24.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 200/1

I-VII

1-11

1-5

6-11

12-49

12-31

12-16

17-23

24-26

27-31

32-49

32-41

42-47

48-49

50-57

50-52

53-57

58

BNP

Bruttonationalprodukt

ECU

Den europæiske valutaenhed

EF

Det Europæiske Fællesskab

EIB

Den Europæiske Investeringsbank

ENP

Den europæiske naboskabspolitik

ENPI

Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument

EuropeAid

Samarbejdskontoret EuropeAid

LSP

Landestrategipapir

MEDA

Ledsageforanstaltninger i forbindelse med de økonomiske og sociale reformer i tredjelande i Middelhavsområdet

MED-Udvalget

Medlemsstaternes rådgivende udvalg for Middelhavsområdet

NVP

Nationalt vejledende program

STF

Strukturtilpasningsfacilitet

TB

Teknisk bistand

I.

I 1995 besluttede EU og 12 Middelhavslande at indlede en ny fase i deres samarbejde, den såkaldte Barcelona-proces eller Euro-Middelhavspartnerskabet. Det vigtigste formål hermed er at udvikle partnerskabets forskellige aspekter, herunder den politiske, den økonomiske og den finansielle dimension samt den sociale og den kulturelle dimension (jf. punkt 1-2).

II.

Der er afsat mere end 8 000 millioner euro til gennemførelsen af MEDA i perioden 1995-2006, og dermed er programmet EF's vigtigste finansielle instrument til realisering af Euro-Middelhavspartnerskabet. Ved udgangen af 2005 var der indgået forpligtelser for omkring 7 000 millioner euro til forskellige projekter og programmer, og ca. 4 000 millioner euro var blevet udbetalt (jf. punkt 3-5).

III.

Retten har revideret MEDA-programmet for at finde ud af, om det rent faktisk bidrager til økonomiske reformer og social udvikling i partnerlandene, og om Kommissionen forvalter programmet hensigtsmæssigt (jf. punkt 6-11).

IV.

For så vidt angår MEDA-programmets bidrag har EF-støtten:

V.

Efter mere end ti år med MEDA er de konkrete resultater indtil videre ret begrænsede, eftersom mange af projekterne endnu ikke er fuldført. For de fleste af MEDA-landenes vedkommende er EF-støttens effekt ikke så meget et spørgsmål om programmets finansielle betydning, men hænger i højere grad sammen med, at det forsøger at tage fat på følsomme politiske reformspørgsmål og at støtte de fattigere dele af befolkningen (jf. punkt 27-31).

VI.

Kommissionens forvaltning af MEDA-programmet er blevet klart bedre, end det var tilfældet i begyndelsen, og kan betragtes som tilfredsstillende. Programmeringsarbejdet resulterer nu i en mere ligelig fordeling af ressourcerne over tid, forberedelsesperioderne er ved at blive kortere, og udbetalingerne er øget betydeligt. Følgende faktorer har været medvirkende til disse forbedringer: det større antal projekter og programmer, budgetstøttens øgede andel i det samlede program og den generelt positive effekt, som decentraliseringen har haft på delegationernes forberedelse og gennemførelse af projekterne. Af andre forbedringer kan nævnes en mere systematisk overvågning og evaluering og en mere intensiv dialog og samordning med de lokale modparter og andre donorer. Den mest almindelige årsag til forsinkelser i gennemførelsen er fortsat problemer i forbindelse med indkøb (jf. punkt 32-49).

VII.

Når MEDA-forordningen udløber ved udgangen af 2006, og det nye europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument træder i kraft i 2007, anbefaler Retten, at Kommissionen

1.

Efter ca. 20 års voksende samarbejde mellem EU, medlemsstaterne og de 12 berørte Middelhavslande, særlig om handels- og udviklingsspørgsmål, blev det på konferencen mellem EU's og Middelhavslandenes udenrigsministre, som blev holdt i Barcelona (november 1995), besluttet at indlede en ny fase, det såkaldte partnerskab også kaldet Barcelona-processen eller Euro-Middelhavspartnerskabet (1).

2.

I den erklæring om partnerskabet, der blev vedtaget på Barcelona-konferencen, defineres følgende tre hovedområder og en række centrale mål i relation hertil:

3.

MEDA-programmet er EF's vigtigste finansielle instrument i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet, hvis retsgrundlag er Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 (2). Forordningen beskriver en lang række foranstaltninger, der skal iværksættes for at støtte de bestræbelser, som middelhavspartnerne vil gøre for at reformere deres økonomiske og sociale strukturer, og for at afbøde de eventuelle negative følger af den økonomiske udvikling. Det samlede referencebeløb for perioden 1995-1999 var i forordningen fastsat til 3 424,5 millioner ECU.

4.

I 1999 blev forordningen evalueret og blev på grundlag heraf ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2698/2000 (3), som normalt omtales som MEDA II-forordningen. I denne forordning er referencebeløbet for perioden 2000-2006 fastsat til 5 350 millioner euro. I ændringen blev der også tilføjet et nyt aktivitetsområde, der skal støttes (at »forbedre betingelserne for de mest ugunstigt stillede grupper«), og beslutningsprocedurerne blev strømlinet.

5.

De faktisk indgåede forpligtelser i perioden 1995-2005 beløber sig til ca. 6 900 millioner euro og de faktiske udbetalinger i samme periode til ca. 4 000 millioner euro. I bilag I gives en mere detaljeret oversigt over forpligtelser og udbetalinger i perioden 1995-2005 fordelt på de enkelte lande.

6.

I perioden august-december 2005 udførte Retten en revision af MEDA-programmet baseret på følgende spørgsmål:

7.

De vigtigste aspekter, der blev undersøgt i forbindelse med det første spørgsmål, var programmets relevans og fokus, graden af ejerskab, kapacitetsopbygning samt de opnåede resultater.

8.

De vigtigste aspekter, som blev behandlet i forbindelse med det andet spørgsmål, var programmeringens rytme og produktivitet, programforberedelsen og -gennemførelsen, overvågning og evaluering samt donorsamordning.

9.

Støtten til økonomiske reformer og social udvikling omfatter støtte til økonomisk omstilling og skabelse af et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet (f.eks. forbedring af forretningsklimaet, jobskabelse og udvikling af den private sektor), foranstaltninger til støtte for reformprogrammer (f.eks. inden for finansielle tjenesteydelser og offentlig administration), forbedring af den økonomiske infrastruktur, især inden for transport, energi, landdistrikt- og byudvikling og forbedring af de sociale tjenester, især inden for sundhed, familieplanlægning, vandforsyning, kloakering og boliger.

10.

I revisionsarbejdet indgik besøg i Egypten og Marokko, hvor et udsnit af projekter og programmer blev revideret, og hvor revisorerne talte med ansatte i delegationerne, lokale myndigheder, projektledere, bistandseksperter og andre donorer. Endvidere blev der foretaget dokumentgennemgang af projekter og programmer i Jordan. Revisionen var koncentreret om projekter finansieret under MEDA I og II. Projekter finansiereret under de gamle protokoller (4), den regionale del af MEDA-programmet eller over horisontale og tematiske budgetposter indgik ikke i revisionen. I bilag II gives en komplet liste over de projekter og programmer, som blev undersøgt som led i revisionen.

11.

Endelig gennemgik revisorerne også de relevante evalueringsrapporter, som var udarbejdet på vegne af Kommissionen, herunder midtvejsevalueringen af MEDA II-programmet, som lå færdig i 2005. Denne evaluering var koncentreret om følgende to hovedspørgsmål: Hvor relevant er MEDA II-programmet, og hvor effektiv/produktiv er forvaltningen af MEDA II og gennemførelsesordningerne. Disse spørgsmål var delt op i flere delspørgsmål, og for hvert af disse var der udformet en passende evalueringsmetode, hvori indgik en omfattende dokumentgennemgang og en lang række interviews i Kommissionens hovedsæde og i de to besøgte lande (Tunesien og Egypten). Retten har analyseret denne evaluering som led i sin egen revision og har konkluderet, at der er tilstrækkeligt grundlag for, at den kan anvende resultaterne af evalueringen som bekræftende revisionsbevis for sine egne resultater (jf også punkt 46-47). Hvor det er relevant, henvises der derfor til denne midtvejsevaluering.

12.

Alle de undersøgte projekter i de tre lande, som revisionen dækker, var relevante i forhold til MEDA-målene (5) og i overensstemmelse med det respektive lands nationale udviklingsmål. Denne bemærkning bekræftes af Kommissionens egen midtvejsevaluering af MEDA II-programmet, som konkluderede, at programmets relevans var tilfredsstillende.

13.

I alle tre lande har den samlede EF-støtte været en blandet portefølje med et miks af interventioner med henblik på økonomiske reformer og social udvikling. I Egypten og Marokko var støtten i det store og hele ligeligt fordelt på disse to områder, mens der i Jordan var blevet lagt mere vægt på økonomiske reformer.

14.

Men MEDA-målene og de mulige støtteforanstaltninger er ret bredt defineret i MEDA-forordningerne, og det er derfor et spørgsmål, om Kommissionen i praksis har koncentreret sin støtte, hvilket er et middel til at gøre støtten mere sammenhængende.

15.

I to af de tre undersøgte lande (Egypten og Jordan) har der været en klar tendens til at koncentrere støtten på et begrænset antal sektorer og et begrænset antal interventioner. I det tredje land, Marokko, har dette ikke rigtig været tilfældet, eftersom EF-støtten er blevet spredt over et større antal interventioner, som dækker mange forskellige sektorer. Det har navnlig været tilfældet i MEDA I-perioden med en beskeden forbedring under MEDA II (6).

16.

I mellemtiden har Kommissionen formuleret en ny politik for forbindelserne med nabolandene kaldet den europæiske naboskabspolitik (ENP). Som et led i denne politik skal der indføres et nyt finansielt instrument (det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument), som skulle få virkning i 2007, og som skal erstatte en række andre instrumenter, herunder MEDA. Som et første skridt henimod gennemførelsen af ENP er der ved at blive udarbejdet specifikke handlingsplaner for alle partnerlandene. I disse handlingsplaner opstilles der et fuldstændigt sæt af prioriteter, som dækker alle samarbejdsområder (7), og det kan derfor blive nødvendigt at lade de kommende landestrategipapirer (for perioden 2007-2013) være koncentreret om et begrænset antal områder.

17.

Ejerskab (dvs. at de påtænkte modtagere skal have ansvar for og kontrol over projekterne og programmerne på alle stadier) er et af de almindeligt anerkendte principper for effektiv bistand (8). I revisorernes undersøgelse af, om MEDA-programmet rent faktisk bidrager til økonomiske reformer og social udvikling i de deltagende Middelhavslande, indgik der derfor også en vurdering af, om Kommissionen havde fremmet de modtagende regeringers ejerskab af programmerne.

18.

En måde at gøre dette på er at erstatte den traditionelle støtte til projekter med generel budgetstøtte, hvor modtagerregeringen og donoren bliver enige om bestemte aktiviteter, der skal gennemføres (der er ofte tale om politiske reformforanstaltninger), hvor donormidlerne ikke anvendes til dækning af specifikke udgifter, men i stedet overføres direkte til statskassen. Beslutningen om at anvende budgetstøtte afhænger naturligvis også af, om en række betingelser er opfyldt, f.eks. om forvaltningen af de offentlige finanser er af en vis standard (9). Denne måde at yde støtte på menes normalt at fremme modtagerstatens følelse af ejerskab, selv om den ikke i sig selv er en garanti herfor (i tekstboks 1 gives et eksempel på et budgetstøtteprogram og den type foranstaltninger, der er tale om).

Tekstboks 1Et eksempel på budgetstøtteTrade Enhancement Programme, Egypten (40 millioner euro)Programmål

19.

Revisionen viste, at der i alle tre lande i stigende grad anvendes budgetstøtte, og de statistiske data fra midtvejsevalueringen bekræftede også, at dette var tilfældet for alle MEDA-landene samlet (10). I Marokko er der imidlertid også mange traditionelle projekter, herunder også infrastruktur- og udstyrsprojekter, som i kraft af deres art ikke rigtig kan siges at fremme ejerskab i modsætning til projekter, hvor der lægges mere vægt på uddannelse og institutionsopbygning.

20.

For så vidt angår de budgetstøtteoperationer, der indtil videre er fuldført, var foranstaltningerne blevet gennemført tilfredsstillende, og midlerne var blevet udbetalt uden større forsinkelser eller problemer. Heraf kan konkluderes, at de lokale myndigheder i disse tilfælde virkelig har påtaget sig »ejerskabet« til reformprogrammerne.

21.

Budgetstøtte er imidlertid ikke det eneste instrument, der anvendes. Politikreformer kræver ofte, at der iværksættes supplerende aktioner, f.eks. uddannelsesaktioner, eller at der tilvejebringes bestemte former for udstyr, og her vil den traditionelle fremgangsmåde være mere hensigtsmæssig, som det også er tilfældet, når støtten skal målrettes en bestemt befolkningsgruppe eller region, f.eks. igennem foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

22.

I forbindelse med sådanne projekter er det også muligt at fremme ejerskab. Det gælder ikke blot de lokale myndigheders ejerskab, men følelsen af ejerskab kan også fremmes hos de mennesker, som nyder godt af de støttede aktiviteter. Revisorerne så et positivt eksempel herpå i forbindelse med et projekt til udvikling af landdistrikterne i Atlasbjergene i Marokko. Den anvendte fremgangsmåde, som inddrog den lokale befolkning i udarbejdelsen og gennemførelsen af de lokale udviklingsplaner, betød, at alle de lokale partnere deltog fuldt ud i hele processen. Det var tydeligt, at denne metode var medvirkende til projektaktiviteternes succes (jf. tekstboks 2).

Tekstboks 2Et eksempel på projektstøtteUdvikling af landdistrikterne i Atlasbjergene, Marokko(Khénifra-projektet, 15 millioner euro)Projektmål

23.

Øget ejerskab er ikke kun et spørgsmål om den måde, bistanden gives på: den afgørende faktor er i sidste ende, at de lokale myndigheder er åbne over for tanken om reformer, og at de støtter reformprocessen. Dette kom også til udtryk i flere af de projekter/programmer, som indgik i revisionen, hvor situationen klart blev bedre, da modtagerinstitutionen blev fuldt inddraget, eller da en ny minister udviste en større interesse for et bestemt program.

24.

En anden vigtig faktor, som vil få indflydelse på, om MEDA-programmet rent faktisk bidrager til økonomiske reformer og social udvikling i de deltagende Middelhavslande, er, om de lokale institutioner har kapacitet til at planlægge og gennemføre reformprogrammer og andre udviklingsaktiviteter. Revisorerne undersøgte, om Kommissionen bidrager til opbygning af denne kapacitet.

25.

Der indgik kapacitetsopbyggende foranstaltninger eller komponenter i praktisk talt alle de projekter/programmer, der blev revideret i de tre lande. I en række tilfælde er opbygning af kapacitet i de deltagende institutioner endog hovedformålet med interventionen (11).

26.

Statslige indkøb under overholdelse af de administrative procedurer, der gælder i Fællesskabet, er et specifikt område, hvor der har været behov for at styrke de lokale institutioners kapacitet. Som der redegøres nærmere for i punkt 39, har en af hovedårsagerne til forsinkelser i gennemførelsen af projekterne været problemer i forbindelse med indkøb.

27.

Som led i revisionen undersøgte revisorerne en stikprøve af projekter fra de tre lande (jf. bilag II) for at kunne vurdere, om de tilsigtede resultater var blevet opfyldt som defineret i de enkelte finansieringsafgørelser.

28.

Generelt har resultaterne efter mere end ti år med MEDA indtil videre været begrænsede, fordi mange af projekterne/programmerne, herunder også et betydeligt antal MEDA I-projekter/programmer, stadig var under gennemførelse, da revisionen fandt sted, og de endelige resultater derfor endnu ikke kunne bedømmes (12).

29.

For så vidt angår de projekter og programmer, som var påbegyndt under MEDA I (1995-1999), og som var fuldført eller ved at være fuldført, er de tilsigtede resultater generelt ved at være nået, i alle tilfælde dog ikke 100 %. De fleste af projekterne/programmerne under MEDA I var først kommet meget sent i gang, hvilket ikke kun skyldtes, at retsforskrifterne for MEDA I først lå klar på et sent tidspunkt, men også, at mange af projekterne var blevet forsinket i opstarten på grund af langvarige udbudsprocedurer. Der var derfor ikke tid nok til gennemførelsen, og projekternes levetid blev forlænget en eller flere gange ud over den oprindelige projektperiode (10 ud af 11 projekter/programmer), så de planlagte aktiviteter (de fleste af dem) kunne gøres færdige. Ti af de 11 undersøgte MEDA I-projekter/programmer var stadig under gennemførelse, da revisionen fandt sted (ved udgangen af 2005).

30.

For de fleste af MEDA II-projekternes/programmernes vedkommende var det stadig for tidligt at foretage en egentlig vurdering af resultaterne på tidspunktet for revisionen. Budgetstøtteforanstaltningerne blev normalt gennemført i overensstemmelse med tidsplanen, men projekter, hvor der var behov for at indkøbe teknisk bistand og i nogle tilfælde også udstyr eller arbejdsydelser, kom let ud for forsinkelser. Flere af de undersøgte projekter forventede allerede, at tidspresset ville blive større som følge af den såkaldte D+3-regel, som forkorter den periode, hvor der kan indgås kontrakter (yderligere oplysninger herom gives i punkt 41).

31.

For de fleste af MEDA-landenes vedkommende gælder det, at EF-støttens effekt ikke skyldes omfanget af midler, eftersom den samlede støtte er yderst beskeden i forhold til disse landes BNP og normalt repræsenterer mindre end 1 % af statsbudgettet. Det er helt klart tilfældet i to af de tre lande, som revisionen omfattede (13). EF-støttens effekt skal i højere grad ses i forhold til programmets forsøg på at tage reformspørgsmål op og yde støtte (f.eks. til en finansieringsordning for sundhedsvæsenet, industriel modernisering, reform af banksektoren og forbedring af toldvæsenet) og motivere regeringerne til at tage fat på sådanne spørgsmål og hænger også sammen med, at et af målene er at støtte de fattigere og mest ugunstigt stillede dele af befolkningen. Der er således ofte tale om kvalitetsstøtte og støtte til nyskabende foranstaltninger, hvis effekt vanskeligt kan kvantificeres.

32.

Programmeringen af MEDA I-perioden og projektforberedelsen kom sent i gang. MEDA-forordningen blev først vedtaget i 1996, og de første vejledende programmer dækkede årene 1996-1998. Som følge heraf var der kun få år, hvor der kunne indgås forpligtelser, og i nogle tilfælde blev disse derfor samlet i nogle få større projekter eller programmer. Til Egypten blev der f.eks. indgået fire MEDA I-forpligtelser, som beløb sig til mellem 100 og 250 millioner euro. I forpligtelserne til Jordan indgik to strukturtilpasningsfaciliteter (STF) på henholdsvis 100 og 80 millioner euro, og forpligtelserne til Marokko omfattede en STF til 120 millioner euro og et vejprojekt til 80 millioner euro.

33.

I MEDA II-forordningen, som trådte i kraft i 2001, var der fastsat nye programmeringsregler. Sigtet med disse regler var, at de skulle gøre programmeringsprocessen hurtigere, og det blev derfor nu muligt at forelægge de foreslåede forpligtelser vedrørende et bestemt år for MED-udvalget en gang om året i en årlig finansieringsplan vedlagt korte resuméer (i stedet for at forelægge forslag til enkeltprojekter på mange forskellige tidspunkter).

34.

Endvidere blev der i 2001 udarbejdet nye landestrategipapirer (LSP) for perioden 2002-2006 samt nye nationale vejledende programmer (NVP) for 2002-2004. Siden 2002 har de faktiske forpligtelser fulgt disse programmeringsdokumenter tæt. Navnlig er projektforslagene, som det fremår af tabellen, fra og med NVP 2002-2004 i langt højere grad blevet udarbejdet kontinuerligt. Det fremgår også, at de samlede forpligtelser for alle landene samlet fra og med 2000 fordeler sig mere jævnt.

35.

Projektforberedelsesprocessen består af en hel række forskellige trin fra den første identifikation af projektet over den detaljerede planlægning, projektets forelæggelse for medlemsstaternes rådgivende udvalg (MED-udvalget) og Kommissionens finansieringsafgørelse og frem til, at finansieringsaftalen underskrives af Kommissionen og de modtagende myndigheder. En gennemgang af de projekter/programmer, der indgik i revisionen (jf. bilag II), viste, at denne proces generelt var blevet fuldført på kortere tid i MEDA II-perioden, end det tidligere havde været tilfældet (14). En medvirkende faktor hertil er, at Kommissionen har decentraliseret sin beslutningsproces, så ansvaret nu ligger i delegationerne og ikke længere i hovedsædet i Bruxelles, hvilket helt klart har betydet, at delegationerne nu er langt mere involveret i forberedelsesprocessen. Hele strømliningen af programmeringsprocessen som beskrevet i punkt 33-34 og en række andre forvaltningsændringer indført som led i den overordnede reform af bistanden til tredjelande har også bidraget hertil (15).

36.

Revisionen viste, at indkøb af ydelser ved projektets start, normalt i form af teknisk bistand (TB), nødvendigvis tager mindst otte måneder, fra udbuddet offentliggøres, og til kontrakten underskrives, men at der i nogle tilfælde kan gå helt op til to og endog tre år (16). Det kan være tilfældet, når udbuddet ikke giver resultat, f.eks. når der ikke indsendes nok gyldige tilbud, og der derfor må afholdes et nyt udbud. Igangsætning af projekter vedrørende teknisk bistand er derfor fortsat en tidskrævende proces, som let kan blive forsinket. På dette punkt er der ikke stor forskel mellem MEDA I og MEDA II.

37.

Siden 2000 er de samlede udbetalinger under MEDA-programmet øget, en tendens, der er blevet endnu tydeligere fra og med 2002 (jf. tabellen). I MEDA I-perioden 1995-1999 blev der hvert år i gennemsnit udbetalt 175 millioner euro. Dette tal skal nu ganges med tre, og de gennemsnitlige årlige udbetalinger i seksårsperioden 2000-2005 beløber sig til ca. 528 millioner euro. I 2004 og 2005 blev der i alt udbetalt et større beløb, end der blev indgået nye forpligtelser for i disse år, og det betyder, at de kumulerede uindfriede forpligtelser (17) for første gang siden MEDA-programmets start er blevet reduceret. Efter seks år (1995-2000) var de kumulerede udbetalinger over MEDA I på 38 % af de kumulerede forpligtelser, mens de for MEDA II's vedkommende — ligeledes efter seks år (2000-2005) — var steget til 46 %. Det viser, at gennemførelseshastigheden er blevet større under MEDA II. Midtvejsevalueringen af MEDA II drager samme konklusion, når det fastslås, at programmet udtrykt i antal iværksatte foranstaltninger nu er ved at blive modent (18).

38.

Følgende faktorer kan forklare den forbedrede gennemførelse:

39.

Denne generelt positive vurdering betyder ikke, at gennemførelsen altid foregår problemfrit. Problemer i forbindelse med indkøb er den største årsag til forsinkelser i gennemførelsen. Praktisk talt alle de reviderede projekter/programmer, der omfatter en indkøbsdel (indkøb af arbejdsydelser, leverancer eller tjenesteydelser), har af mange forskellige årsager været ude for problemer og i mange tilfælde forsinkelser i relation til denne del. Mange udbud har måttet annulleres, og der har måttet arrangeres et nyt, fordi der ikke var indsendt nok teknisk gyldige tilbud. Indkøbsprocedurerne betragtes generelt som komplicerede, og de lokale projektforvaltningsenheder og tilbudsgivere er ikke altid fuldt ud fortrolige med dem. I Egypten havde de små lokale tilbudsgivere f.eks. problemer med at overholde de administrative krav, fordi alle udbudsdokumenterne var på engelsk. Reglen om, at leverancer skal have oprindelse i Europa eller i Middelhavsområdet, giver også jævntligt problemer, særlig når der er tale om edb eller elektronisk udstyr.

40.

Revisionen viste, at de ansatte i delegationerne med deres særlige kvalifikationer inden for finansforvaltning og kontraktindgåelse som følge af decentraliseringen nu kan spille og spiller en vigtig rolle på stedet, idet de hjælper projektlederne og de lokale administrationer med at klare de proceduremæssige aspekter i forbindelse med indkøb. Revisorerne konstaterede f.eks, at delegationen i Marokko nu arrangerer informationsmøder, før der indledes en udbudsprocedure, og at den har ydet støtte til mange forskellige berørte parter i forskellige faser af proceduren. I et projekt i Egypten indgik der et større byggeri, og her hjalp delegationen også med til at overvåge udbudsproceduren og give vejledning. Var dette ikke sket, var byggeriet måske blevet aflyst, fordi der ikke var ret meget tid tilbage i den resterende projektperiode. Delegationen i Egypten var endvidere i gang med at undersøge, om det var muligt at få udbudsdokumenterne oversat til arabisk.

41.

For de fleste MEDA II-projekter gælder den såkaldte D+3-regel, som betyder, at kontrakter om anlægsarbejder, leverancer eller tjenesteydelser skal indgås senest tre år efter, at budgetforpligtelsen er indgået (19). På det tidspunkt, hvor revisionen blev foretaget, skulle gennemførelsen af flere nye projekter, hvori der indgik en betydelig indkøbsdel og/eller indkaldelse af forslag, til at begynde. Som følge af D+3-reglen er det begrænset, hvor lang tid disse projekter nu har tilbage til at gennemføre disse aktiviteter.

42.

EF-delegationerne og andre (Verdensbanken og IMF) foretager systematiske vurderinger på makroniveau (f.eks. kvartalsvise makroøkonomiske rapporter, regelmæssige handelsrapporter og vurderinger med henblik på budgetstøtteprogrammer). Til udarbejdelsen af disse vurderinger anvendes der makroøkonomiske standardindikatorer, men det er vanskeligt at bedømme effekten af Kommissionens egen støtte på dette niveau.

43.

Det er også meget vanskeligt at vurdere effekten af Kommissionens støtte i forhold til EU's strategiske målsætninger som defineret i de enkelte landestrategipapirer (LSP), navnlig når beskrivelsen af disse målsætninger er formuleret ret generelt, f.eks. at støtte en bæredygtig og afbalanceret socioøkonomisk udvikling, og når der ikke er fastsat nogen konkrete indikatorer for de resultater, der skal opnås.

44.

Det meste af Kommissionens overvågning foregår på de enkelte projekters/programmers niveau, hvor der ofte anvendes logiske rammer til systematisk overvågning og evaluering. Ordningen med eksterne overvågningsbesøg dækker nu de fleste projekter/programmer og betyder, at der regelmæssigt foretages en ekstern vurdering af projekternes design, resultater, virkning og chancer for bæredygtighed. Der foretages også systematiske midtvejs- og slutevalueringer af de fleste projekter/programmer.

45.

Et godt initiativ har været at evaluere de enkelte landestrategier, som det blev gjort for Marokko i 2003 og for Egypten i 2004. Det har givet nyttige oplysninger, som vil kunne tages i betragtning, når de næste landestrategipapirer og vejledende planer skal udarbejdes. Indtil videre er der imidlertid kun foretaget en sådan evaluering for disse to lande.

46.

I henhold til MEDA-forordningen skal Kommissionen evaluere programmet hvert tredje år. I begyndelsen af 2004 bestilte Kommissionen derfor en midtvejsevaluering af MEDA II-programmet, og der blev udarbejdet en endelig rapport i juli 2005 (20). Den endelige evaluering af MEDA-programmet er nu planlagt til andet halvår af 2007.

47.

Hovedkonklusionerne af undersøgelsen, som på de fleste områder generelt stemmer overens med resultaterne af Rettens revision, er:

48.

Revisionen viste, at delegationerne i de tre lande alle deltager rimeligt aktivt i samordningen både med andre donorer og med modtagermyndighederne. Det skyldes utvivlsomt, at personalekapaciteten er øget som led i decentraliseringsprocessen. I alle de berørte lande blev der regelmæssigt afholdt møder mellem Kommissionens delegationer og repræsentanter for EU-medlemsstaterne. På samme måde afholdes der møder i donorgruppen, som opdeles i tematiske undergrupper, hvor Kommissionens delegationer ofte spiller en aktiv rolle ved at påtage sig formandskabet for en eller flere af sådanne donorgrupper alt efter de specifikke interesseområder.

49.

Indtil videre består mange af samordningsaktiviteterne hovedsagelig i udveksling og kompilering af oplysninger om de enkelte donorinterventioner, og det vil stadig i høj grad være muligt at gøre en indsats for at øge samordningen på områder som programmering, gennemførelse, overvågning og evaluering. Delegationerne har imidlertid taget flere initiativer med henblik på at udvikle donorsamordningen og harmoniseringen yderligere.

50.

Den støtte, EF yder gennem MEDA-programmet til økonomiske reformer og social udvikling i Middelhavspartnerlandene, har været relevant i forhold til de berørte landes specifikke behov og de mål, der er opstillet for Euro-Middelhavspartnerskabet. I to lande, Egypten og Jordan, har støtten klart været koncentreret om et begrænset antal sektorer, mens dette ikke var tilfældet i Marokko. Eftersom de nye handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik dækker alle samarbejdsområder, vil det blive nødvendigt, at støtten koncentreres yderligere i landeprogrammeringsdokumenterne. Kommissionen har fremmet ejerskab ved i stigende grad at anvende budgetstøtte, men det vil stadig være nødvendigt at yde støtte til projekter i de tilfælde, hvor der er behov for en mere specifik og målrettet form for bistand. Der indgår systematisk kapacitetsopbygningsforanstaltninger i aktionerne (jf. punkt 12-26).

51.

De samlede resultater efter mere end ti år med MEDA har indtil videre været ret begrænsede, eftersom mange af de første projekter startede langsomt, måtte forlænges og endnu ikke er fuldførte, og for de fleste af MEDA II-projekterne er det endnu for tidligt til, at man kan vurdere de potentielle resultater (jf. punkt 27-30).

52.

Selv om der i alt er et betragteligt beløb til rådighed i MEDA-midler, skal EF-støttens effekt i de fleste af MEDA-landene ikke så meget ses i forhold til omfanget af midler, men mere i forsøget på at tage fat på følsomme politiske reformspørgsmål og støtte de fattigere dele af befolkningen, og det gør, at effekten er vanskelig at kvantificere (jf. punkt 31 og 43).

53.

Kommissionens forvaltning af MEDA-programmet er klart blevet bedre, end det var tilfældet i begyndelsen, og kan nu betragtes som tilfredsstillende, når der tages hensyn til de proceduremæssige og eksterne bindinger, den er underlagt. Kommissionens arbejde på at forbedre programmeringen har betydet, at ressourcerne nu fordeles mere ligeligt over tid, forberedelsesperioderne er blevet kortere, og de samlede udbetalinger er steget til et markant højere niveau, end det var tilfældet i den første MEDA-periode (jf. punkt 32-37).

54.

Medvirkende faktorer til disse forbedringer er: en generel stigning af antallet af projekter/programmer under gennemførelse, budgetstøttens større andel i det samlede program og den generelt positive effekt, som decentraliseringsprocessen har haft på delegationernes forberedelse og gennemførelse af projekterne (jf. punkt 38).

55.

Den mest almindelige årsag til forsinkelser i gennemførelsen er fortsat problemer i forbindelse med indkøb, selv om delegationerne aktivt har arbejdet på at finde frem til, hvordan sådanne problemer kan undgås (jf. punkt 39-40).

56.

I sin forvaltning af MEDA-programmet har Kommissionen udvist både tålmodighed og fleksibilitet ved, når det har været nødvendigt, at give tilladelse til forlængelser og til ændringer i projektets design, og derfor har MEDA I-projekterne og programmerne generelt opnået eller vil i sidste ende opnå tilfredsstillende resultater. Den såkaldte D+3-regel, som har været gældende for projekterne siden 2003, vil måske gøre det umuligt at bevare et sådant engagement og en sådan fleksibilitet og dermed mindske chancerne for, at arbejdet på at indføre økonomiske reformer og bidrage til social udvikling vil kunne give bæredygtige resultater (jf. punkt 29, 30 og 41).

57.

Andre forbedringer i Kommissionens samlede projektforvaltning er mere systematisk overvågning og evaluering og en mere intensiv dialog og samordning mellem delegationerne og de lokale modparter og andre donorer (jf. punkt 42-49).

58.

Når MEDA-forordningen udløber med udgangen af 2006, og det nye europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument får virkning i 2007, bør Kommissionen: