27.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/1

I-IV

1-13

1-4

5-13

14-18

14-15

16-18

19-66

20-25

20-23

24-25

26-27

28-54

28-49

50-54

55-66

55-62

63-66

67-74

69

70-72

73-74

EF

De Europæiske Fællesskaber

EU

Den Europæiske Union

EUT

EU-Tidende

EWS

Early Warning System (tidligt varslingssystem)

EØF

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

GD BUDG

Generaldirektoratet for Budget

GD TAXUD

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion

MCC

Minimum Common Core (mindste fælles kerne)

NCTS

Det nye datamatiserede forsendelsessystem

OLAF

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

I.

Mellem 1990 og 1994 påførte svig i forbindelse med forsendelsesordningen fællesskabsbudgettet et indtægtstab på 320 millioner ecu. Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Revisionsret anbefalede på det tidspunkt en datamatisering af forsendelsesprocedurerne, en reform af retsgrundlaget og en styrkelse af den fysiske kontrol baseret på et fælles risikoanalysesystem.

II.

Som reaktion på disse anbefalinger forelagde Kommissionen i 1997 en »handlingsplan for forsendelse i Europa«. I 2001 opstillede den et revideret retsgrundlag og frem til slutningen af 2005 koordinerede den implementeringen af et nyt datamatiseret forsendelsessystem (NCTS), som gør det muligt at udveksle elektroniske meddelelser mellem toldstederne i alle medlemsstater.

III.

Retten har undersøgt anvendelsen af det nye retsgrundlag og implementeringen af NCTS i 11 medlemsstater. Undersøgelsen vedrørte afslutningen af forsendelser og opkrævning af eventuel told i tilknytning hertil samt foranstaltningerne til bekæmpelse af svig. De vigtigste resultater af undersøgelsen var:

IV.

Manglen på data om svig og den mangelfulde risikostyring i medlemsstaterne kræver, at der iværksættes en samordnet aktion på europæisk niveau. Kommissionen bør have adgang til de detaljerede oplysninger i NCTS, så den kan foretage en risikoanalyse og på grundlag af bedste praksis anbefale målrettede strategier for fysisk kontrol af varer under forsendelse.

1.

Forsendelsesordningen fremmer de frie varebevægelser på Fællesskabets område og forenkler toldformaliteterne. Told og afgifter på varer, som indføres i Fællesskabet, udsættes midlertidigt, indtil varerne ankommer til det endelige bestemmelsessted. Toldformaliteterne gennemføres heller ikke ved grænseovergangsstedet, men først på det endelige bestemmelsessted.

2.

Ordningen for fællesskabsforsendelse gælder for:

3.

Den største risiko forbundet med fællesskabsforsendelse er, at ikke-fællesskabsvarer ulovligt unddrages toldtilsyn og indføres på det indre marked, uden at der betales told og afgifter, herunder særlig moms og punktafgifter.

4.

Når en vare er under forsendelse, udsættes toldformaliteterne midlertidigt, og toldmyndighederne er derfor tilbøjelige til at give kontrollen af forsendelser andenprioritet. For at imødegå den finansielle risiko skal der normalt stilles kaution som sikkerhed for, at told og afgifter bliver betalt. Der kan enten være tale om enkeltkaution, som kun dækker en enkelt forsendelse, eller samlet kaution, som dækker samtlige forsendelser (1).

5.

I begyndelsen af 1990'erne var man vidne til en stigning i tilfældene af svig i forbindelse med forsendelsesproceduren. Tabene for fællesskabsbudgettet i perioden fra 1990 til 1994 (2) blev anslået til 320 millioner ecu. I dette beløb er der ikke taget hensyn til de beløb, som medlemsstaterne senere tilbagesøger (»clawback«), og tabene i nationale afgifter er endnu større. Rådet (3) og Europa-Parlamentets midlertidige undersøgelsesudvalg om ordningen for fællesskabsforsendelse (4) betragtede på det tidspunkt en datamatisering af forsendelsesordningen og en reform af retsgrundlaget for fællesskabsforsendelse som et vigtigt led i bekæmpelsen af svig, et synspunkt som Retten delte og gav udtryk for i sin årsberetning for regnskabsåret 1994 (5).

6.

Før ordningen blev datamatiseret, blev angivelserne til fællesskabsforsendelse udarbejdet på papir. Kopierne af de originale angivelser, som afgangstoldstedet beholdt, fulgte med varerne helt frem til bestemmelsestoldstedet. Dette skulle så sende en meddelelse tilbage til afgangstoldstedet om, at varerne var ankommet, og anføre, om der var eller ikke var konstateret uregelmæssigheder. Proceduren var langsom og var forbundet med mange risici.

7.

I 1997 forelagde Kommissionen derfor en »handlingsplan for forsendelse i Europa« (6) og foreslog en lang række foranstaltninger med henblik på bedre at kunne styre risiciene forbundet med forsendelsesordningen og mindske dens sårbarhed over for svig. Disse foranstaltninger vedrører f.eks. indførelse af et datamatiseret forsendelsessystem, overvågning af forsendelsernes afslutning, styrkelse af kontrolaktiviteterne på alle niveauer og bedre samarbejde mellem toldadministrationerne indbyrdes og mellem toldmyndighederne og de erhvervsdrivende. Samtidig påbegyndte Kommissionen en ændring af de regler, der gælder for forsendelse.

8.

I 1999 blev retsgrundlaget for NCTS-projektet (det nye datamatiserede forsendelsessystem) vedtaget. Dette projekt skulle erstatte proceduren for fællesskabsforsendelse i papirformat med en udveksling af elektroniske meddelelser først mellem toldstederne indbyrdes og senere også mellem de erhvervsdrivende og toldmyndighederne.

9.

I relation til bekæmpelse af svig skal NCTS opfylde to mål:

10.

Diagram 1 viser en normal forsendelsesprocedure i NCTS.

11.

Parallelt med denne datamatisering forelagde Kommissionen i 2001 en reform af retsgrundlaget for forsendelsesordningen (7), som bl.a. fastsætter nye bestemmelser med henblik på:

12.

Indførelsen af NCTS er sket i flere faser. Den 30. juni 2003 var hoveddelen (9) færdigimplementeret i EU-15, og Kommissionen ydede fortsat bistand til implementeringen af NCTS i de tiltrædende lande. De næste faser vedrørte bl.a. datamatisering af behandlingen af sikkerhedsstillelser og dernæst af efterlysningsanmodninger. De blev afsluttet i januar 2006.

13.

Siden 1. juli 2005 har forsendelsesangivelserne som hovedregel været elektroniske (10). Kommissionens statistikker viser, at antallet af transitbevægelser behandlet i NCTS er steget fra ca. 5,5 millioner i 2004 til mere end 7,5 millioner i 2005.

14.

Sigtet med Rettens revision var at få sikkerhed for, at medlemsstaterne anvendte det reviderede retsgrundlag korrekt, og at Kommissionen havde samordnet de nye forsendelsesprocedurer, og medlemsstaterne havde implementeret dem på en sådan måde, at EU's finansielle interesser beskyttes effektivt.

15.

Det drejede sig også om at vurdere gennemførelsen af de foranstaltninger, som Europa-Parlamentet, Rådet og Retten har anbefalet, særlig foranstaltningerne i Kommissionens handlingsplan. Med dette for øje koncentrerede Retten sig især om at undersøge det nye systems sårbarhed over for svig og Kommissionens overvågning af dette spørgsmål.

16.

For at indsamle de seneste data om forsendelse sendte Retten et spørgeskema til alle medlemsstater. I perioden maj 2005 til januar 2006 blev der aflagt revisionsbesøg i 11 medlemsstater, som tegnede sig for 80 % af forsendelserne i NCTS (11).

17.

Revisionen omfattede:

Der blev i alt under revisionen gennemgået 620 sager og 26 forsendelsesangivelser.

18.

Retten analyserede endvidere det arbejde, der var udført i Kommissionen, herunder særlig Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunions (GD TAXUD’s) samordning og forvaltning, Generaldirektoratet for Budgets (GD BUDG's) kontrolaktiviteter i relation til forsendelse og OLAF’s interventioner med henblik på at forebygge og bekæmpe svig.

19.

De væsentligste svagheder, der blev konstateret i de besøgte lande, er angivet i bilag I.

20.

Kommissionen har samordnet NCTS-projektets implementering i medlemsstaterne og gjort en betydelig indsats for at yde bistand og etablere overvågningsværktøjer. Den har også udviklet standardapplikationen i NCTS, MCC (Minimum Common Core — mindste fælles kerne) og står for dens vedligeholdelse. MCC-applikationen anvendes i 15 medlemsstater. De øvrige 10 medlemsstater har valgt at udvikle deres egne nationale applikationer til forsendelsesordningen.

21.

Arbejdet er i vid udstrækning blevet givet i underentreprise under overholdelse af reglerne for indkaldelse af bud. I 2005 undersøgte Kommissionens interne revisionstjeneste tilrettelæggelsen, planlægningen og forvaltningen af NCTS-projektet og fandt dem yderst tilfredsstillende. Derimod kritiserede den det forhold, at der ikke var indgået en operationel aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne om, hvordan eventuelle kritiske situationer, hvor der er risiko for systemets tilgængelighed og kontinuitet, vil skulle takles.

22.

I henhold til forskrifterne er datamatiseringen af forsendelsesprocedurerne en generel målsætning for Fællesskabets toldpolitik (12), og Kommissionen har derfor insisteret på sin rolle som koordinator af NCTS-projektet, hvorimod det er medlemsstaterne, som skal sørge for den praktiske overvågning af projektets implementering.

23.

Som led i koordineringsarbejdet har Kommissionen regelmæssigt aflagt besøg i medlemsstaterne og ydet bistand og teknisk støtte.

24.

Kommissionens test og efterprøvninger har ikke gjort det muligt at undgå visse problemer i relation til it-kontrolmiljøet.

25.

Fem af de besøgte medlemsstater, hvoraf de fire anvendte MCC-applikationen, havde oplevet betydelige kompatibilitetsproblemer, da de forsøgte at integrere NCTS i deres nationale it-miljø, f.eks. problemer med at kontrollere, at alle afsluttede forsendelser har fået en ny toldmæssig bestemmelse eller med at anvende allerede oprettede risikoprofiler. Fire af dem foretrak til sidst at lade NCTS være et selvstændigt system og har ikke koblet det sammen med toldvæsenets nationale it-systemer.

26.

GD TAXUD sørger for, at de nationale administrationer anvender Fællesskabets toldforskrifter på samme måde. Som led i sine regelmæssige inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter, kontrollerer GD BUDG, at de gældende toldbestemmelser er overholdt og i toldpolitiske spørgsmål, som rejses under disse inspektioner, samarbejder GD’et snævert med GD TAXUD.

27.

Der er ikke gennemført nogen inspektion vedrørende traditionelle egne indtægter specifikt med fokus på forsendelse mellem 2001 og 2005, fordi Kommissionen har besluttet, at den vil vente, til NCTS er fuldstændigt implementeret, før den giver sig i kast med en indgående undersøgelse. NCTS-projektets hoveddel var imidlertid færdigimplementeret i juni 2003 (jf. punkt 12), og de væsentligste elementer i det reformerede retsgrundlag trådte i kraft i 2001. Forsendelse er det vigtigste tema for GD BUDG's inspektionsprogram for 2006.

28.

Efter reformen af retsgrundlaget (jf. punkt 11) har Kommissionen præciseret forsendelsesordningens bestemmelser i »forsendelseshåndbogen« (13), en håndbog, som er udarbejdet i fællesskab med de nationale administrationer, og som foreligger på 19 fællesskabssprog.

29.

Medlemsstaterne anvender endnu ikke de reviderede bestemmelser korrekt. I 392 af de 620 sager, der blev gennemgået som led i revisionen, konstateredes der således afvigelser (nogle af dem af formel art) i forhold til de gældende regler.

30.

Når de erhvervsdrivende i Den Europæiske Union vælger at følge forenklede procedurer, betyder det normalt, at der stilles samlet kaution, og at de får status som godkendt afsender/modtager. Artikel 373 præciserer de almindelige betingelser, som en erhvervsdrivende, der ønsker at benytte forenklede procedurer, skal opfylde (jf. bilag II).

31.

Når der stilles samlet kaution, kan man med et enkelt instrument dække et stort antal forsendelser. Denne form for kaution kan benyttes op til et gennemsnitligt beløb i toldskyld og afgifter, det såkaldte referencebeløb (14), som det berørte toldsted hvert år skal undersøge.

32.

En erhversdrivende med status som godkendt afsender og tilladelse til at stille samlet kaution kan indlede en forsendelsesprocedure uden at skulle frembyde varerne for toldmyndighederne. En godkendt modtager kan på samme måde afslutte en forsendelsesprocedure uden at frembyde varerne for toldmyndighederne.

33.

Når den erhvervsdrivende ønsker at få nedsat kautionsbeløbet eller at blive fritaget for at stille sikkerhed, eller når han ønsker at transportere følsomme varer under forsendelsesordningen, er pålidelighedskriterierne strengere. I tekstboks 1 vises de kriterier, der skal opfyldes, når der ansøges om samlet kaution til dækning af almindelige varer og af følsomme varer (15).

34.

Når der ses bort fra den årlige undersøgelse af referencebeløbet, skal toldmyndighederne ikke foretage kontrol efter, at der er meddelt tilladelse. Indehaveren af tilladelsen skal dog underrette toldmyndighederne om alle forhold, som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af tilladelsen (16).

Tekstboks 1

Kriterier for nedsættelse af den samlede kaution eller fritagelse

35.

I seks medlemsstater var toldmyndighederne ikke i stand til at levere fuldstændig dokumentation for, at man havde kontrolleret, om betingelserne for at kunne opnå status som godkendt afsender/modtager var opfyldt, før der blev meddelt tilladelse. I fem af dem havde toldmyndighederne efter meddelelsen af tilladelsen ikke kontrolleret, om indehaveren stadig opfyldte betingelserne.

36.

For så vidt angår anvendelsen af samlede kautioner var situationen bekymrende: I ni medlemsstater havde toldmyndighederne ikke data nok til at kunne dokumentere, at de pågældende opfyldte kriterierne, da der blev meddelt tilladelse. I fire medlemsstater havde toldmyndighederne godkendt de referencebeløb, som de erhvervsdrivende havde beregnet, og havde ikke foretaget den foreskrevne årlige undersøgelse. I en medlemsstat var de erhvervsdrivende fortsat fritaget for at stille sikkerhed eller fik tilladelse til at nedsætte kautionsbeløbet, selv om toldmyndighederne havde sat en tvangsinddrivelse i gang.

37.

Når en forsendelse ikke afsluttes inden for den fastsatte frist, skal afgangslandet iværksætte en efterlysningsprocedure for at fastslå, om den pågældende forsendelse er afsluttet normalt, og om der er opstået en toldskyld. I henhold til de reviderede gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen kan fristen for, hvornår den hovedforpligtede skal underrettes (20), og der skal iværksættes en efterlysningsprocedure, nedsættes væsentligt, når der anvendes datamatiserede procedurer.

38.

Når bestemmelsestoldstedet ikke har sendt et ankomstbevis, skal underretningen af den hovedforpligtede (21) og iværksættelsen af en efterlysningsprocedure nu ske samtidigt, så snart den fastsatte frist (22) for, hvornår varerne skulle være frembudt, er udløbet. I ingen af de besøgte medlemsstater var dette krav blevet opfyldt.

39.

I henhold til de nationale regler kan det normalt accepteres, at der går to uger, før der iværksættes en efterlysningsprocedure.

40.

Ti af de elleve besøgte medlemsstater overholdt imidlertid ikke deres egne regler og iværksatte først en efterlysningsprocedure længe efter, at to ugers-fristen var overskredet. I visse medlemsstater er de erhvervsdrivendes samarbejde med toldmyndighederne ikke tilfredsstillende, hvilket har givet sig udtryk i forsinket afslutning af proceduren, som igen kan medføre, at tolden inddrives for sent.

41.

I årsberetningen for 1994 understregede Retten, at inddrivelsesprocedurerne burde strammes op, navnlig for så vidt angår de forpligtelser, der påhviler den hovedforpligtede. Den anbefalede, at der blev indført strengere sanktioner, og at anvendelsen af dem blev harmoniseret.

42.

Før forvaltningen af efterlysninger blev datamatiseret, sendte afgangsstedet en efterlysningsanmodning (TC 20) til bestemmelsesstedet for at indsamle de fornødne specifikke oplysninger (23). Toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten skulle så straks svare på denne efterlysningsanmodning (24). I ni af de reviderede medlemsstater var der gået lang tid, før toldmyndighederne havde reageret på efterlysningsanmodningerne, eller de havde ikke fremsendt de fornødne oplysninger. I syv af dem var efterlysningen blevet flere måneder forsinket, fordi de fremsendte oplysninger ikke altid havde gjort det muligt at fastslå med sikkerhed, om der rent faktisk var blevet opkrævet told. Disse mangler forsinkede opkrævningen af told.

43.

De fleste af de besøgte medlemsstater mente, at installeringen af efterlysningsmodulet i NCTS (25) ville løse disse kommunikationsproblemer. Da Retten foretog sin revision, var modulet først lige blevet implementeret, og det var derfor endnu for tidligt at efterprøve, om det havde betydet en løsning på problemerne.

44.

Når efterlysningsprocedurerne er gennemført, har man normalt fået de nødvendige oplysninger til at kunne fastslå, om der er opstået en toldskyld og afgøre, hvilket land der skal opkræve tolden. I tvivlstilfælde fastsætter de nye regler toldskyldens opståen i afgangs- eller ankomstlandet til senest 10 måneder efter, at varerne er blevet henført under forsendelsesordningen (26).

45.

Anvendelsen af de tidligere bestemmelser vedrørende inddrivelsesprocedurer havde allerede givet anledning til problemer i to medlemsstater. Kommissionen havde lagt sag an mod disse stater ved De Europæiske Fællesskabers Domstol og fået medhold (27).

46.

Det er ikke alle medlemsstater, som har fortolket og anvendt de nye bestemmelser på samme måde. I 10 af de 11 medlemsstater, som Retten besøgte, var 10-måneders-reglen kun sjældent blevet overholdt, og der var i mange tilfælde tale om betydelige forsinkelser. I to medlemsstater ventede toldmyndighederne, til de ti måneder var gået, selv om de nødvendige betingelser for at kunne fastslå det skyldige beløb var til stede længe før. I et af EU 10-landene havde de besøgte toldsteder –18 måneder efter tiltrædelsen — så godt som ikke iværksat nogen inddrivelsesforanstaltninger vedrørende sådanne tilfælde.

47.

Fællesskabsreglerne præciserer ikke fristen for, hvornår der skal indledes en inddrivelsesprocedure i det land, der er forsendelsens bestemmelsessted. Men så snart toldmyndighederne har fået kendskab til, at der i forbindelse med en ikke afsluttet forsendelse er opstået en toldskyld i deres land, og de kan fastslå, hvem der er debitor, og beregne det pågældende afgiftsbeløb, har de højst to uger til at bogføre toldskylden (28).

48.

I de besøgte medlemsstater er sådanne tilfælde kun sjældent blevet behandlet med den fornødne omhu, og det har forsinket opkrævningen af egne indtægter. I tre medlemsstater varede det flere måneder, før toldmyndighederne indledte en inddrivelsesprocedure, selv om modtagerne af varerne selv havde informeret toldmyndighederne og bedt om, at der blev opkrævet told.

49.

Som Retten dengang fremhævede det i årsberetningen for regnskabsåret 1994 og i særberetning nr. 8/99 om sikkerhedsstillelse og kaution (29), anførte medlemsstaterne, at den forsinkede inddrivelse ofte skyldtes, at det i henhold til fællesskabsbestemmelserne ikke er et krav, at varernes værdi eller varekoden altid skal angives i forsendelsesangivelsen. I to medlemsstater krævede myndighederne dog, at de erhvervsdrivende skulle levere disse oplysninger, før der kunne foretages en forsendelse.

50.

Som det er tilfældet i forbindelse med enhver toldskyld, som fastlægges efterfølgende, hedder det i toldkodeksen (30), at registreringen (bogføringen) af afgiftsbeløbet, når der er tale om skyldige beløb i forbindelse med ikke afsluttede forsendelser, skal ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor beløbet er beregnet, og det er fastslået, hvem der er debitor. Denne frist kan i de tilfælde, der er præciseret i toldkodeksen (31), forlænges til 14 dage.

51.

I 10 af de 11 besøgte medlemsstater konstaterede Retten, at fristen på 14 dage for bogføring af afgiftsbeløb var overskredet. Forsinkelserne skyldtes, at efterlysningsprocedurerne var mangelfulde. I fem medlemsstater konstateredes der andre forsinkelser i bogføringen, som skyldtes komplekse inddrivelsesprocedurer. I 110 af de 194 inddrivelsessager, der blev gennemgået som led i revisionen, var bogføringen forsinket.

52.

I henhold til forordningen om egne indtægter (32) skal medlemsstaterne føre et detaljeret regnskab. De skal aggregere de data, der er opført i A-regnskabet, og overdrage beløbet for samtlige konstaterede fordringer til Kommissionen efter fradrag af opkrævningsomkostninger i den anden måned efter den måned, i hvilken fordringerne blev konstateret. Når fordringerne ikke er betalt, og der ikke er stillet sikkerhed, eller der nok er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes, kan man undtagelsesvis vente med at overdrage beløbene, til fordringerne faktisk er indgået. Hvis medlemsstaterne anvender denne fremgangsmåde, opføres de pågældende fordringer i et særskilt regnskab (B-regnskabet) (33).

53.

Medlemsstaterne følger forskellige praksis, når de bogfører de egne indtægter, som skal inddrives i forbindelse med uafsluttede forsendelser. I en medlemsstat var fordringer vedrørende uafsluttede forsendelser, som var dækket af enkeltkaution, blevet opført i B-regnskabet. Tre medlemsstater mente, at det, når der var stillet samlet sikkerhed, ikke var muligt at beregne det faktiske beløb på den dato, hvor der skulle udstedes en indtægtsordre, og at de derfor ikke kunne opføre noget beløb i A-regnskabet. De pågældende har opført alle sådanne fordringer i B-regnskabet, dvs. at de har behandlet dem, som om der ikke var stillet sikkerhed. På toldstederne i to andre medlemsstater konstateredes samme praksis.

54.

For at undgå forskellige fortolkninger har Kommissionen fastsat, at fordringer, hvor der er stillet sikkerhed, opføres i A-regnskabet, og at alle andre opføres i B-regnskabet. I tilfælde, hvor der er stillet samlet kaution, følger medlemsstaterne ikke altid Kommissionens fortolkning. Kommissionen har derfor anlagt sag ved De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende den regnskabsmæssige behandling af fordringer, hvor der er stillet sikkerhed.

55.

NCTS medvirker til at forebygge visse former for svig, som f.eks. anvendelse af falske stempler eller kautionsattester, og gør det muligt at fremskynde en efterlysning, når forsendelsesproceduren ikke er afsluttet. Datamatiseringen vil imidlertid ikke kunne hindre fejlagtige beskrivelser eller falske anmeldelser med henblik på bevidst at misbruge systemet.

56.

For at kunne vurdere, hvor effektiv reformen af forsendelsesordningen er med hensyn til at mindske svig i relation til forsendelse, skal man have pålidelige og fuldstændige data om svig på EU-niveau. Revisionen viste imidlertid, at de vigtigste af de kilder, der leverer data om svig og uregelmæssigheder i relation til forsendelse på EU-niveau, ikke giver sikkerhed for, at de data, der er til rådighed, er pålidelige og fuldstændige.

57.

Kommissionen analyserer konstant de uafsluttede forsendelsesbevægelser i NCTS. De foreliggende tal viser en halvering af sådanne bevægelser fra 2004 (2,5 %) til 2005 (1,2 %). Men i denne analyse af forsendelsesbevægelser registreret i NCTS er der ikke taget hensyn til bevægelser, som foretages inden for en enkelt medlemsstats område (34), selv om de tegner sig for en væsentlig andel af de samlede forsendelsesbevægelser i NCTS.

58.

I databasen OWNRES registreres tilfælde af svig og uregelmæssigheder i relation til egne indtægter, der drejer sig om beløb på over 10 000 euro, og som medlemsstaterne meddeler Kommissionen (GD BUDG) i medfør af forordningen om egne indtægter (35).

59.

På trods af den indsats, Kommissionen har gjort for at forbedre datakvaliteten, er kvaliteten af dataene i OWNRES fortsat ikke god nok. Dataene i OWNRES er imidlertid den eneste kilde, som Kommissionen har anvendt til sine seneste årsberetninger om svigbekæmpelse, og til forskel fra andre kilder viser disse data, at der i perioden 2001 (året for reformen af retsgrundlaget) til 2005 var en stigning i antallet af indberettede tilfælde af svig og uregelmæssigheder på forsendelsesområdet og af disses værdi. Der bør derfor træffes nye foranstaltninger for at sikre, at man får en pålidelig kilde til oplysninger, som kan anvendes til at analysere svig i relation til Fællesskabets forskellige toldprocedurer.

60.

Med EWS-systemet, som blev indført i 1992, blev begrebet følsomme varer introduceret (jf. punkt 11). EWS-systemet fungerer i praksis på samme måde som NCTS: Afgangstoldstedet sender forudgående en meddelelse om følsomme varer til bestemmelsestoldstedet og til grænseovergangsstederne samt eventuelt til OLAF.

61.

Ifølge OLAF var antallet af tilfælde indberettet af medlemsstaterne, hvor forsendelser ikke var ankommet til bestemmelsesstedet, i 2004-2005 faldet til en tyvendedel af det indberettede antal tilfælde alene i første kvartal af 1998.

62.

Efter implementeringen af NCTS, og fordi det er de samme oplysninger, der skal indtastes i de to systemer, mener medlemsstaterne nemlig, at det er tilstrækkeligt med NCTS, og indtaster derfor ikke længere oplysningerne i EWS. Men OLAF har ikke adgang til dataene i forsendelsesangivelserne i NCTS. En revision af de administrative aftaler blev vedtaget i januar 2006, så kontoret fra og med 2007 kan få adgang til dataene om forsendelser af følsomme varer.

63.

En rimelig balance mellem hensynet til en glidende afvikling af handelstransaktioner og beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser kræver en hensigtsmæssig styring af de risici, der er forbundet med forsendelse, og at forsendelserne kontrolleres på grundlag af en analyse af disse risici.

64.

Retten konstaterede, at risikoanalysen på forsendelsesområdet i mange medlemsstater stadig var mangelfuld. Kun et land kontrollerede en stikprøve, som blev tilfældigt udvalgt af et edb-program for at opretholde en vis grad af usikkerhed blandt de erhvervsdrivende. Kun tre af de 11 besøgte medlemsstater anvendte en automatiseret risikoanalyse integreret i NCTS og baseret på risikoprofiler specifikt udarbejdet med henblik på forsendelse. Toldmyndighederne i disse tre medlemsstater mener, at det forhold, at varekoderne ikke skal anføres på forsendelsesangivelserne, er en alvorlig hindring for, at forsendelserne kan kontrolleres effektivt. Allerede i særberetning nr. 8/99 understregede Retten, at det er til skade for toldmyndighedernes kontrol, at bestemmelserne ikke indeholder krav om, at det administrative enhedsdokument skal give oplysninger om varernes art og værdi.

65.

Fastlæggelse af risici og kontrol af varerne er endnu overladt til den enkelte tolders skøn. For de fleste af de besøgte medlemsstater var det ikke en prioritet at kontrollere forsendelser, delvist fordi oplysningerne i forsendelsesangivelserne var begrænsede. I fem medlemsstater konstaterede Retten, at procenten for fysiske kontroller var særlig lav (ca. 1 %), mens der i syv af de 11 besøgte medlemsstater næsten ikke var foretaget kontrol vedrørende godkendte afsendere eller modtagere.

66.

NCTS forsyner Kommissionen med statistiske data om antallet af forsendelser og deres status samt om de berørte lande, men systemet giver ingen oplysninger om varer eller erhvervsdrivende, som kunne anvendes til at foretage en finere analyse. Kommissionen har endvidere endnu ikke analyseret mekanismerne bag svig i forbindelse med forsendelse og heller ikke iværksat efterretningsaktiviteter (OLAF) på dette område. De har heller ikke udarbejdet specifikke risikoanalyseværktøjer med henblik på forsendelse.

67.

Kommissionen har implementeret de centrale elementer i handlingsplanen for forsendelse, navnlig ved at datamatisere forsendelsesproceduren og ved at gennemføre en reform af retsgrundlaget (som trådte i kraft i 2001).

68.

Rettens revisionsarbejde vedrørende fællesskabsforsendelse har bekræftet, at implementeringen af det nye datamatiserede forsendelsessystem (NCTS) er vellykket, selv om der fortsat er visse tekniske problemer. Det har også afdækket en række mangler ved anvendelsen af de regler, der gælder for forsendelse, og de dermed forbundne regler for traditionelle egne indtægter. Der var også svagheder ved de foranstaltninger, som skal bekæmpe svig i tilknytning til forsendelse, både på fællesskabsniveau og nationalt.

69.

Kommissionens samordning af implementeringen af NCTS i medlemsstaterne var god. Men i nogle medlemsstater kunne it-miljøet imidlertid ikke sikre, at systemet fungerede optimalt (jf. punkt 20-25).

Kommissionen bør:

70.

Ved udgangen af 2005 havde Kommissionen ikke foretaget nogen specifik kontrol af forsendelsesordningen med henblik på at vurdere, om den reform, der blev fuldført i 2001 (jf. punkt 26 og 27), fungerer effektivt.

71.

Medlemsstaterne har sjældent anvendt de ændrede regler korrekt. I Fællesskabets toldforskrifter er det f.eks. fastsat, at kun pålidelige erhvervsdrivende, som opfylder specielle kriterier, har lov til at benytte forenklede forsendelsesprocedurer. Revisionen viste, at det ikke var blevet kontrolleret, om disse kriterier var overholdt, og det kan skade Fællesskabets finansielle interesser (jf. punkt 30-36). Revisionen viste også, at efterlysningsproceduren er tung og kompleks, og at medlemsstaterne ikke har anvendt de gældende regler og heller ikke udvist den fornødne omhu, når der var indledt en sådan procedure. De nye procedurer i forbindelse med NCTS er først blevet indført for nyligt, så det er endnu for tidligt at bedømme deres effekt (jf. punkt 37-43). I mange tilfælde gik der lang tid, før der blev indledt en inddrivelsesprocedure, med det resultat, at traditionelle egne indtægter ikke blev opkrævet og overdraget rettidigt (jf. punkt 44-49).

72.

Traditionelle egne indtægter i tilknytning til uafsluttede forsendelser er blevet bogført for sent, fordi regnskabsprocedurerne ikke blev anvendt ensartet eller ganske enkelt, fordi bestemmelserne var blevet anvendt forkert, særlig bestemmelserne om sikkerhedsstillelse (jf. punkt 50-54).

Kommissionen bør tage hensyn til de mangler, som blev påvist under Rettens revision, når den udarbejder gennemførelsesbestemmelserne til de regler, der skal overholdes for at få status som autoriseret økonomisk operatør (36).For så vidt angår efterlysningsprocedurerne bør Kommissionen:

73.

Kommissionens kilder til informationer om svig i tilknytning til forsendelse er ikke altid så pålidelige, at de kan anvendes til at måle, hvordan reformen af retsgrundlaget og NCTS-projektet har medvirket til at mindske antallet af tilfælde af svig og bidraget til analysen af tilfælde af formodet svig (jf. punkt 55-62).

74.

Tjenestegrenene i Kommissionen har således endnu ikke undersøgt mekanismerne bag svig i tilknytning til forsendelse og heller ikke udviklet værktøjer til analyse af specifikke risici. I mange medlemsstater er den systematiske risikostyring på forsendelsesområdet mangelfuld eller ikke-eksisterende, og kun ganske få medlemsstater har integreret risikoprofiler i NCTS. I visse medlemsstater er den fysiske kontrol af fællesskabsforsendelser svag, eller der foretages slet ikke sådan kontrol (jf. punkt 63-66).

Kommissionen bør udarbejde strategier for risikostyring og træffe foranstaltninger til at sikre, at kilderne til informationer om svig bliver mere pålidelige og bedre kan udnyttes.I forbindelse med fastlæggelsen af den fælles ramme for risikoforvaltning (37) bør Kommissionen arbejde for, at der foretages et rimeligt antal målrettede fysiske kontroller af transitforsendelser og udarbejdes automatiserede risikoprofiler specifikt med henblik på forsendelse.