—

der henviser til Rådets fælles holdning (11652/2/2004 — C6-0188/2004),

—

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0741) (2),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 62,

—

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0012/2005),

1.

godkender den fælles holdning som ændret;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (3) har bidraget væsentligt til gennemførelsen af det indre marked for gas. Der må nu foretages strukturelle ændringer i den lovgivningsmæssige ramme for at overvinde de resterende hindringer for gennemførelsen af det indre marked særlig med hensyn til handel med gas. Der er behov for yderligere tekniske regler, navnlig hvad angår adgangstjenester for tredjepart, mekanismerne for kapacitetstildeling og procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger og krav om gennemsigtighed.

(2)

De erfaringer, der er høstet under gennemførelsen af det første sæt retningslinjer for god praksis, som blev vedtaget af det europæiske gasreguleringsforum i 2002, samt overvågningen af gennemførelsen viser, at det er nødvendigt at gøre de i retningslinjerne fastlagte regler retligt bindende for at sikre, at de gennemføres fuldt ud i samtlige medlemsstater, og skabe en reel minimumsgaranti for lige vilkår for markedsadgang.

(3)

På forummets møde den 24.-25. september 2003 blev der vedtaget et nyt sæt retningslinjer, »det andet sæt retningslinjer for god praksis«. Nærværende forordning har derfor på grundlag af disse retningslinjer til formål at fastlægge grundlæggende principper og regler for netadgang og adgangstjenester for tredjepart, håndtering af kapacitetsbegrænsninger, gennemsigtighed, balancering og handel med kapacitetsrettigheder.

(4)

Artikel 15 i direktiv 2003/55/EF åbner mulighed for, at et kombineret transmissions- og distributionssystem kan drives af en operatør. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale transmissions- og distributionssystemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2003/55/EF, særlig artikel 15.

(5)

Forordningens anvendelsesområde omfatter også højtryksrørledninger, der forbinder lokale distributører til gasnettet, forudsat at de ikke hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution.

(6)

Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikke-diskriminering og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer.

(7)

Ved beregning af tariffer for netadgang er det vigtigt at tage hensyn til de faktiske omkostninger , for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samt til behovet for at sikre et rimeligt investeringsafkast og incitamenter til at anlægge ny infrastruktur. I den sammenhæng og navnlig hvis der er effektiv konkurrence mellem rørledninger, vil de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer være relevant.

(8)

Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal være forenelig med bestemmelserne i direktiv 2003/55/EF.

(9)

Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Fællesskabet, for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for gas.

(10)

Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikke-diskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.

(11)

Håndtering af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger i net er et vigtigt aspekt i gennemførelsen af det indre marked for gas. Det er nødvendigt at udforme fælles regler, som — efter princippet om at uudnyttet kapacitet fortabes — skaber balance mellem behovet for at frigøre uudnyttet kapacitet og kapacitetsindehavernes ret til at udnytte kapaciteten, når de har brug for den, samtidig med at kapacitetens likviditet forbedres.

(12)

Selv om fysiske kapacitetsbegrænsninger i net i dag sjældent udgør et problem i Fællesskabet, kan det blive et problem i fremtiden. Under de omstændigheder er det derfor vigtigt at opstille grundprincipper for tildeling af kapacitet i net med kapacitetsbegrænsninger.

(13)

For at brugerne kan få effektiv adgang til gasnettene, må de have oplysninger om navnlig tekniske krav og ledig kapacitet, så de kan udnytte de forretningsmuligheder, der opstår på det indre marked. Der er behov for fælles minimumsstandarder for sådanne krav om gennemsigtighed. Offentliggørelsen af sådanne oplysninger kan ske på forskellige måder, også elektronisk.

(14)

Ikke-diskriminerende og gennemsigtige balanceringssystemer for gas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end selskaber, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikke-diskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.

(15)

Handel med primære kapacitetsrettigheder er et vigtigt led i udviklingen af et konkurrencebaseret marked og for at skabe likviditet. Denne forordning bør derfor fastlægge grundlæggende regler på dette område.

(16)

Det må sikres, at virksomheder, der erhverver kapacitetsrettigheder, kan sælge dem til andre autoriserede virksomheder for at sikre et rimeligt likviditetsniveau på kapacitetsmarkedet. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke til hinder for et system, hvor kapacitet, der i en given periode, beregnet på nationalt plan, er uudnyttet, igen stilles til rådighed for markedet på et uafbrydeligt grundlag.

(17)

De nationale regulerende myndigheder bør sikre, at reglerne i denne forordning og de retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.

(18)

I de retningslinjer, der er knyttet som bilag til forordningen, fastlægges specifikke detaljerede regler for gennemførelsen på grundlag af det andet sæt retningslinjer for god praksis. Om nødvendigt vil disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale gassystemer.

(19)

Inden Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget til denne forordning, bør den sikre høring af alle relevante parter, der er berørt af retningslinjerne, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Det Europæiske Gasreguleringsforum, og den bør anmode om input fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas.

(20)

Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.

(21)

Denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med den, berører ikke anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler.

(22)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(23)

Målet for den påtænkte forordning, nemlig fastlæggelse af retfærdige regler vedrørende adgang til naturgastransmissionsnet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

»transmission«: transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

2)

»transportaftale«: en aftale, som transmissionssystemoperatøren har indgået med en bruger af nettet med henblik på transmission

3)

»kapacitet«: den maksimale strøm af gas, udtrykt i normal kubikmeter pr. tidsenhed eller i energienheder pr. tidsenhed, som brugeren af nettet har ret til ifølge bestemmelserne i transportaftalen

4)

»uudnyttet kapacitet«: uafbrydelig kapacitet, som en bruger af nettet har erhvervet i henhold til en transportaftale, men som brugeren på det tidspunkt, hvor fristen ifølge aftalen udløber, ikke har nomineret på

5)

»håndtering af kapacitetsbegrænsninger«: forvaltning af transmissionssystemoperatørens kapacitetsudbud med henblik på at den tekniske kapacitet udnyttes optimalt og maksimalt og at overbelastnings- og mætningspunkter opdages i tide

6)

»sekundært marked«: markedet for den kapacitet, der handles ad andre veje end på det primære marked

7)

»nominering«: forudgående meddelelse fra en bruger af nettet til transmissionssystemoperatøren om den faktiske strøm af gas, som brugeren ønsker at tilføre eller trække ud af systemet

8)

»renominering«: efterfølgende meddelelse om ændring af en nominering

9)

»systemintegritet«: ethvert forhold i et transmissionsnet, herunder de nødvendige transmissionsanlæg, hvor naturgassens tryk og kvalitet forbliver inden for de maksimums- og minimumsgrænser, der er fastsat af transmissionssystemoperatøren, således at transmissionen af naturgas er garanteret set ud fra et teknisk synspunkt

10)

»balanceringsperiode«: den periode, inden for hvilken afledning af en mængde naturgas, udtrykt i energienheder, skal opvejes ved, at hver enkelt bruger af nettet tilfører samme mængde naturgas til transmissionsnettet i overensstemmelse med transportaftalen eller reglerne for netadgang

11)

»bruger af nettet«: en kunde eller en potentiel kunde hos en transmissionssystemoperatør og transmissionssystemoperatørerne selv, når det er nødvendigt for dem at udføre deres funktioner i forbindelse med transmission

12)

»afbrydelige tjenester«: tjenester, som transmissionssystemoperatøren tilbyder i forbindelse med afbrydelig kapacitet

13)

»afbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der kan afbrydes af transmissionssystemoperatøren under de betingelser, der er fastlagt i transportaftalen

14)

»langsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på et år eller mere

15)

»kortsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren, med en varighed på under et år

16)

»uafbrydelig kapacitet«: gastransmissionskapacitet, der er garanteret af transmissionssystemoperatøren som uafbrydelig i kraft af en aftale

17)

»uafbrydelige tjenester«: tjenester, som tilbydes af transmissionssystemoperatøren i forbindelse med uafbrydelig kapacitet

18)

»teknisk kapacitet«: den maksimale uafbrydelige kapacitet, som transmissionssystemoperatøren kan tilbyde brugerne af nettet, idet der tages hensyn til systemintegritet og transmissionsnettets driftskrav

19)

»aftalt kapacitet«: kapacitet, som transmissionssystemoperatøren har tildelt en bruger af nettet ved hjælp af en transportaftale

20)

»ledig kapacitet«: den del af den tekniske kapacitet, der ikke er tildelt, og som stadig er til rådighed for systemet på det givne tidspunkt

21)

»aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på uafbrydelig kapacitet overstiger den tekniske kapacitet

22)

»primært marked«: markedet for den kapacitet, der forhandles direkte af transmissionssystemoperatøren

23)

»fysiske kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på faktiske leverancer overstiger den tekniske kapacitet på et bestemt tidspunkt.

a)

sikre, at de tilbyder tjenester på et ikke-diskriminerende grundlag til alle netbrugere. Hvis en transmissionssystemoperatør tilbyder samme tjeneste til forskellige kunder, skal den gøre det på samme aftalevilkår og betingelser, enten på grundlag af harmoniserede transportaftaler eller på grundlag af fælles regler for netadgang, som er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 25 i direktiv 2003/55/EF

b)

tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart. Prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

c)

tilbyde netbrugerne både kort- og langsigtede tjenester.

a)

give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur

b)

sikre forenelighed med markedsmekanismerne, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold

c)

være forenelige med medlemsstaternes ordninger for netadgang.

a)

i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked i det mindste en dag forud og som afbrydelig kapacitet

b)

brugere af nettet, der ønsker at sælge eller overdrage deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked, skal have ret hertil. Medlemsstaterne kan kræve, at brugerne af nettet anmelder dette til transmissionssystemoperatøren eller oplyser denne herom.

a)

nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren, varigheden og andre krav vedrørende disse tjenester, i overensstemmelse med artikel 4

b)

nærmere bestemmelser om de principper, der ligger til grund for kapacitetstildelingsmekanismer, og anvendelse af procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med artikel 5

c)

nærmere bestemmelser om, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at brugerne af nettet kan få effektiv adgang til systemet, samt fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, herunder hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen, i overensstemmelse med artikel 6.

a)

naturgastransmissionsnet, der er beliggende i medlemsstaterne, så længe de undtagelser, der er indrømmet i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF, gælder medlemsstater, som har fået indrømmet undtagelser i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF, og som derfor kan ansøge Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra anvendelsen af denne forordning i en periode på indtil to år fra den dato, hvor den i litra a) omhandlede undtagelse udløber

b)

sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne og markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturer eller ændringer af sådanne infrastrukturer, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder, jf. artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/55/EF, som er undtaget fra bestemmelserne i artikel 18, 19, 20 og artikel 25, stk. 2, 3 og 4, i nævnte direktiv, så længe disse er undtaget fra bestemmelserne i dette litra

c)

naturgastransmissionsnet, som er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 27 i direktiv 2003/55/EF.

—

der henviser til Rådets fælles holdning (12062/3/2004 — C6-0189/2004),

—

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0468) (2),

—

der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0314) (2),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0003/2005),

1.

godkender den fælles holdning;

2.

tager erklæring (3) fra Kommissionen ad bilag II a til forordning (EØF) nr. 1408/71, afgivet i forbindelse med vedtagelsen af Rådets fælles holdning, til efterretning;

3.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

4.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

5.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0473) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2 (C6-0076/2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0038/2005),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)

For at retsakterne om det fælles europæiske luftrum kan gennemføres, er det nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser, navnlig for udstedelse af flyveledercertifikater, med henblik på at sikre de højeste standarder for ansvarsbevidsthed og kompetence, udnytte den disponible flyvelederstyrke bedre og fremme den gensidige anerkendelse af certifikater, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (4), også som led i bestræbelserne på at opfylde målet om en generel forbedring af flyvesikkerheden og personalets kompetence .

(2)

Med indførelsen af et sådant EU-certifikat anerkendes flyveledernes særlige betydning for udøvelsen af sikker flyvekontrol. Fastsættelsen af EU-kompetencestandarder vil også reducere opsplitningen på dette område og effektivisere tilrettelæggelsen af arbejdet i forbindelse med det tiltagende regionale samarbejde mellem luftfartstjenesteudøverne. Dette direktiv udgør derfor en vigtig del af retsakterne om det fælles europæiske luftrum.

(3)

Det mest velegnede instrument til at fastsætte kompetencestandarder er et direktiv, som overlader det til medlemsstaterne selv at afgøre, hvordan de vil gennemføre de aftalte standarder.

(4)

Som det fremgår af analyserne af de seneste flyhavarier, afhænger sikkerheden af pålideligheden af hvert enkelt element i lufttrafikstyringens sikkerhedskæde. Det hermed beskæftigede personales kompetence må derfor kontrolleres mere effektivt. Efter gennemførelsen af dette direktiv bør Fællesskabet tage initiativ til at regulere certificerings- og kvalifikationssystemet for erhverv inden for lufttrafikstyringens sikkerhedskæde.

(5)

Dette direktiv bør baseres på gældende internationale standarder. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har vedtaget bestemmelser om udstedelse af flyveledercertifikater, herunder sproglige krav. Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), som blev oprettet i henhold til den internationale konvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed, har vedtaget Eurocontrol-sikkerhedskrav (Eurocontrol Safety Regulatory Requirements). I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 550/2004 indebærer dette direktiv, at Eurocontrolsikkerhedskrav nr. 5 vedrørende flyveledere (ESARR5) omsættes til fællesskabslovgivning.

(6)

Som følge af de særlige forhold, der kendetegner EU's lufttrafik, kræves der effektiv anvendelse af EU-kompetencestandarder for flyveledere, der er ansat af luftfartstjenesteudøvere inden for almen lufttrafik.

(7)

Fællesskabets certificeringssystem bør sikre, at certificerede flyveledere er tilstrækkeligt uddannede inden for områderne sikkerhed, sikring og krisestyring.

(8)

Gyldigheden af certifikater udstedt i henhold til national lovgivning inden dette direktivs ikrafttræden må ikke berøres heraf.

(9)

Hvis medlemsstaterne griber ind for at sikre overholdelsen af EF-krav, bør de myndigheder, der fører tilsyn med, at de overholdes, være tilstrækkeligt uafhængige af uddannelsesudbyderne. Myndighederne skal også kunne udføre deres opgaver effektivt.

(10)

Udøvelse af luftfartstjeneste kræver højt kvalificeret personale, hvis kompetence kan dokumenteres på flere måder. I forbindelse med flyvekontrol kan dette bedst gøres ved hjælp af et EU-certifikat, der skal betragtes som en slags eksamensbevis, som tilhører den enkelte flyveleder. Den rettighed, der står på et certifikat, angiver, hvilken type lufttrafiktjeneste en flyveleder er beføjet til at udøve. Samtidig afspejler påtegningerne på certifikatet både flyvelederens særlige kompetencer og de tilsynsførende instansers tilladelse til, at vedkommende udøver tjeneste for en særlig sektor eller gruppe af sektorer. Derfor skal myndighederne kunne vurdere flyveledernes kompetencer, når de udsteder certifikater eller forlænger påtegningernes gyldighed. Myndighederne skal også kunne suspendere et certifikat ved at inddrage påtegningerne på det, hvis der er tvivl om kompetencerne. Af rimelighedshensyn bør anvendelsen af dette direktiv ikke betyde, at en hændelse automatisk fører til, at certifikatet suspenderes. Inddragelse af et certifikat bør betragtes som den sidste udvej i ekstreme tilfælde, hvor der ikke er tale om at stille spørgsmålstegn ved kompetencen.

(11)

For at opbygge medlemsstaternes tillid til hinandens certificeringssystemer er det nødvendigt at fastsætte EF-regler for at opnå og bevare et certifikat. Derfor bør kravene til kvalifikationer, kompetence og adgang til flyveledererhvervet harmoniseres på højeste plan . Dette bør føre til etablering af en sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet og til anerkendelse af certifikater i hele EU, hvorved den frie bevægelighed øges og flyvelederne bliver mere disponible.

(12)

For at kompetencerne kan blive sammenlignelige i hele EU, bør de struktureres på en klar og almindeligt accepteret måde. Dette vil være med til at garantere sikkerheden ikke blot i det luftrum, som er under en luftfartstjenesteudøvers kontrol, men især også i grænseområdet mellem forskellige tjenesteudøvere.

(13)

Grunduddannelsens mål er beskrevet i det vejledende materiale, som er udarbejdet på begæring af medlemmerne af Eurocontrol, og betragtes som de rette standarder. Manglen på almindeligt accepterede standarder for uddannelse ved en enhed må opvejes af en række foranstaltninger, herunder godkendelse af eksaminatorer, med henblik på at garantere et højt kompetenceniveau. Dette er så meget desto vigtigere, som uddannelsen ved en enhed er meget bekostelig og sikkerhedskritisk.

(14)

I forbindelse med mange hændelser og ulykker spiller kommunikation en væsentlig rolle. ICAO har derfor vedtaget krav til sprogkundskaber. Med dette direktiv gennemføres disse internationalt accepterede standarder.

(15)

Der er på begæring af medlemmerne af Eurocontrol udarbejdet helbredskrav, der betragtes som et acceptabelt middel til at sikre, at reglerne overholdes.

(16)

Certificering af uddannelsesudbydere bør betragtes som et af de væsentlige elementer, der har betydning for sikkerheden, og som bidrager til uddannelsens kvalitet. Uddannelse bør betragtes som en tjenesteydelse på linje med luftfartstjenester, som også skal certificeres. Dette direktiv bør skabe grundlag for at certificere uddannelse efter uddannelsestype, bundt af uddannelsestjenester eller bundt af uddannelses- og luftfartstjenester, uden at uddannelsens særlige kendetegn tilsidesættes. Der bør også tages hensyn til uddannelsesinstitutioner, der forbereder kandidater til opnåelse af militærcertifikater, for så vidt muligt at inddrage militære flyveledere.

(17)

Dette direktiv bekræfter EF-Domstolens faste retspraksis for så vidt angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og arbejdskraftens frie bevægelighed. Proportionalitetsprincippet, behovet for ækvivalensvurderinger, behørig begrundelse for at pålægge udligningsforanstaltninger og bestemmelser om klageadgang er grundprincipper, der bør gælde for lufttrafikstyringssektoren på en mere synlig måde.

(18)

Flyveledere skal på grund af tekniske innovationer løbende have ajourført deres kompetencer. Direktivet bør indeholde bestemmelser om tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling efter udvalgsprocedurer.

(19)

Dette direktiv kan få indflydelse på flyveledernes daglige arbejdsgang. Arbejdsmarkedets parter bør på passende måde informeres og høres om alle foranstaltninger, der har vigtige sociale virkninger. Sektordialogudvalget, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (5), er derfor blevet hørt og vil blive hørt om enhver videre udvikling .

(20)

Medlemsstaterne bør fastlægge regler om sanktioner, der skal gælde ved overtrædelser af de nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af dette direktiv, og bør træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(21)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(22)

En gennemførelsesperiode på to år må anses for tilstrækkelig til forlængelse af gyldigheden af de nuværende indehaveres certifikater i overensstemmelse med bestemmelserne om betingelser for bevarelse af rettigheder og vedligeholdelse af påtegninger, da disse bestemmelser er i overensstemmelse med gældende internationale forpligtelser. Desuden bør der fastsættes en yderligere periode på to år til gennemførelse af sprogkravene —

1.

»flyveleder«: en person, der er berettiget til at udøve flyvekontroltjeneste enten under tilsyn af en instruktør, der er ansvarlig for den praktiske uddannelse, eller uafhængigt

2.

»flyvekontroltjeneste«: en tjeneste, der har til opgave at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og på manøvreområdet forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og hindringer og fremme og regulere lufttrafik

3.

»luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, der udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik

4.

»certifikat«: et dokument, der — uanset dets betegnelse — er udstedt og påtegnet i henhold til dette direktiv, og som berettiger den retmæssige indehaver til at udøve flyvekontroltjenester i overensstemmelse med de privilegier, som er anført på det

5.

»rettighed«: tilladelse, der er anført på eller tilknyttet et certifikat og udgør en del heraf, og som angiver særlige betingelser, privilegier eller begrænsninger i forbindelse med certifikatet. Et certifikat skal mindst være påført en af følgende rettigheder:

6.

»påtegning«: den tilladelse, der er anført på et certifikat, især:

påtegningen kan vedrøre en rettighed eller certifikatet og udgør en del heraf

7.

»ICAO-flyvepladsbetegnelse«: den 4-bogstavskode, der er sammensat i henhold til ICAO's regler i håndbog DOC 7910, og som er tildelt en fast luftfartsstation

8.

»sektor«: del af et kontrolområde og/eller en flyveinformationsregion/øvre region

9.

»uddannelse«: alle de teorikurser og praktiske øvelser, herunder øvelser i simulator, og den uddannelse på tjenestestedet, der kræves for at erhverve og bevare kompetencer til at udøve sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet; den består af:

10.

»uddannelsesudbyder«: en organisation, som den nationale tilsynsmyndighed har certificeret til at levere en eller flere uddannelsestyper som defineret i denne artikel, og som med henblik herpå er berettiget til at forelægge uddannelseskurser, planer for praktisk uddannelse og enhedskompetenceplaner til godkendelse

11.

»kompetencekrav fastlagt i målene i Retningslinjer for fælles kernemoduler og uddannelsesmål for flyvelederuddannelsen«: de mål, som flyvelederelever skal nå i basisfagene og de kompetencegivende fag i overensstemmelse med Eurocontrols »Guidelines for Common Core Content and Training for Air Traffic Controllers« Training (Phase 1:Revised), HRS/TSP-002-GUI-01, anden udgave af 20.7.2001 og Eurocontrols »Guidelines for Common Core Content and Training for Air Traffic Controllers« Training (Phase II), HUM.ET1.ST05.1000-GUI-02, første udgave af 20.7.2000

12.

»krav til den europæiske klasse 3-helbredsgodkendelse af flyveledere«: de krav, der er fastlagt i Eurocontrols »Requirements for European Class 3 Medical Certification of Air Traffic Controllers, HUM.ET1. ST08.10000-STD-02, første udgave af 31.1.2003«

13.

»enhedskompetenceplan«: en godkendt plan, der angiver, efter hvilken metode enheden vedligeholder sine certifikatindehaveres kompetenceniveau

14.

»medicin«: både receptpligtige og ikke-receptpligtige lægemidler

15.

»psykoaktive substanser«: alkohol, opioider, cannabinoider, sedativer, hypnotica, kokain og andre psykostimulerende midler, hallocinogener og opløsningsmidler, men ikke kaffe og tobak.

a)

en eller flere rettigheder på et flyvelederelevcertifikat

b)

en eller flere rettigheder og påtegninger på et flyveledercertifikat.

a)

mindst har et afgangsbevis for gennemført uddannelse på sekundærtrinnet eller et eksamensbevis, der giver adgang til universitetet

b)

har bestået en godkendt grunduddannelse, der er relevant for rettigheden eller rettighedspåtegningen, herunder praktisk træning og simulatortræning, jf. del A i bilag I til dette direktiv

c)

har en gyldig helbredsgodkendelse

d)

har dokumenteret at være i besiddelse af de påkrævede sprogkundskaber, jf. bilag II.

a)

skal være fyldt 21 år; medlemsstaterne kan dog dispensere fra dette krav, især hvis ansøgeren under sin uddannelse har vist at være kompetent til at udføre sine opgaver på sikker måde

b)

har et elevcertifikat og har gennemført en godkendt uddannelse ved en enhed og har bestået de foreskrevne eksamener eller bedømmelser med tilfredsstillende resultat, jf. del B i bilag I

c)

har en gyldig helbredsgodkendelse

d)

har dokumenteret at være i besiddelse af de påkrævede sprogkundskaber, jf. bilag II.

a)

i de umiddelbart foregående perioder, hvis længde fastsættes af den nationale tilsynsførende myndighed, har udøvet de privilegier, som er knyttet til den rettighed og påtegning, hvortil de godkendes som instruktør ved den pågældende enhed

b)

med tilfredsstillende resultat har gennemført en godkendt uddannelse som instruktør for praktisk uddannelse, i forbindelse med hvilken det ved eksamener er blevet bedømt, om de har de fornødne kundskaber og pædagogiske evner.

a)

ansøgeren har udøvet de privilegier, der er knyttet til certifikatet, i det minimumsantal timer, som er fastsat i den godkendte enhedskompetenceplan, i de sidste 12 måneder

b)

ansøgerens kompetence til at udøve de privilegier, der er knyttet til påtegningen, er blevet bedømt efter standarderne i del C i bilag I

c)

ansøgeren har en gyldig helbredsgodkendelse.

a)

Påtegningen tårnkontroltjeneste (TWR) angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve kontroltjeneste, hvis flyvepladskontrollen udøves fra en operationel position

b)

Påtegningen ground movement-kontrol (GMC) angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve ground movement-kontrol

c)

Påtegningen ground movement-overvågning (GMS), der tildeles i tilknytning til påtegningen ground movement-kontrol eller påtegningen tårnkontroltjeneste, angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve ground movement-kontrol ved hjælp af systemer til overvågning af flyvepladstrafikken på manøvreområdet.

d)

Påtegningen tårnkontroltjeneste for lufttrafik i luften (AIR) angiver, at certifikatindehaveren er kompetent til at udøve tårnkontroltjeneste for lufttrafik i luften

e)

Påtegningen flyvepladsradarkontrol (RAD), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontroltjeneste for lufttrafik i luften eller påtegningen tårnkontroltjeneste, angiver, at certifikatindehaveren er kompetent til at udøve flyvepladskontrol ved hjælp af overvågningsradar

a)

Radarpåtegningen (RAD) angiver, at certifikatindehaveren er kompetent til at udøve indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af primær og/eller sekundær radar

b)

Påtegningen præcisionsradarindflyvning (PAR), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, angiver, at certifikatindehaveren er kompetent til at dirigere jordkontrollerede præcisionsindflyvninger med anvendelse af præcisionsindflyvningsradar for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen

c)

Påtegningen overvågningsradarindflyvning (SRA), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, angiver, at certifikatindehaveren er kompetent til at dirigere jordkontrollerede indflyvninger, som ikke er præcisionsindflyvninger, med anvendelse af overvågningsudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen

d)

Påtegningen automatisk positionsovervågning (ADS) angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af automatisk positionsovervågning

e)

Påtegningen terminalkontroltjeneste (TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve flyvekontroltjeneste med anvendelse af et hvilket som helst overvågningsudstyr for luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

a)

Radarpåtegningen (RAD) angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve områdekontroltjeneste med anvendelse af overvågningsradar

b)

Påtegningen automatisk positionsovervågning (ADS) angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve områdekontroltjeneste med anvendelse af automatisk positionsovervågning

c)

Påtegningen terminalkontroltjeneste (TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve flyvekontroltjeneste med anvendelse af et hvilket som helst overvågningsudstyr for luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

d)

Flyvekontroltjeneste for lufttrafik over havområder (OCL) angiver, at indehaveren er kompetent til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer, der opererer over et havområde, som er omfattet af denne flyvekontroltjeneste.

a)

udstedelse, vedligeholdelse, suspendering og inddragelse af certifikater

b)

certificering af uddannelsesudbydere

c)

godkendelse af uddannelseskurser, planer for praktisk uddannelse og enhedskompetenceplaner

d)

godkendelse af eksaminatorer

e)

overvågning og revision af uddannelsessystemet

f)

oprettelse af klage- og underretningsmekanismer.

—

der henviser til EF-traktatens artikel 266 og 267 om oprettelse af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og protokollen om vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet som bilag til traktaten,

—

der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 15. maj 1996 om at afholde en årlig drøftelse i det kompetente udvalg om Den Europæiske Investeringsbanks udlånsprioriteringer, årsberetning og retningslinjer,

—

der henviser til EIB-gruppens aktivitetsberetning for 2003, forretningsplanen for 2004-2006, Den Europæiske Investeringsfonds årsberetning for 2003, Revisionsudvalgets årsrapporter for 2003 og direktionens svar samt høringen af EIB's formand den 23. november 2004 i det kompetente udvalg,

—

der henviser til erklæringen om forvaltningsskik i EIB af 2. juni 2004,

—

der henviser til bemærkningerne i Revisionsrettens årsberetning for 2003,

—

der henviser til samarbejdsaftalen af januar 2000 mellem EU og EIB,

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, i Göteborg den 15.-16. juni 2001 og i Bruxelles den 12.-13. december 2003,

—

der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning 2002 (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2, og artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0032/2005),

A.

der henviser til, at EIB er en offentlig bank, der er oprettet ved EF-traktaten som den vigtigste finansielle institution til at nå EU's mål gennem dens egne investeringer og de investeringer, den medvirker til at skabe, og til, at EIB's bidrag til disse målsætninger blev bekræftet på Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg; der henviser til, at Det Europæiske Råd på disse møder opstillede de generelle principper for disse målsætninger: en økonomi, hvis konkurrenceevne er baseret på viden og social samhørighed, og som overholder de lokale og internationale miljøkrav,

B.

der henviser til, at Det Europæiske Råd på disse møder har sat sig som mål, at EU skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, hvor bæredygtig økonomisk vækst resulterer i bedre job, større social samhørighed og overholdelse af miljøkravene; der henviser til, at dette mål indebærer betydelige investeringer; der henviser til, at EIB's betydning er ubestridelig, navnlig for så vidt angår gennemførelse af vækstinitiativet; der henviser til, at Europa-Parlamentet ligeledes har understreget den helt særlige betydning, som finansieringen med egne midler af risikokapital, SMV'erne og de menneskelige ressourcer har,

C.

der henviser til, at der er stor forskel på efterspørgslen efter og den faktiske ydelse af lån til SMV'er i de forskellige medlemsstater,

D.

der henviser til, at de lån, der blev ydet i 2003, beløb sig til 46,6 mia. EUR, fordelt på 37,3mia. til Unionens medlemsstater (80 %), 5,7 mia. til de tiltrædende lande og kandidatlandene, 3,6 mia. til partnerlandene, 2,1 mia. til i de lande, der deltager i Euro-Middelhavs-partnerskabet og 0,5 mia. til AVS-landene og til oversøiske lande og territorier, og omkring 40 % af disse lån blev ydet via formidlende banker,

E.

der henviser til, at EIB's betydning blandt EU's institutioner og de midler, den forvalter og medvirker til at rejse, og hvoraf en del stammer fra EU's budget, berettiger til dialogen med Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til en vurdering fra Revisionsretten (når der er tale om EU's midler) og Det Europæiske Kontor til Bekæmpelse af Svig,

F.

der henviser til, at EIB spiller en vigtig rolle og har en multiplikatorvirkning for mobiliseringen af andre finansieringskilder, idet den fremmer den private sektors deltagelse i risikospredning, navnlig gennem instrumenter for risikovillig kapital og udstedelse af garantier,

1.

lykønsker EIB med dens aktivitetsberetning for 2003 og med den generelle forbedring af åbenheden i oplysninger, som stilles til rådighed for offentligheden, og glæder sig over kvaliteten af forbindelserne med EIB.

2.

opfordrer EIB til aktivt at videreføre sin støtte til gennemførelsen af den strategi, der er fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg, navnlig via dens Innovation 2010-initiativ, og dens støtte til vækstinitiativet via finansiering af infrastrukturprogrammer og forsknings- og udviklingsprojekter og ved at medvirke til at rejse offentlige og private midler; foreslår EIB at samarbejde mere snævert med Kommissionen og Centralbanken med det formål at fastlægge regler om tilsyn, der gør det muligt at udvikle långivningstransaktionerne uden at bringe bæredygtigheden af medlemsstaternes offentlige gæld i fare;

3.

opfordrer EIB til at prioritere finansieringen af de transeuropæiske net; støtter EIB's beslutning om at foretage yderligere investeringer i sektoren for vedvarende energi og om at gøre begrænsning af udledte drivhusgasser til et vigtigt element i forbindelse med udvælgelsen af de projekter, den vil støtte;

4.

lykønsker EIB med udviklingen af lån til små virksomheder; opfordrer EIB til ligeledes at rette opmærksomhed mod den socialøkonomiske sektor og »lokale servicefaciliteter«, der i lyset af den demografiske udvikling har stor betydning, når det drejer sig om at sikre den størst mulige deltagelse i et aktivt liv og en optimal social samhørighed;

5.

opfordrer EIB til at forbedre ydelsen af lån til SMV'er i de medlemsstater, som er bagud med hensyn til EIB-lån, med henblik på at udligne de store forskelle mellem medlemsstaterne;

6.

henleder opmærksomheden på FN's år for mikrolån og opfordrer EIB til at inddrage dette i sin programmering for 2005;

7.

opfordrer indtrængende EIB til at vedtage klare regler for de kvantitative bedømmelseskriterier for de projekter, den modtager, og for systematisk undersøgelse af de opnåede resultater med henblik på at vurdere det egentlige bidrag til Lissabon-strategien;

8.

anerkender den økonomiske og sociale indvirkning, som EIB's aktiviteter har haft på SMV'ernes vækst samt på beskæftigelsen; opfordrer imidlertid EIB til at styrke dette yderligere ved at forbedre de administrative strukturer for SMV'ernes adgang til risikovillig kapital samt ved at tilskynde de lokale og regionale finansielle partnere til at tage del i dens aktiviteter.

9.

lykønsker EIB med de fremskridt den i de senere år har gjort med fastlæggelsen af kriterierne for udvælgelse af de projekter, der inden for rammerne af EU's målsætninger modtager støtte; opfordrer den til at præcisere disse kriterier og til at foretage en meget grundig evaluering af resultaterne i forhold til målsætningerne;

10.

kræver, at de store administrative byrder, som pålægges SMV'erne og bankerne, straks reduceres, således at de i større udstrækning kan nyde fordel af Den Europæiske Investeringsfonds kapital; kræver, at der rettes særlig opmærksomhed på »Innovation 2010«-initiativet, og at tærsklen for projekter nedsættes i denne forbindelse;

11.

anerkender EIB's ønske om at bidrage til Lissabon-processen; fremhæver den vigtige rolle, som EIF spiller i medfør af »Innovation 2010«-initiativet; opfordrer EIB til at konsolidere sin rolle som finansiel drivkraft for Europas modernisering, navnlig gennem støtte til videnskabelig forskning og især til højteknologiske industrier;

12.

opfordrer EIB til ved gennemførelse af transaktioner uden for EU at præcisere kriterierne ud over det meget generelle mandat, den har fået af Kommissionen, idet den tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets anbefalinger om samarbejde og henstillingerne fra Verdensbanken og de øvrige udviklingsbanker;

13.

støtter EIB's bestræbelser på at optimere sin koordinering med Kommissionen gennem den fælles arbejdsgruppe; foreslår, at denne koordinering formaliseres og udvides til også at omfatte Europa-Parlamentet;

14.

opfordrer EIB til at gennemføre en mere indgående undersøgelse af EU's og EIB's investeringers reelle bidrag til den regionale udvikling og til at indføre relevante indikatorer, som dens egen afdeling for evaluering anbefaler;

15.

anbefaler EIB fortsat at forbedre kriterierne for endelig tildeling af dens globallån og opfordrer EIB til at indføre en åben procedure for bedømmelse og evaluering af de formidlende bankers brug heraf, der navnlig gør det muligt at kontrollere, at fordelene ved EIB's lån rent faktisk kommer de endelige modtagere til gode; mener, at EIB bør spille en aktiv rolle i overvågningen og, om nødvendigt, styrkelsen af markedsføringen og ydelsen af globallån;

16.

opfordrer Revisionsretten til at sikre, at betingelserne for EIB's udbetaling af lån og den støtte, EIB har beføjelse til at udbetale til forskellige projekter, ikke medfører, at visse modtagere indirekte modtager støtte, som de ikke er berettiget til, fordi de kunne indhente finansiering på markedet; opfordrer indtrængende EIB til at give Revisionsretten fuldstændig aktindsigt i de nødvendige oplysninger i denne forbindelse, herunder, hvis det er relevant, fortrolige eller markedsfølsomme handelsrelaterede oplysninger.

17.

lykønsker EIB med de fremskridt, der er gjort i forbindelse med dialogen med offentligheden og de ikke-statslige organisationer (ngo'er), med offentliggørelsen af dens rapporter om miljø og om social evaluering af dens projekter i udviklingslandene;

18.

anbefaler, at der udarbejdes en særlig oplysningskampagne om EIB's aktiviteter over for SMV'erne i de nye medlemsstater;

19.

godkender på det varmeste de forslag om åbenhed, som bestyrelsen vedtog den 15. juni 2004; er parat til at deltage aktivt i den høringsprocedure, der er omhandlet i denne rapport, i tilknytning til gennemførelsen af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltage i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen); understreger betydningen af, at der tages hensyn til de anmodninger, som institutionerne og ngo'erne fremsætter i forbindelse med denne høring;

20.

er af den opfattelse, at der bør lægges større vægt på at forbedre EIB's regnskabskontrol i overensstemmelse med anbefalingerne i Revisionsudvalgets årsrapporter og anbefalingerne fra den operationelle evalueringsenhed; mener, at Europa-Parlamentet bør inddrages heri;

21.

glæder sig over, at EIB, som reaktion på de gentagne påstande i pressen om mulige interessekonflikter i direktionen, har foretaget visse præciseringer i tiden efter det kompetente udvalgs vedtagelse af ovennævnte betænkning (A6-0032/2005); udtrykker tilfredshed med ændringerne af EIB's vedtægter og forretningsorden efter 1. maj 2004 med hensyn til god forvaltningspraksis i forbindelse med EU's udvidelse med ti nye medlemsstater; glæder sig over EIB's offentliggørelse på sin hjemmeside af alle adfærdskodekser for bankens beslutningstagende organer;

22.

opfordrer EIB til fortsat hvert år at forsyne Europa-Parlamentet og offentligheden med et skriftligt sammendrag af de initiativer, der er taget, for at forbedre sin funktion i henhold til sin ovennævnte beslutning af 22. april 2004; anerkender i mellemtiden, at der er behov for fortsat at undersøge, hvad der skal til for at forbedre tilsynet med EIB, hvad angår både dens anvendelse af sine egne midler og de midler, den tildeles fra Den Europæiske Unions budget;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til EIB.