30.6.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/1

RÅDETS RESOLUTION

af 25. juni 2007

om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2007-2012)

(2007/C 145/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. februar 2007 om højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, der er et af punkterne på den europæiske sociale dagsorden, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	Artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har ført til vedtagelse af et betydeligt fællesskabslovgivningskorpus om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

(2)	Kvalitet i arbejdet har ikke alene en betydelig menneskelig dimension, men også en økonomisk dimension, og medlemsstaterne har i forbindelse med Lissabon-strategien anerkendt, at politikken vedrørende sundhed og sikkerhed yder et vigtigt bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse.

(3)	Den europæiske sociale model bygger på en velfungerende økonomi, et højt niveau for social beskyttelse og uddannelse samt en social dialog og omfatter således en forbedring af beskæftigelseskvaliteten, navnlig med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

(4)

Den Europæiske Union skal forbedre virksomhedernes konkurrenceevne på baggrund af de igangværende demografiske ændringer under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007.

(5)

Den nye fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2007-2012), i det følgende benævnt »fællesskabsstrategien«, bør fremme yderligere fremskridt ved at bygge videre på den dynamik, der er blevet skabt af den foregående fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006), der var baseret på en samlet tilgang til trivsel på arbejdspladsen og førte til relancerede forebyggelsespolitikker og væsentlige forbedringer.

(6)	Gennemførelse af den eksisterende lovgivning er fortsat en af de vigtigste forpligtelser for samtlige medlemsstater med henblik på at fremme indførelsen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

(7)	Antallet af arbejdsulykker og incidensen af erhvervssygdomme, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat, er stadig for højt i absolutte tal inden for visse sektorer og for nogle kategorier af arbejdstagere, og det er derfor vigtigt, at den nye strategi afbøder på denne situation,

HAR VEDTAGET FØLGENDE RESOLUTION:

Rådet noterer sig, at Kommissionen er af den opfattelse, at de berørte parter, hvis der skal opnås et vedvarende, holdbart og konsekvent fald i antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, skal forfølge en række mål, herunder:

a)	større vægt på gennemførelse af fællesskabslovgivningen

b)	støtte til overholdelse af fællesskabslovgivningen, især i sektorer og virksomheder, der anses for risikoområder, og for de mest udsatte kategorier af arbejdstagere

c)	tilpasning af de retlige rammer til ændringer i arbejdslivet og forenkling af dem

d)	fremme af udviklingen og gennemførelsen af nationale strategier

e)	skabelse af en generel kultur, der lægger vægt på sygdomsforebyggelse og forebyggelse af risici ved at fremme adfærdsændringer blandt arbejdstagerne og samtidig tilskynde arbejdsgiverne til en positiv holdning til sundhed

f)	udarbejdelse af metoder til identifikation og evaluering af nye potentielle risici

g)	vurdering af gennemførelsen af denne strategi

h)	fremme af sundhed og sikkerhed internationalt.

Rådet noterer sig, at Kommissionen er af den opfattelse, at det for at nå disse mål er nødvendigt at videreudvikle en samlet tilgang, hvor der tages hensyn til følgende indsatsområder:

De nationale strategier bør som prioritet tage sigte på gennemførelse af en række instrumenter, der sikrer en høj grad af overholdelse af lovgivningen, navnlig i SMV'er og højrisikosektorer:

—	udbredelse af god praksis på lokalt niveau

—	erhvervsuddannelse og uddannelse

—	udformning af enkle redskaber og retningslinjer

—	bedre adgang til forebyggelsestjenester af høj kvalitet

—	tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer til arbejdstilsynet

—	anvendelse af økonomiske incitamenter på nationalt plan og på fællesskabsplan.

Disse strategier bør, hvor det er relevant og i overensstemmelse med nationale prioriteter og forhold, især omfatte demografiske ændringer, helbredskontrollens forebyggende virkning, revalidering og reintegrering af arbejdstagere, bedre og mere effektiv håndhævelse og større sammenhæng mellem politikkerne.

b)	De nationale strategier bør søge at fastsætte kvantificerbare mål for nedbringelse af incidensen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme for relevante kategorier af arbejdstagere, virksomhedstyper og/eller sektorer.

c)	Forbedring af de administrative og institutionelle lovgivningsrammer vil fortsat være en vigtig prioritet på nationalt plan og på fællesskabsplan, og evaluering spiller en vigtig rolle i den forbindelse.

d)	Der skal skabes større sammenhæng mellem de relevante politikker, såsom politikkerne vedrørende folkesundhed og beskæftigelse, og politikkerne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Nye og eksisterende risici på arbejdspladsen gør det nødvendigt med mere forskning på bl.a. følgende områder:

—	psykosociale spørgsmål og muskel- og knoglelidelser

—	farlige stoffer, risici i forbindelse med reproduktion og risici forårsaget af ny teknologi, f.eks. nanoteknologi

—	risici som følge af nye former for arbejdstilrettelæggelse og

—	arbejdsmiljøledelse

—	passende hensyntagen til kønsaspekterne.

f)	Arbejdspladserne må indrettes på en sådan måde, at arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed sikres gennem hele arbejdslivet. Samtidig bør arbejdspladserne tilpasses de individuelle behov hos ældre og handicappede arbejdstagere.

g)	Det er nødvendigt at fremme ændringer af adfærdsmønstrene med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på alle uddannelsesniveauer og på alle områder.

h)	Det er nødvendigt at videreudvikle nye instrumenter, som skal anvendes til at måle de fremskridt, der er gjort, og den indsats, der er ydet af samtlige aktører på nationalt og europæisk plan, navnlig ved anvendelse af resultattavler.

i)	Det er nødvendigt at intensivere det internationale samarbejde og fortsat arbejde aktivt sammen med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre internationale organisationer.

II.

Rådet:

1.	hilser Kommissionens meddelelse om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2007-2012) velkommen,

2.	finder, at denne meddelelse fastlægger en værdifuld ramme for en videre effektiv gennemførelse på fællesskabsplan af artikel 137 i EF-traktaten,

deler Kommissionens opfattelse af, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ikke alene sikrer arbejdstagernes liv og sundhed og øger deres motivation, men samtidig spiller en afgørende rolle i forbindelse med at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet og bidrage til de sociale sikringsordningers holdbarhed, da det medfører et fald i de sociale og økonomiske omkostninger ved arbejdsulykker og sygdom,

4.	understreger, at kollektive beskyttelsesforanstaltninger og bekæmpelse af risici ved kilden er grundlæggende principper for forebyggelse,

5.	tager i betragtning, at fællesskabspolitikken vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der er baseret på en samlet tilgang til trivsel på arbejdspladsen, bør have til formål at sikre et vedvarende, holdbart og konsekvent fald i antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

6.	støtter Kommissionens målsætning om at søge at reducere incidensen af arbejdsulykker på fællesskabsplan med 25 % under hensyntagen til medlemsstaternes erfaringer, forhold og muligheder,

fremhæver, at det er nødvendigt at:

a)	anerkende betydningen af godt arbejde og de underliggende principper herfor, dvs. arbejdstagernes rettigheder og medbestemmelse, lige muligheder, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og familievenlig tilrettelæggelse af arbejdet

b)	tage hensyn til nye udfordringer, såsom de demografiske ændringer og arbejdsstyrkens stigende alder, nye beskæftigelsestendenser og nye og stigende migrationsstrømme til Europa og inden for Europa

—	sikre moderne og effektive lovgivningsmæssige rammer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

—	sikre en korrekt gennemførelse af fællesskabslovgivningen,

—	forenkle fællesskabslovgivningen uden at det går ud over det nuværende beskyttelsesniveau,

—	tilpasse fællesskabslovgivningen til ændringerne på arbejdspladsen

d)	øge bevidstheden blandt de berørte parter om, at det er nødvendigt med revalidering og reintegrering af arbejdstagere, der er udelukket fra arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af en arbejdsulykke, en erhvervssygdom eller et handicap

e)	udfolde en yderligere indsats, herunder med økonomiske incitamenter, for at udløse holdningsændringer med henblik på en mere inddragende og integreret forvaltning af arbejdsmiljø og sikkerhed i virksomhederne

f)	opfordre Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur til at fremme udveksling af oplysninger og god praksis og til, via sit risikoovervågningscenter, at samle oplysninger af høj kvalitet om specifikke udfordringer. Der bør lægges større vægt på socioøkonomiske tendenser og påvirkninger i bred forstand,

opfordrer medlemsstaterne til:

at udvikle og gennemføre sammenhængende nationale sikkerheds- og sundhedsstrategier tilpasset de nationale forhold i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og, hvor det er relevant, i den forbindelse fastsætte kvantificerbare mål for yderligere nedbringelse af antallet af arbejdsulykker og incidensen af erhvervssygdomme, især i de sektorer, hvor tallene herfor ligger over gennemsnittet

b)	at give de nationale sociale beskyttelsessystemer og de nationale sundhedsvæsener, alt efter omstændighederne, en mere aktiv rolle med hensyn til forbedret forebyggelse samt revalidering og reintegrering af arbejdstagere

c)	at overveje at udnytte det potentiale, som fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet (Progress), Den Europæiske Socialfond og andre fællesskabsfonde har til at fremme fællesskabsstrategien

d)	at tilskynde de nationale forskningscentre til at udveksle oplysninger og samarbejde om deres programmer på nationalt og europæisk plan med fokus på problemløsning og hurtig formidling af resultaterne til virksomhederne, navnlig SMV'erne

e)	at højne bevidstheden ved at forbedre arbejdstagernes oplysning, uddannelse og deltagelse give klare retningslinjer, navnlig for små virksomheder, og analysere og formidle eksempler på god praksis, navnlig gennem etablering af netværk mellem de involverede parter på lokalt plan

f)	at fremme en systematisk strategi for trivsel på arbejdspladsen gennem initiativer med henblik på kvalitet i arbejdet især ved at integrere sundhed og sikkerhed, livslang læring og kønsaspektet i virksomhedsledelse og på alle uddannelsesniveauer

g)	at sikre bedre og mere effektiv håndhævelse i samtlige medlemsstater og træffe passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelige ressourcer til arbejdstilsynene

h)	i endnu højere grad at gennemføre ILO's globale strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som blev vedtaget i 2003, med alle egnede midler

i)	i særlig grad at være opmærksom på nye tendenser på arbejdsmarkedet, såsom udviklingen i antallet af selvstændige, outsourcing underleverancer, vandrende og udstationerede arbejdstagere,

opfordrer Kommissionen til:

a)	at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ved at tage passende skridt til at foretage ændringer i arbejdslivet

at sikre et bedre samarbejde med og mellem de forskellige organisationer og udvalg, som f.eks. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, Udvalget af Arbejdstilsynschefer, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår og at tage hensyn til de oplysninger, disse organisationer fremkommer med, og disse udvalgs synspunkter ved udformningen af nye politikker og lovgivning på dette område

c)	fortsat at overvåge og støtte gennemførelsen af lovgivningen i alle medlemsstaterne

d)	i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og arbejdsmarkedets parter at udarbejde vejledninger for anvendelse af direktiverne, især med henblik på SMV'erne

e)	at forbedre koordineringen med andre fællesskabspolitikker, navnlig vedrørende fremstilling og markedsføring af arbejdsudstyr og kemikalier og vedrørende folkesundhed, uddannelse og bekæmpelse af forskelsbehandling

f)	at tilskynde til udveksling af synspunkter og erfaringer vedrørende de nationale strategier i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen

gennem støtte til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen at forbedre gennemførelsen af artikel 7 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1) hvad angår kvalitet, dækning og adgang til forebyggelsestjenester

at udarbejde fælles metoder til evaluering af direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i tæt samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og øge indsatsen for yderligere at forbedre og forenkle de administrative og lovgivningsmæssige rammer, idet der tages hensyn til det mål, som Det Europæiske Råd drøftede på mødet i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, og Kommissionens arbejde med at reducere de administrative byrder, uden dermed at forringe det nuværende beskyttelsesniveau, og der lægges passende vægt på mikrofirmaers behov i forbindelse med denne lovgivnings gennemførelse

i)	at sikre, at ny lovgivning, der fremlægges under denne strategi, overholder principperne for bedre regulering understreget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, og således følges op af en effektiv konsekvensanalyse, hvor det er relevant

j)	i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen at undersøge vilkårene for samarbejde mellem arbejdsgivere, når der på en og samme arbejdsplads findes flere niveauer af underentrepriser

k)	at samarbejde med lovgivningsmyndighederne om etablering af et passende europæisk statistisk system for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som tager hensyn til de forskellige nationale systemer og undgår at pålægge yderligere administrative byrder,

10.

opfordrer arbejdsmarkedets parter til:

a)	at udforme initiativer inden for rammerne af den sociale sektordialog og sikre, at arbejdstagernes repræsentanter får bedre mulighed for at deltage i den systematiske styring af erhvervsrisici

b)	at spille en aktiv rolle med hensyn til at overføre de grundlæggende principper i denne nye strategi til europæisk, nationalt og regionalt plan samt til den enkelte virksomhed

c)	at samarbejde aktivt med de enkelte landes myndigheder om udvikling og gennemførelse af nationale sundheds- og sikkerhedsstrategier

d)	på arbejdspladsen at fremme og udbrede den korrekte anvendelse af principperne for forebyggelse af erhvervsrisici

e)	at fortsætte forhandlingerne om forebyggelse af vold og chikane på arbejdspladsen og tage hensyn til evalueringen af gennemførelsen af rammeaftalen på europæisk niveau om stress på arbejdspladsen

f)	både på nationalt plan og på fællesskabsplan at forbedre den tekniske bistand til og uddannelsen af såvel arbejdstagerrepræsentanter med ansvar for sundhed og sikkerhed som arbejdsgivere, navnlig SMV'er.

(1) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

30.6.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/5

FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN)

(2007/C 145/02)

GENERELLE PRINCIPPER

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i det følgende samlet benævnt »institutionerne«, konstaterer, at den nuværende praksis med kontakter mellem Rådets formandskab, Kommissionen og formændene for de pågældende udvalg og/eller ordførere i Europa-Parlamentet og mellem Forligsudvalgets formænd har vist sig at fungere.

Institutionerne bekræfter, at denne praksis, der har udviklet sig i alle faser af den fælles beslutningsprocedure, fortsat skal fremmes. Institutionerne forpligter sig til at gennemgå deres arbejdsmetoder for i endnu højere grad effektivt at udnytte alle de muligheder, der ligger i den fælles beslutningsprocedure som fastlagt i EF-traktaten.

I denne fælles erklæring klarlægges disse arbejdsmetoder og den praktiske gennemførelse heraf. Den supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (1), særlig bestemmelserne heri om den fælles beslutningsprocedure. Institutionerne forpligter sig til fuldt ud at respektere sådanne forpligtelser på linje med principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet. I den forbindelse bør institutionerne drage særlig omsorg for at fremme forenklingen af forslag under overholdelse af gældende fællesskabsret.

4.	Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden for derved at skabe mulighed for eventuelt at vedtage den pågældende retsakt på et tidligt stadium i proceduren.

5.	Med henblik herpå samarbejder de gennem passende interinstitutionelle kontakter for på alle stadier af den fælles beslutningsprocedure at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse.

Institutionerne forpligter sig til, i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener, regelmæssigt at udveksle oplysninger om udviklingen i de sager, der behandles efter den fælles beslutningsprocedure. Med henblik på en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet sørger institutionerne for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner. De søger derfor at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af de forskellige lovgivningsforslag under fuld hensyntagen til beslutningstagningsprocessens politiske karakter.

Samarbejdet mellem institutionerne som led i den fælles beslutningsprocedure sker ofte i form af trepartsmøder (»triloger«). Dette trilogsystem har vist sin levedygtighed og fleksibilitet ved markant at øge mulighederne for at nå til enighed under første- og andenbehandlingen, ligesom systemet har bidraget til at forberede arbejdet i Forligsudvalget.

Sådanne triloger foregår ofte i uformelle rammer. De kan holdes på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsentationsniveauer afhængig af arten af de forventede drøftelser. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, definerer sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om de nærmere detaljer vedrørende møderne.

9.	Eventuelle udkast til kompromistekster, der vil blive forelagt på et kommende møde, fremsendes så vidt muligt til alle deltagere forud for mødet. For at øge åbenheden bekendtgøres triloger, der afholdes i Europa-Parlamentet og Rådet, hvor dette er praktisk muligt.

10.	Rådsformandskabet søger at deltage i møderne i de parlamentariske udvalg. I givet fald behandler det indgående anmodninger om oplysninger om Rådets holdning.

FØRSTEBEHANDLING

11.	Institutionerne samarbejder loyalt med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at retsakten så vidt muligt kan vedtages ved førstebehandlingen.

Enighed ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet

12.	Relevante kontakter etableres for at lette afviklingen af proceduren under førstebehandlingen.

13.	Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten.

14.

Er der opnået enighed ved uformelle forhandlinger på triloger, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for det pågældende parlamentsudvalg detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Kommissionens forslag. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig revision, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenarforsamlingen. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

15.	Når en sag således står umiddelbart overfor at blive afsluttet ved førstebehandlingen, bør oplysninger om, at det er hensigten at indgå en aftale snarest muligt være let tilgængelige.

Enighed på stadiet for Rådets fælles holdning

16.	Er der ikke opnået enighed før Europa-Parlamentets førstebehandling, kan kontakterne fortsættes med henblik på at nå til enighed på stadiet for Rådets fælles holdning.

17.	Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten.

18.

Opnås der enighed på dette stadium, meddeler formanden for det pågældende parlamentsudvalg i en skrivelse til formanden for Coreper sin indstilling til plenarforsamlingen om at acceptere Rådets fælles holdning uden ændringer, med forbehold af Rådets bekræftelse af den fælles holdning og juridisk-sproglig revision. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

ANDENBEHANDLING

19.	Rådet redegør i sin begrundelse så klart som muligt for de grunde, der førte til vedtagelsen af den fælles holdning. Europa-Parlamentet tager under andenbehandlingen mest muligt hensyn til denne begrundelse og til Kommissionens udtalelse.

20.	Før Rådet fremsender sin fælles holdning, bestræber det sig på i samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen at fastsætte en dato for dennes fremsendelse for at sikre, at lovgivningsproceduren ved andenbehandlingen fungerer så effektivt som muligt.

Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet

21.	Relevante kontakter opretholdes, så snart Rådets fælles holdning er fremsendt til Europa-Parlamentet, med henblik på en bedre forståelse af de respektive holdninger og for at gøre det muligt at afslutte lovgivningsproceduren hurtigst muligt.

22.	Kommissionen støtter sådanne kontakter og afgiver sin udtalelse med henblik på at fremme en tilnærmelse af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten.

23.

Er der opnået enighed ved uformelle forhandlinger på triloger, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for det pågældende parlamentsudvalg detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Rådets fælles holdning. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig revision, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenarforsamlingen. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

FORLIGSPROCEDURE

24.

Viser det sig, at Rådet ikke vil kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen, og når Rådet er klar til at forelægge sin holdning, afholdes en første trilog. Hver institution udpeger i henhold til sin forretningsorden sine deltagere i hvert møde og definerer sit mandat til forhandlingerne. Kommissionen oplyser tidligst muligt begge delegationer om, hvordan den agter at udtale sig om Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen.

25.	Triloger afholdes under hele forligsproceduren for at løse udestående spørgsmål og skabe grundlag for at nå til enighed i Forligsudvalget. Resultaterne af trilogerne skal drøftes og eventuelt godkendes på møder i de respektive institutioner.

26.	Forligsudvalget indkaldes af formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet og under overholdelse af traktaten.

27.

Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer til at tilnærme Europa-Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Disse initiativer kan bl.a. bestå i at udarbejde udkast til kompromistekster på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger og under hensyntagen til den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten.

28.	Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet. Forligsudvalgets møder ledes på skift af en af de to formænd.

29.

Datoerne for Forligsudvalgets møder samt dagsordenen for møderne fastsættes efter fælles aftale mellem de to formænd med henblik på, at Forligsudvalget kan fungere effektivt under hele forligsproceduren. Kommissionen høres om de påtænkte datoer. Europa-Parlamentet og Rådet afsætter passende vejledende datoer til forligsarbejde og underretter Kommissionen herom.

30.	De to formænd kan sætte flere sager på dagsordenen på ethvert møde i Forligsudvalget. Ud over hovedpunktet (»B-punkt«), hvor der endnu ikke er nået til enighed, kan forligsprocedurer om andre emner åbnes og/eller afsluttes uden drøftelser om disse punkter (»A-punkt«).

31.	Under overholdelse af traktatens bestemmelser om frister tager Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt hensyn til tidsplanerne, herunder institutionernes mødefrie perioder og valg til Europa-Parlamentet. Afbrydelser i arbejdet bør under alle omstændigheder være så korte som muligt.

32.	Forligsudvalgets møder afholdes på skift i Europa-Parlamentet og i Rådet med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter.

33.

Forligsudvalget arbejder på grundlag af Kommissionens forslag, Rådets fælles holdning og Kommissionens udtalelse herom, de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringer og et fælles arbejdsdokument for Europa-Parlamentets og Rådets delegationer. Dette arbejdsdokument skal gøre det let for brugerne at identificere de udestående spørgsmål og henvise til dem. Kommissionen forelægger som hovedregel sin udtalelse inden tre uger efter den officielle modtagelse af resultatet af Europa-Parlamentets afstemning, og senest inden Forligsudvalget indleder sit arbejde.

34.	Formændene kan forelægge tekster for Forligsudvalget til godkendelse.

35.	Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast, konstateres dette enten på et møde i Forligsudvalget eller senere ved en brevveksling mellem de to formænd. En kopi af disse breve sendes til Kommissionen.

36.	Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, forelægges det efter en endelig juridisk-sproglig revision for formændene til godkendelse. Under ekstraordinære omstændigheder kan et foreløbigt fælles udkast dog forelægges formændene til godkendelse for at overholde tidsfristerne.

37.

Formændene fremsender det således godkendte fælles udkast til Europa-Parlamentets formand og til Rådets formand med en skrivelse undertegnet af begge. Kan Forligsudvalget ikke nå til enighed om et fælles udkast, underretter de to formænd Europa-Parlamentets formand og Rådets formand herom med en skrivelse undertegnet af begge. Disse skrivelser fungerer som protokol. Kopi af skrivelserne sendes til Kommissionen til orientering. Arbejdsdokumenter benyttet under forligsproceduren gøres tilgængelige i hver institutions register, så snart proceduren er afsluttet.

38.	Forligsudvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Europa-Parlamentets og Rådets generalsekretariater i samarbejde med Kommissionens generalsekretariat.

GENERELLE BESTEMMELSER

39.	Finder Europa-Parlamentet eller Rådet det nødvendigt at forlænge de frister, der er fastsat i traktatens artikel 251, underretter de formanden for den anden institution og Kommissionen.

40.	Opnås der enighed ved første- eller andenbehandling eller under forligsforhandlingerne, færdiggøres den tekst, der er nået til enighed om, i snævert samarbejde og efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentets og Rådets jurist-lingvist-tjenester.

41.	Der kan ikke foretages nogen ændringer i en tekst, der er nået til enighed om, uden eksplicit godkendelse fra både Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter på det relevante niveau.

42.

Færdiggørelsen foretages under hensyntagen til de forskellige procedurer i Europa-Parlamentet og Rådet, særlig med hensyn til overholdelse af frister for afslutning af interne procedurer. Institutionerne forpligter sig til ikke at bruge de fastsatte frister for den endelige juridisk-sproglige revision af retsakter til at genoptage drøftelserne om materielle spørgsmål.

43.	Europa-Parlamentet og Rådet enes om en fælles præsentation af de tekster, der er udarbejdet af disse institutioner i fællesskab.

44.

Institutionerne forpligter sig til så vidt muligt at benytte gensidigt acceptable standardformuleringer til indsættelse i retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, særlig med hensyn til bestemmelser om udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (jf. afgørelsen om udvalgsprocedurer (2), ikrafttræden, gennemførelse i national ret og anvendelse af retsakter og overholdelse af Kommissionens initiativret.

45.	Institutionerne bestræber sig på at holde en fælles pressekonference for at informere om det positive udfald af lovgivningsprocessen ved første- eller andenbehandlingen eller i Forligsudvalget. De bestræber sig også på at udsende fælles pressemeddelelser.

46.	Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en retsakt efter den fælles beslutningsprocedure, undertegnes den af Europa-Parlamentets formand og af Rådets formand samt af disse institutioners generalsekretærer.

47.	Europa-Parlamentets og Rådets formænd modtager teksten til underskrift på deres respektive sprog og undertegner så vidt muligt teksten samtidig ved en fælles, månedlig ceremoni for at undertegne vigtige retsakter under overværelse af medierne.

48.	Den undertegnede tekst fremsendes til offentliggørelse i EU-tidende. Offentliggørelsen sker normalt inden for en frist af to måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten.

49.

Opdager en af institutionerne en skrivefejl eller en åbenbar fejl i en tekst (eller i en af de sproglige udgaver), underretter den straks de øvrige institutioner. Vedrører denne fejl en retsakt, der endnu ikke er vedtaget af Europa-Parlamentet eller af Rådet, udarbejder Europa-Parlamentets og Rådets jurist-lingvist-tjenester i snævert samarbejde det påkrævede korrigendum. Vedrører fejlen en tekst, der allerede er vedtaget af en eller begge af disse institutioner, vedtager Europa-Parlamentet og Rådet — uanset om teksten er offentliggjort eller ej — efter fælles aftale en berigtigelse udarbejdet i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

Udfærdiget i Bruxelles den trettende juni to tusind og syv.

For Europa-Parlamentet

Formand

For Rådet for Den Europæiske Union

Formand

For Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Formand

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(2) Rådets afgørelse 1999/468/EØF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23). Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 27.7.2006, s. 11).

30.6.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/15

BINDENDE TARIFERINGSOPLYSNINGER

(2007/C 145/08)

Fortegnelse over de toldmyndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til at modtage anmodninger om eller meddele bindende tariferingsoplysninger, i henhold til artikel 6, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2454/93 (1), ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (2).

Medlemsstat

Toldmyndighed

BELGIEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Centrale administratie der douane en accijnzen

Dienst Nomenclatuur (Tarief), Landbouw en Waarde

Cel BTI

North Galaxy — Gebouw A — 8ste verdieping

Koning Albert II laan 33

B-1030 Brussel

Administration centrale des douanes et accises

Service Nomenclature (Tarif), Agriculture et Valeur

Cellule RTC

North Galaxy Bâtiment A — 8ième étage

33, Avenue Albert II

B-1030 Bruxelles

BULGARIEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Агенция »Митници«

Централно Митническо Управление

ул. »Г. С. Раковски« No. 47

BG-София 1202

CYPERN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Τμήμα Τελωνείων

Υπουργείο Οικονομικών

Γωνία Μ. Καραολή και Γρ. Αυξεντίου

1096 Λευκωσία

Ταχ. Διεύθυνση: Αρχιτελωνείο

CY-1440 Λευκωσία

DANMARK

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Alle regionale told- og skattemyndigheder

DET FORENEDE KONGERIGE

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

HM Revenue and Customs

Frontiers, Duty Liability Team

2nd Floor, Alexander House

21 Victoria Avenue

Southend-on-Sea

Essex SS99 1AA

United Kingdom

ESTLAND

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Maksu-ja Tolliamet

Narva mnt 9j

EE-15176 Tallinn

FINLAND

Toldmyndigheder, der er udpeget til at meddele bindende tariferingsoplysninger

Tullihallitus — Tariffiyksikkö

Erottajankatu 2, PL 512

FIN-00101 Helsinki

Tullstyrelsen Tariffenhet

Skillnadsgatan 2, PB 512

FIN-00101 Helsingfors

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om bindende tariferingsoplysninger

Toldstyrelsen samt alle told- og skatteregioner

FRANKRIG

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Direction générale des Douanes et Droits indirects, bureau E4,

8 rue de la Tour des Dames

F-75436 Paris cédex 09

GRÆKENLAND

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

ΥΠΟΥΡΓΕΙΟ ΟΙΚΟΝΟΜΙΑΣ & ΟΙΚΟΝΟΜΙΚΩΝ

Γενική Γραμματεία Φορολογικών & Τελωνειακών Θεμάτων

Γενική Διεύθυνση Τελωνείων & Ειδικών Φόρων Κατανάλωσης

Διεύθυνση Δασμολογική ( Δ.17)

Τμήμα Α' (Δασμολογικό)

Ταχ.Δ/νση: Λεωφ. Αμαλίας 40

GR-105 58 Αθηνα

IRLAND

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Office of the Revenue Commissioners

Classification Unit

Customs Procedures Branch

Government Offices

Nenagh

Co. Tipperary

Ireland

ITALIEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at meddele bindende tariferingsoplysninger

Agenzia delle Dogane

Ufficio Applicazione Tributi

Via Mario Carucci, 71

I-00143 Roma

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om bindende tariferingsoplysninger

Alle told- og skatteregioner

LETLAND

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Valsts ieņēmumu dienests

Galvenā muitas pārvalde

11.novembra krastmala 17

LV-1841 Rīga

LITAUEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Muitinės departamentas prie Lietuvos Respublikos Finansų ministerijos

A. Jakšto g. 1/25,

LT-01105 Vilnius

LUXEMBOURG

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Direction des douanes et accises

B.P. 1605

L-1016 Luxembourg

MALTA

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Binding Tariff Information Unit

Customs House

Valletta CMR 02

Malta

NEDERLANDENE

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Belastingdienst/Douane Rotterdam/kantoor Laan op Zuid

t.a.v. Afdeling bindende tarief inlichtingen

Postbus 50966

3007 BJ Rotterdam

Nederland

POLEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Izba Celna w Warszawie

ul. Erazma Ciołka 14A

PL-01-443 Warszawa

PORTUGAL

Toldmyndigheder, der er udpeget til at meddele bindende tariferingsoplysninger

Direcção-Geral das Alfândegas e dos Impostos Especiais sobre o Consumo

Direcção de Serviços de Tributação Aduaneira

Rua da Alfândega, n.o 5

P-1149-006 Lisboa

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om bindende tariferingsoplysninger

Alle told- og skatteregioner

RUMÆNIEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Autoritatea Naţională a Vămilor

Strada Matei Millo, nr. 13, sector 1,

Bucureşti

SLOVAKIET

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Colny urad Bratislava

Oddelenie colnych tarif

Mileticova 42

SK-824 59 Bratislava

SLOVENIEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Republika Slovenija

Ministrstvo za finance

Carinska uprava Republike Slovenije

Generalni carinski urad

Šmartinska 55

SLO-1523 Ljubljana

SPANIEN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Departamento de Aduanas e Impuestos Especiales

Avda. Llano Castellano 17

E-28071 Madrid

SVERIGE

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Tullverket

Box 12854

S-112 98 Stockholm

TJEKKIET

Toldmyndigheder, der er udpeget til at meddele bindende tariferingsoplysninger

Celní ředitelství Praha

Washingtonova 7

CZ-113 54 Praha 1

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om bindende tariferingsoplysninger

Celní ředitelství Praha

Oddělení závazných informací

Washingtonova 7

CZ-113 54 Praha 1

TYSKLAND

Toldmyndigheder, der er udpeget til at meddele bindende tariferingsoplysninger

Oberfinanzdirektion Cottbus

Zolltechnische Prüfungs- und Lehranstalt Berlin

Grellstraße 18-24

D-10409 Berlin

for varer henhørende under kapitel 10, 11, 20, 22, 23 samt kapitel 86 til 92 og kapitel 94 til 97 i toldnomenklaturen

Oberfinanzdirektion Hamburg

Zolltechnische Prüfungs- und Lehranstalt

Baumacker 3

D-22523 Hamburg

for varer henhørende under kapitel 2, 3, 5, 9, 12 til 16, 18, 24 og 27, pos. 3505 og 3506 samt kapitel 38 til 40, 45 og 46 i toldnomenklaturen

Oberfinanzdirektion Koblenz

Zolltechnische Prüfungs- und Lehranstalt Frankfurt am Main

Gutleutstraße 185

D-60327 Frankfurt am Main

for varer henhørende under kapitel 25, 32, 34 til 37 (bortset fra pos. 3505 og 3506), 41 til 43 og 50 til 70 i toldnomenklaturen

Oberfinanzdirektion Köln

Zolltechnische Prüfungs- und Lehranstalt

Merianstraße 110

D-50765 Köln

for varer henhørende under kapitel 17, 26, 28 til 31, 33, 47 til 49, 71 til 83 og 93 i toldnomenklaturen

Oberfinanzdirektion Nürnberg

Zolltechnische Prüfungs-und Lehranstalt München

Lilienthalstraße 3, 85570 Markt Schwaben,

for varer henhørende under kapitel 1, 4, 7, 8, 19, 21 i toldnomenklaturen

Sophienstraße 6

D-80333 München,

for varer henhørende under kapitel 6, 44, 84 og 85 i toldnomenklaturen

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om bindende tariferingsoplysninger

Alle told- og skatteregioner

UNGARN

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Vám- és Pénzügyőrség

Vegyvizsgáló Intézete

Hősök fasora 20-24

H-1163 Budapest

ØSTRIG

Toldmyndigheder, der er udpeget til at modtage anmodninger om og meddele bindende tariferingsoplysninger

Zentralstelle für Verbindliche Zolltarifauskünfte

Vordere Zollamtsstraße 5

A-1030 Wien

(1) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(2) EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6.

30.6.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/20

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 90/396/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater

(EØS-relevant tekst)

(Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet)

(2007/C 145/09)

ESO (1)	Standardens reference og titel (Referencedokument)	Reference for erstattet standard	Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1
CEN	EN 26:1997 Gasfyrede gennemstrømningsvandvarmere for brugsvand med atmosfæriske brændere	—
	EN 26:1997/A1:2000	Anm. 3	udløbsdato (18.7.2001)
	EN 26:1997/A3:2006	Anm. 3	udløbsdato (30.4.2007)
	EN 26:1997/AC:1998
CEN	EN 30-1-1:1998 Gaskomfurer til husholdningsbrug. Del 1-1: Sikkerhed. Generelt	—
	EN 30-1-1:1998/A1:1999	Anm. 3	udløbsdato (30.9.1999)
	EN 30-1-1:1998/A2:2003	Anm. 3	udløbsdato (29.2.2004)
	EN 30-1-1:1998/A3:2005	Anm. 3	udløbsdato (31.12.2005)
	EN 30-1-1:1998/A2:2003/AC:2004
CEN	EN 30-1-2:1999 Husholdningsgaskomfurer. Del 1-2: Sikkerhed. Apparater med varmluftovn og/eller -grill med blæser	—
CEN	EN 30-1-3:2003+A1:2006 Gaskomfurer til husholdningsbrug — Del 1-3: Sikkerhed — Komfurer med glas-keramisk plade	EN 30-1-3:2003	udløbsdato (30.4.2007)
CEN	EN 30-1-4:2002 Gaskomfurer til husholdningsbrug — Del 1-4: Sikkerhed — Apparater med en eller flere brændere med et automatisk brænderkontrolsystem	—
CEN	EN 30-1-4:2002/A1:2006	Anm. 3	udløbsdato (31.5.2007)
CEN	EN 30-2-1:1998 Gaskogeapparater til husholdningsbrug. Del 2-1: Rationel energiudnyttelse. Generelt	—
	EN 30-2-1:1998/A1:2003	Anm. 3	udløbsdato (10.12.2004)
	EN 30-2-1:1998/A2:2005	Anm. 3	udløbsdato (11.11.2005)
	EN 30-2-1:1998/A1:2003/AC:2004
CEN	EN 30-2-2:1999 Husholdningsgaskomfurer. Del 2-2: Rationelt energiforbrug. Apparater med varmluftovn og/eller -grill med blæser	—
CEN	EN 88:1991 Gastrykregulatorer for gasforbrugende apparater for tilgangstryk op til 200 mbar	—
CEN	EN 88:1991/A1:1996	Anm. 3	udløbsdato (17.7.1997)
CEN	EN 89:1999 Gasfyrede forrådsvandvarmere til produktion af varmt vand til husholdningsbrug	—
	EN 89:1999/A1:1999	Anm. 3	udløbsdato (17.10.2000)
	EN 89:1999/A2:2000	Anm. 3	udløbsdato (18.7.2001)
	EN 89:1999/A3:2006	Anm. 3	udløbsdato (30.4.2007)
	EN 89:1999/A4:2006	Anm. 3	udløbsdato (31.5.2007)
CEN	EN 125:1991 Flammeovervågningsudstyr for gasforbrugende apparater. Termoelektriske tændsikringer	—
CEN	EN 125:1991/A1:1996	Anm. 3	udløbsdato (17.7.1997)
CEN	EN 126:2004 Kombinationsarmaturer til gasforbrugende apparater	EN 126:1995	udløbsdato (10.12.2004)
CEN	EN 161:2007 Automatiske lukkeventiler til gasbrændere og gasforbrugende apparater	EN 161:2001	31.7.2007
CEN	EN 203-1:2005 Gasforbrugende storkøkkenapparater — Del 1: Generelle sikkerhedskrav	EN 203-1:1992	31.12.2008
CEN	EN 203-2-1:2005 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Del 2-1: Specielle krav — Åbne gas- og wokblus	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-2:2006 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Del 2-2: Energikrav — Ovne	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-3:2005 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Del 2-3: Specifikke krav — Kogekar	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-4:2005 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Del 2-4: Specifikke krav — Stegepander	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-6:2005 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Del 2-6: Specielle krav — Varmtvandsbeholdere til drikkevand	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-8:2005 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Part 2-8: Specielle krav — Brade- og paëllapander	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-9:2005 Gasforbrugende storkøkkenapparater — Del 2-9: Specielle krav — Masseplader, varmeplader og grill	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 203-2-11:2006 Gasforbrugende storkøkkenudstyr — Del 2-11: Specifikke krav — Pastakogere	EN 203-2:1995	31.12.2008
CEN	EN 257:1992 Mekaniske termostater til gasforbrugende apparater	—
CEN	EN 257:1992/A1:1996	Anm. 3	udløbsdato (17.7.1997)
CEN	EN 297:1994 Gasfyrede centralvarmekedler. Type B11 og B11BS kedler monteret med atmosfæriske brændere med en nominel indfyret effekt, der ikke overstiger 70 kW	—
	EN 297:1994/A3:1996	Anm. 3	udløbsdato (24.2.1998)
	EN 297:1994/A5:1998	Anm. 3	udløbsdato (31.12.1998)
	EN 297:1994/A2:1996	Anm. 3	udløbsdato (29.10.2002)
	EN 297:1994/A6:2003	Anm. 3	udløbsdato (23.12.2003)
	EN 297:1994/A4:2004	Anm. 3	udløbsdato (11.6.2005)
	EN 297:1994/A2:1996/AC:2006
CEN	EN 298:2003 Automatiske brænderstyringssystemer til gasbrændere og gasforbrugende apparater, med og uden blæser	EN 298:1993	udløbsdato (30.9.2006)
CEN	EN 303-3:1998 Centralvarmekedler. Del 3: Gasfyrede centralvarmekedler. Sammenbygning af kedel og blæseluftbrænder	—
	EN 303-3:1998/A2:2004	Anm. 3	udløbsdato (11.6.2005)
	EN 303-3:1998/AC:2006
CEN	EN 303-7:2006 Centralvarmekedler — Del 7: Gasfyrede centralvarmekedler — Kedel forsynet med blæseluftbrænder med en nominel varmeeffekt, der ikke overstiger 1 000 kW	—
CEN	EN 377:1993 Smøremidler til anvendelse ved apparater og tilknyttede styresystemer for brændbare gasser, undtagen sådanne, der er beregnet til at indgå i industrielle processer	—
CEN	EN 377:1993/A1:1996	Anm. 3	udløbsdato (11.6.2005)
CEN	EN 416-1:1999 Gasfyrede rørstrålevarmere. Del 1: Sikkerhed	—
	EN 416-1:1999/A1:2000	Anm. 3	udløbsdato (18.7.2001)
	EN 416-1:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 416-1:1999/A3:2002	Anm. 3	udløbsdato (31.10.2002)
CEN	EN 416-2:2006 Gasfyrede rørstrålevarmere — ej husholdning — Del 2: Rationelt energiforbrug	—
CEN	EN 419-1:1999 Gasfyrede lysende loftsstrålevarmere — ej til husholdningsbrug. Del 1: Sikkerhed	—
	EN 419-1:1999/A1:2000	Anm. 3	udløbsdato (18.7.2001)
	EN 419-1:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 419-1:1999/A3:2002	Anm. 3	udløbsdato (9.9.2003)
CEN	EN 419-2:2006 Gasfyrede lysende loftsstrålevarmere — ej til husholdningsbrug — Del 2: Rationelt energiforbrug	—
CEN	EN 437:2003 Prøvegasser, prøvetryk og apparatkategorier	EN 437:1993	udløbsdato (23.12.2003)
CEN	EN 449:2002 Specifikationer for specielle F-gas-apparater — Husholdningsapparater uden aftræk til rumopvarmning (inkl. katalytovne)	EN 449:1996	udløbsdato (2.7.2003)
CEN	EN 461:1999 Flaskegasapparater. Specifikationer for varmeovne uden aftræk, mindre eller lig med 10 kW til erhvervsmæssig rumopvarmning	—
CEN	EN 461:1999/A1:2004	Anm. 3	udløbsdato (10.12.2004)
CEN	EN 483:1999 Gasfyrede centralvarmekedler. Type C-kedler med en nominel varmebelastning, der ikke overstiger 70 kW	—
	EN 483:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 483:1999/A2:2001/AC:2006
CEN	EN 484:1997 Specifikationer for apparater til flaskegas. Gaskomfurer med grill til udendørs brug	—
CEN	EN 497:1997 Specifikation for apparater til flaskegas. Universelle kogeapparater til udendørs brug	—
CEN	EN 498:1997 Specifikation for apparater til flaskegas. Havegriller til udendørs brug	—
CEN	EN 509:1999 Gaskaminer med imiteret brænde- og dekorationseffekt	—
	EN 509:1999/A1:2003	Anm. 3	udløbsdato (31.12.2003)
	EN 509:1999/A2:2004	Anm. 3	udløbsdato (30.6.2005)
CEN	EN 521:2006 Gasapparater specielt til flaskegas (LPG). Bærbare apparater, som arbejder ved ureduceret tryk fra flaskegasbeholdere	EN 521:1998	udløbsdato (31.8.2006)
CEN	EN 525:1997 Direkte gasfyrede konvektionsluftvarmere til rumopvarmning, mindre end eller lig med 300 kW. Ej husholdning	—
CEN	EN 549:1994 Gummimaterialer til pakninger og membraner til gasforbrugende apparater og gasudrustning	EN 291:1992 EN 279:1991	udløbsdato (31.12.1995)
CEN	EN 613:2000 Gasradiatorer	—
CEN	EN 613:2000/A1:2003	Anm. 3	udløbsdato (23.12.2003)
CEN	EN 621:1998 Gasfyrede kaloriferer til rumopvarmning, mindre end eller lig med 300 kW, uden luft- eller røggasblæser. Ej til husholdning	—
CEN	EN 621:1998/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.3.2002)
CEN	EN 624:2000 Flaskegasapparater — Rumforseglede flaskegas-opvarmningsapparater til installering i køretøjer og både	—
CEN	EN 625:1995 Gasfyrede centralvarmekedler. Specifikke krav til drift af kombinationskedler ved opvarming af brugsvand med en nominel indfyret effekt, der ikke overstiger 70 kW	—
CEN	EN 656:1999 Gasfyrede centralvarmekedler. Type B kedler med en nominel indfyret effekt på mere end 70 kW og mindre end 300 kW	—
CEN	EN 676:2003 Automatiske gasblæseluftbrændere	EN 676:1996	udløbsdato (8.4.2004)
CEN	EN 677:1998 Gasfyrede centralvarmekedler. Særlige krav til kondenserende kedler med en nominel indfyret effekt, der ikke overstiger 70 kW	—
CEN	EN 732:1998 Specifikationer for specielle F-gas-apparater. Absorptionskøleskabe	—
CEN	EN 751-1:1996 Pakningsmaterialer til metalliske gevindsamlinger i kontakt med gasser af første, anden og tredje familie samt varmt vand. Del 1: Anaerobe tætningsmasser	—
CEN	EN 751-2:1996 Pakningsmaterialer til metalliske gevindsamlinger i kontakt med gasser af første, anden og tredje familie samt varmt vand. Del 2: Ikke-hærdende tætningsmasser	—
CEN	EN 751-3:1996 Pakningsmaterialer til metalliske gevindsamlinger i kontakt med gasser af første, anden og tredje familie samt varmt vand. Del 3: Ikke-sintret PTFE-tapes	—
CEN	EN 751-3:1996/AC:1997
CEN	EN 777-1:1999 Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere — ej husholdning. Del 1: System D, sikkerhed	—
	EN 777-1:1999/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.8.2001)
	EN 777-1:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 777-1:1999/A3:2002	Anm. 3	udløbsdato (31.10.2002)
CEN	EN 777-2:1999 Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere — ej husholding. Del 2: System E, sikkerhed	—
	EN 777-2:1999/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.8.2001)
	EN 777-2:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 777-2:1999/A3:2002	Anm. 3	udløbsdato (31.10.2002)
CEN	EN 777-3:1999 Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere — ej husholdning. Del 3: System F, sikkerhed	—
	EN 777-3:1999/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.8.2001)
	EN 777-3:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 777-3:1999/A3:2002	Anm. 3	udløbsdato (31.10.2002)
CEN	EN 777-4:1999 Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere — ej husholdning. Del 4: System H, sikkerhed	—
	EN 777-4:1999/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.8.2001)
	EN 777-4:1999/A2:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.1.2002)
	EN 777-4:1999/A3:2002	Anm. 3	udløbsdato (31.10.2002)
CEN	EN 778:1998 Gasfyrede konvektionsrumluftvarmere til husholdingsbrug med indfyret effekt til og med 70 kW, uden forbrændingsluftblæser og/eller røgsuger	—
CEN	EN 778:1998/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.3.2002)
CEN	EN 1020:1997 Gasfyrede konvektionsluftvarmere til rumopvarmning med blæser, ikke overstigende en netto varmetilførsel på 300 kW, til transport af forbrændingsluften og/eller forbrændingsprodukterne. Ej husholdning	—
CEN	EN 1020:1997/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.3.2002)
CEN	EN 1106:2001 Håndbetjente haner til gasforbrugende apparater	—
CEN	EN 1196:1998 Gasfyrede kaloriferer til husholdnings- og ikke-husholdningsbrug. Supplerende krav til kondenserende kaloriferer	—
CEN	EN 1266:2002 Uafhængige gasfyrede konvektionsvarmere med blæser til forbrændingsluft og/eller røggas	—
CEN	EN 1266:2002/A1:2005	Anm. 3	udløbsdato (28.2.2006)
CEN	EN 1319:1998 Gasfyrede luftvarmere til husholdningsbrug, for tvungen konvektion og med brændere med ventilator og en belastning, der ikke overstiger 70 kW (nedre brændværdi)	—
	EN 1319:1998/A2:1999	Anm. 3	udløbsdato (17.10.2000)
	EN 1319:1998/A1:2001	Anm. 3	udløbsdato (31.3.2002)
CEN	EN 1458-1:1999 Direkte gasfyrede tørretumblere til husholdningsbrug af typerne B22D og B23D med en nominel varmebelastning, der ikke overstiger 6 kW. Del 1: Sikkerhed.	—
CEN	EN 1458-2:1999 Direkte gasfyrede tørretumblere til husholdningsbrug af typerne B22D og B23D med en nominel varmebelastning, der ikke overstiger 6 kW. Del 2: Rationelt energiforbrug	—
CEN	EN 1596:1998 Gasforbrugende apparater til flaskegas. Mobile og bærbare direkte fyrede kaloriferer med tvungen ventilation. Ikke til husholdningsbrug	—
CEN	EN 1596:1998/A1:2004	Anm. 3	udløbsdato (10.12.2004)
CEN	EN 1643:2000 Tæthedskontrolsystemer for automatiske lukkeventiler til gasbrændere og gasforbrugende apparater	—
CEN	EN 1854:2006 Trykfølere til gasbrændere og gasforbrugende apparater	EN 1854:1997	udløbsdato (4.11.2006)
CEN	EN 12067-1:1998 Styring af gas/luft-forholdet for gasbrændere og gasforbrugende apparater. Del 1: Pneumatiske systemer	—
CEN	EN 12067-1:1998/A1:2003	Anm. 3	udløbsdato (23.12.2003)
CEN	EN 12067-2:2004 Styring af gas/luft-forholdet i gasbrændere og gasforbrugende apparater — Del 2: Elektroniske typer	—
CEN	EN 12078:1998 Nultryksregulatorer til gasbrændere og gasforbrugende apparater	—
CEN	EN 12244-1:1998 Direkte gasfyrede vaskemaskiner med en tilført varmeeffekt, der ikke overstiger 20 kW. Del 1: Sikkerhed	—
CEN	EN 12244-2:1998 Direkte gasfyrede vaskemaskiner med en tilført varmeeffekt, der ikke overstiger 20 kW. Del 2: Rationel energiudnyttelse	—
CEN	EN 12309-1:1999 Gasfyrede absorptions- og adsorptionsluftkonditioneringsanlæg og/eller varmepumper med en varmebelastning, der ikke overstiger 70 kW. Del 1: Sikkerhed	—
CEN	EN 12309-2:2000 Gasfyrede absorptions- og adsorptions luftkonditionerings- og/eller varmepumper med en belastning, der ikke overstiger 70 kW efter nedre brændværdi. Del 2: Rationel energiudnyttelse	—
CEN	EN 12669:2000 Direkte gasfyrede varmluftblæsere til brug i drivhuse og supplerende rumopvarmning — Ej til husholdning	—
CEN	EN 12752-1:1999 Gasfyrede type B tørretumblere med nominel varmebelastning, der ikke overstiger 20 kW. Del 1: Sikkerhed	—
CEN	EN 12752-2:1999 Gasfyrede type B tørretumblere med nominel varmebelastning, der ikke overstiger 20 KW. Del 2: Rationel energiudnyttelse	—
CEN	EN 12864:2001 Lavtryks-, ikke justerbare regulatorer med et maksimum afgangstryk mindre end eller lig med 200 mbar med en kapacitet mindre end eller lig med 4 kg/h, samt tilhørende sikkerhedsanordninger, for butan, propan eller blandinger af disse	—
	EN 12864:2001/A1:2003	Anm. 3	udløbsdato (10.12.2004)
	EN 12864:2001/A2:2005	Anm. 3	udløbsdato (28.2.2006)
CEN	EN 13278:2003 Åbne gasfyrede uafhængige rumopvarmere	—
CEN	EN 13611:2000 Sikkerheds- og styreanordninger til gasbrændere og gasforbrugende apparater — Generelle krav	—
CEN	EN 13611:2000/A1:2004	Anm. 3	udløbsdato (30.6.2005)
CEN	EN 13785:2005 Regulatorer med en kapacitet op til og inklusive 100 kg/h med et maksimum nominelt afgangstryk op til og inklusive 4 bar, andre end regulatorer dækket af EN 12864 og tilhørende sikkerhedsanordninger for butan, propan eller blandinger af disse	—
CEN	EN 13785:2005/AC:2007
CEN	EN 13786:2004 Automatiske skifteventiler med et maksimum afgangsstryk op til og inklusive 4 bar med en kapacitet op til og inklusive 100 kg/h og tilhørende sikkerhedsanordninger for butan, propan eller blandinger af disse	—
CEN	EN 13836:2006 Gasfyrede centralvarmekedler. Type B kedler med en nominel indfyret effekt på mere end 300 kW og mindre end 1000 kW	—
CEN	EN 14438:2006 Gasfyrede indsatse til opvarmning af mere end ét rum	—
CEN	EN 14543:2005 Specifikationer for gasforbrugende apparater til flaskegas — Udendørs varmeovne — LPG varmeovne uden aftræk til brug udendørs og i ventilerede områder	—
CEN	EN 15033:2006 Forrådsvandvarmere for F-gas med lukket forbrænding til produktion af varmt brugsvand i køretøjer og både	—

Anm. 1

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato der fastsættes af det europæiske standardiseringsorgan, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt.

Anm. 3

I tilfælde af tillæg til standarder, er reference standarden EN CCCCC:YYYY, incl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg; består den erstattede standard (kolonne 4) af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse direktivets væsentlige krav.

BEMÆRK:

—	Oplysninger om hvorvidt standarder er disponible kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganer eller hos de nationale standardiseringsorganer, hvoraf en liste er vedlagt som bilag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/34/EF (2), ændret ved direktiv 98/48/EF (3).

—	Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle fællesskabssprog.

—	Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen sørger for at ajourføre listen.

Yderligere information kan findes på Europa-serveren:

http://ec.europa.eu/enterprise/newapproach/standardization/harmstds/

(1) ESO: Europæisk standardiseringsorgan:

—	CEN: rue de Stassart 36, B-1050 Brussels, tlf. (32-2) 550 08 11; fax (32-2) 550 08 19 (http://www.cenorm.be)

—	CENELEC: rue de Stassart 35, B-1050 Brussels, tlf. (32-2) 519 68 71; fax (32-2) 519 69 (http://www.cenelec.org)

—	ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia Antipolis, tlf. (33) 492 94 42 00; fax (33) 493 65 47 16 (http://www.etsi.org)

(2) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37

(3) EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 145

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	50. årgang 30. juni 2007

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger, retningslinjer og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Rådet
2007/C 145/01	Rådets resolution af 25. juni 2007 om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2007-2012)	1

	II Meddelelser
	FÆLLES ERKLÆRINGER
	Europa-Parlamentet Rådet Kommissionen
2007/C 145/02	Fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure (Artikel 251 i EF-Traktaten)	5

	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2007/C 145/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4693 — Veolia/Sulo) ( 1 )	10

2007/C 145/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4663 — voestalpine/Böhler-Uddeholm) ( 1 )	10

2007/C 145/05	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4704 — Bridgepoint/Gambro Healthcare) ( 1 )	11

2007/C 145/06	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	12

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2007/C 145/07	Euroens vekselkurs	14

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2007/C 145/08	Bindende tariferingsoplysninger	15

2007/C 145/09	Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 90/396/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater ( 1 )	20

	V Øvrige meddelelser
	MEDDELELSER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2007/C 145/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4771 — Veritas/Golden Gate/Goldman Sachs/Aeroflex) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	31

Vedtagelsesdato	21.3.2007
Sag nr.	NN 53/06
Medlemsstat	Malta
Region	—
Støtteordning (og/eller modtagers navn)	Għajnuna mil-Istat (obbligi ta' servizz pubbliku) għall-operaturi tal-karozzi tal-linja f'Malta
Retsgrundlag	Ftehim bejn il-Gvern ta' Malta u l-ATP ta' l-1995
Foranstaltningens art	Støtteordning
Formål	Kompensation for public service-forpligtelser
Støtteform	Kompensation for public service-forpligtelser
Budget	Mellem 1,25 og 2,0 mio. MTL
Støtteintensitet	100 %
Varighed	—
Erhvervssektorer	Busdrift
Den støttetildelende myndigheds navn og adresse	Il-Gvern Malti
Andre oplysninger	—

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3505
JPY	japanske yen	166,63
DKK	danske kroner	7,4422
GBP	pund sterling	0,674
SEK	svenske kroner	9,2525
CHF	schweiziske franc	1,6553
ISK	islandske kroner	84,26
NOK	norske kroner	7,9725
BGN	bulgarske lev	1,9558
CYP	cypriotiske pund	0,5837
CZK	tjekkiske koruna	28,718
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	246,15
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6963
MTL	maltesiske lira	0,4293
PLN	polske zloty	3,7677
RON	rumænske lei	3,134
SKK	slovakiske koruna	33,635
TRY	tyrkiske lira	1,774
AUD	australske dollar	1,5885
CAD	canadiske dollar	1,4245
HKD	hongkongske dollar	10,5569
NZD	newzealandske dollar	1,7502
SGD	singaporeanske dollar	2,0664
KRW	sydkoreanske won	1 247,73
ZAR	sydafrikanske rand	9,5531
CNY	kinesiske renminbi yuan	10,2816
HRK	kroatiske kuna	7,3035
IDR	indonesiske rupiah	12 201,77
MYR	malaysiske ringgit	4,6626
PHP	filippinske pesos	62,461
RUB	russiske rubler	34,807
THB	thailandske bath	42,615