3.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 238/1

(1)

Miljøbeskyttelse er et af de vigtigste mål i de erklæringer om de styrende principper for bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Råd har vedtaget. Det er højt prioriteret inden for Fællesskabets medfinansiering og bør primært finansieres gennem Fællesskabets horisontale finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, Den Europæiske Fiskerifond og syvende rammeprogram for forskning.

(2)

Disse finansielle fællesskabsinstrumenter dækker ikke alle prioriteter på miljøområdet. Der er derfor behov for et finansielt instrument for miljøet (Life+), der specifikt skal støtte udvikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og –lovgivning, navnlig målene i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (4), der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002.

(3)

Støtten bør ydes i form af aftaler om tilskud og kontrakter om offentlige indkøb i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1602/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(4)

Foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, skal opfylde støtteberettigelseskriterierne for at sikre den bedst mulige udnyttelse af fællesskabsmidlerne. Især for den del af budgettet, der er omfattet af uddelegeret forvaltning, skal foranstaltninger og projekter opfylde yderligere støtteberettigelseskriterier for at sikre europæisk merværdi og undgå finansiering af tilbagevendende aktiviteter som f.eks. daglige gøremål.

(5)

Inden for natur og biodiversitet udgør gennemførelsen af Fællesskabets politik og lovgivning i sig selv en ramme, der giver europæisk merværdi. Bedste praksis- eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter, herunder dem, der vedrører forvaltning og udpegning af Natura 2000-lokaliteter (6), i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Rådets direktiv 79/409/EØF af 12. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (7), er berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(6)

Innovative foranstaltninger og projekter eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter vedrørende Fællesskabets miljømål, herunder udvikling eller udbredelse af den bedste praksis vedrørende teknikker, knowhow eller teknologier samt foranstaltninger og projekter med henblik på bevidstgørelseskampagner og specialuddannelse for deltagere i skovbrandforebyggelsesaktioner, bør være berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(7)

Foranstaltninger og projekter til udvikling og gennemførelse af Fællesskabets målsætninger i relation til en bredt anlagt, harmoniseret og samlet langtidsovervågning af skove og miljøvekselvirkninger bør være berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(8)

Målet om en effektiv politikudformning og -gennemførelse inden for rammerne af sjette miljøhandlingsprogram kan kun opfyldes, hvis der ydes støtte til bedste praksis eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter til udvikling eller gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik; demonstration af innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter; konsolidering af videnbasen; opbygning af gennemførelseskapacitet; fremme af god forvaltning, netværkssamarbejde, udveksling af erfaringer og af bedste praksis; forbedring af informationsformidling, miljøbevidsthed og kommunikation. Den finansielle støtte inden for rammerne af denne forordning bør derfor bidrage til udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af miljøpolitik og -lovgivning samt kommunikation og formidling heraf i hele Fællesskabet.

(9)

Life+ bør opdeles i tre komponenter: Life+ natur og biodiversitet, Life+ miljøpolitik og -governance og Life+ information og kommunikation. Det bør være muligt for foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, at bidrage til opfyldelsen af de specifikke mål for mere end én af disse tre komponenter og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat samt tillige at bidrage til udvikling af strategier til opfyldelse af miljømålene.

(10)

Kommissionen bør for at varetage sin rolle i forbindelse med igangsættelsen af miljøpolitikudformning og -gennemførelse bruge midler fra Life+ til at gennemføre undersøgelser og evalueringer, til at udføre opgaver med henblik på gennemførelse og integration af miljøpolitik og -lovgivning, til at holde møder, seminarer og workshops med eksperter og interessenter, til at udvikle og opretholde netværker og til at udvikle og opretholde computersystemer. Kommissionen bør i øvrigt anvende den centralt forvaltede del af Life+-budgettet til aktiviteter vedrørende oplysning, offentliggørelse og formidling, herunder arrangementer, udstillinger og lignende oplysningsforanstaltninger, til udarbejdelse af og til afholdelse af omkostninger i forbindelse med produktion af audiovisuelt materiale og til teknisk og/eller administrativ bistand i relation til fastlæggelse, udarbejdelse, forvaltning, overvågning og revision af samt tilsyn med programmer og projekter.

(11)

Ikke-statslige organisationer (ngo'er) bidrager til udviklingen og gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for den centralt forvaltede del af Life+-budgettet at støtte en række passende kvalificerede miljø-ngo'ers aktiviteter ved konkurrencebaseret og gennemsigtig ydelse af årlige driftstilskud. Sådanne ngo'er vil skulle være uafhængige og arbejde uden gevinst for øje og udføre aktiviteter i mindst tre europæiske lande, enten alene eller som en sammenslutning.

(12)

Erfaringen med de nuværende og tidligere instrumenter har vist, at der er behov for at planlægge og programmere på et flerårigt grundlag og for at koncentrere indsatsen for at fremme miljøbeskyttelse ved at prioritere og fokusere på aktivitetsområder, hvor Fællesskabets medfinansiering kan bære frugt.

(13)

Medlemsstaterne bør udarbejde nationale årlige arbejdsprogrammer, der er forskellige fra både de planer eller programmer, der er udarbejdet for en række sektorer, og som fastsætter en ramme for fremtidig tilladelse til udvikling af projekter, og fra de planer og programmer, som skal vurderes i henhold til direktiv 92/43/EØF, og disse arbejdsprogrammer bør ikke betragtes som planer og programmer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (8).

(14)

Miljøbeskyttelseskrav bør integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter, herunder finansielle instrumenter. Life+ bør derfor være et supplement til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter, og Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre en sådan komplementaritet på fællesskabsniveau og på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

(15)

På linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg (december 1997) og i Thessaloniki (juni 2003) bør kandidatlandene og de lande i det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, kunne deltage i fællesskabsprogrammer i overensstemmelse med vilkårene i de bilaterale aftaler, som er indgået med disse lande.

(16)

Der er behov for at konsolidere et antal eksisterende miljøinstrumenter og for at forenkle programmeringen og forvaltningen ved at oprette et enkelt, strømlinet finansielt instrument for miljøet.

(17)

Der er også behov for at sikre en smidig overgang, og aktiviteter, som finansieres via de nuværende programmer, skal fortsat overvåges og underkastes revision og kvalitativ evaluering, efter at de er udløbet.

(18)

Denne forordning fastlægger for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9).

(19)

Det generelle mål for Life+ er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, og navnlig at yde støtte til gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram. Medlemsstaterne kan skabe europæisk merværdi ved at arbejde sammen gennem fællesskabsinstrumenter med henblik på at forbedre spredning til nationalt eller lokalt niveau, opnå fællesskabsmål eller fremme udveksling af oplysninger i hele Fællesskabet. Målet med Life+ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(20)

De gennemførelsesforanstaltninger, som denne forordning bemyndiger Kommissionen til at træffe, er forvaltningsforanstaltninger, der vedrører gennemførelse af et program med store budgetmæssige konsekvenser, som omhandlet i artikel 2, litra a), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10). Visse gennemførelsesbestemmelser bør derfor vedtages i overensstemmelse med den forvaltningsprocedure, der er fastsat i denne afgørelses artikel 4. Denne forordning fastlægger imidlertid en generel ramme og gælder i syv år. Fællesskabets prioriteter og de nationale prioriteter vil sandsynligvis udvikle sig betydeligt i denne periode. Forordningen henviser også mange væsentlige beslutninger til flerårige strategiske programmer og nationale årlige arbejdsprogrammer. De omhandlede emner er kritiske for de enkelte medlemsstater og af afgørende betydning for deres nationale miljøpolitik. Det er derfor mere hensigtsmæssigt, at visse andre bestemmelser vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 5, for at give medlemsstaterne mulighed for at forelægge de foreslåede foranstaltninger for Rådet til overvejelse. Forskriftsproceduren er også velegnet til vedtagelsen af ændringer til bilagene til denne forordning, der fastsætter væsentlige bestemmelser, især hvilke foranstaltninger, der er støtteberettigede, og til fastsættelsen af andre gennemførelsesbestemmelser end de tekniske foranstaltninger, der udtrykkeligt er nævnt i denne forordning —

1)

»sjette miljøhandlingsprogram«: Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram fastlagt ved afgørelse nr. 1600/2002/EF

2)

»finansforordningen«: forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002

3)

»nationale organer«: nationale offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, med ansvar for budgetgennemførelsesopgaver efter artikel 7, stk. 2.

a)

af interesse for Fællesskabet ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af det generelle mål for Life+, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, og

b)

teknisk og finansielt sammenhængende, kunne gennemføres og give størst muligt udbytte i forhold til omkostningerne.

a)

de er bedste praksisforanstaltninger og -projekter eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter til gennemførelse af direktiv 79/409/EØF eller direktiv 92/43/EØF

b)

de er innovative foranstaltninger og projekter eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter i relation til Fællesskabets miljømål, herunder udvikle eller udbrede bedste praksis vedrørende teknikker, knowhow eller teknologier

c)

de er bevidtsgørelseskampagner og specialuddannelse for deltagere i forebyggelse af skovbrande

d)

de er foranstaltninger og projekter til udvikling og gennemførelse af Fællesskabets målsætninger i relation til en bredt anlagt, harmoniseret og samlet langtidsovervågning af skove og miljøvekselvirkninger.

—

Life+ natur og biodiversitet

—

Life+ miljøpolitik og -governance

—

Life+ information og kommunikation.

a)

at bidrage til gennemførelse af Fællesskabets politik og lovgivning om natur og biodiversitet, navnlig direktiv 79/409/EØF og direktiv 92/43/EØF, også på lokalt og regionalt niveau, og at støtte yderligere udvikling og gennemførelse af Natura 2000-nettet, herunder naturtyper og arter i kyst- og havområder

b)

at bidrage til at konsolidere videnbasen med henblik på udvikling, vurdering, overvågning og evaluering af Fællesskabets politik og lovgivning om natur og biodiversitet

c)

at støtte udformningen og gennemførelsen af politiske strategier og instrumenter med henblik på overvågning og vurdering af natur og biodiversitet samt de faktorer, pres og reaktioner, der indvirker herpå, især i relation til opfyldelsen af målet om at standse nedgangen i biodiversiteten i Fællesskabet frem til 2010

d)

at yde støtte til bedre miljø-governance og øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo'er, i høringer om og gennemførelsen af politik og lovgivning om natur og biodiversitet.

a)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter

b)

at bidrage til at konsolidere videnbasen med henblik på udvikling, vurdering, overvågning og evaluering af miljøpolitik og -lovgivning

c)

at støtte udformningen og gennemførelsen af strategier for overvågning og vurdering af miljøtilstanden samt de faktorer, pres og reaktioner, der påvirker den

d)

at lette gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik med særlig vægt på gennemførelsen på lokalt og regionalt niveau

e)

at yde støtte til bedre miljø-governance og øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo'er, i høringer om politikken og gennemførelsen af denne.

a)

at formidle information og skabe øget bevidsthed om miljøspørgsmål, herunder forebyggelse af skovbrande

b)

at yde støtte til ledsageforanstaltninger såsom information, kommunikationsaktiviteter og -kampagner, konferencer og uddannelse, herunder uddannelse i forebyggelse af skovbrande.

a)

tilskudsaftaler

b)

offentlige indkøbsaftaler.

a)

en sådan fællesskabsfinansiering må for nationale organers vedkommende ikke repræsentere mere end 2 % af Fællesskabets bidrag til medlemsstatens nationale årlige arbejdsprogram for det pågældende år. De ansatte skal udføre supplerende opgaver, som de nationale myndigheder ikke tidligere udførte i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsprogrammer

b)

udgifterne til embedsmænds løn må kun finansieres i det omfang, de vedrører udgifter til projektgennemførelsesaktiviteter, som den pågældende offentlige myndighed ikke ville have gennemført, hvis projektet ikke var blevet iværksat. De ansatte skal være stillet specielt til rådighed for et projekt, og der skal være tale om ekstraudgifter i forhold til det eksisterende faste personale.

a)

befolkningstal:

b)

natur og biodiversitet:

a)

fastlægge prioriterede områder under hensyntagen til identificerede behov på lang sigt

b)

opstille specifikke nationale mål

c)

beskrive de foranstaltninger, der skal finansieres, og hvorledes de opfylder kriterierne for støtteberettigelse i artikel 3

d)

fremlægge skøn over udgifter, og

e)

beskrive de foreslåede overvågningsrammer.

a)

EFTA-stater, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 933/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (11)

b)

kandidatlande, der søger om tiltrædelse af Den Europæiske Union

c)

lande i det vestlige Balkan, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen.

a)

vedtagelse og om nødvendigt ændring af flerårige strategiske programmer udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1

b)

vedtagelse og om nødvendigt ændring af nationale årlige arbejdsprogrammer på grundlag af udkast, som medlemsstaterne har forelagt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3

c)

tilføjelse af foranstaltninger i bilag I eller ændring af bilag II, og

d)

fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser til denne forordning.

a)

overdragelse af budgetgennemførelsen til et nationalt organ eller nationale organer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, og bekræftelse af, at organet eller organerne opfylder udvælgelseskriterierne i bilag II

b)

angivelse af form og indhold af og indsendelsesfrister for de i artikel 6, stk. 3, nævnte udkast til nationale årlige arbejdsprogrammer og de i artikel 6, stk. 7, nævnte rapporter

c)

fastlæggelse af form, indhold og modtagere af de i artikel 12, stk. 1, nævnte rapporter, og

d)

fastsættelse af indikatorer, som kan medvirke til overvågningen af foranstaltninger, der finansieres gennem Life+.

a)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 af 17. juli 2000 om det finansielle instrument for miljøet(Life) (15)

b)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1411/2001/EF af 27. juni 2001 om en EF-ramme for samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet (16)

c)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2002/EF af 1. marts 2002 om et EF-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse (17)

d)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) (18).

3.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 238/18

(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)(14)(15)(16)(17)(18)(19)(20)(21)(22)(23)(24)(25)(26)(27)(28)(29)(30)(31)

Det er af afgørende betydning at tilskynde til samarbejde og kulturudvekslinger for at sikre respekt for og fremme af mangfoldigheden af kulturer og sprog i Europa og forbedre de europæiske borgeres kendskab til andre europæiske kulturer end deres egen, samtidig med at de i højere grad gøres opmærksom på deres fælles europæiske kulturarv. Fremme af samarbejdet på kultur- og sprogområdet og af den kulturelle og sproglige mangfoldighed bidrager således til at give europæisk medborgerskab et konkret indhold ved at tilskynde Europas borgere til at tage aktiv del i integrationsprocessen.En aktiv kulturpolitik med fokus på at bevare den europæiske kulturelle mangfoldighed og fremme fælles kulturelementer og kulturarv kan bidrage til at gøre EU mere synligt udadtil.Hvis borgerne skal give deres fulde støtte til og deltage fuldt ud i den europæiske integration, bør der lægges større vægt på deres fælles kulturelle værdier og rødder som et bærende element i deres identitet og tilhørsforhold til et samfund baseret på frihed, retfærdighed, demokrati, respekt for menneskers værdighed og integritet, tolerance og solidaritet under fuld respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.Det er væsentligt, at kultursektoren bidrager til og spiller en rolle i den bredere europæiske politiske udvikling. Der er mange arbejdspladser inden for kultursektoren, og der er desuden en klar forbindelse mellem investeringer i kultur og økonomisk udvikling, hvorfor det er vigtigt at styrke kulturpolitikkerne på regionalt, nationalt og europæisk plan. Kulturindustrierne bør derfor indtage en vigtigere plads i den udvikling, der finder sted i forbindelse med Lissabon-strategien, da disse industrier i stadig højere grad bidrager til den europæiske økonomi.Det er også nødvendigt at fremme borgernes aktive medborgerskab og styrke kampen mod enhver form for udstødelse, herunder racisme og fremmedhad. Forbedret adgang til kultur for så mange som muligt kan være et middel til bekæmpelse af social udstødelse.I traktatens artikel 3 hedder det, at »i alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder«.Kulturprogrammerne Kalejdoskop, Ariane, Raphael og Kultur 2000, som findes i henholdsvis afgørelse 719/96/EF (3), 2085/97/EF (4), 2228/97/EF (5) og 508/2000/EF (6), markerede positive etaper i gennemførelsen af Fællesskabets indsats på kulturområdet. Der er således indhøstet stor erfaring på området, især gennem evalueringen af disse kulturprogrammer. Fællesskabets indsats på kulturområdet bør nu rationaliseres og styrkes på baggrund af resultaterne af disse evalueringer, resultaterne af høringerne af alle berørte parter og det arbejde, der for nylig er gjort i EU-institutionerne. Det er derfor hensigtsmæssigt at udarbejde et program med dette for øje.EU-institutionerne har ved forskellige lejligheder udtalt sig om emner i relation til Fællesskabets indsats på kulturområdet og de udfordringer, der ligger i kultursamarbejdet, navnlig Rådets resolution af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet (7) og Rådets resolution af 19. december 2002 om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet (8), Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001 om samarbejdet på kulturområdet i EU (9), Europa-Parlamentets beslutning af 28. februar 2002 om gennemførelsen af Kultur 2000-programmet (10), Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2002 om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa (11) og Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om kulturindustri (12) samt Regionsudvalgets udtalelse af 9. oktober 2003 om forlængelse af Kultur 2000-programmet.Rådet har i ovennævnte resolutioner understreget nødvendigheden af at vedtage en mere sammenhængende strategi for kulturområdet på EU-plan, og at europæisk merværdi er et vigtigt og afgørende begreb i det europæiske kultursamarbejde og en generel betingelse for fællesskabsforanstaltninger på kulturområdet.For at det fælles kulturområde for de europæiske folk kan blive til virkelighed, er det vigtigt at fremme bevægeligheden på tværs af grænserne for kulturelle aktører og for kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt at tilskynde til dialog og kulturelle udvekslinger.I Rådets konklusioner af 16. november 2004 om arbejdsplanen for kultur 2005-2006, i Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om kulturindustrien og i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 28. januar 2004 om kulturindustrien i Europa gives der udtryk for behovet for i højere grad at tage hensyn til den ikke-audiovisuelle kulturindustris specifikke økonomiske og sociale kendetegn. Desuden bør der i det nye program tages hensyn til forberedende foranstaltninger til kultursamarbejde, der er blevet fremmet mellem 2002 og 2004.I denne sammenhæng er der behov for at fremme samarbejdet mellem de kulturelle aktører og tilskynde dem til at danne flerårige samarbejdsprojekter, så de kan udvikle fælles aktiviteter, yde støtte til mere målrettede foranstaltninger med en reel europæisk merværdi, støtte kulturarrangementer med høj symbolværdi, støtte organisationer, der beskæftiger sig med europæisk kultursamarbejde, og tilskynde til analyser af udvalgte emner af europæisk interesse samt indsamling og formidling af information og aktiviteter, der tager sigte på at maksimere virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling.I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019 (13) bør der ydes betydelig støtte til dette arrangement, der nyder stor bevågenhed blandt europæerne og bidrager til at styrke følelsen af at tilhøre et fælles kulturelt område. Der bør i denne sammenhæng lægges vægt på det tværeuropæiske kultursamarbejde.Der bør ydes støtte til organer, der arbejder for det europæiske kultursamarbejde og derved optræder som »ambassadører« for europæisk kultur på grundlag af den erfaring, som EU har indhøstet i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 792/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (14).Det er nødvendigt, at programmet i overensstemmelse med princippet om ytringsfrihed bidrager til EU's bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling og bekæmpe enhver form for diskrimination.Kandidatlandene og de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, er anerkendt som potentielle deltagere i fællesskabsprogrammer i henhold til de aftaler, der er indgået med disse lande.Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki »Dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«, hvoraf det fremgår, at fællesskabsprogrammerne bør være åbne for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af rammeaftaler, der skal indgås mellem Fællesskabet og de pågældende lande. Disse lande skal, såfremt de ønsker det, og afhængig af budgetmæssige overvejelser eller politiske prioriteringer, kunne deltage i programmet eller blive omfattet af en mere begrænset form for samarbejde på grundlag af supplerende bevillinger og særlige procedurer, som skal aftales mellem de berørte parter.Programmet bør desuden efter procedurer, som skal fastlægges nærmere, være åbent for samarbejde med andre tredjelande, der har indgået aftaler med Fællesskabet, som omfatter kultursamarbejde.For at øge fællesskabsindsatsens merværdi er det nødvendigt at sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres inden for rammerne af denne afgørelse og andre relevante fællesskabspolitikker, -aktioner og -instrumenter, i overensstemmelse med traktatens artikel 151, stk. 4. Der bør lægges særlig vægt på de fælles berøringsflader mellem fællesskabsforanstaltninger inden for kultur og uddannelse og foranstaltninger til fremme af bedste praksis og tættere europæisk samarbejde.For så vidt angår implementeringen af Fællesskabets støtte, bør der tages hensyn til den europæiske kulturelle sektors særlige karakter, og det bør navnlig sikres, at de administrative og finansielle procedurer forenkles i videst muligt omfang og tilpasses såvel de forfulgte mål som den kulturelle sektors praksis og udvikling.Kommissionen, medlemsstaterne og kulturkontaktpunkterne bør bestræbe sig på at tilskynde mindre aktører til at deltage i flerårige samarbejdsprojekter og i tilrettelæggelse af aktiviteter, der skal føre potentielle projektpartnere sammen.Programmet bør samle de specifikke kvaliteter og den specifikke ekspertise, som de kulturelle aktører i hele Europa har. Kommissionen og medlemsstaterne bør om nødvendigt træffe foranstaltninger for at afhjælpe lav deltagelse fra de kulturelle aktørers side i en medlemsstat eller et deltagende land.Der bør inden for rammerne af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne sikres løbende overvågning og evaluering af dette program for at kunne foretage tilpasninger af navnlig prioriteringerne for gennemførelsen af foranstaltningerne. Evalueringen bør bestå i en ekstern evaluering, som skal foretages af uafhængige og uvildige organer.Procedurerne for overvågning og evaluering af programmet bør anvende specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger og indikatorer.Der bør gennemføres passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og for at inddrive midler, som er tabt eller blevet udbetalt eller anvendt uretmæssigt.Det er hensigtsmæssigt at indføre et enhedsinstrument for finansiering og programmering af kultursamarbejdet, som benævnes »kulturprogrammet«, for perioden 1. januar 2007-31. december 2013.Denne afgørelse bør for hele programmets varighed fastlægge en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (15).De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør træffes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16).De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør træffes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (17) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1605/2002 (18).Fællesskabets indsats supplerer det samarbejde på kulturområdet, der gennemføres på nationalt og regionalt plan. Målene for denne afgørelse, nemlig at styrke det europæiske kulturområde, der er baseret på fælles kulturarv (tværnational bevægelighed for kulturelle aktører i Europa, udbredelse på tværs af grænserne af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt tværkulturel dialog), kan som følge af deres grænseoverskridende karakter ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang mellem de programmer, der er oprettet i henhold til afgørelse nr. 508/2000/EF og nr. 792/2004/EF, og det program, der oprettes i henhold til nærværende afgørelse —

a)

at fremme den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kultursektoren

b)

at fremme den tværnationale udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser

c)

at fremme den tværkulturelle dialog.

a)

støtte til kulturelle aktioner

b)

støtte til organer, der er aktive på kulturområdet på europæisk plan

c)

støtte til analyser samt indsamling og formidling af information og til aktiviteter, der maksimerer virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling.

a)

de EFTA-lande, der deltager i EØS, på de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

b)

de kandidatlande, der har udarbejdet en førtiltrædelsesstrategi for tiltrædelse af EU, i overensstemmelse med de generelle principper, betingelser og procedurer for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammerne, som er fastsat i rammeaftalerne

c)

landene i det vestlige Balkan efter de procedurer, der er aftalt med de pågældende lande i henhold til rammeaftalerne om deres deltagelse i fællesskabsprogrammerne.

a)

den årlige arbejdsplan, herunder prioriterede opgaver, og udvælgelseskriterier og -procedurer

b)

det årlige budget og midlernes fordeling på de forskellige programaktioner

c)

foranstaltninger til overvågning og evaluering af programmet

d)

den finansielle støtte fra Fællesskabet i relation til enhver foranstaltning, der foreslås i henhold til artikel 4, stk. 1, med et samlet fællesskabsbidrag på over 200 000 EUR: beløb, varighed, fordeling og modtagere.

a)

have tilstrækkeligt personale med relevante faglige og sproglige kvalifikationer til at kunne arbejde i et miljø præget af internationalt samarbejde

b)

råde over passende infrastrukturer, navnlig med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi

c)

fungere i en administrativ sammenhæng, som gør det muligt for dem at varetage deres opgaver tilfredsstillende og undgå interessekonflikter.

a)

fremme det grundlæggende princip om ytringsfrihed

b)

fremme bevidstheden om betydningen af at bidrage til en bæredygtig udvikling

c)

søge at fremme gensidig forståelse og tolerance i Den Europæiske Union

d)

bidrage til at komme enhver form for diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering til livs.

a)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af dette program, senest den 31. december 2010

b)

en meddelelse om fortsættelsen af programmet, senest den 31. december 2011

c)

en efterfølgende evalueringsrapport, senest den 31. december 2015.

3.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 238/31

(1)

På sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 medtog Det Europæiske Råd fremme af beskæftigelsen og social inddragelse som en vigtig del af EU's overordnede strategi med henblik på at nå det strategiske mål for det næste tiår om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, med kapacitet til at skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Der blev fastlagt ambitiøse målsætninger og mål med henblik på, at EU igen kan opfylde betingelserne for fuld beskæftigelse, forbedre arbejdskvaliteten og produktiviteten samt fremme social samhørighed og et rummeligt arbejdsmarked. Strategien var endnu en gang et centralt emne på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.

(2)

I tråd med Kommissionens erklærede hensigt om at konsolidere og rationalisere Fællesskabets støtteinstrumenter bør denne afgørelse oprette et enkelt strømlinet program, der muliggør videreførelse og udvikling af de aktiviteter, der er blevet iværksat på grundlag af Rådets afgørelse 2000/750/EF af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) (4), Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (5), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF af 7. december 2001 om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse (6), afgørelse nr. 1145/2002/EF af 10. juni 2002 om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet (7), og afgørelse nr. 848/2004/EF af 29. april 2004 om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder (8), samt andre aktiviteter, der gennemføres på fællesskabsplan vedrørende arbejdsvilkår.

(3)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse i Luxembourg den 20. og 21. november 1997 blev den europæiske beskæftigelsesstrategi til koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker på grundlag af fælles vedtagne beskæftigelsesretningslinjer og -henstillinger, iværksat. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er nu det vigtigste instrument på EU-plan til gennemførelse af Lissabon-strategiens beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætninger.

(4)

Det Europæiske Råd i Lissabon konkluderede, at antallet af personer i EU, der lever under fattigdomsgrænsen og i social udstødelse, er uacceptabelt, og skønnede det derfor nødvendigt, at der gøres en markant indsats for at få udryddet fattigdommen ved at fastsætte passende målsætninger. Sådanne målsætninger blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7., 8. og 9. december 2000. Det Europæiske Råd gav desuden udtryk for, at indsatsen for at bekæmpe social udstødelse bør bygge på den åbne koordinationsmetode, der kombinerer nationale handlingsplaner og et kommissionsinitiativ til samarbejde.

(5)

Demografiske ændringer repræsenterer på langt sigt en stor udfordring for de sociale beskyttelsessystemers evne til at sørge for tilstrækkelige pensioner og alment tilgængelige, kvalitativt gode og på lang sigt finansierbare sundhedsydelser og langtidspleje. Det er vigtigt at fremme politikker, der både muliggør tilstrækkelig social beskyttelse og holdbare sociale beskyttelsessystemer. Det Europæiske Råd i Lissabon har besluttet, at samarbejdet på dette område bør baseres på den åbne koordinationsmetode.

(6)

Der bør gøres opmærksom på indvandrernes særlige situation i denne forbindelse samt på betydningen af at gøre en indsats for at omdanne sort arbejde til regulær beskæftigelse.

(7)

Sikring af minimumsstandarder og løbende forbedring af arbejdsvilkårene i Den Europæiske Union er et centralt element i den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik og svarer til en af EU's vigtige overordnede målsætninger. Fællesskabet spiller en betydningsfuld rolle med hensyn til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, herunder behovet for at forene arbejdsliv og familieliv, beskyttelse af arbejdstagerne, når deres ansættelseskontrakt ophører, information, høring samt deltagelse af arbejdstagerne, og repræsentation og kollektivt forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser.

(8)

Ikke-forskelsbehandling er et af EU's grundlæggende principper. I artikel 13 i traktaten er det fastsat, at forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering skal bekæmpes. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, og med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling af en eller flere årsager bør flere foranstaltninger udarbejdes parallelt. Følgelig bør der, hvad angår programmets tilgængelighed og resultater, tages højde for handicappedes særlige behov, således at de sikres fuld og lige adgang til de aktiviteter, der finansieres via dette program, og resultaterne og evalueringen af disse aktiviteter, herunder kompensation for de meromkostninger, som handicappede afholder som følge af deres handicap. De erfaringer med bekæmpelse af bestemte former for forskelsbehandling, der er erhvervet gennem mange år, inklusive forskelsbehandling på grund af køn, kan også være nyttige i forbindelse med bekæmpelse af andre former for forskelsbehandling.

(9)

På grundlag af artikel 13 i traktaten har Rådet vedtaget følgende direktiver: direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (9), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med bl.a. beskæftigelse, uddannelse, levering af varer og tjenesteydelser og social beskyttelse, direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (10), som forbyder forskelsbehandling inden for beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (11).

(10)

Ifølge artikel 2 og 3 i traktaten er ligestilling mellem mænd og kvinder et grundlæggende princip i fællesskabsretten. De direktiver og andre retsakter, der er blevet vedtaget på grundlag af dette princip, bidrager afgørende til at forbedre kvindernes situation i EU. Erfaringerne fra aktioner på fællesskabsplan har vist, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i Fællesskabets politikker og bekæmpelse af forskelsbehandling i praksis nødvendiggør en kombination af instrumenter, herunder lovgivning, støtteordninger og mainstreaming, som skal være udformet med henblik på at styrke hinanden indbyrdes. I overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder bør mainstreaming af ligestillingsaspektet fremmes inden for alle programmets sektioner og aktiviteter.

(11)

Mange ikke-statslige organisationer (ngo'er), som er aktive på forskellige niveauer, kan yde et væsentligt bidrag på europæisk plan ved hjælp af nøglenetværk, der er med til at ændre den politiske orientering med hensyn til programmets generelle målsætninger.

(12)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for udveksling af oplysninger på EU-plan og udbredelse af god praksis på fællesskabsplan, og kan derfor på grund af fællesskabsaktionernes og -foranstaltningernes multilaterale dimension bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (12) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13).

(15)

Da programmet er inddelt i fem sektioner, kan medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at deres nationale repræsentanter udskiftes alt afhængigt af, hvilke emner der behandles af det udvalg, der bistår Kommissionen —

a)

Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker.

b)

Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer, om muligt opdelt efter køn og aldersgruppe, inden for de områder, der er omfattet af programmet.

c)

Støtte til og overvågning af gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning, når den finder anvendelse, og Fællesskabets politiske målsætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses effektivitet og betydning.

d)

Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser, kortlægning og udbredelse af god praksis og innovative tilgange på EU-plan.

e)

Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til Fællesskabets politikker og målsætninger, der forfølges under hver enkelt af de fem sektioner

f)

Forøgelse af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at fremme, støtte og videreudvikle Fællesskabets politikker og målsætninger, hvor det er relevant.

1)

Beskæftigelse

2)

Social beskyttelse og inddragelse

3)

Arbejdsvilkår

4)

Forskelligartethed og bekæmpelse af forskelsbehandling

5)

Ligestilling mellem mænd og kvinder.

a)

Forbedring af kendskabet til beskæftigelsessituationen og dens perspektiver, navnlig gennem analyser og undersøgelser og udvikling af statistikker og fælles indikatorer inden for rammerne af EBS.

b)

Overvågning og evaluering af gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsesretningslinjer og -henstillinger og deres betydning, navnlig ved hjælp af den fælles rapport om beskæftigelsen, samt analyse af samspillet mellem EBS og den generelle økonomiske politik såvel som social- og arbejdsmarkedspolitikken samt andre politikområder.

c)

Tilrettelæggelse af udvekslinger om politikker, god praksis og innovative koncepter samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med EBS.

d)

Bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om udfordringer og politikker på beskæftigelsesområdet og gennemførelsen af nationale reformprogrammer, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale aktører samt andre berørte parter.

a)

Forbedring af kendskabet til social udstødelse og fattigdom, politikker for social beskyttelse og inddragelse, navnlig ved hjælp af analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og fælles indikatorer i forbindelse med den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse.

b)

Overvågning og evaluering af gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse og dens betydning på nationalt plan og fællesskabsplan samt analyse af samspillet mellem den åbne koordinationsmetode og andre politikområder.

c)

Tilrettelæggelse af udvekslinger om politikker, god praksis og innovative koncepter samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med strategien for social beskyttelse og inddragelse.

d)

Bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål, der rejses inden for rammerne af Fællesskabets koordinationsproces inden for social beskyttelse og inddragelse, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale aktører, ngo'er samt andre berørte parter.

e)

Udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at understøtte og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier inden for social beskyttelse og inddragelse.

a)

Forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til arbejdsvilkår, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt, når det skønnes hensigtsmæssigt, udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis.

b)

Støtte til gennemførelsen af Fællesskabets arbejdsmarkedslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer, udvikling af vejledninger og netværkssamarbejde mellem specialiserede organer, herunder arbejdsmarkedets parter.

c)

Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger og fremme af en forebyggelseskultur inden for sundhed og sikkerhed på arbejdsstedet.

d)

Bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende arbejdsvilkår, herunder blandt arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter.

a)

Forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til forskelsbehandling, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt, når det skønnes hensigtsmæssigt, udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis.

b)

Støtte til gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde mellem specialiserede organer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af forskelsbehandling.

c)

Bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende forskelsbehandling og mainstreaming af bekæmpelse af forskelsbehandling i alle Fællesskabets politikker, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, ngo'er og andre berørte parter.

d)

Udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at fremme og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier i relation til bekæmpelse af forskelsbehandling.

a)

Forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til ligestilling og mainstreaming af ligestillingsaspektet, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis.

b)

Støtte til gennemførelsen af Fællesskabets ligestillingslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde mellem specialiserede ligestillingsorganer.

c)

Bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd og mainstreaming af ligestillingsaspektet blandt arbejdsmarkedets parter, ngo'er og andre berørte parter.

d)

Udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at støtte og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.

a)

Analyseaktiviteter:

b)

Aktiviteter vedrørende gensidige læringsprocesser, bevidstgørelse og formidling:

c)

Støtte til de centrale aktører:

a)

medlemsstaterne

b)

offentlige arbejdsformidlinger og deres organer

c)

lokale og regionale myndigheder

d)

de specialiserede organer, der er beskrevet i fællesskabslovgivningen

e)

arbejdsmarkedets parter

f)

nog'er, navnlig på EU-plan

g)

højere læreanstalter og forskningsinstitutter

h)

eksperter inden for evaluering

i)

nationale statistiske kontorer

j)

medierne.

a)

tjenesteydelseskontrakter efter udbud hvor Eurostats procedurer finder anvendelse iforbindelse med samarbejde med nationale statistiske kontorer

b)

begrænset støtte efter indkaldelse af forslag, hvorFællesskabets samfinansiering normalt ikke kan overstige 80 % af de samlede udgifter, der afholdes af modtageren. Der kan kun tildeles finansiel støtte, som overstiger dette loft, i særlige tilfælde og efter nøje undersøgelse.

a)

De generelle retningslinjer for gennemførelse af programmet

b)

Det årlige arbejdsprogram for gennemførelsen af programmet, opdelt på de enkelte sektioner

c)

Den finansielle støtte fra Fællesskabet

d)

Årsbudgettet under anvendelse af artikel 17

e)

Procedurerne for udvælgelse af de aktioner, der skal støttes af Fællesskabet, og Kommissionens udkast til liste over de aktioner, den indstiller til støtte

f)

Kriterierne for evaluering af programmet, blandt andet med hensyn til omkostningseffektivitet og fremgangsmåden i forbindelse med formidling og overførsel af resultater.

—

EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

—

De tiltrædelses- og kandidatlande, der har indgået associeringsaftale med EU, og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.