|
ISSN 1725-2393 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 316E |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
49. årgang |
|
* |
høringsprocedure |
|
**I |
samarbejdsprocedure (førstebehandling) |
|
**II |
samarbejdsprocedure (andenbehandling) |
|
*** |
samstemmende udtalelse |
|
***I |
fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) |
|
***II |
fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) |
|
***III |
fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) |
|
AFET |
Udenrigsudvalget |
|
DEVE |
Udviklingsudvalget |
|
INTA |
Udvalget om International Handel |
|
BUDG |
Budgetudvalget |
|
CONT |
Budgetkontroludvalget |
|
ECON |
Økonomi- og Valutaudvalget |
|
EMPL |
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender |
|
ENVI |
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed |
|
ITRE |
Udvalget om Industri, Forskning og Energi |
|
IMCO |
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse |
|
TRAN |
Transport- og Turismeudvalget |
|
REGI |
Regionaludviklingsudvalget |
|
AGRI |
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter |
|
PECH |
Fiskeriudvalget |
|
CULT |
Kultur- og Uddannelsesudvalget |
|
JURI |
Retsudvalget |
|
LIBE |
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender |
|
AFCO |
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender |
|
FEMM |
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling |
|
PETI |
Udvalget for Andragender |
|
PPE-DE |
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater |
|
PSE |
De Europæiske Socialdemokraters Gruppe |
|
ALDE |
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa |
|
UEN |
Gruppen Union for Nationernes Europa |
|
Verts/ALE |
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance |
|
GUE/NGL |
Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre |
|
IND/DEM |
Gruppen for Selvstændighed og Demokrati |
|
NI |
Løsgængere |
|
DA |
|
I (Meddelelser)
EUROPA-PARLAMENTET
SESSIONEN 2006-2007
Mødeperioden fra den 29. til 30. november 2006
Onsdag, den 29. november 2006
|
22.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 316/1 |
PROTOKOL
(2006/C 316 E/01)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
formand
1. Genoptagelse af sessionen
Formanden åbnede mødet kl. 15.05.
2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
3. Modtagne dokumenter
Formanden havde modtaget:
|
1) |
fra Rådet og Kommissionen:
|
|
2) |
fra udvalgene
|
|
3) |
fra medlemmerne
|
4. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter
Tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger (forretningsordenens artikel 45)
AFET
|
— |
Kosovos fremtid og EU's rolle (2006/2267(INI)) (rådg.udv.: INTA) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
|
— |
Betænkning om strategidokument om fremskridt i forbindelse med udvidelsen (2006/2252(INI)) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
CONT
|
— |
Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser — bekæmpelse af svig — årsberetning for 2005 (2006/2268(INI)) (rådg.udv.: AGRI, BUDG, REGI) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
ECON
|
— |
Finansielle tjenesteydelser 2005-2010 — Hvidbog (2006/2270(INI)) (rådg.udv.: JURI) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
|
— |
Den økonomiske situation i EU — den foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (2006/2272(INI)) (rådg.udv.: EMPL, ITRE) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
|
— |
Årlig beretning fra EIB for 2005 (2006/2269(INI)) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
FEMM
|
— |
Rammebestemmelser for foranstaltninger, der gør det muligt at forene famlieliv og studietid for unge kvinder i Den Europæiske Union (2006/2276(INI)) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
|
— |
Handicappede kvinders situation i Den Europæiske Union (2006/2277(INI)) (rådg.udv.: EMPL) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
IMCO
|
— |
Virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked (2006/2275(INI)) (rådg.udv.: ENVI, EMPL) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
ITRE
|
— |
Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU (2006/2274(INI)) (rådg.udv.: CULT, EMPL, JURI, ECON, IMCO, REGI) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
|
— |
Udformning af en europæisk bredbåndspolitik (2006/2273(INI)) (rådg.udv.: CULT, EMPL, JURI, IMCO) (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
Udvidet samarbejde mellem udvalg
ENVI
|
— |
Bæredygtig anvendelse af pesticider (COM(2006)0373 — C6-0246/2006 — 2006/0132(COD)) (rådg.udv.: ITRE) Udvidet samarbejde mellem udvalg ENVI, AGRI (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 16.11.2006) |
Udvalgshenvisninger
REGI
|
— |
Reform af den fælles markedsordning for vin (2006/2109(INI))
|
Afgørelse om at udarbejde en betænkning i henhold til forretningsordenens artikel 201
AFCO
|
— |
Ændring af forretningsordenen efter Rådets afgørelse af 17. juli 2006 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (komitologi) (2006/2244(REG)) |
5. Skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter)
Følgende medlemmer havde indgivet skriftlige erklæringer til indførelse i registret (forretningsordenens artikel 116):
|
— |
Jacky Henin, Marco Rizzo og Helmuth Markov, om oprettelse af et europæisk energiagentur og en økonomisk interessegruppe til forvaltning af elektricitetsproduktionen og -distributionen i Den Europæiske Union (85/2006) |
|
— |
Adriana Poli Bortone om relancering af forfatningsprocessen og indføjelse af en henvisning til de kristne rødder (86/2006) |
|
— |
Jolanta Dičkutė, John Bowis, Stephen Hughes, Frédérique Ries og Thomas Ulmer om hepatitis C (87/2006). |
6. Tekster til aftaler sendt af Rådet
Rådet havde fremsendt bekræftet kopi af:
|
— |
aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Østlige Republik Uruguay om visse aspekter af lufttrafik |
|
— |
aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om luftfartsselskabers behandling og overførsel af PNR-oplysninger til United States Department of Homeland Security. |
7. Bevillingsoverførsler
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 39A/2006 (C6-0383/2006 — SEK(2006)1064).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 delvis godkendt den foreslåede overførsel.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 39B/2006 (C6-0383/2006 - SEK(2006)1064).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 41/2006 (C6-0361/2006 — SEK(2006)1281).
Efter at have modtaget Rådets udtalelse havde udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 44/2006 (C6-0370/2006 — SEK(2006)1284).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede bevillingsoverførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 46/2006 (C6-0366/2006 — SEK(2006)1286).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2 og 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 49/2006 (C6-0367/2006 — SEK(2006)1350).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede bevillingsoverførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 52/2006 (C6-0371/2006 — SEK(2006)1353).
Efter at have modtaget Rådets udtalelse havde udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 53/2006 (C6-0372/2006 — SEK(2006)1354).
Efter at have modtaget Rådets udtalelse havde udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
*
* *
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 59/2006 (C6-0417/2006 — SEK(2006)1403).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2 og 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
8. Dagsorden
Formanden meddelte, at arbejdsplanen var fastsat (punkt 14 i protokollen af 13.11.2006), og at der var omdelt en rettelse til dagsordenen (PE 379.744/OJ/COR).
Dagsordenen fastsattes således.
9. Forhandling om Europas fremtid (forhandling)
Forhandling om Europas fremtid med deltagelse af den irske statsminister, medlem af Det Europæiske Råd.
Formanden fremsatte en kort erklæring, hvori han navnlig understregede, hvilken fremtrædende rolle den irske premierminister Bertie Ahern havde spillet i europæiske anliggender i det seneste årti. Han meddelte i øvrigt, at det som optakt til indførelsen af irsk som det 21. officielle sprog fra 1. januar 2007 allerede nu ville være muligt at benytte dette sprog i mødesalen til den igangværende forhandling.
Bertie Ahern tog ordet.
Talere: Hans-Gert Pöttering for PPE-DE-Gruppen, Martin Schulz for PSE-Gruppen, Graham Watson for ALDE-Gruppen, Johannes Voggenhuber for Verts/ALE-Gruppen, Gabriele Zimmer for GUE/NGL-Gruppen, Brian Crowley for UEN-Gruppen, Kathy Sinnott for IND/DEM-Gruppen, James Hugh Allister, løsgænger, Bertie Ahern, Avril Doyle, Proinsias De Rossa, Sophia in 't Veld, Johannes Voggenhuber, Mary Lou McDonald, Seán Ó Neachtain, Georgios Karatzaferis, Francesco Enrico Speroni, Timothy Kirkhope, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Marian Harkin, Bairbre de Brún og Koenraad Dillen.
FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
næstformand
Talere: Ioannis Varvitsiotis, Jo Leinen, Andrew Duff, Richard Corbett og Bertie Ahern.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
10. Valgs prøvelse
På forslag af JURI vedtog Parlamentet at erklære medlemmerne Jens Holm og Katrin Saks' mandater for gyldige med virkning fra henholdsvis den 27.09.2006 og 9.10.2006.
11. Parlamentets sammensætning
Dimitri Abadjiev havde meddelt, at han trådte tilbage som observatør i Europa-Parlamentet med virkning fra den 1.12.2006.
Parlamentet tog dette til efterretning og pålagde sin formand at underrette de kompetente bulgarske myndigheder.
12. Meddelelse af Rådets fælles holdninger
Formanden afgav i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 57, stk. 1, meddelelse om fra Rådet at have modtaget følgende fælles holdning, grundene hertil samt Kommissionens holdning hertil:
|
— |
fælles holdning vedtaget af Rådet den 23. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (14224/4/2006 — C6-0432/2006 — 2004/0270B(COD))
|
Fristen på tre måneder, som Parlamentet råder over, var således at regne fra den 30.11.2006.
13. Topmøde Rusland/Den Europæiske Union (forhandling)
Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Topmøde Rusland/Den Europæiske Union
Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.
Talere: Camiel Eurlings for PPE-DE-Gruppen, Hannes Swoboda for PSE-Gruppen, Paavo Väyrynen for ALDE-Gruppen, Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen, Vladimír Remek for GUE/NGL-Gruppen, Konrad Szymański for UEN-Gruppen, Mirosław Mariusz Piotrowski for IND/DEM-Gruppen, Charles Tannock, Reino Paasilinna, Inese Vaidere, Elmar Brok, Marek Siwiec, Ryszard Czarnecki og Tunne Kelam.
FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
næstformand
Talere: Rihards Pīks, Béla Glattfelder, Bogusław Sonik, Paula Lehtomäki og Benita Ferrero-Waldner (punkt 6 i protokollen af 12.12.2006).
Da de indgivne beslutningsforslag endnu ikke forelå, ville de blive meddelt senere.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.15 i protokollen af 13.12.2006.
14. Bulgariens tiltrædelse — Rumæniens tiltrædelse (forhandling)
Betænkning: Bulgariens tiltrædelse [2006/2114(INI)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: Geoffrey Van Orden (A6-0420/2006)
Betænkning: Rumæniens tiltrædelse [2006/2115(INI)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: Pierre Moscovici (A6-0421/2006)
Geoffrey Van Orden forelagde sin betænkning (A6-0420/2006).
Pierre Moscovici forelagde sin betænkning (A6-0421/2006).
Talere: Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Olli Rehn (medlem af Kommissionen).
Talere: Kinga Gál (ordfører for udtalelse fra LIBE), Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (ordfører for udtalelse fra FEMM), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (ordfører for udtalelse fra FEMM), Francisco José Millán Mon for PPE-DE-Gruppen, Jan Marinus Wiersma for PSE-Gruppen, Nicholson of Winterbourne for ALDE-Gruppen, Milan Horáček for Verts/ALE-Gruppen og Jan Tadeusz Masiel for UEN-Gruppen.
FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
næstformand
Talere: Nigel Farage for IND/DEM-Gruppen, Hans-Peter Martin, løsgænger, Elmar Brok, Alexandra Dobolyi, Jean-Marie Cavada, Bernat Joan i Marí, Hanna Foltyn-Kubicka, Gábor Harangozó, Panagiotis Beglitis, Herbert Bösch, Paula Lehtomäki og Olli Rehn.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.8 i protokollen af 30.11.2006 og punkt 8.9 i protokollen af 30.11.2006.
15. Økonomiske og sociale konsekvenser af omstruktureringen i automobilsektoren i Europa (forhandling)
Redegørelse fra Kommissionen: Økonomiske og sociale konsekvenser af omstruktureringen i automobilsektoren i Europa
Vladimír Špidla (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.
Talere: Ivo Belet for PPE-DE-Gruppen, Stephen Hughes for PSE-Gruppen, Jean Marie Beaupuy for ALDEGruppen, Pierre Jonckheer for Verts/ALE-Gruppen, Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, Frank Vanhecke, løsgænger, José Albino Silva Peneda, Mia De Vits, Jacky Henin, Alain Hutchinson, Véronique De Keyser, Jean Louis Cottigny og Vladimír Špidla.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
16. Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder ***I (forhandling)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder) [KOM(2006)0354 — C6-0206/2006 — 2006/0116(COD)] — Udenrigsudvalget.
Medordførere: Hélène Flautre og Edward McMillan-Scott (A6-0376/2006)
Talere: Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen).
Hélène Flautre og Edward McMillan-Scott forelagde deres betænkning.
Talere: Alessandro Battilocchio (ordfører for udtalelse fra DEVE), Albert Jan Maat (ordfører for udtalelse fra BUDG), Teresa Riera Madurell (ordfører for udtalelse fra FEMM), Michael Gahler for PPE-DE-Gruppen, Elena Valenciano Martínez-Orozco for PSE-Gruppen, Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen, Richard Howitt, Kader Arif, Paula Lehtomäki og Benita Ferrero-Waldner.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 14.18 i protokollen af 12.12.2006
(Mødet udsat kl. 20.20 og genoptaget kl. 21.00)
FORSÆDE: Gérard ONESTA
næstformand
17. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
Følgende medlemmer, der havde ønsket at henlede Parlamentets opmærksomhed på en politisk vigtig sag, fik ordet for indlæg af et minuts varighed, jf. forretningsordenens artikel 144:
Romana Jordan Cizelj, Yannick Vaugrenard, Margarita Starkevičiūtė, Kartika Tamara Liotard, Andrzej Tomasz Zapałowski, György Schöpflin, Marian Harkin, Gerard Batten, Witold Tomczak, Oldřich Vlasák, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Marco Cappato, Czesław Adam Siekierski, Marios Matsakis, Daniel Caspary og Vytautas Landsbergis.
18. Syvende rammeprogram for FTUD ***II — Deltagelse i det 7. rammeprogram (2007-2013) ***I — Deltagelse i Euratoms 7. rammeprogram * — Særprogrammet »Mennesker« 2007-2013 (7. FTUD-rammeprogram) * — Særprogrammet »Idéer« (EF's syvende rammeprogram) * — Særprogrammet »Kapacitet« (EF's syvende rammeprogram) * — Særprogrammet »Samarbejde « (EF's syvende rammeprogram) * — Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (EF's syvende rammeprogram) * — Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (Euratoms syvende rammeprogram) * — Euratom-særprogram (Euratoms syvende rammeprogram) * (forhandling)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (12032/2/2006 — C6-0318/2006 — 2005/0043(COD)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Jerzy Buzek (A6-0392/2006)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (KOM(2005)0705 — C6-0005/2006 — 2005/0277(COD)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Philippe Busquin (A6-0304/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (KOM(2006)0042 — C6-0080/2006 — 2006/0014(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Anne Laperrouze (A6-0305/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Mennesker« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0442 — C6-0383/2005 — 2005/0187(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Umberto Pirilli (A6-0360/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Idéer« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0441 — C6-0382/2005 — 2005/0186(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Angelika Niebler (A6-0369/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0443 — C6-0384/2005 — 2005/0188(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Vittorio Prodi (A6-0371/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0440 — C6-0381/2005 — 2005/0185(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Teresa Riera Madurell (A6-0379/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0439 — C6-0380/2005 — 2005/0184(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: David Hammerstein Mintz (A6-0335/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0444 — C6-0385/2005 — 2005/0189(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Daniel Caspary (A6-0357/2006)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0445/2 — KOM(2005)0445/2 — 2005/0190(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Umberto Guidoni (A6-0333/2006)
Jerzy Buzek forelagde indstillingen ved andenbehandling (A6-0392/2006).
Philippe Busquin forelagde sin betænkning (A6-0304/2006).
Anne Laperrouze forelagde sin betænkning (A6-0305/2006).
Umberto Pirilli forelagde sin betænkning (A6-0360/2006).
Angelika Niebler forelagde sin betænkning (A6-0369/2006).
Vittorio Prodi forelagde sin betænkning (A6-0371/2006).
Teresa Riera Madurell forelagde sin betænkning (A6-0379/2006).
David Hammerstein Mintz forelagde sin betænkning (A6-0335/2006).
Daniel Caspary forelagde sin betænkning (A6-0357/2006).
Umberto Guidoni forelagde sin betænkning (A6-0333/2006).
Talere: Janez Potočnik (medlem af Kommissionen) og Paula Lehtomäki (formand for Rådet).
Talere: Neena Gill (ordfører for udtalelse fra BUDG), Jamila Madeira (ordfører for udtalelse fra EMPL), Markus Pieper (ordfører for udtalelse fra AGRI), Giovanni Berlinguer (ordfører for udtalelse fra CULT), Giles Chichester for PPE-DE-Gruppen, Reino Paasilinna for PSE-Gruppen, Patrizia Toia for ALDE-Gruppen, Claude Turmes for Verts/ALE-Gruppen, Miloslav Ransdorf for GUE/NGL-Gruppen, Leopold Józef Rutowicz for UEN-Gruppen, Nils Lundgren for IND/DEM-Gruppen, Gunnar Hökmark, Catherine Trautmann, Carlo Casini, Britta Thomsen, Cristina Gutiérrez-Cortines, Eluned Morgan, Françoise Grossetête, Dorette Corbey, Lambert van Nistelrooij, Jan Březina, Romana Jordan Cizelj, Ján Hudacký, Jan Christian Ehler, Etelka Barsi-Pataky, Paul Rübig og Janez Potočnik.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.10 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.11 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.14 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.15 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.16 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.17 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.18 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.19 i protokollen af 30.11.2006, punkt 8.20 i protokollen af 30.11.2006 og punkt 8.21 i protokollen af 30.11.2006.
19. Markedsføring af pyrotekniske artikler ***I (forhandling)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler [KOM(2005)0457 — C6-0312/2005 — 2005/0194(COD)] — Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Joel Hasse Ferreira (A6-0289/2006)
Markos Kyprianou (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Joel Hasse Ferreira forelagde sin betænkning.
Talere: Anja Weisgerber for PPE-DE-Gruppen, Anne Laperrouze for ALDE-Gruppen, Malcolm Harbour og Markos Kyprianou.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.12 i protokollen af 30.11.2006.
20. Patientrettigheder i Den Europæiske Union (forhandling)
Redegørelse fra Kommissionen: Patientrettigheder i Den Europæiske Union
Markos Kyprianou (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.
Talere: John Bowis for PPE-DE-Gruppen, Anne Ferreira for PSE-Gruppen, Marios Matsakis for ALDE-Gruppen, Irena Belohorská, løsgænger, Jorgo Chatzimarkakis og Markos Kyprianou.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
21. Dagsorden for næste møde
Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« PE 379.744/OJJE).
22. Hævelse af mødet
Formanden hævede mødet kl. 00.25.
Julian Priestley
generalsekretær
Edward McMillan-Scott
næstformand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Adamou, Agnoletto, Aita, Allister, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Assis, Atkins, Aubert, Audy, Ayala Sender, Aylward, Bachelot-Narquin, Baco, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beglitis, Belet, Belohorská, Bennahmias, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Bielan, Blokland, Bloom, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brie, Brok, Brunetta, Budreikaitė, Buitenweg, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Carollo, Casa, Casaca, Cashman, Casini, Caspary, Castex, Castiglione, Catania, Cavada, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Cornillet, Correia, Costa, Cottigny, Coveney, Cramer, Crowley, Ryszard Czarnecki, Daul, Davies, De Blasio, de Brún, Degutis, De Keyser, Demetriou, Deprez, De Rossa, Désir, Deß, De Veyrac, De Vits, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ebner, El Khadraoui, Elles, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Robert Evans, Fajmon, Farage, Fatuzzo, Fava, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Fontaine, Ford, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García Pérez, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glante, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomolka, Gottardi, Goudin, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, de Grandes Pascual, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Groote, Grosch, Grossetête, Guardans Cambó, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Hannan, Harangozó, Harbour, Harkin, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Herczog, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hudghton, Hughes, Hutchinson, Ibrisagic, in 't Veld, Itälä, Jackson, Janowski, Járóka, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jonckheer, Jordan Cizelj, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamiński, Karas, Karatzaferis, Karim, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kilroy-Silk, Kindermann, Kirkhope, Klamt, Klaß, Knapman, Koch, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Krupa, Kuc, Kuhne, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lambert, Lambrinidis, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Lauk, Lax, Le Foll, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Le Rachinel, Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liotard, Locatelli, Lombardo, López-Istúriz White, Losco, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lundgren, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McDonald, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Maldeikis, Manders, Maňka, Thomas Mann, Manolakou, Mantovani, Markov, David Martin, Hans-Peter Martin, Martínez Martínez, Masiel, Mastenbroek, Mathieu, Mato Adrover, Matsakis, Matsis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Medina Ortega, Meijer, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, Niebler, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Pahor, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Patriciello, Peillon, Pęk, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Pistelli, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Polfer, Posdorf, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Ransdorf, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rizzo, Rogalski, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Rübig, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Sbarbati, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Olle Schmidt, Frithjof Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schroedter, Schuth, Schwab, Seeber, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Simpson, Sinnott, Siwiec, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Sterckx, Stevenson, Stihler, Strož, Stubb, Sudre, Sumberg, Surján, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Valenciano Martínez-Orozco, Vanhecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Veneto, Ventre, Veraldi, Vergnaud, Vernola, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Vlasto, Voggenhuber, Wagenknecht, Walter, Watson, Henri Weber, Weisgerber, Westlund, Wieland, Wiersma, Willmott, Wise, von Wogau, Wohlin, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wurtz, Yañez-Barnuevo García, Zahradil, Zaleski, Zapałowski, Zappalà, Zatloukal, Ždanoka, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zvěřina, Zwiefka
Observatører:
Abadjiev, Ali, Anastase, Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană-Aprodu, Cappone, Christova, Ciornei, Cioroianu, Corlăţean, Coşea, Gabriela Creţu, Martin Dimitrov, Duca, Ganţ, Hogea, Husmenova, Iacob-Ridzi, Ilchev, Ivanova, Kazak, Kirilov, Kónya-Hamar, Marinescu, Mihalache, Morţun, Paparizov, Parvanova, Petre, Podgorean, Popa, Sârbu, Severin, Shouleva, Silaghi, Stoyanov, Szabó, Ţicău, Ţîrle, Vigenin
Torsdag, den 30. november 2006
|
22.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 316/17 |
PROTOKOL
(2006/C 316 E/02)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
næstformand
1. Åbning af mødet
Formanden åbnede mødet kl. 09.00.
2. Modtagne dokumenter
Formanden havde fra Rådet og Kommissionen modtaget:
|
— |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (kodificeret udgave) (KOM(2006)0664 — C6-0384/2006 — 2006/0222(COD))
|
|
— |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (kodificeret udgave) (KOM(2006)0722 — C6-0433/2006 — 2006/0241(COD))
|
|
— |
Forslag til Rådets afgørelse om ændring af procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende reglerne om sprog med henblik på at indsætte bulgarsk og rumænsk blandt de processprog, der er fastsat ved procesreglementet. (15712/2006 — C6-0434/2006 — 2006/0813(CNS))
|
|
— |
Forslag til Rådets afgørelse om ændring af procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans vedrørende reglerne om sprog med henblik på at indsætte bulgarsk og rumænsk blandt de processprog, der er fastsat ved procesreglementet (15715/2006 — C6-0435/2006 — 2006/0814(CNS))
|
|
— |
Forslag til Rådets forordning om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ (kodificeret udgave) (KOM(2006)0694 — C6-0436/2006 — 2006/0231(CNS))
|
3. Aktive stoffer i lægemidler (skriftlig erklæring)
Skriftlig erklæring 61/2006 indgivet af Amalia Sartori, John Bowis, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines og Thomas Ulmer om aktive stoffer i lægemidler var blevet underskrevet af et flertal af Parlamentets medlemmer og ville således, jf. forretningsordenens artikel 116, stk. 4, blive sendt til de anførte institutioner og offentliggjort med angivelse af underskrivernes navne i de vedtagne tekster fra mødet den 12.12.2006.
4. Aids (forhandling)
Redegørelse fra Kommissionen: Aids
Vladimír Špidla (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.
Talere: John Bowis for PPE-DE-Gruppen, Glenys Kinnock for PSE-Gruppen, Georgs Andrejevs for ALDEGruppen, Marie-Hélène Aubert for Verts/ALE-Gruppen, Vittorio Agnoletto for GUE/NGL-Gruppen, Luca Romagnoli, løsgænger, Zbigniew Zaleski, Margrietus van den Berg, Fiona Hall, Raül Romeva i Rueda, Zita Gurmai, Pierre Schapira og Vladimír Špidla.
Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):
|
— |
John Bowis for PPE-DE-Gruppen, om Verdensdagen for Aids (B6-0619/2006) |
|
— |
Vittorio Agnoletto, Feleknas Uca, Dimitrios Papadimoulis, Adamos Adamou og Luisa Morgantini for GUE/NGL-Gruppen, om hiv/aids og andre epidemier (B6-0620/2006) |
|
— |
Eoin Ryan for UEN-Gruppen, om Verdensdagen for Aids 2006 (B6-0621/2006) |
|
— |
Miguel Angel Martínez Martínez, Glenys Kinnock, Karin Scheele og Ana Maria Gomes for PSE-Gruppen, om hiv/aids (Aids-verdensdagen) (B6-0622/2006) |
|
— |
Georgs Andrejevs og Marios Matsakis for ALDE-Gruppen, om Aids-verdensdagen (B6-0623/2006); |
|
— |
Carl Schlyter, Marie-Hélène Aubert og Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen, om hiv/aids (Aidsverdensdagen) (B6-0624/2006). |
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.23 i protokollen af 30.11.2006.
5. Handicappedes situation i det udvidede EU (forhandling)
Betænkning: Handicappedes situation i det udvidede EU — handlingsplan 2006-2007 (2006/2105(INI)) — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Elizabeth Lynne (A6-0351/2006)
Elizabeth Lynne forelagde sin betænkning.
Vladimír Špidla (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Gyula Hegyi (ordfører for udtalelse fra CULT), Iles Braghetto for PPE-DE-Gruppen, og Evangelia Tzampazi for PSE-Gruppen.
FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
næstformand
Talere: Arūnas Degutis for ALDE-Gruppen, Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen, Mieczysław Edmund Janowski for UEN-Gruppen, Andrzej Tomasz Zapałowski for IND/DEM-Gruppen, Ana Mato Adrover, Richard Howitt, Philip Bushill-Matthews, Elizabeth Lynne og Vladimír Špidla.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.24 i protokollen af 30.11.2006.
6. Iværksætterkultur og vækst (forhandling)
Betænkning: Fuld fart fremad — Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst (2006/2138(INI)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Pilar del Castillo Vera (A6-0384/2006)
Pilar del Castillo Vera forelagde sin betænkning.
Günter Verheugen (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Talere: Patrizia Toia (ordfører for udtalelse fra EMPL), Gyula Hegyi (ordfører for udtalelse fra CULT), Andrzej Jan Szejna (ordfører for udtalelse fra JURI), Dominique Vlasto for PPE-DE-Gruppen, Norbert Glante for PSE-Gruppen, Ona Juknevičienė for ALDE-Gruppen, Guntars Krasts for UEN-Gruppen, Godfrey Bloom for IND/DEM-Gruppen, Ashley Mote, løsgænger, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk og Günter Verheugen.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 8.25 i protokollen af 30.11.2006.
(Mødet udsat kl. 10.50 i afventning af afstemningstiden og genoptaget kl. 11.00)
FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
næstformand
7. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
*
* *
Jacky Henin tog ordet for at gøre opmærksom på, at der tilsyneladende var blevet truffet supplerende sikkerhedsforanstaltninger. (Formanden svarede, at han ikke var bekendt med, at det skulle være tilfældet, men at han ville undersøge sagen nærmere.)
8. Afstemningstid
Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilaget »Afstemningsresultater«, som er vedlagt protokollen.
Formanden foreslog efter anmodning fra et vist antal medlemmer, at betænkningerne af Geoffrey Van Orden (A6-0420/2006) og Pierre Moscovici (A6-0421/2006) blev sat under afstemning umiddelbart efter de betænkninger, der skulle sættes under afstemning efter den forenklede procedure.
Hannes Swoboda tog ordet om dette forslag.
Parlamentet godkendte dette forslag.
8.1. Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***I (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart [KOM(2006)0645 — C6-0362/2006 — 2006/0209(COD)] — Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Paolo Costa (A6-0401/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 1)
KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0504)
8.2. Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***I (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/.../EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje [KOM(2006)0646 — C6-0360/2006 — 2006/0210(COD)] — Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Paolo Costa (A6-0402/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 2)
KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0505)
8.3. Fiskeripartnerskabsaftale mellem EF og Kap Verde * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde [KOM(2006)0363 — C6-0282/2006 — 2006/0122(CNS)] — Fiskeriudvalget
Ordfører: Duarte Freitas (A6-0395/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 3)
KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0506)
8.4. Fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Fællesskabet [KOM(2006)0324 — C6-0275/2006 — 2006/0107(CNS)] — Budgetudvalget
Ordfører: Esko Seppänen (A6-0394/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 4)
KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0507)
8.5. Forretningsordenens artikel 139 — overgangsbestemmelse om sprogordningen (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Revision af forretningsordenens artikel 139. Overgangsbestemmelse vedrørende sprog. [2006/2244(REG)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Ingo Friedrich (A6-0391/2006)
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 5)
FORRETNINGSORDENENS ARTIKEL 139, ÆNDRINGSFORSLAG, FORSLAG TIL AFGØRELSE
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0508)
8.6. EU's agentur for grundlæggende rettigheder * (endelig afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder [KOM(2005)0280 — C6-0288/2005 — 2005/0124(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Kinga Gál (A6-0306/2006)
Forhandlingen havde fundet sted den 12.10.2006(punkt 3 i protokollen af 12.10.2006).
Afstemningen havde fundet sted den 12.10.2006(punkt 7.22 i protokollen af 12.10.2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 6)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0509)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Kinga Gál (ordfører) inden afstemningen. |
8.7. Agenturet for grundlæggende rettigheder — aktiviteter under EU-traktatens afsnit VI * (endelig afstemning)
Betænkning om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union [KOM(2005)0280 — C6-0289/2005 — 2005/0125(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender- Ordfører: Magda Kósáné Kovács (A6-0282/2006)
Forhandlingen havde fundet sted den 12.10.2006(punkt 3 i protokollen af 12.10.2006).
Afstemningen havde fundet sted den 12.10.2006(punkt 7.23 i protokollen af 12.10.2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 7)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0510)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Magda Kósáné Kovács (ordfører) inden afstemningen. |
8.8. Bulgariens tiltrædelse (afstemning)
Betænkning: Bulgariens tiltrædelse [2006/2114(INI)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: Geoffrey Van Orden (A6-0420/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 8)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0511)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Rebecca Harms vedrørende ændringsforslag 2 og Geoffrey Van Orden (ordfører), der anmodede om, at ændringsforslag 9, der var erklæret for bortfaldet på grund af vedtagelsen af ændringsforslag 2, blev sat under afstemning (formanden svarede, at afstemningen om ændringsforslag 2 var afsluttet). |
8.9. Rumæniens tiltrædelse (afstemning)
Betænkning: Rumæniens tiltrædelse [2006/2115(INI)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: Pierre Moscovici (A6-0421/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 9)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0512)
8.10. Syvende rammeprogram for FTUD ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (12032/2/2006 — C6-0318/2006 — 2005/0043(COD)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Jerzy Buzek (A6-0392/2006)
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 10)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2006)0513)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Giles Chichester (ordfører for udtalelse fra ITRE) havde anbefalet, at udvalgets ændringsforslagspakke blev vedtaget. |
|
— |
Carlo Casini havde meddelt, at han tog ændringsforslag 47 og 48 tilbage. |
|
— |
Vittorio Prodi, Philippe Busquin og Hiltrud Breyer i forlængelse af disse indlæg. |
8.11. Deltagelse i det 7. rammeprogram (2007-2013) ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (KOM(2005)0705 — C6-0005/2006 — 2005/0277(COD)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Philippe Busquin (A6-0304/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 11)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0514)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0514)
8.12. Markedsføring af pyrotekniske artikler ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler [KOM(2005)0457 — C6-0312/2005 — 2005/0194(COD)] — Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Joel Hasse Ferreira (A6-0289/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 12)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0515)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0515)
8.13. Det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) [KOM(2006)0011 — C6-0024/2006 — 2006/0004(COD)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Jan Andersson (A6-0324/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 13)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0516)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0516)
8.14. Deltagelse i Euratoms 7. rammeprogram * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (KOM(2006)0042 — C6-0080/2006 — 2006/0014(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Anne Laperrouze (A6-0305/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt.14)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0517)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0517)
8.15. Særprogrammet »Mennesker« 2007-2013 (7. FTUD-rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Mennesker« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0442 — C6-0383/2005 — 2005/0187(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Umberto Pirilli (A6-0360/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 15)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0518)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0518)
8.16. Særprogrammet »Idéer« (EF's syvende rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Idéer« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0441 — C6-0382/2005 — 2005/0186(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Angelika Niebler (A6-0369/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 16)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0519)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0519)
8.17 Særprogrammet »Kapacitet« (EF's syvende rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0443 — C6-0384/2005 — 2005/0188(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Vittorio Prodi (A6-0371/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 17)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0520)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0520)
8.18. Særprogrammet »Samarbejde« (EF's syvende rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0440 — C6-0381/2005 — 2005/0185(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Teresa Riera Madurell (A6-0379/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 18)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0521)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0521)
8.19. Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (EF's syvende rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0439 — C6-0380/2005 — 2005/0184(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: David Hammerstein Mintz (A6-0335/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 19)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0522)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0522)
8.20. Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (Euratoms syvende rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0444 — C6-0385/2005 — 2005/0189(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Daniel Caspary (A6-0357/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 20)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0523)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0523)
8.21. Euratom-særprogram (Euratoms syvende rammeprogram) * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0445/2 — KOM(2005)0445/2 — 2005/0190(CNS)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Umberto Guidoni (A6-0333/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 21)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0524)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0524)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Edit Herczog om ændringsforslag 22 og 23. |
8.22. Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (afstemning)
Forhandlingen havde fundet sted den 27.09.2006(punkt 3 i protokollen af 27.09.2006).
Forslag til beslutning B6-0625/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 22)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0525)
8.23. Aids (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0619/2006, B6-0620/2006, B6-0621/2006, B6-0622/2006, B6-0623/2006 og B6-0624/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 23)
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0619/2006/rev.
(erstatter B6-0619/2006, B6-0620/2006, B6-0622/2006, B6-0623/2006 og B6-0624/2006):
stillet af:
|
— |
John Bowis for PPE-DE-Gruppen |
|
— |
Miguel Angel Martínez Martínez, Glenys Kinnock, Karin Scheele, Anne Van Lancker og Ana Maria Gomes for PSE-Gruppen |
|
— |
Georgs Andrejevs, Marios Matsakis, Frédérique Ries, Thierry Cornillet, Fiona Hall og Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen |
|
— |
Carl Schlyter og Marie-Hélène Aubert for Verts/ALE-Gruppen |
|
— |
Vittorio Agnoletto, Luisa Morgantini, Feleknas Uca, Dimitrios Papadimoulis, Adamos Adamou og Helmuth Markov for GUE/NGL-Gruppen. |
Vedtaget (P6_TA(2006)0526)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
John Bowis havde stillet et mundtligt ændringsforslag, hvilket var blevet godtaget. |
(Forslag til beslutning B6-0621/2006 bortfaldt).
8.24. Handicappedes situation i det udvidede EU (afstemning)
Betænkning: Handicappedes situation i det udvidede EU — handlingsplan 2006-2007 (2006/2105(INI)) — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Elizabeth Lynne (A6-0351/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 24)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0527)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Elizabeth Lynne (ordfører) havde gjort opmærksom på visse uoverensstemmelser af sproglig art. |
8.25. Iværksætterkultur og vækst (afstemning)
Betænkning: Fuld fart fremad — Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst (2006/2138(INI)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Pilar del Castillo Vera (A6-0384/2006)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 25)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0528)
9. Stemmeforklaringer
Skriftlige stemmeforklaringer:
De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.
Mundtlige stemmeforklaringer:
Betænkning: Kinga Gál — A6-0306/2006:
|
— |
Bruno Gollnisch |
Betænkning: Magda Kósáné Kovács — A6-0282/2006:
|
— |
Bruno Gollnisch |
Betænkning: Geoffrey Van Orden — A6-0420/2006:
|
— |
Eija-Riitta Korhola |
Betænkning: Pierre Moscovici — A6-0421/2006:
|
— |
Michl Ebner og Árpád Duka-Zólyomi |
Betænkning: Geoffrey Van Orden — A6-0420/2006 og betænkning: Pierre Moscovici — A6-0421/2006:
|
— |
Luciana Sbarbati og Hubert Pirker |
Indstilling ved andenbehandling: Jerzy Buzek — A6-0392/2006:
|
— |
Hiltrud Breyer |
Betænkning: Joel Hasse Ferreira — A6-0289/2006:
|
— |
Josu Ortuondo Larrea og Zita Pleštinská |
B6-0625/2006 — Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed:
|
— |
Lydia Schenardi |
Betænkning: Elizabeth Lynne — A6-0351/2006:
|
— |
Danutė Budreikaitė |
10. Stemmerettelser og -intentioner
»Stemmerettelser og -intentioner« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilaget »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.
Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.
Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser og -intentioner blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.
11. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 172, stk. 2, ville protokollen fra dette møde blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af næste møde.
Med Parlamentets godkendelse ville de vedtagne tekster allerede nu blive fremsendt til de heri nævnte instanser.
12. Tidspunkt for næste møde
Formanden meddelte, at næste møde ville finde sted den 11.12.2006-14.12.2006.
13. Afbrydelse af sessionen
Formanden erklærede Europa-Parlamentets session for afbrudt.
Formanden hævede mødet kl. 12.20.
Julian Priestley
generalsekretær
Josep Borrell Fontelles
formand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Adamou, Agnoletto, Aita, Albertini, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Assis, Atkins, Attwooll, Aubert, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belet, Belohorská, Bennahmias, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Berman, Bielan, Birutis, Blokland, Bloom, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brok, Brunetta, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Cappato, Carlotti, Carlshamre, Carnero González, Carollo, Casa, Casaca, Cashman, Caspary, Castex, Castiglione, del Castillo Vera, Catania, Cavada, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Corbett, Cornillet, Correia, Costa, Cottigny, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Daul, Davies, De Blasio, de Brún, Degutis, Dehaene, De Keyser, Demetriou, Deprez, De Rossa, Descamps, Désir, Deß, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duka-Zólyomi, Ebner, El Khadraoui, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jill Evans, Robert Evans, Fajmon, Farage, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Fontaine, Ford, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García Pérez, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glante, Goebbels, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomolka, Gottardi, Goudin, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, de Grandes Pascual, Grech, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Groote, Grosch, Grossetête, Gruber, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hall, Handzlik, Harangozó, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Herczog, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Holm, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hudghton, Hughes, Hutchinson, Ibrisagic, in 't Veld, Itälä, Jackson, Janowski, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jonckheer, Jordan Cizelj, Juknevičienė, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Karas, Karim, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kilroy-Silk, Kindermann, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Kreissl-Dörfler, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kuhne, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, Lavarra, Lax, Lechner, Le Foll, Lehideux, Lehne, Leichtfried, Leinen, Le Rachinel, Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liese, Liotard, Locatelli, Lombardo, López-Istúriz White, Losco, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lundgren, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Maldeikis, Maňka, Thomas Mann, Manolakou, Mantovani, Markov, Martens, David Martin, Hans-Peter Martin, Martínez Martínez, Masiel, Maštálka, Mathieu, Mato Adrover, Matsakis, Matsis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Meijer, Méndez de Vigo, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mohácsi, Montoro Romero, Moraes, Morgan, Morgantini, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Musumeci, Myller, Napoletano, Nattrass, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Öger, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Pahor, Paleckis, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Patriciello, Patrie, Peillon, Pęk, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Piskorski, Pistelli, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Polfer, Portas, Posdorf, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Saks, Salinas García, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savary, Sbarbati, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Olle Schmidt, Frithjof Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schröder, Schroedter, Schulz, Schuth, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Silva Peneda, Simpson, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strož, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toubon, Trakatellis, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vakalis, Valenciano Martínez-Orozco, Vanhecke, Van Hecke, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Veneto, Ventre, Vergnaud, Vernola, Vidal-Quadras, Vincenzi, Virrankoski, Vlasto, Voggenhuber, Wagenknecht, Wallis, Walter, Watson, Henri Weber, Manfred Weber, Weiler, Weisgerber, Westlund, Whittaker, Wieland, Wiersma, Wijkman, Willmott, Wise, von Wogau, Wohlin, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wurtz, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zapałowski, Zappalà, Zatloukal, Ždanoka, Zieleniec, Zimmer, Zvěřina
Observatører:
Ali, Anastase, Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană-Aprodu, Christova, Ciornei, Cioroianu, Coşea, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Martin Dimitrov, Duca, Ganţ, Hogea, Husmenova, Iacob-Ridzi, Ilchev, Ivanova, Kazak, Kirilov, Kónya-Hamar, Mihalache, Morţun, Paparizov, Paşcu, Petre, Podgorean, Popa, Popeangă, Sârbu, Severin, Shouleva, Silaghi, Sofianski, Stoyanov, Ţicău, Ţîrle, Vălean, Vigenin
BILAG I
AFSTEMNINGSRESULTATER
Tegnforklaring
|
+ |
vedtaget |
|
- |
forkastet. |
|
↓ |
bortfaldet |
|
R |
trukket tilbage |
|
AN (..., ..., ...) |
afstemning ved navneopråb (for, imod, hverken/eller) |
|
VE (..., ..., ...) |
elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller) |
|
div |
opdelt afstemning |
|
vs |
særskilt afstemning |
|
am |
ændringsforslag |
|
AC |
kompromisændringsforslag |
|
PC |
tilsvarende tekstdel |
|
S |
ændringsforslag udgår |
|
= |
identiske ændringsforslag |
|
§ |
punkt/stk./betragtning |
|
art |
artikel |
|
PR |
beslutningsforslag |
|
PRC |
fælles beslutningsforslag |
|
SEC |
hemmelig afstemning |
1. Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***I
Betænkning: Paolo COSTA (A6-0401/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
2. Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***I
Betænkning: Paolo COSTA (A6-0402/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
AN |
+ |
451, 9, 15 |
Anmodning om afstemning ved navneopråb:
PPE-DE endelig afstemning
3. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Republikken Kap Verde *
Betænkning: Duarte FREITAS (A6-0395/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
AN |
+ |
374, 67, 49 |
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM endelig afstemning
4. Fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank *
Betænkning: Esko SEPPÄNEN (A6-0394/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
5. Forretningsordenens artikel 139 — overgangsbestemmelse om sprogordningen
Betænkning: Ingo FRIEDRICH (kvalificeret flertal) (A6-0391/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
6. EU's agentur for grundlæggende rettigheder *
Betænkning: Kinga GÁL (A6-0306/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
431, 94, 16 |
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM endelig afstemning
7. Agenturet for grundlæggende rettigheder — aktiviteter under EU-traktatens afsnit VI *
Betænkning: Magda KÓSÁNE KOVÁCS (A6-0282/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
469, 101, 13 |
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM endelig afstemning
8. Bulgariens tiltrædelse
Betænkning: Geoffrey VAN ORDEN (A6-0420/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Efter § 2 |
3 |
ALDE |
VE |
+ |
288, 265, 10 |
|
Efter § 11 |
7/rev |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § 13 |
1 |
Verts/ALE |
AN |
- |
141, 303, 146 |
|
§ 14 |
8 |
PPE-DE |
VE |
- |
237, 323, 16 |
|
Efter § 15 |
5/rev |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ 16 |
§ |
originaltekst |
div/AN |
|
|
|
1 |
+ |
576, 14, 8 |
|||
|
2 |
+ |
477, 104, 17 |
|||
|
§ 17 |
4 |
ALDE |
|
- |
|
|
§ 20 |
2 |
Verts/ALE og Beglitis |
AN |
+ |
269, 264, 60 |
|
9 |
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
|
§ |
originaltekst |
|
↓ |
|
|
|
§ 23 |
6 |
GUE/NGL |
VE |
- |
250, 344, 15 |
|
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ F |
§ |
originaltekst |
div/AN |
|
|
|
1 |
+ |
510, 89, 10 |
|||
|
2 |
+ |
473, 98, 14 |
|||
|
3 |
+ |
492, 100, 13 |
|||
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
505, 65, 36 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM endelig afstemning
PPE-DE endelig afstemning
Verts/ALE am 1 og 2
Anmodning om opdelt afstemning
IND/DEM
§ F
1. del: hele teksten uden ordene »gennem overgangsordningerne i tiltrædelsestraktaterne samt i medfør af andre beføjelser« og »der ikke har noget med EU's udvidelse at gøre«
2. del:»gennem overgangsordningerne i tiltrædelsestraktaterne samt i medfør af andre beføjelser«
3. del:»der ikke har noget med EU's udvidelse at gøre«
GUE/NGL
§ 16
1. del:»slår til lyd for øgede bestræbelser ... reguleringsmæssige strukturer«
2. del:»og indførelse af en mere fleksibel arbejdsmarkedslovgivning«
§ 23
1. del:»lykønsker Bulgarien med det bidrag ... stabilitet og sikkerhed«
2. del:»især som medlem af ... den transatlantiske alliance«
Diverse
Elly de Groen-Kouwenhoven havde ligeledes underskrevet ændringsforslag 3 og 7/rev.
Bernat Joan i Marí havde ligeledes underskrevet ændringsforslag 1 for Verts/ALE-Gruppen
9. Rumæniens tiltrædelse
Betænkning: Pierre MOSCOVICI (A6-0421/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Efter § 5 |
3 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § 9 |
1 |
GIBAULT m.fl. |
VE |
- |
240, 287, 56 |
|
2 |
GIBAULT m.fl. |
|
- |
|
|
|
§ 10 |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
322, 265, 17 |
|
§ 17 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
- |
|
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
§ C |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
538, 55, 14 |
|
Efter § C |
5 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § F |
4/rev |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
542, 41, 27 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM § C, § 10 og endelig afstemning
PSE endelig afstemning
Anmodning om opdelt afstemning
PSE
§ 17
1. del:»udtrykker bekymring over det alvorlige ... 800 000 ofre årligt«
2. del:»ifølge statistikker fra justits- og indenrigsministeriet«
3. del:»og i vold i hjemmet ... og internationalt plan«
Diverse
Johannes Blokland havde ligeledes underskrevet ændringsforslag 1 og 2.
10. Syvende rammeprogram for FTUD (2007-2013, FP7) ***II
Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet) Jerzy BUZEK (A6-0392/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-14 16-40 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Art 6 |
47 |
Casini m.fl. |
|
R |
|
|
48 |
Casini m.fl. |
|
R |
|
|
|
Bilag I, kapitel I, »Samarbejde«, § 1 |
41 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Bilag I, kapitel I, »Samarbejde«, tema 1 »Sundhed« |
15 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
42 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
Bilag I, kapitel I, »Samarbejde«, tema 3 »Information«, undertitel »Grundlag« |
43 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Bilag I, kapitel I, »Information«, tema 3 »Information«, undertitel »Aktiviteter« |
44 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Bilag I, kapitel I, »Samarbejde«, tema 4 »Nano-videnskab« |
45 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Bilag I, kapitel I, »Samarbejde«, tema 10 »Sikkerhed« |
46 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Fælles holdning |
Erklæret godkendt som ændret |
||||
|
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning |
|||||
|
Efter § 2 |
49 |
Prodi m.fl. |
|
- |
|
Diverse
Paolo Costa havde trukket sin underskrift til ændringsforslag 49 tilbage.
Rådet have offentliggjort en rettelse til artikel 6, stk. 4, i den fælles holdning.
Følgende erklæring ville blive tilføjet til den lovgivningsmæssige beslutning:
Erklæring fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet understreger, at det er dets stærke overbevisning, at støtte, der ydes gennem dette program, ikke skal bidrage til etablering af det europæiske teknologiske institut og/eller dets administrationsomkostninger. Det er kun administrative omkostninger, der er direkte forbundet med forskningsprojekter, som kan opnå støtte i henhold til reglerne for deltagelse.
11. Deltagelse i det 7. rammeprogram (2007-2013) ***I
Betænkning: Philippe BUSQUIN (A6-0304/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Blok nr. 1 — kompromisændringsforslag fra korr. udv. |
128-190 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 - ændringsforslag fra korr. udv. |
1-127 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Diverse
Verts/ALE-Gruppen havde trukket ændringsforslag 191, 192 og 193 tilbage.
GUE/NGL-Gruppen havde trukket ændringsforslag 194, 195 og 196 tilbage.
12. Markedsføring af pyrotekniske artikler ***I
Betænkning: Joel HASSE FERREIRA (A6-0289/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Blok nr. 1 — kompromis |
1 4 5 8-9 12 15 21 24-26 42 46-50 61 67 68-119 |
korr. udv. PSE, PPE-DE, ALDE, Verts/ALE + GUE/NGL |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 - ændringsforslag fra korr. udv. |
2-3 6-7 10-11 13-14 16-20 22-23 27-41 43-45 51-60 62-66 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
AN |
+ |
572, 25, 6 |
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
565, 22, 6 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM ændret forslag og forslag til lovgivningsmæssig beslutning
13. Det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) ***I
Betænkning: Jan ANDERSSON (A6-0324/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Blok nr. 1 — kompromis |
1-8 12-22 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 - andre ændringsforslag fra korr. udv. |
9-11 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
14. Deltagelse i Euratoms 7. rammeprogram (2007-2011) *
Betænkning: Anne LAPERROUZE (A6-0305/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Blok nr. 1 — kompromis |
39-53 55-87 89 |
ALDE + PSE |
|
+ |
|
|
88 |
ALDE + PSE |
vs / VE |
+ |
413, 152, 29 |
|
|
Blok nr. 2 - ændringsforslag fra korr. udv. |
1-36 38 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
37 |
korr. udv. |
vs |
↓ |
|
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 54 var taget tilbage.
Anmodning om særskilt afstemning
PSE, PPE-DE am 37 og 88
15. Særprogrammet »Mennesker« (2007-2013) (7. FTUD-rammeprogram) *
Betænkning: Umberto Pirilli (A6-0360/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-48 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
16. Særprogrammet »Idéer« (2007-2013) (EF's syvende rammeprogram) *
Betænkning: Angelika NIEBLER (A6-0369/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-26 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Art 3, efter § 2 |
27 |
CASINI m.fl. |
AN |
+ |
se nedenfor 291, 277, 37 |
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 27 skulle have følgende ordlyd: »embryonale menneskelige stamceller«.
Anmodning om afstemning ved navneopråb
UEN am 27
17. Særprogrammet »Kapacitet« (2007-2013) (EF's syvende rammeprogram) *
Betænkning: Vittorio PRODI (A6-0371/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-24 26-73 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
25 |
korr. udv. |
VE |
+ |
327, 271, 9 |
|
Art 4, efter § 2 |
75 |
CASINI m.fl. |
AN |
- |
se nedenfor 286, 286, 33 |
|
Bilag I, del 1 |
74 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 75 skulle have følgende ordlyd: »embryonale menneskelige stamceller«.
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE am 25
Anmodning om afstemning ved navneopråb
UEN am 75
18. Særprogrammet »Samarbejde« (2007-2013) (EF's syvende rammeprogram) *
Betænkning: Teresa RIERA MADURELL (A6-0379/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-66 67-171 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Art 4, efter § 2 |
173 |
CASINI m.fl. |
AN |
- |
se nedenfor 270, 305, 36 |
|
Bilag I, temaer, afsnit 1, Sundhed |
172 |
PPE-DE |
VE |
+ |
401, 172, 14 |
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 67 vedrørte ikke alle sprogversioner og blev derfor ikke sat under afstemning (jf. forretningsordenens artikel 151, stk. 1, litra d)
Ændringsforslag 173 skulle have følgende ordlyd: »embryonale menneskelige stamceller«.
Anmodning om afstemning ved navneopråb
UEN am 173
19. Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (EF's syvende rammeprogram) *
Betænkning: David HAMMERSTEIN MINTZ (A6-0335/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
2-17 19-21 23-33 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
1 |
korr. udv. |
vs/VE |
+ |
324, 258, 6 |
|
18 |
korr. udv. |
vs/VE |
+ |
324, 268, 5 |
|
|
22 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE am 1, 18 og 22
20. Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (Euratoms syvende rammeprogram) *
Betænkning: Daniel CASPARY (A6-0357/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-16 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
21. Euratom-særprogram (Euratoms syvende rammeprogram) *
Betænkning: Umberto GUIDONI (A6-0333/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under ét |
1-7 9-21 |
korr. udv. |
VE |
+ |
464, 93, 19 |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
8 |
korr. udv. |
vs / VE |
- |
262, 302, 16 |
|
Art 2, § 2 |
22= 23= |
ALDE GUE/NGL |
VE |
+ |
278, 270, 27 |
|
Bilag, del 2 |
24 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE am 8
22. Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
Forslag til beslutning: B6-0625/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Beslutningsforslag B6-0625/2006 LIBE |
|||||
|
§ 1 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 2 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 3, undtagen litra c |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 3, litra c |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 / VE |
- |
272, 303, 12 |
|||
|
3 / VE |
+ |
478, 97, 6 |
|||
|
§ 8 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 / VE |
+ |
309, 256, 8 |
|||
|
Efter § 8 |
2 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
4 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
5 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
Efter § 10 |
3 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § B |
1 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ D |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 / VE |
+ |
301, 283, 5 |
|||
|
§ F |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ H |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ J |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ K |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 / VE |
+ |
301, 289, 6 |
|||
|
§ L |
§ |
originaltekst |
vs / VE |
+ |
467, 113, 9 |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
488, 85, 25 |
||
Anmodning om særskilt afstemning
IND/DEM §§ F, H, J, K og L og §§ 1, 2 og 3
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM endelig afstemning
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
§ D
1. del:»der minder om, at i mangel ... allierede som USA«
2. del:»og at dette kan påvirke ... og strategi«
§ K
1. del:»der minder om, at iværksættelsen af ... beslutningstagen med EP«
2. del:»da dette ikke ... mindste medlemsstat«
§ 3, litra c
1. del:»efterkomme ønsket om ... og retsforfølgning«
2. del:»beføjelse til sagsanlæg«
3. del:»og beføjelse til bilæggelse af ... er påkrævet«;
§ 8
1. del:»minder om, at det er nødvendigt ... ulovlig indvandring«
2. del:»men også omfatte lovlig indvandring«
23. Aids
Forslag til beslutning: B6-0619/2006, B6-0620/2006, B6-0621/2006, B6-0622/2006, B6-0623/2006, B6-0624/2006, B6-0625/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0619/2006/rev. (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL) |
|||||
|
Efter § 6 |
3/rev |
PSE+GUE/NGL |
AN |
+ |
528, 41, 25 |
|
Efter § 7 |
5/rev |
PSE+GUE/NGL |
AN |
+ |
312, 273, 11 |
|
8/rev |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
|
Underoverskrift mellem § 7 og § 8 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/AN |
+ |
539, 40, 17 |
|||
|
§ 9 |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
533, 49, 17 |
|
§ 10 |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
525, 42, 20 |
|
Efter § 10 |
4/rev |
PSE+GUE/NGL |
AN |
+ |
520, 35, 25 |
|
Efter § 18 |
6/rev |
PSE+GUE/NGL |
AN |
+ |
318, 244, 30 |
|
Efter § 19 |
- |
- |
|
+ |
mundtligt am |
|
Efter § 21 |
7/rev |
PSE+GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § J |
1/rev |
PSE+GUE/NGL |
AN |
+ |
529, 49, 19 |
|
§ K |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
513, 30, 25 |
|
§ L |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
534, 35, 15 |
|
Efter § L |
2/rev |
PSE+GUE/NGL |
AN |
+ |
325, 265, 9 |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
546, 34, 24 |
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0619/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0620/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B6-0621/2006 |
|
UEN |
|
↓ |
|
|
B6-0622/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0623/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0624/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM §§ K og L og §§ 9 og 10
GUE/NGL endelig afstemning
UEN am 1, 2, 3, 4, 5 og 6
Anmodning om opdelt afstemning
IND/DEM
1. del: hele teksten uden ordene »og reproduktiv«
2. del: disse ord
Diverse
Marie-Hélène Aubert havde underskrevet ændringsforslag 1 til 7 for Verts/ALE-Gruppen.
John Bowis havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag:
19 a (nyt) »anmoder om større investeringer i udvikling og tilvejebringelse af pædiatriske rammer for børn;«
24. Handicappedes situation i det udvidede EU
Betænkning: Elizabeth LYNNE (A6-0351/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 2 |
§ |
originaltekst |
div/AN |
|
|
|
1 |
+ |
547, 5, 11 |
|||
|
2 |
+ |
487, 90, 6 |
|||
|
Efter § 12 |
1 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ 14 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 / VE |
+ |
437, 126, 10 |
|||
|
§ 15 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
Efter § 20 |
2 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 23 |
3 |
PPE-DE |
AN |
+ |
527, 6, 51 |
|
§ 29 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 30 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 40 |
4 |
PPE-DE |
VE |
+ |
370, 154, 11 |
|
§ 41 |
5 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
|
§ 45 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 50 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
+ |
309, 209, 8 |
|||
|
§ 51 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE § 29, 41 og 45
Koch m.fl.: § 30
Anmodning om afstemning ved navneopråb
Bushill-Matthews m.fl.: Am 3
ALDE § 2
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
§ 2
1. del:»understreger, at ikke-forskelsbehandling ... EU-borgere«
2. del:»og opfordrer derfor ... EF-traktatens artikel 13«
§ 50
1. del: hele teksten uden ordene »som ngo'erne«
2. del: disse ord
§ 51
1. del:»glæder sig over den ... i denne forbindelse«
2. del:»og opfordrer Kommissionen ... på europæisk plan;«
Koch m.fl.:
§ 14
1. del:»opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne ... kan undgås«
2. del:»og at handicappede ... i beskæftigelsen«
§ 15
1. del:»opfordrer indtrængende medlemsstaterne ... direktiv 2000/78/EF«
2. del:»og opfordrer fagforeningerne til ... i henhold til direktivet«
Diverse
I § 40 i betænkningen skulle der stå »glæder sig over, at man går bort fra en institutionalisering ...«
25. Iværksætterkultur og vækst
Betænkning: Pilar DEL CASTILLO VERA (A6-0384/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 1 |
1 |
Verts/ALE |
VE |
- |
225, 267, 6 |
|
§ 8 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 12 |
2 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE § 12
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
§ 8
1. del:»understreger behovet for at anerkende ... tilstrækkelig støtte«
2. del:»opfordrer Kommissionen ... virksomhedsdannelse«
BILAG II
RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB
1. Betænkning af Costa A6-0402/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 451
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz
IND/DEM: Blokland, Bonde, Goudin, Lundgren
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Bauer, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Friedrich, Gahler, Gaľa, Gargani, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Rübig, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Spautz, Stubb, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Cottigny, De Keyser, De Vits, Díez González, Dobolyi, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Ford, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Grabowska, Gröner, Groote, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Kinnock, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, Madeira, Maňka, Martin David, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moscovici, Muscat, Napoletano, Paasilinna, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Schaldemose, Schapira, Scheele, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Vaidere
Verts/ALE: Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 9
GUE/NGL: Liotard
IND/DEM: Booth, Clark, Knapman, Nattrass, Titford, Wise
NI: Schenardi
PPE-DE: Wohlin
Hverken eller: 15
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Kilroy-Silk, Mote
PPE-DE: Heaton-Harris
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Lars Wohlin
2. Betænkning af Freitas A6-0395/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 374
ALDE: Andria, Budreikaitė, Davies, Manders, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Piskorski, Takkula, Van Hecke
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz
IND/DEM: Grabowski, Louis, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Bauer, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fontaine, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Martens, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Rübig, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Spautz, Stubb, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bono, Bourzai, van den Burg, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Estrela, Ettl, Ferreira Elisa, Ford, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Grabowska, Gröner, Groote, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moscovici, Muscat, Napoletano, Paasilinna, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Schaldemose, Schapira, Scheele, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Bielan, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere
Verts/ALE: de Groen-Kouwenhoven
Nej-stemmer: 67
ALDE: Bourlanges, Griesbeck, Hall, Maaten
GUE/NGL: Liotard, Meijer, Svensson
IND/DEM: Bonde, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Krupa, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Titford, Wise
NI: Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Fjellner, Florenz, Hannan, Heaton-Harris, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Seeberg, Wohlin
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 49
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Bowles, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Matsakis, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis
IND/DEM: Blokland
NI: Allister, Helmer, Mote
PPE-DE: Kamall
PSE: Bösch
UEN: Camre
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: Jens Holm
3. Betænkning af Gál A6-0306/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 431
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Lynne, Maaten, Manders, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Henin, Kaufmann, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Ransdorf, Strož, Wurtz
NI: Battilocchio, Belohorská, Claeys, Dillen, Rivera, Vanhecke
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Bonsignore, Braghetto, Březina, Brok, Brunetta, Busuttil, Buzek, Carollo, Casa, Casini, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gklavakis, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Járóka, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Martens, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Papastamkos, Peterle, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Wieland, Wijkman, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Cottigny, De Keyser, De Rossa, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Grabowska, Gröner, Groote, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Berlato, Bielan, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 94
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Holm, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Meijer, Pafilis, Pflüger, Remek, Seppänen, Svensson, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Chruszcz, Gollnisch, Helmer, Kilroy-Silk, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Belet, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Brejc, Brepoels, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Daul, Deß, De Veyrac, Dover, Fajmon, Gewalt, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hybášková, Jackson, Jarzembowski, Jeggle, Kamall, Kirkhope, Klamt, Lechner, Liese, McMillan-Scott, Pack, Parish, Pieper, Purvis, Sturdy, Sumberg, Tannock, Van Orden, Záborská
UEN: Camre, Krasts, Vaidere
Verts/ALE: Beer
Hverken eller: 16
GUE/NGL: Adamou, Triantaphyllides
IND/DEM: Bonde
NI: Baco, Bobošíková, Kozlík
PPE-DE: Caspary, Dombrovskis, Reul, Škottová, Vlasák, Weisgerber, Wohlin, Zvěřina
UEN: Didžiokas
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Sarah Ludford
Nej-stemmer: Philip Claeys, Koenraad Dillen, Frank Vanhecke, Jens-Peter Bonde
4. Betænkning af Kósáné Kovács A6-0282/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 469
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Henin, Kaufmann, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Wurtz
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Kozlík, Rivera
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Bonsignore, Braghetto, Brunetta, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Carollo, Casa, Casini, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, De Blasio, Dehaene, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Járóka, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Papastamkos, Peterle, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wortmann-Kool, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Berlato, Bielan, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 101
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Meijer, Pafilis, Pflüger, Seppänen, Strož, Svensson, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kilroy-Silk, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Brejc, Brepoels, Březina, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Daul, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dover, Florenz, Gewalt, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hieronymi, Hybášková, Jackson, Jarzembowski, Jeggle, Kamall, Kirkhope, Klamt, Lechner, Lehne, Liese, McMillan-Scott, Pack, Parish, Pieper, Purvis, Sartori, Schwab, Sturdy, Sumberg, Van Orden, von Wogau, Záborská
UEN: Camre
Hverken eller: 13
GUE/NGL: Adamou, Triantaphyllides
PPE-DE: Brok, Caspary, Dombrovskis, Kušķis, Reul, Wohlin
UEN: Didžiokas, Krasts, Vaidere
Verts/ALE: van Buitenen, Schlyter
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: Charles Tannock, Alexander Radwan
5. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Nr. 1
Ja-stemmer: 141
ALDE: Geremek, Matsakis, Ortuondo Larrea, Oviir, Samuelsen, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Guidoni, Henin, Kaufmann, Liotard, Markov, Meijer, Musacchio, Pflüger, Portas, Seppänen, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Coûteaux, Goudin, Louis, Lundgren
NI: Allister, Chruszcz, Martin Hans-Peter, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Barsi-Pataky, Becsey, Brepoels, Buzek, Cabrnoch, Cederschiöld, Doorn, Eurlings, Fjellner, Gál, Gyürk, Hökmark, Ibrisagic, Jackson, Járóka, Kauppi, Maat, Mantovani, Őry, Ouzký, Pieper, Posdorf, Posselt, Schmitt, Wijkman, Wortmann-Kool
PSE: van den Berg, Berger, Berman, Bullmann, Casaca, Cashman, De Rossa, Dührkop Dührkop, Ford, Gierek, Gomes, Haug, Hegyi, Howitt, Kindermann, Kinnock, Lavarra, McAvan, Martin David, Martínez Martínez, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Morgan, Obiols i Germà, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Saks, Scheele, Schulz, Simpson, Stihler, Thomsen, Valenciano Martínez-Orozco, Vincenzi, Weber Henri, Weiler, Westlund, Willmott
UEN: Camre, Foglietta, Kuźmiuk, Podkański, Rutowicz, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 303
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Flasarová, Kohlíček, Maštálka, Ransdorf, Remek, Strož
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Bobošíková, Helmer, Mote
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Bauer, Beazley, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Itälä, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Martens, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wohlin, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Glante, Kuc
UEN: Aylward, Bielan, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Libicki, Maldeikis, Masiel, Ó Neachtain, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere
Hverken eller: 146
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Holm, Manolakou, Pafilis, Papadimoulis
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Fajmon, Schwab, Škottová, Vlasák, Zvěřina
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, Bösch, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Cottigny, De Keyser, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Estrela, Ettl, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Goebbels, Gottardi, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Laignel, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Mastenbroek, Matsouka, Mikko, Moraes, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Segelström, Sornosa Martínez, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tarabella, Tarand, Titley, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Wiersma, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Berlato, Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen, Hammerstein Mintz
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Jens Holm, Maria Martens, Arlene McCarthy
Nej-stemmer: Íñigo Méndez de Vigo
Hverken eller: Linda McAvan, Henri Weber
6. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Punkt 16/1
Ja-stemmer: 576
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Bonde, Coûteaux, Grabowski, Krupa, Louis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Schenardi, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 14
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
PSE: Gomes
Hverken eller: 8
GUE/NGL: Adamou, Figueiredo, Guerreiro
NI: Kilroy-Silk, Kozlík, Mote
UEN: Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen
7. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Punkt 16/2
Ja-stemmer: 477
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Helmer, Rivera, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Casaca, Cashman, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, De Vits, Díez González, Dobolyi, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Fava, Fazakas, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Jonckheer
Nej-stemmer: 104
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Knapman, Louis, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Martin Hans-Peter
PPE-DE: del Castillo Vera, Ventre
PSE: Berlinguer, Bourzai, Carlotti, Castex, Désir, Douay, Ferreira Anne, Gomes, Guy-Quint, Hughes, Laignel, Moscovici, Poignant, Reynaud, Roure, Vaugrenard, Vergnaud
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 17
ALDE: Toia
NI: Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PSE: Scheele
UEN: Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen, Trüpel
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Íñigo Méndez de Vigo
Nej-stemmer: Marie-Noëlle Lienemann, Alain Hutchinson, Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström, Åsa Westlund
Hverken eller: Henri Weber
8. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Nr. 2
Ja-stemmer: 269
ALDE: Alvaro, Andria, Bowles, Carlshamre, Cocilovo, in 't Veld, Karim, Losco, Ludford, Matsakis, Ortuondo Larrea, Pannella, Polfer, Resetarits, Ries, Sbarbati, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Guidoni, Holm, Kaufmann, Liotard, Markov, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Grabowski, Krupa, Louis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Battilocchio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Audy, Bachelot-Narquin, Brejc, Brepoels, Coelho, Coveney, Demetriou, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doyle, Ebner, Gahler, Gál, Gaubert, Gklavakis, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Hatzidakis, Karas, Kratsa-Tsagaropoulou, Matsis, Mavrommatis, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Pieper, Pirker, Pleštinská, Posselt, Rack, Rübig, Saïfi, Schierhuber, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sonik, Sudre, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varvitsiotis, Weisgerber
PSE: Andersson, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bullmann, van den Burg, Capoulas Santos, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Chiesa, Correia, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Gomes, Gottardi, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Hänsch, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Locatelli, McAvan, Madeira, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Sacconi, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Scheele, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Camre, Krasts, Masiel
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 264
ALDE: Bourlanges, Chatzimarkakis, Cornillet, Davies, Geremek, Griesbeck, Hall, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Lax, Lehideux, Manders, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Piskorski, Schmidt Olle, Susta, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Flasarová, Kohlíček, Maštálka, Ransdorf, Remek, Rizzo, Strož
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Baco, Bobošíková, Chruszcz, Helmer, Mote, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Daul, De Blasio, Dehaene, Deß, Dombrovskis, Doorn, Dover, Duka-Zólyomi, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Goepel, Gomolka, Gräßle, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pīks, Pinheiro, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Fazakas, Gurmai, Harangozó, Hegyi, Herczog, Kinnock, Moraes, Morgan, Sousa Pinto, Stihler, Tabajdi, Willmott
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 60
ALDE: Andrejevs, Birutis, Budreikaitė, Cavada, Degutis, Dičkutė, Drčar Murko, Harkin, Juknevičienė, Lynne, Maaten, Oviir, Prodi, Samuelsen
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Henin, Manolakou, Pafilis, Seppänen
NI: Belohorská, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Rivera, Romagnoli, Speroni
PPE-DE: Wijkman, Wohlin, Zappalà
PSE: Arif, Berès, Bono, Bourzai, Carlotti, Castex, Christensen, Corbett, Corbey, Cottigny, Dobolyi, Douay, Guy-Quint, Jørgensen, Kósáné Kovács, Laignel, Lienemann, Maňka, Moscovici, Patrie, Peillon, Rasmussen, Rosati, Roure, Sakalas, Schaldemose, Vaugrenard, Vergnaud
UEN: Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Fiona Hall
Nej-stemmer: Jill Evans, Íñigo Méndez de Vigo
9. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Punkt F/1
Ja-stemmer: 510
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Remek
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Nej-stemmer: 89
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Goudin, Grabowski, Krupa, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
PPE-DE: Cabrnoch, Cederschiöld, De Veyrac, Fjellner, Hannan, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Posselt, Škottová, Vlasák, Zvěřina
PSE: Hegyi
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 10
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis
IND/DEM: Bonde, Coûteaux
NI: Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Mote, Rivera
UEN: Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Íñigo Méndez de Vigo
10. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Punkt F/2
Ja-stemmer: 473
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
IND/DEM: Blokland, Goudin, Lundgren
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Helmer, Kozlík, Rivera
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Cramer
Nej-stemmer: 98
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Chruszcz, Gollnisch, Romagnoli, Schenardi, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Brepoels, Cabrnoch, Cederschiöld, Fjellner, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Škottová, Vlasák, Zvěřina
PSE: Fazakas
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 14
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis, Remek
IND/DEM: Bonde, Coûteaux, Železný
NI: Borghezio, Kilroy-Silk, Mote, Speroni
PSE: Roth-Behrendt, Scheele
UEN: Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: Michael Cramer
11. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Punkt F/3
Ja-stemmer: 492
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
IND/DEM: Blokland, Goudin, Grabowski, Krupa, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Helmer, Kozlík, Rivera, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Nej-stemmer: 100
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Brepoels, Cabrnoch, Cederschiöld, Fajmon, Fjellner, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Kauppi, Škottová, Stubb, Vlasák, Zvěřina
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 13
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis, Remek
IND/DEM: Bonde
NI: Borghezio, Kilroy-Silk, Mote
PSE: Leichtfried, Patrie, Roth-Behrendt, Scheele
UEN: Pirilli
Verts/ALE: van Buitenen
12. Betænkning af Van Orden A6-0420/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 505
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Guidoni, Holm, Kaufmann, Markov, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Bonde, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Kozlík, Rivera, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langendries, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Graefe zu Baringdorf, Hammerstein Mintz, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Ždanoka
Nej-stemmer: 65
GUE/NGL: Henin, Liotard, Manolakou, Meijer, Pafilis
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Mote
PPE-DE: Berend, Caspary, Ehler, Ferber, Gräßle, Jarzembowski, Klaß, Langen, Lechner, Mann Thomas, Mayer, Nassauer, Niebler, Pieper, Radwan, Reul, Sommer, Ulmer, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland
PSE: van den Berg
UEN: Camre
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lipietz, Onesta, Rühle, Turmes
Hverken eller: 36
ALDE: Manders
GUE/NGL: Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Kohlíček, Maštálka, Remek, Strož
IND/DEM: Coûteaux
NI: Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: De Veyrac, Fajmon, Liese
PSE: Scheele
UEN: Pirilli
Verts/ALE: Bennahmias, van Buitenen, Harms, Hassi, Jonckheer, Lucas, Özdemir, Romeva i Rueda, Schlyter, Schmidt Frithjof, Voggenhuber
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: Glyn Ford, Íñigo Méndez de Vigo
13. Betænkning af Moscovici A6-0421/2006
Punkt 10
Ja-stemmer: 322
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Kozlík, Rivera, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Cabrnoch, Esteves, Fajmon, Fjellner, Hökmark, Ibrisagic, Kauppi, Őry, Škottová, Stubb, Vlasák, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, van den Burg, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Weber Henri, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Bielan, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 265
ALDE: in 't Veld
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Louis, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Mote, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zwiefka
PSE: Glante, Groote, Hänsch, Haug, Hegyi, Herczog, Jöns, Kreissl-Dörfler, Roth-Behrendt, Scheele, Walter, Weiler
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Camre, Crowley, Foglietta, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Ryan
Hverken eller: 17
ALDE: Takkula, Toia
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Manolakou, Pafilis
IND/DEM: Bonde
NI: Kilroy-Silk
PPE-DE: Hybášková
PSE: Bullmann, Ferreira Anne, Grech, Leichtfried, Muscat, Swoboda
Verts/ALE: van Buitenen, Lichtenberger
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Charlotte Cederschiöld
Nej-stemmer: Margrietus van den Berg
Hverken eller: Cristobal Montoro Romero
14. Betænkning af Moscovici A6-0421/2006
Punkt C
Ja-stemmer: 538
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Goudin, Lundgren
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Kozlík, Rivera
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Carollo, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Guy-Quint, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 55
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Borghezio, Chruszcz, Helmer, Martin Hans-Peter, Mote, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Barsi-Pataky, Bauer, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Casa, Chichester, Dover, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hökmark, Kauppi, McMillan-Scott, Olajos, Parish, Šťastný, Sturdy, Sumberg, Tannock, Zaleski
UEN: Camre
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 14
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro
IND/DEM: Bonde
NI: Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PSE: Hänsch, Leichtfried
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Gunnar Hökmark
Nej-stemmer: Timothy Kirkhope
15. Betænkning af Moscovici A6-0421/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 542
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Bonde, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Kozlík, Rivera, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mantovani, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Wijkman, von Wogau, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Elisa, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 41
GUE/NGL: Henin, Liotard, Manolakou, Meijer, Pafilis
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Knapman, Louis, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Mote
PPE-DE: Ehler, Ferber, Gräßle, Jarzembowski, Jeggle, Langen, Mann Thomas, Mayer, Niebler, Pieper, Radwan, Sommer, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wohlin
PSE: Ford, Scheele
UEN: Camre
Hverken eller: 27
ALDE: Manders
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro
NI: Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: De Veyrac, Doorn, Eurlings, Klaß, Maat, Martens, Reul, Wortmann-Kool
PSE: Piecyk, Walter
Verts/ALE: van Buitenen, Jonckheer, Kusstatscher
Stemmerettelser og -intentioner
Hverken eller: Lambert van Nistelrooij
16. Betænkning af Hasse Ferreira A6-0289/2006
Kommissionens forslag
Ja-stemmer: 572
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Strož, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 25
GUE/NGL: Holm, Liotard, Meijer, Seppänen, Svensson
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Kilroy-Silk, Mote
Verts/ALE: Hammerstein Mintz, Harms
Hverken eller: 6
GUE/NGL: Pafilis
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Baco, Kozlík
Verts/ALE: van Buitenen
17. Betænkning af Hasse Ferreira A6-0289/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 565
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Allister, Baco, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 22
GUE/NGL: Holm, Liotard, Meijer, Svensson
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Kilroy-Silk, Mote
Hverken eller: 6
GUE/NGL: Pafilis
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Battilocchio
PSE: Corbey
Verts/ALE: van Buitenen
18. Betænkning af Niebler A6-0369/2006
Nr. 27
Ja-stemmer: 291
ALDE: Andria, Cocilovo, Degutis, Dičkutė, Geremek, Harkin, Juknevičienė, Kacin, Kułakowski, Lax, Losco, Ortuondo Larrea, Oviir, Piskorski, Staniszewska, Susta, Takkula, Toia, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Kaufmann, Markov, Pflüger, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Baco, Belohorská, Borghezio, Chruszcz, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Chmielewski, Coelho, Coveney, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gawronski, Gewalt, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hieronymi, Higgins, Hudacký, Itälä, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Surján, Szájer, Tajani, Ulmer, Veneto, Ventre, Vernola, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zappalà, Zwiefka
PSE: Berlinguer, Grech, Hazan, Muscat, Scheele
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 277
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Cornillet, Costa, Davies, Deprez, Drčar Murko, Griesbeck, Hall, in 't Veld, Jensen, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Lambsdorff, Laperrouze, Lehideux, Ludford, Maaten, Manders, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Pannella, Polfer, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wurtz
NI: Battilocchio, Bobošíková, Helmer
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Bowis, Brepoels, Bushill-Matthews, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Daul, Dover, Doyle, Fjellner, Gauzès, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Harbour, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hökmark, Hoppenstedt, Hybášková, Ibrisagic, Jackson, Kauppi, Lamassoure, Matsis, Mavrommatis, Oomen-Ruijten, Papastamkos, Purvis, Saïfi, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Van Orden, Vidal-Quadras, Vlasto, Wohlin, Zahradil
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Roth-Behrendt, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Camre, Ryan
Verts/ALE: Buitenweg, Lagendijk, Staes
Hverken eller: 37
ALDE: Birutis, Cavada, Lynne, Matsakis, Morillon, Nicholson of Winterbourne, Schuth, Starkevičiūtė
GUE/NGL: de Brún, Papadimoulis, Ransdorf
NI: Claeys, Dillen, Kilroy-Silk, Mote
PPE-DE: Bradbourn, Brunetta, Esteves, Fatuzzo, Gklavakis, Kamall, McMillan-Scott, Sartori, Wijkman, Zaleski, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina
PSE: Gebhardt, Leinen, Piecyk, Rosati, Rothe
UEN: Didžiokas
Verts/ALE: van Buitenen, Hammerstein Mintz, Hassi
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Íñigo Méndez de Vigo
Nej-stemmer: Raül Romeva i Rueda, Patrick Gaubert, Christine De Veyrac, Ambroise Guellec
19. Betænkning af Prodi A6-0371/2006
Nr. 75
Ja-stemmer: 286
ALDE: Andria, Cocilovo, Dičkutė, Geremek, Harkin, Juknevičienė, Kacin, Kułakowski, Lax, Losco, Ortuondo Larrea, Piskorski, Prodi, Staniszewska, Susta, Takkula, Toia, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Kaufmann, Kohlíček, Markov, Pflüger, Remek, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Baco, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Schenardi, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ayuso, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Brunetta, Busuttil, Buzek, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Demetriou, Deß, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gawronski, Gewalt, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Gyürk, Handzlik, Hannan, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Landsbergis, Langen, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Panayotopoulos-Cassiotou, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Surján, Szájer, Tajani, Ulmer, Veneto, Ventre, Vernola, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zappalà, Zwiefka
PSE: Berès, Fazakas, Grech, Hazan, Hedh, Muscat
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Trüpel, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 286
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Cornillet, Costa, Davies, Deprez, Drčar Murko, Griesbeck, Hall, in 't Veld, Jensen, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Lambsdorff, Laperrouze, Lehideux, Ludford, Maaten, Manders, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Liotard, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wurtz
NI: Battilocchio, Helmer
PPE-DE: Ashworth, Audy, Bachelot-Narquin, Bowis, Brepoels, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Cederschiöld, Chichester, Dehaene, De Veyrac, Dover, Doyle, Fjellner, Fontaine, Gaubert, Gauzès, Gklavakis, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Harbour, Herranz García, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Kauppi, Lamassoure, Mathieu, Matsis, Mavrommatis, Ouzký, Pack, Papastamkos, Purvis, Saïfi, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Vakalis, Van Orden, Vidal-Quadras, Vlasto, Wohlin, Zahradil
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Roth-Behrendt, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Camre, Ryan
Verts/ALE: Buitenweg, Hammerstein Mintz, Jonckheer, Lagendijk, Staes, Turmes
Hverken eller: 33
ALDE: Birutis, Cavada, Degutis, Lynne, Matsakis, Morillon, Schuth, Starkevičiūtė
GUE/NGL: Flasarová, Papadimoulis
NI: Claeys, Dillen, Kilroy-Silk, Mote, Vanhecke
PPE-DE: Bradbourn, Callanan, Esteves, Fatuzzo, Kamall, Langendries, McMillan-Scott, Wijkman, Zaleski, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina
PSE: Gebhardt, Piecyk, Rosati
UEN: Didžiokas
Verts/ALE: van Buitenen, Hassi
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Íñigo Méndez de Vigo
Nej-stemmer: Claude Turmes, Anna Hedh
Hverken eller: Bairbre de Brún
20. Betænkning af Riera Madurell A6-0379/2006
Nr. 173
Ja-stemmer: 270
ALDE: Andria, Cocilovo, Dičkutė, Geremek, Harkin, Juknevičienė, Kacin, Kułakowski, Lax, Losco, Ortuondo Larrea, Piskorski, Prodi, Staniszewska, Susta, Takkula, Toia, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Kaufmann, Kohlíček, Markov, Pflüger, Remek, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Baco, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Barsi-Pataky, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Deß, Dombrovskis, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Ferber, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gawronski, Goepel, Gomolka, Gräßle, Grosch, Gyürk, Handzlik, Hannan, Heaton-Harris, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Landsbergis, Langen, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Surján, Szájer, Tajani, Ulmer, Veneto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zwiefka
PSE: Muscat
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 305
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Cornillet, Costa, Davies, Deprez, Drčar Murko, Gentvilas, Griesbeck, Hall, in 't Veld, Jensen, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Lambsdorff, Laperrouze, Lehideux, Ludford, Maaten, Manders, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Oviir, Pannella, Polfer, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Liotard, Meijer, Musacchio, Pafilis, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wurtz
NI: Battilocchio, Helmer
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Bauer, Bowis, Brepoels, Brunetta, Bushill-Matthews, Cabrnoch, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Dehaene, De Veyrac, Doorn, Dover, Doyle, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Gaubert, Gauzès, Gewalt, Gklavakis, de Grandes Pascual, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Harbour, Hatzidakis, Herranz García, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Jackson, Kauppi, Lamassoure, Langendries, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mavrommatis, Oomen-Ruijten, Ouzký, Papastamkos, Purvis, Saïfi, Sartori, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Wohlin, Zahradil
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Roth-Behrendt, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Camre, Didžiokas, Ryan
Verts/ALE: Buitenweg, Hammerstein Mintz, Jonckheer, Lagendijk, Romeva i Rueda, Staes
Hverken eller: 36
ALDE: Birutis, Cavada, Degutis, Lynne, Matsakis, Morillon, Nicholson of Winterbourne, Schuth, Starkevičiūtė
GUE/NGL: Flasarová, Maštálka, Papadimoulis
NI: Kilroy-Silk, Mote
PPE-DE: Belet, Bradbourn, Demetriou, Díaz de Mera García Consuegra, Esteves, Fatuzzo, Kamall, Montoro Romero, Pinheiro, Škottová, Wijkman, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina
PSE: Gebhardt, Gröner, Piecyk, Rosati, Rothe
Verts/ALE: van Buitenen, Hassi
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: Íñigo Méndez de Vigo
Hverken eller: Bairbre de Brún
21. B6-0625/2006 — Område med frihed
Beslutning
Ja-stemmer: 488
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Flasarová, Henin, Ransdorf, Remek
NI: Battilocchio, Belohorská, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Busuttil, Buzek, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Itälä, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Patriciello, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Protasiewicz, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sudre, Surján, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 85
GUE/NGL: de Brún, Figueiredo, Guerreiro, Holm, Liotard, Meijer, Pafilis, Pflüger, Seppänen, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kilroy-Silk, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Dover, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Jackson, Kamall, Kauppi, Kirkhope, Lulling, McMillan-Scott, Ouzký, Parish, Purvis, Škottová, Stevenson, Sturdy, Sumberg, Tannock, Van Orden, Vlasák, Zahradil, Zvěřina
Hverken eller: 25
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Musacchio, Papadimoulis, Portas, Rizzo, Strož, Wurtz
NI: Baco, Kozlík
PPE-DE: Cederschiöld, Fjellner, Gaubert, Hökmark, Ibrisagic, Mauro
UEN: Camre
Verts/ALE: van Buitenen, Lucas, Schlyter
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Patrick Gaubert
22. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Nr. 3/ændr.
Ja-stemmer: 528
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bloom, Bonde, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 41
ALDE: Toia
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Chruszcz, Schenardi, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Gyürk, Záborská
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 25
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Baco, Bobošíková, Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Zaleski
Verts/ALE: van Buitenen
23. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Nr. 5/ændr.
Ja-stemmer: 312
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde
NI: Battilocchio, Belohorská, Rivera
PPE-DE: Callanan, Esteves, Gaľa, Peterle, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Schröder, Ulmer, Wijkman, Zatloukal
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 273
ALDE: Prodi, Susta, Takkula, Toia
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Helmer, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Grech, Muscat
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 11
ALDE: Harkin
IND/DEM: Coûteaux, Goudin, Lundgren, Pęk, Železný
NI: Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: John Purvis
24. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
underoverskrift
Ja-stemmer: 539
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera, Speroni
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Krasts, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Masiel, Ó Neachtain, Ryan, Vaidere
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 40
ALDE: Takkula
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Busuttil, Casa, Landsbergis, Mikolášik, Záborská
UEN: Angelilli, Berlato, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Muscardini, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 17
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Baco, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote
PPE-DE: Zaleski
Verts/ALE: van Buitenen
25. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Punkt 9
Ja-stemmer: 533
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera, Speroni
PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Bielan, Camre, Kristovskis, Maldeikis, Vaidere
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 49
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Chruszcz, Romagnoli, Schenardi, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Busuttil, Landsbergis, Mikolášik, Záborská
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 17
ALDE: Takkula
IND/DEM: Coûteaux, Železný
NI: Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Mote, Vanhecke
PPE-DE: Wohlin, Zaleski
UEN: Didžiokas
Verts/ALE: van Buitenen
26. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Punkt 10
Ja-stemmer: 525
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Dillen, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Crowley, Krasts, Ó Neachtain, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 42
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Chruszcz, Claeys, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Záborská
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 20
ALDE: Takkula
GUE/NGL: Pafilis
IND/DEM: Blokland, Coûteaux, Louis, Železný
NI: Allister, Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote, Romagnoli, Speroni
PPE-DE: Zaleski
UEN: Kristovskis, Maldeikis, Muscardini, Vaidere
Verts/ALE: van Buitenen
27. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Nr. 4/ændr.
Ja-stemmer: 520
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera, Speroni
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ehler, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Millán Mon, Mitchell, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Sturdy, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Didžiokas, Krasts, Kristovskis, Maldeikis, Rutowicz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 35
IND/DEM: Grabowski, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Chruszcz, Le Rachinel, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Casa, Casini, Montoro Romero, Vlasto, Záborská
PSE: Vincenzi
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 25
ALDE: Takkula
IND/DEM: Batten, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Baco, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Mote, Schenardi
PPE-DE: Ferber, McMillan-Scott
UEN: Camre
Verts/ALE: van Buitenen
28. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Nr. 6/ændr.
Ja-stemmer: 318
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Bonde, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Chruszcz, Martin Hans-Peter, Rivera, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Bachelot-Narquin, Gaľa, Gutiérrez-Cortines, Jackson, Járóka, Méndez de Vigo, Őry, Pīks, Pomés Ruiz, Saïfi, Silva Peneda, Surján, Wijkman
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 244
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Bobošíková, Helmer
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 30
ALDE: Takkula
IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Baco, Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke
UEN: Camre
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Nej-stemmer: Tokia Saïfi
29. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Nr. 1/ændr.
Ja-stemmer: 529
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Camre
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 49
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Borghezio, Chruszcz, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Busuttil, Mikolášik, Záborská
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 19
ALDE: Harkin, Toia
GUE/NGL: Pafilis
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Coûteaux, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Baco, Claeys, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote
PPE-DE: Zaleski
Verts/ALE: van Buitenen
30. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Punkt K
Ja-stemmer: 513
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren
NI: Battilocchio, Belohorská, Helmer, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Camre, Crowley, Didžiokas, Krasts, Kristovskis, Maldeikis, Ó Neachtain, Ryan, Vaidere
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 30
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Chruszcz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Busuttil, Mikolášik, Záborská
UEN: Bielan, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 25
ALDE: Takkula
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Baco, Bobošíková, Borghezio, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kilroy-Silk, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Mote, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Zaleski
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Vittorio Agnoletto
31. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Punkt L
Ja-stemmer: 534
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fjellner, Fontaine, Freitas, Gál, Gaľa, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Aylward, Camre, Crowley, Didžiokas, Krasts, Kristovskis, Maldeikis, Ó Neachtain, Ryan, Vaidere
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 35
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Chruszcz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Busuttil, Fatuzzo, Fernández Martín, Gahler, Mato Adrover, Mikolášik, Záborská
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Muscardini, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 15
IND/DEM: Batten, Blokland, Booth, Clark, Coûteaux, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker
NI: Allister, Baco, Kilroy-Silk, Mote
PPE-DE: Zaleski
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Michael Gahler
32. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Nr. 2/ændr.
Ja-stemmer: 325
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde
NI: Battilocchio, Belohorská, Kozlík, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Bachelot-Narquin, Buzek, Cabrnoch, del Castillo Vera, Gargani, Goepel, Hoppenstedt, Jackson, Kamall, Őry, Ouzký, Pomés Ruiz, Weisgerber, Wieland, Wijkman
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Camre
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 265
ALDE: Takkula
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Grabowski, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Callanan, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 9
IND/DEM: Blokland, Coûteaux, Goudin, Louis, Lundgren
NI: Baco, Kilroy-Silk, Mote
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Christine De Veyrac
33. Fælles beslutning B6-0619/2006 — Aids
Beslutning
Ja-stemmer: 546
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren, Železný
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Helmer, Kozlík, Martin Hans-Peter, Rivera, Speroni
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Zahradil, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Rutowicz, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 34
IND/DEM: Batten, Blokland, Booth, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Chruszcz, Kilroy-Silk, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Casini, Florenz, Korhola, Záborská
UEN: Bielan, Czarnecki Ryszard, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Podkański, Roszkowski, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 24
ALDE: Toia
GUE/NGL: Pafilis
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Allister, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Mote, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Kelam, Landsbergis, Mauro, Mikolášik, Zaleski
UEN: Krasts, Kristovskis, Pirilli, Vaidere
Verts/ALE: van Buitenen
34. Betænkning af Lynne A6-0351/2006
Punkt 2/1
Ja-stemmer: 547
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Piskorski, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Goudin, Knapman, Krupa, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Titford, Whittaker, Wise, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Schenardi
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Breyer, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 5
IND/DEM: Tomczak, Zapałowski
NI: Chruszcz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Cederschiöld
Hverken eller: 11
IND/DEM: Grabowski, Louis, Rogalski
NI: Allister, Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote
PPE-DE: Wohlin
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Charlotte Cederschiöld
35. Betænkning af Lynne A6-0351/2006
Punkt 2/2
Ja-stemmer: 487
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Martin Hans-Peter, Rivera
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Busuttil, Buzek, Carollo, Casa, Casini, Castiglione, del Castillo Vera, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fernández Martín, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Itälä, Járóka, Jarzembowski, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Klamt, Klich, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Rack, Reul, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wohlin, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Camre, Crowley, Didžiokas, Krasts, Kristovskis, Maldeikis, Muscardini, Pirilli, Ryan, Vaidere
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt Frithjof, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 90
ALDE: Ries, Samuelsen
GUE/NGL: Pafilis
IND/DEM: Batten, Blokland, Booth, Clark, Grabowski, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Caspary, Cederschiöld, Chichester, Deß, Dover, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fjellner, Gewalt, Gomolka, Gräßle, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hökmark, Ibrisagic, Jackson, Jeggle, Kamall, Kirkhope, Klaß, Koch, Konrad, Langen, McMillan-Scott, Nassauer, Niebler, Oomen-Ruijten, Ouzký, Parish, Purvis, Radwan, Škottová, Stevenson, Sturdy, Van Orden, Vlasák, Zahradil, Zvěřina
UEN: Bielan, Czarnecki Ryszard, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Masiel, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 6
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Allister, Kilroy-Silk, Mote
Verts/ALE: van Buitenen
36. Betænkning af Lynne A6-0351/2006
Nr. 3
Ja-stemmer: 527
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Hall, Harkin, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Piskorski, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Sbarbati, Schmidt Olle, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Triantaphyllides
IND/DEM: Blokland, Bonde, Goudin, Grabowski, Krupa, Louis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Carollo, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, De Blasio, Dehaene, Demetriou, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rübig, Saïfi, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wortmann-Kool, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Saks, Salinas García, Sánchez Presedo, Savary, Schaldemose, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Simpson, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García
UEN: Angelilli, Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Czarnecki Ryszard, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Masiel, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Rutowicz, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Jonckheer, Kallenbach, Lipietz, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber
Nej-stemmer: 6
PPE-DE: Hybášková
Verts/ALE: Evans Jill, Flautre, Lambert, Lichtenberger, Schmidt Frithjof
Hverken eller: 51
ALDE: Samuelsen
GUE/NGL: Agnoletto, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guidoni, Henin, Holm, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Coûteaux, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Kilroy-Silk, Mote
PPE-DE: Wohlin
PSE: Carlotti, Hegyi, Herczog
UEN: Berlato, Muscardini
Verts/ALE: Bennahmias, van Buitenen, Joan i Marí, Kusstatscher, Rühle, Ždanoka
Stemmerettelser og -intentioner
Ja-stemmer: Lívia Járóka
VEDTAGNE TEKSTER
P6_TA(2006)0504
Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (KOM(2006)0645 — C6-0362/2006 — 2006/0209(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0645) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2 (C6-0362/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 2, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0401/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2006)0209
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 (3) er der fastsat fælles tekniske krav og administrative procedurer, som finder anvendelse på erhvervsmæssig transport med luftfartøjer. Disse harmoniserede krav og procedurer finder anvendelse på alle luftfartøjer, der opereres af Fællesskabets luftfartsforetagender, uanset om de er registreret i en medlemsstat eller et tredjeland. |
|
(2) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 3922/91 bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
|
(3) |
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte under hvilke betingelser de fælles tekniske krav og administrative procedurer som anført i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 kan ændres eller suppleres eller under hvilke betingelser en medlemsstat kan fritages for at anvende dem. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i den nævnte forordning eller at supplere denne med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5 a i afgørelse 1999/468/EF. |
|
(4) |
Hvis de normale frister i særligt hastende tilfælde vedrørende opretholdelse af et tilstrækkeligt luftfartssikkerhedsniveau ikke kan overholdes, bør Kommissionen have mulighed for at anvende hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, til vedtagelse af visse foranstaltninger. |
|
(5) |
Forordning (EØF) nr. 3922/91 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EØF) nr. 3922/91 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 8 ændres således:
|
|
2) |
Artikel 11 ændres således:
|
|
3) |
Artikel 12 affattes således: »Artikel 12 1. Kommissionen bistås af luftfartssikkerhedsudvalget, i det følgende benævnt udvalget. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. 4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) Udtalelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 30. november 2006.
(3) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
P6_TA(2006)0505
Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/.../EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (KOM(2006)0646 — C6-0360/2006 — 2006/0210(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0646) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 (C6-0360/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 2, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0402/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2006)0210
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om ændring af direktiv 2006/.../EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved direktiv 2006/.../EF (3) er betingelserne for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje harmoniseret for hele Fællesskabets net af indre vandveje. |
|
(2) |
De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 2006/.../EF er stort set de samme som bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, i den version, som blev vedtaget af medlemmerne af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i 2004. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen ajourføres løbende og svarer til den seneste teknologiske udvikling. |
|
(3) |
For at undgå konkurrenceforvridning og divergerende sikkerhedsniveauer og af hensyn til harmoniseringen på europæisk plan bør der vedtages ækvivalente tekniske forskrifter, som gælder for hele Fællesskabets net af indre vandveje, og de bør ajourføres løbende, så de forbliver ækvivalente. |
|
(4) |
Ved direktiv 2006/.../EF bemyndiges Kommissionen til at tilpasse de nævnte tekniske forskrifter til den tekniske udvikling og til ændringer, som følger af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig CCNR. |
|
(5) |
Disse tilpasninger skal foretages hurtigt for at sikre, at de tekniske forskrifter, der er nødvendige for udstedelse af fællesskabscertifikatet vedrørende sejlads på indre vandveje, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen. |
|
(6) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/.../EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
|
(7) |
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte under hvilke betingelser de tekniske forskrifter og administrative procedurer som anført i bilagene til direktiv 2006/.../EF kan ændres. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2006/.../EF, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5 a i afgørelse 1999/468/EF. |
|
(8) |
Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelse af ændringer i bilagene til direktiv 2006/.../EF. |
|
(9) |
På grund af sagens hastende karakter er det nødvendigt at anvende hasteproceduren i artikel 5 a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF ved enhver tilpasning af bilagene til direktiv 2006/.../EF til den tekniske udvikling og til ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig CCNR, og ved vedtagelse af midlertidige forskrifter. |
|
(10) |
Direktiv 2006/.../EF bør ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/.../EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende stykker tilføjes artikel 19: »3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til henholdsvis enogtyve dage, femten dage og en måned. 4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
|
2) |
Artikel 20 affattes således: »Artikel 20 Tilpasning af bilagene og henstillinger om midlertidige certifikater 1. De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilagene til dette direktiv til den tekniske udvikling eller til ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig i Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR), med henblik på at sikre, at de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af tekniske forskrifter, som sikrer et ækvivalent sikkerhedsniveau, eller for at tage højde for de tilfælde, der henvises til i artikel 5, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 19, stk. 4. Disse ændringer skal foretages hurtigt for at sikre, at de tekniske forskrifter for udstedelse af fællesskabscertifikatet vedrørende sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen. 2. Med forbehold af stk. 1, vedtager Kommissionen de i artikel 5, stk. 2, omhandlede godkendelser efter proceduren i artikel 19, stk. 2. 3. Kommissionen træffer afgørelse om udvalgets henstillinger om udstedelse af foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med artikel 2.19 i bilag II.« |
|
3) |
I bilag II foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
1. Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/.../EF, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme nærværende direktiv med virkning fra den ... (5). De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft den ... (6)
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/.../EF.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) Udtalelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 30. november 2006.
(3) EUT L ...
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(5) To år efter dette direktivs ikrafttræden.
(6) Samme ikrafttrædelsesdato som direktiv 2006/.../EF.
P6_TA(2006)0506
Fiskeripartnerskabsaftale EF/Republikken Kap Verde *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (KOM(2006)0363 — C6-0282/2006 — 2006/0122(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2006)0363) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0282/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget samt til udtalelse fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0395/2006), |
|
1. |
godkender forslaget til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kap Verdes regeringer og parlamenter. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
|
Ændring 1 |
|
|
Artikel 3 a (ny) |
|
|
|
Artikel 3 a I protokollens sidste gyldighedsår og forud for indgåelse af en ny aftale eller forlængelse af den gældende forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af aftalen og om de betingelser, hvorunder den er gennemført. |
|
Ændring 2 |
|
|
Artikel 3 b (ny) |
|
|
|
Artikel 3 b Kommissionen evaluerer hvert år, om de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i henhold til protokollen, har opfyldt kravene om fangstrapportering. |
|
Ændring 3 |
|
|
Artikel 3 c (ny) |
|
|
|
Artikel 3 c Kommissionen aflægger en gang om året rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram som beskrevet i artikel 7 i protokollen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0507
Fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Fællesskabet (KOM(2006)0324 — C6-0275/2006 — 2006/0107(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0324) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 181a, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0275/2006), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0394/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
|
Ændring 1 |
|
|
Henvisning 1 |
|
|
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181 a , |
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179 og 181 a , |
|
Ændring 2 |
|
|
Betragtning 6 |
|
|
(6) Fra 2007 vil EU's relationer i forhold til tredjelande også blive støttet af de nye finansieringsinstrumenter, nemlig IPA, ENPI, DCECI og stabilitetsinstrumentet. |
(6) Fra 2007 vil EU's relationer i forhold til tredjelande også blive støttet af de nye finansieringsinstrumenter, nemlig IPA, ENPI, DCECI , stabilitetsinstrumentet og instrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder . |
|
Ændring 3 |
|
|
Betragtning 7 |
|
|
(7) EIB's finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU's politik i forhold til tredjelande, herunder også specifikke regionale målsætninger. EIB's finansieringstransaktioner bør finde sted i lande, der opfylder passende betingelser, som er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt plan om politiske og makroøkonomiske aspekter. |
(7) EIB's finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU's politik i forhold til tredjelande, herunder også specifikke regionale målsætninger , og bør bidrage til det generelle mål om at udvikle og konsolidere demokratiet og retsstaten og målet om at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt til overholdelse af internationale miljøaftaler, i hvilke Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater er kontraherende parter . EIB's finansieringstransaktioner bør finde sted i lande, der opfylder passende betingelser, som er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt plan om politiske og makroøkonomiske aspekter. EIB bør sammen med Kommissionen overveje at udvikle et system til efterfølgende kontrol for at sikre, at aktioner finansieret af EIB uden for Fællesskabet er i overensstemmelse med EU's værdier. |
|
Ændring 4 |
|
|
Betragtning 8 a (ny) |
|
|
|
(8 a) De sektorer, der fokuseres på for de enkelte regioner i betragtning 9-12, er ikke eksklusive og må ikke som anført ovenfor hindre bestræbelserne på at sikre en bedre overordnet sammenhæng i forhold til de øvrige eksterne finansieringsinstrumenter. |
|
Ændring 5 |
|
|
Betragtning 8 b (ny) |
|
|
|
(8 b) Oplysningerne til Europa-Parlamentet og mulighederne for kontrol bør også styrkes, bl.a. ved fremsendelse af strategiske programmeringsdokumenter udarbejdet af Kommissionen eller EIB. |
|
Ændring 6 |
|
|
Betragtning 8 c (ny) |
|
|
|
(8 c) EIB bør sikre, at dens långivning i fuldt omfang støtter Den Europæiske Unions politiske mål og målene i de internationale aftaler om bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne har undertegnet. EIB bør lægge vægt på projekter, som bidrager til opfyldelse af FN's millenniumudviklingsmål og målene i Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, ved at yde lån til energibesparelser, energieffektivitet og udvikling af vedvarende energikilder. EIB bør sikre, at alle afgørelser om långivning baseres på forsigtighedsprincippet som fastlagt i konventionen om biologisk mangfoldighed. |
|
Ændring 7 |
|
|
Betragtning 8 d (ny) |
|
|
|
(8 d) EIB bør sikre, at de enkelte projekter gøres til genstand for en bæredygtighedsvurdering, som foretages uafhængigt af projektsponsorerne og EIB. |
|
Ændring 8 |
|
|
Betragtning 9 |
|
|
(9) Hvad angår landene i førtiltrædelsesfasen bør EIB's finansiering i disse lande afspejle de prioriteter, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabsaftaler og europæiske partnerskabsaftaler, i stabiliserings- og tiltrædelsesaftaler og i forhandlinger med EU. Fokus i EU's aktioner i det vestlige Balkan bør fortsat gradvis flyttes fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte. I denne forbindelse bør EIB's aktiviteter også søge at fremme institutionsopbygningsaspektet, eventuelt i samarbejde med andre internationale finansieringsinstitutioner, der er aktive i regionen. Igennem perioden 2007-2013 bør finansieringen til kandidatlandene (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) i stigende grad ske under førtiltrædelsesfaciliteten, der stilles til rådighed af EIB, og som med tiden bør udvides til at omfatte de potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan i takt med fremskridtet i deres tiltrædelsesproces. |
(9) Hvad angår landene i førtiltrædelsesfasen bør EIB's finansiering i disse lande afspejle de prioriteter, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabsaftaler og europæiske partnerskabsaftaler, i stabiliserings- og tiltrædelsesaftaler og i forhandlinger med EU. Fokus i EU's aktioner i det vestlige Balkan bør fortsat gradvis flyttes fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte. I denne forbindelse bør EIB's aktiviteter endvidere søge at fremme institutionsopbygningsaspektet, eventuelt i samarbejde med andre internationale finansieringsinstitutioner, der er aktive i regionen. Det er desuden vigtigt at fremme handlen i det vestlige Balkan, da den på afgørende vis bidrager til at understrege, hvor vigtigt det er at skifte fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte og dermed styrke integreringen i EU. Igennem perioden 2007-2013 bør finansieringen til kandidatlandene (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) i stigende grad ske under førtiltrædelsesfaciliteten, der stilles til rådighed af EIB, og som med tiden bør udvides til at omfatte de potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan i takt med fremskridtet i deres tiltrædelsesproces. |
|
Ændring 9 |
|
|
Betragtning 11 |
|
|
(11) Hvad angår de lande, der er omfattet af DCECI, vil EIB's finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande gradvis blive tilpasset EU's samarbejdsstrategi i disse regioner og udgøre et supplement til instrumenter, der finansieres over Fællesskabets budgetmidler. Begrebet »fælles interesse«, som hidtil i praksis har været begrænset til finansiering af projekter, der involverer EU-selskaber, vil blive udvidet for at tage højde for bestræbelserne på at fremme miljømæssig bæredygtighed og regional integration (f.eks. transport-, telekommunikations- og energiprojekter, der fremmer mulighederne for indbyrdes sammenkobling). EIB bør bestræbe sig på gradvis at udvide sine aktiviteter til flere lande i disse regioner, herunder de mindre velstående lande. I Centralasien bør EIB fokusere på større energiforsynings- og energitransportprojekter med grænseoverskridende virkninger. EIB's finansiering i Centralasien bør desuden gennemføres i nært samarbejde med EBGU, især på de vilkår, der vil blive fastsat i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBGU. For at højne synligheden i EU's aktioner i Latinamerika bør der afsættes et særligt beløb til en latinamerikansk facilitet. |
(11) Hvad angår de lande, der er omfattet af DCECI, bør EIB fortsætte og konsolidere sine aktiviteter med fokus på projekter, der bidrager til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene, fremme af bæredygtig udvikling og øget miljøbeskyttelse. EIB's finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande bør gradvis tilpasses EU's samarbejdsstrategi i disse regioner og udgøre et supplement til instrumenter, der finansieres over Fællesskabets budgetmidler. Begrebet »fælles interesse«, som hidtil i praksis har været begrænset til finansiering af projekter, der involverer EU-selskaber, bør udvides for at tage højde for bestræbelserne på at fremme miljømæssig bæredygtighed og regional integration (f.eks. transport-, telekommunikations- og energiprojekter, der fremmer mulighederne for indbyrdes sammenkobling). EIB bør bestræbe sig på gradvis at udvide sine aktiviteter til flere lande i disse regioner, herunder de mindre velstående lande. I Centralasien bør EIB fokusere på miljøinfrastruktur og bæredygtige energiforsynings- og energitransportprojekter med grænseoverskridende virkninger. EIB's finansiering i Centralasien bør desuden gennemføres i nært samarbejde med EBGU, især på de vilkår, der vil blive fastsat i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBGU. For at højne synligheden i EU's aktioner i Latinamerika bør der afsættes et særligt beløb til en latinamerikansk facilitet. |
|
Ændring 10 |
|
|
Betragtning 16 |
|
|
(16) EIB's og Kommissionens rapportering om EIB's finansieringstransaktioner bør styrkes. På grundlag af oplysninger fra EIB bør Kommissionen årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner i medfør af denne afgørelse. |
(16) EIB's og Kommissionens rapportering om EIB's finansieringstransaktioner samt EIB's egen vurderingskapacitet bør styrkes. På grundlag af oplysninger fra EIB bør Kommissionen foretage sin egen vurdering og trække på uafhængig ekstern ekspertise i forbindelse med større låneprojekter, og den bør hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner i medfør af denne afgørelse. Rapporten bør omfatte en vurdering af, i hvor høj grad EIB's finansieringstransaktioner bidrager til at opfylde EU's eksterne politiske målsætninger. Rapporten bør endvidere indeholde en liste over EIB-støttede lån, der udarbejdes på grundlag af EIB's egen vurdering af den dermed forbundne risikoeksponering. |
|
Ændring 11 |
|
|
Betragtning 17 |
|
|
(17) Den fællesskabsgaranti, der iværksættes ved denne afgørelse, bør dække EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i løbet af den syvårsperiode, der begynder den 1. januar 2007. For at gøre status over forløbet igennem første halvdel af denne periode bør EIB og Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering af denne afgørelse. |
(17) Den fællesskabsgaranti, der iværksættes ved denne afgørelse, bør dække EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i løbet af den syvårsperiode, der begynder den 1. januar 2007. For at gøre status over forløbet igennem første halvdel af denne periode bør EIB og Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering af denne afgørelse. Denne evaluering bør foretages på grundlag af en omfattende høring af aktørerne om virkningen af EIB's transaktioner. |
|
Ændring 12 |
|
|
Betragtning 18 |
|
|
(18) EIB's finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og OLAF. |
(18) EIB's finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og OLAF. EIB bør i henhold til EF-traktatens artikel 267, hvori dens opgaver fastlægges, sikre, at de projekter, den finansierer, ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de i de enkelte medlemsstater tilstedeværende midler, og navnlig, at der ikke sker en forvridning af konkurrencen med kredit- og investeringsinstitutter. |
|
Ændring 13 |
|
|
Betragtning 20 |
|
|
(20) EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårlig programmering af omfanget af undertegnelser af EIB's finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden — |
(20) EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårlig programmering af omfanget af undertegnelser af EIB's finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden. Kommissionen tager hensyn til de anslåede budgetmæssige konsekvenser heraf i den regelmæssige budgetplanlægning, der fremsendes til Europa-Parlamentet — |
|
Ændring 14 |
|
|
Artikel 1, stk. 2 |
|
|
2. Fællesskabsgarantien begrænses til 65 % af det samlede beløb for udbetalte lån og lånegarantier ydet under EIB-finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og med tillæg af alle hermed forbundne beløb. |
2. Fællesskabsgarantien begrænses til 55% af det samlede beløb for udbetalte lån og lånegarantier ydet under EIB-finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og med tillæg af alle hermed forbundne beløb. |
|
Ændring 15 |
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
2. De enkelte lande bliver finansieringsberettigede under de regionale lånelofter og sublånelofter, når de opfylder passende betingelser, der følger af EU-aftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. Kommissionen afgør, hvornår det enkelte land opfylder de specifikke betingelser, og underretter EIB herom. |
2. De enkelte lande bliver finansieringsberettigede under de regionale lånelofter og sublånelofter, når de opfylder passende betingelser, der følger af Den Europæiske Unions politikker og aftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. Kommissionen afgør i samråd med EIB, hvornår det enkelte land opfylder de specifikke betingelser, og underretter EIB herom efter at have underrettet Europa-Parlamentet og Rådet og gjort nærmere rede for sine bevæggrunde. |
|
Ændring 16 |
|
|
Artikel 2, stk. 4 |
|
|
4. I tilfælde af alvorlige bekymringer vedrørende den politiske eller økonomiske situation i et bestemt land kan Kommissionen og EIB dog beslutte at suspendere EIB's finansieringstransaktioner i det pågældende land. |
4. I tilfælde af alvorlige bekymringer vedrørende den politiske eller økonomiske situation i et bestemt land kan Kommissionen og EIB dog beslutte at suspendere EIB's finansieringstransaktioner i det pågældende land. I sådanne tilfælde underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet og gør nærmere rede for sine bevæggrunde. |
|
Ændring 17 |
|
|
Artikel 3, stk. 2 |
|
|
2. Kommissionen og EIB træffer i fællesskab afgørelse om brug af reservemandatet. Kommissionen og EIB bistås af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der blev nedsat ved traktatens artikel 114, stk. 2. |
2. Kommissionen og EIB træffer i fællesskab afgørelse om brug af reservemandatet. Bestemmelserne vedrørende opfyldelse af passende betingelser og forpligtelsen til at underrette Europa-Parlamentet som fastlagt i artikel 2, stk. 2, finder anvendelse. Kommissionen og EIB bistås af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der blev nedsat ved traktatens artikel 114, stk. 2. |
|
Ændring 18 |
|
|
Artikel 4, stk. 4 |
|
|
4. Sammenhængen mellem EIB's finansieringstransaktioner og Den Europæiske Unions politikker og målsætninger i forhold til tredjelande overvåges i henhold til bestemmelserne i artikel 7. |
4. Sammenhængen mellem EIB's finansieringstransaktioner og Den Europæiske Unions politikker og målsætninger i forhold til tredjelande overvåges i henhold til bestemmelserne i artikel 7 og skal også tages op af Kommissionen som led i den strukturerede dialog med Europa-Parlamentet, som der er skabt grundlag for i de nye eksterne finansieringsinstrumenter for perioden 2007-2013. |
|
Ændring 19 |
|
|
Artikel 6, stk. 2 a (nyt) |
|
|
|
2 a. Hvis et statsoverhoved, et regeringsmedlem, et medlem af en medlemsstats parlament, et medlem af Kommissionen eller et medlem af Europa-Parlamentet er direkte eller indirekte tilknyttet en enhed, der nyder godt af EIB-aktiviteter, som er omfattet af fællesskabsgarantien, udarbejder Investeringsbankens kontroludvalg en særlig beretning om afgørelsen om fællesskabsgarantien. Dette stykke finder ikke anvendelse på gældende aftaler om fællesskabsgaranti indgået på normale betingelser, som på grund af deres indhold eller finansielle virkninger ikke har betydning for de involverede parter. |
|
Ændring 20 |
|
|
Artikel 7, stk. 1 a (nyt) |
|
|
|
1 a. Den årlige rapport omfatter en generel vurdering af de vigtigste problemer, der nævnes i de bæredygtighedsvurderinger for låneprojekter, der er omhandlet i betragtning 8 d, og Kommissionens anbefalinger til EIB med henblik på at afhjælpe disse problemer. |
|
Ændring 21 |
|
|
Artikel 7, stk. 2 a (nyt) |
|
|
|
2 a. Kommissionen trækker desuden på den eksterne ekspertbistand, som er nødvendig, for at den kan foretage en uafhængig vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes bidrag. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0508
Forretningsordenens artikel 139 — overgangsbestemmelse om sprogordningen
Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af forretningsordenens artikel 139 — overgangsbestemmelse om sprogordningen (2006/2244(REG))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til formandens skrivelse af 20. juli 2006, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0391/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Parlamentet den 1. april 2004 optog en bestemmelse i sin forretningsorden, hvorefter der ved anvendelsen af Parlamentets sprogordning på de ni nye sprog, der kom til i maj 2004, indtil udgangen af 2006 »undtagelsesvis [tages] hensyn til, om der rent faktisk er et tilstrækkeligt antal tolke og oversættere til rådighed på disse sprog«, |
|
B. |
der henviser til, at de fremskridt, der er sket for disse sprog, imidlertid ikke gør det muligt at lade denne overgangsbestemmelse udløbe med udgangen af dette år, men at der bør gøres brug af muligheden af at forlænge den, |
|
C. |
der henviser til, at der i et vist tidsrum vil være tale om de samme vanskeligheder for de sprog, der kommer til den 1. januar 2007, bulgarsk og rumænsk, og at irsk, der på dette tidspunkt ligeledes bliver et officielt sprog, vil skabe særlige praktiske problemer, |
|
D. |
der henviser til, at den nuværende overgangsbestemmelse bør omformuleres og forlænges til slutningen af den indeværende valgperiode for at tage højde for disse vanskeligheder, |
|
E. |
der henviser til, at målet fortsat er at gennemføre fuldstændig flersprogethed, således som dette er defineret i forretningsordenens artikel 138, |
|
1. |
vedtager at optage nedenstående ændring i forretningsordenen; |
|
2. |
beslutter, at denne ændring træder i kraft den 1. januar 2007; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. |
|
NUVÆRENDE ORDLYD |
ÆNDRING |
|
Ændring 1 |
|
|
Artikel 139 |
|
|
1. Ved anvendelse af artikel 138 tages der, hvad angår de officielle sprog i de medlemsstater, der pr. 1. maj 2004 tiltrådte Den Europæiske Union, fra denne dato og indtil den 31. december 2006 undtagelsesvis hensyn til, om der rent faktisk er et tilstrækkeligt antal tolke og oversættere til rådighed på disse sprog. |
1. I en overgangsperiode indtil udgangen af den sjette valgperiode kan bestemmelserne i artikel 138 fraviges, for så vidt der ikke er et tilstrækkeligt antal tolke eller oversættere til rådighed for et officielt sprog trods passende forholdsregler. |
|
2. Generalsekretæren forelægger hvert kvartal Præsidiet en udførlig rapport om, hvilke fremskridt der er gjort med henblik på den fulde anvendelse af artikel 138, og sender medlemmerne en kopi heraf. |
2. Præsidiet konstaterer på forslag af generalsekretæren, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt for hvert berørt officielt sprog og tager sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert halve år på grundlag af en rapport fra generalsekretæren om, hvilke fremskridt der er gjort. Præsidiet træffer afgørelse om de nødvendige gennemførelsesbestemmelser. |
|
|
2 a. De af Rådet i henhold til traktaterne vedtagne særordninger for affattelsen af retsakter, bortset fra forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, finder anvendelse. |
|
3. Efter begrundet henstilling fra Præsidiet kan Parlamentet til enhver tid vedtage, at denne artikels ophævelse fremskyndes, eller at dens gyldighed ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode forlænges. |
3. Efter begrundet henstilling fra Præsidiet kan Parlamentet til enhver tid vedtage, at denne artikels ophævelse fremskyndes, eller at dens gyldighed ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode forlænges. |
P6_TA(2006)0509
EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (KOM(2005)0280 — C6-0288/2005 — 2005/0124(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0280) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0288/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0306/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret af den 12. oktober 2006 (2); |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0414.
P6_TA(2006)0510
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder — aktiviteter under EU-traktatens afsnit VI *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (KOM(2005)0280 — C6-0289/2005 — 2005/0125(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0280) (1), |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c), |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0289/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0282/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret af den 12. oktober 2006 (2); |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0415.
P6_TA(2006)0511
Bulgariens tiltrædelse
Europa-Parlamentets beslutning om Bulgariens tiltrædelse (2006/2114(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin samstemmende udtalelse af 13. april 2005 om Republikken Bulgariens ansøgning om at blive medlem af Den Europæiske Union (1), |
|
— |
der henviser til traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (2) undertegnet den 25. april 2005 (tiltrædelsestraktaten), |
|
— |
der henviser til sine mange beslutninger og betænkninger om Bulgarien siden indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne, |
|
— |
der henviser til Kommissionens regelmæssige rapporter om Bulgariens forberedelser til tiltrædelse og navnlig dens meddelelse af 26. september 2006 med titlen »Tilsynsrapport om forberedelserne til EU-medlemskab i Bulgarien og Rumænien« (KOM(2006)0549), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0420/2006), |
|
A. |
der henviser til, at det glæder sig over Kommissionens og Rådets bekræftelse af, at Bulgarien er tilstrækkeligt forberedt til EU-medlemskab fra den 1. januar 2007, |
|
B. |
der henviser til, at Bulgarien ansøgte om tiltrædelse af Den Europæiske Union den 14. december 1995, formelt blev anerkendt som kandidatland den 16. juli 1997, indledte forhandlinger den 15. februar 2000, afsluttede sine tiltrædelsesforhandlinger med positivt resultat den 14. december 2004, underskrev tiltrædelsestraktaten den 25. april 2005 og ratificerede den, og at det sammen med Rumænien vil afslutte den historiske femte runde af EU's udvidelse, |
|
C. |
der henviser til, at retningen, hastigheden og rytmen i reformerne har været konstant, og at moderniseringsprocessen bør betragtes som en fordel i sig selv og ikke kun som en forudsætning for tiltrædelse af EU, |
|
D. |
der henviser til, at Bulgariens enorme indsats under omstillingsprocessen fortjener ubetinget anerkendelse; dette gælder især landets befolkning, der med stor tålmodighed har stået model til en uhørt politisk og økonomisk hestekur; |
|
E. |
der henviser til, at reformprocessen i Bulgarien som i mange andre medlemsstater vil fortsætte i mange år efter tiltrædelsen, men at der er områder med særlige problemer, hvor der er mulighed for visse ledsageforanstaltninger, som vil tilskynde til at gøre det fornødne på det rette tidspunkt, |
|
F. |
der henviser til, at det påhviler de nationale regeringer gennem overgangsordningerne i tiltrædelsestraktaterne samt i medfør af andre beføjelser at træffe afgørelser vedrørende migrationsspørgsmål såsom indskrænkning af arbejdstagernes frie bevægelighed, idet det må erkendes, at dette spørgsmål er blevet til et alvorligt problem som følge af, at der i visse medlemsstater føres en kaotisk asyl- og indvandringspolitik, der ikke har noget med EU's udvidelse at gøre; |
|
1. |
lykønsker Bulgarien og glæder sig til dets tiltrædelse den 1. januar 2007 og til ankomsten af landets 18 medlemmer af Europa-Parlamentet samt dets kommissær og tjenestemænd i EU-institutionerne til sin tid; anerkender det fremragende bidrag, som Bulgariens observatører i Europa-Parlamentet har ydet siden september 2005; |
|
2. |
lykønsker Kommissionens Generaldirektorat for Udvidelse for den yderst professionelle og ihærdige måde, hvorpå det har udført sit tilsynsarbejde, især gennem det sidste år, hvor udviklingen hen imod tiltrædelsen er accelereret, og bifalder dets velovervejede evalueringer af Bulgariens forberedelser til tiltrædelse, |
|
3. |
bifalder resultatet af præsidentvalget den 29. oktober 2006; tilskynder præsidenten til at fortsætte sin proeuropæiske kurs og de nødvendige reformer, som denne kurs indebærer; beklager samtidig den kraftige tilsynekomst af anti-europæiske kræfter ved valget og opfordrer præsidenten til at bruge sin anden mandatperiode til at nedbringe den frygt, der næres af de bulgarske borgere, der er kritiske over for Bulgariens tiltrædelse af EU; |
|
4. |
bemærker de områder, der kræver yderligere fremskridt, det presserende og fortsatte behov for opnåelse af håndgribelige resultater og andre ledsageforanstaltninger, som om nødvendigt kan bringes i anvendelse for at modvirke varige problemer; opfordrer de bulgarske myndigheder til at handle prompte og radikalt for at undgå eller minimere behovet for sådanne foranstaltninger, og fastholder, at Parlamentet fortsat skal spille en rolle i forbindelse med overvågningen af udviklingen; fastholder endvidere, at Kommissionen fortsat fuldt ud inddrager Parlamentet i overvågningen af udviklingen og fuldt ud medtager Parlamentet i alle overvejelser om at bringe beskyttelsesklausuler i anvendelse, idet Kommissionens formand indvilligede i at inddrage Parlamentet i tilfælde af, at beskyttelsesklausulen i artikel 39 i akten om tiltrædelsesvilkår vedrørende udskydelse af tiltrædelse indtil 2008 bringes i anvendelse; |
|
5. |
opfordrer indtrængende til hurtig ratifikation af tiltrædelsestraktaten af de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette; |
Politiske kriterier
|
6. |
insisterer på maksimal åbenhed i alle sektor, herunder gennemførelse af privatisering, udbud og offentlige indkøbsprocedurer, udnævnelser og forfremmelser inden for den offentlige sektor og retsvæsenet samt i retsprocedurer på samtlige niveauer for at fremme god regeringsførelse, effektivitet og tillid fra offentligheden, |
|
7. |
slår til lyd for en styrkelse af den bulgarske ombudsmands rolle med henblik på at korrigere for administrative fejl, og for at han kan fungere som en antikorruptionsmekanisme, der vil kunne øge gennemsigtigheden af de institutionelle procedurer; |
|
8. |
bifalder de bulgarske myndigheders fortsatte bestræbelser på at opfylde de løfter, som de har givet på området for retlige og indre anliggender, og de skridt, der er taget for at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption samt fuldføre reformen af retsvæsenet; forventer en stringent gennemførelse af foranstaltninger som udvidet og bedre uddannelse af politiet i efterforskning forud for domsbehandling, bedre samordning af korruptionsbekæmpelsesstrategier mellem de involverede parter og styrkelse af inspektoraternes institutionelle kompetence inden for den offentlige forvaltning for at opnå håndgribelige og synlige resultater, herunder effektiv tiltale mod og domfældelse af personer, der er indblandet i alvorlige forbrydelser; |
|
9. |
forventer, at opmærksomheden omgående og intenst rettes imod opnåelsen af de målsætninger, der er specificeret i Kommissionens seneste tilsynsrapport, for at undgå at udløse sikkerhedsmekanismerne; efterlyser en mere effektiv indsats for at fastslå, forfølge og konfiskere aktiverne fra dem, der er involveret i organiseret kriminalitet; fastholder, at der skal opnås håndgribelige resultater, hvad angår håndhævelse og forfølgelse af sager med hvidvaskning af penge; |
|
10. |
bifalder forbedringerne i organisation og administration af politiet og sikkerhedstjenesterne, med gennemførelsen af den nye lov om Indenrigsministeriet; opfordrer til udvidelse af de særlige politienheder, der er involveret i kampen imod organiseret kriminalitet, korruption — især ved grænserne — narko- og menneskehandel, og efterlyser endvidere forbedringer af lønninger og arbejdsforhold, hurtig forfremmelse af fremtrædende tjenestemænd og anskaffelse af moderne teknisk udstyr; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at tilbyde specialiseret uddannelse og yderligere tilføjelse af politifolk med særlig ekspertise til det bulgarske politi, der skal hjælpe med at få bugt med de uopklarede storforbrydelser og indskrænke forbryderbossernes aktiviteter; |
|
11. |
bifalder de ændringer, der er sket i anklagemyndigheden under den nye statsadvokat, herunder hurtige procedurer og skridt for at forhindre utidig afslutning af efterforskningen; efterlyser retsbestemmelser til at suspendere dommere, der er under intern disciplinærundersøgelse, og drastiske foranstaltninger imod anklagere, der har forhindret retfærdigheden i at ske fyldest, eller som har afsluttet sager på et falskt grundlag; |
|
12. |
bifalder afgørelsen om at give adgang til det hemmelige politis arkiver, da det vil øge befolkningens tillid og være bevis på et klart brud med fortiden, og anbefaler, at sådanne afsløringer kontrolleres af en upartisk og velanskrevet kommission; |
|
13. |
gentager sin opfordring til en forbedring af levevilkårene og de sanitære forhold i børnehjem og hjem for mentalt og fysisk handicappede, idet det erkender, at de eksisterende projekter og prioriteter ikke i tilstrækkelig grad opfylder børnenes og patienternes behov, hvorfor det slår til lyd for, at problemet med pleje i offentlige institutioner gøres til en national prioritet gennem forbedrede og velgennemtænkte programmer for afinstitutionalisering og midler fra Samhørighedsfonden, der tager sigte på at opnå væsentlige og synlige forbedringer i bygninger, levevilkår og pleje; gentager sin opfordring til en reform af adoptionslovgivningen; |
|
14. |
erkender, at der er taget adskillige skridt til at integrere romaerne, og opfordrer til endnu større samordnede bestræbelser på at forbedre deres sprogfærdigheder, give dem bedre adgang til højere uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og tilbyde dem bedre sundhedspleje og familieplanlægning, idet de tilskyndes til at gøre alt, hvad de kan for at tilpasse sig samfundet i bred forstand og udnytte de muligheder, som stilles til deres rådighed; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til både før og efter tiltrædelsen nøje at føre tilsyn med opfyldelsen af Bulgariens løfter med hensyn til beskyttelse af mindretal og til at inddrage dette spørgsmål i den samarbejdsog tilsynsmekanisme for perioden efter tiltrædelsen, som blev vedtaget for nylig; |
Økonomiske kriterier
|
16. |
lykønsker Bulgarien med dets fortsatte økonomiske forbedringer, som har resulteret i 6,1 % vækst i BNP, højere reallønninger, faldende arbejdsløshed (8,7 %) og stærkt øget udenlandsk investering; understreger betydningen af en velovervejet makroøkonomisk politik og strukturelle reformer for at bevare stabiliteten og yderligere reducere handelsunderskuddet og underskuddet på det løbende budget samt fremme væksten og beskæftigelsen; |
|
17. |
slår til lyd for øgede bestræbelser på at forbedre de mikroøkonomiske vilkår i Bulgarien for at fremme udviklingen af den private sektor og især SMV'er gennem skabelsen af gennemskuelige, lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige og reguleringsmæssige strukturer og indførelse af en mere fleksibel arbejdsmarkedslovgivning; |
|
18. |
udtrykker bekymring over de fortsatte usynlige barrierer for udenlandske investorer; fastholder, at udbud og regulerende foranstaltninger skal være gennemsigtige, upartiske og let forståelige; opfordrer den bulgarske regering til at gøre noget ved forsinkelserne i de forvaltningsmæssige afgørelser, da det kan udgøre en risiko for udviklingen af en positivt investeringsklima i Bulgarien; anbefaler skatteincitamenter for at fremme indenlandske investeringer og bedre kommunikation og åbenhed mellem embedsmænd og virksomheder; |
Fællesskabets regelværk
|
19. |
lykønsker de bulgarske myndigheder for næsten at have tilendebragt gennemførelsen af et bredt spektrum af komplekse aktiviteter vedrørende landbrug; anerkender det væsentlige fremskridt, der er sket i forbindelse med handel med levende dyr og dyrs velfærd, hvor de højeste standarder skal overholdes, f.eks. i forbindelse med transport og slagtning af dyr og behandling af dyreaffald; understreger betydningen af, at systemet for destruktion af døde dyr er fuldt ud operationelt på tiltrædelsestidspunktet, og forventer, at det vil være tilfældet; opfordrer til fuldendelse af de påkrævede grænsekontrolposter og en ihærdig indsats for at bringe den klassiske svinepest og andre dyresygdomme under kontrol, især der hvor der er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerheden af fødevareforsyninger; |
|
20. |
insisterer på, at Bulgarien udnytter muligheden for at indføre de højeste standarder for lufthavns- og flysikkerhed i betragtning af, at terrortruslen er af en sådan art, at et angreb på et givet land vil kunne lettes af svagheder ved sikkerhedsprocedurerne i et andet; opfordrer indtrængende til hurtig og verificerbar fuldendelse af samtlige korrigerende foranstaltninger for at overvinde svagheder i luftdygtigheden og vedligeholdelsen af fly, driftsprocedurer og certificering af flypersonale; |
|
21. |
fastholder sine opfordringer til Rådet og Kommissionen om at sikre, at Bulgarien opfylder sine forpligtelser under tiltrædelsestraktatens artikel 30, hvad angår datoen for lukning af enhederne 3 og 4 i Kozloduy-atomkraftværket, som er blevet ratificeret af medlemsstaternes parlamenter; opfordrer EU-institutionerne til at overholde deres løfter, hvad angår finansieringen med 210 millioner EUR til Bulgarien for perioden 2007-2008 med henblik på lukning af Kozloduy-atomkraftværket; |
|
22. |
understreger betydningen af korrekt forvaltning og kontrol med EU-midlerne for at sikre finansiel korrekthed og for så effektivt som muligt at kanalisere dem de rigtige steder hen, idet man følger procedurer, som er tilgængelige og let forståelige af personer uden for bureaukratiet; |
|
23. |
henviser med hensyn til de situationer, hvor der kan træffes midlertidige foranstaltninger i løbet af de første tre år efter tiltrædelsen, til, at lignende foranstaltninger blev truffet efter den sidste udvidelse til fordel for alle involverede parter; giver udtryk for ønsket om, at disse mekanismer kun finder anvendelser på bestemte områder; påpeger, at hensigtsmæssige foranstaltninger til sikring af, at EU-politikker fungerer korrekt, kun kan ophæves, når de kriterier, som Kommissionen har fastsat, er opfyldt i fuld udstrækning; |
|
24. |
lykønsker Bulgarien med det bidrag, som det har ydet til regional og international stabilitet og sikkerhed, især som medlem af NATO, og ser dets aftale med USA om brugen af militære faciliteter som et håndgribeligt bidrag til den transatlantiske alliance; |
|
25. |
udtrykker sin fortsatte støtte til de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge, der har været tilbageholdt i Libyen siden 1999; insisterer på, at den løbende retssag bringes til en hurtig og tilfredsstillende afslutning, og at de libyske myndigheder derefter yder passende kompensation for den tort, disse uskyldige mennesker har lidt; |
*
* *
|
26. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Republikken Bulgariens regering nationalforsamling. |
P6_TA(2006)0512
Rumæniens tiltrædelse
Europa-Parlamentets beslutning om Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (2006/2115(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktat om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (1), undertegnet den 25. april 2005, |
|
— |
der henviser til alle sine beslutninger og betænkninger siden indledningen af udvidelsesprocessen, særlig den seneste beslutning af 14. juni 2006 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (2), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15. og 16. juni 2006, |
|
— |
der henviser til konklusionerne om udvidelsen fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. oktober 2006, |
|
— |
der henviser til Kommissionens tilsynsrapport af 26. september 2006 om Rumænien (KOM(2006)0549) og til dens tidligere tilsynsrapporter, |
|
— |
der henviser til brevveksling mellem Europa-Parlamentets formand og Kommissionens formand om fuld inddragelse af Europa-Parlamentet i enhver overvejelse om eventuel aktivering af en af beskyttelsesklausulerne i tiltrædelsestraktaten, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0421/2006), |
|
A. |
der tilkendegiver, at Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union udgør en stor historisk begivenhed, som er ledsaget af en grundlæggende ændring af de økonomiske, sociale og civile forhold i landet, og at tiltrædelsen vil få en positiv virkning for både Rumæniens befolkning og Den Europæiske Unions udvikling og samhørighed, |
|
B. |
der fremhæver, at Rumæniens integrering i Den Europæiske Union vil bidrage til stabilitet og fremgang i Sydøsteuropa, |
|
C. |
der understreger, at Rumæniens indtræden i Den Europæiske Union vil styrke den politiske og kulturelle dimension af den europæiske integrationsproces, |
|
D. |
der fastslår, at den første etape af den femte udvidelse i 2004 har haft gavnlige følgevirkninger for både de gamle og de nye medlemsstater, og at det samme givet vil blive tilfældet med den nuværende etape, som vil fuldende den femte udvidelse, |
|
E. |
der anfører, at det kan konstateres, at der er sket betydelige forbedringer siden Kommissionens tilsynsrapport fra maj 2006, som det fremgår af den sidste rapport af 26. september 2006, |
|
F. |
der gør opmærksom på, at Rumænien fortsætter sine bestræbelser på at opfylde betingelserne i tiltrædelsestraktaten for at blive medlem af EU den 1. januar 2007 sammen med Bulgarien, og minder om, at Europa-Parlamentet altid har støttet en samtidig tiltrædelse af de to lande, |
|
1. |
lykønsker Kommissionen med den seriøsitet og grundighed, der præger hele det arbejde, den har udført for at følge de reformer, Rumænien har gennemført; |
|
2. |
lykønsker Rumænien og glæder sig til landets tiltrædelse den 1. januar 2007; glæder sig også til ankomsten af landets 35 medlemmer af Europa-Parlamentet, dets nye kommissionsmedlem og dets EU-tjenestemænd i de forskellige institutioner og udtrykker sin anerkendelse af det fremragende arbejde, som de rumænske observatører har udført i Europa-Parlamentet siden september 2005; |
|
3. |
understreger, at denne udvidelse af Den Europæiske Union som de tidligere udvidelser afspejler ideerne om europæisk enhed og europæisk solidaritet, og at den er til fordel for alle parter og gør det muligt at fremme værdier som demokrati, lighed, pluralisme og ikke-forskelsbehandling; |
|
4. |
finder det glædeligt, at Kommissionen i sin rapport af 26. september 2006 har anbefalet en samtidig tiltrædelse af Bulgarien og Rumænien; |
|
5. |
glæder sig over de store fremskridt, Rumænien har gjort siden den forrige rapport fra maj 2006, og tilslutter sig derfor, at den 1. januar 2007 er foreslået som dato for landets tiltrædelse, men erindrer de rumænske myndigheder om, at de må fortsætte reformprocessen efter tiltrædelsen med uformindsket fart; |
|
6. |
bifalder Rumæniens bestræbelser på at sikre, at der gennemføres en lang række reformer med henblik på tiltrædelsen, og lykønsker de rumænske myndigheder med de mange fremskridt, der er gjort på meget kort tid; |
|
7. |
minder om, at reformprocessen er til gavn for Rumænien i forbindelse med landets tiltrædelse af EU, og at den bidrager til at øge den økonomiske velstand og sikkerheden for landet; |
|
8. |
bemærker, at der er gjort betydelige fremskridt på de områder, hvor der i Kommissionens rapport fra maj 2006 blev krævet øjeblikkelig handling: reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption, oprettelse af betalingsorganer og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, TSE og kompabilitet mellem afgiftsopkrævningssystemerne; |
|
9. |
konstaterer med tilfredshed, at Rumænien har en levedygtig markedsøkonomi med en vækstrate på næsten 7% af BNP og en arbejdsløshed på omkring 5,5 %; |
|
10. |
opfordrer medlemsstaterne til at åbne deres arbejdsmarkeder for rumænske arbejdstagere fra den 1. januar 2007 i overensstemmelse med princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed, som er forankret i fællesskabssretten; |
|
11. |
understreger, at det må sikres, at den forventede bevillingsomlægning som følge af overførsler fra EU og den nødvendige medfinansiering fra Rumæniens side ikke udelukkende sker på bekostning af de sociale udgifter eller fører til nedskæringer i de sociale ydelser; |
|
12. |
tilskynder den rumænske regering til at styrke det gennemførte reformarbejde og de rumænske myndigheder til at øge deres indsats, især på områderne beskyttelse af børn, integration af mindretal - navnlig roma-mindretallet og det ungarske mindretal - og behandling af psykisk syge; opfordrer i den forbindelse Rumænien til straks at rette op på den mangelfulde opfyldelse af de krav, som var indeholdt i Kommissionens generelle tilsynsrapporter fra 2005 og 2006 og i Parlamentets beslutninger fra 2004 og 2005; |
|
13. |
noterer sig, at der er gjort fremskridt for mindretalssamfundene siden Kommissionens rapport fra maj 2006; minder om, at Parlamentets holdning til mindretallenes situation i Rumænien er baseret på principperne om respekt for, anerkendelse af og støtte til mindretalsgrupper og på udryddelse af enhver form for vold og diskrimination rettet mod dem; ønsker, at loven om mindretal godkendes så hurtigt som muligt under overholdelse af alle politiske kriterier; bemærker, at Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad efter Rumæniens tiltrædelse vil fortsætte med at overvåge indsatsen til bekæmpelse af racisme og den forskelsbehandling, der udspringer heraf, således som centret gør i alle EU's medlemsstater; |
|
14. |
for roma-mindretallet: tilskynder de rumænske myndigheder til at styrke det reformarbejde, de har gennemført til beskyttelse mod institutionel vold, til forbedring af levestandarden og til fremme af adgangen til arbejdsmarkedet og sundhedssystemet, ved at afsætte tilstrækkelige økonomiske midler hertil; |
|
15. |
for det ungarske mindretal: opfordrer de rumænske myndigheder til at tage hensyn til det ungarske mindretals forventninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet og princippet om kulturel selvforvaltning, ved især at afsætte tilstrækkelige økonomiske midler til forbedring af uddannelsesstandarden; |
|
16. |
foreslår, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fører tilsyn med reformindsatsen fra den 1. januar 2007, når det gælder adoption og beskyttelse af børn i Rumænien; |
|
17. |
udtrykker bekymring over det alvorlige og vedvarende problem med vold mod kvinder, som udmønter sig i handel med og seksuel udnyttelse af kvinder både inden for og uden for landets grænser (800 000 ofre årligt) og i vold i hjemmet, og opfordrer regeringen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til løsning af dette problem, nærmere betegnet forebyggelse, bevidstgørelse og modforholdsregler i samarbejde med befolkningen, de relevante ngo'er, retsvæsenet og politiet på regionalt, nationalt og internationalt plan; |
|
18. |
gør opmærksom på, at Rumænien er nødt til at fremskynde behandlingen af fordringer om tilbagegivelse af ejendom, som blev konfiskeret af det kommunistiske styre, navnlig ejendom, som tilhørte kirken eller lokalsamfundet, så manglende lovgivning ikke blokerer herfor; understreger, at det er nødvendigt at oprette en effektiv ejendomsfond for at nå dette mål; |
|
19. |
kræver, at de rumænske myndigheder gør en yderligere indsats for at gennemføre miljølovgivningen, og opfordrer til konsultationer med nabolandene og nøje overholdelse af normerne i den relevante EU-lovgivning (f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (3)), særlig i forbindelse med omfattende mineprojekter med betydelige miljøkonsekvenser, som det er tilfældet i Rosia Montana; |
|
20. |
noterer sig, at Kommissionen har konstateret, at der siden rapporten fra maj 2006 er gjort store fremskridt på følgende tre områder, hvor det dog stadig er nødvendigt med en yderligere indsats:
|
|
21. |
påpeger, at afslutning af reformen af retssystemet og bekæmpelse af korruption har afgørende betydning blandt de tre nævnte områder og derfor må helliges ganske særlig opmærksomhed af de rumænske myndigheder; |
|
22. |
støtter Kommissionens indførelse af kontrol- og ledsageforanstaltninger med det formål at følge udviklingen på disse områder, bl.a. på grundlag af opstilling af særlige kriterier, og tilskynder kraftigt den rumænske regering til at træffe alle nødvendige forholdsregler for at indfri de tilkendegivne forventninger og dermed undgå, at beskyttelsesklausulerne bringes i anvendelse; |
|
23. |
minder om, at der vil kunne anvendes overgangsordninger i de første tre år efter tiltrædelsen, og at tilsvarende foranstaltninger er blevet bragt i anvendelse under den seneste udvidelsesproces til gavn for alle berørte parter; ønsker, at disse ordninger kun finder anvendelse inden for ganske særlige områder, som er udpeget af Kommissionen, og kun for en begrænset periode; påpeger, at ordningerne til sikring af en korrekt gennemførelse af EU-politikkerne kun kan ophæves, når de kriterier, som Kommissionen har fastsat, er opfyldt i fuld udstrækning; |
|
24. |
ser frem til den rapport, som Kommissionen har bebudet i juni 2007, om de fremskridt, Rumænien har gjort i arbejdet med reform af retssystemet og bekæmpelse af korruption; opfordrer Rumænien til at sætte alt ind på at gennemføre de rette foranstaltninger; |
|
25. |
kræver, at Kommissionen systematisk holder Parlamentet orienteret om Rumæniens fremskridt i de kommende måneder, og at Parlamentet inddrages omhyggeligt i Kommissionens foreslåede tilsynsordning efter tiltrædelsen; |
|
26. |
understreger, at den rumænske regering skal være klar over, at det er nødvendigt, at den udnytter den resterende tid fuldt ud til at fortsætte sine bestræbelser på at styrke de opnåede resultater; |
|
27. |
opfordrer indtrængende de to resterende medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret tiltrædelsestraktaten, til at gøre det så hurtigt som muligt; |
|
28. |
opfordrer Kommissionen til at afsætte de nødvendige bevillinger til en informationskampagne, som skal forbedre offentlighedens vidensniveau i relation til Rumæniens (og Bulgariens) tiltrædelse; |
|
29. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes og Rumæniens regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 157 af 21.6.2005, s. 11.
(2) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0262.
P6_TA(2006)0513
Syvende rammeprogram for FTUD ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (12032/2/2006 - C6-0318/2006 - 2005/0043 (COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (12032/2/2006 - C6-0318/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0119) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0364) (2), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 62, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0392/2006), |
|
1. |
godkender den fælles holdning som ændret; |
|
2. |
godkender den vedlagte erklæring; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) »Vedtagne tekster« af 15.6.2006, P6_TA(2006)0265.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC2-COD(2005)0043
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 30. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Som anført i traktaten er det Fællesskabets mål at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets erhvervsliv og dermed sikre en stærk konkurrenceevne på internationalt plan. Fællesskabet fremmer derfor alle de forskningsaktioner, der skønnes nødvendige, særlig ved at opmuntre virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling. Der bør i den forbindelse gives forrang til de områder og projekter, hvor europæisk finansiering og samarbejde har særlig stor betydning og øger udbyttet af indsatsen. Gennem sin støtte til frontlinjeforskning, anvendt forskning og innovation søger Fællesskabet at fremme samspillet mellem forskningsaktiviteterne i Europa og dermed stabilisere grundlaget for det europæiske forskningsrum. En sådan indsats vil bidrage positivt til det sociale, kulturelle og økonomiske fremskridt i alle medlemsstater. |
|
(2) |
At forskningen spiller en central rolle anerkendte Det Europæiske Råd på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor det fastsatte et nyt strategisk mål for EU i det kommende årti: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Videntrekanten — uddannelse, forskning og innovation — er afgørende for at nå dette mål, og Fællesskabet ønsker derfor at mobilisere og styrke den nødvendige forsknings- og innovationsevne. Syvende rammeprogram er i den forbindelse et centralt fællesskabsinstrument, der supplerer medlemsstaternes og det europæiske erhvervslivs indsats. |
|
(3) |
I overensstemmelse med Lissabon-strategien var Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 enigt i, at de samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation i EU skulle øges, så de nærmer sig 3% af BNP senest i 2010, hvoraf to tredjedele skulle komme fra den private sektor. |
|
(4) |
Syvende rammeprograms overordnede mål er at bidrage til at gøre EU til verdens førende forskningsrum. Det forudsætter, at rammeprogrammet får et stærkt fokus på at fremme og investere i den mest avancerede forskning i verdensklasse, der først og fremmest bygger på principperne for fremragende forskningskvalitet. |
|
(5) |
Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget betydningen af forskning og teknologisk udvikling og den stadig større rolle, viden spiller for den økonomiske vækst og social og miljømæssig velfærd, senest i dets beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi — retningslinjer for den fremtidige EU-politik til støtte for forskningen (4). |
|
(6) |
Fællesskabet bør opstille de videnskabelige og teknologiske mål, der skal nås under syvende rammeprogram i perioden 2007-2013, under hensyntagen til forskningsbehovene i forbindelse med alle Fællesskabets politikker og på grundlag af den udbredte støtte fra europæisk erhvervsliv, forskersamfundet, universiteterne og andre berørte kredse. |
|
(7) |
De europæiske teknologiplatforme og de planlagte fælles teknologiinitiativer er særlig relevante for erhvervsforskningen. I den forbindelse bør SMV'er inddrages aktivt i arbejdet med disse . De europæiske teknologiplatforme gør det lettere for interessenterne at opstille en langsigtet strategisk forskningsdagsorden og kan desuden udvikle sig til at blive en vigtig mekanisme til fremme af konkurrenceevnen i Europa. |
|
(8) |
Målene for syvende rammeprogram bør bygge på sjette rammeprograms resultater for så vidt angår udbygningen af det europæiske forskningsrum og føre dem videre mod udvikling af en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund i Europa, som skal opfylde målene i Lissabon-strategien på Fællesskabets politikområder. Følgende mål i syvende rammeprogram har særlig stor betydning:
|
|
(9) |
Dialogen mellem videnskab og samfund i Europa bør endvidere uddybes med det formål at udforme en videnskabs- og forskningsdagsorden, som imødekommer borgernes betænkeligheder, også ved at fremkalde kritisk debat, og som har til formål at styrke borgernes tillid til videnskaben. |
|
(10) |
Det gælder særlig om at være opmærksom på at lette den videnskabelige karriere for forskere i deres mest produktive alder. Debuterende forskere kan være en drivkraft for videnskaben i Europa. |
|
(11) |
Forsknings- og innovationskapaciteten bør styrkes kvantitativt og kvalitativt i hele Europa. |
|
(12) |
Der bør ydes støtte til udbredt anvendelse og formidling af viden, der frembringes ved offentligt finansieret forskning. |
|
(13) |
For at nå disse mål er det nødvendigt at fremme fire typer af aktiviteter: tværnationalt samarbejde inden for politisk fastsatte temaer (programmet »Samarbejde«), forskerinitieret forskning, der bygger på initiativer fra forskerkredse (programmet »Idéer«), støtte til den enkelte forsker (programmet »Mennesker«) og støtte til forskningskapacitet (programmet »Kapacitet«). |
|
(14) |
Under programmet »Samarbejde« bør der ydes støtte til tværnationalt samarbejde i passende omfang i EU og tredjelande inden for en række temaer, som modsvarer vigtige områder for videnskabelige og teknologiske fremskridt, hvor forskningen bør støttes og styrkes for at tage sociale, økonomiske, miljømæssige, folkesundhedsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer i Europa op, tjene almenvellet og bistå udviklingslandene. I den udstrækning det er muligt, skal programmet sikre fleksibilitet til opgaveorienterede planer, der går på tværs af de opstillede temaer. |
|
(15) |
Under programmet »Idéer« bør aktiviteterne gennemføres af et europæisk forskningsråd, der bør have en udstrakt grad af selvstændighed, så der på europæisk plan oparbejdes frontlinjeforskning på meget højt niveau, der bygger på europæisk topkvalitet og hæver den europæiske profil på internationalt plan. Det Europæiske Forskningsråd bør holde sig i regelmæssig kontakt med forskningsmiljøet og de europæiske institutioner. Hvad angår Det Europæiske Forskningsråds strukturer, kan midtvejsrevisionen af syvende rammeprogram komme til at vise, at der er behov for yderligere forbedringer, som nødvendiggør en række hensigtsmæssige ændringer. |
|
(16) |
Under programmet »Mennesker« bør den enkelte tilskyndes til at vælge en forskerkarriere, europæiske forskere bør tilskyndes til at blive i Europa, forskere fra hele verden bør tiltrækkes til Europa, som bør gøres mere attraktiv for de bedste forskere. På grundlag af de gode erfaringer med de foregående rammeprogrammers »Marie Curie-aktiviteter« bør programmet »Mennesker« tilskynde den enkelte til at vælge en forskerkarriere, strukturere udbuddet af og valgmulighederne inden for forskeruddannelser, tilskynde europæiske forskere til at blive i eller vende tilbage til Europa, tilskynde til mobilitet mellem sektorer og tiltrække forskere fra hele verden til Europa. Forskermobiliteten er ikke kun vigtig for forskernes karrierer, den har også stor betydning for formidlingen og overførslen af viden mellem lande og sektorer og for at sikre, at innovativ frontlinjeforskning på forskellige fagområder drager nytte af engagerede og kompetente forskere og får flere midler til rådighed. |
|
(17) |
Under programmet »Kapacitet« bør udnyttelsen og udbygningen af forskningsinfrastrukturen optimeres, SMV'ernes innovationsevne og evne til at få udbytte af forskning bør styrkes, udviklingen af regionale forskningsbaserede kompetenceklynger bør støttes, forskningspotentialet i Unionens konvergensregioner og fjernområder bør frigøres, videnskab og samfund bør bringes i tættere indbyrdes kontakt i det europæiske samfund, der bør ydes støtte til en sammenhængende udvikling af forskningspolitikken nationalt og på fællesskabsplan, og der bør iværksættes tværgående aktiviteter og foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde. |
|
(18) |
Det Fælles Forskningscenter bør bidrage med at yde kundestyret videnskabelig og teknisk bistand til udarbejdelsen, udviklingen, iværksættelsen og overvågningen af fællesskabspolitikker. Det er i den forbindelse nyttigt, at Det Fælles Forskningscenter fortsat fungerer som et uafhængigt referencecenter for videnskab og teknologi i Unionen på de områder, der henhører under dets specifikke kompetence. |
|
(19) |
Regionerne har en vigtig rolle at spille i gennemførelsen af det europæiske forskningsrum. Frigørelse af regionernes udviklingspotentiale og bred formidling af resultaterne af forskning og teknologisk udvikling medvirker til at bygge bro over den teknologiske kløft og bidrager til Europas konkurrenceevne. |
|
(20) |
Syvende rammeprogram supplerer medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på at nå Lissabon-målene, herunder navnlig aktiviteterne og tiltagene under strukturfondene samt inden for landbrug, fiskeri, uddannelse, konkurrenceevne og innovation, industri, beskæftigelse og miljø. |
|
(21) |
Der bør sikres indbyrdes synergier og komplementaritet med Fællesskabets politikker og programmer, samtidig med at behovet for en bedre og mere enkel fremgangsmåde i forbindelse med støtte til forskning, som især er vigtig for SMV'er, også imødekommes. |
|
(22) |
Det syvende rammeprogram bør særlig tage sigte på, at SMV'er i et passende omfang skal kunne deltage gennem konkrete foranstaltninger og en særlig indsats til gavn for dem. Aktiviteter vedrørende innovation og SMV'er, der støttes af dette rammeprogram, bør supplere aktiviteterne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. |
|
(23) |
For at gøre det lettere at deltage i syvende rammeprograms aktiviteter bør alle relevante oplysninger offentliggøres og stilles til rådighed i god tid og på en brugervenlig måde for alle potentielle deltagere, og der bør være en hensigtsmæssig anvendelse af enkle og hurtige procedurer uden unødigt komplicerede finansielle betingelser og unødvendig rapportering i overensstemmelse med de regler for deltagelse, der gælder for dette rammeprogram, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 af ... (5). |
|
(24) |
Under hensyntagen til midtvejsrevisionen af anvendelsen af de nye instrumenter under sjette rammeprogram og femårsevalueringen heraf er der fastlagt en ny fremgangsmåde, som nu skulle gøre det muligt at nå de politiske mål for Fællesskabets forskningspolitik lettere, mere effektivt og på en smidigere måde. Med dette for øje bør der anvendes et mindre sæt enklere finansieringsordninger, som kan udnyttes hver for sig eller i kombination med hinanden med større smidighed og frihed til støtte for de forskellige aktioner, og deltagerne bør tildeles større ledelsesmæssig selvstændighed. |
|
(25) |
Behovet for Fællesskabets forskningsindsats viser sig, når man ser på den brede interesse for rammeprogramaktiviteterne, bevillingernes løftestangsvirkning på nationale og private investeringer, behovet for at sætte Fællesskabet i stand til at tage nye videnskabelige og teknologiske udfordringer op og udnytte sine forskeres potentiale uden forskelsbehandling, fællesskabsindsatsens store betydning som faktor for større effektivitet i det europæiske forskningssystem samt det bidrag, rammeprogrammet eventuelt kan yde til indsatsen for bl.a. at finde løsninger på problemerne med klimaændringer og bæredygtighed og med den europæiske befolknings sundhed og til indsatsen for at sætte fornyet gang i Lissabon-strategien. |
|
(26) |
Gennemførelsen af syvende rammeprogram kan medføre, at der udarbejdes supplerende programmer, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, at Fællesskabet deltager i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, eller at der oprettes fællesforetagender eller andre ordninger, jf. traktatens artikel 168, 169 og 171. |
|
(27) |
Fællesskabet har indgået en række internationale aftaler på forskningsområdet, og der bør udfoldes bestræbelser på at styrke det internationale forskningssamarbejde for at høste det fulde udbytte af internationaliseringen inden for FTU, for at bidrage til produktionen af offentlige goder på verdensplan og for yderligere at integrere Fællesskabet i det verdensomspændende forskningsmiljø. |
|
(28) |
Der findes allerede megen videnskabelig viden, som kan føre til drastiske forbedringer af tilværelsen for dem, der bor i udviklingslande, og hvor der er mulighed for det, vil rammeprogrammet — inden for rammerne af ovennævnte aktivitetstyper — bidrage til opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene i 2010. |
|
(29) |
Syvende rammeprogram bør medvirke til at fremme vækst, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, og herunder også behandle spørgsmålet om klimaændringer. |
|
(30) |
Forskningsaktiviteter, der støttes af syvende rammeprogram, skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem som kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der bliver og vil fortsat blive taget hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. Forskningsaktiviteterne bør også tage hensyn til protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd og mindske anvendelsen af dyr til forskning og forsøg med henblik på i sidste instans at erstatte anvendelsen af dyr med andre metoder. |
|
(31) |
Under syvende rammeprogram vil der blive truffet passende foranstaltninger for aktivt at fremme kvinders rolle i videnskab og forskning for at tilskynde flere til at arbejde på dette område og for yderligere at fremme deres aktive rolle i forskningen. |
|
(32) |
Denne retsakt fastlægger for det syvende rammeprograms varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6). |
|
(33) |
Desuden bør der træffes passende foranstaltninger — som står i et rimeligt forhold til Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser — til både at kontrollere effektiviteten af den tildelte støtte og den hensigtsmæssige anvendelse af disse midler med henblik på forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (7), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (8) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (9). |
|
(34) |
Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af syvende rammeprogram og dets gennemførelse på en måde, der er så effektiv og brugervenlig som muligt, samtidig med at retssikkerheden garanteres og adgangen til programmet lettes for alle deltagere. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (10) skal overholdes; samtidig må det sikres, at kravene om forenkling og bedre lovgivning opfyldes |
|
(35) |
Målet for de aktioner, der skal iværksættes i henhold til traktatens artikel 163 for at bidrage til etableringen af et videnbaseret samfund og en videnbaseret økonomi i Europa, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette syvende rammeprogram ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Vedtagelse af syvende rammeprogram
Rammeprogrammet for Fællesskabets aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU), herunder demonstration, i det følgende benævnt »syvende rammeprogram«, vedtages hermed for perioden 1. januar 2007-31. december 2013.
Artikel 2
Mål og aktiviteter
1. Syvende rammeprogram yder støtte til aktiviteterne i nr. i)-iv). Målene for og hovedlinjerne i disse aktiviteter er omhandlet i bilag I.
|
i) |
Samarbejde: Der ydes støtte til hele spektret af forskningsaktioner, som gennemføres som led i et tværnationalt samarbejde på følgende temaområder:
|
|
ii) |
Idéer: Der ydes støtte til »forskerinitieret« forskning på alle felter, udført af individuelle nationale eller tværnationale forskergrupper i indbyrdes konkurrence på europæisk plan. |
|
iii) |
Mennesker: Der sigtes mod at styrke det menneskelige potentiale inden for forskning og teknologisk udvikling i Europa, både kvantitativt og kvalitativt, og fremme mobiliteten. |
|
iv) |
Kapacitet: Der ydes støtte til centrale aspekter af den europæiske forsknings- og innovationskapacitet, herunder forskningsinfrastruktur, regionale forskningsbaserede kompetenceklynger, udvikling af et alsidigt forskningspotentiale i Fællesskabets konvergensregioner og fjernområder, forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (11), spørgsmål om forholdet mellem videnskab og samfund, støtte til sammenhængende udvikling af politikker og horisontalt internationalt samarbejde. |
2. Syvende rammeprogram yder desuden støtte til Det Fælles Forskningscenters (FFC's) direkte videnskabelige og tekniske aktioner på det ikke-nukleare område, jf. bilag I.
Artikel 3
Særprogrammer
Syvende rammeprogram gennemføres ved hjælp af særprogrammer. I disse programmer fastlægges der præcise mål og detaljerede gennemførelsesbestemmelser.
Artikel 4
Det samlede maksimumsbeløb og dets fordeling på programmerne
1. Det samlede maksimumsbeløb for Fællesskabets finansieringsbidrag under syvende rammeprogram er 50 521 mio. EUR. (12) Beløbet fordeles mellem de aktiviteter og aktioner, der er omhandlet i artikel 2, på følgende måde (i mio. EUR):
|
Samarbejde |
32 413 |
|
Idéer |
7 510 |
|
Mennesker |
4 750 |
|
Kapacitet |
4 097 |
|
Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter |
1 751 |
2. Beløbenes vejledende fordeling mellem temaområderne inden for hver af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, er anført i bilag II.
3. De nærmere regler for Fællesskabets finansieringsbidrag under dette rammeprogram er anført i bilag III.
Artikel 5
Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser
I forbindelse med de fællesskabsaktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse over for enhver overtrædelse af fællesskabsbestemmelser, herunder overtrædelser af kontraktlige forpligtelser, der er fastsat på grundlag af programmet, og som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Den Europæiske Union, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.
Artikel 6
Etiske principper
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under syvende rammeprogram, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.
2. Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte under dette rammeprogram:
|
— |
forskning i reproduktiv kloning af mennesker |
|
— |
forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige (13) |
|
— |
forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller. |
3. Der kan eventuelt ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængig af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i de berørte medlemsstater.
Ansøgninger om finansiering af forskning i menneskelige embryonale stamceller skal efter forholdene omfatte nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilken eller hvilke etiske godkendelser der vil blive forelagt.
Hvad angår derivering af humane embryonale stamceller, skal institutionerne, organisationerne og forskerne være underlagt strenge krav om tilladelse og kontrol efter retsgrundlaget i den eller de berørte medlemsstater.
4. Forud for dette programs anden fase (2010-2013) tages de ovenfor omhandlede forskningsområder op til fornyet overvejelse i lyset af de videnskabelige fremskridt.
Artikel 7
Tilsyn, evaluering og revision
1. Kommissionen fører løbende og systematisk tilsyn med gennemførelsen af syvende rammeprogram og de tilhørende særprogrammer og skal regelmæssigt aflægge rapport og formidle resultaterne af dette tilsyn.
2. Senest i 2010 gennemfører Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter en dokumentationsbaseret foreløbig evaluering af rammeprogrammet og særprogrammerne på grundlag af ex post-evalueringen af sjette rammeprogram. Denne evaluering skal omfatte en bedømmelse af kvaliteten af den igangværende forskning og kvaliteten af gennemførelsen og forvaltningen samt de fremskridt, der er sket i forhold til de opstillede mål.
Kommissionen fremsender evalueringens konklusioner med sine bemærkninger samt forslag til tilpasning af dette rammeprogram, hvis det er relevant, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Forud for den foreløbige evaluering udarbejdes der en statusrapport, så snart der foreligger tilstrækkelige oplysninger, med en første vurdering af effektiviteten af de nye aktioner, der er indledt under syvende rammeprogram, og de forenklingsbestræbelser, der er gjort.
3. To år efter rammeprogrammets gennemførelse, lader Kommissionen uafhængige eksperter foretage en ekstern evaluering af programmets grundlag, gennemførelse og resultater.
Kommissionen fremsender evalueringens konklusioner med sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C 65 af 17.3.2006, s. 9.
(2) EUT C 115 af 16.5.2006, s. 20.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 15.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 25.9.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 30.11.2006.
(4) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 259.
(5) EUT L ...
(6) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(7) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(8) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(9) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) I hele syvende rammeprogram forstås »SMV'er« som omfattende mikrovirksomheder.
(12) Bemærk.: alle tal er i løbende priser og afspejler den interinstitutionelle aftale (IIA) om den finansielle ramme (2007-2013). IIA-tallet for syvende rammeprogram for 2007-2013 på 48 081 mio. EUR i 2004-priser svarer således til 54 582 mio. EUR for 2007-2013 i løbende priser, heraf 50 521 mio. EUR til syvende rammeprogram (EF) for 2007-2013, 2 751 mio. EUR til syvende rammeprogram (Euratom) for 2007-2011 og 1 310 mio. EUR (vejledende angivelse) til Euratom-programmet for 2012-2013.
(13) Der kan ydes tilskud til forskning i behandling af kønskirtelkræft.
BILAG I
VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL SAMT HOVEDLINJER FOR TEMAERNE OG AKTIVITETERNE
Syvende rammeprogram gennemføres for at arbejde hen imod de generelle mål, der er omhandlet i traktatens artikel 163, nemlig at styrke industriens konkurrenceevne og opfylde andre fællesskabspolitikkers forskningsbehov, på en sådan måde at det bidrager til opbygningen af et vidensamfund på grundlag af et europæisk forskningsrum og supplerer aktiviteterne på nationalt og regionalt plan. Det skal fremme kvaliteten i den videnskabelige og teknologiske forskning, udvikling og demonstration ved hjælp af følgende fire programmer: samarbejde, idéer, mennesker og kapacitet.
I. SAMARBEJDE
I denne del af syvende rammeprogram ydes der støtte til forskellige former for tværnationalt samarbejde i og uden for EU inden for en række temaområder, som modsvarer vigtige videnskabs- og teknologiområder, hvor forskning af højeste kvalitet skal støttes og styrkes for at tage de sociale, økonomiske, miljømæssige og erhvervsmæssige udfordringer i Europa op. Størstedelen af denne indsats rettes mod en forbedring af industriens konkurrenceevne med en forskningsdagsorden, der afspejler brugernes behov i hele Europa.
Det overordnede sigte er at bidrage til en bæredygtig udvikling.
Følgende ti temaer er udvalgt som områder for Fællesskabets indsats:
|
1) |
sundhed |
|
2) |
fødevarer, landbrug og fiskeri og bioteknologi |
|
3) |
informations- og kommunikationsteknologi |
|
4) |
nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi |
|
5) |
energi |
|
6) |
miljø (herunder klimaændringer) |
|
7) |
transport (herunder luftfart) |
|
8) |
samfundsvidenskaber og humaniora |
|
9) |
rummet |
|
10) |
sikkerhed. |
Temaerne defineres bredt, på et relativt højt niveau, således at de kan tilpasses til behovsudviklingen og til de muligheder, der kan dukke op senere i syvende rammeprograms løbetid. For hvert tema er der udvalgt en række aktiviteter, der viser hovedlinjerne for den påtænkte fællesskabsstøtte. Aktiviteterne er udvalgt ud fra, hvordan de bidrager til Fællesskabets mål, herunder overgangen til vidensamfundet, det relevante europæiske forskningspotentiale og merværdien af fællesskabsstøtte til netop disse emner.
Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre en effektiv samordning mellem temaområderne og på højt prioriterede forskningsområder, der går på tværs af temaerne, f.eks. skovbrugsforskning, kulturarv, havforskning og -teknologi.
Der vil blive tilskyndet til tværfaglighed gennem tværtematiske tilgange til forsknings- og teknologiemner med relevans for mere end ét tema, og fælles indkaldelser bliver en vigtig tværtematisk samarbejdsform.
Hvad særlig angår områder af interesse for erhvervslivet, har man ved udvælgelsen af emner bl.a. henholdt sig til arbejdet i de forskellige »europæiske teknologiplatforme«, der er oprettet på områder, hvor Europas konkurrenceevne, økonomiske vækst og velstand afhænger af betydelige fremskridt inden for forskning og teknologi på mellemlang til lang sigt. I de europæiske teknologiplatforme samles interessenter for under erhvervsmæssig ledelse at fastlægge og gennemføre en strategisk forskningsdagsorden. Rammeprogrammet vil bidrage til at gennemføre disse strategiske forskningsdagsordener, hvis de rummer en reel europæisk merværdi. De europæiske teknologiplatforme , eventuelt med deltagelse af regionale forskningsbaserede kompetenceklynger, kan spille en rolle i forbindelse med at lette og tilrettelægge erhvervslivets, herunder SMV'ernes, deltagelse i forskningsprojekter, der henhører under deres særlige område, herunder projekter, der kan ydes støtte til over rammeprogrammet.
Derudover omfatter de ti temaer forskning, der er nødvendig for at underbygge udformningen, gennemførelsen og evalueringen af fællesskabspolitikker på områder som sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, energi, miljø, udviklingsbistand, fiskeri, søfart, landbrug, dyrevelfærd, transport, uddannelse, beskæftigelse, socialpolitik, samhørighed samt indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, foruden den standardforberedende og standardiseringsledsagende forskning, der har betydning for en forbedring af interoperabiliteten og standardernes kvalitet og deres gennemførelse , hvilket også styrker den europæiske konkurrenceevne. Der vil blive lagt særlig vægt på samordningen af aspekter i tilknytning til et rationelt og effektivt energiforbrug inden for rammeprogrammet og samordning med andre af Fællesskabets politikker og programmer.
Under hvert tema vil to typer af muligheder ud over disse aktiviteter blive taget op på en åben og fleksibel måde:
|
— |
Fremtidige og fremspirende teknologier: Her kan der ydes støtte til forskning, der sigter mod at afgrænse eller udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder inden for et givet felt og/eller i kombination med andre relevante områder og discipliner gennem særlig støtte til spontane forskningsforslag, herunder også ved brug af fælles indkaldelser; fremme af nye idéer og radikalt nye anvendelser og udforskning af nye muligheder som led i køreplaner for forskning, ikke mindst når der stilles væsentlige gennembrud i udsigt; der sørges for en hensigtsmæssig koordinering med de aktiviteter, der gennemføres under programmet Idéer, således at der undgås overlapning og sikres en optimal anvendelse af midlerne. |
|
— |
Uforudsete policy-behov: Formålet er at kunne reagere smidigt på nye policy-behov for forskning, som måtte opstå i rammeprogrammets løbetid, f.eks. uforudsete udviklinger eller begivenheder, der kræver hurtig reaktion, som f.eks. nye epidemier, nye problemer med fødevaresikkerhed eller reaktioner på naturkatastrofer. |
Formidling og videnoverførsel er en vigtig gevinst ved EU's forskningsindsats, og der vil blive truffet foranstaltninger til at øge erhvervslivets, politikernes og hele samfundets brug af resultaterne. Intellektuelle ejendomsrettigheder skal også sikres, herunder i forbindelse med støtte til bekæmpelse af varemærkeforfalskning. Formidling vil blive betragtet som en integrerende del af opgaverne under alle temaområderne, dog med relevante begrænsninger i forbindelse med temaet sikkerhed på grund af fortrolighedsaspekterne i forbindelse med aktiviteterne, og herunder vil der bl.a. blive ydet tilskud til netværksinitiativer, seminarer og arrangementer, ekstern ekspertbistand samt informationstjenester og elektroniske tjenester, særlig CORDIS.
Der vil blive sikret komplementaritet og synergi mellem dette program og andre fællesskabsprogrammer. Til støtte for innovation vil der blive iværksat foranstaltninger under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.
Der bør især lægges vægt på at sikre en passende deltagelse af SMV'er (1), navnlig videnintensive SMV'er, i det tværnationale samarbejde. Der vil blive iværksat konkrete foranstaltninger, herunder støtteforanstaltninger, der skal lette SMV'ernes deltagelse, under hele programmets samarbejdsdel inden for rammerne af en strategi, der skal udvikles for hvert tema. Strategierne vil blive ledsaget af kvantitativ og kvalitativ overvågning i forhold til de opstillede mål. Målet er, at mindst 15 % af den finansiering, der er til rådighed under programmets samarbejdsdel, skal gå til SMV'er.
Endvidere vil der blive ydet støtte til initiativer, der skal stimulere den bredest mulige offentlighed, ud over forskersamfundet, til at deltage i debatten om videnskabelige spørgsmål og forskningsresultater og til initiativer vedrørende videnskabsformidling og -uddannelse, herunder, når det er relevant, inddragelse af civilsamfundsorganisationer eller netværk af sådanne organisationer. Kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene vil blive integreret i alle forskningsområder.
For at øge den europæiske forsknings konkurrenceevne er det nødvendigt, at potentialet i hele det europæiske forskningsrum udnyttes fuldt ud. Projekter, der har til formål at tilvejebringe videnskabelig topkvalitet, bør forvaltes optimalt, så der tages særligt hensyn til anvendelsen af ressourcer.
På tværs af alle disse temaer vil der blive ydet støtte til tværnationalt samarbejde via:
|
— |
forskningssamarbejde |
|
— |
fælles teknologiinitiativer |
|
— |
samordning af andre forskningsprogrammer end Fællesskabets |
|
— |
internationalt samarbejde. |
Forskningssamarbejde
Kernen i og den overvejende del af Fællesskabets forskningsstøtte vil blive ydet til forskningssamarbejde. Målet er på hovedområderne for videnskabelige fremskridt at starte forskningsprojekter og -netværk af høj kvalitet, som kan tiltrække forskere og investeringer fra Europa og hele verden.
Det skal opnås ved at yde støtte til forskningssamarbejde med en række forskellige finansieringsordninger: samarbejdsprojekter, ekspertisenet og samordnings- og støtteaktiviteter (se bilag III).
Fælles teknologiinitiativer
I et meget begrænset antal tilfælde er et FTU-mål så omfattende og ressourcebehovet så stort, at det kunne berettige til etablering af længerevarende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer. Disse initiativer, der hovedsagelig udspringer af de europæiske teknologiplatformes arbejde, og som omfatter et enkelt aspekt eller et lille antal udvalgte aspekter af forskning på deres område, vil omfatte investeringer fra den private sektor i kombination med national og europæisk offentlig finansiering, herunder tilskud fra syvende rammeprogram og lån og garantier fra Den Europæiske Investeringsbank. Der vil blive truffet individuel afgørelse om hvert enkelt af de fælles teknologiinitiativer, enten på grundlag af traktatens artikel 171 (dette kan betyde, at der oprettes et fællesforetagende) eller på grundlag af afgørelserne om særprogrammer i overensstemmelse med traktatens artikel 166, stk. 3.
Potentielle fælles teknologiinitiativer vil blive udvalgt åbent og gennemsigtigt på grundlag af en evaluering, hvor der anvendes en række kriterier:
|
— |
hvor vanskeligt det vil være at nå målet med eksisterende instrumenter |
|
— |
hvor store virkninger det vil få for industriens konkurrenceevne og vækst |
|
— |
hvor stor merværdien bliver ved støtte på europæisk plan |
|
— |
hvor detaljeret og klart de tilstræbte mål og resultater er defineret |
|
— |
hvor stærkt erhvervslivet har engageret sig med økonomiske og andre ressourcer |
|
— |
i hvor høj grad bidraget vil medvirke til bredere policy-mål, og herunder være til nytte for samfundet |
|
— |
hvor store mulighederne er for at tiltrække yderligere national støtte og øge erhvervslivets tilførsel af midler nu og i fremtiden. |
De fælles teknologiinitiativers indhold skal defineres klart, især hvad angår:
|
— |
de finansielle forpligtelser |
|
— |
varigheden af deltagernes forpligtelser |
|
— |
betingelserne for indgåelse og udtrædelse af kontrakten |
|
— |
intellektuelle ejendomsrettigheder. |
Under hensyn til de fælles teknologiinitiativers omfang og kompleksitet vil der blive udfoldet store bestræbelser på at sikre, at de gennemføres på en gennemsigtig måde, og at enhver tildeling af fællesskabsmidler over de fælles teknologiinitiativer sker på grundlag af rammeprogrammets principper om topkvalitet og konkurrence.
Opmærksomheden vil særligt blive rettet mod den overordnede sammenhæng og samordning mellem fælles teknologiinitiativer og programmer og projekter på samme områder (2), med hensyntagen til de procedurer, der gælder for gennemførelsen heraf, og mod at sikre, at deltagelse i projekterne er åben for en bred vifte af deltagere fra hele Europa, navnlig SMV'er.
Samordning af andre forskningsprogrammer end Fællesskabets
På dette område vil indsatsen hovedsagelig foregå ved hjælp af to instrumenter: ERA-NET-ordningen og fællesskabsstøtte til nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab (traktatens artikel 169). Indsatsen kan omfatte emner, der ikke er direkte knyttet til de ti temaer, hvis de kan opvise tilstrækkelig europæisk merværdi. Derudover vil denne aktivitet blive anvendt til at øge komplementariteten og synergien mellem syvende rammeprogram og arbejdet i mellemstatslige strukturer som Eureka og Cost (3).
ERA-NET-ordningen vil videreudvikle og styrke samordningen af national og regional forskning ved:
|
— |
at udstikke en ramme for de aktører, der gennemfører offentlige forskningsprogrammer, således at de kan øge koordineringen af deres aktiviteter. I den forbindelse vil der blive ydet støtte til nye ERA-netværk og til at udbygge eksisterende ERA-netværk i bredden og dybden, f.eks. ved at udvide antallet af partnerskaber samt ved at åbne deres programmer gensidigt. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan ERA-netværk anvendes til programkoordinering mellem europæiske regioner og medlemsstaterne for at muliggøre et samarbejde med stort anlagte initiativer. |
|
— |
i et begrænset antal tilfælde at yde ekstra fællesskabstilskud til de deltagere, der samler ressourcer med henblik på fælles forslagsindkaldelse for deres respektive nationale og regionale programmer (»ERA-NET Plus«). |
Fællesskabsdeltagelse i forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab på grundlag af artikel 169, er særlig relevante for europæisk samarbejde i stor skala, hvor deltagerkredsen skifter efter medlemsstaternes fælles behov og/eller interesser. Sådanne artikel 169-tiltag vil i velidentificerede tilfælde kunne blive lanceret på områder, der udpeges i tæt samarbejde med medlemsstaterne og, eventuelt også i samarbejde med mellemstatslige programmer, på grundlag af en række kriterier:
|
— |
deres relevans for Fællesskabets mål |
|
— |
om de har et klart defineret mål, som er relevant for rammeprogrammets mål |
|
— |
om der på forhånd er et grundlag at gå ud fra (igangværende eller påtænkte forskningsprogrammer) |
|
— |
hvilken europæisk merværdi et samarbejde vil indebære |
|
— |
om der opnås kritisk masse for så vidt angår størrelsen og antallet af involverede programmer og ligheden mellem de aktiviteter, de omfatter |
|
— |
om artikel 169-samarbejde vil være effektivt og det mest velegnede middel til at nå målene. |
Internationalt samarbejde
Under denne del af syvende rammeprogram vil der blive iværksat internationalt samarbejde, der udviser europæisk merværdi og er af fælles interesse, på følgende måder:
|
— |
Der tilstræbes øget deltagelse på temaområderne af forskere og forskningsinstitutioner fra tredjelande, som vil blive kraftigt tilskyndet til at benytte denne mulighed, dog med relevante restriktioner for så vidt angår sikkerhedstemaet på grund af fortrolighedsaspekterne. |
|
— |
Under hvert temaområde vil der blive iværksat specifikke samarbejdsaktioner for tredjelande, hvor der foreligger en gensidig interesse i samarbejde om bestemte emner, der udvælges på grundlag af deres videnskabelige og teknologiske niveau og behovene i de berørte lande. I nær tilknytning til de bilaterale samarbejdsaftaler eller multilaterale dialoger mellem EU og disse lande eller landegrupper vil sådanne aktiviteter være et hovedværktøj for gennemførelse af aktioner mellem EU og disse lande. Der vil navnlig blive tale om aktioner, der skal styrke kandidatlandenes og nabolandenes forskningskapacitet, og om samarbejde rettet mod udviklingslande og nye vækstlande med fokus på disses særlige behov på områder som f.eks. sundhed, herunder forskning i oversete sygdomme, landbrug, fiskeri og miljø og med økonomiske gennemførelsesvilkår, der er tilpasset deres kapacitet. |
Denne del af rammeprogrammet omfatter internationalt samarbejde inden for hvert temaområde og på tværs af temaerne. Gennemførelsen vil blive samordnet med indsatsen under programmerne om »Mennesker« og »Kapacitet«. En samlet strategi for det internationale samarbejde under syvende rammeprogram vil understøtte denne aktivitet.
TEMAER
1. Sundhed
Mål
At forbedre sundheden for europæiske borgere og styrke konkurrenceevnen samt fremme innovationsevnen i europæiske sundhedsrelaterede erhverv og virksomheder, samtidig med at også globale sundhedsspørgsmål tages op, herunder nye epidemier. Vægten vil blive lagt på translationel forskning (omsætning af grundlæggende opdagelser til kliniske anvendelser, herunder videnskabelig validering af forsøgsresultater), udvikling og validering af nye behandlingsmetoder, metoder til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder fremme af børns sundhed, sund aldring, diagnoseværktøjer og medicinske teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer.
Grundlag
Sekventeringen af det humane genom og de seneste fremskridt inden for post-genomforskningen har revolutioneret forskningen i menneskers sundhed og sygdomme. For at kunne integrere de umådelige mængder af data og forstå de underliggende biologiske processer og udvikle nøgleteknologier for sundhedsrelaterede bio-erhverv, er det nødvendigt at samle ekspertviden og ressourcer på forskellige områder for at tilvejebringe en kritisk masse, som ikke findes på nationalt plan, med henblik på at udvikle viden og kapacitet til at foretage indgreb.
Skal der ske reelle fremskridt inden for translationel sundhedsforskning, som er afgørende for, at den biomedicinske forskning munder ud i praktisk anvendelige resultater og bedre livskvalitet, kræves der endvidere en tværfaglig og paneuropæisk tilgang med inddragelse af diverse interessenter. Herved vil Europa kunne bidrage mere effektivt til den internationale indsats for at bekæmpe sygdomme af global betydning.
Klinisk forskning i mange sygdomme (f.eks. kræft, hjerte-kar-sygdomme og infektionssygdomme, mentale og neurologiske lidelser, navnlig aldersbetingede lidelser, såsom Alzheimers og Parkinsons sygdom) er kun mulig gennem internationale multicenterforsøg, hvor det fornødne antal patienter kan tilvejebringes på kort tid.
Den epidemiologiske forskning kan kun nå frem til signifikante konklusioner, hvis den har adgang til et bredt spektrum af befolkningsgrupper og internationale net. Også ved udvikling af nye diagnose- og behandlingsmetoder til sjældne lidelser og ved epidemiologisk forskning i sådanne lidelser må flere lande inddrages i projekterne, så de enkelte undersøgelser kan råde over et tilstrækkeligt antal patienter. Med en sundhedspolitisk orienteret forskning på europæisk plan er det endvidere muligt at foretage sammenligninger mellem modeller, systemer, data og patientmateriale, der findes i de nationale databaser og biobanker.
En stærk EU-baseret biomedicinsk forskning vil medvirke til at styrke konkurrenceevnen for de europæiske virksomheder inden for sundhedsrelateret bioteknologi, medicinsk teknologi og lægemidler. EU's samarbejde med udviklingslande vil gøre det muligt for disse lande at udvikle forskningskapaciteter. EU skal også spille en aktiv rolle i etableringen af et innovationsfremmende miljø i den offentlige sektor og i lægemiddelsektoren, som beskæftiger sig med behov inden for folkesundhed, navnlig for at maksimere de positive resultater inden for klinisk forskning. Forskningsbaserede SMV'er er de vigtigste økonomiske drivkræfter inden for sundhedsrelateret bioteknologi og medicinsk teknologi. Selv om Europa nu har flere bioteknologiske virksomheder end USA, er de fleste af dem små og ikke så modne som deres konkurrenter. Offentlig-privat forskning på EU-plan vil gavne udviklingen af disse virksomheder. EU's forskning vil også bidrage til udformningen af nye normer og standarder, der kan danne grundlag for en passende lovramme for ny medicinsk teknologi (f.eks. regenerativ medicin). Det bør sikres, at europæisk forskning og innovation inden for alternative forsøgsstrategier, især metoder uden anvendelse af dyr, kommer til at indtage en global førerposition.
Nedenfor beskrives de aktiviteter, der vil blive tale om, og som omfatter forskning, der er afgørende for opfyldelsen af policy-behovene. Der kan i relevante tilfælde ydes støtte til langsigtede forskningsdagsordener som dem, der er opstillet af de europæiske teknologiplatforme, f.eks. platformen for innovativ medicin. For at imødekomme nye policy-behov kan der ydes støtte til yderligere foranstaltninger, f.eks. inden for sundhedspolitiske emner og inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
De strategiske emner vedrørende børns sundhed og pædiatriske sygdomme og den aldrende befolknings sundhed vil blive genstand for særlig opmærksomhed og skal tages i betragtning på tværs af alle aktiviteter under dette tema, hvor det er relevant.
Etiske, juridiske og samfundsøkonomiske spørgsmål vil blive taget i betragtning under hver af de følgende aktiviteter.
Aktiviteter
|
— |
Bioteknologi, generiske værktøjer og medicinske teknologier på sundhedsområdet
|
|
— |
Omsætning af forskning i sundhedsøjemed
|
|
— |
Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere
|
2. Fødevarer, landbrug og fiskeri og bioteknologi
Mål
At opbygge en europæisk videnbaseret bioøkonomi (4) ved at bringe videnskab, industri og andre interessenter sammen, udnytte nye forskningsmuligheder og forskningsmuligheder, der vokser frem, til at imødekomme sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer: den voksende efterspørgsel efter sikrere, sundere og bedre fødevarer og bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende bioressourcer; den voksende risiko for epizootiske og zoonotiske sygdomme og fødevarerelaterede lidelser; trusler mod en bæredygtig og sikker landbrugs-, akvakultur- og fiskeriproduktion; og den stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet, der er fremstillet under hensyntagen til dyrevelfærd og lokale landbrugs- og kystforhold, og imødekommelse af forbrugernes særlige kostbehov.
Grundlag
For landbruget, fiskeriet, foder- og fødevareindustrien, sundhedsindustrien og skovbruget og dertil knyttede industrier vil innovation og øget viden inden for bæredygtig forvaltning, produktion og anvendelse af biologiske ressourcer (mikroorganismer, planter og dyr) være udgangspunkt for nye bæredygtige, sikre, miljøeffektive og konkurrencedygtige produkter. Dette vil i tråd med den europæiske strategi for biovidenskab og bioteknologi (5) bidrage til at styrke konkurrenceevnen for det europæiske landbrug og de europæiske bioteknologiske virksomheder samt frø- og fødevarevirksomheder, navnlig små og mellemstore højteknologiske virksomheder, og samtidig øge velfærd og livskvalitet.
Forskning i fødevare- og foderkædens sikkerhed, kostrelaterede sygdomme, fødevarevalg og fødevarernes og ernæringens betydning for sundheden vil bidrage til bekæmpelsen af fødevarerelaterede lidelser (f.eks. fedme og allergier) og infektionssygdomme (f.eks. overførbare spongiforme encephalopatier og aviær influenza) og samtidig spille en vigtig rolle for gennemførelsen af den nuværende og for udformningen af fremtidens politik og lovgivning inden for folkesundhed, dyre- og plantesundhed og forbrugerbeskyttelse.
De europæiske virksomheder på disse områder er forskelligartede og i overvejende grad små, hvilket kan have store fordele, men også føre til, at der ofte vælges forskellige tilgange til de samme problemer. Disse problemer løses imidlertid bedre gennem øget samarbejde og udveksling af ekspertviden, f.eks. om nye metoder, teknologier, processer og standarder, som skyldes ændringer i fællesskabslovgivningen.
En række europæiske teknologiplatforme bidrager hertil ved at opstille fælles forskningsprioriteringer på områder som plantegenomik og bioteknologi, skovbrug og træ- og papirindustrien, dyresundhed globalt set, husdyropdræt, fødevarer og industriel bioteknologi. Forskningen vil også skabe det fornødne videngrundlag til støtte for: den fælles landbrugspolitik og EU's skovbrugsstrategi; landbrugs- og handelsrelaterede spørgsmål; sikkerhedsaspekter i forbindelse med genetisk modificerede organismer (gmo'er), lovgivning om fødevaresikkerhed; EU-standarder for dyresundhed, bekæmpelse af dyresygdomme og dyrevelfærd; reformen af den fælles fiskeripolitik, der sigter mod bæredygtig udvikling inden for fiskeri og akvakultur samt sikre fødevarer fra havet (6). Der er i betragtning af den sociale betydning også taget højde for, at nye policy-behov skal kunne imødekommes på en fleksibel måde, navnlig hvad angår nye risici og udviklinger og behov på det sociale og økonomiske område.
Aktiviteter
|
— |
Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø: støtteforskning (enabling research), herunder »omik-teknologier« som genomik, proteomik, metabolomik, systembiologi, bioinformatik og konvergerende teknologier med sigte på mikroorganismer, planter og dyr, herunder forskning i udnyttelse og bæredygtig anvendelse af deres biodiversitet. |
Hvad angår landbaserede biologiske ressourcer skal forskningen fokusere på: jordens frugtbarhed, forbedrede afgrøder og produktionssystemer af enhver art, herunder økologisk landbrug, kvaltitetsproduktionsordninger og overvågning og vurdering af virkningerne fra gmo'er på miljøet og på mennesker; plantesundhed, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og multifunktionelt landbrug og skovbrug; udvikling af landdistrikterne; dyresundhed og -velfærd, opdræt og husdyrproduktion; infektionssygdomme hos dyr, herunder epidemiologiske undersøgelser zoonoser og deres patogene mekanismer samt sygdomme, som er forbundet med dyrefoder; andre trusler mod fødevareproduktionens bæredygtighed og sikkerhed, herunder klimaændringer; sikker bortskaffelse af animalsk affald.
Hvad angår biologiske ressourcer fra vandmiljøer skal forskningen støtte fiskeriets bæredygtighed og konkurrenceevne, skabe videnskabeligt og teknisk grundlag for fiskeriforvaltning og støtte bæredygtig udvikling af akvakultur, herunder opdræt og velfærd.
Udvikling af værktøjer (herunder ikt-værktøjer) til brug for beslutningstagere og andre aktører på områder som landbrug, fiskeri og akvakultur og udvikling af landdistrikterne (landskabs- og arealforvaltningsmetoder osv.); samfundsøkonomiske og etiske produktionssammenhænge.
|
— |
»Fra bord til jord«: fødevarer (herunder fisk og skaldyr) , sundhed og velvære: De forbrugermæssige, samfundsmæssige, kulturelle, industrielle og sundhedsmæssige samt traditionelle aspekter ved fødevarer og foder, herunder adfærdsvidenskab og kognitiv videnskab; ernæring, kostrelaterede sygdomme og lidelser, herunder fedme og allergi blandt børn og voksne; ernæring i forbindelse med sygdomsforebyggelse (herunder øget viden om fødevarers sundhedsfremmende sammensætning og egenskaber); innovative fødevare- og foderforarbejdningsteknologier (herunder emballering og nonfoodteknologi); forbedret kvalitet og sikkerhed ved fødevarer, drikkevarer og foder, i både kemisk og mikrobiologisk henseende; bedre metoder til sikring af fødevaresikkerheden; fødevarekædens integritet (og kontrol hermed); fysiske og biologiske miljøvirkninger på og fra fødevare- og foderkæden; betydningen af og fødevarekædens modstandsdygtighed over for globale forandringer; konceptet om den samlede fødevarekæde (herunder fisk og skaldyr og andre råvarer og bestanddele til fødevarer); sporbarhed og videreudvikling heraf; fødevarers ægthed; udvikling af nye ingredienser og produkter. |
|
— |
Biovidenskaber, bioteknologi og biokemi til fremme af bæredygtige nonfoodprodukter og -processer: forbedrede afgrøder og skovressourcer, råvarer, marine produkter og biomasse (herunder marine ressourcer) til brug for energifremstilling, miljøbeskyttelse, fremstilling af produkter med høj værditilvækst, såsom materialer og kemikalier (herunder biologiske ressourcer, der kan anvendes i lægemiddelindustrien og lægemidler), inkl. nye landbrugssystemer, bioprocesser og bioraffineringskoncepter; biokatalyse; nye og forbedrede mikroorganismer og enzymer; skovbrug og skovbaserede produkter og processer; bioremediering af miljøskader og renere bioforarbejdningsteknik; anvendelse af agroindustrielt affald og biprodukter. |
3. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt)
Mål
At forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og sætte Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for ikt, så de samfundsmæssige og økonomiske behov opfyldes. Ikt er selve kernen i det videnbaserede samfund. Aktiviteterne skal styrke Europas videnskabelige og teknologiske grundlag og sikre dets førerposition på verdensplan inden for ikt, sætte gang i innovation og kreativitet både inden for produkter, tjenesteydelser og processer gennem brug af ikt og sikre, at fremskridt på ikt-området hurtigt omsættes til fordele for Europas borgere, virksomheder, industri og myndigheder. Disse aktiviteter skal også bidrage til at mindske den digitale kløft og den sociale udstødelse.
Grundlag
Ikt er af kritisk betydning for Europas fremtid og et grundlæggende redskab i gennemførelsen af Lissabonstrategien. Den virker som en katalysator på tre centrale områder: produktivitet og innovation, modernisering af de offentlige tjenester og fremskridt inden for videnskab og teknologi. Halvdelen af produktivitetsstigningen i vores økonomier skyldes effekten af ikt på varer, tjenesteydelser og virksomhedsprocesser. Ikt er den vigtigste faktor, når det gælder fremme af innovation og kreativitet samt styring af ændringer i værdikæderne på tværs af industri- og servicesektorerne.
Ikt er afgørende for, at vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og sociale tjenester, navnlig blandt befolkningsgrupper med særlige behov, herunder det stigende antal ældre, og modernisere tjenesterne på en række områder af offentlig interesse som f.eks. uddannelse, kulturarv, sikkerhed, energi, transport og miljø samt fremme tilgængelighed og gennemsigtighed i forbindelse med forvaltning og udvikling af politikker. Ikt spiller en vigtig rolle i forvaltning af og kommunikation om forskning og teknologisk udvikling og sætter samtidig også gang i fremskridt på andre videnskabelige og teknologiske områder, fordi den ændrer forskernes måde at forske, samarbejde og nytænke på.
De voksende økonomiske og samfundsmæssige krav, den fortsatte integration af ikt overalt i samfundet og behovet for at flytte teknologiens grænser yderligere samt for at udvikle innovative, ikt-baserede produkter og tjenesteydelser af høj værdi betyder, at dagsordenen for forskningen bliver mere og mere omfattende. Hvis teknologien skal tættere på borgerne og opfylde organisatoriske behov er det nødvendigt at skjule dens kompleksitet og kun vise funktioner, når der er behov for dem. Endvidere skal teknologien gøres funktionel, yderst enkel at anvende, lettilgængelig og prismæssigt overkommelig, og der skal udvikles nye ikt-baserede applikationer, løsninger og tjenester, som brugerne har tillid til, som er pålidelige, og som kan tilpasses til brugernes særlige forhold og præferencer. Som følge af ønsket om mere-for-mindre deltager ikt-forskerne i et verdensomspændende kapløb, der fokuserer på at miniaturisere, få kontrol over sammensmeltningen mellem it, kommunikations- og medieteknologi, herunder større interoperabilitet mellem de forskellige systemer, og sammensmeltningen med andre relevante videnskaber og discipliner samt opbygning af systemer, der er i stand til at lære og udvikle sig.
Ud af disse forskelligartede bestræbelser vokser en ny stribe af teknologier frem. Ikt-forskningen vil også trække på en bredere vifte af videnskabelige og teknologiske discipliner, herunder biovidenskab, kemi, psykologi, pædagogik, kognitiv videnskab og samfundsvidenskaber samt humaniora.
Ikt er en af de mest forskningsintensive sektorer. Ikt-indsatsen i den offentlige og den private sektor udgør tilsammen en tredjedel af den samlede forskningsindsats i alle betydelige økonomier. Selv om Europa allerede industrielt og teknologisk set indtager en førerposition på centrale ikt-områder, halter det bagefter sine største konkurrenter, når det gælder investering i ikt-forskning. Kun gennem en fornyet og mere intensiv indsats for at forene kræfterne på europæisk plan vil vi fuldt ud kunne udnytte de muligheder, som fremskridt på ikt-området giver. Ikt-forskning baseret på »open source«-udviklingsmodellen har vist sig at være nyttig som innovationskilde, samtidig med at den fremmer samarbejdet. Resultaterne af ikt-forskningen kan give forskellige udnyttelsesmuligheder og føre til forskellige forretningsmodeller.
Forskningsaktiviteterne inden for ikt vil blive nøje koordineret med politiske tiltag for at udbrede brugen af ikt og med reguleringsforanstaltninger som led i en omfattende helhedsstrategi. Prioriteringen af emner er sket efter omfattende høringer, herunder bidrag fra en række europæiske teknologiplatforme og erhvervsinitiativer på områder som nanoelektronik, mikrosystemer, indlejrede systemer, mobil og trådløs kommunikation, elektroniske medier, fotonik, robotteknologi og software, tjenester og Grid-net, herunder gratis, fri og open source software (FLOSS). Der skal også tages hensyn til spørgsmål om bæredygtighed, navnlig inden for elektronik.
Aktiviteter
Betydningen af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier er særlig relevant i forbindelse med dette tema, der går ud på at støtte frontlinjeforskning i centrale ikt-teknologier og i, hvordan disse kan kombineres med andre relevante områder og discipliner; at fremme nye idéer og radikalt nye anvendelser og udforske nye muligheder som led i køreplaner for ikt-forskning, herunder udnyttelse af kvantevirkninger, systemintegration og intelligente systemer.
|
— |
Ikt-nøgleområder:
|
|
— |
Integration af teknologi:
|
|
— |
Anvendelsesforskning:
|
4. Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi
Mål
At forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og skabe viden, der kan sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en videnintensiv industri ved at generere trinvise vidensændringer og gøre brug af afgørende viden til nye formål i grænseområdet mellem forskellige teknologier og discipliner. Dette bliver til gavn både for nye højteknologiske virksomheder og for traditionelle videnbaserede højværdivirksomheder, idet der særligt fokuseres på relevant formidling af FTU-resultater til SMV'er. Disse aktiviteter vedrører hovedsagelig støtteteknologi, der berører alle virksomhedssektorer og mange andre temaer under syvende rammeprogram.
Grundlag
De stigende vanskeligheder, der rammer mange industriaktiviteter, lader nu ikke længere til at være begrænset til traditionelle, meget arbejdskraftintensive sektorer; de ses nu også i mellemsektorerne, som traditionelt er den europæiske industris store styrke, og endog i nogle højteknologiske sektorer. Det er nødvendigt at fastholde et stærkt industrigrundlag ved at styrke videnindholdet i den eksisterende industri og ved at etablere en stærk videnbaseret og videnintensiv industri i Europa, idet der særligt lægges vægt på udnyttelse af grundforskningen til industrielle formål. Det kræver bl.a., at det eksisterende SMV-grundlag moderniseres, og at der oprettes og efterfølgende tilføres vækst til nye videnbaserede SMV'er gennem formidling af viden og ekspertise via samarbejdsprogrammer.
Industriens konkurrenceevne i fremtiden kommer i vid udstrækning til at afhænge af nanoteknologien og dens anvendelser. Den FTU, der er påbegyndt på en række områder inden for nanovidenskab og nanoteknologi, kan fremskynde forvandlingen af den europæiske industri. EU har en anerkendt førerstilling på områder som nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og produktionsteknologi, som må styrkes for at sikre og forbedre EU's position i den stærkt konkurrenceprægede globale kontekst.
Materialer med nye egenskaber er nøglen til europæisk industris konkurrenceevne i fremtiden og grundlaget for tekniske fremskridt på mange områder.
Brancherelevante prioriteter og disses integration med henblik på anvendelsen i forskellige sektorer kan opstilles og realiseres ved hjælp af aktiviteter som f.eks. europæiske teknologiplatforme på områder som nanoelektronik, fremstilling, el-produktion, stål, kemi, energi, transporterhverv, bygge og anlæg, arbejdssikkerhed, tekstiler, keramik, skovbrugsbaseret industri og nanomedicin. Dette vil bidrage til fastlæggelsen af fælles forskningsprioriteter og -mål. Desuden vil en fleksibel reaktion på nye policy-behov, der måtte opstå i syvende rammeprograms løbetid, også betyde, at relevante spørgsmål vedrørende politik, regulering, standardisering og virkninger behandles.
Aktiviteter
|
— |
Nanovidenskab og nanoteknologi
|
|
— |
Materialer
|
|
— |
Ny produktionsteknologi
|
|
— |
Integration af teknologi til industrielle formål
|
5. Energi
Mål
At tilpasse det nuværende energisystem, så det bliver et mere bæredygtigt system, som er mindre afhængigt af importerede brændstoffer og bygger på flere forskellige energikilder, navnlig vedvarende energikilder, energibærere og ikke-forurenende energikilder, øge energieffektiviteten, herunder ved at rationalisere energianvendelsen og -lagringen; søge løsninger på presserende problemer som forsyningssikkerhed og klimaændringer, samtidig med at den europæiske industris konkurrenceevne øges.
Grundlag
Energisystemerne står over for store problemer. Der er et presserende behov for at identificere og finde hensigtsmæssige og rettidige løsninger på grund af de foruroligende tendenser inden for den globale energiefterspørgsel, udtømmelsen af de konventionelle olie- og gasreserver og behovet for at skære voldsomt ned på udledningen af drivhusgasser for at afbøde de ødelæggende konsekvenser af klimaændringer, de skadelige udsving i oliepriserne (navnlig for den stærkt olieafhængige transportsektor) og ustabile geopolitiske forhold i leverandørområderne. Energiforskning er et vigtigt bidrag med henblik på at sikre borgerne og virksomhederne energipriser, de kan betale. Forskning og demonstration er nødvendig for at tilvejebringe de mest miljøvenlige og omkostningseffektive teknologier og foranstaltninger, som gør EU i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen og videre frem samt til at realisere sine energipolitiske målsætninger som beskrevet i grønbogen fra 2000 om energiforsyningssikkerhed (7), grønbogen fra 2005 om energieffektivitet (8) og grønbogen fra 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (9).
Europa er blevet førende i verden inden for en række teknologier til energiproduktion og energieffektivitet. Bl.a. er der tale om en pionerrolle inden for moderne teknologi til vedvarende energi, f.eks. solenergi, bioenergi og vindenergi. EU er også en af lederne på verdensplan, når det gælder el-produktions- og distributionsteknologi og har herudover en stærk forskningskapacitet inden for kulstofopsamling og -lagring. Disse positioner får dog nu stærk konkurrence (navnlig fra USA og Japan). Europa må derfor fastholde og udbygge sin førerposition, hvilket kræver en væsentlig indsats og internationalt samarbejde.
En radikal omstilling af energisystemerne til et pålideligt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt energisystem, der udsender mindre eller ingen CO2, kræver nye teknologier og nye materialer , men risikoen er for stor, og den økonomiske gevinst er for usikker til, at private virksomheder kan foretage alle de investeringer, der er nødvendige til forskning, udvikling, demonstration og implementering. Offentlig støtte bør derfor spille en afgørende rolle i forbindelse med mobiliseringen af private investeringer, og den europæiske indsats og ressourcerne bør kombineres på en mere sammenhængende og effektiv måde, så der er mulighed for at tage konkurrencen op med lande, der løbende foretager betydelige investeringer i lignende teknologier. Europæiske teknologiplatforme spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, idet de mobiliserer den nødvendige forskningsindsats på en koordineret måde. Nedenfor beskrives de aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet. Øget effektivitet i hele energisystemet fra kilde til bruger er vigtigt og ligger til grund for hele energitemaet. I betragtning af, at vedvarende energikilder og energieffektivitet i slutanvendelserne yder vigtige bidrag til fremtidige bæredygtige energisystemer, vil de komme til at udgøre størstedelen af dette tema. Der vil blive lagt særlig vægt på at stimulere forskning, udvikling og demonstration og på at fremme kapacitetsopbygningen på dette område. I den forbindelse vil synergier med den del af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som vedrører programmet »Intelligent Energi — Europa«, blive udnyttet fuldt ud. Også potentialet for fremtidige stort anlagte initiativer med finansiering fra forskellige kilder (f.eks. det fælles teknologiinitiativ) vil også blive undersøgt.
Der er medtaget en særlig aktivitet vedrørende videngrundlaget for energipolitiske beslutninger, og den kan også anvendes ved nye policy-behov, f.eks. i forbindelse med den europæiske energipolitiks rolle i udviklingen af internationale foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, svingende energipriser eller svigtende forsyninger.
Aktiviteter
|
— |
Brint og brændselsceller Integreret indsats med sigte på at tilvejebringe et solidt teknologisk grundlag for konkurrencedygtige EU-industrier inden for brændselsceller og brint, både til stationære og transportable anvendelser samt transport. Den europæiske teknologiplatform for brint og brændstofceller bidrager til denne aktivitet ved at komme med forslag til en integreret forsknings- og implementeringsstrategi. |
|
— |
El-produktion med vedvarende energi Teknologi, som sigter mod at forbedre konversionseffektiviteten, omkostningseffektiviteten og pålideligheden generelt, så omkostningerne i forbindelse med el-produktion på grundlag af lokale vedvarende energikilder sænkes, herunder affald, og udvikling og demonstration af teknologier, der er egnede til forskellige regionale forhold. |
|
— |
Brændstofproduktion med vedvarende energi Integrere brændstofproduktionssystemer og konversionsteknologi: udvikling af faste, flydende og gasformige (herunder brint) brændstoffer, der produceres ud fra vedvarende energikilder, herunder biomasse og affald, og sænke enhedsprisen på dem med sigte på en omkostningseffektiv produktion, lagring, distribution og udnyttelse af kulstofneutrale brændstoffer, herunder navnlig biobrændstoffer til transport og el-produktion. |
|
— |
Vedvarende energikilder til opvarmning og køling Forskning i og udvikling og demonstration af teknologi og udstyr, herunder lagringteknologi, som øger udnyttelsesgraden og tvinger prisen ned på aktiv og passiv opvarmning og køling med vedvarende energikilder, og sikring af deres anvendelse under forskellige regionale forhold, hvis der kan påvises at være tilstrækkeligt potentiale herfor. |
|
— |
CO2-opsamlings- og lagringsteknologier til emissionsfri el-produktion Forskning i og udvikling og demonstration af teknologi til en drastisk nedbringelse af miljøpåvirkningen fra anvendelsen af fossile brændstoffer ved hjælp af højeffektive og omkostningseffektive el-produktionsanlæg og/eller varmeproduktionsanlæg med næsten-nul-emission på grundlag af CO2-opsamlingsog lagringsteknologier, især underjordisk oplagring. |
|
— |
Rene kulstofteknologier Forskning i og udvikling og demonstration af teknologi til en væsentlig forbedring af anlæggenes effektivitet. driftssikkerhed og omkostningsniveau ved hjælp af udvikling og demonstration af rene teknologier til konvertering af kulstof og andet fast brændsel, herunder kemiske processer, hvorved der også produceres sekundære energibærere (herunder brint) og flydende og gasformige brændstoffer. Aktiviteterne sammenkædes, når det er relevant, med CO2-opsamlings- og lagringsteknologier eller samtidig anvendelse af biomasse. |
|
— |
Intelligente energinet Forskning i og udvikling og demonstration af, hvordan det er muligt at øge effektiviteten, sikkerheden, pålideligheden og kvaliteten af de europæiske el- og gassystemer og -net, navnlig i forbindelse med et mere integreret europæisk energimarked, f.eks. ved at omdanne de nuværende elnet til et interaktivt (kunder/operatører) tjenestenet, udvikle muligheder for energilagring og fjerne hindringer for storstilet anvendelse og effektiv integration af distribuerede og vedvarende energikilder. |
|
— |
Energieffektivitet og -besparelser Forskning i og udvikling og demonstration af nye koncepter, optimering af etablerede koncepter og teknologier til forbedring af energieffektivitet og til opnåelse af yderligere besparelser i det endelige og primære energiforbrug gennem hele livscyklussen i bygninger (herunder belysning) samt transport, service- og industrisektoren. Dette omfatter bl.a. integration af strategier og teknologi vedrørende energieffektivitet (herunder kraftvarmeproduktion og kombineret produktion af forskellige energiformer), anvendelsen af ny teknologi og teknologi til vedvarende energikilder samt foranstaltninger og udstyr til styring af energiefterspørgslen og demonstration af bygninger, der belaster klimaet minimalt. |
|
— |
Videngrundlag for energipolitiske beslutninger Udvikling af værktøjer, metoder og modeller til vurdering af de vigtigste økonomiske og sociale spørgsmål i forbindelse med energiteknologi og til tilvejebringelse af kvantificerbare mål og scenarier på mellemlang og lang sigt (herunder videnskabelig støtte til politikudformning). |
6. Miljø (herunder klimaændringer)
Mål
Bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer baseret på øget viden om samspillet mellem klimaet, biosfæren, økosystemerne og menneskelige aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af de globale miljøproblemer. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og havsystemet; på værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse, afbødning og tilpasning af miljøbelastninger og -risici, herunder sundhedsrisici, og til bæredygtighed i det naturlige og menneskeskabte miljø.
Grundlag
Miljøproblemerne overskrider landegrænserne og kræver derfor en samordnet tilgang på paneuropæisk plan og ofte også på globalt plan. Jordens naturressourcer og det menneskeskabte miljø er under stærkt pres fra den voksende befolkning, urbanisering, byggeri, den fortsatte vækst i landbrugs-, akvakultur-, fiskeri-, transport- og energisektorerne samt klimaændringerne og opvarmningen på lokalt, regionalt og globalt plan. Europa må indgå i et nyt bæredygtigt forhold til miljøet og samtidig forbedre konkurrenceevnen og styrke den europæiske industri. Miljøforskningens betydelige målestok, omfang og kompleksitet gør, at den nødvendige kritiske masse kun kan skabes gennem et EU-dækkende samarbejde. Et sådant samarbejde fremmer fælles planlægning, anvendelse af sammenkoblede og interoperable databaser og udvikling af sammenhængende og omfattende observations- og prognosesystemer. Forskningen bør fokusere på behovet for dataforvaltnings- og informationstjenester og på problemerne i forbindelse med dataoverførsel, -integration og -mapping.
Der er behov for forskning på EU-plan for at opfylde internationale forpligtelser, som f.eks. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen hertil, FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed, FN-konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse, Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte og målsætningerne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling 2002, herunder EU's vandinitiativ, og bidragene til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og jordobservationsinitiativet.
Der kræves desuden en betydelig forskningsindsats for at gennemføre den nuværende og kommende politik på EU-plan, sjette miljøhandlingsplan og de dertil knyttede temastrategier (f.eks. EU's havstrategi), handlingsplanerne, programmerne og direktiverne vedrørende miljøteknologi og miljø og sundhed, vandrammedirektivet og Natura 2000.
EU må styrke sin stilling på verdensmarkederne for miljøteknologi. Miljøteknologi bidrager til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, der gør det lettere at opnå en bæredygtig vækst ved at levere miljøeffektive løsninger på miljøproblemer i forskellig målestok og ved at beskytte vores kultur- og naturarv. Miljøkrav stimulerer innovation og kan give nye forretningsmuligheder og forbedre konkurrenceevnen, samtidig med at de kommende generationer sikres en mere bæredygtig fremtid. De europæiske teknologiplatforme for vandforsyning og sanitet og for bæredygtig kemi bekræfter, at der er behov for en indsats på EU-plan, og deres forskningsdagsordener er taget i betragtning ved opstillingen af aktiviteterne nedenfor. Andre fora (f.eks. bygge og anlæg samt skovbrug) har en vis berøring med miljøspørgsmål og er derfor også taget i betragtning. Samfundsøkonomiske forhold påvirker i særlig høj grad udviklingen og indførelsen af miljøteknologier på markedet og den efterfølgende anvendelse af disse teknologier f.eks. i forvaltningen af vandressourcerne. Aktiviteterne skal tage hensyn til politikkernes og den teknologiske udviklings samfundsøkonomiske aspekter, når det er relevant for emnet.
Nedenfor er anført en række aktiviteter (10), hvoraf mange har direkte relevans for policy-behov. Der kan imidlertid ydes supplerende støtte til nyopdukkede policy-behov, f.eks. i tilknytning til bæredygtighedsvurderinger af EU-politikker; opfølgning af post-Kyoto indsatsen til bekæmpelse af klimaændringerne; og nye miljøpolitikker, f.eks. i forbindelse med den europæiske jordstrategi og inden for søfartspolitik, -standarder og -regler.
Aktiviteter
|
— |
Klimaændringer, forurening og risici
|
|
— |
Bæredygtig ressourceforvaltning
|
|
— |
Miljøteknologi
|
|
— |
Jordobservation og vurderingsværktøjer
|
7. Transport (herunder luftfart)
Mål
At udnytte de teknologiske og operationelle fremskridt og EU's transportpolitik til at udvikle integrerede, sikrere, grønnere og mere intelligente paneuropæiske transportsystemer til gavn for alle borgerne og for samfunds- og klimapolitikken, under hensyn til miljøet og naturressourcerne, at sikre og videreudvikle den konkurrenceevne, de europæiske virksomheder har opnået på det globale marked.
Grundlag
Transportsektoren står stærkt i Europa — lufttransportsektoren tegner sig for 2,6% af EU's BNP (med 3,1 mio. ansatte) og overfladetransportsektoren for 11 % af EU's BNP (med ca. 16 mio. ansatte). Transporten tegner sig imidlertid også for 25 % af EU's samlede CO2-emissioner, hvorfor der er påtrængende behov for at gøre systemet grønnere, så transportmønstrene kan blive mere bæredygtige og mere i overensstemmelse med vækstraterne, som fremstillet i hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (12).
EU's udvidelse (arealet øget med 25 % og befolkningen med 20 %) og økonomiske udvikling betyder nye udfordringer, når det drejer sig om effektiv, omkostningseffektiv og bæredygtig transport af passagerer og gods. Transportsektoren har også direkte berøring med andre vigtige sektorpolitikker, f.eks. handel, konkurrence, beskæftigelse, miljø, samhørighed, energi, sikkerhed og det indre marked.
En forudsætning for, at vi kan sikre os teknologiske konkurrencefordele på de globale markeder, er at der investeres i FTU inden for EU's transportindustri (13). Aktiviteter på europæisk plan vil også stimulere omstruktureringen af industrien, herunder integrering af forsyningskædens forskellige led, navnlig SMV'er.
De europæiske teknologiplatformes forskningsdagsordener (14) bekræfter, at der må anlægges et nyt helhedsperspektiv på transportsystemet, som tager samspillet mellem køretøjer eller fartøjer, transportnet eller infrastrukturanlæg og anvendelsen af trafikforbindelser i betragtning, og som kun kan udvikles på europæisk plan. FTU-omkostningerne på alle disse områder vokser stærkt, og samarbejde på EU-plan er en absolut forudsætning for, at der kan skabes en »kritisk masse« af forskellige FTU-leverandører, så der kan findes en løsning på de vidtrækkende og tværfaglige udfordringer på en omkostningseffektiv måde og de politiske, teknologiske og samfundsøkonomiske udfordringer kan tages op, f.eks. fremtidens »rene og sikre bil«, interoperabilitet og intermodalitet med særligt fokus på søtransport og transport ad indre vandveje, samt jernbanetransport, overkommelige priser, sikkerhed, kapacitet og miljøkonsekvenser i et udvidet EU. For gennemførelsen af den europæiske politik er det endvidere vigtigt, at der udvikles teknologier til støtte for Galileo-systemet og dets applikationer.
Nedennævnte temaer og aktiviteter har stor betydning for industrien og imødekommer også beslutningstagernes behov på en integreret måde, der både omfatter transportpolitikkens økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Herudover ydes der støtte til, at både eksisterende og nye policy-behov kan imødekommes, f.eks. i tilknytning til udviklingen inden for søfartspolitikken eller gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.
Aktiviteter
|
— |
Luftfart og lufttransport
|
|
— |
Bæredygtig overfladetransport (bane, vej og skib)
|
|
— |
Støtte til det europæiske globale navigationssatellitsystem (Galileo og EGNOS): nøjagtige systemer for navigation og tidsbestemmelse til brug i en række sektorer, effektiv anvendelse af satellitnavigation og støtte til definitionen af andengenerationsteknologier og -applikationer. |
8. Samfundsøkonomiske videnskaber og humaniora
Mål
At nå frem til en dybtgående, fælles forståelse af de komplekse og indbyrdes forbundne samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står over for, herunder vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, social samhørighed, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige udfordringer i et udvidet EU, bæredygtighed, miljøudfordringer, demografiske forandringer, migration og integration, livskvalitet og global indbyrdes afhængighed, navnlig for at skabe et forbedret videngrundlag for politikkerne på de pågældende områder.
Grundlag
Europa har et solidt forskningsgrundlag inden for samfundsøkonomiske og sociokulturelle samfundsvidenskaber og humaniora. De mange forskellige fremgangsmåder i EU på det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle område danner et særdeles frugtbart grundlag for forskning i disse emner på EU-plan. Der er en betydelig gevinst at hente på europæisk plan gennem forskningssamarbejde om europæiske samfundsøkonomiske og sociokulturelle spørgsmål inden for de nævnte områder. For det første har de pågældende spørgsmål og udfordringer høj prioritet på europæisk plan, og de indgår i Fællesskabets politikker. For det andet udgør sammenlignende forskning inden for EU eller i andre lande et særlig effektivt redskab, der desuden giver rig mulighed for at udveksle viden mellem lande og regioner.
For det tredje har forskning på EU-plan særlige fordele i kraft af muligheden for at foretage EU-dækkende dataindsamling og anlægge de mange forskellige perspektiver, der er nødvendige for at forstå komplekse spørgsmål. Endelig vil et ægte europæisk samfundsøkonomisk videngrundlag som udgangspunkt for at tackle disse centrale udfordringer i høj grad fremme en fælles forståelse af udfordringerne i hele EU og navnlig blandt EU's borgere.
De aktiviteter, der vil blive støttet, er opført nedenfor og forventes at bidrage væsentligt til en bedre formulering, gennemførelse, virkning og vurdering af politikken og fastlæggelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger på en lang række områder, som f.eks. økonomi, socialpolitik, kulturpolitik, uddannelse, ligestilling, erhvervspolitik, international handel, forbrugerpolitik, eksterne forbindelser, videnskab og teknologi, officielle statistikker og indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Desuden vil der blive mulighed for at tage nye samfundsøkonomiske udfordringer op samt udføre forskning i forbindelse med nye eller uforudsete policy-behov. Der kan også gøres brug af sociale platforme til at drøfte fremtidige forskningsdagsordener.
Aktiviteter
|
— |
Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund: udvikling og integration af forskning i emner, der har betydning for vækst, samfundsøkonomisk stabilitet, beskæftigelse og konkurrenceevne, der omfatter emner som innovation, uddannelse, herunder livslang læring, og den rolle, videnskabelig og anden viden samt immaterielle goder spiller på globalt plan, ungdom og ungdomspolitik, tilpasning af arbejdsmarkedspolitikker og nationale institutionelle sammenhænge. |
|
— |
Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk perspektiv: dette vil ske ved at behandle de to centrale og indbyrdes nært forbundne spørgsmål om europæiske samfundsøkonomiske modellers løbende udvikling og økonomisk og social og regional samhørighed i et udvidet EU, samtidig med at der tages hensyn til bæredygtighed og miljøbeskyttelse, bæredygtig byplanlægning, samspillet mellem miljø, energi og samfund og den rolle, byer og bymæssige regioner spiller, og de samfundsøkonomiske virkninger af europæisk politik og lovgivning. |
|
— |
Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger: f.eks. demografiske forandringer i form af aldrende befolkninger og disses indvirkning på pensionssystemer, migration og integration, analyse af de demografiske ændringers følgevirkninger for byudvikling, livsstil, arbejde, familier, muligheder for at forene arbejde og familieliv, kønspolitiske spørgsmål, handicapspørgsmål, sundhed og livskvalitet, økonomisk forbrugerbeskyttelse, uligheder, erhvervslivets rolle i samfundet og befolkningsdiversitet, etniske spørgsmål, religiøs pluralisme, samspillet mellem forskellige kulturer, multikulturelle spørgsmål samt spørgsmål om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af enhver form for diskrimination. |
|
— |
Europa i verden: forståelse af, hvordan samspil, tværkulturelle forbindelser og indbyrdes afhængighedsforhold mellem forskellige regioner i verden, herunder udviklingslandene ændrer sig, og hvilke følger det har, tiltag for at tackle nye trusler og risici uden at underminere menneskerettigheder, frihed og velfærd og for at fremme fred. |
|
— |
Borger i Den Europæiske Union: i forbindelse med det udvidede EU's fremtidige udvikling behandles spørgsmålet om, hvordan man giver de europæiske borgere en følelse af demokratisk »ejerskab« og aktiv deltagelse, effektiv og demokratisk samfundsforvaltning på alle niveauer, herunder økonomisk og juridisk samfundsforvaltning og civilsamfundets rolle samt innovative samfundsforvaltningsprocesser, der kan fremme borgernes deltagelse og samarbejdet mellem offentlige og private aktører , forskning med henblik på udvikling af en fælles forståelse og respekt for Europas mangfoldighed og fælles træk for så vidt angår kultur, religioner, kulturarv, institutioner og retssystemer, historie, sprog og værdier som de byggestene, der udgør vores europæiske multikulturelle identitet og arv. |
|
— |
Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer: brugen af sådanne i formulering, gennemførelse og opfølgning af politikker, forbedring af eksisterende indikatorer, teknikker til at analysere dem og udvikling af nye til dette formål og til evaluering af forskningsprogrammer, herunder indikatorer baseret på officielle statistikker. |
|
— |
Fremtidsstudier vedrørende større videnskabelige, teknologiske og dermed forbundne samfundsøkonomiske spørgsmål, såsom fremtidige demografiske tendenser, globalisering af viden, formidling af viden og forskningssystemernes udvikling, såvel som den fremtidige udvikling inden for og på tværs af vigtige forskningsområder og videnskabelige discipliner. |
9. Rummet
Mål
Støtte til et europæisk rumprogram, som fokuserer på applikationer som GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning) til gavn for borgerne og den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Dette vil bidrage til udviklingen af en europæisk rumpolitik og fungere som et supplement til indsatsen fra medlemsstaterne og andre vigtige aktører, herunder Den Europæiske Rumorganisation (ESA).
Grundlag
På dette område kan Fællesskabet bidrage til en bedre definition af fælles mål på grundlag af brugerkrav og policy-mål, til koordineringen af aktiviteter, så dobbeltarbejde undgås og interoperabilitet fremmes mest muligt, til forbedring af omkostningseffektiviteten samt til fastlæggelsen af standarder. Offentlige myndigheder og beslutningstagere er vigtige potentielle brugere, og den europæiske industri vil også nyde godt af en veldefineret europæisk rumpolitik, som implementeres gennem det europæiske rumprogram, delvist understøttet af de foreslåede forsknings- og teknologiudviklingsaktioner. Der er også behov for aktioner på europæisk plan for at støtte Fællesskabets policy-mål, f.eks. på områderne landbrug, skovbrug, fiskeri, miljø, sundhed, telekommunikation, sikkerhed og transport samt for at sikre, at Europa er en respekteret partner i regionalt og internationalt samarbejde.
I løbet af de seneste 40 år har Europa opbygget en enestående teknologisk kompetence på nationalt plan og gennem ESA. Ny forskning og teknologi er en forudsætning for at opretholde en konkurrencedygtig industri (herunder fabrikanter, tjenesteudbydere og operatører). Rumapplikationer er til stor nytte for borgerne i kraft af teknologiske spin-off-effekter, og er uundværlige i et højteknologisk samfund.
Med særlig fokus på brugen af eksisterende kapaciteter i Europa har de aktiviteter, som nævnes nedenfor, følgende formål: effektiv udnyttelse af rumaktiver (i sammenhæng med in situ-aktiver, herunder luftbårne aktiver) til implementering af applikationer, herunder navnlig GMES, og af deres bidrag til retshåndhævelsen af Fællesskabets politikker samt til rumudforskning, som giver mulighed for internationale samarbejdsprojekter og spektakulære teknologiske gennembrud og omkostningseffektive missioner, og udnyttelse og udforskning af rummet ved hjælp af muliggørende aktiviteter, som garanterer EU en strategisk rolle. Aktiviteterne suppleres med andre aktiviteter fra rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne samt uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammet. Den samfundsmæssige fordel ved nedennævnte aktiviteter maksimeres ligeledes, herunder gennem yderligere støtte til nye policy-behov, der måtte opstå, f.eks.: rumbaserede løsninger til støtte for udviklingslande og anvendelse af rumobservationsværktøjer og -metoder til at støtte udviklingen af Fællesskabets politikker.
Aktiviteter
|
— |
Rumbaserede applikationer i det europæiske samfunds tjeneste
|
|
— |
Rumudforskning
|
|
— |
FTU til styrkelse af rumfartsgrundlaget
|
10. Sikkerhed
Mål
At udvikle teknologi og viden for at opbygge de nødvendige kompetencer til at sikre borgerne mod trusler fra f.eks. terrorisme, naturkatastrofer og kriminalitet under overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder privatlivets fred, sikring af optimal og samordnet anvendelse af den tilgængelige teknologi til gavn for Europas civile sikkerhed og stimulering af samarbejdet mellem udbydere og brugere med henblik på løsninger inden for civil sikkerhed gennem forbedring af den europæiske sikkerhedsindustris konkurrenceevne og gennem opgaveorienterede forskningsresultater for at mindske sikkerhedsmangler.
Grundlag
Sikkerhed i Europa er en forudsætning for velstand og frihed. EU's sikkerhedsstrategi »Et sikkert Europa i en bedre verden«, som er vedtaget af Det Europæiske Råd, vedrører behovet for en sammenhængende sikkerhedsstrategi, som både omfatter civilt orienterede og forsvarsrelaterede sikkerhedsforanstaltninger.
Sikkerhedsrelateret forskning er en vigtig byggesten i virkeliggørelsen af et højt sikkerhedsniveau i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne forskning vil også bidrage til udvikling af teknologi og kompetencer, der støtter andre fællesskabspolitikker inden for områder som transport, civilbeskyttelse, energi, og miljø og sundhed. Sikkerhedsforskning kræver særlige gennemførelsesbestemmelser for at tage hensyn til dens særlige karakter.
Den nuværende sikkerhedsrelaterede forskning i Europa lider under fragmenteringen af indsatsen, manglen på kritisk masse for så vidt angår omfang og dækning samt manglen på forbindelser og interoperabilitet. Europa er nødt til at forbedre sammenhængen i indsatsen ved at udvikle effektive institutionelle arrangementer og tilskynde de forskellige nationale og internationale aktører til at samarbejde og samordne deres indsats, så man undgår dobbeltarbejde og udnytter eventuelle synergieffekter, hvor det er muligt. Sikkerhedsforskningen på fællesskabsniveau er fortsat udelukkende civilt orienteret og rettes mod aktiviteter, som giver en klar merværdi i forhold til det nationale niveau. Som følge heraf vil forskning i civil sikkerhed under syvende rammeprogram styrke den europæiske sikkerhedsindustris konkurrenceevne. I erkendelse af, at der findes områder med dobbelt anvendelsesteknologi, er det nødvendigt med tæt koordination med aktiviteterne inden for Det Europæiske Forsvarsagentur for at sikre komplementaritet.
I sikkerhedsforskningen lægges der vægt på EU's kapacitet inden for overvågning, formidling af informationer og viden om trusler og hændelser samt systemer til bedre vurderinger og situationskontrol gennem en bedre anvendelse af fælles ikt-systemer inden for forskellige operationer.
De særlige krav om fortrolighed på dette område vil blive håndhævet, men åbenheden om forskningsresultater vil ikke blive begrænset unødigt. Endvidere vil de områder, på hvilke den nuværende åbenhed om forskningsresultaterne kan opretholdes, blive udpeget.
De ikke-forsvarsrelaterede aktiviteter, der er beskrevet nedenfor, supplerer og integrerer den teknologi- og systemorienterede forskning i civil sikkerhed, som gennemføres under andre temaer. Aktiviteterne bliver opgaveorienterede, idet der udvikles teknologi og kompetencer efter behov til specifikke sikkerhedsopgaver. De er udformet fleksibelt, således at det er muligt at inddrage hidtil ukendte trusler mod sikkerheden og dermed beslægtede politiske behov, som kan opstå, og den europæiske sikkerhedsforskning vil stimulere udveksling og udbredelse af nuværende teknologi i den civile sikkerhedssektor samt opmuntre til udvikling af flerformålsteknologi med størst muligt anvendelsesområde.
Aktiviteter
|
— |
Borgernes sikkerhed: tilvejebringelse af teknologiske løsninger for civilbeskyttelse, herunder bio-sikkerhed og beskyttelse mod risici, som er forbundet med kriminalitet og terrorangreb. |
|
— |
Infrastruktur- og forsyningssystemsikkerhed: analyse og beskyttelse af nuværende og fremtidige offentlige og private kritiske/netforbundne infrastrukturer (f.eks. inden for transport, energi, ikt), systemer og tjenester (herunder finansielle og administrative tjenester). |
|
— |
Intelligent overvågning og grænsesikkerhed: fokusering på teknologi og kompetencer, som øger effektiviteten af alle systemer, udstyr, værktøjer og processer samt metoder til hurtig identifikation, der kræves for at forbedre sikkerheden ved Europas land- og søgrænser, herunder grænsekontrol- og overvågningsspørgsmål. |
|
— |
Retablering af orden og sikkerhed i krisesituationer: fokusering på teknologi, som giver overblik over og støtter forskellige krisestyringsoperationer (f.eks. civilbeskyttelse, humanitær bistand og redningsoperationer) og på emner som forberedelse, koordinering og kommunikation mellem organisationer samt distribuerede systemer og menneskelige faktorer. |
Ovennævnte fire områder støttes af følgende emner, som er af mere tværgående karakter:
|
— |
Sikkerhedssystemers integration, sammenkobling og interoperabilitet: efterretningsvirksomhed, informationsindsamling og civil sikkerhed, fokusering på teknologi, som fremmer interoperabiliteten af systemer, udstyr, tjenester og processer, herunder informationsinfrastrukturer til retshåndhævelse, brandslukning, civilforsvar og lægeindsats samt på datas pålidelighed, organisatoriske aspekter, beskyttelse og integritet og på sporbarhed af alle former for transaktioner og databehandling. |
|
— |
Sikkerhed og samfund: opgaveorienteret forskning, som fokuserer på samfundsøkonomiske og kulturbaserede analyser, scenarieudvikling og aktiviteter vedrørende kulturrelaterede, sociale, politiske og økonomiske aspekter af sikkerhed, kommunikation med samfundet, de menneskelige værdiers rolle og politikformulering, terrorismens psykologi og sociale miljø, borgernes opfattelse af sikkerhed, etik, beskyttelse af privatlivets fred, samfundsmæssigt fremsyn og systemisk risikoanalyse. Forskningen vil også omfatte teknologi, som sikrer privatlivets fred og frihedsrettighederne bedre, sårbarheder, nye trusler samt styring og vurdering af omfanget af eventuelle følgevirkninger. |
|
— |
Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning: koordinering af den europæiske og internationale sikkerhedsforskningsindsats samt udvikling af synergieffekter mellem forskning til civile formål og til sikkerheds- og forsvarsformål, forbedring af retssituationen og tilskyndelse til en optimal udnyttelse af eksisterende infrastruktur. |
II. IDÉER
Mål
Dette program har til formål at øge dynamikken, kreativiteten og kvalitet en i den europæiske frontlinjeforskning. Der vil blive ydet støtte til »forskerinitierede« projekter på alle felter, udført af individuelle forskergrupper i indbyrdes konkurrence på europæisk plan. Projekterne finansieres på grundlag af forslag, som forskere i den private eller den offentlige sektor forelægger om emner efter eget valg, og som udelukkende bedømmes ud fra kvalitetskriterier ved peer-review. Bekendtgørelse og videreformidling af forskningsresultaterne er et vigtigt aspekt af dette program.
Grundlag
Forskerinitieret frontlinjeforskning inden for rammerne af de aktiviteter, der normalt betragtes som grundforskning, er en vigtig drivkraft for velstand og sociale fremskridt, da den åbner nye muligheder for videnskabelige og teknologiske fremskridt og medvirker til at tilvejebringe ny viden, der fører til fremtidige anvendelser og markeder.
Trods mange resultater og et højt præstationsniveau på en lang række områder udnytter Europa ikke sit forskningspotentiale og sine ressourcer fuldt ud, og der er et akut behov for større kapacitet til at generere viden og omsætte denne viden til økonomisk og social værdi og vækst.
En Europa-dækkende konkurrencebaseret finansieringsstruktur (foruden, men ikke i stedet for national finansiering) for frontlinjeforskning udført af individuelle forskerhold, der kan have nationalt eller tværnationalt præg, er et centralt led i det europæiske forskningsrum, der supplerer andre foranstaltninger på EF-plan og i medlemsstaterne. En sådan ordning vil øge Europas dynamik og tiltrækningskraft for de bedste forskere fra både europæiske lande og tredjelande samt for erhvervsinvesteringer.
Aktiviteter
Programmet tager sigte på de mest lovende og produktive forskningsområder og de felter, hvor der er størst potentiale for videnskabelige og teknologiske fremskridt, inden for og på tværs af de forskellige fag, herunder teknik, samfundsvidenskaber og humaniora. Aktiviteterne vil blive gennemført uafhængigt af de tematiske retningslinjer i de andre dele af syvende rammeprogram, og der vil blive lagt vægt på at inddrage såvel næste generation af forskere og nye forskergrupper som etablerede hold.
Fællesskabets aktiviteter inden for frontlinjeforskning vil blive forvaltet af et europæisk forskningsråd bestående af et uafhængigt videnskabeligt råd, der støttes af en enkel og omkostningseffektiv specifik struktur for gennemførelsen. Ledelsen af Det Europæiske Forskningsråd vil blive varetaget af personale, der ansættes til formålet, herunder tjenestemænd fra EU-institutionerne, og dækker kun det faktiske administrationsbehov med henblik på at sikre den stabilitet og kontinuitet, der er nødvendig for en effektiv administration.
Det Videnskabelige Råd sammensættes af repræsentanter for det europæiske forskersamfund inden for en mangfoldighed af forskningsområder og på højeste plan, som handler personligt og uafhængigt af politiske eller andre interesser. Medlemmerne udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og åben udpegningsprocedure , der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter høring af forskersamfundet og aflæggelse af rapport til Europa-Parlamentet og Rådet . De udnævnes for en periode på fire år, der kan forlænges én gang, efter en rotationsordning, der sikrer kontinuiteten i det videnskabelige råds arbejde.
Det Videnskabelige Råd skal bl.a. fastlægge en overordnet videnskabelig strategi, have fuld beslutningskompetence med hensyn til, hvilken type forskning der skal finansieres, og stå som garant for forskningens kvalitet set ud fra en videnskabelig synsvinkel. Dets opgaver vil navnlig bestå i at udarbejde det årlige arbejdsprogram, fastlægge rammer for peer-review-processen samt føre tilsyn med og udføre kvalitetskontrol af gennemførelsen af programmet ud fra en videnskabelig synsvinkel. Rådet skal vedtage en adfærdskodeks, der bl.a. skal forebygge interessekonflikter.
Den specifikke struktur for gennemførelsen får ansvaret for alle aspekter af gennemførelsen og iværksættelsen af programmet i overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram. Den skal navnlig gennemføre peer review- og udvælgelsesprocessen efter de principper, som Det Videnskabelige Råd fastlægger, og varetage den økonomiske og videnskabelige forvaltning af støtten.
Administrations- og personaleudgifterne til Det Europæiske Forskningsråd med hensyn til Det Videnskabelige Råd og de specifikke gennemførelsesstrukturer vil følge principperne for enkel og omkostningseffektiv forvaltning; administrationsudgifterne vil blive holdt på et minimum og vil ikke overstige 5% af den samlede rammebevilling til Det Europæiske Forskningsråd , hvilket er foreneligt med sikringen af de nødvendige ressourcer til høj kvalitet i gennemførelsen , for at maksimere bevillingerne til frontlinjeforskning .
Kommissionen vil stå som garant for Det Europæiske Forskningsråds fulde uafhængighed og integritet. Den sikrer, at Det Europæiske Forskningsråd optræder i overensstemmelse med principperne om fremragende videnskabelig kvalitet, uafhængighed, effektivitet og gennemskuelighed, og at det nøje følger den strategi og gennemførelsesmetode, som Det Videnskabelige Råd fastlægger. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Videnskabelige Råd hvert år en rapport om Det Europæiske Forskningsråds arbejde og gennemførelsen af målene og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.
Det Europæiske Forskningsråd skal have mulighed for at gennemføre sine egne strategiske undersøgelser som forberedelse og støtte til sine operative aktiviteter. Det kan bl.a. konsultere europæiske, mellemstatslige og nationale initiativer, så det kan planlægge sin virksomhed i lyset af anden forskning på europæisk og nationalt plan.
Gennemførelsen og forvaltningen af aktiviteten vil blive undersøgt og evalueret løbende, så resultaterne vurderes og procedurerne tilpasses og forbedres på grundlag af de erfaringer, der er gjort. I forbindelse med den foreløbige evaluering, der nævnes i artikel 7, stk. 2, vil der også blive foretaget en uafhængig undersøgelse af Det Europæiske Forskningsråds strukturer og mekanismer efter kriterier som videnskabelig topkvalitet, selvstyre, effektivitet og åbenhed og med Det Videnskabelige Råds fulde medvirken. Dette vil omfatte processen og kriterierne for udvælgelse af medlemmer af Det Videnskabelige Råd. Undersøgelsen vil eksplicit se på fordele og ulemper ved en struktur, der bygger på et forvaltningsorgan, og en struktur, der bygger på traktatens artikel 171. Der bør på grundlag af denne undersøgelse foretages ændringer af disse strukturer og mekanismer, hvis det er relevant. Kommissionen sørger for, at det nødvendige forberedende arbejde , herunder de lovgivningsmæssige forslag, som den finder nødvendige, udføres og fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet, jf. traktaten, således at overgangen til den påkrævede ændrede struktur kan ske så hurtigt som muligt. Med henblik herpå vil rammeprogrammet blive tilpasset eller suppleret ved fælles beslutningstagning i henhold til traktatens artikel 166, stk. 2 . Den statusrapport, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, og som udarbejdes forud for den foreløbige evaluering, vil indeholde en første vurdering af, hvorledes Det Europæiske Forskningsråd fungerer.
III. MENNESKER
Mål
Styrkelse af det menneskelige potentiale inden for forskning og teknologi i Europa, både kvantitativt og kvalitativt, ved at tilskynde flere til at vælge en forskerkarriere, tilskynde europæiske forskere til at blive i Europa og tiltrække forskere fra hele verden til Europa, således at Europa bliver mere tiltrækkende for topforskere. Med dette mål for øje vil der blive bygget videre på de gode erfaringer med de foregående rammeprogrammers Marie Curie-aktiviteter ved at iværksætte et sammenhængende sæt Marie Curie-aktiviteter, hvor der navnlig sigtes mod europæisk merværdi i form af den virkning, de har på det europæiske forskningsrum. Disse aktiviteter rettes mod forskere i alle faser af karriereforløbet, fra den grundlæggende forskeruddannelse specifikt rettet mod unge til livslang læring og karriereudvikling inden for såvel den offentlige som den private sektor. Der vil ligeledes blive gjort en indsats for at øge kvindelige forskeres deltagelse ved at tilskynde til ligebehandling af mænd og kvinder i alle Marie Curie-aktiviteter, ved at tilrettelægge foranstaltningerne sådan, at forskerne kan bevare en passende balance mellem arbejds- og privatliv, og ved at gøre det lettere at genoptage en forskerkarriere efter en pause.
Grundlag
Højtuddannede forskere i stort tal er en nødvendig forudsætning for fremskridt inden for videnskab og for styrkelse af innovation, men også en vigtig faktor, når det gælder om at tiltrække og fastholde investeringer i forskning fra offentlige og private foretagender. På baggrund af den stigende konkurrence på verdensplan er det afgørende, at der skabes et åbent europæisk arbejdsmarked for forskere uden nogen form for forskelsbehandling, og at forskernes kvalifikationer og karriereveje bliver mere varierede, så vi kan høste de fordele, der er forbundet med at lade forskere og deres viden cirkulere frit, både i Europa og i resten af verden. Der vil blive indført særlige foranstaltninger for at opmuntre yngre forskere og bistå dem i de tidlige stadier af en videnskabelig karriere og foranstaltninger som f.eks. reintegrationslegater, der kan modvirke hjerneflugt.
Mobilitet, både på tværs af landegrænser og sektorer, herunder fremme af erhvervslivets deltagelse og adgang til forskerkarrierer og akademiske stillinger på europæisk plan, er et centralt led i det europæiske forskningsrum, som er uundværligt for at styrke Europas kapacitet og resultater inden for forskning. International konkurrence blandt forskere vil fortsat spille en væsentlig rolle for sikring af den højeste kvalitet af forskningen under denne aktivitet. En forøgelse af forskernes mobilitet og af ressourcerne til de institutioner, der tiltrækker forskere fra hele verden, vil fremme udviklingen af ekspertisecentre rundt om i EU. For at sikre uddannelse og mobilitet inden for de nye forsknings- og teknologiområder vil der blive sørget for passende koordination med andre dele af syvende rammeprogram, og det vil blive tilstræbt at opnå et samspil med eksempelvis uddannelses-, samhørigheds- og beskæftigelsespolitikken i Fællesskabet. I den del af programmet »Kapacitet«, der handler om forholdet mellem videnskab og samfund, er det tanken at iværksætte foranstaltninger for at knytte forskeruddannelse sammen med karrierer og at starte forsknings- og koordineringstiltag vedrørende nye undervisningsmetoder inden for naturvidenskab.
Aktiviteter
|
— |
Grunduddannelse af forskere for at forbedre deres karriereudsigter, både i den offentlige og den private sektor, bl.a. ved at give dem bredere videnskabelige og almene kvalifikationer, herunder kvalifikationer på områderne teknologioverførsel og iværksættervirksomhed, og tiltrækning af flere unge til en videnskabelig karriere. Dette vil blive gennemført ved hjælp af Marie Curie-netværk med det overordnede formål at afhjælpe opsplitningen af og styrke den grundlæggende forskeruddannelse og forskernes karriereudvikling på europæisk plan. Der vil blive ydet støtte, således at de bedste debuterende forskere kan indgå i etablerede forskerhold. Medlemmerne af de tværnationale netværk skal udnytte deres indbyrdes komplementære kvalifikationer gennem integrerede uddannelsesprogrammer. Der vil blive ydet støtte til rekruttering af nyuddannede forskere, uddannelsesarrangementer, der også er åbne for forskere uden for nettet, og desuden til seniorprofessorater og/eller stillinger i erhvervsvirksomheder med henblik på videnoverførsel og -overvågning. |
|
— |
Livslang uddannelse og karriereudvikling for at fremme erfarne forskeres karriereudvikling. For at give forskere mulighed for at erhverve nye eller supplere eksisterende færdigheder og kvalifikationer og for at fremme tværfaglighed og/eller mobilitet på tværs af sektorer vil der blive ydet støtte til forskere med særlige behov for yderligere/supplerende kvalifikationer og færdigheder, til forskere, der vil genoptage forskerkarrieren efter en pause, og til at (re)integrere forskere i en mere langsigtet forskerstilling i Europa, herunder i deres hjemland, efter et ophold i et andet land i eller uden for Europa. Denne aktivitet vil blive gennemført ved hjælp af både individuelle stipendier, der tildeles direkte på fællesskabsplan, og samfinansiering af regionale, nationale eller internationale programmer, når kriterierne om europæisk merværdi, gennemsigtighed og åbenhed er opfyldt. |
Til at begynde med vil samfinansiering blive benyttet med tilbageholdenhed, så de nødvendige erfaringer kan indhøstes.
|
— |
Karriereforløb og partnerskaber på tværs af erhvervslivet og den akademiske verden: Der vil blive ydet støtte til mere langsigtede samarbejdsprogrammer mellem organisationer i den akademiske verden og erhvervslivet, navnlig SMV'er, men også traditionelle fremstillingsvirksomheder, med det formål at stimulere branchemobiliteten og udveksle viden gennem fælles forskningspartnerskaber med støtte fra rekruttering af erfarne forskere, udstationering af medarbejdere på tværs af sektorer og forskellige arrangementer. |
|
— |
Den internationale dimension. Kvaliteten af den europæiske forskning skal øges ved at tiltrække dygtige forskere fra lande uden for Europa og fremme samarbejdet med forskere fra lande uden for Europa til gensidig fordel. For at opnå dette vil der blive gjort brug af internationale rejsestipendier (med en indbygget obligatorisk fase for tilbagevenden), internationale modtagelsesstipendier og partnerskaber for at støtte udvekslingen af forskere. Fælles initiativer mellem europæiske organisationer og organisationer fra EU's nabolande og lande, som Fællesskabet har en videnskabs- og teknologiaftale med, vil også blive støttet. Desuden vil der blive iværksat tiltag for at modvirke risikoen for »hjerneflugt« fra udviklingslande og vækst-økonomier samt tiltag for at etablere netværk mellem europæiske forskere, der arbejder i udlandet. Disse foranstaltninger vil blive koordineret med de internationale aktiviteter under programmerne »Samarbejde« og »Kapacitet«. |
|
— |
Særlige foranstaltninger for at støtte etableringen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked for forskere ved at fjerne hindringer for mobilitet og styrke forskernes karriereudsigter i Europa. Incitamentsordninger for offentlige institutioner, der fremmer deres forskeres mobilitet, kvalitet og mængde vil også blive støttet. Endvidere vil der blive ydet støtte til at gøre Marie Curie-aktiviteterne og deres mål bedre kendt blandt offentligheden. |
IV. KAPACITET
Denne del af syvende rammeprogram har til formål at styrke forsknings- og innovationskapaciteten overalt i Europa og sikre, at den udnyttes bedst muligt. Dette opnås ved at:
|
— |
anvende og udvikle forskningsinfrastruktur på den bedst mulige måde |
|
— |
styrke SMV'ernes innovationsevne og deres evne til at drage fordel af forskning |
|
— |
støtte udviklingen af regionale forskningsbaserede kompetenceklynger |
|
— |
frigøre forskningspotentialet i EU's konvergensregioner og fjernområder |
|
— |
bringe videnskab og samfund tættere på hinanden med henblik på en harmonisk integration af videnskab og teknologi i det europæiske samfund |
|
— |
støtte en sammenhængende udvikling af forskningspolitikker |
|
— |
gennemføre horisontale foranstaltninger og tiltag til støtte for internationalt samarbejde. |
FORSKNINGSINFRASTRUKTUR
Mål
At anvende og udvikle den eksisterende forskningsinfrastruktur i Europa på den bedst mulige måde og medvirke til på alle videnskabelige og teknologiske områder at skabe ny forskningsinfrastruktur af paneuropæisk interesse, som det europæiske forskersamfund behøver for fortsat at kunne føre an i forskningen og hjælpe erhvervslivet til at styrke dets videngrundlag og teknologiske knowhow.
Grundlag
Forskningsinfrastruktur spiller en stadig stigende rolle i udvikling og udnyttelse af viden og teknologi. En sådan infrastruktur har allerede stor betydning på områder som energi, rummet og partikelfysik og får det i stigende omfang på andre områder. Mange former for infrastruktur er uundværlige for forskningen, f.eks. strålingskilder, databanker for genomik og for samfundsvidenskab, observatorier for miljø- og rumforskning, billeddannelsessystemer og sterile rum til undersøgelse og udvikling af nye materialer og nanoelektronik. De er kostbare, der kræves ekspertviden på mange forskellige områder for at udvikle dem, og de bør derfor kunne udnyttes af et stort antal forskere og kundevirksomheder på europæisk plan.
Hvis der udformes en europæisk strategi for forskningsinfrastruktur, herunder edb- og kommunikationsbaseret e-infrastruktur og virtuel infrastruktur, og hvis der gennemføres aktiviteter på dette felt på EU-plan, kan det i høj grad medvirke til at styrke det europæiske forskningspotentiale og udnyttelsen heraf og bidrage til udviklingen af det europæiske forskningsrum.
Mens medlemsstaterne fortsat vil spille en central rolle i udviklingen og finansieringen af infrastruktur, kan og bør Fællesskabet fungere som katalysator og løftestang ved at bidrage til at sikre en bredere og mere effektiv adgang til og brug af eksisterende infrastruktur i de forskellige medlemsstater, ved at stimulere udviklingen af denne infrastruktur og dens netværksdannelse på en koordineret måde og ved at fremme opbygning af ny forskningsinfrastruktur af fælleseuropæisk interesse på mellemlang til lang sigt. I denne forbindelse spiller Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) en central rolle med hensyn til at fastlægge behov og udarbejde en køreplan for europæisk forskningsinfrastruktur.
Aktiviteter
Aktiviteterne på dette felt vil blive gennemført på hele det videnskabelige og teknologiske område. De vil blive koordineret nøje med de aktiviteter, der finder sted på temaområderne for at sikre, at alle foranstaltninger, der iværksættes på europæisk plan i fællesskabsregi, opfylder behovene for forskningsinfrastruktur på deres respektive områder, herunder internationalt samarbejde.
Der bliver tale om følgende aktiviteter:
|
— |
Støtte til eksisterende forskningsinfrastruktur
|
|
— |
Støtte til ny forskningsinfrastruktur
|
Forslag til infrastrukturprojekter vil blive udvalgt på grundlag af en række kriterier, der navnlig omfatter
|
— |
eksisterende mekanismers uegnethed til at nå dette mål |
|
— |
merværdien ved finansieringsstøtte fra Fællesskabet |
|
— |
kapacitet til ud fra forskerkredses (den akademiske verdens og erhvervslivets) behov at betjene disse i hele Europa, herunder merværdien for det europæiske forskningsrum |
|
— |
videnskabelig ekspertise |
|
— |
relevans på internationalt plan |
|
— |
bidrag til teknologisk udviklingskapacitet |
|
— |
bidrag til at udvikle forskningsbaserede ekspertisecentre |
|
— |
teknologisk og organisatorisk gennemførlighed |
|
— |
mulighederne for europæiske partnerskaber og finansiel og anden inddragelse i væsentligt omfang af medlemsstaterne og andre af de vigtigste interessenter samt eventuel brug af EIB-lån og strukturfondene |
|
— |
evaluering af anlægs- og driftsomkostninger. |
Hvad angår anlæg af ny infrastruktur, bør der i det relevante omfang tages hensyn til potentialet for forskning på højt niveau i konvergensregionerne og i fjernområderne. Der vil blive sørget for en effektiv koordinering mellem navnlig Fællesskabets finansielle instrumenter, især syvende rammeprogram og strukturfondene.
FORSKNING TIL FORDEL FOR SMV'ER
Mål
At styrke SMV'ernes innovationsevne og deres bidrag til udvikling af nye teknologibaserede produkter og markeder ved at hjælpe dem med at outsource forskningsopgaver, øge deres forskningsindsats, udbygge deres netværk, udnytte forskningsresultater bedre og erhverve teknologisk knowhow og bygge bro over kløften mellem forskning og innovation.
Grundlag
SMV'er er kernen i det europæiske erhvervsliv. De bør være et nøgleelement i innovationssystemet og i omsætningen af viden i nye produkter, processer og tjenesteydelser. Stillet over for den stigende konkurrence på det indre marked og på verdensplan er de europæiske SMV'er nødt til at intensivere deres viden og forskningsindsats, få mere ud af forskningen, udbrede deres forretningsvirksomhed over større markeder og internationalisere deres vidennet. Hovedparten af de foranstaltninger i medlemsstaterne, der er relevante for SMV'er, hverken stimulerer eller støtter tværnationalt forskningssamarbejde og teknologioverførsel. Det er nødvendigt med tiltag på EU-plan for at supplere og øge virkningerne af de tiltag, der iværksættes på nationalt og regionalt plan. Ud over de aktiviteter, der er opført nedenfor, vil der blive sat ind på at stimulere og lette SMV'ers deltagelse i alle dele af syvende rammeprogram.
Aktiviteter
Der er planlagt specifikke foranstaltninger til støtte for SMV'er eller sammenslutninger af SMV'er, der er nødt til at outsource forskningsopgaver, dvs. hovedsagelig lav- og mellemteknologiske SMV'er med ringe eller ingen forskningskapacitet. Forskningsintensive SMV'er kan deltage som leverandører af forskningsydelser eller lade forskningsopgaver outsource for at supplere deres centrale forskningskapacitet. Der vil blive gennemført tiltag på alle videnskabelige og teknologiske felter efter bottom-up-metoden. Foranstaltningerne vil omfatte støtte til demonstrations- og andre aktiviteter, der kan gøre det lettere at udnytte forskningsresultaterne, idet det sikres at disse foranstaltninger supplerer rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Den økonomiske støtte vil blive tildelt via to ordninger:
|
— |
Forskning for SMV'er: For at bistå små grupper af innovative SMV'er med at løse fælles eller komplementære teknologiske problemer. |
|
— |
Forskning for SMV-sammenslutninger: For at bistå SMV-sammenslutninger og -grupperinger med at udvikle tekniske løsninger på problemer, der er fælles for et stort antal SMV'er i bestemte erhvervssektorer eller segmenter af værdikæden. |
Der vil klart blive fokuseret på at støtte forskningsprojekter. Derudover vil der blive ydet støtte til nationale ordninger, der stiller finansielle midler til rådighed for SMV'er eller sammenslutninger af SMV'er, så de kan udarbejde forslag til aktioner under »Forskning til fordel for SMV'er«. Under gennemførelsen af syvende rammeprogram vil der blive sikret komplementaritet og synergi med aktionerne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.
Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation vil stimulere og lette SMV'ers deltagelse i syvende rammeprogram gennem sine horisontale tjenester til støtte for erhvervsliv og innovation. Der vil blive sikret komplementaritet og synergi med andre fællesskabsprogrammer.
VIDENBASEREDE REGIONER
Mål
At styrke europæiske regioners forskningspotentiale, navnlig ved at stimulere og støtte udviklingen i hele Europa af regionale »forskningsbaserede kompetenceklynger«, der knytter forbindelse mellem universiteter, forskningscentre, virksomheder og regionale myndigheder.
Grundlag
Det anerkendes i stigende grad, at regionerne spiller en vigtig rolle i EU's forskning og udvikling. Forskningspolitik og -aktiviteter på regionalt plan afhænger ofte af, at der skabes »kompetenceklynger«, som knytter offentlige og private aktører sammen. Pilotprojektet om videnbaserede regioner har påvist dynamikken i denne udvikling og behovet for at støtte og stimulere opbygningen af sådanne strukturer.
De aktioner, der iværksættes på dette område, skal sætte de europæiske regioner i stand til at styrke deres kapacitet til at investere i FTU og udføre forskningsaktiviteter, samtidig med at muligheden for, at regionernes aktører deltager med succes i europæiske forskningsprojekter, øges, og de skal lette fremkomsten af kompetenceklynger og dermed regionaludviklingen i Europa. Aktiviteterne vil også lette etableringen af regionale kompetenceklynger, der bidrager til udviklingen af det europæiske forskningsrum.
Aktiviteter
Det nye initiativ vedrørende »videnbaserede regioner« skal inddrage og samle regionale aktører inden for forskning, herunder bl.a. universiteter, forskningscentre, erhvervslivet, offentlige myndigheder (regionale råd eller regionale udviklingskontorer). Projekterne vil omfatte fælles analyse af regionale kompetenceklyngers forskningsdagsordener (samordnet med andre aktiviteter vedrørende det bredere spørgsmål om regionale innovationsklynger) og udformning af et sæt instrumenter til at behandle dem som led i bestemte forskningsaktiviteter, bl.a. ved at regioner med en mindre udviklet forskningsprofil vejledes af regioner med et højt forskningsniveau og gennem støtte til nye videnbaserede regioner.
Der vil bl.a. blive gennemført tiltag for at styrke samarbejdet via forskningsnet og adgangen til finansieringskilder såvel som en bedre integration af og indbyrdes forbindelse mellem forskningsaktører og -institutioner i de regionale økonomier. Aktiviteterne vil blive koordineret nøje med Fællesskabets regionalpolitik (strukturfonde) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt programmerne for uddannelse.
I forbindelse med den særlige aktivitet vedrørende videnbaserede regioner vil der blive tilstræbt et samspil med såvel Fællesskabets regionalpolitik som med relevante nationale og regionale programmer, navnlig hvad angår konvergensregioner og fjernområder.
FORSKNINGSPOTENTIALE
Mål
At medvirke til at realisere det udvidede EU's fulde forskningspotentiale ved at frigøre og udvikle eksisterende eller ny topforskning i EU's konvergensregioner og fjernområder (16) og bidrage til at styrke forskernes kompetencer i disse regioner, således at de med succes kan deltage i forskningsaktiviteter på fællesskabsniveau.
Grundlag
Europa udnytter ikke sit forskningspotentiale fuldt ud, og det gælder navnlig for mindre gunstigt stillede regioner, som ligger langt fra de europæiske centre for forskning og industriel udvikling. For at hjælpe forskere og institutioner i såvel den offentlige som den private sektor i disse regioner til at bidrage til den samlede europæiske forskningsindsats, samtidig med at viden og erfaring i andre dele af Europa udnyttes, tager denne aktivitet sigte på at tilvejebringe vilkår, som giver dem muligheder for at udnytte deres potentiale, og på at bidrage til at realisere det europæiske forskningsrum fuldt ud i et udvidet EU. Aktiviteterne skal bygge på tidligere og igangværende foranstaltninger som f.eks. europæiske ekspertisecentre under femte rammeprogram i de lande, der var tiltrædelseslande og kandidatlande, samt Marie Curie-stipendier med henblik på videnoverførsel.
Aktiviteter
Inden for dette område gives støtte til:
|
— |
Udveksling af forskningspersonale på tværs af grænserne mellem udvalgte organisationer i konvergensregionerne og en eller flere partnerorganisationer, støtte til udvalgte centre med eksisterende eller ny topforskning med henblik på rekruttering af erfarne gæsteforskere, herunder ledere, fra andre lande. |
|
— |
Anskaffelse og udvikling af forskningsudstyr og udvikling af et fysisk miljø, som gør det muligt fuldt ud at udnytte det tilstedeværende intellektuelle potentiale i konvergensregionernes udvalgte centre med eksisterende eller spirende topforskning. |
|
— |
Tilrettelæggelse af workshopper og konferencer med sigte på at fremme videnudveksling, oplysningskampagner samt initiativer med henblik på udbredelse og overførsel af forskningsresultater til andre lande og internationale markeder. |
|
— |
»Evalueringsfaciliteter«, som giver alle forskningscentre i konvergensregionerne mulighed for at få en international og uafhængig ekspertvurdering af deres generelle forskningskvalitet og -infrastrukturer. |
Der søges en stærk synergivirkning med Fællesskabets regionalpolitik. Aktioner, som støttes inden for dette område, vil identificere behov og muligheder for at styrke forskningskapaciteten ved nye og eksisterende ekspertisecentre i konvergensregionerne, som kan finansieres med midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden.
Der søges også synergivirkning med programmet for konkurrenceevne og innovation med henblik på at fremme den regionale kommercialisering af FoU i samarbejde med erhvervslivet.
FORHOLDET MELLEM VIDENSKAB OG SAMFUND
Mål
For at opbygge et åbent, effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund er sigtet at fremme den harmoniske integration af den videnskabelige og teknologiske indsats og tilhørende forskningspolitikker i det europæiske samfund ved at tilskynde til en debat over hele Europa om videnskab og teknologi og om deres forhold til hele samfunds- og kulturspektret.
Grundlag
Videnskab og teknologi får stadig større betydning for vores daglige tilværelse. Skønt der er tale om produkter af samfundets aktiviteter, som formes af sociale og kulturelle faktorer, forbliver videnskab og teknologi ikke desto mindre fjerne områder, langt fra en stor del af offentlighedens og de politiske beslutningstageres daglige overvejelser, og de giver fortsat anledning til misforståelser. Borgere og samfund bør løse problemer i forbindelse med ny teknologi på grundlag af en informeret debat, som fører til velbegrundede valg og beslutninger.
Aktiviteter
De omfattende og integrerede foranstaltninger, som gennemføres på dette område, omfatter støtte til:
|
— |
Styrkelse og forbedring af det europæiske videnskabelige system, og de vil omfatte følgende spørgsmål: forbedring af anvendelsen og overvågningen af effekten af videnskabelig rådgivning og ekspertise med henblik på politikformulering (herunder risikostyring), videnskabelige publikationers fremtid, forbedret adgang til videnskabelige publikationer for den interesserede offentlighed, sikringsforanstaltninger for videnskabelige domæner, som kan misbruges, samt spørgsmål i forbindelse med bedrageri, tillid og selvregulering. |
|
— |
En bredere inddragelse af forskere og offentligheden generelt, herunder det organiserede civilsamfund, i videnskabsrelaterede spørgsmål med henblik på at foregribe og afklare politiske spørgsmål og samfundsspørgsmål, herunder etiske problemer. |
|
— |
Refleksion og debat om videnskab og teknologi samt deres plads i samfundet under inddragelse af discipliner som historie, sociologi, videnskabsfilosofi og teknologi. |
|
— |
Kønsforskning, herunder integration af kønspolitiske aspekter på alle forskningsområder og fremme af kvinders rolle i forskningen og de videnskabelige beslutningsorganer. |
|
— |
Etablering af et åbent miljø, der vækker børns og unge menneskers interesse for videnskab, ved at styrke den naturvidenskabelige uddannelse på alle niveauer, herunder i skolen, og ved at fremme interessen for og den fulde deltagelse i videnskabelige aktiviteter blandt unge med forskellig baggrund. |
|
— |
Styrkelse af forskningens rolle på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner og inddragelse af disse i globaliseringens udfordringer. |
|
— |
Forbedret indbyrdes kommunikation og gensidig forståelse mellem den videnskabelige verden og et bredere publikum bestående af politiske beslutningstagere, medierne og offentligheden generelt via hjælp til forskere med at formidle og fremlægge deres arbejde bedre og støtte til videnskabelig information, videnskabelige publikationer og videnskabelige medier. |
Disse aktiviteter gennemføres navnlig som forskningsprojekter, undersøgelser, netværksarbejde og udvekslingsprojekter, offentlige arrangementer og initiativer, priser, meningsmålinger og dataindsamling. I mange tilfælde vil der blive tale om internationale partnerskaber med organisationer i tredjelande.
STØTTE TIL EN SAMMENHÆNGENDE UDVIKLING AF FORSKNINGSPOLITIKKER
Mål
At styrke effektiviteten af og sammenhængen i medlemsstaternes og Fællesskabets forskningspolitikker og deres forbindelse med andre politikker, forbedre effekten af den offentlige forskning og dens bånd til erhvervslivet samt fremme den offentlige støtte og dens løftestangseffekt på private investeringer.
Grundlag
Øgede investeringer i forskning og udvikling for at nå målet på 3% og forbedring af effektiviteten i overensstemmelse med topprioriteterne i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Udvikling af effektive politikker for at sikre en løftestangseffekt mellem offentlige og private forskningsinvesteringer er således af væsentlig betydning for de offentlige myndigheder i lyset af behovet for at fremskynde overgangen til en konkurrencedygtig videnbaseret økonomi. Dette kræver tilpasningsegnede forskningspolitikker, mobilisering af en bredere vifte af instrumenter, koordinering af bestræbelserne på tværs af de nationale grænser og et beredskab af andre politikker for at skabe bedre rammebetingelser for forskning.
Aktiviteter
Aktiviteterne under dette udgiftsområde supplerer koordineringsaktiviteterne under programmet »Samarbejde« og tager sigte på at forbedre sammenhængen i og effekten af regional-, national- og fællesskabspolitikker og -initiativer (f.eks. finansieringsprogrammer, lovgivning, henstillinger og retningslinjer). Der bliver tale om følgende aktiviteter:
|
— |
Overvågning og analyse af forskningsrelaterede offentlige politikker og erhvervsstrategier, herunder deres virkninger, og udvikling af indikatorer for at fremskaffe oplysninger og materiale til støtte for udformning, gennemførelse, evaluering og tværnational koordinering af politikker. |
|
— |
Frivillig styrkelse af samordningen af forskningspolitikker gennem foranstaltninger til støtte for iværksættelsen af den åbne koordinationsmetode og bottom-up-baserede tværnationale samarbejdsinitiativer på nationalt eller regionalt plan omkring spørgsmål af fælles interesse. |
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
For at Det Europæiske Fællesskab kan blive konkurrencedygtigt og komme til at spille en førende rolle på verdensplan, må det have en stærk og sammenhængende international videnskabs- og teknologipolitik. De internationale aktiviteter under syvende rammeprograms forskellige delprogrammer, vil blive gennemført som led i en helhedsstrategi for internationalt samarbejde.
Denne internationale politik har tre indbyrdes forbundne mål:
|
— |
At støtte den europæiske konkurrenceevne ved at indgå strategiske partnerskaber med tredjelande på udvalgte videnskabelige områder og ved at indbyde de bedste tredjelandsforskere til at arbejde i og med Europa. |
|
— |
At fremme forbindelserne med partnere i tredjelande, hvorved de får nemmere adgang til forskning, der udføres i andre dele af verden. |
|
— |
At behandle særlige problemer, som tredjelandene står overfor, eller som er af global karakter, på grundlag af gensidig interesse og til gensidig fordel. |
Samarbejdet med tredjelande under syvende rammeprogram vil navnlig blive rettet mod følgende landegrupper:
|
— |
kandidatlande |
|
— |
EU's nabolande, Middelhavspartnerlande, landene på det vestlige Balkan (17) samt østeuropæiske og centralasiatiske lande (18) |
|
— |
udviklingslande, med fokus på de særlige behov i det enkelte berørte land eller den enkelte berørte region (19) |
|
— |
vækstøkonomier. |
Temaorienteret internationalt samarbejde vil blive gennemført under programmet »Samarbejde«. Internationalt samarbejde på området det menneskelige potentiale vil blive gennemført under programmet »Mennesker«.
Under programmet »Kapacitet« gennemføres horisontale støtteforanstaltninger og -tiltag, som ikke sigter mod de specifikke tematiske eller tværfaglige områder, der er omfattet af programmet »Samarbejde«, og som i et begrænset antal tilfælde kan suppleres med specifikke samarbejdsforanstaltninger af gensidig interesse. Sammenhængen mellem de nationale aktiviteter søges styrket ved at støtte samordningen af nationale programmer for internationalt forskningssamarbejde. Under hensyn til INTAS-erfaringerne med samarbejde med de østeuropæiske og centralasiatiske lande vil der blive iværksat aktiviteter, der skal sikre kontinuiteten, under syvende rammeprogram og programmerne »Samarbejde« og »Mennesker«.
Der vil blive sikret en overordnet samordning af det internationale samarbejde under rammeprogrammets forskellige programmer såvel som med andre fællesskabsinstrumenter.
DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS (FFC's) IKKE-NUKLEARE AKTIVITETER
Mål
At levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til Fællesskabets politiske beslutningsproces, sikre støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker samt reagere på nye policy-behov.
Grundlag
FFC's uafhængighed af særinteresser af privat eller national karakter i kombination med forskningscentrets tekniske ekspertise gør det i stand til at lette kommunikationen og konsensusdannelsen mellem forskellige interessenter (industrisammenslutninger, miljøgrupper, medlemsstaternes kompetente myndigheder, andre forskningscentre osv.) og de politiske beslutningstagere, navnlig på fællesskabsniveau og især med Europa-Parlamentet . Ved hjælp af videnskabelig og teknologisk støtte bidrager FFC til at gøre den politiske beslutningsproces i Fællesskabet mere effektiv, gennemsigtig og videnskabeligt velunderbygget. I alle relevante tilfælde bør FFC's forskning samordnes med den forskning, der iværksættes under temaerne i særprogrammet »Samarbejde«, således at overlapning og dobbeltarbejde undgås.
FFC vil styrke sin stilling i det europæiske forskningsrum. Ved at lette adgangen til sine faciliteter for europæiske forskere og forskere fra tredjelande, herunder nyuddannede forskere, vil forskningscentret øge sit samarbejde med andre offentlige og private forskningsorganisationer, konsekvent forbedre sine egne aktiviteters videnskabelige kvalitet og yde et mere forskningsrelateret bidrag til uddannelse, som FFC fortsat vil prioritere højt.
FFC's nytte og troværdighed i forbindelse med støtten til Fællesskabets politikker hænger nøje sammen med kvaliteten af forskningscentrets videnskabelige ekspertise og dets integration i det internationale forskersamfund. FFC vil derfor fortsætte med at investere i forskning og netværksaktiviteter med andre videncentre inden for relevante områder. Centret vil deltage i indirekte aktioner på alle områder med særlig vægt på fælles videnskabelige referencesystemer, netværksaktiviteter, uddannelse og mobilitet, forskningsinfrastruktur og deltagelse i teknologiplatforme samt koordineringsinstrumenter på områder, hvor FFC har relevant ekspertise til at kunne skabe en merværdi.
FFC vil aktivt søge at fremme integrationen af de nye medlemsstater og kandidatlandene i centrets aktiviteter, så de når op på EU15's nuværende niveau.
Aktiviteter
FFC prioriterer områder, som er af strategisk betydning for EU, og hvor centrets bidrag skaber en ekstra stor merværdi. Der vil fortsat blive ydet videnskabelig og teknisk bistand til Fællesskabets politikker inden for kerneområder som bæredygtig udvikling, klimaændringer, fødevarer, energi, transport, kemikalier, alternative metoder til dyreforsøg, forskningspolitik, informationsteknologi, referencemetoder og -materialer, bioteknologi, risici, farer og samfundsøkonomiske virkninger. Væksten vil ske inden for områder, som er særlig vigtige for Fællesskabet:
|
— |
Velstand i et videnintensivt samfund
|
|
— |
Solidaritet og ansvarlig forvaltning af ressourcer
|
|
— |
Frihed, sikkerhed og retfærdighed
|
|
— |
Europa som global partner
|
(1) I hele syvende rammeprogram forstås »SMV'er« som omfattende mikrovirksomheder.
(2) Navnlig med de aktiviteter, der gennemføres af den mellemstatslige Eureka-struktur. Desuden kunne den erfaring, der er opnået af Eureka-kompetenceklyngerne, være relevant for de fælles teknologiinitiativer på beslægtede områder.
(3) Der vil i den forbindelse blive ydet tilskud til Cost-programmets administrations- og samordningsarbejde.
(4) Termen »bioøkonomi« dækker alle erhvervsgrene og økonomiske sektorer, der fremstiller, forvalter og på anden måde udnytter biologiske ressourcer og hertil knyttede tjeneste-, forsynings- eller forbrugerindustrier, såsom landbrug, fødevarer, fiskeri, skovbrug osv.
(5) »Biovidenskab og bioteknologi — En strategi for Europa« — KOM(2002)0027.
(6) Yderligere forskning i tilknytning til bæredygtig forvaltning og bevaring af naturressourcerne behandles under temaet »Miljø (herunder klimaændringer)«.
(7) KOM(2000)0769.
(8) KOM(2005)0265.
(9) KOM(2006)0105.
(10) Supplerende forskning vedrørende fremstilling og anvendelse af biologiske ressourcer behandles under temaet »Fødevarer, landbrug og fiskeri og bioteknologi«.
(11) Forskningsdagsordenerne for relevante europæiske teknologiplatforme vil blive taget i betragtning i forbindelse med de forskellige aktiviteter.
(12) KOM(2001)0370.
(13) Den europæiske luftfartsindustri investerer 14 % af sin omsætning i forskning, den europæiske bilindustri næsten 5 % af sin omsætning, og EU's skibsbygningsindustris konkurrencefordel beror udelukkende på FTU.
(14) ACARE: Advisory Council for Aeronautics Research in Europe (Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning i Europa), som blev oprettet i 2001, er det første operationelle eksempel på en teknologiplatform, ERRAC: European Rail Research Advisory Council, ERTRAC: European Rail Research Advisory Council, WATERBORNE Technology Platform.
(15) ESFRI blev etableret i april 2002. Det omfatter repræsentanter fra de 25 EU-medlemsstater, der udpeges af ministrene for forskning, samt en repræsentant for Kommissionen. De lande, der er associeret rammeprogrammerne for forskning, blev opfordret til at deltage i forummet i 2004.
(16) Konvergensregioner omfatter de områder, der er omhandlet i artikel 5 i forslaget til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25). De omfatter »konvergens-målregioner«, regioner, som kan modtage støtte fra Samhørighedsfonden, og fjernområder.
(17) Andre lande end associerede kandidatlande.
(18) (Tidligere kaldet de nye uafhængige stater: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.).
(19) Idet Latinamerika omfatter både udviklingslande og vækstøkonomier.
BILAG II
VEJLEDENDE FORDELING PÅ PROGRAMMERNE
Den vejledende fordeling på programmerne er som følger (mio. EUR):
|
32 413 |
|
|
Sundhed |
6 100 |
|
Fødevarer, landbrug og fiskeri og bioteknologi |
1 935 |
|
Informations- og kommunikationsteknologi |
9 050 |
|
Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi |
3 475 |
|
Energi |
2 350 |
|
Miljø (herunder klimaændringer) |
1 890 |
|
Transport (herunder luftfart) |
4 160 |
|
Samfundsvidenskaber og humaniora |
623 |
|
Rummet |
1 430 |
|
Sikkerhed |
1 400 |
|
Idéer |
7 510 |
|
Mennesker |
4 750 |
|
Kapacitet |
4 097 |
|
Forskningsinfrastruktur |
1 715 |
|
Forskning til fordel for SMV'er |
1 336 |
|
Videnbaserede regioner |
126 |
|
Forskningspotentiale |
340 |
|
Forholdet mellem videnskab og samfund |
330 |
|
Sammenhængende udvikling af forskningspolitikker |
70 |
|
Internationalt samarbejde |
180 |
|
Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter |
1 751 |
|
I ALT |
50 521 |
Særlige bestemmelser vedrørende finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)
De vejledende budgetter for programmerne »Samarbejde« og »Kapacitet« omfatter bidrag til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) oprettelse af den finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF), som er omhandlet i bilag III. I Rådets særprogrambeslutninger fastsættes bl.a., på hvilke vilkår Kommissionen træffer afgørelse om omfordeling til andre aktiviteter af Fællesskabets bidrag til RSFF og af de indkomster, det medfører, og som ikke anvendes af EIB.
Syvende rammeprogram bidrager med et beløb på indtil 500 mio. EUR til RSFF indtil 2010. For perioden 2010-2013 vil der være mulighed for at frigive yderligere maksimalt 500 mio. EUR efter en evaluering i Rådet og Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 7, stk. 2, i denne afgørelse på grundlag af en rapport fra Kommissionen, der indeholder oplysninger om SMV'ers og universiteters deltagelse, opfyldelsen af syvende rammeprograms udvælgelseskriterier, arten af støttede projekter og efterspørgslen efter det pågældende instrument, godkendelsesprocedurens varighed, projektresultater og fordelingen af de finansielle midler.
Det beløb, der stilles til rådighed under syvende rammeprogram , skal modsvares af et tilsvarende beløb fra EIB. Det vil komme fra programmerne »Samarbejde« (indtil 800 mio. EUR ved et proportionelt bidrag fra alle temaprioriteter med undtagelse af samfundsøkonomiske videnskaber og humaniora) og »Kapacitet« (indtil 200 mio. EUR fra posten for forskningsinfrastruktur).
Beløbet vil blive stillet til rådighed for EIB efterhånden under hensyn til efterspørgslen.
For at sikre en hurtig lancering med en kritisk masse af ressourcer vil et beløb på ca. 500 mio. EUR gradvist blive allokeret på budgettet i tiden op til den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram, jf. artikel 7, stk. 2 .
(1) Herunder fælles teknologiinitiativer (inkl. finansieringsplan mv.) og den del af samordningsindsatsen og det internationale samarbejde, der skal finansieres under temaerne.
(2) Målet er, at mindst 15 % af den finansiering, der er til rådighed under programmets »samarbejdsdel«, skal gå til SMV'er.
BILAG III
FINANSIERINGSORDNINGER
Indirekte aktioner
Aktiviteter, der støttes gennem syvende rammeprogram, finansieres via en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre, blive anvendt til at finansiere aktiviteter, der gennemføres i rammeprogrammets løbetid.
I afgørelserne om vedtagelse af særprogrammerne, arbejdsprogrammerne og forslagsindkaldelserne specificeres det alt efter omstændighederne:
|
— |
hvilke typer ordninger der anvendes til finansiering af de forskellige aktiviteter |
|
— |
hvilke deltagerkategorier (f.eks. forskningsorganisationer, universiteter, industri, SMV'er, myndigheder) der kan komme i betragtning |
|
— |
hvilke aktivitetstyper (f.eks. forskning og teknologisk udvikling, demonstration, forvaltning, uddannelse, formidling og andre beslægtede aktiviteter) der kan finansieres gennem de forskellige ordninger. |
Kan flere finansieringsordninger komme i betragtning, anføres det i givet fald i arbejdsprogrammerne, hvilken ordning der skal bruges til det emne, forslagsindkaldelsen vedrører.
Der er følgende finansieringsordninger:
|
a) |
Støtte til aktioner, der primært gennemføres på grundlag af forslagsindkaldelser:
|
|
b) |
For at støtte aktiviteter, der gennemføres på grundlag af afgørelser truffet af Rådet og Europa-Parlamentet (eller af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet) på forslag af Kommissionen, vil Fællesskabet yde økonomisk støtte til omfattende initiativer, der finansieres fra flere kilder.
Fællesskabet gennemfører finansieringsordningerne, se litra a), i overensstemmelse med den forordning, der skal vedtages i medfør af traktatens artikel 167, de relevante statsstøtteinstrumenter, særlig Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling, samt internationale regler på området. Hvor store finansieringstilskud der ydes over dette rammeprogram, og hvilken form de antager, skal kunne tilpasses i hvert enkelt tilfælde efter disse internationale regler, især hvis der kan påregnes tilskud fra andre former for offentlig finansiering, herunder fra andre EF-finansieringskilder, f.eks. EIB. |
Ud over direkte økonomisk støtte til deltagerne i FTU-foranstaltninger vil Fællesskabet forbedre disses adgang til gældsfinansiering gennem finansieringsfaciliteten for risikodeling ved at yde EIB et bidrag. EIB, som bliver risikodelingspartner, skal bruge Fællesskabets tilskud som bidrag til tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling med henblik på lån og som garanti for finansiering via egne midler. Dette indebærer ingen yderligere forpligtelser for Fællesskabets budget. Denne mekanisme åbner mulighed for, at EIB kan øge finansieringen af europæiske FTU-aktiviteter (f.eks. fælles teknologiinitiativer, store projekter herunder Eureka-projekter, og ny forskningsinfrastruktur og projekter, der gennemføres af SMV'er) med forbehold af og i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der forelægges i forordningen i medfør af traktatens artikel 167 og Rådets afgørelser om vedtagelse af særprogrammerne for at afhjælpe mangler på markedet.
Hvis der er tale om deltagere i en indirekte aktion, der er etableret i en region med udviklingsefterslæb (konvergensregioner og fjernområder (1)), ydes der supplerende tilskud fra strukturfondene, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt. Deltager enheder fra kandidatlandene, kan der på tilsvarende betingelser ydes et supplerende tilskud fra de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter. Hvad angår aktioner, der hører under forskningsinfrastruktur i programmet »Kapacitet« i syvende rammeprogram, vil de nærmere finansieringsbestemmelser blive fastlagt med henblik på at opnå reel komplementaritet mellem Fællesskabets forskningsfinansiering og andre fællesskabsinstrumenter og nationale instrumenter, navnlig strukturfondene.
Direkte aktioner
Fællesskabet vil iværksætte aktiviteter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter, og som benævnes direkte aktioner.
(1) Konvergensregioner omfatter de områder, der er omhandlet i artikel 5 i forslag til forordning (EF) nr. 1083/2006. De omfatter konvergensmålregioner, regioner, som kan modtage støtte fra Samhørighedsfonden og fjernområder.
P6_TA(2006)0514
Deltagelse i det 7. rammeprogram (2007-2013) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (KOM(2005)0705 — C6-0005/2006 — 2005/0277(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0705) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 167 og 172 (C6-0005/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6—0304/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0277
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 167, og artikel 172, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Syvende rammeprogram er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../ .../EF af ... om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (4). Det påhviler Kommissionen at gennemføre rammeprogrammet og dets særprogrammer, herunder at forvalte de finansieringsmæssige aspekter af gennemførelsen. |
|
(2) |
Syvende rammeprogram gennemføres under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), i det følgende benævnt »finansforordningen«, og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen (6), i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«. |
|
(3) |
Syvende rammeprogram gennemføres desuden under overholdelse af statsstøttereglerne, særlig reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling, i øjeblikket EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (7). |
|
(4) |
Behandlingen af fortrolige data er omfattet af al relevant fællesskabslovgivning, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (8) for så vidt angår bestemmelserne om sikkerhed. |
|
(5) |
Deltagelsesreglerne for virksomheder, forskningscentre og universiteter bør udgøre en sammenhængende, omfattende og gennemsigtig ramme, der kan sikre, at syvende rammeprogram gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at det skal være let tilgængeligt for alle deltagere gennem forenklede procedurer, jf. proportionalitetsprincippet. |
|
(6) |
Reglerne bør også gøre det lettere at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder, der skabes af en deltager, idet der også tages hensyn til, hvordan den pågældende deltager måtte have indrettet sig internationalt, samtidig med at de øvrige deltageres og Fællesskabets legitime interesser beskyttes. |
|
(7) |
Syvende rammeprogram bør fremme deltagelse fra Fællesskabets fjernområder og fra et bredt spektrum af virksomheder, forskningscentre og universiteter, herunder SMV'er. |
|
(8) |
For at sikre konsekvens og gennemsigtighed bør definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9) finde anvendelse. |
|
(9) |
Der må fastsættes minimumsbetingelser for deltagelse, både som en hovedregel og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for indirekte aktioner under syvende rammeprogram. Der bør særlig fastsættes regler for antallet af deltagere og deres etableringssted. |
|
(10) |
Enhver juridisk enhed bør kunne deltage, blot minimumsbetingelserne er opfyldt. Flere deltagere end det fastsatte minimum bør sikre, at den pågældende indirekte aktion gennemføres effektivt. |
|
(11) |
Internationale organisationer, der arbejder på at udvikle forskningssamarbejdet i Europa og overvejende udgøres af medlemsstater eller associerede lande, bør tilskyndes til at deltage i syvende rammeprogram. |
|
(12) |
Det følger af Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (10), at juridiske enheder i oversøiske lande og territorier er berettigede til at deltage i henhold til syvende rammeprogram. |
|
(13) |
I overensstemmelse med målene for internationalt samarbejde som beskrevet i traktatens artikel 164 og 170 bør også juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer kunne deltage. Det bør dog i denne forbindelse forlanges, at deltagelsen er begrundet i, at den muliggør et øget bidrag til opfyldelsen af syvende rammeprograms mål. |
|
(14) |
Med ovennævnte mål in mente må der fastsættes vilkår for fællesskabsfinansiering til deltagerne i indirekte aktioner. |
|
(15) |
Der bør af hensyn til deltagerne være en effektiv og smidig overgang fra det omkostningsberegningssystem, der har været anvendt i sjette rammeprogram. Tilsynet i forbindelse med syvende rammeprogram bør derfor omfatte de budgetmæssige konsekvenser af denne ændring, navnlig med hensyn til deres indvirkning på deltagernes administrative byrde. |
|
(16) |
Ud over det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser og denne forordning, må Kommissionen fastsætte yderligere regler og procedurer for indgivelse, bedømmelse og udvælgelse af forslag og støttetildeling samt procedurer for deltagernes adgang til retlig prøvelse. Der bør særlig fastsættes regler for anvendelsen af uafhængige eksperter. |
|
(17) |
Ud over det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, bør Kommissionen desuden fastsætte yderligere regler og procedurer for vurderingen af deltagerne i indirekte aktioner under syvende rammeprogram med hensyn til deres juridiske status og økonomiske formåen. Sådanne regler bør være et passende kompromis mellem beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og forenkling og lettelse af juridiske enheders deltagelse i det syvende rammeprogram. |
|
(18) |
I denne forbindelse indeholder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (11) bl.a. forskrifter om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, procedurer for inddrivelse af gæld til Kommissionen, udelukkelse fra kontraktforhandlinger og støttebevillingsprocedurer og lignende sanktioner samt revision og kontrol udført af Kommissionen og Revisionsretten, jf. traktatens artikel 248, stk. 2. |
|
(19) |
Det er nødvendigt, at deltagerne modtager Fællesskabets finansieringsbidrag uden unødig forsinkelse. |
|
(20) |
De aftaler, der indgås om hver indirekte aktion, bør indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant, om revision foretaget af Revisionsretten og om kontrol på stedet udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) efter procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (12). |
|
(21) |
Kommissionen bør føre tilsyn med både de indirekte aktioner, der udføres under syvende rammeprogram, og syvende rammeprogram og dets særprogrammer. Kommissionen bør for at sikre et effektivt og sammenhængende tilsyn med og evaluering af gennemførelsen af indirekte aktioner oprette og drive et passende informationssystem. |
|
(22) |
Syvende rammeprogram bør leve op til og fremme de almindelige principper i det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere (13), samtidig med at deres frivillige karakter respekteres. |
|
(23) |
Reglerne om formidling af forskningsresultater bør sikre, at deltagerne, når det er relevant, beskytter den intellektuelle ejendom, der opstår under de indirekte aktioner, og nyttiggør og formidler resultaterne. |
|
(24) |
Uden at krænke indehavernes intellektuelle ejendomsrettigheder bør disse regler tilrettelægges sådan, at deltagerne og, når det er relevant, deres associerede enheder, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, får adgang til viden, som de bidrager til projektet med, og til viden, der opstår af forskning, der udføres som led i projektet, i det omfang det er nødvendigt for at udføre forskningsarbejdet eller nyttiggøre den deraf opståede viden. |
|
(25) |
Den pligt, som visse deltagere under sjette rammeprogram fik pålagt til at overtage det økonomiske ansvar for deres partnere i samme konsortium, gives der afkald på. Der bør i den forbindelse etableres en deltagergarantifond, der forvaltes af Kommissionen til dækning af gæld, der ikke tilbagebetales. En sådan fremgangsmåde vil fremme forenklingen og gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at deltage, samtidig med at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes på en passende måde i forhold til syvende rammeprogram. |
|
(26) |
Fællesskabets bidrag til et fællesforetagende eller en anden struktur, der er oprettet i medfør af traktatens artikel 171 eller 169, er ikke omfattet af denne forordning. |
|
(27) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. |
|
(28) |
Fællesskabet kan yde tilskud til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at fremme privatsektorinvesteringer i støtteberettigede, store europæiske FTU-aktioner ved at øge bankens evne til at forvalte risici og således muliggøre for det første, at de mere risikobetonede EIB-udlån får et større omfang tilsammen, og for det andet, at der kan finansieres mere risikobetonede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan støtte fra Fællesskabet. |
|
(29) |
Fællesskabet kan yde økonomisk støtte som fastsat i finansforordningen ved hjælp af bl.a.:
|
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Kapitel I
Indledende bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter regler for virksomheders, forskningscentres, universiteters og andre juridiske enheders deltagelse i foranstaltninger, der iværksættes af en eller flere deltagere ved hjælp af de finansieringsordninger, der fastsættes i bilag III, del a) til afgørelse nr. .../EF, i det følgende benævnt »indirekte aktioner«.
Den fastsætter endvidere i overensstemmelse med finansforordningen, og gennemførelsesbestemmelserne, regler for Fællesskabets finansieringsbidrag til deltagere i indirekte aktioner under syvende rammeprogram.
For syvende rammeprograms forskningsresultater fastsætter denne forordning regler om offentliggørelse af forgrundsviden på alle andre egnede måder end dem, der følger af formaliteterne i forbindelse med beskyttelsen af den, herunder ved offentliggørelse af forgrundsviden i et hvilket som helst medie, i det følgende benævnt »formidling«.
Derudover fastsætter den regler om direkte eller indirekte udnyttelse af forgrundsviden til videre forskning udover den, der er omfattet af den pågældende indirekte aktion, til at udvikle, skabe og markedsføre et produkt eller en proces eller til at skabe og udbyde en tjeneste, herefter »nyttiggørelse«.
Hvad angår både forgrunds- og baggrundsviden, fastsætter denne forordning endelig regler om licenser og brugerrettigheder til licenser, i det følgende benævnt »adgangsret«.
Artikel 2
Definitioner
Foruden definitionerne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne gælder i denne forordning følgende definitioner:
|
1) |
»juridisk enhed«: en fysisk person eller en efter etableringsstedets nationale ret, fællesskabsretten eller international ret oprettet juridisk person, der har status som retssubjekt og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter. Når der henvises til etableringssted, forstås derved for fysiske personer sædvanlig bopæl |
|
2) |
»associeret enhed«: en juridisk enhed, der er underlagt en deltagers direkte eller indirekte kontrol eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som deltageren, idet en sådan kontrol kan antage de former, der er nævnt i artikel 6, stk. 2 |
|
3) |
»rimelige vilkår«: passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med en anmodning om adgangsret, såsom den faktiske eller potentielle værdi af den forgrunds- eller baggrundsviden, som der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte nyttiggørelse |
|
4) |
»forgrundsviden«: resultater, herunder viden, der opstår under den pågældende indirekte aktion, uanset om de kan beskyttes. Begrebet resultater omfatter også ophavsrettigheder, designrettigheder, patentrettigheder, plantesortsrettigheder og lignende former for beskyttelse |
|
5) |
»baggrundsviden«: viden, som er nødvendig for at gennemføre forskningen eller nyttiggøre resultaterne af den indirekte aktion, og som deltagerne besidder, før de tiltræder tilskudsaftalen, samt ophavsrettigheder eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder til denne viden, når de har indgivet ansøgning om disse rettigheder, før de tiltræder tilskudsaftalen |
|
6) |
»deltager«: en juridisk enhed, der bidrager til en indirekte aktion, og som har rettigheder og pligter over for Fællesskabet i henhold til denne forordning |
|
7) |
»forskningsorganisation«: en juridisk enhed, der er oprettet som en almennyttig organisation, og hvis hovedformål bl.a. er at udføre forskning eller teknologisk udvikling |
|
8) |
»tredjeland«: en stat, der ikke er en medlemsstat |
|
9) |
»associeret land«: et tredjeland, der er part i en international aftale indgået med Fællesskabet, og som i henhold til eller på grundlag af denne aftale bidrager til finansieringen af en del af eller hele syvende rammeprogram |
|
10) |
»international organisation«: en anden mellemstatslig organisation end Fællesskabet, der har folkeretlig status som retssubjekt, eller en særorganisation, som en sådan international organisation har oprettet |
|
11) |
»international organisation af europæisk interesse«: en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa |
|
12) |
»partnerland for internationalt samarbejde«: et tredjeland, som Kommissionen i arbejdsprogrammerne kategoriserer som lavindkomstland eller mellemindkomstland i nedre eller øvre tranche |
|
13) |
»offentligt organ«: en juridisk enhed, der er etableret som offentligt organ ifølge national ret, eller en international organisation |
|
14) |
»SMV'er«: mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF i udgaven af 6. maj 2003 |
|
15) |
»arbejdsprogram«: en plan, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af et særprogram, jf. artikel 3 i afgørelse nr. .../EF |
|
16) |
»finansieringsordninger«: de mekanismer for fællesskabsfinansiering af indirekte aktioner, der er fastlagt i bilag III, del a), i afgørelse nr. .../EF |
|
17) |
»bestemte grupper«: målgrupperne for »forskning for bestemte grupper« i henhold til særprogrammet og/eller arbejdsprogrammet |
|
18) |
»FTU-aktør«: en juridisk enhed, der udfører forskning eller teknologisk udvikling under finansieringsordninger for bestemte grupper, jf. bilag III i afgørelse nr. .../EF. |
Artikel 3
Fortrolighed
Kommissionen og deltagerne behandler alle data, al viden og alle dokumenter, der meddeles dem som fortroligt materiale, fortroligt, jf. dog vilkårene i tilskudsaftalen, udnævnelsesbrevet eller kontrakten.
Kapitel II
Deltagelse
ADFDELING 1
Minimumsbetingelser
Artikel 4
Generelle principper
1. Virksomheder, universiteter, forskningscentre og andre juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat, et associeret land eller et tredjeland, kan deltage i en indirekte aktion, hvis minimumsbetingelserne i dette kapitel er opfyldt, inklusive eventuelle betingelser, der er fastsat i medfør af artikel 12.
Deltagelsen skal dog medvirke til, at målene i traktatens artikel 163 og 164 opfyldes, når der er tale om en indirekte aktion, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, artikel 7, 8 eller 9, hvor minimumsbetingelserne ikke omfatter deltagelse af en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.
2. Kommissionens Fælles Forskningscenter, herefter »FFC«, kan deltage i indirekte aktioner på lige fod med og med samme rettigheder og pligter som en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat.
Artikel 5
Minimumsbetingelser
1. Der fastsættes følgende minimumsbetingelser for indirekte aktioner:
|
a) |
der skal deltage mindst tre juridiske enheder, der alle er etableret i hver sin medlemsstat eller associeret land |
|
b) |
alle de tre juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6. |
2. Hvis FFC, en international organisation af europæisk interesse eller en enhed, der er oprettet i henhold til fællesskabsretten, er en af deltagerne i en indirekte aktion, anses denne deltager med henblik på stk. 1, litra a), for etableret i en anden medlemsstat eller et andet associeret land end de andre deltagere i samme indirekte aktion.
Artikel 6
Uafhængighed
1. To juridiske enheder anses for indbyrdes uafhængige, når ingen af dem udøver direkte eller indirekte kontrol over den anden eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som den anden.
2. Med henblik på stk. 1 kan kontrol bl.a. antage en af følgende former:
|
a) |
direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af de udstedte kapitalandele i den pågældende juridiske enhed efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet af denne enheds aktionærer eller medejere |
|
b) |
direkte eller indirekte besiddelse, de facto eller de jure, af beslutningsmagten i den pågældende juridiske enhed. |
3. Dog anses følgende forbindelser mellem juridiske enheder ikke i sig selv for at udgøre kontrollerende indflydelse:
|
a) |
det samme offentlige holdingselskab, den samme institutionelle investor eller det samme venturekapitalselskab besidder direkte eller indirekte over 50 % af de udstedte kapitalandele efter disses pålydende værdi eller stemmeflertallet blandt aktionærerne eller medejerne |
|
b) |
det samme offentlige organ ejer eller fører tilsyn med de pågældende juridiske enheder. |
Artikel 7
Indirekte aktioner med henblik på konkrete samarbejdsforanstaltninger over for partnerlande for internationalt samarbejde
For samarbejdsprojekter med henblik på konkrete samarbejdsforanstaltninger over for partnerlande for internationalt samarbejde, der er fastlagt i arbejdsprogrammet, gælder følgende minimumsbetingelser:
|
a) |
der skal deltage mindst fire juridiske enheder |
|
b) |
to eller flere af de i litra a) omhandlede juridiske enheder skal være etableret i medlemsstater eller associerede lande men ikke i samme medlemsstat eller associerede land |
|
c) |
to eller flere af de i litra a) omhandlede juridiske enheder skal være etableret i partnerlande for internationalt samarbejde, men ikke i samme partnerland for international samarbejde, medmindre andet er angivet i arbejdsprogrammet |
|
d) |
alle i litra a) omhandlede juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige, jf. artikel 6. |
Artikel 8
Samordnings- og støtteaktioner samt forskeres uddannelse og karriereudvikling
Minimumsbetingelsen for samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling er, at der deltager én juridisk enhed.
Stk. 1 gælder ikke for aktioner, der har til formål at koordinere forskningsvirksomhed.
Artikel 9
Projekter for »frontlinjeforskning«
Minimumsbetingelsen for indirekte aktioner til støtte for projekter for »frontlinjeforskning«, der finansieres inden for rammerne af Det Europæiske Forskningsråd, er, at der deltager én juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
Artikel 10
Enedeltager
Når minimumsbetingelserne for en indirekte aktion er opfyldt med et antal deltagere, der tilsammen udgør en juridisk enhed, kan denne være eneste deltager i en indirekte aktion, hvis den er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
Artikel 11
Internationale organisationer og juridiske enheder etableret i tredjelande
Når minimumsbetingelserne i dette kapitel og de yderligere betingelser, der måtte være fastsat i særprogrammerne eller de relevante arbejdsprogrammer, er opfyldt, kan internationale organisationer og juridiske enheder, der er etableret i tredjelande, deltage i indirekte aktioner.
Artikel 12
Yderligere betingelser
Udover minimumsbetingelserne i dette kapitel kan der i særprogrammerne eller arbejdsprogrammerne fastsættes yderligere betingelser for det mindste antal deltagere.
Samme sted kan der også, afhængigt af den indirekte aktions art og formål, fastsættes yderligere betingelser for deltagertype og i givet fald etableringssted.
AFDELING 2
Procedurer
Underafdeling 1
Forslagsindkaldelser
Artikel 13
Forslagsindkaldelser
1. Kommissionen udsender indkaldelser af forslag til indirekte aktioner som foreskrevet i de relevante særprogrammer og arbejdsprogrammer, og eventuelt også indkaldelser målrettet mod særlige grupper som f.eks. SMV'er.
Foruden den offentliggørelse, der foreskrives i gennemførelsesbestemmelserne, offentliggør Kommissionen forslagsindkaldelserne på syvende rammeprograms internetsider, via særlige informationskanaler og via de nationale kontaktpunkter, som medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet.
2. I givet fald præciserer Kommissionen i forslagsindkaldelsen, at deltagerne ikke behøver indgå en konsortieaftale.
3. Forslagsindkaldelserne skal indeholde præcise målsætninger for at sikre, at ansøgerne ikke indgiver forslag unødigt.
Artikel 14
Undtagelser
Kommissionen udsender ikke forslagsindkaldelser angående:
|
a) |
samordnings- og støtteaktiviteter, der skal udføres af juridiske enheder, som er udpeget i særprogrammerne eller — hvor særprogrammerne i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne tillader, at arbejdsprogrammerne udpeger støttemodtagere — i arbejdsprogrammerne |
|
b) |
samordnings- og støtteaktiviteter, der består i køb af varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af finansforordningens bestemmelser om offentlige indkøb |
|
c) |
samordnings- og støtteaktiviteter i forbindelse med udnævnelse af uafhængige eksperter |
|
d) |
andre aktiviteter, når finansforordningen eller gennemførelsesbestemmelserne giver mulighed for det. |
Underafdeling 2
Bedømmelse og udvælgelse af forslag og tildeling af støtte
Artikel 15
Bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling
1. Kommissionen bedømmer alle forslag, der indgives på grundlag af en forslagsindkaldelse; bedømmelsen bygger på de bedømmelsesprincipper og de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i særprogrammet og arbejdsprogrammet.
|
a) |
Følgende kriterier gælder for programmerne »Samarbejde« og »Kapacitet«:
|
|
b) |
Følgende kriterier gælder for programmet »Mennesker«:
|
|
c) |
For støtte til projekter for »frontlinjeforskning« under programmet »Idéer« gælder kun kriteriet om topkvalitet. I forbindelse med samordnings- og støtte-aktiviteter kan der eventuelt anvendes projektrelaterede kriterier. |
Kriterierne for bedømmelse og udvælgelse inden for disse rammer specificeres i arbejdsprogrammerne, som kan suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler, eller der kan fastsættes nærmere regler for anvendelsen af kriterierne.
2. Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller ikke opfylder betingelserne i særprogrammet, arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen, udvælges ikke. Sådanne forslag kan når som helst udelukkes fra bedømmelses-, udvælgelses- og tildelingsproceduren.
3. Forslag prioriteres efter bedømmelsesresultaterne. Der træffes beslutning om finansiering ud fra denne prioritering.
Artikel 16
Procedurer for indgivelse, bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling
1. Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at bedømmelsen foregår i to trin, går kun forslag, der godkendes i første trin, hvor det bedømmes efter et begrænset sæt kriterier, videre til fortsat bedømmelse.
2. Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at forslag indgives i to faser, anmodes kun de ansøgere, hvis forslag opfylder bedømmelsen for første fase, om at indgive et komplet forslag i anden fase.
Alle ansøgere underrettes hurtigt om resultaterne af bedømmelsen i første fase.
3. Kommissionen vedtager og offentliggør procedureregler for indgivelse af forslag, samt for bedømmelse, udvælgelse og tildeling og offentliggør ansøgervejledninger, herunder vejledninger for bedømmere. Den fastsætter navnlig nærmere regler for tofaseproceduren for indgivelse af forslag (herunder med hensyn til omfanget og karakteren af forslaget i første fase samt omfanget og karakteren af hele forslaget i anden fase) og totrinsproceduren for bedømmelse af forslag.
Kommissionen giver oplysninger om og fastlægger procedurer for ansøgernes adgang til retlig prøvelse.
4. Kommissionen vedtager og offentliggør regler, der skal sikre konsekvent kontrol af deltagerne i indirekte aktioner, hvad angår deres eksistens, juridiske status og økonomiske formåen.
Kommissionen afholder sig fra fornyet kontrol, medmindre den pågældende deltagers forhold har ændret sig.
Artikel 17
Udnævnelse af uafhængige eksperter
1. Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, som bistår ved bedømmelser af forslag.
I forbindelse med samordnings- og støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 14, udnævner Kommissionen kun uafhængige eksperter, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
2. Kriterierne for udvælgelse af uafhængige eksperter er, at de er i besiddelse af færdigheder og viden, der svarer til de opgaver, de skal løse. I de tilfælde, hvor uafhængige eksperter skal behandle klassificerede oplysninger, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen.
Uafhængige eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til relevante organisationer såsom nationale forskningsorganer, forskningsinstitutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandidater.
Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den udvælge enhver person med de fornødne færdigheder uden for listerne.
Der træffes foranstaltninger for at sikre en rimelig kønsbalance, når der nedsættes grupper af uafhængige eksperter.
I forbindelse med projekter for frontlinjeforskning udnævner Kommissionen eksperterne efter forslag fra Det Videnskabelige Råd under Det Europæiske Forskningsråd.
3. Når Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, sikrer den sig, at disse ikke stilles over for interessekonflikter i forbindelse med de emner, de skal udtale sig om.
4. Kommissionen vedtager et standardudnævnelsesbrev, herefter »udnævnelsesbrev«, der indeholder en erklæring om, at der ingen interessekonflikt foreligger på det tidspunkt, hvor den uafhængige ekspert udnævnes, og at han forpligter sig til at informere Kommissionen, hvis der skulle opstå en interessekonflikt, mens han arbejder på en udtalelse eller i øvrigt udfører sine opgaver. Kommissionen udarbejder et udnævnelsesbrev, der regulerer forholdet mellem Fællesskabet og hver uafhængig ekspert.
5. Kommissionen offentliggør én gang om året i et passende medie en liste over de uafhængige eksperter, der har bistået den på syvende rammeprogram, og hvert enkelt særprograms område.
Underafdeling 3
Gennemførelse og tilskudsaftaler
Artikel 18
Generelle bestemmelser
1. Deltagerne gennemfører den indirekte aktion og træffer alle nødvendige og rimelige foranstaltninger med henblik herpå. Deltagerne i samme indirekte aktion er over for Fællesskabet solidarisk ansvarlige for, at arbejdet gennemføres.
2. På grundlag af standardaftalen, jf. artikel 19, stk. 8, og under hensyntagen til den pågældende finansieringsordnings særlige kendetegn udarbejder Kommissionen en tilskudsaftale mellem Fællesskabet og deltagerne.
3. Deltagerne indgår ingen forpligtelser, der er uforenelige med tilskudsaftalen.
4. Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser, for så vidt angår den tekniske gennemførelse af den indirekte aktion, opfylder de andre deltagere tilskudsaftalen uden supplerende tilskud fra Fællesskabet, medmindre Kommissionen udtrykkeligt fritager dem for den forpligtelse.
5. Bliver det umuligt at gennemføre en indirekte aktion, eller gennemfører deltagerne den ikke, sørger Kommissionen for, at den afsluttes.
6. Deltagerne sørger for, at Kommissionen holdes underrettet om enhver begivenhed, der kunne påvirke den indirekte aktions gennemførelse eller Fællesskabets interesser.
7. Hvis det er fastsat i tilskudsaftalen, kan deltagerne lade visse dele af arbejdet udføre af en tredjepart i underentreprise.
8. Kommissionen fastlægger procedurer for deltagernes adgang til retlig prøvelse.
Artikel 19
Generelle bestemmelser i tilskudsaftaler
1. En tilskudsaftale fastsætter deltagernes rettigheder og pligter over for Fællesskabet i overensstemmelse med afgørelse nr. .../EF, denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og almindelige fællesskabsretslige principper.
På samme grundlag fastsætter den rettigheder og pligter for de juridiske enheder, der indtræder som nye deltagere i en igangværende indirekte aktion.
2. I givet fald fastsætter tilskudsaftalen, hvilken del af Fællesskabets finansieringsbidrag der vil bygge på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, og hvilken del der vil bygge på enhedstakster (f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger) eller faste beløb.
3. Det fastsættes i tilskudsaftalen, hvilke ændringer i konsortiets sammensætning der kræver forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af ansøgninger.
4. Tilskudsaftalen foreskriver, at Kommissionen får forelagt periodiske aktivitetsrapporter, hvor der gøres status over gennemførelsen af den pågældende indirekte aktion.
5. Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkte overdragelser af ejendomsret til forgrundsviden til en tredjepart.
6. Når deltagerne ifølge tilskudsaftalen skal udføre aktiviteter til fordel for tredjeparter, bekendtgør de dette over for en bred offentlighed og identificerer, bedømmer og udvælger tredjeparterne efter en gennemsigtig, retfærdig og upartisk fremgangsmåde. Hvis det foreskrives i arbejdsprogrammet, fastsættes der kriterier for udvælgelse af sådanne tredjeparter i tilskudsaftalen. Kommissionen forbeholder sig ret til at modsætte sig udvælgelsen af tredjeparter.
7. Tilskudsaftalen kan fastsætte frister for, hvornår deltagerne skal give de forskellige meddelelser, der er omhandlet i denne forordning.
8. Kommissionen udarbejder i nært samarbejde med medlemsstaterne en standardaftale for tilskud i overensstemmelse med denne forordning. Hvis en betydelig ændring af standardaftalen for tilskud viser sig nødvendig, reviderer Kommissionen den, hvor det er relevant, i nært samarbejde med medlemsstaterne.
9. Standardtilskudsaftalen skal leve op til de almindelige principper i det europæiske charter for forskere og adfærdskodeks for ansættelse af forskere. Aftalen skal efter forholdene omhandle samspil med uddannelse på alle niveauer, vilje og evne til at fremme dialog og debat om videnskabelige spørgsmål og forskningsresultater med et bredt publikum, der rækker uden for forskerkredse, aktiviteter, der kan øge kvinders deltagelse og rolle i forskningen, og aktiviteter, der behandler samfundsmæssige og økonomiske aspekter af forskningen.
10. Standardtilskudsaftalen skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant samt Revisionsretten.
Artikel 20
Bestemmelser om adgangsret, nyttiggørelse og formidling
1. Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes rettigheder og pligter med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, i det omfang de ikke er fastsat i denne forordning.
Med dette formål foreskriver den, at der forelægges Kommissionen en plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden.
2. Tilskudsaftalen kan foreskrive, på hvilke betingelser deltagerne kan gøre indsigelse mod, at Kommissionens bemyndigede repræsentanter foretager en teknologisk revision af nyttiggørelsen og formidlingen af forgrundsviden.
Artikel 21
Bestemmelser om opsigelse
Det anføres i tilskudsaftalen, med hvilke grunde den kan opsiges helt eller delvis, navnlig manglende efterlevelse af denne forordning, manglende præstationer eller brud på aftalen; desuden specificeres følgerne af en deltagers manglende efterlevelse for de andre deltagere.
Artikel 22
Særlige bestemmelser
1. Tilskudsaftaler om indirekte aktioner til støtte for bestående forskningsinfrastruktur og i givet fald ny forskningsinfrastruktur kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, offentliggørelse, adgangsret og forpligtelser, der kunne berøre infrastrukturens brugere.
2. Tilskudsaftaler om indirekte aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling kan indeholde særlige bestemmelser om fortrolighed, adgangsret og forpligtelser vedrørende de forskere, der drager fordel af aktionen.
3. Tilskudsaftaler om indirekte aktioner inden for sikkerhedsforskning kan indeholde særlige bestemmelser, navnlig om ændringer i konsortiets sammensætning, fortrolighed, klassificering af oplysninger og oplysninger til medlemsstaterne, formidling, adgangsret, overdragelse af ejendomsret til forgrundsviden og nyttiggørelse af forgrundsviden.
4. Tilskudsaftaler om indirekte aktioner vedrørende andre sikkerhedsforhold end de i stk. 3 nævnte kan i givet fald også indeholde sådanne særlige bestemmelser.
5. I forbindelse med frontlinjeforskning kan tilskudsaftalen fastsætte specifikke bestemmelser om formidling.
Artikel 23
Undertegnelse og tiltrædelse
Tilskudsaftaler træder i kraft, når de er underskrevet af koordinatoren og Kommissionen.
De gælder for alle deltagere, der formelt har tiltrådt dem.
Underafdeling 4
Konsortier
Artikel 24
Konsortieaftaler
1. Medmindre andet er bestemt i indkaldelsen af forslag, indgår alle deltagere i en indirekte aktion en aftale, i det følgende benævnt »konsortieaftale«, hvori bl.a. følgende fastsættes:
|
a) |
konsortiets interne organisation |
|
b) |
fordelingen af Fællesskabets finansieringsbidrag |
|
c) |
regler om formidling, nyttiggørelse og adgangsret, der supplerer reglerne i kapitel III og de tilhørende bestemmelser i tilskudsaftalen |
|
d) |
løsning af interne tvister, herunder tilfælde af magtmisbrug |
|
e) |
aftaler mellem deltagerne om ansvar, godtgørelse og fortrolighed. |
2. Kommissionen fastlægger og offentliggør retningslinjer om de vigtigste spørgsmål, som deltagerne kan anføre i konsortieaftalerne, herunder bestemmelser om fremme af SMV'ers deltagelse.
Artikel 25
Koordinator
1. De juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, udpeger blandt deltagerne en, der som koordinator udfører følgende opgaver i overensstemmelse med denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og tilskudsaftalen:
|
a) |
fører tilsyn med, at deltagerne i den indirekte aktion opfylder deres forpligtelser |
|
b) |
kontrollerer, at de juridiske enheder, der er anført i tilskudsaftalen, iagttager de formaliteter, der er nødvendige for tiltrædelse af tilskudsaftalen |
|
c) |
modtager Fællesskabets finansieringsbidrag og fordeler det i overensstemmelse med konsortieaftalen og tilskudsaftalen |
|
d) |
opbevarer bilag og fører regnskab vedrørende Fællesskabets finansieringsbidrag og informerer i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra b), og artikel 36 Kommissionen om dets fordeling |
|
e) |
formidler effektiv og korrekt kommunikation mellem deltagerne og aflægger regelmæssigt rapport om udviklingen i projektet til deltagerne og Kommissionen. |
2. Det skal fremgå af tilskudsaftalen, hvem der er koordinator.
3. Udpegning af en ny koordinator kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.
Artikel 26
Ændringer i et konsortium
1. Deltagerne i en indirekte aktion kan i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i konsortieaftalen vedtage at inddrage en ny deltager eller at lade en eksisterende deltager udgå.
2. En juridisk enhed, der slutter sig til en igangværende aktion, skal tiltræde tilskudsaftalen.
3. I særlige tilfælde offentliggør konsortiet, når det er fastsat i tilskudsaftalen, en indkaldelse og sikrer, at den formidles bredt via bestemte informationsmedier, herunder på syvende rammeprograms internetsider, ved annoncering i fagpressen eller i brochurer og gennem de nationale kontaktpunkter, medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet med henblik på information og støtte.
Konsortiet bedømmer de indkomne ansøgninger på baggrund af de kriterier, der var bestemmende for den oprindelige aktion, med bistand fra uafhængige eksperter, som udpeges af konsortiet i overensstemmelse med principperne i artikel 15 og 17.
4. Konsortiet underretter Kommissionen om ethvert forslag til ændring i sin sammensætning, og denne kan gøre indsigelse indtil 45 dage efter underretningen.
Ændringer i konsortiets sammensætning, som er knyttet til forslag om andre ændringer i tilskudsaftalen, som ikke hænger direkte sammen med ændringen i sammensætningen, kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen.
Underafdeling 5
Tilsyn med og evaluering af programmer og indirekte aktioner og informationsformidling
Artikel 27
Tilsyn og evaluering
1. Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges efter artikel 19, stk. 4.
Kommissionen fører især tilsyn med gennemførelse af den plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden, som er forelagt efter artikel 20, stk. 1, andet afsnit.
Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17.
2. Kommissionen opretter og driver et informationssystem, der gør det muligt at gennemføre dette tilsyn på en effektiv og sammenhængende måde for hele syvende rammeprograms vedkommende.
Kommissionen offentliggør i et passende medie oplysninger om de projekter, der modtager støtte, jf. dog artikel 3.
3. Tilsynet og evalueringen som omhandlet i artikel 7 i afgørelse nr. .../EF skal inddrage aspekter vedrørende anvendelsen af denne forordning, navnlig aspekter med relevans for SMV'er, og skal omfatte de budgetmæssige konsekvenser af ændringerne af omkostningsberegningssystemet i forhold til sjette rammeprogram og deres indvirkning på deltagernes administrative byrde.
4. Kommissionen udnævner efter artikel 17 uafhængige eksperter til at bistå med de fornødne evalueringer under syvende rammeprogram og dets særprogrammer og om nødvendigt til evaluering af tidligere rammeprogrammer.
5. Derudover kan Kommissionen nedsætte grupper af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 17, til at rådgive den om udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets forskningspolitik.
Artikel 28
Oplysninger, der skal stilles til rådighed
1. Under behørig hensyntagen til artikel 3 stiller Kommissionen efter anmodning sine relevante oplysninger om forgrundsviden, der hidrører fra arbejde, som er udført i forbindelse med en indirekte aktion, til rådighed for enhver medlemsstat eller ethvert associeret land, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
oplysningerne har betydning for offentlige interesser |
|
b) |
deltagerne har ikke givet holdbare og tilstrækkelige grunde til, at de pågældende oplysninger bør tilbageholdes. |
2. Tilrådighedsstillelse af oplysninger efter stk. 1 kan under ingen omstændigheder anses for at indebære, at der overdrages rettigheder eller pligter fra Kommissionen eller de øvrige deltagere til modtageren.
Modtageren skal dog behandle alle sådanne oplysninger som fortrolige, medmindre de bliver offentlige eller gøres offentligt tilgængelige af deltagerne eller de er meddelt til Kommissionen uden fortrolighedskrav.
SEKTION 3
Finansieringsbidrag fra fællesskabet
Underafdeling 1
Støtteberettigede deltagere og tilskudsformer
Artikel 29
Støtteberettigede deltagere
1. Følgende juridiske enheder, der deltager i en indirekte aktion, kan få finansieringsbidrag fra Fællesskabet:
|
a) |
juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller oprettet efter fællesskabsretten |
|
b) |
internationale organisationer af europæisk interesse |
|
c) |
juridiske enheder, der er etableret i et partnerland for internationalt samarbejde. |
2. En deltagende international organisation, der ikke er en international organisation af europæisk interesse, og en juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke er et associeret land eller et partnerland for internationalt samarbejde, kan Fællesskabet yde finansieringsbidrag til, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
der i særprogrammerne eller det relevante arbejdsprogram er bestemmelser om mulighed for finansiering |
|
b) |
bidraget er afgørende for gennemførelse af den indirekte aktion |
|
c) |
der er bestemmelser om denne form for finansiering i en bilateral aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde eller i en anden ordning mellem Fællesskabet og det land, den juridiske enhed er etableret i. |
Artikel 30
Tilskudsformer
1. Fællesskabets finansieringsbidrag til tilskud under del a) i bilag III til afgørelse nr. .../EF bygger på hel eller delvis godtgørelse af støtteberettigede omkostninger.
Fællesskabets finansieringsbidrag kan dog ydes i form af enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger eller som fast beløb, eller en kombination af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger og enhedstakster og faste beløb. Fællesskabets finansieringsbidrag kan også ydes i form af stipendier eller priser.
2. Arbejdsprogrammerne og forslagsindkaldelserne angiver de tilskudsformer, som skal anvendes i de pågældende aktioner.
3. Deltagere fra partnerlande for internationalt samarbejde kan vælge, at Fællesskabets finansieringsbidrag skal være et fast beløb. Kommissionen fastsætter sådanne beløb i overensstemmelse med finansforordningen.
Artikel 31
Godtgørelse af støtteberettigede omkostninger
1. Indirekte aktioner, der finansieres af tilskud, medfinansieres af deltagerne.
Når Fællesskabet yder finansieringsbidrag som godtgørelse for støtteberettigede omkostninger, må dette ikke resultere i overskud.
2. Indtægter bliver taget i betragtning ved udbetalingen af tilskuddet, når aktionen er gennemført.
3. Omkostninger ved gennemførelse af en indirekte aktion skal opfylde følgende betingelser for at være støtteberettigede:
|
a) |
de skal være faktiske |
|
b) |
de skal være afholdt under aktionens gennemførelse; dog kan tilskudsaftalen fastsætte, at denne bestemmelse fraviges, for så vidt angår slutrapporter |
|
c) |
de skal være fastslået i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis og anvendt med det ene formål at nå aktionens mål og forventede resultater på en måde, der opfylder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet |
|
d) |
de skal være opført i deltagerens regnskaber og betalt, og hvis tredjeparter bidrager, skal de være opført i tredjeparternes regnskaber |
|
e) |
der skal være fratrukket ikke-støtteberettigede omkostninger, herunder identificerbare indirekte skatter som f.eks. moms, afgifter, debetrenter, hensættelser til dækning af eventuelle fremtidige tab eller forpligtelser, valutatab, omkostninger i forbindelse med kapitalforrentning, omkostninger, der er anmeldt, afholdt eller godtgjort som led i et andet fællesskabsprojekt, gæld og gældsomkostninger, uforholdsmæssigt store eller letsindigt afholdte udgifter og alle andre omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i litra a) til d). |
I litra a) kan der anvendes gennemsnitspersonaleudgifter, hvis de er i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis og ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger.
4. Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes ud fra omkostningerne til den indirekte aktion som helhed, men godtgørelsen baseres på de omkostninger, hver enkelt deltager indrapporterer.
Artikel 32
Direkte og indirekte omkostninger, der er støtteberettigede
1. Støtteberettigede omkostninger udgøres af omkostninger, der kan henføres direkte til aktionen, i det følgende benævnt »direkte, støtteberettigede omkostninger«, og omkostninger, der ikke kan henføres direkte til aktionen, men som er afholdt i umiddelbar forbindelse med direkte, støtteberettigede omkostninger, der henføres til aktionen, i det følgende benævnt »indirekte, støtteberettigede omkostninger«.
2. Godtgørelse af deltagernes omkostninger baseres på deres støtteberettigede direkte og indirekte omkostninger.
En deltager kan i henhold til artikel 31, stk. 3, litra c), anvende en forenklet metode til beregning af sine indirekte støtteberettigede omkostninger som juridisk enhed, hvis dette er i overensstemmelse med den pågældendes sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis. De principper, der skal følges i den henseende, fastlægges i standardtilskudsaftalen.
3. Der kan i tilskudsaftalen fastsættes en procentdel, som godtgørelse af indirekte, støtteberettigede omkostninger højst kan udgøre af de direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser; det er især tilfældet for samordnings- og støtteaktioner og visse aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling.
4. Som en undtagelse fra stk. 2 kan en deltager til dækning af indirekte støtteberettigede omkostninger vælge en enhedstakst relateret til deltagerens samlede direkte støtteberettigede omkostninger minus direkte støtteberettigede omkostninger til underentrepriser eller godtgørelse af tredjeparts omkostninger.
Kommissionen fastsætter passende enhedstakster ud fra en realistisk vurdering af de faktiske indirekte omkostninger i overensstemmelse med finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser.
5. Offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er, som ikke med sikkerhed kan angive deres faktiske indirekte omkostninger i forbindelse med den pågældende aktion, når de deltager i finansieringsordninger, der omfatter forskning, teknologisk udvikling og demonstration som omhandlet i artikel 33, kan vælge en enhedstakst svarende til 60 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger ved de tilskud, der bevilges i henhold til forslagsindkaldelser med frist frem til den 1. januar 2010.
For tilskud, der bevilges i henhold til indkaldelser med frist efter den 31. december 2009, fastsætter Kommissionen for at lette overgangen til fuld anvendelse af det generelle princip, der er fastlagt i stk. 2, et passende enhedstakstniveau, der bør tilnærmes de faktiske indirekte omkostninger, men ikke være lavere end 40 %. Grundlaget herfor skal være en vurdering af deltagelsen fra offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er, som ikke med sikkerhed kan angive deres faktiske indirekte omkostninger i forbindelse med den pågældende aktion.
6. Alle enhedstakster fastlægges i standardtilskudsaftalen.
Artikel 33
Maksimalt finansieringsbidrag
1. Fællesskabets finansieringsbidrag til forskning og teknologisk udvikling kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
Dog kan det for offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er beløbe sig til højst 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
For sikkerhedsrelateret forskning og teknologisk udvikling kan det beløbe sig til højst 75 %, når det drejer sig om udvikling af kapaciteter på områder med meget begrænset markedsstørrelse og en risiko for »markedssvigt«, samt for hurtigere udvikling af udstyr som reaktion på nye trusler.
2. Fællesskabets finansieringsbidrag til demonstration kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
3. Fællesskabets finansieringsbidrag til aktiviteter, der understøttes af aktioner for frontlinjeforskning, samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
4. Fællesskabets finansieringsbidrag til ledelse, herunder attest for årsregnskaberne, samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
De andre aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan eksempelvis bestå i uddannelse inden for aktioner, der ikke er omfattet af finansieringsordningen til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, samt koordinering, netsamarbejde og formidling.
5. Ved anvendelse af stk. 1-4 lægges de støtteberettigede omkostninger og indtægter til grund, når Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes.
6. Stk. 1-5 finder anvendelse på indirekte aktioner, hvor enhedstakstfinansiering eller finansiering med faste beløb anvendes for hele aktionen.
Artikel 34
Rapportering og revision af støtteberettigede omkostninger
1. Der forelægges periodiske rapporter for Kommissionen om støtteberettigede omkostninger, renteindtægter som følge af forhåndsudbetalinger og indtægter i forbindelse med den pågældende indirekte aktion, i de relevante tilfælde ledsaget af en attest for årsregnskaberne, i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.
Eventuel medfinansiering af den pågældende aktion skal rapporteres og attesteres ved aktionens afslutning.
2. Uanset finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne kræves der kun attest for årsregnskaberne, når det samlede beløb af mellemliggende betalinger og saldobetalinger til en deltager udgør mindst 375 000 EUR i forbindelse med en indirekte aktion.
For indirekte aktioner af højst to års varighed skal deltageren dog ikke fremvise mere end én attest for årsregnskaberne, nemlig ved projektets afslutning.
Der kræves ikke attest for årsregnskaberne for indirekte aktioner, som godtgøres fuldt ud i form af faste beløb og enhedstakster.
3. Når der er tale om offentlige organer, forskningsorganisationer og sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, kan den i stk. 1 krævede attest for årsregnskaberne udstedes af en kompetent embedsmand.
Artikel 35
Ekspertisenet
1. Arbejdsprogrammet fastsætter de former for tilskud, der skal anvendes i forbindelse med ekspertisenet.
2. Når Fællesskabets finansieringsbidrag til ekspertisenet har form af et fast beløb, beregnes det ud fra antallet af forskere, som skal integreres i ekspertisenettet, og aktionens varighed. Enheden for faste beløb er 23 500 EUR pr. år pr. forsker.
Kommissionen justerer beløbet i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.
3. Det fastsættes i arbejdsprogrammet, hvor mange deltagere og, når det er relevant, hvor mange forskere der kan indgå i beregningsgrundlaget for det maksimale faste beløb. Dog kan der være flere deltagere end det maksimale antal, der ligger til grund for fastsættelse af finansieringsbidraget.
4. Beløbene udbetales periodisk i trancher.
De periodiske trancher udbetales, efterhånden som det fælles aktivitetsprogram gennemføres, idet integrationen af forskningsressourcer og forskningskapacitet måles ud fra resultatindikatorer, der efter forhandling med konsortiet er fastsat i tilskudsaftalen.
Underafdeling 2
Udbetaling, fordeling, inddrivelse og garanti
Artikel 36
Udbetaling og fordeling
1. Fællesskabets finansieringsbidrag udbetales uden unødig forsinkelse til deltagerne via koordinatoren.
2. Koordinatoren opbevarer bilag, således at det til enhver tid kan fastslås, hvor stor en andel af fællesskabsmidlerne hver enkelt deltager har modtaget.
Koordinatoren forelægger Kommissionen disse oplysninger på anmodning.
Artikel 37
Inddrivelse
Kommissionen kan vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med finansforordningen.
Artikel 38
Mekanisme til at undgå risici
1. Hver deltagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. stk. 2-5.
2. For at forvalte risikoen for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, opretter og driver Kommissionen en deltagergarantifond, i det følgende benævnt »fonden«, jf. bilaget.
Renter oppebåret af fonden indgår i denne og anvendes udelukkende til de formål, der er anført i bilagets punkt 3, jf. dog bilagets punkt 4.
3. De bidrag, der ydes til fonden af en deltager i en indirekte aktion i form af et tilskud, må ikke overstige 5% af det finansieringsbidrag, Fællesskabet skal betale deltageren. Ved aktionens afslutning betales bidraget til fonden tilbage til deltageren via koordinatoren, jf. dog stk. 4.
4. Hvis de renter, som fonden har oppebåret, ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der skal indbetales til Fællesskabet, kan Kommissionen trække op til 1% af Fællesskabets finansieringsbidrag til en deltager fra det beløb, der skal tilbagebetales til deltageren.
5. Det fradrag, der er omhandlet i stk. 4, gælder ikke for offentlige organer, juridiske enheder, hvis deltagelse i den indirekte aktion garanteres af en medlemsstat eller et associeret land, og sekundære og højere uddannelsesinstitutioner.
6. Kommissionen kontrollerer på forhånd kun den økonomiske formåen hos koordinatorerne og hos de deltagere, bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 5, der ansøger om et finansieringsbidrag fra Fællesskabet til en indirekte aktion, der overstiger 500 000 EUR, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, hvor det på grundlag af allerede tilgængelige oplysninger er berettiget at tvivle på disse deltageres økonomiske formåen.
7. Fonden betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Deltagerne må ikke afkræves eller pålægges krav om yderligere garanti eller sikkerhedsstillelse.
Kapitel III
Formidling, nyttiggørelse og adgangsret
SEKTION 1
Forgrundsviden
Underafdeling 1
Ejendomsret
Artikel 39
Ejendomsret til forgrundsviden
1. Forgrundsviden, der hidrører fra arbejde udført som led i andre indirekte aktioner end de i stk. 3 omhandlede, tilhører de deltagere, som har udført det arbejde, der har skabt den pågældende forgrundsviden.
2. Hvis ansatte eller andet personale, der arbejder for en deltager, kan gøre krav på rettigheder til forgrundsviden, sørger deltageren for, at disse rettigheder kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagerens forpligtelser i medfør af tilskudsaftalen.
3. Fællesskabet har ejendomsretten til forgrundsviden i følgende tilfælde:
|
a) |
samordnings- og støtteaktioner, der består i køb af varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af reglerne for offentlige indkøb i finansforordningen |
|
b) |
samordnings- og støtteaktioner, der implicerer uafhængige eksperter. |
Artikel 40
Fælles ejendomsret til forgrundsviden
1. Hvis forgrundsviden er et resultat af flere deltageres fælles arbejde og deres respektive andel i arbejdet ikke kan fastslås, ejes denne viden af disse deltagere i fællesskab.
De indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen.
2. Hvis der endnu ikke er indgået en aftale om fælles ejendomsret, har hver af medejerne ret til at udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter uden ret til at give underlicenser, under følgende forudsætninger:
|
a) |
forudgående meddelelse til de andre medejere |
|
b) |
en rimelig kompensation til de andre medejere. |
3. Kommissionen vejleder efter anmodning om forhold, der eventuelt skal medtages i aftalen om fælles ejendomsret.
Artikel 41
Særlige gruppers ejendomsret til forgrundsviden
Aktioner til fordel for særlige grupper er ikke omfattet af artikel 39, stk. 1, og artikel 40, stk. 1. I disse tilfælde ejes forgrundsviden i fællesskab af deltagerne i den særlige gruppe, der drager nytte af aktionen, medmindre deltagerne aftaler andet.
Hvis ejerne af denne forgrundsviden ikke er medlemmer af gruppen, sikrer de, at gruppen får alle de rettigheder til denne forgrundsviden, der er nødvendige for at nyttiggøre og formidle den som fastsat i det tekniske bilag til tilskudsaftalen.
Artikel 42
Overdragelse af forgrundsviden
1. Ejeren af forgrundsviden kan overdrage denne til enhver juridisk enhed, jf. dog stk. 2-5 og artikel 43.
2. En deltager, der overdrager ejendomsretten til forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser vedrørende denne forgrundsviden, jf. tilskudsaftalen, herunder forpligtelsen til overdragelse til en eventuel efterfølgende rettighedsmodtager.
3. Når deltageren har pligt til at overdrage adgangsret, skal de andre deltagere i samme aktion have forudgående meddelelse herom og tilstrækkelige oplysninger om den nye ejer af denne forgrundsviden til, at de kan udøve deres adgangsret i henhold til tilskudsaftalen, med forbehold af eventuelle fortrolighedsbestemmelser.
De andre deltagere kan dog ved skriftlig aftale give afkald på deres ret til individuel forudgående meddelelse om overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart.
4. Når der er givet meddelelse som anført i stk. 3, første afsnit, kan enhver anden deltager modsætte sig enhver form for overdragelse af ejendomsret med den begrundelse, at det skader deres adgangsret.
Kan en af de andre deltagere påvise, at dennes rettigheder vil lide skade, kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem de berørte parter.
5. Tilskudsaftalen kan, hvor det er relevant, bestemme, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkt overdragelse af ejendomsret eller påtænkt udstedelse af eksklusivlicens til en tredjepart, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram.
Artikel 43
Beskyttelse af europæisk konkurrenceevne og etiske principper
Kommissionen kan modsætte sig, at der til en tredjepart, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram, overdrages ejendomsret til forgrundsviden eller udstedes eksklusivlicens til forgrundsviden, hvis dette efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller er uforeneligt med etiske principper eller sikkerhedshensyn.
I disse tilfælde kan overdragelsen af ejendomsret og udstedelsen af eksklusivlicens først finde sted, når der er truffet sikkerhedsforanstaltninger til Kommissionens tilfredshed.
Underafdeling 2
Beskyttelse, offentliggørelse, formidling og nyttiggørelse
Artikel 44
Beskyttelse af forgrundsviden
1. Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejer sikre, at den beskyttes tilstrækkeligt og effektivt under behørig hensyntagen til egne berettigede interesser og de berettigede interesser, især kommercielle interesser, som de andre deltagere i den pågældende indirekte aktion har.
Når en deltager, der ikke er ejer af den pågældende forgrundsviden, påberåber sig sine berettigede interesser, må han i hvert enkelt tilfælde påvise, at han ville få påført uforholdsmæssig stor skade.
2. Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt og ejeren heraf ikke beskytter denne viden og ikke overdrager den til andre deltagere, en associeret enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller enhver anden tredjepart, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, i overensstemmelse med de tilknyttede forpligtelser, jf. artikel 42, må ingen formidling finde sted uden forudgående underretning af Kommissionen.
I så fald kan Kommissionen med den pågældende deltagers samtykke overtage ejendomsretten til denne forgrundsviden og træffe foranstaltninger til, at den bliver beskyttet forsvarligt. Den pågældende deltager kan kun afvise dette, hvis han kan påvise, at det vil påføre hans berettigede interesser uforholdsmæssig stor skade.
Artikel 45
Erklæring om økonomisk støtte fra Fællesskabet
Alle publikationer, alle patentansøgninger, der indgives af eller på vegne af en deltager, og enhver anden videnformidling vedrørende forgrundsviden skal indeholde en erklæring, der kan omfatte visuelle midler, om, at den pågældende forgrundsviden er blevet til med økonomisk støtte fra Fællesskabet.
Erklæringens udformning fastsættes i tilskudsaftalen.
Artikel 46
Nyttiggørelse og formidling
1. Deltagerne nyttiggør forgrundsviden, som de ejer, eller sørger for, at den bliver nyttiggjort.
2. Hver deltager sikrer, at forgrundsviden, som han har ejendomsret til, formidles så hurtigt som muligt. Sker det ikke, kan Kommissionen formidle denne forgrundsviden. Tilskudsaftalen kan fastsætte frister herfor.
3. Formidlingsaktiviteten må ikke stride mod beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolighedsbestemmelser og forgrundsvidenejerens berettigede interesser.
4. De andre berørte deltagere skal have forudgående meddelelse om enhver formidlingsaktivitet.
De andre deltagere kan, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser i forhold til deres forgrunds- eller baggrundsviden kan blive påført uforholdsmæssig stor skade. I så fald må formidlingsaktiviteten først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.
SEKTION 2
Adgangsret til baggrunds- og forgrundsviden
Artikel 47
Baggrundsviden, der er omfattet
Deltagerne kan afgrænse den baggrundsviden, der er brug for til den indirekte aktion, og udelukke bestemte dele af denne baggrundsviden, hvis det er hensigtsmæssigt.
Artikel 48
Principper
1. Ansøgninger om adgangsret skal indgives skriftligt.
2. Adgangsret indebærer ikke ret til at give underlicenser, medmindre ejeren af den pågældende forgrunds-eller baggrundsviden har givet sit samtykke.
3. Der kan gives eksklusivlicenser til forgrunds- eller baggrundsviden, hvis alle de andre deltagere skriftligt giver afkald på deres adgangsret til den.
4. I aftaler, der giver deltagere eller tredjeparter adgangsret til forgrunds- eller baggrundsviden, skal det sikres, at andre deltageres potentielle adgangsret ikke indskrænkes, jf. dog stk. 3.
5. Deltagere i samme aktion underretter hurtigst muligt hinanden om eventuelle begrænsninger i indrømmelsen af adgangsret til baggrundsviden og om andre begrænsninger, som kan påvirke indrømmelsen af adgangsret væsentligt, jf. dog artikel 49 og 50 samt tilskudsaftalen.
6. En deltagers pligt til at give de andre deltagere i samme indirekte aktion adgangsret ifølge bestemmelserne i tilskudsaftalen indskrænkes ikke af, at dennes deltagelse i aktionen ophører.
Artikel 49
Adgangsret med henblik på gennemførelse af indirekte aktioner
1. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion.
Denne adgangsret gives royaltyfrit.
2. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan udføre deres eget arbejde i den indirekte aktion, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.
Denne adgangsret gives royaltyfrit, medmindre alle deltagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen.
FTU-aktører giver dog royaltyfri adgangsret til baggrundsviden.
Artikel 50
Adgangsret med henblik på nyttiggørelse
1. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden.
Hvis der er enighed om det, gives denne adgangsret enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit.
2. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret.
Hvis der er enighed om det, gives denne adgangsret enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit.
3. En associeret enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, har også adgangsret, jf. stk. 1 og 2, til forgrunds- og baggrundsviden på samme betingelser som den deltager, den er associeret med, medmindre andet er fastsat i tilskudsaftalen eller konsortieaftalen.
4. Anmodninger om adgangsret efter stk. 1, 2 og 3 kan fremsættes i indtil et år efter et af følgende tidspunkter:
|
a) |
når den indirekte aktion er afsluttet |
|
b) |
når ejeren af den pågældende baggrunds- eller forgrundsviden ophører med at deltage. |
Deltagerne kan fastsætte en anden tidsgrænse.
5. En FTU-aktør får, hvis alle ejerne samtykker, adgangsret til forgrundsviden på bestemte rimelige vilkår med det formål at udføre yderligere forskning.
6. FTU-aktører giver royaltyfrit eller på rimelige vilkår, som skal aftales inden undertegnelsen af tilskudsaftalen, adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at forgrundsviden, der er blevet til under den indirekte aktion, kan nyttiggøres.
Artikel 51
Supplerende bestemmelser om adgangsret under aktioner for frontlinjeforskning og aktioner til fordel for særlige grupper
1. Deltagerne i den samme aktion for frontlinjeforskning har royaltyfri adgangsret til forgrunds- og baggrundsviden med henblik på implementering eller med henblik på udførelse af fortsatte forskningsaktiviteter.
Adgangsret med henblik på andre formål end udførelse af fortsatte forskningsaktiviteter er royaltyfri, medmindre andet er bestemt i tilskudsaftalen.
2. Når den særlige gruppe, der drager nytte af en aktion, repræsenteres af en juridisk enhed, der deltager i aktionen på gruppens vegne, har denne juridiske enhed ret til at udstede underlicenser på enhver adgangsret, som den har fået tildelt, til de af gruppens medlemmer, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land.
Kapitel IV
Den Europæiske Investeringsbank
Artikel 52
1. Fællesskabet kan yde et bidrag til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som sikkerhed for lån eller garantier, som EIB yder til støtte for forskningsmålene i syvende rammeprogram (finansieringsfaciliteten for risikodeling).
2. EIB yder sådanne lån eller garantier efter principperne om rimelighed, gennemskuelighed, uvildighed og ligebehandling.
3. Kommissionen har på betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen i overensstemmelse med arbejdsprogrammerne, ret til at gøre indsigelse mod anvendelse af finansieringsfaciliteten for risikodeling til visse lån eller garantier.
Kapitel V
Ikrafttrædelse
Artikel 53
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) Udtalelse af 5.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 203 af 25.8.2006, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 30. november 2006.
(4) EUT L ...
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006 (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 3).
(7) EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.
(8) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2006/548/EF, Euratom (EUT L 215 af 5.8.2006, s. 38).
(9) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
(10) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.
(11) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(12) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(13) EUT L 75 af 22.3.2005, s. 67.
BILAG
DELTAGERGARANTIFOND
1. Fonden forvaltes af Fællesskabet repræsenteret ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan på vegne af deltagerne på betingelser, som skal fastsættes i standardaftalen for tilskud.
Kommissionen overlader den finansielle forvaltning af fonden enten til Den Europæiske Investeringsbank eller, i overensstemmelse med artikel 14, litra b), til en passende finansiel institution (i det følgende benævnt »depositarbanken«). Depositarbanken forvalter fonden efter mandat fra Kommissionen.
2. Kommissionen kan modregne deltagernes bidrag til fonden i sin forhåndsbetaling til konsortiet og betale det til fonden på deres vegne.
3. Hvis en deltager skylder Fællesskabet et beløb, kan Kommissionen, uden at det berører de bøder, der kan pålægges deltagere, som misligholder deres forpligtelser, i overensstemmelse med finansforordningen, enten:
|
a) |
kræve, at depositarbanken direkte overfører det skyldige beløb fra fonden til koordinatoren for den indirekte aktion, hvis denne endnu ikke er afsluttet, og de andre deltagere indvilliger i at gennemføre den på en måde, så det samme mål nås, jf. artikel 18, stk. 4. Beløb, der overføres fra fonden, vil blive betragtet som finansieringsbidrag fra Fællesskabet, eller |
|
b) |
umiddelbart inddrive beløbet fra fonden, hvis den indirekte aktion bliver bragt til ophør eller allerede er afsluttet. |
Kommissionen udsteder en betalingsordre til deltageren om at indbetale det skyldige beløb til fonden. Kommissionen kan med henblik herpå vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med finansforordningen.
4. Beløb, der inddrives fra fonden under syvende rammeprogram, vil udgøre formålsbestemte indtægter, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen.
Når gennemførelsen af alle tilskud under syvende rammeprogram er afsluttet, vil alle udestående beløb fra fonden, blive inddrevet af Kommissionen og opført på Fællesskabets budget med forbehold af de afgørelser, der træffes om ottende rammeprogram.
P6_TA(2006)0515
Markedsføring af pyrotekniske artikler ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler (KOM(2005)0457 — C6-0312/2005 — 2005/0194(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0457) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 95 (C6-0312/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0289/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0194
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om markedsføring af pyrotekniske artikler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Medlemsstaternes gældende love og administrative bestemmelser om markedsføring af pyrotekniske artikler er forskellige, især med hensyn til aspekter såsom sikkerhed og funktion. |
|
(2) |
Disse bestemmelser, der kan forårsage handelsbarrierer i Fællesskabet, bør harmoniseres for at sikre fri bevægelighed for pyrotekniske artikler i det indre marked og samtidig sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og et højt sikkerhedsniveau for forbrugere og professionelle slutbrugere . |
|
(3) |
I henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug (3) , som udelukker pyrotekniske artikler fra sit anvendelsesområde, er det i forbindelse med pyrotekniske artikler nødvendigt at træffe foranstaltninger, der tilgodeser beskyttelsen af forbrugerne og den offentlige sikkerhed, og der vil blive udarbejdet supplerende lovgivning herom. |
|
(4) |
Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (4) (kaldet Seveso II-direktivet) fastsætter sikkerhedskrav for anlæg, hvor der blandt andre farlige stoffer findes eksplosivstoffer, herunder pyrotekniske artikler. |
|
(5) |
Pyrotekniske artikler omfatter bl.a. fyrværkeri, teaterfyrværkeri og pyrotekniske artikler til tekniske formål såsom gaspatroner til anvendelse i airbags eller selestrammere. |
|
(6) |
Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på pyrotekniske artikler, som er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe (5) samt af de relevante internationale konventioner, jf. artikel 1 og artikel 3, stk. 3, i det nævnte direktiv. |
|
(7) |
Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau bør pyrotekniske artikler primært kategoriseres efter risiko hvad angår anvendelse, formål eller støjniveau . |
|
(8) |
Den fysiske eller juridiske person, som importerer en pyroteknisk artikel til Fællesskabet, bør sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, eller påtage sig alle fabrikantens forpligtelser. |
|
(9) |
I overensstemmelse med principperne i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder (6) skal en pyroteknisk artikel overholde bestemmelserne i dette direktiv, når den første gang markedsføres i Fællesskabet. Dog betragtes fyrværkeri fremstillet til fabrikantens egen anvendelse i det område, hvor det fremstilles, i forbindelse med religiøse, kulturelle og traditionelle festligheder i medlemsstaterne ikke som markedsført, fordi medlemsstaterne tillader dets anvendelse på deres område, og det behøver derfor ikke overholde bestemmelserne i dette direktiv. |
|
(10) |
I betragtning af de typiske farer ved anvendelsen af pyrotekniske artikler vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte aldersgrænser for salg til private og for anvendelsen af sådanne artikler samt at sikre, at artiklernes mærkning indeholder fyldestgørende og relevante oplysninger om anvendelsen med henblik på at værne om forbrugernes sundhed og sikkerhed og beskytte miljøet. Det bør fastsættes, at visse pyrotekniske artikler kun må være tilgængelige for autoriserede specialister, der er i besiddelse af den nødvendige viden og erfaring samt de krævede færdigheder. Hvad angår pyrotekniske artikler til bilsektoren, bør der i forbindelse med mærkningskravene tages hensyn til gældende praksis og den omstændighed, at leverandørerne til bilindustrien udelukkende sælger disse artikler til professionelle brugere. |
|
(11) |
De skikke og traditioner, anvendelsen af pyrotekniske artikler, herunder især fyrværkeri, er forbundet med, er markant forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Det gør det nødvendigt at tillade medlemsstaterne at træffe nationale foranstaltninger til begrænsning af salget af visse kategorier fyrværkeri til offentligheden af hensyn til den offentlige sikkerhed. |
|
(12) |
Det er hensigtsmæssigt at fastsætte væsentlige sikkerhedskrav til pyrotekniske artikler med henblik på at beskytte forbrugerne og forebygge uheld . |
|
(13) |
Ansvaret for at sikre, at pyrotekniske artikler overholder kravene i dette direktiv, herunder især de væsentlige sikkerhedskrav, bør påhvile fabrikanten . Hvis fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, bør importøren sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, eller påtage sig alle fabrikantens forpligtelser. |
|
(14) |
I tilfælde, hvor de væsentlige sikkerhedskrav er overholdt, bør det ikke være muligt for medlemsstaterne at forbyde, begrænse eller hindre den frie bevægelighed for pyrotekniske artikler. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes lovgivning om udstedelse af licens til fabrikanter, distributører og importører. |
|
(15) |
Med henblik på at gøre det lettere at godtgøre, at de væsentlige sikkerhedskrav er overholdt, udvikles der harmoniserede standarder for konstruktion, fremstilling og prøvning af pyrotekniske artikler. |
|
(16) |
De harmoniserede europæiske standarder udformes, vedtages og ændres af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI). Disse organisationer har anerkendt kompetence til at vedtage harmoniserede standarder, som de udarbejder i overensstemmelse med generelle retningslinjer for samarbejdet mellem CEN, Cenelec og ETSI og Kommissionen samt Den Europæiske Frihandelssammenslutning (7) og med den procedure, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (8). Hvad angår pyrotekniske artikler til bilsektoren, bør der tages højde for den europæiske underleverandørindustris internationale orientering ved at tage de relevante internationale ISO-standarder i betragtning. |
|
(17) |
I henhold til den nye metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder er pyrotekniske artikler, som er fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder, omfattet af en formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i dette direktiv. |
|
(18) |
Ved Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af »CE-overensstemmelsesmærkningen«, med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (9) har Rådet indført harmoniserede metoder til overensstemmelsesvurdering. Anvendelsen af de nævnte moduler på pyrotekniske artikler vil gøre det muligt at fastslå ansvarsområdet hos fabrikanter og hos organer, som har til opgave at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering, ud fra de pågældende pyrotekniske artiklers type. |
|
(19) |
Grupper af pyrotekniske artikler, som ligner hinanden med hensyn til design, funktion eller funktionsmåde, bør af de bemyndigede organer bedømmes som produktfamilier. |
|
(20) |
For at blive markedsført bør pyrotekniske artikler være forsynet med en CE-mærkning som tegn på, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og derfor er omfattet af fri bevægelighed i Fællesskabet. |
|
(21) |
I henhold til den nye metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder er der behov for en sikkerhedsklausulprocedure, der kan gøre det muligt at anfægte en pyroteknisk artikels overensstemmelse eller påpege fejl. Medlemsstaterne bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbyde eller begrænse markedsføringen af CE-mærkede produkter eller trække dem tilbage fra markedet, såfremt de udgør en trussel mod forbrugernes sundhed og sikkerhed, når de anvendes til deres tiltænkte formål. |
|
(22) |
For transport af pyrotekniske artikler er der fastsat sikkerhedsregler i internationale konventioner og aftaler, herunder De Forenede Nationers henstillinger om transport af farligt gods. |
|
(23) |
Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af bestemmelserne i de nationale love, der vedtages i henhold til dette direktiv , og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(24) |
Det er i fabrikantens og importørens interesse at levere sikre produkter, således at de undgår at skulle betale erstatning for defekte produkter, der forvolder skade på personer og privat ejendom. I den henseende er Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (10) et supplement til dette direktiv, fordi det pålægger fabrikanter og importører et strengt erstatningsansvar og sikrer en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Det bestemmes desuden i dette direktiv, at de bemyndigede organer skal være ansvarsforsikrede, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medmindre kontrollen direkte udføres af medlemsstaten. |
|
(25) |
Det er uomgængeligt nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode, der gør det muligt gradvist at tilpasse de nationale lovgivninger på de pågældende områder. Fabrikanter og importører har brug for tid til at udøve de rettigheder, de nationale retsregler måtte give dem, inden direktivet træder i kraft, f.eks. med henblik på at sælge deres lager af allerede fremstillede produkter. Desuden vil de specifikke overgangsperioder for anvendelsen af dette direktiv give ekstra tid til at vedtage harmoniserede standarder og sikre en hurtig gennemførelse af dette direktiv med henblik på at styrke beskyttelsen af forbrugerne. |
|
(26) |
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser nærværende direktiv sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(27) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11). |
|
(28) |
Navnlig bør Kommissionen gives beføjelse til at træffe fællesskabsforanstaltninger vedrørende FN-henstillinger, mærkningskravene til pyrotekniske artikler og tilpasning af bilag II og III vedrørende sikkerhedskrav og procedurer for overensstemmelsesvurdering til den tekniske udvikling. Eftersom der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv og/eller at supplere dette direktiv med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5 a i afgørelse 1999/468/EF. |
|
(29) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (12) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Mål og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastsættes bestemmelser, der har til formål at opnå fri bevægelighed for pyrotekniske artikler på det indre marked og samtidig sikre et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, offentlig sikkerhed samt forbrugerbeskyttelse under hensyntagen til de relevante miljøbeskyttelsesaspekter .
2. I dette direktiv fastsættes de væsentlige krav, som pyrotekniske artikler skal opfylde med henblik på markedsføring.
3. Direktivet gælder for pyrotekniske artikler som defineret i artikel 2, stk. 1-5 .
4. Direktivet omfatter ikke:
|
— |
pyrotekniske artikler, der er beregnet til ikke-kommerciel anvendelse i henhold til national lovgivning inden for de væbnede styrker, politiet eller brandvæsenet |
|
— |
udstyr i henhold til direktiv 96/98/EF |
|
— |
pyrotekniske artikler beregnet til anvendelse i luft- og rumfartsindustrien |
|
— |
knaldhætter specielt beregnet til legetøj og andre artikler, der er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (13) |
|
— |
eksplosivstoffer i henhold til direktiv 93/15/EØF |
|
— |
ammunition som projektiler, drivladninger og løs ammunition anvendt i håndvåben, artilleri og andre skydevåben. |
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»pyroteknisk artikel«: en artikel, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang |
|
2) |
»markedsføring«: den første tilrådighedsstillelse på fællesskabsmarkedet, hvad enten det sker mod betaling eller gratis, af en vare med henblik på distribution og/eller anvendelse. Fyrværkeri fremstillet til fabrikantens egen anvendelse i det område, hvor det fremstilles, anses ikke for at være markedsført, fordi medlemsstaten tillader anvendelse heraf på dens område |
|
3) |
»fyrværkeri«: pyroteknisk artikel beregnet til underholdning |
|
4) |
»teaterfyrværkeri«: pyrotekniske artikler beregnet til indendørs eller udendørs scenebrug, herunder i forbindelse med film- og tv-produktioner og lignende |
|
5) |
»pyrotekniske artikler til køretøjer «: komponenter i sikkerhedsanordninger i køretøjer indeholdende pyrotekniske stoffer beregnet til aktivering af disse eller andre anordninger i køretøjer |
|
6) |
»fabrikant«: den fysiske eller juridiske person, som konstruerer og/eller fremstiller et af dette direktiv omfattet produkt, eller som lader et sådant produkt konstruere og/eller fremstille under eget navn eller varemærke med henblik på at markedsføre det |
|
7) |
»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som foretager den første tilrådighedsstillelse på fællesskabsmarkedet af et produkt med oprindelse i et tredjeland som led i sin erhvervsvirksomhed |
|
8) |
»distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der markedsfører et produkt som led i sin erhvervsvirksomhed |
|
9) |
»harmoniseret standard«: en europæisk standard, som er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med procedurerne i direktiv 98/34/EF, idet overholdelse heraf ikke er obligatorisk |
|
10) |
»person med ekspertviden«: person, der har autorisation fra en medlemsstat til på medlemsstatens territoriumat håndtere og/eller anvende fyrværkeri i kategori 4 , teaterfyrværkeri i kategori T2 og/eller andre pyrotekniske artikler i kategori P2 som defineret i artikel 3. |
Artikel 3
Kategorier
1. Pyrotekniske artikler, der er omfattet af dette direktiv, skal af fabrikanten kategoriseres efter anvendelse, formål og risiko , herunder støjniveau. De bemyndigede organer , der er omhandlet i artikel 10, bekræfter kategoriseringen i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i henhold til artikel 9.
Kategoriseringen foretages som følger:
|
a) |
Fyrværkeri
|
|
b) |
Teaterfyrværkeri
|
|
c) |
Andre pyrotekniske artikler
|
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke procedurer de anvender til at identificere personer med ekspertviden.
Artikel 4
Fabrikantens, importørens og distributørens forpligtelser
1. Fabrikanten skal sikre, at pyrotekniske artikler, der markedsføres, overholder de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I .
2. Er fabrikanten ikke etableret i Fællesskabet , skal importøren af de pyrotekniske artikler sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, eller selv påtage sig disse forpligtelser .
Fællesskabets myndigheder og organer kan rette henvendelse til importøren med hensyn til disse forpligtelser .
3. Distributører skal handle i overensstemmelse med gældende fællesskabsret, herunder dette direktiv. Navnlig skal de kontrollere, at produktet er forsynet med den krævede overensstemmelsesmærkning og ledsages af den krævede dokumentation.
4. En fabrikant af pyrotekniske artikler skal:
|
a) |
indlevere varen til et bemyndiget organ som omhandlet i artikel 10 med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 9 |
|
b) |
anbringe CE-mærkning og etikette på den pyrotekniske artikel i overensstemmelse med artikel 11 og 12. |
Artikel 5
Markedsføring
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pyrotekniske artikler kun markedsføres, hvis de overholder kravene i dette direktiv, er CE-mærkede og tilfredsstiller de krav, der stilles i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at pyrotekniske artikler ikke påføres CE-mærkningen uberettiget.
Artikel 6
Frie varebevægelser
1. Medlemsstaterne må hverken forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af pyrotekniske artikler, som opfylder kravene i dette direktiv.
2. Bestemmelserne i dette direktiv forhindrer ikke, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er berettiget af hensyn til den offentlige sikkerhed , den offentlige orden eller miljøbeskyttelsen , med henblik på at forbyde eller begrænse besiddelsen, anvendelsen og/eller markedsføringen af kategori 2- og kategori 3-fyrværkeri samt teaterfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler .
3. Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer og udstillinger samt ved demonstrationer med henblik på markedsføring af pyrotekniske artikler forevises og anvendes pyrotekniske artikler, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, såfremt det ved synlig skiltning , hvor den pågældende messes, udstillings eller demonstrations navn og dato er angivet, klart anføres , at de pågældende pyrotekniske artikler ikke er i overensstemmelse med direktivet, og at udstyret ikke kan erhverves, før fabrikanten eller, når denne ikke er etableret i Fællesskabet, importøren har bragt det i overensstemmelse med kravene. Ved sådanne arrangementer skal der i henhold til de forskrifter, den kompetente myndighed i medlemsstaten måtte have fastsat, træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af menneskers sikkerhed.
4. Medlemsstaterne hindrer ikke den frie bevægelighed for og anvendelsen af pyrotekniske artikler fremstillet med henblik på forskning, udvikling og prøvning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at de pågældende pyrotekniske artikler ikke er i overensstemmelse med direktivet, og at udstyret ikke kan erhverves til andre formål end forskning, udvikling og afprøvning .
Artikel 7
Aldersgrænser
1. Pyrotekniske artikler må ikke sælges til eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der ikke overholder følgende minimumsaldersgrænser:
|
a) |
Fyrværkeri Kategori 1: 12 år Kategori 2: 16 år Kategori 3: 18 år |
|
b) |
Andre pyrotekniske artikler og teaterfyrværkeri Kategori T1 og P1: 18 år |
2. Medlemsstaterne kan forhøje de i stk. 1 nævnte aldersgrænser, hvor dette er berettiget af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Medlemsstaterne kan også sænke aldersgrænserne for personer, der har en relevant erhvervsfaglig uddannelse eller er ved at tage en sådan uddannelse.
3. Fabrikanter , importører og distributører må ikke sælge eller på anden måde stille følgende pyrotekniske artikler til rådighed for andre end personer med ekspertviden:
|
a) |
Fyrværkeri i kategori 4 |
|
b) |
Pyrotekniske artikler i kategori P2 og teaterfyrværkeri i kategori T2 . |
Artikel 8
Harmoniserede standarder
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i direktiv 98/34/EF, bede de europæiske standardiseringsorganer udarbejde eller revidere standarder til støtte for dette direktiv eller tilskynde de relevante internationale organer til at udarbejde eller revidere de internationale standarder .
2. Kommissionen offentliggør referencerne til sådanne harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de harmoniserede standarder, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bliver anerkendt og vedtaget. Medlemsstaterne anser pyrotekniske artikler, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, for at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I , når de er i overensstemmelse med de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne offentliggør referencerne for de nationale standarder, der gennemfører disse harmoniserede standarder.
Medlemsstaterne offentliggør referencerne til de nationale standarder, der vedtages til gennemførelse af de harmoniserede standarder, i Den Europæiske Unions Tidende.
4. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de harmoniserede standarder i denne artikel ikke fuldt ud opfylder de væsentlige krav i bilag I , indbringer Kommissionen eller medlemsstaten, med angivelse af begrundelsen, sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF. Udvalget afgiver udtalelse senest seks måneder efter, at sagen er indbragt for udvalget . På grundlag af denne udtalelse meddeler Kommissionen medlemsstaterne, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til standarderne og disses offentliggørelse, jf. stk. 2.
Artikel 9
Procedurer for overensstemmelsesvurdering
Ved attestering af pyrotekniske artiklers overensstemmelse følger fabrikanten en af følgende procedurer:
|
a) |
EF-typeafprøvning (modul B) som nævnt i bilag II, punkt 1, og efter fabrikantens eget valg:
|
|
b) |
enhedsverifikation (modul F) som nævnt i bilag II, punkt 5, eller |
|
c) |
den fuldstændige procedure for kvalitetssikring af produktet (modul G) som nævnt i bilag II, punkt 6, for så vidt der er tale om fyrværkeri i kategori 4. |
Artikel 10
Bemyndigede organer
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke organer de har udpeget til at foretage den i artikel 9 nævnte overensstemmelsesvurdering, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen har tildelt dem.
2. Kommissionen offentliggør på sit websted listen over bemyndigede organer samt disses identifikationsnumre og de opgaver, som de er bemyndiget til at varetage. Kommissionen sørger for, at listen ajourføres.
3. Medlemsstaterne anvender de minimumskriterier, der er fastsat i bilag III, ved evalueringen af de organer, der skal bemyndiges. Organer, der opfylder evalueringskriterierne i harmoniserede standarder for bemyndigede organer, anses for at opfylde de relevante minimumskriterier.
4. En medlemsstat, der har bemyndiget et organ, skal trække bemyndigelsen tilbage, hvis den konstaterer, at organet ikke længere opfylder de i stk. 3 nævnte kriterier. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
5. Trækkes et bemyndiget organs bemyndigelse tilbage, bevarer de overensstemmelsesattester og tilhørende dokumenter, som det pågældende organ har udstedt, deres gyldighed, undtagen hvis der konstateres en truende og direkte fare for sundhed og sikkerhed.
6. Kommissionen offentliggør på sit websted tilbagetrækningen af det bemyndigede organs bemyndigelse.
Artikel 11
Anbringelse af CE-mærkningen
1. Når de pyrotekniske artikler har gennemgået overensstemmelsesvurderingen i henhold til artikel 9, skal fabrikanten anbringe CE-overensstemmelsesmærkningen synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes, på de pyrotekniske artikler eller på en mærkeplade på disse eller på emballagen. Mærkepladen skal være udformet således, at den ikke kan genbruges.
Den model, der anvendes ved CE-mærkningen, skal være i overensstemmelse med afgørelse 93/465/EØF.
2. Mærker eller angivelser, der kan bringe tredjemand i vildrede med hensyn til CE-mærkningens grafik eller betydning , må ikke anbringes på pyrotekniske artikler. Andre mærker kan anbringes på pyrotekniske artikler, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller letlæselig.
3. Når pyrotekniske artikler er omfattet af anden fællesskabslovgivning , der vedrører andre aspekter og indeholder bestemmelser om CE-mærkning, angiver denne, at varerne anses for også at opfylde de bestemmelser i disse andre direktiver, der gælder for dem.
Artikel 12
Mærkning af andre artikler end pyrotekniske artikler til køretøjer
1. Fabrikanten skal sikre, at andre pyrotekniske artikler end pyrotekniske artikler til køretøjer mærkes tydeligt, læseligt og uudsletteligt på det eller de officielle sprog i den medlemsstat , hvor artiklen sælges til forbrugerne.
2. Mærkningen af pyrotekniske artikler skal som minimum omfatte fabrikantens navn og adresse eller, når fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, fabrikantens navn og importørens navn og adresse , artiklens navn og type, minimumsaldersgrænse for anvendelse i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, kategori, brugsanvisning, fremstillingsår for kategori 3 og 4 samt mindste sikkerhedsafstand, hvor dette er relevant. Mærkningen skal omfatte den tilsvarende nettomængde af aktivt eksplosivt materiale .
3. Fyrværkeri skal desuden som minimum være forsynet med følgende oplysninger:
Kategori 1: hvis relevant: teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand
Kategori 2: teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e), hvor dette er relevant
Kategori 3: teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e)
Kategori 4: teksten »må kun anvendes af personer med ekspertviden« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e).
4. Teaterfyrværkeri skal desuden som minimum være forsynet med følgende oplysninger:
Kategori T1: hvis relevant: teksten »må kun anvendes udendørs« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand
Kategori T2: teksten »må kun anvendes af personer med ekspertviden« og angivelse af mindste sikkerhedsafstand(e).
5. Er der ikke på den pyrotekniske artikel plads til at opfylde mærkningskravene i henhold til stk. 2-4, angives oplysningerne på den mindste emballageenhed .
6. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for pyrotekniske artikler, der forevises på messer og udstillinger samt ved demonstrationer med henblik på markedsføring, jf. artikel 6, stk. 3, eller som fremstilles med henblik på forskning, udvikling og afprøvning, jf. artikel 6, stk. 4 .
Artikel 13
Mærkning af pyrotekniske artikler til køretøjer
1. Mærkningen af pyrotekniske artikler til køretøjer skal indeholde fabrikantens navn eller, når fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, importørens navn, artiklens navn og type og sikkerhedsoplysninger.
2. Er der ikke på den pyrotekniske artikel plads til at opfylde mærkningskravene i henhold til stk. 1, angives oplysningerne på emballagen.
3. Et sikkerhedsblad udarbejdet i overensstemmelse med bilaget til Kommissionens direktiv 2001/58/EF af 27. juli 2001 om anden ændring af direktiv 91/155/EØF (14) udleveres til professionelle brugere på det sprog, de ønsker.
Sikkerhedsbladet kan udleveres på papir eller elektronisk, såfremt modtageren har de nødvendige midler til at modtage det.
Artikel 14
Markedsovervågning
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at pyrotekniske artikler kun kan markedsføres, hvis de ved korrekt opbevaring og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for personers sikkerhed og sundhed.
2. Medlemsstaterne foretager regelmæssig kontrol af pyrotekniske artikler ved indførsel til Fællesskabets område samt på lagre og fabriksanlæg.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i dette direktiv til sikkerhed og den offentlige sikkerhed og beskyttelse er opfyldt ved overdragelse af pyrotekniske artikler inden for Fællesskabet.
4. Medlemsstaterne tilrettelægger og gennemfører en passende overvågning af markedsførte varer, idet der tages hensyn til overensstemmelsesformodningen for varer med CE-mærkning.
5. Medlemsstaterne informerer én gang om året Kommissionen om deres markedsovervågningstiltag.
6. Konstaterer en medlemsstat, at en pyroteknisk artikel, som er forsynet med CE-mærkningen, og som ledsages af EF-overensstemmelseserklæringen og anvendes i overensstemmelse med sit formål, udgør en risiko for personers sundhed og sikkerhed, træffer den passende foranstaltninger til at tilbagetrække et sådant produkt fra markedet, forbyde dets markedsføring eller begrænse dens bevægelighed på markedet. Medlemsstaten underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, når den træffer sådanne foranstaltninger.
7. Kommissionen offentliggør på sit websted navnene på de produkter, der i henhold til stk. 6 ikke længere opfylder direktivets bestemmelser, som er blevet forbudt, eller hvis markedsføring er omfattet af en begrænsning.
Artikel 15
Hurtig underretning om varer, der er forbundet med alvorlig risiko
Har en medlemsstat en velunderbygget antagelse om, at en pyroteknisk artikel udgør en alvorlig sundhedsog/eller sikkerhedsrisiko for EU's borgere, underretter den Kommissionen og de andre medlemsstater herom og gennemfører en passende undersøgelse. Den underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om baggrunden for denne undersøgelse og resultaterne heraf.
Artikel 16
Beskyttelsesklausul
1. Er en medlemsstat uenig i en foranstaltning, som en anden medlemsstat har truffet i henhold til artikel 14, stk. 6, eller finder Kommissionen, at en sådan foranstaltning er i strid med fællesskabslovgivningen, hører Kommissionen straks alle berørte parter, evaluerer foranstaltningen og tager stilling til, om foranstaltningen er berettiget. Kommissionen meddeler sin holdning til medlemsstaterne og informerer de berørte parter.
Finder Kommissionen, at den nationale foranstaltning er berettiget, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det usikre produkt trækkes tilbage fra deres nationale marked, og underretter Kommissionen herom.
Finder Kommissionen, at den nationale foranstaltning er uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat den tilbage.
2. Bygger de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger på en mangel ved harmoniserede standarder, forelægger Kommissionen sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF, hvis den medlemsstat, der har truffet foranstaltningerne, har til hensigt at fastholde dem, og Kommissionen og medlemsstaterne indleder i så fald proceduren efter artikel 8.
3. Er en CE-mærket pyroteknisk artikel ikke i overensstemmelse med sikkerhedskravene, træffer den kompetente medlemsstat de fornødne foranstaltninger over for den, der har anbragt mærkningen, og underretter Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.
Artikel 17
Foranstaltninger i form af afslag eller begrænsninger
1. Enhver foranstaltning i henhold til dette direktiv med henblik på
|
a) |
at forbyde eller begrænse markedsføringen af den pågældende vare eller |
|
b) |
at trække produktet tilbage fra markedet |
skal være ledsaget af en præcis begrundelse. Sådanne foranstaltninger meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af klagemuligheder i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat.
2. Ved anvendelse af en af de i stk. 1 omtalte foranstaltninger, bør fabrikanten forudgående have lejlighed til at udtale sig, medmindre en sådan høring ikke er mulig, fordi det især af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed haster med at gennemføre foranstaltningen.
Artikel 18
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Følgende foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere dette direktiv med nye ikke-væsentlige bestemmelser, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 2:
|
a) |
tilpasninger med henblik på fremtidige ændringer af De Forenede Nationers henstillinger |
|
b) |
ændringer af bilag II og III med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling |
|
c) |
tilpasninger af mærkningskravene i artikel 12. |
2. Følgende foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 3:
|
a) |
oprettelsen af et sporingssystem, herunder et registreringsnummer og et EU-register med henblik på at identificere typer af pyrotekniske artikler og fabrikanterne heraf |
|
b) |
udarbejdelse af fælles kriterier for regelmæssig indsamling og ajourføring af oplysninger om ulykker i forbindelse med anvendelse af pyrotekniske artikler. |
Artikel 19
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Artikel 20
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af national lovgivning, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og sikrer, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og kunne forhindre flere overtrædelser.
Medlemsstaterne vedtager også de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for dem at tilbageholde sendinger af pyrotekniske artikler, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv .
Artikel 21
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ... (15) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel .
2. De anvender disse bestemmelser fra ... (16) når det gælder fyrværkeri i kategori 1, 2 og 3 , og fra ... (17), når det gælder andre pyrotekniske artikler , fyrværkeri i kategori 4 samt teaterfyrværkeri .
3. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
4. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
5. Nationale autorisationer bevilget før den i stk. 2 angivne dato gælder fortsat i den medlemsstat, der har bevilget autorisationen, indtil udløbsdatoen eller i en periode på 10 år, alt efter hvilken periode der er kortest.
6. Uanset stk. 5 gælder nationale autorisationer med hensyn til pyrotekniske artikler til køretøjer , der er bevilget før den i stk. 2 nævnte dato, indtil udløbsdatoen.
Artikel 22
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 23
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) EUT C 195 af 18.8.2006, s. 7 .
(2) Europa-Parlamentets holdning af 30. november 2006.
(3) EFT L 121 af 15.5.1993, s. 20. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(4) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 97).
(5) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).
(6) EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.
(7) EUT C 91 af 16.4.2003, s. 7.
(8) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(9) EFT L 220 af 30.8.1993, s. 23 .
(10) EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF (EFT L 141 af 4.6.1999, s. 20).
(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(12) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(13) EFT L 187 af 16.7.1988, s. 1. Ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).
(14) EFT L 212 af 7.8.2001, s. 24.
(15) 30 måneder efter offentliggørelsen af dette direktiv.
(16) Tre år efter offentliggørelsen af dette direktiv.
(17) Seks år efter offentliggørelsen af dette direktiv.
BILAG I
VÆSENTLIGE SIKKERHEDSKRAV
|
1) |
Hver pyroteknisk artikel skal med henblik på maksimal sikkerhed og pålidelighed have de præstationsegenskaber, som fabrikanten har specificeret over for det bemyndigede organ. |
|
2) |
Hver pyroteknisk artikel skal være konstrueret og fremstillet således, at den kan bortskaffes på sikker vis ved hertil egnede processer, der har minimal indvirkning på miljøet. |
|
3) |
Hver pyroteknisk artikel skal fungere korrekt, når den anvendes til det formål, den er beregnet til. Følgende oplysninger og egenskaber skal i det omfang, det er relevant, tages i betragtning eller prøves. Hver pyroteknisk artikel skal afprøves under realistiske forhold. Hvis dette ikke er muligt i et laboratorium, skal afprøvningen finde sted under de betingelser, hvorunder den pyrotekniske artikel er beregnet til anvendelse.
|
|
4) |
Pyrotekniske artikler må ikke indeholde:
|
|
5) |
De forskellige grupper af pyrotekniske artikler skal som minimum også opfylde følgende krav:
|
(1) Sikkerhedsafstanden kan i givet fald være mindre.
BILAG II
PROCEDURER FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING
1. MODUL B: EF-typeafprøvning
1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet.
2. Anmodning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten til et bemyndiget organ efter eget valg.
Ansøgningen skal indeholde:
|
— |
fabrikantens navn og adresse |
|
— |
en skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer |
|
— |
den tekniske dokumentation, jf. punkt 3. |
Ansøgeren stiller en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, og som i det følgende benævnes »type«, til rådighed for det bemyndigede organ. Det bemyndigede organ kan anmode om yderligere prøveeksemplarer, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af prøvningsprogrammet.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav. I det omfang, det er nødvendigt for vurderingen, skal den omfatte produktets konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde følgende:
|
— |
en almindelig beskrivelse af typen |
|
— |
konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb mv. |
|
— |
de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og lister samt af produktets funktion |
|
— |
en liste over de harmoniserede standarder, der er nævnt i artikel 8, og som helt eller delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde direktivets væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i artikel 8 nævnte harmoniserede standarder ikke er anvendt |
|
— |
resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser mv. |
|
— |
prøvningsrapporter. |
4. Det bemyndigede organ:
|
4.1. |
undersøger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er fremstillet i overensstemmelse med denne, og fastslår, hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 8 nævnte harmoniserede standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at de relevante bestemmelser i disse standarder er blevet anvendt |
|
4.2. |
gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige krav i direktivet i de tilfælde, hvor de i artikel 8 nævnte harmoniserede standarder ikke er anvendt |
|
4.3. |
gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de relevante harmoniserede standarder rent faktisk er blevet anvendt i de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at anvende disse |
|
4.4. |
aftaler med ansøgeren, hvor undersøgelserne og de nødvendige prøvninger skal gennemføres. |
5. Opfylder typen dette direktivs bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens resultater samt de nødvendige data til identificering af den godkendte type.
En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlægges attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ.
Afslår det bemyndigede organ at udstede en typeafprøvningsattest til fabrikanten, skal det give en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil.
Der fastlægges en klageprocedure.
6. Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvningen, om enhver ændring af det godkendte produkt; produktet skal godkendes på ny, hvis sådanne ændringer kan påvirke overensstemmelsen med de væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet. Denne tillægsgodkendelse gives i form af et tillæg til den oprindelige EF-typeafprøvningsattest.
7. Alle bemyndigede organer meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte EF-typeafprøvningsattester og tillæg.
8. De øvrige bemyndigede organer kan få tilstillet kopi af EF-typeafprøvningsattesterne og/eller tillægsgodkendelserne. Bilagene til attesterne stilles til de øvrige bemyndigede organers rådighed.
9. Fabrikanten skal ud over den tekniske dokumentation tillige opbevare kopi af EF-typeafprøvningsattesten og eventuelle tillæg til denne i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.
Er fabrikanten ikke etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at kunne fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.
2. MODUL C: Typeoverensstemmelse
1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved fabrikanten garanterer og erklærer, at de pågældende pyrotekniske artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i dette direktiv. Fabrikanten anbringer CE-mærket på hver enkelt pyroteknisk artikel og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring.
2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og med kravene i dette direktiv.
3. Fabrikanten skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.
Er fabrikanten ikke etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at kunne fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.
4. Et bemyndiget organ, udvalgt af fabrikanten, foretager eller lader foretage kontrol af produkterne med skiftende mellemrum. Det bemyndigede organ udtager på virksomheden en passende stikprøve til kontrol af de færdige produkter, og der gennemføres prøvninger som omhandlet i den relevante harmoniserede standard i henhold til artikel 8 eller tilsvarende prøvninger for at kontrollere, om produktionen opfylder kravene i det pågældende direktiv. Opfylder et eller flere produkter ikke kravene, træffer det bemyndigede organ de nødvendige foranstaltninger.
Fabrikanten anbringer under det bemyndigede organs ansvar dette organs identificeringsmærke i løbet af fremstillingsprocessen.
3. MODUL D: Kvalitetssikring af produktionen
1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved en fabrikant, der opfylder kravene i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende pyrotekniske artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder kravene i dette direktiv. Fabrikanten anbringer CE-mærket på hver enkelt artikel og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem som beskrevet i punkt 3 for produktion, kontrol og prøvninger af de færdige artikler. Han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetssystem
|
3.1. |
Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for de pågældende pyrotekniske artikler til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde:
|
|
3.2. |
Kvalitetssystemet skal sikre, at de pyrotekniske artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten samt med de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens. Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
|
|
3.3. |
Det bemyndigede organ skal vurdere kvalitetssystemet med henblik på at bestemme, om det opfylder de krav, der er omhandlet i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne følger den harmoniserede standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg. Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. |
|
3.4. |
Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af dette. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. |
4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar
|
4.1. |
Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem. |
|
4.2. |
Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, prøvnings- samt oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:
|
|
4.3. |
Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. |
|
4.4. |
Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det foretage eller lade foretage prøvninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer hensigtsmæssigt; det udsteder om nødvendigt en besøgsrapport og, hvis der er foretaget prøvninger, en prøvningsrapport til fabrikanten. |
5. Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:
|
— |
en i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation |
|
— |
de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer |
|
— |
de i punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og 4.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. |
6. Hvert bemyndiget organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.
4. MODUL E: Kvalitetssikring af produkterne
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende pyrotekniske artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten. Fabrikanten anbringer CE-mærket på hver enkelt pyroteknisk artikel og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for endelig kontrol og prøvning af de pyrotekniske artikler som beskrevet i punkt 3. Han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetssystem
|
3.1. |
Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for de pyrotekniske artikler til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde:
|
|
3.2. |
Under kvalitetssystemet undersøges hver enkelt pyroteknisk artikel, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante harmoniserede standard(er), jf. artikel 8, eller tilsvarende prøvninger, for at sikre, at produktet opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Denne dokumentation for kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens. Redegørelsen skal navnlig bl.a. indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
|
|
3.3. |
Det bemyndigede organ skal vurdere kvalitetssystemet med henblik på at bestemme, om det opfylder de krav, der er omhandlet i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne følger den harmoniserede standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg. Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. |
|
3.4. |
Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af dette. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. |
4. Kontrol under det bemyndigede organs ansvar
|
4.1. |
Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem. |
|
4.2. |
Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:
|
|
4.3. |
Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og skal udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten. |
|
4.4. |
Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det foretage eller lade foretage prøvninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer hensigtsmæssigt; det udsteder om nødvendigt en besøgsrapport og, hvis der er foretaget prøvninger, en prøvningsrapport til fabrikanten. |
5. Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:
|
— |
den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation |
|
— |
de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer |
|
— |
de i punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og 4.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. |
6. Alle bemyndigede organer meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer .
5. MODUL F: Enhedsverifikation
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten garanterer og erklærer, at den pyrotekniske artikel, for hvilken der udstedt den i punkt 2 omhandlede attest, er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på artiklen og udsteder en overensstemmelseserklæring.
2. Det bemyndigede organ undersøger den pyrotekniske artikel og gennemfører de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante harmoniserede standard(er), jf. artikel 8, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at den er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet.
Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på den godkendte pyrotekniske artikel og udsteder en overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere den pyrotekniske artikels overensstemmelse med direktivets krav samt forstå dens konstruktion, fremstilling og funktion.
Dokumentationen indeholder følgende oplysninger, for så vidt de er relevante for vurderingen:
|
— |
en almindelig beskrivelse af typen |
|
— |
konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb osv. |
|
— |
de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og skitser samt af, hvordan den pyrotekniske artikel fungerer |
|
— |
en liste over de harmoniserede standarder, der er nævnt i artikel 8, og som helt eller delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde direktivets væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i artikel 8 nævnte harmoniserede standarder ikke er anvendt |
|
— |
resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser mv. |
|
— |
prøvningsrapporter. |
6. MODUL G: Fuld kvalitetssikring
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i stk. 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de gældende krav i direktivet. Fabrikanten eller dennes importør foretager EF-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Sammen med EF-mærkningen anføres det identificeringsmærke, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for konstruktion, fremstilling samt endelig kontrol og prøvning som beskrevet i punkt 3 og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetssystem
|
3.1. |
Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet til et bemyndiget organ. Ansøgningen skal indeholde:
|
|
3.2. |
Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens. Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
|
|
3.3. |
Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne følger den harmoniserede standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg. Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. |
|
3.4. |
Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten holder det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, løbende underrettet om enhver påtænkt ajourføring af dette. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. |
4. EU-kontrol på det bemyndigede organs ansvar
|
4.1. |
Formålet med EU-kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem. |
|
4.2. |
Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, prøvnings- samt oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:
|
|
4.3. |
Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. |
|
4.4. |
Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. I forbindelse hermed kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer effektivt; det udsteder en inspektionsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten. |
5. Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:
|
— |
den i punkt 3.1, andet afsnit, andet led, omhandlede dokumentation |
|
— |
de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede ændringer |
|
— |
de i punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og 4.4, omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. |
6. Hvert bemyndiget organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.
BILAG III
MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL IAGTTAGE VED BEMYNDIGELSE AF ORGANER MED ANSVAR FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING
1. Organet, dets leder og det personale, der skal udføre kontrolarbejdet, må hverken være konstruktør, fabrikant, leverandør eller være beskæftiget med montage af de pyrotekniske artikler, som det skal kontrollere, og må heller ikke være nogle af de førnævnte personers repræsentant. De må hverken deltage direkte eller som repræsentant i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller vedligeholdelse af sådanne artikler. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikant og organ.
2. Organet og det personale, der skal udføre kontrollen, skal udføre kontrolarbejdet med den størst mulige faglige uafhængighed og den største, tekniske kompetence samt være uafhængig af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der berøres af afprøvningsresultaterne.
3. Organet skal råde over det påkrævede personale og besidde de nødvendige midler for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen; det skal ligeledes have adgang til det nødvendige materiel for at kunne foretage særkontrol.
4. Det personale, som skal udføre kontrollen, skal have:
|
— |
en god teknisk og faglig uddannelse |
|
— |
et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol, det udfører, og tilstrækkelig praktisk erfaring med hensyn til et sådant kontrolarbejde |
|
— |
den nødvendige færdighed i at udarbejde attester, journaler og rapporter, som dokumenterer resultaterne af den udførte kontrol. |
5. Det personale, som skal udføre kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner, den pågældende udfører, eller af resultaterne af denne kontrol.
6. Organet skal være ansvarsforsikret, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medmindre kontrollen direkte udføres af medlemsstaten.
7. Organets ansatte er undergivet den med deres arbejde forbundne pligt til at iagttage tavshed om alt, hvad de får kendskab til under udførelsen af deres arbejde (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor de udfører deres arbejde) i forbindelse med dette direktiv eller enhver anden retsforskrift, der gennemfører direktivet i national ret.
BILAG IV
OVERENSSTEMMELSESMÆRKNING
CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne »CE« i overensstemmelse med følgende model:
Formindskes eller forstørres mærket, skal det størrelsesforhold, der fremgår af ovenstående graddelte grafiske gengivelse, respekteres.
P6_TA(2006)0516
Det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) (KOM(2006)0011 — C6-0024/2006 — 2006/0004(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0011) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, (C6-0024/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0324/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2006)0004
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab nævnes fremme af et højt socialt beskyttelsesniveau som en af Det Europæiske Fællesskabs opgaver. |
|
(2) |
Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 gav nye impulser til den politiske udveksling mellem EU-medlemsstaterne vedrørende moderniseringen af socialsikringsordningerne. |
|
(3) |
Ved Rådets afgørelse 2004/689/EF af 4. oktober 2004 (3) blev der nedsat et udvalg for social beskyttelse, som skulle fungere som formidler af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om modernisering og forbedring af socialsikringsordningerne. |
|
(4) |
I Kommissionens meddelelse af 27. maj 2003 (4) opstilles en strategi for strømlining af den åbne koordinationsmetode inden for socialpolitikken med henblik på at styrke den sociale beskyttelse og sociale integration inden for Lissabon-strategien. På Rådets møde den 20. oktober 2003 nåede man til enighed om, at strømliningen skulle træde i kraft fra og med 2006. I denne forbindelse vil en fælles årsrapport være det vigtigste rapporteringsredskab, som skal samle de vigtigste analyseresultater og politiske budskaber både angående den åbne koordinationsmetode på de forskellige områder, hvor den anvendes, og angående tværgående emner inden for social beskyttelse. |
|
(5) |
Med den åbne koordinationsmetode er der kommet ny fokus på behovet for sammenlignelige, aktuelle og pålidelige statistikker inden for socialpolitikken. Der vil især blive anvendt sammenlignelige statistikker over social beskyttelse i de fælles årsrapporter. |
|
(6) |
Kommissionen (Eurostat) indsamler allerede årlige data om social beskyttelse fra medlemsstaterne på frivillig basis. Dette er blevet fast praksis i medlemsstaterne, og indsamlingen er baseret på fælles metodologiske principper, som skal sikre, at dataene er sammenlignelige. |
|
(7) |
Udarbejdelsen af specifikke EF-statistikker er reguleret ved bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (5). |
|
(8) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6). |
|
(9) |
Kommissionen skal navnlig gives beføjelse til at træffe afgørelse om det første år, der indsamles data for, og til at vedtage regler for den detaljerede klassificering af de indberettede data, de definitioner, der skal anvendes og ajourføring af reglerne for formidling. Eftersom disse regler er generelle og tager sigte på at ændre ikke-grundlæggende elementer og at supplere denne forordning ved tilføjelse af nye ikke-grundlæggende elementer, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5 a i afgørelse 1999/468/EF. |
|
(10) |
Målet for denne forordning, nemlig at indføre fælles statistiske standarder, som gør det muligt at udarbejde harmoniserede data, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
|
(11) |
Der er indledt et samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling inden for sociale nettoydelser. |
|
(12) |
Udvalget for det Statistiske Program, som nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (7), er blevet hørt — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne forordning er at oprette det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse, herefter benævnt »ESSPROS«, idet der fastlægges:
|
a) |
et metodologisk grundlag (baseret på fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler), som skal anvendes til udarbejdelse af sammenlignelige statistikker til fordel for Fællesskabet |
|
b) |
tidsfrister for indberetningen af statistiske data udarbejdet i overensstemmelse med ESSPROS. |
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»EF-statistikker«: statistikker som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 322/97. |
|
b) |
»Social beskyttelse«: alle foranstaltninger truffet af offentlige eller private organer for at lette husholdningers og enkeltpersoners byrde i forbindelse med en række nærmere definerede risici eller behov, forudsat at der ikke samtidig foreligger en modydelse eller er tale om en individuel ordning. Listen over risici eller behov, som kan udløse social beskyttelse, er pr. konvention fastsat til følgende: sygdom/sundhedspleje, invaliditet/handicap, alderdom, efterladte, familie/børn, arbejdsløshed; bolig, social udelukkelse ikke andetsteds nævnt. |
|
c) |
»Socialsikringsordning«: et særskilt sæt regler, som administreres af en eller flere institutionelle enheder, der leverer og finansierer de sociale ydelser. |
|
d) |
»Gruppering af ordninger«: kriterier for klassificering af hver socialsikringsordning, dvs. beslutningstagning, retshåndhævelse, fastsættelse af rettigheder og beskyttelsens omfang og niveau. Hver ordning klassificeres i én kategori pr. kriterium. |
|
e) |
»Sociale ydelser«: overførsler i kontanter eller naturalier i henhold til socialsikringsordninger til husholdninger og enkeltpersoner for at lette deres byrde i form af en eller flere definerede risici eller behov. |
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Statistikkerne vedrørende basissystemet i ESSPROS omfatter de finansielle strømme af udgifter og indtægter inden for social beskyttelse.
Disse data indberettes for de enkelte socialsikringsordninger; for hver ordning indberettes detaljerede data om udgifter og indtægter i overensstemmelse med ESSPROS-klassifikationen.
Med hensyn til kvantitative data for hver ordning og de detaljerede ydelser, er de data, der skal indberettes i forbindelse med den aggregerede klassifikation, samt ordningen for levering og formidling af data fastlagt i bilag I, punkt 1. Med hensyn til kvalitative oplysninger for hver ordning og de detaljerede ydelser, er de omfattede emner og ordningen for levering af data, opdatering af kvalitative oplysninger og formidling fastlagt i bilag I, punkt 2.
Det første år, der indsamles data for, er det kalenderår, der følger efter året for offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Ud over data til basissystemet indberettes data til moduler vedrørende yderligere statistiske oplysninger om pensionsmodtagere og sociale nettoydelser.
Artikel 4
Modul om pensionsmodtagere
1. Der indføres hvert år et modul om pensionsmodtagere fra det første år, indsamlingen af data i henhold til denne forordning finder sted. De omfattede emner samt ordningen for leveringen og formidlingen af data er fastlagt i bilag II.
2. Det første år, der indsamles data for, er det kalenderår, der følger efter året for offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5
Modul om sociale nettoydelser
1. Med henblik på indførelse af et modul om sociale nettoydelser foretager alle medlemsstater inden udgangen af 2008 en pilotdataindsamling for 2005. De omfattede emner samt ordningen for leveringen af data er fastlagt i bilag III.
2. På grundlag af en sammenfatning af resultaterne af denne nationale pilotdataindsamling og under forudsætning af, at resultatet af et meget stort flertal af disse pilotundersøgelser er positivt, træffes der tidligst i 2010 efter forskriftsproceduren med kontrol som nævnt i artikel 8, stk. 3, beslutning om foranstaltningerne med henblik på iværksættelse af en komplet dataindsamling efter dette modul .
Artikel 6
Datakilder
Statistikkerne baseres på følgende datakilder i det omfang, de er tilgængelige i medlemsstaterne, og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.
|
a) |
registre og andre administrative kilder |
|
b) |
undersøgelser, og/eller |
|
c) |
skøn. |
Artikel 7
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Foranstaltningerne til gennemførelse af denne forordning tager hensyn til resultaterne af en costbenefit- analyse, og omfatter basissystemet i ESSPROS (bilag I), modulet om pensionsmodtagere (bilag II) og modulet om sociale nettoydelser (artikel 5).
2. Foranstaltningerne vedrørende indberetningsformatet, de resultater, der skal indberettes og kriterierne for måling af kvaliteten, vedtages efter forvaltningsproceduren, jf. artikel 8, stk. 2.
3. Foranstaltninger med henblik på en ændring af ikke-grundlæggende elementer i denne forordning, bl.a. i form af tilføjelser, beslutningen om det første år, der indsamles data for, og foranstaltninger vedrørende den detaljerede klassificering af de omfattede data, de definitioner, der skal anvendes og ajourføring af reglerne for formidling, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 8, stk. 3.
Artikel 8
Procedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1- 4 og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 9
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formanden
På Rådets vegne
formanden
(1) Udtalelse af 5.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 30.11.2006.
(3) EUT L 314 af 13.10.2004, s. 8.
(4) KOM(2003)0261.
(5) EFT L 52 af 22.20.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(7) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.
BILAG I
BASISSYSTEMET I ESSPROS
1. Kvantitative data efter ordning og detaljerede ydelser
1.1. Indberettede data
For så vidt angår den aggregerede klassifikation indberettes følgende data:
|
1.1.1. |
Udgifter
|
|
1.1.2. |
Indtægter
|
De omfattede data (for så vidt angår den detaljerede klassifikation) indberettes i overensstemmelse med proceduren i artikel 8.
1.2. Udarbejdelse af data
Statistikkerne udarbejdes hvert år. Dataene refererer til kalenderåret i henhold til national praksis. Sidste frist for indberetning af data er N+18 måneder, dvs. data for kalenderåret N sammen med eventuelle reviderede data fra foregående år indberettes senest i juni N+2.
1.3. Formidling
Kommissionen (Eurostat) offentliggør data om udgifter til socialsikring for samtlige ordninger som helhed ved udgangen af N+22 måneder (oktober i år N+2) baseret på data, der refererer til kalenderåret N . Kommissionen (Eurostat) videregiver samtidig detaljerede data for hver ordning til bestemte brugere (nationale institutioner, der udarbejder ESSPROS-data, afdelinger i Kommissionen og internationale institutioner). Disse brugere vil kun kunne offentliggøre data om grupper af ordninger.
2. Kvalitative oplysninger efter ordning og detaljerede ydelser
2.1. Omfattede emner
For hver ordning skal de kvalitative oplysninger indeholde en generel beskrivelse af ordningen, en detaljeret beskrivelse af ydelserne og oplysninger om nye ændringer og reformer.
2.2. Udarbejdelse af data og ajourføring af kvalitative oplysninger
Den årlige ajourføring af et komplet sæt allerede leverede kvalitative oplysninger begrænses til ændringer i socialsikringsordningen og indberettes sammen med de kvantitative data.
2.3. Formidling
Kommissionen (Eurostat) offentliggør kvalitative oplysninger efter ordning ved udgangen af N+22 måneder (oktober i år N+2).
BILAG II
MODUL OM PENSIONSMODTAGERE
1. Omfattede emner
Modulet omfatter data om pensionsmodtagere, der defineres som modtagere af en eller flere af følgende periodiske kontante ydelser via en socialsikringsordning
|
a) |
invalidepension |
|
b) |
førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne |
|
c) |
alderspension |
|
d) |
efterløn |
|
e) |
delpension |
|
f) |
efterladtepension |
|
g) |
førtidspension som følge af arbejdsmarkedsforhold. |
2. Indberetning af data
Data indberettes hvert år. Dataene er årsafslutningsdata (pr. 31.12./1.1.). Fristen for indberetning af data for år N er slutningen af maj i år N+2 opdelt efter:
|
a) |
socialsikringsordning |
|
b) |
køn for samtlige ordninger. |
3. Formidling
Kommissionen (Eurostat) offentliggør data for samtlige ordninger ved udgangen af N+22 måneder (oktober i år N+2) baseret på data, der refererer til regnskabsåret N. Kommissionen (Eurostat) offentliggør samtidig detaljerede data for hver ordning til bestemte brugere (nationale institutioner, der udarbejder ESSPROSdata, afdelinger i Kommissionen og internationale institutioner). Disse brugere vil kun kunne offentliggøre data om grupper af ordninger.
Kommissionen (Eurostat) offentliggør og videreformidler til bestemte brugere (nationale institutioner, der udarbejder ESSPROS-data, afdelinger i Kommissionen og internationale institutioner) det samlede tal for hver af de syv kategorier ved udgangen af N+22 måneder (oktober i år N+2) baseret på data, der refererer til kalenderåret N.
BILAG III
PILOTDATAINDSAMLING OM SOCIALE NETTOYDELSER
1. Omfattede emner
Denne indsamling vedrører beregningen af sociale nettoydelser. Sociale nettoydelser defineres som værdien af sociale ydelser med fradrag af skatter og bidrag til sociale ordninger, der betales af ydelsesmodtagerne, suppleret med værdien af skattefordele.
»Skattefordele« defineres som social beskyttelse, der ydes i form af skattebegunstigelser, der ville kunne betragtes som sociale ydelser, hvis de var blevet leveret som kontantydelse. Skattebegunstigelser til fremme af ydelsen af social beskyttelse eller fremme af private forsikringsordninger medregnes ikke.
2. Udarbejdelse af data
Den passende andel af personindkomstskat og bidrag til sociale ordninger, som sociale ydelser er pålagt for 2005, skal anføres efter de forskellige former for kontante sociale ydelser, fortrinsvis opdelt i grupper af ensartet beskattede ordninger. I vanskelige tilfælde kan resultaterne indberettes efter passende grupper af ydelser, f.eks. samtlige syv pensionskategorier, der er nævnt i bilag II, eller samtlige kontantydelser for en bestemt funktion. Data om skattefordele anføres for hver ydelse ved hjælp af metoden for mistet skatteindtægt (»revenue forgone«).
P6_TA(2006)0517
Deltagelse i Euratoms 7. rammeprogram *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (KOM(2006)0042 — C6-0080/2006 — 2006/0014(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0042) (1), |
|
— |
der henviser til Euratom-traktatens artikel 7 og 10, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0080/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0305/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||
|
Ændring 39 |
|||||||||||
|
Betragtning 3 a (ny) |
|||||||||||
|
|
(3 a) Behandlingen af fortrolige data er omfattet af al relevant fællesskabslovgivning, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden for så vidt angår bestemmelserne om sikkerhed (2) |
||||||||||
|
Ændring 40 |
|||||||||||
|
Betragtning 4 |
|||||||||||
|
(4) Deltagelsesreglerne for virksomheder, forskningscentre og universiteter bør udgøre en sammenhængende og gennemsigtig ramme, der kan sikre, at syvende rammeprogram gennemføres effektivt og bliver let tilgængeligt for alle deltagere. |
(4) Deltagelsesreglerne for virksomheder, forskningscentre og universiteter bør udgøre en sammenhængende , omfattende og gennemsigtig ramme, der kan sikre, at syvende rammeprogram gennemføres så effektivt som muligt, idet der tages hensyn til, at det skal være let tilgængeligt for alle deltagere gennem forenklede procedurer. jf. proportionalitetsprincippet . |
||||||||||
|
Ændring 41 |
|||||||||||
|
Betragtning 4 a (ny) |
|||||||||||
|
|
(4 a) Reglerne bør også gøre det lettere at udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder, der skabes af en deltager, idet der også tages hensyn til, hvordan den pågældende deltager måtte have indrettet sig internationalt, samtidig med at de øvrige deltageres og Fællesskabets legitime interesser beskyttes. |
||||||||||
|
Ændring 42 |
|||||||||||
|
Betragtning 7 |
|||||||||||
|
(7) Derfor bør ikke kun juridiske personer, der kan udøve rettigheder og påtage sig pligter, men også fysiske personer kunne deltage. Ved at lade fysiske personer deltage sikres det, at Fællesskabets projektfinansiering ikke kun tillader juridiske personer at bidrage til skabelsen og udviklingen af fremragende videnskabelige præstationer og kompetence: også små og mellemstore virksomheder, der ikke er juridiske personer, kan være med. |
udgår |
||||||||||
|
Ændring 43 |
|||||||||||
|
Betragtning 9 |
|||||||||||
|
(9) Enhver juridisk enhed bør kunne deltage, blot minimumsbetingelserne er opfyldt. Flere deltagere end det fastsatte minimum bør sikre, at den pågældende indirekte aktion gennemføres effektivt. |
(9) (Vedrører ikke den danske tekst) |
||||||||||
|
Ændring 44 |
|||||||||||
|
Betragtning 11 a (ny) |
|||||||||||
|
|
(11 a) I henhold til Euratom-traktatens artikel 198 er juridiske enheder i medlemsstaternes ikke-europæiske områder, der er undergivet deres myndighed, berettiget til støtte under syvende rammeprogram. |
||||||||||
|
Ændring 45 |
|||||||||||
|
Betragtning 12 a (ny) |
|||||||||||
|
|
(12 a) Der bør af hensyn til deltagerne være en effektiv og smidig overgang fra det omkostningsberegningssystem, der har været anvendt i sjette rammeprogram. Tilsynet i forbindelse med syvende rammeprogram bør derfor omfatte de budgetmæssige konsekvenser af denne ændring, navnlig med hensyn til dens indvirkning på deltagernes administrative byrde. |
||||||||||
|
Ændring 46 |
|||||||||||
|
Betragtning 13 |
|||||||||||
|
(13) Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, må Kommissionen fastsætte yderligere regler og procedurer for indgivelse, bedømmelse og udvælgelse af samt støttetildeling til forslag . Der bør særlig fastsættes regler for anvendelsen af uafhængige eksperter. |
(13) Ud over det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser og denne forordning , må Kommissionen fastsætte yderligere regler og procedurer for indgivelse, bedømmelse og udvælgelse af forslag og støttetildeling samt procedurer for deltagernes adgang til retlig prøvelse . Der bør særlig fastsættes regler for anvendelsen af uafhængige eksperter. |
||||||||||
|
Ændring 47 |
|||||||||||
|
Betragtning 14 |
|||||||||||
|
(14) Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, bør Kommissionen desuden fastsætte yderligere regler og procedurer for vurderingen af deltagerne i indirekte aktioner under syvende rammeprogram med hensyn til deres juridiske status og økonomiske formåen. |
(14) Udover det, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, bør Kommissionen desuden fastsætte yderligere regler og procedurer for vurderingen af deltagerne i indirekte aktioner under syvende rammeprogram med hensyn til deres juridiske status og økonomiske formåen. Sådanne regler bør være et passende kompromis mellem beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og forenkling og lettelse af juridiske enheders deltagelse i rammeprogrammet. |
||||||||||
|
Ændring 48 |
|||||||||||
|
Betragtning 15 |
|||||||||||
|
(15) I denne forbindelse indeholder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser bl.a. forskrifter om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, procedurer for inddrivelse af gæld til Kommissionen, udelukkelse fra kontraktforhandlinger og støttebevillingsprocedurer og lignende sanktioner samt revision, kontrol og inspektion udført af Kommissionen og Revisionsretten, jf. traktatens artikel 160 C. |
(15) I denne forbindelse indeholder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (3) bl.a. forskrifter om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, procedurer for inddrivelse af gæld til Kommissionen, udelukkelse fra kontraktforhandlinger og støttebevillingsprocedurer og lignende sanktioner samt revision, kontrol og inspektion udført af Kommissionen og Revisionsretten, jf. traktatens artikel 160 C. |
||||||||||
|
Ændring 49 |
|||||||||||
|
Betragtning 15 a (ny) |
|||||||||||
|
|
(15 a) Det er nødvendigt, at deltagerne modtager Fællesskabets finansieringsbidrag uden unødig forsinkelse . |
||||||||||
|
Ændring 50 |
|||||||||||
|
Betragtning 17 |
|||||||||||
|
(17) Kommissionen bør føre tilsyn med både de indirekte aktioner, der udføres under syvende rammeprogram, og selve det syvende rammeprogram og dets særprogrammer. |
(17) Kommissionen bør føre tilsyn med både de indirekte aktioner, der udføres under syvende rammeprogram, og selve det syvende rammeprogram og dets særprogrammer. Kommissionen bør for at sikre et effektivt og sammenhængende tilsyn med og evaluering af gennemførelsen af indirekte aktioner oprette og drive et passende informationssystem. |
||||||||||
|
Ændring 51 |
|||||||||||
|
Betragtning 17 a (ny) |
|||||||||||
|
|
(17 a) Syvende rammeprogram bør leve op til og fremme de almindelige principper i det Europæiske Charter for Forskere og Adfærdskodeks for Ansættelse af Forskere, samtidig med at deres frivillige karakter respekteres. |
||||||||||
|
Ændring 52 |
|||||||||||
|
Betragtning 19 |
|||||||||||
|
(19) Uden at krænke indehavernes ejendomsret til intellektuel ejendom bør disse regler tilrettelægges sådan, at de får adgang til viden, som de bidrager til projektet med, og til viden, der opstår af forskning, der udføres som led i projektet, i det omfang det er nødvendigt for at udføre forskningsarbejdet eller nyttiggøre den deraf opståede viden. |
(19) Uden at krænke indehavernes intellektuelle ejendomsrettigheder bør disse regler tilrettelægges sådan, at deltagerne og, når det er relevant, deres associerede enheder, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, får adgang til viden, som de bidrager til projektet med, og til viden, der opstår af forskning, der udføres som led i projektet, i det omfang det er nødvendigt for at udføre forskningsarbejdet eller nyttiggøre den deraf opståede viden. |
||||||||||
|
Ændring 53 |
|||||||||||
|
Betragtning 20 |
|||||||||||
|
(20) Den pligt, som visse deltagere under sjette rammeprogram fik pålagt til at overtage det økonomiske ansvar for deres partnere i samme konsortium, gives der afkald på. Afhængigt af hvor stor risikoen er for, at gældsposter ikke kan inddrives, kan Kommissionen eventuelt tilbageholde en del af Fællesskabets finansieringsbidrag til dækning af gæld, der ikke tilbagebetales. De deltagere, der skulle have haft pligt til at dække andre deltageres økonomiske ansvar, vil således bidrage til den risikominimering, som Kommissionen foretager ved at tilbageholde et beløb, når den udbetaler støtte . |
(20) Den pligt, som visse deltagere under sjette rammeprogram fik pålagt til at overtage det økonomiske ansvar for deres partnere i samme konsortium, gives der afkald på. Der bør i den forbindelse etableres en deltagergarantifond, der forvaltes af Kommissionen, til dækning af gæld, der ikke tilbagebetales. En sådan fremgangsmåde vil fremme forenklingen og gøre det lettere at deltage, samtidig med at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes på en passende måde i forhold til rammeprogrammet. |
||||||||||
|
Ændring 55 |
|||||||||||
|
Artikel 2, nr. - 1-3 |
|||||||||||
|
|
|
||||||||||
|
|
|
||||||||||
|
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Ændring 56 |
|||||||||||
|
Artikel 8, stk. 2 |
|||||||||||
|
2. Stk. 1 gælder ikke for aktioner, der har til formål at koordinere forskningsprojekter . |
2. Stk. 1 gælder ikke for aktioner, der har til formål at koordinere forskningsvirksomhed . |
||||||||||
|
Ændring 57 |
|||||||||||
|
Artikel 12, stk. 2, afsnit 1 a (nyt) |
|||||||||||
|
|
Forslagsindkaldelserne skal indeholde præcise målsætninger for at sikre, at ansøgerne ikke indgiver forslag unødigt. |
||||||||||
|
Ændring 58 |
|||||||||||
|
Artikel 14 |
|||||||||||
|
Bedømmelse, udvælgelse og støttetildeling |
Bedømmelsesprincipper og udvælgelses- og tildelingskriterier |
||||||||||
|
1. Kommissionen bedømmer alle forslag, der indgives på grundlag af en forslagsindkaldelse; bedømmelsen bygger på de bedømmelsesprincipper og de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i særprogrammet og arbejdsprogrammet . |
1. Kommissionen bedømmer alle forslag, der indgives på grundlag af en forslagsindkaldelse; bedømmelsen bygger på bedømmelsesprincipperne og udvælgelses- og tildelingskriterierne. |
||||||||||
|
|
Følgende kriterier finder anvendelse:
|
||||||||||
|
Arbejdsprogrammet kan fastsætte særlige kriterier eller nærmere regler for anvendelsen af kriterierne. |
Kriterierne for bedømmelse og udvælgelse vil inden for disse rammer blive specificeret i arbejdsprogrammet , som kan suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler, eller der kan fastsættes nærmere regler for anvendelsen af kriterierne. |
||||||||||
|
2. Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller ikke opfylder betingelserne i særprogrammet, arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen, udvælges ikke. Sådanne forslag kan når som helst udelukkes fra bedømmelses-, udvælgelses- og tildelingsproceduren. |
2. Forslag, der strider mod grundlæggende etiske principper eller ikke opfylder betingelserne i særprogrammet, arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen, udvælges ikke. Sådanne forslag kan når som helst udelukkes fra bedømmelses-, udvælgelses- og tildelingsproceduren. |
||||||||||
|
3. Forslag udvælges på grundlag af bedømmelsesresultaterne. |
3. Forslag prioriteres efter bedømmelsesresultaterne . Der træffes beslutning om finansiering ud fra denne prioritering . |
||||||||||
|
Ændring 59 |
|||||||||||
|
Artikel 15 |
|||||||||||
|
1. Kommissionen vedtager og offentliggør procedureregler for indgivelse af forslag, bedømmelse og tildeling. Herunder fastsætter den navnlig nærmere regler for tofaseproceduren for indgivelse af forslag og totrinsproceduren for bedømmelse af forslag. |
1. Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at bedømmelsen foregår i to trin, går kun forslag, der godkendes i første trin, hvor det bedømmes efter et begrænset sæt kriterier, videre til fortsat bedømmelse. |
||||||||||
|
2. Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at forslag indgives i to faser, anmodes kun de forslagsstillere , hvis forslag opfylder bedømmelseskriterierne for første fase, om at indgive et komplet forslag i anden fase. |
2. Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at forslag indgives i to faser, anmodes kun de ansøgere , hvis forslag opfylder bedømmelsen for første fase, om at indgive et komplet forslag i anden fase. |
||||||||||
|
|
Alle ansøgere underrettes hurtigt om resultaterne af bedømmelsen i første fase . |
||||||||||
|
3. Når forslagsindkaldelsen foreskriver, at bedømmelsen foregår i to trin, går kun forslag, der godkendes i første trin, hvor det bedømmes efter et begrænset sæt kriterier, videre til fortsat bedømmelse . |
3. Kommissionen vedtager og offentliggør procedureregler for indgivelse af forslag, samt for bedømmelse, udvælgelse og tildeling og offentliggør ansøgervejledninger, herunder vejledninger for bedømmere. Den fastsætter navnlig nærmere regler for tofaseproceduren for indgivelse af forslag (herunder med hensyn til anvendelsesområdet for og karakteren af forslaget i første fase samt med hensyn til anvendelsesområdet for og karakteren af hele forslaget i anden fase) og totrinsproceduren for bedømmelse af forslag. |
||||||||||
|
|
Kommissionen giver oplysninger om og fastlægger procedurer for ansøgernes adgang til retlig prøvelse. |
||||||||||
|
4. Kommissionen vedtager og offentliggør regler, der skal sikre konsekvent kontrol af deltagerne i indirekte aktioner, hvad angår deres eksistens, juridiske status og økonomiske formåen. |
4. Kommissionen vedtager og offentliggør regler, der skal sikre konsekvent kontrol af deltagerne i indirekte aktioner, hvad angår deres eksistens, juridiske status og økonomiske formåen. |
||||||||||
|
|
Kommissionen afholder sig fra fornyet kontrol, medmindre den pågældende deltagers forhold har ændret sig. |
||||||||||
|
Ændring 60 |
|||||||||||
|
Artikel 16 |
|||||||||||
|
1. Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, som bistår ved de nødvendige bedømmelser under syvende rammeprogram og dets særprogrammer . |
1. Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, som bistår ved bedømmelser af forslag . |
||||||||||
|
I forbindelse med samordnings- og støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 13, udnævner Kommissionen kun uafhængige eksperter, hvis den finder det hensigtsmæssigt. |
I forbindelse med samordnings- og støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 13, udnævner Kommissionen kun uafhængige eksperter, hvis den finder det hensigtsmæssigt. |
||||||||||
|
2. Kriterierne for udvælgelse af uafhængige eksperter er, at de er i besiddelse af færdigheder og viden, der svarer til de opgaver, de skal løse. |
2. Kriterierne for udvælgelse af uafhængige eksperter er, at de er i besiddelse af færdigheder og viden, der svarer til de opgaver, de skal løse. I de tilfælde, hvor uafhængige eksperter skal behandle klassificerede oplysninger, er udnævnelsen betinget af den fornødne sikkerhedsgodkendelse . |
||||||||||
|
Uafhængige eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til nationale forskningsorganer, forskningsinstitutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister af egnede kandidater. |
Uafhængige eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til relevante organisationer såsom nationale forskningsorganer, forskningsinstitutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandidater. |
||||||||||
|
Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den udvælge enhver person med de fornødne færdigheder uden for listerne. |
Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den udvælge enhver person med de fornødne færdigheder uden for listerne. |
||||||||||
|
Der træffes foranstaltninger for at sikre en rimelig kønsbalance, når der nedsættes grupper af uafhængige eksperter. |
Der træffes foranstaltninger for at sikre en rimelig kønsbalance, når der nedsættes grupper af uafhængige eksperter. |
||||||||||
|
3. Når Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, sikrer den sig, at disse ikke stilles over for interessekonflikter i forbindelse med de emner, de skal udtale sig om. |
3. Når Kommissionen udnævner uafhængige eksperter, sikrer den sig, at disse ikke stilles over for interessekonflikter i forbindelse med de emner, de skal udtale sig om. |
||||||||||
|
4. Kommissionen vedtager et standardudnævnelsesbrev, herefter»udnævnelsesbrev«, der indeholder en erklæring om, at der ingen interessekonflikt foreligger på det tidspunkt, hvor den uafhængige ekspert udnævnes, og at han forpligter sig til at informere Kommissionen, hvis der skulle opstå en interessekonflikt, mens han arbejder på en udtalelse eller i øvrigt udfører sine opgaver. Kommissionen udarbejder et udnævnelsesbrev, der regulerer forholdet mellem Fællesskabet og hver uafhængig ekspert. |
4. Kommissionen vedtager et standardudnævnelsesbrev, i det følgende benævnt»udnævnelsesbrev«, der indeholder en erklæring om, at der ingen interessekonflikt foreligger på det tidspunkt, hvor den uafhængige ekspert udnævnes, og at han forpligter sig til at informere Kommissionen, hvis der skulle opstå en interessekonflikt, mens han arbejder på en udtalelse eller i øvrigt udfører sine opgaver. Kommissionen udarbejder et udnævnelsesbrev, der regulerer forholdet mellem Fællesskabet og hver uafhængig ekspert. |
||||||||||
|
5. Kommissionen offentliggør med jævne mellemrum en liste over de uafhængige eksperter, der har bistået den på hvert særprograms område. |
5. Kommissionen offentliggør én gang om året i et passende medie en liste over de uafhængige eksperter, der har bistået den på rammeprogrammets og hvert enkelt særprograms område. |
||||||||||
|
Ændring 61 |
|||||||||||
|
Artikel 17, stk. 4-6 |
|||||||||||
|
4. Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser, opfylder de andre deltagere tilskudsaftalen uden supplerende tilskud fra Fællesskabet, medmindre Kommissionen udtrykkeligt fritager dem for den forpligtelse. |
4. Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser , for så vidt angår den tekniske gennemførelse af den indirekte aktion , opfylder de andre deltagere tilskudsaftalen uden supplerende tilskud fra Fællesskabet, medmindre Kommissionen udtrykkeligt fritager dem for den forpligtelse. |
||||||||||
|
5. Bliver det umuligt at gennemføre en indirekte aktion, eller gennemfører deltagerne den ikke, sørger Kommissionen for, at den afsluttes. |
5. Bliver det umuligt at gennemføre en indirekte aktion, eller gennemfører deltagerne den ikke, sørger Kommissionen for, at den afsluttes. |
||||||||||
|
6. Deltagerne sørger for, at Kommissionen holdes underrettet om enhver begivenhed, der kunne påvirke den indirekte aktions gennemførelse eller Fællesskabets interesser. |
6. Deltagerne sørger for, at Kommissionen holdes underrettet om enhver begivenhed, der kunne påvirke den indirekte aktions gennemførelse eller Fællesskabets interesser. |
||||||||||
|
|
6 a. Hvis det er fastsat i tilskudsaftalen, kan deltagerne i den indirekte aktion lade visse dele af arbejdet udføre af en tredjepart i underentreprise. |
||||||||||
|
|
6 b. Kommissionen fastlægger procedurer for deltagernes adgang til retlig prøvelse. |
||||||||||
|
Ændring 63 |
|||||||||||
|
Artikel 18, stk. 7 |
|||||||||||
|
7. Kommissionen udarbejder en standardaftale for tilskud i overensstemmelse med denne forordning. |
7. Kommissionen udarbejder i nært samarbejde med medlemsstaterne en standardaftale for tilskud i overensstemmelse med denne forordning. Hvis en betydelig ændring af standardaftalen for tilskud viser sig nødvendig, reviderer Kommissionen den, hvor det er relevant, i nært samarbejde med medlemsstaterne. |
||||||||||
|
Ændring 62 |
|||||||||||
|
Artikel 18, stk. 8 a og 8 b (nye) |
|||||||||||
|
|
8 a. Standardtilskudsaftalen indeholder bestemmelser om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant samt Revisionsretten. |
||||||||||
|
|
8 b. Tilskudsaftalen kan fastsætte frister for, hvornår deltagerne skal give de forskellige meddelelser, der er omhandlet i denne forordning. |
||||||||||
|
Ændring 64 |
|||||||||||
|
Artikel 19, stk. 1, afsnit 1 |
|||||||||||
|
1. Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes forpligtelser med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, i det omfang de ikke er fastsat i denne forordning. |
1. Tilskudsaftalen fastsætter deltagernes rettigheder og pligter med hensyn til adgangsret, nyttiggørelse og formidling, i det omfang de ikke er fastsat i denne forordning. |
||||||||||
|
Ændring 65 |
|||||||||||
|
Artikel 23 |
|||||||||||
|
Medmindre andet er bestemt i indkaldelsen af forslag, opretter alle juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, en aftale, i det følgende benævnt »konsortieaftale«, hvori følgende fastsættes: |
1. Medmindre andet er bestemt i indkaldelsen af forslag, indgår alle deltagere i en indirekte aktion en aftale, i det følgende benævnt »konsortieaftale«, hvori bl.a. følgende fastsættes: |
||||||||||
|
a) konsortiets interne organisation |
a) konsortiets interne organisation |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
d) løsning af interne tvister. |
|
||||||||||
|
|
|
||||||||||
|
|
2. Kommissionen fastlægger og offentliggør retningslinjer om de vigtigste spørgsmål, som deltagerne kan anføre i konsortieaftalerne. |
||||||||||
|
Ændring 66 |
|||||||||||
|
Artikel 24, stk. 1 |
|||||||||||
|
1. De juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, udpeger blandt deltagerne en, der som koordinator udfører følgende opgaver i overensstemmelse med denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og tilskudsaftalen: |
1. De juridiske enheder, der ønsker at deltage i en indirekte aktion, udpeger blandt deltagerne en, der som koordinator udfører følgende opgaver i overensstemmelse med denne forordning, finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne og tilskudsaftalen: |
||||||||||
|
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Ændring 67 |
|||||||||||
|
Artikel 25 |
|||||||||||
|
1. Deltagerne i en indirekte aktion kan stille forslag om, at der optages en ny deltager eller at en deltager træder ud . |
1. Deltagerne i en indirekte aktion kan i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i konsortieaftalen vedtage at inddrage en ny deltager eller at lade en eksisterende deltager udgå . |
||||||||||
|
2. En juridisk enhed, der slutter sig til en igangværende aktion, skal tiltræde tilskudsaftalen. |
2. En juridisk enhed, der slutter sig til en igangværende aktion, skal tiltræde tilskudsaftalen. |
||||||||||
|
3. Når det er fastsat i tilskudsaftalen, offentliggør konsortiet en indkaldelse og sikrer, at den formidles bredt via bestemte informationsmedier, herunder på syvende rammeprograms internetsider, ved annoncering i fagpressen eller i brochurer og gennem de nationale kontaktpunkter, medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet med henblik på information og støtte. |
3. I særlige tilfælde offentliggør konsortiet , når det er fastsat i tilskudsaftalen, en indkaldelse og sikrer, at den formidles bredt via bestemte informationsmedier, herunder på syvende rammeprograms internetsider, ved annoncering i fagpressen eller i brochurer og gennem de nationale kontaktpunkter, medlemsstaterne og de associerede lande har oprettet med henblik på information og støtte. |
||||||||||
|
Konsortiet bedømmer de indkomne ansøgninger på baggrund af de kriterier, der var bestemmende for den oprindelige aktion, med bistand fra uafhængige eksperter, som udpeges af konsortiet i overensstemmelse med principperne i artikel 14 og 16. |
Konsortiet bedømmer de indkomne ansøgninger på baggrund af de kriterier, der var bestemmende for den oprindelige aktion, med bistand fra uafhængige eksperter, som udpeges af konsortiet i overensstemmelse med principperne i artikel 14 og 16. |
||||||||||
|
4. Konsortiet skal underrette Kommissionen om enhver ændring i sin sammensætning, og denne kan gøre indsigelse indtil 45 dage efter underretningen. |
4. Konsortiet underretter Kommissionen om ethvert forslag til ændring i sin sammensætning, og denne kan gøre indsigelse indtil 45 dage efter underretningen. |
||||||||||
|
Ændringer i konsortiets sammensætning, som er knyttet til forslag om andre ændringer i tilskudsaftalen, som ikke hænger direkte sammen med ændringen i sammensætningen, kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen. |
Ændringer i konsortiets sammensætning, som er knyttet til forslag om andre ændringer i tilskudsaftalen, som ikke hænger direkte sammen med ændringen i sammensætningen, kræver skriftligt samtykke fra Kommissionen. |
||||||||||
|
Ændring 77 |
|||||||||||
|
Underafdeling 5, overskrift |
|||||||||||
|
TILSYN MED PROGRAMMER OG INDIREKTE AKTIONER OG INFORMATIONSFORMIDLING |
TILSYN MED OG EVALUERING AF PROGRAMMER OG INDIREKTE AKTIONER OG INFORMATIONSFORMIDLING |
||||||||||
|
Ændring 68 |
|||||||||||
|
Artikel 26 |
|||||||||||
|
Tilsyn |
Tilsyn og evaluering |
||||||||||
|
Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges efter artikel 18, stk. 4. |
1. Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af indirekte aktioner på grundlag af de periodiske aktivitetsrapporter, der forelægges efter artikel 18, stk. 4. |
||||||||||
|
Kommissionen fører især tilsyn med gennemførelse af den plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden, som er forelagt efter artikel 19, stk. 1, andet afsnit. |
Kommissionen fører især tilsyn med gennemførelse af den plan for nyttiggørelse og formidling af forgrundsviden, som er forelagt efter artikel 19, stk. 1, andet afsnit. |
||||||||||
|
Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 16. |
Med dette for øje kan Kommissionen lade sig bistå af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 16. |
||||||||||
|
Kommissionen fører tilsyn med syvende rammeprogram , dets særprogrammer og i relevante tilfælde tidligere rammeprogrammer , bistået af uafhængige eksperter , der udnævnes efter artikel 16. |
1 a. Kommissionen opretter og driver et informationssystem, der gør det muligt at gennemføre dette tilsyn på en effektiv og sammenhængende måde for hele rammeprogrammets vedkommende. |
||||||||||
|
|
Kommissionen offentliggør i et passende medie oplysninger om de projekter, der modtager støtte, jf. dog artikel 3. |
||||||||||
|
|
1 b. Tilsynet og evalueringen som omhandlet i artikel 6 i afgørelsen om rammeprogrammet skal inddrage aspekter vedrørende anvendelsen af denne forordning og omfatte de budgetmæssige konsekvenser af ændringerne af omkostningsberegningssystemet i forhold til sjette rammeprogram og deres indvirkning på deltagernes administrative byrde. |
||||||||||
|
|
2. Kommissionen udnævner efter artikel 16 uafhængige eksperter til at bistå med de fornødne evalueringer under syvende rammeprogram og dets særprogrammer og om nødvendigt til evaluering af tidligere rammeprogrammer. |
||||||||||
|
Derudover kan den nedsætte grupper af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 16, til at rådgive den om gennemførelsen af Fællesskabets forskningspolitik. |
3. Derudover kan Kommissionen nedsætte grupper af uafhængige eksperter, der udnævnes efter artikel 16, til at rådgive den om udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets forskningspolitik. |
||||||||||
|
Ændring 69 |
|||||||||||
|
Artikel 27, stk. 1, indledning |
|||||||||||
|
1. Kommissionen stiller efter anmodning sine relevante oplysninger om forgrundsviden, der hidrører fra arbejde, som er udført i forbindelse med en indirekte aktion, til rådighed for enhver medlemsstat eller ethvert associeret land, hvis følgende betingelser er opfyldt: |
1. Under behørig hensyntagen til artikel 3 stiller Kommissionen efter anmodning sine relevante oplysninger om forgrundsviden, der hidrører fra arbejde, som er udført i forbindelse med en indirekte aktion, til rådighed for enhver medlemsstat eller ethvert associeret land, hvis følgende betingelser er opfyldt: |
||||||||||
|
Ændring 70 |
|||||||||||
|
Artikel 28 |
|||||||||||
|
1. Følgende juridiske enheder kan , når de deltager i en indirekte aktion, få finansieringsbidrag fra Fællesskabet: |
1. Følgende juridiske enheder , der deltager i en indirekte aktion, kan få finansieringsbidrag fra Fællesskabet: |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
(b) internationale organisationer af europæisk interesse |
b) internationale organisationer af europæisk interesse |
||||||||||
|
2. En deltagende international organisation, der ikke er en international organisation af europæisk interesse, og en juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, kan Fællesskabet yde finansieringsbidrag til, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: |
2. En deltagende international organisation, der ikke er en international organisation af europæisk interesse, og en juridisk enhed, der er etableret i et tredjeland, som ikke er et associeret land , kan Fællesskabet yde finansieringsbidrag til, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
(b) det er afgørende for gennemførelse af den indirekte aktion |
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Ændring 71 |
|||||||||||
|
Artikel 29 |
|||||||||||
|
1. Fællesskabets finansieringsbidrag til tilskud under del (a) i bilag II til syvende rammeprogram bygger på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger. |
Fællesskabets finansieringsbidrag til tilskud under del (a) i bilag II til syvende rammeprogram bygger på hel eller delvis godtgørelse af støtteberettigede omkostninger. |
||||||||||
|
Fællesskabets finansieringsbidrag kan dog ydes i form af enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger eller som fast beløb, eller en kombination af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger og enhedstakster og faste beløb. Fællesskabets finansieringsbidrag kan også ydes i form af stipendier eller priser. |
Fællesskabets finansieringsbidrag kan dog ydes i form af enhedstakstfinansiering, f.eks. på grundlag af tabeller over enhedsomkostninger eller som fast beløb, eller en kombination af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger og enhedstakster og faste beløb. Fællesskabets finansieringsbidrag kan også ydes i form af stipendier eller priser. |
||||||||||
|
2. Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes ud fra omkostningerne til aktionen som helhed, men baseres på de omkostninger, hver enkelt deltager indrapporterer. |
Arbejdsprogrammerne og forslagsindkaldelserne angiver de tilskudsformer, som skal anvendes i de pågældende aktioner. |
||||||||||
|
Ændring 72 |
|||||||||||
|
Artikel 30 |
|||||||||||
|
1. Tilskud medfinansieres af deltagerne. |
1. Indirekte aktioner, der finansieres af tilskud, medfinansieres af deltagerne. |
||||||||||
|
Når Fællesskabet yder finansieringsbidrag som godtgørelse for støtteberettigede omkostninger, må dette ikke resultere i overskud. |
Når Fællesskabet yder finansieringsbidrag som godtgørelse for støtteberettigede omkostninger, må dette ikke resultere i overskud. |
||||||||||
|
2. Indtægter bliver taget i betragtning ved udbetalingen af tilskuddet, når aktionen er gennemført. |
2. Indtægter bliver taget i betragtning ved udbetalingen af tilskuddet, når aktionen er gennemført. |
||||||||||
|
3. Omkostninger ved gennemførelse af en indirekte aktion skal opfylde følgende betingelser for at være støtteberettigede: |
3. Omkostninger ved gennemførelse af en indirekte aktion skal opfylde følgende betingelser for at være støtteberettigede: |
||||||||||
|
a) de skal være faktiske |
a) de skal være faktiske |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
I litra a) kan der anvendes gennemsnitspersonaleudgifter, hvis de er i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabsog administrationsprincipper og -praksis og ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger. |
I litra a) kan der anvendes gennemsnitspersonaleudgifter, hvis de er i overensstemmelse med deltagerens sædvanlige regnskabsog administrationsprincipper og -praksis og ikke afviger væsentligt fra de faktiske omkostninger. |
||||||||||
|
|
3 a. Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes ud fra omkostningerne til den indirekte aktion som helhed, men godtgørelsen baseres på de omkostninger, hver enkelt deltager indrapporterer. |
||||||||||
|
Ændring 73 |
|||||||||||
|
Artikel 31, stk. 2 og 3 |
|||||||||||
|
2. Til dækning af indirekte, støtteberettigede omkostninger kan en deltager vælge en enhedstakst relateret til deltagerens samlede direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser. |
2. Godtgørelse af deltagernes omkostninger baseres på deres støtteberettigede direkte og indirekte omkostninger. |
||||||||||
|
|
En deltager kan i henhold til artikel 30, stk. 3, litra c), anvende en forenklet metode til beregning af sine indirekte støtteberettigede omkostninger som juridisk enhed, hvis dette er i overensstemmelse med den pågældendes sædvanlige regnskabs- og administrationsprincipper og -praksis. De principper, der skal følges i den henseende, fastlægges i standardtilskudsaftalen. |
||||||||||
|
3. Der kan i tilskudsaftalen fastsættes en procentdel, som godtgørelse af indirekte, støtteberettigede omkostninger højst kan udgøre af de direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser; det er især tilfældet for samordnings- og støtteaktioner og visse aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling. |
3. Der kan i tilskudsaftalen fastsættes en procentdel, som godtgørelse af indirekte, støtteberettigede omkostninger højst kan udgøre af de direkte, støtteberettigede omkostninger minus direkte, støtteberettigede omkostninger til underentrepriser; det er især tilfældet for samordnings- og støtteaktioner og visse aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling. |
||||||||||
|
|
3 a. Som en undtagelse fra stk. 2 kan en deltager til dækning af indirekte støtteberettigede omkostninger vælge en enhedstakst relateret til deltagerens samlede direkte støtteberettigede omkostninger minus direkte støtteberettigede omkostninger til underentrepriser eller godtgørelse af tredjeparters omkostninger . |
||||||||||
|
|
Kommissionen fastsætter passende enhedstakster ud fra en realistisk vurdering af de faktiske indirekte omkostninger i overensstemmelse med finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser. |
||||||||||
|
|
3 b. Offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er, som ikke med sikkerhed kan angive deres faktiske indirekte omkostninger i forbindelse med den pågældende aktion, når de deltager i finansieringsordninger, der omfatter forskning, teknologisk udvikling og demonstration som omhandlet i artikel 32, kan vælge en enhedstakst svarende til 60% af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger ved de tilskud, der bevilges i henhold til forslagsindkaldelser med frist frem til den 1. januar 2010. |
||||||||||
|
|
For tilskud, der bevilges i henhold til indkaldelser med frist efter den 31. december 2009, fastsætter Kommissionen for at lette overgangen til fuld anvendelse af det generelle princip, der er omhandlet i stk. 2, et passende enhedstakstniveau, der bør tilnærmes de faktiske indirekte omkostninger, men ikke være lavere end 40 %. Grundlaget herfor skal være en vurdering af deltagelsen fra offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er, som ikke med sikkerhed kan angive deres faktiske indirekte omkostninger i forbindelse med den pågældende aktion. |
||||||||||
|
|
3 c. Alle enhedstakster fastlægges i standardtilskudsaftalen. |
||||||||||
|
Ændring 74 |
|||||||||||
|
Artikel 32 |
|||||||||||
|
1. Fællesskabets finansieringsbidrag til forskning og teknologisk udvikling kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
1. Fællesskabets finansieringsbidrag til forskning og teknologisk udvikling kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
||||||||||
|
Dog kan det for offentlige organer, sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og små og mellemstore virksomheder beløbe sig til højst 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
Dog kan det for offentlige almennyttige organer, sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og SMV'er beløbe sig til højst 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
||||||||||
|
2. Fællesskabets finansieringsbidrag til demonstration kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
2. Fællesskabets finansieringsbidrag til demonstration kan beløbe sig til højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
||||||||||
|
3. Fællesskabets finansieringsbidrag til aktiviteter, der understøttes af samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
3. Fællesskabets finansieringsbidrag til aktiviteter, der understøttes af samordnings- og støtteaktioner og aktioner til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
||||||||||
|
4. Fællesskabets finansieringsbidrag til ledelse og revisionserklæringer samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
4. Fællesskabets finansieringsbidrag til ledelse, herunder attest for årsregnskaberne, samt andre aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan beløbe sig til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. |
||||||||||
|
De andre aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan eksempelvis bestå i uddannelse inden for aktioner, der ikke er omfattet af finansieringsordningen til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, samt koordinering, netsamarbejde og formidling. |
De andre aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan eksempelvis bestå i uddannelse inden for aktioner, der ikke er omfattet af finansieringsordningen til støtte for forskeres uddannelse og karriereudvikling, samt koordinering, netsamarbejde og formidling. |
||||||||||
|
5. Ved anvendelse af stk. 1-4 lægges de støtteberettigede omkostninger minus indtægter til grund, når Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes. |
5. Ved anvendelse af stk. 1-4 lægges de støtteberettigede omkostninger og indtægter til grund, når Fællesskabets finansieringsbidrag beregnes. |
||||||||||
|
6. Stk. 1-5 finder anvendelse på indirekte aktioner, hvor enhedstakstfinansiering eller finansiering med faste beløb anvendes for hele aktionen. |
6. Stk. 1-5 finder anvendelse på indirekte aktioner, hvor enhedstakstfinansiering eller finansiering med faste beløb anvendes for hele aktionen. |
||||||||||
|
Ændring 75 |
|||||||||||
|
Artikel 33 |
|||||||||||
|
1. Der forelægges periodisk rapporter for Kommissionen om støtteberettigede omkostninger, renteindtægter som følge af forhåndsudbetalinger og indtægter i forbindelse med den pågældende indirekte aktion, i de relevante tilfælde ledsaget af en revisionserklæring , i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. |
1. Der forelægges periodiske rapporter for Kommissionen om støtteberettigede omkostninger, renteindtægter som følge af forhåndsudbetalinger og indtægter i forbindelse med den pågældende indirekte aktion, i de relevante tilfælde ledsaget af en attest for årsregnskaberne , i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. |
||||||||||
|
Eventuel medfinansiering af den pågældende aktion skal rapporteres og attesteres ved aktionens afslutning. |
Eventuel medfinansiering af den pågældende aktion skal rapporteres og attesteres ved aktionens afslutning. |
||||||||||
|
|
1 a. Uanset finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne kræves der kun attest for årsregnskaberne, når det samlede beløb af mellemliggende betalinger og saldobetalinger til en deltager udgør mindst 375 000 EUR i forbindelse med en indirekte aktion. |
||||||||||
|
|
For indirekte aktioner af højst to års varighed skal deltageren dog kun fremvise én attest for årsregnskaberne, nemlig ved projektets afslutning. |
||||||||||
|
|
Der kræves ikke attest for årsregnskaberne for indirekte aktioner, som godtgøres fuldt ud i form af faste beløb og enhedstakster. |
||||||||||
|
2. Når der er tale om offentlige organer, forskningsorganisationer og sekundære og tertiære uddannelsesinstitutioner, kan den i stk. 1 krævede revisionserklæring udstedes af en kompetent embedsmand. |
2. Når der er tale om offentlige organer, forskningsorganisationer og sekundære og højere uddannelsesinstitutioner, kan den i stk. 1 krævede attest for årsregnskaberne udstedes af en kompetent embedsmand. |
||||||||||
|
Ændring 76 |
|||||||||||
|
Artikel 34 |
|||||||||||
|
1. Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet , bidrager Fællesskabet til finansiering af ekspertisenet med et fast beløb, der beregnes ud fra, hvor mange forskere der skal indgå i ekspertisenettet, og hvor længe aktionen varer . |
1. Arbejdsprogrammet fastsætter de former for tilskud, der skal anvendes i forbindelse med ekspertisenet. |
||||||||||
|
2. Enheden for faste beløb , der ydes i henhold til stk. 1, er 23 500 EUR pr. år pr. forsker. |
|
||||||||||
|
Kommissionen justerer beløbet i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. |
Kommissionen justerer beløbet i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. |
||||||||||
|
3. Det fastsættes i arbejdsprogrammet, hvor mange deltagere og, når det er relevant, hvor mange forskere der kan indgå i beregningsgrundlaget for det maksimale faste beløb i stk. 1 . Dog kan der være flere deltagere end det maksimale antal, der ligger til grund for fastsættelse af finansieringsbidraget. |
b) Det fastsættes i arbejdsprogrammet, hvor mange deltagere og, når det er relevant, hvor mange forskere der kan indgå i beregningsgrundlaget for det maksimale faste beløb. Dog kan der være flere deltagere end det maksimale antal, der ligger til grund for fastsættelse af finansieringsbidraget. |
||||||||||
|
4. De faste beløb i stk. 1 udbetales periodisk i trancher. |
c) Beløbene udbetales periodisk i trancher. |
||||||||||
|
De periodiske trancher udbetales, efterhånden som det fælles aktivitetsprogram gennemføres, idet integrationen af forskningsressourcer og forskningskapacitet måles ud fra resultatindikatorer, der efter forhandling med konsortiet er fastsat i tilskudsaftalen. |
De periodiske trancher udbetales, efterhånden som det fælles aktivitetsprogram gennemføres, idet integrationen af forskningsressourcer og forskningskapacitet måles ud fra resultatindikatorer, der efter forhandling med konsortiet er fastsat i tilskudsaftalen. |
||||||||||
|
Ændring 78 |
|||||||||||
|
Artikel 35, stk. 1 |
|||||||||||
|
1. Fællesskabets finansieringstilskud udbetales til deltagerne via koordinatoren. |
1. Fællesskabets finansieringsbidrag udbetales uden nødvendig forsinkelse til deltagerne via koordinatoren. |
||||||||||
|
Ændring 79 |
|||||||||||
|
Artikel 37 |
|||||||||||
|
Tilbageholdelse af beløb |
Mekanisme til at undgå risici |
||||||||||
|
|
- 1. Hver deltagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. stk. 1-2 . |
||||||||||
|
1. Afhængigt af risikoen for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, kan Kommissionen tilbageholde en lille procentdel af Fællesskabets finansieringsbidrag til de enkelte deltagere i en indirekte aktion for at have dækning for skyldige beløb, som misligholdende deltagere i indirekte aktioner ikke indfrier . |
1. For at forvalte risikoen for, at Fællesskabets udestående beløb ikke kan inddrives, opretter og driver Kommissionen en deltagergarantifond (i det følgende benævnt »fonden«), jf. bilaget . |
||||||||||
|
|
Renter oppebåret af fonden indgår i denne og anvendes udelukkende til de formål, der er anført i bilagets punkt 3, jf. dog punkt 4. |
||||||||||
|
|
1 a. De bidrag, der ydes til fonden af en deltager i en indirekte aktion i form af et tilskud, må ikke overstige 5% af det finansieringsbidrag, Fællesskabet skal betale deltageren. Ved aktionens afslutning betales bidraget til fonden tilbage til deltageren via koordinatoren, jf. dog stk. 1b. |
||||||||||
|
|
1 b. Hvis de renter, som fonden har givet, ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der skal indbetales til Fællesskabet, kan Kommissionen trække op til én procent af Fællesskabets finansieringsbidrag til en deltager fra det beløb, der skal tilbagebetales til deltageren. |
||||||||||
|
2. Stk. 1 gælder ikke for: |
2. Det fradrag, der er omhandlet i stk. 1 b , gælder ikke for offentlige organer, juridiske enheder, hvis deltagelse i den indirekte aktion garanteres af en medlemsstat eller et associeret land, og sekundære og højere uddannelsesinstitutioner |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
De to typer deltagere, der er omhandlet i litra (a) og (b), hæfter hver for sig for deres egen gæld. |
|
||||||||||
|
3. De tilbageholdte beløb udgør indtægter for syvende rammeprogram, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen . |
3. Kommissionen kontrollerer på forhånd kun den økonomiske formåen hos koordinatorerne og hos de deltagere, bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 2, der ansøger om et finansieringsbidrag fra Fællesskabet til en indirekte aktion, der overstiger 500 000 EUR, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, hvor det på grundlag af allerede tilgængelige oplysninger er berettiget at tvivle på disse deltageres økonomiske formåen. |
||||||||||
|
|
Fonden betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Deltagerne må ikke afkræves eller pålægges krav om yderligere garanti eller sikkerhedsstillelse. |
||||||||||
|
4. Ved rammeprogrammets afslutning vurderes det, hvor store beløb der kræves til dækning af udestående fordringer. Overskydende beløb føres tilbage til rammeprogrammet og udgør formålsbestemte indtægter. |
|
||||||||||
|
Ændring 80 |
|||||||||||
|
Artikel 40 |
|||||||||||
|
1. Hvis forgrundsviden er et resultat af flere deltageres fælles arbejde og deres respektive andel i arbejdet ikke kan fastslås, ejes denne viden af disse deltagere i fællesskab. |
1. Hvis forgrundsviden er et resultat af flere deltageres fælles arbejde og deres respektive andel i arbejdet ikke kan fastslås, ejes denne viden af disse deltagere i fællesskab. |
||||||||||
|
|
De indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen. |
||||||||||
|
2. Hvis der ikke er indgået en aftale om fælles ejendomsret med bestemmelser om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes , har hver af medejerne ret til at udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter uden ret til at give underlicenser, under følgende forudsætninger: |
2. Hvis der endnu ikke er indgået en aftale om fælles ejendomsret, har hver af medejerne ret til at udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter uden ret til at give underlicenser, under følgende forudsætninger: |
||||||||||
|
(a) forudgående meddelelse til de andre medejere |
a) forudgående meddelelse til de andre medejere |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
2 a. Kommissionen vejleder efter anmodning om aspekter, der eventuelt skal medtages i aftalen om fælles ejendomsret. |
||||||||||
|
Ændring 81 |
|||||||||||
|
Artikel 41 |
|||||||||||
|
|
-1. Ejeren af forgrundsviden kan overføre denne viden til enhver juridisk enhed, jf. dog stk. 1-4 og artikel 42. |
||||||||||
|
1. En deltager, der overdrager ejendomsretten til forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser i tilskudsaftalen, navnlig med hensyn til indrømmelse af adgangsret og formidling og nyttiggørelse af denne viden . |
1. En deltager, der overdrager ejendomsretten til forgrundsviden, overdrager samtidig til rettighedsmodtageren sine forpligtelser vedrørende denne forgrundsviden, jf. tilskudsaftalen, herunder forpligtelsen til overdragelse til en eventuel efterfølgende rettighedsmodtager . |
||||||||||
|
2. Når deltageren har pligt til at overdrage adgangsret, skal de andre deltagere i samme aktion have forudgående meddelelse herom og tilstrækkelige oplysninger om den nye ejer af denne forgrundsviden til, at de kan udøve deres adgangsret i henhold til tilskudsaftalen, med forbehold af eventuelle fortrolighedsbestemmelser. |
2. Når deltageren har pligt til at overdrage adgangsret, skal de andre deltagere i samme aktion have forudgående meddelelse herom og tilstrækkelige oplysninger om den nye ejer af denne forgrundsviden til, at de kan udøve deres adgangsret i henhold til tilskudsaftalen, med forbehold af eventuelle fortrolighedsbestemmelser. |
||||||||||
|
De andre deltagere kan dog ved skriftlig aftale give afkald på deres ret til individuel forudgående meddelelse om overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart. |
De andre deltagere kan dog ved skriftlig aftale give afkald på deres ret til individuel forudgående meddelelse om overdragelse af ejendomsret fra en deltager til en nærmere bestemt tredjepart. |
||||||||||
|
3. Når der er givet meddelelse som anført i stk. 2, første afsnit, kan de andre deltagere modsætte sig enhver form for overdragelse af ejendomsret med den begrundelse, at det skader deres adgangsret. |
3. Når der er givet meddelelse som anført i stk. 2, første afsnit, kan enhver anden deltager modsætte sig enhver form for overdragelse af ejendomsret med den begrundelse, at det skader deres adgangsret. |
||||||||||
|
Kan de andre deltagere påvise, at deres rettigheder vil lide skade, kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem de berørte parter. |
Kan en af de andre deltagere påvise, at deres rettigheder vil lide skade, kan den påtænkte overdragelse først finde sted, når der er opnået enighed mellem de berørte parter. |
||||||||||
|
4. Tilskudsaftalen kan eventuelt fastsætte, at også Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkt udstedelse af licenser eller overdragelse af ejendomsret til en tredjepart. |
4. Tilskudsaftalen kan, hvor det er relevant bestemme, at Kommissionen skal underrettes på forhånd om påtænkt overdragelse af ejendomsret eller påtænkt udstedelse af eksklusivlicens til en tredjepart, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram . |
||||||||||
|
Ændring 82 |
|||||||||||
|
Artikel 42 |
|||||||||||
|
Kommissionen kan modsætte sig, at der til en juridisk enhed , der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram, overdrages ejendomsret til forgrundsviden eller udstedes licens til forgrundsviden, hvis dette efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller med medlemsstaternes forsvarsinteresser, jf. traktatens artikel 24, eller er uforeneligt med etiske principper. I disse tilfælde kan overdragelsen af ejendomsret og udstedelsen af licens først finde sted, når der er truffet sikkerhedsforanstaltninger til Kommissionens tilfredshed. |
Kommissionen kan modsætte sig, at der til en tredjepart , der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med syvende rammeprogram, overdrages ejendomsret til forgrundsviden eller udstedes licens til forgrundsviden, hvis dette efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med interessen i at udvikle den europæiske økonomis konkurrenceevne eller med medlemsstaternes forsvarsinteresser, jf. traktatens artikel 24, eller er uforeneligt med etiske principper. I disse tilfælde kan overdragelsen af ejendomsret og udstedelsen af licens først finde sted, når der er truffet sikkerhedsforanstaltninger til Kommissionens tilfredshed. |
||||||||||
|
Ændring 83 |
|||||||||||
|
Artikel 43, stk. 1 og stk. 2, afsnit 1 |
|||||||||||
|
1. Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejer sikre, at den beskyttes tilstrækkeligt og effektivt i overensstemmelse med gældende retsbestemmelser og under behørig hensyntagen til de berettigede interesser, især kommercielle interesser, som deltagerne i den pågældende indirekte aktion har. |
1. Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejer sikre, at den beskyttes tilstrækkeligt og effektivt under behørig hensyntagen til egne berettigede interesser og de berettigede interesser, især kommercielle interesser, som de andre deltagere i den pågældende indirekte aktion har. |
||||||||||
|
Når en deltager påberåber sig berettigede interesser, må han i hvert enkelt tilfælde påvise, at han ville få påført uforholdsmæssig stor skade. |
Når en deltager , der ikke er ejer af den pågældende forgrundsviden, påberåber sig sine berettigede interesser, må han i hvert enkelt tilfælde påvise, at han ville få påført uforholdsmæssig stor skade. |
||||||||||
|
2. Hvis en ejer af forgrundsviden ikke beskytter forgrundsviden, han ejer, og ikke overdrager den til andre deltagere efter artikel 41, stk. 1 og 2 , må ingen formidling finde sted uden forudgående underretning af Kommissionen. |
2. Hvis forgrundsviden kan anvendes erhvervsmæssigt og ejeren heraf ikke beskytter denne viden og ikke overdrager den til andre deltagere , en associeret enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller enhver anden tredjepart, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, i overensstemmelse med de tilknyttede forpligtelser, jf. artikel 41, må ingen formidling finde sted uden forudgående underretning af Kommissionen. |
||||||||||
|
Ændring 84 |
|||||||||||
|
Artikel 44, stk. 1 |
|||||||||||
|
Alle publikationer, alle patentansøgninger, der indgives af eller på vegne af en deltager, og enhver anden videnformidling vedrørende forgrundsviden skal indeholde en erklæring om, at den pågældende forgrundsviden er blevet til med økonomisk støtte fra Fællesskabet. |
Alle publikationer, alle patentansøgninger, der indgives af eller på vegne af en deltager, og enhver anden videnformidling vedrørende forgrundsviden skal indeholde en erklæring, der kan omfatte visuelle midler , om, at den pågældende forgrundsviden er blevet til med økonomisk støtte fra Fællesskabet. |
||||||||||
|
Ændring 85 |
|||||||||||
|
Artikel 45 |
|||||||||||
|
1. Deltagerne skal nyttiggøre forgrundsviden, som de ejer, eller sørge for, at den bliver nyttiggjort. |
1. Deltagerne skal nyttiggøre forgrundsviden, som de ejer, eller sørge for, at den bliver nyttiggjort. |
||||||||||
|
2. Hver deltager skal sikre, at forgrundsviden, som han har ejendomsret til, formidles så hurtigt som muligt. Undlader han dette, kan Kommissionen formidle denne forgrundsviden i henhold til traktatens artikel 12. |
2. Hver deltager skal sikre, at forgrundsviden, som han har ejendomsret til, formidles så hurtigt som muligt. Undlader han dette, kan Kommissionen formidle denne forgrundsviden i henhold til traktatens artikel 12. Tilskudsaftalen kan fastsætte frister herfor. |
||||||||||
|
3. Formidlingsaktiviteter skal være forenelige med intellektuel ejendomsret, fortrolighed, forgrundsvidenejerens berettigede interesser og medlemsstaternes forsvarsinteresser, jf. traktatens artikel 24. |
3. Formidlingsaktiviteter må ikke stride mod beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolighedsbestemmelser og forgrundsvidenejerens berettigede interesser og medlemsstaternes forsvarsinteresser, jf. traktatens artikel 24. |
||||||||||
|
4. De andre berørte deltagere skal have forudgående meddelelse om enhver formidlingsaktivitet. |
4. De andre berørte deltagere skal have forudgående meddelelse om enhver formidlingsaktivitet. |
||||||||||
|
De andre deltagere kan, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser kan blive påført uforholdsmæssig stor skade. I så fald må formidlingsaktiviteten først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser. |
De andre deltagere kan, når de har modtaget meddelelsen, gøre indsigelse, hvis de finder, at deres berettigede interesser i forhold til deres forgrunds- eller baggrundsviden kan blive påført uforholdsmæssig stor skade. I så fald må formidlingsaktiviteten først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser. |
||||||||||
|
Ændring 86 |
|||||||||||
|
Artikel 47, stk. 5 |
|||||||||||
|
5. Deltagere i samme aktion underretter hurtigst muligt hinanden om eventuelle begrænsninger i indrømmelsen af adgangsret til baggrundsviden og om andre begrænsninger, som kan påvirke indrømmelsen af adgangsret væsentligt. |
5. Deltagere i samme aktion underretter hurtigst muligt hinanden om eventuelle begrænsninger i indrømmelsen af adgangsret til baggrundsviden og om andre begrænsninger, som kan påvirke indrømmelsen af adgangsret væsentligt , jf. dog artikel 48 og 49 samt tilskudsaftalen . |
||||||||||
|
Ændring 87 |
|||||||||||
|
Artikel 49 |
|||||||||||
|
1. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden. |
1. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til forgrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden. |
||||||||||
|
Denne adgangsret gives enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit. |
Hvis der er enighed om det , gives denne adgangsret enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit. |
||||||||||
|
2. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret. |
2. Der gives deltagere i samme indirekte aktion adgangsret til baggrundsviden, der er nødvendig for, at de kan nyttiggøre deres egen forgrundsviden, hvis den pågældende deltager har ret til at give sådan adgangsret. |
||||||||||
|
Denne adgangsret gives enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit. |
Hvis der er enighed om det , gives denne adgangsret enten på rimelige vilkår eller royaltyfrit. |
||||||||||
|
|
2 a. En associeret enhed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, har også adgangsret, jf. stk. 1 og 2, til forgrunds- og baggrundsviden på samme betingelser som den eltager, den er associeret med, medmindre andet er fastsat i ilskudsaftalen eller konsortieaftalen. |
||||||||||
|
3. Anmodninger om adgangsret efter stk. 1 og 2 kan fremsættes i indtil et år efter et af følgende tidspunkter: |
3. Anmodninger om adgangsret efter stk. 1, 2 og 2 a kan fremsættes i indtil et år efter et af følgende tidspunkter: |
||||||||||
|
a) når den indirekte aktion er afsluttet |
a) når den indirekte aktion er afsluttet |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Deltagerne kan fastsætte en anden tidsgrænse. |
Deltagerne kan fastsætte en anden tidsgrænse. |
||||||||||
|
Ændring 88 |
|||||||||||
|
Artikel 51, stk. 1 a (nyt) |
|||||||||||
|
|
Det fællesforetagende, der er omhandlet i stk. 1, litra c), oprettes med det formål at forvalte det europæiske bidrag til den internationale ITER-aftale, der ratificerer oprettelsen af ITERorganisationen, samt yderligere aktiviteter i tilknytning til opbygningen af ITER, jf. særprogrammet om gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011). Alle øvrige aktiviteter under forskningstemaet »fusionsenergi« i dette særprogram vil blive iværksat og forvaltet særskilt i forhold til fællesforetagendet i litra c), hvilket vil gøre det muligt at sikre, at organisationerne på fusionsenergiområdet bevarer en integreret strategi og et stærkt engagement. |
||||||||||
|
Ændring 89 |
|||||||||||
|
Bilag |
|||||||||||
|
|
BILAG Deltagergarantifond 1. Fonden forvaltes af Fællesskabet repræsenteret ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan på vegne af deltagerne på betingelser, som skal fastsættes i standardaftalen for tilskud. Kommissionen overlader den finansielle forvaltning af fonden enten til Den Europæiske Investeringsbank eller, i overensstemmelse med artikel 13, litra b), til en passende finansiel institution (i det følgende benævnt »depositarbanken«). Depositarbanken forvalter fonden efter mandat fra Kommissionen. 2. Kommissionen kan modregne deltagernes bidrag til fonden i sin forhåndsbetaling til konsortiet og betale det til fonden på deres vegne. 3. Hvis en deltager skylder Fællesskabet et beløb, kan Kommissionen uanset de bøder, der kan pålægges deltagere, som misligholder deres forpligtelser, i overensstemmelse med finansforordningen enten:
|
||||||||||
|
|
Kommissionen udsteder en betalingsordre til deltageren om at indbetale det skyldige beløb til fonden. Kommissionen kan med henblik herpå vedtage en inddrivelsesbeslutning i overensstemmelse med finansforordningen. 4. Beløb, der inddrives fra fonden under syvende rammeprogram, vil udgøre formålsbestemte indtægter, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen. Når gennemførelsen af alle tilskud under syvende rammeprogram er afsluttet, vil alle udestående beløb fra fonden, blive inddrevet af Kommissionen og opført på Fællesskabets budget med forbehold af de afgørelser, der træffes om ottende rammeprogram. |
||||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2006/548/EF, Euratom (EUT L 215 af 5.8.2006, s. 38.).
P6_TA(2006)0518
Særprogrammet »Mennesker« 2007-2013 (7. FTUD-rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet »Mennesker« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0442 — C6-0383/2005 — 2005/0187(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0442) (1) og det ændrede forslag (KOM(2005)0442/2) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 166, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0383/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0360/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
finder, at det vejledende finansielle referencegrundlag, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den nye flerårige finansielle ramme for 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||
|
Ændring 1 |
|||||
|
Betragtning 4 |
|||||
|
(4) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. |
(4) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, livslang uddannelse, konkurrenceevne og innovation, beskæftigelse, lige muligheder og ligebehandling, sikring af tilfredsstillende arbejdsvilkår, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. |
||||
|
Ændring 2 |
|||||
|
Betragtning 7 |
|||||
|
(7) International erfaring er et vigtigt moment i kvalifikationerne for mennesker, der arbejder med forskning og udvikling i Europa. I medfør af traktatens artikel 170 er dette særprogram åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, og på projektniveau kan — på gensidigt fordelagtigt grundlag — også institutioner fra tredjelande og internationale organisationer deltage i det videnskabelige samarbejde. Desuden er alle aktiviteter, foruden de særlige aktiviteter i dette særprogram, åbne for deltagelse for enkeltforskere fra tredjelande. |
(7) Forskeres internationale samarbejde og internationale erfaring er af grundlæggende betydning for forskning og udvikling i Europa. I medfør af traktatens artikel 170 er dette særprogram åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, og på projektniveau kan — på gensidigt fordelagtigt grundlag — også institutioner fra tredjelande og internationale organisationer deltage i det videnskabelige samarbejde. Desuden er alle aktiviteter, foruden de særlige aktiviteter i dette særprogram, uden nogen form for forskelsbehandling åbne for deltagelse for enkeltforskere fra tredjelande og europæiske forskere, som bor i tredjelande. Med henblik herpå bør der gøres en indsats for at fremskynde gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, der er erhvervet i tredjelande. Ved vedtagelsen af en politik, som skaber incitamenter, bør der ikke kun fokuseres på aflønning af forskerne, men også på deres arbejdsvilkår. |
||||
|
Ændring 3 |
|||||
|
Betragtning 8 |
|||||
|
(8) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(8) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , som f.eks. retten til personlig integritet, ligestilling af mænd og kvinder og muligheden for at forene familieliv og arbejdsliv, og bekræfte forskningens civile og humanistiske værdi med respekt for den etiske og kulturelle mangfoldighed . |
||||
|
Ændring 4 |
|||||
|
Betragtning 9 |
|||||
|
(9) Rammeprogrammet bør fremme en bæredygtig udvikling. |
(9) Rammeprogrammet fremmer en bæredygtig udvikling. |
||||
|
Ændring 5 |
|||||
|
Betragtning 9 a (ny) |
|||||
|
|
(9 a) Rammeprogrammet bør fremme valget af en naturvidenskabelig uddannelse ved navnlig at tilskynde kvinder til at vælge naturvidenskabelige discipliner og de teknologiske områder. |
||||
|
Ændring 6 |
|||||
|
Betragtning 10a (ny) |
|||||
|
|
(10 a) For at fremskynde udvælgelsesprocessen og begrænse omkostningerne bør Kommissionen skabe forudsætninger for, at deltagerne kan blive opført i en database. |
||||
|
Ændring 7 |
|||||
|
Betragtning 11 |
|||||
|
(11) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). |
(11) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til overvågning for det første af effektiviteten af den støtte, der er blevet ydet, og for det andet den effektive anvendelse af disse midler for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). |
||||
|
Ændring 8 |
|||||
|
Betragtning 13 |
|||||
|
(13) Under gennemførelsen af dette program bør opmærksomheden i fornødent omfang rettes mod ligestilling mellem kønnene samt mod bl.a. arbejdsvilkår, gennemsigtighed i rekrutteringsprocedurerne og karriereudvikling for forskere, som rekrutteres til projekter og programmer, der støttes som led i aktiviteter under dette program, jf. Kommissionens henstilling af 11. marts 2005 om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere, som udgør en referenceramme på dette område. |
(13) Under gennemførelsen af dette program bør opmærksomheden i fornødent omfang rettes mod ligestilling mellem kønnene samt mod bl.a. arbejdsvilkår, fastsættelse af egnede foranstaltninger til forening af arbejds- og familielivet, deltidsstipendiater, gennemsigtighed i rekrutteringsprocedurerne og karriereudvikling for forskere, som rekrutteres til projekter og programmer, der støttes som led i aktiviteter under dette program, jf. Kommissionens henstilling af 11. marts 2005 om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere, som udgør en referenceramme på dette område. |
||||
|
Ændring 9 |
|||||
|
Betragtning 14 |
|||||
|
(14) Dette program er i overensstemmelse med og understøtter den videre udvikling og gennemførelse af den integrerede strategi for forskningens og udviklingens menneskelige ressourcer i Europa på grundlag af meddelelsernes om »En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum« og »Forskere i det europæiske forskningsrum: et fag, mange muligheder« og tager hensyn til Rådets konklusioner af 18. april 2005 om menneskelige ressourcer inden for forskning og udvikling. |
(14) Dette program er i overensstemmelse med og sigter mod etableringen af et egentligt europæisk forskningsrum, sådan som det fastsættes i den integrerede strategi for forskningens og udviklingens menneskelige ressourcer i Europa på grundlag af meddelelsernes om »En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum« og »Forskere i det europæiske forskningsrum: et fag, mange muligheder« og tager hensyn til Rådets konklusioner af 18. april 2005 om menneskelige ressourcer inden for forskning og udvikling. |
||||
|
|
For at skabe et egentligt europæisk forskningsområde opfordres medlemsstaterne til at gennemføre det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere. |
||||
|
Ændring 10 |
|||||
|
Betragtning 14 a (ny) |
|||||
|
|
(14 a) Dette særprogram sigter mod at styrke det menneskelige potentiale inden for forskning og teknologisk udvikling i Europa både kvantitativt og kvalitativt, bl.a. ved at anerkende forskerhvervet som »profession«. På denne måde vil opretholdelse af kvalitet i grundforskningen og en systematisk udvikling inden for teknologisk forskning kunne fremmes, og de europæiske forskere vil blive kraftigt opfordret til mobilitet til og fra Europa. Endvidere ville det skabe de rigtige forudsætninger for at tiltrække de bedste udenlandske forskere, så de ville udøve deres forskningsvirksomhed i Europa. |
||||
|
Ændring 11 |
|||||
|
Artikel 2, stk. 1 |
|||||
|
Dette særprogram omfatter indsatsen for »Mennesker« for kvantitativt og kvalitativt at styrke Europas menneskelige potentiale inden for forskning og teknologi. Støtten til uddannelse og karriereudvikling for forskere, de såkaldte Marie Curie-aktiviteter, vil blive øget, og den vil fokusere mere præcist på centrale aspekter af færdigheds- og karriereudviklingen med styrkede forbindelser til de nationale systemer. |
Dette særprogram omfatter indsatsen for »Mennesker« for at tilskynde flere til at vælge en forskerkarriere og for kvantitativt og kvalitativt at styrke Europas menneskelige og især kvindelige potentiale inden for forskning og teknologi ved at fremme lige adgang for kvinder og mænd på området under særlig hensyntagen til handicappede forskere . Støtten til uddannelse og karriereudvikling for forskere, de såkaldte Marie Curie-aktiviteter, vil blive øget, og den vil fokusere mere præcist på centrale aspekter af færdigheds- og karriereudviklingen med styrkede forbindelser til de nationale systemer. |
||||
|
Ændring 12 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 a, 1 b og 1 c (nye) |
|||||
|
|
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
||||
|
|
De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder det foreslåede forvaltningsorgans interne udgifter og forvaltningsudgifter bør svare til de opgaver, der er omfattet af særprogrammet, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. |
||||
|
|
Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og proportionalitet. |
||||
|
Ændring 13 |
|||||
|
Artikel 4, stk. 1 |
|||||
|
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. |
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder . |
||||
|
Ændring 14 |
|||||
|
Artikel 4, stk. 3 |
|||||
|
3. Til følgende forskningsaktiviteter ydes der ikke støtte under dette program: |
3. På følgende forskningsområder ydes der ikke støtte under dette program: |
||||
|
— forskning , der er forbudt i alle medlemsstater |
— forskning i kloning af menneskelige embryoner |
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
Ændring 15 |
|||||
|
Artikel 5 a (ny) |
|||||
|
|
Artikel 5 a Hvis Kommissionen agter at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til det årlige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
||||
|
Ændring 16 |
|||||
|
Artikel 6, stk. 1 |
|||||
|
1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilaget, med angivelse af, hvilken finansieringsordning der skal benyttes for det emne, der indkaldes forslag til, og med en tidsplan for gennemførelsen. |
1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilaget, med angivelse af, hvilken finansieringsordning der skal benyttes for det emne, der indkaldes forslag til, og med en tidsplan for gennemførelsen. Dette arbejdsprogram søger også at forenkle adgangsprocedurerne for rammeprogrammet og fremme udbredelsen af information om aktiviteterne under rammeprogrammet. |
||||
|
Ændring 17 |
|||||
|
Artikel 6, stk. 2 |
|||||
|
2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningsaktiviteter , som gennemføres af medlemsstaterne, associerede lande eller europæiske eller internationale organisationer. Det ajourføres efter behov. |
2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskning, forskningsuddannelse og karriereudvikling, som gennemføres af medlemsstaterne, associerede lande eller europæiske eller internationale organisationer, og til bidraget i form af en forventet europæisk merværdi, den forventede indvirkning på den industrielle konkurrenceevne og forholdet til andre fællesskabspolitikker. Det ajourføres efter behov. |
||||
|
Ændring 18 |
|||||
|
Artikel 6, stk. 3 |
|||||
|
3. I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter. Kriterierne skal vedrøre kvalitative aspekter af forslagsstillerne (forskere/organisationer) og disses potentiale for yderligere fremskridt, herunder i givet fald deres muligheder for at gennemføre forslaget, kvaliteten af den foreslåede aktivitet for videnskabelig uddannelse og/eller videnoverførsel, den merværdi, en fællesskabsindsats kan medføre, og den foreslåede aktivitets strukturerende effekt som bidrag til særprogrammets og arbejdsprogrammets mål. Disse kriterier kan i arbejdsprogrammet specificeres nærmere og eventuelt suppleres med vægtninger og tærskler. |
3. Forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne vurderes og projekter udvælges under hensyntagen til følgende principper: |
||||
|
|
— videnskabelig og/eller teknologisk kvalitet |
||||
|
|
— forholdet til særprogrammets mål |
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
Arbejdsprogrammet skal i denne forbindelse specificere vurderings- og udvælgelseskriterierne, og der kan eventuelt suppleres med yderligere vægtninger og tærskler. |
||||
|
Ændring 19 |
|||||
|
Artikel 7, stk. 2 |
|||||
|
2. Arbejdsprogrammet, jf. artikel 6, stk. 1, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 8, stk. 2. |
2. Arbejdsprogrammet, jf. artikel 6, stk. 1, vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 8, stk. 2. |
||||
|
Ændring 20 |
|||||
|
Artikel 8, stk. 4 |
|||||
|
4. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder. |
4. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder. |
||||
|
Ændring 21 |
|||||
|
Artikel 8, stk. 5 |
|||||
|
5. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. |
5. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget og Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. |
||||
|
Ændring 22 |
|||||
|
Artikel 8, stk. 5 a (nyt) |
|||||
|
|
5 a. Kommissionens rapport skal indeholde en vurdering af, hvorvidt den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, og en evaluering af, hvorvidt den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af programmet har været produktiv og formelt rigtig. |
||||
|
Ændring 23 |
|||||
|
Artikel 8 a (ny) |
|||||
|
|
Artikel 8 a Kommissionen forelægger de kompetente organer denne retsakt samt en rapport om gennemførelsen af særprogrammet, således at det kan genbehandles og proceduren for ændring af denne retsakt kan være fuldført inden 2010. |
||||
|
Ændring 24 |
|||||
|
Artikel 8 b (ny) |
|||||
|
|
Artikel 8 b Kommissionen skal sørge for den uafhængige overvågning, vurdering og gennemgang, som er fastsat i artikel 7 i afgørelsen om oprettelse af rammeprogrammet med hensyn til de aktiviteter, der udføres på de områder, som særprogrammet dækker. |
||||
|
Ændring 25 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 1 |
|||||
|
En af de vigtigste konkurrencefordele inden for videnskab og teknologi består i at råde over menneskelige ressourcer i rigeligt omfang og af høj kvalitet. Det overordnede strategiske mål for dette program er at gøre Europa mere attraktivt for forskere for at styrke Europas kapacitet og præstationer inden for forskning og teknologisk udvikling og for at konsolidere og videreudvikle det europæiske forskningsrum. I dette øjemed sigter programmet mod at opnå en væsentlig strukturerende virkning i hele Europa på tilrettelæggelsen af forskeruddannelser samt resultaterne og kvaliteten af disse, på forskernes aktive karriereudvikling, på udvekslingen af viden via forskere på tværs af sektorer og forskningsorganisationer og på deltagelsen af kvinder i forskning og udvikling. |
Inden for videnskab og teknologi er menneskelige ressourcer af stor betydning for konkurrenceevnen og udviklingen, som i stadig større grad er baseret på viden. Tilstedeværelsen af mange og gode videnskabsfolk er en konkurrencefordel for Europa. Det overordnede strategiske mål for dette program er bl.a. en kontinuerlig forbedring af universiteternes forskningscentre for at gøre Europa mere attraktivt for forskere for at styrke Europas kapacitet og præstationer inden for forskning og teknologisk udvikling og for at konsolidere og videreudvikle det europæiske forskningsrum. I dette øjemed sigter programmet mod at opnå en væsentlig strukturerende virkning i hele Europa på tilrettelæggelsen af forskeruddannelser samt resultaterne og kvaliteten af disse, på forskernes aktive karriereudvikling, på udvekslingen af viden via forskere på tværs af sektorer og forskningsorganisationer igennem tilskyndelse til en praksis med skift fra det akademiske miljø til erhvervslivet og omvendt og på forskernes aktive karriereudvikling under særlig hensyntagen til deltagelsen af kvinder og unge videnskabsfolk i forskning og udvikling , i hvilket øjemed det skal gøres lettere at forene arbejdsliv og familieliv . |
||||
|
Ændring 26 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 2 |
|||||
|
Programmet vil blive gennemført ved hjælp af systematiske investeringer i mennesker, især gennem et sammenhængende sæt »Marie Curie-aktiviteter«, der rettes mod forskere i alle faser af karriereforløbet, fra den grundlæggende forskeruddannelse til karriereudvikling og livslang uddannelse. Mobilitet, både på tværs af landegrænser og sektorer, anerkendelse af erfaring fra andre sektorer og lande samt tilfredsstillende arbejdsvilkår er nøgleelementer i alle Marie Curie-aktiviteter. |
Der skal tages hensyn til henstillingerne i det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere i programmet , der vil blive gennemført ved hjælp af systematiske investeringer i mennesker, især gennem et sammenhængende sæt »Marie Curie-aktiviteter«, der som følge af en strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum vil kunne generere en europæisk merværdi. Dise aktiviteter rettes mod forskere i alle faser af karriereforløbet, fra den grundlæggende forskeruddannelse til faglig udvikling og livslang uddannelse i den offentlige og i den private sektor . Mobilitet, både på tværs af landegrænser og sektorer, der er afgørende for dette program, anerkendelse af erfaring fra andre sektorer og lande samt tilfredsstillende arbejdsvilkår , både med hensyn til uafhængighed i forskningen, tilstrækkelig tilpasning af lønningerne hen imod de bedre internationale standarder og større opmærksomhed omkring social og forsikringsmæssig dækning er nøgleelementer i alle Marie Curie-aktiviteter. |
||||
|
|
For at fremme mobiliteten blandt forskere i Den Europæiske Union er det nødvendigt at tage fat på en harmonisering af skatteordningerne for forskere. |
||||
|
Ændring 27 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 3 a (nyt) |
|||||
|
|
Der kan også ydes støtte til postdoc-stillinger til forskere fra de nye medlemsstater, således at de kan deltage i etablerede forskergrupper i andre medlemsstater. |
||||
|
Ændring 28 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 4 |
|||||
|
Det er meget vigtigt for programmet, at der i vidt omfang deltager erhvervsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Der tilskyndes til øget samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden om forskeruddannelse, karriereudvikling og udveksling af viden i alle Marie Curie-aktiviteter, og en af aktiviteterne vedrører specifikt partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden. |
Det er meget vigtigt for programmet, at der deltager erhvervsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Der tilskyndes til øget samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden om forskeruddannelse, karriereudvikling og udveksling af viden i alle Marie Curie-aktiviteter, og en af aktiviteterne vedrører specifikt partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Det er nødvendigt, at man i samarbejdet mellem virksomhederne og universiteterne bevarer forskernes akademiske frihed. |
||||
|
Ændring 29 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 4 a (nyt) |
|||||
|
|
Der bør under Marie Curie-aktiviteterne rettes særlig opmærksomhed mod beskyttelse og deling af den intellektuelle ejendomsret gennem passende kontraktklausuler, der beskytter den enkelte forsker, når det intellektuelle arbejde udmønter sig i et patent på de produkter, der sendes på markedet . |
||||
|
Ændring 30 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 5 |
|||||
|
Den internationale dimension, der er af central betydning for udviklingen af forskerpotentialet i Europa, vil blive taget op i forbindelse med karriereudvikling, samt i bestræbelserne på at styrke og berige det internationale samarbejde mellem forskere og tiltrække dygtige forskere til Europa. Den internationale dimension vil blive indarbejdet i alle Marie Curie-aktiviteter, og vil desuden være emne for selvstændige aktiviteter. |
Den internationale dimension, der er af central betydning for udviklingen af forskerpotentialet i Europa, vil blive taget op i forbindelse med karriereudvikling for både kvindelige og mandlige forskere , samt i bestræbelserne på at styrke og berige det internationale samarbejde mellem forskere og tiltrække dygtige forskere til Europa , idet de til dette formål egnede incitamenter etableres . Den internationale dimension vil blive indarbejdet i alle Marie Curie-aktiviteter, og vil desuden være emne for selvstændige aktiviteter. |
||||
|
Ændring 31 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 6 |
|||||
|
Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er programmets mål at fremme ligestilling ved at sørge for, at mænd og kvinder har lige muligheder for at deltage i alle Marie Curie-aktiviteter, og ved at lave benchmarkundersøgelser af kønsfordelingen blandt programmets deltagere (målet er at mindst 40 % af deltagerne er kvinder). Desuden vil aktiviteterne blive udformet således, at forskerne kan opnå en passende ligevægt mellem arbejde og privatliv, og så det bliver nemt at genoptage forskerkarrieren efter en pause. Endvidere vil der under dette særprogram, hvor det er relevant, blive taget hensyn til de etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter af den forskning, der udføres, og af de mulige anvendelser af forskningen, såvel som de samfundsøkonomiske virkninger af videnskabelig og teknologisk udvikling og fremsyn. |
Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er programmets mål at fremme ligestilling ved at sørge for, at mænd og kvinder har lige muligheder for at deltage i alle Marie Curie-aktiviteter, og at der fastlægges en vejledende procentsats for kønsfordelingen blandt programmets deltagere (målet er at mindst 40 % af deltagerne er kvinder). Desuden vil aktiviteterne blive udformet således, at mobilitetshindringer fjernes, og at forskerne ved tilsvarende initiativer til støtte af deres familier kan opnå en passende ligevægt mellem arbejde og privatliv, ved at der tilbydes passende incitamenter for at bistå deres familier og hjælpe forskerne med enten at finde fast ansættelse eller at genoptage forskerkarrieren efter en pause. Endvidere vil der under dette særprogram, hvor det er relevant, blive taget hensyn til de etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter af den forskning, der udføres, og af de mulige anvendelser af forskningen, såvel som de samfundsøkonomiske virkninger af videnskabelig og teknologisk udvikling og fremsyn. |
||||
|
Ændring 32 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 7 |
|||||
|
For at udnytte Europas muligheder for at tiltrække flere forskere fuldt ud vil Marie Curie-aktiviteterne indgå i et konkret samspil med andre aktiviteter, både inden for rammerne af EU's forskningspolitik og i forbindelse med foranstaltninger under andre fællesskabspolitikker, f.eks. uddannelse, samhørighed og beskæftigelse. Et sådant samspil vil også blive tilstræbt med tiltag på nationalt og internationalt plan. |
For at udnytte Europas muligheder for at tiltrække flere forskere fuldt ud vil Marie Curie-aktiviteterne indgå i et konkret samspil med andre aktiviteter, både inden for rammerne af EU's forskningspolitik og i forbindelse med foranstaltninger under andre fællesskabspolitikker, idet det påses, at der tages hensyn til ligestillingsaspektet på områder som f.eks. uddannelse, samhørighed og beskæftigelse. Et sådant samspil vil også blive tilstræbt med tiltag på regionalt, nationalt og internationalt plan , især med henblik på at skabe regional samhørighed, idet der tages hensyn til, at mindre udviklede regioner har behov for at tiltrække forskere, således at de får mulighed for at udvikle deres egne udviklingsstrategier på mellemlang og lang sigt . |
||||
|
Ændring 33 |
|||||
|
Bilag, indledning, punkt 7 a (nyt) |
|||||
|
|
Det er vigtigt at styrke forbindelsen mellem forskning og universitetsuddannelsernes reform- og konvergensprocesser (Bologna-processen), så forskernes mobilitet fremmes, alt imens det undgås, at konvergensen fører til en model, hvor der udelukkende fokuseres på en hurtig afslutning af højere uddannelser til skade for erfaring i udlandet. |
||||
|
Ændring 34 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Grunduddannelse af forskere, punkt 1 |
|||||
|
Denne aktivitet har til formål at støtte grunduddannelsen af forskere, typisk de første fire år af en forskerkarriere , plus op til ét yderligere år, hvis det er nødvendigt for at afslutte grunduddannelsen. Ved hjælp af et tværnationalt netværk er det hensigten at strukturere en væsentlig del af medlemsstaternes og de associerede landes kapacitet til at tilbyde forskere en grunduddannelse af høj kvalitet, både i den offentlige og den private sektor. Målet er at forbedre forskernes karriereudsigter i begge sektorer og derved gøre forskerkarrieren mere attraktiv for unge forskere . |
Denne aktivitet har til formål at støtte grunduddannelsen af forskere, som typisk er på fire år (svarende til fuld tid) , plus op til ét yderligere år, hvis det er nødvendigt for at afslutte grunduddannelsen. Ved hjælp af et tværnationalt netværk er det hensigten at strukturere en væsentlig del af medlemsstaternes og de associerede landes kapacitet til at tilbyde forskere en grunduddannelse af høj kvalitet, både i den offentlige og den private sektor. Målet er at forbedre forskernes karriereudsigter i begge sektorer og derved gøre forskerkarrieren mere attraktiv for unge mennesker . |
||||
|
Ændring 35 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Grunduddannelse af forskere, punkt 3 |
|||||
|
Det fælles forskeruddannelsesprogram bør have sammenhængende kvalitetsnormer, og der bør være passende tilsyns- og vejledningsordninger. Uddannelsesprogrammet skal udnytte de indbyrdes supplerende kompetencer hos de forskellige deltagere i netværket, herunder fra private virksomheder, samt andre samspilsmuligheder. Blandt deltagerne skal der være gensidig anerkendelse af uddannelsens kvalitet, og om muligt, af eksamensbeviser og lignende. |
Det fælles forskeruddannelsesprogram bør have sammenhængende kvalitetsnormer, og der bør være passende tilsyns- og vejledningsordninger. Uddannelsesprogrammet skal udnytte de indbyrdes supplerende kompetencer hos de forskellige deltagere i netværket, herunder fra private virksomheder, samt andre samspilsmuligheder. Blandt deltagerne skal der være gensidig anerkendelse af uddannelsens kvalitet, og om muligt, af eksamensbeviser og lignende. Der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod problematikken med hensyn til den langsigtede integrering af forskere på arbejdsmarkedet. |
||||
|
Ændring 36 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Grunduddannelse af forskere, punkt 5, led 2 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 37 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Grunduddannelse af forskere, punkt 5, led 3 a og 3 b (nye) |
|||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
Ændring 38 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Livslang uddannelse og karriereudvikling, punkt 2 |
|||||
|
En forsker skal have mindst fire års forskningserfaring (fuld tid) for at kunne deltage i denne aktivitet. Da det drejer sig om livslang uddannelse og karriereudvikling, forventes det imidlertid, at deltagerne typisk vil have endnu længere tids erfaring. |
En forsker skal have mindst fire års forskningserfaring (fuld tid eller tilsvarende ) eller en ph.d.-grad for at kunne deltage i denne aktivitet. Da det drejer sig om livslang uddannelse og karriereudvikling, forventes det imidlertid, at deltagerne typisk vil have endnu længere tids erfaring. |
||||
|
Ændring 39 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Livslang uddannelse og karriereudvikling, punkt 4, led 2 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 40 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Livslang uddannelse og karriereudvikling, punkt 6 |
|||||
|
De to gennemførelsesformer vil i starten blive anvendt sideløbende. I løbet af rammeprogrammet vil der blive foretaget en vurdering af virkningerne af de to former, og på grundlag heraf vil det blive afgjort, hvordan resten af programmet skal gennemføres. |
De to gennemførelsesformer vil i starten blive anvendt sideløbende gennem samfinansieringsmekanismen, idet der fastsættes en passende begyndelsesfase, som tillader gennemførelsen heraf . I løbet af rammeprogrammet vil der blive foretaget en vurdering af virkningerne af de to former, og på grundlag heraf vil det blive afgjort, hvordan resten af programmet skal gennemføres. |
||||
|
Ændring 41 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden, punkt 1 |
|||||
|
Denne aktivitet har til formål at åbne og fremme dynamiske forbindelser mellem offentlige forskningsorganisationer og private kommercielle foretagender, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, på grundlag af længeresigtede samarbejdsprogrammer med et stort potentiale for at styrke udveksling af viden og gensidig forståelse af de forskellige miljøer og de forskellige kvalifikationsbehov i de to sektorer. |
Denne aktivitet har til formål at åbne og fremme dynamiske forbindelser mellem offentlige forskningsorganisationer og private kommercielle foretagender, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, på grundlag af længeresigtede samarbejdsprogrammer med et stort potentiale for at styrke udveksling af viden og gensidig forståelse af de forskellige miljøer og de forskellige kvalifikationsbehov i de to sektorer. Denne aktivitet vil blive udformet således, at den ikke begrænser de deltagende forskeres mobilitet, f.eks. ved begrænsninger med hensyn til offentliggørelse af forskningsresultater eller med hensyn til arbejde for visse organisationer. |
||||
|
Ændring 42 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden, punkt 2 |
|||||
|
Aktiviteten vil blive gennemført på en fleksibel måde via samarbejdsprogrammer mellem organisationer fra begge sektorer fra mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande, idet der ydes støtte til forskellige former for kontakt mellem medarbejderne inden for disse rammer. Fællesskabets støtte kan antage en eller flere af følgende former: |
Aktiviteten vil blive gennemført på en fleksibel måde og vil være baseret på erfaringer fra eksisterende partnerskaber mellem erhvervslivet og den akademiske verden i hele Den Europæiske Union via samarbejdsprogrammer mellem organisationer fra begge sektorer fra mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande, idet der ydes støtte til forskellige former for kontakt mellem medarbejderne inden for disse rammer. Fællesskabets støtte kan antage en eller flere af følgende former: |
||||
|
Ændring 43 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden, punkt 2, led 3 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 44 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Den internationale dimension, punkt 1 |
|||||
|
Den internationale dimension er af central betydning for udviklingen af forskerpotentialet i Europa. Dette aspekt tages op ved hjælp af særlige aktiviteter, der dels vedrører europæiske forskeres karriereudvikling og dels sigter mod at styrke det internationale samarbejde gennem forskerne. |
Den internationale dimension er af central betydning for udviklingen af forskerpotentialet i Europa. Dette aspekt tages op ved hjælp af særlige aktiviteter, der dels vedrører europæiske forskeres karriereudvikling og dels sigter mod at styrke det internationale samarbejde gennem forskerne på nationalt eller regionalt plan . |
||||
|
Ændring 45 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Den internationale dimension, punkt 2, nr. i |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 46 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Den internationale dimension, punkt 2, nr. ii |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 47 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Den internationale dimension, punkt 3, nr. i |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 48 |
|||||
|
Bilag, Aktiviteter, Særlige foranstaltninger |
|||||
|
For at støtte etableringen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked for forskere vil der blive iværksat et sammenhængende sæt ledsageforanstaltninger, der skal medvirke til at fjerne hindringer for mobilitet og styrke forskernes karriereudsigter i Europa. Disse foranstaltninger vil navnlig sigte mod at skabe øget opmærksomhed omkring forskning og forskerhvervet blandt interesseparterne og offentligheden, bl.a. gennem Marie Curie-stipendier, mod at stimulere og støtte aktiviteter på medlemsstatsplan og mod at supplere Fællesskabets aktiviteter. |
For at støtte etableringen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked for forskere vil der blive iværksat et sammenhængende sæt ledsageforanstaltninger, der skal medvirke til at fjerne hindringer for erhvervsrelateret mobilitet , især med hensyn til socialsikring og beskatning af forskere, der ofte bremser tilgangen til forskerkarrieren, og styrke forskernes karriereudsigter i Europa , og gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv, især ved at sikre dem tilfredsstillende finansielle og lønmæssige forhold og socialsikringsordninger . Disse foranstaltninger vil navnlig sigte mod at skabe øget opmærksomhed omkring forskning og forskerhvervet blandt interesseparterne og offentligheden, bl.a. gennem Marie Curie-stipendier, mod at stimulere og støtte aktiviteter på medlemsstatsplan og mod at supplere Fællesskabets aktiviteter. Desuden vil der blive iværksat europæiske initiativer med sigte på at lette mobiliteten for forskere og deres familier samt deres integrering i værtslandene. Alle Marie Curie-aktioner skal sikre handicappede forskere lige muligheder og fjerne alle de hindringer, som de støder på. |
||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0519
Særprogrammet »Idéer« (EF's syvende rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet »Idéer« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0441 - C6-0382/2005 - 2005/0186(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0441) (1) og det ændrede forslag (KOM(2005)0441/2) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 166, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0382/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget(A6-0369/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||
|
Ændring 1 |
|||||
|
Betragtning 4 |
|||||
|
(4) Forslag til »frontlinjeforskning« bør udelukkende bedømmes ud fra kvalitetskriterier anlagt af fagfæller ved »peer review«, og de bør være præget af tværfaglighed , have karakter af pionerprojekter med stor risiko og ikke kun stamme fra veletablerede forskerhold, men også fra nye grupper og mindre erfarne forskere. |
(4) Forslag til »frontlinjeforskning« jf. grundforskning, bør udelukkende bedømmes ud fra kvalitetskriterier anlagt af fagfæller ved »peer review«, og de bør være præget af tvær- og flerfaglighed , have karakter af pionerprojekter med stor risiko og ikke kun stamme fra veletablerede forskerhold, men også fra nye grupper og mindre erfarne forskere. |
||||
|
Ændring 2 |
|||||
|
Betragtning 6 |
|||||
|
(6) Europa-Kommissionen bør være ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet og stå som garant for Det Europæiske Forskningsråds uafhængighed og integritet såvel som for dets effektivitet. |
(6) Kommissionen bør i en forsøgsperiode på to til maksimalt tre år være ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet og stå som garant for Det Europæiske Forskningsråds uafhængighed og integritet såvel som for dets effektivitet. |
||||
|
Ændring 3 |
|||||
|
Betragtning 8 |
|||||
|
(8) For at sikre Det Europæiske Forskningsråds integritet bør Kommissionen sørge for, at dette særprogram gennemføres i overensstemmelse med de opstillede mål. |
(8) For at sikre Det Europæiske Forskningsråds integritet bør Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og Rådet sørge for, at dette særprogram gennemføres i overensstemmelse med de opstillede mål. |
||||
|
Ændring 4 |
|||||
|
Betragtning 10 |
|||||
|
(10) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon- målene. |
(10) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, kultur og medier, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. |
||||
|
Ændring 5 |
|||||
|
Betragtning 13 |
|||||
|
(13) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(13) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , og bekræfte forskningens samfundsmæssige og humanistiske værdi med respekt for den etiske og kulturelle mangfoldighed . |
||||
|
Ændring 6 |
|||||
|
Betragtning 14 a (ny) |
|||||
|
|
(14 a) For at forenkle og reducere omkostningerne ved udbud bør Kommissionen skabe forudsætningerne for underretning af deltagerne i udbudsproceduren ved at etablere en database. |
||||
|
Ændring 7 |
|||||
|
Betragtning 17 |
|||||
|
(17) Kommissionen bør sørge for , at driften af Det Europæiske Forskningsråd underkastes en uafhængig vurdering. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Det Europæiske Forskningsråds erfaringer med sine grundprincipper bør det senest i 2010 overvejes, om rådet bør reorganiseres som en juridisk uafhængig struktur med hjemmel i traktatens artikel 171. |
(17) Kommissionen bør sikre, at driften af Det Europæiske Forskningsråd efter en forsøgsperiode på to til maksimalt tre år underkastes en uafhængig vurdering. På grundlag af de opnåede resultater bør Det Europæiske Forskningsråd varigt overgå til en struktur, der sikrer maksimal autonomi med samtidig transparens. I den forbindelse bør det senest i 2010 overvejes, om rådet bør reorganiseres som en juridisk uafhængig struktur med hjemmel i traktatens artikel 171. |
||||
|
Ændring 8 |
|||||
|
Artikel 2 |
|||||
|
I overensstemmelse med rammeprogrammets bilag II skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 7 460 EUR , hvoraf mindre end 6 % afsættes til Kommissionens administrative udgifter . |
I overensstemmelse med rammeprogrammets bilag II skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 7 560 mio. EUR , hvoraf højst 3 % afsættes til administrationsog personaleudgifter på det budget, der hvert år står til rådighed for Det Europæiske Forskningsråd. |
||||
|
Ændring 9 |
|||||
|
Artikel 2 a (ny) |
|||||
|
|
Artikel 2 a 1. Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. 2. De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder de interne udgifter og forvaltningsudgifter til det forvaltningsorgan, der foreslås oprettet, bør svare til de opgaver, der er omfattet af dette program, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. 3. Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og proportionalitet. |
||||
|
Ændring 27 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 2 a (nyt) |
|||||
|
|
2 a. Hvad angår anvendelse af humane embryonale stamceller, der allerede er deriveret inden vedtagelsen af nærværende rammeprogram, skal institutionerne, organisationerne og forskerne være underlagt strenge krav om tilladelse og kontrol efter retsgrundlaget i den eller de berørte medlemsstater. |
||||
|
Ændring 10 |
|||||
|
Artikel 4, stk. 4 |
|||||
|
4. Kommissionen vil stå som garant for Det Europæiske Forskningsråds uafhængighed og integritet og sikre, at de opgaver, det får overdraget, udføres korrekt. |
4. Sammen med Europa-Parlamentet og Rådet vil Kommissionen stå som garant for Det Europæiske Forskningsråds uafhængighed og integritet og sikre, at de opgaver, det får overdraget, udføres korrekt. |
||||
|
|
Det videnskabelige råd og Kommissionen forelægger Europa- Parlamentet og Rådet en årlig beretning om Det Europæiske Forskningsråds arbejde, som navnlig behandler, i hvilken udstrækning de fastsatte mål har kunnet nås. |
||||
|
Ændring 11 |
|||||
|
Artikel 4, stk. 4 a (nyt) |
|||||
|
|
4 a. Kommissionen sikrer evaluering af forskningsresultaterne og udarbejder en rapport om Kommissionens bidrag til et dynamisk vidensamfund i Europa. |
||||
|
Ændring 12 |
|||||
|
Artikel 5, stk. 1 |
|||||
|
1. Det videnskabelige råd sammensættes af videnskabsfolk, ingeniører og forskere med særlig fremragende renommé, som udpeges personligt af Kommissionen og handler uafhængigt af uvedkommende interesser. |
1. Det videnskabelige råd sammensættes af videnskabsfolk, ingeniører og forskere med særlig fremragende renommé, som så vidt muligt repræsenterer alle fagområder og grene af forskningen, og som ud over gennem fremragende videnskabelig dygtighed også kvalificerer sig gennem mangeårige erfaringer i videnskabelig forvaltning og handler uafhængigt af uvedkommende interesser. |
||||
|
Ændring 13 |
|||||
|
Artikel 5, stk. 3, litra - a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 14 |
|||||
|
Artikel 5, stk. 3, litra b |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 15 |
|||||
|
Artikel 6, stk. 1 |
|||||
|
1. Kommissionen vedtager et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, den tilhørende finansiering og tidsplanen for gennemførelsen. |
1. Kommissionen og det videnskabelige råd vedtager et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, den tilhørende finansiering og tidsplanen for gennemførelsen. |
||||
|
Ændring 16 |
|||||
|
Artikel 7 a (ny) |
|||||
|
|
Artikel 7 a Agter Kommissionen at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
||||
|
Ændring 17 |
|||||
|
Artikel 8, stk. 6 |
|||||
|
6. Kommissionen orienterer regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed. |
6. Kommissionen orienterer regelmæssigt udvalget og Europa-Parlamentets kompetente udvalg om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed , og om alle FTU-aktiviteter, som modtager tilskud under særprogrammet. . |
||||
|
Ændring 18 |
|||||
|
Artikel 8, stk. 6 a (nyt) |
|||||
|
|
6 a. Kommissionens rapport skal indeholde en evaluering af den økonomiske forvaltnings forsvarlighed og af effektiviteten og korrektheden af den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af særprogrammet. |
||||
|
Ændring 19 |
|||||
|
Artikel 8 a (nyt) |
|||||
|
|
Artikel 8 a 1. Efter en forsøgsperiode på to til maksimalt tre år gennemføres en evaluering af Det Europæiske Forskningsråds arbejde, foretaget af eksterne eksperter. I den forbindelse evalueres bl.a., om målsætningerne for Det Europæiske Forskningsråd er blevet opfyldt, og om procedurerne er forløbet effektivt og åbent, om den videnskabelige uafhængighed har kunnet sikres, og om der er taget hensyn til ideen om videnskabelig dygtighed. I evalueringen tages der desuden stilling til spørgsmålet om, hvilken struktur der på lang sigt er hensigtsmæssig for Det Europæiske Forskningsråd. 2. Uanset denne evaluering skal der under alle omstændigheder vælges en struktur på lang sigt for Det Europæiske Forskningsråd, der sikrer maksimal uafhængighed samtidig med transparens og ansvarlighed over for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. |
||||
|
Ændring 20 |
|||||
|
Bilag I, »Aktiviteter«, afsnit 1 a (nyt) |
|||||
|
|
Der tilskyndes til flerfaglighed og tværfaglighed, til førstnævnte via fælles mekanismer, der kan anvendes i forbindelse med mere end ét teknologisk eller videnskabeligt tema. Tværfaglighed vil løse de vanskeligheder, der skyldes problemernes kompleksitet, også inden for prioriterede temaer, hvor et enkelt fag i de fleste tilfælde ikke kan skabe de relevante videnskabelige fremskridt, hvilket hindrer, at resultaterne kan omsættes i sociale, miljømæssige eller økonomiske fremskridt. |
||||
|
Ændring 21 |
|||||
|
Bilag I, »Det videnskabelige råd«, afsnit 1 |
|||||
|
Det videnskabelige råd sammensættes af personligt udpegede repræsentanter for det europæiske forskersamfund på højeste plan, som handler uafhængigt af uvedkommende interesser. Medlemmerne vil blive udnævnt af Kommissionen efter en uafhængig udpegningsprocedure . |
Det videnskabelige råd sammensættes af personligt udpegede repræsentanter for det europæiske forskersamfund på højeste plan, hvis kvalifikationer ikke blot omfatter fremragende videnskabelig dygtighed, men også mangeårige erfaringer med videnskabelig forvaltning, som repræsenterer flest mulige fagområder og grene af forskningen, og som handler uafhængigt af uvedkommende interesser. |
||||
|
|
Medlemmerne vil af det videnskabelige råd blive udvalgt i forskersamfundet af det videnskabelige råd, som vil sikre viften af videnskabsmændenes forskningsområder på grundlag af generelle kriterier, der fastlægges af EU's lovgivende myndigheder efter proceduren i traktatens artikel 251, og de udnævnes af Kommissionen efter en høring i Europa-Parlamentet . |
||||
|
|
Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år med mulighed for genudnævnelse for yderligere tre år. Der anvendes et rotationssystem til at vælge medlemmerne, således at hvert valg sikrer nyvalg af en tredjedel af medlemmerne. |
||||
|
|
Medlemmerne af det videnskabelige råd vedtager en adfærdskodeks for at hindre interessekonflikter. |
||||
|
|
Det videnskabelige råd udnævner en generalsekretær til at deltage i tilrettelæggelsen af arbejdet og til at sikre effektivt samarbejde med Kommissionen og den specifikke gennemførelsesstruktur. |
||||
|
Ændring 22 |
|||||
|
Bilag I, »Den specifikke gennemførelsesstruktur« |
|||||
|
Den specifikke gennemførelsesstruktur får ansvaret for alle aspekter af den administrative iværksættelse og gennemførelse af programmet, således om fastlagt i det årlige arbejdsprogram. Den skal navnlig gennemføre evalueringsprocedurerne samt peer review-og udvælgelsesprocessen efter de principper, som det videnskabelige råd fastlægger, og varetage den økonomiske og videnskabelige forvaltning af støtten. |
Det videnskabelige råd vil indledningsvis blive bistået af en specifik gennemførelsesstruktur får ansvaret for alle aspekter af den administrative iværksættelse og gennemførelse af programmet, således om fastlagt i det årlige arbejdsprogram. Den skal navnlig gennemføre evalueringsprocedurerne samt peer reviewog udvælgelsesprocessen efter de principper, som det videnskabelige råd fastlægger, og varetage den økonomiske og videnskabelige forvaltning af støtten. |
||||
|
|
Den specifikke gennemførelsesstruktur besættes med midlertidigt videnskabeligt og administrativt personale, førstnævnte udvalgt af det videnskabelige råd efter en transparent, offentlig procedure. Det administrative personale kan ansættes specielt til dette formål eller kan stilles til rådighed af fællesskabsinstitutionerne. |
||||
|
|
Administrationen skal være effektiv og holdes på det minimum, der er nødvendigt for at sikre god drift, stabilitet og kontinuitet i Det Europæiske Forskningsråd. |
||||
|
Ændring 23 |
|||||
|
Bilag I, »Den specifikke gennemførelsesstruktur«, afsnit 1 a (nyt) |
|||||
|
|
Den specifikke gennemførelsesstruktur rapporterer regelmæssigt til det videnskabelige råd. |
||||
|
Ændring 24 |
|||||
|
Bilag I, »Europa-Kommissionens rolle«, indledning |
|||||
|
Europa-Kommissionen vil stå som garant for det europæiske forskningsråds fulde uafhængighed og integritet. Kommissionens opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet vil bestå i at sikre, at programmet gennemføres i overensstemmelse med de videnskabelige mål, der er anført ovenfor, og med kravene om videnskabelig topkvalitet, således som fastsat uafhængigt af det videnskabelige råd. Kommissionen skal navnlig: |
Sammen med Europa-Parlamentet og Rådet vil Kommissionen stå som garant for det europæiske forskningsråds fulde uafhængighed og integritet. Kommissionens opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet vil bestå i at sikre, at programmet gennemføres i overensstemmelse med de videnskabelige mål, der er anført ovenfor, og med kravene om videnskabelig topkvalitet, således som fastsat uafhængigt af det videnskabelige råd. Kommissionen skal navnlig: |
||||
|
Ændring 25 |
|||||
|
Bilag I, »Europa-Kommissionens rolle«, led 2 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 26 |
|||||
|
Bilag I, »Europa-Kommissionens rolle«, led 5 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0520
Særprogrammet »Kapacitet« (EF's syvende rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0443 — C6-0384/2005 — 2005/0188(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0443) (1) og det ændrede forslag (KOM(2005)0443/2) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 166, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0384/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0371/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
finder, at det vejledende finansielle referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den finansielle ramme for 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||
|
Ændring 1 |
|||||||
|
Betragtning 4 |
|||||||
|
(4) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, orbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. |
(4) Rammeprogrammet bør være et supplement til aktiviteter , der gennemføres i medlemsstaterne og af medlemsstaterne gennem deltagelse i europæiske mellemstatslige forskningsorganisationer, og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, kultur, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. |
||||||
|
Ændring 2 |
|||||||
|
Betragtning 9 |
|||||||
|
(9) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(9) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , og bekræfte forskningens samfundsmæssige og humanistiske værdi med respekt for den etniske og kulturelle mangfoldighed. |
||||||
|
Ændring 3 |
|||||||
|
Betragtning 10 |
|||||||
|
(10) Rammeprogrammet bør fremme en bæredygtig udvikling. |
(10) Rammeprogrammet skal fremme en bæredygtig udvikling. |
||||||
|
Ændring 4 |
|||||||
|
Betragtning 11 a (ny) |
|||||||
|
|
(11 a) For at forenkle udbuddene og reducere omkostningerne bør Kommissionen oprette en database for at skabe forudsætning for underretning af deltagerne i udbudsproceduren. |
||||||
|
Ændring 5 |
|||||||
|
Artikel 3 a (ny), stk. 1 (nyt) |
|||||||
|
|
Artikel 3 a 1. Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
||||||
|
Ændring 6 |
|||||||
|
Artikel 3 a, stk. 2 (nyt) |
|||||||
|
|
2. De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder Det Fælles Forskningscenters interne udgifter og driftsudgifterne, bør svare til de aktioner, der udføres i medfør af særprogrammet, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. |
||||||
|
Ændring 7 |
|||||||
|
Artikel 3 a, stk. 3 (nyt) |
|||||||
|
|
3. Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og proportionalitet. |
||||||
|
Ændring 8 |
|||||||
|
Artikel 5, stk. 3 |
|||||||
|
3. Bilag IV til dette særprogram indeholder et initiativ til fælles gennemførelse af nationale forskningsprogrammer, som vil skulle vedtages særskilt med hjemmel i traktatens artikel 169. |
3. Bilag IV til dette særprogram indeholder et muligt initiativ til fælles gennemførelse af nationale forskningsprogrammer, som vil skulle vedtages særskilt med hjemmel i traktatens artikel 169. |
||||||
|
Ændring 9 |
|||||||
|
Artikel 5 a (ny) |
|||||||
|
|
Artikel 5 a Agter Kommissionen at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
||||||
|
Ændring 10 |
|||||||
|
Artikel 6, stk. 2 |
|||||||
|
2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningsaktiviteter, som gennemføres af medlemsstaterne, associerede lande eller europæiske eller internationale organisationer. Det ajourføres efter behov. |
2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningsaktiviteter, som gennemføres af medlemsstaterne, associerede lande eller europæiske eller internationale organisationer med det formål at styrke samspillet med sådanne aktiviteter, at skabe en europæisk merværdi, at påvirke erhvervslivets konkurrenceevne og fortsat at være relevante for andre fællesskabspolitikker . Det ajourføres efter behov. |
||||||
|
Ændring 11 |
|||||||
|
Artikel 7, stk. 3 a (nyt) |
|||||||
|
|
3 a. Kommissionen sikrer, at forskningsresultaterne evalueres og udarbejder en rapport om, hvordan de kan bidrage til et dynamisk vidensamfund i Europa. |
||||||
|
Ændring 12 |
|||||||
|
Artikel 8, stk. 5 |
|||||||
|
5. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. |
5. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget og Europa-Parlamentets korresponderende udvalg om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. |
||||||
|
Ændring 13 |
|||||||
|
Artikel 8, stk. 5 a (nyt) |
|||||||
|
|
5 a. Kommissionens rapport skal omfatte en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, og en evaluering af, om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af særprogrammet har været produktiv og formelt rigtig. |
||||||
|
Ændring 14 |
|||||||
|
Artikel 8 a (nyt) |
|||||||
|
|
Artikel 8 a Kommissionen forelægger denne beslutning samt en rapport om gennemførelsen af særprogrammet for de kompetente organer med henblik på en revision i så god tid, at proceduren med henblik på ændring af denne retsakt kan være afsluttet ved udgangen af 2010. |
||||||
|
Ændring 15 |
|||||||
|
Bilag I, »Indledning«, afsnit 1, led 5 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 16 |
|||||||
|
Bilag I, »Indledning«, afsnit 1, led 6 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 17 |
|||||||
|
Bilag I, »Indledning«, afsnit 4 |
|||||||
|
Samordning af andre programmer end EU-programmer kan indgå i det foreliggende særprogram med brug af ERA-NETsystemet og via EU's deltagelse i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab (traktatens artikel 169), som beskrevet i særprogrammet »Samarbejde«. |
Samordning af andre programmer end EU-programmer kan indgå i det foreliggende særprogram med brug af ERA-NETsystemet og via EU's deltagelse i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab (traktatens artikel 169), som beskrevet i særprogrammet »Samarbejde«. Aktionerne vil også tjene til at styrke komplementariteten og synergien mellem rammeprogrammet og de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af mellemstatslige strukturer. |
||||||
|
Ændring 18 |
|||||||
|
Bilag I, »Indledning«, »Sammenhængende udvikling af forskningspolitikker«, afsnit 3, punkt 1, afsnit 1, led 2 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 19 |
|||||||
|
Bilag I, »Indledning«, »Sammenhængende udvikling af forskningspolitikker«, afsnit 3, punkt 2, afsnit 1 |
|||||||
|
Målet er at opnå en bedre koordinering af forskningspolitikkerne gennem aktioner til støtte for (i) implementeringen af den åbne koordineringsmetode og (ii) fælles bottom-up-initiativer fra flere lande og regioner, eventuelt med deltagelse af andre aktører (bl.a. erhvervslivet, europæiske organisationer og organisationer fra civilsamfundet). |
Målet er at opnå en bedre koordinering af forskningspolitikkerne , hvor dette klart kan skabe merværdi for forskningsog innovationssystemerne, gennem aktioner til støtte for (i) implementeringen af den åbne koordineringsmetode og (ii) fælles bottom-up-initiativer fra flere lande og regioner, eventuelt med deltagelse af andre aktører (bl.a. erhvervslivet, europæiske organisationer og organisationer fra civilsamfundet). |
||||||
|
Ændring 20 |
|||||||
|
Bilag I, »Indledning«, »Sammenhængende udvikling af forskningspolitikker«, afsnit 3, punkt 2, afsnit 3 a (nyt) |
|||||||
|
|
Opmærksomheden bør især rettes mod:
|
||||||
|
Ændring 21 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Hovedlinjer«, afsnit 1 |
|||||||
|
Hvis Europa skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, kræver det moderne og effektiv forskningsinfrastruktur, der kan sikre Europas førerposition på det videnskabelige og teknologiske område. Forskningsinfrastruktur spiller en afgørende rolle for skabelsen , formidlingen og udbredelsen af viden og dens anvendelse og udnyttelse og dermed for innovation. Det bliver stadigt vigtigere inden for alle videnskabelige og teknologiske områder, at der er den nødvendige adgang til forskningsinfrastruktur. Meget forskningsinfrastruktur er med udgangspunkt i større faciliteter, der næsten udelukkende har været beregnet til et bestemt fagområde, videreudviklet til at fungere som servicefaciliteter til brug for en bred kreds af forskere. Godt hjulpet af informations- og kommunikationsteknologien kan den nyeste infrastruktur nu udbygges til at omfatte distribuerede hardware-, software- og indholdssystemer med en enorm kumuleret værdi som videnbaser inden for mange forskellige discipliner. |
Hvis Europa skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, kræver det moderne og effektiv forskningsinfrastruktur, der kan sikre Europas førerposition på det videnskabelige og teknologiske område. Forskningsinfrastruktur spiller en afgørende rolle for erhvervelsen , formidlingen og udbredelsen af viden og dens anvendelse og udnyttelse og dermed for innovation. Det bliver stadigt vigtigere inden for alle områder af videnskab, teknologi og velunderbygget politikformulering , at der er den nødvendige adgang til forskningsinfrastruktur. Meget forskningsinfrastruktur er med udgangspunkt i større faciliteter, der næsten udelukkende har været beregnet til et bestemt fagområde, videreudviklet til at fungere som servicefaciliteter til brug for en bred kreds af forskere. Godt hjulpet af informations- og kommunikationsteknologien kan den nyeste infrastruktur nu udbygges til at omfatte distribuerede hardware-, software- og indholdssystemer med en enorm kumuleret værdi som videnbaser inden for mange forskellige discipliner og for mange forskellige brugersamfund . |
||||||
|
Ændring 22 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||
|
Aktionerne under dette tema skal navnlig bidrage til udvikling, udnyttelse og sikring af viden via støtten til forskningsinfrastruktur på grundlag af en ekspertbaseret og målrettet bottomupmetode. Den strategiske opgradering af informations- og kommunikationsbaseret infrastruktur vil ligeledes medvirke til at ændre den måde, hvorpå der drives forskning. |
Aktionerne under dette tema skal navnlig bidrage til udvikling, udnyttelse og sikring af viden via støtten til forskningsinfrastruktur på grundlag af en ekspertbaseret og målrettet bottomupmetode , der er i overensstemmelse med de forhåndenværende ressourcer og centrale europæiske prioriteter . Den strategiske opgradering af informations- og kommunikationsbaseret e-infrastruktur og virtuel infrastruktur vil ligeledes medvirke kraftigt til at ændre den måde, hvorpå forskning drives og støttes af betragtelige investeringer fra offentlige og private aktører overalt i Europa. Koordinering med medlemsstaterne er vigtig med henblik på udvikling og finansiering af infrastrukturer. |
||||||
|
Ændring 23 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Hovedlinjer«, afsnit 3, indledning |
|||||||
|
Udtrykket »forskningsinfrastruktur« refererer i forbindelse med rammeprogrammet til faciliteter, ressourcer og tjenester, som er nødvendige for forskningen inden for alle videnskabelige og teknologiske områder. Definitionen dækker — ud over de dertil hørende menneskelige ressourcer — følgende: |
Udtrykket »forskningsinfrastruktur« refererer i forbindelse med rammeprogrammet til faciliteter, ressourcer og tjenester, som er nødvendige for forskningsverdenen på det offentlige, private og civilsamfundsmæssige felt til gennemførelse af forskning inden for alle videnskabelige og teknologiske områder. Definitionen dækker — ud over de dertil hørende menneskelige ressourcer — følgende: |
||||||
|
Ændring 24 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Hovedlinjer«, Aktiviteter 1, led 1 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 25 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, afsnit 1, led 2 og 3 |
|||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
Ændring 26 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.1.1. |
|||||||
|
1.1.1. Vil man have forskningsinfrastruktur i verdensklasse, kræver det meget store og langsigtede investeringer i ressourcer (menneskelige og finansielle). Infrastrukturen bør derfor anvendes af så stor en kreds som muligt af forskere og kundevirksomheder på europæisk plan. EU bør bidrage til opfyldelsen af denne målsætning ved at tilskynde til adgang på tværs af landegrænser. Det giver forskergrupper ny mulighed for at få adgang til den bedste forskningsinfrastruktur ; det gælder også forskere fra EU's perifert beliggende regioner og fjernområder . Eksterne brugere vil således kunne få enten personlig adgang eller adgang via egnede elektroniske kommunikationsmidler. Der kan også blive tale om at etablere videnskabelige fjerntjenester. Det skal ske via »bottom-up-indkaldelser« af forslag, der er åbne for alle forsknings- og teknologiområder på lige fod. |
1.1.1. Vil man have forskningsinfrastruktur i verdensklasse, kræver det meget store og langsigtede investeringer i ressourcer (menneskelige og finansielle). Infrastrukturen bør derfor anvendes af så stor en kreds som muligt af forskere og kundevirksomheder på europæisk plan. EU bør bidrage til opfyldelsen af denne målsætning ved at tilskynde til adgang på tværs af landegrænser. Det giver forskergrupper , herunder forskergrupper fra perifert beliggende regioner og fjernområder, ny mulighed for at få adgang til den bedste forskningsinfrastruktur. Eksterne brugere vil således kunne få enten personlig adgang eller adgang via egnede elektroniske kommunikationsmidler. Der kan også blive tale om at etablere videnskabelige fjerntjenester. Det skal ske via »bottom-up-indkaldelser« af forslag, der er åbne for alle forsknings- og teknologiområder på lige fod. |
||||||
|
Ændring 27 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.1.2., afsnit 2, led 1 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 74 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.1.2., afsnit 2, led 2 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 28 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.1.3., afsnit 1 |
|||||||
|
1.1.3. Udbredelsen af e-infrastruktur sikrer forskerverdenen varige faciliteter baseret på komplekse processer, der har til formål at formidle distribuerede ikt-baserede ressourcer (edb, konnektivitet, instrumentering) til virtuelle grupper. Styrkelsen af en europæisk løsningsmodel og dertil hørende europæiske aktiviteter på dette område kan bidrage markant til at fremme det europæiske forskningspotentiale, sikre, at det udnyttes bedre, og konsolidere e-infrastruktur som en hjørnesten i det europæiske forskningsområde og som forløber for tværfaglig innovation og en afgørende faktor for forandringer i den måde, hvorpå der drives forskning. Det kan samtidig bidrage til at integrere forskergrupper fra EU's perifert beliggende regioner og fjernområder. |
1.1.3. Udbredelsen af e-infrastruktur sikrer forskerverdenen vigtige faciliteter baseret på processer, der har til formål at formidle distribuerede ikt-baserede ressourcer (edb, konnektivitet, instrumentering) til virtuelle grupper. Styrkelsen af en europæisk løsningsmodel og dertil hørende europæiske aktiviteter på dette område kan bidrage markant til at fremme det europæiske forskningspotentiale, sikre, at det udnyttes bedre, og konsolidere e-infrastruktur som en hjørnesten i det europæiske forskningsområde og som forløber for tværfaglig innovation og en afgørende faktor for forandringer i den måde, hvorpå der drives forskning. Det er også vigtigt at integrere forskergrupper fra EU's perifert beliggende regioner og fjernområder under anvendelse af denne proces . |
||||||
|
Ændring 29 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.1.3, afsnit 3 |
|||||||
|
Det er nødvendigt at sikre koordineret støtte til digitale biblioteker, arkiver, datalagre og datasikring samt den nødvendige sammenlægning af ressourcer på europæisk plan for at etablere datalagre til brug for forskerkredse og kommende generationer af videnskabsfolk. Også spørgsmålet om større tillid til e-infrastruktur skal tages op. De foreslåede aktiviteter skal desuden tage sigte på at foregribe og integrere nye krav og løsninger for at lette opførelsen af prøveanlæg i stor målestok til forsøg med nye disruptive teknologier og imødekomme nye brugerbehov, bl.a. e-læring. Refleksionsgruppen vedrørende e-infrastruktur (eIRG) vil løbende bistå med strategiske anbefalinger. |
Det er nødvendigt at sikre koordineret støtte til digitale biblioteker (med henblik på at oprette et europæisk digitalt bibliotek) , arkiver, datalagre og datasikring samt den nødvendige sammenlægning af ressourcer på europæisk plan for at etablere datalagre til brug for forskerkredse og kommende generationer af videnskabsfolk. Også spørgsmålet om større tillid til e-infrastruktur skal tages op under hensyntagen til det forhold, at også fremtidige generationer skal kunne få adgang til oplysningerne . De foreslåede aktiviteter skal desuden tage sigte på at foregribe og integrere nye krav og løsninger for at lette opførelsen af prøveanlæg i stor målestok til forsøg med nye disruptive teknologier og imødekomme nye brugerbehov, bl.a. e-læring. Refleksionsgruppen vedrørende e-infrastruktur (eIRG) vil løbende bistå med strategiske anbefalinger. |
||||||
|
Ændring 30 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.2, afsnit 1 a (nyt) |
|||||||
|
|
Både ESFRI, teknologiplatformene, de fælles teknologiinitiativer og Det Europæiske Forskningsråd vil udtrykkeligt blive bedt om at angive deres behov for forskningsinfrastrukturer. |
||||||
|
Ændring 31 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt |
|||||||
|
1.2.2., afsnit 1 og 2, indledning 1.2.2. Det drejer sig om at få etableret ny forskningsinfrastruktur med afsæt i ESFRI's undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af en europæisk overordnet plan for ny forskningsinfrastruktur. Kommissionen vil udvælge prioriterede projekter, hvortil der eventuelt kan ydes EU-støtte under rammeprogrammet . |
1.2.2. Det drejer sig om at få etableret ny forskningsinfrastruktur på linje med princippet »variabel geometri«, navnlig ESFRI's undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af en europæisk overordnet plan for ny forskningsinfrastruktur. Arbejdsprogrammet vil inkludere udvalgte prioriterede projekter, hvortil der eventuelt kan ydes EU-støtte. |
||||||
|
Aktiviteten vedrørende etablering af ny forskningsinfrastruktur er opdelt i to etaper: |
Aktiviteten vedrørende etablering af ny forskningsinfrastruktur er opdelt i to etaper på basis af en liste over kriterier, som er opstillet i det syvende rammeprogram : |
||||||
|
Ændring 32 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.2.2, punkt 2 |
|||||||
|
I anden fase, der er baseret på resultaterne af de tekniske, juridiske, administrative og finansielle undersøgelser og drøftelser, hvor man især har udnyttet komplementariteten mellem nationale finansieringsinstrumenter og EU-finansieringsinstrumenter (f.eks. strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank), skal konstruktionsplanerne gennemføres. Rammeprogrammet kan eventuelt yde finansiel støtte til konstruktionsfasen for prioriterede projekter, hvortil der er kritisk behov for en sådan støtte. I disse tilfælde træffes afgørelserne i henhold til en ordning, som vil afhænger af karakteren og størrelsen af den nødvendige støtte (f.eks. direkte tilskud eller lån fra Den Europæiske Investeringsbank, eventuelt via finansieringsfaciliteten for risikodeling (jf. bilag III), eller støtte baseret på traktatens artikel 171). |
I anden fase, der er baseret på resultaterne af de tekniske, juridiske, administrative og finansielle undersøgelser og drøftelser, hvor man især har udnyttet komplementariteten mellem nationale finansieringsinstrumenter og EU-finansieringsinstrumenter (f.eks. strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank), skal konstruktionsplanerne gennemføres under inddragelse af relevante private finansielle institutioner . Rammeprogrammet kan eventuelt yde finansiel støtte til konstruktionsfasen for prioriterede projekter, hvortil der er kritisk behov for en sådan støtte. I disse tilfælde træffes afgørelserne i henhold til en ordning, som vil afhænger af karakteren og størrelsen af den nødvendige støtte (f.eks. direkte tilskud eller lån fra Den Europæiske Investeringsbank, eventuelt via finansieringsfaciliteten for risikodeling (jf. bilag III), eller støtte baseret på traktatens artikel 171). |
||||||
|
Ændring 33 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.2.2 a (nyt) |
|||||||
|
|
1.2.2 a Centre for »åben innovation« Det drejer sig om at sikre autonom gennemførelse af større samarbejdsprojekter inden for industriel forskning og udvikling, hvor konsortiumpartnere midlertidigt udstationerer deres personale og/eller sikrer adgang til forskningsinfrastrukturer og tjenester på basis af facilitetsdeling. |
||||||
|
Ændring 34 |
|||||||
|
Bilag I, del 1, »Aktiviteter«, punkt 1.2.2 b (nyt) |
|||||||
|
|
1.2.2 b Deling af forskningsresultater Det drejer sig om at etablere en server for videnskabelige metoder, som yder et væsentligt bidrag til en effektivisering af forskningsmetoderne ved at gøre resultaterne af en række forskningsetaper tilgængelige under sammenlignelige forhold. |
||||||
|
Ændring 35 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||
|
Der gennemføres specifikke aktioner til støtte for smv'er eller sammenslutninger af smv'er, der er nødt til at lade forskningsopgaver udføre på universiteter og forskningscentre (»forskningsaktører«) . Aktionerne skal dække samtlige forsknings- og teknologiområder. Der vil ved evalueringen af projektforslagene blive taget behørigt hensyn til de forventede økonomiske virkninger for smv'er. Der ydes økonomisk støtte i henhold til to forskellige ordninger: forskning for smv'er og forskning for smv-sammenslutninger. Førstnævnte ordning tager primært sigte på lav- og mellemteknologiske smv'er med ringe eller ingen forskningskapacitet, men også forskningsintensive smv'er, der har behov for at lade forskningsopgaver udføre eksternt for at supplere deres kerne forskningskapacitet, kan deltage. Den anden ordning tager sigte på smv-sammenslutninger, som normalt er bedst i stand til at vurdere, hvilke tekniske problemer der er fælles for deres medlemmer, agere på deres vegne og sikre en effektiv videreformidling og opfølgning af resultaterne. |
Der gennemføres specifikke aktioner til støtte for smv'er eller sammenslutninger af smv'er, der er nødt til at lade forskningsopgaver udføre af »FTU-aktører«, f.eks. universiteter , forskningscentre og forskningsintensive smv'er . Aktionerne skal dække samtlige forsknings- og teknologiområder. Der vil ved evalueringen af projektforslagene blive taget behørigt hensyn til de forventede økonomiske virkninger for smv'er. Der ydes økonomisk støtte i henhold til to forskellige ordninger: forskning for smv'er og forskning for smv-sammenslutninger. Førstnævnte ordning tager primært sigte på lav- og mellemteknologiske smv'er med ringe eller ingen forskningskapacitet, men også smv'er med teknologisk kapacitet og fra traditionelle sektorer , der har behov for at lade forskningsopgaver udføre eksternt for at supplere deres centrale teknologiske forskningskapacitet, kan deltage. Den anden ordning tager sigte på smv-sammenslutninger, som normalt er bedst i stand til at vurdere, hvilke tekniske problemer der er fælles for deres medlemmer, agere på deres vegne og sikre en effektiv videreformidling og opfølgning af resultaterne. |
||||||
|
Ændring 36 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Hovedlinjer«, afsnit 3 |
|||||||
|
Ud over disse specifikke aktioner skal der sættes ind for at støtte og lette smv'ers deltagelse i rammeprogrammet generelt. Der er taget behørigt hensyn til smv'ers forskningsbehov og -potentiale i forbindelse med fastlæggelsen af indholdet af temaerne i særprogrammet »Samarbejde«, som implementeres via projekter af forskellig størrelse og rækkevidde, afhængigt af forskningsområde og emne. |
Ud over disse specifikke aktioner skal der sættes ind for at støtte og lette smv'ers deltagelse i rammeprogrammet generelt. Navnlig vil de administrative procedurer for smv'erne blive forenklet og tydeliggjort og omkostningerne for smv'er, der har fordel af rammeprogrammet, vil blive reduceret. Der er taget behørigt hensyn til smv'ers forskningsbehov og -potentiale i forbindelse med fastlæggelsen af indholdet af temaerne i særprogrammet »Samarbejde«, som implementeres via projekter af forskellig størrelse og rækkevidde, afhængigt af forskningsområde og emne. |
||||||
|
|
Til opfyldelse af denne målsætning vil der blive truffet foranstaltninger med henblik på at fremme smv'ers deltagelse individuelt eller i klynger i projekter vedrørende samarbejdsprogrammets prioriterede emner og i teknologiske platforme. |
||||||
|
|
Ved finansieringen af projekter med deltagelse af smv'er bør der udfoldes bestræbelser på at sikre det størst mulige bidrag fra alle fællesskabsinstitutionerne, herunder EIB og EIF. |
||||||
|
Ændring 37 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Hovedlinjer«, afsnit 4 |
|||||||
|
Der vil under implementeringen af FTU-rammeprogrammet blive sikret den nødvendige synergi med aktionerne under programmet for konkurrenceevne og innovation for at støtte og lette smv'ers deltagelse i FTU-rammeprogrammet. |
Der vil under implementeringen af FTU-rammeprogrammet blive sikret den nødvendige synergi med aktionerne under programmet for konkurrenceevne og innovation for at støtte og lette smv'ers deltagelse i FTU-rammeprogrammet. Der vil også blive tilstræbt koordinering med relevante nationale forskningsprogrammer som supplement til de forskningsaktiviteter, der er skitseret nedenfor. Med dette for øje vil der også blive tilstræbt en mulig fælles gennemførelse af teknologiske udviklingsprogrammer, som tager sigte på smv'er under Eureka, med henblik på at fremme innovative projekter, der er tilpasset markedets krav. Målene vil være
|
||||||
|
|
Der vil blive indført enkle, korte projekter efter en hasteprocedure, der ikke indebærer komplekse finansielle principper eller unødig rapportering. Der vil blive anvendt almindelige anvendelses- og kontraktprincipper i både rammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor dette er muligt. |
||||||
|
Ændring 38 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Hovedlinjer«, afsnit 4 a |
|||||||
|
|
Der vil også blive indført mekanismer for samarbejde med nationale og regionale støtteprogrammer for smv'er inden for F&U, der skal sigte mod at yde en mere lokal tjeneste, som er tilpasset smv'ernes behov, og at styrke den kritiske masse og de forskellige nationale støtteordningers europæiske dimension. |
||||||
|
Ændring 39 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Aktiviteter«, afsnit 1, punkt 1 |
|||||||
|
Denne ordning skal hjælpe mindre grupper af innovative smv'er til at løse fælles eller komplementære teknologiske problemer. Projekterne skal være relativt kortvarige og fokusere på behovene hos smv'er, der lægger forskningsopgaver ud til universiteter og forskningscentre; de pågældende smv'er skal desuden kunne dokumentere et klart potentiale for udnyttelse af forskningsresultaterne. |
Denne ordning skal bidrage til oprettelsen af mindre grupper af innovative smv'er og håndværksvirksomheder med henblik på løsning af fælles eller komplementære teknologiske problemer og at støtte dem i dette arbejde . Projekterne skal være relativt kortvarige og fokusere på behovene hos smv'er, der lægger forskningsopgaver ud til universiteter og forskningscentre; de pågældende smv'er skal desuden kunne dokumentere et klart potentiale for udnyttelse af forskningsresultaterne. |
||||||
|
Ændring 40 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Aktiviteter«, afsnit 1, punkt 2 a (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 41 |
|||||||
|
Bilag I, del 2, »Aktiviteter«, »Fælles træk ved de to ordninger«, led 3 a (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 42 |
|||||||
|
Bilag I, del 3, »Hovedlinjer«, afsnit 3 |
|||||||
|
Temaet »Videnbaserede regioner« har til formål at støtte formuleringen og implementeringen af optimale politikker og strategier for udvikling af F&U-kompetenceklynger. Aktionen skal navnlig gøre regionale forskningsdagsordener mere relevante og effektive via erfarings- og videnudveksling, fremme og intensivere samarbejdet mellem kompetenceklynger, understøtte bæredygtig videreudvikling af eksisterende kompetenceklynger og bidrage til etablering af nye sådanne klynger. Der skal især ydes støtte til behovsbaserede og problemorienterede projekter med sigte på specifikke teknologiske områder eller sektorer. |
Temaet »Videnbaserede regioner« har til formål at støtte formuleringen og implementeringen af optimale politikker og strategier for udvikling af F&U-kompetenceklynger. Aktionen skal navnlig gøre regionale forskningsdagsordener mere relevante og effektive via erfarings- og videnudveksling, fremme og intensivere samarbejdet mellem kompetenceklynger, understøtte bæredygtig videreudvikling af eksisterende kompetenceklynger og bidrage til etablering af nye sådanne klynger. Der skal især ydes støtte til behovsbaserede og problemorienterede projekter med sigte på specifikke teknologiske områder eller sektorer , især hvor disse allerede frembyder integrering mellem regionale myndigheder, udviklingsorganer, universiteter, forskningscentre og erhvervsliv . |
||||||
|
Ændring 43 |
|||||||
|
Bilag I, del 3, »Hovedlinjer«, afsnit 4 a (nyt) |
|||||||
|
|
Opmærksomheden bør specifikt rettes mod samarbejdet mellem naboregioner i forskellige medlemsstater. Som det er tilfældet med Interreg III-programmerne i EU og på basis af den territoriale målsætning for strukturfondene, skal programmet »Videnbaserede regioner« også omfatte løsninger vedrørende grænseoverskridende hindringer og mekanismer til fremme af grænseoverskridende regionalt samarbejde på forskningsområdet, hvad enten de er omfattet af et konvergensmål eller et mål for regional konkurrenceevne. |
||||||
|
Ændring 44 |
|||||||
|
Bilag I, del 3, »Aktiviteter«, afsnit 1, punkt 2 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 45 |
|||||||
|
Bilag I, del 3, »Aktiviteter«, afsnit 1, punkt 3 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 46 |
|||||||
|
Bilag I, del 3, »Aktiviteter«, afsnit 2 |
|||||||
|
Der ydes desuden støtte til aktiviteter, der skal fremme systematisk informationsudveksling og samspil med lignende projekter og eventuelt aktioner under andre relevante EU-programmer (f.eks. analyser og sammenfattende workshopper, rundbordskonferencer, publikationer). |
Der ydes desuden støtte til aktiviteter, der skal fremme systematisk informationsudveksling og samspil med lignende projekter og eventuelt aktioner under andre relevante EU-programmer (f.eks. analyser og sammenfattende workshopper, rundbordskonferencer, publikationer), og inddragelse af tredjelande, hvor dette er væsentligt for opfyldelsen af projektets mål . |
||||||
|
Ændring 47 |
|||||||
|
Bilag I, del 4, »Aktiviteter«, afsnit 1, punkt 1 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 48 |
|||||||
|
Bilag I, del 4, »Aktiviteter«, afsnit 1, punkt 4 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 49 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Mål«, afsnit 1 a (nyt) |
|||||||
|
|
Videnskabelig viden og social udvikling vil påvirke hinanden gensidigt, især inden for miljøpolitikken. Endvidere er der et behov for flere kvantitative elementer i den offentlige debat til imødegåelse af irrationelle og pseudovidenskabelige argumenter. |
||||||
|
Ændring 50 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||
|
Samfundsudviklingen i Europa afhænger i vidt omfang af evnen til at generere, udnytte og udbrede viden og dermed evnen til innovation. Videnskabelig forskning spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng og bør fortsat være en af drivkræfterne i bestræbelserne på at skabe vækst, velfærd og bæredygtig udvikling. |
Samfundsudviklingen i Europa afhænger i vidt omfang af evnen til at generere, udnytte og udbrede viden og dermed evnen til innovation. Ny viden udvikles i samfundet som helhed, men »videntrekanten« forskning, uddannelse og innovation spiller en hovedrolle med hensyn til dens frembringelse. Videnskabelig forskning spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng og bør fortsat være en af drivkræfterne i bestræbelserne på at skabe vækst, velfærd og bæredygtig udvikling. |
||||||
|
Ændring 51 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 3 |
|||||||
|
Det er en afgørende forudsætning for at nå dette mål, at der er skabt et socialt og kulturelt miljø, som kan fremme en effektiv forskning, hvis resultater kan udnyttes i praksis. Det er ensbetydende med, at legitime samfundsmæssige hensyn og behov skal indgå i de politiske overvejelser med en deraf følgende demokratisk debat med en mere engageret og velinformeret offentlighed og bedre forudsætninger for kollektive valg i relation til forskningsmæssige spørgsmål. Det skulle desuden skabe et gunstigt klima for videnskabsbetonede fag, øge forskningsinvesteringerne og sikre den efterfølgende videreformidling af viden, hvilket er et af grundelementerne i Lissabon-strategien. |
Det er en afgørende forudsætning for at nå dette mål, at der er skabt et socialt og kulturelt miljø, som kan fremme en effektiv forskning, hvis resultater kan udnyttes i praksis. Det er ensbetydende med, at legitime samfundsmæssige hensyn og behov skal indgå i de politiske overvejelser med en deraf følgende demokratisk debat med en mere engageret og velinformeret offentlighed og bedre forudsætninger for kollektive valg i relation til forskningsmæssige spørgsmål. Civilsamfundsorganisationer vil få mulighed for at udlicitere forskningsopgaver. Det skulle desuden skabe et gunstigt klima for videnskabsbetonede fag, øge forskningsinvesteringerne og sikre den efterfølgende videreformidling af viden, hvilket er et af grundelementerne i Lissabonstrategien. Denne aktivitet vil også søge at sikre fuld integrering af kvinder i forskerverdenen. Temaer i forbindelse med »videnskab og samfund« (f.eks. forholdet mellem teknologi, beskæftigelse og arbejdspladser eller vigtige beslutninger på energi-, miljø eller sundhedsområdet) skal have en stadig mere omfattende europæisk dimension. |
||||||
|
Ændring 52 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 7, led 4 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 53 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 7, led 4 a (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 54 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 7, led 4 b (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 55 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 7, led 6 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 56 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 7, led 7 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 57 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, Hovedlinjer, afsnit 7, led 8 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 58 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, afsnit 7, led 8 a (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 59 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Første aktivitet«, punkt 1, led 1 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 60 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Første aktivitet«, punkt 1, led 2 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 61 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Første aktivitet«, punkt 2, led 2 a (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 62 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Første aktivitet«, punkt 3 |
|||||||
|
For at få belyst forholdet mellem videnskab og samfund via fornuftige politikker må den viden, der er akkumuleret inden for historie, sociologi og videnskabsfilosofi udbygges, konsolideres og udbredes i hele Europa. Til dette formål skal videnskabsfolk fra de nævnte fagområder etablere netværk for at kunne strukturere en forskning og debat, der kan vise videnskabens konkrete bidrag til opbygningen af det europæiske samfund og den europæiske identitet med vægt på især følgende: |
For at få belyst forholdet mellem videnskab og samfund via fornuftige politikker må den viden, der er akkumuleret gennem hele historien, i den videnskabelige og teknologiske arv og inden for sociologi og videnskabsfilosofi udbygges, konsolideres og udbredes i hele Europa. Til dette formål skal videnskabsfolk fra de nævnte fagområder etablere netværk for at kunne strukturere en forskning og debat, der kan vise og bidrage til efleksion over videnskabens konkrete bidrag til opbygningen af det europæiske samfund og den europæiske identitet med vægt på især følgende: |
||||||
|
— samspillet mellem videnskab, demokrati og lovgivning |
— samspillet mellem videnskab, demokrati og lovgivning |
||||||
|
— forskning i videnskabs- og teknologietik |
— forskning i videnskabs- og teknologietik |
||||||
|
— videnskabens og kulturens gensidige påvirkning |
— videnskabens og kulturens gensidige påvirkning |
||||||
|
— forskernes rolle og image. |
— mænds og kvinders rolle og image inden for videnskaben . |
||||||
|
|
|
||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 63 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Anden aktivitet«, »De unge og videnskaben«, indledning |
|||||||
|
Der skal udvikles aktiviteter med henblik på at tiltrække flere unge til videnskabelige karrierer, skabe bedre kontakt mellem generationerne og højne det videnskabelige niveau generelt. Europæiske udvekslinger og samarbejde skal centreres omkring undervisningsmetoder inden for naturvidenskab, der er tilpasset et ungt publikum, støtte til lærere i naturvidenskabelige fag (koncepter, materiale) og flere kontakter mellem skoler og erhvervsliv. Der kan desuden eventuelt ydes støtte til arrangementer med et bredt europæisk sigte og med deltagelse af velrenommerede videnskabsfolk — som »rollemodeller« — og unge, der sigter mod en forskerkarriere. Det skal undersøges, hvordan man fremmer den naturvidenskabelige forskning under hensyntagen til sociale sammenhænge og kulturelle værdier. Der lægges vægt på tre aspekter: |
Der skal udvikles aktiviteter med henblik på at tiltrække flere unge til videnskabelige karrierer, skabe bedre kontakt mellem generationerne , højne det videnskabelige niveau generelt og navnlig analysere de faktorer, der afskrækker de unge fra at vælge en karriere inden for de videnskabelige og teknologiske fag . Europæiske udvekslinger og samarbejde skal centreres omkring undervisningsmetoder inden for naturvidenskab, der er tilpasset et ungt publikum, støtte til lærere i naturvidenskabelige fag (koncepter, materiale) og flere kontakter mellem skoler og erhvervsliv. Der kan desuden eventuelt ydes støtte til arrangementer med et bredt europæisk sigte og med deltagelse af velrenommerede videnskabsfolk — som »rollemodeller« — og unge, der sigter mod en forskerkarriere. Det skal undersøges, hvordan man fremmer den naturvidenskabelige forskning under hensyntagen til sociale sammenhænge og kulturelle værdier. Der lægges vægt på tre aspekter: |
||||||
|
Ændring 64 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Anden aktivitet«, »De unge og videnskaben«, led 3 a (nyt) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 65 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, Tredje aktivitet, led 5 |
|||||||
|
|
||||||
|
Ændring 66 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Tredje aktivitet«, led 6 a og 6 b (nye) |
|||||||
|
|
|
||||||
|
|
|
||||||
|
Ændring 67 |
|||||||
|
Bilag I, del 5, »Hovedlinjer«, »Tredje aktivitet« a (ny) |
|||||||
|
|
Tredje aktivitet (a): Flersprogethed Foranstaltningerne skal inden for det område, der er omfattet af rammeprogrammet, styrke F&U- aktiviteter i tilknytning til informationssamfundets teknologier på det sproglige område og fremme videnskab og teknologi inden for flersprogethed. |
||||||
|
Ændring 68 |
|||||||
|
Bilag I, del 6, »Mål«, afsnit 2 a (ny) |
|||||||
|
|
Der udarbejdes en overordnet strategi for internationalt samarbejde, som omfatter alle de internationale aktioner, der gennemføres i forbindelse med de forskellige særprogrammer under rammeprogrammet. |
||||||
|
Ændring 69 |
|||||||
|
Bilag I, del 6, »Hovedlinjer«, afsnit 1, indledning |
|||||||
|
Af hensyn til udvælgelsen af forskningsemner af gensidig interesse og til gensidig fordel for EU og de pågældende tredjelande (partnerlande i internationalt forskningssamarbejde24) med henblik på specifikke samarbejdsaktioner under særprogrammet »Samarbejde« skal den løbende politiske dialog og de eksisterende partnerskabsnetværk med de forskellige regioner i disse lande intensiveres for at give input til implementeringen af sådanne aktioner. Sammenhængen med nationale aktiviteter vedrørende internationalt samarbejde søges styrket gennem støtte til samordningen af nationale programmer (medlemsstater, kandidatlande, associerede lande) via multilateral samordning af nationale FTU-politikker og -aktiviteter. Samarbejdet med tredjelande under rammeprogrammet er navnlig rettet mod følgende landegrupper: |
Af hensyn til udvælgelsen af forskningsemner af gensidig interesse og til gensidig fordel for EU og de pågældende tredjelande (partnerlande i internationalt forskningssamarbejde24) med henblik på specifikke samarbejdsaktioner under særprogrammet »Samarbejde« skal den løbende politiske dialog og de eksisterende partnerskabsnetværk med de forskellige regioner i disse lande intensiveres for at give input til implementeringen af sådanne aktioner , og der vil blive givet mulighed for samordning med medlemsstaternes internationale aktiviteter, således at der skabes synergi . Sammenhængen med nationale aktiviteter vedrørende internationalt samarbejde søges styrket gennem støtte til samordningen af nationale programmer (medlemsstater, kandidatlande, associerede lande) via multilateral samordning af nationale FTU-politikker og -aktiviteter. Samarbejdet med tredjelande under rammeprogrammet er navnlig rettet mod følgende landegrupper: |
||||||
|
Ændring 70 |
|||||||
|
Bilag I, del 6, »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||
|
De temarelaterede forskningsaktioner vedrørende internationalt samarbejde gennemføres under særprogrammet »Samarbejde«. Internationalt samarbejde under temaet »Det menneskelige potentiale« gennemføres under særprogrammet »Mennesker« . De horisontale støtteforanstaltninger omkring internationalt samarbejde er beskrevet i det foreliggende særprogram. Der vil blive sørget for den nødvendige overordnede samordning af aktioner vedrørende internationalt samarbejde under de forskellige programmer. |
De temarelaterede forskningsaktioner vedrørende internationalt samarbejde gennemføres under særprogrammet »Samarbejde«. Internationalt samarbejde og særlige samarbejdsaktiviteter, herunder foranstaltninger til støtte af gennemførelsen af den europæiske strategi for internationalt samarbejde inden for videnskab, er beskrevet i det foreliggende program. Der vil blive sørget for den nødvendige overordnede samordning af aktioner vedrørende internationalt samarbejde under de forskellige programmer. |
||||||
|
Ændring 71 |
|||||||
|
Bilag III, afsnit 1 |
|||||||
|
I henhold til bilag II yder Det Europæiske Fællesskab et tilskud (samordnings- og støtteaktion) til Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dette tilskud skal bidrage til opfyldelsen af EF-målsætningen om at fremme den private sektors investeringer i forskning ved øge bankens kapacitet i relation til risikostyring og således give mulighed for (i) mere omfattende EIB-långivning op til et vist risikoniveau og (ii) finansiering af mere risikobehæftede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan EF-støtte. |
I henhold til bilag II yder Det Europæiske Fællesskab et tilskud (samordnings- og støtteaktion) til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) , der også vil dele risici . Dette tilskud skal bidrage til opfyldelsen af EF-målsætningen om at fremme den private sektors investeringer i FTU og demonstration ved øge bankens kapacitet i relation til risikostyring og således give mulighed for (i) mere omfattende EIB-långivning og garantier op til et vist risikoniveau og (ii) finansiering af mere risikobehæftede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan EF-støtte. |
||||||
|
Ændring 72 |
|||||||
|
Bilag III, afsnit 2 |
|||||||
|
EIB yder lån med midler hidrørende fra internationale kapitalmarkeder i overensstemmelse med bankens normale regler, regulativer og procedurer. Den anvender EF-tilskuddet tillige med sine egne midler til henlæggelser og kapitaltilførsler i banken selv til dækning af en del af de risici, der er forbundet med bankens udlån til større europæiske FTU-aktioner. |
EIB yder lån med midler hidrørende fra internationale kapitalmarkeder i overensstemmelse med bankens normale regler, regulativer og procedurer. Den anvender EF-tilskuddet tillige med sine egne midler til henlæggelser og kapitaltilførsler i banken selv til dækning af en del af de risici, der er forbundet med bankens udlån til europæiske FTU-aktioner. |
||||||
|
Ændring 73 |
|||||||
|
Bilag III, afsnit 5, punkt 2 |
|||||||
|
|
||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0521
Særprogrammet »Samarbejde« (EF's syvende rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (KOM(2005)0440 — C6-0381/2005 — 2005/0185(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0440) (1) og det ændrede forslag (KOM(2005)0440/2) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 166, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0381/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0379/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
finder, at det vejledende finansielle referencegrundlag, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den finansielle ramme for 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(4) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon- målene. |
(4) Dette særprogram bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. Tiltag, der støttes af programmet, bør derfor så vidt muligt effektiviseres gennem bedre komplementaritet og synergi med andre fællesskabsprogrammer og -aktioner, navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, kultur, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport , miljø og informationssamfundet . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 4 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(4 a) Under dette særprogram bør der særligt tages hensyn til flerfaglighed og tværfaglighed i overensstemmelse med anbefalingerne fra Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg (EURAB 04 009 af april 2004) og Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi — retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning (3) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 4 b (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(4 b) Dette særprogram bør især fokusere på overførsel af viden, resultater og teknologier fra den offentlige forskningssektor til virksomheder, navnlig SMV'er, og på mekanismer, der kan sikre, at virksomhedernes behov videregives til forskningshold på en effektiv og samordnet måde. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(5) Aktiviteter vedrørende innovation og små og mellemstore virksomheder, som støttes af forskningsrammeprogrammet , bør supplere aktiviteterne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. |
(5) Dette særprogram bør navnlig fokusere på at sikre passende deltagelse af SMV'er i alle programmets aktioner og projekter. Det bør tilstræbes at opnå størst mulig synergi og komplementaritet mellem aktiviteter vedrørende innovation og små og mellemstore virksomheder, som støttes af særprogrammet , og aktiviteterne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og andre fællesskabsprogrammer og -aktioner . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 5 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(5 a) Dette særprogram bør tage højde for den vigtige rolle, som regionerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske forskningsrum, som Kommissionen anerkender i sin meddelelse om det europæiske forskningsrums regionale dimension (KOM(2001)0549). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(7) Dette særprogram bør bidrage til bevillingen til Den Europæiske Investeringsbanks oprettelse af en »finansieringsfacilitet for risikodeling« for at lette adgangen til lån fra EIB. |
(7) Dette særprogram bør bidrage til bevillingen til Den Europæiske Investeringsbanks oprettelse af en »finansieringsfacilitet for risikodeling« for at lette adgangen til lån fra EIB. På samme måde bør særprogrammet bidrage med et lige så stort beløb i finansiel støtte til dækning af de risici, som opstår i forbindelse med SMV'ernes involvering i projekter, så de ikke behøver at stille bankgarantier. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(8) I medfør af traktatens artikel 170 har Fællesskabet indgået en række internationale aftaler på forskningsområdet, og der bør gøres bestræbelser på at styrke det internationale forskningssamarbejde for yderligere at integrere Fællesskabet i det verdensomspændende forskersamfund. Derfor bør dette særprogram være åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, og — på projektniveau og på gensidigt fordelagtigt grundlag — for deltagelse af enheder fra tredjelande og af internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde. |
(8) I medfør af traktatens artikel 170 har Fællesskabet indgået en række internationale aftaler på forskningsområdet, og der bør gøres bestræbelser på at styrke det internationale forskningssamarbejde for yderligere at integrere Fællesskabet i det verdensomspændende forskersamfund. Derfor bør dette særprogram være åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, det bør styrke samarbejdet med lande, som ikke har indgået aftaler med dette for øje, og det bør — på projektniveau i almenvellets interesse og på gensidigt fordelagtigt grundlag — være åbent for deltagelse af enheder fra tredjelande og af internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(9) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(9) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , og bekræfte forskningens samfundsmæssige og humanistiske værdi med respekt for den etiske og kulturelle mangfoldighed . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 9 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(9 a) Dette særprogram bør tage behørigt hensyn til den vigtige rolle, som universiteterne påtager sig, med hensyn til at sikre virkelig topkvalitet i videnskabelig og teknologisk forskning, medvirke til etableringen af det europæiske forskningsrum, som Kommissionen erkender betydningen af i sin meddelelse om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund (KOM(2003)0058), og bidrage til udviklingen af vidensamfundet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(10) Rammeprogrammet bør fremme en bæredygtig udvikling. |
(10) Dette særprogram og syvende rammeprogram som helhed bør fremme en bæredygtig udvikling. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 10 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(10 a) Dette særprogram bør bidrage til den videnskabelige og teknologiske formidling med henblik på at bringe videnskab og teknologi tættere på samfundet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 12 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Betragtning 11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(11) En forsvarlig økonomisk forvaltning af syvende rammeprogram og dets gennemførelse bør sikres på en måde, der er mest muligt effektiv og brugervenlig , adgangen til det bør lettes for alle deltagere, og dette bør ske under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer. |
(11) Kommissionen bør forpligte sig til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af syvende rammeprogram og dette særprogram, og gennemførelsen af begge programmer bør sikres på en måde, der er så enkel og effektiv som mulig, ligesom gennemsigtigheden, klarheden og den lette adgang for alle deltagere, og dette bør ske under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 13 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Dette særprogram omfatter indsatsen for »Samarbejde« og yder støtte til hele spektret af forskningsaktiviteter, som gennemføres i et tværnationalt samarbejde inden for følgende temaer: |
Dette særprogram omfatter indsatsen for »Samarbejde« og yder støtte til hele spektret af forskningsaktiviteter, som gennemføres i et tværnationalt samarbejde inden for følgende temaer: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
a) sundhed |
a) sundhed |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
b) fødevarer, landbrug og bioteknologi |
b) fødevarer , fiskeri og landbrug , og bioteknologi |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
c) informations- og kommunikationsteknologi |
c) informations- og kommunikationsteknologi |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
e) energi |
e) energi |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
f) miljø (inklusive klimaændringer) |
f) miljø (inklusive klimaændringer) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
g) transport (inklusive luftfartsteknik) |
g) transport (inklusive luftfartsteknik) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
h) samfundsvidenskaber og humaniora |
h) samfundsvidenskaber og humaniora |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
i) sikkerhed og rummet. |
i) sikkerhed |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
i a) rummet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 14 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 3 a (ny), stk. 1 (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Artikel 3 a 1. Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 15 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 3 a, stk. 2 (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
2. De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder de interne udgifter og forvaltningsudgifter for det forvaltningsorgan, der foreslås oprettet, bør stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 16 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 3 a, stk. 3 (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
3. Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse dels med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet og dels med proportionalitetsprincippet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 17 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 4, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. |
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper og under hensyntagen til de videnskabelige garantier foreskrevet på det pågældende vidensområde og inden for den pågældende type forskning. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 18 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 5 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Artikel 5 a Hvis Kommissionen agter at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne i og bilaget til det årlige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 19 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 6, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3. I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter. Kriterierne bliver kvalitet, virkning og gennemførelse, som i arbejdsprogrammet kan specificeres nærmere eller suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler. |
3. I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter , og det anerkendes, foreneligheden af at forskere og grupper kan deltage i nationale og europæiske programmer samtidig . Kriterierne bliver kvalitet, virkning og gennemførelse, som i arbejdsprogrammet kan specificeres nærmere eller suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 20 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 7, stk. 2, indledning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Proceduren i artikel 8, stk. 2 , finder anvendelse ved vedtagelsen af: |
2. Forskriftsproceduren med kontrol i artikel 8, stk. 3 , finder anvendelse ved vedtagelsen af: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 21 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Kommissionen bistås af et udvalg. |
1. Kommissionen bistås af et udvalg. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3 . |
2. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. |
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF , jf. dennes artikel 8 . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
5. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 22 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, indledning, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det fælles sigte for alle temaer er at bidrage til en bæredygtig udvikling ved at fremme den mest avancerede forskning på de udvalgte områder. |
Hovedformålet med forskningen bør være at øge den tilgængelige viden. Det fælles sigte for alle temaer er at bidrage til en forøgelse af den tilgængelige viden og til en bæredygtig udvikling ved at fremme den mest avancerede forskning på de udvalgte områder. Forskning er et grundlæggende instrument til fremme af social inddragelse, aktivt medborgerskab og deltagelse, økonomisk vækst, konkurrenceevne, sundhed og livskvalitet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 23 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, indledning, afsnit 2 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
I forbindelse med partnerskaber mellem universiteter og erhvervslivet vil Kommissionen påtage sig at formidle resultaterne af grundforskning og anvendt forskning, når det er i offentlighedens interesse og bidrager til almenvellet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 24 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, indledning, afsnit 3, nr. 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
9) sikkerhed og rummet. |
9) sikkerhed |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
9 a) rummet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 25 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, indledning, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og ligestilling mellem kønnene . Også de etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter af den forskning, der skal gennemføres, og dens potentielle anvendelse i praksis samt den samfundsøkonomiske betydning af teknologisk udvikling og videnskabelige fremtidsstudier vil indgå i aktiviteterne under særprogrammet i relevant omfang. |
Principperne om høj videnskabelig og teknologisk kvalitet skal ligge til grund for hele det syvende rammeprogram . Også de etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter af den forskning, der skal gennemføres, og dens potentielle anvendelse i praksis samt den samfundsøkonomiske betydning af teknologisk udvikling og videnskabelige fremtidsstudier vil indgå i aktiviteterne under særprogrammet i relevant omfang. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 26 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, indledning, afsnit 5 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Opmærksomheden rettes især mod at forbedre samhørigheden mellem EU's medlemsstater og regioner inden for videnskab og teknologi med særlig vægt på foranstaltninger, der kan mindske teknologikløften mellem forskellige områder gennem selektiv fremme af den teknologiske kapacitet i virksomhederne på alle niveauer. Med henblik herpå samordnes rammeprogrammets aktiviteter med aktiviteterne som led i Fællesskabets øvrige politikker, navnlig på områderne regionalpolitik, konkurrenceevne og innovation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 27 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Tværfaglig forskning og forskning på tværs af temaerne, herunder fælles indkaldelser af forslag«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der lægges særlig vægt på de prioriterede forskningsområder , som går på tværs af temaerne, f.eks. havforskning og -teknologi . Der tilskyndes til tværfaglighed gennem tværtematiske oplæg til forsknings- og teknologiemner af relevans for mere end ét tema. Det sker bl.a. via følgende: |
Der lægges særlig vægt på de prioriterede videnskabelige og teknologiske områder , som går på tværs af temaerne, f.eks. havforskning , turismerelateret teknologi, grøn teknologi og kemi og miljøsundhed . Der tilskyndes til tværfaglighed , herunder opgaveorienteret forskning, gennem tværtematiske oplæg til forsknings- og teknologiemner af relevans for mere end ét tema. Det sker bl.a. via følgende: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 28 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Tværfaglig forskning og forskning på tværs af temaerne, herunder fælles indkaldelser af forslag«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Europa-Kommissionen sørger for at samordne temaerne i det foreliggende særprogram med temaer under andre særprogrammer i syvende rammeprogram, f.eks. »forskningsinfrastruktur« i særprogrammet »Kapacitet«. |
Kommissionen sørger for at samordne temaerne i det foreliggende særprogram med temaer under andre særprogrammer i syvende rammeprogram, f.eks. »forskningsinfrastruktur« i særprogrammet »Kapacitet«. I arbejdsprogrammet præciseres de aktiviteter, der skal være genstand for særlig samordning med aktiviteter under andre særprogrammer, samt de nødvendige mekanismer til sikring af, at denne samordning er effektiv. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 29 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Med afsæt i bl.a. arbejdet i de forskellige »europæiske teknologiplatforme« sikrer man sig, at temaerne altid vil være relevante for erhvervslivet. Særprogrammet bidrager således til at gennemføre de europæiske teknologiplatformes strategiske forskningsdagsordener, hvor de rummer en reel europæisk merværdi. De generelle forskningsbehov, der fremgår af de strategiske forskningsdagsordener, er i forvejen bredt afspejlet i de ni temaer. De nærmere enkeltheder om det tekniske indhold vil fremgå senere, når det detaljerede arbejdsprogram for specifikke indkaldelser af forslag foreligger. |
Med afsæt i bl.a. arbejdet i de forskellige »europæiske teknologiplatforme« sikrer man sig, at temaerne altid vil være relevante for erhvervslivet , og at erhvervslivet fortsat vil deltage heri . Særprogrammet bidrager således sammen med erhvervslivets bidrag til at gennemføre de europæiske teknologiplatformes strategiske forskningsdagsordener, hvor de rummer en reel europæisk merværdi. De generelle forskningsbehov, der fremgår af de strategiske forskningsdagsordener, er i forvejen bredt afspejlet i de ni temaer. De nærmere enkeltheder om det tekniske indhold vil fremgå senere, når det detaljerede arbejdsprogram for specifikke indkaldelser af forslag foreligger. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 30 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Man vil desuden sikre sig, at temaerne hele tiden er relevante for formuleringen, gennemførelsen og evalueringen af EU-politikker og -lovgivning på områder som sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, energi, miljø, udviklingsbistand, fiskeri, søfart, landbrug, dyrevelfærd, transport, almen og erhvervsfaglig uddannelse, informationssamfundet og medierne, beskæftigelse, socialpolitik, samhørighed samt retlige og indre anliggender foruden den prænormative og standardiseringsledsagende forskning, der er vigtig for at få forbedret standarders kvalitet og implementering. I denne sammenhæng kan teknologiplatformene, hvor relevante parter fra bl.a. erhvervslivet og det offentlige sammen med forskerkredse kan overveje og drøfte strategiske forskningsdagsordener, komme til at spille en rolle. |
Man vil desuden sikre sig, at temaerne hele tiden er relevante for formuleringen, gennemførelsen og evalueringen af EU-politikker og -lovgivning på områder som sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, energi, miljø, udviklingsbistand, fiskeri, søfart, landbrug, dyrevelfærd, transport, almen og erhvervsfaglig uddannelse, informationssamfundet og medierne, beskæftigelse, socialpolitik, samhørighed samt retlige og indre anliggender foruden den prænormative og standardiseringsledsagende forskning, der er vigtig for at få forbedret interoperabilitet og konkurrence samt standarders kvalitet og implementering. I denne sammenhæng kan teknologiplatformene, hvor relevante parter fra bl.a. erhvervslivet og det offentlige sammen med forskerkredse kan overveje og drøfte strategiske forskningsdagsordener, komme til at spille en rolle. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 31 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder«, afsnit 4, indledning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nye behov: Her kan der ydes særlig støtte til forskningsforslag, der sigter mod at afgrænse eller udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder inden for et givet felt og/eller i krydsfeltet mellem flere fagområder, ikke mindst når de stiller væsentlige teknologiske gennembrud i udsigt. Det gøres via følgende: |
Nye behov: Her kan der ydes særlig støtte til forskningsforslag, der sigter mod at afgrænse eller udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder inden for et givet felt og/eller i krydsfeltet mellem flere fagområder, ikke mindst når de stiller væsentlige teknologiske gennembrud eller direkte anvendelsesmuligheder i udsigt. Det gøres via følgende: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 32 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder«, afsnit 4, prik 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 33 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse«, afsnit 1, indledning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
For at styrke spredningen og udnyttelsen af EU-forskningens resultater ydes der støtte til formidling af viden og overførsel af forskningsresultater, også til politiske beslutningstagere, inden for alle temaerne, bl.a. gennem finansiering af netværks-/formidlingsinitiativer, seminarer og arrangementer, ekstern ekspertbistand og elektroniske informationstjenester . Det sker inden for hvert enkelt tema ved hjælp af følgende: |
For at styrke spredningen , udnyttelsen og virkningen af EU-forskningens resultater ydes der støtte til formidling og overførsel af viden, også til politiske beslutningstagere, og anvendelse af forskningsresultater inden for alle temaerne, bl.a. gennem finansiering af netværks-/formidlingsinitiativer, seminarer og arrangementer, ekstern ekspertbistand og informations- og konsulenttjenester . Det sker inden for hvert enkelt tema ved hjælp af følgende: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 34 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse«, afsnit 1, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 35 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse«, afsnit 1, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 36 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse«, afsnit 1, led 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 37 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse«, afsnit 1, led 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 38 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Fælles teknologiinitiativer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
I nogle få tilfælde er et FTU-mål så omfattende og ressourcebehovet så stort, at det berettiger til at etablere længerevarende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer. Til disse initiativer, som hovedsagelig udspringer af de europæiske teknologiplatformes arbejde og omfatter et enkelt eller nogle få udvalgte aspekter af forskning på et bestemt område, kombineres investeringer fra den private sektor med national og europæisk finansiering, herunder tilskud fra rammeprogrammet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Der træffes afgørelse om fælles teknologiinitiativer på grundlag af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). |
I nogle få tilfælde er et FTU-mål så omfattende og ressourcebehovet så stort, at det berettiger til at etablere længerevarende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer. Til disse initiativer, som hovedsagelig udspringer af de europæiske teknologiplatformes arbejde og omfatter et enkelt eller nogle få udvalgte aspekter af forskning på et bestemt område, kombineres investeringer fra den private sektor med national og europæisk finansiering, herunder tilskud fra rammeprogrammet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Der træffes afgørelse om fælles teknologiinitiativer fra sag til sag på grundlag af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 39 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Samordning af andre forskningsprogrammer end EU-programmer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
På dette område vil indsatsen hovedsagelig foregå ved hjælp af to virkemidler: ERA-NET-systemet og EU-støtte til nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab (traktatens artikel 169). Aktionen kan også anvendes til at styrke komplementariteten og synergien mellem rammeprogrammet og aktiviteterne i mellemstatslige strukturer som EUREKA, EIROforum og COST. Der ydes finansiel støtte til COST-programmets administrations- og samordningsaktiviteter, så COST fortsat kan bidrage til samordning af og udvekslinger mellem forskergrupper, der finansieres nationalt. |
På dette område vil indsatsen hovedsagelig foregå ved hjælp af to virkemidler: ERA-NET-systemet og EU-støtte til nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab (traktatens artikel 169). Aktionen kan også anvendes til at styrke komplementariteten og synergien mellem rammeprogrammet og aktiviteterne i mellemstatslige strukturer som EUREKA, EIROforum og COST. I betragtning af den store betydning, udviklingen af små og mellemstore virksomheder har for EU's konkurrenceevne, vil der blive lagt særlig vægt på at hjælpe højteknologiske små og mellemstore virksomheder med at få adgang til forskning i overensstemmelse med traktatens artikel 169 (Eureka- og Eurostars-programmerne). Der ydes finansiel støtte til COST-programmets administrations- og samordningsaktiviteter, så COST fortsat kan bidrage til samordning af og udvekslinger mellem forskergrupper, der finansieres nationalt. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 40 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Internationalt samarbejde«, afsnit 1, indledning og led - 1 (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde skal understøtte en international videnskabs- og teknologipolitik med to indbyrdes forbundne formål: |
Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde skal understøtte en international videnskabs- og teknologipolitik med tre indbyrdes forbundne formål: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 41 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Internationalt samarbejde«, afsnit 1, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 42 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Internationalt samarbejde«, afsnit 1, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 43 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Internationalt samarbejde«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
EU's politik for internationalt forskningssamarbejde skal fremhæve og udbygge samarbejdet om generering, deling og udnyttelse af viden gennem ligeværdige forskningspartnerskaber under hensyntagen til særlige nationale eller regionale forhold, den samfundsøkonomiske kontekst og partnerlandenes videngrundlag. Det strategiske mål er at forbedre EU's konkurrenceevne og styrke en bæredygtig global udvikling gennem sådanne partnerskaber mellem EU og tredjelande på bilateralt, regionalt og globalt niveau til gensidig gavn og fordel . I den forbindelse bør EU's rolle som global aktør også fremmes via multilaterale og internationale forskningsprogrammer. Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde knyttes sammen med mere generelle politiske spørgsmål for at kunne bidrage til at opfylde EU's internationale forpligtelser , udbrede europæiske værdier, styrke konkurrenceevnen, skabe samfundsøkonomisk vækst, forbedre miljøbeskyttelsen og skabe øget velfærd med en bæredygtig global udvikling som overordnet mål. |
EU's politik for internationalt forskningssamarbejde skal fremhæve og udbygge samarbejdet om generering, deling og udnyttelse af viden gennem ligeværdige forskningspartnerskaber under hensyntagen til partnerlandenes internationale, nationale eller regionale forhold , samfundsøkonomiske kontekst , videngrundlag og europæiske prioriteringer . Det strategiske mål er at forbedre EU's konkurrenceevne og styrke en bæredygtig global udvikling gennem sådanne partnerskaber mellem EU og tredjelande på bilateralt, regionalt og globalt niveau baseret på den offentlige og kollektive interesse . I den forbindelse bør EU's rolle som global aktør også fremmes via multilaterale og internationale forskningsprogrammer. Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde knyttes sammen med mere generelle politiske spørgsmål for at kunne bidrage til at opfylde EU's internationale forpligtelser og til at dele resultater med henblik på at styrke konkurrenceevnen, skabe samfundsøkonomisk vækst, forbedre miljøbeskyttelsen og skabe øget velfærd med en bæredygtig global udvikling som overordnet mål. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 44 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Internationalt samarbejde«, afsnit 3, prik 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der iværksættes specifikke samarbejdsaktioner under hvert tema med specielt sigte på tredjelande og områder, hvor der er en gensidig interesse i at samarbejde om bestemte emner. De specifikke behov afdækkes, og emnerne prioriteres i nøje sammenhæng med relevante bilaterale samarbejdsaftaler og løbende multilaterale og biregionale dialoger mellem EU og de pågældende lande eller landegrupper. Prioriteringen baseres på regionens eller landets særlige behov, potentiale og økonomiske udviklingsniveau. Der udarbejdes en strategi og implementeringsplan for det internationale samarbejde med specifikke målrettede aktioner inden for og på tværs af temaerne, f.eks. inden for sundhed, landbrug, sanitære forhold, vand, fødevaresikkerhed, social samhørighed, energi, miljø, fiskeri, akvakultur og naturressourcer, bæredygtig økonomisk politik og ikt. Disse aktioner bliver det vigtigste instrument i implementeringen af samarbejdet mellem EU og de pågældende lande og skal især tage sigte på at styrke kandidatlandenes og nabolandenes forskningskapacitet og på samarbejde med udviklingslande og vækstøkonomier. Der iværksættes målrettede indkaldelser af forslag til sådanne aktioner med særlig vægt på at lette relevante tredjelandes, især udviklingslandes, deltagelse i aktionerne. |
Der iværksættes specifikke samarbejdsaktioner under hvert tema med specielt sigte på tredjelande og områder, hvor der er en gensidig interesse i at samarbejde om bestemte emner. De specifikke behov afdækkes, og emnerne prioriteres i nøje sammenhæng med relevante bilaterale samarbejdsaftaler og løbende multilaterale og biregionale dialoger mellem EU og de pågældende lande eller landegrupper. Prioriteringen baseres på gensidige interesser og gensidige fordele og på regionens eller landets særlige behov, potentiale og økonomiske udviklingsniveau. Der udarbejdes en strategi og implementeringsplan for det internationale samarbejde med specifikke målrettede aktioner inden for og på tværs af temaerne, f.eks. inden for sundhed, navnlig oversete sygdomme, landbrug, sanitære forhold, vand, fødevaresikkerhed, social samhørighed, energi miljø, fiskeri, akvakultur og naturressourcer, bæredygtig økonomisk politik og ikt. Disse aktioner bliver det vigtigste instrument i implementeringen af samarbejdet mellem EU og de pågældende lande . Ud over hensynet til de gensidige interesser tager aktionerne også sigte på at styrke kandidatlandenes, nabolandenes, udviklingslandenes og vækstøkonomiernes forskningskapacitet og samarbejdsevne. Der iværksættes målrettede indkaldelser af forslag til sådanne aktioner med særlig vægt på at lette relevante tredjelandes, især udviklingslandes, deltagelse i aktionerne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 45 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 1 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
I denne henseende søges den størst mulige komplementaritet og synergi med andre fællesskabsprogrammer og -aktioner og med nationale og regionale forskningsprogrammer i de forskellige medlemsstater. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 46 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kønsaspektet vil blive taget op i forskningen og vil indgå i projekterne, hvor det overhovedet er relevant. Man vil især være opmærksom på, at forskningsresultaterne hurtigst muligt formidles videre til civilsamfundet, og at der etableres en dialog med især patientgrupper, når den biomedicinske forskning og genforskningen åbner for nye muligheder. Det skal desuden sikres, at resultaterne formidles og udnyttes bredt. |
Der vil blive taget hensyn til kønsaspektet , som vil blive integreret i projekterne , når dette er relevant . Risikofaktorerne, de biologiske processer, de kliniske symptomer, konsekvenserne og behandlingsmetoderne er ofte ikke de samme for mænd og kvinder. Desuden findes der sygdomme, som udelukkende eller hyppigere optræder hos det ene køn (f.eks. rammer fibromyalgi/ kronisk træthed langt hyppigere kvinder end mænd). Der bør derfor i forbindelse med alle de aktiviteter, som finansieres under dette tema, være mulighed for at foretage en differentiering i de respektive forskningsprotokoller, metodologier og resultatanalyser. Man vil især være opmærksom på, at forskningsresultaterne hurtigst muligt formidles videre til civilsamfundet, og at der etableres en dialog med især patientgrupper, når den biomedicinske forskning og genforskningen åbner for nye muligheder. Det skal desuden sikres, at resultaterne formidles og udnyttes bredt. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 47 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet«, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 172 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1, »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 48 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet«, led 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 49 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 1, prik 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Dataindsamling i stor målestok: brug af avanceret teknologi til at generere data til afdækning af geners og genprodukters funktion og interaktion i komplekse netværk. Der fokuseres på genomik, proteomik, populationsgenetik og komparativ og funktionel genomik. |
Dataindsamling i stor målestok: brug af avanceret teknologi til at generere data til afdækning af geners , genprodukters og cellesystemers funktion og interaktion i komplekse netværk og den rolle, de spiller, i vigtige biologiske processer (dvs. synaptisk og cellulær reorganisation) og mutationsprocesser . Der fokuseres på genomik, herunder RNA, proteomik, populationsgenetik og komparativ og funktionel genomik. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 50 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 1, prik 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hjernen og hjernesygdomme: øget viden om hjernens integrerede struktur og dynamik, studiet af hjernesygdomme og søgning efter nye behandlingsmetoder med fokus på udforskning af hjernens funktioner, lige fra molekyler til bevidsthed og forståelse, og behandling af neurologiske sygdomme og lidelser, herunder regenerative og restorative behandlingsmetoder. |
Hjernen og hjernesygdomme: øget viden om hjernens integrerede struktur og dynamik, studiet af hjernesygdomme , herunder kønsrelaterede aspekter og relevante aldersbetingede sygdomme (som f.eks. demens, Alzheimers eller Parkinsons sygdom), og søgning efter nye behandlingsmetoder med fokus på udforskning af hjernens funktioner, lige fra molekyler til bevidsthed og forståelse, og hjernedysfunktion, lige fra synaptisk aktivitet til neurologisk degeneration, samt erhvervelse af en global forståelse for hjernen. Forskningen vil omhandle neurologiske og psykiatriske sygdomme og lidelser, herunder regenerative og restorative behandlingsmetoder og -teknologier . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 51 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 2, prik 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Menneskets udvikling og aldringsprocessen: øget viden om udviklingsprocessen livet igennem og om sund aldring. Der fokuseres på studiet af humansystemer og modelsystemer , herunder samspillet med faktorer som miljø, adfærd og køn. |
Menneskets udvikling og aldringsprocessen: øget viden om udviklingsprocessen livet igennem og om sund aldring. Der fokuseres på studiet af humansystemer og model- og cellesystemer , herunder samspillet med faktorer som miljø, adfærd , kultur og køn , med henblik på at lette dagligdagen for de ældre, og fra synaptisk aktivitet til neurologisk degeneration, bl.a. gennem anvendelse af klinisk eller præklinisk funktionel eller molekylær billedteknik . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 52 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 4, prik 1 og 1 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kræft: der fokuseres på sygdomsætiologi, afdækning og validering af lægemiddelvirkninger og biologiske markører af betydning for forebyggelse samt på tidlig diagnosticering og behandling og vurdering af effektiviteten af prognosticering, diagnosticering og terapeutiske foranstaltninger. |
Kræft: der fokuseres på sygdomsætiologi, epidemiologisk forskning, nye lægemidler/behandlingsmetoder og risikofaktorer, afdækning og validering af miljømæssige determinanter, lægemiddelvirkninger og biologiske markører af betydning for forebyggelse , tidlig diagnosticering og behandling , vurdering af effektiviteten af prognosticering, diagnosticering og terapeutiske foranstaltninger. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Aldersrelaterede degenerative sygdomme. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 53 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 4, prik 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Diabetes og fedme: hvad angår førstnævnte emne, fokuseres der på ætiologier for de forskellige typer diabetes og dertil hørende forebyggelse og behandling. For sidstnævnte emnes vedkommende centreres indsatsen omkring tværfaglige tilgange, herunder genetik, livsstil og epidemiologi. |
Diabetes og fedme: hvad angår førstnævnte emne, fokuseres der på ætiologier for de forskellige typer diabetes og dertil hørende forebyggelse og behandling , herunder celleudskiftning . For sidstnævnte emnes vedkommende centreres indsatsen omkring tværfaglige tilgange, herunder genetik, biokemi og fysiologi (vurderet ved brug af non-invasive teknikker såsom molekylær og funktionel billeddannelse), livsstil og epidemiologi. Hvad angår både diabetes og fedme, fokuseres der på børnesygdomme og faktorer, der gør sig gældende i barneårene. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 54 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 4, prik 3 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Gigtsygdomme: der fokuseres på ætiologi, tidlig diagnosticering og biologiske markører for gigtsygdomme og behandling med særlig fokus på inflammatoriske gigtsygdomme. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 55 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 4, prik 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Andre kroniske sygdomme: der fokuseres på ikke-dødelige sygdomme med stor indvirkning på de ældres livskvalitet, f.eks. funktionel og sensorisk svækkelse og andre kroniske sygdomme (f.eks. rheumatoide sygdomme). |
Andre kroniske sygdomme: der fokuseres på ikke-dødelige sygdomme med stor indvirkning på de ældres livskvalitet, f.eks. funktionel og sensorisk svækkelse og andre kroniske sygdomme , navnlig inflammatoriske sygdomme (f.eks. rheumatoide sygdomme såsom rheumatoid artritis, osteoporose, demens og neurodegenerative sygdomme ). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 56 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 4, prik 5 a (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Andre sygdomme: luftvejssygdomme, oversete sygdomme og befolkningsbaserede studier af nye risikofaktorer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 57 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Omsætning af forskning i sundhedsøjemed«, underoverskrift 4, prik 5 b (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Forskning i vævsregeneration: der fokuseres på forskning i vævsregeneration såsom regeneration af hud- og hjertevæv, med henblik på at forstå de mekanismer, der ligger bag regenerative processer, og finde frem til innovative metoder inden for gen- og celleterapi. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 58 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere«, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 59 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 60 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere«, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 61 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 1 »Sundhed«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere«, led 3 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 62 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Især landbrugsfødevareindustrier, hvoraf 90 % er smv'er, vil få gavn af mange af forskningsaktiviteterne, herunder målrettede formidlings- og teknologioverførselsaktiviteter, specielt hvad angår integrering og anvendelse af avancerede miljøeffektive teknologier, metoder og processer samt udarbejdelse af standarder. Det forventes, at nye højteknologiske virksomheder inden for bio-, nano- og informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage med vigtige nyskabelser på områder som planteavl, forbedrede afgrøder og plantebeskyttelse, avanceret detekterings- og overvågningsteknologi med henblik på fødevaresikkerhed og -kvalitet samt nye industrielle bioprocesser. |
Først og fremmest de mindre landbrugsfødevareindustrier, hvoraf 90 % er SMV'er, vil få gavn af mange af forskningsaktiviteterne, herunder målrettede formidlings- og teknologioverførselsaktiviteter, specielt hvad angår integrering og anvendelse af avancerede miljøeffektive teknologier, metoder og processer samt udarbejdelse af standarder. Det forventes, at nye højteknologiske virksomheder inden for bio-, nano- og informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage med vigtige nyskabelser på områder som planteavl, forbedrede afgrøder og plantebeskyttelse, avanceret detekterings- og overvågningsteknologi med henblik på fødevaresikkerhed og -kvalitet samt nye industrielle bioprocesser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 63 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer ...«, led 1 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 64 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer ...«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 65 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer ...«, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 66 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer ...«, led 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 68 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Fra bord til jord«: »fødevarer, sundhed og velvære«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 69 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Fra bord til jord«: »fødevarer, sundhed og velvære«, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 70 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Fra bord til jord«: »fødevarer, sundhed og velvære«, led 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 71 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Internationalt samarbejde«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Internationalt samarbejde er et meget vigtigt aspekt af fødevare-, landbrugs- og bioteknologiforskningen og skal støttes i forbindelse med alle emner. Forskning af særlig interesse for udviklingslande vil få støtte under hensyntagen til FN's »Millennium Development Goals« og igangværende aktiviteter. Der iværksættes specifikke aktioner for at fremme samarbejdet med de vigtigste partnerregioner og -lande, især dem, der deltager i biregionale dialoger og bilaterale V&T-aftaler, samt EU's nabolande, vækstøkonomier og udviklingslande. |
Internationalt samarbejde er et meget vigtigt aspekt af fødevare-, landbrugs- og bioteknologiforskningen og skal støttes i forbindelse med alle emner. Forskning af særlig interesse for udviklingslande vil få støtte under hensyntagen til FN's »Millennium Development Goals« og igangværende aktiviteter (f.eks. netværk beregnet til at forbedre forvaltningen af jord og vand) . Der iværksættes specifikke aktioner for at fremme samarbejdet med de vigtigste partnerregioner og -lande, især dem, der deltager i biregionale dialoger og bilaterale V&T-aftaler, samt EU's nabolande, vækstøkonomier og udviklingslande. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 72 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 2 »Fødevarer, landbrug og bioteknologi«, underafsnit »Internationalt samarbejde«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der skal desuden samarbejdes internationalt for at løse problemer, der kræver en bred international indsats, f.eks. den systembiologiske dimension og kompleksitet i planter og mikroorganismer, eller for at imødegå globale udfordringer og opfylde EU's internationale forpligtelser (sikre fødevarer og rent drikkevand, global spredning af dyresygdomme, retfærdig udnyttelse af biodiversiteten, tilbageføring af fiskeriet på verdensplan til niveauet for den maksimale bæredygtige fangst inden 2015 og virkninger af/på klimaændringerne). |
Der skal desuden samarbejdes internationalt for at løse problemer, der kræver en bred international indsats, f.eks. den systembiologiske dimension og kompleksitet i planter og mikroorganisme, eller for at imødegå globale udfordringer og opfylde EU's internationale forpligtelser (sikre fødevarer og rent drikkevand, global spredning af dyresygdomme, retfærdig udnyttelse af biodiversiteten, tilbageføring af fiskeriet på verdensplan til niveauet for den maksimale bæredygtige fangst inden 2015 og virkninger af/på klimaændringerne i samarbejde med FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation ). |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 73 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Mål« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
At gøre europæisk industri mere konkurrencedygtig og sætte Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt), så de samfundsmæssige og økonomiske behov opfyldes. Aktiviteterne skal styrke Europas videnskabelige og teknologiske grundlag inden for ikt, sætte gang i innovation gennem brug af ikt og sikre, at fremskridt på ikt-området hurtigt omsættes i fordele for Europas borgere, virksomheder, industri og myndigheder. |
At gøre europæisk industri mere konkurrencedygtig og sætte Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt), så de samfundsmæssige og økonomiske behov opfyldes. Aktiviteterne skal styrke Europas videnskabelige og teknologiske grundlag inden for ikt, sætte gang i innovation gennem brug af ikt og sikre, at fremskridt på ikt-området hurtigt omsættes i fordele for alle Europas borgere, herunder navnlig for de ældre og for grupper, der trues af social udstødelse, f.eks. handicappede og folk, der ikke har nem adgang til ikt, virksomheder, industri og myndigheder. En mindskelse af den digitale kløft og bredere oplysning vil være de vigtigste mål for disse aktiviteter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 74 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Informations- og kommunikationsteknologien (ikt) spiller en helt enestående og veldokumenteret rolle, når det gælder om at fremme innovation, kreativitet og konkurrenceevne i alle industri- og servicesektorer. Den er afgørende for, at vi kan løse centrale samfundsproblemer og modernisere de offentlige tjenester, og den danner grundlag for fremskridt inden for alle videnskabelige og teknologiske områder. Europa er derfor nødt til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for ikt og sikre, at ikt-baserede tjenester og produkter udnyttes til at størst mulig gavn for borgere og virksomheder. |
Informations- og kommunikationsteknologien (ikt) spiller en helt enestående og veldokumenteret rolle, når det gælder om at fremme innovation, kreativitet og konkurrenceevne i alle industri- og servicesektorer. Ikt kan også spille en vigtig rolle i formidlingen af knowhow, viden og forskningsresultater, og når adgangen hertil skal sikres. Den er afgørende for, at vi kan løse centrale samfundsproblemer og modernisere de offentlige tjenester, og den danner grundlag for fremskridt inden for alle videnskabelige og teknologiske områder. Den bidrager til at forbedre og sprede adgangen til information og bør fremme et aktivt medborgerskab. Europa er derfor nødt til at styre den fremtidige udvikling inden for ikt i retning af åbenhed og rummelighed og sikre, at interoperable og pålidelige ikt-baserede tjenester og produkter udnyttes til størst mulig gavn for borgere og virksomheder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 75 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Strategisk forskning under ikt-temaet er centreret omkring nogle nøgleområder, hvilket sikrer fuld integrering af teknologierne og øget viden om og midler til at udvikle en lang række innovative ikt-applikationer. Aktiviteterne skal fungere som løftestang for industrielle og teknologiske fremskridt i ikt-sektoren og give vigtige ikt-intensive sektorer et konkurrencemæssigt forspring dels gennem innovative ikt-baserede produkter og tjenester med høj værditilvækst, dels gennem effektivisering af de organisatoriske processer i såvel virksomheder som offentlige forvaltninger. Også andre EU-politikker vil blive understøttet af forskning i forbindelse med dette tema gennem mobilisering af ikt for at imødekomme offentlighedens og samfundets behov. |
Strategisk forskning under ikt-temaet er centreret omkring nogle nøgleområder, hvilket sikrer fuld integrering af ikt og øget viden om og midler til at udvikle en lang række innovative ikt-applikationer. Aktiviteterne skal fungere som løftestang for industrielle og teknologiske fremskridt i ikt-sektoren og give vigtige iktintensive sektorer et konkurrencemæssigt forspring dels gennem innovative ikt-baserede produkter og tjenester med høj værditilvækst, dels gennem nye eller forbedrede organisatoriske processer i såvel virksomheder som offentlige forvaltninger. Også andre EU-politikker vil blive understøttet af forskning i forbindelse med dette tema gennem mobilisering af ikt for at imødekomme offentlighedens og samfundets behov , som f.eks. beskyttelse af sundhed og miljø . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 76 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteterne omfatter samarbejdsforanstaltninger og etablering af netværk, støtte til fælles teknologiinitiativer, herunder udvalgte aspekter af forskning inden for nanoelektronik og indlejrede computersystemer , samt initiativer med henblik på samordning af nationale programmer, herunder initiativet »Længst muligt i eget hjem«. Blandt de prioriterede aktiviteter er emner, som bl.a. er baseret på arbejdet i europæiske teknologiplatforme. Der skal også sikres synergieffekt med beslægtede aktiviteter under andre særprogrammer. |
Aktiviteterne omfatter samarbejdsforanstaltninger og etablering af netværk, og vil kunne give støtte til fælles teknologiinitiativer samt til initiativer med henblik på samordning af nationale programmer ( herunder nanoteknologi, indlejrede systemer og initiativet »Længst muligt i eget hjem« ) . Blandt de prioriterede aktiviteter er emner, som bl.a. er baseret på arbejdet i europæiske teknologiplatforme. Der skal også sikres synergieffekt med beslægtede aktiviteter under andre særprogrammer. Der vil ligeledes blive gjort en indsats for at skabe maksimal synergi og komplementaritet med andre fællesskabsprogrammer og -initiativer, navnlig med strukturfondene, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, i-2010-initiativet og medlemsstaternes nationale og regionale ikt-relaterede programmer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 77 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 78 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 79 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 80 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 81 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 82 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 83 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Ikt-nøgleområder«, led 6 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 84 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Integrering af teknologier«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 85 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 1, underled 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 86 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 1, underled 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 87 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 1, underled 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 88 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 1, underled 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 89 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 1, underled 5 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 90 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 1 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 91 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 2, underled 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 92 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 2, underled 2 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 93 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit 2 »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 2, underled 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 94 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 3, underled 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 95 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 3, underled 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 96 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 3, underled 2 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 97 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Anvendelsesforskning«, led 4, underled 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 98 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 3 »Informations- og kommunikationsteknologi«, underafsnit »Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
En aktivitet vedrørende fremtidige og fremspirende teknologier skal tiltrække og fremme avanceret tværfaglig forskning på nye ikt-relaterede forskningsområder. Det omfatter frontlinjeforskning inden for miniaturisering og databehandling, f.eks. udnyttelse af kvantevirkninger, styring af kompleksiteten i netværksbaserede databehandlings- og kommunikationssystemer samt udforskning af nye koncepter for og forsøg med intelligente systemer til nye individualiserede produkter og tjenester. |
En aktivitet vedrørende fremtidige og fremspirende teknologier skal tiltrække og fremme avanceret tværfaglig forskning på nye ikt-relaterede forskningsområder. Det omfatter frontlinjeforskning inden for miniaturisering og databehandling, f.eks. udnyttelse af kvantevirkninger, styring af kompleksiteten i netværksbaserede databehandlings- og kommunikationssystemer , herunder software, samt udforskning af nye koncepter for og forsøg med intelligente systemer til nye individualiserede produkter og tjenester. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 99 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Europæisk industri har brug for omfattende innovation, hvis konkurrenceevnen skal forbedres. Indsatsen bør koncentreres på produkter og teknologier med høj værditilvækst, der imødekommer kundernes behov og lever op til både miljømæssige, sundhedsmæssige og andre samfundsmæssige krav og forventninger. Over for disse udfordringer er forskning en helt nødvendig faktor. |
Europæisk industri har brug for omfattende innovation, hvis konkurrenceevnen skal forbedres. Indsatsen bør koncentreres på produkter , processer og teknologier med høj værditilvækst, der imødekommer kundernes behov og lever op til både miljømæssige, sundhedsmæssige og andre samfundsmæssige krav og forventninger. Over for disse udfordringer er forskning en helt nødvendig faktor. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 100 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Et centralt element under dette tema er effektiv integrering af nanoteknologi, materialevidenskab og nye produktionsmetoder for at opnå størst mulig effekt for den industrielle omstilling og samtidig understøtte bæredygtig produktion og forbrug. Under dette tema ydes der støtte til alle industriforskningsaktiviteter, der opererer i synergi med andre temaer. Anvendelsesformål i alle sektorer og inden for alle områder kan komme i betragtning til støtte, herunder materialevidenskab, højtydende fremstillings- og procesteknologi, nanobioteknologi og nanoelektronik. |
Industriens fremtidige konkurrencedygtighed vil i vid udstrækning afhænge af nanoteknologien og anvendelserne heraf. FTU-aktioner på forskellige områder inden for nanovidenskab og nanoteknologi kan fremskynde omstillingen af den europæiske industri. EU har et forspring på områder som nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og nye produktionsteknologier, som bør øges for at styrke og forbedre dets stilling i en international sammenhæng, der er kendetegnet af hård konkurrence. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 101 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Materialer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nye avancerede materialer med større videnindhold, nye funktionaliteter og større ydeevne bliver i stigende grad afgørende for industriens konkurrenceevne og for bæredygtig udvikling. Ifølge de nye modeller for fremstillings- og forarbejdningsindustrien er det snarere selve materialerne end processerne, der bliver den vigtigste forudsætning for at kunne give produkterne større værdi og ydeevne. |
Nye avancerede materialer med større videnindhold, navnlig kompositter, nye funktionaliteter og større ydeevne bliver i stigende grad afgørende for industriens konkurrenceevne og for bæredygtig udvikling. Ifølge de nye modeller for fremstillingsog forarbejdningsindustrien er det snarere selve materialerne end processerne, der bliver den vigtigste forudsætning for at kunne give produkterne større værdi og ydeevne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 102 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Materialer«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Forskningen skal fokusere på udvikling af nye videnbaserede materialer med »skræddersyede« egenskaber. Det forudsætter intelligent kontrol med de iboende egenskaber, forarbejdningen og produktionen og hensyntagen til potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger i produkternes fulde livscyklus. Der lægges vægt på nye avancerede materialer, som er udviklet ved at udnytte potentialet i nanoteknologi og bioteknologi og/eller ved at »tage ved lære af naturen«, navnlig højperformante nanomaterialer, biomaterialer og hybridmaterialer. |
Forskningen skal fokusere på udvikling af nye videnbaserede materialer med »skræddersyede« egenskaber. Det forudsætter intelligent kontrol med de iboende egenskaber, forarbejdningen og produktionen og hensyntagen til potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger i produkternes fulde livscyklus. Der lægges vægt på nye avancerede materialer, som er udviklet ved at udnytte potentialet i nanoteknologi og bioteknologi og/eller ved at »tage ved lære af naturen«, navnlig højperformante nanomaterialer, biomaterialer , metamaterialer og hybridmaterialer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 103 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Ny produktionsteknologi«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
En ny tilgang til produktion og forarbejdning er nødvendig, hvis EU's industri skal omstilles fra et ressourceintensivt til et videnbaseret industrimiljø, og en forudsætning herfor er helt nye holdninger til fortsat tilegnelse, udvikling, beskyttelse og finansiering af ny viden og udnyttelsen heraf, men også til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Det kræver tilvejebringelse af de rette vilkår for vedvarende innovation (inden for industriaktiviteter og produktionssystemer, f.eks. byggeri, apparatur og tjenesteydelser) og for udvikling af generiske »produktionsaktiver« (teknologi, organisation og produktionsfaciliteter) under overholdelse af sikkerheds- og miljømæssige krav. |
En ny tilgang til produktion og forarbejdning er nødvendig, hvis EU's industri skal omstilles fra et ressourceintensivt til et videnbaseret industrimiljø, og en forudsætning herfor er helt nye holdninger til fortsat tilegnelse, udvikling, beskyttelse og finansiering af ny viden og udnyttelsen heraf, men også til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Det kræver tilvejebringelse af de rette vilkår for vedvarende innovation (inden for industriaktiviteter og produktionssystemer, f.eks. byggeri, apparatur og tjenesteydelser) og for udvikling af generiske »produktionsaktiver« (teknologi, automatisering, organisation af ressourcer/udstyr og produktionsfaciliteter) , hvilket tilskynder til moderniseringen af Europas basisindustri under overholdelse af sikkerheds- og miljøkravene, herunder kravene til kompositter . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 104 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Ny produktionsteknologi«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Forskningen skal tage sigte på flere forskellige områder: udvikling og validering af nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklussen, adaptive produktionssystemer, der kan overvinde de nuværende produktionsbegrænsninger og åbner mulighed for nye fremstillings- og forarbejdningsmetoder, netværksbaseret produktion med henblik på udvikling af værktøjer og metoder til samarbejdsorienterede transaktioner i global målestok og med høj værditilvækst, værktøjer til hurtig overførsel og integrering af ny teknologi i fremstillingsprocessernes design og funktionsmåde samt udnyttelse af konvergensen i nano-, bio- og informationsteknologierne og kognitiv teknologi med henblik på udvikling af nye produkter og tekniske koncepter og mulighed for helt nye industrier. |
Forskningen skal tage sigte på flere forskellige områder: udvikling og validering af nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklussen, adaptive produktionssystemer, der kan overvinde de nuværende produktionsbegrænsninger og åbner mulighed for nye fremstillings- og forarbejdningsmetoder, netværksbaseret produktion med henblik på udvikling af værktøjer og metoder til samarbejdsorienterede transaktioner i global målestok og med høj værditilvækst, værktøjer til hurtig overførsel og integrering af ny teknologi i fremstillingsprocessernes design og funktionsmåde samt udnyttelse af tværfaglige forskningsnetværk og af konvergensen i nano-, bio- og informationsteknologierne og kognitiv teknologi med henblik på udvikling af nye hybride teknologier, produkter og tekniske koncepter og mulighed for helt nye industrier. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 105 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 4 »Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 4 »Integrering af teknologier til industrielle formål«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Forskningen skal fokusere på nye applikationer og nye, epokegørende løsninger på væsentlige problemstillinger samt på de FTU-behov, de forskellige europæiske teknologiplatforme har afdækket. Der ydes støtte til integrering af ny viden og nano-, materiale- og produktionsteknologi til anvendelsesformål i og på tværs af flere sektorer, f.eks. sundhedssektoren, byggeri og anlæg, rumindustrien , transport, energi, kemi, miljø, tekstiler og beklædning, træ og papirmasse og maskinindustrien samt sikkerheden i industrien som et gennemgående emne. |
Forskningen skal fokusere på nye applikationer og nye, epokegørende løsninger på væsentlige problemstillinger samt på de FTU-behov, de forskellige europæiske teknologiplatforme har afdækket. Der ydes støtte til integrering af ny viden og nano-, materiale- og produktionsteknologi til anvendelsesformål i og på tværs af flere sektorer, f.eks. sundhedssektoren, fødevareforarbejdning, byggeri og anlæg (herunder offentlige arbejder) , luft- og rumfartsindustrien , transport, energi, kemi, miljø, tekstiler og beklædning, fodtøj, træ og papirmasse og maskinindustrien samt sikkerheden i industrien som et gennemgående emne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 106 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Styrkelse af den europæiske energisektors konkurrenceevne over for den skarpe globale konkurrence er et vigtigt mål for dette tema, så europæisk industri får mulighed for at opnå eller bevare en førerposition på verdensplan inden for afgørende energiteknologier. Navnlig smv'er er helt afgørende for energisektoren, idet de spiller en vital rolle i energikæden og for innovation i sektoren. Deres aktive deltagelse i forsknings- og demonstrationsaktiviteter er af stor betydning og vil blive kraftigt støttet. |
Styrkelse af den europæiske energisektors konkurrenceevne over for den skarpe globale konkurrence er et vigtigt mål for dette tema, så europæisk industri får mulighed for at opnå eller bevare en førerposition på verdensplan inden for afgørende energiteknologier. Stillet over for hård konkurrence vil denne førerposition kun kunne opretholdes gennem store investeringer i forskning og udvikling. Navnlig SMV'er er helt afgørende for energisektoren, idet de spiller en vital rolle i energikæden og for innovation i sektoren. Deres aktive deltagelse i forskningsog demonstrationsaktiviteter er af stor betydning og vil blive kraftigt støttet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 107 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der ydes støtte til formidling af viden og overførsel af resultater, også til politiske beslutningstagere, på alle områder for at styrke udbredelsen og udnyttelsen af den udførte forskning. Det skal ses som et supplement til aktionerne i forbindelse med afsnittet »Intelligent energi — Europa« i programmet for konkurrenceevne og innovation for at støtte innovation og fjerne ikketeknologiske hindringer for en bred markedsmæssig udnyttelse af afprøvet energiteknologi . |
Der ydes støtte til formidling af viden og overførsel af resultater, også til politiske beslutningstagere, på alle områder for at styrke udbredelsen og udnyttelsen af den udførte forskning. Der vil især blive tilskyndet til flerfaglighed og tværfaglighed, og der vil blive gjort bestræbelser på at opnå maksimal synergi og komplementaritet med andre fællesskabsprogrammer og-aktioner bl.a. »Intelligent energi — Europa« i programmet for konkurrenceevne og innovation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 108 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, indledning, afsnit - 1 (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Fordelingen af midler inden for energisektoren skal baseres på kriterier, der gør det muligt at bedømme teknologierne ud fra deres evne til at bidrage til opfyldelsen af EU's mål med hensyn til at skabe en energisektor, der er konkurrencedygtig, bæredygtig i miljømæssig henseende og sikker. EU's relativt begrænsede midler til forskning og udvikling inden for dette tema skal koncentreres omkring teknologier, der hurtigt kan medføre en reduktion i udledningerne af CO2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 109 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »El-produktion med vedvarende energi« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det drejer sig om udvikling og demonstration af integrerede teknologier til el-produktion fra vedvarende energikilder, der er egnet til forskellige regionale forhold, for at opnå en markant procentvis forøgelse af el-produktion med vedvarende energi i EU. Forskningen skal forbedre den samlede konverteringseffektivitet, tvinge omkostningerne ved el-produktion ned, skabe mere driftssikre processer og reducere de miljøskadelige virkninger yderligere. Der lægges vægt på fotovoltaik, vindenergi og biomasse (herunder den biologisk nedbrydelige del af affald). Forskningen skal desuden tage sigte på at udnytte det fulde potentiale i andre vedvarende energikilder som jordvarme, solvarme, havenergi og mindre vandkraftanlæg. |
Det drejer sig om forskning i og udvikling og demonstration af integrerede teknologier til el-produktion fra vedvarende energikilder, der er egnet til forskellige regionale forhold, for at opnå en markant procentvis forøgelse af el-produktion med vedvarende energi i EU. Forskningen bør forbedre den samlede konverteringseffektivitet, fjerne de eksisterende hindringer, hvilket vil tvinge omkostningerne ved el-produktion betydeligt ned, skabe mere driftssikre processer og reducere de miljøskadelige virkninger yderligere. Der lægges vægt på fotovoltaik, termisk solenergi , vindenergi og biomasse (herunder plantager til energiproduktion og den biologisk nedbrydelige del af affald). Forskningen skal desuden tage sigte på at udnytte det fulde potentiale i andre vedvarende energikilder som jordvarme, solvarme, havenergi og mindre vandkraftanlæg. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 110 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Brændstofproduktion ud fra vedvarende energikilder« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det drejer sig om udvikling og demonstration af forbedret konverteringsteknologi til bæredygtige produktions- og forsyningskæder af faste, flydende og gasformige brændstoffer (herunder den biologisk nedbrydelige del af affald), især biobrændsel til transport. Vægten bør ligge på nye typer biobrændsel samt nye produktions- og forsyningskanaler for eksisterende biobrændsel, herunder integreret produktion på bioraffinaderier af energi og andre produkter med høj værditilvækst. Med sigte på at opnå »fra kilde til kunde«-fordele ved kul skal forskningen fokusere på at forbedre energieffektiviteten, sikre bedre integrering af teknologier og bedre udnyttelse af råstofferne. Også emner som råstoflogistik, prænormativ forskning og standardisering med henblik på sikker og pålidelig anvendelse inden for transport og til stationære formål vil indgå. Der ydes desuden støtte til udnyttelse af potentialet for vedvarende brintproduktion, biomasse samt vedvarende el- og solenergibaserede processer. |
Det drejer sig om forskning i og udvikling og demonstration af forbedret konverteringsteknologi til bæredygtige produktionsog forsyningskæder af faste, flydende og gasformige brændstoffer fremstillet på basis af biomasse og plantager til energiproduktion (herunder den biologisk nedbrydelige del af affald), især biobrændsel til transport. Vægten bør ligge på nye typer biobrændsel samt nye produktions- og forsyningskanaler for eksisterende biobrændsel, herunder integreret produktion på bioraffinaderier af energi og andre produkter med høj værditilvækst. Med sigte på at opnå »fra kilde til kunde«-fordele ved kul skal forskningen fokusere på at forbedre energieffektiviteten, sikre bedre integrering af teknologier og bedre udnyttelse af råstofferne. Også emner som energiafgrøder, råstoflogistik, prænormativ forskning og standardisering med henblik på sikker og pålidelig anvendelse inden for transport og til stationære formål vil indgå. Der ydes desuden støtte til udnyttelse af potentialet for vedvarende brintproduktion, biomasse samt vedvarende el- og solenergibaserede processer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 111 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 4 »Vedvarende energikilder til opvarmning og køling« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er tale om udvikling og demonstration af flere forskellige teknologier, der skal øge potentialet for opvarmning og køling med vedvarende energikilder for at bidrage til bæredygtighed på energiområdet. Formålet er at bringe omkostningerne væsentligt ned, øge effektiviteten, reducere miljøvirkningerne yderligere og optimere teknologianvendelsen under forskellige regionale forhold. Forskning og demonstration på dette felt bør omfatte nye systemer og komponenter til industrielle anvendelsesformål (herunder termisk afsaltning af havvand), fjernvarme og/eller dedikeret rumopvarmning og -køling, integrering i byggeri samt energilagring. |
Der er tale om forskning i og udvikling og demonstration af flere forskellige teknologier, der skal øge potentialet for aktiv opvarmning og køling med vedvarende energikilder , og forbedringer af systemer, som udnytter passivt eller naturligt produceret opvarmning, for at bidrage til bæredygtighed på energiområdet. Formålet er at bringe omkostningerne væsentligt ned, øge effektiviteten, reducere miljøvirkningerne yderligere og optimere teknologianvendelsen under forskellige regionale forhold. Forskning og demonstration på dette felt bør omfatte nye systemer og komponenter til industrielle anvendelsesformål (herunder termisk afsaltning af havvand), fjernvarme og/eller dedikeret rumopvarmning og -køling, integrering i byggeri samt energilagring. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 112 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 6 »Rene kulteknologier« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det er fortsat kulfyrede kraftværker, der står for hovedparten af al el-produktion i verden, men der er et stort potentiale for yderligere effektivisering og nedbringelse af emissionerne af navnlig CO2. Af hensyn til opretholdelsen af konkurrenceevnen og kontrollen med CO2-emissioner ydes der støtte til udvikling og demonstration af rene teknologier til omdannelse af kul, der kan gøre kraftværkerne væsentligt mere effektive og driftssikre, reducere de forurenende emissioner og nedbringe de samlede omkostninger under forskellige driftsvilkår. Med henblik på fremtidens el-produktion uden emissioner skal disse aktiviteter bane vejen for, supplere og kombineres med CO2-opsamlingsog -lagringsteknologierne. |
Det er fortsat kulfyrede kraftværker, der står for hovedparten af al el-produktion i verden, men der er et stort potentiale for yderligere effektivisering og nedbringelse af emissionerne af navnlig CO2. Af hensyn til opretholdelsen af konkurrenceevnen , ressourcebevarelsen og kontrollen med CO2-emissioner ydes der støtte til udvikling og demonstration af rene teknologier til omdannelse af kul, der kan gøre kraftværkerne væsentligt mere effektive og driftssikre, reducere de forurenende emissioner , herunder små partikler, sporelementer, kviksølv og organiske forbindelser, og nedbringe de samlede omkostninger under forskellige driftsvilkår. Med henblik på fremtidens el-produktion uden emissioner skal disse aktiviteter bane vejen for, supplere og kombineres med CO2-opsamlings- og -lagringsteknologierne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 113 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 7 »Intelligente energinet« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
En mere omfattende F&U-indsats med henblik på at gøre de europæiske el- og gassystemer og -net mere effektive, fleksible, sikre og pålidelige er en forudsætning for at gennemføre omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem. For el-nettenes vedkommende vil målet om at omdanne de eksisterende el-net til et robust og interaktivt (kunder/operatører) tjenestenet og fjerne hindringerne for storstilet anvendelse og effektiv integrering af vedvarende energikilder og distribueret energiproduktion (f.eks. brændselsceller, mikroturbiner, stempelmotorer) desuden kræve udvikling og demonstration af vigtig støtteteknologi (f.eks. innovative ikt-løsninger, lagringsteknologi til vedvarende energikilder, effektelektronik og højtemperatursuperledere). For gasnettenes vedkommende er målet at demonstrere mere intelligente og effektive processer og systemer til transport og distribution af gas, herunder effektiv integrering af vedvarende energikilder. |
En mere omfattende F&U-indsats med henblik på at gøre de europæiske el- og gassystemer og -net mere effektive, fleksible, sikre og pålidelige er en forudsætning for at gennemføre omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem. For el-nettenes vedkommende vil målet om at omdanne de eksisterende el-net til et robust og interaktivt (kunder/operatører) tjenestenet og fjerne hindringerne for storstilet anvendelse og effektiv integrering af vedvarende energikilder og distribueret energiproduktion (f.eks. brændselsceller, mikroturbiner, stempelmotorer) samt forbedre kvaliteten af forsyningen (dvs. kvaliteten af den leverede spænding og energi) desuden kræve udvikling og demonstration af vigtig støtteteknologi (f.eks. innovative ikt-løsninger, lagringsteknologi til vedvarende energikilder, elektronisk måling og automatiske målerstyringssystemer, effektelektronik og højtemperatursuperledere , ikt-kontrolsystemer med henblik på en effektiv netværksforvaltning, effektiv arbejdskraftforvaltning osv. ). For gasnettenes vedkommende er målet at demonstrere mere intelligente og effektive processer og systemer til transport og distribution af gas, herunder effektiv integrering af vedvarende energikilder. Forskning i integration af elektricitets- og gasnetværk (f.eks. integrerede kontrolcentre, multimåling, fælles arbejdsstyrke) vil forfølge målet om effektivitet i begge sektorer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 114 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 5 »Energi«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 8 »Energieffektivitet og -besparelser«, sætning 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det enorme potentiale for energibesparelser og forbedring af energieffektiviteten35 skal udnyttes gennem optimering, validering og demonstration af nye koncepter og teknologier inden for byggeriet og i service- og industrisektoren. |
Det enorme potentiale for energibesparelser og forbedring af energieffektiviteten skal udnyttes gennem optimering, validering , forskning i og udvikling og demonstration af nye koncepter og teknologier inden for byggeriet , transport og i service- og industrisektoren. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 115 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Mål« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
At fremme en bæredygtig forvaltning af det naturlige og det menneskeskabte miljø og dets ressourcer baseret på øget viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af globale miljøproblemer. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og havsystemet og på værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøbelastninger og -risici, herunder sundhedsrisici, og til bevaring af det naturlige og det menneskeskabte miljø. |
At fremme en bæredygtig forvaltning af det naturlige og det menneskeskabte miljø og dets ressourcer dels baseret på øget viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige aktiviteter og om biodiversitet og en bæredygtig udnyttelse heraf og dels på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af globale miljøproblemer. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og havsystemet og på værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse , afbødning og tilpasning af miljøbelastninger og -risici, herunder sundhedsrisici, og til bevaring af det naturlige og det menneskeskabte miljø. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 116 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Beskyttelsen af miljøet er af den allerstørste betydning for både nuværende og kommende generationers livskvalitet og for den økonomiske vækst. Jordens naturressourcer og det menneskeskabte miljø er under pres fra den voksende befolkning, urbaniseringen, den fortsatte vækst i landbrugs-, transport- og energisektorerne samt klimaændringerne og opvarmningen på lokalt, regionalt og globalt plan, og det store problem for EU er derfor at sikre vedvarende og bæredygtig vækst og samtidig reducere dens miljøskadelige virkninger. Et EU-dækkende samarbejde er påkrævet, fordi lande, regioner og byer slås med de samme miljøproblemer, og det er nødvendigt at nå op på en kritisk masse på grund af miljøforskningens omfang, rækkevidde og kompleksitet. Et sådant samarbejde fremmer desuden fælles planlægning, anvendelse af sammenkoblede og interoperable databaser, udvikling af fælles indikatorer og vurderingsmetoder og sammenhængende og meget omfattende observations- og prognosesystemer. Der er desuden behov for internationalt samarbejde for at få mere samlet viden og sikre en bedre forvaltning af miljøet på globalt plan. |
Beskyttelsen af miljøet er af den allerstørste betydning for både nuværende og kommende generationers livskvalitet og for den økonomiske vækst. Jordens naturressourcer og det menneskeskabte miljø er under pres fra den voksende befolkning, urbaniseringen, byggeriet, den fortsatte vækst i landbrugs-, kvæg-, akvakultur- og fiskerisektoren og transport- og energisektorerne samt klimaændringerne og opvarmningen på lokalt, regionalt og globalt plan, og det store problem for EU er derfor at sikre vedvarende og bæredygtig vækst og samtidig reducere dens miljøskadelige virkninger. Et EU-dækkende samarbejde er påkrævet, fordi lande, regioner og byer slås med de samme miljøproblemer, og det er nødvendigt at nå op på en kritisk masse på grund af miljøforskningens omfang, rækkevidde og kompleksitet. Et sådant samarbejde fremmer desuden fælles planlægning, anvendelse af sammenkoblede og interoperable databaser, udvikling af fælles indikatorer og vurderingsmetoder og sammenhængende og meget omfattende observations- og prognosesystemer. Der er desuden behov for internationalt samarbejde for at få mere samlet viden og sikre en bedre forvaltning af miljøet på globalt plan. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 117 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Samordningen af nationale programmer vil blive styrket gennem en udvidelse og uddybning af eksisterende ERA-NET til at omfatte miljøforskning, herunder gennemførelse i fællesskab af programmer for østersøforskning og nye ERA-NET. |
Samordningen af nationale programmer vil blive styrket gennem en udvidelse og uddybning af eksisterende ERA-NET til at omfatte miljøforskning, herunder gennemførelse i fællesskab af programmer for østersøforskning og nye ERA-NET. Flerfaglighed og tværfaglighed vil blive fremmet gennem »fælles indkaldelser« i forbindelse med temaer, som klart omfatter forskellige, men indbyrdes relaterede fagområder, såsom naturvidenskab og marine teknologier. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 118 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Man vil være særligt opmærksom på at formidle EU-forskningsresultaterne — også gennem synergivirkninger med komplementære finansieringsmuligheder på EU-plan og i medlemsstaterne — og tilskynde de relevante slutbrugere, især de politiske beslutningstagere, til at udnytte dem . |
Man vil være særligt opmærksom på at formidle EU-forskningsresultaterne samt på at formidle oplysninger og videnskabelige resultater med henblik på at bringe videnskab og teknologi tættere på samfundet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Der vil blive gjort bestræbelser på at sikre maksimal synergi og komplementaritet med komplementære finansieringsmuligheder på EU-plan og i medlemsstaterne , såsom det sjette miljøhandlingsprogram, Urban-programmet og Life+-fondene. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 119 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Klimaændringer, forurening og risici«, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 120 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Klimaændringer, forurening og risici«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 121 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Klimaændringer, forurening og risici«, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 122 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Bæredygtig ressourceforvaltning«, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 123 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Miljøteknologi«, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 124 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Miljøteknologi«, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 125 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Internationalt samarbejde«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Videnskabelige og teknologiske partnerskaber med udviklingslande kan bidrage til opfyldelsen af FN's »Millennium Development Goals« på flere områder (f.eks. bringe tabet af miljøressourcer til ophør, sikre en bedre vandforvaltning og -forsyning og bedre sanitære forhold samt finde løsninger på miljøproblemer i forbindelse med urbanisering). Det er samtidig områder, hvor smv'er kan spille en vigtig rolle. Der lægges især vægt på sammenhængen mellem globale miljøspørgsmål og de regionale og lokale udviklingsproblemer i relation til naturressourcer, biodiversitet, arealanvendelse, naturlige og menneskeskabte katastrofer og risici, klimaændringer, miljøteknologi, miljø og sundhed samt analyseværktøjer til brug for de politiske beslutningstagere. Samarbejdet med industrialiserede lande skal give øget adgang til forskningsekspertise på verdensplan. |
Videnskabelige og teknologiske partnerskaber med udviklingslande kan bidrage til opfyldelsen af FN's »Millennium Development Goals« på flere områder (f.eks. ved at forebygge og afbøde virkningerne af klimaændringer og naturkatastrofer, bringe tabet af miljøressourcer til ophør, sikre en bedre vand- og jordforsyning samt vand- og jordforvaltning og bedre sanitære forhold , forebygge og bekæmpe ørkendannelse samt finde løsninger på problemerne i forbindelse med miljø og biodiversitet, urbanisering , bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug ). Det er samtidig områder, hvor SMV'er kan spille en vigtig rolle. Der lægges især vægt på sammenhængen mellem globale miljøspørgsmål og de regionale og lokale udviklingsproblemer i relation til naturressourcer, biodiversitet, arealanvendelse, naturlige og menneskeskabte katastrofer og risici, klimaændringer, miljøteknologi, miljø og sundhed samt analyseværktøjer til brug for de politiske beslutningstagere. Samarbejdet med industrialiserede lande skal give øget adgang til forskningsekspertise på verdensplan. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 126 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Internationalt samarbejde«, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Oprettelsen af GEOSS til jordobservation skal fremme internationalt samarbejde omkring viden om jordsystemer og spørgsmål om bæredygtighed, men også omkring samordnet indsamling af data til videnskabelige formål og til brug i den politiske beslutningsproces. |
Oprettelsen af GEOSS til jordobservation skal fremme internationalt samarbejde omkring viden om jordsystemer og spørgsmål om bæredygtighed, men også omkring samordnet indsamling af data til videnskabelige formål og til brug i den politiske beslutningsproces og skabe øget interesse i både den offentlige og den private sektor . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 127 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 6 »Miljø (herunder klimaændringer)«, underafsnit »Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte kan f.eks. vedrøre bæredygtighedsvurderinger af nye EU-politikker inden for miljø, søfart , standarder og regler. |
Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte kan f.eks. vedrøre bæredygtighedsvurderinger af nye EU-politikker inden for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, miljø, klimaændringer, naturressourcer, søfart og standarder og regler |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 128 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Mål« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
At udnytte de teknologiske fremskridt til at udvikle integrerede, grønnere, mere intelligente og sikrere paneuropæiske transportsystemer til gavn for borgerne og samfundet som helhed under hensyntagen til miljøet og naturressourcerne og at sikre og videreudvikle den førende rolle, de europæiske virksomheder har opnået på det globale marked. |
At udnytte de teknologiske fremskridt til at udvikle integrerede, grønnere, mere intelligente og sikrere paneuropæiske transportsystemer til gavn for borgerne og samfundet som helhed under hensyntagen til miljøet og naturressourcerne og at sikre og videreudvikle den førende rolle, de europæiske virksomheder har opnået på det globale marked, og lukke den transatlantiske teknologiske kløft. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 129 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
De forskellige teknologiplatforme, der er etableret på området (ACARE for luftfartsteknik og lufttransport, ERRAC for banetransport, ERTRAC for vejtransport, WATERBORNE for søtransport og sejlads ad indre vandveje samt Brint- og Brændselsceller), har opstillet langsigtede visioner og udarbejdet strategiske forskningsdagsordener, som giver nyttige input til formuleringen af dette tema og imødekommer de politiske beslutningstageres behov og samfundets forventninger. Udvalgte aspekter af disse forskningsdagsordener kan eventuelt danne grundlag for fælles teknologiinitiativer. ERA-NET-aktiviteter kan ligeledes bidrage til en tværnational samordning omkring specifikke emner inden for transportsektoren, og denne mulighed vil blive udnyttet, hvor det overhovedet er relevant. |
De forskellige teknologiplatforme, der er etableret på området (ACARE for luftfartsteknik og lufttransport, ERRAC for banetransport, ERTRAC for vejtransport, WATERBORNE for søtransport , sejlads ad indre vandveje og maritim teknologi samt Brint- og Brændselsceller), har opstillet langsigtede visioner og udarbejdet strategiske forskningsdagsordener, som giver nyttige input til formuleringen af dette tema og imødekommer de politiske beslutningstageres behov og samfundets forventninger. Udvalgte aspekter af disse forskningsdagsordener kan eventuelt danne grundlag for fælles teknologiinitiativer. ERA-NET-aktiviteter kan ligeledes bidrage til en tværnational samordning omkring specifikke emner inden for transportsektoren, og denne mulighed vil blive udnyttet, hvor det overhovedet er relevant. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 130 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktuelle behov for politisk beslutningsstøtte samt udvikling, vurdering og implementering af nye politikker (f.eks. søfartspolitikken) skal tages op inden for og på tværs af de forskellige aktiviteter. I disse aktiviteter indgår undersøgelser, modeller og værktøjer med henblik på strategisk overvågning og udarbejdelse af prognoser samt behandling af de vigtigste økonomiske, sociale, sikkerheds- og miljømæssige problemstillinger i relation til transport. Aktiviteterne vedrørende tværgående emner under temaet skal fokusere på specifikke transportspørgsmål, f.eks. sikkerhedsaspekter som et iboende krav i relation til transportsystemet, anvendelse af alternative energikilder til transportformål og overvågning af transportens miljømæssige konsekvenser, herunder klimaændringer. |
Aktuelle behov for politisk beslutningsstøtte samt udvikling, vurdering og implementering af nye politikker (f.eks. søfartspolitikken) skal tages op inden for og på tværs af de forskellige aktiviteter. I disse aktiviteter indgår undersøgelser, modeller og værktøjer med henblik på strategisk overvågning og udarbejdelse af prognoser samt behandling af de vigtigste økonomiske, sociale, sikkerheds- og miljømæssige problemstillinger i relation til transport. Aktiviteterne vedrørende tværgående emner under temaet skal fokusere på specifikke transportspørgsmål, f.eks. sikkerhedsaspekter som et iboende krav i relation til transportsystemet, anvendelse af alternative energikilder til transportformål , overvågning af transportens miljømæssige konsekvenser, herunder klimaændringer , og foranstaltninger, der skal mindske de negative virkninger af vedvarende vanskelige geografiske forhold. Miljøforskning bør omfatte metoder til at undgå, begrænse og optimere trafikken. Forskning i miljøspørgsmål bør endvidere omfatte transporteffektivisering. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 131 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 5 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Der skal lægges særlig vægt på at forbedre formidlingen af resultaterne af Fællesskabets forskning. Flerfaglige og tværfaglige fremgangsmåder skal fremmes, og der skal gøres bestræbelser på at sikre maksimal synergi og komplementaritet med komplementære finansielle mekanismer på europæisk og nationalt plan, f.eks. dem der gælder for Marco Polo-programmet eller de transeuropæiske transportnet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 132 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Luftfartsteknik og lufttransport«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Grønnere lufttransport: Der skal udvikles teknologi til at reducere luftfartens miljømæssige virkninger, idet målet er at halvere CO2-emissionerne, nedbringe specifikke NOx-emissioner med 80 % og halvere støjen. Forskningen skal fokusere på at fremme miljøvenlig flymotorteknologi, herunder alternative brændselsteknologier, og udvikle mere effektive fastvingefly og rotorluftfartøjer og nye, intelligente lette strukturer samt bedre aerodynamik. Forskningsemnerne omfatter også forbedring af flyoperationer i lufthavnene (både i luften og på jorden), lufttrafikstyring og fremstillings-, vedligeholdelses- og genbrugsprocesser. |
Grønnere lufttransport: Der skal udvikles teknologi til at reducere luftfartens miljømæssige virkninger, idet målet er at halvere CO2-emissionerne, nedbringe specifikke NOx-emissioner med 80 % og halvere støjen. Forskningen skal fokusere på at fremme miljøvenlig flymotorteknologi, herunder alternative brændselsteknologier, og udvikle mere effektive fastvingefly og rotorluftfartøjer (helikoptere og tiltrotorer) og nye, intelligente lette strukturer samt bedre aerodynamik. Forskningsemnerne omfatter også forbedring af flyoperationer i lufthavnene (både i luften og på jorden), lufttrafikstyring og fremstillings-, vedligeholdelses- , eftersyns- og genbrugsprocesser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 133 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Luftfartsteknik og lufttransport«, afsnit 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Større kundetilfredshed og -sikkerhed: Der skal foretages et kvantespring med hensyn til passagerernes valgmuligheder og mere fleksible flyveplaner, samtidig med at ulykkesraten nedbringes til en femtedel. Ny teknologi skal give et større udvalg af fly- /motorkonfigurationer lige fra meget store fly til ganske små luftfartøjer, og der skal ske en øget automatisering i alle led i systemet, herunder også i cockpittet. Der skal desuden fokuseres på forbedringer af passagernes komfort og velbefindende og på nye servicetilbud samt aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger med særlig vægt på den menneskelige faktor. Forskningen skal også omfatte tilpasning af lufthavnsdriften og lufttrafikoperationerne til forskellige flytyper samt døgndrift med et acceptabelt støjniveau for beboerne omkring lufthavnene. |
Større kundetilfredshed og -sikkerhed: Der skal foretages et kvantespring med hensyn til passagerernes valgmuligheder og mere fleksible flyveplaner, samtidig med at ulykkesraten nedbringes til en femtedel. Ny teknologi skal give et større udvalg af fly- /motorkonfigurationer lige fra meget store fly til mindre luftfartøjer til forbindelser mellem bycentre og regional anvendelse (f.eks. tiltrotorer) , der skal ske en øget automatisering i alle led i systemet, herunder også i cockpittet , og de nationale informations- og bookingsystemer skal på EU-plan gøres interoperable, hvad angår transportvirksomheder og transportformer . Der skal desuden fokuseres på forbedringer af passagernes komfort , velbefindende og sundhed, f.eks. bedre kabineforhold, og på nye servicetilbud samt aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger med særlig vægt på den menneskelige faktor. Forskningen skal også omfatte tilpasning af lufthavnsdriften og lufttrafikoperationerne til forskellige geografiske forhold og flytyper samt døgndrift med et acceptabelt støjniveau for beboerne omkring lufthavnene. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 134 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Luftfartsteknik og lufttransport«, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Øget omkostningseffektivitet: Der skal skabes en konkurrencedygtig forsyningskæde, som kan halvere produktionstiden og nedbringe produktudviklings- og driftsomkostningerne, hvilket vil resultere i prismæssigt mere overkommelig transport for borgerne. Forskningen skal fokusere på forbedringer i hele forretningsprocessen fra design- og projekteringsfasen til produktudvikling, fremstilling, ibrugtagning og drift, herunder også integrering af forsyningskæden. Det omfatter bedre simulationsfaciliteter og øget automatisering samt teknologi og metoder til udvikling af vedligeholdelsesfrie fly, smalle fly, lufthavnsdrift og lufttrafikstyring. |
Øget omkostningseffektivitet: Der skal skabes en konkurrencedygtig forsyningskæde, som kan halvere produktionstiden og nedbringe produktudviklings- og driftsomkostningerne, f.eks. ved at udnytte resultaterne af SMMART-projektet (System for Mobile Maintenance Accessible in Real Time), hvilket vil resultere i prismæssigt mere overkommelig transport for borgerne. Forskningen skal fokusere på forbedringer i hele forretningsprocessen fra design- og projekteringsfasen til produktudvikling, fremstilling, ibrugtagning og drift, herunder også integrering af forsyningskæden. Det omfatter bedre simulationsfaciliteter og øget automatisering samt teknologi og metoder til udvikling af vedligeholdelsesfrie fly, smalle fly, lufthavnsdrift og lufttrafikstyring. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 135 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Luftfartsteknik og lufttransport«, afsnit 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Beskyttelse af fly og passagerer: Det drejer sig om at foregribe og forhindre fjendtlige handlinger af enhver art, der har til formål at påføre de rejsende eller borgerne fysisk skade, tab af ejendom el.lign. ved ulovlig anvendelse af fly. Forskningen skal fokusere på de relevante elementer i lufttransportsystemet, herunder sikkerhedsforanstaltninger i kabine- og cockpitdesign, automatisk kontrol og landing i tilfælde af uautoriseret anvendelse af fly, beskyttelse mod angreb udefra samt de sikkerhedsmæssige aspekter af forvaltningen af luftrummet og lufthavnsdriften. |
Beskyttelse af fly og passagerer: Det drejer sig om at foregribe og forhindre fjendtlige handlinger af enhver art, der har til formål at påføre de rejsende eller borgerne fysisk skade, tab af ejendom el.lign. ved ulovlig anvendelse af fly. Forskningen skal fokusere på de relevante elementer i lufttransportsystemet, herunder sikkerhedsforanstaltninger i kabine- og cockpitdesign, automatisk kontrol og landing i tilfælde af uautoriseret anvendelse af fly, beskyttelse mod angreb udefra samt de sikkerhedsmæssige aspekter af forvaltningen af luftrummet og lufthavnsdriften samt aspekter vedrørende fysiske begrænsninger eller vanskelige vejrforhold . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 136 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Luftfartsteknik og lufttransport«, afsnit 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Banebrydende forskning med sigte på morgendagens lufttransport: Det drejer sig om at udforske mere gennemgribende, miljøeffektive og innovative teknologier, der kan give de reelle fremskridt, som er nødvendige for lufttransporten i anden halvdel af dette århundrede og videre frem. Forskningen skal fokusere på aspekter som nye fremdrifts- og løftekoncepter, nye ideer til luftfartøjers indretning, nye lufthavnskoncepter, nye metoder inden for flyveledelse og trafikstyring samt alternative koncepter for driften af lufttransportsystemet og dets integrering med andre transportformer. |
Banebrydende forskning med sigte på morgendagens lufttransport: Det drejer sig om at udforske mere gennemgribende, miljøeffektive og innovative teknologier, der kan give de reelle fremskridt, som er nødvendige for lufttransporten i anden halvdel af dette århundrede og videre frem. Forskningen skal fokusere på aspekter som nye fremdrifts- og løftekoncepter, nye design til luftfartøjers indretning, nye lufthavnskoncepter, nye metoder inden for flyveledelse og trafikstyring samt alternative metoder til driften af lufttransportsystemet og dets integrering med andre transportformer samt nye ideer til begrænsning af virkningerne af vanskelige geografiske forhold . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 137 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Overfladetransport (bane, vej og skib)«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Grønnere overfladetransport: Det drejer sig om at udvikle teknologi og viden til at nedbringe forurening (luft, vand og jord) og miljøpåvirkninger med hensyn til f.eks. klimaændringer, sundhed, biodiversitet og støj. Forskningen skal gøre el-drevne tog renere og mere energieffektive og fremme brugen af alternative brændstoffer, herunder brint- og brændselsceller. Aktiviteterne omfatter både infrastruktur, køretøjer, skibe og komponentteknologier, herunder optimering af det samlede system. Forskning med specifikt sigte på transport skal omfatte strategier for fremstilling, konstruktion, drift, vedligeholdelse, reparation, inspektion, genbrug og bortskaffelse samt redningsoperationer til søs i tilfælde af ulykker. |
Grønnere overfladetransport: Det drejer sig om at forbedre metoderne til beregning af eksterne sociale omkostninger og miljøomkostninger. Det drejer sig om at udvikle teknologi og viden til at nedbringe forurening (luft, vand og jord) og miljøpåvirkninger med hensyn til f.eks. klimaændringer, sundhed, biodiversitet og støj. Forskningen skal gøre el-drevne tog renere og mere omkostningseffektive og energieffektive (f.eks. hybridløsninger) og fremme brugen af alternative brændstoffer, herunder brint- og brændselsceller , og tog med alternative hybridmotorer med det formål at nå frem til kulstoffrie transportmidler . Aktiviteterne omfatter både infrastruktur, køretøjer, skibe og komponentteknologier, herunder optimering af det samlede system. Forskning med specifikt sigte på transport skal omfatte strategier for fremstilling, konstruktion, drift, vedligeholdelse, fejlsøgning, reparation, inspektion, demontering, fjernelse, genbrug og bortskaffelse samt redningsoperationer til søs i tilfælde af ulykker. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 138 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Overfladetransport (bane, vej og skib)«, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sikring af bæredygtig trafik i byområder: Forskningen skal dreje sig om mobiliteten for personer og varer med fokus på »næste generation af køretøjer« og markedsføringen af dem og skal således omfatte alle elementer i en ren, energieffektiv, sikker og intelligent vejtransport. Forskning i nye mobilitetskoncepter, innovative organisations- og mobilitetsstyringsplaner og kollektiv transport af høj kvalitet skal tage sigte på at gøre transportmulighederne tilgængelige for alle og sikre en høj grad af intermodal integration. Der skal udvikles og afprøves innovative strategier for renere transport i byerne44. Der lægges særlig vægt på ikke-forurenende transportformer, efterspørgselsstyring, rationalisering af individuel transport samt informations- og kommunikationsstrategier, -tjenester og -infrastruktur. Værktøjer til støtte for formuleringen og gennemførelsen af transportpolitiske tiltag omfatter også transportplanlægning og fysisk planlægning. |
Sikring af bæredygtig trafik i byområder for alle borgere, herunder handicappede : Forskningen skal dreje sig om mobiliteten for personer og varer med fokus på »næste generation af køretøjer« og markedsføringen af dem og skal således omfatte alle elementer i en ren, energieffektiv, sikker og intelligent vejtransport. Forskning i nye transport- og mobilitetskoncepter, innovative organisations- og mobilitetsstyringsplaner og kollektiv transport af høj kvalitet skal tage sigte på at gøre transportmulighederne tilgængelige for alle og sikre en høj grad af intermodal integration. Der skal udvikles og afprøves innovative strategier for renere transport i byerne. Der lægges særlig vægt på ikke-forurenende transportformer, efterspørgselsstyring, rationalisering af individuel transport samt informations- og kommunikationsstrategier, -tjenester og -infrastruktur. Der vil også blive fokuseret på mobilitetens kvalitet og brugertilfredshed med særligt henblik på personer med nedsat mobilitet og specifikke grupper som ældre og kvinder. Værktøjer og modeller til støtte for formuleringen og gennemførelsen af transportpolitiske tiltag omfatter også transportplanlægning og fysisk planlægning. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 139 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Overfladetransport (bane, vej og skib)«, afsnit 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Forbedring af sikkerhed og sikring: Der skal udvikles teknologier og intelligente systemer til at beskytte de udsatte i trafikken, dvs. førere, passagerer, mandskab og besætning og »bløde« trafikanter. Der skal udvikles avancerede tekniske systemer og risikoanalysemetoder for udformningen af køretøjer, skibe og infrastruktur. Der lægges vægt på integrerede løsningsmodeller, der kombinerer menneskelige elementer, strukturel integritet, forebyggende, passiv og aktiv sikkerhed, redningsberedskab og krisestyring. Sikkerheden betragtes som et integreret element i det samlede transportsystem omfattende infrastruktur, gods og containere, transportbrugere og transportvirksomheder, køretøjer og skibe samt politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder beslutningsstøtte og valideringsværktøjer; spørgsmålet om sikring tages op i de sammenhænge, hvor det udgør et iboende krav i relation til transportsystemet. |
Forbedring af sikkerhed og sikring: Der skal udvikles teknologier og intelligente systemer til at beskytte de udsatte i trafikken, dvs. førere, passagerer, mandskab og besætning og »bløde« trafikanter. Der skal udvikles avancerede tekniske systemer og risikoanalysemetoder for udformningen af køretøjer, skibe og infrastruktur. Der lægges vægt på integrerede løsningsmodeller, der kombinerer menneskelige elementer, strukturel integritet, forebyggende, passiv og aktiv sikkerhed, redningsberedskab og krisestyring. Sikkerheden betragtes som et integreret element i det samlede transportsystem omfattende on- og offshore infrastruktur, gods (herunder LNG) og containere, transportbrugere og transportvirksomheder, køretøjer og skibe samt politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder beslutningsstøtte og valideringsværktøjer; spørgsmålet om sikring tages op i de sammenhænge, hvor det udgør et iboende krav i relation til transportsystemet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 140 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 2 »Overfladetransport (bane, vej og skib)«, afsnit 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Styrkelse af konkurrenceevnen: Der satses på at forbedre transportindustriernes konkurrenceevne, sikre bæredygtige, effektive og prismæssigt overkommelige transporttjenester og generere nye færdigheder og jobmuligheder gennem forskning og udvikling. Teknologi til avancerede industriprocesser omfatter projektering, fremstilling, samling, konstruktion og vedligeholdelse og skal tage sigte på at nedbringe livscyklusomkostningerne og den tid, der medgår til udviklingsarbejdet. Der lægges vægt på innovative produktkoncepter og forbedrede transporttjenester, som afføder større tilfredshed hos kunderne. Der skal udvikles en |
Styrkelse af konkurrenceevnen: Der satses på at forbedre transportindustriernes konkurrenceevne, sikre bæredygtige, effektive og prismæssigt overkommelige transporttjenester og generere nye form for produktionstilrettelæggelse, der også omfatter styring af forsyningskæden og distributionssystemer. nye færdigheder og jobmuligheder gennem forskning og udvikling. Teknologi til avancerede industriprocesser omfatter projektering, fremstilling, samling, konstruktion og vedligeholdelse og skal tage sigte på at nedbringe livscyklusomkostningerne og den tid, der medgår til udviklingsarbejdet. Der lægges vægt på innovative produkt- og systemkoncepter og forbedrede transporttjenester, som afføder større tilfredshed hos kunderne. Der skal udvikles en ny form for produktionstilrettelæggelse, der også omfatter styring af forsyningskæden og distributionssystemer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 141 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 7 »Transport (herunder luftfartsteknik)«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Støtte til det europæiske globale navigationssatellitsystem (Galileo)«, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Udvikling af værktøjer og tilvejebringelse af det rette miljø: Det drejer sig om sikker anvendelse af tjenester, primært gennem certificering på de vigtigste områder, forberedelse og bekræftelse af tjenesternes nytteværdi i forbindelse med nye politikker og lovgivning, også i implementeringsfasen, spørgsmålet om offentligt regulerede tjenester i henhold til den vedtagne adgangspolitik, udvikling af den nødvendige digitale topologi, kartografi og geodætiske data og systemer til navigationsformål samt opfyldelse af behov og krav vedrørende sikkerhed og sikring. |
Udvikling af værktøjer og tilvejebringelse af det rette miljø: Det drejer sig om sikker anvendelse af tjenester, primært gennem certificering på de vigtigste områder, forberedelse og bekræftelse af tjenesternes nytteværdi i forbindelse med nye politikker og lovgivning, også i implementeringsfasen, spørgsmålet om offentligt regulerede tjenester i henhold til den vedtagne adgangspolitik, udvikling af den nødvendige digitale topologi, kartografi og geodætiske data og systemer til navigationsformål samt opfyldelse af behov og krav vedrørende sikkerhed og sikring. For at opnå en maksimal interaktion med GMES-relaterede systemer på sikkerhedsområdet vil der blive gennemført feasibilityundersøgelser og demonstrationsprojekter med sigte på at opnå kompatibilitet og konvergens på alle tænkelige niveauer mellem GMES og Galileo som en del af et GMES »system af systemer«. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 142 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
De vigtigste forskningsområder vedrører de aktuelle og fremtidige samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle udfordringer for Europa og resten af verden. Den foreslåede forskningsdagsorden udgør et solidt grundlag for forskningsindsatsen på dette felt. Udviklingen af et samfundsvidenskabeligt og humanistisk videngrundlag vil bidrage markant til at fremme en fælles forståelse af disse udfordringer i hele Europa og til løsningen af mere omfattende internationale problemer. De prioriterede forskningsemner vil gøre det nemmere at formulere, gennemføre og evaluere mere effektive politikker på næsten alle områder af relevans for EU på både europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, og der indgår desuden et væsentligt internationalt perspektiv i hovedparten af forskningen. |
De vigtigste forskningsområder vedrører de aktuelle og fremtidige samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle udfordringer for Europa og resten af verden. Den foreslåede forskningsdagsorden udgør et solidt grundlag for forskningsindsatsen på dette felt. Udviklingen af et samfundsøkonomisk, sociokulturelt og humanistisk videngrundlag vil bidrage markant til at fremme en fælles forståelse af disse udfordringer i hele Europa og til løsningen af mere omfattende internationale problemer. De prioriterede forskningsemner vil gøre det nemmere at formulere, gennemføre og evaluere mere effektive politikker på næsten alle områder af relevans for EU på både europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, og der indgår desuden et væsentligt internationalt perspektiv i hovedparten af forskningen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 143 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund«, afsnit 1, indledning |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Formålet er at udvikle integreret forskning i emner af betydning for væksten, beskæftigelsen og konkurrenceevnen for at tilvejebringe øget og mere integreret viden om disse emner med henblik på fortsat udvikling af et vidensamfund. Det vil være til gavn for den politiske beslutningstagning og understøtte bestræbelserne på at nå de opstillede mål. Forskningen skal integrere følgende aspekter af emnet: |
Formålet er at udvikle integreret forskning i emner af betydning for væksten, den socioøkonomiske stabilitet, beskæftigelsen og konkurrenceevnen , den teknologiske samhørighed og udviklingen af informationssamfundet for at tilvejebringe øget og mere integreret viden om disse emner med henblik på fortsat udvikling af et vidensamfund. Det vil være til gavn for den politiske beslutningstagning og understøtte bestræbelserne på at nå de opstillede mål. Forskningen skal integrere følgende aspekter af emnet: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 144 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund«, afsnit 1, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 145 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund«, afsnit 1, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 146 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund«, afsnit 1, led 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 147 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger«, afsnit 1, led 1 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 148 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger«, afsnit 1, led 3 a og 3 b (nye) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 149 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 3 »Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger«, afsnit 1, led 3 c (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 150 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 4 »Europa i verden«, afsnit 1, led 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 151 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 7 »Fremtidsstudier«, afsnit 1, led 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 152 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 8 »Samfundsvidenskaber og humaniora«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 7 »Fremtidsstudier«, afsnit 1, led 4 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Kulturarven med hensyn til visuel kunst, traditionel kunst og håndværk, arkitektur og byer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 153 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9 »Sikkerhed og rummet«, overskrift og underafsnit »Mål«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
9. Sikkerhed og rummet |
9. Sikkerhed |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
At støtte et europæisk rumprogram, som fokuserer på applikationer som GMES til gavn for borgerne og for den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Det vil bidrage til udvikling af en europæisk rumpolitik og fungere som et supplement til indsatsen fra medlemsstaterne og andre vigtige aktører, herunder Den Europæiske Rumorganisation. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 154 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, overskrift |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
9.1 Sikkerhed |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 155 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteterne på EU-plan centreres omkring sikkerhedsmæssige opgaver på fire områder, som er udvalgt for at imødegå specifikke udfordringer af stor politisk betydning, hvor EU kan gøre indsatsen væsentligt mere effektiv over for trusler og potentielle sikkerhedsbrister, samt tre tværgående emner. Hvert af de fire opgaveområder dækker seks faser af forskellig varighed og vægt. Disse seks faser er følgende: identificering (relateret til en begivenhed), forebyggelse (relateret til en trussel), beskyttelse (relateret til et mål), beredskab (relateret til en operation), imødegåelse (relateret til en krise) og genopretning (relateret til virkninger); de beskriver indsatsen i de respektive faser. De første fire faser refererer til bestræbelser på at undgå en ulykke eller katastrofe og afbøde dens eventuelle negative virkninger, mens de sidste to refererer til indsatsen i selve ulykkessituationen og afhjælpning af de mere langsigtede konsekvenser. |
Aktiviteterne på EU-plan centreres omkring sikkerhedsmæssige opgaver på fire områder, som er udvalgt for at imødegå specifikke udfordringer af stor politisk betydning, hvor EU kan gøre indsatsen væsentligt mere effektiv over for trusler og potentielle sikkerhedsbrister, samt tre tværgående emner. Specifikke fortrolighedskrav skal opfyldes, dog uden at forskningsresultaternes transparens begrænses unødigt. Med henblik herpå skal de områder, der i øjeblikket muliggør forskningsresultaters transparens, identificeres. Hvert af de fire opgaveområder dækker seks faser af forskellig varighed og vægt. Disse seks faser er følgende: identificering (relateret til en begivenhed), forebyggelse (relateret til en trussel), beskyttelse (relateret til et mål), beredskab (relateret til en operation), imødegåelse (relateret til en krise) og genopretning (relateret til virkninger); de beskriver indsatsen i de respektive faser. De første fire faser refererer til bestræbelser på at undgå en ulykke eller katastrofe og afbøde dens eventuelle negative virkninger, mens de sidste to refererer til indsatsen i selve ulykkessituationen og afhjælpning af de mere langsigtede konsekvenser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 156 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Hovedlinjer«, afsnit 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der opfordres stærkt til at inddrage smv'er i aktiviteterne, og det samme gælder myndigheder og organisationer med ansvar for borgernes sikkerhed. Den mere langsigtede forskningsdagsorden, som er udarbejdet af Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Sikkerhedsforskning (ESRAB), danner grundlag for fastlæggelsen af forskningens indhold og struktur under dette tema. |
Der opfordres stærkt til at inddrage SMV'er i aktiviteterne, og det samme gælder myndigheder og organisationer med ansvar for borgernes sikkerhed. Inden for sikkerhedsforskningen må definitionen af SMV'er dog tilpasses, for så vidt angår antallet af ansatte og omsætningen, eller alternativt bør en virksomhed klassificeres som en SMV, hvis der er overensstemmelse med hensyn til ejerskab, ansvar, forvaltning, påtagelse af risici og ansvarlig deltagelse i ledelsen. Den mere langsigtede forskningsdagsorden, som er udarbejdet af Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Sikkerhedsforskning (ESRAB), danner grundlag for fastlæggelsen af forskningens indhold og struktur under dette tema. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 157 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Aktiviteter«, prik 1 »Beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet: aktiviteterne er centreret omkring trusselsaspekter af potentielle begivenheder såsom gerningsmændene og deres udstyr og ressourcer eller angrebsmekanismer. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne »identificering«, »forebyggelse«, »beredskab« og »imødegåelse«. Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: selve truslen (f.eks. kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear), viden om truslen (f.eks. efterretningsvirksomhed i form af indsamling, udnyttelse og videreformidling af informationer samt alarmering), afsløring af truslen (f.eks. farlige stoffer, enkeltpersoner eller grupper, mistænkelig adfærd), identificering (af f.eks. personer, type og mængde stoffer), forebyggelse (f.eks. kontrol med adgang og bevægelser, kontrol med økonomiske midler, kontrol med finansielle strukturer), beredskab (f.eks. risikovurdering, kontrol med bevidste udslip af biologiske og kemiske agenser, vurdering af omfanget af strategiske reserver såsom menneskelige ressourcer, kvalifikationer, udstyr og hjælpematerialer, beredskab over for begivenheder i større målestok osv.), uskadeliggørelse og begrænsning af virkningerne af terrorangreb og kriminalitet, retshåndhævelse og databehandling. |
Beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet: aktiviteterne er centreret omkring trusselsaspekter af potentielle begivenheder såsom gerningsmændene og deres udstyr og ressourcer eller angrebsmekanismer. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne »identificering«, »forebyggelse«, »beredskab« og »imødegåelse«. Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: selve truslen (f.eks. kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear), viden om truslen (f.eks. efterretningsvirksomhed i form af indsamling, udnyttelse og videreformidling af informationer samt alarmering), afsløring af truslen (f.eks. farlige stoffer, enkeltpersoner eller grupper, mistænkelig adfærd), identificering (af f.eks. personer, type og mængde stoffer), forebyggelse (f.eks. kontrol med adgang og bevægelser, kontrol med økonomiske midler, kontrol med finansielle strukturer), beredskab (f.eks. risikovurdering, kontrol med bevidste udslip af biologiske og kemiske agenser, vurdering af omfanget af strategiske reserver såsom menneskelige ressourcer, kvalifikationer, udstyr og hjælpematerialer, beredskab over for begivenheder i større målestok osv.), uskadeliggørelse og begrænsning af virkningerne af terrorangreb og kriminalitet, retshåndhævelse og databehandling , fredsstudier og forskning i fredelig konfliktforebyggelse og -løsning. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 158 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Aktiviteter«, prik 2 »Infrastruktur- og forsyningssikkerhed« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Infrastruktur- og forsyningssikkerhed: aktiviteterne drejer sig om mål for potentielle begivenheder, og som eksempel på sådanne infrastrukturer kan nævnes faciliteter til større arrangementer, bygninger og steder af politisk betydning (f.eks. parlamentsbygninger) eller symbolværdi (f.eks. bestemte monumenter) og forsyningsfaciliteter for energi (herunder olie, el og gas), vand, transport (i luften, til søs og på land), kommunikation (herunder radio og tv), finansielle strukturer, offentlige forvaltninger, sundhedsvæsen m.m. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne »beskyttelse«, men også »beredskab«. Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: analyse og vurdering af sårbarheden af fysisk infrastruktur og dens drift, sikring af nuværende og fremtidige offentlige og private kritiske netforbundne infrastrukturer, systemer og tjenester i relation til fysisk fremtræden og funktion, kontrol- og alarmeringssystemer med henblik på hurtig reaktion i tilfælde af en begivenhed samt beskyttelse mod kaskadevirkninger. |
Infrastruktur- og forsyningssikkerhed: aktiviteterne drejer sig om katastrofer og om mål for begivenheder, og som eksempel på sådanne infrastrukturer kan nævnes faciliteter til større arrangementer, bygninger og steder af politisk betydning (f.eks. parlamentsbygninger) eller symbolværdi (f.eks. bestemte monumenter) og forsyningsfaciliteter for energi (herunder olie, el og gas), vand, transport (i luften, til søs og på land), kommunikation (herunder radio og tv), finansielle strukturer, offentlige forvaltninger, sundhedsvæsen m.m. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne »beskyttelse«, men også »beredskab«. Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: analyse og vurdering af sårbarheden af fysisk infrastruktur og dens drift, sikring af nuværende og fremtidige offentlige og private kritiske netforbundne infrastrukturer, systemer og tjenester i relation til fysisk fremtræden og funktion, kontrol- og alarmeringssystemer med henblik på hurtig reaktion i tilfælde af en begivenhed samt beskyttelse mod kaskadevirkninger. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 159 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Aktiviteter«, prik 5 »Sikkerhedssystemers integration og interoperabilitet«, overskrift |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— Sikkerhedssystemers integration og interoperabilitet |
— Sikkerhedssystemers integration , indbyrdes forbindelse og interoperabilitet: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 160 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Internationalt samarbejde«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Specifikke aktioner vedrørende internationalt samarbejde kan overvejes på områder af gensidig interesse i tråd med EU's sikkerhedspolitik, f.eks. forskning i sikkerhedsaktiviteter af global relevans. |
Specifikke aktioner vedrørende internationalt samarbejde kan overvejes på områder af gensidig interesse i tråd med EU's sikkerhedspolitik, f.eks. forskning i aktiviteter af global relevans vedrørende sikkerhed og katastrofer . |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 161 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.1 »Sikkerhed«, underafsnit »Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Temaet vedrørende sikkerhedsforskning er udformet meget fleksibelt. Aktiviteterne skal tage højde for endnu ukendte fremtidige sikkerhedstrusler og dertil knyttede behov, der kan opstå. Denne fleksibilitet er i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne forskningsaktiviteters opgaveorienterede karakter. |
Temaet vedrørende sikkerhedsforskning er udformet meget fleksibelt. Aktiviteterne skal tage højde for endnu ukendte fremtidige katastrofer og sikkerhedstrusler og dertil knyttede behov, der kan opstå. Denne fleksibilitet er i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne forskningsaktiviteters opgaveorienterede karakter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 162 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.2 »Rummet«, overskrift og underafsnit »Mål« (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
9.2 Rummet |
9a. Rummet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Mål |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
At støtte et europæisk rumprogram, som fokuserer på applikationer som GMES til gavn for borgerne og for den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Det vil bidrage til udvikling af en europæisk rumpolitik og fungere som et supplement til indsatsen fra medlemsstaterne og andre vigtige aktører, herunder Den Europæiske Rumorganisation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 163 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer«, afsnit 9.2 »Rummet«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift 1 »Rumbaserede applikationer i det europæiske samfunds tjeneste«, led 1 »Det globale overvågnings- og jordobservationssystem, GMES« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Formålet er at udvikle hensigtsmæssige satellitbaserede overvågnings- og varslingssystemer som enestående og globalt tilgængelige datakilder og at konsolidere og stimulere videreudviklingen af deres operationelle anvendelsesformål. Programmet skal også understøtte udviklingen af operationelle GMES-tjenester, som sætter beslutningstagerne bedre i stand til at foregribe eller afbøde krisesituationer og problemer i forbindelse med miljøforvaltning og sikkerhedsstyring. Forskningsaktiviteterne skal primært bidrage til at maksimere brugen af GMES-data indsamlet fra rumbaserede kilder og integrere dem med data fra andre observationssystemer i komplekse produkter, der kan at levere information og skræddersyede tjenester til slutbrugere ved hjælp af effektiv dataintegration og informationsstyring. Forskningsaktiviteterne skal desuden bidrage til at forbedre overvågningsteknikker og dertil knyttet instrumentteknologi, om nødvendigt udvikle nye rumbaserede systemer eller gøre eksisterende systemer mere interoperable og gøre det muligt at anvende dem i (præ)operationelle tjenester, der dækker specifikke behov. |
Formålet er at udvikle hensigtsmæssige satellitbaserede overvågnings- og varslingssystemer som enestående og globalt tilgængelige datakilder og at konsolidere og stimulere videreudviklingen af deres operationelle anvendelsesformål. Programmet skal også understøtte udviklingen af operationelle GMES-tjenester, som sætter beslutningstagerne bedre i stand til at foregribe eller afbøde krisesituationer og problemer i forbindelse med miljøforvaltning og sikkerhedsstyring samt håndtering af naturkatastrofer . Forskningsaktiviteterne skal primært bidrage til at maksimere brugen af GMES-data indsamlet fra rumbaserede kilder og integrere dem med data fra andre observationssystemer i komplekse produkter, der kan levere information og skræddersyede tjenester til slutbrugere ved hjælp af effektiv dataintegration og informationsstyring. Forskningsaktiviteterne skal desuden bidrage til at forbedre overvågningsteknikker og dertil knyttet instrumentteknologi, om nødvendigt udvikle nye rumbaserede systemer eller gøre eksisterende systemer mere interoperable og gøre det muligt at anvende dem i (præ)operationelle tjenester, der dækker specifikke behov. Forskningen bør støtte udviklingen af bæredygtige rumbaserede systemer og systemer på stedet (herunder landbaserede og luftbårne systemer) med henblik på jordovervågning og krisestyring med hyppig højopløsningsbilleddannelse i områder af stor betydning, herunder følsomme byområder og områder i hurtig udvikling, risikoforebyggelse og risikohåndtering samt alle former for nødsituationer for at øge konvergensen med ikke-rumbaserede systemer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 164 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »"Temaer«, afsnit 9.2 »Rummet«, underafsnit »Aktiviteter«, overskrift »Rumbaserede applikationer i det europæiske samfunds tjeneste«, led 3 a (nyt) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Vurdering og overvågning af internationale forpligtelser uden for Europas grænser, som berører Europa. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 165 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag I, »Temaer« afsnit 9.2 »Rummet«, underafsnit »Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Forskning i nye behov baner vejen for innovative teknologiske løsninger på rumforskningsområdet og tilpasnings- og anvendelsesmuligheder på andre områder (f.eks. ressourceforvaltning, biologiske processer og nye materialer). Forskning med henblik på uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte kan vedrøre emner som f.eks. rumbaserede løsninger til støtte for udviklingslande samt nye rumobservations- og kommunikationsværktøjer og -metoder, som kan bidrage til gennemførelsen af relevante EU-politikker og til øget social integration. |
Forskning i nye behov baner vejen for innovative teknologiske løsninger på rumforskningsområdet og tilpasnings- og anvendelsesmuligheder på andre områder (f.eks. ressourceforvaltning, biologiske processer og nye materialer). Forskning med henblik på uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte kan vedrøre emner som f.eks. rumbaserede løsninger til støtte for udviklingslande samt nye rumobservations- og kommunikationsværktøjer og -metoder, som kan bidrage til gennemførelsen af relevante EU-politikker og til øget social integration. Der vil blive lagt særlig vægt på forskning, der sigter mod at forbedre rumkomponenten af overvågningssystemer rettet mod kritiske infrastrukturer såsom telekommunikationsnetværk, transport på landjorden og på havet, energiinfrastrukturer samt spredning på europæiske netværk, hovedsageligt uden for Europas grænser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 166 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag II, tabel |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 167 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag III, afsnit »Fælles teknologiinitiativer«, prik 5, afsnit 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Europa er nødt til at være på forkant med udviklingen på vigtige teknologiområder, hvis det fremover vil have en bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig luftfartsteknik- og lufttransportindustri. Der er tale om FTU-intensive industrier, og den europæiske luftfartsteknik- og lufttransportindustris nuværende konkurrencedygtighed på verdensmarkederne er opbygget ved hjælp af ganske omfattende private forskningsinvesteringer (typisk 13-15 % af omsætningen) over adskillige tiår. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sektoren, vil ny udvikling og opdagelser i mange tilfælde afhænge af et effektivt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. |
Europa er nødt til at være på forkant med udviklingen på vigtige teknologiområder, hvis det fremover vil have en bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig luftfartsteknik- og lufttransportindustri. Der sektorer, såsom regional lufttransport, inden for hvilke Europa må genvinde sin konkurrenceevne også gennem teknologisk nyskabende løsninger, og andre sektorer, hvor konkurrencepresset er voksende. Udviklingen af grønne teknologier er især et afgørende element i sikringen af hele sektorens konkurrenceevne (herunder bærerotorfly og regionale luftfartøjer). Der er tale om FTU-intensive industrier, og den europæiske luftfartsteknik- og lufttransportindustris nuværende konkurrencedygtighed rencedygtighed på verdensmarkederne er opbygget ved hjælp af ganske omfattende private forskningsinvesteringer (typisk 13-15 % af omsætningen) over adskillige tiår. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sektoren, vil ny udvikling og opdagelser i mange tilfælde afhænge af et effektivt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 168 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag III, afsnit »Fælles teknologiinitiativer«, prik 5, afsnit 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Inden for luftfartsteknik og lufttransport skal der forskes i forskellige emner som f.eks. miljøvenlige og omkostningseffektive luftfartøjer (»grønne fly «) og lufttrafikstyring i forbindelse med politikken for oprettelse af det fælles europæiske luftrum og SESAME-initiativet. |
Inden for luftfartsteknik og lufttransport skal der forskes i forskellige emner som f.eks. miljøvenlige og omkostningseffektive lufttransportsystemer (»grønne lufttransportsystemer «) og lufttrafikstyring i forbindelse med politikken for oprettelse af det fælles europæiske luftrum og SESAME-initiativet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 169 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag III, afsnit »Finansieringsfacilitet for risikodeling«, afsnit 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
EIB yder lån med midler hidrørende fra internationale kapitalmarkeder i overensstemmelse med bankens normale regler, regulativer og procedurer. Den anvender EF-tilskuddet tillige med sine egne midler til henlæggelser og kapitaltilførsler i banken selv til dækning af en del af de risici, der er forbundet med bankens udlån til større europæiske FTU-aktioner. |
EIB yder lån med midler hidrørende fra internationale kapitalmarkeder i overensstemmelse med bankens normale regler, regulativer og procedurer. Den anvender EF-tilskuddet tillige med sine egne midler til henlæggelser og kapitaltilførsler i banken selv til dækning af en del af de risici, der er forbundet med bankens udlån til europæiske FTU-aktioner. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 170 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag III, afsnit »Finansieringsfacilitet for risikodeling«, afsnit 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tilskuddet udbetales som et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i arbejdsprogrammerne under hensyn til den beretning og de overslag, EIB forelægger for Det Europæiske Fællesskab. |
Det samlede støttebeløb for hele perioden fastsættes på forhånd, og det samme gør de forventede årlige beløb. Tilskuddet udbetales som et årligt beløb, hvis størrelse kan ændres i arbejdsprogrammerne under hensyn til den beretning og de overslag, EIB forelægger for Det Europæiske Fællesskab. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 171 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag III, afsnit »Finansieringsfacilitet for risikodeling«, afsnit 5, prik 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Større europæiske FTU-aktioner, der kan komme i betragtning: Medmindre andet bestemmes, er »fælles teknologiinitiativer« og større samarbejdsprojekter, der finansieres af Det Europæiske Fællesskab under de temaer og aktiviteter i det foreliggende særprogram, der bidrager til ovennævnte finansieringsfacilitet, automatisk berettigede til at blive omfattet af finansieringsfaciliteten. Andre større europæiske samarbejdsprojekter som f.eks. EUREKA-projekter kan også komme i betragtning. I overensstemmelse med den i henhold til traktatens artikel 167 vedtagne forordning vil de nærmere bestemmelser om procedurerne ligeledes fremgå af tilskudsaftalen, der desuden sikrer Det Europæiske Fællesskab mulighed for under visse omstændigheder at nedlægge veto mod, at tilskuddet anvendes til dækning af lån til et projekt, der er indstillet af EIB. |
Større europæiske FTU-aktioner og projekter foreslået af SMV'er , der kan komme i betragtning: Medmindre andet bestemmes, er »fælles teknologiinitiativer« og større samarbejdsprojekter, der finansieres af Det Europæiske Fællesskab under de temaer og aktiviteter i det foreliggende særprogram, der bidrager til ovennævnte finansieringsfacilitet, automatisk berettigede til at blive omfattet af finansieringsfaciliteten. Andre større europæiske samarbejdsprojekter som f.eks. EUREKA-projekter kan også komme i betragtning. SMV'ernes støtteberettigelse bør også præciseres nøje. I overensstemmelse med den i henhold til traktatens artikel 167 vedtagne forordning vil de nærmere bestemmelser om procedurerne ligeledes fremgå af tilskudsaftalen, der desuden sikrer Det Europæiske Fællesskab mulighed for under visse omstændigheder at nedlægge veto mod, at tilskuddet anvendes til dækning af lån til et projekt, der er indstillet af EIB. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(3) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 259.
(4) EUT L ...
P6_TA(2006)0522
Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (EF's syvende rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0439 — C6-0380/2005 — 2005/0184(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0439) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 166, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0380/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0335/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
finder, at det vejledende finansielle referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den nye flerårige finansielle ramme (FFR), og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||
|
Ændring 1 |
|||||
|
Betragtning 1 a (ny) |
|||||
|
|
(1 a) Offentligt finansieret forskning bør primært sigte mod offentlige behov og prioriteringer og bør tilstræbe komplementaritet med privat finansieret forskning. Aktiviteterne i Det Fælles Forskningscenter (FFC) bør koordineres med aktiviteter, der gennemføres under de tematiske prioriteringer for at undgå overlapning med og duplikation af de nationale forskningsprogrammer. |
||||
|
Ændring 2 |
|||||
|
Betragtning 3 |
|||||
|
(3) Under udførelsen af sit hverv bør Det Fælles Forskningscenter levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til EU's politiske proces og således sørge for støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker og for, at der reageres på nye behov for politisk beslutningsstøtte. For at opfylde sin mission driver FFC forskning af høj kvalitet. |
(3) Under udførelsen af sit hverv bør FFC levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til EU's politiske proces og således sørge for støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker og for, at der reageres på nye behov for politisk beslutningsstøtte. For at opfylde sin mission driver FFC forskning af højeste kvalitet , som er sammenlignelig i hele EU . |
||||
|
Ændring 3 |
|||||
|
Betragtning 4 |
|||||
|
(4) FFC's direkte aktioner bør udføres i overensstemmelse med dette særprogram. Under gennemførelsen af dette særprogram i overensstemmelse med sin mission bør FFC lægge særlig vægt på områder af central betydning for EU: velstand i et videnintensivt samfund, solidaritet og ansvarlig omgang med ressourcerne, sikkerhed og frihed samt Europa som partner i verden. |
(4) FFC's direkte aktioner bør udføres i overensstemmelse med dette særprogram. Under gennemførelsen af dette særprogram i overensstemmelse med sin mission bør FFC lægge særlig vægt på områder af central betydning for EU: velstand og socialt velvære i et videnintensivt samfund, solidaritet , bæredygtighed og ansvarlig omgang med ressourcerne, sikkerhed og frihed samt Europa som partner i verden. |
||||
|
Ændring 4 |
|||||
|
Betragtning 10 |
|||||
|
(10) FFC bør fortsat udføre indtægtsgivende, konkurrencebaseret arbejde. Dette arbejde omfatter deltagelse i rammeprogrammets indirekte aktioner, arbejde for tredjeparter og i mindre grad udnyttelse af immaterielle aktiver. |
(10) FFC bør fortsat udføre indtægtsgivende, konkurrencebaseret arbejde. Dette arbejde omfatter deltagelse i rammeprogrammets indirekte aktioner, arbejde for tredjeparter (under forudsætning af overholdelse af visse betingelser, der navnlig vedrører beskyttelse af intellektuel ejendomsret) og i mindre grad udnyttelse af immaterielle aktiver. |
||||
|
Ændring 5 |
|||||
|
Betragtning 13 |
|||||
|
(13) Kommissionen bør i rette tid sørge for en uafhængig evaluering af aktiviteterne på programområderne. |
(13) Kommissionen bør i rette tid sørge for en uafhængig evaluering af aktiviteterne på programområderne , der omfatter miljø-, samfunds-, sundheds- og dyrevelfærdsmæssige kriterier, hvilket fremover vil føre til yderligere systematisk vurdering og evaluering af både de direkte og de indirekte aktioner under rammeprogrammet . |
||||
|
Ændring 6 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 a (nyt) |
|||||
|
|
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
||||
|
Ændring 7 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 b (nyt) |
|||||
|
|
De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder Det Fælles Forskningscenters interne udgifter og forvaltningsudgifter, bør svare til de aktioner, der udføres i medfør af særprogrammet, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. |
||||
|
Ændring 8 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 c (nyt) |
|||||
|
|
Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og proportionalitet. |
||||
|
Ændring 9 |
|||||
|
Artikel 4, stk. 2, led 1 |
|||||
|
— forskning i kloning af mennesker |
||||
|
Ændring 10 |
|||||
|
Artikel 5 a (ny) |
|||||
|
|
Artikel 5 a Agter Kommissionen at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
||||
|
Ændring 11 |
|||||
|
Artikel 7, stk. 1 a (nyt) |
|||||
|
|
Evalueringen skal omfatte en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, og en evaluering af, om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af særprogrammet har været produktiv og formelt rigtig. |
||||
|
Ændring 12 |
|||||
|
Bilag, kapitel 2, afsnit 1, led 1 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 13 |
|||||
|
Bilag, kapitel 2, afsnit 1, led 2 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 14 |
|||||
|
Bilag, kapitel 2, afsnit 1, led 3 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 15 |
|||||
|
Bilag, kapitel 2, afsnit 1, led 5 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 16 |
|||||
|
Bilag, kapitel 2, afsnit 3 |
|||||
|
Et vigtigt aspekt ved denne tilgang er, at den indhentede viden formidles mellem de forskellige parter, der medvirker i denne proces. Indsatsen vil også blive rettet mod at støtte gennemførelsen af lovgivningen og overvågning heraf og mod at videreformidle bedste praksis i EU-25, kandidatlandene og nabolandene. |
Et vigtigt aspekt ved denne tilgang er, at den indhentede viden formidles mellem de forskellige parter, der medvirker i denne proces , og det bør tilstræbes at forbedre SMV'ers adgang til forskningsresultaterne. Dette vil tilskynde og opfordre til dialog mellem videnskab og samfund. Indsatsen vil også blive rettet mod at støtte gennemførelsen af lovgivningen og overvågning heraf og mod at videreformidle bedste praksis i EU-25, kandidatlandene og nabolandene. |
||||
|
Ændring 17 |
|||||
|
Bilag, kapitel 2, afsnit 8 |
|||||
|
FFC vil i forbindelse med sin støtte til tematiske politikker på anmodning træffe særlige foranstaltninger til, at relevante forskningsresultater fra hele EU udnyttes bedre. Herved øges også fordelene ved vidensamfundet. |
FFC vil i forbindelse med sin støtte til tematiske politikker på anmodning træffe særlige foranstaltninger til, at relevante forskningsresultater fra hele EU udbredes og udnyttes bedre. Herved øges også fordelene ved vidensamfundet. |
||||
|
Ændring 18 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.1.1, afsnit 6 |
|||||
|
Støtten til Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse vil bestå i direkte kvantitative socioøkonomiske analyser — også i tilknytning til princippet om »bedre lovgivning« — på en række områder, bl.a. makroøkonomisk stabilitet og vækst, finansielle tjenesteydelser, aspekter ved konkurrenceevne, livslang læring og Lissabon-strategiens dimension, hvad menneskelig kapital angår, landbrug, klimaændringer og bæredygtige energi- og transportsystemer. FFC vil bidrage til bedre indsigt i forholdet mellem uddannelse og vidensamfundets behov, i de faktorer, der har betydning for lige adgang til uddannelse, og i, hvordan uddannelsesressourcerne kan udnyttes effektivt. |
Støtten til Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse vil bestå i direkte kvantitative socioøkonomiske analyser — også i tilknytning til princippet om »bedre lovgivning« — på en række områder, bl.a. makroøkonomisk stabilitet og vækst, finansielle tjenesteydelser, aspekter ved konkurrenceevne, livslang læring og Lissabon-strategiens dimension, hvad menneskelig kapital angår, landbrug, klimaændringer og bæredygtige energi- og transportsystemer. FFC vil bidrage til bedre indsigt i forholdet mellem uddannelse og vidensamfundets behov, i udbredelse af viden, i de faktorer, der har betydning for lige adgang til uddannelse, og i, hvordan uddannelsesressourcerne kan udnyttes effektivt , bl.a. med henvisning til open-source software . |
||||
|
Ændring 19 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.1.3, afsnit 1, led 1 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 20 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.1.3, afsnit 1, led 3 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 21 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.1.3, afsnit 2, led 3 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 22 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.1.4, afsnit 1 |
|||||
|
FFC vil gennem fremadrettede analyser og strategier i tilknytning til vidensamfundet yde støtte til udformning af politikker og virkemidler for informationssamfundets teknologier, som kan bidrage til et konkurrencedygtigt europæisk vidensamfund. Hovedvægten vil blive lagt på vækst, solidaritet, integration og bæredygtighed. FFC vil også medvirke til gennemførelsen af EU-politikker, der hænger tæt sammen med udviklingen inden for informationssamfundets teknologier, eller som har stor nytte af denne udvikling. Heri indgår anvendelser inden for e-handel, e-sundhed, personlig sikkerhed, e-læring, e-forvaltning og miljø såvel som indkredsning af nye udviklingsmuligheder i forbindelse med gennemførelsen af Europas overordnede strategier for vækst, integration og livskvalitet. |
FFC vil gennem fremadrettede analyser og strategier i tilknytning til vidensamfundet yde støtte til udformning af politikker og virkemidler for informationssamfundets teknologier, som kan bidrage til et konkurrencedygtigt europæisk vidensamfund , idet der fokuseres på free og open-source software . Hovedvægten vil blive lagt på vækst, solidaritet, integration og bæredygtighed. FFC vil også medvirke til gennemførelsen af EU-politikker, der hænger tæt sammen med udviklingen inden for informationssamfundets teknologier, eller som har stor nytte af denne udvikling. Heri indgår anvendelser inden for e-handel, e-sundhed, personlig sikkerhed, e-læring, e-forvaltning og miljø såvel som indkredsning af nye udviklingsmuligheder i forbindelse med gennemførelsen af Europas overordnede strategier for vækst, integration og livskvalitet. FFC vil tilstræbe at forbedre handicappedes adgang til det vidensbaserede samfund. |
||||
|
Ændring 23 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.1.5, afsnit 1 |
|||||
|
Biovidenskab og bioteknologi berører mange politikområder, hvor de kan bidrage mærkbart til gennemførelsen af Lissabonmålene . Dette potentiale erkendes generelt inden for sundhed, landbrug, fødevarer, miljø og andre sektorer, hvor der sker en hurtig udvikling i anvendelserne af biovidenskab og bioteknologi. For at kunne tilvejebringe referencematerialer og validerede metoder er det nødvendigt at have adgang til og beherske en lang række avancerede bioteknologiske instrumenter. FFC vil videreudvikle sin kompetence på dette område med henblik på lovgivnings- og regelaspektet. |
Biovidenskab og bioteknologi berører mange politikområder, hvor de kan bidrage mærkbart til gennemførelsen af EU's mål . Dette potentiale erkendes generelt inden for sundhed, landbrug, fødevarer, miljø og andre sektorer, hvor der sker en hurtig udvikling i anvendelserne af biovidenskab og bioteknologi. For at kunne tilvejebringe referencematerialer og validerede metoder er det nødvendigt at have adgang til og beherske en lang række avancerede bioteknologiske instrumenter. FFC vil videreudvikle sin kompetence på dette område med henblik på lovgivningsog regelaspektet. |
||||
|
Ændring 24 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.2.1, afsnit 1, led 2 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 25 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.2.1, afsnit 1, led 3 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 26 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.2.1, afsnit 2 |
|||||
|
Målene for den fælles fiskeripolitik søges gennemført ved at tilvejebringe videnskabelige data til rette tid og af bedre kvalitet og ved at udvikle processer til vurdering af de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige forvaltningsalternativer. Der vil blive anvendt ny teknologi til at påvise overtrædelser, herunder identifikation af fiskenes oprindelse baseret på dna-analyse. Der vil blive lagt vægt på metoder, der giver bedre mulighed for, at de berørte parter inddrages. I tråd med EU's nye søfartspolitik vil tjenesteydelser, der er udviklet med fiskeriet for øje — f.eks. fartøjsovervågning via telemåling og elektronisk indberetning — blive udvidet til identifikation af handelsskibe. Konsekvenserne af den voksende akvakultursektor vil blive vurderet. |
Målene for den fælles fiskeripolitik søges gennemført ved at tilvejebringe videnskabelige data til rette tid og af bedre kvalitet og ved at udvikle processer til vurdering af de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige forvaltningsalternativer. Der vil blive anvendt ny teknologi til at påvise overtrædelser, herunder identifikation af fiskenes oprindelse baseret på dna-analyse. Der vil blive lagt vægt på metoder, der giver bedre mulighed for, at de berørte parter inddrages. I tråd med EU's nye søfartspolitik vil tjenesteydelser, der er udviklet med fiskeriet for øje — f.eks. fartøjsovervågning via telemåling og elektronisk indberetning — blive udvidet til identifikation af handelsskibe. Konsekvenserne af den voksende akvakultursektor vil blive vurderet , bl.a. i forhold til miljø, samfund og sundhed . |
||||
|
Ændring 27 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.2.3, led 1 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 28 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.2.3, led 2 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 29 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.2.3, led 3 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 30 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.3.3, afsnit 2, led 6 a (nyt) |
|||||
|
|
|
||||
|
Ændring 31 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.4, afsnit 1 |
|||||
|
FFC vil støtte EU's beslutningsprocesser inden for rammerne af instrumenterne for eksterne forbindelser (udviklingssamarbejde, handel) og krisestyringsinstrumenter, herunder stabilitetsinstrumentet og instrumentet for humanitær bistand). |
FFC vil støtte EU's beslutningsprocesser inden for rammerne af instrumenterne for eksterne forbindelser (udviklingssamarbejde, handel og krisestyringsinstrumenter og instrumenter til fredelig konfliktløsning , herunder stabilitetsinstrumentet og instrumentet for humanitær bistand). |
||||
|
Ændring 32 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.3.3, afsnit 4 |
|||||
|
Samarbejdet med en række vigtige aktører (FAO, EUMETSAT, WFP, ESA GMES-GMFS) vil blive udbygget. |
Samarbejdet med en række vigtige aktører ( UNEP, FAO, EUMETSAT, WFP, ESA GMES-GMFS) vil blive udbygget. |
||||
|
Ændring 33 |
|||||
|
Bilag, kapitel 3, punkt 3.4.2, »Etiske aspekter«, afsnit 1 |
|||||
|
Under gennemførelsen af særprogrammet og i den forskning, der drives i den forbindelse, skal grundlæggende etiske principper respekteres. De omfatter bl.a. de principper, der ligger til grund for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, såsom beskyttelse af menneskelig værdighed, menneskeliv, personoplysninger og privatlivets fred samt dyre- og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med EF-retten og de seneste versioner af relevante internationale konventioner og adfærdskodekser som f.eks. Helsingfors-erklæringen, Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin undertegnet i Oviedo den 4. april 1997 og dens tillægsprotokoller, FN's konvention om børns rettigheder, den universelle erklæring om det menneskelige genom og menneskerettighederne, som UNESCO har vedtaget, FN-konventionen om forbud mod biologiske våben (BTWC), den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug samt de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). |
Under gennemførelsen af særprogrammet og i den forskning, der drives i den forbindelse, skal grundlæggende etiske principper respekteres og tages i betragtning . De omfatter bl.a. de principper, der ligger til grund for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, såsom beskyttelse af menneskelig værdighed, menneskeliv, personoplysninger og privatlivets fred samt dyre- og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med EF-retten og de seneste versioner af relevante internationale konventioner og adfærdskodekser som f.eks. Helsingfors-erklæringen, Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin undertegnet i Oviedo den 4. april 1997 og dens tillægsprotokoller, FN's konvention om børns rettigheder, den universelle erklæring om det menneskelige genom og menneskerettighederne, som UNESCO har vedtaget, FN-konventionen om forbud mod biologiske våben (BTWC), den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug samt de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). |
||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0523
Særprogram for Det Fælles Forskningscenter (Euratoms syvende rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0444 — C6-0385/2005 — 2005/0189(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0444) (1), |
|
— |
der henviser til Euratom-traktatens artikel 7, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0385/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0357/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
finder, at det vejledende finansielle referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den finansielle ramme for 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
|
Ændring 1 |
|
|
Betragtning 8 a (ny) |
|
|
|
(8 a) FFC deltager i de europæiske netværk for atomreaktorsikkerhed, som har til formål at opnå størst mulig harmonisering af de nationale sikkerhedsnormer. Det vil i forbindelse med dette rammeprogram være passende, om FFC i betragtning af den sagkundskab, det råder over, forstærkede sin deltagelse, således at der kan fastlægges sikkerhedsnormer på fællesskabsplan for planlægning, opførelse og drift af reaktorer og genoparbejdningsanlæg i Den Europæiske Union. Dette vil bidrage til fastlæggelse af en kodeks for nuklear sikkerhed i EU, hvor de forskellige nationale normer kunne harmoniseres med henblik på at opnå en høj grad af nuklear sikkerhed i EU. |
|
Ændring 2 |
|
|
Betragtning 9 |
|
|
(9) Forskningsaktiviteter under dette særprogram bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(9) Forskningsaktiviteter under dette særprogram bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der bør endvidere gøres en indsats for at fremme offentlighedens accept af disse aktiviteter. |
|
Ændring 3 |
|
|
Betragtning 10 |
|
|
(10) FFC bør fortsat udføre indtægtsgivende, konkurrencebaseret arbejde. Dette arbejde omfatter deltagelse i rammeprogrammets indirekte aktioner, arbejde for tredjeparter og i mindre grad udnyttelse af immaterielle aktiver. |
(10) FFC bør fortsat udføre indtægtsgivende, konkurrencebaseret arbejde. Ud over arbejde for tredjeparter omfatter dette arbejde deltagelse i rammeprogrammets indirekte aktioner, hvor der bør gøres en indsats for i betydeligt omfang at bygge på en række hidtidige aktiviteter, og i mindre grad udnyttelse af immaterielle aktiver. |
|
Ændring 4 |
|
|
Betragtning 10 a (ny) |
|
|
|
(10 a) FFC bør sikre, at der opretholdes et højt videnskabeligt niveau, således at centret bliver i stand til at varetage sine opgaver stadig bedre, og det bør derfor forstærke sine egentlige forskningsaktiviteter, uden at det sker på bekostning af de aktiviteter, der umiddelbart tager sigte på at dække behov i forbindelse med fællesskabspolitikkerne. |
|
Ændring 5 |
|
|
Betragtning 10 b (ny) |
|
|
|
(10 b) FFC bør sikre, at der i dets arbejde tages lige meget hensyn til begge køns status og rolle inden for videnskab og forskning. På den måde skal det sikres, at princippet om lige muligheder for alle uanset køn overholdes. |
|
Ændring 6 |
|
|
Artikel 3, stk. 1 a (nyt) |
|
|
|
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
|
Ændring 7 |
|
|
Artikel 3, stk. 1 b (nyt) |
|
|
|
De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder Det Fælles Forskningscenters interne udgifter og forvaltningsudgifter bør svare til de aktioner, der er omfattet af programmet, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. |
|
Ændring 8 |
|
|
Artikel 3, stk. 1 c (nyt) |
|
|
|
Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og proportionalitet. |
|
Ændring 9 |
|
|
Artikel 5 a (ny) |
|
|
|
Artikel 5 a Agter Kommissionen at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og i bilaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
|
Ændring 10 |
|
|
Artikel 7, stk. 1 a (nyt) |
|
|
|
Evalueringen skal omfatte en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, og en evaluering af, om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af særprogrammet har været produktiv og formelt rigtig. |
|
Ændring 11 |
|
|
Bilag, punkt 2, afsnit 4 a (nyt) |
|
|
|
FFC sikrer, at der opretholdes et højt videnskabeligt niveau, således at centret bliver i stand til at varetage sine opgaver stadig bedre, og det forstærker derfor sine egentlige forskningsaktiviteter, uden at det sker på bekostning af de aktiviteter, der umiddelbart tager sigte på at dække behov i forbindelse med fællesskabspolitikkerne. |
|
Ændring 12 |
|
|
Bilag, punkt 2, afsnit 4 b (nyt) |
|
|
|
Et andet mål er at videreudvikle samarbejdet igennem etablering af netværk med henblik på at opnå bred enighed om en række spørgsmål på europæisk og internationalt plan. FFC's mulighed for at deltage i førende internationale forskningsnetværk og integrerede projekter får på denne baggrund en ganske særlig betydning. Der er behov for støtte og direkte bistand for at få Kontoret for Euratoms Sikkerhedskontrol (ESO) og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) til at foretage sikkerhedskontrol. Der vil blive lagt særlig vægt på samarbejdet med fremtidige EU-medlemsstater. |
|
Ændring 13 |
|
|
Bilag, punkt 3.1.1, afsnit - 1 (nyt) |
|
|
|
Med det stadig stigende antal reaktorer på kernekraftværker over hele verden får spørgsmålene om bortskaffelse af affald og miljøvirkninger voksende betydning. EU har også noget at indhente på dette område og må give hurtige og holdbare svar på hidtil ubesvarede spørgsmål på dette område. |
|
Ændring 14 |
|
|
Bilag, punkt 3.1.7 |
|
|
Det er vigtigt, at de nye generationer af forskere og ingeniører på nuklearområdet kan vedligeholde og uddybe deres viden om nuklear forskning ved hjælp af fortidens forsøg, resultater, fortolkninger og kvalifikationer. Det gælder navnlig for områder, hvor tre årtiers erfaringer inden for reaktorpræstationer og -sikkerhed er koncentreret i komplekse analytiske værktøjer som modeller og computerkode. FFC vil bidrage til at gøre denne viden umiddelbart tilgængelig på en velstruktureret og -dokumenteret måde og vil støtte uddannelsesaktiviteter på højere læreanstalter i Europa. FFC vil desuden bidrage til en forbedret kommunikation om nukleare spørgsmål, herunder navnlig dem, der vedrører offentlighedens accept, og mere generelt om strategier for almen energibevidsthed. |
Det er vigtigt, at de nye generationer af forskere og ingeniører på nuklearområdet kan vedligeholde og uddybe deres viden om nuklear forskning ved hjælp af fortidens forsøg, resultater, fortolkninger og kvalifikationer. Det gælder navnlig for områder, hvor tre årtiers erfaringer inden for reaktorpræstationer og -sikkerhed er koncentreret i komplekse analytiske værktøjer som modeller og computerkoder. I betragtning af det truende tab af viden og manglen på unge forskere inden for det nukleare område kunne FFC etablere sig som europæisk center for information og uddannelse. FFC vil gennemføre et program for bevarelse af viden, som sikrer, at denne viden bliver umiddelbart tilgængelig på en velstruktureret og -dokumenteret måde ; desuden vil centret gennemføre et program for foryngelse, som skal vise, hvordan unge forskere kan gøres interesserede i og uddannes inden for atomforskning og støtte uddannelsesaktiviteter på højere læreanstalter i Europa. FFC vil desuden bidrage til en forbedret kommunikation om nukleare spørgsmål, herunder navnlig dem, der vedrører offentlighedens accept, og mere generelt om strategier for almen energibevidsthed. |
|
Ændring 15 |
|
|
Bilag, punkt 3.2.3, afsnit 2 |
|
|
Det er væsentligt for FFC at deltage i dette arbejde, både direkte og som koordinator for europæiske bidrag til dette verdensomspændende initiativ, hvori de vigtigste forskningsorganisationer deltager. Det omfatter først og fremmest brændselskredsløbets sikkerheds- og sikkerhedskontrolaspekter, herunder navnlig karakterisering, afprøvning og analyse af nye brændsler. Herudover behandles udvikling af sikkerheds- og kvalitetsmål, sikkerhedskrav og avancerede evalueringsmetoder for reaktorer. Oplysningerne formidles systematisk til interesserede medlemsstaters myndigheder og Kommissionens tjenestegrene, især ved de jævnlige koordineringsmøder. |
Det er væsentligt for FFC at deltage i dette arbejde, både direkte og som koordinator for europæiske bidrag til dette verdensomspændende initiativ, hvori de vigtigste forskningsorganisationer deltager. Her vil FFC i fremtiden komme til at spille en afgørende rolle i forbindelse med koordinering og integration af de europæiske bidrag. Det omfatter først og fremmest brændselskredsløbets sikkerheds- og sikkerhedskontrolaspekter, herunder navnlig karakterisering, afprøvning og analyse af nye brændsler. Herudover behandles udvikling af sikkerheds- og kvalitetsmål, sikkerhedskrav og avancerede evalueringsmetoder for reaktorer. Oplysningerne formidles systematisk til interesserede medlemsstaters myndigheder og Kommissionens tjenestegrene, især ved de jævnlige koordineringsmøder. |
|
Ændring 16 |
|
|
Bilag, punkt 3.3.1, afsnit 1 a (nyt) |
|
|
|
Hvad angår den videre udbredelse af atomvåben eller i det mindste de enkelte staters bestræbelser i denne retning, har den internationale situation desværre ændret sig på det seneste. Spørgsmålet om ikke-spredning får sammen med andre sikkerhedsspørgsmål atter større betydning. Det er på denne baggrund en absolut forudsætning for unionsborgernes sikkerhed, at FFC råder over den nødvendige kapacitet på dette område. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0524
Euratom-særprogram (Euratoms syvende rammeprogram) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (KOM(2005)0445 — C6-0386/2005 — 2005/0190(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0445) (1) og det ændrede forslag (KOM(2005)0445/2) (1), |
|
— |
der henviser til Euratom-traktatens artikel 7, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0386/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0333/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
finder, at det vejledende finansielle referencegrundlag, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den finansielle ramme for 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||
|
Ændring 1 |
|||||
|
Betragtning 12 |
|||||
|
(12) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). |
(12) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Alle midler, der kræves tilbagebetalt på grundlag af de forordninger, som er nævnt i denne betragtning, bør afsættes til gennemførelse af aktiviteter under rammeprogrammet. |
||||
|
Ændring 22 + 23 |
|||||
|
Artikel 2, stk. 2 |
|||||
|
På området fusionsenergiforskning oprettes der et fællesforetagende i medfør af traktatens afsnit II, kapitel 5, til at styre og administrere dels det europæiske bidrag til ITER dels supplerende aktiviteter for hurtigt at gøre fusionsenergiproduktionen til virkelighed. |
På området fusionsenergiforskning oprettes der et fællesforetagende i medfør af traktatens afsnit II, kapitel 5, til at styre og administrere dels det europæiske bidrag til ITER-organisationen og dels de aktiviteter til støtte for opførelsen af ITER, som fremgår af bilagets afsnit 2, underafsnit 2.1, nr. i). Alle de øvrige aktiviteter inden for fusionsenergi gennemføres og forvaltes særskilt i forhold til fællesforetagendet for ITER, idet der bevares en integreret tilgang og fuld inddragelse af fusionsassocieringer. |
||||
|
Ændring 2 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1, før tabellen |
|||||
|
I overensstemmelse med rammeprogrammets artikel 3 skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 2 234 EUR, hvoraf 15% afsættes til Kommissionens administrative udgifter. |
I overensstemmelse med rammeprogrammets artikel 3 skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 2 234 mio. EUR, hvoraf mindre end 15% afsættes til Kommissionens administrative udgifter. |
||||
|
Ændring 3 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 a (nyt), efter tabellen |
|||||
|
|
Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. |
||||
|
Ændring 4 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 b (nyt), efter tabellen |
|||||
|
|
De samlede administrative udgifter til særprogrammet, herunder forvaltningsorganets interne udgifter og forvaltningsudgifter, bør stå i rimeligt forhold til de aktioner, der er omfattet af dette særprogram, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed. |
||||
|
Ændring 5 |
|||||
|
Artikel 3, stk. 1 c (nyt), efter tabellen |
|||||
|
|
Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt proportionalitet. |
||||
|
Ændring 6 |
|||||
|
Artikel 4, stk. 1 |
|||||
|
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. |
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. Aktiviteternes overordnede mål er dels at fremme sikkerheden ved anvendelse af nuklear energi til fredelige formål (sikkerhed), dels at medvirke til at forhindre misbrug af nuklear energi til militære formål (sikring). |
||||
|
Ændring 7 |
|||||
|
Artikel 5 a (ny) |
|||||
|
|
Artikel 5 a Agter Kommissionen at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom. |
||||
|
Ændring 9 |
|||||
|
Artikel 7, stk. 1 a (nyt) |
|||||
|
|
1 a. Kommissionen udarbejder en evalueringsrapport indeholdende en vurdering af, hvorvidt den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, og hvorvidt den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af særprogrammet har været produktiv og formelt rigtig. |
||||
|
Ændring 10 |
|||||
|
Artikel 7, stk. 3, afsnit 1 a (nyt) |
|||||
|
|
Disse oplysninger skal til enhver tid være tilgængelige og skal på anmodning fremsendes til Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller Den Europæiske Ombudsmand. |
||||
|
Ændring 11 |
|||||
|
Bilag, punkt 1, afsnit 1 a (nyt) |
|||||
|
|
Nuklear energi kan, uden at det berører Den Europæiske Unions nuværende og kommende indsats inden for forskning i vedvarende energi, få afgørende betydning for opnåelsen af en sikker og bæredygtig energiforsyning i Den Europæiske Union. |
||||
|
Ændring 12 |
|||||
|
Bilag, punkt 1, afsnit 2 |
|||||
|
På lang sigt skulle nuklear fusion kunne tilbyde en ren og næsten uudtømmelig energikilde, og ITER er det afgørende næste skridt på vejen frem mod dette endelige mål. ITER-projektets gennemførelse er derfor kernen i EU's nuværende strategi, men projektet må følges op med et solidt og fokuseret europæisk F&U-program, som kan forberede driften af ITER og udvikle de teknologier og det videngrundlag, som bliver nødvendigt for driften og i tiden derefter. |
På lang sigt skulle nuklear fusion kunne tilbyde en ren og næsten uudtømmelig energikilde, og ITER er et vigtigt næste skridt på vejen frem mod dette endelige mål. ITER-projektets gennemførelse er derfor kernen i EU's nuværende strategi, men projektet må følges op med et solidt og fokuseret europæisk F&U-program, som kan forberede driften af ITER og udvikle de teknologier og det videngrundlag, som bliver nødvendigt for driften og i tiden derefter. |
||||
|
Ændring 13 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.1, »Aktiviteter«, nr. ii, afsnit 1, indledning |
|||||
|
Et fokuseret fysik- og teknologiprogram får som mål at konsolidere ITER-projektvalgene og forberede hurtig igangsætning af ITER's drift, således at ITER's basismålsætninger bliver nået væsentligt hurtigere og til betydeligt lavere omkostninger. Programmet skal gennemføres ved koordinering af eksperimenter, teoretisk arbejde og modelleringsaktiviteter ved JET-anlægget og andre anlæg i associeringerne, og det vil at sikre, at Europa kan gøre sig gældende i ITER-projektet, og bane vejen for, at Europa får en vigtig rolle ved driften af ITER. Programmet kommer til at bestå i følgende: |
Et fokuseret fysik- og teknologiprogram får som mål at konsolidere ITER-projektvalgene og forberede hurtig igangsætning af ITER's drift, således at ITER's basismålsætninger bliver nået væsentligt hurtigere og til betydeligt lavere omkostninger. Programmet skal gennemføres ved koordinering af eksperimenter, teoretisk arbejde og modelleringsaktiviteter ved JET-anlægget , anlæg med magnetisk indeslutning (tokamak-, stellarator- og RPF-anlæg, som allerede findes, eller som er ved at blive opført i alle medlemsstater) og andre anlæg i associeringerne, og det vil sikre, at Europa kan gøre sig gældende i ITER-projektet, og bane vejen for, at Europa får en vigtig rolle ved driften af ITER. Programmet kommer til at bestå i følgende: |
||||
|
Ændring 14 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.1, »Aktiviteter«, nr. v, led 3 a (nyt) |
|||||
|
|
— Fremme af patenter. |
||||
|
Ændring 15 + 16 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.2, afsnit 1 |
|||||
|
Der skal gennemføres indirekte aktioner inden for de fem hovedområder, der er nærmere beskrevet nedenfor. Der er imidlertid vigtige forbindelser på tværs overalt i programmet, og der skal tages højde for vekselvirkninger mellem forskellige aktiviteter. I den forbindelse er støtte til uddannelse og forskningsinfrastruktur af største betydning. Behovet for uddannelse skal være et af nøgleaspekterne i alle de EU-støttede projekter i denne sektor, og det bliver sammen med støtte til infrastruktur en central komponent for løsningen af spørgsmålet om nuklear kompetence. |
Sikkerhed vil være den væsentligste faktor i alle EU's aktiviteter i forbindelse med forskning i nuklear fission. Det overordnede mål vil være dels at gøre produktionsanlæg mere sikre (sikkerhed), dels at forhindre misbrug til militære formål eller i forbindelse med terrorhandlinger (sikring). Der skal gennemføres indirekte aktioner inden for de fem hovedområder, der er nærmere beskrevet nedenfor. Der er imidlertid vigtige forbindelser på tværs overalt i programmet, og der skal tages højde for vekselvirkninger mellem forskellige aktiviteter. I den forbindelse er støtte til uddannelse , udveksling af videnskabelige og teknologiske oplysninger og forskningsinfrastruktur af største betydning. Behovet for uddannelse skal være et af nøgleaspekterne i alle de EU-støttede projekter i denne sektor, og det bliver sammen med støtte til infrastruktur en central komponent for løsningen af spørgsmålet om nuklear kompetence. |
||||
|
Ændring 17 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.2, nr. ii, »Aktiviteter«, led 1 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 18 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.2, nr. iii, »Formål«, afsnit 2 |
|||||
|
Et vigtigt mål for denne forskning bliver at medvirke til at afklare det omstridte spørgsmål om risikoen ved strålingseksponering ved lave doser i lang tid. En afklaring af dette videnskabelige og politiske spørgsmål kan få store omkostnings- og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for anvendelse af stråling inden for såvel medicin som industri. |
Et vigtigt mål for denne forskning bliver at medvirke til at afklare det omstridte spørgsmål om risikoen ved strålingseksponering ved lave doser i lang tid. En afklaring af dette videnskabelige spørgsmål kan få store omkostnings- og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for anvendelse af stråling inden for såvel medicin som industri. |
||||
|
Ændring 19 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.2, nr. v, »Formål« |
|||||
|
Som følge af at man i alle sektorer af nuklear fission og strålingsbeskyttelse er interesseret i at opretholde det krævede høje niveau for ekspertviden og menneskelige ressourcer, og at dette især kan få betydning for, om det høje nukleare sikkerhedsniveau kan fastholdes, er programmets formål at benytte en række forskellige foranstaltninger til at støtte, at videnskabelig kompetence og know-how udbredes over hele sektoren. Foranstaltningerne tager sigte på at sikre, at der er velkvalificerede forskere og teknikere til rådighed, f.eks. ved at forbedre koordineringen mellem EU's uddannelsesinstitutioner, således at kvalifikationerne er ækvivalente i alle medlemsstaterne, eller ved at forbedre studenters og forskeres adgang til uddannelse og mobilitet. Kun en ægte europæisk tilgang kan sikre det nødvendige incitament og den påkrævede harmonisering af de højere uddannelser og dermed give en ny generation af forskere større mobilitet og tilfredsstille det behov for uddannelse, som teknikere har gennem hele deres karriere, hvis de skal tage morgendagens videnskabelige og teknologiske udfordringer op i en mere og mere integreret nuklear sektor. |
Som følge af at man i alle sektorer af nuklear fission og strålingsbeskyttelse er interesseret i at opretholde det krævede høje niveau for ekspertviden og menneskelige ressourcer, og at dette især kan få betydning for, om det høje nukleare sikkerhedsniveau kan fastholdes, er programmets formål at benytte en række forskellige foranstaltninger til at støtte, at videnskabelig kompetence og knowhow udbredes over hele sektoren. Foranstaltningerne tager sigte på at sikre, at der så hurtigt som muligt er velkvalificerede forskere og teknikere til rådighed, f.eks. ved at forbedre koordineringen mellem EU's uddannelsesinstitutioner, således at kvalifikationerne er ækvivalente i alle medlemsstaterne, eller ved at forbedre studenters og forskeres adgang til uddannelse og mobilitet. Kun en ægte europæisk tilgang kan sikre det nødvendige incitament og den påkrævede harmonisering af de højere uddannelser og dermed give en ny generation af forskere større mobilitet og tilfredsstille det behov for uddannelse, som teknikere har gennem hele deres karriere, hvis de skal tage morgendagens videnskabelige og teknologiske udfordringer op i en mere og mere integreret nuklear sektor. |
||||
|
Ændring 20 |
|||||
|
Bilag, punkt 2.2, nr. v, »Aktiviteter«, led 1 |
|||||
|
|
||||
|
Ændring 21 |
|||||
|
Bilag, punkt 3 a (nyt) |
|||||
|
|
3 a. FORMIDLING Det er nødvendigt at formidle information om nuklear energi blandt borgerne og deres repræsentanter gennem flerårige kampagner, som skal øge forståelsen for nuklear energi og fremme debatten og beslutningsprocessen. Kampagnerne vil blive udarbejdet ved hjælp af samfundsvidenskabelige metodologier for at sikre størst mulig effektivitet. |
||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0525
Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
Europa-Parlamentets beslutning om de fremskridt, EU har gjort henimod skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 2, der opstiller det som et mål for Unionen at udvikle sig som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, |
|
— |
der henviser til samme traktats artikel 39, der pålægger Europa-Parlamentet at afholde en årlig drøftelse om de gjorte fremskridt på dette område, |
|
— |
der henviser til Rådets svar på mundtlig forespørgsel (B6-0428/2006) under drøftelserne den 27. september 2006 og til Kommissionens præsentation af sine meddelelser med status over gennemførelsen af Haag-programmet og dettes fremtidsperspektiver, |
|
— |
der henviser til drøftelserne under det parlamentariske møde den 2. og 3. oktober 2006 tilrettelagt i fællesskab med Finlands parlament, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at de europæiske borgere i stadig stigende grad kræver at kunne nyde godt af mere frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen i en verden, der bliver mere og mere globaliseret og udsat for kriser og vedvarende spændinger, økonomisk ulighed og stadig stigende migrationsstrømme, ideologiske og kulturelle konfrontationer, der berører et stigende antal personer, og for terrortrusler af ukendt omfang, |
|
B. |
der henviser til, at EU her syv år efter konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 stadig ikke har nogen sammenhængende indvandringspolitik og især mangler en politik for lovlig indvandring, |
|
C. |
der tager til efterretning, at disse eksterne pressionsfaktorer
|
|
D. |
der minder om, at i mangel af et sammenhængende regelværk og på grund af forskellige holdninger hos medlemsstaterne kan EU ikke på området frihed, sikkerhed og retfærdighed for alvor påvirke tredjelandes standpunkter, herunder sine allierede som USA, og at dette kan påvirke EU's troværdighed og dertil tvinge EU til at underordne sig disse landes politiske initiativ og strategi, |
|
E. |
der henviser til, at denne strategiske svaghed på EU-plan ikke kun skyldes, at disse politikker først for nylig er blevet overført til EU-plan, (selv om de første forsøg på at skabe et europæisk retsområde allerede blev gjort i 1975 efter en første attentatbølge på kontinentet), men især, at overførslen skete under Maastricht- og Amsterdam-traktaten med mange forbehold fra medlemsstaternes side, og at overgangen til den almindelige lovgivningsordning, allerede planlagt i 1993, kun fandt sted med små skridt i 1999, 2001, 2004 og endelig i 2005 med den delvise aktivering efter Haag-programmet af »passerellen« i henhold til EF-traktatens artikel 67, |
|
F. |
der minder om, at den aktuelle situation for politikkerne under den tredje søjle stadig i dag er særdeles uholdbar i forhold til EU's respekt for de principper, som det erklærer, at det er grundlagt på (EU-traktatens artikel 6), som følge af de stadig flere retsgrundlag for samme politiske mål, de stadig flere konflikter og retssager for at afgrænse rækkevidden af institutionernes kompetence, enstemmighedsreglen og særlig mangelen på en egentlig demokratisk kontrol og domstolskontrol, |
|
G. |
der advarer mod de risici, der er forbundet med uden for de europæiske traktater at behandle emner, der allerede er genstand for forslag fra de europæiske institutioner; ønsker at indgå i en åben drøftelse, der er baseret på loyalt samarbejde mellem de europæiske institutioner indbyrdes og i forholdet til de nationale parlamenter, om indarbejdelse af Prüm-aftalen, underskrevet den 27. maj 2005, i EF-traktaten, således at Parlamentet kan udøve demokratisk kontrol, |
|
H. |
der tager til efterretning, at medlemsstaterne som de første var opmærksomme på denne underskudssituation ud fra et demokratisk, domstolsmæssigt, ja selv funktionelt synspunkt, og at de med undertegnelsen af forfatningstraktaten forpligtede sig til at gøre det, der i Maastricht-traktaten kun anerkendtes som en mulighed for Rådet, obligatorisk fra november 2006, |
|
I. |
der er overbevist om, at aktiveringen af »passerellerne« efter EF-traktatens artikel 67 og EU-traktatens artikel 42 ikke kun er i overensstemmelse med den nuværende konstitutionelle situation, men også forenelig med den fremtidige konstitutionelle situation, og at Rådet derfor også bør iværksætte dem i medfør af artikel 18 i Wienerkonventionen om traktatret, der forpligter parterne til at samarbejde loyalt om at skabe de gunstigste forudsætninger for den fremtidige ratifikation, |
|
J. |
der er enig i Kommissionens forslag om i løbet af 2007 at aktivere de »passereller«, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 67 (ved at fjerne begrænsningerne i Domstolens kompetence for sager, der henhører under EF-traktatens afsnit IV) og EU-traktatens artikel 42 som allerede anbefalet til Det Europæiske Råd i dets henstilling af den 14. oktober 2004 (3), |
|
K. |
der minder om, at iværksættelsen af »passerellen« giver Rådet mulighed for at træffe afgørelse om sine afstemningsbetingelser, og at der i den sammenhæng kunne findes flere muligheder for i visse tilfælde og/eller afgrænsede perioder at bevare enstemmigheden, forudsat at der i alle tilfælde på alle områder, der vedrører de europæiske borgeres rettigheder, bliver tale om fælles beslutningstagning med EP, da dette ikke kan betragtes som mindre afgørende end den mindste medlemsstat, |
|
L. |
der henviser til, at de »passereller«, der er aktiveret på grundlag af de eksisterende traktater, herefter er i overensstemmelse med den ramme, der opstilles i forfatningstraktaten, og ikke må gå ud over det, der er fastsat i denne (f.eks. med hensyn til kvoter i migrationspolitikken), |
|
M. |
der henviser til, at det også er absolut nødvendigt at definere, i hvilken retning »passerellerne« skal gå, og hvis nye mål ikke kan føjes til de eksisterende traktater, om det ville være mere hensigtsmæssigt de kommende to år at gennemføre en konsolidering/forenkling af Unionens regelværk på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, således som det har udviklet sig under medlemsstaternes samarbejde, særlig siden Maastricht-traktaten; der henviser til, at et sådant konsoliderings- og forenklingsarbejde bør søge at fjerne talrige selvmodsigelser og så vidt muligt udbrede de opnåede resultater af det forstærkede samarbejde (jf. Schengen-acquiet), |
|
N. |
der henviser til, at der ifølge borgere, samarbejdspartnere og Rådet er stærkt brug for en forbedring af det praktiske samarbejde allerede inden for rammerne af de eksisterende traktater, men at der ikke har været den nødvendige enighed, som kunne muliggøre reelle fremskridt på samarbejdsområdet; |
|
O. |
der henviser til, at de nye medlemsstater, der opfylder Schengen-kriterierne og kan tiltræde systemet, ikke må straffes i urimeligt omfang på grund af væsentlige forsinkelser i gennemførelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), |
|
P. |
der henviser til, at det har arbejdet hurtigt og udvist en bemærkelsesværdig kompromissøgende ånd ved at opnå en aftale under førstebehandlingen om de tre lovgivningsmæssige tekster i den pakke, der udgør retsgrundlaget for SIS II, |
|
1. |
anmoder Kommissionen om i 2007 at forelægge Rådet et forslag til afgørelse om at aktivere EU-traktatens artikel 42 og overføre bestemmelserne om politisamarbejde (herunder EUROPOL) og retligt samarbejde i kriminalsager (herunder EUROJUST) til fællesskabsrammen (EF-traktatens afsnit IV); |
|
2. |
anmoder Rådet om:
|
|
3. |
anmoder Det Europæiske Råd om at opfordre Rådet og Kommissionen til at:
|
|
4. |
opfordrer Rådet til snarest at forelægge Parlamentet de retningslinjer, som det er i færd med at udarbejde, for forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager; advarer mod risikoen for at berøve dette udkast sin substans og minder om Rådets tilsagn om politisk inddragelse af Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse; |
|
5. |
opfordrer de nationale parlamenter til snarest at undersøge de eventuelle følger på nationalt plan af de nye bestemmelser, som Rådet agter at indføre med hensyn til databeskyttelse, gennemførelse af princippet om adgang til og indbyrdes forbindelse mellem databaser, hvori oplysninger til sikkerhedsformål bearbejdes; oplyser allerede nu, at det er rede til at tage højde for resultaterne af en sådan undersøgelse i sine udtalelser til Rådet om disse spørgsmål; |
|
6. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til hvert år at offentliggøre en rapport om aktiviteterne i gruppen af kommissærer med ansvar for grundlæggende rettigheder, for kampen mod diskrimination og lige vilkår opfordrer ligeledes indtrængende Kommissionen til snarest at udarbejde en oversigt over denne gruppes aktiviteter og beslutninger i de seneste 21/2 år; |
|
7. |
finder det afgørende, at EU-institutionerne ikke søger at erstatte medlemsstaterne, men handler som supplement i forbindelse med så følsomme politikker som grundlæggende rettigheder, indvandring og styrkelse af sikkerheden; finder det i øvrigt nødvendigt, at henlæggelsen af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager under Fællesskabet ledsages af en vis indsigelsesret:
|
|
8. |
minder om, at det er nødvendigt at fastholde en vis sammenhæng i lovgivningskompetencen på EU-plan ved f.eks. at fastsætte, at lovgivning om indvandring ikke skal begrænses alene til ulovlig indvandring, men også omfatte lovlig indvandring; |
|
9. |
er, for så vidt angår den foreløbige aftale med USA om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til United States Department of Homeland Security (5), dybt bekymret over USA's fortolkningsskrivelse om aftalen, som viser, at de amerikanske myndigheder anvender en fortolkning, der går ud over aftalens indhold, navnlig for så vidt angår aftalens formål, amerikanske agenturers og organers adgang til PNR-dataene og det antal datafelter, der kan konsulteres; |
|
10. |
opfordrer indtrængende Rådet til uden forsinkelse at vedtage forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)0328), idet der tages hensyn til Europa-Parlamentets holdning af 12. april 2005 (6); |
|
11. |
gentager, at det er nødvendigt som vedtaget i Tampere i 1999:
|
|
12. |
bekræfter, at selv ved henlæggelse af den tredje søjle under Fællesskabet og med forbehold af Kommissionens prærogativer er det nødvendigt at bevare medlemsstaternes ret til at bistå og kontrollere hinanden indbyrdes, således som det allerede er tilfældet under Schengen-samarbejdet og ved bekæmpelsen af terrorisme; |
|
13. |
støtter Kommissionens nylige meddelelse om at indføre et evalueringssystem for politikken på området frihed, sikkerhed og retfærdighed og minder om, at evalueringen bør:
|
|
14. |
finder endelig, at selv de smukkeste mål vil forblive hensigter, hvis de ikke støttes af tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer:
|
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig på at fremskynde gennemførelsen af SIS II, holde Europa-Parlamentet orienteret om de fremskridt, der sker i processen, og forelægge begrundelser for forsinkelser, der allerede er indtruffet, og forsinkelser, som måtte indtræffe fremover; |
|
16. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Særlig Sikkerhedsrådet og dets anti-terrorudvalg, Rådet for Grundlæggende Rettigheder og specialiserede agenturer, der med forskellig kompetence kan påvirke EU's foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed.
(2) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europarådets generalsekretær, kommissæren for menneskerettigheder.
(3) EUT C 166 E af 7.7.2005, s. 58.
(4) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
P6_TA(2006)0526
Aids
Europa-Parlamentets beslutning om aids
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om »hiv/aids: tid til handling« (1) og til sin beslutning af 2. december 2004 om Verdens AIDS-dagen (2), |
|
— |
der henviser til Verdens AIDS-dagen den 1. december 2006, der som tema har »Ansvarlighed: Stop aids, indfri løfterne«, |
|
— |
der henviser til UNAIDS-rapporten (3)»2006 AIDS Epidemic Update«, som blev offentliggjort den 21. november 2006, |
|
— |
der henviser til mødet i FN's møde på højt plan om evaluering af fremskridtene, for så vidt angår forpligtelseserklæringen om hiv/aids, som blev afholdt fra den 31. maj til den 2. juni 2006 |
|
— |
der henviser til den 16. internationale aids-konference, der blev afholdt i Toronto i august 2006, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. april 2005 om et europæisk handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger (2007-2011) (KOM(2005)0179), der omfatter alle udviklingslande, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. december 2005 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009 (KOM(2005)0654), |
|
— |
der henviser til G8-topmødet i Gleneagles i juli 2005 og den forpligtelse, som FN påtog sig i 2005 om, at der inden 2010 skal opnås adgang for alle til forebyggende behandling og pleje, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at mere end 25 millioner mennesker er døde af aids, siden sygdommen første gang blev påvist for 25 år siden, |
|
B. |
der henviser til, at der ifølge UNAIDS's ovennævnte rapport af 21. november 2006, opstod over 4,3 mio. nye tilfælde i 2006, heraf 2,8 mio. (65 %) alene i Afrika syd for Sahara, |
|
C. |
der henviser til, at over 95 % af de 39,5 mio. mennesker i verden, der lider af hiv/aids, bor i udviklingslande, |
|
D. |
der henviser til, at der er tegn på, at smittespredningen i Østeuropa og Centralasien er steget med over 50 % siden 2004, og at der kun er få lande, der rent faktisk har reduceret antallet af nye smittetilfælde, |
|
E. |
der henviser til, at kun 24 % af de 6,8 mio. mennesker, der lever med hiv i lav- og mellemindkomstlande, og som har brug for antiretroviral behandling, har adgang til den nødvendige behandling; |
|
F. |
der henviser til, at der verden over skønsmæssigt er 15 mio. hiv/aids-forældreløse børn, heraf 12,3 mio. alene i Afrika syd for Sahara, |
|
G. |
der henviser til, at kun 5% af hiv-positive børn får lægehjælp, samt at færre end 10 % af de 15mio. børn, som er blevet forældreløse på grund af aids, får økonomisk hjælp, |
|
H. |
der henviser til, at ældre søskende og bedsteforældre tager ansvaret for ofte mange aids-forældreløse, og at den døende generation af hiv/aids-smittede unge voksne efterlader nogle lande med alt for få lærere, sygeplejersker, læger og andre vigtige faggrupper, |
|
I. |
der henviser til, at aids i uforholdsmæssigt stort omfang rammer generationen af økonomisk aktive unge, |
|
J. |
der henviser til, at kvinder nu udgør 50 % af de personer, der lever med hiv verden over, og næsten 60 % af de personer, der lever med hiv i Afrika, |
|
K. |
der henviser til, at millenniumudviklingsmålene kun vil blive nået, hvis spørgsmålet om seksuel og reproduktiv sundhed sættes øverst på dagsordenen for millenniumudviklingsmålene, |
|
L. |
der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed er nøje knyttet til forebyggelse af hiv og af andre fattigdomsbetingede sygdomme, |
|
M. |
der henviser til, at mennesker, der lever med hiv, har særlige behov, for så vidt angår deres reproduktive sundhed, i forbindelse med familieplanlægning, sikker fødsel og amning af babyer, og at disse behov ofte overses på trods af, at epidemien rammer et stigende antal kvinder, |
|
N. |
der henviser til, at den amerikanske regering under præsident Bush fortsat blokerer for finansiering til ikke-amerikanske udviklings-ngo'er, som rådgiver om alle typer tjenester inden for reproduktiv sundhed, og at størstedelen af dette hul (»decency gap«) er blevet udfyldt af EU, for så vidt angår de fattigste lande, |
|
O. |
der henviser til, at den internationale konference om befolkning og udvikling i 1994 og opfølgningen heraf i henholdsvis 1999 og 2004 har bekræftet betydningen af at selvstændiggøre kvinder og give dem flere valgmuligheder gennem udvidet adgang til uddannelse, oplysning og pleje i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed, |
|
P. |
der henviser til, at rige lande her fem år efter Doha-erklæringen stadig ikke opfylder deres forpligtelse til at sikre, at udviklingslandene får adgang til billigere livsvigtige lægemidler, |
|
Q. |
der henviser til, at WHO fem år efter Doha-erklæringen, hvori det hedder, at »ethvert WTO-medlem har ret til at meddele tvangslicenser og frihed til at bestemme, på hvilke vilkår sådanne licenser meddeles«, har advaret om, at 74 % af aids-lægemidlerne stadig er monopoliserede, og at 77 % af afrikanerne stadig ikke har nogen adgang til aids-behandling, |
|
R. |
der henviser til, at skarp konkurrence inden for generiske lægemidler har sænket priserne på den indledende aids-behandling med 99 % fra 10 000 USD pr. patient til ca. 130 USD pr. patient siden 2000, men at priserne for lægemidler til efterfølgende behandling — som patienterne har behov for, efterhånden som der udvikles naturlig resistens — stadig er høje, fortrinsvis som følge af øget anvendelse af patenter i de vigtigste land, hvor generiske lægemidler produceres, |
|
S. |
der henviser til, at der ikke under forhandlingerne om bilaterale handelsoverenskomster bør indgås aftaler, der opstiller begrænsninger for, hvordan landene kan anvende offentlige sundhedsbestemmelser, |
Hiv/aids i verden
|
1. |
giver udtryk for sin dybeste bekymring over udbredelsen af hiv/aids og andre epidemier blandt de fattigste befolkninger i verden og over den manglende fokusering på forebyggelse af hiv/aids, den manglende adgang til vigtige lægemidler, utilstrækkelig finansiering samt det fortsatte behov for forskning i forbindelse med de store epidemier; |
|
2. |
understreger betydningen af, at regeringer, sundhedssektorer, lægemiddelindustrien, ikke-statslige organisationer, civilsamfundet og andre organer involveret i bekæmpelse, behandling og pleje, udviser ansvarlighed; |
|
3. |
opfordrer alle internationale donorer til at bestræbe sig på at sikre, at hiv-forebyggelsesprogrammerne når ud til de grupper, der har størst risiko for at blive smittet, idet disse udsatte grupper ifølge UNAIDS ikke nås, |
|
4. |
understreger behovet for, at EU finansierer specifikke programmer med henblik på at sikre, at de børn, der er berørt af aids-epidemien — enten ved at de har mistet en eller begge forældre, eller ved at de har fået sygdommen selv — fortsætter deres skoleuddannelse og støttes; |
|
5. |
anmoder om, at alle aids-programmer sikrer, at der, når en patient påbegynder en behandling, er penge til at fuldføre behandlingen for således at forebygge den stigende medicinresistens, der er en følge af afbrudt behandling; |
|
6. |
understreger nødvendigheden af, at EU finansierer programmer til beskyttelse af kvinder mod enhver form for vold, der kan medføre aids-smitte, og til sikring af, at de i tilfælde af at være blevet offer for denne form for vold har adgang til sundhedstjenester og mulighed for at blive reintegreret i samfundet og bekæmpe den stigmatisering, der ofte forbindes med ofre for denne form for vold; |
|
7. |
understreger behovet for en generel forøgelse i de kommende år af støtten fra donorer til alle former for prævention, herunder kondomer til forebyggelse af hiv, med henblik på at slå bro over kløften mellem udbuddet af præventive midler og adgangen til at købe dem; |
|
8. |
opfordrer IMF til at afskaffe sine monetære betingelser og afgiftslofter, som tvinger landene til at begrænse deres udgifter til folkesundhed og uddannelse; |
|
9. |
opfordrer den nyvalgte amerikanske Kongres til at omstøde Bush-regeringens såkaldte »global gag rule«, som forhindrer finansiering fra ikke-amerikanske ngo'er til organisationer inden for reproduktiv sundhed, der rådgiver om abort, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge pres på den amerikanske regering for at få den til at ændre sin »global gag«-politik for udgifter inden for reproduktiv sundhed; |
|
10. |
giver på ny — i lighed med Verdenssundhedsorganisationen for nylig — udtryk for sin bekymring over, at visse afrikanske regeringer opkræver forbrugsskat eller importafgift på antiretrovirale midler og andre lægemidler, som derved bliver for dyre for fattige samfund; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge dette og til at tilskynde regeringerne til at afskaffe sådanne afgifter; |
Seksuel og reproduktiv sundhed
|
11. |
understreger, at de strategier, der er nødvendige for effektiv bekæmpelse af hiv/aids-epidemien, skal omfatte en samlet tilgang til forebyggelse, uddannelse, pleje og behandling og samtidig bør omfatte de aktuelt anvendte teknologier, udvidet adgang til behandling og hurtig udvikling af vacciner; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen og regeringerne i EU's partnerlande til at sikre, at sundhed og uddannelse, og navnlig hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed, prioriteres i landestrategipapirer; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte programmer, som sigter mod at bekæmpe homofobi og nedbryde de barrierer, der forhindrer en effektiv håndtering af sygdommen, især i Cambodja, Kina, Indien, Nepal, Pakistan, Thailand og Vietnam og i Latinamerika, hvor antallet af hiv-tilfælde blandt mænd, der dyrker sex med mænd, er i stigning; |
|
14. |
er bekymret over, at det i UNAIDS-rapporten understreges, at der fortsat er ringe viden om sikker sex og hiv i mange lande, herunder i lande, hvor epidemien har haft betydelige konsekvenser; opfordrer i den forbindelse til at gøre oplysning, uddannelse og rådgivning i ansvarlig seksuel adfærd og effektiv forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, herunder hiv, til en integreret del af alle tjenester for reproduktiv og seksuel sundhed; |
|
15. |
udtrykker tilfredshed med indføjelsen af forskning i hiv/aids i Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og opfordrer til at støtte forskning i vacciner og microbicider, diagnosticerings- og overvågningsredskaber tilpasset udviklingslandenes behov og undersøgelse af mønstre for spredning af epidemier, sociale tendenser og adfærdsmønstre; understreger, at kvinderne må inddrages i al relevant klinisk forskning på dette område, herunder forsøg med vacciner, |
|
16. |
opfordrer til investering i udvikling af kontrollerede forebyggelsesmetoder for kvinder, som f.eks. microbicider, kondomer til kvinder og postekspositionsprofylakse for voldtægtsofre; |
Adgang til lægemidler
|
17. |
opfordrer regeringerne til at bruge alle til rådighed stående muligheder i henhold til TRIPS-aftalen, som f.eks. tvangslicens, og tilskynder endvidere WHO og WTO og deres medlemmer til at revidere hele TRIPS-aftalen med henblik på at forbedre adgangen til lægemidler; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nu fem år efter vedtagelsen af Doha-erklæringen at erkende, at gennemførelsen af den har været en fiasko, eftersom WTO ikke har modtaget nogen underretning fra noget land, der eksporterer eller importerer lægemidler fremstillet under tvangslicens, og den har heller ikke modtaget nogen sådan underretning i henhold til WTO's Almindelige Råds afgørelse af 30. august 2003 om gennemførelse af punkt 6 i Doha-erklæringen; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab med udviklingslandene at tage de nødvendige skridt i WTO til at ændre TRIPS-aftalen og dens bestemmelser, der er baseret på afgørelsen af 30. august 2003 (artikel 31a), navnlig med henblik på at afskaffe de indviklede tidsrøvende procedurer for godkendelse af tvangslicenser; |
|
20. |
tilskynder og opfordrer i mellemtiden alle lande, der står over for større epidemier, til straks at gøre brug af artikel 30 i TRIPS-aftalen med henblik på at anvende de nødvendige lægemidler uden at betale afgifter til patenthaverne; |
|
21. |
opfordrer derfor Kommissionen til at forøge EU's bidrag til Den Globale Fond til bekæmpelse af hivaids, tuberkulose og malaria til 1mia. EUR, sådan som Europa-Parlamentet klart har anmodet om i sin ovennævnte beslutning af 2. december 2004, og opfordrer alle medlemsstater og G8-medlemmer til at øge deres bidrag til 7mia. EUR for 2007 og 8mia. EUR i 2008 med henblik på at give UNAIDS de nødvendige ressourcer til at begrænse epidemierne; |
|
22. |
støtter stats- og regeringschefernes erklæringer på FN's verdenstopmøde i 2005, hvori de efterlyser universel adgang til tjenester til forebyggelse, behandling og pleje i forbindelse med hiv/aids inden 2010; er imidlertid af den opfattelse, at der bør udarbejdes en klar plan for finansiering af universel adgang hertil, og at der bør opstilles internationale mål og midtvejsmål; |
|
23. |
opfordrer EU til at præcisere, at EU ikke vil presse på for at sikre TRIPS-plus-foranstaltninger som led i økonomiske partnerskabsaftaler, og at udviklingslandene garanteres politisk frihed til ubegrænset at gøre brug af TRIPS' muligheder; |
|
24. |
understreger, at det er af afgørende betydning at have stærke offentlige sundhedstjenester, herunder forskningsfaciliteter, for at kunne bekæmpe epidemier, og er imod situationer med konditionalitet, der fører til liberalisering af dem; |
|
25. |
anmoder om større investeringer i udvikling og tilvejebringelse af pædiatriske rammer for børn; |
|
26. |
anmoder om støtte til udvikling af regionale og nationale generiske lægemiddelindustri i de berørte områder med henblik på at lette adgangen til lægemidler til overkommelige priser; |
*
* *
|
27. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes og AVS-landenes regeringer, IMF, USA's regering, FN's generalsekretær og UNAIDS', UNDP's og UNFPA's ledelse. |
(1) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0321.
(2) EUT C 208 E af 25.8.2005, s. 58.
(3) Joint United Nations Programme on HIV/AIDS.
P6_TA(2006)0527
Handicappedes situation i det udvidede EU
Europa-Parlamentets beslutning om handicappedes situation i det udvidede EU — handlingsplan 2006-2007 (2006/2105(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om handicappedes situation i det udvidede EU — handlingsplan 2006-2007 (KOM(2005)0604) (Handlingsplan for Handicappede), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU 591/2006), |
|
— |
der henviser til artikel 13 i EF-traktaten og til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grundlag af forskellige former for handicap, og som henviser til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der forbyder alle former for forskelsbehandling, |
|
— |
der henviser til artikel 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder vedrørende integration af handicappede og deres ret til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre dette, |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (2), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2001/903/EF af 3. december 2001 om Det Europæiske Handicapår 2003 (3), |
|
— |
der henviser til udkastet til FN's konvention om handicappedes rettigheder, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve (4), af 18. november 1998 om tegnsprog (5) og af 4. april 2001 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede« (6) og dets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2001 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Handicapår 2003 (7), |
|
— |
der henviser til Kommissionens grønbog med titlen »Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union« (KOM(2005)0484), |
|
— |
der henviser til Kommissionens grønbog med titlen »Demografiske ændringer — behov for ny solidaritet mellem generationerne« (KOM(2005)0094), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0351/2006), |
|
A. |
der henviser til, at bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af menneskerettigheder bør være det centrale punkt i Fællesskabets strategi for handicappede, som det er fastlagt i EF-traktatens artikel 13 og artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
B. |
der henviser til, at det portugisiske formandskab for EU i 2000 insisterede på, at der ikke findes noget »hierarki inden for forskelsbehandling«, og at støtte til omfattende lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling i henhold til EF-traktatens artikel 13 ville følge vedtagelsen af et direktiv om omfattende bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race i 2000; der endvidere henviser til, at den tidligere kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender meddelte, at Kommissionen agtede at foreslå en sådan omfattende lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling til fordel for handicappede i 2003, |
|
C. |
der henviser til, at FN's ad hoc-gruppe har godkendt udkastet til international konvention om handicappedes rettigheder, som forventes vedtaget af FN's Generalforsamling i december 2006; der endvidere henviser til, at Kommissionens handlinger nu skal være i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i konventionen, |
|
D. |
der henviser til, at arbejdsløsheden blandt handicappede fortsat er uacceptabelt høj, |
|
E. |
der henviser til, at beskæftigelse er en af de grundlæggende forudsætninger for social integration, |
|
F. |
der henviser til, at det ikke er muligt for mange handicappede, navnlig personer med alvorlige handicap, at have et traditionelt job, og til, at det derfor er nødvendigt at tilvejebringe et bredt spektrum af beskæftigelsesmuligheder, herunder beskyttet og støttet beskæftigelse, |
|
G. |
der henviser til, at det er vigtigt for borgerne at opnå, vedligeholde og løbende forny deres kvalifikationer for at udnytte deres potentiale på arbejdsmarkedet, |
|
H. |
der henviser til, at det er nødvendigt fortsat at bevæge sig væk fra en medicinsk opfattelse af handicap og samtidig respektere de enkelte personers reelle behov for rehabilitering med henblik på at fremme en social opfattelse og en rettighedsbaseret fremgangsmåde, som bygger på og fremmer principperne om lighed, lighed for loven og lige muligheder eller tilsvarende rettigheder, |
|
I. |
der henviser til, at overdreven sygeliggørelse af handicap hidtil har forhindret fuld forståelse af handicapaspektets sociale rolle og relevans for rettighedsområdet, og ikke bare for retten til ydelser; der endvidere henviser til, at det derfor er nødvendigt gradvist at bevæge sig væk fra denne temmelig begrænsede opfattelse af handicap, |
|
J. |
der henviser til, at mange ældre mennesker vil blive handicappede i de kommende år, og at mange handicappede vil indgå i ældregruppen, |
|
K. |
der henviser til, at inddragelse af handicappede og deres repræsentative organisationer er en vigtig del af en sådan rettighedsbaseret fremgangsmåde, |
|
L. |
der henviser til, at spørgsmålet om ydelsernes kvalitet bør inddrages som et af de horisontale punkter i Handlingsplanen for Handicappede, |
|
M. |
der henviser til, at Kommissionens meddelelse »Lige muligheder for handicappede: En europæisk handlingsplan« (KOM(2003)0650) udgjorde en positiv opfølgning på Det Europæiske Handicapår 2003, og der henviser til, at det er vigtigt at vise, at der sker løbende forbedringer af handicappede europæeres rettigheder og vilkår, som det kom til udtryk under Det Europæiske Handicapår, |
|
N. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (8), er den første fællesskabslovgivning nogensinde, der udelukkende tager sigte på at forbedre handicappedes rettigheder, |
|
O. |
der henviser til, at et kommissionsforslag om at indføre begrebet uafhængig tilværelse for handicappede var et centralt krav ved to historiske »freedom rides« for handicappede, der hovedsageligt boede på institutioner, og som blev tilrettelagt af »European Network on Independent Living«, og til, at Kommissionens vedtagelse af forslaget er et glimrende eksempel på, hvordan EU kan imødekomme borgernes krav, |
|
P. |
der henviser til, at det er helt uacceptabelt, at ny infrastruktur, der ikke er tilgængelig for handicappede, opføres med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller andre strukturfonde, |
|
1. |
opfordrer Kommissionen og de medlemsstater, der ikke traf de nødvendige foranstaltninger inden tidsfristerne den 2. december 2003 for EU-15 og den 1. maj 2004 for de ti nyeste medlemsstater (nogle af EU-15-staterne anmodede om udsættelse) til at sikre en effektiv gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF, der indeholder rammebestemmelser om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, og glæder sig over de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet; |
|
2. |
understreger, at ikke-forskelsbehandling ved adgang til goder og tjenesteydelser skal garanteres for alle EU-borgere, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag til et specifikt direktiv om handicappede i henhold til EF-traktatens artikel 13; |
|
3. |
opfordrer medlemsstaterne til at ophæve alt gældende national lovgivning, der forskelsbehandler handicappede og er i strid med Amsterdam-traktatens artikel 13; |
|
4. |
finder, at direktiv 2001/85/EF bør styrkes for at bringe det i overensstemmelse med den nuværende fællesskabslovgivning om handicappede flypassagerers rettigheder; støtter og tilskynder til, at Kommissionen med tiden udvider de samme lovgivningsmæssige rettigheder for handicappede til at omfatte alle transportformer; minder om, at lige adgang til offentlig transport er af afgørende betydning for handicappede, der rejser til deres arbejdsplads, og i forbindelse med opretholdelse af sociale og familiemæssige netværk; glæder sig endvidere over forordning (EF) nr. 1107/2006, som er den første fællesskabslovgivning, der specifikt omhandler handicappede; |
|
5. |
glæder sig over den gradvise afskaffelse af de mange former for forskelsbehandling, som handicappede udsættes for, når de anvender luft-, land- eller søtransport; opfordrer til, at der gøres en indsats for at afhjælpe risikoen for, at der opstår nye former for forskelsbehandling, som ikke eksisterer for øjeblikket, f.eks. økonomisk forskelsbehandling; |
|
6. |
glæder sig over Kommissionens bestræbelser for at forbedre adgangen til informations- og kommunikationsteknologi; bemærker dog, at over 80 % af de offentlige websteder, herunder de europæiske institutioners, generelt ikke er tilgængelige for handicappede; fastholder, at adgang til informations- og kommunikationsteknologier kan bidrage effektivt til at nedbringe den høje arbejdsløshed blandt handicappede; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres kompetenceområder at fremme en aktiv deltagelse af handicappede i uddannelse, erhvervsuddannelse, e-learning, livslang læring, kulturelle begivenheder, sports- og fritidsaktiviteter, informationssamfundet og massemedierne; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme internettets tilgængelighed for handicappede, især til offentlige websteder og websteder, der vedrører uddannelse og erhvervsuddannelse; |
|
9. |
opfordrer medlemsstaterne til at tage specifikke skridt til at sikre, at alle offentlige institutioners websteder er tilgængelige for handicappede; |
|
10. |
opfordrer til, at der ydes en større indsats for at forbedre infrastrukturen med henblik på at sikre adgang til det etablerede og nyudviklede miljø for handicappede, idet det understreges, at det er af stor betydning, at handicappede inddrages i planlægningen og den administrative godkendelse af standarddesign i bygninger, fast inventar og fjernelsen af arkitekturmæssige forhindringer; opfordrer Kommissionen til at opfylde alle sine forpligtelser i denne forbindelse under gennemførelsen af forordningerne om strukturfondene i perioden 2007-2013, og opfordrer de europæiske institutioner til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gøre deres bygninger tilgængelige for alle; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at fremme handicappedes adgang til og deltagelse i kulturelle strukturer og arrangementer, idet der — hvor det er nødvendigt — gøres brug af moderne teknologi; |
|
12. |
understreger behovet for at træffe foranstaltninger til fremme af handicappedes kunstneriske udtryksog skaberkraft samt at garantere lige muligheder både med hensyn til fremstilling og fremme af deres værker og med hensyn til deres deltagelse i den kulturelle udveksling; |
|
13. |
understreger, at det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner for at sikre, at arbejdsgiverne overvejer at ansætte handicappede uden fordomme, navnlig hvad angår fejlagtige opfattelser vedrørende de finansielle udgifter ved ansættelse og ansøgernes evner; understreger, at der bør ydes en større indsats for at forbedre kommunikationsmulighederne med henblik på at udveksle bedste praksis og øge bevidstheden blandt arbejdsgivere om deres pligter og ansvar og for at tilskynde til korrekt håndhævelse af bestemmelser om forskelsbehandling, om nødvendigt gennem medlemsstaternes domstole, navnlig i tilknytning til direktiv 2000/78/EF; foreslår, at handicap forvaltes som en ny tjenesteydelse for virksomheder med det formål at sikre fastholdelse af beskæftigelsen (som en form for forebyggelse) eller genansættelse (som en form for rehabilitering) for personer, der risikerer handicap på arbejdspladsen; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe de nødvendige betingelser for, at »understøttelsesfælder« og førtidspensioneringer kan undgås, og at handicappede kan opnå sikkerhed i beskæftigelsen; |
|
15. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme respekten for de rettigheder, som handicappede har i henhold til direktiv 2000/78/EF, og opfordrer fagforeningerne til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at informere medlemmerne om deres rettigheder og mulighederne for at beskytte dem i henhold til direktivet; |
|
16. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre mere for at indarbejde handicapspørgsmål i arbejdsmarkedslovgivningen og andre steder, navnlig inden for den europæiske arbejdsmarkedsstrategi, offentlige indkøb, Den Europæiske Socialfond og livslang læring, og til at gøre handicappedes rettigheder mere synlige i Lissabon-strategien; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at fremme inddragelse af handicappede i de nye flerårige programmer i den næste budgetperiode 2007-2013, f.eks. programmerne »Kultur«, »Livslang læring«, »Unge i aktion«, »Media 2007« og »Europa for Borgerne«; |
|
18. |
opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til de problemer, som handicappede børns forældre konfronteres med, idet de ofte er nødt til at forblive uden for arbejdsmarkedet, og til at fremme politikker, der støtter og hjælper disse forældre; |
|
19. |
glæder sig over, at Kommissionen i ESF vil tage højde for uddannelsesbehovet hos personale, der bistår handicappede hjemme, i en institution eller under anvendelse af en kombination af metoder; |
|
20. |
glæder sig over ESF's bestemmelse om handicappede; |
|
21. |
opfordrer medlemsstaterne til at anvende, fremme og udbrede tegnsprog mest muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 17. juni 1988; |
|
22. |
gør opmærksom på betydningen af, at der tages hensyn til handicappedes særlige omstændigheder, når der planlægges risikoforebyggelsesordninger og -programmer i erhvervslivet; |
|
23. |
opfordrer medlemsstaterne til at anvende økonomiske og sociale instrumenter til at øge plejemulighederne for handicappede som led i solidariteten mellem generationerne; |
|
24. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at fremme integration af handicappede fra en tidlig alder på almindelige uddannelsessteder, hvor det er muligt, samtidig med at det erkendes, at der i nogle tilfælde er behov for særlige skoler, og at forældre har ret til at vælge, hvor deres børn skal gå i skole; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at fremme adgang til alle former for undervisning, uddannelse og nye teknologier for handicappede i overensstemmelse med deres evner og ønsker; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at iværksætte undersøgelser og høringer om muligheden for adgang til almindelige uddannelsessteder for alle handicappede børn og deres familier, hvis de vælger det; anerkender og støtter det bidrag, som handicappede kan yde til den europæiske økonomi, samtidig med at de opnår større uafhængighed; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at gennemføre Rådets resolution af 6. februar 2003 om »e-adgang« — forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet (9), Rådets resolution af 5. maj 2003 om lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende (10) samt Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter (11); |
|
26. |
opfordrer Den Europæiske Union til at følge op på Det Europæiske Handicapår (2003) og Det Europæiske År for Uddannelse Gennem Idræt (2004), idet den fortsætter bestræbelserne på at afskaffe udelukkelsen af handicappede; henstiller, at der lægges særlig vægt på handicapaspektet som led i indsatsen i forbindelse med Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007); |
|
27. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i særlig grad at bestræbe sig på at lette adgangen til mobilisering i uddannelse og erhvervsuddannelse for handicappede; |
|
28. |
understreger idrættens væsentlige rolle som en faktor til forbedring af handicappedes livskvalitet, selvopfattelse, uafhængighed og sociale integration; |
|
29. |
opfordrer medlemsstaterne til at forbedre adgangsforholdene til sportsanlæg, fjerne hindringer for unge handicappede sportsfolks adgang til sportsaktiviteter, give incitamenter til, at unge handicappede i højere grad deltager i sport og fremme sportsbegivenheder og konkurrencer for handicappede såsom »De Paralympiske Lege«; |
|
30. |
understreger, at medlemsstaterne er forpligtede til at inddrage handicappede elever på almindelige uddannelsessteder under hensyntagen til den særlige støtte, der kræves for at opfylde deres specifikke uddannelsesbehov; |
|
31. |
minder om, at dokumentation, der produceres af de europæiske institutioner, altid på anmodning bør stilles til rådighed i tilgængelige formater, især bør formularer være fuldt tilgængelige for blinde og svagtseende og for personer med indlæringsvanskeligheder; understreger, at der bør anvendes et klart og enkelt sprog, og at teknisk sprog så vidt muligt bør undgås; |
|
32. |
understreger, at der findes mange former for handicap, herunder bevægelses-, syns- og hørehandicap, mentale sundhedsproblemer, kroniske sygdomme og indlæringsvanskeligheder; understreger den omstændighed, at multihandicappede har særlige problemer, som det er tilfældet med mennesker, der udsættes for mange former for forskelsbehandling, og at der bør fokuseres mere på handicappede ældre og handicappede kvinder; |
|
33. |
påpeger, at de forskellige former for handicap kræver personlig pleje, der er tilpasset de behov, som handicappede børn i voksealderen og handicappede voksne har; |
|
34. |
påpeger, at det er nødvendigt at fokusere særligt på handicappede, der i forvejen udsættes for forskelsbehandling, f.eks. ældre, kvinder og børn; opfordrer Kommissionen til at støtte programmer, der tager sigte på at diagnosticere handicap hos børn på et tidligt tidspunkt med henblik på efterfølgende at lette deres sociale og beskæftigelsesmæssige integration; |
|
35. |
understreger, at det er nødvendigt at fremme initiativer til udvikling af øget interaktion mellem offentligheden og psykisk handicappede og at forhindre, at mennesker med psykiske problemer stigmatiseres, og anmoder om, at stærkt handicappedes familier får den nødvendige støtte; |
|
36. |
understreger massemediernes fremtrædende rolle med hensyn til at fjerne stereotyper og fordomme, hvad angår handicappede, og udvikle en social bevidsthed omkring de problemer, som de støder på i dagliglivet; |
|
37. |
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til især inden for rammerne af Media 2007-programmet at fremme produktion og markedsføring af biograffilm og andre audiovisuelle produkter, som giver et mere positivt billede af handicappede i samfundet; |
|
38. |
opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de tjenester, som digitalt fjernsyn rummer, for at tilgodese de handicappedes specielle behov, f.eks. bedre undertekster, lydkommentarer eller kommentarer på tegnsprog, samtidig med, at der tilskyndes til generel anvendelse af undertekster og tegnsprog i analoge fjernsynsprogrammer; |
|
39. |
opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på handicappede kvinder, som konfronteres med forskellige former for forskelsbehandling — et fænomen som kun kan imødegås ved at kombinere mainstreamingforanstaltninger med positive aktioner, som udformes i samarbejde med handicappede kvinder og civilsamfundets aktører; |
|
40. |
opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod alle former for vold mod handicappede, navnlig handicappede kvinder, ældre og børn, der ofte udsættes for psykisk og fysisk vold samt seksuelle overgreb; bemærker, at næsten 80 % af de handicappede kvinder udsættes for vold, og at risikoen for seksuelle overgreb er højere for dem end for andre kvinder; påpeger, at vold ikke alene forekommer hyppigt i handicappede kvinders liv, men til tider også er selve årsagen til deres handicap; |
|
41. |
glæder sig over, at man går bort fra en institutionalisering af handicappede; bemærker, at en afinstitutionalisering kræver et tilstrækkeligt antal tjenesteydelser af høj kvalitet med basis i lokalsamfundet, der fremmer en selvstændig tilværelse, retten til bistand og fuld deltagelse i samfundet i medlemsstaterne; opfordrer til, at der især fokuseres på mulige hindringer for adgang til sådanne tjenesteydelser som følge af betalingspolitikker og på støtte til princippet om universel adgang; anbefaler, at medlemsstaternes regeringer fokuserer den nuværende støtte på tjenesteydelser, der tager sigte på at fremme handicappedes integration i samfundet og erhvervslivet; understreger nødvendigheden af at styrke de offentlige politikker for at sikre, at der reelt er lige rettigheder; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og/eller anerkende europæiske indikatorer for sociale ydelsers kvalitet; |
|
42. |
glæder sig over Kommissionens hensigt om at udforme fællesskabspolitikker om social omsorg i næste fase af handlingsplanen for handicappede og opfordrer til, at tjenesteyderne skal yde et passende bidrag; understreger imidlertid, at forskning, uddannelse, konferencer og andre initiativer i den henseende skal være konsekvent brugerstyrede, og opfordrer Kommissionen til at sørge for nøje overvågning af, at de handicappede selv deltager i alle den slags aktiviteter; |
|
43. |
opfordrer Kommissionen til som led i den igangværende debat om socialydelser af almen interesse at tage hensyn til ydelsernes betydning for at sikre menneskerettighederne og fuld deltagelse i samfundet; mener derfor, at det er helt påkrævet, at brugerne deltager aktivt i fastlæggelsen af tjenesteydelser af høj kvalitet; |
|
44. |
opfordrer medlemsstaterne til at indføre ordninger, der sikrer forsvarlig og gennemsigtig forvaltning og overholdelse af krav om kvalitet af støtte for alle tjenesteydelser til handicappede, enten hjemme, i en institution eller under anvendelse af en kombination af forskellige metoder; |
|
45. |
understreger, at det, uanset metoden til støtte af en handicappet — hjem, institution eller en kombination af forskellige metoder — bør kræves, at alle medlemsstater indfører ordninger til forebyggelse af overgreb, herunderundertrykkelse, fysisk og psykisk vold i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet; |
|
46. |
opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for et europæisk charter om kvalitet i støtten til handicappede med henblik på at sikre et højt integrations- og deltagelsesniveau uanset støttemetoden — hjemme, i en institution eller under anvendelse af en kombination af forskellige metoder; |
|
47. |
opfordrer Kommissionen til både yderligere at fremme og at foretage en evaluering af gennemførelsen af dens retningslinjer om handicappede i forbindelse med ydelse af EU's udviklingsbistand; opfordrer det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder til at bibeholde og udvide sin støtte til projekter, der fremmer handicappedes rettigheder verden over; understreger, at det kapitel i EU's årlige rapport om menneskerettigheder, der omhandler handicappede, bør være mere omfattende i fremtiden; |
|
48. |
er bekymret over, at Kommissionen ikke har taget handicappedes menneskerettigheder tilstrækkeligt i betragtning ved vurderingen af overholdelsen af Københavnskriterierne under EU's udvidelsesproces; opfordrer Kommissionen til at gøre en særlig indsats på dette område og til at sørge for, at handicappede og deres organisationer i kandidatlande får fuld adgang til det Strukturpolitiske Førtiltrædelsesinstrument (ISPA); |
|
49. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at gennemføre Handlingsplanen for Handicappede og rapportere tilbage til Parlamentet om de fremskridt, der gøres; anmoder Gruppen på Højt Plan vedrørende Handicapspørgsmål om at gennemgå og om nødvendigt ajourføre de ni principper om kompetence for tjenesteydelser til handicappede; |
|
50. |
bifalder, at Kommissionen har til hensigt at gå fra et specifikt fokus på fremme af beskæftigelsen (2004-2005) til nu at lægge vægt på »aktiv integrering«, og opfordrer til, at der lægges passende vægt på dette på alle områder af handicappedes deltagelse, og til, at der fastsættes specifikke benchmarks for denne fase af gennemførelsen af handlingsplanen for handicappede; |
|
51. |
anerkender den vigtige rolle, som ngo'erne, de ikke-udbyttegivende velfærdsorganisationer og handicaporganisationerne spiller i udviklingen og implementeringen af handicappedes rettigheder, og understreger, at Kommissionen må yde en større indsats for at høre de handicappede, så det i politikken for handicappede sikres, at de grupper, der indgår i denne sektor, deltager mere aktivt; |
|
52. |
glæder sig over den vigtige rolle, som Europæisk Handicapforum og andre europæiske handicapspecifikke netværk spiller i denne forbindelse, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge sin finansielle støtte til disse organisationer og samtidig respektere deres uafhængighed for at opretholde en stærk og levende dialog med handicappede på europæisk plan; |
|
53. |
opfordrer medlemsstaterne til sammen med virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante organer nøjere at undersøge, hvordan handicappede kan tilbydes arbejde; |
|
54. |
opfordrer til en mere sammenhængende indsamling af data i medlemsstaterne under anvendelse af et system, der kan forbedre de europæiske og nationale statistikkers indhold og kvalitet, navnlig vedrørende de forskellige problemer, som mennesker med forskellige handicap støder på; opfordrer derfor Kommissionen til at inddrage handicap som en indikator i EU's statistikker; |
|
55. |
opfordrer til, at der udarbejdes en fælles europæisk definition af begrebet handicap; |
|
56. |
glæder sig over dommen fra De Europæiske Fællesskabers Domstol den 11. juli 2006 i Sag C-13/05, Chacón Navas (12), om en fælles EU-definition af begrebet handicap; mener, at dette vil bidrage væsentligt til håndhævelse og forbedring af handicappedes rettigheder og behandlingen af handicappede i alle medlemsstater; |
|
57. |
glæder sig over aftalen om udkastet til FN's konvention om handicappedes rettigheder; lykønsker Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske handicaporganisationer med deres fælles indsats for at nå dette resultat; opfordrer til, at der iværksættes en EU-kampagne med henblik på hurtig undertegnelse og ratificering af konventionen, efter dens vedtagelse, både i Europa og blandt alle vores partnere verden over; |
|
58. |
understreger betydningen af at sikre, at de principper, der er stadfæstet i FN's forslag til en omfattende og integreret international konvention til beskyttelse og fremme af handicappedes rettigheder og værdighed, fremmes og følges på EU-plan; |
|
59. |
glæder sig over vedtagelsen af FN's konvention om handicappedes rettigheder; mener, at det er en skelsættende konvention, som kan forbedre tilværelsen for handicappede verden over; minder om, at det i FN's konvention om handicappedes rettigheder, som vil være retligt bindende for de medlemsstater, der har ratificeret den, fastslås, at handicap er et spørgsmål om menneskerettigheder, der skal beskyttes; |
|
60. |
opfordrer Kommissionen til i sine tekster at tydeliggøre, hvilke projekter der allerede er iværksat under Handlingsplanen for Handicappede; |
|
61. |
opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på kønsaspektet og på særlig information om handicappede kvinder og handicappede børns forældre i de nye faser af Handlingsplanen for Handicappede; |
|
62. |
støtter det britiske EU-formandskabs opfordring i 2005 til, at medlemsstaternes ministre med ansvar for handicappede mødes en gang årligt; |
|
63. |
opfordrer Kommissionen, som har foretaget den relevante overvågning, til hvert andet år at gennemføre en undersøgelse og at offentliggøre en situationsrapport om de enkelte medlemsstaters politikker og gode praksis til fordel for handicappede i de forskellige berørte sektorer; |
|
64. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at handicapdimensionen af aktiviteterne i forbindelse med Det Europæiske år for Lige Muligheder for Alle (2007) bygger videre på og ikke bare gentager det, der blev opnået under Det Europæiske Handicapår 2003; |
|
65. |
opfordrer til, at der gøres en større indsats for, at ældre handicappede lettere kan integreres eller reintegreres på arbejdsmarkedet, og at førtidspensionering blandt handicappede minimeres; konstaterer, at antallet af ældre handicappede stiger betydeligt i takt med den demografiske udvikling; mener, at ældre handicappede har et særligt behov for helhedspræget pleje og højere grad af social rehabilitering; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvad der gøres i medlemsstaterne på dette område for at sikre pleje, der er tilpasset borgernes behov; anbefaler, at resultaterne af denne undersøgelse tager form af en sammenligning af bedste praksis; |
|
66. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes, de tiltrædende landes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(2) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.
(3) EFT L 335 af 19.12.2001, s. 15.
(4) EFT C 187 af 18.7.1988, s. 236.
(5) EFT C 379 af 7.12.1998, s. 66.
(6) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 246.
(7) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 599.
(8) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1.
(9) EUT C 39 af 18.2.2003, s. 5.
(10) EUT C 134 af 7.6.2003, s. 6.
(11) EUT C 134 af 7.6.2003, s. 7.
(12) EUT C 69 af 19.3.2005, s. 8 (endnu ikke offentliggjort i samling af afgørelser fra Domstolen).
P6_TA(2006)0528
Iværksætterkultur og vækst
Europa-Parlamentets beslutning om Fuld fart fremad — Opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst (2006/2138(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — Moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse« (KOM(2005)0551), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Fuld fart fremad — Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse« (KOM(2006)0030), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program for vækst og beskæftigelse — Overdragelse af virksomheder — Kontinuitet og en ny start« (KOM(2006)0117), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005, den 15. og 16. december 2005 og den 23. og 24. marts 2006, |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, som besluttede at lægge Lissabon-strategien sammen med en strategi for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne på Hampton Court den 27. oktober 2005, |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling 2005/601/EF af 12. juli 2005 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2005-2008) (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave — Et nyt afsæt for Lissabon-strategien« (KOM(2005)0024); |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)« (KOM(2005)0141), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En fælles indsats for vækst og beskæftigelse — Fællesskabets Lissabon-program« (KOM(2005)0330), |
|
— |
der henviser til de 25 nationale reformprogrammer (NRP'er), som medlemsstaterne har fremlagt, og til Kommissionens vurdering af disse reformprogrammer i del 2 i ovenstående meddelelse fra Kommissionen med titlen »Fuld fart fremad — Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse«, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (2) samt til Kommissionens meddelelse med titlen »Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013« (KOM(2005)0299), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0119) og til Parlamentets dermed forbundne holdning af 15. juni 2006 (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — Mere forskning og innovation — Investering i vækst og beskæftigelse — En fælles tilgang« (KOM(2005)0488) og Kommissionens medfølgende arbejdsdokumenter (SEK(2005)1253 og SEK(2005)1289), |
|
— |
der henviser til den europæiske resultattavle for innovation 2005 — komparativ analyse af innovationsresultater, |
|
— |
der henviser til rapporten fra den uafhængige ekspertgruppe om forskning og uddannelse (F&U) samt innovation, der blev udpeget efter topmødet på Hampton Court, med titlen »Mod et innovativt Europa« (»Aho-rapporten«) fra januar 2006, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om »Viden i praksis: En bredt funderet innovationsstrategi for EU« (KOM(2006)0502), |
|
— |
der henviser til Kommissionens henstilling 94/1069/EF af 7. december 1994 vedrørende overdragelse af små og mellemstore virksomheder (4) (SMV'er), |
|
— |
der henviser til ekspertgruppens slutrapport fra maj 2002 om BEST-procedure-projektet vedrørende overdragelse af små og mellemstore virksomheder, |
|
— |
der henviser til undersøgelsen i Flash Eurobarometer nr. 160 om iværksætterkultur og en analytisk rapport fra henholdsvis april og juni 2004, |
|
— |
der henviser til den endelige rapport fra arbejdsgruppen om venturekapital bestående af det amerikanske handelsministeriums udenrigshandelsorgan International Trade Administration og Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik og Industri fra oktober 2005, |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (KOM(2005)0121) og Parlamentets dermed forbundne holdning af 1. juni 2006 (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer« (KOM(2005)0535), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring« (KOM(2006)0033), |
|
— |
der henviser til Kommissionens grønbog om energieffektivitet eller hvordan vi kan få mere ud af mindre (KOM(2005)0265) og Parlamentets beslutning herom af 1. juni 2006 (6), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Handlingsplan for biomasse« (KOM(2005)0628), |
|
— |
der henviser til i2010-initiativet, navnlig i2010 e-forvaltningsplanen — Hurtigere indførelse af e-forvaltning i EU til fordel for alle (KOM(2006)0173), |
|
— |
der henviser til Kommissionens grønbog — En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (KOM(2006)0105), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 med henblik på Lissabon-strategien (10), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed (11), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 5. juli 2006 om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (12), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A6-0384/2006), |
|
A. |
der henviser til, at EU skal foretage en strategisk tilpasning af sin position som svar på de ændrede regler i den nye globale økonomi og de globale markeders øgede hastighed for at undgå at kvæle den langsigtede økonomiske vækst yderligere, |
|
B. |
der henviser til, at for at sikre langsigtet økonomisk vækst må EU og medlemsstaterne mindske kløften mellem forskning og markeder i EU, |
|
C. |
der henviser til, at adgangen til det globale marked giver SMV'erne nye nichemarkeder, lavere F&U-omkostninger, bedre adgang til finansiering, stordriftsfordele og teknologiske fordele samt mulighed for risikospredning, |
|
D. |
der henviser til, at udviklingen i forhold til at nå målene i Lissabon-strategien ikke er ens i hele EU, og at der er store forskelle i det generelle teknologiske udviklingsniveau samt i medlemsstaternes resultater, |
|
E. |
der henviser til, at forenklingen af lovgivningen medfører store problemer i form af retligt korrekte tekstændringer og kræver indførelse af mekanismer eller procedurer til at bekræfte denne korrekthed, |
|
F. |
der henviser til, at manglende gennemførelse af vigtig fællesskabslovgivning og deraf følgende fragmentering af markedet forhindrer økonomisk vækst og udvikling af den konkurrence, som medfører de nødvendige stordriftsfordele med henblik på at skabe en yderst konkurrencedygtig økonomi i EU, |
|
G. |
der henviser til, at EU skal omdanne sig til en opgraderet videnbaseret økonomi, eftersom udvikling, overførsel og anvendelse af ny viden er den vigtigste kilde til økonomisk vækst og bæredygtige konkurrencefordele, |
|
H. |
der henviser til, at medlemsstaterne fortsat skal håndtere udfordringerne i forbindelse med sociale demografiske ændringer og bæredygtige sociale modeller og udnytte denne mulighed til at udvikle innovative processer, tjenesteydelser og produkter, |
|
I. |
der henviser til, at velfinansieret F&U medfører innovation, økonomisk vækst, jobskabelse og ekspertisebaseret forskning, |
|
J. |
der henviser til, at EU skal sikre en dynamisk virksomhedskultur ved at fremme aktive politikker som livslang læring, faglig videreuddannelse, personlig karrierevejledning, tilbud til unge og erhvervsuddannelse, |
|
K. |
der henviser til, at det europæiske rum for information og kommunikation skal være mere synligt og aktivt fremme iværksætterånd og læringskultur, |
|
L. |
der henviser til, at SMV'er står for 70 % af den samlede beskæftigelse, og der henviser til, at kun 44 % af SMV'erne skaber innovation internt, |
|
M. |
påpeger, at SMV'er er af afgørende betydning for den økonomiske og sociale samhørighed, eftersom de beskæftiger over 75 millioner mennesker i hele EU og i visse erhvervssektorer tegner sig for op til 80 % af beskæftigelsen; mener, at det er absolut nødvendigt at yde en omfattende støtte til SMV'erne på grund af deres betydning for den økonomiske udvikling og for innovationen og på grund af deres andel af markedet; |
|
N. |
der henviser til, at medlemsstaterne skal tilvejebringe et stimulerende miljø for udviklingen af den private sektor og tage hånd om SMV'ernes særlige behov, herunder befordrende virksomhedsmiljøer og -regler, tilstrækkelige grundlæggende infrastrukturtjenester, adgang til kort- og langsigt finansiering til rimelige priser, egen- og venturekapital, rådgivningsbistand og viden om markedsmuligheder, |
|
O. |
der henviser til, at offentlig-private partnerskaber er et værdifuldt redskab til at opnå kvalitet i offentlige tjenester og finansiel bæredygtighed, |
|
P. |
der henviser til, at SMV'er kan lide af dårlige iværksætterfærdigheder samt mangler inden for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier og regnskabsføring og kan have problemer med sproglige barrierer, produktionsforvaltning, forretningsplanlægning, mangel på ressourcer samt deres evne til at nå en kritisk masse, |
|
Q. |
der henviser til, at støtte til rådgivende organisationer, der repræsenterer SMV'er, er uundværlig i betragtning af deres foranstaltninger i form af information, backup og opfølgning for SMV'er, navnlig for de mindste blandt dem, |
|
R. |
der henviser til, at SMV'er deltager i grænseoverskridende og globale markeder, og at dette er blevet strategisk for deres videre udvikling, |
|
S. |
der henviser til, at en af de vigtigste hindringer for vellykket iværksætterånd, innovation og produktudvikling er manglen på forskellige finansieringsformer i kapitalkæden, |
|
T. |
der henviser til, at EU bør støtte udvikling/tidlig udvikling af mulige opstartsprojekter i et markedsorienteret akademisk miljø med henblik på at hjælpe sådanne projekter til at opnå mere kritisk masse, højere værdifastsættelser samt større indledende investeringer gennem venturekapitalvirksomheder, |
|
U. |
der henviser til, at patentering med en pris på 46 700 EUR er meget dyrt i EU sammenlignet med USA (10 250 EUR) og Japan (5 460 EUR), og der henviser til, at der er et presserende behov for et EU-patent, |
|
V. |
der henviser til, at nationale reformprogrammer på bæredygtig vis skal tage hånd om SMV'ernes og store virksomheders behov, |
|
W. |
der henviser til, at de 23 millioner SMV'er i Europa faktisk afspejler en meget stor mangfoldighed af iværksættersituationer, som der skal tages højde for i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker, navnlig inden for rammerne af nationale reformprogrammer, og især vedrørende de særlige karakteristika, der gør sig gældende for mikrovirksomheder og håndværksindustrier, som udgør over 95 % af SMV'erne i Europa, |
|
X. |
der henviser til, at statsstøtteregler kan fremme den økonomiske udvikling og virksomhedernes innovation i ugunstigt stillede samfund og regioner, |
|
Y. |
der henviser til, at familieejede virksomheder står for ca. to tredjedele af beskæftigelsen i EU, |
|
Z. |
der henviser til, at der bør lægges vægt på betydningen og udviklingen af eksisterende EU-programmer som f.eks. Leonardo da Vinci-programmet, der fremmer mobilitet, innovation og kvalitet i uddannelsen gennem transnationale partnerskaber (mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kontaktorganer, osv.); |
Et konkurrencedygtigt EU på et globalt marked
|
1. |
minder medlemsstaterne om, at den eneste måde, hvorpå EU kan være konkurrencedygtig på et globalt marked, er ved at skabe et avanceret europæisk vidensamfund; |
|
2. |
anerkender betydningen af at skabe en innovationskultur og behovet for, at denne indarbejdes i alle områder af de nationale konkurrencestrategier; |
|
3. |
understreger, at organisatorisk styrke i stigende omfang ikke skal findes i kernekompetencer, men i kompetente kernepersoner; |
|
4. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme iværksætterånden på de tidlige undervisningstrin og øge støtten til livslang læring; |
|
5. |
peger på betydningen af at forbedre kvaliteten og effektiviteten af faglige og almene uddannelsessystemer i forbindelse med effektiv tilvejebringelse af de nødvendige midler, navnlig ved hjælp af øgede private investeringer i højere uddannelse og videreuddannelse; |
|
6. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at fjerne juridiske forskelle mellem landenes handelslovgivning for at sikre et åbent og konkurrencedygtigt marked; |
|
7. |
understreger behovet for at styrke samarbejdet dels mellem regioner, der står over for de samme problemer og udfordringer, ved at opmuntre til etablering af netværk blandt virksomheder i disse regioner, og dels mellem regioner på tværs af grænserne med det formål at opmuntre til udvikling og koordinering af politikker, der tager hensyn til deres specifikke behov; understreger betydningen af SMV-klynger omkring teknologiparker, offentlige laboratorier eller universiteter, der skaber dynamiske miljøer i Europa, som er i stand til at udnytte videnskabelig viden og til at skabe videnbaserede arbejdspladser; |
|
8. |
understreger behovet for at anerkende den særlige situation og opmuntre til udvikling af virksomhedsklynger og erhvervszoner ved hjælp af EU-programmer, der tager højde for deres specifikke karakteristika og yder dem tilstrækkelig støtte; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af god praksis mellem medlemsstater om etablering af »virksomhedsklynger« og om, hvordan der kan ske en forbedring af forbindelserne mellem virksomheder og universiteter, som begge anses for at være værdifulde med henblik på at tilskynde til innovation og virksomhedsdannelse; |
|
9. |
opfordrer indtrængende til at fremme de økonomiske transatlantiske relationer med henblik på at skabe et større frihandelsområde end det europæiske indre marked; |
|
10. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at markedsføre åbenhed og gennemføre udestående lovgivning, der omhandler dette formål, for at forbedre samhørigheden og den europæiske konkurrenceevne globalt; |
|
11. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fuldstændiggøre og integrere servicesektoren og dermed fremme væksten i arbejdskraftproduktiviteten; |
|
12. |
erkender, at Europa har brug for en fuldt ud integreret energipolitik, der garanterer forsyningssikkerhed og medfører minimal skade på miljøet; |
|
13. |
understreger, at forenkling af lovgivningen udgør et vigtigt mål, men at den er vanskelig at gennemføre, og at den på visse områder delvis minder om kodificering; anmoder indtrængende Kommissionen om at bidrage til forenklingen med et forslag til en enkel mekanisme til bekræftelse af retligt korrekte ændringer af EU-lovgivningen og at foreslå, at medlemsstaterne hver især indfører en tilsvarende mekanisme, hvilket vil være et incitament til at påbegynde denne udvikling; |
Lad europæernes kreativitet blomstre
|
14. |
fremhæver behovet for, at medlemsstaterne puster nyt liv i viden, forskning og innovation; mener, at forskning er en afgørende forudsætning for vellykket innovation og økonomisk vækst; mener, at det er vigtigt at skabe et europæisk vidensamfund ved hjælp af livslang læring, sprogundervisning og informationsog kommunikationsteknologi (IKT) for at mindske kvalifikationskløfter og arbejdsløshed, hvorved arbejdstagernes mobilitet i EU forbedres; |
|
15. |
understreger, at IKT, e-læring og e-business er afgørende elementer i forbindelse med forbedring af SMV'ers konkurrenceevne; mener derfor, at der bør sættes yderligere skub i projekter, som fremmer disse muligheder for SMV'er; |
|
16. |
støtter den mest omfattende anvendelse af »nøglekompetence til livslang læring« for at imødekomme europæiske elevers behov ved at sikre retfærdighed og adgang navnlig for de grupper, der har brug for støtte for deres uddannelsesmæssige potentiale som f.eks. personer med grundlæggende færdigheder på et lavt niveau, personer, der er gået tidligt ud af skolen, langtidsarbejdsløse, indvandrere og handicappede; |
|
17. |
understreger, at den eneste måde til at få et marked for EU's SMV'er og industri er at mindske den kløft, der findes i EU mellem forskningsmæssige og markedsføringsmæssige innovative processer, tjenesteydelser og produkter; |
|
18. |
fremhæver behovet for åbne innovationsmodeller, som er mindre lineære og mere dynamiske, og som kan sikre virksomhederne merværdi; |
|
19. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme ikke blot brug af computere, men også af softwarepakker, da disse giver kapacitet til at effektivisere forskellige administrative opgaver; |
|
20. |
understreger behovet for et brugervenligt EU-patent og for øget gensidighed mellem de europæiske, amerikanske og japanske patentsystemer med henblik på at beskytte europæisk erhvervsliv og europæiske ideer og i særlig grad fremmer SMV'ers anvendelse af dem; |
|
21. |
roser målene for EU's strategi for markedsadgang og opfordrer EU til i højere grad at fremme sin database i SMV-samfundet og holde den opdateret; anbefaler, at medlemsstater samt regionale og lokale myndigheder skaber fælles »one-stop information shops« og opmuntrer forvaltningstjenesterne til at tilbyde flere af deres tjenesteydelser over internettet (E-forvaltning); |
|
22. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til via netværket af EuroInfoCentre (EIC) til at fremme større adgang til internationale markeder; |
|
23. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre reformer af og udvide dette netværk ved at inkorporere forskellige erhvervsfremmeagenturer, som eksisterer under nationale netværk, som er i stand til at yde SMV'er omfattende og pålidelige tjenester; |
|
24. |
understreger, at det derfor for vigtigt at evaluere, forbedre og omorganisere EIC-netværket, hvad angår effektiviteten af såvel dets drift som dets aktiviteter, på en sådan måde, at det kan arbejde mere målrettet og hurtigere; mener, at Euro Info-centrene bør laves om til kvikskranker (one stop trouble shooting shops) til brug for SMV'er, som støder på hindringer på det indre marked, og mener, at de bør udvikle sig til egentlige mæglere mellem SMV'erne og medlemsstaterne og for hvert problem anlægge en indfaldsvinkel, hvor fællesskabslovgivningen anvendes på en så praktisk og pragmatisk måde som muligt; konstaterer, at det kræver større bevillinger til EIC-netværket, hvis disse målsætninger skal opfyldes; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til aktivt at søge at gøre EIC-netværket mere synligt og understreger, at alle SMV'er bør have let og gratis adgang til den information, service og rådgivning, som EIC-netværket tilbyder, uanset om de er medlemmer af de organisationer, der varetager EIC-netværkets funktioner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de SMV-paneler, EIC-netværket sammensætter, omfatter SMV'er uden for værtsorganisationerne; mener, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen opstiller ambitiøse mål til fremme af EIC-netværkets anvendelse og synlighed blandt alle SMV'er og ikke blot de SMV'er, der er medlemmer af værtsorganisationerne; |
|
26. |
finder, at der bør tilstræbes en sammenlægning af alle de netværk, der drives af Fællesskabet, og som fokuserer på SMV'ernes behov (f.eks. Euro Info-centrene og Innovation Relay-centrene); mener, at disse organer for eksempel kan integreres i de erhvervsorganisationer, der repræsenterer SMV'erne; |
Konkurrencens drivkraft: Forudsætningerne for konkurrencedygtighed og SMV'er
|
27. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at anvende princippet »tænk på de små først« baseret på det europæiske charter for små virksomheder for at sætte især mikrovirksomheder og håndværksindustrier i stand til fuldt ud at realisere deres vækst- og udviklingspotentiale, både på lokalt plan og på eksportmarkeder; |
|
28. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme profilen for iværksætterånd og individuelt ansvar ved at belønne en indsats og fremme de samfundsmæssige værdier ved risikovillighed og iværksætterånd; |
|
29. |
bemærker, at teknologisk fremskridt og ekspertise er af central betydning for at opnå en konkurrencemæssig fordel i et videnbaseret samfund; |
|
30. |
anser det for væsentligt, at der lægges større vægt på ikke blot at informere, men også formidle bedste praksis til SMV'erne såvel som mikrovirksomhederne; betragter derfor formidlingen af særlige erhvervsrelevante oplysninger, bl.a. de nødvendige oplysninger vedrørende udbud, som et område, der bør prioriteres; |
|
31. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme vellykkede e-handelsmodeller for at fremme anvendelsen af IKT; |
|
32. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastlægge fælles standarder eller frivillige aftaler på områder, hvor manglen på sådanne skader SMV'ernes vækst; |
|
33. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at puste nyt liv i europæiske virksomheder ved at mindske bureaukratiet, forbedre reglernes kvalitet, reducere den administrative byrde, forbedre SMV'ernes deltagelse i høringsprocessen og forenkle procedurerne for overholdelse af skattelovgivningen til deres fordel og strømline administrative processer og sociale sikringsordninger for arbejdstagere og arbejdsgivere; anmoder medlemsstaterne om at fjerne administrative tærskler for grænseoverskridende samarbejde mellem SMV'er, industrien, forskningsinstitutter og universiteter; |
|
34. |
opfordrer medlemsstaterne til at yde mere støtte til at rette op på det utilstrækkelige antal nyetablerede virksomheder og til at overveje og anvende hensigtsmæssige incitamenter og introducere særlige hjælpeordninger, der vil opmuntre til vækst i størrelse og beskæftigelse; bemærker betydningen af virksomhedsoverdragelser med hensyn til at bevare arbejdspladser og kapital; glæder sig over den nye meddelelse om overdragelse af virksomheder: »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program for vækst og arbejdspladser: overdragelse af virksomheder — kontinuitet og en ny start« forbundet med målet om at reducere den iboende risiko, der er forbundet med iværksætterkultur; bemærker, at vellykkede virksomhedsoverdragelser i stigende grad er vigtige i betragtning af Europas aldrende befolkning, og det forhold, at over en tredjedel af Europas iværksættere vil trække sig tilbage i løbet af de kommende 10 år; opfordrer derfor medlemsstaterne til i lige stor grad at rette den politiske opmærksomhed mod nyetablerede virksomheder og virksomhedsoverdragelser og inkorporere praktiske foranstaltninger i nationale politikker for gennemførelsen af Lissabon-strategien og fastsætte specifikke tidsplaner; |
|
35. |
godkender de forslag, der sigter på at gøre det lettere at starte ny virksomhed og nedbringe den tid og de omkostninger, der er forbundet hermed, men bemærker samtidig, at mens skatteincitamenter ikke er problematiske, er brugen af rentebegunstigede lån ikke nødvendigvis i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, som tværtimod søger at sikre lige markedsvilkår; foreslår fremme af relevante foranstaltninger som f.eks. skattelettelser og fleksible selskabsretsordninger for at gøre det lettere for virksomheder at fortsætte og navnlig gøre det lettere at overdrage familievirksomheder til tredjeparter eller medarbejdere; |
Moderne socialt beskyttelsessystem og arbejdsmarked
|
36. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemgå ineffektive sociale modeller i lyset af deres finansielle bæredygtighed, ændre den globale dynamik og demografiske mønstre med henblik på at gøre disse mere bæredygtige; |
|
37. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe pragmatiske politiske beslutninger for at kompensere for både de aldrende befolkninger og et faldende fødselstal som f.eks. en højere pensionsalder i overensstemmelse med de stigende sundhedsstandarder og indførelse af familieorienterede politikker med incitamenter til at føde børn og til børnepasning; |
|
38. |
fremhæver behovet for at støtte kvindelige iværksættere, navnlig med adgang til finansierings- og iværksætternetværk; |
|
39. |
understreger behovet for, at medlemsstaterne arbejder hen imod fuldstændig inddragelse i informationssamfundet (e-inclusion) i hele Europa; |
|
40. |
fremhæver behovet for fleksibilitet på arbejdsmarkedet for at håndtere skiftende sociale mønstre og spørgsmål vedrørende det aldrende samfund; |
|
41. |
minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at indirekte lønomkostninger er en af de største hindringer, som enkeltmandsvirksomheder står over for, og som hindrer dem i at ansætte yderligere arbejdstagere; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere princippet om proportionalitet og fleksibilitet i forbindelse med EU's beskæftigelseslovgivning i betragtning af den høje arbejdsløshed, der findes i Europa, navnlig blandt unge mennesker; |
|
42. |
anser det for yderst vigtigt at øge SMV'ernes investeringer i de menneskelige ressourcer for at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og øge produktiviteten; erkender behovet for uddannelsesprogrammer og -aktiviteter, der specifikt er rettet mod SMV'ernes iværksætteraktiviteter, herunder uddannelse på stedet; understreger nødvendigheden af at tilbyde passende faglig uddannelse (uddannelse i nye teknologier) til ældre arbejdstagere og handicappede, således at de kan forblive i beskæftigelse eller lettere finde arbejde og for at opfylde arbejdsgivernes og de handicappedes behov; |
|
43. |
foreslår, at uddannelse i grundlæggende erhvervsfærdigheder bliver en del af skole-undervisningsplanen på sekundærtrinnet, og opfordrer til, at SMV'erne inddrages i uddannelsen på områder, hvor de kan give supplerende praktisk information og rådgivning; støtter universiteternes politik med at lade deres undervisningprogrammer få et indhold, der imødekommer økonomiens behov; |
|
44. |
understreger nødvendigheden af at tilskynde SMV'erne til at anvende miljøvenlig praksis inden for rammerne af det fælles sociale ansvar og EU's strategi for bæredygtig udvikling; |
|
45. |
glæder sig over Kommissionens hensigt om at søge dialog og regelmæssig udveksling af oplysninger med SMV'erne og disses organisationer, og anmoder om, at denne metode giver sig nøje udslag i en praksis, som også via brancheforeningerne skal gøre de europæiske virksomheder interesserede i ikke bare fællesskabsprogrammernes gennemførelse, men også i deres udarbejdelse; konstaterer, at høringsproceduren i den nuværende form er problematisk for SMV'erne, idet fristen på otte uger ikke giver de organisationer, der repræsenterer SMV'erne, tilstrækkelig tid til at indsamle og fremsende synspunkter; opfordrer Kommissionen til snarest at ændre dette forhold; |
|
46. |
går ind for, at alle foranstaltninger til fordel for SMV'er også finder anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende, især foranstaltninger vedrørende de forskellige socialsikringsordninger og de ydelser, de giver adgang til, samt forebyggelse af sundhedsrisici på arbejdspladsen; |
|
47. |
henstiller, at medlemsstaterne i videst muligt omfang skaber en lovgivningsramme, som kan sikre fleksible ansættelsesmuligheder for SMV'erne uden at forringe socialsikringen; |
|
48. |
understreger behovet for at fuldstændiggøre det indre marked, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme denne fælles målsætning ved at tilskynde til fri bevægelighed for arbejdstagerne; |
|
49. |
erindrer om, at initiativet til at fremme iværksætterånden er afgørende, navnlig på baggrund af den demografiske udvikling, der betyder, at en tredjedel af Europas iværksættere vil gå på pension i løbet af de næste ti år; opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af god praksis på dette område mellem medlemsstaterne ved f.eks. at overveje »sølv-iværksætterordninger« for ældre, incitamenter til unge virksomhedsstartere og i særdeleshed fremme af kvindelige iværksættere, herunder eventuelle foranstaltninger, der kan forbedre mulighederne for at forlige arbejds- og familieliv. |
Finansiel bæredygtighed
|
50. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at respektere principperne for budgetdisciplin for at sikre sunde offentlige finanser; |
|
51. |
opfordrer til, at der sker en gennemgang af modellerne for offentlige tjenester samt finansiering og forvaltning deraf, herunder drøftelser om offentlig-private partnerskabers roller og fordele; |
|
52. |
opmuntrer medlemsstaterne til at fremme partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor som den mest passende model for levering af erhvervsfremmeydelser til SMV'er, herunder oprettelse af fonde for risikovillig kapital, og således skabe tilstrækkelig løftestangseffekt for en højere grad af inddragelse af den private sektor; |
|
53. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre SMV'ernes adgang til offentlige indkøbsprocedurer, som udgør en betydelig hindring for vækst; minder Kommissionen og medlemsstaterne om til tider uhensigtsmæssige virkninger af direktiverne om offentlige indkøb, som f.eks. har ført til, at nogle udbydere af offentlige kontrakter beder om honorarer fra eventuelle leverandører for at behandle deres ansøgninger om at afgive bud; bemærker, at sådanne honorarer kan være ødelæggende for små virksomheder, og anmoder derfor Kommissionen om at overveje dette punkt, når den fremlægger vejledningen til dem om gennemførelsen af de reviderede direktiver om offentlige indkøb senere i år; |
|
54. |
mener, at miljøinnovation også kan stimuleres ved anvendelse af de offentlige budgetters købekraft, da det at gøre offentlige indkøb grønne kunne bidrage til at skabe en kritisk masse, således at miljøvenlige virksomheder i større omfang kan komme ind på markedet, hvilket vil gavne europæiske SMV'er, der er meget aktive inden for denne sektor; |
|
55. |
opfordrer indtrængende til, at der anvendes skatteincitamenter, som fremmer investeringer i venturekapital, og at der anvendes ressourcer, som er til rådighed gennem Den Europæiske Investeringsfond og strukturfondene, med henblik på at opbygge en national investorbase til risikokapital; |
|
56. |
anser det for absolut nødvendigt, at SMV'erne på grund af risiciene i forbindelse med finansiering og erhvervsaktiviteter modtager omfattende og pålidelige oplysninger om mulighederne for risikospredning; |
|
57. |
mener, at SMV'er er en vigtig del af den europæiske økonomi, og at for at udnytte deres potentiale inden for F&U skal EU's syvende rammeprogram strømlines for at lette deltagelse af mindre forskningsorganer ved at øremærke midler til SMV'er og til klynger af små virksomheder og laboratorier; |
|
58. |
glæder sig over den fremgangsmåde, som Det Europæiske Råd i Bruxelles i marts 2006 anvendte med henblik på at lette og udvide virksomhedernes adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank, særligt for SMV'er; |
Nationale reformprogrammer i aktion
|
59. |
opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at lægge særlig vægt på foranstaltninger for SMV'er i deres NRP'er, ud fra det synspunkt at succesen vil afhænge af aktiv inddragelse af og samråd med SMV'ernes erhvervsorganisationer for at bekræfte deres effektivitet; |
|
60. |
beklager tabet af den konkrete dimension, der tidligere fandtes i rapporteringen om det europæiske charter for små virksomheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at give medlemsstaterne mulighed for at afholde bilaterale møder (der omfatter nationale interessenter) om fremskridt med konkrete SMV-foranstaltninger som forberedelse til de årlige NRP-rapporter; |
|
61. |
beklager den manglende koordination mellem medlemsstaternes NRP'er; |
|
62. |
fremhæver værdien af at rapportere og formidle NRP'ernes succeshistorier og nederlag; |
|
63. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at præcisere, hvordan de har til hensigt at gå frem med henblik på at gennemføre de mål, de har sat sig i NRP'erne; |
*
* *
|
64. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer. |
(1) EUT L 205 af 6.8.2005, s. 28.
(2) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(3) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0265.
(4) EFT L 385 af 31.12.1994, s. 14.
(5) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0230.
(6) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0243.
(7) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 599.
(8) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0022.
(9) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0079.
(10) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0092.
(11) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0110.
(12) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0301.