29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/1

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Slovakiets opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2009.

(2)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at stige fra 6,6 % i 2006 til 7,1 % i 2007 for derpå at falde til 5,5 % og 5,1 % i henholdsvis 2008 og 2009. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på forsigtige vækstantagelser for 2006 og plausible vækstantagelser for resten af programperioden. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer også realistiske.

(3)

For 2006 er det offentlige overskud beregnet til 3,4 % af BNP i Kommissionens prognoser fra efteråret 2006, hvilket skal sammenholdes med det mål på 4,2 % af BNP, der blev sat i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Denne forbedring af resultatet kan tilskrives en langt stærkere vækst i bruttonationalproduktet og beskæftigelsen og lavere rentebetalinger og pensionsreformudgifter end forventet. Nogle af disse ekstraindtægter fra den overraskende stærke vækst blev imidlertid spenderet snarere end brugt til at fremskynde nedbringelsen af underskuddet.

(4)

(5)

(6)

De risici, der knytter sig til programmets budgetfremskrivninger, forekommer i det store og hele at være i balance. De risici, der følger af det makroøkonomiske scenario, er i det store og hele neutrale, mens fremskrivningerne af skatteindtægterne synes at bygge på forsigtige antagelser. Den finanspolitiske konsolidering, der forventes i henhold til programmet, vil i høj grad afhænge af de gennemførte besparelser, men programmet indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger om foranstaltningerne på dette punkt (efter 2007) og ej heller en bindende mellemfristet udgiftsramme. På den anden side har Slovakiet opnået gode resultater de seneste år, skønt realiseringen af budgetmålene blev gjort lettere takket være en højere vækst end forventet og en lavere absorbering af EU-midler end forventet.

(7)

(8)

Den offentlige bruttogæld skønnes at være faldet til 33,1 % af BNP i 2006, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I henhold til programmet forventes gældskvoten at falde med 3,4 procentpoint over programperioden.

(9)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring i Slovakiet er mindre end i EU som gennemsnit, idet pensionsudgifterne i kølvandet på den seneste pensionsreform udviser en mere begrænset stigning end i mange andre lande. Den indledende budgetstilling udgør en risiko for holdbarheden i de offentlige finanser, selv før der er taget hensyn til de langsigtede konsekvenser af befolkningens aldring for de offentlige finanser. En konsolidering af de offentlige finanser vil derfor bidrage til at mindske de risici, der knytter sig holdbarheden i de offentlige finanser. Samlet set synes Slovakiet at stå over for en mellemstor risiko for så vidt angår holdbarheden i de offentlige finanser.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder ingen kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Den indeholder dog visse oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser forbundet med de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og programmets budgetfremskrivninger synes at tage hensyn til de følger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram vil få for de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i konvergensprogrammet, synes ikke at være fuldstændig forenelige med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. Navnlig gælder det, at når bortses fra uddannelse, er der ikke sammenfald mellem programmets prioriterede udgiftsområder og de hovedudfordringer, der er angivet i det nationale reformprogram. Desuden fremgår den betydelige støtte til uddannelsesforanstaltninger, der er angivet i det nationale reformprogram, ikke af 2007-budgettet eller konvergensprogrammet.

(11)

Budgetstrategien i programmet er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de oplysninger, der kræves i henhold til adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (2).

i)

at udnytte udsigten til stærk vækst til at styrke den strukturelle tilpasning for at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 med en større margin og for at gøre hurtigere fremskridt i retning af det mellemfristede mål og

ii)

at styrke den bindende karakter af de mellemfristede udgiftslofter for staten.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/5

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2010.

(2)

(3)

I Kommissionens prognose fra efteråret 2006 anslås det offentlige overskud for 2006 til 2,5 % af BNP i forhold til et mål på 0,3 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Det langt bedre resultat, som også forventes i den nye opdatering, skyldes fremførslen som følge af det bedre end forventede resultat i 2005 og den overraskende store vækst i 2006. Der har været færre udgifter end budgetteret.

(4)

(5)

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret. Programmets makroøkonomiske antagelser kan anses for forsigtige over programperioden. Indtægtsprognoserne forekommer som helhed troværdige. Den tilstræbte afdæmpning i væksten i udgifterne kunne imidlertid lettere nås, hvis rammerne for den mellemfristede finanspolitiske planlægning gøres mere bindende.

(7)

Under hensyntagen til denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden som skitseret i programmet. Den giver desuden en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving gennem programperioden. Den finanspolitiske stilling, der er angivet i programmet, er ikke helt i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i den forstand, at den er procyklisk under økonomiske opgangstider i 2007, hvor den strukturelle saldo skulle falde med omkring 1 % af BNP.

(8)

Den offentlige bruttogæld anslås at være faldet til 3,7 % af BNP i 2006, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten at falde med yderligere 2 procentpoint i programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen i Estland er blandt de laveste i EU, idet de aldersrelaterede udgifter forventes at falde som andel af BNP i de kommende årtier under indflydelse af den store udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet. Bruttogældens nuværende niveau er meget lavt i Estland, og en fastholdelse af sunde offentlige finanser — i overensstemmelse med budgetplanerne i programperioden — vil bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Estland ser som helhed ud til at stå over for en lav risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som de reformer, der er anført i rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram, har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden en række oplysninger om de direkte budgetudgifter eller -besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger tager udtrykkelig hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer understreges det blandt andet, at en forsigtig finanspolitik er et afgørende element for den makroøkonomiske stabilisering.

(11)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle krævede og de fleste af de frivillige data (2).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/9

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Maltas opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2009.

(2)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at holde sig på omkring 3 % i programperioden. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på favorable vækstantagelser for 2007 og på særdeles gunstige vækstantagelser for årene derefter, der især kan tilskrives de optimistiske forventninger til udviklingen inden for eksporterhvervene på mellemlang sigt. Hvis nettoeksporten på mellemlang sigt udvikler sig mindre gunstigt end forventet i programmet, kan de seneste års ubalance over for udlandet blive forværret. Inflationsfremskrivningerne forekommer sandsynlige.

(3)

I Kommissionens prognoser fra efteråret 2006 er underskuddet på de offentlige finanser i 2006 beregnet til 2,9 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 2,7 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. I den nye opdatering forventes underskuddet i 2006 at andrage 2,6 % af BNP, hvilket er lavere end fremskrivningen i Kommissionens prognoser fra efteråret 2006, men tallet forekommer realistisk, når henses til de seneste oplysninger om BNP-vækst og de offentlige finanser opgjort på kassebasis.

(4)

(5)

(6)

De risikofaktorer, der knytter sig til programmets budgetmæssige fremskrivninger, er stort set i balance i 2007, men derefter kan budgetresultatet blive dårligere end det, der satses på i programmet. Det skyldes de forventninger om en gunstig BNP-vækst i 2007 og det særdeles favorable makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for opdateringens fremskrivninger (skønt skattefremskrivningerne for disse år forekommer forsigtige). Desuden gives der for tiden efter 2007 ingen nærmere oplysninger om tilpasningsstrategien, hvilket forøger risiciene forbundet med den planlagte konsolidering af de offentlige finanser.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006 i overensstemmelse med Rådets henstilling. Den forekommer desuden at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP fra og med 2008 i en situation med normale konjunktursvingninger. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud er tilpasningstempoet i retning af programmets MTO stort set i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, der præciserer, at medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, skal sikre en årlig forbedring i deres strukturelle saldo på 0,5 % af BNP som benchmark, og at de skal gøre en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

(8)

(9)

(10)

Konvergensprogrammet indeholder ikke nogen kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det indeholder dog systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser forbundet med de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og programmets budgetfremskrivninger tager eksplicit hensyn til de følger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram vil få for de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i konvergensprogrammet, synes at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. Ifølge begge programmer er det hensigten at gennemføre pensionsreformen, mens konvergensprogrammet indeholder nærmere oplysninger om den skattereform, der er bebudet i det nationale reformprogram.

(11)

Budgetstrategien i programmet er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de oplysninger, der kræves i henhold til adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, er der visse huller i programmets obligatoriske og fakultative data (2).

i)

fortsat at gøre tilfredsstillende fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning, som foreskrevet i programmet, og sikre, at gældskvoten mindskes tilsvarende, samtidig med, at der formuleres en budgetstrategi, især på udgiftssiden, med en længere tidshorisont og

ii)

i betragtning af størrelsen af den offentlige gæld og den forventede stigning i de aldersbetingede udgifter at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at opfylde den mellemfristede målsætning og gøre yderligere fremskridt med udformningen og gennemførelsen af sundhedsreformen.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/13

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Polens opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2009.

(2)

(3)

I konvergensprogrammet fra januar 2006 blev målet for den offentlige saldo i 2006 sat til – 2,6 % af BNP, og i Kommissionens prognose forventes – 2,2 % af BNP, mens opdateringen af konvergensprogrammet fra november 2006 anslår resultatet i 2006 til – 1,9 % af BNP. Det bedre end ventede resultat skyldes hovedsagelig en ufuldstændig gennemførelse af udgiftsplaner (især sociale overførsler og offentlige investeringer), mens indtægtsstigningen hovedsagelig skyldtes en stærkere end ventet vækst. Ovennævnte underskudstal omfatter ikke omkostningerne ved pensionsreformen, der anslås til omkring 2 % af BNP i 2006, i overensstemmelse med overgangsperioden for gennemførelsen af Eurostat-beslutningen af 2. marts 2004 om klassificeringen af fuldt finansierede pensionsordninger (2), som udløber i foråret 2007. Hovedmålet for budgetstrategien i opdateringen fra november 2006 er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007 ved at udnytte den bestemmelse i den reformerede pagt, som tillader, at en del af omkostningerne ved pensionsreformen fratrækkes. For de efterfølgende år planlægges der i programmet en gradvis reduktion af underskuddet, således at referenceværdien på 3 % af BNP nås i 2009.

(4)

Underskuddet vil efter planen indsnævres med 0,4 procentpoint af BNP om året (0,3 procentpoint, hvis omkostningerne ved pensionsreformen medtages) fra 1,9 % af BNP i 2006 til 0,6 % af BNP i 2009. Det primære overskud vil efter planen bedres fra 0,5 % af BNP i 2006 til 1,7 % af BNP i 2009. Medtages virkningerne af ovennævnte Eurostat-beslutning, vil underskuddet i det opdaterede program forbedres fra 3,9 % af BNP i 2006 til 2,9 % i 2009. Tilpasningen skal efter planen være indtægtsbaseret i 2007 (stigning i indtægtskvoten på 0,6 procentpoint af BNP med en næsten konstant udgiftskvote) og stærkt udgiftsbaseret i 2008-2009, således at den mere end opvejer et stort fald i indtægtskvoten (gennemsnitligt årligt fald i udgiftskvoten på 1,6 procentpoint, særlig forbrug og sociale overførsler, idet indtægtskvoten falder med 1,2 procentpoint i gennemsnit, hvilket hovedsagelig afspejler et fald i de sociale bidrag, ændringer i personskattesystemet og andre ændringer i skattesystemet, som ikke altid er nærmere angivet). I forhold til det forrige program er budgetmålene nedjusteret som følge af den meget stærkere vækst og det bedre end forventede resultat i 2006.

(5)

(6)

Budgetresultaterne kunne være værre end målene i programmet. navnlig i programperiodens sidste år. Der er stor usikkerhed omkring den effektive gennemførelse af planlagte reformer, eftersom de ikke bakkes op af præcise foranstaltninger, der skal støtte den planlagte udgiftstilbageholdenhed. Derudover er der risici, der skyldes det ret gunstige makroøkonomiske scenario for programperiodens sidste år. De foranstaltninger, der er truffet indtil nu, er derfor ikke tilstrækkelige, og de planlagte foranstaltninger bør styrkes for at nå det tilstræbte resultat.

(7)

Under hensyntagen til denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet ikke at være forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007 som henstillet af Rådet. Budgetmålene giver ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving gennem programperioden. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bør det tempo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, styrkes for at drage fordel af de økonomiske opgangstider og støttes af foranstaltninger.

(8)

Den offentlige bruttogæld anslås at have nået 42,0 % af BNP i 2006, hvilket er et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten at falde med 1,4 procentpoint i programperioden. Medtages virkningen af ovennævnte Eurostat-beslutning, vil den offentlige bruttogæld stige fra 48,9 % i 2006 til 50,2 % i 2009.

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen i Polen er den laveste i EU, idet de aldersrelaterede udgifter forventes at falde, delvis som følge af den store udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet — forudsat at pensionsreformerne gennemføres fuldt ud. Selv om den budgetmæssige udgangsposition er forbedret i forhold til 2005, udgør den fortsat en risiko for holdbare offentlige finanser, allerede inden den langsigtede budgetvirkning af den aldrende befolkning tages i betragtning, og en yderligere budgetkonsolidering, der er planlagt i programmet, kunne bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Polen ser som helhed ud til at stå over for en lav risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som de reformer, der er anført i rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram, har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden en række oplysninger om de direkte budgetudgifter eller –besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger synes at tage hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer planlægges der bl.a. en vis harmonisering af landbrugernes sociale sikringssystem med det generelle nationale system, en gradvis harmonisering af uarbejdsdygtighedsydelserne med det reformerede pensionssystem og indførelse af en pakke af garanterede lægeydelser.

(11)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Især synes de foranstaltninger, der er truffet til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, ikke at være tilstrækkelige.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle de krævede og de fleste af de valgfrie data (3).

i)

sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007 i overensstemmelse med den nye henstilling efter artikel 104, stk. 7

ii)

drage fordel af de økonomiske opgangstider og anvende eventuelle ekstra indtægter til nedbringelse af underskuddet og — efter den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud — øge tempoet i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning ved at specificere og gennemføre de yderligere foranstaltninger, navnlig på udgiftssiden, der er nødvendige for at nå den planlagte tilpasning

iii)

sikre resultaterne af pensionsreformen.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/17

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2006-2009.

(2)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventer, at den reale BNP-vækst vil falde fra 4,0 % i 2006 til 3,0 % i gennemsnit i resten af programperioden, selv om den fortsat vil ligge tæt på den potentielle vækst. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på realistiske vækstantagelser, idet væksten i 2006 muligvis har været endnu højere. Programmets fremskrivninger for inflationen forekommer også realistiske.

(3)

I 2006 skønnes det offentlige overskud ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006 at blive på 2,8 % af BNP sammenlignet med en forventet vækst på 0,9 % i den forrige opdatering af konvergensprogrammet; forskellen afspejler primært en basiseffekt fra overskuddet i 2005, som blev meget højere end ventet. På grundlag af de disponible likviditetsdata ser det ud til, at 2006-overskuddet på grund af både lavere udgifter på den primære saldo og højere skatteindtægter formentlig vil blive højere end prognosen fra Kommissionens tjenestegrene.

(4)

Det opdaterede program bekræfter, at et budgetoverskud på 2 % af BNP i gennemsnit over konjunkturforløbet er den centrale rettesnor i finanspolitikken understøttet af flerårige udgiftslofter. I forslaget til finanslov i foråret 2007 vil regeringen revurdere det nuværende mål for det offentlige overskud under hensyntagen til Eurostats beslutning om klassificeringen af fuldt finansierede pensionsordninger under anden søjle (2). Efter udløbet af overgangsperioden for gennemførelse af denne beslutning (foråret 2007) vil overskuddet blive omtrent 1 % af BNP lavere hvert år, og gældskvoten vil blive opjusteret med omkring 0,5 % af BNP. Den budgetstrategi, der fremlægges i opdateringen, forventer en nedgang i overskuddet i 2007 (fra 3,0 % af BNP i 2006 til 2,4 %) og en gradvis let fremgang derefter (til 3,1 % i 2009); overskuddet på den primære saldo følger en lignende kurs. Både udgifts- og indtægtskvoten er gradvis for nedadgående igennem hele programperioden. Strategien er lagt an på at give den største effekt i den sidste del af programperioden, og de betydelige skattenedsættelser i 2007 er kun delvis finansieret. I forhold til den forrige opdatering er den forventede kurs i overskuddet (et fald i begyndelsen efterfulgt af en gradvis forbedring) den samme, men med en højere nettolångivningsstilling igennem programperioden.

(5)

Den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, ventes at holde sig over 2 % af BNP igennem programperioden, jf. kravet om at sikre holdbarheden i de offentlige finanser. Som i den foregående opdatering af konvergensprogrammet svarer den mellemfristede budgetmålsætning, der fremlægges i programmet, til ovennævnte målsætning om et overskud på budgettet på 2 % af BNP i gennemsnit over konjunkturforløbet (dvs. strukturelt set), som programmet forventer at fastholde igennem programperioden. Da den mellemfristede budgetmålsætning er betydeligt mere krævende end den laveste benchmark (et anslået underskud på ca. 1 % af BNP), skulle opfyldelsen af den give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Den mellemfristede budgetmålsætning er også betydeligt mere krævende, end hvad gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt stiller krav om.

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret fra og med 2007. De makroøkonomiske udsigter og fremskrivningerne for skatteindtægterne synes at afspejle plausible antagelser, selv om der knytter sig en vis usikkerhed til resultatet af den fremtidige kapitalvindingsskat. Udgiftsmålene understøttes af påviseligt gode tidligere resultater på dette punkt takket være ovennævnte udgiftslofter.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden, således som det er planlagt i programmet. Desuden ser budgetstillingen ud til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving i hele programperioden. Der er dog en risiko for, at den finanspolitik, programmet lægger op til, kan blive procyklisk i 2007, hvor de økonomiske opgangstider ventes at fortsætte. Dette vil ikke være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

(8)

Den offentlige gæld skønnes at være faldet til 46,5 % af BNP i 2006, et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Programmet venter, at gældskvoten vil fortsætte sin nedadgående kurs og falde med 13,5 procentpoint igennem programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Sverige er lavere end EU-gennemsnittet, og pensionsudgifterne forventes at holde sig stabile som en procentdel af BNP på lang sigt under indflydelse af den betydelige udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet. Udgangsbudgetstillingen med et stort overskud på den primære saldo bidrager til nedbringelsen af bruttogælden og akkumuleringen af aktiver. Fastholdelse af sunde statsfinanser med fortsatte overskud som planlagt vil bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Generelt set synes Sverige at stå over for en lav risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra november 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det systematisk oplysninger om de direkte budgetudgifter eller budgetbesparelser som følge af de vigtigste planlagte reformer i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger ser ud til at tage højde for virkningerne på de offentlige finanser af de foranstaltninger, der beskrives i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Navnlig planlægger begge programmer gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet.

(11)

Budgetstillingen i programmet er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse mangler i de krævede og frivillige data (3).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/20

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden fra finansåret 2006/07 til finansåret 2011/12 (2).

(2)

(3)

For 2006/07 skønnes det offentlige underskud at blive på 3,0 % af BNP i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006. I denne opdatering af konvergensprogrammet skønnes underskuddet at blive på 2,8 % af BNP i det samme år, hvilket betyder, at den seneste tendens med en robust vækst i indtægterne og en langsommere vækst i udgifterne fastholdes igennem de sidste måneder af finansåret.

(4)

(5)

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret frem til 2007/08, men budgetresultatet kan blive værre end ventet i programmet i årene derefter afhængig af gennemførelsen af kontrollen med udgifter. Den forventede stigning i forholdet mellem skatter/afgifter og BNP bygger på forholdsvis flygtige faktorer som overskuddene i finanssektoren og olieindustrien. De forholdsvis gode udsigter for indtægterne synes dog underbygget af den seneste økonomiske udvikling, der bl.a. omfatter en høj rentabilitet. Fra og med 2008/09 afhænger opfyldelsen af den afstukne kurs for underskuddet i programmet af, at den forventede opbremsning i udgiftsvæksten indtræffer, og der sker en aktiv overvågning af håndhævelsen af udgiftslofterne. Den fulde gennemførelse af den begrænsning i udgiftsvæksten, der forventes at følge af »Comprehensive Spending Review«, vil være afgørende for, at programmets målsætninger nås. De britiske myndigheder har på forhånd bebudet en reduktion af budgetbevillingerne til en række mindre ministerier og forpligtet sig til reale årlige reduktioner af administrationsbudgetterne på 5 % for hele regeringens vedkommende samt besparelser ved hjælp af et bedre pris/ kvalitetsforhold. Hovedparten af reduktionen i udgiftsvæksten fra 2008/09 er imidlertid endnu ikke understøttet af konkrete budgetbevillinger, der skal bekræftes i myndighedernes »Comprehensive Spending Review«, som er planlagt for sommeren 2007, og hvori der vil blive bebudet faste udgiftsplaner frem til 2010/11. De hidtidige resultater med aktiv overvågning af håndhævelsen af udgiftslofter er positive.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2006/07, således som Rådet har henstillet. Budgetstillingen giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving frem til omkring 2009/10, hvor fremskrivningerne er afhængige af udfaldet af »Comprehensive Spending Review«. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bør tempoet i den finanspolitiske konsolidering derfor øges.

(8)

Bruttogældskvoten, som var på 42,1 % af BNP i 2005/06, holder sig et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, men ventes at stige langsomt igennem programperioden og at toppe på lige over 44 % af BNP i 2008/09. Derefter ventes kvoten af stabilisere sig for dernæst at begynde at falde hen imod udgangen af programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Det Forenede Kongerige ligger tæt på EU-gennemsnittet, men pensionsudgifterne stiger noget langsommere end gennemsnitsstigningen i EU, hvilket delvis skyldes, at Det Forenede Kongerige historisk set i højere grad end andre EU-lande har benyttet sig af private pensionsordninger. De foreslåede reformer af pensionssikringen giver en løsning på den potentielt utilstrækkelige pensionssikring i fremtiden ved at styrke incitamenterne til privat opsparing til pensionsformål og øge bevillingerne til offentlige pensioner, hvilket indebærer en stigning i de offentlige pensionsudgifter, som er en smule større end tidligere forventet; reformen omfatter også en planlagt gradvis forhøjelse af den lovfæstede pensionsalder. Udgangsbudgetstillingen vil stadig, selv om den er forbedret i forhold til 2005, udgøre en risiko i forhold til holdbarheden i de offentlige finanser, hvis der ikke sker en væsentlig reduktion af underskuddet på mellemlang sigt, selv inden der er taget højde for den langsigtede budgetvirkning af en aldrende befolkning. Konsolidering af de offentlige finanser gennem en yderligere styrkelse af budgetstillingen i forhold til den, der er planlagt i konvergensprogrammet, vil medvirke til at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Generelt set synes Det Forenede Kongerige at stå over for en mellemhøj risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det systematisk oplysninger om de direkte budgetudgifter eller budgetbesparelser som følge af de vigtigste planlagte reformer i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger ser ud til at tage højde for virkningerne på de offentlige finanser af de foranstaltninger, der beskrives i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Navnlig omfatter begge programmer en gradvis gennemførelse af regeringens målsætninger om at effektivisere og højne pris/kvalitetsforholdet i den offentlige sektors ydelser, samtidig med at der i de langsigtede fremskrivninger for de offentlige finanser er indregnet de anslåede udgifter til den foreslåede pensionsreform.

(11)

Budgetstillingen i programmet er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet mangler i de krævede og frivillige data (4).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/24

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/27

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4585. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/27

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4554. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/28

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4503. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/28

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4502. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/29

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4547. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/29

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4571. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/30

(1)

Artikel 1, stk. 8, i protokollen ændrer artikel 16 i Europol-konventionen, hvori det foreskrives, at Europol skal etablere passende kontrolmekanismer for at gøre det muligt at kontrollere lovligheden af søgninger i de edb-baserede datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6 og 6a i Europol-konventionen, som ændret ved protokollen.

(2)

Data, som videregives af medlemsstater og tredjelande med henblik på indføjelse i analysedatabaserne og informationssystemet, og som behandles i overensstemmelse med artikel 3 i Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser for Europol-analysedatabaser (4) og i overensstemmelse med artikel 6a i Europol-konventionen, som indført ved protokollen, skal også underlægges de kontrolmekanismer, som foreskrives i den ændrede artikel 16 i Europol-konventionen.

1)

et enkelt referencenummer for den pågældende søgning eller forsøg på søgning

2)

hvilken af komponenterne i de edb-baserede datasamlinger omhandlet i artikel 6 og 6a i Europol-konventionen, der blev opnået adgang til, eller som blev konsulteret

3)

brugerens identitet

4)

datoen og tidspunktet for søgningen eller indhentningen af oplysninger, herunder forsøg på søgninger

5)

hvor det er relevant, den pågældende analysedatabase eller datafil

6)

identiteten på de(n) person(er), om hvilke der anmodes om data, opnås adgang til data og vises data, eller identificering af de indhentede oplysninger.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/32

(a)

»analysegruppe«: den gruppe, i hvilken deltagerne arbejder sammen om et analyseprojekt som omhandlet i Europol-konventionens artikel 10, stk. 2,

(b)

»aftale«: en aftale indgået mellem Europol og en tredjepart, som regulerer sidstnævntes deltagelse i en analysegruppes aktiviteter,

(c)

»deltagelse «af en tredjeparts eksperter i en analysegruppes aktiviteter: disse eksperter har ret til at deltage i analysegruppens møder, til efter anmodning at blive underrettet af Europol om udviklingen af den pågældende analysedatabase og til i overensstemmelse med de gældende retskrav at modtage og videregive de analyseresultater, som vedrører den tredjepart, de repræsenterer,

(d)

»tredjepart«: et tredjeland eller en ekstern organisation som omhandlet i Europol-konventionens artikel 10, stk. 4.

a.

deltage i analysegruppemøder og

b.

efter anmodning blive underrettet af Europol om udviklingen af den pågældende analysedatabase og

c.

modtage analyseresultater, som vedrører den tredjepart, de repræsenterer. Denne videregivelse skal ske i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 17, stk. 2, og artikel 18, stk. 4, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om samarbejdsaftaler og aftaler om sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i Rådets retsakt af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer (2) og med forhåndsgodkendelse af den medlemsstat, som videregav de pågældende oplysninger, og

d.

videregive analyseresultater, men dog kun mod forhåndsgodkendelse af de berørte deltagere og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i samarbejds- og fortrolighedsaftalerne.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/35

(a)

»fælles efterforskningshold«: det fælles efterforskningshold, som er omhandlet i artikel 3a i Europol-konventionen

(b)

»national enhed«: den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem de kompetente nationale myndigheder og Europol som omhandlet i artikel 4 i Europol-konventionen

(c)

»kompetente myndigheder«: medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i Europol-konventionen.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/37

(1)

I henhold til artikel 32a i Europol-konventionen vedtager Styrelsesrådet med to tredjedeles flertal af medlemmerne på forslag af Europols direktør regler for aktindsigt i Europols dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de principper og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, der er vedtaget på grundlag af artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(2)

I traktaten om Den Europæiske Union (herefter benævnt »EU-traktaten«) fastslås princippet om åbenhed i artikel 1, stk. 2, hvori det hedder, at traktaten udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

(3)

Åbenhed sikrer forvaltningen en større legitimitet og effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system. Åbenhed bidrager til at styrke principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten, artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (herefter benævnt »EF-traktaten«) og artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(4)

I henhold til artikel 41, stk. 1, i EU-traktaten gælder retten til aktindsigt også for dokumenter i forbindelse med politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager.

(5)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (1) (herefter benævnt »forordning 1049/2001«) er fastsat de generelle principper og begrænsninger for aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. I artikel 32a i Europol-konventionen henvises der til de i nævnte forordning fastsatte principper og begrænsninger.

(6)

Som udgangspunkt bør alle dokumenter være offentligt tilgængelige. Visse offentlige og private interesser bør dog beskyttes gennem undtagelser. Europol bør i nødvendigt omfang kunne sikre sig at være i stand til at udføre sine opgaver.

(7)

For at sikre, at retten til aktindsigt fuldt ud respekteres, bør der gælde en administrativ procedure med to faser med yderligere mulighed for at klage til Ombudsmanden.

(8)

Disse regler berører ikke artikel 19 i Europol-konventionen vedrørende egenacces —

(a)

»Europol-dokument «eller »dokument«: ethvert indhold uanset medium (skrevet på papir eller opbevaret elektronisk, lyd- eller billedoptagelser, audiovisuelle optagelser) vedrørende emner, der har at gøre med Europols politikker, aktiviteter og beslutninger

(b)

»tredjepart«: enhver fysisk eller juridisk person eller enhed uden for Europol, herunder medlemsstaterne, andre af Den Europæiske Unions institutioner og organer, internationale organisationer og tredjelande

(c)

»Europol-klassificerede dokumenter«: dokumenter, der indeholder oplysninger, som kræver yderligere sikkerhedsforanstaltninger, og som bærer en påtegning om et af følgende klassificeringsniveauer: »Europol RESTRICTED«, »Europol CONFIDENTIAL«, »Europol SECRET «eller »Europol TOP SECRET «i overensstemmelse med reglerne om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger.

(a)

at fastlægge de principper, betingelser og begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser, der skal gælde for retten til aktindsigt i Europol-dokumenter med henblik på at sikre den videst mulige aktindsigt i dokumenter

(b)

at fastsætte bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af denne ret mest muligt, og

(c)

at fremme god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt.

(a)

beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til:

(b)

privatlivets fred og den enkeltes integritet.

—

en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

—

retslige procedurer og juridisk rådgivning

—

formålet med andre inspektioner, undersøgelser og revisioner end de i stk. 1, litra a), nævnte

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/41

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/42

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Europa-Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion efter artikel 3, stk. 1, litra, b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 132/2004 (1).

2.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ved vurdering af denne fusion benyttes følgende afgrænsninger af de relevante produktmarkeder for gas i Belgien:

3.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ved vurdering af denne fusion benyttes følgende afgrænsninger af de relevante geografiske markeder for gas i Belgien:

Flertallet af medlemsstaterne er enige, mens et mindretal er uenigt i punkt (f).

4.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ved vurdering af denne fusion benyttes følgende afgrænsninger af de relevante produktmarkeder for gas i Frankrig:

5.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at afgrænsningerne af de relevante geografiske markeder ved vurdering af denne fusion, hvad angår gas i Frankrig, baseres på de regionale balanceområder, og at hvert område udgør et relevant geografisk marked for samtlige produktmarkeder, som er defineret i spørgsmål 4.

6.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ved vurdering af denne fusion benyttes følgende afgrænsninger af de relevante produktmarkeder for elektricitet i Belgien:

7.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ved vurdering af denne fusion benyttes følgende afgrænsninger af de relevante geografiske markeder for elektricitet i Belgien:

8.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ved vurdering af denne fusion benyttes følgende afgrænsning af det relevante produktmarked for fjernvarme i Frankrig:

9.

10.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den påtænkte fusion må forventes at hæmme den effektive konkurrence væsentligt på fællesmarkedet eller en betydelig del heraf og i EØS, for så vidt angår følgende markeder:

Belgien:

Frankrig:

11.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de givne tilsagn er tilstrækkelige til at fjerne de væsentlige konkurrencehindringer på de markeder, der er angivet i spørgsmål 10. Flertallet af medlemsstaterne er enige, mens et mindretal er uenigt.

12.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at hvis parternes tilsagn efterkommes fuldt ud, og det gælder alle tilsagn, medfører den planlagte fusion ingen betydelig svækkelse af den effektive konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del af det, navnlig som følge af etablering eller styrkelse af en dominerende stilling efter artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk.2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen. Flertallet af medlemsstaterne er enige, mens et mindretal er uenigt.

13.

Det rådgivende udvalg henstiller, at Kommissionen tager hensyn til alle øvrige punkter, der blev taget op under drøftelserne.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/45

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/46

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1), og at den har fællesskabsdimension.

2.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de relevante produktmarkeder ved vurderingen af den foreliggende transaktion er følgende:

Et mindretal er uenigt med hensyn til a), og et mindretal afholder sig fra at stemme om c).

3.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de relevante geografiske markeder ved vurderingen af denne transaktion er nationale.

4.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at transaktionen i den anmeldte form vil medføre ikke-samordnede virkninger på det østrigske marked for udbud af mobile telekommunikationstjenester til slutbrugerne og derfor resultere i en væsentlig begrænsning af en effektiv konkurrence på det pågældende marked. Et mindretal afholder sig fra at stemme.

5.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de effektivitetskrav, der er anført af T-Mobile, sandsynligvis ikke realiseres efter fusionen.

6.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de tilsagn, parterne har afgivet, er tilstrækkelige til at fjerne de konkurrencemæssige betænkeligheder, og at fusionen derfor skal erklæres forenelig med fællesmarkedet. Et mindretal er uenigt heri.

7.

Det rådgivende udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle de øvrige forhold, der er blevet nævnt under drøftelserne.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/47

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/48

1.

Det fastslås, at Fyrstendømmet Liechtenstein har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 25, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, i den retsakt, der er nævnt i punkt 1 i bilag VI til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet), som tilpasset EØS-aftalen ved protokol 1 hertil, ved at kræve, at en person skal have bopæl i Liechtenstein for at være berettiget til bistandstillæg.

2.

Fyrstendømmet Liechtenstein tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Sagen vedrører Liechtensteins Hilflosenentschädigung (bistandstillæg), som ydes til personer, som i betragtelig grad har brug for varig hjælp fra andre eller for personligt tilsyn for at kunne udføre almindelige hverdagshandlinger. Bistandstillægget supplerer ikke nogen anden social sikringsydelse og ydes uanset indkomst. Bistandstillægget ydes uafhængigt af tidligere bidrag til staten, og det kræves ikke, at modtageren lider af nogen sygdom.

—

Den liechtensteinske lovgivning kræver, at modtageren har bopæl i Liechtenstein.

—

Liechtensteins bistandstillæg er opført i bilag IIa til forordning 1408/71 (jf. artikel 4, stk. 2a, litra c) og artikel 10a i forordningen) som en særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse og er derfor ikke en ydelse, der kan eksporteres i henhold til forordningen.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden nedlægger imidlertid påstand om, at bistandstillægget med rette burde klasseres som en kontantydelse ved sygdom (jf. artikel 4, stk. 1, i forordningen), der som sådan kan eksporteres i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 25, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, i forordningen.

—

Den korrekte klassificering af bistandstillægget er afgørende for, om Fyrstendømmet Liechtenstein er forpligtet til at yde bistandstillægget til ansøgere, der er bosiddende uden for Liechtenstein, men i øvrigt opfylder de relevante kriterier, der er fastsat i forordningen.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/49

1.

Det fastslås, at Fyrstendømmet Liechtenstein har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14 i den retsakt, der er nævnt i punkt 32g i bilag XX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj), som tilpasset EØS-aftalen ved protokol 1 hertil, og artikel 7 i EØS-aftalen, idet landet ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af den pågældende retsakt, eller ikke har givet Tilsynsmyndigheden meddelelse herom.

2.

Fyrstendømmet Liechtenstein tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Sagen vedrører manglende gennemførelse af direktivet om ekstern støj.

—

Under den administrative procedure har Liechtenstein ikke bestridt, at landet ved fristens udløb ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/50

1.

Den 19. marts 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved China Shipbuilding Industry Corporation-koncernen (»China Shipbuilding«, Kina) via Quingdao Qiyao Linshan Power Development Company Ltd (»Quingdao Qiyao Linshan«, Kina), Wärtsilä Corporation (»Wärtsilä«, Finland) og Mitsubishi Heavy Industries Ltd (»Mitsubishi«, Japan) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele det nystiftede joint venture Quingdao Qiyao Wärtsilä MHI Linshan Marine Diesel Company (»JV«, Kina).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.