3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/1

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-26/00, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Associeringsordning for oversøiske lande og territorier - indførsler af sukker og blandinger af sukker og kakao - forordning (EF) nr. 2423/1999 - annullationssøgsmål - beskyttelsesforanstaltninger - proportionalitet)

(2005/C 217/01)

Processprog: nederlandsk

I sag C-26/00, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 29. januar 2000, Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: M. Fierstra og J. van Bakel) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: T. van Rijn og C. van der Hauwaert), støttet af Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, R. Schintgen (refererende dommer), G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 149 af 27.5.2000.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/1

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-180/00, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Associeringsordning for oversøiske lande og territorier - indførsler af sukker og blandinger af sukker og kakao - forordning (EF) nr. 465/2000 - annullationssøgsmål - beskyttelsesforanstaltninger - proportionalitet)

(2005/C 217/02)

Processprog: nederlandsk

I sag C-180/00, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 12. maj 2000, Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: M. Fierstra og J. van Bakel) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: T. van Rijn og C. van der Hauwaert), støttet af Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad), og af Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues og D. Colas), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, R. Schintgen (refererende dommer), G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien og Den Franske Republik bærer deres egne omkostninger.

(1) EFT C 211 af 22.7.2000.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/2

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-452/00, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(»Associeringsordning for oversøiske lande og territorier - indførsler af sukker og blandinger af sukker og kakao - forordning (EF) nr. 2081/2000 - annullationssøgsmål - beskyttelsesforanstaltninger - proportionalitet«)

(2005/C 217/03)

Processprog: nederlandsk

I sag C-452/00, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 6. december 2000, Kongeriget Nederlandene (befuldmægtiget: J. van Bakel) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: T. van Rijn og C. van der Hauwaert), støttet af: Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, R. Schintgen (refererende dommer), G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 45 af 10.2.2001.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/2

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-57/02 P, Compañía española para la fabricación de aceros inoxidables SA (Acerinox) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - EKSF-traktaten - aftaler - legeringstillæg - parallel adfærd - nedsættelse af bøden - samarbejde under den administrative procedure - retten til kontradiktion)

(2005/C 217/04)

Processprog: engelsk

I sag C-57/02 P, angående appel i henhold til artikel 49 i EKSF-statutten for Domstolen, iværksat den 22. februar 2002, Compañía española para la fabricación de aceros inoxidables SA (Acerinox), Madrid (Spanien), ved avocats A. Vandencasteele og D. Waelbroeck, den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved A. Whelan, som befuldmægtiget, bistået af barrister J. Flynn, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og S. von Bahr (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 13. december 2001 afsagte dom i sagen Acerinox mod Kommissionen (sag T-48/98), ophæves, for så vidt som den forkaster anbringendet fremført af Compañía española para la fabricación de aceros inoxidables SA (Acerinox) om, at der ikke foreligger begrundelse med hensyn til selskabets påståede deltagelse i en aftale på det spanske marked.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes for annullationssøgsmålet anlagt af Compañía española para la fabricación de aceros inoxidables SA (Acerinox), for så vidt som det er baseret på et anbringende, hvorefter Kommissionen har begået en fejl ved at tillægge den telefax bevisværdi, som Avesta Sheffield AB den 14. januar 1994 tilsendte sine datterselskaber.

Compañía española para la fabricación de aceros inoxidables SA (Acerinox) betaler appelsagens omkostninger. Omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans, som førte til afsigelsen af Rettens dom — nævnt i punkt 1 i denne domskonklusion — bæres i henhold til, hvad der herom er bestemt i punkt 3 i domskonklusionen i nævnte dom.

(1) EFT C 109 af 4.5.2002.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/3

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. juli 2005

i de forenede sager C-65/02 P og C-73/02 P, Thyssen Krupp Stainless GmbH m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appeller - EKSF-traktaten - aftaler - legeringstillæg - nedsættelse af bøden - samarbejde under den administrative procedure - ansvar for overtrædelsen - ret til kontradiktion)

(2005/C 217/05)

Processprog: tysk og italiensk

I de forenede sager C-65/02 P og C-73/02 P, angående to appeller i henhold til artikel 49 i EKSF-statutten for Domstolen, iværksat den 28. februar 2002, ThyssenKrupp Stainless GmbH, tidligere Krupp Thyssen Stainless GmbH (advokat: M. Klusmann), ThyssenKrupp Acciai speciali Terni SpA, tidligere Acciai speciali Terni SpA (advokater: A. Giardina og G. Di Tommaso), den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: A. Whelan, bistået af H.-J. Freund, A. Whelan og V. Superti, bistået af A. Dal Ferro), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og S. von Bahr (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellerne og kontraappellen forkastes.

2)	ThyssenKrupp Stainless GmbH, ThyssenKrupp Acciai speciali Terni SpA og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger.

(1) EFT C 109 af 4.5.2002.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/3

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 12. juli 2005

i sag C-304/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(Traktatbrud - fiskeri - medlemsstaternes kontrolforpligtelser - Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 228 EF - betaling af et fast beløb - pålæggelse af en tvangsbøde)

(2005/C 217/06)

Processprog: fransk

I sag C-304/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 228 EF, anlagt den 27. august 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Nolin, H. van Lier og T. van Rijn, som befuldmægtigede mod Den Franske Republik ved G. de Bergues og A. Colomb, som befuldmægtigede, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann (refererende dommer) og C.W.A. Timmermans samt dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, derefter ekspeditionssekretær M.-F. Contet og assisterende justitssekretær H.v. Holstein, den 12. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Franske Republik har ikke truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelsen af dommen af 11. juni 1991 i sagen Kommissionen mod Frankrig (sag C-64/88), og har dermed tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 228 EF,

—	idet den ikke udøver en fiskerikontrol, der er i overensstemmelse med kravene i henhold til fællesskabsbestemmelserne, og

—	idet den ikke sikrer, at overtrædelser af bestemmelserne om fiskeri forfølges i overensstemmelse med kravene i henhold til fællesskabsbestemmelserne.

Den Franske Republik betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter« en tvangsbøde på 57 761 250 EUR for hver periode på seks måneder, der regnes fra afsigelsen af nærværende dom, ved hvis afslutning dommen af 11. juni 1991 i sagen Kommissionen mod Frankrig endnu ikke er blevet fuldstændig opfyldt.

3)	Den Franske Republik betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber et fast beløb på 20 000 000 EUR på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter«.

4)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 247 af 12.10.2002.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/4

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 2. juni 2005

i sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad) (1)

(Moms - investeringsgode erhvervet af et offentligretligt organ - offentlig myndighed - transaktion udført som afgiftspligtig person og transaktion udført som ikke-afgiftspligtig person - ret til fradrag og berigtigelse)

(2005/C 217/07)

Processprog: nederlandsk

I sag C-378/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad (Nederlandene) ved afgørelse af 18. oktober 2002, indgået til Domstolen den 21. oktober 2002, i sagen Waterschap Zeeuws Vlaanderen mod Staatssecretaris van Financiën, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 2. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Et offentligretligt organ, der erhverver et investeringsgode i sin egenskab af offentlig myndighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 5, første afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, og følgelig i sin egenskab af ikke-afgiftspligtig person, og som efterfølgende sælger dette gode i sin egenskab af afgiftspligtig person, har i forbindelse med dette salg ikke ret til en berigtigelse i medfør af sjette direktivs artikel 20 med henblik på opnåelse af fradrag for den moms, som er erlagt i forbindelse med erhvervelsen af dette gode.

(1) EFT C 7 af 11.1.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/4

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-418/02, Praktiker Bau- und Heimwerkermärkte AG (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht) (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - varemærker for tjenesteydelser - registrering - tjenesteydelser præsteret som led i detailhandel - konkretisering af tjenesteydelsers indhold - lighed mellem de omhandlede tjenesteydelser og varer eller andre tjenesteydelser)

(2005/C 217/08)

Processprog: tysk

I sag C-418/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) ved afgørelse af 15. oktober 2002, indgået til Domstolen den 20. november 2002, i sagen: Praktiker Bau- und Heimwerkermärkte AG har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Begrebet »tjenesteydelser«, som omhandlet i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, herunder i artikel 2, omfatter de tjenesteydelser, der præsteres som led i detailhandel med varer.

2)	Med henblik på registrering af et varemærke for sådanne tjenesteydelser er det ikke nødvendigt konkret at udpege den eller de omhandlede tjenesteydelser. Derimod er det nødvendigt at præcisere, hvilke varer eller hvilken type af varer disse tjenesteydelser vedrører.

(1) EFT C 19 af 25.1.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/5

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-135/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - fællesskabsregler om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler - national lovgivning, der tillader udtrykket »bio« for produkter, som ikke er fremstillet efter en økologisk produktionsmetode)

(2005/C 217/09)

Processprog: spansk

I sag C-135/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 26 marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Berscheid, B. Doherty og F. Jimeno Fernandez samt S. Pardo Quintillán), mod Kongeriget Spanien (befuldmægtigede: N. Díaz Abad og M.E. Braquehais Conesa), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne K. Lenaerts, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kongeriget Spanien frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 146 af 21.6.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/5

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-147/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - artikel 12 EF, 149 EF og 150 EF - betingelser for adgang til universitetsuddannelse - forskelsbehandling)

(2005/C 217/10)

Processprog: tysk

I sag C-147/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 31. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: W. Bogensberger og D. Martin), støttet af Republikken Finland (befuldmægtigede: A. Guimaraes-Purokoski og T. Pynnä) mod Republikken Østrig (befuldmægtigede: H. Dossi og E. Riedl C. Ruhs og H. Kasparovsky) har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af formanden for Femte Afdeling, R. Silva de Lapuerta, som fungerende formand for Anden Afdeling, og dommerne C. Gulmann, J. Makarczyk (refererende dommer), P. Kūris og J. Klučka; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12 EF, 149 EF og 150 EF, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af et i en anden medlemsstat opnået studentereksamensbevis har adgang til at studere ved højere læreanstalter og universiteter i Østrig på samme vilkår som indehavere af et i Østrig opnået studentereksamensbevis.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 112 af 10.5.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/6

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-149/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (1)

(Traktatbrud - ordningen med fangstkvoter - fangstårene 1991-1995)

(2005/C 217/11)

Processprog: nederlandsk

I sag C-149/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF anlagt den 1. april 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: T. van Rijn) mod Kongeriget Belgien (befuldmægtiget: A. Snoecx, bistået af H. Gilliams), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer), S. von Bahr, J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 170/83 af 25. januar 1983 om en fællesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur, artikel 1 og artikel 11, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2241/87 af 23. juli 1987 om fastsættelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri, og artikel 2, artikel 21, stk. 1 og 2, og artikel 31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, idet det har undladt:

—	at fastsætte passende regler for udnyttelsen af de kvoter, som det er blevet tildelt for hvert af fangstårene 1991-1996,

—	i hvert af disse fangstår gennem en kontrol af fiskeriet og et passende tilsyn med landingen og registreringen af fangsterne at drage omsorg for overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne vedrørende bevarelsen af fiskeressourcerne,

—	i hvert af disse fangstår rettidigt at nedlægge foreløbigt forbud mod fiskeri med fartøjer, der sejler under belgisk flag, eller som er registreret i Belgien, efter at deres tildelte kvoter ansås for opbrugt,

—	at træffe foreløbige foranstaltninger eller anlægge straffesag mod de personer, der var ansvarlige for fiskeriet, efter at forbuddene var trådt i kraft.

2.	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) EUT C 135 af 7.6.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/6

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 12. juli 2005

i sag C-198/03 P, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod CEVA Santé Animale SA, Pfizer Enterprises Sàrl, International Federation for Animal Health (IFAH) (1)

(Appel - forordning (EØF) nr. 2377/90 - veterinærmedicinske præparater - fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af progesteron - betingelser for Fællesskabets erstatningsansvar uden for kontrakt)

(2005/C 217/12)

Processprog: engelsk

I sag C-198/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 12. maj 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved T. Christoforou og M. Shotter, som befuldmægtigede, de andre parter i appelsagen: CEVA Santé Animale SA, med hjemsted i Libourne (Frankrig), ved avocats D. Waelbroeck, N. Rampal og U. Zinsmeister, Pfizer Enterprises Sàrl, tidligere Pharmacia Enterprises SA, og endnu tidligere Pharmacia & Upjohn SA, med hjemsted i Luxembourg (Luxembourg), ved avocats D. Waelbroeck, N. Rampal og U. Zinsmeister, støttet af: International Federation for Animal Health (IFAH), tidligere Fédération européenne de la santé animale (Fedesa), Bruxelles (Belgien), ved avocat A. Vandencasteele, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann (refererende dommer), C.W.A. Timmermans og A. Borg Barthet, samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, s. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič, J. Malenovský, U. Lõhmus og E. Levits; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 12. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 26. februar 2003, CEVA og Pharmacia Enterprises mod Kommissionen (forenede sager T-344/00 og T-345/00), ophæves, for så vidt som den fastslår, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers passivitet i perioden mellem den 1. januar 2000 og den 25. juli 2001 var af en sådan karakter, at Fællesskabet ifaldt ansvar.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

3)	CEVA Santé Animale SA og Pfizer Enterprises Sàrl betaler både omkostningerne i sagen for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans og i sagen for Domstolen.

4)	International Federation for Animal Health bærer sine egne omkostninger både i sagen for Retten og for Domstolen.

(1) EUT C 213 af 6.9.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/7

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-208/03 P, Jean-Marie Le Pen mod Europa-Parlamentet (1)

(Appel - valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet - ingen ensartet valgprocedure - anvendelse af national ret - mandatbortfald for medlem af Europa-Parlamentet efter en straffedom - retsakt, hvorved Parlamentet tager dette mandatbortfald »til efterretning« - annullationssøgsmål - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning)

(2005/C 217/13)

Processprog: fransk

I sag C-208/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 10. maj 2003, Jean-Marie Le Pen, Saint-Cloud (Frankrig) (advokat: F. Wagner), mod Europa-Parlamentet (befuldmægtigede: H. Krück og C. Karamarcos), støttet af Den Franske Republik (befuldmægtigede: R. Abraham, G. de Bergues samt L. Bernheim), intervenient i første instans, har Domstolens (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne R. Silva de Lapuerta, J. Makarczyk, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Jean-Marie Le Pen tilpligtes at betale sagens omkostninger for Domstolen, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)	Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 275 af 15.11.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/7

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-231/03, Consorzio Aziende Metano (Coname) mod Comune di Cingia de' Botti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia) (1)

(Artikel 43 EF, 49 EF og 81 EF - koncessionskontrakt vedrørende driften af den offentlige gasforsyning)

(2005/C 217/14)

Processprog: italiensk

I sag C-231/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) ved kendelse af 14. februar 2003, indgået til Domstolen den 28. maj 2003, i sagen Consorzio Aziende Metano (Coname), mod Comune di Cingia de' Botti, procesdeltager: Padania Acque SpA, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), A. Rosas, R. Silva de Lapuerta og A. Borg Barthet, samt dommerne R. Schintgen, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, G. Arestis, Ilešič, J. Malenovský og J. Klučka; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 43 EF og 49 EF er under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for, at en kommune tildeler en koncessionskontrakt vedrørende driften af den offentlige gasforsyning direkte til et overvejende offentligt ejet selskab, som den pågældende kommune ejer 0,97 % af, hvis tildelingen ikke opfylder de krav til gennemsigtighed, som — uden nødvendigvis at indebære en forpligtelse til at afholde et udbud — bl.a. skal gøre det muligt for en virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvori den pågældende kommune ligger, at få adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende den omhandlede koncessionskontrakt, før denne tildeles, således at denne virksomhed, hvis den måtte have ønsket det, ville have været i stand til at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af koncessionskontrakten.

(1) EUT C 226 af 20.9.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/8

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. juli 2005

i de forenede sager C-259/03, C-260/03 og C-343/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark (1)

(Ordning for fiskerikvoter - fiskeriårene 1988, 1990-1992 og 1994 samt 1995-1997)

(2005/C 217/15)

Processprog: dansk

I de forenede sager C-259/03, C-260/03 og C-343/03, angående tre traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 17. juni og den 4. august 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: H.-P. Hartvig) mod Kongeriget Danmark (befuldmægtiget: J. Molde), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet, J.-P. Puissochet (refererende dommer), S. von Bahr og J. Malenovský; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Danmark har

—	ved ikke at have fastsat de nærmere regler for udnyttelsen af de kvoter, som Danmark var blevet tildelt for hvert af fiskeriårene 1988, 1990-1992 og 1994 samt 1995-1997

—	ved ikke for hvert af disse fiskeriår at have sikret overholdelse af EF-retsforskrifterne om bevarelse af fiskeressourcerne gennem overvågning af fiskeriet, gennem et passende tilsyn med landinger og gennem registrering af fangster

—	ved ikke for hvert af disse fiskeriår i tide at have udstedt foreløbigt forbud mod fiskeri fra fiskerfartøjer, der førte dansk flag eller var registreret i Danmark, når den tildelte kvote måtte anses for at være opbrugt, og

—	ved for fiskeriåret 1988 at have undladt at give Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber meddelelse om indførte fiskeristop,

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 170/83 af 25. januar 1983 om en fællesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne (fiskeriår forud for 1993), artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (fiskeriår efter 1993), artikel 1 og artikel 11, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2241/87 af 23. juli 1987 om fastsættelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri (fiskeriår forud for 1993) og artikel 2, artikel 21, stk. 1 og 2, samt artikel 31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (fiskeriår efter 1993).

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Danmark.

3)	Kongeriget Danmark betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 200 af 23.8.2003.

EUT C 239 af 4.10.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/9

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-349/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1)

(»Traktatbrud - direktiv 77/799/EØF - gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder - merværdiafgift og punktafgift - ufuldstændig gennemførelse - Gibraltar«)

(2005/C 217/16)

Processprog: engelsk

I sag C-349/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 7. august 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Lyal), støttet af: Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad) mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtigede: K. Manji og R. Caudwell, bistået af D. Wyatt, QC), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, A. Rosas, R. Silva de Lapuerta og A. Borg Barthet samt dommerne R. Schintgen, N. Colneric (refererende dommer), S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues, G. Arestis, M. Ilešič, J. Malenovský og J. Klučka; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet det, for Gibraltars vedkommende, ikke inden for området for moms og punktafgifter har gennemført Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter, som ændret ved Rådets direktiv 79/1070/EØF af 6. december 1979 og Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 239 af 4.10.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/9

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-364/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 84/360/EØF - luftforurening - industrianlæg - elektricitetsværk)

(2005/C 217/17)

Processprog: græsk

I sag C-364/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 22. august 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede mod Den Hellenske Republik ved E. Skandalou, som befuldmægtiget, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, R. Schintgen (refererende dommer), P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i Rådets direktiv 84/360/EØF af 28. juni 1984 om bekæmpelse af luftforurening fra industrianlæg, idet den hverken har formuleret en politik eller en strategi med henblik på gradvis at tilpasse dampturbineenhederne og gasturbineenhederne på selskabet Dimosia Epicheirisi Ilektrismous (det statslige el-selskab) elektricitetsværk i Linoperamata på øen Kreta til den bedste teknologi, der er tilgængelig.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 251 af 18.10.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/10

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-370/03, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(EUGFL - finansielle følger i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for finansierede udgifter)

(2005/C 217/18)

Processprog: græsk

I sag C-370/03, angående annullationssøgsmål anlagt den 27. august 2003 i henhold til artikel 230 EF, Den Hellenske Republik (befuldmægtigede: G. Kanellopoulos og V. Kontolaimos) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Condou-Durande, bistået af N. Korogiannakis), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer) og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus og A. Ó. Caoimh; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer, justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionens beslutning 2003/481/EF af 27. juni 2003 om de finansielle følger i forbindelse med afslutningen af regnskaberne for udgifter finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, i visse tilfælde af uregelmæssigheder, der er begået af erhvervsdrivende, annulleres, i det omfang den omhandler det beløb på 14 272 278 GRD (41 884,90 EUR), der er anført i bilag I, med overskriften »Uerholdelige fordringer der skal afholdes over medlemsstaternes budget«.

2.	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 251 af 18.10.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/10

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-373/03, Ceyhun Aydinli mod Land Baden-Württemberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Freiburg) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - artikel 6 og 7 - straffedom - frihedsstraf - virkning for opholdsretten)

(2005/C 217/19)

Processprog: tysk

I sag C-373/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgericht Freiburg (Tyskland) ved afgørelse af 12. marts 2003, indgået til Domstolen den 5. september 2003, i sagen Ceyhun Aydinli mod Delstaten Baden-Württemberg, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer) og P. Kūris; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

En tyrkisk statsborger, som har ret til fri adgang til enhver form for lønnet beskæftigelse i henhold til artikel 7, stk. 1, andet led, i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, som blev vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelsen af associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, fortaber ikke denne ret hverken på grund af et langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet som følge af en endog flerårig frihedsberøvelse efterfulgt af en langvarig narkoafvænning, eller på grund af den omstændighed, at den pågældende på tidspunktet for udvisningsafgørelsen var myndig og ikke længere havde bopæl hos den tyrkiske arbejdstager, som udløste hans opholdsret, men førte en af denne arbejdstager uafhængig tilværelse.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/11

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-383/03, Ergül Dogan mod Sicherheitsdirektion für das Bundesland Vorarlberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - artikel 6, stk. 1, tredje led, og artikel 6, stk. 2 - tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat - frihedsstraf - virkning for opholdsretten)

(2005/C 217/20)

Processprog: tysk

I sag C-383/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) ved afgørelse af 4. september 2003, indgået til Domstolen den 12. september 2003, i sagen Ergül Dogan mod Sicherheitsdirektion für das Bundesland Vorarlberg, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer), og P. Kūris; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

En tyrkisk statsborger, som har ret til fri adgang til enhver form for lønnet arbejde efter eget valg i henhold til artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, som blev vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, fortaber ikke denne ret på grund af manglende udøvelse af beskæftigelse under et fængselsophold, selv efter flere år, såfremt hans fravær fra værtsmedlemsstatens lovlige arbejdsmarked kun er midlertidigt.

De rettigheder, som denne bestemmelse tillægger den pågældende med hensyn til beskæftigelse og i forbindelse hermed ophold kan kun begrænses af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed i henhold til samme afgørelses artikel 14, stk. 1, eller såfremt den tyrkiske statsborger har overskredet en rimelig frist ved søgning efter et nyt arbejde efter løsladelsen.

(1) EUT C 35 af 7.2.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/11

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-386/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - lufthavne - ground handling - direktiv nr. 96/67/EF)

(2005/C 217/21)

Processprog: tysk

I sag C-386/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 12. september 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Huttunen og M. Niejahr) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing og A. Tiemann), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), C. Gulmann, R. Schintgen og J. Klučka; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne, idet den inden for rammerne af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 3, i bekendtgørelse om ground handling-ydelser i lufthavne (Verordnung über Bodenabfertigungsdienste auf Flugplätzen) af 10. december 1997, har truffet foranstaltninger i strid med direktivets artikel 16 og 18.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 264 af 1.11.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/12

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 12. juli 2005

i sag C-403/03, Egon Schempp mod Finanzamt München V (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof) (1)

(Unionsborgerskab - artikel 12 EF og 18 EF - indkomstskat - ret til fradrag i den skattepligtige indkomst for underholdsbidrag betalt af en skattepligtig person, der har bopæl i Tyskland, til dennes fraskilte hustru, der har bopæl i Østrig - bevis for, at underholdsbidraget beskattes i denne medlemsstat)

(2005/C 217/22)

Processprog: tysk

I sag C-403/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse af 22. juli 2003, indgået til Domstolen den 29. september 2003, i sagen Egon Schempp mod Finanzamt München V, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans og A. Rosas samt dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, A. La Pergola, R. Schintgen, N. Colneric, J. Klučka, U. Lõhmus, E. Levits og A. Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 12. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 12, stk. 1, EF og artikel 18, stk. 1, EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en skattepligtig person, der har bopæl i Tyskland, i henhold til en national lovgivning som den i hovedsagen omtvistede ikke kan fradrage underholdsbidrag til sin fraskilte hustru, der har bopæl i en anden medlemsstat, hvor bidraget ikke er skattepligtigt, i sin skattepligtige indkomst, skønt han ville have haft ret hertil, hvis hans fraskilte hustru havde haft bopæl i Tyskland.

(1) EUT C 304 af 13.12.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/12

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-433/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(»Traktatbrud - en medlemsstats forhandling, indgåelse, ratifikation og ikraftsættelse af bilaterale aftaler - godstransport og personbefordring ad indre vandveje - Fællesskabets eksterne kompetence - artikel 10 EF - forordning (EØF) nr. 3921/91 og (EF) nr. 1356/96«)

(2005/C 217/23)

Processprog: tysk

I sag C-433/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 10. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Schmidt, W. Wils og A. Manville) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtiget: W.-D. Plessing, bistået af Rechtsanwalt G. Schohe), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), C. Gulmann, J. Makarczyk og P. Kūris; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 10 EF, idet det uden at have samarbejdet eller rådført sig med Kommissionen har ratificeret og ikraftsat

—	aftalen mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Rumæniens regering om indlandsskibsfart, undertegnet i Bonn den 22. oktober 1991

—	aftalen mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Republikken Polens regering om indlandsskibsfart, undertegnet i Warszawa den 8. november 1991, og

—	aftalen mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Ukraines regering om indlandsskibsfart, undertegnet i Bonn den 14. juli 1992.

2)	I øvrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Forbundsrepublikken Tyskland bærer deres egne omkostninger.

(1) EFT C 289 af 29.11.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/13

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-434/03, P. Charles, T.S. Charles-Tijmens mod Staatssecretaris van Financïen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden) (1)

(Sjette momsdirektiv - fradrag af indgående moms - fast ejendom, der dels anvendes som led i erhvervsvirksomhed og dels til private formål)

(2005/C 217/24)

Processprog: nederlandsk

I sag C-434/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene), ved afgørelse af 10. oktober 2003, indgået til Domstolen den 13. oktober 2003, i sagen P. Charles, T.S. Charles-Tijmens mod Staatssecretaris van Financiën, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og A. Borg Barthet samt dommerne s. von Bahr (refererende dommer), J.N. Cunha Rodrigues, J. Makarczyk, P. Kūris, E. Juhász og G. Arestis; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 6, stk. 2, og artikel 17, stk. 2 og 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, der er vedtaget forud for direktivets ikrafttræden, og som ikke berettiger en afgiftspligtig person til fuldt ud at lade et investeringsgode indgå i virksomheden, når godet dels anvendes til virksomheds formål og dels til virksomheden uvedkommende formål, og til efter omstændighederne fuldt ud og øjeblikkeligt at fratrække momsen for det erhvervede gode.

(1) EUT C 304 af 13.12.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/13

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-435/03, British American Tobacco International Ltd, Newman Shipping & Agency Company NV mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Antwerpen) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 2 og artikel 27, stk. 5 - omsætningsafgift - anvendelsesområde - afgiftspligtens indtræden og beskatningsgrundlag - levering af goder mod vederlag - tyveri af varer i et afgiftsoplag)

(2005/C 217/25)

Processprog: nederlandsk

I sag C-435/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af hof van beroep te Antwerpen (Belgien) ved afgørelse af 7. oktober 2003, indgået til Domstolen den 14. oktober 2003, i sagen British American Tobacco International Ltd, Newman Shipping & Agency Company NV mod Belgische Staat, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet, A. La Pergola, J.-P. Puissochet (refererende dommer) og J. Malenovský; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Tyveri af varer kan ikke anses for »levering af goder mod vederlag« som omhandlet i artikel 2 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, og kan derfor ikke som sådan være momspligtig. Det forhold, at varer som de i hovedsagen omhandlede er punkafgiftspligtige, har ingen betydning for denne vurdering.

En tilladelse til at træffe foranstaltninger, som letter kontrollen med momsopkrævningen, der er meddelt en medlemsstat på grundlag af artikel 27, stk. 5, i sjette direktiv 77/388, bemyndiger ikke denne stat til at momspålægge andre transaktioner end dem, der er nævnt i direktivets artikel 2. En sådan tilladelse kan derfor ikke give hjemmel for en national lovgivning, hvorefter tyveri af varer fra et afgiftsoplag momspålægges.

(1) EUT C 304 af 13.12.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/14

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 16. juni 2005

i sag C-456/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 98/44/EF - retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - formaliteten - manglende gennemførelse - artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 8-12)

(2005/C 217/26)

Processprog: italiensk

I sag C-456/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 27. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: K. Banks) mod Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia, bistået af avvocatto dello Statto P. Gentili), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus og A. Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 16. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 8-12.

2)	I øvrigt frifindes Den Italienske Republik.

3)	Den Italienske Republik bærer alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 7 af 10.1.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/14

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 26. maj 2005

i sag C-465/03, Kretztechnik AG mod Finanzamt Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat Außenstelle Linz) (1)

(»Sjette momsdirektiv - leveringer mod vederlag - aktieemission - børsnotering af et selskab - ret til fradrag af moms«)

(2005/C 217/27)

Processprog: tysk

I sag C-465/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz (Østrig), ved afgørelse af 20. oktober 2003, indgået til Domstolen den 5. november 2003, i sagen Kretztechnik AG mod Finanzamt Linz, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, samt dommerne K. Lenaerts (refererende dommer), J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits, generaladvokat: F.G. Jacobs, justitssekretær: ekspeditionssekretær M.F. Contet, den 26. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

En udstedelse af nye aktier udgør ikke en transaktion, som falder ind under anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995.

Artikel 17, stk. 1 og 2, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 95/7, giver fuld fradragsret for den merværdiafgift, der er pålagt de udgifter, den afgiftspligtige har afholdt til de forskellige tjenesteydelser, han har erhvervet i forbindelse med en aktieudstedelse, for så vidt som samtlige de transaktioner, den afgiftspligtige har foretaget inden for rammerne af sin økonomiske virksomhed, udgør afgiftspligtige transaktioner.

(1) EUT C 21.2.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/15

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-515/03, Eichsfelder Schlachtbetrieb GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg) (1)

(Landbrug - fælles markedsordning - eksportrestitution - betingelser for ydelse - indførsel af varen til indførselstredjelandet - begreb - toldformaliteter for overgang til fri omsætning i tredjelandet - væsentlig bearbejdning eller forarbejdning - genindførelse til Fællesskabet - misbrug af rettighed)

(2005/C 217/28)

Processprog: tysk

I sag C-515/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) ved afgørelse af 12. november 2003, indleveret til Domstolen den 9. december 2003, i sagen Eichsfelder Schlachtbetrieb GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer), S. von Bahr, J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær K Sztranc, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Betingelsen for at få tildelt en differentieret eksportrestitution i henhold til artikel 17, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1384/95 af 19. juni 1995 navnlig for så vidt angår de tilpasninger, der er nødvendige for gennemførelsen af Uruguay-rundens landbrugsaftale, nemlig at toldformaliteterne for den omhandlede vares overgang til frit forbrug i tredjelandet er afsluttet, er opfyldt, når varerne, efter betaling af importafgifterne i dette land, undergår en væsentlig bearbejdning eller forarbejdning i samme land i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt i artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, selv om det produkt, der er resultatet af denne bearbejdning eller forarbejdning, derefter reeksporteres til Fællesskabet, hvorved der sker tilbagebetaling af de i dette land erlagte afgifter, og der sker betaling af importafgifter i Fællesskabet.

Også under disse omstændigheder kan tilbagebetaling af eksportrestitutionen påbydes, hvis den nationale ret i henhold til national ret finder et misbrug fra eksportørens side bevist.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/15

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-30/04, Ursel Koschitzki mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bolzano) (1)

(Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - forordning (EØF) nr. 1408/71 - alderspension - beregning af den teoretiske ydelse - medregning af det beløb, der er nødvendigt for at nå op på den i national lov fastsatte minimumsydelse)

(2005/C 217/29)

Processprog: italiensk

I sag C-30/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale di Bolzano (Italien) ved afgørelse af 9. januar 2004, indgået til Domstolen den 28. januar 2004, i sagen Ursel Koschitzki mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af formanden for Fjerde Afdeling, K. Lenaerts, som fungerende formand for Første Afdeling, og dommerne N. Colneric (refererende dommer), K. Schiemann, E. Juhász og M. Ilešič; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 46, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3096/95 af 22. december 1995, skal fortolkes således, at den kompetente institution ved fastsættelsen af det teoretiske beløb for den pension, der anvendes som grundlag for beregningen af pro rata-pensionen, ikke er forpligtet til at tage hensyn til et tillæg, som er bestemt til at nå op på den ved den nationale lovgivning fastsatte minimumspension, når en forsikret, der har haft hele sin erhvervsmæssige beskæftigelse i den pågældende medlemsstat, på grund af overskridelse af de indtægtsgrænser, der er fastsat i den nationale lovgivning om dette tillæg, ikke kan gøre krav på et sådant tillæg.

(1) EFT C

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/16

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-71/04, Administración del Estado mod Xunta de Galicia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo) (1)

(Statsstøtte - EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3, EF) - ordning for støtte til bygning og ombygning af skibe, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 90/684/EØF - manglende forudgående anmeldelse - EF-traktatens artikel 92, stk. 1 (nu artikel 87, stk. 1, EF) - statsstøttebegrebet - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne)

(2005/C 217/30)

Processprog: spansk

I sag C-71/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) ved afgørelse af 22. december 2003, indgået til Domstolen den 16. februar 2004, i sagen Administración del Estado mod Xunta de Galicia, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, U. Lõhmus og A. Ó. Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

En ordning for støtte til bygning og ombygning af skibe som den ved dekret nr. 217/1994 af 23. juni 1994 indførte, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 90/684/EØF af 21. december 1990 om støtte til skibsbygningsindustrien, skal i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3 (efter ændring nu artikel 88, stk. 3, EF), forudgående anmeldes til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvis det er godtgjort, at ordningen umiddelbart kan føre til, at der ydes statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1 (efter ændring nu artikel 87, stk. 1, EF). I tilfælde af tilsidesættelse af denne bestemmelse påhviler det de nationale retsinstanser at drage samtlige konsekvenser heraf i henhold til national ret, både for så vidt angår gyldigheden af de retsakter, som gennemfører støtteforanstaltningerne, og tilbagesøgning af den i strid med denne bestemmelse tildelte økonomiske støtte.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/16

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-107/04, Comité Andaluz de Agricultura Ecológica mod Administración General del Estado, Comité Aragonés de Agricultura Ecológica (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo) (1)

(Fællesskabsregler om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler - national lovgivning, der tillader anvendelsen af udtrykket »bio« for produkter, som ikke er fremstillet efter en økologisk produktionsmetode)

(2005/C 217/31)

Processprog: spansk

I sag C-107/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) ved afgørelse af 1. december 2003, indgået til Domstolen den 1. marts 2004, i sagen Comité Andaluz de Agricultura Ecológica mod Administración General del Estado, Comité Aragonés de Agricultura Ecológica, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne K. Lenaerts, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1804/1999 af 19. juni 1999 om indføjelse af bestemmelser om animalsk produktion i forordningen, skal fortolkes således, at den ikke indeholder et forbud mod, at produkter, som ikke er fremstillet efter en økologisk produktionsmetode, i mærkningen, reklamen og handelsdokumenterne forsynes med betegnelsen »biológico« eller forkortelsen »bio« i Spanien.

Samme artikel 2, som ændret ved Rådets forordning nr. 392/2004 af 24. februar 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91, skal fortolkes således, at den indeholder et forbud mod, at sådanne produkter i mærkningen, reklamen og handelsdokumenterne fremover forsynes med betegnelsen »biológico« eller forkortelsen »bio« i Spanien.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/17

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-114/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - artikel 28 EF - foranstaltninger med tilsvarende virkning - tilbagekaldelse af en markedsføringstilladelse vedrørende et plantebeskyttende referenceprodukt - manglende overgangsperiode til fordel for parallelimportørerne med henblik på afvikling af disses lagerbeholdninger)

(2005/C 217/32)

Processprog: tysk

I sag C-114/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: B. Schima) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing og M. Lumma), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilesic og E. Levits (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, idet den ikke har indrømmet parallelimportørerne en passende frist til at afvikle deres lagerbeholdninger i forbindelse med tilbagekaldelse af en markedsføringstilladelse vedrørende et plantebeskyttende referenceprodukt.

2.	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/17

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 16. juni 2005

i sag C-138/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark (1)

(Traktatbrud - direktiv 83/183/EØF - flytning af bopæl fra en medlemsstat til en anden - opkrævning af afgift ved indregistrering af motorkøretøjer - afgiftsfritagelse)

(2005/C 217/33)

Processprog: dansk

I sag C-138/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 15. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Lyal og T. Fich) mod Kongeriget Danmark (befuldmægtigede: J. Molde og A. Rahbøl Jacobsen.), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Lenaerts (refererende dommer), J.N. Cunha Rodrigues, E. Juhász og M. Ilešič; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 16. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kongeriget Danmark frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 168 af 26.6.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/18

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-141/04, Michail Peros mod Techniko Epimelitirio Ellados (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias) (1)

(Direktiv 89/48/EØF - arbejdstagere - anerkendelse af eksamensbeviser - maskiningeniør)

(2005/C 217/34)

Processprog: græsk

I sag C-141/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland), ved afgørelse af 30. december 2003, indgået til Domstolen den 17. marts 2004, i sagen Michail Peros mod Techniko Epimelitirio Ellados, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Når der ikke er vedtaget gennemførelsesforanstaltninger inden for den frist, der er fastsat i artikel 12 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, kan en statsborger i en medlemsstat påberåbe sig dette direktivs artikel 3, stk. 1, litra a), for i værtsmedlemsstaten at få tilladelse til at udøve et lovreguleret erhverv såsom maskiningeniørerhvervet.

Denne mulighed kan ikke betinges af, at en ansøgers kvalifikationsbeviser skal være anerkendt af de kompetente nationale myndigheder.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/18

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-142/04, Maria Aslanidou mod Ypourgos Ygeias & Pronoias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra af Symvoulio tis Epikrateias) (1)

(Direktiv 92/51/EØF - arbejdstagere - anerkendelse af eksamensbeviser - ergoterapeut)

(2005/C 217/35)

Processprog: græsk

I sag C-142/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland), ved afgørelse af 30. december 2003, indgået til Domstolen den 17. marts 2004, i sagen Maria Aslanidou mod Ypourgos Ygeias & Pronoias, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Når der ikke er vedtaget gennemførelsesforanstaltninger inden for den frist, der er fastsat i artikel 17 i Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF, kan en statsborger i en medlemsstat påberåbe sig dette direktivs artikel 3, stk. 1, litra a), for i værtsmedlemsstaten at få tilladelse til at udøve et lovreguleret erhverv såsom ergoterapeuterhvervet.

Denne mulighed kan ikke betinges af, at en ansøgers kvalifikationsbeviser skal være anerkendt af de kompetente nationale myndigheder.

Der kan kun stilles krav om udligningsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/51 over for borgeren, såfremt sådanne foranstaltninger var fastsat i den nationale lovgivning, der var gældende på tidspunktet for behandlingen af den pågældende ansøgning.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/19

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 12. juli 2005

i de forenede sager C-154/04 og C-155/04, The Queen, Alliance for Natural Health m.fl. mod Secretary of State for Health og The Queen, National Association of Health Stores m.fl. mod Secretary of State for Health m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England and Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - kosttilskud - direktiv 2002/46/EF - forbud mod markedsføring af produkter, der ikke er i overensstemmelse med direktivet - gyldighed - retsgrundlag - artikel 95 EF - artikel 28 EF og 30 EF - forordning (EF) nr. 3285/94 - subsidiaritetsprincippet, proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet - ejendomsrettens ukrænkelighed - ret til fri erhvervsudøvelse - begrundelsespligt)

(2005/C 217/36)

Processprog: engelsk

I de forenede sager C-154/04 og C-155/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England and Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige), ved afgørelser af 17. marts 2004, indgået til Domstolen den 26. marts 2004, i sagerne: The Queen, på vegne af: Alliance for Natural Health (sag C-154/04), Nutri-Link Ltd mod Secretary of State for Health og The Queen, på vegne af: National Association of Health Stores (sag C-155/04), Health Food Manufacturers Ltd mod Secretary of State for Health, National Assembly for Wales, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, og afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne C. Gulmann, A. La Pergola, J.-P. Puissochet, R. Schintgen, J. Klučka, U. Lõhmus, E. Levits og A. Ó Caoimh; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 12. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af bestemmelserne i artikel 3, artikel 4, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud.

(1) EUT C 118 af 30.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/19

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-192/04, Lagardère Active Broadcast mod Société pour la perception de la rémunération (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation) (1)

(Ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder - radio- og tv-udsendelse af fonogrammer - rimeligt vederlag)

(2005/C 217/37)

Processprog: fransk

I sag C-192/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour de cassation (Frankrig) ved afgørelse af 17. februar 2004, indgået til Domstolen den 26. april 2004, i sagen Lagardère Active Broadcast, der er indtrådt i Europe 1 Communication SA's rettigheder, mod Société pour la perception de la rémunération équitable (SPRE), Gesellschaft zur Verwertung von Leistungsschutzrechten mbH (GVL), procesdeltager: Compagnie européenne de radiodiffusion et de télévision Europe 1 SA (CERT), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet, S. von Bahr, J. Malenovský (refererende dommer), og U. Lõhmus; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

I tilfælde af radioudsendelser som den i hovedsagen omhandlede er Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel ikke til hinder for, at vederlaget for anvendelse af fonogrammer ikke kun reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område sendeselskabet er etableret, men også af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den jordbaserede sender, der viderespreder disse udsendelser til den førstnævnte stat, af tekniske grunde er placeret.

Artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret skal fortolkes således, at sendeselskabet ved fastsættelsen af det i denne bestemmelse nævnte rimelige vederlag ikke er berettiget til ensidigt at trække det vederlag, det har betalt eller krævet i den medlemsstat, på hvis område den jordbaserede sender viderespreder udsendelser til den medlemsstat, hvor selskabet er etableret, fra vederlaget for anvendelse af fonogrammer i sidstnævnte stat.

(1) EUT C 156 af 12.6.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/20

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-203/04, Gebrüder Stolle GmbH & Co. KG mod Heidegold Geflügelspezialitäten GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Frankfurt am Main) (1)

(Fjerkrækød - handelsnormer - forbud mod i mærkningen at angive visse oplysninger om produktionssystemet - forordning (EØF) nr. 1538/91)

(2005/C 217/38)

Processprog: tysk

I sag C-203/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) ved afgørelse af 28. april 2004, indgået til Domstolen den 7. maj 2004, i sagen Gebrüder Stolle GmbH & Co. KG mod Heidegold Geflügelspezialitäten GmbH, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, samt dommerne A. Borg Barthet (refererende dommer), A. La Pergola, U. Lõhmus og A. Ó Caoimh; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 10, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 af 5. juni 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2002 af 22. juli 2002, skal fortolkes således, at påskriften »kontrolleret opdræt« (»kontrollierte Aufzucht«) udgør en angivelse af produktionssystemet (»Haltungsform«), hvorfor bestemmelsen ikke giver en virksomhed mulighed for at anvende denne påskrift i mærkningen af et produkt, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

(1) EUT C 190 af 24.7.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/20

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-207/04, Paolo Vergani mod Agenzia delle Entrate, Ufficio di Arona (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Novara) (1)

(Socialpolitik - ligeløn og ligebehandling af mænd og kvinder - fratrædelsesgodtgørelse - skat fastsat på grundlag af alder - skattefordel)

(2005/C 217/39)

Processprog: italiensk

I sag C-207/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Commissione tributaria provinciale di Novara (Italien) ved afgørelse af 26. april 2004, indgået til Domstolen den 10. maj 2004, i sagen Paolo Vergani mod Agenzia delle Entrate Ufficio di Arona, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne N. Colneric (refererende dommer), K. Schiemann, E. Juhász og E. Levits; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976, om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der indrømmes kvindelige arbejdstagere, som er fyldt 50 år, og mandlige arbejdstagere, som er fyldt 55 år, en fordel med henblik på at tilskynde dem til frivillig fratræden, som består i, at de beløb, der udbetales ved arbejdsforholdets ophør, kun beskattes med halvdelen.

(1) EUT C 179 af 10.7.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/21

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 7. juli 2005

i de forenede sager C-304/04 og C-305/04, Jacob Meijer BV, Eagle International Freight BV mod Inspecteur van de Belastingdienst (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Amsterdam) (1)

(Fælles toldtarif - tarifering af lydkort til pc'ere - gyldigheden af forordning (EF) nr. 2086/97 og (EF) nr. 2261/98)

(2005/C 217/40)

Processprog: nederlandsk

I de forenede sager C-304/04 og C-305/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) ved afgørelser af 13. juli 2004, indgået til Domstolen den 19. juli 2004, i sagerne Jacob Meijer BV (sag C-304/04), Eagle International Freight BV (sag C-305/04) mod Inspecteur van de Belastingdienst — Douanedistrict Arnhem, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric og M. Ilešič (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionens forordning (EF) nr. 2086/97 af 4. november 1997 og (EF) nr. 2261/98 af 26. oktober 1998 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/97 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif er ugyldige, for så vidt som de tariferer lydkort til pc'ere som de i hovedsagen omhandlede i den kombinerede nomenklaturs underposition 8543 89 79.

(1) EUT C 228 af 11.9.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/21

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 21. juli 2005

i sag C-449/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/51/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 217/41)

Processprog: fransk

I sag C-449/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 27. oktober 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. O'Reilly og A.-M: Rouchard-Joët) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden A. Borg Barthet, og dommerne J.-P. Puissochet og A. Ó. Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: F.-G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 314 af 18.12.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/22

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-79/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (1)

(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 2037/2000 - stoffer, der nedbryder ozonlaget - manglende gennemførelse inden for den foreskrevne frist)

(2005/C 217/42)

Processprog: italiensk

I sag C-79/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 17. februar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: U. Wölker og A. Aresu) mod Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia, bistået af G. Fiengo), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann og J. Klucka; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, idet den ikke inden for den foreskrevne frist har truffet alle praktisk gennemførlige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå og minimere udsivning af kontrollerede stoffer, og herunder navnlig har tilsidesat forpligtelsen til at kontrollere fast udstyr med et kølevæskeindhold på mere end 3 kg for udsivning hvert år.

2.	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 93 af 16.4.2005.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/22

DOMSTOLENS KENDELSE

(Fjerde Afdeling)

af 21. juni 2005

i de forenede sager C-162/03, C-185/03, C-44/04, C-45/04, C-223/04, C-224/04, C-271/04 og C-272/04, Azienda Agricola Balconi (tidligere Guido) mod Regione Lombardia m.fl. og Agricola Schnabl Rosa m.fl. mod Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura m.fl. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano) (1)

(Mælk og mejeriprodukter - tillægsafgift for mælk - forordning (EØF) nr. 856/84 og nr. 3950/92 - referencemængde - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - administrative sanktioner - betingelser)

(2005/C 217/43)

Processprog: italiensk

I de forenede sager C-162/03, C-185/03, C-44/04, C-45/04, C-223/04, C-224/04, C-271/04 og C-272/04, Azienda Agricola Balconi (tidligere Guido) (sag C-162/03) mod Regione Lombardia, Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA), og Azienda Agricola Schnabl Rosa (sag C-185/03), Azienda Agricola Bogar Roberto e Andrea (sagerne C-44/04 og C-224/04), Azienda Agricola Bressan Aldo (sagerne C-45/04 og C-223/04), Azienda Agricola Di Doi Elena (sag C-271/04), Azienda Agricola Piemonte Franco (sag C-272/04) mod Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA), Cospalat FVG, angående anmodninger om en præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, forelagt ved kendelse afsagt den 21. februar 2003 af Tribunale di Milano (Italien) (sag C-162/03), indgået til Domstolen den 7. april 2003, ved kendelser afsagt den 16. april 2003 og den 16. juni 2004 af Tribunale di Tolmezzo (Italien) (sagerne C-185/03, C-271/04 og C-272/04), indgået til Domstolen henholdsvis den 5. maj 2003 og 25. juni 2004, og ved kendelser afsagt den 18. december 2003 og den 7. april 2004 af Tribunale di Gorizia (Italien) (sagerne C-44/04, C-45/04, C-223/04 og C-224/04), indgået til Domstolen henholdsvis den 4. februar 2004 og den 28. maj. 2004, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric (refererende dommer) og M. Ilešič; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 21. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Tillægsafgiften for mælk og mejeriprodukter indført ved artikel 5c i Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, som affattet ved artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 856/84 af 31. marts 1984, og artikel 1-4 i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, udgør ikke en administrativ sanktion som omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

(1) EFT C 135 af 7.6.2003

EFT C 146 af 21.6.2003

EFT C 85 af 3.4.2004

EFT C 228 af 11.9.2004

EFT C 201 af 7.8.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/23

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-52/04, Personalrat der Feuerwehr Hamburg mod Leiter der Feuerwehr Hamburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 89/391/EØF og 93/104/EF - anvendelsesområde - et offentligt brandvæsens indsatsstyrker - omfattet - betingelser)

(2005/C 217/44)

Processprog: tysk

I sag C-52/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) ved afgørelse af 17. december 2003, indgået til Domstolen den 10. februar 2004, i sagen Personalrat der Feuerwehr Hamburg mod Leiter der Feuerwehr Hamburg, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen (refererende dommer), J. Makarczyk og J. Klučka; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass,den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet samt artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således,

—

at de aktiviteter, der udføres af indsatsstyrkerne i et offentligt brandvæsen som det i hovedsagen omhandlede, normalt er omfattet af anvendelsesområdet for disse direktiver, således at artikel 6, nr. 2, i direktiv 93/104 i princippet er til hinder for, at det loft på 48 timer, der er fastsat som den maksimale ugentlige arbejdstid, overskrides, herunder for vagttjenester

—

at arbejdstiden dog kan overskrides under helt ekstraordinære omstændigheder, der er så alvorlige og har et sådant omfang, at det formål, der går ud på at sikre en hensigtsmæssig udførelse af uomgængeligt nødvendige ydelser til beskyttelsen af offentlighedens interesser, såsom den offentlige orden, sundhed og sikkerhed, midlertidigt må gå forud for det formål, der består i at sikre sikkerheden og sundheden for de arbejdstagere, der indgår i indsats- og redningsgrupper, men at det selv i en sådan ekstraordinær situation skal påses, at formålet med direktiv 89/391 sikres i videst muligt omfang.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/23

DOMSTOLENS KENDELSE

(Femte Afdeling)

af 12. april 2005

i sag C-80/04 P, DLD Trading Co. mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Appel - ansvar uden for kontrakt - årsagsforbindelse mellem den påtalte adfærd og det hævdede tab - foreligger ikke - sagens genstand - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2005/C 217/45)

Processprog: tysk

I sag C-80/04 P, angående en appel i henhold til artikel 56 i statutten for Domstolen, iværksat den 18. februar 2004, DLD Trading Co., Brno (Den Tjekkiske Republik) (advokater: J. Hintermayer, F. Haunschmidt, G. Minichmayr, P. Burgstaller og G. Tusek), den anden part i appelsagen Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: M.-C. Giorgi Fort, A.-M. Colaert og J.-P. Hix), støttet af Republikken Østrig (befuldmægtigede: C. Pesendorfer, W. Okresek og H. Dossi), af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: J. Schiefterer) og af Republikken Finland (befuldmægtigede: T. Pynnä og A. Guimaraes-Purokoski), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer) og P. Kūris; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 12. april 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	DLD Trading Co. betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 94 af 17.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/24

DOMSTOLENS KENDELSE

(Fjerde Afdeling)

af 14. juni 2005

i sag C-358/04 Caseificio Valdagnese Srl mod Regione Veneto (anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af Tribunale di Vicenza) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - afvisning)

(2005/C 217/46)

Processprog: italiensk

I sag C-358/04, Caseificio Valdagnese Srl mod Regione Veneto, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, forelagt ved kendelse afsagt den 2. august 2004 af Tribunale di Vicenza (Italien), indgået til Domstolen den 17. august 2004, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric (refererende dommer) og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 14. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Anmodningen om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 2. august 2004 af Tribunale di Vicenza afvises.

(1) EUT C 273 af 6.11.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/24

DOMSTOLENS KENDELSE

(Sjette Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-420/04 P, Georgios Gouvras mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - tjenestemænd - placering - midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse - ændring med tilbagevirkende gyldighed af tjenestestedet og de dertil knyttede økonomiske rettigheder - tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte beløb)

(2005/C 217/47)

Processprog: fransk

I sag C-420/04 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 29. september 2004, Georgios Gouvras, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (advokat: J.-N. Louis), den anden part i sagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Lozano Palacios) har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet (refererende dommer), og dommerne J.-P. Puissochet og S. von Bahr; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 14. juli 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen afvises delvis og forkastes i øvrigt.

2)	G. Gouvras betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 284 af 20.11.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/24

Appel iværksat den 23. juli 2004 (fax af 14.7.2004) af Raffaele Dipace til prøvelse af kendelse afsagt den 1. april 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-106/04, Raffaele Dipace mod Den Italienske Republik

(Sag C-315/04 P)

(2005/C 217/48)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. juli 2004 (fax af 14.7.2004) iværksat appel af Raffaele Dipace til prøvelse af kendelse afsagt den 1. april 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-106/04, Raffaele Dipace mod Den Italienske Republik.

Ved kendelse af 3. marts 2004 har Domstolen (Sjette Afdeling) afvist sagen og pålagt Raffaele Dipace at betale sagens omkostninger.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 22. april 2005 af Hoge Raad der Nederlanden i sagen Twoh International B.V. mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-184/05)

(2005/C 217/49)

Processprog: nederlandsk

Ved dom afsagt den 22. april 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 25. april 2005, har Hoge Raad der Nederlanden i sagen Twoh International B.V. mod Staatssecretaris van Financiën forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal sjette direktivs (1) artikel 28 c, punkt A, litra a) — sammenholdt med direktivet om gensidig bistand (2) og forordningen (3) — fortolkes således, at hvis modtagermedlemsstaten ikke spontant afgiver de oplysninger, der anses for relevante, skal den medlemsstat, hvorfra forsendelsen eller transporten af goderne afgik, anmode den påståede modtagermedlemsstat om oplysninger og tage hensyn til resultatet heraf ved vurderingen af beviserne for forsendelsen eller transporten af goderne?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

(2) Rådets direktiv 77/799/EØF af 19.12.1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15) (som affattet ved direktiv 92/12/EF (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1).

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 af 27.1.1992 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms) (EFT L 24. af 1.2.1992, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 30. maj 2005 af Hof van Beroep te Brussel i sagen B.V.B.A. Management, Training en Consultancy mod Benelux-Varemærkemyndigheden

(Sag C-239/05)

(2005/C 217/50)

Processprog: nederlandsk

Ved dom afsagt den 30. maj 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 3. juni 2005, har Hof van Beroep te Brussel i sagen B.V.B.A. Management, Training en Consultancy mod Benelux-Varemærkemyndigheden forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal varemærkemyndigheden i sin undersøgelse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder vedrørende en absolut registreringshindring — både i den foreløbige og endelige afgørelse i forhold til ansøgningen — særligt meddele resultatet for hver vare og tjenesteydelse, der er omfattet af ansøgningen om varemærkebeskyttelse?

Kan de relevante faktiske forhold og omstændigheder, som retten i tilfælde af et søgsmål til prøvelse af varemærkemyndighedens afgørelse skal tage i betragtning, være forskellige fra dem, varemærkemyndigheden inddrog — som følge af den tid der er hengået mellem de to afgørelser — eller påhviler det retten kun at tage hensyn til de faktiske forhold og omstændigheder, som forelå, da varemærkemyndigheden traf afgørelse?

Udelukker den af Domstolen anlagte fortolkning i dommen i sagen Koninklijke KPN Nederland (1), at nationale bestemmelser om domstolskompetencen fortolkes således, at domstolene er afskåret fra at tage hensyn til ændrede relevante faktiske forhold og omstændigheder eller fra at træffe afgørelse vedrørende varemærkets fornødne særpræg i forhold til hver vare og tjenesteydelse i sig selv?

(1) Sag C-363/99, Koninklijke KPN Nederland, dom af 12.2.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/26

Sag anlagt den 9. juni 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-247/05)

(2005/C 217/51)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. juni 2005 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Minas Konstantinidis og Michel van Beek, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1), idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 2, stk. 6 og 11, artikel 5, stk. 1, artikel 9, stk. 3-6, artikel 13, stk. 2, andet led, og artikel 14, andet led, samt bilag III og IV til direktivet.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den nederlandske regering har anført, at den har truffet de nødvendige love og administrative foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for fristen, idet det endnu ikke færdigbehandlede lovforslag udelukkende har til formål at klarlægge og tydeliggøre dele af direktivet.

Kommissionen har anført, at Domstolen ofte anvender standardbemærkninger, når den udtaler sig om den måde, som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre direktiver i deres nationale retsorden på. I dom af 30. maj 1991, sag C-361/88 (Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 2567, præmis 15), anvendte Domstolen følgende formulering:

»[…] gennemførelsen i national ret af et direktiv [forudsætter] ikke nødvendigvis, at direktivets bestemmelser gengives ordret på en bestemt måde i udtrykkelige specialbestemmelser, men at det alt efter direktivets indhold er tilstrækkeligt, at der foreligger et generelt, retligt grundlag, der sikrer, at direktivet efterleves fuldt ud og med fornøden klarhed og bestemthed, således at de af direktivet omfattede personer i det omfang, det ved direktivet tilsigtes at skabe rettigheder for den enkelte, sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald til at håndhæve disse rettigheder ved en national domstol.«

I det foreliggende tilfælde finder Kommissionen, at der på flere punkter ikke er sket en »tilstrækkelig« gennemførelse af direktivet i den nederlandske retsorden.

(1) EFT L 257, s. 26.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 14. april 2005 af Hessisches Finanzgericht i sagen Turbon International GmbH, som universalsuccessor i Kores Nordic Deutschland GmbH's rettigheder, mod Oberfinanzdirektion Koblenz

(Sag C-250/05)

(2005/C 217/52)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 14. april 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 15. juni 2005, har Hessisches Finanzgericht i sagen Turbon International GmbH, som universalsuccessor i Kores Nordic Deutschland GmbH's rettigheder, mod Oberfinanzdirektion Koblenz forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1734/96 (2) af 9. september 1996, uanset De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 7. februar 2002 i sag C-276/00 (3) hvorefter en blækkartouche uden integreret printerhoved, der indeholder et plastichus, skumkunststof, metalsigte, tætninger, plomberingsfolie, et klistermærke, blæk og emballage, som både med hensyn til kartouchen og blækket kun kan anvendes i en printer, der har de samme kendetegn som blækprintere af mærket Epson Stylus Color, skal tariferes i KN-underposition 3215 90 80, fortolkes således, at den nævnte blækkartouche snarere skal tariferes som en »del« af eller et »tilbehør« til en printer og tariferes i KN-position 8473, idet printerens mekaniske og elektroniske funktion afhænger af, om der findes en sådan kartouche?

(1) EFT L 256, s. 1.

(2) EFT L 238, s. 1.

(3) Sml. I, s. 1389.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/27

Sag anlagt den 17. juni 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-257/05)

(2005/C 217/53)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 17. juni 2005 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Enrico Traversa og Wolfgang Bogensberger, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1)	Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den i henhold til Kesselgesetz' (1) § 21, stk. 4, foreskriver, at kun ansøgere med hjemsted i Østrig kan godkendes som keddelkontrolsted.

2)	Den Østrigske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Artikel 49 EF indeholder et forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende ydelse.

§ 21 i Republikken Østrigs Kesselgesetz fastsætter betingelserne for meddelelse af godkendelse til udøvelse af virksomhed som keddelkontrolsted. Ifølge § 21, stk. 4, kan kun ansøgere med hjemsted i Østrig godkendes som keddelkontrolsted. Et kontrolsted for trykbærende udstyr, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som ønsker at tilbyde sine tjenesteydelser i Østrig, stilles således over for et krav om, at der først skal oprettes et driftssted i Østrig.

Denne bestemmelse udgør en restriktion for den fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 EF. Det følger også af Domstolens praksis, at et krav om hjemsted er direkte uforeneligt med den fri udveksling af tjenesteydelser, da det gør det umuligt for virksomheder, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, at levere tjenesteydelser.

De af Republikken Østrig nævnte grunde — som f.eks. hensynet til den offentlige sikkerhed eller beskyttelsen af arbejdstagere og forbrugere — er ikke egnet til at begrunde denne restriktion af den fri udveksling af tjenesteydelser. En restriktion af den fri udveksling af tjenesteydelser kan således — efter Domstolens retspraksis — kun begrundes, for så vidt de almene hensyn ikke allerede er tilgodeset ved bestemmelser, som tjenesteyderen er omfattet af i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende. Med henblik på at sikre kontrollens kvalitet er kravet om et driftssted uforholdsmæssigt, når henses til de interesser, som det skal beskytte, idet hensynet til den offentlige sikkerhed, henholdsvis beskyttelsen af arbejdstagere og forbrugere, allerede kan tilgodeses ved hjælp af det i Kesselgesetz fastsatte system vedrørende godkendelse og tilsyn med kontrolstederne, uden at et driftssted i Østrig er nødvendigt herfor.

(1) BGBl. nr. 211/1992.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/27

Sag anlagt den 23. juni 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-263/05)

(2005/C 217/54)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. juni 2005 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Kontantinidis og L. Cimaglia, Kommissionens Juridiske Tjeneste.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF, idet den har vedtaget og opretholdt en bestemmelse (artikel 14 i lovdekret nr. 138 af 8. juli 2002, der senere er ændret til lov nr. 178 af 8.12.2002), hvori det er fastsat, at stoffer eller genstande, der er beregnet til affaldsbortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer, der ikke er udtrykkeligt nævnt i B og C til lovdekret nr. 22/97, samt genstande, stoffer eller materialer, der udgør rester fra produktion, som indehaveren agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, hvis disse kan genbruges og faktisk genbruges i et produktions- eller forbrugskredsløb, forudsat at de ikke undergår nogen forudgående behandling og ikke medfører skade for miljøet, eller hvis de undergår en sådan forudgående behandling, når behandlingen ikke udgør en af de nyttiggørelsesoperationer, der er opført i bilag C til lovdekret nr. 22/1997, udelukkes fra anvendelsesområdet for lovdekret nr. 22 af 1997, der i Italien har gennemført Rådets direktiv 91/156/EØF (1) af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF (2) om affald.

2.	Den Italienske Republik tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Henvisningen i litra a) og litra b) i artikel 14, stk. 1, i lov nr. 178/2002 til henholdsvis »bortskaffelse eller nyttiggørelse« og »bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer« efterfølges i begge tilfælde af præcisionen »ifølge bilag B og C til lovdekret nr. 22«.

Denne præcision, der i øvrigt ikke forekommer i samme artikels litra c), synes at indebære en sondring mellem på den ene side bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer i almindelighed og på den anden side sådanne operationer, der udtrykkeligt er opført i bilag B og C til lovdekret nr. 22/97.

Henset til denne sondring fremgår det klart af artikel 6, stk. 1, litra a), i lovdekret nr. 22/97 sammenholdt med artikel 14, litra a) og litra b), i lov nr. 178/2002, at sidstnævnte bestemmelse får som retsvirkning, at rækkevidden af begrebet affald begrænses, idet ikke alle genstande, stoffer og materialer henhørende under kategorierne i bilag A, som indehaveren undergiver eller har til hensigt at undergive enhver bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperation, kan være omfattet, men kun dem, der undergives eller, som det tilsigtes at undergive, bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer, der udtrykkeligt er opført i bilag B og C til lovdekret nr. 22/97.

Den ordning, som den italienske lovgiver har indført, hvorefter begrebet affald nærmere bestemt underlægges de ovennævnte betingelser, medfører således, at alle de genstande, stoffer og materialer, der er omfattet af bilag A, og som indehaveren undergiver eller har til hensigt at undergive bortskaffelsesoperationer, der ikke er opført i bilag B til lovdekret nr. 22/97, eller nyttiggørelsesoperationer, der ikke er opført i bilag C, udelukkes fra en mulig kvalifikation som affald og følgelig fra anvendelsesområdet for lovgivningen om behandling af affald.

Kommissionen er af den opfattelse, at en sådan udelukkelse udgør en uretmæssig begrænsning af begrebet affald og følgelig af anvendelsesområdet for den italienske lovgivning om affald. Den fortolkning, der lægges til grund af den italienske lovgiver, begrænser nemlig anvendelsesområdet for direktivets bestemmelser til kun at omfatte de forhold, der er defineret i den italienske lovgivning, idet man undtager andre forhold, der ikke umiddelbart kan defineres præcist. Disse forhold kunne imidlertid være omfattet af direktivet, og de ville forudsætte en vid fortolkning af begrebet affald som den, der er sanktioneret i præmis 36 i Palin Granit-dommen. Den italienske lovgivers indstilling står i kontrast til direktivets bestemmelser, som ikke kan fraviges ved en bestemmelse i italiensk ret.

(1) EFT L 78 af 26.3.1991, s 32.

(2) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 21. juni 2005 af Cour de Cassation (Frankrig) i sagen José Perez Naranjo mod Caisse régionale d'assurance maladie (CRAM) Nord-Picardie

(Sag C-265/05)

(2005/C 217/55)

Processprog: fransk

Ved dom afsagt den 21. juni 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. juni 2005, har Cour de Cassation (Frankrig) i sagen José Perez Naranjo mod Caisse régionale d'assurance maladie (CRAM) Nord-Picardie forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal fællesskabsretten fortolkes således, at det omtvistede supplerende tilskud, som er opført i bilag IIa i forordning nr. 1408/71 (1), har karakter af en særlig, ikke-bidragspligtig ydelse, som ifølge forordningens artikel 10a og 95b udelukker, at det kan tildeles en ansøger, som ikke er bosat på den pågældende medlemsstats område, og som ikke opfyldte aldersbetingelsen den 1. juni 1992, eller skal den fortolkes således, at dette tilskud, hvis det udgør en social sikringsydelse, i medfør af samme forordnings artikel 19, stk. 1, skal udbetales til den pågældende person, når denne opfylder betingelserne for at få det tildelt, uanset i hvilken medlemsstat han er bosat?

(1) Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 9. juni 2005 af Areios Pagos i sagen Athinaϊki Chartopoïïa A.E. mod L. Panagiotidis m.fl.

(Sag C-270/05)

(2005/C 217/56)

Processprog: græsk

Ved kendelse afsagt den 9. juni 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 1. juli 2005, har Areios Pagos, Grækenland, i den for nævnte ret verserende sag Athinaϊki Chartopoïïa A.E. mod L. Panagiotidis m.fl. forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

Omfattes en bedrift, hvis hele personale af arbejdsgiveren blev afskediget under tilsidesættelse af de lovbestemte frister og forhandlinger med arbejdstagernes repræsentanter, som fastsat i artikel 1, stk. 2, litra d), i direktiv 75/129, i artikel 2, stk. 4, i direktiv 92/56 og i artikel 4, stk. 4, i direktiv 98/59 af det fællesskabsretlige begreb »virksomhed« med henblik på anvendelsen af nævnte direktiver fra Rådet, som er angivet i kendelsens præmisser og lov nr. 1387/1983 om »kontrol med kollektive afskedigelser og andre bestemmelser«?

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 30. juni 2005 af Hof van Beroep te Antwerpen i sagen 1. ..., 2. ..., 3. Werner Constant Maria Bouwens

(Sag C-272/05)

(2005/C 217/57)

Processprog: nederlandsk

Ved kendelse afsagt den 30. juni 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 5. juli 2005, har Hof van Beroep te Antwerpen i sagen 1. ..., 2. ..., 3. Werner Constant Maria Bouwens forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

»1.

Skal artikel 54 (1), sammenholdt med artikel 71, i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen fortolkes således, at strafbare handlinger bestående i besiddelse med henblik på udførsel og indførsel, som vedrører de samme narkotika og psykotrope stoffer, og som strafforfølges henholdsvis som udførsel og indførsel i de forskellige stater, der har undertegnet konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, anses for« de samme strafbare handlinger »i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte artikel 54?«

(1) Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT 2000 L 239, s. 19).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. maj 2005 af Oberster Gerichtshof i sagen The Wellcome Foundation Ltd mod Paranova Pharmazeutika Handels GmbH

(Sag C-276/05)

(2005/C 217/58)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 24. maj 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 6. juli 2005, har Oberster Gerichtshof i sagen The Wellcome Foundation Ltd mod Paranova Pharmazeutika Handels GmbH forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 7 i Rådets direktiv 89/104/EØF (1) af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, samt EF-Domstolens praksis herom, fortolkes således, at beviset for, at påberåbelse af varemærket ville føre til en kunstig opdeling af markeder, ikke alene skal føres for så vidt angår selve ompakningen, men også for så vidt angår den nye emballages udformning?

Såfremt spørgsmålet besvares benægtende:

b.	Skal den nye emballages udformning vurderes på grundlag af princippet om mindst muligt indgreb, eller (alene) ud fra, om den er egnet til at skade varemærkets eller dets indehavers omdømme?

2.	Skal varemærkedirektivets artikel 7, samt EF-Domstolens praksis herom, fortolkes således, at parallelimportøren alene opfylder sin underretningspligt, såfremt han også giver varemærkeindehaveren oplysning om eksportstaten og den nærmere begrundelse for ompakningen?

(1) EFT L 40, s. 1.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/30

Appel iværksat den 13. juli 2005 af Holcim (Deutschland), tidligere Alsen AG, til prøvelse af dom afsagt den 21. april 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-28/03, Holcim (Deutschland) AG, tidligere Alsen AG, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-282/05 P)

(2005/C 217/59)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 13. juli 2005 (fax af 12.7.2005) iværksat appel af Holcim (Deutschland) AG, tidligere Alsen AG, ved Rechtsanwälte Dr. Peter Niggemann og Dr. Frederik Wiemer, Freshfields Bruckhaus Deringer, Feldmühleplatz 1, D-40545 Düsseldorf, til prøvelse af dom afsagt den 21. april 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-28/03, Holcim (Deutschland) AG, tidligere Alsen AG, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 21. april 2005 i sag T-28/03, Holcim (Deutschland) AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1), ophæves.

2.	Sagsøgte og appelindstævnte tilpligtes at betale appellanten et beløb på 139 002,21 EUR med tillæg af renter til en fast sats på 5,75 % for tiden fra den 15. april 2000 og indtil fuldstændig betaling har fundet sted.

3.	Subsidiært hjemvises sagen til De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans til fornyet afgørelse under hensyntagen til Domstolens retsopfattelse.

4.	Sagsøgte og appelindstævnte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter:

Appellanten gør tre appelanbringender gældende:

Retten har tilsidesat artikel 46 i statutten for Domstolen, idet den anså kravet om godtgørelse for delvis forældet, for så vidt som kravet var opstået før den 31. januar 1998. I modsætning til Rettens opfattelse begyndte forældelsesfristen ikke allerede at løbe, da garantierne blev stillet, men først med afsigelsen af Cement-dommen den 15. marts 2000. Det var nemlig først efter, at cementbeslutningen var blevet erklæret ugyldig, at sagsøgtes godtgørelsespligt kunne gøres effektivt gældende. Da garantierne blev stillet, var tabet navnlig ikke tilstrækkeligt konkretiseret, da det ikke kunne forudses, hvor længe annullationssagen ville vare. Endvidere er der som følge af garantistillelsen ikke opstået en flerhed af daglige, successivt indtrædende tab, men der er tværtimod tale om et enkelt og ensartet tab. Subsidiært gøres gældende, at forældelsen blev afbrudt i henhold til artikel 46, andet punktum, i statutten for Domstolen ved iværksættelsen af annullationssøgsmålet.

Retten begik en fejl, da den undersøgte, om der forelå en »tilstrækkeligt kvalificeret krænkelse« inden for rammerne af artikel 288, stk. 2, EF, og afviste dette. For det første er denne yderligere betingelse for et godtgørelseskrav alene blevet udviklet i retspraksis med henblik på Fællesskabets lovgivervirksomhed, men ikke for administrativ virksomhed, som f.eks. vedtagelse af beslutninger efter konkurrencereglerne om pålæggelse af bøder. Selv om kriteriet vedrørende en »tilstrækkeligt kvalificeret krænkelse« også skulle gælde i den foreliggende sag, foreligger der imidlertid en sådan krænkelse, fordi sagsøgte ved udstedelsen af den retsstridige cementbeslutning ikke havde noget skøn; hvorvidt retssagen var kompliceret, kan herefter ikke have nogen betydning. Selv om der imidlertid også yderligere skulle foretages en undersøgelse af kompleksiteten, kan retssagen ikke betegnes som kompliceret, i det mindste for så vidt angår sagsøgeren, henholdsvis sagsøgeren i dennes tidligere selskabsformer. I forhold til dem var der i cementsagen blot spørgsmål om en prøvelse af nogle få beviser og om en undersøgelse af det enkle spørgsmål, om der forelå et lovligt eksportkartel; den omstændighed, at sagerne vedrørende en række andre virksomheder blev forenet i en enkelt sag, må ikke komme sagsøgeren til skade.

Retten har endvidere foretaget en fejlagtig vurdering af spørgsmålet om årsagsforbindelsen mellem det ulovlige forhold og tabet. Hvis sagsøgte ikke havde pålagt sagsøgeren en bøde ved en ulovlig beslutning, ville der ikke være blevet påført selskabet noget tab i form af garantiomkostninger. Årsagsforbindelsen blev ikke afbrudt ved, at bankgarantierne blev stillet. Begge former for sikkerhedsstillelse — foreløbig overførsel af bødebeløbet og garantistillelse — må betegnes som ens i henseende til retsvirkningerne.

(1) EFT C 155 af 25.6.2005, s. 14.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/31

Sag anlagt den 20. juli 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige

(Sag C-294/05)

(2005/C 217/60)

Processprog: svensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 20. juli 2005 anlagt sag mod Kongeriget Sverige af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Lena Ström van Lier og Günter Wilms, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, i dens affattelse før den 31. maj 2000, og, for tiden derefter, som affattet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet det i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 har undladt at opgøre og kreditere Fællesskabernes egne indtægter i forbindelse med import af krigsmateriel og varer til civil og militær brug, samt undladt at betale morarenter heraf.

2.	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 har Kongeriget Sverige undladt at opgøre og kreditere Fællesskabernes egne indtægter i forbindelse med import af krigsmateriel og varer til civil og militær brug, samt undladt at betale morarenter heraf. Den svenske regering har anført, at artikel 296, stk. 1, litra b), EF giver en medlemsstat ret til ensidigt at meddele toldfritagelse ved import af krigsmateriel og varer til blandet brug (civil og militær) af forsvarsøkonomiske grunde, for at beskytte militære hemmeligheder og for at overholde internationale aftaler om garanti for militær sikkerhed. Kommissionen har gjort gældende, at medlemsstaterne ikke kan påberåbe sig artikel 296, stk. 1, litra b), EF med henblik på at trække egne indtægter ud af Fællesskabets budget. Under alle omstændigheder påhviler det medlemsstaten at godtgøre, at fritagelsen for told på krigsmateriel og varer til blandet brug, og, følgelig, den manglende opgørelse og kreditering af egne indtægter, er nødvendig for at beskytte egne væsentlige sikkerhedsinteresser. Kommissionen finder ikke, at Kongeriget Sverige har løftet sin bevisbyrde.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/35

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. juli 2005

i sag T-387/02, Dorte Schmidt-Brown mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - annullationssøgsmål - beskyldninger mod en tjenestemand - vedtægtens artikel 24 - afslag på ansøgning om økonomisk bistand)

(2005/C 217/78)

Processprog: fransk

I sag T-387/02, Dorte Schmidt-Brown, forhenværende tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Wellen (Tyskland), ved avocats A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og S. Orlandi, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Lozano Palacios, bistået af avocat D. Waelbroeck, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 26. april 2002 om afslag på sagsøgerens ansøgning om bl.a. at opnå økonomisk bistand fra institutionen i forbindelse med en injuriesag, som sagsøgeren havde anlagt mod et selskab ved High Court of Justice (England & Wales), har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne I. Labucka og V. Trstenjak; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 5. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 70 af 22.3.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/35

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. juni 2005

i sag T-158/03, Industrias Químicas del Vallés, SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Direktiv 91/414/EØF - plantebeskyttelsesmidler - aktive stoffer - metalaxyl - godkendelsesprocedure - resumé af aktmappe og fuldstændig aktmappe - frister - proportionalitetsprincippet - magtfordrejning)

(2005/C 217/79)

Processprog: spansk

I sag T-158/03, Industrias Químicas del Vallés, SA, Mollet del Vallés (Spanien), først ved advokaterne C. Fernández Vicién, J. Sabater Marotias og P. González-Espejo, derefter ved advokaterne C. Fernández Vicién, J. Sabater Marotias og I. Moreno-Tapia Rivas mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved S. Pardo Quintillán og B. Doherty, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/308/EF af 2. maj 2003 om afvisning af at indsætte metalaxyl i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof (EFT L 113, s. 8), har De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 28. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Industrias Químicas del Vallés SA betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 158 af 5.7.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/36

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 30. juni 2005

i sag T-190/03, Sanni Olesen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - udlandstillæg - artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten - tjeneste for en anden stat eller en international organisation - begrebet stat - hovederhverv)

(2005/C 217/80)

Processprog: fransk

I sag T-190/03, Sanni Olesen, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Lozano Palacio, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 19. april 2002 om ikke at udbetale hende det i artikel 4 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber fastsatte udlandstillæg, dels en påstand om udbetaling af dette udlandstillæg til sagsøgeren fra dennes indtræden i tjenesten, med tillæg af morarenter, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimäe; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 30. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/36

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. juni 2005

i sag T-301/03, Canali Ireland Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - figurmærket CANAL JEAN CO. NEW YORK - indsigelse fremsat af indehaveren af det nationale ordmærke CANALI - risiko for forveksling)

(2005/C 217/81)

Processprog: engelsk

I sag T-301/03, Canali Ireland Ltd, Dublin (Irland), ved advokaterne C. Gielen og O. Schmutzer, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: A. Apostolidis og S. Laitinen), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design): Canal Jean Co. Inc., New York (USA), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. juni 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 103/2002-2) vedrørende indsigelsessag 78859 mellem Canali SpA og Canal Jean Co. Inc., har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne I. Labucka og V. Trstenjak; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 28. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 275 af 15.11.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/37

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 30. juni 2005

i sag T-347/03, Eugénio Branco, Lda mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Den Europæiske Socialfond - nedsættelse af tilskud - underleverance - velerhvervede rettigheder - rimelig frist)

(2005/C 217/82)

Processprog: portugisisk

I sag T-347/03, Eugénio Branco, Lda, Lissabon (Portugal), ved avocat B. Belchior, og med valgt adresse i Luxembourg mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, først ved A. Alves Vieira og A. Weimar, derefter ved P. Andrade og Weimar, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 3455 af 23. oktober 2002 om nedsættelse af tilskud fra Den Europæiske Socialfond i forbindelse med sag nr. 870302 P3, har De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne F. Dehousse og D. Šváby; justitssekretær: H. Jung, den 30. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 7 af 10.1.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/37

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. juli 2005

i sag T-370/03, Jacques Wunenburger mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - stilling som direktør i Kommissionens Samarbejdskontor EuropeAid - meddelelse om ledig stilling - afslag på ansøgning - annullationssøgsmål - søgsmålsinteresse - begrundelse - åbenbart urigtigt skøn)

(2005/C 217/83)

Processprog: fransk

I sag T-370/03, Jacques Wunenburger, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Zagreb (Kroatien), ved avocat É. Boigelot, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og G. Berscheid, og med valgt adresse i Luxembourg,), angående en påstand om annullation dels af Kommissionens afgørelse om ikke at udnævne sagsøgeren til stillingen som direktør for direktoratet »Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet« i Samarbejdskontoret EuropeAid, dels af afgørelsen om at udnævne en anden ansøger til nævnte stilling, har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne R. Garcia-Valdecasas og I. Labucka; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 5. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/38

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 7. juli 2005

i sag T-385/03, Miles Handelsgesellschaft International mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Biker Miles« - det ældre EF-varemærke MILES - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2005/C 217/84)

Processprog: tysk

I sag T-385/03, Miles Handelsgesellschaft International mbH, Norderstedt (Tyskland), ved Rechtsanwälte F. Dettmann og A. Deutsch, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: T. Eichenberg og G. Schneider), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Biker Miles Motorrad Handels- und Vertriebsgesellschaft mbH, Berlin (Tyskland), ved Rechtsanwalt G. Malchartzeck, angående en påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 9. september 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 174/2002-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Biker Miles Motorrad Handels- und Vertriebsgesellschaft mbH og Miles Handelsgesellschaft International mbH, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Lindh og V. Vadapalas; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Afgørelsen, der blev truffet den 9. september 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 174/2002-2), annulleres.

2)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

3)	Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 35 af 7.2.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/38

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 30. juni 2005

i sag T-439/03, Ulrike Eppe mod Europa-Parlamentet (1)

(Almindelig udvælgelsesprøve - ikke adgang til prøverne - krævet erhvervserfaring)

(2005/C 217/85)

Processprog: tysk

I sag T-439/03, Ulrike Eppe, Hannover (Tyskland), ved Rechtsanwalt W. Klöber, mod Europa-Parlamentet (befuldmægtigede: J. de Wachter og N. Lorenz, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation dels af de af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EUR/A/167/02 trufne afgørelser af 24. februar 2003 og 28. april 2003, dels af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. september 2003, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne F. Dehousse og D. Sváby; justitssekretær: H. Jung, den 30. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne sagsomkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagerne om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/39

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. juli 2005

i sag T-9/04, Luigi Marcuccio mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - social sikring - ulykke - vedtægtens artikel 73 - formaliteten - begrundelse)

(2005/C 217/86)

Processprog: italiensk

I sag T-9/04, Luigi Marcuccio, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Tricase (Italien), ved avocats M. Di Stefano og A. Distante, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og C. Berardis-Kayser, bistået af avocat A. Dal Ferro, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en principal påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afvisning af den ansøgning, sagsøgeren indgav den 3. december 2002 med henblik på anerkendelse af en ulykke i henhold til artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne I. Labucka og V. Trstenjak; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 5. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens afvisning af den ansøgning, sagsøgeren indgav den 3. december 2002 med henblik på anerkendelse af en ulykke i henhold til artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, annulleres.

2)	Påstandene om, at Retten anordner bevisoptagelse, forkastes.

3)	I øvrigt afvises sagen.

4)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 85 af 3.4.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/39

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 6. juli 2005

i sag T-148/04, TQ3 Travel Solutions Belgium SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - fællesskabsretlig fremgangsmåde for indkaldelse af bud - rejsebureauers tjenesteydelser i forbindelse med rejser foretaget af tjenestemænd og de øvrige ansatte i institutionerne.)

(2005/C 217/87)

Processprog: fransk

I sag T-148/04, TQ3 Travel Solutions Belgium SA, Mechelen (Belgien), først ved avocats R. Ergec og K. Möric, derefter ved avocat B. Lissoir, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: L. Parpala og E. Manhaeve, og med valgt adresse i Luxembourg), støttet af Wagon-Lits Travel SA, Bruxelles (Belgien), ved avocats F. Herbert og H. Van Peer, og solicitor D. Harrison, og med valgt adresse i Luxembourg, angående en påstand om dels annullation af Kommissionens beslutninger om ikke at tildele sagsøgeren parti 1 af kontrakten, der var genstand for udbud 2003/S 143 129409, vedrørende rejsebureauers tjenesteydelser, og om at tildele denne del til en anden virksomhed, og dels om erstatning til genopretning af den skade, sagsøgeren har lidt som følge af, at selskabets bud blev forkastet, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N. J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 6. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler Kommissionens og intervenientens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 179 af 10.7.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/40

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 20. juni 2005

i sag T-361/02, Deutsche Bahn AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Statsstøtte - klage fra en konkurrent - passivitetssøgsmål - stillingtagen - åbenbar afvisning)

(2005/C 217/88)

Processprog: tysk

I sag T-361/02, Deutsche Bahn AG, Berlin (Tyskland), ved avocat M. Schütte, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: V. Kreuschitz og V. Di Bucci, og med valgt adresse i Luxembourg), støttet af Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: A.-M. Colaert og F. Florindo Gijón), angående et passivitetssøgsmål med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen uretmæssigt har undladt at tage stilling til en klage indgivet af sagsøgeren den 5. juli 2002, har Retten (Første Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, B. Vesterdorf, og dommerne J.D. Cooke, R. García-Valdecasas, I. Labucka og V. Trstenjak; justitssekretær: H. Jung, den 20. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 22.2.2003.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/40

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Tredje Afdeling)

den 27. juni 2005

i sag T-384/03, Reti Televisive Italiane SpA (RTI) mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2005/C 217/89)

Processprog: italiensk

I sag T-384/03, Reti Televisive Italiane SpA (RTI), Rom (Italien), ved avvocati G- Floridia og R. Floridia, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: O. Montalto og M. Luce Capostagno), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design): Microarea SpA, Genova (Italien), ved avvocato E. Itri, angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. september 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 894/2002-1), vedrørende en indsigelsessag mellem Reti Televisive Italiane og Microarea SpA, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne J. Azizi og E. Cremona; justitssekretær: H. Jung, den 27. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/41

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Fjerde Afdeling)

den 28. juni 2005

i sag T-158/04, Erich Drazdansky mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om ordmærket »UUP'S« som EF-varemærke - de ældre nationale ordmærker UP - afvisning af begæring om restitutio in integrum - artikel 78, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 - søgsmålet åbenbart ugrundet)

(2005/C 217/90)

Processprog: tysk

I sag T-158/04, Erich Drazdansky, Wiener Neustadt (Østrig), ved advokat A.M. Leeb mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: G. Schneider), den anden part i sagen ved appelkammeret og intervenient i sagen ved Retten var The Concentrate Manufacturing Company of Ireland (Seven-Up International), Hamilton (Bermuda), ved advokat M. de Justo Bailey, angående en påstand om annullation af afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked den 3. marts 2004 (sag R 611/2003-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Erich Drazdansky og selskabet The Concentrate Manufacturing Company of Ireland, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Lindh og V. Vadapalas; justitssekretær: H. Jung, den 28. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 217 af 28.8.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/41

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. juni 2005

i sag T-170/04, FederDoc m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Annullationssøgsmål - forordning (EF) nr. 316/2004 - fælles markedsordning for vin - ordning vedrørende traditionelle betegnelser - juridiske personer - personer, der er individuelt berørt - afvisning)

(2005/C 217/91)

Processprog: italiensk

I sag T-170/04, Confederazione nazionale dei consorzi volontari per la tutela delle denominazioni di origine e delle indicazioni geografiche tipiche dei vini italiani (FederDoc), Rom (Italien), Consorzio per la tutela dei vini Valpolicella, San Floriano (Italien), Consorzio tutela denominazione Frascati Soc. consortile coop. rl, Frascati (Italien), Consorzio del vino Brunello di Montalcino, Montalcino (Italien), Cantina cooperativa di Montefiascone Soc. coop. rl, Montefiascone (Italien), Azienda agricola Ruggiero Giuseppa »Masseria Felicia« Snc, Carano di Sessa A. (Italien), Michele Moio fu Luigi Srl, Mondragone (Italien), Consorzio vino Chianti Classico, Radda in Chianti (Italien), Consorzio tutela vini DOC Colli Piacentini, Piacenza (Italien), Cantine grotta del sole Srl, Quarto (Italien), Val Calore Soc. coop. rl, Castel San Lorenzo (Italien), Consorzio tutela Morellino di Scansano, Scansano (Italien), Consorzio tutela vini Gambellara DOC, Gambellara (Italien), Consorzio tutela dei vini Soave e Recioto di Soave, Soave (Italien), Azienda vitivinicola eredi Ing. Nicola Guglierame, Pornassio (Italien), Cooperativa agricola di Riomaggiore, Manarola, Coniglia, Vernazza e Monterosso, Riomaggiore (Italien), Consorzio per la tutela dei vini di Valtellina, Sondrio (Italien), Consorzio tutela vini DOC »Breganze«, Breganze (Italien), Consorzio volontario per la tutela del vino Marsala, Marsala (Italien), Consorzio vini Valdichiana, Arezzo (Italien), ved avocats L. Spagnuolo Vigorita, P. Tanoni og R. Gandin, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Nolin og V. Di Bucci, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om fuldstændig, eller subsidiært delvis, annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2004 af 20. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EFT L 55, s. 16), har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska- Białecka; justitssekretær: H. Jung, den 28. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EFT C 179 af 10.7.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/42

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Tredje Afdeling)

den 29. juni 2005

i sag T-254/04, Spyridon de Athanassios Pappas mod Den Europæiske Unions Regionsudvalg (1)

(Tjenestemænd - ansættelse - stilling som generalsekretær i Regionsudvalget - opfyldelse af en af Retten afsagt dom om annullation af en afgørelse om udnævnelse - institutionens annullation af meddelelsen om ledig stilling og iværksættelse af en ny ansættelsesprocedure)

(2005/C 217/92)

Processprog: fransk

I sag T-254/04, Spyridon de Athanassios Pappas, Kraainem (Belgien), ved avocat X. Gousta, mod Den Europæiske Unions Regionsudvalg (befuldmægtiget: P. Cervilla, bistået af avocat B. Wägenbaur), angående en påstand om annullation af Regionsudvalgets afgørelse af 8. oktober 2003 om annullation af ansættelsesprocedure 2000/C 28 A/01 med henblik på ansættelse af en generalsekretær til Regionsudvalget og om iværksættelse af en ny ansættelsesprocedure til den samme stilling, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne V. Tiili og O. Czúcz; justitssekretær: H. Jung, den 29. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises delvist. I øvrigt frifindes Den Europæiske Unions Regionsudvalg.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/42

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

den 27. juni 2005

i sag T-349/04, Parfümerie Douglas GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - slettelse af det ældre varemærke - ufornødent at træffe afgørelse)

(2005/C 217/93)

Processprog: tysk

I sag T-349/04, Parfümerie Douglas GmbH, Hagen, Tyskland, ved advokat C. Schumann, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: A. von Mühlendahl), den anden part i sagen ved appelkammeret var Jürgen Heinz Douglas, Hamburg (Tyskland), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked den 24. maj 2004 (sag R 795/2002-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Parfümerie Douglas GmbH og Jürgen Heinz Douglas, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne F. Dehousse og D. Sváby; justitssekretær: H. Jung, den 27. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

(1) EUT C 300 af 4.12.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/43

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. juni 2005

i sag T-386/04, Eridania SpA m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Fælles markedsordning for sukker - prisordning - regionalisering - underskudsområder - klassificering af Italien - produktionsåret 2004/2005 - forordning (EF) nr. 1216/2004 - annullationssøgsmål - fysiske og juridiske personer - formaliteten)

(2005/C 217/94)

Processprog: italiensk

I sag T-386/04, Eridania Sadam SpA, Bologna (Italien), Italia Zuccheri SpA, Bologna (Italien), Zuccherificio del Molise SpA, Termoli (Italien), CO.PRO. B — Cooperativa produttori bieticoli Soc. Coop. Rl, Minerbio (Italien), SFIR — Società fondiaria industriale romagnola SpA, Cesena (Italien), ved avocats G. Pittalis, I. Vigliotti, G.M. Roberti, P. Ziotti og A. Franchi, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Cattabriga og L. Vissagio, og med valgt adresse i Luxembourg), støttet af Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtiget: F. Ruggeri Laderchi), angående en påstand om annullation af artikel 1, litra d, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2004 af 30. juni 2004 om fastsættelse for produktionsåret 2004/05 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker (EUT L 232, s. 25), har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimae; justitssekretær: H. Jung, den 28. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at tage stilling til interventionsbegæringerne fra Associazione Nazionale Bieticoltori, Consorzio Nazionale Bieticoltori og Associazione Bieticoltori Italiani.

3)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)	Rådet bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 284 af 20.11.2004.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/43

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Første Afdeling)

den 1. juli 2005

i sag T-482/04, KOMSA Kommunikation Sachsen AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2005/C 217/95)

Processprog: tysk

I sag T-482/04, KOMSA Kommunikation Sachsen AG, Hartmannsdorf (Tyskland), ved Rechtsanwältin F. Hagemann, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: T. Eichenberg), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design): Anders + Kern Präsentationssysteme GmbH & Co. KG, Norderstedt (Tyskland), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. september 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 65/2003-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Kommunikation Sachsen AG og Anders + Kern Präsentationssysteme GmbH & Co. KG, har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.D. Cooke, og dommerne R. García-Valdecasas og I. Labucka; justitssekretær: H. Jung, den 1. juli 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 57 af 5.3.2005.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/44

KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 22. juni 2005

i sag T-171/05 R, Bart Nijs mod Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

(Foreløbige forholdsregler - tjenestemænd - udsættelse af gennemførelsen - formaliteten)

(2005/C 217/96)

Processprog: fransk

I sag T-171/05 R, Bart Nijs, tjenestemand ved Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber, Bereldange (Luxembourg), ved avocat F. Rollinger, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: T. Kennedy, J.-M. Stenier og G. Corstens), og med valgt adresse i Luxembourg, angående en påstand om udsættelse af gennemførelsen af Revisionsrettens afgørelse af 2. december 2004 om at forfremme en anden tjenestemand end sagsøgeren til stillingen som ledende oversætter med indplacering i lønklasse LA5 i den nederlandske oversættelsesafdeling i Revisionsrettens Generalsekretariat, har Rettens præsident den 22. juni 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/44

Sag anlagt den 10. maj 2005 af Alenia Marconi Systems SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-186/05)

(2005/C 217/97)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. maj 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alenia Marconi Systems SpA, med forretningssted i Rom, ved avvocato Francesco.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)	Det fastslås, at Kommissionen er ifaldet erstatningsansvar uden for kontrakt, idet den har vedtaget beslutningen af 12. februar 2004.

2)	Det fastslås, at sagsøgeren har lidt et tab som følge af denne beslutning, der kan opgøres til 72,8 millioner EUR.

3)	Kommissionen tilpligtes at erstatte dette tab med påløbne renter.

4)	Kommissionen tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Kommissionen dømmes til at betale erstatning efter reglerne om erstatningsansvar uden for kontrakt for det tab, som sagsøgeren er blevet påført som følge af, at Kommissionen ikke har udøvet den tilsynsforpligtelse, der påhviler den på området for kontrol med anvendelsen af de fællesskabsretlige konkurrenceregler, idet den vedtog beslutningen af 12. februar 2004. Ved denne beslutning blev den klage, som det daværende Alenia Difesa, som indgik i virksomheden Finmeccanica SpA, afvist med den begrundelse, at betingelserne for at anvende de fællesskabsretlige konkurrenceregler på Eurocontrol ikke var opfyldt, og at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for det misbrug, som var genstand for klagen.

Sagsøgeren har ligeledes anfægtet denne beslutning i form af et annullationssøgsmål (1).

Til støtte for sin påstand gør sagsøger gældende, at Kommissionen har tilsidesat traktatens artikel 82 i forbindelse med vurderingen af bestemmelsens anvendelse på Eurocontrol, tilsidesættelse af forpligtelsen til at føre tilsyn med anvendelsen af konkurrencereglerne, tilsidesættelse af forpligtelsen til en objektiv og omhyggelig undersøgelse af klagen, tilsidesættelse af sagsøgerens rettigheder i sin egenskab af klager samt tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid.

(1) Sag T-155/04, Alenia Marconi Systems mod Kommissionen, EFT C 179, s. 11.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/45

Sag anlagt den 9. juni 2005 af Francisco Rossi Ferreras mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-222/05)

(2005/C 217/98)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. juni 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Francisco Rossi Ferreras, Luxembourg, ved avocats Gilles Bounéou og Frédéric Frabetti, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Annullation af afgørelsen af 22. juli 2004, som stadfæstede udfærdigelsen af karriereudviklingsrapporten for perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003, subsidiært, som følge heraf annullation af karriereudviklingsrapporten for perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003.

—	Sagsøgeren tilkendes et beløb på 100 000 EUR i godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, idet der tages forbehold for en ændring eller forhøjelse af beløbet.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, har anfægtet sin karriereudviklingsrapport for bedømmelsesåret 2003, idet han har anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 5, 7 og 43, samt anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har ligeledes anført, at han har været udsat for psykisk chikane fra sin overordnede.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/45

Sag anlagt den 8. juni 2005 af CAMAR Srl mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-223/05)

(2005/C 217/99)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. juni 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af CAMAR Srl ved advokaterne Wilma Viscardini, Simonetta Donà og Mariano Paolin med påstand om, at Kommissionen dømmes til at betale erstatning på det grundlag, som sagsøgeren har gjort rede for, eller på et andet grundlag, som Domstolen måtte finde mere relevant, også set i lyset af den endelige dom i sag T-260/97.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionen tilpligtes at godtgøre det tab, som sagsøgeren har lidt ved, at Kommissionen retsstridigt har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 30 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93, som fastslået i Rettens dom af 8. juni 2000 i sag T-79/96, på det grundlag, som sagsøgeren har gjort rede for, eller på et andet grundlag, som Domstolen måtte finde mere relevant, også set i lyset af den endelige dom i sag T-260/97.

—	Kommissionen tilpligtes at godtgøre CAMAR de omkostninger, som selskabet har haft i denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Med dette søgsmål genfremsætter sagsøgeren sit krav om erstatning, som allerede blev fremsat i sag T-79/96, CAMAR mod Kommissionen (1).

I denne forbindelse henvises til, at Retten, selv om den fastslog, at Kommissionen havde handlet retsstridigt, og følgelig gav sagsøgeren medhold i sagen, for så vidt som den lagde til grund, at Kommissionen havde tilsidesat sine forpligtelser, desuagtet afviste erstatningskravet fra realitetsbehandling, idet det ikke var muligt at vurdere omfanget af det fremtidige tab.

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er i vidt omfang identiske med dem, der er gjort gældende i ovennævnte sag samt i sag T-457/04, CAMAR mod Kommissionen (2).

(1) Dom af 8.6.2000, forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98 (Sml. II, s. 2173).

(2) EFT C 31, s. 28.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/46

Sag anlagt den 23. juni 2005 af Nomura Principal Investment Plc og Nomura International Plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-233/05)

(2005/C 217/100)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. juni 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Nomura Principal Investment Plc og Nomura International Plc, London (Det Forenede Kongerige), ved lawyers C.-D. Ehlermann, F. Louis, A. Vallery og G. Axel Gutermuth.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning D(2005)3507 af 13. april 2005 annulleres i sin helhed

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning har Kommissionen stadfæstet sin afgørelse om at nægte sagsøgerne aktindsigt i kopier af en ikke-fortrolig version af alle de dokumenter, som blev indsamlet under de procedurer og undersøgelser, der førte til udstedelse af Kommissionens beslutning af 14. juli 2004 i statsstøttesag nr. CZ 46/2003 — Den Tjekkiske Republik — Investicní a postovní banka, a.s. (IPB)/Ceskoslovenská obchodní banka, a.s. (CSOB).

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen med urette anvendte undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 (1) på alle de omhandlede dokumenter, og at Kommissionen bl.a. undlod at foretage en individuel vurdering af dokumenternes indhold.

For så vidt angår dokumenterne fra de tjekkiske myndigheder samt Kommissionens interne dokumenter har sagsøgerne anført, at Kommissionen anvendte undtagelserne i forordningens artikel 4, stk. 3, andet afsnit, og artikel 4, stk. 5, ukorrekt.

Endvidere har sagsøgerne anført, at Kommissionen begik en fejl, idet den nægtede at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter i henhold til forordningens artikel 4, stk. 6, og at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse i overensstemmelse med artikel 253 EF.

Endelig er sagsøgerne af den opfattelse, at undtagelserne i forordningens artikel 4, stk. 2, tredje led, og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, ikke bør finde anvendelse, og at der bør meddeles aktindsigt i dokumenterne af hensyn til den mere tungtvejende offentlige interesse i at beskytte Den Europæiske Unions statsstøtte- og udvidelsespolitik.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/46

Sag anlagt den 4. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-245/05)

(2005/C 217/101)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 4. juli 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af The Black & Decker Corporation, Towson, Maryland (USA), ved solicitor P. Harris. Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 19. april 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 723/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 499 004 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærke i farverne sort og gul, i form af et værktøj for varer i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/47

Sag anlagt den 4. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-246/05)

(2005/C 217/102)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 19. april 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 730/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 498 717 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærke i farverne sort og gul, i form af et værktøj for varer i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/48

Sag anlagt den 4. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-247/05)

(2005/C 217/103)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 27. april 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 724/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 497 109 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Tredimensionalt varemærke i farverne sort og gul, i form af et værktøj for varer i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/49

Sag anlagt den 1. juli 2005 af MP Temporärpersonal GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-248/05)

(2005/C 217/104)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. juli 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af MP Temporärpersonal GmbH, Graz (Østrig) ved lawyer M. Ciresa. Den anden part i sagen for appelkammeret var Manpower Inc., Milwaukee, Wisconsin (USA).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 5. april 2005 af Fjerde Appelkammer i sag R 124/2004-4 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:	ordmærket I.T.@MANPOWER for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38, 41 og 42 — EF-varemærke nr. 861 559
Indehaver af EF-varemærket:	Manpower Inc.
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt:	MP Temporärpersonal GmbH
Begrundelse for begæringen om varemærkets ugyldighed:	Artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 40/94, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), c), d) og g)
Annullationsafdelingens afgørelse:	Begæringen om ugyldighed afvises
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afvises
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), c), d) og g), i Rådets forordning nr. 40/94

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/50

Sag anlagt den 30. juni 2005 af Tineke Duyster mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-249/05)

(2005/C 217/105)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 30. juni 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Tineke Duyster, Oetrange (Luxembourg), ved W.H.A.M. van den Muijsenbergh, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 6. april 2005 annulleres.

2.	Afgørelsen om tilkendelse af forældreorlov fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005, og/eller lønsedlen fra november 2004, og/eller Kommissionens afgørelse af 30. november 2004 om at se bort fra ansøgningen om udsættelse eller tilbagekaldelse af forældreorloven annulleres.

3.	Det fastslås, at Tineke Duyster fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005 har alle materielle rettigheder, som er forbundet med en tjenestemand i aktiv tjeneste, og at hun derfor bl.a. skal have udbetalt løn med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med hendes lønklasse og løntrin.

4.	Det fastslås, at lønnen skal udbetales med renter på grund af forsinket betaling.

Det fastslås, at der stadig kan ansøges om forældreorlov for hendes søn (også selv om han efter afsigelsen af Rettens dom er ældre end 12 år eller næsten er 12 år), idet det skal tilregnes Kommissionen, at den indgivne ansøgning ikke blev godkendt, subsidiært, at der, idet det skal tilregnes Kommissionen, at hun ikke har kunnet tage forældreorlov for hendes søn, udbetales en skadesgodtgørelse svarende til tabet af udbetalingerne for forældreorlov, forsikringer, anciennitet, pensionsopsparing, bedømmelsesrapporter og forfremmelsesmuligheder, som skønnes til i alt 27 000 EUR, eller mere subsidiært, at der for den ikke-tagne forældreorlov for hendes søn pr. måned udbetales en skadesgodtgørelse på 800 EUR for tab af forældregodtgørelse, 100 EUR for tab af forsikring, 1 200 EUR for tab af pensionsrettigheder.

6.	Det fastslås, at sagsøgeren skal have udbetalt en skadesgodtgørelse på 2 500 EUR som godtgørelse for den usikkerhed, der opstod hos hende, med hensyn til hendes tjenstlige status og den heraf følgende ikke-økonomiske skade.

7.	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har indgivet en ansøgning om tilkendelse af forældreorlov for perioden fra den 8. november 2004 til den 7. maj 2005. Kommissionen tilkendte herefter sagsøgeren forældreorlov fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005.

Sagsøgeren gør gældende, at hun ikke har modtaget en formel afvisning af hendes ansøgning om forældreorlov fra den 8. november 2004 til den 7. maj 2005 og udleder heraf, at der er sket stiltiende afvisning af hendes ansøgning. Hun gør desuden gældende, at hun i perioden fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005 var i aktiv tjeneste og dermed har ret til alle hermed forbundne fordele i betragtning af, at hun ikke har anfægtet denne afvisning og ikke har indgivet en anden ansøgning.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren desuden anført, at afgørelsen om tilkendelse af forældreorlov fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005 er blevet truffet i strid med lighedsprincippet, retssikkerhedsprincippet, tjenestemandsvedtægtens artikel 42a, samt vedtægtens artikel 25, 26, 35, 36 og 62.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/50

Sag anlagt den 24. juni 2005 af European Dynamics S.A. mod De Europæiske Fællesskabers Publikationskontor

(Sag T-250/05)

(2005/C 217/106)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. juni 2005 anlagt sag mod De Europæiske Fællesskabers Publikationskontor af European Dynamics S.A. ved advokat N. Korogiannakis, Athen (Grækenland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Publikationskontorets beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud og om at tildele kontrakten til den tilslagsmodtagende entreprenør annulleres.

—	Publikationskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger og andre omkostninger og udgifter pådraget i forbindelse med dette søgsmål, selv hvis sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det sagsøgende selskab indgav bud som svar på Publikationskontorets udbud nr. 6019-1 om tjenesteydelser i forbindelse med samling, produktion og udbredelse af elektroniske publikationer, navnlig Supplementet til Den Europæiske Unions Tidende (EUT)@. Ved den anfægtede beslutning blev sagsøgerens bud forkastet og kontrakten tildelt en anden bydende.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning blev truffet under tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling, da Publikationskontoret ikke tog initiativ til at undersøge og afhjælpe et problem, som sagsøgeren henledte dets opmærksomhed på, nemlig at kun et meget begrænset antal selskaber, der producerer cd-rommer, og som er beliggende inden for ca. to timers afstand fra Luxembourg, kunne levere den ønskede mængde inden for de rammer, der var fastsat i udbuddet, og at de bydende således var nødsaget til at afgive bud i samarbejde med disse selskaber og derfor til at være bundet til dem med hensyn til pris og kvalitet. Ifølge sagsøgeren var der flere alternativer, men Publikationskontoret tog intet initiativ, og dette førte til en situation, hvor kun ét bud kunne accepteres som et bud, der opfyldte de tekniske vurderingskriterier.

Sagsøgeren har endvidere påberåbt sig to angivelige åbenbare fejlskøn i vurderingsrapporten, nemlig at det fejlagtigt blev antaget, at den af sagsøgeren tilbudte pris var ca. 800 000 EUR højere, end den virkelig var, og at det, også fejlagtigt, blev noteret, at produktionen ikke syntes at kunne realiseres, og at der ikke var nogen oplysning i buddet vedrørende cd-rommen.

Endelig har sagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning er mangelfuld, at der ikke gives relevante oplysninger og ikke anføres grunde.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/51

Sag anlagt den 1. juli 2005 af Mediocurso — Estabelecimento de Ensino Particular, S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-251/05)

(2005/C 217/107)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. juli 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Mediocurso — Estabelecimento de Ensino Particular, S.A., Lissabon (Portugal), ved advogados C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning C (2005) 1236 af 14. april 2005»om nedsættelse af Den Europæiske Socialfonds tilskud til« Mediocurso — Estabelecimento de Ensino Particular, Lda. »i overensstemmelse med Kommissionens beslutning C (89) 0570 af 22. marts 1989« annulleres.

2.	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Tilsidesættelse af grundlæggende formalitetskrav, formelle mangler ved Kommissionens beslutningsprocedure og utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede beslutning.

Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede retsakt til skade for sagsøgeren afviger fra den forudgående retsakt, hvorved den faktiske og regnskabsmæssige rigtighed af de af sagsøgeren i udbetalingsanmodningen afgivne oplysninger blev attesteret.

Åbenlys urigtig vurdering af de af Medicurso fremlagte dokumenter til dokumentation af udgifterne.

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt angår de retlige og faktiske grunde, der er anført til støtte for nedsættelsen af det i den anfægtede retsakt omhandlede tilskud.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/52

Sag anlagt den 8. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-255/05)

(2005/C 217/108)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. juli 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af The Black & Decker Corporation, Towson, Maryland (USA), ved solicitor P. Harris.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 27. april 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 722/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 503 468 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærke i farverne sort og gul, i form af et værktøj for varer i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/52

Sag anlagt den 8. juli 2005 af Kongeriget Spanien mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-259/05)

(2005/C 217/109)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. juli 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Kongeriget Spanien, Madrid, ved Miguel Muñoz Pérez.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens beslutning 2005/354/EF af 29. april 2005 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for EUGFL, Garantisektionen, fra EF-finansiering, for så vidt angår den del af beslutningen, som er genstand for søgsmålet

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålet er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning 2005/354/EF af 29. april 2005 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (1) (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering. Følgende punkter i beslutningen anfægtes:

—

Pålæggelse af en korrektion på 100 % af de anmeldte udgifter til støtte til produktion af spindhør i produktionsårene 1998/1999 og 1999/2000. Ifølge Kongeriget Spanien foreligger der ikke uregelmæssigheder, som kan begrunde pålæggelse af en sådan korrektion, idet:

—	en korrektion på 100 % af udgifterne kræver, at der foreligger helt særlige omstændigheder, hvilket Kommissionen ikke har påvist

—	den rapport fra OLAF, som Kommissionen har baseret sig på, er behæftet med betydelige tekniske mangler, hvorfor rapportens konklusioner ikke kan udstrækkes til hele hørsektoren i Spanien

—	Kommissionen har ikke taget hensyn til de foranstaltninger, som de spanske myndigheder har truffet på området, og

—	Kommissionen har ikke på tilstrækkelig vis godtgjort, at den skade, som uregelmæssighederne i forvaltningen af støtteordningen for spindhør har påført fællesskabsbudgettet, har generel rækkevidde.

—

Pålæggelse af en korrektion på 25 % af de anmeldte udgifter til støtte til produktion af spindhør i produktionsårene 1996/1997 og 1997/1998. I denne forbindelse er det gjort gældende, at:

—

der er sket en tilsidesættelse af væsentlige formkrav under den procedure, som førte til vedtagelse af den finansielle korrektion, eftersom korrektionen blev besluttet, uden at medlemsstaten før afholdelsen af det obligatoriske bilaterale møde fik mulighed for at fremlægge de oplysninger, som Kommissionen havde udbedt sig, og, subsidiært,

—

der foreligger ikke uregelmæssigheder, som kan begrunde pålæggelse af den vedtagne finansielle korrektion, eftersom korrektionen ikke kan baseres på, at målene med den fælles markedsordning for hør og hamp er blevet tilsidesat, når Kommissionen selv anerkender, at alle de formelle betingelser for at få tildelt støtte er blevet opfyldt.

—

Pålæggelse, hvad angår støtten til hampproduktion, af en korrektion på 10 % og en anden på 25 % af udgifterne i produktionsåret 1996/1997 henholdsvis 1997/1998. På dette punkt har Kongeriget Spanien anført, at forpligtelsen til at afholde et bilateralt møde med den berørte medlemsstat ikke er blevet overholdt, hvilket udgør en tilsidesættelse af væsentlige formkrav. Subsidiært anføres endvidere følgende:

—

der foreligger ingen overtrædelse, som kan begrunde pålæggelse af den vedtagne korrektion, eftersom korrektionen baseres på, at målene med den fælles markedsordning for hør og hamp er blevet tilsidesat, samt på en uberettiget sammenligning mellem forholdene i hørsektoren og forholdene i hampsektoren, og

—	der foreligger ingen behørig begrundelse for stigningen i korrektionsprocenten fra produktionsårene 1997 og 1998 til 1999 og 2000.

—	Pålæggelse, hvad angår den kompenserende støtte til bananer, af en korrektion på 5 % af udgifterne i produktionsåret 2000. Med hensyn til denne del af stævningen afviser sagsøgeren, at der foreligger uregelmæssigheder, som kan begrunde pålæggelse af en korrektionsprocent.

(1) EUT L 112 af 3.5.2005, s. 14.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/53

Sag anlagt den 18. juli 2005 af The Procter & Gamble Company mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-262/05)

(2005/C 217/110)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. juli 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af The Procter & Gamble Company, Cincinnati, Ohio (USA), ved lawyer G. Kuipers, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 1. juni 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1184/2004-1) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:	Tredimensionalt varemærke bestående af en firkantet hvid tablet med et grønt mønster af en blomst med seks kronblade for varer i klasse 3. (Vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkner; sæbe; …) — ansøgning nr. 1 683 168.
Undersøgerens afgørelse:	Ansøgningen afslås.
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afvises.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/54

Sag anlagt den 18. juli 2005 af The Procter & Gamble Company mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-263/05)

(2005/C 217/111)

Processprog: engelsk

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 1. juni 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1184/2004-1) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:	Tredimensionalt varemærke bestående af en firkantet hvid tablet med et grønt mønster af en blomst med seks kronblade for varer i klasse 3. (Vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkner; sæbe; …) — ansøgning nr. 1 683 168.
Undersøgerens afgørelse:	Ansøgningen afslås.
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afvises.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/54

Sag anlagt den 18. juli 2005 af The Procter & Gamble Company mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-264/05)

(2005/C 217/112)

Processprog: engelsk

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 4. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 849/2004-1 annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at varemærket ikke opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:	Tredimensionalt varemærke bestående af en firkantet hvid tablet med et grønt mønster af en blomst med 4 kronblade for varer i klasse 3. (Vaske- og blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til vask, rensning og pleje af tallerkner; sæbe; …) — ansøgning nr. 1 684 059
Undersøgerens afgørelse:	Ansøgningen afslås
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afvises
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/55

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-273/05)

(2005/C 217/113)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. juli 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af The Black & Decker Corporation, Towson, Maryland (USA), ved solicitor P. Harris.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 786/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 623 589 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/56

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-274/05)

(2005/C 217/114)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 788/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 622 318 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/56

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-275/05)

(2005/C 217/115)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 789/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 622 136 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/57

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-276/05)

(2005/C 217/116)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 790/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 623 613 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/58

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-277/05)

(2005/C 217/117)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 791/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 623 555 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/59

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-278/05)

(2005/C 217/118)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 792/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 623 688 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/60

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-279/05)

(2005/C 217/119)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 793/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 622 300 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/61

Sag anlagt den 20. juli 2005 af The Black & Decker Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-280/05)

(2005/C 217/120)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Den anden part i sagen for appelkammeret var Atlas Copco Aktiebolag, Stockholm (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 794/2004-1) annulleres.

—	Det fastslås, at indsigelsessag nr. B 622 250 skal afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med den foreliggende sag og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Farvemærke i sort og gul i klasse 7 (manuelt betjent bærbart elektrisk maskinværktøj etc.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Atlas Copco Aktiebolag.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ikke-registrerede varemærker og tegn, der bruges erhvervsmæssigt for maskinværktøj i alle medlemsstater.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afvisning af indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Den påklagede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen til videre behandling.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har gjort gældende, at indsigelsen skulle have været afvist, da den i strid med regel 18, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 (1) ikke tilstrækkeligt entydigt angav de ældre varemærker og tegn, den var støttet på.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1).

3.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/65

(2005/C 217/138)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 205 af 20.8.2005

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 193 af 6.8.2005

EUT C 182 af 23.7.2005

EUT C 171 af 9.7.2005

EUT C 155 af 25.6.2005

EUT C 143 af 11.6.2005

EUT C 132 af 28.5.2005

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 217

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 3. september 2005

	III Oplysninger
2005/C 217/8	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 205 af 20.8.2005	65