1.

I henhold til artikel 138 i Parlamentets forretningsorden har alle medlemmer ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker. Indlæg på et af de officielle sprog simultantolkes til de andre officielle sprog. I samme artikel hedder det også, at der på udvalgs- og delegationsmøderne er tolkning fra og til de officielle sprog, som medlemmerne af de pågældende udvalg eller den pågældende delegation anvender eller anmoder om. På alle plenarmøder og på en række møder i de større politiske grupper er der i praksis tolkning fra og til alle officielle EU-sprog (11 aktive og passive sprog før udvidelsen og 19 efter udvidelsen, fordi Parlamentet ikke har nok maltesiske tolke). På Parlamentets udvalgsmøder er der tolkning til alle udvalgsmedlemmernes sprog.

2.

Kommissionens forretningsorden (1) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (2) er mere fleksible, for så vidt angår anvendelse af sprog. På møder i selve Europa-Kommissionen er der kun tolkning til tre sprog (engelsk, fransk og tysk). I »komitologiudvalgene« (3) varierer antallet af sprog fra det ene udvalg til det andet under hensyntagen til anmodningerne fra de nationale delegerede. I de fleste tilfælde er der på disse udvalgsmøder tolkning til og fra mellem tre og syv sprog.

3.

I overenstemmelse med Rådets forordning nr. 1 og artikel 14 i Rådets forretningsorden er der på ministerrådsmøder tolkning til alle officielle sprog (11 aktive og passive sprog inden udvidelsen og 20 sprog efter udvidelsen). På møder i Coreper (De Faste Repræsentanters Komité) tolkes der kun til tre aktive og passive sprog (engelsk, fransk og tysk). I de mange andre forberedende organer (komitéer, udvalg, grupper) fastlægges der en bestemt sprogordning, når organet oprettes. Rådets generalsekretariat registrerer sprogordningen for hvert organ i en særlig nomenklatur.

4.

Når Rådets generalsekretariats konferenceenhed modtager mødeanmodninger fra Rådets formandskab, fastlægger den automatisk en sprogordning for hver enkelt mødeanmodning i overensstemmelse med nomenklaturen. GD for Tolkning imødekommer alle anmodninger om møder med tolkning, så længe det samlede antal møder med tolkning og antallet af tolke pr. dag ikke overstiger det loft, der er fastsat i den serviceniveauaftale, som Kommissionen (GD for Tolkning) og Rådet indgik i december 2002, og som formaliserer de to parters hovedforpligtelser.

1.

Ifølge Rettens beregninger er GD for Tolknings samlede budgetudgifter (»udgifter før skat og pension«) lig med de samlede udgifter, der ingår i GD for Tolknings interinstitutionelle faktureringssatser, plus de generalomkostninger, som ikke er inkluderet i GD for Tolknings beregninger (udgifter til ledende ansatte og støttepersonale, der tager sig af budget- og finansanliggender, personaleforvaltning og daglig administration).

2.

Når man trækker den fællesskabsskat, fastansatte tolke og hjælpeansatte konferencetolke betaler, fra »udgifter før skat og pension« og lægger det fiktive arbejdsgiverpensionsbidrag til fastansatte tolke til (bidraget er det dobbelte af det bidrag, der betales af tjenestemanden (1)), får man de udgifter, der skal afholdes over fællesskabsbudgettet (»udgifter efter skat og pension«). De hjælpeansatte konferencetolkes og EU-institutionernes bidrag til en ekstern pensionsordning er allerede inkluderet i de samlede budgetudgifter.

V.

Enheden for Møder og Konferencer under Direktoratet for Tolkning undersøger, om mødeanmodninger er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, inden den går med til at stille tolkning til rådighed.

VII.

Europa-Parlamentet understreger, at det som politisk institution bør kunne reagere hurtigt på politiske situationer, som det pr. definition i visse tilfælde er umuligt at forudse. I 1999 blev der vedtaget en adfærdskodeks, som blev opdateret i 2004, indeholdende bestemmelser, som gør det lettere at styre, hvornår der skal stilles tolkning til rådighed.

VIII.

Der udarbejdes møderapporter for udvalgs- og delegationsmøder. Denne praksis vil blive udvidet til andre former for møder, herunder møderne i de politiske grupper.

19.

Selv hvis medlemmerne var forpligtede til på forhånd at bekræfte deres deltagelse i et møde, ville det være meget vanskeligt at overholde sprogprofilen på grund af forpligtelsen til at dække de sproglige behov som følge af ministres, kommissionsmedlemmers eller indbudte eksperters deltagelse i det pågældende møde.

20-21.

Tolketjenesterne undersøger regelmæssigt sammen med brugerne, om anmodningerne om brug af ressourcer har været relevante. For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcer har de ligeledes siden september 2004 gjort brug af de rapporter, der udarbejdes efter udvalgs- og delegationsmøder og meget snart også efter møder i de politiske grupper.

Brugerne (udvalg og delegationer) ajourfører sprogprofilerne for deres møder for derigennem at give Tolkedirektoratet mulighed for at optimere udnyttelsen af ressourcer. Disse oplysninger fremsendes regelmæssigt til Parlamentets Præsidium, således at dette om nødvendigt kan vedtage nødvendige tilpasninger.

30.

Parlamentet noterer sig, at dækningen af de nye officielle sprog efter udvidelsen (jf. forretningsordenens artikel 139) stadig er ufuldstændig som følge af manglen på kvalificeret personale. Det er medlemsstaterne, der er ansvarlige for uddannelsen heraf.

31.

Selv om EPSO's udvælgelsesprøver med henblik på rekruttering af maltesiske tolke ikke har båret frugt, er maltesisk blevet dækket på plenarmøderne i Strasbourg ved at rekruttere tolke udefra. Dette vil ligeledes komme til at gøre sig gældende for plenarmøderne i Bruxelles i 2006, fordi der nu via et program finansieret af institutionerne er blevet uddannet maltesiske tolke.

33-34.

Parlamentets tjenestegrene registrerer de direkte udgifter til tolkeydelser leveret af eksterne tolke efter de gældende bestemmelser og ajourfører regelmæssigt den gennemsnitlige udgift pr. tolkedag for en ekstern tolk.

De agter at se nærmere på og eventuelt overtage den beregningsmetode, Retten har foreslået med henblik på at give et bedre billede af de samlede udgifter til de leverede ydelser, herunder tolkeydelser leveret af fastansatte tolke, og afsætte de nødvendige midler til forvaltning af disse data.

38.

I det følgende punkt (39) gøres der detaljeret rede for forskellen mellem udgifterne pr. tolkedag i Parlamentet og i GD for Tolkning, hvor Retten gennemgår de specifikke forhold, der gør sig gældende for Parlamentets virksomhed.

39.

Den meget høje koncentration af møder på visse tidspunkter i ugens eller dagens løb (punkt 39, litra c)) skyldes bl.a., at de politiske grupper nødvendigvis skal overholde fristerne for indgivelse af ændringsforslag, inden disse sendes til skriftlig oversættelse. Indførelsen af ni nye sprog har resulteret i, at denne frist er blevet rykket frem fra torsdag morgen til onsdag aften forud for mødeperioden, hvilket har medført en koncentration af møder om onsdagen.

Tolketjenesterne erkender, at det er nødvendigt at udnytte ressourcerne bedre, og har derfor udbygget det interinstitutionelle samarbejde, således at de på gensidig basis stiller fastansatte tolke til rådighed for hinanden, og de påregner i højere grad at benytte sig af denne praksis, især i perioder med ringe aktivitet i Parlamentet.

Det er i 2004 lykkedes de tjenestegrene, der står for tilrettelæggelsen af møderne i de parlamentariske udvalg og delegationer, at forhøje antallet af møder berammet til torsdag eftermiddag.

De sene møder, der afholdes i Parlamentet (punkt 39, litra d)), er et resultat af de politiske organers afgørelser om tilrettelæggelsen af arbejdet; der er først og fremmest tale om plenarmøder i Strasbourg og Bruxelles, visse møder i Budgetudvalget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og visse forligsudvalgsmøder. De udgør en meget lille del af den samlede arbejdsmængde og er en integrerende del af arbejdsmønstret i en parlamentarisk institution med 25 medlemsstater.

42.

De høje udgifter til tolkning, der stilles til rådighed med kort varsel, afspejler den organisatoriske fleksibilitet, der er nødvendig i Parlamentet.

Som nævnt i svaret til punkt VII ovenfor kan der blive anmodet om afholdelse af møder med kort varsel, fordi Parlamentet skal reagere på aktuelle politiske begivenheder.

43.

Den sene aflysning af møder, hvortil der er anmodet om tolkning, og muligheden for en bedre planlægning af arbejdet er omkostningsfaktorer, som administrationen regelmæssigt henviser brugernes opmærksomhed på. Det er planen yderligere at fremme brugernes kendskab hertil ved regelmæssigt at orientere om de udgifter, der er forbundet med disse sene aflysninger. De tal, Retten nævner, skal imidlertid ses i den rette sammenhæng, hvis man vil undgå misforståelser. Et møde består ofte af en række delmøder, der afholdes på én og samme dag (koordinatorer, Præsidium, arbejdsgrupper osv.): Aflysning af ét eller flere delmøder har ikke konsekvenser for budgettet, hvis tolkene har arbejdet på de andre møder. I øvrigt omfatter tallene for aflysning af møder også »tekniske« aflysninger, der ikke indvirker på tolkebudgettet, da de udelukkende indebærer, at det møde, som der i forvejen er anmodet om, flyttes til et andet tidspunkt, mødeværelse eller arbejdssted, eller at der anmodes om andre sprog.

44.

Forvaltningen af tolketjenesterne kræver, at der tages hensyn til både de budgetmæssige aspekter, dvs. tolkenes aflønning (eksterne tolke får et fast beløb pr. dag, uanset om der kun er tale om et kort møde), og opdelingen af Parlamentets arbejde i perioder af en halv dags varighed eller i endnu kortere møder. Følgelig er tolkeudgifternes budgetmæssige konsekvenser begrænsede, eller lig nul, når et delmøde eller et møde i en arbejdsgruppe aflyses, men de berørte tolke har arbejdet på andre møder i løbet af samme dag (i gennemsnit kan 70 % af de tolke, der er berørt af en aflysning, sættes på andre møder). Set ud fra dette perspektiv er det Parlamentets opfattelse, at udgifterne til tolkeydelser, som der var anmodet om, men som der ikke blev gjort brug af, i 2003 udgjorde under 5 % af de samlede mobiliserede tolkeressourcer (56 298 tolkedage), eller lidt over halvdelen af den procentsats og de udgifter, Retten nævner.

55.

Parlamentet glæder sig over den udvikling, der er sket i det interinstitutionelle samarbejde på tolkeområdet. Den går videre end henstillingerne i Chêne-rapporten, bl.a. med hensyn til ad hoc-udveksling af fastansatte tolke, der arbejder på de gamle officielle sprog.

Visse forskelle mellem institutionerne med hensyn til tolkenes arbejdsvilkår vanskeliggør stadig udvekslingen af tjenestemænd. Dette spørgsmål er ved at blive undersøgt nærmere.

56.

Uanset de besparelser og effektivitetsforøgelser, der kunne komme på tale, bør det nævnes, at det faktum, at der findes tre tolketjenester, er udtryk for de enkelte institutioners særlige karakter og specifikke behov.

Tidsplanerne for institutionernes arbejde kunne samordnes bedre for at øge tolketjenestens effektivitet og disponibilitet, især for så vidt angår de nye sprog.

57.

Konkurrenceaspektet vedrører på ingen måde aflønningen, der på grundlag af den faglige overenskomst ligger på samme niveau for alle EU-institutionerne.

Institutionernes generalsekretærer har i erkendelse af, at det er nødvendigt at udnytte de disponible menneskelige ressourcer bedre (punkt 57, litra b)), intensiveret det interinstitutionelle samarbejde betydeligt og har indledt et program, der tager sigte på at stille fastansatte tolke til rådighed for hinanden. De er fast besluttet på at øge samarbejdet på dette område.

Den fælles forvaltning af listen over eksterne tolke og de øgede kontakter mellem planlægningstjenesterne har allerede gjort det muligt at deles om rejseudgifterne (punkt 57, litra c)), omend der utvivlsomt kan foretages yderligere forbedringer.

58.

Parlamentets politiske og operationelle autonomi er ikke forenelig med en organisatorisk praksis, som indebærer, at Parlamentet ville være nødt til at forelægge sine officielle mødeanmodninger med henblik på en administrativ vurdering i forbindelse med forvaltningen af de disponible ressourcer, kort sagt at lade afholdelsen af sine møder være afhængig af en sådan teknisk vurdering. Parlamentet kan således ikke tilslutte sig tanken om at oprette et enkelt agentur, der leverer tolkeydelser til alle EU-institutionerne.

I øvrigt blev der i Chêne-rapportens konklusioner til institutionernes generalsekretærer i 2002, efter at der var foretaget en tilbundsgående undersøgelse, slået til lyd for øget synergi frem for sammenlægning af tjenester.

Endelig ville oprettelsen af et enkelt agentur, som skulle levere tolkeydelser til samtlige institutioner økonomisk set ikke mindske de supplerende udgifter til afholdelse af Parlamentets møder (udgifter til tjenesterejser til Strasbourg, flere tjenesterejser, objektive faktorer, der af Retten betegnes som berettigede). Det ville heller ikke gøre det muligt at nedbringe den mangel på kvalificerede tolke, der gør sig gældende for visse sprogs vedkommende.

62.

Parlamentet har altid tilstræbt en 50/50-fordeling mellem eksterne tolke (hjælpeansatte konferencetolke) og fastansatte tolke. Dette er naturligvis gunstigt for de hjælpeansatte konferencetolke på spidsbelastningstidspunkter, men fordelingen stabiliserede sig i 2004 på 52 % for de fastansattes og 48 % for de hjælpeansattes vedkommende.

63.

Parlamentets tjenestegrene har, især siden der er oprettet en enkelt tjeneste med ansvar for alle udbetalinger til hjælpeansatte konferencetolke, bestræbt sig på nøje at kontrollere de hjælpeansatte konferencetolkes rejseudgifter.

Formålet er at anvende den lavest mulige sats, samtidig med at de gældende bestemmelser overholdes, og i det omfang, det er muligt, bringe disse på linje med dem, der gælder for fastansatte tolke.

Parlamentet er parat til sammen med de øvrige institutioner at indlede en genforhandling af aftalen med AIIC.

64-65.

Den type flybillet, der er omhandlet i artikel 10 i gennemførelsesbestemmelserne til den nugældende aftale (»en IATA-billet til den laveste sats, som ikke er underlagt kvotaordningen, og som kan ændres og refunderes«), svarer ikke til en billet, der er underlagt restriktioner.

Parlamentets tjenestegrene accepterer imidlertid i givet fald at godtgøre rejseudgifter på grundlag af en billet med restriktioner til reduceret sats, samtidig med at de garanterer at godtgøre tolkene eventuelle strafgebyrer, som de af tjenstlige årsager måtte skulle betale.

Administrationen tilskynder hjælpeansatte konferencetolke til at benytte denne formel og til systematisk at benytte sig af det rejsebureau, der har kontrakt med Parlamentet, og som har fået pålagt at anvende de aftalte priser eller de gunstigst mulige priser.

Under visse omstændigheder og på visse ruter (f.eks. Bruxelles-Strasbourg under Parlamentets mødeperioder) er det imidlertid ikke muligt at få en billet, der kan ændres, under prisen på en business class-billet.

66.

Parlamentets tjenestegrene har i samarbejde med den nye fælles tjeneste med ansvar for udbetalinger til hjælpeansatte konferencetolke, der blev oprettet i oktober 2004, etableret en enhed, som skal føre kontrol med udgifterne som følge af forpligtelserne over for hjælpeansatte konferencetolke.

67.

Det er korrekt, at Parlamentet altid har bragt artikel 9, stk. 2, i den faglige overenskomst i anvendelse ud fra den betragtning, at denne havde til formål at sikre ensartethed i de anvendte satser, og ikke bestemmelserne om opsplitning af dagpengebeløb.

I henhold til bestemmelserne i den nye personalevedtægt skelnes der nu mellem dagpenge og godtgørelse af udgifter til hotelophold. Genforhandlingen af aftalen med AIIC åbner mulighed for en afklaring på dette område.

72.

Tolkesessionernes varighed er fastsat til tre en halv time for almindelige møder. Hvis brugeren anmoder herom, kan denne imidlertid let øges til fire timer eller derover, idet der i så fald skal sættes flere tolke på holdet.

82.

Den bedste praksis i de øvrige institutioner vil blive gennemgået af de tjenester i Parlamentet, som gør brug af tolkning, for at forbedre planlægningen af arbejdet, samtidig med at de politiske krav omtalt i svaret til punkt VII respekteres.

83-84.

Dækningen af tolkebehovet for de nye officielle sprog skrider frem i takt med den betydelige indsats, der gøres i institutionerne for at finde nye tolke og tilbyde supplerende uddannelse. Det bør dog understreges, at de nye medlemsstater spiller en vigtig rolle med hensyn til uddannelse af lingvister.

85-86.

Fuld flersprogethed, således som Parlamentet ønsker det, indebærer betydelige udgifter, der bedre vil kunne styres via den måde, det parlamentariske arbejde tilrettelægges på, og en optimal planlægning af møder. Disse udgifter er også et resultat af politiske afgørelser om tilrettelæggelse af arbejdet (mødekalender og arbejdssteder).

87.

Parlamentets Tolkedirektorat fører en minimalistisk politik med hensyn til tolkereservens størrelse. Der planlægges kun med ét reservehold om dagen, og kun på dage med spidsbelastning. Dette reservehold ender altid med at blive brugt, enten helt eller for en meget stor dels vedkommende.

88.

Se Parlamentets svar til punkt 44.

90-91.

Parlamentets tjenestegrene arbejder i øjeblikket på at gennemføre en strengere håndhævelse af aftalen med AIIC, en bedre integrering af it-systemer og en udbygning af det interinstitutionelle samarbejde. De forpligter sig til at fortsætte disse bestræbelser.

Parlamentet er åbent over for en eventuel genforhandling af aftalen.

92.

Parlamentet er af den opfattelse, at det bør have en stab af fastansatte tolke, der kan sikre dets uafhængighed og autonomi i så henseende.

Ad hoc-anvendelse af eksterne tolke, når der er behov herfor, gør det muligt at klare spidsbelastningstidspunkter, samtidig med at budgettet holdes under kontrol.

50/50-fordelingen synes at være et rimeligt kompromis mellem autonomi og fleksibilitet.

93.

Mødernes varighed fastsættes af de politiske og parlamentariske organer, og kan overskride den normale fastlagte varighed på tre en halv time som anført i punkt 72.

Tolketjenesten skal imødekomme alle anmodninger, der opfylder bestemmelserne. Med henblik herpå afsætter den tolke til møderne i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om arbejdsvilkår.

94.

Det er op til Parlamentets politiske myndighed at afgøre, om det ønsker at have sin egen selvstændige tolketjeneste, som så ganske vist skal indgå i et omfattende interinstitutionelt samarbejde, eller om det foretrækker at arbejde hen imod oprettelse af et enkelt kontor, der skal levere tolkeydelser til samtlige institutioner.

10-11.

Tabel 1 og efterfølgende analyser i punkt 10 og 11 giver ikke en fuldstændig forklaring på stigningen i tolkedage i perioden 1998-2002 (+9 %). Hovedårsagen til denne stigning er den markante vækst i Rådets aktiviteter og antallet af møder (+39 %) i rådsregi i denne periode (jf. tabel 1).

Tabel 1

Tolkedage stillet til rådighed for Rådet, herunder også de nye medlemsstaters sprog, sammenholdt med antallet af møder (index 1998 = 100)

Hvad angår faldet på 13 % i tolkedage i Rådet i 2004 bemærkes, at antallet af møder faldt med , % i 2004. Der bør desuden tages hensyn til følgende faktorer:

28.

Det tilføjes, at Rådets budget også finansierer 50 % af udgifterne til tolkning på møder i Coreper.

35.

Definitionen af »MAD« (stillet til rådighed) er uklar og er i årenes løb ofte blevet ændret, hvilket gør alle analyser på grundlag af dette koncept højst problematiske.

49.

Det skal anføres, at selv om Rådet aflyser et møde, hvortil der er bestilt tolkning, som skal betales, betyder det ikke, at tolkene er uvirksomme. Det er Rådets erfaring, at GD for Tolkning kan og har sat nogle af disse tolke til at arbejde ved andre møder i Kommissionen eller i andre institutioner, som GD for Tolkning leverer ydelser til.

94.

Generalsekretariatet for Rådet støtter idéen om at gennemføre en uafhængig evaluering af de eventuelle fordele ved at oprette et enkelt tværinstitutionelt kontor, der leverer tolkeydelser til alle EU's institutioner.

I.

Generaldirektoratet for Tolkning sørger for flersproget kommunikation, som er afgørende for Fællesskabets beslutningstagning. Det sørger for, at alle medlemsstaterne får den samme sproglige behandling, så de alle har mulighed for at bruge deres officielle sprog, når de henvender sig til EU-institutionerne. Det støtter også flersprogetheden i EU, som er blevet et politisk følsomt emne. Kommissionens hovedprincipper for levering af tolkning er opfyldelse af de faktiske behov, høj kvalitet, disponibilitet og omkostningseffektivitet.

II.

Kommissionen skal tage hensyn til princippet om, at de faktiske behov skal opfyldes på en omkostningseffektiv måde, men samtidig skal den sikre, at den råder over tolke af den højeste kvalitet, hvis tjenester er nødvendige, fordi EU's aktiviteter er af politisk art. Generaldirektoratet for Tolkning råder over en stab af fastansatte tolke for at sikre, at der altid er mulighed for at få leveret tolketjenester af den høje kvalitet, som institutionerne har brug for. Når efterspørgslen efter tolkning overstiger det, som Generaldirektoratet for Tolkning kan tilbyde, hyres der freelancetolke (hjælpeansatte konferencetolke) af samme kvalitet.

V.

Principielt behandler Kommissionens Generaldirektorat for Tolkning anmodninger om tolkning meget omhyggeligt, og det giver de andre tjenester oplysninger om de sprog, som ikke er blevet brugt på et givet møde. Det samarbejder også med Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at det kun skal levere de sprog, som der er brug for, i det omfang det kan forudses.

VI.

Gennemsnitstallet på 1 046 EUR pr. tolkedag er et samlet beløb, som omfatter udgifter til bl.a. uddannelse af fastansatte tolke, støtte til uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne, internt og eksternt informationsarbejde og rådgivning om fastlæggelse af politikker for de tekniske aspekter af flersproget kommunikation.

VIII.

Møderapporterne indeholder oplysninger om, hvilke sprog der er blevet anvendt på et givet møde, og der udarbejdes en sådan rapport for 82,5 % af de møder, som betjenes af Generaldirektoratet for Tolkning. Generaldirektoratet for Tolkning gør en stor indsats for at gøre de generaldirektorater, som gentagne gange beder om sprog, som det viser sig ikke bliver brugt, opmærksomme på det ressourcespild, som det medfører.

6.

Kommissionen skal præcisere, at den allerede i nogle år har leveret tolkehold til de møder, som formandskaberne afholder uden for den ramme, som er fastsat af formandskaberne og Rådet; disse tolkehold leveres direkte til de lande, som på skift varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, på anmodning af de pågældende formandskaber og på deres regning. Disse møder har efterhånden fået en betydelig vægt i Generaldirektoratet for Tolknings virksomhed.

8.

Generaldirektoratet for Tolkning råder over en stab af fastansatte tolke (tjenestemænd) for at sikre, at der altid er mulighed for at få leveret tolketjenester af den høje kvalitet, som de institutioner, det betjener, har brug for. De fastansatte tolke spiller også en afgørende rolle på områder såsom uddannelse, udvælgelse og kvalitetskontrol. Takket være staben af fastansatte tolke er det også muligt at stille med stabile hold til møder på højt niveau og politisk følsomme eller meget specifikke tekniske møder, hvilket er afgørende for, at der kan leveres kvalitetstolkning ved disse lejligheder.

10.

I maj 2004 indførte Ministerrådet et system med »tolkning på anmodning«, som har haft den overordnede virkning, at den mængde tolkning, der anmodes om, er faldet. Denne tendens er blevet bekræftet i de fire første måneder af 2005, da det samlede antal tolkedage svarer til tallet for samme periode i 2004, mens antallet af sprog, som der anmodes om tolkning til og fra, er steget fra 11 til 20. Systemet indebærer dog en højere risiko for perioder med meget høj og meget lav efterspørgsel, hvilket gør det vanskeligt at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Det er også vigtigt at se nærmere på, hvordan dette system påvirker mulighederne for at få leveret tolkning, da der kræves et stabilt minimumsniveau af aktivitet for at sikre, at medarbejderantallet og kvalitetsniveauet er tilstrækkelig højt til, at man kan opfylde efterspørgslen i meget travle perioder.

13.

For at holde rejseomkostningerne for hjælpeansatte konferencetolke så lave som muligt er det nødvendigt at planlægge møderne seks uger i forvejen, men det kan medføre en række aflysninger, da mange af delegationerne ikke mener, at de kan bekræfte deres deltagelse så længe i forvejen.

Når et møde bliver aflyst, bliver tolkene, i det omfang det er muligt, straks omfordelt til andre møder. Et nyt system baseret på optælling af tolkesessioner, som Generaldirektoratet for Tolkning ønsker at indføre, vil tage hensyn til aflysninger og give et klarere billede af omkostningerne ved både anmodninger og aflysninger.

15.

Kommissionen vedtog i 1984 en række procedurer, som er baseret på princippet om opfyldelse af de »faktiske behov«, og bekræftede disse i 2002, idet den foretog en sondring mellem politiske og tekniske møder. Generaldirektoratet for Tolkning overvåger aktivt anvendelsen af sprogene på møderne ved at anmode den tolk, som leder tolkeholdet, om at udfylde en møderapport og ved systematisk at informere mødearrangørerne om, hvilke sprog der var anmodet om, men som ikke blev brugt, for at fremme en politik baseret på de faktiske behov. Om et sprog ikke bruges, afhænger af, hvordan mødet udvikler sig, og af andre forhold, som hverken tolketjenesterne eller mødearrangørerne har kontrol over. For anmodninger fra andre institutioner kan Generaldirektoratet for Tolkning hverken afgøre, om et sprog er nødvendigt, eller forudse, hvilke sprog der faktisk vil blive talt eller lyttet til.

23.

Generaldirektoratet for Tolkning gør sit bedste for at levere de ønskede sprog og har ikke beføjelser til at påvirke sprogordninger, som vedtages af politiske grunde. Man kan ikke forudse, at et sprog ikke vil blive brugt. De delegerede bruger måske et andet sprog end deres modersmål på grund af uforudsete situationer på mødet, eller de beslutter sig for slet ikke at tage ordet, men lytter alligevel til tolkningen. I begge tilfælde viser det sig imidlertid, at der ikke er brug for en kabine, og den ansvarlige tolk kontakter så planlægningskontoret, som derefter fjerner det pågældende aktive sprog og om muligt omfordeler tolkene. Når det anføres, at »der var betalt for mindst 1 750 tolkedage, som ikke var udnyttet«, tages der hverken hensyn til omfordelingen af tolkene eller til, at en delegation måske lytter til tolkningen uden at tage ordet.

24.

Kommissionen har nøje undersøgt muligheden for at indføre et system med intern fakturering for Kommissionens generaldirektorater og er nået frem til, at den administrative byrde, som det vil medføre, vil være for stor i forhold til eventuelle fordele. Institutioner såsom Europarådet og Unesco har en anden størrelse end Kommissionen, og mængden af tolkning og antallet af arbejdssprog i disse institutioner udgør kun en brøkdel af Kommissionens tolkeaktivitet; desuden er der ingen mangel på tolke for de pågældende sprog.

Via en ugentlig forhandlingsproces tager Generaldirektoratet for Tolkning hensyn til en prioriteret liste, som hvert generaldirektorat har udarbejdet, og til de samlede ressourcer, der er til rådighed inden for en længere periode end den dato, hvor der er anmodet om mødet, og foreslår alternativer med henblik på at finde den rigtige balance mellem de politiske behov og den bedst mulige udnyttelse af midlerne.

Det system med »tolkning på anmodning«, som Rådet har indført, sikrer ikke fuldt ud en stabil efterspørgsel og gør efterspørgslen mindre forudsigelig. Generaldirektoratet for Tolkning leverer i princippet et fast antal tolkedage til Rådet.

Generaldirektoratet for Tolkning er i samarbejde med kunderne i gang med at afprøve et nyt system til beregning af leveringen af tolkning på grundlag af tolkesessioner, som ligger tættere på den faktiske situation, fordi det er forbundet med de ressourcer, der rent faktisk anvendes, og derfor vil være med til at mindske risiciene i forbindelse med forvaltningen. Dette nye system vil, når det tages i brug, give kunderne mere præcise skøn over og oplysninger om deres brug af tolkning og omkostningerne herved.

26.

Medlemsstaterne har ret til at anmode om og modtage den tolkning, de har brug for, og deres delegationer består ofte af mere end én person. De enkelte delegerede har måske forskellige evner til at udtrykke sig på eller forstå andre sprog og bruger derfor tolkningen forskelligt (for eksempel lytter nogle delegerede direkte til engelsk, men foretrækker alligevel at tale deres eget sprog, eller de taler engelsk, men foretrækker at lytte til tolkning til deres eget sprog). Det er derfor vanskeligt at sige, om et sprog kan betragtes som unødvendigt, fordi det ikke blev talt.

31.

Udvælgelsesprøverne for tolke i forbindelse med udvidelsen blev offentliggjort i begyndelsen af april 2003, dvs. 13 måneder før udvidelsen, og blev afsluttet mellem marts og november 2004, alt efter hvilket sprog man ser på (udvælgelsesprøven for maltesisk blev afsluttet i december 2003, men ingen bestod prøven).

For visse af disse nye sprog er en af grundene til, at der var for få, der bestod udvælgelsesprøven, at der ikke findes tilstrækkeligt mange tolke, hvis uddannelse opfylder de anerkendte internationale standarder.

35.

Kommissionen er opmærksom på, at det system med »tolke, der er stillet til rådighed«, som bruges til fakturering over for de institutioner, organer og agenturer, der leveres tolkning til, har en række mangler. Den har derfor udviklet et nyt system, som skal gøre det muligt at måle den mængde tolkning, som leveres, via begrebet »tolkesessioner«. Dette nye system er meget tættere på virkeligheden, og Kommissionen er parat til at indføre fakturering på grundlag af det. Det omfatter en række elementer, som gør det muligt for institutionerne at forudse omkostningerne til et møde mere præcist, så snart der anmodes om det. Idéen blev allerede forelagt for Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i 2004, og der foretages simuleringer parallelt med det eksisterende system med »tolke, der er stillet til rådighed«, med henblik på formelt at anvende det nye sessionsbaserede system i 2006.

37-38.

Gennemsnitstallet på 1 046 EUR pr. tolkedag, som er beregnet for Generaldirektoratet for Tolkning, er et samlet beløb, som omfatter udgifter til bl.a. uddannelse og støtte til uddannelsesordninger, internt og eksternt oplysningsarbejde og rådgivning om tekniske aspekter af flersproget kommunikation. Generaldirektoratet for Tolkning sigter mod at levere den tolkning, der anmodes om, for at lette beslutningstagningen i EU-institutionerne.

40.

I 2003 var der mange fastansatte tolke, som deltog i forberedelserne forud for udvidelsen; de deltog i kurser i de nye sprog, ydede støtte til forskellige uddannelsesprogrammer på universiteterne i tiltrædelseslandene og fungerede som jurymedlemmer ved udvælgelsesprøver eller freelanceprøver. Desuden medførte to ekstraordinære topmøder, der skulle forberede udvidelsen, at alle andre møder i Rådet blev aflyst i de pågældende perioder. Ca. 1 % af faldet i antallet af tolkedage for fastansatte tolke skyldes to strejkedage i 2003.

45.

Fordi institutionernes arbejde er af politisk art, og fordi det skal sikres, at der hele tiden er tolketjenester til rådighed, er Generaldirektoratet for Tolkning forpligtet til at have et begrænset antal reservetolke. Det ville være en falsk besparelse ikke at have en reserve, for hvis det er umuligt at erstatte en manglende tolk og dermed sikre den nødvendige sprogdækning med alle de relæer, som er nødvendige for at få tolkningen til at fungere, ville det betyde, at hele tolkeholdet ikke ville fungere. Da én manglende tolk kan betyde, at et helt møde må aflyses, må anvendelsen af en reserve betragtes som en rimelig risikostyringsforanstaltning. På grund af selve tolkearbejdets særlige karakter og for at sikre et højt kvalitetsniveau er Generaldirektoratet for Tolkning desuden bundet af en aftale om arbejdsvilkår, som sætter grænser for, hvor mange »sessioner« en tolk må arbejde, og indeholder begrænsede regler om rådighedstjeneste. Der skal også tages hensyn til to andre aspekter, når man ser på rådighedstjeneste:

Generaldirektoratet for Tolkning har allerede en aktiv politik med at tilskynde tolkene til at tage ferie i perioder med mindre aktivitet og lægger også en stor del af uddannelserne på disse tidspunkter. Kommissionen vil videreføre sine bestræbelser på at reducere omkostningerne til »implicit rådighedstjeneste« yderligere. Men både af ovennævnte grunde og fordi de andre institutioner aflyser møder med kort varsel, er mulighederne for reelle besparelser på dette område begrænsede.

46.

Kommissionen kan godt finde frem til oplysninger om aflysninger og vil kunne vise omfordelingen af tolke, men da det er en løbende proces, vil dette arbejde være tidskrævende, og de mulige fordele vil ikke stå mål med omkostningerne.

47.

Det forhold, at der var ni arbejdsdage, hvor mindst 100 fastansatte tolke var på »implicit rådighedstjeneste«, illustrerer blot en række ændringer i den planlagte dagsorden med kort varsel på grund af ekstraordinære omstændigheder: Det Europæiske Råds ekstraordinære topmøder, som medførte, at alle andre møder i Rådet blev aflyst, og to strejkedage. De hjælpeansatte konferencetolkes kontrakter kan ikke ophæves mindre end 60 dage inden den fastsatte dato, men for at begrænse omkostningerne omdannes disse kontrakter til lokale kontrakter. De fastansatte tolke, hvis møder afløses, sættes på rådighedstjeneste.

48.

Tolketjenesterne kan ikke afgøre, hvor hurtigt møderne afvikles, eller hvad dagsordenerne indeholder. De delegerede mødes, når de mener, det er hensigtsmæssigt, og tolketjenesterne leverer den tolkning, som der anmodes om.

54.

55.

Kommissionen glæder sig over de fremskridt, som tolketjenesterne har gjort med hensyn til interinstitutionelt samarbejde. Resultaterne går videre end henstillingerne i »Chêne-rapporten« og omfatter områder såsom uddannelse og i den seneste tid i begrænset omfang også udveksling af permanente ressourcer.

56.

Der er gjort reelle fremskridt inden for det interinstitutionelle samarbejde. De forskellige tjenester fortsætter med, i det omfang det er muligt, at tilpasse den måde, de fungerer på, for at skabe fremskridt på områder som gensidig udnyttelse af permanente ressourcer og arbejdsdeling i perioder med stor aktivitet. Men der er stadig grund til at videreudvikle og konsolidere samarbejdet som understreget i rapporten fra 2002 fra en interinstitutionel arbejdsgruppe under ledelse af Claude Chêne, uden at man af den grund sætter spørgsmålstegn ved de enkelte institutioners politiske uafhængighed.

57.

58.

Oprettelsen af en fælles interinstitutionel tjeneste, som leverer tolkning til alle EU-institutionerne, ville kræve en beslutning truffet af de forskellige institutioner på politisk plan. Kommissionen er af den opfattelse, at en udbygning af det interinstitutionelle samarbejde vil kunne medføre stordriftsfordele og besparelser uden at sætte spørgsmålstegn ved institutionernes uafhængighed med hensyn til budget, personale og mulighederne for at tilpasse prioriteterne til den politiske dagsorden. Hvis man skal kunne iværksætte en evaluering af fordelene ved en fælles tolketjeneste sammenlignet med forbedringer i det interinstitutionelle samarbejde, kræver det, at de andre institutioner giver et klart signal om, at de er villige til at vælge en sådan løsning i stedet for at fortsætte med at udbygge det interinstitutionelle samarbejde. Der er allerede gjort en enorm indsats og anvendt betydelige ressourcer for at sammenlægge betalingskontorerne, oprette en fælles liste over akkrediterede freelancetolke og holde fælles udvælgelsesprøver og akkrediteringsprøver. Denne indsats bør konsolideres og styrkes og resultaterne analyseres, idet der er behov for en detaljeret analyse af fordelene og besparelserne, før der træffes beslutning om den videre udvikling.

59.

Udsving i antallet af anmodninger om tolkning medfører, at det gennemsnitlige forhold mellem fastansatte tolke og freelancetolke, som hyres til tolketjenester, varierer fra det ene år til det andet. F.eks. var antallet af fastansatte tolke, som udførte tolkeopgaver, lavere i perioden forud for udvidelsen, fordi et vist antal tolke allerede befandt sig i tiltrædelsesstaterne med henblik på at forberede udvidelsen. Der var også en række fastansatte tolke, som sad i evalueringsjuryerne for akkrediteringsprøver for de nye sprog. For de sprog må man huske på, at tolketjenesterne på nuværende tidspunkt i meget høj grad er afhængige af akkrediterede freelancetolke, hvilket har øget den samlede andel af freelancetolke siden 1. maj 2004.

60.

Der kan ikke ske en ændring i ratioerne fra den ene dag til den anden. Det er imidlertid muligt at planlægge langsigtet. Spørgsmålet om sprogkombinationer forhindrer tolketjenesterne i at anvende strenge ratioer, da det er forskelligt, hvor mange sprog tolkene kender, og de fastansatte tolke har meget tit flere sprogkombinationer end freelancetolkene. De fastansatte tolke er også nødvendige for at sikre kvalitetskontrol, kontinuitet i møderne og fortrolighed på politisk følsomme møder.

61.

Der blev afholdt en udvælgelsesprøve for græsk i 2003, og der vil blive afholdt en udvælgelsesprøve for portugisisk i 2006. Fordelingen på lokale og ikke-lokale freelancetolke har ændret sig, efter at Rådet har indført systemet med »tolkning på anmodning«. Der anvendes nu flere lokale freelancetolke, da de ikke-lokale tolke har flyttet deres officielle forretningssted til Bruxelles, hvilket gør det muligt at reducere omkostningerne betydeligt.

63.

De højere rejseudgifter for hjælpeansatte konferencetolke skyldes, at Kommissionen er forpligtet til at holde sig strengt til bestemmelserne i aftalen og til at overholde bestemmelserne om, at den skal godtgøre rejseudgifterne. De hjælpeansatte konferencetolke opfordres til at købe de billigst mulige billetter ved, at der udsendes oplysninger om billetpriser, mens de fastansatte tolke kan nyde godt af virksomhedsrabatter og billetter med restriktioner.

68.

Generaldirektoratet for Tolkning skal overholde bestemmelserne i aftalen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, som ikke kræver, at en hjælpeansat konferencetolk beviser, at han har købt den billigste billet, der kunne fås. Når bestemmelserne i aftalen overholdes, er Generaldirektoratet for Tolkning nødt til at betale for billetten. Luftfartselskabets forretningspolitik påvirker også billetpriserne.

70.

Generaldirektoratet for Tolkning har ikke fleksibilitet til at overvåge markedsvilkårene, da det er bundet af bestemmelserne i aftalen. Der stilles ganske rigtigt høje krav ved ansættelsen af hjælpeansatte konferencetolke, og kvaliteten sikres ved, at aftalen om tolkenes arbejdsvilkår overholdes. Der foretages hyppigt indberetninger om de hjælpeansatte konferencetolkes kvalitet, og de har alle sammen bestået en akkrediteringsprøve, før de blev optaget på den interinstitutionelle liste over freelancetolke. De har også adgang til sprogkurser i perioder med lav aktivitet.

71.

Den eksisterende aftale giver ikke mulighed for at betale mindre, når møderne aflyses. Kommissionen betaler imidlertid mindre for sine hjælpeansatte konferencetolke end andre internationale institutioner.

73.

Generaldirektoratet for Tolkning er opmærksom på den meget høje grad af tilfredshed med hensyn til kvaliteten af de tolketjenester, det leverer. Det bestræber sig på at leve op til sit ry for at levere en høj kvalitet gennem bl.a. kurser i bestemte emner. Desuden er en ekstern virksomhed i gang med en undersøgelse om bedre dokumentation med henblik på at forbedre den dokumentation, tolkene får forud for møderne. Det forventes, at der vil blive offentliggjort en endelig rapport om spørgsmålet i 2005.

76.

Det er en klar politik, at man anvender de samme tolkehold til vanskelige møder, men uforudsete begivenheder eller disponibiliteten af bestemte ressourcer kan betyde, at det ikke altid er muligt.

Der er indført en frivillig ordning, hvor tolkene kan udtrykke interesse for bestemte møder, og der gøres en indsats for at fastholde stabile hold.

78.

Tolkning er en yderst specialiseret profession, som kræver et højt koncentrationsniveau. For at sikre en høj kvalitet kræves der bestemte arbejdsvilkår. De begrænsninger, som findes, f.eks. højst fire timers arbejde om formiddagen, en obligatorisk frokostpause på 90 minutter og afslutning af den normale arbejdsdag kl. 18.30, er indført for at sikre, at tolkningens kvalitet hele tiden kan opretholdes. Det er imidlertid muligt at få tilladelse til at fortsætte møderne efter kl. 18.30; det kræver bare, at mødearrangørerne anmoder om det i forvejen.

81.

For at sikre det bedst mulige forhold mellem kvaliteten og prisen anser Kommissionen det for at være rimeligt at kræve seks ugers varsel for at muliggøre ordentlige skøn, god planlægning og en effektiv ressourceforvaltning. Det kan medføre vanskeligheder for andre institutioner, men Generaldirektoratet for Tolkning forsøger at løse alle problemerne, efterhånden som de opstår. Anmodninger, der indgives på et sent tidspunkt, medfører højere omkostninger.

82.

Kommissionen noterer sig, at dens indsats for at begrænse udgifterne til tolkning i de sidste fem år er blevet anerkendt.

83.

Udvidelsen er en proces, som kræver forhåndsplanlægning. Selv om Generaldirektoratet for Tolkning i god tid gennemførte en lang række oplysningskampagner i alle de nye medlemsstater og ydede en betydelig bistand til oprettelsen og forvaltningen af kurser for konferencetolke, er der stadig mangel på tolke, specielt for visse af de nye sprog. Kommissionen kan imidlertid ikke påtage sig hovedansvaret for at sørge for tolkeuddannelser og for at sikre, at der findes en række tilstrækkeligt kvalificerede tolke; dette ansvar ligger hos medlemsstaterne.

84.

Udvælgelsesprøverne for tolke i forbindelse med udvidelsen blev offentliggjort i begyndelsen af april 2003, dvs. 13 måneder før udvidelsen, og blev afsluttet mellem marts og november 2004, alt efter hvilket sprog man ser på (udvælgelsesprøven for maltesisk blev afsluttet i december 2003, men ingen bestod prøven).

For visse af disse nye sprog er en af grundene til, at der var for få, der bestod udvælgelsesprøven, at der ikke findes tilstrækkeligt mange tolke, hvis uddannelse opfylder de anerkendte internationale standarder.

86.

Tolketjenesterne leverer tolkning af høj kvalitet, når der anmodes om det. Når mødearrangørerne aflyser et møde, omfordeler de de tolke, som er blevet frigjort, til andre møder. Kommissionen anser det for at være rimeligt at kræve seks ugers varsel for at muliggøre ordentlige skøn, god planlægning og en effektiv ressourceforvaltning. Det kan medføre vanskeligheder for andre institutioner, men Generaldirektoratet for Tolkning løser alle problemerne, efterhånden som de opstår.

87.

En begrænset reserve af tolkeressourcer er på rådighedstjeneste som en risikoforvaltningsforanstaltning for at undgå udgifter ved aflysninger og gøre det muligt for Generaldirektoratet for Tolkning at leve op til de krav om kvalitet, disponibilitet og kontinuitet, som stilles til det. Fordi de institutioner, som Generaldirektoratet for Tolkning betjener, er af politisk art, ville dets opgave ikke være opfyldt, hvis det ikke kunne leve op til disse krav.

88.

Generaldirektoratet for Tolkning kan godt finde frem til oplysninger om aflysninger og vise omfordelingen af tolke, men da det er en løbende proces, vil det være tidskrævende at udføre dette omfattende arbejde. Omkostningerne til ekstra personale ville ophæve eventuelle fordele.

89.

Det erkendes, at faktureringsprisen — selv om den er velegnet til interinstitutionel fakturering — er lavere end det, der kræves for at tage højde for samtlige omkostninger, fordi den fastsatte pris er resultatet af forhandlinger mellem Generaldirektoratet for Tolkning og dets institutionelle kunder. Desuden kan Generaldirektoratet for Tolkning ikke bare holde op med at levere tolkning, fordi det ikke har været muligt at nå til enighed om en faktureringspris.

90.

For Kommissionens vedkommende anvendes aftalen med AIIC strengt, og der kan ikke opnås yderligere besparelser på de nuværende betingelser. Efter Kommissionens mening kan der kun opnås yderligere besparelser ved at genforhandle aftalen. Der er siden 2002 blevet arbejdet på at skabe en yderligere integration af computersystemerne og et tættere interinstitutionelt samarbejde, og dette vil fortsat være blandt Kommissionens højeste prioriteter inden for konferencetolkning.

91.

Kommissionen er enig i, at man bør overveje at genforhandle aftalen med AIIC med henblik på at anvende de samme regler for rejser for freelancetolke som for fastansatte. Med hensyn til særlige kontrakter med rejsebureauer, luftfartsselskaber eller hoteller mener Generaldirektoratet for Tolkning imidlertid ikke, at det er hensigtsmæssigt at kopiere den fremgangsmåde, som Generaldirektoratet for Administration allerede anvender. Muligheden for at genforhandle aftalen kan også give yderligere fordele, hvis man overvejer muligheden for at bringe aflønningsstrukturen for hjælpeansatte konferencetolke i overensstemmelse med den filosofi, som er indført for fastansatte gennem reformen af administrationen, og for at tage hensyn til de nye forhold i det udvidede EU. En genforhandling af AIIC-aftalen kræver tilslutning fra alle de berørte EU-institutioner.

93.

Tolkning er en yderst specialiseret profession, som kræver et højt forberedelses- og koncentrationsniveau. For at sikre et kvalitetsniveau som tilfredsstiller brugerne, kræves der bestemte arbejdsvilkår. De begrænsninger, som ligger i aftalen om arbejdsvilkår, sikrer, at tolkningens kvalitet hele tiden kan opretholdes. Det skal understreges, at det er muligt at få tilladelse til at forlænge møderne; det kræver bare, at mødearrangørerne anmoder om det. I så fald indsættes der et nyt tolkehold, eller der træffes andre foranstaltninger.

94.

Oprettelsen af en fælles interinstitutionel tjeneste, som leverer tolkning til alle EU-institutionerne, ville kræve en beslutning på politisk plan. Kommissionen er af den opfattelse, at en udbygning af det interinstitutionelle samarbejde vil medføre stordriftsfordele og besparelser uden at sætte spørgsmålstegn ved institutionernes uafhængighed med hensyn til budget, personale og mulighederne for at tilpasse prioriteterne til den politiske dagsorden. Hvis man skal kunne iværksætte en evaluering af fordelene ved en fælles tolketjeneste sammenlignet med forbedringer i det interinstitutionelle samarbejde, kræves det, at de andre institutioner giver et klart signal om, at de er villige til at vælge en sådan løsning i stedet for at fortsætte med at udbygge det interinstitutionelle samarbejde. Der er allerede gjort en enorm indsats og anvendt betydelige ressourcer for at sammenlægge betalingskontorerne, oprette en fælles liste over akkrediterede freelancetolke og holde fælles udvælgelsesprøver og akkrediteringsprøver. Denne indsats bør konsolideres og styrkes og resultaterne analyseres, idet der er behov for en detaljeret analyse af fordelene og besparelserne, før der træffes beslutning om den videre udvikling.

95.

Kommissionen er enig i, at den bør fortsætte sin indsats for at give et positivt svar på flersprogethedens udfordringer, samtidig med at omkostningerne til tolkning holdes under kontrol. Det kan ske gennem en konsolidering af det interinstitutionelle samarbejde, specielt med hensyn til anvendelsen af fastansatte tolke, og ved at undersøge mulighederne for at forenkle og konsolidere rejse- og aflønningsbetingelserne for freelancetolkene gennem en genforhandling af aftalen med AIIC. Først når fremskridtene på disse områder er blevet konsolideret, og institutionerne har en klart politisk strategi for deres uafhængighed med hensyn til tolkning, kan man begynde at overveje at iværksætte en uafhængig undersøgelse af fordelene ved at oprette et fælles interinstitutionelt kontor.