ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 135

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

50. årgang
19. juni 2007


Informationsnummer

Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Kommissionen

2007/C 135/01

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4648 — Peter Döhle Schiffahrts-KG/GE Transportation Finance Inc./JV) ( 1 )

1

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Europa-Parlamentet

2007/C 135/02

Bekendtgørelse om ledig stilling PE/106/S

2

 

Kommissionen

2007/C 135/03

Euroens vekselkurs

3

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2007/C 135/04

Liste over organisationer, der er godkendt på grundlag af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed

4

 

V   Øvrige meddelelser

 

ADMINISTRATIVE MEDDELELSER

 

Kommissionen

2007/C 135/05

Indkaldelse af forslag under arbejdsprogrammerne for særprogrammerne Samarbejde og Kapacitet under det syvende EF-rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

5

 

MEDDELELSER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Kommissionen

2007/C 135/06

Statsstøtte — Danmark — Statsstøtte C 5/07 (ex N 469/05) — Lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

6

2007/C 135/07

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4646 — AXA/Monte dei Paschi/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

20

2007/C 135/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4721 — AIG Capital Partners/Bulgarian Telecommunications Company) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

21

 

ANDRE RETSAKTER

 

Kommissionen

2007/C 135/09

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

22

2007/C 135/10

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

25

2007/C 135/11

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

27

2007/C 135/12

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

29

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Kommissionen

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/1


Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.4648 — Peter Döhle Schiffahrts-KG/GE Transportation Finance Inc./JV)

(EØS-relevant tekst)

(2007/C 135/01)

Den 7. juni 2007 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4648. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Europa-Parlamentet

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/2


Bekendtgørelse om ledig stilling PE/106/S

(2007/C 135/02)

Europa-Parlamentet gennemfører følgende udvælgelsesprocedure:

PE/106/S — Midlertidigt ansat — Fuldmægtig (AD5) med specialisering i undersøgelser inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Denne udvælgelsesprocedure kræver en afsluttet uddannelse på universitetsniveau af en normeret varighed på mindst tre år inden for et område svarende til stillingsbeskrivelsen.

Der kræves ingen erhvervserfaring.

Denne bekendtgørelse om en ledig stilling offentliggøres kun på engelsk og fransk. Den fuldstændige tekst findes i Den Europæiske Unions Tidende, C 135 A, på disse to sprog.


Kommissionen

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/3


Euroens vekselkurs (1)

18. juni 2007

(2007/C 135/03)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3404

JPY

japanske yen

165,46

DKK

danske kroner

7,4440

GBP

pund sterling

0,67630

SEK

svenske kroner

9,4345

CHF

schweiziske franc

1,6620

ISK

islandske kroner

83,41

NOK

norske kroner

8,0750

BGN

bulgarske lev

1,9558

CYP

cypriotiske pund

0,5836

CZK

tjekkiske koruna

28,599

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

250,20

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6963

MTL

maltesiske lira

0,4293

PLN

polske zloty

3,8011

RON

rumænske lei

3,2140

SKK

slovakiske koruna

33,892

TRY

tyrkiske lira

1,7478

AUD

australske dollar

1,5931

CAD

canadiske dollar

1,4373

HKD

hongkongske dollar

10,4793

NZD

newzealandske dollar

1,7768

SGD

singaporeanske dollar

2,0605

KRW

sydkoreanske won

1 244,43

ZAR

sydafrikanske rand

9,5350

CNY

kinesiske renminbi yuan

10,2290

HRK

kroatiske kuna

7,3417

IDR

indonesiske rupiah

11 929,56

MYR

malaysiske ringgit

4,5875

PHP

filippinske pesos

61,484

RUB

russiske rubler

34,7820

THB

thailandske bath

43,620


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/4


Liste over organisationer, der er godkendt på grundlag af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed

(2007/C 135/04)

American Bureau of Shipping (ABS)

Bureau Veritas (BV)

China Classification Society (CCS)

Det Norske Veritas (DNV)

Germanischer Lloyd (GL)

Det koreanske skibsregister (KR)

Lloyd's Register of Shipping (LR)

Nippon Kaiji Kyokai (NK)

Registro Italiano Navale (RINA)

Det russiske skibsregister (RS)

Det hellenske skibsregister (HRS) (1)  (2)

Registro Internacional Naval, SA (RINAVE) (3)

Det polske skibsregister (PRS) (4)


(1)  Kommissionens beslutning 2005/623/EF (EUT L 219 af 24.8.2005, s. 43). Fællesskabsgodkendelse med virkning for Grækenland og Cypern og gyldig for en periode på tre år, regnet fra datoen for denne beslutnings vedtagelse.

(2)  Kommissionens beslutning 2006/382/EF (EUT L 151 af 6.6.2006. s. 31). Fællesskabsgodkendelse med virkning for Malta og gyldig til den 3. august 2008.

(3)  Kommissionens beslutning 2005/311/EF (EUT L 99 af 19.4.2005, s. 15). Fællesskabsgodkendelse med virkning for Portugal og gyldig for en periode på tre år, regnet fra datoen for denne beslutnings vedtagelse.

(4)  Kommissionens beslutning 2006/660/EF (EUT L 272 af 3.10.2006. s. 17). Fællesskabsgodkendelse med virkning for Den Tjekkiske Republik, Cypern, Litauen, Malta og Den Slovakiske Republik og gyldig for en periode på tre år, regnet fra datoen for denne beslutnings vedtagelse.


V Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE MEDDELELSER

Kommissionen

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/5


Indkaldelse af forslag under arbejdsprogrammerne for særprogrammerne »Samarbejde« og »Kapacitet« under det syvende EF-rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

(2007/C 135/05)

Det gøres herved bekendt, at der indkaldes forslag under arbejdsprogrammerne for særprogrammerne »Samarbejde« og »Kapacitet« under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007 til 2013).

Der indkaldes forslag som anført nedenfor. Indsendelsesfrister og budgetrammer oplyses i selve indkaldelserne, der offentliggøres på Cordis-webstedet.

Særprogrammet »Samarbejde«:

Tema: Sundhed

Indkaldelsens nr.: FP7-HEALTH-2007-B

Særprogrammet »Kapacitet«:

Del: Forskningsinfrastruktur

Indkaldelsens nr.: FP7-INFRASTRUCTURES-2007-2

Disse indkaldelser vedrører de arbejdsprogrammer, der er vedtaget ved Kommissionens afgørelser C(2007) 2460 af 11. juni 2007 og C(2007) 2464 af 13. juni 2007.

På Cordis-adressen findes der nærmere oplysninger om indkaldelserne, arbejdsprogrammer og vejledning for ansøgere i indsendelse af forslag:

http://cordis.europa.eu/fp7/calls/


MEDDELELSER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Kommissionen

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/6


STATSSTØTTE — DANMARK

Statsstøtte C 5/07 (ex N 469/05) — Lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

(2007/C 135/06)

Ved brev af 7. februar 2007, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Kongeriget Danmark, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Energi og Transport

Direktorat A — Kontor 4

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 41 04

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Kongeriget Danmark. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

1.   PROCEDURE

1.

Ved brev af 13. september 2005 (1) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning. Ordningen blev oprindeligt godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (2) (sag nr. N 563/01).

2.

Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

3.

Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (3) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005 og 30. juni 2006 (4).

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   Betegnelse

4.

Lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af tonnageskatteordningen.

2.2.   Beskrivelse af de anmeldte foranstaltninger

5.

Lov nr. 408 af 1. juni 2005 fritager danske rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (5), fra deres pligt til at forsyne skattemyndighederne med alle nødvendige oplysninger om deres finansielle transaktioner med koncernforbundne udenlandske virksomheder.

6.

I sådanne tilfælde foretages kontrollen af kommercielle transaktioner mellem to koncernforbundne virksomheder på basis af armslængdeprincippet. Dette princip består i at kontrollere, at de priser, der benyttes i forbindelse med transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, er i overensstemmelse med markedspriserne. Denne kontrol er påkrævet i henhold til både:

de regler for interne afregningspriser, som OECD-landene opfordres til at anvende for at forhindre skatteunddragelse via kommercielle transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, der beskattes i to forskellige lande (6), og

en af de ring-fencing-foranstaltninger (7), der er knyttet til ordningen. Den pågældende foranstaltning er beskrevet i punkt 2.11.1 i førnævnte beslutning af 12. marts 2002 under overskriften »armslængdeprincippet« og består i kontrollere kommercielle transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab og dets koncernforbundne selskaber.

7.

Den oplysningspligt, der er nævnt i punkt 4 ovenfor, og som danske tonnagebeskattede rederier vil blive fritaget for, hvis den anmeldte foranstaltning gennemføres, er ikke kun specifik for selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen. I et skattesystem tjener den til at give skattemyndighederne mulighed for at tjekke, at et af to selskaber, der tilhører samme koncern, men som henhører under to forskellige selskabsskatteordninger, ikke benytter de interne afregningspriser til at overføre hovedparten af sit overskud til det andet selskab, der beskattes efter den mest fordelagtige ordning. Disse oplysninger er derfor meget vigtige for kontrollen med de interne afregningspriser i en koncern af virksomheder under såvel reglerne for interne afregningspriser (når transaktionerne er grænseoverskridende) som ring-fencing-forpligtelsen (hvad enten transaktionerne er grænseoverskridende eller ej), som er specifik for tonnageskatteordningen.

8.

De danske myndigheder mener, at når et af disse to selskaber er et dansk tonnagebeskattet rederi, og det andet selskab er et i udlandet baseret koncernforbundet selskab (søster-, datter- eller moderselskab), har dette danske selskab ingen interesse i at eksportere sit overskud til sine koncernforbundne selskaber i udlandet ved at manipulere med de interne afregningspriser. Når et af de to koncernforbundne selskaber beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og det andet beskattes i et andet land, tjener de danske skattemyndigheders undersøgelse af eventuelle misbrug via de interne afregningspriser derfor ikke, ifølge de danske myndigheder, statskassens sag. Denne kontrol er efter de danske myndigheders opfattelse kun i andre medlemsstaters og i tredjelandes interesse.

2.3.   Beskrivelse af den eksisterende ordning

9.

Tonnageskatteordningen er beskrevet i førnævnte beslutning vedtaget af Kommissionen den 12. marts 2002 i sag nr. N 563/01. Her følger en kort beskrivelse af ordningens hovedtræk.

10.

Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb i forhold til skibets tonnage uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den beregnes således:

Til og med 1 000 NT

7 DKK (ca. 0,90 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

1 001-10 000 NT

5 DKK (ca. 0,70 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

10 001-25 000 NT

3 DKK (ca. 0,40 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

Over 25 000 NT

2 DKK (ca. 0,30 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

11.

Den således beregnede skattepligtige indkomst beskattes efter den almindelige selskabsskattesats. For hvert skib, der tonnagebeskattes, beregnes den skattepligtige indkomst i forhold til skibets nettotonnage, pr. 100 nettoton (NT) og pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej.

12.

Ordningen, der har været anvendt siden 1. januar 2002, er åben for selskaber, der er skattepligtige i Danmark (dvs. som har fast driftssted i Danmark), og som leverer søtransportydelser. Ordningen kan også anvendes af udenlandske selskaber, som bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde til landet. Kun indkomst fra rederivirksomhed kan omfattes af ordningen.

13.

Deltagelse i ordningen er frivillig. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på ti år. Inden for Danmarks grænser skal koncernforbundne rederier træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordningen vælges, skal samtlige skibe og andre aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen.

2.4.   Varighed

14.

Ved brev af 5. april 2006 forpligtede de danske myndigheder sig til at genanmelde foranstaltningen vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier omfattet af den danske tonnageskatteordning inden for ti år. Den anmeldte foranstaltning anses derfor at udløbe ved udgangen af 2015.

2.5.   Budget

15.

Denne ændring af ordningen får ingen budgetmæssige følger for den eksisterende ordning. Individuelle støtteforanstaltninger vil ikke blive påvirket af den påtænkte ændring.

2.6.   Andre statsstøtteordninger inden for søtransportsektoren i Danmark

16.

Ud over tonnageskatteordningen anvender Danmark, så vidt Kommissionen ved, på nuværende tidspunkt kun én anden ordning til fordel for virksomheder inden for søtransportsektoren, nemlig den, der fritager rederierne for betaling af skat og socialsikringsafgifter for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der opfylder de relevante regler (8).

2.7.   De danske myndigheders holdning

17.

De danske myndigheder har den opfattelse, at hvis et multinationalt selskab skulle fristes til at unddrage sig selskabsskat via kommercielle transaktioner mellem et koncernforbundet dansk selskab, der er omfattet af tonnageskatteordningen, og et koncernforbundet udenlandsk selskab, vil en sådan skatteunddragelse være til skade for det andet land og ikke for Danmark.

18.

Det er derfor ikke i de danske skattemyndigheders interesse at foretage en systematisk overvågning af transaktioner mellem selskaber, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, og deres koncernforbundne udenlandske selskaber, eftersom en sådan overvågning ikke vil resultere i ekstraindtægter for den danske statskasse. Det er grunden til, at Danmark foreslog at befri virksomheder, der er omfattet af tonnageskatteordningen, fra administrative byrder, som de set ud fra deres eget perspektiv finder unødvendige.

19.

De danske myndigheder synes således implicit at mene, at ansvaret for at kontrollere en mulig skatteflugt fra et selskab, der er etableret i et andet land, til et selskab i Danmark, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, påhviler skattemyndighederne i det andet land. Denne formodning implicerer, at det andet land, uanset om det er en medlemsstat eller et tredjeland, har regler om interne afregningspriser i sin skattelovgivning, og at skattemyndighederne i det andet land anvender reglerne på en effektiv måde, navnlig på transaktioner med selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen i Danmark.

3.   FORELØBIG VURDERING AF, OM DER OPTRÆDER STØTTE

20.

Det giver ingen mening at undersøge, om de anmeldte foranstaltninger i sig selv udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, eftersom de må undersøges i sammenhæng med hele tonnageskatteordningen. Kommissionen bør derfor undersøge hele tonnageskatteordningen i den form, den ville have haft, hvis de anmeldte foranstaltninger allerede var blevet gennemført.

21.

På nuværende stadium af undersøgelsen mener Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning ikke ændrer ved det forhold, at tonnageskatteordningen har karakter af støtte.

22.

Det vigtigste spørgsmål drejer sig således om at afgøre, om de påtænkte foranstaltninger vil ændre vurderingen i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002 med hensyn til den samlede ordnings forenelighed med fællesmarkedet.

4.   TVIVL MED HENSYN TIL FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

4.1.   Ring-fencing-foranstaltning berørt af de anmeldte foranstaltninger

23.

En af hovedbetingelserne knyttet til erklæringen om, at tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, er, at der skal træffes en række ring-fencing-foranstaltninger for at sikre, at ingen andre aktiviteter end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat eller et tredjeland — kan blive indirekte tilgodeset af ordningen. Retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren giver rent faktisk mulighed for at indføre en tonnageafgift (9) på visse maritime aktiviteter, men disse retningslinjer gælder kun for søtransport. Hvis tonnageskatteordningen i sin ændrede form kan resultere i, at ikke-maritime aktiviteter bliver tilgodeset af tonnageafgiften, kan der opstå tvivl med hensyn til ordningens forenelighed med fællesmarkedet, jf. beskrivelsen nedenfor.

24.

Ring-fencing-foranstaltningerne knyttet til den danske tonnageskatteordning er beskrevet i punkt 2.11 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002.

25.

En af disse foranstaltninger består i, at der på basis af armslængdeprincippet skal føres kontrol med kommercielle transaktioner mellem tonnagebeskattede selskaber og deres eventuelle koncernforbundne selskaber (eller de af de pågældende selskaber, der selskabsbeskattes efter de normale regler), det være sig indenlandske eller udenlandske selskaber. Det er værd at erindre om, at der findes andre ring-fencing-foranstaltninger mod »thick capitalization« (10) eller en fordeling af omkostninger og udgifter, hvor en del af rederiets virksomhed beskattes efter tonnageskatteordningen, mens resten beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler.

26.

Alle de tonnageskatteordninger, som Kommissionen har godkendt de sidste fem år (11), herunder den her omhandlede, omfatter ring-fencing-foranstaltninger, der indebærer kontrol med transaktioner mellem tonnagebeskattede virksomheder og virksomheder, der beskattes efter de almindelige regler.

27.

Tonnageskatteordninger skal være afskærmede for at undgå, at deres virkninger smitter af på økonomiske aktiviteter, der ikke har med søtransport at gøre. Til dette formål anmoder Kommissionen normalt medlemsstaterne om at træffe en række ring-fencing-foranstaltninger, f.eks.:

kontrollere kommercielle transaktioner på tværs af afskærmningen på basis af på armslængde-princippet

indføre regler om fair fordeling af kapitaludgifter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter

indføre regler om fair fordeling af indtægter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter

benytte alt-eller-intet-løsningen for rederikoncerner (alle dele af koncernen, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal vælge denne ordning, når mindst en af dem opfylder betingelserne).

28.

Sådanne foranstaltninger tjener til bl.a. at forhindre skatteunddragelse til fordel for aktiviteter, der ikke har forbindelse til søtransport. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er vigtig for vurderingen af, om tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, da de bidrager til at sikre, at aktiviteter, der ikke er omfattet af retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren, ikke får uretmæssig fordel af ordningen. Ring-fencing-foranstaltninger skal betragtes som en integrerende del af en tonnageskatteordning.

29.

Ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet indgår i Kommissionens beslutninger om godkendelse af tonnageskatteordninger (se punkt 26), inkl. den her omhandlede, og sikrer, at kun søtransportydelser, der leveres af selskaber, der er skattepligtige i Danmark, kan henføres under den danske tonnageskatteordning.

4.2.   Ændret virkning af den pågældende ring-fencing-foranstaltning

30.

Der erindres om, at ring-fencing-foranstaltninger er meget vigtige for at sikre, at tonnageskatteordninger er vandtætte. Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

31.

Uden en effektiv gennemførelse af ring-fencing-foranstaltningen vedrørende kommercielle transaktioner kan andre former for virksomhed end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat selv eller i andre lande — nemlig får mulighed for at unddrage sig selskabsskat gennem kommercielle transaktioner med et koncernforbundet selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen i den pågældende medlemsstat.

32.

Kommissionen har forstået det således, at de danske myndigheder fortsat agter at verificere transaktioner mellem to koncernforbundne selskaber med udgangspunkt i ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet, når et af dem beskattes efter tonnageskatteordningen, men kun når de begge er skattepligtige i Danmark.

33.

Det betyder, at verifikationen af indenlandske transaktioner med et selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen, vil forblive under de danske myndigheders tilsyn og ansvar, mens det andet land vil være ansvarlig for kontrollen med grænseoverskridende transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab i Danmark og et udenlandsk koncernforbundet selskab.

34.

Imidlertid nærer Kommissionen på nuværende stadium af undersøgelsen tvivl med hensyn til, om den oprindelige tonnageskatteordning som ændret ved de anmeldte foranstaltninger fortsat vil være forenelig med fællesmarkedet, eftersom de anmeldte foranstaltninger kan svække førnævnte ring-fencing-foranstaltning. Sidstnævnte er afgørende for ordningens forenelighed med fællesmarkedet (12).

35.

Kommissionen frygter også, at de anmeldte foranstaltninger kan gøre det lettere for selskaber, der er skattepligtige i andre medlemsstater, at unddrage sig beskatning i de pågældende medlemsstater, eftersom det vil være vanskeligere for de danske skattemyndigheder at afsløre svigagtige transaktioner mellem disse selskaber og et tonnagebeskattet koncernforbundet selskab i Danmark, hvis de danske myndigheder ikke længere får regelmæssige oplysninger om transaktioner mellem danske tonnagebeskattede og deres udenlandske koncernforbundne selskaber.

36.

Når ring-fencing-foranstaltninger viser sig at være virkningsløse eller kan forventes at være virkningsløse, finder Kommissionen, at tonnageskatteordningen — ved at tilgodese anden virksomhed end søtransportvirksomhed — kan fordreje konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse, og at en sådan ordning under de omstændigheder er uforenelig med fællesmarkedet.

37.

I denne sag frygter Kommissionen, at ændringen af den ring-fencing-foranstaltning, som anmeldelsen vedrører, vil føre til en situation, hvor virksomhed, der er skattepligtig i andre lande og således ikke omfattet at tonnageskatteordningen i Danmark, vil blive uretmæssigt tilgodeset af ordningen via en urimelig prissætning af transaktioner med koncernforbundne selskaber i Danmark, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning.

38.

Hvad dette angår, ønsker Kommissionen at modtage samtlige medlemsstaters kommentarer til følgende punkter.

39.

For det første er det nødvendigt at få fastslået, hvordan Danmark efter gennemførelsen af de anmeldte foranstaltninger fortsat vil kunne sikre, at landets skattemyndigheder vil være i stand til at afsløre eventuelle forsøg på skatteunddragelse begået af udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og underrette det berørte land om dette forsøg. Hvis det ikke er tilfældet, spørger Kommissionen sig selv, om andre medlemsstater og tredjelande bør bebyrdes med at kontrollere alle grænseoverskridende transaktioner med selskaber, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (hvoraf de fleste sandsynligvis er selskaber registreret i Danmark).

40.

For det andet spørger Kommissionen sig selv, om den uensartede behandling (med hensyn til oplysningspligt) af henholdsvis tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er indenlandske selskaber, der ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, og tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er udenlandske selskaber, kan betragtes som rimelig. Når henses til dommen i Matra-sagen (13), kan en sådan uensartet behandling meget vel få indflydelse på ordningens forenelighed med fællesmarkedet.

41.

For det tredje spørger Kommissionen sig selv, om f.eks. følgende samarbejdsmekanismer aftalt mellem medlemsstater vil være bedre egnet som ring-fencing-foranstaltning i forbindelse med eksisterende tonnageskatteordninger:

en forpligtelse til, i lyset af EF-traktatens artikel 10 (14), at yde gensidig bistand, der går videre end kravene i en eventuel bilateral skattesamarbejdsaftale og videre end henstillingerne i OECD-retningslinjerne, i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med et tonnagebeskattet selskab med henblik på at forhindre en spillover-effekt på Fællesskabsplan fra tonnageskatteordninger til aktiviteter, der ikke kan henføres under en sådan ordning

en forpligtelse for skattemyndighederne i en medlemsstat, der har indført en tonnageskatteordning, til systematisk at underrette deres kolleger i en anden medlemsstat, hvis de får mistanke om uregelmæssige transaktioner, der er til skade for den anden medlemsstats skatteindtægter og til fordel for et tonnagebeskattet selskab i de to medlemsstater.

42.

Kommissionen opfordrer hermed tredjeparter fra alle medlemsstater til at udtale sig om alle ovenstående punkter.

43.

Der er derfor behov for at indlede en undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4, i procedureforordningen vedrørende statsstøtte (15), således at Kommissionen kan få afklaret disse punkter og deres mulige indflydelse på ordningens forenelighed med fællesmarkedet, før den tager endelig stilling til, om de anmeldte foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet.

BREVETS ORDLYD

»1.   SAGSFORLØB

1.

Ved brev af 13. september 2005 (16) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning, der oprindeligt blev godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (17) (sag nr. N 563/01).

2.

Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

3.

Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (18) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005 og 30. juni 2006 (19).

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   Betegnelse

4.

Lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af tonnageskatteordningen.

2.2.   Beskrivelse af den anmeldte ændring af foranstaltningerne

5.

Lov nr. 408 af 1. juni 2005 fritager danske rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (20), fra deres pligt til at forsyne skattemyndighederne med alle nødvendige oplysninger om deres finansielle transaktioner med koncernforbundne udenlandske virksomheder.

6.

I sådanne tilfælde foretages kontrollen af kommercielle transaktioner mellem to koncernforbundne virksomheder på basis af armslængdeprincippet. Dette princip består i at kontrollere, at de priser, der benyttes i forbindelse med transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, er i overensstemmelse med markedspriserne. Denne kontrol er påkrævet i henhold til både:

de regler for interne afregningspriser, som OECD-landene opfordres til anvende for at forhindre skatteunddragelse via kommercielle transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, der beskattes i to forskellige lande (21), og

en af de ring-fencing-foranstaltninger (22), der er knyttet til ordningen. Den pågældende foranstaltning er beskrevet i punkt 2.11.1 i førnævnte beslutning af 12. marts 2002 under overskriften »armslængdeprincippet« og består i kontrollere kommercielle transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab og dets koncernforbundne selskaber.

7.

Den oplysningspligt, der er nævnt i punkt 4 ovenfor, og som danske tonnagebeskattede rederier vil blive fritaget for, hvis den anmeldte foranstaltning gennemføres, er ikke kun specifik for selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen. I et skattesystem tjener den til at give skattemyndighederne mulighed for at tjekke, at et af to selskaber, der tilhører samme koncern, men som henhører under to forskellige selskabsskatteordninger, ikke benytter de interne afregningspriser til at overføre hovedparten af sit overskud til det andet selskab, der beskattes efter den mest fordelagtige ordning. Disse oplysninger er derfor meget vigtige for kontrollen med de interne afregningspriser i en koncern af virksomheder under såvel reglerne for interne afregningspriser (når transaktionerne er grænseoverskridende) som ring-fencing-forpligtelsen (hvad enten transaktionerne er grænseoverskridende eller ej), som er specifik for tonnageskatteordningen.

8.

De danske myndigheder mener, at når et af disse to selskaber er et dansk tonnagebeskattet rederi, og det andet selskab er et i udlandet baseret koncernforbundet selskab (søster-, datter- eller moderselskab), har dette danske selskab ingen interesse i at eksportere sit overskud til sine koncernforbundne selskaber i udlandet ved at manipulere med de interne afregningspriser. Når et af de to koncernforbundne selskaber beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og det andet beskattes i et andet land, tjener de danske skattemyndigheders undersøgelse af eventuelle misbrug via de interne afregningspriser derfor ikke, ifølge de danske myndigheder, statskassens sag. Denne kontrol er efter de danske myndigheders opfattelse kun i andre medlemsstaters og i tredjelandes interesse.

2.3.   Beskrivelse af den eksisterende ordning

9.

Tonnageskatteordningen er beskrevet i førnævnte beslutning vedtaget af Kommissionen den 12. marts 2002 i sag nr. N 563/01. Her følger en kort beskrivelse af ordningens hovedtræk.

10.

Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb i forhold til skibets tonnage uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den beregnes således:

Til og med 1 000 NT

7 DKK (ca. 0,90 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

1 001-10 000 NT

5 DKK (ca. 0,70 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

10 001-25 000 NT

3 DKK (ca. 0,40 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

Over 25 000 NT

2 DKK (ca. 0,30 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

11.

Den således beregnede skattepligtige indkomst beskattes efter den almindelige selskabsskattesats. For hvert skib, der tonnagebeskattes, beregnes den skattepligtige indkomst i forhold til skibets nettotonnage, pr. 100 nettoton (NT) og pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej.

12.

Ordningen, der har været anvendt siden 1. januar 2002, er åben for selskaber, der er skattepligtige i Danmark (dvs. som har fast driftssted i Danmark), og som leverer søtransportydelser. Ordningen kan også anvendes af udenlandske selskaber, som bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde til landet. Kun indkomst fra rederivirksomhed kan omfattes af ordningen.

13.

Deltagelse i ordningen er frivillig. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på ti år. Inden for Danmarks grænser skal koncernforbundne rederier træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordningen vælges, skal samtlige skibe og andre aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen.

2.4.   Varighed

14.

Ved brev af 5. april 2006 forpligtede de danske myndigheder sig til at genanmelde foranstaltningen vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier omfattet af den danske tonnageskatteordning inden for ti år. Den anmeldte foranstaltning anses derfor at udløbe ved udgangen af 2015.

2.5.   Budget

15.

Denne ændring af ordningen får ingen budgetmæssige følger for den eksisterende ordning. Individuelle støtteforanstaltninger vil ikke blive påvirket af den påtænkte ændring.

2.6.   Andre statsstøtteordninger inden for søtransportsektoren i Danmark

16.

Ud over tonnageskatteordningen anvender Danmark, så vidt Kommissionen ved, på nuværende tidspunkt kun én anden ordning til fordel for virksomheder inden for søtransportsektoren, nemlig den, der fritager rederierne for betaling af skat og socialsikringsafgifter for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der opfylder de relevante regler (23).

2.7.   De danske myndigheders holdning

17.

De danske myndigheder har den opfattelse, at hvis et multinationalt selskab skulle fristes til at unddrage sig selskabsskat via kommercielle transaktioner mellem et koncernforbundet dansk selskab, der er omfattet af tonnageskatteordningen, og et koncernforbundet udenlandsk selskab, vil en sådan skatteunddragelse være til skade for det andet land og ikke for Danmark.

18.

Det er derfor ikke i de danske skattemyndigheders interesse at foretage en systematisk overvågning af transaktioner mellem selskaber, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, og deres koncernforbundne udenlandske selskaber, eftersom en sådan overvågning ikke vil resultere i ekstraindtægter for den danske statskasse. Det er grunden til, at Danmark foreslog at befri virksomheder, der er omfattet af tonnageskatteordningen, fra administrative byrder, som de set ud fra deres eget perspektiv finder unødvendige.

19.

De danske myndigheder synes således implicit at mene, at ansvaret for at kontrollere en mulig skatteflugt fra et selskab, der er etableret i et andet land, til et selskab i Danmark, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, påhviler skattemyndighederne i det andet land. Denne formodning implicerer, at det andet land, uanset om det er en medlemsstat eller et tredjeland, har regler om interne afregningspriser i sin skattelovgivning, og at skattemyndighederne i det andet land anvender reglerne på en effektiv måde, navnlig på transaktioner med selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen i Danmark. Ved brev af 13. september 2005 (24) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning. Ordningen blev oprindeligt blev godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (25) (sag nr. N 563/01).

20.

Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

21.

Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (26) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005, 30. juni 2006 og 13. september 2006 (27).

3.   FORELØBIG VURDERING AF, OM DER OPTRÆDER STØTTE

22.

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

23.

Det giver ingen mening at undersøge, om de anmeldte foranstaltninger i sig selv udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, eftersom de er en del af den eksisterende tonnageskatteordning og derfor ikke kan betragtes isoleret, men må undersøges i sammenhæng med hele den tonnageskatteordning, som de medfører en ændring af. Kommissionen bør derfor undersøge hele tonnageskatteordningen i den form, den ville have haft, hvis de anmeldte foranstaltninger allerede var blevet gennemført.

24.

På nuværende stadium af undersøgelsen mener Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning ikke ændrer ved det forhold, at tonnageskatteordningen har karakter af støtte.

25.

Det vigtigste spørgsmål drejer sig således om at afgøre, om de påtænkte foranstaltninger vil ændre vurderingen i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002 med hensyn til den samlede ordnings forenelighed med fællesmarkedet.

4.   TVIVL MED HENSYN TIL FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

4.1.   Ring-fencing-foranstaltning berørt af de anmeldte foranstaltninger

26.

En af hovedbetingelserne knyttet til erklæringen om, at tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, er, at der skal træffes en række ring-fencing-foranstaltninger for at sikre, at ingen andre aktiviteter end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat eller et tredjeland — kan blive indirekte tilgodeset af ordningen. Retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren giver rent faktisk mulighed for at indføre en tonnageafgift (28), men disse retningslinjer gælder kun for søtransport. Hvis tonnageskatteordningen i sin ændrede form kan resultere i, at ikke-maritime aktiviteter bliver tilgodeset af tonnageafgiften, kan der opstå tvivl med hensyn til ordningens forenelighed med fællesmarkedet, jf. beskrivelsen nedenfor.

27.

Ring-fencing-foranstaltningerne knyttet til den danske tonnageskatteordning er beskrevet i punkt 2.11 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002.

28.

En af disse foranstaltninger består i, at der på basis af armslængdeprincippet skal føres kontrol med kommercielle transaktioner mellem tonnagebeskattede selskaber og deres eventuelle koncernforbundne selskaber (eller de af de pågældende selskaber, der selskabsbeskattes efter de normale regler), det være sig indenlandske eller udenlandske selskaber. Det er værd at erindre om, at der findes andre ring-fencing-foranstaltninger mod »thick capitalization« (29) eller en fordeling af omkostninger og udgifter, hvor en del af rederiets virksomhed beskattes efter tonnageskatteordningen, mens resten beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler.

29.

Alle de tonnageskatteordninger, som Kommissionen har godkendt de sidste fem år (30), herunder den her omhandlede, omfatter ring-fencing-foranstaltninger, der indebærer kontrol med transaktioner mellem tonnagebeskattede virksomheder og virksomheder, der beskattes efter de almindelige regler.

30.

Tonnageskatteordninger skal være afskærmede for at undgå, at deres virkninger smitter af på økonomiske aktiviteter, der ikke har med søtransport at gøre. Til dette formål anmoder Kommissionen normalt medlemsstaterne om at træffe en række ring fencing-foranstaltninger, f.eks.:

kontrollere kommercielle transaktioner på tværs af afskærmningen på basis af på armslængde-princippet,

indføre regler om fair fordeling af kapitaludgifter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter,

indføre regler om fair fordeling af indtægter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter,

benytte alt-eller-intet-løsningen for rederikoncerner (alle dele af koncernen, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal vælge denne ordning, når mindst en af dem opfylder betingelserne).

31.

Sådanne foranstaltninger tjener til bl.a. at forhindre skatteunddragelse til fordel for aktiviteter, der ikke har forbindelse til søtransport. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er vigtig for vurderingen af, om tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, da de bidrager til at sikre, at aktiviteter, der ikke er omfattet af retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren, ikke får uretmæssig fordel af ordningen. Ring-fencing-foranstaltninger skal betragtes som en integrerende del af en tonnageskatteordning.

32.

Ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet indgår i Kommissionens beslutninger om godkendelse af tonnageskatteordninger (se punkt 26), inkl. den her omhandlede, og sikrer, at kun søtransportydelser, der leveres af selskaber, der er skattepligtige i Danmark, kan henføres under den danske tonnageskatteordning.

4.2.   Ændret virkning af den pågældende ring-fencing-foranstaltning

33.

Der erindres om, at ring-fencing-foranstaltninger er meget vigtige for at sikre, at tonnageskatteordninger er vandtætte. Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

34.

Uden en effektiv gennemførelse af ring-fencing-foranstaltningen vedrørende kommercielle transaktioner kan andre former for virksomhed end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat selv eller i andre lande — nemlig får mulighed for at unddrage sig selskabsskat gennem kommercielle transaktioner med et koncernforbundet selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen i den pågældende medlemsstat.

35.

Kommissionen har forstået det således, at de danske myndigheder fortsat agter at verificere transaktioner mellem to koncernforbundne selskaber med udgangspunkt i ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet, når et af dem beskattes efter tonnageskatteordningen, men kun når de begge er skattepligtige i Danmark.

36.

Det betyder, at verifikationen af indenlandske transaktioner med et selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen, vil forblive under de danske myndigheders tilsyn og ansvar, mens det andet land vil være ansvarlig for kontrollen med grænseoverskridende transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab i Danmark og et udenlandsk koncernforbundet selskab.

37.

Imidlertid nærer Kommissionen på nuværende stadium af undersøgelsen tvivl med hensyn til, om den oprindelige tonnageskatteordning som ændret ved de anmeldte foranstaltninger fortsat vil være forenelig med fællesmarkedet, eftersom de anmeldte foranstaltninger kan svække førnævnte ring-fencing-foranstaltning. Sidstnævnte er afgørende for ordningens forenelighed med fællesmarkedet (31).

38.

Kommissionen frygter også, at de anmeldte foranstaltninger kan gøre det lettere for selskaber, der er skattepligtige i andre medlemsstater, at unddrage sig beskatning i de pågældende medlemsstater, eftersom det vil være vanskeligere for de danske skattemyndigheder at afsløre svigagtige transaktioner mellem disse selskaber og et tonnagebeskattet koncernforbundet selskab i Danmark, hvis de danske myndigheder ikke længere får regelmæssige oplysninger om transaktioner mellem danske tonnagebeskattede og deres udenlandske koncernforbundne selskaber.

39.

Når ring-fencing-foranstaltninger viser sig at være virkningsløse eller kan forventes at være virkningsløse, finder Kommissionen, at tonnageskatteordningen — ved at tilgodese anden virksomhed end søtransportvirksomhed — kan fordreje konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse, og at en sådan ordning under de omstændigheder er uforenelig med fællesmarkedet.

40.

I denne sag frygter Kommissionen, at ændringen af den ring-fencing-foranstaltning, som anmeldelsen vedrører, vil føre til en situation, hvor virksomhed, der er skattepligtig i andre lande og således ikke omfattet at tonnageskatteordningen i Danmark, vil blive uretmæssigt tilgodeset af ordningen via en urimelig prissætning af transaktioner med koncernforbundne selskaber i Danmark, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning.

41.

Hvad dette angår, ønsker Kommissionen at modtage samtlige medlemsstaters kommentarer til følgende punkter.

42.

For det første er det nødvendigt at få fastslået, hvordan Danmark efter gennemførelsen af de anmeldte foranstaltninger fortsat vil kunne sikre, at landets skattemyndigheder vil være i stand til at afsløre eventuelle forsøg på skatteunddragelse begået af udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og underrette det berørte land om dette forsøg. Hvis det ikke er tilfældet, spørger Kommissionen sig selv, om andre medlemsstater og tredjelande bør bebyrdes med at kontrollere alle grænseoverskridende transaktioner med selskaber, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (hvoraf de fleste sandsynligvis er selskaber registreret i Danmark).

43.

For det andet spørger Kommissionen sig selv, om den uensartede behandling (med hensyn til oplysningspligt) af henholdsvis tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er indenlandske selskaber, der ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, og tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er udenlandske selskaber, kan betragtes som rimelig. Når henses til dommen i Matra-sagen (32), kan en sådan uensartet behandling meget vel få indflydelse på ordningens forenelighed med fællesmarkedet.

44.

For det tredje spørger Kommissionen sig selv, om f.eks. følgende samarbejdsmekanismer aftalt mellem medlemsstater vil være bedre egnet som ring-fencing-foranstaltning i forbindelse med eksisterende tonnageskatteordninger:

en forpligtelse til, i lyset af EF-traktatens artikel 10 (33), at yde gensidig bistand, der går videre end kravene i en eventuel bilateral skattesamarbejdsaftale og videre end henstillingerne i OECD-retningslinjerne, i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med et tonnagebeskattet selskab med henblik på at forhindre en spillover-effekt på Fællesskabsplan fra tonnageskatteordninger til aktiviteter, der ikke kan henføres under en sådan ordning,

en forpligtelse for skattemyndighederne i en medlemsstat, der har indført en tonnageskatteordning, til systematisk at underrette deres kolleger i en anden medlemsstat, hvis de får mistanke om uregelmæssige transaktioner, der er til skade for den anden medlemsstats skatteindtægter og til fordel for et tonnagebeskattet selskab i de to medlemsstater.

5.   KONKLUSION

45.

Der er med henvisning til ovenstående behov for at indlede en undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4, i procedureforordningen vedrørende statsstøtte (34), således at Kommissionen kan få afklaret disse punkter og deres mulige indflydelse på den ændrede ordnings forenelighed med fællesmarkedet, før den tager endelig stilling til, om de anmeldte foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet.

46.

På basis af vurderingen i det foregående beslutter Kommissionen hermed at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4 (35), i ovennævnte forordning med hensyn til den foreslåede ændring.

47.

I lyset af betragtningerne ovenfor anmoder Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 (36), i ovennævnte forordning Danmark om at fremsætte bemærkninger til ovenstående punkter og til at indsende alle sådanne oplysninger, der kan bidrage til vurderingen af de påtænkte støtteforanstaltninger senest en måned efter modtagelsen af dette brev. Den anmoder de danske myndigheder om straks at fremsende en kopi af dette brev til alle potentielle støttemodtagere.

48.

Kommissionen ønsker at erindre de danske myndigheder om, at EF-traktatens artikel 88, stk. 3, har opsættende virkning. Den henleder også de danske myndigheders opmærksomhed på artikel 14 i førnævnte forordning, der foreskriver, at al ulovlig støtte kan kræves tilbagebetalt fra støttemodtagerne.

49.

Kommissionen gør Danmark opmærksom på, at den vil underrette interesserede parter ved at offentliggøre dette brev og et resumé heraf i Den Europæiske Unions Tidende. Den vil også underrette interesserede parter i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, ved at indrykke en meddelelse i EØS-tillægget i Den Europæiske Unions Tidende og underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden ved at fremsende en kopi af dette brev. Alle interesserede parter vil blive opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af dette brev.«


(1)  Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

(2)  Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

Kommissionen godkendte ved beslutning af 1. december 2004 (sag nr. 171/2004) en udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser), til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. Denne beslutning findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

(3)  Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/ 217824.

(4)  Registeret under ref. TREN (2005) A/29975.

(5)  Beskrevet i afsnit 2.3 nedenfor.

(6)  Skattelovgivningen i alle udviklede lande indeholder normalt regler om interne afregningspriser. I OECD's »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and for Tax Administrations« opfordres OECD-landene til at føre kontrol med kommercielle transaktioner mellem virksomheder tilhørende multinationale selskaber og deres udenlandske koncernbundne virksomheder. Sådanne regler kan også være påkrævet i bilaterale skattesamarbejdsaftaler. Ifølge reglerne om interne afregningspriser skal det kontrolleres, om der benyttes en korrekt prissætning ved transaktioner mellem to virksomheder, der er koncernforbundne som omhandlet i OECD-retningslinjerne. Skattemyndighederne har mulighed for at fastsætte priserne på et niveau, der er mere på linje med markedspriserne, hvis de nærer mistanke om skatteunddragelse, og de kan derefter genberegne den pågældende virksomheds overskud.

(7)  Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

(8)  Sag nr. NN 116/98, godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002. Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/transports-1998/nn116-98.pdf

(9)  Meddelelse C(2004) 43 fra Kommissionen — EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3, punkt 3.1. Se også de forrige retningslinjer herfor, EFT C 205 af 5.7.1997, s. 5.

(10)  Strategien med »thick capitalization« består i at placere det meste af egenkapitalen i den tonnagebeskattede del af selskabet og det meste af gælden i den del af selskabet, der beskattes efter de normale regler, hvorved de fradragsberettigede renteudgifter forøges.

(11)  Se navnlig Kommissionens beslutninger vedrørende:

1)

den britiske ordning, der blev godkendt den 2. august 2000 (sag nr. N 790/99)

2)

den spanske ordning, der blev godkendt den 27. februar 2002 (sag nr. N 736/01)

3)

den danske ordning, der blev godkendt den 12. marts 2002 (sag nr. N 563/01)

4)

den finske ordning, der blev godkendt den 16. oktober 2002 (sag nr. N 195/02)

5)

den irske ordning, der blev godkendt den 11. december 2002 (sag nr. N 504/02)

6)

den spanske ordning gældende for Biscayen-området, der blev godkendt den 5. februar 2003 (sag nr. N 572/02)

7)

den franske ordning, der blev godkendt den 13. maj 2003 (sag nr. N 737/02)

8)

den belgiske ordning, der blev godkendt den 19. marts 2003 (sag nr. C 20/03, ex N 433/02)

9)

den italienske ordning, der blev godkendt den 20. oktober 2004 (sag nr. N 114/04).

(12)  Se især afsnit 3.3.5 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002: »Desuden fremgår det klart af »arms længde«-princippet, bestemmelserne om finansielle indtægter og udgifter, bestemmelserne om værn mod overkapitalisering, bestemmelserne om aktiviteter, der går på tværs af afgrænsningen, og bestemmelserne om transaktioner, der udføres af koncernforbundne selskaber, hvilke aktiviteter der kan blive omfattet af tonnageskatteordningen, og ordningen indeholder dermed en klar reference til kravene i retningslinjerne til dokumentation og bogføring«.

(13)  Se Domstolens dom af 15. juni 1993, sag 225/91, Matra mod Kommissionen, særlig præmis 41: »I denne henseende bemærkes, at selv om den i artikel 92 og 93 fastsatte procedure overlader et betydeligt skøn til Kommissionen og under visse betingelser til Rådet med henblik på vurderingen af, om en statsstøtteordning kan forenes med fællesmarkedets krav, følger det dog af traktatens almindelige opbygning, at denne procedure aldrig må føre til resultater, der er i strid med traktatens særlige bestemmelser (dom af 21.5.1980, sag 73/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1533, præmis 11). Domstolen har desuden fastslået, at gennemførelsesforanstaltninger til en støtte, som er i strid med andre særlige traktatbestemmelser end artikel 92 og 93, kan være så uløseligt forbundet med støttens formål, at det ikke er muligt at bedømme dem isoleret (dom af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli, Sml. s. 557).«

(14)  

Artikel 10

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabets gennemførelse af dets opgaver.

De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare.

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93. EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(16)  Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

(17)  Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

Kommissionen godkendte ved beslutning af 1. december 2004 (sag nr. 171/2004) en udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser), til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. Denne beslutning findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

(18)  Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/ 217824.

(19)  Registeret under ref. TREN (2005) A/29975.

(20)  Beskrevet i afsnit 2.3 nedenfor.

(21)  Skattelovgivningen i alle udviklede lande indeholder normalt regler om interne afregningspriser. I OECD's »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and for Tax Administrations« opfordres OECD-landene til at føre kontrol med kommercielle transaktioner mellem virksomheder tilhørende multinationale selskaber og deres udenlandske koncernbundne virksomheder. Sådanne regler kan også være påkrævet i bilaterale skattesamarbejdsaftaler. Ifølge reglerne om interne afregningspriser skal det kontrolleres, om der benyttes en korrekt prissætning ved transaktioner mellem to virksomheder, der er koncernforbundne som omhandlet i OECD-retningslinjerne. Skattemyndighederne har mulighed for at fastsætte priserne på et niveau, der er mere på linje med markedspriserne, hvis de nærer mistanke om skatteunddragelse, og de kan derefter genberegne den pågældende virksomheds overskud.

(22)  Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

(23)  Sag nr. NN 116/98, godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002. Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/transports-1998/nn116-98.pdf

(24)  Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

(25)  Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

Kommissionen godkendte ved beslutning af 1. december 2004 (sag nr. 171/2004) en udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser), til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. Denne beslutning findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

(26)  Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/217824.

(27)  Ref. TREN(2005) A/29975 og TREN(2006) A/33708.

(28)  Meddelelse C(2004) 43 fra Kommissionen — EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3), punkt 3.1. Se også de forrige retningslinjer herfor (EFT C 205 af 5.7.1997, s. 5).

(29)  Strategien med »thick capitalization« består i at placere det meste af egenkapitalen i den tonnagebeskattede del af selskabet og det meste af gælden i den del af selskabet, der beskattes efter de normale regler, hvorved de fradragsberettigede renteudgifter forøges.

(30)  Se navnlig Kommissionens beslutninger vedrørende:

1.

den britiske ordning, der blev godkendt den 2. august 2000 (sag nr. N 790/99)

2.

den spanske ordning, der blev godkendt den 27. februar 2002 (sag nr. N 736/01)

3.

den danske ordning, der blev godkendt den 12. marts 2002 (sag nr. N 563/01)

4.

den finske ordning, der blev godkendt den 16. oktober 2002 (sag nr. N 195/02)

5.

den irske ordning, der blev godkendt den 11. december 2002 (sag nr. N 504/02)

6.

den spanske ordning gældende for Biscayen-området, der blev godkendt den 5. februar 2003 (sag nr. N 572/02)

7.

den franske ordning, der blev godkendt den 13. maj 2003 (sag nr. N 737/02)

8.

den belgiske ordning, der blev godkendt den 19. marts 2003 (sag nr. N 433/02)

9.

den italienske ordning, der blev godkendt den 20. oktober 2004 (sag nr. N 114/04).

(31)  Se især afsnit 3.3.5 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002: »Desuden fremgår det klart af arms længde -princippet, bestemmelserne om finansielle indtægter og udgifter, bestemmelserne om værn mod overkapitalisering, bestemmelserne om aktiviteter, der går på tværs af afgrænsningen, og bestemmelserne om transaktioner, der udføres af koncernforbundne selskaber, hvilke aktiviteter der kan blive omfattet af tonnageskatteordningen, og ordningen indeholder dermed en klar reference til kravene i retningslinjerne til dokumentation og bogføring«.

(32)  Se Domstolens dom af 15. juni 1993, sag 225/91, Matra mod Kommissionen, særlig præmis 41: »I denne henseende bemærkes, at selv om den i artikel 92 og 93 fastsatte procedure overlader et betydeligt skøn til Kommissionen og under visse betingelser til Rådet med henblik på vurderingen af, om en statsstøtteordning kan forenes med fællesmarkedets krav, følger det dog af traktatens almindelige opbygning, at denne procedure aldrig må føre til resultater, der er i strid med traktatens særlige bestemmelser (dom af 21.5.1980, sag 73/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1533, præmis 11). Domstolen har desuden fastslået, at gennemførelsesforanstaltninger til en støtte, som er i strid med andre særlige traktatbestemmelser end artikel 92 og 93, kan være så uløseligt forbundet med støttens formål, at det ikke er muligt at bedømme dem isoleret (dom af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli, Sml. s. 557).«

(33)  

Artikel 10

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabets gennemførelse af dets opgaver. De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare.

(34)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

(35)  Konstaterer Kommissionen efter en foreløbig undersøgelse, at en anmeldt foranstaltning giver anledning til tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet, beslutter den at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, i det følgende benævnt »beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure«.

(36)  Beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure skal sammenfatte de relevante faktiske og retlige spørgsmål, indeholde en foreløbig vurdering fra Kommissionens side med hensyn til støttekarakteren af den påtænkte foranstaltning og anføre, om der er tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. I beslutningen skal den pågældende medlemsstat og andre interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist, der normalt ikke må overstige en måned. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge denne frist.


19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/20


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4646 — AXA/Monte dei Paschi/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2007/C 135/07)

1.

Den 11. juni 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AXA S.A. (»AXA«, Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 4, og artikel 3, stk. 1, litra b), over dele af Monte Paschi Vita S.p.A. (»MPS Vita«, Italien) og Monte Paschi Assicurazioni Danni S.p.A. (»MPS Danni«, Italien). MPS Vita and MPS Danni kontrolleres for indeværende fuldt ud af Banca Monte Paschi di Siena S.p.A. (»BMPS«, Italien). BMPS beholder fælles kontrol med MPS Vita og MPS Danni sammen med AXA.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AXA: forsikring og beslægtede finansielle tjenester

BMPS: bankvirksomhed og beslægtede finansielle tjenester

MPS Vita: livsforsikring og beslægtede finansielle tjenester

MPS Danni: skadesforsikring.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4646 — AXA/Monte dei Paschi/JV sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/21


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4721 — AIG Capital Partners/Bulgarian Telecommunications Company)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2007/C 135/08)

1.

Den 12. juni 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden AIG Capital Partners (»AIG« — USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele virksomheden Bulgarian Telecommunications Company (»BTC« — Bulgarien).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AIG: investeringsrådgivning og kapitalforvaltningsprodukter og -tjenesteydelser

BTC: fast og mobil telekommunikation i Bulgarien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4721 — AIG Capital Partners/Bulgarian Telecommunications Company sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


ANDRE RETSAKTER

Kommissionen

19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/22


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 135/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 6 måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SALATE VON DER INSEL REICHENAU«

EF-Nr. DE/PGI/005/0317/27.10.2003

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Bundesministerium der Justiz

Adresse:

D-11015 Berlin

Tlf.

(49-30) 20 25 70

Fax

(49-30) 20 25 95 25

E-mail:

poststelle@bmj.bund.de

2.   Sammenslutning:

Navn:

Reichenau-Gemüse eG

Adresse:

Marktstraße 1

D-78479 Insel Reichenau

Tlf.

(49-7534) 920 00

Fax

(49-7534) 92 0020

E-mail:

info@reichenaugemuese.de

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

3.   Produktets art:

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

4.   Varespecifikation

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn: »Salate von der Insel Reichenau«

4.2.   Beskrivelse: Salate von der Insel Reichenau er salat, der stammer fra Reichenauøen i Bodensøen. Sortimentet består af sorter af Lactuca sativa (L.) var. capitata (hovedsalat, bataviasalat, icebergsalat og Novita) og Lactuca sativa (L.) var. Crispa (Lollo rosso, Lollo Bionda og egebladssalat). Salaterne dyrkes udelukkende efter Reichenau-dyrkningsmetoderne. Salaternes særlige karakter skyldes både de geografiske forhold og den menneskelige indflydelse.

4.3.   Geografisk område: Reichenauøen i Bodensøen i Tyskland.

4.4.   Bevis for oprindelse: Som led i IMS-certificeringen af Reichenau Gemüse e.G. forsynes alle pakninger med et batchnummer. Producenten kan identificeres ved hjælp af dette batchnummer. Alle producenter er etableret på Reichenauøen og dyrker udelukkende arealer på denne ø. Arealudnyttelsen dokumenteres ved hjælp af det officielle Wasserkartei. Denne ordning giver fuld sikkerhed for, at produktet kan spores tilbage til det geografiske område.

4.5   Produktionsmetode: Salate von der Insel Reichenau dyrkes i overensstemmelse med retningslinjerne for integreret og kontrolleret produktion af grøntsager i Baden-Württemberg med henblik på at opnå kvalitets- og oprindelsesmærket »Gesicherte Qualität mit Herkunftsangabe«. Det vil sige, at anvendelsen af gødnings- og plantebeskyttelsesmidler holdes på et minimum. Jorden plejes omhyggeligt og holdes sund. Ukrudt bekæmpes i vid udstrækning mekanisk, dvs. med hakker, damp eller ved afbrænding. Jorden analyseres hvert år for at sikre optimal gødskning. I væksthusene bekæmpes skadegørere biologisk. Salat, der dyrkes i beskyttet miljø (under glas eller plast) efter Reichenaumetoden, høstes fra februar til maj. Anden høst af salat dyrket på denne måde finder sted i oktober, november og december. Frilandssalat, der dyrkes under plast- eller fiberdug, er klar til høst fra april/maj. Ved denne dyrkningsmetode slutter sæsonen ved første nattefrost om efteråret (september/oktober). Salaten plukkes hovedsagelig tidligt om morgenen. Hele salathøsten lige fra plukning til pakning på paller foregår manuelt. De dugfriske salathoveder sælges som regel en gros uemballeret, og de enkelte salathoveder emballeres kun efter udtrykkeligt ønske fra kunderne. Eventuel emballering foregår også manuelt på marken. Al salat skylles, før den leveres til engrosmarkedet.

4.6.   Tilknytning:

Naturmæssigt: Reichenauøen er fra naturens side næsten forudbestemt til grøntsagsdyrkning. Med sin beliggenhed i Bodensøen udskiller Reichenauøen sig fra andre dyrkningsområder ved sine særlige geografiske og klimatiske forhold (fugt, varme og lys) og opfylder således i særlig grad de naturlige vækstbetingelser for bladsalat, der kræver relativt megen varme. Selve søen sørger med sin store vandoverflade for tilstrækkelig fugtighed. Lyset, der reflekteres af vandoverfladen, er særlig intenst, hvilket er til gavn for produkterne. Bodensøen fungere således som en slags varmekilde. Fugtigheden, varmen og det særlige lys har en gunstig indvirkning på klimaet og vækstbetingelserne. Foruden disse gunstige klimaforhold benytter producenterne sig af deres særlige viden om dyrkning i væksthuse/plasttunneller eller på friland under plastdug. Som noget specielt dyrkes salaten udelukkende i jord, der renses for skadegørere ved termisk jordbehandling uden brug af kemiske midler.

Omdømme: De nævnte naturbetingede og menneskelige aspekter har en så positiv indvirkning på væksten, det tidlige høsttidspunkt og salatens naturlige kvalitet, at Salate von der Insel Reichenau har et særligt omdømme, også uden for regionen. Et rundspørge, der blev foretaget i 2000 blandt erhvervsdrivende og forbrugere, viser, at forbrugerne navnlig forbinder Reichenauøen med gartneriprodukter (øen kaldes også »Gemüseinsel« — grøntsagsøen), og at de stiller sig positive til disse produkters friskhed, udseende og herkomst. Salate von der Insel Reichenau dyrkes efter traditionelle dyrkningsmetoder, der går tilbage til øens klosterkultur. Abbed Walahfried Strabo grundlagde Reichenauøens tradition som gartneriø med værket »De cultura Hortorum« (eller »Hortulus«) i 840. Dyrkningen af salat blev for første gang dokumenteret 1895, hvor der blev dyrket salat på 1 ha (jf. H. Glönkler »Vom Weinbau zum Gemüsebau«, 1991, s. 60), og i 1932 omfattede salatdyrkningen 20 ha (jf. H. Glönkler »Vom Weinbau zum Gemüsebau«, 1991, s. 70). Nu til dags dyrkes der bladsalat på 30 ha (i væksthuse) og på ca. 50 ha (på friland).

4.7.   Kontrolorgan:

Navn:

Regierungspräsidium Karlsruhe, Referat 34

Adresse:

D-76247 Karlsruhe

Tlf.

(49-721) 926 37 06

Fax

(49-721) 37 05 46

E-mail:

abteilung3@rpk.bwl.de

4.8.   Mærkning: Salate von der Insel Reichenau g.g A.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/25


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 135/10)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»GURKEN VON DER INSEL REICHENAU«

EF-Nr. DE/PGI/005/0320/27.10.2003

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Bundesministerium der Justiz

Adresse:

D-11015 Berlin

Tlf.

(49-30) 20 25 70

Fax

(49-30) 20 25 95 25

E-mail:

poststelle@bmj.bund.de

2.   Sammenslutning:

Navn:

Reichenau-Gemüse eG

Adresse:

Marktstraße 1

D-78479 Insel Reichenau

Tlf.

(49-7534) 920 00

Fax

(49-7534) 92 0020

E-mail:

info@reichenaugemuese.de

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre: ( )

3.   Produktets art:

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

2.   Varespecifikation

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn: »Gurken von der Insel Reichenau«

4.2.   Beskrivelse: Slangeagurk — cucumis sativus. Vægt mellem 300 g og 900 g. Agurkerne er lange, lige og mørkegrønne med en fast konsistens.

4.3.   Geografisk område: Reichenauøen i Bodensøen i Tyskland.

4.4.   Bevis for oprindelse: Som led i IMS-certificeringen af Reichenau Gemüse e.G forsynes alle pakninger med et batchnummer. Producenten kan identificeres ved hjælp af dette batchnummer. Alle producenter er etableret på Reichenauøen og dyrker udelukkende arealer på denne ø. Arealudnyttelsen dokumenteres ved hjælp af det officielle Wassserkartei. Denne ordning giver fuld sikkerhed for, at produktet kan spores tilbage til det geografiske område.

4.5.   Produktionsmetode: Gurken von der Insel Reichenau dyrkes udelukkende på organisk substrat og i overensstemmelse med retningslinjerne for integreret og kontrolleret produktion af grøntsager i Baden-Württemberg med henblik på at opnå kvalitets- og oprindelsesmærket »Gesicherte Qualität mit Herkunftsangabe«. Ukrudt bekæmpes i vid udstrækning mekanisk, dvs. med hakker, damp eller ved afbrænding. Jorden analyseres hvert år for at sikre optimal gødskning. I væksthusene bekæmpes skadegørere biologisk. Der høstes agurker på Reichenauøen hele året. Agurkerne høstes udelukkende manuelt tidligt om morgenen. Umiddelbart efter høsten pakkes agurkerne i høstkasser og transporteres til sorteringsanlægget på bedriften. Når agurkerne høstes så tidligt på dagen og sorteres i skyggen i umiddelbar nærhed af dyrkningsstedet, udsættes de ikke for varme, hvilket i høj grad bidrager til kvaliteten. Før den endelige sortering vaskes agurkerne enkeltvis. Derefter sorteres de i vægtklasser på: 300-400 g, 400-500 g, 500-600 g, 600-750 g og over 750 g. Agurker, der er sorteret i disse vægtklasser, opfylder kriterierne for at blive klassificeret i handelsklasse 1. Agurker, der er for krumme, og som derfor ikke opfylder handelsklasse 1-kriterierne, pakkes særskilt og klassificeres i handelsklasse 2. Når agurkerne er sorteret efter vægt, pakkes de på bedriften i forskelligfarvede etiketterede kasser, der som regel er inddelt i to rum. Agurkerne pakkes, mens de endnu er fugtige, og kasserne lukkes som regel helt til. Denne emballering sørger for en vis kølighed, der bidrager til at opretholde kvaliteten.

4.6.   Tilknytning: Naturmæssigt: Reichenauøen er fra naturens side næsten forudbestemt til grøntsagsdyrkning. Med sin beliggenhed i Bodensøen udskiller Reichenauøen sig fra andre dyrkningsområder ved sine særlige geografiske og klimatiske forhold (fugt, varme og lys). Ved dyrkning i beskyttet miljø på Reichenauøen opfyldes alle de grundlæggende vækstbetingelser for agurker, dvs. høje temperaturer, høj luftfugtighed og regelmæssig vanding. Det omkringliggende vand, der reflekterer lyset og varmen, luftfugtigheden i væksthusene, der reguleres ved hjælp af klimaanlæg, og vandtilførslen, der tilpasses planternes behov 100 %, sørger for de optimale vækstbetingelser. Dertil kommer producentens særlige viden om dyrkning i væksthuse/plasttunneller. Agurkerne dyrkes udelukkende på organisk substrat.

Omdømme: De nævnte naturbetingede og menneskelige aspekter har en så positiv indvirkning på kvaliteten af Gurken von der Insel Reichenau, at de har et godt omdømme, også uden for regionen. Et rundspørge, der blev foretaget i 2000 blandt erhvervsdrivende og forbrugere, viser, at forbrugerne navnlig forbinder Reichenauøen med gartneriprodukter (øen kaldes også »Gemüseinsel« — grøntsagsøen), og at de stiller sig positivt til disse produkters friskhed, udseende og herkomst. Gurken von der Insel Reichenau dyrkes efter traditionelle dyrkningsmetoder, der går tilbage til øens klosterkultur. Abbed Walahfried Strabo grundlagde Reichenauøens tradition som gartneriø med værket »De cultura Hortorum« (eller »Hortulus«) i 840. Agurkedyrkningen blev første gang dokumenteret i 1900, og i 1932 blev der dyrket agurker på over 300 ar (jf. H. Glönkler »Vom Weinbau zum Gemüsebau«, 1991, s. 61 og 70). Nu til dags dyrkes der agurker på ca. 32 ha.

4.7.   Kontrolorgan:

Navn:

Regierungspräsidium Karlsruhe, Referat 34

Adresse:

D-76247 Karlsruhe

Tlf.

(49-721) 926 37 06

Fax

(49-721) 37 05 46

E-mail:

abteilung3@rpk.bwl.de

4.8.   Mærkning: Gurken von der Insel Reichenau g.g.A.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/27


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 135/11)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 6 måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»FELDSALAT VON DER INSEL REICHENAU«

EF-Nr. DE/PGI/005/0318/27.10.2003

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Bundesministerium der Justiz

Adresse:

D-11015 Berlin

Tlf.

(49-30) 20 25 70

Fax

(49-30) 20 25 95 25

E-mail:

poststelle@bmj.bund.de

2.   Sammenslutning:

Navn:

Reichenau-Gemüse eG

Adresse:

Marktstraße 1

D-78479 Insel Reichenau

Tlf.

(49-7534) 920 00

Fax

(49-7534) 92 0020

E-mail:

info@reichenaugemuese.de

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed (X) Andre: ( )

3.   Produktets art:

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

4.   Varespecifikation

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1   Navn: »Feldsalat von der Insel Reichenau«

4.2   Beskrivelse: Feldsalat von der Insel Reichenau er vårsalat, der stammer fra Reichenauøen i Bodensøen.

Vårsalaten er småbladet salat i små rosetter, der er fri for rødder og gule kimblade. Den tåler frost og har sprøde mørkegrønne blade med en nøddeagtig smag.

4.3   Geografisk område: Reichenauøen i Bodensøen i Tyskland.

4.4   Bevis for oprindelse: Som led i IMS-certificeringen af Reichenau Gemüse e.G forsynes alle pakninger med et batchnummer. Producenten kan identificeres ved hjælp af dette batchnummer. Alle producenter er etableret på Reichenauøen og dyrker udelukkende arealer på denne ø. Arealudnyttelsen dokumenteres ved hjælp af det officielle Wassserkartei. Denne ordning giver fuld sikkerhed for, at produktet kan spores tilbage til det geografiske område.

4.5   Produktionsmetode: Feldsalat von der Insel Reichenau dyrkes udelukkende på organisk substrat og i overensstemmelse med retningslinjerne for integreret og kontrolleret produktion af grøntsager i Baden-Württemberg med henblik på at opnå kvalitets- og oprindelsesmærket »Gesicherte Qualität mit Herkunftsangabe«. Jorden plejes omhyggeligt og holdes sund. Ukrudt bekæmpes i vid udstrækning mekanisk, dvs. med hakker, damp eller ved afbrænding. Jorden analyseres hvert år for at sikre optimal gødskning. I væksthusene bekæmpes skadegørere biologisk. Vårsalat, der dyrkes i beskyttet miljø efter Reichenaumetoden, høstes fra oktober til marts, og vårsalat, der dyrkes på friland, høstes i oktober og fra april til juni. Vårsalaten sås eller sættes som kimplanter. På Reichenauøen høstes vårsalaten udelukkende manuelt. Herved adskiller Reichenauøen sig fra andre regioner, hvor der dyrkes vårsalat, idet høsten der foregår maskinelt. Derefter samles vårsalaten i løse bundter på 1 kilo og skylles. Vårsalaten sælges også i bundter på 1 kilo.

4.6   Tilknytning:

Naturmæssigt: Reichenauøen er fra naturens side næsten forudbestemt til grøntsagsdyrkning. Vårsalat er oprindeligt en vild plante. Den tåler frost, kan vokse i halvskygge og stiller ingen særlige krav, hvad angår jordbund, næringsstoffer eller vanding. Den egner sig derfor fortræffeligt til at blive dyrket i de lys- og varmefattige vintermåneder på Reichenauøen. Takket være vårsalatens særlige egenskaber kan den også dyrkes i perioder med tåge, der i denne region typisk kan vare i flere uger om vinteren.

Omdømme: Klimaet, jordbundens beskaffenhed og producenternes særlige viden betyder, at Feldsalat von der Insel Reichenau er af en sådan kvalitet, at den er kendt også uden for regionen. Et rundspørge, der blev foretaget i 2000 blandt erhvervsdrivende og forbrugere, viser, at forbrugerne navnlig forbinder Reichenauøen med gartneriprodukter (øen kaldes også »Gemüseinsel« — grøntsagsøen), og at de stiller sig positivt til disse produkters friskhed, udseende og herkomst. Feldsalat von der Insel Reichenau dyrkes efter traditionelle dyrkningsmetoder, der går tilbage til øens klosterkultur. Abbed Walahfried Strabo grundlagde Reichenauøens tradition som gartneriø med værket »De cultura Hortorum« (eller »Hortulus«) i 840. Dyrkningen af vårsalat blev første gang dokumenteret i 1901, og i 1938 var denne salattype allerede en af øens vigtigste gartneriprodukter (jf. H. Glönkler »Vom Weinbau zum Gemüsebau«, 1991, s. 61 og 122). I dag dyrkes der vårsalat på ca. 30 ha, hvoraf en stor del foregår i væksthuse.

4.7   Kontrolorgan:

Navn:

Regierungspräsidium Karlsruhe, Referat 34

Adresse:

D-76247 Karlsruhe

Tlf.

(49-721) 926 37 06

Fax

(49-721) 37 05 46

E-mail:

abteilung3@rpk.bwl.de

4.8   Mærkning: Feldsalat von der Insel Reichenau g.g.A.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


19.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/29


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 135/12)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 6 måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»TOMATEN VON DER INSEL REICHENAU«

EF-Nr. DE/PGI/005/0319/27.10.2003

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Bundesministerium der Justiz

Adresse:

D-11015 Berlin

Tlf.

(49-30) 20 25 70

Fax

(49-30) 20 25 95 25

E-mail:

poststelle@bmj.bund.de

2.   Sammenslutning:

Navn:

Reichenau-Gemüse eG

Adresse:

Marktstraße 1

D-78479 Insel Reichenau

Tlf.

(49-7534) 920 00

Fax

(49-7534) 92 00 20

E-mail:

info@reichenaugemuese.de

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed (X) Andre: ( )

3.   Produktets art:

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

4.   Varespecifikation

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1   Navn: »Tomaten von der Insel Reichenau«

4.2   Beskrivelse: Tomaten von der Insel Reichenau er tomater, der stammer fra Reichenauøen i Bodensøen. Tomaterne (lycopersicon lycopersicum) er runde og faste med en mellemrød farve og en sortstypisk smag.

4.3   Geografisk område: Reichenauøen i Bodensøen i Tyskland.

4.4   Bevis for oprindelse: Som led i IMS-certificeringen af Reichenau Gemüse e.G forsynes alle pakninger med et batchnummer. Producenten kan identificeres ved hjælp af dette batchnummer. Alle producenter er etableret på Reichenauøen og dyrker udelukkende arealer på denne ø. Arealudnyttelsen dokumenteres ved hjælp af det officielle Wassserkartei. Denne ordning giver fuld sikkerhed for, at produktet kan spores tilbage til det geografiske område.

4.5   Produktionsmetode: Tomaten von der Insel Reichenau dyrkes udelukkende på organisk substrat og i overensstemmelse med retningslinjerne for integreret og kontrolleret produktion af grøntsager i Baden-Württemberg med henblik på at opnå kvalitets- og oprindelsesmærket »Gesicherte Qualität mit Herkunftsangabe«. Ukrudt bekæmpes i vid udstrækning mekanisk, dvs. med hakker, damp eller ved afbrænding. Jorden analyseres hvert år for at sikre optimal gødskning. Tomater, der er dyrket i beskyttet miljø efter Reichenaumetoden, høstes fra maj til oktober. Tomater, der er dyrket på friland, høstes fra slutningen af juli til september. Høsten foregår manuelt om formiddagen. Tomater, der er dyrket i beskyttet miljø, plukkes i vid udstrækning med blomst og stilk. Sortering i størrelser og pakning foregår hovedsagelig manuelt, fordi tomater med blomst og stilk kan blive beskadiget ved maskinsortering. Der dyrkes og høstes kun en lille mængde tomater i klaser. Tomater, der er dyrket på friland, sorteres og pakkes for det meste maskinelt. Tomaterne sorteres i følgende størrelser: 40/47 mm, 47/57 mm, 57/67 mm, 67/82 mm, 82/105 mm og tomater i klaser.

4.6   Tilknytning:

Naturmæssigt: Reichenauøen er fra naturens side næsten forudbestemt til grøntsagsdyrkning. Med sin beliggenhed i Bodensøen udskiller Reichenauøen sig fra andre dyrkningsområder ved sine særlige geografiske og klimatiske forhold (fugt, varme og lys) og opfylder således i særlig grad de naturlige vækstbetingelser for tomater, der kræver relativt megen varme. Selve søen fungerer som en varmekilde. Fugtigheden, varmen og det særlige lys har en gunstig indvirkning på klimaet og vækstbetingelserne.

Tomatplanten, der oprindelig stammer fra Sydamerika, kræver megen varme og regelmæssig vanding, men tåler ikke at stå i vand. Den stedvis meget grove morænejord på Reichenauøen egner sig særlig godt til tomatdyrkning, da den kun holder på en begrænset mængde vand, hvilket betyder, at der kan vandes regelmæssigt uden nogen nævneværdig risiko for overvanding. De naturgivne betingelser såsom jordbund, lys og varme såvel som optimal vanding efter vækststadiet med vand fra Bodensøen via kollektivets eget irrigationssystem (der findes over 60 000 m rør på øen), betyder, at Reichenauøen egner sig fortræffeligt til tomatdyrkning. Målrettet gødskning og, når det gælder dyrkning i beskyttet miljø, kontrolleret klima er yderligere faktorer, der en positiv indvirkning på vækstbetingelserne. Foruden disse gunstige klimaforhold benytter producenterne sig af deres særlige viden om dyrkning i beskyttet miljø og på friland.

Omdømme: De nævnte naturbetingede og menneskelige aspekter har en så positiv indvirkning på kvaliteten af Tomaten von der Insel Reichenau, at de har et godt omdømme, også uden for regionen. Et rundspørge, der blev foretaget i 2000 blandt erhvervsdrivende og forbrugere, viser, at forbrugerne navnlig forbinder Reichenauøen med gartneriprodukter (øen kaldes også »Gemüseinsel« — grøntsagsøen), og at de stiller sig positivt til disse produkters friskhed, udseende og herkomst. Tomaten von der Insel Reichenau dyrkes efter traditionelle dyrkningsmetoder, der går tilbage til øens klosterkultur. Abbed Walahfried Strabo grundlagde Reichenauøens tradition som gartneriø med værket »De cultura Hortorum« (eller »Hortulus«) i 840. Dyrkningen af tomater blev første gang dokumenteret i 1900, og allerede i 1932 blev der dyrket tomater på 500 ar (jf. H. Glönkler »Vom Weinbau zum Gemüsebau«, 1991, s. 61 og 70). Nu til dags omfatter tomatdyrkning i beskyttet miljø ca. 5 ha.

4.7   Kontrolorgan:

Navn:

Regierungspräsidium Karlsruhe, Referat 34

Adresse:

D-76247 Karlsruhe

Tlf.

(49-721) 926 37 06

Fax

(49-721) 37 05 46

E-mail:

abteilung3@rpk.bwl.de

4.8   Mærkning: Tomaten von der Insel Reichenau g.g.A.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.