Domstolens dom (Anden Afdeling) af 29. juni 2006 — Showa Denko KK mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-289/04 P) (1)

(Appel - konkurrence - kartel - grafitelektroder - artikel 81, stk. 1, EF - bøder - retningslinjer for bødeberegningen - samarbejdsmeddelelsen - princippet non bis in idem)

(2006/C 237/01)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Showa Denko KK (ved avocats M. Dolmans og P. Werdmuller, samt solicitor J. Temple-Lang)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Hellström og H. Gading, som befuldmægtigede, Tokai Carbon Co. Ltd, Tokyo, SGL Carbon AG, Wiesbaden (Tyskland), Nippon Carbon Co. Ltd, Tokyo, GrafTech International Ltd, tidligere UCAR International Inc, Wilmington (USA), SEC Corp., Amagasaki (Japan), The Carbide/Graphite Group Inc., Pittsburgh (USA)

Sagens genstand

Appel til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 29. april 2004 i de forenede sager-T-236/01, T-239/01, T-244/01–T-246/01, T-251/01 og T-252/01, Showa Denko mod Kommissionen, der delvis annullerer Kommissionens beslutning 2002/271/EF af 18. juli 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (Sag COMP/E-1/36.490 — Grafitelektroder) og nedsætter den bøde, sagsøgerne var blevet pålagt

Konklusion

(1)  EUT C 239 af 25.9.2004.

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. juni 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-262/05) (1)

(Traktatbrudssøgsmål - direktiv 2001/19/EF - gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser - sygeplejerske, tandlæge, dyrlæge, jordemor, arkitekt, farmaceut og læge - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2006/C 237/02)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Manville og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001 om ændring af Rådets direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ændring af Rådets direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger (EFT L 206, s. 1)

Konklusion

(1)  EUT C 205 af 20.08.2005

Sag anlagt den 6. juni 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-253/06)

(2006/C 237/03)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Simonetti og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 25. juni 2005.

(1)  EUT L 156, s. 17.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 29. juni 2006 — Finanzamt Hamburg-Am Tierpark mod Burda Verlagsbeteiligungen GmbH

(Sag C-284/06)

(2006/C 237/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Hamburg-Am Tierpark.

Sagsøgt: Burda Verlagsbeteiligungen GmbH.

Præjudicielle spørgsmål

(1)  EFT L 225, s. 6.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 3. juli 2006 — Heinrich Stefan Schneider mod Land Rheinland-Pfalz

(Sag C-285/06)

(2006/C 237/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Heinrich Stefan Schneider.

Sagsøgt: Land Rheinland-Pfalz.

Præjudicielle spørgsmål

(1)  EFT L 179, s. 1.

(2)  EFT L 118, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 3. juli 2006 — Deutsche Shell GmbH mod Finanzamt für Großunternehmen in Hamburg

(Sag C-293/06)

(2006/C 237/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deutsche Shell GmbH.

Sagsøgt: Finanzamt für Großunternehmen in Hamburg.

Præjudicielle spørgsmål

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Civil Division) (England og Wales) den 30. juni 2006 — The Queen på vegne af Ezgi Payir, Burhan Akyuz, Birol Ozturk mod Secretary of State for the Home Department

(Sag C-294/06)

(2006/C 237/07)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (Civil Division) (England og Wales)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ezgi Payir, Burhan Akyuz, Birol Ozturk

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

Præjudicielle spørgsmål

Sag anlagt den 4. juli 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-298/06)

(2006/C 237/08)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Tserepa-Lacombe og I. Khitzigiannis)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 1. juli 2004.

(1)  EUT L 143 af 11.6.2003, s. 23.

Sag anlagt den 6. juli 2006 — Irland mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

(Sag C-301/06)

(2006/C 237/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, E. Fitzsimons SC og D. Barniville BL)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Irland gør gældende, at valget af artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»TEF«) som det retlige grundlag for direktiv 2006/24/EF (»direktivet«) grundlæggende er forkert. Irland gør desuden gældende, at hverken artikel 95 TEF eller nogen anden bestemmelse i TEF giver et tilstrækkeligt retligt grundlag for direktivet. Det er Irlands primære påstand, at direktivets eneste eller alternativt dets primære eller væsentligste formål er at lette efterforskning, afsløring og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet, herunder terrorisme. Under disse omstændigheder er det Irlands opfattelse, at det eneste rigtige retsgrundlag for de foranstaltninger, der er omfattet af direktivet, er afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«), især artikel 30, artikel 31, stk. 1, litra c), og artikel 34, stk. 2, litra b).

Til støtte for disse anbringender har Irland anført, at en vurdering af betragtningerne til og de grundlæggende bestemmelser i direktivet uden nogen tvivl viser, at det er fuldstændig fejlagtigt og uholdbart at anvende på artikel 95 TEF som retsgrundlag for direktivet. I den henseende har Irland understreget, at direktivet klart og utvetydigt er rettet mod bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. I overensstemmelse hermed gør Irland gældende, at dette er direktivets primære eller væsentlige formål og faktisk dets eneste mål.

Det er slået fast, at tyngdepunktet for foranstaltninger i medfør artikel 95 TEF skal være tilnærmelsen af de nationale regler til gavn for det indre markeds funktion. Direktivets bestemmelser vedrører bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og er ikke rettet mod at afhjælpe mangler i det indre marked.

Det er blevet hævdet, at der foreligger en mangel, der udspringer af forskelle i de nationale lovgivninger, men dette er ikke slået fast.

Subsidiært gør Irland gældende, at såfremt et af direktivets mål — hvilket bestrides med Irlands grundlæggende anbringende — er at forhindre forvridninger eller hindringer i det indre marked, må dette mål anses for alene at være en ren biomstændighed i forhold til det påviste primære eller væsentligste mål om bekæmpelse af kriminalitet.

(1)  EUT L 105, s. 54.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Employment Tribunal (London South) den 10. juli 2006 — s. Coleman mod Attridge Law og Steve Law

(Sag C-303/06)

(2006/C 237/10)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Employment Tribunal (London South)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: s. Coleman

Sagsøgt: Attridge Law og Steve Law

Præjudicielle spørgsmål

(1)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, EFT L 303, s. 16.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Magyar Köztársaság Legfelsőbb Bírósága (Ungarn) den 18. juli 2006 — OTP Garancia Biztosító Rt. mod Vas Megyei Közigazgatási Hivatal

(Sag C-312/06)

(2006/C 237/11)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Magyar Köztársaság Legfelsőbb Bírósága.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OTP Garancia Biztosító Rt.

Sagsøgt: Vas Megyei Közigazgatási Hivatal

Præjudicielle spørgsmål

(1)  EFT L 236, s. 846.

(2)  EFT L 145, s. 1.

Sag anlagt den 20. juli 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-322/06)

(2006/C 237/12)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrel og W. Wils, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 23. marts 2005.

(1)  EFT L 80, s. 35.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil 3 de Barcelona (Spanien) den 27. juli 2006 — Alfredo Nieto Nuño mod Leonci Monlleó Franquet

(Sag C-328/06)

(2006/C 237/13)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil 3 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alfredo Nieto Nuño

Sagsøgt: Leonci Monlleó Franquet

Det præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet »vitterlig kendt« varemærke i en medlemsstat, som det omhandles i artikel 4 i Rådets første direktiv 89/104/EØF (1) af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1), ene og alene forstås som en henvisning til den grad, hvori mærket er kendt og indarbejdet i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller inden for en væsentlig del af statens område, eller kan et varemærkes karakter af velkendt være knyttet til et geografisk område, der ikke svarer til en stats område, men til et selvstyrende fællesskab, en region, et område eller en by, som følge af den vare eller tjenesteydelse, der omfattes af varemærket, og de personer, som mærket faktisk retter sig til, det vil i sidste ende sige under hensyn til det marked, inden for hvilket mærket anvendes?

(1)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. juni 2006 — Danmark mod Kommissionen

(Sag T-5/06) (1)

(Erklæring om inkompetence)

(2006/C 237/14)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Danmark (ved J. Molde, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2005/717/EF af 13. oktober 2005 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, for så vidt angår tilpasning af bilaget til den tekniske udvikling (EFT L 271, s. 48).

Konklusion

(1)  EUT C 74 af 25.3.2006.

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 20. juli 2006 — Globe mod Kommissionen

(Sag T-114/06 R)

(Offentlige kontrakter - EF-udbudsprocedurer - særlige rettergangsformer - fumus boni juris - uopsættelighed)

(2006/C 237/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Globe SA (Zandhoven, Belgien) (ved avocat A. Abate)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved: M. Wilderspin og G. Boudot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning, hvorved den har meddelt afslag på et af sagsøgeren fremsat tilbud inden for rammerne af udbudsproceduren for møbler beregnet for visse lande i Centralasien (EuropeAid/122078/C/S/Multi).

Konklusion

Sag anlagt den 21. juli 2006 — Rathscheck Schiefer und Dach-Systeme m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-198/06)

(2006/C 237/16)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Rathscheck Schiefer und Dach-Systeme KG (Mayen, Tyskland), Nikolaus Theis Nachf. Böger GmbH (Bundenbach, Tyskland) og I.B. Rathscheck Söhne KG Moselschiefer-Bergwerke (Mayen, Tyskland) (ved Rechtsanwältin T. Risse)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 8. marts 2006 om statsstøtte nr. C 31/204, der af Tyskland er ydet til fordel for Magog Schiefergruben GmbH & Co. KG, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne anfægter artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2006) 641 endelig udg. af 8. marts 2006, hvorved Kommissionen fastslog, at den af Tyskland til fordel for Schiefergruben Magog GmbH & Co. KG, en konkurrent til sagsøgerne, ydede statsstøtte til dels er forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 3, EF.

Sagsøgerne tog del i Kommissionens formelle undersøgelsesprocedure.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgerne gældende, at der er sket tilsidesættelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10, s. 33), som affattet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 (EUT L 63, s. 22).

Ifølge sagsøgerne er den nye fremstillingsproces, der er blevet gennemført ved hjælp af støtten, kun støtteberettiget i henhold til artikel 5a og artikel 5b i forordning nr. 70/2001, hvis den indebærer udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet. Sagsøgerne gør gældende, at dette ikke er tilfældet i denne sag, da den krævede prototype ikke er kendetegnet ved at være innovativ.

Endvidere anfører sagsøgerne til støtte for deres søgsmål, at der ikke foreligger støtteberettigelse i henhold til artikel 4 i forordning nr. 70/2001. En fremstillingsproces er udelukkende støtteberettiget, såfremt den medfører en væsentlig ændring af den hidtidige fremstillingsproces. Denne betingelse er ikke opfyldt i denne sag, da arbejdsgangen ved fremstillingsprocessen er forblevet den samme.

Sag anlagt den 26. juli 2006 — IBERDROLA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-200/06)

(2006/C 237/17)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: IBERDROLA SA (Bilbao, Spanien) (ved abogados J. Alfaro Aguila-Real, P. Liñán Hernández, S. Martínez Lage, H. Brokelmann og J. Ruiz Calzado)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag er rettet mod Kommissionens beslutning af 25. april 2006 (sag KOMP/M.4110 — E. ON/ENDESA), hvorved den fusion E. ON AG agter at erhverve kontrol over samtlige aktier i ENDESA SA, blev erklæret forenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har herved nærmere anført, at den anfægtede beslutning efter sagsøgerens opfattelse ikke tager hensyn til de bestående alvorlige risici for, at der opstår koordinerende virkninger i konkurrenceforholdet mellem de vigtigste aktører, som er til stede på flere europæiske markeder, og man kan ikke undlade at foretage en bedømmelse af en handling af denne størrelsesorden og med disse kendetegn, som påvirker de dominerende virksomheder på to af de vigtigste nationale energimarkeder.

Sagsøgeren har til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Sag anlagt den 31. juli 2006 — NewSoft Technology mod KHIM — Soft (Presto! BizCard Reader)

(Sag T-205/06)

(2006/C 237/18)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: NewSoft Technology Corporation (Taipei, Taiwan) (ved Rechtsanwältin M. Dirksen-Schwanenland)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: SOFT, S.A.

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Presto! BizCard Reader« for varer og tjenesteydelser i klasse 6, 19 og 42 (EF-varemærke nr. 2 625 457).

Indehaver af EF-varemærket: Sagsøgeren.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: SOFT, SA.

Indgiverens varemærke eller tegn: De spanske figurmærker »Presto« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret ugyldigt.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1), da der ikke er sandsynlighed for, at de omhandlede varemærker vil blive forvekslet med hinanden.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker.

Sag anlagt den 11. august 2006 — Bowland Dairy Products mod Kommissionen

(Sag T-212/06)

(2006/C 237/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bowland Dairy Products Limited (Nelson, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Milligan)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Under søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af en beslutning truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som er indeholdt i en e-mail til UK Foods Agency, dateret den 20. juli 2006, fremsendt til sagsøgeren den 21. juli 2006, hvorved det blev afslået under anvendelse af det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, som er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1-24) at rundsende en yderligere underretning om, at Food Security Agency (FSA) accepterede, at sagsøgerens skørost blev markedsført, medmindre betingelser, som Kommissionen specificerede, blev opfyldt.

Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke var berettiget til at stille betingelser for rundsendelsen af en supplerende meddelelse udarbejdet af en national kompetent myndighed i henhold til artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002.

Desuden har sagsøgeren anført, at Kommissionen ved at stille disse betingelser har fejlfortolket de gældende forordninger både med hensyn til antibiotisk mælk og med hensyn til vandet mælk.

Sag anlagt den 17. august 2006 — Imperial Chemical Industries mod Kommissionen

(Sag T-214/06)

(2006/C 237/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Imperial Chemical Industries plc (ICI) (London, Det Forenede Kongerige) (ved D. Anderson, QC, lawyers H. Rosenblatt og B. Lebrun, samt solicitors W. Turner og S. Berwick)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K (2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 (sag COMP/F/38.645– Methacrylater), hvorved Kommissionen fandt, at sagsøgeren havde overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 i Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved at have deltaget i et methacrylatkartel, som bestod i drøftelser af priser, prisaftaler, gennemførelse af og overvågning af prisaftaler, enten vedrørende prisstigninger eller i hvert fald fastholdelse af eksisterende prisniveauer, drøftelser om overvæltning på kunderne af yderligere serviceomkostninger, udveksling af markedsoplysninger, der var forretningsmæssigt vigtige og fortrolige, og/eller af oplysninger vedrørende selskabet, og deltagelse i jævnlige møder og andre kontakter for at lette overtrædelsen.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har løftet bevisbyrden i henhold til artikel 2 i Rådets forordning nr. 1/2003 (1), for at der foreligger en overtrædelse vedrørende støbningsforbindelser af polymetylmethacrylat, eftersom Kommissionen støttede sine konklusioner om sagsøgerens deltagelse i kartellet på visse afsnit i anmodningerne om bødefritagelse og om anvendelse af samarbejdsmeddelelsen, som for så vidt dette afsnit vedrørte støbningsforbindelser af polymetylmethacrylat og den periode, hvorunder sagsøgeren ejede akrylvirksomheden, ikke blev støttet af nogen form for relevant bevis og endvidere modsagde hinanden på flere vigtige områder. Sagsøgeren gør gældende, at sådant materiale ikke opfylder Kommissionens forpligtelse til med væsentligt og pålideligt bevis at godtgøre, at der foreligger en overtrædelse.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen i modstrid med artikel 253 EF ikke har begrundet størrelsen af bøden ved beregningen af grovhedselementet.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har foretaget fejlagtig retsanvendelse ved urigtigt at behandle sagsøgeren og selskabet Lucite som konkurrenter i stedet for som deltagere efter hinanden i den påståede tilsidesættelse, hvorved påvirkningen af konkurrencen blev medregnet to gange. Dette medførte en større samlet bøde for sagsøgeren og selskabet Lucite, udelukkende fordi virksomheden skiftede ejer.

For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har anvendt en urigtig norm ved fastsættelsen af en forhøjelse af hensyn til den afskrækkende virkning, når den udelukkende har støttet sig på sagsøgerens omsætning og ikke har taget hensyn til beviser for sagsøgerens økonomiske evne. Derudover finder sagsøgeren, at forhøjelsen på grund af den afskrækkende virkning er uforholdsmæssig i forhold til den, der er pålagt en anden deltager i kartellet.

For det femte gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen uretmæssigt afviste formildende omstændigheder i forhold til sagsøgeren og anerkendelse af samarbejde uden for anvendelsesområdet for samarbejdsmeddelelsen (2). Det er sagsøgerens opfattelse, at de oplysninger, selskabet frivilligt fremlagde for Kommissionen, udgør den krævede betydelige merværdi i henhold til samarbejdsmeddelelsen.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2)  Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002 C 45, s. 3).

Sag anlagt den 16. august 2006 — Lucite International og Lucite International UK mod Kommissionen

(Sag T-216/06)

(2006/C 237/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Lucite International Ltd (Hampshire, Det Forenede Kongerige) og Lucite International UK (Lancashire, Det Forenede Kongerige) (ved R. Thompson, QC, og solicitor S. Rose)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K (2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater), hvorved Kommissionen fandt, at sagsøgerne havde overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 i Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved at have deltaget i et methacrylatkartel, som bestod i drøftelser af priser, prisaftaler, gennemførelse af og overvågning af prisaftaler, enten vedrørende prisstigninger eller i hvert fald fastholdelse af eksisterende prisniveauer, drøftelser om overvæltning på kunderne af yderligere serviceomkostninger, udveksling af markedsoplysninger, der var forretningsmæssigt vigtige og fortrolige og/eller af oplysninger vedrørende selskabet, og deltagelse i jævnlige møder og andre kontakter for at lette overtrædelsen.

Sagsøgerne gør til støtte for deres søgsmål gældende, at Kommissionen anvendte sine retningslinjer for beregning af bøder forkert, da den beregnede sagsøgernes bøde.

For det første tog Kommissionen ikke hensyn til karakteren af sagsøgernes deltagelse og størrelsen af den rolle, de spillede i forbindelse med at underminere kartellet, da Kommissionen fastsatte bødens grundbeløb.

For det andet overvejede Kommissionen ikke på passende vis de formildende omstændigheder, som finder anvendelse for sagsøgerne.

Sag anlagt den 16. august 2006 — Neurim Pharmaceuticals (1991) mod KHIM — Eurim-Pharm Arzneimittel (Neurim PHARMACEUTICALS)

(Sag T-218/06)

(2006/C 237/22)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Neurim Pharmaceuticals (1991) Ltd (Tel Aviv, Israel) (ved Rechtsanwalt M. Kinkeldey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Eurim-Pharm Arzneimittel GmbH

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Neurim Pharmaceuticals (1991).

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Neurim PHARMACEUTICALS« for varer i klasse 5 og 10.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Eurim-Pharm Arzneimittel GmbH.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »EURIM-PHARM« (EF-varemærke nr. 667 899 og nationalt mærke) såvel som retten til at anvende »Eurim-Pharm GmbH« som tegn for varer i klasse 5.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge og ansøgningen afslået.

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 59 i forordning (EF) nr. 40/94 (1) og af regel 48, 49 og 96 i forordning (EF) nr. 2868/95 (2), tilsidesættelse af artikel 78 og 78a i forordning nr. 40/94, af princippet om at KHIM er bundet af sine egne beslutninger og af proportionalitetsprincippet

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 300, s. 1).

Sag anlagt den 17. august 2006 — PTV mod KHIM (map&guide travelbook)

(Sag T-219/06)

(2006/C 237/23)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: PTV Planung Transport Verkehr AG (Karlsruhe, Tyskland) (ved Rechtsanwalt F. Nielsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »map&guide travelbook« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 42.

Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Det ansøgte varemærke har fornødent særpræg, jf. artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1).

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1)

Sag anlagt den 18. august 2006 — Hipp & Co mod KHIM — Laboratorios Ordesa (BEBIMIL)

(Sag T-221/06)

(2006/C 237/24)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hipp & Co (Kommanditgesellschaft) (Sachseln, Schweiz) (ved lawyer M. Kinkeldey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Laboratorios Ordesa S.L. (Sant Boi de Llobregat, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Hipp & Co.

Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »BEBIMIL« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Laboratorios Ordesa S.L.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket og det nationale ordmærke »BLEMIL« for henholdsvis varer i klasse 5 og 29 og varer i klasse 6 og 32.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94. Til støtte for påstanden har sagsøgeren gjort gældende, at de to varemærker ikke ligner hinanden med hensyn til den relevante kundekreds, samt at der er fonetiske, visuelle og begrebsmæssige forskelle mellem det ældre varemærke og det omtvistede varemærke.

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 24. juli 2006 — AITEC m.fl. mod Kommissionen

(Sag T–371/05) (1)

(2006/C 237/25)

Processprog: italiensk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 296 af 26.11.2005.

Sag anlagt den 19. juni 2006 — Longinidis mod Cedefop

(Sag F-74/06)

(2006/C 237/26)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Pavlos Longinidis (Thessaloniki, Grækenland) (ved avocats N. Korogiannakis og N. Keramidas)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved afgørelse af 30. november 2005 opsagde Cedefops direktør den tidsubegrænsede ansættelseskontrakt mellem sagsøgeren og Cedefop. Ifølge sagsøgeren blev denne afgørelse truffet under tilsidesættelse af grænserne for ansættelsesmyndighedens skøn og er behæftet med magtfordrejning, ligesom retten til kontradiktion og høringsforpligtelsen er tilsidesat og begrundelse for afgørelsen er selvmodsigende.

Ifølge sagsøgeren fremgår det af de redegørelser, ansættelsesmyndigheden har afgivet i forbindelse med undersøgelsen af den administrative klage, at begrundelsen for afskedigelsen skal søges i det forslag, sagsøgeren fremkom med i august 2005, om ikke at forlænge den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt for en ansat, som sagsøgeren var chef for. Ansættelsesmyndigheden genansatte efter en udskiftning af Cedefops ledende medarbejdere denne ansatte og afskedigede sagsøgeren. Ansættelsesmyndigheden traf disse afgørelser på grundlag af et åbenbart urigtigt skøn over de faktiske omstændigheder, og afgørelsen om at afskedige sagsøgeren er klart i strid med tjenestens interesse.

Sagsøgeren har dernæst anført, at de øvrige anfægtede afgørelser tilsidesætter Cedefops interne retlige procedurer, såsom bestemmelserne vedrørende klageudvalget, bestemmelserne vedrørende administrative undersøgelser og bestemmelserne vedrørende disciplinær forfølgning.

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om tilkendelse af en erstatning for den ulovlige opsigelse af hans kontrakt. Endelig har han nedlagt påstand om erstatning fra Cedefop, i henhold til bestemmelserne om Fællesskabets institutioners ansvar uden for kontraktforhold, som følge af den krænkelse, der angiveligt er sket af hans person og faglige omdømme ved afgørelsen om opsigelse og ved indholdet af den afgørelse, der blev truffet af klageudvalget vedrørende klagen fra førnævnte ansatte.

Sag anlagt den 18. juli 2006 — Tsirimokos mod Europa-Parlamentet

(Sag F-76/06)

(2006/C 237/27)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ioannis Tsirimokos (Senningerberg, Luxembourg) (ved avocat J. Choucroun)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som har været tjenestemand ved Europa-Parlamentet siden den 1. maj 1981, indgav den 7. september 2005 en ansøgning om halvtidsbeskæftigelse som forberedelse til sin pensionering i henhold til vedtægtens artikel 55a og artikel 4 i bilag IVa til vedtægten. Ved beregningen af den procentdel af grundlønnen, sagsøgeren var berettiget til, tog administrationen ikke hensyn til de pensionsgivende tjenesteår, han havde erhvervet, inden han blev ansat af Europa-Parlamentet.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig tre anbringender:

Sag anlagt den 18. juli 2006 — Colovea mod Europa-Parlamentet

(Sag F-77/06)

(2006/C 237/28)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fotini Colovea (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat J. Choucroun)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren blev ansat af Europa-Parlamentet som midlertidig ansat i lønklasse B5 den 1. maj 1981. Den 4. august 2005 indgav hun en ansøgning om halvtidsbeskæftigelse som forberedelse til sin pensionering i henhold til vedtægtens artikel 55a og artikel 4 i bilag IVa til vedtægten. Ved beregningen af den procentdel af grundlønnen, sagsøgeren var berettiget til, tog administrationen ikke hensyn til de pensionsgivende tjenesteår, hun havde erhvervet, inden hun blev ansat af Europa-Parlamentet.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig tre anbringender:

Sag anlagt den 20. juli 2006 — Suhadolnik mod Domstolen

(Sag F-78/06)

(2006/C 237/29)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Simona Suhadolnik (Howald, Luxembourg) (ved avocats S. Rodrigues, A. Jaume og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Domstolen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved ansættelsesmyndighedens afgørelse af 22. juli 2005 blev sagsøgeren, som havde bestået den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/C/9/03 med henblik på oprettelse af en reserveliste af cypriotiske, tjekkiske, estiske, ungarske, litauiske, lettiske, maltesiske, polske, slovenske og slovakiske sekretærer (C5 /C4) (1), udnævnt til fastansat tjenestemand ved De Europæiske Fællesskaber og indplaceret i lønklasse C*1, løntrin 1.

Sagsøgeren har i stævningen anfægtet den indplacering, hun blev tildelt, og har anfægtet dels artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, som ansættelsesmyndigheden har anvendt ved fastsættelsen af hendes lønklasse, dels den nye affattelse af vedtægtens artikel 32, som ansættelsesmyndigheden har anvendt ved fastsættelsen af hendes løntrin.

Sagsøgeren har hvad angår indplaceringen i lønklasse principalt anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, som regulerer situationen for de tjenestemænd, der er opført på en liste over egnede ansøgere, ikke finder anvendelse på beståede ansøgere fra en udvælgelsesprøve, idet disse ikke kan anses for at være tjenestemænd.

Sagsøgeren har subsidiært fremført en ulovlighedsindsigelse for så vidt angår artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, navnlig med den begrundelse, at bestemmelsen er i strid med: i) princippet om forbud mod forskelsbehandling, ii) princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, iii) principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og om retssikkerhed, iv) proportionalitetsprincippet, v) princippet om god forvaltningsskik og om omsorgspligt, vi) vedtægtens artikel 31, vii) vedtægtens artikel 10.

Sagsøgeren er hvad angår indplaceringen på løntrin af den opfattelse, at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat hendes berettigede forventning om at blive tildelt en anciennitetsforbedring på grund af hendes faglige erfaring i medfør af den affattelse af vedtægtens artikel 32, som var gældende før den 1. maj 2004.

(1)  EUT C 120 af 22.5.2003, s. 30.

Sag anlagt den 24. juli 2006 — Caló mod Kommissionen

(Sag F-79/06)

(2006/C 237/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Giuseppe Caló (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, har, efter ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans at have anfægtet dels afgørelsen om at forflytte ham til en stilling som ledende konsulent i det generaldirektorat, hvor han er placeret (1), dels afgørelsen om at ikke at imødekomme hans ansøgning til en stilling som direktør i samme generaldirektorat (2), med nærværende søgsmål anfægtet Kommissionens afgørelser, som blev truffet i forbindelse med omstruktureringen af GD Eurostat, om ikke at imødekomme hans ansøgning til den stilling som direktør, der er omhandlet i stillingsopslag KOM/2006/164, og om at udnævne en anden ansøger i stillingen.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at der er sket tilsidesættelse af i) begrundelsespligten, ii) af vedtægtens artikel 27 og iii) af retningslinjerne for besættelse af stillinger i lønklasse A1 og A2, som Kommissionen godkendte den 18. september 1999, således som disse er præciseret og stadfæstet i det sammenfattende dokument om ledende tjenestemænd, som Kommissionen godkendte den 26. oktober 2004.

(1)  Sag T-118/04 (EUT C 118 af 30.4.2004, s. 47).

(2)  Sag T-134/04 (EUT C 146 af 29.5.2004, s. 6).

Sag anlagt den 30. juli 2006 — Schell mod Kommissionen

(Sag F-83/06)

(2006/C 237/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Arno Schell (Bruxelles, Belgien) (ved avocat F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig syv anbringender:

Sag anlagt den 28. juli 2006 — Bellantone mod Revisionsretten

(Sag F-85/06)

(2006/C 237/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gerardo Bellantone (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats T. Bontinck og J. Feld)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tidligere midlertidig ansat ved Revisionsretten med indplacering i lønklasse A*8, blev af sidstnævnte udnævnt til prøveansat tjenestemand i lønklasse A*5, uden at han forinden var blevet hørt.

Sagsøgeren har i stævningen anført, at Revisionsrettens handlemåde er i strid med kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser. Sagsøgeren har anført, at der er sket tilsidesættelse af adfærdskodeksen for god forvaltningsskik for ansatte ved Revisionsretten, at vedtægtens artikel 25 er tilsidesat, samt at der er sket tilsidesættelse af de almindelige offentligretlige retsprincipper vedrørende god forvaltningsskik, beskyttelse af den berettigede forventning og bevarelse af de erhvervede rettigheder.

Sag anlagt den 28. juli 2006 — Vereecken mod Kommissionen

(Sag F-86/06)

(2006/C 237/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marc Vereecken (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues, A. Jaume og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Principalt:

Subsidiært:

Under alle omstændigheder

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig tre anbringender, som meget ligner det første, tredje og fjerde anbringende, der er påberåbt i sag F-17/06 (1), som er anlagt af samme sagsøger.

(1)  EUT C 96 af 22.4.2006, s. 39.

Sag anlagt den 3. august 2006 — Manté mod Rådet

(Sag F-87/06)

(2006/C 237/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Thierry Manté (Woluwe Saint Pierre, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og G. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som kom til Bruxelles i 2004 i egenskab af udstationeret national ekspert ved Rådet, blev efterfølgende tjenestemand ved samme institution. Rådet traf efter at have udbetalt bosættelsespenge til ham afgørelse om, at han ikke var berettiget hertil og at disse skulle tilbagebetales.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført tre anbringender om:

Sag anlagt den 11. august 2006 — Nolin mod Kommissionen

(Sag F-89/06)

(2006/C 237/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Michel Nolin (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet først anført, at Kommissionen ved anvendelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser på forfremmelsesåret 2005 har tilsidesat principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som nævnte bestemmelser blev vedtaget ultimo december 2004.

Sagsøgeren har desuden anført, at afgørelsen om ikke at tildele ham noget PPGD, selv om han havde opnået den højeste bedømmelse inden for hans lønklasse og tjenestegren i perioden fra juli 2001 til december 2003, er i strid med vedtægtens artikel 45 og de almindelige gennemførelsesbestemmelser, hvorefter fortjeneste er det afgørende kriterium ved tildeling af disse points, og er en følge af, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren er endvidere af den opfattelse, at Kommissionen, i det omfang PPGD ikke er blevet tildelt som belønning for fortjeneste, har gjort sig skyldig i magtfordrejning.

Sagsøgeren har dernæst anført, at afgørelsen om ikke at tildele ham noget PPII er ulovlig henset til, at hans ansøgning som medlem af udvælgelseskomitéen var blevet imødekommet. Heraf følger, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 5 og af ligebehandlingsprincippet.

Endelig skal de ovenfor i tredje led omhandlede lister ifølge sagsøgeren ligeledes annulleres, dels som følge af manglerne ved de anfægtede afgørelser, dels som følge af, at visse artikler i de almindelige gennemførelsesbestemmelser er ulovlige. Sagsøgeren er nemlig af den opfattelse, at:

Sag anlagt den 11. august 2006 — Nolin mod Kommissionen

(Sag F-91/06)

(2006/C 237/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Michel Nolin (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at Kommissionen har begået en retlig fejl, for så vidt som visse opgaver og visse væsentlige punkter vedrørende hans arbejdsopgaver ikke er blevet nævnt af bedømmeren og hans karriereudviklingsrapport ikke indeholder nogen kommentarer vedrørende disse opgaver. Denne situation giver anledning til alvorlige uoverensstemmelser og mangler, som kan sidestilles med åbenbare faktiske fejl ved den foretagne hensyntagen til omstændigheder, der er relevante for hans bedømmelse.

Sagsøgeren er desuden af den opfattelse, at der uanset de to ændringer, som bedømmeren har tilføjet i sine kommentarer i forhold til referenceåret 2003, er sket en opretholdelse af hans karriereudviklingsrapport fra det foregående år, hvilket er i strid med artikel 5 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, eftersom der er sket væsentlige ændringer i hans arbejdsopgaver og opretholdelsen er foretaget uden hans samtykke.

Sag anlagt den 11. august 2006 — Antas mod Rådet

(Sag F-92/06)

(2006/C 237/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Magdalena Antas (Warszawa, Polen) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren indtrådte i tjenesten i Rådets Generalsekretariat som hjælpeansat den 1. november 2003 og hendes kontrakt udløb den 31. marts 2005. Fra den 1. januar 2005 tilsluttede Rådet hende af egen drift den belgiske lovpligtige sociale sikringsordning, dvs. for de sidste tre måneder af hendes ansættelse. Efterfølgende underrettede Rådet sagsøgeren om hendes tilslutning til nævnte ordning med tilbagevirkende kraft fra hendes indtræden i tjenesten. Ifølge sagsøgeren har hun på grund af sin forsinkede tilslutning imidlertid ikke kunnet opfylde betingelserne for adgang til belgisk arbejdsløshedsunderstøttelse, som fastsat i den belgiske kongelige anordning af 25. november 1991 om arbejdsløshed (1). Som følge heraf har hun ikke kunnet godtgøre, at hun rådede over tilstrækkelige midler til at få en opholdstilladelse på mere end tre måneder på belgisk område, jf. artikel 7 i direktiv 2004/38/EF (2). Desuden har den forsinkede tilslutning frataget hende muligheden for anvendelsen af bilag XII i traktaten om Polens indtræden i Den Europæiske Union, som ville have givet hende adgang til det belgiske arbejdsmarked.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet først anført, at der er sket tilsidesættelse af artikel 70 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som foreskriver en forpligtelse for institutionen til at tilslutte den hjælpeansatte en lovpligtig social sikringsordning og at udrede de arbejdsgiverbidrag, der er fastsat i gældende lovgivning.

Sagsøgeren har dernæst anført, at der er sket tilsidesættelse af artikel 4 og 8 i den belgiske kongelige anordning af 5. november 2002 om indførelse af en erklæring om, at den pågældende er i beskæftigelse (3).

Sagsøgeren har endelig anført, at omsorgspligten er tilsidesat.

(1)  Moniteur belge af 31.12.1991, s. 29888.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77)

(3)  Moniteur belge af 20.11.2002, s. 51778.

Sag anlagt den 16. august 2006 — Dethomas mod Kommissionen

(Sag F-93/06)

(2006/C 237/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bruno Dethomas (Rabat, Marokko) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren indgav under sin ansættelse som midlertidig ansat med indplacering i lønklasse A*14, løntrin 8, ansøgning til stillingen i stillingsopslag KOM/229/04 med henblik på besættelsen af stillingen som chef for Kommissionens faste delegation i Marokko (1). Hans ansøgning blev imødekommet og han blev udnævnt til prøveansat tjenestemand og indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 2.

Sagsøgeren har i stævningen anført, at Kommissionen, for så vidt han blev udnævnt til tjenestemand i samme lønklasse umiddelbart efter sin tjenesteperiode som midlertidig ansat, burde have indplaceret ham i lønklasse A*14, løntrin 8, i henhold til vedtægtens artikel 32, stk. 3. Kommissionen har ved ikke at have anvendt nævnte bestemmelse på ham begået en åbenbar retlig fejl.

(1)  EUT C 246 A af 5.10.2004, s. 1.

Sag anlagt den 11. august 2006 — F mod Kommissionen

(Sag F-94/06)

(2006/C 237/39)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: F (Bruxelles, Belgien) (ved avocats J. Van Rossum, S. Orlandi og J.N. Louis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig anbringender, der meget ligner dem, der er fremført i sag F-44/06 (1), som ligeledes er anlagt af ham.

(1)  EUT C 154 af 1.7.2006, s. 25.

Sag anlagt den 11. august 2006 — Taruffi mod Kommissionen

(Sag F-95/06)

(2006/C 237/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Adrien Taruffi (Schouweiler, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at der ikke er foretaget nogen egentlig undersøgelse af hans fortjenester i forbindelsen med forfremmelsesudvalgets bedømmelse af ham efter administrationens positive svar på hans første klage.

Sagsøgeren har med hensyn til forfremmelsesåret 2004 bl.a. anført, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet hans fortjenester for forfremmelsesåret 2004 blev sammenlignet med fortjenesterne for de tjenestemænd, der henhørte under »forsknings«budgettet mens han i dette forfremmelsesår henhørte under »drifts«budgettet.

For så vidt angår forfremmelsesåret 2005 er det sagsøgerens opfattelse, at den af Kommissionen anlagte fortolkning af artikel 4, stk. 1, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, hvorefter alene det generaldirektorat, der er ansvarlig for udfærdigelsen af hans endelige bedømmelsesrapport, har kompetence til at tildele prioritetspoints, selvom sagsøgeren havde gjort tjeneste i to forskellige generaldirektorater og selvom der var blevet udfærdiget en foreløbig rapport for første halvdel af 2004 indeholdende tildeling af points for fortjeneste, er ulovlig.

Sagsøgeren er generelt af den opfattelse, at de anfægtede afgørelser er blevet truffet i strid med vedtægtens artikel 45, idet ancienniteten, og ikke fortjenesterne, er lagt til grund som det afgørende kriterium.

Sag anlagt den 10. august 2006 — G mod Kommissionen

(Sag F-96/06)

(2006/C 237/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: G (Port-Vendres, Frankrig) (ved avocats B. Cambier og L. Cambier)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført otte anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at denne har placeret ham i centrum af »Berthelot«-sagen og anset ham for at være den hovedansvarlige for denne sag, selv om samtlige disse beskyldninger er falske, og der ikke foreligger det mindste bevis for berettigelsen af sådanne beskyldninger mod sagsøgeren. Kommissionen har herved tilsidesat sin omsorgspligt og pligten til god forvaltningsskik og har tilsidesat sagsøgerens berettigede forventning.

Med det andet anbringende har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at denne har begået et alvorligt indgreb i hans ret til kontradiktion gennem alle fejl og mangler ved de administrative undersøgelser i forbindelse med »Berthelot«-sagen, som ikke blev gennemført upartisk.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren anført, at der er sket tilsidesættelse af forpligtelsen til fortrolighed, idet Kommissionen i 2000 lod journalister få adgang til OLAF's kontorer, hvor de fik adgang til fortrolige dokumenter vedrørende sagsøgeren, hvoraf visse blev offentliggjort i forbindelse med en tv-udsendelse.

Sagsøgeren har i det fjerde anbringende anfægtet Kommissionens afgørelse om at ophæve hans retlige immunitet.

Med det femte anbringende har sagsøgeren foreholdt Kommissionen at have forflyttet ham til stillingen som chefrådgiver i Generaldirektoratet »Forskning og Teknologisk Udvikling«, ikke i tjenestens interesse eller i medfør af institutionens mobilitetspolitik, men som en skjult disciplinær sanktion.

Med det sjette anbringende, som vedrører proceduren til anerkendelse af hans sygdom som en erhvervssygdom (vedtægtens artikel 73) har sagsøgeren anfægtet Kommissionens afgørelser om, uden videre, at udelukke formodningen om en arbejdsulykke og om at fremsende hans sag til Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor (IDOC), således at kontoret kan foretage administrative undersøgelser med henblik på fastsættelse af sygdommens oprindelse.

I det syvende anbringende har sagsøgeren henvist til, at de i vedtægtens artikel 73 og 78 fastsatte procedurer er uafhængige, og anfægtet afgørelsen fra Kommissionens invaliditetsudvalg om at udsætte den endelige afgørelse i forbindelse med den procedure, der er iværksat i henhold til vedtægtens artikel 78, stk. 5, så længe der ikke er truffet afgørelse i henhold til vedtægtens artikel 73.

I det ottende anbringende har sagsøgeren kritiseret den omstændighed, at der er blevet indledt — og opretholdt — disciplinærsager mod ham, selv om de materielle elementer, som danner grundlag for disse sager, er blevet erklæret for grundløse af det belgiske retsvæsen i forbindelse med en straffesag mod ham.

Sagsøgeren har endelig anført, at de af Kommissionen begåede ovennævnte fejl ligger til grund for hans depression, som har tvunget ham til at afslutte sin tjenestemandskarriere. Denne omstændighed har forvoldt ham selv samt hans familie et økonomisk og ikke-økonomisk tab.

Sag anlagt den 15. august 2006 — Lopez Teruel mod KHIM

(Sag F-97/06)

(2006/C 237/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Adelaida Lopez Teruel (El Casar, Spanein) (ved advokater G. Vandersanden, L. Levi og C. Ronzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Harmoniseringskontoret, tilstillede den 8. juni 2005 administrationen en anmodning om at nedsætte et invaliditetsudvalg med henblik på at vurdere, om der forelå invaliditet som omhandlet i vedtægtens artikel 78. Harmoniseringskontoret gav afslag på at nedsætte et sådant udvalg, idet det gjorde gældende, dels at det i henhold til vedtægtens artikel 59, stk. 4, rådede over et frit skøn på området, dels at den af sagsøgeren påberåbte sygdom ikke kunne gøres til genstand for en invaliditetsprocedure, eftersom den allerede havde været genstand for en voldgiftsprocedure.

Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende, hvoraf det første vedrørende en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 78 har to led. I det første led er det gjort gældende, at den pågældende tjenestemand har ret til at forelægge sagen for invaliditetsudvalget — uanset den anerkendte mulighed for ansættelsesmyndigheden til også at behandle sagen — eftersom vedtægtens artikel 78 og 59 har forskellig ratio legis og regulerer forskellige situationer. I det andet led foreholder sagsøgeren Harmoniseringskontoret, at det har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, og at det har overskredet sine beføjelser i det omfang, det har erstattet medicinsk ekspertise med sit eget skøn.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af omsorgspligten og princippet om god forvaltningsskik. Navnlig mener sagsøgeren, at Harmoniseringskontoret ikke har foretaget en rigtig afvejning af de involverede interesser, og slet ikke har taget hensyn til sagsøgerens yderst skrøbelige helbred.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet. Ifølge sagsøgeren har alle andre tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber — undtagen dem ved Harmoniseringskontoret — mulighed for at blive undersøgt af et invaliditetsudvalg. Harmoniseringskontorets fortolkning af vedtægtens artikel 78 indebærer, at den enhed, der i henhold til Amsterdam-traktatens artikel 9, stk. 3, gælder for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd, brydes.

(2006/C 237/43)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 224 af 16.9.2006

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 212 af 2.9.2006

EUT C 190 af 12.8.2006

EUT C 178 af 29.7.2006

EUT C 165 af 15.7.2006

EUT C 154 af 1.7.2006

EUT C 143 af 17.6.2006

Teksterne er tilgængelige i:

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-613/97

( Den Europæiske Unions Tidende C 190 af 12.8.2006, s. 15 )

(2006/C 237/44)

Meddelelsen til Tidende i sag T-613/97 skal lyde som følger:

(1)  EUT C 72 af 7.3.1998.