26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/1

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-204/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - artikel 17 og 19 i sjette momsdirektiv - tilskud - begrænsning i fradragsretten)

(2005/C 296/01)

Processprog: spansk

I sag C-204/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 14. maj 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: E. Traversa og L. Lozano Palacios), mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, samt dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til fællesskabsretten, navnlig artikel 17, stk. 2 og 5, og artikel 19 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, idet det har indført en pro rata-sats for fradrag af merværdiafgiften, der pålægges afgiftspligtige personer, som kun udfører afgiftspligtige transaktioner, samt en særregel, der begrænser fradragsretten for moms ved køb af goder eller tjenesteydelser, som er finansieret ved hjælp af tilskud.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 226 af 20.9.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/1

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 22. september 2005

i sag C-221/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (1)

(Traktatbrud - direktiv 91/676/EØF - ufuldstændig gennemførelse - beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget - manglende kortlægning af vand, der er eller kan blive forurenet - ukorrekt og utilstrækkelig udpegning af sårbare zoner - kodeks for godt landmandskab - mangler - handlingsprogram - mangler og ufuldstændig gennemførelse)

(2005/C 296/02)

Processprog: fransk

I sag C-221/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 22. maj 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana, som befuldmægtiget, bistået af avocats M. van der Woude og T. Chellingsworth, mod Kongeriget Belgien, først ved A. Snoecx, derefter ved E. Dominkovits, som befuldmægtigede, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet, S. von Bahr, J. Malenovský og A.Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 22. september 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget

—

idet det i regionen Flandern ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse af 23. november 1998 ikke havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivets artikel 4, og ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse af 9. november 1999 ikke havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, samt direktivets artikel 5 og 10, og

—	idet det i regionen Vallonien ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse af 9. november 1999 ikke havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, samt direktivets artikel 5.

2)	Søgsmålet afvises, for så vidt som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber under dette har rejst nye klagepunkter i forhold til klagepunkterne i den begrundede udtalelse.

Den del af klagepunktet om tilsidesættelse af artikel 5 i direktiv 91/676, sammenholdt med direktivets bilag III, hvorefter regionen Flanderns handlingsprogram kun delvist anvendes i regionen, navnlig hvad angår den maksimale mængde husdyrgødning, som årligt kan tilføres i sårbare zoner, kan ikke tiltrædes.

4)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger

(1) EUT C 171 af 19.7.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/2

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-243/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(Moms - fradrag af indgående moms - investeringsgoder finansieret ved tilskud)

(2005/C 296/03)

Processprog: fransk

I sag C-243/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 6. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa, som befuldmægtiget, bistået af avocat N. Coutrelis, mod Den Franske Republik ved G. de Bergues og C. Jurgensen-Mercier, som befuldmægtigede, støttet af: Kongeriget Spanien ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus, generaladvokat: M. Poiares Maduro, justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, herunder navnlig artikel 17 og 19 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, idet den har indført en særlig bestemmelse, der begrænser fradragsretten for merværdiafgiften vedrørende køb af investeringsgoder, som følge af, at de er finansieret ved tilskud.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 171 af 19.7.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/2

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 29. september 2005

i sag C-251/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik (1)

(Traktatbrud - manglende overholdelse af kravene i bilag I til direktiv 80/778/EF - artikel 7, stk. 6 - drikkevand)

(2005/C 296/04)

Processprog: portugisisk

I sag C-251/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 11. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: A. Caeiros og G. Valero Jordana) mod Den Portugisiske Republik (befuldmægtigede: L. Fernandes og M. Lois), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. La Pergola, J-P. Puissochet (refererende dommer), U. Lõhmus og A. Ó Caoimh; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 29. september 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 6, og artikel 19 i Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme kravene i direktivets bilag I.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/3

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-276/03 P, Scott SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Franske Republik (1)

(Appel - ulovlig statsstøtte - den tidsmæssige anvendelse af forordning (EF) nr. 659/1999 - beslutning om uforenelighed og tilbagesøgning af støtten - forældelsesfrist - afbrydelse - nødvendigheden af at underrette støttemodtageren om en afbrydelsesforanstaltning)

(2005/C 296/05)

Processprog: engelsk

I sag C-276/03 P, angående en appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 24. juni 2003, Scott SA, Saint-Cloud (Frankrig), ved J. Lever, QC, barrister G. Peretz, solicitors A. Nourry, R. Griffith og M. Papadakis, de øvrige parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved J. Flett, som befuldmægtiget, og Den Franske Republik, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), samt dommerne N. Colneric, K. Schiemann, E. Juhász og E. Levits, generaladvokat: F.G. Jacobs, justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Scott SA og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 200 af 23.8.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/3

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-291/03, My Travel plc mod Commissioners of Customs & Excise (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Manchester) (1)

(Sjette momsdirektiv - ordning for rejsebureauer - pakkerejser - ydelser købt hos tredjemand og egne ydelser - beregningsmetode for afgiften)

(2005/C 296/06)

Processprog: engelsk

I sag C-291/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af VAT and Duties Tribunal, Manchester (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 30. juni 2003, indgået til Domstolen den 4. juli 2003, i sagen MyTravel plc mod Commissioners of Customs & Excise, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet (refererende dommer), J.-P. Puissochet, S. von Bahr og U. Lõhmus, generaladvokat: P. Léger, justitssekretær: ekspeditionssekretær M.M. Ferreira, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, og som for en afgiftsperiode har udfyldt sin merværdiafgiftsangivelse efter den metode, der er fastsat i den nationale lovgivning, som gennemfører Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag i national ret, kan efterfølgende på ny beregne sit momstilsvar efter den metode, som Domstolen har anset for forenelig med fællesskabsretten, på de betingelser, der er fastsat i national ret, dog forudsat, at disse overholder ækvivalens- og effektivitetsprincippet.

Artikel 26 i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, og som mod betaling af et fast beløb sælger ydelser købt hos tredjemand og egne ydelser til den rejsende, principielt skal beregne sine egne ydelsers andel af det faste beløb på grundlag af markedsprisen, når denne pris kan beregnes. I så fald kan en afgiftspligtig alene anvende den omkostningsbaserede metode, såfremt han godtgør, at denne metode giver et pålideligt billede af pakkeprisens faktiske sammensætning. Anvendelsen af markedsprisen er ikke betinget af, at denne metode er mere enkel end den omkostningsbaserede metode, eller af, at den giver det samme eller nogenlunde det samme momstilsvar som den omkostningsbaserede metode. Derfor:

—	kan et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, ikke efter eget skøn anvende metoden med markedsprisen

—	finder sidstnævnte metode anvendelse på egne ydelser, hvis markedspris kan fastlægges, også selv om prisen for visse egne ydelser inden for pakken ikke kan fastlægges for samme beskatningsperiode, fordi den afgiftspligtige ikke sælger tilsvarende ydelser uden for pakken.

Det tilkommer den forelæggende ret under hensyn til omstændighederne i hovedsagen at fastlægge markedsprisen for de flyrejser, der i hovedsagen er solgt som led i en pakkerejse. Den forelæggende ret kan beregne denne markedspris ud fra gennemsnitspriser. I denne forbindelse kan markedet for pladser, der er solgt til andre personer, der organiserer turistrejser, være det mest relevante marked.

(1) EFT C 213 af 6.9.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/4

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 13. oktober 2005

i sag C-458/03, Parking Brixen GmbH mod Gemeinde Brixen, Stadtwerke Brixen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht, Autonome Sektion für die Provinz Bozen) (1)

(Offentlige kontrakter - fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter - tjenesteydelseskoncessioner - drift af offentlige betalingsparkeringspladser)

(2005/C 296/07)

Processprog: tysk

I sag C-458/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgericht, Autonome Sektion für die Provinz Bozen (Italien), ved afgørelse af 23. juli 2003, indgået til Domstolen den 30. oktober 2003, i sagen Parking Brixen GmbH mod Gemeinde Brixen, Stadtwerke Brixen AG, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Schiemann, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), K. Lenaerts og E. Juhász, generaladvokat: J. Kokott, justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 13. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

En offentlig myndigheds tildeling af driften af en offentlig betalingsparkeringsplads til en tjenesteyder, hvis modydelse udgøres af dennes opkrævning af betaling hos tredjeparter for brugen af parkeringspladsen, er en offentlig tjenesteydelseskoncession, på hvilken Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ikke finder anvendelse.

Artikel 43 EF og artikel 49 EF samt principperne om ligebehandling, om forbud mod forskelsbehandling og om gennemsigtighed skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en offentlig myndighed uden at afholde et offentligt udbud tildeler en offentlig tjenesteydelseskoncession til et aktieselskab, der er blevet omdannet fra en særlig virksomhed under denne offentlige myndighed, når dette aktieselskabs formål er blevet udvidet til nye vigtige områder, når det har pligt til inden for kortere tid at give adgang til kapitaltilførsel fra anden side, når det geografiske område for dets aktiviteter er blevet udvidet til at omfatte hele landet samt udlandet, og når dets bestyrelse har en meget omfattende fuldmagt til drift af selskabet, som den kan udøve selvstændigt.

(1) EUT C 7 af 10.1.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/4

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-502/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - miljø - affaldshåndtering - direktiv 75/442/EF, som ændret ved direktiv 91/156/EF - artikel 4, 8 og 9)

(2005/C 296/08)

Processprog: græsk

I sag C-502/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 26. november 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Konstantinidis) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EF af 18. marts 1991, idet den ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelsen af direktivets artikel 4, 8 og 9.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 47 af 21.2.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/5

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 13. oktober 2005

i sag C-522/03, Scania Finance France SA mod Rockinger Spezialfabrik für Anhängerkupplungen GmbH & Co. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München) (1)

(Bruxelles-konventionen - anerkendelse og fuldbyrdelse - grunde til nægtelse heraf - begrebet »forskriftsmæssig forkyndelse eller meddelelse«)

(2005/C 296/09)

Processprog: tysk

I sag C-522/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til protokollen af 3. juni 1971 om Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) ved afgørelse af 31. oktober 2003, indgået til Domstolen den 15. december 2003, i sagen Scania Finance France SA mod Rockinger Spezialfabrik für Anhängerkupplungen GmbH & Co., har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), samt dommerne K. Schiemann, K. Lenaerts, E. Juhász og M. Ilešič; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 13. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 27, nr. 2, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, samt artikel IV, stk. 1, i protokollen, der er knyttet som bilag til nævnte konvention, skal fortolkes således, at når en international konvention finder anvendelse på området i forholdet mellem domsstaten og anerkendelses- og fuldbyrdelsesstaten, skal bedømmelsen af, om der er sket forskriftsmæssig forkyndelse for en udebleven sagsøgt af det indledende processkrift i sagen, ske på grundlag af bestemmelserne i denne internationale konvention, med forbehold af anvendelsen af den fremsendelsesform, der i overensstemmelse med protokollens artikel IV, stk. 2, består i direkte fremsendelse mellem officielt godkendte personer, for så vidt som anerkendelses- og fuldbyrdelsesstaten ikke ved en officiel erklæring har modsat sig denne fremgangsmåde.

(1) EUT C 47 af 21.2.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/5

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-9/04, straffesag mod Geharo BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (1)

(Direktiv 88/378/EØF - legetøj - direktiv 91/338/EØF - maksimalt tilladt cadmiumindhold)

(2005/C 296/10)

Processprog: nederlandsk

I sag C-9/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene), ved afgørelse af 23. december 2003, indgået til Domstolen den 12. januar 2004, i straffesagen mod Geharo BV, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden P. Jann, samt dommerne K. Lenaerts (refererende dommer), N. Colneric, K. Schiemann og E. Levits; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 1, andet punktum, i Rådets direktiv 91/338/EØF af 18. juni 1991 om tiende ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at det i dette direktiv fastsatte forbud mod at markedsføre varer med et cadmiumindhold, der er højere end et tilladt maksimum, finder anvendelse på legetøj, der er omfattet af Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/6

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-120/04, Medion AG mod Thomson multimedia Sales Germany & Austria GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf) (1)

(EF-varemærker - direktiv 89/104/EØF - artikel 5, stk. 1, litra b) - risiko for forveksling - tredjemands brug af varemærket - sammensat tegn, der indeholder tredjemands navn efterfulgt af varemærket)

(2005/C 296/11)

Processprog: tysk

I sag C-120/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland), ved afgørelse af 17. februar 2004, indgået til Domstolen den 5. marts 2004, i sagen Medion AG mod Thomson multimedia Sales Germany & Austria GmbH, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen, G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 5, stk. 1, litra b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at der i tilfælde af identiske varer eller tjenesteydelser kan være risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed, når det omtvistede tegn udgøres af en sammenstilling, dels af navnet på tredjemands virksomhed, dels af det registrerede varemærke, som har en normal adskillelsesevne, og dette varemærke uden i sig selv at skabe helhedsindtrykket af det sammensatte tegn ved sin placering bevarer en selvstændig adskillelsesevne heri.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/6

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 13. oktober 2005

i sag C-200/04, Finanzamt Heidelberg mod ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (1)

(Sjette momsdirektiv - særordning for rejsebureauer og personer, der organiserer turistrejser - artikel 26, stk. 1 - anvendelsesområde - pakkepris, der omfatter transport til bestemmelsesstaten og/eller opholdet deri samt sprogundervisning - hovedydelse og biydelser - begreb - direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure)

(2005/C 296/12)

Processprog: tysk

I sag C-200/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse af 18. marts 2004, indgået til Domstolen den 5. maj 2004, i sagen Finanzamt Heidelberg mod ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Schintgen, R. Silva de Lapuerta, P. Kūris og G. Arestis (refererende dommer), generaladvokat: M. Poiares Maduro, justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 13. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 26 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en erhvervsdrivende, der tilbyder ydelser, som f.eks. high school-programmer og collegeprogrammer, der består i organisering af sprogrejser og studier i udlandet, og som mod betaling af en pakkepris i eget navn leverer sine kunder et ophold i udlandet på tre til ti måneder og i den forbindelse anvender tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer.

(1) EUT C 190 af 24.7.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/7

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 13. oktober 2005

i sag C-379/04, Richard Dahms GmbH mod Fränkischer Weinbauverband eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Würzburg) (1)

(Vinprodukter - forordning (EF) nr. 753/2002 - artikel 21 - direkte virkning - vinkonkurrencer og mousserende vine - gebyr for deltagelse i konkurrence)

(2005/C 296/13)

Processprog: tysk

I sag C-379/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landgericht Würzburg (Tyskland) ved afgørelse af 23. august 2004, indgået til Domstolen den 3. september 2004, i sagen Richard Dahms GmbH mod Fränkischer Weinbauverband eV, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. La Pergola, A. Borg Barthet, U. Lõhmus (refererende dommer) og A. Ó Caoimh; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 13. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter skal fortolkes således, at deltagere eller potentielle deltagere i en vinkonkurrence ikke med grundlag i denne bestemmelse kan anfægte betingelserne for afholdelse af konkurrencen og navnlig ikke reglerne om fastsættelse af gebyrer for deltagelse heri.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/7

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-429/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/96/EF - harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 296/14)

Processprog: nederlandsk

I sag C-429/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 6. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: K. Simonsson og W. Wils) mod Kongeriget Belgien (befuldmægtigede: D. Haven og M. Wimmer), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann og G. Arestis (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 284 af 20.11.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/8

DOMSTOLENS KENDELSE

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-70/04, Det Schweiziske Forbund mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Eksterne relationer - aftale mellem EF og Schweiz om lufttransport - annullationssøgsmål anlagt af et tredjeland - Det Schweiziske Forbund - Kommissionens beslutning 2004/12/EF - tyske foranstaltninger i forbindelse med indflyvningsvejene til Zürich lufthavn - Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 - Rådets afgørelse 2004/407/EF, Euratom af 26. april 2004 om ændring af artikel 51 og 54 i protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol - hjemvisning til Retten)

(2005/C 296/15)

Processprog: tysk

I sag C-70/04, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, sammenholdt med artikel 20 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, anlagt den 13. februar 2004, Det Schweiziske Forbund (befuldmægtigede: avocats S. Hirsbrunner og U. Soltész) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Benyon, M. Huttunen og M. Niejahr), støttet af Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: C.-D. Quassowski og A. Tiemann, bistået af avocat T. Masing), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne R. Silva de Lapuerta, J. Makarczyk, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Sag C-70/04 hjemvises til De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans.

(1) EFT C 94 af 17.04.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/8

DOMSTOLENS KENDELSE

(Sjette Afdeling)

af 22. juni 2005

i sag C-190/04 P, Graham French, John Steven Neiger, Michael Leighton mod Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og John Pascoe, Richard Micklethwait, Ruth Margaret Micklethwait (1)

(Appel - erstatningssøgsmål - ubegrundet afslag fra en britisk ret i sidste instans på at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål - Rådets og Kommissionens undladelse af at træffe foranstaltninger - Fællesskabets erstatningsansvar uden for kontraktforhold - åbenbart, at sagen ikke kan antages til realitetsbehandling)

(2005/C 296/16)

Processprog: engelsk

I sag C-190/04 P anlagt den 23. april 2004 af Graham French, John Steven Neiger og Michael Leighton (ved: avocat J. Barnett) mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: M. Sims og M. Bauer), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Docksey og M. Shotter), John Pascoe, Richard Micklethwait og Ruth Margaret Micklethwait, angående en påstand om appel i henhold til artikel 56 i Domstolens Statut, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne J.-P. Puissochet og U. Lõhmus (refererende dommer); generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 22. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	G. French, J. S. Neiger og M. Leighton betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 156 af 12.6.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/9

DOMSTOLENS KENDELSE

(Sjette Afdeling)

af 22. juni 2005

i sag C-281/04 P, Michael Leighton, Graham French og John Steven Neiger mod Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, John Pascoe, Richard Micklethwait og Ruth Margaret Micklethwait (1)

(Appel - passivitetssøgsmål - undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure - Fællesskabets erstatningsansvar uden for kontraktforhold - åbenbart, at sagen ikke kan antages til realitetsbehandling)

(2005/C 296/17)

Processprog: engelsk

I sag C-281/04 P anlagt den 25. juni 2004 af Michael Leighton, Graham French og John Steven Neiger (ved: avocat J. Barnett) mod Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: E. Traversa og M. Shotter), John Pascoe, Richard Micklethwait og Ruth Margaret Micklethwait, angående en appel i henhold til artikel 56 i Domstolens Statut, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne J.-P. Puissochet og U. Lõhmus (refererende dommer); generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 22. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	M. Leighton, G. French og J.S. Neiger betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 288 af 11.9.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 15. juli 2005 af Centrale Raad van Beroep i sagen D.P.W. Hendrix mod Raad van bestuur van het uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

(Sag C-287/05)

(2005/C 296/18)

Processprog: nederlandsk

Ved kendelse afsagt den 15. juli 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 18. juli 2005, har Centrale Raad van Beroep i sagen D.P.W. Hendrix mod Raad van bestuur van het uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal en ydelse i henhold til Wajong, der er anført i bilag IIa til forordning nr. 1408/71 (1), anses for en særlig ikke bidragspligtig ydelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 4, stk. 2a, således at det i forhold til personer som sagsøgeren i hovedsagen udelukkende er koordineringsreglen i forordningens artikel 10a, der finder anvendelse? Gør det en forskel for besvarelsen af dette spørgsmål, om den pågældende oprindeligt modtog en (bidragsfinansieret) AAW-ydelse for unge handicappede, som pr. 1. januar 1998 i retlig henseende blev omlagt til en ydelse i henhold til Wajong?

Såfremt det første spørgsmål besvaret bekræftende: Kan en arbejdstager påberåbe sig artikel 39 EF, således som den er præciseret i artikel 7 i forordning nr. 1612/68 (2), over for den medlemsstat, hvori han er statsborger, hvis han udelukkende har arbejdet i denne samme medlemsstat, men er bosat på en anden medlemsstats område?

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 39, således som den er præciseret i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en bestemmelse i en lovgivning, som gør tilkendelse eller fortsat udbetaling af en ydelse afhængig af, at den pågældende er bosat på den medlemsstats område, hvis lovgivning finder anvendelse, når denne lovgivning fastsætter en særlig ikke bidragspligtig ydelse som omhandlet i artikel 4, stk. 2a, i forordning nr. 1408/71 og er anført i bilag IIa til denne forordning?

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende og det tredje spørgsmål benægtende: Skal fællesskabsretten (herunder navnlig artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 og artikel 39 EF samt artikel 12 og 18 EF) fortolkes således, at Wajong-ydelsen efter sin art udgør en tilstrækkelig begrundelse for at gøre bopælskravet gældende over for en unionsborger, som udøver fuldtidsbeskæftigelse i Nederlandene og for så vidt udelukkende er omfattet af nederlandsk lovgivning?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).

(2) Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968, s. 467).

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 3. marts 2005 af Hajdú-Bihar Megyei Bíróság i sagen Ákos Nádasdi mod Vám- és Pénzügyőrség Észak-Alföldi Regionális Parancsnoksága

(Sag C-290/05)

(2005/C 296/19)

Processprog: ungarsk

Ved kendelse afsagt den 3. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. juli 2005, har Hajdú-Bihar Megyei Bíróság i sagen Ákos Nádasdi mod Vám- és Pénzügyőrség Észak-Alföldi Regionális Parancsnoksága forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Tillader EF-traktatens artikel 90, stk. 1, medlemsstaterne at opretholde en afgift, der påhviler brugte biler med oprindelse i en anden medlemsstat, såfremt afgiften er helt uafhængig af køretøjets værdi, og dens størrelse udelukkende fastsættes på grundlag af bilernes tekniske egenskaber (motortype, cylindervolumen) og i henhold til en klassificering i kategorier, der er bestemt af miljøhensyn?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende spørges, om lov nr. CX/2003 om registreringsafgift, der finder anvendelse i sagen, for så vidt angår importerede brugte biler er forenelig med EF-traktatens artikel 90, stk. 1, når henses til, at der ikke skal betales registreringsafgift for køretøjer, der allerede var taget i brug i Ungarn før lovens ikrafttræden?

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. juli 2005 af Raad van State i sagen Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie mod R.N.G. Eind

(Sag C-291/05)

(2005/C 296/20)

Processprog: nederlandsk

Ved dom afsagt den 13. juli 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. juli 2005, har Raad van State i sagen Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie mod R.N.G. Eind forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Ia.

Såfremt en statsborger fra et tredjeland af en værtsmedlemsstat bliver anset for familiemedlem til en arbejdstager, som omhandlet i artikel 10 i Rådet for De Europæiske Fællesskabers forordning (EØF) nr. 1612/68 (1) af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, og såfremt gyldigheden af den af denne medlemsstat udstedte opholdstilladelse endnu ikke er udløbet, medfører dette da, at den medlemsstat, hvor arbejdstageren er statsborger, ved denne arbejdstagers tilbagevenden allerede på dette grundlag ikke kan nægte denne tredjelandsstatsborger ret til indrejse og ophold?

Ib.

Såfremt det forrige spørgsmål skal besvares benægtende, betyder det da, at det er tilladt denne medlemsstat selv at tage stilling til, om betingelserne i henhold til national ret for indrejse og ophold er opfyldt ved denne tredjelandsstatsborgers indrejse, eller skal medlemsstaten først tage stilling til, om denne tredjelandsstatsborger som familiemedlem til denne arbejdstager kan udlede krav af fællesskabsretten?

II.	Gør det nogen forskel for besvarelsen af de under Ia og b stillede spørgsmål, såfremt denne tredjelandsstatsborger forud for opholdet i værtsmedlemsstaten ikke har haft opholdsret i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er statsborger?

IIIa.

Såfremt det er tilladt den medlemsstat, hvor en arbejdstager (referent) er statsborger, ved arbejdstagerens tilbagevenden selv at tage stilling til, om de fællesskabsretlige betingelser for udstedelse af en opholdstilladelse som familiemedlem er opfyldt, har en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en referent (dvs. den person, udlændingen ansøger om tilladelse til at opholde sig hos), der vender tilbage fra værtsmedlemsstaten til den medlemsstat, hvor han er statsborger, for at søge arbejde dér, en ret til ophold i denne medlemsstat, og i bekræftende fald, for hvilken periode?

IIIb.

Består denne ret ligeledes, såfremt referenten ikke udfører reelt og faktisk arbejde i denne medlemsstat og ikke eller ikke længere kan anses for arbejdssøgende i Rådet for De Europæiske Fællesskabers direktiv 90/364/EØF (2) af 28.juni 1990 om opholdsrets' forstand, når også den omstændighed tages i betragtning, at referenten i kraft af sit nederlandske statsborgerskab modtager en bistandsydelse?

IV.

Hvilken betydning for besvarelsen af de foregående spørgsmål skal der tillægges den omstændighed, at denne tredjelandsstatsborger er familiemedlem til en unionsborger, der har gjort brug af den ret, som tilkommer ham i henhold til traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskab artikel 18, og vender tilbage til den medlemsstat, hvor han er statsborger?

(1) EFT 1968 II, s. 467.

(2) EFT L 180, s. 26.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 19. juli 2005 af Raad van State i sagen Minister van Vreemdelingenzaken en Integratie mod I. Günes

(Sag C-296/05)

(2005/C 296/21)

Processprog: nederlandsk

Ved kendelse afsagt den 19. juli 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 22. juli 2005, har Raad van State i sagen Minister van Vreemdelingenzaken en Integratie mod I. Günes forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal begrebet »restriktion« i tillægsprotokollens (1) artikel 41, stk. 1, fortolkes således, at det omfatter kravet om at være i besiddelse af en midlertidig opholdstilladelse, som en udlænding, der er tyrkisk statsborger, i medfør af Vb 2000, artikel 3.71, stk. 1, skal ansøge om i dette land eller i det land, hvori han har fast ophold, og derpå afvente afgørelsen, inden han ankommer til Nederlandene, og hans ansøgning om opholdstilladelse i mangel heraf afvises?

2a.

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, da fortolkes således, at der ved en ny restriktion i bestemmelsens forstand skal forstås en skærpelse af den nationale lovgivning vedrørende kravet om at være i besiddelse af en midlertidig opholdstilladelse, som har fundet sted efter, at der var indtrådt en opblødning heraf efter 1. januar 1973?

2b.	Vil besvarelsen af spørgsmål 2a være anderledes, såfremt opblødningen vedrørende kravet om at være i besiddelse af en midlertidig opholdstilladelse ikke har fundet sted i selve lovgivningen, men i politikken og i praksis?

(1) Tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Republikken Tyrkiet godkendt og bekræftet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19.12.1972 (Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 581)

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/11

Sag anlagt den 22. juli 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-297/05)

(2005/C 296/22)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. juli 2005 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel van Beek og Désirée Zijlstra, som befuldmægtigede.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF og 30 EF, idet det stiller krav om, at et motorkøretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, skal undergå teknisk kontrol inden det kan indregistreres i Nederlandene, mens der ikke stilles krav om en sådan kontrol ved overdragelse af et i Nederlandene indregistreret motorkøretøj til en anden i Nederlandene bosiddende ejer eller indehaver.

2.	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den i Nederlandene foreskrevne tekniske kontrol af et motorkøretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, som en betingelse for indregistrering i Nederlandene kan ikke begrundes med henvisning til de hensyn, der er nævnt i artikel 30 EF, eller tvingende hensyn, der er anerkendt i Domstolens praksis.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/12

Appel iværksat den 10. august 2005 af Creative Technology Ltd til prøvelse af dom afsagt den 25. maj 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-352/02, Creative Technology Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM). Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var José Vila Ortiz

(Sag C-314/05 P)

(2005/C 296/23)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. august 2005 iværksat appel af Creative Technology Ltd, Singapore (Singapore), ved solicitors S. Jones og P. Rawlinson til prøvelse af dom afsagt den 25. maj 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-352/02 (1), Creative Technology Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design). Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var José Vila Ortiz.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

i.	Den appellerede dom ophæves.

ii.	Appelkammerets afgørelse annulleres.

iii.	Indsigelsesafdelingens afgørelse nr. 145/2001 annulleres.

iv.	Appellantens varemærke antages til registrering.

v.	Indsigeren tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med denne appel, sagen for Retten i Første Instans og sagen for appelkammeret samt indsigelsessagen for Indsigelsesafdelingen.

Anbringender og væsentligste argumenter:

Appellanten har gjort gældende, at EF-varemærkeansøgningen om ordet PC WORKS ikke ligner det ældre spanske varemærke for figurmærket, der indeholder ordene W WORK PRO, så meget, at der er risiko for forveksling. Appellanten har anført, at Indsigelsesafdelingen, Fjerde Appelkammer og Retten i Første Instans begik en fejl ved deres respektive bedømmelser af helhedsvurderingen af de omhandlede varemærker, og særligt ved at lægge uforholdsmæssigt meget vægt på bestanddelen WORK, der findes i begge varemærker.

Appellanten har endvidere anført, at Indsigelsesafdelingen, Fjerde Appelkammer og Retten i Første Instans undlod at anerkende, at de omhandlede varer ikke er tilfældige erhvervelser, men købes af forbrugerne efter grundige overvejelser, og særligt at de undlod at lægge vægt på det, der reelt karakteriserer en person inden for den almindeligt oplyste og opmærksomme og velunderrettede relevante kundekreds, idet en sådan person i den relevante kundekreds i dette tilfælde ikke ville købe disse varer uden en omhyggelig undersøgelse.

Det følger heraf, at Retten i Første Instans fejlagtigt stadfæstede Indsigelsesafdelingens og Fjerde Appelkammers afgørelse og frifandt sagsøgte som helhed.

Appellanten har følgelig gjort gældende, at der skal gives medhold i denne appel iværksat til prøvelse af Indsigelsesafdelingens og Fjerde Appelkammers afgørelser samt Rettens dom, og at Indsigelsesafdelingens og Fjerde Appelkammers afgørelser annulleres som helhed, og at Rettens dom ophæves. Appellanten har også nedlagt påstand om godtgørelse af sagsomkostningerne i forbindelse med appellen og sagen for Indsigelsesafdelingen, Fjerde Appelkammer og Retten i Første Instans.

(1) EFT C 182 af 23.7.2005, s. 35.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/12

Appel iværksat den 28. juli 2005 (telefax af 27.7.2005) af Plus Warenhandelsgesellschaft mbH til prøvelse af dom afsagt den 22. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-34/04, Plus Warenhandelsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-324/05 P)

(2005/C 296/24)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 28. juli 2005 (telefax af 27.7.2005) iværksat appel af Plus Warenhandelsgesellschaft mbH ved P.H. Kort, M.W. Husemann, B. Piepenbrink, Kort Rechtsanwälte (GBR), Ellerstraße 123/125, D-40227 Düsseldorf, Tyskland, og med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom afsagt den 22. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-34/04, Plus Warenhandelsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Dom af 22. juni 2005 afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-34/04 (1) ophæves.

—	Der træffes endelig afgørelse i sagen og gives medhold i de for førsteinstansen nedlagte påstande, subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter (sag C-324/05 P):

Appellanten søger med appellen at forhindre, at de rettigheder, der er knyttet til det ældre varemærke »POWER«, overtages af det ansøgte varemærke (»Turkish Power«), fordi det ældre varemærkes ordbestanddel anvendes heri. Selskabet har appelleret nævnte dom med den begrundelse, at Retten i Første Instans har foretaget en forkert retsanvendelse af gældende fællesskabsret vedrørende EF-varemærker, og at Retten med den appellerede dom har ændret sin praksis i strid med ligebehandlingsprincippet:

Retten har underkendt, at de rettigheder, der er knyttet til det ældre varemærke, tilsidesættes ved at den i sig selv dominerende ordbestanddel af mærket »POWER«, indgår i det ansøgte varemærke. Ordet »POWER« nyder godt af en ubegrænset beskyttelse i Tyskland, hvilket indebærer, at det er en eksklusive, varemærkeretligt beskyttede betegnelse for de omhandlede varer. Der skal fortsat være uhindret adgang til at kombinere det ældre varemærke med fritstående ord- eller figurbestanddele, når dette er nødvendigt for markedsføringen. Den appellerede dom indskrænker imidlertid appellantens handlefrihed.

Retten har ikke taget hensyn til, at det ansøgte varemærke genbruger ord, der udgør det ældre mærke, på en dominerende måde og overtager det som varemærke. Ordet »POWER« er en dominerende bestanddel af det ansøgte varemærke, og dette ændres ikke af anvendelsen af ordet »TURKISH«, da dette på en for branchen typisk måde henviser til den på tobaksmarkedet ofte anvendt tobaksbetegnelse »turkish blend«, og derfor kan anses for en henvisning til en tobaksblanding af varemærket »POWER«, der hidrører fra Tyrkiet. Retten har derfor med urette lagt til grund, at ordkombinationen »TURKISH POWER« frembringer en suggestiv virkning, der er uafhængig af ordet »POWER«.

Retten har truffet en urigtig afgørelse ved at lægge til grund, at der består en tilstrækkelig fonetisk forskel på de to varemærker, da risikoen for, at de to omhandlede varemærker fonetisk kan forveksles, allerede i sig selv udelukker det ansøgte varemærke fra registrering. Hvad angår den visuelle lighed mellem de to omhandlede varemærker, har Retten ikke taget hensyn til, at varemærker også visuelt set hovedsagelig domineres af deres ordbestanddele, da forbrugeren er mere opmærksom på og bedre kan huske ord end billeder. Rettens konklusion om, at ordbestanddelene i det ansøgte varemærke domineres af billedbestanddelen, er således urigtig.

Retten har med urette lagt til grund, at den relevante kundekreds udviser en høj grad af opmærksomhed. Der er ikke belæg for, at kunder er mere opmærksomme ved køb af cigaretter end ved køb af fødevarer eller andre forbrugsvarer. Selv hvis det forudsættes, at kunderne udviser en høj grad af opmærksomhed, kan det ikke udelukkes, at kunderne gennem ordbestanddelen »POWER« i mærket vil blive mindet om det ældre varemærke og umiddelbart vil forbinde det ansøgte varemærke med appellantens virksomhed, nemlig som undermærke til en tyrkisk blanding af tobakken »POWER«.

(1) EUT C 205, s. 21.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/13

Appel iværksat den 15. september 2005 (fax: 9. september 2005) af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 15. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-7/04, Shaker di L. Laudato & C. sas mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design). Den anden part i sagen for appelkammeret var Limiñana y Botella, SL

(Sag C-334/05 P)

(2005/C 296/25)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 15. september 2005 iværksat appel af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ved O. Montalto og M. Capostagno, som befuldmægtigede, til prøvelse af dom afsagt den 15. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-7/04, Shaker di L. Laudato & C. sas mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design). Den anden part i sagen for appelkammeret: Limiñana y Botella, SL.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Den appellerede dom ophæves.

2.	Shaker di L Laudato & Co. sas tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter:

Appellanten er af den opfattelse, at den i den foreliggende sag appellerede dom, der blev afsagt af Retten i Første Instans, er behæftet med en fejlagtig fortolkning og en fejlagtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker.

Det er et grundlæggende princip, at vurderingen af risikoen for forveksling af varemærker i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen er baseret på to forskellige elementer: for det første en analytisk sammenligning af både tegnene og varerne, og for det andet en vurdering af de opnåede resultater med henblik på at afgøre, om gennemsnitsforbrugeren af de omhandlede varer kunne tro, at disse varer kommer fra samme virksomhed eller fra økonomisk forbundne virksomheder. Hvad navnlig angår sammenligningen af tegnene skal den undersøgelse, der har til formål at det afklares, om tegnene ligner hinanden, tage hensyn til den visuelle, den fonetiske og den begrebsmæssige synsvinkel for at komme til en helhedsvurdering på grundlag af det generelle indtryk, som varemærkerne selv giver, idet der navnlig skal tages hensyn til deres særegne og dominerende bestanddele.

Appellanten gør gældende, at Retten undlod at tage fuldt hensyn til det ovennævnte princip, og at den navnlig udelukkede enhver risiko for forveksling på grundlag af dens vurdering af udelukkende den visuelle opfattelse af det omtvistede varemærke, uden at tage hensyn til yderligere oplysninger, der ikke kan ses bort fra, og som udgør en del af helhedsvurderingen af risikoen for forveksling.

Appellanten gør endvidere gældende, at den appellerede dom er behæftet med åbenbar inkonsekvens og mangel på logik.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 7. september 2005 af Tribunal Départemental des Pensions militaires du Morbihan i sagen Ameur Echouikh mod Secrétaire d'Etat aux anciens combattants

(Sag C-336/05)

(2005/C 296/26)

Processprog: fransk

Ved afgørelse afsagt den 7. september 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 15. september 2005, har Tribunal Départemental des Pensions militaires du Morbihan i sagen Ameur Echouikh mod Secrétaire d'Etat aux anciens combattants forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)	Har artikel 64 og 65 i Euro-Middelhavs-konferencen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 26. februar 1996, direkte virkning?

Såfremt denne Euro-Middelhavs-konference af den ene eller den anden grund ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, har artikel 40, 41, 42 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, undertegnet i Rabat den 27. april 1976, som erstattes af Euro-Middelhavs-konferencen, da direkte virkning?

3)	Omfattes en marokkansk statsborger, der har gjort militærtjeneste i en medlemsstat, også uden for dennes territoriale grænser, af kategorien »arbejdstagere« som omhandlet i artikel 64 og 65 i Euro-Middelhavs-konferencen fra 1996 og artikel 40, 41 og 42 i samarbejdsaftalen fra 1976?

Kan en marokkansk statsborger, uafhængigt af den direkte virkning af bestemmelserne i disse aftaler undertegnet i 1976 og 1996 med Kongeriget Marokko, såfremt han omfattes af kategorien »arbejdstagere« som omhandlet i de nævnte bestemmelser vedrørende den fællesskabsretlige retsorden, påberåbe sig direkte anvendelighed af det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet som sikret ved EF-traktatens artikel 12 og artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder?

Omfattes militær invalidepension, som en marokkansk statsborger, der har gjort militærtjeneste i en medlemsstat, ansøger om på grundlag af følgelidelser efter en ulykke eller en sygdom, der er indtruffet under hans militærtjeneste, af kategorien aflønning som omhandlet i artikel 64 i Euro-Middelhavs-konferencen fra 1996 eller af kategorien sociale sikringsydelser i aftalens artikel 65?

Er artikel 64 og 65 i Euro-Middelhavs-konferencen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 26. februar 1996, og før denne aftales ikrafttræden, artikel 40, 41 og 42 i samarbejdsaftalen mellem det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, undertegnet i Rabat den 27. april, eller i givet fald, EF-traktatens artikel 12 (tidligere artikel 6) og artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder til hinder for, at en medlemsstat kan påberåbe sig restriktive nationale lovbestemmelser vedrørende en marokkansk statsborgers nationalitet og:

—	nægte ham ret til en militær invalidepension, som staten ellers ville have ydet nationale statsborgere, der som den marokkanske statsborger har fast bopæl på statens område, og som befinder sig i samme situation og har forrettet militærtjeneste på de samme betingelser?

—	forskelsbehandle ham i forhold til landets egne statsborgere med hensyn til tildeling, beregningsmetode og varighed af den militære pension, der yde til godtgørelse af følgelidelser efter ulykker eller sygdomme, som kan tilskrives militærtjenesten?

Kan den omstændighed, at den berørte ikke arbejder på tidspunktet for ansøgningen om pension, og at ulykken eller sygdommen, som ligger til grund for ansøgningen, er indtruffet i en tidligere aktiv tjenesteperiode, nemlig fra den 19. august 1949 til den 16. august 1964, uden for de territoriale grænser til den medlemsstat, for hvilken han forrettede militærtjeneste, nemlig i Saigon, ændre besvarelserne af ovennævnte spørgsmål?

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 9. september 2005 af Oberlandesgericht München i straffesagen mod Stefan Kremer

(Sag C-340/05)

(2005/C 296/27)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 9. september 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. september 2005, har Oberlandesgericht München (Tyskland) i straffesagen mod Stefan Kremer forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse.

Forelæggelsen angår den omstændighed, at en person på grund af manglende egnethed administrativt i en medlemsstat (værtsstaten) har fået inddraget sit kørekort eller frakendt retten til at erhverve kørekort, at generhvervelse af førerretten i værtsstaten er undergivet en betingelse om, at ansøgeren dokumenterer sin egnethed ved hjælp af en medicinsk-psykologisk erklæring i overensstemmelse med værtsstatens forskrifter, den pågældende ikke indgiver denne dokumentation og efterfølgende — inden udløbet af en af værtsstaten fastsat frist — erhverver kørekort i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten).

Følgende spørgsmål forelægges til præjudiciel afgørelse:

Tillader artikel 8, stk. 4, i direktiv 91/439/EØF (1) i en sådan situation lovbestemmelser i værtsstaten, hvorefter der alene må gøres brug af den af udstedelsesstaten meddelte førerret i værtsstaten efter ansøgning og efter undersøgelse af, om betingelserne for foranstaltningen ifølge direktivets artikel 8, stk. 2, er bortfaldet,

eller følger det af kravet om gensidig anerkendelse af kørekort ifølge direktivets artikel 1, stk. 2, samt af kravet om, at direktivets artikel 8, stk. 4, skal fortolkes snævert, at værtsstaten skal anerkende kørekortets gyldighed uden en forudgående kontrolprocedure, og at denne stat alene har hjemmel til frakende retten til at benytte kørekortet, såfremt det (fortsat) er berettiget at træffe foranstaltninger ifølge direktivets artikel 8, stk. 2?

(1) EFT L 237, s. 1.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/15

Sag anlagt den 22. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-355/05)

(2005/C 296/28)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. september 2005 anlagt sag mod Irland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Bernhard Schima og Doyin Lawumni, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (1), idet Irland ikke har vedtaget og underrettet Kommissionen om de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2.	Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 1. juli 2004.

(1) EUT L 176 af 15.7.2003

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/16

Sag anlagt den 23. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-358/05)

(2005/C 296/29)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. september 2005 anlagt sag mod Kongeriget Spanien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Schima og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (1) om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF, idet det ikke har sat de nødvendige love og bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse om sådanne bestemmelser

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste anbringender:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i intern ret udløb den 1. juli 2004.

(1) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/16

Sag anlagt den 26. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-361/05)

(2005/C 296/30)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 26. september 2005 anlagt sag mod Kongeriget Spanien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved I. Martínez del Peral og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, 9 og 13 i direktiv 75/442/EØF (1), som ændret ved direktiv 91/156/EØF (2), samt artikel 14 i direktiv 99/31/EF (3),

—	idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige, for at lossepladserne Níjar og Hoyo del Miguel overholder kravene i henhold til disse direktiver, og

—

idet de spanske myndigheder ikke har meddelt de oplysninger, der er nødvendige for at afvise den klage, Kommissionen har modtaget vedrørende lossepladsen Cueva del Mojón, beliggende i Mojonera, og de ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige, for at lossepladsen Cueva del Mojón overholder kravene i henhold til nævnte direktiver.

2.	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Opretholdelsen af tilstandene på disse lossepladser har gennem en længere periode bevirket en væsentlig forringelse af miljøet, uden at de kompetente myndigheder, trods Kommissionens krav herom, har grebet ind.

Affaldet på de ulovlige lossepladser frigør således kemiske stoffer til jord, luft og vand, som bringer menneskers sundhed i fare, og som forurener grundvand og overfladevand, atmosfæren samt planter og vilde dyr. Ulovlig afbrænding og ild, der på grund af affaldets brandfarlighed opstår spontant på de uovervågede lossepladser, er desuden kilde til adskillige brande, der har katastrofale konsekvenser for miljøet.

(1) Rådets direktiv 75/442/EØF af 15.7.1975 om affald. EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.

(2) Rådets direktiv 91/156/EØF af 18.3.1991. EFT L 78 af 26.3.1991, s. 32.

(3) Rådets direktiv 1999/31/EF af 26.4.1999 om deponering af affald. EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/17

Sag anlagt den 27. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-364/05)

(2005/C 296/31)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. september 2005 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel van Beek, som befuldmægtiget.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF (1) af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug og

Kommissionens direktiv 2003/94/EF (2) af 8. oktober 2003 om principper og retningslinjer for god fremstillingspraksis for humanmedicinske lægemidler og testpræparater til human brug,

idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiverne,

eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Artikel 22, stk. 1, i direktiv 2001/20 bestemmer, at medlemsstaterne inden den 1. maj 2003 skal vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og at de straks skal underrette Kommissionen herom. Hvad angår direktiv 2003/94 bestemmes det i artikel 17, at fristen for gennemførelsen er den 30. april 2004.

(1) EFT L 121, s. 34.

(2) EUT L 262, s. 22.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/17

Sag anlagt den 7. oktober 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-369/05)

(2005/C 296/32)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 7. oktober 2005 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Maria Patakia og Nicola Yerrell, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) (1), idet den ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

—	Fristen for direktivets gennemførelse i national ret udløb den 1. december 2003.

(1) EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57-60.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/17

Sag anlagt den 7. oktober 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-372/05)

(2005/C 296/33)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 7. oktober 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Dr. Günter Wilms, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 9, 10 og 11 i forordning nr. 1552/89 (1), henholdsvis forordning nr. 1150/2000 (2), idet den har nægtet at beregne og overføre egne indtægter, som i tidsrummet fra den 1. januar 1998 til og med den 31. december 2002 ikke er blevet opkrævet på grund af toldfritagelse ved indførsel af militært udstyr, og idet den har nægtet at betale morarenter som følge af manglende overdragelse af egne indtægter til Kommissionen.

2.	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Forbundsrepublikken Tyskland indrømmede fra den 1. januar 1998 toldfritagelse ved indførsel af militært udstyr og indbetalte som følge heraf ingen egne toldindtægter. Sagsøgte beregnede ikke — på trods af at være blevet opfordret hertil — de egne indtægter, som på grund af denne toldfritagelse ikke var blevet indbetalt, og stillede dem ikke rettidigt til rådighed for Kommissionen. Endvidere nægtede sagsøgte at udlevere de detaljerede oplysninger om de faktiske indførsler, som var nødvendige for beregningen af morarenterne, samt at betale morarenterne.

Denne toldfritagelse udgør en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 26 samt EF-toldkodeksens artikel 20, som ikke kan begrundes med henvisning til EF-traktatens artikel 296. Artikel 296 EF skal som en undtagelse fra det almindelige princip om opkrævning af told fortolkes snævert, og i overensstemmelse med denne snævre fortolkning skal en medlemsstat, der ønsker at påberåbe sig denne forskrift, godtgøre, at samtlige betingelser for at anvende den er til stede.

I det foreliggende tilfælde betyder det, at det påhviler de tyske myndigheder at godtgøre, i hvilket omfang opkrævning af told bringer Forbundsrepublikken Tysklands væsentlige sikkerhedsinteresser i fare. Medlemsstaten skal også godtgøre, at der under de særlige betingelser har foreligget en konkret trussel mod statens sikkerhed. De tyske myndigheder har imidlertid ikke tilvejebragt konkrete indicier eller holdepunkter for, hvorledes og hvorfor forsvarsevnen skulle forringes ved opkrævning af visse toldafgifter. Andre medlemsstater opkræver told på sådanne indførsler uden at rejse indsigelse om en trussel mod den nationale sikkerhed. Henset til disse medlemsstater ville en anerkendelse af fritagelsen være uretfærdig og uansvarlig, da de ville skulle bære de finansielle følger.

Det hensyn til militære hemmeligheder, som de tyske myndigheder har gjort gældende, kan heller ikke begrunde en sådan tilsidesættelse af fællesskabsretten, da fællesskabsorganernes sikring af fortroligheden af følsomme data alene er et procedurespørgsmål, som ikke kan fritage sagsøgte fra dennes materielle forpligtelse til at indbetale de tilsvarende egne indtægter til Fællesskabet.

Den omstændighed, at Rådets forordning nr. 150/2003 under bestemte forudsætninger giver mulighed for suspension af told på de fastsatte varer efter dens ikrafttræden den 1. januar 2003, kan ikke begrunde tilsidesættelse af EF-toldretten på et tidligere tidspunkt: Før denne forordnings ikrafttræden har der nemlig ikke foreligget nogen suspension af den fælles toldtarif, og tolden har altså skullet opkræves indtil den 31. december 2002, og de hertil svarende egne indtægter har skullet indbetales til Fællesskabet.

(1) EFT L 155, s. 1.

(2) EFT L 130, s. 1.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. september 2005 — DaimlerChrysler/Kommissionen

(Sag T-325/01) (1)

(»Konkurrence - artikel 81 EF - karteller - agenturaftale - bilforhandling - økonomisk enhed - foranstaltninger med begrænsning af parallelhandel med biler til formål - prisfastsættelse - forordning (EF) nr. 1475/95 - bøde«)

(2005/C 296/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: DaimlerChrysler AG (Stuttgart, Tyskland) [ved: avocats R. Bechtold og W. Bosch]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: befuldmægtiget W. Mölls, bistået af avocat H.-J. Freund]

Sagens genstand

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2002/758/EF af 10. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/36.264 — Mercedes-Benz) (EFT 2002 L 257, s. 1) og subsidiært nedsættelse af den ved nævnte beslutning fastsatte bøde.

Domskonklusion

Artikel 1 i Kommissionens beslutning 2002/758/EF af 10. oktober 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/36.264 — Mercedes-Benz) annulleres, bortset fra, for så vidt som den fastslår, at selskabet DaimlerChrysler AG samt selskabets forgængere, Daimler- Benz AG og Mercedes-Benz AG, selv eller via deres datterselskab Mercedes-Benz Belgium SA, har overtrådt artikel 81, stk. 1, EF, idet de har deltaget i aftaler, der tilsigter at begrænse ydelsen af rabatter i Belgien, som blev besluttet den 20. april 1995 og ophævet den 10. juni 1999.

2)	Artikel 2 annulleres med undtagelse af dens første punktum.

3)	Artikel 3 i beslutning 2002/758 annulleres, for så vidt som den fastsætter den sagsøgeren pålagte bøde til 71,825 mio. EUR.

4)	Den bøde, der er pålagt ved artikel 3 i beslutning 2002/758 for overtrædelsen vedrørende prisfastsættelse i Belgien, fastsættes til 9,8 mio. EUR.

5)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

6)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler 60 % af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer 40 % af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 68 af 16.3.2002.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/20

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2005 — Sumitomo Chemical og Sumika Fine Chemicals/Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Forenede sager T-22/02 og T-23/02) (1)

(»Konkurrence - aftaler inden for sektoren for vitaminprodukter - kommissionsbeslutning, der fastslår overtrædelser, der er blevet bragt til ophør, men ikke pålægger bøder - forordning (EØF) nr. 2988/74 - forældelse af Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder eller sanktioner - retssikkerhedsprincip - uskyldsformodning - berettiget interesse i at fastslå overtrædelserne«)

(2005/C 296/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Sumitomo Chemical Co. Ltd. (Tokyo, Japan), og Sumika Fine Chemicals Co. Ltd. (Osaka, Japan) [ved: avocat M. Klusmann og solicitor V. Turner]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: L. Pignataro-Nolin og A. Whelan]

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/2/EF af 21. november 2001 om en procedure i henhold til traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.512 — Vitaminer) (EFT 2003 L 6, s. 1) for så vidt angår sagsøgerne.

Domskonklusion

1)	Kommissionens beslutning 2003/2/EF af 21. november 2001 om en procedure i henhold til traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.512 — Vitaminer) annulleres for så vidt angår sagsøgerne.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 109 af 4.5.2002.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/21

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2005 — Common Market Fertilizers/Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Forenede sager T-134/03 og T-135/03) (1)

(»Fritagelse for importafgifter - artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 3319/94 - importørens direkte fakturering - begrebet »ekspertgruppe« i artikel 907 i forordning (EØF) nr. 2454/93 - ret til forsvar - »åbenbar forsømmelighed« efter artikel 239 i forordning nr. 2913/92 - begrundelsespligt«)

(2005/C 296/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Common Market Fertilizers (Bruxelles, Belgien) [ved: barrister A. Sutton og avocat N. Flandin]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: befuldmægtiget X. Lewis]

Sagens genstand

Anmodning om annullation af Kommissionens endelige beslutninger K (2002) 5217 og K (2002) 5218 af 20. december 2002, hvori det blev fastslået, at det i et givet tilfælde ikke var berettiget at indrømme fritagelse for importafgifter.

Domskonklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne og Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 158 af 5.7.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/21

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2005 — Rasmussen mod Kommissionen

(Sag T-203/03) (1)

(»Tjenestemænd - urigtige erklæringer om udgifter i forbindelse med tjenesterejser - disciplinær forfølgning - irettesættelse - sprogordning - lægelig tavshedspligt«)

(2005/C 296/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Lars Bo Rasmussen [ved: avocats G. Bouneou og F. Frabetti]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [først ved befuldmægtigede J. Currall og V. Joris, dernæst ved befuldmægtigede V. Joris og M. Patkova]

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 1. juli 2002, hvorved sagsøgeren som disciplinær sanktion blev tildelt en irettesættelse for urigtige erklæringer om udgifter i forbindelse med tjenesterejser, samt om tilbagebetaling af de beløb, der i henhold til artikel 85 i vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber er krævet tilbagebetalt, samt om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Domskonklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger samt betaler halvdelen af de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Kommissionen bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 200 af 23.8.2003.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2005 — Land Oberösterreich og Østrig mod Kommissionen

(Forenede sager T-366/03 og T-235/04) (1)

(»Tilnærmelse af lovgivningerne - nationale bestemmelser som undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning - forbud mod anvendelsen af genetisk modificerede organismer i Land Oberösterreich - betingelser for anvendelse af artikel 95, stk. 5, EF«)

(2005/C 296/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger(e): Land Oberösterreich [ved: avocat F. Mittendorfer] og Republikken Østrig [ved befuldmægtigede H. Hauer og H. Dossi]

Sagsøgt(e): Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved befuldmægtigede M. Patakia og U. Wölker]

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/653/EF af 2. september 2003 om de af Republikken Østrig i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, meddelte nationale bestemmelser om forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer i Land Oberösterreich (EFT L 230, s. 34).

Domskonklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgerne betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 35 af 7.2.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2005 — Fischer/Domstolen

(Sag T-404/03) (1)

(»Tjenestemænd - annullationssøgsmål - invaliditet - halvtidsbeskæftigelse af lægelige grunde - begrundelse - invaliditetsudvalg - erstatningssøgsmål«)

(2005/C 296/47)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Pia Fischer (Konz-Roscheid, Tyskland) [ved: avocat C. Marhuenda]

Sagsøgt: De Europæiske Fællesskabers Domstol [ved: befuldmægtiget M. Schauss]

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser af 10. april 2003 og 6. juni 2003, hvori det blev anført, at sagsøgeren ikke led af en vedvarende, total invaliditet, som medførte, at hun var ude af stand til at varetage en stilling inden for hendes stillingsgruppe, og hvori hun blev opfordret til at genoptage sit arbejde på basis af halvtidsbeskæftigelse af lægelige grunde i en varighed på i alt tretten uger, dels en påstand om betaling af en symbolsk godtgørelse på 1 EUR for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt.

Domskonklusion

1)	De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 47 af 21.2.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/22

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2005 — Bunker & BKR mod KHIM

(Sag T-423/04) (1)

(»EF-varemærker - indsigelse - ansøgning om EF-figurmærke indeholdende ordbestanddelen »B.K.R.« - ældre nationalt ordmærke BK RODS - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«)

(2005/C 296/48)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger(e): Bunker & BKR (Almansa, Spanien) [ved: avocat J. Astiz Suárez]

Sagsøgt(e): Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) [ved: befuldmægtiget J. García Murillo]

Andre parter i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervient(er) for Retten: Marine Stock Ltd (Tortola, De Britiske Jomfruøer, Det Forenede Kongerige) [ved: avocat M. de Justo Bailey]

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. juni 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0458/2002-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Bunker & BKR, SL og Marine Stock Ltd.

Domskonklusion

1)	Afgørelse af 30. juni 2004, truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 0458/2002-4), annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

3)	Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 314 af 18.12.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/23

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 7. september 2005 — Krahl/Kommissionen

(Sag T-358/03) (1)

(»Tjenestemænd - overførelse til tjeneste i et tredjeland - boligudgifter - søgsmål - frister - ufravigelig karakter - søgsmålsfristen udløbet - afvisning«)

(2005/C 296/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Sigfried Krahl (Zagreb, Kroatien) [ved: avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: befuldmægtigede J. Currall og H. Krämer]

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afvisning af at godtgøre samtlige de af sagsøgeren afholdte boligudgifter som følge af dennes overførelse til tjeneste i Zagreb.

Domskonklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 7 af 10.1.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/23

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 14. september 2005 –Ehcon BV mod Kommissionen

(Sag T-140/04) (1)

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler - udbudsprocedure - afvisning af en tilbudsgivers bud - ansvar uden for kontrakt - forældelse - afvisning - sagen åbenbart ugrundet)

(2005/C 296/50)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Adviesbureau Ehcon BV (Reeuwijk, Nederlandene) [ved: avocat M. Goedkoop]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: L. Parpala og E. Manhaeve, som befuldmægtigede]

Sagens genstand

Erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for den skade, sagsøgeren hævder at have lidt som følge af, at selskabets bud i forbindelse med det udbud, som blev offentliggjort den 10. august 1996 (EFT C 232, s. 35) for tjenesteydelser i forbindelse med Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 229, s. 11), blev afvist.

Kendelsens konklusion

1)	Sagen skal delvis afvises og delvis forkastes som åbenbart ugrundet.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 146 af 29.5.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. september 2005 — Aseprofar og Edifa mod Kommissionen

(Sag T-247/04) (1)

(»Annullationssøgsmål - formaliteten - anfægtelig retsakt - undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure - meddelelse 2002/C 244/03«)

(2005/C 296/51)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Asociación de exportadores espãnoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) og Espãnola de desarrollo e impulso farmacéutico, SA (Edifa) (Madrid, Spanien) [ved advokat L. Ortiz]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved G. Valero Jordana, som befuldmægtiget]

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 30. marts 2004 vedrørende henlæggelse af sag P/2002/4609 og af Kommissionens beslutning af 30. marts 2004 vedrørende henlæggelse af sag P/2003/5119, for så vidt som de vedrører artikel 29 EF.

Kendelsens konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Asociación de exportadores espãnoles de productos farmacéuticos og Espãnola de desarrollo e impulso farmacéutico, SA, betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 217 af 28.8.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 8. september 2005 — Lorte m.fl. mod Rådet

(Sag T-287/04) (1)

(»Annullationssøgsmål - forordning (EF) nr. 864/2004 og nr. 865/2004 - støtteordning for olivenolie - fysiske og juridiske personer - ikke individuelt berørt - afvisning«)

(2005/C 296/52)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Lorte m.fl. (Sevilla, Spanien), Oleo Union, Federatión empresarial de organizaciones de productores de aceite de oliva (Sevilla, Spanien), Unión de organizaciones de productores de aceite de oliva (Unaproliva) (Jaén, Spanien) [ved: avocat R. Illescas Ortiz]

Sagsøgt: Rådet for De Europæiske Fællesskaber [ved: M. Balta og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede]

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 af 29. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om tilpasning heraf som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 161,s 48) og Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven og om ændring af forordning (EØF) nr. 827/68 (EUT L 161, s 97)

Kendelsens konklusion

1)	Sagerne afvises.

2)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)	Det er ikke fornødent at træffe afgørelse om Kommissionens begæring om intervention.

(1) EUT C 284 af 20.11.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/24

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 8.september 2005 — ASAJA m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-295/04 — T-297/04) (1)

(»Annullationssøgsmål - forordning (EF) nr.864/2004 - støtteordning i sektoren for olivenolie - fysiske og juridiske personer - ikke individuelt berørt - afvisning«)

(2005/C 296/53)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Centro Provincial de Jóvenes Agricultores de Jaén (ASAJA) Salvador Contreras Gila, José Ramiro López, Antonio Ramiro López, Cristóbal Gallego Martínez, Benito García Burgos og Antonio Parras Rosa (Jaén, Spanien) [ved: advokat J. Vazquez Medina]

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union [ved befuldmægtigede M. Balta og F.Florindo Gijón]

Sagens genstand

Kendelsens konklusion

1)	Sagerne afvises.

2)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)	Det er ikke fornødent at træffe afgørelse om Kommissionens begæring om intervention.

(1) EUT C 251 af 9.10.2004.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/25

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 20. september 2005 — Deloitte Business Advisory mod Kommissionen

(Sag T-195/05 R)

(»Foreløbige forholdsregler - EF- udbudsprocedure - mistet chance - uopsættelighed - afvejning af interesser«)

(2005/C 296/54)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Deloitte Business NV (Bruxelles, Belgien) [ved: avocats D. Van Heuven, S. Ronse og S. Logie]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [ved: L. Pignataro-Nolin og E. Manhaeve, som befuldmægtigede]

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler med henblik på, at der for det første træffes afgørelse om udsættelse af gennemførelsen af dels Kommissionens beslutning om afslag på bl.a. sagsøgerens bud i forbindelse med udbuddet med referencen SANCO/2004/01/041, dels beslutningen om tildeling af den pågældende kontrakt til en tredjepart, og at Kommissionen for det andet forbydes dels at give den vindende tilbudsgiver meddelelse om tildelingen af den omhandlede kontrakt, dels at underskrive den pågældende kontrakt, idet overtrædelse heraf vil medføre bøde.

Kendelsens konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/25

Sag anlagt den 12. juli 2005 — Deutsche Telekom mod KHIM

(Sag T-257/05)

(2005/C 296/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger(e): Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved: Rechtsanwalt J.-C. Gaedertz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—	Afgørelse truffet af Andet Appelkammer den 2. maj 2005 i appelsag R0620/2004 annulleres.

—	I henhold til varemærkedirektivets artikel 78 genindsættes sagsøgeren i sine tidligere rettigheder (Restitutio in Integrum)

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket »t« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 38, 39 og 41 — ansøgning nr. 2 893 865.

Undersøgelsesafdelingens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af begæringen om at genindsætte sagsøgeren i dennes tidligere rettigheder, og afslag på sagsøgerens klage.

Søgsmålsgrunde: Afvisning af genindsættelsen i de tidligere rettigheder under klageproceduren er retsstridig, eftersom det ikke er rigtigt, at sagens forløb efter sagsgangen i sagsøgerens advokaters kontor ikke opfylder kravene i artikel 78, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/26

Sag anlagt den 2. september 2005 — Aqua-Terra Bioprodukt mod KHIM

(Sag T-330/05)

(2005/C 296/56)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Aqua-Terra Bioprodukt GmbH (Griesheim, Tyskland) (ved: Rechtsanwalt P.A. Müller).

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Andre parter i sagen for appelkammeret: De Ceuster Meststoffen N.V. (Sint-Katelijne-Waver, Belgien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse af 1. juli 2005 truffet af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i klagesag R 0984/2004-1 annulleres, og det fastslås, at afgørelsen er ugyldig.

—

Subsidiært: afgørelse af 1. juli 2005 truffet af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i klagesag R 0984/2004-1 annulleres, og det fastslås, at afgørelsen er ugyldig, for så vidt den angår »biologiske midler, nemlig midler til forbedring, sanering og rekultivering af spildevand eller til anvendelse i rensningsanlæg« (engelsk version: »biological substances, namely preparations for conditioning, reconstructing and recultivating sewage or for use in sewage treatment plants«).

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Sagsøger.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »aqua terra« for varer, der henhører under klasse 1 og 3 — ansøgning nr. 1 480 243.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De Ceuster Meststoffen N.V.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke »AQUATERRA« for varer, der henhører under klasse 1, 5 og 31.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Imødekommelse af indsigelsen, der var indskrænket til at angå varer, der henhører under klasse 1, og afslag på ansøgningen for alle varer, der henhører under klasse 1.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af sagsøgerens klage.

Søgsmålsgrunde: Den anfægtede afgørelse strider mod artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da den indeholder en urigtig bedømmelse af risikoen for forveksling af de omhandlede varemærker. Der er ikke sket den fornødne sammenligning af de enkelte varer og deres indbyrdes lighed, men derimod en generel bedømmelse.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/26

Sag anlagt den 5. september 2005 — Sorensen mod Kommissionen

(Sag T-335/05)

(2005/C 296/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Susanne Sorensen (Bruxelles, Belgien) [ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen om udnævnelse af sagsøgeren til en stilling som assistent, for så vidt som sagsøgeren herved indplaceres i lønklasse B*3, løntrin 2.

—	Annullation af afgørelsen om at slette alle de af sagsøgeren optjente points.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, blev oprindeligt indplaceret i lønklasse C2. Hun bestod den eksterne udvælgelsesprøve COM/B/1/02 (på niveau B5/B4) og blev ved den anfægtede afgørelse af 5. august 2004 udnævnt til lønklasse B*3, løntrin 2. Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven, samt af stillingsopslaget, for så vidt som begge foreskrev en indplacering i lønklasse B5 eller B4. Hun har i samme forbindelse anført, at vedtægtens artikel 4, 5, 29 og 31 er tilsidesat. Hun har henvist til, at en række beståede ansøgere fra samme udvælgelsesprøve forud for den 1. maj 2004 (datoen for ikrafttrædelsen af vedtægtsændringerne) var blevet udnævnt til lønklasse B5 eller B4, lønklasser svarende til lønklasse B*5 eller B*6 i henhold til den nye betegnelse, og ligeledes anført, at principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling er tilsidesat. Endvidere er hun af den opfattelse, at der ligeledes er sket tilsidesættelse af principperne om ret til karriere og om beskyttelse af den berettigede forventning, eftersom hun havde en berettiget forventning om at blive udnævnt til lønklasse B*5 eller B*6. Hun har i samme forbindelse anført, at artikel 12 i vedtægtens bilag XIII, som ligeledes tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, er ulovlig.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/27

Sag anlagt den 5. september 2005 — Henders De Soeten mod Rådet

(Sag T-336/05)

(2005/C 296/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Henders De Soeten (Haag, Nederlandene) [ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal]

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Rådets afslag på sagsøgerens ansøgning om tildeling af førtidspension uden nedsættelse af hendes pensionsrettigheder.

—	Rådet for Den europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er forhenværende tjenestemand ved Rådet og har været pensioneret siden den 1. juli 2004. Hun indgav en ansøgning om at blive omfattet af foranstaltningen i artikel 9, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII, hvorefter ansættelsesmyndigheden i tjenestens interesse og på grundlag af objektive og konkrete kriterier og gennemsigtige procedurer efter almindelige gennemførelsesbestemmelser kan beslutte ikke at anvende den nedsættelse af pensionen, der er fastsat i samme artikels stk. 1, litra b), på tjenestemænd, der udtræder af tjenesten inden det 63. år.

Sagsøgeren har med søgsmålet anfægtet afslaget på at blive omfattet af foranstaltningen. Hun har anført, at en af de ansøgere, som blev omfattet af nævnte foranstaltning, var ansat i den samme tjenestegren som hende. Hun er følgelig af den opfattelse, at de tjenstlige behov var de samme i de to tilfælde, og har anført, at der er sket tilsidesættelse af førnævnte artikel og af de af Rådet vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser, idet hendes anciennitet er højere og hendes fortjenester bedre end den anden ansøgers.

Sagsøgeren har desuden anført, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som Rådet har antaget, at bedømmelsen af kriteriet om de tjenstlige behov indebar en hensyntagen til tjenestemændenes individuelle egenskaber.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/27

Sag anlagt den 9. september 2005 — Claudel/Revisionsretten

(Sag T-338/05)

(2005/C 296/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Raymond Claudel (Merl, Luxembourg) [ved: avocat E. Boigelot]

Sagsøgt: Den Europæiske Revisionsret

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Den Europæiske Revisionsrets afgørelse af 11. november 2004 (DEC 183/04/DEF) for så vidt angår afgørelsens punkt 17, d), hvorved det ikke anerkendes, at sagsøgeren siden den 30. april 2004 har varetaget stillingen som kontorchef.

—	Sagsøgeren tilkendes en godtgørelse for økonomisk og ikke-økonomisk skade, som efter billighed fastsættes til 5 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse af beløbet under sagen.

—	Revisionsretten tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er tjenestemand ved Revisionsretten og ansvarlig for Afdelingen for Forbindelserne Udadtil. Han har med søgsmålet anfægtet Revisionsrettens afgørelse, for så vidt som det ikke herved anerkendes, at han varetager stillingen som kontorchef, og for så vidt som han som følge heraf ikke indrømmes den lønforhøjelse, der er fastsat i vedtægtens artikel 44, som ændret efter den 1. maj 2004.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at artikel 44 og 7 i vedtægtens bilag XIII er tilsidesat, samt at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved kvalificeringen af hans stilling. Han har ligeledes anført, at der er sket tilsidesættelse af begrundelsespligten, af princippet om ligebehandling, af omsorgspligten samt af princippet om god forvaltningsskik. Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om erstatning for det tab, han angiveligt har lidt.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/28

Sag anlagt den 9. september 2005 — MacLean-Fogg mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-339/05)

(2005/C 296/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger(e): MacLean-Fogg Company (Mundelein, USA) [ved: advokaterne H. Eichmann, G. Barth, U. Blumenröder, C. Niklas-Falter, M. Kinkeldey, K. Brandt, A. Franke, U. Stephani, B. Allekotte, E. Bertram, K. Lochner, B. Ertle, C. Neuhierl, S. Prückner, C. Schmitt, B. Mehnert, P. Lübbe, S. Brötje]

Sagsøgt(e): Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—	Afgørelse truffet den 20. juni 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1122/2004-1) annulleres.

—	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

EF-varemærket, der søges registreret: Ordmærket »LOKTHREAD« for varer i klasse 6 (bolte, bolte af metal, møtrikker, møtrikker af metal) — ansøgning nr. 3 440 666.

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen for alle varer.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 40/94, da varemærket skal vurderes i sin helhed og ikke som sammensat af to engelske ord, og varemærket derfor har et minimum af særpræg.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/28

Sag anlagt den 13. september 2005 — Adler Modemärkte mod KHIM

(Sag T-340/05)

(2005/C 296/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger(e): Adler Modemärkte GmbH (Haibach, Tyskland) [ved: advokat R. Kaase]

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Andre parter i appelsagen: BVM S.p.A. (Bologna, Italien)

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—	Afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af 23. maj 2005 i sag R 434/2003-4 annulleres, da den ikke er i overensstemmelse artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Adler Modemärkte

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Eagle« for varer i klasse 3, 18 og 25 — ansøgning nr. 1 595 909.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: BVM S.p.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale og internationale figur- og ordmærke »Blue Eagle« for varer i klasse 3, 18 og 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for alle de anfægtede varer.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Helhedsindtrykket af de to varemærker er i det væsentlige forskelligt, og bestanddelen »eagle« er ikke den dominerende bestanddel i indsigerens varemærke.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/28

Sag anlagt den 14. september 2005 — Henkel mod KHIM

(Sag T-342/05)

(2005/C 296/62)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Henkel KGaA (Düsseldorf, Tyskland) [ved: Rechtsanwalt C. Osterrieth]

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Andre parter i appelsagen: Serra Y Roca S.A. (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 14. juli 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 0556/2003-1 vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 1 284 470, og meddelt den 19. juli 2005, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: SERRA Y ROCA, S.A.

Det EF-varemærke, der søges registreret: ordmærket »COR« for varer i klasse 3 — ansøgning nr. 1 284 470.

Indehaver af det indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: sagsøgeren.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: det nationale varemærke »Dor« for varer i klasse 3, 5 og 21.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: indsigelsen forkastet for så vidt angår varerne præparater til fjernelse af pletter samt slibemidler og sæbe i klasse 3.

Appelkammerets afgørelse: klagen afslået.

Søgsmålsgrunde: tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der på grund af visuel og fonetisk lighed er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Desuden har sagsøgerens varemærke som følge af intensiv brug opnået et særpræg, der ligger over gennemsnittet.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/29

Sag anlagt den 5. september 2005 — V. mod Europa-Parlamentet

(Sag T-345/05)

(2005/C 296/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: V. (Binsted, Det Forenede Kongerige) [ved: barrister J. Lofthouse, solicitors, M. Monan, C. Hayes]

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2005 om at ophæve sagsøgerens immunitet annulleres,

—	det fastslås, at den nævnte beslutning — også selv om den var retskraftig — under alle omstændigheder ville være ugyldig for så vidt angår ophævelse af privilegier, idet den kun vedrører immunitet, og

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er medlem af Europa-Parlamentet. Der indledt en straffesag mod ham, hvorefter Parlamentet blev anmodet om at bekræfte, at den strafferetlige forfølgelse af sagsøgeren kunne fortsætte i overensstemmelse med protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 1965, og om at ethvert privilegium eller enhver immunitet under alle omstændigheder blev ophævet, således at den strafferetlige forfølgelse kunne fortsætte. Ved den anfægtede beslutning besluttede Parlamentet at ophæve sagsøgerens immunitet.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at denne beslutning annulleres. Han har anført, at beslutningen var behæftet med en retlig fejl, idet den tager udgangspunkt i, at artikel 8 i protokollen fra 1965 ikke yder beskyttelse mod strafferetlig forfølgelse. Han har anført, at Parlamentets argumentation er inkonsekvent, idet det ophæver noget, som efter dets opfattelse ikke eksisterer.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Parlamentet ikke har foretaget en retfærdig og fuldstændig prøvelse af de faktiske omstændigheder og argumenter. I denne forbindelse har sagsøgeren også påberåbt sig en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 7, Europa-Parlamentets forretningsorden for så vidt som udvalget afgav en udtalelse om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse, selv om bestemmelsen forbyder dette.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke er givet en fuldstændig og relevant begrundelse for den anfægtede beslutning, og at beslutningen hverken var rimelig eller forholdsmæssig.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/29

Sag anlagt den 12. september 2005 — Procter & Gamble mod KHIM

(Sag T-346/05)

(2005/C 296/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger(e): The Procter & Gamble Company (Cincinnati, USA) [ved: lawyer G. Kuipers]

Sagsøgt(e): Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 6. juli 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1188/2004-1) og meddelt P&G ved skrivelse af 11. juli 2005, annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

EF-varemærket, der søges registreret: Tredimensionalt varemærke bestående af en firkantet hvid tablet med et blåt mønster i form af en blomst med seks kronblade for varer i klasse 3 (vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter samt slibemidler; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkner; sæbe) — ansøgning nr. 1 683 119.

Undersøgerens afgørelse: Ansøgningen afslås for alle de omfattede varer.

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/30

Sag anlagt den 12. september 2005 — Procter & Gamble mod KHIM

(Sag T-347/05)

(2005/C 296/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger(e): The Procter & Gamble Company (Cincinnati, USA) [ved: lawyer G. Kuipers]

Sagsøgt(e): Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 6. juli 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1182/2004-1) og meddelt P&G ved skrivelse af 13. juli 2005, annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

EF-varemærket, der søges registreret: Tredimensionalt varemærke bestående af en firkantet hvid tablet med et grønt mønster i form af en blomst med fem kronblade for varer i klasse 3 (vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter samt slibemidler; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkner; sæbe) — ansøgning nr. 1 683 473.

Undersøgerens afgørelse: Ansøgningen afslås for alle de omfattede varer.

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/30

Sag anlagt den 7. september 2005 — Provincia di Imperia mod Kommissionen

(Sag T-351/05)

(2005/C 296/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Provincia di Imperia (Imperia, Italien) [ved: avocat s. Rostagno]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning og enhver retsakt, som er knyttet hertil, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i denne sag nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 30. juni 2005 om ikke at antage det forslag, sagsøgeren har fremsat som svar på Kommissionens indkaldelse af forslag i forbindelse med Fællesskabets medfinansiering af nyskabende foranstaltninger i henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond (1) for programmeringsperioden 2000-2006.

I den anfægtede beslutning meddelte Kommissionen sagsøgeren, at forslaget ikke opfyldte tildelingskriterierne i indkaldelsen af forslag. Kommissionen begrundede beslutningen med, at sagsøgerens forslag ikke forklarede den måde, hvorpå de tidligere opnåede erfaringer på området i Ligurien blev bearbejdet og taget i betragtning. Kommissionen anførte endvidere, at der var alvorlige uoverensstemmelser mellem de i bilag 6 og 7 angivne budgetmæssige oplysninger.

Sagsøgeren har bestridt beslutningen på følgende to punkter:

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at der — i modsætning til det i den anfægtede beslutning anførte — ikke er alvorlige uoverensstemmelser mellem de i bilagene til forslaget angivne budgetmæssige oplysninger, idet sagsøgeren har fulgt den model for støtteanmodning, som var offentliggjort i ansøgervejledningen og bilagene hertil, der udgør en integrerende del af indkaldelsen af forslag. Sagsøgeren har ikke bestridt, at der er forskel på de budgetmæssige oplysninger i bilag 6 og 7, men har gjort gældende, at denne forskel beror på opbygningen af de to bilag og de forskellige oplysninger, der er anmodet om heri. Hvor bilag 6 kun kræver, at der angives de udgifter, der direkte er støtteberettigede, pålægger bilag 7b ansøgeren at anføre de udgifter, der direkte er støtteberettigede og de udgifter, der indirekte er støtteberettigede. Sagsøgeren har dels gjort gældende, at der ikke er nogen inkonsekvens mellem bilag 6 og 7 i forslaget, dels at forslaget var i fuldstændig overensstemmelse med alle punkter i den af Kommissionen udarbejdede model.

—

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at det på tilstrækkelig vis er påvist, hvorledes forslaget har bearbejdet og taget hensyn til de tidligere opnåede erfaringer på det område, som er genstand for den pågældende nyskabende foranstaltning. Ifølge sagsøgeren skyldes den hævdede manglende forklaring på forbindelsen mellem forslaget og de tidligere opnåede erfaringer, at kun en del af forslaget er blevet læst. En samlet læsning af forslaget ville vise det modsatte.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen i den anfægtede beslutning har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, idet den ikke har fulgt de regler, som den selv har udarbejdet vedrørende den måde, hvorpå den nyskabende karakter af projektet skal godtgøres. Kommissionen har ifølge sagsøgeren mere præcist ved vurderingen af den nyskabende karakter af projektet begrænset sig til ét af udvælgelseskriterierne, nemlig måden at opbygge og udvikle det nye projekt med udgangspunkt i tidligere erfaringer, hvorimod sagsøgerens projekt var nyskabende ud fra et andet udvælgelseskriterium, nemlig afvigelsen fra de pågældende organisationers almindelige aktiviteter, et kriterium, som også er tilladt efter ansøgervejledningen.

Sagsøgeren har til støtte for påstandene også gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med artikel 53 EF, artikel 6 i forordning nr. 1784/1999, artikel 22 og 24 i forordning nr. 1260/1999 og reglerne i KOM/2000/894 endelig udg. (2) såvel som de af Kommissionen fastsatte regler i forbindelse med indkaldelsen af forslag (3). Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn vedrørende vurderingen af de faktiske omstændigheder og begået magtfordrejning, samt at der er sket en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1784/1999 af 12.7.1999 om Den Europæiske Socialfond (EFT L 213, s. 5, af 12.8.1999).

(2) Kommissionens meddelelse af 12.1.2000 om gennemførelsen af nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europæiske Socialfonds forordning for programmeringsperioden 2000-2006.

(3) »Budgetpost 04.021000.00.11 — Nyskabende foranstaltninger finansieret i henhold til artikel 6 i forordningen om Den Europæiske Socialfond: Nyskabende metoder til styring af forandringer — Indkaldelse af forslag VP/2003/021«, EUT 2004 C 255, s. 11, og regler fastsat i ansøgervejledningen, der indgår i denne meddelelse.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/31

Sag anlagt den 16. september 2005 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-352/05)

(2005/C 296/67)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Den Hellenske Republik [ved: Georgios Kanellopoulos, Styliani Xaritaki]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

—

Kommissionens beslutning af 20. juli 2005 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (1), meddelt under nummer K(2005) 2756 og offentliggjort under nummer 2005/579/EF, annulleres eller ændres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har ved den anfægtede beslutning vedrørende regnskabsafslutningen i henhold til forordning (EØF) nr. 729/70 (2) udelukket visse udgifter fra EF-finansiering, som Den Hellenske Republik har afholdt på området for offentlig oplagring, frugt og grøntsager, tobak og dyrepræmier.

Den Hellenske Republik har nedlagt påstand om annullation af denne beslutning, idet den for det første har gjort gældende, at fremgangsmåden for regnskabsafslutningen er ulovlig, da den er i strid med artikel 7 i forordning nr. 1258/1999 (3), sammenholdt med artikel 8 i forordning nr. 1663/1995 (4), idet forhandlingerne og de bilaterale kontakter mellem sagsøgeren og Kommissionen ikke vedrørte Kommissionens konkrete vurdering med hensyn til udelukkelse af udgifter, medens de udgifter, som er blevet udelukket, ligger mere end 24 måneder forud for datoen for Kommissionens skriftlige meddelelse. Ifølge sagsøgeren begynder denne periode meget senere end Kommissionen antager.

For så vidt angår området for offentlig oplagring har sagsøgeren anført, at Kommissionens korrektioner er i strid med retningslinjerne i Kommissionens dokument VI/5330/97 af 23. december 1997, idet korrektionerne er baseret på en urigtig fortolkning og anvendelse af bestemmelserne i forordning nr. 1258/1999, 296/1996 (5) og 2040/2000 (6) og blev foretaget på grundlag af en ukorrekt vurdering af de faktiske omstændigheder. Sagsøgeren har desuden anført, at der foreligger en begrundelsesmangel, at Kommissionen har overskredet sine skønsbeføjelser, og at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår området for dyrkning af kartofler og vin, har sagsøgeren bestridt Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder, idet sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger manglende og selvmodsigende begrundelse samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Sagsøgeren har desuden anført, at den pålagte korrektion skal begrænses til 2 %, og at korrektionen under alle omstændigheder ikke skal omfatte amtet Dodekaneserne, hvor der findes en matrikel, og navnlig fordi det ikke kan antages, at der i dette amt var problemer med kontrollerne på stedet.

På området for frugt og grøntsager har sagsøgeren anført, at Kommissionen fejlagtigt ikke anså den ikke-rettidige betaling for berettiget i et tilfælde, hvor de græske myndigheder undersøgte den pågældende betalings overensstemmelse med national ret og fællesskabsret. Sagsøgeren har desuden gjort det samme gældende som på området for oplagring.

For så vidt angår området for tobak har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket urigtig fortolkning og anvendelse af fællesskabsbestemmelserne, at der foreligger en faktisk vildfarelse, manglende begrundelse og tilsidesættelse af retningslinjerne i dokument VI/5330/97 og AGRI/17933/2000 med hensyn til kravet om gennemførelse af krydsrevision med data fra et fuldt fungerende integreret system for forvaltning og kontrol, der er fastlagt ved forordning 2848/98 (7), gennemførelse af kontrol på stedet, betalinger med check samt supplerende kontrol og andre kontrolforanstaltninger.

Endelig har sagsøgeren i forbindelse med korrektionen på området for dyrepræmier (fåre- og gedekød) bestridt den vurdering af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen har foretaget, og anført, at begrundelserne er ukorrekte. Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at pålæggelsen af en fast korrektion på 10 % er ulovlig, udgør en urigtig fortolkning og anvendelse af retningslinjerne i dokument AGRI/61495/2002 og er uforholdsmæssig i forhold til manglernes grovhed.

(1) EFT L 199 af 29.7.2005, s. 84.

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21.4.1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 196).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16.2.1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL), og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2776/88 (EFT L 39 af 17.2.1996, s. 5).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26.9.2000 om budgetdisciplin (EFT L 244 af 29.9.2000, s. 27).

(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22.12.1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17).

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/32

Sag anlagt den 19. september 2005 — Martina Zelenkovà mod Europa-Parlamentet

(Sag T-356/05)

(2005/C 296/68)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Martina Zelenkovà, (Bruxelles, Belgien) [ved: lawyers G. Vandersanden, L. Levi og C. Ronzi]

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Der gives sagsøgeren medhold i hendes påstande, dvs. at den indplacering, som ansættelsesmyndigheden (Parlamentet) tildelte sagsøgeren i ansættelsesafgørelsen af 16. november 2004 med virkning fra den 1. december 2004, i kategori A*, lønklasse 5, løntrin 2, annulleres med den virkning, at sagsøgerens genindsættes i sine rettigheder i overensstemmelse med en gyldig og forskriftsmæssig ansættelse, dvs. en gyldig og forskriftsmæssig indplacering med virkning fra den 1. december 2004 i den tidligere gældende lønklasse LA8 eller det, der svarer hertil i medfør af artikel 1-11 i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten (A*7 med det relevante løntrin i henhold til de regler, der gjaldt før den 1. maj 2004).

—

Sagsøgtes tilpligtes at betale 1) erstatning med tillæg af morarenter som kompensation for den skade, der er forvoldt sagsøgerens karriere, og 2) erstatning i form af en gyldig og forskriftsmæssig betaling, navnlig under anvendelse af den overgangsbestemmelse i artikel 21 i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten, der trådte i kraft den 1. maj 2004 eller, alternativt, ved en nedsættelse af bidragene til pensionsordningen på grundlag af ligelønsprincippet. Disse rettigheder skal behørigt vurderes på et senere tidspunkt og anslås midlertidigt og ex aequo et bono til mindst 5 000 EUR pr. år.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der blev udnævnt til tjenestemand efter den nye tjenestemandsvedtægt var trådt i kraft den 1. maj 2004, men på grundlag af en ansættelsesreserveliste, der var blevet opstillet på baggrund af en udvælgelsesprøve, der fandt sted før denne dato, anfægter sin indplacering i lønklasse ved ansættelsen, der blev fastsat af Parlamentet til A*5 i overensstemmelse med den nye vedtægt. Hun gør samme anbringender og argumenter gældende som sagsøgerne i sag T-58/05 (1).

(1) EFT C 93, af 16.4.2005, s. 38.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/33

Sag anlagt den 21. september 2005 — Nuova Agricast mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-362/05)

(2005/C 296/69)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Nuova Agricast s.r.l. (Cerignola, Italien) [ved: Advokat Michele Arcangelo Calabrese]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren anmoder med alle forbehold i medfør af retsplejereglerne Retten om at fastslå, at Kommissionen ved at have udvist den i stævningen anførte ulovlige adfærd groft og åbenbart har tilsidesat fællesskabsretten og fremkaldt et økonomisk tab for sagsøgeren, og at Retten derfor dømmer sagsøgte til at yde erstatning til sagsøgeren:

a)	701 692,77 EUR som erstatning for tabet som følge af den manglende opnåelse af støttens første rate

b)	701 692,77 EUR som erstatning for tabet som følge af den manglende opnåelse af støttens anden rate

c)	701 692,77 EUR som erstatning for tabet som følge af den manglende opnåelse af støttens tredje rate

d)	renter af ovennævnte beløb efter opskrivning

1 453 387,03 EUR eller et større eller mindre beløb, som Retten eventuelt i enighed med Kommissionen måtte fastsætte i løbet af sagen som erstatning for selskabets forringede driftsresultat i det forretningsår, der sluttede den 30. juni 2002, i forhold til det, der ville være opnået, hvis investeringsprogrammet var blevet fuldført

f)	renter af det i litra e) nævnte beløb efter opskrivning,

g)	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder udgifter til sagsøgerens tekniske konsulentbistand.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør som i sagerne T-139/03 (1), T-151/03 (2) og T-98/04 (3) gældende, at Kommissionen har udvist en ulovlig adfærd i forbindelse med de indledende undersøgelser i statsstøttesag nr. N 715/99, der blev afsluttet med en godkendelsesbeslutning uden indsigelser. Ved denne godkendelse blev statsstøtteordningen, som blev vedtaget med lov nr. 488/92, og som i 1997 allerede var blevet godkendt indtil 31. december 1999, forlænget for syvårsperioden 2000-2006.

Det skal i den forbindelse erindres, at ifølge den særlige administrative fremgangsmåde for opnåelsen af støtten skulle den italienske regering iværksætte halvårlige udbud, hvori de interesserede selskaber kunne deltage. De økonomiske midler, der ville blive givet til finansiering ved udbuddene, ville blive tildelt de opstillede selskaber efter rangorden indtil udtømningen af midlerne. Efter at have deltaget i det tredje udbud kunne sagsøgeren ikke opnå støtte på grund af udtømningen af midlerne, der var stillet til rådighed i rangordenen.

Den italienske regering har i forbindelse med forelæggelsen af støtte N 715/99 til undersøgelse anmodet Kommissionen om i det første udbud efter den nye ordning at acceptere den fornyede fremsættelse af ansøgningerne, der stammer fra tredje og fjerde udbud. Men Kommissionen har udelukkende imødekommet anmodningen for så vidt angår fjerde udbud.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort gældende:

—

at Kommissionen ikke iværksatte en formel undersøgelsesprocedure, da den, efter at den havde modtaget anmodningen fra den italienske regering om at godkende den fornyede fremsættelse af ansøgningerne fra det tredje udbud under den tidligere ordning, fandt dette uforeneligt med fællesmarkedet. På denne måde har sagsøgte tilsidesat traktatens artikel 88, stk. 2, og princippet om retten til forsvar

—	overtrædelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den subjektive retsstilling

—	et fejlskøn.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen — idet den har foretaget en ny undersøgelse af spørgsmålet om foreneligheden med fællesmarkedet af anmodningen om at give virksomhederne tilladelse til at fremsætte deres ansøgninger i forbindelse med det tredje udbud på ny og herefter konkluderede, at dette var uforeneligt med fællesmarkedet, uden at der blev givet de interesserede parter den mindste adgang til kontradiktion — ændret sin beslutning fra 1997 om godkendelse af ordningen, der allerede forudsatte en undersøgelse i medfør af traktatens artikel 87.

Herudover har sagsøgte, ved at gribe ind i en subjektiv retsstilling, der stadig eksisterer, og ophæve denne, gennemført en reel og egentlig tilbagekaldelse af godkendelsesbeslutningen fra 1997, dog uden at iagttage de proceduremæssige garantier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 659/99 i tilfælde af tilbagekaldelse af støtte.

(1) Rettens kendelse af 8.6.2005, ikke trykt i Samling af Afgørelser.

(2) Rettens kendelse af 8.6.2005, endnu trykt i Samling af Afgørelser.

(3) Rettens kendelse af 15.6.2005, ikke trykt i Samling af Afgørelser.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/34

Sag anlagt den 21. september 2005 — COFRA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-363/05)

(2005/C 296/70)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: COFRA s.r.l. (Barletta, Italien) [ved: advokat Michele Arcangelo Calabrese]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

a)	387 700,00 EUR med opskrivning fra den 26. juni 2001 til domsafsigelsen i henhold til oplysninger fra ISTAT (Centralinstituttet for Statistik)

b)	387 700,00 EUR med opskrivning fra den 26. juni 2002 til domsafsigelsen i henhold til oplysninger fra ISTAT (Centralinstituttet for Statistik)

c)	387 700,00 EUR med opskrivning fra den 26. juni 2003 til domsafsigelsen i henhold til oplysninger fra ISTAT (Centralinstituttet for Statistik)

d)	renter af de nævnte opskrevne beløb

e)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder udgifter til sagsøgerens tekniske konsulentbistand.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme, som er gjort gældende i sag T-362/05, Nuova Agricast mod Kommissionen.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/34

Sag anlagt den 26. september 2005 — Republikken Østrig mod Kommissionen

(Sag T-368/05)

(2005/C 296/71)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Østrig (ved: H. Dossi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning K(2005)2685 af 15. juli 2005 om udelukkelse fra fællesskabsfinansiering af visse udbetalinger foretaget af medlemsstaterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Subsidiært: Kommissionens beslutning K(2005)2685 af 15. juli 2005 om udelukkelse fra fællesskabsfinansiering af visse udbetalinger foretaget af medlemsstaterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres, for så vidt angår den finansielle korrektions beregning og størrelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Mere subsidiært: Kommissionens beslutning K(2005)2685 af 15. juli 2005 om udelukkelse fra fællesskabsfinansiering af visse udbetalinger foretaget af medlemsstaterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres, for så vidt angår de af udbetalingsorganet Agrarmarkt Austria foretagne udbetalinger i dyrepræmiesektoren for regionerne Steiermark og Kärnten, eller mest subsidiært annulleres beslutningen i forhold til Steiermark og Kärnten, for så vidt angår beregningen af og størrelsen på den finansielle korrektion.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen udelukkede i den anfægtede beslutning de i bilaget til denne beslutning nærmere angivne udbetalinger fra fællesskabsfinansiering på grund af deres manglende overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne.

Sagsøgeren støtter sit søgsmål på to anbringender. For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ved beslutningens vedtagelse tilsidesatte EF-traktaten og de relevante bestemmelser for dens gennemførelse. Sagsøgeren gør nærmere gældende, at artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 729/70 (1) og artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999 (2) blev tilsidesat, idet en finansiel korrektion til skade for Republikken Østrig kun ville have været retmæssig, hvis Republikken Østrig ikke havde opfyldt sine fællesskabsretlige forpligtelser for så vidt angår kontrol med EUGFL-udbetalinger, og dette havde haft finansielle konsekvenser for EUGFL. Ifølge Republikken Østrig er disse kumulative betingelser ikke opfyldt i denne sag. Endvidere strider den anfægtede beslutning mod Kommissionens i artikel 10 EF fastsatte loyalitetsforpligtelse overfor medlemsstaterne.

Det andet anbringende angår tilsidesættelsen af væsentlige formforskrifter. Ifølge sagsøgerens opfattelse har Kommissionen på væsentlige punkter i den anfægtede beslutning undladt at opfylde sin begrundelsespligt og den støtter sig i den til grund for beslutningen liggende argumentation på konklusioner, der er resultatet af en mangelfuld sagsoplysning.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21.4.1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/35

Sag anlagt den 23. september 2005 — Kongeriget Spanien mod Kommissionen

(Sag T-369/05)

(2005/C 296/72)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien [ved: D. Fernando Díez Moreno]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 15. juli 2005 (2005/555/2685), hvori der henvises til de finansielle korrektioner, der anvendes i Spanien i forbindelse med omstilling og omstrukturering af vindyrkningsarealer og foranstaltningerne til forbedring af produktion og salg af honning, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 15. juli 2005 (2005/555/EF), idet den har udelukket bestemte udgifter, der er afholdt af visse medlemsstater for EUGFL, Garantisektionen, fra fællesskabsfinansiering. De af den nævnte beslutning omfattede udelukkelser består bl.a. i finansielle korrektioner, som påvirker Kongeriget Spanien, og som anvendes for frugt og grøntsager, mælk, offentlig oplagring, vin og tobak, husdyrpræmier og honning.

I stævningen henvises der udelukkende til den korrektion, der blev foretaget for de beløb, der er udbetalt i form af erstatning for indtægtstab i vinsektoren (4 790 799,61 EUR), og den, der blev foretaget for medtagelsen i EUFGL's finansiering af moms for honning (58 315,34 EUR). Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en restriktiv anvendelse af forordning (EØF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin. Sagsøgeren er også uenig i moms-ordningen i forbedringen af salg og produktion af honning.

De spanske myndigheder har anført følgende:

—	Indkomsttabet er ikke en følge af rydningen, men selve beplantningen.

—	Kommissionens anbringende, hvorefter momsen ikke kan betragtes som et indgreb med henblik på at stabilisere markederne, hvorfor det ikke kan finansieres af EUGFL, Garantisektionen, har ikke retligt grundlag.

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/36

Sag anlagt den 28. september 2005 — AITEC — Associazione Italiana Tecnico Economica del Cemento m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-371/05)

(2005/C 296/73)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: AITEC — Associazione Italiana Tecnico Economica del Cemento (Rom, Italien), BUZZI UNICEM S.P.A. (Casale Monferrato, Italien), ITALCEMENTI GROUP (Bergamo, Italien) (ved: advokaterne Massimo Merla og Claudio Tesauro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Beslutningen annulleres, såfremt Kommissionen ikke er i stand til at bevise, at kommissær Dimas' mandat giver ham kompetence til at underskrive foranstaltninger udstedt på området for konkurrencepolitik, og navnlig statsstøtte.

—

Beslutningen annulleres, (i) for så vidt den — ved at fastslå, at der ikke gøres indsigelser mod den nationale tildelingsplan (beslutningens artikel 2), og dermed at godkende den fordeling af kvoterne mellem sektorerne, som er fastsat i planen — tillader den forskelsbehandling, der ligger i en sådan fordeling, som begunstiger nogle sektorers virksomheder til skade for andre, (ii) for så vidt det erklæres, at den påtænkte tildeling af kvoter, som er forbeholdt nye markedsaktører, til bestående anlæg, for hvilke tilladelserne skal fornyes, for så vidt angår de dele af de ændrede anlæg, der allerede bestod før fornyelsen af tilladelserne (beslutningens artikel 1, litra b), selv i de tilfælde, hvor de nye markedsaktører endnu ikke har opbrugt den mængde, der var forbeholdt dem, er uforenelig med kriterium 10) i bilag III til direktiv 2003/87, og (iii) for så vidt det kræves af Italien, at den nationale tildelingsplan ændres således, at den ikke tillader tildeling af kvoter, som er forbeholdt nye markedsaktører, til bestående anlæg, for hvilke tilladelserne skal fornyes, for så vidt angår de dele af de ændrede anlæg, der allerede bestod før fornyelsen af tilladelserne (beslutningens artikel 2, litra b);

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag vedrører beslutningen af 25. maj 2005 (1), hvori Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har udtalt sig om foreneligheden af den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Italien har forelagt, med de kriterier, der er anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87 af 5. juni 2002 (2).

Sagsøgerne har for det første nedlagt påstand om, at der foretages en efterprøvelse af, om den kommissær, der har underskrevet den anfægtede retsakt, havde kompetence til at udstede beslutningen. De har nærmere bestemt anmodet om, at Retten i Første Instans foretager en efterprøvelse af, om kommissær Dimas havde kompetence til at udstede foranstaltninger på området for konkurrencepolitik, og navnlig statsstøtte, og at den, såfremt den finder grundlag herfor, annullerer den anfægtede retsakt.

For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 88, stk. 2 og 3, EF, da Kommissionen har undersøgt den nationale tildelingsplan, som er en foranstaltning, der kan indeholde elementer af statsstøtte, uden at tage hensyn til de processuelle bestemmelser, der er indeholdt i den nævnte bestemmelse.

For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen ved undersøgelsen af eventuelle statsstøtteelementer i den nationale tildelingsplan har tilsidesat artikel 87 EF, kriterium 5) i bilag III i direktiv 2003/87 og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den ved at tillade den fordeling af kvoterne, som var fastsat i planen, har godkendt den forskelsbehandling til ugunst for cementproducenterne, som ligger i denne fordeling.

For det fjerde har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har anvendt kriterium 10) i bilag III til direktiv 2003/87 forkert, idet den har fastslået, at »Italiens påtænkte tildeling af kvoter, som er forbeholdt nye markedsaktører, til bestående anlæg, for hvilke de respektive tilladelser skal fornyes, for så vidt angår de dele af de ændrede anlæg, der allerede bestod før fornyelsen af de pågældende tilladelser«, er i strid med dette kriterium. Kommissionen har derved tilsidesat kriterium 5) i bilag III til direktiv 2003/87/EF og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den — ved at undlade at tage hensyn til særegenhederne ved de sektorer, der er omfattet af direktivet, for så vidt angår mulighederne for produktionsforøgelse — endnu en gang har sat cementproducenterne i en ugunstig stilling i forhold til andre producenter.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 11, 12, 13 og 28 i direktiv 2003/87, idet den har godkendt den nationale tildelingsplan på trods af, at denne ikke indeholder nogen udtrykkelige bestemmelser, der giver virksomhederne mulighed for at organisere sig på passende måde gennem overdragelse af kvoter eller sammenlægning af anlæg, at den har fastsat andre referenceperioder end femårsperioden for overdragelse af resterende kvoter, og at den uberettiget har begrænset sammenlægningen af anlæg og ikke har fastsat nogen ny tildeling af de ophævede kvoter.

(1) Kommissionens beslutning af 25.5.2005 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Italien har forelagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (K(2005) 1527 endelig, EUT C 226 af 15.9.2005, s. 2).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EFT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/37

Sag anlagt den 26. september 2005 — Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-373/05)

(2005/C 296/74)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik [ved: Avvocato dello Stato Paolo Gentili]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 2756 af 20. juli 2005, for så vidt som den over for Den Italienske Republik foreskriver en fast korrektion vedrørende tobaksstøtteordningen svarende til 5 % af de oplyste udgifter i 2001 og 2002 for høståret 2000.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den italienske regering har over for Retten i Første Instans anfægtet Kommissionens beslutning K(2005) 2756 af 20. juli 2005, meddelt samme dag, for så vidt som den foreskriver en fast finansiel korrektion vedrørende tobaksstøtteordningen svarende til 5 % af de oplyste udgifter i 2001 og 2002 for høståret 2000.

Til støtte for sagen gør den italienske regering gældende:

Mangel på begrundelse i henhold til artikel 253 EF af beslutning K(2005) 2756 af 20. juli 2005 samt overskridelse af magtbeføjelser ved fordrejning af sagens omstændigheder, for så vidt som den anfægtede beslutning foreskriver en fast korrektion af støtten, der er blevet udbetalt for tobaksproduktionen i høståret 2000, uden en fyldestgørende begrundelse vedrørende tilsidesættelsen af relevante bestemmelser og under alle omstændigheder uden hensyntagen til omstændigheder, der ville kunne begrunde beslutningen.

Tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999 (1), for så vidt som beslutningen om en fast korrektion af den støtte, der er blevet udbetalt for tobaksproduktionen i høståret 2000, mangler de nødvendige henvisninger og begrundelser, der kræves ifølge denne bestemmelse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103).

26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/37

Sag anlagt den 7. oktober 2005 — Azienda Agricola Le Canne mod Kommissionen

(Sag T-375/05)

(2005/C 296/75)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Azienda Agricola »Le Canne« S.r.l. (Porto Viro, Italien) [ved: advokaterne Giuseppe Carraio og Francesca Mazzonetto]

Sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning nr. K(2005)2939 af 26. juli 2005 annulleres, for så vidt den nedsætter det tilskud, der i medfør af forordning (EØF) nr. 4028/86 var ydet Azienda Agricola Le Canne s.r.l. i henhold til beslutning nr. K(90)1923/99 af 30. oktober 1990.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det tab, der hævdes at være lidt, og som mindst udgør beløbet på de andele af støtten, der endnu ikke er udbetalt, tillige med den rente, sagsøgeren er afkrævet af banker for hele den støtte, der oprindelig var skyldig i henhold til beslutning nr. K(90)1923/99 af 30. oktober 1990, fra datoen for den annullerede beslutning af 27. oktober 1995, indtil hele det skyldige støttebeløb er betalt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende sag er der nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning nr. K(2005)2939 af 26. juli 2005, der nedsætter det med hjemmel i forordning (EØF) nr. 4028/86 tildelte tilskud til projektet »Modernisering af en akvakulturproduktionsenhed i Rosolina (Veneto)«. Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender:

Indledningsvis har sagsøgeren gjort en forældelsesindsigelse gældende vedrørende de påståede uregelmæssigheder i forbindelse med de administrative foranstaltninger, der er fremført af Kommissionen med henblik på nedsættelsen af støtten, som allerede var tildelt til medfinansiering. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1).

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat pligten til at opfylde annullationsdommen af 5. marts 2002 (2), idet den, i den nye beslutning, der træder i stedet for den annullerede beslutning af 11. juli 2000, ganske vist kunne foretage en fornyet undersøgelse af alle de faktiske omstændigheder, men inden for de grænser og med de proceduremæssige begrænsninger, der følger af klagen af 23. november 1999, hvis behandling ikke er afsluttet på grund af annulleringen af den nævnte beslutning. Den kunne imidlertid ikke rejse nye klagepunkter, der ikke tidligere var forudset.

Desuden har Kommissionen, selvom den implicit har erkendt, at størstedelen af beløbet, som blev nedsat i den beslutning om nedsættelse af tilskud, der blev annulleret, stadig var skyldigt, ikke anerkendt at skylde morarenter af de beløb, der ulovligt blev nægtet udbetalt.

For det tredje har sagsøgeren anført den omstændighed, at den påberåbte artikel 44, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4028/86 ikke under de betingelser, der udtømmende er opregnet for nedsættelse af tilskuddet, nævner den uregelmæssighed, der tilskrives sagsøgeren i den anfægtede beslutning, nemlig det forhold, at entreprenørvirksomheden under udførelsen af det støtteberettigede arbejde har erhvervet en andel af den støttemodtagende virksomheds selskabskapital.

Med sit fjerde anbringende anfægter sagsøgeren, med påberåbelse af en tilsidesættelse af lighedsprincippet, proportionalitets- og rimelighedsprincippet og princippet om de frie kapitalbevægelser, subsidiært den vilkårlige karakter af kriteriet, hvormed Kommissionen har beregnet den anfægtede nedsættelse, idet den har anvendt samme nedsættelse for samtlige af de pågældende perioder uden nogen sondring, og uden nogen sondring til det forhold, at entreprenørvirksomhedens procentvise andel af den modtagende virksomheds selskabskapital varierede gradvist i tidens løb.

(1) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(2) Sag T-241/00, Azienda agricola Le Canne mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 1251.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 296

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 26. november 2005

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2005/C 296/1	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-204/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — artikel 17 og 19 i sjette momsdirektiv — tilskud — begrænsning i fradragsretten)	1

2005/C 296/2	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. september 2005 i sag C-221/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — direktiv 91/676/EØF — ufuldstændig gennemførelse — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — manglende kortlægning af vand, der er eller kan blive forurenet — ukorrekt og utilstrækkelig udpegning af sårbare zoner — kodeks for godt landmandskab — mangler — handlingsprogram — mangler og ufuldstændig gennemførelse)	1

2005/C 296/3	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-243/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (Moms — fradrag af indgående moms — investeringsgoder finansieret ved tilskud)	2

2005/C 296/4	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. september 2005 i sag C-251/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — manglende overholdelse af kravene i bilag I til direktiv 80/778/EF — artikel 7, stk. 6 — drikkevand)	2

2005/C 296/5	Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-276/03 P, Scott SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Franske Republik (Appel — ulovlig statsstøtte — den tidsmæssige anvendelse af forordning (EF) nr. 659/1999 — beslutning om uforenelighed og tilbagesøgning af støtten — forældelsesfrist — afbrydelse — nødvendigheden af at underrette støttemodtageren om en afbrydelsesforanstaltning)	3

2005/C 296/6	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-291/03, My Travel plc mod Commissioners of Customs & Excise (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Manchester) (Sjette momsdirektiv — ordning for rejsebureauer — pakkerejser — ydelser købt hos tredjemand og egne ydelser — beregningsmetode for afgiften)	3

2005/C 296/7	Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. oktober 2005 i sag C-458/03, Parking Brixen GmbH mod Gemeinde Brixen, Stadtwerke Brixen AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht, Autonome Sektion für die Provinz Bozen) (Offentlige kontrakter — fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter — tjenesteydelseskoncessioner — drift af offentlige betalingsparkeringspladser)	4

2005/C 296/8	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-502/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — miljø — affaldshåndtering — direktiv 75/442/EF, som ændret ved direktiv 91/156/EF — artikel 4, 8 og 9)	4

2005/C 296/9	Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. oktober 2005 i sag C-522/03, Scania Finance France SA mod Rockinger Spezialfabrik für Anhängerkupplungen GmbH & Co. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München) (Bruxelles-konventionen — anerkendelse og fuldbyrdelse — grunde til nægtelse heraf — begrebet forskriftsmæssig forkyndelse eller meddelelse)	5

2005/C 296/0	Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-9/04, straffesag mod Geharo BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (Direktiv 88/378/EØF — legetøj — direktiv 91/338/EØF — maksimalt tilladt cadmiumindhold)	5

2005/C 296/1	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-120/04, Medion AG mod Thomson multimedia Sales Germany & Austria GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf) (EF-varemærker — direktiv 89/104/EØF — artikel 5, stk. 1, litra b) — risiko for forveksling — tredjemands brug af varemærket — sammensat tegn, der indeholder tredjemands navn efterfulgt af varemærket)	6

2005/C 296/2	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. oktober 2005 i sag C-200/04, Finanzamt Heidelberg mod ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (Sjette momsdirektiv — særordning for rejsebureauer og personer, der organiserer turistrejser — artikel 26, stk. 1 — anvendelsesområde — pakkepris, der omfatter transport til bestemmelsesstaten og/eller opholdet deri samt sprogundervisning — hovedydelse og biydelser — begreb — direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure)	6

2005/C 296/3	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. oktober 2005 i sag C-379/04, Richard Dahms GmbH mod Fränkischer Weinbauverband eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Würzburg) (Vinprodukter — forordning (EF) nr. 753/2002 — artikel 21 — direkte virkning — vinkonkurrencer og mousserende vine — gebyr for deltagelse i konkurrence)	7

2005/C 296/4	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2005 i sag C-429/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — direktiv 2001/96/EF — harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	7

2005/C 296/5	Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 14. juli 2005 i sag C-70/04, Det Schweiziske Forbund mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Eksterne relationer — aftale mellem EF og Schweiz om lufttransport — annullationssøgsmål anlagt af et tredjeland — Det Schweiziske Forbund — Kommissionens beslutning 2004/12/EF — tyske foranstaltninger i forbindelse med indflyvningsvejene til Zürich lufthavn — Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 — Rådets afgørelse 2004/407/EF, Euratom af 26. april 2004 om ændring af artikel 51 og 54 i protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol — hjemvisning til Retten)	8

2005/C 296/6	Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 22. juni 2005 i sag C-190/04 P, Graham French, John Steven Neiger, Michael Leighton mod Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og John Pascoe, Richard Micklethwait, Ruth Margaret Micklethwait (Appel — erstatningssøgsmål — ubegrundet afslag fra en britisk ret i sidste instans på at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål — Rådets og Kommissionens undladelse af at træffe foranstaltninger — Fællesskabets erstatningsansvar uden for kontraktforhold — åbenbart, at sagen ikke kan antages til realitetsbehandling)	8

2005/C 296/7	Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 22. juni 2005 i sag C-281/04 P, Michael Leighton, Graham French og John Steven Neiger mod Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, John Pascoe, Richard Micklethwait og Ruth Margaret Micklethwait (Appel — passivitetssøgsmål — undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure — Fællesskabets erstatningsansvar uden for kontraktforhold — åbenbart, at sagen ikke kan antages til realitetsbehandling)	9

2005/C 296/8	Sag C-287/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 15. juli 2005 af Centrale Raad van Beroep i sagen D.P.W. Hendrix mod Raad van bestuur van het uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen	9

2005/C 296/9	Sag C-290/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 3. marts 2005 af Hajdú-Bihar Megyei Bíróság i sagen Ákos Nádasdi mod Vám- és Pénzügyőrség Észak-Alföldi Regionális Parancsnoksága	10

2005/C 296/0	Sag C-291/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. juli 2005 af Raad van State i sagen Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie mod R.N.G. Eind	10

2005/C 296/1	Sag C-296/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 19. juli 2005 af Raad van State i sagen Minister van Vreemdelingenzaken en Integratie mod I. Günes	11

2005/C 296/2	Sag C-297/05: Sag anlagt den 22. juli 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene	11

2005/C 296/3	Sag C-314/05 P: Appel iværksat den 10. august 2005 af Creative Technology Ltd til prøvelse af dom afsagt den 25. maj 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-352/02, Creative Technology Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM). Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var José Vila Ortiz	12

2005/C 296/4	Sag C-324/05 P: Appel iværksat den 28. juli 2005 (telefax af 27.7.2005) af Plus Warenhandelsgesellschaft mbH til prøvelse af dom afsagt den 22. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-34/04, Plus Warenhandelsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	12

2005/C 296/5	Sag C-334/05 P: Appel iværksat den 15. september 2005 (fax: 9. september 2005) af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 15. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-7/04, Shaker di L. Laudato & C. sas mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design). Den anden part i sagen for appelkammeret var Limiñana y Botella, SL	13

2005/C 296/6	Sag C-336/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 7. september 2005 af Tribunal Départemental des Pensions militaires du Morbihan i sagen Ameur Echouikh mod Secrétaire d'Etat aux anciens combattants	14

2005/C 296/7	Sag C-340/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 9. september 2005 af Oberlandesgericht München i straffesagen mod Stefan Kremer	15

2005/C 296/8	Sag C-355/05: Sag anlagt den 22. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland	15

2005/C 296/9	Sag C-358/05: Sag anlagt den 23. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien	16

2005/C 296/0	Sag C-361/05: Sag anlagt den 26. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien	16

2005/C 296/1	Sag C-364/05: Sag anlagt den 27. september 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene	17

2005/C 296/2	Sag C-369/05: Sag anlagt den 7. oktober 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik	17

2005/C 296/3	Sag C-372/05: Sag anlagt den 7. oktober 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland	17

2005/C 296/4	Slettelse af sag C-333/02	18

2005/C 296/5	Slettelse af sag C-101/03	18

2005/C 296/6	Slettelse af sag C-338/03	19

2005/C 296/7	Slettelse af sag C-510/03	19

2005/C 296/8	Slettelse af sag C-330/04	19

2005/C 296/9	Slettelse af sag C-478/04	19

2005/C 296/0	Slettelse af sag C-481/04	19

2005/C 296/1	Slettelse af sag C-74/05	19

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2005/C 296/2	Sag T-325/01: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. september 2005 — DaimlerChrysler/Kommissionen (Konkurrence — artikel 81 EF — karteller — agenturaftale — bilforhandling — økonomisk enhed — foranstaltninger med begrænsning af parallelhandel med biler til formål — prisfastsættelse — forordning (EF) nr. 1475/95 — bøde)	20

2005/C 296/3	Forenede sager T-22/02 og T-23/02: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2005 — Sumitomo Chemical og Sumika Fine Chemicals/Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Konkurrence — aftaler inden for sektoren for vitaminprodukter — kommissionsbeslutning, der fastslår overtrædelser, der er blevet bragt til ophør, men ikke pålægger bøder — forordning (EØF) nr. 2988/74 — forældelse af Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder eller sanktioner — retssikkerhedsprincip — uskyldsformodning — berettiget interesse i at fastslå overtrædelserne)	20

2005/C 296/4	Forenede sager T-134/03 og T-135/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. september 2005 — Common Market Fertilizers/Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Fritagelse for importafgifter — artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 3319/94 — importørens direkte fakturering — begrebet ekspertgruppe i artikel 907 i forordning (EØF) nr. 2454/93 — ret til forsvar — åbenbar forsømmelighed efter artikel 239 i forordning nr. 2913/92 — begrundelsespligt)	21

2005/C 296/5	Sag T-203/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2005 — Rasmussen mod Kommissionen (Tjenestemænd — urigtige erklæringer om udgifter i forbindelse med tjenesterejser — disciplinær forfølgning — irettesættelse — sprogordning — lægelig tavshedspligt)	21

2005/C 296/6	Forenede sager T-366/03 og T-235/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2005 — Land Oberösterreich og Østrig mod Kommissionen (Tilnærmelse af lovgivningerne — nationale bestemmelser som undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning — forbud mod anvendelsen af genetisk modificerede organismer i Land Oberösterreich — betingelser for anvendelse af artikel 95, stk. 5, EF)	22

2005/C 296/7	Sag T-404/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2005 — Fischer/Domstolen (Tjenestemænd — annullationssøgsmål — invaliditet — halvtidsbeskæftigelse af lægelige grunde — begrundelse — invaliditetsudvalg — erstatningssøgsmål)	22

2005/C 296/8	Sag T-423/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2005 — Bunker & BKR mod KHIM (EF-varemærker — indsigelse — ansøgning om EF-figurmærke indeholdende ordbestanddelen B.K.R. — ældre nationalt ordmærke BK RODS — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	22

2005/C 296/9	Sag T-358/03: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 7. september 2005 — Krahl/Kommissionen (Tjenestemænd — overførelse til tjeneste i et tredjeland — boligudgifter — søgsmål — frister — ufravigelig karakter — søgsmålsfristen udløbet — afvisning)	23

2005/C 296/0	Sag T-140/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 14. september 2005 –Ehcon BV mod Kommissionen (Offentlige tjenesteydelsesaftaler — udbudsprocedure — afvisning af en tilbudsgivers bud — ansvar uden for kontrakt — forældelse — afvisning — sagen åbenbart ugrundet)	23

2005/C 296/1	Sag T-247/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. september 2005 — Aseprofar og Edifa mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — formaliteten — anfægtelig retsakt — undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure — meddelelse 2002/C 244/03)	24

2005/C 296/2	Sag T-287/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 8. september 2005 — Lorte m.fl. mod Rådet (Annullationssøgsmål — forordning (EF) nr. 864/2004 og nr. 865/2004 — støtteordning for olivenolie — fysiske og juridiske personer — ikke individuelt berørt — afvisning)	24

2005/C 296/3	Forenede sager T-295/04 — T-297/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 8.september 2005 — ASAJA m.fl. mod Rådet (Annullationssøgsmål — forordning (EF) nr.864/2004 — støtteordning i sektoren for olivenolie — fysiske og juridiske personer — ikke individuelt berørt — afvisning)	24

2005/C 296/4	Sag T-195/05 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 20. september 2005 — Deloitte Business Advisory mod Kommissionen (Foreløbige forholdsregler — EF- udbudsprocedure — mistet chance — uopsættelighed — afvejning af interesser)	25

2005/C 296/5	Sag T-257/05: Sag anlagt den 12. juli 2005 — Deutsche Telekom mod KHIM	25

2005/C 296/6	Sag T-330/05: Sag anlagt den 2. september 2005 — Aqua-Terra Bioprodukt mod KHIM	26

2005/C 296/7	Sag T-335/05: Sag anlagt den 5. september 2005 — Sorensen mod Kommissionen	26

2005/C 296/8	Sag T-336/05: Sag anlagt den 5. september 2005 — Henders De Soeten mod Rådet	27

2005/C 296/9	Sag T-338/05: Sag anlagt den 9. september 2005 — Claudel/Revisionsretten	27

2005/C 296/0	Sag T-339/05: Sag anlagt den 9. september 2005 — MacLean-Fogg mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	28

2005/C 296/1	Sag T-340/05: Sag anlagt den 13. september 2005 — Adler Modemärkte mod KHIM	28

2005/C 296/2	Sag T-342/05: Sag anlagt den 14. september 2005 — Henkel mod KHIM	28

2005/C 296/3	Sag T-345/05: Sag anlagt den 5. september 2005 — V. mod Europa-Parlamentet	29

2005/C 296/4	Sag T-346/05: Sag anlagt den 12. september 2005 — Procter & Gamble mod KHIM	29

2005/C 296/5	Sag T-347/05: Sag anlagt den 12. september 2005 — Procter & Gamble mod KHIM	30

2005/C 296/6	Sag T-351/05: Sag anlagt den 7. september 2005 — Provincia di Imperia mod Kommissionen	30

2005/C 296/7	Sag T-352/05: Sag anlagt den 16. september 2005 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen	31

2005/C 296/8	Sag T-356/05: Sag anlagt den 19. september 2005 — Martina Zelenkovà mod Europa-Parlamentet	32

2005/C 296/9	Sag T-362/05: Sag anlagt den 21. september 2005 — Nuova Agricast mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	33

2005/C 296/0	Sag T-363/05: Sag anlagt den 21. september 2005 — COFRA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	34

2005/C 296/1	Sag T-368/05: Sag anlagt den 26. september 2005 — Republikken Østrig mod Kommissionen	34

2005/C 296/2	Sag T-369/05: Sag anlagt den 23. september 2005 — Kongeriget Spanien mod Kommissionen	35

2005/C 296/3	Sag T-371/05: Sag anlagt den 28. september 2005 — AITEC — Associazione Italiana Tecnico Economica del Cemento m.fl. mod Kommissionen	36

2005/C 296/4	Sag T-373/05: Sag anlagt den 26. september 2005 — Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	37

2005/C 296/5	Sag T-375/05: Sag anlagt den 7. oktober 2005 — Azienda Agricola Le Canne mod Kommissionen	37

	RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER
2005/C 296/6	Meddelelse	39

	III Oplysninger
2005/C 296/7	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 281 af 12.11.2005	40