ISSN 1725-2393 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 109 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
49. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
I Meddelelser
Kommissionen
9.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 109/1 |
Euroens vekselkurs (1)
8. maj 2006
(2006/C 109/01)
1 euro=
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,2756 |
JPY |
japanske yen |
141,88 |
DKK |
danske kroner |
7,4573 |
GBP |
pund sterling |
0,68460 |
SEK |
svenske kroner |
9,2985 |
CHF |
schweiziske franc |
1,5581 |
ISK |
islandske kroner |
91,10 |
NOK |
norske kroner |
7,7865 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CYP |
cypriotiske pund |
0,5752 |
CZK |
tjekkiske koruna |
28,238 |
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
HUF |
ungarske forint |
259,51 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,6960 |
MTL |
maltesiske lira |
0,4293 |
PLN |
polske zloty |
3,8315 |
RON |
rumænske lei |
3,4609 |
SIT |
slovenske tolar |
239,63 |
SKK |
slovakiske koruna |
37,313 |
TRY |
tyrkiske lira |
1,6865 |
AUD |
australske dollar |
1,6515 |
CAD |
canadiske dollar |
1,4137 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,8874 |
NZD |
newzealandske dollar |
2,0067 |
SGD |
singaporeanske dollar |
2,0002 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 183,50 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
7,7081 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
10,2137 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,2748 |
IDR |
indonesiske rupiah |
11 142,37 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,583 |
PHP |
filippinske pesos |
65,451 |
RUB |
russiske rubler |
34,5450 |
THB |
thailandske bath |
47,822 |
Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
9.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 109/2 |
STATSSTØTTE — FRANKRIG, IRLAND OG ITALIEN
Statsstøtte C78/2001 (ex NN 22/2001) — Irland
Fritagelse for punktafgift på mineralolier, der anvendes som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Shannon-regionen
Statsstøtte C 79/2001 (ex NN23/2001) — Frankrig
Fritagelse for punktafgift på mineralolier, der anvendes som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne-regionen
Statsstøtte C 80/2001 (ex NN 26/2001) — Italien
Fritagelse for punktafgift på mineralolier, der anvendes som brændsel ved produktion af aluminiumoxid på Sardinien
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2
(2006/C 109/02)
(EØS-relevant tekst)
Ved brev af 7. december 2001 meddelte Kommissionen Frankrig, Irland og Italien sin endelige beslutning vedrørende ovennævnte foranstaltninger med hensyn til perioden indtil 31. december 2003 og sin beslutning om at udvide proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til perioden fra 1. januar 2004. Den fulde ordlyd af beslutningen er offentliggjort i EUT L 119 af 4.5.2006.
De breve, hvori Kommissionen meddelte medlemsstaterne sine oprindelige beslutninger om at indlede proceduren og et resume heraf, er offentliggjort i EUT C 30 af 2.2.2002, s. 17, s. 21 og s. 25.
Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse og ovennævnte beslutninger sende deres bemærkninger til de støtteforanstaltninger, over for hvilke Kommissionen udvider proceduren, til:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Konkurrence |
Registreringskontoret for statsstøtte |
SPA 3 6/5 |
B-1049 Bruxelles |
Fax (32-2) 296 12 42 |
Disse bemærkninger vil blive videresendt til Frankrig, Irland og Italien. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.
9.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 109/3 |
Informationsprocedure — Tekniske forskrifter
(2006/C 109/03)
(Tekst af betydning for EØS)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37; EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18)
Notifikationer af nationale udkast til tekniske forskrifter, som Kommissionen har modtaget
Reference (1) |
Titel |
Udløb af status quo-perioden på tre måneder (2) |
2006/0151/B |
Udkast til kongelig anordning om forskrifter vedrørende model og indhold for så vidt angår spraybeholdere og håndjern og måden, hvorpå disse må bæres og anvendes af medarbejderne ved de offentlige transportvirksomheders sikkerhedstjenester |
|
2006/0152/A |
Bekendtgørelse fra Wiens delstatsregering om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i land- og skovbruget imod farerne ved elektrisk strøm (Wiens bekendtgørelse om elektrobeskyttelse i land- og skovbruget) |
28.6.2006 |
2006/0153/F |
Udkast til dekret om salg til offentligheden af lægeplanter, der er medtaget i farmakopéen |
28.6.2006 |
2006/0154/F |
Udkast til bekendtgørelse, udstedt med hjemmel i § D. 4211-11 i lov om folkesundhed, om fastlæggelse af listen over lægeplanter eller dele af lægeplanter, der er opført i farmakopéen, og som må sælges til offentligheden af andre end apotekere |
28.6.2006 |
2006/0155/UK |
Bekendtgørelse om lov om spil 2005 (ikrafttræden nr. [ ] og overgangsbestemmelser) 2006 |
28.6.2006 |
2006/0156/A |
Bekendtgørelse fra ministeren for land- og skovbrug, miljø og vandforvaltning om ændring af bekendtgørelse om behandlingspligter for affald, Østrigs lovtidende II, nr. 459/2004 |
29.6.2006 |
2006/0157/I |
Udkast til ministerielt dekret om ændringer og tilføjelser til bilag A i præsidentielt dekret nr. 340 af 24. oktober 2003 |
30.6.2006 |
2006/0158/NL |
Regulativ udstedt af ministeren for boliganliggender, fysisk planlægning og miljø om ændring af gennemførelsesregulativ udstedt med hjemmel i lov om matrikeltjenester 1994 (ændring i forbindelse med ikrafttræden af lov om ændring af lov om matrikeltjenester I) |
30.6.2006 |
2006/0159/A |
RVS 15.04.91 Bro-broudstyr — installationer — ledningslægning i broer |
3.7.2006 |
2006/0160/A |
Bekendtgørelse fra ministeren for land- og skovbrug, miljø og vandforvaltning om ændring af bekendtgørelse om undgåelse af og genbrug af emballageaffald og bestemte varerester og etablering af indsamlings- og genbrugssystemer (emballagebekendtgørelse fra 1996), Østrigs lovtidende nr. 648/1996 (lovtillæg til emballagebekendtgørelse fra 2006) |
3.7.2006 |
2006/0161/CZ |
Udkast til dekret af ….2006 om ændring af dekret nr. 415/2003 Sml., der angiver kravene til arbejdsmiljø og sikker drift i forbindelse med vertikal transport og opstigning |
4.7.2006 |
2006/0162/SK |
Tekniske regler for adgang og tilslutning til lagertanken Pozagas a.s., Malacky |
4.7.2006 |
2006/0163/A |
Ændring af Niederösterreichs spilleautomatlov |
5.7.2006 |
2006/0164/A |
Bekendtgørelse fra ministeren for transport, innovation og teknologi om ændring af bekendtgørelse om transport af farligt gods ad vandveje (ADN-bekendtgørelsen) |
7.7.2006 |
2006/0165/UK |
Forskrifter om motorkøretøjer (konstruktion og anvendelse) (ændring nr. X) (Nordirland) 2006 |
7.7.2006 |
2006/0166/D |
Supplerende tekniske kontraktbetingelser og retningslinjer for ingeniørkonstruktioner, del 5 Tunnelbyggeri, kapitel 3 Maskinelle afstivningsmetoder |
7.7.2006 |
2006/0167/GR |
Udkast til teknisk forskrift om installation af forsyningsledninger og målere til naturgas med et tryk på højst 4 bar |
10.7.2006 |
2006/0168/E |
Udkast til bekendtgørelse, som definerer de nationale standarder for enheder, der er afledt af det internationale enhedssystem (SI), for elektrisk kapacitet, ozonkoncentration i luften, lysstrøm, højfrekvens impedans, vridende moment, højfrekvenseffekt, elektrisk modstand, højfrekvens elektromagnetisk støj, elektrisk spænding, radionukleid aktivitet, plan vinkel, dæmpning af højfrekvens, densitet for faste stoffer, absorberet dosis, kraft, fugtighed, kerma (X- og Γ-stråler), tryk, enheder for højspændingsinterval (> 1 000 V) og volumen |
10.7.2006 |
2006/0169/PL |
Udkast til bekendtgørelse fra miljøministeren om tekniske krav, som vandbygningsanlæg og deres placering skal opfylde |
10.7.2006 |
Kommissionen henleder opmærksomheden på Domstolens afgørelse »CIA Security« af 30. april 1996 i sagen C-194/94 (Sml. I, s. 2201), hvori Domstolen siger, at artikel 8 og 9 i direktiv 98/34/EF (tidligere 83/189/EØF) skal fortolkes således, at borgerne kan påberåbe sig dem for en national ret, og at det påhviler denne at afslå at anvende en national teknisk forskrift, der ikke er blevet meddelt i overensstemmelse med direktivet.
Denne afgørelse bekræfter Kommissionens meddelelse af 1. oktober 1986 (EFT C 245 af 1.10.1986, s. 4).
Manglende kendskab til anmeldelsespligten medfører således, at de pågældende tekniske forskrifter ikke finder anvendelse, og som konsekvens heraf ikke kan gøres gældende over for enkeltpersoner.
Yderligere oplysninger om notifikationsproceduren fås ved henvendelse til:
Europa-Kommissionen |
GD for Erhvervs- og Virksomhedspolitik, Afdeling C3 |
B-1049 Bruxelles |
e-mail-adresse: Dir83-189-Central@cec.eu.int |
Se ligeledes på internetsiden: http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris/
For yderligere oplysninger om disse notifikationer, bedes rette henvendelse til de nationale afdelinger, hvis liste er fremstillet nedenfor:
LISTE OVER NATIONALE MYNDIGHEDER, SOM HAR TIL OPGAVE AT FORVALTE DIREKTIV 98/34/EF
BELGIEN
BELNotif |
Qualité et Sécurité |
SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie |
NG III — 4ème étage |
boulevard du Roi Albert II/16 |
B-1000 Bruxelles |
Pascaline Descamps |
Tlf. (32-2) 277 80 03 |
Fax (32-2) 277 54 01 |
E-mail: pascaline.descamps@mineco.fgov.be |
paolo.caruso@mineco.fgov.be |
Fælles e-mail: belnotif@mineco.fgov.be |
Websted: http://www.mineco.fgov.be |
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Czech Office for Standards, Metrology and Testing |
Gorazdova 24 |
P.O. BOX 49 |
CZ-128 01 Praha 2 |
Miroslav Chloupek |
Director of International Relations Department |
Tlf. (420) 224 907 123 |
Fax (420) 224 914 990 |
E-mail: chloupek@unmz.cz |
Lucie Růžičková |
Tlf. (420) 224 907 139 |
Fax (420) 224 907 122 |
E-mail: ruzickova@unmz.cz |
Fælles e-mail: eu9834@unmz.cz |
Websted: http://www.unmz.cz |
DANMARK
Erhvervs- og Byggestyrelsen |
Dahlerups Pakhus |
Langelinie Allé 17 |
DK-2100 København Ø |
Bjarne Bang Christensen |
Legal adviser |
Tlf. (45) 35 46 63 66 (direkte) |
E-mail: bbc@ebst.dk |
Birgit Jensen |
Principal Executive Officer |
Tlf. (45) 35 46 62 87 (direkte) |
Fax (45) 35 46 62 03 |
E-mail: bij@ebst.dk |
Fælles e-mail for notifikationsmeddelelser: noti@ebst.dk |
Websted: http://www.ebst.dk/Notifikationer |
TYSKLAND
Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie |
Referat XA2 |
Scharnhorststr. 34-37 |
D-10115 Berlin |
Christina Jäckel |
Tlf. (+49) 30 20 14 63 53 |
Fax (+49) 30 20 14 53 79 |
E-mail: infonorm@bmwa.bund.de |
Websted: http://www.bmwa.bund.de |
ESTLAND
Ministry of Economic Affairs and Communications |
Harju str. 11 |
EE-15072 Tallinn |
Karl Stern |
Executive Officer of Trade Policy Division |
EU and International Co-operation Department |
Tlf. (372) 6 256 405 |
Fax (372) 6 313 029 |
E-mail: karl.stern@mkm.ee |
Fælles e-mail: el.teavitamine@mkm.ee |
Websted: http://www.mkm.ee |
GRÆKENLAND
Ministry of Development |
General Secretariat of Industry |
Mesogeion 119 |
GR-101 92 ATHENS |
Tlf. (30) 210 696 98 63 |
Fax (30) 210 696 91 06 |
ELOT |
Acharnon 313 |
GR-111 45 ATHENS |
Evangelia Alexandri |
Tlf. (+30) 210 212 03 01 |
Fax (+30) 210 228 62 19 |
E-mail: alex@elot.gr |
Fælles e-mail: 83189in@elot.gr |
Websted: http://www.elot.gr |
SPANIEN
S.G. de Asuntos Industriales, Energéticos, de Transportes y Comunicaciones y de Medio Ambiente |
D.G. de Coordinación del Mercado Interior y otras PPCC |
Secretaría de Estado para la Unión Europea |
Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación |
Torres »Ágora« |
C/ Serrano Galvache, 26-4a |
E-20033 Madrid |
Angel Silván Torregrosa |
Tlf. (+34) 91 379 83 32 |
Esther Pérez Peláez |
Teknisk rådgiver |
E-mail: esther.perez@ue.mae.es |
Tlf. (+34) 91 379 84 64 |
Fax (+34) 91 379 84 01 |
Fælles e-mail: d83-189@ue.mae.es |
FRANKRIG
Délégation interministérielle aux normes |
Direction générale de l'Industrie, des Technologies de l'information et des Postes (DiGITIP) |
Service des politiques d'innovation et de compétitivité (SPIC) |
Sous-direction de la normalisation, de la qualité et de la propriété industrielle (SQUALPI) |
DiGITIP 5 |
12, rue Villiot |
F-75572 Paris Cedex 12 |
Suzanne Piau |
Tlf. (+33) 1 53 44 97 04 |
Fax (+33) 1 53 44 98 88 |
E-mail: suzanne.piau@industrie.gouv.fr |
Françoise Ouvrard |
Tlf. (+33) 1 53 44 97 05 |
Fax (+33) 1 53 44 98 88 |
E-mail: francoise.ouvrard@industrie.gouv.fr |
Fælles e-mail: d9834.france@industrie.gouv.fr |
IRLAND
NSAI |
Glasnevin |
Dublin 9 |
Irland |
Tony Losty |
Tlf. (+353) 1 807 38 80 |
Fax (+353) 1 807 38 38 |
E-mail: tony.losty@nsai.ie |
Websted: http://www.nsai.ie/ |
ITALIEN
Ministero delle attività produttive |
Direzione Generale per lo sviluppo produttivo e la competitività |
Ispettorato tecnico dell'industria — Ufficio F1 |
Via Molise 2 |
I-00187 Rom |
Vincenzo Correggia |
Tlf. (+39) 06 47 05 22 05 |
Fax (+39) 06 47 88 78 05 |
E-mail: vincenzo.correggia@attivitaproduttive.gov.it |
Enrico Castiglioni |
Tlf. (+39) 06 47 05 26 69 |
Fax (+39) 06 47 88 78 05 |
E-mail: enrico.castiglioni@attivitaproduttive.gov.it |
Fælles e-mail: ucn98.34.italia@attivitaproduttive.gov.it |
Websted: http://www.minindustria.it |
CYPERN
Cyprus Organization for the Promotion of Quality |
Ministry of Commerce, Industry and Tourism |
13-15, A. Araouzou street |
CY-1421 Nicosia |
Tlf. (357) 22 40 93 10 |
Fax (357) 22 75 41 03 |
Antonis Ioannou |
Tlf. (357) 22 40 94 09 |
Fax (357) 22 75 41 03 |
E-mail: aioannou@cys.mcit.gov.cy |
Fælles e-mail: dir9834@cys.mcit.gov.cy |
Websted: http://www.cys.mcit.gov.cy |
LETLAND
Ministry of Economics of Republic of Latvia |
Trade Normative and SOLVIT Notification Division |
SOLVIT Coordination Centre |
55, Brīvības Street |
LV-1519 Riga |
Reinis Berzins |
Deputy Head of Trade Normative and SOLVIT Notification Division |
Tlf. (371) 701 32 30 |
Fax (371) 728 08 82 |
Zanda Liekna |
Senior Officer of Division of EU Internal Market Coordination |
Tlf. (371) 701 32 36 |
Tlf. (371) 701 30 67 |
Fax (371) 728 08 82 |
E-mail: zanda.liekna@em.gov.lv |
Fælles e-mail: notification@em.gov.lv |
LITAUEN
Lithuanian Standards Board |
T. Kosciuskos g. 30 |
LT-01100 Vilnius |
Daiva Lesickiene |
Tlf. (370) 5 270 93 47 |
Fax (370) 5 270 93 67 |
E-mail: dir9834@lsd.lt |
Websted: http://www.lsd.lt |
LUXEMBURG
SEE — Service de l'Energie de l'Etat |
34, avenue de la Porte-Neuve B.P. 10 |
L-2010 Luxembourg |
J.P. Hoffmann |
Tlf. (+352) 46 97 46 1 |
Fax (+352) 22 25 24 |
E-mail: see.direction@eg.etat.lu |
Websted: http://www.see.lu |
UNGARN
Hungarian Notification Centre — |
Ministry of Economy and Transport |
Industrial Department |
Budapest |
Honvéd u. 13-15 |
H-1880 |
Zsolt Fazekas |
Leading Councillor |
E-mail: fazekas.zsolt@gkm.gov.hu |
Tlf. (36) 1 374 28 73 |
Fax (36) 1 473 16 22 |
E-mail: notification@gkm.gov.hu |
Websted: http://www.gkm.hu/dokk/main/gkm |
MALTA
Malta Standards Authority |
Level 2 |
Evans Building |
Merchants Street |
VLT 03 |
MT-Valletta |
Tlf. (356) 21 24 24 20 |
Tlf. (356) 21 24 32 82 |
Fax (356) 21 24 24 06 |
Lorna Cachia |
E-mail: lorna.cachia@msa.org.mt |
Fælles e-mail: notification@msa.org.mt |
Websted: http://www.msa.org.mt |
NEDERLANDENE
Ministerie van Financiën |
Belastingsdienst/Douane Noord |
Team bijzondere klantbehandeling |
Centrale Dienst voor In-en uitvoer |
Engelse Kamp 2 |
Postbus 30003 |
9700 RD Groningen |
Nederland |
Ebel van der Heide |
Tlf. (+31) 50 5 23 21 34 |
Hennie Boekema |
Tlf. (+31) 50 5 23 21 35 |
Tineke Elzer |
Tlf. (+31) 50 5 23 21 33 |
Fax (+31) 50 5 23 21 59 |
Fælles e-mail: |
Enquiry.Point@tiscali-business.nl |
Enquiry.Point2@tiscali-business.nl |
ØSTRIG
Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit |
Abteilung C2/1 |
Stubenring 1 |
A-1010 Wien |
Brigitte Wikgolm |
Tlf. (+43) 1 711 00 58 96 |
Fax (+43) 1 715 96 51 eller (+43) 1 712 06 80 |
E-mail: not9834@bmwa.gv.at |
Websted: http://www.bmwa.gv.at |
POLEN
Ministry of Economy and Labour |
Department for European and Multilateral Relations |
Plac Trzech Krzyży 3/5 |
PL-00-507 Warszawa |
Barbara Nieciak |
Tlf. (48) 22 693 54 07 |
Fax (48) 22 693 40 28 |
E-mail: barnie@mg.gov.pl |
Agata Gągor |
Tlf. (48) 22 693 56 90 |
Fælles e-mail: notyfikacja@mg.gov.pl |
PORTUGAL
Instituto Portugês da Qualidade |
Rua Antonio Gião, 2 |
P-2829-513 Caparica |
Cândida Pires |
Tlf. (+351) 21 294 82 36 eller 81 00 |
Fax (+351) 21 294 82 23 |
E-mail: c.pires@mail.ipq.pt |
Fælles e-mail: not9834@mail.ipq.pt |
Websted: http://www.ipq.pt |
SLOVENIEN
SIST — Slovenian Institute for Standardization |
Contact point for 98/34/EC and WTO-TBT Enquiry Point |
Šmartinska 140 |
SLO-1000 Ljubljana |
Vesna Stražišar |
Tlf. (386) 1 478 30 41 |
Fax (386) 1 478 30 98 |
E-mail: contact@sist.si |
SLOVAKIET
Kvetoslava Steinlova |
Director of the Department of European Integration, |
Office of Standards, Metrology and Testing of the Slovak Republic |
Stefanovicova 3 |
SK-814 39 Bratislava |
Tlf. (421) 2 52 49 35 21 |
Fax (421) 2 52 49 10 50 |
E-mail: steinlova@normoff.gov.sk |
FINLAND
Kauppa-ja teollisuusministeriö |
(Ministry of Trade and Industry) |
Besøgsadresse: |
Aleksanterinkatu 4 |
FIN-00171 Helsingfors |
og |
Katakatu 3 |
FIN-00120 Helsingfors |
Postadresse: |
PO Box 32 |
FIN-00023 Government |
Leila Orava |
Tlf. (+358) 9 1606 46 86 |
Fax (+358) 9 1606 46 22 |
E-mail: leila.orava@ktm.fi |
Katri Amper |
Tlf. (+358) 9 1606 46 48 |
Fælles e-mail: maaraykset.tekniset@ktm.fi |
Websted: http://www.ktm.fi |
SVERIGE
Kommerskollegium |
(National Board of Trade) |
Box 6803 |
Drottninggatan 89 |
S-113 86 Stockholm |
Kerstin Carlsson |
Tlf. (+46) 86 90 48 82 eller (+46) 86 90 48 00 |
Fax (+46) 86 90 48 40 eller (+46) 83 06 759 |
E-mail: kerstin.carlsson@kommers.se |
Fælles e-mail: 9834@kommers.se |
Websted: http://www.kommers.se |
DET FORENEDE KONGERIGE
Department of Trade and Industry |
Standards and Technical Regulations Directorate 2 |
151 Buckingham Palace Road |
London SW1 W 9SS |
United Kingdom |
Philip Plumb |
Tlf. (+44) 20 72 15 14 88 |
Fax (+44) 20 72 15 15 29 |
E-mail: philip.plumb@dti.gsi.gov.uk |
Fælles e-mail: 9834@dti.gsi.gov.uk |
Websted: http://www.dti.gov.uk/strd |
EFTA — ESA
EFTA Surveillance Authority |
Rue Belliard 35 |
B-1040 Bruxelles |
Adinda Batsleer |
Tlf. (32-2) 286 18 61 |
Fax (32-2) 286 18 00 |
E-mail: aba@eftasurv.int |
Tuija Ristiluoma |
Tlf. (32-2) 286 18 71 |
Fax (32-2) 286 18 00 |
E-mail: tri@eftasurv.int |
Fælles e-mail: DRAFTTECHREGESA@eftasurv.int |
Websted: http://www.eftasurv.int |
EFTA |
Goods Unit |
EFTA Secretariat |
Rue Joseph II 12-16 |
B-1000 Bruxelles |
Kathleen Byrne |
Tlf. (32-2) 286 17 49 |
Fax (32-2) 286 17 42 |
E-mail: kathleen.byrne@efta.int |
Fælles e-mail: DRAFTTECHREGEFTA@efta.int |
Websted: http://www.efta.int |
TYRKIET
Undersecretariat of Foreign Trade |
General Directorate of Standardisation for Foreign Trade |
Inönü Bulvari no 36 |
06510 |
Emek — Ankara |
Mehmet Comert |
Tlf. (+90) 312 212 58 98 |
Fax (+90) 312 212 87 68 |
E-mail: comertm@dtm.gov.tr |
Websted: http://www.dtm.gov.tr |
(1) År — registreringsnummer — medlemsstat, hvorfra udkastet stammer.
(2) Periode, hvor udkastet ikke kan vedtages.
(3) Ingen »status quo« som følge af, at Kommissionen har accepteret de presserende grunde, anført af den pågældende medlemsstat.
(4) Ingen »status quo« som følge af tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter for tjenester i forbindelse med foranstaltninger af beskatningsmæssig eller finansiel art som omhandlet i direktiv 98/34/EF, artikel 1, punkt 11, andet afsnit, tredje led.
(5) Afslutning af informationsproceduren.
9.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 109/9 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.4173 — Nippon Sheet Glas/Pilkington)
(2006/C 109/04)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Den 28. april 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning ifølge artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Nippon Sheet Glass Co., Ltd (»NSG«, Japan) erhverver fuldstændig kontrol, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over virksomheden Pilkington plc (»Pilkington«, Det Forenede Kongerige) ved et overtagelsestilbud, der blev offentliggjort den 27. februar 2006. |
2. |
De deltagende virksomheder udøver følgende erhvervsaktiviteter:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EØF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. De kan med angivelse af sag COMP/M.4173 — Nippon Sheet Glas/Pilkington, sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
Den Europæiske Centralbank
9.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 109/10 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 26. april 2006
om et forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked
(ECB/2006/21)
(2006/C 109/05)
Indledning og retsgrundlag
Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 19. januar 2006 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2000/12/EF and 2002/65/EC' (KOM(2005) 603 (endelig), (i det følgende benævnt »direktivforslaget««).
ECB's kompetence til at afgive udtalelser fremgår af artikel 105, stk. 4, første led, sammenholdt med artikel 105, stk. 2, fjerde led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, da direktivforslaget vedrører én af de grundlæggende opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), nemlig at fremme betalingssystemernes smidige funktion (1). ECB kompetence er desuden baseret på traktatens artikel 105, stk. 5, som tildeler ESCB opgaven at bidrage til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
Almindelige bemærkninger
1.1 |
Direktivforslaget er et meget velkomment initiativ, da det etablerer et omfattende retligt grundlag for betalingstjenester i EU. De eksisterende forskelle i national lovgivning i forbindelse med betalinger gør gennemførelse af et fælleseuropæisk betalingsområde vanskelig. En harmonisering af de nationale lovkrav til betalinger vil derfor støtte bankbranchen i dens bestræbelser på at skabe SEPA. Desuden skulle indførelsen af begrebet »betalingsinstitutter« bidrage til harmonisering af adgangskravene til markedet for betalingstjenester. Men for at opnå alle fordelene ved en harmoniseret lovgivning bør man også være opmærksom på, at der sker en tilpasning af direktivforslagets rækkevidde til direktivet om elektroniske penge (e-penge) (2), ikke mindst på behovet for at differentiere mellem betalingstjenester baseret på betalingskonti og e-penge betalingstjenester baseret på en central bogføring. Såfremt vedtagelse af direktivforslaget imidlertid skulle blive forsinket, kunne der blive vanskeligheder med indførelsen den 1. januar 2008 af nationale ordninger, som er i overensstemmelse med SEPA, og en fuldstændig overførsel af disse i 2010. I denne sammenhæng er afsnit III og IV i direktivforslaget af afgørende betydning, da de indfører et harmoniseret regelsæt vedrørende oplysningskrav, autorisation, gennemførelse og ansvar med hensyn til betalingstransaktioner. De politiske og juridiske spørgsmål i disse afsnit i direktivforslaget synes at kunne løses inden for relativ kort tid. I tilfælde af at forhandlingerne trækker ud, kunne overvejes muligheden af at opdele direktivforslaget og prioritere vedtagelse af de dele, som er nødvendige for en vellykket gennemførelse af SEPA. |
1.2 |
Der er dog visse aspekter af direktivforslaget, som giver anledning til en række betænkeligheder. Disse er der nærmere redegjort for i det følgende. |
Specielle bemærkninger
2. Betalingsinstitutters aktiviteter
2.1 |
Indførelse af et nyt begreb »betalingsinstitutter« er et skridt i retning af harmonisering af de eksisterende forskelle i metoder under national lov til regulering af foretagender, som udbyder betalingstjenester uden at være kreditinstitutter, udstedere af elektroniske penge eller postgirokontorer. I direktivforslaget er det imidlertid uklart, hvilke arter af aktiviteter sådanne betalingsinstitutter må udføre. Efter direktivforslaget kan betalingsinstitutter modtage midler fra offentligheden til brug for ydelse af betalingstjenester. Disse midler bør imidlertid ikke være indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler i den betydning, hvor udtrykket anvendes i artikel 3 i det konsoliderede bankdirektiv (3), eller elektroniske penge som defineret i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktivet om udstedere af elektroniske penge (jf. artikel 10, stk. 1 i direktivforslaget). |
2.2 |
I forbindelse hermed er det efter formuleringen i direktivforslaget ikke klart, om betalingsinstitutter kan have indestående midler med de samme økonomiske og juridiske egenskaber som indlån eller elektroniske penge. Betalingsinstitutters mulighed for at udbyde betalingskonti antyder, at betalingsinstitutter kan opbevare midler i længere tid, end hvad der er nødvendigt for at fuldføre en betalingstransaktion. Dette giver anledning til betænkelighed, idet artikel 65, stk. 4, i direktivforslaget omtaler »opsparingskonti« uden nogen forklaring på, hvor disse konti føres og til hvilke formål. Betragtning 8 og 9 i direktivforslaget fastslår på den anden side, at betalingsinstitutter ikke må modtage indlån. Disse punkter tages op nedenfor. |
2.3 |
Det bemærkes ligeledes, at i medfør af punkt 4 i bilaget til direktivforslaget kan betalingsinstitutter udføre betalingstransaktioner, når midlerne er dækket af en brugers kreditmulighed, uden at der foreligger begrænsninger for kreditmuligheden med hensyn til beløb og/eller kredittens løbetid. |
3. Indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler
3.1 |
Med hensyn til at have indlån eller tilbagebetalingspligtige midler mindes om, at artikel 3 i det konsoliderede bankdirektiv forbyder foretagender, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmæssigt at tage mod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Medens det konsoliderede bankdirektiv ikke definerer indlån, er udtrykket »indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler« i dette direktiv fortolket vidt af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber, som har udtalt, at »udtrykket »andre tilbagebetalingspligtige midler« […] ikke kun tager sigte på finansielle instrumenter, som ifølge deres art skal tilbagebetales, men også tager sigte på finansielle instrumenter, som ikke er af en sådan art, men for hvilke der er indgået en aftale om tilbagebetaling af det indbetalte beløb« (4). Det er uden betydning, om sådanne midler modtages i form af indlån eller i andre former, som f.eks. »kontinuerlig udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer« (5), som det nævnes i en forløber for det konsoliderede bankdirektiv. »Al modtagelse af pengemidler kan således udgøre virksomhed med modtagelse af indlån (i videre betydning), hvis det indebærer tilbagebetaling af de modtagne pengemidler. I denne forbindelse er det uden betydning, om kravet om tilbagebetaling allerede består på det tidspunkt, da midlerne modtages (og udgør et afgørende element af transaktionen), eller om denne forpligtelse først opstår som følge af etablering af en kontraktmæssig fordring« (6). En rigtig fortolkning af modtagelse af indlån »må bero på spørgsmålet om omfanget af den opsparing, som skal beskyttes, og fortolkningen af typeegenskaberne for »udlånsvirksomhed« set i lyset af de risici, som anses for vigtige i forbindelse med beskyttelse af muligheden for tilbagebetaling af indlån. Resultatet er en tendens til en vid fortolkning af såvel virksomhed med modtagelse af indlån som udlån« (7). |
3.2 |
I lyset af det foregående er det indtrykket, at betalingsinstitutter faktisk vil modtage indlån fra deres kunder. Hvis dette er tilfældet, ville alle midler ved et betalingsinstituts insolvens, som indestod på insolvenstidspunktet, selvsagt tilhøre dets bo og ville dermed tjene til opfyldelse af krav fra alle dets kreditorer. Virksomhed med modtagelse af indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler er kerneområdet for bankvirksomhed, som det er understreget i definitionen af »kreditinstitut« i det konsoliderede bankdirektiv, artikel 1, nr. 1, første led (8). En ændring af grundelementet i bankvirksomhed kræver nøje overvejelse i lyset af pengepolitik, pålideligheden og sikkerheden i betalingssystemer, finansiel stabilitet samt statistik, som alle er områder, hvor ECB har udstrakt kompetence. Betalingsinstitutternes aktiviteter omfatter uvægerligt besiddelse af midler fra offentligheden, selvom det kun er for en begrænset periode. Ved indførelse af tilsynskrav og sikkerhed for sådanne aktiviteter må spørgsmål om forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet derfor tages i betragtning. |
4. Tilsynskrav
4.1 |
Direktivforslaget vil på alle felter tillade betalingsinstitutter at operere under en mildere tilsynsordning end den, der gælder efter det konsoliderede bankdirektiv. Udover en godkendelsesprocedure, som er baseret på nogle kvalitative krav, skal betalingsinstitutter opfylde et reguleringssystem, som: (i) hovedsageligt er baseret på nogle generelt udformede oplysningskrav, og (ii) ikke indeholder kapitalkrav til dækning af målbare risici (jf. artikel 5 i direktivforslaget). Den milde tilsynsordning giver anledning til betænkelighed, som forstærkes af, at direktivforslaget kræver fuldstændig harmonisering (jf. artikel 78 i direktivforslaget) i modsætning til reguleringsmetoden i anden fællesskabslovgivning om optagelse og udøvelse af virksomhed med udbud af finansielle tjenester. |
4.2 |
Efter ECB's opfattelse er der i direktivforslaget grundlag for en forbedring af den tilsynsmæssige behandling af betalingsinstitutter på tre hovedpunkter. For det første gør den uklare sondring mellem betalingsinstitutter og andre udbydere af betalingstjenester det særdeles vanskeligt at vurdere risici og dermed forbunden sikkerhed. Det gælder ikke kun hvis og i det omfang betalingsinstitutter kan besidde midler, som er vanskelige at skelne fra indlån, men også med hensyn til deres mulighed for at yde lån, som finansieres af penge, som er modtaget fra offentligheden (jf. bilag 4, punkt 4 i direktivforslaget). For det andet behandler direktivforslaget ikke de forskellige arter af risici, som er forbundet med betalingstjenester. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at betalingstjenester, som udføres af kreditinstitutter, er underlagt særlige kapitalkrav, som følge af den operationelle risiko, som er forbundet med sådanne tjenester (9). For det tredje kan tillige anføres, at fremgangsmåden ved autorisation i direktivforslaget bygger på kriterier, som overlader for megen plads til forskellige nationale fortolkninger. Medlemsstaterne kan også under visse omstændigheder se bort fra nogle af kravene til autorisation (10). |
4.3 |
I lyset af disse betragtninger synes der at bestå et misforhold i direktivforslaget mellem omfanget af betalingsinstitutters aktiviteter og det tilsynsmæssige system, hvorunder disse aktiviteter skal udføres. Så snart den faktiske rækkevidde af betalingsinstitutters aktiviteter er afklaret, bør man på grundlag af en vurdering af de dermed forbundne risici overveje at indføre krav om tilstrækkelig kapitaldækning og/eller andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. startkapital, betingelser, garantier). |
4.4 |
At der ikke gælder kapitaldækningskrav for betalingsinstitutter kan eventuelt åbne mulighed for tilsynsarbitrage. Uanset om kreditinstitutter udfører deres betalingsvirksomhed direkte eller gennem datterselskaber, som opfylder definitionen på betalingsinstitutter, vil de være underlagt tilsyn på konsolideret grundlag for så vidt angår såvel operationelle risici som kreditrisici. I modsætning hertil vil enkeltstående betalingsinstitutter eller betalingsinstitutter, som ikke indgår i en bankgruppe, ikke være undergivet kapitaldækningskrav på trods af, at de udfører samme virksomhed. |
4.5 |
Derudover er direktivforslaget generelt uklart med hensyn til ansvaret for henholdsvis hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder. Et eksempel herpå er artikel 6, tredje led, i direktivforslaget, som regulerer udstedelse af europæisk pas til betalingsinstitutter uden at gøre det klart, hvilken kompetent myndighed i hvilken medlemsstat vil have ansvar for tilsynet med betalingsinstitutter. Disse spørgsmål fortjener en nærmere overvejelse. |
4.6 |
I anvendelsen af artikel 15 i direktivforslaget bør tages behørigt hensyn til kompetencen for ESCB og de nationale centralbanker med hensyn til betalingssystemernes smidige funktion samt til de nationale centralbankers kompetence på tilsynsområdet hvor dette er tilfældet. |
4.7 |
De kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 16 i direktivforslaget kunne gøres klarere på flere områder. For det første kan rækkevidden af at udføre inspektioner på stedet (jf. artikel 16, litra b) præciseres. For det andet kunne den nøjagtige forståelse af at pålægge »proportionelle sanktioner« (jf. artikel 16, litra d) ligeledes præciseres. For det tredje kunne betingelserne for suspension og tilbagetrækning af autorisation (jf. artikel 16, litra e) defineres, eventuelt i en særlig bestemmelse. For at opnå tilstrækkelig ens konkurrencevilkår inden for det europæiske område og tilstrækkelig effektivitet i tilsynet med institutioner, som har fordel af retten til den frie etablering og den frie ydelse af tjenester, bør artikel 16 i direktivforslaget ændres med henblik på at sikre, at alle kompetente myndigheder besidder alle beføjelserne indeholdt i denne artikel, især mulighed for tilsyn og håndhævelse. |
4.8 |
Efter artikel 19 i direktivforslaget kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem deres kompetente myndigheder, centralbanker, ESCB og ECB. Denne bestemmelse er principielt velkommen, men det foreslås, at hvor den kompetente myndighed er en anden instans end centralbanken, og denne instans også fører tilsyn med betalingssystemet, bør bestemmelsen suppleres af andre bestemmelser, hvorefter (i) den kompetente myndighed skal høre den relevante centralbank, forinden en autorisation tildeles/tilbagetrækkes, og (ii) de nationale kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger med den relevante centralbank. Sådanne bestemmelser ville være hensigtsmæssige under hensyn til centralbankernes generelle ansvar på betalingsområdet. |
5. Bankgodkendelse eller godkendelse som udsteder af elektroniske penge
5.1 |
Såfremt betalingsinstitutter er berettiget til at have indeståender, som både i økonomisk og juridisk betydning er indlån, uanset de ikke begrebsmæssigt set er betegnet således i direktivforslaget, vil graden af risiko dog være lige så stor som for kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge. Beskyttelsesniveauet bør derfor være det samme, som der gælder for kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge. Det følger heraf, at betalingstjenester ideelt set burde være begrænset til kreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge. Dette ville sikre tilstrækkelig beskyttelse af kundemidler og sund finansiel aktivitet og er derfor ECB's foretrukne løsning. |
5.2 |
Såfremt samme grad af beskyttelse, som gælder for kreditinstitutter og/eller udstedere af elektroniske penge, også indføres for betalingsinstitutter, ville det være nødvendigt fuldstændigt at omarbejde afsnit II i direktivforslaget. |
6. Begrænsning af betalingsinstitutters aktiviteter
6.1 |
Såfremt der indføres en kategori af betalingsinstitutter under mildt tilsyn, således som Kommissionen har foreslået, bør direktivforslaget ændres for at præcisere, at betalingsinstitutter ikke bør være berettiget til at have betalingstjenestebrugeres midler i længere end i det korte tidsrum, hvor disse midler overføres fra betaler til modtager, og ej heller berettiget til at geninvestere sådanne midler. Den nuværende formulering af artikel 10, stk. 2, i direktivforslaget kunne i modsat fald lede til den konklusion, at åbning af konti i betalingsinstitutters regnskaber indebærer, at midlerne kunne geninvesteres til fordel for betalingsinstituttet. En afklaring herpå kunne f.eks. opnås ved at begrænse betalingsinstitutters betalingstjenesteaktiviteter til dem, der er opregnet i direktivforslagets bilag, punkt 7. Aktiviteten, der er anført i bilaget, punkt 5, kunne også henføres til betalingsinstitutter, men kun indtil der foreligger en afklaring af, at aktiviteten med udstedelse af kort er knyttet til et krav om, at kortindehavers konto skal føres hos et kreditinstitut. Betalingsinstitutter bør desuden ikke have adgang til at yde kredit i overensstemmelse med punkt 4 i bilaget til direktivforslaget. |
6.2 |
Af hensyn til at undgå afvigende fortolkning kunne det desuden være hensigtsmæssigt at angive, hvilke tjenester der kan udbydes af hvilke institutter, og at omgruppere alle punkter i bilaget til direktivforslaget som følger: (i) punkt 1-7: kreditinstitutter, (ii) 1-3 og 5-7: udstedere af elektroniske penge og (iii) punkt 7: betalingsinstitutter. Som anført ovenfor kunne aktiviteten angivet i bilaget, punkt 5, derudover eventuelt også anses som en aktivitet, som udbydes af betalingsinstitutter (11). Det samme kan være tilfældet for aktiviteten angivet i bilaget, punkt 4, såfremt det sikres, at midler modtaget fra brugere af betalingstjenester med henblik på betalingstjenester ikke kan anvendes til at yde kredit til andre brugere af betalingstjenester. |
6.3 |
Der kunne overvejes andre måder som en mindste beskyttelse af midler tilhørende brugere af betalingstjenester. Eksempelvis, i forbindelse med visse særlige arrangementer til clearing af futures, fortolkes kontante midler deponeret af kunder hos mæglere med henblik på clearing af futures i nogle medlemsstater (f.eks. Tyskland og Storbritannien) og i USA som kundens ejendom i stedet for som kontantindskud. Ofte eksisterer også særlig lovhjemmel for et sådan arrangement eller det er støttet på retspraksis. Uden at berøre de ejendomsretlige egenskaber ved sådanne kontante midler, som kunne udgøre vanskeligheder under visse medlemsstaters lovgivning, kunne én mulighed derfor være at udvikle den beskyttelse, som er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i direktivforslaget, og kræve, at betalingsinstitutter holder midler tilhørende brugere af betalingstjenester adskilt i deres regnskaber. Dette kunne ske ved at ændre direktivforslaget for at sikre, at betalingsinstitutter pålægges mere præcise forpligtelser: (i) at øremærke midler, som er modtaget til bestemte transaktioner, (ii) at adskille midler, som er modtaget til brug for en betalingstransaktion, fra andre midler, som er modtaget til andre aktiviteter, og registrere dem adskilt i betalingsinstuttets regnskaber; (iii) at holde midler tilhørende brugere af betalingstjenester under et kontonavn, som entydigt identificerer dem således; (iv) ikke at sammenblande midler tilhørende betalingstjenestebrugere med midler tilhørende udbyderen af betalingsydelser eller tilhørende en anden betalingstjenestebruger eller andre personer; (v) at kreditorsikre midler tilhørende betalingstjenestebrugere fra retsforfølgning fra en tredjemand mod betalingsinstituttet; (vi) at udbetale midler tilhørende betalingstjenestebrugere straks og forud for andre tilgodehavender, hvis betalingsinstituttet bliver insolvent; og (vii) i tilfælde hvor der ikke er tilstrækkelige midler til udbetaling til alle et insolvent betalingsinstituts betalingstjenestebrugere, at fordele de tilstedeværende midler til alle betalingstjenestebrugere forholdsmæssigt under hensyn til hovedstolen af deres tilgodehavender. |
6.4 |
Derudover er der behov for en præcisering af henvisningen i artikel 10, stk. 1, litra b), i direktivforslaget til tilknyttede accessoriske tjenester som »garanti for gennemførelse af betalingstjenester« for at tydeliggøre, at sådanne tjenester alene er til fordel for de betalingstjenestebrugere, som deltager i transaktionen. |
6.5 |
Endelig hedder det i artikel 10, stk. 3, i direktivforslaget, at betalingsinstitutters aktiviteter ikke skal begrænses til at tilbyde betalingstjenester i henhold til den anvendelige nationale ret eller fællesskabsret. Hermed antydes, at rækkevidden af betalingsinstitutters aktiviteter kan gå ud over dem, der er anført i bilaget til direktivforslaget, hvilket giver anledning til betænkeligheder på to punkter. For det første angiver direktivforslaget ikke alle former for tilladte aktiviteter. En fuldstændig bedømmelse af disse aktiviteter i relation til forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet kan først foretages, når alle mulige aktiviteter er kendt. For det andet vil direktivforslagets formål om at sikre fuldstændig harmonisering ikke opnås, såfremt disse aktiviteter baseres på national lovgivning. Af disse grunde bør artikel 10, stk. 3, udgå. |
7. Oprettelse af SEPA
7.1 |
Bankbranchen arbejder for tiden intensivt med tjenesteydelser, som vil opfylde kravene i SEPA. Allerede fra den 1. januar 2008 tilsigter branchen at kunne tilbyde pan-europæiske betalingsinstrumenter til borgerne, myndighederne og kommercielle foretagender til såvel indenlandske som grænseoverskridende betalinger. Oprettelsen af SEPA kunne imidlertid blive vanskelig på det foreliggende fællesskabsretlige grundlag under hensyn til forskelligheden af den anvendelige nationale lovgivning. En harmonisering af lovkravene til betalinger er derfor væsentlig, da den vil støtte bankbranchen i dens bestræbelser på at oprette SEPA. De dele af direktivforslaget, som er af betydning for SEPA (hovedsageligt afsnit III og IV), synes at være mindre kontroversielle end afsnit II. Såfremt vedtagelsen af direktivforslaget forsinkes på grund af de uklarheder, som er nævnt ovenfor, kan gennemførelsen af SEPA også blive forsinket. For at undgå en sådan forsinkelse kunne det være hensigtsmæssigt at udskille afsnit II af direktivforslaget, men en sådan udskillelse bør gøres betinget af senere særskilt fællesskabslovgivning for betalingsinstitutter. Betalingsinstitutters rolle kunne i så fald logisk behandles i forbindelse med den planlagte revidering af e-penge direktivet for at opnå et ensartet grundlag for regulering og tilsyn for forskellige kategorier af udbydere af betalingstjenester. |
7.2 |
En anden løsning kunne være, at ECB's Styrelsesråd vedtog en ECB-forordning i medfør af artikel 105, stk. 2, i traktaten og artikel 22 i statutten, som regulerer særlige bestemmelser i direktivforslaget, som angår SEPA og ligger inden for ECB's kompetence, og med en erkendelse af, at ikke alle bestemmelser til støtte for SEPA ville kunne gennemføres på samme måde. |
7.3 |
Et spørgsmål af særlig relevans for SEPA angår den længste gennemførelsestid for »D+1« som fastlagt i artikel 60, stk. 1, og 61, stk. 1, i direktivforslaget. Det forventes, at hovedparten af betalingstjenesteudbydere vil kunne opfylde dette krav den 1. januar 2010. Det bør dog betænkes, at branchen ikke er blevet hørt om konsekvenserne af kravet om »D+1«, og at nogle banksammenslutninger vil kunne have vanskeligheder med at opfylde dette inden fristen. |
8. Undtagelse for centralbanker
I direktivforslaget, artikel 1, sidste led, bestemmes, at centralbanker i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og offentlige myndigheder, som udbyder betalingstjenester, ikke betragtes som udbydere af betalingstjenester. For at fjerne mulig tvivl om betydningen af bestemmelsen ville det være hensigtsmæssigt at præcisere, at alle aktiviteter, som udføres af centralbanker, er undtaget fra direktivforslaget, i stedet for at indføre en uklar betingelse om, at denne undtagelse kun skulle finde anvendelse på centralbankers betalingstjenester, når de optræder som pengepolitiske eller offentlige myndigheder. En sådan undtagelse bør være med forbehold af ECB's politikerklæring af 4. august 2005 vedrørende centralbankers tilvejebringelse af detailbetalingstjenester i euro til kreditinstitutter (12), hvori udtales, at nationale centralbanker, der tilbyder detailbetalingstjenester til kreditinstitutter bør tage behørigt hensyn til kravene og konkurrencesituationen på det pågældende marked, herunder omkostningsdækning, for at undgå konkurrencefordrejninger og fortrængning af markedsinitiativer. I sin nuværende udformning kan bestemmelsen føre til forskellig gennemførelse i medlemsstaterne og derved skabe unødig tvivl for både centralbanker og deltagere på det finansielle marked.
9. Adgang til og drift af betalingssystemer
9.1 |
I direktivforslaget bør det præciseres, at operatører af betalingssystemer vil være berettiget til at skelne mellem forskellige udbydere af betalingstjenester med hensyn til betingelserne for, at udbydere kan opnå adgang til betalingssystemer. Dette bør ske på objektivt grundlag, med det formål at styre de risici, som er forbundet med betalingsudbyderne. Endvidere bør anvendelsesområdet for direktivforslagets artikel 23, stk. 1, begrænses til en sikring af, at betalingsinstitutter har adgang til betalingssystemerne uden diskrimination. Direktivforslagets artikel 23, stk. 1, bør ændres i overensstemmelse hermed. |
9.2 |
Det antages, at hensigten med artikel 23, stk. 2, i direktivforslaget er at undtage systemer, som er nævnt i direktivet om endelig afregning (13), fra adgangskravene i artikel 23, stk. 1. Formuleringen er dog ikke ganske tydelig i denne henseende, og der foreslås en direkte undtagelse. |
9.3 |
Derudover bør direktivforslaget præcisere, at udbud af clearing- og afviklingstjenester er underkastet de tilsynsstandarder, som er oprettet af Eurosystemet i henhold til artikel 105, stk. 2, i traktaten. Dette kunne f.eks. opnås ved at ændre betragtning nr. 12 i direktivforslaget og artikel 23, stk. 2, i overensstemmelse hermed. I denne sammenhæng vil Eurosystemet vurdere, i forbindelse med sin opgave om at fremme den smidige funktion af betalingssystemerne i euroområdet, om deltagelse for betalingsinstitutter i betalingssystemerne er tilstrækkelig sikker og ikke indebærer for store risici for det finansielle systems stabilitet. |
9.4 |
Endelig giver artikel 10, stk. 1, litra c), i direktivforslaget betalingsinstitutter en klar ret til at drive betalingssystemer. Da gældende fællesskabsret hverken definerer begrebet »operatør af betalingssystem« eller regulerer den retlige form for sådanne operatører, er det intet behov for at indføre ret for betalingsinstitutter (eller for nogen anden kategori af udbyder af betalingstjenester under direktivforslaget) til at drive betalingssystemer. I lyset heraf bør henvisningen til »drift af betalingssystemer« i artikel 23, første led, første linje, udgå. |
10. Betalingsudvalg
I henhold til artikel 76 i direktivforslaget kan Kommissionen ændre listen over aktiviteter i bilaget, med bistand fra et betalingsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionens repræsentant som formand, jf. artikel 77. Under hensyntagen til betydningen af listen og den indflydelse, som en ændring kunne have for betalingsmarkedet, bør betalingsudvalgets mandat være utvetydigt, for at undgå en mulig konflikt med Eurosystemets kompetence i henhold til traktaten og statutten. I betragtning af ECB's særlige kompetence på dette område, bør ECB have en observatørpost i betalingsudvalget.
11. Områder der ikke er omfattet af direktivforslaget
11.1 |
Direktivforslagets rækkevidde som angivet i artikel 2 og 3 vil kunne føre til nogle fortolkningsforskelle. Efter artikel 2 finder direktivforslaget anvendelse på en udtømmende liste over forretningsaktiviteter, der er defineret som betalingstjenester og opregnet i bilaget til direktivforslaget. Efter artikel 3 indeholder det tillige en tilsyneladende udtømmende liste over undtagelser, skønt det kunne være hensigtsmæssigt, at dette punkt blev præciseret. For at tydeliggøre forholdet mellem artikel 2 og 3 i direktivforslaget foreslår ECB, at den nuværende overskrift for artikel 3 erstattes af udtrykket »undtagelser«. |
11.2 |
Desuden er nogle af punkterne under artikel 3 tvivlsomme. For det første synes direktivforslaget ikke at være teknologisk neutral, idet det diskriminerer mellem fysiske og elektroniske former for betaling. Det kan derfor føre til en utilsigtet forskydning i retning af papirbaserede betalingstjenester. Afhængig af den bestående nationale lovgivning kunne udbydere af betalingstjenester, som aktuelt tilbyder papirbaserede tjenester, finde det mere bekosteligt at indføre mere effektive elektroniske versioner af deres tjenester, idet disse i givet fald ville blive omfattet af direktivforslaget, hvilket kunne forsinke indførelsen af elektroniske betalingstjenester, som principielt er ønskelig. |
11.3 |
For det andet vil undtagelsen for visse betalingstjenester, som udbydes af leverandører af telekommunikation, IT-systemer og netværk, som angivet i artikel 3, litra j, i direktivforslaget, let kunne fortolkes forskelligt. Bestemmelsen er ikke teknologisk neutral og kan tolkes enten for snævert eller for vidt (f.eks. kunne betalinger på en online handelsplatform som eBay blive udelukket, uanset de ikke i det væsentlige adskiller sig fra tjenester, som ville være omfattet af direktivforslaget). Som følge heraf kunne direktivforslaget blive gennemført på en uensartet måde. Derudover er forholdet mellem undtagelsen og punkt 8 og 9 i bilaget ikke ganske tydeligt. ECB skal derfor foreslå, at artikel 3, litra j, i direktivforslaget og punkt 8 og 9 i bilaget alle udgår helt. |
11.4 |
For så vidt papirbaserede egenveksler er omfattet i artikel 3, litra f, i direktivforslaget, bør der være en generel henvisning til veksler, herunder såvel veksler omfattet af Geneve-konventionen 1930 (14) som veksler, som ikke er omfattet heraf. |
12. Definitioner
12.1 |
Direktivet følger to forskellige fremgangsmåder ved opstilling af definitioner. I nogle tilfælde opstilles definitioner ved særlige bestemmelser i artikel 4, men i andre tilfælde er de spredt over forskellige dele af direktivforslaget (f.eks. i artikel 1 (»kreditinstitutte«, »udstedere af elektroniske penge«, »postgirokontorer« og »betalingsinstitutter«), artikel 2 (»betalingstjenester« og »betalingstransaktioner«), artikel 29 (»rammeaftaler«) og artikel 51 (»mikrovirksomheder«)). Det foreslås, at alle definitioner samles i en enkelt artikel indeholdende definitioner, f.eks. den første artikel af direktivforslaget. Dette ville være samme fremgangsmåde, som er anvendt i det konsoliderede bankdirektiv. |
12.2 |
Samtidig består et problem med uoverensstemmelse med hensyn til definitioner og begreber i gældende fællesskabsret, f.eks. direktivet om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer. Dette er f.eks. tilfældet med definitionen af »betalingssystem« i artikel 4, stk. 3, i direktivforslaget, som bør være i overensstemmelse med begrebet »system« i direktivet om endelig afregning under hensyntagen til det eventuelle samspil mellem systemer omtalt i direktivet om endelig afregning og andre betalingssystemer. Der kunne opnås yderligere overensstemmelser ved at indføre definitionerne af »betaler« og »modtager« i artikel 3 i forordningsforslaget om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved betalingsoverførsler (15). |
12.3 |
Udtrykket »betalingsinstitut« bør ændres for at udelukke, at fysiske personer kan optræde som betalingsinstitut, hvilket ville medføre en risiko for, at betalingsinstituttets midler kunne blive sammenblandet med midler tilhørende den pågældende fysiske person. |
12.4 |
Udtrykket »betalingskonto« i artikel 4, nr. 7), i direktivforslaget er uklart. Dette bør ændres, idet det er nøgle til fortolkning af begrebet betalingstjenester og rækkevidden af betalingsinstitutters aktiviteter. Efter den nuværende formulering er det uklart, hvorvidt alle kategorier af udbydere af betalingstjenester kan føre en betalingskonto. Såfremt det er tilladt for betalingsinstitutter at udbyde betalingskonti, må forskellene mellem »traditionelle« bankkonti og betalingskonti klargøres. Desuden må de karakteristiske egenskaber ved disse konti klart defineres. De spørgsmål, der rejser sig i denne forbindelse, angår hvem der er berettiget til at udbyde sådanne konti, hvem der kan føre dem, og deres retlige egenskab og deres virkninger. |
12.5 |
Et andet forhold, som må afklares, er hvad der menes med henvisningen i definitionen af betalingskonto til en konto, »som udelukkende bruges til betalingstransaktioner«. Udelukker dette f.eks. muligheden for forrentede konti eller opbevaring af midler i længere tid end det er strengt nødvendigt for transaktionen? Det må tillige sikres, at betalingsinstitutter ikke må yde rente eller andre incitamenter til kontohaveren. |
12.6 |
Definitionen af »midler« i artikel 4, nr. 8), i direktivforslaget bør omformuleres, bl.a. ved at erstatte ordet »kontanter« med en henvisning til sedler og mønter. |
12.7 |
I forbindelse med definitionen af »unik identifikationskode« i artikel 4, nr. 15), i direktivforslaget erindres om, at ECB's udtalelse CON/2005/56 af 15. december 2005 om et forslag til EF-forordning om oplysninger om indbetaler i forbindelse med pengeoverførsler (16) foreslår en bestemt formulering af definitionen af »unik identifikationskode« [dér oversat: »éntydig identifikation«], som nu synes at være accepteret i den aktuelle version af forordningsforslaget. Det foreslås, at definitionen af »unik identifikationskode«/»éntydig identifikation« [eng. »unique identifier«] i forordningsforslaget og direktivforslaget bringes i overensstemmelse. |
12.8 |
Udtrykket »gennemførelsestid« anvendes i flere af betragtningerne i direktivforslaget samt i artikel 26, stk. 1, litra a, ii), 31, stk. 1, litra b, ii), artikel 35 og afsnit IV, kapitel 2, afdeling 2, uden at være defineret. En definition af gennemførelsestiden som et eksakt tidsrum (som f.eks. kan måles i arbejdsdage eller operationstimer) ville være hensigtsmæssig, da det ville gøre det muligt at definere den længste gennemførelsestid. Der er desuden adskillige transaktioner, som gennemføres uden brug af en betalingskonto (f.eks. pengeoverførsler til kunder, som ikke er banker). En definition af gennemførelsestid i direktivforslaget burde også omfatte disse tilfælde. |
12.9 |
Der eksisterer ikke nogen generel kalender for »arbejdsdage« i EU, og uanset at udtrykket også anvendes adskillige gange i afdeling 2, kapitel 2, i afsnit IV i direktivforslaget, er det ikke defineret. Til brug for behandling og operationer og for at sikre, at omfanget af forpligtelser er klart, ville det være hensigtsmæssigt at indføre en definition i direktivforslaget (i artiklen med definitioner). |
12.10 |
Udtrykket »kontopenge« anvendes i direktivforslaget uden at være defineret, f.eks. i artikel 3, litra b), artikel 4, nr. 8, og i bilaget hertil, punkt 7. Det foreslås, at en definition af kontopenge indføres (i artiklen med definitioner), idet der erindres om, at kun centralbanker og kreditinstitutter (som omfatter udstedere af elektroniske penge) har lov til at have sådanne midler. |
12.11 |
I fortsættelse heraf anvendes »filial« i artikel 4, nr. 2, og artikel 20 i direktivforslaget uden definition. Det foreslås, at der indføres en definition af »filial« i overensstemmelse med definitionen i artikel 1, nr.3, i det konsoliderede bankdirektiv. |
12.12 |
Definitionen af »rammeaftale« bør overføres fra artikel 29 til artiklen med definitioner. Af hensyn til konsekvens bør »rammeaftale« [»framework contract«] desuden bruges overalt i direktivforslaget i stedet for eventuelle alternative udtryk [»framework agreement«, som er anvendt i betragtning 18 og i artikel 32 og 33]. |
13. Supplerende retlige og tekniske kommentarer:
13.1 |
Der er behov for en afklaring af, om værtslandet, til statistisk brug, kan kræve, at alle betalingsinstitutter, som har filialer på dets område, indberetter deres aktiviteter til de statistiske myndigheder i værtslandet, herunder. den nationale centralbank og/eller det nationale statistikbureau. |
13.2 |
Det kunne tydeligt præciseres, at henvisningen til »uanset valuta« i artikel 2 i direktivforslaget tilsigter at skulle anvendes på valutaerne i lande uden for Fællesskabet. |
13.3 |
Artikel 1 i direktivforslaget har overskriften »Formål«, og bør derfor være begrænset til en grundlæggende præsentation af direktivets formål. Det forekommer mere hensigtsmæssigt, at de fire kategorier af udbydere af betalingstjenester sammenfattes under én definition af »udbyder af betalingstjeneste«, som indsættes i artiklen med definitioner, især i betragtning af, at artiklen med definitioner også definerer begrebet »bruger af betalingstjenester«. |
13.4 |
Artikel 11, stk. 2, i direktivforslaget om brug af tilknyttede agenter, udlicitering og datterselskaber omtaler udlicitering af »alle dets aktiviteter«. Dette rejser problemer, da det ville tillade oprettelse af tomme selskaber, som formelt opfylder direktivforslaget, medens de faktiske aktiviteter udføres af en tredjepart, som ikke er underkastet dets krav. ECB foreslår derfor at ændre artikel 11 for at undgå sådanne konsekvenser. |
13.5 |
Artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget henviser til »driftsrisiko« uden at definere dette udtryk. Den nødvendige præcisering kunne opnås ved anvendelse af definitionen af »driftsrisiko« i artikel 4, nr. 22, i direktivforslaget om investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (17). |
13.6 |
Bestemmelserne om opbevaring af registreringer i artikel 13 og 44 i direktivforslaget kunne tyde på, at et betalingsinstituts forpligtelser til opbevaring af registreringer ikke gjaldt længere end i ét år. Disse forpligtelser bør bringes i bedre overensstemmelse med anden fællesskabslovgivning, f.eks. artikel 30 i det tredje direktiv om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask (18), som fastsætter en forpligtelse til mindste opbevaring af registrering i fem år. |
13.7 |
Udtrykket »samtykke« i artikel 41 i direktivforslaget er ikke tilstrækkelig præcist. Det er i denne forbindelse nødvendigt med en omtale af og en definition af tilbagetrækning af samtykke. |
13.8 |
Formuleringen i direktivforslagets artikel 52 om tilbagebetaling er upræcis, f.eks. med henvisningen til retten til tilbagebetaling, hvor beløbet for den gennemførte betalingstransaktion ikke er det samme beløb »en betaler i samme situation med rimelighed kunne forvente«. Denne formulering åbner vide muligheder for fortolkning, som øger usikkerhed på betalingsområdet, og kunne føre til et øget antal tvister og manglende beskyttelse af forbrugere. For at undgå risiko for fremtidige retsstridigheder bør derfor overvejes en klarere formulering af artikel 52. |
13.9 |
For en betalingsmodtager er det væsentligt, at en betaling er endelig, og derfor er udtrykket »underrettet om« i artikel 53, stk. 1, i direktivforslaget for vagt, idet tidspunktet ville kunne variere betydeligt alt efter, om underretning bliver tilgængelig gennem betalerens internetbank eller en offentlig tilgængelig udskriver af kontoudtog, i forhold til tilfælde, hvor betaleren modtager et papirbaseret kontoudtog med posten. Det er derfor at foretrække, at der fastsættes et bestemt tidspunkt i relation til selve overførslen. For at give betaleren yderligere tid til at reagere bør den tilladte tidsfrist forlænges fra fire til seks uger. |
13.10 |
Uanset udtrykkene »accept« og »uigenkaldelighed« i artikel 54 og 56 i direktivforslaget er klare og nyttige, bør de dog svare til udtrykkene: »indgået i et system« og »uigenkaldelighed« som benyttet i direktivet om endelig afregning. |
13.11 |
Artikel 54, stk. 2, i direktivforslaget bør ændres for at sikre, at tidsforløbet mellem modtagelsen og accepten af en betaling ikke unødigt forlænges. |
13.12 |
Det udtales i artikel 65, stk. 1, i direktivforslaget om rådighed over midler, at medlemsstaterne skal sikre, at betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester stiller midlerne til betalingsmodtagers rådighed, så snart midlerne er krediteret betalingsmodtagerens konto. Det synes åbenbart, at midlerne er til rådighed, så snart de er krediteret betalingsmodtagerens konto. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at fremhæve, at midler skal stilles til rådighed for betalingsmodtager, så snart udbyderen af betalingstjenester har modtaget dem. |
13.13 |
For at give betalingsordninger mulighed for en effektiv og direkte behandling bør artikel 66, stk. 1, i direktivforslaget ændres således, at der indsættes en henvisning til det internationale bankkontonummer (IBAN) som den foretrukne identifikationskode for at sikre en harmoniseret fremgangsmåde i brug af identifikationskode. |
14. Ændringsforslag
I tilknytning til ovennævnte råd er som bilag vedlagt ændringsforslag.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. april 2006.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) ECB's kompetence til at afgive udtalelse beror desuden på artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank vedrørende ECB's og de nationale centralbankers opgaver bl.a. at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Fællesskabet og over for tredjelande.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med sådanne virksomheder (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39)
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1), som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/29/EF (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 50).
(4) Jf. præmis 17 i dom af 11. februar 1999 i sag -366/97, Massimo Romanelli, Sml. 1999, s. I-855.
(5) Betragtning 5 til Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 322 af 17.12.1977, s. 30). Direktiv ophævet ved direktiv 2000/12/EF.
(6) Jf. Alexander Bornemann, »Abridged Opinion on the Concept of the Credit Institution in the Directives of the European Community Relating to Bank Regulation and Supervision«, s. 11. Tilgængelig som PDF fil fra:
http://www.money-advice.net/media.php?id=234
(7) Ibid.
(8) Artikel 1, nr. 1, første led, definerer, »»kreditinstitut«: et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde udlån for egen regning«.
(9) Jf. Bilag X, del 2 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiver som omarbejder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (KOM(2004) 486 endelig) [Forslaget foreligger endnu kun på engelsk].
(10) Betingelserne for de relevante undtagelser er fastlagt i artikel 21 i direktivforslaget.
(11) Det bemærkes, at omgrupperingen ikke tager postgirokontorers aktiviteter i betragtning, idet autorisation af disse, og dermed også arten af aktiviteter, som de kan påtage sig, er bestemt i medlemsstaternes nationale lovgivning.
(12) Findes på ECB's websted www.ecb.int
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).
(14) Konvention om indførelse af ensartet veksellov (Geneve, 7. juni 1930)
(15) »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« (KOM(2005) 243 endelig).
(16) EUT C 336 af 31.12.2005, s. 109.
(17) Jf. fodnote 9 for en fuldstændig henvisning [forslaget foreligger endnu kun på engelsk].
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
BILAG
Ændringsforslag (1)
Tekst foreslået af Kommissionen (2) |
Ændringer foreslået af ECB (3) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 1 Betragtning 12 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 9.3 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 Artikel 1, Formål |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dette direktiv fastlægger regler, ifølge hvilke medlemsstaterne skal sondre mellem følgende fire kategorier af udbydere af betalingstjenester:
Dette direktiv opstiller også regler for åbenhed og for brugernes og udbydernes respektive rettigheder og forpligtelser, hvad angår udbud af betalingstjenester som fast beskæftigelse eller forretningsaktivitet. Centralbanker i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og offentlige myndigheder, som udbyder betalingstjenester, betragtes ikke som udbydere af betalingstjenester. |
Dette direktiv fastlægger regler, ifølge hvilke medlemsstaterne skal sondre mellem fire kategorier af udbydere af betalingstjenester, som defineret i artikel [4][artiklen med definitioner]. Dette direktiv opstiller også regler for åbenhed og for brugernes og udbydernes respektive rettigheder og forpligtelser, hvad angår udbud af betalingstjenester som fast beskæftigelse eller forretningsaktivitet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.3 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 Artikel 2, stk. 1, første led |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dette direktiv finder kun anvendelse på de forretningsaktiviteter, der er opført i bilaget, der indebærer gennemførelse af betalingstransaktioner på vegne af en fysisk eller juridisk person, herefter kaldet »betalingstjenester«, hvor mindst en af betalingsudbyderne er etableret i Fællesskabet. |
Dette direktiv finder kun anvendelse på betalingstjenester. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.1 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 Artikel 1, undtagelse for centralbanker — tilføjes til artikel 2, stk. 1, andet led |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Centralbanker i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og offentlige myndigheder, som udbyder betalingstjenester, betragtes ikke som udbydere af betalingstjenester. |
Dette direktiv finder ikke anvendelse på betalingstjenester ydet af centralbanker |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 8 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 Artikel 3, overskrift |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Direktivet gælder ikke for |
Undtagelser |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 11.1 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 Artikel 3, litra (j) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
[udgår] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 11.3 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 Artikel 4, nr. (3) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»betalingssystem«: et system til pengeoverførsel med formelle og standardiserede rutiner og fælles regler for behandling, clearing og/eller afvikling af betalingstransaktioner |
»betalingssystem«: et system til pengeoverførsel med formelle og standardiserede rutiner og fælles regler for behandling, clearing og/eller afvikling af betalingstransaktioner, herunder bl.a. systemer, som er angivet eller anmeldt over for Kommissionen som betalingssystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (4) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.2 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 Artikel 4, nr. 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
»midler«: kontanter, kontopenge og elektroniske penge som defineret i direktiv 2000/46/EF |
»midler«: sedler og mønter og kontopenge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.6 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 9 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 1, Formål Dette direktiv fastlægger regler, ifølge hvilke medlemsstaterne skal sondre mellem følgende fire kategorier af udbydere af betalingstjenester: [..]
|
»betalingsinstitut«: en fysisk eller juridisk person bortset fra: (a) kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, direktiv 2000/12/EF, (b) udsteder af elektroniske penge, som defineret i artikel 1, nr. 3, litra a) i direktiv 2000/46/EF, og (c) postgirokontor, som omtalt i artikel 2, stk. 3, andet led i direktiv 2000/12/EF, som i henhold national lov eller fællesskabsret må yde betalingstjenester, som har autorisation i henhold til artikel 6 til at yde og udføre betalingstjenester i hele Fællesskabet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.1 og 12.3 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 10 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[Indføjes] |
»betalingstjeneste«: forretningsaktiviteter, der er opført i bilaget, der indebærer gennemførelse af betalingstransaktioner på vegne af en fysisk eller juridisk person, hvor mindst en af betalingsudbyderne er etableret i Fællesskabet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.1 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 11 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 1 Formål Dette direktiv fastlægger regler, ifølge hvilke medlemsstaterne skal sondre mellem følgende fire kategorier af udbydere af betalingstjenester:
|
»udbyder af betalingstjenester«: (a) et kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, (b) en udsteder af elektroniske penge, som defineret i artikel 1, nr. 3, litra a), i direktiv 2000/46/EF, (c) et postgirokontor, som omtalt i artikel 2, stk. 3, andet led, i direktiv 2000/12/EF, som i henhold national lov eller fællesskabsret må yde betalingstjenester, eller (d) med forbehold af artikel 21 et betalingsinstitut |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.1 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[Indføjes] |
»betalingstransaktion«: handling, der iværksættes af en betaler eller en betalingsmodtager med henblik på at indbetale, hæve eller overføre midler fra betaleren til betalingsmodtageren, uden hensyn til eventuelle underliggende forpligtelser mellem brugerne af betalingstjenesten |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.1 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[Indføjes] |
»gennemførelsestid«: tiden fra en betalingsordre er accepteret af en udbyder af betalingstjenester til det tidspunkt, hvor beløbet i henhold til betalingsordren er til rådighed for betalingsmodtager |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.8 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 14 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[Indføjes] |
»kontopenge«: en indlånssaldo på en konto i et kreditinstitut, eller en centralbank eller elektroniske penge som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/46/EF |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12.10 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 15 Artikel med definitioner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[Indføjes] |
»rammekontrakt«: aftale om betalingstjenester, som forpligter en udbyder af betalingstjenester til fremover at gennemføre enkeltstående eller flere på hinanden følgende betalingstransaktioner efter ordre fra betaleren |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 12,11 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 16 Ny artikel 6, Høring af centralbanker |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[Indføjes] |
De kompetente myndigheder i hjemlandet skal høre den pågældende centralbank, forinden de efterkommer eller afslår an ansøgning om autorisation eller suspenderer eller inddrager en autorisation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 4.8 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 17 Artikel 10, stk. 1 og 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Betalingsinstitutter skal kunne udføre følgende aktiviteter:
I relation til litra a), skal midler, som betalingsinstitutter modtager fra brugere af betalingstjenester med henblik på udbud af betalingstjenester, ikke betragtes som indlån eller tilbagebetalingspligtige midler efter artikel 3 i direktiv 2000/12/EF eller elektroniske penge efter direktiv 2000/46 2. Midler modtaget fra brugere af betalingstjenester, som betalingsinstitutter specifikt modtager i forbindelse med en betalingstjeneste, må ikke bruges til andre forretningsaktiviteter end betalingstjenester. Betalingsinstituttet skal i regnskaberne holde midler modtaget fra brugere af betalingstjenester med henblik på en betalingstransaktion adskilt fra andre midler, der modtages til andre aktiviteter end betalingstjenester. |
1. Betalingsinstitutter skal udelukkende kunne udføre følgende aktiviteter:
2. I tilfælde hvor betalingsinstitutter beskæftiger sig med ydelse af betalingstjenester under stk. 1, litra (a), skal midler, som betalingsinstitutter modtager fra brugere af betalingstjenester med henblik på udbud af betalingstjenester, ikke betragtes som indlån eller tilbagebetalingspligtige midler i henhold til artikel 3 i direktiv 2000/12/EF eller elektroniske penge som defineret i artikel 1, stk. 3, litra (b), i direktiv 2000/46/EF. Midler modtaget af et betalingsinstitut skal overføres til betalingsmodtageren, eller, såfremt en ordre ikke er gennemført, udbetalt til betaler eller en anden person, som er berettiget til midlerne inden for gennemførelsestiden, således som foreskrevet i afsnit IV, kapitel 2, afdeling 2, i dette direktiv. 3. Midler modtaget fra brugere af betalingstjenester, som betalingsinstitutter specifikt modtager i forbindelse med en betalingstjeneste, skal øremærkes til den specifikke transaktion, til hvilken midlerne er overdraget til betalingsinstituttet, og må ikke benyttes af betalingsinstituttet til andre forretningsaktiviteter end de betalingstjenester, som brugeren af betalingstjenesten har ønsket. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4. Medlemsstaterne skal sikre, at der eksisterer en tilstrækkelig sikkerhed til beskyttelse af brugerne af betalingstjenester såsom: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bemærk: Det foreslås at ovennævnte bestemmelse ledsages at følgende definitioner i artiklen med definitioner i direktivforslaget, som alle er taget direkte fra artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter (5): |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 6.3, 6.4 og 9.4 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 18 Artikel 10, nr. 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. Forretningsaktiviteterne for autoriserede betalingsinstitutter er ikke-eksklusive og er ikke begrænset til betalingstjenester ifølge national lovgivning og fællesskabslovgivning. |
[udgår] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 6.5 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 19 Artikel 11, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. Hvis et betalingsinstitut har til hensigt at udlicitere nogle eller alle dets aktiviteter, skal det underrette den kompetente myndighed herom. |
2. Hvis et betalingsinstitut har til hensigt at udlicitere nogle af dets aktiviteter, skal det underrette den kompetente myndighed i sit hjemland herom. En sådan udlicitering berører ikke anvendelsen af dette direktiv på den enhed, hvortil nogle af operationerne er blevet udliciteret, i det omfang denne enhed isoleret set er en udbyder af betalingstjenester. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.4 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 20 Artikel 16 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheders tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling er proportionelt, hensigtsmæssigt og afpasset efter den risiko, betalingsinstitutterne løber. |
Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheders tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling er proportionelt, hensigtsmæssigt og afpasset efter den risiko, betalingsinstitutterne løber. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
For at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling, kan de kompetente myndigheder udelukkende tage følgende skridt: |
For at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i denne afdeling, skal de kompetente myndigheder have mulighed for at tage følgende skridt: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 4.7 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 21 Artikel 19, første led |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal samarbejde og bl.a. udveksle oplysninger for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes korrekt. |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal samarbejde og bl.a. udveksle oplysninger for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes korrekt, såvel indbyrdes som med centralbankerne i ESCB. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 4.8 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 22 Artikel 19, andet led, litra (b) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
centralbanker i tredjelande og eventuelt andre offentlige myndigheder med ansvar for tilsyn med betalings- og afviklingssystemer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 4.8 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 23 Artikel 23, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Medlemsstaterne skal sikre, at reglerne for adgang til og drift af betalingssystemer er objektive og proportionelle, og de må ikke forhindre adgang i større udstrækning, end det er nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici og beskytte betalingssystemets finansielle sikkerhed. Betalingssystemer må ikke pålægge nogle af følgende krav:
|
1. Medlemsstaterne skal sikre, at et betalingsinstituts adgang til et betalingssystem ikke er:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 9.1 og 9.4 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 24 Artikel 23, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. Stk. 1 berører ikke de krav, som ifølge fællesskabslovgivningen gælder for deltagere i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, jf. bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998/EF (6) . |
2. Stk. 1 gælder ikke for de systemer, som der er henvist til i direktiv 98/26/EF og berører ikke ECB's og ESCB's kompetence, som fastlagt i artikel 105, stk. 2, i traktaten og artikel 3.1 og 22 i statutten for ESCB, med hensyn til adgang til betalingssystemer og levering af betalingssystemer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 9.2 og 9.3 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 25 Artikel 41 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medlemsstaterne skal sikre, at en betalingstransaktion kun anses for at være autoriseret, hvis betaleren har givet sit samtykke til den betalingsordre, der er fremsendt til udbyderen af betalingstjenester. Samtykke består i en udtrykkelig autorisering til udbyderen af betalingstjenester om at gennemføre en betalingstransaktion eller en række betalingstransaktioner. Hvis denne autorisering mangler, skal betalingstransaktionen betragtes som uautoriseret. Betaleren kan autorisere en betalingstransaktion før eller efter gennemførelse af betalingstransaktionen. |
Medlemsstaterne skal sikre, at en betalingstransaktion kun anses for at være autoriseret, hvis betaleren har givet sit samtykke til den betalingsordre, der er fremsendt til udbyderen af betalingstjenester. Samtykke består i en udtrykkelig autorisering til udbyderen af betalingstjenester om at gennemføre en nærmere bestemt betalingstransaktion eller en række nærmere bestemte betalingstransaktioner. Samtykke kan tilbagekaldes i henhold til de kontraktmæssige betingelser, som er aftalt mellem udbyderen af betalingstjenester og betaleren, men ikke efter det tidspunkt, hvor en betalingsordre er accepteret eller det tidspunkt, hvor en betalingsordre bliver uigenkaldelig i henhold til artikel 54 eller artikel 56. Hvis denne autorisering mangler eller er gyldigt tilbagekaldt, skal betalingstransaktionen betragtes som uautoriseret. Betaleren kan autorisere en betalingstransaktion før eller efter gennemførelse af betalingstransaktionen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.10 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 26 Artikel 53, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Medlemsstaterne foreskriver, at betaleren skal anmode om tilbagebetaling senest fire uger efter, udbyderen af betalingstjenester har underrettet ham om den pågældende betalingstransaktion. […] |
1. Medlemsstaterne foreskriver, at betaleren skal anmode om tilbagebetaling senest seks uger efter, at midlerne er debiteret. […] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.9 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 27 Artikel 54, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. Hvad angår betalingstransaktioner, der er bestilt elektronisk, skal udbyderen af betalingstjenester meddele brugeren af betalingstjenester, at ordren er accepteret til gennemførelse. Dette skal ske uden ophør og under alle omstændigheder senest inden afslutningen af den næste arbejdsdag efter tidspunktet for accept ifølge stk. 1. |
2. Hvad angår betalingstransaktioner, der er bestilt elektronisk, skal udbyderen af betalingstjenester meddele brugeren af betalingstjenester, at ordren er accepteret til gennemførelse. Dette skal ske uden ophør efter modtagelse af betalingsordren og under alle omstændigheder senest inden afslutningen af den næste arbejdsdag efter tidspunktet for accept ifølge stk. 1. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.11 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 28 Artikel 65, stk. 1, første led |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Medlemsstaterne skal sikre, at betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester stiller midlerne til betalingsmodtagerens rådighed, så snart midlerne er krediteret betalingsmodtagerens betalingskonto. |
1. Medlemsstaterne skal sikre, at betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester stiller midlerne til betalingsmodtagerens rådighed, så snart udbyderen har modtaget dem. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.12 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 29 Artikel 66, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvis IBAN er anvendt som den unikke identifikationskode, har den forrang frem for betalingsmodtagerens navn, hvis dette også oplyses. Udbyderen af betalingstjenester bør imidlertid om muligt verificere, at der er overensstemmelse mellem de to oplysninger. |
Hvis IBAN er anvendt som den unikke identifikationskode, har den forrang frem for nogen anden unik identifikationskode, herunder betalingsmodtagerens navn, hvis sådan anden identifikation også oplyses udover IBAN. Udbyderen af betalingstjenester bør imidlertid om muligt verificere, at de oplyste unikke identifikationskoder er overensstemmende. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 13.13 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 30 Artikel 77, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommissionen bistås af et betalingsudvalg, herefter kaldet »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. |
Kommissionen bistås af et betalingsudvalg, herefter kaldet »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og observatører fra ECB, og som har Kommissionens repræsentant som formand. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 10 i udtalelsen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ændringsforslag 31 Bilag |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Kreditinstitutter som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, herunder udstedere af elektroniske penge, som defineret i artikel 1, nr. 3, litra a), i direktiv 2000/46/EF kan yde følgende betalingstjenester:
2. Kreditinstitutter som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, med undtagelse af udstedere af elektroniske penge, som defineret i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 2000/46/EF samt betalingsinstitutter kan yde følgende betalingstjenester:
3. Kreditinstitutter som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, herunder udstedere af elektroniske penge, som defineret i artikel 1, nr. 3, litra a), i direktiv 2000/46/EF, og betalingsinstitutter kan yde følgende betalingstjenester:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Begrundelse — Se afsnit 6.2 og 11.3 i udtalelsen |
(1) Ændringsforslagene i bilaget er baseret på formuleringen i direktivforslaget og er begrænset til ECB's ændringsforslag i denne udtalelse.
(2) Kursiv angiver tekst, som ECB foreslår udgår.
(3) Fed skrift angiver ny ordlyd, som ECB foreslår indføjet.
(4) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.
(5) EUT L 125 af 5.5.2001, s. 15.
(6) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.
(7) EFT L 42 af 12.2.1987, s. 48, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF (EFT L 101 af 1.4.1998, s. 17).