22.6.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/1

Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Union's sundhedssystemer

(2006/C 146/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1.	NOTERER sig, at Europa-Kommissionen i sit ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked har besluttet at fjerne sundhedstjenester fra direktivets anvendelsesområde og dermed indarbejde de ændringer, der er foreslået af Europa-Parlamentet.

NOTERER sig, at Europa-Kommissionen har erklæret, at den vil fastlægge EU-rammer for sikre og effektive sundhedstjenester af høj kvalitet gennem styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og ved at skabe klarhed og sikkerhed omkring anvendelsen af EU-lovgivning på sundhedstjenester og sundhedspleje.

3.	ERKENDER, at de seneste domme afsagt af EU-domstolen har understreget behovet for at præcisere interaktionen mellem EF-traktatens bestemmelser, især om fri bevægelighed for tjenesteydelser, og de nationale sundhedssystemers sundhedstjenester.

4.	FINDER, at sundhedssystemerne er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og et væsentligt bidrag til social samhørighed og social retfærdighed.

5.	MINDER OM de overordnede værdier universalitet, adgang til pleje af god kvalitet, lighed og solidaritet.

6.	TILSLUTTER SIG vedlagte erklæring om fælles værdier og principper, der ligger til grund for sundhedssystemerne i Den Europæiske Unions medlemsstater (bilaget).

7.	OPFORDRER Europa-Kommissionen til at sikre, at de fælles værdier og principper i erklæringen respekteres, når der udarbejdes specifikke forslag om sundhedstjenester.

8.	OPFORDRER Den Europæiske Unions institutioner til at sikre, at de fælles værdier og principper i erklæringen respekteres i deres arbejde.

BILAG

Erklæring om fælles værdier og principper

Dette er en erklæring fra Den Europæiske Unions 25 sundhedsministre om de fælles værdier og principper, der ligger til grund for Europas sundhedssystemer. Vi mener, at en sådan erklæring er vigtig, idet den skaber klarhed for vore borgere, og at den er aktuel på grund af Europa-Parlamentets afstemning for nylig og Kommissionens reviderede forslag om at fjerne sundhedspleje fra det foreslåede direktiv om tjenesteydelser i det indre marked. Vi er af den faste overbevisning, at udviklinger på dette område bør bygge på politisk konsensus og ikke kun på retspraksis.

Vi mener også, at det vil være vigtigt at sikre nedennævnte fælles værdier og principper for så vidt angår anvendelsen af konkurrenceregler på de systemer, der gennemfører dem.

Denne erklæring bygger på drøftelser, der har fundet sted i Rådet og med Kommissionen som led i den åbne koordinationsmetode, og på processen for overvejelser på højt plan vedrørende patientmobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU. Den tager også hensyn til de juridiske instrumenter på europæisk og internationalt plan, der har indflydelse på sundhedsområdet.

Denne erklæring fastlægger de fælles værdier og principper, der deles i hele Den Europæiske Union, med hensyn til hvordan sundhedssystemerne opfylder behovene hos de befolkninger og patienter, som de betjener. Den forklarer også, at det er meget forskelligt, hvordan disse værdier og principper omsættes til praksis i medlemsstaternes sundhedssystemer, og at det vil blive ved med at være således. Især skal de beslutninger, der vedrører den vifte af sundhedsydelser, som borgerne er berettiget til, og de mekanismer, der anvendes til at finansiere og levere denne sundhedspleje, f.eks. i hvilken udstrækning det er hensigtsmæssigt at anvende markedsmekanismer og konkurrencepres til forvaltning af sundhedssystemerne, træffes i den nationale kontekst.

Fælles værdier og principper

Den Europæiske Unions sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling.

De overordnede værdier universalitet, adgang til pleje af god kvalitet, lighed og solidaritet er almindeligt accepterede i de forskellige EU-institutioners arbejde. Sammen udgør de værdier, der er fælles for hele Europa. Universalitet betyder, at ingen er udelukket fra adgang til sundhedspleje; solidaritet er tæt forbundet med, hvordan vore sundhedssystemer er finansieret, og behovet for at sikre adgang for alle; lighed vedrører lige adgang efter behov, uanset etnisk baggrund, køn, alder, social status eller betalingsevne. EU's sundhedssystemer sigter også mod at reducere de store sundhedsmæssige uligheder, der skaber bekymring i EU's medlemsstater; tæt forbundet med dette er indsatsen i medlemsstaternes systemer for at forebygge sygdomme, bl.a. ved at fremme en sund livsstil.

Alle sundhedssystemer i EU sigter mod at være patientorienterede og imødekommende over for den enkeltes behov.

De forskellige medlemsstater anvender imidlertid forskellige tilgange til at føre disse værdier ud i livet; de har f.eks. forskellige opfattelser af, om den enkelte skal betale et personligt bidrag til dækning af visse elementer af sundhedsplejen, eller om der er et generelt bidrag, og om dette skal betales over en supplerende forsikring. Medlemsstaterne har gennemført forskellige bestemmelser for at sikre lighed: nogle har valgt at lade denne komme til udtryk gennem patientrettigheder, andre i form af forpligtelser for sundhedsvæsenet. Håndhævelsen sker også på forskellig måde — i nogle medlemsstater gennem domstolene, i andre gennem nævn, ombudsmænd osv.

Det er et væsentligt træk ved alle vore systemer, at vi sigter mod at gøre dem finansielt bæredygtige på en måde, der sikrer disse værdier i fremtiden.

Det er en integrerende del af medlemsstaternes strategi for nedsættelse af den økonomiske byrde for de nationale sundhedssystemer, at man retter fokus mod forebyggende foranstaltninger, idet forebyggelse i betydelig grad bidrager til at nedsætte omkostningerne ved sundhedspleje og derfor bidrager til finansiel bæredygtighed ved at hindre sygdom og spare de dermed forbundne udgifter.

Under disse overordnede værdier er der også et sæt operative principper, der er fælles for Den Europæiske Union i den forstand, at alle EU's borgere forventer at finde dem, og der er strukturer til at støtte dem i sundhedssystemerne overalt i EU. Disse omfatter

— Kvalitet:

Alle sundhedssystemer i EU stræber mod at yde pleje af god kvalitet. Dette gennemføres især ved at forpligte sundhedspersonalet til at deltage i efter- og videreuddannelse, der er baseret på klart definerede nationale standarder, og som sikrer, at personalet har adgang til rådgivning med hensyn til bedste praksis inden for kvalitetssikring, stimulerer innovation, udbreder god praksis og udvikler systemer til sikring af god klinisk styring, og ved at overvåge kvaliteten i sundhedssystemet. En vigtig del af denne dagsorden vedrører princippet om sikkerhed.

— Sikkerhed:

Patienter kan forvente, at EU's sundhedssystemer sikrer en systematisk tilgang til sikring af patienternes sikkerhed, herunder overvågning af risikofaktorer, passende uddannelse af sundhedspersonalet og beskyttelse mod vildledende reklame for sundhedsprodukter og behandlinger.

— Pleje, der bygger på dokumentation og etik:

Befolkningsmæssige udfordringer og nye medicinske teknologier kan give anledning til vanskelige spørgsmål (om etik og økonomisk overkommelighed), som alle EU's medlemsstater skal svare på. Det er vigtigt at sikre, at sundhedssystemerne er dokumentationsbaserede både for at kunne yde behandling af høj kvalitet og for at kunne sikre bæredygtighed på lang sigt. Alle systemer skal kunne klare den udfordring, det er at prioritere sundhedspleje på en sådan måde, at den enkelte patients behov afvejes i forhold til de økonomiske midler, der er til rådighed til at behandle hele befolkningen.

— Inddragelse af patienterne:

Alle EU's sundhedssystemer vil være patientorienterede. Dette betyder, at de sigter mod at inddrage patienterne i deres behandling, at de er åbne over for dem og tilbyder dem valgmuligheder, hvis det er muligt, dvs. valg mellem forskellige udbydere af sundhedsydelser. Hvert system stiler mod at tilbyde de enkelte patienter oplysninger om deres sundhedsstatus og give dem ret til at blive fuldt ud informeret om den behandling, der tilbydes dem, og til at give deres samtykke til en sådan behandling. Alle systemer bør også være underlagt offentlig kontrol og bør sikre god forvaltningsskik og gennemsigtighed.

— Klageadgang:

Patienterne bør have ret til klage, hvis noget går galt. Dette omfatter en gennemsigtig og fair klageprocedure samt klar information om ansvar og særlige former for klageadgang, der fastsættes af det pågældende sundhedssystem (f.eks. erstatning).

— Privatlivets fred og tavshedspligt

Alle EU's borgeres ret til beskyttelse af personlige oplysninger er anerkendt i EU og i national lovgivning.

Som sundhedsministre noterer vi os den stigende interesse i spørgsmålet om den rolle, som markedsmekanismerne (herunder konkurrencepres) spiller i forvaltningen af sundhedssystemerne. Der er mange politikudviklinger på vej inden for dette område i EU's sundhedssystemer, der sigter mod at fremme pluralitet og valgmuligheder og mod at udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi kan lære af hinandens politikudviklinger på dette område, men det er de enkelte medlemsstater selv, der beslutter sig for, hvilken tilgang de vælger med specifikke tiltag skræddersyet til det pågældende sundhedssystem.

Det er ikke hensigtsmæssigt at forsøge at standardisere sundhedssystemerne på EU-plan, men der ligger en umådelig værdi i at arbejde med sundhedspleje på europæisk plan. Medlemsstaterne er forpligtet til at arbejde sammen og dele erfaringer og oplysninger om strategier og god praksis, f.eks. gennem Kommissionens Gruppe på Højt Plan vedrørende Sundhedstjenesteydelser og Lægebehandling eller den åbne koordinationsmetode inden for sundhedspleje og langvarig pleje, med henblik på at nå det fælles mål, som er at fremme mere effektiv og tilgængelig sundhedspleje af høj kvalitet i Europa. Vi mener, at der ligger en særlig værdi i ethvert relevant initiativ vedrørende sundhedstjenesterne, der sikrer klarhed for de europæiske borgere om deres rettigheder, når de flytter fra en EU-medlemsstat til en anden, og i at værne om disse værdier og principper inden for en retlig ramme af hensyn til retssikkerheden.

Som konklusion kan det fastslås, at vore sundhedssystemer er en grundlæggende del af Europas sociale infrastruktur. Vi undervurderer ikke de udfordringer, der ligger foran os med hensyn til at forene individuelle behov med de midler, der er til rådighed, efterhånden som Europas befolkning bliver ældre, forventningerne stiger og lægevidenskaben gør fremskridt. Når vi drøfter fremtidige strategier, bør det være et fælles anliggende at beskytte de værdier og principper, som ligger til grund for sundhedssystemerne i EU. I vores egenskab af sundhedsministre i EU's 25 medlemsstater opfordrer vi de europæiske institutioner til at sikre, at de i deres arbejde beskytter disse værdier, efterhånden som arbejdet med at undersøge EU's indvirkning på sundhedssystemerne og integrationen af sundhedsaspekter i alle politikker skrider frem.

22.6.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/4

Rådets konklusioner om kvinders sundhed

(2006/C 146/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION:

1.	NOTERER SIG, at Den Europæiske Unions borgere, hvoraf mere end halvdelen er kvinder, lægger stor vægt på det højest mulige sundhedsniveau og betragter dette som en væsentlig forudsætning for høj livskvalitet.

MINDER OM, at

—	artikel 3, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder,

—

artikel 152 i EF-traktaten fastsætter, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter, og at Fællesskabets indsats skal være et supplement til de nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed,

—	Den 4. december 1997 vedtog Rådet en resolution vedrørende Kommissionens beretning (1) om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab (2),

—	Den 9. marts 1997 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om beretningen fra Kommissionen om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab (3),

—	Den 28. april 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om modernisering af socialsikringen og udvikling af sundhedspleje af høj kvalitet og opfordrede Kommissionen til at fremlægge en ny rapport om kvinders sundhedssituation i EU (4).

MINDER OM rapporten om fremskridtene i Den Europæiske Union for så vidt angår gennemførelsen af Beijing-handlingsprogrammet, der blev udarbejdet i januar 2005 af det luxembourgske formandskab, og som understregede, at kvinders sundhed stadig er et vigtigt område, og fremhævede, at det er vigtigt at indsamle relevante data.

4.	MINDER OM den strategiske handlingsplan for kvinders sundhed i Europa, der blev godkendt på WHO's møde i København den 5.-7. februar 2001.

5.	ANERKENDER, at sociale determinanter og sundhedsdeterminanter, kliniske manifestationer, terapeutiske metoder, effektivitet og bivirkninger i forbindelse med behandling af sygdomme og lidelser kan være forskellige for kvinder og mænd.

6.	UNDERSTREGER, at det er vigtigt at bevidstgøre befolkningen, men også fagfolk inden for sundhedssektoren om, at kønsaspektet er en vigtig sundhedsdeterminant.

7.	ANERKENDER betydningen af at afhjælpe de uligheder, der kan findes i og mellem medlemsstaterne, ved at tackle sociale og økonomiske sundhedsdeterminanter.

8.	SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse: En køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd — 2006-2010 (5), der anerkender kønsaspektet i forbindelse med sundhed, idet den blandt andet tager sigte på at øge integreringen af kønsaspektet i sundhedspolitikker.

9.	NOTERER SIG, at programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (6) tager sigte på at beskytte menneskers sundhed og forbedre folkesundheden, hvorved det bidrager til at løse problemer med helbredsmæssige uligheder.

10.	SER MED TILFREDSHED på, at forslaget til Rådets beslutning om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (7) vil integrere kønsaspektet i sundhedsforskningen.

11.	ANERKENDER behovet for kønsrelateret biomedicinsk forskning samt forskning vedrørende socioøkonomiske determinanter.

12.

ANERKENDER, at selv om kvinder lever længere end mænd, så lever de flere år, hvor deres helbred ikke er godt. Forekomsten og prævalensen af visse sygdomme, som f.eks. osteoporosis, er højere hos kvinder. Andre sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft og mentale sundhedsproblemer, påvirker mænd og kvinder forskelligt. Nogle sygdomme, der er tilknyttet fødsel og forplantningsorganer, såsom endometriosis og livmoderhalskræft, vedrører udelukkende kvinder.

13.	UNDERSTREGER, at hjerte-kar-sygdomme hyppigt er årsag til død og er en hyppig årsag til forringet livskvalitet for kvinder i Den Europæiske Union, på trods af at de i nogle medlemsstater ofte anses for at være overvejende mandesygdomme.

14.	NOTERER SIG MED BEKYMRING, at øget rygning blandt kvinder i nogle medlemsstater medfører en betydelig forøget risiko for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.

15.	NOTERER SIG MED BEKYMRING, at det forudses, at depression i nogle medlemsstater vil være den største sygdomsgruppe blandt kvinder inden 2020. Dårlig mental sundhed indvirker på livskvalitet og kan derfor påvirke sygelighed og dødelighed.

16.	ANERKENDER, at usund levevis har en betydelig indvirkning på en lang række sygdomme, og derfor på de muligheder, som fremme af blandt andet sund kost og fysisk aktivitet giver for at reducere hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft.

17.	ER ENIGT I, at forebyggende foranstaltninger, der inddrager kønsaspektet, samt sundhedsfremme og behandling bidrager til at reducere sygelighed og dødelighed som følge af alvorligere sygdomme blandt kvinder, hvorved deres livskvalitet forbedres.

18.

NOTERER SIG, at pålidelige, kompatible og sammenlignelige data om situationen vedrørende kvinders sundhed er af afgørende betydning for at forbedre informationen til offentligheden og fastlægge passende strategier, politikker og indsatser for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og at kønsspecifikke data og rapportering er afgørende for politikformulering.

19.	UNDERSTREGER, at der efter næsten ti år er behov for en ny rapport om kvinders sundhedsstatus i den udvidede Europæiske Union.

20.

OPFORDRER medlemsstaterne til at

—	indsamle kønsspecifikke data vedrørende sundhed, og opdele og analysere statistikker efter køn

—	tage initiativer til at styrke den viden, som fagfolk inden for generelle områder og på sundhedsområdet har med hensyn til sammenhængen mellem køn og sundhed

—	fremme sundhed og forebygge sygdom, idet der om nødvendigt tages hensyn til kønsbestemte forskelle

—	fremme forskning i medicins forskelle virkninger på kvinder og mænd samt kønsbestemt sundhedsforskning

—	tilskynde til integration af kønsaspektet i sundhedsplejen

—	undersøge og afhjælpe de sundhedsmæssige uligheder, der således kan være, for at reducere sundhedskløften og sikre lige behandling samt lige adgang til sundhedspleje.

21.

OPFORDRER Europa-Kommissionen til at

—	integrere kønsaspekterne i sundhedsforskning

—	støtte udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende god praksis inden for sundhedsfremme og -forebyggelse, der inddrager kønsaspektet

—	bistå medlemsstaterne ved udvikling af effektive strategier til mindskelse af sundhedsmæssige uligheder med en kønsdimension

—	fremme og styrke sammenlignelige og kompatible kønsbestemte oplysninger om sundhed i alle medlemsstater og på fællesskabsplan ved hjælp af udarbejdelsen af passende data

—	forelægge den anden rapport om sundhedssituationen for kvinder i Den Europæiske Union.

22.	OPFORDRER Europa-Kommissionen til at anvende den ekspertise, som Eurostat og det fremtidige Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder besidder, for at bidrage til indsamling og analyse af data og udveksling af bedste praksis.

23.	OPFORDRER Europa-Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med de relevante internationale og mellemstatslige organisationer, navnlig WHO og OECD, for at sikre en effektiv koordinering af aktiviteterne.

(1) Dok. 8537/97; KOM(97) 224 endelig.

(2) EFT C 394 af 30.12.1997, s. 1.

(3) EFT C 175 af 21.6.1999, s. 68.

(4) A6-0085/2005.

(5) Dok. 7034/06; KOM(2006) 92 endelig.

(6) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.

(7) Dok. 12736/05.

22.6.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/6

Euroens vekselkurs (1)

21. juni 2006

(2006/C 146/03)

1 euro=

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2632
JPY	japanske yen	145,22
DKK	danske kroner	7,4534
GBP	pund sterling	0,68550
SEK	svenske kroner	9,2023
CHF	schweiziske franc	1,5618
ISK	islandske kroner	94,21
NOK	norske kroner	7,9140
BGN	bulgarske lev	1,9558
CYP	cypriotiske pund	0,5750
CZK	tjekkiske koruna	28,563
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	279,26
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6959
MTL	maltesiske lira	0,4293
PLN	polske zloty	4,0965
RON	rumænske lei	3,5855
SIT	slovenske tolar	239,64
SKK	slovakiske koruna	38,530
TRY	tyrkiske lira	2,1075
AUD	australske dollar	1,7181
CAD	canadiske dollar	1,4051
HKD	hongkongske dollar	9,8112
NZD	newzealandske dollar	2,0474
SGD	singaporeanske dollar	2,0112
KRW	sydkoreanske won	1 207,37
ZAR	sydafrikanske rand	9,1011
CNY	kinesiske renminbi yuan	10,1043
HRK	kroatiske kuna	7,2550
IDR	indonesiske rupiah	11 826,71
MYR	malaysiske ringgit	4,632
PHP	filippinske pesos	67,202
RUB	russiske rubler	34,1130
THB	thailandske bath	48,488

(1)

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

22.6.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/9

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

(2006/C 146/06)

I forbindelse med de årlige gennemsnitlige udgifter tages der ikke hensyn til nedsættelsen på 20 % i henhold til artikel 94, stk. 2 og artikel 93, stk. 2 i forordning (EØF) nr. 574/72.

Den gennemsnitlige nettoudgift pr. måned er blevet nedsat med 20 %.

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 1996 (1)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1996 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Liechtenstein	Ikke oplyst	Ikke oplyst

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1996 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes:

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Liechtenstein

—	pr. familie

CHF 5 710,08

CHF 380,67

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 1997 (2)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1997 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Liechtenstein	Ikke oplyst	Ikke oplyst

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1997 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes:

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Liechtenstein

—	pr. familie

CHF 6 116,94

CHF 407,80

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 1998 (3)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1998 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Liechtenstein	Ikke oplyst	Ikke oplyst

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1998 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes:

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Liechtenstein

—	pr. familie

CHF 6 693,41

CHF 446,23

—	pr. person

CHF 6 255,52

CHF 417,03

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 1999 (4)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1999 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Liechtenstein	Ikke oplyst	Ikke oplyst

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 1999 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes:

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Liechtenstein

—	pr. familie

CHF 7 055,38

CHF 470,36

—	pr. person

CHF 6 656,02

CHF 443,73

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 2000 (5)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2000 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Liechtenstein	Ikke oplyst	Ikke oplyst

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2000 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes:

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Liechtenstein

—	pr. familie

CHF 7 428,71

CHF 495,25

—	pr. person

CHF 6 942,72

CHF 462,85

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 2002 (6)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2002 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Grækenland	EUR 670,52	EUR 44,70
Norge	NOK 26 668	NOK 1 778

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2002 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes (kun pr. person fra 2002):

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Grækenland	EUR 1 276,62	EUR 85,11
Norge	NOK 48 745	NOK 3 250

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 2003 (7)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2003 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Luxembourg	EUR 2 234,06	EUR 148,94
Grækenland	EUR 766,13	EUR 51,08
Det Forenede Kongerige	GBP 1 724,50	GBP 114,97

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2003 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes (kun pr. person fra 2002):

	Pr. år	Nettobeløb pr. måned
Luxembourg	EUR 6 019,65	EUR 401,31
Grækenland	EUR 1 490,78	EUR 99,39
Det Forenede Kongerige	GBP 2 605,81	GBP 173,72

GENNEMSNITLIGE UDGIFTER TIL NATURALYDELSER — 2004 (8)

I. Anvendelse af artikel 94 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2004 til familiemedlemmer i henhold til artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor gennemsnitlige udgifter anvendes:

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Tjekkiet

—	forsikrede og pensionister under 65 år

CZK 11 398,00

CZK 759,85

Luxembourg

EUR 2 362,70

EUR 157,51

Tyskland

—	pr. person

EUR 1 034,73

EUR 68,98

Liechtenstein

CHF 3 607,62

CHF 240,51

Sverige

SEK 14 557,99

SEK 970,53

Slovakiet

—	forsikrede og pensionister under 65 år

SKK 8 721,33

SKK 581,42

Frankrig

EUR 1 834,34

EUR 122,29

Malta

MTL 230,25

MTL 15,35

II. Anvendelse af artikel 95 i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifterne til naturalydelser, som er udredt i 2004 i henhold til bestemmelserne i artikel 28 og 28a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, bør de nedenfor anførte gennemsnitlige udgifter anvendes (kun pr. person fra 2002):

Pr. år

Nettobeløb pr. måned

Tjekkiet

—	pensionister og familiemedlemmer til pensionister over 65 år

CZK 36 037,41

CZK 2 402,49

Luxembourg

EUR 7 161,42

EUR 477,43

Tyskland

—	pr. person

EUR4 184,79

EUR 278,99

Liechtenstein

CHF 7 812,50

CHF 520,83

Sverige

SEK 39 006,75

SEK 2 600,45

Slovakiet

—	pensionister og familiemedlemmer til pensionister over 65 år

SKK 25 653,29

SKK 1 710,22

Frankrig

EUR 4 621,96

EUR 308,13

Malta

MTL 595,48

MTL 39,70

(1) Gennemsnitlige udgifter 1996:

Spanien og Luxembourg (EFT C 303 af 2.10.1998).

Belgien, Irland, Nederlandene og Portugal (EFT C 56 af 26.2.1999)

Tyskland, Østrig og Det Forenede Kongerige (EFT C 228 af 11.8.1999).

Grækenland, Frankrig og Sverige (EFT C 27 af 29.1.2000).

Italien (EFT C 211 af 28.7.2001).

Norge (EFT C 182 af 31.7.2002).

(2) Gennemsnitlige udgifter 1997:

Spanien (EFT C 228 af 11.8.1999)

Belgien, Grækenland, Irland, Luxembourg, Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Portugal (EFT C 27 af 29.1.2000).

Tyskland, Frankrig og Østrig (EFT C 207 af 20.7.2000).

Sverige (EFT C 76 af 8.3.2001).

Italien(EFT C 211 af 28.7.2001).

Norge (EFT C 182 af 31.7.2002).

(3) Gennemsnitlige udgifter 1998:

Spanien og Luxembourg (EFT C 27 af 29.1.2000).

Nederlandene og Østrig (EFT C 207 af 20.7.2000).

Belgien, Tyskland og Portugal (EFT C 76 af 8.3.2001).

Det Forenede Kongerige (EFT C 211 af 28.7.2001).

Grækenland, Frankrig og Sverige (EFT C 20 af 23.1.2002), EFT C 34 af 7.2.2002 (berigtigelse)

Italien (EFT C 182 af 31.7.2002).

Irland (EFT C 3 af 8.1.2003).

Norge (EUT C 163 af 12.7.2003).

(4) Gennemsnitlige udgifter 1999:

Spanien og Østrig (EFT C 76 af 8.3.2001)

Tyskland(EFT C 211 af 28.7.2001)

Belgien, Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige (EFT C 20 af 23.1.2002), (EFT C 34 af 7.2.2002 berigtigelse)

Italien og Sverige (EFT C 182 af 31.7.2002)

Irland og Norge (EUT C 163 af 12.7.2003)

(5) Gennemsnitlige udgifter 2000:

Spanien og Luxembourg (EFT C 20 af 23.1.2002)

Belgien, Tyskland, Nederlandene og Østrig (EFT C 182 af 31.7.2002)

Italien, Portugal og Sverige (EFT C 3 af 8.1.2003)

Norge og Det Forenede Kongerige (EUT C 163 af 12.7.2003)

Grækenland, Frankrig og Irland (EUT C 37 af 11.2.2004)

(6) Gennemsnitlige udgifter 2002:

Luxembourg og Østrig (EUT C 37 af 11.2.2004)

Belgien, Frankrig, Portugal og Sverige (EUT C 27 af 3.2.2005, s.4)

Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige (EUT C 232 af 21.9.2005, s. 3)

Liechtenstein (EUT C 17 af 24.1.2006)

(7) Gennemsnitlige udgifter 2003:

Østrig, Spanien og Schweiz (EUT C 27 af 3.2.2005, s. 4)

Tyskland, Frankrig og Nederlandene (EUT C 232 af 21.9.2005, s.3)

Belgien, Portugal, Sverige og Liechtenstein (EUT C 17 af 24.1.2006)

(8) Gennemsnitlige udgifter 2004:

Letland: (EUT C 232 af 21.9.2005)

Spanien, Østrig, Schweiz og Slovenien (EUT C 17 af 24.1.2006)

22.6.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/15

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(2006/C 146/08)

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Tyskland (Rheinland-Pfalz)

Sag nr.: N 470/2005

Støtteordning: Lånegarantiordning for landbruget

Formål: At supplere og udvide investeringsgarantier i overensstemmelse med investeringsstøtteprogrammet for landbruget (AFP) som led i rammeplanen for fællesopgaven »forbedring af landbrugsstrukturer og kystsikring«

Retsgrundlag: Verwaltungsvorschrift des rheinland-pfälzischen Ministers der Finanzen »Übernahme von Bürgschaften zur Förderung der Landwirtschaft«

Rammebeløb: Samlet garantibeløb på 20 mio. EUR

Støtteintensitet: 0,225 % i bruttostøtteækvivalent

Varighed: Indtil 31. december 2006

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Spanien

Sag nr.: N 476/05

Støtteordning: Støtte til kvalitetsfødevarer (M.A.P.A.)

Formål: At udvikle politikken for kvalitetsfødevarer ved at oprette og udvikle organer til beskyttelse af kvalitetsbetegnelser

Retsgrundlag: Orden APA/…/2005, de … de …, por la que se establecen las bases reguladoras para la concesión de subvenciones para potenciar la creación, funcionamiento y desarrollo de las estructuras de los productos agroalimentarios protegidos con signos de calidad diferenciada

Rammebeløb: 205 000 EUR

Støtteintensitet: Den maksimale støtte er på 70 % af de samlede udgifter til hver af de pågældende foranstaltninger

Varighed: 2005

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Irland

Sag nr.: N 486/05

Støtteordning: Investeringsstøtte til gødningsanlæg

Formål: At yde investeringsstøtte til landbrugere, så de kan opfylde de handlingsprogramforanstaltninger, der skal indføres i henhold til nitratdirektivet

Retsgrundlag: Approved programme under Title II, Chapter I, of Council Regulation (EC) No 1257/1999 on support for rural development from the European Guidance and Guarantee Fund (EAGGF)

Rammebeløb: 248 mio. EUR

Støtteintensitet: Højst 75 % i ugunstigt stillede områder og 60 % i andre områder

Varighed: 2006-2008. Ansøgninger modtages til den 31.12.2006

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Italien (Lombardia)

Sag nr.: N 514/05

Støtteordning: Regionale foranstaltninger til støtte for fjerkræ- og vildtavl — erstatning for tabt indkomst som følge af udbrud af fugleinfluenza. Regionalt dekret nr. 470 af 4. august 2005

Formål: At yde producenter af fjerkræ og vildt, der blev ramt af fugleinfluenza, erstatning for tabt indkomst

Retsgrundlag: Deliberazione della Giunta Regionale della Regione Lombardia n. 470 del 4.8.2005, riguardante: Legge Regionale n. 7/2000 — «Misure regionali di sostegno a favore degli allevatori avicoli e fauna selvatica colpiti dall'influenza aviaria» — Indennizzi per mancato reddito

Rammebeløb: Ca. 1,8 mio. EUR om året

Støtteintensitet: Op til 100 % af tabt indkomst

Varighed: 6 år

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Litauen

Sag nr.: N 571/2005

Støtteordning: Statsstøtte til delvis erstatning for tab som følge af ugunstige vejrforhold i landbrugssektoren

Formål: At yde erstatning for dårligt vejr

Retsgrundlag:

—	2002 m. birželio 25 d. Lietuvos Respublikos žemės ūkio ir kaimo plėtros įstatymas Nr. IX-987 (Valstybės žinios, Nr. 72-3009).

—	Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministro 2005 m. spalio 19 d. įsakymas Nr. 3D-491 „Dėl pagalbos žemės ūkio subjektams, patyrusiems nuostolius dėl hidrometeorologinių reiškinių nukentėjusiose teritorijose laikotarpiu nuo 2005 m. liepos 30 d. iki rugpjūčio 15 d., teikimo taisyklių patvirtinimo“

Rammebeløb: Samlet budget: 11 250 000 LTL (ca. 3 260 000 EUR)

Støtteintensitet: Op til 100 %

Varighed: 1 år

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Litauen

Sag nr.: N586/2005

Støtteordning: Støtte til køb af avlsdyr

Formål: At yde investeringsstøtte til køb af dyr af høj genetisk værdi

Retsgrundlag:

—	Žemės ūkio ir kaimo plėtros įstatymas (Valstybės žinios, 2002, Nr. 73–3009)

—	Gyvulių veislininkystės įstatymas (Valstybės žinios, 1994, Nr. 14–226: 1998, Nr. 110–3023)

—	Žemės ūkio ministro įsakymas dėl veislininkystės rėmimo taisyklių ir paramos 2005 m. veisliniams gyvūnams įsigyti teikimo taisyklių patvirtinimo (Valstybės žinios, 2005, Nr. 50–1656)

Rammebeløb: 6 200 000 LTL (ca. 1 800 000 EUR) om året

Støtteintensitet: 50 %

Varighed: Ubegrænset

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Østrig

Sag nr.: N 600/2005

Støtteordning: Ændring af det nationale direktiv om levering af tjenesteydelser (Dienstleistungsrichtlinie)

Formål: At yde støtte til levering af tjenesteydelser i landbrugssektoren

Retsgrundlag: Sonderrichtlinie für die Förderung von nicht-investiven Maßnahmen in der Landwirtschaft (Dienstleistungsrichtlinie)

Rammebeløb: Ifølge de østrigske myndigheder får ændringerne ingen finansielle følger

Støtteintensitet: Forskellige beløb

Varighed: Ubegrænset

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Spanien (Castilla y León)

Sag nr.: N 655/2005

Støtteordning: Støtte til jobskabelse i landdistrikter

Formål: At udvikle og konsolidere foreninger med henblik på at forbedre landbobefolkningens beskæftigelse og indkomster for at bevare og aktivere erhvervsaktiviteter i landdistrikter med en beskæftigelsessats på under 50,5 % og en kraftig affolkning af landsbyerne

Retsgrundlag: Orden AYG/…/2005 de … de …, por la que se establece un régimen de ayudas para fomentar la creación de empleo en el medio rural en la Comunidad autónoma de Castilla y León

Rammebeløb: 500 000 EUR

Støtteintensitet: Højst 12 000 EUR pr. arbejdstager — højst 50 % af støtteberettigede udgifter (60 % for handicappede arbejdstagere)

Varighed: Et år

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Tyskland (Hamburg)

Sag nr.: NN 45/2005 (ex N 109/2005)

Støtteordning: Bortskaffelse af selvdøde dyr i Hamburg

Formål: At yde støtte til bortskaffelse af selvdøde dyr: 100 % af udgifterne indtil 2003, 75 % af udgifterne fra og med 2004. I 2004 udbetales 25 % af udgifterne som minimumsstøtte

Retsgrundlag:

—

Gesetz über die Beseitigung von Tierkörpern, Tierkörperteilen und tierischen Erzeugnissen (Tierkörperbeseitigungsgesetz) in der jeweils gültigen Fassung: BGBl. I 1975, S. 2313, BGBl. I 1975, S. 2610 (Änderung), BGBl. I 2001, S. 226 (Änderung), BGBl. I 2001, S. 524 (Neufassung), BGBl. I 2001, S. 1215 (Änderung).

—	Gesetz zur Durchführung gemeinschaftsrechtlicher Vorschriften über die Verarbeitung und Beseitigung von nicht für den menschlichen Verkehr bestimmten tierischen Nebenprodukten (Tierische Nebenprodukte-Beseitigungsgesetz), BGBl. I 2004, S. 82.

—	Gebührengesetz, Gebührenordnung für das öffentliche Gesundheitswesen und Hamburgisches Gesetz zur Ausführung des Viehseuchengesetzes, jeweils in der geltenden Fassung

Rammebeløb: 727 985,11 EUR

Støtteintensitet: Op til 100 %

Varighed: 1994-2013

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Tyskland (Schleswig-Holstein)

Sag nr.: NN 46/04

Støtteordning: Bekæmpelse af TSE (får og geder)

Formål: Dyresundhed

Retsgrundlag: TSE-Beihilfe Richtlinien

Rammebeløb: 40 000 EUR (2002), 12 310 EUR (2003), 12 310 EUR (2004), 5 200 EUR (2005), 2 600 EUR (fra og med 2006)

Støtteintensitet: Højst 100 %

Varighed: 1.1.2003 — 31.12.2013

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Tyskland (Berlin)

Sag nr.: NN 74/2004 (ex N 437/2004)

Støtteordning: Bortskaffelse og destruktion af selvdøde dyr i Berlin

Formål: At yde støtte til bortskaffelse og destruktion af selvdøde dyr: 100 % af udgifterne indtil 2003, 50 % af udgifterne fra og med 2004

Retsgrundlag: Gesetz über die Beseitigung von Tierkörpern, Tierkörperteilen und tierischen Erzeugnissen; Verordnung über Tierkörperbeseitigungsanstalten und Sammelstellen, Gesetz zur Ausführung des Tierkörperbeseitigungsgesetzes (Berlin), Verordnung über die Erhebung von Entgelten für die Inanspruchnahme von Leistungen im Rahmen der Tierkörperbeseitigung

Rammebeløb: 414 045,12 EUR

Støtteintensitet: Forskellige beløb

Varighed: 1993-2013

Den autentiske tekst til beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

22.6.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/18

STATSSTØTTE — ITALIEN

Statsstøtte C 18/2006 (ex N 524/2005) — Fusionsinitativ

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2006/C 146/09)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 16. maj 2006, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen den italienske regering, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

B-1049 Bruxelles

fax (32-2) 296 12 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til den italienske regering. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

1. Sagsforløb

Foranstaltningen blev anmeldt den 18. oktober 2005. Efter en anmodning om supplerende oplysninger fremsendte Italien den 27. marts 2006 de seneste oplysninger.

2. Beskrivelse af den foranstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren

Retsgrundlaget for foranstaltningen er artikel 2 i Decreto Legge nr. 106 af 17. juni 2005, der er ændret til lov nr. 156 af 31. juli 2005. Retsgrundlaget indeholder en stilstandsklausul. Foranstaltningen vedrører en skattelettelse på 10 % (baseret på IRAP), der indrømmes små virksomheder fra samme sektor, som konsoliderer gennem fusioner eller overtagelser. Fusionen eller overtagelsen skal vare mindst tre år. Det planlagte budget for den anmeldte foranstaltning er 120 mio. EUR i 2006, 242 mio. EUR i 2007 og 122 mio. EUR i 2008. Ifølge de italienske myndigheder kan foranstaltningen kumuleres med andre støtteforanstaltninger. Der er ingen støtteberettigede omkostninger, da der er tale om en skatteordning.

3. Vurdering af foranstaltningen

I lighed med de italienske myndigheder anser Kommissionen foranstaltningen for at udgøre støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Foranstaltningen omfatter statslige midler. Den er selektiv, da den udelukkende begunstiger små virksomheder, som kan drage fordel af skattelettelsen. Disse virksomheder er eller kan være aktive inden for sektorer, hvor der er handel mellem medlemsstaterne. Foranstaltningen fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen.

For det første hører fremme af små og mellemstore virksomheder til blandt de mål, der er godkendt i en række særlige bestemmelser til støtte for SMV, især forordning nr. 70/2001. I henhold til forordningen kan medlemsstaterne yde støtte til fremme af SMV, men forordningen fastsætter betingelser, der sikrer, at støtten ikke fordrejer konkurrencen på en måde, der er i strid med den fælles interesse. Forordningen tillader især støtte til fremme af SMV gennem investeringer eller jobskabelse frem for gennem eksterne overtagelser. Kommissionen betvivler derfor, at den omhandlede foranstaltning kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, fordi den fremmer SMV's vækst.

For det andet peger oplysningerne fra Italien på en række årsager, som begrænser italienske virksomheders størrelse. Disse årsager skyldes hovedsagelig »lovgivningsmæssige brist«. Kommissionen nærer derfor tvivl om, hvorvidt en midlertidig skatteforanstaltning er nødvendig og tilstrækkelig til at løse de pågældende strukturelle problemer.

For det tredje nærer Kommissionen tvivl med hensyn til skattelettelsens proportionalitet. Incitamentet er ikke knyttet til det enkelte projekts omkostninger og kan resultere i ekstraordinære gevinster for støttemodtagerne, især hvis der er tale om sammenlægning af mange forskellige virksomheder.

For det fjerde nærer Kommissionen tvivl med hensyn til foranstaltningen, fordi den kan kumuleres med anden støtte. Endelig finder Kommissionen, at den ikke kan godkende ordningen på dette stadium, hvis den automatisk gælder virksomheder, der skal tilbagebetale tidligere ulovlig og uforenelig støtte, selv om støtten er bevilget under en ordning. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor tilbagesøgningsproceduren endnu ikke er indledt, og hvor der er anlagt sag mod Italien ved Domstolen på grund af manglende handling. En sådan automatisk anvendelse vil gøre det umuligt for Kommissionen at tage hensyn til den kumulerede forvridning som følge af den gamle og den nye støtte.

BREVETS ORDLYD

»1.	La Commissione desidera informarLa che intende iniziare, riguardo al provvedimento in oggetto, la procedura d'indagine di cui all'articolo 88, paragrafo 2 del trattato CE.

Procedimento

Le autorità italiane hanno notificato il provvedimento in oggetto con lettera del 18 ottobre 2005, alla quale la Commissione ha inviato una prima risposta il 10 novembre. Le autorità italiane hanno fornito altre informazioni, in particolare studi economici di supporto, con lettera del 20 dicembre 2005, protocollata presso la Commissione il 22 dicembre (A/40729). La Commissione ha chiesto ragguagli supplementari con lettera dell'8 febbraio 2006 e le autorità italiane hanno risposto con due lettere, rispettivamente del 13 marzo (A/31911) e del 27 marzo 2006 (A/32302).

Descrizione

3.	Scopo del provvedimento è favorire la crescita di microimprese e di piccole imprese mediante un processo di consolidamento (concentrazione o aggregazione di microimprese e piccole imprese).

4.	La base giuridica del provvedimento è l'articolo 2 del decreto-legge 17 giugno 2005, n. 106, convertito dalla legge 31 luglio 2005, n. 156. Tale base giuridica comprende una clausola di sospensione.

Il provvedimento consiste in un credito d'imposta, da accordare a microimprese e piccole imprese del medesimo settore che si consolidano mediante concentrazione o aggregazione. Il credito d'imposta è pari al 10 % della differenza tra il valore della produzione dell'impresa risultante dal processo di concentrazione e il valore della produzione dell'impresa più grande tra quelle partecipanti a tale processo. Il valore della produzione è la base imponibile ai fini dell'imposta regionale sulle attività produttive (IRAP). Tale credito può essere utilizzato come compensazione dei pagamenti di varie imposte societarie o di contributi sociali. Benché vi sia un nesso con il processo di consolidamento, l'importo del credito d'imposta non viene calcolato sulla base degli investimenti o dei costi.

L'Italia ha già applicato un provvedimento analogo nel 2005 (1), nell'ambito del regolamento che prevede l'esenzione per categoria per gli aiuti alle PMI (2). Tale precedente versione del provvedimento limita il credito d'imposta al massimale del 50 % dei costi di consulenza per il processo di concentrazione o aggregazione. Le autorità italiane hanno informato che, dato il suddetto limite, il provvedimento ha avuto un'applicazione ridotta: sono state ricevute 132 domande, per un importo totale di 3 442 261 EUR di credito d'imposta. Sono state accolte soltanto 46 domande, per l'importo totale di 415 306 EUR.

7.	Per il provvedimento ora notificato è stato previsto un bilancio di 120 milioni di EUR per il 2006, di 242 milioni di EUR per il 2007 e di 122 milioni di EUR per il 2008.

Potranno beneficiare del provvedimento imprese risultanti dalla concentrazione di microimprese e piccole imprese, ai sensi della definizione di PMI (3). Data la sua natura fiscale, il provvedimento si applica solo ad imprese con sede stabile in Italia che possono, tuttavia, concentrarsi con imprese provenienti da tutto il SEE. Il beneficio è limitato al caso delle operazioni alle quali partecipano due o più imprese del medesimo settore. Le imprese in questione potranno ottenere il credito d'imposta soltanto se la loro concentrazione o aggregazione perdurerà per almeno tre anni.

Per beneficiare del credito d'imposta, le imprese devono inoltrarne domanda al Centro operativo di Pescara dell'Agenzia delle entrate. L'esame delle domande viene effettuato secondo l'ordine cronologico di presentazione, fino a esaurimento dei fondi. Le domande vengono accolte o respinte entro il lasso di tempo di 30 giorni.

10.

Inoltre, le autorità italiane hanno informato che potranno beneficiare del provvedimento le imprese che realizzano profitti, dato che le imprese non redditizie non sarebbero in grado di avvalersi del credito d'imposta. Le autorità italiane hanno anche segnalato che tale strumento fiscale presenta il vantaggio di essere concesso a posteriori e che in tal modo si agevolano i controlli a posteriori (il credito d'imposta viene revocato, per esempio, se la concentrazione si scinde prima di tre anni).

11.	Per quanto riguarda il cumulo, le autorità italiane hanno informato che il provvedimento può cumularsi con altre misure di aiuto. Poiché si tratta di un regime fiscale, non vi sono costi ammissibili.

12.

Nella lettera dell'8 febbraio 2006, la Commissione ha chiesto alle autorità italiane di sospendere l'erogazione del nuovo aiuto previsto dal regime di premi di concentrazione alle imprese che non avevano rimborsato aiuti incompatibili, in ottemperanza a precedenti decisioni di recupero, in particolare la decisione 2000/128/CE della Commissione, dell'11 maggio 1999, relativa al regime di aiuti concessi dall'Italia per interventi a favore dell'occupazione (GU L 42 del 15.2.2000, pag. 1) e la decisione 2003/193/CE della Commissione, del 5 giugno 2002, relativa alle esenzioni fiscali e prestiti agevolati concessi dall'Italia in favore di imprese di servizi pubblici (GU L 77 del 24.3.2003, pag. 21). Le autorità italiane hanno rifiutato d'impegnarsi in tal senso e hanno inoltre dichiarato che, a loro parere, non si può applicare ai regimi la giurisprudenza della sentenza Deggendorf, in base alla quale la Commissione deve controllare il cumulo tra vecchi e nuovi aiuti.

Valutazione

13.	Le autorità italiane hanno notificato il provvedimento a norma dell'articolo 88, paragrafo 3 del trattato CE. Tale misura comprende una clausola di sospensione.

14.

Le autorità italiane dichiarano che, a loro parere, il provvedimento in oggetto costituisce un aiuto. Esso comporta l'intervento di risorse statali ed è selettivo, poiché favorisce soltanto le microimprese e piccole imprese che possono avvalersi del credito d'imposta. Queste imprese sono o possono essere operanti in settori nei quali si effettuano scambi tra gli Stati membri. Il provvedimento falsa o minaccia di falsare la concorrenza. Secondo la Commissione, risultano soddisfatte le condizioni enunciate all'articolo 87, paragrafo 1 del trattato CE per riconoscere l'esistenza di un aiuto.

15.	La Commissione ha quindi esaminato se il provvedimento possa esser ritenuto compatibile con il trattato CE.

16.	Tale provvedimento non si configura come un aiuto ai consumatori, né come un aiuto inteso a porre rimedio ai danni provocati da inondazioni o altre calamità naturali. Di conseguenza, ad esso non si applicano le deroghe previste all'articolo 87, paragrafo 2 del trattato CE.

17.

La Commissione ha poi esaminato se il provvedimento possa considerarsi compatibile con le deroghe previste all'articolo 87, paragrafo 3 del trattato CE. La Commissione osserva che lo scopo del provvedimento non consiste nel favorire lo sviluppo economico di determinate regioni, in quanto riguarda le imprese in tutto il territorio italiano.

18.

Inoltre, la Commissione osserva che il provvedimento non è inteso a promuovere la realizzazione di un importante progetto di comune interesse europeo, né a porre rimedio a una perturbazione dell'economia di uno Stato membro. Infine, la Commissione osserva che il provvedimento non si prefigge di promuovere la cultura o la conservazione del patrimonio, né rientra in altre categorie di aiuti.

19.	La Commissione osserva invece che il provvedimento può rientrare nella deroga prevista all'articolo 87, paragrafo 3, lettera c), riguardante gli aiuti intesi ad agevolare lo sviluppo di determinate attività.

20.

In particolare, il provvedimento è destinato alle aggregazioni di microimprese e piccole imprese. La promozione dello sviluppo delle microimprese e piccole imprese è riconosciuto come uno degli obiettivi degli aiuti, quale è sancito dall'adozione di norme specifiche riguardanti gli aiuti a favore delle PMI (4), in special modo nel regolamento n. 70/2001.

21.

Tale regolamento, nel riconoscere che lo sviluppo delle PMI è un obiettivo che gli Stati membri possono favorire mediante aiuti (5), stabilisce le condizioni per assicurare che simili aiuti non falsino la concorrenza in misura contraria all'interesse comune. In particolare, l'articolo 4 del regolamento consente l'erogazione di aiuti per la crescita delle PMI mediante investimenti o creazione di posti di lavoro (6), piuttosto che mediante acquisizioni esterne.

22.	Il provvedimento non rispetta né le condizioni previste dall'articolo 4, né quelle di altri articoli del regolamento. Di conseguenza, la Commissione dubita, in questa fase, che il provvedimento in esame possa essere ritenuto compatibile sulla base del fatto che promuova la crescita delle PMI.

23.	In aggiunta, e ad ogni buon fine, la Commissione ha proceduto a valutare il provvedimento sotto gli aspetti della necessità, della proporzionalità e del numero limitato di effetti negativi.

Necessità dell'aiuto

24.

Le autorità italiane hanno fatto notare che le minori dimensioni delle imprese italiane, rispetto ai partner UE, costituiscono un fallimento del mercato. L'Italia ha presentato alcuni studi volti a dimostrare tale imperfezione. Per esempio, uno studio effettuato di recente da un istituto di ricerca in materia economica (7) mostra che la struttura dimensionale delle imprese italiane esercita un'incidenza negativa sull'incremento della produttività e stima che, se in Italia vi fosse una struttura analoga a quella del resto dell'Europa, il settore manifatturiero avrebbe una produttività superiore del 20 %. Le piccole imprese tendono a investire di meno nella R&S e nell'innovazione e sono meno in grado di trasformare in maggiore produttività gli investimenti nelle tecnologie dell'informazione e delle comunicazioni, il che a sua volta porta a una minore efficienza dell'economia, a tassi inferiori d'impiego delle nuove tecnologie ed a minore produttività, creando così una sorta di circolo vizioso, una trappola dimensionale.

25.

Tuttavia, dai medesimi studi risulta che le cause di tale problema sono dovute soprattutto a questioni regolamentari, in misura tale che può sembrare opportuno parlare piuttosto di un “fallimento regolamentare”. L'Italia non è stata in grado d'indicare in qual modo il provvedimento in esame sia necessario per ovviare a tale imperfezione: ha informato che il provvedimento è stato adottato prescindendo da tali cause.

26.	Di conseguenza, la Commissione dubita una misura fiscale temporanea sia necessaria ed appropriata a risolvere le difficoltà strutturali in questione.

Proporzionalità

27.

Le autorità italiane hanno spiegato di essersi risolte a uno sgravio fiscale del 10 % mediante una semplice soluzione, consistente anzitutto nel decidere che era necessario un incentivo a due cifre per attrarre l'interesse dei potenziali beneficiari, e nel fissarlo poi al livello minimo di tale ordine di grandezza. Inoltre, le autorità italiane hanno indicato che lo sgravio fiscale viene calcolato in base all'IRAP, che è un'imposta pagata da pressoché tutte le imprese ed è più onerosa per le imprese a impiego più intensivo di manodopera.

28.

La Commissione ha dubbi riguardo alla proporzionalità di tale sgravio fiscale. Pur riconoscendo che il sistema adottato dalle autorità italiane per stabilire il tasso dello sgravio fiscale ha il pregio della semplicità, la Commissione desidera altri chiarimenti sulla sua proporzionalità, poiché l'incentivo non è correlato ai costi causati dal processo di concentrazione o aggregazione e potrebbe esser tale da comportare inaspettati guadagni per i beneficiari. In particolare, quando l'impresa risultasse dall'aggregazione di varie imprese, il valore del beneficio, misurato dalla differenza tra il valore della produzione della nuova entità e il valore della produzione della maggiore tra le imprese partecipanti nell'aggregazione, potrebbe essere estremamente elevato.

Cumulo

29.	Le autorità italiane hanno informato che il provvedimento può cumularsi, in quanto si tratta di una misura fiscale non correlata a costi ammissibili. La Commissione osserva anzitutto che ciò appare in contraddizione con l'articolo 8, paragrafo 2 del regolamento (CE) n. 70/2001 (8).

Beneficiari aventi ricevuto aiuti illegali ed incompatibili

30.

Inoltre, la Commissione fa notare il problema del cumulo delle distorsioni risultanti dall'aiuto ricevuto nell'ambito del regime di premi di concentrazione con altre distorsioni derivanti da aiuti illegittimi e incompatibili, in particolare quelli previsti nei regimi menzionati al punto 12, che non sono ancora stati rimborsati. Nella sentenza del 15 maggio 1997, la Corte di giustizia ha statuito che “quando la Commissione esamina la compatibilità di un aiuto con il mercato comune, deve prendere in considerazione tutti gli elementi pertinenti, ivi compreso, eventualmente, il contesto già esaminato in una decisione precedente, nonché gli obblighi che tale decisione precedente abbia potuto imporre ad uno Stato membro”. Secondo la Corte di giustizia, la compatibilità di un nuovo aiuto può dipendere dall'esistenza di un precedente aiuto illegittimo che non sia stato restituito, poiché l'effetto cumulativo degli aiuti potrebbe produrre gravi distorsioni della concorrenza nel mercato comune. Di conseguenza, la Commissione, nell'esaminare la compatibilità di un aiuto di Stato con il mercato comune, ha la facoltà di prendere in considerazione al tempo stesso l'effetto cumulativo di tale aiuto con un aiuto precedente e il fatto che l'aiuto precedente non sia stato rimborsato (9).

31.

In applicazione della giurisprudenza Deggendorf, la Commissione valuta una nuova misura di aiuto tenendo conto dell'eventualità che i beneficiari non abbiano ottemperato a precedenti decisioni con le quali la Commissione stessa abbia ordinato loro di rimborsare precedenti aiuti illegittimi e incompatibili. In simili casi, la Commissione deve accertare gli effetti che esercita sui beneficiari il combinarsi del nuovo aiuto con i precedenti aiuti incompatibili che non sono stati ancora restituiti.

32.

La Commissione nota che, nel caso in esame, le autorità italiane hanno rifiutato d'impegnarsi a non erogare il nuovo aiuto previsto dal regime di premi di concentrazione alle imprese che non hanno ancora rimborsato l'aiuto incompatibile, in ottemperanza alle decisioni di recupero menzionate al punto 12. Le autorità italiane hanno dichiarato che, a loro parere, la giurisprudenza Deggendorf non si applica ai regimi.

33.	La Commissione fa notare anzitutto che la giurisprudenza Deggendorf si applica a tutti i tipi di aiuto, che siano concessi singolarmente o nell'ambito di regimi.

34.	In secondo luogo, la Commissione rammenta alle autorità italiane l'esigenza di eseguire le decisioni in materia di aiuti di Stato, in particolare quando esse impongono il recupero di aiuti illegittimi e incompatibili mediante rimborso da parte dei beneficiari.

35.

In considerazione di quanto detto sinora, e in applicazione della giurisprudenza Deggendorf, a questo stadio la Commissione ritiene di non poter approvare il regime di premi di concentrazione, se questo si applica automaticamente ad imprese che devono ripagare precedenti aiuti illegali ed incompatibili, anche se tali aiuti erano stati erogati in base ad un regime, in particolare nei casi menzionati al punto 12.

36.	Su tale aspetto, la Commissione chiede il parere delle autorità italiane e delle parti interessate.

Conclusioni

37.

In base alle precedenti considerazioni, e agendo secondo la procedura stabilita all'articolo 88, paragrafo 2 del trattato CE, la Commissione chiede all'Italia di presentarle le sue osservazioni e di trasmetterle, entro un mese dalla data alla quale avrà ricevuto la presente lettera, tutte le informazioni che possano essere utili per valutare il provvedimento.

38.	La Commissione rammenta all'Italia che l'articolo 88, paragrafo 3 del trattato CE ha effetto sospensivo e richiama l'attenzione sull'articolo 14 del regolamento (CE) n. 659/1999 del Consiglio, a norma del quale tutti gli aiuti illegittimi possono essere recuperati presso i beneficiari.

39.

La Commissione avverte l'Italia che informerà le parti interessate, pubblicando la presente lettera e una sintesi del caso nella Gazzetta ufficiale dell'Unione europea. Inoltre, la Commissione informerà le parti interessate degli Stati EFTA firmatari dell'Accordo SEE, pubblicando una comunicazione nel Supplemento SEE della Gazzetta ufficiale dell'Unione europea e informerà l'Autorità di vigilanza EFTA inviandole una copia della presente lettera. Tutti gli interessati saranno invitati a presentare osservazioni entro un mese dalla data delle suddette pubblicazioni.«

(1) Basato sull'articolo 9 del decreto-legge n. 35/2005, convertito dalla legge n. 80/2005. Tale provvedimento è stato registrato presso la Commissione il 21.4.2005, con il riferimento XS 89/05.

(2) Regolamento (CE) n. 70/2001 della Commissione, del 12 gennaio 2001, relativo all'applicazione degli articoli 87 e 88 del trattato CE agli aiuti di Stato a favore delle piccole e medie imprese (GU L 10 del 13.1.2001, pag. 33).

(3) Raccomandazione della Commissione, del 6 maggio 2003, relativa alla definizione delle microimprese, piccole e medie imprese (GU L 124 del 20.5.2003, pag. 36).

(4) Regolamento (CE) n. 70/2001 della Commissione, del 12 gennaio 2001, relativo all'applicazione degli articoli 87 e 88 del trattato CE agli aiuti di Stato a favore delle piccole e medie imprese.

(5) Vedere in particolare il considerando 5 e specialmente il considerando 13 del regolamento n. 70/2001.

(6) Vedere in particolare l'articolo 4 — Investimenti — del regolamento (CE) n. 70/2001.

(7) Prometeia/Banca Intesa: Analisi dei settori industriali, ottobre 2005.

(8) Vedere anche il considerando n. 19 del regolamento (CE) n. 70/2001.

(9) Causa C-355/95P, Textilwerke Deggendorf GmbG (TWD) contro Commissione, Racc. 1997, pag. I-2549, punti 25-27.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 146

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	49. årgang 22. juni 2006

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Rådet
2006/C 146/1	Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Union's sundhedssystemer	1

2006/C 146/2	Rådets konklusioner om kvinders sundhed	4

	Kommissionen
2006/C 146/3	Euroens vekselkurs	6

2006/C 146/4	Offentliggørelse af medlemsstaternes afgørelser om at udstede eller tilbagekalde licenser i henhold til artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber ( 1 )	7

2006/C 146/5	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	8

2006/C 146/6	Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring	9

2006/C 146/7	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4260 — Advent/RWE Solutions) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	14

2006/C 146/8	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse	15

2006/C 146/9	Statsstøtte — Italien — Statsstøtte C 18/2006 (ex N 524/2005) — Fusionsinitativ — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )	18

2006/C 146/0	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.4220 — Food Service Project/Tele Pizza) ( 1 )	22