28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/1

Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. september 2006 — Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-88/03) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - beslutning 2003/442/EF - skatteforanstaltninger vedtaget af en regional eller lokal myndighed - nedsættelse af skatteprocenterne for indkomstskat for personer og selskaber med skattemæssigt hjemsted på Azorerne - betegnelsen statsstøtte - selektiv karakter - berettigelse som følge af skattesystemets karakter og opbygning - begrundelsespligt - forenelighed med fællesmarkedet)

(2006/C 261/01)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Fernandes, som befuldmægtiget, og advogados J. da Cruz Vilaça og L. Romão)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci og F. de Sousa Fialho, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved R. Caudwell, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson, QC)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 4487 endelig udg., hvori den har anset nedsættelser af skatteprocenterne for indkomstskat for personer og selskaber med skattemæssigt hjemsted på Azorerne, der driver visse former for finansvirksomhed (afsnit J, kode 65-67, og afsnit K, kode 74, i De Europæiske Fællesskabers branchenomenklatur — NACE, rev. 1.1.), for at udgøre statsstøtte

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 112 af 10.5.2003.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/1

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. september 2006 — Andrea Vassallo mod Azienda Ospedaliera Ospedale San Martino di Genova e Cliniche Universitarie Convenzionate (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Genova — Italien)

(Sag C-180/04) (1)

(Direktiv 1999/70/EF - § 1, litra b), og § 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - etablering af et tidsubegrænset ansættelsesforhold i tilfælde af tilsidesættelse af reglerne vedrørende flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - mulighed for fravigelse af reglerne ved ansættelser inden for den offentlige sektor)

(2006/C 261/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Andrea Vassallo

Sagsøgt: Azienda Ospedaliera Ospedale San Martino di Genova e Cliniche Universitarie Convenzionate

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Genova — fortolkning af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — etablering af et tidsubegrænset ansættelsesforhold i tilfælde af tilsidesættelse af reglerne vedrørende flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter — mulighed for fravigelse af reglerne ved ansættelser inden for den offentlige sektor

Konklusion

Rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der i tilfælde af misbrug som følge af, at en arbejdsgiver i den offentlige sektor anvender flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter eller ansættelsesforhold, udelukker, at disse kontrakter ændres til tidsubegrænsede kontrakter eller arbejdsforhold, selv om der er fastsat bestemmelser om en sådan ændring for så vidt angår kontrakter og ansættelsesforhold indgået med en arbejdsgiver i den private sektor, når disse bestemmelser indeholder andre effektive foranstaltninger, hvorved det hindres, og eventuelt sanktioneres, at en arbejdsgiver i den offentlige sektor misbruger flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter.

(1) EUT C 156 af 12.6.2004.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Fazenda Pública mod Organon Portuguesa — Produtos Químicos e Farmacêuticos Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)

(Sag C-193/04) (1)

(Kapitaltilførselsafgifter - direktiv 69/335/EØF - overdragelse af et anpartsselskabs selskabsandele)

(2006/C 261/03)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fazenda Pública

Sagsøgt: Organon Portuguesa — Produtos Químicos e Farmacêuticos Lda

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo — fortolkning af artikel 4, stk. 3, artikel 10, litra a), og artikel 12, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405), som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 (EFT L 156, s. 23) — spørgsmålet, om honorarer til en notar for oprettelse af et dokument ved overdragelse af selskabsandele er forenelig med disse direktiver

Konklusion

Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, er ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter der ved oprettelsen af et notarialdokument, der attesterer en overdragelse af selskabsandele, der ikke er forbundet med en udvidelse af selskabskapitalen, opkræves gebyrer efter en fast takst og/eller, som fastsættes i forhold til værdien af de andele, der overdrages.

(1) EUT C 156 af 12.6.2004.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. september 2006 — N mod Inspecteur van de Belastingdienst Oost/kantoor Almelo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Arnhem — Nederlandene)

(Sag C-470/04) (1)

(Fri bevægelighed for personer - artikel 18 EF - etableringsfrihed - artikel 43 EF - direkte beskatning - beskatning af fiktive avancer på væsentlige andele af kapitalen i et selskab i forbindelse med flytning af det skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat)

(2006/C 261/04)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te Arnhem

Parter i hovedsagen

Sagsøger: N

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Oost/kantoor Almelo

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te Arnhem — fortolkning af artikel 18 EF og 43 EF — fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — skattebyrde, der skyldes flytning af sædvanlig bopæl til en anden medlemsstat — udøvelse af en økonomisk virksomhed i den anden medlemsstat — indkomstskat beregnet af en fiktiv fortjeneste på salg af en betydelig kapitalandel bestående af aktier i et selskab — sikkerhedsstillelse for betalingen

Konklusion

1)	En fællesskabsborger som sagsøgeren i hovedsagen, der efter at have flyttet sin sædvanlige bopæl fra Nederlandene har bopæl i en medlemsstat, og som er indehaver af samtlige aktier i selskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, kan påberåbe sig artikel 43 EF.

Artikel 43 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat indfører en beskatningsordning vedrørende avancer som den i hovedsagen omhandlede i tilfælde, hvor en skattepligtig flytter sin bopæl væk fra denne medlemsstat, og denne ordning foreskriver, at der skal stilles sikkerhed som forudsætning for bevilling af henstand med betaling af skatten, og ikke fuldt ud tager hensyn til de kurstab, der kan være indtrådt efter, at vedkommende har flyttet sin bopæl, og som værtsmedlemsstaten ikke har taget i betragtning.

En hindring, der følger af en sikkerhedsstillelse, som kræves i strid med fællesskabsretten, kan ikke ophæves med tilbagevirkende kraft alene ved frigivelse af denne sikkerhed. Den nærmere form for den retsakt, i medfør af hvilken sikkerheden blev frigivet, har ingen betydning for denne vurdering. I tilfælde, hvor en medlemsstat har fastsat, at der skal betales morarenter i forbindelse med tilbagebetalingen af et garantibeløb, som er afkrævet i strid med national ret, skal disse renter ligeledes betales, hvis det er sket i strid med fællesskabsretten. Det tilkommer endvidere den forelæggende ret i overensstemmelse med de anvisninger, som Domstolen har givet, samt under overholdelse af principperne om ækvivalens og effektivitet, at tage stilling til, om den omhandlede medlemsstat ifalder ansvar for det tab, der er lidt på grund af kravet om sikkerhedsstillelse.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-484/04) (1)

(Traktatbrud - socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 93/104/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - artikel 17, stk. 1 - undtagelse - artikel 3 og 5 - ret til daglige og ugentlige minimumshvileperioder)

(2006/C 261/05)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og N. Yerrell, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved M. Bethell og E. O'Neill, som befuldmægtigede, og barrister K. Smith)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307, s. 18) — undtagelsens rækkevidde — gennemførelse af bestemmelser vedrørende hvileperioder

Konklusion

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, idet det har anvendt undtagelsen i direktivets artikel 17, stk. 1, 3 og 5, på arbejdstagere med en arbejdstid, som delvis ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller som arbejdstagerne selv kan fastsætte, og ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af arbejdstagernes ret til daglige og ugentlige hvileperioder.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. september 2006 — Alexander Jehle, Weinhaus Kiderlen mod Land Baden-Württemberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Sigmaringen — Tyskland)

(Sag C-489/04) (1)

(Forordning (EF) nr. 1019/2002 - artikel 2, stk. 1 - olivenolie og olie af olivenpresserester - handelsnormer - detailhandel - salg til den endelige forbruger - fremgangsmåden benævnt »bag in the box«)

(2006/C 261/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Sigmaringen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alexander Jehle, Weinhaus Kiderlen

Sagsøgt: Land Baden-Württemberg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Sigmaringen — fortolkning af artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie (EFT L 155, s. 27) — salg til den endelige forbruger af olivenolie og olie af olivenpresserester i færdigpakninger, der højst må rumme 5 liter — mulighed for at sælge olivenolie, der er emballeret i en såkaldt »Bag in the Box« på fem liter, og som aftappes af forbrugeren på salgsstedet i delmængder

Konklusion

Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1176/2003 af 1. juli 2003, og navnlig forordningens artikel 2, stk. 1, skal fortolkes således, at olivenolie og olie af olivenpresserester kun må sælges til den endelige forbruger, når den er emballeret ifølge denne bestemmelses forskrifter.

2)	Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1019/2002, som ændret ved forordning (EF) nr. 1176/2003, skal fortolkes således, at den forbyder en fremgangsmåde ved salg som den, sagsøgeren i hovedsagen benytter sig af, der ikke opfylder de i denne bestemmelse fastsatte betingelser.

(1) EUT C 45 af 19.2.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Anacleto Cordero Alonso mod Fondo de Garantía Salarial (Fogasa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien)

(Sag C-81/05) (1)

(Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987/EØF - ændringsdirektiv 2002/74/EF - afskedigelsesgodtgørelse aftalt ved forlig - betaling sikret af garantiinstitutionen - betaling betinget af retsafgørelse)

(2006/C 261/07)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anacleto Cordero Alonso

Sagsøgt: Fondo de Garantía Salarial (Fogasa

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Superior de Justica de Castilla y León — fortolkning af Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 2), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 (EFT L 270, s. 10) — artikel 1 og 3 — anvendelse af fællesskabsretten — forrang — beskyttelse af arbejdstagerne allerede sikret i national ret — direktiv hvis gennemførelsesfrist endnu ikke er udløbet — Domstolens fortolkning afvigende fra den, der er anlagt af den spanske Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) — ligebehandling

Konklusion

Når en medlemsstat — før ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af direktiv 80/987/EØF — i sin nationale lovgivning har anerkendt arbejdstagerens ret til beskyttelse fra garantiinstitutionen i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, for så vidt der er tale om en godtgørelse for arbejdsaftalens ophør, er anvendelsen af denne lovgivning, når arbejdsgiverens insolvens er indtrådt efter direktivets ikrafttrædelse, omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved direktiv 2002/74.

Inden for anvendelsesområdet for direktiv 80/987, som ændret ved direktiv 2002/74, følger det af det generelle lighedsprincip, sådan som det er anerkendt i Fællesskabets retsorden, at såfremt det bestemmes i en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, at de lovhjemlede godtgørelser på grund af arbejdsaftalens ophør, som er tilkendt ved dom, skal udbetales af garantiinstitutionen i tilfælde af en arbejdsgivers insolvens, skal de godtgørelser, der er tilkendt ved et forlig mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, som er indgået for en retsinstans og med dennes godkendelse, behandles på samme måde.

Den nationale dommer skal undlade at anvende en national bestemmelse, som i strid med lighedsprincippet — sådan som det er anerkendt i Fællesskabets retsorden — udelukker den kompetente garantiinstitution fra at dække godtgørelser ved arbejdsaftalens ophør, der er anerkendt i et forlig mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne og indgået for en retsinstans og med dennes godkendelse.

(1) EUT C 93 af 16.4.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. september 2006 — VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-125/05) (1)

(Konkurrence - aftale om forhandling af biler - gruppefritagelse - forordning (EF) nr. 1475/95 - artikel 5, stk. 3 - leverandørens opsigelse - ikrafttrædelse af forordning (EF) nr. 1400/2002 - nødvendigt at reorganisere forhandlernettet - opsigelsesvarsel - begrundelse - bevisbyrde)

(2006/C 261/08)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S

Sagsøgt: Skandinavisk Motor Co. A/S

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Østre Landsret — fortolkning af artikel 5, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1475/95 af 28. juni 1995 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer (EFT L 145, s. 25) — en leverandørs opsigelse af en kontrakt, hvis det er nødvendigt at foretage en gennemgribende reorganisering af hele forhandlernettet eller en væsentlig del heraf — begrundelsesforpligtelsen og indholdet af en sådan begrundelse

Konklusion

Artikel 5, stk. 3, første afsnit, første led, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1475/95 af 28. juni 1995 om anvendelse af traktatens artikel [81], stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer skal fortolkes således:

—

Den omstændighed, at »det er nødvendigt at foretage en gennemgribende reorganisering af hele forhandlernettet eller en del heraf«, forudsætter en betydelig ændring — såvel på det økonomiske som på det geografiske plan — af den pågældende leverandørs salgsorganisation, hvis berettigelse skal sandsynliggøres ud fra økonomiske effektivitetshensyn, der er baseret på objektive omstændigheder, der foreligger inden for eller uden for leverandørens virksomhed, og som henset til det konkurrencemæssige miljø, som leverandøren opererer i, ville kunne belaste effektiviteten af forhandlernettets eksisterende strukturer, medmindre der foretages en hurtig reorganisering af dette netværk. I denne forbindelse er eventuelle ufordelagtige økonomiske konsekvenser, som kunne ramme en leverandør, hvis han opsagde forhandlerkontrakten med et varsel på to år, relevante. Det tilkommer de nationale domstole og voldgiftsretterne ud fra alle konkrete forhold i den sag, de skal tage stilling til, at vurdere, om disse betingelser er opfyldt.

—

Når lovligheden af en opsigelse med et års varsel anfægtes af en forhandler ved en national domstol eller en voldgiftsret, påhviler det leverandøren at bevise, at betingelserne i denne bestemmelse for at gøre brug af retten til opsigelse med et års varsel er opfyldt. Hvordan et sådant bevis skal føres, afhænger af national ret.

—	Bestemmelsen pålægger ikke en leverandør, som opsiger en forhandlerkontrakt i henhold til denne bestemmelse, at begrunde beslutningen om opsigelse udtrykkeligt eller at udarbejde en reorganiseringsplan forud for opsigelsen.

—

Ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen gjorde det ikke i sig selv nødvendigt at foretage en reorganisering af en leverandørs forhandlernet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, første afsnit, første led, i forordning nr. 1475/95. Forordningens ikrafttrædelse kunne imidlertid på grund af særlige organisatoriske forhold ved den enkelte leverandørs forhandlernet nødvendiggøre ændringer af en sådan betydning, at de udgør en egentlig reorganisering af forhandlernettet i denne bestemmelses forstand. Det tilkommer de nationale domstole og voldgiftsretterne at vurdere, om dette er tilfældet ud fra alle konkrete forhold i den sag, de skal tage stilling til.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Harold Price mod Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Paris — Frankrig)

(Sag C-149/05) (1)

(Direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF - arbejdstagere - anerkendelse af erhvervsuddannelser - krav om beståelse af en egnethedsprøvelse uden mulighed for at vælge at gennemgå en prøvetid - frivillige offentlige auktioner over løsøre)

(2006/C 261/09)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Harold Price

Sagsøgt: Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Paris — fortolkning af artikel 4 i Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT L 209, s. 25) — ledelse af frivillige, offentlige auktioner over løsøre — krav om at bestå en egnethedsprøve uden mulighed for at vælge en prøveperiode

Konklusion

Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001, finder ikke anvendelse på en ansøger, der har de kvalifikationer, som sagsøgeren i hovedsagen har, og som ønsker at udøve erhvervet som leder af frivillige offentlige auktioner over løsøre i Frankrig.

Derimod kan Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, som ændret ved direktiv 2001/19 og navnlig direktivets artikel 3, stk. 1, litra b), finde anvendelse på en sådan ansøger, såfremt erhvervet som leder af frivillige offentlige auktioner over løsøre i den medlemsstat, hvori ansøgeren har opnået de pågældende kvalifikationer, ikke er et lovreguleret erhverv i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette direktivs artikel 1, litra c). I givet fald påhviler det den forelæggende ret at afgøre, om det er tilfældet.

Et erhverv, som der kun kan opnås adgang til, såfremt den pågældende er i besiddelse af et juridisk eksamensbevis, der bekræfter studier af mindst to års varighed, udgør et erhverv, til hvis udøvelse det må lægges til grund, at der kræves et nøje kendskab til national ret som omhandlet i artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 89/48, som ændret ved direktiv 2001/19.

Det er ikke nødvendigt for anvendelsen af denne bestemmelse, at den omhandlede virksomhed indebærer, at der ydes rådgivning og/eller bistand vedrørende alle områder inden for national ret. Det er tilstrækkeligt, at denne rådgivning eller bistand vedrører et særligt område, og at den indgår som et væsentligt og fast element af den pågældende virksomhed. I denne forbindelse skal der navnlig tages udgangspunkt i den normale praksis inden for det omhandlede erhverv

(1) EUT C 132 af 28.5.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. september 2006 — Rudi Heger GmbH mod Finanzamt Graz-Stadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-166/05) (1)

(Sjette momsdirektiv - fiskalt tilknytningsmoment - artikel 9 - levering af tjenesteydelser vedrørende fast ejendom - overdragelse af fiskerettigheder vedrørende en bestemt del af et vandløb)

(2006/C 261/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rudi Heger GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Graz-Stadt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — bestemmelse af stedet for den afgiftsmæssige tilknytning — begrebet tjenesteydelser vedrørende fast ejendom — overladelse mod vederlag af retten til fiskeri på en bestemt strækning af en flod

Konklusion

Overdragelsen af en ret til at udøve fiskeri, der sker ved overdragelse af fisketegn mod vederlag, udgør levering af en tjenesteydelse vedrørende fast ejendom som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

(1) EUT C 143 af 11.6.2005.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Post AG mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Firma Marketing Service Magdeburg GmbH

(Sag C-287/06)

(2006/C 261/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deutsche Post AG

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Adciteret: Firma Marketing Service Magdeburg GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 47, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 (1), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i brevcentre, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for andre virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?

(1) EFT L 176, s. 21.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Post AG mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Citipost Gesellschaft für Kurier- und Postdienstleistungen mbH Hannover

(Sag C-288/06)

(2006/C 261/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln (Tyskland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deutsche Post AG

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Adciteret: Citipost Gesellschaft für Kurier- und Postdienstleistungen mbH Hannover

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 47, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 (1), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i brevcentre, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?

(1) EFT L 176, s. 21.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Magdeburger Dienstleistungs- und Verwaltungs GmbH (MDG) mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen

(Sag C-289/06)

(2006/C 261/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Magdeburger Dienstleistungs- und Verwaltungs GmbH (MGB).

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland.

Adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 47, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 (1), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i brevcentre, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?

(1) EFT L 176, s. 21.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Marketing Service Magdeburg GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen

(Sag C-290/06)

(2006/C 261/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marketing Service Magdeburg GmbH.

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland.

Adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 47, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 (1), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i brevcentre, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?

(1) EFT L 176, s. 21.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Post AG mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: MDG Magdeburger Dienstleistungs- und Verwaltungs GmbH

(Sag C-291/06)

(2006/C 261/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deutsche Post AG.

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland.

Adciteret: MDG Magdeburger Dienstleistungs- und Verwaltungs GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 47, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 (1), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i brevcentre, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?

(1) EFT L 176, s. 21.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Vedat Deniz mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen

(Sag C-292/06)

(2006/C 261/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vedat Deniz.

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland.

Adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 47, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 95 EF samt artikel 12, femte led, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 (1), fortolkes således, at en befordringspligtig virksomhed, som anvender særlige takster for erhvervskunder, der indleverer forsorterede postforsendelser til postnettet i brevcentre, er forpligtet til også at anvende disse særlige takster over for virksomheder, som afhenter postforsendelser hos afsenderen og indleverer disse forsorteret til postnettet på det samme indleveringssted og på de samme betingelser som erhvervskunderne, og at den befordringspligtige virksomhed ikke kan nægte dette under henvisning til, at den er forpligtet til at udføre befordringspligtige ydelser?

(1) EFT L 176, s. 21.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) den 14. juli 2006 — The Queen på begæring af The International Association of Independent Tanker Owners (Intertanko), The International Association of Dry Cargo Shipowners (Intercargo), The Greek Shipping Co-operation Committee, Lloyd's Register, The International Salvage Union mod Secretary of State for Transport

(Sag C-308/06)

(2006/C 261/17)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: The International Association of Independent Tanker (Intertanko), The International Association of Dry Cargo Shipowners (Intercargo), The Greek Shipping Co-operation Committee, Lloyd's Register og The International Salvage Union

Sagsøgt: Secretary of State for Transport

Præjudicielle spørgsmål

Hvad angår stræder benyttet i international sejlads, en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone og det åbne hav: Er artikel 5, stk. 2, i direktiv 2005/35/EF (1) ugyldig, for så vidt som den begrænser undtagelserne i bilag I, regel 11, litra b), til MARPOL 73/78 og i bilag II, regel 6, litra b), til MARPOL 73/78 til ejerne, skibsførerne og besætningen?

Hvad angår en medlemsstats territorialfarvand:

a.	Er direktivets artikel 4 ugyldig, for så vidt som den kræver, at medlemsstaterne anvender grov uagtsomhed som ansvarskriterium ved udtømning af forurenende stoffer; og/eller

b.	Er direktivets artikel 5, stk. 1, ugyldig, for så vidt som den udelukker anvendelsen af undtagelserne i bilag I, regel 11, litra b), til MARPOL 73/78 og i bilag II, regel 6, litra b), til MARPOL 73/78?

Tilsidesætter direktivets artikel 4, som kræver, at medlemsstaterne vedtager national lovgivning, som medtager grov uagtsomhed som en ansvarsnorm, og som kriminaliserer udtømninger i territorialfarvande, den ret til uskadelige passage, der er anerkendt i De Forenede Nationers havretskonvention, og, i bekræftende fald, er artikel 4 for så vidt ugyldig?

4)	Tilsidesætter brugen af udtrykket »groft uagtsomt« i direktivets artikel 4 retssikkerhedsprincippet, og, i bekræftende fald, er artikel 4 for så vidt ugyldig?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7.9.2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser EFT L 255, s. 11.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Houses of Lords (Det Forenede Kongerige) den 17. juli 2006 — Marks & Spencer plc mod Her Majesty's Commissioners of Customs and Excise

(Sag C-309/06)

(2006/C 261/18)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Houses of Lords

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marks & Spencer plc.

Sagsøgt: Her Majesty's Commissioners of Customs and Excise.

Præjudicielle spørgsmål

Hvis en medlemsstat i medfør af sjette momsdirektivs (1) artikel 28, stk. 2, litra a) (før og efter ændringen af denne bestemmelse i 1992 ved direktiv 92/77), i sin nationale momslovgivning har opretholdt en fritagelse med tilbagebetaling af indgående afgift for visse leveringer, består der da for en erhvervsdrivende, som foretager sådanne leveringer, en ret i henhold til fællesskabsretten til nulsatsstatus, som kan gennemtvinges umiddelbart?

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, og hvis en medlemsstat i medfør af sjette momsdirektivs artikel 28, stk. 2, litra a) (før og efter ændringen af denne bestemmelse i 1992 ved direktiv 92/77), i sin nationale momslovgivning har opretholdt en fritagelse med ret til tilbagebetaling af indgående afgift for visse leveringer, men fejlagtigt har fortolket den nationale lovgivning således, at visse leveringer, som efter den nationale lovgivning er fritaget med ret til tilbagebetaling af indgående afgift, er blevet pålagt afgift til normalsatsen, finder de almindelige fællesskabsretlige principper, herunder princippet om afgiftsneutralitet, da anvendelse, således at en erhvervsdrivende, som har foretaget sådanne leveringer, har ret til tilbagebetaling af beløb, som fejlagtigt er opkrævet vedrørende disse?

Hvis det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, finder de fællesskabsretlige principper om ligebehandling og afgiftsneutralitet da som udgangspunkt anvendelse, således at disse principper vil være tilsidesat, hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke får tilbagebetalt hele det beløb, som fejlagtigt er opkrævet vedrørende de af ham foretagne leveringer, når

a)	tilbagebetaling af det fulde beløb ville medføre en ugrundet berigelse af den erhvervsdrivende

b)	national lovgivning bestemmer, at for meget betalt afgift ikke kan tilbagebetales, i det omfang tilbagebetaling ville medføre en ugrundet berigelse af den erhvervsdrivende, men

national lovgivning ikke indeholder en bestemmelse svarende til den i punkt ii) nævnte, når der er tale om krav fremsat af »erhvervsdrivende med negativ moms«? (En erhvervsdrivende med negativ moms er en afgiftspligtig person, som for en bestemt regnskabsperiode ikke indbetaler moms til de kompetente nationale myndigheder, men modtager en betaling fra disse myndigheder, fordi den moms, som den pågældende erhvervsdrivende har ret til at fradrage i denne periode, overstiger den moms, som han skylder vedrørende leveringer foretaget af ham.)

Har det betydning for besvarelsen af det tredje spørgsmål, om det kan godtgøres, at den forskellige behandling af erhvervsdrivende, som fremsætter krav om tilbagebetaling af for meget betalt udgående afgift, og erhvervsdrivende, som gør krav på større fradrag for indgående afgift (som følge af for høj angivelse af udgående afgift), har påført førstnævnte erhvervsdrivende økonomiske tab eller byrder, og hvilken betydning har det i givet fald?

Hvis de fællesskabsretlige principper om ligebehandling og afgiftsneutralitet skal anvendes i den i det tredje spørgsmål omhandlede situation, idet der ellers ville foreligge en tilsidesættelse af disse principper, kan eller skal en domstol da i henhold til fællesskabsretten afhjælpe forskelsbehandlingen ved at imødekomme den erhvervsdrivendes krav om tilbagebetaling af for meget betalt afgift, således at den erhvervsdrivende opnår ugrundet berigelse herved, eller kan eller skal den tilvejebringe en anden mulighed for kompensation (og i givet fald hvilken)?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, EFT L 145, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Matthias Zerche mod Landkreis Mittweida

(Sag C-334/06)

(2006/C 261/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland).

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Matthias Zerche.

Sagsøgt: Landkreis Mittweida.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439/EØF (1) fortolkes således, at en medlemsstat for sit nationale område kan afvise at anerkende, at der er førerret på grundlag af et kørekort, som er udstedt i en anden medlemsstat, når indehaveren af det udenlandske EU-kørekort tidligere havde været frakendt førerretten eller denne havde været suspenderet på andet grundlag, hvis den midlertidige periode, hvorunder der ikke på ny kan gives førerret på det nationale område, der var blevet fastsat i forbindelse med denne foranstaltning, var udløbet, før kørekortet blev udstedt i en anden medlemsstat, og hvis det på grund af objektive holdepunkter (ingen bopæl i den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, og afslag på ansøgning om fornyet tildeling af førerret på det nationale område) må lægges til grund, at erhvervelsen af den udenlandske EU-førerret udelukkende har til formål at omgå de strenge materielle krav i forbindelse med proceduren for fornyet tildeling af førerretten på det nationale område, navnlig den medicinsk-psykologiske undersøgelse?

(1) EFT L 237, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Steffen Schubert mod Landkreis Mittlerer Erzgebirgekreis

(Sag C-335/06)

(2006/C 261/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland).

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Steffen Schubert.

Sagsøgt: Landkreis Mittlerer Erzgebirgekreis.

Præjudicielle spørgsmål

Kan en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439/EØF (1) kræve, at indehaveren af et kørekort, der er udstedt i en anden medlemsstat, indgiver ansøgning til den nationale myndighed om anerkendelse af retten til at gøre brug af denne førerret på det nationale område, når indehaveren af det udenlandske EU-kørekort tidligere havde været frakendt førerretten i den førstnævnte medlemsstat, eller denne ret havde været suspenderet på andet grundlag?

Såfremt spørgsmålet besvares benægtende:

Skal artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439/EØF fortolkes således, at en medlemsstat for sit nationale område kan afvise at anerkende, at der er førerret på grundlag af et kørekort, som er udstedt i en anden medlemsstat, når indehaveren af det udenlandske EU-kørekort tidligere havde været frakendt førerretten eller denne havde været suspenderet på andet grundlag, hvis den midlertidige periode, hvorunder der ikke på ny kan gives førerret på det nationale område, der var blevet fastsat i forbindelse med denne foranstaltning, var udløbet, før kørekortet blev udstedt i en anden medlemsstat, og hvis det på grund af objektive holdepunkter (ingen bopæl i den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, og afslag på ansøgning om fornyet tildeling af førerret på det nationale område) må lægges til grund, at erhvervelsen af den udenlandske EU-førerret udelukkende har til formål at omgå de strenge materielle krav i forbindelse med proceduren for fornyet tildeling af førerretten på det nationale område, navnlig den medicinsk-psykologiske undersøgelse?

(1) EFT L 237, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Manfred Seuge mod Landkreis Mittweida

(Sag C-336/06)

(2006/C 261/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Chemnitz.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Manfred Seuge.

Sagsøgt: Landkreis Mittweida.

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt spørgsmålet besvares benægtende:

(1) EFT L 237, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/12

Sag anlagt den 4. august 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-338/06)

(2006/C 261/22)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Braun og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien, idet det ikke korrekt har gennemført Rådets andet direktiv 77/91/EØF (1) af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til dette direktiv, navnlig i henhold til direktivets

1.	artikel 42, sammenholdt med artikel 29, stk. 1 og 4, idet det tillader, at generalforsamlingen træffer beslutning om at udstede nye aktier uden fortegningsret til en urimeligt lav pris

2.	artikel 29, stk. 1, idet det indrømmer ikke blot aktionærer, men også indehavere af konvertible gældsbreve, fortegningsret til aktier i tilfælde af en forhøjelse af den tegnede kapital, der sker ved indskud i kontanter

3.	artikel 29, stk. 6, sammenholdt med artikel 29, stk. 1, idet det indrømmer ikke blot aktionærer, men også indehavere af konvertible gældsbreve, der hidrører fra tidligere emissioner, fortegningsret til konvertible gældsbreve

4.	artikel 29, stk. 6, sammenholdt med artikel 29, stk. 4, idet det ikke foreskriver, at aktionærforsamlingen kan træffe beslutning om at udelukke fortegningsretten til konvertible gældsbreve.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter Kommissionens opfattelse gennemfører artikel 158, 159 og 293 i Real Decreto Legislativo 1564/1989 af 22. december 1989 — hvorved den konsoliderede udgave af Ley de Sociedades Anónimas (herefter »LSA«) godkendes — direktiv 77/91/EØF utilstrækkeligt af følgende grunde:

LSA's artikel 159, stk. 1, litra c), andet afsnit, er i strid med artikel 42, sammenholdt med artikel 29, stk. 1 og 4, i direktiv 77/91/EØF, idet det i henhold til denne bestemmelse er tilladt, at aktionærforsamlingen træffer beslutning om at udstede nye aktier uden fortegningsret til en pris under markedsprisen.

LSA's artikel 158, stk. 1, er i strid med artikel 29, stk. 1, i direktiv 77/91/EØF, idet det i henhold til denne bestemmelse indrømmes ikke blot aktionærer, men også indehavere af konvertible gældsbreve, fortegningsret til aktier i tilfælde af en forhøjelse af den tegnede kapital, der sker ved indskud i kontanter.

LSA's artikel 158, stk. 1, er i strid med artikel 29, stk. 6, i direktiv 77/91/EØF, sammenholdt med artikel 29, stk. 1, idet det i henhold til denne bestemmelse indrømmes ikke blot aktionærer, men også indehavere af konvertible gældsbreve, der hidrører fra tidligere emissioner, fortegningsret til konvertible gældsbreve.

4.	LSA's artikel 293, stk. 2, er i strid med artikel 29, stk. 6, i direktiv 77/91/EØF, sammenholdt med artikel 29, stk. 4, idet det i henhold til denne bestemmelse ikke foreskrives, at aktionærforsamlingen kan træffe beslutning om at udelukke fortegningsretten til konvertible gældsbreve.

(1) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/13

Appel iværksat den 8. august 2006 af J.C. Blom til prøvelse af dom afsagt den 30. maj 2006 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-87/94, J.C. Blom mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-344/06 P)

(2006/C 261/23)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: J.C. Blom (ved advocaten E. Pijnacker Hordijk og S.C.H. Molin)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen i sag T-87/94 afsagt af Retten i Første Instans den 30. maj 2006, berigtiget [T-87/94 REC] ved kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 30. maj 2006, ophæves, og idet appellantens påstande tages til følge, eller, subsidiært, at sagen hjemvises til Retten, til videre behandling.

—	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten tilsidesatte den begrundelsespligt, som påhviler den, ved i sin dom ikke at tage hensyn til væsentlige dele af Bloms anbringender.

Andet anbringende: Retten har med urette set bort fra, at institutionerne udtrykkeligt og betingelsesløst har anerkendt Fællesskabets ansvar over for de producenter, der befinder sig i Bloms situation. Desuden har Retten med urette fastslået, at institutionernes indenretlige og udenretlige stillingtagen ikke giver Blom nogen rettighed af den simple årsag, at denne ikke accepterede tilbuddet i henhold til forordning nr. 2187/93. (1).

Den appellerede dom ophæves, fordi Retten har tilsidesat den forventning, som institutionerne havde givet de producenter, hvis ikke-markedsføringsforpligtelse udløb i 1983. Blom vurderer, at eftersom en yderligere undersøgelse af sagens faktiske omstændigheder ikke er nødvendig, kan Domstolen som appelinstans selv afgøre sagen. Subsidiært har Blom nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Retten.

Tredje anbringende: Retten anlagde et urigtigt retligt kriterium ved vurderingen af, om der forelå årsagssammenhæng mellem Bloms tab og Fællesskabets ulovlige adfærd.

Retten har tilsidesat princippet om den berettigede forventning, idet den af det forhold, at Blom havde fået tildelt en endelig referencemængde, ikke udledte, at Blom, når beviser for det modsatte ikke forelå, havde til hensigt at genoptage produktionen ved ikke-markedsføringsforpligtelsen. Endvidere er Rettens vurdering af, at Blom ikke havde den nævnte hensigt, uforståelig eller i hvert fald utilstrækkeligt begrundet, og har medført en urigtig anvendelse af princippet om den berettigede forventning.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2187/93 af 22.7.1993 om tilbud om erstatning til visse producenter af mælk og mejeriprodukter, som midlertidigt har været forhindret i at udøve deres virksomhed (EFT L 196, s. 6).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/13

Appel iværksat den 4. september 2006 af Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustouttajain keskusliito MTK ry og MTK:n säätiö til prøvelse af kendelse afsagt den 22. juni 2006 af Retten i Første Instans i sag T-150/05, Markku Sahlstedt m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-362/06 P)

(2006/C 261/24)

Processprog: finsk

Parter

Appellanter: Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustouttajain keskusliito MTK ry og MTK:n säätiö (ved asianajaja K. Marttinen)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Republikken Finland

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Domstolen ophæver kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. juni 2006 i sag T-150/05, hvorved appellanternes søgsmål blev afvist.

—	Søgsmålet i sag T-150/05 antages til realitetsbehandling.

—	Domstolen træffer afgørelse i sagen og giver de parter, der var sagsøgere i sagen i første instans, fuldt medhold i deres påstande og dermed i søgsmålet i sag T-150/05.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at afholde sagsomkostningerne både i sagen for Retten i Første Instans og i sagen for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten i Første Instans har antaget, at den omtvistede kommissionsbeslutning 2005/101/EF (1) ikke berører sagsøgerne »umiddelbart« i den forstand, hvori udtrykket et anvendt i artikel 230 EF. Den afgørelse, hvorved sagen blev afvist, er behæftet med en retlig mangel og bør ophæves af følgende grunde:

Umiddelbare virkninger for retsstillingen.

Retten har anlagt en urigtig fortolkning af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (2) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den er gået ud fra, at Kommissionens beslutning ikke har nogen umiddelbare retsvirkninger for appellanterne. Appellanterne er dog af den opfattelse, at beslutningen berører deres retsstilling umiddelbart, fordi den:

i)	endeligt fastlægger et områdes status som bevaringsområde

ii)	har pålagt grundejerne et forbud mod forringelser, og

iii)	har foreskrevet en vurderingsforpligtelse med hensyn til projekterne.

Automatisk indtrædende umiddelbare virkninger.

Retten har anlagt en urigtig fortolkning af artikel 6, for så vidt som den har antaget, at Kommissionens beslutning kun har retsvirkninger, hvis medlemsstaten træffer foranstaltninger, hvis udstedelse henhører under dens skøn. Ifølge appellanternes opfattelse indebærer Kommissionens beslutning dog delvise retsvirkninger, såsom forbuddet mod forringelser og vurderingsforpligtelsen med hensyn til projekterne, som indtræder automatisk uden medlemsstatens gennemførelsesforanstaltninger.

Mangelen på et effektivt retsmiddel.

I fællesskabsretten gælder der i administrative sager og i retssager kontradiktionsprincippet. Ifølge dette princip skal parterne i praksis have søgsmålsadgang eller et andet effektivt retsmiddel mod beslutninger. Såfremt der nægtes en søgsmålsret, ville appellanterne på intet trin af denne procedure have mulighed for at anfægte myndighedernes beslutning, hvorved deres ejendomme er blevet optaget i det økologiske net Natura 2000, og hvorved de er blevet pålagt begrænsninger i form af forbud mod forringelser og vurderingsforpligtelsen. Der er tale om en beslutning, hvorved der endelig er blevet truffet afgørelse om områdernes status som Natura 2000-områder.

(1) EUT L 40, s. 1.

(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/14

Appel iværksat den 6. september 2006 af Comunidad Autónoma de Valencia — Generalidad Valenciana til prøvelse af kendelse afsagt den 5. juli 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-357/05, Comunidad Autónoma de Valencia — Generalidad Valenciana mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-363/06 P)

(2006/C 261/25)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Comunidad Autónoma de Valencia — Generalidad Valenciana (ved letrado J.V. Sánchez-Tarazaga Marcelino samt abogados C. Fernández Vicién og I. Moreno-Tapia Rivas)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Det erklæres, at den foreliggende sag kan antages til realitetsbehandling og er begrundet.

—	Kendelsen afsagt af Retten i Første Instans den 5. juli 2006 ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten i Første Instans, med henblik på at denne antager den oprindeligt anlagte sag til realitetsbehandling og fortsætter behandlingen af sagen.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger for denne instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er støttet på følgende anbringender:

Retten har begået en retlig fejl, idet den har tilsidesat EF-traktaten, navnlig protokollen vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (og som i henhold til EF-traktatens artikel 311 udgør en integrerende del af sidstnævnte) og nærmere bestemt statuttens artikel 19, som fastsætter kriterierne for det, der gælder for parternes juridiske repræsentation for Fællesskabets retsinstanser.

Retten har tilsidesat væsentlige formelle krav til den anvendte procedure ved i modstrid med artikel 44, stk. 6, i Rettens procesreglement ikke at give sagsøgeren mulighed for berigtigelse, ved urigtigt at anvende artikel 111 i denne sag og ved ikke at høre sagsøgeren, før den erklærede, at sagen ikke kunne antages til realitetsbehandling, hvilket er i modstrid med kontradiktionsprincippet, som gælder for enhver sag.

Retten har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at nægte Generalidad Valencianas »letrado« en rettighed, som i tidligere sager har været uomtvistet for partsrepræsentanter, der har givet møde for Fællesskabets retsinstanser i samme egenskab som denne advokat.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/15

Sag anlagt den 7. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-367/06)

(2006/C 261/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 23. september 2005.

(1) EUT L 235, s. 10.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/15

Sag anlagt den 8. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-369/06)

(2006/C 261/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Scharf og K. Gross, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (1) og artikel 249, stk. 3, EF, idet den ikke har gennemført direktivet.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 31. juli 2001.

(1) EFT L 193, s. 75.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/15

Sag anlagt den 8. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-370/06)

(2006/C 261/28)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Maidani og P. Andrade, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF (1) af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, og idet den under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 5. maj 2004.

(1) EFT L 125, s. 15.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/16

Sag anlagt den 14. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-375/06)

(2006/C 261/29)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Caeiros og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Principalt: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF (1) af 16. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

—	Subsidiært: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i direktiv 2003/105/EF, idet den ikke straks har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 1. juli 2005.

(1) EUT L 345, s. 97.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/16

Sag anlagt den 14. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-376/06)

(2006/C 261/30)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Caeiros og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Principalt: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 (1) om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

—	Subsidiært: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2001/42/EF, idet den ikke straks har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 21. juli 2004.

(1) EFT L 197, s. 30.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/17

Sag anlagt den 14. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-377/06)

(2006/C 261/31)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved I. Koskinen og J.-B. Laignelot)

Sagsøgt: Republikken Finland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/33/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (1) idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at gennemføre direktivet for så vidt angår Ålandsøerne eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/35/EF udløb den 25. juni 2005.

(1) EUT L 156, s. 17.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 15. september 2006 — Clear Channel Belgium SA mod Ville de Liège

(Sag C-378/06)

(2006/C 261/32)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État (Belgien).

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Clear Channel Belgium SA.

Sagsøgt: Ville de Liège

Intervenient: J.-C. Decaux Belgien SA

Præjudicielle spørgsmål

Udelukker en aftale, som betegnes »statslig bevilling«, anvendelsen af Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (1), når denne aftale — selv om den offentlige myndighed har indrømmet sin medkontrahent en eksklusivrettighed til i lukrativt øjemed at udnytte reklameopstillinger, som gademøbler, der er stillet til den offentlige myndigheds rådighed, er forsynet med — foreskriver, at medkontrahenten skal præstere et vist antal tjenesteydelser for den offentlige myndighed (tilrådighedsstillelse af gademøblerne og af plads med henblik på kommunale opslag)?

Kan den bebyrdende karakter af leveringen af tjenesteydelserne til fordel for den offentlige myndighed, når der ikke foreligger en pris i traditionel forstand, bestå i myndighedens afståelse af reklameindtægter, hvorfra der som i denne sag må fradrages den økonomiske og materielle kompensation og de opslagsafgifter, som er fastsat i aftalen?

3)	Spiller det en rolle for anvendelsen af det nævnte direktiv, om de forskellige forpligtelser, der er foreskrevet i aftalen, er hovedgenstanden for aftalen eller af underordnet karakter?

(1) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/17

Sag anlagt den 15. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-381/06)

(2006/C 261/33)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og J. Enegren)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF (1) af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/EF i national ret udløb den 23. marts 2005.

(1) EFT L 80 af 23.3.2002, s 29.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/18

Sag anlagt den 20. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-388/06)

(2006/C 261/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Mölls, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/96/EF udløb den 31. december 2003.

(1) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/18

Sag anlagt den 20. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-389/06)

(2006/C 261/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. O'Reilly, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/9/EF udløb den 6. februar 2005.

(1) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/19

Afdelingernes sammensætning efter tiltrædelsen af dommerne N. Wahl og M. Prek

(2006/C 261/36)

Retten i Første Instans' plenum har som følge af, at N. Wahl og M. Prek er tiltrådt som dommere, den 9. oktober 2006 truffet beslutning om at ændre Rettens plenums beslutning af 5. juli 2006 om afdelingernes sammensætning som følger:

I tidsrummet 9. oktober 2006 — 31. august 2007 er afdelingernes sammensætning som følger:

Første Udvidede Afdeling, som sættes med fem dommere:

Præsidenten, B. Vesterdorf, og dommerne J.D. Cooke, R. García-Valdecasas, I. Labucka og M. Prek

Første Afdeling, som sættes med tre dommere:

Afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne R. García-Valdecasas, I. Labucka og M. Prek

Fjerde Udvidede Afdeling, som sættes med fem dommere:

Afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne, I. Wiszniewska-Białecka, V. Vadapalas, E. Moavero Milanesi og N. Wahl

Fjerde Afdeling, som sættes med tre dommere:

Afdelingsformand H. Legal

a)	dommerne V. Vadapalas og N. Wahl

b)	dommerne I. Wiszniewska-Białecka og E. Moavero Milanesi

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/19

Sag anlagt den 4. august 2006 — Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen

(Sag T-206/06)

(2006/C 261/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Total SA og Elf Aquitaine (Courbevoie, Frankrig) (ved avocats E. Morgan de Rivery og S. Thibault-Liger)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Principalt annulleres artikel 1, litra c) og d), artikel 2, litra b), og artikel 3 og 4, i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006.

—

Subsidiært ændres artikel 2, litra b), i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006, hvorved Arkema SA, Altuglas International SA og Altumax Europe SAS solidarisk pålægges en bøde på 219 131 250 EUR, hvoraf Total SA og Elf Aquitaine hæfter solidarisk for henholdsvis 140 400 000 EUR og 181 350 000 EUR, idet den pågældende bøde nedsættes til et rimeligt niveau.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater), hvorved Kommissionen fandt, at virksomhederne, der var adressater for beslutningen, herunder sagsøgerne, havde overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 i EØS-aftalen ved at have deltaget i en række aftaler og samordnet praksis i sektoren for methacrylater, som bestod i drøftelser af priser, indgåelse, gennemførelse og overvågning af prisaftaler, udveksling af markedsoplysninger, der var forretningsmæssigt vigtige og fortrolige og/eller af oplysninger vedrørende selskaber, og deltagelse i jævnlige møder og andre kontakter for at lette overtrædelsen. Subsidiært har sagsøgerne nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, som er blevet pålagt deres datterselskab, og som selskaberne er blevet holdt solidarisk ansvarlige for.

Sagsøgerne gør til støtte for deres principale påstand ni anbringender om annullation gældende.

Det første anbringende er, at retten til forsvar og princippet om uskyldsformodning er tilsidesat. Sagsøgerne gør gældende, at den anfægtede beslutning er blevet vedtaget ved afslutningen af en administrativ procedure, hvor de ikke har kunnet forsvare sig hensigtsmæssigt for så vidt som Kommissionen i strid med princippet om parternes ligestilling ikke har løftet den bevisbyrde, der påhvilede den.

Med deres andet anbringende gør sagsøgerne gældende, at begrundelsespligten, som ifølge sagsøgerne var skærpet, er tilsidesat ved den anfægtede beslutning som følge af Kommissionens påståede nye stillingtagen. Sagsøgerne gør gældende, at pålæggelse af ansvar ved den anfægtede beslutning, for så vidt som sagsøgerne holdes ansvarlige for deres datterselskabs omstridte overtrædelse, alene er støttet på en formodning for sagsøgernes bestemmende indflydelse på deres datterselskab, eftersom de ejer næsten 100 % af dets kapital, uden at der er foretaget noget faktisk hensyn, som kan begrunde eller modbevise formodning. De gør endvidere gældende, at den anfægtede beslutning indeholder modsigelser, der følger af en sammenblanding af begrebet den virksomhed/økonomiske enhed, der er ansvarlig for en tilsidesættelse, og af begrebet juridisk enhed, der er adressat for beslutningen. Som led i dette anbringende lægger sagsøgerne ligeledes Kommissionen til last, at den ikke på tilstrækkelig vis har besvaret deres argumenter om deres datterselskabs selvstændighed.

Sagsøgerne gør som det tredje anbringende gældende, at Kommissionen ved sin beslutning har tilsidesat princippet om virksomhedsbegrebets enhedskarakter i henhold til artikel 81 EF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1).

Sagsøgerne gør som det fjerde anbringende gældende, at Kommissionen har tilsidesat de regler, der gælder for at holde moderselskaber ansvarlige for deres datterselskabs tilsidesættelser. Sagsøgerne vurderer, at Kommissionen har overskredet rammerne for sine beføjelser hvad angår fastsættelsen af kriteriet om, hvorfra støtten hidrører, ved at anlægge en urigtig fortolkning af retspraksis herom og ved at gå imod sin beslutningspraksis inden for området. Det er sagsøgernes opfattelse, at Kommissionen endvidere har tilsidesat princippet om den juridiske persons selvstændighed.

Det femte anbringende går ud på, at der er tilsidesat væsentlige principper, som er anerkendt af alle medlemsstaterne og udgør en integreret del af Fællesskabets retsorden, såsom princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om hæftelsen for egne forpligtelser, princippet om individuel straf samt legalitetsprincippet.

Med det sjette anbringende gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.

Det syvende anbringende er, at Kommissionen skal have tilsidesat princippet om retssikkerhed over for sagsøgerne.

Sagsøgerne har med det ottende anbringende gjort gældende, at den anfægtede beslutning udgør magtfordrejning for så vidt som den pålægger dem ansvar for det omstridte kartel og pålægger dem at betale bøden in solidum med deres datterselskab.

Ved det niende anbringende vurderer sagsøgerne, at Kommissionen har tilsidesat visse grundlæggende principper, som regulerer fastsættelsen af bøder, såsom ligebehandlingsprincippet, for så vidt som Kommissionen ikke har anvendt nedsættelsen på 25 % af grundbeløbet for sagsøgerne, skønt den havde anvendt den på en anden adressat for den anfægtede beslutning som følge af, at denne ikke havde kendskab til den samlede overtrædelse. Sagsøgerne gør endvidere gældende, at der er sket en tilsidesættelse af de grundlæggende principper om uskyldsformodning og retssikkerhed, hvilket ifølge sagsøgerne skyldes, at Kommissionen er gået ud over sine beføjelser ved vurderingen af den afskrækkende virkning.

Sagsøgerne har subsidiært gjort gældende, at den bøde, deres datterselskab er blevet pålagt, og som de hæfter solidarisk for, bør nedsættes til et rimeligt niveau. De har gjort gældende, at de bør have ret til en nedsættelse på 25 % af bødens grundbeløb som følge af deres ukendskab til tilsidesættelsen, samt at der gør sig formildende omstændigheder gældende, for så vidt som sagsøgerne næsten samtidig er blevet idømt betydelige bøder i to lignende sager.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT L 1, s. 1.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/20

Sag anlagt den 4. august 2006 — Europig mod KHIM (EUROPIG)

(Sag T-207/06)

(2006/C 261/38)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Europig (Josselin, Frankrig) (ved avocat D. Masson)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse truffet af appelkammeret den 31. maj 2006 (R 1425/2005-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »EUROPIG« for varer henhørende under klasse 29 og 30 (ansøgning nr. 3 816 691)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), såvel som stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 40/94. Sagsøgeren gør gældende, at det ansøgte varemærke ikke er beskrivende for de omfattede varer, at det i høj grad har fornødent særpræg, og at det fornødne særpræg ved betegnelsen »Europig« under alle omstændigheder var opnået ved brug.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/20

Sag anlagt den 26. august 2006 — Budějovický Budvar mod KHIM — Anheuser-Busch (BUD)

(Sag T-225/06)

(2006/C 261/39)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Budějovický Budvar, národni podnik (České Budějovice, Den Tjekkiske Republik) (ved: avocat F. Fajgenbaum)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Anden part i sagen for appelkammeret: Anheuser-Busch, Incorporated

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse truffet den 14. juni 2006 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer annulleres.

—	Ansøgningen om registrering af ordmærket »BUD« (nr. 1 603 539) for varer i klasse 32 og 33 afslås.

—	Rettens afgørelse videregives til Harmoniseringskontoret.

—	Anheuser-Busch tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Anheuser-Busch, Incorporated

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BUD« for varer i klasse 32 og 33 — ansøgningsnr. 1 603 539

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Budějovický Budvar

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »BUD« for øl

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 62, stk. 1, i forordning nr. 40/94 (1) og artikel 20 i gennemførelsesforordning nr. 2868/95 (2), for så vidt som appelkammeret ikke har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende gyldigheden af den oprindelsesbetegnelse, som sagsøgeren har påberåbt sig til støtte for sin indsigelse. Endvidere gøres det gældende, at tegnet »BUD« er en oprindelsesbetegnelse, som er beskyttet i både Frankrig og Østrig. Sagsøgeren har desuden anført, at artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 ikke er blevet anvendt korrekt, da oprindelsesbetegnelsen »BUD« ifølge sagsøgeren er et tegn, der anvendes i erhvervsmæssigt.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995 L 303, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/21

Sag anlagt den 29. august 2006 — REWE-Zentral mod KHIM (Port Louis)

(Sag T-230/06)

(2006/C 261/40)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: REWE-Zentral AG (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt M. Kinkeldey og Rechtsanwältin A. Lehmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 21. juni 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i klagesag R 25/2006-1 vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 003 664 133 PORT LOUIS annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Port Louis« for varer i klasse 18, 24 og 25 (ansøgning nr. 366 4133).

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Artikel 7, stk. 1, litra b) og c) i forordning (EF) nr. 40/94 (1) er tilsidesat, da det ansøgte varemærke kan registreres. Desuden er kontradiktionsprincippet tilsidesat.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/21

Sag anlagt den 30. august 2006 — Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-231/06)

(2006/C 261/41)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved H.G. Sevenster og D.J.M. de Grave, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning C(2006) 2084 endelig udg. af 22. juni 2006 om den af Nederlandene gennemførte ad hoc-finansiering af nederlandske offentlige radio- og fjernsynsselskaber i statsstøttesag nr. C 2/2004 (ex NN 170/2003) annulleres med undtagelse af beslutningens artikel 1, stk. 3

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har for det første påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 88, stk. 2, EF og af retten til kontradiktion, ved at Kommissionen i beslutningen i væsentligt omfang har fraveget den beslutning af 3. februar 2004 (1), hvorved den formelt indledte undersøgelsen. Sagsøgeren har anført, at undersøgelsens genstand og beregningsmetoden for bestemmelsen af overkompensationen er ændret.

Sagsøgeren har for det andet påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 88, stk. 1, 2 og 3 EF, artikel 1, litra b), i forordning nr. 659/1999 (2) og af artikel 253 EF, ved at Kommissionen har fortolket begreberne ny støtte og eksisterende støtte urigtigt.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen med urette betegnet betalinger fra bestemte fonde og reserver som ny støtte. Kommissionen har herved set bort fra, at disse betalinger, ligesom den almindelige finansiering af de offentlige radio- og fjernsynsselskaber, udgør en del af mediebudgettet og ikke er ekstra offentlige midler. Ifølge sagsøgeren er den eneste forskel, nemlig at de stilles til rådighed til bestemte formål, ikke nogen grund til at gøre forskel mellem disse betalinger og den offentlige finansiering i øvrigt.

Sagsøgeren har desuden anført, at Kommissionen anvender begrebet eksisterende støtte urigtigt ved at anse tilbagebetaling af en del af reserverne fra de enkelte landsdækkende offentlige radio- og fjernsynsselskaber til en koordinerende instans, NOS, for ny støtte til NOS. Ifølge sagsøgeren er de pågældende reserver opstået af den årlige finansiering, der er eksisterende støtte, og som ikke blot ved at blive overført til NOS har mistet sin karakter af bestående støtte.

Subsidiært har sagsøgeren anført, at artikel 86, stk. 2, EF, er tilsidesat, at der foreligger en åbenbart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, og at artikel 253 EF er tilsidesat ved den måde, hvorpå Kommissionen har beregnet overkompensationen af de offentlige radio- og fjernsynsselskaber.

Ifølge sagsøgeren er det med urette, at Kommissionen har besluttet, at finansieringen ikke overholder proportionalitetsprincippet. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen først har fastslået, at finansieringen ikke har ført til konkurrencefordrejende adfærd på kommercielle markeder. Derfor kan der ifølge sagsøgeren ikke være tale om over kompensation, og det er følgelig ikke nødvendigt at stille krav om tilbagebetaling.

Endvidere har Kommissionen fastsat det beløb, som skal tilbagekræves fra NOS' Fonds Omroepreserve reservefond for offentlige radio- og fjernsynsselskaber). Sagsøgeren har imidlertid anført, at Kommissionen herved lagde til grund, at dette beløb stadig befandt sig hos NOS som reserve, skønt det i virkeligheden allerede for en stor del var udbetalt i overensstemmelse med de herfor gældende betingelser.

Kommissionen her ligeledes fastslået, at det beløb i reserver, som de enkelte offentlige radio- og fjernsynsselskaber har overført til NOS, skal tilbagekræves i deres helhed. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen dermed uden begrundelse fraveget sin faste retningslinje, hvorefter der tillades overkompensation indtil 10 %.

(1) EUT 2004 C 61, s. 8.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, (EFT L 83, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/22

Sag anlagt den 28. august 2006 — Eyropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-232/06)

(2006/C 261/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eyropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og N. Keramidas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af GD TAXUD's beslutning, hvori den forkastede sagsøgerens bud og tildelte kontrakten til en anden bydende.

—	GD TAXUD tilpligtes at betale sagsøgerens retlige omkostninger samt andre omkostninger og udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, også selv om sagsøgeren ikke får medhold.

—	GD TAXUD tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt, som følge af den omhandlede udbudsprocedure.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i stævningen nedlagt påstand om annullation af GD TAXUD's beslutning af 19. juni 2006, hvorved den forkastede det bud, sagsøgeren har indgivet i forbindelse med offentligt udbud nr. TAXUD/2005/AO-001 om tjenesteydelser vedrørende specifikation, udvikling, vedligeholdelse og support i forbindelse med it-systemer for told omfattet af it-projekter hos GD-TAXUD »CUST-DEV« (EFT 2005/S 117-115222) og tildelte kontrakten til en anden bydende.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført, at GD TAXUD i forbindelse med den nævnte udbudsprocedure har tilsidesat de formforskrifter, der er fastsat i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, hvilket har medført en ulige behandling af tilbudsgiverne og tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed og god forvaltningsskik. Endvidere indeholdt Kommissionens beslutning ifølge sagsøgeren åbenbare fejlskøn og overskred langt de skønsbeføjelser de europæiske institutioner har, når de tager stilling til buddene.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/23

Sag anlagt den 26. august 2006 — Casa Editorial El Tiempo mod KHIM — Instituto Nacional de Meteorología (EL TIEMPO)

(Sag T-233/06)

(2006/C 261/43)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Casa Editorial El Tiempo S.A. (Bogotá, Columbia) (ved: abogado A. Fernández Lerroux)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Instituto Nacional de Meteorología

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 22. juni 2006 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R-0760/2005-4 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Casa Editorial El Tiempo S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »EL TIEMPO« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 38 og 41 (ansøgning nr. 1 685 056).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: INSTITUTO NACIONAL DE METEOROLOGÍA.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De nationale ordmærker »EL TIEMPO« for publikationer (ikke registreret, men almindelig kendt), »TELETIEMPO« for varer i klasse 16 (nr. 1 902 923) og for tjenesteydelser i klasse 38 (nr. 2 217 494) og »TELETIEMPO INSTITUTO NACIONAL DE METEOROLOGÍA« for tjenesteydelser i klasse 35 (nr. 2 217 493) og 41 (nr. 2 217 492).

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge og ansøgningen om registrering af EF-varemærket afslået.

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen forkastet med hensyn til tjenesteydelser vedrørende »Annonce- og reklamevirksomhed; bistand ved forretningsledelse; forretningsadministration; bistand ved varetagelse af kontoropgaver« (klasse 35) og »underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer« (klasse 41).

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/23

Sag anlagt den 4. september 2006 — Torresan mod KHIM — Klosterbrauerei Weissenohe (CANNABIS)

(Sag T-234/06)

(2006/C 261/44)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Giampietro Torresan (Schonenfels, Schweiz) (ved avvocato Gianluca Recher)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i appelsagen: Klosterbrauerei Weissenohe GmbH & Co. KG

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. juni 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 517/2005-2), der blev meddelt ved telefax af 5. juli 2006, annulleres, og EF-varemærket CANNABIS registreres for klasse 32-33.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er blevet afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets to instanser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »CANNABIS« (ansøgning nr. 1.073.949) for varer og tjenesteydelser i klasse 32, 33 og 42

Indehaver af EF-varemærket: Sagsøgeren

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Klosterbrauerei Weissenohe GmbH & Co. KG

Indgiverens varemærke eller tegn, der er gjort gældende til støtte for ugyldighedsbegæringen: Indsigeren gør intet varemærke gældende. Der er indgivet begæring om ugyldighedserklæring vedrørende EF-varemærket for varer i klasse 32 (øl) og 33 (vine, spiritus, likører, mousserende vin, champagne).

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om ugyldighedserklæring delvis taget til følge ved ugyldighedserklæring for så vidt angår registreringen af EF-varemærket med hensyn til varerne i klasse 32 og 33.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og selvmodsigelse i den anfægtede afgørelses begrundelse.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/24

Sag anlagt den 30. august 2006 — Austrian Relief Program mod Kommissionen

(Sag T-235/06)

(2006/C 261/45)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Austrian Relief Program — Verein für Not- und Katastrophenhilfe (Innsbruck, Østrig) (ved Rechtsanwalt C. Leyroutz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Debitmeddelelse nr. 3240802998 af 4. maj 2006 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen udvalgte sagsøgeren til inden for rammerne af Obnova-programmet, der er finansieret af Den Europæiske Union, at gennemføre et projekt i Serbien på grundlag af den aftale, der blev underskrevet den 2. april 1998 (Obnova-aftalen). Kommissionen krævede ved skrivelse af 4. maj 2006, at sagsøgeren tilbagebetalte hele det beløb, der var aftalt ved den nævnte aftale. Sagsøgeren anfægter ved dette søgsmål denne beslutning.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke havde materiel kompetence til at vedtage den anfægtede beslutning, eftersom beføjelsen til at løse uoverensstemmelser vedrørende Obnova-aftalen hører under den kompetente ret i Bruxelles.

Dernæst gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige formforskrifter. Sagsøgeren finder særligt, at selskabets ret til at blive hørt og begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF er blevet tilsidesat. I den sammenhæng gør sagsøgeren endvidere gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering af sagens faktiske forhold.

Endelig lægger sagsøgeren Kommissionen magtmisbrug til last, eftersom den har krævet tilbagebetaling af hele det aftale beløb i Obnova-aftalen, til trods for at aftalen var blevet opfyldt forskriftsmæssigt, og at projekterne var blevet gennemført korrekt.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/24

Sag anlagt den 1. september 2006 — Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen

(Sag T-236/06)

(2006/C 261/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Landtag Schleswig-Holstein (Kiel, Tyskland) (ved S.R. Laskowski og J. Caspar)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen udsættes, så længe Domstolen endnu ikke har truffet afgørelse vedrørende tvisten i samme sag, som verserer for den. I det omfang Domstolen erklærer sig inkompetent, henvises sagen i medfør af statuttens artikel 54 til Retten i Første Instans.

—	Kommissionens afgørelser af 10. marts 2006 og af 23. juni 2006 annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I de anfægtede afgørelser har Kommissionen i medfør af artikel 4, stk. 2, andet led, i forordningen om aktindsigt (1) givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i dokument SEK (2005) 420. Dette dokument indeholder en juridisk analyse i forbindelse med Fællesskabets kompetence på området for elektroniske kommunikationsnetværkudbyderes opbevaring af persondata.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 10 EF, sammenholdt med artikel 1, stk. 2, EU. Sagsøgeren mener, at Kommissionen inden for rammerne af den gensidige forpligtelse til loyalt samarbejde i overensstemmelse med gennemsigtighedsprincippet er forpligtet til at give adgang til aktindsigt i det begærede dokument, da der foreligger en væsentlig offentlig og parlamentarisk interesse i dette dokuments fuldstændige offentliggørelse.

Sagsøgeren har desuden anført, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 255 EF samt af artikel 2, stk. 1, i forordningen om aktindsigt. I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at det var med urette, at Kommissionen støttede sit afslag på at give aktindsigt i det ansøgte dokument på artikel 4, stk. 2, andet led, i forordningen om aktindsigt, eftersom offentliggørelsen af dokumentet ikke ville have været til skade for Kommissionens juridiske rådgivning. Følgelig har Kommissionen anlagt et urigtigt skøn.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/25

Sag anlagt den 7. september 2006 — Reitz og von Gadomski mod KHIM (CMD-CLINIC)

(Sag T-241/06)

(2006/C 261/47)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøgere: J. Reitz (Aumühle, Tyskland) og B. von Gadomski (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt U. Poser)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgernes påstande

—	Afgørelse truffet den 6. juli 2006 af Fjerde Appelkammer (sag R0372/2006-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »CMD-CLINIC« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 10 og 44 (ansøgning nr. 3 661 337)

Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Den anfægtede afgørelse er ulovlig, da der med urette i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 (1) er givet afslag på registrering med henvisning til, at varemærket er beskrivende, samt i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b), mangler fornødent særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1993 L 11, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/25

Sag anlagt den 5. september 2006 — Cabrera Sánchez mod KHIM — Industrias Cárnicas Valle (El charcutero artesano)

(Sag T-242/06)

(2006/C 261/48)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Miguel Cabrera Sánchez (Móstoles, Spanien) (ved abogados J.A. Calderón Chavero og T. Villate Consonni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Industrias Cárnicas Valle, S.A.

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 16. juni 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag nr. R-0790/2005-1 annulleres.

—	Afgørelse nr. 2239/2005 truffet i indsigelsessag nr. B63747 annulleres.

—	Indsigelsesafdelingen tilpligtes at meddele afslag på registrering af det omhandlede varemærke.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: INDUSTRIAS CÁRNICAS VALLE, S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: figurmærket i farver »EL CHARCUTERO ARTESANO« (registreringsansøgning nr. 2 823 193) for varer i klasse 29.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Miguel Cabrera Sánchez

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke (nr. 2 047 511) »EL CHARCUTERO« for varer i klasse 29.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen og registrering af det ansøgte varemærke.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/26

Sag anlagt den 4. september 2006 — Euro-Information mod KHIM (»CYBERGUICHET«)

(Sag T-245/06)

(2006/C 261/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Européenne de traitement de l'information SAS (Euro-Information) (Strasbourg, Frankrig) (ved avocats P. Greffe, A. Jacquet og J. Schouman)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 5. juli 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 67/2006-1), hvorved der blev givet afslag på registrering af sagsøgerens EF-varemærkeansøgning CYPERGUICHET nr. 4 114 575 for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38, annulleres i det hele.

—	EF-varemærkeansøgningen CYPERGUICHET nr. 4 114 575 antages til registrering for alle ansøgte varer og tjenesteydelser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CYBERGUICHET« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38 (ansøgning nr. 4 114 575)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabets varemærke i modsætning til, hvad appelkammeret ved Harmoniseringskontoret fastslog i den anfægtede afgørelse, er vilkårligt og i tilstrækkelig grad har det fornødne særpræg, der er påkrævet i henhold til Rådets forordning nr. 40/94 (1), i forhold til de ansøgte varer og tjenesteydelser.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/26

Sag anlagt den 8. september 2006 — Redcats mod KHIM — Revert & Cía (REVERIE)

(Sag T-246/06)

(2006/C 261/50)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Redcats SA (Roubaix, Frankrig) (ved lawyer A. Bertrand)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Manuel Revert y Cía SA (Onteniente, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	[…] Den anfægtede beslutning truffet af Harmoniseringskontorets appelkammer skal således annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Redcats SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »REVERIE« for varer henhørende under klasse 16, 20 og 24 — ansøgning nr. 2 146 447

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Manuel Revert y Cía SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket »REVERT« for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 24, 25 og 39

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for så vidt angår de omhandlede varer henhørende under klasse 24

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: De omhandlede varemærker har ingen visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed for spansk-, fransk- eller engelsktalende forbrugere. Den omstændighed, at det ældre varemærke og det ansøgte varemærke dækker de samme varer, skaber derfor ikke risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/27

Appel iværksat den 7. september 2006 af Carlos Sanchez Ferriz til prøvelse af dom afsagt den 28. juni 2006 af Retten for EU-personalesager i sag F-19/05, Sanchez Ferrit mod Kommissionen

(Sag T-247/06 P)

(2006/C 261/51)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Carlos Sanchez Ferriz (Bruxelles, Belgien) (ved avocat F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	Den af Retten for EU-personalesager afsagte dom af 28. juni 2006 i sag F-19/05 ophæves.

—	Der træffes afgørelse om sagens omkostninger, og Kommissionen tilpligtes at betale disse.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har i appelskriftet anført, at Retten har begået rettergangsfejl i forbindelse med undersøgelsen af anbringendet om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den ikke har realitetsbehandlet tilfældet af angivelig forskelsbehandling vedrørende anvendelsen af den regel, der indfører en vægtning af pointene i en karriereudviklingsrapport, således som anført af appellanten i dennes stævning.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/27

Sag anlagt den 11. september 2006 — Professional Golfers' Association mod KHIM — Ladies Professional Golf Association (LPGA)

(Sag T-248/06)

(2006/C 261/52)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Professional Golfers' Association Limited (Sutton Coldfield, Det Forenede Kongerige) (ved barrister D. McFarland)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Ladies Professional Golf Association (Corporation) (Daytona Beach, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet den 11. juli 2006 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer i sag R 1087/2005-2 annulleres i sin helhed på grund af tilsidesættelse af artikel 73 og 74 i Rådets forordning nr. 40/94.

—	Sagen hjemvises til appelkammeret og sagen optages til fornyet prøvelse ved en anden sammensætning af medlemmer, end dem der traf afgørelsen af 11. juli 2006.

—	Subsidiært, såfremt Domstolen vurderer, at artikel 73 og 74 i Rådets forordning nr. 40/94 ikke er blevet tilsidesat: Afgørelsen truffet den 11. juli 2006 i sag R 1087/2005-2 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer ændres og The Professional Golfers' association Limited gives medhold.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Ladies Professional Golf Association Corp.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »LPGA« for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 25, 28 og 41 — ansøgning nr. 2 354 173

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøger

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »PGA« for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 16, 25, 28, 37, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen i dens helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 73 i Rådets forordning nr. 40/94 idet ingen af parterne fik mulighed for at afgive bemærkninger vedrørende resultaterne af appelkammerets internetsøgning.

Tilsidesættelse af artikel 74 i forordningen idet appelkammeret tog hensyn til forhold, der ikke var blevet fremført eller godtgjort af parterne, og ikke lagde vægt på kendsgerninger, beviser og argumenter, som sagsøgeren på behørig vis havde fremført.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/28

Sag anlagt den 8. september 2006 — Niko Tube og Nyzhniodniprovskyi Tube Rolling Plant mod Rådet

(Sag T-249/06)

(2006/C 261/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nikopol Seamless Tubes Plant Closed Joint Stock Company (Niko Tube) (Nikopol, Ukraine) og Nyzhniodniprovskyi Tube Rolling Plant Open Joint Stock Company (Dnipropetrovsk, Ukraine) (ved lawyers H.-G. Kamann og P. Vander Schueren)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som den angår sagsøgerne.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, som er ukrainske producenter af sømløse rør, har nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning nr. 954/2006 (1) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Ukraine.

Sagsøgerne har til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

—	Rådet har fastsat den normale værdi på grundlag af et åbenbart urigtigt skøn i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at tage hensyn til produkter, som ikke er fremstillet af sagsøgerne.

—	Rådet har foretaget en væsentlig skadesvurdering i strid med artikel 3 i grundforordningen (2), eftersom EF-producenterne ikke samarbejdede fuldt ud.

—	Rådet har handlet i strid med artikel 5, stk. 4, i grundforordningen ved ikke at afslutte proceduren i lyset af EF-erhvervsgrenens manglende samarbejdsvilje.

—	Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn i medfør af artikel 2, stk. 10, i grundforordningen, ved at udlede et påtaget gebyr af salgsvirksomheden Sepco's eksportpris.

—	Rådet har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling ved vurderingen og i sidste ende afvisningen af sagsøgernes tilsagn.

—	Rådet har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar og artikel 253 EF, idet det ikke har anført en tilstrækkelig begrundelse for sin beslutning.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 af 27.6.2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, om afslutning af interims- og udløbsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien samt om afslutning af interimsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien og i Kroatien og Ukraine (EUT L 175, s. 4).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/28

Sag anlagt den 15. september 2006 — Radio Regenbogen Hörfunk in Baden mod KHIM (RadioCom)

(Sag T-254/06)

(2006/C 261/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Radio Regenbogen Hörfunk in Baden GmbH & Co. KG (Mannheim, Tyskland) (ved Rechtsanwalt W.W. Göpfert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 7. juli 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, og meddelt til sagsøgeren den 17. juli 2006, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »RadioCom« for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 (ansøgning nr. 3 986 023).

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Det ansøgte varemærke kan registreres, da de registreringshindringer i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 (1), som sagsøgte har gjort gældende, ikke er til hinder for registreringen.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/29

Sag anlagt den 18. september 2006 — Neoperl Servisys mod KHIM (HONEYCOMB)

(Sag T-256/06)

(2006/C 261/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Neoperl Servisys AG (Reinach, Schweiz) (ved Rechtsanwalt H. Börjes-Pestalozza)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse R 1388/2005-4 annulleres, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at offentliggøre ansøgningen om EF-varemærke nr. 2906139 med henblik på registrering.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »HONEYCOMB« for varer i klasse 11 (ansøgning nr. 2 906 139).

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Artikel 7, stk. 1, litra b) og c) i forordning (EF) nr. 40/94 (1) er tilsidesat, da det ansøgte tegn blev bedømt fejlagtigt både i sin helhed og med hensyn til de enkelte bestanddele, og en åbenbart overdreven opfattelse af omsætningen blev lagt til grund for bedømmelsen af den relevante omsætningskreds.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/32

EU-Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. september 2006 — De Soeten mod Rådet

(Sag F-86/05) (1)

(Pension - ansøgning om tildeling af førtidspension uden nedsættelse af pensionsrettigheder - afslag på ansøgningen)

(2006/C 261/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Henders De Soeten (Haag, Nederlandene) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Simm og I. Sulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Rådets afslag på sagsøgerens ansøgning om tildeling af førtidspension uden nedsættelse af hendes pensionsrettigheder i henhold til artikel 9, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 5. oktober 2004 om afslag på Henders De Soetens ansøgning om tildeling af førtidspension uden nedsættelse af pensionsrettigheder annulleres.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 296 af 26.11.2005 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-336/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/33

Kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 19. september 2006 — Vienne m.fl. mod Parlamentet

(Sag F-22/06) (1)

(Afslag på bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 - overførsel af pensionsrettigheder optjent i Belgien - afvisning)

(2006/C 261/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Philippe Vienne (Bascharage, Luxembourg) m.fl. (ved avocats G. Bounéou og F. Frabetti)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved F. De Wachter, M. Mustapha-Pacha og K. Zejdova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af Europa-Parlamentets afslag på de ansøgninger om bistand, som sagsøgerne indgav i forbindelse med en overførsel af de pensionsrettigheder, de havde optjent i Belgien, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 108 af 6.5.2006

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/33

Sag anlagt den 21. juli 2006 — Duyster mod Kommissionen

(Sag F-80/06)

(2006/C 261/69)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Tineke Duyster (Oetrange, Luxembourg) (ved avocat W.H.A.M. van den Muijsenbergh)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling, subsidiært fremmes delvist til realitetsbehandling.

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelser af 22. december 2005 og af 11. maj 2006 annulleres, subsidiært annulleres delvist.

—	Det fastslås, at ingen retsregel er til hinder for, at sagsøgeren kan ansøge om, at hendes forældreorlov tilbagekaldes i henhold til artikel 2 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 42a vedrørende forældreorlov.

—	Det fastslås, at Kommissionen ikke har fremført noget gyldigt argument eller noget gyldigt anbringende til imødegåelse af påstanden om, at sagsøgeren er i aktiv tjeneste.

—	Det fastslås, at Kommissionen ikke har fremført noget argument med henblik på at fratage sagsøgeren de fordele, der er forbundet med den administrative stilling aktiv tjeneste.

—	Subsidiært: Det fastslås, at ingen retsregel er til hinder for, at Kommissionen foretager en interesseafvejning, at den anvender artikel 2, stk. 4, i gennemførelsesbestemmelserne og træffer en afgørelse vedrørende tilbagekaldelsen af forældreorloven på dette grundlag.

—	Mere subsidiært: Retten giver sagsøgeren delvist medhold i en eller flere af de ovenfor anførte påstande

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne til juridisk bistand vedrørende den afgørelse, der blev truffet efter sagsøgerens ansøgning af 6. december 2005.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har allerede i forbindelse med sagerne F-51/05 (1) og F-18/06 (2) anfægtet det forhold, at Kommissionen først tilkendte hende forældreorlov for perioden fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005, og dernæst ved skrivelse af 17. november 2005 fastsatte starttidspunktet for forældreorloven til den 8. november 2004.

Den 6. december 2005 indgav sagsøgeren en ansøgning bl.a. i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, og de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende forældreorlov. Sagsøgeren ansøgte om, at den i ansættelsesmyndighedens skrivelse omhandlede forældreorlov blev annulleret. Den 22. december 2005 fastslog ansættelsesmyndigheden, at denne ansøgning måtte afvises. Sagsøgeren indgav derefter den 14. februar 2006 en klage over afgørelsen af 22. december 2005 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1. Den 16. maj 2006 fastslog ansættelsesmyndigheden ligeledes i en afgørelse på blot få linjer, at klagen måtte afvises.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet til prøvelse af afvisningerne bl.a. anført: i) at afgørelserne er baseret på forkerte faktiske omstændigheder; ii) at indholdet af og formålet med vedtægtens artikel 90, stk. 1 og 2, er tilsidesat; iii) at der foreligger selvmodsigelser; iv) at afgørelserne mangler klarhed; v) at indholdet af og formålet med vedtægtens artikel 42 er tilsidesat; vi) at indholdet af og formålet med artikel 2 i gennemførelsesbestemmelserne er tilsidesat; vii) at retspraksis er tilsidesat; viii) at indholdet af og formålet med vedtægtens artikel 25 er tilsidesat; ix) at principperne om proportionalitet, om beskyttelse af den berettigede forventning, om ligebehandling og om retssikkerhed er tilsidesat samt at princippet om interesseafvejning er tilsidesat, at arbejdsgiverens oplysningspligt ikke er overholdt, og at princippet om god forvaltningsskik er tilsidesat; x) at der ikke foreligger bevis for ansættelsesmyndighedens påstand om, at indholdet af den af sagsøgeren fremsatte ansøgning allerede indgår i sag F-51/05.

Sagsøgeren har også fremført argumenter for, at Retten efter hendes opfattelse bør give hende medhold i hendes ansøgning. Sagsøgeren har bl.a. henvist til, at der foreligger en ny situation, som berettiger til fremsættelsen af en ny ansøgning (selv med tilbagevirkende kraft), til indholdet af og formålet med vedtægtens artikel 42, til indholdet af gennemførelsesbestemmelserne og navnlig disses artikel 2, stk. 4, til vedtægtens artikel 35, 36, 59 og 62 samt til de retsprincipper, der er nævnt ovenfor, under x).

(1) EUT C 217 af 3.9.2005 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-249/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

(2) EUT C 154 af 1.7.2006.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/34

Sag anlagt den 21. juli 2006 — Duyster mod Kommissionen

(Sag F-81/06)

(2006/C 261/70)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Tineke Duyster (Oetrange, Luxembourg) (ved avocat W.H.A.M. van den Muijsenbergh)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling i sin helhed.

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser af 8. november 2005 og af 11. maj 2006.

—	Sagsøgeren tilkendes en erstatning for det lidte tab.

—	Subsidiært: Der gives sagsøgeren helt eller delvist medhold i de ovenfor anførte påstande eller Retten træffer en afgørelse, som helt eller delvist imødekommer sagsøgerens ansøgninger af 5. og 13. juli 2005.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har allerede i sagerne F-51/05 (1) og sag F-18/06 (2) anfægtet det forhold, at Kommissionen først tilkendte hende forældreorlov for perioden fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005, og dernæst ved skrivelse af 17. november 2005 fastsatte starttidspunktet for forældreorloven til den 8. november 2004.

I denne sag anfægter sagsøgeren afgørelserne, hvorved Kommissionen afviste de ansøgninger, hun indgav med henblik på at opnå erstatning i henhold til artikel 288 EF og artikel 90, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten med hensyn til ca. 50 punkter vedrørende angivelige forsømmelser begået af Kommissionens tjenestegrene.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet til prøvelse af afvisningerne bl.a. anført: i) at afgørelserne er baseret på forkerte faktiske omstændigheder; ii) at indholdet af og formålet med vedtægtens artikel 90, stk. 1 og 2, er tilsidesat; iii) at der foreligger selvmodsigelser; iv) at afgørelserne mangler klarhed; v) at ansættelsesmyndigheden fortolker og/eller anvender retspraksis vedrørende artikel 288 EF og vedtægtens artikel 90 fejlagtigt; vi) at ansættelsesmyndigheden benytter forkerte argumenter; vii) at principperne om proportionalitet, om beskyttelse af den berettigede forventning, om ligebehandling og om retssikkerhed er tilsidesat, samt at der er sket tilsidesættelse af princippet om interesseafvejning, at arbejdsgiverens oplysningspligt ikke er overholdt, og at princippet om god forvaltningsskik og om ret til effektive retsmidler er tilsidesat.

(2) EUT C 154 af 1.7.2006.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/35

Sag anlagt den 4. september 2006 — Haelterman m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-102/06)

(2006/C 261/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Geert Haelterman (Ninove, Belgien) m.fl. (ved avocats A. Coolen, J.N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af de individuelle afslag på sagsøgernes ansøgninger om, at ansættelsesmyndigheden træffer overgangsforanstaltninger, som sikrer dem ligebehandling og sikrer deres erhvervede rettigheder i forbindelse med forfremmelsesåret 2005 og efterfølgende forfremmelsesår.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet påberåbt sig de samme anbringender som dem, der er påberåbt i sag F-47/06 (1).

(1) EUT C 154 af 1.7.2006, s. 25.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/35

Sag anlagt den 4. september 2006 — Blank m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-103/06)

(2006/C 261/72)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Klaus Blank (St. Stevens-Woluwe, Belgien) m.fl. (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afslag på at opføre sagsøgerne på listen over de tjenestemænd, som blev forfremmet til lønklasse A*10 i forfremmelsesåret 2005, hvilke afgørelser stiltiende fremgår af Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005 af 23. november 2005.

—	Ansættelsesmyndigheden oplyses om de retsvirkninger, som følger af en annullation af de anfægtede afgørelser, og navnlig af en ny klassificering af sagsøgernes lønklasse efter omstændighederne til lønklasse A*10 med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2005.

—

Subsidiært: For så vidt angår en enkelt sagsøgere anmodes Kommissionen dels om at anerkende, at sagsøgeren er forfremmelsesværdig til lønklasse A*10 i forbindelse med hans næste forfremmelse, dels tilpligtes Kommissionen at erstatte det tab, denne sagsøger har lidt som følge af ikke at være blevet forfremmet til lønklasse A*10 fra den 1. marts 2005.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet påberåbt sig anbringender, der meget ligner dem, der er fremført i sag F-45/06 (1).

(1) EUT C 143 af 17.6.2006, s. 39.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/35

Sag anlagt den 4. september 2006 — Arpaillange m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-104/06)

(2006/C 261/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Joséphine Arpaillange (Santiago de Chile, Chile) m.fl. (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

De af den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, trufne afgørelser om fastsættelse af sagsøgernes ansættelsesvilkår, således som disse fremgår af deres ansættelseskontrakter som kontraktansatte, annulleres for så vidt som den erhvervserfaring, myndigheden har anerkendt, er kortere end den, som sagsøgerne faktisk har opnået.

—	Myndigheden oplyses om de retsvirkninger, der følger af annullationen af de anfægtede afgørelser, og navnlig af sagsøgernes omplacering i en lønklasse og i et løntrin, der tager højde for deres reelle erhvervserfaring og deres anciennitet som selvstændige eksperter.

—	Sagsøgernes kontrakter ændres i givet fald til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne differencen mellem den løn, der svarer til den lønklasse og det løntrin, de er blevet indplaceret på, og den løn, der svarer til den lønklasse og det løntrin, som de skulle have været indplaceret på, med tillæg af morarenter.

—

Subsidiært tilpligtes Kommissionen dels at betale erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i form af tabt arbejdsfortjeneste, som følge af deres ændrede status som kontraktansat frem for som selvstændig ekspert, og som følge af udbetalingen af et månedligt kompensationsbeløb, dels at betale til sagsøgerne differencen mellem den løn, de har oppebåret fra de tiltrådte tjenesten som kontraktansatte, og lønnen forhøjet med det nævnte kompensationsbeløb med tillæg af morarenter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter at have arbejdet flere år som selvstændige eksperter for Kommissionens delegationer uden for Fællesskaberne blev sagsøgerne ansat som kontraktansatte som følge af, at den første stillingsbetegnelse blev afskaffet.

Da Kommissionen indplacerede sagsøgerne i lønklasse og på løntrin, anerkendte den en erhvervserfaring, der er kortere end den, som sagsøgerne mener, at de rent faktisk har opnået, og som under alle omstændigheder er kortere end den, der blev anerkendt ved deres ansættelse som selvstændig ekspert.

Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (herefter »ansættelsesvilkårene«), for så vidt som artikel 2 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for proceduren for ansættelse og brugen af kontraktansatte af 7. april 2004 fastsætter som betingelse for ansættelse af kontraktansatte, at de har et års relevant erhvervserfaring, hvilken betingelse ikke forekommer i artikel 82 i ansættelsesvilkårene.

Sagsøgerne er endvidere af den opfattelse, at Kommissionen ved bedømmelsen af deres erhvervserfaring har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og omsorgsprincippet, samt at den har anlagt en åbenbart urigtig vurdering.

Sagsøgerne har endvidere påberåbt sig ligebehandlingsprincippet samt forbuddet mod forskelsbehandling for så vidt som det for det første i de nævnte gennemførelsesbestemmelser er fastsat, at en ansat, der har næsten 20 års erfaring, indplaceres i samme lønklasse som en ansat, der kun har syv års erfaring, for det andet behandles kontraktansatte, der er omfattet af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 3a, såsom sagsøgerne, anderledes end dem, der er omfattet af artikel 3c for så vidt angår mulighederne for indplacering ved ansættelsen, for godskrivning af deres erhvervserfaring samt deres karriereforløb, selv om deres situation er sammenlignelig, for det tredje er der ikke fastsat regler om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til tidligere selvstændige eksperter som dem, der gælder for tidligere lokalt ansatte.

Sagsøgerne har endelig anført, at Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder som følge af dels en betydelig nedsættelse af deres løn for tilsvarende arbejdsopgaver, dels en manglende hensyntagen til de år, hvori de har været ansat som selvstændige eksperter med henblik på deres indplacering på løntrin og med henblik på ændring af deres tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/36

Sag anlagt den 15. september 2006 — Berrisford mod Kommissionen

(Sag F-107/06)

(2006/C 261/74)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Michael Berrisford (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på listen over forfremmede fra A*12 til A*13 i »forfremmelsesåret 2005« og følgelig om ikke at have forfremmet sagsøgeren, således som offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005 af 23. november 2005, for så vidt som denne afgørelse fremkommer samtidig med, at sagsøgeren er blevet tildelt et utilstrækkeligt antal prioritetspoints i forbindelse med nævnte forfremmelsesår.

—	Annullation af afgørelsen af 6. juni 2006 om afslag på den klage, sagsøgeren indgav den 21. februar 2006 under nr. R/123/06 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	Kommissionen tilpligtes som erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk tab og for sagsøgerens forringede karrieremuligheder at betale et beløb på 25 000 EUR med tillæg af renter 7 % p.a. fra den 21. februar 2006, som er datoen for klagen.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for De Europæiske fællesskabers Ret i Første Instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført tre anbringender, hvoraf det første er, at vedtægtens artikel 45 er tilsidesat, at der er sket tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til nævnte artikel, at vedtægtens bilag XIII er tilsidesat, at begrundelsespligten er tilsidesat, samt at der er anlagt åbenbart urigtige skøn. Sagsøgeren har navnlig anført, at han til trods for sine udmærkede fortjenester og egenskab af to gange at have været i »restgruppen tidl. A4« ikke blev tildelt de tre overgangspoints, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, litra c), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, og heller ikke de fire yderligere særlige prioritetspoints eller et supplerende prioritetspoint, som tildeles af generaldirektoratet, og som der blev ansøgt om under den sag, der blev indbragt for det paritetiske forfremmelsesudvalg for kategori A. Sagsøgeren har ligeledes anført, at forfremmelsesprocenterne for tjenestemænd i A*12 på 5 % ikke blev nået.

Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af princippet om lige muligheder, af princippet om ligebehandling af de ansatte samt af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Ifølge sagsøgeren er såvel indholdet af reglerne som disses gennemførelse med hensyn til overgangsløsninger vedrørende »restgrupperne« fra lønklasse A*12 uretfærdige og diskriminerende i forhold til de overgangsforanstaltninger, der især træffes med hensyn til »restgrupperne« fra de øvrige lønklasser. Desuden sker der en forskelsbehandling inden for lønklasse A*12 som følge af, at der p.t. i denne lønklasse findes forhenværende A*11'ere, som er forfremmet tidligere, og som har optjent de fire yderligere specielle restgruppepoints, hvilket er i strid med ovennævnte principper.

Det tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af princippet om god forvaltningsskik og af omsorgsprincippet. Ifølge sagsøgeren er der trods administrationens forsikringer herom ikke taget hensyn til, at sagsøgeren to gange har tilhørt »restgruppen« og til den tidligere ordning, den såkaldte »anden forfremmelsesrunde«. For så vidt som den nye forfremmelsesordning blev anvendt for første gang i 2005 for tjenestemænd i sagsøgerens lønklasse har sagsøgeren desuden anført, at han kunne forvente at blive behandlet på samme måde, bl.a. hvad angår »restgruppen«, som tjenestemænd i andre lønklasser, der har profiteret af overgangsforanstaltninger, hvis formål er at afbøde de ulemper, de har lidt ved overgangen fra den gamle til den nye forfremmelsesordning.

28.10.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/37

Sag anlagt den 18. september 2006 — Diomede Basili mod Kommissionen

(Sag F-108/06)

(2006/C 261/75)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tamara Diomede Basili (Bruxelles, Belgien) (ved avocats T. Bontinck og J. Feld)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den karriereudviklingsrapport, der blev meddelt sagsøgeren den 10. november 2005.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen i lønklasse AD 11, deltog i Det Paritetiske Bedømmelsesudvalg ved GD ECFIN og i udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/PA/04 i 2004. Sagsøgeren har med søgsmålet anfægtet sin karriereudviklingsrapport, idet der heri ikke er taget hensyn til udtalelsen fra »ad hoc bedømmelsesgruppen og til henstillinger om forfremmelse af personalerepræsentanter« i artikel 6, stk. 3, litra c), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43. Sagsøgeren har ud over tilsidesættelsen af denne bestemmelse i de almindelige gennemførelsesbestemmelser anført, at vedtægtens artikel 43 og artikel 1 i vedtægtens bilag II er tilsidesat.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 261

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	49. årgang 28. oktober 2006

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2006/C 261/1	Sag C-88/03: Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. september 2006 — Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Annullationssøgsmål — statsstøtte — beslutning 2003/442/EF — skatteforanstaltninger vedtaget af en regional eller lokal myndighed — nedsættelse af skatteprocenterne for indkomstskat for personer og selskaber med skattemæssigt hjemsted på Azorerne — betegnelsen statsstøtte — selektiv karakter — berettigelse som følge af skattesystemets karakter og opbygning — begrundelsespligt — forenelighed med fællesmarkedet)	1

2006/C 261/2	Sag C-180/04: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. september 2006 — Andrea Vassallo mod Azienda Ospedaliera Ospedale San Martino di Genova e Cliniche Universitarie Convenzionate (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Genova — Italien) (Direktiv 1999/70/EF — § 1, litra b), og § 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse — etablering af et tidsubegrænset ansættelsesforhold i tilfælde af tilsidesættelse af reglerne vedrørende flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter — mulighed for fravigelse af reglerne ved ansættelser inden for den offentlige sektor)	1

2006/C 261/3	Sag C-193/04: Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Fazenda Pública mod Organon Portuguesa — Produtos Químicos e Farmacêuticos Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal) (Kapitaltilførselsafgifter — direktiv 69/335/EØF — overdragelse af et anpartsselskabs selskabsandele)	2

2006/C 261/4	Sag C-470/04: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. september 2006 — N mod Inspecteur van de Belastingdienst Oost/kantoor Almelo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Arnhem — Nederlandene) (Fri bevægelighed for personer — artikel 18 EF — etableringsfrihed — artikel 43 EF — direkte beskatning — beskatning af fiktive avancer på væsentlige andele af kapitalen i et selskab i forbindelse med flytning af det skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat)	2

2006/C 261/5	Sag C-484/04: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud — socialpolitik — beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed — direktiv 93/104/EF — tilrettelæggelse af arbejdstiden — artikel 17, stk. 1 — undtagelse — artikel 3 og 5 — ret til daglige og ugentlige minimumshvileperioder)	3

2006/C 261/6	Sag C-489/04: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. september 2006 — Alexander Jehle, Weinhaus Kiderlen mod Land Baden-Württemberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Sigmaringen — Tyskland) (Forordning (EF) nr. 1019/2002 — artikel 2, stk. 1 — olivenolie og olie af olivenpresserester — handelsnormer — detailhandel — salg til den endelige forbruger — fremgangsmåden benævnt bag in the box)	4

2006/C 261/7	Sag C-81/05: Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Anacleto Cordero Alonso mod Fondo de Garantía Salarial (Fogasa) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien) (Socialpolitik — beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens — direktiv 80/987/EØF — ændringsdirektiv 2002/74/EF — afskedigelsesgodtgørelse aftalt ved forlig — betaling sikret af garantiinstitutionen — betaling betinget af retsafgørelse)	4

2006/C 261/8	Sag C-125/05: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. september 2006 — VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark) (Konkurrence — aftale om forhandling af biler — gruppefritagelse — forordning (EF) nr. 1475/95 — artikel 5, stk. 3 — leverandørens opsigelse — ikrafttrædelse af forordning (EF) nr. 1400/2002 — nødvendigt at reorganisere forhandlernettet — opsigelsesvarsel — begrundelse — bevisbyrde)	5

2006/C 261/9	Sag C-149/05: Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. september 2006 — Harold Price mod Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Paris — Frankrig) (Direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF — arbejdstagere — anerkendelse af erhvervsuddannelser — krav om beståelse af en egnethedsprøvelse uden mulighed for at vælge at gennemgå en prøvetid — frivillige offentlige auktioner over løsøre)	6

2006/C 261/0	Sag C-166/05: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. september 2006 — Rudi Heger GmbH mod Finanzamt Graz-Stadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Sjette momsdirektiv — fiskalt tilknytningsmoment — artikel 9 — levering af tjenesteydelser vedrørende fast ejendom — overdragelse af fiskerettigheder vedrørende en bestemt del af et vandløb)	6

2006/C 261/1	Sag C-287/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Post AG mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Firma Marketing Service Magdeburg GmbH	7

2006/C 261/2	Sag C-288/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Post AG mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Citipost Gesellschaft für Kurier- und Postdienstleistungen mbH Hannover	7

2006/C 261/3	Sag C-289/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Magdeburger Dienstleistungs- und Verwaltungs GmbH (MDG) mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen	7

2006/C 261/4	Sag C-290/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Marketing Service Magdeburg GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen	8

2006/C 261/5	Sag C-291/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Post AG mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: MDG Magdeburger Dienstleistungs- und Verwaltungs GmbH	8

2006/C 261/6	Sag C-292/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 3. juli 2006 — Vedat Deniz mod Forbundsrepublikken Tyskland, adciteret: Deutsche Post AG ved direktionen	9

2006/C 261/7	Sag C-308/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) den 14. juli 2006 — The Queen på begæring af The International Association of Independent Tanker Owners (Intertanko), The International Association of Dry Cargo Shipowners (Intercargo), The Greek Shipping Co-operation Committee, Lloyd's Register, The International Salvage Union mod Secretary of State for Transport	9

2006/C 261/8	Sag C-309/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Houses of Lords (Det Forenede Kongerige) den 17. juli 2006 — Marks & Spencer plc mod Her Majesty's Commissioners of Customs and Excise	10

2006/C 261/9	Sag C-334/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Matthias Zerche mod Landkreis Mittweida	11

2006/C 261/0	Sag C-335/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Steffen Schubert mod Landkreis Mittlerer Erzgebirgekreis	11

2006/C 261/1	Sag C-336/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Chemnitz (Tyskland) den 3. august 2006 — Manfred Seuge mod Landkreis Mittweida	11

2006/C 261/2	Sag C-338/06: Sag anlagt den 4. august 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien	12

2006/C 261/3	Sag C-344/06 P: Appel iværksat den 8. august 2006 af J.C. Blom til prøvelse af dom afsagt den 30. maj 2006 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-87/94, J.C. Blom mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2006/C 261/4	Sag C-362/06 P: Appel iværksat den 4. september 2006 af Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustouttajain keskusliito MTK ry og MTK:n säätiö til prøvelse af kendelse afsagt den 22. juni 2006 af Retten i Første Instans i sag T-150/05, Markku Sahlstedt m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2006/C 261/5	Sag C-363/06 P: Appel iværksat den 6. september 2006 af Comunidad Autónoma de Valencia — Generalidad Valenciana til prøvelse af kendelse afsagt den 5. juli 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-357/05, Comunidad Autónoma de Valencia — Generalidad Valenciana mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	14

2006/C 261/6	Sag C-367/06: Sag anlagt den 7. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland	15

2006/C 261/7	Sag C-369/06: Sag anlagt den 8. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	15

2006/C 261/8	Sag C-370/06: Sag anlagt den 8. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	15

2006/C 261/9	Sag C-375/06: Sag anlagt den 14. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	16

2006/C 261/0	Sag C-376/06: Sag anlagt den 14. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	16

2006/C 261/1	Sag C-377/06: Sag anlagt den 14. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland	17

2006/C 261/2	Sag C-378/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 15. september 2006 — Clear Channel Belgium SA mod Ville de Liège	17

2006/C 261/3	Sag C-381/06: Sag anlagt den 15. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik	17

2006/C 261/4	Sag C-388/06: Sag anlagt den 20. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik	18

2006/C 261/5	Sag C-389/06: Sag anlagt den 20. september 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien	18

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2006/C 261/6	Afdelingernes sammensætning efter tiltrædelsen af dommerne N. Wahl og M. Prek	19

2006/C 261/7	Sag T-206/06: Sag anlagt den 4. august 2006 — Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen	19

2006/C 261/8	Sag T-207/06: Sag anlagt den 4. august 2006 — Europig mod KHIM (EUROPIG)	20

2006/C 261/9	Sag T-225/06: Sag anlagt den 26. august 2006 — Budějovický Budvar mod KHIM — Anheuser-Busch (BUD)	20

2006/C 261/0	Sag T-230/06: Sag anlagt den 29. august 2006 — REWE-Zentral mod KHIM (Port Louis)	21

2006/C 261/1	Sag T-231/06: Sag anlagt den 30. august 2006 — Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen	21

2006/C 261/2	Sag T-232/06: Sag anlagt den 28. august 2006 — Eyropaïki Dynamiki mod Kommissionen	22

2006/C 261/3	Sag T-233/06: Sag anlagt den 26. august 2006 — Casa Editorial El Tiempo mod KHIM — Instituto Nacional de Meteorología (EL TIEMPO)	23

2006/C 261/4	Sag T-234/06: Sag anlagt den 4. september 2006 — Torresan mod KHIM — Klosterbrauerei Weissenohe (CANNABIS)	23

2006/C 261/5	Sag T-235/06: Sag anlagt den 30. august 2006 — Austrian Relief Program mod Kommissionen	24

2006/C 261/6	Sag T-236/06: Sag anlagt den 1. september 2006 — Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen	24

2006/C 261/7	Sag T-241/06: Sag anlagt den 7. september 2006 — Reitz og von Gadomski mod KHIM (CMD-CLINIC)	25

2006/C 261/8	Sag T-242/06: Sag anlagt den 5. september 2006 — Cabrera Sánchez mod KHIM — Industrias Cárnicas Valle (El charcutero artesano)	25

2006/C 261/9	Sag T-245/06: Sag anlagt den 4. september 2006 — Euro-Information mod KHIM (CYBERGUICHET)	26

2006/C 261/0	Sag T-246/06: Sag anlagt den 8. september 2006 — Redcats mod KHIM — Revert & Cía (REVERIE)	26

2006/C 261/1	Sag T-247/06 P: Appel iværksat den 7. september 2006 af Carlos Sanchez Ferriz til prøvelse af dom afsagt den 28. juni 2006 af Retten for EU-personalesager i sag F-19/05, Sanchez Ferrit mod Kommissionen	27

2006/C 261/2	Sag T-248/06: Sag anlagt den 11. september 2006 — Professional Golfers' Association mod KHIM — Ladies Professional Golf Association (LPGA)	27

2006/C 261/3	Sag T-249/06: Sag anlagt den 8. september 2006 — Niko Tube og Nyzhniodniprovskyi Tube Rolling Plant mod Rådet	28

2006/C 261/4	Sag T-254/06: Sag anlagt den 15. september 2006 — Radio Regenbogen Hörfunk in Baden mod KHIM (RadioCom)	28

2006/C 261/5	Sag T-256/06: Sag anlagt den 18. september 2006 — Neoperl Servisys mod KHIM (HONEYCOMB)	29

2006/C 261/6	Sag T-211/99: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Borrekuil mod Kommissionen	29

2006/C 261/7	Sag T-215/99: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Autoservice Fermans Exclusive mod Kommissionen	30

2006/C 261/8	Sag T-239/99: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Alofs mod Kommissionen	30

2006/C 261/9	Sag T-249/99: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Jongste mod Kommissionen	30

2006/C 261/0	Sag T-265/99: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Algemene Service- en Verkoopmaatschappij Arnhemse Poort mod Kommissionen	30

2006/C 261/1	Sag T-13/00: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Baltussen m.fl. mod Kommissionen	30

2006/C 261/2	Sag T-15/00: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2006 — Auto- en Carosseriebedrijf Ambting m.fl. mod Kommissionen	30

2006/C 261/3	Sag T-361/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 7. september 2006 — Republikken Østrig mod Kommissionen	31

2006/C 261/4	Sag T-45/05: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 6. september 2006 — Micronas mod KHIM (3D-Panorama)	31

	RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER
2006/C 261/5	Kriterier for fordeling af sager til afdelingerne	32

2006/C 261/6	Udpegelse af den dommer, der afløser Rettens præsident som den dommer, der behandler sager om foreløbige forholdsregler	32

2006/C 261/7	Sag F-86/05: EU-Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. september 2006 — De Soeten mod Rådet (Pension — ansøgning om tildeling af førtidspension uden nedsættelse af pensionsrettigheder — afslag på ansøgningen)	32

2006/C 261/8	Sag F-22/06: Kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 19. september 2006 — Vienne m.fl. mod Parlamentet (Afslag på bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 — overførsel af pensionsrettigheder optjent i Belgien — afvisning)	33

2006/C 261/9	Sag F-80/06: Sag anlagt den 21. juli 2006 — Duyster mod Kommissionen	33

2006/C 261/0	Sag F-81/06: Sag anlagt den 21. juli 2006 — Duyster mod Kommissionen	34

2006/C 261/1	Sag F-102/06: Sag anlagt den 4. september 2006 — Haelterman m.fl. mod Kommissionen	35

2006/C 261/2	Sag F-103/06: Sag anlagt den 4. september 2006 — Blank m.fl. mod Kommissionen	35

2006/C 261/3	Sag F-104/06: Sag anlagt den 4. september 2006 — Arpaillange m.fl. mod Kommissionen	35

2006/C 261/4	Sag F-107/06: Sag anlagt den 15. september 2006 — Berrisford mod Kommissionen	36

2006/C 261/5	Sag F-108/06: Sag anlagt den 18. september 2006 — Diomede Basili mod Kommissionen	37

	III Oplysninger
2006/C 261/6	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 249 af 14.10.2006	38