28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/1

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2006-2010.

(2)

(3)

For 2006 skønnes det offentlige overskud at blive på 2,9 % af BNP i både Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognoser fra efteråret 2006 og i den foreliggende opdatering af programmet sammenlignet med et mål på 1,6 % i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Dette skyldes den blivende virkning af resultatet i 2005, der blev bedre end forventet, og den positive vækstoverraskelse i 2006, der betød en stor stigning i indtægterne, samtidig med at udgifterne var under kontrol.

(4)

(5)

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. De makroøkonomiske antagelser i programmet og fremskrivningerne af skatteindtægterne synes plausible. De risikomomenter, der kan være tale om i forbindelse med skatteindtægterne, og som hænger sammen med sammensætningen af væksten, udlignes af konservative antagelser om skatteelasticiteten. Afvigelser fra den fremskrevne vækstkurs vil kunne få en stor virkning på de finanspolitiske resultater. Desuden menes der at være betydelige risici forbundet med udviklingen i de lokale myndigheders udgifter.

(7)

Med hensyn til denne risikovurdering forekommer budgetpolitikken i programmet at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning med en betydelig margen i programperioden som planlagt i programmet. Den giver desuden en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP ved normale makroøkonomiske udsving i løbet af programperioden. Finanspolitikken i programmet er helt på linje med stabilitets- og vækstpagten.

(8)

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Finland er større end gennemsnittet for EU, selv om de vedtagne foranstaltninger på pensionsområdet har hjulpet til at dæmpe stigningen i pensionsudgifterne i de kommende årtier til en andel af BNP, der ligger tæt på EU-gennemsnittet. Den initiale budgetstilling, kendetegnet ved et stort strukturelt overskud, bidrager væsentligt til at dæmpe aldringens langsigtede budgetvirkninger. Desuden skal den store aktivmasse, der er akkumuleret i den offentlige pensionsfond, finansiere en del af stigningen i pensionsudgifterne. Fastholdelse af store primære overskud på det mellemlange sigt vil endvidere bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Finland ser som helhed ud til at stå over for en lav risiko, for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden systematiske oplysninger om de direkte budgetudgifter eller –besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger tager tydeligt hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer behandles spørgsmålet om at implementere foranstaltninger til forbedring af både de centrale og lokale myndigheders produktivitet, ligesom det bekræftes i begge programmer, at regeringen agter at anvende de statslige budgetudgiftsgrænser ud over den nuværende lovgivningsperiode.

(11)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet nogle huller i de krævede og frivillige data (2).

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/5

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Portugals opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2006-2010.

(2)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at stige fra 1,4 % i 2006 til 1,8 % i 2007 og 2,4 % i 2008 og derefter til 3 % om året i resten af programperioden. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på optimistiske vækstantagelser for 2008 og i programperiodens sidste år, hvor der forventes en hurtig lukning af outputgabet. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer realistiske.

(3)

I 2006 forventes det offentlige underskud at udgøre 4,6 % af BNP i henhold til Kommissionens prognoser fra efteråret 2006 og den nye opdatering, hvilket vil svare til det mål, der blev sat i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Ifølge den nye opdatering har man i det store og hele nået målet for både de samlede offentlige indtægter og de samlede offentlige udgifter. Opgjort i procent af BNP er begge kvoter dog noget lavere end kvoterne i Kommissionens prognoser fra efteråret 2006.

(4)

Programmets mellemfristede budgetstrategi tager først og fremmest sigte på at tilvejebringe en varig korrektion af de store uligevægte på de offentlige finanser, herunder især mindske det offentlige underskud til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2008 og gennemføre en yderligere budgetkonsolidering i årene derefter. Der er planer om at tage store skridt i retning af en konsolidering af de offentlige finanser i hele programperioden: det offentlige underskud skal gradvist reduceres fra 4,6 % af BNP i 2006 til 0,4 % i 2010, og den primære saldo skal tilsvarende forbedres fra et underskud på 1,7 % af BNP i 2006 til et overskud på 2,5 % i 2010. Den planlagte reduktion af det offentlige underskud skal især tilvejebringes ved at mindske de primære udgifter, der samlet set og opgjort i faste priser skal reduceres over programperioden gennem korrigerende foranstaltninger af strukturel karakter centreret omkring dels en omstrukturering af centraladministrationen, dens personale og offentlige tjenesteydelser, dels en bedre styring af socialsikrings- og sundhedsudgifterne. I de første år af programperioden vil den finanspolitiske konsolidering også bygge på højere skatteindtægter takket være især en forhøjelse af visse skatteprocenter og en sænkning af visse skattefradrag samt den fortsatte indsats for at bekæmpe svig og skatteskatteunddragelse. I programmet bekræftes den planlagte tilpasningskurs, der blev skitseret i december 2005-opdateringen af stabilitetsprogrammet, inden for rammerne af et stort set uændret makroøkonomisk scenario.

(5)

(6)

Budgetresultatet kan blive dårligere end forventet, navnlig som følge af konsekvenserne af de foranstaltninger, der skal begrænse de offentlige udgifter. På baggrund af et vanskeligt makroøkonomisk klima har regeringen for nylig gennemført en række skrappe foranstaltninger med det formål at bremse stigningen i de offentlige udgifter, særlig inden for den offentlige forvaltning og sundhedssektoren og på socialsikringsområdet, og den har ligeledes fastlagt nye lovgivningsmæssige rammer for disciplinen i de offentlige finanser på regionalt og lokalt plan. Også andre foranstaltninger rettet mod den offentlige forvaltning er under udformning. Det er imidlertid usikkert, hvilke positive følger disse foranstaltninger vil få for budgettet, navnlig i 2008 og derefter. Eftersom konsolideringen af de offentlige finanser i høj grad står og falder med en nedskæring af udgifterne, vil yderligere fremskridt med den igangværende forbedring af budgetrammerne og indførelsen af mekanismer til vurdering af og kontrol med gennemførelsen af budgettet også bidrage til at nå budgetmålene. Det optimistiske makroøkonomiske scenario indebærer en risiko for, at opsvinget i den økonomiske aktivitet bliver mindre markant, og at presset på de offentlige finanser dermed kun lettes i moderat omfang. Hypoteserne vedrørende skatteelasticiteten med hensyn til den økonomiske aktivitet i 2007 afhænger af den planlagte yderligere forbedring af skatteopkrævningen.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet i det store og hele at være forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 i overensstemmelse med Rådets henstilling, forudsat at de foranstaltninger, der bebudes i programmet, gennemføres på effektiv vis i deres helhed og skærpes i tilfælde af, at den økonomiske vækst bliver lavere end forventet. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud satses der ifølge programmet på en tilpasning, der er i overensstemmelse med pagten. Når henses til risikoen for, at budgetmålene ikke nås, kan budgetstillingen i programmet måske ikke at garantere en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale konjunkturforhold indtil udgangen af programperioden. Det betyder, at risikoen for budgetmålene kan ødelægge muligheden for, at MTO bliver opfyldt i 2010 som forventet i programmet. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud kan tilpasningen i retning af programmets MTO derfor nødvendiggøre, at foranstaltningerne skærpes og bringes på linje med stabilitets- og vækstpagten, der præciserer, at medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, skal sikre en årlig forbedring i deres strukturelle saldo på 0,5 % af BNP som benchmark, og at de skal gøre en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

(8)

(9)

Portugal har for nylig gennemført pensionsreformer med det formål at styrke holdbarheden i de offentlige finanser. Beregningerne i programmet tyder på, at den samlede vækst i udgifterne forbundet med befolkningens aldring i de kommende årtier vil blive væsentligt mindre takket være reformen, men der bliver ikke desto mindre tale om en stor vækst. Selv om den indledende budgetstilling er blevet markant forbedret sammenlignet med 2005, udgør den fortsat en risiko for de offentlige finansers holdbarhed, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Desuden overskrider den aktuelle bruttogældskvote traktatens referenceværdi. Alt i alt synes Portugal at stå over for en stor risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed. Den planlagte budgetkonsolidering kombineret med den forventede begrænsning af de aldersbetingede udgifter som følge af de igangværende reformer kan bidrage væsentligt til at mindske disse risici.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den overordnede mellemfristede strategi. Det indeholder endvidere systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser forbundet med de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og programmets budgetfremskrivninger tager eksplicit hensyn til alle de følger, som foranstaltningerne i reformprogrammet vil få for de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i stabilitetsprogrammet, synes at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. I begge programmer gennemgås forbindelserne mellem reformen af den offentlige forvaltning og den finanspolitiske konsolideringsstrategi, og de indeholder supplerende oplysninger om foranstaltningerne på forskellige politikområder.

(11)

Budgetstrategien i programmet er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de oplysninger, der kræves i henhold til adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (2). Hvad angår modelstrukturen, afviger den på visse centrale punkter fra den model, der er angivet i adfærdskodeksen (3).

i)

nøje at gennemføre programmets strukturelle foranstaltninger med det formål at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 og være rede til at skærpe disse foranstaltninger for at klare de budgetmæssige virkninger af en eventuel uventet lav økonomisk vækst

ii)

efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud at gennemføre den påtænkte justering i retning af den mellemfristede målsætning for budgetstillingen og om nødvendigt bakke den op med mere vidtgående foranstaltninger og sikre, at gældskvoten mindskes tilsvarende

iii)

at gå videre med den igangværende reform af den offentlige forvaltning og fortsætte med at styrke de budgetmæssige rammer, herunder vurderingen af og kontrollen med gennemførelsen af budgettet på alle niveauer af det offentlige, særlig med henblik på at sikre den planlagte begrænsning af de offentlige udgifter

iv)

i betragtning af størrelsen af den offentlige gæld og den forventede stigning i udgifterne forbundet med befolkningens aldring at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at opfylde den mellemfristede målsætning og sikre og eventuelt forøge fordelene ved de gennemførte pensionsreformer.

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/9

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Sloveniens første stabilitetsprogram, der dækker perioden 2006-2009.

(2)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventer, at realvæksten i BNP vil ligge på over 4 % i programperioden. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser. Programmets prognoser for inflationen forekommer også realistiske.

(3)

For 2006 skønnes det offentlige underskud at blive på 1,6 % af BNP i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006 sammenlignet med et mål for underskuddet på 1,7 % af BNP i opdateringen af konvergensprogrammet fra december 2005. Det anslåede resultat for 2006 på 1,2 % af BNP, der er baseret på nyere tal, er lavere end i 2005.

(4)

Programmets budgetstrategi er indrettet efter at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i stabilitets- og vækstpagtens betydning senest i 2009 gennem en konsolidering med hovedvægten af indsatsen sidst i perioden. Til afspejling af den igangværende skattereform og en række omkostningsbesparende udgiftsforanstaltninger falder indtægterne og udgifterne som en procentdel af BNP betydeligt igennem programperioden. Frem til 2008, hvor indtægts- og udgiftskvoterne falder stort set lige meget, forventes det offentlige underskud at holde sig omkring 1,5 % af BNP. I 2009 falder underskuddet til 1,0 %, idet udgiftsreduktionen opvejer indtægtsmankoen. Den primære saldo forringes i begyndelsen fra 0,1 % af BNP i 2006 til – 0,3 % af BNP i 2008, hvorefter den vil blive forbedret til 0,3 % af BNP i 2009. Sammenlignet med den seneste opdatering af konvergensprogrammet udskyder stabilitetsprogrammet målet om at opnå et nominelt underskud på 1 % af BNP med et år på grund af et gunstigere makroøkonomisk scenario.

(5)

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret, men budgetresultatet kan blive værre end ventet i 2009. På den ene side forekommer de tilgrundliggende antagelser om væksten og skatteindtægterne at være realistiske. Ydermere har Slovenien i de senere år erfaringsmæssigt formået at opnå bedre budgetresultater end forventet, hvilket understøttes af en effektiv budgetmekanisme for kontrol med de offentlige udgifter som reaktion på en uventet indtægtsmanko. På den anden side er andelen af obligatoriske udgifter fortsat meget høj på trods af bestræbelser på at omstrukturere de offentlige udgifter, men er dog faldende. De foranstaltninger, der skal sikre en betydelig beskæring af udgifterne på den primære saldo som en procentdel af BNP, og som er bebudet for 2009, mangler endnu at blive specificeret nærmere.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2009, således som det er planlagt i programmet. Den giver dog en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving igennem hele programperioden. Det tempo i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, er utilstrækkeligt og bør styrkes i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvor det præciseres, at for euroområdet og ERM II-staterne bør den årlige forbedring i den strukturelle saldo være 0,5 % som benchmark, og at tilpasningen bør være højere i økonomiske opgangstider og kan være lavere i økonomiske nedgangstider. Økonomiske opgangstider ventes at forekomme igennem hele programperioden, men den strukturelle saldo skal efter planen ikke forbedres markant før i det sidste år af programmet.

(8)

Den offentlige bruttogæld skønnes at have nået 28,5 % af BNP i 2006, hvilket er et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Programmet kalkulerer med, at gældskvoten vil falde med 0,8 procentpoint i løbet af programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af befolkningens aldring i Slovenien hører til blandt de højeste i EU og påvirkes især af en meget kraftig stigning i pensionsudgifternes andel af BNP. Selv om der rent faktisk er ved at blive grebet ind på dette felt, vil flere finanspolitiske tiltag og gennemførelsen af yderligere reformforanstaltninger, der tager sigte på at begrænse den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter, medvirke til at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Selv om udgangsbudgetstillingen bidrager til at stabilisere gældskvoten på mellemlang sigt, er den lave strukturelle forbedring igennem programperioden ikke tilstrækkelig til at dække den forventede budgetvirkning af befolkningens aldring på lang sigt. Generelt set synes Slovenien at stå over for en høj risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af Sloveniens nationale reformprogram fra oktober 2006 inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det visse oplysninger om de direkte budgetudgifter eller budgetbesparelser som følge af de vigtigste planlagte reformer i det nationale reformprogram, men dets budgetfremskrivninger tager ikke eksplicit højde for virkningerne på de offentlige finanser af de foranstaltninger, der beskrives i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Bl.a. indeholder stabilitetsprogrammet nærmere oplysninger om den skattereform, der bebudes i det nationale reformprogram, og det supplerer de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram, med udgiftsforanstaltninger.

(11)

Budgetstillingen i programmet er delvis i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Navnlig er tempoet i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning utilstrækkeligt.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, udviser programmet visse mangler i de krævede og de frivillige data (2).

i)

at udnytte de økonomiske opgangstider, bl.a. budgetresultatet i 2006, der er bedre end forventet, til at fremskynde opfyldelsen af den mellemfristede budgetmålsætning

ii)

i betragtning af den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, især ved at styrke den igangværende pensionsreform med supplerende foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at øge erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere og tilskynde arbejdstagerne til i højere grad af anvende private pensionsopsparingsordninger.

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Danmarks opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2010.

(2)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at aftage fra 2,7 % i 2006 til i gennemsnit 1,0 % igennem resten af programperioden. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på særdeles forsigtige vækstantagelser, navnlig for perioden 2008-2010 som følge af opdateringens beregningstekniske forudsætning om lukning af et (positivt) outputgab i 2010. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer realistiske.

(3)

For 2006 er det offentlige overskud beregnet til 3,2 % af BNP i Kommissionens prognoser fra efteråret 2006, hvilket skal sammenholdes med det mål på 2,1 % af BNP, der blev sat i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Denne forskel kan forklares med, at væksten har været højere end forventet, og at energipriserne konstant har ligget på et højt niveau, hvilket har stor betydning for Danmark i betragtning af landets store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne.

(4)

(5)

(6)

De offentlige finanser kan udvikle sig mere gunstigt end forventet i programmet, navnlig i årene 2008-2010. Det skyldes først og fremmest programmets særdeles forsigtige makroøkonomiske scenario, der opvejer risikoen for, at den reale stigning i det offentlige forbrug bliver større end forventet.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at fastholde MTO i hele programperioden, således som det forventes i programmet. Den giver også en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske udsving hvert år. Den finanspolitiske stilling i henhold til programmet ligger helt på linje med stabilitets- og vækstpagten.

(8)

Den offentlige bruttogæld forventes at være faldet til under 30 % af BNP i 2006, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge fremskrivningen i programmet vil gældskvoten falde med yderligere 11 procentpoint i løbet af programperioden.

(9)

De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring i Danmark forventes at blive større end gennemsnittet i EU, hvilket navnlig skyldes den relativt store stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP i de kommende årtier. Den omfattende reformpakke, der blev vedtaget i juni 2006, nemlig »Aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden «(Velfærdsaftalen) tager sigte på at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Både den generelle pensionsalder og den tidlige tilbagetrækningsalder vil blive gradvist øget med 2 år og senere efterfulgt af en indeksering af aldersgrænserne for ændringerne i forventet levealder. Velfærdsaftalen bidrager derfor til at bremse den langsigtede stigning i de offentlige udgifter og dermed forbedre holdbarheden i de offentlige finanser. Desuden bidrager den indledende budgetstilling med store strukturelle overskud i betydelig grad til at mindske de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt vil bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser. Med udgangspunkt heri ser Danmark ud til at være et lavrisikoland med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Den indeholder endvidere systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser forbundet med de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og programmets budgetfremskrivninger tager eksplicit hensyn til de følger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram vil få for de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i konvergensprogrammet, synes at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. Ifølge begge programmer er det hensigten at gennemføre reformer, der kan medvirke til at forøge arbejdsudbuddet på lang sigt, herunder en aftale om at hæve efterløns- og pensionsalderen og dermed forlænge arbejdslivet.

(11)

Budgetstrategien i programmet er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de oplysninger, der kræves i henhold til adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (3).

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/16

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Cyperns opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2006-2010.

(2)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventer, at den reale BNP-vækst vil stige fra 3,7 % i 2006 til 4,1 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser. Programmets prognoser for inflationen forekommer også realistiske.

(3)

For 2006 skønnes det offentlige underskud at blive på lige under 2 % af BNP i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006, således som det var målet i den foregående opdatering af konvergensprogrammet. Med en real BNP-vækst, der er lavere end forventet i den foregående opdatering (3,7 % i stedet for 4,2 %), ventes de samlede udgifter at blive højere end planlagt, men dette skønnes at blive opvejet af højere samlede indtægter.

(4)

(5)

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret. Målet for 2007 forekommer plausibelt, når det sammenlignes med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006, og for 2008's vedkommende, hvor overskuddet på den primære saldo forventes at blive forbedret, er der forholdsvis detaljerede oplysninger i programmet om de foranstaltninger, som understøtter tilpasningen. Der er dog en vis risiko for udgiftsoverskridelser i betragtning af den høje grad af udgiftstilbageholdenhed, der planlægges gennemført, og de begrænsede oplysninger om udgiftslofterne og om, hvordan de vil blive håndhævet. På den anden side er landets hidtidige resultater med hensyn til at opfylde budgetmålene gode.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2008, således som det er planlagt i programmet. Desuden ser budgetstillingen ud til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving igennem hele programperioden. Tempoet i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvor det præciseres, at for medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, bør den årlige forbedring i den strukturelle saldo være 0,5 % af BNP som benchmark, og at tilpasningen bør være højere i økonomiske opgangstider og kan være lavere i økonomiske nedgangstider. Efter opfyldelsen af den mellemfristede budgetmålsætning er den finanspolitiske linje, der er angivet i programmet, også i overensstemmelse med pagten.

(8)

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af befolkningens aldring i Cypern er blandt de højeste i EU og påvirkes især af en meget kraftig stigning i pensionsudgifterne som en andel af BNP. Udgangsbudgetstillingen bidrager til at lette en del af den betydelige forventede langsigtede budgetmæssige virkning af en aldrende befolkning, men den er ikke tilstrækkelig til at dække den. Endvidere ligger det nuværende bruttogældsniveau over traktatens referenceværdi. En videreførelse af konsolideringen af de offentlige finanser samtidig med indførelse af pensionsreformforanstaltninger, der tager sigte på at begrænse den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter, vil, som det også anerkendes af myndighederne, medvirke til at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed. Generelt set synes Cypern at stå over for en høj risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det systematisk oplysninger om de direkte budgetudgifter eller budgetbesparelser som følge af de vigtigste planlagte reformer i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger ser ud til at tage højde for virkningerne på de offentlige finanser af de foranstaltninger, der beskrives i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Bl.a. planlægges der ifølge begge programmer en gradvis gennemførelse af pensions- og sundhedsreformer for at imødegå virkningen af den aldrende befolkning. Der er ligeledes behov for bedre muligheder for livslang læring samt for øgede beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for unge.

(11)

Budgetstrategien i programmet er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle de krævede og de fleste af de frivillige data (2).

(i)

at bringe de offentlige pensionsudgifter under kontrol og gennemføre yderligere reformer på pensions- og sundhedsområdet, så det sikres, at de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt forbedres

(ii)

at gennemføre den finanspolitiske konsolidering som omhandlet i programmet.

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Litauens opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2006-2009. Opdateringen blev forelagt næsten to uger efter fristen den 1. december, der følger af adfærdskodeksen, på grund af en ændring i godkendelsesproceduren for programmet, der nu involverer parlamentet.

(2)

Det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, viser, at væksten i det reale BNP gradvis vil aftage fra 7,8 % i 2006 til 4,5 % i 2009. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på forsigtige vækstantagelser fra 2007. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer at være lave i lyset af den seneste udvikling.

(3)

For 2006 er det offentlige underskud beregnet til 1 % af BNP i Kommissionens prognoser fra efteråret 2006, hvilket skal sammenholdes med det mål på 1,4 % af BNP, der blev sat i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Det opdaterede program viser et underskud, der anslås til 1,2 %. De foreløbige data for hele 2006 peger imidlertid på et endnu bedre underskudsresultat, der ligger tæt på balance. Dette skyldes, at den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen har været højere end forventet, og at der har været store lønstigninger og forbedringer i skatteopkrævningen, og resultatet blev opnået på trods af en ændring af budgettet i juli, som øgede udgifterne med omkring 0,5 % af BNP.

(4)

Hovedmålet i programmet er at reducere det offentlige underskud gradvis over programperioden med henblik på at nå den mellemfristede målsætning (se nedenfor) senest i 2008 og et balanceret budget i 2009. Det primære underskud forventes at forsvinde i 2007 og blive omdannet til et overskud på 0,8 % af BNP ved udgangen af programperioden. Sammenlignet med den forrige opdatering er den planlagte tilpasning mere ambitiøs, men den vil finde sted i slutningen af programperioden i en mindre gunstig makroøkonomisk situation. Den planlagte finanspolitiske konsolidering er baseret på en stigning i indtægternes andel af BNP, der er større end stigningen i udgifternes andel af BNP (2,6 procentpoint sammenlignet med 1,4 procentpoint). På indtægtssiden forklares kun 0,5 procentpoint ved en stigning i skattekvoten, som hovedsagelig skyldes en forventet forbedring i skatteopkrævningen. Resten af stigningen er ikke specificeret i programmet, men ser ud til at være forbundet med indstrømningen af EU-midler. På udgiftssiden skyldes ændringerne en stigning i offentlige investeringer, sociale overførsler og »andre «primære udgifter, som ikke helt udlignes af en væsentlig nedskæring af det statslige forbrug som procent af BNP (med mere end 2 procentpoint).

(5)

Den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, forventes at forbedres gradvis fra et underskud på omkring 1,75 % af BNP i 2006 til et overskud på 0,5 % af BNP i 2009. Som i den forrige opdatering af konvergensprogrammet er den mellemfristede målsætning for budgetstillingen, der præsenteres i programmet, et strukturelt underskud på 1 % af BNP, som efter programmet søges realiseret senest i 2008. Hvis den mellemfristede målsætning, der er mere ambitiøs end minimumskravet (som er sat til et underskud på ca. 2 % af BNP), bliver realiseret, burde målet om at skabe en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud opfyldes. Den mellemfristede målsætning ligger inden for det interval, der anføres for euroområdet og ERM II-medlemsstaterne i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen, og afspejler gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt.

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret for 2007, men budgetresultatet kunne blive værre end fremskrevet i programmet fra 2008 og derefter. Budgetstrategien er baseret på en betydelig stigning i indtægternes andel af BNP og den store reduktion af det offentlige forbrugs andel af BNP, hvilket kunne have været bedre dokumenteret i betragtning af den mellemfristede ramme for planlægning og kontrol af de offentlige finanser, som ikke er tilstrækkelig bindende. Mens den sandsynlige carry-over-effekt fra et lavere end forventet underskud i 2006 indebærer, at målet for 2007 kunne opfyldes, medfører manglen på detaljerede oplysninger om de planlagte foranstaltninger en betydelig usikkerhed med hensyn til opfyldelsen af budgetmålene fra 2008 og derefter.

(7)

Med hensyn til denne risikovurdering er budgetpolitikken i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2008 som planlagt i programmet. Den ser dog ud til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving igennem hele programperioden. Ifølge programmet er tempoet i tilpasningen hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvor det præciseres, at tilpasningen bør være størst i økonomiske opgangstider og kan være mindre i økonomiske nedgangstider. På baggrund af de risikofaktorer, der er nævnt ovenfor, bør den planlagte strukturelle tilpasning styrkes ved indførelse af nye foranstaltninger, sådan at den årlige forbedring af den strukturelle saldo som benchmark bliver på 0,5 % af BNP som krævet for euroområdet og ERM II-medlemsstaterne.

(8)

Den offentlige bruttogæld skønnes at have nået 18,5 % af BNP i 2006, hvilket er et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programmet fremskrives gældskvoten til at forblive på omkring 19 % af BNP i 2007-2008 og at falde til 17,75 % i 2009.

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Litauen er mindre end gennemsnittet for EU, idet der vil være en begrænset stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier, bl.a. som følge af de vedtagne pensionsreformer. Det nuværende niveau for bruttogælden er meget lavt i Litauen, og en forbedring af budgetstillingen som planlagt i opdateringen af konvergensprogrammet vil bidrage til at begrænse risikofaktorerne for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Litauen ser som helhed ud til at stå over for en lav risiko, for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder ikke en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver imidlertid systematiske oplysninger om de direkte budgetudgifter ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger synes at tage hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i konvergensprogrammet, synes at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. De igangværende pensions-, sundheds- og skattereformer fremhæves specielt i begge programmer. Målene for det offentlige underskud, der er opstillet i konvergensprogrammet, er imidlertid betydeligt lavere end målene i det nationale reformprogram.

(11)

Budgetstrategien i programmet er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (2).

(i)

udnytte de gode tider ved at satse på et mere krævende mål for underskuddet i 2007 i betragtning af, at underskudsresultatet i 2006 sandsynligvis er bedre end forventet, og understøtte tilpasningen hen imod den mellemfristede målsætning med foranstaltninger, der kan sikre en årlig forbedring af den strukturelle saldo som benchmark på 0,5 % af BNP som krævet for euro-området og ERM II-medlemsstaterne samt den påtænkte forbedring ud over den mellemfristede målsætning.

(ii)

fortsætte med at forbedre den mellemfristede ramme for planlægning og kontrol af de offentlige finanser.

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/23

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Ungarns opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2010.

(2)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes der en afdæmpning af den økonomiske aktivitet i årene 2007 og 2008 som følge af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, men i 2009 forventes der igen vækstrater svarende til raterne forud for konsolideringen. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger forekommer dette scenario at være ganske plausibelt for så vidt angår årene frem til 2008 og kan endda være en anelse forsigtigt, mens det for programperiodens sidste år forekommer forholdsvis gunstigt. I henhold til programmet forventes inflationen at stige kraftigt i 2007 for derefter igen at falde hurtigt. Den beregnede inflationskurve over hele programperioden er imidlertid noget favorabel.

(3)

(4)

Opdateringens hovedmålsætning består i at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud i 2009 (med et fald fra 10,1 % af BNP i 2006 til 3,2 % af BNP i 2009 (3)) i overensstemmelse med opdateringen fra september 2006 inden for rammerne af et stort set uændret makroøkonomisk scenario og sikre et yderligere fald i 2010. Forbedringen af den primære saldo er af samme størrelsesorden. Den planlagte tilpasning vil især finde sted i begyndelsen af programperioden, idet næsten halvdelen af reduktionen i gældskvoten skal finde sted i 2007. Den planlagte nominelle tilpasning over programperioden skal tilvejebringes ved at forøge indtægtskvoten med næsten 1 procentpoint og ved at mindske udgiftskvoten med 6,5 procentpoint. Den indledende stigning i skattebyrden på 1,6 procentpoint af BNP i 2007 skal gradvist erstattes af foranstaltninger på udgiftssiden. Foruden de besparelser og den fastfrysning af budgettet, der har været gældende siden sommeren 2006, er myndighederne begyndt at forstærke udgiftskontrollen og de institutionelle rammer for de offentlige finanser. I programmet bebudes desuden omfattende strukturreformer til opfyldelse af underskudsmålene, navnlig i programperiodens sidste år.

(5)

(6)

Budgetresultatet kan blive dårligere end det, der satses på i programmet, især fra 2008. De risikofaktorer, der knytter sig til udviklingen i underskuddet som følge af de makroøkonomiske udsigter, er stort set i balance indtil 2008, men en lavere BNP-vækst end forventet i programperiodens sidste år kan føre til et større underskud. Skønt de kortfristede besparelser og de midlertidige fastfrysninger af budgettet blev inkorporeret i 2007-budgettet som planlagt, hersker der stadig nogen usikkerhed om den effektive håndhævelse af udgiftsstoppet (bl.a. som følge af de dårlige resultater med tilsvarende forsøg i 2004-2006). Det mangler endnu at blive bevist, at de nye budgetregler og de første foranstaltninger, der er blevet truffet i retning af at etablere en flerårig budgetramme, rent faktisk kan vende tendensen til regelmæssige budgetoverskridelser. Regeringen har allerede bestemt, at der skal gennemføres en reform af den offentlige forvaltning, sundhedsvæsenet og pensionssystemet, pristilskudsordninger og uddannelsessystemet. Med disse foranstaltninger kan budgetresultatet komme til at ligge tættere på underskudsmålene for 2007 og 2008 end forventet i Kommissionens prognoser fra efteråret 2006. De øvrige strukturreformer, som er nødvendige for at erstatte de udgiftsbegrænsende foranstaltninger, der udløber ved udgangen af 2008, mangler imidlertid endnu at blive nærmere udformet og gennemført i fuldt omfang. Desuden er der i programperiodens sidste år risiko for en mindre stram finanspolitik, jf. tidligere erfaringer. Endelig er der risiko for, at den planlagte omstrukturering af de offentlige transportselskaber ikke giver de forventede resultater, i hvilket tilfælde disse selskabers voksende tab kan forøge det offentlige underskud midlertidigt.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet i det store og hele at være forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2009 i overensstemmelse med Rådets henstilling, forudsat at budgetstrategien gennemføres fuldt ud. Det gælder især den komplette gennemførelse af de konsolideringsforanstaltninger, der er bebudet i 2007-budgettet og i det nye program, og en nærmere præcisering og rettidig gennemførelse af de bebudede supplerende strukturelle reformforanstaltninger. I 2010, dvs. efter den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, bør tilpasningstempoet i retning af programmets MTO sættes i vejret. Dette vil også være et første skridt i retning af at tilvejebringe en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP i en situation med normale konjunktursvingninger, som endnu ikke er på plads.

(8)

(9)

De langfristede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring i Ungarn er noget større end EU-gennemsnittet, især på grund af den store stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP på lang sigt. Skønt der allerede er blevet taget en række betydningsfulde første skridt, vil en komplet gennemførelse af endnu andre reformforanstaltninger beregnet til at bremse den voldsomme stigning i de aldersbetingede udgifter som planlagt i programmet bidrage til at mindske de risici, der knytter sig til holdbarheden i de offentlige finanser. Hvad der er endnu vigtigere, udgør den svage indledende budgetstilling, der er blevet væsentligt forværret sammenlignet med 2005, endnu en risiko for holdbarheden i de offentlige finanser, selv før der tages højde for den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi. Den ekstra budgetkonsolidering, der er planlagt, vil bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser. Alt i alt synes Ungarn at stå over en stor risiko, når det gælder de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af Ungarns reviderede nationale reformprogram fra oktober 2006 inden for rammerne af den overordnede mellemfristede strategi. Det indeholder endvidere visse oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser forbundet med de væsentligste dele af det nationale reformprogram, men programmets budgetfremskrivninger tager ikke eksplicit hensyn til alle de følger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram vil få for de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i konvergensprogrammet, synes at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. De strukturreformplaner og nyligt vedtagne foranstaltninger, der er skitseret i konvergensprogrammet, svarer fuldstændig til den reformkøreplan, der er beskrevet i det nationale reformprogram, herunder reformerne inden for den offentlige forvaltning og sundhedssektoren, af pensions- og uddannelsessystemet og af de forskellige tilskudsordninger.

(11)

Budgetstrategien i programmet er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de oplysninger, der kræves i henhold til adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (4).

i)

at gennemføre 2007-budgettet strengt og tage skridt til at sikre, både at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres senest i 2009, om nødvendigt ved hjælp af supplerende foranstaltninger, og at bruttogældskvoten bringes ind på en støt nedadgående kurs, helst inden 2009, blandt andet ved at anvende eventuelle ekstraindtægter til at nedbringe underskuddet

ii)

at forbedre budgetkontrollen ved at skærpe de finanspolitiske regler og styrke de institutionelle rammer for de offentlige finanser med udgangspunkt i de første skridt, der er blevet taget med budgettet for 2007

iii)

at sætte en permanent bremse på udgiftsstigningen gennem vedtagelse og en hurtig gennemførelse af den bebudede strømlining af den offentlige forvaltning og sundhedssektoren og af den planlagte reform på uddannelsesområdet

iv)

i betragtning af den offentlige gælds størrelse og stigningen i udgifterne forbundet med befolkningens aldring at forbedre den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser ved at gøre passende fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning (MTO) og træffe supplerende foranstaltninger til omlægning af pensionssystemet således som bebudet.

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

GD for Konkurrence

Merger Registry

Rue Joseph II/Jozef II-straat 70

B-1000 Bruxelles/Brussel

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/33

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor.

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4441. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu)

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/33

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4544. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/34

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32007M4560. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://eur-lex.europa.eu).

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/35

(1)

Rådet for Den Europæiske Union tillægger oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed grundlæggende betydning, og dette ligger også befolkningen i de stater, som er sammenbragt i Unionen, stærkt på sinde.

(2)

Den Europæiske Union har sat sig som mål at give borgerne i dette område med frihed, sikkerhed og retfærdighed et højt tryghedsniveau ved at udvikle fælles procedurer mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.

(3)

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober 1999 i Tammerfors bekræftede behovet for forbedret informationsudveksling mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på at opspore og efterforske strafbare handlinger.

(4)

Det Europæiske Råd har i Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra november 2004 givet udtryk for, at dette kræver en nyskabende tilgang til grænseoverskridende udveksling af retshåndhævelsesoplysninger.

(5)

Det Europæiske Råd slog derfor fast, at udvekslingen af sådanne oplysninger bør foregå på de betingelser, der gælder for tilgængelighedsprincippet. Det betyder, at en retshåndhævelsesperson i en EU-medlemsstat, som har brug for oplysninger for at kunne varetage sine opgaver, kan indhente disse i en anden medlemsstat, og at de retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, der ligger inde med disse oplysninger, udleverer dem til det angivne formål under hensyntagen til behovene i forbindelse med den igangværende efterforskning i den pågældende stat.

(6)

Det Europæiske Råd har i Haag-programmet sat den 1. januar 2008 som frist for gennemførelsen af dette mål.

(7)

Rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2008 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (2) fastsætter regler for, hvordan medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder hurtigt og effektivt kan udveksle eksisterende oplysninger og efterretninger med henblik på gennemførelse af kriminalefterforskninger eller kriminalefterretningsoperationer.

(8)

Det fremgår dog af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed, at der bør gøres fuld brug af ny teknologi, og at der bør være gensidig adgang til de nationale databaser. Det fremgår også af Haag-programmet, at nye centraliserede EU-databaser kun bør oprettes på grundlag af undersøgelser, der godtgør, at de udgør en ekstra gevinst.

(9)

Af hensyn til et effektivt internationalt samarbejde er det af afgørende betydning, at der hurtigt og effektivt kan udveksles nøjagtige oplysninger. Målet er at indføre procedurer til fremme af hurtige, effektive og billige metoder til udveksling af oplysninger. Af hensyn til den fælles anvendelse af oplysningerne skal der gælde klare ansvarsforhold for disse procedurer, og de skal omfatte passende garantier med hensyn til oplysningernes nøjagtighed og sikkerhed under fremsendelsen og lagringen samt procedurer for registrering af udveksling af oplysninger og restriktioner for anvendelsen af de udvekslede oplysninger.

(10)

Disse krav er opfyldt af Prüm-aftalen af 27. maj 2005 mellem Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Republikken Østrig om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig migration. For at både de væsentlige krav i Haag-programmet kan blive opfyldt for alle medlemsstater og dets mål med hensyn til tidsplanen kan blive nået, er det nødvendigt, at de væsentlige elementer i Prüm-aftalen kommer til at gælde for alle medlemsstater. Denne rådsafgørelse bør derfor bygge på de vigtigste bestemmelser i Prüm-aftalen.

(11)

Denne afgørelse bør derfor indeholde bestemmelser, som skal forbedre udvekslingen af oplysninger, hvorved medlemsstaterne indrømmer hinanden adgangsret til deres elektroniske dna-analysedatabaser, elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer og køretøjsregistre. I forbindelse med oplysninger fra nationale dna-analysedatabaser og elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer skal et hit/no hit-system gøre det muligt for den søgende medlemsstat at anmode om bestemte relevante personoplysninger fra den medlemsstat, der administrerer databasen, og om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger ved hjælp af procedurer for gensidig bistand.

(12)

Dette ville fremskynde de eksisterende procedurer betydeligt, i og med at det sætter medlemsstaterne i stand til at finde ud af, om en anden medlemsstat ligger inde med de oplysninger, den har behov for, og i givet fald hvilken.

(13)

Sammenligning af oplysninger på tværs af grænserne skulle åbne en ny dimension inden for bekæmpelse af kriminalitet. De informationer, der opnås ved at sammenligne oplysninger, bør give mulighed for nye efterforskningsmetoder for medlemsstaterne og således spille en afgørende rolle ved at bistå medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

(14)

Reglerne bør bygge på etablering af netværk mellem medlemsstaternes nationale databaser og bør således udgøre en enkel og effektiv metode til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

(15)

Medlemsstaterne bør på visse betingelser kunne levere personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger for at forbedre udvekslingen af oplysninger i forbindelse med store arrangementer med en grænseoverskridende dimension.

(16)

Da det internationale samarbejde, navnlig om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, skal forbedres, bør denne afgørelse muliggøre bl.a., ud over en forbedring af udvekslingen af oplysninger, et tættere samarbejde mellem politimyndighederne, f.eks. ved hjælp af fælles sikkerhedsaktioner (såsom fælles patruljer) og grænseoverskridende indsats i tilfælde af akut fare for liv eller helbred.

(17)

Et tættere politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager skal ledsages af respekt for de grundlæggende rettigheder, især retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger. Dette bør sikres gennem de omfattende særlige ordninger i denne afgørelse for beskyttelse af oplysninger, som bør skræddersyes til den særlige karakter af den udveksling af oplysninger, den regulerer. Afgørelsens særlige bestemmelser om databeskyttelse bør især tage hensyn til den særlige karakter af grænseoverskridende online-adgang til databaser. Da det med online-adgang ikke er muligt for den medlemsstat, der administrerer databasen, at udføre forudgående kontrol, bør denne afgørelse sikre, at der finder efterfølgende kontrol sted.

(18)

Medlemsstaterne, der er klar over betydningen af denne afgørelse for beskyttelsen af personers rettigheder og over, at levering af personoplysninger til en anden medlemsstat kræver, at den modtagende medlemsstat har en tilstrækkelig databeskyttelsesstandard, bør sørge for en effektiv gennemførelse af alle databeskyttelsesbestemmelser i denne afgørelse.

(19)

Målene for denne afgørelse, især forbedringen af udvekslingen af oplysninger i Den Europæiske Union, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater på grund af kriminalitetsbekæmpelsens og sikkerhedsspørgsmålenes grænseoverskridende karakter, medlemsstaterne er tvunget til at stole på hinanden i disse spørgsmål, og målene kan således bedre gennemføres på EU-plan. Rådet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, hvortil der henvises i EU-traktatens artikel 2. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)

Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. er indeholdt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

a)

Bestemmelser om betingelserne og proceduren for elektronisk overførsel af dna-profiler, fingeraftryksoplysninger og visse oplysninger fra nationale køretøjsregistre (kapitel 2).

b)

Bestemmelser om betingelserne for levering af oplysninger i forbindelse med store arrangementer med en grænseoverskridende dimension (kapitel 3).

c)

Bestemmelser om betingelserne for levering af oplysninger med henblik på forebyggelse af terrorforbrydelser (kapitel 4).

d)

Bestemmelser om betingelserne og proceduren for intensivering af grænsepolitisamarbejdet ved hjælp af forskellige foranstaltninger (kapitel 5).

a)

den anmodende medlemsstat meddeler, til hvilket formål dette er nødvendigt

b)

den anmodende medlemsstat i overensstemmelse med sin lovgivning fremlægger en undersøgelseskendelse eller erklæring fra den kompetente myndighed, hvoraf det fremgår, at betingelserne for udtagelse og undersøgelse af cellemateriale ville være opfyldt, hvis den pågældende befandt sig på den anmodende medlemsstats område, og

c)

betingelserne for udtagelse og undersøgelse af cellemateriale og for levering af den opnåede dna-profil er opfyldt ifølge den anmodede medlemsstats lovgivning.

a)

oplysninger vedrørende ejere eller indehavere og

b)

oplysninger vedrørende køretøjer.

a)

tidligst muligt underretter hinanden om sådanne situationer med grænseoverskridende følger og udveksler relevante oplysninger

b)

træffer og koordinerer de politiforanstaltninger, der er nødvendige på deres område i situationer med grænseoverskridende følger

c)

så vidt muligt sender embedsmænd, specialister og rådgivere og stiller udstyr til rådighed efter anmodning fra den medlemsstat, på hvis område situationen forekommer.

a)

»behandling af personoplysninger«: enhver operation eller række af operationer — med eller uden brug af elektroniske midler — som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, lagring, tilpasning eller ændring, udlæsning, søgning, brug, videregivelse ved fremsendelse, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, slettelse eller tilintetgørelse. Behandling ifølge denne afgørelse omfatter også underretning om, hvorvidt der findes et hit

b)

»elektronisk søgning«: den direkte adgang til en elektronisk database i et andet organ på en sådan måde, at resultatet af søgningen fremkommer helt elektronisk

c)

»referenceangivelse«: markering af lagrede personoplysninger, uden at det er hensigten at begrænse den fremtidige behandling af disse oplysninger

d)

»blokering«: markering af lagrede personoplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige behandling af disse oplysninger.

a)

at fastslå, om de sammenlignede dna-profiler eller fingeraftryksoplysninger stemmer overens

b)

at udarbejde og indgive en politi- eller retsanmodning om retshjælp i overensstemmelse med den nationale lovgivning, hvis disse oplysninger stemmer overens

c)

at foretage registrering som omhandlet i artikel 30.

a)

hvis de ikke eller ikke længere er nødvendige til det formål, hvortil de er leveret; hvis personoplysninger leveres uden anmodning, skal det modtagende organ straks kontrollere, om de er nødvendige til de formål, hvortil de er leveret

b)

efter udløbet af den maksimumsperiode for opbevaring af oplysningerne, som er fastsat i den leverende medlemsstats nationale lovgivning, hvis det leverende organ har oplyst det modtagende organ om denne maksimumsperiode ved leveringen.

a)

at der træffes foranstaltninger til ved hjælp af den mest avancerede teknik at garantere databeskyttelse og datasikkerhed, især oplysningernes fortrolighed og integritet

b)

at der anvendes anerkendte krypterings- og autoriseringsprocedurer, når de kompetente organer benytter almindeligt tilgængelige net, og

c)

at det i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, 4 og 5, kan kontrolleres, om søgninger er tilladt.

a)

grunden til leveringen

b)

de leverede oplysninger

c)

datoen for leveringen og

d)

navnet eller referencenummeret på det modtagende organ og det organ, der forvalter databasen.

a)

Elektronisk søgning eller sammenligning må kun foretages af særligt bemyndigede embedsmænd fra de nationale kontaktpunkter. Efter anmodning forelægges listen over embedsmænd, der er bemyndigede til at foretage elektronisk søgning eller sammenligning, for de tilsynsførende myndigheder, der er nævnt i stk. 5, og for de andre medlemsstater.

b)

Hver medlemsstat sikrer, at enhver levering og modtagelse af personoplysninger i det organ, der forvalter databasen, og i det modtagende organ registreres, herunder meddelelse om, hvorvidt der er fundet et hit. Registreringen omfatter følgende oplysninger:

a)

kontrol af databeskyttelsen

b)

garanti af datasikkerheden.

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/46

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/47