7.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/1

Rådets konklusioner om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring

(2006/C 297/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

—	kulturarv, kulturelt indhold og kulturelle udtryksformer repræsenterer og formidler Den Europæiske Unions fælles grundlæggende værdier og vidner om Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed

—

kulturelt indhold spiller en central social og økonomisk rolle. Der er en reel efterspørgsel efter digitalt indhold blandt borgerne og i forskningsverdenen. Digitalisering af og onlineadgang til vor kulturarv kan tilskynde til en kreativ indsats og støtte aktiviteter inden for andre sektorer, såsom læring og turisme, og herved styrke konkurrenceevnen og væksten i hele Europa i overensstemmelse med Lissabon-strategien

—

for at undgå dobbeltarbejde og skabe synergivirkninger er det absolut nødvendigt med en koordineret indsats på fællesskabsplan; denne indsats skal imidlertid tage hensyn til, at der på nuværende tidspunkt er stor forskel på, hvor langt medlemsstaterne er nået med digitalisering af indhold og digital bevaring samt med koordinering heraf, og på medlemsstaternes prioriteter på disse områder

1. SER MED TILFREDSHED PÅ

—	Kommissionens meddelelse og henstilling om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring som et led i initiativet om i2010: digitale biblioteker

2. GIVER SIN TILSLUTNING TIL

—	de underliggende strategiske mål og hovedelementer i Kommissionens henstilling om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring

—

idéen om et europæisk digitalt bibliotek som en fælles flersproget adgangsportal til Europas distribuerede — dvs. placeret forskellige steder hos forskellige organisationer — digitale kulturarv, der er åben for alle typer kulturelt materiale (tekstmateriale, audiovisuelt materiale, museumsgenstande, arkivalier osv.) og beregnet på at give brugerne hurtig adgang til en kritisk masse af ressourcer

3. ERKENDER

—	at der gøres mange forskellige bestræbelser i medlemsstaterne for at digitalisere og give onlineadgang til indholdet af deres arkiver, biblioteker og museer, og at medlemsstaterne ikke er nået lige langt i dette arbejde

—	det værdifulde koordinerende arbejde, som Gruppen af Medlemsstaternes Repræsentanter vedrørende Digitalisering (NRG) har udført med henblik på at udveksle medlemsstaternes erfaringer og overvåge fremskridtene, bl.a. via den dynamiske handlingsplan (1)

—	behovet for at forankre dette koordineringsarbejde inden for Fællesskabets institutionelle rammer

4. FREMHÆVER

—

det nyttige arbejde, der er udført på europæisk plan af konferencen af europæiske nationalbibliotekarer (CENL — the Conference of European National Librarians) i forbindelse med

—	opbygningen og oprettelsen af det europæiske bibliotek (TEL — The European Library) som adgangsportal til nationalbibliotekernes kollektive ressourcer over hele Europa

—	fortsættelsen af dette arbejde med henblik på oprettelsen af det europæiske digitale bibliotek

—	det igangværende arbejde inden for rammerne af Michael- (2) og Michael plus-projekterne med at beskrive og knytte forbindelse mellem digitale samlinger i museer, biblioteker og arkiver i forskellige medlemsstater samt give adgang til disse samlinger

—	at det fremtidige arbejde bør bygge på disse og tilsvarende initiativer med det mål at nå frem til et afbalanceret samarbejde mellem biblioteker, museer og arkiver

—

at selv om der fra starten skal gøres konceptuelle og tekniske forberedelser til alle kategorier af kulturelt materiale (tekstmateriale, audiovisuelt materiale, museumsgenstande, arkivalier osv.), vil det europæiske digitale bibliotek allerede i begyndelsen kunne udnytte potentialet i en kritisk masse af flersproget tekstmateriale

—	betydningen af at gennemføre arbejdet med digitalisering og bevaring af samt tilvejebringelse af og adgang til indholdet under fuld overholdelse af EF-lovgivningen og den internationale lovgivning om intellektuel ejendomsret

5. NOTERER SIG

—	at Kommissionen har til hensigt at foretage undersøgelser om fremskridtene inden for digitaliseringen af kultur inden for Den Europæiske Union, om den socioøkonomiske indvirkning af en langsigtet bevaring af digitale ressourcer og om den socioøkonomiske indvirkning af frit tilgængelige ressourcer

—	at Kommissionen har til hensigt at medfinansiere et netværk af ekspertisecentre for digitalisering og digital bevaring under syvende rammeprogram for forskning og udvikling

6. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE

—	til at behandle de spørgsmål i forbindelse med digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring, der er nævnt i Kommissionens henstilling, navnlig til de aspekter, der er fremhævet i disse konklusioner

—

til som indledende skridt, i overensstemmelse med vedlagte vejledende tidsplan og under hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, at

—	styrke de nationale strategier og mål for digitalisering og digital bevaring

—	bidrage til det europæiske digitale bibliotek, en fælles flersproget adgangsportal til Europas distribuerede digitale kulturarv

—	forbedre rammevilkårene for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og for digital bevaring

—	styrke koordineringen inden for og mellem medlemsstaterne i forbindelse med relaterede spørgsmål

—	bidrage til at tilvejebringe et effektivt overblik over fremskridtene på europæisk plan

7. OPFORDRER KOMMISSIONEN

—

til som indledende skridt og i overensstemmelse med vedlagte vejledende tidsplan at

—	tilskynde til og koordinere arbejdet med henblik på et europæisk digitalt bibliotek som en fælles flersproget adgangsportal til Europas distribuerede digitale kulturarv

—

bidrage til en forbedret koordinering af politikken for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og for digital bevaring, navnlig via oprettelsen af en gruppe af medlemsstaternes repræsentanter, der skal fortsætte NRG's koordineringsarbejde inden for Fællesskabets institutionelle rammer og derved sikre kontinuitet — bl.a. med effektive overgangsordninger — og bygge videre på de indhøstede erfaringer og den indhøstede viden

—	forbedre rammevilkårene for digitalisering, onlineadgang og digital bevaring

—	vurdere de samlede fremskridt i medlemsstaterne for så vidt angår de relevante temaer under hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, vurdere de samlede fremskridt hen imod det europæiske digitale bibliotek og aflægge rapport til Rådet herom.

(1) Den dynamiske handlingsplan for EU's koordinering af digitaliseringen af kulturelt og videnskabeligt indhold.

(2) Den flersprogede fortegnelse over kulturarven i Europa.

BILAG

PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER OG VEJLEDENDE (1) TIDSPLAN

A. AKTIVITETER OG MÅL FOR MEDLEMSSTATERNE

Styrke de nationale strategier og mål for digitalisering og digital bevaring ved at:

udarbejde og ajourføre planer og nationale strategier for digitalisering af kulturelt materiale	2007
udforme nationale strategier for langsigtet bevaring og lagring	medio 2008
opstille kvantitative og kvalitative mål, herunder den dertil hørende finansielle planlægning for en flerårig periode med henblik på lagring og digitalisering af samtonlineadgang til kulturelt materiale og langtidsbevaring	2007
undersøge mulighederne for offentlig-private partnerskaber med henblik på digitalisering og, hvis det er hensigtsmæssigt, tage initiativ til og fremme sådanne partnerskaber	2007-2008

Styrke koordineringen inden for og mellem medlemsstaterne ved at:

etablere nationale koordineringsmekanismer for digitaliseringsaktiviteter, herunder på regionalt og lokalt plan, på området kulturelt indhold	2007
udveksle oplysninger med andre medlemsstater for at skabe synergivirkninger og undgå opsplitning og dobbeltarbejde	2007-2008
udarbejde fælles kriterier for udvælgelse af det materiale, der skal digitaliseres, med henblik på at opnå en større europæisk nytteværdi	2007

Bidrage til det europæiske digitale bibliotek ved at:

udarbejde køreplaner og incitamenter, der skal tilskynde kulturelle institutioner til at aflevere eksisterende og nyt digitaliseret materiale til det europæiske digitale bibliotek	2007
tilskynde private indholdsindehavere til at muliggøre søgning i og adgang til deres ophavsretsbeskyttede materiale gennem den fælles, flersprogede adgangsportal	2008-2009
tilskynde til aftaler eller kollektive aftaler mellem rettighedshavere og kulturelle institutioner såsom arkiver, biblioteker og museer, hvorefter disse institutioner kan gøre ophavsretsbeskyttet materiale tilgængeligt online på kontraktvilkår	2009

Bidrage til at tilvejebringe et effektivt overblik over fremskridtene på europæisk plan ved at:

vurdere de resultater og erfaringer, der er opnået på nationalt plan	forår 2008
informere Kommissionen om disse resultater og erfaringer og om den opfølgning, der er sket med hensyn til de forskellige elementer i Kommissionens henstilling og disse konklusionerom digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring	forår 2008

Forbedre rammevilkårene for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og for digital bevaring ved at:

identificere og tage skridt til at fjerne hindringer i den nationale lovgivning for digitalisering af kulturelt materiale og onlineadgang hertil, bl.a. til studie- og forskningsformål eller anden anvendelse, forudsat at det sker på passende betingelser	2008
etablere mekanismer, der kan lette digitalisering af og onlineadgang til forældreløse værker og værker, der ikke trykkes eller sælges længere, med fuld respekt for indholdsindehavernes interesser og rettigheder	2008
etablere lovgivningsrammer eller andre effektive rammer til støtte for digital bevaring; dette bør omfatte lagring af digitalt kulturelt materiale hos lovligt bemyndigede institutioner, disse institutioners web-harvesting under hensyntagen til bl.a. Fællesskabets databeskyttelseslovgivning samt gentagen kopiering og migration	2009
tilskynde kulturelle institutioner til at gennemføre relevante tekniske standarder for digital bevaring i forbindelse med tilrettelæggelsen af digitaliseringsprocessen.	2008

B. AKTIVITETER OG MÅL FOR KOMMISSIONEN

Tilskynde til og koordinere arbejdet med henblik på et europæisk digitalt bibliotek ved at:

koordinere og fremme bestræbelserne på at oprette en fælles flersproget adgangsportal for formidling af kulturelt materiale	fra 2007
koordinere og fremme arbejdet med at finde løsninger på spørgsmål vedrørende standarder med henblik på at opnå interoperabilitet samt med at finde effektive måder til håndtering af flersproget adgang	2007-2008
skabe et forum for drøftelser med den private sektor og relevante organisationer med henblik på at opstille principper for tilrådighedsstillelse af materiale til den fælles adgangsportal	2007-2008
stille finansielle og andre ressourcer til rådighed for aktiviteter på europæisk plan; støtte et netværk af ekspertisecentre for digitalisering og digital bevaring i Europa inden for rammerne af syvende forskningsprogram under fuld hensyntagen til medlemsstaternes forskellige muligheder og til de særlige forhold, der kendetegner forskellige typer kulturelt indhold; støtte teknologier, der danner grundlag for innovative tjenesteydelser, der kan integreres i den fælles flersprogede adgangsportal, inden for rammerne af syvende forskningsprogram	fra 2007

Bidrage til en forbedret koordinering af politikken for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og for digital bevaring ved at:

overvåge medlemsstaternes aktiviteter og støtte samarbejdet mellem dem	fra 2007
bistå medlemsstaterne med at identificere problemer og overvåge flaskehalse samt om nødvendigt foreslå foranstaltninger, der kan sætte skub i digitaliseringsprocessen	2008-2009
oprette en gruppe af eksperter udpeget af medlemsstaterne, der skal fortsætte NRG's koordineringsarbejde inden for Fællesskabets institutionelle rammer og derved sikre kontinuitet — bl.a. med effektive overgangsordninger — og bygge videre på de indhøstede erfaringer og den indhøstede viden	2007

Forbedre rammevilkårene ved at:

foreslå løsninger på visse specifikke rettighedsproblemer, f.eks. med hensyn til forældreløse og udsolgte værker, med fuld respekt for indholdsindehavernes interesser og rettigheder og sikre, at løsningerne er effektive i en grænseoverskridende kontekst	2008-2009
på baggrund af konstaterede flaskehalse foreslå korrigerende foranstaltninger på europæisk plan, hvis »fleksibel koordinering« ikke fører til de ønskede resultater	2008-2009

Vurdere de samlede fremskridt på europæisk plan ved at:

overvåge fremskridtene i medlemsstaterne og fremskridtene hen imod det europæiske digitale bibliotek ved hjælp af såvel kvantitative som kvalitative indikatorer baseret på oplysninger, der er indsamlet på både nationalt og europæisk plan	fra 2007
fremlægge en rapport om fremskridtene i medlemsstaterne og fremskridtene med hensyn til den fælles flersprogede adgangsportal og navnlig vurdere, i hvilket omfang strategien med »fleksibel koordinering« har ført til de ønskede resultater	2008

(1) Den foreslåede tidsplan for aktiviteter og mål viser målsætningerne for medlemsstaterne og Kommissionen, men er ikke bindende.

7.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/6

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om gennemførelse af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker for at fremme aktivt europæisk medborgerskab

(2006/C 297/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

(1)

i sin resolution af 27. juni 2002 (1) vedtog Rådet den åbne koordinationsmetode som en ny ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, og det tilsluttede sig de fire tematiske prioriteter for ungdomsarbejde, der blev fremhævet i Europa-Kommissionens hvidbog fra november 2001 »Et nyt afsæt for europæisk ungdom«, dvs. deltagelse, information, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge;

(2)	i sin resolution af 25. november 2003 (2) vedtog Rådet fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker under den åbne koordinationsmetode, og det vedtog at aflægge rapport om gennemførelsen af disse målsætninger senest ved udgangen af 2005;

(3)	Det Europæiske Råd vedtog i marts 2005 (3) den europæiske ungdomspagt som et af de instrumenter, der bidrager til at virkeliggøre Lissabon-målene;

(4)	i sin resolution af 24. maj 2005 om iværksættelse af de fælles målsætninger om information af unge (4) vedtog Rådet at lægge vægt på forstærket networking mellem ungdomsorienterede informationsstrukturer og på efter- og videreuddannelse af dem, der beskæftiger sig med ungdomsinformation;

(5)	i sin resolution af 24. maj 2005 om øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system (5) vedtog Rådet at mødes igen i 2006 for at gøre status med hensyn til denne målsætning på grundlag af medlemsstaternes rapporter vedrørende prioriteten om inddragelse;

(6)	i sin resolution af 24. maj 2005 om status over aktionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (6) vedtog Rådet foranstaltninger til videreudvikling af procedurerne for anvendelse af den åbne koordinationsmetode;

(7)	i sin resolution af 15. november 2005 om varetagelse af unges interesser (7) opfordrede Rådet Kommissionen til at udvikle en struktureret dialog med unge og opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet i 2009;

(8)

i sin meddelelse af 20. juli 2006 (8) foreslog Kommissionen at bekræfte relevansen og gyldigheden af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker og at tilpasse og forbedre de vedtagne aktionslinjer. Kommissionen foreslog også konkrete aktioner med henblik på en struktureret dialog med de unge samt øget styring af den åbne koordinationsmetode,

som noterer sig følgende:

i sit europæiske ungdomsinformationscharter fastsætter Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur en række retningslinjer for minimumstandarder og kvalitetsforanstaltninger, som kan indgå som elementer i en omfattende, sammenhængende og samordnet strategi for arbejde med ungdomsinformation, der udgør en del af ungdomspolitikken;

i sit reviderede europæiske charter om unges medindflydelse i kommunalt og regionalt liv fremhævede Europarådet vigtigheden af at skabe betingelser for ægte dialog og partnerskab mellem unge og regionale og lokale myndigheder og give unge og deres repræsentanter mulighed for at være fuldgyldige aktører i de politikker, som de berøres af;

UNDERSTREGER,

1.	at de socioøkonomiske og kulturelle udfordringer, der er opstået som følge af den faldende andel af unge i den europæiske befolkning, bør afspejles i Fællesskabets ungdoms- og generationspolitikker

2.	at tværsektorielle ungdomspolitikker er af stor betydning for en effektiv gennemførelse af Lissabon-strategiens målsætninger for politikkerne vedrørende vækst, job og medborgerskab

3.	at de fælles prioriteter for inddragelse og orientering af unge mennesker har stimuleret de nationale ungdomspolitikker og fortsat er væsentlige for fremme af aktivt medborgerskab blandt unge, især unge med færre muligheder

4.	at ungdomsorganisationerne spiller en nøglerolle med henblik på at lette og fremme inddragelsen og orienteringen af unge mennesker samt bistå unge med fuldt ud at virkeliggøre deres potentiale

at det med henblik på udvikling af ungdomspolitikker er afgørende at engagere de unge, dem, der beskæftiger sig med ungdomsarbejde og er aktive i ungdomsorganisationer, samt forskere på ungdomsområdet — i anerkendelse af deres respektive kompetenceområder — i drøftelser om udformningen af politikker i spørgsmål, der vedrører unge

6.	at begrebet aktivt medborgerskab bør udvides til ikke kun at omfatte de sociale og politiske dimensioner, men også de kulturelle, økonomiske og teknologiske aspekter

7.	at de forskellige former for aktivt medborgerskab, som findes, bør betragtes som en mulighed for at styrke demokratiet og sætte nye emner på den politiske dagsorden

8.	at den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet bør udbygges som et middel til bedre at gennemføre de fælles målsætninger, når der udarbejdes nationale ungdomspolitiske programmer og strategier;

ER ENIGE OM,

1.	at bekræfte relevansen og gyldigheden af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker, der blev vedtaget i 2003

2.	at de aktionslinjer, der er vedtaget for de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge, som er beskrevet i bilaget, skal tilpasses og forbedres

3.	at fora for debat og dialog med de unge, med dem, der beskæftiger sig med ungdomsarbejde og er aktive i ungdomsorganisationer, samt med forskere på ungdomsområdet bør struktureres bedre og videreudvikles fra det lokale plan til det europæiske plan

4.	at der bør tages hensyn til de unges meninger og bekymringer ved hjælp af dialogprocesser, der tilrettelægges både bottom-up og top-down, således at det sikres, at der tages hensyn til de aspekter af de unges liv, som de selv anser for relevante

5.	at der bør tages behørigt hensyn til denne strukturerede dialog og dens resultater i den politiske beslutningstagning på alle relevante niveauer

6.	at der bør oprettes et uformelt forum sammensat af repræsentanter for de unge, for det nuværende og det kommende rådsformandskab, for Europa-Parlamentet og for Kommissionen, som bør mødes regelmæssigt for at sikre sammenhæng og kontinuitet i dagsordenerne på ungdomsområdet

7.	at der for at bevidstgøre unge om europæisk medborgerskab bør drages nytte af andre initiativer som f.eks. Kommissionens Plan D for demokrati, dialog og debat (9)

at de prioriterede spørgsmål, der skal drøftes indtil 2009 som led i den strukturerede dialog, er social inddragelse og mangfoldighed i 2007, interkulturel dialog i 2008 og perspektiver for fortsat samarbejde på ungdomsområdet i 2009. Disse spørgsmål bør drøftes parallelt med de prioriterede temaer, der tages op inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode for ungdomsspørgsmål og den europæiske ungdomspagt, og sammen med de horisontale prioriteter, der er aftalt på ungdomsområdet, såsom ikke-forskelsbehandling og sundhed. Disse temaer vil blive nærmere fastsat af formandskaberne i overensstemmelse med deres specifikke dagsordener;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

1.	senest ved udgangen af marts 2007 at fastlægge de aktionslinjer for inddragelse og orientering, som de agter at koncentrere sig om, og til at fastlægge konkrete foranstaltninger og/eller aktionsplaner til gennemførelse heraf

2.	at oprette forberedende og opfølgende mekanismer til sikring af, at de fælles målsætninger gennemføres effektivt i samarbejde med de relevante aktører, herunder unge, ungdomsorganisationer, forskere på ungdomsområdet samt lokale og regionale myndigheder

3.	at fremme de fælles målsætninger for inddragelse og orientering blandt regionale og lokale myndigheder, ungdomsorganisationer og unge og indgå i et snævert samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at sikre, at disse målsætninger gennemføres i størst muligt omfang

4.	ved rapporteringen om de fælles målsætninger for større viden om og forståelse af unge i slutningen af 2008 at tilkendegive, hvordan de fastlagte aktionslinjer for de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge er blevet gennemført;

NOTERER SIG, AT KOMMISSIONEN AGTER

1.	at indføre et ungdomsspecifikt Eurobarometer

2.	at mobilisere de europæiske ungdomsinformationsnetværk (10) til at støtte den strukturerede dialog

3.	at videreudvikle Den Europæiske Ungdomsportal

4.	sammen med de relevante partnere i deltagerlandene regelmæssigt at arrangere en europæisk ungdomsuge med deltagelse af EU-kommissærer og repræsentanter for de andre EU-institutioner, efter at man så vidt muligt har konsulteret Den Europæiske Ungdomsportal

5.	at arrangere møder med unge, der normalt ikke har kontakter med EU-institutionerne;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

1.	at sikre, at processen i forbindelse med den åbne koordinationsmetode forbliver åben og gennemsigtig, og at de oplysninger, der fås ved denne proces, anvendes bedst muligt

2.	at udvikle og støtte en kontinuerlig og struktureret dialog, der skal sikre, at de unge og andre relevante aktører på ungdomsområdet i tide og effektivt kan yde deres bidrag til udformningen af politikker, der er relevante for de unges liv

3.	at samarbejde med de relevante aktører, bl.a. lokale og regionale myndigheder, samt med uddannelsesinstitutioner og ikke-statslige organisationer om at iværksætte den strukturerede dialog

4.	at bestræbe sig på at sikre, at den strukturerede dialog omfatter dem, der enten direkte eller indirekte beskæftiger sig med ungdomsspørgsmål, for således at udarbejde en mere sammenhængende og tværsektoriel strategi for sådanne spørgsmål

5.	at tilskynde til en inklusiv strategi for denne dialog og således involvere unge, der er engageret i forskellige og nyskabende former for aktivt medborgerskab, ikke-organiserede unge samt unge med færre muligheder, og skabe forudsætninger for, at alle unge kan deltage på lige vilkår

6.	at tilskynde til »peer learning«-aktiviteter inden for orientering og inddragelse af de unge, i givet fald sammen med europæiske lande, der ikke er medlem af EU

på frivilligt grundlag at nedsætte en arbejdsgruppe på europæisk plan, der skal overveje praktiske måder til at bedømme virkningerne af gennemførelsen af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge. Kommissionen opfordres til at rapportere til Rådet, hvilke resultater denne gruppe har nået

8.	at drage størst mulig nytte af programmet »Aktive unge« 2007-2013 til støtte for den strukturerede dialog

9.	at drøfte gennemførelsen af den strukturerede dialog på nationalt og europæisk plan som led i evalueringen af rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet i 2009.

(1) EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

(2) EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

(3) 7619/1/05. Konklusion nr. 37.

(4) EUT C 141 af 10.6.2005, s. 5.

(5) EUT C 141 af 10.6.2005, s. 3.

(6) EUT C 141 af 10.6.2005, s. 1.

(7) EUT C 292 af 24.11.2005, s. 5.

(8) 11957/06.

(9) 14775/05 og 9393/06.

(10) F.eks. ERYICA, Eurodesk og EYCA.

BILAG

FORANSTALTNINGER TIL AT STYRKE GENNEMFØRELSEN AF DE FÆLLES MÅLSÆTNINGER FOR INDDRAGELSE OG ORIENTERING AF UNGE

Afhængigt af hver enkelt medlemsstats vilkår og prioriteter, og uden at det berører de forskellige ansvarsområder, som de nationale, regionale og lokale myndigheder har i medlemsstaterne, kan der tages udgangspunkt i følgende ikke-udtømmende liste over aktionslinjer:

ORIENTERING

1. Unges adgang til informationstjenester

a)	indføre og fremme sammenhængende, overordnede ungdomsinformationsstrategier, der behandler alle spørgsmål, der er relevante for unge, især ved bedre koordinering af informationstjenesterne på de enkelte medlemsstaters områder

b)	udvikle webbaserede informations- og rådgivningstjenester og andre innovative tilgange til orienteringen af unge, f.eks. mobile ungdomsinformationsenheder, således at de dårligst stillede unge lettere får adgang til information.

2. Kvalitetsinformation

c)	give personer med ansvar for ungdomsorientering uddannelses- og oplæringsmuligheder

d)	videreudvikle de informations- og rådgivningstjenester, som giver individuel vejledning

e)	udvikle informations- og rådgivningstjenester, der er afpasset efter de unges egne behov, og benytte de informationskanaler, som de unge oftest benytter

f)	udnytte de eksisterende retningslinjer for minimumskvalitetsstandarder og/eller udvikle kvalitetsstandarder bedst muligt med henblik på at sikre kvalitetsinformation

g)	forbedre overvågningen af informationens kvalitet

h)	bestræbe sig på at sikre, at resultaterne af forskningen på ungdomsområdet gøres tilgængelige på en forståelig og brugervenlig måde.

3. Unges deltagelse i informationsaktiviteter

i)	tilskynde ungdomsorganisationer til at informere om den centrale rolle, de spiller i opbygningen af civilsamfundet

j)	inddrage de unge mere i udarbejdelsen og evalueringen af offentlige informationsstrategier

k)	tilskynde unge til at deltage i indsamling, udarbejdelse og formidling af oplysninger, der er rettet mod dem og af interesse for dem, og i tilsvarende rådgivningsaktiviteter.

INDDRAGELSE

1. Inddragelse af de unge i samfundslivet

a)	skabe egnede betingelser for, at ungdomsorganisationer og ungdomsaktionsgrupper kan fungere, f.eks. ved at yde finansiel støtte eller faciliteter til deres aktiviteter

b)	tilskynde til at alle unge gives omfattende og lige muligheder for at deltage

c)	tilskynde de unge og ungdomsorganisationerne til at etablere globale partnerskaber

d)	finde nye former for inddragelse og støtte pilotprojekter for at underbygge disse nye former

e)	fremme en struktureret dialog med de unge om de spørgsmål, der optager dem, ved i høringsprocessen at inddrage både de nationale ungdomsråd og unge, der er engageret i nye former for aktivt medborgerskab som f.eks. netværker og aktionsgrupper

f)	støtte udviklingen af og netværkssamarbejde mellem lokale deltagerbaserede strukturer, f.eks. ungdomsråd, med systematisk deltagelse af unge i de lokale beslutningsorganer og mobilisere støtte fra de regionale og lokale myndigheder

g)	sikre, at de unge systematisk høres om de spørgsmål, der vedrører dem, og tilskynde til, at der udvikles og gennemføres lokale ungdomsinitiativer

h)	oprette tværsektorielle politikker på nationalt plan og inddrage de unge i gennemførelsen heraf

i)	undersøge mulighederne for oprettelse af webbaserede sammenslutninger

j)	udvikle værktøjer til at fremme inddragelse, som f.eks. retningslinjer for deltagelsesmekanismer eller interaktive politiske fora for deltagelse på internettet.

2. Bedre inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system

k)	udarbejde praktiske foranstaltninger til at sikre, at de unge i højere grad inddrages i det repræsentative demokratis institutioner, med respekt for værdierne menneskelig værdighed, frihed, demokrati og lighed

l)	i højere grad udnytte informationsteknologien til at fremme de unges deltagelse i de valg, der afholdes på lokalt, nationalt, regionalt og europæisk plan

m)	eventuelt overveje at debattere valgretsalderen og til fulde udnytte de erfaringer, der er gjort i nogle medlemsstater.

3. Støtte til forskellige former for oplæring af unge i, hvordan de kan deltage

udvikle synergieffekter i forbindelse med foranstaltninger på uddannelsesområdet. På europæisk plan kan dette opnås ved tættere forbindelser til den åbne koordinationsmetode på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Der bør i medlemsstaterne udvikles passende foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, f.eks. aktive medborgerskabsinitiativer i samarbejde med skolerne

o)	give de unge muligheder for ikke-formel læring, der øger deres deltagelse i udviklingen af civilsamfundet og styrker forbindelserne mellem skole og civilsamfund, ungdomsorganisationer og lokalt ungdomsarbejde. Unge med færre muligheder bør nyde særlig opmærksomhed

p)	udvikle, vurdere og formidle bedste praksis vedrørende uddannelse i demokrati og inddragelse af unge.

7.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/14

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

(2006/C 297/06)

Vedtagelsesdato

12.10.2006

Sag nr.

N 53/06

Medlemsstat

Belgien

Region

Vlaanderen

Støtteordning

„Proefproject van het Vlaamse Gewest voor subsidies voor het vervoer van containers via binnenvaart en estuaire vaart van en naar de Vlaamse kusthavens”.

Retsgrundlag

Besluit van de Vlaamse regering tot toekenning van een toelage voor het transport via binnenvaart en estuaire vaart van de Vlaamse kusthavens naar het hinterland

Foranstaltningens art

Støtteordning

Formål

—	at omlægge godstransport fra landevej til sejlads på indre vandveje

—	at kompensere for de eksterne omkostninger, som vejtransport ikke medfører

—	at skabe en så stor mængde godstransport efter udløbet af igangsætningsperioden, at regelmæssig containertransport mellem de flamske kystbyer og baglandet kan drives uden statsstøtte.

Støtteform

Direkte tilskud

Budget

6 240 776 EUR for tre år

Støtteintensitet

For bygning eller ombygning af skibe til sejlads i flodmundinger: 20 % af de samlede omkostninger. Igangsætningsstøtten svarer til 1,14 og 3,16 % af de samlede transportomkostninger for en enkelt TEU, der er bestemt til henholdsvis Vlaanderen eller Rhin-området.

Varighed

2006-2008

Erhvervssektorer

Sejlads på indre vandveje

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Region Vlaanderen gennem Agency Waterwegen en Zeekanaal S.A.

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato

13.9.2006

Sag nr.

N 223/06

Medlemsstat

Frankrig

Region

Martinique

Støtteordning

Régime d'aides sociales à caractère individuel au profit de certaines catégories de passagers des liaisons aériennes régulières entre la Martinique et la métropole, en application de l'article 60 de la loi no 2003-660 du 21 juillet 2003 de programme pour l'outre-mer

Retsgrundlag

Article 60 de la loi no 2003-660 du 21 juillet 2003 de programme pour l'outre-mer; décret no 2004-100 du 30 janvier 2004 relatif à la dotation de continuité territoriale instituée par l'article 60 de la loi de programme pour l'outre-mer; arrêté du 7 février 2006 fixant pour l'année 2006 la répartition de la dotation de continuité territoriale instituée par l'article 60 de la loi de programme pour l'outre-mer; délibération du conseil régional de la Martinique no 04-1012 du 15 juin 2004 portant dispositif de continuité territoriale; délibération du conseil régional de la Martinique no 04-1711 du 6 octobre 2004 portant autorisation de signer des conventions avec les agences de voyage dans le cadre de la mise en place du dispositif de continuité territoriale; délibération du conseil régional de la Martinique no 05-1742 du 25 octobre 2005 portant modification du dispositif d'aide au voyage aérien

Foranstaltningens art

Støtteordning

Formål

At forbedre mobiliteten for beboerne på Martinique mellem øen og det franske hovedland

Støtteform

Overtagelse af 50 % af prisen for en flyreturbillet

Budget

Ca. 5 mio. EUR om året

Støtteintensitet

50 % af prisen for en flyreturbillet

Varighed

10 år

Erhvervssektorer

Luftfart

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Conseil régional de la Martinique — Hôtel de Région — Plateau Roy-Cluny

Rue Defferre — BP 601 F-97200

Fort-de-France

Andre oplysninger

Rapport

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato

4.7.2006

Sag nr.

N 279/06

Medlemsstat

Slovakiet

Titel

SEN Films s.r.o.

Retsgrundlag

a)	Zákon č. 523/2004 Z. z. o rozpočtových pravidlách verejnej správy a o zmene a doplnení niektorých zákonov,

b)	Zákon č. 231/1999 Z. z. o štátnej pomoci v znení zákona č. 203/2004 - § 4 ods. 1, písm. d),

c)	Výnos MK SR - 12947/05-110/30493 zo 16. novembra 2005 o poskytovaní dotácií v pôsobnosti MK SR

Foranstaltningstype

Individuel støtte

Formål

Fremme af kulturen

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse 9 mio. SKK; Samlet forventet støtteydelse 30,6 mio. SKK

Støtteintensitet

29,4 %

Varighed

31. december 2006

Økonomisk sektor

Forlystelser, kultur og sport

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky, Námestie SNP č. 33, SK-813 31 Bratislava 1

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato

12.10.2006

Sag nr.

N 348/2006

Medlemsstat

Nederlandene

Titel

Overgangsbudget voor de liberalisatie van de markt voor inburgeringscursussen voor recente immigranten

Retsgrundlag

Artikel 60 Wetsvoorstel

Ministeriële Regeling

Kamerstukken 2005-2006 30308 nr. 2 & 3.

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Sektorudvikling

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse: 2007: 62 mio. EUR, 2008: 40 mio. EUR, 2009: 20 mio. EUR; Samlet forventet støtteydelse 122 mio. EUR

Varighed

1. januar 2007 — 31. december 2009

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap

Postbus 16375, 2500 BJ Den Haag, Nederland

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato	13.9.2006
Sag nr.	N 387/06
Medlemsstat	Slovakiet
Region	Nitriansky kraj
Støtteordning	Renty (t. j. odškodnenia za pracovné úrazy a choroby z povolania) pre Hornonitrianske bane Prievidza, a.s. Prievidza
Retsgrundlag	Článok 7 nariadenia Rady (ES) č. 1407/2002 o štátnej pomoci pre uhoľný priemysel v kombinácii s číslom 1 písm. f) prílohy k nariadeniu
Foranstaltningens art	Individuel støtte
Formål	Kompensation for »overtagne passiver«
Støtteform	Direkte betaling
Budget	39,9 mio. SKK
arighed	1. januar til 31. december 2005
Erhvervssektorer	Kulindustri
Den støttetildelende myndigheds navn og adresse	Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato	7.6.2006
Sag nr.	N 622/2005
Medlemsstat	Nederlandene
Titel	Steunregeling voor de aanpassing van het Europese signaleringssysteem (ETCS) in series goederenlocomotieven
Retsgrundlag	Regeling, houdende bepalingen voor de subsidiëring van ombouw en typekeuring van ETCS in goederenlocomotieven
Formål	At yde finansieringstilskud til udgifterne til montering af ETCS i en række godslokomotiver, der skal benyttes på den nye Betuwe-linje.
Rammebeløb	15 mio. EUR
Støtteintensitet	50 % af de støtteberettigede udgifter
Varighed	2006 — 2007

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Vedtagelsesdato	13.9.2006
Sag nr.	NN 9/2006
Medlemsstat	Slovakiet
Støtteordning	Statsstøtte til kulindustrien
Retsgrundlag	Zákon č. 461/2003
Formål	At lukke miner
Budget	191 mio. SKK
Varighed	2004-2010

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato	20.4.2004
Sag nr.	N. 54/2001
Medlemsstat	Italien
Region	Provincia autonoma di Trento
Titel	Provvidenze per gli impianti a fune e le piste da sci
Retsgrundlag	Deliberazione della giunta provinciale n. 6749 del 12 giugno 1998, concernente provvidenze per gli impianti a fune e le piste da sci — anni 1999 e 2000
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	Sektorudvikling
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Forventet årligt støtteydelse 10,9 mio. EUR; Samlet forventet støtteydelse 21,8 mio. EUR
Støtteintensitet	45 %
Varighed	1. januar 1999 — 31. december 2000
Økonomisk sektor	Forlystelser, kultur og sport
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Provincia autonoma di Trento — Piazza Dante 15, I-38100 Trento

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

7.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/19

STATSSTØTTE — FRANKRIG

Statsstøtte C 47/2006 (ex N 648/2005) — Skattelettelser til udvikling af videospil

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

(2006/C 297/07)

Ved brev af 22. november 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til de støtteforanstaltninger, over for hvilke Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for statsstøtte

SPA 3 6/5

B-1049 Bruxelles/Brussel

Fax (32-2) 296.12.42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Frankrig. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

1. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

De franske myndigheder anmeldte den 20. december 2005 forslaget om skattelettelser til udvikling af videospil.

De virksomheder, der er berettiget til skattelettelser, er virksomheder, der udvikler videospil, uafhængige virksomheder eller filialer af forlagsvirksomheder. De spil, der er omfattet af forslaget, er videospil til pc eller konsol, mobile spil eller onlinespil, undervisnings- og edutainmentprogrammer og under visse betingelser kulturelle cd-rom, der opfylder bestemte kriterier.

Spil, der omfatter sekvenser af pornografisk eller meget voldelig karakter, er ikke omfattet. De omhandlede videospil skal endvidere opfylde et af følgende to kulturspecifikke kriterier:

1.	de vedrører tilpasning af et allerede eksisterende værk, der tilhører den europæiske kulturarv, på basis af et script skrevet på fransk

de opfylder »et kriterium for indholdsmæssig kvalitet og originalitet og bidrager til at udtrykke den europæiske kulturelle mangfoldighed og kreativitet på området for videospil«. Vurderingen af dette kriterium omfatter »en undersøgelse af den indholdsmæssige kvalitet og originalitet, scriptet, spille- og navigationsmulighederne, interaktiviteten og de visuelle, lydmæssige og grafiske komponenter«.

Hertil kommer et kulturspecifikt europæisk kriterium: videospillenes europæiske karakter og hermed, om de er omfattet af skattelettelsen, bestemmes af et pointsystem, hvor points fordeles på kategorier og tildeles afhængigt af, om stillingerne er besat af EU-statsborgere. Beregningen af antal points sker desuden uafhængigt af, hvor udgifterne afholdes.

De støtteberettigede udgifter omfatter de relevante personaleudgifter (løn og sociale sikringsbidrag), godkendte afskrivninger af anlægsaktiver, bortset fra fast ejendom, der er direkte knyttet til udviklingen af godkendte videospil, og andre driftsudgifter, der skønsmæssigt er fastsat til 75 % af personaleudgifterne.

Skattelettelsen finder anvendelse på det således definerede udgiftsgrundlag. Skattelettelsen andrager 20 % af de støtteberettigede udgifter. Hvis skattenedsættelsen for et givet skatteår overstiger det skyldige skattebeløb, tilbagebetales det overskydende til virksomheden. Det årlige budget skønnes at ligge mellem 30 mio. EUR og 60 mio. EUR. Ordningen skal efter planen gælde indtil 31. december 2008.

2. VURDERING AF FORANSTALTNINGERNE

Denne skattelettelse indebærer en selektiv fordel i form af en skattenedsættelse finansieret af statslige midler til visse virksomheder på området for produktion af videospil. Inden for denne sektor er der samhandel mellem medlemsstaterne. Den anmeldte foranstaltning udgør derfor statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

Kommissionen skal først sikre sig, at foranstaltningen ikke indeholder bestemmelser, der er i strid med EF-traktatens bestemmelser på andre områder end statsstøtteområdet. Det ser ud til, at de skattefritagne omkostninger kun omfatter beløb til afskrivning og personaleudgifter, som den pågældende virksomhed har: det fremgår ikke klart, om eller i hvilket omfang der også tages hensyn til udgifter afholdt af underleverandørvirksomheder, der kan ligge i andre medlemsstater. Kommissionen kan derfor ikke konkludere, hvorvidt foranstaltningen medfører nogen diskrimination på basis af det sted, hvor udgifterne afholdes. Det fremgår heller ikke klart, hvorvidt europæiske virksomheders veletablerede filialer i Frankrig, uanset deres retlige form, kan drage fordel af skattelettelsen.

Med hensyn til foreneligheden med statsstøttereglerne finder de franske myndigheder, at undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d), finder anvendelse på den anmeldte foranstaltning. For at være forenelig med fællesmarkedet på basis af denne artikel skal en støtteforanstaltning, der skal opfylde et mål om at fremme kulturen, være nødvendig og proportional.

Kommissionen udelukker ikke, at visse videospil kan udgøre kulturprodukter efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d). Denne klassifikation afhænger af deres indhold og dermed af de udvælgelseskriterier, der anvendes af de franske myndigheder.

Det første kulturspecifikke kriterium, der er foreslået af de franske myndigheder, er, at disse spil udgør en tilpasning af et allerede eksisterende værk, der tilhører den europæiske kulturarv. Det fremgår imidlertid af nogle af de eksempler på videospil, der er fremlagt af de franske myndigheder, og som skulle opfylde ovennævnte kriterium, at dette kriterium kan anvendes meget bredt, og at det ikke indebærer alle nødvendige garantier for, at de udvalgte videospil reelt er en tilpasning af et allerede eksisterende værk henhørende fra den europæiske kulturarv. Det er derfor nødvendigt at præcisere begrebet europæisk kulturarv.

Videospil kan også være omfattet af skattelettelsen, hvis de opfylder »et kriterium for indholdsmæssig kvalitet og originalitet og bidrager til at udtrykke den europæiske kulturelle diversitet og kreativitet på området for videospil«. Indholdet af dette andet kulturspecifikke kriterium vil også kunne fortolkes bredt og vil f.eks. kunne omfatte simulationsspil og sportsspil med et tvivlsomt kulturelt indhold. Dette kriterium for »indholdsmæssig kvalitet og originalitet« kan desuden anvendes til snarere at udvælge gode videospil ud fra deres underholdnings- og animationsværdi end videospil, der rent faktisk er kulturelle og kunstneriske.

På dette stadium nærer Kommissionen tvivl med hensyn til, hvorvidt den anmeldte foranstaltning gør det muligt udelukkende at udvælge videospil, der rent faktisk er kulturelle, og som dermed opfylder målsætningen om at fremme kulturen som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

Hvis det antages, at fremme af produktion af videospil som defineret i denne støtteforanstaltning er et kulturelt mål i medfør af artikel 87, stk. 3, litra d), må det sikres, at foranstaltningen udformes på en sådan måde, at den opfylder dette mål og især er et hensigtsmæssigt instrument, at den har en tilstrækkelig stor tilskyndelsesvirkning og er proportionel. Kommissionen finder på dette stadium, at de franske myndigheder ikke har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om foranstaltningen har en tilstrækkelig stor tilskyndelsesvirkning. Med hensyn til spørgsmålet om proportionaliteten bemærker Kommissionen, at skattelettelsen udgør 20 % af udgifterne, hvilket er rimeligt, hvis de berettigede udgifter defineres korrekt, og der udelukkende tages hensyn til de faktisk afholdte produktionsomkostninger.

De »øvrige driftsudgifter« (udover personaleudgifter og afskrivninger på anlægsaktiver) er skønsmæssigt fastsat til 75 % af personaleudgifterne. Kommissionen betvivler, at denne fastsættelse af de »øvrige driftsudgifter« gør det muligt at bestemme de faktisk afholdte udgifter ved udvikling af videospil og dermed er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

For at den anmeldte foranstaltning kan være forenelig med fællesmarkedet, skal konkurrencefordrejningerne og virkningen for samhandelen være begrænset, så fordelene i deres helhed opvejer ulemperne. Ved at reducere produktionsomkostningerne for virksomheder inden for denne sektor i Frankrig, vil denne skattelettelse kunne styrke disse virksomheders stilling i forhold til deres europæiske konkurrenter, især i Det Forenede Kongerige og Tyskland. De franske myndigheder har ikke fremlagt nogen præcise oplysninger om foranstaltningens virkning for konkurrencen inden for EU.

På basis af disse betragtninger betvivler Kommissionen på dette stadium, at den anmeldte foranstaltning er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d). Kommissionen nærer endvidere tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med traktatens øvrige bestemmelser og afledt ret.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan al ulovlig udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

BREVETS ORDLYD

»Par la présente, la Commission a l'honneur d'informer la France qu'après avoir examiné les informations fournies par vos autorités sur la réforme citée en objet, elle a décidé d'ouvrir la procédure prévue à l'article 88, paragraphe 2, du traité CE.

1. PROCÉDURE

1.	Le 20 décembre 2005, les autorités françaises ont notifié la présente mesure d'aide.

2.	Par lettre datée du 25 janvier 2006, la Commission a demandé des informations supplémentaires, qui ont été fournies par courrier daté du 15 février 2006.

3.	Le 3 mai 2006, une réunion a eu lieu entre les services de la Commission et les autorités françaises. À la suite de cette réunion, les autorités françaises ont apporté des changements à cette mesure, dont elles ont informé la Commission par lettre en date du 12 juin 2006.

4.	Sur la base de ces changements, la Commission a demandé des informations supplémentaires par lettre datée du 1er août 2006, à laquelle les autorités françaises ont répondu, après une demande d'extension de délai, par courrier daté du 18 septembre 2006.

2. DESCRIPTION DE LA MESURE

2.1. Contexte de la mesure

D'après les autorités françaises, la France est historiquement un pays de création de jeux vidéo. Actuellement trois sociétés françaises figurent au rang des tout premiers éditeurs mondiaux: Ubisoft, Atari et Vivendi Universal Games. Outre ces trois éditeurs, près d'une soixantaine de studios de développement indépendants, généralement de taille petite (5-10 personnes) à moyenne (50-60 personnes) participent en France à la création de jeux sur le territoire.

Les autorités françaises soulignent par ailleurs que le jeu vidéo s'est affirmé comme “un mode créatif d'expression capable de véhiculer des valeurs sociales, culturelles voire artistiques”. Cela serait particulièrement vrai en France. Selon les autorités françaises, il y a en effet une tradition et un savoir-faire français du jeu vidéo, qui sont tournés vers la création originale et où le graphisme et la jouabilité (“gameplay”) s'inspirent tout à la fois du cinéma et de la bande dessinée. Le jeu vidéo français se distingue aussi par l'importance des jeux à contenu directement culturel ou ludo-éducatif.

Or, selon les autorités françaises, l'environnement économique mondial menace les conditions de la création du jeu vidéo en France. La première raison serait d'ordre technologique: la particularité du jeu vidéo est d'être soumise à un cycle technologique court, marqué par le renouvellement tous les cinq ou six ans des consoles de jeu. L'introduction de nouvelles technologies rend chaque cycle de production plus coûteux et plus complexe puisqu'il faut à chaque fois réinventer la chaîne de production. Le dernier changement de consoles au début des années 2000 a ainsi abouti à des budgets de développement des nouveaux produits très supérieurs à ceux de la génération précédente. Or un nouveau cycle industriel est en court, avec les mêmes conséquences économiques pour les producteurs de jeux vidéos.

En outre, si les éditeurs français de jeux vidéo sont parmi les premiers au rang mondial, les studios européens et notamment français quant à eux souffrent, selon les autorités françaises, d'un manque de compétitivité par rapport aux autres pays, notamment le Canada Ainsi, pour un même projet, l'écart de coût de développement peut atteindre 33 % entre la France et les États-Unis et 90 % par rapport au Canada. En effet, le Québec a mis en place un crédit d'impôt sur les dépenses de jeux vidéo (37,5 % sur les dépenses de production éligibles), dont semble bénéficier d'ailleurs Ubisoft, qui a installé une filiale dans ce pays.

La concomitance de ces facteurs aurait ainsi provoqué un effondrement du tissu productif français, dont les effectifs seraient en baisse de 50 % depuis 2000. Ainsi une vingtaine de sociétés françaises ont cessé leurs activités entre 2001 et 2004. Cette situation mettrait en péril le secteur de la création de jeux vidéo européenne et française dont la dimension culturelle est essentielle, selon les autorités françaises. Face à ces difficultés, les autorités françaises proposent de mettre en place un mécanisme de soutien à la création de jeux vidéo ayant une dimension culturelle.

2.2. Modalités de la mesure

10.	La base juridique de la mesure est un projet d'article de loi instaurant un crédit d'impôt pour dépenses dans la création de jeux vidéo, à insérer dans la loi de finances pour 2006.

a) Entreprises et jeux vidéo éligibles

11.	Les entreprises éligibles sont celles qui produisent les jeux vidéos, à savoir les studios de développement, indépendants ou filiales d'éditeurs.

12.

Les jeux éligibles sont définis comme les logiciels de loisir mis à la disposition du public sur support physique ou en ligne et intégrant des éléments de création artistique et technologique. Ceci recouvre non seulement le jeu vidéo pour PC ou console, mais aussi le jeu mobile, le jeu en ligne multi-joueurs ou non, le logiciel éducatif ou ludo-éducatif et le CD-Rom culturel si il intègre une interactivité et une créativité suffisante. Un montant minimum de 150 000 EUR de coûts de développement a été fixé pour exclure les jeux qui n'ont pas vocation à une commercialisation significative. De plus, pour être admis au bénéfice du crédit d'impôt, les jeux vidéo devront remplir un certain nombre de critères.

13.	Le premier critère sera négatif: seront exclus du bénéfice du crédit d'impôt les jeux vidéo comportant des séquences à caractère pornographique ou de très grande violence.

14.

Les jeux vidéo éligibles devront par ailleurs avoir une dimension culturelle. Pour ce faire, les jeux vidéo devront satisfaire l'un de deux critères suivants:

a)	Soit ils développent une adaptation d'une œuvre pré-existante du patrimoine culturel européen à partir d'un scénario écrit en français.

Soit ils développent un concept original. Ce critère a été ultérieurement précisé par les autorités françaises: les jeux vidéo sont éligibles sur la base du second critère culturel si ils remplissent “un critère de qualité et d'originalité du concept et de contribution à l'expression de la diversité culturelle et de la création européennes en matière de jeu vidéo”. L'appréciation de ce critère comprendra “l'examen de la qualité et de l'originalité du contenu, du scénario, de la jouabilité, de la navigation, de l'interactivité et des composantes visuelles, sonores et graphiques”.

15.

S'ajoutera enfin un critère “culturel” européen: un barème de points répartis par catégories et affectés par postes en fonction de la qualité de ressortissant d'un État membre de l'Union européenne déterminera le caractère européen des jeux vidéo et donc leur admissibilité au bénéfice du crédit d'impôt. Sont pris en compte pour le barème non seulement les collaborateurs directement engagés par le producteur de jeu, mais aussi ceux rattachés aux éventuelles entreprises sous-traitantes chargées des opérations de fabrication. Le calcul de ce barème est aussi fait indépendamment de la localisation des dépenses: ainsi les dépenses effectuées auprès d'entreprises sous-traitantes établies en Europe seront éligibles.

b) Dépenses éligibles

16.

Les dépenses éligibles sont définies de façon à correspondre aux dépenses de conception et de création. En sont notamment exclues les dépenses de débogage et de tests avals. Elles recouvrent par contre:

les charges de personnel (rémunération et charges sociales) afférentes:

—	au réalisateur, à l'adjoint du réalisateur, au directeur artistique, au directeur technique;

—	aux personnes chargées du scénario et des dialogues, du design et de la conception des niveaux de jeu;

—	aux personnes chargées de la programmation;

—	aux personnes chargées du graphisme et de l'animation;

—	aux personnes chargées de l'environnement sonore.

b)	Les dotations aux amortissements des immobilisations, autres que les immeubles, affectées directement à la création de jeux vidéo agréés;

c)	Les autres dépenses de fonctionnement, établies de façon forfaitaire à 75 % des dépenses de personnel.

17.	Les subventions publiques perçues par les entreprises à raison de dépenses ouvrant droit au crédit d'impôt viendront en diminution de la base de calcul du crédit d'impôt.

c) Mécanisme d'application du crédit d'impôt

18.	C'est à l'assiette de dépenses ainsi définies qu'est appliqué le taux de crédit d'impôt. Le taux du crédit d'impôt est de 20 % de l'assiette des dépenses éligibles.

19.

Les autorités françaises se proposent par ailleurs d'instituer un plafond par entreprise dans un souci de maîtriser le coût fiscal de la mesure. Dans l'état actuel du projet, les autorités françaises se proposent de fixer ce plafond à 3 millions EUR. Le budget annuel prévisionnel pour ce dispositif est chiffré entre 30 millions EUR et 60 millions EUR.

20.

Un mécanisme d'agrément est par ailleurs mis en place afin de vérifier les critères de sélection des jeux vidéo. Cette évaluation sera effectuée par un comité d'experts composé de représentants des administrations françaises et de personnalités qualifiées, qui n'appartiendront pas forcément au monde du jeu vidéo, mais qui pourront aussi représenter d'autres disciplines culturelles. Ce groupe d'experts vérifiera l'éligibilité de l'entreprise, du jeu, la nature des dépenses, et le respect des critères culturels énumérés ci-dessus. Ce comité émettra un avis sur la base duquel le Ministère de la Culture et de la Communication émettra son agrément.

21.

Les modalités de versement sont les suivantes: le crédit d'impôt est imputé sur l'impôt sur les sociétés dû au titre du premier exercice clos à compter de la date d'agrément provisoire qui est donné au démarrage du projet, puis sur l'impôt sur les sociétés dû au titre de chaque exercice au cours desquelles les dépenses éligibles ont été engagées. L'agrément définitif est délivré lors de la livraison à l'éditeur. Si l'agrément définitif n'est pas délivré dans un délai de 24 mois à compter de la date de délivrance de l'agrément provisoire, l'entreprise doit reverser le crédit d'impôt qu'elle a utilisé. Enfin, lorsque le montant de la réduction d'impôt au titre d'un exercice excède le montant de l'impôt dû, l'excédent est restitué à l'entreprise.

22.	Le dispositif est initialement prévu pour durer jusqu'au 31 décembre 2008.

3. ÉVALUATION DE LA MESURE

3.1. Qualification des mesures

23.

L'article 87 paragraphe 1 du traité CE dispose: “Sauf dérogations prévues par ledit traité, sont incompatibles avec le marché commun, dans la mesure où elles affectent les échanges entre États membres, les aides accordées par les États ou au moyen de ressources d'État sous quelque forme que ce soit qui faussent ou qui menacent de fausser la concurrence en favorisant certaines entreprises ou certaines productions”.

24.	La mesure visée par la présente décision consiste en un crédit d'impôt qui vient en déduction de l'impôt sur les sociétés normalement dû par les bénéficiaires. Le caractère de ressource étatique de cette mesure ne fait donc aucun doute.

25.

Cette mesure vise à réduire les coûts de production des entreprises bénéficiaires et constitue clairement un avantage qui est par ailleurs sélectif dans la mesure où seul le secteur de production de jeux vidéo peut en bénéficier. Cette mesure constitue donc un avantage sélectif susceptible de créer une distorsion de concurrence au sens de l'Article 87(1) CE.

26.

Par ailleurs, selon les informations sur les parts de marchés fournies par les autorités françaises, et qui ne sont disponibles que pour les éditeurs de jeux vidéo, les trois grands éditeurs français de jeux vidéo, à savoir Ubisoft, Atari et VUGames représentaient respectivement 6,4 %, 3,5 % et 4,4 % des parts de marchés des éditeurs de jeux vidéo en 2005 dans l'ensemble formé par le Royaume-Uni, l'Allemagne, la France, l'Espagne et l'Italie. Les studios établis en France, à qui la mesure est destinée, ne représentent qu'une proportion limitée du chiffre d'affaire de ces éditeurs (25 % pour Ubisoft, 10 % pour Atari et 2 % pour VUGames). Ils n'en représentent donc pas moins une proportion non négligeable de la part de marché de ces éditeurs dans les cinq pays européens mentionnés ci-dessus. À l'évidence, le marché des jeux vidéo n'est donc pas un marché national. L'on peut donc considérer que le crédit d'impôt est susceptible d'affecter les échanges entre États Membres.

27.	Eu égard à ces considérations, il convient de conclure que ces financements constituent des aides d'État au sens du traité.

3.2. Compatibilité des mesures

3.2.1. Position des autorités françaises

28.

Les autorités françaises considèrent que la dérogation visée à l'article 87 paragraphe 3 d) du traité CE s'applique à la mesure notifiée. Cet article précise que peuvent être considérées comme compatibles avec le marché commun les aides destinées à promouvoir la culture et la conservation du patrimoine, quand elles n'altèrent pas les conditions des échanges et de la concurrence dans la Communauté dans une mesure contraire à l'intérêt commun. Pour établir que les jeux vidéo éligibles au bénéfice de ce crédit d'impôt constituent des objets culturels au sens de l'article 87 paragraphe 3 d) du traité CE, les autorités françaises avancent les arguments suivants:

a)	Ces jeux vidéo sont conçus sur la base d'un scénario en langue française, ce qui est un véhicule des modes de pensée associés à l'usage de cette langue.

Les jeux vidéo sont une création artistique et technologique. La part des dépenses artistiques devient en effet majoritaire dans la conception du jeu, au détriment des dépenses de programmation qui ne représentent plus qu'un tiers des coûts d'un projet. En effet, une grande partie de ces dépenses porte sur la substance du jeu, à savoir la qualité de l'interaction, autrement dit la jouabilité (“gameplay”). Cet élément essentiel relève de la dimension culturelle, à savoir le talent artistique.

La dimension culturelle des jeux vidéo transparaît aussi dans les relations complémentaires que ce média a tissées avec le cinéma et qui se manifestent à travers l'utilisation de certaines techniques cinématographiques dans les jeux vidéo (telles que les techniques d'animation), à travers le fait qu'un nombre croissant de jeux vidéo s'inspirent du cinéma et que les jeux vidéos reprennent les modes de narration utilisés au cinéma.

Cette dimension culturelle du jeu vidéo explique par ailleurs la réflexion actuellement en cours en France autour du statut des auteurs dans le jeu vidéo, réflexion qui va dans le sens de la protection des droits de propriété artistique de certains fonctions créatives telles que la réalisation du scénario interactif, la conception graphique et la création de la composition musicale originale.

e)	Les autorités françaises soutiennent que la Commission a soutenu cette industrie à travers le programme MEDIA.

f)	En outre, le caractère culturel des jeux vidéo éligibles serait garanti par les critères de sélection décrits au point 14.

29.

De plus, les autorités françaises soutiennent par ailleurs que, conformément à la Communication de la Commission sur l'application des règles relatives aux aides d'État aux mesures relevant de la fiscalité directe des entreprises de 1998, ce crédit d'impôt respecte les principes de légalité générale et notamment les principes du Traité interdisant toute discrimination en fonction de la nationalité et assurant la liberté d'établissement, la libre circulation des marchandises et la libre prestation des services. À ce titre, les autorités françaises soulignent qu'aucune discrimination n'est faite entre collaborateurs nationaux et européens. Toutes les entreprises établies en France, quelque soit leur nationalité, peuvent aussi être bénéficiaires du dispositif.

30.

Enfin, les autorités françaises considèrent que la mesure notifiée n'altère pas les échanges dans une mesure contraire à l'intérêt commun. Tout d'abord, la mesure proposée n'est pas discriminatoire, puisqu'elle permet d'associer les talents de tous les États membres de l'Union, sans traitement différencié en fonction des nationalités. Ensuite, les autorités françaises soutiennent que l'intérêt commun réside dans l'existence et le soutien à une production culturelle de jeux vidéo. Ainsi, même si le Royaume Uni et l'Allemagne ont aussi une industrie du jeux vidéo, la concurrence est aujourd'hui essentiellement extra-communautaire et provient des États-Unis, du Canada, de la Corée du Sud et du Japon. Ainsi, l'impact de la mesure devrait s'apprécier au regard de cette concurrence extra-communautaire.

3.2.2. Position de la Commission

31.

En premier lieu, et en application du principe établi par la Cour dans l'arrêt Matra (1), la Commission doit s'assurer que les conditions d'accès au crédit d'impôt ne contiennent pas de clauses contraires aux dispositions du traité CE dans des domaines autres que les aides d'État, et notamment qu'elles ne comprennent aucune discrimination en raison de la nationalité.

32.

Sur ce point, il convient de noter que la mesure ne paraît contenir aucune restriction quant à la nationalité des personnels employés. Par contre, seules les dotations aux amortissements et les charges de personnels salariés de l'entreprise bénéficiaire du crédit d'impôt semblent être pris en compte dans les coûts éligibles. Il n'apparaît pas clairement si et comment sont pris en compte dans les coûts éligibles les coûts d'entreprises sous-traitantes, qui peuvent être situées dans d'autres États Membres. La Commission ne peut donc à ce stade conclure que la mesure n'introduit aucune discrimination sur la base de la localisation des coûts.

33.

Du plus, le fait que les studios de production de jeux vidéo éligibles doivent être établis en France est, compte tenu des règles françaises d'imposition, inhérent à la condition de l'assujettissement en France aux fins de l'impôt sur les sociétés et serait donc justifié par la nature fiscale de la mesure d'aide qui est un crédit d'impôt. Il reste néanmoins à vérifier que les établissements stables français d'entreprises européennes pourraient elles aussi bénéficier du crédit d'impôt quelque soit leur forme juridique.

34.	En conclusion, à ce stade, la Commission ne peut conclure que la mesure d'aide ne comporte aucune infraction aux autres dispositions du Traité CE.

35.

Concernant ensuite la question de la compatibilité de la mesure avec le marché commun sur la base de l'article 87 paragraphe 3 d), la Commission souhaite rappeler à titre préliminaire que cette dérogation doit, comme toute dérogation à la règle générale énoncée à l'article 87 paragraphe 1, être interprétée de façon restrictive.

36.

Afin d'être compatible sur la base de cet article, une mesure d'aide doit remplir un objectif de promotion de la culture de façon proportionnelle et nécessaire. Elle doit en particulier être évaluée sur la base des questions suivantes:

1.	La mesure vise-t-elle à un réel objectif de promotion de la culture?

Est-elle conçue de façon à remplir cet objectif culturel? En particulier:

a)	Est-elle un instrument approprié ou existent-ils d'autres instruments mieux appropriés?

b)	A-t-elle un effet incitatif suffisant?

c)	Est-elle proportionnelle? Est-ce que le même résultat ne pourrait être obtenu avec moins d'aide?

3.	Est-ce que les distorsions de concurrence et les effets sur le commerce sont limités, de telle manière que le bilan global de l'aide est positif?

1) Existence d'un objectif culturel

37.	Les jeux vidéo sont des produits audiovisuels pour lesquels il existe un marché international en pleine expansion, avec une forte concurrence internationale, ainsi que potentiellement des marchés plus locaux.

38.

La production de jeux vidéo fait certes appel à des talents créatifs mais cela ne signifie pas nécessairement que ce sont des produits culturels au sens de l'article 87 paragraphe 3 d). Certains éléments de créativité interviennent en effet dans la production de nombreux produits qui ne sauraient à l'évidence rentrer dans le champ d'application de cet article (e.g.: design d'automobiles).

39.

Toutefois, la Commission a eu l'occasion de déclarer compatibles sur la base de l'article 87 paragraphe 3 d) du traité CE des mesures de soutien à la création de certains produits audiovisuels sélectionnés sur la base de critères précis visant à identifier ceux qui ont un contenu culturel. Ainsi, dans sa décision du 16 mai 2006 dans le cas no N45/2006 Crédit d'impôt en faveur de la production phonographique, la Commission a conclu que le soutien à la création d'œuvres musicales remplissant certains critères visait à promouvoir la culture. De la même manière, à ce stade, la Commission n'exclut pas que certains jeux vidéo puissent constituer des produits culturels au sens de l'article 87 paragraphe 3 d) du Traité CE. Leur caractère culturel dépendrait de leur contenu et donc en premier lieu des critères de sélection des jeux éligibles utilisés par les autorités françaises.

40.

Le premier critère culturel proposé par les autorités françaises pour sélectionner les jeux vidéo éligibles est que ces jeux constituent une adaptation d'une œuvre pré-existante du patrimoine culturel européen à partir d'un scénario écrit en français. Or certains des exemples fournis par les autorités françaises de jeux vidéo qui rempliraient ce critère semblent indiquer que ce dernier pourrait être appliqué d'une façon très large, qui ne fournirait pas toutes les garanties nécessaires pour assurer que les jeux vidéo sélectionnés constituent effectivement une adaptation d'une œuvre pré-existante du patrimoine culturel européen. Ainsi, parmi les exemples cités, figure le jeu vidéo “Caméra Café: Le Jeu”, basé sur un programme télévisuel français dont l'appartenance au patrimoine culturel européen n'apparaît pas clairement à ce stade. Le concept de patrimoine culturel européen devrait donc être précisé.

41.

Les jeux vidéo sont aussi éligibles s'ils remplissent “un critère de qualité et d'originalité du concept et de contribution à l'expression de la diversité culturelle et de la création européennes en matière de jeu vidéo”. L'appréciation de ce deuxième critère culturel inclut “l'examen de la qualité et de l'originalité du contenu, du scénario, de la jouabilité, de la navigation, de l'interactivité et des composantes visuelles, sonores et graphiques”. Le contenu de ce critère est lui aussi sujet à une interprétation potentiellement large. Il n'est ainsi pas exclu que, sur la base de ce critère, soient éligibles des jeux de simulation, ou des jeux sportifs, par exemple basés sur les courses automobiles, dont le contenu culturel n'apparaît pas clairement à ce stade. Ainsi, ce critère de “qualité et d'originalité du concept” pourrait être utilisé plutôt pour sélectionner de bons jeux vidéo, en termes de divertissement ou d'animation, que des jeux vidéo en effet culturels.

42.

Une évaluation, par exemple basée sur la production des dernières années, du pourcentage de jeux vidéo qui seraient éligibles sur la base de ces deux critères permettrait aussi de mieux évaluer leur caractère sélectif. Ainsi, par exemple, si la mesure aboutissait à soutenir la production d'une large proportion de jeux vidéo, il pourrait alors apparaître qu'elle est détournée de son objectif avoué de promotion de la culture, et qu'elle pourrait alors avoir plus un objectif industriel de soutien à un secteur subissant une forte concurrence internationale et une phase de mutation technologique.

43.	Il conviendrait enfin d'expliciter le critère qui vise à exclure du bénéfice du crédit d'impôt les jeux de “très grande violence”.

44.

Pour les raisons décrites ci-dessus, à ce stade, la Commission a des doutes que les critères proposés par les autorités françaises permettent d'identifier uniquement des jeux vidéo qui sont en effet des produits culturels et que la mesure a donc réellement pour seul objectif la promotion de la culture au sens de l'article 87 paragraphe 3 d) du traité CE.

2) Est-ce que la mesure est conçue de façon à remplir cet objectif culturel?

45.	À supposer que la promotion de la production des jeux vidéo tels que définis sur la base de cette mesure d'aide soit un objectif culturel au sens de l'article 87 paragraphe 3 d), il convient de s'assurer que la mesure est conçue de façon à remplir cet objectif.

46.

Dans un contexte où les producteurs de jeux vidéo doivent faire face à des coûts croissants, un crédit d'impôt assis sur les coûts de production de ces jeux vidéo peut être vu comme un instrument approprié pour encourager la production de ces jeux. Les autorités françaises n'ont toutefois par fourni d'informations démontrant qu'aucun autre instrument ne permettrait d'aboutir au même objectif.

47.	Les autorités françaises n'ont pas non plus fourni d'éléments visant à prouver que la mesure a un effet incitatif suffisant et notamment qu'elle est nécessaire pour la production de jeux vidéo ayant un caractère culturel.

48.

Enfin, la mesure doit être proportionnelle. Il convient en particulier de s'assurer que le même résultat ne pourrait être obtenu avec moins d'aide. À ce titre, la Commission note que le taux du crédit d'impôt est de 20 % des dépenses éligibles, ce qui semble à première vue et à ce stade raisonnable et en ligne avec les taux déjà acceptés par la Commission dans les cas similaires de promotion de produits culturels (2). Il convient néanmoins de s'assurer que les coûts éligibles sont correctement définis et que seuls les coûts de production réellement supportés sont pris en compte.

49.

Or, les “autres dépenses de fonctionnement” (hors charges de personnel et dotations aux amortissements des immobilisations) sont établies forfaitairement à 75 % des dépenses de personnel. La Commission doute que ce calcul des “autres dépenses de fonctionnement” permette de déterminer les coûts réellement supportés pour la création des jeux vidéo par les entreprises éligibles et soit donc conforme aux règles communautaires en matière d'aide d'État. Les autorités françaises ont expliqué qu'elles ont retenu ce mode de calcul des coûts éligibles par analogie avec le dispositif français du crédit d'impôt recherche. Selon les autorités françaises, la Commission a eu connaissance de cette mesure et elle n'aurait pas émis d'objection sur ce mode de calcul.

50.

Or il s'avère que le crédit d'impôt recherche est une mesure générale. La Commission n'a donc pas eu par conséquent à se prononcer sur ses modalités d'application et en particulier sur la conformité de ce mode de calcul des coûts éligibles au regard des règles communautaires en matière d'aide d'État.

51.	À ce stade, la Commission a des doutes quant à la conformité du calcul des coûts éligibles avec les règles communautaires en matière d'aides d'État.

3) Est-ce que les distorsions de concurrence et les effets sur le commerce sont limités, de telle manière que le bilan global de l'aide est positif?

52.

Si les principaux concurrents dans le domaine des jeux vidéo proviennent d'Amérique du Nord et d'Asie, il existe aussi des producteurs de jeux vidéo dans le autres États membres et en particulier au Royaume Uni et en Allemagne. Ainsi le Royaume-Uni compte environ 160 studios indépendants, et un éditeur national, SCi Games. Quant à l'Allemagne, elle compte une cinquantaine de studios indépendants.

53.

Ainsi, en réduisant les coûts de production des entreprises de ce secteur établies en France, ce crédit d'impôt est susceptible de renforcer leur position par rapport à leurs concurrents européens. Les autorités françaises n'ont fourni aucune information précise sur l'impact de cette mesure sur la concurrence intra-communautaire.

54.	À ce stade, la Commission doute donc que les distorsions de concurrence et les effets sur le commerce de la mesure sont suffisamment limités de telle manière que le bilan global de l'aide est positif.

Conclusion

55.

Pour l'ensemble de ces raisons, à ce stade, la Commission a des doutes que la mesure notifiée soit compatible avec le marché commun sur la base de l'article 87 paragraphe 3 d) du traité CE. La Commission a par ailleurs des doutes que la mesure puisse être compatible sur la base d'autres dispositions. L'article 87 paragraphe 2 n'est clairement pas applicable. L'article 87 paragraphe 3 a) concerne les aides pour les régions assistées, or la présente mesure n'est pas limitée à ces régions. Elle ne constitue pas non plus une projet important d'intérêt européen au sens de l'article 87 paragraphe b). Selon l'article 87 paragraphe 3 c), les aides qui visent à faciliter le développement de certaines activités ou de certaines régions peuvent être compatibles avec le marché commun lorsqu'elle n'altèrent pas les conditions des échanges dans une mesure contraire à l'intérêt commun. Les autorités françaises n'ont pas avancé d'arguments permettant de conclure que la mesure notifiée vise au développement de certaines activités au sens de l'article 87 paragraphe 3 c). La Commission note toutefois qu'il n'est pas exclu que cette mesure, qui concerne le développement de nouveaux produits, puisse dans une certaine mesure tomber dans le champ d'application de l'encadrement communautaire des aides d'État à la recherche et au développement (3). Les autorités françaises n'ont toutefois pas fourni les informations nécessaires permettant de vérifier l'éventuelle conformité de la mesure notifiée avec cet encadrement.

56.	En conséquence, la Commission requiert l'avis de la France et des parties intéressées sur la mesure notifiée.

4. CONCLUSION

Compte tenu des considérations qui précèdent, la Commission a des doutes à ce stade que la mesure en cause soit compatible avec le marché commun. Par conséquent, conformément à l'article 6 du règlement (CE) no 659/1999 du Conseil du 22 mars 1999 portant modalités d'application de l'article 93 du traité CE, la Commission invite la France, dans le cadre de la procédure prévue à l'article 88, paragraphe 2, du traité CE, à présenter ses observations et à fournir toute information utile pour l'évaluation des mesures dans un délai d'un mois à compter de la date de réception de la présente.

La Commission rappelle à la France l'effet suspensif de l'article 88, paragraphe 3, du traité CE et se réfère à l'article 14 du règlement (CE) no 659/1999 du Conseil qui prévoit que toute aide illégale pourra faire l'objet d'une récupération auprès de son bénéficiaire.

Par la présente, la Commission avise la France qu'elle informera les intéressés par la publication de la présente lettre et d'un résumé de celle-ci au Journal officiel de l'Union européenne. Elle informera également les intéressés dans les pays de l'AELE signataires de l'accord EEE par la publication d'une communication dans le supplément EEE du Journal officiel, ainsi que l'autorité de surveillance de l'AELE en leur envoyant une copie de la présente.«

(1) Matra v. Commission (Aff. C-225/91), Rec. 1993, I -3203.

(2) Voir par exemple décision de la Commission du 16 mai 2006 dans le cas no N45/2006 crédit d'impôt en faveur de la production phonographique.

(3) JO C 45 du 17.2.1996, p. 5.

7.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/27

STATSSTØTTE — SVERIGE

Statsstøtte C 46/2006 (ex N 347/2006) — Fritagelse for CO2-afgift på brændstoffer, der bruges i anlæg, der er omfattet af EU's ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

(2006/C 297/08)

Ved brev af 8. november 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Sverige, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger vedrørende ovennævnte støtteforanstaltning til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

Rue de la Loi/Wetstraat 200

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296.12.42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Sverige. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

1. BESKRIVELSE

Direktivet om energibeskatning (2003/96/EC) fastsætter Fællesskabets minimumssatser for beskatning af forbrug af energiprodukter og elektricitet. Sverige har to afgifter, der er omfattet af direktivet om minimumsafgiftssatserne: en energiafgift og en CO2-afgift. Der anvendes to forskellige afgiftssatser, en høj sats for husholdninger og fjernvarmesektoren (en energiafgift på 100 % og en CO2-afgift på 100 %) og en lav sats for brændstof, der anvendes i produktionsprocessen i industrien, og for brændstof, der anvendes til varmeproduktion i kraftvarmanlæg (en energiafgift på 0 og CO2-afgift på 21 %). Der indrømmes en yderligere afgiftslempelse til industrivirksomheder i den energiintensive industri, hvis værdien af det fossile brændstof, de bruger i produktionen, overstiger 0,8 % af de fremstillede produkters salgsværdi. Afgiftslempelserne for brændsel anvendt af fremstillingsindustrien og for brændsel anvendt i kraftvarmeværker er tidligere godkendt som statsstøtte. I henhold til direktiv 2003/87/EF om Fællesskabets handel med kvoter for drivhusgasemissioner trådte EU's kvoteordning i kraft den 1. januar 2005. Dette direktiv dækker visse energiaktiviteter og visse former for energiproduktion og pålægger driftsledere af anlæg, der er omfattet af ordningen, at returnere kvoter for deres drivhusgasemissioner. Driftslederen tildeles enten disse kvoter gratis ved begyndelsen af hver kvoteperiode eller køber dem på auktioner og/eller på markedet. I den første kvoteperiode, der blev indledt i januar 2005 og varer indtil december 2007, valgte Sverige at tildele alle kvoterne gratis.

Den anmeldte ordning vedrører afgiftslempelser for brændsel, der anvendes i anlæg, der er omfattet af kvoteordningen. Der foreslås forskellige typer anlæg inden for industri- og energisektorer, som kan være omfattet af følgende afgiftslempelser:

—	Brændsel anvendt i industriproduktion og brændsel anvendt til varmeproduktion i visse højeffektive kraftvarmeanlæg fritages fuldstændig for både CO2-afgift og energiafgift.

—	Brændsel anvendt i andre kraftvarmeanlæg fritages fuldstændig for energiafgift og skal betale 7 % af CO2-afgiften.

—	Brændsel anvendt i andre anlæg, der er omfattet af kvotesystemet, dvs. varmeproduktionsanlæg, skal fortsat betale den fulde energiafgift og 86 % af CO2-afgiften.

Den anmeldte foranstaltning betyder, at der opstår en situation, hvor der ikke skal betales energiafgift i den i energiafgiftsdirektivet anførte betydning for brændsel i den første af de tre ovennævnte kategorier. Afgiftssatsen for brændsel, der anvendes til varmeproduktion i ikke-højeffektive kraftvarmeanlæg og for brændsel anvendt til fjernvarmeformål skal imidlertid overholde minimumsafgiftssatserne i direktivet om energibeskatning

Formålet med den anmeldte foranstaltning er at undgå den dobbeltregulering, der ifølge de svenske myndigheder er en følge af indførelsen at EU's kvotesystem. Sverige ønsker hermed at bidrage til en omkostningseffektiv klimapolitik for EU som helhed. Det overordnede princip i den svenske klimapolitik går ud på, at man udelukkende regulerer reduktionen af CO2-emissioner fra anlæg, der er omfattet af ordningen, ved hjælp af kvotesystemet, og gradvis ophæver CO2-afgiften. Den anmeldte foranstaltning er første skridt i denne ophævelse, og den resterende CO2-afgiftsfritagelse for brændsel forbrugt i anlæg, der er omfattet af kvotesystemet, gennemføres gradvis, når statsbudgettet tillader det. De begunstigede i ordningen er virksomheder, uanset størrelse og region, der har aktiviteter i anlæg, der er omfattet af kvotesystemet. Antallet af begunstigede anslås til 101-500. Der er afsat 358 mio. SEK (ca. 38 mio. EUR) om året og 2,258 mia. SEK (ca. 239 mio. EUR) i alt. Den anmeldte foranstaltning dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2011.

2. FORELØBIG VURDERING OG KOMMISSIONENS BETÆNKELIGHEDER

2.1 Statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1

Den anmeldte afgiftslempelse indebærer en økonomisk fordel for de begunstigede, fordi den fritager dem for omkostninger, de normalt selv skal afholde over deres driftsbudget. Da det på grundlag af definitionen af »systemets karakter og opbygning« (1) er tvivlsomt, at afgiftslempelsen kan begrundes hermed, og da de relevante kriterier i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, tilsyneladende er opfyldt, mener Kommissionen på nuværende tidspunkt, at foranstaltningen skal betragtes som statsstøtte.

2.2 Støttens forenelighed med fællesmarkedet

Kommissionen tvivler på, at de fritagelser, de svenske myndigheder har foreslået, kan godkendes på grundlag af miljørammebestemmelserne. Punkt 51.1(b) finder ikke anvendelse, da den afgift, som virksomhederne betaler i henhold til den planlagte ordning, vil være lavere end energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Kravene i punkt 51.1(a) ser heller ikke ud til at være opfyldt, da de virksomheder, der modtager støtten, ikke indgår frivillige forpligtelser eller aftaler.

Kommissionen tvivler desuden på, at de foreslåede fritagelser kan godkendes efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), på grundlag af det påståede behov for at fjerne dobbeltreguleringen. Kommissionen nærer på dette stadium tvivl om, hvilken virkning dobbeltreguleringen kan have på dens undersøgelse og om, hvorvidt denne kan berettige en fritagelse for CO2-afgiften efter statsstøttereglerne. Kommissionen har navnlig følgende forbehold:

—

Energibeskatningsdirektivet og EU's kvotesystem er to forskellige fællesskabsretlige instrumenter. Selv om de til dels tager sigte på at nå det samme mål, nemlig at internalisere de eksterne omkostninger ved CO2-emissioner, har de også forskellige målsætninger. Det gælder navnlig minimumsafgiftssatserne, hvis hovedformål er at opnå et velfungerende indre marked. For at efterleve energibeskatningsdirektivet kan medlemsstaterne imidlertid frit opkræve forskellige afgifter, f.eks. CO2-afgifter, som kan have samme formål som EU's kvotesystem. De nationale tiltag er forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at der delvis indgår en CO2-afgift i minimumssatserne. Hvor der opkræves en CO2-afgift for at efterleve energibeskatningsdirektivets bestemmelser om minimumsafgiftssatser, hvilket er tilfældet i Sverige, kan en fritagelse fra en sådan CO2-afgift således fordreje konkurrencen på det indre marked ved at øge afgiftsforskellene på et område, hvor der på fællesskabsplan er gennemført en afgiftsharmonisering, som navnlig har haft til formål at opnå et velfungerende indre marked og sikre virksomhederne lige konkurrencevilkår.

—

Desuden mener Kommissionen, at »forureneren betaler«-princippet skal tages i betragtning, når der ydes statsstøtte på miljøområdet. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det er berettiget at fritage alle virksomheder, som er omfattet af EU's kvotesystem, fra en sådan CO2-afgift, da det kan være i strid med ovennævnte princip at afgiftsfritage virksomheder, der er tildelt gratis emissionskvoter. En fritagelse for en sådan CO2-afgift for de virksomheder, der er nødt til at købe flere kvoter for at dække deres supplerende forurening, kan på den anden side være i strid med god miljøpraksis, fordi det kan betyde, at virksomheder, der ikke har foretaget investeringer og ikke har mindsket deres forurening eller måske oven i købet har forurenet mere, herved opnår en fordel.

Kommissionen skal desuden vurdere, i hvilket omfang dobbeltreguleringen forvrider konkurrencen, og om, hvorvidt denne påståede forvridning især er til skade for de svenske virksomheder, som det tilsyneladende hævdes af de svenske myndigheder. Kommissionen er nødt til at se nærmere på den mulighed, at virksomhederne kan pådrage sig højere omkostninger end CO2-afgiften for deres forurening i tilfælde, hvor de er nødt til at købe kvoter og samtidig betale CO2-afgiften for de samme emissioner. På den anden side er det usikkert, om »forureneren betaler«-princippet efterleves i en situation, hvor kvoterne er tildelt gratis, og der ikke opkræves nogen afgift af emissionerne. Når man vurderer den samlede finansielle byrde, som EU's kvotesystem pålægger de deltagende virksomheder sammenlignet med virksomheder, der ikke deltager, må det imidlertid tages i betragtning, at det er medlemsstaterne, der fastsætter de samlede emissionskvoter, og at de i første kvoteperiode skulle tildele virksomhederne mindst 95 % af kvoterne gratis.

Kommissionen understreger, at det netop er formålet med EU's kvotesystem at begrænse CO2-emissionerne, ved at der for de deltagende virksomheder skabes et økonomisk incitament til at nedbringe emissionerne, fordi det samlede emissionsloft er ufravigeligt. For at vurdere, om der eventuelt er tale om konkurrenceforvridning som følge af den sammenfaldende CO2-afgift, er Kommissionen nødt til at gennemføre en nærmere undersøgelse af den finansielle virkning af anvendelsen af EU's kvotesystem i Sverige. I den forbindelse har Kommissionen desuden brug for flere oplysninger om, hvilke ordninger de svenske myndigheder vil kunne anvende, for at påvise og fastsætte omfanget af en eventuel ekstrabyrde for de enkelte virksomheder og sikre, at kun virksomheder, der i hvert fald delvis lider under en sådan byrde, stilles bedre gennem de anmeldte afgiftsfritagelser.

Kommissionen skal endvidere vurdere, om den foreslåede afgiftslettelse er forenelig med energibeskatningsdirektivets artikel 17, og vil derfor anmode Sverige om at supplere de allerede givne oplysninger.

BREVETS ORDLYD

»Kommissionen önskar underrätta Sverige om att den, efter att ha granskat uppgifter som tillhandahållits av Era myndigheter om det ovannämnda stödet, har beslutat inleda det förfarande som anges i artikel 88.2 i EG-fördraget.

1. FÖRFARANDE

(1)

Genom en skrivelse av den 6 juni 2006, som registrerades hos kommissionen samma dag, anmälde de svenska myndigheterna den nedan beskrivna åtgärden till kommissionen. Genom en skrivelse av den 10 juli 2006 begärde kommissionen kompletterande upplysningar. Sverige inkom med kompletterande upplysningar genom skrivelser av den 11 september 2006 och den 18 september 2006, som registrerades hos kommissionen samma dagar.

2 DETALJERAD BESKRIVNING AV ÅTGÄRDEN

2.1 Bakgrund till den anmälda stödordningen

(2)

Gemenskapens minimiskattenivåer för förbrukning av energiprodukter och elektricitet fastställs i rådets direktiv 2003/96/EG av den 27 oktober 2003 om en omstrukturering av gemenskapsramen för beskattning av energiprodukter och elektricitet (2) (nedan kallat energiskattedirektivet). I Sverige räknas två olika skatter in i minimiskattenivåerna enligt direktivet, nämligen en energiskatt och en koldioxidskatt. Olika nationella skattenivåer tillämpas, en högre nivå för hushållen och tjänste- och fjärrvärmesektorn (100 % energiskatt och 100 % koldioxidskatt) och en lägre nivå för bränsle som används i tillverkningsprocesser inom industrin och bränsle som används för värmeproduktion i kraftvärmeanläggningar (0 % energiskatt och 21 % koldioxidskatt). En extra skattenedsättning beviljas tillverkningsföretag inom energiintensiv industri om värdet på det fossila bränsle de använder inom produktionen överstiger 0,8 % av försäljningsvärdet på de varor som tillverkas. Den högsta skatten på sådant bränsle uppgår till 0,8 % av försäljningsvärdet plus 24 % av det skattebelopp som ursprungligen översteg sistnämnda belopp. Skattenedsättningarna för bränsle som används inom tillverkningsindustrin och för bränsle som används i kraftvärmeanläggningar har tidigare godkänts som statligt stöd enligt följande tabell:

Förbrukningssektor

Aktuell situation

Godkännande av statligt stöd

1.	Tillverkningsindustri

a)	Energiintensiv industri

0 % energiskatt; 21 % koldioxidskatt + extra nedsättning av koldioxidskatten enligt 0,8 %-regeln

N 588/2005 + N 595/2005; EU:s minimiskattenivåer iakttas

b)	Icke energiintensiv industri

0 % energiskatt; 21 % koldioxidskatt

N 588/2005; EU:s minimiskattenivåer iakttas

2.	Värmeproduktion i kraftvärmeanläggningar

0 % energiskatt; 21 % koldioxidskatt

N 594/2005; EU:s minimiskattenivåer iakttas

3.	Fjärrvärmeproduktion och tjänstesektorn

100 % energiskatt; 100 % koldioxidskatt

(3)

I enlighet med Europaparlamentets och rådets direktiv 2003/87/EG av den 13 oktober 2003 om ett system för handel med utsläppsrätter för växthusgaser inom gemenskapen och om ändring av rådets direktiv 96/91/EG (3) (nedan kallat direktivet om handel med utsläppsrätter), trädde EU:s system för handel med utsläppsrätter (nedan kallat EU:s utsläppshandelssystem) i kraft den 1 januari 2005.Direktivet om handel med utsläppsrätter omfattar vissa energiverksamheter och viss industriproduktion. I direktivet krävs att de som driver anläggningar som omfattas av EU:s utsläppshandelssystem skall överlämna utsläppsrätter för sina utsläpp av växthusgaser. Utsläppsrätterna delas ut avgiftsfritt till operatören i början av varje handelsperiod eller köps av operatören på auktion och/eller på marknaden. Under den första handelsperioden, som började löpa i januari 2005 och pågår till december 2007, var medlemsstaterna skyldiga att dela ut minst 95 % av utsläppsrätterna avgiftsfritt (4). Sverige valde att dela ut alla utsläppsrätter avgiftsfritt.

2.2 Den anmälda stödordningen

(4)

Den anmälda stödordningen består av skattelättnader för bränsle som används i anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet. Det föreslås att olika typer av sådana anläggningar inom tillverkningssektorn och energisektorn skall omfattas av följande skattelättnader:

—

Bränsle som förbrukas i samband med tillverkningsprocesser inom industriell verksamhet och bränsle som förbrukas för värmeproduktion i vissa högeffektiva kraftvärmeanläggningar skulle helt befrias från både koldioxidskatt och energiskatt (en extra nedsättning av koldioxidskatten med 21 procentenheter jämfört med dagens situation). De svenska myndigheterna har åtagit sig att tillämpa denna fullständiga befrielse endast på företag som uppfyller villkoren för energiintensiva företag enligt artikel 17.1 a i energiskattedirektivet.

—	Bränsle som förbrukas i andra kraftvärmeanläggningar skulle helt befrias från energiskatt och betala 7 % av koldioxidskatten (en extra nedsättning av koldioxidskatten med 14 procentenheter jämfört med dagens situation).

—	Bränsle som förbrukas i andra anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet, det vill säga värmeverk, skulle fortsätta betala full energiskatt och betala 86 % av koldioxidskatten (en extra nedsättning av koldioxidskatten med 14 procentenheter jämfört med dagens situation).

(5)

Den anmälda åtgärden skulle leda till en situation där bränslen i den första av de tre nämnda kategorierna inte skulle omfattas av någon energiskatt enligt energiskattedirektivet. De svenska myndigheterna har dock uppgivit att skattenivån för bränsle som används för värmeproduktion i kraftvärmeanläggningar som inte är högeffektiva och för bränslen som används i fjärrvärmeanläggningar kommer att följa minimiskattenivåerna i energiskattedirektivet, vilket illustreras i följande tabell:

Förbrukning	Tung eldningsolja, skatt/m3		Kol, skatt/1 000 kg		Naturgas, skatt/1 000 m3		Gasol, skatt/1 000 kg
Förbrukning	SEK	euro	SEK	euro	SEK	euro	SEK	euro
Värmeproduktion i kraftvärmeanläggningar:
Energiskatt	0	0	0	0	0	0	0	0
Koldioxidskatt	184	20	160	17	138	15	193	21
Summa	184	20	160	17	138	15	193	21
Fjärrvärmeanläggningar:
Energiskatt	739	79	315	34	239	26	145	16
Koldioxidskatt	2256	242	1963	211	1690	182	2373	255
Summa	2995	321	2278	245	1929	208	2518	271
EU:s minimiskattenivå	130	14	38	4	49	5	0	0

(6)

Anmälan i detta ärende omfattar de ovan beskrivna skattelättnaderna bara i den mån lättnaderna avser bränslen som används i anläggningar som omfattas av EU:s utsläppshandelssystem, men där användningen av energiprodukter inte omfattas av första, andra och femte strecksatsen i artikel 2.4 b i energiskattedirektivet. Enligt de bestämmelserna gäller direktivet inte användningen av energiprodukter som används för andra ändamål än som motorbränslen eller som bränslen för uppvärmning, dubbel användning av energiprodukter och mineralogiska processer.

2.3 Syftet med den anmälda stödordningen

(7)	Syftet med den anmälda stödordningen är att undvika de dubbla styrmedel som enligt de svenska myndigheterna uppkommit på grund av att EU:s utsläppshandelssystem införts. De svenska myndigheterna vill således bidra till en kostnadseffektiv klimatpolitik för EU som helhet.

(8)

Det övergripande syftet med den svenska klimatpolitiken är att enbart med hjälp av EU:s utsläppshandelssystem reglera minskningen av koldioxidutsläpp från anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet och att så småningom avskaffa koldioxidskatten. Den anmälda stödordningen är det första steget mot att avskaffa koldioxidskatten. Enligt planerna skall befrielsen från koldioxidskatt på resten av det bränsle som förbrukas i anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet införas successivt, när statsbudgeten tillåter det.

2.4 Rättslig grund

(9)	Den rättsliga grunden för de föreslagna skattenedsättningarna är ett förslag till lag om ändring i 6 a kap. 1 § 15–17 lagen (1994:1776) om skatt på energi.

2.5 Stödmottagare

(10)

Stödmottagare är företag, av alla storlekar och i alla regioner, som bedriver verksamhet i anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet. Stödmottagarna är verksamma inom följande sektorer:

Nace-kod

DA 15 – Livsmedels- och dryckesvaruframställning

DB 17 – Textilvarutillverkning

DD2 – Tillverkning av trä och varor av trä, kork, rotting o.d. utom möbler, Tillverkning av varor av halm och flätningsmaterial.

DE21 – Massa-, pappers- och pappersvarutillverkning.

DG24 – Tillverkning av kemikalier och kemiska produkter

DH25 – Tillverkning av gummi- och plastvaror

DM34.1 – Tillverkning av motorfordon

E – El-, gas- och vattenförsörjning

(11)	Antalet stödmottagare uppskattas till 101–500.

2.6 Budget och varaktighet

(12)	Den planerade årliga budgeten är 358 miljoner kronor (cirka 38 miljoner euro) och den totala budgeten 2 258 miljoner kronor (cirka 239 miljoner euro) (5). Den anmälda stödordningen löper från den 1 januari 2007 till den 31 december 2011.

3. PRELIMINÄR BEDÖMNING

3.1 Förekomst av statligt stöd enligt artikel 87.1 i EG-fördraget

(13)

Selektiv nedsättning av skatter som tas ut av miljöskyddsskäl utgör i regel driftsstöd som omfattas av artikel 87 i EG-fördraget. Artikel 87 är tillämplig på stöd som ges av en medlemsstat eller med hjälp av statliga medel, av vilket slag det än är, som snedvrider eller hotar att snedvrida konkurrensen genom att gynna vissa företag eller viss produktion, i den utsträckning det påverkar handeln mellan medlemsstaterna.

(14)	Den anmälda skattelättnaden utgör en ekonomisk förmån för stödmottagarna och befriar dem från kostnader som normalt belastar deras driftsbudget. Stödordningen leder till bortfall av skatteintäkter och finansieras således med statliga medel.

(15)

Skattelättnaden gäller bara företag som omfattas av EU:s utsläppshandelssystem. De svenska myndigheterna har hävdat att det ligger i den svenska klimatförändringsstrategins natur och logik att avskaffa koldioxidskatten för anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet, eftersom den logiska ekonomiska grunden för den strategin är att tillämpa ett enda marknadsbaserat styrmedel i fall där fler styrmedel inte skulle leda till någon ytterligare minskning av utsläppen. Med hänsyn till definitionen av ‚systemets art och struktur‘, som fastställts i EG-domstolens rättspraxis (6) och antagits av kommissionen i dess meddelande av den 10 december 1998 om tillämpningen av reglerna om statligt stöd på åtgärder som omfattar direkt beskattning av företag (7), tvivlar kommissionen emellertid på att skattenedsättningen skulle vara berättigad på den grunden. Kommissionen konstaterar vidare att nedsättningen inte gäller lika för alla anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet, eftersom vissa av de berörda anläggningarna skulle fortsätta att betala 7 % respektive 86 % i koldioxidskatt. Kommissionen anser därför i det här skedet att stödet är selektivt.

(16)	De företag som gynnas av stödet är verksamma på marknader där det förekommer handel mellan medlemsstater. Det betyder att stödet snedvrider eller hotar att snedvrida konkurrensen på den inre marknaden. Kommissionen anser därför i det här skedet att villkoren i artikel 87.1 i fördraget är uppfyllda.

3.2 Stödets förenlighet med den gemensamma marknaden

(17)

Statligt stöd enligt definitionen i artikel 87.1 anses oförenligt med den gemensamma marknaden om det inte omfattas av något av de undantag som anges i fördraget. Ett av undantagen är artikel 87.3 c, enligt vilket stöd för att underlätta utveckling av vissa näringsverksamheter eller vissa regioner kan anses vara förenligt med den gemensamma marknaden, när det inte påverkar handeln i negativ riktning i en omfattning som strider mot det gemensamma intresset. Kommissionen har antagit gemenskapens riktlinjer för statligt stöd till skydd för miljön (8) (nedan kallade miljöstödsriktlinjerna) för att med hjälp av dem kunna bedöma om statligt stöd på miljöområdet är förenligt med den gemensamma marknaden enligt den artikeln.

3.2.1 Tillämpliga bestämmelser i miljöstödsriktlinjerna

(18)

Avsnitt E.3.2 i miljöstödsriktlinjerna innehåller regler för bedömning av om driftsstöd i form av nedsättningar eller befrielser från miljöskatter är förenligt med den gemensamma marknaden. Enligt punkt 51.1 b i miljöstödsriktlinjerna kan en nedsättning av en miljöskatt som avser en harmoniserad gemenskapsskatt vara berättigad om det belopp företaget betalar efter nedsättningen fortfarande är högre än gemenskapens harmoniserade minimibelopp.

(19)

Enligt punkt 51.1 a i miljöstödsriktlinjerna kan också befrielser från miljöskatter som underskrider gemenskapens harmoniserade miniminivåer vara berättigade, om stödmottagarna har ingått frivilliga avtal genom vilka de åtar sig att uppnå miljöskyddsmål under den period för vilken befrielserna gäller. Medlemsstaterna måste noggrant kontrollera att företagen fullgör sina åtaganden, och avtalen måste innehålla föreskrifter om vilka straff som blir följden om åtagandena inte fullgörs. Den bestämmelsen är också tillämplig när en medlemsstat förenar en skattenedsättning med villkor som har samma effekt som sådana frivilliga avtal eller åtaganden.

(20)

Punkt 51.1 i riktlinjerna är tillämplig på nya skatter men kan enligt punkt 51.2 också tillämpas på befintliga skatter, under förutsättning att skatten har en betydande positiv effekt när det gäller miljöskydd och att undantaget har blivit nödvändigt till följd av en betydande förändring av de ekonomiska betingelserna som försatte företagen i en särskilt svår konkurrenssituation.

3.2.2 Tillämpliga bestämmelser i energiskattedirektivet

(21)

Undantag från harmoniserade miljöskatter kan bara godkännas enligt miljöstödsriktlinjerna om de också är tillåtna enligt det berörda harmoniseringsdirektivet. Den åtgärd som anmälts av Sverige kan således godkännas bara i den mån den är förenlig med energiskattedirektivet, genom vilket energibeskattningen har harmoniserats.

(22)

Enligt artikel 17.2 i energiskattedirektivet kan energiintensiva företag i den mening som avses i direktivet beviljas nedsättning av energiskatt ända ner till noll procent. I artikel 17.3 i samma direktiv tillåts skattenivåer ner till 50 % av direktivets miniminivåer för företag som inte är energiintensiva. Enligt artikel 17.4 tillåts en sådan nedsättning bara om stödmottagarna har ingått avtal eller genomfört system för handel med utsläppsrätter eller likvärdiga arrangemang, som leder till att miljömål uppnås, i stort sett motsvarande vad som skulle ha uppnåtts om gemenskapens vanliga minimiskattesatser hade iakttagits.

3.2.3 Argument som anförts av de svenska myndigheterna

(23)

De svenska myndigheterna har åberopat villkoret i artikel 17.4 i energiskattedirektivet och hävdat att förenligheten med detta kan bedömas genom att marginalkostnaderna för utsläppsminskningar som härrör från minimiskattesatserna respektive utsläppshandelssystemet jämförs. Eftersom marknadspriset för en utsläppsrättighet enligt de svenska myndigheterna är cirka 10 euro per ton koldioxid och gemenskapens genomsnittliga minimiskattesatser motsvarar en koldioxidskatt på omkring 5 euro per ton koldioxid, hävdar de svenska myndigheterna att marginalkostnaden för en utsläppsminskning är högre inom utsläppshandelssystemet jämfört med minimiskattesatserna, och att utsläppsminskningen inom utsläppshandelssystemet således är större än minskningen hade varit om minimiskattesatserna hade tillämpats. De svenska myndigheterna har dessutom gjort gällande att villkoren för en skattebefrielse i enlighet med artikel 17 i energiskattedirektivet är uppfyllda.

(24)

Enligt de svenska myndigheterna omfattas en skattebefrielse för bränslen som används i anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet av villkor som har samma effekt som frivilliga avtal i den mening som avses i punkt 51.1 a i miljöstödsriktlinjerna. Enligt dem är den tillämpliga bestämmelsen inriktad på miljöeffekten och föreskriver inte på något sätt att villkoren måste vara frivilliga. De svenska myndigheterna hävdar att miljövinsten av EU:s utsläppshandelssystem är känd på förhand, vilket är en fördel jämfört med att använda skattestyrmedlet, och att det saknar betydelse att miljöskyddssyftet uppnås genom ett obligatoriskt EU-system snarare än genom ett frivilligt avtal mellan ett enskilt företag och en medlemsstat.

(25)

Skulle kommissionen finna att den anmälda åtgärden inte kan godkännas med hänsyn till miljöstödsriktlinjerna, anser de svenska myndigheterna i alla händelser att den uppfyller villkoren för ett undantag enligt artikel 87.3 i EG-fördraget och därför är förenlig med den gemensamma marknaden genom direkt tillämpning av fördraget tillsammans med artikel 17 i energiskattedirektivet, eftersom den ekonomiska logiken och EU:s övergripande miljöskyddsmål talar mycket starkt för att en koldioxidskatt på bränslen som används i anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet bör avskaffas. De svenska myndigheterna anser att de gällande miljöstödsriktlinjerna inte är fullt tillämpliga på åtgärder som vidtas i samband med EU:s utsläppshandelssystem, eftersom riktlinjerna antogs före direktivet om handel med utsläppsrätter. Att inte vidta åtgärder för att minimera samhällets kostnader för en gemensam tillämpning av EU:s utsläppshandelssystem och koldioxidskatten skulle enligt dem strida mot gemenskapens rättsuppfattning. Enligt de svenska myndigheterna leder de dubbla styrmedlen i form av samtidig tillämpning av beskattning och utsläppshandel till ökade kostnader både för enskilda operatörer och för samhället, och det faktum att de dubbla styrmedlen åsamkar samhället kostnader bör kunna motivera ett avskaffande av koldioxidskatten.

(26)

De svenska myndigheterna gör gällande att alla marginalskatter, till exempel en koldioxidskatt eller någon annan indirekt skatt som beräknas utifrån mängden förbrukat bränsle, snedvrider priset på utsläppsrätterna och leder till att utsläppsminskningarna sprids ineffektivt över utsläppshandelssystemet. De gör därför gällande att eventuella övervinster som härrör från en fri fördelning av utsläppsrätter bör fångas in genom en schablonskatt för att undvika en sådan snedvridning av marginalbeteendet inom utsläppshandelssystemet. Den begränsning av koldioxidutsläppen som fastställs genom utsläppshandelssystemet åsamkar kostnader för de operatörer som deltar i systemet, för det första i form av extra kostnader för att köpa nödvändiga utsläppsrätter utöver fördelade utsläppsrätter och för det andra i form av högre elpriser på grund av den begränsning som fastställts för utsläpp från elproduktion som grundar sig på fossila bränslen och det faktum att en eventuell ökning av marginalkostnaden för elproduktion också påverkar marknadspriset på elektricitet.

(27)

Enligt de svenska myndigheterna snedvrids prismekanismen av beskattning inom utsläppshandelssystemet utan att det ger några miljöfördelar. De anser att en samtidig tillämpning av beskattning och utsläppshandel inte påverkar de totala utsläppen inom utsläppshandelssystemet, eftersom den totala utsläppsnivån avgörs av mängden fördelade utsläppsrätter, och ett eventuellt överskott på utsläppsrätter kommer bara att säljas på marknaden och leda till en ökning av utsläppen inom en annan del av systemet. Det påverkar dock marginalkostnaden för utsläppsminskningar och därmed den totala kostnaden för att nå målet att minska utsläppen. De svenska myndigheterna anser att en samtidig tillämpning av de båda styrmedlen leder till att utsläppsminskningarna fördelas ineffektivt över utsläppshandelssystemet, och resultatet blir att den totala kostnaden för att nå EU:s mål för utsläppsminskningar kommer att öka.

(28)

De svenska myndigheterna gör gällande att snedvridningarna i det långa loppet kommer att påverka investeringarna och därmed till vilken ort framtida produktionskapacitet kommer att förläggas inom de sektorer som omfattas av utsläppshandelssystemet. De europeiska företagens konkurrenskraft på den internationella marknaden kommer att försvagas. Den samtidiga tillämpningen av beskattning och utsläppshandel kommer att leda till att kostnaderna för att minska utsläppen kommer att vara högre än minskningens marknadsvärde. Det är ett ineffektivt sätt att fördela resurser som leder till förlorat välstånd, det vill säga en kostnad för samhället.

(29)

De svenska myndigheterna har gett ett exempel där två operatörer omfattas av EU:s utsläppshandelssystem och där utsläppshandelssystemet inte innehåller någon skatt. I ett sådant fall kommer operatören med de lägre marginalkostnaderna för utsläppsminskningar att minska utsläppen mer, hävdar de svenska myndigheterna. Utsläppsminskningarna kommer att fördelas optimalt eftersom varje operatör kommer att minska utsläppen tills de har samma marginalkostnader för minskningen. De svenska myndigheterna hävdar att om en av operatörerna är skyldig att betala en viss skatt kommer de ökade marginalkostnaderna för en utsläppsminskning att sporra den operatören att minska utsläppen mer och därmed göra det möjligt för denne att sälja utsläppsrätter på marknaden, vilket leder till lägre marknadspriser på utsläppsrätter. Det gör det möjligt för andra operatörer med potentiellt lägre marginalkostnader för utsläppsminskningar att köpa och använda utsläppsrätter. Denna ineffektiva resursfördelning leder till förlorat välstånd för samhället. Principskälen för en koldioxidskatt är i praktiken också tillämpliga på andra typer av energiskatter inom EU:s utsläppshandelssystem, eftersom energiskattedirektivet inte gör någon åtskillnad mellan olika slag av indirekta skatter (utom mervärdesskatt) som beräknas utifrån mängden energiprodukter och elektricitet när de frisläpps för konsumtion.

(30)

De svenska myndigheterna gör gällande att om skattebasen och den skattesats som tillämpas harmoniserades fullständigt inom EU-25 för bränslen som förbrukas i de berörda anläggningarna och om skattebasen motsvarade räckvidden för EU:s utsläppshandelssystem, skulle de dubbla styrmedlen inte störa utsläppshandelssystemets funktion, eftersom det bara skulle leda till lägre priser på utsläppsrätter tack vare mindre efterfrågan på eller större utbud på utsläppsrätter. Enligt de svenska myndigheterna omfattar den obligatoriska beskattningen på EU-nivå emellertid bara delar av de bränslen som ger upphov till koldioxidutsläpp som omfattas av EU:s utsläppshandelssystem, och det faktum att beskattningen inte tillämpas lika inom utsläppshandelssystemet snedvrider systemets funktion. Möjligheten till nollbeskattning enligt artikel 17.4 i energiskattedirektivet är väsentlig. De svenska myndigheterna hävdar vidare att i Sverige utgör utsläppen från industrisektorn 80 % av den totala mängden fördelade utsläppsrätter, medan situationen för hela EU-25 är att 70 % av de utsläpp som omfattas av utsläppshandelssystemet härrör från fossila bränslen som används inom energisektorn.

(31)

De svenska myndigheterna anser att tillämpningen av koldioxidskatten utöver EU:s utsläppshandelssystem inte kommer att leda till någon ytterligare minskning av den totala mängden utsläpp inom EU, eftersom den mängden fastställs på förhand. De gör gällande att svenska företag kommer att minska sina utsläpp mer än utländska företag som inte ålagts någon skatt, eftersom de svenska företagen har högre kostnader för utsläpp på grund av skatten på bränslen som förbrukas i anläggningar som omfattas av utsläppshandelssystemet. Enligt de svenska myndigheternas uppfattning kommer beskattningen bara att leda till en situation där företag i olika medlemsstater åsamkas olika kostnader för sina koldioxidutsläpp. Den grundläggande prismekanismen i utsläppshandelssystemet – som går ut på att alla företag möter samma kostnad för att släppa ut koldioxid – sätts ur spel. Då finns det inte längre någon garanti för att utsläppsminskningarna sker till lägsta möjliga kostnad. Konkurrensen snedvrids till nackdel för svenska företag, som kommer att ha en relativt sett högre kostnad för sina utsläpp, och samma grad av miljöstyrning uppnås till en högre kostnad. Förekomsten av kostnadsineffektiva miljörelaterade styrmedel är ett hinder för att nå målen för Lissabonstrategin.

(32)

De svenska myndigheterna påpekar vidare att kommissionen har godkänt den nationella allokeringsplan (NAP) som Sverige anmälde i enlighet med direktivet om handel med utsläppsrätter, och därmed godkänt en viss nivå av koldioxidutsläpp i Sverige. Att kräva att Sverige skall ha kvar sin koldioxidskatt skulle enligt de svenska myndigheterna i praktiken innebära att Sverige måste minska sina utsläpp ytterligare. De svenska myndigheterna anser dock att kommissionen måste anses ha avhänt sig den möjligheten när den godkände den utsläppsnivå som skulle bli följden av den svenska allokeringsplanen.

(33)	Påföljderna för brott mot lagen (2004:1199) om handel med utsläppsrätter, genom vilken direktivet om handel med utsläppsrätter införlivades i svensk lagstiftning, fastställs i lagen och uppfyller de krav på påföljder som föreskrivs i punkt 51.1 a i miljöstödsriktlinjerna.

3.2.4 Kommissionens tvivel

Förenlighet med miljöstödsriktlinjerna

(34)

Kommissionen betvivlar att de undantag som de svenska myndigheterna föreslår kan godkännas på grundval av miljöstödsriktlinjerna. Punkt 51.1 b är inte tillämplig, eftersom den skatt som företagen skulle betala enligt den föreslagna stödordningen skulle ligga under miniminivåerna enligt energiskattedirektivet. Inte heller villkoren i punkt 51.1 a förefaller vara uppfyllda, eftersom de företag som gynnas av stödet inte skulle ingå frivilliga åtaganden eller avtal. För att ett företag skall beviljas en skattenedsättning måste det vidta åtgärder som går utöver fullgörandet av en harmoniserad EU-skyldighet. EU:s utsläppshandelssystem utgör emellertid en obligatorisk standard i alla medlemsstater, och därför kan förenligheten med det systemet inte betraktas som en tillräcklig miljöinsats som tillåter statligt stöd.

(35)	Sammanfattningsvis tvivlar kommissionen på att de föreslagna skattelättnaderna – som underskrider gemenskapens minimiskattesatser och inte medför någon miljövinst som går utöver de krav gemenskapen ställer – är förenliga med miljöstödsriktlinjerna.

Förenlighet med den gemensamma marknaden enligt artikel 87.3 c i EG-fördraget på grundval av en ekonomisk bedömning av det påstådda behovet av att avskaffa dubbla styrmedel

(36)	När det gäller möjligheten att godkänna den anmälda stödordningen på grundval av behovet att avskaffa de dubbla styrmedel som de svenska myndigheterna hänvisar till anser kommissionen att principen om att förorenaren betalar måste beaktas när statligt stöd beviljas på miljöområdet.

(37)

Kommissionen tvekar i detta skede beträffande hur förekomsten av dubbla styrmedel kan komma att påverka dess bedömning och huruvida den kan berättiga till en befrielse från koldioxidskatt enligt reglerna om statligt stöd. Kommissionen har särskilt följande betänkligheter:

—

Energiskattedirektivet och utsläppshandelssystemet är två separata instrument i gemenskapens lagstiftning. Även om de delvis har samma politiska mål, nämligen att internalisera de externa kostnaderna för koldioxidutsläpp, har de också skilda syften. Det gäller särskilt minimiskattenivåerna, vars primära syfte är att få den inre marknaden att fungera smidigt. För att uppfylla kraven i energiskattedirektivet kan medlemsstaterna dock ta ut olika skatter, till exempel koldioxidskatt, som kan ha samma syfte som utsläppshandelssystemet. De nationella strategierna skiljer sig från varandra, och det är bara i vissa medlemsstater som de skatter som ingår i miniminivåerna delvis utgörs av en koldioxidskatt. När en koldioxidskatt tas ut för att uppfylla kraven enligt minimiskattenivåerna i energiskattedirektivet, vilket är fallet i Sverige, kan en nedsättning av en sådan koldioxidskatt således snedvrida konkurrensen på den inre marknaden genom att öka skattedifferentieringen på ett område där skatteharmonisering har genomförts på gemenskapsnivå, framför allt i syfte att skapa en välfungerande inre marknad och lika villkor mellan aktörerna.

—

Att befria alla företag som deltar i utsläppshandelssystemet från en sådan koldioxidskatt kan vara oberättigat, eftersom det skulle kunna strida mot den nämnda principen om att förorenaren betalar, om företag som avgiftsfritt tagit emot utsläppstillstånd befrias från skatten. Å andra sidan kan det strida mot miljölogiken att en sådan koldioxidskatt sätts ned för de företag som måste köpa fler utsläppstillstånd därför att de behöver täcka sin extra förorening – det kan leda till att en förmån beviljas de företag som inte gjort investeringar och inte minskat sin förorening eller till och med förorenat mer.

(38)

Kommissionen måste dessutom bedöma i vilken utsträckning de dubbla styrmedlen snedvrider konkurrensen, och huruvida denna påstådda snedvridning särskilt drabbar svenska företag, vilket de svenska myndigheterna tycks hävda. Kommissionen behöver närmare undersöka möjligheten att företag kan åsamkas en högre kostnad än koldioxidskatten för sina föroreningar i fall där de måste köpa utsläppstillstånd och samtidigt betala koldioxidskatt för samma utsläpp. Å andra sidan kanske principen om att förorenaren betalar inte iakttas i en situation där tillstånden har tilldelats avgiftsfritt och det inte finns någon skatt på utsläpp.

(39)

Kommissionen anser att man vid bedömningen av den samlade finansiella bördan för de företag som deltar i EU:s utsläppshandelssystem jämfört med de företag som inte deltar måste ta hänsyn till att medlemsstaterna fastställer mängden totala utsläppskvoter och att de under den första handelsperioden var tvungna att dela ut minst 95 % av utsläppsrätterna avgiftsfritt till företagen.

(40)

Kommissionen betonar att syftet med EU:s utsläppshandelssystem är just att begränsa koldioxidutsläppen genom att ge de deltagande företagen ett ekonomiskt incitament att minska utsläpp, som härrör från restriktiviteten hos den totala utsläppsgränsen. För att kunna bedöma om samtidig koldioxidskatt eventuellt orsakar en snedvridning av konkurrensen skulle kommissionen i detalj behöva undersöka de ekonomiska konsekvenserna av att EU:s utsläppshandelssystem tillämpas i Sverige. I detta sammanhang skulle kommissionen vidare behöva ytterligare uppgifter om de mekanismer som de svenska myndigheterna kan ha planerat för att fastställa förekomsten av en eventuell extra börda utöver koldioxidskatten och, för varje enskilt företag, fastställa beloppet för denna samt säkerställa att bara företag som faktiskt drabbas, åtminstone delvis, av en sådan börda befrias från den genom de anmälda skatteundantagen.

(41)	Kommissionen hyser därför tvivel om huruvida den anmälda stödordningen kan anses förenlig med den gemensamma marknaden enligt artikel 87.3 c i EG-fördraget på grundval av det påstådda behovet av att avskaffa dubbla styrmedel.

Bedömning av stödordningen mot bakgrund av energiskattedirektivet

(42)

Kommissionen måste dessutom undersöka om den planerade skattenedsättningen är förenlig med artikel 17 i energiskattedirektivet. Därför begär kommissionen att Sverige kompletterar den information som redan lämnats när det gäller tillämpningen av artikel 17, särskilt med uppgifter för ekvivalenstestet i artikel 17.4 i energiskattedirektivet.

3.3 Slutsats

(43)

Kommissionens preliminära undersökning har således väckt tvivel beträffande förekomsten av statligt stöd i den mening som avses i artikel 87.1 i EG-fördraget. Kommissionen tvivlar vidare på att sådant potentiellt statligt stöd är förenligt med miljöstödsriktlinjerna och med den gemensamma marknaden enligt artikel 87.3 c i EG-fördraget på grundval av det påstådda behovet av att avskaffa dubbla styrmedel. Dessa tvivel gör det nödvändigt att undersöka frågan vidare, och kommissionen vill ha in synpunkter från de svenska myndigheterna och från andra berörda parter.

4. BESLUT

Kommissionen underrättar härmed Sverige om att den efter att ha undersökt den information som de svenska myndigheterna lämnat i ärendet har beslutat att inleda ett formellt granskningsförfarande enligt artikel 88.2 i EG-fördraget.

Av ovan anförda skäl uppmanar kommissionen, i enlighet med det förfarande som anges i artikel 88.2 i EG-fördraget, Sverige att inom en månad för mottagandet av denna skrivelse inkomma med synpunkter och tillhandahålla alla upplysningar som kan bidra till bedömningen av stödet. Kommissionen uppmanar Era myndigheter att omedelbart översända en kopia av denna skrivelse till den potentiella stödmottagaren.

Kommissionen påminner Sverige om att artikel 88.3 i EG-fördraget har uppskjutande verkan och hänvisar till artikel 14 i rådets förordning (EG) nr 659/1999, som föreskriver att allt olagligt stöd kan återkrävas från mottagaren.

Kommissionen meddelar Sverige att den kommer att underrätta alla berörda parter genom att offentliggöra denna skrivelse och en sammanfattning av den i Europeiska unionens officiella tidning. Kommissionen kommer även att underrätta berörda parter i de Eftaländer som är avtalsslutande parter i EES-avtalet genom att offentliggöra ett tillkännagivande i EES-supplementet till Europeiska unionens officiella tidning, samt Eftas övervakningsmyndighet genom att skicka en kopia av denna skrivelse. De berörda parterna kommer att uppmanas att inkomma med synpunkter inom en månad från dagen för offentliggörandet.«

(1) Fastlagt ved Domstolens retspraksis, bekræftet f.eks. i dom af 6. september 2006 i sag C-88/03, Den portugisiske Republik mod Kommissionen, og vedtaget af Kommissionen i meddelelse af 10. december 1998 om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3.

(2) EUT L 283, 31.10.2003, s. 51.

(3) EUT L 275, 25.10.2003, s. 32.

(4) Under den andra perioden inom EU:s system för utsläppshandel, som inleds 2008, kommer medlemsstaterna att åläggas att dela ut minst 90 % av utsläppsrätterna avgiftsfritt.

(5) Detta innefattar en årlig ökning med 2 % på grund av inflationen.

(6) Senast bekräftad genom EG-domstolens dom i mål C-88/03, Portugal mot kommissionen (dom av den 6 september 2006).

(7) EGT C 384, 16.2.1998, s. 3.

(8) EGT C 37, 3.2.2001, s. 3.

7.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/38

STATSSTØTTE — GRÆKENLAND

Statsstøttesag C 44/2006 (ex N 614/2005) — Regionalstøtte til tekstil-, beklædnings- og læderindustrien i Grækenland

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

(2006/C 297/09)

Ved brev af 24. oktober 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Grækenland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til den støtteforanstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Grækenland. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

I december 2005 anmeldte Grækenland ovennævnte støtteordning, der har til formål at hjælpe den græske tekstil- og beklædningsindustri, der befinder sig i en krisesituation efter den gradvise ophævelse af kvoter og den fuldstændige liberalisering af importen efter 2005.

Hele Grækenland er i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), berettiget til regionalstøtte indtil 31.12.2006. Støtten ydes i form af direkte tilskud. En del af den anmeldte støtte ydes til initialinvesteringer, og en del udgør driftsstøtte. Det gælder især i forbindelse med støtte til demontering og flytning af eksisterende udstyr, indkøb af software til kvalitetskontrol i produktionsprocessen, skabelse af databaser samt networking, reklamekampagner og markedsføring.

En del af de anmeldte foranstaltninger falder ind under forskellige gruppefritagelsesforordninger, især gruppefritagelsesforordninger vedrørende SMV, uddannelse og F&U til SMV. Ifølge EF-definitionen kan støttemodtagerne udelukkende være SMV. Ordningen overholder det nuværende regionalstøttekort for Grækenland for 2000-2006 og det gældende støtteloft. Den udløber den 31.12.2006. Det samlede budget andrager ca. 150 mio. EUR.

VURDERING

Ifølge Kommissionen udgør støtteordningen statsstøtte. Den omfatter statslige midler, den giver støttemodtagerne en fordel, den er selektiv og har indvirkning på samhandelen.

Kommissionen har undersøgt ordningen på grundlag af EF-traktatens artikel 87, herunder især »Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte« og gruppefritagelsesforordningerne for SMV og beskæftigelse.

Kommissionen bemærker, at en del af de anmeldte støtteforanstaltninger udgør driftsstøtte, da de har til formål at reducere en virksomheds driftsudgifter. Da der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for de særlige handicaps, som støtteforanstaltningen skal afhjælpe, har Kommissionen brug for flere oplysninger for at vurdere, om driftsstøtten er forenelig med fællesmarkedet.

Ordningen er rettet mod en særlig sektor i den græske økonomi, nemlig tekstil-, beklædnings- og læderindustrien. Kommissionen er af den opfattelse, at støtte begrænset til ét aktivitetsområde kan have en stor indvirkning på konkurrencen på det relevante marked, medens virkningerne på regionaludviklingen formentlig er for begrænsede.

Kommissionen betvivler, at en sådan støtteordning, der er begrænset til en enkelt sektor, er et led i en regionaludviklingsstrategi. Grækenland har ikke redegjort for, hvorfor den eksisterende overordnede horisontale støtteordning ikke er tilstrækkelig til at sætte tilstrækkelig skub i regionaludviklingen. Der er endvidere hård konkurrence inden for tekstil-, beklædnings- og læderindustrien og omfattende handel mellem medlemsstaterne. Godkendelse af en sådan ordning i Grækenland vil derfor i høj grad forvride konkurrencen.

I betragtning af det ovenfor anførte nærer Kommissionen efter sin indledende vurdering af foranstaltningen tvivl om, hvorvidt ordningen kan anses som forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen vil gerne have oplysninger fra interesserede parter.

Den har derfor besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 for at vurdere, om statsstøtteforanstaltningen er forenelig med fællesmarkedet.

BREVETS ORDLYD

»Η Επιτροπή επιθυμεί να ενημερώσει την Ελλάδα ότι, αφού εξέτασε τις πληροφορίες που έχει στη διάθεσή της και που υποβλήθηκαν από τις αρχές της χώρας σας σχετικά με το προαναφερόμενο μέτρο, αποφάσισε να κινήσει την επίσημη διαδικασία που προβλέπεται στο άρθρο 88 παράγραφος 2 της Συνθήκης ΕΚ.

1. ΔΙΑΔΙΚΑΣΙΑ

(1)

Με επιστολή της 5ης Δεκεμβρίου 2005, που καταχωρήθηκε από την Επιτροπή στις 8 Δεκεμβρίου 2005 (Α/40253), οι ελληνικές αρχές κοινοποίησαν στην Επιτροπή το προαναφερόμενο καθεστώς ενισχύσεων σύμφωνα με το άρθρο 88 παράγραφος 3 της Συνθήκης ΕΚ. Με επιστολές της 23ης Δεκεμβρίου 2005 (D/60212), της 22ας Φεβρουαρίου 2006 (D/51560), της 18ης Μαΐου 2006 (D/54076) και της 27ης Ιουλίου 2006 (D/56465), η Επιτροπή ζήτησε συμπληρωματικές πληροφορίες, οι οποίες υποβλήθηκαν εν μέρει από τις ελληνικές αρχές με επιστολές της 25ης Ιανουαρίου 2006 (Α/30736), της 21ης Μαρτίου 2006 (A/32245), της 8ης Ιουνίου 2006 και της 7ης Σεπτεμβρίου 2006 (Α37004).

2. ΠΕΡΙΓΡΑΦΗ ΤΟΥ ΜΕΤΡΟΥ ΕΝΙΣΧΥΣΗΣ

Στόχος του καθεστώτος

(2)

Το καθεστώς ενισχύσεων θα εφαρμόζεται μόνο στον τομέα της υφαντουργίας, της ένδυσης και των υποδημάτων (1). Το καθεστώς αυτό αποσκοπεί στην προώθηση της ανταγωνιστικότητας των επιχειρήσεων των κλάδων κλωστοϋφαντουργίας, ένδυσης, υποδημάτων και δέρματος της Ελλάδας. Σκοπό έχει την ενίσχυση των επιχειρήσεων που δραστηριοποιούνται στους ανωτέρω τομείς προκειμένου να αντιμετωπίσουν την κρίση που διέρχεται επί του παρόντος ο κλάδος. Ειδικότερα, θα βοηθήσει τις επιχειρήσεις αυτές να αναβαθμίσουν τις επιδόσεις τους και να αποκτήσουν καλύτερη πρόσβαση στις αγορές μέσω της βελτίωσης της ποιότητας των προϊόντων και των παραγωγικών μεθόδων, της εισαγωγής καινοτόμων μεθόδων παραγωγής ή/και προϊόντων. Το καθεστώς δεν θα εφαρμόζεται στους τομείς άνθρακα και χάλυβα, των συνθετικών ινών και της γεωργίας.

Νομική βάση του καθεστώτος

(3)	Νομική βάση του καθεστώτος είναι οι νόμοι 2244/94 (2), 2308/95 (3) και το προεδρικό διάταγμα 93/97 (4).

Μορφές της ενίσχυσης

(4)

Η ενίσχυση θα έχει μορφή άμεσων (μη επιστρεπτέων) επιχορηγήσεων. Θα χορηγείται επίσης ενίσχυση για τη δημιουργία θέσεων απασχόλησης που δεν συνδέονται με επενδύσεις. Δεν είναι σαφές εάν η ενίσχυση θα υπόκειται σε φορολογία. Η χορήγηση της ενίσχυσης θα είναι στη διακριτική ευχέρεια των ελληνικών αρχών, με βάση αντικειμενικά κριτήρια αξιολόγησης. Ειδικότερα, τα κριτήρια θα αφορούν την αξιολόγηση του επενδυτή (βιωσιμότητα και οικονομικά στοιχεία της εταιρείας, υποδομή, πιστοληπτική ικανότητα) και την αξιολόγηση του επενδυτικού σχεδίου (εισαγωγή νέων τεχνολογιών, ποσοστό ιδίας συμμετοχής).

Επιλέξιμα σχέδια και δαπάνες

(5)

Οι επιλέξιμες δαπάνες περιλαμβάνουν την επέκταση υφιστάμενων εγκαταστάσεων ή την έναρξη δραστηριότητας η οποία συνεπάγεται θεμελιώδη αλλαγή στο προϊόν ή τη μέθοδο παραγωγής μιας υφιστάμενης εγκατάστασης, νέα μηχανήματα και εξοπλισμό, καθώς και άυλα περιουσιακά στοιχεία, όπως δαπάνες για τη μεταφορά τεχνολογίας με απόκτηση διπλωμάτων ευρεσιτεχνίας, αδειών εκμετάλλευσης και τεχνογνωσίας ή τεχνικών γνώσεων μη κατοχυρωμένων με δίπλωμα ευρεσιτεχνίας. Οι επενδύσεις αντικατάστασης δεν είναι επιλέξιμες για τη χορήγηση ενίσχυσης.

(6)

Το ανώτατο όριο των δαπανών όσον αφορά τις άυλες επενδύσεις δεν μπορεί να υπερβαίνει το 50 % των επιλέξιμων δαπανών. Τα επιλέξιμα άυλα περιουσιακά στοιχεία θα εξακολουθούν να συνδέονται με την περιφέρεια που λαμβάνει την ενίσχυση και θα περιλαμβάνονται στα περιουσιακά στοιχεία της επιχείρησης τα οποία μπορούν να αποσβεστούν.

(7)

Επιπλέον, θα χορηγείται ενίσχυση για την αποξήλωση ή τη μετεγκατάσταση υφιστάμενων μηχανημάτων ή εξοπλισμού για την αγορά λογισμικού που συνδέεται με τον έλεγχο της ποιότητας της διαδικασίας παραγωγής, για τη δημιουργία βάσεων δεδομένων για πελάτες ή εμπόρους, καθώς και τη διασύνδεση των επιχειρήσεων, τις διαφημιστικές εκστρατείες και το μάρκετινγκ.

(8)	Όσον αφορά τη δημιουργία θέσεων απασχόλησης, δεν είναι σαφές τι περιλαμβάνουν οι επιλέξιμες δαπάνες ή σε ποια βάση θα υπολογίζεται η ενίσχυση.

Αποδέκτες

(9)

Αρχικά, οι ελληνικές αρχές δήλωσαν ότι αποδέκτες μπορούν είναι οι επιχειρήσεις κάθε μεγέθους. Με επιστολή της 25ης Ιανουαρίου 2006 (5), ανέλαβαν τη δέσμευση ότι οι αποδέκτες θα είναι μόνο μικρομεσαίες επιχειρήσεις που δραστηριοποιούνται στους μεταποιητικούς τομείς της κλωστοϋφαντουργίας, της ένδυσης, των υποδημάτων και του δέρματος. Οι ελληνικές αρχές ανέλαβαν τη δέσμευση να τηρήσουν τον ορισμό των ΜΜΕ που περιλαμβάνεται στο παράρτημα Ι του κανονισμού (EΚ) αριθ. 364/2004 (6). Με επιστολή δε της 8ης Ιουνίου 2006 (7), επιβεβαίωσαν ότι οι δικαιούχοι δεν θα χαρακτηρίζονται ως προβληματικές επιχειρήσεις σύμφωνα με τον ορισμό που περιέχεται στις κοινοτικές κατευθυντήριες γραμμές όσον αφορά τις κρατικές ενισχύσεις για τη διάσωση και την αναδιάρθρωση προβληματικών επιχειρήσεων (8) και ότι τυχόν ενισχύσεις που χορηγούνται σε προβληματικές επιχειρήσεις θα κοινοποιούνται ατομικά στην Επιτροπή.

Ένταση των ενισχύσεων

(10)

Αρχικά οι ελληνικές αρχές κοινοποίησαν ένα και μόνο ανώτατο όριο ενισχύσεων για το σύνολο της ελληνικής επικράτειας που έφθανε σε 55 % για τα ενσώματα περιουσιακά στοιχεία και 50 % για τα άυλα περιουσιακά στοιχεία. Ωστόσο, με επιστολή της 25ης Ιανουαρίου 2006 (9), ανέλαβαν τη δέσμευση να τηρήσουν τα ισχύοντα ανώτατα όρια περιφερειακών ενισχύσεων, όπως προσδιορίζονται στον χάρτη περιφερειακών ενισχύσεων για την Ελλάδα για την περίοδο 2000-2006 (10).

Άλλοι όροι

(11)	Οι αιτήσεις για τη χορήγηση ενίσχυσης πρέπει να υποβάλλονται πριν αρχίσουν οι εργασίες εφαρμογής του σχεδίου.

(12)	Η συμβολή του αποδέκτη στη χρηματοδότηση της επένδυσης θα πρέπει να ανέρχεται σε τουλάχιστον 25 % του επενδυτικού κόστους.

Διάρκεια και προϋπολογισμός του καθεστώτος

(13)	Το καθεστώς λήγει στις 31 Δεκεμβρίου 2006, τελευταία ημερομηνία κατά την οποία οι ελληνικές αρχές θα είναι σε θέση να λάβουν νομικά δεσμευτικές αποφάσεις σχετικά με τη χορήγηση ενίσχυσης. Ο συνολικός προϋπολογισμός του καθεστώτος ανέρχεται κατά προσέγγιση σε 150 εκατ. ευρώ.

Σώρευση ενισχύσεων

(14)	Με επιστολή της 8ης Ιουνίου 2006 (11), οι ελληνικές αρχές επιβεβαίωσαν ότι οι ενισχύσεις που χορηγούνται βάσει του καθεστώτος δεν μπορούν να σωρευθούν με άλλες κρατικές ενισχύσεις για τις ίδιες επιλέξιμες δαπάνες, και ότι θα τηρούνται τα ανώτατα επιτρεπόμενα όρια για τις περιφερειακές ενισχύσεις.

3. ΑΞΙΟΛΟΓΗΣΗ

Νομιμότητα

(15)	Με την κοινοποίηση του σχεδίου χορήγησης ενισχύσεων μέσω του καθεστώτος ενισχύσεων που περιγράφηκε ανωτέρω πριν αυτό τεθεί σε εφαρμογή, οι ελληνικές αρχές τήρησαν τις υποχρεώσεις που υπέχουν δυνάμει του 88 παράγραφος 3 της Συνθήκης ΕΚ.

Χαρακτήρας του καθεστώτος ως κρατικής ενίσχυσης

(16)

Βάσει του καθεστώτος, το κράτος χορηγεί επιχορηγήσεις σε επιχειρήσεις που δραστηριοποιούνται στον τομέα της κλωστοϋφαντουργίας και της ένδυσης οι οποίες πραγματοποιούν επενδύσεις. Η ενίσχυση θα χορηγείται σε περιορισμένο αριθμό επιχειρήσεων, οι οποίες θα επιλέγονται από τις ελληνικές αρχές με βάση αντικειμενικά κριτήρια. Κατά την επιλογή των δικαιούχων, οι ελληνικές αρχές ασκούν κάποιο βαθμό διακριτικής ευχέρειας. Η ενίσχυση συνιστά πλεονέκτημα για τους αποδέκτες (μειώνονται οι δαπάνες των σχετικών επενδύσεων). Με αυτή την έννοια, η ενίσχυση βελτιώνει τη θέση των αποδεκτών σε σύγκριση με εκείνη των ανταγωνιστών τους σε άλλα κράτη μέλη. Συνεπώς, πρέπει να θεωρηθεί ότι στρεβλώνει τον ανταγωνισμό και επηρεάζει τις συναλλαγές μεταξύ των κρατών μελών.

(17)	Λαμβάνοντας υπόψη τα ανωτέρω, η Επιτροπή θεωρεί ότι υφίσταται κρατική ενίσχυση κατά τη έννοια του άρθρου 87 παράγραφος 1 της συνθήκης ΕΚ.

Συμβιβάσιμο του μέτρου ενίσχυσης

(18)	Αφού διαπιστώθηκε ότι το καθεστώς συνιστά κρατική ενίσχυση κατά την έννοια του άρθρου 87 παράγραφος 1 της συνθήκης ΕΚ, είναι απαραίτητο να εξεταστεί κατά πόσο το μέτρο μπορεί να θεωρηθεί συμβιβάσιμο με την κοινή αγορά.

(19)

Η Επιτροπή εξέτασε το καθεστώς με βάση το άρθρο 87 της συνθήκης ΕΚ, και ιδίως με βάση τις “κατευθυντήριες γραμμές σχετικά με τις κρατικές ενισχύσεις περιφερειακού χαρακτήρα” (12) (αναφέρονται στο εξής ως ΚΕΠΧ), τον κανονισμό για τις ΜΜΕ (13) και τον κανονισμό για την απασχόληση (14). Τα αποτελέσματα της εξέτασης αυτής συνοψίζονται στη συνέχεια.

(20)

Η Επιτροπή διαπιστώνει ότι ένα μέρος των ενισχύσεων που κοινοποιήθηκαν θα χορηγούνται σε σχέδια για αρχική επένδυση στην Ελλάδα, τα οποία είναι εξ ολοκλήρου επιλέξιμα για τη χορήγηση περιφερειακών ενισχύσεων βάσει του άρθρου 87 παράγραφος 3 στοιχείο α) της συνθήκης ΕΚ μέχρι τις 31.12.2006. Αυτό ισχύει ιδίως για τις επενδύσεις σε κτίρια και εγκαταστάσεις ή μηχανήματα. Η Επιτροπή σημειώνει ότι οι μέγιστες εντάσεις των επενδυτικών ενισχύσεων που χορηγούνται βάσει του καθεστώτος είναι σύμφωνες με τα ανώτατα όρια περιφερειακών ενισχύσεων που ισχύουν για την Ελλάδα για την περίοδο 2000-2006. Το καθεστώς αυτό λήγει την ίδια ημερομηνία όπως και ο ισχύων χάρτης περιφερειακών ενισχύσεων, δηλαδή στις 31.12.2006.

(21)

Οι ελληνικές αρχές σκοπεύουν επίσης να χορηγήσουν περιφερειακές ενισχύσεις για τη δημιουργία θέσεων απασχόλησης που δεν συνδέονται με επενδυτικά σχέδια. Ωστόσο, δεν παρέχονται περισσότερες επεξηγήσεις. Η Επιτροπή χρειάζεται περισσότερες πληροφορίες, ειδικότερα σχετικά με τη μέθοδο υπολογισμού της ενίσχυσης έτσι ώστε να είναι σε θέση να αξιολογήσει το συμβατό της βάσει των ΚΕΠΧ ή του κανονισμού για την απασχόληση.

(22)

Η Επιτροπή διαπιστώνει ότι ορισμένα από τα μέτρα ενίσχυσης που κοινοποιήθηκαν ενδέχεται να συνιστούν ενίσχυση λειτουργίας, δεδομένου ότι αποσκοπούν στη μείωση των τρεχουσών δαπανών των επιχειρήσεων. Αυτό ισχύει ιδίως για τη στήριξη που χορηγείται για την αποξήλωση και τη μετεγκατάσταση υφιστάμενου εξοπλισμού, την αγορά λογισμικού που συνδέεται με τον έλεγχο ποιότητας των διαδικασιών παραγωγής, τη δημιουργία βάσεων δεδομένων καθώς και τη διασύνδεση των επιχειρήσεων, τις διαφημιστικές εκστρατείες και τις δαπάνες μάρκετινγκ. Δεν μπορεί να αποκλεισθεί ότι οι δαπάνες μάρκετινγκ μπορεί να συνδέονται με τις εξαγωγικές δραστηριότητες και, συνεπώς, να συνιστούν εξαγωγικές ενισχύσεις.

(23)

Σύμφωνα με το σημείο 4.15 των ΚΕΠΧ, οι ενισχύσεις λειτουργίας καταρχήν απαγορεύονται, αλλά κατ' εξαίρεση, μπορούν να χορηγούνται ενισχύσεις λειτουργίας σε περιοχές που δικαιούνται την παρέκκλιση του άρθρου 87 παράγραφος 3 στοιχείο α), υπό τον όρο ότι (i) δικαιολογούνται από τη συμβολή τους στην περιφερειακή ανάπτυξη και το χαρακτήρα τους και (ii) το ύψος τους είναι ανάλογο προς τα προβλήματα που καλούνται να αντιμετωπίσουν. Επίσης πρέπει να μειώνονται προοδευτικά και να χορηγούνται για περιορισμένο χρονικό διάστημα. Ωστόσο, παρόλο που ζητήθηκε επανειλημμένα από την Επιτροπή, οι ελληνικές αρχές δεν απέδειξαν ότι τα διαρθρωτικά προβλήματα των περιοχών είναι τόσο σοβαρά ώστε η περιφερειακή επενδυτική ενίσχυση να μην είναι επαρκής για να θέσει σε λειτουργία μια διαδικασία περιφερειακής ανάπτυξης και ότι η επενδυτική ενίσχυση θα πρέπει να συμπληρωθεί από περιφερειακή ενίσχυση λειτουργίας. Διαβεβαιώνουν απλώς ότι οι ενισχύσεις λειτουργίας είναι καθοριστικές για τη βιωσιμότητα και την ανάπτυξη των κλάδων αυτών, οι οποίοι είναι κρίσιμοι για τις σχετικές περιφέρειες. Επιπλέον, δεν παρέχονται πληροφορίες για τις σχεδιαζόμενες εντάσεις των ενισχύσεων όσον αφορά τις ενισχύσεις λειτουργίας.

(24)

Λαμβάνοντας υπόψη την ανεπαρκή αιτιολόγηση των συγκεκριμένων προβλημάτων τα οποία προορίζονται να επιλύσουν τα ανωτέρω μέτρα, η Επιτροπή χρειάζεται περισσότερες πληροφορίες για να είναι σε θέση να εκτιμήσει το συμβιβάσιμο των ενισχύσεων λειτουργίας με την κοινή αγορά. Σχετικά με την πτυχή αυτή, οι ενδιαφερόμενοι τρίτοι καλούνται να υποβάλουν όλες τις σχετικές παρατηρήσεις τους.

(25)

Επιπλέον, η Επιτροπή διαπιστώνει ότι το καθεστώς στοχεύει σε ένα συγκεκριμένο κλάδο της ελληνικής οικονομίας, και συγκεκριμένα την κλωστοϋφαντουργία, τη βιομηχανία ένδυσης και δέρματος. Η Επιτροπή έχει την άποψη ότι οι ενισχύσεις που περιορίζονται σε ένα τομέα δραστηριότητας μπορεί να έχουν σημαντικές επιπτώσεις στον ανταγωνισμό στη σχετική αγορά και ότι τα αποτελέσματά τους στην περιφερειακή ανάπτυξη είναι πιθανό να είναι πολύ περιορισμένα. Οι ενισχύσεις αυτές υπάγονται εν γένει σε συγκεκριμένες ή τομεακές βιομηχανικές πολιτικές και συχνά δεν συνάδουν με το πνεύμα της πολιτικής περιφερειακών ενισχύσεων αυτής καθεαυτής. Η πολιτική αυτή θα πρέπει να παραμείνει ουδέτερη όσον αφορά την κατανομή παραγωγικών πόρων μεταξύ των διαφόρων οικονομικών τομέων και δραστηριοτήτων (15).

(26)

Οι ελληνικές αρχές ισχυρίζονται ότι η σταδιακή κατάργηση των ποσοστώσεων από το 1995 και η απελευθέρωση των εισαγωγών από το 2005 στην κλωστοϋφαντουργία έπληξαν την ελληνική κλωστοϋφαντουργία, και τη βιομηχανία ένδυσης και δέρματος και οδήγησαν σε απώλεια θέσεων εργασίας και στο κλείσιμο ενός σημαντικού αριθμού των επιχειρήσεων του κλάδου. Επισημαίνουν ότι στη βιομηχανία ένδυσης και μόνο από το 1995 έως το 2004, έκλεισε το 50 % των επιχειρήσεων και η απασχόληση μειώθηκε κατά 16 %. Το πρόβλημα επιδεινώνεται με τη μετεγκατάσταση των ελληνικών επιχειρήσεων σε γειτονικές βαλκανικές χώρες και ιδίως τη Βουλγαρία. Συνεπώς, οι ελληνικές αρχές έχουν την άποψη ότι πρέπει να ληφθούν συγκεκριμένα μέτρα έτσι ώστε να υποστηριχθεί και να ενισχυθεί ανταγωνιστικότητα των επιχειρήσεων που δραστηριοποιούνται στους ανωτέρω τομείς.

(27)

Η Επιτροπή χρειάζεται περισσότερες πληροφορίες για να αξιολογήσει κατά πόσο ένα καθεστώς ενισχύσεων που περιορίζεται σε ένα τομέα της οικονομίας αποτελεί αναπόσπαστο μέρος μιας στρατηγικής περιφερειακής ανάπτυξης με σαφώς καθορισμένους στόχους. Οι ελληνικές αρχές δεν εξήγησαν για ποιο λόγο το υφιστάμενο γενικό καθεστώς οριζόντιων ενισχύσεων δεν είναι επαρκές για να θέσει σε λειτουργία μια διαδικασία περιφερειακής ανάπτυξης.

(28)

Επιπλέον, η Επιτροπή διαπιστώνει ότι υπάρχει έντονος ανταγωνισμός στους τομείς της κλωστοϋφαντουργίας, της ένδυσης και του δέρματος, και οι εμπορικές συναλλαγές μεταξύ των κρατών μελών είναι εκτεταμένες. Κατά συνέπεια, η έγκριση ενός τέτοιου καθεστώτος στην Ελλάδα θα αποτελούσε σοβαρή απειλή για στρέβλωση του ανταγωνισμού. Συνεπώς, η Επιτροπή δεν είναι βέβαιη εάν μια τέτοια ενίσχυση δεν θα οδηγήσει σε απαράδεκτες στρεβλώσεις του ανταγωνισμού στην ΕΕ. Σχετικά με την πτυχή αυτή, οι ενδιαφερόμενοι τρίτοι καλούνται να υποβάλουν όλες τις σχετικές παρατηρήσεις τους.

(29)

Επιπλέον, η Επιτροπή σημειώνει ότι δεν πληρούνται οι λοιπές προϋποθέσεις για τη χορήγηση περιφερειακής ενίσχυσης:

—	Το μέτρο δεν προβλέπει υποχρέωση διατήρησης της σχετικής επένδυσης και των θέσεων απασχόλησης που δημιουργούνται στην επιλέξιμη περιφέρεια επί μια τουλάχιστον πενταετία.

—	Το μέτρο δεν προβλέπει το δικαίωμα για τις αρχές που χορηγούν την ενίσχυση να ζητούν την πλήρη ανάκτησή τους σε περίπτωση παράβασης των προϋποθέσεων χορήγησης.

(30)

Λαμβάνοντας υπόψη τα ανωτέρω, η Επιτροπή, μετά από αρχική προκαταρκτική εξέταση του μέτρου, έχει αμφιβολίες για το αν και σε ποιο βαθμό το κοινοποιηθέν καθεστώς ενισχύσεων μπορεί να θεωρηθεί συμβιβάσιμο με την κοινή αγορά. Η Επιτροπή δεν είναι σε θέση να σχηματίσει εκ πρώτης όψεως (prima facie) γνώμη για τον εν μέρει ή πλήρως συμβιβάσιμο χαρακτήρα του εξεταζόμενου μέτρου και θεωρεί ότι απαιτείται διεξοδικότερη ανάλυση του μέτρου ενίσχυσης. Η Επιτροπή οφείλει να πραγματοποιήσει όλες τις απαιτούμενες διαβουλεύσεις και, συνεπώς, να κινήσει τη διαδικασία που προβλέπεται στο άρθρο 88 παράγραφος 2 της συνθήκης ΕΚ, εάν η αρχική έρευνα δεν επιτρέψει την αντιμετώπιση όλων των δυσχερειών που συνδέονται με την εξακρίβωση του συμβιβάσιμου της ενίσχυσης με την κοινή αγορά. Λαμβάνοντας υπόψη τις πληροφορίες που θα υποβληθούν τόσο από το οικείο κράτος μέλος όσο και από τους ενδιαφερόμενους τρίτους, η Επιτροπή θα αξιολογήσει το μέτρο και θα λάβει την τελική της απόφαση.

4. ΑΠΟΦΑΣΗ

(31)

Λαμβάνοντας υπόψη τις ανωτέρω παρατηρήσεις, η Επιτροπή συμφωνεί με τη διαδικασία που ορίζεται στο άρθρο 88 παράγραφος 2 της συνθήκης ΕΚ, καλεί την Ελλάδα να υποβάλει τις παρατηρήσεις της και να παράσχει όλες τις πληροφορίες που θα συνέβαλαν στην αξιολόγηση του μέτρου, εντός προθεσμίας ενός μήνα από την παραλαβή της παρούσας επιστολής. Στις πληροφορίες αυτές πρέπει ιδίως να διευκρινίζονται τα εξής:

—

να αποδεικνύεται ότι το καθεστώς ενισχύσεων που αφορά ειδικά τους τομείς της κλωστοϋφαντουργίας, της ένδυσης και του δέρματος της Ελλάδας, συμβάλλει σε μια συνεκτική στρατηγική περιφερειακής ανάπτυξης και ότι δεν θα οδηγήσει σε απαράδεκτες στρεβλώσεις του ανταγωνισμού. Ειδικότερα, οι ελληνικές αρχές θα πρέπει να εξηγήσουν για ποιο λόγο το υφιστάμενο γενικό καθεστώς οριζόντιων ενισχύσεων δεν θα επαρκούσε να θέσει σε λειτουργία μια διαδικασία περιφερειακής ανάπτυξης·

—	βάσει ποιων στοιχείων αιτιολογείται η ανάγκη χορήγησης ενίσχυσης λειτουργίας σε επιχειρήσεις που δραστηριοποιούνται στους τομείς της κλωστοϋφαντουργίας, της ένδυσης και του δέρματος της Ελλάδας·

—	να αναφέρονται λεπτομέρειες όσον αφορά τη χορήγηση ενίσχυσης για τη δημιουργία θέσεων απασχόλησης·

—	να δικαιολογείται γιατί το μέτρο δεν περιλαμβάνει υποχρέωση διατήρησης της επένδυσης και των δημιουργούμενων θέσεων εργασίας στην επιλέξιμη περιοχή για διάστημα τουλάχιστον πέντε ετών·

—	να εξηγείται γιατί το μέτρο δεν προβλέπει δικαίωμα της χορηγούσας αρχής να ζητήσει πλήρη επιστροφή της ενίσχυσης σε περίπτωση παραβίασης των όρων χορήγησης.

(32)

Η Επιτροπή γνωστοποιεί στην Ελλάδα ότι θα ενημερώσει όλα τα ενδιαφερόμενα μέρη με δημοσίευση της παρούσας επιστολής και σχετικής περίληψής της στην Επίσημη Εφημερίδα της Ευρωπαϊκής Ένωσης. Επίσης, θα ενημερώσει τους ενδιαφερόμενους στις χώρες της ΕΖΕΣ που έχουν υπογράψει τη συμφωνία με τον ΕΟΧ, με δημοσίευση ανακοίνωσης το συμπλήρωμα για τον ΕΟΧ της Επίσημης Εφημερίδας της Ευρωπαϊκής Ένωσης και θα ενημερώσει την Εποπτεύουσα Αρχή της ΕΖΕΣ με την αποστολή αντιγράφου της παρούσας επιστολής. Όλα τα ενδιαφερόμενα μέρη θα κληθούν να υποβάλουν τις παρατηρήσεις εντός προθεσμίας ενός μηνός από την ημερομηνία της δημοσίευσής της.«

(1) Οι κωδικοί NACE: ΔB.17.00 — Παραγωγή κλωστοϋφαντουργικών ινών, ΔB.18.00 — Κατασκευή ειδών ενδυμασίας· κατεργασία και βαφή γουναρικών· ΔΓ.19.00 — Κατεργασία και δέρψη δέρματος· κατασκευή ειδών ταξιδίου (αποσκευών), τσαντών, ειδών σελοποιίας, ειδών σαγματοποιίας και υποδημάτων, 743, 748.9.

(2) ΦΕΚ 168/A/1994.

(3) ΦΕΚ 114/A/1995.

(4) ΦΕΚ 92/A/1997.

(5) A/30736, A.Π. Φ6410/Α/705.

(6) Κανονισμός (EΚ) αριθ. 364/2004 της 25ης Φεβρουαρίου 2004 για την τροποποίηση του κανονισμού (EΚ) αριθ. 70/2001 όσον αφορά την επέκταση του πεδίου εφαρμογής του ώστε να συμπεριλαμβάνει τις ενισχύσεις για έρευνα και ανάπτυξη, ΕΕ L 63 της 28.2.2004, σ. 22.

(7) Α/34500, Α.Π. Φ6410/Α/5286.

(8) ΕΕ C 244 της 1.10.2004, σ. 2.

(9) A/30736, A.Π. Φ6410/Α/705.

(10) Ο ελληνικός χάρτης περιφερειακών ενισχύσεων για την περίοδο 2000-2006 εγκρίθηκε από την Επιτροπή με την επιστολή N469/1999 SG(2000) D/100661 της 21.1.2000 όπως τροποποιήθηκε με την απόφαση της Επιτροπής N349/02 της 17.2.2002.

(11) Α/34500, Α.Π. Φ6410/Α/5286.

(12) ΕΕ C 74 της 10.3.1998, σ. 9.

(13) Κανονισμός (EΚ) αριθ. 70/2001 της Επιτροπής, της 12ης Ιανουαρίου 2001, σχετικά με την εφαρμογή των άρθρων 87 και 88 της συνθήκης ΕΚ στις κρατικές ενισχύσεις προς μικρές και μεσαίες επιχειρήσεις, ΕΕ L 10 της 13.1.2001, σ. 33.

(14) Κανονισμός (EΚ) αριθ. 2204/2002 της Επιτροπής, της 12ης Δεκεμβρίου 2002, σχετικά με την εφαρμογή των άρθρων 87 και 88 της συνθήκης ΕΚ στις κρατικές ενισχύσεις στην απασχόληση, ΕΕ L 337 της 13.12.2002, σ. 3.

(15) Βλ. επίσης τμήμα 2 των ΚΕΠΧ.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 297

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	49. årgang 7. december 2006

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Rådet
2006/C 297/1	Rådets konklusioner om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring	1

2006/C 297/2	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om gennemførelse af de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge mennesker for at fremme aktivt europæisk medborgerskab	6

	Kommissionen
2006/C 297/3	Euroens vekselkurs	11

2006/C 297/4	Meddelelse om anvendelsen af de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, der er gældende i Fællesskabet, når EU efter udvidelsen omfatter Republikken Bulgarien og Rumænien, og muligheden for fornyet undersøgelse	12

2006/C 297/5	Meddelelse til importørerne — Import til Fællesskabet af produkter fra Montenegro	13

2006/C 297/6	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	14

2006/C 297/7	Statsstøtte — Frankrig — Statsstøtte C 47/2006 (ex N 648/2005) — Skattelettelser til udvikling af videospil — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )	19

2006/C 297/8	Statsstøtte — Sverige — Statsstøtte C 46/2006 (ex N 347/2006) — Fritagelse for CO2-afgift på brændstoffer, der bruges i anlæg, der er omfattet af EU's ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )	27

2006/C 297/9	Statsstøtte — Grækenland — Statsstøttesag C 44/2006 (ex N 614/2005) — Regionalstøtte til tekstil-, beklædnings- og læderindustrien i Grækenland — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )	38

2006/C 297/0	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse ( 1 )	43

2006/C 297/1	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte ( 1 )	44

2006/C 297/2	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4504 — SFR/TELE 2 France) ( 1 )	46

2006/C 297/3	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M. 4501 — HAL/Egeria/NB) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	47

2006/C 297/4	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4242 — Thermo Electron/Fisher Scientific) ( 1 )	48

2006/C 297/5	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4271 — Daikin/OYL) ( 1 )	48

2006/C 297/6	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4428 — AXA/Gerflor) ( 1 )	49

	DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
	EFTA-Tilsynsmyndigheden
2006/C 297/7	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til den i punkt 1f i bilag XV til EØS-aftalen omhandlede lov [Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder]	50

	EFTA-Domstolen
2006/C 297/8	Domstolens dom af 3. maj 2006 i sag E-3/05 — EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Kongeriget Norge (En kontraherende parts manglende opfyldelse af sine forpligtelser — arbejdskraftens frie bevægelighed — social sikring for vandrende arbejdstagere med familiemedlemmer, der bor i en anden EØS-stat end beskæftigelseslandet — regionalt bopælskrav for familieydelser — artikel 73 i forordning (EØF) 1408/71 — artikel 7, stk. 2, i forordning (EØF) 1612/68 — diskriminering — begrundelse baseret på ønsket om at fremme bæredygtig bosættelse)	51

2006/C 297/9	Domstolens dom af 29. juni 2006 i de forenede sager E-5/05, E-6/05, E-7/05, E-8/05 og E-9/05 — EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Fyrstendømmet Liechtenstein (En kontraherende parts manglende opfyldelse af forpligtelser — Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)).	52

	Berigtigelser
2006/C 297/0	Berigtigelse til godkendt statsstøtte N. 625/06 — Italien (EUT C 291 af 30.11.2006)	53

2006/C 297/1	Berigtigelse til godkendt statsstøtte N. 51/06 — Italien (EUT C 291 af 30.11.2006)	53

2006/C 297/2	UK-Cardiff: Ruteflyvning — Berigtigelse i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 giver Det Forenede Kongerige følgende i udbud: Ruteflyvning mellem Cardiff og RAF Valley, Anglesey (EUT C 248 af 14.10.2006) (EUT S 197 af 14.10.2006, offentligt udbud, 208709-2006)	53

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3274
JPY	japanske yen	152,66
DKK	danske kroner	7,4561
GBP	pund sterling	0,67540
SEK	svenske kroner	9,0757
CHF	schweiziske franc	1,5888
ISK	islandske kroner	91,74
NOK	norske kroner	8,1350
BGN	bulgarske lev	1,9558
CYP	cypriotiske pund	0,5781
CZK	tjekkiske koruna	28,015
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	255,40
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6984
MTL	maltesiske lira	0,4293
PLN	polske zloty	3,8111
RON	rumænske lei	3,4368
SIT	slovenske tolar	239,66
SKK	slovakiske koruna	35,465
TRY	tyrkiske lira	1,9201
AUD	australske dollar	1,6892
CAD	canadiske dollar	1,5177
HKD	hongkongske dollar	10,3129
NZD	newzealandske dollar	1,9429
SGD	singaporeanske dollar	2,0447
KRW	sydkoreanske won	1 216,16
ZAR	sydafrikanske rand	9,4459
CNY	kinesiske renminbi yuan	10,3848
HRK	kroatiske kuna	7,3569
IDR	indonesiske rupiah	12 105,89
MYR	malaysiske ringgit	4,7116
PHP	filippinske pesos	65,713
RUB	russiske rubler	34,8160
THB	thailandske bath	47,342

Sag nr.	Støtte til små og mellemstore virksomheder 1/2006
Medlemsstat	Norge
Region	Hordaland, Vestnorge
Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed	Pilotprosjekt for å utløyse ei bioenerginæring i Hordaland (pilotprojekt med henblik på udvikling af en bioenergisektor i Hordaland-regionen)
Retsgrundlag	Budgetafgørelse af 12.10.2005, Hordalands amtsråd (fylkestinget), skrivelse fra Hordalands amtsråd af 17.1.2006
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen eller den samlede støtte til virksomheden	Samlet årlig støtte 0,25 mio. EUR i 2006 (2 mio. NOK), 0,125 EUR i 2007 (1 mio. NOK), 0,125 mio. EUR i 2008 (1 mio. NOK)
Maksimal støtteintensitet	I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-6, og artikel 5
Gennemførelsestidspunkt	16.3.2006
Støtteordningens varighed eller støtteprojektets varighed	31.12.2008
Støttens formål	Støtte til små og mellemstore virksomheder Investeringsstøtte, konsulentbistand og andre tjenesteydelser
Berørte sektorer	Begrænset til særlige sektorer: anden fremstillingsvirksomhed (bioenergi)
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Osterfjord Næringssamarbeid
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	N-5282 Lonevåg
Store individuelle støtteforanstaltninger	I overensstemmelse med forordningens artikel 6