9.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/1

1-7

8-11

12-19

20-28

29-32

33-39

1.

I henhold til artikel 280 i traktaten skal medlemsstaterne samordne deres optræden med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig. Med henblik herpå tilrettelægger de sammen med Kommissionen et snævert, løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder. Dette administrative samarbejde omfatter indberetning af uregelmæssigheder, administrative undersøgelser, kontrol og inspektion på stedet, udveksling af oplysninger, inddragelse af uretmæssigt opnåede fordele og administrative sanktioner.

2.

På grundlag af artikel 280 og andre af traktatens bestemmelser skal der vedtages et fælles sæt retsregler for alle områder. Størstedelen af Fællesskabets lovgivning om bekæmpelse af svig består imidlertid af de forskellige detaljerede bestemmelser, der gælder for de pågældende fællesskabspolitikker.

3.

Med dette lovforslag søger Kommissionen at styrke sin rolle som koordinator af medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser. I sin begrundelse anfører Kommissionen, at de eksisterende retlige rammer for administrativt samarbejde er ufuldstændige med hensyn til at give Kommissionen en aktiv rolle med at støtte og koordinere medlemsstaternes aktiviteter. Det skulle især være tilfældet, når der er tale om grænseoverskridende momssvig og hvidvaskning af penge i relation til EF-svig.

4.

Kommissionen foreslår, at der indføres en samlet ordning for samarbejde mellem de administrative myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen (som handler gennem Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF (2)) med henblik på indsamling og udveksling af oplysninger om uregelmæssige transaktioner, som er af »særlig relevans på fællesskabsplan«.

5.

Begrebet »særlig relevans på fællesskabsplan« defineres ud fra to kriterier:

6.

Den foreslåede forordning vil skulle gælde på alle Fællesskabets indtægts- og udgiftsområder, medmindre der i den øvrige fælesskabslovgivning er bestemmelser om et mere specifikt samarbejde eller om udvidet adgang for Kommissionen til oplysninger.

7.

Retten har vurderet Kommissionens forslag på grundlag af relevant revisionsarbejde og har også taget hensyn til de bestemmelser om bedre lovgivning og retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab har vedtaget (3).

8.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet enige om (4) at ajourføre lovgivningen og begrænse dens omfang samt at gennemføre en kraftig forenkling af den. På trods af dette mål vil Kommissionens forslag ikke komme til at betyde, at den eksisterende lovgivning forenkles eller ændres. Der ville blive blot blive tilføjet endnu en forordning, som ville skulle anvendes sammen med den allerede gældende horisontale og sektorbestemte lovgivning.

9.

I sine forslag til retsakter har Kommissionen forpligtet sig til (5) at tage behørigt hensyn til de finansielle eller administrative konsekvenser, navnlig for Unionen og medlemsstaterne. Men i forslaget til ny forordning er der ingen oplysninger om de finansielle og administrative konsekvenser for medlemsstaterne.

10.

Forslaget giver en bredere definition af begrebet »uregelmæssigheder, som skader Fællesskabets finansielle interesser«. Begrebet omfatter nu også

Disse områder er ikke omfattet af den almindelige definition af uregelmæssigheder, som omhandlet i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6). Ved således i lovgivningen om bekæmpelse af svig at operere med forskellige definitioner af begrebet »uregelmæssigheder« risikerer man at skabe forvirring og juridisk usikkerhed.

11.

Usikkerheden bliver endnu større ved, at der i fællesskabslovgivningen ikke er nogen definition af begrebet »Fællesskabernes finansielle interesser« (7). Den nye forordning, som Kommissionen foreslår vedtaget, giver heller ikke en sådan definition.

12.

Rettens seneste revision vedrørende forvaltningen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (8) har bekræftet, at der er behov for et mere effektivt samarbejde med medlemsstaterne, både på de områder, som Kommissionen forvalter direkte, og på dem, hvor forvaltningen af fællesskabsmidlerne deles med medlemsstaterne. De nuværende problemer i forbindelse med samarbejdet skyldes i vid udstrækning mangelfuld operationel effektivitet både i medlemsstaterne og i Kommissionen.

13.

For så vidt angår den særlige procedure for gensidig bistand på told- og landbrugsområdet (9) konstateredes det, at der ikke systematisk følges op på sagerne, og at OLAF ikke har fastsat regler for konstant og sammenhængende overvågning af fremskridt inden for rammerne af procedurerne for anmodning om gensidig bistand fra medlemsstaterne, og at resultaterne af sådanne anmodninger ikke registreres klart (10).

14.

I særberetning nr. 3/2004 om inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb under den fælles landbrugspolitik (11) konkluderede Retten, at Kommissionens relevante databank over de uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet (12), ikke kan anses for pålidelig, fuldstændig og præcis.

15.

Med hensyn til strukturpolitikkerne reviderede Retten anvendelsen af den relevante forordning (13) i 2001 og konstaterede (14) svagheder på alle niveauer, som betød, at de indberettede data om uregelmæssigheder var ufuldstændige, vildledende og forældede.

16.

Disse svagheder skyldtes blandt andet, at det var vanskeligt at få opstillet en ensartet definition i alle medlemsstater af de uregelmæssigheder, der skulle indberettes. Retten konstaterede også, at oplysningerne først blev stillet til rådighed meget sent, og at de ikke altid var blevet fulgt ordentligt op af Kommissionen.

17.

De nye procedurer, der foreslås indført, ville betyde en ekstra arbejdsbyrde både for de administrative myndigheder i medlemsstaterne og for Kommissionen, eftersom de indberetningsforpligtelser, der eksisterer i henhold til andre fællesskabsretsakter, hverken afskaffes eller strømlines. I praksis ville det derfor blive vanskeligt at begrænse indsatsen og ressourcerne og forhindre Kommissionens tjenestegrene i at blive overbebyrdet med information og anmodninger med relation til sager af mindre betydning, sådan som det er Kommissionens erklærede hensigt (15).

18.

Hertil kommer, at de nye regler, der foreslås vedtaget, ville komme til at gælde side om side med allerede eksisterende sektorspecifikke forordninger og dermed øge risikoen for fortolkningsproblemer og for, at reglerne ikke anvendes ensartet i alle medlemsstater. Der er inkonsekvenser med hensyn til kriterier, frister og tærskler for indberetning (16).

19.

Situationen kompliceres yderligere af, at de nye indberetningsforpligtelser, der foreslås vedtaget, også ville komme til at omfatte sager, hvor der endnu ikke er foregået uregelmæssigheder, men hvor der er oplysninger om, at der kan være planlagt uregelmæssigheder (17). Det er tvivlsomt, om en sådan bestemmelse er realistisk.

20.

I årsberetningen for 2001 (18) gjorde Retten opmærksom på de stigende problemer med karruselsvig og på, at det for at få dette problem løst er nødvendigt at styrke det administrative samarbejde med henblik på beskyttelse af moms-indtægterne (19).

21.

Den 1. januar 2004 trådte Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 (20) om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift i kraft. Formålet er at styrke samarbejdet mellem skattemyndighederne i medlemsstaterne om bekæmpelse af momssvig. Med forordning (EF) nr. 1798/2003 er der langt om længe blevet indført et enkelt retsgrundlag. Før den trådte i kraft, var der to særskilte retlige instrumenter, som anvendtes sideløbende, hvilket vanskeliggjorde et effektivt samarbejde mellem skattemyndighederne.

22.

Ifølge Kommissionen har de medlemsstater, som allerede har iværksat de specifikke efterforsknings- og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af »momskarruseller«, opnået gode resultater (21).

23.

Retten bemærker, at bestemmelserne i forslaget til ny forordning i vid udstrækning ligner eller endog er identiske med dem, der allerede er indført med forordning (EF) nr. 1798/2003, særlig for så vidt angår udveksling af oplysninger og reglerne for administrative undersøgelser (22).

24.

Men forslaget ændrer ved den rolle, Kommissionen (herunder OLAF) skal spille. I henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003 er det Kommissionens hovedopgave sammen med medlemsstaterne at undersøge og vurdere, hvordan ordningen vedrørende administrativt samarbejde fungerer, og hvordan dens funktion kan forbedres.

25.

I henhold til forslaget til ny forordning vil OLAF systematisk blive inddraget i koordineringen af individuelle svigbekæmpelsesforanstaltninger og vil endog kunne spille en central rolle i sådanne foranstaltninger, fordi det får mulighed for at centralisere og analysere relevante oplysninger og anmode medlemsstaterne om at foretage særlig overvågning eller administrative undersøgelser.

26.

Retten henleder opmærksomheden på, at den i særberetning nr. 1/2005 (23) anbefalede, at OLAF koncentrerede sine aktiviteter om undersøgelsesarbejdet. Hvis OLAF i overensstemmelse med forslaget til ny forordning får pålagt rollen som koordinator af medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, vil det kunne mindske kontorets kapacitet til at udføre sin hovedopgave effektivt.

27.

Hertil kommer, at der ville opstå praktiske problemer, eftersom forslaget til ny forordning i modsætning til forordning (EF) nr. 1798/2003 ikke omfatter bestemmelser om direkte kontakter og samarbejde med skatteinspektører eller ansatte i svigbekæmpelsesenheder. Det foreslås, at oplysningerne kun skal kanaliseres gennem de respektive centrale forbindelseskontorer og andre skattemyndigheder, der er kompetente til at efterforske momssvig. Det skaber stor risiko for, at det vil blive vanskeligt at koordinere aktiviteterne hurtigt og fleksibelt.

28.

De bemærkninger, der fremsættes i punkt 17 til 19, gælder også for administrativt samarbejde på momsområdet.

29.

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/642/RIA (24) har medlemsstaterne oprettet »finansielle efterretningsenheder«. Disse efterretningsenheder har til opgave at indsamle og analysere oplysninger med henblik på at påvise forbindelser mellem mistænkelige finansielle transaktioner og den underliggende kriminelle aktivitet for at bekæmpe hvidvaskning af penge.

30.

Kommissionen foreslår, at de finansielle efterretningsenheder medtages på listen over de kompetente myndigheder, som skal samarbejde i henhold til forslaget til forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fælleskabets finansielle interesser. Kommissionen ville således få mulighed for at anmode dem om bistand og om at fremsende alle oplysninger af relevans for forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder.

31.

Retten gør opmærksom på, at Kommissionen i henhold til den gældende tekst i Rådets afgørelse 2000/642/RIA ikke har nogen funktion i relation til de finansielle efterretningsenheder. Nogle af bestemmelserne i afgørelsen (25) vil endog kunne fortolkes derhen, at Kommissionens tjenestegrene ikke har adgang til oplysninger, der indsamles og videreformidles af de finansielle efterretningsenheder. I henhold til artikel 19 i de fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (26) ville det derfor være ønskeligt at få afklaret dette spørgsmål.

32.

De kommentarer, der fremsættes i punkt 17 og 19, har også relevans for administrativt samarbejde med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

33.

Retten er enig med Kommissionen i, at der er behov for et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og anden ulovlig aktivitet.

34.

Det eksisterende retsgrundlag for bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder er kompliceret og, som Rettens revision har vist, vanskeligt at håndhæve. Forslaget til ny forordning tilføjer yderligere kompleksitet, navnlig i form af definitioner og indberetningskriterier.

35.

Hertil kommer, at indførelsen af endnu et retligt instrument strider mod den målsætning, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet enige om (27), nemlig at ajourføre fællesskabslovgivningen og begrænse dens omfang samt at gennemføre en kraftig forenkling af den.

36.

Retten foreslår, at Kommissionen foretager et grundigt eftersyn af Fællesskabets lovgivning om bekæmpelse af svig med henblik på at fremsætte et forslag, som forenkler og konsoliderer denne lovgivning, så man undgår gentagelser, overlapning eller modstridende bestemmelser. De eksisterende svagheder i samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør afhjælpes inden for rammerne af et sådant eftersyn.

37.

Retten anbefaler igen, at OLAF's aktiviteter koncentreres om undersøgelsesarbejdet. At give OLAF et større ansvar i forbindelse med koordineringen af medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil kunne komme i konflikt med dette mål.

38.

Det bør defineres klart, hvad der menes med »Fællesskabets finansielle interesser«, som er et centralt begreb i forbindelse med lovgivningen om bekæmpelse af svig. Der bør kun anvendes én enkelt definition af begrebet »uregelmæssigheder« i lovgivningen om bekæmpelse af svig.

39.

For så vidt angår samarbejdet vedrørende merværdiafgiften, anbefaler Retten igen (28), at Kommissionen koncentrerer sig om sit ansvar for at påvise manglerne i de nationale systemer til bekæmpelse af momssvig og for at foreslå de pågældende medlemsstater egnede løsninger på problemerne.

9.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/6

1.

Retten hilser i det store og hele dette forslag velkommen. Den ønsker dog at knytte en kommentar til ét aspekt, nemlig tærskelbeløbet for udløsning af »stødpudemekanismen« (artikel 5, stk. 3, i forslaget til ændringsforordning).

2.

Tærskelbeløbet er fastsat ved Kommissionens skøn, som er baseret på forskellige scenarier for Unionens eksterne långivning; Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) nye mandat for ekstern långivning i perioden for de næste finansielle overslag, 2007-2013, er endnu ikke vedtaget. Da der ikke findes pålidelige tal eller prognoser, er det fastsat i de gældende regler, at der skal anvendes en højere sats for tilførslen til fonden, hvis dens midler kommer ned under 75 % af målbeløbet, fordi der er udbetalt garantibeløb som følge af misligholdelse. Denne regel skal nu erstattes af bestemmelsen om »stødpudemekanismen«. Den nye procedure for tilførsel til fonden er baseret på ex postberegninger, så tilførslen vil ske med en tidsforskydning. Retten mener, at Kommissionen bør overveje at oprette en advarselsmekanisme, så budgetmyndigheden bliver underrettet, når fondens nettoaktiver kommer ned under 75 % af målbeløbet som følge af stigning i de stillede garantier og/eller udbetaling af garantibeløb. Dermed ville budgetmyndigheden få oplysning om ugunstige udviklinger på et tidligt tidspunkt og ikke først, når der er behov for ekstraordinære foranstaltninger til supplering af fondens midler (som f.eks. når fondens midler kommer ned under 50 % af målbeløbet).