ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 228

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

48. årgang
17. september 2005


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Rådet

2005/C 228/1

Rådets udtalelse af 12. juli 2005 om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009

1

 

Kommissionen

2005/C 228/2

Euroens vekselkurs

5

2005/C 228/3

Meddelelse om indledning af en undersøgelsesprocedure vedrørende handelshindringer som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 bestående af foranstaltninger og handelspraksis, som Indien har indført i handelen med vin og spiritus

6

2005/C 228/4

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )

9

2005/C 228/5

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

11

2005/C 228/6

Statsstøttesag — Frankrig — Statsstøttesag C 23/2005 (ex NN 8/2004, ex N515/2003) — Støtte til destruktionssektoren i 2003 — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

13

2005/C 228/7

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.3884 — ADM Poland/Cefetra/BTZ) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

20

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


I Meddelelser

Rådet

17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/1


RÅDETS UDTALELSE

af 12. juli 2005

om Portugals opdaterede stabilitetsprogram, 2005-2009

(2005/C 228/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

(1)

Den 12. juli 2005 gennemgik Rådet Portugals opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2005-2009. Programmet opfylder datakravene i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form (2). Programmet indeholder imidlertid ingen fremskrivninger for de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt. Portugal opfordres derfor til fuldt ud at opfylde datakravene i adfærdskodeksen.

(2)

Opdateringen af stabilitetsprogrammet bygger på behovet for at korrigere et offentligt underskud, der i 2005 er sat til 6,2 % af BNP, hvilket er væsentligt over 3 % af BNP. Dette tal følger efter et underskud på 2,9 % af BNP i årene fra 2002 til 2004 (3), som de portugisiske myndigheder for nylig indberettede efter drøftelser med Eurostat, hvilket er betydeligt værre end målet om 2,2 % af BNP for 2005 i den tidligere programopdatering. Denne forværring skyldes en vækst, der er lavere end forventet, en nyvurdering af væksten i udgifterne, budgetoverskridelser og manglende indførelse af de engangsforanstaltninger, der var planlagt i det foregående program, og en korrigerende pakke svarende til ca. 0,6 % af BNP, der blev vedtaget af den nye regering i juni 2005. Til mindskning af underskuddet skitseres der i opdateringen en strategi med gennemførelse af strukturforanstaltninger i stedet for omfattende anvendelse af engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, hvilket tyder på forandringer i den budgetstrategi, der blev skitseret i tidligere opdateringer. Det offentlige underskud forventes at falde konstant i de kommende år, men det vil indtil 2007 overstige referenceværdien på 3 % af BNP.

(3)

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forudsættes væksten i det reale BNP at stige gradvis fra 0,8 % i 2005 til 3,0 % i 2009 med vækstrater i de mellemliggende år på henholdsvis 1,4 %, 2,2 % og 2,6 %. På grundlag af de nuværende oplysninger er vækstfremskrivningerne for den første del af programmet plausible, mens der er flere risici forbundet med programmets senere år. Det er nødvendigt med strukturforanstaltninger med henblik på at øge produktiviteten og konkurrencedygtigheden samt at genoprette tilliden, hvis den planlagte vækst skal kunne opnås.

(4)

Det er formålet med programmet at bringe det offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2008. Det offentlige underskud forventes at falde til fra 6,2 % af BNP i 2005 til 4,8 % i 2006, 3,9 % i 2007, 2,8 % i 2008 og 1,6 % i 2009. Kommissionens tjenestegrene har efter den i fællesskab aftalte metode foretaget beregninger ud fra oplysningerne i programmet, hvorefter det konjunkturkorrigede underskud først vil stige til 5,3 % af BNP i 2005 for derefter at falde gradvis til 1,4 % i 2009. Konsolideringsbestræbelserne vil finde sted over hele programperioden med vægt på begyndelsen, da der vil ske en væsentlig konsolidering i 2006. I den tidlige del af programperioden baseres konsolideringen overvejende på øgede indtægter gennem højere skattesatser (især en stigning i den almindelige momssats fra 19 % til 21 %), lavere skattekreditter og bedre skatteopkrævning, hvilket til dels opvejer de mistede engangsindtægter. I de senere år forudses det, at det øgede bidrag fra udgiftstilbageholdenheden vil komme fra varige foranstaltninger, f.eks. reformen af den offentlige administration, herunder begrænsninger i lønudgifterne og ændringer i pensionsordningerne, og dette vil mest få væsentlige budgetvirkninger på mellemlang sigt. Investeringernes andel af de samlede offentlige udgifter falder kun en anelse i programperioden.

(5)

Budgetresultatet i programmet er underlagt adskillige risici. For det første kan den økonomiske opgang gå langsommere end forventet, afhængigt af de finanspolitiske konsolideringsbestræbelsers reelle virkning og på baggrund af den forventede stigning i den internationale konkurrence på de portugisiske markeder. For det andet kan foranstaltningerne med henblik på at øge indtægterne og begrænse udgifterne vise sig mindre effektive end forudset eller kun give de ønskede resultater på længere sigt. Skatteforhøjelserne medfører en højere risiko for skatteunddragelse, selv om der træffes vigtige foranstaltninger for at fremme overholdelsen af skattelovgivningen, herunder et tættere administrativt samarbejde, der er fokuseret på grænseoverskridende momssvig. Desuden skal de fleste af de bebudede foranstaltninger med henblik på udgiftstilbageholdenhed stadig gennemføres retligt. På baggrund af denne vurdering kan det være nødvendigt, at regeringen opfylder sin pligt til at træffe yderligere foranstaltninger, så det undgås, at underskuddet overstiger 3 % af BNP længere end planlagt. Derudover gælder det, at selv hvis den planlagte udvikling opretholdes, giver budgetstillingen i programmet ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod at overskride underskudstærsklen med normale makroøkonomiske udsving indtil som minimum 2009. Den er heller ikke tilstrækkelig til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance nås inden for programmets horisont, selv om det underliggende underskud nedbringes med ca. 4 % af BNP fra 2005 til 2009. En følsomhedsanalyse viser, at underskuddet stadig vil udgøre omkring 3 % i 2009, hvis den makroøkonomiske udvikling er ugunstig.

(6)

Gældskvoten udgjorde over 60 % af BNP i 2003 for derefter at være steget til 61,9 % i 2004. I henhold til opdateringen vil gældskvoten nå 66,5 % af BNP i 2005 og nå et maksimum på 67,8 % af BNP i 2007 for derefter at falde til 64,5 % i 2009. Udviklingen i bruttogældskvoten kan også vise sig at være mindre gunstig end forventet som følge af risiciene for den økonomiske aktivitet og for budgetmålene samt ligesom tidligere eventuelle gældsforøgende stock flow-justeringer, især akkumulering af finansielle aktiver.

(7)

De offentlige finansers holdbarhed på længere sigt synes at være i fare som følge af de fremregnede budgetudgifter til en aldrende befolkning. De strukturreformer, der indtil nu er gennemført, især inden for pensioner og sundhedssektoren, forventes at lette byrden ved en aldrende befolkning. Disse reformer lader imidlertid ikke til at være tilstrækkelige til at sikre holdbarheden. De reformer, der skitseres i opdateringen, især af pensioner for den offentlige administration, kan bidrage hertil, hvis de gennemføres i dybden. Regeringen har bestilt en rapport med en vurdering af det sociale sikringssystems bæredygtighed på lang sigt.

(8)

Alt i alt er den økonomiske politik, der opstilles i opdateringen, delvis forenelig med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik med hensyn til de offentlige finanser. Som anbefalet er der i programmet planer om konsolidering af de offentlige finanser, der overvejende skal drives fra udgiftssiden, og der bygges ikke på engangsforanstaltninger eller midlertidige foranstaltninger. Hvis fremskrivningerne følges, ligger der heri ligeledes en forbedring af den konjunkturkorrigede primære saldo (ekskl. engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger) på over 0,5 % af BNP pr. år. Der er dog ingen planer om at mindske underskuddet til mindre end 3 % af BNP før 2008, og den planlagte udgiftstilbageholdenhed er ikke tilstrækkelig til at nå stabilitets- og vækstpagtens mellemlange mål om en budgetstilling tæt på balance ved programperiodens udløb.

(9)

På baggrund af underskuds- og gældstallet for 2005 og de efterfølgende år, som fremlægges i det opdaterede stabilitetsprogram, indledte Kommissionen proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 22. juni. Hvis Rådet beslutter, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal, vil det udsende en henstilling om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud; en sådan henstilling vil bl.a. indeholde en frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

På baggrund af ovenstående vurdering finder Rådet, at Portugal bør:

i)

begrænse forværringen af budgetstillingen i 2005 ved at sikre en konsekvent gennemførelse af de bebudede korrigerende foranstaltninger

ii)

opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud snarest muligt ved at tage et mærkbart skridt i 2006 efterfulgt af et væsentligt fald hvert år og ved konsekvent at gennemføre de planlagte foranstaltninger med henblik på at mindske de offentlige udgifter; gribe alle muligheder for at øge reduktionen af budgetunderskuddet, især med henblik på at skabe margener for at håndtere budgetkonsekvenserne ved en lavere vækst end forventet

iii)

bringe bruttogældskvoten på en stadigt faldende kurs ved at sikre, at gældsudviklingen afspejler mindskede underskud og ved at undgå gældsforøgende finanstransaktioner

iv)

styre udviklingen i underskuddet, muligvis ved at bebude bindende lofter for specifikke udgiftskategorier inden for et gennemgribende reformprogram, hvorved der rettes op på de offentlige finanser og deres holdbarhed på sigt sikres

v)

fortsat forbedre bearbejdningen af centralregeringens data.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

 

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Real BNP-vækst

(%-ændring)

SP juni 2005

1,0

0,8

1,4

2,2

2,6

3,0

KOM april 2005

1,0

1,1

1,7

SP jan 2004

1,0

2,5

2,8

3,0

HICP-inflation

(%)

SP juni 2005

2,5

2,5

2,9

2,5

2,5

2,4

KOM april 2005

2,5

2,3

2,1

SP jan 2004

2,0

2,0

2,0

2,0

Offentlig saldo

(% af BNP)

SP juni 2005

– 2,9

– 6,2

– 4,8

– 3,9

– 2,8

– 1,6

KOM april 2005

– 2,9

– 4,9

– 4,7

SP jan 2004 (5)

– 2,8

– 2,2

– 1,6

– 1,1

Primær saldo

(% af BNP)

SP juni 2005

– 0,1

– 3,3

– 1,6

– 0,5

0,7

1,8

KOM april 2005

– 0,1

– 2,0

– 1,6

SP jan 2004

0,1

0,9

1,5

2,0

Konjunkturkorrigeret saldo

(% af BNP)

SP juni 2005 (4)

– 2,2

– 5,3

– 3,8

– 3,1

– 2,3

– 1,4

KOM. april 2005

– 2,0

– 3,9

– 3,7

SP jan 2004 (4)

– 1,7

– 1,3

– 0,9

– 0,7

Engangsforanstaltninger

(% af BNP)

SP Jun 2005

2,3

0,2

0

0

0

0

KOM April 2005

2,3

0,3

0

Konjunkturkorrigeret saldo eksl. engangsforanstaltninger

(% af BNP)

SP Jun 2005 (4)

– 4,5

– 5,5

– 3,8

– 3,1

– 2,3

– 1,4

KOM April 2005

– 4,3

– 4,2

– 3,7

Offentlig bruttogæld

(% af BNP)

SP Jun 2005

61,9

66,5

67,5

67,8

66,8

64,5

KOM April 2005

61,9

66,2

68,5

SP Jan 2004 (5)

60,0

59,7

58,6

57,0

Kilder:

Stabilitetsprogrammer (SP); Kommissionens økonomiske prognoser fra foråret 2005 (KOM); beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  De portugisiske myndigheder havde forelagt et opdateret stabilitetsprogram i december 2004 og overholdt dermed den formelle afleveringsfrist. Da der imidlertid skulle afholdes valg i Portugal, blev det besluttet ikke at vurdere det daværende program, men i stedet at vente på opdateringen fra den nye regering.

(3)  Underskuddet var på 4,1 %, 5,4 % og 5,2 % af BNP i henholdsvis 2002, 2003 og 2004, når de vigtigste engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger udelukkes.

(4)  Beregning foretaget af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet.

(5)  Herunder engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.

Kilder:

Stabilitetsprogrammer (SP); Kommissionens økonomiske prognoser fra foråret 2005 (KOM); beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.


Kommissionen

17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/5


Euroens vekselkurs (1)

16. september 2005

(2005/C 228/02)

1 euro=

 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,2243

JPY

japanske yen

135,78

DKK

danske kroner

7,4574

GBP

pund sterling

0,67650

SEK

svenske kroner

9,3305

CHF

schweiziske franc

1,5510

ISK

islandske kroner

75,83

NOK

norske kroner

7,7945

BGN

bulgarske lev

1,9558

CYP

cypriotiske pund

0,5729

CZK

tjekkiske koruna

29,073

EEK

estiske kroon

15,6466

HUF

ungarske forint

245,32

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6960

MTL

maltesiske lira

0,4293

PLN

polske zloty

3,8827

RON

rumænske lei

3,4754

SIT

slovenske tolar

239,46

SKK

slovakiske koruna

38,347

TRY

tyrkiske lira

1,6420

AUD

australske dollar

1,5933

CAD

canadiske dollar

1,4487

HKD

hongkongske dollar

9,5008

NZD

newzealandske dollar

1,7347

SGD

singaporeanske dollar

2,0553

KRW

sydkoreanske won

1 257,97

ZAR

sydafrikanske rand

7,7981

CNY

kinesiske renminbi yuan

9,9010

HRK

kroatiske kuna

7,4345

IDR

indonesiske rupiah

12 426,65

MYR

malaysiske ringgit

4,615

PHP

filippinske pesos

68,775

RUB

russiske rubler

34,6980

THB

thailandske bath

50,178


(1)  

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/6


Meddelelse om indledning af en undersøgelsesprocedure vedrørende handelshindringer som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 bestående af foranstaltninger og handelspraksis, som Indien har indført i handelen med vin og spiritus

(2005/C 228/03)

Den 20. juli 2005 modtog Kommissionen en klage i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 (1), i det følgende benævnt »forordningen«.

1.   Klagerne

Klagen blev indgivet af Comité européen des enterprises vins (CEEV) og Confédération européenne des producteurs de spiritueux (CEPS) i fællesskab.

CEPS er det repræsentative organ i EU for producenter af spiritus. Medlemmerne består af 38 nationale sammenslutninger, der repræsenterer erhvervsgrenen i 21 EU-medlemsstater. CEEV er det repræsentative organ i EU for de nationale handelssammenslutninger i EF-medlemsstaterne, som repræsenterer erhvervsgrenen og/eller forhandlere af vin, aromatiseret vin, mousserende vin, hedvin og andre vinprodukter. Medlemmerne består af 12 nationale sammenslutninger og Schweiz.

CEEV og CEPS er sammenslutninger, der optræder på vegne af en eller flere virksomheder i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 2, stk. 6, i forordningen.

2.   Varen

De EU-varer, der berøres af de indiske foranstaltninger er vin, vermouth, aromatiseret vin og spiritus, der tariferes under HS pos. 2204, 2205, 2206 og 2208. Disse omfatter ikke-mousserende og mousserende vin, vermouth og anden vin tilsat alkohol såsom portvin og sherry samt spiritus destilleret af landbrugsråvarer såsom brandy, vinbrændevin, whisky, gin, vodka, rom og likør.

Kommissionens undersøgelse kan dog også omfatte andre varer, især hvis interesserede parter, der giver sig tilkende inden for nedenstående frist (se punkt 8), kan påvise, at de pågældende varer lider skade af den praksis, der hævdes at finde sted.

3.   Klagens indhold

Klagen fokuserer på tre forskellige aspekter af Indiens retsregler for importeret vin og spiritus.

(a)   Tillægstold

Ifølge indisk lov har regeringen i de 26 indiske delstater bemyndigelse til at pålægge alkoholholdige drikkevarer punktafgifter. I princippet opkræves punktafgifter kun af varer, som har været igennem en fremstillingsproces i Indien. Derfor pålægges importeret vin og spiritus på flaske i princippet ikke punktafgifter. Kun hjemmeproduktion og importeret uaftappet vin, der kommes på flasker i Indien, beskattes (til satser, der veksler betydeligt i de 26 indiske delstater).

Indien indførte således den 1. april 2001 ved meddelelse nr. 37/2001 i henhold til afsnit 3 i toldloven en forbundsstatslig tillægstold på importeret vin og spiritus for at udligne virkningerne af den statslige punktafgift, der var betalt eller skulle betales for hjemmeproducerede varer. Ifølge afsnit 3 i toldloven bør den forbundsstatslige tillægstold »svare« til den punktafgift, der opkræves på hjemmeproducerede varer. Tillægstolden opkræves som en værditold til forskellige satser. Ifølge toldmeddelelse nr. 32/2003 af 1. marts 2003 er de gældende satser for tillægstold på importeret vin inddelt i tre forskellige niveauer på 75 %, 50 % og 20 % (afhængigt af importværdien) og i fire niveauer på 150 %, 100 %, 50 % og 25 % (igen afhængigt af importværdien) for tillægstold på importeret spiritus.

(b)   Statslige punktafgifter og andre afgifter

Som nævnt tidligere har de indiske delstater ikke jurisdiktion til at pålægge importeret vin og spiritus punktafgifter. Klagerne hævder imidlertid, at adskillige delstater ikke desto mindre pålægger salget af importeret vin og spiritus punktafgifter eller lignende afgifter af forskelligt navn og størrelse. Ifølge klagerne opkræves visse punktafgifter og andre afgifter endvidere kun af importerede varer, eller importerede varer pålægges en højere sats end hjemmeproducerede varer.

(c)   Statslige importrestriktioner

Klagerne hævder, at syv indiske delstater fører en politik med et reelt forbud mod import af vin og spiritus.

4.   Påstand om handelshindringer

Klagerne hævder, at de foranstaltninger og den praksis, der er omtalt i punkt 3, udgør en handelshindring, jf. artikel 2, stk. 1, i forordningen.

(a)   Tillægstold

Klagerne anfører for det første, at den forbundsstatslige tillægstold må betragtes som en importtold (eller anden told eller afgift), hvilket er et brud på Indiens forpligtelser i henhold til artikel II i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT-aftalen) af 1994 sammenholdt med dens toldliste. I denne forbindelse anfører klagerne, at Indiens WTO-toldbindinger forpligter Indien til højst at opkræve en told eller afgift på vin og spiritus på 150 %. Al importeret vin og spiritus pålægges en grundtold på 150 % (for spiritus) og 100 % (for vin). Den forbundsstatslige tillægstold lægges oven i disse satser. Hvis den forbundsstatslige tillægstold skal betragtes som en importtold (eller anden told eller afgift), overskrider den samlede toldsats for al spiritus og al vin (med undtagelse af de allerdyreste (2)) den bundne sats på 150 %. Endvidere hævder klagerne, at den forbundsstatslige tillægstold ikke kan betragtes som »svarende til en indenlandsk afgift«, jf. artikel II.2(a), og derfor ikke kan begrundes med henvisning til denne bestemmelse.

Klagerne anfører for det andet og subsidiært, at den forbundsstatslige tillægstold giver importeret vin og spiritus en behandling, der tydeligvis er mindre gunstig end den, der gives »samme vare« (eller en »direkte konkurrerende vare eller en vare, der kan erstatte denne«) af national oprindelse, hvilket er i strid med artikel III.2 i GATT-aftalen af 1994. Klagerne hævder, at selv om importeret vin generelt ikke pålægges statslige punktafgifter, så er den forbundsstatslige tillægstoldsats væsentligt højere end den punktafgiftssats, som de fleste indiske delstater pålægger salget af hjemmeproduceret spiritus.

Ifølge klagerne, er importeret vin og spiritus også genstand for overdreven beskatning, hvis man sammenligner den forbundsstatslige tillægstoldsats og andre indirekte afgifter, som pålægges salget af importeret vin og spiritus på statsligt niveau med summen af punktafgifter og andre indirekte afgifter, som pålægges hjemmeproduceret vin og spiritus på statsligt niveau.

(b)   Statslige punktafgifter og andre afgifter

Klagerne hævder, at selv om indiske delstater ikke har jurisdiktion til at opkræve punktafgifter på importeret vin og spiritus på flaske, opkræver visse delstater ikke desto mindre enten punktafgift eller lignende afgifter — af forskelligt navn og størrelse — af salget af importeret vin og spiritus. Det påstås således, at mindst tretten indiske delstater opkræver enten punktafgifter eller andre afgifter, hvilket kan betragtes som et alternativt middel til at opkræve indtægter af importerede varer, som de ikke har lov til at pålægge punktafgifter. Ifølge klagerne opkræves nogle af disse punktafgifter og andre afgifter enten kun af importerede varer, eller importerede varer pålægges en højere sats end hjemmeproducerede varer, hvilket er i strid med artikel III.2 i GATT-aftalen af 1994.

(c)   Statslige importrestriktioner

Klagerne hævder, at syv indiske delstater fører en politik med et reelt forbud mod import af vin og spiritus i strid med artikel III.4 eller artikel XI.1 i GATT-aftalen af 1994.

I lyset af de foreliggende faktuelle oplysninger og fremlagte beviser finder Kommissionen, at klagen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der er tale om handelshindringer i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordningen.

5.   Påstand om negative handelsmæssige virkninger

Forbruget af spiritus af vestlige mærker i Indien i 2004 blev af International Wine & Spirits Record (IWSR) anslået til 87 mio. 9-liters kasser, hvilket gør det til et af verdens største spiritusmarkeder. Dette skøn omfatter 550 000 kasser importeret spiritus, mens resten (99,4 %) udgøres af hjemmeproduceret »Indian Made Foreign Liquor«. I 2004 eksporterede EU spiritus til en værdi af ca. 23 211 000 EUR til Indien.

Det indiske vinmarked er vokset stødt og roligt i det seneste årti. I 2004 blev det anslået til 667 000 9-liters kasser, hvoraf 96 000 eller 14 % var importeret. I 2004 eksporterede EU vin til en værdi af ca. 4 167 000 EUR til Indien.

Klagerne hævdede, at den praksis, der er genstand for klagen, forhindrer adgang af betydning til det indiske marked, sætter importeret vin og spiritus i en konkurrencemæssigt ringere situation end hjemmeproducerede varer og har forhindret en naturlig vækst i forbruget af importeret vin og spiritus i Indien.

Klagerne påpeger i den forbindelse, at efter, at de forbundsstatslige kvantitative restriktioner på importen blev fjernet i 2001 og erstattet af de foranstaltninger, der beskrives i klagen, faldt mængden af importeret spiritus med 60-70 % i perioden fra april til august 2001 sammenlignet med samme periode det foregående år, fordi varer, der var beregnet til turisterne, blev genstand for en afgiftsbyrde, som reelt tvang dem ud af markedet. Klagerne påpeger også, at mængden af importeret vin og spiritus steg væsentligt, da der efterfølgende blev indrømmet visse afgiftsnedsættelser for varer, som blev solgt til bestemte kategorier af hoteller og restauranter. Dette kunne tyde på, at de afgiftsforanstaltninger, som er genstand for denne klage, forhindrer EU's vin og spiritus i at vinde større indpas på det indiske hjemmemarked.

Klagerne henviser også til tal, der viser, den typiske markedsandel for spiritus i andre udviklingslande, som stort set ligner Indien, og som tyder på, at de handelshindringer, EF-erhvervsgrenen for spiritus står over for i Indien, er særligt problematiske.

Det er Kommissionens opfattelse, at klagen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for negative handelsmæssige virkninger, jf. artikel 2, stk. 4, i forordningen.

6.   Fællesskabets interesser

EF-erhvervsgrenen for spiritus, som repræsenteret ved CEPS, eksporterer hvert år varer til en skønnet værdi af over 5 mia. EUR til mere end 150 lande. Spiritusindustrien beskæftiger direkte ca. 50 000 mennesker og indirekte yderligere 250 000. EU's vineksport til tredjelande vurderes til 4,5 mia. EUR svarende til 12,5 mia. hektoliter (hl) i mængde.

Det er Kommissionens opfattelse, at det er vigtigt at sikre fair handelsvilkår for Fællesskabets eksportindustri på markeder i tredjelande, navnlig for så vidt angår indenlandske afgifter. Toldbeskyttelse bør ikke erstattes af andre protektionistiske handelshindringer i strid med internationale forpligtelser. Dette er især vigtigt for alkoholholdige drikkevarer, da de på grund af både punktafgifter og moms typisk pålægges høje afgifter.

I lyset af ovenstående anses det for at være i Fællesskabets interesse at indlede en undersøgelsesprocedure.

7.   Procedure

Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til forordningen, fastslået, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelsesprocedure for at fastlægge de retlige og faktuelle omstændigheder, samt at dette er i Fællesskabets interesse, og den har derfor iværksat en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 8 i forordningen.

Interesserede parter kan give sig til kende og skriftligt fremsætte deres mening om de specifikke spørgsmål, der er indeholdt i klagen, og fremlægge underbyggende dokumentation herfor.

Kommissionen vil endvidere høre de parter, der skriftligt anmoder herom, når de giver sig tilkende, forudsat at de er direkte berørt af resultatet af proceduren.

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra a), i forordningen.

8.   Frist

Oplysninger om sagen og anmodninger om at blive hørt skal være Kommissionen i hænde senest 30 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og bedes indgivet skriftligt til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Jean-François Brakeland, DG Trade F.2

CHAR 9/74

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 299 32 64


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71). Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 356/95 (EFT L 41 af 23.2.1995, s. 3).

(2)  Dvs. vin importeret til cif-priser på over 100 USD pr. kasse (12 flasker), som pålægges den laveste tillægstoldsats (20 % værditold).


17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/9


Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(2005/C 228/04)

(EØS-relevant tekst)

Godkendelsesdato:

Støtteordning: Skattefritagne virksomheder i Gibraltar

Formål: Offshore

Retsgrundlag: Companies (Taxation and Concessions) Ordinance, 1967

Varighed: Ubegrænset

Andre oplysninger: Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 88, stk. 1, i EF-traktaten foreslået passende foranstaltninger vedrørende støtteordning nr. E 7/2002 — Det Forenede Kongerige: Skattefritagne virksomheder i Gibraltar

Foreslåede foranstaltninger blev godkendt den 18.2.2005

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Polen (Region: Hele det polske territorium på NUTS 2-niveau)

Sag nr.: N 20/2005

Støtteordning: Regional og horisontal støtteordning med sigte på at reducere emissionen fra brændstofforbrænding

Formål: Regional- og miljøstøtte. Bemærkninger: Støtte til nye investeringer. Støtte til andre investeringer end initialinvesteringer

Retsgrundlag: Ustawa z dnia 20 kwietnia 2004 r. o Narodowym Planie Rozwoju, Art. 31 ust. 3, Dz. U. z 2004 r. Nr 116, poz. 1206;

Projekt rozporządzenia Ministra Gospodarki i Pracy w sprawie udzielania pomocy na wspieranie inwestycji służących redukcji emisji ze źródeł spalania paliw

Rammebeløb: 489,8 mio. PLZ fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond og 163,3 mio. PLZ i bidrag fra nationale midler

102,3 mio. EUR fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond og 34,1 mio. EUR i bidrag fra nationale midler

Støtteintensitet eller -beløb: Støtte til initialinvesteringer — op til 50 % NSÆ af de støtteberettigede omkostninger + 15 procentpoint bruttobonus til SMV.

Andre investeringer — højeste støtte som til initialinvesteringer + 10 % NSÆ (15 procentpoint bruttobonus til SMV); op til 50 % NSÆ af de støtteberettigede omkostninger eller op til 40 % NSÆ (+ 10 %) og 10 procentpoint bruttobonus til SMV

Varighed: Fra 2005 til 31.12.2006

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Nederlandene

Sag nr.: N 85/2005

Støtteordning: »Jordsanering af forurenede industrigrunde«

Forlængelse og ændring af den eksisterende støtteordning N 520/2001.

Formål: At yde støtte til sanering af forurenede industrigrunde

Retsgrundlag: »Besluit financiële bepalingen bodemsanering«

Rammebeløb: 1,13 mia. EUR i tilskud

Støtteintensitet eller -beløb: 15 % til 60 % (70 % til SMV)

Varighed: Indtil 31.12.2007

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Spanien

Sag nr.: N 252/2004

Støtteordning: Program til fremme af menneskelige ressourcer i F&U

Formål: Forskning og teknologisk udvikling (Alle sektorer)

Retsgrundlag: Orden ministerial del Ministerio de Educación y Ciencia: »Orden CTE XXX, por la que se establecen las bases y se hace pública la convocatoria del Programa Torres Quevedo para facilitar la incorporación de personal de I+D (doctores y tecnólogos) a empresas, centros tecnológicos y asociaciones empresariales«

Rammebeløb: 33 600 000 EUR

Støtteintensitet eller -beløb: For industriel forskning er den maksimale bruttostøtteintensitet 50 %. For udvikling på prækonkurrencestadiet er den maksimale bruttostøtteintensitet på 25 %. Plus 10 % for SMV. For gennemførlighedsundersøgelser, der går forud for aktiviteter i forbindelse med industriel forskning og udvikling på prækonkurrencestadiet, er de maksimale bruttostøtteintensiteter henholdsvis 75 % og 50 %. Plus 10 % for regioner, der er omfattet af artikel 87, stk. 3, litra a)

Varighed: 1.7.2004-31.12.2007

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Nederlandene

Sag nr.: N 253/2005

Støtteordning: Beslutning: ikke statsstøtte. Garanti

Formål: Værftsindustri

Retsgrundlag: Besluit houdende regels inzake de verstrekking van borgstellingen ter zake van kredieten voor scheepsnieuwbouw (gebaseerd op Kaderwet EZ subsidies)

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Det Forenede Kongerige (Skotland)

Sag nr.: N 317/2002

Støtteordning: Scottish Property Support — Bespoke Development Scheme

Formål: Støtte til at indrette lokaler og bygninger til handelsformål i den private sektor

Retsgrundlag: Enterprise and New Towns (Scotland) Act 1990, as amended on 1 April 2001 by Scottish Statutory Instrument 2001 No 126. Local Government Act 1973. Section 171 of Local Government Act etc (Scotland) Act 1994

Rammebeløb: 20-23 mio. EUR om året

Støtteintensitet eller -beløb: Højeste intensitet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 70/2001

Varighed: Indtil 31.12.2006

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Frankrig

Sag nr.: N 359/2004

Støtteordning: Ændring af ordningen »Martinique 2000-2006: Rentegodtgørelse«

Retsgrundlag: DOCUP 2000-2006 Martinique

Formål: At forbedre lokale SMV's rentabilitet ved at lette de finansielle byrder, som er forbundet med investeringsprojekter

Rammebeløb: 3 260 000 EUR

Varighed: Indtil udgangen af 2006

Andre oplysninger: Ændringen består i en udvidelse af ordningen til at omfatte alle sektorer med undtagelse af følsomme sektorer, fiskeri og landbrug (bilag I) samt en reduktion af budgettet

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/


17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/11


Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(2005/C 228/05)

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Polen (Łódzkie)

Sag nr.: N 90/2005

Støtteordning: Regionalstøtteordning til fordel for iværksættere i byen Łódź

Retsgrundlag: Art. 18 ust. 2 pkt 8 ustawy z dnia 18 marca 1990 r. o samorządzie gminnym Dz.U. z 2001 r. nr 142 poz. 1591 z późn. zm.; Ustawa o podatkach i opłatach lokalnych z dnia 12 stycznia 1991 r., Dz.U. z 2002 r. nr 9, poz. 84 z późn. zm.; Program pomocy regionalnej dla przedsiębiorców udzielanej w mieście Łodzi

Formål: Regionalstøtte

Støtte til nye investeringer og jobskabelse i forbindelse med investeringerne

Rammebeløb: 6 000 000 PLN (1 500 000 EUR)

Støtteintensitet eller -beløb: Brutto: 50 %

15 % tillæg til SMV; 30 % af 50 % til investeringer i bilindustrien, når beløbet er > 5 mio. EUR

Varighed: Fra 2005 til 31.12.2006

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Ungarn

Sag nr.: N 92/2005

Støtteordning: Omstruktrureringsplan for den ungarske kulindustri 2004-2010

Formål: At sikre energiforsyninger gennem kulproduktion

Retsgrundlag: A Kormány 2002. március 26-i 1028/2002. (III. 26.) Korm. határozata, és a 2002. december 29-i 56/2002. (XII. 29.) GKM rendelet

Rammebeløb: 64,3 mia. HUF (255 mio. EUR)

Støtteintensitet: 64,3 mia. HUF (255 mio. EUR)

Varighed: 7 år

Andre oplysninger: Årlig meddelelse for årene 2007 til 2010 og årsrapport. Rapport for 2004 skal forelægges senest den 31. december 2005

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Slovakiet

Sag nr.: N 168/2005

Støtteordning: Statsstøtte til Hornonitrianske bane Prievidza

Formål: Overtagne udgifter i kulsektoren

Retsgrundlag: Zákon SR č. 523/2004; smernica MH SR č. 10/2003; zákon SR č. 231/1999; výnos č. 1/2005 MH SR

Rammebeløb: 24 mio. SKK (630 651 EUR)

Støtteintensitet: 24 mio. SKK (630 651 EUR)

Varighed: 2004

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Dato for vedtagelse af beslutningen:

Medlemsstat: Tyskland

Sag nr.: N 320/2004

Støtteordning: Omstruktureringsplan for den tyske kulindustri 2006-2010

Formål: At sikre energiforsyninger gennem kulproduktion

Retsgrundlag: Haushaltsgesetz 2004; Gesetz über die Bergmannsprämie von 1956

Rammebeløb: 12 mia. EUR

Støtteintensitet: 12 mia. EUR

Varighed: 5 år

Andre oplysninger: Årlig meddelelse og årlig rapport

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Italien (Friouli-Venezia Giulia)

Sag nr.: N 433/2004

Støtteordning: Støtte til virksomheders miljøbeskyttelse

Formål: Ordningen tager sigte på at reducere forurenende emissioner og støjgener og at nedbringe mængden af industriaffald gennem genanvendelse heraf i produktionscyklussen

Retsgrundlag: Deliberazione della Giunta regionale n. 1002 del 22 aprile 2004. »L.R. 18/2003, art.1. Regolamento concernente modalità e criteri per la concessione di contributi finalizzati alla tutela dell'ambiente«

Rammebeløb: 761 000 EUR

Støtteintensitet eller -beløb: 15 % af de støtteberettigede omkostninger til SMV, så de kan overholde de nye obligatoriske EU-normer senest tre år efter deres vedtagelse.

30 % af de støtteberettigede omkostninger til investeringer, som overskrider EU-normerne (+5 % i artikel 87, stk. 3, litra c)-områder eller +10 % til SMV)

Varighed:

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/

Godkendelsesdato:

Medlemsstat: Østrig

Sag nr.: N 622/2003

Støtteordning: Digitaliseringsfond

Formål: At fremme og lette indførelsen af digitale radio- og tv-transmissionsteknologier og overgangen til digitalt tv i Østrig

Retsgrundlag: KommAustria-Gesetz (KOG) BgBl. I, Nr.32/2001 idF BgBl. I, Nr. 71/2003, §§ 9a — 9e und Richtlinien über die Förderung von Projekten durch den Digitalisierungsfonds (Fassung vom 2.9.2004) in Verbindung mit § 21 Privatfernsehgesetz (PrTV-G). Die letzten Änderungen wurden durch das Bundesgesetz, mit dem das Privatradiogesetz, das Privatfernsehgesetz (PrTV-G), das KommAustria-Gesetz und das ORF-Gesetz geändert werden sowie das Fernsehsignalgesetz aufgehoben wird (veröffentlicht am 30.7.2004 unter BgBl. I Nr. 97/2004 und in Kraft getreten am 1.8.2004) eingeführt

Rammebeløb: 7,5 mio. EUR pr. år i form af tilskud

Støtteintensitet eller -beløb: 50 %

Varighed: Ikke fastlagt, gennemgang efter 2 år, finansiering af projekter er de facto tidsbegrænset

Andre oplysninger: Støttens form: Tilskud.

Endeligt budget og støttebeløb afhænger af resultatet af indkaldelse af forslag og disponible statsmidler

Den autentiske tekst til beslutningen, hvorfra fortrolige oplysninger er fjernet, kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/


17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/13


STATSSTØTTESAG — FRANKRIG

Statsstøttesag C 23/2005 (ex NN 8/2004, ex N515/2003) — Støtte til destruktionssektoren i 2003

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2005/C 228/06)

Ved brev af 5. juli 2005, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til den støtteforanstaltning, over for hvilken Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Direktorat H2

Kontor: Loi 130 5/128

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 76 72

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Frankrig. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

I henhold til fransk lov nr. 96-1139 af 26. december 1996 om indsamling og destruktion af døde dyr og slagteriaffald er virksomheder, der sælger kød en detail, og hvis årlige omsætning er på under 5 mio. FRF (1), fritaget for afgift. Denne afgiftsfritagelse sker ikke på grundlag af omsætningen i forbindelse med salg af kød, men på grundlag af den samlede omsætning. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, har denne fritagelse fortsat været gældende i 2003, og den er årsag til nærværende beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

Vurdering af støtteforanstaltningen:

På nuværende tidspunkt er det usikkert, om den støtte, der ydes, er forenelig med fællesmarkedet af følgende grunde:

Fritagelsen for at betale destruktionsafgiften synes på nuværende tidspunkt at medføre et indtægtstab for staten, som hverken kan begrundes med skattesystemets karakter eller struktur. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, sker afgiftsfritagelsen nemlig ikke på grundlag af omsætningen i forbindelse med salg af kød, men på grundlag af den samlede omsætning. I den forbindelse synes fritagelsen at udgøre en fordel, der kan udgøre statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

Den pågældende afgiftsfritagelse modsvares tilsyneladende ikke af incitamenter eller modydelser fra støttemodtagerne. Medmindre der udtrykkelig er fastsat undtagelser i EF-lovgivningen eller i rammebestemmelserne, anses unilaterale statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre producenternes økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til sektorens udvikling, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, som driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

BREVETS ORDLYD

«Par la présente, la Commission a l'honneur d'informer la France qu'après avoir examiné les informations fournies par vos autorités sur les mesures citées en objet, elle a décidé de ne pas soulever d'objections à l'encontre des mesures d'aide concernant l'enlèvement et destruction des animaux trouvés morts, ainsi que le stockage et la destruction des farines animale et des déchet d'abattoir et d'ouvrir la procédure prévue à l'article 88, paragraphe 2, du traité CE, pour la partie concernant l'exonération du payement de la taxe d'équarrissage.

I.   PROCÉDURE

1.

Par lettre du 7 novembre 2003, la représentation permanente de la France auprès de l'Union européenne a notifié à la Commission, au titre de l'article 88, paragraphe 3, la mesure citée en objet.

2.

La notification originale concernait, d'un côté, des aides octroyées en 2003 et, d'un autre côté, des aides envisagées à partir de 2004. Du fait qu'une partie des aides avait déjà été octroyée, la Commission a décidé à l'époque de scinder le dossier. Ainsi, seule l'aide concernant l'année 2003 fait l'objet d'examen dans le cadre de la présente décision.

3.

La taxe d'équarrissage a été supprimée à partir du 1er janvier 2004. Le financement du SPE est désormais garanti par le fruit d'une “taxe d'abattage”, vis-à-vis laquelle la Commission n'a pas soulevé d'objection (2).

4.

Dans le cadre de l'instruction de ce dossier, les autorités françaises ont envoyé à la Commission des informations relevantes aussi pour le cas d'espèce, notamment par lettre du 29 décembre 2003.

5.

Aucune aide en faveur des entreprises d'équarrissage réalisant le service public de l'équarrissage en France n'a été notifiée. La Commission n'examine pas, dans le cadre de la présente décision, les éventuelles aides qui pourraient exister en faveur des entreprises d'équarrissage

6.

Par lettre du 18 janvier 2002, les autorités françaises avaient notifié un régime d'aides d'État concernant le financement des déchets animaux, lequel a été enregistré sous le no d'aide N 16/2002, devenue par la suite NN 44/2002. Des informations actualisées sur ce régime d'aides ont été inclues dans la présente notification. Toutefois, ce régime fera l'objet d'un examen dans le cadre d'une autre décision.

7.

Par lettre du 7 avril 2005, enregistrée le 12 avril 2005, les autorités françaises ont soumis des informations complémentaires, demandées par la Commission par lettre du 4 mars 2005.

II.   DESCRIPTION

8.

Il s'agit du financement, pour l'année 2003, du service public de l'équarrissage (SPE) et de la destruction des farines de viande et d'os qui n'ont plus d'utilisation commerciale.

9.

Le SPE était financé par la taxe d'équarrissage, instituée par l'article 302 bis ZD du Code général des impôts français, issu de l'article 1er de la Loi française no 96-1139 du 26 décembre 1996, relative à la collecte et à l'élimination des cadavres d'animaux et des déchets d'abattoirs (par après: Loi de 1996).

10.

La taxe d'équarrissage porte sur les achats de viande et d'autres produits spécifiés par toute personne qui réalise des ventes au détail de ces produits La taxe est en principe due par toute personne qui réalise des ventes au détail. Son assiette est constituée par la valeur hors taxe sur la valeur ajoutée (TVA) des achats de toute provenance:

de viandes et abats, frais ou cuits, réfrigérés ou congelés, de volaille, de lapin, de gibier ou d'animaux des espèces bovine, ovine, caprine, porcine et des espèces chevaline, asine et de leurs croisements;

de salaisons, produits de charcuterie, saindoux, conserves de viandes et abats transformés;

d'aliments pour animaux à base de viandes et d'abats.

11.

Les entreprises dont le chiffre d'affaires de l'année civile précédente est inférieur à 2 500 000 francs français (FRF) (3) (381 122 euros) hors TVA sont exonérées de la taxe. Les taux d'imposition de la taxe sont fixés, par tranche d'achats mensuels hors TVA, à 0,5 % jusqu'à 125 000 FRF (19 056 euros) et à 0,9 % au-delà de 125 000 FRF. L'article 35 de la loi de finances rectificative pour 2000 (loi no 2000-1353 du 30 décembre 2000) a apporté certaines modifications au mécanisme de la taxe d'équarrissage, entrées en vigueur le 1er janvier 2001. Ces modifications viseraient à contrecarrer les effets de la crise de l'ESB, et les surcoûts qui en dérivent. Dès lors, l'assiette de la taxe a été aussi élargie aux “autres produits à base de viande”. Le taux de la taxe a été désormais fixé à 2,1 % pour la tranche d'achats mensuels jusqu'à 125 000 FRF (19 056 euros) et à 3,9 % au-delà de 125 000 FRF. En outre, toutes les entreprises dont le chiffre d'affaires de l'année civile précédente était inférieur à 5 000 000 FRF (762 245 euros) hors TVA ont été désormais exonérées de la taxe.

12.

Initialement, c'est à dire, à partir du 1er janvier 1997, le produit de la taxe a été affecté à un fonds spécialement créé à cet effet, ayant pour objet de financer le service de collecte et d'élimination des cadavres d'animaux et de saisies d'abattoirs reconnus impropres à la consommation humaine et animale, c'est à dire les activités définies comme mission de service public par l'article 264 du Code rural mentionné plus haut. Le fonds était géré par le Centre national pour l'aménagement des structures des exploitations agricoles (CNASEA).

13.

Depuis le 1er janvier 2001, le produit de la taxe d'équarrissage est directement affecté au budget général de l'État, et plus au fond créé à cet effet. Pour l'année 2003, les crédits ont été ouverts au ministère de l'agriculture, de l'alimentation, de la pêche et des affaires rurales par le décret no 2002-1580 du 30 décembre 2002 portant application de la loi de finances pour 2003. Ils sont inscrits en tant que dépenses ordinaires de ce ministère, au titre IV, Interventions publiques, 4ème partie, actions économique, encouragements et interventions. Pour l'année 2003, le produit de cette taxe a été évalué à 550 millions d'euros.

14.

La notification de 2003 prévoit des aides pour le stockage et la destruction des farines animales, ainsi que des aides pour le transport et la destruction d'animaux trouvés morts et des déchets d'abattoir. En plus, la loi de 1996 prévoit l'exonération des entreprises vendant de la viande au détail dont le chiffre d'affaires annuel est inférieur à 5 millions FRF (4). Cette exonération, selon les informations à disposition de la Commission, a continué à opérer en 2003; elle sera donc analysée dans le cadre de la présente décision.

II.a)   Farines animales et déchets d'abattoir

15.

Concernant les farines animales, l'indemnisation des entreprises productrices et destructrices de farines d'origine animale s'effectue en 2003 selon les modalités suivantes:

pour les entreprises expédiant de la farine d'origine animale à destination d'une entreprise autorisée pour l'incinération des déchets animaux: à compter du 1er janvier 2003, 185 EUR/tonne de farine; à compter du 1er mars 2003, 100 EUR; et à compter du 1er septembre 2003, jusqu'au 31 décembre 2003: 40 EUR;

pour les entreprises expédiant de la farine d'origine animale vers un lieu de stockage public (avec l'accord de l'État): à compter du 1er janvier 2003, 145 EUR/tonne de farine; du 1er mars au 31 août 2003, jusqu'au 31 décembre 2003: 60 EUR;

pour les entreprises détruisant les déchets sans produire de farines (incinération des déchets): à compter du 1er janvier 2003, jusqu'au 31 décembre 2003: 46 EUR/tonne de déchets et sous-produits;

pour les entreprises d'incinération de farines: à compter du 1er janvier 2003, 77 EUR/tonne de farine.

16.

Concernant les déchets d'abattoir, les coûts de stockage de ces déchets se sont élevés à 40,5 millions d'euros jusqu'à 2003. Ces dépenses incluent la location des entrepôts contenant des farines depuis la fin de l'année 2000. Elles ont fait l'objet de marchés publics ou de réquisitions, au niveau des départements. Ces coûts ont été pris en charge à 100 % par l'État.

17.

En 2003, les coûts totale de collecte, de transformation et d'incinération des déchets d'abattoirs se sont élevés à 359,5 millions d'euros. La prise en charge par l'État s'est élevée à 147,5 millions d'euros et la prise en charge par la filière à 212 millions d'euros, comme détaillé ci-dessous.

Part de l'État

Part des entreprises

service public de l'équarrissage (réquisitions)

74 millions EUR

sous-produits de catégories 1 et 2 du règlement (CE) no 1774/2002, non pris en charge dans le cadre du SPE, facturation directe: 210 000 tonnes × 180 EUR/t

38 millions EUR

farines bas risque produites et éliminées en 2003

66,5 millions EUR

élimination des déchets de catégorie 3 non valorisés (part prise en charge par les entreprises du fait de la dégressivité des indemnisations réduites à 0 en 2004)

150 millions EUR

farines bas risque produites et entreposées en 2003 éliminées ultérieurement

7 millions EUR

déchets d'abattoirs relevant du SPE pour le dernier trimestre 2003, non pris en charge par l'État en 2003 mais payé par la filière en 2004 selon le nouveau dispositif mis en place

24 millions EUR

Total Etat

147,5 millions EUR

Total entreprises

212 millions EUR

18.

Ces mesures sont financées par des crédits ouverts au ministère de l'agriculture, de l'alimentation, de la pêche et des affaires rurales au titre des dépenses ordinaires du budget de ce ministère.

19.

Il a été mis fin au versement de ces aides au plus tard à compter du 1er janvier 2004.

20.

Les autorités françaises ne versent pas d'aides à la prise en charge des tests ESB et EST qui sont assumés par les professionnels de la filière.

II.b)   Animaux trouvés morts

21.

Les sous-produits qui présentent les risques sanitaires les plus importants, particulièrement ceux qui relèvent de la catégorie 1 du règlement (CE) no 1774/2000, notamment les cadavres d'animaux et les déchets d'abattoirs, sont col- lectés et éliminés dans le cadre du service public de l'équarrissage (SPE) institué par la loi de 1996 (5).

22.

S'agissant des animaux trouvés morts dans les exploitations agricoles, le coût total de leur élimination s'est élevé à 137 millions d'euros en 2003. Il ne fait pas l'objet de facturation directe mais est pris en charge à 100 % par les pouvoirs publics dans le cadre du service public de l'équarrissage (SPE).

23.

Les autorités françaises ont précisé que certaines données chiffrées mentionnées dans leur lettre de réponse (concernant les déchets d'abattoir et les animaux trouvés morts) sont encore susceptibles d'être ajustées dans des proportions minimes qui ne remettront pas en cause les masses globales concernées.

II.c)   Aide pour le commerce exonéré du paiement de la taxe d'équarrissage

24.

La loi de 1996 prévoit l'exonération des entreprises vendant de la viande au détail dont le chiffre d'affaires annuel est inférieur à 2,5 millions FRF (ce seuil a ensuite été augmenté à 5 millions FRF en 2001). Cette exonération ne se réfère pas au chiffre d'affaires réalisé avec des ventes de viande, mais au chiffre global des ventes.

25.

D'après les informations en possession de la Commission, cette exonération du payement de la taxe d'équarrissage a continué à opérer encore en 2003.

III.   APPRÉCIATION

III.1.   Existence de l'aide

26.

Selon l'article 87, paragraphe 1, du traité, sauf dérogations prévues par ce traité, sont incompatibles avec le marché commun dans la mesure où elles affectent les échanges entre États membres, les aides accordées par les États ou au moyen de ressources d'État sous quelque forme que ce soit, qui faussent ou qui menacent de fausser la concurrence en favorisant certaines entreprises ou certaines productions.

27.

Il apparaît que les aides pour l'enlèvement et destruction des animaux trouvés morts, ainsi que pour la collecte et destruction des farines animales et des déchets d'abattoir ont été financé par le budget de l'État (comme spécifié au point III.2 c), elles apportent des bénéfices à certaines entreprises agricole qui auraient dû disposer de ces déchets et faussent au menace de fausser la concurrence. Ces aides sont susceptibles d'affecter les échanges entre États membres dans la mesure où elles favorisent la production nationale au détriment de la production des autres États membres. En effet, le secteur concerné est ouvert à la concurrence au niveau communautaire et, pourtant, sensible à toute mesure en faveur de la production dans l'un ou l'autre État membre. En 2003, en France on élevait 19 200 400 bovins, 15 250 700 porcs, 8 962 500 ovins et 1 228 800 caprins (6).

28.

Il s'agit donc des mesures qui relèvent de l'article 87, paragraphe 1, du traité (7).

29.

Les articles 87 à 89 du traité sont rendus applicables dans le secteur de la viande de porc par l'article 21 du règlement (CEE) no 2759/75 du Conseil (8) portant organisation commune des marchés pour ces produits. Ils sont rendus applicables dans le secteur de la viande bovine par l'article 40 du règlement (CE) no 1254/1999 du Conseil (9) portant organisation commune des marchés pour ces produits. Avant l'adoption de ce dernier, ils étaient rendus applica- bles dans le même secteur par l'article 24 du règlement (CEE) no 805/68 du Conseil (10). Ils sont rendus applicables dans le secteur de la viande de volaille par l'article 19 du règlement (CEE) no 2777/75 du Conseil (11) portant organisation commune des marchés pour ces produits.

30.

L'exonération du payement de la taxe d'équarrissage semble, à ce stade, impliquer une perte de ressources pour l'État et ne semble pas, à ce stade, justifiée par la nature et l'économie du système fiscal qui a comme objectif d'assurer les recettes de l'État. En effet, selon les informations dont dispose la Commission, l'exonération ne se réfère pas au chiffre d'affaires réalisé avec des ventes de viande, mais au chiffre global des ventes.

31.

Comme la taxe d'équarrissage est calculée sur la valeur des produits sur base de viande, il ne semble pas justifié d'exonérer du paiement de la taxe une entreprise avec un chiffre d'affaires plus élevé en termes de ventes de viande, tandis que son concurrent, qui réaliserait un chiffre d'affaires inférieur avec les produits à base de viande, serait soumis à la taxe.

32.

En conséquence, ladite exonération semble, à ce stade, constituer un avantage sélectif. Il s'agirait ainsi d'une aide en faveur des vendeurs exonérés qui trouvent leur charge fiscale allégée. Sur base des chiffres concernant le commerce de viande donnés ci-dessous, la Commission conclut, à ce stade, que l'exemption en 2003 de la taxe en faveur des commerçants réalisant un chiffre d'affaires inférieur à 5 millions FRF est un avantage susceptible de constituer une aide d'État au sens de l'article 87, paragraphe 1, du traité.

33.

À ce stade, la Commission ne peut pas exclure un impact de l'exonération de la taxe sur les échanges entre États membres, notamment dans des zones frontalières.

34.

L'exemption de la taxe des commerçants réalisant un chiffre d'affaires inférieur à 5 millions FRF semble donc constituer une aide d'État aux termes de l'article 87.1 du traité.

III.2.   Compatibilité de l'aide

35.

L'article 87, paragraphe 3, point c), prévoit que peuvent être considérées comme compatibles avec le marché commun les aides destinées à faciliter le développement de certaines activités ou de certaines régions économiques quand elles n'altèrent pas les conditions des échanges dans une mesure contraire à l'intérêt commun.

36.

La Commission, doit signaler, au préalable, que les aides d'État en question pour l'année 2003 ont été mises en exécution avant que la Commission ait pu se prononcer sur leur compatibilité avec les règles de concurrence applicables. Du fait que les mesures mises en exécution par la France contiennent des éléments d'aide d'État, il s'ensuit qu'il s'agit d'aides nouvelles, non notifiées à la Commission et, de ce fait, illégales au sens du traité.

37.

D'après le point 23.3 des lignes directrices agricoles (12), toute aide illégale au sens de l'article 1er (f), du règlement (CE) no 659/1999 doit être évaluée conformément aux règles et aux lignes directrices en vigueur au moment où l'aide est accordée.

38.

Les mesures financées par les autorités françaises sont: le stockage et élimination des farines animales, l'élimination des animaux trouvés morts dans les exploitations agricoles et la collecte, la transformation et l'élimination des déchets d'abattoir. En plus, l'exemption de la taxe des commerçants réalisant un chiffre d'affaires inférieur à 5 millions FRF doit, elle aussi, être évaluée à la lumière des règles sur les aides d'État dans le secteur agricole.

39.

La Commission a adopté, en 2002, les Lignes directrices de la Communauté concernant les aides d'État liées aux tests EST, aux animaux trouvés morts et aux déchets d'abattoirs (13) (ci-après les lignes directrices EST). Ces lignes directrices sont applicables depuis le 1er janvier 2003. Les farines animales produites ainsi que les déchets d'abattoir et les animaux trouvés morts concernent l'année 2003. Le stockage des farines animales peut concerner aussi les coûts des farines accumulées depuis 2001. Au point 44 des lignes directrices EST il est prévu que, en dehors des cas relatifs notamment aux animaux trouvés morts et aux déchets d'abattoirs, les aides illégales au sens de l'article 1er, point f), du règlement (CE) no 659/1999 seront examinées conformément aux règles et lignes directrices EST applicables au moment où l'aide a été octroyée. Donc, pour ces types d'aide, ces lignes directrices et les lignes directrices pour les aides d'État dans le secteur agricole constituent l'encadrement à l'égard duquel les aides notifiées doivent être examinées.

40.

S'agissant des mesures partiellement financées au moyen d'une taxe parafiscale, tant la nature des aides que le financement de celles-ci doit, le cas échéant, être examiné.

III.2 a)   Animaux trouvés morts

41.

En France, les animaux trouvés morts entrent dans le champ d'application des dispositions relatives au service public de l'équarrissage. Ainsi qu'il a été indiqué précédemment, le coût total de l'élimination des animaux trouvés morts dans les exploitations agricoles s'élèvera, pour 2003, à 137 millions d'euros.

42.

Le point 28 et suivants des lignes directrices EST prévoit que, jusqu'au 31 décembre 2003, les États membres peuvent accorder des aides d'État pouvant aller jusqu'à 100 % des coûts d'enlèvement (collecte et transport) et de destruction (stockage, transformation, destruction et élimination finale) des animaux trouvés morts.

43.

Il se dégage des informations fournies que l'élimination d'animaux morts a été financée à un taux maximum de 100 % par l'État en 2003.

44.

Les autorités françaises ont spécifié que l'aide a été octroyée uniquement aux producteurs et que la définition d'animaux trouvés morts correspond à celle prévue au point 17 des Lignes directrices EST.

45.

En plus, aux termes des points 33 et 34 des Lignes directrices EST, en vue de faciliter l'administration de ces aides d'État, l'aide peut être versée aux opérateurs économiques travaillant en aval de l'agriculteur et offrant des services liés à l'enlèvement et/ou à la destruction des animaux trouvés morts, à la condition qu'il puisse être prouvé que le montant intégral de l'aide d'État versée est remis à l'agriculteur. À moins qu'il ne soit démontré que, par nature ou en application d'une disposition juridique concernant un service donné, un seul fournisseur est possible, lorsque le choix du fournisseur de ces services n'est pas laissé à l'agriculteur, ce fournisseur doit être choisi et rémunéré conformément aux principes du marché, de manière non discriminatoire, en ayant le cas échéant recours à une procédure d'appel d'offres conforme à la législation communautaire, et en toute hypothèse en recourant à un degré de publicité suffisant pour assurer au marché de services concerné une libre concurrence et pour permettre le contrôle de l'impartialité des règles d'appel d'offres.

46.

Dans ce cas, il résulte du décret no 96-1229 du 27 décembre 1996 modifié par le décret no 97-1005 du 30 octobre 1997 que le service public de l'équarrissage est soumis aux procédures de passation des marchés publics dans les conditions qui suivent. Le préfet est l'autorité chargée, dans chaque département, de l'exécution du service public de l'équarrissage. Il passe, à cet effet, les marchés nécessaires selon les procédures définies par le Code des marchés publics. Par dérogation, certains peuvent être passés à l'échelon national lorsque des considérations d'ordre technique ou économique justifient une coordination à un tel niveau.

47.

Pour l'année 2003, les procédures de marchés publics n'ont cependant pas permis d'assurer les prestations indispensables à la bonne marche du SPE. En effet, les appels d'offres lancés par les préfets de région sur les périodes 2002-2004 et 2005-2011 sont restés infructueux du fait soit de l'absence de réponse, soit de réponses incomplètes ou assorties de réserves contraires au cahier des clauses exigées. Dans ces conditions, les marchés ont été déclarés sans suite.

48.

En conséquence, les autorités françaises ont dû procéder à des réquisitions pour des motifs d'urgence, de salubrité et d'ordre public. Ces réquisitions ont été effectuées sur la base de l'ordonnance no 59-63 du 6 janvier 1959 relative aux réquisitions de biens et de services et du décret d'application no 62-367 du 26 mars 1962.

49.

Ces dispositions prévoient notamment que la rémunération des prestations requises est versée sous forme d'indemnités qui ne doivent compenser que la perte matérielle, directe et certaine que la réquisition a imposée au prestataire. Ces indemnités tiennent compte exclusivement de toutes les dépenses exposées d'une façon effective et nécessaire par le prestataire de la rémunération du travail, de l'amortissement et de la rémunération du capital, appréciées sur des bases normales. En revanche, aucune indemnisation n'est due pour la privation du profit qu'aurait pu procurer au prestataire la libre disposition du bien requis ou la poursuite en toute liberté de son activité professionnelle.

50.

En vue des spécifications fournies par les autorités françaises, la Commission considère que les conditions prévues dans les lignes directrices EST sont respectées et que, de ce fait, les aides en question sont compatibles avec le marché commun, sur la base de l'article 87. 3 c) du traité.

III.2 b)   Farines animales et déchets d'abattoir

51.

En ce qui concerne les déchets d'abattoir, le point 39 et suivants des lignes directrices ETS prévoient que la Commission autorisera des aides d'État pouvant aller jusqu'à 50 % des coûts générés par l'élimination sûre des matériels à risque spécifiés et des farines de viande et d'os qui n'ont plus d'utilisation commerciale et produits en 2003. La Commission autorise aussi des aides d'État pouvant aller jusqu'à 100 % des coûts liés à l'élimination des matériels à risque spécifiés et des farines de viande et d'os qui n'ont plus d'utilisations commerciales et produites avant la date de mise en application des présentes lignes directrices.

52.

En plus, et en vue de réduire le risque de stockage peu sûr de tels matériels, la Commission autorise des aides d'État pouvant aller jusqu'à 100 % des coûts liés au stockage sûr et approprié de matériels à risque spécifiés et de farines de viande et d'os en attente d'une élimination sûre, jusqu'à la fin 2004.

53.

Il se dégage des informations fournies, que les coûts de stockage de farines de viande ont été pris en charge depuis 2000 à un taux maximal de 100 % par l'État français et que cela était aussi le cas en 2003. Ces déchets ne feront plus l'objet d'une aide à compter du 1er janvier 2004. Les coûts de stockage des déchets d'abattoir ont été pris en charge à 100 % par l'État en 2003. Ils sont évalués à 40,5 millions d'euros incluant la location des entrepôts contenant des farines depuis la fin de l'année 2000. S'agissant des farines bas risque, les autorités françaises précisent qu'elles concernent les farines de viandes et d'os qui n'ont plus d'utilisation commerciale à la suite de la suspension de l'utilisation de ces sous-produits dans l'alimentation pour les animaux.

54.

Concernant les coûts de collecte, transformation et incinération des déchets d'abattoir la prise en charge par l'État s'est élevée à 147,5 millions d'euros et la prise en charge par la filière à 212 millions d'euros. Il en découle que les charges directement supportées par les entreprises productrices de déchets carnés sont supérieures à la moitié du coût d'élimination des déchets d'abattoirs en 2003.

55.

Sur base des faits exposés plus haut, la Commission est donc en mesure de conclure que les aides en l'espèce octroyées en France en 2003 répondent aux conditions des lignes directrices TSE.

III.2 c)   Le financement des aides sous a) et b)

56.

En France, tant l'aide à l'élimination des farines d'os et de viandes non commercialisables que le SPE sont financés sur le budget de l'État depuis le 1er janvier 2001.

57.

Comme déjà affirmé dans le cadre de la décision C 49/02 concernant la taxe sur les achats de viande (taxe d'équarrissage) (14), la Commission considère qu'en général, l'introduction du produit d'une taxe dans le système budgétaire national ne rendrait plus possible de retracer le lien entre ladite taxe et le financement d'un service déterminé fourni et financé par l'État. De ce fait, il ne serait plus possible d'affirmer qu'une taxe frappant aussi la viande des autres États membres revêt un caractère discriminatoire vis-à-vis les produits desdits États membres, parce que le produit de la taxe se confondrait avec le reste des revenus de l'État, sans que le financement des aides puisse lui être directement attribué.

58.

Dans ce cas, comme spécifié par les autorités françaises, depuis le 1er janvier 2001, il n'existe plus de fonds servant à financer le SPE et les crédits affectés au SPE sont inscrits au budget du ministère chargé de l'agriculture au même titre que d'autres dépenses. En outre, les montants afférents au produit de la taxe et au coût du SPE ne sont pas équivalents.

59.

La Commission a déjà conclut, dans le cadre de la Décision précitée, qu'il existe une déconnexion entre la taxe d'équarrissage et le financement du SPE depuis le 1er janvier 2001.

60.

En plus, sur la base de la récente jurisprudence communautaire (15) pour que l'on puisse considérer une taxe, ou une partie d'une taxe, comme faisant partie intégrante d'une mesure d'aide, il doit nécessairement exister un lien d'affectation contraignant entre la taxe et l'aide en vertu de la réglementation nationale pertinente, en ce sens que le produit de la taxe est nécessairement affecté au financement de l'aide. Si un tel lien existe, le produit de la taxe influence directement l'importance de l'aide et, par voie de conséquence, l'appréciation de la compatibilité de cette aide avec le marché commun.

61.

Les mesures prises en 2003 et dont est question dans la présente décision, ont été financées par le budget de l'État, dans les mêmes conditions qu'en 2001 et 2002, comme indiqué dans la description. Le mode de financement n'a été modifié qu'à compter du 1er janvier 2004, date à partir de laquelle une taxe dite d'abattage a été instituée (16).

62.

Pour l'année 2003, le produit de la taxe d'équarrissage, qui a été évalué à 550 millions d'euros dans la loi no 2002-1575 du 30 décembre 2002, loi de finances pour 2003, est d'ailleurs, d'après les autorités françaises, sans commune mesure avec le crédit ouvert auprès du ministère compétent pour assurer le financement du coût de l'équarrissage.

63.

Dans le cas d'espèce, il n'existe donc aucun lien d'affectation contraignant entre la taxe et l'aide en vertu de la réglementation nationale pertinente et le produit de la taxe n'est pas affecté au financement de l'aide. De ce fait, aucun examen complémentaire concernant le financement des aides n'est requis, notamment à la lumière de l'article 90 du traité UE.

64.

La Commission n'a pas reçu des plaintes concernant les aides en cause, accordées en 2003. Or, le type de financement de l'aide en cause a fait l'objet des plaintes en ce qui concerne les années antérieures. La Commission s'est déjà exprimé sur la séparation entre taxe d'équarrissage et financement des aides en 2001 et 2002 dans le cadre de la Décision C 49/2002. Il s'agit du même dispositif pour l'année 2003.

III.2 d)   Exonération du payement de la taxe d'équarrissage

65.

S'agissant d'entreprises de commercialisation des produits agricoles, du fait que la Commission, à ce stade, considère que les échanges intra-communautaires sont affectés, la Commission considère, à ce stade, que l'aide tombe dans le champ d'application du point 3.5 des lignes directrices pour les aides d'État dans le secteur agricole. Celui-ci prévoit que, pour être considérée comme compatible avec le marché commun, toute mesure d'aide doit avoir un certain élément incitatif ou exiger une contrepartie du bénéficiaire. Ainsi, sauf exceptions expressément prévues dans la législation communautaire ou dans ces lignes directrices, les aides d'État unilatérales simplement destinées à améliorer la situation financière des producteurs, mais qui ne contribuent en aucune manière au développement du secteur, et notamment celles accordées sur la seule base du prix, de la quantité, de l'unité de production ou de l'unité de moyens de production sont assimilées à des aides au fonctionnement, incompatibles avec le marché commun.

66.

L'exonération en l'espèce semble consister en un allégement des charges dépourvues de tout élément incitatif et de toute contrepartie des bénéficiaires dont la compatibilité avec les règles de concurrence n'est pas, à ce stade, prouvée.

67.

Pour le commerce exonéré du payement de la taxe d'équarrissage la Commission ne saurait, donc, exclure que l'on soit en présence d'une aide d'État au sens de l'article 87, paragraphe 1, du traité et qu'il s'agisse d'une aide au fonctionnement, sur laquelle la Commission a des doutes quant à sa compatibilité avec le marché commun.

IV.   CONCLUSION

68.

La Commission regrette que la France ait mis à exécution les mesures d'aide décrites plus haut en violation de l'article 88, paragraphe 3, du traité.

69.

Vu tout ce qui précède, la Commission conclut que les mesures d'aide concernant l'enlèvement et destruction des animaux trouvés morts, ainsi que le stockage et la destruction des farines animale et des déchet d'abattoir ne risquent pas d'affecter les conditions des échanges dans une mesure contraire à l'intérêt commun. Elles peuvent donc bénéficier de la dérogation de l'article 87, paragraphe 3, point c), du traité en tant que mesure pouvant contribuer au développement du secteur.

70.

Pour les raisons exposées ci-dessus, la Commission considère à ce stade qu'en ce qui concerne les mesures en faveur du commerce exonéré du payement de la taxe d'équarrissage, elle ne saurait exclure que l'on soit en présence d'une aide d'État au sens de l'article 87, paragraphe 1, du traité.

71.

La Commission, après avoir examiné les informations fournies par les autorités françaises, a dès lors décidé d'ouvrir la procédure prévue à l'article 88, paragraphe 2, du traité CE en ce qui concerne l'existence et la compatibilité des aides en faveur du commerce exonéré du payement de la taxe d'équarrissage.

72.

Compte tenu des considérations qui précèdent, la Commission invite la France, dans le cadre de la procédure de l'article 88, paragraphe 2, du traité CE, à présenter ses observations et à fournir toute information utile pour l'évaluation des mesures en question dans un délai d'un mois à compter de la date de réception de la présente. Elle invite vos autorités à transmettre immédiatement une copie de cette lettre aux bénéficiaires potentiels de l'aide.»


(1)  Denne tærskel, der oprindeligt var på 2,5 mio. FRF, blev forhøjet til 5 mio. FRF i 2001.

(2)  Aide d'État no N 515/2003, lettre aux autorités françaises no C(2004) 936 fin du 30 mars 2004.

(3)  Sur la base de 1 FRF = 0,15 euro.

(4)  Ce seuil, originairement de 2,5 millions FRF, a été augmenté à 5 millions FRF en 2001.

(5)  En effet, en application de l'article L.226-1 du code rural, “la collecte et l'élimination des cadavres d'animaux, celles des viandes, abats et sous-produits animaux saisis à l'abattoir reconnus impropres à la consommation humaine et animale, ainsi que celles des matériels présentant un risque spécifique au regard des encéphalopathies spongiformes subaiguës transmissibles, dénommés matériels à risque spécifié et dont la liste est arrêtée par le ministre chargé de l'agriculture, constituent une mission de service public qui relève de la compétence de l'État”.

(6)  Source Eurostat.

(7)  La Cour de justice a déjà eu à trancher sur le service public de l'équarrissage français dans le cadre de l'affaire GEMO.

(8)  JO L 282 du 1.11.1975.

(9)  JO L 160 du 26.6.1999.

(10)  JO L 148 du 28.6.1968.

(11)  JO L 282 du 1.11.1975.

(12)  JO C 232 du 12.8.2000, p. 17.

(13)  JO C 324 du 24.12.2002.

(14)  Décision SG D 2004 205908 du 17.12.2004.

(15)  Affaire CJE C-174/02, Streekgewest Westelijk Noord-Brabant — Staatssecretaris van Financiën, du 13.1.2005.

(16)  Cf.: Décision de la Commission N 515/A/2003 SG D 2004 201428 du 1.4.2004.


17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/20


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3884 — ADM Poland/Cefetra/BTZ)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2005/C 228/07)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 9. september 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Wielkopolskie Zakłady Tłuszczowe ADM Szamotuły Sp. z.o.o. (»ADM Poland«, Polen), som tilhører koncernen ADM og Cefetra B.V. (»Cefetra«, Nederlandene), gennem opkøb af aktiver erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over virksomheden Bałtycki Terminal Zbożowy sp. z.o.o. (»BTZ« Polen), som for øjeblikket kontrolleres af Gdynia Port Authority).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

DM Poland: olieproduktion, hovedsagelig rapsolie,

Cefetra: handel med råvarer til foderblandinger,

BTZ: terminal, som leverer tjenesteydelser, herunder losning, lastning og oplagring af landbrugsprodukter, i Gdynias havn i Polen.

3.

Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.3884 — ADM Poland/Cefetra/BTZ sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.