10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/1

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om status over aktionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

(2005/C 141/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

1.	Kommissionens hvidbog om et nyt afsæt for europæisk ungdom (1) blev forelagt den 21. november 2001 og indeholder et nyt grundlag for et europæisk samarbejde på ungdomsområdet.

2.	Rådet anerkendte i sine konklusioner af 14. februar 2002 (2), at hvidbogen er udgangspunktet for fastlæggelsen af en ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

I sin resolution af 27. juni 2002 (3)

a)	godkendte Rådet den åbne koordinationsmetode som en ny ramme for samarbejdet på ungdomsområdet og tilsluttede sig følgende fire prioriteter: inddragelse, information, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge

opfordrede Rådet Kommissionen til, senest ved afslutningen af første fase af iværksættelsen af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemsstaterne at udarbejde en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som forelægges for Rådet til overvejelse, og som navnlig skal indeholde en evaluering af den åbne koordinationsmetode og, i givet fald forslag til ændringer af denne metode.

4.	I sin resolution af 25. november 2003 (4) mindede Rådet om, at gennemførelsen skal ske på en fleksibel og gradvis måde, der er tilpasset ungdomsområdet, skal respektere medlemsstaternes beføjelser og overholde nærhedsprincippet

5.	Kommissionen forelagde den 15. november 2004 Rådet en meddelelse med status over aktionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (5).

Den 21. februar 2005 vedtog Rådet et bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde på grundlag af Kommissionens meddelelse (»Samarbejde om vækst og beskæftigelse — En ny impuls til Lissabon-strategien«) om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, hvor det hedder, at»der må skabes en opfattelse af samfundet, som kan rumme både de aldrende befolkningsgrupper og de unge generationer«.

7.	Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet den 22.-23. marts 2005 en europæisk ungdomspagt som et af instrumenterne til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne.

UNDERSTREGER at ungdomsområdet er i stadig udvikling, og at prioriteterne for ungdomspolitikken derfor bør tilpasses med jævne mellemrum

NOTERER SIG MED TILFREDSHED Kommissionens meddelelse med titlen »Opfølgning af hvidbogen« Et nyt afsæt for europæisk ungdom»: status over aktionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet«, hvoraf det fremgår, at det politiske samarbejde har gjort følgende muligt:

—	øget høring og inddragelse af unge og unges organisationer i politiske debatter på alle planer

—	udvikling af en regelmæssig og struktureret dialog mellem de unge og deres organisationer, de administrative organer og de politisk ansvarlige

—	direkte involvering af unge mennesker og deres organisationer i debatterne om den europæiske forfatning

—	at tiltagene for unge mennesker er blevet mere synlige

—	udveksling af eksempler på bedste praksis

—	lanceringen af den europæiske ungdomsportal.

MENER SOM Kommissionen, der i sin meddelelse af 27. oktober 2004 peger på følgende punkter, som bør overvejes nærmere:

—	prioriteter for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område

—	den åbne koordinationsmetodes effektivitet på ungdomsområdet

—	en fornyet vurdering af den balance, der skal være i forholdet mellem den åbne koordinationsmetodes fleksibilitet og effektivitet på ungdomsområdet

—	behovet for, at unge og deres organisationer høres fortløbende og på struktureret vis, både på nationalt og europæisk plan

—	behovet for bedre at forstå de unges situation for således at tilgodese ungdomsdimensionen i andre politikker og påvirke sådanne politikker

—	behovet for, at alle aktører (beslutningstagere, ungdomsorganisationer) på alle niveauer (lokalt, nationalt og europæisk) mobiliseres for at opnå en virkelig gennemslagskraft.

ER ENIGE OM

—

at videreudvikle procedurerne for anvendelse af den åbne koordinationsmetode, så snart der er vedtaget fælles målsætninger for en given prioritet, eventuelt

—	ved hjælp af en opgørelse over den nationale situation i forhold til disse målsætninger med brug af metoder, der fastsættes af den enkelte medlemsstat

—	gennem fastlæggelse af prioriterede indsatsområder

—	ved hjælp af en analyse af de fremskridt, der er gjort i forhold til udgangspunktet

—	at sikre overensstemmelse mellem den åbne koordinationsmetode og den europæiske ungdomspagt.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

at foreslå gennemførelsesbestemmelser under hensyn til de ovenfor vedtagne principper, således at medlemsstaterne kan gennemføre dem i fremtiden, på baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde, de nationale rapporter vedrørende de fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge, samt under hensyn til de unges og deres organisationers synspunkter.

(1) Dok. 14441/01 - KOM(2001) 682 endelig.

(2) EFT C 119 af 22.5.2002, s. 6.

(3) EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

(4) EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

(5) Dok. 13856/04 - KOM(2004) 694 endelig.

10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/3

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 24. maj 2005, om iværksættelse af den fælles målsætning »øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system«

(2005/C 141/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

1.	Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU (1) blev forelagt den 30. juli 2001 og fastlægger principperne om åbenhed og inddragelse som de første af fem principper, der ligger til grund for gode styreformer.

I sin resolution af 27. juni 2002 (4)

a)	godkendte Rådet den åbne koordinationsmetode som en ny ramme for samarbejdet på ungdomsområdet og tilsluttede sig følgende fire prioriteter: inddragelse, information, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge

opfordrede det Kommissionen til, senest ved afslutningen af den første iværksættelsesøvelse for anvendelse af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemsstaterne at udarbejde en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som tilstilles Rådet til overvejelse, og som navnlig skal indeholde en evaluering af den åbne koordinationsmetode og, hvor det er relevant, forslag til ændringer af denne metode.

I sin resolution af 25. november 2003 (5)

a)	fastlagde Rådet fælles målsætninger for de første to prioriteter, inddragelse og orientering af unge mennesker, herunder følgende fælles målsætning for prioriteten om inddragelse: »øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system«

b)	mindede det om, at gennemførelsen af de fælles målsætninger skal ske på en fleksibel og gradvis måde, der er tilpasset ungdomsområdet, skal respektere medlemsstaternes beføjelser og overholde nærhedsprincippet

c)	opfordrede det Kommissionen til, når det er hensigtsmæssigt, at indkalde repræsentanter for de nationale administrationer, der arbejder på ungdomsområdet, til et møde for at fremme informationsudvekslingen om de fremskridt, der er sket, og om bedste praksis.

6.	Den Europæiske Union er baseret på principperne om både repræsentativt og participatorisk demokrati.

HAR NOTERET SIG det arbejde, der er udført under det irske formandskab, navnlig på den uformelle ministerkonference i Clare, og de overvejelser, der er gjort som led i samarbejdet med Europarådet

ER BEVIDST OM,

a)	at unge kvinder og mænd er meget engagerede og interesserede i samfundsmæssige spørgsmål

b)	at de unges lyst til at engagere sig i samfundet imidlertid ikke fører til, at de deltager i det repræsentative demokratis institutioner

c)	at de unges deltagelse i og interesse for det repræsentative demokratis institutioner viser en nedadgående tendens i mange af EU's medlemsstater

d)	at denne manglende interesse for de demokratiske institutioner ofte giver sig udtryk i tilbageholdenhed med at engagere sig langvarigt i ungdomsorganisationerne, lav valgdeltagelse, de politiske partiers og deres ungdomsafdelingers faldende medlemstal

MINDER SAMTIDIG OM,

a)	at det repræsentative demokrati er en af grundpillerne i vort samfund

b)	at det er en nødvendighed for et demokrati, at alle borgere inddrages

c)	at navnlig unge kvinders og mænds deltagelse i det repræsentative demokratis institutioner er afgørende for, at demokratiet kan fungere godt

d)	at de unge ikke udgør en homogen gruppe, og at der kan være brug for forskellige løsninger på problemet med manglende deltagelse i det repræsentative demokratis institutioner, afhængigt af f.eks. de unges køn, uddannelsesniveau og etniske oprindelse

UNDERSTREGER,

a)	at det er værdifuldt, at der foregår en dialog på nationalt plan mellem unge kvinder og mænd og de politisk ansvarlige, så der kan skabes et gunstigt klima for deltagelse i det repræsentative demokratis institutioner

b)	at Kommissionens retningslinjer for en struktureret dialog mellem de unge og de politiske repræsentanter er vigtige

c)	at ikke-formel uddannelse og oplysning af de unge spiller en helt afgørende rolle for en kvalificeret uddannelse i større målestok i medborgerkundskab

d)	at ungdomsorganisationerne og ungdomsforeningerne har en vigtig funktion, idet de giver unge kvinder og mænd lejlighed til at stifte bekendtskab med demokratiets mekanismer samt med engageret og kritisk medborgerskab

ER ENIGE OM,

a)	at en indsats med henblik på at opfylde disse målsætninger ikke udelukkende kan have unge kvinder og mænd som målgruppe, men også bør være rettet mod det repræsentative demokratis institutioner

b)	at man skal fremhæve og opmuntre engagementet hos dem, der deltager i det repræsentative demokrati

at der i forbindelse med iværksættelsen af den fælles målsætning »øget inddragelse af unge kvinder og mænd i det repræsentative demokratiske system« bør lægges særlig vægt på at skabe et klima, som tilskynder unge kvinder og mænd til at deltage, under hensyn til den vigtige rolle, som uddannelsessystemet, ungdomsorganisationerne, de politiske partier og familien spiller

d)	at der bør lægges særlig vægt på differentiering af foranstaltningerne afhængigt af målgrupperne og deres karakteristiske træk

e)	at inddrage de unge og deres organisationer i udarbejdelsen af konkrete gennemførelsesforanstaltninger

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

—	at bevidstgøre de politiske partier om, at det er vigtigt, at de har flere unge medlemmer, at de har flere unge kvinder og mænd i deres organer, og at flere unge kvinder og mænd opstilles som kandidater

—	at tilskynde de unge til at blive optaget på valglisterne, hvis det er relevant

—	at mobilisere de regionale og de lokale myndigheder med hensyn til de unges inddragelse i det repræsentative demokrati

—	at bevidstgøre de unge om, hvor vigtigt det er at deltage i det repræsentative demokrati, især ved at stemme

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL

—	som led i den fælles prioritet om større forståelse af og viden om unge at udarbejde en oversigt over det aktuelle kendskab til de hindringer, der er for de unges aktive deltagelse i det repræsentative demokrati

—	at udveksle allerede trufne foranstaltninger og eksempler på bedste praksis med henblik på at opfylde den fælles målsætning om »øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system« såvel på medlemsstatsplan som på europæisk plan

—	at styrke dialogen mellem de unge og de politisk ansvarlige, for eksempel ved at tage initiativ til regelmæssige møder

—	at mødes igen i 2006 for at gøre status med hensyn til denne målsætning på grundlag af medlemsstaternes rapporter vedrørende prioriteten om inddragelse.

(1) Dok. 11574/01 - KOM(2001) 428 endelig.

(2) Dok. 14441/01 - KOM(2001) 682 endelig.

(3) EFT C 119 af 22.5.2002, s. 6.

(4) EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

(5) EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/5

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om iværksættelse af de fælles målsætninger om information af unge

(2005/C 141/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

1.	Kommissionens hvidbog om et nyt afsæt for europæisk ungdom (1) blev forelagt den 21. november 2001 og indeholder et nyt grundlag for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

2.	Rådet anerkendte i sine konklusioner af 14. februar 2002 (2), at hvidbogen er udgangspunktet for fastlæggelsen af en europæisk ramme for samarbejdet på ungdomsområdet.

I sin resolution af 27. juni 2002 (3)

a)	godkendte Rådet den åbne koordinationsmetode som ny ramme for samarbejdet på ungdomsområdet og tilsluttede sig følgende fire tematiske prioriteter: inddragelse af unge, information af unge, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge

opfordrede det Kommissionen til, senest ved afslutningen af den første fase af iværksættelsen af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemsstaterne at udarbejde en evalueringsrapport om samarbejdsrammen, navnlig med en evaluering af den åbne koordinationsmetode og, hvor det er relevant, forslag til ændring heraf, samt til at forelægge Rådet denne rapport til overvejelse

I sin resolution af 25. november 2003 (4)

a)	fastlagde Rådet fælles målsætninger for de første to prioriteter, dvs. inddragelse og information af unge

udvalgte det følgende fælles målsætninger med hensyn til information af unge:

i)	forbedring af unges adgang til informationstjenester

ii)	øget information af unge

iii)	øget deltagelse af unge i ungdomsinformation

c)	mindede det om, at gennemførelsen skal ske på en fleksibel og gradvis måde, der er tilpasset ungdomsområdet, respektere medlemsstaternes beføjelser og overholde nærhedsprincippet

d)	opfordrede det Kommissionen til, når det er hensigtsmæssigt, at indkalde repræsentanter for de nationale myndigheder på ungdomsområdet til et møde for at fremme udvekslingen af oplysninger om de fremskridt, der er gjort, og om bedste praksis.

MINDER OM,

—	at ungdomsinformation er vigtig for hver enkelt medlemsstat, og at fælles målsætninger kun kan iværksættes under overholdelse af nærhedsprincippet

—	at det er af afgørende betydning for unges adgang til information at fremme informationstjenester, der tager hensyn til de unges særlige behov

—	at de unge udgør en heterogen gruppe, hvis behov er afhængige af deres alder og køn samt de socioøkonomiske og geografiske forhold

—	at ungdomsinformation ifølge sagens natur er et meget bredt område, der berører mange unge i forskellige sammenhænge

—	at inddragelse af unge i udarbejdelsen og formidlingen af information fortsat er nøglen til at give dem den information, de har behov for

—	at iværksættelsen af den fælles målsætning om information har resulteret i en internetportal, som Kommissionen har oprettet i samarbejde med de tre netværk Eurodesk, ERYICA (Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur) og EYCA (Den Europæiske Sammenslutning for Ungdomskort).

ER ENIGE OM, AT MED HENBLIK PÅ IVÆRKSÆTTELSEN AF DE FÆLLES MÅLSÆTNINGER PÅ DET PRIORITEREDE OMRÅDE INFORMATION BØR DER I SÆRLIG GRAD LÆGGES VÆGT PÅ

—	forstærket networking mellem ungdomsorienterede informationsstrukturer i forskellige sektorer på lokalt, nationalt og europæisk plan

—	efter- og videreuddannelse af personer, der beskæftiger sig med ungdomsinformation, med hensyn til indhold, mest egnede metoder og brug af den teknologi, der er til rådighed, så unge let kan genkende kvalitetsinformation.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL

—	med udgangspunkt i de eksisterende instrumenter og i samarbejde med bestående europæiske netværk at foreslå vejledende principper, så ungdomsinformationsstrukturer kan udvikle kvalitetsvurdering

—	at give ungdomsinformation af høj kvalitet i Europa en mere markant profil og dermed gøre den mere tilgængelig

—	at fremme og udvikle samarbejde, networking og udveksling af god praksis mellem nationale websteder og portaler for ungdomsinformation overalt i Europa samt analyser af brugen af sådanne websteder og portaler

—

med henblik herpå at bruge europæiske programmer, når der arbejdes med information af unge, for:

—	at få større viden om unges behov for information

—	at udveksle erfaringer mellem eksperter i ungdomsinformation på forskellige niveauer på europæiske seminarer og kurser

—	at udvikle en regelmæssigt ajourført database med innovative metoder og eksempler på god praksis, navnlig med hensyn til networking mellem ungdomsinformationsstrukturer i forskellige sektorer.

(1) Dok. 14441/01 - KOM(2001) 681 endelig.

(2) EFT C 119 af 22.5.2002, s. 6.

(3) EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

(4) EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/7

RÅDETS KONKLUSIONER

den 24. maj 2005

om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

(2005/C 141/04)

RÅDET,

som henviser til:

det nye strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og bekræftet af Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, om »at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed«

2.	konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i foråret 2005, hvori det understreges, at »Den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv« (1)

bekræftelsen fra Det Europæiske Råd i Lissabon af, at Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som behovet for et højere beskæftigelsesniveau og en højere jobkvalitet. Derfor gav Det Europæiske Råd i Lissabon Rådet (uddannelse) et mandat »med henblik på at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres« (2)

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 (3) og godkendte arbejdsprogrammet (4) som indeholdt en vejledende liste over indikatorer, der skal anvendes til at måle fremskridtene hen imod gennemførelsen af de tretten konkrete mål via den åbne koordinationsmetode med det mål, at uddannelsessystemerne i Europa skal blive »en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010«, og som opfordrede til, at der fastsættes en indikator for sprogkundskaber

5.	bekræftelsen af, at indikatorer og de fem referenceværdier spiller en central rolle med hensyn til at udstikke retningslinjer og måle fremskridt hen imod Lissabon-målene (5)

den fælles midtvejsrapport fra februar 2004 (6), hvori det understreges, at de nuværende indikatorers kvalitet og sammenlignelighed bør forbedres, navnlig i forbindelse med livslang læring, og hvori der anmodes om, at Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks og alle eksisterende arbejdsgrupper inden udgangen af 2004 foreslår en begrænset liste over nye indikatorer, der skal udarbejdes

7.	Kommissionens foreløbige svar på denne anmodning, hvori den skitserer mulige strategier på kort, mellemlang og lang sigt for ni indikatorområder (7)

BEKRÆFTER,

at periodisk overvågning af resultater og fremskridt via anvendelse af indikatorer og benchmarks er en væsentlig del af Lissabon-processen, der gør det muligt at identificere styrker og svagheder og således opnå strategisk vejledning for og styring af både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger i Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010-strategien

ERKENDER,

9.	at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks med henblik på overvågning af resultater og fremskridt inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

10.	at udarbejdelsen af de data, der er nødvendige for nye indikatorer, kan blive et langsigtet projekt, der i visse tilfælde kommer til at vare 5-10 år

11.	at øget samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse kan udnyttes til udvikling af et sammenhængende sæt af indikatorer med støtte fra relevante datakilder, som også kan anvendes efter udløbet af Lissabon 2010-fristen

12.	at etableringen af forskningsenheden for livslang læring ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra kan øge Kommissionens forskningskapacitet betydeligt hvad angår udarbejdelsen af nye indikatorer

UNDERSTREGER,

13.	at de eksisterende data og indikatorer bør udnyttes fuldt ud, samtidig med at der gøres en yderligere indsats for at forbedre deres sammenlignelighed, relevans og aktualitet

14.

udarbejdelsen af nye indikatorer skal fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for at tilrettelægge deres uddannelsessystemer og må ikke pålægge de berørte organisationer og institutioner urimelige administrative eller finansielle byrder eller uundgåeligt føre til, at der benyttes et større antal indikatorer til at overvåge fremskridt

15.	at der er behov for fortsat tættere samarbejde med andre internationale organisationer, der er aktive på dette område (f.eks. OECD, UNESCO, IEA), navnlig for at forbedre den internationale datakohærens

OPFORDRER Kommissionen til

16.

for så vidt angår indikatorområder, hvor der allerede foretages dataindsamling eller er planlagt EU-undersøgelser at videreudvikle og forelægge Rådet strategier inden for følgende indikatorområder: investeringseffektivitet, ikt, mobilitet, voksenuddannelse, lærere og uddannere, erhvervsuddannelse og social inddragelse samt aktivt medborgerskab

17.

for så vidt angår indikatorområder, hvor der ikke findes sammenlignelige data at forelægge Rådet detaljerede forslag til undersøgelser med henblik på udarbejdelse af nye indikatorer på følgende områder:

—	lære-at-lære

—	sproglige færdigheder

og på alle andre områder, hvor nye undersøgelser måtte blive relevante

18.

med hensyn til indikatorområder, hvor internationale organisationer (f.eks. OECD, UNESCO, IEA), planlægger nye undersøgelser, at samarbejde med internationale organisationer med henblik på at opfylde EU's behov for oplysninger på indikatorområderne f.eks. ikt, voksenkompetencer og faglig udvikling af undervisere, hvor andre internationale organisationer allerede drøfter muligheden for at gennemføre undersøgelser

19.

ved udvikling af sådanne strategier og nye instrumenter til dataindsamling, herunder i samarbejde med internationale organisationer,

—	at foretage en analyse af deres politiske relevans, hvor dette er nødvendigt, bl.a. se på forholdet mellem udviklingen af menneskelig kapital og integrerede uddannelses- og beskæftigelsespolitikker

—	at fremlægge en detaljeret teknisk specifikation af de foreslåede nye undersøgelser

—	at medtage en tidsplan for det udviklingsarbejde, der skal finde sted

—	at medtage et skøn over de forventede omkostninger og den nødvendige infrastruktur, som et sådant udviklingsarbejde og efterfølgende dataindsamling indebærer, for de implicerede medlemsstater og for Kommissionen

—	at pege på passende forvaltningsstrukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til at deltage i det metodologiske arbejde og udviklingsarbejdet og træffe de nødvendige beslutninger, som sikrer udarbejdelse af relevante og data af høj kvalitet i overensstemmelse med tidsfristen.

20.

med henblik på at aflægge rapport for Rådet inden udgangen af 2006

—	gøre status over de initiativer, der er taget inden for andre undersøgelsesområder, herunder indvirkningen af ikt på undervisning og læring, resultaterne af arbejdsmarkedsforanstaltningerne vedrørende mobilitet og den sociale baggrund for studerende på videregående uddannelser

—	evaluere de fremskridt, der er gjort hen imod opstilling af et sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks til opfølgning af Lissabon-målene med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder genoverveje, om de eksisterende indikatorer, der anvendes til at overvåge fremskridt, er egnede.

(1) Dok. 7619/05, punkt 34.

(2) Dok. SN 100/1/00 REV 1, punkt 27.

(3) SN 100/1/02 REV 1.

(4) »Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete mål« vedtaget af Rådet (uddannelse) den 14. februar 2002.

(5) Rådets konklusioner om benchmarks, der blev vedtaget den 5. maj 2003.

(6) »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« — Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer, vedtaget af Rådet og Kommissionen i fællesskab den 26. februar 2004.

(7) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse« (SEK(2004) 1524).

10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/9

Euroens vekselkurs (1)

9. juni 2005

(2005/C 141/05)

1 euro=

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2239
JPY	japanske yen	131,37
DKK	danske kroner	7,4457
GBP	pund sterling	0,67130
SEK	svenske kroner	9,201
CHF	schweiziske franc	1,5343
ISK	islandske kroner	78,73
NOK	norske kroner	7,9135
BGN	bulgarske lev	1,9558
CYP	cypriotiske pund	0,5743
CZK	tjekkiske koruna	30,07
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	250,56
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6960
MTL	maltesiske lira	0,4293
PLN	polske zloty	4,0642
ROL	rumænske lei	36 175
SIT	slovenske tolar	239,49
SKK	slovakiske koruna	38,685
TRY	tyrkiske lira	1,6741
AUD	australske dollar	1,5946
CAD	canadiske dollar	1,5347
HKD	hongkongske dollar	9,5239
NZD	newzealandske dollar	1,7165
SGD	singaporeanske dollar	2,0353
KRW	sydkoreanske won	1 228,98
ZAR	sydafrikanske rand	8,3424
CNY	kinesiske renminbi yuan	10,1296
HRK	kroatiske kuna	7,3130
IDR	indonesiske rupiah	11 780,04
MYR	malaysiske ringgit	4,6518
PHP	filippinske pesos	67,315
RUB	russiske rubler	34,819
THB	thailandske bath	49,821

(1)

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/12

STATSSTØTTE — DET FORENEDE KONGERIGE

Statsstøtte C 13/2005 (ex NN 86/2004) — Investeringer foretaget af Shetland Leasing and Property Developments Ltd

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(2005/C 141/08)

(EØS-relevant tekst)

Ved brev af 20. april 2005, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige og Nordirland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for en del af ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev sende deres bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Fiskeri

DG FISH/D/3 »Legal Issues«

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 19 42

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

I januar 2004 blev Kommissionen underrettet om nogle investeringer, som muligvis udgør ulovlig statsstøtte. Disse investeringer er blevet foretaget af Shetland Leasing and Property Ltd (SLAP), et aktieselskab med erhvervsformål der helt ejes og finansieres af Charitable Trust, en forvaltningsfond, som tilhører Shetlandsøernes amtsråd (Shetland Islands Council — SIC). Charitable Trust blev oprettet for det på shetlandske samfunds vegne at modtage og forvalte den ulempegodtgørelse, olieindustrien havde betalt for brug af de shetlandske havneanlæg. Kommissionen har i sin beslutning af 3. juni 2003 (1) om to støtteordninger, der finansieres af Charitable Trusts midler, erklæret, at fondens midler skal betragtes som offentlige midler.

I 1999 investerede SLAP i et selskab ved navn Shetland Seafish Ltd. Dette selskab blev oprettet den 7. oktober 1999 ved økonomisk sammenslutning af Williamson Ltd og Ronas Ltd, der på dette tidspunkt begge var tabsgivende og blev betragtet som insolvente. Med oprettelsen af Shetland Seafish Ltd blev det forventet, at udbyttet ville vokse, og at det nye selskab i slutningen af 2002 ville være udbyttegivende.

SLAP investerede i Shetland Seafish Ltd ved at opkøbe 156 250 (62,5 %) af de almindelige aktier på hver 1 pund og 1 000 000 præferenceaktioner (100 %) på hver 1 pund, således at den samlede investering beløb sig til i alt 1 562 500 pund.

I juni 2000 investerede SLAP endnu en gang i Shetland Seafish Ltd, idet selskabet besluttede at overtage aktiviteterne i Whalsay Ltd, en tabsgivende fiskeforarbejdningsvirksomhed, der også har hjemme på Shetlandsøerne. SLAP's finansiering af denne overtagelse medførte, at SLAP fik præferenceaktier i Shetland Seafish Ltd for endnu 2 000 000, som SLAP tegnede i to omgange: i november 2000 erhvervede SLAP præferenceaktier for 1 200 000 og den 16. februar 2001 for endnu 800 000.

Præferenceaktierne i Shetland Seafish Ltd giver ret til et fast, ikke-kumulativt præferentielt udbytte på 10 % om året (ekskl. dermed forbundet skattegodtgørelse) af den aktuelt indbetalte kapital eller den dertil henførte godtgørelse, og det påløber fra tegningstidspunktet og udbetales (hvis der er overskud til udlodning) hvert år den 31. januar for de tolv forudgående måneder; aktierne kan indløses til pari (dvs. 1 pund pr. præferenceaktie) plus eventuelt ubetalt præferentielt udbytte efter selskabets valg på et hvilket som helst tidspunkt efter årsdagen for præferenceaktiernes tildeling.

Offentlige investeringer betragtes som statsstøtte i den betydning, der benyttes i EF-traktatens artikel 87, hvis investeringerne er investeringer, der ikke kunne have været foretaget af en privat investor på normale markedsvilkår. På baggrund af de oplysninger, Kommissionen har fået af Det Forenede Kongeriges myndigheder om de involverede selskaber, markedssituationen for forarbejdning af fisk på Shetlandsøerne, den foretagne budgettering og investeringsbetingelserne er Kommissionen på dette stadium stærkt i tvivl om, hvorvidt de pågældende investeringer er i overensstemmelse med dette princip for privat investering.

Foranstaltninger på fiskeriområdet skal undersøges på grundlag af retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (2). Ifølge 2.3 skal støtte, der ikke opfylder de fastsatte betingelser, undersøges i hvert enkelt tilfælde. Ifølge retningslinjernes punkt 1.2 er statsstøtte, der ydes uden krav om en forpligtelse fra modtagernes side, og som har til formål at forbedre deres driftsøkonomi, og som bevirker en forbedring af deres indkomst, uforenelig med fællesmarkedet. Ifølge retningslinjerne kan driftsstøtte kun erklæres forenelig med fællesmarkedet, hvis den er knyttet til en omstruktureringsplan, som er forenelig med fællesmarkedet. Foreligger en sådan plan ikke, er investeringen uforenelig med fællesmarkedet.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan ulovligt udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

BREVETS ORDLYD

»(1)	The Commission wishes to inform the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland that, having examined the information supplied by your authorities on the aid/measure referred to above, it has decided to initiate the procedure laid down in Article 88(2) of the EC Treaty.

1. PROCEDURE

(2)

In January 2004 the Commission was informed by a citizen of the United Kingdom of investments made with involvement of authorities of the Shetland Islands of the United Kingdom which possibly concerned State aid. By letters of 17 February 2004 and of 1 September 2004 the Commission has requested the United Kingdom authorities to provide information about these investments, to which the United Kingdom authorities responded by letters of 30 April 2004 and of 13 December 2004.

2. DESCRIPTION

(3)	The Shetland Islands Council (SIC), a public authority in Shetland, has set up two trusts, the Shetland Development Trust (Development Trust) and the Shetland Islands Council Charitable Trust (Charitable Trust).

(4)	The Development Trust has been established to be the main means of financing economic development projects in Shetland and makes funding available through loans. The trustees are the councillors of SIC plus two independent trustees.

(5)	The Charitable Trust is the trust fund of the SIC that grants loans for charitable purposes. The trustees of the Charitable Trust are the councillors of SIC plus two independent trustees.

(6)

The funding of both the Charitable Trust and the SDT are both derived from a reserve fund set up by the SIC. This reserve fund itself is funded from an agreement concluded on 12 July 1974 between the SIC and oil companies using the harbour facilities of Sullum Voe. This agreement states that fees are paid by these companies »in respect of the import of crude oil and as compensation for disturbance caused thereby«.

(7)

For commercial and development activities the SIC has set up Shetland Leasing and Property Ltd (SLAP), which is a commercial limited company operating for profit wholly owned by Charitable Trust. The tasks of SLAP are to take equity in local businesses and to make loans to local industry at commercial rates and construct industrial buildings for lease at commercial rents.

(8)	As a commercial limited company wholly owned by the Charitable trust the funding for SLAP's activities is mostly provided by funding from the Charitable Trust and by its own profit. For some specific projects funds are also provided by the SDT.

(9)

In 1999 the board of SLAP decided to invest in a company named Shetland Seafish Ltd. This company was established on 7 October 1999 as a result of a financial merger between Williamson Ltd and Ronas Ltd. Both companies were loss making at the time and considered insolvent. By setting up of Shetland Seafish Ltd and merging both loss making companies it was expected that profits would grow and that the new company would be profit making within a short time. It was projected that by the end of 2002 Shetland Seafish Ltd would be generating a profit in excess of GBP 460 000.

(10)

SLAP invested in Shetland Seafish Ltd by acquiring 156 250 shares (62,5 %) of the ordinary shares of GBP 1 each and 1 000 000 preference shares of GBP 1 each (100 %), investing a total amount of in total GBP 1 562 500. The other shareholders of ordinary shares were the Shetland Seafish Producers Organisation Ltd (43 750 shares), Mr. L.A. Williamson (18 750 shares), Mr. R.A. Carter (18 750 shares) and the Shetland Fisheries Centre Ltd (12 500 shares).

(11)

In June 2000 the board of SLAP decided to invest once more in Shetland Seafish Ltd when the company decided to take over the activities of Whalsay Ltd, a loss making fish processing company based in Shetland. The funding of this take over by SLAP amounted in SLAP acquiring 2 000 000 additional preference shares in Shetland Seafish Ltd, which were subscribed by SLAP in two trenches; in November 2000 SLAP acquired 1 200 000 Preference Shares and on 16 February another 800 000 Preference Shares.

(12)	As from 16 February 2001, the issued shared capital of Shetland Seafish Ltd thus comprised 250 000 Ordinary shares and 3 000 000 Preference shares, held in the same proportions and by the same shareholders as at the initial issuing of shares in 1999.

(13)

According to a special resolution adopted in 17 December 1999 by the board of Shetland Seafish Ltd the preference shares in Shetland Seafish Ltd have »the right to a fixed non-cumulative preferential dividend at the rate of 10 % (net of associated tax credit) per annum on the capital for the time being paid up or credit as paid up thereon accruing from the date of subscription therefore and to be paid (to the extent that there are profits available for distribution) annually on 31 January in each year in respect of the 12 months ending on that date; and may be redeemed at par (i.e. at 1 per preference share) plus any unpaid preferential dividend, at the option of the Company at any time after the first anniversary of the date of the allotment of the preference shares.«

(14)	From the data provided it shows that Shetland Seafish Ltd has been loss making since 1999.

Comments from the United Kingdom

(15)

In its letters from 30 April 2004 and of 13 December 2004 the United Kingdom has stated that the investments should be considered as private investments as SLAP is a private body and at the time of the investments both the SIC and SLAP had legitimate expectations that the monies involved should be considered as private funds.

(16)

Secondly the United Kingdom states that if the monies involved are considered to be public funds, the investments made by SLAP are investments which could have been decided by a normal private operator. To support this statement the United Kingdom has provided 2 reports issued with regard to the investments in question: the Shetland Seafish Merger Report and the Whalsay Report.

Shetland Seafish Merger Report

(17)	The Seafish Merger Report of 27 September 1999 is a report from Mr. M. Goodlad and Mr. S. Gillani to the Directors of SLAP on »A proposed restructure and merger of L Williamson & Sons (Shetland) Limited & Ronas Fisheries Limited«.

(18)	According to the figures and the prognoses in the report, the merger of L Williamson & Sons (Shetland) Limited & Ronas Fisheries Limited, through the establishing of Shetland Seafish would become profit making within 3 years.

Whalsay Report

(19)

The Whalsay Report is a report of Mr. John Inkster, who at that time held the position of Managing Director of Whalsay Fish Processors Ltd, issued in June 2000. This report gives an analysis of the situation of the companies involved, the developments in the market and possible advantages for Shetland Seafish Ltd to acquire Whalsay Ltd.

3. ASSESSMENT

(20)	It must be determined first if the measure can be regarded as State aid and if this is the case, if this aid is compatible with the common market.

Existence of State aid

State resources

(21)	The funds of SLAP which have been used for the investment are derived from funding from the Charitable Trust. The Charitable Trust was created by the SIC to receive and hold on behalf of the Shetland community, disturbance receipts which the oil industry agreed to pay.

(22)

As was already pointed out by the Commission in its decision of 3 June 2003 on loans for the purchase of fishing quotas in the Shetland Islands (United Kingdom) (3), these monies, which are directly related to the disturbances caused to the Shetland Islands population and not to the effective supplying of the service of the harbour facilities, cannot be considered as private funds, but must be regarded as State resources for the purposes of Article 87 of the EC Treaty.

(23)

The investments of SLAP currently under investigation are funded from the same type of funding. With regard to the conclusions of the Commission in its decision mentioned above and the fact that the United Kingdom has not provided any additional arguments to proof that these funds are private funds, the Commission considers that the investments must be regarded as granted through State resources.

(24)

Furthermore, the decision of the Commission mentioned above also pointed out that the trustees of the Charitable Trust are the councillors of the SIC. Although these councillors act as trustees ex officio, the fact that they are nominated by the SIC means that the latter is able to exercise a dominant influence over the trust and SLAP as well as over the funds at their disposal. There is therefore a set of indicators showing that decisions can not be taken without regard for the requirements of the public authority.

Market economy investor principle

(25)	Public investments are regarded State aid if the investments are decided under circumstances which would not be acceptable for a private investor acting under normal market economy principles.

(26)

According to the United Kingdom, SLAP acted like a normal market economy investor in investing in Shetland Seafish Ltd and the take over of Whalsay Ltd by Shetland Seafish Ltd. This would follow from two reports submitted to the board at the time of the investments: the Shetland Seafish Merger Report and the Whalsay Report.

(27)

An investment can be considered to be in line with the market economy investor principle if the investment is made in circumstances that would be acceptable to a private investor operating under normal market economy conditions. An investment would not be considered in line with this principle where the financial position of the company, and particularly the structure and volume of its debt, is such that a normal return cannot be expected within a reasonable time from the investment.

Shetland Seafish Merger Report

(28)

The prognoses of profit laid down in the Seafish Merger Report of 27 September 1999 are based on a number of assumptions, for which insufficient arguments are provided. The report contains a projected profit and loss account, a projected balance sheet and a projected cash flow statement for 2000, 2001 and 2002. The data in these sheets show that Shetland Seafish Ltd would become profitable and that the turnover is expected to increase in comparison to 2000, with more than 16 % in 2001 and with 26 % in 2002. However, the report does not contain sufficient data and arguments to establish the reliability of these projections as the necessary data on supply, prices and production to support these expectations are not contained in the report.

(29)	Without further argumentation for these projections and assumptions, it is impossible to establish their credibility, both for the Commission at this stage, as well as for any normal private investor wishing to invest in such an operation.

(30)

It is mentioned in the report that »the new management organisation and production strategy have been carefully devised to address previous shortfall within the two companies concerned. But the core of the new philosophy is the recognition that only a market led approach will ensure success and continued whitefish processing in Shetland«, which according to the United Kingdom demonstrates that the intent at the time the investments were made was to ensure that the companies were operating in a manner consistent with their market in order to ensure the long term viability if the companies.

(31)

From the figures and data contained in the report the Commission can however not established if these arguments have been correctly applied and in absence of further data leading to the decision to invest, the Commission can not establish that indeed the investment could be considered to be a profitable investment and that SLAP has acted like a normal private investor.

(32)	With regard to this the Commission at this stage has doubts on the prognosis laid down in the report and is of the opinion that the information laid down in the report would be insufficient for a normal investor in the private market to decide on the investment made by SLAP.

Whalsay Report

(33)

The Whalsay report was issued by the managing director of Whalsay Ltd and can not be considered to be an independent report on Whalsay and the possible acquisition of the company by Shetland Seafish Ltd. In the report it is stated that both companies clearly suffer from the restrictive supplies of salmon on the market and that a merger between the two companies »offers not only the best, but maybe the only chance of securing continued and sustainable employment in this industry«.

(34)

The report furthermore concludes that »The decision of the Board of SLAP, should it approve proposals to invest in the merger between Seafish and Whalsay, must therefore be to a background of ensuring that salmon supplies are secured on an enduring basis; the risk of not achieving this must make approval of the merger a highly risky decision and leave both SLAP and Seafish vulnerable.«.

(35)

With regard to the doubts expressed in the report on the profits to follow from the merger between the companies, the reference to securing employment in this industry and the fact that the report does not contain sufficient data to show the profitability of the investment in question, the Commission at this stage has serious doubts in considering the investment of SLAP in the acquisition of Whalsay Ltd a decision that could have been decided by a normal private investor.

State aid

(36)	With regard to the foregoing, the Commission has found insufficient evidence to establish that both investments made by SLAP are normal commercial investments, which could have been decided by any normal private investor.

(37)

From the information available to the Commission it is most certain that the companies involved, Williamson Ltd and Ronas Ltd, merged into Shetland Seafish Ltd, and Whalsay Ltd, would not have been able to continue operating without the investments concerned. In any case, the investments have strengthened their position on the market, which would not have occurred without the investments.

(38)

As the investments are clearly in the benefit of the companies involved and these companies are in direct competition with other fish processing companies both within the United Kingdom as in other Member States, at this stage the Commission is of the opinion that these investments appear to be State aids in the sense of Article 87 of the EC Treaty.

Compatibility with the common market

(39)

State aid can be declared compatible with the common market if it complies with one of the exceptions foreseen in the EC-Treaty. As regards to State aid to the fisheries sector, State aid measures are deemed to be compatible with the common market if they comply with the conditions of Guidelines for the examination of State aid to fisheries and aquaculture (4). According to point 5.3 of the Guidelines »an unlawful aid« within the meaning of Article 1(f) of Regulation (EC) No 659/1999 will be appraised in accordance with the guidelines applicable at the time when the administrative act setting up the aid has entered into force.

(40)	As the investments made by SLAP have taken place in 1999 and 2000, the compatibility of the aid shall have to be assessed under the Guidelines for the examination of fisheries and aquaculture of 1997 (5) (further referred to as Guidelines), which were in force at the time.

(41)

According to point 2.3 of the Guidelines aid to investment in the processing and marketing of fishery products may be deemed compatible with the common market provided that the conditions for granting it are comparable to those laid down in Regulation (EC) No 3699/93 and are at least as stringent and provided that the level of the aid does not exceed, in subsidy equivalent, the overall level of the national and Community subsidies permitted under those rules. In addition if the aid concerns investments that are, according to Regulation (EC) No 3699/93, not eligible for community assistance, the Commission has to assess its compatibility with the objectives of the Common Fisheries Policy on a case-by-case basis. The investments made by SLAP must thus be assessed under these conditions.

(42)

According to Article 11(1) of Regulation (EC) No 3699/93 Member States may under the conditions of Annex III to that regulation take measures to encourage capital investment in the field of processing and marketing of fishery and aquaculture products. Point 2.4 of Annex III states that eligible investments for processing and marketing shall in particular relate to the construction and acquisition of buildings and installation, to the acquisition of new equipment and installation needed for the processing and marketing of fishery and aquaculture products between the time of landing and the end-product stage or to the application of new technologies intended in particular to improve competitiveness and increase value added.

(43)	The investments of SLAP can not be considered as investments related to one of these issues and must thus in accordance with point 2.3 of the Guidelines be assessed on a case-by-case basis.

(44)	As the investments have the effect of improving the general financial situation of Shetland Seafish Ltd, this aid should be assessed as operating aid.

(45)

According to the general principles laid down in point 1 of the Guidelines, aid which is granted without imposing any obligations on the part of recipients and which is intended to improve the situation of undertakings and increase their business liquidity, or is calculated on the quantity produced or marketed, products prices, units produces or the means of production, and which has the effect of reducing the recipients production costs or improving the recipients income is, as operating aid, incompatible with the common market.

(46)	According to point 1 of the Guidelines, the Commission shall assess such operating aid on a case-by-case basis where it is linked to a restructuring plan considered to be compatible with the common market.

(47)

The United Kingdom has not provided any restructuring plan for the Commission to assess. According to the Guidelines operating aid can only be declared compatible with the common market if such aid is linked to a restructuring plan compatible with the common market. Therefore the investments are considered not to comply with the Guidelines.

(48)	With regard to the above and on the basis of the information available to the Commission at this stage, the Commission has doubts on the compatibility of the aid with the EC-Treaty.

4. DECISION

(49)

The Commission observes that there exist, at this stage of the preliminary examination, as provided for by Article 6 of Council Regulation (EC) No 659/1999 of 22 March 1999 laying down detailed rules for the application of Article 88 of the EC Treaty, serious doubts on the compatibility of this aid scheme with the Guidelines for the examination of State aid to Fisheries and aquaculture and, therefore, with the EC Treaty.

(50)

In the light of the foregoing considerations, the Commission requires the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland, within one month of receipt of this letter, to provide all documents, information and data needed for assessment of the compatibility of the aid/measure. Otherwise the Commission will adopt a decision on the basis of the information in its possession. It requests your authorities to forward a copy of this letter to the potential recipient of the aid immediately.

(51)

In the light of the foregoing considerations, the Commission, acting under the procedure laid down in Article 88(2) of the EC Treaty and Article 6 of Regulation (EC) No 659/1999, requests the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland to submit its comments and to provide all such information as may help to assess the aid scheme, within one month of the date of receipt of this letter. It requests your authorities to forward a copy of this letter to the recipients of the aid immediately.

(52)

The Commission wishes to remind the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland that Article 88(3) of the EC Treaty has suspensory effect, and would draw your attention to Article 14 of Council Regulation (EC) No 659/1999, which provides that all unlawful aid may be recovered from the recipient.

(53)

The Commission warns the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland that it will inform interested parties by publishing this letter and a meaningful summary of it in the Official Journal of the European Union. It will also inform interested parties in the EFTA countries which are signatories to the EEA Agreement, by publication of a notice in the EEA Supplement to the Official Journal of the European Union and will inform the EFTA Surveillance Authority by sending a copy of this letter. All such interested parties will be invited to submit their comments within one month of the date of such publication.«

(1) Kommissionens beslutning 2003/611/EF og 2003/612/EF af 3. juni 2003, EUT L 211 af 21.8.2003, s. 49 og 63.

(2) Retningslinjerne fra 1997,EFTJ C 100 af 27.3.97, s. 12, gælder for denne støtteordniong.

(3) 2003/612/EC, OJ L 211 of 21.8.2003, p. 63.

(4) OJ C 229, 14.9.2004, p. 5.

(5) OJ C 100, 27.3.1997, p. 12.

10.6.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/19

INDKALDELSE AF FORSLAG (Nr. VIII-2006/01)

Budgetkonto 4020 »Finansiering af europæiske politiske partier«

(2005/C 141/10)

1. MÅLSÆTNINGER

1.1. Baggrund

I artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fastslås det, at politiske partier på europæisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen, og at de bidrager til en europæisk bevidstgørelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje. Der er i den forbindelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 (1) fastlagt bestemmelser om statutten for og finansiering af politiske partier på europæisk plan. Forordningen fastsætter navnlig et årligt økonomisk bidrag fra Europa-Parlamentet — i form af et driftstilskud — til de politiske partier, der ansøger herom og opfylder de i forordningen fastlagte betingelser.

1.2. Formålet med indkaldelsen af forslag

I artikel 2 i Europa-Parlamentets Præsidiums regulativ af 29. marts 2004, som fastsætter gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2004/2003 (2), hedder det: »Europa-Parlamentet offentliggør hvert år inden udgangen af første halvår en indkaldelse af forslag med henblik på ydelse af tilskud til finansiering af politiske partier på europæisk plan.« Denne indkaldelse af forslag vedrører ansøgninger om tilskud for regnskabsåret 2006 og dækker aktivitetsperioden fra 1.1.2006 til 31.12.2006.

2. KRITERIER OG DOKUMENTATION

2.1. Formelle betingelser for behandling af ansøgninger

Forslag tages kun i betragtning, hvis de er udarbejdet skriftligt i overensstemmelse med formularen til ansøgning om tilskud i bilag 1 til Europa-Parlamentets Præsidiums ovennævnte regulativ af 29. marts 2004, er stilet til Europa-Parlamentets formand og overholder fristerne og de nærmere regler for indgivelse af ansøgninger som beskrevet nedenfor.

2.2. Kriterier for støtteberettigelse

For at kunne opnå et tilskud skal et politisk på europæisk plan opfylde betingelserne i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan, dvs.:

a)	det skal have status som juridisk person i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende

det skal i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne være repræsenteret af medlemmer af Europa-Parlamentet eller i de nationale eller regionale parlamenter eller i regionale forsamlinger, eller det skal i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne have opnået mindst 3 % af de afgivne stemmer i hver af disse medlemsstater ved det seneste valg til Europa-Parlamentet

c)	det skal, særligt i sit program og i sine aktiviteter, overholde de principper, som Den Europæiske Union bygger på: principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet

d)	det skal have deltaget i valg til Europa-Parlamentet eller have udtrykt hensigt herom.

Ansøgerne skal desuden attestere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3).

2.3. Udvælgelseskriterier

Ansøgerne skal godtgøre, at de er tilstrækkeligt juridisk og økonomisk levedygtige til at kunne gennemføre det aktivitetsprogram, der søges finansieret, og have den nødvendige tekniske og administrative kapacitet til at kunne afslutte det aktivitetsprogram, der skal ydes tilskud til.

2.4. Kriterier for tildeling

I overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 2004/2003 fordeles de disponible bevillinger for regnskabsåret 2006 mellem de politiske partier, som har modtaget en positiv afgørelse i relation til de formelle betingelser og kriterierne for støtteberettigelse og udvælgelse, på følgende måde:

—	15 % fordeles med lige store dele

—	85 % fordeles mellem de partier, der har valgte medlemmer i Europa-Parlamentet, i forhold til antallet af valgte medlemmer.

2.5. Dokumenter, der skal indgives

Ansøgerne skal med henblik på vurderingen af de ovennævnte kriterier indgive følgende dokumenter:

a)	Det originale følgebrev til ansøgningen

b)	Ansøgningsformularen i bilag 1 i Europa-Parlamentets Præsidiums regulativ af 29. marts 2004 behørigt udfyldt og underskrevet (herunder erklæringen på tro og love)

c)	En kopi af det politiske partis statut

d)	Et officielt registreringscertifikat

e)	Et nyligt bevis for det politiske partis eksistens

f)	En liste over direktører/bestyrelsesmedlemmer (navne og fornavne, titler eller funktioner i det ansøgende politiske parti)

g)	Dokumenter, som attesterer, at ansøgeren opfylder betingelserne i artikel 3, litra b), c) og d), og artikel 10, stk. 1, litra b) (4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan

h)	Det politiske partis program

i)	Finansielle oversigter for 2005 attesteret af et eksternt revisionsorgan (5)

j)	Det foreløbige driftsbudget for den tilskudsberettigede periode (1.1.2006-31.12.2006) med angivelse af omkostninger, der kan komme i betragtning til finansiering over Fællesskabets budget.

3. NÆRMERE REGLER FOR FÆLLESSKABSFINANSIERING

Budgettet er for regnskabsåret 2006 i alt 8 594 000 EUR.

Det maksimale beløb for økonomisk støtte fra Parlamentet må ikke overstige 75 % af de tilskudsberettigede udgifter på de europæiske politiske partiers driftsbudgetter. Bevisbyrden påhviler det pågældende politiske parti.

Fællesskabsfinansieringen sker i form af driftstilskud som fastsat i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002) (6) og gennemførelsesbestemmelserne hertil i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 (7). De nærmere regler for udbetalingen af tilskuddet og forpligtelserne i forbindelse med anvendelsen heraf fastlægges i tilskudsaftalerne. En modelaftale findes i bilag 2 til Europa-Parlamentets Præsidiums regulativ af 29. marts 2004.

4. PROCEDURE

4.1. Frist og nærmere regler for indgivelse af forslag

Fristen for modtagelse af ansøgninger er den 15.11.2005. Ansøgninger, der modtages efter denne frist, vil ikke blive taget i betragtning.

Forslagene skal

—	være udfærdiget på formularen til ansøgning om finansiering

—	være underskrevet af ansøgeren eller af dennes behørigt befuldmægtigede

—

være fremsendt i dobbelt kuvert. Begge kuverter skal være lukkede. Den inderste kuvert skal ud over navnet på den tjenestegren, som er nævnt i indkaldelsen af forslag, være forsynet med følgende påtegning:

»APPEL À PROPOSITIONS — Subventions 2006 aux partis politiques européens —

À NE PAS OUVRIR PAR LE SERVICE DU COURRIER

NI PAR AUCUNE PERSONNE NON HABILITÉE«

Hvis der benyttes selvklæbende kuverter, skal de forsegles med tape med afsenderens underskrift hen over tapen. Som afsenders underskrift betragtes ikke kun hans håndskrevne påtegning, men også hans virksomheds stempel.

—

være afsendt senest på den dato, der er fastsat som frist i indkaldelsen af forslag, enten med posten som anbefalet brev, hvorved poststemplet er afgørende, eller pr. bud mod dateret kvittering fra Posttjenesten på det af Europa-Parlamentets arbejdssteder, der er angivet i indkaldelsen af forslag. Indgivelse pr. bud skal ske senest kl. 12.00 på den dag, der er angivet som frist.

Forslag, der fremsendes med privat kurertjeneste, betragtes som indleveret pr. bud.

Det påhviler ansøgeren at sikre sig, at forslaget er blevet afleveret senest kl. 12.00 på den dag, der er angivet som frist, til Europa-Parlamentets Posttjeneste på ovennævnte adresse, og at der er udstedt en kvittering.

Adressen på den yderste kuvert skal være følgende:

Parlement Européen

Service du Courrier Officiel

Bâtiment KAD 00D008

L-2929 Luxembourg

Denne kuvert skal også forsynes med afsenderens adresse.

Adressen på den inderste kuvert skal være følgende:

M. le Président du Parlement Européen

aux bons soins de M. Vanhaeren, Directeur général des finances

KAD 3B001

L-2929 Luxembourg

4.2. Tidsplan for gennemførelsen af aktivitetsprogrammet

Den periode, hvori der kan opnås medfinansiering af udgifterne på de europæiske politiske partiers driftsbudget for 2006, strækker sig fra 1.1.2006 til 31.12.2006.

4.3. Procedure og frist for tildeling

Der gælder følgende procedurer og frister i forbindelse med Europa-Parlamentets modtagelse af ansøgninger og tildeling af tilskud til de europæiske politiske partier:

a)	Modtagelse og registrering i Parlamentet (senest den 15.11.2005).

b)	Undersøgelse og udvælgelse foretaget af Parlamentets tjenestegrene. Kun ansøgninger, der opfylder de formelle betingelser, undersøges på grundlag af de udvælgelses- og evalueringskriterier, der er angivet i indkaldelsen af forslag.

c)	Vedtagelse af den endelige afgørelse fra Parlamentets Præsidium (planlagt til den 15.2.2006) og meddelelse om resultatet til ansøgerne.

d)	Underskrivelse af en aftale om tilskud (planlagt til før den 15.3.2006).

e)	Udbetaling af en forfinansiering på 80 % (15 dage efter aftalens underskrivelse).

4.4. Supplerende oplysninger

På internetadressen http://www.europarl.eu.int/tenders/default.htm kan man finde følgende tekster:

a)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan

b)	Europa-Parlamentets Præsidiums regulativ af 29. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2004/2003

c)	Formular til ansøgning om finansiering

d)	Modelaftale

Spørgsmål angående denne indkaldelse af forslag med henblik på ydelse af tilskud skal sendes pr. e-mail med henvisning til offentliggørelsen til følgende adresse: Hbetz@europarl.eu.int

(1) EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.

(2) EUT C 155 af 12.6.2004, s. 1.

(3) EFT L 248 af 16.9.2002.

(4) Herunder listerne over de valgte medlemmer, som er omtalt i artikel 3, litra b), første afsnit, og artikel 10, stk. 1, litra b).

(5) Medmindre det politiske parti på europæisk plan er blevet dannet i løbet af året.

(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(7) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 141

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 10. juni 2005

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Rådet
2005/C 141/1	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om status over aktionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet	1

2005/C 141/2	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 24. maj 2005, om iværksættelse af den fælles målsætning øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system	3

2005/C 141/3	Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om iværksættelse af de fælles målsætninger om information af unge	5

2005/C 141/4	Rådets konklusioner den 24. maj 2005 om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse	7

	Kommissionen
2005/C 141/5	Euroens vekselkurs	9

2005/C 141/6	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.3852 — Hyundai Motor Company/Hyundai Car UK Ltd) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	10

2005/C 141/7	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse	11

2005/C 141/8	Statsstøtte — Det Forenede Kongerige — Statsstøtte C 13/2005 (ex NN 86/2004) — Investeringer foretaget af Shetland Leasing and Property Developments Ltd — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )	12

2005/C 141/9	Tilbagekaldelse af anmeldelse af en fusion (Sag COMP/M.3811 — Lagardère/France Télévisions/JV) ( 1 )	18

	III Oplysninger
	Europa-Parlamentet
2005/C 141/0	Indkaldelse af forslag (nr. VIII-2006/01) — Budgetkonto 4020 Finansiering af europæiske politiske partier	19


	(1) EØS-relevant tekst