ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 214

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

49. årgang
6. september 2006


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Kommissionen

2006/C 214/1

Euroens vekselkurs

1

2006/C 214/2

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

2

2006/C 214/3

Statsstøtte — Italien — Støtte C 36/06 (ex NN 38/06) — Særlige elektricitetspriser for energiintensive virksomheder i Italien — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

5

2006/C 214/4

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af siliciummangan med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine

14

 

III   Oplysninger

 

Kommissionen

2006/C 214/5

I-Rom: Ruteflyvning — I medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 giver Italien følgende i udbud: Ruteflyvning mellem Cuneo og Rom

18

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Meddelelser

Kommissionen

6.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/1


Euroens vekselkurs (1)

5. september 2006

(2006/C 214/01)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2810

JPY

japanske yen

148,47

DKK

danske kroner

7,4599

GBP

pund sterling

0,67495

SEK

svenske kroner

9,3225

CHF

schweiziske franc

1,5809

ISK

islandske kroner

88,39

NOK

norske kroner

8,1320

BGN

bulgarske lev

1,9558

CYP

cypriotiske pund

0,5763

CZK

tjekkiske koruna

28,199

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

276,19

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6962

MTL

maltesiske lira

0,4293

PLN

polske zloty

3,9578

RON

rumænske lei

3,5249

SIT

slovenske tolar

239,57

SKK

slovakiske koruna

37,596

TRY

tyrkiske lira

1,8606

AUD

australske dollar

1,6647

CAD

canadiske dollar

1,4242

HKD

hongkongske dollar

9,9630

NZD

newzealandske dollar

1,9809

SGD

singaporeanske dollar

2,0082

KRW

sydkoreanske won

1 225,47

ZAR

sydafrikanske rand

9,2120

CNY

kinesiske renminbi yuan

10,1824

HRK

kroatiske kuna

7,3528

IDR

indonesiske rupiah

11 631,48

MYR

malaysiske ringgit

4,666

PHP

filippinske pesos

64,498

RUB

russiske rubler

34,1700

THB

thailandske bath

47,845


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


6.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/2


Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(2006/C 214/02)

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 502/2005

Medlemsstat: Tyskland

Titel: Ausbildungsbeihilfe zugunsten der N3 Engine Overhaul Services GmbH & Co. KG

Retsgrundlag: Richtlinie für die Gewährung von Zuschüssen des Freistaates Thüringen und der Europäischen Union zur Förderung der Berufsvorbereitung und Fortbildung

Foranstaltningstype: Individuel støtte

Formål: Uddannelse

Støtteform: Direkte støtte

Rammebeløb: 5 375 000 EUR

Støtteintensitet: 60 %

Varighed:

Økonomisk sektor: Lufttrafik

Navn og adresse på den støtteyderen:

Gesellschaft für Arbeits- und Wirtschaftsförderung des Freistaates Thüringen mbH (GfAW)

Warsbergstraße 1

D-99092 Erfurt

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 601/2005

Medlemsstat: Nederlandene

Titel: Integreren van het subsidie instrument voor Nieuw Energieonderzoek (NEO) in het besluit EOS Lange Termijn (N 101/2004)

Retsgrundlag: Kaderwet EZ-subsidies; Besluit tot wijziging van het Besluit EOS: lange termijn

Foranstaltningstype: Støtteordning

Formål: Forskning og udvikling

Miljøbeskyttelse

Støtteform: Direkte støtte

Rammebeløb: 18 000 000 EUR

Støtteintensitet: 100 %

Varighed:

Økonomisk sektor: Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den støtteyderen:

Ministerie van Economische Zaken

Postbus 20101

2500 EC 's-Gravenhage

Nederland

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 22/2006

Medlemsstat: Tjekkiet

Titel: Výzkum pro řešení regionálních disparit

Retsgrundlag: Zákon č. 130/2002 Sb., o podpoře výzkumu a vývoje z veřejných prostředků a o změně některých souvisejících zákonů,

nařízení vlády č. 461/2002 Sb., o účelové podpoře výzkumu a vývoje z veřejných prostředků a o veřejné soutěži ve výzkumu a vývoji,

usnesení vlády ze dne 26. října 2005 č. 1379 k návrhu programu výzkumu a vývoje „Výzkum pro řešení regionálních disparit“,

programové prohlášení „Výzkum pro řešení regionálních disparit“

Foranstaltningstype: Støtteordning

Formål: Forskning og udvikling

Støtteform: Direkte støtte

Rammebeløb: 431 300 000 CZK

Støtteintensitet: 100 %

Varighed: 1.1.2007-31.12.2011

Økonomisk sektor: Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den støtteyderen:

Ministerstvo pro regionální rozvoj

Staroměstské náměstí 6

CZ-110 15 Praha 1

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 42/2006

Medlemsstat: Tyskland

Region: Sachsen

Titel: Sächsischer Beteiligungsfonds

Retsgrundlag: Vereinbarung des Freistaats Sachsen mit der Sächsischen Beteiligungsfonds GmbH iVm §§ 22, 23 SäHO; Richtlinie des Sächsischen Staatsministeriums für Wirtschaft und Arbeit über die Gewährung von Wachstums- und Innovationsbeteiligungen/Beteiligungsähnlichen Finanzierungsformen durch die SBF Sächsische Beteiligungsfonds GmbH

Foranstaltningstype: Støtteordning

Formål: Risikovillig kapital

Støtteform: Indskydning af risikovillig kapital

Rammebeløb: 21 470 000 EUR

Varighed: 1.1.2006-31.12.2006

Økonomisk sektor: Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den støtteyderen:

Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit

Wilhelm-Buck-Straße 2

D-01097 Dresden

Postanschrift:

Postfach 100329

D-01073 Dresden

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 212/2006

Medlemsstat: Cypern

Titel: ΠΡΟΓΡΑΜΜΑ ΔΗΜΙΟΥΡΓΙΑΣ ΝΕΩΝ ΕΠΙΧΕΙΡΗΣΕΩΝ ΥΨΗΛΗΣ ΤΕΧΝΟΛΟΓΙΑΣ ΚΑΙ ΚΑΙΝΟΤΟΜΙΑΣ ΜΕΣΩ ΤΩΝ ΕΚΚΟΛΑΠΤΗΡΙΩΝ ΕΠΙΧΕΙΡΗΣΕΩΝ (Programme for the creation of new high tech and innovative enterprises through business incubators)

Retsgrundlag: Απόφαση του Υπουργικού Συμβουλίου με αριθ. 62.938 και ημερομηνία 5.12.2005 αντίγραφο της οποίας επισυνάπτεται

Foranstaltningstype: Støtteordning

Formål: Forskning og udvikling

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

Støtteform: Direkte støtte

Rammebeløb: 8 000 000 CYP

Støtteintensitet: 75 %

Varighed:

Økonomisk sektor: Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den støtteyderen: Υπουργείο εμπορίου, βιομηχανίας και τουρισμού (Ministry of Commerce, Industry and Tourism)

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 333/2006

Medlemsstat: Tyskland

Region: Nordrhein-Westfalen

Titel: Technologie- und Innovationsprogramm NRW (TIP)

Retsgrundlag: Richtlinie über die Gewährung von Zuwendungen im Rahmen des Technologie- und Innovationsprogramm NRW (TIP) — RdErl. des Ministeriums für Innovation, Wissenschaft, Forschung und Technologie, der Staatskanzlei und des Ministeriums für Wirtschaft, Mittelstand und Energie

Foranstaltningstype: Støtteordning

Formål: Forskning og udvikling

Støtteform: Direkte støtte

Rammebeløb: 120 mio. EUR om året

Støtteintensitet: 75 %

Varighed: 1.10.2006-30.9.2012

Økonomisk sektor: Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den støtteyderen:

Ministerium für Innovation, Wissenschaft, Forschung und Technologie des Landes Nordrhein-Westfalen

Völklinger Str. 49

D-40221 Düsseldorf

Ministerium für Wirtschaft, Mittelstand und Energie des Landes NRW

Haroldstr. 4

D-40213 Düsseldorf

Staatskanzlei des Landes NRW

Stadttor 1

D-40219 Düsseldorf

NRW-Bank

Friedrichstr. 1

D-48145 Münster

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Godkendelsesdato:

Sag nr.: N 334/2006

Medlemsstat: Det Forenede Kongerige

Titel: Modification to the Regional Venture capital Funds (C 56/2000)

Retsgrundlag: Industrial Development Act 1982, Section 8

Foranstaltningstype: Støtteordning

Formål: Risikovillig kapital

Støtteform: Indskydning af risikovillig kapital

Rammebeløb: 74 475 000 GPB

Varighed: 10 år

Økonomisk sektor: Ikke sektorspecifik

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/


6.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/5


STATSSTØTTE — ITALIEN

Støtte C 36/06 (ex NN 38/06) — Særlige elektricitetspriser for energiintensive virksomheder i Italien

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2006/C 214/03)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 19. juli 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for statsstøtte, SPA 3, 6/05, B-1049

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Italien. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUME

Ved artikel 11, stk. 11, i lovbekendtgørelse nr. 35 af 14. marts 2005, der blev til lov nr. 80 af 14. maj 2005, lovbekendtgørelsen), forlængede Italien den allerede gældende ordning for særlig fordelagtige priser for energiintensive virksomheder til den 31. december 2010. Italien har gennemført forlængelsen, som ikke er blevet anmeldt.

Forlængelsen vedrører to foranstaltninger med særlige elpriser for energiintensive virksomheder: den såkaldte Terni-ordning og Alcoa.

1.   Terni-ordningen

1.1   Beskrivelse af foranstaltningen

I 1962 overførte Italien Società Terni's elektricitetsaktiver til det statsejede elektricitetsselskab ENEL. I 1963 tildelte den italienske regering Società Terni en ret til særlig fordelagtige elpriser for 1963-92. Elektriciteten blev leveret til en pris svarende til, hvad Società Terni skulle have betalt, hvis virksomheden fortsat havde besiddet sine elektricitetsaktiver.

I 1964 opdelte den italienske regering Società Terni i tre forskellige virksomheder, der for tiden drager fordel af ordningen: Nuova Terni Industria Chimica, Cementir og Thyssen-Krupp Acciai Speciali Terni. I 1991 forlængede Italien den særlige prisordning for disse støttemodtagere indtil december 2007. I marts 2005 forlængende Italien den særlige prisordning for disse støttemodtagere indtil 2010. Meddelelsen vedrører denne foranstaltning.

1.2   Vurdering

De italienske myndigheder hævder, at den særpris, der gælder for Terni, er en godtgørelse for, at virksomheden i 1962 måtte afgive sine elektricitetsaktiver. Kommissionen tvivler på, at særprisen kan betragtes som en godtgørelse. Dette gælder især tiden efter 2004, hvor staten via Cassa Conguaglio, som ikke har fordel af overførslen af aktiverne, overtog forvaltningen af ordningen fra ENEL, som har fordel af overførslen.

Kommissionen tvivler desuden på, at Terni-ordningen ikke fører til overkompensering. Kommissionen kan ikke umiddelbart se, at særprisen stadig kan betragtes som en godtgørelse 44 år efter overførslen af elektricitetsaktiverne til ENEL.

Foranstaltningen kan i øvrigt betragtes som statsstøtte, da den giver en økonomisk fordel, idet modtagernes fremstillingsomkostninger bliver mindsket. Den nuværende ordning med særlige priser kommer kun tre virksomheder til gode. Ordningen finansieres med statslige midler, fordi beslutningen om prisreduktion alene træffes af de italienske myndigheder, den finansieres ved en parafiskal afgift, der betales til den statslige fond, Cassa Conguaglio. Foranstaltningen kan være konkurrencefordrejende, da den styrker virksomhedernes finansielle stilling, og den kan påvirke handelen inden for Fællesskabet, da de pågældende virksomheders produkter handles internationalt.

Alle støttemodtagere under denne ordning befinder sig i regionen Umbria, som ikke er et område, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), på det nuværende regionalstøttekort. Støtten er derfor ikke berettiget i henhold til retningslinjerne for regionalstøtte. Da Italien ikke har fremlagt nogen anden begrundelse for, at modtagerne skulle have denne støtte, tvivler Kommissionen på, at støtten er forenelig med fællesmarkedet.

Endelig tvivler Kommissionen på, at en godtgørelse, der betales via elektricitetsprisen, er den mindst fordrejende og mest gennemsigtige metode til effektuering af en sådan betaling.

Kommissionen kan heller ikke vurdere støtteakkumuleringen, før Italien opkræver støtten fra ThyssenKrupp, som har modtaget støtte, der af Kommissionen var erklæret uforenelig med fællesmarkedet i sag C 49/98, og indtil da kan Kommissionen ikke godkende yderligere støtte til denne virksomhed.

2.   Alcoa

2.1   Beskrivelse af støtten

Europa-Kommissionen godkendte den særlige elektricitetspris for Alcoa i beslutning C 38/1992. Beslutningen gjaldt indtil december 2005. Ved samme foranstaltning, som anvendtes ved Terni-ordningen, forlængede Italien særprisen for Alcoa indtil den 31. december 2010. Beslutningen vedrører denne foranstaltning.

2.2.   Vurdering

Foranstaltningen udgør statsstøtte på samme grundlag som Terni-ordningen.

Alcoa har to aluminiumproducerende enheder i Italien, der nu modtager støtte: én i Fusina (Venezia) og én på Sardinien.

Fabrikken i Fusina

På det nuværende regionalstøttekort er Fusina ikke støtteberettiget efter artikel 87, stk. 3, litra a). Derfor er Kommissionen i tvivl om, hvorvidt støtten er berettiget efter retningslinjerne for regionalstøtte, og hvorvidt den kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

Fabrikken på Sardinien

På det nuværende regionalstøttekort er Sardinien støtteberettiget efter artikel 87, stk. 3, litra a).

Kommissionen tvivler imidlertid på, at de høje elpriser på Sardinien er en hindring for øens udvikling. Ifølge Kommissionens oplysninger tyder det derimod på, at elpriserne på Sardinien er lavere end i mange andre italienske regioner.

Det er ikke Kommissionens praksis at tillade driftsstøtteordninger for en enkelt virksomhed, medmindre en medlemsstat kan påvise, at den regionale økonomi er stærkt afhængig af virksomheden, og at foranstaltningen er nødvendig for at forhindre chok i den lokale økonomi. Italien har ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger til støtte for en sådan påstand.

Hvad angår retningslinjerne for regionalstøtte, tvivler Kommissionen derudover på, at undtagelsesbestemmelserne i retningslinjernes punkt 4.15, der gælder for områder efter artikel 87, stk. 3, litra a), er opfyldt. Kommissionen tvivler på, at det system, der anvendes til opdatering af særprisen for Alcoa, er degressivt, og da virksomheden har haft fordel af særprisen i 11 år, har Kommissionen vanskeligt ved at se, hvordan foranstaltningen kan betragtes som midlertidig.

Sardinien er en »økonomisk udviklingsregion« som anført i Kommissionens retningslinjer for regionalstøtte for 2007-2013 (1). Kommissionen tvivler på, at regionen er berettiget til en driftsstøtteordning, der overvejende vil være i kraft efter de nye retningslinjer for regionalstøtte.

Kommissionen har betænkeligheder ved, om den af Italien foreslåede ordning er den mindst konkurrencefordrejende løsning på det foreliggende problem.

Retningslinjerne for regionalstøtte lader derfor ikke til at være et passende grundlag for godkendelse af særprisen for Alcoa på Sardinien. Da Italien ikke har kunnet påpege noget andet muligt retsgrundlag for foranstaltningen, vil den vanskeligt kunne begrundes juridisk.

3.   Konklusion

I lyset af ovenstående betragtninger har Kommissionen besluttet at indlede proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger, navnlig vedrørende spørgsmålet om 1) hvorvidt Terni-ordningen kan betragtes som en godtgørelse, og hvorvidt godtgørelsen allerede er betalt fuldt ud, 2) hvorvidt der kan forventes konkurrencefordrejninger på støttemodtagernes produktmarkeder som følge af den særlige elektricitetstakst og opdateringssystemet under Terni-ordningen, 3) hvorvidt støtten til Alcoas fabrik på Sardinien er nødvendig, og hvorvidt elektricitetspriserne udgør et handicap for den regionale udvikling på Sardinien, og 4) hvorvidt der kan forventes konkurrencefordrejninger på aluminiummarkedet.

BREVETS ORDLYD

»La Commissione informa il governo italiano, che dopo aver esaminato le informazioni fornite dalle autorità italiane in merito all'aiuto in oggetto, ha deciso di avviare la procedura di cui all'articolo 88, paragrafo 2, del trattato CE.

1.   PROCEDURA

1)

Nell'ambito del caso N 587/05 “Tariffa agevolata per la fornitura di energia elettrica alle imprese ad alta intensità energetica localizzate in Sardegna”, la Commissione è venuta a conoscenza dell'articolo 11, comma 11, del decreto legge del 14 marzo 2005, n. 35, convertito in legge 14 maggio 2005, n. 80 (il decreto legge). Detto articolo prevede una proroga fino al 31 dicembre 2010 di due regimi di tariffe elettriche agevolate a favore di talune imprese ad alta intensità energetica. L'Italia ha già dato esecuzione a detta proroga senza notificarla.

2)

La Commissione ha chiesto informazioni alle autorità italiane il 23 dicembre 2005. In data 24 febbraio 2006 le autorità italiane hanno risposto alla richiesta di informazioni. Esse hanno fornito ulteriori informazioni concernenti la misura in questione rispettivamente il 2 marzo e il 27 aprile 2006.

2.   DESCRIZIONE DELLA MISURA

3)

L'articolo 11, comma 11, del decreto legge prevede la proroga fino al 31 dicembre 2010 di due regimi di tariffe elettriche agevolate che erano già applicati allorché il decreto legge è entrato in vigore.

4)

Un regime riguarda la tariffa agevolata concessa al produttore di alluminio Alcoa. L'altro regime è il cosiddetto regime Terni concernente un gruppo di imprese sorte dalla ex-società Terni: ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni (ThyssenKrupp), che produce acciaio, Cementir, che produce cemento e Nova Terni Industria Chimica, che produce prodotti chimici.

5)

La decisione 148/04 dell'Autorità per l'energia elettrica ed il gas (Autorità dell'energia) ha incaricato Cassa Conguaglio, un fondo statale, di amministrare la tariffa agevolata. Cassa Conguaglio compensa direttamente i beneficiari dei costi dell'elettricità. La tariffa agevolata è finanziata mediante la componente A4 della tariffa elettrica. La componente A4 è versata alla Cassa Conguaglio del settore elettrico sotto forma di un prelievo parafiscale applicato alla generalità delle utenze di elettricità del mercato sia vincolato che libero in Italia.

6)

Il decreto legge prevede che le condizioni per la concessione della tariffa agevolata saranno identiche a quelle di cui fruivano i beneficiari alla fine del 2004. Inoltre prevede un aggiornamento annuo della tariffa agevolata da parte dell'Autorità per l'energia tenuto conto dei prezzi pagati per la fornitura di energia elettrica da imprese degli stessi settori industriali in Europa.

7)

Nel 2005 l'Autorità per l'energia ha deciso che la tariffa agevolata sarà aumentata annualmente sino a un massimo del 4 % unicamente in caso di incremento dei prezzi di riferimento annui sulle borse dell'energia di Francoforte e Amsterdam (2).

8)

La decisione 217/05 dell'Autorità dell'energia implementa gli articoli 11, comma 11 e 11, comma 13 del decreto legge. Tale decisione permetterà ad Alcoa ed agli altri beneficiari del regime di Terni di beneficiare per l'intero anno 2005 delle stesse tariffe preferenziali che sarebbero state applicate nel Dicembre 2004 se la decisione 217/05 non fosse entrata in vigore.

2.1.   Il regime Terni

9)

La società Terni è una società statale che produce energia elettrica e fabbrica acciaio, cemento e prodotti chimici. La maggior parte dell'energia elettrica prodotta era utilizzata per l'autoconsumo degli impianti di produzione. Nel 1962 (3) l'Italia ha trasferito le attività del ramo d'azienda elettrico della società Terni alla società pubblica ENEL.

10)

Nel 1963 il governo italiano ha concesso una tariffa agevolata per l'energia elettrica alla società Terni per il periodo 1963-1992 (4). La tariffa agevolata era destinata ad indennizzare la società Terni per la perdita delle attività suddette. L'energia elettrica era fornita al costo equivalente a quello che la società avrebbe dovuto pagare se avesse mantenuto il possesso delle sue attività del ramo elettrico.

11)

Nel 1964 il governo italiano ha suddiviso la società Terni in tre diverse società: Nuova Terni Industrie Chimiche, Cementir e Acciai Terni.

12)

Nel 1991 l'Italia ha prorogato al 31 dicembre 2007 (5) la tariffa agevolata accordata ai suddetti beneficiari. Tra le condizioni per la proroga del regime, la legge stabiliva la riduzione progressiva del quantitativo di energia elettrica fornito negli ultimi sei anni. La riduzione è stata prevista come segue:

Anno

GWh

MW

2001

1 620

270

2002

1 389

231

2003

1 157

193

2004

926

154

2005

694

116

2006

463

77

2007

231

39

13)

Tra il 1992 e il 1994 l'Italia ha privatizzato Nuova Terni Industrie Chimiche, Cementir e Acciai Terni, cedute rispettivamente a Norsk Hydro, Caltagirone e ThyssenKrupp.

14)

Attualmente l'energia elettrica fornita in base al regime Terni è suddivisa come segue: ThyssenKrupp 86 %, Nuova Terni Industrie Chimiche 10 % e Cementir 4 %.

15)

Ai sensi dell'articolo 11, comma 11, del decreto legge, l'Italia ha prorogato fino al 2010 la tariffa del regime Terni mantenendo le condizioni in vigore nel 2004. Detta proroga costituisce la misura oggetto della presente decisione.

2.2.   Tariffa agevolata concessa ad Alcoa

16)

La Commissione europea ha approvato la tariffa agevolata per l'energia elettrica concessa ad Alcoa nella sua decisione C 38/92 (6). Tale decisione era valida unicamente fino al 31 dicembre 2005.

17)

La tariffa agevolata applicata ad Alcoa era costituita di due parti:

una parte fissa comprendente una componente legata alla potenza impegnata e una componente associata ai consumi nelle diverse fasce orarie,

un sovrapprezzo variabile inizialmente applicato in misura ridotta e indicizzato ai prezzi dei combustibili.

18)

Il decreto legge ha cambiato il sistema di aggiornamento della tariffa agevolata concessa ad Alcoa. Dal 1o gennaio 2006 la tariffa agevolata è incrementata ogni anno in ragione degli aumenti di prezzo registrati nelle borse europee segnatamente di Amsterdam e di Francoforte, con un massimo del 4 % all'anno.

19)

Secondo le autorità italiane, la tariffa speciale garantisce la copertura dei costi variabili di produzione di elettricità con carbone e una parte dei costi fissi.

20)

Mediante lo stesso provvedimento del regime Terni, l'Italia ha prorogato la tariffa agevolata concessa ad Alcoa fino al 31 dicembre 2010. Detta proroga costituisce la misura oggetto della presente decisione. La proroga non è stata notificata e non rientra nella decisione C 38/92 che scadeva il 31 dicembre 2005.

21)

Attualmente Alcoa possiede due stabilimenti che fruiscono della tariffa agevolata: uno è situato a Fusina (Venezia) e l'altro in Sardegna.

3.   VALUTAZIONE PRELIMINARE DELLA MISURA

3.1.   Il regime Terni

La natura indennitaria della tariffa

22)

Le autorità italiane hanno sostenuto che la tariffa agevolata del regime Terni rappresenta un indennizzo per il trasferimento effettuato nel 1962 a favore di ENEL del ramo di azienda elettrico della società Terni. Alla società Terni era quindi stata concessa una tariffa agevolata fino al 1992.

23)

La Commissione nutre dubbi circa la tesi svolta dalle autorità italiane in merito alla funzione indennitaria della tariffa agevolata in relazione al trasferimento del ramo d'azienda elettrico della società Terni.

24)

Sarebbe difficile ammettere che il trasferimento del ramo di azienda elettrico in questione abbia configurato un'espropriazione in quanto all'epoca lo Stato era proprietario della società Terni e lo Stato non può autoespropriarsi. Di conseguenza è anche difficile ammettere che la tariffa agevolata sia il risultato di danni subiti come hanno sostenuto le autorità italiane, in quanto lo Stato ha agito nell'ambito della legge (7). La Commissione si chiede invece se non sia possibile considerare che il trasferimento dal ramo di azienda elettrico configurasse un caso di riorganizzazione dei cespiti finanziari dello Stato e quindi ritenere che la natura della tariffa agevolata non sia indennitaria.

25)

In ogni caso, anche accogliendo la tesi svolta dalle autorità italiane, non è chiaro che il regime Terni non determini una sovraccompensazione. Si potrebbe supporre che 30 anni rappresentino un termine ragionevole perché le società del regime Terni siano pienamente indennizzate per la perdita subita del ramo elettrico. Ciononostante, nel 1991 le autorità italiane hanno deciso di prorogare la tariffa agevolata fino al 2007. Una seconda proroga, questa volta fino al 2010, è stata disposta mediante l'articolo 11, comma 11, del decreto legge.

26)

Le autorità italiane non hanno fornito alla Commissione informazioni indicanti per quale ragione i beneficiari avrebbero diritto ad un ulteriore indennizzo, in particolare la ragione per cui nel 2005 la cessione del ramo di azienda elettrico ad ENEL non sia stata ancora interamente pagata. La Commissione dubita della necessità di ulteriori pagamenti 44 anni dopo il trasferimento del ramo di azienda elettrico ad ENEL.

27)

Inoltre, la natura della tariffa agevolata è cambiata nel 2004, quando ENEL ha cessato di amministrare il regime e lo Stato, attraverso la Cassa Conguaglio (8), che non beneficia del trasferimento del ramo di azienda elettrico in questione, ha assunto l'amministrazione della tariffa agevolata. Confermano tale posizione le sentenze pronunciate dai tribunali nazionali che riguardano il periodo durante il quale ENEL ha amministrato il regime e che hanno riconosciuto l'obbligo per ENEL di pagare la tariffa agevolata (9).

28)

Un argomento a favore per considerare la tariffa agevolata del regime di Terni come un aiuto di Stato è la decisione della Commissione 83/396/ECSC che espressamente escludeva i beneficiari del regime di Terni dall'approvazione. Questa esclusione fu oggetto del giudizio della Corte nel caso C 99/92 del 24 febbraio 1994 in cui la stessa Corte confermava che il regime di Terni non poteva beneficiare della decisione di approvazione 83/396/ECSC e confermava le precedenti decisioni della Cassa Conguaglio di non concedere la tariffa agevolata.

29)

Ai sensi dell'articolo 6 del regolamento (CE) n. 659/1999 del Consiglio, del 22 marzo 1999, recante modalità di applicazione dell'articolo 93 del trattato CE (10), la decisione di avvio del procedimento di indagine formale espone sinteticamente i punti di fatto e di diritto pertinenti, contiene una valutazione preliminare della Commissione relativa al carattere di aiuto della misura prevista ed espone i dubbi attinenti alla sua compatibilità con il mercato comune.

Esistenza di aiuto ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE

30)

Ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE, “sono incompatibili con il mercato comune, nella misura in cui incidano sugli scambi tra Stati membri, gli aiuti concessi dagli Stati, ovvero mediante risorse statali, sotto qualsiasi forma che, favorendo talune imprese o talune produzioni, falsino o minaccino di falsare la concorrenza”.

31)

Il primo elemento costitutivo dell'articolo 87, paragrafo 1, che la Commissione deve valutare è se la misura rechi un vantaggio selettivo. La riduzione della tariffa dell'elettricità costituisce un vantaggio economico in quanto riduce i costi di produzione dei beneficiari. Inoltre, le tariffe agevolate del regime Terni avvantaggiano inizialmente un gruppo di beneficiari in particolare tre: Cementir, Nuova Terni Industrie Chimiche e ThyssenKrupp.

32)

Quanto alla seconda condizione, affinché sia considerata aiuto di Stato, occorre che la misura sia concessa direttamente o indirettamente mediante risorse statali e sia imputabile allo Stato. Nella fattispecie, la decisione relativa alla riduzione della tariffa è adottata unilateralmente dalle autorità italiane. È finanziata mediante un prelievo parafiscale versato da tutti gli utenti di elettricità in Italia alla Cassa Conguaglio, un fondo pubblico gestito dallo Stato. Pertanto l'aiuto è finanziato mediante risorse statali.

33)

In base alla terza e alla quarta condizione dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE, l'aiuto deve falsare o minacciare di falsare la concorrenza e incidere o essere di natura tale da incidere sugli scambi tra Stati membri. Nella fattispecie, le misure minacciano di falsare la concorrenza in quanto rafforzano la posizione finanziaria delle società che beneficerebbero di una riduzione dei costi rispetto ai loro concorrenti che non fruiscono dell'aiuto. Inoltre, dato che i prodotti delle imprese in questione (cemento, prodotti chimici e acciaio) sono oggetto di scambi sui mercati mondiali, le misure in questione possono incidere sugli scambi intracomunitari.

34)

Per le ragioni suddette, la tariffa agevolata prevista dal regime Terni di cui all'articolo 11, comma 11, del decreto legge è vietata ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE e può essere considerata compatibile con il mercato unicamente se può beneficiare di una delle esenzioni previste nel trattato.

35)

Dato che l'articolo 11, comma 11, del decreto legge non è stato notificato alla Commissione, l'aiuto è da considerarsi illegale ai sensi dell'articolo 1, lettera f), del succitato regolamento (CE) n. 659/1999.

Compatibilità

36)

La riduzione della tariffa dell'energia elettrica costituisce un aiuto al funzionamento e di norma è vietata. In casi eccezionali gli aiuti al funzionamento possono essere concessi in regioni ammissibili in virtù della deroga di cui all'articolo 87, paragrafo 3, lettera a), del trattato.

37)

I beneficiari del regime in questione sono tutti ubicati in Umbria, regione che non è ammissibile ad aiuti ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 3, lettera a), nell'attuale carta degli aiuti regionali dell'Italia. Pertanto l'aiuto non può essere giustificato in base agli orientamenti sugli aiuti di Stato a finalità regionale (orientamenti aiuti regionali) (11). Dato che l'Italia non è riuscita ad individuare altre giustificazioni per la proroga del regime in causa, la Commissione dubita della compatibilità della misura.

La giurisprudenza Deggendorf

38)

Secondo le autorità italiane, uno dei beneficiari del regime Terni, ThyssenKrupp, ha beneficiato di aiuti dichiarati illegali e incompatibili dalla Commissione nella causa C-49/98 il 29 novembre 2000 (12). La Commissione non è al corrente del rimborso dell'aiuto da parte di ThyssenKrupp e non è in grado di valutare gli effetti del cumulo di aiuti. Di conseguenza, la Commissione ritiene che detta società non possa fruire di ulteriori aiuti fintanto ché non sia stato recuperato dall'Italia il precedente aiuto incompatibile.

Scelta dello strumento meno distorsivo

39)

La Commissione dubita che il pagamento di un indennizzo attraverso la tariffa dell'energia elettrica sia lo strumento meno distorsivo e più trasparente per effettuare siffatto pagamento.

3.2.   Tariffa agevolata concessa ad Alcoa

Esistenza di aiuto ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE

40)

Le autorità italiane hanno sostenuto che l'estensione della tariffa agevolata ad Alcoa non costituisce aiuto di Stato.

41)

Nella causa C-38/92, la Commissione ha deciso che la tariffa agevolata concessa ad Alcoa non costituiva aiuto di Stato. Tuttavia la normativa allora in vigore e le condizioni di mercato esistenti all'epoca erano alquanto diverse da quelle prevalenti nel 2006. Tra l'altro il mercato dell'elettricità è stato ora liberalizzato e la Cassa Conguaglio amministra il regime Terni.

42)

Dato che non sussistono più le condizioni esistenti all'epoca della decisione C-38/92, la Commissione ha l'obbligo di riesaminare l'esistenza dell'aiuto di Stato con riguardo alla tariffa agevolata di Alcoa alla luce delle attuali circostanze.

43)

La riduzione della tariffa dell'energia elettrica costituisce un notevole vantaggio economico dal momento che la maggior parte dei costi di produzione nella fabbricazione di alluminio è rappresentata dall'energia (13).

44)

La decisione relativa alla riduzione della tariffa dell'energia elettrica è adottata unilateralmente dalle autorità italiane. È finanziata mediante un prelievo parafiscale versato da tutti i consumatori di elettricità in Italia alla Cassa Conguaglio, fondo pubblico gestito dallo Stato. Pertanto la misura è finanziata mediante risorse statali.

45)

La misura minaccia di alterare la concorrenza in quanto rafforza la posizione finanziaria di Alcoa che fruisce di una riduzione dei costi rispetto ai suoi concorrenti che non beneficiano dell'aiuto. Inoltre, dato che l'alluminio è oggetto di scambi sui mercati mondiali, la tariffa agevolata può incidere sugli scambi intracomunitari.

46)

Per le ragioni suddette la Commissione ritiene che la tariffa agevolata concessa ad Alcoa descritta all'articolo 11, comma 11, del decreto legge ricada nel divieto di cui all'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE e possa essere considerata compatibile con il mercato comune unicamente se può beneficiare di una delle esenzioni previste nel trattato.

47)

L'articolo 11, comma 11, del decreto legge non è stato notificato alla Commissione. Pertanto la misura è da considerarsi illegale ai sensi dell'articolo 1, lettera f), del regolamento (CE) n. 659/1999. Le precedenti conclusioni della Commissione nel caso C-38/92, ossia che la tariffa agevolata per Alcoa non costituiva un aiuto esistente, non permettono di considerarlo come un aiuto esistente. L'approvazione della Commissione è limitata nel tempo, proprio perché è basata su una valutazione economica delle circostanze esistenti in quel dato momento. Pertanto, ciò non può esser invocato per coprire l'estensione della misura prevista dal decreto-legge.

Compatibilità

3.2.1.   Lo stabilimento di Fusina

48)

Come spiegato sopra, la riduzione della tariffa dell'energia elettrica costituisce un aiuto al funzionamento e in quanto tale di norma è vietata. In casi eccezionali l'aiuto al funzionamento può essere concesso in regioni ammissibili in virtù della deroga di cui all'articolo 87, paragrafo 3, lettera a), del trattato CE.

49)

Fusina, nella carta attuale degli aiuti regionali, non è ammissibile ad aiuti ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 3, lettera a). Pertanto l'aiuto non può essere giustificato in base agli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale. Giacché l'Italia non è riuscita ad individuare altre giustificazioni per la proroga del regime di cui trattasi, la Commissione dubita della compatibilità della misura.

3.2.2.   Lo stabilimento in Sardegna

50)

Nelle loro risposte, le autorità italiane hanno sostenuto che se la tariffa agevolata concessa al Alcoa dovesse essere considerata aiuto di Stato, sarebbe compatibile in base agli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale.

51)

Come già spiegato, la riduzione della tariffa dell'energia elettrica costituisce un aiuto al funzionamento che è una delle forme più distorsive di aiuto ed in quanto tale di norma è vietato. Tuttavia in casi eccezionali gli aiuti al funzionamento possono essere concessi allorché l'aiuto all'investimento non sia sufficiente a innescare un processo di sviluppo regionale, nel caso in cui gli svantaggi strutturali della regione siano troppo elevati. L'aiuto al funzionamento può essere concesso in regioni ammissibili in virtù della deroga di cui all'articolo 87, paragrafo 3, lettera a), in base alle condizioni enunciate al punto 4.15 degli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale. La Sardegna, nell'attuale carta degli aiuti regionali, può beneficare di aiuti in virtù dell'articolo 87, paragrafo 3, lettera a).

Dubbi sulla finalità regionale dell'aiuto

52)

Innanzitutto la Commissione fa presente che secondo i principi generali del diritto, le eccezioni devono essere interpretate restrittivamente. Affinché un aiuto al funzionamento possa essere concesso ai sensi degli orientamenti sugli aiuti di Stato a finalità regionale al punto 4.15 occorre che lo Stato membro dimostri l'esistenza degli svantaggi e ne quantifichi l'importanza.

53)

Le autorità italiane insistono sul fatto che i prezzi elevati dell'energia elettrica in Sardegna rappresentano uno svantaggio per lo sviluppo dell'isola. Tuttavia, da un primo esame della questione, per quanto concerne i prezzi medi dell'elettricità quotati sull'IPEX (la borsa dell'energia italiana), sembra che i prezzi medi dell'energia elettrica in Sardegna siano inferiori a quelli di molte regioni d'Italia (14).

54)

Le autorità italiane sostengono che i prezzi quotati sull'Ipex non possono esser utilizzati come riferimento per le differenze nei prezzi dell'elettricità tra la Sardegna e le altre regioni d'Italia. Tuttavia, nell'indagine conoscitiva sullo stato della liberalizzazione dei settori dell'energia elettrica e del gas naturale (15), l'Autorità Garante per la Concorrenza e per il Mercato e l'Autorità per l'energia elettrica hanno stabilito che “poiché il bene scambiato nel mercato organizzato e con contratti bilaterali è omogeneo, i prezzi dei contratti bilaterali e quelli di borsa sono tra di loro connessi. Innanzi tutto, poiché i clienti possono acquistare anche nel mercato organizzato, i prezzi dei contratti bilaterali sono determinati in funzione della curva dei prezzi attesi di borsa (cosiddetta curva forward dei prezzi); inoltre, poiché il contratto bilaterale consente al cliente di stabilizzare il prezzo su un orizzonte temporale predefinito, la valorizzazione dell'energia elettrica nei contratti bilaterali include anche la copertura dal rischio connesso alla volatilità del prezzo”.

55)

Inoltre, avrebbe significato economico che, se la principale ragione per la differenza di prezzi tra la Sardegna e il resto dell'Italia fosse la mancanza di connessioni energetiche, tale differenza si mostrerebbe così come sull'Ipex anche sul mercato dei contratti bilaterali over the counter (OTC). Perciò la Commissione ritiene che l'uso dell'Ipex per valutare la differenza del prezzo dell'energia tra la Sardegna e le altre regioni d'Italia potrebbe avere significato economico.

56)

Per quanto riguarda i prezzi medi specifici applicati alle imprese ad alta intensità energetica, le autorità italiane hanno spiegato che tali prezzi sono negoziati bilateralmente tra i produttori e i distributori di energia elettrica e che non sono quotati pubblicamente. Pertanto, le autorità italiane sostengono che non possono fornire i prezzi dell'energia elettrica pagati dagli utenti ad alta intensità energetica situati in altre regioni italiane.

57)

In assenza di siffatta informazione la Commissione non può valutare se Alcoa in Sardegna attualmente paghi per l'energia prezzi più elevati di quelli pagati dalle imprese ad alta intensità energetica ubicate nel resto d'Italia.

58)

Le autorità italiane insistono invece sulla comparazione dei prezzi pagati da Alcoa in base alla tariffa agevolata con i prezzi pagati dai concorrenti europei secondo i prezzi che figurano nello studio del CRU Aluminium Smelter Power Tariffs  (16).

59)

Innanzitutto, siffatta comparazione avrebbe dovuto essere effettuata tra il prezzo di mercato che Alcoa dovrebbe pagare e il prezzo medio ponderato pagato dai produttori europei di alluminio. Le autorità italiane sostengono invece di aver raffrontato la tariffa agevolata al prezzo medio pagato dai produttori europei di alluminio (17). Inoltre, qualora l'aiuto si prefigga di superare uno svantaggio regionale, anche il raffronto avrebbe dovuto essere regionale, quindi tra i prezzi praticati in Sardegna e quelli praticati nel resto d'Italia.

60)

Le informazioni di cui dispone la Commissione sembrano confermare la tesi secondo cui i prezzi dell'energia elettrica in Sardegna per le industrie ad alta intensità energetica, e quindi anche per Alcoa, sono simili se non inferiori a quelli pagati nel resto d'Italia.

61)

Dalle informazioni disponibili alla Commissione si capisce che la situazione attuale in Sardegna non solo è di sovraccapacità, ma anche di eccedenza di generazione di energia elettrica. Nel 2004 il 5,4 % dell'energia elettrica prodotta in Sardegna non ha trovato un consumatore dell'isola disposto a pagarne il prezzo (18). L'eccesso di produzione di energia elettrica è in parte provocato dai nuovi generatori attualmente installati, tra cui lo stabilimento a ciclo combinato di gassificazione che utilizza residui di petrolio a Sarroch. La costruzione della nuova centrale che utilizzerà il carbone delle miniere del Sulcis non farà che aumentare la sovraccapacità e l'eccesso di produzione. A siffatta sovraccapacità si troverà una soluzione soltanto quando i generatori di energia elettrica saranno autorizzati ad esportare l'elettricità da essi prodotta attraverso la nuova interconnessione nel 2010 (“SAPEI” — 100 MW — diretto dalla Sardegna all'Italia continentale).

62)

La sovraccapacità e l'eccesso di produzione di energia elettrica possono unicamente fungere da incentivo per i generatori a vendere energia elettrica al prezzo più basso possibile fino al 2010. Tenuto conto del forte potere di contrattazione di Alcoa, che consuma il 20 % dell'energia elettrica prodotta in Sardegna (19), si può prevedere che l'energia elettrica fornita ad Alcoa provenga da alcuni dei più efficienti generatori di energia in Sardegna (20) e che il prezzo di mercato che Alcoa avrebbe dovuto pagare sia inferiore a quello praticato in altre località in Italia.

63)

Inoltre, anche se i prezzi dell'energia elettrica in Sardegna fossero più elevati di quelli praticati nel resto d'Italia, le autorità italiane non hanno sufficientemente spiegato per quale motivo rappresentino un ostacolo allo sviluppo regionale dell'isola né in che modo la regione si svilupperà grazie alla tariffa agevolata.

64)

Nel paragrafo 32 del caso C 34/02, la Commissione non aveva accettato che la mancanza di connessioni energetiche in Sardegna potesse costituire un handicap per lo sviluppo delle PMI della regione. Dal 2002, quando la Commissione aveva valutato l'handicap, la regione ha sperimentato una crescita economica al punto che essa è attualmente considerata come una regione a sviluppo economico in base agli Orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale per il periodo 2007-2013. Pertanto, se la mancanza di maggiori connessioni energetiche con la terraferma non era stato considerato a quel tempo un handicap per lo sviluppo della regione, a maggior ragione non si può ritenere che costituisca un handicap oggi.

65)

La Commissione dubita che i prezzi dell'energia elettrica siano uno svantaggio regionale e quindi dubita della necessità della misura. Infatti la misura non sembra perseguire un obiettivo di sviluppo regionale; si tratta invece di un aiuto accordato ad un produttore di alluminio, più precisamente ad Alcoa.

L'aiuto non è proporzionale

66)

Ai sensi del punto 4.15 degli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale gli aiuti devono essere giustificati in funzione del loro contributo allo sviluppo regionale e della loro natura e il loro livello deve essere proporzionale agli svantaggi che intendono compensare.

67)

La Commissione dubita che le tariffe agevolate fissate dall'Autorità per l'energia per il 2005 siano proporzionali agli svantaggi che, secondo quanto affermato dalle autorità italiane, intendono compensare.

68)

Come spiegato sopra, la tariffa agevolata concessa ad Alcoa è costituita di due parti. La parte fissa non è stata stabilita sulla base di uno svantaggio regionale e non tiene conto dei prezzi dell'energia elettrica in Sardegna rispetto al resto d'Italia, né dei prezzi rispetto al resto d'Europa.

69)

Il sistema di aggiornamento della tariffa agevolata concessa ad Alcoa si basa sul raffronto con i prezzi di riferimento praticati sulle borse di Francoforte e di Amsterdam mentre, come spiegato sopra, l'aggiornamento dovrebbe essere effettuato rispetto ai prezzi praticati nel resto d'Italia.

70)

La Commissione teme che l'approccio adottato dalle autorità italiane per calcolare la tariffa agevolata possa costituire una sovraccompensazione e dubita che l'aiuto sia proporzionale allo svantaggio regionale che l'Italia intende compensare.

L'aiuto non è decrescente

71)

Ai sensi del punto 4.17 degli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale, gli aiuti al funzionamento devono essere limitati nel tempo e decrescenti.

72)

Contrariamente a quanto sostenuto dalle autorità italiane, l'aiuto non può essere considerato decrescente. La tariffa agevolata concessa ad Alcoa aumenterà sino a un massimo del 4 % quando aumenteranno i prezzi di riferimento sulle borse dell'energia elettrica di Amsterdam e di Francoforte.

73)

Pertanto, quando i prezzi di riferimento delle borse dell'energia elettrica di Amsterdam e di Francoforte registrano un aumento superiore al 4 %, la tariffa agevolata aumenterà meno dei prezzi di riferimento e l'aiuto aumenterà. Dalle informazioni disponibili alla Commissione (21) risulta che i prezzi forward dell'energia elettrica per l'intero anno 2006 in Belgio, Francia, Germania, Paesi Bassi e Regno Unito sono aumentati perlomeno del 20 % (22). Quando l'incremento annuo della media ponderata dei prezzi di riferimento è inferiore al 4 %, la tariffa agevolata aumenterà unicamente dello stesso importo e l'aiuto rimarrà inalterato. Vi sarà una riduzione garantita dell'aiuto soltanto in caso di diminuzione della media ponderata dei prezzi di riferimento sulle borse dell'energia elettrica di Amsterdam e di Francoforte.

La misura non è transitoria

74)

La Commissione non può ritenere che la misura sia transitoria giacché la tariffa agevolata concessa ad Alcoa è in vigore dal 1994. Poiché per prassi consolidata la Commissione non autorizza aiuti al funzionamento per più di cinque anni, la Commissione non può autorizzare la proroga di un regime che è in vigore ormai da 11 anni.

Orientamenti in materia di aiuti a finalità regionale per il periodo 2007-2013

75)

La tariffa agevolata concessa ad Alcoa sarà in vigore durante il periodo di applicazione degli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale per il periodo 2007-2013 (23). Poiché negli ultimi anni l'economia sarda è cresciuta, la Sardegna è considerata “una regione a sviluppo economico” ai fini degli orientamenti della Commissione in materia di aiuti di Stato a finalità regionale per il periodo 2007-2013. Ciò significa che alla data del 31 dicembre 2006 la Sardegna cesserà di essere ammissibile alle forcelle più elevate di aiuto autorizzate per le regioni ex-articolo 87, paragrafo 3, lettera a), e potrà invece beneficiare della deroga di cui all'articolo 87, paragrafo 3, lettera c). Dato che la possibilità di concedere aiuti al funzionamento è prevista unicamente per le regioni ex-articolo 87, paragrafo 3, lettera a), ciò significa che la Sardegna non potrà più concedere aiuti al funzionamento.

76)

Poiché gli orientamenti suddetti prevedono un periodo transitorio di due anni per l'eliminazione lineare e graduale dei regimi di aiuti al funzionamento esistenti, non sembrerebbe appropriato permettere l'adozione di nuove misure di aiuto al funzionamento per pochi mesi per poi eliminarle, in particolare qualora il regime di aiuti al funzionamento alteri la concorrenza, come nella fattispecie, tenuto conto di tutti i dubbi formulati. Pertanto la Commissione dubita che la regione possa essere ammissibile ad un regime di aiuti al funzionamento che sarà prevalentemente in vigore in base agli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale per il periodo 2007-2013.

Dubbi sulla compatibilità dell'aiuto

77)

La Commissione dubita quindi che gli orientamenti in materia di aiuti regionali non siano una base valida per autorizzare la misura in questione. La Commissione, inoltre, dubita che la misura possa beneficiare di una deroga al divieto degli aiuti di Stato di cui all'articolo 87, paragrafo 1, per qualsiasi altro motivo e l'Italia non è riuscita a individuare nessun altro possibile motivo. Pertanto la Commissione dubita della compatibilità dell'aiuto con il mercato comune.

Scelta dello strumento meno distorsivo della concorrenza

78)

La Commissione dubita che la misura proposta dall'Italia mediante la concessione di aiuti sotto forma di una tariffa agevolata per l'energia elettrica, sia lo strumento meno distorsivo per risolvere i problemi di Alcoa.

4.   CONCLUSIONE

79)

La presente decisione della Commissione riguarda la misura di aiuto di Stato basata sull'articolo 11, comma 11, del decreto legge del 14 marzo 2005, n. 35, convertito in legge 14 maggio 2005, n. 80 e sulle delibere 148/04 e 217/05 dell'Autorità dell'Energia, solo per la parte applicabile alle industrie ad alta intensità energetica beneficiarie.

80)

Ciò premesso, la Commissione, nel quadro della procedura di cui all'articolo 88, paragrafo 2, del trattato CE, invita l'Italia a trasmetterle eventuali osservazioni e a fornirle qualsiasi informazione che possa essere utile ai fini della valutazione dell'aiuto entro un mese dalla data di ricezione della presente. La Commissione invita le autorità italiane a trasmettere senza indugio copia della presente lettera al potenziale beneficiario dell'aiuto.

81)

La Commissione desidera richiamare all'attenzione del governo italiano che l'articolo 88, paragrafo 3, del trattato CE ha effetto sospensivo e che in forza dell'articolo 14 del regolamento (CE) n. 659/1999, essa può imporre allo Stato membro di recuperare un aiuto illegalmente concesso presso il beneficiario.

82)

La Commissione comunica al governo italiano che informerà gli interessati attraverso la pubblicazione della presente lettera e una sintesi della stessa nella Gazzetta ufficiale dell'Unione europea. Informerà inoltre gli interessati nei paesi EFTA firmatari dell'accordo SEE, attraverso la pubblicazione di un avviso nel supplemento SEE della Gazzetta ufficiale e informerà infine l'Autorità di vigilanza EFTA inviando copia della presente. Tutti gli interessati anzidetti saranno invitati a presentare osservazioni entro un mese dalla data di detta pubblicazione.«


(1)  Decisione 217/05 dell'Autorità per l'energia, disponibile sul sito:

(2)  http://www.autorita.energia.it/docs/05/217-05.htm

Legge del 6 dicembre 1962, n. 1643.

(3)  Decreto del Presidente della Repubblica del 21 agosto 1963, n. 1185.

(4)  Legge del 9 gennaio 1991, n. 9.

(5)  GU C 288 dell'1.11.1996, p. 4.

(6)  Le autorità italiane hanno invocato la causa C 106-120/87 in cui la Corte ha affermato che “il risarcimento che le autorità nazionali siano condannate a pagare a dei singoli per il danno loro arrecato non costituisce un aiuto ai sensi degli articoli 92 e 93 del trattato CEE”. La Commissione dubita che tale causa sia rilevante ai fini della situazione nella fattispecie dato che i tribunali nazionali non hanno mai riconosciuto danni ai beneficiari del regime Terni. A sostegno della loro tesi le autorità italiane hanno anche invocato la causa C-240/83, nella quale la Corte ha affermato che “nella fattispecie si tratta non di aiuti ai sensi degli articoli 92 e seguenti del trattato CEE, ma della contropartita delle prestazioni effettuate dalle imprese di raccolta o di eliminazione”. Tuttavia ciò non sembra applicarsi al regime Terni in quanto concerne una contropartita per servizi forniti.

(7)  Delibera 148/04 dell'Autorità per l'energia.

(8)  Cassazione, 21 novembre 2003, n. 17686 e Consiglio di Stato, sezione VI, 21 aprile 2005, n. 605. Tali cause riguardano il periodo in cui ENEL amministrava ancora il regime.

(9)  GU L 83 del 27.3.1999, pag. 1.

(10)  GU C 74 del 10.3.1998, pag. 4.

(11)  GU L 43 del 15.2.2000, pag. 1.

(12)  Il consumo di energia costituisce in media il 45 % dei costi di trasformazione dell'alluminio in metallo liquido secondo lo studio Aluminium Smelter Power Tariffs pubblicato da Commodity Research Unit International (CRU), disponibile sul sito:

(13)  http://www.aluminium.crugroup.com/smelter_tariffs.htm (dati forniti dalle autorità italiane).

I prezzi medi del mercato del giorno prima dell'IPEX sono disponibili sul sito:

(14)  http://www.mercatoelettrico.org/GmeWebInglese/Default.aspx

Indagine conoscitiva sullo stato della liberalizzazione dei settori dell'energia elettrica e del gas naturale. Autorità Garante della concorrenza e del mercato, Autorità per l'energia elettrica e il gas, pag. 137. Consultabile sul sito internet:

(15)  http://www.autorita.energia.it/pubblicazioni/IC22.pdf

Aluminium Smelter Power Tariffs, op. cit.

(16)  L'approccio delle autorità italiane nella loro risposta è spiegato anche nel documento »Formazione di provvedimenti in materia di tariffe speciali dell'energia elettrica in attuazione delle disposizioni di cui all'articolo 11 del decreto legge 14 marzo 2005, n. 35, convertito con modificazioni nella legge 14 maggio 2005, n. 80”, pag. 7. Disponibile sul sito:

(17)  http://www.autorita.energia.it/docs/dc/dc_050919.pdf.

Studio di fattibilità Progetto Integrato Miniera Centrale, parte III, allegato 3.4.4, a cura di Sotacarbo, pag. 1. Disponibile sul sito:

(18)  http://www.regione.sardegna.it/documenti/1_46_20051130103748.pdf.

Gli stessi dati si trovano anche nel Piano energetico ambientale regionale, pag. 14.

Studio di Fattibilità Progetto Integrato Miniera Centrale, parte III, revisione 1 del 28 maggio 2004, a cura di Sotacarbo, pagg. 1-9. Disponibile sul sito:

(19)  http://www.regione.sardegna.it/documenti/1_46_20051130102937.pdf

La regione di Portovesme ha due generatori: uno che utilizza una caldaia con letto fluido circolante alimentata a carbone (340 MW) e l'altra che utilizza un misto di petrolio e carbone per produrre energia elettrica (250 MW). Informazioni tratte da “Piano energetico ambientale regionale — Sintesi della proposta”. Disponibile sul sito:

(20)  http://www.regione.sardegna.it/documenti/1_46_20051129115234.pdf

Informazioni fornite da un terzo interessato che ha presentato reclamo nella causa C-13/06, in relazione al meccanismo di aggiornamento della decisione 217/05 dell'Autorità per l'energia la quale stabilisce il meccanismo di aggiornamento per il regime Terni, Alcoa e per i beneficiari dell'articolo 11, comma 12, del decreto legge.

(21)  Platts Forward Assessments.

(22)  Orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale per il periodo 2007-2013 (GU C 54 del 4.3.2006, pag. 13).

(23)  EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.


6.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/14


Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af siliciummangan med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine

(2006/C 214/04)

Kommissionen har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt »grundforordningen« (1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 (2), hvori det hævdes, at siliciummangan med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine, i det følgende benævnt »de pågældende lande«, indføres til dumpingpriser og derved forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

1.   Klagen

Klagen blev indgivet den 24. juli 2006 af Comité de Liaison des Industries de Ferroalliages (Euroalliages), i det følgende benævnt »klageren«, på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del — nemlig over 50 % — af den samlede produktion i Fællesskabet af siliciummangan.

2.   Varen

Den vare, der påstås indført til dumpingpriser, er siliciummangan (herunder ferrosiliciummangan) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, normalt angivet under KN-kode 7202 30 00 og ex 8111 00 11. KN-koderne anføres blot til orientering.

3.   Påstand om dumping

For så vidt angår Ukraine er påstanden om dumping baseret på en sammenligning af den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne på den pågældende vare ved salg til Fællesskabet.

På baggrund af bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, i grundforordningen fastsatte klageren den normale værdi for Folkerepublikken Kina og Kasakhstan på grundlag af prisen i et land med markedsøkonomi, jf. punkt 5.1, litra d). Påstanden om dumping er baseret på en sammenligning mellem den således beregnede normale værdi og eksportpriserne på den pågældende vare ved salg til Fællesskabet.

På dette grundlag er de beregnede dumpingmargener betydelige for alle de pågældende eksportlande.

4.   Påstand om skade

Klageren har fremlagt beviser for, at importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine er steget, udtrykt såvel i absolutte tal som i markedsandel.

Det påstås, at mængderne af og priserne på den pågældende importerede vare bl.a. har haft negative virkninger for EF-erhvervsgrenens markedsandel og salgsmængder, hvilket har resulteret i betydelige negative følgevirkninger for EF-erhvervsgrenens samlede resultater, finansielle situation og beskæftigelsessituation.

5.   Procedure

Da Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg har fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EF-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, indleder den hermed en undersøgelse i henhold til artikel 5 i grundforordningen.

5.1.   Procedure for fastsættelse af dumping og skade

Undersøgelsen vil fastslå, om den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine importeres til dumpingpriser, og om dette har forvoldt skade.

a)   Stikprøver

I betragtning af det store antal parter, der er involveret i denne procedure, kan Kommissionen beslutte at anvende stikprøver, jf. artikel 17 i grundforordningen.

i)   Stikprøve af eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage disse, anmodes alle eksportører/producenter eller deres repræsentanter om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive følgende oplysninger om deres selskab eller selskaber inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. i), og i den form, der er angivet i punkt 7:

navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

omsætningen i lokal valuta og mængden i tons af den pågældende vare, der er solgt med henblik på eksport til Fællesskabet i perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006

omsætningen i lokal valuta og mængden i tons af den pågældende vare, der er solgt på hjemmemarkedet i perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006

hvorvidt selskabet ønsker at fremsætte krav om en individuel margen (3) (kun producenter kan fremsætte krav om individuelle margener)

en udførlig beskrivelse af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare

navnene på alle forretningsmæssigt forbundne selskaber (4), der er involveret i produktionen og/eller salget (på eksport- og/eller hjemmemarkedet) af den pågældende vare, samt nøjagtig angivelse af disse selskabers aktiviteter

andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven.

Ved at indgive ovenstående oplysninger indvilger selskabet i at indgå i stikprøven. Hvis selskabet udvælges til at deltage i stikprøven, indebærer dette besvarelse af et spørgeskema og kontrol på stedet af besvarelsen. Hvis selskabet anfører, at det ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil det blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Følgerne af manglende samarbejde er angivet i punkt 8 nedenfor.

Kommissionen vil desuden kontakte myndighederne i eksportlandet og alle kendte sammenslutninger af eksportører/producenter for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af eksportører/producenter.

ii)   Stikprøve af importører

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle importører eller deres repræsentanter om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive følgende oplysninger om deres selskab eller selskaber inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. i), og i den form, der er angivet i punkt 7:

navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

selskabets samlede omsætning i EUR i perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006

antal ansatte i alt

udførlig beskrivelse af selskabets aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare

mængden i tons og værdien i euro af importen til og videresalget på markedet i Fællesskabet i perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 af den pågældende importerede vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Kasakhstan og Ukraine

navnene på alle forretningsmæssigt forbundne selskaber (5), der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af den pågældende vare, og udførlig beskrivelse af deres aktiviteter

andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven.

Ved at indgive ovenstående oplysninger indvilger selskabet i at indgå i stikprøven. Hvis selskabet udvælges til at deltage i stikprøven, indebærer dette besvarelse af et spørgeskema og kontrol på stedet af besvarelsen. Hvis selskabet anfører, at det ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil det blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Følgerne af manglende samarbejde er angivet i punkt 8 nedenfor.

Kommissionen vil endvidere kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af importører.

iii)   Endelig udvælgelse af stikprøver

Alle berørte parter, der ønsker at meddele oplysninger af relevans for udtagningen af stikprøven, skal gøre dette inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. ii).

Kommissionen agter at foretage den endelige udvælgelse af stikprøverne, når den har hørt de berørte parter, der har erklæret sig villige til at deltage i stikprøven.

Selskaber, der indgår i stikprøverne, skal besvare et spørgeskema inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. iii), og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

Hvis der ikke udvises tilstrækkelig samarbejdsvilje, kan Kommissionen træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 17, stk. 4, og artikel 18 i grundforordningen. Afgørelser truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre gunstige for den berørte part, jf. punkt 8 i denne meddelelse.

b)   Spørgeskemaer

For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige i forbindelse med sin undersøgelse, vil Kommissionen sende spørgeskemaer til erhvervsgrenen i EF og til alle producentsammenslutninger i EF, til de eksportører og producenter i Folkerepublikken Kina, som indgår i stikprøven, til eksportører og producenter i Kasakhstan og Ukraine, til alle sammenslutninger af eksportører og producenter, til de importører, som indgår i stikprøven, til alle sammenslutninger af importører, som er nævnt i klagen, og til myndighederne i de pågældende eksportlande.

i)   Eksportører/producenter i Ukraine og Kasakhstan

Alle berørte parter bør omgående og senest inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. i), kontakte Kommissionen pr. fax for at få fastslået, om de er opført i klagen, og om nødvendigt anmode om et spørgeskema, idet fristen i punkt 6, litra a), nr. ii), gælder for alle sådanne berørte parter.

ii)   Eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, som fremsætter krav om en individuel margen

Eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, som fremsætter krav om individuel margen med henblik på anvendelsen af artikel 17, stk. 3, og artikel 9, stk. 6, i grundforordningen, skal indgive et udfyldt spørgeskema inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii), i denne meddelelse. De bør derfor anmode om et spørgeskema inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. i). De pågældende bør imidlertid være opmærksomme på, at Kommissionen, selv i tilfælde hvor der anvendes stikprøver af eksportører/producenter, kan beslutte ikke at beregne individuelle margener for dem, hvis antallet af eksportører/producenter er så omfattende, at individuelle undersøgelser vil være urimeligt byrdefulde og hindre, at undersøgelsen afsluttes rettidigt.

c)   Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

Alle berørte parter opfordres hermed til at tilkendegive deres synspunkter, fremsende andre oplysninger end besvarelser af spørgeskemaet og fremlægge dokumentation herfor. Disse oplysninger og dokumentationen herfor skal være Kommissionen i hænde inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii).

Kommissionen kan endvidere høre berørte parter, såfremt de anmoder herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres. Anmodningen skal indgives inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii).

d)   Udvælgelse af et land med markedsøkonomi

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen påtænkes det at vælge Brasilien som et passende land med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina og Kasakhstan. Berørte parter anmodes om at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg inden for den særlige frist i punkt 6, litra c).

e)   Markedsøkonomisk behandling

For de eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina og Kasakhstan, som hævder og fremlægger tilstrækkeligt bevis for, at de arbejder på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at de opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, vil den normale værdi blive fastsat i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen. Eksportører/producenter, som agter at fremsætte behørigt begrundede krav, skal gøre det inden for den særlige frist i punkt 6, litra d). Kommissionen sender formularer hertil til alle eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina og Kasakhstan, der er nævnt i klagen, og til alle sammenslutninger af eksportører/producenter, der er nævnt i klagen, samt til myndighederne i Folkerepublikken Kina og Kasakhstan.

5.2.   Procedure for vurdering af Fællesskabets interesser

Hvis det kan godtgøres, at der forekommer dumping, som forvolder væsentlig skade, vil der i henhold til artikel 21 i grundforordningen blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger. Med henblik herpå kan EF-erhvervsgrenen, importører, deres repræsentative sammenslutninger, repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer give sig til kende og give Kommissionen oplysninger inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii), forudsat at de kan godtgøre, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den pågældende vare. De parter, der har handlet i overensstemmelse med foregående punktum, kan inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii), anmode om at blive hørt, idet de skal angive de særlige årsager til, at de bør høres. Der gøres opmærksom på, at oplysninger, der indgives i henhold til artikel 21, kun tages i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet.

6.   Frister

a)   Generelle frister

i)   Anmodning om et spørgeskema eller andre formularer

Alle berørte parter bør anmode om et spørgeskema eller andre formularer så hurtigt som muligt og senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii)   For parter, der ønsker at give sig til kende og indsende besvarelser af spørgeskemaer og alle andre oplysninger

Medmindre andet er angivet, skal alle berørte parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter og afgive besvarelser af spørgeskemaer eller alle andre oplysninger senest 40 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Der gøres opmærksom på, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte periode.

Selskaber, der er udtaget til en stikprøve, skal indgive besvarelserne af spørgeskemaet inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. iii).

iii)   Høringer

Berørte parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.

b)   Særlig frist for udtagning af stikprøver

i)

De oplysninger, der er nævnt i punkt 5.1, litra a), nr. i) og ii), skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, da Kommissionen påtænker at konsultere berørte parter, som har erklæret sig rede til at indgå i en stikprøve, om den endelige udtagning af denne senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii)

Alle andre oplysninger, der er relevante for udtagningen af stikprøven, jf. punkt 5.1, litra a), nr. iii), skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

iii)

Besvarelser af spørgeskemaerne fra parter, der indgår i stikprøven, skal være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter, at de har fået meddelelse herom.

c)   Særlig frist for udvælgelse af et land med markedsøkonomi

Parter i undersøgelsen kan fremsætte bemærkninger til valget af Brasilien, der som nævnt i punkt 5.1, litra d), påtænkes anvendt som land med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina og Kasakhstan. Disse bemærkninger skal være Kommissionen i hænde inden for en frist på 10 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

d)   Særlig frist for fremsættelse af krav om markedsøkonomisk status og/eller individuel behandling

Behørigt dokumenterede krav om markedsøkonomisk status (jf. punkt 5.1, litra e)) og/eller om individuel behandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

7.   Skriftlige redegørelser, besvarelser af spørgeskemaet og korrespondance

Alle bemærkninger og anmodninger fra berørte parter skal indgives skriftligt (men ikke elektronisk, medmindre andet er angivet) med angivelse af den berørte parts navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige redegørelser, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, besvarelser af spørgeskemaet og korrespondance, som berørte parter videregiver som fortroligt materiale, skal forsynes med påtegningen »Limited« (6) og skal i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i grundforordningen være ledsaget af et ikke-fortroligt sammendrag, som skal forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«.

Kommissionens adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

Kontor: J-79 5/16

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 65 05

8.   Manglende samarbejde

Hvis en interesseret part nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen.

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

9.   Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen vil i henhold til artikel 6, stk. 9, i grundforordningen blive afsluttet senest 15 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der kan i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i grundforordningen ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end 9 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17.

(3)  Der kan fremsættes krav om individuel margen i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, for selskaber, der ikke er udvalgt til stikprøven, grundforordningens artikel 9, stk. 5, vedrørende individuel behandling i sager, der berører lande uden markedsøkonomi eller lande med overgangsøkonomi, og grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), for selskaber, der gør krav på markedsøkonomisk status. Bemærk, at krav om individuel behandling kræver en ansøgning i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, og at krav om markedsøkonomisk status kræver en ansøgning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b).

(4)  Udtrykket forretningsmæssigt forbundne selskaber er defineret i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(5)  Udtrykket forretningsmæssigt forbundne selskaber er defineret i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(6)  Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i grundforordningen og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).


III Oplysninger

Kommissionen

6.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/18


I-Rom: Ruteflyvning

I medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 giver Italien følgende i udbud: Ruteflyvning mellem Cuneo og Rom

(2006/C 214/05)

1.   Indledning: Den italienske regering — transportministeriet — har i henhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet og i overensstemmelse med beslutninger truffet på mødet for de berørte tjenestegrene i regionen Piemonte, besluttet at indføre forpligtelse til offentlig tjeneste, hvad angår ruteflyvning følgende rute:

Cuneo-Rom og Rom-Cuneo

De nærmere bestemmelser for denne forpligtelse til offentlig tjeneste er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 213 af 5.9.2006.

Hvis der inden en frist på 30 dage fra offentliggørelsen af nærværende meddelelse ikke er noget luftfartsselskab, der har påbegyndt eller er i færd med at påbegynde ruteflyvning på ovennævnte rute i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste og uden at anmode om økonomisk kompensation, har regeringen i medfør af proceduren i artikel 4, stk. 1, litra d), i førnævnte forordning besluttet at begrænse adgangen til et enkelt luftfartsselskab for denne rute og — efter udbud — at give luftfartsselskabet retten til at beflyve ruten.

2.   Følgende gives i udbud: Ruteflyvning på ovennævnte rute i henhold til forpligtelse til offentlig tjeneste som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 213 af 5.9.2006.

3.   Deltagelse og udbudsprocedure: Alle luftfartsselskaber, som har en gyldig licens udstedt af en medlemsstat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber, kan deltage.

Udbuddet sker i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), e), f), h) og i) i forordning (EØF) nr. 2408/92.

4.   Udbudsdokumenter — kontrakt: De nærmere betingelser for deltagelse i udbuddet og kriterierne for tildeling af kontrakten fremgår af udbudsmaterialet, der i enhver henseende udgør en integrerende del af dette udbud.

Overdragelsen af tjenesten sker ifølge en standardkontrakt, der tillige med udbudsmaterialet og alle øvrige oplysninger, kan rekvireres hos den udbydende myndighed på følgende adresse:

ENAC, Direzione Trasporto Aereo, Viale del Castro Pretorio 118, I-00185 Rom. Tlf. 06 445961.

5.   Kompensation: Det maksimale beløb, der kræves i kompensation for beflyvningen, skal klart fremgå af de indgivne bud for en periode på to år at regne fra driftens begyndelse, opgjort på årsbasis. Det nøjagtige kompensationsbeløb fastsættes hvert år med tilbagevirkende kraft på grundlag af de dokumenterede faktiske udgifter og indtægter i forbindelse med tjenesten, men kan ikke overstige det beløb, der er anført i buddet.

De årlige udbetalinger sker i form af acontobeløb og et udligningsbeløb. Udligningsbeløbet udbetales først, når luftfartsselskabets regnskaber for ruten er blevet godkendt, og man har konstateret, at beflyvningen af ruten har fundet sted i henhold til pkt. 7 nedenfor.

6.   Billetpriser: Tilbudsgiverne redegør i deres bud for de priser, de vil anvende i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 213 af 5.9.2006.

7.   Kontraktens varighed: Kontrakten gælder for to år at regne fra datoen for rutedriftens påbegyndelse og i overensstemmelse med forpligtelserne i aftalen om offentlig tjeneste.

Luftfartsselskabets drift af ruten og dets regnskaber gennemgås mindst en gang om året sammen med luftfartsselskabet. Eventuelle ændringer af kontrakten skal omfattes af en tillægskontrakt.

8.   Opsigelse af kontrakten og opsigelsesvarsel: Kontrakten kan med seks måneders varsel opsiges af parterne, før den normalt udløber. Hvis et luftfartsselskab misligholder forpligtelsen til offentlig tjeneste, anses det for at have opsagt kontrakten uden varsel, hvis det ikke senest en måned efter at være blevet opfordret hertil har genoptaget beflyvningen i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste.

Hvis »Ente Nazionale dell'Aviazione civile« (ENAC) efter de første to fartplansæsoner konstaterer, at belægningen af den udbudte kapacitet er på under 50 %, kan den reducere den fastsatte hyppighed og/eller mindstekapacitet med en tilsvarende reduktion af den økonomiske kompensation.

Hvis luftfartsselskabet ikke overholder opsigelsesvarslet i første afsnit, skal det betale en bod, som beregnes ud fra antallet af manglende dage af varslet og af det økonomiske resultat på ruten i det pågældende år; den kan dog i intet tilfælde overskride maksimumsbeløbet i pkt. 5.

9.   Misligholdelse af kontrakten: Luftfartsselskabet er ansvarligt for korrekt opfyldelse af forpligtelserne i henhold til kontrakten. I tilfælde af manglende eller ukorrekt opfyldelse af kontrakten af grunde, der ikke kan tilskrives force majeure, dvs. omstændigheder, som luftfartsselskabet ikke har kontrol over, som er unormale eller uforudsigelige, og som det derfor ikke har kunnet undgå ved normal omsorg, kan kontrakten opsiges ved en formel indsigelse, der indgives til luftfartsselskabet inden 10 dage efter, at hændelsen er blevet kendt.

Luftfartsselskabet har en frist på 7 dage fra indsigelsens modtagelse til at fremsætte sin egen begrundelse.

For at garantere flyvningernes kontinuitet og regelmæssighed forpligter det luftfartsselskab, der accepterer forpligtelsen til offentlig tjeneste, sig til at stille en finansiel garanti for at sikre korrekt udførelse og fortsættelse af tjenesten. Denne sikkerhedsstillelse skal mindst være på 800 000 EUR og udstedes til ENAC — Ente Nazionale dell'Aviazione Civile — som kan anvende sikkerheden til garanti for opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste.

Sikkerheden frigives efter kontraktens normale udløb, når den i pkt. 7, sidste afsnit, fastsatte gennemgang er foretaget.

Antallet af aflyste flyvninger må årligt ikke overstige 2 % med undtagelse af tilfælde af force majeur.

Luftfartsselskabet skal for hver aflysning ud over denne aflysningsmargen betale tilsynsmyndigheden en bøde på 3 000 EUR.

Kontrakten opsiges uden indsigelse, når antallet af aflyste flyvninger, der direkte kan tilskrives luftfartsselskabet, i en fartplansæson overstiger 4 % af antallet af planlagte flyvninger på strækningen. Kontrakten opsiges ligeledes automatisk, hvis tilbudsgivers licens eller luftfartscertifikat (AOC) suspenderes eller inddrages.

I tilfælde af opsigelse af kontrakten kan ENAC beslutte, at luftfartsselskabet foreløbigt fortsætter tjenesten under samme betingelser, indtil en ny operatør er udpeget.

Hvis luftfartsselskabet ikke har kunnet varetage driften af ruten på grund af:

farlige meteorologiske forhold

lukning af en af lufthavnene

hensynet til den offentlige sikkerhed

strejke

sikkerhedsproblemer

force majeure,

reduceres den økonomiske kompensation proportionalt med antallet af ikke gennemførte flyvninger.

10.   Indsendelse af bud: Bud skal være affattet i overensstemmelse med udbudsdokumenterne, idet de ellers vil blive afvist, og indgives i lukket kuvert, enten ved indsendelse som anbefalet brev med kvittering for modtagelsen eller ved aflevering pr. bud mod kvittering, inden 30 dage efter datoen for offentliggørelsen af dette udbud i Den Europæiske Unions Tidende til:

ENAC, Direzione Generale, Viale del Castro Pretorio, 118, I-00185 Rom.

11.   Udbuddets gyldighed: Gyldigheden af dette udbud er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 underkastet den betingelse, at intet luftfartsselskab inden 30 dage fra offentliggørelsen heraf i Den Europæiske Unions Tidende C 213 af 5.9.2006, har accepteret at beflyve den pågældende rute i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste uden at modtage nogen form for økonomisk kompensation.