11.5.2005

Den Europæiske Unions Tidende

CE 111/1

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 14/2005

fastlagt af Rådet den 20. december 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/…/EF af … om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF

(2005/C 111 E/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger

(1)	Det Europæiske Råd har med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om bæredygtig udvikling peget på en række målsætninger, der skal tjene som generel vejledning for den fremtidige udvikling på prioriterede områder såsom naturressourcer og folkesundhed.

(2)	Vand er en sparsom naturressource, hvis kvalitet bør beskyttes, forsvares, forvaltes og behandles som sådan. Navnlig er overfladevand en vedvarende ressource, som kun har begrænset evne til at retablere sig efter negativ påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

(3)	Fællesskabets politik på miljøområdet bør tage sigte på et højt beskyttelsesniveau og bidrage til forfølgelse af målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og beskyttelse af menneskers sundhed.

(4)

I december 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om udarbejdelse af en ny badevandspolitik og indledte i den forbindelse en omfattende høring af alle berørte parter. Det væsentligste resultat af høringen var en generel opbakning til udarbejdelsen af et nyt direktiv baseret på de seneste videnskabelige resultater med fokus på bredere inddragelse af offentligheden.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (4) indeholder en forpligtelse til at sikre et højt beskyttelsesniveau for badevand, herunder en revision af Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand (5).

(6)

I henhold til traktaten skal der ved udarbejdelsen af Fællesskabets politik på miljøområdet bl.a. tages hensyn til de eksisterende videnskabelige og tekniske data. Dette direktiv bør udnytte de videnskabelige resultater til at fastlægge de mest pålidelige indikatorparametre til forudsigelse af mikrobiologiske sundhedsrisici og til at opnå et højt beskyttelsesniveau. Der bør straks foretages yderligere epidemiologiske undersøgelser af de sundhedsrisici, der er forbundet med badning i især ferskvandsområder.

(7)

For at øge effektiviteten og udnytte ressourcerne mere rationelt bør dette direktiv samordnes tæt med Fællesskabets øvrige vandlovgivning som f.eks. Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (6) og 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (7), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (8).

(8)

De forskellige interessenter bør have passende information om planlagte foranstaltninger og om gennemførelsen heraf. Offentligheden bør have korrekte og rettidige oplysninger om resultaterne af kontrolovervågningen af badevandskvaliteten og om foranstaltninger til risikohåndtering med henblik på at forebygge sundhedsrisici, navnlig i forbindelse med forudsigelig kortvarig forurening eller unormale forureningssituationer. Der bør anvendes ny teknologi, som gør det muligt for offentligheden at holde sig informeret om badevandet i hele Fællesskabet på en effektiv og sammenlignelig måde.

(9)	Med henblik på kontrolovervågninger bør der anvendes harmoniserede analysemetoder og -fremgangsmåder. For at opnå en realistisk klassificering af badevandet er der behov for observation og kvalitetsvurdering over et længere tidsrum.

(10)

Overensstemmelse bør være et spørgsmål om passende forvaltningsforanstaltninger og kvalitetssikring, ikke blot et spørgsmål om måling og beregning. En ordning med badevandsprofiler er derfor hensigtsmæssig for at tilvejebringe en bedre risikoforståelse som grundlag for forvaltningsforanstaltninger. Sideløbende bør der lægges særlig vægt på, at kvalitetskravene overholdes, og at der sikres en sammenhængende overgang fra direktiv 76/160/EØF.

(11)

Fællesskabet undertegnede den 25. juni 1998 FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). Fællesskabets lovgivning bør tilpasses til konventionen, så Fællesskabet kan ratificere denne. Dette direktiv bør derfor indeholde bestemmelser om offentlig adgang til oplysninger og om offentlighedens inddragelse i dets gennemførelse.

(12)

Målene for dette direktiv, nemlig medlemsstaternes opnåelse, på grundlag af fælles krav, af god badevandskvalitet og et højt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. Disse mål kan bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(14)

En badevandspolitik på fællesskabsplan er fortsat relevant, hvilket viser sig tydeligt ved hver badesæson, idet denne politik beskytter befolkningen mod utilsigtet og kronisk forurening, der skyldes udledninger i eller tæt ved Fællesskabets badeområder. Badevandets kvalitet generelt er blevet forbedret betydeligt, siden direktiv 76/160/EØF trådte i kraft. Nævnte direktiv afspejler imidlertid viden- og erfaringsniveauet i begyndelsen af 1970'erne. Mønstret for anvendelsen af badevand har ændret sig siden da, og det samme er tilfældet med den videnskabelige og tekniske viden. Det direktiv bør således ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Dette direktiv indeholder bestemmelser om:

a)	kontrolovervågning og klassificering af badevandskvalitet

b)	forvaltning af badevandskvalitet og

c)	information af offentligheden om badevandskvalitet.

2. Formålet med dette direktiv er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og beskytte menneskers sundhed ved at supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF.

3. Dette direktiv finder anvendelse på enhver forekomst af overfladevand, hvor den kompetente myndighed forventer, at et stort antal mennesker bader, og hvor den ikke har udstedt et permanent badeforbud, eller hvor badning ikke er permanent frarådet (i det følgende »badevand«). Det finder ikke anvendelse på:

a)	svømmebassiner og spabade

b)	afgrænset vandområde, der er genstand for behandling eller anvendes til terapeutiske formål, og

c)	kunstigt anlagt, afgrænset vandområde, der er adskilt fra overfladevand og grundvand.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

1)	Udtrykkene »overfladevand«, »grundvand«, »indvand«, »overgangsvande«, »kystvand« og »vandløbsopland« har samme betydning som i direktiv 2000/60/EF.

2)	»Kompetent myndighed«: den eller de myndigheder, som en medlemsstat har udpeget til at sørge for overholdelse af dette direktivs krav, eller en anden myndighed eller instans, som har fået pålagt denne opgave.

3)	»Permanent«: forbud mod eller frarådelse af badning, der mindst gælder for en hel badesæson.

4)	»Stort antal«: et antal badende, som den kompetente myndighed finder stort, navnlig i betragtning af tidligere tendenser eller af de infrastrukturer eller faciliteter, der stilles til rådighed, eller andre foranstaltninger, som er truffet for at fremme badning.

5)	»Forurening«: forekomst af mikrobiologisk kontamination eller andre organismer eller affald, som påvirker badevandskvaliteten og udgør en sundhedsrisiko for de badende, jf. artikel 8 og 9 samt bilag I, kolonne A.

6)	»Badesæson«: den periode, i hvilken der kan forventes et stort antal badende.

»Forvaltningsforanstaltninger«: følgende foranstaltninger, der træffes i forbindelse med badevand:

a)	opstilling og vedligeholdelse af en badevandsprofil

b)	opstilling af en tidsplan for kontrolovervågning

c)	kontrolovervågning af badevandet

d)	vurdering af badevandets kvalitet

e)	klassificering af badevandet

f)	kortlægning og vurdering af årsager til forurening, der kan indvirke på badevande og bringe de badendes sundhed i fare

g)	information af offentligheden

h)	foranstaltninger, der skal forhindre, at badende udsættes for forurening

i)	foranstaltninger, der skal mindske risikoen for forurening.

»Kortvarig forurening«: mikrobiologisk kontamination, jf. bilag I, kolonne A, der har klart identificerbare årsager, der normalt ikke forventes at påvirke badevandskvaliteten i mere end ca. 72 timer, og for hvilken den kompetente myndighed har opstillet procedurer til at forudsige og håndtere en sådan, jf. bilag II.

9)	»Unormal situation«: en begivenhed eller en kombination af begivenheder, der påvirker badevandskvaliteten på den pågældende lokalitet, og som i gennemsnit ikke forventes at forekomme mere end én gang hvert fjerde år.

10)	»Datasæt for badevandskvaliteten«: data indsamlet i henhold til artikel 3.

11)	»Vurdering af badevandskvaliteten«: evaluering af badevandets kvalitet efter vurderingsmetoden i bilag II.

12)	»Cyanobakteriel vækst«: akkumulering af cyanobakterier i form af opblomstringer, overfladelag eller skum.

13)	Udtrykket »den berørte offentlighed« har samme betydning som i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (10).

KAPITEL II

BADEVANDS KVALITET OG FORVALTNING

Artikel 3

Kontrolovervågning

1. Medlemsstaterne udarbejder hvert år en liste over samtlige badevande og fastlægger badesæsonens længde. Dette skal gøres første gang inden begyndelsen af den første badesæson efter den i artikel 18, stk. 1, omhandlede dato.

2. Medlemsstaterne sørger for, at parametrene i bilag I, kolonne A, kontrolleres i overensstemmelse med bilag IV.

3. Kontrolovervågningsstedet er det sted i badevandsområdet:

a)	hvor der ventes flest badende, eller

b)	hvor den største forureningsrisiko i henhold til badevandsprofilen forventes.

4. For hvert enkelt badevand opstilles der inden hver badesæsons begyndelse en tidsplan for kontrolovervågning, første gang inden begyndelsen af den tredje hele badesæson efter dette direktivs ikrafttræden. Kontrolovervågningen foretages senest fire dage efter den dato, der er fastlagt i tidsplanen for kontrolovervågningen.

5. Medlemsstaterne kan indføre kontrolovervågning af parametrene i kolonne A i bilag I i løbet af den første hele badesæson efter dette direktivs ikrafttræden. I så fald foretages kontrollen med den i bilag IV angivne hyppighed. Resultaterne af denne kontrol kan anvendes til at opstille de i artikel 4 omhandlede datasæt for badevandskvaliteten. Så snart medlemsstaterne indfører kontrolovervågning efter dette direktiv, kan kontrolovervågningen af parametrene i bilaget til direktiv 76/160/EØF indstilles.

6. Prøver taget under kortvarig forurening kan lades ude af betragtning. De erstattes af prøver, der tages i henhold til bilag IV.

7. I unormale situationer kan tidsplanen for kontrolovervågning i stk. 4 stilles i bero. Planen genoptages så hurtigt som muligt efter den unormale situations ophør. Nye prøver tages så hurtigt som muligt efter den unormale situations ophør for at erstatte prøver, der mangler på grund af den unormale situation.

8. Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen hver gang tidsplanen for kontrolovervågning stilles i bero og angiver årsagerne til dette. De udarbejder sådanne indberetninger senest i forbindelse med den næste årlige rapport, jf. artikel 13.

9. Medlemsstaterne sørger for, at analyserne af badevandskvaliteten foretages i henhold til de referencemetoder, der er angivet i bilag I, og de regler, der er fastlagt i bilag V. Dog kan medlemsstaterne tillade, at der anvendes andre metoder eller regler, hvis de kan påvise, at de resultater, der opnås, er ligeværdige med de resultater, der opnås ved at anvende de metoder, der er angivet i bilag I, og de regler, der er fastlagt i bilag V. Medlemsstater, der tillader anvendelse af sådanne ligeværdige metoder eller regler, forelægger Kommissionen alle relevante oplysninger om de anvendte metoder eller regler og deres ligeværdighed.

Artikel 4

Vurdering af badevandskvaliteten

1. Medlemsstaterne sørger for, at der opstilles datasæt for badevandskvaliteten på grundlag af kontrolovervågningen af parametrene i bilag I, kolonne A.

2. Badevandskvaliteten vurderes:

a)	for hvert enkelt badevand

b)	efter hver enkel badesæson

c)	på grundlag af det datasæt for badevandskvaliteten, der er opstillet for den forløbne og de tre foregående badesæsoner, og

d)	efter proceduren i bilag II.

En medlemsstat kan imidlertid beslutte at vurdere badevandskvaliteten alene på grundlag af det datasæt for badevandskvaliteten, der er opstillet for de tre foregående badesæsoner. Hvis den beslutter dette, underretter den på forhånd Kommissionen. Den underretter ligeledes Kommissionen, hvis den efterfølgende beslutter at gå tilbage til at foretage vurderinger på grundlag af fire badesæsoner. Medlemsstaterne kan ikke ændre den vurderingsperiode, de vil anvende, oftere end hvert femte år.

3. Datasæt til vurdering af badevandskvaliteten består altid af mindst 16 prøver eller i de særlige tilfælde, der er nævnt i bilag IV, punkt 2, af 12 prøver.

4. Såfremt enten:

—	kravet i stk. 3 er opfyldt, eller

—	det datasæt, der anvendes til vurderingen af badevandet består af mindst 8 prøver, hvis badesæsonen for det pågældende badevand ikke overstiger 8 uger,

kan badevandskvaliteten dog vurderes på grundlag af et datasæt for badevandskvaliteten for mindre end fire badesæsoner:

a)	hvis badevandet er nyudpeget

hvis der er indtruffet ændringer, som sandsynligvis vil påvirke klassificeringen af badevandet efter artikel 5, i hvilket tilfælde vurderingen foretages på grundlag af et datasæt for badevandskvaliteten, der udelukkende består af resultaterne af prøver, der er indsamlet efter de indtrufne ændringer, eller

hvis badevandet allerede er blevet vurderet i henhold til direktiv 76/160/EØF, i hvilket tilfælde der anvendes tilsvarende data indsamlet i henhold til nævnte direktiv, og parameter 2 og 3 i bilaget til direktiv 76/160/EØF til dette formål anses for at svare til parameter 2 og 1 i kolonne A i bilag I til nærværende direktiv.

5. Medlemsstaterne kan underopdele eller sammenlægge eksisterende badevande på baggrund af vurderingerne af badevandskvaliteten. De må kun sammenlægge eksisterende badevande, hvis disse:

a)	er sammenhængende

b)	de fire foregående år har opnået næsten samme vurdering i henhold til stk. 2 og 3 og stk. 4, litra c), og

c)	har badevandsprofiler, der alle viser samme risikofaktorer eller fravær af samme.

Artikel 5

Klassificering og kvalitet af badevand

1. Medlemsstaterne klassificerer på grundlag af den i henhold til artikel 4 gennemførte vurdering af badevandskvaliteten og i overensstemmelse med de i bilag II omhandlede kriterier badevand som:

»ringe«

b)	»tilfredsstillende«

c)	»godt« eller

d)	»udmærket«.

2. Den første klassificering i henhold til kravene i dette direktiv skal være afsluttet senest ved udgangen af badesæsonen 2015.

3. Medlemsstaterne sørger for, at alt badevand ved udgangen af badesæsonen 2015 mindst er »tilfredsstillende«. De træffer sådanne realistiske og til formålet rimelige foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige, med henblik på at øge antallet af badevande, der klassificeres som »udmærket« eller »godt«.

4. Uanset det generelle krav i stk. 3 kan badevand midlertidigt klassificeres som »ringe« og alligevel fortsat opfylde dette direktivs krav. Årsagerne til, at kvalitetsniveauet »tilfredsstillende« ikke er nået, skal være fastslået. I sådanne tilfælde sørger medlemsstaterne for, at nedenstående betingelser opfyldes.

For badevand, der klassificeres som værende »ringe«, træffes følgende foranstaltninger med virkning fra den badesæson, der følger denne klassificering:

i)	passende forvaltningsforanstaltninger, herunder indførelse af badeforbud eller frarådelse af badning, for at forhindre, at badende udsættes for forurening, og

ii)	passende forvaltningsforanstaltninger for at forebygge, reducere eller fjerne årsagerne til forureningen.

Hvis et badevand i fem på hinanden følgende år klassificeres som værende »ringe«, indføres der et permanent badeforbud, eller badning frarådes permanent. En medlemsstat kan dog indføre et permanent badeforbud eller permanent fraråde badning inden udløbet af denne femårsperiode, hvis den anser det for umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå kvaliteten »tilfredsstillende«.

5. Når der indføres et permanent badeforbud, eller badning frarådes permanent, informeres offentligheden om, at det pågældende område ikke længere er et badevandsområde, samt om årsagerne til dette.

Artikel 6

Badevandsprofiler

1. Medlemsstaterne sørger for, at der opstilles badevandsprofiler i henhold til bilag III. Den enkelte badevandsprofil kan omfatte et enkelt badevand eller flere sammenhængende badevande. Badevandsprofiler opstilles første gang senest den … (11).

2. Badevandsprofiler revideres og ajourføres som foreskrevet i bilag III.

3. Ved opstilling, revision og ajourføring af badevandsprofiler gøres der hensigtsmæssig brug af data, der er opnået ved kontrolovervågning og vurderinger, der er foretaget i medfør af direktiv 2000/60/EF, og som er relevante for nærværende direktiv.

Artikel 7

Forvaltningsforanstaltninger til imødegåelse af ekstraordinære omstændigheder

Medlemsstaterne sørger for, at der træffes rettidige og passende forvaltningsforanstaltninger, når de bliver opmærksomme på uventede situationer, som har eller med rimelighed kan forventes at få negativ påvirkning af badevandskvaliteten eller af de badendes sundhed. Sådanne foranstaltninger omfatter information af offentligheden og om nødvendigt et midlertidigt badeforbud.

Artikel 8

Cyanobakterielle risici

1. Hvis en badevandsprofil viser, at der er mulighed for cyanobakteriel vækst, foretages der en passende kontrolovervågning for at muliggøre tidlig påvisning af sundhedsrisici.

2. Hvis der optræder cyanobakteriel vækst, og en sundhedsrisiko er påvist eller formodes at være til stede, træffes der straks passende forvaltningsforanstaltninger til at forhindre eksponering, herunder information af offentligheden.

Artikel 9

Andre parametre

1. Hvis en badevandsprofil viser, at der er tendens til vækst af makroalge- og/eller marin fytoplankton, iværksættes der en undersøgelse for at fastslå, om dette kan accepteres, og om det udgør en sundhedsmæssig risiko, og der træffes passende forvaltningsforanstaltninger, herunder information af offentligheden.

2. Der foretages en visuel inspektion af badevand for at konstatere en eventuel forurening med f.eks. tjærerester, glas, plast, gummi eller andet affald. Hvis en sådan forurening konstateres, træffes der passende forvaltningsforanstaltninger, herunder, om nødvendigt, informering af offentligheden.

Artikel 10

Samarbejde om grænseoverskridende vandområder

Når et vandløbsopland påvirker badevandskvaliteten på tværs af grænser, samarbejder de berørte medlemsstater i nødvendigt omfang om gennemførelsen af dette direktiv, bl.a. ved den nødvendige informationsudveksling og fælles indsats for at kontrollere denne påvirkning.

KAPITEL III

INFORMATIONSUDVEKSLING

Artikel 11

Inddragelse af offentligheden

Medlemsstaterne tilskynder til offentlighedens inddragelse i dette direktivs gennemførelse ved at give den berørte befolkning lejlighed til at fremkomme med forslag, bemærkninger eller indsigelser. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til alle oplysninger, som de modtager.

Artikel 12

Information af offentligheden

1. Medlemsstaterne sørger for, at nedenstående oplysninger aktivt formidles og omgående stilles til rådighed i badesæsonen på et let tilgængeligt sted i umiddelbar nærhed af det enkelte badevand:

a)	den aktuelle klassificering af badevand

b)	en generel beskrivelse af badevandet i et ikke-teknisk sprog baseret på den i overensstemmelse med bilag III opstillede badevandsprofil

ved badevand ramt af kortvarig forurening:

—	oplysning om, at badevandet er ramt af kortvarig forurening

—	angivelse af det antal dage, hvor der var badeforbud, eller hvor badning blev frarådet i den foregående sæson på grund af sådan forurening, og

—	en advarsel, når sådan forurening forudsiges eller allerede forekommer

d)	i forbindelse med unormale situationer oplysning om disses art og forventede varighed

e)	når badning er forbudt eller frarådes, en begrundet meddelelse herom, og

f)	angivelse af, hvor mere fuldstændige oplysninger kan søges.

2. Medlemsstaterne gør brug af passende medier og teknologi, herunder internettet, til aktivt og omgående at formidle de i stk. 1 omhandlede oplysninger om badevandet, samt følgende oplysninger:

a)	en liste over badevande

b)	klassificering af det enkelte badevand i de seneste tre år samt dets badevandsprofil, herunder resultaterne af den kontrolovervågning, der er gennemført i henhold til dette direktiv siden den seneste klassificering

c)	for så vidt angår badevand, der er klassificeret som »ringe«, oplysning om forureningens årsager og om foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at badende udsættes for forurening, og for at afhjælpe årsagerne, jf. artikel 5, stk. 4, og

for så vidt angår badevand med risiko for kortvarig forurening, generelle oplysninger om:

—	hvilke forhold der sandsynligvis vil medføre kortvarig forurening

—	sandsynligheden for sådan forurening og dens sandsynlige varighed

—	forureningens årsager og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at badende udsættes for forurening og for at afhjælpe årsagerne.

Den i litra a) omhandlede liste skal være tilgængelig hvert år inden badesæsonens begyndelse. Kontrolovervågningsresultater skal være tilgængelige inden for en uge.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger formidles, så snart de er til rådighed og fra og med begyndelsen af den femte badesæson efter den i artikel 18, stk. 1, omhandlede dato.

4. Når det er muligt, formidler medlemsstaterne og Kommissionen oplysninger til offentligheden ved anvendelse af georefereret teknologi og fremlægger oplysningerne på en klar og sammenhængende måde, navnlig ved brug af tegn og symboler.

Artikel 13

Rapporter

1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen resultaterne vedrørende kontrolovervågningen og vurderingen af badevandskvaliteten for det enkelte badevand samt en redegørelse for vigtige forvaltningsforanstaltninger, der er truffet. Medlemsstaterne forelægger disse oplysninger senest den 31. december hvert år for den foregående badesæson. De begynder at forelægge dem, så snart den første vurdering af badevandskvaliteten er foretaget i henhold til artikel 4.

2. Medlemsstaterne meddeler hvert år inden badesæsonens begyndelse Kommissionen, hvilke vande der er udpeget som badevande, herunder grunden til eventuelle ændringer i forhold til det foregående år. De forelægger disse oplysninger første gang inden begyndelsen af den første badesæson efter den i artikel 18, stk. 1, omhandlede dato.

3. Når kontrollen af badevand er påbegyndt i henhold til dette direktiv, forelægges Kommissionen fortsat årlige rapporter efter stk. 1 i medfør af direktiv 76/160/EØF, indtil en første vurdering kan foretages i medfør af nærværende direktiv. I denne periode tages parameter 1 i bilaget til direktiv 76/160/EØF ikke i betragtning i årsrapporten, og parameter 2 og 3 i bilaget til direktiv 76/160/EØF anses for at svare til parameter 2 og 1 i kolonne A i bilag I til nærværende direktiv.

4. Kommissionen offentliggør en årlig sammenfattende rapport om badevandskvaliteten i Fællesskabet, hvori den bl.a. gør rede for klassificeringer af badevand, overholdelsen af nærværende direktivs krav og vigtige forvaltningsforanstaltninger, der er truffet. Kommissionen offentliggør denne rapport senest den 30. april hvert år, også på internettet. Kommissionen udnytter så vidt muligt de systemer for dataindsamling, vurdering og præsentation, der findes i henhold til beslægtet fællesskabslovgivning, navnlig direktiv 2000/60/EF.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Rapport og revision

1. Kommissionen forelægger senest i 2018 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

2. Rapporten skal navnlig omfatte:

a)	resultaterne af en relevant europæisk epidemiologisk undersøgelse forestået af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne

b)	anden videnskabelig, analytisk og epidemiologisk udvikling af relevans for parametrene for badevandskvalitet, og

c)	Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger.

3. På baggrund af denne rapport og en udvidet konsekvensanalyse kan Kommissionen i givet fald lade sin rapport ledsage af forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 15

Tekniske tilpasninger og gennemførelsesforanstaltninger

Der kan efter proceduren i artikel 16, stk. 2, træffes afgørelse om:

a)	at opgive EN/ISO-standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed med henblik på artikel 3, stk. 9

b)	at fastsætte detaljerede regler for gennemførelsen af artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 4

c)	at tilpasse analysemetoderne for de i bilag I omhandlede parametre til den videnskabelige og tekniske udvikling

d)	at tilpasse bilag V til den videnskabelige og tekniske udvikling

e)	at fastsætte retningslinjer for en fælles metode til vurdering af de enkelte prøver.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 17

Ophævelse

1. Direktiv 76/160/EØF ophæves med virkning fra den 31. december 2014. Denne ophævelse berører ikke medlemsstaternes forpligtelser til at opfylde de gennemførelses- og anvendelsesfrister, der er fastsat i det ophævede direktiv, jf. dog stk. 2.

2. Så snart medlemsstaterne har truffet alle de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og praktiske foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, finder det anvendelse og erstatter direktiv 76/160/EØF.

3. Henvisninger til det ophævede direktiv 76/160/EØF betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 18

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den … (12). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 19

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 39.

(2) EUT C 224 af 10.10.2003, s. 31.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 21.10.2003 (EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 115), Rådets fælles holdning af 20. december 2004 og Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(5) EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(6) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(8) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(10) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(11) Seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(12) Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

BILAG I

FOR INDVANDE

	A	B	C	D	E
	Parameter	Udmærket kvalitet	God kvalitet	Tilfredsstillende kvalitet	Referencemetoder til analyse
1	Intestinale enterokokker cfu/100 ml	200 (1)	400 (1)	360 (2)	ISO 7899-1 eller ISO 7899-2
2	Escherichia coli cfu/100 ml	500 (1)	1 000 (1)	900 (2)	ISO 9308-3 eller ISO 9308-1

FOR KYSTVANDE OG OVERGANGSVANDE

	A	B	C	D	E
	Parameter	Udmærket kvalitet	God kvalitet	Tilfredsstillende kvalitet	Referencemetoder til analyse
1	Intestinale enterokokker (cfu/100 ml)	100 (3)	200 (3)	200 (4)	ISO 7899-1 eller ISO 7899-2
2	Escherichia coli cfu/100 ml	250 (3)	500 (3)	500 (4)	ISO 9308-3 eller ISO 9308-1

(1) Ud fra en vurdering af 95-percentilen. Se bilag II.

(2) Ud fra en vurdering af 90-percentilen. Se bilag II.

(3) Ud fra en vurdering af 95-percentilen. Se bilag II.

(4) Ud fra en vurdering af 90-percentilen. Se bilag II.

BILAG II

VURDERING OG KLASSIFICERING AF BADEVAND

1. RINGE KVALITET

Badevand klassificeres som værende »ringe«, hvis percentilværdierne for de mikrobiologiske tællinger (1) i datasættet for badevandskvaliteten for sidste vurderingsperiode (2) er ringere (3) end værdierne »tilfredsstillende« i bilag I, kolonne D.

2. TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Badevand klassificeres som værende »tilfredsstillende«,

1)	hvis percentilværdierne for de mikrobiologiske tællinger i datasættet for badevandskvaliteten for sidste vurderingsperiode er lig med eller bedre (4) end værdierne »tilfredsstillende kvalitet« i bilag I, kolonne D, og

hvis badevandet er ramt af kortvarig forurening, forudsat at

i)	der træffes passende forvaltningsforanstaltninger, herunder overvågning, tidlig varsling og kontrol for at forhindre, at badende udsættes for forurening, ved at udstede en advarsel eller, om nødvendigt, et badeforbud

ii)	der træffes passende forvaltningsforanstaltninger for at forebygge, reducere eller fjerne årsagerne til forureningen, og

iii)

det antal prøver, der er ladt ude af betragtning i henhold til artikel 3, stk. 6, på grund af kortvarig forurening, i sidste vurderingsperiode udgjorde ikke over 15 % af det samlede antal prøver som fastsat i de tidsplaner for kontrolovervågning, der er opstillet for den pågældende periode, eller ikke mere end én prøve pr. badesæson, alt efter hvad der er højest.

3. UDMÆRKET KVALITET

Badevand klassificeres som værende »udmærket«,

1)	hvis percentilværdierne for de mikrobiologiske tællinger i datasættet for badevandskvaliteten for sidste vurderingsperiode er lig med eller bedre (4) end værdierne »udmærket kvalitet« i bilag I, kolonne C, og

hvis badevandet er ramt af kortvarig forurening, forudsat at

i)	der træffes passende forvaltningsforanstaltninger, herunder overvågning, tidlig varsling og kontrolovervågning for at forhindre, at badende udsættes for forurening, ved at udstede en advarsel eller, om nødvendigt, et badeforbud

ii)	der træffes passende forvaltningsforanstaltninger for at forebygge, reducere eller fjerne årsagerne til forureningen, og

iii)

4. UDMÆRKET KVALITET

Badevand klassificeres som værende »udmærket«,

1)	hvis percentilværdierne for de mikrobiologiske tællinger i datasættet for badevandskvaliteten for sidste vurderingsperiode er lig med eller bedre end værdierne »udmærket kvalitet« i bilag I, kolonne B, og

hvis badevandet er ramt af kortvarig forurening, forudsat at

i)	der træffes passende forvaltningsforanstaltninger, herunder overvågning, tidlig varsling og kontrolovervågning for at forhindre, at badende udsættes for forurening, ved at udstede en advarsel eller, om nødvendigt, et badeforbud

ii)	der træffes passende forvaltningsforanstaltninger for at forebygge, reducere eller fjerne årsagerne til forureningen, og

iii)

(1) »Sidste vurderingsperiode«: de sidste fire badesæsoner eller, hvis det er relevant, den periode, der er fastsat i artikel 4, stk. 2 eller 4.

(2) Ud fra en vurdering af percentilen af den normale sandsynlighedsfordeling til log10 af de mikrobiologiske data indhentet fra et givet badevand beregnes percentilværdien som følger:

i)	Log10-værdien af alle mikrobiologiske tællinger i de data, der skal vurderes, beregnes. (Hvis der fås en 0-værdi, beregnes log10-værdien af den laveste detektionsgrænse for den anvendte analysemetode).

ii)	Den aritmetiske gennemsnitsværdi af log10-værdierne (μ) beregnes.

iii)	Standardafvigelsen af log10-værdierne (σ) beregnes.

Det øvre 90-percentilpunkt af dataenes sandsynlighedsfordeling beregnes ved følgende ligning: øvre 90-percentil = antilog (μ + 1,282 σ).

Det øvre 95-percentilpunkt af dataenes sandsynlighedsfordeling beregnes ved følgende ligning: øvre 95-percentil = antilog (μ + 1,65 σ).

(3) »Ringere« betyder højere koncentrationer udtrykt i cfu/100 ml.

(4) »Bedre« betyder lavere koncentrationer udtrykt i cfu/100 ml.

BILAG III

BADEVANDSPROFIL

Den i artikel 6 omhandlede badevandsprofil skal bestå af:

a)	en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber ved badevandet og ved andet overfladevand i det pågældende badevands tilstrømningsområde, der kan være kilde til forurening, af relevans for anvendelsen af dette direktiv og som foreskrevet i direktiv 2000/60/EF

b)	en liste over og vurdering af årsagerne til forurening, der kan påvirke badevandet og skade de badendes sundhed

c)	en vurdering af risikoen for cyanobakterievækst

d)	en vurdering af risikoen for makroalge- og/eller fytoplanktonvækst

hvis vurderingen i litra b) viser, at der er risiko for kortvarig forurening, følgende oplysninger:

—	den forventede kortvarige forurenings sandsynlige art, hyppighed og varighed

—	nærmere beskrivelse af resterende årsager til forurening, herunder trufne forvaltningsforanstaltninger og tidsplanen for deres fjernelse

—	forvaltningsforanstaltninger truffet under kortvarig forurening samt navn og adresse på organer med ansvar for sådanne tiltag

f)	kontrolovervågningsstedernes beliggenhed.

For så vidt angår badevand, der er klassificeret som »godt«, »tilfredsstillende« eller »ringe«, gennemgås badevandsprofilen jævnligt for at vurdere, om nogle af de i punkt 1 omhandlede forhold er ændret. Profilen bør om nødvendigt ajourføres. Hyppigheden og rækkevidden af gennemgangen fastsættes i forhold til forureningens art og alvor. Den skal dog som et minimum opfylde bestemmelserne og finde sted med den hyppighed, der er angivet i følgende tabel.

Klassificering af badevand

»Godt«

»Tilfredsstillende«

»Ringe«

En gennemgang skal finde sted mindst hvert

4. år

3. år

2. år

Forhold, der skal gennemgås

(underpunkter i punkt 1)

a) til f)

For så vidt angår badevand, der tidligere er klassificeret som »udmærket«, behøver badevandsprofilen kun gennemgås og om nødvendigt ajourføres, hvis klassificeringen ændres til »godt«, »tilfredsstillende« eller »ringe«. Gennemgangen skal dække alle de forhold, der er omhandlet i punkt 1.

3.	Ved større bygningsarbejder eller infrastrukturændringer i eller i nærheden af badevand ajourføres badevandsprofilen inden den følgende badesæsons begyndelse.

4.	Oplysningerne i punkt 1, litra a) og b), gives om nødvendigt på et detaljeret kort.

5.	Andre relevante oplysninger kan vedlægges eller medtages, hvis den kompetente myndighed finder det hensigtsmæssigt.

BILAG IV

KONTROLOVERVÅGNING AF BADEVAND

1.	Der tages en prøve kort før begyndelsen af hver badesæson. Der tages og analyseres mindst fire prøver pr. badesæson inklusive denne ekstra prøve, jf. dog punkt 2.

Der er imidlertid kun behov for at tage og analysere tre prøver pr. badesæson, når der er tale om badevand, der enten

a)	har en badesæson på højst 8 uger eller

b)	er beliggende i et område, der er omfattet af særlige geografiske begrænsninger.

3.	Datoerne for prøvetagningen fordeles over hele badesæsonen, idet intervallet mellem datoerne for prøvetagningen aldrig må være på mere end én måned.

Ved kortvarig forurening tages der én supplerende prøve for at bekræfte, at hændelsen er ophørt. Denne prøve skal ikke indgå i datasættet for badevandskvaliteten.

Såfremt det er nødvendigt at erstatte en prøve, der er ladt ude af betragtning, tages der en supplerende prøve syv dage efter, at den kortvarige forurening er ophørt.

BILAG V

REGLER FOR HÅNDTERING AF PRØVER TIL MIKROBIOLOGISKE ANALYSER

1. PRØVETAGNINGSSTEDER

Hvor det er muligt, tages prøver 30 cm under vandoverfladen og ved en vanddybde på mindst 1m.

2. STERILISERING AF PRØVETAGNINGSFLASKER

Prøvetagningsflasker skal:

—	steriliseres i en autoklave ved 121 °C i mindst 15 minutter eller

—	tørsteriliseres ved 160-170 °C i mindst 1 time eller

—	være bestrålede beholdere som kommer direkte fra fabrikanten.

3. PRØVETAGNING

Prøvetagningsflaskens/-beholderens volumen afhænger af, hvor stor en mængde vand der er nødvendig til kontrol af den enkelte parameter. Mindsteindholdet er generelt 250 ml.

Prøvetagningsbeholdere skal være af gennemsigtigt, ufarvet materiale (glas, polyethen eller polypropylen).

For at undgå utilsigtet forurening af prøven anvender prøvetager en aseptisk metode til at bevare prøveflaskerne sterile. Der er ikke brug for yderligere sterilt udstyr (som f.eks. sterile kirurgiske handsker, tænger eller prøvetagningsskaft), hvis dette gøres korrekt.

Prøven mærkes klart med uudsletteligt blæk på selve prøven og på prøvetagningsblanketten.

4. OPBEVARING OG TRANSPORT AF PRØVER INDEN ANALYSE

Vandprøverne skal under hele transporten beskyttes mod lys, navnlig direkte sollys.

Prøven skal indtil ankomst til laboratoriet opbevares ved en temperatur på ca. 4 °C i køleboks eller køleskab (afhængig af klimaet). Hvis transporten til laboratoriet kan forventes at tage mere end 4 timer, er transport i køleskab påkrævet.

Tidsrummet mellem prøvetagning og analyse skal være så kort som muligt. Det anbefales, at prøverne analyseres samme dag som prøvetagningen. Hvis dette af praktiske grunde ikke er muligt, analyseres prøverne inden 24 timer. Indtil da opbevares de i mørke ved en temperatur på 4 °C ± 3 °C.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Kommissionen vedtog sit forslag (1) til et nyt direktiv om badevandskvalitet i oktober 2002 og sit ændrede forslag i april 2004.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse i oktober 2003 (2).

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog sin udtalelse i juni 2003 (3).

Regionsudvalget vedtog sin udtalelse i april 2003 (4).

Rådet vedtog sin fælles holdning den 20. december 2004.

II. FORMÅL

Det nye direktiv ophæver og erstatter direktiv 76/160/EØF. Det har til formål at øge beskyttelsen af folkesundheden gennem en skærpelse af standarderne for badevandskvaliteten og en modernisering af den juridiske ramme for forvaltningen heraf. Direktivet skal navnlig:

—	supplere direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet)

—	begrænse de parametre, der skal kontrolleres med henblik på kvalitetsklassificering af badevand, og indføre nye klassificeringsmetoder

—	tage hensyn til proaktive forvaltningsforanstaltninger og ikke kun til statistiske resultater

—	forbedre den information om badevandet, der er tilgængelig for offentligheden, bl.a. ved hjælp af badevandsprofiler.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

De fleste af Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer er indarbejdet i den fælles holdning, enten ordret, delvis eller i princippet. En række ændringer er dog ikke medtaget i den fælles holdning:

—	fordi de ikke er i overensstemmelse med ordlyden i traktatens artikel 174 (ændring 1)

—	fordi de efter Rådets og Kommissionens opfattelse unødigt ville overlappe de allerede gældende krav i vandrammedirektivet (ændring 2 + 58, 4, 16 og 33), eller

—	fordi Rådet fandt, at de var overflødige og kunne give anledning til misforståelser (ændring 6, 8 og 12).

Den fælles holdning omfatter også en række andre ændringer. I de følgende afsnit gøres der rede for substansændringerne. Desuden er der redaktionelle ændringer, som skal tydeliggøre teksten eller sikre den overordnede sammenhæng i direktivet.

2. Formål, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1 og 2)

Artikel 1, stk. 1, er delvis i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 65. Rådet kan imidlertid ikke tilslutte sig, at direktivets anvendelsesområde udvides til ud over badning også at omfatte andre rekreative aktiviteter. I den fælles holdning er der derfor ingen henvisninger til sådanne aktiviteter, og ændring 5, 7 og 22 er ikke indarbejdet.

Definitionen af »badevand« findes nu i artikel 1, stk. 3, da dette udtryk bestemmer direktivets anvendelsesområde.

I artikel 2 er der indarbejdet flere definitioner fra vandrammedirektivet, og artiklen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 10. Der er også definitioner af andre centrale udtryk såsom »kompetent myndighed«, »permanent«, »stort antal«, »forurening«, »kortvarig forurening«, »cyanobakteriel vækst« og »den berørte offentlighed«.

3. Kontrol (artikel 3 og bilag IV og V)

Artikel 3 er stort set i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 11, 52 og 54, men giver større fleksibilitet hvad angår placeringen af kontrolstedet. Artiklen indeholder også bestemmelser om kortvarig forurening og giver mulighed for på visse betingelser at anvende ækvivalente metoder og regler, hvoraf nogle kan præciseres gennem komitologi.

Bilag IV foreskriver øgede minimumskrav til prøvetagning sammenlignet med Kommissionens oprindelige forslag med det formål at øge de statistiske metoders pålidelighed. Der er imidlertid også taget hensyn til de særlig korte badesæsoner i de nordlige egne af EU og til særlige geografiske begrænsninger (f.eks. afsidesliggende øer). Der er ikke længere en direkte forbindelse mellem prøvetagningshyppigheden og klassificeringen.

Bilag V er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 35 og delvis med ændring 75.

4. Kvalitetsvurdering (artikel 4)

I den fælles holdning er fire badesæsoner fastsat som den normale vurderingsperiode, men medlemsstaterne kan på visse betingelser vælge en periode på tre sæsoner. Minimumskravene med hensyn til antallet af prøver samt betingelserne for at underopdele og sammenlægge badevande angives.

5. Klassificering og kvalitet (artikel 5 og bilag I og II)

I artikel 5 er der indarbejdet adskillige væsentlige nyskabelser i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Dette betyder navnlig:

—	at den obligatoriske anvendelse af den nye klassificeringsordning udsættes indtil 2015 (for at skabe overensstemmelse med tidsplanen i vandrammedirektivet)

—	at der indføres en ny klassifikationskategori (»tilstrækkelig«), der sikrer mindst samme niveau med hensyn til sundhedsbeskyttelse som minimumskravene i det nuværende direktiv og er et skridt i retning af »god« eller »meget god« kvalitet, samt

—	at de nærmere vilkår, hvorunder badevand midlertidigt kan klassificeres som »ringe«, præciseres (bl. via en affattelse, som afspejler hensigten med Europa-Parlamentets ændring 17).

I henhold til bilag I skal klassificeringen ske på grundlag af to mikrobiologiske parametre. Kravene med hensyn til andre former for forurening bibeholdes (artikel 9), men har ikke indflydelse på klassificeringen. Europa-Parlamentets ændring 31 er derfor ikke indarbejdet i den fælles holdning.

Bilag I opererer med vurderinger både ud fra 95- og 90-percentilen. Grænseværdierne for kategorierne »meget god« og »god« fastsættes ud fra en vurdering af 95-percentilen, mens grænseværdierne for »tilstrækkelig« fastsættes ud fra en vurdering af 90-percentilen for at mindske risikoen for statistiske uregelmæssigheder ved anvendelse af et mindre datasæt.

Der er forskellige grænseværdier for indvande og kystvande. Den foreliggende videnskabelige dokumentation tyder på, at tilstedeværelse af det samme niveau af mikrobiologisk kontamination udgør en større sundhedsrisiko i saltvand end i ferskvand.

Overskriften i kolonne E er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 57.

Bilag II er i overensstemmelse med det generelle princip, der ligger til grund for Europa-Parlamentets ændring 19, idet det fastsættes, at kortvarig forurening ikke vil have indflydelse på klassificeringen af badevand, hvis den kompetente myndighed træffer passende foranstaltninger til beskyttelse af de badendes sundhed.

6. Badevandsprofil (artikel 6 og bilag III)

I den fælles holdning præciseres det, at der kan opstilles en enkelt profil for flere sammenhængende badevande. Fristen for opstilling af de første profiler samt intervallet mellem ajourføringerne forlænges i erkendelse af, at dette indebærer en betragtelig arbejdsbyrde.

Bilag III er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 32 og 34.

7. Inddragelse af offentligheden (artikel 11)

Den fælles holdning er delvis i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændring 20. Definitionen af »den berørte offentlighed« i artikel 2 omfatter klart interesserede parter på lokalt plan. Resten af denne ændring er overflødig på baggrund af artikel 18 og direktiv 2003/4/EF.

8. Informering af offentligheden (artikel 12)

I den fælles holdning er alle de generelle krav om informering af offentligheden samlet i en enkelt artikel. Disse krav stemmer overens med, hvad Europa-Parlamentets ændring 15 og 18 tilsigter.

Den fælles holdning fremmer brug af tegn og symboler og åbner mulighed for, at der vedtages harmoniserede regler på dette område ved hjælp af udvalgsproceduren (artikel 12, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, litra b)), og den er dermed delvis i overensstemmelse med formålet med ændring 21, 23 og 27 (og — når disse bestemmelser ses i sammenhæng med artikel 7 — ligeledes med ændring 24).

Endvidere er den i overensstemmelse med ændring 26 og delvis med ændring 25, idet der er krav om, at oplysningerne omgående gøres tilgængelige på internettet.

9. Rapport og revision (artikel 14)

Rådet er enigt med Europa-Parlamentet i, at Kommissionen bør overvåge gennemførelsen og anvendelsen af direktivet. Den fælles holdning er dermed i overensstemmelse med formålet med ændring 28. I den fælles holdning peges der imidlertid på nogle centrale spørgsmål, som Kommissionens rapport bør tage op, navnlig:

—	resultaterne af den epidemiologiske undersøgelse, som Kommissionen snarest skal foretage for at opnå større videnskabelig sikkerhed med hensyn til sundhedsrisici ved badning særlig i ferskvand

—	WHO's henstillinger, der snarere ville svare til klassificeringen »god« end til minimumskravene i direktivet.

10. Udvalgsprocedure (artikel 15 og 16)

Den fælles holdning indeholder en enkelt bestemmelse, der opregner de tekniske afgørelser, som kan træffes efter udvalgsproceduren (artikel 15).

Rådet er imidlertid af den opfattelse, at disse afgørelser ikke bør være obligatoriske, men fakultative. Endvidere kan det ikke tilslutte sig, at der ved hjælp af udvalgsproceduren tilføjes nye parametre vedrørende virusdetektion. Europa-Parlamentets ændring 29 og 30 er derfor ikke indarbejdet i den fælles holdning.

11. Andre spørgsmål

Desuden omfatter den fælles holdning:

—	forenklede regler om foranstaltninger til imødegåelse af ekstraordinære omstændigheder, der nu har samme anvendelsesområde som resten af direktivet (artikel 7), og

—	et krav om, at medlemsstaterne foretager hensigtsmæssig kontrol og træffer de fornødne forvaltningsforanstaltninger til beskyttelse af folkesundheden mod cyanobakterielle risici (artikel 8).

IV. KONKLUSION

Rådet er af den opfattelse, at den fælles holdning udgør en afbalanceret pakke af foranstaltninger, der vil muliggøre en højst tiltrængt ajourføring af fællesskabsreglerne vedrørende badevandskvalitet og vil forbedre det folkesundhedsmæssige beskyttelsesniveau skridt for skridt og på en velovervejet måde, uden at de berørte myndigheder pålægges urimelige byrder. Rådet ser frem til konstruktive drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på en snarlig vedtagelse af direktivet.

(1) EUT C 45 E af 25.2.2003, s. 127.

(2) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 115.

(3) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 39.

(4) EUT C 244 af 10.10.2003, s. 31.

11.5.2005

Den Europæiske Unions Tidende

CE 111/19

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 15/2005

fastlagt af Rådet den 22. december 2004

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2005 af … om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 111 E/02)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, litra d),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 9 i Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (3) skal medlemsstaterne bistå hinanden med gennemførelsen af direktivet, og de kan udveksle oplysninger bilateralt eller multilateralt, navnlig for hver gang et køretøj registreres forinden at kontrollere, om køretøjet opfylder formaliteterne om nødvendigt i den medlemsstat, hvor det tidligere var registreret. Denne kontrol vil især kunne indebære brug af sammenkoblede edb-systemer.

(2)

Schengen-informationssystemet (i det følgende benævnt »SIS«), som er oprettet i medfør af afsnit IV i konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (4) (i det følgende benævnt »Schengen-konventionen af 1990«), og som er integreret i Den Europæiske Union i medfør af den protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, består af sammenkoblede edb-systemer mellem medlemsstaterne og indeholder bl.a. oplysninger om stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc. I henhold til artikel 100, stk. 1, i Schengen-konventionen af 1990 optages oplysninger om sådanne motorkøretøjer, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en straffesag, i SIS.

(3)	I initiativet fra Kongeriget Nederlandene med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om bekæmpelse af grænseoverskridende køretøjskriminalitet (5) indgår anvendelsen af SIS som en integreret del af retshåndhævelsesstrategien vedrørende køretøjskriminalitet.

(4)	I henhold til Schengen-konventionens artikel 101, stk. 1, er adgang til oplysningerne i SIS samt ret til direkte søgning i disse oplysninger forbeholdt myndigheder med ansvar for grænsekontrol og anden politi- og toldkontrol inde i landet samt samordning heraf.

(5)	I Schengen-konventionens artikel 102, stk. 4, præciseres det, at oplysningerne i princippet ikke må benyttes til administrative formål.

(6)

De tjenester, der i medlemsstaterne har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for køretøjer, og hvis opgaver i så henseende er klart definerede, bør have adgang til oplysninger i SIS om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc, påhængsvogne og campingvogne med en egenvægt på over 750 kg og stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige registreringsattester og nummerplader til køretøjer med henblik på at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet. Til det formål er det nødvendigt at vedtage regler, som giver disse tjenester adgang til de pågældende oplysninger, og at give dem mulighed for at benytte oplysningerne til administrative formål med henblik på korrekt udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer.

(7)	Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 100, stk. 2, i Schengen-konventionen af 1990 nævnte foranstaltninger træffes i tilfælde af et søgeresultat.

(8)

I Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 20. november 2003 om anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) redegøres der kort for en række vigtige betænkeligheder og overvejelser i forbindelse med udviklingen af SIS, navnlig med hensyn til adgangen til SIS for private organer som f.eks. bureauer for registrering af køretøjer.

(9)

For så vidt som de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, ikke er statslige tjenester, bør adgang til SIS gives indirekte, dvs. gennem en af de myndigheder, jf. artikel 101, stk. 1, i Schengen-konventionen af 1990, og som har ansvaret for at sikre overholdelsen af de foranstaltninger, som de pågældende medlemsstater har truffet i henhold til artikel 118 i konventionen.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) og de specifikke regler om databeskyttelse i bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990, som supplerer eller præciserer de principper, der er fastsat i direktivet, finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for køretøjer.

(11)

Målet for de påtænkte foranstaltninger, nemlig at give de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, adgang til SIS, så de lettere kan udføre de opgaver, der påhviler dem i henhold til direktiv 1999/37/EF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)	Medlemsstaterne bør have en tilstrækkeligt lang periode til at træffe de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på anvendelsen af denne forordning.

(13)

Med hensyn til Island og Norge udgør denne forordning en videreudvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (7).

(14)	I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som fællesskabsrettens almindelige principper.

(15)	Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, eller har på anden måde forbindelse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Følgende artikel indsættes i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990:

»Artikel 102a

1. Uanset artikel 92, stk. 1, artikel 100, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, og artikel 102, stk. 1, 4 og 5, har de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, jf. Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (8), ret til adgang til følgende oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet, udelukkende med henblik på at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet:

a)	oplysninger om stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc

b)	oplysninger om stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne påhængsvogne og campingvogne med en egenvægt på over 750 kg

c)	oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige registreringsattester og nummerplader til køretøjer.

Med forbehold af stk. 2 er de pågældende tjenesters adgang til de nævnte oplysninger underlagt den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.

2. De i stk. 1 omhandlede tjenester, der er statslige tjenester, har ret til søgning direkte i de oplysninger i Schengen-informationssystemet, som er nævnt i stk. 1.

De i stk. 1 omhandlede tjenester, der ikke er statslige tjenester, har kun adgang til de oplysninger i Schengen-informationssystemet, som er omhandlet i stk. 1, gennem en af de myndigheder, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1. Den pågældende myndighed har ret til søgning direkte i oplysningerne og til at videregive dem til den pågældende tjeneste. Medlemsstaten sikrer, at tjenesten og dens ansatte er forpligtede til at overholde eventuelle begrænsninger i den brug, de må gøre af de oplysninger, som myndigheden har givet dem.

3. Artikel 100, stk. 2, finder ikke anvendelse på søgninger, der foretages i overensstemmelse med denne artikel. Indberetninger af oplysninger, der er fremkommet under en søgning i Schengen-informationssystemet, og som giver anledning til mistanke om en strafbar handling, fra de tjenester, der er omhandlet i stk. 1, til politimyndighederne eller de retlige myndigheder, er underlagt national lovgivning.

Artikel 2

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den anvendes fra den … (9)

3. For så vidt angår de medlemsstater, hvor bestemmelserne i Schengen-reglerne om SIS endnu ikke finder anvendelse, finder denne forordning anvendelse senest seks måneder efter den dato, hvor disse bestemmelser sættes i kraft for de pågældende medlemsstater, som anført i Rådets afgørelse, der er vedtaget med henblik herpå i overensstemmelse med de gældende procedurer.

4. Denne forordnings indhold bliver bindende for Norge 270 dage efter dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5. Uanset forpligtelserne til notifikation i artikel 8, stk. 2, litra c), i Schengen-associeringsaftalen med Norge og Island (10) skal Norge inden datoen i stk. 4 meddele Rådet og Kommissionen, at de forfatningsmæssige krav med hensyn til at blive forpligtet af denne forordnings indhold er opfyldt.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 110 af 30.4.2004, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 1.4.2004 (EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 794) og Rådets afgørelse af …

(3) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF (EUT L 10 af 16.1.2004, s.29).

(4) EFT L 239 af 22.9.2000, s.19. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29).

(5) EUT C 34 af 7.2.2004, s. 18.

(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(8) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF (EUT L 10 af 16.1.2004, s. 29).«

(9) Seks måneder efter denne forordnings offentliggørelse.

(10) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

RÅDETS BEGRUNDELSE

INDLEDNING

Kommissionen sendte den 3. september 2003 Rådet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer.

2.	Coreper bekræftede den 9. november 2004, at der er politisk enighed om dette udkast til forordning. Rådet vedtager sin fælles holdning den 22. december 2004, når den juridiske og sproglige udformning af teksten er afsluttet.

ÆNDRINGER

3.	Parlamentet afgav sin udtalelse (1) den 1. april 2004 og foreslog 10 ændringer (2).

Alle de af Europa-Parlamentets ændringer, som er acceptable for Kommissionen (ændring 1, 2, 3, 5, 6 og 7), er blevet indarbejdet i teksten. Ændring 8, som er nævnt under de ændringer, som er uacceptable for Kommissionen (3), men som Kommissionens tjenestegrene har angivet som værende acceptabel, er også taget med i den fælles holdning.

5.	De øvrige ændringer (ændring 4, 10 og 11), som Kommissionen ikke kan acceptere, er ikke indsat i den fælles holdning, da det nuværende udkast til forordning ikke anses for at udgøre det rette og tilstrækkelige retsgrundlag for disse bestemmelser.

For så vidt angår ændring 4 er Rådet dog klar over, at forordningens nuværende ordlyd forudsætter, at de relevante bestemmelser i udkastet til Rådets afgørelse om indførelsen af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i terrorismebekæmpelsen, er trådt i kraft, før forordningen træder i kraft. Da der er enighed om udkastet til Rådets afgørelse, og da vedtagelsen heraf kun afventer, at et parlamentarisk forbehold frafaldes, ønsker Rådet at bibeholde den nuværende tekst. Dette spørgsmål vil blive indgående drøftet igen ved andenbehandlingen i lyset af de fremskridt, der på det tidspunkt er gjort med hensyn til ovennævnte udkast til Rådets afgørelse.

(1) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 794.

(2) Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling findes i dokument 7956/04 CODEC 485 SIRIS 49 COMIX 231.

(3) Jf. dokument 7956/04 CODEC 485 SIRIS 49 COMIX 231.

11.5.2005

Den Europæiske Unions Tidende

CE 111/23

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 16/2005

fastlagt af Rådet den 24. januar 2005

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/…/EF af … om ændring af Rådets direktiv 76/115/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 111 E/03)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Undersøgelser har vist, at brugen af sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger kan bidrage til en betydelig reduktion af antallet af trafikdræbte og alvorligheden af kvæstelser i tilfælde af ulykker, også hvis køretøjet ruller rundt. Montering af sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i alle klasser af køretøjer vil uden tvivl være et vigtigt skridt fremad med hensyn til øget trafiksikkerhed og dermed med hensyn til at redde menneskeliv.

(2)	Der kan opnås en betydelig gevinst for samfundet, hvis alle køretøjer udstyres med sikkerhedsseler.

(3)

I sin beslutning af 18. februar 1986 om fælles foranstaltninger til nedsættelse af antallet af færdselsulykker som led i Fællesskabets program for færdselssikkerhedsåret (3) understregede Europa-Parlamentet behovet for at gøre anvendelse af sikkerhedsseler obligatorisk for alle passagerer, herunder børn, undtagen i køretøjer inden for offentlig transport. Der skal derfor skelnes mellem busser til offentlig transport og andre køretøjer med hensyn til obligatorisk montering af sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger.

(4)

I henhold til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (4), er Fællesskabets typegodkendelsessystem kun blevet gennemført for alle nye køretøjer i klasse M1 siden 1. januar 1998. Det er derfor kun disse køretøjer, der skal udstyres med forankringer til sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der opfylder bestemmelserne i Rådets direktiv 76/115/EØF (5).

(5)	Indtil Fællesskabets typegodkendelsessystem udvides til at omfatte alle klasser af køretøjer, bør det med henblik på at fremme færdselssikkerheden kræves, at der i køretøjer, der tilhører andre klasser end klasse M1 monteres forankringer til sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger.

(6)	Direktiv 76/115/EØF indeholder allerede tekniske og administrative bestemmelser, der tillader typegodkendelse af andre køretøjer end køretøjer i klasse M1. Medlemsstaterne behøver derfor ikke indføre yderligere bestemmelser.

(7)

Siden ikrafttrædelsen af Kommissionens direktiv 96/38/EF af 17. juni 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/115/EØF om sikkerhedsselers forankringer i motordrevne køretøjer har flere medlemsstater allerede gjort bestemmelserne deri obligatoriske for visse andre klasser af køretøjer end klasse M1. Fabrikanterne og leverandørerne har derfor udviklet en passende teknologi.

(8)	Direktiv 76/115/EØF bør derfor ændres.

(9)

Målet for dette direktiv, nemlig forbedring af trafiksikkerheden gennem indførelse af obligatorisk montering af sikkerhedsseler i visse klasser af køretøjer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, på grund af foranstaltningens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel 5, er dette direktiv ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 76/115/EØF

I direktiv 76/115/EØF foretages følgende ændringer:

I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

»Køretøjer i klasse M2 og M3 underopdeles i grupper som fastlagt i del 2 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (6).

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)	Punkt 1.9 udgår.

Punkt 4.3.1 affattes således:

»4.3.1.

Køretøjer, der falder ind under klasse M1, M2 (gruppe III eller B), M3 (gruppe III eller B) og N, skal udstyres med sikkerhedsseleforankringer, der opfylder kravene i dette direktiv.«

Punkt 4.3.8 affattes således:

»4.3.8.

For sæder, der kun er beregnet til brug, når køretøjet holder stille, samt for andre sæder i alle køretøjer, der ikke er omfattet af punkt 4.3.1-4.3.5 kræves der ikke forankringer. Hvis køretøjet har forankringer til sådanne sæder, skal disse forankringer opfylde dette direktivs bestemmelser.

Forankringer, der kun er beregnet til sikkerhedsseler til handicappede, eller andre fastholdelsesanordninger, der er nævnt i artikel 2a i Rådets direktiv 77/541/EØF af 28. juni 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer (7), behøver dog ikke være i overensstemmelse med kravene i dette direktiv, hvis de er konstrueret og fremstillet i henhold til nationale retsforskrifter med henblik på at give det størst mulige praktiske sikkerhedsniveau.

Artikel 2

Foranstaltninger for handicappede

Kommissionen undersøger senest … (8) specifikke procedurer for harmonisering af kravene til forankringer, der kun er beregnet til sikkerhedsseler til handicappede, eller andre fastholdelsesanordninger, der er nævnt i artikel 2a i direktiv 77/541/EØF, på grundlag af eksisterende internationale standarder og nationale retsforskrifter med henblik på at give et sikkerhedsniveau, der svarer til niveauet i nærværende direktiv. Kommissionen forelægger om nødvendigt udkast til foranstaltninger. Ændringer af dette direktiv vedtages efter artikel 13 i direktiv 70/156/EØF.

Artikel 3

Gennemførelse

1. Fra … (9) må medlemsstaterne for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 76/115/EØF som ændret ved nærværende direktiv:

a)	ikke nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en køretøjstype

b)	ikke forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer.

2. Fra … (10) skal medlemsstaterne for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler, der ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 76/115/EØF som ændret ved nærværende direktiv med hensyn til nye typer af køretøjer:

a)	ophøre med at udstede EF-typegodkendelse

b)	nægte at udstede national typegodkendelse.

3. Fra … (11) skal medlemsstaterne for så vidt angår forankringer til sikkerhedsseler, der ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 76/115/EØF som ændret ved nærværende direktiv:

a)	anse typeattester, som ledsager nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige for så vidt angår bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF

b)	nægte registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, undtagen hvis bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF gøres gældende.

Artikel 4

Gennemførelse i national ret

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den … (12) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den … (13).

3. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 8.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 17. december 2003 (EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 496), Rådets fælles holdning af 24. januar 2005 og Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT C 68 af 24.3.1986, s. 35.

(4) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/78/EF (EUT L 153 af 30.4.2004, s. 102).

(5) EFT L 24 af 30.1.1976, s. 6. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/38/EF (EFT L 187 af 26.7.1996, s. 95).

(6) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.«

(7) EFT L 220 af 29.8.1977, s. 95. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.«

(8) 24 måneder efter datoen i artikel 4, stk. 2.

(9) Datoen i artikel 4, stk. 2.

(10) Seks måneder efter datoen i stk. 1.

(11) 18 måneder efter datoen i stk. 1.

(12) Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(13) Seks måneder og én dag efter dette direktivs ikrafttræden.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Direktivforslaget, som Kommissionen fremlagde den 20. juni 2003 (1), er baseret på EF-traktatens artikel 95.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse (2) den 10. december 2003.

Europa-Parlamentet afsluttede førstebehandlingen og afgav udtalelse den 17. december 2003 (3).

Rådet vedtog den 24. januar 2005 sin fælles holdning, som den foreligger i dok. 11933/04.

II. FORMÅL

Formålet med direktivforslaget er at ændre Rådets direktiv 76/115/EØF af 18. december 1975, senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/38/EF, om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer, for at indføre krav om montering af sikkerhedsseler i andre køretøjer end personbiler.

Følgende to direktiver vedrører også montering af sikkerhedsseler i køretøjer:

—	Rådets direktiv 74/408/EØF af 22. juli 1974, senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/37/EF, om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkøretøjers sæder

—	Rådets direktiv 77/541/EØF af 28. juni 1977, senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/3/EF, om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer.

Med henblik på obligatorisk montering af sikkerhedsseler i alle motorkøretøjer har Kommissionen foreslået, at de tre direktiver ændres samtidigt af tekniske grunde.

Under hensyn til, at det endelige mål med den foreslåede aktion er at forbedre trafiksikkerheden, bør direktiverne vedtages samtidigt og gennemføres på samme dato.

III. GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

Rådet har i sin enstemmigt vedtagne fælles holdning:

—	ændret artikel 1 for at tillade medlemsstaterne at undtage forankring for sikkerhedsseler og for fastholdelsesanordninger beregnet til handicappede fra direktivets krav

—	tilføjet en ny artikel for at opfordre Kommissionen til at undersøge specifikke procedurer for harmonisering af kravene for handicappede

—	udsat forskellige ikrafttrædelsesdatoer i artikel 3

—	afvist fire af Europa-Parlamentets ændringer om en bestemmelse i artikel 1 om forankringer til topunktssele ved sidevendte sæder i turistbusser, da Rådet deler Kommissionens synspunkt med hensyn til faren ved sidevendte sæder i alle former for køretøjer.

2. Elementer i den fælles holdning, der er nye i forhold til Kommissionens forslag

Artikel 1, nr. 2)

Kommissionens tekst er blevet suppleret med specifikke bestemmelser vedrørende forankringer til sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger beregnet til handicappede, så det bliver muligt at undtage disse forankringer fra direktivets tekniske bestemmelser.

Artikel 2

Der er indsat en ny bestemmelse for at opfordre Kommissionen til, hvis det er relevant, at forelægge et udkast til bestemmelser med henblik på harmonisering af national lovgivning, der finder anvendelse på sikkerhedsbælter og fastholdelsesanordninger beregnet til handicappede.

Artikel 3 (tidl. artikel 2)

Alle datoer vedrørende direktivets gennemførelse er blevet udsat og erstattet med datoer, der vil afhænge af datoen for dette nye direktivs vedtagelse.

IV. KONKLUSION

Den fælles holdning, der stort set er på linje med Kommissionens forslag, blev enstemmigt vedtaget af Rådet. De væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens forslag vedrører undtagelsen med hensyn til forankringer for sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger beregnet til handicappede og datoerne for det vedtagne direktivs gennemførelse og ikrafttræden.

(1) Dok. 10887/03 ENT 114 CODEC 908.

(2) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 8.

(3) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 496.

11.5.2005

Den Europæiske Unions Tidende

CE 111/28

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 17/2005

fastlagt af Rådet den 24. januar 2005

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/…/EF af … om ændring af Rådets direktiv 77/541/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 111 E/04)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)	Der kan opnås en betydelig gevinst for samfundet, hvis alle køretøjer udstyres med sikkerhedsseler.

(3)

(4)

I henhold til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (4) er Fællesskabets typegodkendelsessystem kun blevet gennemført for alle nye køretøjer i klasse M1 siden 1. januar 1998. Det er derfor kun disse køretøjer, der skal udstyres med sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der opfylder bestemmelserne i direktiv 77/541/EØF (5).

(5)	Indtil Fællesskabets typegodkendelsessystem udvides til at omfatte alle klasser af køretøjer, bør det med henblik på at fremme færdselssikkerheden kræves, at der i køretøjer, der tilhører andre klasser end klasse M1, monteres sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger.

(6)	Direktiv 77/541/EØF indeholder allerede tekniske og administrative bestemmelser, der tillader typegodkendelse af andre køretøjer end køretøjer i klasse M1. Medlemsstaterne behøver derfor ikke indføre yderligere bestemmelser.

(7)

Siden ikrafttrædelsen af Kommissionens direktiv 96/36/EF af 17. juni 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/541/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motorkøretøjer (6), har flere medlemsstater allerede gjort bestemmelserne deri obligatoriske for andre klasser af køretøjer end klasse M1. Fabrikanterne og leverandørerne har derfor udviklet en passende teknologi.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (7), indeholder bestemmelser om, hvorledes bevægelseshæmmede, herunder handicappede, sikres lettere adgang til køretøjer til persontransport med mere end otte sæder. Det er nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at tillade montering af sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i direktiv 77/541/EØF, men som er konstrueret specielt med henblik på at fastholde sådanne personer i sådanne køretøjer.

(9)	Direktiv 77/541/EØF bør derfor ændres.

(10)

Målet for dette direktiv, nemlig forbedring af trafiksikkerheden gennem indførelse af obligatorisk montering af sikkerhedsseler i visse klasser af køretøjer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 77/541/EØF

I direktiv 77/541/EØF foretages følgende ændringer:

Der indsættes følgende artikel:

»Artikel 2a

1. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning tillade montering af andre sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger end dem, der er omfattet af dette direktiv, forudsat at de er beregnet til handicappede.

2. Medlemsstaterne kan også fritage fastholdelsesanordninger, der er konstrueret til at opfylde bestemmelserne i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (8), fra bestemmelserne i nærværende direktiv.

3. Kravene i bilag I, punkt 3.2.1, i nærværende direktiv finder ikke anvendelse på sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger, der er omfattet af stk. 1 og 2.

2)	I artikel 9 tilføjes følgende stykke: »Køretøjer i klasse M2 og M3 underopdeles i grupper som fastlagt i del 2 i bilag I til 2001/85/EF.«

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)	Fodnoten til punkt 3.1 udgår.

Punkt 3.1.1 affattes således:

»3.1.1.

Med undtagelse af sæder, der kun er beregnet til brug, når køretøjet holder stille, skal sæder i køretøjer, der falder ind under klasse M1, M2 (gruppe III eller B), M3 (gruppe III eller B) og N, udstyres med sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.

Køretøjer i gruppe I, II eller A, der hører til i klasse M2 eller M3, kan udstyres med sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, hvis disse er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.«

Artikel 2

Foranstaltninger for handicappede

Kommissionen undersøger senest … (9) specifikke procedurer for harmonisering af kravene til sikkerhedsseler beregnet til handicappede på grundlag af eksisterende internationale standarder og nationale retsforskrifter med henblik på at give et sikkerhedsniveau, der svarer til niveauet i dette direktiv. Hvis det er relevant, fremlægger Kommissionen udkast til foranstaltninger. Dette direktiv ændres efter proceduren i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF.

Artikel 3

Gennemførelse

1. Fra … (10) må medlemsstaterne for så vidt angår montering af sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 77/541/EØF som ændret ved nærværende direktiv:

a)	ikke nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en køretøjstype

b)	ikke forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer.

2. Fra … (11) skal medlemsstaterne for så vidt angår montering af sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 77/541/EØF som ændret ved nærværende direktiv med hensyn til nye typer af køretøjer:

a)	ophøre med at udstede EF-typegodkendelse

b)	nægte at udstede national typegodkendelse.

3. Fra … (12) skal medlemsstaterne for så vidt angår montering af sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, der ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 77/541/EØF som ændret ved nærværende direktiv:

a)	anse typeattester, som ledsager nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige for så vidt angår bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF

b)	nægte registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, undtagen hvis bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF gøres gældende.

Artikel 4

Gennemførelse i national ret

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den … (13) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den … (14).

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 10.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 17.12.2003 (EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 491), Rådets fælles holdning af 24.1.2005 og Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT C 68 af 24.3.1986, s. 35.

(4) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/78/EF (EUT L 153 af 30.4.2004, s. 102).

(5) EFT L 220 af 29.8.1977, s. 95. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(6) EFT L 178 af 17.7.1996, s. 15.

(7) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.

(8) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.«

(9) 24 måneder efter datoen i artikel 4, stk. 2.

(10) Datoen i artikel 4, stk. 2.

(11) Seks måneder efter datoen i stk. 1.

(12) 18 måneder efter datoen i stk. 1.

(13) Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(14) Seks måneder og én dag efter dette direktivs ikrafttræden.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Direktivforslaget, som blev forelagt af Kommissionen den 20. juni 2003 (1) er baseret på EF-traktatens artikel 95.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse (2) den 10. december 2003.

Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 17. december 2003 (3).

Rådet vedtog den 24. januar 2005 sin fælles holdning, som den foreligger i dok. 11934/03.

II. FORMÅL

Formålet med dette direktiv er at ændre direktiv 77/541/EØF af 28. juni 1977, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/3/EF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer, for at gøre montering af sikkerhedsseler obligatorisk i andre køretøjer end personbiler.

Følgende to direktiver vedrører også montering af sikkerhedsseler i køretøjer:

—	Rådets direktiv 74/408/EØF af 22. juli 1974, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/37/EF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkøretøjers sæder

—	Rådets direktiv 76/115/EØF af 18. december 1975, senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/38/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer.

Kommissionen har for at gøre montering af sikkerhedsseler i alle køretøjer obligatorisk af tekniske grunde foreslået at ændre de tre direktiver samtidigt.

Under hensyn til, at det endelige mål for den foreslåede aktion er at forbedre trafiksikkerheden, bør de tre direktiver vedtages samtidigt og træde i kraft samme dag.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

Rådet har i sin enstemmigt vedtagne fælles holdning:

—	ændret artikel 1, for at give medlemsstaterne mulighed for at fritage sikkerhedsseler og fastholdelsesordninger, der er beregnet til handicappede, fra direktivets bestemmelser

—	tilføjet en ny artikel for at opfordre Kommissionen til at undersøge specifikke procedurer med henblik på tilpasning af kravene til sikkerhedsseler beregnet til handicappede

—	udskudt visse ikrafttrædelsesdatoer i artikel 3

—	forkastet Europa-Parlamentets ændringsforslag til artikel 1, hvorefter der kan monteres topunktsseler på sidevendte siddepladser i turistbusser, da Rådet er enig med Kommissionen i faren ved sidevendte siddepladser i alle slags køretøjer.

2. Nye elementer i den fælles holdning sammenlignet med Kommissionens forslag

Artikel 1, nr. 1)

Kommissionens tekst er blevet erstattet af en ny tekst, hvorefter sikkerhedsseler og fastholdelsesordninger, der er beregnet til handicappede, fritages fra direktivets tekniske forskrifter.

Artikel 2

Der er blevet tilføjet en ny artikel for at opfordre Kommissionen til, om nødvendigt, at forelægge et udkast til foranstaltninger med henblik på at harmonisere national lovgivning vedrørende sikkerhedsseler og fastholdelsesordninger, der er beregnet til handicappede.

Artikel 3 (tidl. artikel 2)

Alle datoer for direktivets gennemførelse er blevet udskudt og erstattet med mobile datoer, der afhænger af datoen for det nye direktivs vedtagelse.

IV. KONKLUSION

Den fælles holdning, som stort set stemmer overens med Kommissionens forslag, blev enstemmigt vedtaget af Rådet. De væsentlige ændringer af Kommissionens forslag vedrører fritagelsen med hensyn til sikkerhedsseler og fastholdelsesordninger, der er beregnet til handicappede, og udskydelsen af datoerne for gennemførelsen i national ret og for ikrafttrædelsen af dette direktiv, som er blevet tilpasset.

(1) Dok. 10886/03 ENT 113 CODEC 907.

(2) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 10.

(3) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 491.

11.5.2005

Den Europæiske Unions Tidende

CE 111/33

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 18/2005

fastlagt af Rådet den 24. januar 2005

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/…/EF af … om ændring af Rådets direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjer for så vidt angår sæder, disses forankringer og nakkestøtter

(EØS-relevant tekst)

(2005/C 111 E/05)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)	Der kan opnås en betydelig gevinst for samfundet, hvis alle køretøjer udstyres med sikkerhedsseler.

(3)

I sin beslutning af 18. februar 1986 om fælles foranstaltninger til nedsættelse af antallet af færdselsulykker som led i Fællesskabets program for færdselssikkerhedsåret (3) understregede Europa-Parlamentet behovet for at gøre anvendelse af sikkerhedsseler obligatorisk for alle passagerer, herunder børn, undtagen i køretøjer inden for kollektiv transport. Der skal derfor skelnes mellem busser til kollektiv transport og andre køretøjer med hensyn til obligatorisk montering af sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger.

(4)

I henhold til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (4) er Fællesskabets typegodkendelsessystem kun blevet gennemført for alle nye køretøjer i klasse M1 siden 1. januar 1998. Det er derfor kun disse køretøjer, der skal udstyres med sæder, sædeforankringer og nakkestøtter, der skal opfylde bestemmelserne i Rådets direktiv 74/408/EØF (5).

(5)

Indtil Fællesskabets typegodkendelsessystem udvides til at omfatte alle klasser af køretøjer, bør det med henblik på at fremme færdselssikkerheden kræves, at der i køretøjer, der tilhører andre klasser end klasse M1, monteres sæder og sædeforankringer, der er forenelige med montering af sikkerhedsseleforankringer.

(6)	Direktiv 74/408/EØF indeholder allerede tekniske og administrative bestemmelser, der tillader typegodkendelse af andre køretøjer end køretøjer i klasse M1. Medlemsstaterne behøver derfor ikke indføre yderligere bestemmelser.

(7)

Siden ikrafttrædelsen af Kommissionens direktiv 96/37/EF af 17. juni 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/408/EØF (6) har flere medlemsstater allerede gjort bestemmelserne deri obligatoriske for visse andre klasser af køretøjer end klasse M1. Fabrikanterne og leverandørerne har derfor udviklet en passende teknologi.

(8)	Undersøgelser har vist, at det ikke er muligt at forsyne sidevendte sæder med sikkerhedsseler, der giver samme grad af sikkerhed for passagerne som fremadvendte sæder. Af sikkerhedsgrunde er det derfor nødvendigt at forbyde disse sæder i visse klasser af køretøjer.

(9)	Direktiv 74/408/EØF bør derfor ændres.

(10)

Målet for dette direktiv, nemlig forbedring af trafiksikkerheden gennem indførelse af obligatorisk montering af sikkerhedsseler i visse klasser af køretøjer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 74/408/EØF

I direktiv 74/408/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 1 ændres således:

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

b)	Stk. 2 affattes således: »2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på bagudvendte sæder.«

Der indsættes følgende artikel:

»Artikel 3a

1. Montering af sidevendte sæder i køretøjer i klasse M1, N1, M2 (gruppe III eller B) og M3 (gruppe III eller B) er ikke tilladt.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ambulancer eller på de køretøjer, der er anført i artikel 8, stk. 1, første led, i direktiv 70/156/EØF.«

Bilag II ændres således:

Punkt 1.1 affattes således:

»1.1.

Kravene i dette bilag finder ikke anvendelse på bagudvendte sæder eller nakkestøtter monteret på sådanne sæder.«

Punkt 2.3 affattes således:

»2.3.

»Sæde«: en anordning, som enten er sammenbygget med køretøjets konstruktion eller ikke, som er komplet med beklædning, og som giver siddeplads til én voksen. Udtrykket dækker både et enkelt sæde og en del af et bænkesæde med plads til én person.

Alt efter sædets retning forstås ved:

2.3.1.

»fremadvendt sæde«: et sæde, der kan anvendes, når køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets forende på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på mindre end + 10o eller – 10o i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.3.2.

»bagudvendt sæde«: et sæde, der kan anvendes, når køretøjet er i bevægelse, og som vender mod køretøjets bagende på en sådan måde, at sædets lodrette symmetriplan danner en vinkel på mindre end + 10o eller – 10o i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan

2.3.3.

»sidevendt sæde«: et sæde, hvis placering i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan hverken er omfattet af definitionen i 2.3.1 eller 2.3.2.«

c)	Punkt 2.9 udgår.

I bilag III affattes punkt 2.5 således:

»2.5.

»Sæde«: en anordning, som kan forankres til køretøjets konstruktion, er komplet med beklædning og fastgøringsbeslag, er beregnet til anvendelse i et køretøj og giver siddeplads til én eller flere voksne.

Alt efter sædets retning forstås ved:

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

»sidevendt sæde«: et sæde, hvis placering i forhold til køretøjets lodrette symmetriplan hverken er omfattet af definitionen i 2.5.1 eller 2.5.2.«

Bilag IV ændres således:

Punkt 1.1 affattes således:

»1.1.

Kravene i dette bilag finder anvendelse på køretøjer i klasse N1, N2 og N3 samt på køretøjer i klasse M2 og M3, der ikke er omfattet af bilag III's anvendelsesområde. Med undtagelse af bestemmelserne i punkt 2.5 gælder kravene også for sidevendte sæder i alle klasser af køretøjer.«

Punkt 2.4 affattes således:

»2.4.

Alle sæder, der kan vippes eller har nedfældelige ryglæn, skal automatisk spærres i normalstillingen. Dette krav gælder ikke for sæder, der er monteret i kørestolsområdet i køretøjer i klasse M2 eller M3, gruppe I, II eller A.«

Artikel 2

Gennemførelse

1. Fra … (8) må medlemsstaterne for så vidt angår sæder, disses forankringer og nakkestøtter, hvis disse er i overensstemmelse med kravene i direktiv 74/408/EØF som ændret ved nærværende direktiv:

a)	ikke nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en køretøjstype

b)	ikke forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer.

2. Fra … (9) skal medlemsstaterne for så vidt angår sæder, disses forankringer og nakkestøtter, hvis disse ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 74/408/EØF som ændret ved nærværende direktiv med hensyn til nye typer af køretøjer:

a)	ophøre med at udstede EF-typegodkendelse

b)	nægte at udstede national typegodkendelse.

3. Fra … (10) skal medlemsstaterne for så vidt angår sæder, disses forankringer og nakkestøtter, hvis disse ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 74/408/EØF som ændret ved nærværende direktiv:

a)	anse typeattester, som ledsager nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige for så vidt angår bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF

b)	nægte registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, undtagen hvis bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF gøres gældende.

Artikel 3

Gennemførelse i national ret

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den … (11) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den … (12).

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 6.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 17.12.2003 (EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 487), Rådets fælles holdning af 24. januar 2005 og Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT C 68 af 24.3.1986, s. 35.

(4) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/78/EF (EUT L 153 af 30.4.2004, s. 103).

(5) EFT L 221 af 12.8.1974, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(6) EFT L 186 af 25.7.1996, s. 28.

(7) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.«

(8) Datoen i artikel 3, stk. 2.

(9) Seks måneder efter datoen i stk. 1.

(10) 18 måneder efter datoen i stk. 1.

(11) Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(12) Seks måneder og én dag efter dette direktivs ikrafttræden.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Direktivforslaget, som Kommissionen forelagde den 20. juni 2003 (1), er baseret på EF-traktatens artikel 95.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse (2) den 10. december 2003.

Europa-Parlamentet afsluttede sin førstebehandling og afgav udtalelse den 17. december 2003 (3).

Rådet vedtog den 24. januar 2005 sin fælles holdning som gengivet i dok. 11935/04.

II. FORMÅL

Formålet med dette direktivforslag er at ændre Rådets direktiv 74/408/EØF af 22. juli 1974, senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/37/EF, om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til sæder til motorkøretøjer, for at pålægge montering af sikkerhedsseler i andre køretøjer end personbiler.

Følgende to direktiver vedrører ligeledes montering af sikkerhedsseler i køretøjer:

—	Rådets direktiv 77/541/EØF af 28. juni 1977, senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/3/EF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer

—	Rådets direktiv 76/115/EØF af 18. december 1975, senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/38/EØF, om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer.

Med henblik på obligatorisk montering af sikkerhedsseler i alle køretøjer foreslår Kommissionen, at de tre direktiver ændres samtidigt. Under hensyntagen til, at det endelige mål med den foreslåede aktion er at forbedre trafiksikkerheden, bør disse vedtages samtidigt og gennemføres på samme dato.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

I den fælles holdning, som blev vedtaget med enstemmighed har Rådet:

—	ændret artikel 1, idet det medtager klapsæder i direktivets anvendelsesområde og indføjer definitioner af forskellige sæderetninger med henblik på inddeling i kategorier

—	udsat en række ikrafttrædelsesdatoer, som er anført i artikel 2

—

forkastet Europa-Parlamentets tre ændringer:

—

Europa-Parlamentets ændring 3 om indføjelse af en ny betragtning 8a om, at Kommissionen skal gennemføre test af sidevendte passagersæder, blev forkastet, da Rådet ikke mener, der er behov for flere test for at nå frem til den konklusion, at sidevendte sæder er farlige for passagererne i alle former for køretøjer.

—

Europa-Parlamentets ændring 1 og 2 om indskrænkning i artikel 1 af forbuddet mod montering af sidevendte sæder i visse kategorier af køretøjer blev forkastet, fordi Rådet er enigt med Kommissionen i, at der skal være forbud mod sidevendte sæder i alle former for køretøjer af hensyn til passagerernes sikkerhed.

2. Nye elementer i den fælles holdning i forhold til Kommissionens forslag

Artikel 1, nr. 1

Henvisning til, at direktivet ikke finder anvendelse på klapsæder, udgår.

Nr. 2):

—	Kravet om, at medlemsstaterne skal forbyde montering af sidevendte sæder er flyttet til artikel 2 vedrørende gennemførelsen.

—	Anvendelsesområdet for forbuddet mod sidevendte sæder er blevet præciseret.

Der er indføjet to nye numre (nr. 3) og 4)) til definition af de forskellige sæderetninger: fremadvendte sæder, bagudvendte sæder og sidevendte sæder.

Nr. 5) (tidligere nr. 3):

I et nyt nummer præciseres det, at det automatiske låsesystem, der kræves for klapsæder, ikke gælder for klapsæder, der er monteret i kørestolsområdet i køretøjer i klasse M2 eller M3, gruppe I, II eller A (bybusser).

Artikel 2

Alle datoer for direktivets gennemførelse er udsat og erstattet af fleksible datoer, som afhænger af, hvornår dette nye direktiv vedtages.

IV. KONKLUSION

Rådet vedtog med enstemmighed den fælles holdning, som stort set er i overensstemmelse med Kommissionens forslag. De væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens forslag er for det første, at direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte klapsæder og for det andet, at der gives definitioner af forskellige sæderetninger. Desuden er der sket en tilpasning af datoerne for direktivets omskrivning og ikrafttræden.

(1) Dok. 10888/03 ENT 115 CODEC 909.

(2) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 6.

(3) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 487.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 111E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 11. maj 2005

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Rådet
2005/C 111E/1	Fælles holdning (EF) nr. 14/2005 af 20. december 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF	1

2005/C 111E/2	Fælles holdning (EF) nr. 15/2005 af 22. december 2004 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer ( 1 )	19

2005/C 111E/3	Fælles holdning (EF) nr. 16/2005 af 24. januar 2005 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/115/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer ( 1 )	23

2005/C 111E/4	Fælles holdning (EF) nr. 17/2005 af 24. januar 2005 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 77/541/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer ( 1 )	28

2005/C 111E/5	Fælles holdning (EF) nr. 18/2005 af 24. januar 2005 vedtaget af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjer for så vidt angår sæder, disses forankringer og nakkestøtter ( 1 )	33