10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/1

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 15. september 2005

i sag C-464/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark (1)

(Traktatbrud - arbejdskraftens frie bevægelighed - motorkøretøjer - arbejdsgiverens tilrådighedsstillelse for arbejdstageren - køretøj indregistreret i arbejdsgiverens medlemsstat - arbejdstager bosat i en anden medlemsstat - afgift af motorkøretøjet)

(2005/C 315/01)

Processprog: dansk

I sag C-464/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23. december 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: N.B. Rasmussen og D. Martin) mod Kongeriget Danmark (befuldmægtiget: J. Molde), støttet af Republikken Finland (befuldmægtiget: T. Pynnä), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne N. Colneric (refererende dommer), K. Schiemann, E. Juhász og E. Levits; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 15. september 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Danmark har

—

for så vidt som dets lovgivning og administrative praksis ikke tillader, at arbejdstagere, der har bopæl i Danmark, og som i en anden medlemsstat har beskæftigelse, der ikke udgør deres hovederhverv, anvender en firmabil, der er indregistreret i denne anden medlemsstat, hvor deres arbejdsgivers virksomhed har hovedsæde, til erhvervsmæssige og private formål, og

—

for så vidt som dets lovgivning og administrative praksis kun tillader, at arbejdstagere, der har bopæl i Danmark og som har beskæftigelse i en anden medlemsstat, anvender en firmabil — som hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde — der er indregistreret i denne anden medlemsstat, hvor deres arbejdsgivers virksomhed har sit hovedsæde eller faste forretningssted, til enten erhvervsmæssige eller erhvervsmæssige og private formål på de vilkår, at beskæftigelsen hos denne arbejdsgiver udgør den pågældendes hovederhverv, og at der betales afgift herfor,

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF.

2.	I øvrigt frifindes Kongeriget Danmark.

3.	Hver part bærer sine egne omkostninger.

4.	Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 44 af 22.2.2003.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/1

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-111/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige (1)

(»Traktatbrud - fri bevægelighed for landbrugsprodukter - direktiv 89/662/EØF - artikel 5 - veterinærkontrol i bestemmelsesmedlemsstaten for varerne - tvungen ordning med forudgående anmeldelse for importører af visse produkter af animalsk oprindelse hidrørende fra andre medlemsstater«)

(2005/C 315/02)

Processprog: svensk

I sag C-111/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 12. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: L. Ström Van Lier og A. Bordes) mod Kongeriget Sverige (befuldmægtiget: A. Kruse), støttet af: Republikken Finland (befuldmægtiget: A. Guimaraes-Purokoski), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, idet det har opretholdt en tvungen ordning med forudgående anmeldelse for import af visse produkter af animalsk oprindelse hidrørende fra andre medlemsstater.

2)	Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 112 af 10.5.2003.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/2

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 13. september 2005

i sag C-176/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Annullationssøgsmål - artikel 29 EU, artikel 31, litra e), EU, artikel 34 EU og 47 EU - rammeafgørelse 2003/80/RIA - miljøbeskyttelse - strafferetlige sanktioner - Fællesskabets kompetence - hjemmel - artikel 175 EF)

(2005/C 315/03)

Processprog: fransk

I sag C-176/03, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 35 EU, anlagt den 15. april 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Petite, J.-F. Pasquier og W. Bogensberger) støttet af: Europa-Parlamentet (befuldmægtigede: G. Garzón Clariana, H. Duintjer Tebbens og A. Baas samt ved M. Gómez-Leal) mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: J.-C. Piris og J. Schutte, samt ved K. Michoel) støttet af: Kongeriget Danmark (befuldmægtiget: J. Molde), Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing og A. Dittrich), Den Hellenske Republik (befuldmægtigede: E.-M. Mamouna og M. Tassopoulou), Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad), Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues, F. Alabrune og E. Puisais), Irland (befuldmægtiget: D. O'Hagan, bistået af P. Gallagher og E. Fitzsimons, SC, samt af E. Regan, BL), Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: H.G. Sevenster og C. Wissels,), Den Portugisiske Republik (befuldmægtigede: L. Fernandes og A. Fraga Pires), Republikken Finland (befuldmægtiget: A. Guimaraes-Purokoski), Kongeriget Sverige (befuldmægtigede: A. Kruse samt ved K. Wistrand og A. Falk), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: C. Jackson, bistået af R. Plender, QC), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas, R. Silva de Lapuerta og A. Borg Barthet, samt dommerne R. Schintgen (refererende dommer), N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, G. Arestis, M. Ilešič og J. Malenovský; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: fuldmægtig K. Sztranc, den 13. september 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Rådets rammeafgørelse 2003/80/RIA af 27. januar 2003 om strafferetlig beskyttelse af miljøet annulleres.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Europa-Parlamentet bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 135 af 7.6.2003.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/2

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-264/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(»Traktatbrud - offentlige aftaler - direktiv 92/50/EØF - fremgangsmåde ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - fri udveksling af tjenesteydelser - fuldmagt til at repræsentere bygherren - personer, som kan gives fuldmagt til at repræsentere bygherren - udtømmende liste over franske juridiske personer«)

(2005/C 315/04)

Processprog: fransk

I sag C-264/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 17. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: B. Stromsky og K. Wiedner samt F. Simonetti) mod Den Franske Republik (befuldmægtigede: G de Bergues og D. Petrausch), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), samt dommerne J. Malenovský, J.-P. Puissochet, A. Borg Barthet og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997, samt i henhold til artikel 49 EF, ved i artikel 4 i lov nr. 85-704 af 12. juli 1985 om offentlige bygherrer og deres forhold til privat projektledelse, som ændret ved lov nr. 96-987 af 14. november 1996 om gennemførelse af byfornyelsespagten, at forbeholde hvervet som fuldmægtig for offentlige bygherrer for franske juridiske personer, der er opført på en udtømmende liste.

(1) EFT C 200 af 23.8. 2003.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/3

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 20. oktober 2005

i de forenede sager C-327/03 og C-328/03, Forbundsrepublikken Tyskland mod ISIS Multimedia Net GmbH und Co. KG, m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundeswervaltungsgericht (1)

(»Teletjenester - direktiv 97/13/EF - artikel 11, stk. 2 - gebyr for tildeling af nye telefonnumre - gratis beholdning af numre til brug for den virksomhed, der efterfølger den tidligere monopolvirksomhed«)

(2005/C 315/05)

Processprog: tysk

I de forenede sager C-327/03 og C-328/03, angående to anmodninger om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) ved afgørelser af 30. april 2003, indleveret til Domstolen den 28. juli 2003, i sagerne: Bundesrepublik Deutschland mod ISIS Multimedia Net GmbH und Co. KG ved ISIS Multimedia Net Verwaltungs GmbH (sag C-327/03), Firma O2 (Germany) GmbH und Co. OHG (sag C-328/03), har Domstolen (Tredje Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský, S. von Bahr (refererende dommer), A. Borg Barthet og U. Lõhmus; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester skal fortolkes således, at den udgør en hindring for en national lovgivning som den i hovedsagen foreliggende, hvorefter en ny operatør på markedet for telekommunikation skal betale et gebyr for tildeling af telefonnumre, der tager hensyn til disses økonomiske værdi, selv om en televirksomhed, som har en dominerende stilling på det samme marked, gratis har overtaget en betydelig beholdning af telefonnumre fra sin forgænger — den tidligere monopolvirksomhed — og en efterfølgende betaling for denne beholdning ikke er mulig i henhold til national ret.

(1) EFT C 251 af 18.10.2003.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/3

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 18. oktober 2005

i sag C-405/03, Class International BV mod Colgate-Palmolive Company, Unilever NV, SmithKline Beecham plc, Beecham Group plc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te 's-Gravenhage (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - forordning (EF) nr. 40/94 - rettigheder knyttet til varemærket - erhvervsmæssig brug af varemærket - indførsel af originale varer til Fællesskabet - varer henført under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren - varemærkeindehavers indsigelse - udbud til salg eller salg af varer henført under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren - varemærkeindehavers indsigelse - bevisbyrde)

(2005/C 315/06)

Processprog: nederlandsk

I sag C-405/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te 's-Gravenhage (Nederlandene) ved afgørelse af 28. august 2003, indgået til Domstolen den 29. september 2003, i sagen: Class International BV mod Colgate-Palmolive Company, Unilever NV, SmithKline Beecham plc, Beecham Group plc, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og J. Malenovský samt dommerne C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen, N. Colneric, s. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, A. Borg Barthet, M. Ilešič og J. Klučka; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 18. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 5, stk. 1, og artikel 5, stk. 3, litra c), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker samt artikel 9, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker skal fortolkes således, at en varemærkeindehaver ikke kan modsætte sig den blotte foranstaltning, at originale varer, der er forsynet med varemærket, og som ikke tidligere af varemærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke er blevet markedsført i Fællesskabet, bringes ind i Fællesskabet under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren. Varemærkeindehaveren kan ikke gøre henførsel af de pågældende varer under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren betinget af, at der på tidspunktet, hvor disse varer bringes ind i Fællesskabet, allerede er fastsat et endeligt bestemmelsessted i et tredjeland, eventuelt i medfør af en salgskontrakt.

Begreberne »udbud […] til salg« og »markedsføring« af varer, som omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra b), i direktiv 89/104 og artikel 9, stk. 2, litra b), i forordning nr. 40/94, kan omfatte udbud til salg henholdsvis salg af originale varer, der er forsynet med et varemærke, og som har toldmæssig status som ikke-fællesskabsvarer, når udbuddet finder sted og/eller salget gennemføres, mens varerne er henført under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren. Varemærkeindehaveren kan modsætte sig udbud til salg eller salg af sådanne varer, såfremt dette nødvendigvis indebærer, at varerne vil blive markedsført i Fællesskabet.

I et tilfælde som det, der foreligger i hovedsagen, påhviler det varemærkeindehaveren at bevise, at der foreligger omstændigheder, som gør det muligt at udøve retten til at nedlægge forbud i medfør af artikel 5, stk. 3, litra b) og c), i direktiv 89/104 og artikel 9, stk. 2, litra b) og c), i forordning nr. 40/94, idet han enten beviser, at de pågældende ikke-fællesskabsvarer, der er forsynet med varemærket, er overgået til fri omsætning, eller at der foreligger et udbud til salg eller et salg af disse varer, som nødvendigvis indebærer, at varerne markedsføres i Fællesskabet.

(1) EUT C 304 af 13.12.2003.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/4

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-468/03, Overland Footwear Ltd mod Commissioners of Customs & Excise (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, London (1)

(Den fælles toldtarif - importafgifter - angiven toldværdi indbefatter en indkøbsprovision - told af hele det angivne beløb - revision af toldangivelsen - betingelser - tilbagebetaling af told betalt af indkøbsprovision)

(2005/C 315/07)

Processprog: engelsk

I sag C-468/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 29. september 2003, indgået til Domstolen den 6. november 2003, i sagen Overland Footwear Ltd mod Commissioners of Customs & Excise, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J. Makarczyk, C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen og J. Klučka; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 29, 32 og 33 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at en indkøbsprovision, som indgår i den oplyste toldværdi, og som ikke er angivet særskilt fra varens salgspris i fortoldningsbegæringen, skal anses for at udgøre en del af transaktionsværdien i artikel 29 i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i samme forordning, og er således toldpligtig.

Toldkodeksens artikel 78 og 236 skal fortolkes således, at

—

toldmyndighederne, der efter frigivelse af de indførte varer modtager en anmodning fra klarereren om revision af hans toldangivelse af de nævnte varer, er forpligtet til — med forbehold af en senere retssag — enten at afslå klarererens anmodning ved en begrundet afgørelse eller foretage den ønskede revision

—	myndighederne, når de efter revisionen fastslår, at den angivne toldværdi ved en fejl omfattede en indkøbsprovision, er forpligtet til at få afklaret situationen ved at tilbagebetale importafgifter betalt af denne provision.

(1) EUT C 7 af 10.1.2004.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/5

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-511/03, Staat der Nederlanden (ministeriet for landbrug, naturbeskyttelse og fiskeri) mod Ten Kate Holding Musselkanaal BV, m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden (1)

(Veterinærpoliti - beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati (kogalskab) - opfodring af drøvtyggerarter med proteiner af andre arter end drøvtyggere - en medlemsstats erstatningsansvar for tab, som er forvoldt borgerne på grund af tilsidesættelser af fællesskabsretten, der må tilregnes staten - lovvalg - pligt til at rejse passivitetssøgsmål mod Kommissionen)

(2005/C 315/08)

Processprog: nederlandsk

I sag C-511/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) ved afgørelse af 5. december 2003, indgået til Domstolen den 8. december 2003, i sagen Staat der Nederlanden (ministeriet for landbrug, naturbeskyttelse og fiskeri) mod Ten Kate Holding Musselkanaal BV, Ten Kate Europrodukten BV, Ten Kate Produktie Maatschappij BV, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus og A. Ó Caoimh; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Fællesskabsretten indebærer ikke en pligt for medlemsstaten til at indbringe annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF eller passivitetssøgsmål i henhold til artikel 232 EF til fordel for en statsborger. Fællesskabsretten er imidlertid principielt ikke til hinder for, at national ret indeholder en sådan pligt, eller bestemmer, at medlemsstaten kan ifalde ansvar for ikke at have handlet således.

Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens beslutning 94/381/EF af 27. juni 1994 om bestemte beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati og opfodring med protein af pattedyr, sammenholdt med artikel 17 i Rådets direktiv 90/425 af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked og med artikel 17 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, skal fortolkes således, at hvis de oplysninger, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besidder, ikke gør det muligt at godtgøre, at den kontrol, der udføres som led i et system, der gør det muligt at skelne mellem animalsk protein af drøvtyggerarter og af ikke-drøvtyggerarter, og som en medlemsstat har forelagt den med henblik på bemyndigelse, på tilstrækkelig vis sikrer beskyttelsen af den offentlige sundhed, og hvis Den Stående Veterinærkomité har fået forelagt en anmodning fra en medlemsstat, men har undladt at tage stilling, navnlig på grund af nye oplysninger, der ændrer vurderingen af risikoen for den offentlige sundhed, har Kommissionen ikke pligt til at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/5

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-6/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1)

(Traktatbrud - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper - vilde dyr og planter)

(2005/C 315/09)

Processprog: engelsk

I sag C-6/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 9. januar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. van Beek og L. Flynn) mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: C. Jackson, bistået af barrister K. Smith), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Schintgen, R. Silva de Lapuerta, G. Arestis og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet det ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivets krav, navnlig kravene i:

—	artikel 6, stk. 2, for så vidt angår Gibraltar

—	artikel 6, stk. 3 og 4, for så vidt angår vandudtagningsplaner og -projekter samt arealanvendelsesplaner

—	artikel 11

—	artikel 12, stk. 1, litra d), for så vidt angår Gibraltar

—	artikel 12, stk. 2

—	artikel 12, stk. 4

—	artikel 13, stk. 1

—	artikel 14, stk. 2

—	artikel 15

—	artikel 16

—	hele direktiv 92/43 uden for medlemsstatens territorialfarvande.

2)	I øvrigt frifindes Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/6

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 13. oktober 2005

i sag C-73/04, Brigitte og Marcus Klein mod Rhodos Management Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Hamm (1)

(Bruxelles-konventionen - kompetence på området for leje eller forpagtning af fast ejendom - brugsret til en timeshare-lejlighed)

(2005/C 315/10)

Processprog: tysk

I sag C-73/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til protokollen af 3. juni 1971 om Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgivet af Oberlandesgericht Hamm (Tyskland) ved kendelse af 27. januar 2004, indgået til Domstolen den 17. februar 2004, i sagen Brigitte og Marcus Klein mod Rhodos Management Ltd, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), samt dommerne K. Schiemann, N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues og E. Levits; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 13. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 16, nr. 1, litra a), i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en aftale om indmeldelse i en klub, som mod betaling af et indmeldelsesgebyr, der udgør langt den største del af den samlede pris, sikrer medlemmerne en brugsret til en efter type og placering individualiseret timeshare-lejlighed, og som indeholder bestemmelse om medlemmernes tilknytning til en organisation, der giver mulighed for udveksling af deres brugsret.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/6

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 15. september 2005

i sag C-258/04 (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour du travail de Liège): Office national de l'emploi mod Ioannis Ioannidis (1)

(Arbejdssøgende - unionsborgerskab - princip om forbud mod forskelsbehandling - artikel 39 EF - ungdomsarbejdsløshedsydelser til unge, der søger arbejde for første gang - krav om afsluttet videregående skoleuddannelse i den pågældende medlemsstat)

(2005/C 315/11)

Processprog: fransk

I sag C-258/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour du travail de Liège (Belgien) ved afgørelse af 7. juni 2004, indgået til Domstolen den 17. juni 2004, i sagen: Office national de l'emploi mod Ioannis Ioannidis, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), M. Ilešič og E. Levits; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 15. september 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 39 EF er til hinder for, at en medlemsstat afviser at tildele ungdomsarbejdsløshedsydelse til en statsborger fra en anden medlemsstat, som søger arbejde for første gang, og som ikke, som barn, forsørges af en vandrende arbejdstager med bopæl i den førstnævnte medlemsstat, alene med den begrundelse, at den pågældende har gennemført sin videregående uddannelse i en anden medlemsstat.

(1) EUT C 201 af 7.8.2004.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/7

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-505/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/19/EF - gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser - sygeplejerske, tandlæge, dyrlæge, jordemor, arkitekt, farmaceut og læge - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist - Gibraltar)

(2005/C 315/12)

Processprog: engelsk

I sag C-505/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 8. december 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: H. Støvlbæk) mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: S. Nwaokolo), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af J.-P. Puissochet som fungerende formand for Sjette Afdeling, og dommerne S. von Bahr og A. Borg Barthet (refererende dommer); generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001 om ændring af Rådets direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ændring af Rådets direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger, idet det ikke med hensyn til Gibraltar har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/7

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 20. oktober 2005

i sag C-70/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 315/13)

Processprog: fransk

I sag C-70/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 14. februar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: D. Martin) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af N. Colneric (refererende dommer), som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne K. Lenaerts og E. Juhász; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: P. Grass, den 20. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 2.4.2005.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 12. juli 2005 af Bács-Kiskun Megyei Bíróság i sagen Ilona Németh mod Vám- és Pénzügyőrség Dél-Alföldi Regionális Parancsnoksága

(Sag C-333/05)

(2005/C 315/14)

Processprog: ungarsk

Ved kendelse afsagt den 12. juli 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 14. september 2005, har Bács-Kiskun Megyei Bíróság (Republikken Ungarn) i sagen Ilona Németh mod Vám- és Pénzügyőrség Dél-Alföldi Regionális Parancsnoksága forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.	Kan en national afgift som den ungarske registreringsafgift anses for told eller en afgift med tilsvarende virkning?

2.	Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Kan en national afgift som den ungarske registreringsafgift — hvis betaling er en forudsætning for indregistrering og ibrugtagning af personbiler — anses for en form for importafgift?

3.	Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende: Er en national afgift som den ungarske registreringsafgift forenelig med artikel 90 EF og artikel 33 i direktiv 77/388/EØF (1), eller er den i strid med det fælles merværdiafgiftssystem?

Er en national afgift som den ungarske registreringsafgift forenelig med fællesskabsretten på dens nuværende udviklingstrin, når registreringsafgiften på nye og brugte personbiler — bortset fra bilens klassificering ud fra miljøhensyn — på ingen måde afspejler værditabet på brugtvognen og helt er uafhængig af, hvornår bilen blev taget i brug, og hvor længe den (retmæssigt) har været i brug?

(1) EFT L 145, s. 1.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. august 2005 af Finanzgericht Köln i sagen Rizeni Letoveho Provozu UR SP mod Bundesamt für Finanzen

(Sag C-335/05)

(2005/C 315/15)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 24. august 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 15. september 2005, har Finanzgericht Köln i sagen Rizeni Letoveho Provozu UR SP mod Bundesamt für Finanzen forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 2, i Rådets trettende direktiv af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (direktiv 86/560/EØF) (1) fortolkes indskrænkende, således at medlemsstaternes mulighed for i henhold til denne bestemmelse at gøre tilbagebetaling af merværdiafgift betinget af, at tredjelande yder tilsvarende fordele med hensyn til omsætningsafgifter, ikke gælder med hensyn til stater, der som kontraherende parter i General Agreement on Trade in Services — GATS-overenskomsten — (BGBl. II 1994, s. 1473, på s. 1643) kan påberåbe sig denne overenskomsts mestbegunstigelsesklausul (artikel II, stk. 1, i GATS)?

(1) EFT L 326, s. 40.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/9

Appel iværksat den 19. september 2005 af Front National, M. F. Stirbois, B. Gollnisch, C. Lang, J.C. Martinez, Ph. Claeys, K. Dillen og M. Borghezio til prøvelse af kendelse afsagt den 11. juli 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-17/04, Front National m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-338/05 P)

(2005/C 315/16)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 19. september 2005 iværksat appel af Front National m.fl. ved avocat W. de Saint-Just til prøvelse af kendelse afsagt den 11. juli 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-17/04, Front National m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Appellanterne har nedlagt påstand om ophævelse med samtlige retsfølger af den appellerede kendelse af 11. juli 2005.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Appellanterne, som er et politisk parti, nemlig Front National, samt medlemmer af Europa-Parlamentet fra forskellige nationale politiske grupperinger (Front National, Lega Nord, Vlaams Blok), nedlagde for Retten påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (1), bl.a. som følge af forordningens retsstridige karakter samt tilsidesættelse af principperne om lighed, gennemsigtighed, politisk pluralisme og subsidiaritet, og som følge af en formodning for procedurefordrejning.

I den appellerede afgørelse af 11. juli 2005 finder Retten indledningsvis (præmis 48), at Front National er direkte berørt af den anfægtede forordning. Men Retten fastslår (præmis 52), at de sagsøgende parlamentsmedlemmer ikke selv er direkte berørt af den anfægtede forordning. Imidlertid er det åbenbart, at disse parlamentsmedlemmer, som er folkevalgte, gennem deres virke og engagement i de politiske partier adskiller sig fra »enhver anden borger«. De er netop derfor berettiget til at anfægte en retsakt, som berører rettighederne og statutterne for den politiske gruppering, de tilhører. Men Retten fastslår (præmis 66), at Front National ikke er individuelt berørt af den anfægtede forordning.

Retten har følgelig tilsluttet sig Europa-Parlamentets argumentation, hvorefter samme forordnings artikel 4 ikke finder umiddelbar anvendelse, således at »forordning 2004/2003 derfor ikke har direkte virkning i forhold til Front National«.

Imidlertid bestemmer forordningens artikel 13, at »[a]rtikel 4-10 anvendes fra dagen for åbningen af den første session efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2004«. Eftersom Front National fremsætter lister i alle de store franske regioner til Europa-valgene, og eftersom der ikke er tvivl om, at partiet henset til, at det er meget repræsentativt i Frankrig, vil få indvalgt kandidater, er en påstand om, at Front National vil få repræsentanter i Europa-Parlamentet, ikke udtryk for ekstrapolering eller »spekulation«. Henset hertil er partiet direkte berørt af bestemmelserne i forordningen om »statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan«.

(1) (EUT L 297, s. 1).

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 6. september 2005 af Cour du travail de Liège i sagen Monique Chateignier mod Office national de l'emploi, O.N.Em

(Sag C-346/05)

(2005/C 315/17)

Processprog: fransk

Ved kendelse afsagt den 6. september 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 22. september 2005, har Cour du travail de Liège i sagen Monique Chateignier mod Office national de l'emploi, O.N.Em., forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er det i henhold til traktatens artikel 39, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71, som sikrer ligebehandling mellem arbejdstagere i medlemsstaterne og fri bevægelighed for personer — herunder arbejdstagere — muligt at fortolke artikel 67, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) således, at den foreskriver, at en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, skal tilbagelægge en beskæftigelsesperiode, der giver ret til arbejdsløshedsydelser i opholdsstaten, selv om der i den pågældende stats nationale lovgivning ikke stilles krav om en sådan beskæftigelsesperiode, hverken for arbejdstagere fra et tredjeland eller fra en medlemsstat?

(1) Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 30. juli 2004 af High Court, Irland i sagen Elaine Farrell mod Alan Whitty, Minister for the Environment, Irland, the Attorney General og the Motor Insurers' Bureau of Ireland

(Sag C-356/05)

(2005/C 315/18)

Processprog: engelsk

Ved kendelse afsagt den 30. juli 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 23. september 2005, har High Court, Irland i sagen Elaine Farrell mod Alan Whitty, the Minister for the Environment, Irland, the Attorney General og the Motor Insurers' Bureau of Ireland forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Var Irland under hensyn til, at det var forpligtet til senest den 31. december 1995 at gennemføre bestemmelserne i det tredje direktiv (1)for passagerer på andre køretøjer end motorcykler, ifølge samme direktivs artikel 1 forpligtet til at foreskrive tegning af lovpligtig ansvarsforsikring for skade på personer, som befinder sig i en del af et motorkøretøj, der ikke er bygget til og udstyret med sæder til passagerer?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, tillægger tredje direktivs artikel 1 da private rettigheder, som kan påberåbes direkte ved de nationale domstole?

(1) Rådets tredje direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer. (EFT L 129 af 19.5.1990, s. 33-35).

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 9. september 2005 af Tribunal de Grande Instance de Brive-La-Gaillarde i sagen Estager SA mod Receveur principal de la Recette des Douanes de Brive

(Sag C-359/05)

(2005/C 315/19)

Processprog: fransk

Ved dom afsagt den 9. september 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 26. september 2005, har Tribunal de Grande Instance de Brive-La-Gaillarde i sagen Estager SA mod Receveur principal de la Recette des Douanes de Brive forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Følgende præjudicielle spørgsmål forelægges De Europæiske Fællesskabers Domstol:

Er bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 2000-916 af 19. september 2000 om tilpasning til euroenheden af visse beløb udtrykt i franske franc i lovgivningen vedrørende omregningen af en afgift i medfør af det særlige budget for sociale ydelser på landbrugsområdet (BAPSA), der finder anvendelse på fremstilling af mel, semuljegryn og byggryn, fra 100 FRF til 16 EUR, i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne om indførelse af euroen?

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 5. oktober 2005 af Vestre Landsret i sagen Anklagemyndigheden mod Uwe Kay Festersen

(Sag C-370/05)

(2005/C 315/20)

Processprog: dansk

Ved kendelse afsagt den 5. oktober 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 10. oktober 2005, har Vestre Landsret i sagen Anklagemyndigheden mod Uwe Kay Festersen forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)	Er EF-traktatens artikel 43 og artikel 56 til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for erhvervelse af en landsbrugsejendom stiller krav om, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen?

2)	Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning, at ejendommen ikke kan udgøre en selvbærende enhed, og at ejendommens beboelsesbygning er beliggende i byzone?

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 21. juli 2005 af Bundesgerichtshof i sagen Gintec International Import-Export GmbH mod Verband Sozialer Wettbewerb e.V.

(Sag C-374/05)

(2005/C 315/21)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 21. juli 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 12. oktober 2005, har Bundesgerichtshof i sagen Gintec International Import-Export GmbH mod Verband Sozialer Wettbewerb e.V. forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Fastsætter de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 (2), som vedrører henvisning til udtalelser fra ikke-fagkyndige tredjeparter og reklame med udlodninger, ikke kun en minimums-, men en udtømmende maksimumsstandard for forbuddene mod offentlig reklame for lægemidler?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, spørges:

Foreligger der en overdreven eller vildledende henvisning til et »udsagn om helbredelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 90, litra j), i direktiv 2001/83/EF, hvis annoncøren gengiver resultatet af en rundspørge blandt ikke-fagkyndige tredjeparter med en generelt positiv samlet vurdering af det lægemiddel, der reklameres for, uden at henføre vurderingen til bestemte anvendelsesområder?

Medfører det forhold, at direktiv 2001/83/EF ikke indeholder et udtrykkeligt forbud mod reklamer med udlodninger, at disse principielt er lovlige, eller indeholder artikel 87, stk. 3, i direktiv 2001/83/EF en opsamlingsbestemmelse, som kan begrunde et forbud mod en internetreklame med en månedlig udlodning af en gevinst af ringe værdi?

3.	Skal de stillede spørgsmål besvares på samme måde med hensyn til Rådets direktiv 92/28/EØF af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske lægemidler (3)?

(1) EFT L 311, s. 67.

(2) EUT L 136, s 34.

(3) EFT L 113, s. 13

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/12

Sag anlagt den 13. september 2005 — Ott m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-349/05)

(2005/C 315/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Martial Ott (Oberanven, Luxembourg), Fernando Lopez Tola (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg) og Francis Weiler (Itzig, Luxembourg) [ved avocats G. Bounéou og F. Frabetti]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af listen over tjenestemænd forfremmet i forfremmelsesåret 2004 (1), for så vidt som sagsøgerne ikke er opført herpå, samt følgelig af de aktstykker, der dannede grundlag for denne afgørelse.

—	Subsidiært, annullation af tildelingen af forfremmelsespoints i forfremmelsesåret 2004, navnlig ifølge indstillingerne fra forfremmelsesudvalgene.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgerne påberåbte søgsmålsgrunde er identiske med dem, der er påberåbt af sagsøgerne i sag T-327/05.

(1) Liste offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 130 – af 30.11.2004

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/12

Sag anlagt den 19. september 2005 — Télévision Francaise 1 SA mod Kommissionen

(Sag T-354/05)

(2005/C 315/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Télévision française 1 SA (Boulogne, Frankrig) (ved: avocats J.-P. Hordies og C. Smits)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 20. april 2005 om licenssystemet til finansiering af France Télévision annulleres

—	Retten træffer bestemmelse om sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I stævningen har Télévision française 1 nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 20. april 2005, hvorved den i henhold til artikel 86, stk. 2, EF erklærede det af de franske myndigheder til finansiering af France Télévision fastsatte licenssystem foreneligt med fællesmarkedet.

Sagsøgeren støtter i det væsentlige sin annullationspåstand på følgende fem anbringender:

—	Beslutningen er ikke tilstrækkeligt begrundet.

—

Retten til forsvar er ikke blevet iagttaget. Sagsøgeren kritiserer Kommissionen for ikke at have anmodet selskabet om at fremsætte bemærkninger, navnlig om formålstjenligheden og omfanget af de tilsagn, den franske stat har påtaget sig, inden for rammerne af undersøgelsen af den omhandlede støtte, på trods af, at der var en igangværende dialog og tidligere havde været kontakter mellem sagsøgeren og Kommissionen.

—

De af den franske stat afgivne tilsagn er ikke tilstrækkeligt omfattende. Ifølge sagsøgeren er de foreslåede tilsagn uegnede til at sikre det franske licenssystems overensstemmelse med de fællesskabsretlige regler om statsstøtte, navnlig princippet om proportionalitet i finansieringen af public service-ydelser og forpligtelsen til gennemsigtighed ved anvendelsen af offentlige midler.

—

Der er sket procedurefordrejning. Sagsøgeren kritiserer Kommissionens holdning, hvorefter den tilsyneladende vil overlade opgaven med at fastslå, om en statslig støtteforanstaltning udgør støtte i fællesskabsretlig forstand, til de nationale myndigheder, selv om denne kontrol hører under Kommissionens eksklusive kompetenceområde.

—

Der foreligger et tilfælde af urigtig retsanvendelse for så vidt angår muligheden for at anvende artikel 86, stk. 2, EF på tilfælde af støtte bestående i overkompensation af omkostninger forbundet med public service-forpligtelser. Sagsøgeren anfægter Kommissionens fortolkning af Altmark-dommen (1) og anvendelsen af denne retspraksis i den foreliggende sag. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse, idet den har efterprøvet, hvorvidt en statslig foranstaltning til godtgørelse af omkostninger forbundet med public service-ydelser kunne være berettiget i henhold til artikel 86, stk. 2, EF, selv om Kommissionen selv havde konstateret, at denne foranstaltning ikke opfyldte de betingelser, der er opstillet i Altmark-dommen.

(1) Sag C-280/00 af 24.7.2003, Sml. I, s. 7747.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/13

Sag anlagt den 12. september 2005 — Vandaele mod Kommissionen

(Sag T-355/05)

(2005/C 315/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Karen Vandaele (Bertem, Belgien) [ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen om at udnævne sagsøgeren til midlertidigt ansat ved De Europæiske Fællesskaber, for så vidt som sagsøgerens indplacering ved ansættelsen herved fastsættes i henhold til artikel 2 i beslutningen af 28. april 2004 om ansættelse af midlertidigt ansatte.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren deltog i den af Kommissionen iværksatte udvælgelsesprocedure OLAF/T/B/02 til besættelse af stillinger som midlertidigt ansatte i kategori B ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Hun fik ved skrivelse af 28. oktober 2002 meddelelse om, at hun var blevet opført på listen over egnede ansøgere. Hun indtrådte imidlertid først i Kommissionens tjeneste ved OLAF den 1. september 2004, selv om proceduren til hendes ansættelse blev påbegyndt ultimo 2003. Ifølge hendes kontrakt, som blev underskrevet den 3. november 2004, blev hun indplaceret i lønklasse B*4 i henhold til Kommissionens beslutning af 28. april 2004 om ansættelse af midlertidigt ansatte, hvorefter midlertidigt personale ansættes i lønklasse A*8 eller B*4.

Sagsøgeren har med søgsmålet anfægtet sin indplacering. Hun har anført, at Kommissionen med sin beslutning af 28. april 2004 har ændret stillingsopslaget til kategori B, hvis laveste lønklasse på tidspunktet for offentliggørelsen af stillingsopslaget var lønklasse B5 (ændret til B*5 ifølge den nye vedtægt). En sådan ændring, som er sket efter udfærdigelsen af listen over beståede ansøgere, er i strid med tjenestemandsvedtægtens artikel 29, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, samt med den omstændighed, at sagsøgeren kan komme i betragtning med henblik på ansættelse i en af de ledige stillinger, som skal besættes med beståede ansøgere fra den udvælgelsesprocedure, sagsøgeren bestod.

Sagsøgeren har desuden anført, at der er sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet derved, at beståede ansøgere fra den samme udvælgelsesprocedure, som blev ansat før den 1. maj 2004, og hvis indplacering blev fastsat i henhold til de tidligere regler, er blevet indplaceret i højere lønklasser og har mere favorable karriereudviklingsvilkår.

Sagsøgeren har endelig anført, at der er sket tilsidesættelse af hendes berettigede forventning om at blive ansat i lønklasse B2 eller B3 uden ugrundet forsinkelse.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/13

Sag anlagt den 26. september 2005 — Frankin m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-359/05)

(2005/C 315/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jacques Frankin (Sorée, Belgien) m.fl.[ved: avocats G. Bounéou og F. Frabetti]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af den stiltiende afvisning af at yde bistand i henhold til vedtægtens artikel 24.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne, som alle er tjenestemænd eller øvrige ansatte ved Kommissionen, havde anmodet om overførsel af de pensionsrettigheder, de havde optjent i Belgien, til Fællesskabernes ordning i henhold til bestemmelserne i en belgisk lov vedtaget i 1991. I 2003 vedtog Belgien en ny lov, som ifølge sagsøgerne fastsætter mere favorable vilkår for denne type nye overførsler. Eftersom sagsøgerne allerede havde iværksat overførsel af deres rettigheder, kunne de imidlertid ikke benytte sig af bestemmelserne i lov 2003.

Efter et informationsmøde, som fandt sted den 9. december 2004, erfarede sagsøgerne, at Kommissionen ikke havde til hensigt at bistå dens tjenestemænd og øvrige ansatte med at opnå den for dem mest tilfredsstillende overførsel.

Sagsøgerne har med søgsmålet anfægtet Kommissionens afgørelse, som de betegner som en afvisning af at yde bistand i strid med vedtægtens artikel 24. Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål foruden sidstnævnte artikel ligeledes anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, af forbudet mod usaglig sagsbehandling, af begrundelsespligten, af den berettigede forventning og af reglen »patere legem quam ipse fecisti«, samt at der foreligger magtmisbrug.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/14

Sag anlagt den 26. september 2005 — Genette mod Kommissionen

(Sag T-361/05)

(2005/C 315/26)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Emmanuel Genette (Gorze, Frankrig) [ved: avocat M.-A. Lucas]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den af chefen for den administrative enhed »Pensioner« trufne afgørelse af 25. januar 2005 om afvisning af sagsøgerens anmodning af 31. oktober 2004 vedrørende overførsel af hans pensionsrettigheder erhvervet i Belgien (nr. D/1106/2004).

—	Annullation af den af generaldirektøren for GD ADMIN trufne afgørelse af 10. juni 2005 om afvisning af sagsøgerens klage af 22. april 2005 over den af chefen for den administrative enhed »Pensioner« trufne afgørelse af 2. februar 2005 om afvisning af sagsøgerens anmodning af 31. oktober 2004.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til en anmodning fra sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, blev de pensionsrettigheder, sagsøgeren havde erhvervet i Belgien, i 2002 overført til Fællesskabernes ordning i overensstemmelse med bestemmelserne i en belgisk lov herom vedtaget i 1991. I 2003 vedtog Belgien en ny lov om disse overførsler, hvis bestemmelser ifølge sagsøgeren er mere favorable for ham.

Loven af 1991 indeholdt mulighed for en tilbagetrækning af overførselsanmodningen, såfremt institutionen indvilligede heri. Sagsøgeren indgav således en anmodning om, at Kommissionen indvilligede i en tilbagetrækning af den anmodning, han havde indgivet i henhold til loven af 1991, således at han derefter kunne indgive en ny anmodning i henhold til loven af 2003. Denne anmodning blev afvist ved den anfægtede afgørelse med den begrundelse, at fællesskabsbestemmelserne ikke indeholdt mulighed for en tilbagetrækning af anmodningen.

Sagsøgeren har med søgsmålet anfægtet afvisningen af hans anmodning. Han har anført, at der er anlagt flere åbenbart urigtige skøn hvad angår vurderingen af genstanden for hans anmodning, den endelige karakter af de afgørelser, som hans anmodning berører, forelæggelsen af nye og væsentlige faktiske omstændigheder og fristen for fremsættelsen af anmodningen. Sagsøgeren har ligeledes anført, at der er sket tilsidesættelse af artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII, samt af dennes almindelige gennemførelsesbestemmelser. Sagsøgeren er desuden af den opfattelse, at de anfægtede afgørelser er i strid med hans grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, samt med den i vedtægtens artikel 24 fastsatte forpligtelse til at yde bistand.

Sagsøgeren har endelig anført, at den belgiske lov af 1991 er i strid med fællesskabsretten, dvs. nærmere bestemt artikel 11, stk. 2, i bilag VIII, samt påberåbt sig ligebehandlingsprincippet.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/14

Sag anlagt den 26. september 2005 — Saint-Gobain Pam mod KHIM

(Sag T-364/05)

(2005/C 315/27)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Saint-Gobain Pam SA (Nancy, Frankrig) [ved: avocat J. Blanchard]

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Andre parter i appelsagen: Propamsa SA

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. april 2005 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Saint-Gobain Pam SA

Det EF-varemærke, der søges registreret: ordmærket »PAM PLUVIAL« for varer i klasse 6 (»rør og slanger af metal eller fremstillet på basis af metal, rør og slanger af støbejern, samlestykker af metal til førnævnte produkter«) og klasse 17 (»samlestykker, ikke af metal, til stive rør og slanger, ikke af metal«).

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Propamsa SA.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: det spanske delvist figurative mærke nr. 737 992 »PAM PAM« for varer i klasse 19 (»byggematerialer«), det spanske ordmærke nr. 120 075 »PAM« for varer i klasse 19 (»cement«) og det internationale varemærke nr. 463 089 »PAM« for varer i klasse 1 (»bindemidler til industrielle formål«) og klasse 19 (»byggematerialer, ikke af metal«).

Indsigelsesafdelingens afgørelse: indsigelsen taget til følge og afslag på ansøgningen om registrering.

Appelkammerets afgørelse: klagen afslået.

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af princippet om funktionel kontinuitet mellem Harmoniseringskontorets instanser, eftersom dette princip ikke kan have som konsekvens, at en part, der for den afdeling, der træffer afgørelse i første instans, ikke har fremlagt visse faktiske og retlige omstændigheder inden for de af denne afdeling fastsatte frister, skal have afslag i medfør af artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker på at påberåbe sig disse beviser for appelkammeret.

Tilsidesættelse af forordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/15

Sag anlagt den 26. september 2005 — Harald Mische mod Europa-Parlamentet

(Sag T-365/05)

(2005/C 315/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Harald Mische (Bruxelles, Belgien) [ved: lawyers G. Vandersanden og L. Levi]

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den indplacering, som ansættelsesmyndigheden tildelte sagsøgeren i ansættelsesafgørelsen af 4. oktober 2004 med virkning fra den 16. november 2004, som »junior lawyer« i GD Konkurrence i lønkategori A*, lønklasse 5, trin 1, annulleres med den virkning, at sagsøgerens genindsættes i sine rettigheder i overensstemmelse med en gyldig og forskriftsmæssig ansættelse, dvs. en gyldig og forskriftsmæssig indplacering med virkning fra den 16. november 2004 som minimum A7/3 (med virkning fra den 1. november 2003) eller det, der svarer hertil i medfør af artikel 1-11 i bilag XIII til Tjenestemandsvedtægten (A*8/3).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale 1) erstatning med tillæg af morarenter som kompensation for den skade, der er forvoldt sagsøgerens karriere, og 2) erstatning i form af en gyldig og forskriftsmæssig betaling, navnlig under anvendelse af den overgangsbestemmelse i artikel 21 i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten, der trådte i kraft den 1. maj 2004 eller, alternativt, ved en nedsættelse af bidragene til pensionsordningen på grundlag af ligelønsprincippet. Disse rettigheder skal behørigt vurderes på et senere tidspunkt og anslås midlertidigt og ex aequo et bono til mindst 10 000 EUR pr. år.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der blev udnævnt til tjenestemand efter den nye tjenestemandsvedtægt var trådt i kraft den 1. maj 2004, men på grundlag af en ansættelsesreserveliste, der var blevet opstillet på baggrund af en udvælgelsesprøve, der fandt sted før denne dato, anfægter sin indplacering i lønklasse. Han henviser til de anbringender og argumenter, som han allerede har gjort gældende i sag T-288/05 (1).

(1) EUT C 229 af 17.9.2005, s. 35.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/15

Sag anlagt den 23. september 2005 — UPC France mod Kommissionen

(Sag T-367/05)

(2005/C 315/29)

Processprog: fransk

Parter:

Sagsøger(e): UPC France Holding B.V. (Schiphol-Rijk, Nederlandene) [ved: solicitor D. Powell, og avocat N. Flandin]

Sagsøgt(e): Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande:

—	Annullation af Kommissionens beslutning Statsstøtte nr. 382/2004 — Frankrig.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning Statsstøtte nr. 382/2004 — Frankrig, af 3. maj 2005 (1), hvorved det fastslås, at det tilskud, de franske myndigheder har bevilget med henblik på etablering og udnyttelse af en højhastighedsinfrastruktur i regionen Limousin (DORSAL), ikke udgør støtte.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort flere anbringender gældende vedrørende tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter samt tilsidesættelse af fællesskabsretten.

For så vidt angår tilsidesættelsen af væsentlige formforskrifter har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat selskabets processuelle rettigheder, idet den med urette undlod at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF og artikel 6 i forordning nr. 659/99 (2), hvilket ville have gjort det muligt for sagsøgeren som berørt part at fremsætte bemærkninger, inden Kommissionen vedtog beslutningen.

Med det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af fællesskabsretten har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet den fastslog, at den pågældende foranstaltning ikke indeholdt statsstøtteelementer, da tilskuddet blev bevilget som godtgørelse for offentlige tjenesteydelser, og da de kriterier, der blev fastlagt i Altmark-dommen (3), var opfyldt i det foreliggende tilfælde.

Sagsøgeren har endvidere gjort indsigelser mod den anfægtede beslutning, da den kvalificerer højhastighedstjenester som en offentlig tjenesteydelse, på trods af, at definitionen af en offentlig tjenesteydelse på området for telekommunikation, således som den fremgår af »forsyningspligtdirektivet«, kun omfatter lavhastighedstjenester.

Sagsøgeren har dernæst gjort gældende, at selv om de pågældende forpligtelser skulle anses for en offentlig tjenesteydelse, hvilket dog ikke er tilfældet, har Kommissionen foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet den fastslog, at der i byen Limoges var mangel på privat initiativ og konkurrence. Selskabet har tillige gjort gældende, at den procedure, der blev anvendt til at udpege den erhvervsdrivende, der skulle udføre den påståede almennyttige tjenesteydelse, ikke gjorde det muligt at udvælge den ansøger, der er i stand til at levere denne ydelse med de mindste udgifter for lokalsamfundet. Ifølge sagsøgeren kan det offentlige tilskud i alle tilfælde i den konkrete sag, for så vidt angår byen Limoges, ikke berettiges som godtgørelse for udførelse af en offentlig tjenesteydelse, og Altmark-dommen finder således ikke anvendelse.

Med det andet anbringende har sagsøgeren endvidere gjort gældende, at der var væsentlige fejl i proceduren for tildeling af den offentlige tjenesteydelse, der medførte ulighed blandt de potentielle ansøgere til udførelsen af den offentlige tjenesteydelse.

Sagsøgerens sidste anbringende vedrører manglen på en tilstrækkelig begrundelse, idet Kommissionen ikke har forklaret, hvorfor den vurderede Limousin-regionen i sin helhed, uden at hense til de særlige forhold i byzonerne, som f.eks. i byen Limoges, der udgør regulære små konkurrencelommer i regionen, eller hvorfor den ikke på noget tidspunkt i den anfægtede beslutning har nævnt sagsøgerens struktur i Limoges.

(1) K(2005) 1170 endelig udg.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(3) Domstolens dom af 24.7.2003, sag C-280/00, Sml. I, s. 7747.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/16

Sag anlagt den 30. september 2005 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-370/05)

(2005/C 315/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (Paris, Frankrig) [ved: G. de Bergues og A. Colomb, som befuldmægtigede]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 2576 endelig udg. af 20. juli 2005 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for så vidt som Kommissionen herved har udelukket 13 519 122,05 EUR fra EF-finansiering i henhold til en korrektion vedrørende fastsættelsen af de arealer, hvortil der kan ydes omstrukturerings- og omstillingsstøtte til vindyrkningsarealer for regnskabsårene 2001-2003.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med den anfægtede beslutning, der er genstand for nærværende tvist, har Kommissionen besluttet at afslutte sagsøgerens regnskab inden for vinsektoren for et beløb, der svarer til det beløb, der skal udelukkes fra EF-finansiering, dels på grundlag af en korrektion for overskridelse af nyplantningsrettigheder, dels på grundlag af en korrektion, som Kommissionen har fastsat for forskellen mellem de arealer, som Frankrig har erklæret berettiget til omstrukturerings- og omstillingsstøtte, og de arealer, som efter Kommissionens opfattelse er berettiget til sådan støtte for høstårene 2000-2001 og 2001-2002. Det er kun den anden del af den omhandlede beslutning vedrørende korrektionen for arealafvigelse, der anfægtes af sagsøgeren.

Sagsøgeren har gjort to anbringender gældende til støtte for sine påstande. Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/99 (1), idet den hverken har godtgjort, at den franske regering har tilsidesat fællesskabsbestemmelserne vedrørende beregning af støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, eller at fællesskabsbudgettet har lidt et tab som følge af den af den franske regering anvendte beregningsmetode.

Sagsøgerens andet anbringende vedrører utilstrækkelig begrundelse, da Kommissionen i den anfægtede beslutning hverken har anført de bestemmelser, den ønskede anvendt på ubeplantede arealer, og som kan tages i betragtning ved beregningen af støtten, eller en klar begrundelse for anvendelsen af en finansiel korrektion på 10 % for støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer.

(1) Rådets forordning (EF) af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103-112.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/17

Sag anlagt den 5. oktober 2005 — Giant (China) mod Rådet

(Sag T-372/05)

(2005/C 315/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Giant (China) Co., Ltd (Kunshan City, Folkerepublikken Kina) [ved: lawyer P. De Baere]

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005 (1) af 12. juli 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Vietnam og om ændring af forordning (EF) nr. 1524/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, for så vidt som den i modstrid med artikel 2, stk. 7, litra b), sammenholdt med artikel 2, stk. 7, litra c), i Rådets forordning nr. 384/96 (»grundforordningen«) afviser sagsøgerens krav om status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår, tilsidesætter grundforordningens artikel 11, stk. 10, for så vidt som den afviser sagsøgerens anmodning om, at der ikke foretages fradrag for antidumpingtolden i den beregnede eksportpris, og tilsidesætter artikel 253 EF som følge af manglende begrundelse.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der er et selskab med begrænset hæftelse stiftet i henhold til kinesisk ret, producerer hovedsageligt cykler og dele hertil med eksport til Fællesskabet. Eftersom sagsøgeren var berørt af de anfægtede retsakter, indgav selskabet til Kommissionen en ansøgning om at opnå status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår. Sagsøgeren indgav endvidere antidumping-spørgeskemaer og indledte en korrespondance med Kommissionen vedrørende en række spørgsmål.

Sagsøgeren har nu påstået den anfægtede forordning annulleret, idet selskabet først anfægter afvisningen af dets anmodning om at opnå status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår. Ifølge sagsøgeren blev anmodningen afvist ud fra den betragtning, at sagsøgerens beslutninger vedrørende salgspriser og -mængder på grund af eksistensen af et eksport-licenssystem ikke blev truffet ud fra markedssignaler og uden betydelig statslig indblanding. Sagsøgeren har gjort gældende, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal fortolkes således, at status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår, bør indrømmes, hvis markedsøkonomiske betingelser er fremherskende i et konkret tilfælde, uagtet tilstedeværelsen af national lovgivning eller mekanismer, der ikke er i overensstemmelse med dem, der findes i en markedsøkonomi. Eftersom der i den anfægtede forordning ikke er taget hensyn til sagsøgerens særlige situation, finder selskabet, at der foreligger en åbenbar bedømmelsesfejl, der har medført en tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra b). I den samme forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 253 EF, for så vidt som den anfægtede forordning angiveligt ikke angiver nogen begrundelse for afslaget på anmodningen om at opnå status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår.

Sagsøgeren har ligeledes anfægtet afvisningen af sagsøgerens anmodning om, at antidumpingtolden i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 10, ikke fradrages i den beregnede eksportpris som en omkostning påløbet mellem indførsel og videresalg. Sagsøgeren har ligeledes anført, at Rådet begik en retlig fejl, for så vidt som det fandt, at der ikke var nogen udvikling i videresalget, og dermed i salgspriserne, under henvisning til sagsøgerens eksportpriser, der var fastsat ved de forudgående undersøgelser. Ifølge sagsøgeren var der ved forudgående undersøgelser ikke fastsat nogen eksportpris for selskabet. Derudover har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 11, stk. 10, ikke kræver, at udviklingen fastsættes under henvisning til eksportpriser, der er fastsat ved de forudgående undersøgelser.

(1) EUT L 183, s. 1.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/18

Sag anlagt den 13. oktober 2005 — TEA-CEGOS og STG mod Kommissionen

(Sag T-376/05)

(2005/C 315/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: TEA-CEGOS (Madrid, Spanien) og Service Techniques Globaux (STG) (Bruxelles, Belgien) [ved: advokaterne G. Vandersanden og L. Levi]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af Kommissionens beslutning af 12. oktober 2005, hvorved konsortiet TEA-CEGOS' ansøgning og bud blev afvist og tildelingen af rammekontrakten til konsortiet TEA-CEGOS i forbindelse med udbudsbekendtgørelse EuropeAid — 2/119860/C-delaftale nr. 7 blev tilbagekaldt;

—	Alle andre beslutninger truffet af sagsøgte inden for rammerne af denne udbudsbekendtgørelse som følge af beslutningen af 12. oktober 2005 annulleres, og særligt beslutningerne om tildeling og de kontrakter, som Kommissionen har indgået til gennemførelse af disse beslutninger;

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne i den foreliggende sag er medlemmer af et konsortium, der er stiftet med henblik på sagsøgtes udbudsbekendtgørelse EuropeAid/119860/C/S/SV/MULTI. Konsortiet har indgivet bud for delaftale nr. 7 »Culture, Governance and Home Affairs«.

Ved brev af 20. maj 2004 blev konsortiet informeret om, at dets ansøgning var godkendt. Ved brev af 18. juli 2005 har sagsøgte informeret konsortiet om, at den fandt det nødvendigt at omgøre sin beslutning om tildeling af rammekontakten til konsortiet. Den begrundede denne ændring med, at den pågældende beslutning var blevet truffet på baggrund af upræcise oplysninger, der var meddelt den i løbet af proceduren. Kommissionen har ved beslutning af 12. oktober 2005 bekræftet afvisningen af sagsøgernes ansøgning og bud i henhold til en udelukkelsesklausul i udbudsbekendtgørelsens artikel 13 (1). Som begrundelse for beslutningen har Kommissionen gjort gældende, at et af konsortiets medlemmer var medlem af en anden gruppe, hvorfor et medlem deltog i en anden ansøgning til den samme kontrakt. Det drejer sig om den anfægtede beslutning.

Til støtte for deres annullationspåstand har sagsøgerne gjort flere anbringender gældende.

For det første har sagsøgerne gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat de kontraktretlige grundlag for så vidt sagsøgte har foretaget en forkert anvendelse af udbudsbekendtgørelsens artikel 13 og artikel 14 i anvisningerne til de bydende. Sagsøgerne har gjort gældende, at udbudsbekendtgørelsens artikel 13 ikke finder anvendelse, når en beslutning om tildeling allerede er truffet. Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at de hverken manglede at levere de dokumenter, sagsøgte ønskede, eller havde leveret urigtige oplysninger, hvorefter betingelserne for anvendelse af anvisningerne til de bydende artikel 14, der på dette tidspunkt i proceduren udelukkende gav hjemmel til udsættelse af kontrakttildelingen, således ikke var opfyldt.

For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at sagsøgte har begået en åbenlys fejl ved vurderingen af begrebet »legal group«, der fremgår af udbudsbekendtgørelsens artikel 13, ved udelukkende at lægge det strukturelle kriterium til grund og ved at udelukke anvendelsen af efterprøvelse af en interessekonflikt mellem kandidaterne til selve udbudet. Efter sagsøgernes opfattelse er den vurdering, sagsøgte har foretaget, af en sådan karakter, at den krænker principperne om retssikkerhed. Sagsøgerne har derudover gjort gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat.

For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om god administration, og at der foreligger manglende omhu. Sagsøgerne har gjort gældende, at sagsøgte i tvivlstilfælde burde have kontaktet konsortiet inden for en rimelig frist og forhøre sig hos sagsøgerne i løbet af udbudsproceduren og ikke efter beslutningen om tildeling af kontrakten, hvilket ville have gjort det muligt for sagsøgerne at spare udgifterne forbundet med deltagelsen i de senere led i proceduren.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at deres berettigede forventning samt formodningen for forvaltningsaktens bestand er tilsidesat. Sagsøgerne har gjort gældende, at beslutningen om tildeling af kontrakten i den pågældende sag ikke var ulovlig, og at den derfor ikke kunne tilbagekaldes af sagsøgte.

(1) Udbudsbekendtgørelse for en sammensat rammekontrakt »Multiple framework contract recruit technical assistance for short-term expertise for exclusive benefit of third countries benefiting from European Commission's external aid« 2004/S 132-11932, EUT S 132.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/18

Sag anlagt den 20. oktober 2005 — GHK Consulting mod Kommissionen

(Sag T-383/05)

(2005/C 315/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GHK Consulting Limited (London, Det Forenede Kongerige) [ved: lawyers J-E. Svensson og M. Dittmer]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning af 12. oktober 2005 om udelukkelse af den ansøgning om deltagelse og det bud, som blev indgivet af et konsortium ledet af sagsøgeren, hvorved Kommissionen omgjorde sin beslutning om at tildele rammekontrakten til konsortiet i forbindelse med udbuddet EuropeAid/119860/C/ — Parti 7.

—	Annullation af enhver af Kommissionens beslutninger vedtaget i henhold til beslutningen af 12. oktober 2005, og navnlig enhver beslutning om at indgå kontrakt med andre bydende.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen iværksatte under referencenummer EuropeAid/119860/C — Parti 7 et udbud vedrørende en multipel rammekontrakt om rekruttering af teknisk bistand i form af kortvarig ekspertise udelukkende til gavn for tredjelande, der modtager Europa-Kommissionens eksterne bistand. Sagsøgeren afgav et bud i sin egenskab af leder af konsortiet.

Med den anfægtede beslutning udelukkede Kommissionen sagsøgerens konsortium med den begrundelse, at Dansk Institut for Internationale Studier (»DIIS«), et medlem af sagsøgerens konsortium, tilhørte samme sammenslutning som det danske Institut for Menneskerettigheder (»IMR«), der deltog i et andet konsortium, som afgav bud på den samme kontrakt. Artikel 13 i den pågældende udbudsbekendtgørelse udelukkede juridiske personer inden for den samme juridiske sammenslutning fra at indgive mere end én ansøgning pr. parti.

Til støtte for sin påstand om annullation af den anfægtede beslutning har sagsøgeren anfægtet Kommissionens konklusion, hvorefter DIIS, IMR og et tredje institut udgør en juridisk sammenslutning. Ifølge sagsøgeren kontrollerer ingen af disse enheder de andre, da institutterne er fuldt ud selvstyrende og har hver deres særskilte vedtægt, ikke deler akademisk personale, har deres egne ledelser og bestyrelser, der er valgt af helt forskellige organer, og ikke deler økonomiske interesser eller formål. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at ethvert uklart punkt i udbudsbekendtgørelsen skal fortolkes til fordel for de bydende, og at Kommissionen bærer ansvaret for ikke forudgående at have tydeliggjort betingelserne for deltagelse.

10.12.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/20

(2005/C 315/37)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 296 af 26.11.2005

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 281 af 12.11.2005

EUT C 271 af 29.10.2005

EUT C 257 af 15.10.2005

EUT C 243 af 1.10.2005

EUT C 229 af 17.9.2005

EUT C 217 af 3.9.2005

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 315

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 10. december 2005

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2005/C 315/1	Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark (Traktatbrud — arbejdskraftens frie bevægelighed — motorkøretøjer — arbejdsgiverens tilrådighedsstillelse for arbejdstageren — køretøj indregistreret i arbejdsgiverens medlemsstat — arbejdstager bosat i en anden medlemsstat — afgift af motorkøretøjet)	1

2005/C 315/2	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-111/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige (Traktatbrud — fri bevægelighed for landbrugsprodukter — direktiv 89/662/EØF — artikel 5 — veterinærkontrol i bestemmelsesmedlemsstaten for varerne — tvungen ordning med forudgående anmeldelse for importører af visse produkter af animalsk oprindelse hidrørende fra andre medlemsstater)	1

2005/C 315/3	Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. september 2005 i sag C-176/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — artikel 29 EU, artikel 31, litra e), EU, artikel 34 EU og 47 EU — rammeafgørelse 2003/80/RIA — miljøbeskyttelse — strafferetlige sanktioner — Fællesskabets kompetence — hjemmel — artikel 175 EF)	2

2005/C 315/4	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-264/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (Traktatbrud — offentlige aftaler — direktiv 92/50/EØF — fremgangsmåde ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler — fri udveksling af tjenesteydelser — fuldmagt til at repræsentere bygherren — personer, som kan gives fuldmagt til at repræsentere bygherren — udtømmende liste over franske juridiske personer)	2

2005/C 315/5	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. oktober 2005 i de forenede sager C-327/03 og C-328/03, Forbundsrepublikken Tyskland mod ISIS Multimedia Net GmbH und Co. KG, m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundeswervaltungsgericht (Teletjenester — direktiv 97/13/EF — artikel 11, stk. 2 — gebyr for tildeling af nye telefonnumre — gratis beholdning af numre til brug for den virksomhed, der efterfølger den tidligere monopolvirksomhed)	3

2005/C 315/6	Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. oktober 2005 i sag C-405/03, Class International BV mod Colgate-Palmolive Company, Unilever NV, SmithKline Beecham plc, Beecham Group plc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te 's-Gravenhage (Varemærker — direktiv 89/104/EØF — forordning (EF) nr. 40/94 — rettigheder knyttet til varemærket — erhvervsmæssig brug af varemærket — indførsel af originale varer til Fællesskabet — varer henført under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren — varemærkeindehavers indsigelse — udbud til salg eller salg af varer henført under den eksterne forsendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren — varemærkeindehavers indsigelse — bevisbyrde)	3

2005/C 315/7	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-468/03, Overland Footwear Ltd mod Commissioners of Customs & Excise (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, London (Den fælles toldtarif — importafgifter — angiven toldværdi indbefatter en indkøbsprovision — told af hele det angivne beløb — revision af toldangivelsen — betingelser — tilbagebetaling af told betalt af indkøbsprovision)	4

2005/C 315/8	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-511/03, Staat der Nederlanden (ministeriet for landbrug, naturbeskyttelse og fiskeri) mod Ten Kate Holding Musselkanaal BV, m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden (Veterinærpoliti — beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati (kogalskab) — opfodring af drøvtyggerarter med proteiner af andre arter end drøvtyggere — en medlemsstats erstatningsansvar for tab, som er forvoldt borgerne på grund af tilsidesættelser af fællesskabsretten, der må tilregnes staten — lovvalg — pligt til at rejse passivitetssøgsmål mod Kommissionen)	5

2005/C 315/9	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-6/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud — direktiv 92/43/EØF — bevaring af naturtyper — vilde dyr og planter)	5

2005/C 315/0	Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. oktober 2005 i sag C-73/04, Brigitte og Marcus Klein mod Rhodos Management Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Hamm (Bruxelles-konventionen — kompetence på området for leje eller forpagtning af fast ejendom — brugsret til en timeshare-lejlighed)	6

2005/C 315/1	Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. september 2005 i sag C-258/04 (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour du travail de Liège): Office national de l'emploi mod Ioannis Ioannidis (Arbejdssøgende — unionsborgerskab — princip om forbud mod forskelsbehandling — artikel 39 EF — ungdomsarbejdsløshedsydelser til unge, der søger arbejde for første gang — krav om afsluttet videregående skoleuddannelse i den pågældende medlemsstat)	6

2005/C 315/2	Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-505/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud — direktiv 2001/19/EF — gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser — sygeplejerske, tandlæge, dyrlæge, jordemor, arkitekt, farmaceut og læge — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist — Gibraltar)	7

2005/C 315/3	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. oktober 2005 i sag C-70/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (Traktatbrud — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	7

2005/C 315/4	Sag C-333/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 12. juli 2005 af Bács-Kiskun Megyei Bíróság i sagen Ilona Németh mod Vám- és Pénzügyőrség Dél-Alföldi Regionális Parancsnoksága	8

2005/C 315/5	Sag C-335/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. august 2005 af Finanzgericht Köln i sagen Rizeni Letoveho Provozu UR SP mod Bundesamt für Finanzen	8

2005/C 315/6	Sag C-338/05 P: Appel iværksat den 19. september 2005 af Front National, M. F. Stirbois, B. Gollnisch, C. Lang, J.C. Martinez, Ph. Claeys, K. Dillen og M. Borghezio til prøvelse af kendelse afsagt den 11. juli 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-17/04, Front National m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union	9

2005/C 315/7	Sag C-346/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 6. september 2005 af Cour du travail de Liège i sagen Monique Chateignier mod Office national de l'emploi, O.N.Em	9

2005/C 315/8	Sag C-356/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 30. juli 2004 af High Court, Irland i sagen Elaine Farrell mod Alan Whitty, Minister for the Environment, Irland, the Attorney General og the Motor Insurers' Bureau of Ireland	10

2005/C 315/9	Sag C-359/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 9. september 2005 af Tribunal de Grande Instance de Brive-La-Gaillarde i sagen Estager SA mod Receveur principal de la Recette des Douanes de Brive	10

2005/C 315/0	Sag C-370/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 5. oktober 2005 af Vestre Landsret i sagen Anklagemyndigheden mod Uwe Kay Festersen	10

2005/C 315/1	Sag C-374/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 21. juli 2005 af Bundesgerichtshof i sagen Gintec International Import-Export GmbH mod Verband Sozialer Wettbewerb e.V.	11

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2005/C 315/2	Sag T-349/05: Sag anlagt den 13. september 2005 — Ott m.fl. mod Kommissionen	12

2005/C 315/3	Sag T-354/05: Sag anlagt den 19. september 2005 — Télévision Francaise 1 SA mod Kommissionen	12

2005/C 315/4	Sag T-355/05: Sag anlagt den 12. september 2005 — Vandaele mod Kommissionen	13

2005/C 315/5	Sag T-359/05: Sag anlagt den 26. september 2005 — Frankin m.fl. mod Kommissionen	13

2005/C 315/6	Sag T-361/05: Sag anlagt den 26. september 2005 — Genette mod Kommissionen	14

2005/C 315/7	Sag T-364/05: Sag anlagt den 26. september 2005 — Saint-Gobain Pam mod KHIM	14

2005/C 315/8	Sag T-365/05: Sag anlagt den 26. september 2005 — Harald Mische mod Europa-Parlamentet	15

2005/C 315/9	Sag T-367/05: Sag anlagt den 23. september 2005 — UPC France mod Kommissionen	15

2005/C 315/0	Sag T-370/05: Sag anlagt den 30. september 2005 — Frankrig mod Kommissionen	16

2005/C 315/1	Sag T-372/05: Sag anlagt den 5. oktober 2005 — Giant (China) mod Rådet	17

2005/C 315/2	Sag T-376/05: Sag anlagt den 13. oktober 2005 — TEA-CEGOS og STG mod Kommissionen	18

2005/C 315/3	Sag T-383/05: Sag anlagt den 20. oktober 2005 — GHK Consulting mod Kommissionen	18

2005/C 315/4	Sag T-270/04: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 29. september 2005 — BIC mod Kommissionen	19

2005/C 315/5	Sag T-125/05: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 7. oktober 2005 — Umwelt- und Ingenieurtechnik mod Kommissionen	19

2005/C 315/6	Sag T-289/05 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 13. oktober 2005 — Milella og Campanella mod Kommissionen	19

	III Oplysninger
2005/C 315/7	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 296 af 26.11.2005	20