9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/1

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 10. maj 2005

i sag C-400/99, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - støtte til en søtransportvirksomhed - kontrakt om forsyningspligt - ingen støtte, hverken eksisterende eller ny støtte - indledning af proceduren i artikel 88, stk. 2, EF - suspensionspligt)

(2005/C 171/01)

Processprog: italiensk

I sag C-400/99, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 18. oktober 1999, Den Italienske Republik, først ved U. Leanza, derefter ved I.M. Braguglia, som befuldmægtigede, bistået af avvocati dello Stato P.G. Ferri og M. Fiorilli, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. De Persio samt D. Triantafyllou og V. Di Bucci, som befuldmægtigede, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans og A. Rosas samt dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer), R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr og N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 10. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionens beslutning, som blev meddelt Den Italienske Republik ved skrivelse SG(99) D/6463, af 6. august 1999 om indledning af proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF vedrørende statsstøtte C64/99 (ex NN 68/99) (EFT 1999 C 306, s. 2), annulleres, for så vidt den, indtil meddelelsen til de italienske myndigheder af beslutningen om at afslutte proceduren i forhold til det berørte selskab (Kommissionens beslutning K(2001) 1684 af 21.6.2001, eller Kommissionens beslutning K(2004) 470 endelig udg. af 16.3.2004), medførte suspension af ordningen med skattemæssige lempelser på forsyninger af brændstof og smøreolie til Tirrenia-koncernen.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger

(1) EFT C 20 af 22.1.2000.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/1

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 3. maj 2005

i de forenede sager C-387/02, C-391/02 og C-403/02, straffesager mod Silvio Berlusconi, Sergio Adelchi, Marcello Dell'Utri m.fl. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano) (1)

(Selskabsret - EØF-traktatens artikel 5 (EF-traktatens artikel 5, nu artikel 10 EF) og EØF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF] - første direktiv 68/151/EØF, fjerde direktiv 78/660/EØF og syvende direktiv 83/349/EØF - årsregnskaber - princippet om et pålideligt billede - sanktioner for urigtige angivelser om selskaber (urigtige regnskaber) - artikel 6 i første direktiv 68/151 - kravet om, at sanktioner for overtrædelse af fællesskabsretten skal være passende)

(2005/C 171/02)

Processprog: italiensk

I de forenede sager C-387/02, C-391/02 og C-403/02,angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale di Milano (sag C-387/02 og C 403/02) og Corte d'appello di Lecce (sag C-391/02) (Italien), ved afgørelser af 26., 29. og 7. oktober 2002, indgået til Domstolen henholdsvis den 28. oktober, den 12. og den 8. november 2002, i straffesagerne mod: Silvio Berlusconi (sag C-387/02), Sergio Adelchi (sag C-391/02), Marcello Dell'Utri m.fl. (sag C-403/02), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), A. Rosas og A. Borg Barthet samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr, M. Ilešič, J. Malenovský, U. Lõhmus og E. Levits; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 3. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

I en situation som den, der foreligger i hovedsagerne, kan en medlemsstats myndigheder ikke påberåbe sig Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, over for den tiltalte under en straffesag, eftersom et direktiv ikke i sig selv og uafhængigt af en national lov, som er vedtaget af en medlemsstat til gennemførelse af direktivet, kan danne grundlag for at fastslå eller skærpe et strafansvar for den tiltalte.

(1) EFT C 19 af 25.1.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/2

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-104/03, St. Paul Dairy Industries NV mod Unibel Exser BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam) (1)

(Bruxelles-konventionen - foreløbige, herunder sikrende retsmidler - vidneafhøring)

(2005/C 171/03)

Processprog: nederlandsk

I sag C-104/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til protokollen af 3. juni 1971 vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) ved afgørelse af 12. december 2002, indgået til Domstolen den 6. marts 2003, i sagen St. Paul Dairy Industries NV mod Unibel Exser BVBA, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne N. Colneric, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.F. Contet, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 24 i konvention af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, skal fortolkes således, at en begæring om vidneafhøring med henblik på at give den begærende part mulighed for at vurdere det formålstjenlige i at anlægge sag, mulighederne for at vinde sagen og relevansen af de anbringender, der kan påberåbes, ikke er omfattet af begrebet foreløbige, herunder sikrende retsmidler.

(1) EUT C 101 af 26.4.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/2

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-410/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/95/EF - søfarendes arbejdstid på skibe - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 171/04)

Processprog: italiensk

I sag C-410/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 1. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: K. Banks og K. Simonsson) mod Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia, bistået af avvocato A. Cingolo), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric (refererende dommer) og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 3-7, artikel 8, stk. 2, og artikel 9.

2)	I øvrigt frifindes Den Italienske Republik.

3)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 304 af 13.12.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/3

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-31/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/29/EF - harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 171/05)

Processprog: spansk

I sag C-31/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: K. Banks og F. Castillo de la Torre) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: M. Muñoz Pérez), angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29. januar 2004, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne A. Borg Barthet, A. La Pergola, J. Malenovský (refererende dommer) og A. Ó Caoimh; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2.	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 71 af 20.3.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/3

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 12. maj 2005

i sag C-42/04, Maatschap J.B. en R.A.M. Elshof mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven) (1)

(Mund- og klovesyge - forordning (EF) nr. 1046/2001 - tildeling af støtte til levering af dyr til destruktion - loft for støtten, der er fastsat på grundlag af dyrenes gennemsnitsvægt pr. part)

(2005/C 171/06)

Processprog: nederlandsk

I sag C-42/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) ved afgørelse af 23. januar 2004, indgået til Domstolen den 3. februar 2004, i sagen Maatschap J.B. en R.A.M. Elshof mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts (refererende dommer), og dommerne N. Colneric og E. Levits; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 12. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Begrebet »parti« i artikel 4, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1046/2001 af 30. maj 2001 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markederne for svinekød og kalvekød i Nederlandene henviser til det samlede antal kalve, der af en producent er leveret til destruktion i løbet af én og samme dag i forbindelse med én og samme salgstransaktion.

(1) EUT C 85 af 3.4.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/4

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 12. maj 2005

i sag C-99/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/80/EF - manglende gennemførelse)

(2005/C 171/07)

Processprog: italiensk

I sag C-99/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 26. februar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og R. Amorosi) mod Den Italienske Republik (befuldmægtigede: I.M. Braguglia og G. Fiengo), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne K. Schiemann og E. Juhász (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 12. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/4

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 28. april 2005

i sag C-157/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - affaldshåndtering - direktiv 75/442/EØF, 91/689/EØF og 1999/31/EF - lossepladser i Punta de Avalos og i Olvera)

(2005/C 171/08)

Processprog: spansk

I sag C-157/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og M. Konstantinidis) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: L. Fraguas Gadea), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 28. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, 8, 9 og 13 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, i henhold til artikel 2 i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald og artikel 14 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår deponeringen af ukontrolleret affald i området Punta de Avalos på øen Gomera (den selvstyrende region De Kanariske Øer) for at sikre anvendelsen af de nævnte direktiver.

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, 8, 9 og 13 i direktiv 75/442, som ændret ved direktiv 91/156, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår deponeringen af ukontrolleret affald i Olvera, provinsen Cádiz (den selvstyrende region Andalusien) for at sikre anvendelsen af det nævnte direktiv.

3.	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/5

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 21. april 2005

i sag C-186/04, Pierre Housieaux mod Délégués du Conseil de la Région de Bruxelles-Capitale (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État) (1)

(Direktiv 90/313/EØF - fri adgang til miljøoplysninger - anmodning om oplysninger - begrundelsespligt i tilfælde af afslag - ufravigelig frist - en offentlig myndigheds tavshed under svarfristen - stiltiende afslag - grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2005/C 171/09)

Processprog: fransk

I sag C-186/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Conseil d'État (Belgien) ved afgørelse af 1. april 2004, indgået til Domstolen den 22. april 2004, i sagen Pierre Housieaux mod Délégués du Conseil de la Région de Bruxelles-Capitale, procesdeltagere: Société de développement régional de Bruxelles (SDRB), Batipont Immobilier SA (BPI), Immomills Louis de Waele Development SA (ILDWD), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, P. Kūris, G. Arestis og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, i Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger, er en ufravigelig frist.

2)	Den afgørelse, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 90/313, og som kan indbringes til retlig eller administrativ prøvelse af den, der har fremsat anmodningen, er den stiltiende afvisning, der følger af, at den offentlige myndighed har forholdt sig tavs i to måneder.

Artikel 3, stk. 4, i direktiv 90/313, sammenholdt med samme direktivs artikel 4, er ikke med henblik på at yde en effektiv domstolsbeskyttelse i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, til hinder for en national lovgivning, hvorefter den offentlige myndigheds tavshed i to måneder betragtes som en stiltiende afvisning, der kan gøres til genstand for en retlig eller en administrativ prøvelse i overensstemmelse med den nationale retsorden. Nævnte direktivs artikel 3, stk. 4, er imidlertid til hinder for, at en sådan afgørelse ikke er ledsaget af en begrundelse på tidspunktet for udløbet af fristen på to måneder. Under disse omstændigheder skal den stiltiende afvisning anses for at være behæftet med en ugyldighedsgrund.

(1) EUT C 156 af 12.6.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/5

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 4. maj 2005

i sag C-335/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/43/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 171/10)

Processprog: tysk

I sag C-335/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 30. juli 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: D. Martin og H. Kreppel) mod Republikken Østrig (befuldmægtiget: E. Riedl), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne P. Kūris og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 4. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 239 af 25.9.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/6

Sag anlagt den 14. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige

(Sag C-167/05)

(2005/C 171/11)

Processprog: svensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 14. april 2005 anlagt mod Kongeriget Sverige ved L. Ström van Lier og K. Gross som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1)	Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 90, stk. 2, i EF- traktaten, idet de anvender interne afgifter, som indirekte beskytter øl, der hovedsageligt fremstilles i Sverige, mod vin, der hovedsageligt importeres fra andre medlemsstater.

2)	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Alkoholholdige drikkevarer sælges til forbrugeren i Sverige fra et statsejet detailsalgsmonopol, Systembolaget AB. »Starköl«, det vil sige øl med et alkoholindhold på over 3,5 % samt vin sælges i Systembolaget AB. Lettere vine i middelprisklassen anses for at kunne substitueres med starköl.

Øl pålægges en alkoholafgift, der i gennemsnit og procentvis er betydeligt lavere end den afgift, der pålægges vin. Der er ikke anført nogen begrundelse, der berettiger til denne forskel i punktafgiften. Forskellen i beskatningen påvirker prisen på de respektive produkter. Prisforskellen forstærkes af, at der anvendes en moms på 25 % på produkterne.

Afgiftens påvirkning af prisen på de respektive produkter er egnet til at fordreje konkurrencen mellem varerne, og de interne punktafgifter er af en sådan karakter, at de forstærker de indenlandske forbrugermønstre og reducerer et potentielt forbrug af vin, og de kan dermed indirekte beskytte øl til skade for vin.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/6

Sag anlagt den 22. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-180/05)

(2005/C 171/12)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. april 2005 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Wouter Wils, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1 og 5 i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (1), idet det ikke har gennemført direktivets bestemmelser om rettigheder i forbindelse med offentligt udlån.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Så længe den storhertugelige anordning om gennemførelse af artikel 65 i lov af 18. april 2001 om ophavsrettigheder ikke er blevet vedtaget og ikke er trådt i kraft, er det vederlag for offentligt udlån, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/100 for at kunne gøre indskrænkninger i den eneret, der er omhandlet i artikel 1 i direktiv 92/100, ikke effektivt. Artikel 1 og 5 i direktiv 92/100 er derfor ikke korrekt gennemført.

(1) EFT L 346, s. 61.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/7

Sag anlagt den 22. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-181/05)

(2005/C 171/13)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. april 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved U. Wölker og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 5, stk. 4 samt artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (1), idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

§ 1, stk. 3, første afsnit, i Forbundsrepublikken Tysklands Altfahrzeug-Verordnung er i strid med bestemmelserne i direktiv 2000/53/EF, eftersom dette direktivs artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, gælder for samtlige køretøjer af klasse M1 eller N1, og også for køretøjer til særlig anvendelse. Bestemmelserne i den tyske Altfahrzeug-Verordnung gælder derimod kun for køretøjer til særlig anvendelse med en samlet tilladt vægt på op til 3,5 tons. Direktivets artikel 3, stk. 4, undtager køretøjer til særlig anvendelse fra bestemmelserne om genbrug og nyttiggørelse, men ikke fra stofforbudet. Det anfægtes, at det efter de nævnte bestemmelser entydigt skulle være slutproduktets kendetegn, der bestemmer anvendelsesområdet. Når et køretøj til særlig anvendelse derfor efter en tilpasning opfylder kravene for klasse M1, henhører det ubetinget under direktiv 2000/53. En begrænsning af virkningen i henhold til et kriterium om samlet vægt er således i strid med direktivet.

§ 1, stk. 3, tredje afsnit, i den tyske Altfahrzeug-Verordnung undtager »instrumentbrætter, komponenter og øvrige udstyrsdele, som den særlige anvendelse« kræver, fra stofforbudet. Denne undtagelse har ingen hjemmel i direktivet, eftersom den relevante bestemmelse omfatter alle materialer og komponenter, hvis hovedformål er anvendelsen i de af direktivet omfattede køretøjer, herunder materialer og komponenter, som er nødvendige til den særlige anvendelse.

Ifølge Altfahrzeug-Verordnungs § 3, stk. 4, gælder princippet om vederlagsfri indsamling ikke, når det udrangerede køretøj ikke er, eller i det mindste var, indregistreret i henhold til de tyske indregistreringsbestemmelser, når det udrangerede køretøj, inden det blev afmeldt, har været indregistreret i henhold til de tyske indregistreringsbestemmelser i mindre end en måned, når indregistreringsattesten ikke medfølger, eller når det drejer sig om et udrangeret køretøj af klasse M1 eller N1, som ikke er serieproduceret og — godkendt og ikke er færdigopbygget på én gang. Denne undtagelse har ikke hjemmel i direktivet.

Ifølge Altfahrzeug-Verordnungs § 8, stk. 2, begrænses stofforbudet, som nævnt i direktivets artikel 4, stk. 2, litra a), sig til køretøjer, der markedsføres efter den 1. juli 2003, samt til materialer og komponenter til disse køretøjer. Eftersom direktivets stofforbud omfatter alle materialer og komponenter, der markedsføres efter den 1. juli 2003, er denne bestemmelse i den tyske Altfahrzeug-Verordnung i strid med direktivet. Den omstændighed, at der med beslutning 2002/525 og 5006/63 nu er fastsat yderligere undtagelser for reservedele end de først fastsatte undtagelser i bilag II til direktivet, kan ikke berettige en anden fortolkning af direktivets artikel 4, stk. 2, litra a), da nødvendigheden af disse undtagelser først stod klar efter direktivets vedtagelse. Tysk lovgivning vil igen være i strid med direktivet, som nævnt ovenfor, når fristen for de fristunderlagte undtagelser udløber. Direktivets formål — at formindske udrangerede køretøjers påvirkning af miljøet og så vidt muligt at undgå affald — kan bedst opfyldes gennem en fortolkning af artikel 4, stk. 2, litra a), som er så streng som mulig.

(1) EFT L 269, s. 34.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/8

Sag anlagt den 25. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige

(Sag C-186/05)

(2005/C 171/14)

Processprog: svensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 25. april 2005 anlagt sag mod Kongeriget Sverige af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved L. Ström van Lier og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.	Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat artikel 28 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, idet det hindrer privat indførsel af alkoholholdige drikkevarer via en uafhængig tredjemand eller en virksomhed, hvilket ikke er begrundet i medfør af artikel 30 EF

2.	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har gjort gældende, at artikel 28 EF er til hinder for, at Sverige generelt hindrer privat indførsel af alkoholholdige drikkevarer via en uafhængig tredjemand eller en virksomhed. Kommissionen har videre anført, at handelshindringen ikke kan begrundes i medfør af artikel 30 EF af grunde vedrørende beskyttelse af folkesundheden med henvisning til de tilgrundliggende formål 1) at begrænse det private udbytte, 2) at begrænse tilgængeligheden af alkoholholdige drikkevarer eller 3) behovet for at gennemføre alderskontrol. Under alle omstændigheder er foranstaltningen ikke nødvendig eller forholdsmæssig i forhold til det angivne formål. Den omstændighed, at alene detailhandelsmonopolet har ret til at varetage privat indførsel på kundens anmodning, anser Kommissionen for en handelshindring, der skal vurderes i forhold til artikel 28 og 30 EF. Den svenske regering mener derimod, at forbuddet mod privat indførsel er den del af detailhandelsmonopolets eksistens og funktionsmåde og skal vurderes i forhold til artikel 31 EF, og at forbuddet som sådan ikke kan anses for diskriminerende eller for egnet til at fordreje konkurrencen mellem medlemsstaterne, og subsidiært, at foranstaltningen er egnet til at opnå det forfulgte formål og forholdsmæssig.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/9

Sag anlagt den 10. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-204/05)

(2005/C 171/16)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. maj 2005 anlagt sag mod Kongeriget Belgien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky og F. Simonetti, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Kongeriget Belgien ved at stille krav om forhåndsgodkendelse af distributører af klasse 1 lægemidler, som er etableret i en anden medlemsstat i Fællesskabet, og ved at stille krav om, at læger, psykologer, sygeplejere og socialarbejdere, for så vidt som de i medfør af deres profession er tilknyttet et specialiseret center, skal købe deres sterile produkter i apoteker eller hos distributører, en gros-forhandlere, importører og fabrikanter, der er godkendt af sundhedsministeriet, har tilsidesat de forpligtelser, der følger af EF-traktatens artikel 28 og 30.

2.	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har anfægtet de gældende regler i Belgien, hvorefter distributører skal forhåndsgodkendes, når de vil forhandle EF-mærkede sterile produkter til læger, sygeplejersker, psykologer, sygeplejere eller socialarbejdere. Dette krav er uden forskel pålagt alle distributører, der er etableret i Belgien eller i en anden medlemsstat. Det udgør ikke desto mindre en hindring for salget af disse lægemidler til denne særlige gruppe købere fra de distributører, der er etableret uden for Belgien.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. april 2005 af Sozialgericht Berlin i sagen ITC Innovative Technology Center GmbH mod Bundesagentur für Arbeit

(Sag C-208/05)

(2005/C 171/17)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 11. april 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 12. maj 2005, har Sozialgericht Berlin i sagen ITC Innovative Technology Center GmbH mod Bundesagentur für Arbeit forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

I hvilket omfang har en fortolkning af § 421g, stk. 1, andet punktum, tredje bog, i Sozialgesetzbuch — Arbeitsförderung (tysk lov om social sikring — beskæftigelsesfremme, herefter »SGB III«), hvorefter der ved beskæftigelse, der er omfattet af den lovbestemte socialforsikring, alene skal forstås beskæftigelse inden for denne lovs anvendelsesområde, betydning for fællesskabsrettens bestemmelser om beskyttelse af den frie bevægelighed, navnlig artikel 18 EF og 39 EF, samt artikel 3 og 7 i forordning nr. 1612/68/EØF? (1)

a)	I hvilket omfang kræves der, eller er der mulighed for at anlægge, en fortolkning af bestemmelsen i overensstemmelse med fællesskabsretten for at undgå en eventuel overtrædelse som nævnt i spørgsmål 1?

b)	Såfremt en fortolkning af bestemmelsen i overensstemmelse med fællesskabsretten ikke kræves eller ikke er mulig: I hvilket omfang strider § 421g, stk. 1, andet punktum, i SGB III imod fællesskabsrettens beskyttelse af den frie bevægelighed?

I hvilket omfang har en fortolkning af § 421g, stk. 1, andet punktum, i SGB III, hvorefter der ved beskæftigelse, der er omfattet af den lovbestemte socialforsikring, alene skal forstås beskæftigelse inden for denne lovs anvendelsesområde, betydning for fællesskabsrettens bestemmelser om retten til fri udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af konkurrencen, navnlig artikel 49 EF, 50 EF og 87 EF, sammenholdt med artikel 81 EF, 85 EF og 86 EF, eller anden fællesskabsret?

a)	I hvilket omfang kræves der, eller er der mulighed for at anlægge, en fortolkning af bestemmelsen i overensstemmelse med fællesskabsretten for at undgå en eventuel overtrædelse som nævnt i spørgsmål 3?

b)	Såfremt en fortolkning af bestemmelsen i overensstemmelse med fællesskabsretten ikke kræves eller ikke er mulig: I hvilket omfang er § 421g, stk. 1, andet punktum, i SGB III i strid med fællesskabsretten, såfremt arbejdskraftens frie bevægelighed ikke beskyttes?

(1) EFT 1968 II, s. 467.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/10

Sag anlagt den 13. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-209/05)

(2005/C 171/18)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 13. maj 2005 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Condou og Wolfgang Bogensberger, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6 og 8 i direktiv 64/221/EØF (1), idet den ikke har udstedt visum til tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, der har udnyttet deres ret til fri bevægelighed,

—	Republikken Østrig giver ikke en præcis, tilstrækkeligt detaljeret og fuldstændig begrundelse, selv når hensynet til national sikkerhed ikke er til hinder herfor

—	Republikken Østrig giver ikke de pågældende personer samme mulighed for at påklage beslutningen om nægtelse af visum som gælder for indlændinge vedrørende administrative afgørelser.

b)	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Direktiv 64/221/EØF pålægger medlemsstaterne visse forpligtelser, navnlig vedrørende begrundelse af afgørelser og adgang til at påklage en afgørelse for så vidt angår foranstaltninger, der træffes over for personer, der er omfattet af deres personelle kompetenceområde, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. I medfør af direktivets artikel 6 skal de hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, der er lagt til grund for en beslutning om nægtelse af visum til et familiemedlem til en unionsborger, meddeles den pågældende person. I henhold til direktivets artikel 8 skal den pågældende have samme adgang til at påklage den beslutning, hvorved visum nægtes, som indlændinge har med hensyn til administrative afgørelser.

Kommissionen har gjort gældende, at visse bestemmelser i den østrigske udlændingelov ikke er i overensstemmelse med ovennævnte fællesskabsbestemmelser som er fastsat i direktivet.

I medfør af den østrigske udlændingelovs § 93, stk. 2, skal beslutningen alene affattes skriftligt på den berørte persons anmodning. Det er endvidere tilstrækkeligt at citere de relevante lovbestemmelser i begrundelsen. I medfør af direktivets artikel 6 gælder der imidlertid en automatisk begrundelsespligt for medlemsstaterne. Begrundelsen kan hverken gøres afhængig af de implicerede parters travlhed eller anmodninger. Det er ikke tilstrækkeligt med henblik på opfyldelsen af kravene vedrørende begrundelse blot at gengive de relevante lovbestemmelser. I tilfælde af en beslutning om nægtelse giver en enkel henvisning til de lovbestemmelser, der er lagt til grund, ikke tilstrækkelig oplysning vedrørende grundene til nægtelsen. Det følger ligeledes af Domstolens praksis, at en præcis, tilstrækkeligt detaljeret og fuldstændig begrundelse er nødvendig, for at den pågældende person kan anfægte en beslutning, der er bebyrdende for ham, og således varetage sine rettigheder.

I henhold til den østrigske udlændingelovs § 94, stk. 2, kan et søgsmål til prøvelse af nægtelse eller inddragelse af et visum ikke antages til behandling. Denne bestemmelse er i strid med pligten i direktivets artikel 8. I medfør af denne bestemmelse har den pågældende samme adgang til at påklage administrative beslutninger som indlændinge, uanset om der er tale om rekurs til administrative myndigheder eller domstole. Republikken Østrigs argument, hvorefter nægtelsen af rekursadgang i den foreliggende sammenhæng er begrundet, fordi hverken nægtelsen eller inddragelsen af et visum har virkninger, der går videre end den individuelle foranstaltning, og at fremsættelse af en ny anmodning hurtigere giver resultat end påklage af beslutningen, er ikke korrekt. Fremsættelse af en ny anmodning indebærer en risiko for, at den materielt fejlagtige beslutning helt enkelt gentages.

(1) EFT 1963-1964, s. 109.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/11

Sag anlagt den 20. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-226/05)

(2005/C 171/19)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 20. maj 2005 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Dr. Bernhard Schima, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser til fuldt ud at efterkomme Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (1), idet den

—	ikke i henhold til direktivets artikel 24, stk. 1, har truffet nogen foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i forbundsstatens lov om mineralske råstoffer og lov om skydevåben og sprængstoffer samt i Salzburgs lov om elektricitetsindustrien

—	ikke har gennemført direktivets artikel 11 om eksterne beredskabsplaner i delstaterne Burgenland, Salzburg, Steiermark og Tirol,

—	ikke har gennemført direktivets artikel 12 i delstaten Oberösterreich, og

—	ikke har gennemført direktivets artikel 8, stk. 2, litra b), i delstaterne Burgenland, Oberösterreich, Salzburg, Tirol og Vorarlberg,

eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I henhold til artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer skal medlemsstaterne gennemføre direktivet i national ret senest 24 måneder efter dets ikrafttræden, dvs. senest den 3. februar 1999. I Østrig påhviler forpligtelsen til at gennemføre direktivet dels forbundsstaten, dels delstaterne.

Efter Kommissionens opfattelse er direktivets gennemførelse i Østrig enten ufuldstændig eller utilstrækkelig: Inden for væsentlige områder er der stadig mangler i gennemførelsen og gennemførelsesforanstaltningerne opfylder ikke helt direktivets krav.

Direktivet er på forbundsplan endnu ikke gennemført i lov om mineralske råstoffer og lov om skydevåben og sprængstoffer og på delstatsplan ikke gennemført i Salzburgs lov om elektricitetsindustrien.

Direktivets artikel 11, stk. 1 — udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomheden — er ikke gennemført i delstaterne Burgenland, Salzburg, Steiermark og Tirol.

I henhold til direktivets artikel 12 er medlemsstaterne forpligtede til at sørge for, at målene med hensyn til forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne heraf tages i betragtning i deres politik vedrørende fysisk planlægning og/eller andre relevante politikker. Medlemsstaterne er forpligtede til at føre kontrol med placeringen af nye virksomheder og at sørge for, at der indføres passende høringsprocedurer for at lette gennemførelsen af nævnte planlægning. Kommissionen har imidlertid ikke fået meddelelse om, at der i delstaten Oberösterreich er truffet foranstaltninger til gennemførelse af artikel 12.

I henhold til direktivets artikel 8, stk. 2, litra b), skal medlemsstaterne for så vidt angår de såkaldte »Dominoeffekt«-virksomheder sørge for, at de har bestemmelser om orientering af offentligheden og om oplysninger til de kompetente myndigheder med henblik på udarbejdelsen af eksterne beredskabsplaner. Denne bestemmelse er indtil videre ikke blevet gennemført i delstaterne Burgenland, Oberösterreich, Salzburg, Tirol og Vorarlberg.

(1) EFT L 10, s. 13.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/12

Sag anlagt den 26. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-232/05)

(2005/C 171/20)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 26. maj 2005 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Christophe Giolito, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning af 12. juli 2000 om den statsstøtte, Frankrig har iværksat fordel for Scott Paper SA/Kimberly — Clark (Statsstøtte CR 38/1998, ex NN 1 52/1998, trykt i EFT L 12 af 15. januar 2002, s.1), og i henhold til EF-traktatens artikel 249, stk. 4, idet den ikke har gennemført den nævnte beslutning inden for den fastsatte frist.

2.	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

De franske myndigheder har ikke foretaget det fornødne til at sikre beslutningens korrekte, øjeblikkelige og effektive gennemførelse i henhold til deres nationale procedurer, hvilket er i strid med artikel 14, stk. 1 og 3, i Rådsforordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelse af EF-traktatens artikel 88 (1), der bestemmer, at medlemsstaten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge støtten hos støttemodtageren. Den nationale rets afgørelse strider mod dennes forpligtelse til at sikre fællesskabsrettens effektive virkning, og fransk ret giver ikke mulighed for at træffe foreløbige forholdsregler, som kan udligne virkningen af, at retssagen uden videre udsættes.

De franske myndigheders holdning er tilsyneladende i strid med forpligtelsen til loyalt samarbejde som fastsat i artikel 10 EF. Frankrig har ikke besvaret Kommissionens skrivelse af 21. november 2003 på trods af tre påmindelser og afholdelsen af et sammenfattende møde mellem Kommissionens GD Konkurrence og de franske myndigheder vedrørende de franske sager om tilbagesøgning af statsstøtte. Navnlig har Kommissionen aldrig modtaget kopi af kendelsen om sagens udsættelse, selv om Kommissionen ved flere lejligheder har anmodet Frankrig herom. Kommissionen er således fortsat i tvivl om tilbagesøgningsprocedurens præcise forløb. Denne tvivl forstærkes endvidere af, at det fremgår af oplysninger, Kommissionen modtog i juli 2004 ad officielle kanaler, at kendelsen om sagens udsættelse aldrig er blevet afsagt, hvilket er i modstrid med det af de franske myndigheder hævdede. Under disse omstændigheder er det ikke muligt for Kommissionen at behandle sagen om tilbagesøgning i en loyal samarbejdsånd, som defineret i Domstolens retspraksis.

(1) EFT L 83, s. 1.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/13

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 11. maj 2005

i de forenede sager T-111/01 og T-133/01, Saxonia Edelmetalle GmbH og Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte (ZEMAG) GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(»Statsstøtte - omstrukturering - misbrug af statsstøtte - tilbagesøgning af støtte - artikel 88, stk. 2, EF - forordning (EF) nr. 659/1999«)

(2005/C 171/21)

Processprog: tysk

I de forenede sager T-111/01 og T-133/01, Saxonia Edelmetalle GmbH, Haslbrücke (Tyskland), ved advokat P. von Woedtke, og J. Riedemann som kurator for selskabet ZEMAG GmbH, under likvidation, Zeitz (Tyskland), ved advokat U. Vahlhaus, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: V. Kreuschitz og V. Di Bucci og med valgt adresse i Luxembourg), hvori der er nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2001/673/EF af 28. marts 2001 om statsstøtte, som Forbundsrepublikken Tyskland har ydet til EFBE Verwaltungs GmbH & Co. Management KG (nu Lintra Beteiligungsholding GmbH, omfattende Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte GmbH, LandTechnik Schlüter GmbH, ILKA MAFA Kältetechnik GmbH, SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH, SKL Spezialapparatebau GmbH, Magdeburger Eisengießerei GmbH, Saxonia Edelmetalle GmbH og Gothaer Fahrzeugwerk GmbH) (EFT L 236, s. 3), har Retten (Første Udvidede Afdeling), sammensat af præsidenten, B. Vesterdorf, og dommerne M. Jaeger, P. Mengozzi, M.E. Martins Ribeiro og M.F. Dehousse, justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Christensen, den 11. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 3 i Kommissionens beslutning 2001/673/EF af 28. marts 2001 om Tysklands statsstøtte til EFBE Verwaltungs GmbH & Co. Management KG (nu Lintra Beteiligungsholding GmbH, sammen med Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte GmbH, LandTechnik Schlüter GmbH, ILKA MAFA Kältetechnink GmbH, SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH, SKL Spezialapparatebau GmbH, Magdeburger Eisengießerei GmbH, Saxonia Edelmetalle GmbH og Gothaer Fahrzeugwerk GmbH) annulleres, for så vidt Forbundsrepublikken Tyskland herved pålægges at tilbagesøge et beløb på 3 195 559 DEM, med tillæg af renter, hos selskabet Saxonia Edelmetalle GmbH og et samlet støttebeløb på 6 496 271 DEM, med tillæg af renter, hos selskabet Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte (ZEMAG) GmbH.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Kommissionen betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler i sag T-111/01.

(1) EFT C 227 af 11.8.2001.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/13

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 11. maj 2005

i de forenede sager T-160/02 — 162/02, Naipes Heraclio Fouernier, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 - figurmærke, der indeholder gengivelsen af et svær fra et spillekort - figurmærke, der indeholder gengivelsen af køllernes ridder (»caballo de bastos«) fra et spillekort - figurmærke, der indeholder gengivelsen af sværdenes konge (»rey de espadas«) fra et spillekort - absolutte registreringshindringer - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94)

(2005/C 171/22)

Processprog: spansk

I de forenede sager T-160/02 — 162/02, Naipes Heraclio Fouernier, SA, Vitoria (Spanien), ved abogado E. Armijo Chávarri, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: først ved J. Crespo Carrillo, derefter ved O. Montalto og I. de Medrano Caballero), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten var France Cartes SAS, Saint Max (Frankrig), ved avocat C. de Haas, angående en påstand om annullation af de tre afgørelser, der blev truffet den 28. februar 2002 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sagerne R 771/2000-2, R 770/2000-2 og R 766/2000-2), vedrørende sager om ugyldighed mellem Naipes Heraclio Fournier, SA og France Cartes SAS, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne V. Tiili og O. Czúcz; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 11. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Intervenientens påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, afvises hvad angår omkostningerne ved sagen for annullationsafdelingen.

3)	Sagsøgeren betaler Harmoniseringskontorets samt intervenientens omkostninger.

4)	Intervenientens øvrige påstande afvises.

(1) EFT C 180 af 27.7.2002.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/14

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 4. maj 2005

i sag T-359/02, Chum Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(»EF-varemærker - ordmærket STAR TV - indsigelse rejst af indehaveren af det internationale figurmærke STAR TV - afslag på registrering«)

(2005/C 171/23)

Processprog: engelsk

I sag T-359/02, Chum Ltd, Toronto (Canada), ved avocat M.J. Gilbert, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: P. Bullock og S. Laitinen), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var: Star TV AG, Schlieren (Schweiz), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. september 2002 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1146/2000-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Chum Ltd og Star TV AG, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska-Białecka, justitssekretær: H. Jung, den 4. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 19 af 25.1.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/14

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 11. maj 2005

i sag T-25/03, Marco de Stefano mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - almindelig udvælgelsesprøve - ikke adgang til prøverne - krævede eksamensbeviser)

(2005/C 171/24)

Processprog: fransk

I sag T-25/03, Marco de Stefano, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocats G. Vandersanden og G. Verbrugge, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: H. Tserepa-Lacombe og L. Lozano Palacios, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EUR/A/166/01 trufne afgørelse af 8. april 2002 om oprettelse af en ansættelsesreserve af fuldmægtige (A7/A6) inden for området revision, hvorved sagsøgerens ansøgning ikke blev imødekommet, samt subsidiært en påstand om tilkendelse af erstatning, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska-Bialecka; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 11. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 83 af 5.4.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/15

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 11. maj 2005

i sag T-31/03, Grupo Sada, pa, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »GRUPO SADA« - ældre nationalt figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »sadia« - delvist afslag på registrering - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2005/C 171/25)

Processprog: spansk

I sag T-31/03, Grupo Sada, pa, SA, Madrid (Spanien), ved advokaterne A. Aguilar De Armas og J. Marrero Ortega, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: J. Carcá Murillo og G. Schneider), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Sadia, SA, Concordia (Brasilien), ved advokaterne J. García del Santo og P. García Cabrerizo, angående en påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 20. november 2002 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 567/2001-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Sadia, SA, og Grupo Sada, pa, SA, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska-Białecka; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 11. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 70 af 22.3.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/15

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. april 2005

i de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Jose Maria Sison mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(»Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende Rådets afgørelser om at bekæmpe terrorisme - undtagelser vedrørende beskyttelsen af offentlighedens interesser - offentlig sikkerhed - internationale forbindelser - delvis aktindsigt - begrundelse - retten til forsvar«)

(2005/C 171/26)

Processprog: engelsk

I de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Jose Maria Sison, Utrecht (Nederlandene), ved avocats J. Fermon, A. Comte, H. Schultz og D. Gurses, mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtigede: M. Vitsentzatos, M. Bauer og M. Bishop), angående en påstand om annullation af tre beslutninger af 21. januar, 27. februar og 2. oktober 2003, vedtaget af Rådet, hvorved dette afslog at give aktindsigt i dokumenter vedrørende Rådets afgørelse 2002/848/EF, 2002/974/EF og 2003/480/EF af henholdsvis 28. oktober 2002, 12. december 2002 og 27. juni 2003 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2002/460/EF, 2002/848/EF og 2002/974/EF, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 26. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1	Rådet for Den Europæiske Union frifindes i sag T-110/03 og T-150/03.

2	For så vidt angår sag T-405/03 afvises sagen delvis, og i øvrigt frifindes Rådet.

3	Sagsøgeren betaler omkostningerne i sag T-110/03, T-150/03 og T-405/03.

(1) EUT C 146 af 21.6.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/16

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. april 2005

i sag T-141/03, Sniace, SA, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Statsstøtte - ansvarlig lånekapital - retlig interesse - afvisning)

(2005/C 171/27)

Processprog: spansk

I sag T-141/03, Sniace, SA, Madrid (Spanien), ved avocat J. Baró Fuentes, støttet af Kongeriget Spanien ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Santaolalla Gadea og J. Buendía Sierra, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2003/284/EF af 11. december 2002 om statsstøtte ydet af Spanien til Sniace, SA (EFT 2003 L 108, s. 35), har Retten (Tredje Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, samt dommerne M. Jaeger, F. Dehousse, E. Cremona og O. Czúcz, justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 171 af 19.7.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/16

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 4. maj 2005

i sag T-144/03, Nadine Schmit mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - psykisk chikane - bistandspligt - begrundelsespligt - manglende fjernelse af akter fra sagsøgerens personlige aktmappe)

(2005/C 171/28)

Processprog: fransk

I sag T-144/03, Nadine Schmit, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Ispra (Italien), ved avocats P.-P. Van Gehuchten og P. Jadoul, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Lozano Palacios, bistået af avocats D. Waelbroeck og U. Zinsmeister), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 11. juli 2002 om afslag på at fjerne en række angiveligt ærekrænkende dokumenter fra sagsøgerens personlige aktmappe, om benægtelse af eksistensen af løgnagtige skrivelser vedrørende sagsøgeren, og om afvisning af, at der foreligger noget tab i forbindelse med bedømmelsesrapporterne og forfremmelsesårene, dels, om fornødent, en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af samme dag om afslag på at registrere sagsøgerens »administrative klage« af 28. juni 2002, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne J. Azizi og E. Cremona; justitssekretær: H. Jung, den 4. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 171 af 19.7.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/17

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 10. maj 2005

i sag T-193/03, Giuseppe Piro mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - annullationssøgsmål - bedømmelse - begrundelse - erstatningssøgsmål - ikke-økonomisk skade)

(2005/C 171/29)

Processprog: fransk

I sag T-193/03, Giuseppe Piro, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Wezembeek Oppem (Belgien), ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og X. Martin Membiela, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Berardis-Kayser og H. Tserepa-Lacombe, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om vedtagelse af sagsøgerens endelige bedømmelsesrapport for perioden 1999/2000, dels en påstand om erstatning, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimäe; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 10. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen betaler sagsøgeren 1 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og halvdelen af de af sagsøgeren afholdte omkostninger Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/17

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 11. maj 2005

i sag T-390/03, CM Capital Markets Holding SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ældre figurmærke, der indeholder udtrykket »capital markets CM« - EF-varemærkeansøgning om et figurmærke, der indeholder bestanddelen »CM« - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2005/C 171/30)

Processprog: spansk

I sag T-390/03, CM Capital Markets Holding SA, Madrid, Spanien, først ved avocats N. Moya Fernández og J. Calderón Chavero, dernæst ved avocats J. Calderón og T. Villate Consonni, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: O. Montalto og I. de Medrano Caballero), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Caja de Ahorros de Murcia, Murcia (Spanien), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. september 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 244/2003-1) vedrørende en indsigelsessag mellem CM Capital Markets Holding SA og Caja de Ahorros de Murcia, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Jaeger, og dommerne V. Tiili og O. Czúcz; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 11. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/18

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. april 2005

i sag T-395/03, Sophie Van Weyenbergh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - genoptagelse af en intern udvælgelsesprøve - ikke optagelse på listen over egnede ansøgere)

(2005/C 171/31)

Processprog: fransk

I sag T-395/03, Sophie Van Weyenbergh, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Tervuren (Belgien), ved avocat C. Mourato, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: H. Tserepa-Lacombe og H. Kraemer, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af afgørelsen fra udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/TB/99 om ikke at opføre sagsøgeren på den efter nævnte udvælgelsesprøve udfærdigede liste over egnede ansøgere, dels en påstand om tilkendelse af erstatning, har Retten (enedommer: J. Pirrung); justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 26. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger samt halvdelen af de af sagsøgeren afholdte omkostninger, og sagsøgeren bærer den anden halvdel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/18

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 4. maj 2005

i sag T-398/03, Jean-Pierre Castets mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - vedtægtens artikel 78 - invalidepension - pensionsberegning - referencevederlag)

(2005/C 171/32)

Processprog: fransk

I sag T-398/03, Jean-Pierre Castets, forhenværende tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Saint-Victor-des-Oules (Frankrig), ved avocat G. Crétin, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall, bistået af avocat B.Wägenbaur, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om fastsættelse af sagsøgerens ret til invalidepension, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska-Bialecka; justitssekretær: fuldmægtig C. Kristensen, den 4. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og de omkostninger, Kommissionen har afholdt i forbindelse med retsmødet.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger, med undtagelse af de omkostninger, den har afholdt i forbindelse med retsmødet.

(1) EUT C 35 af 7.2.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/19

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. april 2005

i sag T-431/03, Liam O'Bradaigh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemandssag - genoptagelse af en intern udvælgelsesprøve - ikke optagelse på listen over egnede ansøgere)

(2005/C 171/33)

Processprog: fransk

I sag T-431/03, Liam O'Bradaigh, midlertidig ansat ved Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU), Mechelen (Belgien), ved avocats J.-N. Louis, S. Orlandi, A. Coolen og E. Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og H. Kraemer, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af afgørelsen fra udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve KOM/TB/99 om ikke at give sagsøgeren et tilstrækkeligt antal points ved den mundtlige prøve til, at han blev opført på listen over egnede ansøgere, har Retten (enedommer: J. Pirrung); justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 26. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 47 af 21.2.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/19

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 4. maj 2005

i sag T-22/04, Reemark Gesellschaft für Markenkooperation mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om Westlife som EF-ordmærke - ældre nationalt varemærke West - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene)

(2005/C 171/34)

Processprog: engelsk

I sag T-22/04, Reemark Gesellschaft für Markenkooperation mbH, Hamburg (Tyskland), ved Rechtsanwalt P. Koch Moreno mod mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: S. Laitinen), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Bluenet Ltd, Limerick (Irland), angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. november 2003 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 238/2002-2) vedrørende en indsigelsessag mellem indehaveren af varemærket West og ansøgeren om registrering af varemærket Westlife, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 4. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Afgørelsen afsagt af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) af 17. november 2003 (sag R 238/2002 2) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/19

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 4. maj 2005

i sag T-30/04, João Andrade Sena mod Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (1)

(Ansatte ved EASA - afslag på ansøgning til stillingen som direktør - ansættelsesprocedure - begrundelse - åbenbart urigtigt skøn - princippet om god forvaltningsskik)

(2005/C 171/35)

Processprog: fransk

I sag T-30/04, João Andrade Sena, Rhode-Saint-Genèse (Belgien), ved avocats G. Vandersanden, L. Levi og A. Finchelstein, mod Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) (befuldmægtigede: M. Junkkari, bistået af avocats D. Waelbroeck og I. Antypas), angående dels en påstand om annullation af EASA's afgørelser om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til stillingen som direktør og om at udnævne en anden ansøger i stillingen, dels en påstand om tilkendelse af en erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk tab, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Lindh og V. Vadapalas; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 4. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur frifindes.

2)	EASA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/20

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 10. marts 2005

i de forenede sager T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-245/00 — T-248/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-265/00, T-267/00, T-268/00, T-271/00, T-274/00 — T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00, Gruppo ormeggiatori del porto di Venezia Soc. coop. rl. M.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Statsstøtte - kommissionsbeslutning, der fastslår ulovlige støtteordningers uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den uforenelige støtte - udelukkelse fra den nationale tilbagesøgningsprocedure - annullationssøgsmål - manglende søgsmålsinteresse - afvisning)

(2005/C 171/36)

Processprog: italiensk

I de forenede sager T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-245/00 — T-248/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-265/00, T-267/00, T-268/00, T-271/00, T-274/00 — T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00, Gruppo ormeggiatori del porto di Venezia Soc. coop. rl, Venedig (Italien), ved avocat F. Munari, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-228/00, Gruppo ormeggiatori del porto di Chioggia Piccola Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats S. Carbone, A. Taramasso og F. Munari, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-229/00, Compagnia lavoratori portuali Soc. coop. rl, Società cooperativa lavoratori portuali San Marco Venezia Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats A. Bortoluzzi og C. Montagner, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøgere i sag T-242/00, Portabagagli del porto di Venezia Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats A. Bortoluzzi og C. Montagner, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-243/00, Abibes SpA, Venedig, ved avocats G. Orsoni, G. Simeone og A. Schmitt, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-245/00, Fluvio Padana Srl, Venedig, ved avocats G. Orsoni, G. Simeone og A. Schmitt, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-246/00, Serenissima motoscafi Srl, Venedig, ved avocats G. Orsoni, A. Pavanini og A. Schmitt, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-247/00, Integrated Shipping Co. SpA (ISCO), Venedig, ved avocats G. Orsoni, G. Simeone og A. Schmitt, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-248/00, Società cooperativa veneziana motoscafi, Soc. coop. rl, Cooperativa »San Marco« motoscafi in servizio pubblico Soc. coop. rl, Cooperativa serenissima taxi Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats G. Orsoni, A. Pavanini og A. Schmitt, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøgere i sag T-250/00, Cooperativa ducale fra gondolieri di Venezia, Soc. coop. rl, Gondolieri Bauer Soc. coop. rl, Venedig, ved avocat M. Giantin, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøgere i sag T-252/00, Sacra Srl, Venedig, ved avocats M. Marinoni, G.M. Roberti og F. Sciaudone, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-256/00, Fondamente nuove servizio taxi e noleggio, Soc. coop. rl, Bucintoro motoscafi servizio taxi e noleggio Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats R. Vianello, A. Bortoluzzi og C. Montagner, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-257/00, Multiservice Srl, Venedig, ved avocats A. Bortoluzzi og C. Montagner, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-258/00, Veneziana di navigazione SpA, Venedig, ved avocats A. Bortoluzzi og C. Montagner, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-259/00, Cooperativa traghetto S. Lucia Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats A. Bortoluzzi, C. Montagner og F. Stivanello Gussoni, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-265/00, Comitato »Venezia vuole vivere«, Venedig, i sagerne T-265/00 og T-267/00 ved avocats A. Bortoluzzi, C. Montagner og F. Stivanello Gussoni, og i sagerne T-274/00 — T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00 ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sagerne T-265/00, T-267/00, T-274/00 — T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00, Cooperativa Daniele Manin fra gondolieri di Venezia Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats A. Bortoluzzi, C. Montagner og F. Stivanello Gussoni, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-267/00, Conepo servizi Soc. coop. rl, Venedig, ved avocats A. Biagini, s. Scarpa og P. Pettinelli, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-268/00, Ligabue Catering SpA, Venedig, ved avocats A. Vianello, M. Merola og A. Sodano, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-271/00, Verde sport SpA, Venedig, ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-274/00, Cooperativa carico scarico e trasporti scalo fluviale Soc. coop. rl, Venedig, ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-275/00, Cipriani SpA, Venedig, ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-276/00, Cooperativa trasbagagli Soc. coop. rl, Venedig, ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-281/00, Cooperativa fra portabagagli della stazione di Venezia Srl, Venedig, ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-287/00, Cooperativa braccianti mercato ittico »Tronchetto« Soc. coop. rl, Venedig, ved avocat A. Bianchini, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger i sag T-296/00, i sagerne T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-247/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-265/00, T-267/00, T-268/00 og T-271/00 støttet af Den Italienske Republik ved U. Leanza, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg, intervenient, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: V. Di Bucci, bistået af avocat A. Dal Ferro, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om [støtte i form af] nedsættelse af sociale bidrag [for virksomhederne] i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT 2000 L 150, s. 50), har De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij, N.J. Forwood, I. Pelikánová og S.S. Papasavvas; justitssekretær: H. Jung, den 10. marts 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Sag T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-245/00 — T-248/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-265/00, T-267/00, T-268/00, T-271/00, T-274/00 — T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00 forenes med henblik på den videre behandling.

2)	Sag T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-245/00 — T-248/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-267/00, T-268/00, T-271/00, T-275/00, T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00 afvises.

3)	Sag T-265/00 og T-274/00 afvises delvist, for så vidt som de er anlagt af henholdsvis Cooperativa traghetto S. Lucia Soc. coop. rl (sag T-265/00) og Verde sport SpA (sag T-274/00).

4)	I sag T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-245/00 — T-248/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-268/00 og T-271/00 bærer sagsøgerne og Kommissionen deres egne omkostninger.

I sag T-267/00, T-275/00, T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00 bærer Cooperativa Daniele Manin fra gondolieri di Venezia Soc. coop. rl, Cooperativa carico scarico e trasporti scalo fluviale Soc. coop. rl, Cipriani SpA, Cooperativa trasbagagli Soc. coop. rl, Cooperativa fra portabagagli della stazione di Venezia Srl og Cooperativa braccianti mercato ittico »Tronchetto« Soc. coop. rl deres egne omkostninger. I disse sager bærer Kommissionen sine egne omkostninger, for så vidt som sagerne er anlagt af disse selskaber. Comitato »Venezia vuole vivere« bærer sine egne omkostninger og betaler derudover Kommissionens omkostninger indtil dato i sag T-267/00, T-275/00, T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00, for så vidt som disse sager er anlagt af Comitato »Venezia vuole vivere«.

6)	Sagsøgerne i sag T-265/00, Cooperativa traghetto S. Lucia, og i sag T-274/00, Verde sport, bærer deres egne omkostninger. I begge de af disse to selskaber anlagte sager bærer Kommissionen sine omkostninger indtil dato.

7)	Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger i sag T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-247/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-267/00, T-268/00 og T-271/00 samt sine omkostninger i sag T-265/00, som er anlagt af Cooperativa traghetto S. Lucia.

8)	I øvrigt udsættes afgørelsen vedrørende omkostningerne i sag T-265/00 og sag T-274/00.

(1) EFT C 302 af 21.10.2000.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/22

Sag anlagt den 21. marts 2005 af Robert Benkö m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-122/05)

(2005/C 171/38)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Robert Benkö, Kohfidisch (Østrig), Nicolaus Draskovich, Güssing (Østrig), Alexander Freiherr von Kottwitz-Erdödy, Kohfidisch (Østrig), Peter Masser, Schwanberg (Østrig), Alfred Prinz von und zu Liechtenstein, Deutschlandsberg (Østrig), Marenzi Privatstiftung, Ebergassing (Østrig), Marktgemeinde Götzendorf an der Leitha (Østrig), Gemeinde Ebergassing (Østrig), Ernst Harrach, Bruck an der Leitha (Østrig), Schlossgut Schönbühel-Aggstein AG, Vaduz, Heinrich Rüdiger Fürst Starhemberg'sche Familienstiftung, Vaduz, ved Rechtsanwalt M. Schaffgotsch, som befuldmægtiget.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1.	Den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres i det hele, subsidiært:

2.	den anfægtede beslutning annulleres delvis for så vidt angår alle østrigske lokaliteter af fællesskabsbetydning (kode AT i bilag I til den anfægtede beslutning), subsidiært:

3.	optagelsen af lokaliteterne AT 1114813, AT 2242000, AT 1220000, AT 1250A00, AT 3122000 og AT 3120000 i den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres, subsidiært:

optagelsen af visse lokaliteter i bilag I til den anfægtede beslutning som lokaliteter af fællesskabsbetydning for levesteder og arter med en repræsentativitet og en global vurdering af B, C og D (subsidiært C og D, subsidiært alene D) i henhold til medlemsstaternes standard oplysningsformular annulleres for så vidt angår,

a)	alle de i den anfægtede beslutning (jf. dennes bilag I) optagne lokaliteter, subsidiært

b)	alle østrigske lokaliteter (kode AT i bilag I), subsidiært

c)	lokaliteterne AT 1114813, AT 2242000, AT 1220000, AT 1250A00, AT 3122000 og AT 3120000,

5.	under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved Kommissionens beslutning K(2004) 4031 (1) af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det kontinentale biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EF (2) blev sagsøgernes ejendomme omfattet af beskyttelsesordningen i henhold til dette direktiv.

Sagsøgerne har bl.a. gjort gældende, at den påkrævede interesseafvejning mellem de mere tungtvejende almene interesser og rettighederne for de borgere og den lokale myndighed, der vil blive bebyrdet, ikke ligger til grund for den anfægtede beslutning.

Sagsøgerne har anført, at den anfægtede beslutning er i strid med direktiv 92/43/EØF, da det påkrævede grundlag til vurdering af den nødvendige finansiering ikke er blevet tilvejebragt korrekt, og da den aktionsplan, der skal vedtages i henhold til direktivets artikel 8, ikke er blevet udarbejdet og heller ikke ville have været tilstrækkelig.

Sagsøgerne har derefter gjort gældende, at den i direktiv 92/43/EØF påkrævede sammenhæng i nettet af bevaringsområder som følge af kompetencefordelingen i Østrig ikke er blevet iagttaget, hvorved bevaringsområderne i praktisk talt alle tilfælde faktisk ophører ved landegrænserne, hvilket efter sagsøgernes opfattelse er fællesskabsretligt og naturbeskyttelsesmæssigt urigtigt.

Endvidere er sagsøgerne af den opfattelse, at Kommissionen i den anfægtede beslutning har undladt udtrykkeligt at fastslå, for hvilke arter og levesteder de lokaliteter, der nu er optaget på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, faktisk har fællesskabsbetydning.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at beslutningens indhold for så vidt angår de beskyttede lokaliteter, som berører sagsøgerne, bygger på fejlagtige oplysninger, hvorfor lokaliteterne således fejlagtigt er blevet erklæret for lokaliteter af fællesskabsbetydning for visse arter og levesteder.

(1) EUT L 382, s. 1.

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/23

Sag anlagt den 18. marts 2005 af Sociéte des Plantations de Mbanga »SPM« mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-128/05)

(2005/C 171/39)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. marts 2005 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Sociéte des Plantations de Mbanga »SPM«, Douala (Cameroun), ved advokat Pierre Soler-Couteaux.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.	Kommissionen og Rådet dømmes solidarisk til at erstatte det tab, som sagsøgeren har lidt, nemlig 15 163 825 EUR med renter efter den lovbestemte sats,

2.	Kommissionen og Rådet tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren producerer, forarbejder og forhandler i Republikken Cameroun og i andre lande bananer bestemt til eksport. For at forhandle sine bananer på Fællesskabets område er sagsøgeren forpligtet til at erhverve importlicenser fra erhvervsdrivende importører, da sagsøgeren ikke har egenskab af erhvervsdrivende i fællesskabsbestemmelsernes forstand og ikke indgår i en europæisk eller multinational koncern.

Sagsøgeren har gjort gældende, at de erhvervsdrivende importører fordrejer fællesskabsbestemmelserne om den fælles importordning for bananer til deres fordel ved gennem en uforholdsmæssig høj pris for licenser at genindføre opkrævning af importtold for import af bananer med oprindelse i AVS-stater, som normalt er pålagt en nultold.

Sagsøgeren har anført, at ved at undlade at tage en klart særskilt kategori erhvervsdrivende i banansektoren i betragtning, nemlig den kategori AVS-producenter, der er »uafhængige«, fordi de hverken er erhvervsdrivende eller indgår i store europæiske eller multinationale koncerner, og ved at undlade at træffe egnede foranstaltninger til at afhjælpe følgerne heraf, skønt Kommissionen er forpligtet til at undgå at forstyrre de normale handelsforbindelser mellem personer, der befinder sig på forskellige steder i handelskæden, har Rådet og Kommissionen udvist en adfærd, som kan pådrage dem ansvar uden for kontraktforhold.

Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig åbenbar tilsidesættelse af grænserne for Rådets og Kommissionens skøn og har til støtte herfor påberåbt sig fem anbringender, nemlig:

—	indførelse af en lovgivning, som begunstiger konkurrencestridig praksis,

—	manglende foranstaltninger til at afbøde disse konkurrencestridige virkninger;

—	tilsidesættelse af principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og om retssikkerhed,

—	tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og

—	tilsidesættelse af princippet om fri erhvervsudøvelse

Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig tilsidesættelse fra de erhvervsdrivendes side af artikel 81 EF og 82 EF.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/24

Sag anlagt den 14. april 2005 af Nederlandse Vakbond Varkenshouders m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-151/05)

(2005/C 171/40)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Nederlandse Vakbond Varkenshouders, Lunteren (Nederlandene), Marius Schep, Lopik (Nederlandene), og Nederlandse Bond van Handelaren in Vee, Haag (Nederlandene), ved advokat Johannes Kneppelhout og advokat Monique Charlotte van der Kaden.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold i påstanden om annullation.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 21. december 2004, hvorved en fusion erklæres for forenelig med fællesmarkedet (sag nr. IV/M.3605 — SOVION/HMG).

Sagsøgerne har anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, 6 og 8 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1) (»EF-fusionsforordningen«). Ifølge sagsøgerne har Kommissionen med urette besluttet, at den påtænkte fusion ikke giver anledning til problemer for konkurrencen på markedet for køb af levende svin og søer til slagtning, og at der ikke opstår en dominerende stilling på det relevante marked. Sagsøgerne har herved anført, at Kommissionen i nogle betragtninger til den anfægtede beslutning har anvendt en urigtig afgrænsning af det relevante produktmarked ved, at det inddrager markedet for søer i markedet for svin. Endvidere har Kommissionen ifølge sagsøgerne afgrænset det geografiske marked urigtigt.

Sagsøgerne har ligeledes påberåbt sig en tilsidesættelse af begrundelsesprincippet og princippet om god forvaltningsskik. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen givet sagsøgerne utilstrækkelig lejlighed til at forklare deres opfattelse og ladet de af dem forelagte oplysninger ude af betragtning.

(1) EFT L 24, s. 1.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/25

Sag anlagt den 25. april 2005 af Deutsche Telekom AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-157/05)

(2005/C 171/41)

Det sprog, stævningen er affattet på: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Deutsche Telekom AG, Bonn (Tyskland), ved Rechtsanwalt J.-C. Gaedertz. Den anden part i sagen for appelkammeret var PCS Systemtechnik GmbH, München (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 9. februar 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 248/2004-2 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »T-PCS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 36, 38, 41 og 42 (ansøgning nr. 1077304).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	PCS Systemtechnik GmbH.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Ordmærket »PCS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 37 og 42 (EF-varemærke nr. 628149).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Medhold i indsigelsen samt afslag på ansøgning nr. 1077304.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Appelkammerets afgørelse er i strid med artikel 8, stk. 1, litra b) in fine, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/25

Sag anlagt den 22. april 2005 af Trek Bicycle Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-158/05)

(2005/C 171/42)

Det sprog, stævningen er affattet på: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Trek Bicycle Corporation, Waterloo, Wisconsin (USA), ved Rechtsanwälte J. Kroher og A. Hettenkofer. Den anden part i sagen for appelkammeret var AUDI AG, Ingolstadt (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 587/2004-4) annulleres.

—	Indsigelsesafdelingens afgørelse nr. 1716/2004 af 26. maj 2004 om indsigelse nr. B 435828 annulleres, for så vidt som indsigelsen vedrørende varerne »motorkøretøjer samt dele dertil« blev afslået.

—	EF-varemærkeansøgning nr. 1910256 »ALLTREK« afslås for så vidt angår varerne »motorkøretøjer samt dele dertil«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	AUDI AG.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »ALLTREK« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 12 og 42 (ansøgning nr. 1910256).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Sagsøgeren.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det tyske ordmærke »TREK« for varer i klasse 6, 9, 11, 12 og 21 (nr. 2 092 896).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Delvis afslag på indsigelsen (for så vidt angår klasse 12).
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker. Der er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker, da der er en høj grad af lighed mellem dem, og da det ældre varemærke har et særligt særpræg.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/26

Sag anlagt den 22. april 2005 af unipor-Ziegel Marketing GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-159/05)

(2005/C 171/43)

Det sprog, stævningen er affattet på: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af unipor-Ziegel Marketing GmbH, München (Tyskland), ved Rechtsanwältinnen A. Beschorner og B. Glaser. Den anden part i sagen for appelkammeret var Ewald Dörken AG, Herdecke (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 18. februar 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 491/04-2-DELTA annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:

Ordmærket DELTA for varer i klasse 6 og 19 (EF-varemærke nr. 683458).

Indehaver af EF-varemærket:

Ewald Dörken AG.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt:

Sagsøgeren.

Annullationsafdelingens afgørelse:

Afslag på begæringen om, at varemærket erklæres ugyldigt.

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:

—	Den anfægtede afgørelse udgør en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, da det registrerede varemærke ikke er egnet som varemærke.

—	Den anfægtede afgørelse udgør en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94, da det registrerede varemærke mangler fornødent særpræg.

—	Den anfægtede afgørelse udgør en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94, da der er et friholdelsesbehov i forhold til det registrerede varemærke, og da varemærkets registrering har medført, at der er opstået en ulovlig eneret.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/28

Sag anlagt den 13. april 2005 af Johan de Geest mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-164/05)

(2005/C 171/46)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. april 2005 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Johan de Geest, Rhode-St-Genèse (Belgien), ved avocats Sébastien Orlandi, Xavier Martin, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af afgørelsen om at udnævne sagsøgeren til tjenestemand ved De Europæiske Fællesskaber, for så vidt som sagsøgerens indplacering ved ansættelsen herved fastsættes til lønklasse A*6 i henhold til artikel 12 i vedtægtens bilag XIII.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren indgav ansøgning til den interne udvælgelsesprøve RÅDET/A/273 med henblik på besættelse af en stilling som læge i lønklasse A6 eller A7. Sagsøgeren bestod udvælgelsesprøven og blev udnævnt i lønklasse A*6. Sagsøgeren har anfægtet denne afgørelse, idet han har anført, at han burde have været udnævnt i lønklasse A*8, A*9 eller A*10, der efter den nye ordning svarer til de i meddelelsen om udvælgelsesprøven omhandlede tidligere lønklasser.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at Rådet har fastsat hans indplacering ved ansættelsen i strid med meddelelsen om udvælgelsesprøven og som følge heraf har tilsidesat vedtægtens artikel 29 og 31 samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgeren har herved ligeledes anført, at artikel 12 i vedtægtens bilag XIII, som Rådet har anvendt ved fastsættelsen af hans indplacering ved ansættelsen, uretmæssigt ændrer de retlige rammer for ansættelsesproceduren.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/28

Sag anlagt den 25. april 2005 af Arkema mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-168/05)

(2005/C 171/47)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af selskabet Arkema, Paris, ved avocat Michel Debrous, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Artikel 1, litra d), artikel 2, litra c), og artikel 4, stk. 9, i Kommissionens beslutning K(2004)4876 endelig udg. af 19. januar 2005 annulleres, for så vidt de er rettet til Elf Aquitaine og pålægger dette selskab en bøde, på grund af retlige fejl og tilsidesættelse af væsentlige formkrav, og følgelig omgøres beslutningens artikel 2, litra c) og d), for så vidt de har pålagt Arkema en uforholdsmæssig bøde, og der fastsættes et lavere beløb;

—	subsidiært, beslutningens artikel 2, litra c), og d), omgøres, for så vidt de har pålagt Arkema og Elf Aquitaine en uforholdsmæssig bøde, og der fastsættes et lavere beløb;

—	i alle tilfælde tilpligtes Kommissionen at betale samtlige sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning har Kommissionen dels pålagt sagsøgeren og dennes moderselskab Elf Aquitaine SA »som solidarisk ansvarlige«, og dels sagsøgeren alene en bøde på henholdsvis 45 mio. EUR og på 13,5 mio. EUR for sammen med ti andre virksomheder at have deltaget i en aftale i sektoren for monochloreddikesyre.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at Kommissionen har begået en række retlige fejl ved at tilregne Elf Aquitaine sagsøgerens praksis, hvis rigtighed og subsumption ikke bestrides. Kommissionen har således ifølge sagsøgeren tilsidesat reglerne om tilregnelse af praksis, der udøves af et datterselskab, til dettes moderselskab ved at indføre en de facto uafkræftelig formodning for tilregnelse, som er baseret på indehavelse af en majoritet af datterselskabets kapital, og som følgelig ikke godtgør, at moderselskabet faktisk er impliceret i den påtalte praksis. Ifølge sagsøgeren er denne uafkræftelige formodning i strid med principperne om datterselskabets juridiske og kommercielle autonomi, det personlige ansvar for overtrædelser af konkurrenceretten og forbuddet mod forskelsbehandling af virksomheder alt efter deres retlige organisation. Desuden har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har overholdt væsentlige formkrav, da indførelsen af den uafkræftelige formodning på ingen måde er begrundet.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den bøde, der er pålagt sagsøgeren, er uforholdsmæssig og udtryk for forskelsbehandling. Til støtte herfor har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af bødens grundbeløb, ved bestemmelsen af den faktor, der skal gøre bøden tilstrækkeligt afskrækkende, og ved bestemmelsen af den multiplikationsfaktor, der er knyttet til overtrædelsens varighed.

Subsidiært finder sagsøgeren, at såfremt Elf Aquitaine ikke frifindes, er anbringenderne om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet fortsat relevante. Sagsøgeren har desuden påberåbt sig, at Kommissionen har taget Arkemas omsætning i betragtning to gange i sin beregningsmåde og således pålagt en dobbelt sanktion for det samme forhold.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/29

Sag anlagt den 20. april 2005 af Jean-Louis Giraudy mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-169/05)

(2005/C 171/48)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Jean-Louis Giraudy, Paris, ved avocat Dominique Voillemot.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens afgørelse af 21. februar 2005, for så vidt som den ikke erkender de af GD Presse begåede fejl og afviser hans klage.

—	Det fastslås, at disse fejl har medført et sikkert og måleligt tab, og at der er årsagsforbindelse mellem fejlene og tabet.

—	Følgelig fastslår Retten, at en økonomisk erstatning for det af sagsøgeren lidte tab er berettiget, og erstatningen for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt, fastsættes til 500 000 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren var på tidspunktet for de påberåbte forhold chef for Kommissionens repræsentation i Frankrig. Som følge af beskyldninger mod ham vedrørende påståede uregelmæssigheder til skade for Den Europæiske Unions budget foretog OLAF en undersøgelse i repræsentationens hovedkontor den 18. november 2002. Dagen efter blev sagsøgeren forflyttet til Bruxelles, og fik forbud mod at kontakte nogen såvel inden for som uden for Kommissionen.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at en pressemeddelelse fra Kommissionen, som blev udsendt den 21. november 2002 og offentliggjort i vide kredse, fremkaldte en betydelig medieomtale til skade for ham. Ifølge sagsøgeren konkluderede OLAF's rapport, som blev udsendt den 6. maj 2003, at beskyldningerne mod ham var grundløse.

Sagsøgeren tilsigter med nærværende søgsmål at opnå erstatning for det tab, han som følge af omstændighederne har lidt. Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at hans forflyttelse var retsstridig, uberettiget og i strid med formodningen om uskyld. Han har ligeledes anført, at Kommissionens talsmand ikke respekterede undersøgelsens fortrolige karakter og udtalte sig offentligt på en måde, som var egnet til at skade sagsøgerens omdømme. Sagsøgeren har endelig anført, at generaldirektøren for GD Presse har fremført en række beskyldninger mod ham, hvis usikre karakter denne ikke kunne være uvidende om.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/30

Sag anlagt den 29. april 2005 af Armacell Enterprise GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-172/05)

(2005/C 171/50)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 29. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Armacell Enterprise GmbH, Münster (Tyskland) ved lawyer O. Spuhler.

Den anden part i sagen for appelkammeret var NMC, Société Anonyme, Raeren (Belgien).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 23. februar 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 552/2004-1 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Armacell Enterprises GmbH.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket ARMAFOAM for varer i klasse 20 (varer i form af systemkomponenter eller slutprodukter fremstillet af elastomerer, termoplastisk eller duroplastisk skumstof), ansøgningsnr. 2 487 338.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	NMC S.A.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	EF-ordmærket NOMAFOAM for varer og eller tjenesteydelser i klasse 17, 19, 20, 27 og 28 (plastic i halvforarbejdet tilstand; polystyrenskum; byggematerialer (ikke af metal; …) EF-varemærkenummer 672 816.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Annullation af den indklagede afgørelse og afslag på EF-varemærkeansøgningen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 43, stk. 5, andet punktum, og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 for så vidt som der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker og varer

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/31

Sag anlagt den 27. april 2005 af Elf Aquitaine mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-174/05)

(2005/C 171/51)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Elf Aquitaine, Courbevoie (Frankrig), ved avocats Eric Morgan de Rivery og Evelyne Friedel, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Principalt, at Kommissionens beslutning nr. K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 annulleres i det omfang den bestemmer, at Elf Aquitaine har overtrådt artikel 81 EF mellem den 1. januar 1984 og den 7. maj 1999 og artikel 53 EØS mellem den 1. januar 1994 og den 7. maj 1999.

—

Som følge heraf annulleres (i) artikel 2, litra c), i Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005, i det omfang den pålægger Elf Aquitaine og Atofina en bøde på 45 mio. EUR med solidarisk hæftelse, (ii) samme beslutnings artikel 3, i det omfang den pålægger Elf Aquitaine at bringe de omtvistede overtrædelser af artikel 81 EF og artikel 53 EØS til ophør, og (iii) førnævnte beslutnings artikel 4, punkt 9, i det omfang den retter nævnte beslutning til Elf Aquitaine.

—	Subsidiært, at Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 annulleres i det omfang den pålægger Elf Aquitaine og Atofina en bøde på 45 mio. EUR med solidarisk hæftelse.

—	Mere subsidiært, at Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 ændres i det omfang, den pålægger Elf Aquitaine og Arkema en bøde på 45 mio. EUR med solidarisk hæftelse, idet den omhandlede bøde nedsættes til et passende beløb.

—	Kommissionen tilpligtes i alle tilfælde at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har ved den omtvistede beslutning fastslået, at sagsøgeren har deltaget i en sammenslutning af virksomheder, der har foretaget tildeling af produktions- og kundekvoter, foretaget samordnede prisforhøjelser, udformet en kompensationsmekanisme, udvekslet oplysninger om salgsmængder og priser samt afholdt jævnlige møder og i øvrigt været i kontakt med hinanden med henblik på at afstemme og iværksætte de ovennævnte begrænsninger. For disse overtrædelser har Kommissionen pålagt sagsøgeren en bøde.

Sagsøgeren anfører, at Kommissionen i den anfægtede beslutning har gjort selskabet ansvarlig for overtrædelser, der er begået af dets datterselskab, og gør følgende anbringender gældende til støtte for, at beslutningen bør annulleres:

Med sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at retten til forsvar er blevet tilsidesat. Sagsøgeren hævder, at Kommissionen ikke har redegjort klart for sine argumenter i meddelelsen af klagepunkter, ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler den, og ikke har taget oplysninger, der er fremkommet under den administrative procedure, i betragtning.

Med sit andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning er utilstrækkeligt begrundet, idet Kommissionen i beslutningen angiveligt for første gang har antaget, at sagsøgeren kan gøres ansvarlig for sit datterselskabs adfærd, ligesom der ikke er taget stilling til sagsøgerens indsigelser.

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren endvidere gældende, at det er selvmodsigende, at selskabet på den ene side gøres ansvarlig for overtrædelsen, mens det på den anden side anerkendes, at datterselskabet ikke deltog på særlig højt niveau.

Sagsøgerens fjerde anbringende vedrører en påstået overtrædelse af bestemmelserne om moderselskabers ansvar for overtrædelser begået af deres datterselskaber.

Med sit femte anbringende hævder sagsøgeren dernæst, at den anfægtede beslutning tilsidesætter en række grundlæggende principper, som er anerkendt af samtlige medlemsstater og som udgør en integreret del af fællesskabsretten, nemlig princippet om personligt strafansvar, legalitetsprincippet og det generelle princip om uskyldsformodning.

Det sjette anbringende vedrører en række påståede overtrædelser, som Kommissionen skulle have begået under den procedure, som gik forud for den anfægtede beslutnings vedtagelse, hvilket ifølge sagsøgeren udgør en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.

Sagsøgeren fremfører endvidere som sit syvende anbringende, at den omstændighed, at princippet om, at moderselskaber kan gøres ansvarlige for overtrædelser begået af deres datterselskaber, er anvendt for første gang i den anfægtede beslutning, er i strid med retssikkerhedsprincippet.

Med de to næste anbringender gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har gengivet de fremlagte dokumentbeviser forkert og at den anfægtede beslutning er et udslag af magtfordrejning.

Subsidiært påstår sagsøgeren bøden annulleret, fordi Kommissionens begrundelse for dens fastsættelse er helt usammenhængende.

Mere subsidiært påstår sagsøgeren bøden nedsat.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/32

Sag anlagt den 27. april 2005 af Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel AB, Akzo Nobel Chemicals BV, Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Akzo Nobel Base Chemicals AB og Eka Chemicals AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-175/05)

(2005/C 171/52)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Akzo Nobel NV, Arnhem (Nederlandene), Akzo Nobel Nederland BV, Arnhem (Nederlandene), Akzo Nobel AB, Stockholm (Sverige), Akzo Nobel Chemicals BV, Amersfoort (Nederlandene), Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Amersfoort (Nederlandene), Akzo Nobel Base Chemicals AB, Skoghall (Sverige), og Eka Chemicals AB, Bohus (Sverige), ved advokaterne C.R.A. Swaak og A. Kayhko.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	I henhold til artikel 230 EF prøves lovligheden af Kommissionens beslutning K(2004)4876 endelig udg.

—	Den anfægtede beslutning annulleres i henhold til artikel 231 EF

—	Subsidiært, bødens størrelse nedsættes.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sine egne omkostninger og sagsøgerens omkostninger i denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning af 19. januar 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA), hvori det fastslås, at sagsøgerne har været impliceret i et kompleks af aftaler og samordnet praksis, der består i fastsættelse af priser, opdeling af markeder og aftaler om aktioner mod konkurrenter i sektoren for monochloreddikesyre i EØS, og hvorved der pålægges sagsøgerne en bøde.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne påberåbt sig åbenbart fejlskøn og tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1), ved at Kommissionen med urette også tilregnede Akzo Nobel NV, det øverste holdingselskab i Akzo Nobel-koncernen, samt Akzo Nobel AB ansvaret for overtrædelsen. Ifølge sagsøgerne havde Akzo Nobel NV ikke en afgørende indflydelse på sine datterselskabers forretningspolitik.

Sagsøgerne har endvidere anført, at størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgerne i fællesskab og hver især, for de svenske selskaber i MCAA overskrider den grænse på 10 % af omsætningen, der er fastsat i forordning nr. 1/2003.

Sagsøgerne har også gjort gældende, at begrundelsespligten i henhold til artikel 253 er tilsidesat.

Subsidiært har sagsøgerne anført, at Kommissionen har begået forskellige retlige fejl ved beregningen af bøden. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen klassificeret selskaberne fejlagtigt, da den vurderede overtrædelsens grovhed med henblik på fastsættelse af bødens grundbeløb, tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at anvende en fejlagtig multiplikationsfaktor og ligebehandlingsprincippet ved at anvende samarbejdsmeddelelsen af 1996 (2) urigtigt.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12. 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

(2) Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT C 207 af 18.7.1996, s. 4).

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/33

Sag anlagt den 10. maj 2005 af Citicorp og Citibank, N.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-181/05)

(2005/C 171/53)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. maj 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Citicorp, New York (USA), og Citibank, N.A., New York (USA), ved lawyers V.v. Bomhard, A. Renck og A. Polhmann.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Citi, S.L., Algete, Madrid (Spanien).

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 1. marts 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 173/2004-1 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Citi, S.L.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærket CITI for tjenesteydelser i klasse 36 (toldklarering, vurdering af fast ejendom, ejendomsmæglervirksomhed, forvaltning og vurdering af fast ejendom) — ansøgningsnr. 1 430 750.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Citicorp og Citibank N.A.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Deres respektive nationale ord- og figurmærker og EF-ord-og figurmærker for tjenesteydelser i klasse 36 (finansiel virksomhed og ejendomsmæglervirksomhed).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på EF-varemærkeansøgningen.
Appelkammerets afgørelse:	Annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og medhold i indsigelsen for så vidt angår »vurdering af fast ejendom, ejendomsmæglervirksomhed, forvaltning og vurdering af fast ejendom« og afslag på indsigelsen for så vidt angår »toldklarering«.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 73 i Rådets forordning nr. 40/94 og af retten til at blive hørt. Tilsidesættelse af artikel 73 og 74, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94 og tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 40/94.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/34

Sag anlagt den 9. maj 2005 af The Shervin-Williams Company mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-190/05)

(2005/C 171/55)

Det sprog, stævningen er affattet på: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. maj 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af The Shervin-Williams Company ved abogados Enrique Armijo Chavarri og Antonio Castán Pérez Gómez.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 22. februar 2005 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 755/2004-2 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »TWIST & POUR«, ansøgningsnr. 3 071 041, for varer i klasse 21 (håndholdte plastikbeholdere, der sælges som en integreret del af flydende maling, og som er udstyret med en anordning til at opbevare og hælde malingen).
Undersøgerens afgørelse:	Ansøgningen afslås.
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afvises.
Søgsmålsgrunde:	Urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.

9.7.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/34

Sag anlagt den 9. maj 2005 af Teletech Holdings Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-194/05)

(2005/C 171/56)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. maj 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Teletech Holdings Inc., Englewood, Colorado (USA) ved solicitor A.M. Gould. Den anden part i sagen for appelkammeret var Teletech International S.A., Paris (Frankrig).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. marts 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 497/2004-1 annulleres.

—	Sagen hjemvises til Indsigelsesafdelingen med henblik på, at den skal tage stilling til og træffe afgørelse om Teletech USA's indsigelse mod EF-varemærke nr. 2 168 409 på vegne af Teletech International SA, støttet på selskabets EF-varemærke nr. 134 908 TELETECH GLOBAL VENTURES.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale Teletech USA's omkostninger såvel i forbindelse med sagen for Retten som sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	TELETECH INTERENATIONAL S.A.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket TELETECH INTERNATIONAL for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 42.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Sagsøgeren.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det nationale varemærke »TELETECH« og EF-varemærket »TELETECH GLOBAL VENTURES«.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på registrering.
Appelkammerets afgørelse:	Afvisning af klagen.
Søgsmålsgrunde:	Sagsøgeren har anført, at Rettens dom af 16. september 2004 i sag T-342/02, Metro-Goldwyn-Mayer Lion mod KHIM, hvorved en klage, der var indgivet under lignende omstændigheder, blev afvist, er fejlagtig. Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at der kan ses bort fra denne dom. Endelig har sagsøgeren anført, at Indsigelsesafdelingens afgørelse har været til stor skade for selskabets stilling i USA, og at selskabets klage over denne afgørelse derfor skulle have været antaget til realitetsbehandling.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 171

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 9. juli 2005

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2005/C 171/1	Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. maj 2005 i sag C-400/99, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Annullationssøgsmål — statsstøtte — støtte til en søtransportvirksomhed — kontrakt om forsyningspligt — ingen støtte, hverken eksisterende eller ny støtte — indledning af proceduren i artikel 88, stk. 2, EF — suspensionspligt)	1

2005/C 171/2	Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. maj 2005 i de forenede sager C-387/02, C-391/02 og C-403/02, straffesager mod Silvio Berlusconi, Sergio Adelchi, Marcello Dell'Utri m.fl. (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano) (Selskabsret — EØF-traktatens artikel 5 (EF-traktatens artikel 5, nu artikel 10 EF) og EØF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF] — første direktiv 68/151/EØF, fjerde direktiv 78/660/EØF og syvende direktiv 83/349/EØF — årsregnskaber — princippet om et pålideligt billede — sanktioner for urigtige angivelser om selskaber (urigtige regnskaber) — artikel 6 i første direktiv 68/151 — kravet om, at sanktioner for overtrædelse af fællesskabsretten skal være passende)	1

2005/C 171/3	Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-104/03, St. Paul Dairy Industries NV mod Unibel Exser BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam) (Bruxelles-konventionen — foreløbige, herunder sikrende retsmidler — vidneafhøring)	2

2005/C 171/4	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-410/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — direktiv 1999/95/EF — søfarendes arbejdstid på skibe — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	2

2005/C 171/5	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-31/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 2001/29/EF — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	3

2005/C 171/6	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. maj 2005 i sag C-42/04, Maatschap J.B. en R.A.M. Elshof mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven) (Mund- og klovesyge — forordning (EF) nr. 1046/2001 — tildeling af støtte til levering af dyr til destruktion — loft for støtten, der er fastsat på grundlag af dyrenes gennemsnitsvægt pr. part)	3

2005/C 171/7	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. maj 2005 i sag C-99/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — direktiv 2001/80/EF — manglende gennemførelse)	4

2005/C 171/8	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. april 2005 i sag C-157/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — affaldshåndtering — direktiv 75/442/EØF, 91/689/EØF og 1999/31/EF — lossepladser i Punta de Avalos og i Olvera)	4

2005/C 171/9	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. april 2005 i sag C-186/04, Pierre Housieaux mod Délégués du Conseil de la Région de Bruxelles-Capitale (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État) (Direktiv 90/313/EØF — fri adgang til miljøoplysninger — anmodning om oplysninger — begrundelsespligt i tilfælde af afslag — ufravigelig frist — en offentlig myndigheds tavshed under svarfristen — stiltiende afslag — grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)	5

2005/C 171/0	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. maj 2005 i sag C-335/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (Traktatbrud — direktiv 2000/43/EF — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	5

2005/C 171/1	Sag C-167/05: Sag anlagt den 14. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige	6

2005/C 171/2	Sag C-180/05: Sag anlagt den 22. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	6

2005/C 171/3	Sag C-181/05: Sag anlagt den 22. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland	7

2005/C 171/4	Sag C-186/05: Sag anlagt den 25. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige	8

2005/C 171/5	Sagerne C-187/05, C-188/05, C-189/05 og C-190/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 17. marts 2005 af Arios Pagos i sagerne G. Agorastoudis m.fl. (sag C187/05), I. Panou m.fl. (sag C-188/05), K. Kotsamboudioukis ml.fl. (sag C-189/05) og G. Akritopoulos m.fl. (sag C-190/05) mod Goodyear Ellas AVEE	8

2005/C 171/6	Sag C-204/05: Sag anlagt den 10. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien	9

2005/C 171/7	Sag C-208/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. april 2005 af Sozialgericht Berlin i sagen ITC Innovative Technology Center GmbH mod Bundesagentur für Arbeit	9

2005/C 171/8	Sag C-209/05: Sag anlagt den 13. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	10

2005/C 171/9	Sag C-226/05: Sag anlagt den 20. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	11

2005/C 171/0	Sag C-232/05: Sag anlagt den 26. maj 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik	12

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2005/C 171/1	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. maj 2005 i de forenede sager T-111/01 og T-133/01, Saxonia Edelmetalle GmbH og Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte (ZEMAG) GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Statsstøtte — omstrukturering — misbrug af statsstøtte — tilbagesøgning af støtte — artikel 88, stk. 2, EF — forordning (EF) nr. 659/1999)	13

2005/C 171/2	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. maj 2005 i de forenede sager T-160/02 — 162/02, Naipes Heraclio Fouernier, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — sag om ugyldighed — artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 — figurmærke, der indeholder gengivelsen af et svær fra et spillekort — figurmærke, der indeholder gengivelsen af køllernes ridder (caballo de bastos) fra et spillekort — figurmærke, der indeholder gengivelsen af sværdenes konge (rey de espadas) fra et spillekort — absolutte registreringshindringer — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94)	13

2005/C 171/3	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. maj 2005 i sag T-359/02, Chum Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — ordmærket STAR TV — indsigelse rejst af indehaveren af det internationale figurmærke STAR TV — afslag på registrering)	14

2005/C 171/4	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. maj 2005 i sag T-25/03, Marco de Stefano mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemænd — almindelig udvælgelsesprøve — ikke adgang til prøverne — krævede eksamensbeviser)	14

2005/C 171/5	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. maj 2005 i sag T-31/03, Grupo Sada, pa, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen GRUPO SADA — ældre nationalt figurmærke, der indeholder ordbestanddelen sadia — delvist afslag på registrering — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	15

2005/C 171/6	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. april 2005 i de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Jose Maria Sison mod Rådet for Den Europæiske Union (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter vedrørende Rådets afgørelser om at bekæmpe terrorisme — undtagelser vedrørende beskyttelsen af offentlighedens interesser — offentlig sikkerhed — internationale forbindelser — delvis aktindsigt — begrundelse — retten til forsvar)	15

2005/C 171/7	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. april 2005 i sag T-141/03, Sniace, SA, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Statsstøtte — ansvarlig lånekapital — retlig interesse — afvisning)	16

2005/C 171/8	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. maj 2005 i sag T-144/03, Nadine Schmit mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemænd — psykisk chikane — bistandspligt — begrundelsespligt — manglende fjernelse af akter fra sagsøgerens personlige aktmappe)	16

2005/C 171/9	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 10. maj 2005 i sag T-193/03, Giuseppe Piro mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemænd — annullationssøgsmål — bedømmelse — begrundelse — erstatningssøgsmål — ikke-økonomisk skade)	17

2005/C 171/0	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. maj 2005 i sag T-390/03, CM Capital Markets Holding SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — indsigelsessag — ældre figurmærke, der indeholder udtrykket capital markets CM — EF-varemærkeansøgning om et figurmærke, der indeholder bestanddelen CM — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	17

2005/C 171/1	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. april 2005 i sag T-395/03, Sophie Van Weyenbergh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemænd — genoptagelse af en intern udvælgelsesprøve — ikke optagelse på listen over egnede ansøgere)	18

2005/C 171/2	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. maj 2005 i sag T-398/03, Jean-Pierre Castets mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemænd — vedtægtens artikel 78 — invalidepension — pensionsberegning — referencevederlag)	18

2005/C 171/3	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. april 2005 i sag T-431/03, Liam O'Bradaigh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Tjenestemandssag — genoptagelse af en intern udvælgelsesprøve — ikke optagelse på listen over egnede ansøgere)	19

2005/C 171/4	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. maj 2005 i sag T-22/04, Reemark Gesellschaft für Markenkooperation mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om Westlife som EF-ordmærke — ældre nationalt varemærke West — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene)	19

2005/C 171/5	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. maj 2005 i sag T-30/04, João Andrade Sena mod Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Ansatte ved EASA — afslag på ansøgning til stillingen som direktør — ansættelsesprocedure — begrundelse — åbenbart urigtigt skøn — princippet om god forvaltningsskik)	19

2005/C 171/6	Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 10. marts 2005 i de forenede sager T-228/00, T-229/00, T-242/00, T-243/00, T-245/00 — T-248/00, T-250/00, T-252/00, T-256/00 — T-259/00, T-265/00, T-267/00, T-268/00, T-271/00, T-274/00 — T-276/00, T-281/00, T-287/00 og T-296/00, Gruppo ormeggiatori del porto di Venezia Soc. coop. rl. M.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Statsstøtte — kommissionsbeslutning, der fastslår ulovlige støtteordningers uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den uforenelige støtte — udelukkelse fra den nationale tilbagesøgningsprocedure — annullationssøgsmål — manglende søgsmålsinteresse — afvisning)	20

2005/C 171/7	Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 27. april 2005 i sag T-34/05, Makhteshim-Agan Holding BV m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Særlige rettergangsformer — foreløbige forholdsregler — passivitetssøgsmål — formaliteten — direktiv 91/414/EØF)	22

2005/C 171/8	Sag T-122/05: Sag anlagt den 21. marts 2005 af Robert Benkö m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	22

2005/C 171/9	Sag T-128/05: Sag anlagt den 18. marts 2005 af Sociéte des Plantations de Mbanga SPM mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	23

2005/C 171/0	Sag T-151/05: Sag anlagt den 14. april 2005 af Nederlandse Vakbond Varkenshouders m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	24

2005/C 171/1	Sag T-157/05: Sag anlagt den 25. april 2005 af Deutsche Telekom AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	25

2005/C 171/2	Sag T-158/05: Sag anlagt den 22. april 2005 af Trek Bicycle Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	25

2005/C 171/3	Sag T-159/05: Sag anlagt den 22. april 2005 af unipor-Ziegel Marketing GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	26

2005/C 171/4	Sag T-160/05: Sag anlagt den 14. april 2005 af Dag Johansson m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	27

2005/C 171/5	Sag T-162/05: Sag anlagt den 18. april 2005 af Dirk Grijseels og Ana Lopez García mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	27

2005/C 171/6	Sag T-164/05: Sag anlagt den 13. april 2005 af Johan de Geest mod Rådet for Den Europæiske Union	28

2005/C 171/7	Sag T-168/05: Sag anlagt den 25. april 2005 af Arkema mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	28

2005/C 171/8	Sag T-169/05: Sag anlagt den 20. april 2005 af Jean-Louis Giraudy mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	29

2005/C 171/9	Sag T-170/05: Sag anlagt den 21. april 2005 af Renate AMM og 14 andre tjenestemænd mod Europa-Parlamentet	30

2005/C 171/0	Sag T-172/05: Sag anlagt den 29. april 2005 af Armacell Enterprise GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	30

2005/C 171/1	Sag T-174/05: Sag anlagt den 27. april 2005 af Elf Aquitaine mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	31

2005/C 171/2	Sag T-175/05: Sag anlagt den 27. april 2005 af Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel AB, Akzo Nobel Chemicals BV, Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Akzo Nobel Base Chemicals AB og Eka Chemicals AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	32

2005/C 171/3	Sag T-181/05: Sag anlagt den 10. maj 2005 af Citicorp og Citibank, N.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	33

2005/C 171/4	Sag T-183/05: Sag anlagt den 4. maj 2005 af Julie Samnadda mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	33

2005/C 171/5	Sag T-190/05: Sag anlagt den 9. maj 2005 af The Shervin-Williams Company mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	34

2005/C 171/6	Sag T-194/05: Sag anlagt den 9. maj 2005 af Teletech Holdings Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	34

2005/C 171/7	Slettelse af sag T-398/02	35

2005/C 171/8	Slettelse af sag T-441/03	35

2005/C 171/9	Slettelse af sag T-244/04	35

	III Oplysninger
2005/C 171/0	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 155 af 25.6.2005	36