ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions
Tidende
C 314
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
49. årgang
21. december 2006
|
ISSN 1725-2393 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
49. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
|
I Meddelelser
Kommissionen
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/1 |
Euroens vekselkurs (1)
20. december 2006
(2006/C 314/01)
1 euro=
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,3203 |
|
JPY |
japanske yen |
156,00 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4529 |
|
GBP |
pund sterling |
0,67020 |
|
SEK |
svenske kroner |
9,0038 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,6039 |
|
ISK |
islandske kroner |
91,45 |
|
NOK |
norske kroner |
8,1610 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CYP |
cypriotiske pund |
0,5781 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
27,418 |
|
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
|
HUF |
ungarske forint |
251,90 |
|
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
|
LVL |
lettiske lats |
0,6974 |
|
MTL |
maltesiske lira |
0,4293 |
|
PLN |
polske zloty |
3,7993 |
|
RON |
rumænske lei |
3,4029 |
|
SIT |
slovenske tolar |
239,66 |
|
SKK |
slovakiske koruna |
34,688 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
1,8855 |
|
AUD |
australske dollar |
1,6820 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,5137 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
10,2651 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,8915 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
2,0316 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 222,60 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
9,2441 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
10,3184 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,3680 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
12 001,53 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,6791 |
|
PHP |
filippinske pesos |
65,196 |
|
RUB |
russiske rubler |
34,7170 |
|
THB |
thailandske bath |
47,400 |
Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/2 |
Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse kompressorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina
(2006/C 314/02)
Kommissionen har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt »grundforordningen« (1), hvori det anføres, at import af visse kompressorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »det pågældende land«, indføres til dumpingpriser og derved forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.
1. Klagen
Klagen blev indgivet den 20. november 2006 af Federazione ANIMA/COMPO, i det følgende benævnt »klageren«, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse kompressorer.
2. Varen
Den vare, der påstås indført til dumpingpriser, er oscillerende kompressorer, herunder oscillerende kompressorpumper, med kapacitet pr. minut på 2 kubikmeter (m3) og derunder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, som normalt angives under KN-kode ex 8414 40 10, 8414 80 22, ex 8414 80 28 og ex 8414 80 51. Disse koder anføres blot til orientering.
3. Påstand om dumping
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsatte klageren den normale værdi for Folkerepublikken Kina på grundlag af prisen i et land med markedsøkonomi, som er anført i punkt 5.1, litra d). Påstanden om dumping er baseret på en sammenligning af den således beregnede normale værdi med eksportprisen for den pågældende vare ved salg til eksport til Fællesskabet.
På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig.
4. Påstand om skade
Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina er steget i absolutte tal og målt i markedsandel.
Det påstås, at den importerede vares mængde og priser bl.a. har haft en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens markedsandel, salgsmængder og priser, hvilket har haft betydelige negative følger for EF-erhvervsgrenens samlede resultater og finansielle situation.
5. Procedure
Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EF-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5.
5.1. Procedure for fastsættelse af dumping og skade
Undersøgelsen vil fastslå, om den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina importeres til dumpingpriser, og om denne dumping har forvoldt skade.
a) Stikprøver
I betragtning af det store antal parter, der er involveret i proceduren, kan Kommissionen beslutte at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.
i) Stikprøve af eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina
For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage disse, anmodes alle eksportører/producenter eller deres repræsentanter om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive følgende oplysninger om deres selskab eller selskaber inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. i), og i den form, der er angivet i punkt 7:
|
— |
navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson |
|
— |
omsætningen i lokal valuta og den mængde i enheder af den pågældende vare, der er solgt til eksport til Fællesskabet i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
omsætningen i lokal valuta og den mængde i enheder af den pågældende vare, der er solgt på hjemmemarkedet i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006 |
|
— |
om selskabet har til hensigt at fremsætte krav om en individuel margen (2) (kun producenter kan fremsætte krav om individuelle margener) |
|
— |
en udførlig beskrivelse af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare |
|
— |
navnene på alle forretningsmæssigt forbundne selskaber (3), der er involveret i produktion og/eller salg (på eksport- og/eller hjemmemarkedet) af den pågældende vare, med udførlig beskrivelse af disse selskabers aktiviteter |
|
— |
andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven |
|
— |
ved at indgive ovenstående oplysninger indvilger selskabet i at indgå i stikprøven. Hvis selskabet udvælges til at indgå i stikprøven, vil dette indebære, at det skal besvare et spørgeskema og acceptere et besøg med henblik på kontrol af sin besvarelse. Hvis selskabet anfører, at det ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil det blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Følgerne af manglende samarbejdsvilje fremgår af punkt 8. |
For at indhente de oplysninger, som den finder er nødvendige til udvælgelsen af stikprøven af eksportører/producenter, vil Kommissionen endvidere kontakte myndighederne i Folkerepublikken Kina og alle kendte sammenslutninger af eksportører/producenter.
ii) Stikprøve af importører
For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage disse, anmodes alle importører eller deres repræsentanter om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive følgende oplysninger om deres selskab eller selskaber inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. i), og i det format, der er angivet i punkt 7:
|
— |
navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson |
|
— |
selskabets samlede omsætning i euro i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
antal ansatte i alt |
|
— |
en udførlig beskrivelse af selskabets aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare |
|
— |
mængden i enheder og værdien i euro af importen til og videresalget på Fællesskabets marked af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
navnene på alle forretningsmæssigt forbundne selskaber (3), der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af den pågældende vare, og en udførlig beskrivelse af deres aktiviteter |
|
— |
andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven |
|
— |
ved at indgive ovenstående oplysninger indvilger selskabet i at indgå i stikprøven. Hvis selskabet udvælges til at indgå i stikprøven, vil dette indebære, at det skal besvare et spørgeskema og acceptere et besøg med henblik på kontrol af sin besvarelse. Hvis selskabet anfører, at det ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil det blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Følgerne af manglende samarbejdsvilje fremgår af punkt 8. |
Kommissionen vil desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af importører.
iii) Stikprøve af producenter i Fællesskabet
Da et stort antal producenter i Fællesskabet støtter klagen, agter Kommissionen at undersøge den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, ved at udtage stikprøver.
For at sætte Kommissionen i stand til at udtage stikprøver anmodes alle producenter i Fællesskabet om at indsende følgende oplysninger om deres selskab eller selskaber inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. i), og i det format, der er angivet i punkt 7:
|
— |
navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson |
|
— |
selskabets samlede omsætning i euro i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
en udførlig beskrivelse af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare |
|
— |
værdien i euro af salget af den pågældende vare på Fællesskabets marked i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
mængden i enheder af den pågældende vare solgt på Fællesskabets marked i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
mængden i enheder af den pågældende vare produceret i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 |
|
— |
navnene på alle forretningsmæssigt forbundne selskaber (3), der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af den pågældende vare, og en udførlig beskrivelse af deres aktiviteter |
|
— |
andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven |
|
— |
ved at indgive ovenstående oplysninger indvilger selskabet i at indgå i stikprøven. Hvis selskabet udvælges til at indgå i stikprøven, vil dette indebære, at det skal besvare et spørgeskema og acceptere et besøg med henblik på kontrol af sin besvarelse. Hvis selskabet anfører, at det ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil det blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Følgerne af manglende samarbejdsvilje fremgår af punkt 8. |
iv) Endelig udtagning af stikprøver
Alle berørte parter, der ønsker at indgive oplysninger af relevans for udtagningen af stikprøven, skal gøre dette inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. ii).
Kommissionen agter at foretage den endelige udtagning af stikprøverne, når den har hørt de berørte parter, der har erklæret sig villige til at indgå i stikprøven.
Selskaber, der indgår i stikprøverne, skal besvare et spørgeskema inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. iii), og samarbejde inden for rammerne af undersøgelsen.
Hvis der ikke udvises tilstrækkelig samarbejdsvilje, kan Kommissionen træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 4, og artikel 18. Afgørelser, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan som anført i punkt 8 være mindre gunstige for den pågældende part.
(b) Spørgeskemaer
For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til undersøgelsen, vil den sende spørgeskemaer til de udvalgte selskaber i EF-erhvervsgrenen og til alle producentsammenslutninger i Fællesskabet, til de udvalgte eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, til alle eksportør-/producentsammenslutninger, til de udvalgte importører, til alle importørsammenslutninger, som er nævnt i klagen, og til myndighederne i det pågældende eksportland.
Eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, som fremsætter krav om individuel margen med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 17, stk. 3, og artikel 9, stk. 6, skal indgive et udfyldt spørgeskema inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii), i denne meddelelse. De skal derfor anmode om et spørgeskema inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. i). De pågældende parter bør imidlertid være opmærksomme på, at Kommissionen, i tilfælde af at der anvendes stikprøver af eksportører/producenter, kan beslutte ikke at beregne en individuel margen for dem, hvis antallet af eksportører/producenter er så omfattende, at en individuel behandling vil være urimelig byrdefuld og hindre, at undersøgelsen afsluttes rettidigt.
b) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer
Alle berørte parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter, indgive andre oplysninger end besvarelserne af spørgeskemaet og fremlægge dokumentation herfor. Oplysninger og dokumentation skal være Kommissionen i hænde inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii).
Kommissionen kan endvidere høre berørte parter, forudsat at de anmoder herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres. Anmodningen skal indgives inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii).
d) Udvælgelse af et land med markedsøkonomi
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), påtænkes det at vælge Brasilien som et egnet land med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Berørte parter anmodes om at fremsætte bemærkninger til dette valg inden for den særlige frist, der er fastsat i punkt 6, litra c).
e) Markedsøkonomisk status
For de eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, som hævder og fremlægger tilstrækkeligt bevis for, at de arbejder på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), vil den normale værdi blive fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Eksportører/producenter, som ønsker at fremsætte behørigt underbyggede krav, skal gøre dette inden for den særlige frist, der er fastsat i punkt 6, litra d). Kommissionen sender de nødvendige formularer til alle de eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, der er nævnt i klagen, til alle sammenslutninger af eksportører/producenter, der er nævnt i klagen, samt til myndighederne i Folkerepublikken Kina.
5.2. Procedure for vurdering af Fællesskabets interesser
Hvis påstanden om, at der forekommer dumping og forvoldes skade som følge heraf, bekræftes, vil der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Fællesskabets interesser at træffe antidumpingforanstaltninger. Med henblik herpå kan EF-erhvervsgrenen, importørerne og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen inden for den generelle frist i punkt 6, litra a), nr. ii), forudsat at de kan godtgøre, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den pågældende vare. Parter, som har handlet i overensstemmelse med foregående punktum, kan inden for fristen i punkt 6, litra a), iii) anmode om at blive hørt mundtligt med angivelse af, hvilke særlige grunde der er til, at de bør høres. Det skal bemærkes, at der kun vil blive taget hensyn til oplysninger, der indgives i henhold til artikel 21, hvis de på indgivelsestidspunktet er behørigt dokumenterede.
6. Frister
a) Generelle frister
i) For anmodning om spørgeskemaer eller andre formularer
Alle berørte parter bør anmode om et spørgeskema eller andre formularer så hurtigt som muligt og senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
ii) For at give sig til kende og indsende besvarelser af spørgeskemaet og andre oplysninger
Medmindre andet er angivet, skal alle berørte parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter og afgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 40 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte frist.
Selskaber, der er udtaget til en stikprøve, skal indgive besvarelserne af spørgeskemaet inden for fristen i punkt 6, stk. b), nr. iii).
iii) Høringer
Alle berørte parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.
b) Særlig frist for udtagning af stikprøver
|
i) |
De oplysninger, der er nævnt i punkt 5. 1, litra a), nr. i), nr. ii) og nr. iii), skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, da Kommissionen påtænker at høre berørte parter, som har erklæret sig rede til at indgå i en stikprøve, om den endelige udtagning af denne senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
ii) |
Alle andre oplysninger, der er relevante for udtagningen af stikprøven, jf. punkt 5.1, litra a), nr. iv), skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
iii) |
Besvarelserne af spørgeskemaer fra parter, der indgår i stikprøven, skal være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter meddelelsen om, at de indgår i stikprøven. |
c) Særlig frist for udvælgelsen af et land med markedsøkonomi
Parter, der er berørt af undersøgelsen, kan udtale sig om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at vælge Brasilien, jf. punkt 5.1, litra d), som et egnet land med markedsøkonomi for at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Disse bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
d) Særlig frist for fremsættelse af krav om markedsøkonomisk status og/eller individuel behandling
Behørigt dokumenterede krav om markedsøkonomisk status (jf. punkt 5.1, litra e)) og/eller om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
7. Skriftlige redegørelser, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance
Alle redegørelser og anmodninger fra berørte parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance, som de berørte parter videregiver som fortroligt materiale, skal være forsynet med påtegningen »Limited« (4) og skal, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2, være ledsaget af et ikke-fortroligt sammendrag med påtegningen »For inspection by interested parties«.
Kommissionens postadresse:
|
Europa-Kommissionen |
|
Generaldirektoratet for Handel |
|
Direktorat B |
|
Kontor: J-79 5/16 |
|
B-1049 Bruxelles |
|
Fax (32-2) 295 65 05 |
8. Manglende samarbejdsvilje
I tilfælde, hvor en af de berørte parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
Konstateres det, at en berørt part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, tages der ikke hensyn til disse, og de foreliggende faktiske oplysninger kan anvendes. Hvis en berørt part ikke samarbejder eller kun samarbejder delvis, og afgørelserne derfor træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne havde samarbejdet.
9. Tidsplan for undersøgelsen
Undersøgelsen skal afsluttes senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 9. Der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end 9 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1 . Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) Der kan kræves individuelle marginer i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, for selskaber, der ikke indgår i stikprøven, grundforordningens artikel 9, stk. 5, vedrørende individuel behandling, hvis der er tale om lande uden markedsøkonomi/lande med overgangsøkonomi, og grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), for selskaber, der kræver markedsøkonomisk status. Det skal bemærkes, at krav om individuel behandling er underkastet bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og at krav om markedsøkonomisk status er underkastet bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b).
(3) Udtrykket forretningsmæssigt forbundne selskaber er defineret i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).
(4) Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det betragtes som et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/7 |
Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten
Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse
(EØS-relevant tekst)
(2006/C 314/03)
|
Godkendelsesdato |
25.1.2006 |
|
Sag nr. |
N 305/05 |
|
Medlemsstat |
Polen |
|
Titel |
Zobowiązania operatorów sieci telefonicznych |
|
Retsgrundlag |
Ustawa z dnia 23 listopada 2002 r. o restrukturyzacji zobowiązań koncesyjnych operatorów stacjonarnych sieci telefonicznych |
|
Foranstaltningstype |
Støtteprogram |
|
Støtteintensitet |
Foranstaltning, der ikke udgør støtte |
|
Varighed |
28. december 2002 — 31. december 2004 |
|
Økonomisk sektor |
Post og telekommunikation |
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Minister ds. Łączności |
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
|
Godkendelsesdato |
22.3.2006 |
|
Sag nr. |
N 638/05 |
|
Medlemsstat |
Frankrig |
|
Region |
Corse |
|
Titel |
Aide à la création de la chaîne corse Via Stella |
|
Retsgrundlag |
Convention d'objectifs et de moyens de la chaîne Via Stella entre l'Etat français, la Collectivité Territoriale de Corse et France 3 |
|
Foranstaltningstype |
Individuel støtte |
|
Formål |
Sektorudvikling |
|
Støtteform |
Direkte støtte |
|
Rammebeløb |
Samlet forventet støtteydelse 6,2 mio. EUR |
|
Varighed |
31. december 2008 |
|
Økonomisk sektor |
Massemedier |
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Collectivité Territoriale de Corse |
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/8 |
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 1999/5/EF
(EØS-relevant tekst)
Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet:
(2006/C 314/04)
|
Europæiske standardiseringsorganisation (1) |
Standardens reference og titel (Referencedokument) |
Reference for erstattet standard |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1 |
Artikel 1999/5/EF |
|
CENELEC |
EN 41003:1998 Særlige sikkerhedskrav til udstyr beregnet til forberedelse til telekommunikationsnetværk |
EN 41003:1996 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2002) |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 50360:2001 Produktstandard til demonstration af mobiltelefoners overensstemmelse med de grundlæggende restriktioner der er relateret til menneskelig påvirkning af elektromagnetiske felter (300 MHz — 3 GHz) |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a |
|
CENELEC |
EN 50364:2001 Begrænsning af menneskelig påvirkning af elektromagnetiske felter fra udstyr der anvendes til elektronisk vareovervågning (EAS), højfrekvensidentifikation (RFID) og lignende anvendelser i frekvensområdet 0 Hz til 10 GHz |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 50371:2002 Generisk standard til demonstration af elektronisk og elektrisk laveffektdstyrs overensstemmelse med de grundlæggende restriktioner der er relateret til menneskelig påvirkning af elektromagnetiske felter (10 MHz — 300 GHz) — Ge |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 50385:2002 Produktstandard til påvisning af overenstemmelsen mellem radiobasestationer og stationære terminalstationer til trådløs telekommunikationssystemer med basale restriktioner eller referenceniveauer relateret til menneskelig påvirkning fra elektromagnetiske felter fra radiofrekvenser (110 MHz — 40 GHz). Befolkningen |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a |
|
CENELEC |
EN 50401:2006 Produkt standard for idriftsatte faste radiosendere (110 MHz — 40 GHz), beregnet til brug i trådløse kommunikationsnetværk, til demonstration af overholdelse af basis restriktioner eller reference niveauer for den generelle offentligheds eksponering fra radio frekvente elektromagnetiske felter |
|
|
Art.3.1a |
|
CENELEC |
EN 55022:1994 Informationsteknologisk udstyr. Radiostøjskarakteristikker. Grænseværdier og målemetoder. (CISPR 22:1993) |
EN 55022:1987 Note 2.1 |
udløbsdato (31.12.1998) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
tillæg A1:1995 til EN 55022:1994 (CISPR 22:1993/A1:1995) |
Note 3 |
udløbsdato (31.12.1998) |
|
|
|
tillæg A2:1997 til EN 55022:1994 (CISPR 22:1993/A2:1996 (ændret)) |
Note 3 |
udløbsdato (31.12.1998) |
|
|
|
CENELEC |
EN 55022:1998 Informationsteknologisk udstyr — Radiostøjskarakteristikker — Grænseværdier og målemetoder (CISPR 22:1997 (ændret)) |
EN 55022:1994 og dens tillæg Note 2.1 |
1.8.2007 |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
tillæg A1:2000 til EN 55022:1998 (CISPR 22:1997/A1:2000) |
Note 3 |
1.10.2009 |
|
|
|
tillæg A2:2003 til EN 55022:1998 (CISPR 22:1997/A2:2002) |
Note 3 |
1.10.2009 |
|
|
|
CENELEC |
EN 55022:2006 Informationsteknologisk udstyr — Radiostøjskarakteristikker — Grænseværdier og målemetoderfikation (CISPR 22:2005 (ændret)) |
EN 55022:1998 og dens tillæg |
1.10.2009 |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
CENELEC |
EN 55024:1998 Informationsteknologisk udstyr — Immunitetskarakteristikker — Grænseværdier og målemetoder (CISPR 24:1997 (ændret)) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2001) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
tillæg A1:2001 til EN 55024:1998 (CISPR 24:1997/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2004) |
|
|
|
tillæg A2:2003 til EN 55024:1998 (CISPR 24:1997/A2:2002) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.2005) |
|
|
|
CENELEC |
EN 60065:1998 Audio-, video- og lignende elektroniske apparater — Sikkerhedskrav (IEC 60065:1998 (ændret)) |
EN 60065:1993 +A11:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.8.2002) |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 60065:2002 Audio, video og lignende elektroniske apparater — Sikkerhedskrav (IEC 60065:2001 (ændret)) |
EN 60065:1998 Note 2.1 |
1.3.2007 |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 60215:1989 Sikkerhedsbestemmelser for radiosendeudstyr (IEC 60215:1987) |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
tillæg A1:1992 til EN 60215:1989 (IEC 60215:1987/A1:1990) |
Note 3 |
udløbsdato (1.6.1993) |
|
|
|
tillæg A2:1994 til EN 60215:1989 (IEC 60215:1987/A2:1993) |
Note 3 |
udløbsdato (15.7.1995) |
|
|
|
CENELEC |
EN 60825-1:1994 Sikkerhed for laserprodukter — Del 1: Udstyrsklassifikation, krav og generelle retningslinier (IEC 60825-1:1993) |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
tillæg A11:1996 til EN 60825-1:1994 |
Note 3 |
udløbsdato (1.1.1997) |
|
|
|
tillæg A1:2002 til EN 60825-1:1994 (IEC 60825-1:1993/A1:1997) |
EN 60825-1:1994/A11:1996 Note 3 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
|
|
tillæg A2:2001 til EN 60825-1:1994 (IEC 60825-1:1993/A2:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.7.2005) |
|
|
|
CENELEC |
EN 60825-2:2000 Sikkerhed for laserprodukter — Del 2: Sikkerhed for lyslederkommunikationssystemer (IEC 60825-2:2000) |
EN 60825-2:1994 +A1:1998 Note 2.1 |
udløbsdato (1.4.2003) |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 60825-2:2004 Sikkerhed af laserprodukter — Del 2: Sikkerhed af lyslederkommunikationssystemer (IEC 60825-2:2004) |
EN 60825-2:2000 Note 2.1 |
1.9.2007 |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 60825-4:1997 Sikkerhed for laserprodukter — Del 4: Laserskærme (IEC 60825-4:1997) |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
tillæg A1:2002 til EN 60825-4:1997 (IEC 60825-4:1997/A1:2002) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
|
|
tillæg A2:2003 til EN 60825-4:1997 (IEC 60825-4:1997/A2:2003) |
Note 3 |
1.10.2006 |
|
|
|
CENELEC |
EN 60825-12:2004 Sikkerhed for laserprodukter — Del 12: Sikkerhed for åbne optiske kommunikationssystemer til anvendelse ved overførsel af information (IEC 60825-12:2004) |
INGEN |
|
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 60950:2000 Sikkerhed af udstyr til informationsteknologi (IEC 60950:1999 (ændret)) |
EN 60950:1992 +A1:1993 +A2:1993 +A3:1995 +A4:1997 +A11:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2005) |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
CENELEC |
EN 60950-1:2001 Informationsteknologiudstyr — Sikkerhed — Del 1: Almindelig bestemmelser (IEC 60950-1:2001 (ændret)) |
EN 60950:2000 Note 2.1 |
1.7.2006 |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
tillæg A11:2004 til EN 60950-1:2001 |
Note 3 |
|
|
|
|
CENELEC |
EN 61000-3-2:2000 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-2: Grænseværdier — Grænseværdier for udsendelse af harmoniske strømme (udstyrets strømforbrug op til og inklusive 16 A per fase) (IEC 61000-3-2:2000 (ændret)) |
EN 61000-3-2:1995 +A1:1998 +A2:1998 +A14:2000 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2004) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
tillæg A2:2005 til EN 61000-3-2:2000 (IEC 61000-3-2:2000/A1:2001 + A2:2004) |
Note 3 |
1.1.2008 |
|
|
|
CENELEC |
EN 61000-3-3:1995 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-3: Grænseværdier — Begrænsning af spændingsfluktuationer og flimmer i lavspændingsforsyninger, fra udstyr med mærkestrøm op til og med 16 A pr. fase og ikke beregnet til betinget tilslutning (IEC 61000-3-3:1994) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2001) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
tillæg A1:2001 til EN 61000-3-3:1995 (IEC 61000-3-3:1994/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.5.2004) |
|
|
|
CENELEC |
EN 61000-3-11:2000 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-11: Grænseværdier — Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg — Udstyr med en mærkestrøm på </= 75A, som tilsluttes på betingede vilkår (IEC 61000-3-11:2000) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.11.2003) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
CENELEC |
EN 61000-3-12:2005 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-12: Grænseværdier — Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærkestrøm >16 A og <= 75 A per fase (IEC 61000-3-12:2004) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.2.2008 |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
CENELEC |
EN 61000-6-1:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-1: Generiske standarder — Immunitet for bolig, erhverv og letindustrimiljøer (IEC 61000-6-1:1997 (ændret)) |
EN 50082-1:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
CENELEC |
EN 61000-6-2:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-2: Generiske standarder — Immunitetsstandard for industrielle miljøer (IEC 61000-6-2:1999 (ændret)) |
EN 61000-6-2:1999 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
CENELEC |
EN 61000-6-2:2005 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-2: Generiske standarder — Immunitetsstandard for industrielle miljøer (IEC 61000-6-2:2005) |
EN 61000-6-2:2001 Note 2.1 |
1.6.2008 |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
CENELEC |
EN 61000-6-3:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-3: Generiske standarder — Emissionsstandard for bolig, erhverv og letindustrimiljøer (CISPR/IEC 61000-6-3:1996 (ændret)) |
EN 50081-1:1992 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
tillæg A11:2004 til EN 61000-6-3:2001 |
Note 3 |
1.7.2007 |
|
|
|
CENELEC |
EN 61000-6-4:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-4: Generiske standarder — Emissionsstandard for industrielle miljøer (IEC 61000-6-4:1997 (ændret)) |
EN 50081-2:1993 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
Artikel 3.1.b (& Artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 300 065-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Smalbånds telegrafudstyr med direkte udskrift beregnet til modtagning af meteorologiske eller navigationsdata (NAVTEX); Del 2: Harmoniseret EN som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 065-3 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Smalbånds telegrafudstyr med direkte udskrift beregnet til modtagning af meteorologiske eller navigationsdata (NAVTEX); Del 3: Harmoniseret EN som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.3e |
|
|
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 300 086-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Landmobile tjenester; radioudstyr med intern eller ekstern antennetilslutning fortrinsvis beregnet til transmission af tale; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
ETS 300 086/A2 (02-1997) |
udløbsdato (31.8.2002) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 113-2 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Landmobile tjenester; Radioudstyr beregnet til transmission af data (og/eller tale) med benyttelse af modulation med konstant eller varierende amplitude og med en antennetilslutning; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 113-2 V1.1.1 |
udløbsdato (31.12.2003) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 113-2 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Landmobile tjenester; Radioudstyr beregnet til transmission af data (og/eller tale) med benyttelse af modulation med konstant eller varierende amplitude og med en antennetilslutning; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 113-2 V1.2.1 |
28.2.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 135-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Vinkelmoduleret borgerbåndsradioudstyr (CEPT PR 27 Radioudstyr); Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
ETS 300 135/A1:1997 |
udløbsdato (30.4.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 152-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Maritimt nødradioanlæg til lokalisering (EPIRBs) beregnet til brug på frekvensen 121,5 MHz eller på frekvenserne 121,5 MHz og 243 MHz udelukkende til vejvisningsformål. Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 152-3 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Maritimt nødradioanlæg til lokalisering (EPIRBs) beregnet til brug på frekvensen 121,5 MHz eller på frekvenserne 121,5 MHz og 243 MHz udelukkende til vejvisningsformål. Del 3: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.3e |
|
|
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 300 162-2 V1.1.2 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Radiotelefoni sendere og modtagere i den maritime mobile tjeneste, som anvender frekvenser i VHF båndene; Del 2: Harmoniseret EN som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 162-3 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Radiotelefoni sendere og modtagere i den maritime mobile tjeneste, som anvender frekvenser i VHF båndene; Del 3: Harmoniseret EN som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.3e |
|
|
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 300 219-2 V1.1.1 Elektromagnetisk Kompatibilitet og Radio Spectrum Matters (ERM); Landmobile Tjenester; Radioudstyr, der transmitterer signaler til modtager; Del 2: Harmoniseret EN dækkende væsentlige krav under artikel 3.2 af terminaldirektivet (R&TTE) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 220-2 V2.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); Radioudstyr som benytter frekvenser mellem 9 kHz og 25 GHz med sendeeffekter under 500 mW; Del 2: Harmoniseret EN son dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 220-3 V.1.1.1 |
31.12.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 220-3 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); Radioudstyr som benytter frekvenser mellem 9 kHz og 25 GHz med sendeeffekter under 500 mW; Del 3: Harmoniseret EN son dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 224-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); On-site personsøgning; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 296-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Landmobile tjenester; radioudstyr med integralantenne fortrinsvis beregnet til transmission af tale; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 328 V1.6.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Bredbåndstransmissionssystemer, datatransmissions-udstyr, som anvender frekvenser i 2,5 GHz ISM båndet, som anvender spredt spektrum modulation; Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 328 V1.5.1 |
udløbsdato (31.8.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 328 V1.7.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Bredbåndstransmissionssystemer; Datatransmissionsudstyr, som anvender frekvenser i 2,4 GHz ISM båndet og som anvender bredbåndsmodulation; Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 328 V1.6.1 |
31.7.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 330-2 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); radioudstyr som benytter frekvenser mellem 9 kHz og 25 MHz samt induktive sløjfer mellem 9 kHz og 30 MHz; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 330-2 V1.1.1 |
31.12.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 341-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Landmobile tjenester; radioudstyr med integralantenne til udsendelse af signaler beregnet på at initiere en bestemt reaktion i modtageren; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 373-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Maritime mobile sendere og modtagere i MF of HF båndene; Del 2: Harmoniseret EN som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 373-3 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Maritime mobile sendere og modtagere i MF of HF båndene; Del 3: Harmoniseret EN som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.3(e) |
|
|
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 300 390-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Landmobile tjenester; radioudstyr med integralantenne beregnet til transmission af data (og tale); Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
ETS 300 390/A1:1997 |
udløbsdato (30.4.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 422-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Trådløse mikrofoner i frekvensområdet 25 MHz til 3 GHz; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 433-2 V1.1.2 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Landmobile tjenester, dobbelt sidebånds (DSB) og/eller enkelt sidebånds (SSB) amplitudemoduleret medborgerbånds-radioudstyr; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 300 433-2 V1.1.1 |
udløbsdato (30.9.2002) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 440-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); radioudstyr som benytter frekvenser mellem 1 GHz and 40 GHz; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 440-2 V1.1.2 Elektromagnetisk kompatibilitet och radiospektrumfrågor (ERM); Kortdistansutrustningar; Radioutrustning att användas i frekvensområdet 1 GHz till 40 GHz; Del 2: Harmoniserad EN enligt artikel 3.2 i R&TTE-direktivet |
EN 300 440-2 V1.1.1 |
30.6.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 454-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Bredbåndsaudio forbindelser; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 471-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Regler for tilgang og deling af fælles radiokanaler for udstyr der overholder kravene i 300 113; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 674-2-1 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Vejtransport og trafik teleautomatik (RTTT) — Dedikeret radiosendeudstyr med kort rækkevidde (DSRC), (500 kbits/s/250 kbit/s), der benytter ISM frekvensbåndet omkring 5,8 GHz — Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 — Part 1: Krav for vejsideenheder (RSU) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 674-2-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Vejtransport og trafik teleautomatik (RTTT) — Dedikeret radiosendeudstyr med kort rækkevidde (DSRC), (500 kbits/s/250 kbit/s), der benytter ISM frekvensbåndet omkring 5,8 GHz — Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 — Part 2: Krav for mobile enheder (OBU) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 698-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Radiotelefoni sendere og modtagere i den maritime mobile tjeneste, som anvender frekvenser i de VHF bånd, som benyttes på indre vandveje; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 698-3 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Radiotelefoni sendere og modtagere i den maritime mobile tjeneste, som anvender frekvenser i de VHF bånd, som benyttes på indre vandveje; Del 3: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.3e |
|
|
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 300 718-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Lavine nødradiopejle sende/modtage udstyr; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 718-3 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Lavine nødradiopejle sende/modtage udstyr; Del 3: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.3e |
EN 300 718-3 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 300 720-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Indenbords Ultra Høj frekvens (UHF) kommunikationssystemer og –udstyr; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 300 761-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); Automatisk Vogn Identifikation (AVI) for jernbaner, som benytter 2.45 GHz frekvensområdet; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 025-2 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); VHF radiotelefoni udstyr til generel kommunikation og tilknyttet udstyr til »Klasse D« Digitale, selektive opkald (DSC); Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 025-2 V1.1.1 |
udløbsdato (30.6.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 025-3 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); VHF radiotelefoni udstyr til generel kommunikation og tilknyttet udstyr til »Klasse D« Digitale, selektive opkald (DSC); Del 3: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.3e |
EN 301 025-3 V1.1.1 |
udløbsdato (30.6.2006) |
Artikel 3.3 |
|
ETSI |
EN 301 091-2 V.1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Vejtransport og trafik telematik (RTTT); radarudstyr i 76 GHz til 77 GHz frekvensbåndet; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 166-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Landmobile tjenester; radioudstyr for analog og/eller digital kommunikation (tale og/eller data) i smalbåndskanaler, udstyret med antennebøsning; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 178-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Bærbart VHF radiotelefoni udstyr til den maritime mobile tjeneste, som anvender frekvenser i VHF båndene (udelukkende til non-GMDSS anvendelser); Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 357-2 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Trådløse audio apparater beregnet for frekvensområdet 25 MHz til 2000 MHz; ikke-professionelle trådløse mikrofoner og i-øret monitoreringsudstyr, som anvender frekvensområdet anbefalet af CEPT: 863 MHz til 865 MHz; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 357 V1.1.1 |
udløbsdato (31.3.2003) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 357-2 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Trådløse audio apparater beregnet for frekvensområdet 25 MHz til 2 000 MHz; ikkeprofessionelle trådløse mikrofoner og iøret monitoreringsudstyr, som anvender frekvensområdet anbefalet af CEPT: 863 MHz til 865 MHz; Del 2: Harmoniseret EN under R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 357-2 V1.2.1 |
30.4.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 360 V1.1.3 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for satellitbrugerterminaler (SUT), der sender til satellitter i geostationær bane i 27.5 GHz og 29.5 GHz frekvensbåndene, omfattende de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 360 V1.2.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for satellitbrugerterminaler (SUT), der sender til satellitter i geostationær bane i 27.5 GHz og 29.5 GHz frekvensbåndene, omfattende de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 360 V1.1.3 |
30.11.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 406 V1.5.1 Digitalt forbedret trådløst telekommunikationsudstyr (DECT); Harmoniseret standard (EN) for Digitalt forbedret trådløst telekommunikationsudstyr (DECT), omfattende de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 406 V1.4.1 |
udløbsdato (31.3.2005) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 419-1 V4.0.1 Digital celleformet telekommunikations system (fase 2); Tilbehørskrav til Global System for Mobile communications (Global System for Mobilkommunikation) (GSM); Del 1: Mobilstationer i GSM 900 og DCS 1800 områderne; Adgang (GSM 13.01 version 4.0.1) (De dele der finder anvendelse: 12.1.1, 12.1.2, 12.2.1, 12.2.2, 13.1, 13.2, 13.3-1, 13.4, 14.1.1.2, 14.1.2.2, 14.3, 14.4.1, 14.5.1, 14.6.1, 14.7.1, 19.1, 19.2, 19.3, 20.1, 20.2, 20.3, 20.4, 20.5, 20.6, 20.7, 20.8, 20.9, 20.10, 20.11, 20.12, 20.13, 20.15, 20.16, 20.20.1, 20.20.2, 21.1, 21.2, 21.3.1, 21.3.2, 21.4, 22.1, 25.2.1.1.4, 25.2.1.2.3, 25.2.1.2.4, 25.2.3, 26.2.1.1, 26.2.1.2, 26.2.1.3, 26.2.2, 26.6.1.1, 26.6.1.2, 26.6.13.10, 26.6.13.3, 26.6.13.5, 26.6.13.6, 26.6.13.8, 26.6.13.9, 26.7.4.6, 26.7.5.7.1, 26.8.1.2.6.6, 26.8.1.3.5.2, 26.8.2.1, 26.8.2.2, 26.8.2.3, 26.8.3, 26.9.2, 26.9.3, 26.9.4, 26.9.5, 26.10.2.2, 26.10.2.3, 26.10.2.4.1, 26.10.2.4.2, 26.11.2.1, 26.12.1, 26.12.2.1, 26.12.3, 26.12.4, 27.6, 27.7, 31.6.1.1, 34.2.1, 34.2.2, 34.2.3) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 419-2 V5.1.1 Digital celleformet telekommunikations system (fase 2+); Tilbehørskrav til Global System for Mobile communications (Global System for Mobilkommunikation) (GSM); High speed Circuit Switched Data (Meget hurtig Kredsløbsskiftdata) (HSCSD) Fleråbnings Mobilstationer; Adgang (GSM 13.34 version 5.0.3) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 419-3 V5.0.2 Digital celleformet telekommunikations system (Fase 2+); Tilbehørskrav til Global System for Mobile communications (Global System for Mobilkommunikationer) (GSM); Advanced Speech Call Items (Advanceret Taleopringnings Enheder) (ASCI); Mobilstationer; Adgang (GSM 13.68 version 5.0.2 Frigivelse 1996) (De dele der finder anvendelse: 26.14.5.2, 26.14.7.3, 26.14.8.1) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 419-7 V5.0.2 Digital celleformet telekommunikations system (Fase 2+); Tilbehørskrav til Global System for Mobile communications (Global System for Mobilkommunikation) (GSM); Railways Band (Jernbane Områder) (R-GSM); Adgang (GSM 13.67 version 5.0.2 Frigivelse 1996) (De dele der finder anvendelse: 12.3.1, 12.3.2, 12.4.1, 12.4.2, 13.9, 14.7.3, 20.21.1, 20.21.2, 20.21.3, 20.21.4, 20.21.5, 20.21.6, 20.21.7, 20.21.8, 20.21.9, 20.21.10, 20.21.11, 20.21.12, 20.21.13, 20.21.15, 20.21.16, 20.21.18, 26.10.2.2, 26.10.2.3, 26.10.2.4.1, 26.10.2.4.2) |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 423 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Harmoniseret standard (EN) for jordbaseret flytelekommunikationssystem, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
TBR 23: 1998 |
udløbsdato (30.9.2002) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 426 V1.2.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for landmobile satellitjordstationer med lav datahastighed (LMES), der anvender frekvensbåndene 1,5/1,6 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 426 V1.1.1 |
udløbsdato (30.6.2002) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 427 V1.2.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for landmobile satellitjordstationer med lav datahastighed (LMES), der anvender frekvensbåndene 11/12/14 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 427 V1.1.1 |
udløbsdato (31.8.2003) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 428 V1.2.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for VSAT –terminaler setellitjordstationer med sende-, modtage- eller sende/modtagefunktion, der anvender frekvensbåndene 11/12/14 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 428 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 428 V1.3.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for VSAT -terminaler satellitjordstationer med sende-, modtage- eller sende/modtagefunktion, der anvender frekvensbåndene 11/12/14 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 428 V1.2.1 |
30.6.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 430 V1.1.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for transportable SNG-jordstationer (SNG TES), der anvender frekvensbåndene 11-12/13-14 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
TBR 30: 1998 |
udløbsdato (31.1.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 441 V1.1.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for mobile jordstationer (MESs), herunder håndholdte, til S-PCN, der anvender frekvensbåndene 1,6/2,4 GHz under den satellitbaserede mobiltjeneste (MSS), omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
TBR 41: 1998 |
udløbsdato (31.1.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 442 V1.1.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for mobile jordstationer (MESs), herunder håndholdte, til S-PCN, der anvender frekvensbåndene 2,0 GHz — frekvensbåndet under den satellitbaserede mobiltjeneste (MSS), omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
TBR 42: 1998 |
udløbsdato (31.1.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 443 V1.2.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for VSAT-terminaler, satellitjordstationer med sende-, modtage-eller sende/ modtagefunktion, der anvender frekvensbåndene 4 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 443 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 443 V1.3.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for VSAT terminaler, satellitjordstationer med sende, modtage eller sende/ modtagefunktion, der anvender frekvensbåndene 4 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 443 V1.2.1 |
30.11.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 444 V1.1.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for landmobile jordstationer (LMES), til tele-og/eller datakommunikation, der anvender frekvensbåndene 1,5/1,6 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
TBR 44: 1998 |
udløbsdato (31.1.2001) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 449 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Harmoniseret EN for CDMA direkte spredt (UTRA) basisstationer, der benytter frekvensbåndet for cellulære radionet omkring 450 MHz (CDMA 450) og frekvensbånd for offentlige radionet (PAMR) ved 410, 450 og 870 MHz (CDMA-PAMR), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 459 V1.2.1 Satellitjordstationer og –systemer (SES); harmoniseret standard for interaktive satellit terminaler (SIT) og satellit bruger terminaler (SUT), der sender til GEO-stationære satellitter i 29,5 — 30,0 GHz frekvensbåndene, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 459 V1.3.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret EN for satellit interaktive terminaler (SIT) og satellit brugerterminaler (SUT), der sender til satellitter i geostationær bane i frekvensbåndene 29,5 GHz til 30,0 GHz, omfattende de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 459 V.1.2.1 |
31.12.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 489-01 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 1: Fælles tekniske krav |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-01 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 1: Fælles tekniske krav |
EN 301 489-01 V1.2.1 |
31.8.2007 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-01 V1.4.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 1: Fælles tekniske krav |
EN 301 489-01 V1.2.1 & V1.3.1 |
31.8.2007 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-01 V1.5.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 1: Fælles tekniske krav |
EN 301 489-01 V1.4.1 |
11.8.2008 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-01 V1.6.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 1: Fælles tekniske krav |
EN 301 489-01 V1.5.1 |
30.11.2008 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-02 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 2: Særlige krav til personsøgerudstyr |
EN 301 489-02 V1.2.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-03 V1.4.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 3: Særlige krav til Apparater med kort rækkevidde (SRD) som benytter frekvenser mellem 9 kHz og 40 GHz |
EN 301 489-03 V1.3.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-04 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 4: Særlige krav til radiokædeudstyr og tilknyttede udstyr og tjenester |
EN 301 489-04 V1.2.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-05 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 5: Særlige krav til Privat landMobil Radio- (PMR) og tilknyttet udstyr (til tale og ikke-tale) |
EN 301 489-05 V1.2.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-06 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 6: Særlige krav til Digitale, forbedrede (Enhanced) trådløse telefoner (DECT) |
EN 301 489-06 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-07 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 7: Særlige krav til mobile og bærbare radioer og tilknyttet udstyr i digitale cellulare telekommunikationssystemer (GSM og DCS) |
EN 301 489-07 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-07 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 7: Særlige krav til mobile og bærbare radioer og tilknyttet udstyr i digitale cellulare telekommunikationssystemer (GSM og DCS) |
EN 301 489-07 V1.2.1 |
31.1.2009 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-08 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radiouddstyr og tjenester; Del 8: Særlige krav til GSM basisstationer |
EN 301 489-08 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-09 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 9: Særlige krav til trådløse mikrofoner, lignende radiofrekvent (RF) udstyr til audioforbindelser, trådløst audio og øreplaceret overvågningsudstyr |
EN 301 489-09 V1.2.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-10 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 10: Særlige krav til første (CT1 og CT1+) og anden (CT2) generations trådløse telefoner |
EN 301 489-10 V1.2.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-11 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 11: Særlige krav til landbaserede radiofonisendere |
EN 301 489-11 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-11 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 11: Særlige krav til landbaserede radiofonisendere |
EN 301 489-11 V1.2.1 |
30.11.2007 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-12 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 12: Særlige krav til jordstationer i frekvensområdet 4 GHz til 30 GHz for terminaler med lille åbningsvinkel (VSAT, som benytter faste satellittjenester (FSS) |
EN 301 489-12 V1.1.1 |
udløbsdato (31.7.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-13 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 13: Særlige krav til medborgerbåndsradio (CB) og tilknyttet udstyr (tale og ikke-tale) |
EN 301 489-13 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-14 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 14: Særlige krav til analoge og digitale jordbaserede TV sendestationer |
EN 301 489-14 V1.1.1 |
udløbsdato (31.7.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-15 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 15: Særlige krav til kommercielt tilgængeligt amatørradioudstyr |
EN 301 489-15 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-16 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 16: Særlige krav til analoge, cellulare mobile og bærbare radiotelefoner |
EN 301 489-16 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-17 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 17: Særlige krav til 2,4 GHz bredbånds transmissionssystemer og 5 GHz højtydende RLAN-udstyr |
EN 301 489-17 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-18 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 18: Særlige krav til Jordbaseret (Trunked) Radio- (TETRA) udstyr |
EN 301 489-18 V1.2.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-19 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 19: Særlige krav til Mobile jordstationer tiol modtagning af datakommunikationssignaler i 1,5 GHz båndet (ROMES) |
EN 301 489-19 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-20 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 20: Særlige krav til Mobile jordstationer (MES) anvendt i de Mobile satellit tjenester (MSS) |
EN 301 489-20 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-22 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 22: Særlige krav til jordbaseret VHF aeronautisk mobilt og fast radioudstyr |
EN 301 489-22 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-22 V1.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 22: Særlige krav til jordbaseret VHF aeronautisk mobilt og fast radioudstyr |
EN 301 489-22 V1.2.1 |
28.2.2007 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-23 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 23: Særlige krav til IMT-2000 CDMA direkte spredt (UTRA) for basisstation (BS) radio, relæ og hjælpeudstyr |
EN 301 489-23 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-24 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 24: Særlige krav til IMT-2000 CDMA direkte spredt (UTRA) mobile og bærbare (UE) radioer og hjælpeudstyr |
EN 301 489-24 V1.1.1 |
udløbsdato (30.11.2005) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-24 V1.3.1 (10-2005) Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 24: Særlige krav til IMT-2000 CDMA direkte spredt (UTRA) for mobile og bærbare (UE) radioer og hjælpeudstyr |
EN 301 489-24 V1.2.1 |
31.1.2009 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-25 V2.0.0 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 25: Særlige krav til IMT-2000 CDMA multibærebølge mobilstationer og hjælpeudstyr |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-25 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 25: Særlige krav til IMT-2000 CDMA multibærebølge mobilstationer og hjælpeudstyr |
EN 301 489-25 V1.1.1 |
udløbsdato (31.7.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-25 V2.3.2 (7-2005) Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrum anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 25: Særlige krav til CDMA 1× Spread Spectrum mobilstationer og hjælpeudstyr |
EN 301 489-25 V2.2.1 |
30.4.2007 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-26 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 26: Særlige krav til IMT-2000 CDMA multibærebølge basisstationer og hjælpeudstyr |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-26 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 26: Særlige krav til IMT-2000 CDMA multibærebølge basisstationer og hjælpeudstyr |
EN 301 489-26 V1.1.1 |
udløbsdato (31.7.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-26 V2.3.2 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrum anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 26: Særlige krav til CDMA 1× spread spectrum basisstationer, repeatere og hjælpeudstyr |
EN 301 489-26 V2.2.1 |
30.4.2007 |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-27 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester — Del 27: Særlige krav til aktive medicinske implantater med ultra lav sendeeffekt (ULP-AMI) og dertil hørende hjælpeudstyr (ULP-AMI-P) |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-28 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester — Del 28: Særlige krav til digitale trådløse videoforbindelser |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-31 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester — Del 31: Særlige krav til aktive medicinske implantater med ultra lav sendeeffekt (ULP-AMI) i frekvensområdet 9 til 315 kHz og dertil hørende hjælpeudstyr (ULP-AMI-P) |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 489-32 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester — Del 32: Særlige krav til radarsystemer for undersøgelse af jord og murværk |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 502 V8.1.2 Harmoniseret EN for det Globale System for Mobilkommunikation (GSM), Basis- og relæstations udstyr, som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 (GSM 13.21 version 8.0.1 Udkommet 1999) |
EN 301 502 V7.0.1 |
udløbsdato (30.4.2002) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 511 V9.0.2 Globalt System for Mobilkommunikation (GSM); Harmoniseret standard for mobilterminaler i GSM 900 og DCS 1800 frekvensbåndene omfattende essentielle krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 511 V7.0.1 |
udløbsdato (30.6.2004) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 526 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Harmoniseret EN for CDMA direkte spredt (UTRA) mobilstationer, der benytter frekvensbåndet for cellulære radionet omkring 450 MHz (CDMA 450) og frekvensbånd for offentlige radionet (PAMR) ved 410, 450 og 870 MHz (CDMA-PAMR), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 681 V1.3.2 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret EN for mobile jordstationer (MESs) for geostationære mobile satellit systemer, omfattende håndportable jordstationer, til personlige kommunikationsnetværk via satellit (S-PCN) i 1,5/1,6 GHz båndene under den mobile satellittjeneste (MSS), og som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 681 V1.2.1 |
udløbsdato (31.3.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 721 V1.2.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret standard (EN) for mobile jordstationer (MES), med lav datahastigheds forbindelser (LBRDC), til LEO-satellitter under 1 GHz, omfattende væsentlige krav under artikel 3.2 i R&TTE direktivet |
EN 301 721 V1.1.1 |
udløbsdato (31.3.2002) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 751 V1.2.1 Faste radiokæde-systemer; udstyr og antenner for punkt-til-punkt forbindelser; Generel harmoniseret standard for faste digitale radiokæde-systemer og antenner for punkt-til-punkt forbindelser, omfattende de væsentlige krav i henhold til artikkel 3.2 i Direktiv 1999/05/EC |
EN 301 751 V1.1.1 |
udløbsdato (30.4.2005) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 753 V1.2.1 Faste radiokæde-systemer;Udstyr og antenner for multipunkt forbindelser; Generel harmoniseret standard for faste digitale radiokæde-systemer og antenner for multipunkt forbindelser, omfattende de væsentlige krav i henhold til artikkel 3.2 i Direktiv 1999/05/EC |
EN 301 753 V1.1.1 |
udløbsdato (28.2.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 783-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Landmobiletjenesten; Kommerciellt tilgængeligt amatørradioudstyr:Del 2: Harmoniseret EN son dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 796 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Harmoniseret EN for CT1 og CT1+ trådløse telefoner, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 797 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Harmoniseret EN for CT2 trådløse telefoner, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 839-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Radioudstyr I frekvensområdet 402 til 405 MHz med ultra lav effekt, som benyttes I aktive medicinske implantater og hjælpeudstyr; Del 2: Harmoniseret EN son dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 840-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Digitale trådløse mikrofoner, som anvender frekvensområdet anbefalet af CEPT: 1785 MHz til 1800 MHz; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 843-1 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for maritimt radioudstyr og tjenester; Del 1: Fælles tekniske krav |
EN 301 843-1 V1.1.1 |
udløbsdato (31.3.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 843-2 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for maritimt radioudstyr og tjenester; Del 2: Særlige krav til radiotelefoni sendere og modtagere |
EN 301 843-2 V1.1.1 |
udløbsdato (31.3.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 843-4 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og Radiospektrum Anliggender (ERM); Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for radioudstyr og tjenester; Del 4: Særlige krav til smalbånds NAVTEX modtagere med direkte udskrift (NBDP) |
EN 301 843-4 V1.1.1 |
udløbsdato (31.3.2006) |
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 843-5 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiofrekvensforhold; standard for elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for maritimt radioudstyr og tjenester, Del 5; Særlige vilkår for MF/HF radiosendere- og modtagere |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 843-6 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); standard for elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for maritimt radioudstyr og tjenester; Del 6: Særlige vilkår for jordstationer om bord på skibe med sendefrekvens over 3 GHz |
|
|
Artikel 3.1.b (og artikel 4 89/336/EØF) |
|
ETSI |
EN 301 893 V1.2.3 Bredbåndsradioaksessnet (BRAN); 5GHz high-performance RLAN; Harmoniseret EN omfatter essentielle krav fra artikel 3.2 af R&TTE direktiv |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 893 V1.3.1 Bredbåndsradioaksessnet (BRAN); 5GHz high performance RLAN; Harmoniseret EN omfatter essentielle krav fra artikel 3.2 af R&TTE direktiv |
EN 301 893 V1.2.3 |
31.3.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-01 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 1: Harmoniseret EN for IMT-2000, introduktion og fælles krav, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-01 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-02 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 2: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA direkte spredt (UTRA FDD) (UE), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-02 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-03 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 3: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA direkte spredt (UTRA FDD) (BS), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-03 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-04 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 4: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA multibærebælge (CDMA2000) (UE), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-04 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-05 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS), Repeaters og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 5: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA multibærebælge (CDMA2000) (BS og Repeaters), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-05 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-06 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS), Repeaters og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 6: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA TDD (UTRA TDD) (UE), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-06 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-07 V2.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 7: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA TDD (UTRA TDD) (BS), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-07 V1.1.1 |
udløbsdato (31.1.2006) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-07 V2.2.2 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS), Repeaters og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 7: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA TDD (UTRA TDD) (BS), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-08 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 8: Harmoniseret EN for IMT-2000, TDMA enkelt bærebælge (UWC 136) (UE), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-09 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 9: Harmoniseret EN for IMT-2000, TDMA enkelt bærebælge (UWC 136) (BS), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-10 V2.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Basisstationer (BS) og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 CDMA tredje generations cellulær radionet; Part 10: Harmoniseret EN for IMT-2000, FDMA/TDMA (DECT), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 301 908-10 V1.1.1 |
udløbsdato (30.9.2005) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 908-11 V.2.3.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) –Basisstationer (BS), repeatere og brugerudstyr (UE) for IMT-2000 tredje generations cellulære radionet — Del 11: Harmoniseret EN for IMT-2000, CDMA direkte spredt (UTRA FDD) (Repeatere), der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 929-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Radiotelefonisendere og -modtagere beregnet til kystradiostationer i den maritime mobile tjene-ste, som anvender frekvenser i VHF båndene, og som bruges til GMDSS og andre tjenester; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 301 997-2 V1.1.1 Transmission og Multiplexing (TM); Multipointudstyr; Radioudstyr til brug i Multimedia Wireless Systems (MWS) i frekvensbåndet 40,5 GHz til 43,5 GHz; Del 2: Harmoniseret EN med væsentlige krav omfattet af R&TTE-direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 017-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) –Amplitude moduleret (AM) radiosendeudstyr for AM radiofoni — Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 018-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Frekvensmoduleret radiosendeudstyr for FM?radiofoni, Del 2:Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
ETS 300 384/A1: 1997 |
udløbsdato (31.12.2005) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 018-2 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Frekvensmoduleret radiosendeudstyr for FM?radiofoni, Del 2:Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 302 018-2 V1.1.1 |
30.11.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 054-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og radiospektrumanliggender (ERM); Meteorologiske hjælpmidler (Met Aids); Radiosonder, som benytter frekvenser fra 400,15 kHz til 406 MHz med sendeeffekter op til 200 mW; Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R og TTE-direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 064-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Trådløse video forbindelse (WVL), der benytter frekvenser mellem 1,3 GHz og 50 GHz — Del 2: Harmoniseret EN under R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 066-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); Radarsystemer til jord og murværk; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 077-2 V.1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Radiosendeudstyr for den jordbaserede digitale radiofonitjeneste (T-DAB) — Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2. |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 186 V1.1.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret EN for jordstationer i fly som anvender frekvensbånd i området 11/12/14 GHz angående væsentlige krav i artikel 3.2 i R&TTE-direktivet |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 195-2 V1.1.1 (3-2004) Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Radio udstyr samt tilbehør for aktive medicinske implantater med ultra lav sendeeffekt (ULP-AMI); Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 208-2 V.1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Radio frekvent identifikationsudstyr, der benytter frekvensområdet 865 MHz til 868 MHz med effektniveau op til 2 W; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 217-2-2 V1.1.3 Faste radiotjenesterl; Karakteristik og krav til punkt-til-punkt udstyr og antenner; Del 2-2; Harmoniseret EN vedrørende væsentlige krav af artikel 3.2 i R&TTE direktivet for digitale systemer, der opererer i frekvensbånd, hvor frekvenskoordination anvendes |
EN 301 751 V1.2.1 |
31.5.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 217-3 V1.1.3 Faste radiotjenesterl; Karakteristik og krav til punkt-til-punkt udstyr og antenner; Del 3; Harmoniseret EN vedrørende væsentlige krav af artikel 3.2 i R&TTE direktivet for udstyr, der opererer i frekvensbånd, hvor frekvenskoordination ikke anvendes |
EN 301 751 V1.2.1 |
31.5.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 217-4-2 V1.1.3 Faste radiotjenesterl; Karakteristik og krav til punkt-til-punkt udstyr og antenner; Del 4-2; Harmoniseret EN vedrørende væsentlige krav af artikel 3.2 i R&TTE direktivet for antenner |
EN 301 751 V1.2.1 |
31.5.2007 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 217-4-2 V1.2.1 Faste radiotjenesterl; Karakteristik og krav til punkt-til-punkt udstyr og antenner; Del 4-2; Harmoniseret EN vedrørende væsentlige krav af artikel 3.2 i R&TTE direktivet for antenner |
EN 302 217-4-2 V1.1.3 |
31.3.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 245-2 V.1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Digitalt radiosendeudstyr for digital radiofoni, Digital Radio Mondiale (DRM); Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 288-2 V.1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM) — Apparater med kort rækkevidde for vejtransport og trafik teletjenester (RTTT); Radar udstyr med kort rækkevidde, der benytter frekvensområdet omkring 24 GHz; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 288-2 V1.2.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde for vejtransport og trafik teletjenester (RTTT); Radar udstyr med kort rækkevidde, der benytter frekvensområdet omkring 24 GHz; Del 2: Harmoniseret EN under R&TTE direktivets artikel 3.2 |
EN 302 288-2 V1.1.1 |
30.6.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 291-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD) — Induktivt koblet datakommunikationsudstyr, der benytter frekvensen 13,56 MHz — Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 296 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Jordbaseret digitalt sendeudstyr for fjernsyn (DVB-T); Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 297 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Analogt sendeudstyr for fjernsyn; Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 326-2 V1.1.2 Faste radiokædesystemer — udstyr og antenner for multipunkt-forbindelser — Del 2: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE-direktivets artikel 3.2 for faste digitale radiokædeudstyr for multipunkt-forbindelser |
EN 301 753 V1.2.1 |
30.9.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 326-3 V1.1.2 Faste radiokædesystemer — udstyr og antenner for multipunkt-forbindelser — Del 3: Harmoniseret EN, som dækker de væsentlige krav i R&TTE-direktivets artikel 3.2 for antenner for multipunkt-forbindelser |
EN 301 753 V1.2.1 |
30.9.2008 |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 340 V1.1.1 Satellitjordstationer og systemer (SES); Harmoniseret EN for satellitjordstationer om bord på skibe (ESVs), som benytter 11/12/14 GHz frekvensbåndene, der er allokeret til den faste satellittjeneste (FSS), og som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2. |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 372-2 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Apparater med kort rækkevidde (SRD); Udstyr til bevægelsesdetektion og stedbestemmelse; Radarsystemer til niveaumåling i tanke, der benytter frekvensbåndene 5,8, 10, 25, 61 og 77 GHz; Del 2: Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 426 V1.1.1 Elektromagnetisk kompatibilitet og spektrumanliggender (ERM); Harmoniseret EN for CDMA spredt spektrum relætationer, der benytter frekvenser i 450 MHz cellulært bånd (CDMA 450) eller 410, 450 og 870 MHz PAMR båndene (CDMA-PAMR), og som dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 302 502 V1.1.1 Bredbåndsradioaccessnet (BRAN); 5,8 GHz faste bredbånds datatransmissionssystemer; Harmoniseret EN, der dækker de væsentlige krav i R&TTE direktivets artikel 3.2 |
|
|
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 303 035-1 V1.2.1 Harmoniseret EN for TETRA udstyr, som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2; Del 1: Tale plus Data (V+D) |
EN 303 035-1 V1.1.1 |
udløbsdato (30.9.2003) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
EN 303 035-2 V1.2.2 Harmoniseret EN for TETRA udstyr, som dækker de væsentlige krav I R&TTE direktivets artikel 3.2; Del 2: Direkte forbindelser (DMO) |
EN 303 035-2 V1.2.1 |
udløbsdato (31.10.2004) |
Artikel 3.2 |
|
ETSI |
ETS 300 487/A1:1997 Satellitjordstationer og Systemer (SES).Radiofrekvensspecifikationer for mobile jordstationer (Receive Only) til modtagelse af datakommunikation fra satellit i 1,5-Ghz-båndet |
|
|
Artikel 3.2 |
|
Anm. 1: |
Sædvanligvis vil datoen for ophør af overenstemmelse være datoen for tilbagetrækning (»dow«), der er fastsat af den europæiske standardiserings organisation, men brugeres opmærksomhed henledes på, at dette i sjældne tilfælde ikke er tilfældet. |
|
Anm. 2.1: |
Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. |
|
Anm. 2.2: |
Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. |
|
Anm. 2.3: |
Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter der falder ind under den nye standards anvendelsesområde medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. Formodningen om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav gælder fortsat for produkter der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde. |
|
Anm. 3: |
I tilfælde af tillæg til standarder, er reference standarden EN CCCCC:YYYY, incl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg; består den erstattede standard (kolonne 4) af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse direktivets væsentlige krav. |
eksempel: For EN 60215:1989, gælder følgende:
|
CENELEC |
EN 60215:1989 Sikkerhedsbestemmelser for radiosendeudstyr (IEC 60215:1987) [den standard der refereres til er EN 60215:1989] |
INGEN [der er ingen erstattet standard] |
— |
Artikel 3.1.a (& Artikel 2 73/23/EØF) |
|
tillæg A1:1992 til EN 60215:1989 (IEC 60215:1987/A1:1990) [den standard der refereres til er EN 60215:1989] +A1:1992 til EN 60215:1989] |
Note 3 [den erstattede standard er EN 60215:1989] |
Udløbsdato (1.6.1993) |
||
|
tillæg A2:1994 til EN 60215:1989 (IEC 60215:1987/A2:1993) [den standard der refereres til er EN 60215:1989] +A1:1992 til EN 60215:1989 +A2:1994 til EN 60215:1989] |
Note 3 [den erstattede standard er EN 60215:1989 +A1:1992 til EN 60215:1989] |
Udløbsdato (15.7.1995) |
|
Anm. 4: |
EN 301 489-1 indeholder de fælles EMC-emissions- og immunitetskrav til alt radioudstyr og skal anvendes sammen med den relevante radiodel af denne standard for at påvise formodning om overensstemmelse med artikel 3.1.b i direktivet. |
BEMÆRK:
|
— |
Desuden kan standarder offentliggjort i henhold til direktiverne 73/23/EØF, 89/336/EØF, 90/385/EØF og 93/42/EØF benyttes til at påvise overensstemmelse med artikel 3.1.a og 3.1.b i direktiv 1999/5/EF. |
|
— |
Produkter formodes at være i overensstemmelse med direktivet, når de ved anvendelse på de brugsvilkår, som de er beregnet til, opfylder kravene. |
|
— |
Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende |
|
— |
CEN: rue de Stassart/De Stassartstraat 36, B-1050 Brussels, tlf. (32-2) 550 08 11, fax (32-2) 550 08 19 (http://www.cenorm.be) |
|
— |
CENELEC: rue de Stassart/De Stassartstraat 35, B-1050 Brussels, tlf. (32-2) 519 68 71, fax (32-2) 519 69 19 (http://www.cenelec.org) |
|
— |
ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia Antipolis, tlf. (33) 492 94 42 12, fax (33) 493 65 47 16 (http://www.etsi.org) |
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/31 |
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet
(EØS-relevant tekst)
Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet:
(2006/C 314/05)
|
Europæiske standardiseringsorganisation (1) |
Standardens reference og titel (Referencedokument) |
Reference for erstattet standard |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1 |
|
CENELEC |
EN 50065-1:2001 Signalering på elektriske lavspændingsinstallationer i frekvensområdet 3 kHz til 148,5 kHz — Del 1: Generelle krav, frekvensbånd og elektromagnetiske forstyrrelser |
EN 50065-1:1991 + A1:1992 + A2:1995 + A3:1996 Note 2.1 |
udløbsdato (1.4.2003) |
|
CENELEC |
EN 50065-2-1:2003 Signalering på elektriske lavspændingsinstallationer i frekvensområdet 3 kHz til 148,5 kHz — Del 2-1: Krav til netkommunikationsudstyrs og -systemers immunitet i frekvensområdet 95 kHz til 148,5 kHz til anvendelse i boligområder samt kommercielle og lette arbejdsmiljøer |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.10.2004) |
|
tillæg A1:2005 til EN 50065-2-1:2003 |
Note 3 |
1.7.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 50065-2-2:2003 Signalering på elektriske lavspændingsinstallationer i frekvensområdet 3 kHz til 148,5 kHz — Del 2-2: Krav til netkommunikationsudstyr og -systemers immunitet i frekvensområdet 95 kHz til 148,5 kHz beregnet til brug i industrimiljø |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.10.2004) |
|
tillæg A1:2005 til EN 50065-2-2:2003 |
Note 3 |
1.7.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 50065-2-3:2003 Signalering på elektriske lavspændingsinstallationer i frekvensområdet 3 kHz til 148,5 kHz — Del 2-3: Krav til netkommunikationsudstyrs og -systemers immunitet i frekvensområdet 3 kHz til 95 kHz til anvendelse af elektricitetsudbydere og distributører |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.8.2004) |
|
tillæg A1:2005 til EN 50065-2-3:2003 |
Note 3 |
1.7.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 50083-2:2001 Kabelnetværk til fjernsynssignaler, lydsignaler og interaktive anvendelser — Del 2: Udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet |
EN 50083-2:1995 + A1:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
tillæg A1:2005 til EN 50083-2:2001 |
Note 3 |
1.4.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 50090-2-2:1996 Elektroniske systemer til boliger og bygninger (HBES) — Del 2-2: Systemoversigt — Generelle tekniske krav |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.10.1999) |
|
CENELEC |
EN 50091-2:1995 UPS-anlæg. Del 2: EMC-krav |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.3.1999) |
|
CENELEC |
EN 50130-4:1995 Alarmsystemer — Del 4: Elektromagnetisk kompatibilitet — Produktfamiliestandard: Immunitetskrav til komponenter til brand- og indbrudsalarmsystemer samt sociale alarmsystemer |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
tillæg A1:1998 til EN 50130-4:1995 |
Note 3 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
|
tillæg A2:2003 til EN 50130-4:1995 |
Note 3 |
1.9.2007 |
|
|
CENELEC |
EN 50148:1995 Elektroniske taxametre |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (15.12.1995) |
|
CENELEC |
EN 50240:2004 Electromagnetic compatibility (EMC) — Produktstandard for udstyr til modstandssvejsning |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.4.2007 |
|
CENELEC |
EN 50263:1999 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Produktstandard for målerelæer og beskyttelsesudstyr |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.8.2002) |
|
CENELEC |
EN 50270:1999 Elektromagnetisk kompatibilitet: Elektriske apparater til påvisning og måling af brændbare gasser, giftige gasser, ilt eller spritdampe |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.10.2001) |
|
CENELEC |
EN 50293:2000 Electromagnetisk kompatibilitet — Signalsystemer til vejtrafik — Produktstandard |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.4.2003) |
|
CENELEC |
EN 50295:1999 Koblingsudstyr for lavspænding — Grænsefladesystemer mellem styringer og styreenheder — Aktuator- og følergrænseflader (AS-i) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.12.1999) |
|
CENELEC |
EN 50370-1:2005 Elektromagnetisk kompatilitet (EMC) — Produktfamiliestandard for maskinværktøj — Del 1: Emission |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.2.2008 |
|
CENELEC |
EN 50370-2:2003 Elektromagnetisk kompatilitet (EMC) — Produktfamiliestandard for maskinværktøj — Del 2: Immunitet |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.11.2005) |
|
CENELEC |
EN 50412-2-1:2005 Kommunikationsudstyr og -systemer med stærkstrømsledninger til brug i lavspændingsinstallationer i frekvensområdet 1,6 MHz til 30 MHz -- Del 1: Bolig-, erhvervs- og industrimiljø — Immunitetskrav |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.4.2008 |
|
CENELEC |
EN 50428:2005 Afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l. — Parallelstandard — Afbrydere og andet tilbehør til anvendelse i boliger og bygninger (HBES) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.1.2008 |
|
CENELEC |
EN 55011:1998 Industrielle, videnskabelige og medicinske (ISM) radiofrekvensudstyr — Egenskaber for radioforstyrrelser — Grænser og målemetoder (CISPR 11:1997 (ændret)) |
EN 55011:1991 + A1:1997 + A2:1996 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
tillæg A1:1999 til EN 55011:1998 (CISPR 11:1997/A1:1999) |
Note 3 |
udløbsdato (1.8.2002) |
|
|
tillæg A2:2002 til EN 55011:1998 (CISPR 11:1999/A2:2002) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 55012:2002 Køretøjer, både og intern eksplosionsmotordrevne anordninger — Karakteristika for radioforstyrrelser — Grænseværdier og målemetoder for beskyttelse af modtagere undtagen dem der er installeret i selve køretøjet/båden/apparatet eller i tilstødende køretøjer/både/apparater (CISPR 12:2001) Note 8 |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.2.2005) |
|
tillæg A1:2005 til EN 55012:2002 (CISPR 12:2001/A1:2005) |
Note 3 |
1.3.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 55013:2001 Radio- og tv-modtagere og tilhørende apparater — Karakteristikker for radioforstyrrelser — Grænseværdier og målemetoder (CISPR 13:2001 (ændret)) |
EN 55013:1990 + A12:1994 + A13:1996 + A14:1999 Note 2.1 |
udløbsdato (1.9.2004) |
|
tillæg A1:2003 til EN 55013:2001 (CISPR 13:2001/A1:2003) |
Note 3 |
udløbsdato (1.4.2006) |
|
|
tillæg A2:2006 til EN 55013:2001 (CISPR 13:2001/A2:2006) |
Note 3 |
1.3.2009 |
|
|
CENELEC |
EN 55014-1:2000 Elektromagnetisk kompatibilitet — Krav til husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater — Del 1: Udstråling (CISPR 14-1:2000) |
EN 55014-1:1993 + A1:1997 + A2:1999 Note 2.1 |
udløbsdato (1.8.2003) |
|
tillæg A1:2001 til EN 55014-1:2000 (CISPR 14-1:2000/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2004) |
|
|
tillæg A2:2002 til EN 55014-1:2000 (CISPR 14-1:2000/A2:2002) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 55014-2:1997 Elektromagnetisk kompatibilitet — Krav til husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater — Del 2: Immunitet — Produktfamiliestandard (CISPR 14-2:1997) |
EN 55104:1995 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
tillæg A1:2001 til EN 55014-2:1997 (CISPR 14-2:1997/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.2004) |
|
|
CENELEC |
EN 55015:2000 Grænseværdier og målemetoder for radiostøj fra belysningsgenstande og lignende udstyr (CISPR 15:2000) |
EN 55015:1996 + A1:1997 + A2:1999 Note 2.1 |
udløbsdato (1.8.2003) |
|
tillæg A1:2001 til EN 55015:2000 (CISPR 15:2000/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.2004) |
|
|
tillæg A2:2002 til EN 55015:2000 (CISPR 15:2000/A2:2002) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 55020:1994 Elektromagnetisk immunitet af radiomodtagere og tilhørende apparater |
EN 55020:1988 Note 2.1 |
udløbsdato (31.12.1998) |
|
tillæg A11:1996 til EN 55020:1994 |
Note 3 |
udløbsdato (1.6.1999) |
|
|
tillæg A13:1999 til EN 55020:1994 |
Note 3 |
udløbsdato (1.8.2001) |
|
|
tillæg A14:1999 til EN 55020:1994 |
Note 3 |
udløbsdato (1.8.2001) |
|
|
tillæg A12:1999 til EN 55020:1994 |
Note 3 |
udløbsdato (1.8.2002) |
|
|
CENELEC |
EN 55020:2002 Radio- og TV-modtagere og tilhørende udstyr — Immunitets-karakteristikker — Grænseværdier og målemetoder (CISPR 20:2002) |
EN 55020:1994 og dens tillæg Note 2.1 |
1.12.2006 |
|
tillæg A1:2003 til EN 55020:2002 (CISPR 20:2002/A1:2002) |
Note 3 |
1.12.2006 |
|
|
tillæg A2:2005 til EN 55020:2002 (CISPR 20:2002/A2:2004) |
Note 3 |
1.2.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 55022:1994 Informationsteknologisk udstyr. Radiostøjskarakteristikker. Grænseværdier og målemetoder. (CISPR 22:1993) |
EN 55022:1987 Note 2.1 |
udløbsdato (31.12.1998) |
|
tillæg A1:1995 til EN 55022:1994 (CISPR 22:1993/A1:1995) |
Note 3 |
udløbsdato (31.12.1998) |
|
|
tillæg A2:1997 til EN 55022:1994 (CISPR 22:1993/A2:1996 (ændret)) |
Note 3 |
udløbsdato (31.12.1998) |
|
|
tillæg A1:2000 til EN 55022:1998 (CISPR 22:1997/A1:2000) |
Note 3 |
1.8.2007 |
|
|
tillæg A2:2003 til EN 55022:1998 (CISPR 22:1997/A2:2002) |
Note 3 |
1.8.2007 |
|
|
CENELEC |
EN 55022:1998 Informationsteknologisk udstyr — Radiostøjskarakteristikker — Grænseværdier og målemetoder (CISPR 22:1997 (ændret)) |
EN 55022:1994 og dens tillæg Note 2.1 |
1.8.2007 |
|
tillæg A1:2000 til EN 55022:1998 (CISPR 22:1997/A1:2000) |
Note 3 |
1.10.2009 |
|
|
tillæg A2:2003 til EN 55022:1998 (CISPR 22:1997/A2:2002) |
Note 3 |
1.10.2009 |
|
|
CENELEC |
EN 55022:2006 Informationsteknologisk udstyr — Radiostøjskarakteristikker — Grænseværdier og målemetoderfikation (CISPR 22:2005 (ændret)) |
EN 55022:1998 og dens tillæg |
1.10.2009 |
|
CENELEC |
EN 55024:1998 Informationsteknologisk udstyr — Immunitetskarakteristikker — Grænseværdier og målemetoder (CISPR 24:1997 (ændret)) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2001) |
|
tillæg A1:2001 til EN 55024:1998 (CISPR 24:1997/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2004) |
|
|
tillæg A2:2003 til EN 55024:1998 (CISPR 24:1997/A2:2002) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 55103-1:1996 Elektromagnetisk kompatibilitet. Produktfamiliestandard for audio-, video- og audio-visuelt udstyr samtlyskontroludstyr til underholdningsformål til professionel brug. Del 1: Emission |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.9.1999) |
|
CENELEC |
EN 55103-2:1996 Elektromagnetisk kompatibilitet. Produktfamiliestandard for audio-, video- og audio-visuelt udstyr samtlyskontroludstyr til underholdningsformål til professionel brug. Del 2: Immunitet |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.9.1999) |
|
CENELEC |
EN 60034-1:1998 Roterende elektriske maskiner — Del 1: Mærkedata og udførelse (IEC 60034-1:1996 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A11:2002 til EN 60034-1:1998 |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 60204-31:1998 Sikkerhed af maskiner. Elektrisk udstyr til maskiner. Del 31. Særlige sikkerheds- og EMC-krav til symaskiner, enheder og systemer til syning (IEC 60204-31:1996 (ændret)) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.6.2002) |
|
CENELEC |
EN 60439-1:1999 Lavspændingstavler — Del 1: Typeprøvede og delvist typeprøvede tavler (IEC 60439-1:1999) |
EN 60439-1:1994 + A11:1996 Note 2.1 |
udløbsdato (1.8.2002) |
|
CENELEC |
EN 60669-2-1:2000 Afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l. — Del 2-1: Særlige krav — Elektroniske afbrydere (IEC 60669-2-1:1996 (ændret) + A1:1997 (ændret)) |
EN 60669-2-1:1996 + A11:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
tillæg A2:2001 til EN 60669-2-1:2000 (IEC 60669-2-1:1996/A2:1999 (ændret)) |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 60669-2-1:2004 Afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l. — Del 2-1: Særlige krav — Elektroniske afbrydere (IEC 60669-2-1:2002 (ændret)) |
EN 60669-2-1:2000 og dens tillæg Note 2.1 |
1.7.2009 |
|
CENELEC |
EN 60669-2-2:1997 Afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l-- Del 2: Særlige bestemmelser. Sektion 2: Afbrydere medelektromagnetisk fjernstyring (RCS) (IEC 60669-2-2:1996) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.6.1999) |
|
CENELEC |
EN 60669-2-3:1997 Afbrydere til faste elektriske installationer i boliger o.l. — Del 2-3: Særlige bestemmelser for afbrydere med tidsforsinkelse (IEC 60669-2-3:1997) |
EN 60669-2-3:1996 Note 2.1 |
udløbsdato (1.6.1999) |
|
CENELEC |
EN 60730-1:1995 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 1: Generelle krav (IEC 60730-1:1993 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A11:1996 til EN 60730-1:1995 |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.1998) |
|
|
tillæg A17:2000 til EN 60730-1:1995 |
Note 3 |
udløbsdato (1.10.2002) |
|
|
CENELEC |
EN 60730-1:2000 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 1: Generelle krav (IEC 60730-1:1999 (ændret)) Note 7 |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg |
- |
|
tillæg A1:2004 til EN 60730-1:2000 (IEC 60730-1:1999/A1:2003 (ændret)) |
Note 3 |
|
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-5:1995 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l Del 2: Særlige krav til automatiske elektriske styringssystemer til brændere (IEC 60730-2-5:1993 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (15.12.2000) |
|
CENELEC |
EN 60730-2-5:2002 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2-5: Særlige krav til automatiske elektriske styringssystemer til brændere (IEC 60730-2-5:2000 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A1:2004 til EN 60730-2-5:2002 (IEC 60730-2-5:2000/A1:2004 (ændret)) |
EN 60730-2-5:1995 Note 2.1 |
1.12.2008 |
|
|
tillæg A11:2005 til EN 60730-2-5:2002 |
Note 3 |
1.12.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-6:1995 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l-- Del 2: Særlige krav til automatiske elektriske pressostater,inklusive mekaniske krav (IEC 60730-2-6:1991 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A1:1997 til EN 60730-2-6:1995 (IEC 60730-2-6:1991/A1:1994 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (15.12.2003) |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-7:1991 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2: Særlige krav til timere og kontakture (IEC 60730-2-7:1990 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A1:1997 til EN 60730-2-7:1991 (IEC 60730-2-7:1990/A1:1994 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-8:1995 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l-- Del 2: Særlige krav til elektrisk aktiverede vandventiler,inklusive mekaniske krav (IEC 60730-2-8:1992 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A1:1997 til EN 60730-2-8:1995 (IEC 60730-2-8:1992/A1:1994 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
|
tillæg A2:1997 til EN 60730-2-8:1995 (IEC 60730-2-8:1992/A2:1997) |
Note 3 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-8:2002 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2-8: Særlige krav til elektrisk aktiverede vandventiler, herunder mekaniske krav (IEC 60730-2-8:2000 (ændret)) |
EN 60730-2-8:1995 og dens tillæg Note 2.1 |
1.12.2008 |
|
tillæg A1:2003 til EN 60730-2-8:2002 (IEC 60730-2-8:2000/A1:2002 (ændret)) |
Note 3 |
1.12.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-9:1995 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2: Særlige krav til temperaturfølende styringer (IEC 60730-2-9:1992 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A1:1996 til EN 60730-2-9:1995 (IEC 60730-2-9:1992/A1:1994 (ændret)) |
EN 60730-1:1995og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
|
tillæg A2:1997 til EN 60730-2-9:1995 (IEC 60730-2-9:1992/A2:1994 (ændret)) |
Note 3 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-9:2002 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2-9: Særlige krav til temperaturfølende styringer (IEC 60730-2-9:2000 (ændret)) |
EN 60730-2-9:1995 og dens tillæg Note 2.1 |
1.12.2008 |
|
tillæg A2:2005 til EN 60730-2-9:2002 (IEC 60730-2-9:2000/A2:2004 (ændret)) |
Note 3 |
1.12.2007 |
|
|
tillæg A1:2003 til EN 60730-2-9:2002 (IEC 60730-2-9:2000/A1:2002 (ændret)) |
Note 3 |
1.12.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-11:1993 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2-11: Særlige krav til energiregulatorer (IEC 60730-2-11:1993) |
— |
— |
|
tillæg A1:1997 til EN 60730-2-11:1993 (IEC 60730-2-11:1993/A1:1994 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2000) |
|
|
tillæg A11:2005 til EN 60730-2-11:1993 |
Note 3 |
1.3.2009 |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-13:1998 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2: Særlige krav til fugtighedsfølende styringer (IEC 60730-2-13:1995 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.8.2001) |
|
tillæg A11:2005 til EN 60730-2-13:1998 |
Note 3 |
1.2.2009 |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-14:1997 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2-14: Særlige krav til elektriske aktuatorer (IEC 60730-2-14:1995 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.6.2004) |
|
tillæg A1:2001 til EN 60730-2-14:1997 (IEC 60730-2-14:1995/A1:2001) |
Note 3 |
1.7.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 60730-2-18:1999 Automatiske elektriske styringer til husholdningsbrug o.l. — Del 2-18: Særlige krav til automatiske elektriske følere til vand- og luftstrømme, herunder mekaniske krav (IEC 60730-2-18:1997 (ændret)) |
EN 60730-1:1995 og dens tillæg Note 2.3 |
udløbsdato (1.4.2002) |
|
CENELEC |
EN 60870-2-1:1996 Udstyr og systemer til fjernstyring. Del 2: Driftsbetingelser. Sektion 1: Strømforsyning og elektromagnetiskkompatibilitet (IEC 60870-2-1:1995) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.9.1996) |
|
CENELEC |
EN 60945:2002 Skibsnavigations- og radiokommunikationsudstyr og -systemer — Generelle krav — Prøvningsmetoder og krævede prøvningsresultater (IEC 60945:2002) |
EN 60945:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
CENELEC |
EN 60947-1:1999 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 1: Generelle regler (IEC 60947-1:1999 (ændret)) Note 6 |
EN 60947-1:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.11.2001) |
|
tillæg A2:2001 til EN 60947-1:1999 (IEC 60947-1:1999/A2:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.2004) |
|
|
CENELEC |
EN 60947-1:2004 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 1: Generelle regler (IEC 60947-1:2004) Note 6 |
EN 60947-1:1999 og dens tillæg Note 2.1 |
1.4.2007 |
|
CENELEC |
EN 60947-2:2003 Koblingsudstyr til lavspænding — Del 2: Maksimalafbrydere (IEC 60947-2:2003) |
EN 60947-2:1996 + A1:1997 + A2:2001 Note 2.1 |
udløbsdato (1.6.2006) |
|
CENELEC |
EN 60947-3:1999 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 3: Afbrydere, adskillere, effektadskillere samt kombinerede sikrings- og afbryderenheder (IEC 60947-3:1999) |
EN 60947-3:1992 + A1:1995 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2002) |
|
tillæg A1:2001 til EN 60947-3:1999 (IEC 60947-3:1999/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.3.2004) |
|
|
CENELEC |
EN 60947-4-1:2001 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 4-1: Kontaktorer og motorstartere — Elektromekaniske kontaktorer og motorstartere (IEC 60947-4-1:2000) |
— |
— |
|
tillæg A1:2002 til EN 60947-4-1:2001 (IEC 60947-4-1:2000/A1:2002) |
EN 60947-4-1 og dens tillæg Note 2.1 |
udløbsdato (1.10.2005) |
|
|
tillæg A2:2005 til EN 60947-4-1:2001 (IEC 60947-4-1:2000/A2:2005) |
Note 3 |
1.7.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 60947-4-2:2000 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 4-2: Kontaktorer og motorstartere — Halvlederkoblere og -startere til vekselstrømsmotorer (IEC 60947-4-2:1999) |
EN 60947-4-2:1996 + A2:1998 Note 2.1 |
udløbsdato (1.12.2002) |
|
tillæg A1:2002 til EN 60947-4-2:2000 (IEC 60947-4-2:1999/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.3.2005) |
|
|
CENELEC |
EN 60947-4-3:2000 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 4-3: Kontaktorer og motorstartere — Halvlederkoblere og styringer til andre belastninger end motorer (IEC 60947-4-3:1999) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.12.2002) |
|
CENELEC |
EN 60947-5-1:1997 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 5-1: Afbryderelementer og andet materiel til styrekredse — Elektromekanisk materiel til styrekredse (IEC 60947-5-1:1997) |
— |
— |
|
tillæg A12:1999 til EN 60947-5-1:1997 |
EN 60947-5-1:1991 +A12:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.10.2002) |
|
|
CENELEC |
EN 60947-5-1:2004 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 5-1: Afbryderelementer og andet materiel til styrekredse — Elektromekanisk materiel til styrekredse (IEC 60947-5-1:2003) |
EN 60947-5-1:1997 og dens tillæg Note 2.1 |
1.5.2007 |
|
CENELEC |
EN 60947-5-2:1998 Koblingsudstyr til lavspænding — Del 5-2: Afbryderelementer og andet materiel til styrekredse — Nærhedsafbrydere (IEC 60947-5-2:1997 (ændret)) |
EN 60947-5-2:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.10.2001) |
|
tillæg A2:2004 til EN 60947-5-2:1998 (IEC 60947-5-2:1997/A2:2003) |
Note 3 |
1.2.2007 |
|
|
CENELEC |
EN 60947-5-3:1999 Koblingsudstyr til lavspænding — Del 5-3: Afbryderelementer og andet materiel til styrekredse — Elektrisk nødstop med mekanisk låsefunktion (IEC 60947-5-3:1999) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.5.2002) |
|
tillæg A1:2005 til EN 60947-5-3:1999 (IEC 60947-5-3:1999/A1:2005) |
Note 3 |
1.3.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 60947-5-6:2000 Koblingsudstyr til lavspænding — Del 5-6: Afbryderelementer og andet materiel til styrekredse — D.C. interface til nærhedsfølere og koblingsforstærkere (NAMUR) (IEC 60947-5-6:1999) |
EN 50227:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2003) |
|
CENELEC |
EN 60947-5-7:2003 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 5-7: Afbryderelementer og andet materiel til styrekredse — Krav til nærhedsmateriel med analog udgangseffekt (IEC 60947-5-7:2003) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.9.2006 |
|
CENELEC |
EN 60947-6-1:1991 Koblingsudstyr for lavspænding — Del 6-1: Materiel med flere funktioner — Automatisk omkoblingsudstyr (IEC 60947-6-1:1989) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.10.1997) |
|
tillæg A2:1997 til EN 60947-6-1:1991 (IEC 60947-6-1:1989/A2:1997) |
EN 60947-6-1:1991/A11:1997 Note 3 |
udløbsdato (1.7.1998) |
|
|
CENELEC |
EN 60947-6-1:2005 Koblingsudstyr for lavsp¿ing — Del 6-1: Materiel med flere funktioner — Automatisk omkoblingsudstyr (IEC 60947-6-1:2005) |
EN 60947-6-1:1991 og dens tillæg Note 2.1 |
1.10.2008 |
|
CENELEC |
EN 60947-6-2:2003 Koblingsudstyr for lavspænding-- Del 6-2: Materiel med flere funktioner — Afbrydermateriel til styring og beskyttelse (IEC 60947-6-2:2002) |
EN 60947-6-2:1993 + A1:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.9.2005) |
|
CENELEC |
EN 60947-8:2003 Lavspændingskoblingsudstyr — Del 8: Kontrolenheder til indbygget termisk beskyttelse til roterende elektriske maskiner (IEC 60947-8:2003) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.7.2006 |
|
CENELEC |
EN 60974-10:2003 Udstyr til lysbuesvejsning — Del 10: Elektromagnetisk kompabilitet (EMC) krav (IEC 60974-10:2002 (ændret)) |
EN 50199:1995 Note 2.1 |
udløbsdato (1.3.2006) |
|
CENELEC |
EN 61000-3-2:2000 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-2: Grænseværdier — Grænseværdier for udsendelse af harmoniske strømme (udstyrets strømforbrug op til og inklusive 16 A per fase) (IEC 61000-3-2:2000 (ændret)) |
EN 61000-3-2:1995 + A1:1998 + A2:1998 + A14:2000 Note 2.1 |
udløbsdato (1.1.2004) |
|
tillæg A2:2005 til EN 61000-3-2:2000 (IEC 61000-3-2:2000/A1:2001 + IEC 61000-3-2:2000/A2:2004) |
Note 3 |
1.1.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 61000-3-3:1995 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-3: Grænseværdier — Begrænsning af spændingsfluktuationer og flimmer i lavspændingsforsyninger, fra udstyr med mærkestrøm op til og med 16 A pr. fase og ikke beregnet til betinget tilslutning (IEC 61000-3-3:1994) |
EN 60555-3:1987 + A1:1991 Note 2.2 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
tillæg A1:2001 til EN 61000-3-3:1995 (IEC 61000-3-3:1994/A1:2001) |
Note 3 |
udløbsdato (1.5.2004) |
|
|
tillæg A2:2005 til EN 61000-3-3:1995 (IEC 61000-3-3:1994/A2:2005) |
Note 3 |
1.9.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 61000-3-11:2000 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-11: Grænseværdier — Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg — Udstyr med en mærkestrøm på (IEC 61000-3-11:2000) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.11.2003) |
|
CENELEC |
EN 61000-3-12:2005 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 3-12: Grænseværdier — Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærkestrøm >16 A og <= 75 A per fase (IEC 61000-3-12:2004) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.2.2008 |
|
CENELEC |
EN 61000-6-1:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-1: Generiske standarder — Immunitet for bolig, erhverv og letindustrimiljøer (IEC 61000-6-1:1997 (ændret)) |
EN 50082-1:1997 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
|
CENELEC |
EN 61000-6-2:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-2: Generiske standarder — Immunitetsstandard for industrielle miljøer (IEC 61000-6-2:1999 (ændret)) |
EN 61000-6-2:1999 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
|
CENELEC |
EN 61000-6-2:2005 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-2: Generiske standarder — Immunitetsstandard for industrielle miljøer (IEC 61000-6-2:2005) |
EN 61000-6-2:2001 Note 2.1 |
1.6.2008 |
|
CENELEC |
EN 61000-6-3:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-3: Generiske standarder — Emissionsstandard for bolig, erhverv og letindustrimiljøer (CISPR/IEC 61000-6-3:1996 (ændret)) |
EN 50081-1:1992 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
|
tillæg A11:2004 til EN 61000-6-3:2001 |
Note 3 |
1.7.2007 |
|
|
CENELEC |
EN 61000-6-4:2001 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Del 6-4: Generiske standarder — Emissionsstandard for industrielle miljøer (IEC 61000-6-4:1997 (ændret)) |
EN 50081-2:1993 Note 2.1 |
udløbsdato (1.7.2004) |
|
CENELEC |
EN 61008-1:1994 Elektrisk tilbehør — Fejlstrømsafbrydere med integreret overstrømsudløser til husholdningsbrug o.l. (RCBO'er) — Del 1: Almindelige bestemmelser (IEC 61008-1:1990 (ændret) + A1:1992 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A2:1995 til EN 61008-1:1994 (IEC 61008-1:1990/A2:1995) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2000) |
|
|
tillæg A14:1998 til EN 61008-1:1994 |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
|
CENELEC |
EN 61008-1:2004 Fejlstrømsafbrydere uden integreret overstrømsbeskyttelse til husholdningsbrug o.l. (RCCB'er) — Del 1: Generelle bestemmelser (IEC 61008-1:1996 (ændret) + A1:2002 (ændret)) |
EN 61008-1:1994 og dens tillæg Note 2.1 |
1.4.2009 |
|
CENELEC |
EN 61009-1:1994 Elektrisk tilbehør — Fejlstrømsafbrydere uden integreret overstrømsbeskyttelse til husholdningsbrug o.l. (RCCB'er) — Del 1: Almindelige bestemmelser (IEC 61009-1:1991 (ændret)) |
— |
— |
|
tillæg A1:1995 til EN 61009-1:1994 (IEC 61009-1:1991/A1:1995) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2000) |
|
|
tillæg A14:1998 til EN 61009-1:1994 |
Note 3 |
udløbsdato (1.1.2001) |
|
|
CENELEC |
EN 61009-1:2004 Fejlstrømsafbrydere med integreret overstrømsudløser til husholdningsbrug o.l. (RCBO'er) — Del 1: Generelle bestemmelser (IEC 61009-1:1996 (ændret) + A1:2002 (ændret)) |
EN 61009-1:1994 og dens tillæg Note 2.1 |
1.4.2009 |
|
CENELEC |
EN 61037:1992 Elektroniske rundstyringsmodtagere til tarif- og belastningsstyring (IEC 61037:1990 (ændret)) |
INGEN |
— |
|
tillæg A1:1996 til EN 61037:1992 (IEC 61037:1990/A1:1996) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.1996) |
|
|
tillæg A2:1998 til EN 61037:1992 (IEC 61037:1990/A2:1998) |
Note 3 |
udløbsdato (1.5.2001) |
|
|
CENELEC |
EN 61038:1992 Kontrolure — til tarif- og belastningsstyring (IEC 61038:1990 (ændret)) |
INGEN |
— |
|
tillæg A1:1996 til EN 61038:1992 (IEC 61038:1990/A1:1996) |
Note 3 |
udløbsdato (1.12.1996) |
|
|
tillæg A2:1998 til EN 61038:1992 (IEC 61038:1990/A2:1998) |
Note 3 |
udløbsdato (1.5.2001) |
|
|
CENELEC |
EN 61131-2:2003 Programmerbare regulatorer — Del 2: Krav til og prøvning af udstyr (IEC 61131-2:2003) |
EN 61131-2:1994 + A11:1996 + A12:2000 Note 2.1 |
udløbsdato (1.5.2006) |
|
CENELEC |
EN 61204-3:2000 Strømforsyninger til lavspænding med jævnstrømsudgang — Del 3: Electromagnetisk kompatibilitet (EMC) (IEC 61204-3:2000) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.11.2003) |
|
CENELEC |
EN 61326:1997 Elektrisk udstyr til måling, processtyring og laboratoriebrug — EMC-krav (IEC 61326:1997) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.2001) |
|
tillæg A1:1998 til EN 61326:1997 (IEC 61326:1997/A1:1998) |
Note 3 |
udløbsdato (1.7.2001) |
|
|
tillæg A2:2001 til EN 61326:1997 (IEC 61326:1997/A2:2000) |
Note 3 |
udløbsdato (1.4.2004) |
|
|
tillæg A3:2003 til EN 61326:1997 (IEC 61326:2002 (Annexes E & F only) |
Note 3 |
1.10.2006 |
|
|
CENELEC |
EN 61543:1995 Fejlstrømsafbrydere (RCD'er) til husholdningsbrug o.l. — Elektromagnetisk kompatibilitet (IEC 61543:1995) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (4.7.1998) |
|
tillæg A11:2003 til EN 61543:1995 |
Note 3 |
1.3.2007 |
|
|
tillæg A12:2005 til EN 61543:1995 |
Note 3 |
1.3.2008 |
|
|
tillæg A2:2006 til EN 61543:1995 (IEC 61543:1995/A2:2005) |
Note 3 |
1.12.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 61547:1995 Udstyr til almindelige belysningsformål — EMC immunitetskrav (IEC 61547:1995) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.7.1996) |
|
tillæg A1:2000 til EN 61547:1995 (IEC 61547:1995/A1:2000) |
Note 3 |
udløbsdato (1.11.2003) |
|
|
CENELEC |
EN 61800-3:1996 Regulerbar hastighed vedrørende elektriske forsyningssystemer — Del 3: EMC-produktstandard med specifikke prøvningsmetoder (IEC 61800-3:1996) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.4.1997) |
|
tillæg A11:2000 til EN 61800-3:1996 |
Note 3 |
udløbsdato (1.1.2002) |
|
|
CENELEC |
EN 61800-3:2004 Elektriske motordrev med variabel hastighed — D el 3: EMC-produktstandard med specifikke prøvningsmetoder (IEC 61800-3:2004) |
EN 61800-3:1996 og dens tillæg Note 2.1 |
1.10.2007 |
|
CENELEC |
EN 61812-1:1996 Specificerede tidsrelæer til industriel brug — Del 1: Bestemmelser og prøvninger (IEC 61812-1:1996) |
— |
— |
|
tillæg A11:1999 til EN 61812-1:1996 |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.1.2002) |
|
|
CENELEC |
EN 62020:1998 Elektrisk tilbehør — Fejlstrømsmonitorer til husholdningsbrug o.l. (RCMs) (IEC 62020:1998) |
— |
— |
|
tillæg A1:2005 til EN 62020:1998 (IEC 62020:1998/A1:2003 (ændret)) |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
1.3.2008 |
|
|
CENELEC |
EN 62040-2:2006 UPS-anlæg-- Del 2: EMC-krav (IEC 62040-2:2005) |
EN 50091-2:1995 Note 2.1 |
1.10.2008 |
|
CENELEC |
EN 62052-11:2003 Elmålingsudstyr (vekselstrøm) — Generelle krav, prøvninger og prøvningsbetingelser — Del 11: Måleudstyr (IEC 62052-11:2003) Note 9 |
relevant(e) generisk(e) standard(er) Note 2.3 |
udløbsdato (1.3.2006) |
|
CENELEC |
EN 62052-21:2004 Elmålingsudstyr (vekselstrøm) — Generelle krav, prøvninger og prøvningsbetingelser — Del 21: Tarif- og belastningsstyring (IEC 62052-21:2004) Note 11 |
EN 61037:1992 og dens tillæg + EN 61038:1992 og dens tillæg Note 2.1 |
1.7.2007 |
|
CENELEC |
EN 62053-11:2003 Elmålingsudstyr (vekselstrøm) — Særlige krav — Del 11: Elektromekaniske målere til aktiv energi (klasse 0,5, 1 og 2) (IEC 62053-11:2003) |
EN 60521:1995 Note 2.1 |
udløbsdato (1.3.2006) |
|
CENELEC |
EN 62053-21:2003 Elmålingsudstyr (vekselstrøm) — Særlige krav — Del 21: Statiske målere til aktiv energi (klasse 1 og 2) (IEC 62053-21:2003) |
EN 61036:1996 + A1:2000 Note 2.1 |
udløbsdato (1.3.2006) |
|
CENELEC |
EN 62053-22:2003 Elmålingsudstyr (vekselstrøm) — Særlige krav — Del 22: Statiske målere til aktiv energi (klasse 0,2 og 0,5) (IEC 62053-22:2003) |
EN 60687:1992 Note 2.1 |
udløbsdato (1.3.2006) |
|
CENELEC |
EN 62053-23:2003 Elmålingsudstyr (vekselstrøm) — Særlige krav — Del 23: Statiske målere til reaktiv energi (klasse 2 og 3) (IEC 62053-23:2003) |
EN 61268:1996 Note 2.1 |
udløbsdato (1.3.2006) |
|
CENELEC |
EN 62054-11:2004 Elmåling (vekselstrøm) — Tarif- og belastningsstyring — Del 11:Særlige krav for elektronisk rundstyringsmodtagere (IEC 62054-11:2004) |
EN 61037:1992 og dens tillæg Note 2.1 |
1.7.2007 |
|
CENELEC |
EN 62054-21:2004 Elmåling (vekselstrøm) — Tarif- og belastningsstyring — Del 21: Særlige krav for kontrolure (IEC 62054-21:2004) |
EN 61038:1992 og dens tillæg Note 2.1 |
1.7.2007 |
|
ETSI |
EN 300 386300 386 V1.2.1 Udstyrskonstruktion.Udstyr til offentlig telekommunikation. Krav til elektromagnetisk udstråling (EMC). |
EN 300 386-2 V1.1.3 |
31.8.2007 |
|
ETSI |
EN 300 386 V1.3.1 Udstyrskonstruktion. Udstyr til offentlig telekommunikation. Krav til elektromagnetisk udstråling (EMC). |
EN 300 386-2 V.1.1.3 |
31.8.2007 |
|
ETSI |
EN 300 386 V1.3.2 Udstyrskonstruktion. Udstyr til offentlig telekommunikation. Krav til elektromagnetisk udstråling (EMC). |
EN 300 386-2 V.1.1.3 |
31.8.2007 |
|
ETSI |
EN 300 386 V1.3.3 Udstyrskonstruktion. Udstyr til offentlig telekommunikation. Krav til elektromagnetisk udstråling (EMC) |
EN 300 386-2 V1.1.3 |
31.8.2007 |
|
ETSI |
EN 300 386-2 V1.1.3 Udstyrskonstruktion. Udstyr til offentlig telekommunikation. Krav til elektromagnetisk udstråling (EMC). |
|
|
|
CEN |
EN 617:2001 Udstyr og systemer til kontinuerlig transport — Sikkerhedskrav og EMC krav til udstyr til oplagring af løst gods i siloer, bunkers, beholdere og tragte |
— |
|
|
CEN |
EN 618:2002 Udstyr og systemer til kontinuerlig transport — Sikkerheds- og EMC krav til udstyr til mekanisk transport af løst gods undtagen faste transportbånd |
— |
|
|
CEN |
EN 619:2002 Udstyr og systemer til kontinuerlig transport — Sikkerhed og EMC krav tor ustyr til mekanisk transport af stykgods |
— |
|
|
CEN |
EN 620:2002 Udstyr og systemer til komtinuerlig transport — Sikkerheds- og EMC krav til stationær transportbånd til vulkmaterialer |
— |
|
|
CEN |
EN 12015:1998 Elektromagnetisk kompatibilitet — Produkt familie standard for elevatorer, rullende trapper og rullende fortov — Emission |
__ |
|
|
CEN |
EN 12015:2004 Elektromagnetisk kompatibilitet — Produktfamiliestandard for elevatorer, rulletrapper og rullefortove — Emission |
EN 12015:1998 |
30.6.2006 |
|
CEN |
EN 12016:1998 Elektromagnetisk kompatibilitet — Produkt familie standard for elevatorer, rullende trapper og rullende fortov — Immunitet |
__ |
|
|
CEN |
EN 12016:2004 Elektromagnetisk kompatibilitet — Produkt familie standard for elevatorer, rullende trapper og rullende fortov — Immunitet |
EN 12016:1998 |
30.6.2006 |
|
CEN |
EN 12895:2000 Industritruck — Elektromagnetisk kompatibilitet |
— |
|
|
CEN |
EN 13241-1:2003 Porte til industri og Andre erhverv samt garageporte — Produkstandard — Del 1: Produkter uden brandhæmmende eller røgtætheds karakteriska |
— |
|
|
CEN |
EN 13309:2000 Anlægsmaskiner — Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for maskiner med indbygget elektrisk strømforsyning |
— |
|
|
CEN |
EN 14010:2003 Udstyr til mekaniseret parkering af biler — Sikkerhedskrav og EMC-krav |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 14982:1998 Landbrugs- og skovbrugsmaskiner — Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) — Prøvningsmetoder og godkendelseskriterier (ISO 14982:1998) |
— |
|
Generel bemærkning: For produkt (produktfamilie) standarder, hvor der står »None« i den fjerde kolonne og hvor datoen for ophør af overensstemmelse endnu ikke er nået, vil generiske standarder også kunne give formodning om overensstemmelse.
|
Anm. 1: |
Sædvanligvis vil datoen for ophør af overenstemmelse være datoen for tilbagetrækning (»dow«), der er fastsat af den europæiske standardiserings organisation, men brugeres opmærksomhed henledes på, at dette i sjældne tilfælde ikke er tilfældet. |
|
Anm. 2.1: |
Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. |
|
Anm. 2.2: |
Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. |
|
Anm. 2.3: |
Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter der falder ind under den nye standards anvendelsesområde medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. Formodningen om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav gælder fortsat for produkter der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde. |
|
Anm. 3: |
I tilfælde af tillæg til standarder, er reference standarden EN CCCCC:YYYY, incl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg; består den erstattede standard (kolonne 3) af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse direktivets væsentlige krav. |
eksempel: For EN 61037:1992, gælder følgende:
|
CENELEC |
EN 61037:1992 Elektroniske rundstyringsmodtagere til tarif- og belastningsstyring (IEC 61037:1990 (ændret)) [den standard der refereres til er EN 61037:1992] |
INGEN [der er ingen erstattet standard] |
— |
|
tillæg A1:1996 til EN 61037:1992 (IEC 61037:1990/A1:1996) [den standard der refereres til er EN 61037:1997] +A1:1996 til EN 61037:1992] |
Note 3 [den erstattede standard er EN 61037:1992] |
Udløbsdato (1.12.1996) |
|
|
tillæg A2:1998 til EN 61037:1992 (IEC 61037:1990/A2:1998) [den standard der refereres til er EN 61037:1992] +A1:1996 til EN 61037:1992 +A2:1998 til EN 61037:1992] |
Note 3 [den erstattede standard er EN 61037:1992 +A1:1996 til EN 61037:1992] |
Udløbsdato (1.5.2001) |
|
Anm. 6: |
EN 60947-1:1999 kan ikke give anledning til overensstemmelse uden en anden del af standarden. EN 60947-1:2004 kan ikke give anledning til overensstemmelse uden en anden del af standarden. |
|
Anm. 7: |
EN 60730-1:2000 kan ikke give anledning til overensstemmelse uden en anden del af standarden. |
|
Anm. 8: |
EN 55012 kan anvendes til at give formodning af overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivet 89/336/EØF for de køretøjer, både og indvendig eksplosionsmotordrevne produkter, der ikke er omfattet af direktiverne 95/54/EF, 97/24/EF, 2000/2/EF eller 2004/104/EF. |
|
Anm. 9: |
EN 62052-11:2003 giver ikke formodning om overensstemmelse uden en del af EN 62053-serien. |
|
Anm. 11: |
EN 62052-21:2004 giver ikke formodning om overensstemmelse uden en del af EN 62054-serien. |
BEMÆRK:
Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
|
— |
CEN: rue de Stassart/De Stassartstraat 36, B-1050 Brussels, tlf. (32-2) 550 08 11, fax (32-2) 550 08 19 (http://www.cenorm.be) |
|
— |
CENELEC: rue de Stassart/De Stassartstraat 35, B-1050 Brussels, tlf. (32-2) 519 68 71, fax (32-2) 519 69 19 (http://www.cenelec.org) |
|
— |
ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia Antipolis, tlf. (33) 492 94 42 12, fax (33) 493 65 47 16 (http://www.etsi.org) |
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/48 |
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler
(EØS-relevant tekst)
(Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet)
(2006/C 314/06)
|
ESO (1) |
Standardens reference og titel (og referencedokument) |
Første offentliggørelse EFT |
Reference for erstattet standard |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1 |
|
CEN |
EN 132:1998 Åndedrætsværn — Definitioner af termer og piktogrammer |
4.6.1999 |
EN 132:1990 |
Udløbsdato (30.6.1999) |
|
CEN |
EN 133:2001 Åndedrætsværn — Klassifikation |
10.8.2002 |
EN 133:1990 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
CEN |
EN 134:1998 Åndedrætsværn — Terminologi for komponenter |
13.6.1998 |
EN 134:1990 |
Udløbsdato (31.7.1998) |
|
CEN |
EN 135:1998 Åndedrætsværn — Ordliste |
4.6.1999 |
EN 135:1990 |
Udløbsdato (30.6.1999) |
|
CEN |
EN 136:1998 Åndedrætsværn — Helmasker — Krav, prøvning, mærkning |
13.6.1998 |
EN 136:1989 EN 136-10:1992 |
Udløbsdato (31.7.1998) |
|
EN 136:1998/AC:1999 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 137:1993 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat — Krav, prøvning, mærkning |
23.12.1993 |
EN 137:1986 |
Udløbsdato (23.12.1993) |
|
EN 137:1993/AC:1993 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 138:1994 Åndedrætsværn — Selvsugermasker med eller uden blæser samt slange til frisk luft — Helmasker, halvmaske eller bidemundstykke — Krav, prøvning, mærkning |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 140:1998 Åndedrætsværn — Halvmasker og kvartmasker — Krav, prøvning, mærkning |
6.11.1998 |
EN 140:1989 |
Udløbsdato (31.3.1999) |
|
EN 140:1998/AC:1999 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 142:2002 Åndedrætsværn — Bidemundstykker — Krav, prøvning, mærkning |
10.4.2003 |
EN 142:1989 |
Udløbsdato (10.4.2003) |
|
CEN |
EN 143:2000 Åndedrætsværn — Partikelfiltre — Krav, prøvning og mærkning |
24.1.2001 |
EN 143:1990 |
Udløbsdato (24.1.2001) |
|
EN 143:2000/A1:2006 |
Dette er den første offentliggørelse |
Anm. 3 |
Datoen for denne publikation |
|
|
CEN |
EN 144-1:2000 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 1: Gevindtilslutninger |
24.1.2001 |
EN 144-1:1991 |
Udløbsdato (24.1.2001) |
|
EN 144-1:2000/A1:2003 |
21.2.2004 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (31.10.2003) |
|
|
EN 144-1:2000/A2:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (31.12.2005) |
|
|
CEN |
EN 144-2:1998 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 2: Ventilafgange |
4.6.1999 |
— |
|
|
CEN |
EN 144-3:2003 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 3: Ventilafgange for Nitrox- og oxygen-dykkerblandinger |
21.2.2004 |
— |
|
|
CEN |
EN 145:1997 Åndedrætsværn — Kredsløbsapparat med komprimeret oxygen eller komprimeret oxygen-nitrogen — Krav, prøvning, mærkning |
19.2.1998 |
EN 145:1988 EN 145-2:1992 |
Udløbsdato (28.2.1998) |
|
EN 145:1997/A1:2000 |
24.1.2001 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (24.1.2001) |
|
|
CEN |
EN 148-1:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 1: Standardgevind |
4.6.1999 |
EN 148-1:1987 |
Udløbsdato (31.8.1999) |
|
CEN |
EN 148-2:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 2: Centralgevind |
4.6.1999 |
EN 148-2:1987 |
Udløbsdato (31.8.1999) |
|
CEN |
EN 148-3:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 3: Gevindforbindelse M 45 x 3 |
4.6.1999 |
EN 148-3:1992 |
Udløbsdato (31.8.1999) |
|
CEN |
EN 149:2001 Åndedrætsværn — Filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse mod partikler — Krav, prøvning, mærkning |
21.12.2001 |
EN 149:1991 |
Udløbsdato (21.12.2001) |
|
CEN |
EN 165:2005 Øjenværn — Ordliste |
19.4.2006 |
EN 165:1995 |
Udløbsdato (31.5.2006) |
|
CEN |
EN 166:2001 Øjenværn — Almene krav |
10.8.2002 |
EN 166:1995 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
CEN |
EN 167:2001 Øjenværn — Optiske prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
EN 167:1995 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
CEN |
EN 168:2001 Øjenværn — Ikke optiske prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
EN 168:1995 |
Udløbsdato (10.8.2002 |
|
CEN |
EN 169:2002 Øjenværn — Filtre til svejsning og beslægtede processer — Transmissionskrav og anbefalet anvendelse |
28.8.2003 |
EN 169:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 170:2002 Øjenværn — Ultraviolette filtre — Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse |
28.8.2003 |
EN 170:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 171:2002 Øjenværn — Infrarøde filtre — Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse |
10.4.2003 |
EN 171:1992 |
Udløbsdato (10.4.2003) |
|
CEN |
EN 172:1994 Øjenværn — Solbeskyttelsesfiltre for erhvervsmæssig brug |
15.5.1996 |
— |
|
|
EN 172:1994/A1:2000 |
4.7.2000 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (31.10.2000) |
|
|
EN 172:1994/A2:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 174:2001 Øjenværn — Skibriller til alpin skisport |
21.12.2001 |
EN 174:1996 |
Udløbsdato (21.12.2001) |
|
CEN |
EN 175:1997 Personlige værnemidler — Udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse ved svejsning og lignende processer |
19.2.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 207:1998 Øjenværn — Filtre og øjenværn mod laserstråling (laserbeskyttelsesbriller) |
21.11.1998 |
EN 207:1993 |
Udløbsdato (31.3.1999) |
|
EN 207:1998/A1:2002 |
28.8.2003 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
|
CEN |
EN 208:1998 Øjenværn — Øjenværn til brug ved justeringsarbejde af laser og lasersystemer (laserjusteringsbriller) |
21.11.1998 |
EN 208:1993 |
Udløbsdato (31.3.1999) |
|
EN 208:1998/A1:2002 |
28.8.2003 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
|
CEN |
EN 250:2000 Åndingsudstyr — Dykkerudstyr — Trykflaskeapparat — Krav, prøvning, mærkning |
8.6.2000 |
EN 250:1993 |
Udløbsdato (19.7.2000) |
|
EN 250:2000/A1:2006 |
Dette er den første offentliggørelse |
Anm. 3 |
Datoen for denne publikation |
|
|
CEN |
EN 269:1994 Åndedrætsværn — Hætte med slange til blæser i frisk luft — Krav, prøvning, mærkning |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 340:2003 Beskyttelsesbeklædning — Generelle krav |
6.10.2005 |
EN 340:1993 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 341:1992 Faldsikringsmateriel — Nedfiringsudstyr |
23.12.1993 |
— |
|
|
EN 341:1992/A1:1996 |
6.11.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.11.1998) |
|
|
EN 341:1992/AC:1993 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 342:2004 Beskyttelsesbeklædning — Beklædning til beskyttelse mod kulde |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 343:2003 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod regn |
21.2.2004 |
— |
|
|
CEN |
EN 348:1992 Beskyttelsesbeklædning — Bestemmelse af stoffers opførsel ved påvirkning med små sprøjt af smeltet metal |
23.12.1993 |
— |
|
|
EN 348:1992/AC:1993 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 352-1:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 1: Høreværn af koptypen |
28.8.2003 |
EN 352-1:1993 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 352-2:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 2: Ørepropper |
28.8.2003 |
EN 352-2:1993 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 352-3:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 3: Høreværn af koptypen fæstnet på en industrisikkerhedshjelm |
28.8.2003 |
EN 352-3:1996 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 352-4:2001 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 4: Niveauafhængige ørekopper |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 352-4:2001/A1:2005 |
19.4.2006 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.4.2006) |
|
|
CEN |
EN 352-5:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 5: Ørekopper med aktiv lyddæmpning |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 352-6:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 6: Ørekopper med audio-kommunikation |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 352-7:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 7: Niveauafhængige ørepropper |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 353-1:2002 Faldsikringsmateriel — Del 1: Glidesystemer med en uelastisk ankerline |
28.8.2003 |
EN 353-1:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 353-2:2002 Faldsikringsmateriel — Del 2: Glidesystemer med en fleksibel ankerline |
28.8.2003 |
EN 353-2:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 354:2002 Faldsikringsmateriel — Liner |
28.8.2003 |
EN 354:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 355:2002 Faldsikringsmateriel — Energiabsorbere |
28.8.2003 |
EN 355:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 358:1999 Faldsikringsmateriel — Støttebælter og støtteliner |
21.12.2001 |
EN 358:1992 |
Udløbsdato (21.12.2001) |
|
CEN |
EN 360:2002 Faldsikringsmateriel — Automatiske fangindretninger |
28.8.2003 |
EN 360:1992 |
Udløbsdato (30.11.2002) |
|
CEN |
EN 361:2002 Faldsikringsmateriel — Seler |
28.8.2003 |
EN 361:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 362:2004 Faldsikringsmateriel — Forbindelsesled |
6.10.2005 |
EN 362:1992 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 363:2002 Faldsikringsmateriel — Faldsikringssystemer |
28.8.2003 |
EN 363:1992 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 364:1992 Faldsikring — Prøvningsmetoder |
23.12.1993 |
— |
|
|
EN 364:1992/AC:1993 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 365:2004 Personlige værnemidler og faldsikringsmateriel — Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning |
6.10.2005 |
EN 365:1992 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 367:1992 Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild — Prøvning af varmegennemgang ved flammepåvirkning |
23.12.1993 |
— |
|
|
EN 367:1992/AC:1992 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 373:1993 Beskyttelsesbeklædning — Bedømmelse af stoffers karakteristika ved påførsel af smeltet metal i skvæt |
23.12.1993 |
— |
|
|
CEN |
EN 374-1:2003 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 1: Terminologi og krav til ydeevne |
6.10.2005 |
EN 374-1:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 374-2:2003 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 2: Bestemmelse af modstand mod gennemtrængning |
6.10.2005 |
EN 374-2:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 374-3:2003 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 3: Bestemmelse af modstand mod permeation (gennemtrængning) af kemikalier |
6.10.2005 |
EN 374-3:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
EN 374-3:2003/AC:2006 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 379:2003 Øjenværn — Automatiske svejsefiltre |
6.10.2005 |
EN 379:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 381-1:1993 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 1: Prøvebænk for prøvning af modstandsdygtighed mod gennemsavning med en kædesav |
23.12.1993 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-2:1995 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 2: Prøvningsmetoder for benbeskyttere |
12.1.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-3:1996 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 3: Prøvningsmetoder for fodtøj |
10.10.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-4:1999 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 4: Prøvningsmetoder for beskyttelseshandsker. |
16.3.2000 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-5:1995 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 5: Krav til benbeskyttere |
12.1.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-7:1999 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 7: Krav til beskyttelseshandsker |
16.3.2000 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-8:1997 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 8: Prøvningsmetoder for beskyttelsesgamacher |
18.10.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-9:1997 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 9: Krav til beskyttelsesgamacher |
18.10.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-10:2002 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 10: Prøvningsmetode for beskyttelsesbeklædning til overkroppen |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 381-11:2002 Beskyttelsesbeklædning for brugere af håndbårne kædesave — Del 11: Krav til beskyttelsesbeklædning til overkroppen |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 388:2003 Beskyttelsesbeklædning — Handsker mod mekaniske risici |
6.10.2005 |
EN 388:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 393:1993 Svømme- og redningsveste — Svømmeveste — 50 N |
16.12.1994 |
— |
|
|
EN 393:1993/A1:1998 |
6.11.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.11.1998) |
|
|
EN 393:1993/AC:1995 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 395:1993 Svømme- og redningsveste — Redningsveste — 100 N |
16.12.1994 |
— |
|
|
EN 395:1993/A1:1998 |
6.11.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.11.1998) |
|
|
EN 395:1993/AC:1995 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 396:1993 Svømme- og redningsveste — Redningsveste — 150 N |
16.12.1994 |
— |
|
|
EN 396:1993/A1:1998 |
6.11.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.11.1998) |
|
|
EN 396:1993/AC:1995 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 397:1995 Industrisikkerhedshjelme |
12.11.1996 |
— |
|
|
EN 397:1995/A1:2000 |
24.1.2001 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (24.1.2001) |
|
|
CEN |
EN 399:1993 Svømme- og redningsveste — Redningsveste — 275 N |
16.12.1994 |
— |
|
|
EN 399:1993/A1:1998 |
6.11.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.11.1998) |
|
|
EN 399:1993/AC:1995 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 402:2003 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Trykflaskeapparat med lungeautomat og helmaske eller bidemundstykke — Krav, prøvning, mærkning |
21.2.2004 |
EN 402:1993 |
Udløbsdato (21.2.2004) |
|
CEN |
EN 403:2004 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Engangshætte med filter til evakuering ved brand — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 403:1993 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 404:2005 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Filtrerende åndredætsværn til carbonmonoxid — Krav, prøvning og mærkning |
6.10.2005 |
EN 404:1993 |
Udløbsdato (2.12.2005) |
|
CEN |
EN 405:2001 Åndedrætsværn — Filtrerende ansigtsmasker med ventiler til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler — Krav, prøvning, mærkning |
10.8.2002 |
EN 405:1992 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
CEN |
EN 407:2004 Beskyttelseshandsker mod termiske risici (varme og/eller ild) |
6.10.2005 |
EN 407:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 420:2003 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker — Generelle krav og prøvningsmetoder Anm. 4 |
2.12.2005 |
EN 420:1994 |
Udløbsdato (2.12.2005) |
|
CEN |
EN 421:1994 Beskyttelseshandsker mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 443:1997 Brandmandshjelme |
19.2.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 458:2004 Høreværn — Anbefaling for udvælgelse, brug, pasning og vedligeholdelse — Vejledningsdokument |
6.10.2005 |
EN 458:1993 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 463:1994 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Prøvning af dragters vandtæthed (jet-metode) |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 464:1994 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige inklusive aerosoler og faste partikler — Prøvning af gastætte dragters tæthed (metode med indre overtryk) |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 468:1994 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Prøvning af dragters vandtæthed (påsprøjtningsmetode) |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 469:2005 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Krav til ydeevne for brandindsatsdragter |
19.4.2006 |
EN 469:1995 |
Udløbsdato (30.6.2006) |
|
EN 469:2005/AC:2006 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 470-1:1995 Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild — Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer — Del 1: Almene krav |
12.1.1996 |
— |
|
|
EN 470-1:1995/A1:1998 |
13.6.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (31.8.1998) |
|
|
CEN |
EN 471:2003 Beskyttelsesbeklædning — Tydelig synlig advarselsbeklædning til professionel brug — Prøvningsmetoder og krav |
6.10.2005 |
EN 471:1994 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 510:1993 Beskyttelsesklæder — Specifikation af beskyttelsesbeklædning til brug ved risiko for indvikling i bevægelige dele |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 511:2006 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker mod kulde |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 511:1994 |
Datoen for denne publikation |
|
CEN |
EN 530:1994 Beskyttelsesbeklædning — Stofslidstyrke for beskyttelsesbeklædning. Prøvningsmetoder |
30.8.1995 |
— |
|
|
EN 530:1994/AC:1995 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 531:1995 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme — Beklædning til industriarbejdere (brandmænd og svejsere undtaget) |
6.11.1998 |
— |
|
|
EN 531:1995/A1:1998 |
4.6.1999 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (4.6.1999) |
|
|
CEN |
EN 533:1997 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme og ild — Materialer og materialekombinationer med begrænset flammespredning |
14.6.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 564:1997 Bjergbestigningsudstyr — Udstyrsreb. Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 565:1997 Bjergbestigningsudstyr — Snor — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 566:1997 Bjergbestigningsudstyr — Slynger — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 567:1997 Bjergbestigningsudstyr — Rebbremser — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 568:1997 Bjergbestigningsudstyr — Isankre — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
14.6.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 569:1997 Bjergbestigningsudstyr — Bolte — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 659:2003 Beskyttelseshandsker til brandmænd |
21.2.2004 |
EN 659:1996 |
Udløbsdato (21.2.2004) |
|
CEN |
EN 702:1994 Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild — Prøvning af kontaktvarmegennemgang for beskyttelsesbeklædning eller for dennes råvarer |
12.1.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 795:1996 Faldsikring — Forankringsudstyr — Krav og prøvning |
12.2.2000 |
— |
|
|
Advarsel: Denne offentliggørelse vedrører ikke udstyret i klasse A (»structural anchors«), C (»anchor devices employing horizontal flexible lines«) og D (»anchor devices employing horizontal rigid anchor rails«) som omtales i afsnit 3.13.1, 3.13.3, 3.13.4, 4.3.1, 4.3.3, 4.3.4, 5.2.1, 5.2.2, 5.2.4, 5.2.5, 5.3.2 (for så vidt angår klasse A1) 5.3.3, 5.3.4, 5.3.5, 6 (for så vidt angår klasse A, C og D), bilag A (afsnit A.2, A.3, A.5 og A.6), bilag B, bilag ZA (for så vidt angår klasse A, C og D), som ikke kan forudsættes at stemme overens med bestemmelserne i direktiv 89/686/EØF. |
||||
|
|
EN 795:1996/A1:2000 |
24.1.2001 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.4.2001) |
|
CEN |
EN 812:1997 Hård arbejdshat |
19.2.1998 |
— |
|
|
EN 812:1997/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 813:1997 Faldsikringsmateriel — Bælte med siddegjorde |
14.6.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 863:1995 Beskyttelsesklæder — Mekaniske egenskaber — Prøvningsmetode: modstand ved gennemstødning |
15.5.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 892:2004 Bjergbestigningsudstyr — Dynamiske bjergbestigningsreb — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
EN 892:1996 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 893:1999 Bjergbestigningsudstyr — Klatrejern — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 943-1:2002 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive flydende aerosoler og faste partikler — Del 1: Krav til ventilerede og ikke ventilerede »gastætte« (type 1) og »ikke-gastætte« (type 2) kemikaliebeskyttelsesdragter |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 943-2:2002 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive aerosoler og faste partikler — Del 2: Krav til ydeevne for gastætte (type 1) kemikaliebeskyttelsesdragter til redningsfolk |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 958:1996 Bjergbestigningsudstyr — Energiabsorberende udstyr til brug i klettersteig-klatring (via ferrata). Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
14.6.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 960:1994 Hovedforme til brug ved prøvning af beskyttelseshjelme |
15.5.1996 |
— |
|
|
EN 960:1994/A1:1998 |
6.11.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.11.1998) |
|
|
CEN |
EN 960:2006 Hovedforme til brug ved prøvning af beskyttelseshjelme |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 960:1994 |
31.12.2006 |
|
CEN |
EN 966:1996 Luftsportshjelme |
10.10.1996 |
— |
|
|
EN 966:1996/A1:2000 |
4.7.2000 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.9.2000) |
|
|
EN 966:1996/A2:2006 |
Dette er den første offentliggørelse |
Anm. 3 |
Datoen for denne publikation |
|
|
CEN |
EN 1073-1:1998 Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening — Del 1: Krav og prøvningsmetoder for ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening |
6.11.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 1073-2:2002 Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening — Del 2: Krav og prøvningsmetoder for ikke-ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 1077:1996 Hjelme til alpine skiløbere |
10.10.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 1078:1997 Cykelhjelme og hjelme til brugere af skateboards og rulleskøjter |
14.6.1997 |
— |
|
|
EN 1078:1997/A1:2005 |
19.4.2006 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.6.2006) |
|
|
CEN |
EN 1080:1997 Beskyttelseshjelme til småbørn |
14.6.1997 |
— |
|
|
EN 1080:1997/A1:2002 |
28.8.2003 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
|
EN 1080:1997/A2:2005 |
19.4.2006 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.6.2006) |
|
|
CEN |
EN 1082-1:1996 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 1: Brynjehandsker og armværn |
14.6.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 1082-2:2000 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 2: Handsker og armværn fremstillet af andre materialer end ringbrynje |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 1082-3:2000 Beskyttelsesbeklædning. Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 3: Slagsnitsprøvning for stof, læder og andre materialer |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 1095:1998 Faldsikringsmateriel — Sikkerhedsseler og livliner til brug på fritidsbåde — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
6.11.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 1146:2005 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Trykflaskeapparat med hætte — Krav, prøvning, mærkning |
19.4.2006 |
EN 1146:1997 |
Udløbsdato (30.4.2006) |
|
CEN |
EN 1149-1:1995 Beskyttelsesbeklædning. Elektrostatiske egenskaber — Del 1: Overflademodstandsevne (prøvningsmetoder og krav) |
10.10.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 1149-1:2006 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 1: Prøvningsmetode til måling af overflademodstandsevne |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 1149-1:1995 |
31.12.2006 |
|
CEN |
EN 1149-2:1997 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 2: Prøvningsmetode til måling af den elektriske modstand gennem et materiale (gennemgangsmodstand) |
19.2.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 1149-3:2004 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 3: Prøvningsmetoder til måling af elektrisk afladning |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 1150:1999 Beskyttelsesbeklædning — Synlig beklædning til ikke-arbejdsmæssig brug — Prøvningsmetoder og krav |
4.6.1999 |
— |
|
|
CEN |
EN 1384:1996 Ridehjelme |
14.6.1997 |
— |
|
|
EN 1384:1996/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 1385:1997 Kanohjelme og hjelme til fossejlads |
13.6.1998 |
— |
|
|
EN 1385:1997/A1:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
|
CEN |
EN 1486:1996 Beskyttelsesbeklædning for brandmænd — Prøvningsmetoder og krav til reflekterende beklædning til specialiseret bekæmpelse af brand |
3.12.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 1621-1:1997 Beskyttelsesbeklædning — Motorcyklistbeklædning med beskyttelse mod mekanisk påvirkning — Del 1: Krav og prøvningsmetoder til stødbeskyttere |
13.6.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 1621-2:2003 Beskyttelsesbeklædning — Motorcyklistbeklædning med beskyttelse mod mekanisk påvirkning — Del 2: Krav og prøvningsmetoder til rygbeskyttere |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 1731:1997 Øjenværn — Øjen- og ansigtsbeskyttelse af nettypen til erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig anvendelse mod mekaniske farer og/eller varme |
14.6.1997 |
— |
|
|
EN 1731:1997/A1:1997 |
13.6.1998 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.6.1998) |
|
|
CEN |
EN 1809:1997 Dykkerudstyr — Afbalanceringsveste — Krav og prøvningsmetoder |
13.6.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 1827:1999 Åndedrætsværn — Halvmasker uden indåndingsventiler og med udskiftelige filtre til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler eller partikler alene — Krav, prøvning, mærkning |
24.2.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 1836:2005 Øjenværn — Solbriller og solfiltre til almen anvendelse og filtre til direkte observation af solen |
2.12.2005 |
EN 1836:1997 |
Udløbsdato (31.3.2006) |
|
EN 1836:2005/AC:2006 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 1868:1997 Faldsikringsmateriel — Ækvivalente termer |
18.10.1997 |
— |
|
|
CEN |
EN 1891:1998 Faldsikringsmateriel — Kernmantelreb med lav strækevne |
6.11.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 1938:1998 Øjenværn — Beskyttelsesbriller til motorcyklister og knallertkørere |
4.6.1999 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 4869-2:1995 Akustik — Høreværn — Del 2: Beregning af det A-vægtede lydtrykniveau ved øret ved brug af høreværn (ISO 4869-2:1994) |
15.5.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 4869-4:2000 Akustik — Høreværn — Del 4: Måling af det effektive lydtrykniveau for niveauafhængige elektroniske høreværn (ISO/TR 4869-4:1998) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 6529:2001 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod kemikalier — Bestemmelse af modstand for materialer til beskyttelsesbeklædning mod indtrængning (permeation) af væsker og gasser (ISO 6529:2001) |
6.10.2005 |
EN 369:1993 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN ISO 6530:2005 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod flydende kemikalier — Prøvningsmetoder for modstand i materialer mod gennemtrængning af flydende stoffer (ISO 6530:2005) |
6.10.2005 |
EN 368:1992 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN ISO 6942:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme og ild — Prøvningsmetoder: Bedømmelse af materialer og materialekombinationer, der bliver udsat for strålevarme (ISO 6942:2002) |
28.8.2003 |
EN 366:1993 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN ISO 10256:2003 Hoved- og ansigtsbeskyttelse til ishockeyspillere (ISO 10256:2003) |
6.10.2005 |
EN 967:1996 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN ISO 10819:1996 Mekaniske vibrationer og chok — Hånd-arm-vibrationer — Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen (ISO 10819:1996) |
3.12.1996 |
— |
|
|
CEN |
EN 12083:1998 Åndedrætsværn — Filtre med luftslange (ikke-maskemonterede filtre) — Partikelfiltre, gasfiltre og kombinerede filtre — Krav, prøvning, mærkning |
4.7.2000 |
— |
|
|
EN 12083:1998/AC:2000 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 12270:1998 Bjergbestigningudstyr — Kiler — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
16.3.2000 |
— |
|
|
CEN |
EN 12275:1998 Bjergbestigningsudstyr — Forbindelsesklemmer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
16.3.2000 |
— |
|
|
CEN |
EN 12276:1998 Bjergbestigningsudstyr — Friktionsankre — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
24.2.2001 |
— |
|
|
EN 12276:1998/AC:2000 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 12277:1998 Bjergbestigningsudstyr — Seler — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
6.11.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 12278:1998 Bjergbestigningsudstyr — Taljer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
6.11.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 12402-2:2006 Personligt flydeudstyr — Del 2: Redningsveste, ydeevneniveau 275 — Sikkerhedskrav (ISO 12402-2:2006) |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 399:1993 |
31.3.2007 |
|
CEN |
EN ISO 12402-3:2006 Personligt flydeudstyr — Del 3: Redningsveste, ydeevneniveau 150 — Sikkerhedskrav (ISO 12402-3:2006) |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 396:1993 |
31.3.2007 |
|
CEN |
EN ISO 12402-4:2006 Personligt flydeudstyr — Del 4: Redningsveste, ydeevneniveau 100 — Sikkerhedskrav (ISO 12402-4:2006) |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 395:1993 |
31.3.2007 |
|
CEN |
EN ISO 12402-5:2006 Personligt flydeudstyr — Del 5: Svømmeveste (niveau 50) — Sikkerhedskrav (ISO 12402-5:2006) |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 393:1993 |
31.3.2007 |
|
CEN |
EN ISO 12402-6:2006 Personligt flydeudstyr — Del 6: Redningsveste og svømmeveste til specielle formål — Sikkerhedskrav og yderligere prøvningsmetoder (ISO 12402-6:2006) |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 12402-8:2006 Personligt flydeudstyr — Del 8: Tilbehør — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12402-8:2006) |
2.8.2006 |
EN 394:1993 |
Udløbsdato (31.8.2006) |
|
CEN |
EN ISO 12402-9:2006 Personligt flydeudstyr — Del 9: Prøvningsmetoder (ISO 12402-9:2006) |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 12402-10:2006 Personligt flydeudstyr — Del 10: Udvælgelse og anvendelse af flydeudstyr og andet relevant udstyr (ISO 12402-10:2006) |
2.8.2006 |
— |
|
|
CEN |
EN 12477:2001 Beskyttelseshandsker til svejsere |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 12477:2001/A1:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (31.12.2005) |
|
|
CEN |
EN 12492:2000 Bjergbestigningsudstyr — Hjelme til bjergbestigere — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.12.2001 |
— |
|
|
EN 12492:2000/A1:2002 |
28.8.2003 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
|
CEN |
EN 12568:1998 Fodværn. Fod- og benbeskyttelse — Krav og prøvningsmetoder for tåkapper og indtrængningssikre indlæg af metal |
6.11.1998 |
— |
|
|
CEN |
EN 12628:1999 Dykkerudstyr — Kombinerede opdrifts- og redningsanordninger — Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder |
4.7.2000 |
— |
|
|
EN 12628:1999/AC:2000 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 12841:2006 Faldsikringsmateriel — Rebadgangssystem — Anordning til regulering af reb |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN 12941:1998 Åndedrætsværn — Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter — Krav, prøvning, mærkning |
4.6.1999 |
EN 146:1991 |
Udløbsdato (4.6.1999) |
|
EN 12941:1998/A1:2003 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
|
CEN |
EN 12942:1998 Åndedrætsværn — Åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt helmaske, halvmaske eller kvartmaske — Krav, prøvning, mærkning |
4.6.1999 |
EN 147:1991 |
Udløbsdato (4.6.1999) |
|
EN 12942:1998/A1:2002 |
28.8.2003 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
|
CEN |
EN 13034:2005 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Krav til væsketæt beklædning med begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (type 6-dragter og type PB (6)) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 13061:2001 Beskyttelsesbeklædning — Skinnebensbeskyttere til fodboldspillere — Krav og prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13087-1:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 1: Betingelser og forbehandling |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 13087-1:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 13087-2:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 2: Stødabsorption |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 13087-2:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 13087-3:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 3: Modstand mod indtrængning |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 13087-3:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 13087-4:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 4: Effektiviteten af fastspændingssystemet |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13087-5:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 5: Fastspændingssystemets styrke |
24.2.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13087-6:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 6: Synsfelt |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 13087-6:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 13087-7:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 7: Antændelighed |
10.8.2002 |
— |
|
|
EN 13087-7:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (10.8.2002) |
|
|
CEN |
EN 13087-8:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 8: Elektriske egenskaber |
21.12.2001 |
— |
|
|
EN 13087-8:2000/A1:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
|
CEN |
EN 13087-10:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 10: Modstand mod strålevarme |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13138-1:2003 Flydemidler til svømmeundervisning — Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for flydemidler til at tage på kroppen |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 13158:2000 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelsesjakke, krops- og skulderbeskyttelse til ryttere — Krav og prøvningsmetoder |
24.2.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13178:2000 Øjenværn — Øjenbeskyttelse til motorslædebrugere |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-1:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 1: Bestemmelse af maskelækage og total lækage |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-2:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 2: Praktiske funktionsprøvninger |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-3:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 3: Bestemmelse af åndingsmodstand |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-4:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 4: Flammeprøvning |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-5:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 5: Parametre ved klimatisk konditionering |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-6:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 6: Bestemmelse af carbondioxidindholdet i indåndingsluft |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-7:2002 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 7: Bestemmelse af partikelfilterpenetration Anm. 5 |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13274-8:2002 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 8: Bestemmelse af tilstopning med dolomitstøv |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13277-1:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 1: Generelle krav og prøvningsmetoder |
24.2.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13277-2:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 2: Yderligere krav og prøvningsmetoder til vristbeskyttere, skinnebensbeskyttere og underarmsbeskyttere |
24.2.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13277-3:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 3: Yderligere krav og prøvningsmetoder til beskyttelse af overkroppen |
24.2.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13277-4:2001 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 4: Yderligere krav og prøvningsmetoder til hovedbeskyttelse |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13277-5:2002 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 5: Yderligere krav og prøvningsmetoder til genital- og underlivsbeskyttelse |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13277-6:2003 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 6: Yderligere krav og prøvningsmetoder til brystbeskyttelse til kvinder |
21.2.2004 |
— |
|
|
CEN |
EN 13287:2004 Personlige værnemidler — Fodværn — Prøvningsmetode til skridsikkerhed |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 13356:2001 Beskyttelsesbeklædning — Synligt tilbehør til ikke-professionelt brug (personreflekser) — Prøvningsmetoder og krav |
21.12.2001 |
— |
|
|
CEN |
EN 13484:2001 Hjelme til brugere af kælke |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13546:2002 Beskyttelsesbeklædning — Hånd-, arm-, bryst-, overkrop-, ben-, fod- og skridtbeskyttelse til hockeymålmænd og skinnebensbeskyttere til hockeyspillere — Krav og prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13567:2002 Beskyttelsesbeklædning — Hånd-, arm-, bryst-, underlivs-, ben-, skridt- og ansigtsbeskyttelse til fægtere — Krav og prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13594:2002 Beskyttelseshandsker til professionelle motorcyklister — Krav og prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13595-1:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 1: Generelle krav |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13595-2:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 2: Prøvningsmetoder til bestemmelse af modstandsdygtighed mod stød |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13595-3:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 3: Prøvningsmetoder til bestemmelse af bristestyrke |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13595-4:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 4: Prøvningsmetoder til bestemmelse af slagsnitsmodstand |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13634:2002 Sikkerhedsfodtøj til professionelle motorcyklister — Krav og prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13781:2001 Beskyttelseshjelme til førere af og passagerer på snescootere og bobslæder |
10.8.2002 |
— |
|
|
CEN |
EN 13794:2002 Åndedrætsværn — Kredsløbsapparat for evakuering — Krav, prøvning, mærkning |
28.8.2003 |
EN 400:1993 EN 401:1993 EN 1061:1996 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 13819-1:2002 Høreværn — Prøvning — Del 1: Fysiske prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13819-2:2002 Høreværn — Prøvning — Del 2: Akustiske prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 13832-1:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 1: Terminologi og prøvningsmetoder |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN 13832-2:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 2: Krav til fodtøj, som er modstandsdygtige mod kemikalier under laboratoriebetingelser |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN 13832-3:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 3: Krav til fodtøj, som har en høj modstandsevne mod kemikalier under laboratoriebetingelser |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN 13911:2004 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Krav og prøvningsmetoder for brandhætter til brandmænd |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 13949:2003 Åndingsudstyr — Dykkerudstyr — Trykflaskeapparat til komprimeret Nitrox eller oxygen — Krav, prøvning, mærkning |
21.2.2004 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 13982-1:2004 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler — Del 1: Krav til ydeevne til kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse for hele kroppen mod faste luftbårne partikler (type 5 -dragter) (ISO 13982-1:2004) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 13982-2:2004 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler — Del 2: Prøvningsmetode til bestemmelse af indvendig lækage ind i tøjet af aerosoler af fine partikler (ISO 13982-2:2004) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 13995:2000 Beskyttelsesbeklædning — Mekaniske egenskaber — Prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne mod gennemboring og dynamisk rivning af materialer (ISO 13995:2000) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 13997:1999 Beskyttelsesbeklædning. Mekaniske egenskaber. Bestemmelse af modstand mod skæring med skarpe genstande (ISO 13997:1999) |
4.7.2000 |
— |
|
|
EN ISO 13997:1999/AC:2000 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN ISO 13998:2003 Beskyttelsesbeklædning — Forklæder, bukser og veste til beskyttelse mod knivsnit og knivstik (ISO 13998:2003) |
28.8.2003 |
EN 412:1993 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN 14021:2003 Skærme til offroad-motorcykling beregnet til at beskytte motorcyklisten mod sten og små klippestykker — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14052:2005 Industrisikkerhedshjelme med høj ydeevne |
19.4.2006 |
— |
|
|
CEN |
EN 14058:2004 Beskyttelsesbeklædning — Beklædning til beskyttelse mod kolde omgivelser |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14120:2003 Beskyttelsesbeklædning — Vrist-, håndflade-, knæ- og albuebeskyttere til brugere af rullesportsudstyr — Krav og prøvningsmetoder |
21.2.2004 |
— |
|
|
CEN |
EN 14126:2003 Beskyttelsesbeklædning — Krav til ydeevne og prøvningsmetoder for beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14143:2003 Åndingsudstyr — Kredsløbsapparat til dykning — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14225-1:2005 Dykkerdragter — Del 1: Våddragter — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14225-2:2005 Dykkerdragter — Del 2: Tørdragter — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14225-3:2005 Dykkerdragter — Del 3: Aktivt opvarmet eller nedkølet dragt (systemer) — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14225-4:2005 Dykkerdragter — Del 4: Dykkerdragter til en atmosfære — Krav til menneskelige faktorer og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14325:2004 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier — Prøvningsmetoder og ydelsesklassificering af materialer til kemisk beskyttelsesbeklædning, sømme og samlinger |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14328:2005 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snitsår med motordrevne knive — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14360:2004 Beskyttelsesbeklædning mod regn — Prøvningsmetoder for færdigsyet beklædning — Påvirkning fra højenergidråber fra oven |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14387:2004 Åndedrætsværn — Gasfiltre og kombinerede filtre — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 372:1992 EN 141:2000 EN 371:1992 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 14404:2004 Personlige værnemidler — Knæbeskyttere for arbejde i knælende position |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14435:2004 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat med halvmaske til anvendelse udelukkende med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14458:2004 Øjenværn — Ansigtsskærme (visirer) på hjelme til brand-, ambulance- og redningsmandskab |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 14460:1999 Beskyttelsesbeklædning til racerkørere. Beskyttelse mod varme og ild. Krav til ydeevne og prøvningsmetoder (ISO 14460:1999) |
16.3.2000 |
— |
|
|
EN ISO 14460:1999/A1:2002 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (30.9.2002) |
|
|
EN ISO 14460:1999/AC:1999 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 14529:2005 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat til evakueringsbrug med halvmaske og lungeautomat med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
19.4.2006 |
— |
|
|
CEN |
EN 14572:2005 Ridehjelme med høj ydeevne |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN 14593-1:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat — Del 1: Udstyr med helmaske — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 139:1994 |
Udløbsdato (2.12.2005) |
|
CEN |
EN 14593-2:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat — Del 2: Udstyr med halvmaske med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 139:1994 |
Udløbsdato (2.12.2005) |
|
EN 14593-2:2005/AC:2005 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 14594:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 12419:1999 EN 270:1994 EN 271:1995 EN 139:1994 EN 1835:1999 |
Udløbsdato (2.12.2005) |
|
EN 14594:2005/AC:2005 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN 14605:2005 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Ydelseskrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB (3) og PB (4)) |
6.10.2005 |
EN 466:1995 EN 465:1995 EN 467:1995 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 14786:2006 Beskyttelsesbeklædning — Bestemmelse af modstanden mod gennemtrængning af flydende sprøjte kemikalier, emulsion og dispersion — Forstøvningsprøve |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 14877:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelsesklæder for sandblæsningsarbejde med kornede slibemidler (ISO 14877:2002) |
28.8.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 15025:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme og ild — Prøvning af begrænset flammespredning (ISO 15025:2000) |
28.8.2003 |
EN 532:1994 |
Udløbsdato (28.8.2003) |
|
CEN |
EN ISO 15027-1:2002 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 1: Dragter til daglig brug, krav inklusiv sikkerhed (ISO 15027-1:2002) |
10.4.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 15027-2:2002 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 2: Evakueringsdragter, krav inklusiv sikkerhed (ISO 15027-2:2002) |
10.4.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 15027-3:2002 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 3: Prøvningsmetoder (ISO 15027-3:2002) |
10.4.2003 |
— |
|
|
CEN |
EN 15090:2006 Fodtøj til brandmænd |
Dette er den første offentliggørelse |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 15831:2004 Beklædning — Fysiologiske effekter — Bestemmelse af varmeisolering ved hjælp af en termisk dukke (ISO 15831:2004) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 17249:2004 Sikkerhedsfodtøj med beskyttelse mod snit fra kædesave (ISO 17249:2004) |
6.10.2005 |
— |
|
|
CEN |
EN ISO 20344:2004 Fodværn — Prøvningsmetoder for fodtøj (ISO 20344:2004) |
6.10.2005 |
EN 344:1992 EN 344-2:1996 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
EN ISO 20344:2004/AC:2005 |
|
|
|
|
|
CEN |
EN ISO 20345:2004 Fodværn — Sikkerhedsfodtøj (ISO 20345:2004) |
6.10.2005 |
EN 345-2:1996 EN 345:1992 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN ISO 20346:2004 Fodværn — Beskyttelsesfodtøj (ISO 20346:2004) |
6.10.2005 |
EN 346-2:1996 EN 346:1992 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN ISO 20347:2004 Fodværn — Arbejdsfodtøj (ISO 20347:2004) |
6.10.2005 |
EN 347:1992 EN 347-2:1996 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
CEN |
EN 24869-1:1992 Akustik — Høreværn — Del 1: Subjektiv metode til måling af lyddæmpning (ISO 4869-1:1990) |
16.12.1994 |
— |
|
|
CEN |
EN 24869-3:1993 Akustik — Høreværn — Del 3: Simplificeret metode til bestemmelse af dæmpningen til brug ved kvalitetskontrol (ISO/TR 4869-3:1989) |
16.12.1994 |
— |
|
|
CENELEC |
EN 50237:1997 Handsker og vanter med mekanisk beskyttelse til elektriske formål |
4.6.1999 |
— |
|
|
CENELEC |
EN 50286:1999 Elektrisk isolerende beskyttelsesbeklædning til lavspændingsinstallationer |
16.3.2000 |
— |
|
|
CENELEC |
EN 50321:1999 Elektrisk isolerende fodtøj til brug på lavspændingsinstallationer |
16.3.2000 |
— |
|
|
CENELEC |
EN 50365:2002 Elektriske isolerende hjelme til brug på lavspændingsinstallationer |
10.4.2003 |
— |
|
|
CENELEC |
EN 60743:2001 Arbejde under spænding — Terminologi for værktøj og udstyr (IEC 60743:2001) |
10.4.2003 |
EN 60743:1996 Anm. 2.1 |
Udløbsdato (1.12.2004) |
|
CENELEC |
EN 60895:2003 Arbejde under spænding — Ledende beklædning til brug ved nominel spænding op til 800 kV a.c. og ± 600 kV d.c. (IEC 60895:2002 (ændret)) |
6.10.2005 |
EN 60895:1996 Anm. 2.1 |
Udløbsdato (1.7.2006) |
|
CENELEC |
EN 60903:2003 Arbejde under spænding — Handsker af isolerende materialer (IEC 60903:2002 (ændret)) |
6.10.2005 |
EN 60903:1992 og dens tillæg + EN 50237:1997 Anm. 2.1 |
Udløbsdato (1.7.2006) |
|
CENELEC |
EN 60984:1992 Ærmer af isolerende materialer til arbejde under spænding (IEC 60984:1990 (ændret)) |
4.6.1999 |
— |
|
|
EN 60984:1992/A11:1997 |
4.6.1999 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (4.6.1999) |
|
|
EN 60984:1992/A1:2002 (IEC 60984:1990/A1:2002) |
10.4.2003 |
Anm. 3 |
Udløbsdato (6.10.2005) |
|
|
Anm. 1 |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato der fastsættes af det europæiske standardiseringsorgan, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt. |
|
Anm. 2.1 |
Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. |
|
Anm. 3 |
I tilfælde af tillæg til standarder, er reference standarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg; består den erstattede standard (kolonne 4) af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse direktivets væsentlige krav. |
|
Anm. 4 |
EN 420:2003 giver kun formodning om overensstemmelse med det væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav 1.2.1.1 for så vidt angår indholdet af Cr(VI) i handskemateriale, hvis afprøvningsmetodens detektionsgrænse for Cr(VI) er på 3 mg/kg eller derunder. |
|
Anm. 5 |
Punkt 6.4, sidste punktum, og punkt 7.4, sidste punktum, i EN 13274-7:2002 giver ikke grundlag for en formodning om overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i direktiv 89/686/EØF. |
BEMÆRK:
|
— |
Oplysninger om hvorvidt standarder er disponible kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganer eller hos de nationale standardiseringsorganer, hvoraf en liste er vedlagt som bilag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/34/EF (2), ændret ved direktiv 98/48/EF (3). |
|
— |
Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle fællesskabssprog. |
|
— |
Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen sørger for at ajourføre listen. |
Yderligere information kan findes på Europa-serveren:
http://europa.eu.int/comm/enterprise/newapproach/standardization/harmstds.
(1) ESO: Europæisk standardiseringsorgan:
|
— |
CEN: rue de Stassart 36, B-1050 Bryssels, Tel.(32-2) 550 08 11; fax (32-2) 550 08 19 (http://www.cenorm.be) |
|
— |
CENELEC: rue de Stassart 35, B-1050 Bryssels, Tel.(32-2) 519 68 71; fax (32-2) 519 69 (http://www.cenelec.org) |
|
— |
ETSI: 650, route des Lucioles, F-06921 Sophia Antipolis, Tel.(33) 492 94 42 00; fax (33) 493 65 47 16 (http://www.etsi.org) |
(2) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
(3) EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/73 |
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder
(EØS-relevant tekst)
(2006/C 314/07)
|
Sag nr. |
XS 137/05 |
||||||||||||||||
|
Medlemsstat |
Letland |
||||||||||||||||
|
Region |
Hele Letland |
||||||||||||||||
|
Støtteordningens navn |
Lånegarantiprogram fra SIA »Latvijas Garantiju aģentūra« |
||||||||||||||||
|
Retsgrundlag |
|
||||||||||||||||
|
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen eller den samlede støtte til virksomheden |
Støtteordning |
Årlige udgifter |
2004 — 3 450 000 LVL (4 908 935 EUR) 2006 — 168 072 LVL (239 146 EUR) |
||||||||||||||
|
Samlet beløb |
3 618 072 LVL (5 148 081 EUR) Samlet lånegarantibeløb multipliceret med 2 = 7 236 144 LVL (10 296 163 EUR) |
||||||||||||||||
|
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5 |
Ja |
|||||||||||||||
|
Gennemførelsestidspunkt |
Fra 18.6.2003 De planlagte ændringer i programmet træder i kraft den 1.10.2006. |
||||||||||||||||
|
Støtteordningens varighed |
Indtil 31.8.2008 Hvis støtteordningens betingelser ikke er i overensstemmelse med reglerne for kontrol med støtte til erhvervsmæssig virksomhed, vil betingelserne for tildeling af støtte blive undersøgt i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 1. |
||||||||||||||||
|
Støttens formål |
Støtte til SMV |
Ja |
|||||||||||||||
|
Berørte sektorer |
Alle sektorer er berettiget til støtte til SMV, men der ydes ikke støtte til:
|
||||||||||||||||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
SIA “Latvijas Garantiju aģentūra” |
||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
Store individuelle støtteforanstaltninger |
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 |
Ja |
|||||||||||||||
|
Sag nr. |
XS 184/05 |
|||
|
Medlemsstat |
Polen |
|||
|
Region |
Miasto Skierniewice, Województwo Łódzkie |
|||
|
Støtteordningens navn |
Horisontal støtteordning for små og mellemstore virksomheder i byen Skierniewice. |
|||
|
Retsgrundlag |
Ustawa z 8 marca 1990 r. o samorządzie gminnym (tekst jedn. Dz.U. nr 142, poz. 1591 z późniejszymi zmianami), Ustawa z dnia 12 stycznia 1991 r. o podatkach i opłatach lokalnych (tekst jedn. Dz.U. z 2002 r. nr 9, poz. 84), Uchwała nr XLI/71/05 Rady Miasta Skierniewice z dnia 14 lipca 2005 roku w sprawie zwolnień z podatku od nieruchomości i udzielania dotacji dla małych i średnich przedsiębiorców na terenie Miasta Skierniewice |
|||
|
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen |
Støtteordning |
Samlet årlig støtte |
7 400 EUR |
|
|
Garanterede lån |
|
|||
|
Individuel støtte |
Samlet støtte |
|
||
|
Garanterede lån |
|
|||
|
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5 |
Ja |
||
|
Gennemførelsestidspunkt |
Fra 31.8.2005 |
|||
|
Støtteordningens varighed |
Indtil 31.12.2006 |
|||
|
Støttens formål |
Støtte til SMV |
Ja |
||
|
Berørte sektorer |
Alle sektorer er berettiget til støtte til SMV |
Ja |
||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Ryszard Bogusz Prezydent Miasta Skierniewice |
|||
|
||||
|
Store individuelle støtteforanstaltninger |
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 |
Ja |
||
|
Sag nr. |
XS 185/05 |
|||
|
Medlemsstat |
Republikken Polen |
|||
|
Region |
Centralny |
|||
|
Støtteordningens navn eller Navnet på den støttemodtagende virksomhed |
Virksomheden BISPROL sp. z o.o. (projektering og tjenester) |
|||
|
Retsgrundlag |
Ustawa z dnia 30 sierpnia 1996 r. o komercjalizacji i prywatyzacji (Dz.U. nr 171/2002, poz. 1397, z późn. zm.) art. 52 ust. 1 |
|||
|
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen eller Den samlede støtte til virksomheden |
Støtteordning |
Samlet årlig støtte |
|
|
|
Garanterede lån |
|
|||
|
Individuel støtte |
Samlet støtte |
0,098559 mio. EUR (1) |
||
|
Garanterede lån |
|
|||
|
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5 |
Ja |
||
|
Gennemførelsestidspunkt |
22.9.2005 |
|||
|
Støtteordningens varighed eller Støtteprojektets varighed |
Til 30.12.2015 |
|||
|
Støttens formål |
Støtte til SMV |
Ja |
||
|
Berørte erhvervssektorer |
Begrænset til særlige sektorer |
Ja |
||
|
Øvrige tjenesteydelser |
Ja |
|||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Minister Skarbu Państwa |
|||
|
||||
|
Store individuelle støtteforanstaltninger |
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 |
Ja |
||
|
Sag nr. |
XS 205/05 |
||||
|
Medlemsstat |
Nederlandene |
||||
|
Region |
Provincie Zuid-Holland |
||||
|
Navnet på den støttemodtagende virksomhed |
Deltalinqs |
||||
|
Retsgrundlag |
Algemene Subsidieverordening Zuid-Holland, 1 juni 2004 |
||||
|
Den samlede støtte til virksomheden |
Støtteordning |
Samlet årlig støtte |
|
||
|
Garanterede lån |
|
||||
|
Individuel støtte |
Samlet støtte |
224 728 EUR |
|||
|
Garanterede lån |
|
||||
|
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5 |
Ja, støtteintensiteten fra myndighederne udgør 43 %. |
|||
|
Gennemførelsestidspunkt |
Fra 1.12.2005 |
||||
|
Støtteordningens varighed |
Indtil 31.3.2008 (2) |
||||
|
Støttens formål |
Støtte til SMV |
Ja Formålet med dette projekt er at gøre den komplekse varestrøm i Rotterdams havn forståelig for nye virksomheder. Der vil blive udført undersøgelser, hvis resultater bliver frit tilgængelige. |
|||
|
Berørte sektorer |
Alle sektorer berettiget til støtte til SMV |
Ja |
|||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Provincie Zuid-Holland |
||||
|
|||||
|
Store individuelle støtteforanstaltninger |
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 |
Ja |
|||
|
Sag nr. |
XS 206/05 |
||||
|
Medlemsstat |
Nederlandene |
||||
|
Region |
Provincie Zuid-Holland |
||||
|
Navnet på den støttemodtagende virksomhed |
LTO Groeiservice |
||||
|
Retsgrundlag |
Algemene Subsidieverordening Zuid-Holland, 1 juni 2004 |
||||
|
Den samlede støtte til virksomheden |
Støtteordning |
Samlet årlig støtte |
|
||
|
Garanterede lån |
|
||||
|
Individuel støtte |
Samlet støtte |
69 500 EUR |
|||
|
Garanterede lån |
|
||||
|
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5 |
Ja, støtteintensiteten er 50 % |
|||
|
Gennemførelsestidspunkt |
Fra 1.12.2005 |
||||
|
Støtteprojektets varighed |
Indtil 1.4.2007 (3) |
||||
|
Støttens formål |
Støtte til SMV |
Ja Formålet med projektet er at gøre status over den aktuelle viden om lysets indflydelse på drivhusprodukters vækst og kvalitet. Når den aktuelle knowhow er kortlagt fremlægges forskningsprojekter med henblik på at udfylde de eksisterende huller i denne viden. |
|||
|
Berørte sektorer |
Begrænset til særlige sektorer |
Ja |
|||
|
Andre produktionssektorer |
Væksthusgartneri |
||||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Provincie Zuid-Holland |
||||
|
|||||
|
Store individuelle støtteforanstaltninger |
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 |
Ja |
|||
|
Sag nr. |
XS 209/05 |
||||
|
Medlemsstat |
Nederlandene |
||||
|
Region |
Provincie Zuid-Holland |
||||
|
Navnet på den støttemodtagende virksomhed |
Holland Scherming |
||||
|
Retsgrundlag |
Algemene Subsidieverordening Zuid-Holland, 1 juni 2004 |
||||
|
Den samlede støtte til virksomheden |
Støtteordning |
Samlet årlig støtte |
|
||
|
Garanterede lån |
|
||||
|
Individuel støtte |
Samlet støtte |
101 330 EUR |
|||
|
Garanterede lån |
|
||||
|
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5 |
Ja, støtteintensiteten fra myndighederne udgør 60 %. |
|||
|
Gennemførelsestidspunkt |
Fra 1.12.2005 |
||||
|
Støtteprojektets varighed |
Indtil 1.6.2006 |
||||
|
Støttens formål |
Støtte til SMV |
Ja Formålet med dette projekt er at udføre industriel forskning af forskellige lystypers indflydelse på planters og blomsters vækst. Holland Scherming er en installeringsvirksomhed, der leverer solskærme til kassebyggere. Med den indhøstede viden om lyset kan der udvikles nye produkter. Støtten er beregnet til forskning med henblik på udvikling af kendskab til lysets virkning, ikke til udvikling af nye produkter. |
|||
|
Berørte sektorer |
Begrænset til særlige sektorer |
Ja |
|||
|
Andre tjenester |
Installeringsbranchen. |
||||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Provincie Zuid-Holland |
||||
|
|||||
|
Store individuelle støtteforanstaltninger |
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 |
Ja |
|||
(1) støttebeløbet til virksomheden er udtrykt som bruttosubventionsækvivalenter
(2) Ordningen tilpasses om til de relevante bestemmelser efter revision af forordning 70/2001, hvorefter Kommissionen underrettes herom.
(3) Foranstaltningen vil om nødvendigt blive bragt i overensstemmelse med de relevante bestemmelser efter revision af forordning 70/2001, og Kommissionen vil blive underrettet herom.
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/78 |
Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika
(2006/C 314/08)
Kommissionen har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt »grundforordningen« (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (2), hvori det anføres, at import af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika, i det følgende benævnt »det pågældende land«, indføres til dumpingpriser og derved forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.
1. Klagen
Klagen blev indgivet den 10. november 2006 af Tosoh Hellas AIC, i det følgende benævnt »klageren«, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse mangandioxider.
2. Produkt
Den vare, der påstås indført til dumpingpriser, er visse elektrolytiske mangandioxider (mangandioxider af høj renhed, som er fremstillet ved en elektrolytisk proces), som ikke er varmebehandlet, hvilket normalt sker for at gøre dem egnede til brug i lithiumbatterier, med oprindelse i Sydafrika, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, som normalt angives under KN-kode ex 2820 10 00. Denne kode anføres blot til orientering.
3. Påstand om dumping
For så vidt angår Sydafrika er påstanden om dumping baseret på en sammenligning af en beregnet normal værdi med eksportpriserne på den pågældende vare ved salg til Fællesskabet, da der ikke foreligger et tilstrækkeligt salg på hjemmemarkedet.
På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig.
4. Påstand om skade
Klageren har fremlagt beviser for, at importen af den pågældende vare fra Sydafrika er steget i absolutte tal og udtrykt som markedsandel.
Det påstås, at den importerede vares mængde og priser bl.a. har haft en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens priser, hvilket har haft betydelige negative følger for EF-erhvervsgrenens finansielle situation og for beskæftigelsen.
5. Procedure
Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EF-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5.
5.1. Procedure for fastsættelse af dumping og skade
Undersøgelsen vil fastslå, om den pågældende vare med oprindelse i Sydafrika importeres til dumpingpriser, og om denne dumping har forvoldt skade.
a) Spørgeskemaer
For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til undersøgelsen, sender den spørgeskemaer til den pågældende EF-erhvervsgren og alle producentsammenslutninger i Fællesskabet, til eksportører og producenter i Sydafrika, til alle eksportør- og producentsammenslutninger, til importørerne, til alle importørsammenslutninger, der er nævnt i klagen, samt til myndighederne i det pågældende eksportland.
Under alle omstændigheder bør alle parter straks og senest inden for fristen i punkt 6, litra a), kontakte Kommissionen pr. fax for at få oplyst, om de er anført i klagen, og om nødvendigt anmode om et spørgeskema, da fristen i punkt 6, litra b), gælder for alle berørte parter.
b) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer
Alle berørte parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter, indgive andre oplysninger end besvarelserne af spørgeskemaet og fremlægge dokumentation herfor. Oplysninger og dokumentation skal være Kommissionen i hænde inden fristen i punkt 6, litra b).
Kommissionen kan endvidere høre andre parter, forudsat at de anmoder herom og påviser, at der er særlige grunde til, at de bør høres. Anmodningen skal indgives inden fristen i punkt 6, litra c).
5.2. Procedure for vurdering af Fællesskabets interesser
Hvis påstanden om, at der forekommer dumping og forvoldes skade som følge heraf, bekræftes, vil der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Fællesskabets interesser at træffe antidumpingforanstaltninger. EF-erhvervsgrenen, importører, deres repræsentative sammenslutninger, repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer kan derfor give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen inden for fristerne i punkt 6, litra b), forudsat at de kan godtgøre, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den pågældende vare. De parter, der har handlet i overensstemmelse med foregående punktum, kan inden for fristen i punkt 6, litra c), anmode om at blive hørt, idet de skal angive de særlige årsager til, at de bør høres. Det skal bemærkes, at der kun vil blive taget hensyn til oplysninger, der indgives i henhold til artikel 21, hvis de på indgivelsestidspunktet er behørigt dokumenterede.
6. Frister
a) For anmodning om spørgeskemaer
Alle berørte parter bør anmode om et spørgeskema eller andre formularer så hurtigt som muligt og senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
b) For at give sig til kende og indsende besvarelser af spørgeskemaet og andre oplysninger
Medmindre andet er angivet, skal alle berørte parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter og afgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 40 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte frist.
c) Høringer
Alle berørte parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.
7. Skriftlige redegørelser, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance
Alle redegørelser og anmodninger fra berørte parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den berørte parts navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer.
Kommissionens postadresse:
|
Europa-Kommissionen |
|
Generaldirektoratet for Handel |
|
Direktorat B |
|
Kontor: J-79 5/16 |
|
B-1049 Bruxelles |
|
Fax (32-2) 295 65 05 |
8. Manglende samarbejdsvilje
I tilfælde, hvor en af de berørte parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
Konstateres det, at en berørt part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, tages der ikke hensyn til disse, og de foreliggende faktiske oplysninger kan anvendes. Hvis en berørt part ikke samarbejder eller kun samarbejder delvis, og afgørelserne derfor træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne havde samarbejdet.
9. Tidsplan for undersøgelsen
Undersøgelsen skal afsluttes senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 9. Der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end 9 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17.
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/80 |
Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten
Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse
(EØS-relevant tekst)
(2006/C 314/09)
|
Godkendelsesdato |
24.10.2006 |
|
Sag nr. |
N 254/06 |
|
Medlemsstat |
Belgien |
|
Titel |
Minimumprijs voor groenestroomcertificaten van PV installaties |
|
Retsgrundlag |
Artikel 25ter, eerste alinea, van het decreet van 17 juli 2000 houdende de organisatie van de elektriciteitsmarkt en het decreet van 7 mei 2004. Article 25ter, paragraphe 1, du décret relatif à l'organisation du marché d'électricité du 17 juillet 2000 et décret du 7 mai 2004. |
|
Foranstaltningstype |
Foranstaltning, der ikke udgør støtte |
|
Støtteintensitet |
Foranstaltning, der ikke udgør støtte |
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
|
Godkendelsesdato |
24.10.2006 |
||||||
|
Sag nr. |
N 623/06 |
||||||
|
Medlemsstat |
Slovakiet |
||||||
|
Titel |
Individuálna pomoc na audiovizuálnu tvorbu v prospech spoločnosti ALEF Film & Media group s.r.o. |
||||||
|
Retsgrundlag |
|
||||||
|
Foranstaltningstype |
Individuel støtte |
||||||
|
Formål |
Fremme af kulturen |
||||||
|
Støtteform |
Direkte støtte |
||||||
|
Rammebeløb |
Forventet årligt støtteydelse 7,5 mio. SKK |
||||||
|
Støtteintensitet |
23 % |
||||||
|
Varighed |
1. januar 2006 — 31. december 2006 |
||||||
|
Økonomisk sektor |
Massemedier |
||||||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
|
Godkendelsesdato |
24.10.2006 |
||||||
|
Sag nr. |
N 624/06 |
||||||
|
Medlemsstat |
Slovakiet |
||||||
|
Titel |
Individuálna pomoc na audiovizuálnu tvorbu v prospech spoločnosti SEN Film s.r.o. |
||||||
|
Retsgrundlag |
|
||||||
|
Foranstaltningstype |
Individuel støtte |
||||||
|
Formål |
Fremme af kulturen |
||||||
|
Støtteform |
Direkte støtte |
||||||
|
Rammebeløb |
Forventet årligt støtteydelse 4 mio. SKK |
||||||
|
Støtteintensitet |
12 % |
||||||
|
Varighed |
1. januar 2006 — 31. december 2006 |
||||||
|
Økonomisk sektor |
Massemedier |
||||||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/82 |
Meddelelse i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4
Tilbagetrækning af anmodning om tilladelse til at opretholde national lovgivning, der afviger fra en EF-harmoniseringsforanstaltning
(EØS-relevant tekst)
(2006/C 314/10)
|
1. |
Ved en meddelelse af 5. december 2005 anmodede Tjekkiet om at opretholde anvendelsen af den nationale lovgivning om markedsføring af gødninger med cadmiumindhold. Denne lovgivning var gældende på det tidspunkt, Tjekkiet blev medlem af Den Europæiske Union, og afviger fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger (1). |
|
2. |
I henhold til national lovgivning (2) er det i Tjekkiet forbudt at markedsføre phosphorholdige mineralgødninger, som har et cadmiumindhold i koncentrationer på mere end 50 mg/kg P2O5. |
|
3. |
Det tjekkiske dekret 209/2005, der trådte i kraft den 1. juni 2005, suspenderer anvendelsen af gældende national lovgivning på »EF-gødninger« og begrænser anvendelsen af grænseværdien for cadmiumindhold til nationale gødninger. |
|
4. |
I EF-traktatens artikel 95, stk. 4, hedder det: »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den meddelelse om disse bestemmelser og grundene til deres opretholdelse«. |
|
5. |
I artikel 95, stk. 6, hedder det: »Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen […] de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.« |
|
6. |
På grund af sagens kompleksitet, og da der ikke foreligger dokumentation for en risiko for menneskers sundhed, fandt Kommissionen, at vurderingen af Tjekkiets holdning skulle udsættes, indtil Kommissionen havde modtaget udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (i det følgende benævnt »VKSM«), og at den derfor anså det for berettiget at forlænge den i EF-traktatens artikel 95, stk. 6, første afsnit, omhandlede periode med en yderligere periode, der udløber den 6. december 2006. |
|
7. |
Den 24. maj. 2006 underrettede Kommissionen Tjekkiet om sin beslutning 2006/390/EF af samme dato (3) om at forlænge den periode, som den i henhold til første afsnit i artikel 95, stk. 6, har til at bekræfte eller forkaste de meddelte nationale bestemmelser, frem til den 6. december. 2006. |
|
8. |
VKSM afgav udtalelse om den tjekkiske risikovurdering den 19. september 2006 (4). |
|
9. |
De tjekkiske myndigheder underrettede Kommissionen skriftligt den 17. november 2006 om tilbagetrækningen af den nuværende anmodning om undtagelse vedrørende cadmiumindholdet i gødninger. Ifølge dette brev har de tjekkiske myndigheder til hensigt at indsende en ny anmodning, når de oplysninger, der er forelagt i forbindelse med den tjekkiske analyse af risikovurderingen, er blevet tilpasset efter VKSM's udtalelse. |
|
10. |
Da Tjekkiet har trukket sin anmodning tilbage, er Kommissionen ikke længere forpligtet til at vedtage en beslutning om bekræftelse eller forkastelse af nationale bestemmelser. |
|
11. |
En eventuel ny meddelelse, som Kommissionen måtte modtage fra Tjekkiet i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4, for så vidt angår grænseværdien for cadmiumindhold i gødninger, vil blive bedømt særskilt. |
(1) EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1.
(2) Dekret nr. 474/2000 om fastsættelse af krav til gødninger.
(3) EUT L 150 af 3.6.2006, s. 17.
(4) http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scher/scher_opinions_en.htm
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
EFTA-Tilsynsmyndigheden
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/83 |
Sammenfattende oplysninger til offentliggørelse i EUT
(2006/C 314/11)
|
Sag nr. |
60540 |
||||
|
EFTA-stat |
Liechtenstein |
||||
|
Støtteordning |
Lov om mediestøtte (Medienförderungsgesetz) |
||||
|
Retsgrundlag |
Media Support Act, Government proposal to the Liechtenstein Landtag nr. 36/2006 |
||||
|
Forventede årlige udgifter til ordningen |
1,5 mio. CHF (ca. 966 000 EUR) Samlet beløb over fem år: 7,5 mio. CHF (ca. 4 829 000 EUR) |
||||
|
Varighed |
Ikrafttræden: 1. januar 2007 Anvendelsen af loven om mediestøtte er ikke tidsbegrænset. Der anmodes imidlertid om fritagelse for fem år, dvs. indtil den 31.12.2011. Ordningen vil herefter bliver anmeldt på ny til tilsynsmyndigheden. |
||||
|
Maksimal støtteintensitet |
30 % af de normale lønomkostninger for ansatte, der er beskæftiget med journalistisk-redaktionelt arbejde for et medie i henhold til paragraf 4 i loven om mediestøtte. 25 % af de faktiske distributionsomkostninger for et medie i henhold til paragraf 4 i loven om mediestøtte. 40 % af uddannelsesomkostningerne for ansatte, der er beskæftiget med journalistisk-redaktionelt arbejde for et medie i henhold til paragraf 4 i loven om mediestøtte. |
||||
|
Berørte sektorer |
Medievirksomheder |
||||
|
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/84 |
Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen
(2006/C 314/12)
|
A. |
Nærværende meddelelse udsendes i overensstemmelse med reglerne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«) og aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«). |
|
B. |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har udsendt en meddelelse med titlen »Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003« (1). I sin meddelelse redegør Kommissionen for de principper, den lægger til grund ved udmåling af bøder for overtrædelser af EU's konkurrenceregler (2). |
|
C. |
EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at de ovennævnte retningslinjer er EØS-relevante. For at bevare lige konkurrencevilkår og sikre en ensartet anvendelse af EØS' konkurrenceregler overalt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde udsender Tilsynsmyndigheden derfor med hjemmel i tilsyns- og domstolsaftalens artikel 5, stk. 2, litra b), nærværende meddelelse. Den agter at følge de principper og regler, der opstilles i denne meddelelse, når den anvender de relevante EØS-regler i en konkret sag. |
INDLEDNING
|
1. |
I henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (»kapitel II«) (3) kan EFTA-Tilsynsmyndigheden ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder, hvis de forsætligt eller uagtsomt har overtrådt EØS-aftalens artikel 53 eller 54. |
|
2. |
Når EFTA-Tilsynsmyndigheden pålægger sådanne bøder, har den vide skønsmæssige beføjelser (4) inden for de grænser, der er fastsat i kapitel II. Tilsynsmyndigheden skal først og fremmest tage hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Desuden må bøden ikke overstige de grænser, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i kapitel II. |
|
3. |
For at sikre gennemsigtighed og objektivitet i sine beslutninger offentliggjorde Tilsynsmyndigheden den 16. januar 2003 et sæt retningslinjer for beregningen af bøder (5), der svarede til Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder fra 1998 (6). I lyset af erfaringerne med de retningslinjer, der er opstillet i disse meddelelser, finder EFTA-Tilsynsmyndigheden, at dens bødepolitik bør udbygges og præciseres. |
|
4. |
EFTA-Tilsynsmyndighedens beføjelser til at pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder, hvis de forsætligt eller uagtsomt overtræder EØS-aftalens artikel 53 eller 54, er et af de midler, den har til at udføre den tilsynsopgave, der påhviler den i henhold til EØS-aftalen (7). Denne opgave indebærer ikke blot, at Tilsynsmyndigheden skal undersøge og sanktionere overtrædelser i konkrete tilfælde, men også, at den har pligt til at føre en generel politik, som skal sikre, at de principper, der er fastsat i EØS-aftalen, anvendes på konkurrenceområdet, og at virksomhedernes adfærd påvirkes i denne retning (8). I denne forbindelse skal Tilsynsmyndigheden påse, at dens tiltag har de nødvendige afskrækkende virkninger (9). Når Tilsynsmyndigheden fastslår, at EØS-aftalens artikel 53 eller 54 er overtrådt, kan det derfor være nødvendigt at pålægge dem, der har overtrådt disse regler, en bøde. Der bør fastsættes så høje bøder, at de er tilstrækkelig afskrækkende, ikke blot som sanktioner over for de pågældende virksomheder (specifik afskrækkende virkning), men også som middel til at få andre virksomheder til at afholde sig fra at udøve eller fortsat udøve en adfærd, der er i strid med EØS-aftalens artikel 53 og 54 (generel afskrækkende virkning). |
|
5. |
For at nå disse mål vil EFTA-Tilsynsmyndigheden fastsætte bøderne på grundlag af værdien af de afsatte varer eller tjenester, som overtrædelsen omfatter. Overtrædelsens varighed bør også spille en vigtig rolle ved fastsættelsen af bødens størrelse. Overtrædelsens varighed har nødvendigvis indflydelse på overtrædelsens potentielle virkninger på markedet. Det er derfor vigtigt, at bøden også afspejler, i hvor lang en årrække virksomheden har deltaget i overtrædelsen. |
|
6. |
Værdien af den afsætning, overtrædelsen omfatter, kombineret med overtrædelsens varighed anses for i tilstrækkelig grad at afspejle både overtrædelsens og de enkelte deltagende virksomheders økonomiske betydning. Anvendelsen af disse faktorer giver et godt fingerpeg om bødens størrelse og bør ikke opfattes som grundlag for en automatisk og aritmetisk beregningsmetode. |
|
7. |
Det anses ligeledes for hensigtsmæssigt at lade bøden omfatte et specifikt beløb uafhængigt af overtrædelsens varighed med henblik på at afskrække virksomhederne fra overhovedet at indlade sig på en ulovlig adfærd. |
|
8. |
I det følgende redegøres der for de principper, som EFTA-Tilsynsmyndigheden vil anvende ved fastsættelsen af de bøder, den pålægger i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i kapitel II. |
METODE TIL FASTSÆTTELSE AF BØDERNE
|
1. |
Med forbehold af punkt 37 nedenfor vil EFTA-Tilsynsmyndigheden anvende følgende totrinsmetode til fastsættelse af den bøde, der skal pålægges virksomheder eller virksomhedssammenslutninger. |
|
2. |
Først fastsætter EFTA-Tilsynsmyndigheden et grundbeløb for hver virksomhed eller virksomhedssammenslutning (jf. afsnit 1 nedenfor). |
|
3. |
Dernæst kan den regulere dette grundbeløb i op- eller nedadgående retning (jf. afsnit 2 nedenfor). |
1. Bødens grundbeløb
|
4. |
Bødens grundbeløb fastsættes på basis af afsætningens værdi efter følgende metode. |
A. Fastlæggelse af afsætningens værdi
|
5. |
Med henblik på at fastsætte bødens grundbeløb anvender EFTA-Tilsynsmyndigheden værdien af virksomhedens afsætning af varer eller tjenester, som er direkte eller indirekte (10) forbundet med overtrædelsen, i det relevante geografiske område inden for EØS. EFTA-Tilsynsmyndigheden anvender normalt virksomhedens afsætning i det seneste fulde regnskabsår, hvor den har deltaget i overtrædelsen (i det følgende benævnt »afsætningens værdi«). |
|
6. |
Hvis en overtrædelse begået af en virksomhedssammenslutning vedrører medlemmernes aktiviteter, svarer afsætningens værdi normalt til den samlede værdi af medlemmernes afsætning. |
|
7. |
For at fastlægge værdien af en virksomheds afsætning anvender EFTA-Tilsynsmyndigheden denne virksomheds bedste, tilgængelige oplysninger. |
|
8. |
Hvis de oplysninger, en virksomhed har stillet til rådighed, er ufuldstændige eller upålidelige, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden fastlægge værdien af den pågældende virksomheds afsætning på grundlag af de ufuldstændige oplysninger, den har modtaget, og/eller alle andre oplysninger, som den finder relevante eller velegnede. |
|
9. |
Afsætningens værdi fastlægges uden moms og andre afgifter, der er direkte forbundet med afsætningen. |
|
10. |
Hvis en overtrædelse geografisk set strækker sig ud over EØS (f.eks. når der er tale om verdensomspændende karteller), afspejler virksomhedens afsætning inden for EØS måske ikke i tilstrækkelig grad de enkelte virksomheders betydning i forbindelse med overtrædelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet ved verdensomspændende aftaler om markedsdeling. Under sådanne omstændigheder kan EFTA-Tilsynsmyndigheden, for at fastlægge både den samlede relevante afsætning inden for EØS og de enkelte virksomheders relative betydning i forbindelse med overtrædelsen, foretage et skøn over den samlede værdi af de afsatte varer og tjenester, som overtrædelsen omfatter, inden for det relevante geografiske område (større end EØS), fastlægge den del af afsætningen som den enkelte virksomhed, der deltager i overtrædelsen, tegner sig for på dette marked og sammenligne denne del med de samme virksomheders samlede afsætning inden for EØS. Resultatet vil blive anvendt som afsætningens værdi med henblik på fastsættelse af bødens grundbeløb. |
B. Fastsættelse af bødens grundbeløb
|
11. |
Bødens grundbeløb fastsættes på basis af en bestemt del af afsætningens værdi, som afhænger af overtrædelsens grovhed og multipliceres med det antal år, overtrædelsen har varet. |
|
12. |
Overtrædelsens grovhed vurderes fra sag til sag for alle typer overtrædelser, idet der tages hensyn til alle relevante forhold i den enkelte sag. |
|
13. |
Normalt vil den del af afsætningens værdi, der skal tages i betragtning, blive fastsat til et niveau, der kan udgøre op til 30 %. |
|
14. |
For at afgøre, om den del af afsætningens værdi, der skal tages i betragtning i en given sag, skal ligge i den nedre eller øvre del af denne skala, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden tage hensyn til en række faktorer, såsom overtrædelsens art, virksomhedernes samlede markedsandel, overtrædelsens geografiske udstrækning og spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis eller ej. |
|
15. |
Horisontale aftaler (11) om prisfastsættelse, markedsdeling og begrænsning af produktionen, som normalt er hemmelige, betragtes på grund af deres art som de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger. I henhold til konkurrencepolitikken skal de straffes strengt. Den del af afsætningen, der tages i betragtning i forbindelse med sådanne overtrædelser, befinder sig derfor normalt på den øvre del af skalaen. |
|
16. |
For at tage fuldt hensyn til, hvor længe de enkelte virksomheder har deltaget i overtrædelsen, multipliceres det beløb, der fastsættes på grundlag af afsætningens værdi (jf. punkt 20-23 ovenfor), med det antal år virksomheden har deltaget i overtrædelsen. Perioder på under seks måneder medregnes som et halvt år, og perioder på over seks måneder, men under et år, medregnes som et helt år. |
|
17. |
Uafhængigt af, hvor længe en virksomhed har deltaget i overtrædelsen, vil EFTA-Tilsynsmyndigheden også lade bødens grundbeløb omfatte et beløb på mellem 15 og 25 % af afsætningens værdi, som defineret i afsnit A ovenfor, for at afskrække virksomheder fra bare det at indtræde i horisontale aftaler om prisfastsættelse, markedsdeling og begrænsning af produktionen. Tilsynsmyndigheden kan også opkræve et sådant ekstrabeløb i tilfælde af andre overtrædelser. For at fastslå, hvor stor en del af afsætningens værdi der skal tages i betragtning i et givet tilfælde, vil Tilsynsmyndigheden tage udgangspunkt i en række forskellige faktorer, især de i punkt 22 nævnte. |
|
18. |
Når virksomheder, der deltager i en overtrædelse, har en afsætning, hvis værdi kan sidestilles, men ikke er helt identisk, kan EFTA-Tilsynsmyndigheden fastsætte det samme grundbeløb for hver af disse virksomheder. |
2. Regulering af grundbeløbet
|
19. |
Ved bødeudmålingen kan EFTA-Tilsynsmyndigheden tage hensyn til omstændigheder, der medfører en forhøjelse eller en nedsættelse af grundbeløbet, som fastsat i afsnit 1 ovenfor. Dette vil ske på grundlag af en samlet vurdering, hvor alle relevante omstændigheder tages i betragtning. |
A. Skærpende omstændigheder
|
20. |
Bødens grundbeløb kan forhøjes, når EFTA-Tilsynsmyndigheden fastslår, at der foreligger skærpende omstændigheder, f.eks.:
|
B. Formildende omstændigheder
|
21. |
Bødens grundbeløb kan nedsættes, hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden fastslår, at der foreligger formildende omstændigheder, f.eks.:
|
C. Specifik forhøjelse i præventivt øjemed
|
22. |
EFTA-Tilsynsmyndigheden vil være særligt opmærksom på behovet for at sikre, at bøderne virker tilstrækkeligt afskrækkende. Den kan derfor forhøje bøden for virksomheder, der har en særligt stor omsætning ud over deres afsætning af de af overtrædelsen omfattede varer og tjenesteydelser. |
|
23. |
EFTA-Tilsynsmyndigheden tager ligeledes hensyn til behovet for at forhøje bøden, så den kommer til at overstige den ulovlige gevinst, virksomheden har opnået ved overtrædelsen, når det er muligt at foretage et sådant skøn. |
D. Retligt fastsat loft
|
24. |
For den enkelte virksomhed og virksomhedssammenslutning, der deltager i overtrædelsen, skal den endelige bøde under ingen omstændigheder overstige 10 % af dens samlede omsætning i det foregående regnskabsår, som det fremgår af artikel 23, stk. 2, i Kapitel II. |
|
25. |
Hvis en overtrædelse begået af en virksomhedssammenslutning vedrører medlemmernes aktiviteter, skal bøden ikke overstige 10 % af summen af den samlede omsætning for de medlemmer, der er aktive på det marked, der berøres af sammenslutningens overtrædelse. |
E. Meddelelsen om samarbejde i kartelsager
|
26. |
EFTA-Tilsynsmyndigheden vil anvende reglerne for bødefritagelse og bødenedsættelse i overensstemmelse med betingelserne i den til enhver tid gældende meddelelse om samarbejde i kartelsager. |
F. Betalingsevne
|
27. |
Under særlige omstændigheder kan EFTA-Tilsynsmyndigheden, efter anmodning, tage hensyn til en virksomheds manglende betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst. Den nedsætter ikke bøden, blot fordi den fastslår, at virksomheden befinder sig i en ugunstig eller tabsgivende økonomisk situation. Der kan kun ydes bødenedsættelse på grundlag af objektive beviser for, at en bøde, der pålægges i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer, ville medføre ubodelig skade for den pågældende virksomheds levedygtighed og gøre dens aktiver fuldstændig værdiløse. |
ENDELIGE BEMÆRKNINGER
|
28. |
EFTA-Tilsynsmyndigheden kan i visse tilfælde pålægge en symbolsk bøde. Begrundelsen for en sådan bøde skal fremgå af beslutningens ordlyd. |
|
29. |
Selv om der i disse retningslinjer redegøres for den generelle metode til fastsættelse af bøder, kan det være berettiget, at Tilsynsmyndigheden fraviger denne metode eller de grænser, der er fastsat i punkt 21, hvis der gør sig særlige forhold gældende i en given sag, eller det er nødvendigt at sikre et afskrækkende niveau i et bestemt tilfælde. |
|
30. |
De foreliggende retningslinjer gælder for alle sager, hvor der meddeles klagepunkter, efter at retningslinjerne er offentliggjort i EU-Tidende, uanset om bøden skal pålægges efter artikel 23, stk. 2, i Kapitel II eller artikel 15, stk. 2, i det tidligere Kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (13). |
(1) EUT C 210 af 1.9.2006, s. 2.
(2) Kompetencen til at behandle individuelle sager, der falder ind under EØS-aftalens artikel 53 og 54, er delt mellem EFTA-Tilsynsmyndigheden og Kommissionen efter de regler, der er fastsat i EØS-aftalens artikel 56. Kun den ene af de to myndigheder har kompetence til at behandle en given sag.
(3) Efter aftalen om ændring af protokol nr. 4 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol af 24. september 2004, der trådte i kraft den 20. maj 2005, afspejler bestemmelserne i kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen i vid udstrækning inden for EFTA-søjlen Rådets forordning (EF) nr. 1 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(4) Der henvises f.eks. til sag C-189/02 P, sag C-202/02 P, sag C-205/02 P til C-208/02 P og sag C-213/02 P, Dansk Rørindustri A/S m. fl. mod Kommissionen, Sml. 2005, s. I-5425, præmis 172.
(5) EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer for beregningen af bøder, EFT C 10 af 16.1.2003, s. 16, og EØS-tillæg nr. 3 af 16.1.2003, s. 6.
(6) »Retningslinjer for beregningen af bøder efter artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten« (EFT C 9 af 14.1.1998, s. 3).
(7) Denne opgave deler den med Kommissionen i henhold til EØS-aftalens artikel 55 og i overensstemmelse med kompetencereglerne i EØS-aftalens artikel 56, jf. fodnote 2.
(8) Se i den forbindelse f.eks. ovennævnte dom i Dansk Rørindustri A/S m.fl. mod Kommissionen, præmis 170.
(9) Se i den forbindelse dom i forenede sager 100/80 til 103/80, Musique Diffusion française m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1983, s. 1825, præmis 106.
(10) Dette vil f.eks. være tilfældet for horisontale aftaler om prisfastsættelse for et givet produkt, hvor prisen på dette produkt tjener som basis for prisen på produkter af lavere eller højere kvalitet.
(11) Herved forstås aftaler, samordnet praksis og vedtagelser inden for virksomhedssammenslutninger som omhandlet i EØS-aftalens artikel 53.
(12) Dette foregriber ikke skridt, som kan blive taget mod den pågældende EFTA-stat.
(13) Kapitel II i protokol nr. 4 til tilsyns- og domstolsaftalen (der svarede til forordning 17/62 af 6. februar 1962: Første forordning om gennemførelse af traktatens artikel 85 og 86 [nu artikel 81 og 82] (EFT 13 af 21.2.1962, s. 204) blev ændret den 20. maj 2005, se fodnote 3.
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/89 |
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen angående den islandske boligfinansieringsfond (BFF)
(2006/C 314/13)
Ved beslutning 185/06/KOL af 21. juni 2006, der gengives på det autentiske sprog nedenfor, har EFTA-Tilsynsmyndigheden indledt proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«). Den islandske regering er blevet underrettet herom ved fremsendelse af en kopi af denne beslutning.
EFTA-Tilsynsmyndigheden opfordrer hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter til senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsætte deres bemærkninger til denne foranstaltning til:
|
EFTA-Tilsynsmyndigheden |
|
Rue Belliard 35 |
|
B-1040 Bruxelles |
Alle bemærkninger vil blive videresendt til den islandske regering. Parter, der fremsætter bemærkninger, kan indgive en skriftlig, begrundet anmodning om fortrolig behandling af deres identitet.
RESUMÉ
BAGGRUND
Den 11. august 2004 vedtog EFTA-Tilsynsmyndigheden beslutning nr. 213/04/KOL (1). I denne beslutning erklærede Tilsynsmyndigheden den islandske boligfinansieringsfond (BFF) forenelig med statsstøttereglerne, jf. EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.
BFF, som ejes 100 % af den islandske stat, er en institution, der yder realkreditlån til indbyggere i Island. Tilsynsmyndigheden fandt, at BFF til finansiering og drift af sin låneordning modtog statsstøtte fra den islandske stat efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Desuden fandt Tilsynsmyndigheden, at BFF-systemet, der blev etableret i 1999, udgjorde »ny støtte«, som var ulovlig af proceduremæssige årsager, fordi den skulle have været anmeldt til og godkendt af Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, før den blev iværksat.
Tilsynsmyndigheden drog ikke desto mindre den konklusion, at de tjenesteydelser, BFF leverede, opfyldte betingelserne for at blive betragtet som »tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse« som omhandlet i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2. Denne konklusion byggede på, at BFF havde pligt til at yde boliglån med overkommelige rentesatser og på lige vilkår overalt i Island, uanset om de individuelle lånetransaktioner gav fonden et afkast eller ej. Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse leverede BFF en tjenesteydelse, som der ikke var adgang til på det private marked i Island. Tilsynsmyndigheden besluttede derfor at godkende BFF-systemet efter en indledende gennemgang uden at indlede den såkaldte formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.
Beslutningen blev indbragt for EFTA-Domstolen af organisationen af islandske banker og værdipapirhandlere. Dette annullationssøgsmål var bl.a. baseret på påstanden om, at BFF ikke udførte tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eftersom de private banker tilbød boligfinansiering på sammenlignelige vilkår. BFF kunne derfor ikke falde ind under undtagelsesbestemmelsen i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2. Sagsøgerne gjorde videre gældende, at Tilsynsmyndigheden burde have indledt den formelle undersøgelsesprocedure på grund af vanskelighederne ved at erklære BFF forenelig med EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.
EFTA-DOMSTOLENS DOM AF 7. APRIL 2006 I SAG E-9/04
EFTA-Domstolen gav sagsøger medhold (2). Efter Domstolens opfattelse havde denne statsstøtteordning rejst »tvivl … med hensyn til dens forenelighed med EØS-aftalen«, og denne tvivl var ikke blevet elimineret ved den indledende gennemgang. Tilsynsmyndigheden havde derfor pligt til at indlede formel undersøgelsesprocedure efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, før den traf beslutning. Dette var ikke sket, og det var grunden til, at EFTA-Domstolen annullerede Tilsynsmyndighedens beslutning.
Hvad angår anvendelsen af EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, fandt Domstolen, at en tjenesteydelse med de formål, som BFF's låneordning har, vil kunne betragtes som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, hvortil det er berettiget at yde statsstøtte. Der var dog visse særlige træk ved ordningen, der gav anledning til tvivl om dens forenelighed med EØS-aftalen. Låneordningen var ikke begrænset til ydelse af lån til opførelse eller køb af boliger, der opfyldte bestemte kriterier med hensyn til størrelse eller værdi. Den var heller ikke begrænset til at bistå låntagerne med at få finansieret deres ejerboliger. EFTA-Domstolen fandt også, at der herskede tvivl om definitionen af det relevante produktmarked med henblik på vurderingen af, om låneordningen ville påvirke udviklingen i samhandelen på en måde, der stred mod de kontraherende EØS-parters interesser, som omhandlet i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.
DOMMENS KONSEKVENSER
Formålet med denne beslutning om at indlede procedure i sagen er at efterkomme EFTA-Domstolens dom og opfordre de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger med henblik på at få afklaret, om de af BFF udførte tjenesteydelser opfylder betingelserne i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.
(1) Meddelelsen om denne beslutning er offentliggjort i EUT C 112 af 12.5.2005, s. 8. Der henvises heri til EFTA-Tilsynsmyndighedens netsted, hvor beslutningens fulde tekst kan findes i en ikke-fortrolig udgave: www.eftasurv.int/fieldof work/fieldstateaid/stateaidregistry/
(2) Dom af 7. april 2006, sag E-9/04, Den islandske bank- og værdipapirhandlerforening mod EFTA-Tilsynsmyndigheden, Samling af EFTA-Domstolens afgørelser 2006 (endnu ikke offentliggjort). Dommen kan findes på EFTA-Domstolens netsted: www.eftacourt.lu
EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY DECISION
No 185/06/COL
of 21 June 2006
to initiate the formal investigation procedure provided for in Article 1(2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement with regard to the Icelandic Housing Financing Fund
(Iceland)
THE EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY,
HAVING REGARD TO the Agreement on the European Economic Area (1), in particular to Articles 59, 61 to 63 and Protocol 26 thereof,
HAVING REGARD TO the Agreement between the EFTA States on the Establishment of a Surveillance Authority and a Court of Justice (2), in particular to Article 24 and Protocol 3 thereof,
HAVING REGARD TO the EFTA Surveillance Authority's Decision No 213/04/COL of 11 August 2004 concerning the Icelandic Housing Financing Fund and an increase of lending by that fund up to 90 % of the purchase price of housing (3),
HAVING REGARD TO the judgment of the EFTA Court dated 7 April 2006 in Case E-9/04 concerning an application for annulment of Decision No 213/04/COL regarding the Icelandic Housing Financing Fund (4),
HAVING REGARD TO the Authority's Guidelines (5) on the application and interpretation of Articles 61 and 62 of the EEA Agreement, and in particular Chapter 18C on ‘State aid in the form of public service compensation’,
WHEREAS:
I. FACTS
1. Introduction
On 11 August 2004, the EFTA Surveillance Authority (hereinafter referred to as ‘the Authority’) adopted Decision No 213/04/COL. In this Decision the Authority declared, according to Article 59(2) of the EEA Agreement, the Icelandic Housing Financing Fund (Íbúðalánasjóður) to be compatible with the State aid rules.
The Icelandic Housing Financing Fund (hereinafter referred to as ‘the HFF’ or ‘the HFF system’), an institution wholly owned by the Icelandic State, provides mortgage-secured housing loans to residents in Iceland. The Authority found that in funding and operating its loan system, the HFF received State aid from the Icelandic State within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement. Furthermore, the Authority found that the HFF system, established in 1999, constituted ‘new aid’, unlawful on procedural grounds, which should have been notified to and approved by the Authority pursuant to Article 1(3) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, prior to putting it into effect.
Nevertheless, the Authority concluded that the service provided for by the HFF could be qualified as a ‘service of general economic interest’, in the meaning of Article 59(2) of the EEA Agreement. This conclusion was based on the premise that the HFF was obliged to provide house financing at affordable rates and on equal conditions throughout the entire Icelandic territory, irrespective of the profitability of individual operations. In the Authority's view, the HFF offered a service which was not available on the private market in Iceland. Therefore, the Authority decided to approve the HFF system, by means of a preliminary examination, without opening the so-called formal investigation procedure provided for in Article 1(2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement.
This Decision was challenged before the EFTA Court by an application of the Bankers' and Securities' Dealers Association of Iceland. The annulment action was, inter alia, based on the plea that the HFF did not provide a service of general economic interest, since the private banks offered house financing at comparable conditions. The HFF could therefore not profit from the derogation in Article 59(2) of the EEA Agreement. It was further argued that because of the difficulty to declare the HFF compatible with Article 59(2) of the EEA Agreement, the Authority should have opened the formal investigation procedure.
The EFTA Court sustained the application. In the opinion of the EFTA Court, the State aid scheme in question had raised ‘doubts … as to the compatibility with the functioning of the EEA Agreement’, doubts which had not been overcome by means of the preliminary examination. Hence, the Authority was under an obligation to initiate a formal investigation procedure as provided for under Article 1(2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, before making a decision. This was not done and, for that reason, the EFTA Court annulled the Authority's Decision.
With regard to the application of Article 59(2) of the EEA Agreement, the Court found that a service with the objectives of the HFF's loan scheme may qualify as a service of general economic interest justifying State aid. However, certain specific features of the scheme gave rise to doubts as to the compatibility with the functioning of the EEA Agreement. The loan scheme was not limited to providing loans for the construction or purchase of dwellings that fulfilled any particular criteria as to size or value. Neither was the lending scheme limited to assisting the borrowers in financing their own dwellings. The EFTA Court also found that there were doubts as to the identification of the relevant product market for the assessment of whether the lending scheme would affect the development of trade contrary to the interest of the Contracting Parties to the EEA Agreement, in the meaning of Article 59(2) of the EEA Agreement.
The purpose of this opening Decision is to follow the EFTA Court's judgment and to call upon the parties concerned to submit their comments, in order to clarify whether the services provided by the HFF comply with the conditions laid down in Article 59(2) of the EEA Agreement.
2. The administrative procedure and developments leading up to the EFTA Court's judgment of 7 April 2006
By letter of 20 November 2003 from the Icelandic Mission to the EU, forwarding a letter from the Icelandic Ministry of Finance dated the same date, both received and registered by the Authority on 25 November 2003 (Doc No: 03-8227 A, now Event No: 255584), the Icelandic Government notified, pursuant to Article 1(3) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, an increase of lending by the HFF up to 90 % of the purchase price of housing.
According to Article 5(1) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, the Competition and State Aid Directorate sent a letter dated 23 January 2004 (Event No: 184357), requesting additional information from the Icelandic Government. By letter of 11 March 2004 from the Icelandic mission to the EU, forwarding a letter from the Icelandic Ministry of Finance dated the same date, both received and registered by the Authority on 12 March 2004 (Event No: 259197), the Ministry of Finance replied to the request for additional information. Attachments to the letter of 11 March 2004 were forwarded separately by the Icelandic Mission to the EU on 18 March 2004, received and registered by the Authority on the same day (Event No: 259976).
By letter dated 23 April 2004, received and registered by the Authority on 27 April 2004 (Event No: 279495), the Bankers' and Securities Dealers' Association of Iceland (hereinafter referred to as ‘SBV’) lodged a complaint with the Authority, alleging that the ‘… current legislation in Iceland on the operation of the State Housing Financing Fund is incompatible with the EEA Agreement, in particular the competition rules, the rules on State aid, free movement of services, capital and the freedom of establishment of the EEA Agreement’. As a consequence of this complaint, the Authority opened two additional cases, to the already existing State aid case, which dealt separately with the alleged infringements of the competition rules and the rules on the four freedoms.
Based on Article 5(1) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, the Competition and State Aid Directorate sent a letter dated 14 May 2004 (Event No: 280306) to the Icelandic Government requesting, for a second time, information and clarification, and forwarded by that letter with the consent of SBV, a copy of the complaint.
The notification was discussed between representatives of the Icelandic Ministries of Finance and Social Affairs, the HFF and the Authority during the State aid package meeting in Reykjavik on 26 May 2004. By letter of 10 June 2004 from the Icelandic Mission to the EU, forwarding a letter from the Icelandic Ministry of Finance dated the same date, both received and registered by the Authority on 11 June 2004 (Event No: 284350), the Ministry of Finance replied to the second request for information.
On the request of SBV, a meeting took place in Brussels on 14 June 2004 between representatives of SBV and the Authority, to discuss the complaint.
By letter of 23 June 2004 (Event No: 284459), the Authority informed SBV that it saw no reason to take further action on the complaint with regard to the alleged abuse of the dominant position of the HFF. Therefore, the Authority indicated that it was inclined to close the case, unless SBV would submit further information or arguments within two weeks from the receipt of the letter. SBV did not react to the letter.
On 1 July 2004, the Icelandic Mission to the EU forwarded a letter from the Icelandic Ministry of Finance dated 30 June 2004, received and registered by the Authority on 1 July 2004 (Event No: 286392), in which the Icelandic Government provided outstanding information in response to the Authority's second information request.
By letter of 1 July 2004 (Event No: 285198), the Authority informed SBV that it had not been able to detect any incompatibility of the HFF system with the four freedoms. SBV was informed that the case was proposed to be closed and was invited to submit its comments at the latest by 12 July 2004. SBV did not react to the letter.
The Authority received an email from the Department of Local Government in the Ministry of Social Affairs on 7 July 2004, registered by the Authority on 8 July 2004 (Event No: 287125), by which the Icelandic Government forwarded the following laws: Act No 57/2004, amending the Housing Act No 44/1998; Regulation No 544/2004 on ‘the Finances and Risk Management of the Housing Financing Fund’; Regulation No 522/2004 on ‘HFF Mortgages and HFF Bonds’; Regulation No 521/2004 on ‘Loan Proportions and Maximum Amounts of HFF Mortgages’ (6). By the same email the Icelandic Government also provided a document on the HFF's Funding and Risk Policy elaborated by a financial consultant.
Supplementary information and explanations concerning the above mentioned laws, the document on the HFF's Funding and Risk Policy, and certain other issues were sent by fax from the Icelandic Ministry of Social Affairs dated 8 July 2004, forwarded to the Authority by letter of 9 July 2004 from the Icelandic Mission to the EU, received and registered by the Authority on the same day (Event No: 287337).
In light of the Authority's assessment of the raised competition issues and SBV's inactivity, the Authority decided to close the case and informed SBV of this closure by letter of 27 July 2004 (Event No: 288068).
On 11 August 2004, the Authority adopted Decision No 213/04/COL approving the HFF system and declaring it compatible with Article 59(2) of the EEA Agreement (7).
By letter dated 23 August 2004 (Event No: 289467), the Authority informed SBV that it had closed the case with regard to the alleged violation of the four freedoms.
By letter dated 15 September 2004 (Event No: 292140), the Authority informed SBV of Decision No 213/04/COL and attached, to this end, a copy of the decision.
By an application lodged at the Registry of the EFTA Court on 23 November 2004, SBV brought an action under Article 36 of the Surveillance and Court Agreement for annulment of the Authority's Decision No 213/04/COL.
On 7 April 2006, the EFTA Court rendered its judgment in the case and annulled the Authority's Decision No 213/04/COL (hereinafter referred to as the ‘annulled Decision’) (8).
3. The HFF system
3.3. Background
In 1955, a basis for State involvement, both as regards policy making in the field of housing affairs and the provision of loans for private housing, was laid. Later the State Housing Agency (Húsnæðisstofnun ríkisins) was established by Act No 51/1980 and provided, inter alia, loans on preferential terms to private home buyers.
In 1986 Icelandic Government assistance to private home-ownership was tied to access to pension funds, with the pension funds being required to provide partial funding for the system. The Icelandic banks generally did not provide funding for private housing. At this time, the State Housing Agency issued housing loans at affordable rates. This led to a substantial increase in demand, which in turn stretched the resources of the pension funds beyond their limits. To remedy the situation and in order to generate more financial resources to finance housing, a Housing Bond system was introduced in 1989. The Housing Bond system generated funding for the provision of housing loans. The issuing of Housing Bonds and the operation of the system were entrusted to the State Housing Agency.
The Housing Bond system was not a traditional mortgage loan system, but a bond swap system, meaning that homebuyers applied to the HFF to issue a mortgage bond, which was secured against the property to be bought. The State Housing Agency then bought this bond from the homebuyer and paid for it by issuing a Housing Bond to the seller. This Housing Bond could then be freely traded in the securities market. The seller could sell the Housing Bond on the securities market, use it as means of payment or keep it.
The Housing Bonds had maximum loan periods of 40 years but were subject to prepayment without penalty. They were linked to the consumer price index and carried a fixed real interest of 4,75 %. The Housing Bonds were secured by all the assets of the State Housing Agency, which consisted primarily of the collateral (mortgage-secured bonds) that the Agency held in property. In addition, the Housing Bonds carried an implicit State guarantee, due to the State ownership of the State Housing Agency.
The mortgage bonds had the same loan terms as the Housing Bonds, but with a fixed interest surcharge of 0,35 percentage points, to cover operational costs and expected losses on loans. This meant that the lending rate under the Housing Bond system was set at 5,10 % in real terms.
3.2. The Act on Housing Affairs No 44/1998
On 1 January 1999, the Act on Housing Affairs No 44/1998 (hereinafter referred to as ‘the Housing Act’) entered into force (9).
The Housing Act established and governed the HFF (10). The HFF was entrusted with the management and implementation of housing affairs under the Housing Act. The previous State Housing system was repealed (11) and the HFF took over all assets and obligations of the State Housing Agency (12), including the tasks of issuing Housing Bonds and providing housing loans through the bond-swap system. The HFF is a separate State-owned institution subject to special management. The State carries full liability for all obligations undertaken by the HFF. Organisationally, the HFF is accountable to the Minister of Social Affairs, who appoints its Board of Directors in accordance with Article 7 of the Housing Act.
According to Article 1 of the Housing Act, it is the purpose of this Act ‘… to promote, through the granting of loans and the organisation of housing affairs, the ability of Icelanders to live with security and equal rights in housing affairs along with the special allocation of funds to increase people's chances of acquiring or renting housing on manageable terms’.
The Housing Act was amended, inter alia, by Act No 57/2004, which entered into force on 1 July 2004. A number of changes were made to the housing loan system. These changes comprised, inter alia, the abolition of the system of swapping mortgage bonds for Housing Bonds. After 1 July 2004, loans have been paid out in cash to home buyers and secured by mortgages in the property under purchase.
At the time the Authority adopted the annulled Decision, the HFF provided the following three loan categories:
|
— |
General loans to individuals for the purchase, renovation or construction of residential housing. |
|
— |
Additional loans to individuals with low income and limited assets for the construction or purchase of their own residential housing. The additional loans were, however, later abolished by Act No 120/2004, which entered into force on 3 December 2004. |
|
— |
Loans for rental housing to municipalities, associations and companies for the construction or purchase of residential housing to be rented out. |
3.2.1. General Loans
The conditions for general loans are established in Chapter VI of the Housing Act. The general loans are available on equal terms to all residents in Iceland, regardless of nationality, on the conditions laid down in and pursuant to the Housing Act. The loans are not limited to persons with income below a certain income bracket or with limited assets.
Before a general loan is paid out, the borrower must issue a borrower's mortgage instrument as a security as stated in Article 19(1) of the Housing Act. Article 19(2) of the Housing Act and Articles 2 and 3 of Regulation No 521/2004 on ‘Loan Proportions and Maximum Amounts of Borrowers' Mortgages’ set out maximum amounts for general loans in percentage of the value of the housing and in absolute figures.
According to Article 19(2) of the Housing Act, prior to 1 July 2004, a mortgage bond was exchanged for a Housing Bond for an amount up to 70 % of a dwelling's appraised value if the applicant was buying or building his first dwelling, but otherwise for up to 65 % of the dwelling's appraised market value (the ‘relative lending cap’). The loans were also limited in relation to the fire insurance value, which was often lower than the market value. The relative lending cap has later been raised to 90 % with Act No 120/2004, amending the Housing Act, which entered into force on 3 December 2004.
In addition to the relative lending cap, the Housing Act, both under the bond-swap system and after the amendments of 1 July 2004, states that a maximum lending cap is to be specified in regulations (the ‘absolute lending cap’). As specified in Regulation No 521/2004, which entered into force on 1 July 2004, the absolute lending cap was ISK 9,7 million for new housing and ISK 9,2 million for existing housing. Regulation No 959/2004 replaced Regulation No 521/2004 on 6 December 2004 and the absolute lending cap was raised to ISK 14,9 million (subsequently increased to ISK 15,9 million and later to ISK 18 million) for both new and existing housing.
With the entry into force of Regulation No 522/2004 on 1 July 2004, a limit was set of two dwellings for each borrower financed through HFF general loans. In exceptional circumstances, a loan for a third dwelling could be authorised, but it would be up to the Board of Directors to define the precise conditions for such an exception.
3.2.2. Additional Loans and Loans for rental housing
Prior to the amendments of 1 July 2004, additional loans and loans for rental housing were not financed through Housing Bonds, but through a separate class of bonds issued by the HFF. As of 1 July 2004, the HFF stopped issuing both separate class of bonds and the Housing Bonds. The main means of funding the HFF became the HFF bonds. Unlike the Housing Bonds, which were subject to prepayment without penalty, the HFF bonds are non-callable. As for the loans from the HFF which are still subject to prepayment without penalty, the interest surcharge paid by borrowers was increased from 0,35 to 0,6 percentage points as of 1 July 2004, in order to take account of the new risk created by the mismatch in optionality between assets and liabilities. However, as the HFF bonds are issued in classes with varying interest rates depending on the market situation, the interest rates charged to HFF borrowers fluctuate.
3.3. The financing mechanism
The HFF financed its tasks with the income from the fund's equity capital (i.e. the payments, interest and indexation of granted loans), by issuing Housing Bonds and by the sale of Housing Authority Bonds and the taking of loans (13).
The HFF's management of its assets and liabilities is described in Article 11 of the Housing Act. The HFF must always have adequate liquid funds to honour its obligations. Furthermore, it has to keep its revenues and expenses in balance and must establish a risk management system. Further requirements concerning risk management are set out in Articles 6 and 7 of Regulation No 544/2004 on ‘the Financing and Risk Management of the Housing Financing Fund’, according to which the HFF must, inter alia, keep its equity ratio over 5 % and provide quarterly reports on the progress of its risk management policy and key figures in operation to the Minister of Social Affairs and the Financial Supervisory Authority.
In case of unexpected difficulties such as illness, accident, loss of employment or comparable situations, the HFF may extend refinancing loans for up to 15 years in order to address temporary payment difficulties experienced by borrowers according to Article 48(1) of the Housing Act. The HFF is further authorised to freeze payments from borrowers for up to three years and add the payments due during that period to the debt proper, if this is considered likely to prevent payment difficulties as stated in Article 48(2) of the Housing Act.
According to Articles 2 and 3 of Regulation No 119/2003 on ‘Treatment of claims by the Housing Financing Fund that are without Collateral’, the HFF shall not make claims against borrowers individually if a house or apartment which stands as a security for a HFF loan is sold or auctioned as a part of collection proceedings and the price does not cover the claim of the HFF. The remaining debt does not accumulate interest and is not subject to index linkage. If the borrower wants to obtain a new loan from the HFF during a period of 5 years after the sale or the auction, he/she can pay up the remaining debt by paying half the nominal amount, upon which the HFF is authorised to write off the other half according to Article 5. As stated in Article 6, five years after an apartment or a house is sold or auctioned as a part of collection proceedings, the HFF can write off the remaining debt if the borrower shows himself/herself unable to pay.
With regard to the HFF's more detailed financial figures, the Authority's annulled Decision was based on the following information, which was submitted by the Icelandic Government in the initial notification:
|
— |
Housing Bonds As described above, the lending rate under the Housing Bond system was set at 5,10 % in real terms. According to the Icelandic Government, the margin of 0,35 percentage points was supposed to cover operational costs, losses on loans and to ensure a certain return on the HFF's capital. The Housing Bonds carried an implicit State guarantee, due to the State ownership of the HFF. The HFF was not subject to a State guarantee fee under Article 7 of Act No 121/1997 on State Guarantees. |
|
— |
Housing Authority Bonds Housing Authority Bonds were bonds issued in the name of the HFF, which the fund sold on the general market to raise capital for its operations (i.e. to finance the HFF's other loan categories, see above). Housing Authority Bonds were indexed through the Consumer Price Index and carried a fixed real interest of 2,7 %. The loan periods of the Housing Authority Bonds were 24 or 42 years. The HFF charged a commission of 0,35 percentage points on the loan, which was the same as in the case of the Housing Bonds. |
|
— |
Losses on loans According to the Icelandic Government, since the HFF's general policy was to provide loans to everyone everywhere, given some basic conditions, one could expect that the HFF would be vulnerable to losses on loans. In order to cover losses on loans, the HFF reserved some provisions every year. Loan-loss provision as a percentage of total loans has been quite stable around 0,20 %. For example, actual losses were 0,29 % in 2001 and 0,10 % in 2002. |
|
— |
Salary and administrative expenses The Icelandic Government submitted that salaries and administrative expenses of the HFF were ISK 617 million in 1999 and increased to ISK 742 million in 2002. These were the total salary and administrative costs for the whole HFF and all its functions, not only the lending operations. |
|
— |
Direct interest support The HFF received some interest support from the State to cover obligations resulting from lending below market rates at 3,5 % and 4,5 % for rented housing for low income families. The support varied through the years and was ISK 9 million in 2001 and 71 million in 2002. |
|
— |
Tax exemptions The HFF does not pay any corporate tax or property tax. The Icelandic Government submitted that the HFF did not pay what would have amounted to ISK 335 million in corporate tax and 417 million ISK in property tax for the years 1999 to 2002. According to the Icelandic Government, these advantages were used to strengthen the HFF's equity and provide for losses. The Icelandic Government stated that the foregone tax revenue had to be weighted against the need for the HFF to cover losses amounting to ISK 1 715 million for the same period. |
|
— |
Profits and dividends The HFF is charged with preserving and earning a return on the funds it supervises (Article 11 of the Housing Act) (14). The Icelandic Government stated that the HFF did not pay any dividends to its owners. The return was solely intended to sustain the HFF's lending operations and cover losses on loans. |
|
— |
Other aspects It was not foreseen that the Icelandic Government provided funds for the operation of the Housing Bond system. Furthermore, the Icelandic Government argued that the HFF was not a credit institution and therefore not subject to the rules of a ‘regular credit institution’ with regard to capital adequacy requirements and minimum solvency ratios. |
|
— |
HFF's key financial figures The HFF's key financial figures for the years 1999 to 2002 were as follows: TABLE 1 HFF's key financial figures
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
— |
Some of the changes introduced in 2004 The Icelandic Government submitted that the lending rate of the HFF, as of 1 July 2004, was decided on the basis of the HFF's net capital costs. According to Article 13 of Regulation No 522/2004, the rate was determined in the following manner: ‘HFF mortgages shall be price-indexed by the Consumer Price Index calculated and published by Statistics Iceland as provided for in Article 1 of the Consumer Price Index Act, No 12/1995. The board of the Housing Financing Fund shall determine the interest rate of HFF mortgages with a view to the costs of financing in regular issues of HFF bonds and financing costs due to loans paid up, plus interest additions, cf. Article 3’ (15). The Icelandic Government also pointed out that, in principle, the HFF is required to operate at a pre-determined profit margin. However, this profit margin does not aim to create a dividend for the HFF's owner, as that is not allowed by law, but rather to create and maintain a ‘safety net’ in order to ensure that the HFF will be able to honour its obligations. The HFF's capital adequacy ratio (CAD) was around 5 % and therefore did not constitute a change in the HFF operation or its business strategy. |
4. Icelandic market for house financing and possible trade effects
4.1. Situation before August 2004
The Icelandic market for mortgage loans was largely divided between three main actors. These were the HFF (previously the State Housing Agency), the pension funds and other private credit institutions. Between 1997 and 2003, the State Housing system had a market share of about 77,5 % to 79 %. The rest was shared between the pension funds (approximately 13 % to 17 %) and the commercial banks and savings banks (approximately 4,5 % to 8 %). The banks did, however, provide certain services for the HFF, such as being the sole agents for evaluating borrowers for the HFF. Until a process of privatisation was completed in 2002 — 2003, most of the commercial banks were controlled by the State as majority shareholder.
The Icelandic Government stated that private banks almost exclusively restricted lending for housing purchases to property around the Reykjavik area. The Icelandic Government stressed that the HFF is the only lender which offered loans on equal terms which are universally accessible throughout the Icelandic territory. When lending is broken down by geographic areas the trend shows that the further one moves outside of Reykjavik the higher the proportion of the HFF lending gets.
SBV has submitted some documentation during the EFTA Court proceedings, which, in SBV's opinion, demonstrated that the commercial banks have granted affordable loans outside the Reykjavik area during the period between 1999 and August 2004.
As regards the financial institutions' interest rates charged on loans, the Icelandic Government provided in the initial notification lending rates of banks and pension funds for the years 1999 to 2003, which showed an average lending rate in real terms of approximately 7,4 %.
The Icelandic Government further presented, in the initial notification, average funding rates by financial institutions in the Icelandic housing finance market for the years 1999 to 2003. The information showed average funding rates for banks (real interest rates) of 6,43 %, for pension funds of 3,50 % and for the HFF of 4,75 %.
According to information submitted by SBV, all commercial banks in Iceland, savings banks, pension funds and some mortgage companies offered long-term housing loans to the public. According to SBV, these loans carried a real interest rate of between 5,9 % and 7,9 % depending on the security.
According to the Icelandic Government, the housing loan market for individuals is by its nature a local market and does ‘normally’ not involve any direct cross-border transactions. The Icelandic Government stressed that no foreign banks are granting mortgage loans in ISK to Icelandic households. Furthermore, it was stated, in the initial notification, that there were currently no foreign financial institutions or representative offices of foreign financial institutions in Iceland. It was moreover pointed out that the Icelandic economy was very limited in size. The limited number and small size of transactions in trade in the foreign exchange markets of the ISK did not warrant interest from foreign banks. The special geography and the scattered population outside Reykjavik further reduced the foreign interest for lending to the Icelandic housing market.
4.2. Situation after August 2004
During the court proceedings, SBV argued that the market situation in Iceland changed in summer 2004. According to SBV, commercial banks have offered competitive rates compared to HFF rates and have gained market shares. SBV stated in its application to the EFTA Court that ‘[…] commercial banks in Iceland have demonstrated, through recent cuts in interest rates, that they would be both willing and able to provide general loans on similar terms (or even better) then HFF’. It was, for example, submitted that since summer 2004, the gap between commercial banks and the HFF has completely disappeared, as the banks have reduced their interest rates on long-term housing loans to 4,2 % due to their improved refinancing conditions.
According to a Icelandic news agency (16), the price of residential property in the Reykjavík area has risen by 67 % since August 2004, when the commercial banks entered the mortgage market.
5. Alternatives to the HFF system
In the procedure leading up to the annulled Decision, the Icelandic Government discussed possible alternatives to the HFF system. The Icelandic Government stated, inter alia, that abandoning Government intervention in house financing would lead to considerable changes for lower and middle income families, increase division between the Reykjavik area and the rest of the country and dramatically reduce the number of families able to purchase housing on the market. Alternatively, entrusting banks to lend with the same favourable conditions would not be possible without massive direct State aid.
The Icelandic Government discussed, in the initial notification of 20 November 2003, the following alternative models:
|
— |
The HFF would be turned into a limited liability company, wholly owned by the State, either as a profit or a non-profit entity. This was considered the most obvious solution in order to dispense with the State aid. In the Icelandic Government's view, interest rates would increase — more if the company was supposed to earn profits — but the change would not have any effect on competition between credit institutions, except the change would raise the HFF's interest rates so much as to make bank loans or bonds issued by the banks competitive. In the Icelandic Government's view, this would have no effect on trade among the Contracting Parties. |
|
— |
The HFF would be auctioned off to the highest bidder, with a universal service obligation and a continued State guarantee on the bonds. It is highly likely that the highest bidder would be a credit institution, as the HFF's assets would raise CAD ratio and improve credit ratings. The HFF's assets are similar to the assets of the biggest Icelandic bank. This change would have great influence on the national banking market and put the successful bank in a dominant position on the national market. This would create the risk of transfer of profits from the issuance of bonds to other operations. This would have serious effects on the interests of the other Contracting Parties, as this would in effect foreclose the Icelandic market under existing competitive circumstances. |
|
— |
The HFF would be sold jointly to the domestic banks. This would be better for the banks not successful in an auction, but would foreclose the domestic banking market. |
|
— |
The HFF would be dismantled and its assets auctioned off, at the same time as a new system for State intervention in housing purchase would be introduced. |
|
— |
The last model was proposed by SBV to the Icelandic Government (so-called ‘whole sale model’). This proposal foresaw that the HFF ceased direct lending to home buyers, but continued to fund lending by the banks to individuals. The commercial banks would each lend to individuals, but the HFF would fund that lending through monthly bond issuance by the HFF, with State guarantee, the outcome of which would then govern the rates applicable to the housing loans lent by the banks, plus the banks operating margin. A prerequisite for this solution to work would be the HFF's agreement to accept to be in general last in line of priority mortgages up to the 90 % limit, allowing the banks lending opportunities ahead of that percentage. This would enable the banks to grant 90 % loans, as the HFF would carry the principal risk of losses. |
II. APPRECIATION
1. State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement
Article 61(1) of the EEA Agreement reads as follows:
‘Save as otherwise provided in this Agreement, any aid granted by EC Member States, EFTA States or through State resources in any form whatsoever which distorts or threatens to distort competition by favouring certain undertakings or the production of certain goods shall, in so far as it affects trade between Contracting Parties, be incompatible with the functioning of this Agreement.’
This implies that for measures to be classified as State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement, they must be granted by the State or through State resources, confer an advantage on the recipient, be liable to affect trade between the Contracting Parties and distort competition.
Beforehand, it needs to be clarified whether the HFF is subject to the application of Article 61(1) of the EEA Agreement, since it has been argued by the Icelandic Government, in the initial notification, that the HFF could not be qualified as an undertaking in the meaning of that Article.
Firstly, the HFF is a separate State-owned institution set up by law, having its own board of directors and annual accounts. Secondly and more importantly, the Court of Justice of the European Communities (hereinafter referred to as ‘the Court of Justice’) has repeatedly defined the concept of an undertaking as any entity engaged in an economic activity, which is any activity which offers goods or services on a given market, regardless of its legal status and the way in which it is financed (17). Although the Icelandic Government considers the HFF not to be a separate undertaking, as it operates only as a ‘branch of the State itself’, the Authority takes the view that the HFF is engaged in an economic activity. The economic activity consists of offering services on the market for housing mortgage loans, i.e. long-term house financing (for residential accommodation). Therefore, it is the Authority's preliminary conclusion that the HFF has to be qualified as an undertaking in the sense of Article 61(1) of the EEA Agreement.
1.1. Transfer of State resources and thereby favouring certain undertakings
In order to qualify as State aid, the HFF system must imply a transfer of State resources and thereby confer on the Housing Financing Fund an advantage that relieves it of charges that are normally borne from its budget.
1.1.1. The Altmark conditions
The Icelandic Government argued initially in its notification that the HFF system does not constitute State aid, because the system would, inter alia, not confer any advantage on the HFF. In this respect, the Icelandic Government referred to the Altmark ruling (18) of the Court of Justice and argued that the HFF system would comply with all of the four criteria that the Court of Justice established in that ruling.
It needs to be recalled that the Court of Justice has established the following conditions, which need to be fulfilled cumulatively, for a State measure to escape the classification of State aid. These conditions are:
|
— |
First, the recipient undertaking must actually have public service obligations to discharge, and the obligations must be clearly defined. |
|
— |
Second, the parameters on the basis of which the compensation is calculated must be established in advance in an objective and transparent manner, to avoid it conferring an economic advantage which may favour the recipient undertaking over competing undertakings. |
|
— |
Third, the compensation cannot exceed what is necessary to cover all or part of the costs incurred in the discharge of public service obligations, taking into account the relevant receipts and a reasonable profit for discharging those obligations. |
|
— |
Fourth, where the undertaking which is to discharge public service obligations, in a specific case, is not chosen pursuant to a public procurement procedure which would allow for the selection of the tenderer capable of providing those services at the least cost to the community, the level of compensation needed must be determined on the basis of an analysis of the costs which a typical undertaking, well run and adequately provided with means so as to be able to meet the necessary public service requirements, would have incurred in discharging those obligations, taking into account the relevant receipts and a reasonable profit for discharging the obligations. |
It is the Authority's preliminary opinion that the HFF system neither complies with the second nor with the fourth condition (19). Concerning the second condition, the Icelandic authorities did not establish in advance, and in an objective and transparent manner, the parameters on the basis of which the compensation was to be calculated, in order to avoid conferring an economic advantage, which may favour the HFF over competing undertakings. The Icelandic Government has not demonstrated that such an ex ante assessment has taken place in an objective and transparent manner. To establish the parameters for the calculation of the compensation would have required quantifying the costs incurred in discharging the public service obligation in advance and comparing them with the possible benefits that the HFF enjoys. However, such quantification of costs has not taken place. Based on that shortcoming, it is not apparent from the outset what the level of compensation will amount to, since the isolated costs incurred in discharging the public service obligation have not been identified. Furthermore, with regard to the fourth condition, the HFF has neither been chosen by way of a public procurement procedure nor did the Icelandic authorities determine the level of compensation by way of a comparison between the HFF and a privately run ‘reference company’, taking into account the relevant receipts and a reasonable profit for discharging the obligations.
Since the HFF system seems not to comply with all of the above mentioned conditions, there is a presumption that the HFF system involves State aid, if the conditions of Article 61(1) of the EEA Agreement are met.
1.1.2. Possible State aid elements
The HFF enjoys an implicit State guarantee for all of its securities. The State guarantee results in a more favourable credit rating for its bonds than bonds issued by private undertakings. This leads to cheaper funding costs for the HFF. Private credit institutions do not benefit from such a State guarantee. The State guarantee confers an advantage on the HFF compared to private credit institutions. The HFF is not subject to a State guarantee fee under Article 7 of Act No 121/1997 on State Guarantees. Hence, the Icelandic State is foregoing revenue it would normally collect. Since the HFF is not paying a premium for the State guarantee it enjoys, it is the Authority's preliminary conclusion that the State guarantee, without any sort of premium to be paid, implies a transfer of State resources which favours the HFF.
The HFF received interest support from the State to cover obligations resulting from lending below market rates at 3,5 % and 4,5 % for rented housing for low income families. The support has varied through the years. It was ISK 9 million in 2001 and 71 million in 2002. This interest support is financed by State resources. It is the Authority's preliminary conclusion that the interest support constitutes an aid element. The Authority is not in possession of any up-dated figures with regard to the interest support for the years 2003 to 2006. If interest support was granted in these years, the Authority would qualify such support, in light of the above assessment, as a transfer of State resources which favours the HFF.
The HFF is exempted from corporate tax and property tax. The HFF has not paid what would have amounted to ISK 335 million in corporate tax and 417 million ISK in property tax for the years 1999 to 2002. Thus, the Icelandic State has foregone income, which under normal circumstances would have been charged to the HFF's budget. It is the Authority's preliminary conclusion that the exemptions from corporate and property tax constitute aid elements. The Authority is not in possession of any up-dated figures for the years 2003 to 2006. Any forgone tax for these years would qualify, in light of the above assessment, as a transfer of State resources which favours the HFF.
The HFF is charged with preserving and earning a return on the funds it supervises. The return is intended to sustain the operations of the HFF. The HFF is, however, not required to pay out any dividends to its owner.
A normal market investor requires a sufficient return on his capital. It is the Authority's preliminary view that the fact that the HFF is per se relieved from paying out any dividends to its owner might imply that it is generating not a sufficient return on capital a normal market investor would expect and that this might imply foregone revenues for the State and thereby a transfer of State resources which favours the HFF.
The Icelandic Government argued that the special status of the HFF implied that it was not subject to the same rules (20) as private credit institutions, as regards capital adequacy requirements and minimum solvency ratio rules.
However, if the HFF were covered by the same rules as private credit institutions, then an exemption from these rules could imply State aid.
Capital adequacy requirements and minimum solvency ratio rules for credit institutions are contained in the Act referred to in point 14 of Chapter II(i) of Annex IX to the EEA Agreement (hereinafter referred to as ‘the Banking Directive’) (21). In this context, the Authority notes that the adaptation text (22) to Article 2(3) of the Banking Directive explicitly exempted from the scope of that Directive in Iceland the ‘Byggingarsjóðir ríkisins’ (literally translated ‘the State's Building Funds’ (23)). The Icelandic Government stated that this term was traditionally used for the funds operated by the predecessor of the HFF, namely the State Housing Board, which comprised the State Housing Fund and the Workers' Building Fund. The HFF was established by taking over all assets and obligations of the State Housing Board.
Furthermore, Article 1(1) of the Banking Directive defines a credit institution as ‘an undertaking whose business is to receive deposits or other repayable funds from the public and to grant credits for its own account […]’. Given the way the HFF's financing mechanism operates, the Authority cannot see how the HFF could be classified as a credit institution in the meaning of the Banking Directive because the HFF is not receiving any deposits or other repayable funds from the public.
In light of the above and for the limited purpose of identifying possible State aid elements, it is the Authority's preliminary conclusion that the HFF is not covered by the scope of the Banking Directive. The HFF is therefore not subject to the same rules as private credit institutions as regards capital adequacy requirements and minimum solvency ratio rules. Since the HFF is not subject to these rules, it is consequently not relieved of charges that it would normally bear from its own budget. Hence, excluding the HFF from these requirements seems not to entail an aid element.
In any event, even if the HFF should have been subject to these rules, an exemption from these rules seems not to imply that any State resources have been transferred to the HFF. A transfer of State resources is, however, a necessary condition, in order to qualify a measure as State aid in the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement (24).
1.2. Distortion of competition and effect on trade between Contracting Parties
The granting of loans for financing purchases of residential accommodation is a financial service which, in the present market circumstances, is predominantly of a local character and normally does not involve any direct cross-border transactions. Distortion of competition arising from financial advantages accorded to the HFF operating such services seems therefore prima facie likely to have only limited direct trade effects. However, it cannot be excluded that the aid, which is involved in the HFF system, threatens to distort competition between banks in the European Economic Area, by making it more difficult for them to enter the Icelandic housing mortgage loan market. Such a potential effect on trade is sufficient for State aid to be caught by Article 61(1) of the EEA Agreement.
1.3. Conclusion
In light of the above, it is the Authority's preliminary conclusion that the HFF system involves State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement. To enable the Authority to calculate the amount of potential State aid involved, it is necessary, in the course of this formal investigation procedure, to obtain up-dated figures concerning the HFF's financing mechanisms.
2. Notification requirement and Standstill obligation
Pursuant to Article 1(3) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, ‘the EFTA Surveillance Authority shall be informed, in sufficient time to enable it to submit its comments, of any plans to grant or alter aid (…). The State concerned shall not put its proposed measures into effect until the procedure has resulted in a final decision’.
The above notification requirement and standstill obligation concern ‘new aid’. On the other hand, ‘existing aid’ can be granted until the Authority finds the aid in question to be incompatible with the functioning of the EEA Agreement.
The HFF system was not notified to the Authority. The HFF was established and entered into force on 1 January 1999, i.e. after the entry into force of the EEA Agreement, taking over all assets and obligations of its predecessor, the State Housing Agency. In this context, the Icelandic Government argued that the HFF system had to be classified as existing aid.
The Authority does not share this point of view. In deciding whether or not an aid scheme is to be regarded as ‘new aid’ or ‘existing aid’, the Authority examines the relevant legal provisions providing for the aid in question and in particular the entry into force of these provisions.
In such cases the Authority is not obliged to carry out an economic analysis of the measure in question as compared to aid schemes which were in place prior to the introduction of the new legal provisions. This view is confirmed by the ruling of the Court of Justice in Namur-Les Assurances. In that ruling the Court held that ‘[…] the emergence of new aid or the alteration of existing aid cannot be assessed according to the scale of the aid or, in particular, its amount in financial terms at any moment in the life of the undertaking if the aid is provided under earlier statutory provisions which remain unaltered. Whether aid may be classified as new aid or as alteration of existing aid must be determined by reference to the provisions providing for it’ (25)(emphasis added).
The fact that the HFF system is the result of alterations to an old system, by merging different legal entities, and that a complete new law was adopted, which repealed the previous State Housing system, and which forms the legal basis of the HFF and the loan system, are sufficient grounds to classify the entire HFF system as ‘new aid’ within the meaning of Article 1(3) in Part I and Article 1(c) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement (26).
Therefore, it is the Authority's preliminary conclusion that the HFF system, established in 1999, constitutes ‘new aid’, which, pursuant to Article 1(3) in Part I of Protocol 3 of the Surveillance and Court Agreement, should have been notified to the Authority in advance (27). Since the HFF system was not notified to the Authority, it is considered to constitute ‘aid unlawful on procedural grounds’, in accordance with Articles 1(f) and 10 et seq. in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement (28). It should be recalled that any unlawful aid, which is finally not declared compatible with the functioning of the EEA Agreement, is subject to recovery, in accordance with Article 14 in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement. This issue will be further addressed below in section II.4. of this Decision.
3. Compatibility of the aid
The Authority cannot declare State aid compatible with the functioning of the EEA Agreement, if that aid would infringe other provisions of the EEA Agreement. SBV submitted in its initial complaint that the ‘Housing Financing Fund is incompatible with the EEA Agreement, in particular the competition rules, the rules on State aid, free movement of services, capital and the freedom of establishment’.
In relation to the competition rules, the free movement of services, capital and the freedom of establishment, the Authority assessed these allegations and restated in its annulled Decision that they were unfounded.
With regard to the alleged infringement of some of ‘the four freedoms’, the Authority found that it was the State aid which created the possible hindrances to the free movement of services, capital and establishment. The effect of these possible hindrances was indissolubly linked to the objective of the State aid. Therefore, the Authority concluded that the case should be assessed under the lex specialis of the State aid rules and that the rules on the ‘four freedoms’ should not be applicable (29).
This view was confirmed by the EFTA Court in this judgment of 7 April 2006, when it held that:
‘With regard to the effects that the HFF general loans scheme may have on the free movement of services and capital and the right of establishment, the Court holds that any such effects would indeed seem inherent in the State-supportive elements of the HFF system and therefore are so indissolubly linked to the object of the aid that it is impossible to evaluate them separately (see to this effect Case 74/76 Iannelli & Volpi SpA v Ditta Paolo Meroni [1977] ECR 557, at paragraph 14).’ (30)
With regard to the alleged infringement of the competition rules (the complainant alleged in particular an infringement of Articles 59(1) and 54 of the EEA Agreement), the Authority stated in the annulled Decision that SBV's complaint did not warrant the initiation of formal proceedings, since SBV did not substantiate that the HFF abused or will abuse its position as a consequence of the legislative framework by which it was governed.
In light of the above, it is the Authority's preliminary view that it sees no reasons why it should deviate from it original assessment on these points.
3.1. Article 61 paragraphs (2) or (3) of the EEA Agreement
The Icelandic Government argued, in the initial notification, that the derogation under Article 61(2)(a) of the EEA Agreement applies to the case at hand. The intervention of the State in the housing market through the HFF is, according to the Icelandic Government, based on particular social objectives and is limited in scope. The Icelandic Government submitted that the privilege accorded to the HFF, through the implicit State guarantee on the Bonds, does not in any way benefit the HFF, but only the recipients of funding from the HFF.
Article 61(2)(a) of the EEA Agreement declares State aid compatible with the functioning of the EEA Agreement, if the aid has a social character and is granted to individual consumers, provided that such aid is granted without discrimination related to the origin of the products concerned.
In the Authority's preliminary view, this derogation is not applicable to the case at hand. The aid is granted to the HFF, which is considered to be an undertaking in the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement (see above in section II.1), and not directly to individual consumers. Furthermore, consumers are bound to finance their housing by the HFF, in order to enjoy favourable conditions. Consumers are not free to benefit from State aid by their own choice of financial institution. Hence, the State aid is not granted without discrimination related to the origin, in this case, of the service concerned. Therefore, the aid is not neutral with respect to the operators in the market for house financing (31).
With regard to the other derogations mentioned in Article 61, paragraphs (2) and (3), of the EEA Agreement, the Authority takes the preliminary view that none of them are relevant to the case at hand. For example, although it is one of the objectives of the HFF to ensure territorial cohesion, it is not its primary goal to serve as an instrument for regional development. The HFF system is based on the universality objective and grants housing finance under the same conditions throughout Iceland, regardless of the region.
3.2. Article 59(2) of the EEA Agreement
State aid may be declared compatible with the EEA Agreement under Article 59(2) of the EEA Agreement (32) if it is necessary to the operation of the services of general economic interest and does not affect the development of trade to such an extent as would be contrary to the interests of the Contracting Parties.
The following conditions must be satisfied in the present case, in order for Article 59(2) of the EEA Agreement to apply:
|
— |
The service in question must be a service of general economic interest and must be accurately defined by the State (see below in point 3.2.1). |
|
— |
The undertaking in question must be entrusted by the State with the provision of such service (see below in point 3.2.1). |
|
— |
The application of the rules of the EEA Agreement must obstruct the performance, in law and fact, of the particular tasks assigned to undertakings entrusted with the operation of services of general economic interest (see below in point 3.2.2). |
|
— |
The derogation must not affect the development of trade within the EEA to an extent that would be contrary to the interest of the Contracting Parties (see below in point 3.2.3). |
In the context of assessing the HFF system under Article 59(2) of the EEA Agreement, the Authority will also apply Chapter 18C of the State Aid Guidelines. The purpose of Chapter 18C is to spell out the conditions under which State aid can be found compatible with the functioning of the EEA Agreement pursuant to Article 59(2) of the EEA Agreement.
As stated in point 24 of section 18C.5 of the State Aid Guidelines, Chapter 18C will apply as of the day of adoption by the Authority. The Authority adopted Chapter 18C on 20 December 2005. Furthermore, point 25 of section 18C.5 of the State Aid Guidelines states:
‘The Authority will apply the provisions of these guidelines to all aid projects notified to it and will take a decision on those projects after adoption of the guidelines, even if the projects were notified prior to adoption. In case of non-notified aid, the Authority will apply:
|
— |
The provisions of these guidelines if the aid was granted after the adoption of these guidelines; |
|
— |
The provisions in force at the time the aid was granted, in all other cases’. |
Thus, the Authority will take Chapter 18C of the State Aid Guidelines into account in its future assessment (33).
3.2.1. Definition of service of general economic interest and entrustment
The concept of service in the general economic interest means, among other things, that the State assigns ‘particular tasks’ to an undertaking (34). In order to qualify for classification as service of general economic interest, a service must have certain characteristics, the most important of which is that the service provided can not be provided in the same manner on the market and that the service should be clearly defined (35).
As an exception to the main rule in Article 59(1) of the EEA Agreement (36), the concept of ‘services of general economic interest’ must be interpreted restrictively (37) and applies only to activities of direct benefit to the public. Still, States remain free, in principle and where no common policy is established, to designate which services they consider to be of general economic interest and to organize these services as they see fit, subject to the rules of the EEA Agreement and the specific conditions laid down in Article 59(2) of the EEA Agreement (38). States may take account of objectives pertaining to their national policy when defining the service of general economic interest which they entrust to certain undertakings (39). Thus, the competence to define such services lies with the States, subject to scrutiny by the Authority. This scrutiny must essentially be conducted on a case-by-case basis.
In this assessment, the nature of the undertaking entrusted with the service is not of decisive importance, nor whether the undertaking is entrusted with exclusive rights, but rather the essence of the service deemed to be of general economic interest and the special characteristics of this interest that distinguish it from the general economic interest of other economic activities (40). In conducting such analysis the Authority has to consider the nature of the service, as well as the extent to which the same service is provided by the market on the same conditions, and in the case of a universal service, particularly, the State's legitimate objective to ensure continuity of service on acceptable conditions throughout its territory (41).
As mentioned above (in section I.3.2), the HFF granted, at the time the annulled Decision was adopted, loans in the form of general loans, additional loans and loans for rental housing. The annulled Decision accepted all three lending activities as services of general economic interest.
The relevant part of the annulled Decision reads as follows:
‘In this respect, the so-called “Husbanken-case” is of importance, as it also concerned the relationship between Article 59(2) of the EEA Agreement and State aid to a public undertaking with a view to provide cheap housing loans […]. In that case, the EFTA Court found that the services concerned were covered by Article 59(2) of the EEA Agreement, since the services concerned were specifically defined by Norway, limited to certain categories of houses and available to everyone on an equal basis. That the loans in the “Husbanken-case” were not restricted to people in weak financial situations could not, as had been argued by the applicant, lead to another result.
The Icelandic housing policy dates back more than 50 years and is based on the political goal to encourage private home ownership. To this end, public intervention in the Icelandic housing market has been aimed at making private housing affordable to a bigger proportion of the public. The HFF is the financing instrument whereby the Icelandic State pursues its public housing policy objectives. The Housing Act […] entrusts the HFF with the management and implementation of the housing affairs and lays down in detail the tasks of the HFF, the objectives and the HFF's financing mechanisms. The Icelandic State uses the HFF to channel capital to the housing sector and to provide house financing on more advantageous terms than are available on the open Icelandic capital market. The HFF is obliged to provide house financing at affordable tariffs and on equal conditions, irrespective of the profitability of individual operations […].
The loan system is available to everyone on equal terms and applies to the entire territory of Iceland, including sparsely populated areas, where asset evaluations differ compared to more densely populated areas. Thus, the HFF provides a universal service throughout Iceland on equal conditions. No private credit institution would be in the position to offer mortgage secured loans on equal conditions throughout the entire territory of Iceland. Asset evaluations differ between the Reykjavik area and sparsely populated areas. Prices and securities in real estate differ depending on where the dwelling is located in Iceland. In the Authority's opinion, this aim to correct regional imbalances must be considered as a task of general economic interest in the sense of Article 59(2) of the EEA Agreement both for the so-called additional loans and for the general loans.
The HFF's loan system contains also certain social dimensions. This is of course especially so for the additional loans. However, as the HFF loans will continue to be subject to a lending cap in the form of a maximum amount available, also the general loans entail a social element. These loans aim at financing housing that corresponds to the price of average apartments in Iceland. The HFF's loans alone will not be sufficient to finance high priced property. The relative advantage to house owners, due to the cheap loans that the HHF can offer, is accordingly inversely proportionate to the amounts they wish to loan and thereby, also to the price of the house. In this respect, the Authority has no reason to contest the notified increase in lending terms, since this increase is necessary to, inter alia, take account of inflation in housing prices in recent years.
Additionally, the Icelandic Government has introduced a new provision to the effect that HFF's loans will be limited to two dwellings for each applicant. In exceptional circumstances, a loan for a third dwelling could be authorised, but it would be up to the Board of Directors to define the precise rules for such an exception.
In light of the above, the Authority concludes that the HFF is entrusted with services of general economic interest, given their social and universal dimension, distinguishable from the economic interest of other economic activities, within the meaning of Article 59(2) of the EEA Agreement.’
SBV's application to the EFTA Court, concerning doubts as to whether HFF loans could qualify as a service of general economic interest, was limited to the general loans scheme. The EFTA Court consequently limited its review on the general loans and did not address the other two loan schemes.
With regard to the question, whether the HFF general loans scheme could qualify as a service of general economic interest, the EFTA Court held:
‘The tasks of the HFF are defined in the Housing Act and further laid down by Regulations and ministerial decisions. The HFF general loans system is intended to promote security and equal rights as regards housing in Iceland by providing loans on manageable terms to the general public throughout the territory of Iceland and thereby foster private home ownership. This goes beyond the normal economic interest of operators in the financial sector. A service with this objective may qualify as a service of general economic interest justifying State aid, provided that the service fulfils the requirements laid down in Article 59(2) EEA. In that respect, the presumptions or conditions under which the HFF system operates (cf. Case E-4/97 Husbanken II, at paragraph 48) will be addressed below.’ (42)
When the EFTA Court later turned in its judgment to the presumptions or conditions under which the HFF system operates, it held:
‘[…] it is necessary to address the question of whether the conditions under which the loans were granted did not go beyond what was necessary for HFF to perform the tasks entrusted to it. The Court recalls that the ultimate aim of the State's intervention in lending services through the general loans scheme is to foster private home ownership in Iceland through lending on “manageable terms”. A service rendered with such an objective may, as has been stated above, be considered legitimate under Article 59(2) EEA. However, ESA has to make sure that public intervention does not, in reality, pursue other goals than those defined by Icelandic law or exceed what is necessary to achieve the defined goal.
In that regard, the Court notes that unlike the cost and size limitations practiced by the Norwegian Husbanken in Case E-4/97 Husbanken II, the HFF's relative and absolute lending caps do not limit the subsidised lending scheme to dwellings which fulfil certain criteria. They only limit the amount one may borrow from the HFF for any dwelling, regardless of the value or size of that dwelling. There is no limit as to how big or valuable a dwelling may be and still be eligible for a general loan under the HFF scheme; there are only limits to how much the HFF may grant as a general loan.
Moreover, the HFF general loans scheme is not limited to the financing of one unit of residential housing for each borrower. This means that in principle the system may provide financing for houses or apartments build or purchased for investment purposes. In 2004, a general limit of two units was introduced. As the Government of Iceland has pointed out, there may be social policy reasons why certain persons need to own more than one unit. The provision of more than one loan to the same person has not, however, been made dependent on that person fulfilling any criteria relating to such reasons.
These features mean that in principle the HFF general loans scheme provides subsidised financing, up to a certain limit, for any house or apartment regardless of size and value, and also for construction or purchase of residential units for investment purposes. The scheme is not formally limited to assisting the average citizen in financing his or her own dwelling. Even if it may be so that few people have in fact exploited these features of the system, they raise questions under Article 59(2) EEA. The Court recalls in this context that the HFF scheme is intended to promote security and equal rights as regards housing by providing loans on manageable terms. Whether the above-mentioned features of the aid system at stake go beyond this is not clear. That warrants an in-depth assessment, with the opportunity for interested parties to comment. […]’ (43)
In its initial assessment, the Authority placed emphasis on three elements, in order to qualify HFF general loans as services of general economic interest:
|
— |
First, the element of affordable house financing. In other words, the fact that the Icelandic State has used its more favourable credit rating to raise money at lower cost than the banks could have done, thereby fulfilling the obligation to provide residents in Iceland with affordable house financing on ‘manageable terms’. |
|
— |
Second, the element of territorial cohesion. The HFF general loans ensured territorial cohesion, because they provided affordable house financing on equal terms throughout the entire Icelandic territory. Commercial banks were not granting loans at affordable rates outside the Reykjavik area. |
|
— |
Third, a social element. The Authority endorsed an underlying social motivation of HFF's general loans to support only ‘average housing’. |
With regard to the first element of affordable house financing, the Authority understands that the EFTA Court did not rule out per se that State intervention in lending services through general loans, which pursues the objective of fostering private home ownership through lending on ‘manageable terms’ may be considered legitimate under Article 59(2) of the EEA Agreement. In this respect, it is also important to note that the EFTA Court clarified in its judgment that the Contracting Parties enjoy a margin of discretion in deciding what ‘manageable terms’ should mean in relation to a housing financing scheme which qualifies as a service of general economic interest (44). In this respect, it is the Authority's preliminary view that until August 2004 commercial banks in Iceland have not offered house financing on ‘manageable terms’. As confirmed in the judgment of 7 April 2006, SBV stated that its members were only from August 2004 onwards able to match the interest rate of HFF general loans (45). Concerning the element of affordable house financing, the Authority needs up-dated information on the development on the Icelandic mortgage market after the annulled Decision was taken, in order to assess to what extent commercial banks have offered mortgage secured loans on terms the Icelandic State would consider as manageable.
With regard to the second element of territorial cohesion, it is the Authority's preliminary conclusion that this element is an important factor to assess whether the HFF general loans system can qualify as a service of general economic interest. It is the Authority's opinion that SBV has not submitted any tangible evidence during the EFTA Court proceedings, which demonstrated that the commercial banks have offered and actually granted loans on ‘manageable terms’ outside the Reykjavik area during the period between 1999 and August 2004. Furthermore, in the Authority's view, SBV has submitted so far no evidence which showed that commercial banks have offered and granted loans on ‘manageable terms’ outside the Reykjavik area after August 2004.
Finally, with regard to the social element, the EFTA Court raised concerns whether the current conditions ensure that the general loans are formally limited to assisting the ‘average citizen in financing his or her own dwelling’. The EFTA Court criticized that the current features imply that in principle the HFF general loans scheme provides subsidised financing, up to a certain limit, for any house or apartment regardless of size and value, and also for construction or purchase of residential units for investment purposes. In light of the EFTA Court's conclusions on this point, doubts are raised whether the conditions for the lending services through general loans pursue a sufficiently restricted social objective.
With regard to additional loans, the Authority takes the preliminary view that these loans could be declared as services of general economic interests. Additional loans were granted to individuals with low income and limited assets for the construction or purchase of their own residential housing. Finally, concerning loans for rental housing to municipalities, associations and companies for the construction or purchase of residential housing to be rented out, the Authority takes the preliminary view that these loans might be qualified as services of general economic interests, if they pursue a sufficiently restricted social objective, in line with the concerns raised above, or if the private market is not providing for such kind of loans. To arrive at a final conclusion on these points the Authority would need up-dated information.
With regard to unlawfully granted State aid under the HFF system after the 20th of December 2005 (see above sections II.2 and II.3.2 of this Decision), it should be recalled that point 11 in section 18C.2.3 of the State Aid Guidelines requires that the responsibility for operation of the service of general economic interest must be entrusted to the undertaking concerned by way of one or more official acts, the form of which may be determined by each EFTA State. The act or acts must specify, in particular:
|
— |
the precise nature and the duration of the public service obligations; |
|
— |
the undertaking(s) and territory concerned; |
|
— |
the nature of any exclusive or special rights assigned to the undertaking; |
|
— |
the parameters for calculating, controlling and reviewing the compensation; |
|
— |
the arrangements for avoiding and repaying any overcompensation. |
In the Authority's preliminary view, it is doubtful whether the HFF system complies with all of the above mentioned conditions, in particular with regard to the duration of the public service obligation and arrangements for avoiding and repaying any overcompensation.
3.2.2. Obstruction of the performance of the particular tasks
Article 59(2) of the EEA Agreement states that the rules of the EEA Agreement (here the State aid rules) apply as long as this does not obstruct, in law and fact, the fulfilment of the task of general economic interest entrusted to the given undertaking. In other words, the derogation contained in Article 59(2) of the EEA Agreement is only applicable to the extent that it is necessary so that the undertaking in question can fulfil the task of general interest which has been conferred on it (46). This requirement of necessity is simply an expression of the principle of proportionality.
It is incumbent upon the State, which invokes Article 59(2) of the EEA Agreement, to demonstrate that this condition is met. Thus, the State must set out in detail the reasons for which, in the event of elimination of the measures, the performance of the tasks of general economic interest under economically acceptable conditions would, in its view, be jeopardized (47). However, that burden of proof cannot be so extensive as to require the EEA State to go even further and prove, positively, that no other conceivable measure could enable those tasks to be performed under the same conditions (48).
On these points, the annulled Decision stated:
‘In the Authority's view, the HFF would not be able to perform the same level of services of general economic interest, described above, without any State support. However, the above mentioned proportionality test also requires that the State support for the obligation to render a service of general economic interest must be based on the costs of such specific service. Therefore, in the following it will be assessed whether the HFF's costs to render the service of general economic interest are overcompensated and whether the State support is limited to what is necessary for the HFF to perform the specific service in question.
As stated above, the implicit State guarantee, the exemptions from taxes, the abstention from paying any dividends and the interest support imply that the HFF receives State aid in the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement. On the other hand, the costs for the HFF can be said to be the interest support the final consumers get as a result of the HFF's lending activities. To the extent the HFF is able to be funded at lower costs than competing financial institutions, a benefit may be said to accrue to the HFF. Correspondingly, to the extent it is obliged to lend at lower rates than competing institutions, costs may be said to be incurred. In other words, as long as the HFF's is forced to lend at rates lower than market rates, it is forced to abstain from revenue.
While the HFF can raise money cheaply because of the State guarantee, it is not free to set interest rates to the public. Until the end of June 2004 it could only charge an interest rate on its loans that was 0,35 percentage points higher than its funding rate. As tables 2 and 3 above show, this margin was clearly lower than margins charged by other financial institutions. This means that low funding costs obtained by the HFF due to the State guarantee were transferred to the final consumers.
The charge of 0,35 percentage points was supposed to cover current operational costs of the HFF, provisions for losses on loans and to provide for a certain return on equity such that the HFF sustains its activity without drawing on direct State grants. Back in 1993 the margin was fixed at 0,25 percentage points. However, it turned out that this margin was a too small to cover losses on loans. Therefore, the margin was increased to 0,35 percentage points in 1994. A new review was undertaken in 1997. It was then concluded that the 0,35 % margin would be sufficient. Looking at developments for the years from 1999 to 2002, as shown in table 1 above, it also appears that this mark-up was appropriate to cover just operating expenditures, loss provisions and to yield a certain rather modest net profit, such that equity was kept rather stable in relation to total assets. Against this background the Authority concludes that the mark-up of 0,35 percentage points was and still is appropriate to just cover these different provisions.
The changes in the lending system as of 1 July 2004 have, introduced a new cost element that needs to be assessed. As of that date, the interest margin has been increased by 25 basis points. This increase stems from the fact that the previous bond swap system has been abolished and that direct cash lending has been introduced. As the Icelandic Government has pointed out, this implies that the HFF takes on new risks related to interest rate developments. Mortgage holders will, as before, have the possibility of prepayment of loans at par while the HFF cannot redeem its obligations in the same manner. Before 1 July 2004 HFF had the possibility to prepay its funding at par. The new situation creates new risks for HFF as developments in interest rates are uncertain. A fall in interest rates will normally increase prepayments while HFF does not have an identical means of adjusting its funding.
The value, or the cost, related to this new risk is naturally uncertain. The financial consultant estimated it to be in the range of 15 to 35 basis points. The Financial Supervisory Authority and the State Guarantee Fund have called for caution when fixing the additional mark-up to cover the risk. Under these circumstances, and also taking into account the new provisions on solvency ratio according to the Rules of the Financial Supervisory Authority, the Authority can accept that the increase in the interest rate margin for HFF with 0,25 percentage points is what is necessary to cover the costs of the new risks HFF is facing.
The Authority also takes note of the statement from the Icelandic Government that HFF's interest margin shall be reviewed regularly on the basis of HFF's performance and the risks it is facing at any given time. The Icelandic Government has also stated that building up funds inside HFF beyond what is required to maintain the solvency rate of 5 % is not the policy of the Government and would run counter to the expressed policy of enabling the borrowers to gain directly from the operation of the housing lending system.
According to the Icelandic Government, a common dividend requirement for Icelandic banks is some 15 % on equity. If the HFF were to be subject to a similar dividend policy and also subject to normal taxation, the interest mark-up would need to be increased correspondingly as the current margin would not provide for any means to cover such obligations. The Icelandic Government has estimated what the necessary interest mark-up would be in such a case, taking into account an 8 % capital adequacy ratio — instead of the current 5 % — and concluded that the mark-up would increase by 65 to 80 basis points above the current level. To the extent that the HFF were subject to the same taxation and dividend requirements as commercial banks, borrowing costs would increase for the ultimate borrowers, corresponding to what the State would charge in the form of taxes and dividends. When the Icelandic Government abstains from taxes and dividends in relation to the HFF, it is just to keep interest rates for house buyers low such that the Government is able to offer the service of general economic interest, namely to provide the Icelandic population with affordable housing.
As far as direct interest support is concerned, the HFF is obliged in certain conditions to grant interest support to low income families. To some extent such support has been granted by drawing on the Fund's own equity. In other instances the HFF has received direct contributions from the State. These contributions have been transferred directly to the beneficiaries and have not left the HFF with any extra financial means.
In light of the above and as demonstrated by the Icelandic Government, the mark-up of 0,35 percentage points applicable until 30 June 2004 and the mark-up of 0,60 percentage points thereafter can be justified as an appropriate margin to cover the expenses of running the HFF. In other words, it is reasonable to assume that the benefit of the HFF's low borrowing rate is fully transferred to the final consumers. The Authority has not detected any overcompensation to the HFF. The benefits it receives are passed on to the final consumers.
In conclusion, the Authority is of the view that the HFF's costs to render the service of general economic interest are not overcompensated and that the State support is limited to what is necessary for the HFF to perform the specific service in question’.
With regard to possible doubts as to the proportionality assessment of HFF's general loans, the EFTA Court held:
‘[…] This must include an assessment of whether the subsidised HFF general loans scheme is a suitable means of attaining its objective. There is no reason why a service which is not suitable to meet its aim should benefit from a derogation from the EEA rules. Furthermore, this also calls for an analysis of whether the HFF, or a different provider, could have provided loans at the same “manageable terms” as the HFF provided at the relevant time without, or with less State aid.
Firstly, with regard to suitability, the Applicant has claimed that the low interest rate on HFF general loans has led to a general increase in prices for houses and apartments which neutralises the effects of the low interest rates, since purchasers need to borrow more money in order to buy a certain house or apartment than they would have had to with lower prices.
The Court does not find it doubtful that the low interest rate on HFF general loans did not lead to price increases which completely neutralised the effect of the low interest rate. With respect to any lesser effect on housing prices, regard must be had to the margin of discretion which the Contracting Parties must enjoy in deciding what “manageable terms” should mean in relation to a housing financing scheme which qualifies as a service of general economic interest. As a consequence, the Contracting Parties must also enjoy a margin of discretion in deciding what constitutes a sufficient effect of the low interest rates on the real burden on borrowers' economy. In the end, it is this burden that borrowers have to be able to manage. For that reason, as long as it is not established that the effect of the low interest rate on HFF general loans is completely neutralised by an increase in housing prices, the HFF general loan scheme must be considered suitable to meet its aim.
Secondly, as to the question of whether there were doubts that neither the HFF, nor a different provider, could have provided loans at the same “manageable terms” at the relevant time without, or with less, State aid, the Court recalls that the interest rates charged by the HFF for its general loans are calculated on the basis of its funding costs, with an added margin set by the Minister of Social Affairs. This margin was set at 0,6 percentage points from 1 July 2004, up from 0,35 percentage points. The funding costs consist mainly in the interest paid on bonds issued by the HFF. In this context, the HFF benefits from the State guarantee which follows from the State's unlimited liability for the HFF's debts as its owner.
The Court does not find it doubtful that the State aid provided to the HFF system did not go beyond what was necessary in the case at hand to allow the HFF to cover expected losses and operate the general loans system under economically acceptable conditions (see, for comparison, Case C-157/94, Commission v Netherlands [1997] ECR I-5699, at paragraphs 52 and 53). This does not mean, however, that the general loans system as operated by the HFF is necessarily compatible with the EEA Agreement.
With regard to the ability of any other provider to supply the same service as the HFF, but without State support, the Court recalls that Contracting Parties must be allowed a margin of discretion with regard to what exactly should be considered affordable terms in relation to such schemes. In this regard, a Contracting Party cannot be bound to what other Contracting Parties, in leaving this kind of housing financing completely to the market, implicitly consider acceptable. The Court does not find that it has been demonstrated that doubts existed as to whether the regular banks did match the HFF interest rate level on comparable loans in any part of Iceland prior to the annulled Decision, or would have been able to do so without State support. Indeed, the Applicant has stated that it was only from August 2004 onwards that the banks were able to match the interest rate of HFF general loans.
Neither does the Court find that it has been demonstrated that doubts existed as to whether an alternative model for State-supported housing financing through the banks, the so-called “whole-sale alternative”, would enable the banks to provide the same loans as the HFF were providing at the relevant time without this support constituting State aid, or with less State aid and without the risk of cross-subsidisation.’ (49)
The Court endorsed the Authority's initial assessment that there were no doubts that the commercial banks did not match the HFF interest rate level on comparable loans in any part of Iceland prior to the annulled Decision, or would have been able to do so without State support. SBV itself stated that it was only from August 2004 onwards that commercial banks were able to match the interest rate of HFF general loans. With regard to the developments on the Icelandic mortgage market after the annulled Decision was taken, the Authority would require up-dated information, in order to assess to what extent commercial banks have offered loans on terms that the Icelandic State would consider ‘manageable’.
Should the Authority's assessment reveal that commercial banks have offered loans in the Reykjavik area since August 2004 on terms that the Icelandic State would consider ‘manageable’, concerns could be raised as to what extent the HFF needs to offer general loans within the Reykjavik area, in order to enable the HFF to grant general loans outside the Reykjavik area.
With regard to alternative models to the HFF system, it is the Authority's preliminary view that the presented models do not seem to be less distortive to competition.
With regard to unlawfully granted State aid under the HFF system after the 20th of December 2005 (see above sections II.2 and II.3.2 of this Decision), it should be recalled that point 18 in section 18C.2.4 of the State Aid Guidelines states that ‘[w]hen a company carries out activities falling both inside and outside the scope of the service of general economic interest, the internal accounts must show separately the costs and receipts associated with the service of general economic interest and those associated with other services, as well as the parameters for allocating costs and revenues’.
Furthermore, point 19 in section 18C.3 of the State Aid Guidelines states that ‘… EFTA States must check regularly, or arrange for checks to be made, to ensure that there has been no over-compensation’.
Without prejudice to the Authority's final Decision in the present case, for any HFF services which might fall outside the scope of services of general interest, the HFF would be required to comply with the above mentioned accounting requirements.
3.2.3. Development of trade and the interest of the Contracting Parties
Article 59(2) of the EEA Agreement further involves an assessment of whether the specific service in question affects the development of trade to an extent contrary to the interests of the Contracting Parties (50). The Authority is charged with striking a balance between the right of Iceland to invoke the derogation and the interest of the Contracting Parties to avoid distortions of competition and restrictions to the ‘four freedoms’ (51).
This entails that it must be established that the performance of the service of general economic interest does not affect competition and unity of the market established by the EEA Agreement in a disproportionate manner. It is, however, not required that the measures adopted be the least restrictive possible (52). Rather, the test is of a negative nature: it examines whether the measure adopted is not disproportionate (53). This ‘negative test’ has once more been confirmed by the EFTA Court in its ruling of 7 April 2006 (54). A reasonable relationship between the aim and the means employed is satisfactory (53). Thus, the Authority does not have competence to strike down a measure that otherwise fulfils Article 59(2) of the EEA Agreement simply because the measure might, in some minor aspects and details, go further than what is strictly necessary to fulfil the aims behind it. It is for the States to define their policies and organize general interest services, leaving the Authority no power to take a position on the organization and scale of the service or the expediency of the political choice made. Even if it were successfully shown that the scheme in question were not an optimally efficient one, this alone would not lead to the conclusion that the distortive effects are necessarily disproportionate to the goals assigned.
On this point, the Authority concluded in its annulled Decision:
‘The EEA Agreement establishes inter alia the general principles, both applicable to financial services, of the right of establishment for nationals of the EEA States and their freedom to provide services within the territory of the Contracting Parties. However, the secondary legislation which, under the EC Treaty and the EEA Agreement, has been adopted to make these basic provisions effective, does not extend to specialised housing finance institutions like the HFF( (55)). Consequently, such institutions are at present not able to benefit from the principles of mutual recognition and home country control contained in the banking legislation of the EEA Agreement. Therefore, due to different national credit rules and practices and the absence of effective harmonisation or mutual recognition at EEA level for such institutions, there continue to be considerable obstacles to effective cross-border operations in this area.
In most developed countries, including most parties to the EEA Agreement, Governments, both at central and local level, intervene in housing and housing finance markets. This intervention takes different forms from one State to another, depending, inter alia, on certain realities in the housing markets, in particular the pattern of housing tenure, and the objectives of the housing policy of the Governments concerned. There is, for instance, likely to be a relationship between the extent to which private individuals' home ownership is an objective of public housing policy and the scope of intervention by the Government concerned in housing finance; a Government that sees it as an important objective to its housing policy that as many households as possible own their own dwelling, like in Iceland, is likely to want to support the financing of such investments on a broad scale.
As already stated above, the Authority considers long-term house financing for residential accommodation to be the relevant market for the assessment in the present case.
As submitted by the Icelandic Government, the Icelandic market for mortgage loans is largely divided between three main actors. These are the HFF, the pension funds and other private credit institutions. The HFF had, in 2002, a market share of approximately 78 % of that market. The market share of pension funds was, in 2002, approximately 17 %. The remaining 5 % was taken by private credit institutions. The Icelandic Government submitted figures showing that the HFF had, in 2002, a total amount of ISK 382 billion in mortgage loans, compared to ISK 84 billion of the pension funds and ISK 27 billion of private banks (56).
The granting of loans for financing purchases of residential accommodation is a financial service which, in the present market conditions, is predominantly of a local character and normally does not involve any direct cross-border transactions. Distortion of competition arising from financial advantages accorded to the HFF operating such services are therefore prima facie likely to have only limited direct trade effects.
The HFF is not entitled to grant any loans for the financing of dwellings outside Iceland. The HFF's activities are, as laid down in the Housing Act, targeted exclusively towards promoting Icelandic housing policy.
Today no foreign banks are granting cross-border mortgage loans in ISK to Icelandic households. Furthermore, there are currently no foreign financial institutions or representative offices of foreign financial institutions in Iceland. The Icelandic economy is very limited in size. The limited number and small size of transactions in trade in the foreign exchange markets of the ISK warrants only limited interest from foreign banks. The special geography and the scattered population outside the Reykjavik area further reduces the foreign interest for lending to the Icelandic housing market. That foreign banks do not even operate representative offices in Iceland underpins the lack of interest in the Icelandic financial market. In the absence of any “flourishing” financial activities of foreign banks on the Icelandic market outside the particular market for long term housing loans, it can therefore hardly be argued that it is the State aid to the HFF which prevents foreign banks from entering the Icelandic financial market.
In the light of the above, given the limited size of the Icelandic housing market, with its special geographic and demographic features, the Authority is of the opinion that the HFF's financing mechanism does not affect the development of trade to an extent contrary to the interests of the Contracting Parties.’
With regard to the assessment of whether HFF general loans did not affected the development of trade contrary to the interest of the Contracting Parties, the EFTA Court held:
‘As part of the assessment of whether the scheme did not affect the development of trade to such an extent as would be contrary to the interest of the Contracting Parties, the relevant market must be defined. ESA considered “long-term house financing for residential accommodation” to be the relevant product market (see section II point 3.2.3 of the annulled Decision). It is not obvious to the Court that the assessment should be limited in scope in this way, excluding the possible effects of the aid granted to the HFF on other parts of the EEA internal market, in particular the financial markets. For that reason, the definition of the relevant market in this particular case is also an issue which interested parties ought to be able to comment upon in a formal investigation procedure. The further assessment of the consequences of the HFF general loan system on the development of trade will depend to a considerable extent on the definition of the relevant market which the formal investigation procedure will lead to.’ (57)
In light of the EFTA Court's conclusions on this point, the Authority would require for its further assessment information as to what extent the aid granted to the HFF could affect other parts of the EEA internal market, in particular other financial markets, such as, for example, the private lending market.
3.3. Conclusion
Doubts are raised, in light of the EFTA Court's ruling of 7 April 2006, whether the HFF system, partly or in its entirety, can be declared compatible with the State aid rules, according to Article 59(2) of the EEA Agreement.
4. Recovery
According to Article 14(1) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, ‘[w]here negative decisions are taken in cases of unlawful aid, the EFTA Surveillance Authority shall decide that the EFTA State concerned shall take all necessary measures to recover the aid from the beneficiary (hereinafter referred to as a “recovery decision”). The EFTA Surveillance Authority shall not require recovery of the aid if this would be contrary to a general principle of EEA law’.
In other words, any unlawful aid which cannot be declared compatible with the State aid rules will be subject to recovery. In case of recovery, it is the Authority's preliminary view that, in the case at hand, no legitimate expectations could be invoked, which would preclude the recovery.
According to settled case-law, ‘[…] undertakings to which an aid has been granted may not, in principle, entertain a legitimate expectation that the aid is lawful unless it has been granted in compliance with the procedure laid down in that article. A diligent businessman should normally be able to determine whether that procedure has been followed’ (58).
However, a recipient of illegally granted aid is not precluded from relying on exceptional circumstances on the basis of which it had legitimately assumed the aid to be lawful and thus declining to refund that aid (59). Because the aid at stake was not notified in advance, it is necessary to examine whether the Authority's favourable Decision No 213/04/COL, which approved the HFF system, is to be regarded as an ‘exceptional circumstance’ within the meaning of the case-law referred to. Such an assessment must be made in the light of the purpose of the protection of legitimate expectations.
In the Authority's view, the judicial review by the Community Courts or the EFTA Court of decisions concerning State aid cannot be regarded as an exceptional and unforeseeable event, forming as it does an integral and essential part of the system established by the EC Treaty and the corresponding provisions in the EEA Agreement and the Surveillance and Court Agreement for that purpose. A diligent businessman should be well aware of the fact that a decision, to the effect that a State measure is declared compatible, is, within the time-limit of two months referred to in Article 230 EC and Article 36 of the Surveillance and Court Agreement, liable to be challenged before the Community Courts or the EFTA Court.
The Court of Justice itself has, moreover, and indeed recently, stated that ‘[…] in view of the mandatory nature of the supervision of State aid by the Commission under Article 88 EC, undertakings to which aid has been granted cannot, in principle, entertain a legitimate expectation that the aid is lawful unless it has been granted by the procedure laid down in that article […] It follows that so long as the Commission has not taken a decision approving aid and so long as the period for bringing an action against such a decision has not expired, the recipient cannot be sure as to the lawfulness of the proposed aid which alone is capable of giving rise to a legitimate expectation on his part’ (60).
Subsequently, to the same effect, in Spain v Commission, the Court made it clear that ‘[t]he fact that the Commission initially decided not to raise any objections to the aid in issue cannot be regarded as capable of having caused the recipient undertaking to entertain any legitimate expectation since that decision was challenged in due time before the Court, which annulled it. However regrettable it may be, the Commission's error cannot erase the consequences of the unlawful conduct of the Kingdom of Spain’ (61).
Any argument to the contrary would render ineffective the review conducted by the Community judicature and the EFTA Court of the legality of a positive State aid decisions. If it were to be concluded that such a decision automatically gives rise to legitimate expectations on the part of the recipients, competitors of those recipients or other third parties harmed by the decision would have no interest in attacking the vitiated measure. That is because any annulment of a positive State aid decision would ultimately become a ‘pyrrhic victory’, since the negative effects of the decision could never be eliminated (62).
The Authority, therefore, preliminarily considers that the adoption of a favourable decision by the Authority regarding aid cannot in itself be regarded as an event which causes the recipient of that aid to entertain legitimate expectations as to its lawfulness.
5. Conclusion
It is the Authority's preliminary conclusion that the HFF system constitutes unlawful aid on procedural grounds. Doubts are raised whether the HFF system, either partly or in its entirety, can be declared compatible with the State aid rules, according to Article 59(2) of the EEA Agreement. Any unlawful aid which ultimately will be declared incompatible with the State aid rules will be subject to recovery.
HAS ADOPTED THIS DECISION:
|
1. |
The Authority has decided to open the formal investigation procedure provided for in Article 1(2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement with regard to the Icelandic Housing Financing Fund. |
|
2. |
The Icelandic Government is requested, pursuant to Article 6 in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, to submit its comments on the opening of the formal investigation procedure within two month from the notification of this Decision and to provide all such information as may help to assess the aid measure. |
|
3. |
Other EFTA States, EC Member States, and interested parties shall be informed by the publishing of this Decision in its authentic language version, accompanied by a meaningful summary in languages other than the authentic language version, in the EEA Section of the Official Journal of the European Union and the EEA Supplement thereto, inviting them to submit comments within one month from the date of publication. |
|
4. |
This Decision is addressed to the Republic of Iceland. |
|
5. |
This Decision is authentic in the English language. |
Done at Brussels, 21 June 2006
For the EFTA Surveillance Authority
B. T. GRYDELAND
President
K. JAEGER
College Member
(1) Hereinafter referred to as ‘the EEA Agreement’.
(2) Hereinafter referred to as ‘the Surveillance and Court Agreement’.
(3) The cartouche of this Decision is published in OJ 2005 C 112, page 8. The cartouche makes reference to the EFTA Surveillance Authority's website, where the non-confidential full text of the Decision is available: www.eftasurv.int/fieldof work/fieldstateaid/stateaidregistry/
(4) Judgment of 7 April 2006, Case E-9/04 The Bankers' and Securities' Dealers Association of Iceland v EFTA Surveillance Authority [2006] EFTA Court Report (not yet reported). The judgment is available at the EFTA Court's website: www.eftacourt.lu
(5) Procedural and Substantive Rules in the Field of State Aid (hereinafter referred to as the ‘State Aid Guidelines’), adopted and issued by the Authority on 19 January 1994, published in OJ 1994 L 231. The State Aid Guidelines are available on the Authority's website: www.eftasurv.int
(6) The Icelandic Government provided English translations of these laws. Quotes from these laws in this decision are based on the translation provided by the Icelandic Government.
(7) The cartouche of this Decision is published in OJ 2005 C 112, page 8. The cartouche makes reference to the EFTA Surveillance Authority's website, where the non-confidential full text of the Decision is available: www.eftasurv.int/fieldof work/fieldstateaid/stateaidregistry/.
(8) Judgment of 7 April 2006, Case E-9/04, cited above.
(9) The Housing Act was amended by Act No 57/2004. Act No 57/2004 entered into force on 1 July 2004, except for Temporary Provision I, which entered into effect immediately (see Article 22 of Act No 57/2004).
(10) As amended, and various regulations, inter alia, Regulation No 544/2004 on ‘the Financing and Risk Management of the Housing Financing Fund’, Regulation No 522/2004 on ‘Borrowers' Mortgages and HFF Bonds’ and Regulation No 521/2004 on ‘Loan Proportions and Maximum Amounts of Borrowers' Mortgages’.
(11) Section XII of the Housing Act. For example, according to Article 52 of the Housing Act, Act. No 97/1993 on the State Housing Board was repealed.
(12) Article 53 of the Housing Act merged the State Housing Fund and the Workers' Building Fund and transferred the rights, assets, liabilities and obligations of these two funds to the HFF.
(13) The above wording reflects the situation prior to 1 July 2004, i.e. prior to the entering into force of Act No 57/2004. Article 10 of the Housing Act was amended by Article 4 of Act No 57/2004. According to this amendment, the HFF finances its tasks with the income from the fund's equity capital (i.e. the payments, interest and indexation of granted loans), by issue and sale of HFF bonds and by borrowing as provided for in the Budget Act at any particular time and by service charges as provided for in Article 49.
(14) This is the wording prior to 1 July 2004. After that date Article 5 of Act No 57/2004 amended Article 11 of the Housing Act and, inter alia, changed the title of that Article to: Management of Assets and Liabilities (this translation has been provided by the Icelandic Government).
(15) This translation was provided by the Icelandic Government.
(16) NFS, 10 May 2006.
www.visir.is/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060510/FRETTIR01/60510079/1091
(17) Case C-118/85 Commission v Italy [1987] ECR 2599; Case C-41/90 Klaus Höfner and Fritz Elser v Macrotron GmbH [1991] ECR I-1979; Case C-69/91 Decoster [1993] ECR I-5335. See similar Case E-4/97 Norwegian Bankers' Association v EFTA Surveillance Authority [1999] Report of the EFTA Court, page 3, paragraph 30.
(18) Case C-280/00 Altmark Trans GmbH [2003] ECR I-7747.
(19) With regard to the question whether the HFF is actually entrusted with public service obligations, see the discussion below in section II.3.2.1.
(20) The Icelandic Government referred in this context to Directive 2000/12/EC on credit institutions.
(21) Directive 2000/12/EC of the European Parliament and the Council of 20 March 2000 relating to the taking up and pursuit of the business of credit institutions (OJ L 126, 26.5.2000, p. 1), as amended.
(22) The adaptation text mentioned in point 14(a) of Chapter II(i) of Annex IX to the EEA Agreement.
(23) This translation has been provided by the Icelandic Government.
(24) Case C-379/98 PreussenElektra AG v Schleswag [2002] ECR I-2099.
(25) Case C-44/93 Namur-Les Assurances du Crédit SA [1994] ECR I-3829, paragraph 28.
(26) Furthermore, Article 4(1), first sentence, of the Authority's Decision No 195/04/COL of 14 July 2004 states that ‘[f]or the purposes of Article 1(c) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, an alteration to existing aid is any change, other than modifications of a purely formal or administrative nature which cannot affect the evaluation of the compatibility of the aid measure with the common market’.
(27) The European Commission Decision No 2005/842/EC of 28 November 2005 on the application of Article 86(2) EC (which corresponds to Article 59(2) of the EEA Agreement) to State aid in the form of public service compensation granted to certain undertakings entrusted with the operation of services of general economic interest (OJ L 312, 29.11.2005, page 67) lays down the conditions under which certain types of public service compensation constitutes State aid compatible with Article 86(2) EC and exempts compensation satisfying those conditions from the prior notification requirement. The Decision has not yet been incorporated into the EEA Agreement. Public service compensation which constitutes State aid and does not fall within the scope of Decision No 2005/842/EC will still be subject to the prior notification requirement, also after that Decision has been incorporated into the EEA Agreement. In any event, it should be noted that, with regard to house financing, Article 2(1)(b) of Commission Decision No 2005/842/EC only exempts public service compensation granted to social housing undertakings. Recital 16 of Commission Decision No 2005/842/EC further specifies that social housing undertakings should be understood as meaning ‘… undertakings in charge of social housing providing housing for disadvantaged citizens or socially less advantaged groups, which due to solvability constraints are unable to obtain housing at market conditions…’.
(28) Since the Authority's Decision No 213/04/COL was annulled by the EFTA Court's judgment of 7 April 2006 in Case E-9/04, the aid granted under the HFF system remains unlawful aid.
(29) With regard to the relationship between the State aid rules and the provisions of the ‘four freedoms’, see for example Case 74/76 Ianelli & Volpi v Meroni [1977] ECR 557.
(30) Case E-9/04, cited above, paragraph 82.
(31) See similar Case E-4/97, cited above, paragraph 30.
(32) Which corresponds to Article 86(2) EC.
(33) Since the Authority's Decision No 213/04/COL was annulled by the EFTA Court's judgment of 7 April 2006 in Case E-9/04, the aid granted under the HFF system remains unlawful aid (see above section II.2).
(34) See for example: Case 10/71 Muller [1971] ECR 723; Case 127/73 BRT v SABAM [1974] ECR 313; Case 7/82 GVL [1983] ECR 483; Case C-393/92 Almelo [1994] ECR I-1520; Case C-266/96 Corsica Ferries [1998] ECR I-3949.
(35) Communication from the Commission — Services of General Interest in Europe (OJ C 17, 19.1.2001, p. 7), see paragraph 14 (hereinafter referred to as ‘Services of General Interest’).
(36) The main rule in Article 59(1) of the EEA Agreement states that in the case of public undertakings and undertakings to which EC Member States or EFTA States grant special or exclusive rights, the Contracting Parties shall ensure that there is neither enacted nor maintained in force any measure contrary to the rules contained in the EEA Agreement, in particular to those rules provided for in Articles 4 and 53 to 63.
(37) See Case C-242/95 GT-Link A/S v De Danske Statsbaner [1997] ECR I-4449, paragraph 50; Case T-260/94 Air Inter [1997] ECR II-147, paragraph 135; Case C-159/94 Commission v France [1997] ECR I-5815, paragraph 53.
(38) See in this context for example: Services of General Interest, cited above, paragraph 22; Case T-106/95 FFSA [1997] ECR II-229, paragraph 192. As stated by Advocate General Léger in his opinion in Case C-438/02 Åklagaren v Krister Hanner [2005] ECR I-4551, paragraph 139: ‘…it falls to the Member States to define the content of their services of general economic interest and, in so doing, they enjoy considerable leeway since the Court and the Commission will intervene only in order to penalise manifest errors of assessment’.
(39) Case E-9/04, cited above, paragraph 67.
(40) Case E-4/97, cited above, paragraph 47.
(41) See in this context: Report of the European Commission to the Council of Ministers: Service of general economic interest in the banking sector (adopted by the Commission on 17.6.1998 and presented to the ECOFIN Council on 23.11.1998). Services of General Interest, cited above, paragraph 10.
(42) Case E-9/04, cited above, paragraph 68.
(43) Case E-9/04, cited above, paragraphs 76 to 79.
(44) Case E-9/04, cited above, paragraph 71. See in this context also below section II.3.2.2 of this decision.
(45) Case E-9/04, cited above, paragraph 74.
(46) See Case C-41/90, cited above, paragraph 24; and Case C-242/95, cited above, paragraph 54.
(47) It is not necessary that the survival of the undertaking itself be threatened. See Case C-157/94 Commission v The Netherlands [1997] ECR I-5699, paragraph 43.
(48) See Case C-159/94 Commission v France [1997] ECR I-5815, paragraphs 94 to 107.
Case E-4/97, cited above, paragraph 62.
(49) Case E-9/04, cited above, paragraphs 69 to 75.
(50) In this context, it is interesting to note the opinion of Advocate General Léger in Case C-438/02, cited above, paragraph 143: ‘Finally, the last condition in Article 86(2) EC requires that “[t]he development of trade must not be affected to such an extent as would be contrary to the interest of the Community”. Even though the Court has not yet ruled on the meaning of that requirement, certain Advocates General have already adopted a position on the issue. In their view, effect on the development of intra-Community trade within the meaning of Article 86(2) EC, unlike the classic definition of the concept of “measures having an effect equivalent to a quantitative restriction”, calls for proof that the measure in issue has in fact had a substantial effect on intra-Community trade. That assessment does seem to me to be supported by the wording of Article 86(2) EC’.
(51) See similar Case E-4/97, cited above, paragraph 70.
(52) See for example: Case C-159/94, cited above; Case C-158/94 Commission v Italy [1997] ECR I-5789; Case C-157/94, cited above; Case E-9/04, cited above, paragraph 80.
(53) Case E-4/97, cited above, paragraph 62.
(54) Case E-9/04, cited above, paragraph 80.
(55) See similar Case E-4/97, cited above, paragraph 63.
(56) Sources: The Central Bank of Iceland and the HFF.
(57) Case E-9/04, cited above, paragraph 81.
(58) Case C-5/89 Commission v Germany [1990] ECR I-3437, paragraph 14; Case C-169/95 Spain v Commission [1997] ECR I-135, paragraph 51.
(59) Case C-5/89, cited above, paragraph 16.
(60) Case C-91/01 Italy v Commission [2004] ECR I-4355, paragraphs 65 and 66.
(61) Case C-169/95 Spain v Commission [1997] ECR I-135, paragraph 53.
(62) See in this context: Opinion of Advocate General Tizzano delivered on 9 February 2006 in Joined Cases C-442/03 P and C-471/03 P P&O European Ferries (Vizcaya) SA and Diputacion Foral de Vizcaya v Commission (not yet reported), paragraphs 146 to 158.
|
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/115 |
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen om ydelse af kompensation for øgede socialsikringsbidrag til Hurtigruten-rederierne (sag nr. 56343)
(2006/C 314/14)
Ved beslutning 215/06/KOL af 5. juli 2006, som gengives nedenfor på det autentiske sprog, har EFTA-Tilsynsmyndigheden indledt procedure efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«). Den norske regering blev underrettet herom ved fremsendelse af en kopi af beslutningen.
EFTA-Tilsynsmyndigheden opfordrer hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter til senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsætte deres bemærkninger til denne foranstaltning til:
|
EFTA-Tilsynsmyndigheden |
|
35, rue Belliard/Belliardstraat 35 |
|
B-1040 Bruxelles |
Alle bemærkninger vil blive videresendt til den norske regering. Parter, der fremsætter bemærkninger, kan indgive en skriftlig, begrundet anmodning om, at deres identitet behandles fortroligt.
RESUMÉ
Den 2. august 2004 fremsendte EFTA-Tilsynsmyndigheden (»Tilsynsmyndigheden«) en begæring om oplysninger til de norske myndigheder angående de kompensationer, Ofotens og Vesteraalens Dampskibsselskap ASA og Troms Fylkes Dampskibsselskap ASA (»Hurtigruten-rederierne«) ville få udbetalt.
Den 5. juli 2006 besluttede Tilsynsmyndigheden efter en omfattende udveksling af korrespondance med de norske myndigheder at indlede formel undersøgelsesprocedure med hensyn til disse kompensationer til Hurtigruten-rederierne.
Hurtigruten-rederierne driver en færgerute, hvor de sejler med passagerer og gods langs den norske kyst mellem Bergen og Kirkenes. Fra 1. januar 2002 og indtil 31. december 2004 var denne sejlads omfattet af en aftale mellem de norske myndigheder og Hurtigruten-rederierne om en færgerute langs Norges kyst. »Hurtigruten-aftalen« blev af de norske myndigheder anmeldt til Tilsynsmyndigheden i juli 2000 og godkendt af Tilsynsmyndigheden den 19. december 2001. Hurtigruten er i sig selv kun delvis rentabel, især i sommerhalvåret, mens den generelt ikke er rentabel i vinterhalvåret. I sin beslutning fra 2001 fandt Tilsynsmyndigheden, at de kompensationer, der blev ydet inden for rammerne af Hurtigruten-aftalen, kunne tillades efter EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, da de transporttjenester, aftalen omhandlede, blev betragtet som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.
§ 10 i Hurtigruten-aftalen indeholdt en klausul om, at begge aftaleparter kunne anmode om en genforhandling af aftalen, såfremt der skete betydelige ændringer i det grundlag, hvorpå aftalen var indgået. Hurtigruten-aftalen udløb planmæssigt den 31. december 2004, og en ny aftale med rederierne trådte i kraft den 1. januar 2005 efter et udbud i juni 2004.
Denne sag drejer sig om et tilskud til Hurtigruten-rederierne opført på det norske statsbudget for 2004 (pos. 70, kap. 1330 — Særskilte transporttiltak) med et beløb på op til 8,5 mio. NOK (ca. 1,1 mio. EUR) som kompensation for ændringer i den norske ordning for differentierede arbejdsgiverbidrag. Ydelsen af støtte blev ikke anmeldt til Tilsynsmyndigheden. Tilskuddet til Hurtigruten-rederierne blev udbetalt for at yde fuld kompensation for de øgede arbejdsgiverbidrag uden at sondre mellem den del af arbejdsgiverbidraget, der beroede på rederiernes kommercielle aktiviteter, og de aktiviteter, der kunne betragtes som offentlige tjenesteydelser som omhandlet i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.
Ifølge retspraksis er der fire kriterier, der skal være opfyldt, for at EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, kan finde anvendelse. For det første skal staten ved en konkret retsakt have overdraget en virksomhed at udføre en bestemt opgave. For det andet skal den opgave, der overdrages, dreje sig om en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. For det tredje skal denne undtagelse være nødvendig for, at den overdragne opgave kan opfyldes, og stå i et rimeligt forhold hertil (»nødvendighedskriteriet«). Og endelig må udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod de kontraherende parters interesse.
Ud fra de foreliggende oplysninger føler Tilsynsmyndigheden sig ikke forvisset om, at støtten til Hurtigruten-rederierne blev ydet i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 59, stk. 2. Der er i særdeleshed tvivl om, hvorvidt støtten stemmer overens med det ovennævnte nødvendighedskriterium, da den øgede støtte til Hurtigruten-rederierne i 2004 også blev ydet til Hurtigruten-rederiernes kommercielle aktiviteter. Med denne kompensation blev der ikke sondret mellem den del af arbejdsgiverbidragene, der var forbundet med rederiernes kommercielle virksomhed, og de aktiviteter, der kunne betragtes som offentlige tjenesteydelser som omhandlet i EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.
Tilsynsmyndigheden nærer desuden tvivl om, hvorvidt støtten til Hurtigruten-rederierne bør betragtes som eksisterende støtte på grundlag af § 10 i Hurtigruten-aftalen. I denne aftalebestemmelse åbnes der alene mulighed for at ændre aftalen i tilfælde af væsentlige, uforudsete ændringer i situationen. Det fastsættes ikke, at kompensationen til Hurtigruten-rederierne automatisk skal forhøjes i tilfælde af højere omkostninger, bestemmelsen giver blot begge aftaleparter mulighed for at anmode om en genforhandling af aftalen uden at foreskrive, hvad resultatet af en sådan genforhandling skulle være. Det er derfor Tilsynsmyndighedens foreløbige vurdering, at støtten til Hurtigruten-rederierne ikke kan betragtes som eksisterende støtte.
Tilsynsmyndigheden nærer tvivl om, hvorvidt støtten til Hurtigruten-rederierne er forenelig med statsstøttereglerne i EØS-aftalen, særlig EØS-aftalens artikel 59, stk. 2. Tilsynsmyndigheden må derfor indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.
EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY DECISION
No 215/06/COL
of 5 July 2006
on compensation to the ‘Hurtigruten companies’ for increased social security contributions
(Norway)
THE EFTA SURVEILLANCE AUTHORITY (1),
Having regard to the Agreement on the European Economic Area (2), in particular to Articles 59 (2) and 61 to 63, and to Protocol 26 thereof,
Having regard to the Agreement between the EFTA States on the establishment of a Surveillance Authority and a Court of Justice (3), in particular to Article 24 thereof and Article 1(2) in Part I of Protocol 3 thereof,
Having regard to the Authority's decision 417/01/COL of 19 December 2001 on compensation for maritime transport services under the ‘Hurtigruten Agreement’ (4),
Having regard to the Authority's decision 172/02/COL of 25 September 2002 to propose appropriate measures to Norway with regard to State aid in the form of regionally differentiated social security taxation,
Having regard to the Authority's decision 218/03/COL of 12 November 2003 on a three-year transition period in Zones 3 and 4 for the regionally differentiated social security contributions,
Having regard to the decision of the Standing Committee of the EFTA States No 2/2003/SC of 1 July 2003 whereby it was decided that the regionally differentiated social security contributions in Zone 5 was compatible with the EEA Agreement due to exceptional circumstances in this zone,
Whereas:
I. FACTS
1. Procedure
On 2 August 2004, the Authority sent an information request to the Norwegian authorities regarding a prospective payment to Ofotens og Vesteraalens Dampskibsselskap ASA and Troms Fylkes Dampskibsselskap ASA (5) as a possible compensation due to the changes in the Norwegian differentiated social security system (Event No 289240).
The Norwegian authorities replied by letter from the Ministry of Trade and Industry dated 1 September 2004, forwarding a letter from the Ministry of Transport and Communications of the same date, received and registered by the Authority on 1 September 2004 (Event No 291435).
By letter dated 12 October 2004, the Authority asked for further information (Event No 294990). In this letter, the Authority's Competition and State Aid Directorate stated its view that as the payment was not notified to the Authority and was apparently already put into effect, it would have to be considered as unlawful aid in the meaning of Article 1 f) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement.
The Norwegian authorities replied by letter from the Norwegian Mission dated 18 November 2004, forwarding letters from the Ministry of Modernisation dated 17 November 2004 and the Ministry of Transport and Communications dated 16 November 2004. The letter was received and registered by the Authority on 22 November 2004 (Event No 300326).
By letter dated 26 October 2005, the Authority's Competition and State Aid Directorate informed the Norwegian authorities that it had doubts concerning the compatibility of the payment to the Hurtigruten companies with the functioning of the EEA Agreement (Event No 329347).
The Norwegian authorities replied by letter from the Norwegian Mission dated 22 December 2005, forwarding letters from the Ministry of Modernisation dated 15 December 2005 and the Ministry of Transport and Communications dated 15 December 2005, received and registered by the Authority on 3 January 2006 (Event No 355950).
By letter dated 9 March 2006 the Authority commented on the Norwegian reply (Event No 364024). The Norwegian authorities responded by letter from the Norwegian Mission dated 29 March 2006, forwarding letters from the Ministry of Government Administration and Reform dated 27 March 2006 and the Ministry of Transport and Communications dated 24 March 2006. The letter was received and registered by the Authority on 30 March 2006 (Event No 368446).
2. Background
The Hurtigruten companies operate maritime transport services consisting of the combined transport of persons and goods along the coastal line from Bergen to Kirkenes. From 1 January 2002 until 31 December 2004, these services were covered by the agreement between the Norwegian authorities and the Hurtigruten companies concerning operation of maritime services along the Norwegian coast (6). The ‘Hurtigruten Agreement’ was notified by the Norwegian authorities to the Authority in July 2000 and subsequently approved by the Authority on 19 December 2001 (7). The Hurtigruten companies are also engaged in commercial business activities which are not part of the Hurtigruten service, such as operating high-speed ferries. The Hurtigruten service itself is partly commercially viable, notably during the summer season, whereas it is, in general, not commercially viable during the winter season. The Authority in its 2001 Decision considered that compensation under the Hurtigruten Agreement could be authorised under Article 59 (2) of the EEA Agreement as the services covered by it were considered to be services of general economic interest.
On 25 September 2002, the Authority decided to propose appropriate measures to Norway with regard to the Norwegian system concerning regionally differentiated social security contributions (8). In the appropriate measures the Authority proposed that Norway should take any legislative, administrative and other measures necessary to eliminate State aid resulting from the system of regionally differentiated social security contributions or render such aid compatible with the EEA Agreement with effect from 1 January 2004. However, the appropriate measures also stated that the Authority might agree to a later date should that be considered objectively necessary and justified by the Authority in order to allow an appropriate transition for the undertakings in question to the adjusted situation. The appropriate measures were accepted by Norway on 31 October 2002.
On 12 November 2003, the Authority accepted a three-year transitional period for the differentiated social security contributions in Zones 3 and 4 in order to achieve a smooth facing-out of the system (9).
On this basis, the Norwegian Parliament, during the autumn of 2003, adopted changes to the differentiated social security system, which entered into force on 1 January 2004. The changes led to higher social security costs for the Hurtigruten companies.
Section 10 of the Hurtigruten Agreement contained a clause whereby both parties to the Agreement could demand a re-negotiation procedure in the event of substantial changes in the prerequisites of the Hurtigruten Agreement. The Hurtigruten Agreement ended as foreseen on 31 December 2004, and a new agreement with the companies entered into force on 1 January 2005, following a tender in June 2004.
3. Description of the measure
The current case concerns a payment to the Hurtigruten companies contained in Position 70, Chapter 1330 (Særskilte transporttiltak) of the Norwegian 2004 State budget, whereby the Hurtigruten companies would be granted up to NOK 8,5 million (approximately EUR 1,1 million) as compensation due to the changes in the differentiated social security system (10).
The compensation payment granted to the Hurtigruten companies was paid out to fully compensate the increased social security costs without making a distinction between the part of the social security costs pertaining to the commercial activities of the companies and those activities which might be considered public service within the meaning of Article 59 (2) of the EEA Agreement.
In addition to the compensation granted to the Hurtigruten companies, the companies also received aid as a consequence of the Authority's decision of 12 November 2003. However, the present case only concerns the aid granted as compensation for higher social security contributions. In this respect, an amount of NOK 7,352 million (approximately EUR 900 000) was paid out to the companies.
4. Comments by the Norwegian authorities
The Norwegian authorities are of the opinion that the compensation was within the limits of the compensation authorised by the Authority in its 2001 Decision, and should therefore be classified as ‘existing aid’ in line with the definition of Article 1 b (ii) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement.
The Norwegian authorities consider the payment to be covered by the Hurtigruten Agreement in force at the time when the payment was granted. They rely, in this respect, on Section 10 of the Hurtigruten Agreement, a clause whereby both parties to the Hurtigruten Agreement may demand a re-negotiation procedure in the event of substantial changes in the prerequisites of the Hurtigruten Agreement. The Norwegian authorities state that they regard the changes in the differentiated social security system to fulfil this criterion. They could not have been foreseen by the Hurtigruten companies. As a result of the negotiations with the companies, the compensation for these costs was set to NOK 7,352 million for 2004. The purpose of compensating for the amendments in the social security scheme was, according to the Norwegian authorities, to ensure status quo with regard to the agreed level of transport along the Norwegian coastline, by enabling the Hurtigruten companies to continue to carry out the public service obligation entrusted on them in the Agreement.
The Norwegian authorities take the position that Section 10 of the Hurtigruten Agreement constitutes a legal basis for the re-negotiation of the Agreement and that the clause was recognised by the Authority in its 2001 Decision. On this basis, the compensation for increased social security contributions would, according to the Norwegian authorities, not constitute new aid provided that the compensation was within the scope of the State aid provisions of the EEA Agreement.
Concerning the compatibility of the aid, the Norwegian authorities claim that the compensation for the changes in the social security scheme was granted to the Hurtigruten companies, in order to maintain the transport standard fixed by the Norwegian Parliament. Without the compensation, the standard of the public service obligations entrusted to the companies would have declined; either by the application of higher fares or by reduced frequency of the services. On this background, the Norwegian authorities consider the compensation to be necessary.
The Norwegian authorities declare that, on the basis of § 1 of the Hurtigruten Agreement, the Hurtigruten companies had been compensated without making a distinction between the part of the social security costs pertaining to the commercial activities of the companies and those activities which might be considered public service within the meaning of Article 59 (2) of the EEA Agreement. This provision states that a substantial part of the profits generated by the Hurtigruten companies in the summer season should be used to finance the unprofitable activity in the winter season. The Norwegian authorities are of the opinion that the Authority, by accepting the principle laid down in this provision, has accepted that no clear separation of the commercial and non-commercial services of the Hurtigruten companies is made. On this basis, the Norwegian authorities argue that it is ‘difficult to separate the PSO activity from other commercial activities’ of the companies and thus to grant compensation only to the public service part of the activities. The Norwegian authorities furthermore take the view that the separation between commercial and non-commercial services is not decisive in this connection, and claim that the cross subsidy in this case is clearly in support of the non-commercial services. Moreover, the Norwegian authorities stress that the compensation granted for 2004 does not alter the fact that the commercial services covered by the Hurtigruten Agreement support the activities linked to the public service obligation of the Hurtigruten companies.
Finally, the Norwegian authorities point out that the financial performance of the Hurtigruten companies indicates lower profit than expected (11), and maintain that this shows that no over-compensation takes place.
II. APPRECIATION
1. The presence of State aid within the meaning of Article 61(1) EEA
Article 61(1) of the EEA Agreement reads as follows:
‘Save as otherwise provided in this Agreement, any aid granted by EC Member States, EFTA States or through State resources in any form whatsoever which distorts or threatens to distort competition by favouring certain undertakings or the production of certain goods shall, in so far as it affects trade between Contracting Parties, be incompatible with the functioning of this Agreement’.
According to the Authority's 2001 Decision, the compensation granted to the Hurtigruten companies under the Hurtigruten Agreement constitutes State aid within the meaning of Article 61(1) of the EEA Agreement. The Authority's assessment of the grants to the Hurtigruten companies in the 2001 Decision is relevant when assessing the additional aid granted to the companies for the year 2004. The following assessment will therefore, to a large extent, be based on the appreciation made in the 2001 Decision.
The increased compensation to the Hurtigruten companies is financed directly through a budgetary allocation and is thus granted directly by the State. Furthermore, the compensation relieves the companies of social security charges which they normally would have to bear in the ordinary course of business, and thus strengthens the position of these undertakings compared with other undertakings competing in intra-EEA trade. Moreover, the Hurtigruten companies are active on the markets for passenger and cargo transport and on the tourism market, in particular by offering cruises/round trips along the Norwegian coast. The Hurtigruten service to a large extent attracts foreign tourists, and the Hurtigruten companies thus compete with other undertakings offering similar services in attracting these customers. The compensation granted to the Hurtigruten companies can therefore have an effect on the competition on these markets, and is liable to affect trade between the Contracting Parties to the EEA Agreement. The Authority thus considers the payment to the Hurtigruten companies to constitute State aid within the meaning of Article 61 (1) of the EEA Agreement.
2. New or existing aid
The Norwegian authorities argue that the compensation was in line with the Authority's 2001 Decision, since Section 10 of the Hurtigruten Agreement contained a clause whereby both parties to the Hurtigruten Agreement may demand a re-negotiation procedure in the event of substantial changes in the prerequisites of the Hurtigruten Agreement. According to the Norwegian authorities, the compensation should thus be regarded as existing aid. The Norwegian authorities have stated that they regard the changes in the differentiated social security system to constitute a substantial change, and thus consider the compensation to be reasonable.
The Authority would like to point out that annual compensation of NOK 170 million, expressed in 1999-prices, under the Hurtigruten Agreement had been approved by the Authority. In contrast, the Authority's decision did not deal with Section 10 of the Hurtigruten Agreement as such, and nothing in the Authority's decision suggested that any future amendments of the Hurtigruten Agreement based on this clause would automatically be considered to be in compliance with the State aid provisions of the EEA Agreement.
Section 10 of the Agreement merely allows for the possibility of amending the contract due to unforeseen substantial changes of circumstances. It does not prescribe an automatic increase in the compensation to the Hurtigruten companies in the event of raised costs, but merely opens up for the possibility for both parties to the Hurtigruten Agreement to request a re-negotiation procedure without prescribing the result of such re-negotiation. Furthermore, the provision does not explicitly mention augmentation of the costs as a result of a tax increase as a reason for renegotiation, let alone as a fact that would require an automatic adjustment of the agreement with the exact amount flowing from the tax increase. A change in the tax situation of one contracting party is normally not a factor that the other party is obliged to bear. Hence, even if the Hurtigruten Agreement in its entirety was sent to the Authority, the Authority could not reasonably have been expected to foresee all the possible effects of the provision, and the Authority's silence about the provision in its decision cannot be held to imply that all uses of the provision was hereinafter automatically acceptable from a State aid point of view.
It is the view of the Authority that the contractual provision needs to be distinguished from the separate question of whether the chosen re-adaptation complies with the EEA Agreement, and in particular with the State aid provisions. This question needs to be assessed on its own merits for each case of re-adaptation.
In this case, the Norwegian argumentation can only be considered valid, if at all, for the part of the Hurtigruten activities which are covered by public service obligations within the meaning of Article 59 (2) of the EEA Agreement, as it was the public service obligation compensation which the Authority authorised. Any compensation under Section 10 of the Hurtigruten Agreement cannot be deemed to be in compliance with the State aid provisions of the EEA Agreement. In the case at hand, compensation was granted for the full increase in social security costs, also for those costs that were related to commercial activities not being services of general economic interest. As stated by the Norwegian authorities themselves, it cannot be excluded that the compensation also benefits the commercial parts of the Hurtigruten activities.
The Authority thus considers the aid to be new aid within the meaning of Article 1 c) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement.
3. Procedural requirements
Pursuant to Article 1 (3) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, ‘the EFTA Surveillance Authority shall be informed, in sufficient time to enable it to submit its comments, of any plans to grant or alter aid (…). The State concerned shall not put its proposed measures into effect until the procedure has resulted in a final decision’.
The Authority considers the aid to the Hurtigruten companies to be new aid within the meaning of Article 1 c) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement. This implies that the compensation should have been notified to the Authority, according to Article 1 (3) in Part I and Article 2 in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, and should not have been put into effect until the Authority approved the compensation. The Norwegian authorities, however, decided to grant the compensation and not to notify it to the Authority. The compensation is therefore considered as ‘unlawful aid’ within the meaning of Article 1 f) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement and, thus, possibly subject to recovery.
4. Compatibility of the State aid
Direct aid aimed at covering operating losses is, in general, not compatible with the functioning of the EEA Agreement. Since the increased compensation granted to the Hurtigruten companies covers costs concerning the day-to-day operation of the Hurtigruten service, this payment is to be regarded as operating aid. Such operating aid may be approved, exceptionally, if the conditions set out in derogation provisions of the EEA Agreement are fulfilled.
As in the 2001 Decision, the Authority takes the view that the aid under examination does not qualify for an exemption from the general prohibition of State aid in Article 61 (1) of the EEA Agreement on the basis of Article 61 (2) or (3) of the EEA Agreement.
Aid granted to undertakings performing a service in the general economic interest may, however, be regarded as compatible with the functioning of the EEA Agreement, provided that the conditions laid down in Article 59 (2) of the EEA Agreement are respected.
Pursuant to Article 59 (2) of the EEA Agreement ‘undertakings entrusted with the operation of services of general economic interest…shall be subject to the rules contained in this Agreement, in particular to the rules on competition, in so far as the application of such rules does not obstruct the performance, in law or in fact, of the particular tasks assigned to them. The development of trade must not be affected to such an extent as would be contrary of the interests of the Contracting Parties.’
According to case law, four criteria must be met in order for Article 59 (2) of the EEA Agreement to apply. Firstly, there must be an act of entrustment whereby the State confers responsibility for the execution of a certain task to an undertaking. Secondly, the entrustment must relate to a service of general economic interest. Thirdly, the measure has to be necessary for the performance of the tasks assigned and proportional to that end (hereinafter ‘the necessity requirement’). Finally, the development of trade must not be affected to such an extent as would be contrary to the interests of the Contracting Parties.
In its 2001 Decision, the Authority assessed the compatibility of the compensation to the Hurtigruten companies, as defined in the Hurtigruten Agreement, with Article 59 (2) of the EEA Agreement. When carrying out that assessment, the Authority took into account sector specific rules, as laid down in the Maritime Cabotage Regulation (12) and Chapter 24A of the Authority's State Aid Guidelines: Aid to maritime transport. The Authority will base its assessment of the increased compensation for 2004 on the appreciation of the Hurtigruten Agreement in the 2001 Decision.
In the 2001 Decision, the Authority regarded parts of the Hurtigruten service as covered by the concept of a service of general economic interest. It furthermore concluded that the Hurtigruten Agreement constituted a public act through which the Hurtigruten companies were entrusted with the operation of services in the general economic interest. Moreover, the agreed payment to Hurtigruten under the Hurtigruten Agreement was, in the Authority's opinion, necessary in order to compensate for the public service obligations imposed on the Hurtigruten companies. Finally, the Authority concluded that the Hurtigruten Agreement would not affect trade to an extent contrary to the interests of the Contracting Parties to the EEA Agreement.
As the Norwegian authorities have paid an increased compensation to the Hurtigruten companies for 2004, the question arises whether the compensation can still be considered to meet the criteria of Article 59 (2) of the EEA Agreement, and in particular whether the necessity requirement is still met.
The necessity requirement implies that the amount of compensation shall not exceed what is necessary to cover the costs incurred in discharging the public service obligations, taking into account the relevant receipts and a reasonable profit on own capital necessary for discharging those obligations. This compensation must be used for the functioning of the service of general economic interest concerned. It furthermore follows that where the undertaking also carries out activities falling outside the scope of the service of general economic interest, only the costs associated with the service of general economic interest shall be taken into consideration.
However, the increased aid to the Hurtigruten companies in 2004, paid out in order to compensate them for changes in the differentiated social security scheme, has been granted — as stated by the Norwegian authorities — also in favour of commercial activities, as the compensation did not make a distinction between the part of the social security costs related to the commercial activities of the companies and those activities which might be considered public service within the meaning of Article 59 (2) of the EEA Agreement.
The Norwegian authorities have agued that it follows from the Hurtigruten Agreement that no clear separation of the commercial and non-commercial services of the Hurtigruten companies has to be made, as a substantial part of the profits generated by the Hurtigruten companies in the summer season should be used to finance the unprofitable activity in the winter season. However, the fact that Norwegian authorities have chosen this solution in order to minimize the need for public service compensation does not imply that an increased new aid partially in favour of commercial activity can be considered as necessary for the provision of the public service.
Furthermore, the Authority would like to point out that the 2001 Decision clearly stated that the compensation granted to the Hurtigruten companies may only cover activities in relation with the public service obligation of the companies. The Authority did not accept State aid for the commercially viable part of the service. Moreover, the 2001 Decision was based on a report prepared by Arthur Andersen which analysed the Hurtigruten activities and the need for public service compensation in order to uphold the level of the public service. The public service cost, and thus the allowed State aid set out in the 2001 Decision, was established based on this report.
In addition, the Authority underlines that in order to increase the level of State aid granted to the Hurtigruten companies in line with the 2001 Decision, the Norwegian authorities would have to document that the increased aid is granted only to the public service part of the activity. However, the Norwegian authorities have not denied that the increased State aid to the Hurtigruten companies does partially finance the commercial part of the activity. Neither have the Norwegian authorities made any attempt to calculate the split between the public service part and the commercial part of the Hurtigruten activity in order to grant compensation only to the public service related part of the activity.
Concerning the argument made by the Norwegian authorities that the compensation has been paid without distinction because it was difficult to separate the public service obligations from the commercial activities of the Hurtigruten companies, this is not sufficient to accept an aid which is not in line with the necessity requirement. The concept of public service compensation presupposes that a separation of the costs relating to the public service activities and costs relating to commercial activities has been performed.
Furthermore, the Norwegian authorities argue that even if the grant to the Hurtigruten companies has been increased, this does not involve overcompensation, as the financial performance of the Hurtigruten companies indicates lower profit than was expected when the amount of compensation for public services activities carried out by the companies was calculated. However, even if the companies' profits should indeed be lower than expected, this does not give the Norwegian authorities the right to give a higher compensation than that approved by the Authority in the 2001 Decision, unless it is established that this compensation is necessary to cover the public service costs. In any event, it cannot justify the granting of aid for commercial activities, which are not covered by the application of Article 59 (2) of the EEA Agreement.
In the view of the Authority, it follows from the above that the increased aid paid to the Hurtigruten companies seems to exceed the amount of compensation necessary in order for the companies to fulfil their public service obligations. Such over-compensation would not be compatible with Article 59 (2) of the EEA Agreement, and would thus constitute State aid which is incompatible with the EEA Agreement.
It follows from the above that, according to the preliminary appreciation of the Authority, the part of the compensation granted to the commercial activities of the Hurtigruten companies is to be regarded as State aid incompatible with the EEA Agreement and, thus, possibly subject to recovery. Only the part of compensation directly relating to the performance of the public service obligation would be compatible and, hence, not subject to recovery. Should it, as argued by the Norwegian authorities, prove impossible to make a separation between the increased costs incurred in relation with the public service activities and with the commercial activities of the Hurtigruten companies, the Authority might be forced to regard the compensation in its entirety as State aid incompatible with the EEA Agreement. The compensation would in this case also be subject to recovery in its entirety.
5. Conclusion
Based on the information submitted by the Norwegian Government, the Authority cannot exclude that the compensation to the Hurtigruten companies for increased social security contributions constitutes aid within the meaning of Article 61 (1) of the EEA Agreement. The Authority cannot see that any exceptions under Article 61 (2) or (3) to the general prohibition of State aid under Article 61 (1) of the EEA Agreement applies to the aid. Furthermore, the Authority has doubts that the measure can be regarded as complying with Article 59 (2) of the EEA Agreement. Consequently, the Authority has doubts that the above measure is compatible with the functioning of the EEA Agreement.
Furthermore, it is the Authority's preliminary view that the aid is to be considered as new aid within the meaning of Article 1 c) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement. This implies that the compensation should have been notified to the Authority, according to Article 1 (3) in Part I and Article 2 in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement. The compensation is therefore considered as ‘unlawful aid’ within the meaning of Article 1 f) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement and subject to possible recovery.
Consequently, and in accordance with Articles 13 (1) and 4 (4) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, the Authority is obliged to open the procedure provided for in Article 1 (2) in Part I of Protocol 3 of the Surveillance and Court Agreement. The decision to open proceedings is without prejudice to the final decision of the Authority, which may conclude that the measure in question is compatible with the functioning of the EEA Agreement.
In the light of the foregoing considerations, the Authority, acting under the procedure laid down in Article 1 (2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, requests Norway to submit its comments and to provide all such information as may help to assess the compensation to the Hurtigruten companies for increased social security contribution, within two months from receipt of this decision.
HAS ADOPTED THIS DECISION:
|
1. |
The Authority has decided to open the formal investigation procedure provided for in Article 1(2) in Part I of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement with regard to the compensation granted to the Hurtigruten companies for increased social security contributions. |
|
2. |
The Norwegian Government is invited; pursuant to Article 6 (1) in Part II of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, to submit its comments on the opening of the formal investigation procedure within two months from the notification of this decision and to provide all such information as may help to assess the aid measure. |
|
3. |
The Norwegian Government shall be informed by means of a letter containing a copy of this decision. |
|
4. |
The EC Commission shall be informed in accordance with Protocol 27(d) to the EEA Agreement, by means of a copy of this decision. |
|
5. |
Other EFTA States, EC Member States and interested parties shall be informed by the publishing of this decision in its authentic language version, accompanied by a meaningful summary in languages other than the authentic language version, in the EEA Section of and the EEA Supplement to the Official Journal of the European Communities, inviting them to submit comments within one month from the date of the publication. |
|
6. |
This Decision is addressed to Norway. |
|
7. |
This Decision is authentic in the English language. |
Done at Brussels, 5 July 2006
For the EFTA Surveillance Authority
Bjørn T. GRYDELAND
President
Kristján A. STEFÁNSSON
College Member
(1) Hereinafter referred to as the ‘Authority’.
(2) Hereinafter referred to as the ‘EEA Agreement’.
(3) Hereinafter referred to as the ‘Surveillance and Court Agreement’.
(4) The Authority's decisions are available on http://www.eftasurv.int/.
(5) Hereinafter referred to as the ‘Hurtigruten companies’.
(6) Hereinafter referred to as the ‘Hurtigruten Agreement’.
(7) Decision 417/01/COL, hereinafter referred to as the ‘2001 Decision’.
(8) Decision 172/02/COL.
(9) Decision 218/03/COL. The transitional period did not apply to Zone 5, as the EFTA States by decision No 2/2003/SC of 1 July 2003 decided that the regionally differentiated social security contributions in Zone 5 was compatible with the EEA Agreement due to exceptional circumstances in this zone.
(10) The comments to Position 70 read as follows: Av budsjettforslaget på 200,8 mill. kr for 2004, er 192,3 mill. kr direkte relatert til den gjeldende avtalen med hurtigruterederiene. Restbeløpet på 8,5 mill. kr er knyttet til ev. kompensasjon som følge av endringer i ordningen med differensiert arbeidsgiveravgift. Endelig kompensasjonsbeløp vil bli bestemt når forhandlingene mellom hurtigruteselskapene og departementet er avsluttet. [Unofficial translation by the Authority: Of the budget proposal of NOK 200,8 million for 2004, NOK 192,3 million are directly related to the current agreement with the Hurtigruten companies. The remainder of NOK 8,5 million is related to possible compensation as a consequence of amendments to the system concerning differentiated social security contributions. The final compensation will be determined when the negotiations between the Hurtigruten companies and the Ministry are finished.]
(11) In this regard, the Norwegian authorities refer to a report prepared by Arthur Andersen in 2000 called Behov for statlige tjenestekjøp etter 2001, which analysed the Hurtigruten activities.
(12) Council Regulation (EEC) No 3577/92 of 7 December 1992 applying the principle of freedom to provide services to maritime transport within Member States (maritime cabotage).