2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/1

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-105/02) (1)

(Traktatbrud - Fællesskabernes egne indtægter - TIR-carneter, der ikke er afviklet - manglende overførsel af de tilsvarende egne indtægter)

(2006/C 294/01)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Wilms og C. Giolito, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved W.-D. Plessing og R. Stüwe, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt D. Sellner)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Belgien (ved M. Wimmer og A. Snoecx, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. van de Walle de Ghelcke)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — Rådets forordning nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) — undladelse af at opkræve den ved visse TIR-carneter garanterede indførselstold og undladelse af at overføre de tilsvarende egne indtægter — indførselstold for hvilken »der ikke er stillet sikkerhed« eller der »anfægtes« — carneter for hvilke genforsikreren har bestridt sine forpligtelser

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, der med virkning fra den 31. maj 2000 er erstattet af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den

—	ikke forskriftsmæssigt har afviklet visse forsendelsesdokumenter (TIR-carneter) med det resultat, at de egne indtægter, der følger heraf, ikke er blevet bogført korrekt og ikke er stillet rettidigt til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og

—

ikke har underrettet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om alle andre ubestridte toldbeløb, som med hensyn til den manglende afvikling af TIR-carneter er blevet behandlet på samme måde af de tyske toldmyndigheder (opført på »B-regnskabet« i stedet for på »A-regnskabet«) fra 1994 indtil ændringen af finansforbundsministeriets bekendtgørelse den 11. september 1996

2)	I øvrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

4)	Kongeriget Belgien bærer sine egne omkostninger

(1) EFT C 131 af 1.6.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. september 2006 — R.J. Reynolds Tobacco Holdings, Inc., RJR Acquisition Corp., R.J. Reynolds Tobacco Company, R.J. Reynolds Tobacco International, Inc. og Japan Tobacco, Inc. mod Philip Morris International Inc., Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Europa-Parlamentet, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik og Kongeriget Nederlandene

(Sag C-131/03 P) (1)

(Appel - Kommissionens beslutning om at anlægge civilt søgsmål ved en domstol i en tredjestat - annullationssøgsmål - afvisning)

(2006/C 294/02)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: R.J. Reynolds Tobacco Holdings, Inc., RJR Acquisition Corp., R.J. Reynolds Tobacco Company, R.J. Reynolds Tobacco International, Inc. og Japan Tobacco Inc. (ved solicitor P. Lomas og avocat O.W. Brouwer)

De andre parter i appelsagen: Philip Morris International Inc., Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Docksey, X. Lewis og C. Ladenburger, som befuldmægtigede), Europa-Parlamentet (ved H. Duintjer Tebbens og A. Baas), Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues, som befuldmægtiget), Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget, og avocat M. Fiorilli), Den Portugisiske Republik (ved L. Fernandes og Â. Seiça Neves, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved T. Pynnä og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede), Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og W.-D. Plessing, som befuldmægtigede), Den Hellenske Republik og Kongeriget Nederlandene (ved J.G.M. van Bakel, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for Kommissionen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og T. Blanchet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling) den 15. januar 2003 i de forenede sager T-377/00, T-379/00, T-380/00, T-260/01 og T-272/01, Philip Morris International m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstandene om annullation af Kommissionens beslutning om at anlægge et civilt søgsmål mod appellanterne ved en domstol i De Forenede Stater som følge af en påstand om, at de var indblandet i smugleri af cigaretter til Den Europæiske Union for at opnå godtgørelse for de økonomiske tab, som Unionen har lidt, samt et påbud om at bringe smugleriet til ophør — fortolkning af artikel 230 EF og af Domstolens praksis — retsvirkninger af Kommissionens beslutning om at anlægge et civilt søgsmål ved en domstol i en tredjestat

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	R.J. Reynolds Tobacco Holdings, Inc., RJR Acquisition Corp., R.J. Reynolds Tobacco Company, R.J. Reynolds Tobacco International, Inc., og Japan Tobacco, Inc., betaler sagens omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 146 af 21.6.2003.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-377/03) (1)

(Traktatbrud - Fællesskabernes egne indtægter - TIR-carneter, der ikke er afviklet - manglende eller forsinket betaling af de tilsvarende egne indtægter)

(2006/C 294/03)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved E. Dominkovits, A. Goldman og M. Wimmer, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. van de Walle de Ghelcke.)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — artikel 6, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — manglende eller forsinket betaling af egne indtægter til Kommissionen — manglende iagttagelse af bogføringsbestemmelser — de belgiske toldmyndigheders uregelmæssige afvikling af visse forsendelsesdokumenter (TIR carneter)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som med virkning fra den 31. maj 2000 har ophævet og erstattet Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, hvis genstand er identisk, idet det

—

har undladt at bogføre egne indtægter hidrørende fra TIR-carneter, som ikke er afviklet forskriftsmæssigt, eller har bogført disse for sent, har bogført disse egne indtægter i B-regnskabet i stedet for at bogføre dem i A-regnskabet, med det resultat, at de egne indtægter, der følger heraf, ikke er blevet stillet rettidigt til rådighed for Kommissionen, og

—	har afvist at betale de morarenter, der er påløbet de skyldige beløb, til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Belgien.

3)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 264 af 1.11.2003.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-378/03) (1)

(Traktatbrud - Fællesskabernes egne indtægter - toldskyldneren har betalt i rater - inddrivelse)

(2006/C 294/04)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved A. Goldman, E. Dominkovits og M. Wimmer, som befuldmægtigede, og avocat B. van de Walle de Ghelcke)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — artikel 6, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — for sen indbetaling af egne indtægter i tilfælde, hvor debitor har betalt i rater — indførselstold

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 og 11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som fra den 31. maj 2000 har ophævet og erstattet Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, hvis genstand er identisk, idet det har betalt de egne indtægter for sent i tilfælde, hvor toldskyldneren betalte i rater.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Belgien.

3)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 264 af 1.11.2003.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — Banca popolare di Cremona soc. coop.arl mod Agenzia Entrate Ufficio Cremona (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Cremona — Italien)

(Sag C-475/03) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 33, stk. 1 - forbud mod at opkræve andre nationale afgifter, der har karakter af omsætningsafgift - begrebet »omsætningsafgift« - italiensk regional afgift på indtægtsgivende virksomhed)

(2006/C 294/05)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Cremona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banca popolare di Cremona soc. coop.arl

Sagsøgt: Agenzia Entrate Ufficio Cremona

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Cremona — fortolkning af artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 (EFT L 376, s. 1) — spørgsmålet om, hvorvidt nationale regler, hvorefter der indføres en regional skat på produktionsvirksomhed, er forenelige med fællesskabsretten

Konklusion

Artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opretholdelse af en afgift, der har sådanne kendetegn som den i hovedsagen omhandlede afgift.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-84/04) (1)

(Traktatbrud - forordning (EØF) nr. 4253/88 og artikel 10 EF - strukturfonde - samordning af strukturfondenes og Den Europæiske Investeringsbanks interventioner - systematisk nedsættelse af støttebeløbene udbetalt fra EUFGL, »Udviklingssektionen« - gebyrer opkrævet af Ifadap i programmeringsperioden 1994-1999)

(2006/C 294/06)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A.M. Alves Vieira og G. Braun, som befuldmægtigede, samt advogados N. Castro Marques og F. Costa Leite)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Fernandes, som befuldmægtiget, samt advogados C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — artikel 10 EF og Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter — systematisk fradrag i de beløb, der udbetales i støtte fra EUGFL, Garantisektionen — obligatoriske gebyrer, der er opkrævet af IFADAP for fastlæggelse af programmer i perioden 1994-1999

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993, idet den har tilladt, at Instituto de Financiamento e Apoio ao Desenvolvimento da Agricultura e Pescas (institut til finansiering og støtte til udviklingen af landbruget og fiskeriet) har indført en procedure for tildeling af finansiel støtte fra Fællesskabets strukturfonde, der omfatter væsentlige forskrifter, som indebærer betaling af gebyrer, der hverken er frivillige, valgfrie eller udgør modydelser for en tjenesteydelse, til finansiering af opgaver, som bl.a. efter fællesskabsretten påhviler den portugisiske stat, og har accepteret, at denne procedure opretholdes.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. september 2006 — Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied mod Technische Unie BV, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, CEF City Electrical Factors BV og CEF Holdings Ltd

(Sag C-105/04 P) (1)

(Appel - karteller - det elektrotekniske marked i Nederlandene - national grossistsammenslutning - aftaler og samordnet praksis om anvendelse af en kollektiv ordning for eneforhandling og prisfastsættelse - bøder)

(2006/C 294/07)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied (ved advokaterne E. Pijnacker Hordijk og M. De Grave)

De andre parter i appelsagen: Technische Unie BV (ved advokaterne P. Bos og C. Hubert), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils, som befuldmægtiget, og advokat H. Gilliams), CEF City Electrical Factors BV og CEF Holdings Ltd (ved advokaterne J. Stuyck, C. Vinken-Geijselaers og M. Poelman)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 16. december 2003 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i de forenede sager T-5/00 og T-6/00, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie BV mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for appellanternes påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/117/EF af 26. oktober 1999 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (Sag IV/33.884 — Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie (EFT 2000 L 39, s. 1)

Konklusion

Dommen afsagt den 16. december 2003 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i de forenede sager T-5/00 og T-6/00, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie BV mod Kommissionen, ophæves i det omfang, Retten ved behandlingen af anbringendet, hvorefter princippet om en rimelig sagsbehandlingstid er tilsidesat, har undladt at efterprøve, om den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandling, som er anvendt til gennemførelse af hele den administrative procedure, inklusive fasen forud for meddelelse af klagepunkterne, og som må tilregnes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, kunne påvirke Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebieds fremtidige muligheder for at forsvare sig.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes for Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebieds påstand under sagen ved Retten i Første Instans i det omfang, de er delvis baseret på anbringendet om tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid.

Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied betaler omkostningerne i den foreliggende sag tillige med omkostningerne i sagen ved første instans, hvori der blev afsagt dom den 16. december 2003 i de forenede sager T-5/00 og T-6/00, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie BV mod Kommissionen, i overensstemmelse med punkt 2 i domskonklusionen i nævnte dom.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. september 2006 — Technische Unie BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, CEF City Electrical Factors BV, CEF Holdings Ltd og Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied

(Sag C-113/04 P) (1)

(2006/C 294/08)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Technische Unie BV (ved advokaterne P. Bos og C. Hubert)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils, som befuldmægtiget, og advokat H. Gilliams), CEF City Electrical Factors BV, CEF Holdings Ltd og Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied (ved advokat E. Pijnacker Hordijk)

Sagens genstand

Konklusion

Dommen afsagt den 16. december 2003 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i de forenede sager T-5/00 og T-6/00, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie BV mod Kommissionen, ophæves i det omfang, Retten ved behandlingen af anbringendet, hvorefter princippet om en rimelig sagsbehandlingstid er tilsidesat, har undladt at efterprøve, om den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandling, som er anvendt til gennemførelse af hele den administrative procedure, inklusive fasen forud for meddelelse af klagepunkterne, og som må tilregnes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, kunne påvirke Technische Unie BV's fremtidige muligheder for at forsvare sig.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes for Technische Unie BV's påstand under sagen ved Retten i Første Instans i det omfang, de er delvis baseret på anbringendet om tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid.

Technische Unie BV betaler omkostningerne i den foreliggende sag tillige med omkostningerne i sagen ved første instans, hvori blev afsagt dom den 16. december 2003 i de forenede sager T-5/00 og T-6/00, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie BV mod Kommissionen, i overensstemmelse med punkt 3 i domskonklusionen i nævnte dom.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-275/04) (1)

(Traktatbrud - ekstern fællesskabsforsendelse - forordning (EØF) nr. 2913/92 og 2454/93 - Fællesskabernes egne indtægter - overdragelse - frister - morarenter - manglende opbevaring og meddelelse af bilag vedrørende fastlæggelsen og overdragelsen af egne indtægter)

(2006/C 294/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved E. Dominkovits og M. Wimmer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved C. Jackson, som befuldmægtiget, og barristers M. Angiolini og R. Anderson)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — artikel 6, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1), der fra den 31. maj 2000 har ophævet og erstattet Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom (EFT L 155, s. 1) — uregelmæssigheder og konstaterede forsinkelser vedrørende bogføring af egne indtægter

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, der fra den 31. maj 2000 har ophævet og erstattet Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, hvis formål er identisk, og artikel 10 EF, idet det:

ikke inden for den gældende frist har bogført de konstaterede fordringer i det regnskab, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1150/2000,

ikke har kontrolleret, om der siden 1. januar 1995 har været andre forsinkelser i overdragelsen af de egne indtægter som følge af en forsinket bogføring i det regnskab, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1150/2000, har tilintetgjort de arkiver, som vedrørte denne periode, og ikke har meddelt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber disse forsinkelser med henblik på, at denne kunne beregne de skyldige morarenter i henhold til nævnte forordnings artikel 11 i forordning nr. 1552/89 på grund af en forsinket overdragelse af de egne indtægter.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 217 af 28.8.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Forenede sager C-282/04 og C-283/04) (1)

(Traktatbrud - artikel 56, stk. 1, EF og artikel 43 EF - den nederlandske stats særlige aktier (»golden shares«) i selskaberne KPN og TPG - afgrænsning af begreberne »kontrollerende kapitalandel«, »direkte investering« og »porteføljeinvestering« i forbindelse med de grundlæggende frihedsrettigheder - statslig foranstaltning i henhold til de grundlæggende frihedsrettigheder - sikring af den befordringspligtige posttjeneste)

(2006/C 294/10)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk, A. Nijenhuis og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster, J.G.M. van Bakel og M. De Grave, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — artikel 43 og 56 EF — rettigheder knyttet til den nederlandske stats særlige aktie i selskabet Koninklijke KPN NV

Konklusion

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56, stk. 1, EF, idet det i vedtægterne for selskaberne Koninklijke KPN NV og TPG NV har opretholdt visse bestemmelser, hvorefter selskabernes kapital omfatter en særlig aktie, som ejes af den nederlandske stat, og som giver denne særlige rettigheder med hensyn til godkendelse af bestemte driftsmæssige beslutninger, som træffes af de omhandlede selskabers organer, og som ikke er begrænset til tilfælde, hvor denne stats indgriben er nødvendig for at varetage tvingende almene hensyn, der er anerkendt af Domstolen, og, for så vidt angår TPG, navnlig for at sikre opretholdelsen af den befordringspligtige posttjeneste.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagsomkostningerne

(1) EUT C 217 af 28.8.2004,

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — FKP Scorpio Konzertproduktionen GmbH mod Finanzamt Hamburg-Eimsbüttel (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof, Tyskland)

(Sag C-290/04) (1)

(EØF-traktatens artikel 59 (senere EF-traktatens artikel 59, efter ændring nu artikel 49 EF) og EØF-traktatens artikel 60 (senere EF-traktatens artikel 60, efter ændring nu artikel 50 EF) - skattelovgivning - indkomstbeskatning - en ikke-hjemmehørendes levering af tjenesteydelser i forbindelse med kunstneriske forestillinger - princippet om indeholdelse af kildeskat - tjenesteyderen ikke statsborger i en medlemsstat)

(2006/C 294/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FKP Scorpio Konzertproduktionen GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Eimsbüttel

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af EF-traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF) og artikel 60 (nu artikel 50 EF) — national lovgivning om indkomstskat, hvorefter en hjemmehørende modtager af en tjenesteydelse skal indeholde skat af vederlag, der betales til en ikke-hjemmehørende tjenesteyder

Konklusion

EØF-traktatens artikel 59 og 60 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for:

—

en national lovgivning, hvorefter der i forhold til vederlag til tjenesteydere, som ikke er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, anvendes en skatteindeholdelsesprocedure, mens vederlag til tjenesteydere, som er hjemmehørende i denne medlemsstat, ikke er genstand for en sådan indeholdelse,

—	en national lovgivning, hvorefter tjenesteydelsesmodtageren, der ikke har foretaget indeholdelse af skatten i overensstemmelse med hans forpligtelse til at opkræve den, pådrager sig hæftelse.

EØF-traktatens artikel 59 og 60 skal fortolkes således,

—

at bestemmelserne er til hinder for en national lovgivning, der udelukker, at ydelsesmodtageren, debitor for vederlaget til en ikke-hjemmehørende tjenesteyder, i forbindelse med skatteindeholdelsen kan foretage fradrag for de erhvervsmæssige udgifter, som tjenesteyderen har underrettet debitor om, og som er umiddelbart forbundet med tjenesteyderens økonomiske virksomhed i den stat, hvor tjenesteydelsen præsteres, hvorimod en tjenesteyder, der er hjemmehørende i denne stat, kun indkomstbeskattes af sin nettoindtægt, dvs. indtægten efter fradrag af de erhvervsmæssige udgifter

—

at bestemmelserne ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter alene de erhvervsmæssige udgifter, der er umiddelbart økonomisk forbundet med den virksomhed, der har givet anledning til den indkomst, der er skattepligtig i medlemsstaten, hvor ydelsen præsteres, og som tjenesteyderen, der er bosiddende i en anden medlemsstat, har underrettet vederlagsdebitor om, fradrages under skatteindeholdelsesproceduren, og hvorefter udgifter, som ikke er umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, i givet fald kan tages i betragtning under en efterfølgende godtgørelsesprocedure

—

at bestemmelserne ikke er til hinder for, at skattefritagelsen for en ikke-hjemmehørende tjenesteyder, som har drevet virksomhed i Tyskland, i medfør af overenskomsten af 16. juni 1959 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter samt visse andre skatter og om regulering af andre skattemæssige spørgsmål kun kan tages i betragtning i forbindelse med vederlagsdebitors skatteindeholdelsesprocedure eller under en senere skattefritagelsesprocedure eller også kun tages i betragtning i forbindelse med en hæftelsesprocedure, som er iværksat mod sidstnævnte, såfremt den kompetente skattemyndighed har udstedt en fritagelsesattest om at de i dobbeltbeskatningsoverenskomsten opstillede betingelser herfor er opfyldt.

3)	EØF-traktatens artikel 59 skal fortolkes således, at den ikke kan påberåbes af en tjenesteyder hjemmehørende i tredjeland.

(1) EUT C 228 af 11.9.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-312/04) (1)

(Traktatbrud - Fællesskabernes egne indtægter - TIR-carneter, der ikke er afviklet - procedurer til opkrævning af importafgifter - overtrædelse - manglende overførsel af de tilsvarende egne indtægter og manglende betaling af morarenter)

(2006/C 294/12)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Wilms og A. Weimar, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster og J.G.M. van Bakel, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 2, stk. 1, artikel 6, stk. 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) — undladelse af inden for den fastsatte frist at indlede procedurerne for opkrævning af told efter uregelmæssigheder i forbindelse med transport af varer på grundlag af TIR-carneter — undladelse af inden for den fastsatte frist at stille de heraf følgende egne indtægter til rådighed og af at betale morarenter

Konklusion

1)	Kongeriget Nederlandene frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 228 af 11.9.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. oktober 2006 — Transalpine Ölleitung in Österreich GmbH, Planai-Hochwurzen-Bahnen GmbH, Gerlitzen-Kanzelbahn-Touristik GmbH & Co. KG mod Finanzlandesdirektion für Tirol, Finanzlandesdirektion für Steiermark, Finanzlandesdirektion für Kärnten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof (Østrig))

(Sag C-368/04) (1)

(Statsstøtte - artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF - godtgørelse af energiafgifter - ingen anmeldelse af statsstøtte - kommissionsbeslutning - erklæring om støttens forenelighed med fællesmarkedet for en bestemt tidligere periode - betydning for ansøgninger om godtgørelse fra virksomheder, der ikke var støttemodtagere - nationale domstoles kompetence)

(2006/C 294/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Transalpine Ölleitung in Österreich GmbH, Planai-Hochwurzen-Bahnen GmbH, Gerlitzen-Kanzelbahn-Touristik GmbH & Co. KG

Sagsøgte: Finanzlandesdirektion für Tirol, Finanzlandesdirektion für Steiermark, Finanzlandesdirektion für Kärnten

Sagens genstand

Præjudiciel — Verwaltungsgerichtshof (Østrig) — fortolkning af artikel 88, stk. 3, EF — tildeling af statsstøtte i strid med forbud mod gennemførelse af støtteprojekter, inden Kommissionens beslutning er blevet udstedt — støtte bestående i delvis godtgørelse af energiafgifter som kun indrømmes virksomheder, der producerer materielle goder — virkninger af Kommissionens senere beslutning, der erklærer støtten for forenelig med fællesmarkedet

Konklusion

Artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF skal fortolkes således, at det påhviler de nationale retter at sikre borgernes rettigheder i tilfælde af de nationale myndigheders eventuelle tilsidesættelse af forbuddet mod at gennemføre støtte, inden Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vedtager en beslutning, der tillader støtten. De nationale retter skal herved tage fuldstændigt hensyn til fællesskabsinteressen og bør ikke træffe en foranstaltning, hvis eneste virkning kunne være at udvide kredsen af støttemodtagere.

Eftersom en beslutning fra Kommissionen om, at en ikke-anmeldt støttet er forenelig med fællesmarkedet, ikke indebærer, at gennemførelsesforanstaltninger, som var ugyldige, fordi de blev truffet i strid med forbuddet i artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF, efterfølgende lovliggøres, er det uden betydning, om en ansøgning er fremsat før eller efter vedtagelsen af beslutningen om en støttes forenelighed med fællesmarkedet, eftersom denne ansøgning vedrører den ulovlige situation, der følger af manglen på anmeldelse.

(1) EUT C 273 af 6.11.204.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/9

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. september 2006, straffesag mod Jan-Erik Anders Ahokainen og Mati Leppik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus — Finland)

(Sag C-434/04) (1)

(Frie varebevægelser - artikel 28 EF og 30 EF - nationale retsforskrifter, hvorefter der kræves en forudgående tilladelse til indførsel af ethanol, ikke denatureret, med et alkoholindhold på mere end 80 % - foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion - begrundelse i hensynet til beskyttelse af sundheden og den offentlige orden)

(2006/C 294/14)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Part i hovedsagen

Jan-Erik Anders Ahokainen og Mati Leppik

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein oikeus — fortolkning af artikel 28 EF og 30 EF med henblik på nationale retsforskrifter, hvorefter der kræves en forudgående tilladelse til indførsel af ethanol, ikke denatureret, med et alkoholindhold på mere end 80 % vol

Konklusion

Artikel 28 EF og 30 EF ikke er til hinder for en ordning som den i lov nr. 1143/1994 om alkohol (alkoholilaki (1143/1994)) fastsatte, hvorefter der kræves en forudgående tilladelse til indførsel af ikke denatureret ethanol med et alkoholindhold på over 80 volumenprocent, medmindre det af de retlige og faktiske omstændigheder, der kendetegner situationen i den pågældende medlemsstat, fremgår, at hensynet til beskyttelsen af den offentlige sundhed og sikkerhed mod de skadelige virkninger af alkohol kan varetages ved foranstaltninger, der i mindre grad påvirker samhandelen inden for Fællesskabet.

(1) EUT C 300 af 4.12.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/9

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Frankfurt am Main, Tyskland)

(Sag C-452/04) (1)

(Fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - selskab med hjemsted i et tredjeland - virksomhed, som helt eller overvejende er rettet mod en medlemsstats område - erhvervsmæssig ydelse af pengelån - krav om forudgående tilladelse i den medlemsstat, hvor lånet ydes)

(2006/C 294/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fidium Finanz AG

Sagsøgt: Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Frankfurt am Main — fortolkning af artikel 49 EF, 56 EF og 58 EF — et selskab i et tredjeland, hvis virksomhed helt eller overvejende består i ydelse af lån inden for en medlemsstat — krav om forudgående tilladelse i den stat, hvor lånet ydes

Konklusion

En national ordning, hvorefter en medlemsstat stiller krav om forudgående godkendelse af erhvervsmæssig långivningsvirksomhed, der udøves på statens område af et selskab med hjemsted i et tredjeland, og hvorefter en sådan godkendelse bl.a. skal nægtes, såfremt selskabet ikke har sin ledelse eller en filial på dette område, påvirker overvejende den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 49 ff. EF. Et selskab med hjemsted i et tredjeland kan ikke påberåbe sig disse bestemmelser.

(1) EUT C 6 af 8.1.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. september 2006, straffesag mod G. Francesco Gasparini, Jose Ma L.A. Gasparini, G. Costa Bozzo, Juan de Lucchi Calcagno, Francesco Mario Gasparini, José A. Hormiga Marrero, Sindicatura Quiebra (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Málaga — Spanien)

(Sag C-467/04) (1)

(Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen - artikel 54 - princippet »ne bis in idem« - anvendelsesområde - frifindelse af de tiltalte på grund af forældelse)

(2006/C 294/16)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Málaga

Parter i hovedsagen

G. Francesco Gasparini, Jose Ma L.A. Gasparini, G. Costa Bozzo, Juan de Lucchi Calcagno, Francesco Mario Gasparini, José A. Hormiga Marrero, Sindicatura Quiebra

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Málaga — fortolkning af artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser — ne bis in idem-princippet– anvendelsesområde — fortolkning af artikel 24 EF — anvendelsesområde

Konklusion

Princippet ne bis in idem i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, finder anvendelse på en afgørelse fra en kontraherende stats domstol afsagt efter gennemførelse af en straffesag, hvorved en tiltalt endeligt frifindes på grund af forældelse af den lovovertrædelse, der gav anledning til tiltalen.

2)	Det nævnte princip finder ikke anvendelse på andre personer end dem, over for hvem der er afsagt endelig dom af en kontraherende stat.

3)	En kriminalret i en kontraherende stat kan ikke anse en vare for at være i fri omsætning på sit område, alene fordi en kriminalret i en anden kontraherende stat med hensyn til samme vare har fastslået, at en lovovertrædelse med hensyn til smugleri er forældet.

4)	Markedsføring af en vare i en anden medlemsstat — efter at varen blev indført til den medlemsstat, hvori frifindelsesdommen er afsagt — udgør en adfærd, som kan være et led i »de samme strafbare handlinger« i nævnte artikel 54's forstand.

(1) EUT C 6 af 8.1.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/10

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — B.F. Cadman mod Health & Safety Executive (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (Civil Division), Det Forenede Kongerige)

(Sag C-17/05) (1)

(Socialpolitik - artikel 141 EF - princippet om lige løn til mænd og kvinder - anciennitet som kriterium ved fastsættelsen af løn - objektiv begrundelse - bevisbyrde)

(2006/C 294/17)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B.F. Cadman

Sagsøgt: Health & Safety Executive

Procesdeltager: Equal Opportunities Commission

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (Civil Division) — fortolkning af artikel 141 EF — lige løn til mænd og kvinder — anciennitetskriteriet som en bestemmende faktor i lønfastsættelsen, hvorved der sker forskelsbehandling på grundlag arbejdstagernes køn

Konklusion

Artikel 141 EF skal fortolkes således, at i situationer, hvor anvendelsen af anciennitetskriteriet ved fastsættelsen af løn indebærer lønforskelle mellem de mænd og kvinder, der skal medtages i sammenligningen, for samme arbejde eller arbejde af samme værdi,

—

skal arbejdsgiveren — da anciennitetskriteriet normalt er egnet til at nå det lovlige formål at belønne den opnåede erfaring, som sætter arbejdstageren i stand til at udføre sine arbejdsopgaver bedre — ikke særligt godtgøre, at anvendelsen af kriteriet er egnet til at nå dette formål for så vidt angår et bestemt ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremlægger elementer, der kan give anledning til alvorlig tvivl i den henseende

—

kræves det ikke, når der ved fastsættelsen af lønnen anvendes et fagligt klassifikationssystem, der er baseret på en evaluering af det arbejde, der skal udføres, at det godtgøres, at en arbejdstager, individuelt set, i løbet af den relevante periode, har opnået en erfaring, der sætter vedkommende i stand til at udføre arbejdet bedre.

(1) EUT C 69 af 19.3.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. oktober 2006 — ASM Lithography BV mod Inspecteur van de Belastingdienst-Douane Zuid/kantoor Roermond (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-100/05) (1)

(Toldkodeks - fastlæggelse af toldskylden - importafgifter på forædlingsprodukter, der er fastsat af toldskyldneren og godtaget af toldmyndighederne i medfør toldkodeksens artikel 121 - afgifter, der kan beregnes i henhold til toldkodeksens artikel 122, litra c) - godtgørelse af for meget opkrævet told i medfør af toldkodeksens artikel 236)

(2006/C 294/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ASM Lithography BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst-Douane Zuid/kantoor Roermond

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse– Gerechtshof te Amsterdam — fortolkning af artikel 121, stk. 1, artikel 122, litra c), artikel 214 og artikel 236 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — forædlingsprodukter, der anses for at være bragt i fri omsætning — toldskyld fastsat i henhold til de afgiftsregler, der er omhandlet i artikel 122, litra c) i forordning nr. 2913/92 — ingen udtrykkelig forudgående anmodning — accept af efterfølgende krav om fornyet beregning på baggrund af artikel 236 i forordning nr. 2913/92

Konklusion

Artikel 122, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at de nationale toldmyndigheder ved beregningen af den toldskyld, der følger af forædlingsprodukternes overgang til fri omsætning — medmindre den pågældende udtrykkeligt har anmodet herom — ikke er forpligtede til at anvende afgiftsreglerne vedrørende proceduren for forarbejdning under toldkontrol, hvis indførselsvarerne havde kunnet henføres under denne procedure.

Artikel 236 i forordning nr. 2913/92 skal fortolkes således, at de nationale toldmyndigheder skal efterkomme en anmodning om godtgørelse af importafgifter, når det viser sig, at beløbet for toldskylden var blevet fastsat i henhold til forordningens artikel 121 som følge af en fejl begået af den pågældende og ikke ved udøvelse af et valg, og når den pågældende allerede har fået meddelelse herom, også selv om denne anmodning indebærer, at myndighederne atter skal beregne beløbet for skylden i henhold til forordningens artikel 122, litra c).

(1) EUT C 106 af 30.4.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Bovemij Verzekeringen NV mod Benelux-Merkenbureau (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te 's-Gravenhage, Nederlandene)

(Sag C-108/05) (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - artikel 3, stk. 3 - fornødent særpræg - opnået ved brug - hensyntagen til hele eller en væsentlig del af Benelux-området - hensyntagen til sprogområderne i Benelux - ordmærket EUROPOLIS)

(2006/C 294/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te 's-Gravenhage

Parter i hovedsagen

Sagsøge: Bovemij Verzekeringen NV

Sagsøgt: Benelux-Merkenbureau

Sagens genstand

Præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te 's-Gravenhage — fortolkning af artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker — vurdering af et varemærkes fornødne særpræg — brug af mærket — mærkets renommé inden for hele Benelux-området eller inden for en væsentlig del heraf (f.eks. Nederlandene) — hensyntagen til sprogområder

Konklusion

Artikel 3, stk. 3, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at et varemærke kun kan registreres på grundlag af denne bestemmelse, hvis det godtgøres, at dette varemærke ved brug har fået fornødent særpræg i hele den del af medlemsstatens område, eller for så vidt angår Benelux i hele den del af Benelux-området, hvor der foreligger en registreringshindring.

Når der er tale om et varemærke, der består af et eller flere ord i et af de officielle sprog i en medlemsstat eller i Benelux, skal det, hvis registreringshindringen kun er til stede i et af medlemsstatens sprogområder, eller for så vidt angår Benelux i et af sprogområderne i Benelux, afgøres, om varemærket ved brug har fået fornødent særpræg i hele dette sprogområde. Inden for det således afgrænsede område skal det vurderes, om de relevante omsætningskredse eller i det mindste en betydelig andel af disse som følge af varemærket identificerer den omhandlede vare eller tjenesteydelse som hidrørende fra en bestemt virksomhed.

(1) EUT C 115 af 14.5.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-128/05) (1)

(Traktatbrud - sjette momsdirektiv - virksomheder, der udfører international personbefordring, og som er etableret i en anden medlemsstat - årlig omsætning i Østrig på mindre end 22 000 EUR - forenklede regler for pålæggelse og opkrævning af moms)

(2006/C 294/20)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved H. Dossi og M. Fruhmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 6, artikel 9, stk. 2, litra b, artikel 17, 18 og artikel 22, stk. 3-5, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — særlig ordning for virksomheder, der udfører international personbefordring, er etableret i en anden stat, og hvis årlige omsætning i Østrig ikke overstiger 22 000 EUR — manglende forpligtelse til at indgive en afgiftsangivelse og til at indbetale afgiftens nettobeløb

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), og stk. 2, samt artikel 22, stk. 3-5, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, da Republikken Østrig tillader afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Østrig, men som udfører personbefordring dér, ikke at indgive afgiftsangivelse eller betale momsens nettobeløb, når deres opnåede årlige omsætning i Østrig er mindre end 22 000 EUR, hvorved den skyldige moms antages at være lig med den fradragsberettigede moms, og gør anvendelsen af de forenklede regler afhængig af, at afgiften ikke anføres på henholdsvis fakturaerne eller de dokumenter, der træder i stedet for disse.

2)	I øvrigt frifindes Republikken Østrig.

3)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 182 af 23.7.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/13

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. september 2006 — NV Raverco (C-129/05), Coxon & Chatterton Ltd (C-130/05) mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het bedrijfsleven — Nederlandene)

(Forenede sager C-129/05 og C-130/05) (1)

(Direktiv 97/78/EF - forordning (EØF) nr. 2377/90 - veterinærkontrol - tredjelandsprodukter - tilbagesendelse af produkter, der ikke opfylder importbetingelserne - beslaglæggelse og destruktion)

(2006/C 294/21)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NV Raverco, Coxon & Chatterton Ltd

Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — College van Beroep voor het bedrijfsleven — fortolkning af artikel 17, stk. 2, artikel 22, stk. 2, og bilag I i Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24, s. 9) — fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224, s. 1) — veterinærkontrol — tilbagesendelse af produkter, der ikke opfylder importbetingelserne — beslaglæggelse og destruktion — beskyttelse af tredjelandes interesser, selv om der ikke er nogen fællesskabsinteresse

Konklusion

Artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet, skal fortolkes således, at indvendingen mod returnering af en sending, som ikke opfylder importbetingelserne, skal være baseret på manglende opfyldelse af fællesskabsbetingelserne.

Artikel 22, stk. 2, i direktiv 97/78, sammenholdt med artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, skal fortolkes således, at det ubetinget pålægges veterinærmyndighederne at beslaglægge og destruere produkter, når veterinærkontrol foretaget i henhold til direktivet viser, at de indeholder et stof, der er opført på den nævnte forordnings bilag IV.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/13

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. oktober 2006 — Amalia Valeško mod Zollamt Klagenfurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Klagenfurt, Østrig)

(Sag C-140/05) (1)

(Akt om tiltrædelse af Den Europæiske Union - overgangsforanstaltninger - bilag XIII - fiskale bestemmelser - cigaretter indført fra Slovenien - indførelse på det østrigske territorium i de rejsendes personlige bagage - punktafgiftsfritagelse begrænset til en bestemt mængde - mulighed for indtil den 31. december 2007 at fastholde kvantitative begrænsninger på indførsel fra tredjelande - direktiv 69/169/EØF)

(2006/C 294/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Klagenfurt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Amalia Valeško

Sagsøgt: Zollamt Klagenfurt

Sagens genstand

Præjudiciel — Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Klagenfurt (Østrig) — fortolkning af artikel 23 EF, 25 EF og 26 EF samt bilag XIII (Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Slovenien), punkt 6 (Fiskale bestemmelser), nr. 2 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union — medlemsstaternes opretholdelse i overgangsperioden af de samme begrænsninger for mængden af cigaretter, som kan indføres i deres område fra Slovenien, uden betaling af yderligere punktafgifter end dem, der anvendes på import fra tredjelande — begrænsningen i den mængde, der kan indføres af en person, der har bopæl på det nationale område, er strengere end den begrænsning, der er fastsat for de fleste tredjelande

Konklusion

Kapitel 6, punkt 2, i bilag XIII i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at Republikken Østrig midlertidigt opretholder en lovgivning om punktafgiftsfritagelse for cigaretter, som er begrænset til 25 styk, som rejsende, der har deres bopæl på denne medlemsstats område, og som via en landegrænse eller indre farvande rejser direkte ind i medlemsstatens område, indfører i deres personlige bagage fra Slovenien til Republikken Østrigs område.

Artikel 23 EF, 25 EF og 26 EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter punktafgiftsfritagelse for cigaretter, der indføres i de rejsendes bagage, er begrænset til 25 styk ved indrejse i Republikken Østrig fra bestemte andre medlemsstater, bl.a. Republikken Slovenien, uanset den omstændighed, at den begrænsede afgiftsfritagelse som følge af den seneste udvidelse af Den Europæiske Union ikke længere finder anvendelse på nogen tredjelande med undtagelse af den schweiziske frizone Samnauntal, og at der ved indførsel af cigaretter fra tredjelande generelt set gælder en afgiftsfritagelse for 200 styk.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/14

Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. september 2006 — Jean Leon van Straaten mod Staat der Nederlanden, Den Italienske Republik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank 's-Hertogenbosch — Nederlandene)

(Sag C-150/05) (1)

(Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen - princippet ne bis in idem - begreberne »samme strafbare handlinger« og »pådømte forhold« - udførsel fra en stat og indførsel til en anden stat - frifindelse af tiltalte)

(2006/C 294/23)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank 's-Hertogenbosch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jean Leon van Straaten

Sagsøgte: Staat der Nederlanden, Den Italienske Republik

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank 's Hertogenbosch — fortolkning af artikel 54 i Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT 2000 L 239, s. 19) — straffedommes negative retsvirkninger (ne bis in idem) — »samme strafbare handlinger« og »dom« — lovovertrædelse, der retsforfølges som udførsel i en stat og indførsel i en anden stat — endelig dom i tilfælde af frifindelse?

Konklusion

Artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, skal fortolkes således, at:

—	det relevante kriterium med henblik på anvendelsen af den nævnte artikel er, at de faktiske handlinger, når disse forstås som en foreliggende helhed af handlinger, der er indbyrdes uløseligt forbundne, er identiske, uanset deres retlige subsumption eller den retlige interesse, der søges beskyttet

—	hvad angår forbrydelser vedrørende narkotika kræves det ikke, at de pågældende mængder narkotika i de pågældende to kontraherende stater eller de personer, som det påstås har deltaget i handlingerne i de to stater, er identiske

—

strafbare handlinger, som består i udførsel og indførsel af de samme euforiserende stoffer, og som retsforfølges i forskellige stater, der har tiltrådt denne konvention, som udgangspunkt skal anses for at være »samme strafbare handlinger« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte artikel 54, idet den endelige vurdering heraf tilkommer de kompetente nationale instanser.

2)	Princippet ne bis in idem i denne konventions artikel 54 finder anvendelse på en afgørelse fra en kontraherende stats retslige myndigheder, hvorved en tiltalt frifindes endeligt på grund af manglende beviser.

(1) EUT C 155 af 25.6.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/15

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-226/05) (1)

(Traktatbrud - direktiv 96/82/EF - risiko for større uheld med farlige stoffer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2006/C 294/24)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — ufuldstændig gennemførelse af artikel 8, stk. 2, litra b), artikel 11, 12 og artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT L 10, s. 13)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet Republikken Østrig ikke inden for den fastsatte frist har gennemført

—	bestemmelserne i direktiv 96/82 i den nationale lov om skydevåben og sprængstoffer samt i delstaten Salzburgs lov om elektricitetsindustrien

—	artikel 11 i direktiv 96/82 i delstaterne Salzburg, Steiermark og Tirol

—	artikel 12 i direktiv 96/82 i delstaten Oberösterreich, og

—	artikel 8, stk. 2, litra b), i direktiv 96/82 i delstaterne Oberösterreich, Salzburg og Tirol.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/15

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-232/05) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte - støtte til fordel for Scott Paper SA/Kimberly-Clark - tilbagesøgningsforpligtelse - manglende gennemførelse som følge af anvendelsen af en national procesregel - selvstændig national retsplejekompetence - grænser - national procedure, der giver »mulighed for omgående og effektiv gennemførelse« i henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 - national procedure, der foreskriver opsættende virkning for søgsmål indledt mod tilbagebetalingsopkrævninger udstedt af de nationale myndigheder)

(2006/C 294/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og S. Ramet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — manglende gennemførelse af Kommissionens beslutning 2002/14/EF af 12. juli 2000 om statsstøtte iværksat af Den Franske Republik til fordel for Scott Paper SA/Kimberly — Clark (EFT L 12, s. 1)

Konklusion

Den Franske Republik har ved ikke inden for den fastsatte frist at have truffet alle nødvendige foranstaltninger for hos støttemodtageren at tilbagesøge den støtte, som er omfattet af Kommissionens beslutning 2002/14/EF af 12. juli 2000 om den statsstøtte, Frankrig har iværksat til fordel for Scott Paper SA/Kimberly-Clark, tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 249, stk. 4, EF samt artikel 2 og 3 i denne beslutning.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/16

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2006 — Nicolae Bot mod Préfet du Val-De-Marne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-241/05) (1)

(Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen - artikel 20, stk. 1 - betingelser for ikke visumpligtige tredjelandsstatsborgeres ret til at færdes - ophold af højst tre måneders varighed i løbet af en seksmåneders periode regnet fra datoen for første indrejse i Schengen-området - flere på hinanden følgende ophold - begrebet »første indrejse«)

(2006/C 294/26)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nicolae Bot

Sagsøgt: Préfet du Val-De-Marne

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af artikel 20, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239, s. 19) — begrebet første indrejse i de kontraherende parters område

Konklusion

Artikel 20, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen, skal fortolkes således, at begrebet »første indrejse« i denne bestemmelse ud over den allerførste indrejse i de medlemsstaters områder, der har tiltrådt nævnte aftale, omfatter den første indrejse i disse områder, som foretages efter udløbet af en seksmåneders periode, regnet fra denne allerførste indrejse, såvel som enhver anden efterfølgende første indrejse, der foretages efter udløbet af enhver ny seksmåneders periode, regnet fra en foregående dato for første indrejse.

(1) EUT C 193 af 6.8.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/16

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. oktober 2006 — Ákos Nádasdi mod Vám- és Pénzügyőrség Észak-Alföldi Regionális Parancsnoksága (sag C-290/05), Ilona Németh mod Vám- és Pénzügyőrség Dél-Alföldi Regionális Parancsnoksága (sag C-333/05) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bács-Kiskun Megyei Bíróság, Hajdú-Bihar Megyei Bíróság — Republikken Ungarn)

(Forenede sager C-290/05 og C-333/05) (1)

(Interne afgifter - registreringsafgift på motorkøretøjer - brugte motorkøretøjer - import)

(2006/C 294/27)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Bács-Kiskun Megyei Bíróság, Hajdú-Bihar Megyei Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ákos Nádasdi (sag C-290/05), Ilona Németh (sag C-333/05)

Sagsøgte: Vám- és Pénzügyőrség Észak-Alföldi Regionális Parancsnoksága (sag C-290/05) og Vám- és Pénzügyőrség Dél-Alföldi Regionális Parancsnoksága (sag C-333/05)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hajdú-Bihar Megyei Bíróság — fortolkning af EF-traktatens artikel 90, stk. 1 — registreringsafgift, der påhviler køretøjer ved deres første ibrugtagning i medlemsstaten, men som ikke påhviler brugte biler, der var taget i brug i medlemsstaten før den 1. februar 2004, og hvilken afgift beregnes uafhængigt af bilens værdi

Konklusion

1)	En afgift som den, der i Ungarn er indført ved lov nr. CX/2003 om registreringsafgift, og som ikke pålægges personbiler som følge af, at de passerer grænsen, udgør ikke en told ved indførsel eller en afgift med tilsvarende virkning i den i artikel 23 EF og artikel 25 EF forudsatte betydning.

Artikel 90, stk. 1, EF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en afgift som den, der er indført ved registreringsafgiftsloven, for så vidt som

—	den opkræves af brugte køretøjer, når de første gang tages i brug på en medlemsstats område, og

—

dens størrelse, der udelukkende fastsættes på grundlag af køretøjernes tekniske egenskaber (motortype, cylindervolumen) og i henhold til en klassificering i kategorier, der er bestemt af miljøhensyn, beregnes, uden at der tages hensyn til køretøjernes værdiforringelse, på en sådan måde at afgiften, når den finder anvendelse på brugte køretøjer, der er importeret fra andre medlemsstater, overstiger størrelsen af den registreringsafgift, der indgår i restværdien af lignende brugte køretøjer, der allerede er blevet indregistreret i importmedlemsstaten.

En sammenligning med brugte køretøjer, der er taget i brug i den pågældende medlemsstat, før denne afgift blev indført, er irrelevant.

Artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag er ikke til hinder for opkrævning af en afgift som den, der blev indført ved registreringsafgiftsloven, hvis afgiftsgrundlag ikke er omsætningen, og som i samhandelen mellem medlemsstaterne ikke giver anledning til formaliteter ved varens passage af grænsen.

(1) EUT C 296 af 26.11.2005

EUT C 315 af 10.12.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/17

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-353/05) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2003/54/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2006/C 294/28)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved S. Schreiner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF — Erklæringer vedrørende nedluknings- og affaldsforvaltningsaktiviteter (EUT L 176, s. 37)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF — Erklæringer vedrørende nedluknings- og affaldsforvaltningsaktiviteter, idet det ikke har inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 281 af 12.11.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/18

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-360/05) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2006/C 294/29)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Gross og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. De Bellis og I. Braguglia, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51)

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 281 af 12.11.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/18

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-49/06) (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/37/EF - registreringsdokumenter for motorkøretøjer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2006/C 294/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved S. Schreiner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138, s. 57)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, idet det ikke har inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/19

Domstolens kendelse af 28. september 2006 — Unilever Bestfoods (Ireland) Ltd (tidligere Van den Bergh Foods Ltd) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Masterfoods Ltd, Richmond Ice Cream Ltd, tidligere Richmond Frozen Confectionery Ltd

(Sag C-552/03 P) (1)

(Appel - EF-traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 EF og 82 EF) - is til umiddelbar fortæring - levering af frysere til detailhandlerne - eksklusivitetsklausul - ret til en retfærdig procedure - bevisbyrde)

(2006/C 294/31)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Unilever Bestfoods (Ireland) Ltd (tidligere Van den Bergh Foods Ltd) (ved solicitors M. Nicholson og M. Rowe, bistået af advocaten M. Biesheuvel og M. De Grave)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils, B. Doherty og A. Whelan, som befuldmægtigede), Masterfoods Ltd (ved solicitors P. Collins og M. Levitt), Richmond Ice Cream Ltd, tidligere Richmond Frozen Confectionery Ltd (ved I. Forrester, QC)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 23. oktober 2003 i sag T-65/98, Van den Bergh Foods Ltd (tidligere HB Ice Cream Ltd) mod Kommissionen — forkastet annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens beslutning af 11. marts 1998 om en procedure i henhold til traktatens artikel 85 og artikel 86 (sag IV/34.073, IV/34.395 og IV/35.436 — Van den Bergh Foods Ltd) om et forbud mod at stille frysere til rådighed for forhandlere eksklusivt til salg af is produceret af sagsøgeren

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Unilever Bestfoods (Ireland) Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/19

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 13. juli 2006 — Teemu Hakala mod Oy L. Simons Transport Ab (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korsholms tingsrätt (Finland))

(Sag C-93/05) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, andet afsnit - spørgsmål, hvis besvarelse ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl - forordning (EØF) nr. 3820/85 - harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport - aflønning af en fører, der er arbejdstager, baseret på den tilbagelagte strækning - forbud mod en sådan aflønningsordning, medmindre den ikke er til fare for færdselssikkerheden)

(2006/C 294/32)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Korsholms tingsrätt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Teemu Hakala

Sagsøgt: Oy L. Simons Transport Ab

Sagens genstand

Præjudiciel — Korsholms tingsrätt (Finland) — fortolkning af artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (EFT L 370, s. 1) — aflønning af en fører, der er arbejdstager, baseret på den tilbagelagte strækning

Konklusion

En aflønningsordning, der er baseret på den tilbagelagte strækning, er i strid med artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, medmindre en sådan ordning ikke er til fare for færdselssikkerheden. Det tilkommer den nationale ret under hensyn til hovedsagens samtlige omstændigheder at vurdere, om dette er tilfældet.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/20

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 29. juni 2006 — Creative Technology Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), José Vila Ortiz

(Sag C-314/05 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 40/94 - risiko for forveksling - ansøgning om »PC WORKS« som EF-ordmærke - indsigelse rejst af indehaveren af det nationale figurmærke »W WORK PRO« - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

(2006/C 294/33)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Creative Technology Ltd (ved solicitors S. Jones og P. Rawlinson)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Laitinen, som befuldmægtiget), José Vila Ortiz

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 25. maj 2005 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-352/02, Creative Technology Ltd mod KHIM, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i et annullationssøgsmål indledt af ansøgeren om EF-ordmærket »PC WORKS« for varer i klasse 9 til prøvelse af afgørelse truffet den 4. september 2002 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 265/2001-4) vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere det nævnte varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af det nationale figurmærke »W WORK PRO« for varer i klasse 9

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Creative Technology Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 296 af 26.11.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/20

Domstolens kendelse af 5. oktober 2006 — Dorte Schmidt-Brown mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-365/05 P) (1)

(Appel - tjenestemænd - bistandspligt - afslag på ansøgning om økonomisk bistand i forbindelse med en injuriesag anlagt ved domstolene i Det Forenede Kongerige)

(2006/C 294/34)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Dorte Schmidt-Brown (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Curral og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede, og avocat D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Appel til prøvelse af dom afsagt den 5. juli 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-387/02, Schmidt-Brown mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt sagsøgte for en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 26. april 2002 om afslag på sagsøgerens ansøgning om bl.a. at opnå økonomisk bistand fra institutionen i forbindelse med en injuriesag, som sagsøgeren havde anlagt mod et selskab ved High Court of Justice (England & Wales)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Dorte Schmidt-Brown betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 281 af 12.11.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/21

Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 13. juli 2006 — Soffass SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Sodipan SCA

(sag C-92/06 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - figurmærket »NICKY« - indsigelse rejst af indehaveren af de nationale figurmærker »NOKY« og »noky« - rent faktisk vurdering - åbenbart, at appellen skal afvises)

(2006/C 294/36)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Soffass SpA (ved advokaterne V. Biliardo, C. Bacchini og M. Mazzitelli)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget) og Sodipan SCA (ved advokat N. Bœspflug)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 23. november 2005 i sag T-396/04, Soffass SpA mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål anlagt af ansøgeren om figurmærket »NICKY« for varer i klasse 15 til prøvelse af afgørelse R 699/2003-1 truffet den 16. juli 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede den indsigelse, der var blevet rejst af indehaveren af de nationale figurmærker »NOKY« og »noky« for varer i klasse 16

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Soffass SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 121 af 20.5.2006.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 4. september 2006 — Feinchemie Schwebda GmbH og Bayer CropScience AG mod College voor de Toelating van Bestrijdingsmiddelen, den anden part: Agrichem BV

(Sag C-361/06)

(2006/C 294/40)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Feinchemie Schwebda GmbH og Bayer CropScience AG.

Sagsøgt: College voor de Toelating van Bestrijdingsmiddelen,

Den anden part: Agrichem BV.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/37/EF (1) fortolkes således, at denne bestemmelse ikke forpligter medlemsstaterne til at bringe godkendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder ethofumesat, til ophør inden den 1. september 2003, såfremt indehaveren af godkendelsen hverken er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder betingelserne i bilag II til direktiv 91/414/EØF (2)?

(1) Kommissionens direktiv 2002/37/EF af 3.5.2002 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF med henblik på optagelse af ethofumesat som aktivt stof (EFT L 117, s. 10).

(2) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15.7.1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden den 12. september 2006 — Benetton Group SpA mod G-Star International BV

(Sag C-371/06)

(2006/C 294/41)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Benetton Group SpA

Sagsøgt: G-Star International BV

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, litra e), tredje led, (1) fortolkes således, at den deri fastsatte registreringshindring for altid udelukker registreringen af en udformning som varemærke, når varen er af en sådan art, at dens ydre fremtoning og udformning udelukkende eller i væsentligt omfang bestemmer dets markedsværdi gennem sin skønhed eller originale karakter, eller gælder denne registreringshindring ikke, når den pågældende udformnings tiltrækningskraft i forhold til kundekredsen — før ansøgningen om registrering — hovedsageligt blev bestemt af kendskabet til udformningen som et tegn med særpræg?

2)	Hvis spørgsmål 1 besvares i overensstemmelse med det andet alternativ, hvor fremherskende skal denne tiltrækningskraft da have været, for at registreringshindringen ikke længere finder anvendelse?

(1) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige) den 11. september 2006 — Asda Stores Ltd mod Commissioners of HM Revenue and Customs

(Sag C-372/06)

(2006/C 294/42)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asda Stores Ltd

Sagsøgt: Commissioners of HM Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål til forelæggelse for domstolen

Spørgsmål vedrørende ikke-præferenceoprindelse

Foreneligheden af de relevante bestemmelser i bilag 11 til gennemførelsesforordningen med kodeksen

Er reglerne for fastsættelse af ikke-præferenceoprindelse i bilag 11 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (1) af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2) om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter »gennemførelsesforordningen«) ugyldige for de omhandlede farvefjernsyn, som er fremstillet i Tyrkiet og henhører under position ex 8528 i den kombinerede nomenklatur, som angivet i listens tredje kolonne ud for denne position, for så vidt som de er uforenelige med bestemmelserne i artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter »EF-toldkodeksen«)?

Såfremt den særlige oprindelsesregel for farvefjernsyn henhørende under position ex 8528 i den kombinerede nomenklatur, som angivet i tredje kolonne ud for denne position i listen i bilag 11 til gennemførelsesforordningen, er gyldig, skal den ikke-præferentielle oprindelse af en særskilt del, som f.eks. et chassis, som indgår i et færdigt farvefjernsyn, da fastsættes særskilt, og skal denne ikke-præferenceoprindelse i givet fald fastsættes på grundlag af:

a)	den fysiske bearbejdning eller forarbejdning af varen med henblik på at undersøge, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted (idet det antages, at de andre betingelser i EF-toldkodeksens artikel 24 er opfyldt), eller

specifikke bestemmelser og residualbestemmelser, som Kommissionen og medlemsstaterne har vedtaget med henblik på fastlæggelsen af Fællesskabets holdning i WTO-forhandlingerne om harmoniseringen af ikke-præferentielle oprindelsesregler, idet den specifikke bestemmelse under de foreliggende omstændigheder er en regel om 45 % værditilvækst og residualbestemmelsen en regel om, at varens oprindelsesland er det land, hvorfra de materialer uden oprindelsesstatus hidrører, som udgør den største procentdel, som fastlagt efter de nærmere bestemmelser i hvert enkelt kapitel, dog således at når materialer med oprindelsesstatus udgør mindst 50 % af alle anvendte materialer, har varen oprindelse i det land, hvorfra disse materialer hidrører, eller

c)	andre kriterier?

Hvis en del af et farvefjernsyn, som f.eks. chassiset, har fået lokal oprindelse i henhold til EF-toldkodeksens artikel 24 på grundlag af en undersøgelse af den fysiske bearbejdning eller forarbejdning, er det da fortsat nødvendigt at fastsætte en værdi for denne del med henblik på at anvende den særlige oprindelsesregel i bilag 11 til gennemførelsesforordningen?

Hvis de bestemmelser, som er vedtaget med henblik på fastlæggelsen af Fællesskabets holdning i WTO-forhandlingerne, kan anvendes ved anvendelsen af bilag 11, er det da nødvendigt, at en del af et farvefjernsyn, som f.eks. et chassis, har sin egen faktiske pris ab fabrik, eller kan der for en sådan del fastsættes en værdi svarende til prisen ab fabrik?

Hvis det følger af besvarelsen af spørgsmål 3 eller 4, at der skal tages hensyn til en værdi svarende til den faktiske pris ab fabrik, hvordan skal denne værdi da fastsættes? Følgende ønskes navnlig oplyst:

a)	Skal der ske anvendelse af i) artikel 29 eller 30 i EF-toldkodeksen, ii) en af artiklerne 141-153 i gennemførelsesforordningen, iii) en af de forklarende bemærkninger om toldværdi i bilag 23 til gennemførelsesforordningen?

b)	Hvilken form for dokumentation skal der fremlægges vedrørende værdi eller pris?

c)	Under hvilke omstændigheder kan en beregnet eller konstrueret pris for en del af et farvefjernsyn anvendes ved fastsættelse af ikke-præferenceoprindelse?

d)	Hvilke omkostninger kan medtages ved fastsættelsen af en beregnet eller konstrueret pris for en del?

e)	Kan der anvendes værdier, der viser et gennemsnit over tid, ved fastsættelsen af tolden på et bestemt produkt på et bestemt tidspunkt?

f)	Kan der anvendes forskellige metoder til beregning af priser eller værdier til brug ved sammenligning af en dels pris eller værdi med et færdigt, eksporteret produkts pris eller værdi?

Spørgsmål vedrørende artikel 44-47 i afgørelse nr. 1/95 og artikel 47 i tillægsprotokollen til Ankara-aftalen

Indebærer bestemmelserne i artikel 44, stk. 2, i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen, sammenholdt med artikel 47 i tillægsprotokollen til Ankara-aftalen, at Fællesskabet skal rette henvendelse til Associeringsrådet EF-Tyrkiet om fremsættelse af en henstilling og underrette Associeringsrådet, før det lader den antidumpingtold, som er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 (3), finde anvendelse på produkter, der er importeret fra Tyrkiet og bragt i fri omsætning?

Skal Fællesskabet i henhold til artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, efter at det ved Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 har ændret produktdefinitionen og de toldsatser, der er fastsat ved tre tidligere rådsforordninger vedrørende importen af visse farvefjernsyn med oprindelse i Kina og Korea, underrette Det Blandede Udvalg for Toldunionen om, at det agter også at lade disse foranstaltninger finde anvendelse på import fra Tyrkiet, før det kan lade import fra Tyrkiet af farvefjernsyn med oprindelse i Kina eller Korea, som er overgået til fri omsætning, være omfattet af den nye antidumpingtold, som er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2584/98?

Skal de erhvervsdrivende i henhold til artikel 44-47 i afgørelse nr. 1/95 underrettes om eller på anden måde gøres bekendt med oplysninger, der er givet i henhold til artikel 46 i afgørelse nr. 1/95, eller underretning fortaget i henhold til artikel 47, stk. 2, i tillægsprotokollen til Ankara-aftalen?

Såfremt anmodning, underretning eller oplysning er nødvendig, ønskes følgende oplyst:

a)	I hvilken form skal en sådan anmodning eller underretning i henhold til artikel 44 i afgørelse nr. 1/95, sammenholdt med artikel 47 i tillægsprotokollen til Ankara-aftalen, fremsættes?

b)	I hvilken form skal en underretning i henhold til artikel 46 i afgørelse nr. 1/95 gives?

c)	Opfylder de skridt, som Kommissionen har taget i den foreliggende sag, i tilstrækkeligt omfang kravene til anmodning, underretning og oplysning?

d)	Hvad er konsekvenserne, hvis kravene ikke er opfyldt?

10)

Er artikel 44, 46 og 47 i afgørelse nr. 1/95 og artikel 47 i tillægsprotokollen til Ankara-aftalen umiddelbart anvendelige, eller kan de tillægges direkte virkning for nationale domstole, således at den enkelte erhvervsdrivende under henvisning til en overtrædelse af disse bestemmelser kan modsætte sig betalingen af antidumpingtold, som han ellers ville skulle betale?

(1) EFT L 11, s. 98.

(2) EFT L 3, s. 23.

(3) EFT L 324, s. 1.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/25

Sag anlagt den 15. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-380/06)

(2006/C 294/43)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF (1) af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, idet det ved vedtagelsen af lov 3/2004 af 29. december 2004 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner har fastsat en frist på 90 dage for betaling for visse føde- og dagligvarer samt idet visse bestemmelser først træder i kraft den 1. juli 2006.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktiv 2000/35/EF indeholder ikke under nogen omstændigheder hjemmel til delvis eller progressiv anvendelse af retsaktens bestemmelser. Udskydelsen til den 1. juli 2006 er således i strid med direktivets artikel 3, stk. 1 og 2. Udskydelsen er ligeledes i strid med denne artikels stk. 4, der bestemmer, at medlemsstaterne sikrer, at der i kreditorernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af klart urimelige kontraktvilkår til ophør.

Således kan udsættelsen af anvendelsen af fristen på højst tres dage ikke betragtes som en yderligere betingelse til gunst for kreditor og er under ingen omstændigheder antagelig, navnlig når henses til den omstændighed, at de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2000/35/EF skulle have været vedtaget senest i august 2002.

(1) EFT L 200, s. 35.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/26

Appel iværksat den 14. september 2006 af Ocean Trawlers Ltd til prøvelse af dom afsagt den 13. juni 2006 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i de forenede sager T-218/03 — T-240/03: Cathal Boyle m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-382/06 P)

(2006/C 294/44)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ocean Trawlers Ltd (ved P. Gallagher SC, A. Collins SC og solicitor D. Barry)

De andre parter i appelsagen: Irland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt den 13. juni 2006 af Retten i Første Instans i sag 226/03 ophæves, for så vidt som Retten herved frifandt sagsøgte for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/245/EF (1) af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m, for så vidt som den fandt anvendelse på sagsøgerens ansøgning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet til et påtænkt nyt RSW fartøj MFV Golden Rose, og tilpligtede Ocean Trawlers Ltd at bære sine egne omkostninger.

—

Kommissionens beslutning 2003/245/EF af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m, annulleres, for så vidt som den fandt anvendelse på sagsøgerens ansøgning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet til et påtænkt nyt RSW fartøj MFV Golden Rose

—	Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at dommen afsagt af Retten i Første Instans skal ophæves af følgende grunde:

Ved at bedømme appellantens søgsmålsinteresse ud fra datoen for vedtagelsen af beslutning 2003/245, og ikke ud fra datoen for ansøgningens indgivelse, har Retten i Første Instans anvendt et urigtigt retligt kriterium.

Retten her begået en materiel fejl, der fremgår af de dokumenter, der blev indgivet til den, nemlig med hensyn til appellantens ejerskab af MFV »Golden Rose« på alle de for ansøgningen relevante tidspunkter.

Den omstændighed, at Retten har fastslået, at appellanten ikke var individuelt berørt af beslutning 2003/245, »idet de omhandlede fartøjer ikke eksisterer«, savner retsgrundlag og modsiges desuden af den begrundelse, som Retten i Første Instans har anført i sin dom.

Appellanten er og har på alle relevante tidspunkter været ejer af MFV »Golden Rose«. Det kan derfor ikke antages, at appellanten har mistet den søgsmålsinteresse, som man utvivlsomt havde ved anlægget af søgsmålet med henblik på annullation af beslutning 2003/245, for så vidt som den havde virkning for appellantens ansøgning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende det påtænkte MFV »Golden Rose«

Retten i Første Instans begik en fejl, da den fastslog, at appellanten ikke havde kompetence til at anlægge med henblik på annullation af beslutning 2003/245 på grund af de skridt, appellanten tog med henblik på at begrænse det tab, man havde lidt som følge denne foranstaltning.

(1) EUT L 90, s. 48.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/27

Sag anlagt den 19. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-387/06)

(2006/C 294/46)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Huttunen og M. Shotter)

Sagsøgt: Republikken Finland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Finland ikke har opfyldt de forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 8, stk. 1, stk. 2, litra b), og stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (1) af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt artikel 8, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (2) af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, idet den ved kommunikationsmarkedslovens § 43 har begrænset den nationale tilsynsmyndigheds beføjelser til at regulere terminering af opkald fra fastnet til mobilnet.

—	Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 24.7.2003.

(1) EFT L 108, s. 33.

(2) EFT L 108, s. 7

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Roma (Italien) den 19. september 2006 — Nuova Agricast Srl mod Ministero delle Attività Produttive

(Sag C-390/06)

(2006/C 294/47)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Roma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nuova Agricast Srl

Sagsøgt: Ministero delle Attività Produttive

Præjudicielle spørgsmål

Er Europa-Kommissionens beslutning af 12.7.2000, der blev meddelt den italienske regering ved skrivelse SG(2000)D/105754 af 2.8.2000, gyldig, for så vidt som der i denne beslutning er fastsat en overgangsregel, som — i forbindelse med den første anvendelse af den pågældende ordning — tillader, at der undtagelsesvis ses bort fra princippet om »støttens nødvendighed«, idet denne overgangsregel kun gælder for ansøgninger, »der er indsendt i forbindelse med den seneste indkaldelse af ansøgninger på baggrund af de tidligere gældende regler, der er godkendt af Kommissionen frem til den 31.12.1999, og som er blevet godkendt til støtte, men ikke har modtaget støtte, fordi de midler, der var afsat for denne ansøgningsrunde, ikke var tilstrækkelige«, hvilket førte til, at de ansøgninger, der var blevet indgivet i forbindelse med tidligere runder — uberettiget og i strid med ligebehandlingsprincippet samt forpligtelsen til at anføre en begrundelse i medfør af artikel 253 EF — ikke blev færdigbehandlet, idet de på grund af manglende midler ikke var blevet imødekommet og senere automatisk skulle være indgået i den umiddelbart efterfølgende ansøgningsrunde eller skulle have været omformuleret i forbindelse med den førstkommende »relevante« ansøgningsrunde efter de nye regler?

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/28

Sag anlagt den 22. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-394/06)

(2006/C 294/50)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF (1) af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport, idet den ikke inden den 1. juli 2005 har fremlagt en national årlig indberetning om fremme af biobrændstoffer, som indeholder alle de oplysninger, der er anført i denne bestemmelse.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/30/EF for fremlæggelse af den nationale årlige indberetning om fremme af biobrændstoffer udløb den 1. juli 2005.

Den Italienske Republik har gjort gældende, at den den 14. juli 2006 har tilsendt Kommissionen en indberetning, der opfylder kravene i direktivet.

Efter Kommissionens opfattelse er denne indberetning dog ikke fuldstændig, da det ikke — som fastsat i direktivets artikel 4, stk. 1, andet led — er nævnt deri, hvilke nationale ressourcer, der er afsat til fremstilling af biomasse til anden energianvendelse end transport.

(1) EUT L 123, s. 42.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo — Sala Primera Civil (Spanien) den 22. september 2006 — Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA) mod Al Rima, S.A.

(Sag C-395/06)

(2006/C 294/51)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo — Sala Primera Civil

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA)

Sagsøgt: Al Rima, S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Skal installation af fjernsynsapparater i hotelværelser eller i en lignende virksomhed, hvortil der via kabel tilføres tv-signaler, der modtages via jordbaseret transmission eller satellit, anses for en overføring af værker til almenheden, der er omfattet af den harmonisering af de nationale bestemmelser om beskyttelse af rettighederne for fremstillere af fonogrammer og producenter af den første filmoptagelse, der tilstræbes med i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (1) af 22. maj 2001?

Er den omstændighed, at et værelse på et hotel eller en lignende virksomhed anses for at være et område i et privat hjem med den virkning, at den overføring, der finder sted ved hjælp af fjernsynsapparater, der tilføres signaler, som hotellet forinden har nedtaget, ikke anses for at være overføring til almenheden i strid med den beskyttelse af ophavsrettigheder, der tilstræbes med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001?

Kan en overføring, der finder sted via fjernsynsapparater på værelser, hvortil videresendes det signal, som hotellet eller en lignende virksomhed tidligere har modtaget, anses for en overføring af værker til almenheden — i relation til beskyttelsen af rettighederne for fremstillere af fonogrammer og producenter af den første filmoptagelse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 — fordi et skiftende publikum har adgang hertil?

(1) Om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 21. september 2006, Eivind F. Kramme mod SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

(Sag C-396/06)

(2006/C 294/52)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: Eivind F. Kramme

Sagsøgt: SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

Præjudicielle spørgsmål

Foreligger der en usædvanlig omstændighed, såfremt et luftfartøj tages ud af drift som følge af tekniske problemer med aflysning til følge, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1)?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, hvilke rimelige forholdsregler i henhold til forordningen skal et luftfartsselskab da tage for at undgå aflysninger som følge af tekniske problemer?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har et luftfartsselskab da taget alle rimelige forholdsregler for at undgå aflysning i henhold til forordningen, såfremt det kan konstateres, at der ingen ledige luftfartøjer er til at betjene den afgang, som et luftfartøj, der er udtaget af drift på grund af tekniske problemer, var planlagt til at betjene?

4)	Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har det da betydning, om dokumentationen for de af luftfartsselskabet påberåbte tekniske problemer alene hidrører fra luftfartsselskabet selv?

(1) EUT L 46, s. 1

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/30

Sag anlagt den 25. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-398/06)

(2006/C 294/53)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og R. Troosters, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 90/364/EØF (1) af 28. juni 1990 om opholdsret, Rådets direktiv 90/365/EØF (2) af 28. juni 1990 om opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet, og Rådets direktiv 68/360/EØF (3) af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabets for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer, idet den har vedtaget nationale bestemmelser, hvorefter ikke-erhvervsaktive og pensionerede EU/EØS-borgere for at opnå en opholdstilladelse skal bevise, at de varigt råder over eksistensmidler.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kravet i den nederlandske lovgivning om tilstrækkelige eksistensmidler i en minimumsperiode på et år for at opnå opholdstilladelse er ikke forenelig med fællesskabsretten.

(1) EFT L 180, s. 26.

(2) EFT L 180, s. 28.

(3) EFT 1968 II, s. 477.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/30

Appel iværksat den 25. september 2006 af Faraj Hassan til prøvelse af dom afsagt den 12. juli 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-49/04, Faraj Hassan mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-399/06 P)

(2006/C 294/54)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Faraj Hassan (ved barrister E. Grieves og solicitor H. Miller)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1)	Dommen afsagt af Retten i Første Instans ophæves.

Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 (1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2003 af 20. november 2003 (2), og/eller Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2003 af 20. november 2003 annulleres i sin helhed og/eller for så vidt som restriktionerne berører appellanten.

3)	Subsidiært erklæres de førnævnte forordninger for uanvendelige, i det omfang de finder anvendelse på appellanten.

4)	Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.

5)	Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med nærværende sag.

6)	Rådet tilpligtes at betale erstatning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten har anført, at Rådet og Kommissionen er forpligtet til at overholde de rettigheder, som er beskyttet ved den europæiske menneskerettighedskonvention (herefter »EMRK«), og ikke kan sætte denne forpligtelse ud af kraft, medmindre »mindst tilsvarende beskyttelse« ydes som følge af denne ophævelse.

Det anføres endvidere, at den beskyttelse, der ydes ved foranstaltninger truffet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (herefter »Sikkerhedsrådet«) ikke svarer til den beskyttelse, som konventionen yder.

Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans har begået en retlig fejl, idet den:

i)	ikke foretog en direkte retlig prøvelse af, hvorvidt Sikkerhedsrådet ydede tilsvarende beskyttelse som den, der ydes af EMRK, især i henseende til artikel 6, 8, 13 og artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK

ii)	foretog en indirekte prøvelse af Sikkerhedsrådets foranstaltninger i medfør af jus cogens princippet, og ikke i medfør af og under henvisning til artikel 6, 8, 13 og artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK.

Desuden er det gjort gældende, at Retten i Første Instans har begået en fejl, da den fastslog, at indskrænkningen i udøvelsen af ejendomsretten ikke var relevant i henseende til ejendomsrettens egentlige indhold.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27.5.2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan, EFT L 139, s. 9.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2003 af 20.11.2003 om femogtyvende ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001, EUT L 303, s. 20.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/31

Sag anlagt den 26. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-401/06)

(2006/C 294/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), i Rådets sjette momsdirektiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 (1), idet leveringsstedet for en bobestyrers virksomhed ikke fastlægges i henhold til sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), når tjenesteydelsen præsteres for aftagere, der er etableret uden for Fællesskabet, eller for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet, men uden for yderens land.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), tredje led, er leveringsstedet for bestemte tjenesteydelser, som præsteres for aftagere, der er etableret uden for Fællesskabet, eller for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet, men uden for yderens land, det sted, hvor ydelsesaftageren har etableret enten hjemsted eller et fast forretningssted, eller i mangel af et sådant hjemsted hans bopæl eller hans sædvanlige opholdssted. Disse tjenesteydelser er ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer, samt andre lignende ydelser. Den foreliggende bestemmelse i direktivet er en kollisionsbestemmelse, der fastsætter stedet for afgiftspålæggelsen af tjenesteydelser og afgrænser medlemsstaternes kompetence.

I henhold til de tyske retsforskrifter og afgiftsmyndighedernes forvaltningspraksis med hensyn hertil er leveringsstedet for en bobestyrers tjenesteydelse det sted, hvorfra den erhvervsdrivende leverer sine tjenesteydelser. Leveringsstedet for disse tjenesteydelser fastlægges altså ikke i henhold til direktivets artikel 9, stk. 2, litra e), når de præsteres for aftagere, der er etableret uden for Fællesskabet, eller for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet, men uden for yderens land.

Denne lovgivning og forvaltningspraksis er ikke forenelig med bestemmelserne i sjette momsdirektivs artikel 9. Ved tjenesteydelser, som en person i egenskab af bobestyrer præsterer for aftagere, der er etableret uden for Fællesskabet, eller for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet, men uden for yderens land, drejer det sig om sådanne tjenesteydelser, hvis leveringssted skal fastlægges i henhold til sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e).

Over for den tyske regerings argumentation har Kommissionen forfægtet den opfattelse, at en bobestyrers virksomhed også hører til de former for virksomhed, som en advokat hovedsageligt og almindeligvis udfører. Der skal ved vurderingen ikke lægges vægt på stillingsbetegnelsen, men på virksomheden som sådan: det er arten af ydelserne, der er afgørende.

Begrebet »andre lignende ydelser« henviser ikke til et forhold, der er fælles for de i sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), tredje led, nævnte former for virksomhed. Det er tilstrækkeligt, at den omtvistede ydelse ligner en af de i denne bestemmelse udtrykkeligt nævnte former for virksomhed. Dette er tilfældet, når begge former for virksomhed tjener det samme formål. I henhold til EF-Domstolens praksis hører det til de tjenesteydelser, som advokater hovedsageligt og sædvanligt udfører, at repræsentere og varetage klienters interesser. For så vidt som Domstolen lægger vægt på »at repræsentere og forsvare en persons interesser«, er denne betingelse også opfyldt ved en bobestyrers virksomhed: han repræsenterer og forsvarer nemlig arveladers interesser. Hans virksomhed svarer til en selvstændig erhvervsdrivende repræsentant og rådgivers virksomhed. Det kan ikke udledes af den omstændighed, at fuldbyrdelse af testamenter ikke er en af de former for virksomhed, der er forbeholdt advokatstanden, at de to former for virksomhed ikke tjener samme formål.

(1) EFT L 145, s. 1.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/32

Appel iværksat den 27. september 2006 af Chafiq Ayadi til prøvelse af dom afsagt den 12. juli 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-253/02, Chafiq Ayadi mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-403/06 P)

(2006/C 294/56)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Chafiq Ayadi (ved solicitor H. Miller og barrister S. Cox)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen fra Retten i Første Instans ophæves i det hele.

—	Det fastslås, at artikel 2 og 4 og bilag 1 til Rådet forordning (EF) nr. 881/2001 (1) er ugyldige, for så vidt som de berører sagsøgeren umiddelbart og individuelt.

—	Det pålægges Rådet at betale appellantens omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten gjort gældende, at Retten i Første Instans har begået en retlig fejl, idet den:

a)	ikke fastslog, at artikel 308 EF, sammenholdt med artikel 60 EF og 301 EF, ikke gav Rådet beføjelse til at vedtage de omtvistede bestemmelser,

b)	ikke fastslog, at fastlæggelsen de omtvistede beføjelser tilsidesatte det grundlæggende subsidiaritetsprincip og/eller artikel 5, stk. 2, EF,

c)	ikke fastslog, at der er sket tilsidesættelse af væsentlige formskrifter ved vedtagelsen af de omtvistede bestemmelser, nemlig kravet om, at Rådet skal angive grundene til, at de nødvendige foranstaltninger ikke kan fastlægges af de enkelte medlemsstater,

d)	fastslog, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråds beslutninger, som er rettet til De Forenede Nationers medlemsstater, er bindende for medlemsstaterne og/eller Fællesskabet,

fastslog, at Fællesskabets retsinstanser kun kan annullere en fællesskabsretsakt, der gennemfører en beslutning truffet af FN's Sikkerhedsråd med henvisning til jus cogens, og idet den ikke fastslog, at den kan annullere en sådan foranstaltning med henblik på at beskytte de menneskerettigheder, der er anerkendt i De Forenede Nationers retsorden,

f)	ikke fastslog, at de omtvistede dele af forordning nr. 881/2002 tilsidesatte appellantens menneskerettigheder.

(EFT L 139, s. 9).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/33

Sag anlagt den 1. september 2006 — Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-406/06)

(2006/C 294/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Landtag Schleswig-Holstein (ved Dr. S. Laskowski og Dr. J. Caspar, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Domstolen erklærer sig kompetent og antager sagen til realitetsbehandling, i modsat fald henvises sagen til Retten i Første Instans i henhold til artikel 54, stk. 2, i statutten for Domstolen af 2005.

—	Kommissionens beslutninger af 10. marts 2006 (JUR/2006/55023) og af 23. juni 2006 (SG/E/3MM/flD/2006/6175) annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 10. marts 2006 og den beslutning af 23. juni 2006, der indgik den 26. juni 2006, hvorved Landtag Schleswig-Holsteins anmodning om fuldstændig aktindsigt i det interne Kommissionsdokument SEK/2005/420 af 22. marts 2005 blev afslået. Dokument SEK/2005/420 indeholder den retlige begrundelse for valget af EF-traktatens artikel 95 som retsgrundlag for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (1), som der henvises til i begrundelsen til Kommissionens forslag til direktiv, KOM/2005/438 endelig udg. (s. 6). Den Videnskabelige Tjeneste ved Landtag Schleswig-Holstein havde anmodet om dette dokument med henblik på udarbejdelsen af et juridisk responsum vedrørende spørgsmålet om direktiv 2006/24/EF's mulige påvirkninger af de rettigheder, der følger af den parlamentariske immunitet.

Sagsøgeren har gjort gældende, at beslutningerne om afslag og nægtelsen af den fuldstændige adgang til det omtvistede dokument SEK/2005/420 er behæftet med følgende ugyldighedsgrunde i henhold til EF-traktatens artikel 230, stk. 2:

—

tilsidesættelse af forpligtelsen til loyalt samarbejde i henhold til EF-traktatens artikel 10, sammenholdt med EU-traktatens artikel 1, stk. 2, eller tilsidesættelse af kravet på adgang til dokumentet i henhold til EF-traktatens artikel 255 og artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001om aktindsigt, sammenholdt med EF-traktatens artikel 10 og EU-traktatens artikel 1, stk. 2, samt

—	magtfordrejning

Kommissionen er på grundlag af EF-traktatens artikel 10, sammenholdt med EU-traktatens artikel 1, stk. 2, forpligtet til — inden for rammerne af de gensidige bestående forpligtelser til loyalt samarbejde under hensyntagen til gennemsigtighedsprincippet — at give Landtag Schleswig-Holstein som et organ i en medlemsstat adgang til det dokument, der var anmodet om aktindsigt i, da der er en stærk offentlig og parlamentarisk interesse i, at hele dokumentet udleveres.

For fuldstændighedens skyld støttes kravet på fuldstændig aktindsigt i det omtvistede dokument på EF-traktatens artikel 255 og artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt, sammenholdt med EF-traktatens artikel 10 og EU-traktatens artikel 1, stk. 2, og det påstås, at Kommissionen på fejlagtig måde har støttet afslaget på aktindsigt i dokumentet på artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001, og at den har anvendt sit skøn fejlagtigt, da den juridiske rådgivning, som Kommissionen foretager, ikke vil blive påvirket derved, at dokumentet udleveres.

(1) EUT L 105, s. 54.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/34

Sag anlagt den 9. oktober 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-411/06)

(2006/C 294/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis og M. Huttunen, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (1) af 14. juni 2006 om overførsel af affald annulleres.

—

Det fastslås, at retsvirkningerne af den annullerede forordning er endelige, indtil forordningen inden for en rimelig periode er blevet erstattet af en retsakt, som er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på et korrekt retsgrundlag, nemlig af artikel 175, stk. 1, EF og artikel 133 EF, og anført som sådan i betragtningerne.

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at dens valg af et dobbelt retsgrundlag blev truffet i henhold til de parametre, som er fastsat i Domstolens retspraksis, og at disse parametre er retsaktens formål og indhold. Valget bygger på en vurdering af, at forordningen — både hvad angår de forfulgte formål og dens indhold — omfatter to forbundne led, uden at et af disse led er sekundært og indirekte i forhold til et andet, og hvoraf det ene falder ind under den fælles handelspolitik og det andet under miljøbeskyttelse.

Kommissionen mener, at Europa-Parlamentet og Rådet har tilsidesat traktaten ved alene at udstede forordningen i henhold til artikel 175, stk. 1, EF og lade artikel 133 EF bortfalde som dets anden hjemmel. Det hensigtsmæssige retsmiddel for denne tilsidesættelse er i henhold til artikel 231, stk. 1, EF, at forordningen annulleres.

(1) EUT L 190, s. 1.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/34

Appel iværksat den 13. oktober 2006 af Kongeriget Belgien til prøvelse af dom afsagt den 25. juli 1006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-221/04, Belgien mod Kommissionen

(Sag C-418/06 P)

(2006/C 294/60)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kongeriget Belgien (ved A. Hubert, som befuldmægtiget, og avocats H. Gilliams, P. de Brandt og L. Goossens)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt den 25. juli 2006 af Retten i Første Instans i sag T-221/04 annulleres, og, Kommissionens beslutning 2004/136/EF (1) af 4. februar 2004 annulleres, idet sagsøgerens påstand tages til følge.

—	Subsidiært annulleres dom afsagt den 25. juli 2006 af Retten i Første Instans i sag T-221/04, og korrektionen på 9 322 809 EUR fastsat af Kommissionen i beslutning 2004/136/EF nedsættes under udøvelsen af Domstolens fulde prøvelsesret til 1 491 085 EUR.

—	Mest subsidiært annulleres dom afsagt den 25. juli 2006 af Retten i Første Instans i sag T-221/04, og sagen hjemvises til Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for Domstolen og Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført fire anbringender til støtte for appellen.

Sagsøgeren har med det første anbringende gjort gældende, at Retten har gengivet de faktiske omstændigheder fejlagtigt, eller i det mindste begået fejl med hensyn til den retlige kvalificering af disse omstændigheder og de retlige konsekvenser, der skulle udledes heraf. Ifølge sagsøgeren bygger hele dommen på en forkert faktisk forudsætning, idet Retten fandt, at det belgiske edb-system for grafisk indkodning af landbrugsarealer (»SIG«) udgør et måleinstrument, som er mere realistisk end de arealoplysninger, som blev afgivet af producenterne selv, selv om den nøjagtige størrelse af et landbrugsareal — formelt og ubestrideligt — alene kan fastsættes enten ved en måling fortaget af en person, der har de hertil fornødne kvalifikationer, eller en billedanalyse af satellitbilleder, der er taget ved telemåling.

Med det andet anbringende, som består af fem led, har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 6, stk. 7, og artikel 8, i forordning (EØF) nr. 3508/92 (2), samt artikel 6 og 9 i forordning (EØF) nr. 3887/92 (3) er blevet tilsidesat, idet Retten med urette antog, at sagsøgeren var forpligtet til at overholde implicitte regler, der var nødvendige for at opfylde eksplicitte regler, og idet Retten med urette antog, at den af de belgiske myndigheder indførte kontrolordning ikke er effektiv, dels på grund af mangelen på overvågning af oplysninger fra SIG, dels på grund af den forsinkede indkodning af oplysningerne. Sagsøgeren har også på flere punkter gjort gældende, at Rettens begrundelse er utilstrækkelig og/eller selvmodsigende.

Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, som Retten har begået ved anvendelsen af proportionalitetsprincippet, eftersom det maksimale tab, som EUGFL har lidt, ifølge sagsøgeren klart er mindre end den pålagte korrektion.

Sagsøgeren har endelig med det fjerde anbringende gjort gældende, at Retten med urette har forkastet sagsøgerens påstand om nedsættelse af den pålagte korrektion under udøvelse af Rettens fulde prøvelsesret. At der ikke foreligger en udtrykkelig bestemmelse, som giver Fællesskabets retsinstanser fuld prøvelsesret, indebærer således ikke ipso facto, at de ikke har en sådan kompetence.

(1) Kommissionens beslutning 2004/136/EF af 4.2.2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 40, s. 31).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27.11.1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23.12.1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 391, s. 36), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1648/95 af 6.7.1995 (EFT L 156, s. 27).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — GlaxoSmithKline Services mod Kommissionen

(Sag T-168/01) (1)

(Konkurrence - engrosforhandling af lægemidler - parallelle transaktioner - differentierede priser - artikel 81, stk. 1, EF - aftale - konkurrencebegrænsning - genstand - det relevante marked - virkning - artikel 81, stk. 3, EF - bidrag til fremme af den tekniske udvikling - ingen udelukkelse af konkurrence - bevis - begrundelse - subsidiaritet)

(2006/C 294/82)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc, (Brentford, Middlesex, Det Forenede Kongerige) (ved avocat S. Martínez Lage, I. Forrester, QC, og avocats F. Depoortere, A. Schulz, T. Louko og I Vandenborre)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved P. Oliver, dernæst ved É. Gippini Fournier, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC) (Bruxelles, Belgien) (først ved avocats U. Zinsmeister og M. Lienemeyer, dernæst ved avocat A. Martin-Ehlers, endelig ved avocat M. Hartmann-Rüppel); Bundesverband der Arzneimittell-Importeure eV (Mülheim an der Ruhr, Tyskland) (først ved avocats M. Epping og W. Rehmann, dernæst ved avocat W. Rehmann); Spain Pharma SA (Madrid, Spanien) (ved avocats P. Muñoz Carpena, B. Ortúzar Somoza og R. Gutiérrez Sánchez); og Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) (Madrid, Spanien) (først ved avocats M. Araujo Boyd og R. Sanz, dernæst ved avocats M. Araujo Boyd og J.L. Buendia Sierra)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2001/791/EF af 8. maj 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 [Sager: IV/36.957/F3 Glaxo Wellcome (anmeldelse), IV/36.997/F3 Aseprofar og Fedifar (klage), IV/37.121/F3 Spain Pharma (klage), IV/37.138/F3 BAI (klage) og IV/37.380/F3 EAEPC (klage)] (EFT L 302, s. 1).

Konklusion

Artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2001/791/EF af 8. maj 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 [Sager: IV/36.957/F3 Glaxo Wellcome (anmeldelse), IV/36.997/F3 Aseprofar og Fedifar (klage), IV/37.121/F3 Spain Pharma (klage), IV/37.138/F3 BAI (klage) og IV/37.380/F3 EAEPC (klage)] annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	GlaxoSmithKline Services Unlimited bærer halvdelen af sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med interventionerne.

4)	Kommissionen bærer halvdelen af sine egne omkostninger og betaler halvdelen af GlaxoSmithKline Services' omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med interventionerne.

5)	Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar), Bundesverband der Arzneimittell-Importeure eV, European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC) og Spain Pharma SAbærer hver især deres egne omkostninger.

(1) EFT C 275 af 29.9.2001.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Avebe mod Kommissionen

(Sag T-314/01) (1)

(Konkurrence - karteller - natriumgluconat - artikel 81 EF - bøde - et moderselskabs ansvar for en forening uden egen juridisk retsevnes retsstridige adfærd - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - retten til forsvar - dokumenter til støtte for forsvar karakter - proportionalitetsprincippet - begrundelsespligt)

(2006/C 294/83)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Coöperatieve Verkoop- en Productievereniging van Aardappelmeel en Derivaten Avebe BA (Veendam, Nederlandene) (ved avocat C. Dekker)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet, A. Whelan og W. Wils, som befuldmægtigede, bistået af avocat M. van der Woude)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1 i beslutning K(2001) 2931 endelig udg. af 2. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag nr. COMP/E-1/36.756 — Natriumgluconat), for så vidt som den vedrører sagsøgeren og, subsidiært, påstand om annullation af denne beslutnings artikel 3, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Coöperatieve Verkoop- en Productievereniging van Aardappelmeel en Derivaten Avebe BA betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 68 af 16.3.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Roquette Frères mod Kommissionen

(Sag T-322/01) (1)

(Konkurrence - karteller - natriumgluconat - artikel 81 EF - bøde - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - retningslinjer for beregning af bøder - samarbejdsmeddelelse - proportionalitetsprincippet - ligebehandling - princippet ne bis in idem)

(2006/C 294/84)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Roquette Frères (Lestrem, Frankrig) (ved avocats O. Prost, D. Voillemot og A. Choffel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet, W. Wils, A. Whelan og F. Lelièvre, derefter ved A. Bouquet, W. Wils og A. Whelan, som befuldmægtigede, bistået af avocats A. Condomines og J. Liygonie)

Sagens genstand

For det første en påstand om annullation af artikel 1 og 3 i beslutning K(2001) 2931 endelig udg. af 2. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag nr. COMP/E-1/36.756 — Natriumgluconat), for så vidt som sagsøgeren ved disse bestemmelser blev pålagt en bøde, for det andet en påstand om nedsættelse af bøden og for det tredje en påstand om tilbagebetaling til sagsøgeren af de ulovligt opkrævede beløb.

Konklusion

1)	Roquette Frères SA's bøde fastsættes til 8 105 000 EUR.

2)	Beslutning K(2001) 2931, endelig udg. af 2. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag nr. COMP/E-1/36.756 — Natriumgluconat) ændres, for så vidt den er i strid med domskonklusionens punkt 1.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)	Roquette Frères SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 68 af 16.3.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Archer Daniels Midland mod Kommissionen

(Sag T-329/01) (1)

(Konkurrence - karteller - natriumgluconat - artikel 81 EF - bøde - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - retningslinjer for bødeberegningen - samarbejdsmeddelelsen - proportionalitetsprincippet - ligebehandling - forbud mod tilbagevirkende kraft - begrundelsespligt - ret til forsvar)

(2006/C 294/85)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Archer Daniels Midland (Decatur, Illinois, De Forenede Stater) (ved: advokat C.O. Lenz samt solicitors L. Martin Alegi, M. Garcia og E. Batchelor)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved: A. Whelan og W. Wils, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand dels om annullation af artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2001) 2931 endelig af 2. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og artikel 53 i EØS-aftalen (KOMP/E-1/36.756 — natriumgluconat), i det omfang den vedrører sagsøgeren, eller i det mindste i det omfang den fastslår, at sagsøgeren har medvirket til en overtrædelse efter den 4. oktober 1994, dels annullation af denne beslutnings artikel 3, i det omfang den vedrører sagsøgeren, subsidiært påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, som er pålagt sagsøgeren ved beslutningen.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Archer Daniels Midland Co. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 84 af 6.4.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Akzo Nobel mod Kommissionen

(Sag T-330/01) (1)

(Konkurrence - karteller - natriumgluconat - artikel 81 EF - bøde - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - retningslinjer for beregning af bøder - proportionalitetsprincippet - begrundelsespligt)

(2006/C 294/86)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Akzo Nobel NV (Arnhem, Nederlandene) (først ved avocats M. van Empel og C. Swaak, derefter ved C. Swaak)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Whelan, A. Bouquet og W. Wils, som befuldmægtigede, bistået af avocat H. van der Woude)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2001) 2931 endelig udg. af 2. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag nr. COMP/E-1/36.756 — Natriumgluconat), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, subsidiært påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Akzo Nobel NV betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 68 af 16.3.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Jungbunzlauer mod Kommissionen

(Sag T-43/02) (1)

(Konkurrence - karteller - citronsyre - artikel 81 EF - bøde - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - ansvar for et datterselskabs adfærd - det strafferetlige legalitetsprincip - retningslinjer for beregning af bøder - proportionalitetsprincippet - princippet ne bis in idem - retten til aktindsigt)

(2006/C 294/87)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Jungbunzlauer AG (Basel, Schweiz) (ved avocats R. Bechtold, U. Soltész og M. Karl)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver, som befuldmægtiget, bistået af avocat H. Freund)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Karlsson og S. Marquardt, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2002/742/EF af 5. december 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre) (EFT 2002 L 239, s. 18) og, subsidiært, påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Jungbunzlauer AG bærer sine egne og betaler Kommissionens omkostninger.

3)	Rådet bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 97 af 20.4.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Dresdner Bank m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-44/02 OP, T-54/02 OP, T-56/02 OP, T-60/02 OP og T-61/02 OP) (1)

(Konkurrence - artikel 81 EF - aftale om fastsættelse af priser og regler for gebyrberegning ved veksling af kontanter - Tyskland - bevis for en overtrædelse - genoptagelse)

(2006/C 294/88)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Dresdner Bank AG. (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne M. Hirsch og W. Bosch); Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG, tidligere Vereins- und Westbank AG (München, Tyskland) (først ved advokaterne J. Schulte, M. Ewen og A. Neus, derefter ved advokaterne W. Knapp, T. Müller-Ibold og C. Feddersen), Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG (München) (først ved advokaterne W. Knapp, T. Müller-Ibold og B. Bergmann, derefter ved advokaterne Knapp, Müller-Ibold, og C. Feddersen); DVB Bank AG, tidligere Deutsche Verkehrsbank AG (Frankfurt am Main) (ved advokaterne M. Klusmann og F. Wiemer); og Commerzbank AG, (Frankfurt am Main) (ved advokaterne H. Satzky og B. Maassen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved advokaterne T. Christoforou, A. Nijenhuis og M. Schneider.)

Sagens genstand

Begæring om genoptagelse indgivet af Kommissionen af de sager, hvori Retten afsagde udeblivelsesdomme den 14. oktober 2004. Sag T-44/02, Dresdner Bank mod Kommissionen (ikke trykt i Samling af Afgørelser), sag T-54/02, Vereins- und Westbank mod Kommissionen (ikke trykt i Samling af Afgørelser), sag T-56/02, Bayerische Hypo- und Vereinsbank mod Kommissionen (Sml. II, s. 3495), sag T-60/02, Deutsche Verkehrsbank mod Kommissionen (ikke trykt i Samling af Afgørelser) og sag T-61/02, Commerzbank mod Kommissionen (ikke trykt i Samling af Afgørelser).

Konklusion

1)	Begæringen om genoptagelse tages ikke til følge.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 109 af 4.5.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Archer Daniels Midland mod Kommissionen

(Sag T-59/02) (1)

(Konkurrence - karteller - citronsyre - artikel 81 EF - bøde - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - retningslinjer for beregning af bøder - samarbejdsmeddelelse - retssikkerhedsprincippet og forbuddet mod tilbagevirkende gyldighed - proportionalitetsprincippet - ligebehandling - begrundelsespligt - retten til forsvar)

(2006/C 294/89)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Archer Daniels Midland Co. (Decatur, Illinois, USA) (ved avocat C.O. Lentz samt solicitors L. Martin Alegi, M. Garcia og E. Batchelor)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af artikel 1 i Kommissionens beslutning 2002/742/EF af 5. december 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre) (EFT 2002 L 239, s. 18) for så vidt som den fastslår, at sagsøgeren har tilsidesat artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 ved at have deltaget i en begrænsning af kapaciteten på det relevante marked og i at udpege prisførende virksomheder inden for enhver national del af det nævnte marked. Påstand om annullation af samme beslutnings artikel 3 for så vidt som den vedrører sagsøgeren og, subsidiært, påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning.

Konklusion

Artikel 1 i Kommissionens beslutning 2002/742/EF af 5. december 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre) annulleres for så vidt som den, sammenholdt med betragtning 158, fastslår, at Archer Daniels Midland Co. har fastfrosset, begrænset og lukket produktionskapacitet for citronsyre.

2)	Artikel 1 i beslutning 2002/742 annulleres for så vidt som den, sammenholdt med betragtning 158, fastslår, at Archer Daniels Midland Co. har deltaget i at udpege prisførende virksomheder inden for enhver national del af det relevante nationale marked.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler en tiendedel af Archer Daniels Midland Co.'s omkostninger.

5)	Archer Daniels Midland Co. bærer den resterende del af sine omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EFT C 144 af 15.6.2002.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Haladjian Frères mod Kommissionen

(Sag T-204/03) (1)

(Konkurrence - artikel 81 EF - artikel 82 EF - forhandling af reservedele - parallelimport - klage - beslutning om afvisning)

(2006/C 294/90)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Haladjian Frères SA (Sorgues, Frankrig) (ved avocat N. Coutrelis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Whelan og O. Beynet, som befuldmægtigede, bistået af avocat D. Waelbroeck)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Caterpillar, Inc. (Peoria, Illinois, De Forenede Stater) og Caterpillar Group Services SA (Charleroi, Belgien) (først ved solicitor N. Levy og barrister S. Kingston, dernæst ved N. Levy og avocat T. Graf)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 1. april 2003 om afvisning af den klage over angivelige overtrædelser af artikel 81 EF og 82 EF, der er indgivet af Haladjian Frères SA mod Caterpillar, |Inc.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens samt intervenienternes omkostninger.

(1) EUT C 200 af 23.8.2003.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Werkgroep Commerciële Jachthavens Zuidelijke Randmeren m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-117/04) (1)

(Statsstøtte - støtte ydet af de nederlandske myndigheder til ikke-overskudsgivende marinaer - annullationssøgsmål - formaliteten)

(2006/C 294/91)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Vereniging Werkgroep Commerciële Jachthavens Zuidelijke Randmeren (Zeewolde, Nederlandene), Jachthaven Zijl Zeewolde BV (Zeewolde), Maatschappij tot exploitatie van onroerende goederen Wolderwijd II BV (Zeewolde), Jachthaven Strand-Horst BV (Ermelo, Nederlandene), Recreatiegebied Erkemederstrand vof (Zeewolde), Jachthaven- en Campingbedrijf Nieuwboer BV (Bunschoten-Spakenburg, Nederlandene) og Jachthaven Naarden BV (Naarden, Nederlandene) (ved advokaterne T. Ottervanger, A. Bijleveld og A. van den Oord)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet, A. Bouquet og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Nederlandene (ved H. Sevenster og M. de Grave, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/114/EF af 29. oktober 2003 om de af Nederlandene gennemførte støtteforanstaltninger til fordel for ikke-overskudsgivende marinaer i Nederlandene (EUT 2004 L 34, s. 63)

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger. Kongeriget Nederlandene bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 118 af 30.4.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Ferriere Nord mod Kommissionen

(Sag T-153/04) (1)

(Konkurrence - bøde - tilsidesættelse af artikel 81 EF - Kommissionens gennemførelsesbeføjelser - forældelse - artikel 4 og 6 i forordning (EØF) nr. 2988/74 - formaliteten)

(2006/C 294/92)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Ferriere Nord SpA (Osoppo, Italien) (ved advokaterne W. Viscardini og G. Donà)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Nijenhuis og A. Whelan, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Colabianchi)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutninger meddelt ved skrivelse af 5. februar 2004 og telefax af 13. april 2004, vedrørende den udestående del af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren ved Kommissionens beslutning 89/515/EØF af 2. august 1989 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/31.553 — Armeringsnet) (EFT L 260, s. 1).

Konklusion

Kommissionens beslutninger meddelt ved skrivelse af 5. februar 2004 og telefax af 13. april 2004 vedrørende den udestående del af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren ved Kommissionens beslutning 89/515/EØF af 2. august 1989 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/31.553 — Armeringsnet) annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

(1) EUT C 168 af 26.6.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Telefónica mod KHIM — Branch (emergia)

(Sag T-172/04) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket emergia - det ældre EF-ordmærke EMERGEA - risiko for forveksling - afslag på registrering - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2006/C 294/93)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Telefónica, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Sirimarco)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Laporta Insa, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten: David Branch (Reading, Det Forenede Kongerige) (først ved advokat C. Berenguer Marsal, derefter ved advokaterne I.M. Barroso Sánchez-Lafuente og M.C. Trullols Durán)

Sagens genstand

Annullationssøgsmål til prøvelse af afgørelse truffet den 12. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 676/2002-1) vedrørende en indsigelsessag mellem David Branch og Telefónica, SA.

Konklusion

1.	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2.	Telefónica, SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) EUT C 179 af 10.7.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/46

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Kontouli mod Rådet

(Sag T-416/04) (1)

(Tjenestemænd - invalidepension - justeringskoefficient - fastsættelse af bopæl - tilbagekaldelse af en forvaltningsakt - berettiget forventning)

(2006/C 294/96)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Anna Kontouli (først ved avocats V. Akritidis og M. Tragalou, derefter ved V. Akritidis)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Sims og D. Zahariou)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Rådets afgørelse af 5. december 2003 om tilbagekaldelse af retten til på sagsøgerens invalidepension at anvende justeringskoefficienten for Det Forenede Kongerige, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Rådets afgørelse af 5. december 2003 om ikke at anvende justeringskoefficienten for Det Forenede Kongerige på sagsøgerens invalidepension annulleres, for så vidt som retten hertil herved tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft for perioden fra den 1. maj 2003 til den 31. december 2003.

2)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)	Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens omkostninger.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/46

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2006 — Blackler mod Parlamentet

(Sag T-420/04) (1)

(Tjenestemænd - udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver - adgangsbetingelser - studiernes varighed - bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationsbeviser - tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve - åbenbar fejlbedømmelse)

(2006/C 294/97)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kenneth Blackler (Ispra, Italien) (ved avocat P. Goergen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved A. Bencomo Weber og J.F. De Wachter, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt, en påstand om annullation af den generalsekretæren for Europa-Parlamentet trufne afgørelse af 11. juli 2004 om stadfæstelse af den afgørelse, der blev truffet af udvælgelseskomiteen for udvælgelsesprøve PE/98/A af 21. april 2004 om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøvens mundtlige prøver, og subsidiært påstand om, at Parlamentet tilpligtes at betale 100 000 EUR i erstatning for økonomisk og ikke økonomisk skade.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 300 af 4.12.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/47

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 3. oktober 2006 — Nijs mod Revisionsretten

(Sag T-171/05) (1)

(Tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesår 2003 - bedømmelsesrapport - tildeling af points for fortjeneste - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklassen som oversætter-revisor)

(2006/C 294/99)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Bereldange, Luxembourg) (ved avocat F. Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Kennedy, J.-M. Stenier og G. Corstens, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af afgørelsen om stadfæstelse af sagsøgerens bedømmelsesrapport for bedømmelsesåret 2003, af afgørelsen om tildeling af points for fortjeneste til sagsøgeren for bedømmelsesåret 2003, og af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren i 2004 samt af afgørelsen om afslag på den klage, sagsøgeren indgav over disse afgørelser, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Revisionsrettens afgørelser om tildeling af points for fortjeneste til sagsøgeren for bedømmelsesåret 2003 og om ikke at forfremme sagsøgeren i 2004 annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Revisionsretten.

3)	Revisionsretten bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

4)	Sagsøgeren bærer samtlige omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 182 af 23.7.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/47

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 18. september 2006 — Wirtschaftskammer Kärnten og best connect Ampere Strompool mod Kommissionen

(Sag T-350/03) (1)

(»Annullationssøgsmål - konkurrence - beslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet - juridiske personer - retsakter, som berører dem individuelt - afvisning«)

(2006/C 294/100)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Wirtschaftskammer Kärnten og best connect Ampere Strompool GmbH (Klagenfurt, Østrig) (ved advokat M. Angerer)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet, S. Rating og K. Mojzesowicz, derefter ved A. Bouquet og K. Mojzesowicz)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Ampere AG (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne C. von Hammerstein og C.-S. Schweer)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Österreichische Elektrizitätswirtschafts-AG (Wien, Østrig), EVN AG (Maria Enzersdorf, Østrig), Wien Energie GmbH (Wien), Energie AG Oberösterreich (Linz, Østrig), Burgenländische Elektrizitätswirtschafts-AG (Eisenstadt, Østrig) og Linz AG für Energie, Telekommunikation, Verkehr und Kommunale Dienste (Linz) (ved advokaterne S. Polster og H. Wollmann)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/271/EF af 11. juni 2003 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag COMP/M.2947 — Verbund/EnergieAllianz) (EUT 2004 L 92, s. 91)

Konklusion

1)	Sagen forkastes.

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger, ligesom de in solidum betaler omkostningerne afholdt af Kommissionen og intervenienterne, Österreichische Elektrizitätswirtschafts-AG, EVN AG, Wien Energie GmbH, Energie AG Oberösterreich, Burgenländische Elektrizitätswirtschafts-AG og Linz AG für Energie, Telekommunikation, Verkehr und Kommunale Dienste.

3)	Intervenienten Ampere AG bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 7 af 10.1.2004.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/48

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. september 2006 — Bavendam m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-80/05) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - beslutning 2004/798/EF og 2004/813/EF - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det kontinentale biogeografiske område og i det atlantiske biogeografiske område - personer, som direkte og individuelt er berørt - afvisning)

(2006/C 294/101)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Hinrich Bavendam (Bremen, Tyskland), Günther Früchtnicht (Bremen), Hinrich Geerken (Bremen), Hans-Jürgen Weyhausen-Brinkmann (Bremen), Curt-Hildebrand von Einsiedel (Leipzig, Tyskland), Christina Gräfin von Schall-Riaucour (Ahlen-Vorhelm, Tyskland), Franz-Albert Metternich-Sandor, Prinz von Ratibor und Corvey (Höxter, Tyskland), Christoph Prinz zu Schleswig-Holstein (Thumby, Tyskland), og Stadt Schloß Holte-Stukenbrock (Tyskland) (ved Rechtsanwalt T. Giesen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/798/EF af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det kontinentale biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EFT L 382, s. 1), samt af Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EFT L 387, s. 1).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne bærer foruden deres egne omkostninger også Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/49

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. september 2006 — Rodenbröker m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-117/05) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - beslutning 2004/813/EF - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område - personer, som er umiddelbart og individuelt berørt - afvisning)

(2006/C 294/103)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Andreas Rodenbröker (Hövelhof, Tyskland), og 81 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til kendelsen (ved avocat H. Glatzel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EUT L 387, s. 1).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne tilpligtes, foruden deres egne omkostninger, at betale Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/49

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. september 2006 — Benkö m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-122/05) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - afgørelse 2004/798/EF - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning for det kontinentale biogeografiske område - personer, der er umiddelbart og individuelt berørt - afvisning)

(2006/C 294/104)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Robert Benkö (Kohfidisch, Østrig), Nikolaus Draskovich (Güssing, Østrig), Alexander Freiherr von Kottwitz-Erdödy (Kohfidisch), Peter Masser (Deutschlandsberg, Østrig), Alfred Prinz von und zu Liechtenstein (Deutschlandsberg), Marktgemeinde Götzendorf an der Leitha (Østrig), Gemeinde Ebergassing (Østrig), Ernst Harrach, Bruck an der Leitha (Østrig), Schlossgut Schönbühel-Aggstein, AG (Vaduz, Liechtenstein), Heinrich Rüdiger Fürst Starhemberg'sche Familienstiftung (Vaduz) (ved avocat M. Schaffgotsch)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne tilpligtes, ud over deres egne omkostning, at betale Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/50

Sag anlagt den 24. august 2006 — Kretschmer mod Parlamentet

(Sag T-229/06)

(2006/C 294/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Elfriede Kretschmer (Overijse, Belgien) (ved avocat G. Vandersanden)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Beslutning meddelt sagsøgeren den 14. juni 2006 om ikke at yde hende fuldstændig betaling af dagpenge fra den 16. oktober 2003, og hvorved Overijse (Belgien) blev fastsat som indkaldelsessted, annulleres.

—	Parlamentet tilpligtes følgelig at betale følgende beløb:

—

(i)

i form af dagpenge:

—	50 EUR pr. dag for perioden fra den 16. oktober 2003 til den 30. april 2004 i henhold til artikel 12, stk. 1, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 2. juni 2003

—	84 EUR pr. dag for perioden fra den 1. maj 2004 til den 31. marts 2005 i henhold til artikel 12, stk. 1, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 3. maj 2004

—	84,35 EUR pr. dag fra den 1. maj 2005 i henhold til artikel 15, stk. 2, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 7. marts 2005

—

(ii)	72, 39 EUR i form af supplerende månedlig godtgørelse i henhold til artikel 15, stk. 2, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 7. marts 2005.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren morarente af de beløb, der er nævnt under nr. (i) og (ii) ovenfor, fra disses respektive forfaldsdato til effektiv betaling sker. Renten beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoints.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR for sagsøgerens ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved de fejl, der er begået som følge af den forsinkelse, der er opstået under behandlingen af sagen.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er national ekspert udlånt til Europa-Parlamentet. Efter en første kontrakt fra den 16. oktober 2003 til den 15. oktober 2004 blev sagsøgeren genansat for en periode på et år fra den 16. oktober 2004 til den 15. oktober 2005 samt for en periode på to år fra den 16. oktober 2005 til den 15. oktober 2007. Med søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den beslutning, der blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 14. juni 2006, om ikke at yde hende fuldstændig betaling af dagpenge fra den 16. oktober 2003, og hvorved Overijse (Belgien) blev fastsat som indkaldelsessted.

Til støtte for annullationssøgsmålet har sagsøgeren gjort et anbringende gældende vedrørende en påstået fejlagtig fortolkning og anvendelse af reglerne fra 2002, 2004 og 2005 om udlån af nationale eksperter (UNE) til Parlamentet. Sagsøgeren har gjort gældende, at hun på tidspunktet for sin første ansættelse havde bopæl i Tyskland og ikke i Belgien, som af Parlamentets administration blev anset for indkaldelsessted. Sagsøgeren har anført, at udlånet var blevet accepteret ved en aftale mellem hendes nationale administration (Ministerpräsident des Landes Nordrhein-Westfalen) og Kommissionen i forbindelse med hendes første ansættelse som midlertidigt ansat i perioden fra den 1. september 2002 til den 31. juli 2003, hvilket ifølge sagsøgeren udgør bevis for hendes bopælssted på ansættelsestidspunktet og ved forlængelserne. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at hendes flytning til Bruxelles for her at tiltræde stillingen som UNE og blive underlagt belgisk lov med hensyn til registreringen af hendes midlertidige bopæl i Bruxelles ikke kan anses for at udgøre en ændring af »bopælssted«, der forudsætter en fast, permanent og varig etablering. Til støtte for sit standpunkt har sagsøgeren påpeget, at hun er ansat i kontrakter af begrænset varighed for et maksimum af seks år, og at hun efter denne periode i princippet vil vende tilbage til Tyskland for her at genoptage sin tidligere stilling som dommer ved den nationale ret. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at hendes bopælssted igennem hele hendes ansættelse som UNE er Tyskland og ikke Bruxelles.

Hvad angår erstatningssøgsmålet har sagsøgeren anført, at Europa-Parlamentet har overskredet en rimelig frist for at besvare hendes anmodninger om yderligere oplysninger og om en fornyet vurdering af hendes situation, og at denne adfærd desuden er i strid med den europæiske adfærdskodeks for god forvaltningsskik. Sagsøgeren har fremsat krav om, at der ydes erstatning for denne ikke-økonomiske skade ved at tilpligte Europa-Parlamentet at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR. Sagsøgeren har ligeledes gjort krav på tilkendelse af renter af de skyldte beløb i henhold til reglerne fra 2002, 2004 og 2005 om UNE.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/51

Sag anlagt den 4. september 2006 — NOS mod Kommissionen

(Sag T-237/06)

(2006/C 294/106)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Nederlandse Omroep Stichting (ved advocaten J.J. Feenstra og H.M.H. Speyar)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning annulleres, navnlig artikel 1, stk. 1 og 2, samt artikel 2 og 3 og de betragtninger, der ligger til grund herfor;

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nederlandse Omroep Stichting (NOS) har i stævningen nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 22. juni 2006 om ad hoc-finansieringen af Nederlandse Publieke Omroep (nederlandsk offentlig radio- og tv-spredning) (statsstøtte C 2/2004 [ex NN 170/2003]).

Til støtte for søgsmålet påberåber sagsøgeren sig for det første, at der foreligger tilsidesættelse af artikel 88, stk. 1, 2 og 3, EF og af forordning nr. 659/1999 (1). Ifølge sagsøgeren har Kommissionen fortolket og anvendt forskellen mellem ny og bestående støtte urigtigt. Den ad hoc-støtte, der er genstand for den anfægtede beslutning, er blot en del af den samlede ordning for offentlig finansiering af Nederlandse Publieke Omroep. Denne almindelige ordning er af Kommissionen blevet anset for bestående støtte. De pengestrømme, som Kommissionen betegner som ad hoc-finansiering, gives efter de samme retningslinjer og skal derfor ifølge sagsøgeren anses for bestående støtte.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at artikel 87 og 88 EF er tilsidesat, idet Kommissionen har fortolket Altmark-dommen (2) urigtigt. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen med urette og på grundlag af et urigtigt udgangspunkt fastslået, at ad hoc-finansieringen skal anses for statsstøtte. Sagsøgeren er af den opfattelse, at de kriterier, som Domstolen har udviklet i Altmark-dommen, ikke kan anvendes i den foreliggende situation. I stedet skal Amsterdam-protokollen om finansiering af offentlig radio- og tv-spredning (3) være udgangspunkt.

For det tredje anfører sagsøgeren, at artikel 87 og 88 EF, artikel 253 EF og forordning nr. 659/1999 er tilsidesat, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem ydelsen af ad hoc-finansieringen og den af Kommissionen fastslåede overkompensation. Den overkompensation, der sættes i forbindelse med opståen af reserver hos radio- og tv-stationerne, kan ifølge sagsøgeren ikke i tilstrækkeligt omfang føres tilbage til den pengeydelse, som Kommissionen betegner som overkompensation.

Sagsøgeren påberåber sig for det fjerde, at der foreligger tilsidesættelse af artikel 87 og 88 EF, idet Kommissionen med urette anser indtægter fra ophavsrettigheder for statsstøtte. Desuden begunstiger ad hoc-finansieringen ikke sagsøgeren som virksomhed som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF, og den tildelte offentlige finansiering fører ikke til en fordrejning af konkurrencen som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.

For det femte anfører sagsøgeren, at artikel 86, stk. 2, EF er tilsidesat ved en utilstrækkelig proportionalitetsprøvelse. Ifølge sagsøgeren følger det blandt andet af Amsterdam-protokollen om finansiering af offentlig radio- og tv-spredning, at Kommissionen med urette har undladt — efter at det var konstateret, at der ikke var tale om en fordrejning af konkurrencen — at sammenholde overkompensationens negative virkninger med interessen i udførelsen af en offentlig opgave og Fællesskabets interesse i almindelighed. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen herved skulle have taget hensyn til det nederlandske sprogområdes begrænsede størrelse og til den omstændighed, at de opståede reserver inden for en overskuelig tid ville have ført til udgifter og dermed ville være forsvundet.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at formforskrifterne i artikel 88, stk. 2, EF og retten til kontradiktion er tilsidesat, idet Kommissionen har udvidet undersøgelsens omfang i forskellige henseender.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

(2) Dom af 24.7.2003, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH (sag C-280/00, Sml. I, s. 7747).

(3) Protokol til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/52

Sag anlagt den 12. september 2006 — Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-258/06)

(2006/C 294/107)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 23. juni 2006 om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne, annulleres

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens fortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne, som den 24. juli 2006 blev offentliggjort på Kommissionens internetside og den 1. august 2006 i Den Europæiske Unions Tidende (EUT C 179, s. 2).

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen savner kompetence til at udstede den anfægtede meddelelse. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at den anfægtede meddelelse indeholder nye udbudsregler, som går ud over de forpligtelser, der følger af den bestående fællesskabsret. Disse regler ville skabe retligt bindende virkninger for medlemsstaterne. Der er dog ingen bemyndigelse i EU, hvorefter Kommissionen kan udstede sådanne bestemmelser Følgelig er der efter sagsøgerens opfattelse i virkeligheden tale om et tilfælde af faktisk lovgivning.

Sagsøgeren gør desuden gældende, at Kommissionen ved at udstede bindende bestemmelser har tilsidesat den institutionelle ligevægt mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at selv hvis Kommissionen skulle være kompetent til at udstede den anfægtede meddelelse, må denne annulleres, da der foreligger en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Kommissionen skulle have henvist til den relevante hjemmel og udtrykkeligt nævnt denne i den pågældende retsakt.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/52

Sag anlagt den 20. september 2006 — Torres mod KHIM — Navisa Industrial Vinícola Española (MANSO DE VELASCO)

(Sag T-259/06)

(2006/C 294/108)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Torres SA (Barcelona, Spanien) (ved abogados E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gomez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Navisa Industrial Vinícola Española, SA

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. juni 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 865/2005-1) annulleres, og harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Miguel Torres SA.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket MANSO DE VELASCO for varer i klasse 33 — ansøgning nr. 2.261.527.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Navisa Industrial Vinícola Española, SA.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke VELASCO for varer i klasse 33.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen og afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet der ikke foreligger en risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker, der gør dem uforenelige.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/53

Appel iværksat den 18. september 2006 af Kommissionen til prøvelse af dom afsagt den 12. juli 2006 af Retten for EU-personalesager i sag F-18/05, D mod Kommissionen

(Sag T-262/06 P)

(2006/C 294/109)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Den anden part i appelsagen: D

Appellantens påstande

—	Den af Retten for EU-Personalesager afsagte dom af 12. juli 2006 i sag F-18/05, D mod Kommissionen, ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten for EU-Personalesager med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende de øvrige anbringender.

—	Der træffes afgørelse om appelsagens omkostninger efter gældende regler, subsidiært udsættes afgørelsen om sagens omkostninger og Retten for EU-Personalesager træffer afgørelse herom.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved dom af 12. juli 2006, med hensyn til hvilken der i denne appelsag er nedlagt påstand om ophævelse, annullerede Retten Kommissionens afgørelse af 4. maj 2004 om afslag på en ansøgning om at anerkende sagsøgerens sygdom som en erhvervssygdom, og tilpligtede Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Kommissionen har til støtte for påstanden om ophævelse af nævnte dom fremført et anbringende om tilsidesættelse af fællesskabsretten, navnlig af procesreglementets artikel 48, stk. 2, idet Retten fandt, at en argumentation om tilsidesættelse af materiel retskraft kunne fremmes til realitetsbehandling, skønt denne argumentation ifølge Kommissionen blev fremsat af sagsøgeren for første gang i replikken i første instans. Kommissionen har desuden anført, at Retten har begået en retlig fejl og/eller anlagt en urigtig fortolkning af de retlige omstændigheder, der blev fremført af parterne og navnlig af Kommissionen. Hvad angår bedømmelsen af de materielle argumenter er det Kommissionens opfattelse, at Retten har tilsidesat fællesskabsretten og navnlig artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt dertil knyttede lovbestemmelser, at den har tilsidesat rækkevidden af dommen i sagen T-376/02 (1), og har tilsidesat begrundelsespligten. Kommissionen har ligeledes anført, at Retten har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.

(1) Rettens dom af 23.11.2004, O mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 349, og II, s. 1595.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/53

Sag anlagt den 22. september 2006 — DC-HADLER NETWORKS mod Kommissionen

(Sag T-264/06)

(2006/C 294/110)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: DC-HADLER NETWORKS SA (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Muller)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold

—	Den anfægtede retsakt annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren i denne sag er bydende i udbuddet for projektet EuropeAid/122742/C/SUP/RU med titlen »Social integration of the Disabled in Privolzhsky Federal Okrug — Supply of social integration and rehabilitation-related equipment for the disabled and IT and office equipment for the information network« som led i det nationale handlingsprogram Tacis 2003 (1). Ved skrivelse af 20. juni 2006 underrettede Kommissionen sagsøgeren om, at dennes bud var blevet antaget for partierne 1, 2 og 4. Imidlertid sendte Kommissionen den 14. juli en skrivelse til sagsøgeren med underretning om, at den ordregivende myndighed havde besluttet at annullere udbuddet og ikke at underskrive kontrakten med sagsøgeren, fordi der havde været utilstrækkelig konkurrence. Under denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den i denne skrivelse indeholdte beslutning.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren fremført to søgsmålsgrunde.

Den første søgsmålsgrund vedrører tilsidesættelse af væsentlige formkrav, idet den begrundelse, Kommissionen har fremført for sin beslutning om ikke at tildele sagsøgeren kontrakten, ikke kan anses for tilfredsstillende. Sagsøgeren gør gældende, at det først var på dennes anmodning i den skrivelse, der er sendt til Kommissionen den 17. juli 2006, at Kommissionen ved skrivelse af 27. juli 2006 præciserede, at dens beslutning var truffet i henhold til artikel 101 i Rådets forordning nr. 1605/2002 (2). Efter sagsøgerens opfattelse giver Kommissionens begrundelse for den omtvistede beslutning ikke mulighed for at efterprøve, hvilke grunde der har foranlediget den til at omgøre sin tidligere beslutning om at tildele sagsøgeren kontrakten. Sagsøgeren har anført, at denne mangel på præcision i begrundelsen fra Kommissionens side er så meget desto væsentligere som Kommissionen har omgjort sin tidligere officielle beslutning.

Den anden søgsmålsgrund vedrører tilsidesættelse af artikel 253 EF. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen ved at tilbagekalde udbuddet på grund af manglende konkurrence har begået en åbenbar og grov fejl ved at anføre en urigtig og ufuldstændig begrundelse, da sagsøgeren tidligere har opnået mange kontrakter, skønt sagsøgeren var den eneste bydende.

(1) Program baseret på forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29.12.1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (EFT 2000 L 12, s. 1).

(2) Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248. s. 1).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/54

Sag anlagt den 20. september 2006 — Lee/DE mod KHIM — Cooperativa Italiana di Ristorazione (PIAZZA del SOLE)

(Sag T-265/06)

(2006/C 294/111)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Sara Lee/DE NV (Utrecht, Nederlandene) (ved avocat C. Hollier-Larousse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cooperativa Italiana di Ristorazione Soc. coop. rl

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres og ændres for så vidt den stadfæster afslaget på sagsøgerens delvise indsigelse over for ansøgning nr. 1 518 901 vedrørende EF-varemærket »PIAZZA del SOLE« efter indsigelse nr. B 337 081.

—	Som følge heraf afslås registrering af EF-varemærket »PIAZZA del SOLE« nr. 1 518 901 delvist for så vidt som det omfatter varer i klasse 21, 29, 30 og 42.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Cooperativa Italiana di Ristorazione Soc. coop. rl

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PIAZZA del SOLE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 21, 25, 29, 30, 35, 36 og 42 — ansøgning nr. 1 518 901

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sara Lee/DE NV

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De nationale og internationale ordmærker »PIAZZA« og »PIAZZA D'ORO« for varer i klasse 21, 29, 30 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), idet appelkammerets anfægtede afgørelse i flere henseender er fejlagtig, da det deri antages, at særpræget ved de omhandlede tegns fælles bestanddel er svagt, da appelkammeret ikke har draget konsekvenserne, der følger af kammerets konstatering om, at bestanddelene »D'ORO« og »DEL SOLE« er almindelige ord, samt da appelkammeret er gået ud fra, at forskellene mellem tegnene vejer tungest, når varemærkerne opfattes.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/55

Sag anlagt den 26. september 2006 — Kommissionen mod TH Parkner

(Sag T-266/06)

(2006/C 294/112)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Wilderspin, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwalt R. van der Hout)

Sagsøgt: TH Parkner GmbH (Mühlhausen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgte tilpligtes at betale til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 64 078,58 EUR med tillæg af 6,04 % rente fra den 1. august 2001 til den 31. december 2002 og 8,04 % rente fra den 1. januar 2003.

—	TH Parkner GmbH tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen indgik en kontrakt med sagsøgte om støtte til for bygning af et kraftvarmeværk med en termoelektrisk veksler (stirlingmotor) i et industriområde i Thüringen inden for rammerne af programmet til fremme af energiteknologi i Europa (THERMIE-programmet).

Kommissionen opsagde skriftligt denne kontrakt den 4. december 1995, eftersom sagsøgte ikke havde anvendt den betalte støtte i overensstemmelse med kontraktvilkårene. Gennem dette søgsmål tilbagesøger Kommissionen den sidste udestående delbetaling med tillæg af morarenter.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/55

Sag anlagt den 22. september 2006 — Olympiaki Aeroporia Ypiresies mod Kommissionen

(Sag T-268/06)

(2006/C 294/113)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Olympiaki Aeroporia Ypiresies (ved avocats T. Soames, G. Goeteyn, S. Mavroghenis og M. Pinto de Lemos, Fermiano Rato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation i henhold til artikel 230 og 231 EF af fastsættelsen af det maksimumbeløb på 668 783 057 GDR i artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2006) 1580 endelig udg. af 26. april 2006, der som erstatning lovligt kan ydes sagsøgeren for tidsrummet 11.-14. september 2001.

—	Annullation af artikel 2 i den anfægtede beslutning, hvorefter de erstatningsbeløb, der er ydet sagsøgeren, ikke er forenelige med fællesmarkedet.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2006) 1580 endelig udg. af 26. april 2006 om ordningen for statsstøtte C 39/2003 (tidligere NN 119/2002), som Den Hellenske Republik anvendte på flyselskaber på grund af de tab, disse havde lidt i tidsrummet 11.-14. september 2001.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionen ved at antage, at den økonomiske støtte som erstatning for det tab, som opstod efter den 14. september 2001, ikke er direkte forbundet med lukningen af De Forenede Staters luftrum efter terroristangrebet den 11. september 2001, hvorfor den nævnte støtte ifølge Kommissionen udgør statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet, har anlagt en åbenbart fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder og derfor handlet i strid med artikel 87, stk. 2, litra d), EF.

Sagsøgeren gør endelig gældende, at den fuldstændige mangel på begrundelse for afslaget på den omtvistede erstatning er en væsentlig formmangel, som må medføre den anfægtede beslutnings annullation.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/55

Sag anlagt den 25. september 2006 — Lego Juris mod KHIM — Mega Brands (Lego klods)

(Sag T-270/06)

(2006/C 294/114)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lego Juris A/S (Billund, Danmark) (ved advokaterne V. von Bomhard, A. Renck og T. Dolde)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i appelsagen: Mega Brands Inc. (Montreal, Canada)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 10. juli 2006 af det store appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 856/2004-G) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »LEGO klods« for varer i klasse 28 med krav på »farven rød« — EF-varemærke nr. 107 029

Indehaver af EF-varemærket: Lego Juris A/S

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Mega Brands Inc.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort et enkelt anbringende gældende til støtte for søgsmålet. Sagsøgeren hævder således, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 tilsidesættes med den anfægtede afgørelse, i det omfang den nævnte bestemmelse og denne bestemmelses formål heri fejlfortolkes, og derudover i det omfang bestemmelsen heri bringes i anvendelse på noget, der ikke er genstand for den varemærkebeskyttelse, som tildeles med den omtvistede registrering.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/56

Sag anlagt den 2. oktober 2006 — Microsoft mod Kommissionen

(Sag T-271/06)

(2006/C 294/115)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Microsoft Inc (Seattle, USA) (ved lawyers J-F. Bellis, G. Berrisch, I.S. Forrester, QC, og solicitor D.W. Hull)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Kommissionens beslutning C(2006) 3143 endelig udg. af 12. juli 2006 om fastsættelse af det endelige beløb for den daglige tvangsbøde, der blev pålagt Microsoft Corporation ved beslutning C(2005) 4420 endelig udg., og om ændring af denne beslutning for så vidt angår bødens størrelse.

—	Subsidiært: den pålagte tvangsbøde ophæves eller nedsættes.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved en beslutning af 10. november 2005 (herefter »beslutningen vedrørende artikel 24, stk. 1«), der blev vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, fastsatte Kommissionen en daglig tvangsbøde for det tilfælde, at appellanten ikke opfyldte sin forpligtelse til at udlevere oplysninger vedrørende interoperabilitet i overensstemmelse med beslutning C(2004) endelig udg. af 24. marts 2004 (herefter »beslutningen fra 2004«). Ved den anfægtede beslutning C(2006) 3143 af 12. juli 2006 er det endelige beløb for tvangsbøden for perioden 16. december 2005 til og med 20. juni 2006 blevet fastsat til 280,5 mio. EUR.

Sagsøgeren påstår under søgsmålet den anfægtede beslutning annulleret af nedennævnte grunde.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at give klar oplysning og præcise instruktioner hvad angår de krav, som den stillede med henblik på opfyldelse af beslutningen fra 2004. Efter sagsøgerens opfattelse var sådanne oplysninger og instrukser nødvendige, således at selskabet kunne vælge det middel, der kunne forventes at opfylde forpligtelsen til at udlevere oplysninger vedrørende interoperabilitet. I den forbindelse har sagsøgeren yderligere gjort gældende, at Kommissionen undlod at optage de relevante instrukser i beslutningen fra 2004 såvel som i beslutningen vedrørende artikel 24, stk. 1, selv, hvilket hverken skete før vedtagelsen af sidstnævnte beslutning, eller før der var gået flere måneder efter vedtagelsen af beslutningen.

For det andet har appellanten anført, at Kommissionen ikke har ført det fornødne bevis for, at sagsøgeren ikke har opfyldt sin forpligtelse til at udlevere oplysninger vedrørende interoperabilitet som krævet i beslutningen fra 2004. Det gøres nærmere gældende, at Kommissionen undlod at fremlægge en klar og overbevisende begrundelse, med støtte i tilstrækkelig præcise og sammenhængende beviser, for 1) at den tekniske dokumentation, som sagsøgeren stillede til rådighed den 15. december 2005, ikke opfyldte kravene i beslutningen fra 2004, og for 2) at ingen af de efterfølgende foranstaltninger, som sagsøgeren traf fra den 16. december 2005 til juni 2006, var tilstrækkelige til at sikre opfyldelse. Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen især dermed undladt at foretage en objektiv bedømmelse af det bevismateriale, der forelå for den, og har anvendt en forkert standard ved bedømmelsen af den tekniske dokumentation.

Sagsøgeren har som en tredje annullationsgrund henvist til den omstændighed, at Kommissionen nægtede selskabet en ret til at blive hørt, før den vedtog den anfægtede beslutning, idet den relevante periode, som tvangsbøden blev pålagt for, er 16. december 2005 til og med 20. juni 2006, mens meddelelsen af klagepunkter blev afgivet den 21. december 2005 og ikke dækker en eneste dag inden for den relevante periode.

For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat selskabets ret til kontradiktion ved at nægte det fuld indsigt i sagens akter, herunder adgang til korrespondance mellem på den ene side Kommissionen og på den anden side dennes eksperter.

Endelig finder sagsøgeren, at tvangsbødens størrelse er urimelig og uforholdsmæssig, idet Kommissionen ikke tog hensyn til den komplicerede karakter af opfyldelsesforpligtelsen, samtidig med at den fuldstændig så bort fra sagsøgerens grundlæggende loyale bestræbelser på at opfylde Kommissionens tidligere beslutninger.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/57

Sag anlagt den 29. september 2006 — Evropaïki Dynamiki mod Domstolen

(Sag T-272/06)

(2006/C 294/116)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og N. Keramidas)

Sagsøgt: De Europæiske Fællesskabers Domstol

Sagsøgerens påstande

—	Domstolens afgørelse om ikke at antage sagsøgerens bud og at tildele kontrakten til tilslagsmodtageren annulleres.

—	Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger og øvrige omkostninger i forbindelse med sagen, selv om nærværende søgsmål afvises.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Domstolens afgørelse af 20. juli 2006 om afvisning af sagsøgerens bud i forbindelse med åbent udbud AM CJ 13/04 for tjenesteydelser til at sikre vedligeholdelse, udvikling og støtte i forbindelse med edb-applikationer (EUT 2005/S 127-125162 og 2005/S 171/169521) og tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver.

Sagsøgeren har gjort gældende, at afgørelsen er truffet i strid med finansforordning (EF) nr. 1605/2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), dens gennemførelsesbestemmelser samt direktiv 2004/18/EF, ved en angivelig fejlfortolkning af udvælgelseskriterierne, tilsidesættelse af princippet om gennemsigtighed samt princippet om ligebehandling af deltagerne.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den ordregivende myndigheds beslutning er behæftet med åbenbare fejlskøn som led i vurderingen af sagsøgerens bud og overskrider således den skønsbeføjelse, som EF-institutionerne har i udbudsprocedurer.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/57

Sag anlagt den 11. september 2006 — ISD Polska og Industrial Union of Donbass mod Kommissionen

(Sag T-273/06)

(2006/C 294/117)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ISD Polska sp. z.o.o. (Częstochowa, Polen) og Industrial Union of Donbass Corp. (Donetsk, Ukraine) (ved avocats C. Rapin og E. Van den Haute)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Artikel 3 i Kommissionens beslutning af 5. juli 2005 om den af Polen ydede støtte til Huta Częstochowa S.A. [meddelt under K(2005) 1962] annulleres.

—	Subsidiært fastslås, at Polens forpligtelse til at tilbagesøge den i beslutningens artikel 3 nævnte støtte med renter ikke består på tidspunktet for sagsanlægget, og at de nævnte støttebeløb med renter derfor ikke skal betales.

—	Mere subsidiært annulleres beslutningens artikel 3, stk. 2, andet punktum, og spørgsmålet om forrentning hjemvises til Kommissionen til ny afgørelse i overensstemmelse med sagens bilag A eller enhver udtalelse fra Retten i dommens præmisser.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.

—	Hvis Retten fastslår, at det er unødvendigt at træffe afgørelse i nærværende sag, tilpligtes Kommissionens at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 6, sammenholdt med artikel 90, litra a), i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved beslutning K(2005) 1962 endelig udg. af 5. juli 2005 (statsstøtte nr. C 20/04, ex. NN 25/04) fandt Kommissionen, at visse former for omstruktureringsstøtte, som Polen har ydet stålproducenten Huta Częstochowa SA, var uforenelige med fællesmarkedet, og krævede støtten tilbagebetalt. Sagsøgeren ISD Polska er en efterfølger til modtageren af statsstøtten og et helejet datterselskab af den anden sagsøger, Industrial Union of Donbass. De to sagsøgere er i den anfægtede beslutning opført blandt de virksomheder, som hæfter solidarisk for tilbagebetalingen af den støtte, som blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand om delvis annullation af beslutningen fremført seks anbringender.

Sagsøgerne har med det første anbringende gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder, der var afgørende for afslutningen af undersøgelsen. Sagsøgerne har gjort gældende, at når der gennemføres en sag af den oprindelige modtager af den uforenelige støttes aktiver, som blev erhvervet af ISD Polska (og Donbass), er det sælgeren af den oprindelige støttemodtager, som bevarer retten til den pågældende støtte, og som skal sikre dens tilbagebetaling. Sagsøgerne har gjort gældende, at en korrekt fastlæggelse af de relevante faktiske omstændigheder i denne sag vedrørende salget af aktiverne i Huta Częstochowa til ISD Polska (og Donbass) burde have ført Kommissionen til at antage, at støtten på grund af overtagelsen af Huta Częstochowas produktionsmidler til en pris, som svarer til markedsprisen, allerede herigennem burde være tilbagebetalt til sælgeren. Kommissionen har ifølge sagsøgerne tilsidesat pligten til at foretage en omhyggelig og uvildig efterprøvelse af alle de relevante elementer i den foreliggende sag.

Sagsøgernes andet anbringende vedrører en påstået tilsidesættelse af retten til at fremsætte bemærkninger, således som den følger af artikel 88 EF og artikel 6 i forordning nr. 659/1999 (1). Sagsøgerne har gjort gældende, at offentliggørelsen i EU-Tidende af beslutningen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure ikke tilstrækkeligt præcist definerer hverken den anfægtede støtte eller størrelsen heraf, selv om Kommissionen ifølge sagsøgerne allerede kendte disse oplysninger, hvilket har hindret sagsøgerne i at få kendskab til, hvilken støtte der var omfattet af undersøgelsen, og vurdere hensigtsmæssigheden i at fremsætte bemærkninger.

Den samme påståede mangel udgør grundlaget for sagsøgernes tredje anbringende, nemlig tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgerne har gjort gældende, at hvis beslutningen om at indlede undersøgelsen havde gjort det muligt for Donbass at få kendskab til, hvilken støtte der var genstand for proceduren, havde selskabet kunnet fremføre omstændigheder, der — som ISD Polska og Donbass gør i dette søgsmål — påviser, at støtten er forenelig med fællesskabsretten.

Sagsøgerne har med det fjerde anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat tiltrædelsestraktatens protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri (2) ved at fortolke visse af dens bestemmelser helt bogstaveligt, men som ifølge sagsøgerne burde have været fortolket i lyset af de mål, der forfølges, og i betragtning af de omstændigheder, hvorunder traktaten blev vedtaget. Denne angiveligt forkerte fortolkning foranledigede Kommissionen til ved sin beslutning at kræve tilbagebetaling af den statsstøtte, som inden vedtagelsen af protokol nr. 8 blev modtaget af virksomheder, der ikke står opført i bilag 1, som udpeger otte virksomheder, som kan modtage støtte fra Polen som en undtagelse til artikel 87 EF og artikel 88 EF. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen ved på denne måde at handle uden retligt grundlag ikke har kompetence til at træffe en beslutning vedrørende visse former for støtte, der er omfattet af den anfægtede beslutning, og som derfor er et indgreb i andre fællesskabsinstitutioners kompetence rationae temporis.

Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999, idet beslutningen om at tilbagesøge støtten er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet samt ligebehandlingsprincippet.

Sagsøgerne har med det sjette anbringende subsidiært gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordning nr. 794/2004 (3) ved beregningen af den rente, som skal anvendes ved tilbagesøgningen af den i den foreliggende sag omhandlede støtte.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EFT L 83, s. 1.

(2) EUT 2003 L 236, s. 1.

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EUT L 140, s. 1.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/58

Sag anlagt den 6. oktober 2006 — Estaser El Mareny mod Kommissionen

(Sag T-274/06)

(2006/C 294/118)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Estaser El Mareny, S.L. (Valencia, Spanien) (ved abogados A. Hernández Pardo, S. Beltrán Ruiz og L. Ruiz Ezquerra)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 12. april 2006 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/B-1/38.348 Repsol CPP) annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 12. april 2006, hvorved den sagsøgte institution accepterede REPSOL CPP's tilsagn i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1).

Beslutningen indgår i den procedure, som blev indledt efter REPSOL CPP's begæring om en negativattest, eller hvis dette ikke var muligt, en individuel fritagelse, vedrørende de standardaftaler og/eller -kontrakter, hvormed selskabet tilrettelagde sin virksomhed med distribution af motorbrændstoffer på tankstationer i Spanien.

I de tilsagn, som Kommissionen accepterede, forpligtede REPSOL CPP sig til blandt andet at forøge antallet af tankstationer, som kan skifte leverandør, idet REPSOL CPP påtog sig at give ejerne eller forpagterne af tankstationerne mulighed for at frigøre sig for de tinglige rettigheder i form af brugsret eller bygningsret, selv om det til gengæld herfor blev pålagt tankstationerne at overholde en række betingelser.

Sagsøgeren, der er forpagter af en tankstation, og som havde indgået en leveringskontrakt med REPSOL CPP, har til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

REPSOL CPP's kontrakter med tankstationerne var og er i strid med de tidsbegrænsninger, som konkurrenceklausuler er undergivet i henhold til fællesskabsbestemmelserne. Kommissionen var faktisk inden REPSOL CPP's tilsagn indstillet på at træffe en afgørelse om, at der var tale om en overtrædelse og anmode om, at den bringes til ophør.

b)	Følgelig bør de i sagen omhandlede kontrakter anses for ikke at have retsvirkninger i henhold til artikel 81, stk. 2, EF.

Kommissionen kan ikke forsøge at godkende disse kontrakter ved at anvende ordningen med tilsagn, når den ikke forpligter den overtrædende erhvervsdrivende til straks at bringe den restriktive praksis til ophør, men kun pålægger denne at give en mulighed for tidligere frigørelse. Selv om den urimeligt lange varighed af konkurrenceklausulerne desuden er årsag til overtrædelsen af konkurrencereglerne, kræves det af forpagteren, at denne for at kunne frigøre sig for retsforholdet betaler en pris, der bl.a. beregnes på baggrund af det antal år, som resterer af den varighed, der blev fastlagt for den tinglige rettighed.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet, hvorefter en borger ikke må drage fordel af sine egne ulovlige handlinger eller opnå ugrundet berigelse.

(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/59

Sag anlagt den 4. oktober 2006 — Omya mod Kommissionen

(Sag T-275/06)

(2006/C 294/119)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Omya AG (Oftringen, Schweiz) (ved barrister J. Flynn og solicitor C. Ahlborn,)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	[…] Omya har derfor nedlagt påstand om, at beslutningen annulleres, og at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 3163 endelig udg. af 19. juli 2006 i fusionssag COMP/M.3796, hvorved Kommissionen fastslog, at sagsøgerens overtagelse af J.M. Huber Corporations virksomhed med udfældet kalciumkarbonat var forenelig med fællesmarkedet og aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Kommissionen pålagde endvidere visse betingelser og forpligtelser, som sagsøgeren skal efterkomme.

Sagsøgeren har gjort gældende, a) at de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har angivet, er ugrundede, og b) at de foranstaltninger, som rent faktisk blev pålagt sagsøgeren under alle omstændigheder er uhensigtsmæssige, ikke er berettigede af de af Kommissionen angivne konkurrenceproblemer og er uegnede til at skabe de af Kommissionen påståede virkninger.

Sagsøgeren har fremført tre anbringender til støtte for påstanden.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at konkludere, at transaktionen i alvorlig grad hindrer en effektiv konkurrence.

Sagsøgeren har for andet gjort gældende, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at kræve afhændelsen af Kuusankoski-værket.

Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige formforskrifter ved at undlade at foretage en grundig analyse af beviserne i sagsakterne, og ved at undlade at give sagsøgeren adgang til alle relevante dokumenter, og dermed tilsidesat sagsøgerens ret til kontradiktion.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/60

Sag anlagt den 9. oktober 2006 — Omnicare mod KHIM — Yamanouchi Pharma (OMNICARE)

(Sag T-277/06)

(2006/C 294/120)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Omnicare Inc. (Covington, USA) (ved barrister M. Edenborough)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Yamanouchi Pharma GmbH (Heidelberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Der gives medhold i søgsmålet, som sagsøgeren har indbragt for Retten.

—	Afgørelse truffet af Andet Appelkammer (sag R 0446/2006-2) annulleres i det hele.

—	Begæringen om restitutio in integrum hjemvises til appelkammeret til fornyet behandling.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Omnicare Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »OMNICARE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 42 — ansøgning nr. 284 067

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Yamanouchi Pharma GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke »OMNICARE« for tjenesteydelser i klasse 35, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen tages til følge i det hele

Appelkammerets afgørelse: Afslag på begæringen om restitutio in integrum og afvisning af at anse klagen for indgivet

Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning af artikel 78, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94, idet appelkammeret fandt, at begæringen om restitutio in integrum ikke kan indbringes, hvis genstanden for begæringen vedrører tilsidesættelsen af den frist, der er fastsat i forordningens artikel 59

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/60

Sag anlagt den 6. oktober 2006 — Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

(Sag T-278/06)

(2006/C 294/121)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. O'Neill, som befuldmægtiget, og barrister H. Mercer)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens beslutning 2006/554/EF af 27. juli 2006 vedrørende afslutning af regnskaber fremlagt af medlemsstaterne med hensyn til udgifter afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres, for så vidt den udelukker udgifter afholdt 2001-2004 af Det Forenede Kongerige for et beløb på 1 351 441,25 £ inden for revisionsområdet »fedtstoffer inden for fødevareforarbejdning« fra EF-finansiering på grund af »utilstrækkelig mængdekontrol af de forarbejdede mængder« ;

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/554/EF af 27. juli 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (1), nærmere bestemt den del, der angår anvendelse af fedtstoffer inden for fødevareforarbejdning i Det Forenede Kongerige.

Tvisten drejer sig om de kontrolforanstaltninger, som sagsøgeren har truffet i henhold til artikel 23 i Kommissionens forordning nr. 2571/97 (2) (»Kommissionens forordning«), som foreskriver foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne, blandt andet med hensyn til fremstilling og brug af koncentreret smør, som der kan gives tilskud til, når det koncentrerede smør anvendes til fremstilling af nærmere angivne konditorvarer og kager.

Artikel 23 i Kommissionens forordning foreskriver »kontrol på stedet« af producenter af koncentreret smør »ved fremstilling af koncentreret smør«, således at »hvert bud […] kontrolleres mindst én gang«.

Kommissionen finder, at sagsøgeren har undladt at udføre afgørende kontrolforanstaltninger, da sagsøgeren efter en fortolkning af Kommissionens forordning er forpligtet til fysisk at kontrollere mængderne i et parti koncentreret smør for hvert bud, efter at fremstillingen har fundet sted. Sagsøgeren hævder, at dette i virkeligheden er ensbetydende med, at det sikres, at hvert bud kontrolleres mindst to gange. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen lægger en opfattelse af »fysisk« mængdekontrol til grund, som ikke findes i Kommissionens forordning.

Sagsøgeren påberåber sig to søgsmålsgrunde:

Kommissionen har begået en retlig fejl, idet den anfægtede beslutning var retsstridig i henhold til artikel 7, stk. 4, første afsnit, i Rådets forordning nr. 1258/1999 (3) om finansiering af den fælles landbrugspolitik (»Rådets forordning«), da der ikke var grundlag for at antage, at de pågældende udgifter ikke var afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne i artikel 23, stk. 2, i Kommissionen forordning.

b)	Kommissionen har begået en retlig fejl, da fastsættelsen af det udelukkede beløb var i strid med artikel 7, stk. 4, andet afsnit, i Rådets forordning.

(1) EUT 2006 L 218, s. 12.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15.12.1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (EFT L 350, s. 3).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/61

Sag anlagt den 9. oktober 2006 — Evropaïki Dynamiki mod Den Europæiske Centralbank

(Sag T-279/06)

(2006/C 294/122)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og N. Keramidas)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgerens påstande

—	ECB's afgørelse om ikke at antage sagsøgerens bud og at tildele kontrakten til tilslagsmodtageren annulleres.

—	ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger og øvrige omkostninger i forbindelse med sagen, selv om nærværende søgsmål afvises.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren indgav et bud i forbindelse med sagsøgtes udbud efter forhandling i forbindelse med levering af it-rådgivnings- og -udviklingstjenester til Den Europæiske Centralbank (ECB) (EUT 2005/S 137-135354). Sagsøgeren har anfægtet afgørelsen om ikke at antage sagsøgerens bud og at påbegynde kontraktforhandlinger med andre tilbudsgivere.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at ECB ulovligt undlod at gøre rede for vægtningen af kriterierne og underkriterierne i udbudsbekendtgørelsen, og at ECB brugte vage vendinger ved den negative vurdering af sagsøgerens bud og derfor tilsidesatte princippet om gennemsigtighed, princippet om god forvaltningsskik samt begrundelsespligten. Sagsøgeren har derudover gjort gældende, at ECB har foretaget flere fejlskøn ved vurderingen af sagsøgerens bud. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at ECB i udbudsbekendtgørelsen indførte et bestemt begreb, som gav tysk etablerede virksomheder en fordel, og derved tilsidesatte blandet artikel 12 EF og 49 EF.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/62

Sag anlagt den 6. oktober 2006 — Kongeriget Spanien mod Kommissionen

(Sag T-281/06)

(2006/C 294/124)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning 2006/554/EF af 27. juli 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (meddelt under nummer K(2006) 3331), annulleres for så vidt angår de i nærværende sag omhandlede udgifter.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved den anfægtede beslutning udelukkede Kommissionen EF-finansiering af visse udgifter, som Kongeriget Spanien har afholdt i forbindelse med udligningsstøtte til bananproducenter.

Kommissionen har foretaget en korrektion for den påståede eksistens af mangler i kvalitetskontrollen og i fastsættelsen af de mængder bananer, som markedsføres.

Den sagsøgende stat har gjort følgende gældende mod Kommissionen:

—

Kommissionen har tilsidesat artikel 2 og 3 i forordning (EØF nr. 729/70 af 21. april 1970 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1258/1999. Det anføres i denne forbindelse, at de spanske myndigheder foretog en korrekt anvendelse af de bestemmelser i forordning (EØF) nr. 1858/93, der var gældende for de produktionsår, som den foreliggende økonomiske korrektion henviser til, idet myndighederne ikke kunne kræve, at producenterne fremlagde salgsfakturaer for bananer, og idet myndighederne ved beregningen af støtten tog hensyn til et administrativt dokument, DUA, dokument vedrørende salg af bananer. Desuden har Kommissionen ikke modsagt det af de spanske myndigheder anførte, for så vidt som den mængde bananer, som modtog støtte, rent faktisk blev solgt, hvis der tages hensyn til den overskydende vægt, som er indeholdt i indpakningen, samt andre afgørende faktorer.

Med hensyn til kvalitetskontrollen har den sagsøgende stat gjort gældende, at den kvalitetskontrol, som blev udført under Kommissionens kontrolbesøg i overensstemmelse med artikel 7 og afsnit II.B. i bilag I til forordning (EF) nr. 2257/94, var i overensstemmelse med den kontrol, som de sagkyndige ved Consejería de Agricultura de la Comunidad Autónoma de Canarias udførte over for producenternes organisationer for at efterprøve rigtigheden af deres kontrol, idet det grundlæggende formål hermed ikke er at sikre, at de solgte bananer opfylder de relevante kvalitetskrav.

—

Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at begrænse sig til at fastsætte en procentuel korrektion, som udelukkende er baseret på tilstedeværelsen af en meget lav grad af risiko i realiteten, snarere end at pålægge en finansiel korrektion, som er tilpasset det teoretiske tab, som EUGFL har lidt.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/63

Sag anlagt den 18. oktober 2006 — Huta »Częstochowa« mod Kommissionen

(Sag T-288/06)

(2006/C 294/125)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Huta »Częstochowa« S.A. (ved radcowie prawni Cz. Sadkowski og D. Sałajewski)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens

—	Artikel 3, stk. 2, nr. 2, i Kommissionens beslutning af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C 20/04 (ex. NN 25/05) til Huta »Częstochowa« S.A. annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 5. juli 2005 om statsstøtte nr. C20/04 (ex. NN 25/04), i hvis artikel 3, stk. 2, nr. 2, den statsstøtte, som Polen har ydet Huta »Częstochowa« S.A. i perioden fra 1997 til maj 2002 i form af driftsstøtte og støtte til omstrukturering på personaleområdet, erklæres for uforenelig med Fællesmarkedet. Beslutningen blev meddelt sagsøgeren den 21. august 2006. I den anfægtede beslutnings artikel 3, stk. 2, pålagde Kommissionen Polen at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at tilbagesøge uberettiget ydet støtte hos de i bestemmelsen nævnte virksomheder, herunder sagsøgeren. Ifølge beslutningen hæfter alle de i bestemmelsen nævnte virksomheder solidarisk for tilbagebetalingen af støtten, som ufortøvet bør finde sted og i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Der beregnes regner for hele perioden fra tildelingen af støtte til den faktiske tilbagebetaling, jf. bestemmelserne i kapitel V i Kommissionens forordning EF nr. 794/2004 (1).

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort følgende gældende:

—

Tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 samt artikel 7, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2), idet det fastslås, at de nævnte bestemmelser giver mulighed for at træffe en beslutning, som betegner støtte ydet af en medlemsstat inden dens tiltrædelse af Den Europæiske Union som støtte, der er uforenelig med Fællesmarkedet, skønt den omhandlede støtte ikke fandt anvendelse efter Polens tiltrædelse af EF-traktaten, og det ligeledes fastslås, at der til det beløb, der kræves tilbagebetalt, skal tillægges renter for hele perioden fra tildelingen af støtte til Huta »Częstochowa« til den faktiske tilbagebetaling. Sagsøgeren har anført, at støtten, som blev ydet 1997-2002 og ikke fandt anvendelse efter Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, ikke med støtte i EF-traktatens artikel 87 kan erklæres for uforenelig med Fællesmarkedet, da den ikke kunne have indvirkning på samhandlen på det indre marked før den 1. maj 2004, dvs. før Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, da det polske marked ikke udgjorde en bestanddel af det indre marked. Desuden er sagsøgeren ikke nævnt i bilag 1 til protokol nr. 8 til tiltrædelsestraktaten (3) om strukturomlægning af den polske stålindustri, hvorfor de fleste af protokollens bestemmelser ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Tilsidesættelse af artikel 9, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004, idet der ikke i beslutningen er fastsat en procentsats for tilbagebetalingen af statsstøtten. Da der i Polen manglede en femårige interbank swap-sats inden tiltrædelsen af Den Europæiske Union, skal Kommissionen og Polen ifølge denne bestemmelse imidlertid nå til enighed på dette område, hvilket herefter bør udmøntes i den anfægtede beslutning eller i en anden kommissionsbeslutning.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 EEFT L 140, s. 1).

(2) EFT L 83, s. 1.

(3) Traktat mellem Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik af 23.4.2003 (EUT L 236, s. 17).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/64

EU-Personalerettens dom (Plenum) af 26. oktober 2006 — Landgren mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

(Sag F-1/05) (1)

(Midlertidig ansat - tidsubegrænset kontrakt - afskedigelse - utilstrækkelig faglig indsats - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn)

(2006/C 294/126)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pia Landgren (Torino, Italien) (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ved direktør M. Dunbar, bistået af avocat G. Vandersanden)

Sagens genstand

Dels annullation af afgørelsen om afskedigelse af sagsøgeren, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Den af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut trufne afgørelse af 25. juni 2004 om opsigelse af Pia Landgrens tidsubegrænsede kontrakt som midlertidig ansat annulleres.

Parterne fremsender, inden for en frist på tre måneder at regne fra denne doms afsigelse, enten beløbet på den efter aftale fastsatte økonomiske godtgørelse, som følger af ulovligheden af afgørelsen af 25. juni 2004, eller, i mangel af en aftale herom, deres påstande opgjort i tal vedrørende dette beløb, til Retten.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 182 af 23.7.2005, s. 39 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-180/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/64

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 19. oktober 2006 — De Smedt mod Kommissionen

(Sag F-59/05) (1)

(Kontraktansat - ansøgning om ændring af den indplacering og aflønning, der blev fastsat ved ansættelsen - tidligere hjælpeansat ansat som kontraktansat uden ændring af arbejdsopgaverne - artikel 3a og artikel 80, stk. 2 og 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - arbejdsopgaver henhørende under forskellige ansættelsesgrupper - ligebehandling)

(2006/C 294/127)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Elisabeth De Smedt (Wezembeek-Oppem, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af Kommissionens afgørelse om afvisning af den klage, som sagsøgeren, der er tidligere hjælpeansat, indgav over afgørelsen om fastsættelse af hendes indplacering og aflønning som kontraktansat, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 229 af 17.9.2005, s. 29 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-267/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/65

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 19. oktober 2006 — Combescot mod Kommissionen

(Sag F-114/05) (1)

(Tjenestemænd - søgsmål - frister - stiltiende afvisning - ingen genåbning af søgsmålsfristen ved en udtrykkelig afgørelse meddelt efterfølgende - søgsmålsinteresse - afvisning)

(2006/C 294/128)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philippe Combescot (Popayán, Colombia) (ved avocats A. Maritati og V. Messa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og M. Velardo, som befuldmægtigede, bistået af avocat S. Corongiu)

Sagens genstand

Dels annullation af Kommissionens afgørelse om i tjenestens interesse at overflytte sagsøgeren fra Kommissionens delegation i Guatemala til Kommissionens hjemsted i Bruxelles i forbindelse med turnusordningen 2003, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 22 af 28.1.2006, s. 22 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-422/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/65

Sag anlagt den 31. august 2006 — Simon mod Domstol og Kommissionen

(Sag F-100/06)

(2006/C 294/129)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Balázs Simon (Bruxelles, Belgien) (ved avocat György Magyar)

Sagsøgte: De Europæiske Fællesskabers Domstol og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af: i) Domstolens ansættelsesmyndigheds afgørelse af 23. februar 2006; ii) Kommissionens ansættelsesmyndigheds afgørelse af 3. marts 2006; iii) Kommissionens ansættelsesmyndigheds afgørelse af 30. maj 2006; iv) Domstolens ansættelsesmyndigheds afgørelse af 27. juni 2006, for så vidt som disse afgørelser fratager sagsøgeren de rettigheder, han har som følge af sin udnævnelse af 16. juli 2004 som prøveansat tjenestemand, og følgelig fratager han hans anciennitet og lønklasse, samt fratager ham de rettigheder, han har som følge af hans fastansættelse den 16. april 2005, dvs. fratager ham hans endelige udnævnelse.

—	Domstolen og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har, efter at have anlagt sag F-58/06 (1), med nærværende søgsmål anfægtet dels Domstolens afgørelser om at imødekomme den ansøgning om afskedigelse, han fremsatte i sin skrivelse af 28. oktober 2005, dels Kommissionens afgørelser om at fastsætte hans indplacering til lønklasse A*5.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført to anbringender om, for det første, tilsidesættelse af princippet om forbud mod at give afkald på de rettigheder, der er garanteret i vedtægten, og, for det andet, magtfordrejning og tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder.

Sagsøgeren har i forbindelse med det første anbringende navnlig anført, at han med skrivelsen af 28. oktober 2005 ikke havde til hensigt at forlade tjenestemandsgruppen, men udelukkende at skifte tjenestested og arbejdsopgaver. Han har således ikke mistet sine velerhvervede rettigheder.

Sagsøgeren har i forbindelse med det andet anbringende navnlig anført, at selv om det antages, at han med sin skrivelse havde givet afkald på sin stilling som tjenestemand, ville dette afkald være ulovligt med den begrundelse, at sagsøgerne havde krævet dette som en de facto betingelse for, at han kunne blive overflyttet fra en institution til en anden. Sagsøgeren har desuden anført, at han, for så vidt som han blev udnævnt til tjenestemand i lønklasse A*7 af Domstolen, opfylder de betingelser, der kræves for at blive indplaceret i denne lønklasse, hvorfor Kommissionens indplacering af ham i lønklasse A*5 udgør magtfordrejning, som fratager ham hans velerhvervede rettigheder.

(1) EUT C 190 af 12.8.2006, s. 35.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/66

Sag anlagt den 2. oktober 2006 — Sanchez Ferriz m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-115/06)

(2006/C 294/130)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carlos Sanchez Ferriz (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af listen over tjenestemænd forfremmet i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som sagsøgerne ikke er opført herpå, samt følgelig af alle aktstykker, der danner grundlag for denne afgørelse.

—	Subsidiært: Annullation af tildelingen af forfremmelsespoints i ovennævnte forfremmelsesår, navnlig ifølge indstillingerne fra forfremmelsesudvalgene.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet påberåbt sig fem anbringender om:

—	for det første tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45.

—	for det andet tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til nævnte artikel.

—	for det tredje tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

—	for det fjerde tilsidesættelse af artikel 6 og 10 i vedtægtens bilag XIII.

—	for det femte tilsidesættelse af principperne om forbud mod usaglig sagsbehandling og om forbud mod magtfordrejning samt tilsidesættelse af begrundelsespligten.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/66

Sag anlagt den 26. september 2006 — Buckingham m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-116/06)

(2006/C 294/131)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Anne Buckingham (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af Kommissionens afgørelse af 23. november 2005, offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005, for så vidt som sagsøgerne, som er tjenestemænd i lønklasse A*12, ikke heri tildeles prioritetspoints som anerkendelse for det arbejde, de har udført i institutionens tjeneste i bedømmelsesåret 2004.

—	Om fornødent: Annullation af Kommissionens udtrykkelige afgørelser om afslag på de klager, sagsøgerne indgav i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet støttes på en tilsidesættelse af artikel 9 og 13 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45, og, subsidiært, på, at nævnte gennemførelsesbestemmelser er ulovlige, idet de indebærer forskelsbehandling og tilsidesætter vedtægtens artikel 5, stk. 5.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/66

Sag anlagt den 2. oktober 2006 — Loy mod Europa-Parlamentet

(Sag F-117/06)

(2006/C 294/132)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Maddalena Loy (Rom, Italien) (ved avvocato A. Fratini)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Parlamentets afgørelse af 30. januar 2006, hvorved sagsøgeren dels fik meddelelse om beslutningen om at overføre Parlamentets informationskontor i Rom til Generaldirektoratet for Information i Bruxelles, dels fik meddelelse om, at hendes kontrakt som midlertidig ansat kun var blevet forlænget indtil den 16. juli 2006 frem for indtil den 31. december 2009, som Parlamentet oprindelig havde truffet beslutning om, annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at udbetale sagsøgeren den løn, der er fastsat for stillingen som presse- og informationsmedarbejder i Rom, med tillæg af morarenter, med virkning fra den dato, hvor forlængelsen af kontrakten som midlertidig ansat skulle være trådt i kraft, dvs. den 1. januar 2006, og til den 31. december 2009.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for hendes økonomiske tab, der kan anslås til 240 414,42 EUR, og for hendes ikke-økonomiske tab, der kan opgøres til 500 000 EUR, eller et større eller mindre beløb efter Rettens skøn.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sit sagsanlæg fremsat syv anbringender:

—

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som administrationen har forledt sagsøgeren til uden enhver rimelig tvivl at tro, at hun ville blive tilbudt stillingen som presse- og informationsmedarbejder ved Parlamentets informationskontor i Rom, og at hendes kontrakt ville blive forlænget indtil den 31. december 2009.

—	Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter som følge af utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse. Navnlig bemærkes, at det anførte om sagsøgerens utilstrækkelige faglige kvalifikationer afkræftes af de bedømmelsesrapporter, der er udfærdiget for hende i medfør af vedtægtens artikel 43.

—

Overskridelse af administrationens beføjelser, idet der foreligger et åbenbart urigtigt skøn over væsentlige omstændigheder og et selvmodsigende forhold. Beslutningen om overflytning er ikke begrundet i sagsøgerens faglige inkompetence eller i tjenestens interesser, men i sagsøgerens foresattes ønske om at udøve repressalier.

—	Tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen, for så vidt som den anfægtede beslutning er blevet truffet uden den nødvendige omhu og uden at tage hensyn til sagsøgerens interesser.

—

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik. Dels har sagsøgeren ikke fået noget varsel om, at hun muligvis skulle overføres med så kort frist. Dels er de faktiske forhold, der ligger til grund herfor, ikke blevet undersøgt på behørig vis, og vedtægtens bestemmelser vedrørende den anfægtede handlemåde er ikke blevet overholdt.

—	Tilsidesættelse af retten til kontradiktion, navnlig med hensyn til den omstændighed, at sagsøgte ikke har reageret på hendes erklæringer — selv om sagsøgte har haft lejlighed til at høre hende herom — og ikke har givet parterne lejlighed til en udveksling af synspunkter.

—

Tilsidesættelse af bistandsforpligtelsen i vedtægtens artikel 24, der pålægger administrationen at beskytte tjenestemændene, også i tilfælde hvor ophavsmanden til de krænkelser, der er omfattet af den omhandlede bestemmelse, er en anden tjenestemand. Selv om sagsøgeren har fremlagt beviser til støtte for hendes påstande, har administrationen ikke iværksat egnede foranstaltninger.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/67

Sag anlagt den 2. oktober 2006 — Di Bucci mod Kommissionen

(Sag F-118/06)

(2006/C 294/133)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vittorio Di Bucci (Bruxelles, Belgien) (ved avocat M. van der Woude)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af listen over fortjenester og af listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A*12 i forfremmelsesåret 2005, som er udarbejdet i henhold til artikel 10, stk. 3 og 4 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 og offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005 af 23. november 2005, og, under alle omstændigheder, af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på listen over forfremmede.

—	Om fornødent: Annullation af alle de retsakter, der har ført til vedtagelsen af denne afgørelse, og navnlig af afgørelserne om fastsættelse af det antal points, sagsøgeren blev tildelt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tjenestemand i Den Juridiske Tjeneste, og som konstant har opnået en af de højeste bedømmelser hvad angår points for fortjeneste i sin lønklasse og sin afdeling, har først anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45 og af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, som kræver, at fortjeneste er det afgørende kriterium ved tildeling af prioritetspoints fra generaldirektoratet og ved forfremmelse. Den manglende forfremmelse af sagsøgeren er resultatet for det første af de ulovligheder, som sagsøgeren allerede har anfægtet i sagerne F-98/05 (1) og T-312/04 (2); for det andet af kriterierne for tildeling af prioritetspoints i Den Juridiske Tjeneste, som prioriteter de tjenestemænd, der har længst anciennitet i lønklassen uafhængigt af deres fortjenester, og for det tredje af visse fejl, navnlig begået af forfremmelsesudvalgt, ved tildelingen af points til andre tjenestemænd.

Sagsøgeren har dernæst anført, at de anfægtede retsakter ligeledes tilsidesætter principperne om ligebehandling og om ret til en karriere, indeholder anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og udgør magtfordrejning. Desuden er de behæftet med flere procedurefejl eller formfejl.

Sagsøgeren har endelig anført, at de almindelige gennemførelsesbestemmelser er ulovlige, idet han har gjort gældende:

—	at de almindelige gennemførelsesbestemmelser, hvori der ikke tages hensyn til ansvarsniveau og til brugen af andre sprog i udøvelsen af hvervet tilsidesætter vedtægtens artikel 45 i denne bestemmelses nye affattelse.

—

at artikel 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 12 og 13 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser ved at fastsætte, at forfremmelser afgøres ved en ikke-begrundet tildeling af prioritetspoints, på forslag af hvert generaldirektorat eller af forfremmelsesudvalget, bl.a. tilsidesætter vedtægtens artikel 25, stk. 2, og artikel 45.

—	at artikel 4 og 6 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser ved at tildele hvert generaldirektorat en ens kvote af points pr. tjenestemand tilsidesætter vedtægtens artikel 45 samt principperne om ret til en karriere og ligebehandling.

—	at artikel 13, stk. 2, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser og bilag II hertil ved at fastsætte tildeling af overgangsprioritetspoints i særdeleshed baseret på anciennitet i lønklassen, tilsidesætter vedtægtens artikel 45.

—

at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser og bilag I hertil ved at fastsætte tildeling af prioritetspoints fra personaleudvalget for visse supplerende arbejdsopgaver udført i institutionens interesse, som der allerede er taget hensyn til ved tildelingen af points for fortjeneste og prioritetspoints, tilsidesætter vedtægtens artikel 45 samt principperne om ret til en karriere og ligebehandling.

—

at artikel 6 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser ved at fastsætte en mere favorabel behandling for tjenestemænd i generaldirektorater eller i tjenestegrene med få ansatte og for tjenestemænd, der gør midlertidig tjeneste i kommissionsmedlemmernes kabinetter, tilsidesætter vedtægtens artikel 45 samt principperne om ret til en karriere og ligebehandling.

(1) EUT C 10 af 14.1.2006, s. 24 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-381/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

(2) EUT C 262 af 23.10.2004, s. 45.

2.12.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/68

Sag anlagt den 9. oktober 2006 — Kerstens mod Kommissionen

(Sag F-119/06)

(2006/C 294/134)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Petrus J.F. Kerstens (Overijse, Belgien) (ved avocat C. Mourato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den af Styrelseskomitéen for Forvaltnings- og Lønudbetalingskontoret trufne afgørelse af 8. december 2005 om ændring af kontorets organigram.

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens udtrykkelige afgørelse af 6. juli 2006 om afslag på sagsøgerens klage nr. R/167/06.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning, som efter billighed fastsættes til 5 000 EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er forhenværende chef for enheden »Ressourcer« i Forvaltnings- og Lønudbetalingskontoret, har anfægtet den omtvistede afgørelse af 8. december 2005, hvorved han blev omplaceret til undersøgelses- og analysearbejde. Sagsøgeren har anført, at vedtægtens artikel 7 er tilsidesat, idet den pågældende omplacering strider mod tjenestens interesser og ikke overholder princippet om overensstemmelse mellem stilling og lønklasse. Sagsøgeren har for det andet anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtsbestemmelserne vedrørende disciplinære sanktioner. Sagsøgeren har for det tredje anført, at der foreligger magtfordrejning.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 294

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	49. årgang 2. december 2006

	III Oplysninger
2006/C 294/6	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 281 af 18.11.2006	70