ISSN 1725-2393 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
48. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
I Meddelelser
Kommissionen
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/1 |
Euroens vekselkurs (1)
15. december 2005
(2005/C 321/01)
1 euro=
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,1999 |
JPY |
japanske yen |
139,28 |
DKK |
danske kroner |
7,4517 |
GBP |
pund sterling |
0,67670 |
SEK |
svenske kroner |
9,4180 |
CHF |
schweiziske franc |
1,5420 |
ISK |
islandske kroner |
74,81 |
NOK |
norske kroner |
7,9595 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CYP |
cypriotiske pund |
0,5735 |
CZK |
tjekkiske koruna |
28,952 |
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
HUF |
ungarske forint |
252,67 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,6964 |
MTL |
maltesiske lira |
0,4293 |
PLN |
polske zloty |
3,8445 |
RON |
rumænske lei |
3,6442 |
SIT |
slovenske tolar |
239,49 |
SKK |
slovakiske koruna |
37,918 |
TRY |
tyrkiske lira |
1,6180 |
AUD |
australske dollar |
1,6026 |
CAD |
canadiske dollar |
1,3888 |
HKD |
hongkongske dollar |
9,3024 |
NZD |
newzealandske dollar |
1,7279 |
SGD |
singaporeanske dollar |
2,0003 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 214,90 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
7,6685 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
9,6880 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,3850 |
IDR |
indonesiske rupiah |
11 801,02 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,532 |
PHP |
filippinske pesos |
63,853 |
RUB |
russiske rubler |
34,4000 |
THB |
thailandske bath |
49,072 |
Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/2 |
Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/M.2139 — Bombardier/Adtranz
(udarbejdet i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21)
(2005/C 321/02)
(EØS-relevant tekst)
Den 3. april 2001 erklærede Kommissionen en fusion, hvorved Bombardier Inc. i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 erhvervede enekontrol med virksomheden DaimlerChrysler Rail Systems GmbH (ADtranz), forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen. Denne erklæring om forenelighed blev gjort betinget af, at betingelserne og forpligtelserne i bilaget til beslutningen blev overholdt fuldt ud.
En af betingelserne vedrørte den østrigske virksomhed Elin EBG Traction (i det følgende benævnt »ETR«), der leverer elektriske fremdriftssystemer til bl.a. regionaltrafiktog og sporvogne/lette skinnekøretøjer. Eftersom ETR's strukturelle bånd til Bombardier skulle brydes for at gøre den påtænkte fusion forenelig med fællesmarkedet, var der behov for at sikre ETR en vis arbejdsmængde, således at virksomheden kunne overleve rent økonomisk. Bombardier blev derfor forpligtet til at indgå en fællesudviklingsaftale med ETR med henblik på at fastholde samarbejdet mellem disse to virksomheder frem til 2006 om bygningen af sporvogne af CityRunner Linz-typen, hvortil ETR leverer de elektriske fremdriftselementer.
Begrundelsen for denne forpligtelse vil sandsynligvis snart ikke længere være til stede, idet Siemens har planer om at overtage enekontrollen med VA Tech og dermed også kontrollen med ETR. Derfor står ETR over for en ændring i sine finansielle forhold, hvorefter virksomheden ikke længere vil have behov for sikre ordrer fra Bombardier for at overleve. Det vil med andre ord ikke længere være nødvendigt at forpligte Bombardier til at købe elektriske fremdriftselementer til sine sporvogne af CityRunner Linz-typen hos ETR, hvis Siemens overtager enekontrollen med ETR.
Forudsat at godkendelsesbeslutningen i sag COMP/M.3653 — Siemens/VA Tech træder i kraft, og at Siemens overtager enekontrollen med VA Tech i overensstemmelse med den pågældende beslutning, foreslås det i det her omhandlede beslutningsudkast at annullere førnævnte forpligtelse for Bombardier i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89.
Eftersom beslutningsudkastet blot fritager Bombardier for en forpligtelse, og eftersom Siemens i sit brev af 16. juni 2005 udtrykkeligt giver afkald på eventuelle rettigheder, der måtte følge af denne forpligtelse, giver sagen ikke anledning til særlige bemærkninger angående retten til at blive hørt.
Bruxelles, den 30. juni 2005.
Serge DURANDE
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/3 |
Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser på udvalgets 133. møde den 29. juni 2005 vedrørende et udkast til beslutning i sag COMP/M.2139 — Bombardier/ADtranz
(2005/C 321/03)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at det tilsagn, som Bombardier afgav i sag COMP/M.2139 — Bombardier/ADtranz af 4. april 2001, nemlig at selskabet kun ville erhverve elektriske fremdriftssystemer til sporvogne af CityRunner Linz-typen hos VA Tech's datterselskab Elin EBG Traction i en periode på fem år, ikke længere vil være relevant, når Kommissionens godkendelsesbeslutning i sag 3653 — Siemens/VA Tech med tilknyttede betingelser og forpligtelser er blevet vedtaget og er trådt i kraft, hvorefter VA Tech bliver en del af Siemens. |
2. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at det tilsagn, der er beskrevet i afsnit 1, litra b), i bilaget til beslutning COMP/M.2139 — Bombardier/Adtranz, annulleres ved beslutningen om at godkende ovennævnte transaktion. |
3. |
Det rådgivende udvalg opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udvalgets øvrige bemærkninger. |
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/4 |
Meddelelse om det forestående udløb af gyldigheden af visse antidumpingforanstaltninger
(2005/C 321/04)
1. |
Kommissionen skal meddele, at medmindre der indledes en fornyet undersøgelse efter følgende procedure, udløber gyldigheden af nedenfor anførte antidumpingforanstaltninger på de i tabellen angivne tidspunkter som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 (1) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. |
2. Procedure
Producenter i Fællesskabet kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse. Anmodningen skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade.
Skulle Kommissionen beslutte at foretage en fornyet undersøgelse af de pågældende foranstaltninger, vil importørerne, eksportørerne, repræsentanterne for eksportlandet og producenterne i Fællesskabet få lejlighed til at uddybe, afvise eller fremsætte bemærkninger til de spørgsmål, der er indeholdt i anmodningen om fornyet undersøgelse.
3. Tidsfrist
Producenterne i Fællesskabet kan indgive en skriftlig anmodning om en fornyet undersøgelse på ovennævnte grundlag, således at den er Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel (Kontor B-1), J-79 5/16, B-1049 Bruxelles (2) i hænde på et hvilket som helst tidspunkt efter denne meddelelses offentliggørelse, men ikke senere end tre måneder før den i tabellen nedenfor angivne dato.
4. |
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995. |
Vare |
Oprindelses- eller eksportland(e) |
Foranstaltning |
Reference |
Dato for udløb |
Polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) |
Indien Republikken Korea |
Antidumpingtold |
Rådets forordning (EF) nr. 1676/2001 (EFT L 227 af 23.8.2001, s. 1) for så vidt angår Indien udvidet til import afsendt fra Brasilien og Israel ved Rådets forordning (EF) nr. 1975/2004 (EUT L 342 af 18.11.2004, s. 1) |
24.8.2006 |
Indien |
Tilsagn |
Kommissionens afgørelse 2001/645/EF (EFT L 227 af 23.8.2001, s. 56) |
24.8.2006 |
|
Engangslommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, og genopfyldelige lommetændere med fyrsten |
Folkerepublikken Kina Taiwan |
Antidumpingtold |
Rådets forordning (EF) nr. 1824/2001 (EFT L 248 af 18.9.2001, s. 1) som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 155/2003 (EUT L 25 af 30.1.2003, s. 27) |
19.9.2006 |
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordning senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 (EFT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) fax (32-2) 295 65 05.
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/5 |
Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92
Det Forenede Kongeriges ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem Glasgow og Barra
(2005/C 321/05)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Det Forenede Kongerige har besluttet at ændre forpligtelsen til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning mellem Glasgow og Barra, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 387/06 af 21. december 1996 og ændret ved De Europæiske Fællesskabers Tidende C 355/04 af 8. december 1999, C 310/08 af 13. december 2002 og Den Europæiske Unions Tidende C 278/06 af 19. november 2003, i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet. |
2. |
Forpligtelsen til offentlig tjeneste ændres som følger:
|
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/6 |
Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92
Det Forenede Kongeriges ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem Glasgow og Campbeltown og mellem Glasgow og Tiree
(2005/C 321/06)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Det Forenede Kongerige har besluttet at revidere forpligtelserne til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning mellem Glasgow og Campbeltown, og mellem Glasgow og Tiree, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 387/06 og C 387/07 af 21. december 1996 og ændret ved De Europæiske Fællesskabers Tidende C 355/03 af 8. december 1999, C 310/07 af 13. december 2002 og Den Europæiske Unions Tidende C 278/05 af 19. november 2003, i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet. |
2. |
Forpligtelserne til offentlig tjeneste ændres som følger: — Mindste antal beflyvninger
— Kapacitet
(Den nuværende operatør har reserveret én plads til postvæsenet på alle udgående flyvninger på ruten Glasgow-Tiree. Der skal imidlertid indgås særskilt aftale herom.) — Priser
Den maksimale billetpris på ruterne kan forhøjes én gang om året på grundlag af Det Forenede Kongeriges detailprisindeks (alle varer) eller det efterfølgende indeks mod forudgående skriftlig tilladelse fra de skotske ministre. Billetpriserne må kun ændres mod forudgående skriftlig tilladelse fra de skotske ministre. Den nye maksimale billetpris på hver rute skal meddeles den civile luftfartsmyndighed og træder først i kraft, når de er meddelt Europa-Kommissionen, der kan offentliggøre priserne i Den Europæiske Unions Tidende. |
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/7 |
STATSSTØTTE — NEDERLANDENE
Statsstøttesag nr. C 35/2005 (ex N 59/2005)
Bredbåndsudvikling i Appingedam
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2
(2005/C 321/07)
(EØS-relevant tekst)
Ved brev af 20. oktober 2005, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Nederlandene, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.
Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til finansieringen af et projekt for udvikling af bredbånd i Appingedam, over for hvilket Kommissionen indleder proceduren, til:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Konkurrence |
GD COMP Registreringskontoret for Statsstøtte |
Kontor SPA 3 06/05 |
B-1049 Bruxelles |
Fax (32-2) 296 12 42 |
Disse bemærkninger vil blive videresendt til Nederlandene. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.
RESUMÉ
Sagsforløb
I november 2004 indgav kabeloperatøren Essent en klage til Kommissionen over den offentlige finansiering af et fiberadgangsnet i Appingedam i Nederlandene. Essent havde allerede indgivet en klage til en nederlandsk domstol i september 2004. Domstolen pålagde kommunen at anmelde støtteplanerne til Kommissionen og indstille yderligere udrulning af nettet (1). I februar 2005 anmeldte de nederlandske myndigheder foranstaltningen til Kommissionen med påstand om, at den ikke udgjorde støtte. Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger fra de nederlandske myndigheder i marts 2005. Myndighederne svarede i august 2005 efter en forlængelse af fristen.
Beskrivelse af foranstaltningen
Appingedam kommune mener, at det er nødvendigt, at det offentlige intervenerer for at afhjælpe den manglende udbredelse af avancerede bredbåndstjenester til virksomheder og borgere gennem støtte til etablering af et glasfiberadgangsnet (fiber til hjemmet, FtH). Kommunen besluttede at deltage finansielt i projektet, efter at markeds-deltagerne ikke viste nogen interesse i at deltage i dette projekt på markedsvilkår.
Det planlagte fibernet er opdelt i et passivt og et aktivt lag. Det passive lag vil være ejet af en offentlig fond, som er oprettet og kontrolleret af kommunen. Det aktive lag vil være ejet og finansieret af en enhed, som er oprettet af private investorer (»Damsternet«). Damsternet selv vil kun udbyde engrostjenester til tjenesteudbydere, som vil tilvejebringe bredbåndstjenester til slutbrugerne (husholdninger og virksomheder).
Vurdering af foranstaltningen
Der er tale om statsmidler, idet midlerne til det passive lag i dette net kommer fra Appingedam kommune. Der gives en økonomisk fordel — til fonden, Damsternet og detailtjenesteudbyderne — idet de skal tilvejebringe og vil få adgang til infrastruktur på vilkår, som er mere gunstige end markedsvilkårene. Statens intervention fordrejer konkurrencevilkårene, idet denne foranstaltning ændrer de eksisterende markeds-betingelser ved at give mulighed for adgang til engrosmarkedet for hurtige bredbånds-tjenester (Damsternet) og gør det muligt for tjenesteudbydere at komme ind på afsætningsmarkederne for detailbredbånds- og telekommunikationstjenester. Eftersom interventionen sandsynligvis vil påvirke udbydere af elektroniske kommunikations-tjenester i andre medlemsstater, påvirker foranstaltningen samhandelen.
En eventuel vurdering af støttens forenelighed med retsgrundlaget kan tilsyneladende kun baseres på EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Dette forudsætter, at foranstaltningen på en nødvendig og rimelig måde forfølger et mål af fælles interesse, dvs. afhjælpning af et markedssvigt eller forfølgelse af et accepteret samhørigheds-/omfordelingsmål.
Nødvendighed og proportionalitet
Bredbåndsforbindelse er en form for tjenesteydelse, der ifølge sin natur er i stand til at påvirke en økonomis produktivitet og vækst. I andre tilfælde har Kommissionen været af den opfattelse, at støtte til infrastruktur kan være et hensigtsmæssigt og rimeligt instrument til at tackle markedssvigt og/eller egenkapitalproblemer. Dette projekt rummer nemlig nogle af de karakteristika, som blev vurderet positivt i tidligere kommissionsbeslutninger vedrørende offentlig finansiering af bredbåndsprojekter (åbent udbud, åben adgang osv.). Eftersom de tekniske karakteristika ved FtH-netværk giver mulighed for at levere mere avancerede tjenester end dem, der tilvejebringes via traditionelle kobber- eller kabelnetværk (2), kan det desuden hævdes, at statsstøtte kunne være et ønskeligt middel til at sætte fart i innovationen, også selv om det sker på bekostning af en underminering af den private sektors hidtidige investeringer og en begrænsning af den private sektors fremtidige investeringer.
Kommissionen har hidtil kun godkendt sager, hvor markedet ikke støttede et konkurrencepræget udbud af bredbåndstjenester. Interventionen i denne sag sker på et område, hvor der allerede findes detailbredbåndstjenester (KPN og Essent) og — i et vist omfang — engrosinfrastruktur til levering af bredbåndstjenester (KPN) til priser, som kan sammenlignes med priserne i andre regioner. Netdækningen og service-vilkårene overlapper i høj grad de eksisterende netværks, og der er derfor alvorlig risiko for, at statslig intervention på et sådant område fortrænger markedsdeltagernes eksisterende og fremtidige investeringer.
På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for den omstridte foranstaltning, fordi Kommissionen ikke er overbevist om, at foranstaltningen er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3, litra c).
I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan ulovligt udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.
BREVETS ORDLYD
»Met dit schrijven stelt de Commissie Nederland ervan in kennis dat zij, na onderzoek van de door uw autoriteiten verstrekte inlichtingen betreffende bovengenoemde steunmaatregel, heeft besloten de procedure van artikel 88, lid 2, van het EG-Verdrag in te leiden.
I. Procedure
1. |
Bij schrijven van 2 november 2004 (dat op 18 november 2004 geregistreerd werd onder nummer CP 212/2004) diende kabelexploitant Essent Kabelcom (hierna: Essent), een informele klacht in bij de Commissie. De klacht betreft overheidsfinanciering voor een glasvezelaansluitnetwerk (Fibre-to-the-Home, FTTH) in Appingedam, een stad in Noord-Nederland. Essent heeft intussen bevestigd dat de klacht als een formele klacht dient te worden beschouwd. |
2. |
Essent, die de op een na grootste kabelexploitant van Nederland is en die ook een kabelnetwerk in Appingedam exploiteert, had de zaak in september 2004 al aanhangig gemaakt bij een Nederlandse rechtbank. De rechtbank heeft de gemeente op grond van artikel 88, lid 3, EG-Verdrag opgedragen het steunvoornemen aan te melden bij de Commissie en de verdere aanleg van het netwerk te staken. |
3. |
Bij een schrijven dat op 3 februari 2005 werd geregistreerd, meldden de Nederlandse autoriteiten de maatregel bij de Commissie aan om redenen van rechtszekerheid, waarbij ze aanvoerden dat de maatregel geen steun behelsde. Op 31 maart 2005 verzocht de Commissie de Nederlandse autoriteiten om verdere informatie. Na een verlenging van de termijn antwoordden zij hierop bij brief van 4 augustus 2005, die op 16 augustus 2005 werd geregistreerd. De informatie in deze brief verschilt aanzienlijk van de informatie die bij de oorspronkelijke aanmelding werd verstrekt. |
II. Uitvoerige beschrijving van de maatregel
Achtergrond
4. |
De gemeente Appingedam vindt dat de tussenkomst van de overheid nodig is om te voorzien in de algemene beschikbaarheid van geavanceerde breedbanddiensten voor ondernemingen en particulieren door uitrol van een glasvezelaansluitnetwerk (Fibre-to-the-Home, FTTH) in Appingedam te steunen. Volgens de gemeente bieden Essent en telecommunicatie-exploitant KPN in Appingedam weliswaar internettoegang maar geen geavanceerde breedbanddiensten. De gemeente heeft besloten financieel deel te nemen in het project nadat gebleken was dat de marktpartijen geen belangstelling hadden om hierin op marktvoorwaarden deel te nemen. |
De componenten van het netwerk
5. |
De passieve laag van het glasvezelnetwerk (graafrechten, buizen, glasvezels, enz.) zal het eigendom worden van een openbare stichting („Stichting Glasvezelnet Appingedam”, hierna: de stichting), op te richten door en onder toezicht van de gemeente. De investering in de passieve laag wordt op 4,9 miljoen EUR geschat. Aanvankelijk was niet voorzien dat de aanleg van de passieve laag openbaar zou worden aanbesteed. Er is evenwel besloten, zoals in de brief van 4 augustus 2005 wordt verklaard, om dit wel te doen. |
6. |
De kosten van de actieve laag (telecommunicatieapparatuur, netwerkbeheer, enz.) worden op 1 tot 1,3 miljoen EUR geschat. De actieve componenten hebben een geschatte economische levensduur van 5 tot 8 jaar. De exploitant van de actieve laag zal alleen wholesale-diensten aanbieden aan service providers die breedbanddiensten aan de eindgebruikers (huishoudens en bedrijven) zullen verstrekken. |
7. |
De autoriteiten verklaarden aanvankelijk dat de actieve laag eigendom zou worden van en gefinancierd zou worden door een entiteit („Stichting Damsternet”, hierna: Damsternet) die door bepaalde particuliere investeerders zou worden opgericht. Niet alle particuliere partijen waren bekend. Volgens de autoriteiten hebben NKF (een kabelfabrikant), Nacap (de pijpleidingdivisie van een internationaal actieve bouwonderneming, genaamd Koop Holding) en Ericsson Telecommunications belangstelling getoond. In de brief van 4 augustus 2005 hebben de autoriteiten evenwel verklaard dat de gemeente het gebruiksrecht van het actieve netwerk uiteindelijk openbaar zou aanbesteden. In dit stadium is het bovendien niet duidelijk op basis van welke financiële voorwaarden het gebruiksrecht zou worden gegund. In de concept-gebruiksovereenkomst wordt bepaald dat de houder van het gebruiksrecht jaarlijks een gebruiksvergoeding aan de stichting zal betalen. De stichting zal echter „maximaal een bedrag opeisen dat overeenkomt met 80 % van de in dat jaar gegenereerde cashflow”. Indien deze cashflow negatief is, zal de stichting geen vergoeding opeisen. In een dergelijk geval zullen zij slechts een minimale betaling verlangen, zoals aangegeven in een bijlage bij de gebruiksovereenkomst. In de bijlage wordt evenwel nog niet bepaald welke betaling voorzien is. |
III. Het standpunt van de Nederlandse autoriteiten
8. |
De Nederlandse autoriteiten stellen dat er geen sprake is van een steunmaatregel en voeren hiervoor verschillende argumenten aan. |
9. |
Allereerst beroepen zij zich op een „marktfalen”, d.w.z. dat de markt niet de diensten verschaft die door de autoriteiten essentieel worden geacht voor de bevolking. Marktinvesteerders zijn niet bereid om in het project te investeren omdat het geen marktconform financieel rendement zou opleveren. Doordat de markt niet in het project investeert, ziet Appingedam zich genoodzaakt dit glasvezelnetwerk aan te leggen als een „publieke infrastructuur”. De Nederlandse autoriteiten voeren daarom aan dat de gemeente Appingedam enkel steun verleent voor de aanleg van een „publieke infrastructuur” die voor alle partijen openstaat op vergelijkbare voorwaarden. |
10. |
In de tweede plaats betogen de autoriteiten dat er geen steun gemoeid is met dit project op de vier niveaus die daarbij kunnen worden onderscheiden. Er is geen sprake van een voordeel voor de stichting en zelfs wanneer dat het geval zou zijn, zou dat niet van invloed zijn op het handelsverkeer tussen de lidstaten. Er wordt ook geen steun verleend aan de exploitant van de actieve laag. De Commissie merkt op dat de autoriteiten evenwel geen argumenten aanvoeren om deze beweringen te staven. Voorts zijn de autoriteiten van mening dat er geen steun wordt verleend aan de dienstenaanbieders. De exploitant zou een marktconforme wholesale-prijs moeten aanrekenen aan de providers die retail-diensten aanbieden die zij reeds via bestaande infrastructuur aanboden. Indien de Commissie garanties van de gemeente zou verlangen dat de exploitant marktconforme prijzen aanrekent, zal de gemeente dit vastleggen in de overeenkomst tussen de stichting en de exploitant. Tenslotte betogen de autoriteiten dat, in tegenstelling tot de zaak ATLAS (3), het netwerk in Appingedam hoofdzakelijk zou worden gebruikt om diensten te verlenen aan huishoudens/particulieren die geen economische activiteiten verrichten. Voorzover er sprake is van steun aan ondernemingen in Appingedam, blijft deze onder de toegestane steunintensiteit die is vastgelegd in Verordening (EG) nr. 69/2001 („de minimis-steun”) en bovendien valt deze onder de kaderregeling voor steun aan kleine en middelgrote ondernemingen (MKB). |
11. |
De Nederlandse autoriteiten betogen dat indien de Commissie tot de conclusie komt dat de maatregel steun vormt, de maatregel verenigbaar is omdat deze zowel noodzakelijk als evenredig is. De maatregel is nodig omdat particuliere investeerders niet willen investeren in Appingedam, een perifeer gebied met een sociaal-economische achterstand. Voor zover er breedbanddiensten beschikbaar zijn, zijn de huidige prijzen ervan hoger dan in andere gebieden van Nederland. Aangezien alle exploitanten open toegang tot het netwerk zullen krijgen op gelijke voorwaarden, is de mededinging gewaarborgd en zal geen enkele exploitant een selectief voordeel genieten. De autoriteiten stellen ook dat de maatregel evenredig is. De stichting is niet betrokken bij de exploitatie van de actieve laag. De operator zal een niet-discriminerende, open toegang bieden en niet met dienstenaanbieders concurreren. De aanleg van het netwerk zal plaatsvinden op marktvoorwaarden. |
IV. Beoordeling van de maatregel/steun
12. |
Op grond van het Verdrag en geconsolideerde rechtspraak is er sprake van staatssteun in de zin van artikel 87, lid 1, wanneer door overheidsbemoeienis of door met staatsmiddelen bekostigde maatregelen een voordeel wordt verleend aan de begunstigde, welke de mededinging vervalst of dreigt te vervalsen en het handelsverkeer tussen de lidstaten ongunstig dreigt te beïnvloeden. |
Staatsmiddelen
13. |
De gemeente Appingedam zal ofwel een lening ofwel een garantie voor een lening verstrekken. Bijgevolg zijn de middelen voor de financiering van de passieve laag van dit netwerk afkomstig van de gemeente Appingedam. Deze middelen moeten daarom als staatsmiddelen worden beschouwd. |
Economisch voordeel
14. |
De autoriteiten hebben verschillende argumenten aangevoerd als zou de maatregel geen steun behelzen, ofwel omdat deze geen voordeel meebrengt ofwel omdat deze niet van invloed is op het handelsverkeer tussen de lidstaten. Op deze argumenten zal hierna worden ingegaan. |
15. |
Volgens de Nederlandse autoriteiten valt een dergelijke vorm van overheidsbemoeienis niet onder artikel 87, lid 1, EG-Verdrag, maar dient deze veeleer te worden gezien als een typische overheidstaak, aangezien algemene infrastructuur wordt aangelegd. |
16. |
De Commissie is echter niet overtuigd dat dit project kan worden beschouwd als het verschaffen van een algemene infrastructuur. Overeenkomstig de bevindingen van de Commissie in de zaak ATLAS (4) bieden het passieve netwerk en de actieve componenten geen dienst aan eindgebruikers, maar voorzieningen voor bedrijven die breedbanddiensten aanbieden. Zoals uit de aanwezigheid van KPN en Essent in Appingedam blijkt, is het verschaffen van dit soort infrastructuur geen typische overheidstaak, maar een activiteit die gewoonlijk wordt verricht door marktpartijen die de uiteindelijke dienst aan huishoudens en bedrijven verstrekken. Het project overlapt daarmee tot op zekere hoogte marktinitiatieven of voorziet in de verstrekking van diensten die al beschikbaar zijn, hoewel de door de stichting aan te leggen infrastructuur graafwerkzaamheden en passieve elementen behelst. De Commissie is derhalve in dit stadium van mening dat het project in Appingedam onder de staatssteunregels valt en niet als algemene infrastructuur kan worden aangemerkt die tot de gewone verantwoordelijkheden van de staat jegens de bevolking behoort. |
Voordeel voor de stichting
17. |
De stichting die eigenaar is van de passieve infrastructuur, is opgericht door de gemeente en staat onder haar toezicht. De stichting stelt de passieve laag ter beschikking van de exploitant. Dit kan als een economische activiteit worden beschouwd en de stichting kan derhalve worden aangemerkt als een onderneming in de zin van artikel 87, lid 1, EG-Verdrag. De passieve laag wordt door de gemeente gefinancierd zonder enige vergoeding van de stichting. Dit komt neer op een economisch voordeel voor de stichting in de zin van artikel 87, lid 1, EG-Verdrag. |
Voordeel voor de exploitant
18. |
De bewering dat er geen steun wordt verleend aan de exploitant, wordt niet door de autoriteiten gestaafd. |
19. |
De autoriteiten hebben bevestigd dat het gebruiksrecht openbaar zal worden aanbesteed. Indien dat gebeurt, kan de aanbesteding in principe het economische voordeel voor de winnende leverancier tot een minimum worden beperkt in de zin van artikel 87, lid 1, EG-Verdrag. Het valt evenwel te betwijfelen of de passieve laag op dezelfde voorwaarden zal worden aangelegd als bij een particuliere investering. Volgens de autoriteiten kon het project niet door particuliere investeerders worden uitgevoerd en waren banken evenmin bereid om geld te steken in dit project. De gemeente heeft verschillende banken gevraagd om dit project te financieren, maar met uitzondering van de Bank Nederlandse Gemeenten (BNG) hebben zij dit allemaal geweigerd. BNG is bereid de gemeente een lening te verstrekken omdat zij, aldus de gemeente, alleen de kredietwaardigheid van de begunstigde van de lening, in casu de gemeente, maar niet de aanleg van het FTTH-netwerk door de stichting of het project als zodanig heeft beoordeeld. |
Voordeel voor internetaanbieders (ISP's) en andere aanbieders van elektronische communicatiediensten
20. |
Zelfs wanneer de toegang tot het optische netwerk via de exploitant op transparante en gelijke voorwaarden aan alle geïnteresseerde ISP's en andere exploitanten zal worden verleend, zal de tarifering van deze toegang waarschijnlijk ruim onder de onderliggende kosten liggen als gevolg van de overheidsbemoeienis en niet gebaseerd zijn op de markttarieven voor vergelijkbare wholesale-breedbanddiensten. De dienstenaanbieders zal daarom een voordeel worden verleend aangezien zij de kans krijgen om tot de markt voor snelle retail-breedbanddiensten toe te treden en bedrijfsactiviteiten te ontwikkelen tegen voorwaarden die anders niet op de markt kunnen worden verkregen. |
Voordeel voor de eindgebruikers
21. |
Het voorgaande suggereert dat het voordeel dat aan de exploitant, dienstenaanbieders en andere aanbieders van telecommunicatiediensten wordt verleend, zich ook zou kunnen vertalen in een voordeel voor de huishoudens en ondernemingen in Appingedam. Particuliere gebruikers vallen niet onder de staatssteunregels. Echter ondernemingen in het beoogde gebied zouden wellicht kunnen profiteren van een dienstverlening die verder reikt en lager geprijsd is dan wat op louter commerciële basis zou worden aangeboden gezien de huidige aanbiedingen voor huurlijnen en satellietverbindingen. Bovendien zouden zij een voordeel kunnen genieten in vergelijking met bedrijven in andere regio's van Nederland. De autoriteiten hebben bij herhaling aangevoerd dat, indien er sprake is van steun voor ondernemingen in Appingedam, het steunniveau onder de toegestane steunintensiteit ligt, zoals bepaald bij Verordening (EG) nr. 69/2001 („de minimis-steun”), en dat de maatregel bovendien onder de kaderregeling inzake overheidssteun voor kleine en middelgrote ondernemingen (KMO's) valt. De Commissie erkent dat het voordeel voor elk van de zakelijke eindgebruikers onder de drempel voor de minimis-steun zou kunnen liggen. Er kan in dit stadium echter niet worden uitgesloten dat de steun wel de in deze verordening vastgelegde plafonds overschrijdt. |
Concurrentievervalsing
22. |
Door deze tussenkomst van de overheid worden de bestaande marktvoorwaarden in Appingedam gewijzigd doordat de gesubsidieerde toegang van de exploitant tot de wholesale-markt voor snelle breedbanddiensten alsmede de toegang van dienstenaanbieders tot de downstream-markten van onder andere retail-breedband- en retail-telecommunicatiediensten mogelijk wordt gemaakt. De bestaande exploitanten, Essent en KPN, hebben bij hun beslissingen inzake infrastructuurinvesteringen en -onderhoud, hun berekeningen gebaseerd op de veronderstelling dat andere exploitanten de kosten van nieuwe infrastructuur zouden moeten dragen of een marktprijs zouden moeten betalen voor de toegang tot wholesale-diensten, hetgeen niet langer het geval lijkt te zijn als er overheidssteun wordt verleend. Het feit dat er nieuwe infrastructuur beschikbaar komt tegen voorwaarden die op het eerste gezicht niet marktconform zijn, heeft tot gevolg dat de concurrentie wordt vervalst, ook op de downstream-markten van retail-breedband- en andere retail-elektronische communicatiediensten. |
Gevolgen voor het handelsverkeer
23. |
Voor zover de overheidsmaatregelen gevolgen kunnen hebben voor telecommunicatiebedrijven en dienstenaanbieders in andere lidstaten, zijn deze van invloed op het handelsverkeer. De telecommunicatiemarkt staat steeds meer open voor concurrentie tussen exploitanten en dienstenaanbieders, die zich over het algemeen bezighouden met activiteiten waarvoor handelsverkeer bestaat tussen de lidstaten. |
Conclusie
24. |
In het licht van het voorgaande is de Commissie van mening dat het met staatsmiddelen gefinancierde project een economisch voordeel verleent aan de stichting, de exploitant en de dienstenaanbieders, hetgeen zich tenminste ten dele zou kunnen vertalen in een economisch voordeel voor ondernemingen in Appingedam. Voorts is het project concurrentievervalsend en van invloed op het handelsverkeer tussen de lidstaten. |
V. Beoordeling van de steunmaatregel: verenigbaarheid
25. |
Na de vaststelling dat er sprake is van staatssteun in de zin van artikel 87, lid 1, van het EG-Verdrag, dient te worden nagegaan of de maatregel verenigbaar met de gemeenschappelijke markt kan worden geacht. |
26. |
Wanneer staatsmiddelen enkel worden verleend ter compensatie van de verstrekking van een dienst van algemeen economisch belang (hierna: DAEB), dan hoeft hiermee geen staatssteun te zijn gemoeid. Het Hof van Justitie heeft te kennen gegeven dat de compensatie van kosten die voortvloeien uit openbare dienstverplichtingen, niet onder de werkingssfeer van artikel 87, lid 1, van het Verdrag vallen indien aan een aantal voorwaarden is voldaan. Deze voorwaarden worden beschreven in het Altmark-arrest van 24 juli 2003 (5). De autoriteiten hebben zich evenwel niet beroepen op de voorwaarden die zijn vastgelegd in het Altmark-arrest en hebben evenmin het bestaan van een DAEB aangevoerd, zelfs niet impliciet. Er zijn geen aanwijzingen dat de overheidsmaatregel moet worden beschouwd als compensatie voor de diensten die door de begunstigde ondernemingen worden verstrekt. Daarom heeft de Commissie in dit stadium de aangemelde maatregel niet bezien tegen deze achtergrond of getoetst aan het bepaalde in artikel 86, lid 2, van het EG-Verdrag. |
27. |
De Commissie merkt op dat met het voorgenomen project wordt beoogd de ruime beschikbaarheid en het ruime gebruik van snelle breedbanddiensten te verzekeren tegen voorwaarden die meer overeenkomen met minder afgelegen gebieden die dichter bevolkt zijn en relatief meer bedrijven tellen. Voorts wordt erkend dat de bestaande kaderregelingen en richtsnoeren niet kunnen worden toegepast voor de beoordeling van steunmaatregelen die dit specifiek tot doel hebben. De Commissie is derhalve van mening dat de toetsing van de verenigbaarheid van de maatregel met de gemeenschappelijke markt rechtstreeks op artikel 87, lid 3, onder c), van het EG-Verdrag dient te worden gebaseerd (6). |
28. |
In artikel 87, lid 3, onder c), EG-Verdrag wordt bepaald dat: „steunmaatregelen om de ontwikkeling van bepaalde vormen van economische bedrijvigheid of van bepaalde regionale economieën te vergemakkelijken, mits de voorwaarden waaronder het handelsverkeer plaatsvindt daardoor niet zodanig worden veranderd dat het gemeenschappelijke belang wordt geschaad, als verenigbaar met de gemeenschappelijke markt kunnen worden beschouwd”. |
29. |
In het kader van een toetsing aan artikel 87, lid 3, onder c), van het EG-Verdrag houdt dit in dat de overheidsmaatregel noodzakelijk moet zijn en in verhouding dient te staan tot het beoogde doel van algemeen belang, d.w.z. de correctie van een gebrekkige marktwerking. |
Noodzakelijkheid
30. |
De toegang tot een breedbandnetwerk is een voorziening die door zijn aard een positieve invloed kan hebben op de productiviteit en de groei van een groot aantal sectoren en activiteiten (7). Er zijn aanwijzingen dat een grotere beschikbaarheid van breedbandnetwerken ten goede kan komen aan de regionale economische ontwikkeling en de schepping en het behoud van werkgelegenheid, alsook verbeterde gezondheids- en onderwijsvoorzieningen (8). |
31. |
De autoriteiten stellen dat de maatregel gericht is tegen een gebrekkige marktwerking: Appingedam is een achterstandsgebied waar de netwerkeigenaren Essent en KPN niet hun netwerken willen upgraden noch toegang willen verlenen tot hun core-netwerken of „dark fibre” aan providers die FTTH willen aanbieden. De autoriteiten hebben ook verklaard dat Essent en KPN pas na de aankondiging van de gemeente dat zij haar eigen FTTH-initiatief zou lanceren, hun netwerken hebben geüpgraded teneinde breedbanddiensten aan te bieden. |
32. |
Het is evenwel de vraag of er bij de situatie in Appingedam wel sprake is van een „gebrekkige marktwerking”. In de eerste plaats voorziet de markt, aldus de autoriteiten, niet in de FTTH-infrastructuur omdat het verwachte rendement op de investering onvoldoende was om een investering tegen marktvoorwaarden te rechtvaardigen. Dit kan worden verklaard door een lage vraag naar breedbanddiensten alsook de hoge kapitaaluitgaven voor de aanleg van de infrastructuur. |
33. |
In de tweede plaats is, aldus de Commissie, de toegang tot een breedbandnetwerk al beschikbaar in Appingedam hoewel de diensten die thans worden verstrekt, niet geheel vergelijkbaar zijn met de diensten die met het geplande netwerk zouden kunnen worden aangeboden. KPN en Essent bieden allebei retail-breedbanddiensten aan tot 8Mbit/s en KPN biedt tot op zekere hoogte ook wholesale-toegang tot infrastructuur en diensten. Bijgevolg is er een aanzienlijke overlapping van netwerkdekking en dienstverlening, die tot de beste in de Europese Unie behoren, en daarom valt het te betwijfelen of er sprake is van een »marktfalen«, die met deze maatregel kan worden verholpen. |
Evenredigheid
34. |
Om te bepalen of de maatregel verenigbaar is met de gemeenschappelijke markt, dient ook de evenredigheid van de maatregel te worden onderzocht. De maatregel dient in verhouding te staan tot het beoogde doel en mag de concurrentie niet zo zeer vervalsen dat het gemeenschappelijke belang wordt geschaad. |
35. |
Er dient te worden erkend dat de technische kenmerken van bijvoorbeeld glasvezelaansluitnetwerken verschillen van de bestaande kabel- en telecommunicatienetwerken in Appingedam. Er kan worden aangevoerd dat de nieuwe generatie netwerken niet te vergelijken valt met de bestaande netwerken omdat zij andere en veel geavanceerdere diensten mogelijk maken dan de bestaande netwerken. Volgens degenen die zich hierop beroepen kan overheidssteun voor de volgende generatie van openbaar toegankelijke, lokale aansluitnetwerken een positief effect hebben op de economische ontwikkeling vanwege de positieve externe effecten die deze netwerken zullen hebben op innovatie en groei. Bovendien hebben de bestaande exploitanten van elektronische communicatienetwerken (nog) niet in deze infrastructuur geïnvesteerd vanwege de hoge kapitaaluitgaven en omdat hun bestaande investeringen daardoor niet meer van nut zouden zijn. Wanneer deze redenering wordt doorgetrokken, zou staatssteun voor de nieuwe generatie netwerken een gewenst middel kunnen zijn om het tempo van innovatie en economische ontwikkeling te versnellen, zelfs tegen de prijs dat in het verleden gedane investeringen mogelijk worden ondermijnd en toekomstige investeringen ontmoedigd. |
36. |
In dit stadium valt evenwel moeilijk te bezien welke toepassingen of diensten aan particulieren en bedrijven kunnen worden aangeboden die niet met behulp van breedbanddiensten via de bestaande netwerken kunnen worden verschaft. Dit betekent dat er sprake is van een hoge substitueerbaarheid tussen enerzijds de retail en wholesale-diensten die via het geplande FTTH-netwerk worden verstrekt en anderzijds de diensten die via de bestaande netwerken worden verstrekt, waardoor de maatregel de mededinging in de nabije toekomst ernstig zou kunnen vervalsen. Dit geldt des te meer in het licht van een aantal geplande ontwikkelingen. KPN heeft aangekondigd dat zij de capaciteit van haar dienstverlening zal verhogen en Essent onderzoekt de mogelijkheid om de superbreedbandverbinding ETTH (Ethernet to the home) via haar bestaande netwerken aan te bieden, waardoor de capaciteit van haar netwerk aanzienlijk wordt vergroot. De maatregel die door de autoriteiten wordt voorzien, houdt daarom een ernstig risico in van verdringing van bestaande en toekomstige investeringen door marktpartijen als gevolg van de overheidssteun. Onder de gegeven omstandigheden is het daarom de vraag of de geplande maatregel en het gebruik als zodanig van het steuninstrument als evenredig kunnen worden beschouwd. |
Conclusie
37. |
Op grond van het voorgaande en de informatie die in dit stadium beschikbaar is, betwijfelt de Commissie of de betwiste maatregel verenigbaar is met de gemeenschappelijke markt in overeenstemming met artikel 87, lid 3, onder c), van het EG-Verdrag. |
VI. Besluit
38. |
In het licht van het voorgaande heeft de Commissie besloten de procedure van artikel 88, lid 2, van het EG-Verdrag in te leiden ten aanzien van de betwiste maatregel omdat zij betwijfelt of deze verenigbaar is met de gemeenschappelijke markt in overeenstemming met artikel 87, lid 3, onder c), van het EG-Verdrag. |
Gelet op de bovenstaande overwegingen verzoekt de Commissie Nederland in het kader van de procedure van artikel 88, lid 2, van het EG-Verdrag binnen een maand vanaf de datum van ontvangst van dit schrijven zijn opmerkingen te maken en alle dienstige inlichtingen te verstrekken voor de beoordeling van de steunmaatregel. Zij verzoekt uw autoriteiten onverwijld een afschrift van deze brief aan de potentiële begunstigden van de steunmaatregel te doen toekomen.
De Commissie wijst Nederland op de schorsende werking van artikel 88, lid 3, van het EG-Verdrag. Zij verwijst naar artikel 14 van Verordening (EG) nr. 659/1999, volgens hetwelk elke onrechtmatige steun van de begunstigden kan worden teruggevorderd.
Voorts deelt de Commissie Nederland mee, dat zij de belanghebbenden door de bekendmaking van dit schrijven en van een samenvatting ervan in het Publicatieblad van de Europese Unie in kennis zal stellen. Tevens zal zij de belanghebbenden in de lidstaten van de EVA die partij zijn bij de EER-Overeenkomst door de bekendmaking van een mededeling in het EER-supplement van het Publicatieblad in kennis stellen, alsmede de Toezichthoudende Autoriteit van de EVA door haar een afschrift van dit schrijven toe te zenden. Alle bovengenoemde belanghebbenden zal worden verzocht hun opmerkingen te maken binnen een maand vanaf de datum van deze bekendmaking.«
(1) Distriktsdomstolen i Groningen pålagde efter anmodning fra Essent kommunen at anmelde planerne til Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3.
(2) Nogle hævder, at netværk af næste generation ikke kan sammenlignes med eksisterende kobber- eller kabelnetværk, og at statslig intervention til fordel for åbne offentlige lokale adgangsnetværk af næste generation kan have en positiv indvirkning på den økonomiske udvikling som følge af disse netværks positive eksterne virkninger for innovation og vækst. De eksisterende operatører af elektroniske kommunikationsnetværk investerer (endnu) ikke i disse infrastrukturer på grund af de store kapitaludgifter, og fordi dette ville gøre deres eksisterende investeringer forældede (modstridende interesser).
(3) Zie beschikking van de Commissie van 9 september 2004 in zaak N 213/03: steunmaatregel N 213/2003 — ATLAS-project in het Verenigd Koninkrijk; regeling breedbandinfrastructuur voor bedrijventerreinen (Corrigendum).
(4) Zie 3.
(5) Arrest van het Hof van Justitie van 24 juli 2003, in zaak C-280/00, Altmark Trans, Jurispr. 2003, blz. I-7747 .
(6) Zie de beschikkingen van de Commissie in de zaken N 213/03, „ATLAS-project”, en bijv. N 126/04 „Breedbanddiensten voor KMO's in Lincolnshire” en N 307/04, „Breedbanddiensten in Schotland — afgelegen en plattelandsgebieden”.
(7) Zie bijvoorbeeld: Lehr, Osorio, Gillet en Sirbu: „Measuring Broadband's Economic Impact”, 2005.
(8) OESO „Broadband Driving Growth: Policy Responses”, oktober 2003; Orazem, Peter, University of Kansas Business School, „The Impact of High-Speed Internet Access on Local Economic Growth”, augustus 2005.
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/13 |
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse
(2005/C 321/08)
(EØS-relevant tekst)
Sag nr. |
XE 06/03 |
||||||
Medlemsstat |
Republikken Italien |
||||||
Region |
Friuli — Venezia Giulia |
||||||
Støtteordningens navn |
Initiativer til fordel for andelsselskaber |
||||||
Retsgrundlag |
Decreto del Presidente della Regione n. 0199 del 17 giugno 2003 (art. 2. co. 1, lett. d, che aggiunge il capo V bis al regolamento di cui al decreto del Presidente della Regione n. 0299 del 1o ottobre 2002), pubblicato sul Bollettino ufficiale della Regione n. 30 del 23 luglio 2003 |
||||||
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen |
1 000 000 EUR |
||||||
Maksimal støtteintensitet |
Oprettelse af arbejdspladser |
Støtteintensiteten, der beregnes i procent af andelsselskabernes lønomkostninger i de første to år efter ansættelsen af arbejdstagerne, må ikke overstige:
Når arbejdspladserne er oprettet i et område, der er omfattet af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), eller når de er oprettet inden for produktion, forarbejdning eller markedsføring af de produkter, der er nævnt i bilag I til EF-traktaten i områder, der betragtes som ugunstigt stillede i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, må støtteintensiteten ikke overstige den maksimale intensitet for regionalstøtte, dvs. 8 % NSÆ, plus 10 % BSÆ for små og mellemstore virksomheder |
|||||
Ansættelse af ugunstigt stillede og handicappede arbejdstagere |
Støtteintensiteten, der beregnes i procent af andelsselskabernes lønomkostninger i det første år efter ansættelsen af de ugunstigt stillede eller handicappede arbejdstagere, må ikke overstige 50 % for ugunstigt stillede og 60 % for handicappede arbejdstagere |
||||||
Ekstraomkostninger ved ansættelse af handicappede arbejdstagere |
Ekstraomkostninger ved følgende initiativer kan finansieres med op til 100 %:
Andelsselskaber, hvor handicappede arbejdstagere udgør mindst 50 % af de ansatte, kan modtage op til 80 % af de støtteberettigede udgifter til at dække omkostninger ved at opføre, indrette eller udvide anlæg, hvor mindst 50 % af de ansatte er handicappede |
||||||
Gennemførelsestidspunkt |
22. august 2003 |
||||||
Støtteordningens varighed |
Indtil den 30. juli 2007 |
||||||
Støttens formål |
Oprettelse af arbejdspladser |
At fremme ansættelse og integration på arbejdsmarkedet af personale — også med juridisk status af og aflønning som mellemledere og ledere — i andelsselskaber, som udøver økonomisk virksomhed med henblik på at integrere ugunstigt stillede eller marginaliserede personer på arbejdsmarkedet |
|||||
Ansættelse af ugunstigt stillede og handicappede arbejdstagere |
At fremme ansættelse og integration på arbejdsmarkedet af ugunstigt stillede og handicappede i andelsselskaber, som udøver økonomisk virksomhed med henblik på at integrere ugunstigt stillede eller marginaliserede personer på arbejdsmarkedet |
||||||
Dækning af ekstraomkostninger ved ansættelse af handicappede arbejdstagere |
At fremme initiativer for at forbedre ansættelsesvilkårene for handicappede arbejdstagere i andelsselskaber, som udøver økonomisk virksomhed med henblik på at integrere ugunstigt stillede eller marginaliserede personer på arbejdsmarkedet, og at bevare de beskyttede arbejdspladser i disse andelsselskaber |
||||||
Berørte sektorer |
Alle EF-sektorer med undtagelse af kulsektoren, skibsbygningssektoren og med hensyn til støtte til oprettelse af arbejdspladser også transportsektoren. |
||||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
I henhold til artikel 4 i regionallov nr. 3 af 25. januar 2002 ydes støtten af de fire provinsmyndigheder i den selvstyrende region Friuli-Venezia Giulia (Gorizia, Pordenone, Trieste og Udine). Ansvaret for programmering, vejledning, koordinering og tilsyn samt relationerne med EU påhviler derimod
|
||||||
Andre oplysninger |
Fritagelsesforordningen udløber den 31. december 2006 og vil blive midlertidigt forlænget med seks måneder. Hvis forordning (EF) nr. 2204/2002 ændres som følge af Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 (2003/361/EF), vil den nye definition af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder blive anvendt ved tildelingen af støtten |
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/15 |
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 5. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse
(2005/C 321/09)
(EØS-relevant tekst)
Sag nr. |
XE 12/04 |
||||
Medlemsstat |
Grækenland |
||||
Region |
Akhaia |
||||
Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed |
Støtte til virksomheder med henblik på ansættelse af arbejdsløse (nye arbejdspladser) 2004 |
||||
Retsgrundlag |
Άρθρο 29 του Ν. 1262/82 «Για την παροχή κινήτρων ενίσχυσης της οικονομικής και περιφερειακής ανάπτυξης της χώρας και τροποποίηση συναφών διατάξεων» όπως συμπληρώθηκε με το άρθρο 8 παράγραφος 1 του Ν. 1545/85 «Εθνικό Σύστημα Προστασίας από την ανεργία και άλλες διατάξεις» που τροποποιήθηκε με το άρθρο 6 του Ν. 1836/89 «Προώθηση της απασχόλησης και της επαγγελματικής κατάρτισης και άλλες διατάξεις» και το άρθρο 6 του Ν. 2434/96 «Μέτρα πολιτικής για την απασχόληση και την επαγγελματική κατάρτιση και άλλες διατάξεις», Κοινή Απόφαση των Υπουργών Οικονομίας & Οικονομικών και Απασχόλησης & Κοινωνικής Προστασίας (33297/20.11.2003), Κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 2204/2002 της Ευρωπαϊκής Επιτροπής |
||||
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen |
Årlig samlet støtte |
6,75 mio. EUR i 2004 |
|||
7,08 mio. EUR i 2005 |
|||||
3,03 mio. EUR i 2006 |
|||||
I alt 16,86 mio. EUR |
|||||
Garanterede lån |
|
||||
Maksimal støtteintensitet |
I overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 2-5, og artikel 5 og 6 |
Ja |
|
||
Gennemførelsestidspunkt |
Fra februar 2004 |
||||
Støtteordningens varighed |
Indtil juni 2006 |
||||
Støttens formål |
Artikel 4 Jobskabelse |
Ja |
|||
Artikel 5 Ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere |
Ja |
||||
Artikel 6 Beskæftigelse af handicappede arbejdstagere |
Nej |
||||
Berørte sektorer |
|
Ja |
|||
|
Ja |
||||
|
Ja |
||||
|
Ja |
||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
Navn: Ελληνική Δημοκρατία Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας Οργανισμός Απασχόλησης Εργατικού Δυναμικού Γενική Δ/νση Εργατικού Δυναμικού Διεύθυνση Απασχόλησης |
||||
Adresse:
Πληροφορίες: Ε. Χαρχάλου Τηλ. 210-9989135-136, www.oaed.gr |
|||||
Andre oplysninger: |
Støtteordningen finansieres udelukkende med midler fra OAED |
||||
Støtte, der på forhånd skal anmeldes til Kommissionen: |
Foranstaltningen udelukker tildeling af støtte eller kræver forhåndsanmeldelse til Kommissionen i overensstemmelse med forordningens artikel 9 |
Ja |
|
(1) Bortset fra skibsbygningssektoren og andre sektorer, der er omfattet af særlige regler i forordninger og direktiver vedrørende al statsstøtte inden for sektoren.
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/17 |
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte
(2005/C 321/10)
(EØS-relevant tekst)
Sag nr.: XT 50/03
Medlemsstat: Italien
Region: Basilicata
Støtteordningens navn: Asse III, Misura III.1.D.1, Avviso Pubblico A.P. n.01–2003 — »Formazione continua«. (Indsatsområde III, Foranstaltning III.1.D.1, Meddelelse n.01–2003 — »Videreuddannelse«)
Retsgrundlag:
— |
P.O.R. Basilicata 2000/2006 approvato con decisione 2372 del 22.8.2000 |
— |
Complemento di programmazione |
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen: De afsatte midler for 2003 til foranstaltning III.1.D.1 udgør i alt 6 240 693 EUR
Maksimal støtteintensitet: Støtten ligger inden for grænserne og den deraf følgende anførte maksimale støtteintensitet i BSÆ, i henhold til virksomhedens størrelse, typen på den uddannelse, der gives inden for foranstaltningen ses af nedenstående tabel
Med henvisning til slutmodtageren forhøjes støtteintensiteten i ovennævnte tabel med 10 procentpoint, hvis uddannelsen gælder dårligt stillede arbejdstagere som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EF) nr. 68/2001
Gennemførelsestidspunkt:
Støtteordningens varighed: Indtil 31.12.2005
Støttens formål: Videreuddannelse til fordel for virksomheder i regionen Basilicata. Verificering af uddannelsens art, generel eller særlig, foretages på forhånd af evalueringsudvalget på grundlag af de kriterier, der er defineret og specificeret i vedlagte meddelelse
Berørte sektorer: Alle økonomiske sektorer med undtagelse af de i traktatens artikel 32 omhandlede
Navn og adresse på den støtteydende myndighed:
Region: Basilicata |
Dipartimento Formazione Lavoro Cultura e Sport |
C.so Umberto I, 28 |
I-85100 Potenza |
Andre oplysninger: Meddelelse n. 01-2003 »videreuddannelse« omfatter to støtteordninger:
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/18 |
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder
(2005/C 321/11)
(EØS-relevant tekst)
Sag nr. |
XS 15/03 |
||||||||||||||||||||
Medlemsstat |
Grækenland |
||||||||||||||||||||
Region |
Alle regioner (13) i hele landet |
||||||||||||||||||||
Støtteordningens navn eller navnet på den støttemodtagende virksomhed |
Statsstøtteordning til fordel for små og mellemstore virksomheder under de regionale operationelle programmer i forbindelse med ef-støtterammen for 2000-2006 »Forbedring af konkurrenceevne og innovation for små og mellemstore virksomheder inden for fremstillingsvirksomhed« |
||||||||||||||||||||
Retsgrundlag |
Άρθρο 35 του Νόμου 3016/2002 (ΦΕΚ 110 Α, 17.5.2002) |
||||||||||||||||||||
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen eller den samlede støtte til virksomheden |
Ordningen tilrettelægges i runder, hvoraf den ene starter i februar 2003, og de øvrige starter senere under de regionale operationelle programmers løbetid (2000-2006). De offentlige udgifter anslås til 150 mio. EUR |
||||||||||||||||||||
Maksimal støtteintensitet |
Statsstøtte til smv under de regionale operationelle programmer for 2000-2006 (Den maksimale støtteintensitet er i overensstemmelse med detgodkendte »regionalstøttekort« og »SMV-forordning 70/2001« og udtrykt i nettosubventionsækvivalent; ovennævnte regionalstøtteloft vil ikke blive overskredet med mere end 15 %, da alle områder er omfattet af artikel 87, stk. 3, litra a), jf. artikel 4, stk. 3, litra b), i »SMV-forordning 70/2001«). Maksimal støtteintensitet:
Bemærkninger:
|
||||||||||||||||||||
Gennemførelsestidspunkt |
Der kan ydes støtte i henhold til ordningen fra februar 2003 |
||||||||||||||||||||
Støtteordningens varighed eller støtteprojektets varighed |
Der kan ydes støtte i henhold til ordningen indtil den 31. december 2006 med forbehold af EU's eventuelle forlængelse af den periode, hvor udgifterne er støtteberettigede |
||||||||||||||||||||
Støttens formål |
Formålet er at yde statsstøtte til små og meget små turistvirksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 3. april 1996, under de regionale operationelle programmer i forbindelse med EF-støtterammen for 2000-2006, gennem støtte til kvalitetsprojekter, der skaber bæredygtige nye investeringer, bevarer arbejdspladser og skaber varige nye arbejdspladser |
||||||||||||||||||||
Berørte sektorer |
Turisme (NACE 55.1, 55.2, 60.23, 63.3, 63.4, 74.84, 92.61, 93.04)
|
||||||||||||||||||||
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten |
|
||||||||||||||||||||
Andre oplysninger |
Det anslås, at støtten pr. investering ikke vil overstige 200 000 EUR, og at den i gennemsnit ikke vil overstige 100 000 EUR |
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/20 |
Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder
(2005/C 321/12)
(EØS-relevant tekst)
Sag nr.: XS 102/03
Medlemsstat: Italien
Region: Sardinien
Støtteordningens navn: Finansiering af tjenesteydelsesnetværk for virksomheder i industridistrikter og inden for lokale produktionssystemer
Retsgrundlag: L.R. 24.12.1998, n. 37, art. 4
Delibera di Giunta n. 21/23 del 21.7.2003
De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen: 6 713 940,38 EUR
Maksimal støtteintensitet: 35 % NSÆ + 15 % BSÆ
Gennemførelsestidspunkt: Fra den 11. august 2003
Støtteordningens varighed: Indtil den 31. december 2003
Støttens formål: At fremme udviklingen af og konkurrenceevnen for industridistrikterne og de lokale produktionssystemer på Sardinien gennem bedre tjenesteydelsesnetværk for virksomhederne med igangsætning af innovative produktions- og handelsprocesser samt salgsfremstød og med samspil inden for produktion, teknologi og handel mellem virksomheder i samme distrikt eller lokale produktionssystem
Berørte sektorer: Alle erhvervssektorer, bortset fra aktiviteter i forbindelse med fremstilling, forarbejdning eller afsætning af varer, der omhandles i traktatens bilag 1.
For korksektorens vedkommende er kun følgende aktivitetssektorer i EF's nomenklatur omfattet af ordningen:
nr. 4502 (naturkork, hvis yderste barklag er fjernet eller som er groft tilskåret i firkantede stykker, eller tilskåret i rektangulære eller kvadratiske blokke, plader, folier eller bånd (herunder skarpkantede emner til propper))
nr. 4503 (varer af naturkork)
nr. 4504 (preskork (med eller uden bindemiddel) og varer deraf)
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten:
Regione autonoma della Sardegnae |
Assessorato dell'Industria — Servizio infrastrutture |
Viale Trento n. 69 |
I-09123 Cagliari |
Andre oplysninger: Støttemodtagerne er konsortier og konsortier mellem SMV'er, som driver virksomhed i de industridistrikter, der er specificeret i industrirådmandens dekret nr. 377 af 7.8.1997, samt i de lokale produktionssystemer, der er specificeret i regionalrådets dekret 21/38 af 2.7.2002. Modtagerne bevarer deres status som SMV'er
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/21 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.4047 — Aviva/Ark Life)
(2005/C 321/13)
(EØS-relevant tekst)
1. |
Den 8. december 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Hibernian Life Holdings, der tilhører koncernen Aviva plc (»Aviva«, UK), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Ark Life Assurance Company Limited (»Ark Life«, Irland). |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4047 — Aviva/Ark Life sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/22 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag COMP/M.3963 — Philips/Lumileds)
(2005/C 321/14)
(EØS-relevant tekst)
Den 24. november 2005 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:
— |
på Kommissionens websted for konkurrence (http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32005M3963. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://europa.eu.int/eur-lex/lex) |
16.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 321/22 |
Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag COMP/M.3980 — Canon/Canon España)
(2005/C 321/15)
(EØS-relevant tekst)
Den 18. november 2005 besluttede Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og at erklære den forenelig med fællesmarkedet. Denne beslutning er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den kan fås:
— |
på Kommissionens websted for konkurrence (http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
— |
i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32005M3980. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten. (http://europa.eu.int/eur-lex/lex) |