26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/1

1.

Forslaget til forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (3) (i det følgende benævnt »forslaget«) indeholder revisioner af de fleste artikler i forordning (EF) nr. 1073/1999 (4). Denne forordning indeholder de praktiske regler, der skal følges af de personer, der er involveret i OLAF-undersøgelser, og danner således retsgrundlag for OLAF's operationelle aktiviteter.

2.

Forslaget blev af Kommissionen forelagt den tilsynsførende den 15. september 2006. Den tilsynsførende forstår denne skrivelse som en anmodning om at rådgive Fællesskabets institutioner og organer som fastsat i artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt forordning (EF) nr. 45/2001). I betragtning af, at artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 har obligatorisk karakter, noterer den tilsynsførende sig med tilfredshed, at der i præamblen til forslaget eksplicit henvises til denne høring.

3.

De bemærkninger, der fremsættes i denne udtalelse, finder med de fornødne ændringer anvendelse på forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999, om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (5).

4.

Den tilsynsførende finder det vigtigt at fremsætte en udtalelse om dette forslag i betragtning af dets indvirkning på fysiske personers ret til databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred. Da forslaget indeholder nye regler, som OLAF skal følge i forbindelse med undersøgelser af påståede ulovlige aktiviteter, er det væsentligt at sikre, at der under dette arbejde ydes den fornødne garanti for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred for de personer, der er involveret i sådanne undersøgelser, mistænkte lovovertrædere samt personale og andre fysiske personer, der giver OLAF oplysninger. Dette er ekstra vigtigt på grund af den særlig følsomme type oplysninger, som OLAF potentielt indsamler, og som omfatter oplysninger vedrørende formodede lovovertrædelser, lovovertrædelser, domme for strafbart forhold, sundhedsoplysninger samt oplysninger, der vil kunne udelukke fysiske personer fra en rettighed, ydelse eller kontrakt, for så vidt sådanne oplysninger frembyder en særlig risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

5.

De foreslåede ændringer af forordning (EF) nr. 1073/1999 har forskellige mål og formål (6). Formålet med nogle ændringer er således at effektivisere OLAF's undersøgelser, f.eks. at sikre, at OLAF's undersøgelsesbeføjelser omfatter økonomiske operatører i medlemsstaterne, der modtager EF-midler. Andre ændringer tilsigter at lette udvekslingen af oplysninger vedrørende formodede lovovertrædelser mellem OLAF og de forskellige involverede institutioner, både på EU-plan og på nationalt plan (7). Endelig søger nogle af de foreslåede ændringer at sikre de personers rettigheder, der er involveret i en undersøgelse, herunder også deres ret til databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, samt at styrke de proceduremæssige garantier.

6.

Også den tilsynsførende finder de foreslåede ændringers mål og formål vigtige og bifalder i den henseende forslaget. Den tilsynsførende påskønner især de proceduremæssige garantier, der i forslaget gives fysiske personer. Dette gælder især mistænkte personers mulighed for at anmode høringskonsulenten om en udtalelse om, hvorvidt de proceduremæssige garantier blev overholdt under undersøgelsen. Den tilsynsførende bifalder også de ændringer, der tager sigte på at give flere oplysninger til informanter og meddelere. Med hensyn til at værne om fysiske personers ret til beskyttelse af deres personoplysninger og privatliv mener den tilsynsførende, at forslaget som helhed indeholder forbedringer i forhold til den nuværende situation. F.eks. bifalder den tilsynsførende anerkendelsen af, at flere databeskyttelsesrettigheder finder anvendelse under undersøgelserne som f.eks. den mistænktes ret til at blive underrettet om undersøgelsen og fremsætte sine synspunkter.

7.

Trods det generelt positive indtryk mener den tilsynsførende imidlertid, at forslaget set ud fra et ønske om beskyttelse af personoplysninger kan forbedres yderligere, uden at de ønskede mål derved bringes i fare. Navnlig er den tilsynsførende betænkelig ved, at forslaget kan betragtes som en lex specialis, der regulerer behandlingen af personoplysninger indsamlet som led i OLAF-undersøgelser og dermed vil have forrang frem for anvendelsen af den generelle databeskyttelsesramme, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 45/2001. Dette er særlig bekymrende, eftersom databeskyttelsesstandarderne i forslaget tilsyneladende uden begrundelse er ringere end standarderne i forordning (EF) nr. 45/2001.

8.

For at undgå dette gives der i følgende afsnit en analyse af forslaget, som dels beskriver dets mangler og dels foreslår specifikke måder til at afhjælpe dem. Analysens sigte er naturligvis begrænset til kun at omfatte de bestemmelser, der har betydning for beskyttelse af personoplysninger, især artikel 1, nr. 5, 6, 7, hvorefter artikel 7a, 8 og 8a tilføjes eller ændres.

9.

Princippet om oplysningernes pålidelighed, der stadfæstes i artikel 4 i forordning (EF) nr. 45/2001, omfatter forskellige specifikke aspekter. I henhold til dette princip skal personoplysninger navnlig være korrekte, de skal være objektive og skal også være fuldstændige og ajourførte. Dernæst må oplysningerne ikke omfatte mere end, hvad der kræves, og være tilstrækkelige, således at der er en forbindelse mellem oplysningerne og det formål, hvortil de skal anvendes. I forslaget indgår princippet om oplysningernes pålidelighed i artikel 1, nr. 5, hvorved der indsættes artikel 7a, stk. 1, ifølge hvilket OLAF skal fremskaffe såvel belastende som diskulperende oplysninger.

10.

Den tilsynsførende bifalder indsættelsen af forpligtelsen til at fremskaffe såvel belastende som diskulperende oplysninger vedrørende den pågældende person, fordi den angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der behandles, og således bidrager til efterlevelse af princippet om oplysningernes pålidelighed og derved styrker de generelle databeskyttelsesgarantier som led i OLAF-undersøgelser.

11.

Ifølge denne ret, skal de personer, der indsamler personoplysninger, underrette de fysiske personer, som oplysningerne vedrører, om det forhold, at oplysninger om dem indsamles og behandles. De pågældende personer har endvidere ret til at blive underrettet om bl.a. formålene med behandlingen, modtagerne af oplysningerne og de særlige rettigheder, som fysiske personer har krav på som registrerede. Forpligtelsen til at give underretning om behandling af en persons oplysninger skal sikre, at behandlingen af personens personoplysninger er retfærdig, og er samtidig en uundværlig garanti for fysiske personers rettigheder. I forslaget anerkendes denne ret i artikel 1, nr. 5, hvorefter artikel 7a, stk. 2, første afsnit, indsættes, samt i artikel 1, nr. 7, hvorefter artikel 8a indsættes.

12.

Den tilsynsførende bifalder indsættelsen af artikel 7a, stk. 2, første afsnit, og artikel 8a, da de i forbindelse med OLAF-undersøgelserne bidrager til overholdelsen af den ret til underretning i forbindelse med databeskyttelse, der er indeholdt i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001.

13.

Ud over retten til at blive underrettet om behandlingen af ens egne personoplysninger fastsættes det i artikel 11 og 12, der vedrører situationer, hvor personoplysningerne er indsamlet henholdsvis direkte hos den registrerede og hos tredjemand, hvilke oplysninger der nødvendigvis skal gives til de pågældende personer, således at de kan få nøjagtige og fuldstændige oplysninger om, at der er indledt en behandling, der vedrører dem. Disse oplysninger omfatter bl.a. de formål, hvortil personoplysningerne anvendes, de potentielle modtagere af oplysningerne og retten til indsigt i oplysningerne.

14.

Desværre indeholder hverken artikel 7a, stk. 2, første afsnit, eller artikel 8a tilsvarende krav om underretning som i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001, og det angives derfor ikke, hvilke oplysninger de pågældende personer skal have for at sikre en retfærdig behandling. Den tilsynsførende mener, at artikel 7a, stk. 2, første afsnit, og artikel 8a bør være i overensstemmelse med artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001. Med henblik herpå foreslår den tilsynsførende, at der i artikel 7a, stk. 2, første afsnit, og artikel 8a indsættes en eksplicit henvisning til anvendelsen af artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001.

15.

Den tilsynsførende mener, at der uden en henvisning til artikel 11 og 12 vil opstå en uklar retstilstand. Forslaget ville faktisk skabe et lovgrundlag for retten til underretning som led i OLAF-undersøgelser, der ville være forskelligt fra det generelle lovgrundlag i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001. Desværre ville et sådant grundlag give færre databeskyttelsesgarantier end det generelle grundlag. Den tilsynsførende kan ikke se nogen begrundelse for dette uheldige resultat.

16.

Forslagets artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 8a, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at deres anvendelse kan fraviges, hvis meddelelsen af underretningen ville være til skade for undersøgelsen. Ifølge denne undtagelse kan OLAF's generaldirektør udsætte opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den personligt implicerede person til at fremsætte sine bemærkninger.

17.

Den tilsynsførende noterer sig, at muligheden for at begrænse meddelelse af underretning i visse særlige tilfælde svarer til artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001, der indeholder visse begrænsninger af denne ret, bl.a. hvis en sådan begrænsning er nødvendig af hensyn til i) forebyggelse og efterforskning af straffelovsovertrædelser, ii) økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller De Europæiske Fællesskaber samt iii) beskyttelse af den registrerede eller af andres rettigheder eller frihedsrettigheder.

18.

Den tilsynsførende noterer sig, at begrænsningen af retten til underretning i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001 er ledsaget af forskellige databeskyttelsesgarantier. Især hedder det i artikel 20, stk. 3, at den registrerede, såfremt en begrænsning anvendes, skal underrettes om de vigtigste bevæggrunde hertil og om sin ret til at henvende sig til den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse. Meddelelsen af sådanne oplysninger kan udsættes, hvis dette ville være til skade for undersøgelsen.

19.

I forslaget er de bestemmelser, der indfører begrænsninger af retten til underretning, imidlertid ikke ledsaget af de databeskyttelsesgarantier, der er fastsat i artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001. I forbindelse med OLAF-undersøgelser fastsættes der således begrænsninger af retten til underretning uden de garantier, der finder anvendelse i henhold til den generelle databeskyttelsesramme, hvilket den tilsynsførende finder uhensigtsmæssigt. For at løse denne situation foreslår den tilsynsførende, at begrænsningen af retten til underretning i artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 8a sammenkædes med garantierne i artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001.

20.

Retten til indsigt giver fysiske personer mulighed for at få at vide, om oplysninger om vedkommende er genstand for behandling, og hvilke former for oplysninger der er tale om. Forslaget anerkender dette i artikel 1, nr. 5, hvorefter artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 7a, stk. 3, indsættes.

21.

Ovennævnte ændringer, dvs. artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 7a, stk. 3, giver en person, der mistænkes for at have begået strafbare handlinger, ret til at få oplysning om alle forhold, der vedrører den pågældende. Det fastsættes mere konkret, hvordan denne ret skal udøves i forbindelse med OLAF's undersøgelser..For det første vil oplysningerne blive stillet til rådighed, efter afslutningen af en undersøgelse, dvs. når efterforskningen er slut. For det andet vil de blive givet i form af et resumé af de forhold, der vedrører den pågældende. Desuden vil der også blive givet adgang gennem et referat af samtalen med den mistænkte person.

22.

Den tilsynsførende hilser det velkommen, at artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 7a, stk. 3, bliver indsat, da de i forbindelse med OLAF's undersøgelser giver den ret til indsigt i forbindelse med databeskyttelse, der er fastlagt i artikel 13 i forordning (EF) nr. 45/2001. Dog finder den tilsynsførende, at den måde, hvorpå denne ret anerkendes i forslaget, bør forbedres. Den tilsynsførende er bange for, at retten til indsigt i henhold til det foreliggende forslag er mere begrænset end den tilsvarende ret i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001.

23.

I henhold til forordning (EF) nr. 45/2001 kan fysiske personer som generelt princip gøre brug af retten til indsigt i oplysninger om dem selv, medmindre der opstår et af de særlige tilfælde, der nævnes i artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001, og som gør det berettiget at begrænse retten til indsigt. I så fald kan retten til indsigt begrænses, indtil omstændighederne ændrer sig.

24.

Den tilsynsførende noterer sig, at forslaget ikke anerkender anvendelsen af retten til indsigt som generelt princip. Det er i stedet forudset i forslaget, at der skal gives ret til indsigt i visse trin under proceduren og i forbindelse med visse dokumenter. Det kan i et vist omfang siges, at retten til indsigt i henhold til forslaget har både tidsmæssige og indholdsmæssige begrænsninger.

25.

Faktisk kan der i henhold til artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, kun gives adgang til indsigt efter afslutningen af en undersøgelse, når den pågældende får et resumé af de forhold der vedrører den pågældende, og når der har fundet en samtale sted mellem den pågældende og OLAF, og der er udarbejdet et referat af samtalen. Bortset fra disse to trin i proceduren er der generelt ikke adgang til personoplysninger. Med hensyn til det materiale, der gives adgang til, konstaterer den tilsynsførende, at der efter forslaget kun kan gives adgang i forbindelse med resuméet af de forhold, der vedrører den pågældende, og referatet af samtalen, jf. henholdsvis artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 7a, stk. 3. Der gives ikke adgang til andre oplysninger, der måtte indehaves om den pågældende, herunder kopier af dokumenter, e-post, telefonsamtaler, osv.

26.

Den tilsynsførende er enig i forslaget for så vidt angår, at adgang til personoplysninger er relevant i de to proceduremæssige trin, og med hensyn til de to dokumenter, der nævnes i forslaget, og hilser det velkommen, at forslaget anerkender en sådan ret under disse omstændigheder. Dog finder den tilsynsførende, at forslaget som et generelt princip også burde anerkende retten til indsigt i andre tilfælde end de to, der nævnes udtrykkeligt i forslaget.

27.

Den tilsynsførende er klar over, at der kan være en vis modstand mod som hovedregel at anerkende retten til indsigt, så længe en undersøgelse er i gang. Den tilsynsførende skal imidlertid erindre om, at OLAF i medfør af artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001 kan udsætte adgangen til indsigt, hvis det i visse sager er nødvendigt at holde undersøgelsen fortrolig. OLAF kan således anvende artikel 20 til at udsætte adgangen til indsigt f.eks. af hensyn til forebyggelse og efterforskning af straffelovsovertrædelser og andre overtrædelser. Hvis der som et generelt princip gives ret til indsigt, vil det derfor ikke være til hinder for, at en sådan ret underlægges ad hoc-begrænsninger, hvis de ovenfor skitserede grunde opstår.

28.

På baggrund af ovenstående og for at sikre, at der i et efterforskningsforløb findes en faktisk ret til indsigt, som også anerkender mulighederne for at begrænse denne ret, foreslår den tilsynsførende, at der i forslaget indsættes en tydelig henvisning til, at fysiske personer har ret til at få indsigt i de personoplysninger, der findes om dem i en sag, der efterforskes af OLAF. Mere konkret mener den tilsynsførende, at en bestemmelse i stil med følgende bør indsættes mellem første og andet afsnit i artikel 7a, stk. 2: »Enhver, der er omfattet af en undersøgelse, har ret til indsigt i de personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, og som indsamles under efterforskningen. Denne ret kan underlægges begrænsninger i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001«.

29.

Med dette afsnit vil retten til indsigt blive fastslået som et generelt princip. Dermed opnås der ikke alene konsekvens, men fysiske personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, vil heller ikke blive omfattet af en mindre gunstig ordning for så vidt angår adgangen til personoplysninger.

30.

Retten til indsigt er en forudsætning for retten til berigtigelse. Når enkeltpersoner har haft adgang til indsigt i oplysningerne om dem og til at konstatere, om oplysningerne er korrekte og behandlingen af dem lovlig, giver retten til berigtigelse dem adgang til at kræve ufuldstændige eller urigtige oplysninger berigtiget.

31.

I henhold til forslaget fastsættes der regler om retten til berigtigelse sammen med retten til indsigt. Både artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, og artikel 7a, stk. 3, der indsættes i medfør af artikel 1, nr. 5, giver den, der mistænkes for at have begået en overtrædelse, mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

32.

Den tilsynsførende noterer sig, at forlaget strengt taget ikke indeholder nogen ret til berigtigelse som sådan. I stedet giver forslaget ret til at »fremsætte bemærkninger«og »godkende referatet eller fremsætte bemærkninger hertil«(i begge tilfælde for så vidt angår personoplysninger). Den tilsynsførende mener, at disse privilegier svarer til retten til berigtigelse og er i tråd med artikel 14 i forordning (EF) nr. 45/2001, der udstikker den retlige ramme for retten til at få berigtiget urigtige oplysninger. Den tilsynsførende er af den opfattelse, at det i forbindelse med OLAF's undersøgelser ikke kan lade sig gøre at give fysiske personer mulighed for uden videre at »berigtige «oplysninger, som de finder ufuldstændige eller urigtige, af den indlysende grund, at undersøgelse af, om oplysninger er urigtige, i mange tilfælde vil indgå i efterforskningen. Det er grunden til, at der i denne sammenhæng, som det sker i forslaget, kan gives ret til berigtigelse ved at lade den pågældende tilkendegive sine synspunkter og fremsætte bemærkninger til de personoplysninger, der er tale om.

33.

Desuden mener den tilsynsførende, at ovenstående bemærkninger vedrørende forslagets regler om retten til indsigt også må gælde tilsvarende for retten til berigtigelse. Faktisk lider retten til berigtigelse i det foreliggende forslag af de samme mangler som dem, der beskrives ovenfor med hensyn til retten til indsigt: forslaget anerkender ikke retten til berigtigelse som et generelt princip. I stedet bliver retten til berigtigelse i urimelig grad begrænset til resuméet af påstandene og referatet af en samtale..

34.

Den tilsynsførende mener, at forslaget burde anerkende retten til berigtigelse som et generelt princip og ikke som en delvis ret. Den tilsynsførende foreslår derfor, at der i forslaget indsættes en bestemmelse, der anerkender retten til berigtigelse. Mere konkret bør følgende indsættes efter »Enhver, der er omfattet af en undersøgelse, har til enhver tid ret til indsigt i de personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, og som indsamles under efterforskningen «»og til at fremsætte bemærkninger med hensyn til, om oplysningerne er urigtige eller ufuldstændige«. Den tilsynsførende skal erindre om, at OLAF under anvendelse af artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001 stadig kan begrænse retten til berigtigelse af hensyn til forebyggelse og efterforskning af, sikring af bevis for og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser.

35.

Artikel 7a, stk. 2, tredje afsnit, giver mulighed for at fravige retten til indsigt og berigtigelse. Som allerede nævnt vedrørende begrænsningen af retten til underretning bør sådanne begrænsninger ledsages af den beskyttelse, der gælder i forbindelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001. Den tilsynsførende foreslår derfor, at begrænsningen af disse rettigheder i henhold til forslaget knyttes til en udtrykkelig henvisning til artikel 20.

36.

Forslaget gør det muligt at udveksle personoplysninger mellem de europæiske institutioner indbyrdes og med medlemsstaternes myndigheder. Faktisk er et af forslagets formål at udbygge udvekslingen af oplysninger mellem OLAF og myndighederne både i EU og i medlemsstaterne.

37.

Den tilsynsførende vil i den forbindelse gerne fremhæve, at en sådan udveksling kun bør tillades i det omfang, det er nødvendigt i den specifikke sag for at opfylde undersøgelsens formål. Den tilsynsførende skal desuden minde om, at i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 45/2001 må modtageren kun gøre personoplysningerne til genstand for behandling til de formål, hvortil de er videregivet.

38.

Forslaget indeholder ikke bestemmelser om udveksling af personoplysninger med tredjelande eller om internationalt samarbejde. Det kan imidlertid i denne sammenhæng antages, at et sådant samarbejde vil kunne finde sted. Den tilsynsførende vil i den forbindelse gerne fremhæve, at en sådan udveksling kun bør tillades, hvis tredjelandet sikrer en passende grad af beskyttelse af personoplysningerne, eller hvis videregivelsen er omfattet af en af de undtagelser, der er nævnt i artikel 9, stk. 6, i forordning (EF) nr. 45/2001. Den tilsynsførende skal desuden erindre om, at disse regler også gælder for udveksling af oplysninger mellem OLAF og EU-institutioner og -organer, der ikke er fællesskabsorganer, såsom Europol eller Eurojust. Den tilsynsførende håber, at der i sådanne tilfælde vil blive vedtaget passende lovgivning, der anerkender, at de regler om databeskyttelse, der gælder for sådanne institutioner, er tilstrækkelige, hvorved det vil blive lettere at videregive oplysninger til dem i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001. Subsidiært kunne der vedtages ny lovgivning, som fastslår, at deres databeskyttelsesordning svarer til den, der gælder for fællesskabsinstitutioner og -organer, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 45/2001, hvilket også vil betyde, at restriktionen med hensyn til videregivelse af data til sådanne institutioner fjernes.

39.

Forslaget ændrer artikel 8, stk. 3, så der indsættes en specifik henvisning til forordning (EF) nr. 45/2001. Den tilsynsførende hilser ændringen af artikel 8, stk. 3, velkommen, da denne ændring bekræfter, at forordning (EF) nr. 45/2001 automatisk gælder, hvis det i forslaget ikke er nærmere angivet, hvordan databeskyttelseskravene skal anvendes i forbindelse med OLAF's undersøgelser.

40.

Dog finder den tilsynsførende, at artikel 8, stk. 3, i sig selv, dvs. uden de ændringer, der foreslås i denne udtalelse, ikke er tilstrækkelig til at sikre et niveau for beskyttelse af personoplysninger, der mindst svarer til niveauet i forordning (EF) nr. 45/2001. Artikel 8, stk. 3, er ikke nok i sig selv, fordi det kunne forstås sådan, at det kun er relevant, når det ikke i forslaget er nærmere angivet, hvordan databeskyttelseskravene skal anvendes i forbindelse med OLAF's undersøgelser. Hvis det i forslaget er specificeret, hvordan databeskyttelseskravene skal anvendes, og der i den forbindelse fastsættes en mindre beskyttende databeskyttelsesordning, vil en sådan utilfredsstillende ordning imidlertid kunne antages at have forrang frem for den generelle databeskyttelse, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001. De specifikke ændringer, der er foreslået ovenfor, vedrørende indsættelse af konkrete henvisninger til forordning (EF) nr. 45/2001, har til formål at undgå en sådan fortolkningsrisiko.

41.

Den tilsynsførende er helt enig i forslaget med hensyn til, at det for at opnå større åbenhed er nødvendigt at sikre informanter tilstrækkelige oplysninger, og hilser det velkommen, at der i henhold til forslaget bliver pligt til at give informanter oplysninger om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse.

42.

Den tilsynsførende anbefaler, at informanters identitet holdes fortrolig under OLAF's efterforskning og efterfølgende. Den tilsynsførende mener derfor, at det ville være hensigtsmæssig, at der i forslaget blev indsat en ny bestemmelse, der sikrer informanter fortrolighed. De nuværende garantier (Kommissionens meddelelse SEK/2004/151/2) forekommer ikke at være tilstrækkelige ud fra et juridisk synspunkt. Den tilsynsførende bemærker, at en sådan bestemmelse vil være i tråd med den udtalelse fra Artikel 29-gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger, der omhandler anvendelsen af EU's databeskyttelsesregler på interne ordninger for rapportering af uregelmæssigheder (8).

43.

Den tilsynsførende hilser forslaget velkommen, da det præciserer de proceduremæssige garantier, der tilkommer fysiske personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, herunder beskyttelse af personoplysninger vedrørende de pågældende.

44.

For så vidt angår sikring af fysiske personers ret til beskyttelse af personoplysninger vedrørende dem selv og retten til privatlivets fred finder den tilsynsførende, at forslaget for størstedelens vedkommende indeholder forbedringer i forhold til den nuværende retlige ramme. Som eksempler på forbedringer kan nævnes artikel 7a, stk. 2, første afsnit, og artikel 8a, da de bidrager til respekt for retten til underretning, og artikel 7a, stk. 2, andet afsnit, samt artikel 7a, stk. 3, der bekræfter anvendelsen af en delvis ret til indsigt og berigtigelse i forbindelse med OLAF's undersøgelser.

45.

Den tilsynsførende hilser det desuden velkommen, at forslaget anerkender, at forordning (EF) nr. 45/2001 gælder for al databehandling, der foretages i forbindelse med OLAF's undersøgelser, da det vil bidrage til at sikre en konsekvent og ensartet anvendelse af reglerne om beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder med hensyn til behandling af personoplysninger.

46.

Selv om den tilsynsførende har forståelse for de ændringer, der har til formål at styrke de ovenfor skitserede proceduremæssige rettigheder og databeskyttelsesrettigheder, er han betænkelig ved, at de fleste foreslåede ændringer ikke når op på de minimumsstandarder for databeskyttelse, der findes i forordning (EF) nr. 45/2001. Den tilsynsførende er betænkelig ved, at forslaget kan anses for at have forrang frem for anvendelsen af den generelle databeskyttelsesramme i forordning (EF) nr. 45/2001; dette ville medføre en uacceptabel udvanding af databeskyttelsesstandarderne i forbindelse med OLAF-undersøgelser. Efter den tilsynsførendes opfattelse er dette særlig bekymrende på baggrund af den følsomme karakter af den type oplysninger, der kan indsamles som led i OLAF-undersøgelser. For at undgå dette anmoder den tilsynsførende om, at EF-lovgiveren tager hensyn til følgende spørgsmål og foretager de tilsvarende ændringer i forslaget for at løse dem:

47.

Mangler med hensyn til retten til underretning i forbindelse med OLAF-undersøgelser:

Underretning af de pågældende personer for at sikre en retfærdig behandling af personoplysninger er en uundværlig garanti, som ikke bør anfægtes urimeligt, således som det sker i forslaget. For at undgå dette bør forslaget ændres således:

48.

Mangler med hensyn til retten til aktindsigt i forbindelse med OLAF-undersøgelser:

At give ret til indsigt i personoplysninger, således at de pågældende personer kan få at vide, om der behandles oplysninger, som vedrører dem selv, er en hovedhjørnesten for respekten for personoplysninger. For effektivt at sikre retten til indsigt bør forslaget ændres således:

49.

Mangler med hensyn til retten til berigtigelse i forbindelse med OLAF-undersøgelser:

Retten til at berigtige urigtige eller ufuldstændige oplysninger er en naturlig følge af retten til indsigt i personlysninger og er således en hovedhjørnesten for retten til beskyttelse af personoplysninger. Der bør kun fastsættes begrænsninger af retten til berigtigelse i det omfang, de er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001. Forslaget indeholder yderligere begrænsninger, der bør undgås på følgende måde:

50.

Ud over ovenstående finder den tilsynsførende det hensigtsmæssigt, at forslaget også indeholder et nyt stykke, der sikrer informanter fortrolighed.

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/9

1.

Den 19. december 2005 afgav den tilsynsførende en udtalelse (3) om Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde. I udtalelsen understregede den tilsynsførende forslagets betydning som effektivt instrument til beskyttelse af personoplysninger på det område, der er omfattet af afsnit VI i EU-traktaten. Et sådant instrument bør ikke kun overholde databeskyttelsesprincipperne som fastsat i Europarådets konvention nr. 108 (4) og mere specifikt i direktiv 95/46/EF, men også omfatte et ekstra sæt regler, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende på retshåndhævelsesområdet. Den tilsynsførende finder, at det er af afgørende betydning, at rammeafgørelsen omfatter al behandling af politimæssige og retlige oplysninger, også selv om de ikke videregives eller stilles til rådighed af andre medlemsstaters kompetente myndigheder. Det er vigtigt at sikre konsekvent databeskyttelse uanset hvor, af hvem eller til hvilket formål de behandles. Den tilsynsførende har fremsat flere forslag til forbedring af beskyttelsesniveauet.

2.

Den 27. september 2006 vedtog Europa-Parlamentet en lovgivningsmæssig beslutning om Kommissionens forslag. Generelt har beslutningen de samme mål som den tilsynsførendes udtalelse: Europa-Parlamentet udtaler sin støtte til forslaget generelt og foreslår en række ændringer, der tager sigte på at styrke det beskyttelsesniveau, der følger af rammeafgørelsen.

3.

Kommissionens forslag er under drøftelse i Rådet. Det ser ud til (5), at der gøres fremskridt i Rådet, som foretager en række ændringer af væsentlige elementer i teksten til forslaget. Rådets formandskab gør en stor indsats for, at der kan gøres yderligere betydelige fremskridt. Rådet sigter mod at nå frem til en fælles indstilling om hovedelementerne inden december 2006.

4.

Den tilsynsførende hilser det velkommen, at Rådet tillægger dette vigtige forslag stor opmærksomhed. Den tilsynsførende er imidlertid bekymret over den retning, udviklingen tager. De tekster, der er under drøftelse i Rådet, omfatter hverken de ændringer, som Europa-Parlamentet har foreslået, eller udtalelserne fra den tilsynsførende og konferencen for de europæiske databeskyttelsesmyndigheder. Tværtimod har Rådet i flere tilfælde fjernet bestemmelser i Kommissionens forslag, der giver borgerne garantier, eller svækket dem betydeligt. Der er hermed en betydelig risiko for, at beskyttelsesniveauet vil være lavere end det beskyttelsesniveau, der følger af direktiv 95/46/EF eller endda af Europarådets mere generelt udformede konvention nr. 108, der er bindende for medlemsstaterne.

5.

Den tilsynsførende noterer sig ligeledes, at Europa-Parlamentets LIBE-udvalg for nylig har givet udtryk for bekymring over Rådets valg i forbindelse med dette forslag til en rammeafgørelse.

6.

Det er af disse grunde, at den tilsynsførende nu afgiver endnu en udtalelse. Denne anden udtalelse fokuserer på nogle væsentlige betænkeligheder, og gentager ikke alle de punkter, der er omhandlet i den tilsynsførendes udtalelse fra december 2005, som alle fortsat er gældende.

7.

I forbindelse med oprettelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bliver udveksling af politimæssige og retlige oplysninger mellem medlemsstaterne af større og større betydning. Der er fremsat forslag til eller vedtaget adskillige retsakter, der har til formål at lette denne informationsudveksling. Den tilsynsførende fremhæver på ny, at der i denne forbindelse er behov for en fast retlig ramme, der beskytter de registrerede, for at sikre at borgernes grundlæggende rettigheder respekteres. Den foreliggende rammeafgørelse (eller forslaget hertil) er direkte forbundet med de forslag, der letter denne informationsudveksling.

8.

Den tilsynsførende anerkender, at det er vigtigt, at Rådet vedtager rammeafgørelsen så hurtigt som muligt, men ønsker at påpege, at den fart, hvormed beslutningstagningen foregår, ikke bør føre til en forringelse af beskyttelsesstandarderne. De tekster, der er under drøftelse i Rådet, giver anledning til tvivl om, hvorvidt resultatet vil være tilstrækkeligt solidt til at give borgerne et effektivt beskyttelsesniveau. I den nuværende situation synes konsekvenserne af målet om hurtig beslutningstagning at være, at eventuelle kontroversielle bestemmelser tages ud eller svækkes. Manglende tid til at nå til enighed om eventuelle kontroversielle bestemmelser kunne føre til, at kvaliteten af rammeafgørelsen vil blive bragt i fare.

9.

10.

Dette spørgsmål var et afgørende element i udtalelsen fra december 2005 og blev nøje drøftet på et senere tidspunkt. Fælles regler for databeskyttelse bør finde anvendelse på alle oplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde og ikke være begrænset til grænseoverskridende udveksling mellem medlemsstaterne. Et mere begrænset anvendelsesområde vil ikke kunne give passende beskyttelse, som krævet i artikel 30, stk. 1, litra b), i EU-traktaten. Dette punkt har været understreget ved flere lejligheder, også af andre interessenter end den tilsynsførende.

11.

I udtalelsen fra december 2005 nævnte den tilsynsførende, at en begrænsning i oplysninger, der udveksles med andre medlemsstater, vil gøre rammeafgørelsens anvendelsesområde specielt usikkert og uvist, hvilket vil være i modstrid med dens hovedmål. På tidspunktet for indsamlingen eller behandlingen af personoplysninger vides det ikke om disse oplysninger på et senere tidspunkt vil være relevante for udveksling med andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

12.

Af denne grund er et mere begrænset anvendelsesområde umuligt, og det vil, hvis det gennemføres, kræve vanskelige og præcise særskilte behandlinger i de retshåndhævende myndigheders databaser, hvilket kun ville føre til yderligere kompleksitet og øgede omkostninger for disse myndigheder og desuden skade retssikkerheden for den enkelte.

13.

Følgende to eksempler illustrerer disse konsekvenser. For det første vil det forhold, at straffesagsakter i mange tilfælde består af oplysninger, der stammer fra forskellige myndigheder, føre til yderligere kompleksitet og øgede omkostninger. Konsekvensen af en begrænsning af anvendelsesområdet vil være, at dele af sådanne sammensatte sagsakter — nemlig de dele, der indeholder oplysninger fra myndigheder i andre medlemsstater — vil blive beskyttet i henhold til rammeafgørelsen, mens andre dele ikke vil blive beskyttet. For det andet ville det skade den enkeltes retssikkerhed, da oplysninger, der stammer fra tredjelande, men som ikke udveksles mellem medlemsstater, hvis anvendelsesområdet begrænses, ikke vil være omfattet af rammeafgørelsen. Det siger sig selv, at behandlingen af disse oplysninger indebærer særlige risici for den registrerede, hvis der for eksempel ikke er nogen retlig forpligtelse til at undersøge rigtigheden af disse oplysninger. Et godt eksempel ville være anvendelsen af tredjelandes »no-fly«-lister til retshåndhævelsesformål i en medlemsstat.

14.

Den tilsynsførende understreger på ny, at det er nødvendigt med et højt databeskyttelsesniveau i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som er et område, hvor behandlingen af personoplysninger i kraft af områdets egenart indebærer særlige risici for borgerne, hvilket blandt andet er blevet erkendt i artikel 30, stk. 1, litra b), i EU-traktaten. Endvidere ville større uoverensstemmelser mellem databeskyttelse i første og tredje søjle ikke kun berøre borgernes ret til beskyttelse af personoplysninger, men de ville også berøre retshåndhævelseseffektiviteten og den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

15.

Forslaget tjener begge formål. Det bør yde garantier for borgerne mod ukorrekt brug af hans eller hendes personoplysninger. Det har ikke nogen betydning for den berørte borger, om oplysningerne vedrørende denne borger behandles i forbindelse med en udveksling mellem medlemsstaterne eller i en rent national sammenhæng. Endvidere bør forslaget bidrage til den gensidige tillid mellem medlemsstaterne som en forudsætning for en vellykket informationsudveksling. Hvis der anvendes fælles standarder for databehandlingen, vil det være lettere at acceptere udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne.

16.

Den tilsynsførende advarer om, at en begrænsning af rammeafgørelsens anvendelsesområde til oplysninger i forbindelse med en udveksling ikke fuldt ud ville sikre opbygningen af tillid mellem medlemsstaternes myndigheder. Endvidere beskytter en begrænset tekst ikke borgerne på passende måde. Under disse forhold ville rammeafgørelsen ikke længere yde tilstrækkelig garanti for borgerne mod eventuel ukorrekt brug fra de offentlige myndigheders side af oplysninger om vedkommende. Efter den tilsynsførendes opfattelse er denne »beskyttelsesfunktion «i lovgivningen af afgørende betydning, om ikke andet for at sikre, at Den Europæiske Union respekterer de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 6 i EU-traktaten.

17.

Endelig er der et strategisk argument, der taler til fordel for en rammeafgørelse, der kan anvendes på al databehandling. Som det fremgår af de seneste forhandlinger med De Forenede Stater om en ny aftale om luftfartsselskabers behandling og overførsel af oplysninger vedrørende flypassagerer (6), ville en solid EU-lovgivning til beskyttelse af borgerne i alle EU-interne situationer også styrke EU's position i forhandlinger med tredjelande. I mangel af en sådan solid lovgivning vil det være forholdsvis vanskeligt at insistere på et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i tredjelande som en forudsætning for overførsel af personoplysninger.

18.

Fokus på oplysningernes kvalitet . Artikel 4 i Kommissionens forslag indeholder ikke kun de vigtigste principper om datakvalitet i direktiv 95/46/EF, men fastlægger også nogle særregler. Den omfatter en sondring mellem forskellige former for registrerede (mistænkte, dømte, ofre, vidner, osv.). Oplysninger vedrørende disse registrerede bør behandles forskelligt, og der bør være særlige sikkerhedsgarantier, især for så vidt angår ikke-mistænkte. Artiklen indeholder endvidere forpligtelser for medlemsstaterne til at sondre mellem oplysninger alt efter, hvor rigtige og pålidelige oplysningerne er. Dette er en vigtig bestemmelse, da retshåndhævelsesmyndigheder også anvender bløde oplysninger baseret på formodninger og ikke nødvendigvis på kendsgerninger. Den tilsynsførende anser disse bestemmelser for at være afgørende garantier, der hverken bør tages ud af forslaget eller gøres valgfrie.

19.

Databehandling og formålsbegrænsning. I udtalelsen fra december 2005 analyserede den tilsynsførende behovet for bedre retlige bestemmelser vedrørende den videre anvendelse af oplysninger, som en myndighed har indsamlet til et specifikt formål. På nuværende tidspunkt vedrører den tilsynsførendes betænkeligheder for så vidt angår artikel 5 hovedsagelig dennes synspunkt om, at mens der på den ene side skal gives mulighed for (videre) behandling af oplysninger til et bredere formål, så skal retsakten på den anden side indeholde præcise betingelser for denne behandling med henblik på at beskytte den registrerede. Den tilsynsførende advarer mod løsninger, der helt overlader dette spørgsmål til den nationale lovgivnings skøn, eller som ikke begrænser betingelserne for videre behandling i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og Europarådets konvention nr. 108 (7). Med hensyn til behandling af særlige kategorier af oplysninger er dette omhandlet i direktiv 95/46/EF og konvention nr. 108 i forbindelse med et generelt forbud med undtagelser (8). Den tilsynsførende er betænkelig ved, at det generelle forbud vil blive taget ud af rammeafgørelsen, og at undtagelsen — herved — bliver reglen. En sådan løsning vil ikke kun være i strid med direktiv 95/46/EF, men vil heller ikke være på linje med konvention nr. 108.

20.

Udveksling af oplysninger med andre myndigheder og private parter. Kommissionens forslag indeholder begrænsninger og særlige sikkerhedsgarantier vedrørende udveksling af oplysninger med andre myndigheder ud over politi og retlige myndigheder, private parter og myndigheder i tredjelande. Den tilsynsførende fremhæver betydningen af sådanne særlige bestemmelser af følgende grunde. For det første indebærer udveksling af oplysninger med disse »tredjeparter «særlige risici (brud på sikkerheden, videre behandling til forskellige formål, osv.). For det andet bliver det mere almindeligt, at tredjeparter inddrages i retshåndhævelse og behandling af retshåndhævelsesoplysninger. Direktiv 2006/24/EF om lagring af data (9), aftalen om PNR-oplysninger med De Forenede Stater og den såkaldte Swift-sag (10) er gode eksempler. For det tredje skaber PNR-dommen af 30. maj 2006 (11) fra De Europæiske Fællesskabers Domstol alvorlig tvivl med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, der er indsamlet af private parter i kommercielt øjemed, og som senere behandles til retshåndhævelsesformål.

21.

Med hensyn til overførsel til og fra andre — offentlige eller private — parter inden for EU er det vigtigt, at forslaget omhandler spørgsmålet på en præcis måde og frembyder løsninger, der er i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Disse løsninger skal sikre, at konsekvenserne af søjlestrukturen — navnlig usikkerheden vedrørende afgrænsningen af begge søjler for så vidt angår udveksling af personoplysninger mellem retshåndhævende myndigheder og andre parter — ikke vil skade beskyttelsens effektivitet.

22.

Med hensyn til overførsel af oplysninger til og fra tredjelande omhandler Kommissionens forslag en tilstrækkelighedsbeslutning, der tages af Kommissionen. Hvis dette ikke vil kunne accepteres af Rådet, bliver resultatet, at medlemsstaterne træffer beslutning hver for sig eller endnu værre overfører oplysningerne uden at undersøge beskyttelsesniveauet i tredjelandet. Mangelen på et harmoniseret system for udveksling af personoplysninger med tredjelande vil også kunne

Den tilsynsførende mener, at det er afgørende, at der indføres mekanismer, der sikrer fælles standarder og koordinerede beslutninger om tilstrækkelighed, også for at overholde Europarådets konvention nr. 108 (særlig artikel 12) (12). Teksten til rammeafgørelsen bør også indeholde sådanne mekanismer.

23.

Den tilsynsførende forstår, at flere medlemsstater sætter spørgsmålstegn ved retsgrundlaget for medtagelsen af en bestemmelse om udveksling af personoplysninger med tredjelande i tilfælde, hvor disse oplysninger ikke modtages fra eller stilles til rådighed af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat. Efter den tilsynsførendes opfattelse er der ikke grund til at sætte spørgsmålstegn ved dette retsgrundlag. De eksempler, der gives i udtalelsen fra december 2005, samt de argumenter, der er fremført ovenfor, viser den direkte forbindelse, der er mellem udvekslingen med tredjelande og politisamarbejdet og det retlige samarbejde i henhold til artikel 29 i EU-traktaten. En bestemmelse om udveksling af personoplysninger med tredjelande skal ses som en supplerende bestemmelse, der er nødvendig for at nå målene i artikel 29 i EU-traktaten sammenholdt med artikel 6 i EU-traktaten, navnlig et tættere samarbejde mellem politi under overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

24.

Registreredes rettigheder. Den registrerede har ret til at blive informeret om behandlingen af de personoplysninger, der vedrører ham eller hende. Denne rettighed er knyttet til princippet om retfærdig og lovlig behandling af personoplysninger, der i sig selv respekteres i rammeafgørelsen og er endvidere beskyttet i medfør af Europarådets konvention nr. 108, særlig artikel 5, litra a), og artikel 8. Et væsentligt aspekt af denne rettighed er, at disse oplysninger bør gives af den registeransvarlige ex officio. Da den registrerede normalt ikke ved og ikke kan vide, at oplysninger vedrørende ham eller hende er under behandling, vil det være i modstrid med arten af denne rettighed, at der kræves en anmodning fra den registrerede. Der er naturligvis undtagelser fra denne ret til at blive orienteret, og det er klart, at disse undtagelser kan spille en vigtig rolle i forbindelse med retshåndhævelse, eftersom oplysninger om kriminalefterforskninger vil kunne skade selve efterforskningen. En løsning, der gør retten til information afhængig af en anmodning fra den registrerede, ville imidlertid ikke være acceptabel og heller ikke være forenelig med Europarådets konvention nr. 108.

25.

Den tilsynsførende understreger, at databeskyttelsesmyndighedernes stilling bør være i overensstemmelse med den stilling, de har i henhold til direktiv 95/46/EF. Databeskyttelsesmyndighedernes stilling er mindst lige så vigtig i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde. Samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder om effektivt at bekæmpe terrorisme og anden alvorlig kriminalitet kræver behandling af ofte følsomme personoplysninger, og det kræver også undtagelser fra de rettigheder, som de registrerede har (jf. for eksempel det tidligere punkt om retten til at blive informeret).

26.

Den tilsynsførende peger først og fremmest på behovet for, at myndighederne foretager en effektiv overvågning og inspektion af behandlingen af personoplysninger inden for denne rammeafgørelses anvendelsesområde, navnlig når personoplysninger udveksles blandt medlemsstaterne i forbindelse med politisamarbejdet. Dernæst bør myndighedernes rådgivende rolle sikres både inden for den nationale kompetence samt inden for det institutionaliserede netværk af databeskyttelsesmyndigheder eller disse myndigheders arbejdsgrupper (i forbindelse med direktivet kendt som »Artikel 29-gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger«). Der er brug for input fra databeskyttelsesmyndighedernes side for at styrke sammenhængen mellem beskyttelsen under dette instrument og beskyttelsen under direktiv 95/46/EF, med henblik på at sikre overholdelsen af de retlige forpligtelser og for fuldt ud at opnå harmonisering mellem medlemsstaterne, også på et praktisk plan.

27.

Artikel 24 i Kommissionens forslag indeholder detaljerede bestemmelser om sikkerhed, der svarer til reglerne i Europol-konventionen. Den tilsynsførende advarer mod at tage disse bestemmelser ud af forslaget. Et harmoniseret sikkerhedsniveau er et vigtigt redskab til at styrke tilliden både for den registrerede samt mellem medlemsstaternes myndighederne.

28.

I udtalelsen fra december 2005 anbefalede den tilsynsførende, at der bør fastsættes specifikke garantier for behandlingen af særlige kategorier af oplysninger, såsom biometriske data og dna-profiler. På retshåndhævelsesområdet bliver anvendelsen af disse kategorier af oplysninger vigtigere og vigtigere, men dette kan indebære særlige risici for de registrerede. Der er behov for fælles regler. Den tilsynsførende beklager, at Rådet ikke har taget hensyn til denne anbefaling, i det mindste ikke synligt. Den tilsynsførende opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at vedtage et forslag vedrørende dette spørgsmål, uanset om oplysningerne har relation til tilgængelighedsprincippet eller ej.

29.

Den tilsynsførende anbefaler, at Rådet giver forhandlingerne mere tid, så der kan opnås et resultat, der yder tilstrækkelig beskyttelse. Selv om den tilsynsførende anerkender, at det er vigtigt, at Rådet vedtager rammeafgørelsen hurtigt, påpeger han, at en hurtig beslutningstagning ikke må føre til en forringelse af beskyttelsesstandarderne.

30.

Det er afgørende, at beskyttelsen er konsekvent, uanset hvor, af hvem eller til hvilket formål personoplysninger behandles. Den tilsynsførende opfordrer indtrængende Rådet til at respektere et beskyttelsesniveau, der ikke er lavere end beskyttelsesniveauet i henhold til direktiv 95/46/EF eller endda i Europarådets mere generelt formulerede konvention nr. 108, der er bindende for medlemsstaterne.

31.

Fælles regler om databeskyttelse bør finde anvendelse på alle oplysninger inden for politisamarbejdet og det retlige samarbejde og bør ikke være begrænset til grænseoverskridende udvekslinger mellem medlemsstater. Denne udtalelse indeholder argumenter, der viser, at et mere begrænset anvendelsesområde er umuligt, og at det, hvis det gennemføres, vil kunne føre til yderligere kompleksitet og øgede omkostninger for myndighederne og skade den enkeltes retssikkerhed.

32.

Den tilsynsførendes nærer følgende øvrige betænkeligheder:

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/15

1.

Kommissionen har sendt den tilsynsførende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger (3) (i det følgende benævnt »forslaget«) med henblik på høring i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001. Efter den tilsynsførendes opfattelse bør denne udtalelse nævnes i forordningens præambel.

2.

Den formelle høringsanmodning fra Kommissionen er en fortsættelse af kontakterne mellem den tilsynsførendes sekretariat og Kommissionens relevante tjenestegren (GD EMPL) inden for rammerne af udarbejdelsen af den tilsynsførendes 2007-oversigt (4). Dette forslag er således et af de forslag inden for GD EMPL's område, der har stor interesse for den tilsynsførende. Endvidere har den tilsynsførende bidraget til en høring organiseret af Europa-Parlamentet den 23. november 2006 med nogle indledende bemærkninger til forslaget. I den forbindelse hilser den tilsynsførende denne høring velkommen og venter at blive rettidigt hørt vedrørende andre kommissionsforslag i fremtiden, der vedrører beskyttelse af personoplysninger på områderne social sikring og beskæftigelse, navnlig dem der er omhandlet i den tilsynsførendes oversigt.

3.

I forslaget fastlægges de nærmere regler til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. De nye regler om koordinering i denne forordning kan ikke finde anvendelse, før det foreliggende forslag om de relevante gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget (5). Forslaget bør derfor vurderes sammenholdt med den grundforordning, som det er baseret på. Med hensyn til dette punkt skal det også bemærkes, at den tilsynsførende ikke har afgivet udtalelse om forordning (EF) nr. 883/2004, da det respektive kommissionsforslag blev vedtaget den 12. februar 1999 (6), inden forordning (EF) nr. 45/2001/EF var trådt i kraft.

4.

Forslaget har til formål at modernisere og forenkle de eksisterende regler ved at styrke samarbejdet mellem de sociale sikringsinstitutioner og ved at forbedre metoderne til udveksling af oplysninger mellem dem.

5.

Forslaget har et bredt anvendelsesområde både for så vidt angår de berørte borgere og de omfattede områder. På den ene side omfatter det alle EU-borgere, der er forsikrede i henhold til national lovgivning (derfor er ikke-beskæftigede personer også omfattet), under forudsætning af at der er grænseoverskridende elementer. På den anden side finder det anvendelse på en lang række områder inden for social sikring: ydelser ved sygdom, ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab, ydelser ved invaliditet, ydelser ved alderdom, ydelser til efterladte, ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom, ydelser ved dødsfald, arbejdsløshedsydelser, førtidig alderspension og familieydelser.

6.

Den tilsynsførende hilser dette forslag velkommen i det omfang, det tager sigte på at støtte borgernes frie bevægelighed og forbedre levestandarden og beskæftigelsesvilkårene for EU-borgere, der flytter inden for EU.

7.

Bestemmelser vedrørende udveksling af personoplysninger mellem de nationale forvaltninger, der er kompetente med hensyn til social sikring, udgør en stor del af forslaget. Social sikring ville således ikke kunne eksistere uden behandling af forskellige former for personoplysninger, der i mange tilfælde er af følsom karakter. Endvidere er udveksling af personoplysninger vedrørende social sikring mellem forskellige medlemsstater en naturlig følge af en Europæisk Union, hvor borgerne i stigende grad gør brug af deres ret til fri bevægelighed.

8.

Det er imidlertid også af væsentlig betydning, at den stigende udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaternes nationale forvaltninger tillige sikrer en høj grad af beskyttelse af personoplysninger, samtidig med at betingelserne for den frie bevægelighed for personer forbedres, hvorved en af EU's grundlæggende rettigheder garanteres. I den forbindelse noterer den tilsynsførende sig med tilfredshed, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i sin udtalelse om forslaget fra den 26. oktober 2006 fremhævede behovet for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, navnlig i betragtning af den til tider følsomme karakter af disse oplysninger (7).

9.

Den tilsynsførende er blevet bedt om at udtale sig om et forslag til en gennemførelsesforordning. Gennemførelsesforordningen kan imidlertid som nævnt ovenfor ikke vurderes separat fra forordning (EF) nr. 883/2004, der fastlægger de grundlæggende principper for koordineringen af de sociale sikringsordninger, også for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger. Den tilsynsførende vil derfor i sin udtalelse tage hensyn til de rammer, der er fastlagt i denne forordning. Den tilsynsførende vil ikke desto mindre koncentrere sin rådgivning om de spørgsmål, hvor lovgiveren bag gennemførelsesforordningen stadig har et vist råderum.

10.

Den tilsynsførende bemærker endvidere, at forslaget, ud over at det har et bredt anvendelsesområde, også er meget komplekst, da det fastsætter detaljerede og nogle gange tekniske bestemmelser om forskellige forhold, mekanismer og begrænsninger i forbindelse med koordineringen af de sociale sikringsordninger. I forbindelse med gennemgangen af forslaget vil den tilsynsførende derfor ikke behandle alle bestemmelserne enkeltvis, men anvende en horisontal metode og fokusere på de principper for databeskyttelse, der er særligt relevante for forslaget.

11.

Efter denne metode tager udtalelsen sigte på at sikre, at databeskyttelseslovgivningen overholdes, og at de foreslåede foranstaltninger er effektive, ved at foregribe og behandle de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen i de nationale retssystemer. Den tilsynsførende vil i sin udtalelse først definere de relevante retlige rammer for databeskyttelse og derefter komme ind på anvendelsen af de relevante databeskyttelsesprincipper på forslaget. I konklusionerne vil den tilsynsførende fremhæve sine vigtigste konstateringer og anbefalinger.

12.

I henhold til forslaget vil personoplysninger vedrørende forsikringstagere sædvanligvis blive behandlet af kompetente nationale myndigheder og derfor høre under anvendelsesområdet for nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF (i det følgende benævnt »direktivet«). I det mere begrænsede antal tilfælde, hvor personoplysninger vedrørende forsikringstagere vil blive behandlet af Fællesskabets institutioner, vil de være underlagt forordning (EF) nr. 45/2001 (8). Dette vil for eksempel være tilfældet, når personoplysninger vedrørende EU-personale behandles (9). Derfor giver de nuværende retlige rammer for databeskyttelse et harmoniseret beskyttelsesniveau i hele EU.

13.

Det foreliggende forslag baserer sig på disse harmoniserede rammer. De nationale lovgivninger til gennemførelse af direktivet er imidlertid ikke helt ens, og der kan stadig eksistere nogle forskelle mellem de nationale databeskyttelseslove. Det er derfor meget vigtigt, at lovgiveren tager hensyn til dette for at sikre, at de foreslåede foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med disse rammer og tager højde for disse mulige forskelle.

14.

Endvidere vil den øgede udveksling af oplysninger på tværs af grænserne nødvendiggøre en bedre koordinering af de nationale bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger. I den forbindelse hilser den tilsynsførende artikel 77 i forordning (EF) nr. 883/2004 velkommen. I denne bestemmelse står der udtrykkeligt, at fremsendelse af personoplysninger behandlet i medfør af forordningen og dens gennemførelsesbestemmelser sker under iagttagelse af fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger.

15.

Artikel 77 i forordning (EF) nr. 883/2004 giver også en rettesnor for, hvilken national databeskyttelseslov der finder anvendelse i tilfælde af fremsendelse af data mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater, idet det hedder, at når en medlemsstat meddeler en anden medlemsstat personoplysninger, er denne meddelelse omfattet af lovgivningen om databeskyttelse i den medlemsstat, som fremsender dem. På den anden side er enhver meddelelse fra den stat, som har modtaget dem, samt denne stats lagring, ændring og sletning af dataene omfattet af lovgivningen om databeskyttelse i den medlemsstat, som modtager dem. Denne bestemmelse er på linje med bestemmelsen om gældende national ret i artikel 4 i direktivet.

16.

I forslaget henvises der i betragtning 3 og i artikel 3, stk. 2, til fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger. I betragtning 3 står der i brede træk, at de pågældende bør være omfattet af alle garantierne i fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, og i artikel 3, stk. 2, henvises der specifikt til udøvelsen af retten til at få adgang til og rette egne personoplysninger.

17.

Den tilsynsførende er enig i, at der er behov for, at en retsakt, der gennemfører øget behandling og fremsendelse af personoplysninger, klart og udtrykkeligt minder om de gældende databeskyttelsesrammer. I den forbindelse anbefaler den tilsynsførende, at der ikke kun henvises generelt til Fællesskabets bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger i betragtningerne, men også udtrykkeligt i selve bestemmelserne (f.eks. i artikel 3). Denne generelle bestemmelse vil ikke udelukke, at andre bestemmelser som dem, der på nuværende tidspunkt er fastsat i artikel 3, stk. 2, yderligere kan behandle mere specifikke spørgsmål vedrørende den konkrete anvendelse af databeskyttelsesprincipperne inden for rammerne af koordineringen af de sociale sikringsordninger (se nedenfor, punkt 36-38).

18.

Et af de grundlæggende principper i databeskyttelseslovgivningen er, at personoplysninger kun må behandles til det formål, hvortil de er indsamlet, eller til et formål, der er foreneligt dermed (artikel 6, stk. 1, litra b), i direktivet). Forslaget indeholder ikke nogen generel bestemmelse vedrørende formålsbegrænsning (10). Den generelle tilgang i forslaget er imidlertid, at personoplysninger, der er indsamlet i forbindelse med et af formålene på socialsikringsområdet (pension, ydelser ved invaliditet, arbejdsløshed osv.), vil blive behandlet og videregivet til andre medlemsstaters myndigheder til samme formål. Derfor vil de fleste behandlingsprocesser, der er omhandlet i forslaget, vedrøre personoplysninger, der behandles til samme eller et foreneligt formål. Dette vil også være tilfældet for behandling af personoplysninger inden for rammerne af fremsendelsen af data til inddrivelse af fordringer eller uberettiget modtagne ydelser (artikel 73).

19.

Under andre omstændigheder, f.eks. i forbindelse med samarbejde mellem skatteforvaltningerne (betragtning 14), kan der imidlertid også blive behov for socialsikringsdata til andre formål end social sikring. I dette tilfælde kan undtagelser fra princippet om formålsbegrænsning begrundes i medfør af artikel 13 i direktivet, under særlige omstændigheder og under forudsætning af, at de er nødvendige og bygger på lovmæssige foranstaltninger, enten på nationalt plan eller på fællesskabsplan. I den forbindelse kan lovgiveren overveje, om der i forslaget specifikt skal henvises til, under hvilke betingelser socialsikringsdata kan behandles til andet formål.

20.

På den baggrund mener den tilsynsførende, at forslaget overholder de grundlæggende databeskyttelsesbestemmelser vedrørende formålsbegrænsning. Endvidere bemærker den tilsynsførende, at forbuddet mod at anvende personoplysninger til andre formål end socialsikring, stammer fra den gældende databeskyttelseslovgivning, der kun giver mulighed for undtagelser fra dette generelle princip på specifikke og strenge betingelser.

21.

I henhold til databeskyttelsesprincipperne skal personoplysninger være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles og/eller senere behandles (artikel 6, stk. 1, litra c), i direktivet). I forbindelse med sociale sikringsordninger betyder dette, at kun et nødvendigt og forholdsmæssigt datasæt fremsendes i hvert tilfælde.

22.

Dette princip er korrekt nedfældet i artikel 2, stk. 1, i forslaget, hvorefter medlemsstaternes institutioner har pligt til at meddele hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte og bestemme forsikringstageres rettigheder og forpligtelser. I den forbindelse understreger den tilsynsførende, at vurderingen af de nødvendige sæt af personoplysninger kan variere lidt, alt efter hvilken form for ydelse der er tale om. For eksempel vil den type personoplysninger, der er behov for i forbindelse med ydelser ved sygdom, være forskellig fra de oplysninger, der er brug for i forbindelse med alderspension. De oplysninger, der fremsendes af medlemsstaternes myndigheder, bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for forsikringstagerens rettigheder eller forpligtelser i det specifikke tilfælde.

23.

Proportionalitet bør også finde anvendelse for så vidt angår antallet af kompetente organer, der har adgang til oplysningerne, samt for så vidt angår retningslinjerne for og varigheden af lagringen af personoplysningerne. Kun relevante myndigheder og institutioner har adgang til socialsikringsdata, og disse data må ikke lagres — på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede — i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de behandles (artikel 6, stk. 1, litra e), i direktivet).

24.

Med hensyn til antallet af myndigheder og institutioner, der har adgang til forsikringstageres personoplysninger, oprettes der i henhold til artikel 83 i forslaget en offentlig tilgængelig database over de relevante instanser i hver medlemsstat. Det skal også bemærkes, at forslaget giver medlemsstaterne fleksibilitet til at beslutte, om personoplysninger skal sendes via et centralt kontaktpunkt i en medlemsstat eller direkte til den relevante myndighed eller institution (artikel 2, stk. 3). Endvidere kan der i hver medlemsstat være mange udpegede mange organer, hvoraf nogle eventuelt fungerer på regionalt plan.

25.

Med hensyn til perioden for lagring af personoplysninger bemærker den tilsynsførende, at når der er tale om social sikring, kan proportionalitetstesten føre til meget forskellige resultater, afhængig af hvilket socialsikringsområde der er tale om. For eksempel vil personoplysninger vedrørende ydelser ved sygdom sædvanligvis skulle behandles i kortere tid, end det vil være tilfældet ved pension, hvor ydelserne sandsynligvis strækker sig over en længere periode. Perioden for lagring af personoplysninger afhænger også af, hvilken type organ der behandler dem. I forbindelse med centrale kontaktpunkter ville dette for eksempel betyde, at personoplysninger slettes, så snart de er blevet videregivet til det kompetente organ. Under alle omstændigheder bør det være klart, at personoplysninger skal slettes eller gøres anonyme, så snart de ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de blev indsamlet eller behandlet.

26.

I lyset af disse betragtninger fremhæver den tilsynsførende, at man i en så kompleks ordning, hvor personoplysninger behandles og videresendes gennem et asymmetrisk netværk af organer, bør være særlig opmærksom på at sikre, at personoplysninger behandles af de kompetente myndigheder i et forholdsmæssigt tidsrum, og at overlapninger mellem databaser undgås. Den tilsynsførende mener, at den database, der fastlægges i artikel 83, vil hjælpe med til at sikre, at de nødvendige personoplysninger kun sendes til de relevante myndigheder i hvert enkelt tilfælde. Der kan imidlertid tilføjes yderligere præciseringer af de nærmere regler for fremsendelse og lagring af dataene i det foreliggende forslag, således som Kommissionen allerede har gjort det i andre forslag (11). I denne forbindelse mener den tilsynsførende, at en vis harmonisering af lagringsperioderne ikke kun vil beskytte borgernes ret til beskyttelse af personoplysninger, men også øge effektiviteten af koordineringen mellem de forskellige medlemsstaters nationale forvaltninger.

27.

Forslaget indfører en række mekanismer, hvorefter personoplysninger vedrørende forsikringstagere overføres mellem kompetente organer i forskellige medlemsstater. Disse udvekslinger af personoplysninger kan opdeles i to brede kategorier: udvekslinger, der foretages på grundlag af en anmodning fra den berørte person, og udvekslinger, der foretages uden videre, sædvanligvis mellem tredjeparter (kompetente organer, arbejdsgivere), uden nogen specifik anmodning fra den berørte person. I mange tilfælde behandler og fremsender de relevante organer følsomme oplysninger, især oplysninger vedrørende helbredsforhold.

28.

Alle disse behandlingsaktiviteter skal opfylde de betingelser for behandling af personoplysninger, som er fastsat i direktivet: de kompetente nationale organer og arbejdsgivere kan kun behandle personoplysninger på grundlag af den berørte persons samtykke eller et andet legitimt grundlag som f.eks. overholdelse af en retlig forpligtelse eller udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse (artikel 7, litra a), c) og e), i direktivet). Der gælder strengere betingelser for følsomme oplysninger, dvs. personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold og seksuelle forhold (artikel 8 i direktivet).

29.

På denne baggrund gør den tilsynsførende opmærksom på, at bestemmelserne i forslaget udmærket kan anses for at fastlægge en retlig forpligtelse — i henhold til artikel 7, litra c), i direktivet — til at behandle og fremsende socialsikringsoplysninger, for så vidt denne forpligtelse er specifik. I de tilfælde, hvor forslaget fastlægger en klar forpligtelse til at behandle personoplysninger, kan de kompetente nationale organers og arbejdsgiveres behandling derfor baseres på artikel 7, litra c), i direktivet. Hvor denne retlige forpligtelse derimod ikke er fastlagt direkte i forslaget, baseres behandlingen af personoplysninger enten på en national (ikke-harmoniseret) specifik retlig forpligtelse eller en anden retlig grund.

30.

Artikel 7, litra e), i direktivet tillader behandling af personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Dette er tilfældet, når det relevante organ behandler oplysninger på grundlag af sine opgaver eller offentlig myndighedsudøvelse, der stammer fra en generel retlig bestemmelse — vedtaget på nationalt plan eller fællesskabsplan — snarere end på grundlag af en specifik retlig forpligtelse. I dette tilfælde finder indsigelsesretten anvendelse i henhold til artikel 14, litra a), i direktivet.

31.

Anvendelsen af samtykke som retlig grund i henhold til artikel 7, litra a), i direktivet har et mere begrænset anvendelsesområde med hensyn til offentlige myndigheders behandling af personoplysninger eller i ansættelsesforhold, da samtykke kun kan anses for at være givet frivilligt — i henhold til artikel 2, litra h), i direktivet — hvis den berørte person har alternativer muligheder.

32.

Med hensyn til behandling af følsomme oplysninger (artikel 8 i direktivet) gælder de samme betragtninger som i de foregående punkter. Den tilsynsførende mener, at forpligtelser, der stammer fra arbejdsretten (artikel 8, stk. 2, litra b), i direktivet), andre undtagelser (artikel 8, stk. 4) eller samtykke (artikel 8, stk. 2, litra a)) vil kunne udgøre relevante retlige grunde til behandling af følsomme socialsikringsoplysninger. I så tilfælde vil det kunne være nødvendigt med særlige garantier — som f.eks. tekniske separeringsforanstaltninger.

33.

I lyset af ovennævnte betragtninger gør den tilsynsførende opmærksom på, at jo klarere dette forslag fastlægger specifikke retlige forpligtelser for de kompetente organer og arbejdsgivere til at behandle personoplysninger, jo lettere og mere effektivt vil det kunne gennemføres i medlemsstaterne for så vidt angår overholdelse af de nationale databeskyttelseslove, der følger af direktivet. Derfor anbefaler den tilsynsførende uden at gå i detaljer om de forskellige specifikke mekanismer, der fastlægges i forslaget, at EU-lovgiveren sikrer, at hver enkelt af de mekanismer, der foreslås til behandling og fremsendelse af personoplysninger, klart er baseret på en specifik retlig forpligtelse, der direkte er fastlagt i forslaget, eller på andre legitime grunde til behandling i henhold til artikel 7 og 8 i direktivet.

34.

Tilstrækkelig underretning af de registrerede om behandlingen af deres personoplysninger og om deres rettigheder er væsentligt som fastlagt i afdeling VI i direktivet. Dette er endnu vigtigere, når personoplysninger behandles af mange myndigheder i forskellige medlemsstater, og de registrerede derfor har risiko for at miste overblikket over, hvem der behandler deres personoplysninger og til hvilke formål, og hvordan de kan håndhæve deres rettigheder.

35.

Med hensyn til dette spørgsmål støtter den tilsynsførende kraftigt en proaktiv tilgang, hvor de registrerede gives udtømmende og rettidig underretning med henblik på at præcisere både, hvad de indsamlede oplysninger bruges til, og deres rettigheder. I denne forbindelse tilslutter den tilsynsførende sig ikke blot opfordringen fra EØSU (12) til at bevidstgøre de potentielle brugere af forordningen, men opfordrer også lovgiveren til at tilføje en udtrykkelig henvisning i forslaget til, at det er nødvendigt at give de berørte personer specifik og tilstrækkelig underretning om behandlingen af deres personoplysninger. Dette kan gøres ved at ændre artikel 19 (Underretning af forsikringstagerne), således at det sikres, at forsikringstagerne får de nødvendige oplysninger.

36.

De registreredes rettigheder er særlig relevante i forbindelse med sociale sikringsordninger, da de gør det muligt for de berørte personer at bevare kontrollen over deres (følsomme) oplysninger, at sikre, at de er nøjagtige, og at kontrollere de oplysninger, på grundlag af hvilke der træffes vigtige afgørelser og tildeles ydelser. Dette er særlig relevant i en grænseoverskridende kontekst, hvor der sandsynligvis er en større fejlmargen ved fremsendelse af personoplysninger, fordi det er nødvendigt at oversætte oplysningerne. Det er også værd at nævne, at de mere nøjagtige oplysninger, som følger af håndhævelsen af de registreredes rettigheder, ikke blot er til gavn for de berørte personer, men også for de relevante socialsikringsorganer.

37.

Den tilsynsførende hilser artikel 3, stk. 2, i forslaget varmt velkommen; det fastsætter, at medlemsstaterne garanterer over for de berørte personer, at de har ret til at få adgang til og rette personoplysningerne, under iagttagelse af fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger. Den tilsynsførende foreslår imidlertid, at denne bestemmelse suppleres med en bredere henvisning til alle de rettigheder, som registrerede har, herunder indsigelsesretten (artikel 14 i direktivet) og garantierne vedrørende edb-behandlede individuelle afgørelser (artikel 15 i direktivet).

38.

Desuden anbefaler den tilsynsførende, at forslaget tager behørigt hensyn til behovet for at lette den faktiske udøvelse af de registreredes rettigheder i en grænseoverskridende kontekst. De berørte personer vil nemlig skulle håndhæve deres rettigheder i en situation, hvor deres personoplysninger kommer fra forskellige myndigheder i to eller flere lande. Det vil derfor være ønskeligt, at de registreredes rettigheder i sådanne tilfælde også kan udøves direkte gennem den relevante myndighed, som modtager personoplysninger fra andre medlemsstater. Dette vil betyde, at den kompetente myndighed, som er i direkte kontakt med forsikringstageren, vil skulle agere som en one-stop-shop, ikke kun med hensyn til sociale sikringsydelser, men også med hensyn til alle personoplysninger, der behandles i forbindelse med disse ydelser. En forsikringstager vil så kunne udøve sine rettigheder som registreret gennem den kompetente myndighed uanset dataenes oprindelse. Den tilsynsførende opfordrer derfor lovgiveren til at overveje denne mulighed, også i lyset af de eksempler, der allerede findes i andre forslag fra Kommissionen (13).

39.

I forslaget er sikkerhed i forbindelse med databehandling af særlig relevans i forbindelse med den mere udbredte anvendelse af elektroniske midler i de forskellige medlemsstaters offentlige forvaltninger. Desuden vil fremsendelsen i de fleste tilfælde omfatte følsomme data, og, som også EØSU anfører, er det derfor endnu mere vigtigt, at det er »garanteret, at disse data er sikret tilsvarende og ikke kan komme i de forkerte hænder« (14).

40.

I denne forbindelse hilser den tilsynsførende artikel 4 i forslaget velkommen; den fastsætter, at oplysningerne sendes mellem de relevante organer »ad elektronisk vej i et fælles, sikkert system, hvor tavshedspligten og beskyttelsen af informationsudvekslingen er garanteret«. Den tilsynsførende understreger imidlertid, at dette »fælles, sikre system«, som skal fastlægges af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (15), bør tage behørigt hensyn til anbefalingerne fra Idabc-programmet (16) (interoperabel levering af europæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere) vedrørende Fællesskabets databeskyttelsesbestemmelser og især dem, der vedrører behandlingssikkerhed (artikel 17 i direktivet). I denne forbindelse anbefaler den tilsynsførende også, at rådgivende eksperter i databeskyttelse og -sikkerhed inddrages behørigt i det relevante arbejde i denne administrative kommission.

41.

Den tilsynsførende hilser dette forslag velkommen i det omfang, det tager sigte på at fremme den frie bevægelighed for borgerne og forbedre levestandarden og beskæftigelsesvilkårene for EU-borgere, der flytter inden for EU. Koordineringen af de sociale sikringsordninger kan ikke finde sted uden behandling og fremsendelse af forskellige former for personoplysninger, som i mange tilfælde er af følsom karakter.

42.

Det er imidlertid også væsentligt, at denne øgede udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaternes nationale forvaltninger, samtidig med at den giver bedre betingelser for den frie bevægelighed, også sikrer et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger og dermed garanterer en af EU's grundlæggende rettigheder.

43.

Forslaget baserer sig på den harmoniserede ramme for databeskyttelse, som er fastlagt ved Fællesskabets bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og især direktiv 95/46/EF og de nationale gennemførelseslove. Den tilsynsførende glæder sig over, at der både i grundforordning (EF) nr. 883/2004 og forslaget erindres om, at denne databeskyttelsesramme finder anvendelse. Specifikke spørgsmål vedrørende anvendelsen af databeskyttelsesprincipperne inden for rammerne af koordineringen af de sociale sikringsordninger bør imidlertid behandles yderligere på en udtrykkelig måde.

44.

Med hensyn til princippet om formålsbegrænsning mener den tilsynsførende, at forslaget respekterer de grundlæggende databeskyttelsesbestemmelser om formålsbegrænsning. Den tilsynsførende noterer sig desuden, at forbuddet mod at anvende personoplysninger til andre formål end social sikring ikke er udtrykkeligt fastsat i forslaget, men følger af den gældende databeskyttelseslovgivning, som kun tillader undtagelser fra dette generelle princip under særlige omstændigheder og på strenge betingelser. I denne forbindelse vil lovgiveren kunne overveje, om der i forslaget specifikt skal henvises til, under hvilke betingelser socialsikringsdata kan behandles til andet formål.

45.

Med hensyn til proportionaliteten i forbindelse med de behandlede data, de kompetente organer og lagringsperioderne fremhæver den tilsynsførende, at man i en så kompleks ordning, hvor personoplysninger behandles og videresendes gennem et asymmetrisk netværk af organer, bør være særlig opmærksom på at sikre, at personoplysninger behandles af de kompetente myndigheder i et forholdsmæssigt tidsrum, og at overlapninger mellem databaser undgås. I denne forbindelse kan der tilføjes yderligere præciseringer af de nærmere regler for fremsendelse og lagring af data i forslaget.

46.

Med hensyn til de retlige grunde til behandling af personoplysninger anbefaler den tilsynsførende uden at gå i detaljer om de forskellige specifikke mekanismer, der fastlægges i forslaget, at EU-lovgiveren sikrer, at hver enkelt af de foreslåede mekanismer til behandling og fremsendelse af personoplysninger klart baseres på en specifik retlig forpligtelse, der direkte er fastlagt i forslaget, eller på andre legitime grunde til behandling i henhold til artikel 7 og 8 i direktivet.

47.

Med hensyn til underretning af forsikringstagerne anbefaler den tilsynsførende, at der i forslaget tilføjes en udtrykkelig henvisning til, at det er nødvendigt at give de berørte personer specifik og tilstrækkelig underretning om behandlingen af deres personoplysninger.

48.

Med hensyn til de registreredes rettigheder hilser den tilsynsførende varmt artikel 3, stk. 2, i forslaget velkommen og foreslår, at denne bestemmelse suppleres med en bredere henvisning til alle de rettigheder, som registrerede, herunder indsigelsesretten og garantierne vedrørende edb-behandlede individuelle afgørelser. Desuden opfordrer den tilsynsførende lovgiveren til at lette den faktiske udøvelse af de registreredes rettigheder i en grænseoverskridende kontekst ved at fastsætte, at den kompetente myndighed, som er i direkte kontakt med forsikringstageren, bør agere som en one-stop-shop, ikke blot med hensyn til sociale sikringsydelser, men med hensyn til alle oplysninger, der behandles i forbindelse med disse ydelser.

49.

Med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger anbefaler den tilsynsførende, at det »fælles, sikre system «for fremsendelse af oplysninger, som er fastlagt i artikel 4 i forslaget, tager behørigt hensyn til de relevante anbefalinger vedrørende databeskyttelse og behandlingssikkerhed. I denne forbindelse bør rådgivende eksperter i databeskyttelse og -sikkerhed inddrages behørigt i den kompetente administrative kommissions relevante arbejde.

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/24

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4577. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/24

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4594. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/25

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/26

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/27

—

Investeringer i landbrugsbedrifter, højst 40 % og højst 400 000 EUR over tre regnskabsår

—

Fremme af rådgivning til individuelle bedrifter vedrørende forvaltningssystemer, højst 80 % og højst 2 000 EUR

—

Jordsammenlægning, højst 90 %

—

Stiftelsesomkostninger for producentsammenslutninger, højst 60 %, i alt dog højst 400 000 EUR pr. sammenslutning over 5 år.

—

Investeringer i landbrugsbedrifter (Agrarinvestitionsförderungsprogramm (AFP))

Der gives støtte til investeringer i landbrugsbedrifter til primær produktion af landbrugsprodukter for at støtte et konkurrencedygtigt, bæredygtigt, miljø- og dyrevenligt samt multifunktionelt landbrug. Der tages i denne forbindelse hensyn til forbrugerinteresser, udviklingen af landdistrikter, bevarelse af den biologiske mangfoldighed og forbedring af leve-, arbejds- og produktionsvilkår

Foranstaltningen bygger på artikel 4 (Investeringer i landbrugsbedrifter).

—

Fremme af rådgivning til individuelle bedrifter vedrørende forvaltningssystemer (AFP)

Der kan gives støtte til rådgivning, som går ud over almen rådgivning, til individuelle bedrifter i forbindelse med anvendelsen af dokumentationssystemer. Foranstaltningen skal fremme landbrugernes overholdelse af normerne for et moderne og kvalitetsbevidst landbrug, herunder navnlig opfyldelse af bestemmelserne i artikel 4 og 5 i samt bilag III og IV til forordning (EF) nr. 1782/2003 (krydsoverensstemmelse). Rådgivningen varetages af offentlige og private rådgivningstjenester, som skal godkendes af delstaterne. Rådgivningen til den enkelte bedrift tager udgangspunkt i dokumentationssystemernes registreringer. Alle støttemodtagere har i princippet ret til denne art rådgivning, og støtten betales som et tilskud til rådgivningstjenesten

Foranstaltningen bygger på artikel 15 (Teknisk bistand i landbrugssektoren)

—

Jordsammenlægning (Principper for fremme af en integreret udvikling af landbrugsdistrikter (Fremme af en omfordeling af landbrugsjorden))

Støtten har til formål at fremme en omfordeling af landbrugsjorden og en bedre planlægning i landdistrikter for at forbedre landbrugsstrukturerne ved hjælp af foranstaltninger i henhold til Flurbereinigungsgesetz (»lov om jordsammenlægning«) og Landwirtschaftsanpassungsgesetz (»lov om tilpasning af landbrugssektoren«), herunder foranstaltninger som tager sigte på bæredygtige naturressourcer, og foranstaltninger vedrørende frivillig udveksling af brugsrettigheder. Der kan ydes støtte til de hermed forbundne sagsomkostninger

Foranstaltningen bygger på artikel 13 (Støtte til jordfordeling)

—

Stiftelsesomkostninger for producentsammenslutninger (Principper for støtte til forbedrede markedsstrukturer (Sammenslutninger))

Støtten har til formål at fremme sammenslutningers oprettelse og aktiviteter samt at forbedre konkurrenceevnen hos virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugsprodukter, for at bidrage til afsætningssikkerhed eller bedre indtjening for producenterne.

Støtten bidrager til, at landbrugsprodukter samles, forarbejdes og afsættes i overensstemmelse med markedsbehovene, for så vidt angår udbuddets art, mængde og kvalitet

Støtten til sammenslutninger bygger på artikel 9 (Støtte til producentsammenslutninger).

Provincie Noord-Brabant

Brabantlaan 1

Postbus 90151

5200 MC 's-Hertogenbosch

Nederland

Provincie Limburg

Limburglaan 10

Postbus 5700

6202 MA Maastricht

Nederland

—

Afsnit 1.2: 3 000 000 EUR for perioden 2007-2013

—

Afsnit 1.4: 60 000 EUR for perioden 2007-2013

—

Afsnit 1.5: 1 250 000 EUR for perioden 2007-2013

—

Afsnit 1.9: 4 500 000 EUR for perioden 2007-2013

—

Afsnit 6.1: 3 000 000 EUR for perioden 2007-2013

—

Afsnit 6.4: 1 200 000 EUR for perioden 2007-2013

—

Afsnit 1.2: højst 60 % af de støtteberettigede omkostninger, dog højst 1,2 mio. EUR for hvert areal, som planlægges udlagt, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a) og c).

—

Afsnit 1.9: højst 60 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a) og c).

—

Afsnit 6.1: højst 60 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a) og c).

—

Afsnit 1.4: højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger, dog højst 20 000 EUR for hvert projekt, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a) og c).

—

Afsnit 1.5: højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger, dog højst 1,25 mio. EUR, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a) og c).

—

Afsnit 6.4: højst 50 % af de støtteberettigede omkostninger, dog højst 50 000 EUR for hvert projekt, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a) og c).

—

Afsnit 1.2: støtten vedrører omkostningerne ved lønsomhedsanalyser og forretningsplaner samt anlæg og forbedring af fast ejendom, jf. målene i artikel 4, stk. 3, litra a)-d)

—

Afsnit 1.9: støtten vedrører omkostningerne ved anlæg og forbedring af fast ejendom, jf. målene i artikel 4, stk. 3, litra a)-d)

—

Afsnit 6.1: støtten vedrører omkostningerne ved anlæg og forbedring af fast ejendom, jf. målene i artikel 4, stk. 3, litra a)-d)

—

Afsnit 1.4: støtten vedrører omkostningerne ved lønsomhedsanalyser og forretningsplaner i sammenhæng med anlæg og forbedring af fast ejendom, jf. målene i artikel 4, stk. 3, litra a)-d)

—

Afsnit 1.5: støtten vedrører omkostningerne ved lønsomhedsanalyser og forretningsplaner samt anlæg og forbedring af fast ejendom, jf. målene i artikel 4, stk. 3, litra a)-d)

—

Afsnit 6.4: støtten vedrører omkostningerne ved lønsomhedsanalyser og forretningsplaner i sammenhæng med forbedring af fast ejendom, jf. målene i artikel 4, stk. 3, litra a)-d)

Provincie Limburg

Limburglaan 10

Postbus 5700

6202 MA Maastricht

Nederland

Provincie Limburg

Limburglaan 10

Postbus 5700

6202 MA Maastricht

Nederland

Provincie Limburg

Limburglaan 10

Postbus 5700

6202 MA Maastricht

Nederland

Ministerstvo zemědělství ČR

Těšnov 17

CZ-117 05 Praha 1

Ministerstvo zemědělství ČR

Těšnov 17

CZ-117 05 Praha 1

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/33

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/34

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

SPA 3 6/5

B-1049 Bruxelles

fax (32-2) 296 12 42

—

an annual compensation of GBP 150 million granted to POL for the net public service cost of rural counter coverage (“rural network support”),

—

an aid devoted to back POL's debt to Royal Mail Group plc which had financed POL's balance-sheet deficits up to 31 March 2002 (“debt payment funding”),

—

a rolling working capital loan to POL for over-the-counter cash payments meant to fund the basic postal account.

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/42

1.

Den 19. april 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved International Power plc (»IPR«, Det Forenede Kongerige) og Mitsui & Co., Ltd. (»Mitsui«, Japan), gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture-selskab erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Deeside Power Development Company Limited (»Deeside«, Det Forenede Kongerige), Rugeley Power Limited (»Rugeley«, Det Forenede Kongerige), International Power IQ Limited (»Indian Queens«, Det Forenede Kongerige) og International Power Fuel Company Limited (»IPFC«, Det Forenede Kongerige), der for øjeblikket kontrolleres alene af IPR.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4654 — IPR/Mitsui (UK electricity Generation Business) sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/43

1.

Den 19. april 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Bridgepoint Capital Group Ltd. (»Bridgepoint«, Det Forenede Kongerige) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele uddannelsesafdelingen af Wolters Kluwer N.V. (»WKE«, Nederlandene).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4658 — Bridgepoint Capital/Wolters Kluwer Educational Division sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

26.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/44

1.

Den 18. april 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4, og efter en henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved HgCapital Investments Managers Ltd (»HgCapital«, Det Forenede Kongerige), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Denton ATD, Inc., USA, Robert Denton, Inc., USA, og Denton COE GmbH, Tyskland (samlet betegnet »Denton«).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4498 — HgCapital/Denton sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse: