ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 252

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

48. årgang
12. oktober 2005


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Rådet

2005/C 252/1

Rådets afgørelse af 24. september 2004 om fornyelse af medlemskabet af Udvalget for Den Europæiske Socialfond

1

 

Kommissionen

2005/C 252/2

Euroens vekselkurs

9

2005/C 252/3

Statsstøttesag — Italien — Statsstøttesag C 61/2003 (ex NN 42/2001) — Legge Aeronautica n. 808/85 — udvidelse af proceduren — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )

10

2005/C 252/4

Informationsprocedure — Tekniske forskrifter ( 1 )

21

2005/C 252/5

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )

27

 

III   Oplysninger

 

Kommissionen

2005/C 252/6

Indkaldelse af forslag — Støtte til informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik

28

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Meddelelser

Rådet

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 24. september 2004

om fornyelse af medlemskabet af Udvalget for Den Europæiske Socialfond

(2005/C 252/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 147, under henvisning til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (1), særlig artikel 52, stk. 3, og bilag XVIII hertil,

under henvisning til forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (2), særlig artikel 49, stk. 1, tredje afsnit,

under henvisning til Kommissionens forslag, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets afgørelse af 8. oktober 2001 om udnævnelse af medlemmerne af udvalget i henhold til EF-traktatens artikel 147 (3) udløber medlemmernes mandat den 22. oktober 2004.

(2)

I henhold til tiltrædelsesakten skal Udvalget for Den Europæiske Socialfond fornyes fuldstændigt ved tiltrædelsen.

(3)

De ordinære medlemmer af og suppleanterne til udvalget i traktatens artikel 147 bør derfor udnævnes for en yderligere periode på 3 år —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

De personer, som er anført i bilaget, udnævnes til ordinære medlemmer af og suppleanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond for perioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2007.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres til orientering i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2004.

På Rådets vegne

L. J. BRINKHORST

Formand


(1)  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 17.

(2)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten.

(3)  EFT C 292 af 18.10.2001, s. 1.


BILAG

Medlemsstat

Repræsentant

Medlem

Østrig

Regeringen

Ordinært

Alfred HALLER

Regeringen

Ordinært

Michael FÖRSCHNER

Regeringen

Suppleant

Ulrike REBHANDL

Arbejdsgiverne

Ordinært

Maria KAUN

Arbejdsgiverne

Ordinært

Wolfgang TRITREMMEL

Arbejdsgiverne

Suppleant

Christa SCHWENG

Arbejdstagerne

Ordinært

Silvia HOFBAUER

Arbejdstagerne

Ordinært

Franz FRIEHS

Arbejdstagerne

Suppleant

Ludwig ROITHINGER

Belgien

Regeringen

Ordinært

Dominik ROLAND

Regeringen

Ordinært

Maryse CHABEAU

Regeringen

Suppleant

Annemie PERNOT

Arbejdsgiverne

Ordinært

Sonja KOHNENMERGEN

Arbejdsgiverne

Ordinært

Robrecht BOTHUYNE

Arbejdsgiverne

Suppleant

Werner ABELHAUSEN

Arbejdstagerne

Ordinært

Ann WOUTERS

Arbejdstagerne

Ordinært

Hervé DECUYPER

Arbejdstagerne

Suppleant

Vera DOS SANTOS COSTA

Cypern

Regeringen

Ordinært

Ioannis MODITIS

Regeringen

Ordinært

Alexandros ALEXANDROU

Regeringen

Suppleant

George HORRATAS

Arbejdsgiverne

Ordinært

George PANTELIDES

Arbejdsgiverne

Ordinært

Emilios MICHAEL

Arbejdsgiverne

Suppleant

Michael ANTONIOU

Arbejdstagerne

Ordinært

Nikos MOISEOS

Arbejdstagerne

Ordinært

Andreas PAVLIKAS

Arbejdstagerne

Suppleant

Diomedes DIOMEDOUS

Tjekkiet

Regeringen

Ordinært

Frantisek KONICEK

Regeringen

Ordinært

Iva SOLCOVA

Regeringen

Suppleant

Thomas KUCHTÍK

Arbejdsgiverne

Ordinært

Jiri KOHOUTEK

Arbejdsgiverne

Ordinært

Jiri SVOBODA

Arbejdsgiverne

Suppleant

Vladimira DRBALOVA

Arbejdstagerne

Ordinært

Zdenek MALEK

Arbejdstagerne

Ordinært

Pavel JANICKO

Arbejdstagerne

Suppleant

Hana MALKOVA

Danmark

Regeringen

Ordinært

Marina NØRLYNG

Regeringen

Ordinært

Allan PHILIPS

Regeringen

Suppleant

Henning ERIKSEN

Arbejdsgiverne

Ordinært

Lise SKANTING

Arbejdsgiverne

Ordinært

Henning GADE

Arbejdsgiverne

Suppleant

Jørgen BANG PETERSEN

Arbejdstagerne

Ordinært

Kim KNUDSEN

Arbejdstagerne

Ordinært

Lisbeth WILSTER

Arbejdstagerne

Suppleant

Tyge GROES

Estland

Regeringen

Ordinært

Kertu SAKS

Regeringen

Ordinært

Annemari PÄLL

Regeringen

Suppleant

Merlin ORGLA

Arbejdsgiverne

Ordinært

Eve PÄÄRENDSON

Arbejdsgiverne

Ordinært

Aire MILL

Arbejdsgiverne

Suppleant

Ruta KRUUDA

Arbejdstagerne

Ordinært

Harri TALIGA

Arbejdstagerne

Ordinært

Mare VIIES

Arbejdstagerne

Suppleant

Liina CARR

Frankrig

Regeringen

Ordinært

Bertrand GAUDIN

Regeringen

Ordinært

Jean-François CHEVALLERAU

Regeringen

Suppleant

Stéphane SAUREL

Arbejdsgiverne

Ordinært

François TRAISNEL

Arbejdsgiverne

Ordinært

Philippe GARZON

Arbejdsgiverne

Suppleant

Alexandra DENIS

Arbejdstagerne

Ordinært

Marie-France BOUTROUE

Arbejdstagerne

Ordinært

Huguette BRUNEL

Arbejdstagerne

Suppleant

Jean-Jacques DANIS

Tyskland

Regeringen

Ordinært

Günter WINKLER

Regeringen

Ordinært

Inken KLASSEN

Regeringen

Suppleant

Christian KONOW

Arbejdsgiverne

Ordinært

Alexandra-Friederike Prinzessin zu SCHOENAICH-CAROLATH

Arbejdsgiverne

Ordinært

Ilka HOUBEN

Arbejdsgiverne

Suppleant

Alexandra HÖRDER

Arbejdstagerne

Ordinært

Inge KAUFMANN

Arbejdstagerne

Ordinært

Jochen LAUX

Arbejdstagerne

Suppleant

Ingo KOLF

Grækenland

Regeringen

Ordinært

Anna DALAPORTA

Regeringen

Ordinært

Konstantinos MAGAS

Regeringen

Suppleant

Ourania Anthopoulou

Arbejdsgiverne

Ordinært

Labros PAPAIOANNOU

Arbejdsgiverne

Ordinært

Petros GIANNOULOPOULOS

Arbejdsgiverne

Suppleant

Ioanna PAPAYANNI

Arbejdstagerne

Ordinært

Dimitris TSOUKALAS

Arbejdstagerne

Ordinært

Panagiotis POLYMENAKOS

Arbejdstagerne

Suppleant

Vassilis PAPADOGAMBROS

Ungarn

Regeringen

Ordinært

Judit RÓZSA

Regeringen

Ordinært

Renáta TÓTH

Regeringen

Suppleant

Erzsébet BUDAVÁRI

Arbejdsgiverne

Ordinært

Antal CSUPORT

Arbejdsgiverne

Ordinært

István WIMMER

Arbejdsgiverne

Suppleant

László KRISÁN

Arbejdstagerne

Ordinært

Erzsébet HANTI

Arbejdstagerne

Ordinært

László KOZÁK

Arbejdstagerne

Suppleant

Edit PINK

Irland

Regeringen

Ordinært

William PARNELL

Regeringen

Ordinært

John HUGHES

Regeringen

Suppleant

Eamonn BALMER

Arbejdsgiverne

Ordinært

Maria CRONIN

Arbejdsgiverne

Ordinært

Heidi LOUGHEED

Arbejdsgiverne

Suppleant

Arthur FORBES

Arbejdstagerne

Ordinært

Dan MURPHY

Arbejdstagerne

Ordinært

Noirin GREENE

Arbejdstagerne

Suppleant

Jim DORNEY

Italien

Regeringen

Ordinært

Aviana BULGARELLI

Regeringen

Ordinært

Silvana AMADORI

Regeringen

Suppleant

Alessandra TOMAI

Arbejdsgiverne

Ordinært

Claudio GENTILI

Arbejdsgiverne

Ordinært

Eleonora PISICCHIO

Arbejdsgiverne

Suppleant

Silvia CIUFFINI

Arbejdstagerne

Ordinært

Graziano TRERÈ

Arbejdstagerne

Ordinært

Roberto PETTENELLO

Arbejdstagerne

Suppleant

Maria Antonietta TIMI

Letland

Regeringen

Ordinært

Andžs ŪBELIS

Regeringen

Ordinært

Elita MILČA

Regeringen

Suppleant

Inta GEIBA

Arbejdsgiverne

Ordinært

Elīna EGLE

Arbejdsgiverne

Ordinært

Daiga ERMSONE

Arbejdsgiverne

Suppleant

Anita NIPĀNE

Arbejdstagerne

Ordinært

Pēteris KRĪGERS

Arbejdstagerne

Ordinært

Iveta OZOLA

Arbejdstagerne

Suppleant

Irina HOMKO

Litauen

Regeringen

Ordinært

Nijolė MACKEVIČIENĖ

Regeringen

Ordinært

Jekaterina ŠARMAVIČIENĖ

Regeringen

Suppleant

Aurimas MORKŪNAS

Arbejdsgiverne

Ordinært

Egidijus KASELIS

Arbejdsgiverne

Ordinært

Vaidotas LEVICKAS

Arbejdsgiverne

Suppleant

Laura SIRVYDIENĖ

Arbejdstagerne

Ordinært

Daiva KVĖDARAITĖ

Arbejdstagerne

Ordinært

Irena PETRAITIENĖ

Arbejdstagerne

Suppleant

Janina ŠVEDIENĖ

Luxembourg

Regeringen

Ordinært

Maryse FISCH

Regeringen

Ordinært

Jeannot BERG

Regeringen

Suppleant

Chantal FANDEL

Arbejdsgiverne

Ordinært

François ENGELS

Arbejdsgiverne

Ordinært

Romain LANNERS

Arbejdsgiverne

Suppleant

Christiane BERTRAND-SCHAUL

Arbejdstagerne

Ordinært

René PIZZAFERRI

Arbejdstagerne

Ordinært

Roby SCHADECK

Arbejdstagerne

Suppleant

Viviane GOERGEN

Malta

Regeringen

Ordinært

Edward GRIMA BALDACCHINO

Regeringen

Ordinært

Alison SCERRI

Regeringen

Suppleant

Sue VELLA

Arbejdsgiverne

Ordinært

Vincent FARRUGIA

Arbejdsgiverne

Ordinært

Joseph FARRUGIA

Arbejdsgiverne

Suppleant

John SCICLUNA

Arbejdstagerne

Ordinært

Emmanuel MICALLEF

Arbejdstagerne

Ordinært

William PORTELLI

Arbejdstagerne

Suppleant

Charles MAGRO

Nederlandene

Regeringen

Ordinært

Louis GEELHOED

Regeringen

Ordinært

Korrie LOUWES

Regeringen

Suppleant

Vanessa MONFILS

Arbejdsgiverne

Ordinært

Hans KOOLE

Arbejdsgiverne

Ordinært

André VAN DER LEEST

Arbejdsgiverne

Suppleant

L.M. VAN HOOGSTRATEN-VAN EMBDEN ANDRES

Arbejdstagerne

Ordinært

Arjan PLOEGMAKERS

Arbejdstagerne

Ordinært

R.C. ROELOFSE

Polen

Regeringen

Ordinært

Adriana NIEDOSZEWSKA

Regeringen

Ordinært

Piotr STRONKOWSKI

Regeringen

Suppleant

Anna MICKIEWICZ

Arbejdsgiverne

Ordinært

Andrzej JANKOWSKI

Arbejdsgiverne

Ordinært

Wiesław SINKIEWICZ

Arbejdsgiverne

Suppleant

Magda KOPCZYNSKA

Arbejdstagerne

Ordinært

Katarzyna SOSNOWSKA

Arbejdstagerne

Ordinært

Michał MENES

Arbejdstagerne

Suppleant

Agata BARANOWSKA-GRYCUK

Portugal

Regeringen

Ordinært

António VALADAS DA SILVA

Regeringen

Ordinært

Luís COSTA

Regeringen

Suppleant

José REALINHO DE MATOS

Arbejdsgiverne

Ordinært

Clara GUERREIRO

Arbejdsgiverne

Ordinært

Helena LEAL

Arbejdsgiverne

Suppleant

António ABRANTES

Arbejdstagerne

Ordinært

Eugénio Óscar GARCIA DA ROSA

Arbejdstagerne

Ordinært

Maria Leonor MALTEZ PARREIRA CORTEZ DOS SANTOS

Arbejdstagerne

Suppleant

Ana Paula MATA BERNARDO

Spanien

Regeringen

Ordinært

Carlos TORTUERO MARTIN

Regeringen

Ordinært

Gonzalo GÓMEZ DE VILLALOBOS

Regeringen

Suppleant

Miguel COLINA ROBLEDO

Arbejdsgiverne

Ordinært

José Isaías RODRIGUEZ GARCIA CARO

Arbejdsgiverne

Ordinært

Begoña MORTON

Arbejdsgiverne

Suppleant

Ana BELTRÁN BLÁSQUEZ

Arbejdstagerne

Ordinært

Ana HERMOSO

Arbejdstagerne

Ordinært

Luis GALIANO RÁBAGO

Arbejdstagerne

Suppleant

Laura GONZÁLEZ DE TXABARRI

Slovakiet

Regeringen

Ordinært

Andrea KOSTOLNÁ

Regeringen

Ordinært

Ivan HROMADA

Regeringen

Suppleant

Anna NOGOVÁ

Arbejdsgiverne

Ordinært

Peter MASARYK

Arbejdsgiverne

Ordinært

Daniel HRDINA

Arbejdsgiverne

Suppleant

Viola KROMEROVÁ

Arbejdstagerne

Ordinært

Jozefa ŠVIRECOVÁ

Arbejdstagerne

Ordinært

Milan BUŠO

Arbejdstagerne

Suppleant

Margita ANČICOVÁ

Slovenien

Regeringen

Ordinært

Staša BALOH PLAHUTNIK

Regeringen

Ordinært

Nastja STERGAR

Regeringen

Suppleant

...

Arbejdsgiverne

Ordinært

Janja MEGLIČ

Arbejdsgiverne

Ordinært

Nina GLOBOČNIK

Arbejdsgiverne

Suppleant

Sonja SPOLJARIČ

Arbejdstagerne

Ordinært

Jure SNOJ

Arbejdstagerne

Ordinært

Stane KOŠIR

Arbejdstagerne

Suppleant

Jurij AHAČIČ

Finland

Regeringen

Ordinært

Pertti TOIVONEN

Regeringen

Ordinært

Merja NIEMI

Regeringen

Suppleant

Eeva-Liisa KOIVUNEVA

Arbejdsgiverne

Ordinært

Riitta WÄRN

Arbejdsgiverne

Ordinært

Heikki SUOMALAINEN

Arbejdsgiverne

Suppleant

Jukka AHTELA

Arbejdstagerne

Ordinært

Eine MIKKONEN

Arbejdstagerne

Ordinært

Mervi HUUSKONEN

Arbejdstagerne

Suppleant

Heikki LIEDE

Sverige

Regeringen

Ordinært

Mari MILD

Regeringen

Ordinært

Ingmar PAULSSON

Regeringen

Suppleant

Lars STENSTRÖM

Arbejdsgiverne

Ordinært

Gunilla SAHLIN

Arbejdsgiverne

Ordinært

Torgny LJUNGQVIST

Arbejdsgiverne

Suppleant

Vivi JACOBSON LIBIETIS

Arbejdstagerne

Ordinært

Thomas FREDÉN

Arbejdstagerne

Ordinært

Erika KJELLSTRAND

Arbejdstagerne

Suppleant

Charlotta KRAFFT

Det Forenede Kongerige

Regeringen

Ordinært

Gordon PURSGLOVE

Regeringen

Ordinært

Ken LAMBERT

Regeringen

Suppleant

Tim FIGURES

Arbejdsgiverne

Ordinært

Anthony THOMPSON

Arbejdsgiverne

Ordinært

Martin MORTON

Arbejdsgiverne

Suppleant

Anne LINDSAY

Arbejdstagerne

Ordinært

Alan MANNING

Arbejdstagerne

Ordinært

Liz SMITH

Arbejdstagerne

Suppleant

Joe FEARNEHOUGH


Kommissionen

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/9


Euroens vekselkurs (1)

11. oktober 2005

(2005/C 252/02)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2022

JPY

japanske yen

137,22

DKK

danske kroner

7,4622

GBP

pund sterling

0,6865

SEK

svenske kroner

9,3353

CHF

schweiziske franc

1,5474

ISK

islandske kroner

73,71

NOK

norske kroner

7,845

BGN

bulgarske lev

1,9555

CYP

cypriotiske pund

0,5731

CZK

tjekkiske koruna

29,54

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

249,96

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6968

MTL

maltesiske lira

0,4293

PLN

polske zloty

3,875

RON

rumænske lei

3,5872

SIT

slovenske tolar

239,52

SKK

slovakiske koruna

38,767

TRY

tyrkiske lira

1,6207

AUD

australske dollar

1,5929

CAD

canadiske dollar

1,4203

HKD

hongkongske dollar

9,3258

NZD

newzealandske dollar

1,7318

SGD

singaporeanske dollar

2,0298

KRW

sydkoreanske won

1 249,69

ZAR

sydafrikanske rand

7,8378

CNY

kinesiske renminbi yuan

9,7233

HRK

kroatiske kuna

7,3805

IDR

indonesiske rupiah

12 106,15

MYR

malaysiske ringgit

4,5342

PHP

filippinske pesos

67,083

RUB

russiske rubler

34,337

THB

thailandske bath

49,162


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/10


STATSSTØTTESAG — ITALIEN

Statsstøttesag C 61/2003 (ex NN 42/2001) — Legge Aeronautica n. 808/85 — udvidelse af proceduren

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2005/C 252/03)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 22. juni 2005, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at udvide den procedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning, der blev indledt ved beslutning K(2003)3374 endelig af 1.10.2003, offentliggjort i EUT C 16 af 22.1.2004, s. 2.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til den støtteforanstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

BE-1000 Bruxelles

Fax (32-2) 296 12 42

Anfør venligst sagens navn og nummer ved alle henvendelser

Disse bemærkninger vil blive videresendt til de italienske myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ AF BREV TIL DEN ITALIENSKE REGERING

Lov 808/85 af 4. december 1985, Interventi per lo sviluppo e l'accrescimento di competitivita delle lindustrie operanti nel settore aeronautico (herefter benævnt »lov 808/85«) blev anmeldt til Kommissionen af Italien den 20.10.1984 og godkendt af Kommissionen den 14.5.1986 i henhold til statsstøttereglerne.

I henhold til denne lov kan staten finansiere en del af omkostningerne ved F&U-projekter, som italienske virksomheder gennemfører inden for luftfartssektoren. Finansieringen ydes i form af lån, hvor vilkårene for tilbagebetaling fastsættes individuelt fra projekt til projekt.

Ved godkendelsen af lov 808/85 mindede Kommissionen de italienske myndigheder om forpligtelsen til på forhånd at anmelde større støttebeløb i hvert enkelt tilfælde i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Siden lov 808/85 trådte i kraft, er der ikke anmeldt et eneste større projekt til Kommissionen. På grundlag af en klage, som Kommissionen modtog i 2000 på dette område, har de italienske myndigheder indrømmet, at der i medfør af omtalte lov er ydet støtte i 13 tilfælde, uden at der er foretaget anmeldelse til Kommissionen.

Kommissionen har undersøgt disse sager og konkluderede den 1.10.2003, at der i 7 ud af de 13 tilfælde ikke kunne gøres indsigelse mod deres forenelighed med fællesmarkedet. Derimod var der alvorlig tvivl med hensyn til de resterende 6 sager. Kommissionen indledte proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til disse 6 sager (1).

Ovennævnte konklusion byggede på formodningen om, at de lån, der var ydet i medfør af lov 808/85 var. rentefrie, men at hovedstolen altid skulle betales fuldt ud.[…] (2)

Under ovennævnte procedure fremsatte Frankrig og en tredjepart, der ønsker at forblive anonym, bemærkninger, som var mere vidtrækkende end proceduren (de 6 tilfælde), og som vedrørte hele anvendelsen af lov 808/85.

Ifølge disse oplysninger er det ikke altid, at hele hovedstolen af de lån, der bevilgedes under lov 808/85, er tilbagebetalt fuldt ud. Forpligtelserne med hensyn til tilbagebetaling var i praksis knyttet til omsætningen. Det blev endvidere hævdet, at Italien havde undladt at anmelde flere specifikke store støttesager end de 13, der oprindelig var indrømmet over for Kommissionen.

Tredjeparterne fremlagde dokumentation til støtte for deres påstande. Kommissionen fandt selv andre dokumenter. De italienske myndigheder afviste disse påstande.

Efter anmodning fra Kommissionen fremsendte de italienske myndigheder uddrag af de specifikke retsgrundlag for bevilling af lån i de 6 sager, der blev undersøgt under proceduren. Disse uddrag var for ufuldstændige til, at Kommissionen kunne tage endelig stilling til de faktiske forpligtelser med hensyn til tilbagebetaling af hovedstol på disse lån. De italienske myndigheder nægtede at forelægge hele ordlyden af disse retsgrundlag under henvisning til hensynet til den nationale sikkerhed.

På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at der var alvorlig tvivl med hensyn til de nærmere bestemmelser for tilbagebetaling af hovedstolen på de lån, der var bevilget under lov 808/85. Disse bestemmelser har stor betydning for støttens forenelighed, da et låns bruttosubventionsækvivalent er større, hvis hovedstolen ikke skal tilbagebetales, end hvis der kun gives afkald på renter. Bruttosubventionsækvivalenten er af afgørende betydning for bestemmelse af støtteintensiteten, som igen er afgørende for, om en F&U-støtte opfylder betingelserne i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling (3).

Kommissionen konkluderede endvidere, at der herskede alvorlig tvivl med hensyn til, hvorvidt der er andre tilfælde udover de oprindeligt indrømmede 13, hvor Italien har undladt at anmelde specifikke tilfælde med store støttebeløb.

Den nye tvivl strækker sig ud over den procedure, der blev indledt den 1.10.2003, ikke blot fordi den vedrører spørgsmål, der ikke var omfattet af denne procedure, men også fordi den ikke er begrænset til de 6 sager.

På denne baggrund har Kommissionen besluttet at udvide proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, til at omfatte tvivl med hensyn til bestemmelserne for tilbagebetaling af lån samt eventuel undladelse af at anmelde andre store støttebeløb og desuden udvide denne tvivl til at omfatte hele anvendelsen af lov 808/85. Denne udvidelse er dog begrænset til anvendelse af lov 808/85 på det civilretlige område.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan ulovligt udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

BREVETS ORDLYD

«La Commissione informa l'Italia che dopo aver esaminato le informazioni fornite dalle autorità italiane sulla misura in oggetto e sulla base delle indagini da essa svolte, ha deciso di estendere l'ambito del procedimento di cui all'articolo 88, paragrafo 2, del trattato CE avviato con decisione C(2003)3374 def. dell'1.10.2003.

I.   IL PROCEDIMENTO

1.

L'1.10.2003 la Commissione ha avviato il procedimento di indagine formale (di seguito: »il procedimento di indagine originario«) nei confronti di sei casi di aiuto di importo elevato a favore di progetti di Ricerca e sviluppo (di seguito: »R&S«) che non erano stati notificati dall'Italia.

2.

Per le fasi procedurali precedenti la succitata decisione della Commissione dell'1.10.2003, si rinvia alla sezione 1 di detta decisione.

3.

Il 22.1.2004 la decisione di avviare il procedimento di indagine formale è stata pubblicata nella Gazzetta ufficiale dell'Unione europea  (4).

4.

Con lettera del 3.2.2004, registrata dalla Commissione il 4.2.2004, l'Italia ha presentato le sue osservazioni sul procedimento avviato.

5.

Con lettera del 20.2.2004, registrata dalla Commissione lo stesso giorno, la Francia ha inviato osservazioni in merito.

6.

Con lettera del 20.2.2004, registrata dalla Commissione il 23.2.2004, Finmeccanica ha inviato osservazioni sul procedimento di indagine originario.

7.

Con lettera del 18.2.2004, registrata dalla Commissione il 23.2.2004, l'Italia ha presentato una versione emendata delle sue osservazioni sul procedimento di indagine originario.

8.

Con lettera del 23.2.2004, registrata dalla Commissione lo stesso giorno, un terzo interessato che intendeva rimanere anonimo (in prosieguo »il terzo interessato anonimo«) ha presentato osservazioni sul procedimento di indagine originario.

9.

Con lettera D/52115 del 22.3.2004, le osservazioni pervenute alla Commissione sono state trasmesse all'Italia.

10.

Con lettera del 26.5.2004, registrata dalla Commissione il 28.5.2004, l'Italia ha replicato alle succitate osservazioni.

11.

Con lettera dell'1.7.2004, registrata dalla Commissione il 6.7.2004, il terzo interessato anonimo ha fornito ulteriori informazioni concernenti l'applicazione della Legge n. 808 del 4 dicembre 1985, »Interventi per lo sviluppo e l'accrescimento di competitività delle industrie operanti nel settore aeronautico« (in prosieguo la Legge n. 808/85 oppure »la legge«) legge che costituisce la base giuridica dei sei casi interessati dal procedimento di indagine originario.

12.

Con lettera del 3.8.2004, registrata dalla Commissione il 4.8.2004, l'Italia ha fornito ulteriori informazioni sulla Legge n. 808/85 e sull'applicazione della stessa ai casi in esame nell'ambito del procedimento di indagine originario.

13.

Con lettera del 19.8.2004, registrata dalla Commissione il 20.8.2004, il terzo interessato anonimo ha inviato ulteriori informazioni sulla Legge n. 808/85 e sull'applicazione della stessa a casi singoli.

14.

Con lettera D/56489 del 13.9.2004, la Commissione ha chiesto ulteriori informazioni sui casi in esame nell'ambito del procedimento di indagine originario.

15.

Con lettera del 20.9.2004, registrata dalla Commissione il 22.9.2004, il terzo interessato anonimo ha fornito ulteriori informazioni sulla Legge n. 808/85 e sull'applicazione della stessa a casi singoli.

16.

Con lettera del 30.9.2004, registrata dalla Commissione l'1.10.2004, l'Italia ha risposto alla succitata lettera della Commissione D/56489 del 13.9.2004.

17.

Con lettera D/57276 del 12.10.2004, la Commissione ha avvertito l'Italia che riteneva che avesse fornito risposte incomplete alla sua lettera D/56489 del 13.9.2004. La Commissione ha fatto presente all'Italia la sua richiesta, precisando che in caso di mancata risposta o di risposta incompleta, avrebbe ingiunto al governo italiano di fornire informazioni ai sensi dell'articolo 10, paragrafo 3 del regolamento (CE) n. 659/1999 del Consiglio del 22 marzo 1999 recante modalità di applicazione dell'articolo 93 del trattato CE (5) (in prosieguo »il regolamento di procedura«).

18.

Con lettera del 15.10.2004, registrata dalla Commissione lo stesso giorno e con lettera del 22.10.2004, registrata dalla Commissione il 25.10.2004, l'Italia ha risposto alla succitata lettera della Commissione D/57276 del 12.10.2004.

19.

Il 10.12.2004 la Commissione ha deciso di ingiungere all'Italia di fornire informazioni (6) ed ha richiesto una risposta completa agli interrogativi sollevati nella succitata lettera D/56489 del 13.9.2004. La decisione è stata notificata all'Italia il 13.12.2004, con lettera n. C(2004)5009 del 10.12.2004.

20.

Con lettera del 23.12.2004, registrata dalla Commissione lo stesso giorno, l'Italia ha chiesto una proroga del termine fissato per rispondere all'ingiunzione di inviare informazioni. La proroga è stata concessa con lettera D/50036 del 5.1.2005.

21.

Con lettera del 19.1.2005, registrata dalla Commissione il 21.1.2005, l'Italia ha risposto all'ingiunzione di fornire informazioni.

22.

Con lettera del 10.3.2005, registrata dalla Commissione il 14.3.2005, l'Italia ha inviato un complemento di informazioni alla sua risposta all'ingiunzione di fornire informazioni.

II.   DESCRIZIONE DELL'AIUTO

2.1.   Il regime — Legge n. 808/85

23.

La Legge n. 808/85 era stata notificata alla Commissione ai sensi dell'articolo 88, paragrafo 3 (7), del trattato CE con lettera del 20.10.1984.

24.

La legge prevedeva tre tipi di possibili interventi da parte dello Stato a favore di società del settore aeronautico. Dei tre tipi di intervento, ne sussiste soltanto uno risalente a quell'epoca e forma oggetto della presente decisione, più precisamente gli interventi disciplinati dall'articolo 3, lettera a) della legge.

25.

Tali interventi consistono nel finanziamento da parte dello Stato di una parte dei costi dei progetti di Ricerca e sviluppo realizzati da società italiane in collaborazione con società straniere nel settore aeronautico.

26.

La Legge n. 808/85 stabilisce che i finanziamenti dello Stato devono essere restituiti mediante quote sul ricavato della vendita dei prodotti oggetto del programma […] determinate in relazione ai previsti risultati commerciali ed economici. La legge stabilisce inoltre che dette modalità saranno fissate dalla disciplina di attuazione.

27.

La Legge, quale notificata alla Commissione, prevedeva una dotazione di 690 miliardi di ITL per detti interventi, da spendere nel periodo 1985-1989.

28.

La legge era stata autorizzata dalla Commissione, con lettera del 14.5.1986 (8), a titolo di aiuto di Stato compatibile con il trattato CE. Nella lettera la Commissione prendeva atto del fatto che le modalità esatte del finanziamento pubblico, in particolare per quanto riguarda i rimborsi, sarebbero state fissate successivamente per ciascun progetto specifico. Essa faceva presente alle autorità italiane che la disciplina, che all'epoca era appena stata adottata, degli aiuti di Stato per la Ricerca e sviluppo (9) prevedeva la notifica individuale alla Commissione di aiuti alla Ricerca e sviluppo concessi nel quadro di regimi di aiuti di Stato autorizzati a favore di progetti di costo superiore a 20 milioni di ECU.

29.

Le autorità italiane non hanno mai notificato alla Commissione ai sensi dell'articolo 88, paragrafo 3 del trattato CE casi singoli di applicazione della legge.

30.

La legge originariamente notificata è stata rifinanziata varie volte dopo il 1989, ma nessun rifinanziamento è stato notificato alla Commissione ai sensi dell'articolo 88, paragrafo 3 del trattato CE.

31.

Dopo l'entrata in vigore dell'attuale disciplina comunitaria per gli aiuti di Stato alla Ricerca e sviluppo (10), le autorità italiane, con lettera datata 27.3.1996 (A/32247), hanno accettato le misure utili proposte dalla Commissione in tale disciplina, riguardanti l'obbligo di notifica di tutti i progetti individuali di ricerca che superano il costo di 25 milioni di ECU e per i quali viene proposta la concessione di aiuti di equivalente sovvenzione lorda superiore a 5 milioni di euro.

32.

Negli anni 2001-2002, tra la Commissione e le autorità italiane vi è stato uno scambio di corrispondenza (11) sul regime in questione allo scopo di modificare il regime per renderlo conforme ai criteri della succitata disciplina comunitaria per gli aiuti di Stato alla Ricerca e sviluppo.

33.

Lo scambio di corrispondenza aveva portato all'adozione da parte dell'Italia di un testo volto ad applicare i criteri di detta disciplina (12). In seguito all'invio alla Commissione di detto documento, in data 22.11.2002, la Commissione aveva chiuso il caso con lettera del 18.12.2002.

34.

Da notare che nel quadro di detta corrispondenza la Commissione si è riferita al regime di aiuti come aiuto esistente.

2.2.   La denuncia originaria

35.

Il 19.10.1999 è pervenuta alla Commissione una denuncia concernente aiuti di Stato concessi illegalmente in base alla Legge n. 808/85.

36.

Secondo il denunciante, l'Italia avrebbe concesso un certo numero di aiuti di Stato, ai sensi della Legge n. 808/85, al di là della soglia che fa scattare la notifica individuale, senza darne prima notifica alla Commissione.

37.

Dopo aver ricevuto una richiesta di informazioni dalla Commissione, le autorità italiane hanno informato la Commissione che tali aiuti erano effettivamente stati concessi. Secondo le autorità italiane si sarebbe trattato di tredici casi di aiuti singoli. Le autorità italiane hanno fornito l'elenco di questi tredici casi (in prosieguo »i tredici casi«) nonché ragguagli sul loro contenuto.

38.

Le autorità italiane hanno indicato che in ciascuno dei tredici casi l'aiuto era stato concesso sotto forma di prestito agevolato senza corresponsione di interessi. Tuttavia il capitale prestato doveva comunque essere restituito integralmente, secondo uno scadenzario prestabilito per ciascun caso singolo. Lo scadenzario è stato fornito.

39.

Le autorità italiane hanno calcolato l'equivalente sovvenzione lordo dei prestiti applicando il metodo indicato nell'allegato I, sezione 3, degli orientamenti in materia di aiuti di Stato a finalità regionale (13). A tal fine avevano utilizzato il tasso di riferimento comunitario e il tasso di sconto applicabili all'Italia, maggiorati di un premio di rischio per tener conto del rischio sostenuto dai singoli progetti di Ricerca e sviluppo in questione.

40.

La Commissione ha analizzato ciascuno dei tredici casi e, con decisione dell'1.10.2003 (14), ha concluso che:

due aiuti singoli effettivamente non superavano le soglie richieste per la notifica individuale (15);

un aiuto singolo riguardava un progetto militare e quindi non doveva formare oggetto di esame da parte della Commissione;

i quattro aiuti singoli, diversi dai tre succitati e che erano stati concessi prima del 17.2.1996, erano compatibili con i criteri fissati nella disciplina comunitaria per gli aiuti di Stato alla ricerca e sviluppo in vigore all'epoca in cui erano stati accordati (16);

sussistevano dubbi quanto alla compatibilità degli altri sei aiuti singoli con la disciplina comunitaria attualmente in vigore per gli aiuti di Stato alla ricerca e sviluppo (17) (in prosieguo la disciplina R&S). Tali dubbi riguardavano, in particolare, le fasi di ricerca, le intensità di aiuto e l'effetto di incentivazione dell'aiuto.

41.

Ciò premesso la Commissione non aveva sollevato obiezioni rispetto ai primi sette aiuti singoli, mentre aveva avviato il procedimento di indagine formale ai sensi dell'articolo 88, paragrafo 2 del trattato CE nei confronti degli ultimi sei (in prosieguo »i sei casi«).

42.

Per giungere a tale conclusione la Commissione, nel suo ragionamento, si era sempre basata sulla presunzione che […] (18) la forma degli aiuti come aiuto agevolato il cui capitale è sempre rimborsabile integralmente. Ciò significava, in particolare, che l'equivalente sovvenzione lordo poteva essere calcolato utilizzando il metodo di cui all'allegato I, sezione 3, degli orientamenti sugli aiuti di Stato a finalità regionale.

43.

Quest'ipotesi di base era stata un fattore determinante ai fini del risultato della valutazione della Commissione, in particolare per il fatto che l'equivalente sovvenzione lordo dell'aiuto è un fattore cruciale per determinare se un aiuto singolo ecceda la soglia richiesta per la notifica individuale (19).

2.3.   Nuove questioni sollevate nel corso del procedimento

44.

La Commissione ha pubblicato l'avvio del procedimento concernente i sei casi nella Gazzetta ufficiale dell'Unione europea del 22.1.2004. Come prevede il regolamento di procedura, con la pubblicazione dell'avviso la Commissione ha invitato gli Stati membri e i terzi interessati a trasmetterle le loro osservazioni sul caso in esame.

45.

Tre terzi hanno inviato osservazioni alla Commissione, più precisamente: Finmeccanica — attuale proprietario dei beneficiari degli aiuti –, la Francia e un terzo interessato, che ha preferito mantenere l'anonimato.

46.

Tutti i terzi interessati hanno rinviato osservazioni sui dubbi espressi dalla Commissione circa i sei casi.

47.

Tuttavia, sia la Francia che il terzo interessato anonimo hanno anche inviato commenti di carattere più generale che vanno al di là dell'ambito del procedimento. A loro avviso, il capitale dei prestiti concessi in base alla Legge n. 808/85, inclusi i tredici casi, non sarebbe sempre rimborsato integralmente. Inoltre vi sarebbero stati molti altri casi di aiuti singoli, oltre ai tredici in questione, eccedenti le soglie richieste per la notifica individuale che non sarebbero mai stati notificati dall'Italia.

48.

Ai sensi dell'articolo 6, paragrafo 2, del regolamento di procedura le osservazioni ricevute sono comunicate allo Stato membro interessato. Dato che le osservazioni concernenti i sei casi erano state inviate congiuntamente a commenti di carattere più generale e formavano un tutto unico, erano state trasmesse congiuntamente all'Italia.

49.

Pertanto l'Italia aveva già avuto la possibilità di esprimersi anche riguardo a questi commenti di carattere più generale. Tale opportunità non pregiudica il diritto dell'Italia di esprimere nuovamente il suo punto di vista nel quadro dell'estensione del procedimento, risultante dalla presente decisione.

In merito al rimborso dei capitali prestati

50.

Secondo la Francia e il terzo interessato anonimo, le autorità italiane non avrebbero descritto correttamente la forma degli aiuti concessi in base alla Legge n. 808/85.

51.

In particolare, diversamente da quanto sostengono le autorità italiane, il capitale dei prestiti concessi in virtù della Legge n. 808/85 non sarebbe sempre rimborsabile integralmente. Di fatto il capitale dei prestiti verrebbe rimborsato unicamente in caso di successo commerciale dei programmi cui sia stato destinato. In caso di insuccesso la restituzione di parte o della totalità del capitale del prestito verrebbe annullata. Va sottolineato che, secondo la Francia e il terzo interessato anonimo, ciò varrebbe non solo per i sei casi o per i tredici casi, bensì per tutta l'applicazione della Legge n. 808/85.

52.

Interrogate sui particolari del meccanismo di rimborso dei prestiti, più precisamente sul legame tra rimborso e vendite, le autorità italiane hanno ribadito la loro dichiarazione, ossia che il capitale dei prestiti è sempre rimborsato integralmente (20). Esse hanno aggiunto che il legame tra vendite e rimborso di fatto verrebbe stabilito ex ante in quanto i tempi per il rimborso dei prestiti si baserebbero sulle previsioni di vendita. Nel caso in cui le vendite risultassero inferiori alle previsioni fatte ex ante, la società sarebbe comunque tenuta a rimborsare il prestito secondo i tempi previsti.

53.

Successivamente, il terzo interessato anonimo ha presentato un ulteriore documento a sostegno della sua posizione (21). Si tratta di una relazione di una grande banca d'investimento […]. In tale relazione, […], la banca scrive che Finmeccanica avrebbe dichiarato che »il capitale deve essere rimborsato soltanto quando le consegne eccedano un determinato volume[…] per cui Finmeccanica ha rimborsi molto bassi da effettuare[…] ed è molto meno probabile che debba restituire tutto l'anticipo«.

54.

Per valutare dettagliatamente se e in base a quale meccanismo il capitale dei prestiti debba essere rimborsato, la Commissione ha chiesto alle autorità italiane di fornirle una copia dei singoli decreti di concessione per i sei casi.

55.

Le autorità italiane, in un primo tempo, hanno fornito alla Commissione estratti dei decreti di concessione che però non ne comprendevano i considerando. Le autorità italiane sostenevano infatti che i considerando non potevano essere forniti alla Commissione per ragioni di sicurezza nazionale. Di fatto, i considerando dei decreti di concessione di aiuti in base alla Legge n. 808/85 sarebbero identici sia per i prodotti civili che per quelli militari. Pertanto, benché i sei casi riguardino l'aviazione civile, i considerando dei relativi decreti di concessione conterrebbero anch'essi questioni concernenti la sicurezza nazionale.

56.

Gli estratti dei decreti di concessione forniti dalle autorità italiane non hanno permesso alla Commissione di elaborare un'opinione definitiva sulle condizioni previste per il rimborso dei prestiti.

57.

In particolare, l'articolo dei decreti di concessione concernente il rimborso (22) è scritto in maniera ambigua in quanto stabilisce che l'aiuto »verrà restituito mediante quote progressive calcolate sulla base degli incassi relativi alle vendite …« ma aggiunge che ciò avverrà secondo le modalità dei decreti di concessione, inclusa una tabella con uno scadenzario prestabilito per i rimborsi, il cui totale rappresenta il 100 % del capitale prestato

58.

Nessuno degli estratti forniti contiene disposizioni atte a risolvere questi due aspetti che sembrano contraddittori. Poiché non si poteva escludere che una disposizione del genere figurasse nelle parti mancanti dei testi, la Commissione ha ingiunto all'Italia di fornirle informazioni (23) ed ha richiesto il testo integrale dei decreti di concessione.

59.

Le autorità italiane inizialmente (24) hanno rifiutato di fornire altre informazioni, sostenendo ancora una volta, che la rivelazione di altri elementi contenuti nei testi avrebbe inciso su interessi di sicurezza nazionale dell'Italia.

60.

Successivamente, le autorità italiane hanno fornito alla Commissione versioni più complete dei decreti di concessione che includevano, oltre agli estratti già forniti, l'intestazione del ministero, le firme delle parti e la maggior parte dei considerando dei decreti di concessione. Tuttavia alcuni considerando continuavano a mancare.

61.

Ciò nonostante, il testo più completo contenuto nelle nuove versioni non ha permesso di risolvere in maniera convincente l'apparente contraddizione delle disposizioni relative alla restituzione dei prestiti.

62.

Alla fine, dopo che le autorità italiane le avevano fornito documenti più completi, la Commissione ha appreso l'esistenza di una relazione della Corte dei conti sull'applicazione della Legge n. 808/85 (25).

63.

Nella sezione 6 di detto documento, la Corte dei conti analizza la situazione dei rimborsi.

64.

In questa sezione la Corte dei conti cita un decreto ministeriale (26), che fisserebbe il meccanismo previsto per il rimborso dei prestiti concessi in base alla Legge n. 808/85. Questo decreto ministeriale non è mai stato trasmesso alla Commissione dalle autorità italiane né sembra che sia stato reso pubblico in Italia. La Corte dei conti lo cita unicamente con il numero di registrazione presso la Corte.

65.

Secondo la Corte dei conti, il meccanismo istituito nel succitato decreto ministeriale stabilirebbe, in particolare, che i rimborsi previsti siano indicati in una tabella contenente le rate da restituire allo Stato.

66.

Tuttavia non sarebbe stato necessario rispettare lo scadenzario figurante in questa tabella se il programma non riportava il successo tecnico o economico inizialmente previsto. In particolare l'articolo 3 del decreto ministeriale stabilisce che »qualora per motivazioni commerciali e/o economiche il programma venisse chiuso prima del completamento della restituzione del finanziamento … l'impresa inoltrerà apposita dichiarazione al ministero dell'Industria, del commercio e dell'artigianato; successivamente non sarà tenuta agli adempimenti«.

67.

La Corte dei conti prosegue affermando che l'incidenza delle quote dei rimborsi dei finanziamenti varia dallo 0,86 % all'80,18 %,precisa che l'importo totale dei rimborsi effettuati incide sul totale dei finanziamenti concessi per una quota pari a 68,92 % (27) e spiega che in taluni casi i rimborsi sono stati posticipati o non hanno avuto luogo.

In merito ad ulteriori casi non notificati di aiuti singoli di importo elevato

68.

La Francia e il terzo interessato anonimo presentano elenchi di altri programmi diversi dai tredici casi che avrebbero fruito di aiuti in base alla Legge n. 808/85 di importo superiore alle soglie richieste per la notifica individuale, che, ciò nonostante non sarebbero stati notificati alla Commissione.

69.

Mentre le autorità francesi non indicano la loro fonte di informazione su questi eventuali altri casi non notificati, il terzo interessato anonimo cita relazioni del governo italiano al Parlamento quale sua principale fonte di informazione al riguardo.

70.

La seguente tabella elenca i progetti che, secondo le autorità francesi e secondo il terzo interessato anonimo, non sarebbero stati notificati, insieme ai commenti delle autorità italiane.

Denominazione del progetto

Finanziamento totale in base alla Legge n. 808/85

(milioni di euro)

Opinione delle autorità italiane

secondo la Francia

secondo il terzo interessato anonimo

AB 139

[…]

[…]

Progetto militare

BA 609

[…]

[…]

Progetto militare

ATR 62C

[…]

[…] (28)

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

ATR 82-100

[…]

[…] (29)

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

A119

[…]

Incluso nella decisione della Commissione di non formulare obiezioni dell'1.10.2003 (30)

MD 95

[…]

Già incluso nel procedimento della Commissione

MD 11

[…]

Già incluso nel procedimento della Commissione

A380

[…]

[…]

Notificato in base all'accordo bilaterale 1992 CEE/USA sui velivoli civili di grandi dimensioni

A330/340 — Ribs

[…]

 

A340/600 — Tail cone

[…]

 

A318

[…]

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

B717 (ex MD95-30)

[…]

 

B717 (ex MD95-20)

[…]

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

B767-400

[…]

L'importo effettivo dell'aiuto di Stato è inferiore alla soglia richiesta per la notifica individuale

B727DF o QF (31)

[…]

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

Amx Export (32)

[…]

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

G222J

[…]

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

C27

[…]

Progetto militare

SMALLJET 70

[…]

Non è stato concesso alcun aiuto di Stato

[…]

71.

Da notare che le cifre fornite dai terzi e riassunte sopra indicano gli importi prestati anziché l'equivalente sovvenzione lordo. Il rapporto tra importo del prestito e equivalente sovvenzione lordo dipende dalla modalità di rimborso degli aiuti. Come si è già osservato, i terzi e le autorità italiane non concordano su dette modalità.

72.

Interrogate al riguardo, le autorità italiane hanno spiegato che le cifre provenienti dai terzi erano, almeno in parte, incorrette. In particolare le relazioni che il terzo interessato anonimo cita come fonte principale di informazione conterrebbero soltanto ipotesi di eventuali aiuti futuri. Non tutti i progetti presi in considerazione in dette relazioni ai fini dell'aiuto sarebbero stati effettivamente avviati. Inoltre, alcuni dei progetti che sono stati avviati non avrebbero beneficiato di aiuto o avrebbero ricevuto meno aiuto di quanto inizialmente previsto nelle relazioni. Infine, alcuni dei progetti sarebbero di natura militare.

III.   VALUTAZIONE

3.1.   Sussistenza di aiuto ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE

73.

Una misura costituisce aiuto ai sensi dell'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE quando, attraverso la concessione di risorse statali, reca un vantaggio selettivo in termini di concorrenza e incide sugli scambi intracomunitari.

74.

I prestiti accordati in virtù della Legge n. 808/85 chiaramente sono selettivi, non foss'altro in quanto ne fruiscono unicamente imprese attive nel settore aeronautico.

75.

I prestiti in questione sono concessi tramite fondi provenienti dal bilancio dello Stato e quindi comportano risorse statali.

76.

I prestiti sono senza corresponsione di interesse per cui conferiscono un vantaggio alle imprese che ne fruiscono rispetto alle imprese che finanziano i propri progetti ricorrendo al mercato.

77.

Infine, nella maggior parte dei casi, i progetti in questione riguardano prodotti (elicotteri, piccoli aeromobili o talvolta parti di aeromobili più grandi) caratterizzati da importanti scambi intracomunitari.

3.2.   Dubbi espressi dalla Commissione

78.

Da quando la Commissione ha avviato l'indagine in merito alla denuncia originaria concernente l'applicazione della Legge n. 808/85, le autorità italiane hanno continuato a sostenere che, almeno per i tredici casi, gli aiuti concessi in virtù della legge erano sì stati accordati sotto forma di prestiti agevolati, senza corresponsione di interesse, ma che il capitale dei medesimi è sempre rimborsabile integralmente.

79.

La Francia e il terzo interessato anonimo contestano tale tesi. A loro avviso i capitali prestati devono essere restituiti soltanto nella misura in cui i programmi in questione riscuotano successi commerciali (33).

80.

La Commissione ha cercato di stabilire quale di queste posizioni sia corretta, almeno per i sei casi che formavano oggetto del procedimento nel corso del quale erano intervenuti la Francia e il terzo interessato anonimo.

81.

Occorre innanzitutto notare che sia la posizione dell'Italia che della Francia e del terzo interessato anonimo sono compatibili con il testo della legge quale notificato alla Commissione nel 1984.

82.

Tale testo stabilisce che »i finanziamenti vanno restituiti senza corresponsione di interessi, mediante quote sul ricavato della vendita dei prodotti oggetto del programma in collaborazione, determinate in relazione ai previsti risultati commerciali ed economici« (34).

83.

Il testo effettivamente indica che le modalità di rimborso possono dipendere dalle vendite. Le modalità per il rimborso di un prestito possono comprendere l'importo del capitale che deve essere restituito e/o i tempi previsti per il rimborso.

84.

Pertanto sia la posizione dell'Italia (che soltanto i tempi di rimborso dipendono dalle vendite) che quella della Francia e del terzo interessato anonimo (che non solo i tempi di rimborso, ma anche le quote da rimborsare dipendono dalle vendite) sono compatibili con il testo della legge.

85.

Per stabilire quale delle due posizioni sia corretta si dovrebbero quindi esaminare le specifiche modalità di esecuzione che, come stabilisce la legge originaria e come ha indicato la Commissione nella decisione del 1986 sulla legge in questione (35) dovrebbero essere fissate da altri testi.

86.

Pertanto l'accesso alla base giuridica dei sei casi, in particolare al testo integrale di detti decreti di concessione, probabilmente avrebbe permesso alla Commissione di formulare una conclusione al riguardo.

87.

La Commissione osserva che l'Italia ha rifiutato di concederle l'accesso al testo integrale di detti decreti di concessione in questione. La Commissione prende atto della tesi sostenuta dall'Italia a questo proposito concernente gli interessi di sicurezza nazionale. Pur non pronunciandosi in questa fase dell'analisi sul contenuto di tale tesi, la Commissione osserva che l'impossibilità di accedere al testo integrale di siffatti documenti cruciali può unicamente suscitare dubbi circa le rivendicazioni delle autorità italiane.

88.

Tali dubbi sono rafforzati dall'apparente incoerenza degli estratti dei testi che sono stati forniti. La mancanza di coerenza è ancora più rilevante dato che questi testi dovevano chiarire le disposizioni generali della legge.

89.

I dubbi sono peraltro ulteriormente rafforzati dalla summenzionata relazione della banca e, da ultimo, dalla relazione della Corte dei conti che sembrano contraddire la posizione delle autorità italiane.

90.

Considerato quanto sopra, la Commissione nutre seri dubbi sul fatto che i capitali prestati in base alla Legge n. 808/85 siano sempre integralmente restituiti.

91.

La Commissione sottolinea che la questione se i capitali prestati debbano essere rimborsati integralmente in tutte le occasioni oppure se debbano essere rimborsati soltanto in funzione del successo commerciale dei programmi ha un notevole peso su un certo numero di criteri utilizzati per valutare la compatibilità degli aiuti di Stato per la Ricerca e sviluppo.

92.

Infatti l'equivalente sovvenzione lordo di un prestito, il cui capitale non dovesse essere restituito integralmente, sarebbe notevolmente superiore a quella di un prestito in cui solo gli interessi fossero condonati. Se nessun capitale dovesse essere rimborsato, l'equivalente sovvenzione lordo sarebbe pari all'importo del prestito.

93.

La prima conseguenza di questo aumento dell'equivalente sovvenzione lordo consisterebbe nel fatto che un maggiore numero di aiuti singoli raggiungerebbe la soglia richiesta per la notifica individuale in base alla disciplina Ricerca e sviluppo, dato che uno dei due criteri di detta soglia è espresso in termini di equivalente sovvenzione lordo.

94.

Una seconda conseguenza, non meno importante, consisterebbe nel fatto che aumenterebbero anche le intensità di aiuto. Poiché le intensità di aiuto sono un aspetto importante ai fini della valutazione della compatibilità degli aiuti in base alla disciplina Ricerca e sviluppo, un incremento dell'equivalente sovvenzione lordo potrebbe avere un'incidenza significativa sulla compatibilità dell'aiuto.

95.

I dubbi espressi dalla Commissione sulla natura dei prestiti devono quindi essere intesi come inclusivi anche di tutte le potenziali implicazioni del mutamento dell'equivalente sovvenzione lordo in termine di compatibilità degli aiuti con i criteri della disciplina Ricerca e sviluppo.

96.

Infine, qualora il rimborso dei capitali prestati fosse effettivamente collegato al successo dei programmi in questione, si potrebbe sostenere che l'aiuto assumerebbe la forma di »anticipi rimborsabili unicamente in caso di successo delle attività di ricerca« ai sensi del punto 5.6 della disciplina Ricerca e sviluppo.

97.

In tal caso la Commissione dubiterebbe della compatibilità di questi anticipi con la prassi da essa costantemente seguita per quanto concerne l'applicazione del succitato punto 5.6 (36), per i seguenti motivi:

98.

Innanzitutto, è prassi costante della Commissione (37) considerare che le modalità di restituzione di anticipi che sono rimborsabili unicamente in caso di esito positivo dell'attività di ricerca (in prosieguo »anticipi rimborsabili«) si basino su un piano di rimborso fondato su un'ipotesi realistica di vendite. In tal caso, il rimborso dovrebbe quindi essere almeno pari al capitale prestato, maggiorato degli interessi calcolati secondo il tasso di sconto della Commissione in vigore all'epoca della concessione degli anticipi rimborsabili. Inoltre, qualora il successo del programma dovesse superare le previsioni della succitata ipotesi, il piano di rimborso dovrebbe prevedere pagamenti supplementari allo Stato, oltre a quelli summenzionati.

99.

In secondo luogo, è prassi della Commissione ritenere che, in ogni caso, l'importo dell'anticipo rimborsabile non ecceda il 40 % dei costi ammissibili per le attività di sviluppo precompetitive e il 60 % dei costi ammissibili per le attività di ricerca industriale ai sensi dell'allegato I della disciplina Ricerca e sviluppo (38). Tale prassi è seguita ormai da anni. In particolare era seguita all'epoca in cui è stata adottata la precedente disciplina Ricerca e sviluppo (39)  (40).

100.

Considerato quanto sopra la Commissione inoltre nutre seri dubbi sul fatto […] (41) informata di tutti i casi singoli eccedenti le soglie richieste per la notifica individuale, ai sensi sia della decisione originaria del 1986 che delle misure utili accettate dall'Italia nel 1996.

101.

A questo proposito la Commissione sottolinea che, come spiegato al punto 94, qualora l'affermazione della Francia e del terzo interessato anonimo circa il rimborso non integrale dei capitali prestati risultasse corretta, il calcolo utilizzato dalle autorità italiane per determinare quali progetti dovevano essere notificati risulterebbe incorretto, traducendosi potenzialmente in molti altri casi che esigerebbero la notifica individuale.

102.

La Commissione riconosce che la natura di un determinato tipo di aiuti rende impossibile determinarne ex ante l'equivalente sovvenzione lordo dato che dipenderebbe da ipotesi di evoluzione del mercato. La Commissione ritiene che in tali casi, salvo possano basarsi su statistiche solide e incontestate, gli Stati membri dovrebbero considerare per difetto l'ipotesi peggiore ai fini del calcolo dell'equivalente sovvenzione lordo, per valutare se un aiuto singolo ecceda la soglia richiesta per la notifica individuale.

103.

La Commissione prende atto dell'elenco di potenziali aiuti non notificati fornito dalla Francia e dal terzo interessato anonimo. A suo avviso, le autorità italiane non le hanno fornito informazioni chiare e convincenti che le asserzioni dei terzi al riguardo fossero incorrette.

104.

In particolare, la spiegazione delle autorità italiane, secondo cui le fonti del terzo interessato anonimo riguardano unicamente ipotesi di sostegni pubblici futuri anziché il sostegno effettivo concesso può essere convincente da un punto di vista teorico. Tuttavia la Commissione ritiene che di fatto, per dissipare i dubbi, le autorità italiane dovrebbero fornire prove concrete per ogni caso singolo attestanti che i sostegni effettivamente concessi, erano indubbiamente diversi dalle ipotesi originarie.

105.

Inoltre la Commissione dubita che i progetti AB139 e BA609 possano essere definiti militari, […].

106.

Quanto al progetto AB139, la Commissione rileva, ad esempio, che il sito web di AgustaWestland (42) fornisce il seguente elenco di applicazioni per questo progetto: servizio medico d'urgenza, lotta antincendi, navetta per il capo pilota del porto, applicazione della legge, offshore, ricerca e salvataggio, e VIP/Corporate. La Commissione ritiene che nessuna di queste applicazioni sia militare.

107.

Quanto al progetto BA609, la Commissione rileva ad esempio che il sito web di Bell Agusta (43) contiene un elenco di FAQ, in cui, alla domanda »Il BA609 presenta una configurazione sia civile che militare?« la società risponde »Il BA609 attualmente è previsto unicamente con la configurazione civile. La configurazione più vicina a quella militare sarebbe la configurazione FAR [Ricerca e salvataggio] per il velivolo destinato ai guardiacoste. Attualmente non sono disponibili configurazioni militari«.

3.3.   Basi procedurali della presente decisione

108.

Benché il procedimento di indagine originario riguardasse unicamente i sei casi, e malgrado le osservazioni dei terzi siano state presentate in tale ambito, da quanto sopra si evince chiaramente che i nuovi dubbi sollevati da dette osservazioni vanno ben oltre i sei casi.

109.

Fatta salva la precisazione di cui al punto seguente, questi dubbi riguardano tutta l'applicazione della Legge n. 808/85. Di conseguenza riguardano, naturalmente, tutte le applicazioni individuali di detta legge e quindi anche ciascuno dei tredici casi (44), inclusi quelli che erano stati considerati non richiedere la notifica preventiva e quelli sui quali la Commissione non ha sollevato obiezioni nella sua decisione dell'1.10.2003.

110.

Tuttavia, a causa del diverso status giuridico in termini di aiuti di Stato delle varie applicazioni della legge, la presente decisione di estensione del procedimento si basa su una serie di aspetti procedurali, a seconda che l'aiuto debba essere considerato esistente oppure illegale.

111.

La Commissione osserva che la sua decisione del 1986 non specificava le intensità di aiuto da osservare per progetti al di sotto della soglia di notifica (individuale) ed è consapevole del fatto che la sua corrispondenza amministrativa con le autorità italiane in merito a opportune misure circa la legge in questione, registrata con il numero di aiuto di Stato E 48/2001 (45), definiva tale legge come »aiuto esistente«.

112.

Tuttavia aiuti singoli eccedenti le soglie richieste per la notifica individuale, come stabilito nel 1986 e successivamente nel 1996, devono essere considerati come aiuti nuovi. Inoltre, tutte le applicazioni della legge successive alla trasmissione alla Commissione da parte delle autorità italiane, in data 22.11.2002, del testo volto a dare attuazione ai criteri della disciplina Comunitaria degli aiuti di Stato alla Ricerca e Sviluppo del 1996, che non risultassero in linea con detti criteri, come applicati dall'Italia, costituirebbero anch'esse aiuti nuovi o, in ogni caso, attuazione abusiva di aiuti.

113.

Pertanto la presente decisione non riguarda progetti individuali sotto la soglia per la notifica individuale, con le eccezioni qui di seguito indicate. I dubbi della Commissione si riferiscono all'applicazione della legge 808/85, inclusi tutti i provvedimenti di concessione individuali il cui ammontare era inferiore alla soglia richiesta per la notifica individuale, adottati a decorrere dal 22.11.2002. A tale riguardo, la presente decisione viene adottata ai sensi dell'articolo 16 del regolamento di procedura.

114.

Per quei casi, tra i tredici, che alla data dell'1.10.2003 formavano oggetto di una decisione della Commissione di non sollevare obiezioni (46), la presente decisione è ancora adottata in base all'articolo 16 del regolamento di procedura. Per i due casi per i quali la notifica preventiva non era stata ritenuta necessaria, la presente decisione è assunta ai sensi dell'art.16 così come dell'art.9 del regolamento di procedura. Infatti, qualora i dubbi sulla restituzione dei capitali prestati risultassero fondati, tale decisione si sarebbe basata su informazioni incorrette […]. Come spiegato ai punti 42 e 43, questa informazione incorretta è stata un fattore determinante ai fini della decisione di non sollevare obiezioni in quanto aveva implicazioni riguardo alla necessità della notifica individuale.

115.

Un aiuto individuale ai sensi dell'articolo 1, lettera e) del regolamento di procedura che avrebbe dovuto essere notificato e che non lo è stato costituisce un aiuto illegale ai sensi dell'articolo 1, lettera f) del medesimo regolamento di procedura. Per quanto riguarda gli aiuti illegali la presente decisione viene adottata in base all'articolo 13 del regolamento di procedura.

116.

Questa è appunto la situazione dei sei casi. Infatti, dato che la Commissione non ha mai approvato questi casi e ha perfino già avviato nei loro confronti un procedimento ai sensi dell'articolo 88, paragrafo 2, i casi in questione continuano a costituire aiuti illegali ai sensi dell'articolo 1, lettera f) del regolamento di procedura.

117.

Questa è anche la situazione di potenziali altri casi non notificati di importo elevato diversi dai tredici casi. Infatti un aiuto individuale ai sensi dell'articolo 1, lettera e) del regolamento di procedura che avrebbe dovuto essere notificato e che non lo è stato costituisce un aiuto illegale ai sensi dell'articolo 1, lettera f) del regolamento di procedura.

3.4.   Ambito della presente decisione

118.

L'ambito della presente decisione si limita agli aiuti individuali concessi a progetti civili.

119.

La Commissione sottolinea che in questa fase dell'analisi essa ritiene che i progetti consistenti nel modificare un prodotto militare per adattarlo ad uso civile siano da considerarsi come progetti civili.

120.

Conformemente all'art.15 del regolamento (CE) n. 659/1999, la presente decisione non si applica ad aiuti individuali con riferimento ai quali il periodo limite sia spirato.

3.5.   Varie

121.

La presente decisione non pregiudica eventuali azioni della Commissione concernenti la risposta incompleta dell'Italia all'ingiunzione di fornire informazioni del 10.12.2004.

IV.   CONCLUSIONE

122.

Alla luce di quanto sopra, la Commissione, nel quadro della procedura di cui all'articolo 88, paragrafo 2, del trattato CE, intima all'Italia di presentare osservazioni e di fornire, entro un mese dalla data di ricezione della presente, qualsiasi informazione che possa contribuire a chiarire i punti specifici in causa, in particolare:

Tutti gli atti giuridici pubblicati e non pubblicati concernenti l'applicazione del meccanismo di finanziamento della Legge n. 808/85, incluso in particolare il testo del decreto ministeriale del ministro dell'Industria del 14.3.1988 (47);

Tutti gli atti legislativi che emendano la Legge n. 808/85;

L'elenco di tutti i progetti civili finanziati in base alla Legge n. 808/85, che superano la soglia oltre la quale è richiesta la notifica individuale nonché la lista di tutti i progetti finanziati a decorrere dal 22.11.2002, unitamente a:

a)

una copia completa delle delibere di concessione di aiuti a detti progetti;

b)

dati esatti concernenti l'aiuto erogato e gli scadenziari di rimborso per ciascuno di detti progetti. Tali dati dovrebbero essere corroborati da prove indipendenti di pagamento e/o di rimborso, ad esempio rilasciate da banche;

Un elenco dei progetti non civili finanziati in base alla Legge n. 808/85, che superano la soglia per la notifica individuale nonché di tutti quelli finanziati dal 22.11.2002, unitamente, per ciascuno di detti progetti, ad elementi che ne comprovino la natura militare;

Copie degli atti legislativi di ciascun provvedimento di rifinanziamento della legge e, qualora ciò non risulti dagli atti, l'indicazione dell'importo e della durata di ciascun provvedimento di rifinanziamento.

123.

La Commissione invita le autorità italiane a trasmettere senza indugio copia della presente ai potenziali beneficiari dell'aiuto.

124.

La Commissione fa presente all'Italia l'effetto sospensivo dell'articolo 88, paragrafo 3 del trattato in rapporto ad aiuti non coperti dalla decisione della Commissione del 1986, tenendo conto degli emendamenti trasmessi alla Commissione dall'Italia in data 22.11.2002, e richiama all'attenzione del governo italiano l'articolo 14 del regolamento (CE) n. 659/1999 del Consiglio in base al quale tutti gli aiuti illegali possono formare oggetto di recupero presso il beneficiario.»


(1)  EUT C 16 af 22.1.2004, s. 2.

(2)  Forretningshemmelighed.

(3)  EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.

(4)  GU C 16 del 22.1.2004, pag. 2.

(5)  GU L 83 del 27.3.1999, pag. 1.

(6)  Lettera della Commissione C(2004)5009 del 10.12.2004.

(7)  All'epoca articolo 93, paragrafo 3.

(8)  SG(86) D/5685.

(9)  GU C 83 dell'11.4.1986, pag. 2.

(10)  GU C 45 del 17.2.1996, pag. 5.

(11)  Lettera della Commissione rif. D/54984 del 30.11.2001, D/50557 dell'11.2.2002, D/52819 del 4.6.2002, e lettera dall'Italia rif. A/30747 dell'1.2.2002, A/31921 del 13.3.2002 e A/57170 del 18.12.2002.

(12)  Delibera CIPE 2 Agosto 2002. »Direttive per gli interventi nel settore aerospaziale«.

(13)  GU C 74 del 10.3.1998, pag. 9.

(14)  Cfr. nota a piè di pagina n. 3.

(15)  Queste soglie variavano a seconda dell'epoca in cui l'aiuto era stato concesso. Per gli aiuti concessi prima del 17.2.1996 era obbligatoria una notifica individuale qualora i costi ammissibili fossero superiori a 20 milioni di euro. Per gli aiuti concessi dopo il 17.2.1996 la notifica individuale è obbligatoria qualora i costi ammissibili superino 25 milioni di euro e l'equivalente sovvenzione lordo dell'aiuto sia superiore a 5 milioni di euro. Per il periodo precedente l'introduzione dell'euro, l'ECU sostituisce l'euro.

(16)  Disciplina comunitaria per gli aiuti di Stato alla ricerca e sviluppo GU C 83 dell'11.4.1986, pag. 2.

(17)  GU C 45 del 17.2.1996, pag. 5.

(18)  Segreto professionale.

(19)  Per gli aiuti concessi dopo il 17.2.1996.

(20)  Lettera del 3.8.2004, registrata dalla Commissione il 4.8.2004.

(21)  Lettera del 20.9.2004, registrata dalla Commissione il 22.9.2004.

(22)  Recante il numero 3 in tutti i decreti di concessione.

(23)  Lettera della Commissione n. C(2004)5009 del 10.12.2004.

(24)  Lettera del 19.1.2005, registrata dalla Commissione il 21.1.2005.

(25)  Corte dei Conti – Indagine sulla promozione dello sviluppo tecnologico dell'industria aeronautica ed aumento dei livelli occupazionali nel settore di cui alla legge 24 dicembre 1985, n. 808. Disponibile sul sito web della Corte dei Conti

http://www.corteconti.it/Ricerca-e-1/Gli-Atti-d/Controllo-/Documenti/Sezione-ce1/Anno-2003/Secondo-co/allegati-d7/indagine-industria-aeronautica.doc_cvt.htm.

(26)  Decreto del Ministro dell'industria, del commercio e dell'artigianato del 14 marzo 1988 (registrato alla Corte dei conti il successivo 20 luglio, reg. n. 11 ind. fg. 154). Secondo gli allegati a numerose relazioni annuali al Parlamento sull'applicazione della legge, il titolo del decreto sarebbe »criteri generali per modalità e tempi di erogazione, condizioni e modo di restituzione dei finanziamenti ex art. 3 della legge 808 del 24 dicembre 1985«.

(27)  Tuttavia non è chiaro a quali casi singoli si riferisca la Corte dei conti né quale sia la base per il calcolo della media.

(28)  Il terzo interessato anonimo indica questo progetto come progetto “ATR C”.

(29)  Il terzo interessato anonimo indica questo progetto come progetto “ATR-100 Pax”.

(30)  Cfr. Nota a piè di pagina n. 1

(31)  Indicato come DF dalle terze parti e come QF dall'Italia, ma potrebbe trattarsi dello stesso progetto

(32)  Alla Commissione risulta che le due abbreviazioni “Amx E” e “Amx Export” utilizzate dal terzo interessato anonimo si riferiscono allo stesso programma.

(33)  Nessuno nega che i prestiti siano senza interessi.

(34)  Articolo 4, ultimo paragrafo della legge.

(35)  Cfr. nota a piè di pagina n. 5.

(36)  Cfr. ad esempio la decisone della Commissione nel caso N 234/01 – Francia – Aiuto alla Ricerca e sviluppo in favore di Snecma e relativi riferimenti. GU C 133 del 5.6.2002, pag. 10.

(37)  »conformemente agli obblighi internazionali dell'UE derivanti, per esempio, dall'accordo dell'Uuruguay Round sulle sovvenzioni e sulle misure compensatorie«

(38)  Cfr. ad esempio il caso N 234/01 summenzionato nonché i riferimenti alla nota a piè di pagina 30 del medesimo.

(39)  Cfr. nota a piè di pagina 8.

(40)  Cfr. ad esempio la decisione della Commissione N. 97/807/CE del 30 aprile 1997 concernente l'aiuto concesso dalla Spagna alla società aerospaziale Construcciones Aeronáuticas, SA (Casa). GU L 331 del 3.12.1997, pag. 10.La nota a piè di pagina 5 di detta decisione contiene riferimenti di decisioni conformi a tale prassi risalenti al 28.10.1988.

(41)  Leggere »di essere stata«.

(42)  http://www.agustawestland.com/products01_01.asp?id_product=15

(43)  http://www.bellagusta.com/air_ba_faq.cfm#8

(44)  Con eccezione de caso che era stato considerato di natura militare.

(45)  Cfr. punti 32=34.

(46)  Ad eccezione del caso che era stato ritenuto di natura militare.

(47)  Cfr. nota a piè di pagina 24.


12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/21


Informationsprocedure — Tekniske forskrifter

(2005/C 252/04)

(Tekst af betydning for EØS)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37; EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18)

Notifikationer af nationale udkast til tekniske forskrifter, som Kommissionen har modtaget

Reference (1)

Titel

Udløb af status quo-perioden på tre måneder (2)

2005/0456/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om specielle materialer og anlæg, som hører under Den Slovakiske Republiks atommyndigheds tilsyn

9.12.2005

2005/0457/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om detaljer vedrørende maksimalværdier for indhold af nukleart materiale og radioaktivt affald, hvorfra der ikke forventes nuklear skade

9.12.2005

2005/0458/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed vedrørende underretningsproceduren i forbindelse med driftsuheld og uheld under transporten samt detaljer om undersøgelse af årsagerne hertil

9.12.2005

2005/0459/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om periodisk evaluering af nuklear sikkerhed

9.12.2005

2005/0460/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed, som fastsætter bestemmelser for krav til nuklear sikkerhed på nukleare anlæg i forbindelse med placering, projektering, konstruktion, idriftsættelse, drift og udfasning heraf og under lukning af et depot samt kriterier for inddeling af udvalgte anlæg i sikkerhedsklasser

9.12.2005

2005/0461/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed, som fastsætter bestemmelser for krav til fysisk sikkerhed

9.12.2005

2005/0462/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om faglig kompetence

9.12.2005

2005/0463/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed, som fastsætter bestemmelser for krav til håndtering af nukleart materiale, radioaktivt affald og udbrændt kernebrændsel

9.12.2005

2005/0464/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om registrering og kontrol af nukleart materiale og information om udvalgte aktiviteter

9.12.2005

2005/0465/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om beredskabsplanlægning i tilfælde af ulykker eller uheld

9.12.2005

2005/0466/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed om krav i forbindelse med transport af radioaktivt materiale

9.12.2005

2005/0467/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed, som fastsætter bestemmelser for indehavere af en tilladelse om dokumentation af et kvalitetssystem, samt bestemmelser for kvalitetskrav til nukleare anlæg, detaljer om kvalitetskrav til udvalgte anlæg samt omfanget af godkendelse af udvalgte anlæg

9.12.2005

2005/0468/SK

Udkast til bekendtgørelse fra Den Slovakiske Republiks atommyndighed, som fastsætter bestemmelser for omfang af, indhold af og fremskaffelsesprocedure for dokumentation om nukleare anlæg, som er nødvendig til de enkelte afgørelser

9.12.2005

2005/0469/FIN

Lov om fartøjers isklasse og isbryderassistance

12.12.2005

2005/0470/F

Udkast til tekniske forskrifter fra kommunalforvaltningerne i Aire sur l'Adour for rørledninger til gasforsyning. Med udkastet gennemføres dekret nr. 2004-555 af 15. juni 2004 om de tekniske forskrifter for rørledninger og tilslutninger til installationer til transport, forsyning og lagring af gas

12.12.2005

2005/0471/F

Udkast til tekniske forskrifter fra den interkommunale forening for naturgasforsyning (Syndicat intercommunal pour l'alimentation en gaz naturel) i kommunerne Huningue, Saint-Louis, Hégenheim og Village-Neuf, gældende for rørledninger til gasforsyning. Med udkastet gennemføres dekret nr. 2004-555 af 15. juni 2004 om de tekniske forskrifter for rørledninger og tilslutninger til installationer til transport, forsyning og lagring af gas

12.12.2005

2005/0472/NL

Bekendtgørelse udstedt af ministeren for folkesundhed, velfærd og sport, der handler i overensstemmelse med ministeren for landbrug, natur og fødevarekvalitet, om ændring af bekendtgørelsen om pesticidrester

12.12.2005

2005/0475/HU

Om ændring af kultur- og undervisningsministerens bekendtgørelse 11/1994 (8. juni) om undervisningsinstitutioners virke

13.12.2005

2005/0479/UK

Ændring af vejledning i bygningsreglementet (Skotland) 2004

14.12.2005

Kommissionen henleder opmærksomheden på Domstolens afgørelse »CIA Security« af 30. april 1996 i sagen C-194/94 (Sml. I, s. 2201), hvori Domstolen siger, at artikel 8 og 9 i direktiv 98/34/EF (tidligere 83/189/EØF) skal fortolkes således, at borgerne kan påberåbe sig dem for en national ret, og at det påhviler denne at afslå at anvende en national teknisk forskrift, der ikke er blevet meddelt i overensstemmelse med direktivet.

Denne afgørelse bekræfter Kommissionens meddelelse af 1. oktober 1986 (EFT C 245 af 1.10.1986, s. 4).

Manglende kendskab til anmeldelsespligten medfører således, at de pågældende tekniske forskrifter ikke finder anvendelse, og som konsekvens heraf ikke kan gøres gældende over for enkeltpersoner.

Yderligere oplysninger om notifikationsproceduren fås ved henvendelse til:

Europa-Kommissionen

GD for Erhvervs- og Virksomhedspolitik, Afdeling C3

BE-1049 Bruxelles

e-mail-adresse: Dir83-189-Central@cec.eu.int

Se ligeledes på internetsiden: http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris/

For yderligere oplysninger om disse notifikationer, bedes rette henvendelse til de nationale afdelinger, hvis liste er fremstillet nedenfor:

LISTE OVER NATIONALE MYNDIGHEDER, SOM HAR TIL OPGAVE AT FORVALTE DIREKTIV 98/34/EF

BELGIEN

BELNotif

Qualité et Sécurité

SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie

NG III — 4ème étage

boulevard du Roi Albert II / 16

BE-1000 Bruxelles

Pascaline Descamps

Tlf. (32-2) 206 46 89

Fax (32-2) 206 57 46

E-mail: pascaline.descamps@mineco.fgov.be

paolo.caruso@mineco.fgov.be

Fælles e-mail: belnotif@mineco.fgov.be

Websted: http://www.mineco.fgov.be

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Czech Office for Standards, Metrology and Testing

Gorazdova 24

P.O. BOX 49

CZ-128 01 Praha 2

Miroslav Chloupek

Director of International Relations Department

Tlf. (420) 224 907 123

Fax (420) 224 914 990

E-mail: chloupek@unmz.cz

Fælles e-mail: eu9834@unmz.cz

Websted: http://www.unmz.cz

DANMARK

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

DK-2100 København Ø

Tlf. (+45) 35 46 66 89 (direkte)

Fax (+45) 35 46 62 03

E-mail: Birgitte Spühler Hansen — bsh@ebst.dk

Fælles e-mail for notifikationsmeddelelser: noti@ebst.dk

Websted: http://www.ebst.dk/Notifikationer

TYSKLAND

Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

Referat XA2

Scharnhorststr. 34-37

DE-10115 Berlin

Christina Jäckel

Tlf. (+49) 30 2014 6353

Fax (+49) 30 2014 5379

E-mail: infonorm@bmwa.bund.de

Websted: http://www.bmwa.bund.de

ESTLAND

Ministry of Economic Affairs and Communications

Harju str. 11

EE-15072 Tallinn

Karl Stern

Tlf. (372) 6 256 405

Fax (372) 6 313 660

E-mail: karl.stern@mkm.ee

Fælles e-mail: el.teavitamine@mkm.ee

GRÆKENLAND

Ministry of Development

General Secretariat of Industry

Mesogeion 119

EL-101 92 Athens

Tlf. (+30) 210 696 98 63

Fax (+30) 210 696 91 06

ELOT

Acharnon 313

EL-111 45 Athens

Tlf. (+30) 210 212 03 01

Fax (+30) 210 228 62 19

E-mail: 83189in@elot.gr

Websted: http://www.elot.gr

SPANIEN

Ministerio de Asuntos Exteriores

Secretaría de Estado de Asuntos Europeos

Direccion General de Coordinacion del Mercado Interior y otras Políticas Comunitarias

Subdireccion General de Asuntos Industriales, Energéticos, de Transportes y Comunicaciones y de Medio Ambiente

C/Padilla, 46, Planta 2a, Despacho: 6218

ES-28006 Madrid

Angel Silván Torregrosa

Tlf. (+34) 91 379 83 32

Esther Pérez Peláez

Teknisk rådgiver

E-mail: esther.perez@ue.mae.es

Tlf. (+34) 91 379 84 64

Fax (+34) 91 379 84 01

Fælles e-mail: d83-189@ue.mae.es

FRANKRIG

Délégation interministérielle aux normes

Direction générale de l'Industrie, des Technologies de l'information et des Postes (DiGITIP)

Service des politiques d'innovation et de compétitivité (SPIC)

Sous-direction de la normalisation, de la qualité et de la propriété industrielle (SQUALPI)

DiGITIP 5

12, rue Villiot

FR-75572 Paris Cedex 12

Suzanne Piau

Tlf. (+33) 1 53 44 97 04

Fax (+33) 1 53 44 98 88

E-mail: suzanne.piau@industrie.gouv.fr

Françoise Ouvrard

Tlf. (+33) 1 53 44 97 05

Fax (+33) 1 53 44 98 88

E-mail: francoise.ouvrard@industrie.gouv.fr

IRLAND

NSAI

Glasnevin

IE-Dublin 9

Tony Losty

Tlf. (+353) 1 807 38 80

Fax (+353) 1 807 38 38

E-mail: tony.losty@nsai.ie

Websted: http://www.nsai.ie/

ITALIEN

Ministero delle attività produttive

Dipartimento per le imprese

Direzione Generale per lo sviluppo produttivo e la competitività

Ispettorato tecnico dell'industria — Ufficio F1

Via Molise 2

IT-00187 Rom

Vincenzo Correggia

Tlf. (+39) 06 47 05 22 05

Fax (+39) 06 47 88 78 05

E-mail: vincenzo.correggia@minindustria.it

Enrico Castiglioni

Tlf. (+39) 06 47 05 26 69

Fax (+39) 06 47 88 77 48

E-mail: enrico.castiglioni@minindustria.it

Fælles e-mail: ucn98.34.italia@attivitaproduttive.gov.it

Websted: http://www.minindustria.it

CYPERN

Cyprus Organization for the Promotion of Quality

Ministry of Commerce, Industry and Tourism

13, A. Araouzou street

CY-1421 Nicosia

Tlf. (357) 22 409313 eller (357) 22 375053

Fax (357) 22 754103

Antonis Ioannou

Tlf. (357) 22 409409

Fax (357) 22 754103

E-mail: aioannou@cys.mcit.gov.cy

Thea Andreou

Tlf. (357) 22 409 404

Fax (357) 22 754 103

E-mail: tandreou@cys.mcit.gov.cy

Fælles e-mail: dir9834@cys.mcit.gov.cy

Websted: http://www.cys.mcit.gov.cy

LETLAND

Ministry of Economics of Republic of Latvia

Trade Normative and SOLVIT Notification Division

SOLVIT Cordination Centre

55, Brivibas Street

LV-1519 Riga

Reinis Berzins

Deputy Head of Trade Normative and SOLVIT Notification Division

Tlf. (371) 701 32 30

Fax (371) 728 08 82

Zanda Liekna

Solvit Coordination Centre

Tlf. (371) 701 32 36

Fax (371) 728 08 82

E-mail: zanda.liekna@em.gov.lv

Fælles e-mail: notification@em.gov.lv

LITAUEN

Lithuanian Standards Board

T. Kosciuskos g. 30

LT-01100 Vilnius

Daiva Lesickiene

Tlf. (370) 5 270 93 47

Fax (370) 5 270 93 67

E-mail: dir9834@lsd.lt

Websted: http://www.lsd.lt

LUXEMBOURG

SEE — Service de l'Energie de l'Etat

34, avenue de la Porte-Neuve

B.P. 10

LU-2010 Luxembourg

J.P. Hoffmann

Tlf. (+352) 46 97 46 1

Fax (+352) 22 25 24

E-mail: see.direction@eg.etat.lu

Websted: http://www.see.lu

UNGARN

Hungarian Notification Centre —

Ministry of Economy and Transport

Budapest

Honvéd u. 13-15

HU-1055

Zsolt Fazekas

E-mail: fazekaszs@gkm.hu

Tlf. (36) 1 374 2873

Fax (36) 1 473 1622

E-mail: notification@gkm.hu

Websted: http://www.gkm.hu/dokk/main/gkm

MALTA

Malta Standards Authority

Level 2

Evans Building

Merchants Street

VLT 03

MT-Valletta

Tlf. (356) 21 24 24 20

Fax (356) 21 24 24 06

Lorna Cachia

E-mail: lorna.cachia@msa.org.mt

Fælles e-mail: notification@msa.org.mt

Websted: http://www.msa.org.mt

NEDERLANDENE

Ministerie van Financiën

Belastingsdienst/Douane Noord

Team bijzondere klantbehandeling

Centrale Dienst voor In-en uitvoer

Engelse Kamp 2

Postbus 30003

NL-9700 RD Groningen

Ebel van der Heide

Tlf. (+31) 50 5 23 21 34

Hennie Boekema

Tlf. (+31) 50 5 23 21 35

Tineke Elzer

Tlf. (+31) 50 5 23 21 33

Fax (+31) 50 5 23 21 59

Fælles e-mail:

Enquiry.Point@tiscali-business.nl

Enquiry.Point2@tiscali-business.nl

ØSTRIG

Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

Abteilung C2/1

Stubenring 1

AT-1010 Wien

Brigitte Wikgolm

Tlf. (+43) 1 711 00 58 96

Fax (+43) 1 715 96 51 eller (+43) 1 712 06 80

E-mail: not9834@bmwa.gv.at

Websted: http://www.bmwa.gv.at

POLEN

Ministry of Economy and Labour

Department for European and Multilateral Relations

Plac Trzech Krzyży 3/5

PL-00-507 Warszawa

Barbara Nieciak

Tlf. (48) 22 693 54 07

Fax (48) 22 693 40 28

E-mail: barnie@mg.gov.pl

Agata Gągor

Tlf. (48) 22 693 56 90

Fælles e-mail: notyfikacja@mg.gov.pl

PORTUGAL

Instituto Portugês da Qualidade

Rua Antonio Gião, 2

PT-2829-513 Caparica

Cândida Pires

Tlf. (+351) 21 294 82 36 eller 81 00

Fax (+351) 21 294 82 23

E-mail: c.pires@mail.ipq.pt

Fælles e-mail: not9834@mail.ipq.pt

Websted: http://www.ipq.pt

SLOVENIEN

SIST — Slovenian Institute for Standardization

Contact point for 98/34/EC and WTO-TBT Enquiry Point

Šmartinska 140

SI-1000 Ljubljana

Tlf. (386) 1 478 304 1

Fax (386) 1 478 309 8

E-mail: contact@sist.si

Vesna Stražišar

SLOVAKIET

Kvetoslava Steinlova

Director of the Department of European Integration,

Office of Standards, Metrology and Testing of the Slovak Republic

Stefanovicova 3

SK-814 39 Bratislava

Tlf. (421) 2 52 49 35 21

Fax (421) 2 52 49 10 50

E-mail: steinlova@normoff.gov.sk

FINLAND

Kauppa-ja teollisuusministeriö

(Ministry of Trade and Industry)

Besøgsadresse:

Aleksanterinkatu 4

FI-00170 Helsingfors

og

Ratakatu 3

FI-00120 Helsingfors

Postadresse:

PO Box 32

FI-00023 Government

Tuomas Mikkola

Tlf. (+358) 9 57 86 32 65

Fax (+358) 9 16 06 46 22

E-mail: tuomas.mikkola@ktm.fi

Katri Amper

Fælles e-mail: maaraykset.tekniset@ktm.fi

Websted: http://www.ktm.fi

SVERIGE

Kommerskollegium

(National Board of Trade)

Box 6803

Drottninggatan 89

SE-113 86 Stockholm

Kerstin Carlsson

Tlf. (+46) 86 90 48 82 eller (+46) 86 90 48 00

Fax (+46) 86 90 48 40 eller (+46) 83 06 759

E-mail: kerstin.carlsson@kommers.se

Fælles e-mail: 9834@kommers.se

Websted: http://www.kommers.se

DET FORENEDE KONGERIGE

Department of Trade and Industry

Standards and Technical Regulations Directorate 2

151 Buckingham Palace Road

UK-London SW1 W 9SS

Philip Plumb

Tlf. (+44) 20 72 15 14 88

Fax (+44) 20 72 15 15 29

E-mail: philip.plumb@dti.gsi.gov.uk

Fælles e-mail: 9834@dti.gsi.gov.uk

Websted: http://www.dti.gov.uk/strd

EFTA — ESA

EFTA Surveillance Authority

Rue Belliard 35

BE-1040 Bruxelles

Adinda Batsleer

Tlf. (32-2) 286 18 61

Fax (32-2) 286 18 00

E-mail: aba@eftasurv.int

Tuija Ristiluoma

Tlf. (32-2) 286 18 71

Fax (32-2) 286 18 00

E-mail: tri@eftasurv.int

Fælles e-mail: DRAFTTECHREGESA@eftasurv.int

Websted: http://www.eftasurv.int

EFTA

Goods Unit

EFTA Secretariat

Rue Joseph II 12-16

BE-1000 Bruxelles

Kathleen Byrne

Tlf. (32-2) 286 17 49

Fax (32-2) 286 17 42

E-mail: kathleen.byrne@efta.int

Fælles e-mail: DRAFTTECHREGEFTA@efta.int

Websted: http://www.efta.int

TYRKIET

Undersecretariat of Foreign Trade

General Directorate of Standardisation for Foreign Trade

Inönü Bulvari no 36

TR-06510

Emek — Ankara

Mehmet Comert

Tlf. (+90) 312 212 58 98

Fax (+90) 312 212 87 68

E-mail: comertm@dtm.gov.tr

Websted: http://www.dtm.gov.tr


(1)  År — registreringsnummer — medlemsstat, hvorfra udkastet stammer.

(2)  Periode, hvor udkastet ikke kan vedtages.

(3)  Ingen »status quo« som følge af, at Kommissionen har accepteret de presserende grunde, anført af den pågældende medlemsstat.

(4)  Ingen »status quo« som følge af tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter for tjenester i forbindelse med foranstaltninger af beskatningsmæssig eller finansiel art som omhandlet i direktiv 98/34/EF, artikel 1, punkt 11, andet afsnit, tredje led.

(5)  Afslutning af informationsproceduren.


12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27


Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(2005/C 252/05)

(EØS-relevant tekst)

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Portugal

Sag nr.: N 479/2004

Støtteordning: Støtte til Nestlé Portugal S.A./tilskud

Formål: Uddannelse

Retsgrundlag: Portaria No 1285/2003, DR I-Série B, No 266, of 17 November 2003

Budget: 1 178 519, 91 EUR

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Italien (Sicilien)

Sag nr.: N 565/2003

Støtteordning: Støtte til miljøbeskyttelse og energibesparelse

Formål: At anspore SMV til at investere i energibesparelse og kombinerede kraftvarmeværker

Retsgrundlag: Legge regionale 3 maggio 2001 n. 6 — articolo 1, comma 4, lettera a), e relativo progetto di bando che stabilisce le modalità d'applicazione

Rammebeløb: I alt 34 397 029,48 EUR

Støtteintensitet eller -beløb: 35 % NSÆ + 15 % BSÆ (SMV-regionalbonus) + 10 % ( i henhold til miljørammebestemmelserne)

Varighed: 2005-2006

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Spanien

Sag nr.: N 583/04

Støtteordning: Nationalt program til udvidelse af bredbånd til landområder og fjerntliggende områder

Formål: At yde støtte til levering af bredbåndstjenester til visse landområder og fjerntliggende områder i Spanien (som på nuværende tidspunkt ikke er dækket eller ikke planlægges dækket i den nærmeste fremtid), på lignende vilkår som i byområderne.)

Retsgrundlag: Proyecto de Orden por la que se regulan las bases, el régimen de ayudas y la gestión y se realiza la convocatoria del programa de extensión de la banda ancha en zonas rurales y aisladas

Rammebeløb: Direkte tilskud i alt: 26,4 mio. EUR

samlede lån: 111,9 mio. EUR

Støtteintensitet eller -beløb: Ukendt, da det kommer an på støtteyderes tilbud og de udvalgte støtteyderes undertegnelse af den endelige kontrakt, højst 30 % af de støtteberettigede omkostninger

Varighed: 2005-2008

Andre oplysninger: De udvalgte støtteydere vil få mandat til at tilbyde ikke-diskriminerende engrossalg til tredjeparter

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/


III Oplysninger

Kommissionen

12.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28


INDKALDELSE AF FORSLAG

Støtte til informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik

(2005/C 252/06)

1.   BAGGRUND

Rådet vedtog den 17. april 2000 forordning (EF) nr. 814/2000 om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik (1), hvori typen og indholdet af de foranstaltninger, EU kan finansiere, fastlægges.

Som led i en ny og forenklet procedure har Kommissionen fastsat gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 814/2000 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002 (2). I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 2208/2002, ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1820/2004 (3), angives det i denne indkaldelse af forslag, hvilke temaer og foranstaltninger der prioriteres højest, samt frister for indsendelse af ansøgninger og påbegyndelse af de pågældende foranstaltninger.

Der indkaldes forslag til årlige aktivitetsprogrammer eller punktforanstaltninger, som skal finansieres via bevillinger på 2006-budgettet.

2.   PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER I 2006

I denne forslagsindkaldelse lægger Kommissionen vægt på:

at formidle budskabet om den reformerede fælles landbrugspolitik som bidrag til beskæftigelse, konkurrenceevne, vækst og stabilitet i EU-25

at skabe debat om, hvilket udbytte landbrugssektoren, landdistrikterne og samfundet som helhed, både i og uden for Europa, kan få af den fælles landbrugspolitik, og hvilke muligheder den åbner for øget tilstedeværelse på verdensmarkedet

at formidle den europæiske landbrugsmodel til resten af verden.

Ansøgerne skal anskueliggøre deres opfattelse af, hvilken eller hvilke kommunikationskanaler der på dette område egner sig bedst til bestemte spørgsmål og bestemte målgrupper, og begrunde deres opfattelse. Der skal fremlægges en medieplan for projektforslaget med nærmere oplysninger om projektgennemførelse, budskabsformidling og effektivitetsmåling. Ved udvælgelsen af ansøgninger vil der blive lagt særlig vægt på medieplanen som beskrevet i bilag II, punkt 6.

2.1.   Budskaber, der skal formidles

Kommissionens hovedbudskaber til målgrupperne er knyttet til følgende aspekter af og mål for den fælles landbrugspolitik:

udvikling og styrkelse af landdistrikterne i det udvidede EU med beskyttelse af miljøet og bevaring af en samfundsstruktur ved hjælp af en styrket politik for landdistriktudvikling; derudover bidrag til samhørighed i EU

gennemførelse af den nye fælles landbrugspolitik og anvendelse af dens virkemiddel, de afkoblede enkeltbetalinger, samt bidrag til en stabil landbrugsudvikling

øget markedsorientering og styrkelse af konkurrenceevnen i EU's landbrug, tilskyndelse til innovation samt tilbud om nye muligheder for producenter i EU og på verdensmarkedet

målretning mod markeder og tjenester, som offentligheden efterspørger, og øget markedsorientering af disse med højere produktkvalitet og miljøværdi

udlægning, inden for rammerne af WTO og i forbindelse med regionale aftaler med Europas nabolande, af målene for og fordelene ved den europæiske landbrugsmodel, ikke mindst de bedre handelsvilkår for tredjelande, miljøbeskyttelsen, landdistriktudviklingen — herunder fortsat pleje af og bosættelse i det åbne land — samt fødevaresikkerhed.

Se nærmere om reformen af den fælles landbrugspolitik på følgende adresse:

http://europa.eu.int/comm/agriculture/

Projekter, der fokuserer på konkrete eksempler i bestemte sektorer og belyser gennemførelsen af ovennævnte mål i praksis med klar relevans for målgruppen, vil blive foretrukket.

2.2.   Målgrupper

Målgrupperne for projekter inden for rammerne af denne indkaldelse af forslag er:

den samlede landbrugs- og fødevaresektor i EU, herunder forbrugere

offentligheden.

Ansøgerne bør anføre, om deres projektforslag er rettet mod målgrupper i flere lande og i givet fald hvilke lande og med hvilke midler.

2.3.   Kommunikationskanaler

Kommissionen ønsker især, at følgende kommunikationskanaler udnyttes:

Radio og fjernsyn, både på lokalt, regionalt og nationalt plan; foreslås der en specifik mediedækning, vil Kommissionen gerne på forhånd have en vis sikkerhed for, at den ønskede dækning opnås. Projekter, der omfatter video eller lydbånd til direkte distribution uden radio- eller tv-udsendelse, kommer også i betragtning.

Internettet, som får stadig større betydning som informationskilde og debatforum for mange EU-borgere.

Konferencer og seminarer, der henvender sig til en af eller begge ovennævnte målgrupper.

Den skrevne presse: Kommissionen har allerede gode direkte kontakter med den skrevne presse i EU. Det forventes dog, at projekter, der iværksættes som følge af denne forslagsindkaldelse, selv vil påkalde sig pressens opmærksomhed. Ansøgerne bør redegøre for, hvordan de påtænker at stimulere denne interesse.

Kommissionen er på udkig efter projekter med stor merværdi, hvor flere af de nævnte medier kan udnyttes. F.eks. kan en konference med deltagelse af delegerede sendes i fjernsynet på et senere tidspunkt, og de spørgsmål, der rejses, kan refereres i den lokale eller den regionale presse og også lægges ud på internettet.

2.4.   Medieplan

I medieplanen, jf. bilag II, punkt 6, skal der redegøres nærmere for følgende forhold:

Projektgennemførelse: hvordan forventes projektet planlagt, administreret og holdt inden for budgetrammerne? Forventede tidsfrister? Hvilken rolle tiltænkes Kommissionens personale?

Fremføring af budskabet: Hvilke budskaber vil projektet fremføre? Til hvilke målgrupper? Hvilke medier vil blive brugt og hvordan?

Effektivitetsmåling: Forslag, hvor det kan måles, hvor effektivt budskaberne er blevet formidlet, vil blive foretrukket. (Man kan for eksempel måle, i hvor høj grad et publikum har værdsat et seminar eller et radioprogram frem for blot publikums størrelse, eller hvorvidt det har været hensigtsmæssigt at behandle et spørgsmål på et websted frem for blot behandlingens omfang).

For mindre projekters vedkommende (projekter, der højst koster 30 000 EUR) accepterer Kommissionen, at det er frivilligt, om man vil evaluere projektet, efter at det er gennemført.

3.   GENEREL ANSØGNINGSVEJLEDNING

3.1.   Sådan skrives ansøgninger

Inden man ansøger, bør man omhyggeligt læse Rådets forordning (EF) nr. 814/2000, Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002 plus alle bilag til denne indkaldelse.

Ansøgninger om finansiering indsendes på et af de EU's officielle sprog. Der skal vedlægges en oversættelse til engelsk eller fransk.

Ansøgninger opstilles med anvendelse af de relevante skemaer, som findes på følgende internetadresse:

http://europa.eu.int/comm/agriculture/grants/capinfo/index_da.htm

3.2.   Indsendelse af ansøgninger

1)

Senest den 12. december 2005 (poststemplets dato er afgørende) indsendes et eksemplar af den komplette ansøgning med bilag som anbefalet brev med kvittering for modtagelse til følgende adresse:

European Commission

Unit AGRI. B.1

Call for proposals 2005/… …/…)

Att. Eugene Leguen de Lacroix

L130 4/148A

BE-1049 Bruxelles

Alle indgående dokumenter skal i Kommissionen scannes side for side. Derfor beder vi indstændigt om, at siderne i ansøgningsbrev og bilag ikke hæftes sammen.

Ansøgningsbrevet og budgettet skal underskrives og dateres af ansøgerorganisationens behørigt bemyndigede repræsentant. I bilag I findes en liste over de dokumenter, der skal indsendes.

2)

Senest kl. 24.00 (lokal tid i Bruxelles) den 12. december 2005 skal ansøgerne derudover indsende en elektronisk udgave af ansøgningen, magen til den i punkt 1) omtalte, til følgende mailadresse:

AGRI-GRANTS@cec.eu.int

Er ansøgningens to udgaver, jf. 1) og 2) herover, ikke identiske, går den ansøgning, der indsendes med posten forud for den, der er sendt som mail.

Ansøgninger, der afsendes efter fristen, jf. 1) og 2) herover, eller som sendes til andre post- eller mailadresser end dem, der er anført i 1) og 2), eller som sendes som mail alene, vil blive afvist.

3.3.   Procedure og tidsplan for Kommissionens behandling af ansøgninger

Først kontrollerer Kommissionen, at ansøgningen indeholder alle de dokumenter, den skal, jf. bilag I. Kommissionen forbeholder sig ret til at afvise ansøgninger, der ikke indeholder alle de dokumenter, der forlanges i bilag I.

Derpå evaluerer et ad hoc-udvalg ansøgningerne. Evalueringen sker i fire trin som beskrevet nedenfor. Kun ansøgninger, der opfylder kravene i ét trin, går videre til det næste.

(1)

Ansøgerne evalueres ud fra kriterierne for at komme i betragtning, jf. bilag II.

(2)

Ansøgerne evalueres ud fra udelukkelseskriterierne, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002, og på grundlag af de dokumenter, der er indsendt i henhold til bilag I, punkt 3.

(3)

Ansøgerne evalueres ud fra udvælgelseskriterierne, jf. bilag III, punkt 1.

(4)

Ansøgningerne evalueres ud fra tildelingskriterierne, jf. bilag III, punkt 2.

Efter evalueringen opstiller udvalget en liste over de foranstaltninger, der har den højeste tekniske kvalitet.

Foranstaltninger betragtes som værende af højeste tekniske kvalitet, hvis de får 60 ud af de 100 mulige point, jf. bilag III, punkt 2, og mindst 40 % af de mulige point for hvert kriterium. Kommissionen kan forhøje det mindste acceptable pointtal i lyset af de disponible budgetmidler.

Kommissionens beslutning om at yde et tilskud kan afvige fra det evaluerende udvalgs forslag.

Kommissionen forventer at have opstillet listen over modtagere og de godkendte beløb senest den 30. juni 2006.

Tildeles den ønskede støtte, modtager ansøgeren en støtteaftale, hvis beløb er anført i euro, og som nærmere angiver finansieringsbetingelser og -niveau.

Tildeles den ønskede støtte ikke, modtager ansøgeren en skriftlig begrundelse for afvisningen, bl.a. med henvisning til kriterierne for støtteberettigelse, udvælgelse og tildeling.

4.   FINANSIERINGEN

Hvad der er støtteberettigede omkostninger, er defineret i bilag IV. Kommissionen vil højst bidrage med 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Dette beløb kan i særlige tilfælde stige til 75 % på betingelserne i artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002.

En foranstaltning betragtes som værende af særlig interesse, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2208/2002, hvis den ved evalueringen opnår mindst 75 % af de mulige point under tildelingskriterierne 1 til 4, jf. bilag III, punkt 2.

Der tillades ingen forudbetaling for de foranstaltninger, som tildeles støtte i henhold til denne indkaldelse af forslag.

Selv om Kommissionen udvælger en ansøgning, er den ikke forpligtiget til at yde hele det søgte beløb. Tilskuddet kan under ingen omstændigheder overstige det søgte beløb.


(1)  EFT L 100 af 20.4.2000, s. 7.

(2)  EFT L 337 af 13.12.2002, s. 21.

(3)  EFT L 320 af 21.10.2004, s. 14.


BILAG I

INDKALDELSE AF FORSLAG

DOKUMENTER, DER SKAL VEDLÆGGES ANSØGNINGEN

(1)

Korrekt udfyldte ansøgningsskemaer: i) brev, ii) skema nr. 1, 2, 3 og 4, iii) budgetoverslag med udgiftsbudget og indtægtsskema, iv) formular med bankoplysninger og v) formular til identifikation af juridisk enhed. Brevet, budgetoverslaget, herunder udgiftsbudget og indtægtsskema, samt formularen med bankoplysninger og formularen til identifikation af den juridiske enhed skal dateres og underskrives af ansøgerorganisationens behørigt bemyndigede repræsentant.

Gælder ansøgningen et årligt aktivitetsprogram, som kan bestå af to til fem punktforanstaltninger, jf. artikel 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002, skal der udfyldes et skema 4 og et budget (udgiftsbudget og indtægtsskema) for hver af foranstaltningerne i aktivitetsprogrammet.

(2)

For ansøgere og ansøgeres partnere: vedtægter og seneste aktivitetsrapport, eventuelt ledsaget af organisationsplan og forretningsorden, hvis disse nævnes i vedtægterne.

(3)

For ansøgere (bortset fra offentlige organer):

(a)

En erklæring på tro og love, dateret og underskrevet af ansøgerorganisationens behørigt bemyndigede repræsentant, om at ansøgeren ikke:

er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller er begæret taget under en af disse behandlinger, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure fastsat i national lovgivning

ved retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der anfægter deres faglige hæderlighed

under udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

de ikke har opfyldt deres forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller betalingen af skat i overensstemmelse med retsforskrifterne i det land, hvor de er etableret, eller hvor den ordregivende myndighed hører hjemme, eller hvor kontrakten skal effektueres

som ved en retskraftig dom er dømt for svig, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser

som i forbindelse med indgåelse af en anden kontrakt eller tildeling af et tilskud finansieret over fællesskabsbudgettet er fundet skyldig i grov misligholdelse, idet han ikke har overholdt sine kontraktlige forpligtelser.

(b)

En nyere udskrift fra det lovbestemte virksomhedsregister i den medlemsstat, hvor ansøgeren har hjemsted.

(4)

For ansøgere og ansøgeres partnere: en formular vedrørende interessekonflikter affattet efter modellen på den internetadresse, der er nævnt i punkt 3.1 i denne forslagsindkaldelse.

(5)

For ansøgere (bortset fra offentlige organer): balance og årsregnskaber for de to seneste, afsluttede regnskabsår eller anden dokumentation for ansøgerens finansielle stilling og evne til at opretholde sin aktivitet i hele foranstaltningens løbetid.

(6)

For ansøgere (hvor det tilskud, der ansøges om, er 300 000 EUR eller derover): en ekstern revisionsrapport udarbejdet af en autoriseret revisor, hvori regnskabet for det seneste afsluttede regnskabsår godkendes, og der gives en vurdering af ansøgerens finansielle levedygtighed.

(7)

For ansøgere og ansøgeres partnere: en levnedsbeskrivelse for det personale, der forbereder, gennemfører, følger op på og evaluerer den foreslåede foranstaltning.

(8)

Hvis ansøgeren har til hensigt at benytte leverandører/underentreprenører, og summen af alle ydelser fra én leverandør/underentreprenør overstiger 10 000 EUR, skal ansøgeren, når betalingsanmodningen efter foranstaltningens afslutning forelægges, foruden det valgte tilbud, forelægge dokumentation for at have indhentet mindst tre tilbud. Ansøgeren skal da påvise, at den valgte leverandør/underentreprenør har givet det økonomisk mest fordelagtige bud, og begrunde sit valg, hvis det ikke er det billigste.

(9)

Ydes der bidrag fra andre bidragydere (herunder partnere) til den foreslåede foranstaltning, fremlægges et bevis for disse bidrag (dette bevis skal mindst bestå i en officiel finansieringsbekræftelse fra hver af de forventede bidragydere med angivelse af foranstaltningens titel og det beløb, der vil blive bidraget med).


BILAG II

INDKALDELSE AF FORSLAG

KRITERIER FOR, OM DE FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER KAN KOMME I BETRAGTNING

(1)

Ansøgninger, der vedrører årlige aktivitetsprogrammer, skal gælde tilskud på mellem 50 000 EUR og 500 000 EUR. For hver punktforanstaltning i hvert program skal det søgte tilskud ligge mellem grænserne i punkt 2.

(2)

Ansøgninger, der vedrører punktforanstaltninger, skal gælde tilskud på mellem 12 500 EUR og 100 000 EUR.

(3)

De årlige aktivitetsprogrammer og punktforanstaltningerne gennemføres (inklusive forberedelse, gennemførelse, opfølgning og evaluering) mellem den 1. juli 2006 og den 30. juni 2007.

(4)

I et og samme regnskabsår kan en ansøger højst indsende ét årligt aktivitetsprogram eller én punktforanstaltning.

(5)

Ud over de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 814/2000, kommer følgende foranstaltninger heller ikke i betragtning:

a)

foranstaltninger, der giver økonomisk gevinst

b)

foranstaltninger, der vedrører generalforsamlinger eller vedtægtsbestemte møder.

(6)

Medieplanen forelægges for hver punktforanstaltning og skal indeholde:

a)

en detaljeret dagsorden (for seminarer og konferencer) eller et manuskript (for publikationer og audiovisuelle produktioner) bl.a. med angivelse af, hvilke emner der behandles, og, om muligt, af bidragydernes navne og erhvervserfaring på området, samt tidsplanen for foranstaltningen og i givet fald lokaliteten, hvor den gennemføres

b)

en detaljeret beskrivelse af foranstaltningen, herunder:

en beskrivelse af det påviste informationsbehov og af foranstaltningens forventede resultater (forudgående evaluering)

de hovedbudskaber, som skal formidles ved hjælp af foranstaltningen

målgruppe(r)

de kommunikationsmidler, der skal anvendes, og måden, hvorpå de vil blive anvendt

en udførlig plan for evaluering af resultaterne, efter at foranstaltningen er gennemført (efterfølgende evaluering), navnlig hvad angår indikatorer eller kriterier, der gør det muligt at måle virkningerne af den gennemførte foranstaltning og af den valgte formidlingspolitik (ikke obligatorisk for foranstaltninger med et budget på 30 000 EUR eller derunder).

(7)

Budgetoverslag

a)

Både indtægtsskemaet og udgiftsbudgettet (udgiftssiden) skal opstilles i euro ved hjælp af de originaldokumenter, der findes på internetadressen i denne forslagsindkaldelses punkt 3.1.

b)

Gælder ansøgningen et årligt aktivitetsprogram, som kan bestå af to til fem punktforanstaltninger, jf. artikel 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2208/2002, skal der udfyldes et skema 4 og et budget (udgiftsbudget og indtægtsskema) for hver af foranstaltningerne i aktivitetsprogrammet.

c)

For budgetoverslaget gælder endvidere følgende:

Indtægter og udgifter skal være i balance. Budgettets udgiftsside skal tydeligt angive, hvilke omkostninger der er støtteberettigede, jf. bilag IV.

Det skal i detaljer være anført, hvilke beregninger og specifikationer der er anvendt ved udarbejdelsen.

Hvis ansøgeren er momspligtig og har ret til at trække momsen fra, skal budgettet forelægges eksklusive moms.

På indtægtssiden skal være anført:

ansøgerens direkte bidrag

eventuelt nærmere oplysninger om andre bidragyderes bidrag

alle indtægter, der opstår i forbindelse med projektet, herunder eventuelle deltagergebyrer

den støtte fra Kommission, der søges om, i givet fald opdelt på flere ansøgninger, som er indsendt til Kommissionen.


BILAG III

INDKALDELSE AF FORSLAG

UDVÆLGELSES- OG TILDELINGSKRITERIER

1.   UDVÆLGELSESKRITERIER

For at dokumentere deres tekniske kapacitet skal ansøgerne for deres eget og partnernes vedkommende godtgøre, at:

de råder over de nødvendige tekniske færdigheder af direkte relevans for forberedelsen, gennemførelsen, opfølgningen og evalueringen af den foreslåede type foranstaltning

de har mindst tre år erfaring inden for det eller de foreslåede emner.

For at dokumentere deres finansielle kapacitet skal ansøgerne for deres eget og partnernes vedkommende godtgøre, at:

deres finansielle stilling er tilstrækkelig solid til, at de kan opretholde deres aktivitet i hele foranstaltningens løbetid. Dette vil blive bedømt på baggrund af den dokumentation, der forelægges i overensstemmelse med bilag I, punkt 5, og enhver anden oplysning, som Kommissionen skønner nyttig.

2.   TILDELINGSKRITERIER

Hver foranstaltning evalueres i lyset af følgende kriterier:

(1)

(højst 25 point) Foranstaltningens relevans og almene interesse vurderes bl.a. ud fra:

i hvilket omfang foranstaltningens mål og indhold ligger på linje med de mål, der er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 814/2000, og forslagsindkaldelsens hovedtemaer.

(2)

(højst 25 point) Den europæiske dimension og merværdi vurderes bl.a. ud fra:

hvor mange lande der berøres af foranstaltningen (10 point)

målgruppens omfang og repræsentativitet i relation til foranstaltningens art (10 point)

hvor mange organisationer — ud over underentreprenører — der er involveret i udformningen, gennemførelsen og formidlingen af foranstaltningen, og deres repræsentativitet (5 point).

(3)

(højst 25 point) Formidlingspolitikken vurderes bl.a. ud fra:

hvilke budskaber der skal formidles, og hvilke målgrupper der sigtes mod (15 point)

hvilke formidlingskanaler der anvendes (f.eks. presse, radio og tv, internet og direkte distribution), og hvilken rolle de spiller i foranstaltningen (10 point).

(4)

(højst 25 point) Evalueringen af foranstaltningen vurderes bl.a. ud fra:

begrundelsen for den interesse, som foranstaltningen forventes at afføde, og, hvor dette er relevant, vurderingen af resultaterne efter foranstaltningens gennemførelse (15 point)

hvilke metoder (meningsmålinger, spørgeskemaer, statistikker, m.m.) der skal anvendes til at måle de formidlede budskabers virkning (10 point).


BILAG IV

INDKALDELSE AF FORSLAG

UDGIFTER

(1)

Omkostningerne skal opfylde følgende kriterier for at være støtteberettigede

a)

De skal være fremkaldt direkte og udelukkende af foranstaltningen (forberedelse, gennemførelse, opfølgning og evaluering).

b)

De skal være absolut nødvendige for gennemførelsen af foranstaltningen og være i overensstemmelse med de bedste vilkår, markedet kan byde på.

c)

De skal være faktisk afholdt, dvs. svare til betalinger, der er dokumenteret ved hjælp af kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med en tilsvarende bevisværdi, være bogført i modtagerens regnskaber eller fremgå af dennes skattemæssige regnskabsbilag og kunne identificeres og kontrolleres.

Hvis de støtteberettigede omkostninger afholdes direkte af en anden bidragyder, skal dette være anført på indtægtssiden i budgetoverslaget og i det endelige budget i rubrikken »andre bidrag«. Desuden skal bidragyderen have bekræftet det skriftligt, jf. bilag I, punkt 9.

d)

De skal være påløbet i foranstaltningens løbeperiode, som fremgår af støtteaftalen. Udgifter, der er afholdt før aftalens indgåelse, må ansøgeren selv tage ansvaret for, og de binder ikke Kommissionen hverken juridisk eller økonomisk

e)

De skal være opført i budgetoverslaget.

(2)

Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede

bidrag i naturalier

uspecificerede eller faste udgifter, bortset fra de særlige tilfælde, som er nævnt i denne forslagsindkaldelse

indirekte omkostninger (husleje, elektricitet, vand, gas, forsikringer, skatter og afgifter m.m.)

omkostninger til kapitalinvesteringer, hensættelser, debetrenter, kurstab, gaver og luksusudgifter

udgifter til køb af nyt eller brugt udstyr

fradragsberettiget moms

udgifter, der ikke er opført i budgetoverslaget.

(3)

Medmindre Kommissionen anmoder om andet, skal alle støttemodtagerens meddelelser og udgivelser om foranstaltningen, også under konferencer og seminarer, gøre det klart, at foranstaltningen har fået støtte fra Det Europæiske Fællesskab, at forfatteren til meddelelsen eller udgivelsen har det fulde ansvar for den, og at Kommissionen ikke er ansvarlig for, hvilken brug der måtte blive gjort af dens informationsindhold. Støttemodtageren sikrer, at dette angives tydeligt og synligt. Opfylder en foranstaltning ikke denne betingelse, forbeholder Kommissionen sig ret til at afvise at foretage nogen udbetaling til støttemodtageren.

(4)

Særlige bestemmelser for udarbejdelse af det endelige regnskab

a)

Der skal fremlægges originale bilag med dokumentation for betaling af udgifterne (billetter, benyttede boardingkort, fakturaer m.m.), jf. følgende skema.

Hvis modtageren er nødt til at gemme originalerne til sit eget regnskab, kan kopier indsendes, hvis den person, der har underskrevet støtteaftalen, på hver kopi bekræfter, at den er i overensstemmelse med originalen. Dårlige kopier vil ikke blive taget i betragtning.

Alle fakturaer skal være behørigt udformet i overensstemmelse med lovgivningen og reglerne i det pågældende land, og momsbeløbet og -satsen skal være tydeligt angivet.

b)

Fakturaer for underleverandørers ydelser på 10 000 EUR eller derover tages kun i betragtning, hvis underleverancen er med i støtteaftalen.

Udgiftskategori

Støtteberettigede

Nødvendige bilag

Personaleomkostninger

Hvis de samlede omkostninger ved foranstaltningen (eksklusive udgifter til ansatte) er større end 15 000 EUR, vil der blive betalt et enkelt fast beløb på højst 10 000 EUR inklusive personaleomkostninger til forberedelse, gennemførelse, opfølgning og evaluering.

Hvis de samlede omkostninger ved foranstaltningen (eksklusive udgifter til ansatte) er mindre end eller lig med 15 000 EUR, vil der blive betalt et enkelt fast beløb på højst 5 000 EUR inklusive personaleomkostninger til forberedelse, gennemførelse, opfølgning og evaluering.

Der kræves ikke bilag.

Transportudgifter

Tog

Udgifter til rejse på anden klasse ad den korteste strækning (1).

Billet

Fly

Bestillingsudgifter og udgifter til flybillet på økonomiklasse og på de mest favorable vilkår på markedet (APEX, PEX, Excursion osv.)

Billet eller elektronisk online-reservation (med prisangivelse).

Brugt boardingkort. Af boardingkortet skal fremgå navn, dato, afgangs- og ankomststed samt pladsnummer.

I givet fald fakturaerne fra rejsebureauet.

Bus og anden kollektiv transport (2)

Rejse mellem byer ad den korteste strækning

Faktura, hvor der som minimum er anført udrejse- og hjemrejsested, antal passagerer og rejsedatoer.

Privat eller lejet bil (3)

Højst 300 km tur retur med en kørselsgodtgørelse på 0,25 EUR pr. km.

Erklæring underskrevet af brugeren med angivelse af udrejse- og hjemrejsedato, -tidspunkt og -sted, antal kørte km, antal passagerer, indregistreringsnummer og formålet med rejsen.

Indkvartering og måltider

For personer, der bor på hotel: én dagpengeportion per overnatning (4) (inklusive overnatning og måltider til et døgn). Dagpengesatsen kan ses på den internetadresse, der er anført i punkt 3.1 i denne indkaldelse.

For personer, der ikke bor på hotel: en halv dagpengeportion per døgn (inklusive overnatning og måltider). Det samlede dagpengebeløb beregnes således:

Formula

Antallet af timer regnes fra start til slut på opholdet på mødestedet.

Hotelregning med angivelse af personens navn og overnatningsdatoerne. Hvis regningen vedrører en gruppe, skal de samme oplysninger være anført.

En erklæring fra hver deltager med oplysninger om foranstaltningen selv (dato, sted og titel), deltagerens rolle (foredragsholder, deltager, osv.) og opholdets varighed fra ankomst til afrejse. Erklæringen skal være dateret og underskrevet af deltageren.

Tolkning

1)

Ansatte: Udgifterne til ansatte oversættere er omfattet af maksimalbeløbet for ansatte under udgiftskategorien »personaleomkostninger«.

Der kræves ikke bilag.

2)

Selvstændige: indtil 600 EUR om dagen (eksklusive moms).

Faktura med — som minimum — oplysning om foranstaltningens titel, hvilke sprog der er blevet tolket til og fra, på hvilke datoer, og i hvor mange timer.

Oversættelse

1)

Ansatte: Udgifterne til ansatte oversættere er omfattet af maksimalbeløbet for ansatte under udgiftskategorien »personaleomkostninger«.

Der kræves ikke bilag.

2)

Selvstændige: indtil 45 EUR per side.

Faktura med — som minimum — oplysning om foranstaltningens titel, hvilke sprog der er blevet oversat til og fra, og hvor mange sider.

Honorarer til eksperter og talere (5)

Indtil 600 EUR om dagen (eksklusive moms).

Faktura med — som minimum — oplysning om foranstaltningens titel, arten af det udførte arbejde og datoer for udførelsen af arbejdet.

For indkvartering, måltider og transport: se ovenfor.

Leje af konferencelokale og materiel

 

Faktura med — som minimum — oplysning om foranstaltningens titel, arten af det lejede materiel og datoerne for leje af konferencelokaler og materiel.


(1)  Rejses der ikke på anden klasse, betragtes udgifterne kun som støtteberettigede, hvis der fremlægges et bevis fra transportselskabet, der viser, hvad det koster at rejse på anden klasse, og i så fald er de støtteberettigede udgifter begrænset til dette beløb.

(2)  Udgifter til bybus, metro, sporvogn og taxi er ikke støtteberettigede.

(3)  Udgifter til benzin, parkering, bompenge og måltider er ikke støtteberettigede. Udgifter til billeje er ikke støtteberettigede.

(4)  Restaurantregninger, regninger for levering af forplejning, kaffepauser mv. accepteres ikke. Sådanne udgifter skal afholdes af dagpengene.

(5)  Der yders ikke tilskud til ekspert- og talerhonorarer, når vedkommende er ansat i en offentlig national eller international institution eller i en af EU-institutionerne eller er medlemmer af eller ansatte i den organisation, der modtager støtte, eller i en dertil knyttet organisation.