at alle berørte kompetente myndigheder høres, og ligeledes, for så vidt angår analysedatabaser, af enighed mellem Europol og alle de medlemsstater, der deltager i analysen eller er direkte berørt. Ordningen tilsidesætter de facto det grundlæggende princip i retten til adgang. Adgang bør gives som et generelt princip og må kun begrænses under særlige omstændigheder. Men ifølge forslagets tekst vil der kun blive givet adgang efter høring, og når der er opnået enighed.

36.

Europol bliver et organ under Den Europæiske Union, men ikke en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 45/2001. Derfor finder forordningen almindeligvis ikke anvendelse på behandling af personoplysninger i Europol, bortset fra ganske bestemte tilfælde. Forslagets kapitel V indfører derfor en sui generis-databeskyttelsesordning, der også baserer sig på en generel gældende retlig ramme for databeskyttelse.

37.

Forslaget anerkender, at der er brug for en generel retlig ramme for databeskyttelse. Ifølge forslagets artikel 26 skal Europol som en lex generalis overholde principperne i Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Denne henvisning til (forslaget til) Rådets rammeafgørelse træder i stedet for henvisningen i artikel 14, stk. 3, i Europol-konventionen til Europarådets konvention 108 af 28. januar 1981 og anbefaling R(87) 15 fra Europarådets Ministerkomité af 17. september 1987.

38.

Den tilsynsførende hilser forslagets artikel 26 velkommen. Denne bestemmelse er af afgørende betydning både for en effektiv databeskyttelse og for at sikre ensartethed, da den gør det lettere at foretage en udveksling af personoplysninger, der også er til gavn for retshåndhævelsen. Der bør imidlertid drages omsorg for, at de to instrumenter bliver forenelige, hvilket ikke er umiddelbart indlysende, eftersom:

Afhængigt af resultaterne af drøftelserne i Rådet om denne rammeafgørelse, som sandsynligvis bliver baseret på det tyske forslag, kan det blive nødvendigt med supplerende beskyttelsesforanstaltninger i det foreliggende forslag. Det bliver nødvendigt at tage stilling til dette punkt på et senere tidspunkt, når der er større klarhed omkring resultatet af drøftelserne af Rådets rammeafgørelse.

39.

Den tilsynsførende fremhæver, at den foreliggende rådsafgørelse ikke bør vedtages, før Rådet vedtager rammer for databeskyttelse, så der sikres et passende databeskyttelsesniveau i overensstemmelse med de konklusioner, den tilsynsførende er fremkommet med i sine to udtalelser om Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse (16).

40.

Den tilsynsførende skal i den forbindelse understrege to specifikke elementer i Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse, som er særlig relevante for at give registrerede øget beskyttelse, når Europol behandler oplysninger om dem. For det første giver forslaget mulighed for at foretage en sondring ved behandlingen af data på grundlag af dataenes nøjagtighed og pålidelighed. Der skelnes mellem data, der er baseret på opfattelser, og data, der bygger på fakta. En sådan klar sondring mellem »bløde data« og »hårde data« er en vigtig metode til at overholde princippet om datakvalitet. For det andet indeholder forslaget bestemmelser om sondring mellem oplysninger om forskellige personkategorier på grundlag af deres mulige medvirken til en strafbar handling.

41.

Dette fører frem til spørgsmålet om anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001 på Europols aktiviteter. forordning (EF) nr. 45/2001 gælder først og fremmest for Europols ansatte. Dette spørgsmål behandles i punkt 47. For det andet vil forordningen, som der gøres rede for i del IV af denne udtalelse, finde anvendelse på udveksling af oplysninger med fællesskabsorganer, i det mindste for så vidt som disse organer fremsender oplysninger til Europol. Vigtige eksempler på fællesskabsorganer er dem, der er nævnt i forslagets artikel 22, stk. 1.

42.

Det kan forventes, at disse organer vil skulle sende personoplysninger til Europol ganske hyppigt. Fællesskabsinstitutionerne og -organerne vil i den forbindelse skulle overholde alle de forpligtelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 45/2001, navnlig med hensyn til lovlig behandling af personoplysninger (forordningens artikel 5), forudgående kontrol (artikel 27) og høring af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse (artikel 28). Dette rejser spørgsmål med hensyn til, om artikel 7, 8 og 9 i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse. Europol, der hører under »modtagere, som ikke er fællesskabsinstitutioner eller -organer«, og som ikke er undergivet direktiv 95/46/EF, kan meget vel være omfattet af artikel 9. I så fald bør vurderingen af, om den beskyttelse, der ydes af Europol, er tilstrækkelig, ske efter artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 på samme måde som ved andre internationale organisationer eller tredjelande. Denne løsning vil skabe usikkerhed og vil desuden ikke være i overensstemmelse med forslagets grundlæggende idé om at bringe Europols stilling mere på linje med institutionerne og organerne under EF-traktaten. Det ville være en bedre løsning at behandle Europol som et fællesskabsorgan, når det behandler oplysninger, der stammer fra fællesskabsorganer. Den tilsynsførende foreslår at tilføje følgende stykke i artikel 22: »Når fællesskabsinstitutioner eller -organer videregiver personoplysninger, anses Europol for at være et fællesskabsorgan som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 45/2001«.

43.

Udveksling af personoplysninger med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) fortjener særlig opmærksomhed. I øjeblikket finder udveksling af oplysninger mellem Europol og OLAF sted på grundlag af en administrativ aftale mellem de to organer. Aftalen giver mulighed for udveksling af strategiske og tekniske oplysninger, men udelukker udveksling af personoplysninger.

44.

Forslaget til Rådets afgørelse har en anden karakter. Ifølge artikel 22, stk. 3, kan der udveksles oplysninger, herunder personoplysninger, på samme måde, som der udveksles oplysninger mellem OLAF og medlemsstaternes myndigheder (17). Formålet med denne udveksling er begrænset til svig, aktiv og passiv korruption og hvidvaskning af penge. Både OLAF og Europol skal i hvert enkelt tilfælde tage hensyn til kravene om fortrolighed i efterforskningen og databeskyttelse. For OLAFs vedkommende betyder det under alle omstændigheder, at beskyttelsesniveauet i forordning (EF) nr. 45/2001 skal overholdes.

45.

Det fastsættes desuden i forslagets artikel 48, at forordning (EF) nr. 1073/1999 (18) finder anvendelse på Europol. OLAF får beføjelse til at foretage administrative undersøgelser i Europol og skal uden varsel og omgående have adgang til alle oplysninger, som Europol er i besiddelse af (19). Efter den tilsynsførendes opfattelse står det ikke klart, hvilket anvendelsesområde denne bestemmelse har:

46.

Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke og bør heller ikke omfatte undersøgelser af uregelmæssigheder uden for Europol, som data, der er behandlet af Europol, kan kaste yderligere lys over. Bestemmelserne om udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, jf. artikel 22, stk. 3, vil være tilstrækkelige i sådanne tilfælde. Den tilsynsførende henstiller, at anvendelsesområdet for artikel 48 i forslaget præciseres med hensyn til dette.

47.

Europols ansatte bliver omfattet af vedtægten. Hvis der behandles oplysninger vedrørende ansatte ved Europol, bør såvel de materielle regler som reglerne om tilsyn i forordning (EF) nr. 45/2001 finde anvendelse af hensyn til ensartethed og ikke-forskelsbehandling. Forslagets betragtning 12 omhandler forordningens anvendelse på behandlingen af personoplysninger, herunder personoplysninger om Europols ansatte. Efter den tilsynsførendes opfattelse er det ikke tilstrækkeligt at præcisere dette spørgsmål i betragtningerne. Betragtningerne i en fællesskabsretsakt er ikke bindende og bør ikke indeholde normative bestemmelser (20). For helt at sikre anvendelsen af forordning (EF) nr. 45/2001 bør der indsættes et stykke i selve afgørelsens tekst, f.eks. i artikel 38, om, at forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger om Europols ansatte.

48.

Forslaget tager ikke sigte på nogen grundlæggende ændring af tilsynsordningen for Europol, hvor den fælles kontrolinstans spiller en central rolle. I henhold til den foreslåede retlige ramme oprettes kontrolinstansen efter forslagets artikel 33. Imidlertid vil nogle af ændringerne i Europols status og aktiviteter føre til, at den tilsynsførende kun inddrages i begrænset omfang, bortset fra opgaverne vedrørende Europols ansatte. Det fastsættes derfor i forslagets artikel 33, stk. 6, at den fælles kontrolinstans skal samarbejde med den tilsynsførende og andre kontrolinstanser. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen om, at den tilsynsførende i henhold til artikel 46, litra f), nr. ii), i forordning (EF) nr. 45/2001 har til opgave at samarbejde med den fælles kontrolinstans. Den tilsynsførende hilser denne bestemmelse velkommen som et nyttigt instrument til at fremme en ensartet tilgang til datatilsyn i hele EU, uanset hvilken søjle der er tale om.

49.

Som allerede nævnt indeholder det foreliggende forslag ikke nogen grundlæggende ændring af tilsynsordningen. Forslaget indgår imidlertid i en bredere sammenhæng, der muligvis nødvendiggør mere grundlæggende overvejelser om den fremtidige ordning for tilsyn med Europol. Der kan nævnes to specifikke tiltag. For det første opstiller artikel 44-47 i forordning (EF) nr. 1987/2006 (21) en ny struktur for tilsynet med SIS II. For det andet har det tyske formandskab i forbindelse med Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager oplyst, at det overvejer en ny struktur for tilsynet med de europæiske informationssystemer under tredje søjle, herunder Europol.

50.

Ifølge den tilsynsførende er denne udtalelse ikke den rette lejlighed til at drøfte grundlæggende ændringer i tilsynsordningen. Tilsynsordningen for SIS II som et netværkssystem er baseret inden for første søjle og ville ikke være hensigtsmæssig for Europol som et organ inden for tredje søjle, der indebærer begrænsede beføjelser for Fællesskabets institutioner, især Kommissionen og Domstolen. I mangel af sikkerhedsforanstaltningerne under tredje søjle vil der stadig være behov for en særlig tilsynsordning. For eksempel handler artikel 31 om klager fra enkeltpersoner. Desuden er tankerne om en ny struktur for tilsynet med europæiske informationssystemer som bebudet af det tyske formandskab fortsat på et meget tidligt stadium. Endelig fungerer den nuværende ordning godt.

51.

Den tilsynsførende vil derfor koncentrere sine bemærkninger om sin rolle i forbindelse med udveksling af personoplysninger mellem Europol og andre organer på EU-plan. Bestemmelserne vedrørende denne udveksling er et vigtigt nyt element i forslaget. Artikel 22, stk. 1, nævner Frontex, Den Europæiske Centralbank, EONN (22) samt OLAF. Alle disse organer falder inden for den tilsynsførendes tilsynsområde. Artikel 22, stk. 2, fastsætter, at Europol kan indgå samarbejdsaftaler med disse instanser, der kan omfatte udveksling af personoplysninger. For så vidt angår Olaf kan denne udveksling endog ske uden samarbejdsaftaler (Artikel 22, stk. 3). Artikel 48 i forslaget — som drøftes i punkt 45 og 46 — er også relevant i den henseende.

52.

Det bør sikres, at den tilsynsførende kan udøve de beføjelser, der tillægges ham i forordning (EF) nr. 45/2001, med hensyn til oplysninger, der er videregivet af fællesskabsorganer. Dette er endnu vigtigere i tilfælde af videregivelse af personoplysninger, hvor Europol vil blive betragtet som et fællesskabsorgan i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 45/2001 som tidligere foreslået. Dette gør det tætte samarbejde med den fælles kontrolinstans i henhold til artikel 33 endnu vigtigere.

53.

Den tilsynsførende har to yderligere henstillinger at fremsætte med hensyn til den registreredes rettigheder i forbindelse med disse oplysninger:

54.

På baggrund af ovennævnte betragtninger bør den tilsynsførende samarbejde tæt med den fælles kontrolinstans, i det mindste når aftalerne om udveksling af oplysninger med fællesskabsorganer er på plads. Dette er et af de vigtigste områder, hvor de gensidige forpligtelser til at samarbejde vil blive indført.

55.

Artikel 10, stk. 3, bestemmer, at Rådet skal fastlægge betingelserne for oprettelsen af visse databehandlingssystemer inden for Europol. Den tilsynsførende anbefaler, at der tilføjes en pligt til at høre den tilsynsførende og den fælles kontrolinstans forud for vedtagelsen af sådanne bestemmelser.

56.

Artikel 22 vedrører Europols forbindelser med andre organer og agenturer med tilknytning til Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union. Det samarbejde, der nævnes i denne artikel, kan sikres gennem samarbejdsaftaler og kan vedrøre udveksling af personoplysninger. Derfor bør den tilsynsførende og den fælles kontrolinstans høres ved vedtagelsen af aftaler i henhold til artikel 22, for så vidt disse aftaler er relevante for beskyttelsen af personoplysninger, der behandles af fællesskabsinstitutioner og -organer. Den tilsynsførende anbefaler, at teksten til forslaget ændres i overensstemmelse hermed.

57.

Artikel 25, stk. 2, fastsætter, at der skal fastlægges gennemførelsesbestemmelser for udvekslingerne med andre organer og agenturer med tilknytning til Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union. Den tilsynsførende anbefaler, at ikke blot den fælles kontrolinstans, men også den tilsynsførende høres forud for vedtagelsen af sådanne regler i overensstemmelse med den praksis under fællesskabslovgivningen, hvor fællesskabsorganer hører den tilsynsførende i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning (EF) nr. 45/2001.

58.

Den tilsynsførende hilser artikel 27 velkommen, som indeholder en bestemmelse om en databeskyttelsesansvarlig, der bl.a. har til opgave på uafhængig vis at sikre, at bestemmelserne om behandling af personoplysninger overholdes på korrekt vis. Denne funktion er med succes blevet indført på fællesskabsplan ved forordning nr. (EF) 45/2001 inden for Fællesskabets institutioner og organer. Funktionen som databeskyttelsesansvarlig udøves også inden for Europol, hidtil dog uden et tilstrækkeligt retsgrundlag.

59.

For at funktionen som databeskyttelsesansvarlig kan udøves med succes, er det væsentligt, at dennes uafhængighed sikres effektivt ved lov. Derfor indeholder forordning (EF) nr. 45/2001 flere bestemmelser til sikring af dette. Den databeskyttelsesansvarlige udpeges for en vis periode og kan kun afskediges under særlige omstændigheder. Han får stillet det nødvendige personale og budget til rådighed. Han må ikke modtage instrukser i udførelsen af sine opgaver.

60.

Disse bestemmelser er desværre ikke med i det foreliggende forslag, undtagen bestemmelsen om modtagelse af instrukser. Den tilsynsførende anbefaler derfor stærkt, at garantierne vedrørende den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed medtages som f.eks. de særlige garantier vedrørende hans udpegelse og afskedigelse og hans uafhængighed af styrelsesrådet. Disse bestemmelser er nødvendige for at sikre den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed. Disse bestemmelser vil desuden bringe Europols databeskyttelsesansvarliges stilling mere i overensstemmelse med de databeskyttelsesansvarliges stilling inden for fællesskabsinstitutionerne. Endelig understreger den tilsynsførende, at artikel 27, stk. 5, i forslaget, der anmoder Europols styrelsesråd om at vedtage gennemførelsesbestemmelser om visse aspekter af den databeskyttelsesansvarliges funktion, ifølge sin natur ikke er egnet som garanti for den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed. Der må tænkes på, at der først og fremmest er behov for uafhængighed af Europols ledelse.

61.

Der er endnu en årsag til at harmonisere bestemmelsen om den databeskyttelsesansvarlige i Rådets afgørelse med artikel 24 i forordning (EF) nr. 45/2001. Med hensyn til personoplysninger om Europols ansatte (se punkt 47) finder denne forordning anvendelse, hvilket betyder, at Europols databeskyttelsesansvarlige for så vidt angår disse spørgsmål henhører under denne forordning. Den databeskyttelsesansvarlige bør under alle omstændigheder udpeges i overensstemmelse med kravene i forordningen.

62.

Den tilsynsførende anbefaler endvidere, at ordningen med forudgående kontrol som fastsat i artikel 27 i forordning nr. 45/2001 for fællesskabsorganer anvendes på Europol. Ordningen med forudgående kontrol har vist sig at være et effektivt instrument og spiller en væsentlig rolle i forbindelse med databeskyttelse inden for Fællesskabets institutioner og organer.

63.

Endelig vil det være nyttigt for Europols databeskyttelsesansvarlige at deltage i det eksisterende netværk af databeskyttelsesansvarlige under første søjle, selv ud over den databeskyttelsesansvarliges aktiviteter vedrørende Europols ansatte. Dette vil yderligere sikre en tilgang til databeskyttelsesspørgsmål, der svarer til den tilgang, som følges af Fællesskabets organer, og vil være i fuld overensstemmelse med det mål, der er formuleret i forslagets 16. betragtning, nemlig samarbejde med de europæiske organer og agenturer og derved sikring af en passende databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001. Den tilsynsførende anbefaler, at der tilføjes et punktum i forslagets betragtninger, hvori målet om denne fælles tilgang fastsættes. Dette punktum kan affattes således: »Den databeskyttelsesansvarlige samarbejder under udførelsen af sine opgaver med de databeskyttelsesansvarlige, der er udpeget i henhold til fællesskabsretten.«

64.

Den tilsynsførende forstår behovet for et nyt og mere fleksibelt retsgrundlag for Europol, men er særlig opmærksom på de væsentlige ændringer, gældende lovgivning om databeskyttelse og de stadig flere ligheder mellem Europol og fællesskabsorganerne.

65.

Hvad angår de væsentlige ændringer anbefaler den tilsynsførende:

66.

Den foreliggende rådsafgørelse bør ikke vedtages, før Rådet vedtager rammebestemmelser om databeskyttelse, der sikrer et passende databeskyttelsesniveau i overensstemmelse med de konklusioner, den tilsynsførende er fremkommet med i sine to udtalelser om Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse. Der bør skelnes mellem data, der er baseret på opfattelser, og data, der bygger på fakta. Der bør sondres mellem oplysninger om forskellige personkategorier på grundlag af deres mulige indblanding i en strafbar handling.

67.

Den tilsynsførende foreslår, at følgende stykke tilføjes i artikel 22: »Når fællesskabsinstitutioner eller -organer videregiver oplysninger, betragtes Europol som et fællesskabsorgan som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 45/2001«.

68.

Artikel 48 i forslaget om undersøgelser, der foretages af Olaf, bør ikke omfatte undersøgelser af uregelmæssigheder uden for Europol, som data behandlet af Europol kan kaste yderligere lys på. Den tilsynsførende anbefaler, at anvendelsesområdet for artikel 48 i forslaget præciseres.

69.

For helt at sikre anvendelsen af forordning (EF) nr. 45/2001 bør der indsættes et stykke i afgørelsens tekst om, at forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger om Europols ansatte.

70.

Anvendelsesområdet for to bestemmelser om de registreredes rettigheder (artikel 30, stk. 2, og artikel 32, stk. 2) bør udvides til data, der videregives af et fællesskabsorgan, som den tilsynsførende fører tilsyn med, for at sikre, at Europol og dette fællesskabsorgan reagerer på samme måde.

71.

Artikel 10, stk. 3, artikel 22 og artikel 25, stk. 2, bør indeholde (mere præcise) bestemmelser om høring af databeskyttelsesmyndigheder.

72.

Den tilsynsførende anbefaler stærkt, at garantierne vedrørende den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed medtages, som f.eks. de særlige garantier vedrørende hans udpegelse og afskedigelse og hans uafhængighed af styrelsesrådet, overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/22

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/24

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/31

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4889. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/31

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4885. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/32

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4836. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/32

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4822. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/33

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/34

1.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked i beslutningsudkastet.

2.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at der foreligger en aftale og/eller samordnet praksis, som omhandlet i traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53.

3.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens synspunkt om, at der er tale om en enkelt og vedvarende overtrædelse, især med hensyn til perioden efter kontrolundersøgelserne i marts/april 2001.

4.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens beslutningsudkast med hensyn til beslutningens adressater, især i relation til det ansvar, der tillægges moderselskaberne i de pågældende koncerner.

5.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af anmodningerne om anvendelse af samarbejdsmeddelelsen og differentieringen mellem karteldeltagerne.

6.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at proceduren mod FNAS indstilles.

7.

Det rådgivende udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/34

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om bødernes grundbeløb.

2.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om forhøjelsen af bødens grundbeløb på grund af skærpede omstændigheder.

3.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om nedsættelsen af bødens grundbeløb på grund af formildende omstændigheder.

4.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om bødenedsættelsen i henhold til Kommissionens meddelelse fra 1996 om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager.

5.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen om det endelige bødebeløb.

6.

Det rådgivende udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/35

1.

Repræsentanterne for EFTA-landene er enige i Kommissionens vurdering af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked i beslutningsudkastet.

2.

Repræsentanterne for EFTA-landene er enige i Kommissionens vurdering af, at der foreligger en aftale og/eller samordnet praksis, som omhandlet i traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53.

3.

Repræsentanterne for EFTA-landene er enige i Kommissionens synspunkt om, at der er tale om en enkelt og vedvarende overtrædelse, især med hensyn til perioden efter kontrolundersøgelserne i marts/april 2001.

4.

Repræsentanterne for EFTA-landene er enige i Kommissionens beslutningsudkast med hensyn til beslutningens adressater, især i relation til det ansvar, der tillægges moderselskaberne i de pågældende koncerner.

5.

Repræsentanterne for EFTA-landene er enige i Kommissionens vurdering af anmodningerne om anvendelse af samarbejdsmeddelelsen og differentieringen mellem karteldeltagerne.

6.

Repræsentanterne for EFTA-landene er enige med Kommissionen i, at proceduren mod FNAS indstilles.

7.

Repræsentanterne for EFTA-landene henstiller, at denne udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/36

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/38

—

de tekniske og personalemæssige ressourcer, som ansøgeren vil benytte til beflyvningen af denne rute

—

antal, kvalifikationer og tjenestested for personalet og i givet fald hvor mange nye medarbejdere, ansøgeren forventer at ansætte

—

de benyttede flytyper og i givet fald deres registreringsnummer

—

en kopi af licensen for det luftfartsselskab, som varetager driften for ansøgeren

—

er licensen udstedt af en anden EU-medlemsstat end Frankrig, anfører ansøgeren derudover følgende elementer:

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/42

—

de tekniske og personalemæssige ressourcer, som ansøgeren vil benytte til beflyvningen af denne rute

—

antal, kvalifikationer og tjenestested for personalet og i givet fald hvor mange nye medarbejdere, ansøgeren forventer at ansætte

—

de benyttede flytyper og i givet fald deres registreringsnummer

—

kopi af licensen for det luftfartsselskab, som varetager driften for ansøgeren

—

er licensen udstedt af en anden EU-medlemsstat end Frankrig, anfører ansøgeren derudover følgende elementer:

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/45

1.

Den 19. oktober 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Goldman Sachs Group, Inc. (Goldman Sachs, USA) gennem opkøb af andele erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele LOMO Group (LOMO, Tyskland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4911 — Goldman Sachs/LOMO sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/46

1.

Den 22. oktober 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved selskabet SAP AG (»SAP«, Tyskland) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele selskabet Business Objects S.A. (»BO«, Frankrig/USA).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne, med angivelse af reference COMP/M.4944 — SAP/Business Objects, kan sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/47

1.

Den 19. oktober 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved SC-Beteiligungsgesellschaft mbH (SCB, Tyskland), der i sidste instans kontrolleres af JP Morgan Chase & Co. (JPMorgan Chase, USA), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Süd-Chemie AG (Süd-Chemie, Tyskland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4899 — SCB/Süd-Chemie sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/48

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (3) fastsætter regler for parternes deltagelse i sådanne procedurer.

(2)

Det er muligt, at parterne i en sag vil være rede til at erkende deres deltagelse i et kartel i strid med traktatens artikel 81 og deres ansvar i forbindelse med en sådan deltagelse, hvis de med rimelighed kan forudse de konstateringer, Kommissionen agter at foretage, hvad angår deres deltagelse i overtrædelsen og størrelsen af det potentielle bødepålæg, og de er indforstået med de konstateringer. Kommissionen bør være i stand til at give disse parter indsigt i, hvilke klagepunkter den i lyset af bevismaterialet i sine sagsakter påtænker at rette mod dem, og hvilken bøde de sandsynligvis vil få pålagt for den pågældende overtrædelse. En sådan tidlig indsigt heri bør sætte de pågældende parter i stand til at fremføre deres synspunkter angående de klagepunkter, der påtænkes rejst mod dem, og deres potentielle ansvar herfor.

(3)

Har Kommissionen i sin klagepunktsmeddelelse taget parternes skriftlige forligsindlæg til følge, og har parterne derefter i deres svar herpå bekræftet, at klagepunktsmeddelelsen stemmer overens med indholdet af deres skriftlige forligsindlæg, bør Kommissionen være i stand til omgående at skride til vedtagelse af en beslutning efter artikel 7 og artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 efter at have hørt Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1/2003.

(4)

Der bør derfor indføres en forligsprocedure for at sætte Kommissionen i stand til hurtigere at behandle kartelsager ved at nå til forlig med parterne.

(5)

Erfaringerne har vist, at det kan have negativ indflydelse på sagsparternes vilje til at samarbejde med Kommissionen, hvis klagere systematisk får udleveret en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen. Klagere bør fortsat være nært inddraget i sagsbehandlingen, holdes skriftligt orienteret og være i stand til at fremsætte deres skriftlige bemærkninger til sagens karakter og indhold, men det må være op til Kommissionen at afgøre, hvordan sådanne skriftlige oplysninger bør gives i en konkret sag.

(6)

Forordning (EF) nr. 773/2004 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed —

1.

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen kan beslutte at indlede en procedure med henblik på at vedtage en beslutning i henhold til kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003 på et hvilket som helst tidspunkt, dog senest den dato, hvor den meddeler en foreløbig vurdering som omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 1, udsender en meddelelse af klagepunkter, eller opfordrer parterne til at tilkendegive en interesse i at indlede forligsdrøftelser, eller den dato, hvor der offentliggøres en meddelelse i henhold til forordningens artikel 27, stk. 4, alt efter hvilken af disse datoer der kommer først.«

2.

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.   Når Kommissionen fremsender en meddelelse af klagepunkter vedrørende forhold, over hvilke den har modtaget en klage, giver den klageren skriftlig underretning om procedurens karakter og indhold og fastsætter en frist for klagerens fremsættelse af skriftlige bemærkninger. Kommissionen kan tillige fremsende en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen til klageren«.

3.

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen meddeler de berørte parter de klagepunkter, der fremføres mod dem. Meddelelsen af klagepunkter stiles i skriftlig form til hver af de parter, mod hvem der rettes klagepunkter.«

4.

Følgende indsættes som artikel 10a:

»Artikel 10a

Forligsprocedure i kartelsager

1.   Når der i henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003 er indledt procedure i en sag, kan Kommissionen fastsætte en frist inden hvilken, sagens parter skriftligt kan tilkendegive, at de er rede til at deltage i forligsforhandlinger med henblik på eventuelt at indgive et forligsindlæg. Kommissionen har ikke pligt til at tage hensyn til svar modtaget efter fristens udløb.

Hvis to eller flere parter tilhørende samme virksomhed tilkendegiver, at de er rede til at deltage i forligsforhandlinger i henhold til første afsnit i dette stykke, udpeger disse parter fælles repræsentanter med fuldmagt til at deltage i forhandlinger med Kommissionen på deres vegne

2.   Kommissionen kan underrette parter, der er rede til at indgive forligsindlæg, om følgende:

Har forligsforhandlingernes forløb åbnet mulighed for at give denne underretning efter parternes anmodning eller på anden vis, kan Kommissionen give parterne en frist til at forpligte sig til at videreføre forligsproceduren gennem indgivelse af et skriftligt forligsindlæg, der afspejler udfaldet af forligsforhandlingerne, og hvori de anerkender deres deltagelse i en overtrædelse af traktatens artikel 81 samt deres ansvar. Kommissionen har ikke pligt til at tage hensyn til skriftlige forligsindlæg modtaget efter fristens udløb.

3.   Har Kommissionen i sin klagepunktsmeddelelse taget indholdet af parternes forligsindlæg til følge, skal de pågældende parter i deres skriftlige svar på klagepunktsmeddelelsen inden for den af Kommissionen fastsatte frist bekræfte, at den klagepunktsmeddelelse, der er rettet til dem, stemmer overens med indholdet af deres forligsindlæg. Kommissionen kan herefter omgående skride til vedtagelse af en beslutning efter artikel 7 og artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1/2003.«

5.

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen skal give de parter, som den har rettet en meddelelse af klagepunkter til, lejlighed til at blive hørt, før høring af det rådgivende udvalg, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003.«

6.

Artikel 12 affattes således:

»1.   Kommissionen skal give de parter, som den har rettet en meddelelse af klagepunkter til, lejlighed til at uddybe deres argumenter under en mundtlig høring, hvis de anmoder herom i deres skriftlige indlæg.«

»2.   Ved indgivelsen af deres skriftlige forligsindlæg skal parterne over for Kommissionen bekræfte, at de kun vil forlange en mundtlig høring afholdt med henblik på at kunne udbygge deres argumenter, såfremt klagepunktsmeddelelsen ikke tager indholdet af deres skriftlige forligsindlæg til følge.«

7.

I artikel 15 indsættes som stk. 1a:

»1a.   Når Kommissionen har indledt procedure efter artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003, giver den, når det er hensigtsmæssigt, de parter, der er rede til at indgive forligsindlæg, indsigt i det bevismateriale, hvorpå den støtter sine klagepunkter, for derved at sætte disse parter i stand til at indgive et sådant indlæg. Ved indgivelse af et forligsindlæg skal parterne derfor over for Kommissionen bekræfte, at de kun vil forlange aktindsigt efter modtagelsen af klagepunktsmeddelelsen, såfremt klagepunkts-meddelelsen ikke tager indholdet af deres skriftlige forligsindlæg til følge.«

8.

Artikel 17, stk. 1 og 3 affattes således:

»1.   Når Kommissionen fastsætter de frister, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 2, artikel 10a, stk. 1, artikel 10a, stk. 2, artikel 10a, stk. 3 og artikel 16, stk. 3, tager den både hensyn til, hvor megen tid der er nødvendig for at udarbejde indlægget, og hvor meget sagen haster.«

»3.   Fristerne i artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 3, artikel 10a, stk. 1, artikel 10a, stk. 2, og artikel 16, stk. 3, skal være mindst to uger. Fristen i artikel 10a, stk. 3, skal være mindst en uge.«

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/51

1.

I denne meddelelse opstiller Kommissionen de principper, den vil følge, når den vil belønne virksomheder for det samarbejde, de yder, efter at Kommissionen har indledt procedure med henblik på anvendelse af EF-traktatens artikel 81 (1) i kartelsager. Indgåelse af forlig kan sætte Kommissionen i stand til at behandle flere sager med de samme ressourcer, hvilket tilgodeser offentlighedens interesse i, at Kommissionen griber hurtigt og effektivt ind, og samtidig generelt øger den præventive effekt. Det samarbejde, der er omhandlet i denne meddelelse, adskiller sig fra den frivillige udlevering af bevismateriale, der kan danne grundlag for eller fremme Kommissionens undersøgelse af en sag, og som er omfattet af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager (2) (»samarbejdsmeddelelsen«). I det omfang, hvor det samarbejde, som en virksomhed tilbyder, opfylder betingelserne i begge meddelelser, kan dette samarbejde belønnes efter begge meddelelser (3).

2.

Når parterne i en sag er rede til at anerkende deres deltagelse i et kartel, der strider mod EF-traktatens artikel 81, og deres ansvar for denne deltagelse, kan de også bidrage til en hurtigere behandling af sagen, som kan danne grundlag for vedtagelse af en beslutning efter artikel 7 og artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (4) på den måde og med de garantier, der fastlægges i denne meddelelse. I sin egenskab af sagsbehandlende myndighed og traktatens vogter med beføjelse til at vedtage håndhævelsesbeslutninger underlagt fællesskabsdomstolenes prøvelse kan Kommissionen ikke forhandle om eksistensen af en overtrædelse af fællesskabsretten eller om passende sanktioner herfor, men den kan belønne de former for samarbejde, der beskrives i denne meddelelse.

3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (5) fastsætter hovedreglerne for gennemførelse af procedurer i kartelsager, herunder også de regler, der gælder i tilfælde af indgåelse af forlig. I henhold til forordning (EF) nr. 773/2004 har Kommissionen beføjelse til at skønne, om den vil overveje brug af forligsproceduren i kartelsager eller ej, samtidig med at det sikres, at parterne ikke kan påtvinges en forligsprocedure.

4.

En effektiv håndhævelse af Fællesskabets konkurrenceret udelukker på ingen måde en fuld respekt for parternes kontradiktoriske rettigheder, der er et af fællesskabsrettens grundprincipper, som skal overholdes under enhver omstændighed og i særdeleshed i konkurrencesager, hvor der kan være tale om bødepålæg. Det indebærer, at de regler, der fastsættes om gennemførelse af Kommissionens procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81, må sikre, at virksomheder og virksomhedssammenslutninger har en reel mulighed for under hele den administrative sagsbehandling at fremsætte deres bemærkninger til rigtigheden og relevansen af Kommissionens sagsfremstilling og klagepunkter (6).

5.

Kommissionen har en bred skønbeføjelse til at afgøre, hvilke sager der egner sig til, at den sonderer parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, eller at den beslutter at indlede sådanne forhandlinger, afbryde dem eller indgå endeligt forlig. I den forbindelse kan der tages hensyn til sandsynligheden for, at man inden for et rimeligt tidsrum når til en forståelse med de implicerede parter med hensyn til de potentielle klagepunkter i betragtning af faktorer såsom: antallet af implicerede parter, hvilke modstridende holdninger angående ansvarets fordeling der kan forventes, i hvilket omfang Kommissionens sagsfremstilling kan ventes at blive anfægtet osv. Desuden vil der blive taget hensyn til udsigterne til at opnå effektivitetsgevinster i sagsbehandlingen i lyset af udviklingen i hele forligsproceduren. Andre faktorer kan også være relevante, såsom muligheden for at skabe præcedens. Kommissionen kan kun indlede forligsforhandlinger efter skriftlig anmodning herom fra de implicerede parter.

6.

Parterne i en sag har ikke ret til et forlig, men hvis Kommissionen finder, at en sag principielt egner sig til at blive afgjort ved forlig, vil den sondere alle sagens parters interesse i et forlig.

7.

Parterne i sagen og deres advokater må ikke videregive indholdet af de drøftelser, de har haft, eller de dokumenter, de har haft indsigt i med henblik på indgåelsen af et forlig, til nogen anden virksomhed eller tredjemand i nogen jurisdiktion, medmindre de forinden har opnået Kommissionens udtrykkelige tilladelse hertil. Enhver tilsidesættelse heraf kan bevirke, at Kommissionen afslår virksomhedens anmodning om indledning af forligsproceduren og kan udgøre en skærpende omstændighed som omhandlet i punkt 28 i Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (7) (»bøderetningslinjerne«).

8.

Når Kommissionen overvejer at vedtage en beslutning efter artikel 7 og/eller artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003, skal den forinden identificere de juridiske personer, som vil kunne få pålagt en bøde for overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, og anerkende deres status som parter i sagen.

9.

I dette øjemed kan der indledes procedure i sagen efter artikel 11, stk. 6 i forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på vedtagelse af en sådan beslutning på et hvilket som helst tidspunkt, men ikke efter den dato, hvor Kommissionen har fremsendt en klagepunktsmeddelelse til de implicerede parter. I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 gælder desuden, at såfremt Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at sondere parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, vil den indlede procedure i sagen senest på den dato, hvor den enten fremsender en klagepunktsmeddelelse eller anmoder parterne om skriftligt at tilkendegive deres interesse i at indlede forligsforhandlinger, alt efter hvad der sker først.

10.

Når der er indledt procedure efter artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003 er det alene Kommissionen, der er kompetent til at anvende EF-traktatens artikel 81 i den konkrete sag (8).

11.

Såfremt Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at sondere parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, vil den i henhold til artikel 10a, stk. 1, og artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 773/2004 fastsætte en frist på ikke under to uger, inden for hvilken sagens parter skriftligt kan tilkendegive, om de kunne ønske at indlede forligsforhandlinger med henblik på eventuelt at indgive et forligsindlæg på et senere stadium.

12.

Alle parter i sagen, som tilhører den samme virksomhed, og som overvejer at indgive et forligsindlæg, bør udpege fælles repræsentanter med behørig fuldmagt til at handle på deres vegne, og dette kan ske på ethvert tidspunkt, dog inden udløbet af den under punkt 11 ovenfor omhandlede frist.

13.

Kommissionen kan se bort fra enhver anmodning om bødefritagelse eller bødenedsættelse fremsat i henhold til samarbejdsmeddelelsen, når den er indgivet efter udløbet af den under punkt 11 omhandlede frist.

14.

Såfremt nogle af sagens parter anmoder om forligsforhandlinger og opfylder de krav, der henvises til under punkt 11 og 12, kan Kommissionen beslutte at indlede forligsproceduren gennem bilaterale kontakter mellem Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence og de virksomheder, der har anmodet herom.

15.

Kommissionen har under hele procedureforløbet skønsbeføjelse til at afgøre, om det er formålstjenligt at videreføre forligsforhandlingerne med hver virksomhed, og fastlægge deres tidsmæssige forløb. I overensstemmelse med artikel 10a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 (9) omfatter dette beføjelsen til i lyset af den samlede udvikling i forligsproceduren at fastlægge rækkefølgen og sekvensen i de bilaterale forligsforhandlinger samt tidspunktet for underretning af parterne bl.a. om det bevismateriale i Kommissionens sagsakter, der danner grundlag for de klagepunkter, der påtænkes fremført, og det potentielle bødepålæg (10). Denne underretning gives i rette tid, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

16.

En sådan tidlig underretning inden for rammerne af forligsforhandlingerne i henhold til artikel 10a, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 vil give parterne kendskab til de væsentligste forhold, Kommissionen hidtil har støttet sig på, herunder bl.a. de faktiske omstændigheder, der lægges til grund, klassificeringen af disse omstændigheder, det påståede kartels karakter og varighed, ansvarsfordelingen, det sandsynlige bødepålæg (11) samt det bevismateriale, hvorpå de potentielle klagepunkter (12) støttes. Det vil sætte parterne i stand til effektivt at gøre deres synspunkter gældende angående de potentielle klagepunkter, der rettes mod dem, og til at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de ønsker at indgå forlig eller ej.

17.

Hvis forligsforhandlingerne fører til en fælles forståelse med hensyn til omfanget af de potentielle klagepunkter og det sandsynlige bødepålæg, kan Kommissionen give virksomheden en endelig frist på mindst XXX arbejdsdage til at indgive et endeligt, skriftligt forligsindlæg efter artikel 10a, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 773/2004. Fristen kan forlænges efter begrundet anmodning herom. Før der fastsættes en sådan frist vil parterne have ret til på anmodning at få meddelt de i punkt 16 omhandlede oplysninger. Efter begrundet anmodning fra en af sagens parter vil Kommissionens tjenestegrene også give indsigt i ikke-fortrolige versioner af ethvert tilgængeligt dokument, der på det tidspunkt befinder sig i sagsakterne, i det omfang de finder det berettiget for at sætte den pågældende part i stand til at afklare sin holdning til ethvert andet aspekt ved kartellet, og forudsat at det ikke går ud over den i punkt 5 omhandlede effektivitet i sagsbehandlingen (13).

18.

Parterne kan på ethvert tidspunkt under forligsproceduren henvende sig til høringskonsulenten angående spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med deres ret til en retfærdig sagsbehandling. Det er høringskonsulentens pligt at sikre fuld overholdelse af parternes kontradiktoriske rettigheder i konkurrencesager.

19.

Såfremt parterne afstår fra at indgive en forligsanmodning, vil den endelige beslutning blive vedtaget efter den procedure, der følger af de generelle regler i artikel 10, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 og ikke efter forligsproceduren.

20.

Parter, der ønsker forligsproceduren indledt, skal indgive en formel anmodning herom i form af et skriftligt forligsindlæg. Skriftlige forligsindlæg indgivet i henhold til artikel 10a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 bør indeholde:

21.

De anerkendelser og bekræftelser, parterne afgiver med henblik på et forlig, udgør en viljeserklæring om at ville samarbejde om en hurtig afslutning af sagen efter forligsproceduren. Disse anerkendelser og bekræftelser er dog betinget af, at Kommissionen imødekommer deres forligsanmodning, herunder også hvad angår deres forventede maksimale bødepålæg.

22.

Skriftlige forligsindlæg kan derfor ikke tilbagekaldes ensidigt af de parter, der har indgivet dem, medmindre Kommissionen ikke imødekommer forligsanmodningen ved først i en klagepunktsmeddelelse og siden i en endelig beslutning (jf. punkt 27 og 29 nedenfor) at tage forligsindlæggene til følge. Klagepunktsmeddelelsen vil blive anset for at have taget de skriftlige forligsindlæg til følge, hvis den afspejler deres indhold, hvad angår beskrivelsen af kartellet og virksomhedens deltagelse heri samt den juridiske kvalificering heraf. For at en endelig beslutning vil kunne anses for at have taget de skriftlige forligsindlæg til følge, bør den desuden også pålægge en bøde, der ikke overstiger det i indlæggene angivne maksimumbeløb.

23.

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 er det obligatorisk at fremsende en skriftlig klagepunktsmeddelelse til hver af de parter, mod hvem der rejses klagepunkter, før vedtagelsen af enhver endelig beslutning (15). Kommissionen vil derfor også i en forligsprocedure fremsende en klagepunktsmeddelelse (16).

24.

For at sætte parterne i stand til at udøve deres kontradiktoriske rettigheder effektivt, bør Kommissionen høre deres synspunkter angående de klagepunkter, der gøres gældende mod dem, og det bevismateriale, hvorpå de støttes, før den vedtager en endelig beslutning, og tage hensyn til dem ved eventuelt at ændre sin indledende analyse i sagen (17). Kommissionen må ikke alene kunne acceptere eller forkaste parternes relevante argumenter under den administrative procedure, men den må også kunne foretage sin egen analyse af de forhold, der fremføres, hvilket kan føre til, at den enten opgiver klagepunkter, der er fundet ubegrundede, eller fastholder dem efter at have udvidet og revurderet såvel faktiske som retlige omstændigheder til støtte for dem (18).

25.

Ved at indgive en formel, skriftlig forligsanmodning forud for fremsendelsen af en klagepunktsmeddelelse, giver parterne Kommissionen en reel mulighed for at tage hensyn til deres synspunkter (19) allerede ved udarbejdelsen af klagepunktsmeddelelsen og ikke først i forbindelse med høringen af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål (i det følgende benævnt Det Rådgivende Udvalg) eller før vedtagelsen af den endelige beslutning (20). Den klagepunktsmeddelelse, parterne får tilsendt, kan således affattes under hensyn til indholdet af eventuelle forligsindlæg, og størrelsen af den potentielle bøde vil kunne nedjusteres i lyset heraf (21).

26.

Såfremt parternes forligsindlæg tages til følge i klagepunktsmeddelelsen, skal parterne inden for en frist på mindst en uge fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 3, og artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 773/2004 besvare den ved simpelthen [utvetydigt] at bekræfte, at klagepunktsmeddelelsen stemmer overens med indholdet af deres forligsindlæg, og at de derfor vil videreføre forligsproceduren. I mangel af et sådant svar kan Kommissionen afslå virksomhedens anmodning om at videreføre forligsproceduren.

27.

Kommissionen har ret til at vedtage en klagepunktsmeddelelse, der ikke tager parternes forligsanmodning til følge. I så fald finder de almindelige bestemmelser i artikel 10, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 i anvendelse. De erklæringer, parterne har afgivet i forligsindlæggene, vil blive anset for at være trukket tilbage og vil ikke kunne bruges mod nogen af sagens parter. De pågældende parter vil således ikke længere være bundet af deres forligsindlæg og vil få en frist til at fremføre deres sag på ny, med mulighed for at anmode om en mundtlig høring og om aktindsigt, såfremt de ønsker det.

28.

Efter parternes svar på klagepunktsmeddelelsen med bekræftelse af deres vilje til at indgå forlig kan Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 773/2004 uden noget andet procedureskridt vedtage den endelige beslutning i sagen efter artikel 7 og/eller artikel 23, i forordning (EF) nr. 1/2003, efter at have hørt det rådgivende udvalg i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1/2003. Det betyder i særdeleshed, at disse parter ikke længere kan anmode om mundtlig høring eller aktindsigt, når først deres forligsindlæg er blevet taget til følge i klagepunktsmeddelelsen (22), jf. artikel 12, stk. 2 (23), og artikel 15, stk. 1a (24), i forordning (EF) nr. 773/2004.

29.

Kommissionen har ret til at træffe en endelig beslutning, der afviger fra den indledende holdning, den gav udtryk for i en klagepunktsmeddelelse, der tog parternes skriftlige forligsindlæg til følge, enten under hensyn til de argumenter, der fremføres af det rådgivende udvalg, eller ud fra andre betragtninger, idet beslutningsautonomien i sidste instans ligger hos kommissærkollegiet (25). Hvis det bliver aktuelt, vil Kommissionen imidlertid underrette parterne herom og fremsende en ny klagepunktsmeddelelse til dem for at give dem mulighed for at tilrettelægge deres forsvar inden for rammerne af de almindelige procedureregler (26). Heraf følger, at parterne da vil have ret til aktindsigt, til at anmode om mundtlig høring og til at besvare klagepunktsmeddelelsen. De erklæringer, parterne har afgivet i forligsindlæggene, vil blive anset for at være trukket tilbage og ikke kunne bruges mod nogen af sagens parter.

30.

Den endelige bødeudmåling i en konkret sag fastlægges i den beslutning, hvorved der fastslås at foreligge en overtrædelse og pålægges en sanktion i henhold til artikel 7 og artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003.

31.

Det er Kommissionens praksis, at den omstændighed, at en virksomhed under den administrative procedure har samarbejdet med Kommissionen inden for denne meddelelses rammer, vil blive nævnt i enhver beslutning for dermed at forklare bødepålæggets størrelse.

32.

Skulle Kommissionen beslutte at belønne en virksomhed for at have indgået forlig efter reglerne i denne meddelelse, vil den nedsætte bøden med XX % inden for rammerne af det 10 %-loft, der gælder i henhold til retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (27), og enhver bødeforhøjelse (28), der måtte blive foretaget for at forstærke den afskrækkende virkning, vil ikke overstige en fordobling.

33.

Har de parter, hvormed der indgås forlig, tillige indgivet en anmodning efter samarbejdsmeddelelsen, vil deres bødepålæg blive reduceret med summen af den bødenedsættelse, der følger af samarbejdsmeddelelsens anvendelse, og den bødenedsættelse, der indrømmes på grund af forligsindgåelsen.

34.

Denne meddelelse finder anvendelse på enhver sag, der er til behandling i Kommissionen, på tidspunktet for eller efter dens offentliggørelse i EU-Tidende.

35.

Kommissionen finder, at offentliggørelse af dokumenter og skriftlige erklæringer eller udskrevne udtalelser afgivet i forbindelse med denne meddelelse normalt vil være i strid med visse offentlige eller private interesser, bl.a. interessen i at beskytte kontrolundersøgelser og andre undersøgelser som omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (29), også efter at beslutningen i sagen er vedtaget.

36.

Alle endelige beslutninger vedtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1/2003 er underlagt retlig prøvelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 230. Desuden har EF-Domstolen ubegrænset jurisdiktion til at prøve beslutninger eller sanktioner vedtaget efter artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003, jf. EF-traktatens artikel 229 og artikel 31 i forordning (EF) nr. 1/2003.

—

»Kommissionen giver de parter, hvortil den retter en klagepunktsmeddelelse, lejlighed til at blive hørt, før der foretages høring af det rådgivende udvalg, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003« (artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004).

—

»Før Kommissionen træffer beslutning i henhold til artikel 7, 8, 23 og artikel 24, stk. 2, giver den de virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, der er omfattet af den procedure, som Kommissionen har iværksat, lejlighed til at udtale sig om Kommissionens klagepunkter. Kommissionen lægger kun de klagepunkter til grund for sine beslutninger, som de deltagende parter har haft lejlighed til at udtale sig om. Klagerne inddrages i vid udstrækning i proceduren« (artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003).

27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/58

Produktets navn

Beskrivelse

Geografisk område

Bevis for oprindelse

Fremstillingsmetode:

Tilknytning

Mærkning

Krav i nationale bestemmelser