20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/1

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Aachen den 11. januar 2006 — Rhiannon Morgan mod Bezirksregierung Köln

(Sag C-11/06)

(2006/C 121/01)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Aachen.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rhiannon Morgan.

Sagsøgt: Bezirksregierung Köln.

Præjudicielle spørgsmål

Er den ret til fri bevægelighed, som er garanteret unionsborgere ved artikel 17 og 18 EF, til hinder for, at en medlemsstat i et tilfælde som det foreliggende nægter en af sine statsborgere uddannelsesstøtte til en fuld uddannelse i en anden medlemsstat med den begrundelse, at uddannelsen ikke udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse ved en indenlandsk uddannelsesinstitution?

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/1

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Aachen den 11. januar 2006 — Iris Bucher mod Landrat des Kreises Düren

(Sag C-12/06)

(2006/C 121/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Aachen.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Iris Bucher.

Sagsøgt: Landrat des Kreises Düren.

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er den ret til fri bevægelighed, som er garanteret unionsborgere ved artikel 17 og 18 EF, til hinder for, at en medlemsstat i et tilfælde som det foreliggende nægter en af sine statsborgere uddannelsesstøtte til en fuld uddannelse i en anden medlemsstat med den begrundelse, at uddannelsen ikke udgør en fortsættelse af mindst et års uddannelse ved en indenlandsk uddannelsesinstitution?

2.

Er den ret til fri bevægelighed, som er garanteret unionsborgere ved artikel 17 og 18 EF, til hinder for, at en medlemsstat i et tilfælde som det foreliggende nægter en af sine statsborgere, der som såkaldt grænsegænger gennemfører sin uddannelse i en nabomedlemsstat, uddannelsesstøtte med den begrundelse, at den pågældende kun opholder sig på det indenlandske grænsested med henblik på uddannelse, og at opholdsstedet ikke er dennes faste bopæl?

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/2

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obvodní soud pro Prahu 3 den 6. februar 2006 — Český Telecom as mod Czech On Line as

(Sag C-64/06)

(2006/C 121/03)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Obvodním soudem pro Prahu 3 dne.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Český Telecom as.

Sagsøgt: Czech On Line as.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Var den nationale tilsynsmyndighed for telekommunikation (den tjekkiske telestyrelse) berettiget til i form af en afgørelse truffet efter den 1. maj 2004, dvs. efter Den Tjekkiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, at pålægge et teleselskab med en betydelig (dominerende) markedsposition på telemarkedet en forpligtelse til at indgå en aftale om adgang til dets net med en anden udbyder?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, var en national tilsynsmyndighed for telekommunikation da kun berettiget til at træffe en sådan afgørelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), dvs. på grundlag af en forudgående markedsanalyse, foretaget ifølge artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), og i henhold til en forudgående procedure fastsat i artikel 6 og 7 i rammedirektiv 2002/21/EF, eller kunne den træffe en sådan afgørelse uden en forudgående markedsanalyse (f.eks. i medfør af 15. betragtning, artikel 3, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 1, litra a), og stk. 4, artikel 10, stk. 1 og 2, i adgangsdirektivet)?

3)

Er det af betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, at en bestemt udbyders anmodning om, at der træffes en afgørelse om obligatorisk samtrafik mellem hans net og nettet tilhørende en udbyder med en betydelig (dominerende) markedsposition på telemarkedet, blev indgivet til den nationale tilsynsmyndighed, og at en afgørende del af dennes behandling af anmodningen fandt sted før den 1. maj 2004, dvs. før Den Tjekkiske Republiks tiltrædelse til Den Europæiske Union?

4)

I det omfang det er muligt umiddelbart at anvende direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) og direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) i den pågældende periode, fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2005, hvor Den Tjekkiske Republik ikke i tilstrækkeligt omfang havde gennemført de nævnte direktiver, a) er disse direktiver (eller et af dem) da så ubetingede og tilstrækkeligt præcise, at de kan anvendes (af en ret) i stedet for en national lov? b) er en udbyder med en betydelig (dominerende) markedsposition på telemarkedet da berettiget (aktivt, subjektivt legitimeret) til, som følge af en ukorrekt gennemførelse af direktiv 2002/19/EF (rammedirektivet) og direktiv 2002/21/EF (adgangsdirektivet), at påberåbe sig deres direkte virkning, såfremt disse direktiver (eller et af dem) beskytter de interesser, som består for den, der afviser at indgå en samtrafikaftale (på området for ADSL-tjenester) med en anden indenlandsk udbyder af telekommunikation, (og som efter den nationale telestyrelses opfattelse, der også skal tages i betragtning af retten, således handler i strid med formålet i den nye lovgivningsramme)? c) kan denne udbyder påberåbe sig den direkte virkning af direktiver (eller et af dem), som ikke er blevet gennemført korrekt, såfremt (og selv om betingelserne i de nævnte direktiver er opfyldte) den nationale tilsynsmyndighed for telekommunikation altid træffer afgørelse om bestemte betingelser for samtrafik mellem udbydernes net, dvs. om at pålægge en enkeltperson bestemte forpligtelser?

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/2

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social No 3, Valladolid den 14. februar 2006 — Vicente Pascual García mod Confederación Hidrográfica del Duero

(Sag C-87/06)

(2006/C 121/04)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social No 3, Valladolid

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vicente Pascual García

Sagsøgt: Confederación Hidrográfica del Duero

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er ligebehandlingsprincippet, som forbyder enhver forskelsbehandling på grund af alder, og som er anerkendt i artikel 13 EF og artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78 (1), til hinder for en bestemmelse i en national lov (nærmere bestemt stk. 1 i den eneste overgangsbestemmelse i »lov nr. 14/2005 om bestemmelser i kollektive overenskomster vedrørende den almindelige pensionsalders indtræden«), hvorefter bestemmelser om tvungen pensionering i kollektive overenskomster er gyldige, selv om de eneste betingelser for bestemmelsernes anvendelse er, at arbejdstageren har nået den almindelige pensionsalder og opfylder de betingelser for tildeling af alderspension, baseret på bidragsbetaling, som gælder i henhold til den spanske lovgivning om social sikring, og selv om der for fremtidige overenskomster gælder den yderligere betingelse, at arbejdsgiveren kun kan bringe en arbejdsaftale til ophør på grund af alder, hvis den tvungne pensionering tjener et beskæftigelsespolitisk formål? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, ønskes følgende spørgsmål besvaret:

2)

Skal den nationale ret, henset til ligebehandlingsprincippet, som forbyder enhver forskelsbehandling på grund af alder, og som er anerkendt i artikel 13 EF og artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78, undlade at anvende stk. 1 i den eneste overgangsbestemmelse i lov nr. 14/2005 på den foreliggende sag?

---

(1)  Rådets direktiv af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/3

---

Appel iværksat den 10. februar 2006 af Soffass SpA til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-396/04 — Soffass SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM)

(Sag C-92/06 P)

(2006/C 121/05)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Soffass SpA (ved avvocati V. Bilardo, C. Bacchini og M. Mazzitelli)

Appelindstævnt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM)

Andre parter i appelsagen: Sodipan SCA, intervenient

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	De i første instans nedlagte påstande tages til følge og den afgørelse, der blev truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) den 16. juli 2004 i sag R 699/2003-1, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at den appellerede dom er i strid med artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a), nr. ii) i forordning (EF) nr. 40/94 (1), hvorefter et varemærke er udelukket fra registrering »såfremt der i offentlighedens bevidsthed inden for det område, hvor det ældre varemærke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne og tjenesteydelserne er af samme eller lignende art«. Retten har ikke taget hensyn til begrebet risiko for forveksling, således som det er blevet fortolket af De Europæiske Fællesskabers Domstol.

I betragtning af de lydlige, visuelle, grafiske og begrebsmæssige forskelle kan de over for hinanden stående omtvistede varemærker ikke forveksles.

---

(1)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/3

---

Sag anlagt den 23. februar 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-108/06)

(2006/C 121/06)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Kommissionens påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (1) af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 21. juli 2004.

---

(1)  EFT L 197, s. 30.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/4

---

Sag anlagt den 24. februar 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-112/06)

(2006/C 121/07)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

a)

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 4 og 8 i Rådets direktiv 75/442/EØF (1) om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF (2) samt artikel 14, litra b), i direktiv 99/31/EF (3) om deponering af affald, idet Den Hellenske Republik ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at — affald på affaldspladser beliggende i Mesomouri og i Kouropiotos på Kreta bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare og uden skade for miljøet, — affald på affaldspladser i Mesomouri og i Kouropiotos overlades til en privat eller offentlig indsamler eller til en virksomhed, som varetager bortskaffelse af affald — affaldspladsen i Mesomouri, som ikke har opnået tilladelse til fortsat drift, snarest muligt lukkes ned og pålægges at følge den nødvendige procedure med henblik på fortsat drift og virksomhed.

b)	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Kommissionen finder, at bortskaffelsen af affald på affaldspladserne i Mesomouri og Kouropiotos på Kreta foretages i strid med de forpligtelser, som påhviler Den Hellenske Republik i henhold til artikel 4 og 8 i direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF, samt artikel 14, litra b), i direktiv 99/31/EF om deponering af affald.

2.

For så vidt angår pladsen for ukontrolleret bortskaffelse af affald i Mesomouri fastslog Kommissionens sagkyndige efter en kontrol, at der dér var deponeret 90 000 ton affald som udgør en fare for menneskers sundhed og kan skade miljøet. Kommissionen fastslår desuden, at de græske myndigheder ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det deponerede affald i Mesomouri overlades til en privat eller offentlig indsamler eller til en virksomhed, som varetager bortskaffelse af affald. Kommissionen hævder, at de græske myndigheder har truffet afgørelse om, at pladsen i Mesomouri skal ophøre med sin virksomhed, fordi en reparation heraf var tiltrængt, og det var nødvendigt at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på dens efterfølgende drift og virksomhed. Kommissionen har anført, at denne afgørelse ikke indeholdt nogen fast tidsplan for at opfylde direktivets krav, og endnu ikke er blevet iværksat på grund af manglende midler til dens gennemførelse.

3.

For så vidt angår den ældre affaldsplads i Kouropiotos fremgik det af en kontrol gennemført af Kommissionens sagkyndige, at affaldspladsen ikke var blevet repareret og udviste mulige farer for menneskers sundhed og miljøet. Ved kontrollen konstateredes navnlig følgende mangler: 1) degradering på grund af oversvømmelse af hovedparten af grundbelægningen, 2) pladsen udviste manglende stabilitet og fasthed på grund af nedslidning, 3) afbrænding af det eksisterende skrald på affaldspladsen, som kunne indebære giftige dampe. Kommissionen har desuden anført, at de græske myndigheder ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at affald fra Kouropiotos overlades til en privat eller offentlig indsamler eller til en virksomhed, som varetager bortskaffelsen af affald.

---

(1)  EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.

(2)  EFT L 78 af 26.3.1991, s. 39.

(3)  EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/5

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tampereen käräjäoikeus den 28. februar 2006 — Sari Kiiski mod Tampereen kaupunki

(Sag C-116/06)

(2006/C 121/08)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Tampereen käräjäoikeus.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sari Kiiski.

Sagsøgt: Tampereen kaupunki.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med artikel 2 i ligebehandlingsdirektiv 76/207 (1), som ændret ved direktiv 2002/73 (2), at en arbejdsgiver afviser at ændre tidspunktet for, eller afbryde, en børnepasningsorlov, der er bevilliget en arbejdstager, på grund af en ny graviditet, som arbejdstageren er blevet vidende om inden påbegyndelsen af børnepasningsorloven, og at arbejdsgiveren begrunder afslaget med en fast fortolkning af nationale bestemmelser, i henhold til hvilke en ny graviditet ikke almindeligvis betragtes som en uforudset og begrundet årsag, på grundlag af hvilken tidspunktet for og længden af børnepasningsorloven kan ændres?

2)

Kan en arbejdsgiver på tilstrækkelig vis med henblik på nævnte direktiv begrunde den mulige indirekte forskelsbehandling, som den i spørgsmål 1) beskrevne adfærd ville afstedkomme, med, at der ville opstå almindelige, men ikke alvorlige, problemer i forbindelse med ændringen af lærernes arbejdssystem og kontinuiteten af undervisningen, eller at arbejdsgiveren som følge af nationale bestemmelser ville komme til at godtgøre det tab af løn, som vikaren for den lærer, der var på børnepasningsorlov, ville lide, hvis læreren på børnepasningsorlov genoptog arbejdet inden udløbet af børnepasningsorloven?

3)

Finder direktiv 92/85 (3) om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden for gravide og visse andre arbejdstagere anvendelse og, hvis nævnte direktiv finder anvendelse, er arbejdsgiverens i spørgsmål 1) beskrevne adfærd da i strid med nævnte direktivs artikel 8 og 11, hvis en arbejdstager ved fortsættelsen af en børnepasningsorlov mister muligheden for de løngoder, der på grundlag af den pågældendes ansættelsesforhold er forbundet med barselsorlov?

---

(1)  Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.2.1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, EFT L 39, s. 40.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23.9.2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, EFT L 269, s. 15.

(3)  Rådets direktiv 92/85/EØF af 19.10.1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EFT L 348, s. 1.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/5

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Roma den 28. februar 2006 — Diagram APS Applicazioni Prodotti Software mod Agenzia Entrate Ufficio Roma 6

(Sag C-118/06)

(2006/C 121/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Roma.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Diagram APS Applicazioni Prodotti Software.

Sagsøgt: Agenzia Entrate Ufficio Roma 6.

Præjudicielle spørgsmål

Commissione tributaria provinciale di Roma har forelagt Domstolen følgende spørgsmål:

»Skal artikel 33 i direktiv 77/388/EØF (1) (som ændret ved direktiv 91/680/EØF (2) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der opkræves IRAP af nettoværdien af den sædvanlige udøvelse af en selvstændigt organiseret aktivitet, hvorved der produceres eller udveksles varer eller præsteres tjenesteydelser«?

---

(1)  EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

(2)  EFT L 376 af 31.12.1999, s. 1.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/6

---

Sag anlagt den 15. marts 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-141/06)

(2006/C 121/10)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Aresu og J.R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF (1) af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF (2) samt direktiv 97/7/EF (3) og 98/27/EF (4), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet hvad angår andre finansielle tjenesteydelser end private forsikringer, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2002/65/EF udløb den 9. oktober 2004.

---

(1)  EFT L 271, s. 16.

(2)  EFT L 330, s. 50.

(3)  EFT L 144, s. 19.

(4)  EFT L 166, s. 51

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/6

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hamburg den 17. marts 2006 — Ludwigs-Apotheke München Internationale Apotheke mod Juers Pharma Import-Export GmbH

(Sag C-143/06)

(2006/C 121/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Hamburg.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ludwigs-Apotheke München Internationale Apotheke.

Sagsøgt: Juers Pharma Import-Export GmbH.

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal bestemmelsen i artikel 86, stk. 2, tredje led, i direktiv 2001/83/EF (1) fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser, der forbyder tilsendelse af prislister for lægemidler til apoteker, idet tilsendelsen anses for ulovlig reklame for import af lægemidler, når og i det omfang de lægemidler, der er opført på prislisten, ganske vist ikke er godkendt i den pågældende medlemsstat, men i det enkelte tilfælde lovligt kan importeres fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union samt andre stater?

2.

Hvilken funktion har bestemmelsen om, at direktivets afsnit om reklame ikke finder anvendelse på salgskataloger og prislister, forudsat de ikke indeholder nogen information om lægemidlerne, hvis den ikke på udtømmende vis fastlægger anvendelsesområdet for de nationale forskrifter om lægemiddelreklame?

---

(1)  EFT L 311, s. 67.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/7

---

Appel iværksat den 20. marts 2006 af Henkel KGaA til prøvelse af dom afsagt den 17. januar 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-398/04 — Henkel KGaA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(sag C-144/06 P)

(2006/C 121/12)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Henkel KGaA (ved Rechtsanwalt C. Osterrieth)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Ophævelse af dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 17. januar 2006 i sag T-398/04 (1), forkyndt den 23. januar 2006, og annullation af afgørelse truffet den 4. august 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 771/1999-2) vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 000941971.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel gør appellanten gældende, at den materielle ret er blevet tilsidesat derved, at der er sket en urigtig retlig og faktisk vurdering af kravene til det ansøgte varemærkes særpræg.

Retten i Første Instans har i den appellerede dom med urette antaget, at det ansøgte tegn — et figurmærke i tre farver, der udgør en naturtro gengivelse af en opvaske- og vaskemiddeltablet — ikke har tilstrækkeligt særpræg. Denne opfattelse svarer ikke til de tidligere kriterier i Domstolens praksis med hensyn til de krav, som skal stilles til et figurmærkes særpræg, og tager heller ikke hensyn til de faktiske forhold på det relevante marked.

Der er ikke noget, der taler for Rettens »almindelige erfaringssætning«, hvorefter de omhandlede varer erhverves uden omhu, og omsætningen heller ikke i vidt omfang vil orientere sig i retning af produktafbildningen. I modsætning til hvad Retten har antaget, er de pågældende kundekredse helt vant til også og alene ud fra afbildningen af den specifikke, individuelt udformede vare at drage umiddelbare tilbageslutninger til producenten. På det pågældende marked er det blevet et fast indarbejdet fænomen, at den individuelle uformning af opvaske- og vaskemiddeltabletter har en umiddelbar oprindelseshenvisende funktion: alle producenter anvender særlige indfarvninger for at afgrænse deres varer fra andre producenters varer.

Ved efterprøvelsen af særpræget skal det alene undersøges, om det ansøgte tegn er egnet til at adskille den vare, der ansøges registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og således at adskille denne vare fra andre virksomheders varer. Egenart og originalitet er ikke nødvendig og må ikke benyttes som grundlag for en efterprøvelse. Da appellanten har valgt flere udformningselementer, nemlig den firkantede form, lagdelingen, samt tilføjelsen af en oval kerne kombineret med det frie valg af tre farver, har appellanten fastlagt tilstrækkeligt mange enkelte elementer, således at figurtegnet fremstår med et tilstrækkeligt særpræg.

---

(1)  EUT C 74, s. 18.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/7

---

Appel iværksat den 17. marts 2006 af Arizona Chemical BV, Eastman Belgium BVBA, Cray Valley Iberica, SA til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling), i sag T-369/03: Arizona Chemical B.V, Eastman Belgium BVBA, Resinall Europe BVBA, Cray Valley Iberica S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Finland

(Sag C-150/06 P)

(2006/C 121/13)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Arizona Chemical BV, Eastman Belgium BVBA, Cray Valley Iberica, SA (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Finland og Resinall Europa BVBA

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

—	Det fastslås, at appellen skal fremmes til realitetsbehandling, og at den er begrundet.

—	Kendelsen afsagt den 14. december 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-369/03 ophæves.

—	Appellanternes påstande i sag T-369/03 fremmes til realitetsbehandling.

—	Der tages stilling til sagens faktiske omstændigheder, subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans til stillingtagen til de faktiske omstændigheder.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort gældende, at dommen afsagt af Retten i Første Instans skal ophæves af følgende årsager:

1.

Argumentationen er usammenhængende, og de juridiske kriterier for antagelse til realitetsbehandling, der finder anvendelse for adressaten til en bindende retsakt med retsvirkninger, er urigtigt anvendt. Appellanterne har gjort gældende, at Retten i Første Instans (herefter »Retten«) har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den ikke ved sin bedømmelse lagde til grund, at den anfægtede beslutning er en bindende retsakt med retsvirkninger, der ændrer appellanternes retsstilling væsentligt.

2.

Fortolkningen af rammebestemmelserne, der finder anvendelse ved vurderingen af appellanternes oplysninger i henhold til direktiv 67/548/EØF er urigtig. Ifølge appellanterne gjorde Retten sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at vurderingen af appellanternes oplysninger og Kommissionens endelige beslutning vedrørende disse oplysningers relevans, som grundlag for nedklassificering, ikke er en administrativ procedure, der kan indbringes for domstolen.

3.

Fortolkningen af rammebestemmelserne og af appellanternes tilsvarende rettigheder i henhold til direktiv 67/548/EØF er urigtig. Ifølge appellanterne gjorde Retten sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at appellanterne ikke kunne anlægge sag, da de ønskede at anfægte en generel retsakt.

4.	Tilsidesættelse af appellanternes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse. Ifølge appellanterne gjorde Retten sig skyldig sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at appellanterne kan indbringe den anfægtede beslutning for de nationale retsinstanser.

5.

Retten har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den fastslog, at appellanternes søgsmål er forældet. Appellanterne har gjort gældende, at erstatningssøgsmålet ikke er forældet, da skaden tidligst indtrådte på tidspunktet for Kommissionens beslutning om at nedklassificere i 1999, og senest på tidspunktet for den anfægtede beslutning.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/8

---

Sag anlagt den 23. marts 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-155/06)

(2006/C 121/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ikke har truffet alle endelige foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dets forpligtelser i henhold til artikel 53 i Rådets direktiv 96/29 (1) Euratom om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, idet der ikke er nogen bestemmelser, der giver mulighed for passende intervention i alle situationer med vedvarende udsættelse for ioniserende stråling, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere praksis.

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktivets afsnit IX fastlægger medlemsstaternes forpligtelser vedrørende forberedelse og iværksættelse af intervention i en strålerelateret nødsituation. Artikel 53 bestemmer, at medlemsstaterne er ansvarlige for intervention i situationer med vedvarende bestråling.

Det Forende Kongeriges myndigheder har erkendt, at deres nuværende lovgivning ikke har resulteret i en fuldstændig gennemførelse af direktivet i det omfang, den ikke fastsætter foranstaltninger i alle tilfælde, hvor en radioaktiv forurening er konstateret. Klagen, som var det indledende skridt i den foreliggende sag, gjorde det klart, at det ikke er muligt at konstatere og træffe foranstaltninger mod vedvarende bestråling hvad angår tidligere aktiviteter, for hvilke der aldrig er udstedt nogen tilladelse, idet intervention kun er mulig, når bestråling kan knyttes til en given tidligere aktivitet, som er udført på land, hvor mulig radioaktiv forurening nu konstateres.

---

(1)  EFT L 314 af 4.12.1996, s. 20.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/9

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský soud v Ostravě den 24. marts 2006 — Skoma-Lux, s.r.o. mod Celní ředitelství Olomouc

(Sag C-161/06)

(2006/C 121/15)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Ostravě.

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skoma-Lux, s.r.o.

Sagsøgt: Celní ředitelství Olomouc.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 58 i Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, i medfør af hvilken Den Tjekkiske Republik den 1.5.2004 blev medlem af Den Europæiske Union, fortolkes således, at en medlemsstat over for en borger kan anvende en forordning, som på tidspunktet for dens anvendelse ikke var forskriftsmæssigt offentliggjort i EU-tidende på den pågældende medlemsstats officielle sprog?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, er den pågældende forordnings uanvendelighed over for en borger da et spørgsmål om fortolkning eller et spørgsmål om fællesskabsrettens gyldighed i artikel 234 EF's forstand?

3)

Såfremt Domstolen måtte fastslå, at det præjudicielle spørgsmål vedrører gyldigheden af en fællesskabsretsakt som omhandlet i sag 314/85, Foto-Frost, Sml. 1987, s. 4199, er forordning nr. 2454/93 da ugyldig i forhold til sagsøgeren og dennes tvist med toldmyndighederne som følge af en ikke-forskriftsmæssig offentliggørelse i EU-tidende i henhold til artikel 58 i tiltrædelsesakten?

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/9

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Civil Division) (England and Wales) den 29. marts 2006 — The Queen på vegne af Northern Foods Plc mod The Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

Intervenient: The Melton Mowbray Pork Pie Association

(Sag C-169/06)

(2006/C 121/16)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (Civil Division) (England and Wales)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Queen på vegne af Northern Foods Plc

Sagsøgt: The Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

Intervenient: The Melton Mowbray Pork Pie Association

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt varespecifikationen i en ansøgning om en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) vedrørende »Melton Mowbray Pork Pie«, der er indgivet i henhold til Rådets forordning nr. 2081/92/EØF om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, definerer det relevante geografiske område i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 2, litra c), således:

byen Melton Mowbray og den omgivende region er afgrænset som følger:

—	mod nord af A52 fra M1 og A1, byen Nottingham omfattet

—	mod øst af A1 fra A52 til A45, byerne Grantham og Stamford omfattet

—	mod vest af M1 fra A52 til A45, og

—	mod syd af A45 fra M1 til A1, byen Northampton omfattet,

1.	vil kravene i forordningens artikel 2, stk. 2, litra b), da kunne anses for opfyldt, når den påtænkte BGB vil omfatte varer, som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket et andet sted end det sted, hvis navn indgår i BGB'en, og

2.	hvilket kriterium skal i så fald anvendes til at afgrænse det geografiske område, der er henvist til i forordningens artikel 2, stk. 2, litra b, og artikel 4, stk. 2, litra c)?

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/10

---

Appel iværksat den 31. marts 2006 af T.I.M.E. ART Uluslararasi Saat Ticareti ve diş Ticaret AŞ til prøvelse af dom afsagt den 12. januar 2006 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-147/03 — Devinlec Développement Innovation Leclerc SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), T.I.M.E. ART Uluslararasi Saat Ticareti ve diş Ticaret AŞ

(Sag C-171/06 P)

(2006/C 121/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: T.I.M.E. ART Uluslararasi Saat Ticareti ve diş Ticaret AŞ (ved avvocati M. Francetti og F. Jacobacci)

De andre parter i appelsagen: Devinlec Développement Innovation Leclerc SA, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt den 12. januar 2006 af Retten i Første Instans i sag T-147/03 ophæves, da den tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1).

—	De påstande, som T.I.M.E. gjorde gældende under sagen ved første instans i dets skriftlige indlæg af 28. oktober 2003, tages til følge.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har nedlagt påstand om, at dommen afsagt af Retten i Første Instans ophæves på grundlag af, at Retten tilsidesatte og foretog en urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94,

—	idet den ikke tog hensyn til det ældre varemærke »QUANTIEME«'s høje grad af særpræg, hvilket er et væsentligt element, der skal tages i betragtning ved vurderingen af risikoen for forveksling, og

—	idet den fastslog, at der på trods af den begrebsmæssige forskel mellem de to varemærker stadig er risiko for forveksling henset til de fonetiske og visuelle ligheder mellem varemærkerne.

---

(1)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/11

---

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 22. marts 2006 — Mausolf mod Europol

(forenede sager T-209/02 og T-210/04) (1)

(»Ansatte ved Europol - løn - løntrin tildelt efter en bedømmelse - direktørens afgørelse«)

(2006/C 121/18)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Andreas Mausolf (Leiden, Nederlandene) (ved: avocats M. Baltusen og P. de Casparis)

Sagsøgt: Det Europæiske politikontor (Europol) (først ved K. Hennessy-Massaro og D. Heimans, dernæst ved K. Hennessy-Massaro, N. Urban og D. Neuman, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand dels om annullation af afgørelsen af 23. november 2001, hvorved Europols direktør tildelte sagsøgeren en lønstigning på et løntrin pr. 1. juli 2001 samt af den stiltiende afvisning af sagsøgerens klage over denne afgørelse, dels om annullation af afgørelserne af 2. januar 2003 og af 1. marts 2004, hvorved Europols direktør traf afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren et yderligere løntrin pr. 1. juli 2002.

Konklusion

1)	Det Europæiske politikontor (Europol) frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EFT C 202 af 24.8.2002.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/11

---

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. marts 2006 — Yedaş Tarim ve Otomotiv Sanayi ve Ticaret mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-367/03) (1)

(»Erstatningssøgsmål - internationale aftaler - associeringsaftale EØF-Tyrkiet - toldunion mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet - kompenserende økonomisk støtte«)

(2006/C 121/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Yedaş Tarim ve Otomotiv Sanayi ve Ticaret AŞ, (Ümraniye, Istanbul, Tyrkiet) (ved advokat R. Sinner)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og D. Canga Fano, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Boudot og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren hævder at have lidt som følge af anvendelsen af toldunionsprocedurerne indført ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet og dens tillægsprotokoller samt ved afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (EFT L 35, s. 1)

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 59 af 6.3.2004.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/12

---

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 6. marts 2006 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-176/04 ) (1)

(»Tjenestemænd - social sikring - adgang til oplysninger vedrørende eksistensen af en lægeerklæring - fremsendelse efter sagens anlæggelse - ufornødent at træffe afgørelse«)

(2006/C 121/20)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved: avvocato A. Distante)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved: J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avvocato A. Dal Ferro)

Sagens genstand

For det første en påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afvisning af den ansøgning, sagsøgeren indgav med henblik på at få tilsendt en lægeerklæring eller en skriftlig bekræftelse på, at denne lægeerklæring ikke eksisterer, for det andet en påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afvisning af den klage, sagsøgeren indgav over afvisningen af ansøgningen, og for det tredje en påstand om, at det fastslås, at sagsøgeren har ret til, at de i hans ansøgning og klage indeholdte krav tages til følge.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger samt de omkostninger, sagsøgeren har afholdt forud for forkyndelsen af svarskriftet. Sagsøgeren bærer selv de omkostninger, han har afholdt efter forkyndelsen af svarskriftet.

---

(1)  EUT C 179 af 10.7.2004.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/12

---

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. marts 2006 — Strack mod Kommissionen

(Sag T-4/05 R) (1)

(»Tjenestemænd - tjenestemands underretning til OLAF om eventuelle uregelmæssigheder - afgørelse fra OLAF om at indstille efterforskningen - akt, der indeholder et klagepunkt - søgsmålskompetence - afvisning«)

(2006/C 121/21)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Wasserliesch, Tyskland) (ved Rechtsanwalt R. Schmitt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Ladenburger og H. Kraemer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af den af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) trufne afgørelse af 5. februar 2004 om at indstille efterforskning nr. OF/2002/0356 samt af den tilsvarende afsluttende undersøgelsesrapport, dels en påstand om genoptagelse af nævnte efterforskning og udarbejdelse af en ny afsluttende undersøgelsesrapport.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 57 af 5.3.2005.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/13

---

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 24. marts 2006 — Sumitomo Chemical Agro Europe og Philagro France mod Kommissionen

(sag T-454/05 R)

(»Foreløbige forholdsregler - direktiv 91/414/EØF - formaliteten«)

(2006/C 121/22)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Sumitomo Chemical Agro Europe SAS (Saint-Didier-au-Mont-d'Or, Frankrig) og Philagro France SAS (Saint-Didier-au-Mont-d'Or, Frankrig) (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Doherty, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Begæring dels om udsættelse af gennemførelsen af en afgørelse, som angiveligt er indeholdt i en skrivelse fra Kommissionen af 20. oktober 2005, dels om, at der anordnes visse foreløbige forholdsregler vedrørende den administrative procedure for Kommissionen med henblik på optagelse af procymidon i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/13

---

Sag anlagt den 8. august 2005 — Fermont mod Kommissionen

(Sag T-307/05)

(2006/C 121/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alain Fermont (Kraainem, Belgien) (ved avocats L. Kakiese og N. Luzeyemo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det pålægges Kommissionen at bringe den yderst skadelige adfærd til ophør, som to bestemte tjenestemænd udøver over for sagsøgeren, hvilke tjenestemænd begge tilsidesætter bestemmelserne i tjenestemandsvedtægten.

—	Det fastslås, at forpligtelsen til beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har været undergivet og været udsat for chikane fra de to nævnte tjenestemænd.

—	Kommissionen tilpligtes, på grund af passivitet og undladelse i forbindelse med de to tjenestemænds yderst skadelige adfærd over for sagsøgeren, at betale 5 040 000 EUR i godtgørelse for tort og samt erstatning for person- og materiel skade.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren i den foreliggende sag indgik en arbejdskontrakt med Centret for Industriel Udvikling (CDU), der henhører under AVS-staterne. Sagsøgeren havde som led i gennemførelsen af kontrakten til opgave at indføre en sundhedsmæssig harmonisering af og kontrol med fiskeri ved Sao Tomé & Principe og i Guineabugten.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen har hindret ham i at udføre opgaven.

Dernæst har sagsøgeren gjort gældende, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter og bestemmelserne i vedtægten for tjenestemænd vedrørende forbud mod chikane samt reglerne om pligten til uafhængighed er tilsidesat.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/14

---

Sag anlagt den 24. februar 2006 — Armando Álvarez mod Kommissionen

(Sag T-78/06)

(2006/C 121/24)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Armando Álvarez, S.A. (Madrid, Spanien) (ved abogados E. Garayar og A. García Castillo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det foreliggende annullationssøgsmål antages til realitetsbehandling.

—	Kommissionens beslutning K (2005) 4634 af 30. november 2005 i sag COMP/F/38.354 — Industrisække, annulleres, for så vidt Armando Álvarez, S.A. er blevet pålagt et ansvar.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet vedrører en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K (2005) 4634 af 30. november 2005 i sag COMP/F/38.354 — Industrisække. Kommissionen erklærede i den anfægtede beslutning, at sagsøgeren og andre virksomheder havde tilsidesat artikel 81 EF ved i perioden fra 1991-2002 at have deltaget i et kartel af aftaler og samordnet praksis inden for sektoren for industrisække af plastic i Tyskland, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Spanien og Frankrig. Kommissionen pålagde som følge af disse tilsidesættelser sagsøgeren en bøde in solidum med virksomheden Plásticos Españoles S.A..

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering af sagens faktiske omstændigheder, og at den har tilsidesat princippet om uskyldsformodning og sagsøgerens ret til kontradiktion.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/14

---

Sag anlagt den 16. marts 2006 — Studio Bichara m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-86/06)

(2006/C 121/25)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Studio Bichara s.r.l., Riccardo Bichara og Maria Proietti (Rom, Italien) (ved avvocati M. Pappalardo og M.C. Santacroce)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at både Kommissionens delegation i Papua Ny Guinea og OLAF har pådraget sig ansvar uden for kontraktforhold i forbindelse med projekt nr. 8 ACP.PNG.003.

—	Kommissionen og OLAF tilpligtes at betale erstatning for det lidte tab, der kan opgøres til 5 884 873,99 EUR, som følge af den ulovlige adfærd under gennemførelsen af projekt nr. 8 ACP.PNG.003.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål vedrører erstatning for det tab, som det sagsøgende selskab — et italiensk planlægningsselskab, der i en årrække har arbejdet inden for programmer, der er finansieret af Den Europæiske Union — har lidt som følge af den adfærd, som tjenestemænd ved Kommissionens delegation i Papua Ny Guinea og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har udvist i forbindelse med tjenesteydelsesaftale nr. 8 ACP.PNG.003, der finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det sagsøgende selskab i december 1999 fik tildelt den pågældende kontrakt med henblik på planlægningen af forbedringsarbejder på 9 skoler i forskellige regioner i Papua Ny Guinea.

Det sagsøgende selskab finder sammen med to andre sagsøgere, at Fællesskabet i den foreliggende sag har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold:

—

Dette skyldes den uberettigede indblanding fra Kommissionens delegation i Papua Ny Guinea i kontraktforholdet, der bestod mellem Studio Bichara og den lokale regering vedrørende den pågældende tjenesteydelsesaftale. Denne indblanding har tvunget det sagsøgende selskab til at ophæve kontrakten før tiden, hvorved man har forspildt enhver mulighed for en mindelig løsning af tvisten mellem de kontraherende parter.

—

Det skyldes ligeledes OLAF's adfærd i forbindelse med undersøgelserne nr. OF/2002/0261 og OF/2002/0322. Denne adfærd må anses for at være i strid med OLAF's forpligtelse til at udføre sine egne undersøgelser fuldstændig uafhængigt, også i forhold til Kommissionen, og med principperne om retfærdighed, uvildighed og formodningen for de undersøgte personers uskyld.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/15

---

Sag anlagt den 13. marts 2006 — Gargani mod Parlamentet

(Sag T-94/06)

(2006/C 121/26)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Giuseppe Gargani (Morra de Sanctis, Italien) (ved Rechtsanwalt W. Rothley)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Europa-Parlamentet tilsidesatte artikel 121 i dets forretningsorden, idet det indgav indlæg i forbindelse med et præjudicielt søgsmål, der verserede for Domstolen i sag C-305/5.

—	Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Baggrunden for denne sag er, at formanden for Europa-Parlamentet som repræsentant for institutionen i sag C-305/5, indgav et indlæg som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i Domstolens statut. Ifølge sagsøgeren blev indlægget indgivet i strid med Europa-Parlamentets Retsudvalgs udtalelse, og uden at være blevet forelagt på Europa-Parlamentets plenarmøde.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at artikel 121 i Europa-Parlamentets forretningsorden er tilsidesat.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/15

---

Sag anlagt den 30. marts 2006 — Phildar mod KHIM

(sag T-99/06)

(2006/C 121/27)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Phildar SA (Roubaix, Frankrig) (ved lawyer E. Baud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Comercial Jacinto Parera SA (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 16. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 245/2004-2 annulleres.

—

Subsidiært og i tilfælde af, at Retten beslutter ikke at annullere afgørelsen truffet den 16. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 245/2004-2, hjemvises sagen til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til fornyet behandling af indsigelsen mod registreringen af varemærkeansøgning nr. 831 834 vedrørende varemærket »FILDOR«, navnlig på grundlag af det ældre franske ordmærke »FILDOR« nr. 744 927, som sagsøgeren er indehaver af.

—	Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Comercial Jacinto Parera SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »FILDOR« for varer i klasse 22, 23, 24, 25 og 26 — ansøgning nr. 831 834

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Phildar SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De nationale og internationale ord- og figurmærker »FILDOR« og »PHILDAR« for varer i klasse 22, 23, 24, 25 og 26

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på ansøgningen om det omhandlede varemærke

Appelkammerets afgørelse: Annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 62 og 73 i Rådets forordning nr. 40/94, idet de omtvistede varemærker visuelt og fonetisk ligner hinanden, idet sagsøgeren ikke fik lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til vurderingen af indkøbsmåderne for de omhandlede varer, og idet appelkammeret forkastede indsigelsen på grundlag af det ældre nationale figurmærke »PHILDAR« uden at tage det ældre nationale ordmærke »FILDOR« i betragtning.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/16

---

Sag anlagt den 23. marts 2006 — Castell del Remei mod KHIM

(sag T-101/06)

(2006/C 121/28)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Castell del Remei (Lérida, Spanien) (ved abogados Fernand de Visscher, Emmanuel Cornu, Donatienne Moreau, Jorge Grau Mora, Alejandro Angulo Lafora, Maite Ferrándiz Avendaño, María Baylos Morales og Antonio Velázquez Ibáñez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 17. januar 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, som stadfæster afslaget på registrering af EF-varemærke nr. 2.325.256 »Castell del Remei (figurmærke)«, annulleres, og Harmoniseringskontoret pålægges at registrere varemærket.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Castell del Remei

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Castell del Remei ODA« (ansøgning nr. 2.325.256) for varer i klasse 29, 30 og 33.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bodegas Roda S.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »RODA« (nr. 1.757.553), »RODA I« (nr. 2.006.616), »RODA II« (nr. 2.006.615) og »BODEGAS RODA« (nr. 137.050), for varer i klasse 33 og forretningskendetegnet »BODEGAS RODA SA« for »Fremstilling og dyrkning af vine«.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/16

---

Sag anlagt den 4. april 2006 — Investire Partecipazione mod Kommissionen

(Sag T-102/06)

(2006/C 121/29)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Investire Partecipazione S.p.A. (Rom, Italien) (ved avvocati G.M. Roberti og A. Franchi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 25. november 2005 nr. 4684 annulleres.

—	Det fastslås i henhold til artikel 241 EF, at punkt B, nr. 12, og punkt C, nr. 2, i faktablad nr. 19 i bilaget til Kommissionens beslutning 97/322/EF af 23. april 1997, er retsstridige og ikke kan finde anvendelse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres af samme søgsmålsgrunde, som dem, der er fremført i sag T-418/05, Investire Partecipazione mod Kommissionen (EUT C 22 af 28.1.2006, s. 21).

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/17

---

Sag anlagt den 27. marts 2006 — ESOTRADE mod KHIM

(sag T-103/06)

(2006/C 121/30)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: ESOTRADE S.A. (Madrid) (ved abogado Jaime de Rivera Lamo de Espinosa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Antonio Segura Sánchez

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelse truffet den 10. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 217/2004-2 vedrørende de omtvistede varemærker YOKANA og YOKONO.

—	Det fastslås, at EF-varemærke nr. 1 600 659 »YOKANA« kan registreres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag samt i tidligere sager.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøgeren om EF-varemærket: ESOTRADE S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »YOKANA« (ansøgning nr. 1 600 659) for varer i klasse 14, 18 og 25.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Antonio Segura Sánchez.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket og det spanske figurmærke »YOKONO« for varer i klasse 25 (nr. 1 099 356) og i klasse 18, 25 og 39 (nr. 336 750).

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen og delvis afslag på registrering af visse produkter i klasse 18 og 25.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/17

---

Sag anlagt den 7. april 2006 — InterVideo mod KHIM

(sag T-105/06)

(2006/C 121/31)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: InterVideo, Inc. (Californien, USA) (ved lawyer K. Manhaeve)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 31. januar 2006 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Figurmærket »WinDVD Creator« for varer i klasse 9 — ansøgning nr. 4 106 936

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret har defineret den relevante kundekreds ukorrekt. Den relevante kundekreds er ifølge sagsøgeren gennemsnitsforbrugere og ikke PC-brugere, der er bekendt med specifikt computer-sprog.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/18

---

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 20. marts 2006 — Bioelettrica mod Kommissionen

(Sag T-287/01) (1)

(2006/C 121/32)

Processprog: italiensk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EFT C 31 af 2.2.2002.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/18

---

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 15. marts 2006 — Bioelettrica mod Kommissionen

(Sag T-56/03) (1)

(2006/C 121/33)

Processprog: italiensk

Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 101 af 26.4.2003.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/18

---

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 21. marts 2006 — Holcim (Frankrig) mod Kommissionen

(Sag T-86/03) (1)

(2006/C 121/34)

Processprog: fransk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 112 af 10.5.2003.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/18

---

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 21. marts 2006 — Colgate-Palmolive mod KHIM

(Sag T-322/04) (1)

(2006/C 121/35)

Processprog: spansk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 262 af 23.10.2004.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/19

---

Sag anlagt den 17. marts 2006 — Sequeira Wandschneider mod Kommissionen

(Sag F-28/06)

(2006/C 121/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paulo Sequeira Wandschneider (Bruxelles, Belgien) (ved avocats G. Vandersanden og C. Ronzi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for referenceperioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2004.

—	Om fornødent: Annullation af afslaget på den klage, sagsøgeren indgav den 5. september 2005.

—	Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning for det lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab, som efter billighed og med forbehold for en forhøjelse af beløbet er opgjort til 5 000 EUR.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen og hvis hovedopgaver navnlig består i at foretage undersøgelser vedrørende dumpingpraksis, har anfægtet gyldigheden af hans karriereudviklingsrapport for bedømmelsesåret 2004.

Sagsøgeren har i stævningen anført, at hans overordnede har tildelt ham et lavere antal points, end han fortjente, fordi han ikke i forbindelse med undersøgelserne har villet prioritere fællesskabsindustriens interesser.

Sagsøgeren har dernæst anført, at den procedure, der er fulgt med henblik på udfærdigelsen af hans karriereudviklingsrapport, er i strid med vedtægtens artikel 43, gennemførelsesbestemmelserne til nævnte artikel, bedømmelsesvejledningen samt Det Paritetiske Bedømmelsesudvalgs vejledning. Kommissionen har således tilsidesat sagsøgerens ret til kontradiktion samt hans ret til en effektiv appelprocedure.

Sagsøgeren finder dels, at hans karriereudviklingsrapport er behæftet med åbenbart urigtigt skøn samt er mangelfuldt begrundet, dels at Kommissionen har tilsidesat omsorgspligten samt pligten til at udvise god forvaltningsskik.

Sagsøgeren har endelig anført, at der foreligger magtfordrejning, idet hans utilfredsstillende bedømmelse er et forsøg på at fratage ham stillingen som efterforsker.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/19

---

Sag anlagt den 13. marts 2006 — Arnaldos Rosauro m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-29/06)

(2006/C 121/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Andres Arnaldos Rosauro m.fl. (ved avocats S. Rodrigues og A. Jaume)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af sagsøgernes ansættelsesbreve samt af de lønsedler, sagsøgerne har modtaget siden tidspunktet for deres overgang fra kategori C til kategori B, fordi sagsøgerne heri udnævnes til lønklasse B*3/B*4 med opretholdelse af grundlønnen forud for ændringen af kategori ved anvendelse af en multiplikationsfaktor.

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at slette sagsøgernes forfremmelsespoints (»optjente points«) som følge af deres overgang fra kategori C til kategori B.

—

Ansættelsesmyndigheden oplyses om retsvirkningerne af annulleringerne, nemlig at ansættelsesmyndigheden med tilbagevirkende kraft fra datoen for sagsøgernes overgang fra kategori C til kategori B: 1) udnævner sagsøgerne i lønklasse B*5/B*6 i medfør af artikel 2 i vedtægtens bilag XIII, 2) tilkender sagsøgerne den grundløn, de har ret til i henhold til artikel 2, stk. 2, i vedtægtens bilag XIII uden multiplikationsfaktor, 3) efter sagsøgernes overgang til kategori B opretholder de points for fortjeneste og de overgangspoints, som sagsøgerne har optjent, da de gjorde tjeneste i kategori C.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne bestod den interne udvælgelsesprøve med henblik på overgang til kategori KOM/PB/04, hvis meddelelse blev offentliggjort inden den nye vedtægts ikrafttrædelsestidspunkt. Efter dette tidspunkt blev sagsøgerne af Kommissionen udnævnt til en højere kategori, hvilket imidlertid ikke medførte en forhøjelse af deres løn på grund af anvendelsen af en multiplikationsfaktor. Desuden blev deres forfremmelsespoints nulstillet.

Sagsøgerne har i stævningen fremført tre klagepunkter, hvoraf det første er, at deres udnævnelse i lønklasse B*3/B*4 er ulovlig, idet den lønklasse, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven, svarer til lønklasserne B*5/B*6, jf. artikel 2 i vedtægtens bilag XIII.

Sagsøgerne har vedrørende det andet klagepunkt anført, at anvendelsen af en multiplikationsfaktor på deres løn er i strid dels med vedtægten, som på ingen måde nævner anvendelse af en sådan multiplikationsfaktor i det foreliggende tilfælde, dels med princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om bevarelse af erhvervede rettigheder.

Sagsøgerne har endelig vedrørende det tredje klagepunkt anført, at annulleringen af deres forfremmelsespoints er i strid med formålet med vedtægtens artikel 45a og artikel 5 i vedtægtens bilag XIII, samt med ligebehandlingsprincippet.

---

20.5.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/21

---

(2006/C 121/38)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 108 af 6.5.2006

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 96 af 22.4.2006

EUT C 86 af 8.4.2006

EUT C 74 af 25.3.2006

EUT C 60 af 11.3.2006

EUT C 48 af 25.2.2006

EUT C 36 af 11.2.2006

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

---