27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/1

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Irlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2006-2009.

(2)

(3)

(4)

Irlands mellemfristede budgetstrategi er baseret på at fastholde budgetmæssig holdbarhed i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Der forventes overskud i hele programperioden, men det vil falde fra 2,3 % af BNP i 2006 til 1,2 % i 2007 og gradvis til 0,6 % i 2009; det primære overskud falder tilsvarende fra 3,3 % af BNP i 2006 til 1,6 % af BNP i 2009. Halveringen af det budgetterede overskud i 2007 skyldes en højere planlagt udgiftskvote, hvor stigningen først og fremmest repræsenterer højere sociale overførsler; i 2008 og 2009 er både indtægts- og udgiftskvoten fremskrevet til at falde, men udgifterne kun lidt. Sammenlignet med fremskrivningerne i den forrige opdatering (frem til 2008) vil den stærke stigning i den skønnede saldo for 2006, der skyldes højere end forventede indtægter, slå igennem med en aftagende virkning i indtægtskvoten og kvoten for det samlede overskud og for det primære overskud i de følgende to år, mens der praktisk talt ikke sker nogen ændring i profilen for den fremskrevne udgiftskvote.

(5)

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. På den ene side kunne den makroøkonomiske situation efter en udgangsstilling, der sandsynligvis er stærkere end antaget, udvikle sig mindre gunstigt end fremskrevet, og i denne situation kunne nogle særlige indtægtskilder — specielt dem, der er tæt forbundet med boligmarkedet — også blive væsentligt svagere. På den anden side ser andre indtægter samlet set ud til at være fremskrevet forsigtigt, og i de seneste år er udgifterne blevet holdt inden for eller tæt på de planlagte niveauer.

(7)

Med hensyn til denne risikovurdering forekommer budgetpolitikken i programmet at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede målsætning i hele programperioden som planlagt i programmet. Den giver desuden en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP ved normale makroøkonomiske udsving i løbet af programperioden. For 2008 og 2009 er den finanspolitiske linje i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I 2007 falder den strukturelle saldo stærkt, hvilket indebærer en risiko for, at finanspolitikken, der følger af programmet, kan blive procyklisk i år, hvis der bliver tale om et højt økonomisk aktivitetsniveau — en situation, der skal undgås efter stabilitets- og vækstpagten.

(8)

Den offentlige bruttogæld skønnes at være faldet til omkring 25 % af BNP i 2006, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programperioden forventes gældskvoten at falde med yderligere tre procentpoint.

(9)

Den langsigtede virkning af befolkningens aldring i Irland er noget større end gennemsnittet for EU, hvilket hovedsagelig skyldes en relativt ung befolkning og dermed en større stigning i pensionsudgifterne som procent af BNP i de kommende årtier, også påvirket af pensionssystemets fuldstændige indkøring. Den initiale budgetstilling, der er forbedret sammenlignet med 2005, bidrager væsentligt til at dæmpe aldringens langsigtede budgetvirkninger, men er ikke tilstrækkelig til fuldstændig at dække den betydelige stigning i udgifterne som følge af befolkningens aldring. Fastholdelse af store primære overskud på mellemlang sigt og implementering af foranstaltninger med henblik på at dæmpe den betydelige stigning i aldersrelaterede udgifter vil, som det anføres i programmet, bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser. Irland ser som helhed ud til at stå over for en mellemhøj risiko, for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder ikke en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden ingen systematiske oplysninger om de direkte budgetudgifter eller -besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger tager ikke tydeligt hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ikke desto mindre ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer behandles spørgsmålet om løbende implementering af ambitiøse planer om at opgradere infrastrukturen, særlig i sammenhæng med National Development Plan, der blev offentliggjort i januar 2007, mens stabilitetsprogrammet supplerer foranstaltningerne i det nationale reformprogram med en detaljeret beskrivelse af tiltag til forbedring af de offentlige finansers institutionelle indretning, bl.a. foranstaltninger med henblik på at øge effektiviteten i skatteopkrævningen og opnå mere valuta for pengene i udgiftsstyringen.

(11)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (2).

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/5

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Tysklands opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2006-2010.

(2)

(3)

For 2006 angives der i programmet et offentligt underskud på 2,1 % af BNP (nedrevideret til 1,9 % ifølge regeringens seneste meddelelse) i forhold til et mål på 3,3 % af BNP som fastsat i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Staten fik uventet høje indtægter fra skatter, som i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten ikke blev brugt i 2006. Skattebyrden (dvs. indtægter fra skatter og sociale bidrag) forventes nu at stige til omkring 40 % af BNP i 2006, hvilket er ca. 1 % af BNP højere end fremskrevet i den forrige opdatering. De offentlige udgifter blev holdt under kontrol i 2006. Den noget strammere budgetgennemførelse skyldes de lavere pengeoverførsler, hovedsagelig som følge af den uventede lempelse, som det styrkede arbejdsmarked har betydet for den statslige arbejdsformidling. Endvidere har renteudgifter og –godtgørelser været lavere end forventet.

(4)

(5)

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret for 2007, men derefter kan budgetresultaterne blive værre end fremskrevet. Der er især fortsat en risiko for, at det forventede fald i socialudgiftskvoten ikke opnås uden yderligere foranstaltninger, som ikke er nærmere angivet i programmet. Det anføres nemlig i selve opdateringen, at der er behov for yderligere reformer på arbejdsmarkedet og inden for de sociale sikringssystemer. Endvidere medfører den planlagte reform af selskabsskatten i 2008 en vis risiko. Det kan således vise sig nødvendigt at udligne eventuelle fald i indtægter fra selskabsskatter gennem yderligere udgiftstilbageholdenhed. Ser man bort fra denne reform, synes indtægtsfremskrivningerne forsigtige. Som helhed er der imidlertid fortsat en negativ risiko for budgettilpasningen, navnlig fra gennemførelsen af tilpasningskursen i yderårene.

(7)

Under hensyntagen til denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006, et år før den frist, Rådet har fastsat. Budgetstillingen ser desuden ud til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving fra og med 2007, om end der er tale om visse risici i 2008. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bør farten i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, sættes op — navnlig i 2008 — for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvor det præciseres, at for medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, bør den årlige forbedring i den strukturelle saldo være 0,5 % som benchmark, og at tilpasningen bør være højere i økonomiske opgangstider og kan være lavere i økonomiske nedgangstider. Der planlægges bl.a. ingen forbedring i den strukturelle saldo i 2008, på et tidspunkt, hvor der forventes at være tale om økonomiske opgangstider. Hvis den krævede kurs i strukturtilpasningen følges, vil det rent faktisk være muligt at nå den mellemfristede budgetmålsætning inden for programperioden.

(8)

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen i Tyskland ligger tæt på EU-gennemsnittet, idet pensionsudgifterne dog viser en noget mindre stigning end i mange andre lande som resultat af de pensionsreformer, der allerede er vedtaget. Der er vedtaget et lovforslag om at hæve den lovpligtige pensionsalder trinvis til 67 år fra 2012. Selv om der gøres undtagelser fra den højere aldersgrænse, vil denne foranstaltning øge de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Desuden vil en videreudvikling af private pensionsordninger yde et positivt bidrag til pensionsindkomsterne. Den budgetmæssige udgangsposition udgør en risiko for holdbare offentlige finanser, allerede inden den langsigtede budgetvirkning af den aldrende befolkning tages i betragtning. Endvidere ligger bruttogældens nuværende niveau over traktatens referenceværdi. Tyskland ser som helhed ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder ikke en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det ingen systematiske oplysninger om de direkte budgetudgifter eller -besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger tager ikke udtrykkelig hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er nævnt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. Selskabsskattereformen i 2008 og reformen af sundhedssektoren er bl.a. anført i begge programmer. I begge programmer planlægges endvidere som andet trin i reformen af forbundssystemet en revision af de finanspolitiske relationer mellem de offentlige niveauer med henblik på at styrke ansvarligheden på hvert niveau. Desuden anerkender stabilitetsprogrammet i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at udvikle en institutionel ramme, der kan sikre budgetdisciplin på alle offentlige niveauer og modvirke, at der opstår budgetkriser.

(11)

De påtænkte foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse huller i de krævede og frivillige data (2).

i)

drage fordel af økonomiske opgangstider, styrke den strukturelle tilpasning i 2008, herunder ved at anvende eventuelle ekstra indtægter til at nedbringe underskuddet, og derefter fortsætte den finanspolitiske konsolidering i retning af den mellemfristede målsætning ved at fastholde en strammere kontrol med udgifterne, samtidig med at det sikres, at den bebudede reform af selskabsskattesystemet ikke bringer den finanspolitiske konsolidering i fare

ii)

i betragtning af gældens størrelse og den fremskrevne stigning i de aldersrelaterede udgifter forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at nå den mellemfristede budgetmålsætning og ved at gennemføre reformer, navnlig i sundhedssystemet

iii)

forbedre de budgetmæssige rammer med henblik på at styrke den finanspolitiske disciplin på alle offentlige niveauer, navnlig ved at gennemføre planerne for anden fase af reformen af forbundssystemet.

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/9

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2006-2009 (2)  (3).

(2)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes der en stort set stabil real BNP-vækst på omkring 4 % om året. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser for 2006 og 2007, men på optimistiske antagelser for tiden derefter, hvor fremskrivningerne af væksten virker højt sat. Programmets inflationsfremskrivninger virker lavt sat i de sidste år af programperioden.

(3)

(4)

(5)

(6)

De risici, der knytter sig til programmets budgetfremskrivninger, synes i det store og hele at være i balance indtil 2007, men budgetresultatet kan derefter blive dårligere end forventet i programmet. Navnlig for 2008 og 2009 indeholder programmet ikke tilstrækkelige oplysninger om de planlagte foranstaltninger og er baseret på et optimistisk makroøkonomisk scenario. Skønt der ikke er konstateret afvigelser de sidste to år, viser erfaringerne, at der ikke kan udelukkes en risiko for budgetoverskridelser i programperioden, og det offentlige kan gå glip af indtægter, hvis de bebudede foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig viser sig at være ineffektive.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006 i overensstemmelse med Rådets henstilling. Budgetstillingen synes dog ikke at garantere en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale konjunkturforhold indtil udgangen af programperioden. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud forventes den økonomiske opgang at fortsætte i Grækenland. På baggrund af denne vurdering bør tilpasningstempoet i retning af programmets MTO øges, især efter 2007, for at være på linje med stabilitets- og vækstpagten, der præciserer, at medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, skal sikre en årlig forbedring i deres strukturelle saldo på 0,5 % af BNP som benchmark, og at de skal gøre en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.

(8)

Den offentlige bruttogæld skønnes at være steget til 104 % af BNP i 2006, hvilket ligger langt over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten gradvist at falde med næsten 13 procentpoint af BNP over programperioden, mens stock-flow-tilpasningerne bliver hurtigt mindre startende fra 2007. Udviklingen i gældskvoten efter 2007 vil muligvis være mindre gunstig end forventet i programmet på grund af de optimistiske vækstfremskrivninger og førnævnte risici med hensyn til opfyldelsen af budgetmålene. Selv på baggrund af denne risikovurdering forventes gældskvoten at falde tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i løbet af programperioden.

(9)

Det er usikkert, hvilke konsekvenser befolkningens aldring vil få for de offentlige finanser i Grækenland på lang sigt, eftersom der ikke foreligger fremskrivninger af pensionsudgifterne. De vil dog med stor sandsynlighed ligge klart over EU-gennemsnittet. I henhold til de senest tilgængelige oplysninger fra 2002-opdateringen af det græske stabilitetsprogram forventes der på lang sigt en betydelig stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP. Den indledende budgetstilling, der ganske vist er bedre end i 2005, udgør en betydelig risiko for de offentlige finansers holdbarhed, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Desuden overskrider den aktuelle bruttogældskvote klart traktatens referenceværdi, og for at mindske den vil der være behov for store primære overskud i en lang periode. Den planlagte konsolidering af de offentlige finanser kombineret med hastende reformforanstaltninger, der kan bremse den forventede store stigning i udgifterne forbundet med befolkningens aldring, skulle bidrage til at mindske risiciene med hensyn til den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser. Det ville være nemmere at bedømme de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, hvis der forelå langfristede fremskrivninger af pensionsudgifterne.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder ingen kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra oktober 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det indeholder heller ingen systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger eller besparelser forbundet med de væsentligste dele af det nationale reformprogram, og når bortses fra 2007, tager programmets budgetfremskrivninger ikke eksplicit hensyn til alle de følger, som foranstaltningerne i reformprogrammet vil få for de offentlige finanser. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der lægges op til i stabilitetsprogrammet, synes ikke desto mindre at være i overensstemmelse med foranstaltningerne i det nationale reformprogram. Det lader især til, at de fleste af de foranstaltninger, der planlægges gennemført i 2007 i henhold til rapporten om udmøntningen af det nationale reformprogram, er inkluderet i den græske finanslov for 2007, skønt manglen på detaljerede oplysninger om foranstaltningerne og deres gennemførelse skaber nogen uklarhed omkring deres budgetmæssige konsekvenser.

(11)

Budgetstrategien i programmet er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de oplysninger, der kræves i henhold til adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (4).

i)

at styrke tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning og reducere gældskvoten tilsvarende efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og under udnyttelse af de økonomiske opgangstider

ii)

at fortsætte forbedringen af budgetproceduren ved yderligere at forøge gennemsigtigheden, fastlægge den finanspolitiske strategi inden for en længere tidshorisont og indføre konkrete metoder til at overvåge og kontrollere de primære udgifter

iii)

i betragtning af det meget høje gældsniveau og den forventede stigning i de aldersbetingede udgifter at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at opfylde den mellemfristede målsætning, holde de offentlige pensions- og sundhedsudgifter under kontrol, beslutsomt gennemføre de ambitiøse reformer og snarest muligt udarbejde langfristede fremskrivninger af udgifterne forbundet med befolkningens aldring.

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/13

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2006-2010.

(2)

(3)

I prognosen fra Kommissionens tjenestegrene fra efteråret 2006 skønnes det offentlige underskud for 2006 at blive på 2,7 % af BNP, hvilket skal sammenlignes med målet for 2006 på 2,9 % af BNP i det tidligere opdaterede stabilitetsprogram (og et endeligt underskud på 2,9 % af BNP i 2005). Selv om antagelsen om BNP-væksten er den samme i den tidligere og den aktuelle opdatering — mellem 2 % og 2,5 % — giver vækstens sammensætning flere skatteindtægter i den aktuelle opdatering, da den er baseret på et højere privat forbrug. Den forventede forbedring af underskuddet støttes af (a) en acceleration i BNP-væksten (fra 1,2 % til omkring 2 %), der øger indtægterne (omkring 5 mia. EUR, dvs. 0,3 procentpoint af BNP), og (b) en afdæmpning af udgifterne.

(4)

Programmet indgår i de franske myndigheders overordnede strategi for gældsnedbringelse og fremlægges som et flerårigt gældsnedbringelsesprogram, hvor målet er et underskud på nul og et gældsniveau under 60 % af BNP senest i 2010. Der regnes med en løbende nedbringelse af underskuddet — men sådan at den største indsats gøres i sidste del af programperioden — fra 2,7 % af BNP i 2006 (2,5 % i 2007) til 0 % af BNP i 2010, dvs. en samlet reduktion på 2,7 procentpoint af BNP. Det primære underskud på 0,1 % af BNP i 2006 forventes fra 2007 og fremad at blive vendt til et overskud, som vil udgøre 2,5 % af BNP i 2010. Den planlagte finanspolitiske konsolidering er udgiftsdrevet: den er baseret på flerårige mål for stigningen i de offentlige udgifter, der indebærer en formindskelse af de primære udgifters andel af BNP på næsten 3 procentpoint af BNP over den betragtede periode. I forhold til det tidligere program bekræfter denne opdatering i det store og hele den planlagte finanspolitiske justering på baggrund af et næsten uændret makroøkonomisk scenario.

(5)

(6)

Budgetfremskrivningerne i programmet forventes i det store og hele at holde på kort sigt (indtil 2008), men budgetudviklingen kunne blive værre end fremskrevet i programmet i de sidste år af programperioden. På kort sigt baseres tilpasningen hovedsagelig på en strammere udgiftsstyring på det statslige plan, som understøttes af den gradvise implementering af den nye Loi organique sur les lois des finances (LOLF) (2) og resultaterne af moderniseringsaudit, og tilpasningen er plausibel, selv om tendensen i de lokale myndigheders udgifter er en risikofaktor. For så vidt angår de sidste år i perioden, er der risiko for, at den planlagte stærke tilpasning ikke kan gennemføres fuldt ud. De planlagte stærke begrænsninger vil formentlig således nødvendiggøre yderligere foranstaltninger, som ikke er beskrevet i programmet, selv om udgiftsnormen erfaringsmæssigt har været godt overholdt på det statslige plan. Erfaringen med at respektere de samlede offentlige udgiftslofter, der er kernen i den franske budgetkonsolideringsstrategi, og mangelen på håndhævelsesmekanismer, specielt for lokale myndigheder, er generelt set de tre risikomomenter, der trækker i den forkerte retning. Der er udviklet mekanismer, der skal fremme dialogen mellem dem, der forvalter de offentlige udgifter, med henblik på at sikre en bedre styring af udgifterne på alle niveauer.

(7)

Med hensyn til denne risikovurdering er budgetpolitikken i programmet måske ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede målsætning i programmet nås senest i 2010. Den synes dog at sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride underskudstærsklen på 3 % af BNP ved normale makroøkonomiske udsving hen imod udgangen af programperioden, mest sandsynligt fra 2009. Bortset fra 2007 ligger den hastighed, hvormed tilpasningen hen imod den mellemfristede målsætning skal ske efter programmet, fuldstændig på linje med stabilitets- og vækstpagten, der specificerer, at den årlige forbedring af den strukturelle saldo for medlemsstaterne i euroområdet og ERM II som benchmark bør være på 0,5 % af BNP, og at tilpasningen bør være størst i gode økonomiske tider og kan være mindre i dårlige økonomiske tider. Frankrig har først lige korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud, og tilpasningen i 2007 anslås til kun at blive på 0,3 procentpoint af BNP, selv om den økonomiske situation ikke kan anses for at være »dårlige økonomiske tider«, og skatteelasticiteterne peger på »gode økonomiske tider«.

(8)

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Frankrig er lidt mindre end gennemsnittet for EU, idet pensionsudgifterne viser en noget mere begrænset stigning end i mange andre lande som følge af de allerede vedtagne pensionsreformer. Selv om den budgetmæssige udgangsposition er forbedret en smule i forhold til 2005, udgør den stadig en risiko for holdbare offentlige finanser, allerede inden den langsigtede budgetvirkning af den aldrende befolkning tages i betragtning. Endvidere ligger bruttogældens nuværende niveau et godt stykke over traktatens referenceværdi. En yderligere budgetkonsolidering vil bidrage til at reducere risiciene for de offentlige finansers holdbarhed, ligesom en fastholdelse og eventuel styrkelse af fordelene ved pensionsreformen også vil trække i den retning. Frankrig ser som helhed ud til at stå over for en mellemhøj risiko, for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af Frankrigs nationale reformprogram fra oktober 2006 inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Skønt det ikke giver nogen systematiske oplysninger om de direkte budgetudgifter eller –besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, synes dets budgetfremskrivninger dog at tage hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger, der har betydning for de offentlige finanser, og som er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. Programmet indeholder navnlig foranstaltninger, der tager sigte på at øge den potentielle vækst, og som vedrører moderniseringen af arbejdsmarkedet, men til dels også innovationen inden for industri- og forskningspolitikkerne.

(11)

Budgetstrategien i programmet er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som er en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet nogle huller i de krævede og frivillige data (3).

(i)

udnytte de robuste vækstudsigter og den positive virkning af, at resultatet i 2006 blev bedre end tidligere forventet, til at fremskynde tilpasningen hen imod den mellemfristede målsætning og gennemføre en ambitiøs strukturel justering i de kommende år med henblik på at realisere den mellemfristede målsætning senest i 2010 som planlagt, sådan at gældsniveauet reduceres, og de offentlige finansers holdbarhed forbedres. Navnlig bør budgettet for 2007 gennemføres på effektiv vis i sin helhed, og man bør udnytte enhver mulighed for at øge den strukturelle tilpasning.

(ii)

styrke overvågningen og håndhævelsen af udgiftsreglerne for den offentlige forvaltnings undersektorer med henblik på overholdelse af de ambitiøse flerårige udgiftslofter.

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/17

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2006-2011.

(2)

Det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventer, at væksten i det reale BNP indledningsvis vil falde fra 1,6 % i 2006 til 1,3 % i 2007. Derefter vil den økonomiske vækst gradvis tage til og nå 1,7 % i 2011. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket tilgængelige oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på realistiske antagelser for væksten. Programfremskrivningerne for inflationen virker lave i yderårene.

(3)

I opdateringen af stabilitetsprogrammet fra 2006 forventes underskuddet i 2006 at ligge på 5,7 % af BNP (2). Dette står i modsætning til de 4,7 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2006. I Kommissionens scenario tages der ikke hensyn til afvigelsen på 0,9 % af BNP som følge af annulleringen af jernbaneselskabets gæld i relation til højhastighedsprojektet (Ferrovie dello Stato — RFI/TAV) (3) efter en beslutning truffet i budgetprocedurens slutfase. Til gengæld er Kommissionens forårsprognose for det offentlige underskud højere end de 3,5 % af BNP, der er anført i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Forskellen på 1,2 % af BNP skyldes hovedsagelig den forskellige virkning af engangsforanstaltninger (0,8 % af BNP) og den permanente negative virkning af EF-Domstolens afgørelse om moms på firmabiler (ca. 0,4 % af BNP).

(4)

Budgetstrategien i programmet tager sigte på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 (underskuddet skal efter planen falde til 2,8 % af BNP) hovedsagelig ved hjælp af permanente foranstaltninger. Derefter er det planen, at den offentlige saldo fortsat skal forbedres støt i hele programperioden og føre til et positivt resultat på 0,1 % af BNP i 2011. Den primære saldo skal efter planen forbedres fra – 0,9 % af BNP i 2006 til 5 % i 2011. Indtil 2007 er tilpasningen hovedsagelig indtægtsbaseret. Efter 2007 er oplysningerne begrænset til størrelsen af den korrektion, der er nødvendig for at nå budgetmålene i forhold til trends. Sammenlignet med det forrige program er målene fra 2007 og fremefter stort set uændrede på baggrund af et mindre gunstigt makroøkonomisk scenario, men tilpasningen i 2007 er langt højere, idet den går ud fra et meget højere overskud i 2006.

(5)

(6)

Budgetresultaterne kunne være bedre end fremskrevet i programmet i 2006 og værre end fremskrevet i programmet efter 2007. For 2007 forekommer risiciene for budgetfremskrivningerne i programmet stort set at være afbalancerede. På baggrund af udviklingen i kassedata kan der ske det positive, at 2006-underskuddet viser sig at være lavere end det forventede på 5,7 % af BNP, hvilket indebærer en bedre end forventet basiseffekt for 2007. Der er imidlertid risici forbundet med effektiviteten af nogle af foranstaltningerne i 2007-budgettet. Det kan ikke udelukkes, at der er risici for de offentlige finanser på mellemlang sigt, især som følge af de gentagne overskridelser i sundhedsudgifterne. Efter 2007 er der desuden ikke angivet nogen detaljerede oplysninger om tilpasningsstrategien, hvilket øger risiciene i forbindelse med den planlagte finanspolitiske konsolidering.

(7)

(8)

Den offentlige bruttogæld anslås officielt at have nået 107,6 % af BNP i 2006, altså langt over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten gradvis at falde til omkring 98 % af BNP i 2011. Udviklingen i gældskvoten vil sandsynligvis være mere gunstig end forventet i programmet i 2006 som følge af udviklingen i kassedata. Risiciene for den fremskrevne udvikling i gælden ser ud til at være stort set afbalancerede i 2007. Efter 2007 øger manglen på detaljerede oplysninger om tilpasningsstrategien de risici, der er forbundet med den planlagte gældsreduktion. På baggrund af denne risikovurdering vil gældskvoten måske ikke falde tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen i Italien ligger under EU-gennemsnittet, idet pensionsudgifterne viser en mere begrænset stigning end gennemsnittet i EU takket være de vedtagne pensionsreformer, forudsat at de gennemføres fuldt ud, herunder bl.a. den periodiske aktuarmæssige tilpasning i overensstemmelse med den forventede levealder. En forøgelse af beskæftigelsesgraden, navnlig blandt ældre arbejdstagere, kunne forbedre arbejdstagernes fremtidige pensioner og bidrage til, at pensionsreformerne bliver en succes. Selv om den budgetmæssige udgangsposition er forbedret en smule i forhold til 2005, udgør den en risiko for holdbare offentlige finanser, allerede inden den langsigtede budgetvirkning af den aldrende befolkning tages i betragtning. Endvidere ligger bruttogældens nuværende niveau et godt stykke over traktatens referenceværdi, og hvis den skal reduceres, vil det kræve, at der over en lang periode skal opnås og fastholdes store primære overskud. Italien ser som helhed ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver en række oplysninger om de direkte budgetudgifter eller –besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger synes at tage hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer tages der bl.a. fat på spørgsmålet om finanspolitisk holdbarhed, og det planlægges at gennemføre en reduktion af skattekilen på arbejdskraft i løbet af 2007-2008.

(11)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet huller i de krævede og frivillige data (4), som skal lukkes i de fremtidige programmer.

i)

nå den planlagte finanspolitiske konsolidering i 2007, således at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud korrigeres i overensstemmelse med Rådets henstilling efter artikel 104, stk. 7

ii)

udnytte budgetudviklinger, der er bedre en forventet, til at nedbringe underskuddet, og efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, sikre et tilstrækkeligt fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, således at den nås senest inden udgangen af programperioden, og sikre, at gældskvoten reduceres i overensstemmelse hermed

iii)

i betragtning af gældens meget store omfang gennemføre de vedtagne pensionsreformer, herunder den planlagte periodiske aktuarmæssige tilpasning i overensstemmelse med den forventede levealder, fuldt ud, således at store stigninger i de aldersrelaterede udgifter undgås, og

iv)

forbedre budgetproceduren ved at gøre den mere gennemsigtig, give mere detaljerede oplysninger om budgetforanstaltningerne med et længere tidsperspektiv og effektivt indføre mekanismer til overvågning og kontrol af udgifter, navnlig på sundhedsområdet.

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/21

(1)

Den 27. februar 2007 gennemgik Rådet Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2006-2009.

(2)

(3)

For 2006 skønnes den offentlige saldo at være i balance ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2006 sammenlignet med målet om -1,5 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Dette afspejler i første række stærkt forbedrede konjunkturudsigter, som resulterer i et højere skatteprovenu og højere indtægter fra salget af naturgas. Oplysninger, som er blevet disponible siden efterårsprognosen (månedlige data om den offentlige saldo), tyder på et endnu bedre budgetresultat. Det seneste officielle skøn, som var indeholdt i memorandummet fra efteråret 2006, skønner, at budgettet for 2006 ender på et overskud på 0,4 % af BNP.

(4)

Den mellemfristede budgetstrategi i programmet tager sigte på at tackle udfordringen i form af omkostningerne ved befolkningens aldring gennem yderligere budgetkonsolidering. Programmet forventer, at det offentlige overskud forbedres fra 0,1 % af BNP i 2006 til 0,9 % i 2009. Overskuddet på den primære saldo ventes at forbedres fra 2,4 % af BNP i 2006 til 2,9 % i 2009, en forbedring, der er fuldt koncentreret i programmet sidste år, hvilket i vid udstrækning afspejler den forventede tilbagebetaling i dette år af bidraget til EU's egne midler, som indbetales i perioden 2007-2009. Den nominelle tilpasning er fuldt og helt forklaret ved et fald i udgiftskvoten, som mere end opvejer faldet på 0,2 procentpoint i indtægtskvoten. I sammenligning med den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet er den offentlige saldos niveau markant højere igennem programperioden. Dette har primært sin forklaring i højere gasindtægter, den forbedrede makroøkonomiske situation i 2005 og udsigterne for 2006.

(5)

Den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, ventes at blive forringet med omkring et halvt procentpoint af BNP i 2007, at stabilisere sig i 2008 og at blive forbedret med omkring et halvt procentpoint af BNP i 2009. Som i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet er den mellemfristede budgetmålsætning, der forelægges i programmet, et underskud på den strukturelle saldo på fra 0,5 til 1 % af BNP, som programmet forventer at fastholde igennem programperioden. Da den nedre grænse i båndet i den mellemfristede budgetmålsætning er lig med den laveste benchmark (et anslået underskud på ca. 1 % af BNP), skulle opfyldelsen af den give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Den mellemfristede budgetmålsætning ligger inden for det bånd, der er angivet for euroområdet og i ERM II-staterne i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen, og afspejler på passende vis gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt.

(6)

Risiciene i budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret fra 2007 og fremefter. På den ene side udgør muligheden for en positiv fremførsel til 2007 af det højere skatteprovenu i 2006 en positiv risiko for budgetresultatet i 2007. Endvidere følger en positiv risiko for budgetstillingen i 2008 og 2009 af det forsigtige makroøkonomiske scenario. På den anden side kan gasindtægterne vise sig at blive lavere igennem perioden, end det forventes på nuværende tidspunkt.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes igennem programperioden, således som det er planlagt i programmet. Desuden giver den tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving igennem hele programperioden. Der er dog en risiko for, at den finanspolitik, programmet indebærer, kan vise sig at blive procyklisk i 2007, hvor der ventes økonomiske opgangstider. Dette ville ikke være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

(8)

Takket være den kraftige reduktion af det offentlige underskud i 2004 og 2005, skønnes den offentlige bruttogæld at være faldet til 50,2 % af BNP i 2006, hvilket er yderligere en tak ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Programmet forventer, at gældskvoten vil falde yderligere med 6 procentpoint igennem programperioden.

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Nederlandene er højere end EU-gennemsnittet, hvilket især skyldes den forholdsvis kraftige stigning i pensionsudgifterne som en andel af BNP igennem de kommende årtier. Udgangsbudgetstillingen bidrager, selv om den ikke er så stærk som i 2005, til at lette den forventede langsigtede budgetvirkning af en aldrende befolkning, men den er ikke tilstrækkelig til at dække den fuldt ud. Den forventede fremtidige stigning i indtægtskvoten, som primært skyldes udskudt pensionsbeskatning, vil delvis opveje stigningen i de offentlige udgifter på lang sigt. Tilvejebringelse af store overskud på den primære saldo og/eller gennemførelse af reformforanstaltninger, som begrænser den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, ville medvirke til at holde risiciene i forhold til de offentlige finansers holdbarhed under kontrol. Samlet set synes Nederlandene at stå over for en lav risiko med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed.

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder ikke en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af rapporten fra 2006 om udmøntningen af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Desuden giver det ikke systematisk oplysninger om de direkte budgetudgifter eller budgetbesparelser som følge af de vigtigste planlagte reformer i det nationale reformprogram, selv om dets budgetfremskrivninger synes at tage højde for virkningerne på de offentlige finanser af de foranstaltninger, der beskrives i det nationale reformprogram. De foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt i det nationale reformprogram. Bl.a. redegør begge programmer for den seneste reform af sundhedssystemet, ændringerne i selskabsskattesystemet og de planlagte ekstraudgifter, f.eks. til infrastruktur.

(11)

Budgetstillingen i programmet er i store træk i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, giver programmet alle de krævede og de fleste af de frivillige data (2).

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/24

(1)

Den 27. februar 2007] gennemgik Rådet opdateringen af Luxembourgs stabilitetsprogram, der dækker perioden 2006-2009.

(2)

Det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventer, at væksten i det reale BNP vil falde fra 5,5 % i 2006 til 4,3 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket tilgængelige oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på realistiske antagelser for væksten. Programfremskrivningerne for inflationen synes også at være realistiske.

(3)

I Kommissionens prognose fra efteråret 2006 anslås det offentlige underskud for 2006 til 1,0 % af BNP, i forhold til et mål på 1,8 % af BNP, der blev fastsat i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Dette skyldes delvis nedjusteringen af underskudsresultatet for 2005 fra 2,3 % af BNP i det forrige program til 1,0 % i henhold til de seneste data. Underskudsresultatet for 2006 kan desuden blive bedre end anslået i det nye program (1,5 % af BNP) som følge af de gunstige konjunkturvilkår og stigende skatteindtægter, navnlig i sidste kvartal.

(4)

I fortsættelse af Rådets udtalelse af 14. februar nåede regeringen og arbejdsmarkedets parter i april 2006 til enighed om en reform- og budgetkonsolideringspakke, der blev gennemført efterfølgende. I tråd med denne »trepartsaftale «er hovedmålsætningen for programmets mellemfristede budgetstrategi at genetablere en stilling i balance inden for programperioden. Dette skal nås gennem en progressiv forbedring af den offentlige saldo fra et anslået underskud på 1,5 % af BNP til et mindre underskud i 2009 (0,1 % af BNP). Reduktionen i den primære saldo forløber parallelt med faldet i det samlede underskud. Tilpasningen afhænger af en reduktion i udgiftskvoten på 3,8 procentpoint af BNP, hvilket vil mere end opveje et fald på 2,1 point af BNP i indtægtskvoten. Strategien svarer til den, der er beskrevet i 2005-programmet, hvor det på baggrund af stort set lignende makroøkonomiske udsigter forventedes, at underskuddet ville toppe i 2005 snarere end i 2006, og at der ville blive nået en stort set afbalanceret stilling i 2008 i stedet for 2009.

(5)

(6)

Budgetresultaterne kunne være bedre end fremskrevet i programmet. Især synes skatteprognoserne at være ret forsigtige, navnlig for 2007. Budgetresultaterne har rent faktisk meget ofte været bedre end fremskrevet i Luxembourg i de seneste år, generelt som følge af indtægter, der er betydeligt højere end forventet. Programmet begrunder dog de generelt forsigtige skatteprognoser med det forhold, at den økonomiske vækst, og dermed skatteindtægterne, er meget ustabil på grund af økonomiens ringe omfang og åbenhed.

(7)

Under hensyntagen til denne risikovurdering og under forudsætning af at udgiftsmålene følges nøje, og der ikke vedtages nye foranstaltninger, der vil have negative virkninger for budgettet, forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning nås senest i 2007, som forventet i programmet. Desuden ser den ud til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving fra og med 2007. Det tempo i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, er helt i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvori det præciseres, at for medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, bør den årlige forbedring i den strukturelle saldo være 0,5 % af BNP som benchmark, og at tilpasningen bør være højere i økonomiske opgangstider og kan være lavere i økonomiske nedgangstider. Efter at den mellemfristede budgetmålsætning er nået, er den finanspolitiske stilling, der er angivet i programmet, også helt i overensstemmelse med pagten.

(8)

Den offentlige bruttogæld anslås at have nået 7,5 % af BNP i 2006, altså langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten at stige en smule til 8,5 % af BNP inden udgangen af programperioden.

(9)

(10)

Stabilitetsprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden en række oplysninger om de direkte budgetudgifter eller –besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger synes at tage hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. Regeringens hensigt, som bekræftes af programmet, om at holde de offentlige investeringer på et højt niveau, synes bl.a. at afspejle de prioriterede foranstaltninger, der er identificeret i det nationale reformprogram, nemlig stigningen i F&U, tilskyndelsen til bæredygtig udnyttelse af ressourcer og forbedringen af jernbaneforbindelserne med nabolandene.

(11)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Indtil nu er der blandt andet ikke gennemført nogen væsentlige pensionsreformer.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse huller i de krævede og valgfrie data (2). Desuden afviger det på en række væsentlige punkter fra den standardstruktur, der er angivet i adfærdskodeksen (3).

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/27

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/35

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/36

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/40

—

fremme udveksling af erfaring og god praksis inden for ungdomsområdet og inden for ikke-formel læring

—

bidrage til udvikling af ungdomspolitikker, ungdomsarbejde, frivilligt arbejde og til opbygning af kapaciteter og lederkompetencer i ungdomsorganisationer og -strukturer

—

udvikle partnerskaber og bæredygtige netværk mellem ungdomsorganisationer

1.

styrkelse af civilsamfund og medborgerskab og demokrati

2.

bekæmpelse af racisme og fremmedhad

3.

dialog mellem etniske grupper og religioner

4.

postkonfliktløsning og genopbygning

5.

kvinders aktive deltagelse i samfundet

6.

mindretalsrettigheder

—

Den Europæiske Unions medlemsstater (1)

—

EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen (Island, Liechtenstein og Norge) (2)

—

Kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EF-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler (Tyrkiet).

27.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/42

—

indhold og målsætninger i overensstemmelse med udviklingen af EU's samarbejdsrammer på ungdomsområdet og prioriteringerne for Aktive unge-programmet og/eller

—

den anvendte metodologi, således at der tilføres nye ideer og strategier til området for ikke-formel uddannelse og ungdom.

—

Den Europæiske Unions medlemsstater (1)

—

EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen (Island, Liechtenstein og Norge) (2)

—

Kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EF-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler (Tyrkiet).